PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2007 Q. RETSSIKKERHEDSLOVEN

§ 9 finder anvendelse, hvis en fysisk eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse. Også tvangsindgreb, der består af kontrol af en anden offentlig myndighed, er omfattet af bestemmelsen.

Endvidere gælder reglen både i den situation, hvor mistanken foreligger på forhånd, dvs. i de tilfælde, hvor myndigheden før et kontrolbesøg er bekendt med oplysninger, der kan begrunde, at en person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse og i de tilfælde, hvor mistanken opstår under kontrollen/tvangsindgrebet.

Rimelig grund til mistanke

Mistanken skal være baseret på fornødne, konkrete, objektive oplysninger i den pågældende sag.

Det er som udgangspunkt SKAT, der vurderer, om der foreligger rimelig grund til mistanke.

En mere eller mindre erfaringsbaseret fornemmelse af, at der ofte er noget galt i konkrete virksomheder eller indenfor bestemte brancher indebærer ikke, at der foreligger en mistanke efter § 9.

Den omstændighed, at SKAT tidligere har foretaget et kontrolbesøg hos en bestemt virksomhed, hvor der blev konstateret en strafbar overtrædelse af den pågældende lovgivning, indebærer heller ikke i sig selv, at der forud for et kontrolbesøg i samme virksomhed i almindelighed vil være en rimelig grund til mistanke om, at virksomheden fortsat overtræder reglerne med hensyn til de konstaterede forhold.

Hvis SKAT modtager en anmeldelse om forhold, som efter deres karakter kan være strafbare, beror det på en konkret vurdering, om der herefter foreligger en rimelig grund til mistanke om et strafbart forhold.

I vurderingen kan indgå kriterier som anmeldelsens troværdighed, hvor konkret er forholdene angivet, og om myndighederne er i besiddelse af oplysninger, som giver holdepunkter for, at der foreligger et strafbart forhold.

En anmeldelse er således ikke i sig selv grundlag for en mistanke, som angivet i bestemmelsen.

I visse tilfælde vil SKAT have mistanke om, at der foreligger et strafbart forhold, men det materiale, der foreligger, er af en så generel karakter, at det er umuligt at vurdere, om der er grundlag for at iværksætte straffeprocessuelle tvangsindgreb, som fx beslaglæggelse. I sådanne tilfælde kan SKAT anvende kontrolbeføjelserne for at fremskaffe oplysninger i det omfang, det må anses for nødvendigt, for at politiet kan vurdere, om der er tilstrækkeligt grundlag for at indlede en strafferetlig efterforskning.

Q.7.1 Tvangsindgreb overfor mistænkte, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 1 og 2

Efter § 9, stk. 1 gælder, at tvangsindgreb i tilfælde, hvor en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, og hvor tvangsindgrebet foretages med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene kan gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen.

Efter bestemmelsens stk. 2 gælder begrænsningerne i stk. 1 ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Med bestemmelsen sikres det, at SKAT- uanset at der foreligger mistanke om strafbart forhold - kan gennemføre et tvangsindgreb, såfremt det sker med henblik på varetagelse af SKATs "civile" opgaver. Med andre ord kan tvangsindgrebet gennemføres, såfremt kontrollen har et fornuftigt forvaltningsretligt formål. Der er således tale om en meget væsentlig undtagelse fra bestemmelsen i stk. 1.

SKAT vil således kunne foretage et tvangsindgreb, selv om der foreligger mistanke om et strafbart forhold, hvis det er til brug for opgørelsen af et krav, at kontrolbesøget gennemføres. Adgang til lokaler og dokumenter (tvangsindgrebet) vil kunne ske med politiets bistand, jf. skattekontrollovens § 6, stk. 7, momslovens § 76, stk.2, og afgiftslovgivningens tilsvarende bestemmelser. I de tilfælde hvor der foretages tvangsindgreb, selv om der foreligger mistanke om strafbart forhold, skal bestemmelsen om undladelse af at gøre brug af oplysningspligter iagttages, hvilket indebærer, at vedkommende ikke må anmodes om at være behjælpelig under kontrollen, jf. lovens § 10.

Der henvises til SR2006.130, SR2006.288, SR2006.90, SR2006.387, SR2006.388 samt Intern Meddelse af 22. januar 2007.

Q. 7.2 Tvangsindgreb overfor tredjemand, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 3

Bestemmelsen fastsætter, at reglerne i lovens § 9, stk. 1 og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis der i sagen foretages et tvangsindgreb mod andre end den mistænkte. Et tvangsindgreb kan således gennemføres hos tredjemand, hvis et tilsvarende indgreb ville kunne gennemføres hos den mistænkte selv efter bestemmelserne i lovens § 9, stk. 1 og stk. 2.

Q.7.3 Samtykke

En mistænkt kan give samtykke til fravigelse af reglerne i § 9, jf. § 9, stk. 4.

Et sådant samtykke vil i det enkelte tilfælde betyde, at den pågældende myndighed kan gennemføre kontrolbesøg, også selv om formålet ? eller et af formålene ? måtte være at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af en straffesag. Der kræves dog også her den fornødne kontrolhjemmel.

Samtykket skal være skriftligt, frivilligt, specifikt og informeret.

Ved gennemførelse af en kontrol på baggrund af et samtykke skal reglerne i retssikkerhedslovens §§ 2-8 iagttages.

Q 7.3.1 Tilbagekaldelse af samtykke

En mistænkt vil til enhver tid kunne tilbagekalde samtykket. Tilbagekaldelsen kan ske mundtlig.

Q. 8 Retten til ikke at inkriminere sig selv mv.

Retssikkerhedslovens kapitel 4, § 10, indeholder regler om myndighedens adgang til at anvende oplysningspligter i tilfælde, hvor der opstår mistanke om, at en borger eller virksomhed har begået en strafbar lovovertrædelse.

Reglerne skal ses i lyset at Den Europæiske Menneskerettighedskonventionens artikel 6 om forbud mod selvinkriminering. Om forbud mod selvinkriminering se afsnit R.4.1.1.1 .

Brug af oplysningspligter ved mistanke om strafbare lovovertrædelser

§ 10 bestemmer, at reglerne i lovgivningen om pligt til at meddele oplysninger til myndigheder ikke gælder, hvis der er konkret mistanke om, at en person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Myndighederne må i disse tilfælde som udgangspunkt afstå fra at benytte oplysningspligterne.

Om oplysningspligter henvises til afsnit Q.1.1.4 .

Q.8.1 Konkret mistanke

Oplysningspligterne kan ikke anvendes, hvis der foreligger en konkret mistanke om strafbart forhold. Som udgangspunkt er det afgørende, om myndighedens mistanke er så stærk, at der ville være grundlag for inden for strafferetsplejen at rejse en sigtelse eller at tillægge vedkommende en sigtets rettigheder. Der skal således foreligge spor mv., som på objektivt grundlag og med rimelighed kan tale for vedkommendes mulige skyld.

Q.8.1.1 Den mistænkte

Spørgsmålet om, i hvilke tilfælde en oplysningspligt kan anvendes ? selv om der foreligger en konkret mistanke om, at en person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf ? er afhængig af, om oplysningen afkræves den mistænkte selv eller andre end den mistænkte.

Hvis der er mistanke om, at en juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf for den juridiske person som sådan, skal der ske identifikation mellem den juridiske person og de fysiske personer, der har tilknytning til den juridiske person. Tilknytningen skal være som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Identifikationen skal ske mellem den juridiske person og ansatte, medlemmer af den juridiske person eller medlemmer af den juridiske persons bestyrelse.

For så vidt angår ansatte i enkeltmandsvirksomheder og personligt ejede virksomheder skal der i henhold til retssikkerhedsloven ikke ske identifikation mellem ejeren og de ansatte.

Q.8.2 Retsvirkningen af, at der foreligger konkret mistanke om strafbart forhold

Den almindelige regel i § 10, stk. 1 fastslår, at administrative myndigheder må afstå fra at benytte oplysningspligter over for en person, mod hvem der er rettet en konkret mistanke om, at vedkommende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Dette gælder dog ikke, hvis det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Det forhold, at en borger er omfattet af § 10, stk. 1, og ikke vil meddele samtykke efter § 10, stk. 4, vil kunne medføre, at afgørelsen må træffes på det foreliggende grundlag, dvs. uden de oplysninger, som SKAT i øvrigt ønsker tilvejebragt.

Q.8.3 Adgangen til at tilvejebringe oplysninger

At SKAT fra det tidspunkt, hvor der foreligger en konkret mistanke, som udgangspunkt ikke længere kan anvende en oplysningspligt, er ikke ensbetydende med, at myndigheden vil være afskåret fra at anvende andre kontrolbeføjelser, herunder tvangsindgreb, når blot tvangsindgrebet har et fornuftigt forvaltningsretligt formål, se under afsnit Q.7.1 .

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at den mistænkte pålægges at give oplysninger, som er uden betydning for bedømmelsen af, hvorvidt den pågældende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf.

Q.8.4 Oplysningspligt over for andre end den mistænkte

Bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 10, stk. 2 indebærer, at andre end den mistænkte har pligt til at meddele oplysninger i sagen, i det omfang oplysningerne alene søges tilvejebragt med henblik på andre spørgsmål end fastsættelse af straf.

Bestemmelsen er således identisk med bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 9, stk. 2, og indebærer, at der kan gøres brug af oplysningspligter over for andre end den mistænkte, hvis brugen af oplysningspligter finder sted med henblik på at tilvejebringe oplysninger for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Med bestemmelsen sikres det, at SKAT- uanset at der foreligger mistanke om strafbart forhold - kan gøre brug af oplysningspligter i forhold til trejdemand, såfremt det sker med henblik på varetagelse af SKATs kontrolopgaver. Med andre ord kan brug af oplysningspligter finde sted, såfremt kontrollen har et fornuftigt forvaltningsretligt formål. At der samtidig fremskaffes dokumentation for strafbart forhold, er uden betydning.

Endelig kan tredjemand - uden at være forpligtet dertil - frivilligt meddele oplysninger til myndigheden til brug for behandlingen af spørgsmålet om fastsættelse af straf.

SKAT kan ikke gøre brug oplysningspligter overfor tredjemand, hvis formålet udelukkende er at tilvejebringe bevis for et strafbart forhold.

Q.8.5 Vejledning

SKAT skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for den formodede lovovertrædelse, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 3.

Vejledningen kan gives såvel skriftligt som mundtligt.

Q.8.6 Samtykke

Bestemmelsen i § 10, stk. 4, giver den mistænkte adgang til at meddele samtykke til anvendelse af oplysningspligt både i forhold til mistænkte selv og i forhold til tredjemand. Samtykket skal gives på et skriftligt, frivilligt, specifikt og informeret grundlag. Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes. Der er ingen formkrav til tilbagekaldelsen, hvilket betyder, at tilbagekaldelsen kan være mundtlig.

Processuelle regler på SKATs område 2007-3

Q. Retssikkerhedsloven

Q.1Indledning

Formål og anvendelsesområde

Lov nr. 442 af 9. juni 2004 om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter trådte i kraft den 1. januar 2005.

Retssikkerhedsloven angiver, hvilken fremgangsmåde der skal anvendes ved brug af kontrolbeføjelser. Retssikkerhedsloven hjemler ikke SKAT andre kontrolbeføjelser end de, der i forvejen er tillagt SKAT i de enkelte love.

Tvangsindgreb

Loven inddeler de kontrolbeføjelser, der har karakter af tvangsindgreb, i to kategorier.

Den første kategori er de tvangsindgreb, der består af husundersøgelse og undersøgelse af breve og andre papirer, jf. retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2. Ved brug af disse kontrolbeføjelser skal retssikkerhedslovens kapitel 2 om en særlig fremgangsmåde ved udførelsen af kontrollen anvendes. Se afsnit Q.1.1.1 og Q.1.1.2 .

Den anden kategori er de tvangsindgreb, der består i undersøgelse af andre lokaliteter, undersøgelse og beslaglæggelse af andre genstande, brud på meddelelseshemmeligheden og eftersyn eller undersøgelse af personer, jf. retssikkerhedslovens § 1, stk. 2. For de kontrolbeføjelser, der kan henføres til denne kategori, gælder der ikke en særlig fremgangsmåde ved udførelsen af kontrollen. Se afsnit Q.1.1.3 .

Reglerne om anvendelse af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen ved rimelig grund til mistanke om strafbart forhold, jf. § 9, gælder for begge kategorier af tvangsindgreb.

Den tredje gruppe kontrolbeføjelser vedrører borgerens pligt til at meddele oplysninger til den offentlige forvaltning - herunder til SKAT, se afsnit Q.1.1.4 . Myndigheden skal ved brug af oplysningspligten respektere reglen i Retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, om forbud mod selvinkriminering.

Q.1.1 Kontrol og anden virksomhed

SKAT har kun undtagelsesvist hjemmel til at kontrollere privatboligen. Dette kan kun finde sted, når virksomheden drives fra privatboligen.

Skattekontrollovens § 6, stk. 4, og momslovens § 74, stk. 1, hjemler ret til ved eftersyn på stedet uden retskendelse at gennemgå regnskabsmateriale mv. Til overvindelse af fysiske hindringer for kontrollens gennemførelse, kan SKAT anmode om politiets bistand.

Efter skattekontrollovens § 6, stk. 1, og momslovens § 74, stk. 4, skal materialet henholdsvis indsendes og udleveres eller indsendes efter anmodning fra SKAT.

Der er ikke hjemmel til at medtage materiale mod virksomhedens vilje.

Bestemmelserne giver dog adgang til at kopiere materialet, ligesom bestemmelserne giver hjemmel til at foretage en spejlkopiering af virksomhedernes pc ére, jf. TfS.2006.772.

Ønsker SKAT at få materialet indsendt, kan dette forsøges gennemtvunget ved pålæg af daglige bøder. Denne adgang til at pålægge daglige bøder ved undladelse af at opfylde oplysningspligten består dog kun ved brug af skattekontrollovens beføjelser.

Der er ikke hjemmel til - heller ikke ved politiets hjælp - at få materialet i besiddelse, ligesom der ikke er hjemmel til ved en umiddelbar fogedforretning at få materialet i besiddelse. Retsplejelovens § 596 giver ved umiddelbar fogedforretning kun adgang til at få materiale i besiddelse ved fogedens hjælp, såfremt der eksisterer en materiel hjemmel hertil, dvs. et egentligt besiddelseskrav, jf. UfR. 2002,1643.

Servicebesøg er ikke tvangsindgreb, da der ikke gøres brug af kontrolbeføjelser. Servicebesøg er et tilbud til virksomhederne, som disse kan afslå. Hvis der under et servicebesøg opstår et behov for at gennemgå virksomhedens regnskabsmateriale, anvendes kontrolbeføjelser. Retssikkerhedsloven finder derfor anvendelse. Dette gælder, selv om eftersynet ikke resulterer i reguleringer.

SKAT har adgang til at observere i offentligt rum, herunder i restauranter og butikker, uden særlig lovhjemmel, og uden at medarbejderen legitimerer sig. SKAT foretager ikke i disse situationer kontrol, og retssikkerhedsloven finder følgelig ikke anvendelse. Hvis SKAT observerer i en butik for at få fastlagt, om der eksempelvis er ikke-afgiftsberigtigede varer på hylderne eller foretager prøvekøb mv., foretages ikke kontrol. Sådanne observationer kræver ikke lovhjemmel, idet der ikke foretages nogen form for indgreb i forhold til borgere eller virksomheder.

Q.1.1.1 Tvangsindgreb, jf. retssikkerhedsloven § 1, stk. 1, nr. 1

Husundersøgelse

Husundersøgelse er et tvangsindgreb, der foretages af den offentlige forvaltning udenfor strafferetsplejen, jf. retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Husundersøgelse omfatter undersøgelse af private lokaliteter, som anvendes til beboelse. Herudover omfatter begrebet andre rum, der ikke er offentligt tilgængelige, som fx fabriks- og lagerlokaler, baglokaler til butikker mv., garager, stalde og lader.

Husundersøgelse omfatter også undersøgelse af rum mv. i befordringsmidler i det omfang, rum mv. i befordringsmidler kan siges at være sidestillet med beboelsesrum, som fx kahytsrum på et skib og sovekabiner i lastbiler.

Undersøgelse af en bils bagagerum eller førerkabine eller undersøgelse af lasten i et skib eller en lastbil er ikke husundersøgelse.

Besigtigelse af udendørs lokaliteter, som fx marker, haver, gårdspladser og byggepladser, er ikke husundersøgelse.

Når momslovens § 74, stk. 1, hjemler SKAT adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomheden, og foretage eftersyn af virksomhedens varebeholdninger, er denne kontrol et tvangsindgreb efter retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Q.1.1.2 Tvangsindgreb, jf. retssikkerhedsloven § 1, stk. 1, nr. 2

Dokumenter mv.

Indgreb, der foretages af den offentlige forvaltning uden for strafferetsplejen, og som består i undersøgelse eller beslaglæggelse af breve og andre papirer, er tvangsindgreb, jf. retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Indgrebet omfatter enhver rådighedsberøvelse og undersøgelse af private notater, forretningspapirer, regnskaber, protokoller, logbøger mv., både når oplysningerne findes i papirform, og når de findes på edb.

Når SKAT på stedet gennemgår virksomhedens forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale samt korrespondance mv. uanset disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier, jf. momslovens § 74, stk. 1, er denne kontrol tvangsindgreb efter retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Undersøgelse af regnskaber mv. er alene tvangsindgreb efter retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, nr. 2, når undersøgelsen sker under et besøg i virksomheden mv. med hjemmel i de respektive kontrolbetemmelser.

Enhver indfordring af materiale er ikke et tvangsindgreb efter retssikkerhedsloven. Undersøgelse af regnskabsmateriale, der befinder sig i et handskerum i en bil, vil være omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2.

Q.1.1.3 Tvangsindgreb, jf. retssikkerhedslovens § 1, stk. 2

Tvangsindgreb efter retssikkerhedslovens § 1, stk. 2, er de indgreb, der foretages af den offentlige forvaltning udenfor strafferetsplejen, og som består i

1) undersøgelse af andre lokaliteter

2) undersøgelse eller beslaglæggelse af andre genstande

3) brud på meddelelseshemmeligheden

4) eftersyn eller anden undersøgelse af personer

Andre lokaliteter

Andre lokaliteter omfatter bl.a. udendørs lokaliteter som haver, gårdspladser, byggepladser og visse kontorlokaler. Udenfor falder lokaliteter som har til hovedformål at tjene som opholdssted for et offentligt publikum mv., fx restaurationslokaler.

Andre genstande

Andre genstande er fx transportmidler. Undersøgelse af en bils bagagerum samt undersøgelse af lasten i et skib eller i en lastbil omfattet af § 1, stk. 2.

SKAT har hjemmel til at foretage eftersyn af varer under transport under nærmere betingelser, jf. fx mineralvandsafgiftslovens § 18, stk. 8.

Brud på

meddelelses-

hemmeligheden

Brud på meddelelseshemmeligheden foreligger, når der er foretaget handlinger med henblik på at opnå kendskab til indholdet af en meddelelse eller til at få oplyst, om en sådan meddelelse overhovedet er afsendt. Der kan fx være tale om undersøgelse af breve og pakker eller aflytning af telefon eller anden telekommunikation.

Eftersyn eller anden undersøgelse af personer

Eftersyn eller anden undersøgelse af personer kan fx være besigtigelse af kroppens ydre, visitation af tøj, som den pågældende er iført, samt nærmere undersøgelse af kroppen. Der kan fx nævnes SKATs adgang til at foretage eftersyn af personer, som med henblik på kontrol standses efter bestemmelserne i toldloven.

Q.1.1.4 Oplysningspligter, jf. retssikkerhedslovens § 1, stk. 3

SKAT har med hjemmel i skattekontrolloven, momsloven, kildeskatteloven mv. adgang til at bede om at få indsendt materiale i form af forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale, korrespondance mv., jf. fx momslovens § 74, stk. 4, uden at der således foretages fysisk eftersyn på stedet. Adgang til at bede om at få indsendt materiale er oplysningspligter i henhold til retssikkerhedsloven og er ikke et tvangsindgreb.

For denne gruppe kontrolbeføjelser gælder retssikkerhedslovens § 10. Ifølge Justitsministeriets vejledning af 20. december 2004 , omfatter retssikkerhedslovens § 10 oplysningspligter, hvad enten de kan sanktioneres med straf eller gennemtvinges ved pålæg af daglige bøder. Bestemmelsen omfatter både oplysningspligter, hvorefter myndigheden kan kræve afgivelse af mundtlig eller skriftlig forklaring, og oplysningspligter, hvorefter oplysninger enten af egen drift eller efter begæring fra myndigheden skal indsendes til den pågældende myndighed.

Reglen omfatter ikke de tilfælde, hvor der efter lovgivningen mv. ikke består en pligt for borgeren til at afgive oplysninger, og hvor borgerens manglende medvirken alene kan få processuel skadevirkning.

Udtalelser over agterskrivelser/forslag til afgørelser/sagsfremstillinger er eksempler på områder, der falder udenfor bestemmelsens anvendelsesområde, idet den skattepligtige har ret, men ikke pligt til at komme med en udtalelse.

Men også i de tilfælde, hvor skatteyderen ikke er omfattet af reglen, bør SKAT i fornødent omfang vejlede en mistænkt person om, at vedkommende ikke har pligt til at afgive oplysninger, der har betydning for det forhold, som mistanken omfatter.

Q.2 Gennemførelse af tvangsindgreb, jf. retssikkerhedsloven kap. 2

Reglerne i kapitel 2 om en særlig fremgangsmåde ved gennemførelse af tvangsindgreb gælder alene for tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.

Beslutning om tvangsindgreb er truffet på det tidspunkt, hvor SKAT - med hjemmel i den relevante kontrolbestemmelse - har besluttet at gennemføre en kontrol, omfattet af retssikkerhedslovens § 1, stk. 1. Fra dette tidspunkt skal reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 2 iagttages.

Q.2.1 Proportionalitetsprincippet

Retssikkerhedslovens § 2 fastslår, at tvangsindgreb kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimelig forhold til formålet med indgrebet. Bestemmelsen i § 2 er en lovfæstelse af det almindelige proportionalitetsprincip i forvaltningsretten, og bestemmelsen sætter således visse rammer for forvaltningens adgang til at anvende tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. Bestemmelsen ændrer ikke den retstilstand, der var gældende før loven.

Q.2.2 Retssikkerhedslovens § 3

Tvangsindgreb er ikke afgørelser i FVLs forstand, men har karakter af processuelle beslutninger. I retssikkerhedslovens § 3 er en række af FVLs regler udtrykkeligt overført til også at finde anvendelse ved gennemførelse af tvangsindgreb omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2. Det drejer sig om FVLs regler om inhabilitet (FVL §§ 3-6), partsaktindsigt (FVL §§ 9-10 og 12-18), begrundelse (FVL §§ 22-24) samt klagevejledning (FVL §§ 25-26).

Forvaltningslovens tavshedspligtsbestemmelse gælder for al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning, og gælder derfor også for beslutninger om tvangsindgreb, ligesom skatteforvaltningslovens særlige tavshedspligtsbestemmelse i § 17, også skal iagttages. Se afsnit M.3 .

Q.2.3 Notatpligt, jf. retssikkerhedslovens § 4

SKAT skal gøre notat om oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, som modtages mundtligt, eller som myndigheden på anden måde bliver bekendt med, hvis oplysningen er af betydning for beslutningen om iværksættelse af tvangsindreb.

Retssikkerhedslovens § 4 svarer til offentlighedslovens § 6 om notatpligt.

Q 2.4 Varsling, jf. retssikkerhedslovens § 5

Når SKAT har truffet beslutning om at foretage en kontrol, omfattet af retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, skal parten skriftlig underrettes om dette senest 14 dage, inden tvangsindgrebet gennemføres.

Som part i en beslutning om tvangsindgreb anses den person, virksomhed mv., som tvangsindgrebet iværksættes overfor. Hvis et tvangsindgreb foretages hos tredjemand som led i en kontrol af en virksomhed, er det således tredjemand, der er part i tvangsindgrebet.

Varslingsbestemmelserne finder ikke anvendelse ved kontrol hos en offentlig myndighed.

Q.2.4.1 Krav til varsling, jf. retssikkerhedslovens§ 5, stk. 2

Af retssikkerhedslovens § 5, stk. 2, fremgår formkravene til en varsling

Skriftlighed

Underretningen skal være skriftlig. Skriftlighedskravet er opfyldt ved at sende en e-mail til parten, hvis der i øvrigt er hjemmel til at anvende denne kommunikationsform i det enkelte tilfælde.

Tid og sted

Underretningen skal indeholde oplysning om tid og sted for indgrebet, hvilket indebærer, at underretningen skal angive dato, cirka klokkeslæt og adresse. Hvis kontrollen kun skal foretages i en del af virksomheden, skal dette oplyses.

Repræsentation

Parten skal underrettes om retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre efter FVL § 8. Dette indebærer, at SKAT af egen drift skal vejlede om de rettigheder, der følger af denne bestemmelse. Den, som er part i en beslutning om iværksættelse af et tvangsindgreb, kan lade sig repræsentere eller bistå af en sagkyndig, fx advokat eller revisor, eller fx af sin ægtefælle. SKAT kan dog kræve, at parten medvirker personligt, hvis det efter en konkret vurdering er af betydning for sagen.

Hovedformålet med indgrebet

Varslingen skal indeholde en underretning om hovedformålet med indgrebet. Pligten til underretning om hovedformålet med indgrebet indebærer, at det skal oplyses, med hvilket formål SKAT har tænkt at foretage indgrebet. Er der fx tale om, at SKAT ønsker at foretage en kontrol af, om virksomheden overholder lovgivningen på et bestemt område, må dette oplyses. Hvis formålet er at fremskaffe materiale til brug for afgørelsen i en bestemt sag, skal dette oplyses.

Begrundelse

Der skal gives en begrundelse for, at der er truffet beslutning om at gennemføre en kontrol, dvs at parten skal underrettes om det faktiske og retlige grundlag for indgrebet.

Bestemmelsen henviser til FVL § 24, der fastsætter, at en begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelse er truffet. I det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, ligesom begrundelsen om fornødent skal indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstædigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Efter FVL § 24, stk. 3, kan en begrundelses indhold begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv, findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser.

Begrundelseskravet indebærer, at en underretning efter § 5, stk. 2, bl.a. skal angive den eller de lovbestemmelser, der udgør hjemmelsgrundlaget for beslutningen om at gennemføre et tvangsindgreb. Herudover skal der være en præcis henvisning til den eller de bestemmelser (paragraf, stykke, nr.), der er anvendt.

En underretning skal endvidere indeholde faktiske oplysninger om grundlaget for beslutningen om at iværksætte et tvangsindgreb. Skyldes tvangsindgrebet en anmeldelse eller en generel risikovurdering af behovet for kontrol indenfor den pågældende branche, vil dette udgøre det faktiske grundlag, der skal oplyses om.

Hvis en anmeldelse udgør grundlaget for indgrebet, skal også anmelderens identitet oplyses. Dette gælder dog ikke, hvis partens interesse i at få kendskab til denne oplysning efter en konkret vurdering findes at burde vige for afgørende hensyn til private eller offentlige interesser, jf. FVL § 24, stk. 3, der henviser til FVL § 15, hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses, hvis partens interesse findes at burde vige for afgørende private eller offentlige interesser.

Q. 2.4.2 Indsigelsesret, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 3

Det følger af retssikkerhedslovens § 5, stk. 3, at en part inden for en frist, der fastsættes af SKAT, kan fremsætte indsigelser mod beslutningen om at iværksætte et tvangsindgreb. SKAT skal i varslingsbrevet vejlede om retten til at fremkomme med indsigelser indenfor fristen. Det forudsættes i forarbejderne til retssikkerhedsloven, at fristen som udgangspunkt fastsættes til ikke under 7 dage.

Kommer borgeren/virksomheden med indsigelser indenfor den fastsatte frist, har SKAT pligt til at vurdere, om der er grundlag for at fastholde beslutningen om iværksættelse af tvangsindgreb. Gøres der eksempelvis indsigelse imod tidspunktet for tvangsindgrebets gennemførelse, må SKAT foretage en afvejning af bl.a. hensynet til borgeren/virksomheden og hensynet til en hensigtsmæssig planlægning af kontrolarbejdet.

Hvis SKAT efter en nærmere vurdering af indsigelserne fastholder beslutningen, skal dette begrundes overfor parten senest samtidig med gennemførelsen af tvangsindgrebet.

Indsigelser, der fremkommer efter fristens udløb, skal kun behandles, hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning for sagen, som ikke forelå i forbindelse med SKATs oprindelige stillingtagen til sagen.

Q.2.4.3 Fravigelse af kravet om varsling, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4

SKAT kan fravige reglerne om varsling og reglerne om varslingens form og indhold.

Formålet forspildes

Efter § 5, stk. 4, nr. 1, kan reglerne fraviges helt eller delvist, hvis formålet med kontrolbesøget forspildes, hvis der gives forudgående underretning.

Kontrolbesøg kan herefter foretages uvarslet, hvis der efter en nærmere vurdering i det konkrete tilfælde må antages, at formålet med kontrolbesøget forspildes. Dette vil fx være tilfældet, hvis SKATpå baggrund af tidligere erfaringer med en bestemt virksomhed, en branche eller dele af en branche har en begrundet formodning om, at borgeren eller virksomheden vil fjerne de genstande, der ønskes kontrolleret.

Bestemmelsen sigter endvidere til kontrolbesøg, som en myndighed foretager på områder, hvor det generelt må antages, at formålet med kontrollen ville være forspildt, hvis den pågældende borger eller virksomhed var advaret forinden. Der sigtes til de ofte forekommende tilfælde, hvor kontrollen har karakter af kontrol af et øjebliksbillede, fx om der beskæftiges sort arbejdskraft, om varerne går uden om kassen, eller om der forefindes ikke afgiftsberigtiget sodavand.

Hensynet til parten

Varsling kan fraviges, hvis hensynet til parten taler for det, eller partens rettigheder findes at burde vige for afgørende hensyn til andre private eller offentlige interesser.

Hvis den, kontrollen retter sig imod, giver konkret samtykke til kontrollen eller ligefrem anmoder om, at der gennemføres et bestemt kontrolbesøg uden forudgående underretning, kan dette naturligvis finde sted, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, 1. led.

Afgørende hensyn til andre interesser

Afgørende hensyn til private eller offentlige interesser, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, 2. led, kan også begrunde fravigelse af varslingsreglerne. SKAT kan som følge af lovbestemte frister have kort tid til at træffe afgørelse om gennemførelse af et kontrolbesøg, jf. eksempelvis ordningen efter opkrævningsloven, hvorefter en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter, som for en periode er negativt, skal udbetales til virksomheden senest 3 uger efter modtagelse af rettidig angivelse for den pågældende periode. I sådanne tilfælde kan reglerne om varsling fraviges, hvis der i perioden mellem SKATs modtagelse af angivelsen og fristen for udbetaling ønskes gennemført et kontrolbesøg i virksomheden til brug for sagens behandling.

Statens interesser

Hensynet til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til EU, kan begrunde fravigelser af varslingsreglerne. Hvor en forordning angiver, at en bestemt type kontrol skal foretages uvarslet, skal retssikkerhedslovens krav om varsling fraviges. Retssikkerhedslovens øvrige regler skal dog iagttages.

Forholdets særlige karakter

Varsling kan undlades, såfremt en øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Umulig eller uforholdsmæssig vanskelig

Varsling kan undlades, hvor SKAT foretager toldkontrol af varer i det danske toldområde, og hvor det ofte ikke vil være muligt på forhånd at fastlægge, hvilke bestemte varer kontrollen vil omfatte.

Delvis fravigelse

Bestemmelsen giver også adgang til i forbindelse med en forudgående varsling at undlade at gøre parten bekendt med det faktiske grundlag for beslutningen om iværksættelse af et tvangsindgreb. Dette kan fx være tilfældet, hvor en myndighed ud fra en generel risikovurdering har valgt at rette særlig fokus mod en bestemt gruppe, branche eller vareart, og hvor den særlige indsats mod denne gruppe, branche eller vareart vil blive vanskeliggjort, hvis det afsløres, at der er tale om en særlig fokuseret indsats på området.

Q 2.4.4 Blandede kontrolbesøg

Når SKAT foretager et kontrolbesøg, og hvor behovet for at få et øjebliksbillede alene begrunder en del af kontrollen, vil den samlede kontrol dog kunne gennemføres uvarslet, såfremt kontrollen, der vedrører "øjebliksbilledet", udgør en ikke uvæsentlig del af den samlede kontrol, jf. § 5, stk. 5.

Q 2.4.5 Nye forhold

Hvis SKAT under kontrollen bliver opmærksom på nye forhold, dvs. forhold som falder uden for den kontrol SKAT oprindeligt besluttede at foretage, vil de nye forhold kunne kontrolleres uden varsling, såfremt betingelserne for undladelse af foregående varsling efter § 5, stk. 4, er opfyldte.

Q 2.4.6 Oplysningspligt ved fravigelse af reglerne om varsling

Når tvangsindgreb gennemføres uden forudgående varsling, skal SKAT senest samtidig med kontrollen give parten skriftlig meddelelse om beslutningen, jf. § 5, stk. 6.

Den skriftlige meddelelse skal indeholde de oplysninger, som en forudgående varsling skulle have indeholdt samt endvidere en begrundelse for, hvorfor der ikke er givet forudgående varsling.

Mundtlig underretning kan gives i de tilfælde, hvor SKAT udvider kontrollen på stedet. Mundtlig underretning kan endvidere gives, når SKAT har opnået partens samtykke hertil. En part, der har fået mundtlig meddelelse om beslutningen, kan forlange efterfølgende at få beslutningen meddelt skriftligt. En begæring herom skal fremsættes ovenfor myndigheden inden 14 dage efter, at myndigheden har modtaget den. Er begæringen ikke besvaret inden 14 dage efter, at myndigheden har modtaget den, skal myndigheden underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen forventes besvaret.

Q.3 Legitimation

Bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 6 fastsætter, at tvangsindgreb, der foretages udenfor en myndigheds embedssteder, kun må foretages mod forevisning af legitimation. Legitimation skal forevises uopfordret til den, som indgrebet retter sig imod. Bestemmelsen kan fraviges, hvis afgørende hensyn taler for det.

Q.4 Skånsomhed

SKAT skal foretage et tvangsindgreb så skånsomt, som omstændighederne tillader. SKAT må således drage omsorg for, at et kontrolbesøg hos en virksomhed gennemføres på en sådan måde, at det ikke griber forstyrrende ind i virksomhedens arbejde, og at kontrolbesøget ikke giver anledning til unødig opsigt hos kunder, naboer mv., jf. retssikkerhedslovens § 7.

Q.5 Rapport

Bestemmelsen i § 8 fastsætter en pligt for SKAT til at udarbejde en rapport om udførelsen af et tvangsindgreb i tilfælde, hvor SKAT finder, at den, som indgrebet retter sig imod, har tilsidesat regler i lovgivningen mv. Rapporten skal snarest udleveres til vedkommende.

Bestemmelsen angiver ikke, hvad rapporten skal indeholde. Som minimum vil der normalt i rapporten være behov for at notere oplysninger om indgrebets formål, tidspunktet for indgrebet, hvilke personer der var til stede, om der blev anvendt tvang ved gennemførelsen, og hvilke genstande SKAT eventuelt tog i sin besiddelse.

Udarbejdelse af en sådan rapport vil i vidt omfang kunne ske ved udfyldelse af fortrykte blanketter.

Finder SKAT under gennemførelsen af tvangsindgrebet ikke, at den, som indgrebet retter sig imod, har tilsidesat regler i lovgivningen mv., indebærer bestemmelsen i § 8, stk. 2, at SKAT alene har pligt til at udfærdige og udlevere en rapport om udførelsen af indgrebet, hvis parten fremsætter begæring om det. En begæring skal fremsættes over for SKAT inden 14 dage, efter at tvangsindgrebet er gennemført. Myndigheden skal besvare begæringen snarest muligt. Er begæringen ikke besvaret inden 14 dage efter, at myndigheden har modtaget den, skal myndigheden underrette parten om grunden hertil, samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret. Myndigheden bør på eget initiativ vejlede om retten til at få udfærdiget rapport, jf. retssikkerhedslovens § 3 og FVL § 7.

Q.6 Klagevejledning

Der skal ikke gives klagevejledning i forbindelse med fortagelse af kontrol.

Q.7 Forholdet til strafferetsplejen ved gennemførelse af tvangsindgreb

I retssikkerhedslovens § 9 er fastsat regler for myndighedernes gennemførelse af tvangsindgreb i tilfælde, hvor en person er mistænkt for at have begået et strafbart forhold.

Bestemmelsen afgrænser anvendelsen af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen i forhold til anvendelsen af tvangsindgreb indenfor strafferetsplejen.

Retssikkerhedslovens § 9 gælder for tvangsindgreb omfattet af lovens § 1, stk. 1 og stk. 2.

Q.1Indledning

Q.2 Gennemførelse af tvangsindgreb, jf. retssikkerhedsloven kap. 2

Q.3 Legitimation

Q.4 Skånsomhed

Q.5 Rapport

Q.6 Klagevejledning

Q.7 Forholdet til strafferetsplejen ved gennemførelse af tvangsindgreb

Q. 8 Retten til ikke at inkriminere sig selv mv.