PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2007 P. SELVANGIVELSES- OG OPLYSNINGSPLIGT

Bilag

Ved "bilag", herunder originalbilag, forstås i praksis de dokumenter, hvorefter de enkelte grundposteringer foretages i selve bogholderiet. De til grund for fx en håndværksmesters salgsfakturaer, foreliggende opgørelser over anvendt arbejdstid i form af ugesedler, timesedler eller lignende og opgørelse over anvendt materiale i form af rekvisitioner, følgesedler eller lignende skal således indsendes efter anmodning.

Opbevares de i SKL § 6, stk. 1, nævnte regnskabsoplysninger mv. på mikrofilm, et elektronisk medium eller på anden lignende måde, kan SKAT forlange oplysningerne udleveret i klarskrift eller på diskette mv. Afgørende for udleveringspligten er ikke, på hvilken måde regnskabsoplysningerne mv. opbevares, men om de pågældende oplysninger er omfattet af SKL § 6, stk. 1.

Pligten til at indsende regnskabsmateriale mv. som nævnt i SKL § 6, stk. 1, påhviler endvidere alle juridiske personer, hvad enten de er erhvervsdrivende eller ej, jf. SKL § 6, stk. 2.

Krydsrevision

Materialet kan kræves indsendt, hvis det har betydning for "skatteligningen". Udover at give hjemmel for at kræve dokumentation af grundlaget for en skatteyders egen skatteansættelse giver bestemmelserne i SKL § 6 således også mulighed for, at SKAT kan indsamle oplysninger til brug for kontrollen med andre skatteydere i forbindelse med en konkret lignings- eller kontrolsag.

Begrundelse

SKAT bør så vidt muligt redegøre for anmodningen om indsendelse af regnskabsmateriale mv. og andre dokumenter. Det er endvidere en forudsætning for anmodningen, at det indkaldte materiale mv. kan have betydning for skatteligningen i en konkret sag. Der henvises til SKM 07-070387.

Bestemmelserne i SKL § 6, stk. 1, indeholder ikke hjemmel til at forlange, at den erhvervsdrivende udarbejder særlige dokumenter eller papirer mv., som ikke er krævet i anden lovgivning, men giver alene hjemmel til at indkræve foreliggende materiale. Såfremt en erhvervsdrivende mv. ikke efterkommer en anmodning om indsendelse af regnskabsmateriale mv. efter SKL § 6, stk. 1 og 2, kan SKAT gennemtvinge oplysningspligten ved pålæg af daglige bøder, jf. SKL § 9, stk. 1. Se afsnit P 2.2.5.

Regnskabsmaterialet for det løbende år

SKAT har mulighed for ved en gennemgang af en skatteyders regnskab for det afsluttede år at se, om de deri opførte balanceposter; debitorer, kreditorer og varelager, mv. passer med bogføringen for det løbende år. Pligten til at indsende regnskabsmateriale mv. gælder derfor også for det løbende regnskabsår, jf. SKL § 6, stk. 1.

Ingen tidsbegrænsning bagud

Bogføringspligtige erhvervsdrivende er ifølge § 10 i bogføringsloven pligtige til at opbevare regnskabsmaterialet i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår. Uanset denne begrænsede opbevaringspligt kan SKAT kræve indsendt det regnskabsmateriale, som den skattepligtige måtte have i behold, der er ældre end 5 år.

Regnskabsmaterialet mv. hos trediemand

Beror regnskabsmaterialet mv. hos tredjemand, skal den pågældende, selv om denne har tilbageholdsret over materialet, udlevere det til SKAT, som i så fald skal drage omsorg for, at materialet tilbageleveres den pågældende tredjemand, jf. SKL § 6, stk. 3, hvis betingelserne for tilbageholdsrettet fortsat er tilstede. Tredjemands udleveringspligt omfatter alene den skattepligtiges regnskabsmateriale og ikke materiale, der tilhører den pågældende tredjemand som fx revisors interne arbejdsnotater mv.

SKATs pligt til at underrette den oplysningspligtige

I det omfang der er indhentet regnskabsmateriale mv. i medfør af SKL § 6, stk. 1 eller 2, skal SKAT underrette den skattepligtige om resultatet af undersøgelsen, såfremt det modtagne materiale ikke giver anledning til ansættelsesændringer. Underretningen bør vejledende gives senest 3 måneder efter materialets modtagelse.

Er undersøgelsen ikke afsluttet eller ansættelsesændringer ikke varslet inden dette tidspunkt, skal der orienteres om, at undersøgelsen endnu ikke er afsluttet og om, at den skattepligtige vil blive orienteret om resultatet af undersøgelsen, når denne er afsluttet.

Regnskabsmaterialet mv. må kun tilbageholdes, så længe behandlingen af sagen gør det påkrævet, og den skattepligtiges begrundede anmodning om adgang til regnskabsmaterialet mv. eller udlevering af fotokopi af nærmere angivne bilag eller dokumenter mv. bør så vidt muligt imødekommes af SKAT.

Tvangsindgreb, jf, RSL § 1, stk. 1.

Gennemgang af regnskabsmateriale mv. på stedet

Hvis det skønnes nødvendigt, har SKAT i medfør af SKL § 6, stk. 4, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos erhvervsdrivende på stedet at foretage en gennemgang af det i stk. 1 nævnte regnskabsmateriale mv. samt foretage opgørelse af kassebeholdningen og lignende. SKATs beføjelser omfatter også kontrol på stedet hos alle juridiske personer, uanset om de er erhvervsdrivende eller ej.

SKAT har endvidere hos erhvervsdrivende adgang til at foretage opgørelse og vurdering af lagerbeholdninger, besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel bl.a. med henblik på kontrol af afskrivningsgrundlaget.

"På stedet" skal forstås som den erhvervsdrivendes forretningslokaler, herunder lokaler der benyttes af virksomheden til fx opbevaring af regnskabsmateriale mv. og - for så vidt angår ikke erhvervsdrivende juridiske personer - lokaler, der benyttes til formålet. Ved en gennemgang af regnskabsmateriale mv. på stedet har SKAT i medfør af SKL § 6, stk. 5, også adgang til regnskabsoplysninger mv., der er registreret elektronisk, dvs. at SKAT har adgang til at koble sig direkte på virksomhedens edb-anlæg, og virksomheden kan ikke henvise SKAT til at få udleveret oplysningerne alene i klarskrift. SKAT kan ikke mod den erhvervsdrivendes protest fjerne regnskabsmateriale mv. fra virksomheden - heller ikke ved magtanvendelse fra politiets side - da der er tale om et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, og SKAT ikke har noget besiddelseskrav eller hjemmel til at beslaglægge det pågældende regnskabsmateriale mv. Af samme grund kan regnskabsmaterialet mv. heller ikke kræves udleveret gennem en fogedsag, idet der ikke foreligger noget eksekusionsgrundlag. Regnskabsmaterialet mv. må i så fald indhentes gennem oplysningspligter, jf. fx SKL § 6, stk. 1, eventuelt under anvendelse af administrative sanktioner (daglige bøder). Se afsnit P.2 . 2.5. SKAT er dog berettiget til at fotokopiere dokumenter og regnskabsmateriale mv. og at spejle virksomhedens computere.

Ved en ændring af skattekontrolloven blev med virkning fra den 20. maj 2005 det snævre begreb "på stedet" i SKL § 6, stk. 4, udvidet til at omfatte arbejdssteder uden for den erhversdrivendes lokaler fx byggepladser og rullende materiel, der anvendes erhvervsmæssigt, som fx taxier. Kontrol kan dog ikke foretages på ejendomme, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig. Se den tilsvarende bestemmelse i KSL § 86, stk. 2.

Udgående kontrol skal som hovedregel aftales med den pågældende virksomhed/juridiske person.

Politiets bistand

Politiet kan i medfør af SKL § 6, stk. 7, yde SKAT bistand til gennemførelse af et kontrolbesøg. Politiets bistand består alene i overvindelse af hindringer for kontrollens gennemførelse af ordensmæssig karakter.

For så vidt angår gennemførelse af kontrolbesøg på stedet (tvangsindgreb uden for strafferetsplejen) henvises til fremgangsmåden i retssikkerhedslovens kap. 2. Se afsnit Q .

Ransagning

Undersøgelse hos skattepligtige m.fl. kan endvidere foretages af politiet i henhold til bestemmelserne i RPL §§ 793-800 om ransagning. Der er i så fald tale om et tvangsindgreb inden for strafferetsplejen. Se afsnit R.4.5.1 .

P.2.2 Indhentelse af oplysninger fra tredjemand

Er det ikke muligt at indhente oplysninger af væsentlig betydning for skatteligningen, herunder for spørgsmålet om skattepligt og skatteberegning, fra den skattepligtige selv efter reglerne i SKL § 6, kan SKAT med hjemmel i SKL §§ 8 C, D eller G pålægge tredjemand oplysningspligt.

Bestemmelserne finder ikke kun anvendelse ved kontrol af tredjemands skattemæssige forhold, men tillige ved kontrol af de oplysningspligtiges egne forhold.

Oplysningspligter efter SKL §§ 8 C, D eller G må som udgangspunkt kun pålægges, såfremt oplysningerne ikke kan fremskaffes fra den skattepligtige selv, eller formålet med kontrollen ville forspildes, såfremt oplysningerne skulle indhentes fra den skattepligtige selv. Der må herved henses til, at de pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for skatteligningen, at den skattepligtige har et rimeligt krav på, at tredjemand ikke unødigt inddrages i den skattepligtiges mellemværende med SKAT, og at der ikke pålægges tredjemand unødige omkostninger, som ikke kan søges dækket hos den hvorom oplysninger indfordres. Spørgsmålet afgøres konkret i hvert enkelt tilfælde af SKAT.

P.2.2.1 Erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning

Efter SKL § 8 C har enhver, der driver selvstændigt erhverv, pligt til at give SKAT oplysninger om den omsætning, vedkommende har haft med andre navngivne erhvervsdrivende og om arbejder, vedkommende har udført for eller ladet udføre hos andre navngivne erhvervsdrivende.

For så vidt angår oplysningspligt af nævnte karakter om ikke navngivne erhvervsdrivende kræves Skatterådets tilladelse.

Kredsen af oplysningspligtige

Selvstændige erhvervsdrivende, herunder mæglere og auktionsholdere, er oplysningspligtige. Oplysningspligten for produktions-, indkøbs- og salgsforeninger og lignende erhvervsorganisationer omfatter også organisationernes mellemværender med medlemmer.

Det er en forudsætning, at såvel den, der afkræves oplysninger, som den, hvorom oplysninger kræves, er erhvervsdrivende. SKL § 8 C omfatter også pengeinstitutters indbyrdes omsætning.

Hvilke oplysninger

Der kan kræves oplysninger om arten af omsætningen eller arbejdet, omsatte varemængder, vederlagets størrelse, tidspunktet for omsætningen eller arbejdets udførelse og om, hvornår og hvorledes vederlaget er erlagt.

Oplysninger kan kræves for en nærmere angivet periode og med oplysning om mellemværendets størrelse ved begyndelsen og slutningen af perioden. SKL § 8 C omfatter også kontant salg.

Oplysningspligten vedrørende omsætning mellem erhvervsdrivende gælder både den erhvervsmæssige omsætning og den omsætning, der vedrører den erhvervsdrivendes privatsfære. Oplysningspligten efter SKL § 8 C er udtømmende, jf. SKL § 8 D, stk. 2. Indhentelse af oplysninger efter SKL § 8 C kræver, at der er en rimelig grund dertil, dvs. en ligningsmæssig grund.

Oplysningernes tilgængelighed

Efter praksis kan oplysninger efter SKL § 8 C kræves, uanset det besvær oplysningspligten medfører. Denne praksis støttes på UfR 1960.332 HRD, hvorved et slagteri blev pålagt at give oplysninger om navngivne kunders omsætning med slagteriet, uanset at slagteriets regnskabssystem - der i øvrigt var fuldt forsvarligt - var opbygget således, at pligten medførte en betydelig arbejdsbyrde for slagteriet.

Tilsvarende har det daværende Skattedepartement afgjort, at et selskab, hvis bogføring skete på edb-system, der gjorde det særdeles bekosteligt for selskabet at meddele enkeltstående oplysninger, var pligtig at meddele de skattelignende myndigheder oplysninger om dets omsætning med en navngiven erhvervsdrivende.

I tilfælde, hvor det viser sig vanskeligt for den erhvervsdrivende at fremskaffe oplysningerne, bør der konkret tages hensyn hertil ved vurderingen af oplysningernes væsentlighed for ligningen eller kontrollen.

P.2.2.2 Kredsen af oplysningspligtige i medfør af SKL § 8 D

Alle juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, bestyrelser eller anden øverste ledelse for selskaber, kommanditselskaber, kommanditaktieselskaber, partrederier, foreninger, stiftelser, legater og andre institutioner, er oplysningspligtige efter SKL § 8 D. Oplysningspligten omfatter også interessentskaber, såfremt samtlige interessenter hver for sig er omfattet af SKL § 8 D.

Et pålæg om oplysningspligt skal rettes til den pågældende juridiske persons bestyrelse eller øverste daglige ledelse dvs. for fx pengeinstitutters vedkommende det pågældende pengeinstituttets hovedsæde og ikke til den lokale filial.

Undtaget fra oplysningspligten efter SKL § 8 D er Danmarks Statistik og Værdipapircentralen. Værdipapircentralen kan dog af SKAT afkræves oplysninger om, hvilket pengeinstitut der er kontoførende for nærmere angivne personer eller kontofører nærmere angivne papirer, jf. SKL § 8 D, stk. 3.

Oplysningspligtens omfang

SKL § 8 D pålægger den nævnte kreds en oplysningspligt, der ligger ud over, hvad der gælder ifølge lovens andre oplysningsbestemmelser, idet pligten omfatter alle oplysninger, når det må antages, at oplysningerne vil være af væsentlig betydning for skatteligningen. Det forudsættes dog, at de pågældende oplysninger er oplysninger, som den oplysningspligtige er i besiddelse af som et normalt led i virksomheden.

Erhvervsdrivende selskaber mv., foreninger, stiftelser, legater og andre institutioner

Ønskes oplysninger om erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning - oplysninger af samme art som de i SKL § 8 C nævnte - kan disse oplysninger ifølge SKL § 8 D, stk. 2, ikke kræves i videre omfang end hjemlet i SKL § 8 C. Erhvervsdrivende er således underlagt samme oplysningspligt om indbyrdes omsætning uanset i hvilken form virksomheden drives.

Oplysninger om ikke navngivne personer

Oplysningspligten i SKL § 8 D kræver Skatterådets tilladelse, når oplysningspligten vedrører ikke navngivne personer dvs. en personkreds, som ikke er SKAT bekendt fx et selskabs kundekreds eller leverandører mv.

Oplysningspligtens forhold til offentlige myndigheders tavsheds- og hemmeligholdelsespligt

Når offentlige myndigheder pålægges oplysningspligt efter SKL § 8 D, kan pligten kollidere med særlige bestemmelser om tavshedspligt. Oplysningspligten i SKL § 8 D fortrænger den generelle tavshedspligt, der påhviler alle offentligt ansatte. Det beror i øvrigt på en konkret fortolkning af den pågældende tavshedspligtsbestemmelse, hvorvidt skattekontrollovens oplysningsbestemmelser viger. Tavshedspligter, som nævnt i straffelovens §§ 152-152 e, viger for skattekontrollovens oplysningspligter.

For så vidt angår udveksling af oplysninger generelt med andre offentlige myndigheder henvises til FVL §§ 27 - 32. Se afsnit M.3.2 .

Pengeinstitutternes egne forhold

Pengeinstitutter er for så vidt angår egne forhold undergivet samme oplysningspligt som andre erhvervsdrivende/juridiske personer.

P.2.2.3 Vekseleres m.fl. oplysningspligt

Efter SKL § 8 G, stk. 1, kan vekselerere, advokater og andre personligt erhvervsdrivende, der som led i deres virksomhed forvalter midler eller udlåner penge, pålægges en oplysningspligt herom. De oplysninger, der kan kræves efter SKL § 8 G, stk. 1, er udtømmende opregnet og omfatter

Kunders indskud, lån, depot eller boks.

Omsætning med eller for kunder af penge eller lignende og af kreditmidler og værdipapirer.

Aftaler med eller for kunder om terminskontrakter samt købe- og salgsretter.

Besørgelse af udbetalinger og modtagelse af indbetalinger.

Ydelse af garantier.

Oplysninger af nævnte art om ikke navngivne personer kan kun kræves efter Skatterådets tilladelse.

Skatterådet kan endvidere efter SKL § 8 D, stk. 2, give SKAT tilladelse til på stedet at foretage skattemæssig stikprøvekontrol om navn- og unavngivne personer hos pengeinstitutter mv.,bankierer og vekselerer. De dokumenter mv., som SKAT har adgang til under en stikprøvekontrol, er de samme, som nævnt i SKL § 6, stk. 4, jf. stk. 1.

P.2.2.4 Vederlag for opfyldelse af oplysningspligten

De oplysningspligtige tredjemænd efter skattekontrolloven har som udgangspunkt ikke krav på godtgørelse af de udgifter, der er forbundet med opfyldelse af oplysningspligten.

Dog kan der i ganske særlige tilfælde vederlægges for fremskaffelse af oplysninger, hvor det har været forbundet med betydelige omkostninger at tilvejebringe de ønskede oplysninger. Dette kan være tilfældet, hvor der er udført et meget omfattende oplysningsarbejde, som har beslaglagt væsentlige ressourcer, og sagens karakter har nødvendiggjort, at SKAT har sat en snæver tidsramme for tilvejebringelsen af de pågældende oplysninger, således at oplysningsarbejdet ikke har kunnet indpasses i virksomhedens normale arbejdsrutiner, hvilket fx har nødvendiggjort overarbejde for virksomhedens personale. Den oplysningspligtige kan ikke betinge sig forhåndstilsagn om vederlag eller omkostningsdækning for opfyldelse af oplysningspligten, og der består heller ikke noget retskrav på vederlag eller omkostningsdækning. Spørgsmålet om vederlag mv. afgøres konkret i hvert enkelt tilfælde af SKAT.

P.2.2.5 Daglige bøder til fremtvingelse af skattekontrollovens oplysnings- og indberetningspligter

SKL § 9 indeholder sanktionsmuligheder for så vidt angår pligten til at foretage automatiske indberetninger eller efterkomme et pålæg om oplysningspligt om egne eller tredjemands skattemæssige forhold.

Tredjemands oplysningspligt og retssikkerhedsloven

Det bemærkes i den forbindelse, at selv om der foreligger en konkert mistanke om et strafbart forhold hos en skattepligtig, kan tredjemand pålægges oplysningspligt vedrørende den mistænkte, når oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf fx oplysningepligt efter SKL § 8 C, § 8 D eller § 8 G, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 2. Se i modsætning hertil retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, (forbud mod selvinkriminering). Se SKM2007.91.SKAT af 2. februar 2007.

Daglige bøder

Samtlige de i skattekontrolloven nævnte indberetnings- og oplysningspligter kan gennemtvinges ved, at SKAT kan pålægge den indberetnings- og/eller oplysningspligtige daglige bøder til pligten efterkommes.

Juridiske personer

Dagbødekravet skal for så vidt angår juridiske personer rettes mod den fysiske person, der har det formelle ansvar for oplysningspligten mv. Ved aktieselskaber skal bødekravet således rettes mod formanden for selskabets bestyrelse og ved anpartsselskaber mod den, der tegner selskabet.

Fremgangsmåden ved pålæg af daglige bøder

Det er en forudsætning for pålæg af daglige bøder, at den oplysningspligtige mv. forud (mindst 14 dage) er skriftligt underrettet om, at daglige bøder vil blive pålagt fra en given dato. Varslingen skal indeholde oplysninger om bødens størrelse, og der skal tages forbehold for en eventuel forhøjelse af bøden (normalt en fordobling). De daglige bøder kan forhøjes med en uges skriftlig varsel, hvis den hidtil fastsatte bøde ikke har givet resultat.

Inddrivelse af daglige bøder

Der er udpantningsret for pålagte daglige bøder, eller bøderne kan inddrives efter reglerne i KSL § 73. Bøderne inddrives løbende for perioder af 10 dage. Hvis inddrivelsen viser sig forgæves, kan den oplysningspligtige mv. efter § 17 i LBKG nr. 608 af 6. september 1986 om ikrafttræden af borgerlig straffelov hensættes til afsoning. Dette sker ved SKATs anmodning til politiet i den politikreds, hvor den oplysningspligtige mv. har bopæl.

Bødestørrelse

Der skal ved bødefastsættelsen tages hensyn til den oplysningspligtiges mv. økonomiske formåen, men bødestørrelsen beror i øvrigt på et konkret skøn. En daglig bøde bør dog mindst udgøre 200 kr.

Bortfald af bøden

Pålagte - men ikke betalte daglige bøder - bortfalder, når den oplysningspligtige mv. har efterkommet oplysningspligten mv. Det samme gælder i de tilfælde, hvor der er foretaget udlæg for bøderne. Er sagen overdraget til politiet med henblik på afsoning, skal dette straks underrettes om bødens bortfald. Betalte bøder tilbagebetales ikke.

Pålæg af daglige bøder bør normalt både for så vidt angår oplysningspligt mv. som fremtvingelse af selvangivelsen mv. alene ske inden for den ordinære genoptagelsesfrist, jf SFL § 26, stk. 1.

Reglerne om og fremgangsmåderne ved pålæg af dalige bøder er de samme i alle de tilfælde, hvor der i skattelovgivningen er hjemmel til at fremtvinge en oplysningspligt mv. ved pålæg af daglige bøder. Se også KSL § 86, stk. 3.

Straffebestemmelser

Undladelse af at opfylde en oplysningspligt eller en indberetningspligt kan under forudsætning af, at den fornødne subjektive tilregnelse forligger, straffes med bøde i henhold til SKL § 14, stk. 2. Forsætlig afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289, jf. SKL § 14, stk. 1.

Processuelle regler på SKATs område 2007-3

P. Selvangivelses- og oplysningspligt

P.1 Selvangivelsespligten

Selvangivelsespligten

I medfør af SKL § 1, stk. 1, skal enhver, der er skattepligtigtig her til landet efter KSL §§ 1 og 2 selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ og om sin ejerbolig. Selvangivelsespligten gælder tillige de arter af formueoplysninger, der følger af indberetningspligterne efter SKL §§ 8 B, 8 F, 8 H, 8 P, 8 Q, 10, 10 A eller 10 B, medmindre oplysningerne er omfattet af de nævnte indberetningspligter. Formueværdien af fast ejendom i udlandet skal også selvangives. Endelig skal den selvangivelsespligtige selvangive underskud og tab, som alene kan modregnes i skattepligtig indkomst af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører. Selvangivelsespligtige er endvidere de i SEL §§ 1 og 2 nævnte selskaber mv. samt de i FBL § 1 nævnte fonde og foreninger.

Undtagelser fra selvangivelsespligten

I medfør af SKL § 2 omfatter selvangivelsespligten ikke

Børn, der ikke er fyldt 15 år ved indkomstårets begyndelse, medmindre de i indkomståret har haft skattepligtig indkomst.

Personer, der alene er skattepligtige efter KSL § 2, stk. 1, nr. 3, 6 eller 8, sidstnævnte under forudsætning af, at den pågældende alene beskattes efter § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk.

Selskaber og foreninger m.v., der alene er skattepligtige efter SEL § 2, stk. 1, litra c, d, e eller g.

Foreninger mv. som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 6, hvis foreningen mv. ikke har indtægt, fortjeneste eller tab som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

Foreninger mv. som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 6, hvis foreningen mv. som følge af fradragsretten efter SEL § 3, stk. 2 og 3, ikke har indkomst til beskatning, og foreningens formål udelukkende er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.

Aktieindkomst, der alene består af udbytte, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, medmindre den skattepligtiges samlede aktieindkomst overstiger 5.000 kr., eller aktieindkomsten sammenlagt med en eventuel ægtefælles aktieindkomst overstiger 10.000 kr. Fritagelse gælder dog ikke for ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, hvis den ene ægtefælle har en aktieindkomst, hvori der ikke er indeholdt endelig udbytteskat.

Indkomst, der beskattes efter KSL § 48 E.

Dødsboer, der efter DL § 6 er fritaget for at betale skat.

Fritagelsen efter punktene 2 og 3 gælder ikke, hvis den skattepligtige har modtaget udbytte efter LL § 16 A, stk. 1, eller afståelsessummer efter LL § 16 B, i hvilke der ikke er indeholdt udbytteskat efter KSL § 65, medmindre udbyttet er omfattet af KSL § 65, stk. 6.

P.1.1 Proceduren ved selvangivelsen

Som hovedregel vil ikke-erhvervsdrivende skattepligtige i marts/april måned modtage en selvangivelsblanket med de selvangivelsesoplysninger, som SKAT er i besiddelse af gennem de automatiske indberetningspligter (den fortrykte selvangivelsesblanket eller printselvangivelsen).

Den omstændighed, at en skattepligtig ikke modtager en selvangivelsesblanket fortrykt eller udvidet, fritager ikke for selvangivelsespligten.

Skattepligtige, der har modtaget en fortrykt selvangivelsesblanket, som ikke er fyldestgørende, skal indsende korrektioner til SKAT. Hvis de fortrykte oplysninger er korrekte og fyldestgørende, kan den selvangivelsespligtige undlade at selvangive, jf. SKL § 4, stk. 5. Skattepligtige, der modtager en fortrykt selvangivelse, og som erfaringsmæssigt ikke har korrektioner eller tilføjelser til de fortrykte oplysninger, modtager sammen med selvangivelsen en årsopgørelse (skatteansættelse).

P.1.2 Selvangivelsens form

Skatteministeren bestemmer efter indstilling fra Skatterådet, hvilke oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen selvangivelsen skal indeholde. Det kan ikke kræves, at selvangivelsesblanketterne anvendes. Foreløbig selvangivelse anses ikke for behørig selvangivelse. Om skatteforbehold se SFL § 28.

P.1.3 Tidspunktet for indgivelse af selvangivelse

Personer - frister

Fysiske personer skal selvangive senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb jf. SKL § 4, stk. 1. Fysiske personer, der får tilsendt en fortrykt selvangivelsesblanket, skal dog selvangive senest den 1. maj, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt

At der er tale om samlevende ægtefæller, jf. KSL § 4, hvor den ene ægtefælle har selvangivelsesfrist den 1. juli, i hvilket tilfælde begge ægtefæller har selvangivelsesfrist den 1. juli.

At den selvangivelsespligtige deltager i et anpartsprojekt, som nævnt i PSL § 4 stk. 1, nr. 10 eller 12.

At den selvangivelsespligtige i selvangivelsesåret senest 1. maj skriftligt har meddelt SKAT, at den pågældende det år ikke ønsker at være omfattet af ordningen med den fortrykte selvangivelse og dermed ønsker at anvende selvangivelsesfristen 1. juli.

Juridiske personer

Juridiske personer skal selvangive senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. Udløber indkomståret i perioden 1. januar til 31. marts, skal der selvangives senest den 1. august samme år, jf. SKL § 4, stk. 2.

P.1.3.1 Selskaber, fonde, foreninger mv.

Der henvises til LV Selskaber og aktionærer afsnit S.B.1.5.

P.1.4 Selvangivelsen skal hidrøre fra den skattepligtige

Selvangivelsen skal være underskrevet af den skattepligtige eller af dennes befuldmægtigede. Er selvangivelsen underskrevet af den skattepligtiges befuldmægtigede, kræves der i praksis ikke dokumentation for, at den fornødne fuldmagt foreligger.

Der bør i så vidt omfang som muligt gives adgang til at berigtige mangler på selvangivelsen, såsom manglende underskrift eller manglende udfyldelse af selvangivelsens specifikationsrubrikker, herunder de supplerende oplysninger.

For så vidt angår den fortrykte selvangivelsesblanket, er der mulighed for via tast-selv ordningen at korrigere de forprintede oplysninger, tilføje yderligere oplysninger eller godkende oplysningerne, som de er. Dette kan desuden gøres over internettet ( http://www.skat.dk/ ).

P.1.5 Selvangivelsens bindende virkning for skatteyderen

En selvangivelse udelukker ikke, at den skattepligtige efterfølgende kan få ændret skatteansættelsen, som følge af nye oplysninger. Er indkomsten selvangivet for højt, fx fordi den skattepligtige har glemt et fradrag, skal indkomsten således nedsættes til det korrekte beløb.

SKAT kan tillade ændringer af afskrivnings- og nedskrivningsprocenter i tilfælde, hvor den skattepligtige indkomst agtes ansat til et beløb, der afviger fra det selvangivne. Tilladelse hertil forudsætter en anmodning med opgørelse over de ændringer, der ønskes foretaget, jf. LV Erhvervsdrivende, afsnit E.C.1.7 .

Til- og fravalg af virksomhedsordningen er bindende for skatteyderen efter udløbet af ligningsfristen den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomståret, jf. VSL § 2, stk. 2.

P.1.6 Oplysninger og specifikationer i selvangivelsen

Formuen

I medfør af SKL § 1, stk. 1, skal de arter af formue, der indberettes efter SKL §§ 8B, 8F, 8H, 8P, 8Q og §§ 10, 10A eller 10B, selvangives, medmindre oplysningerne er omfattet af de nævnte indberetningspligter. Endvidere skal formueværdien af fast ejendom i udlandet selvangives.

Indkomsten

Indkomsten skal ifølge SKL § 1, stk. 1, selvangives, hvad enten den er positiv eller negativ. Selvangivelsen indeholder de specifikationer og oplysninger, der fastsættes af skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet. Specifikationskravene fremgår af selvangivelsesblanketterne.

Standardiserede regnskabsoplysninger

Skatteministeren kan i medfør af SKL § 3, stk. 1 og 2, efter indstilling fra Skatterådet fastsætte regler om det regnskabsmæssige grundlag for og udarbejdelsen af det skattemæssige årsregnskab. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 (mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder) og bekendtgørelse nr. 593 af 12. juni 2006 (mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder.

Fortegnelse over visse aktionærer

Selskaber skal, jf. SKL § 3 A, vedlægge selvangivelsen en fortegnelse over personer, selskaber mv., som ejer mindst 25 pct. af kapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. Skemaet til brug for fortegnelsen findes på selskabsselvangivelsens bagside. De pågældende personer, selskaber m.v. er forpligtet til at give selskabet oplysning herom samt de nødvendige identifikationsoplysninger (navn, adresse, cpr.nr. eller SE-nr.), jf. § 3 A.

Formueforklaring mv

Efter SKL § 6 B kan SKAT pålægge alle skattepligtige fysiske personer, herunder lønmodtagere og personer på overførselsindkomst m.fl., at oplyse om formuen. Formueforklaringen skal som minimum oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og udløb samt om størrelsen og arten af ændrinder i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug idet omfang, SKAT ikke har oplysninger herom fx gennem en indberetning. For så vidt angår hovedaktionærer efter SKL § 3 A omfatter formueforklaringen tillige oplysninger om væsentlige økonomiske aftaler, som den pågældende selv eller dennes ægtefælle har indgået med selskabet i indkomstårets løb, jf. SKL § 6 B, stk. 2.

Transfer pricing

Ved lov nr. 408 af 1. juni 2005 (Lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven

(Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing)) blev der bl.a. i SKL § 3 B fastsat regler for selvangivelsesoplysninger om koncerninterne transaktioner som både omfatter nationale og internationale transaktioner (transfer pricing). Der henvises herom til LV Selskaber og aktionærer afsnit S.I.2.

P.1.7 Virksomhedsskatteloven

Fuldt og begrænset skattepligtige personer, som driver selvstændig virksomhed, kan vælge at følge reglerne i virksomhedsskatteordningen, der indeholder to ordninger; virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen. Den skattepligtige skal ved indgivelse af den udvidede selvangivelse eller selvangivelse for begrænset skattepligt for hvert enkelt indkomstår anføre, om en af disse to ordninger ønskes anvendt.

Der er gjort nærmere rede for betingelserne for anvendelse af virksomhedsordningen i LV Erhvervsdrivende, afsnit E.G , herunder de regnskabskrav, der skal opfyldes. Kapitalafkastordningen er enklere at anvende end virksomhedsordningen, og anvendelse af ordningen er ikke betinget af, at den skattepligtige opfylder særlige regnskabsmæssige krav.

P.1.8 Selvangivelse ved ophør af skattepligt

En person, hvis fulde skattepligt ophører af anden grund end ved død skal, jf. bekendtgørelse nr. 962 af 12. oktober 2005, kap. 3, om visse ligningslovsregler mv., indgive selvangivelse til SKAT inden den 1. maj i året efter det år, skattepligten ophører, hvis personen er omfattet af ordningen med den fortrykte selvangivelsesblanket. For personer, der skal indgive en udviddet selvangivelse er fristen den 1. juli.

Det samme gælder ved ophør af begrænset skattepligtig, efter KSL stk. 1, nr. 4 eller 5, medmindre den pågældende bliver fuldt skattepligtig efter KSL § 1.

P.1.9 Skønsmæssig ansættelse

SKL § 5

Foreligger der ikke en behørig selvangivelse på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen i medfør af SKL § 5, stk. 3, foretages skønsmæssigt. Er den skønsmæssige ansættelse for lav, skal den skattepligtige inden 4 uger efter meddelelsen om ansættelsen underrette SKAT herom. Fristen regnes fra selvangivelsesfristens udløb. Undladelsen af at underrette SKAT om den for lave skatteansættelse er efter omstændighederne strafbar i medfør af SKL § 16.

Den skønsmæssige ansættelse skal foretages ud fra en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske indkomstforhold, hvilket bl.a. indebærer, at selvangivelsen ikke må søges fremtvunget ved en urealistisk høj ansættelse. Selvangivelsen bør derimod søges fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, jf. SKL § 5, stk 2. Se afsnit P.2.2.5.

Betingelser for skøn

Som følge af bestemmelsen i SFL § 20 skal den skattepligtige, når SKAT agter at foretage en skatteansættelse efter skøn, underrettes skriftligt herom. Den skattepligtige skal samtidig underrettes om, at vedkommende har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for SKAT inden for en frist, der fastsættes af denne. Fristen bør ikke være under 15 dage. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan SKAT foretage skatteansættelsen i overensstemmelse med forslaget uden yderligere underretning. Har den skattepligtige udtalt sig, skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen.

Grundlag for skønnet

Ved ansættelse efter skøn har SKAT som udgangspunkt ikke pligt til at indhente oplysninger fra andre end den skattepligtige selv. Der er som udgangspunkt ikke pligt til at indhente oplysninger fra tredjemand, det være sig fra en anden offentlig myndighed eller fra en privat virksomhed. Grundlaget for skønnet vil således typisk være tidligere års selvangivelser, forskudsregistreringer, indberettede oplysninger, momsangivelser mv. Omstændighederne vil dog kunne tale for, at der indhentes oplysninger fra tredjemand.

Genoptagelse

Indgiver den skattepligtige en selvangivelse efter, at den skønsmæssige ansættelsen er foretaget, beror det på klage- og genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningsloven, hvorvidt skatteansættelsen skal ændres.

Fortrykt selvangivelse

Skattepligtige, der har modtaget en selvangivelsesblanket, der på forhånd er udfyldt med de oplysninger, som SKAT er i besiddelse af, og som ikke indsender en korrigeret selvangivelse senest den 1. maj, kan ikke ansættes skønsmæssigt efter SKL § 5, stk. 3.

SKAT må i stedet korrigere den/de enkelte poster, der anses for urigtig(e). Den skattepligtiges undladelse af inden 4 uger efter modtagelsen at underrette SKAT om, at en skatteansættelse (årsopgørelse) ifølge en fortrykt selvangivelse er for lav, kan straffes efter SKL § 16. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen (1. maj). Det er dog muligt at foretage en skønsmæssig forhøjelse af en skattepligtig person, der har modtaget en fortrykt selvangivelsesblanket, hvis en formueforklaring efter SKL § 6 B viser et nødlidende privatforbrug, eller den skattepligtige undlader at efterkomme et pålæg om at afgive en formueforklaring. Formueforklaringen skal også omfatte en ægtefælle, som den skattepligtige lever sammen med ved indkomstårets udgang. En formueforklaring kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, jf. SKL § 5, stk. 2. Se afsnit P.2.2.5 .

Henstand med selvangivelsen

Hvor særlige grunde taler derfor, kan SKAT efter anmodning give henstand med selvangivelsesfristen, jf. SKL § 4, stk. 4.. Henstand kan gives, hvis der ikke kan selvangives rettidigt fx på grund af sygdom eller fordi nødvendige oplysninger af grunde, der ikke kan tilregnes den skattepligtige, ikke kan fremskaffes til tiden. Det er den skattepligtige, der skal dokumentere tilstedeværelsen af de forhold, der kan begrunde henstand. En henstand gælder også for den skattepligtiges samlevende ægtefælle. SKATs eventuelle afslag på henstand med selvangivelsesfristen efter SKL § 4, stk. 4, kan påklages til Landsskatteretten jf. SFL § 11, stk. 1. nr. 1.

P.1.10 Skattetillæg

Skattetillæg

Hvis en skattepligtig person ikke selvangiver rettidigt, skal der i medfør af SKL § 5, stk. 1, betales et skattetillæg på 200 kr. for hver dag, selvangivelsesfristen overskrides, dog højest 5.000 kr. i alt. For fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst ikke overstiger bundfradraget for mellemskatten efter PSL § 6 a, udgør skattetillægget 100 kr. pr. dag, dog højest 2.500 kr. i alt. Sker der ændringer i den skattepligtige indkomst, reguleres skattetillægget i overensstemmelse hermed.

For skattepligtige personer, der modtager den fortrykte selvangivelsesblanket, beregnes der ikke skattetillæg, medmindre den selvangivelsespligtige senest den 1. maj skriftligt har meddelt SKAT, at den pågældende det år ikke ønsker at være omfattet af ordningen med den fortrykte selvangivelsesblanket og dermed får selvangivelsesfrist den 1. juli. Der beregnes heller ikke skattetillæg for personer, der på grund af en ægtefælles skattemæssige forhold ikke har selvangivelsesfrist den 1. maj.

Beregning af skattetillæg

Skattetillægget udløses automatisk ved SKATs konstatering af, at selvangivelsen ikke er modtaget inden selvangivelsesfristens udløb og uden hensyntagen til den selvangivelsespligtiges subjektive tilregnelse.

Skattetillægget skal beregnes fra den første dag ved fristens udløb. Hvis selvangivelsesfristen udløber en fredag, beregnes der dog ikke skattetillæg, hvis selvangivelsen modtages af SKAT med første ordinære postgang eller ved normal kontortids begyndelse den følgende mandag (vejledende kl. 8). Udløber fristen en helligdag anses selvangivelsen for rettidig, hvis den modtages den følgende hverdag.

Der beregnes skattetillæg for mellemliggende weekends, medmindre der selvangives den følgende mandag, som beskrevet oven for. Dvs. at hvis selvangivelsesfristen udløber en onsdag, og der selvangives den følgende tirsdag, skal der beregnes skattetillæg for lørdag og søndag.

Fonde mv.

Fonde og foreninger, der efter FBL § 15 i stedet for en selvangivelse kan afgive en særlig erklæring, skal betale et skattetillæg på 500 kr. uanset antal dage, fristen er overskreden.

Ikke behørig selvangivelse

I de tilfælde, hvor der er selvangivet rettidigt, men selvangivelsen efterfølgende anses som ikke behørig, således at der efter SKL § 5, stk. 3, er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse, skal der også beregnes et skattetillæg. Af tidsmæssige årsager vil dette ofte indebære, at der udløses et maksimalt skattetillæg på henholdsvis 2.500 kr. og 5.000 kr.

Skattetillæg administreres som en skat

Skattetillægget udskrives på årsopgørelsen og administreres som andre skatter i relation til forfaldstidspunkt, forrentning, opkrævning og inddrivelse. Dette betyder bl.a., at der i tilfælde af, at et skattetillæg udløser en restskat, beregnes procenttillæg af skattetillægget, selvom tillægget er maksimeret i skattekontrolloven.

Henstand med selvangivelsen

Hvis den selvangivelsespligtige har fået henstand med selvangivelsen, beregnes der skattetillæg fra henstandsfristens udløb efter de almindelige regler.

Eftergivelse af skattetillæg

SKAT kan efter ansøgning eftergive et skattetillæg, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Sådanne særlige omstændigheder er vejledende alene forhold, der skyldes den selvangivelsespligtige og ikke tredjemand, fx at revisors travlhed eller uhensigtsmæssige arbejdstilrettelæggelse har bevirket, at klienten ikke har selvangivet rettidigt. Dog vil fx akut dokumenteret sygdom hos revisor på et tidspunkt, hvor den selvangivelsespligtige er ude af stand til at finde en anden revisor inden fristens udløb, efter omstændighederne kunne begrunde eftergivelse af skattetillægget. Samme forhold vil kunne begrunde en henstand med selvangivelsesfristen.

Ved anmodning om eftergivelse af skattetillæg finder endvidere principperne i KSL §§ 73 B - D anvendelse.

Klage over skattetillæg

Afgørelse om skattetillæg er en forvaltningsakt, som skal begrundes og indeholde en klagevejledning. Afgørelsen bør også indeholde oplysninger om muligheden for, at SKAT efter ansøgning kan eftergive skattetillægget.

Klage over, at et skattetillæg eller et procentillæg er beregnet forkert, skal i medfør af SFL § 5, stk. 1, nr. 2, ske til skatteankenævnet. Er der tale om hel eller delvis afslag på eftergivelse af et skattetillæg eller klage over, at et skattetillæg er pålignet., fx fordi skatteyder er af den opfattelse, at selvangivelsen er rettidig, skal en sådan afgørelse påklages til Landsskatteretten efter hovedreglen i SFL § 11, stk. 1, nr. 1. I tvivlstilfælde må det anbefales, at der gives klageadgang til Landsskatteretten efter hovedreglen i SFL § 11, stk. 1, nr. l.

Tvangsmidler til inddrivelse af selvangivelsen

Uafhængig af skattetillægget kan selvangivelsen i medfør af SKL § 5, stk. 2, fremtvinges ved pålæg af daglige bøder. Se afsnit P.2.2.5.

P.2 Oplysningspligt efter opfordring

Skattekontrolloven indeholder 2 typer oplysningspligter

Oplysningspligt uden opfordring - automatisk indberetningspligt - pålægger arbejdsgivere, den finansielle sektor, forsikringsselskaber m.fl. pligt til årligt at indsende oplysninger til SKAT om løn, renter, pensioner m.v. Disse regler er omtalt i LV Almindelig del, afsnit A.I.2 .

Oplysningspligter efter opfording; dvs. oplysningspligter, der i forbindelse med konkret ligning og kontrol kan pålægges selvstændige erhvervsdrivende og alle juridiske personer. Disse omtales i dette afsnit.

Ved oplysningspligt efter opfordring forstås SKATs hjemmel til - om fornødent under anvendelse af administrative sanktioner - at pålægge fysiske og juridiske personer at meddele oplysninger i et nærmere angivet omfang til brug for skatteligningen.

Tavshedspligt

I det omfang oplysningspligten er omfattet af skattekontrollovens bestemmelser, kan den, der pålægges oplysningspligt, ikke påberåbe sig tavshedspligt, medmindre den pågældende oplysning er omfattet af en særlig hemmeligholdelsespligt, som fx påhviler Danmarks Statistik og Værdipapircentralen. De generelle tavshedspligtsbestemmelser omfattet af straffelovens §§ 152 - 152 e viger for skattekontrollovens oplysningsbestemmelser. Kernen i straffelovens bestemmelser om brud på tavshedspligten er, at personer, der er pålagt en tavshedspligt, ikke uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger. Når en lov fx skatte- og afgiftslovgivningen pålægger en person, der i øvrigt har tavshedspligt, en pligt til at udlevere relevante oplysninger, er der ikke tale om uberettiget videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger.

P.2.1 Regnskabsmateriale mv.

Mindstekravsbekendtgørelsen

De fleste mindre og mellemstore virksomheder skal med virkning fra og med indkomståret 2006 ikke længere indsende et skattemæssigt årsregnskab samtidig med selvangivelsen. Store og specielle virksomheder skal dog fortsat indsende skatteregnskabet. Mindstekravsbekendtgørelsen er derfor delt op i 2 bekendtgørelser, som retter sig til hver sin gruppe af virksomheder - bekendtgørelse nr. 593 af 12. juni 2006 (mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder) og bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 (mindstekravsbekendtgørelse for mindre virksomheder). Virksomheder, som ikke skal indsende skatteregnskabet sammen med selvangivelsen, har efter anmodning fra SKAT pligt til efter BEKG § 6 inden 30 dage at indsende et skatteregnskab eller dele heraf. Ifølge SKL § 6, stk. 1, har erhvervsdrivende, der fører regnskab, endvidere pligt til efter anmodning fra SKAT at indsende regnskabsmaterialet med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår. Samme pligt påhviler selskaber, foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, hvad enten de er erhvervsdrivende eller ikke og uanset, om de er skattepligtige eller ej, jf. SKL § 6, stk. 2. Også bilagsmateriale, der ikke er det direkte grundlag for posteringerne i bogholderiet, men som kan dokumentere eller sandsynliggøre disse, kan forlanges indsendt. Om regnskabsmateriale i øvrigt se Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Bogføringsvejledning juni 1999, kap. 4, afsnit 4.5, side 38 ff.( http://www.eogs.dk/ ).

Udover det egentlige regnskabsmateriale med bilag kan også kræves indsendt "andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt". Som eksempler på sådanne dokumenter nævner bemærkningerne til lovforslaget "forretningskorrespondance, kontrakter, revisionsbemærkninger og kalkulationer". Opregningen er ikke udtømmende, men er eksempler på dokumenter, som typisk kan indeholde oplysninger af betydning for ligningen.

SKAT anses således for berettiget til at forlange aktionær- eller anpartshaveroverenskomster udleveret til gennemsyn, ligesom selskabets revisionsprotokoller også anses for at være "andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt". Se endvidere Erhvervs-og Selskabsstyrelsens Bogføringsvejledning juni 1999, kapitel 4, afsnit 4.5.7, side side 44, ( http://www.eogs.dk/ ).

For så vidt angår bestyrelsers forhandlingsprotokoller er disse dokumenter, som nævnt i SKL § 6, stk. 1, og må derfor anses som omfattet af udleveringspligten i det omfang, de må antages at indeholde oplysninger af betydning for ligningen, og oplysningerne ikke kan dokumenteres på anden måde.

Pligten til at indsende regnskabsmateriale mv. omfatter også erhvervsdrivende, som faktisk fører regnskab uden at være bogføringspligtige, jf. SKL § 6, stk. 1. Med bogføringsloven af 23. december 1998 vil i praksis alle erhvervsdrivende med de få undtagelser, der følger af overgangsbestemmelserne i § 19, stk. 5, være bogføringspligtige. Hvis en virksomhed under bogføringslovens overgangsbestemmelser bliver overdraget, vil virksomheden blive omfattet af bogføringspligten.

Udenlandsk regnskabsmateriale mv.

Indsendelsespligten efter SKL § 6, stk. 1, omfatter også regnskabsmateriale mv. vedrørende den skattepligtiges virksomhed i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

P.1 Selvangivelsespligten

P.2 Oplysningspligt efter opfordring