PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2007 A. SKATTE- OG AFGIFTSMYNDIGHEDERNES ORGANISATION, OPGAVER OG KOMPETENCEFORDELING

Processuelle regler på SKATs område 2007-3

A. Skatte- og afgiftsmyndighedernes organisation, opgaver og kompetencefordeling

Lovreglerne om myndighedernes organisation på told-, skatte- og afgiftsområdet findes i skatteforvaltningsloven (SFL) , jf. bekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005 af lov nr. 427 af 6. juni 2005 med den ændring, der følger af § 4 i lov nr. 544 af 24. juni 2005.

SFL har med enkelte undtagelser haft virkning fra den 1. november 2005.

Terminologi

Med SFL, der har skabt en enhedsforvaltning på skatte- og vurderingsområdet, er der grundlag for at foretage en justering af den hidtidige terminologi i skattelovgivningen. Nedenfor følger en præcisering af nogle af de begreber, der anvendes i SFL.

Skat

Begrebet skat anvendes i samme betydning som i grundlovens § 43. Begrebet omfatter herefter enhver form for skat, dvs. indkomstskat, told, arbejdsmarkedsbidrag, moms, punktafgifter, lønsumsafgift, boafgift, ejendomsværdiskat, kirkeskat, afgift efter pensionsbeskatningsloven og andre retlige ydelser til det offentlige.

Skattepligt

Begrebet skattepligt anvendes om en fysisk eller juridisk person, som har pligt til at betale skat her til landet. Begrebet anvendes også om sådanne personer, der har krav på at få refunderet skat her fra landet (godtgørelse).

Ansættelse

Begrebet ansættelse anvendes om en beløbsmæssig opgørelse, uanset om opgørelsen vedrører en enkeltstående disposition eller en periode.

Skatteansættelse

Begrebet skatteansættelse (ansættelse af skat) anvendes såvel om opgørelse af grundlaget for skatteansættelsen som om beregningen af den skat, som dette grundlag fører til, herunder fastsættelse af afgiftstilsvar.

Skattemyndighederne

Begrebet skattemyndighederne anvendes som en samlebetegnelse for told- og skatteforvaltningen (SKAT), Skatterådet, skatteankenævn, Spillemyndigheden, Spilleankenævnet og vurderingsmænd efter lov om registeringsafgift af motorkøretøjer og Landsskatteretten.

SKAT

Begrebet told- og skatteforvaltningen (SKAT) anvendes om den del af forvaltningen af lovgivning om skat og ejendomsvurdering, der ikke er særligt lovreguleret. Begrebet omfatter således ikke Skatterådet, skatteankenævn, vurderingsankenævn, Spillemyndigheden, Spilleankenævnet, vurderingsmænd efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer og Landsskatteretten.

Ansættelse af indkomstskat

Begrebet ansættelse af indkomstskat anvendes som udgangspunkt om opgørelse af enhver form for skat, der opgøres på grundlag af en indkomst. Begrebet anvendes således bl.a. om pensionsafkastbeskatning, arbejdsmarkedsbidrag, kirkeskat og gaveafgift, men ikke om bl.a. boafgift, ejedomsværdiskat og afgift efter pensionsbeskatningsloven. Men der kan være fastsat fravigende regler i den enkelte skattelov.

Afgørelse

Begrebet afgørelse anvendes om en retsakt, dvs. en udtalelse, der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i det foreliggende tilfælde.

A.1.1 Skatteministeriet, Departementet

Departementet foretager det lovforberedende arbejde og den direkte ministerbetjening.

Departementet fungerer ikke som klageinstans. Eventuelle klager over skattemyndighedernes ansatte, dvs. klager, der alene vedrører de ansattes personlige adfærd, herunder klager over brud på tavshedspligten, kan dog i sidste instans indbringes for skatteministeren som øverste forvaltningschef.

A.1.2 Told- og skatteforvaltningen (SKAT)

Skatteministeren har i bekendtgørelse nr. 976 af 17. oktober 2005 fastsat, at SKAT, der blev oprettet den 1. november 2005, varetager de opgaver, der ved SFL § 1 er tillagt told- og skatteforvaltningen.

Organisation

SKAT er organiseret som en landsdækkende enhedsforvaltning, der består af følgende enheder: Hovedcentret, incl. projektenheden - 30 skattecentre opdelt på 5 skattesamarbejder - Store selskaber, kontrol - Store selskaber, service - Betalingscenter - Kundecenter - Inddrivelsescenter - IT Services.

Endvidere er følgende særligt udskilte enheder en del af SKAT med direkte reference til SKATs direktør: Intern Revision - Ankenævnsekretariater - Spillemyndigheden - Retssikkerhedschefen.

Derimod er Skatteministeriets departement, Skatterådet, Landsskatteretten, skatteankenævnene, vurderingsankenævnene og Spillenævnet ikke en del af SKAT.

Opgaver

SKAT varetager forvaltningen af lovgivning om skatter og lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. SFL § 1, hvilket især vil sige foretagelse af ansættelser, opkrævning, kontrol og besvarelse af forespørgsler, herunder bindende svar.

SFL § 1 omfatter ikke kun indkomstskat, herunder dødsboskat og ejendomsværdiskat, men også gaveafgift, moms, punktafgifter, told, arbejdsmarkedsbidrag, kirkeskat, afgift efter pensionsbeskatningsloven og lignende retlige ydelser til det offentlige. På specielle områder forvaltes skattelove dog af andre myndigheder, f.eks. hører retsafgiftloven under justitsministeren.

Forvaltningen af lovgivningen om enhver form for skat til det offentlige, jf. anvendelsen af begrebet skat i grundlovens § 43, er således samlet hos SKAT.

SKAT vurderer tillige landets faste ejendomme efter reglerne i vurderingsloven. SKAT kan foretage fornøden besigtigelse af en ejendom i forbindelse med vurderingen af ejendommen.

Særligt om tilsyn

Det tidligere tilsyn med de kommunale skatteforvaltninger er bortfaldet i og med, at SKAT nu er en enhedsorganisation. Der vil stadig blive udøvet et generelt tilsyn i form af udarbejdelse af lignings- og kontrolplaner samt meddelelser om fortolkninger m.v. Det tidligere tilsyn med skatte- og vurderingsankenævnenes afgørelser er opretholdt, idet SKAT i henhold til SFL § 2, stk. 3, kan indstille til Skatterådet, at en åbenbart ulovlig afgørelse bliver ændret. Tidligere var kriteriet, at en urigtig afgørelse kunne ændres.

Der er endvidere med etableringen af SKAT sket den ændring, at det hidtidige tilsyn med skatte- og vurderingsankenævnenes virksomhed reduceret til et rent passivt tilsyn. Dette indebærer, at SKAT alene skal reagere, hvis SKAT eller Skatterådet bliver opmærksom på, at et skatteankenævn eller vurderingsankenævn har truffet en åbenbart ulovlig afgørelse, fx ved at et nævnsmedlem henleder SKATs eller Skatterådets opmærksomhed herpå, eller ved at en medarbejder i nævnssekretariatet gør opmærksom herpå.

En betingelse for at ændre en skatteankenævnsafgørelse er, at der senest 3 måneder efter ankenævnets afgørelse er sket underretning til den skattepligtige om, at afgørelsen er udtaget til ændring. Denne betingelse fremgår af SFL § 27, stk. 1, nr. 6, der ganske vist omhandler ændringer efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i SFL § 26, men det fremgår af forarbejderne, at nævnte 3-måneders frist også gælder ved ændringer indenfor den ordinære ansættelsesfrist. Hvis initiativet til at foreslå en ankenævnsafgørelse ændret kommer fra forvaltningen, bør nævnte underretning til den skattepligtige foretages samtidig med, at den lokale enhed sender sagen til behandling i Skatterådet. Hvis Skatterådet har modtaget sagen fra et nævnsmedlem i henhold til SFL § 7, stk. 5, skal nævnte underretning til den skattepligtige foretages af Skatterådets sekretariat. Endvidere bemærkes, at hvis der ikke er udsendt agterskrivelse om ændring inden udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, gælder fristreglerne om ekstraordinær ansættelse, herunder 6-måneders reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, jf. nærmere herom under G.1.1.2 .

Sekretariatsbistand til Skatterådet

I henhold til SFL § 3, stk. 5, stiller SKAT sekretariatsbistand til rådighed for Skatterådet. Som udgangspunkt er Skatterådet ikke tillagt egne beføjelser, jf. SFL § 2, hvorefter Skatterådet bistår SKAT ved forvaltningen af ejendomsvurdering og skat, bortset fra told. I Aftale mellem SKATs direktør og formanden for Skatterådet, som er offentliggjort som SKM2005.449.SKAT , er nærmere fastsat, i hvilke tilfælde SKAT skal inddrage Skatterådet. Der henvises nærmere til aftalen.I 2 situationer er Skatterådet i skatteforvaltningsloven tillagt egne beføjelser, nemlig dels vedrørende bindende svar, når betingelserne i SFL § 21, stk. 4, er opfyldt, og dels når en åbenbart ulovlig afgørelse fra et ankenævn skal ændres, jf. SFL § 2, stk. 3. Herudover er Skatterådet tillagt en række beføjelser i den øvrige skattelovgivning.

Sekretariatsbistand til skatte-, vurderings- og motorankenævnene

Efter SFL § 7, stk. 8, og § 10, stk. 6, samt lov om registreringsafgift af motorkøretøjer § 12, stk. 9, stiller SKAT sekretariatsbistand til rådighed for henholdsvis skatte- og vurderingsankenævnene. Sekretariatet skal være organisatorisk adskilt fra SKATs øvrige forvaltning. Dette krav er opfyldt ved etablering af en ankenævnsenhed, hvor lederen refererer direkte til SKATs direktør.

A.1.3 Skatterådet

Skatterådet bistår told- og skatteforvaltningen ved forvaltningen af lov om vurdering af landets faste ejendomme og lovgivningen om skatter, bortset fra lovgivningen om told, jf. SFL § 2, stk. 1.

Skatterådet har således ingen kompetence på toldområdet. Skatterådet har heller ikke kompetence på områder, hvor SKAT er tillagt kompetencer uden for skatte- og ejendomsvurderingsområdet.

SFL og Skatterådets forretningsorden ( bekendtgørelse nr. 1035 af 25. oktober 2005 ) indeholder reglerne om rådets sammensætning, tilforordnede, udvalg, rådets virksomhedsområde, repræsentation, rådets møder og afgørelser, protokol og bestemmelser om offentliggørelse af rådets afgørelser.

Sammensætning

Skatterådet består af 19 medlemmer. Heraf vælger Folketinget 6 medlemmer, mens 13 medlemmer, herunder formanden og næstformanden, udnævnes af skatteministeren. Blandt de medlemmer, som skatteministeren udnævner, skal der være repræsentanter for en række interesseorganisationer og for kommunerne.

Den ordinære funktionsperiode er på 6 år. Der gælder dog ingen fast funktionsperiode for formanden og næstformanden.

Skatterådets medlemmer skal opfylde de almindelige habilitetsregler.

Hvis et medlem er fraværende fra Skatterådets møder i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder, ophører den pågældende med at være medlem af Skatterådet, og der vælges eller udnævnes i så fald et nyt medlem af rådet for den resterende del af funktionsperioden i overensstemmelse med reglerne i SFL § 3, stk. 1. Det samme gælder, hvis et medlem i øvrigt udtræder af Skatterådet, jf. SFL § 3, stk.3.

Herudover deltager en repræsentant fra Skatteministeriets departement som tilforordnet i rådets forhandlinger. Den pågældende har dog ingen stemmeret, jf. forretningsordenens § 1, stk. 3. Den tilforordnedes opgave er primært at melde tilbage til skatteministeren, hvis der fx under mødet konstateres lovgivningsmæssige uhensigtsmæssigheder.

Endelig deltager repræsentanter fra SKAT som sekretariat for Skatterådet for at forelægge de sager, som efter dagsordenen skal behandles på mødet. De pågældende medarbejdere har adgang til at deltage i rådets drøftelser, men har ingen stemmeret. Der henvises herom til forretningsordenens § 1, stk. 4.

Skatterådet har mulighed for at nedsætte udvalg til at foretage undersøgelser og afgive indstilling til rådet, jf. forretningsordenens § 2.

Møder

Skatterådet afholder sine møder i SKATs lokaler. Møderne afholdes i praksis ca. hver 4. tirsdag. Skatterådet kan beslutte, at nogle af møderne skal være skriftlige. Skatterådets møder er ikke offentlige.

5 medlemmer af rådet kan kræve, at formanden inden 14 dage indkalder til rådsmøde.

Til hvert møde skal medlemmerne indkaldes skriftligt og med mindst 7 dages varsel, jf. forretningsordenens § 4, stk. 1. Særlige forhold kan dog tilsige en kortere frist.

Formanden fastsætter mødets dagsorden, der så vidt muligt skal udsendes til medlemmerne samtidig med mødeindkaldelsen. Dagsordenen indeholder en fortegnelse over de sager, der skal behandles på mødet, jf. forretningsordenens § 4, stk. 3. Ethvert medlem kan anmode formanden om at få en sag drøftet på mødet. Kommer sagen - uanset anmodningen - ikke på dagsordenen, afgør Skatterådet, om sagen alligevel skal behandles på mødet.

Når en sag er optaget på dagsordenen, kan medlemmerne kræve sagen fremlagt til gennemsyn i SKAT. Materialet skal være tilgængeligt for medlemmerne i SKATs lokaler fra og med den 2. hverdag inden mødet. Ethvert medlem kan desuden kræve, at alt materiale, der vedrører en sag, der skal behandles af Skatterådet, forelægges på selve rådsmødet, jf. forretningsordenens § 5, stk. 3.

Skatterådets medlemmer får tilsendt sagsmaterialet 12 dage før mødet.

Afstemning

Skatterådets afgørelser træffes ved afstemning. Afstemningen afgøres ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Skatteministeren kan ikke give rådets medlemmer tjenestebefaling med hensyn til, hvordan de skal stemme i sagerne.

Protokol

Over forhandlingerne i rådets møder føres en protokol, der skal indeholde følgende

Dato for mødets afholdelse

Klokkeslet for mødets begyndelse og slutning

Fortegnelse over mødedeltagerne

Referat af forelæggelserne. Sagerne angives med fornøden identifikation og emne

Hovedpunkterne i sagerne, rådets bemærkninger til disse samt afgørelserne

Har en borger/virksomhed eller en skattemyndighed haft foretræde for rådet ved mødet, skal de pågældendes indlæg refereres

Såfremt rådets afgørelse afviger fra SKATs indstilling, skal begrundelsen herfor fremgå af protokollen

Bemærkninger, som et medlem har krævet tilført protokollen

Oplysning om, hvorvidt en sag er afgjort ved afstemning, og i så fald de enkelte medlemmers stemmeafgivelse

Oplysning om, hvorvidt et medlem har erklæret sig inhabil og derefter ikke deltaget i behandlingen af den pågældende sag

Eventuelle bemærkninger, som et medlem, der er blevet udelukket fra at deltage i en forhandling på grund af mulig inhabilitet, kræver tilført til protokollen.

I praksis betegnes Skatterådets protokol som "rådsreferatet", idet protokollen dannes af de før mødet udsendte forreferater, hvorpå der tilføjes de af medlemmerne under mødet fremførte bemærkninger samt oplysning om, hvorvidt SKATs indstilling til sagens afgørelse er tiltrådt af Skatterådet.

Referatet af mødet udsendes normalt til rådsmedlemmerne samtidig med materialet til det følgende møde. En beslutningsdygtig del af de medlemmer, der deltog i mødet, skal herefter godkende referatet på det efterfølgende møde.

Skatterådets opgaver

Som det fremgår af SFL § 2, stk. 1, er udgangspunktet, at Skatterådet bistår SKAT ved forvaltningen af ejendomsvurdering og skat. Endvidere afgør Skatterådet de sager, som SKAT forelægger for Skatterådet til afgørelse, jf. SFL § 2, stk. 2, herunder de bindende svar, der obligatorisk skal godkendes af Skatterådet, jf. SFL § 21, stk. 4. Der er mellem Skatterådets formand og SKATs direktør aftalt nærmere retningslinjer for, i hvilket omfang SKAT skal inddrage Skatterådet både ved den generelle forvaltning og vedrørende konkrete afgørelser. Aftalen er offentliggjort som SKM2005.449.SKAT .Efter SFL § 2, stk. 3 kan Skatterådet efter indstilling fra SKAT ændre en åbenbart ulovlig afgørelse, der er truffet af et skatteankenævn eller et vurderingsankenævn, jf. nærmere herom under A.1.2 . Som det også fremgår af A.1.2 skal SKAT føre et såkaldt passivt tilsyn med skatteankenævnene, forstået på den måde, at anledningen til at forelægge en nævnskendelse for Skatterådet typisk vil være, at et nævnsmedlem eller en sekretariatsmedarbejder gør opmærksom på, at en nævnskendelse må anses for at have et åbenbart ulovligt indhold. Skatterådet har i den forbindelse mulighed for at indkalde materialet fra et skatte- eller vurderingsankenævn, jf. SFL § 2, stk. 3. Skatterådet kan dog ikke ændre en ansættelse, som Landsskatteretten har taget stilling til.

Skatterådet kan foretage eller ændre en vurdering af en fast ejendom efter udløbet af de almindelige frister, jf. SFL § 33, stk. 3. Skatterådet kan desuden bemyndige SKAT til at ændre vurderinger vedrørende andre ejendomme med tilsvarende forhold.

Efter SFL § 29, stk. 2 kan Skatterådet fastsætte nærmere regler for SKATs udøvelse af kompetencen vedrørende omgørelse af privatretlige dispositioner. Der er tale om en videreførelse af den tidligere tilsvarende beføjelse for Ligningsrådet, hvis udmøntning af beføjelsen uændret er videreført og indarbejdet i teksten i O.1 .Skatterådet behandler opgaver, som er tillagt Skatterådet ved lov i øvrigt, eksempelvis fastsættelse af skønssatser og forskellige dispensations- og bevillingssager i 1. instans.

Efter SFL § 4, stk. 3 kan Skatterådet tillade, at der indhentes syn og skøn til brug for rådets afgørelse af en sag, som er forelagt Skatterådet efter SFL § 2, stk. 2. Nærmere retningslinjer herom er fastsat i punkt 3.1.2 i aftalen mellem Skatterådets formand og SKATs direktør, offentliggjort som SKM2005.449.SKAT , hvoraf fremgår, at bestemmelsen kun anvendes undtagelsesvist. Skatterådet kan i den forbindelse bestemme, at der skal være fuld omkostningsdækning i syns- og skønssager for Skatterådet, jf. SFL § 52, stk.3, 2. pkt.

De særlige regler om adgangen til at få et bindende svar er omtalt nærmere under afsnit C.1. Anmodninger om bindende svar med principielt indhold efter de kriterier, der er fastlagt i SFL § 21, stk. 4, skal altid forelægges Skatterådet til afgørelse. Disse kriterier er nærmere beskrevet i punkt 2 i aftalen mellem Skatterådets formand og SKATs direktør, offentliggjort som SKM2005.449.SKAT

Skatterådet sekretariatsbetjenes af SKAT, jf. SFL § 4, stk. 5.

Forhandling med Skatterådet

Forinden Skatterådet foretager en ansættelsesændring mv., får skatteyderen fremsendt et udkast til sagsfremstilling med henblik på at kommentere denne. Skatteyderen skal også underrettes om, at vedkommende har ret til at ytre sig skriftligt eller mundtligt over for SKAT, ligesom vedkommende kan anmode om lejlighed til at fremføre sine kommentarer direkte over for rådet.

Det er Skatterådet, der beslutter, om den pågældende skal have adgang til at forelægge sagen for Skatterådet. Rådet træffer dog kun beslutning, hvis der bliver tale om at nægte foretræde. Formanden vurderer, om en anmodning om personligt fremmøde bør imødekommes, og formanden kan selv beslutte, om en anmodning skal imødekommes.

Skatterådet kan opfordre skatteyderen mv. til at give møde.

Skatterådets afgørelse træffes ved kendelse, der skal indeholde en begrundelse for afgørelsen. Hvis der er givet afslag på en anmodning om foretræde for Skatterådet, skal kendelsen tillige indeholde en begrundelse for afslaget. Kendelsen skal være dateret, og den skal give vejledning om klageadgang til Landsskatteretten.

Skatterådets kendelse skal sendes til den private part og til vedkommendes eventuelle repræsentant.

A.1.4 Skatteankenævnet

Reglerne om skatteankenævnenes sammensætning, udnævnelse af medlemmerne, beslutningsdygtighed mv. findes i SFL §§ 5-7 og i forretningsordenen for skatteankenævn, jf. bekendtgørelse nr. 1107 af 12. december 2003.

Antal skatteankenævn og medlemmer

Skatteministeren bestemmer landets inddeling i skatteankenævnskredse og antallet af medlemmer af det enkelte skatteankenævn, jf. SFL § 6, stk. 1. Kredsinddelingen er fastsat i § 1 i bekendtgørelse nr. 256 af 28. marts 2006 om landets inddeling i skatte-, vurderings- og motorankenævnskredse. Landet er opdelt i 30 skatteankenævnskredse.

Stedlig kompetence

Den stedlige kompetence for det enkelte skatteankenævn er som hovedregel fastsat således, at klage skal indgives til det nævn, i hvis kreds klageren havde bopæl ved udløbet af det klagebehandlede indkomstår, henholdsvis på dødstidspunktet, hvis klageren er afgået ved døden forinden. Der gælder dog en række undtagelser fra denne hovedregel. Der henvises nærmere herom til § 1, stk. 2-4, i forretningsordenen for skatteankenævnene, bekendtgørelse nr. 607 af 14. juni 2006.

Sammensætning

Skatteankenævn er kollegiale organer, hvis medlemmer er udnævnt af skatteministeren, der tillige vælger en suppleant for hvert af disse medlemmer. Nævnets medlemmer udnævnes efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i de kommuner, som skatteankenævnet omfatter, jf. SFL § 6, stk. 2. Det er kun personer, der er valgbare til kommunalbestyrelsen, der kan indstilles.

Et skatteankenævn vælger selv en formand og en eller to næstformænd blandt medlemmerne, jf. SFL § 7, stk. 1.

Vederlag

Der udbetales vederlag for at varetage hvervet som skatteankenævnsmedlem, jf. SFL § 7.

Møder

Det er formanden, der udarbejder dagsorden for, hvad der behandles på det konkrete møde, og dagsordenen skal udsendes til medlemmerne sammen med indkaldelsen til mødet. Dagsordenen skal angive, hvilke sager, der skal behandles, og om der er skatteydere, der har ønsket at give møde for nævnet. Formanden sørger for at udsende det nødvendige materiale.

Det er formanden, der indkalder til møde. Når et medlem af et skatteankenævn er forhindret i at give møde, skal formanden underrettes, og han/hun afgør, om der skal indkaldes en stedfortræder, jf. forretningsordenens § 3.

Beslutningsdygtighed

Reglerne om skatteankenævnenes beslutningsdygtighed findes i SFL § 7, stk. 2 og 3. Skatteankenævnet kan ikke træffe en afgørelse, uden at formanden eller næstformanden deltager i afgørelsen. Samtidig skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen.

Skatteankenævnene kan vedtage at dele sig op i besluttende led bestående af mindst 3 medlemmer, deriblandt formanden eller næstformanden, jf. SFL § 10, stk. 4. For at et besluttende led er beslutningsdygtigt, skal mindst 3 medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. Uanset opdelingen i besluttende led har ethvert af nævnets medlemmer ret til at kræve en sag forelagt til afgørelse for det samlede skatteankenævn.

Afstemningen afgøres ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens eller næstformandens stemme afgørende, og undlader et medlem at stemme, anses dette for at have stemt for forslaget, jf. forretningsordenens § 8, stk. 2.

Protokol

Der skal føres protokol over møder i skatteankenævnene. Kravene til protokollens indhold er nærmere uddybet i § 9 i forretningsordenen for skatteankenævnene. Hvis et medlem af et skatteankenævn er uenig i en ansættelse, der er foretaget af skatteankenævnet, kan medlemmet kræve sine indvendinger imod afgørelsen tilført beslutningsprotokollen, og at en kopi heraf sendes til Skatterådet, jf. SFL § 7, stk 5.

Skatteankenævnets opgaver

Skatteankenævnets hovedopgaver er angivet i SFL § 5 og består i at afgøre klager over SKATs afgørelser vedrørende fysiske personer og dødsboer om

1) Forskudsregistrering af indkomst.

2) Ansættelse af indkomstskat.

3) Bindende svar for så vidt angår spørgsmål som nævnt i nr. 1, 2 og 4-7.

4) Ansættelse af underskud eller tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.

5) Ansættelse af ejendomsværdiskat.

6) Beregning af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12.

7) Beregning af passivposter efter KSL § 33 D.

8) Ansættelse af anskaffelsessummer mv. opgjort efter SKL § 3 C, stk. 8, 11 og 13 for fysiske personer og dødsboer.

9) Behandling af anmodninger efter SKL § 3 C, stk.3, 4. pkt., stk. 5, stk. 11, 5. pkt. og stk. 13, 4. pkt. for fysiske personer og dødsboer.

Om sagsbehandlingen i skatteankenævn, se afsnit H.3.2 .

SKAT stiller sekretariatsbistand til rådighed for skatteankenævnet. Sekretariatet er organisatorisk adskilt fra den øvrige del af SKAT, jf. SFL § 7, stk. 8.

Overspringelsesreglen

Efter SFL § 5, stk. 2 kan en klager vælge at springe skatteankenævnsbehandlingen over og klage direkte til Landsskatteretten. Dette gælder dog ikke afgørelser om forskudsregistrering, jf. SFL § 5, stk. 1, nr. 1, hvor det er skatteankenævnet, der er første og eneste klageinstans. Hvis en klager vælger ikke at benytte overspringelsesreglen og hvis skatteankenævnet ikke har truffet afgørelse inden 3 måneder efter at klagen er modtaget, har klageren ret til at vælge klagen behandlet i Landsskatteretten, jf. SFL § 5, stk. 3.

Påkendelseskompetence

Skatteankenævnet kan kun behandle det punkt, der er klaget over, eller som er en følge af klagen. Skatteankenævnene er ikke bundet af ansættelsesfristerne i SFL §§ 26 og 27. Ønsker skattemyndighederne andre forhold i skatteansættelsen ændret, må spørgsmålet tages op af SKAT under iagttagelse af fristreglerne i SFL § 26 og § 27.

Hvis en klage bliver tilbagekaldt, har et skatteankenævn ikke kompetence til at fortsætte klagebehandlingen, jf. TfS 1995, 641 LSR.

Genoptagelseskompetence

Reglerne om skatteankenævnenes genoptagelse af egne klagesager findes i SFL § 37, stk. 1 og 2.

Efter SFL § 37, stk. 1 kan skatteankenævnet genoptage egne afgørelser efter anmodning fra klageren, når nævnet forelægges nye oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og nævnet skønner, at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere.

De nye oplysninger skal forelægges skatteankenævnet inden for en af følgende frister

1) Fristen efter SFL § 26, stk. 2, jf. § 27, for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.

2) Fristen efter SFL § 42, stk. 1 for indgivelse af klage over skatteankenævnets afgørelse til Landsskatteretten, eller inden Landsskatterettens behandling af klagesagen er afsluttet.

3) Fristen efter SFL § 48, stk. 3 for indbringelse af sagen for landsretten, eller inden landsrettens behandling af sagen er afsluttet.

4) Fristen for indbringelse af landsrettens dom for Højesteret, eller inden Højesterets behandling af sagen er afsluttet.

Skatteankenævnets adgang til at genoptage egne afgørelser efter SFL § 37, stk. 1 er således tidsmæssigt begrænset af ansættelsesfristerne i SFL §§ 26 og 27, og af fristerne for at påklage afgørelsen i det administrative klagesystem eller for at indbringe afgørelsen for domstolene.

Baggrunden herfor er, at det som udgangspunkt ikke skal være lettere at få genoptaget en skatteansættelse, der har været påklaget, end en skatteansættelse, der ikke har været påklaget. Fristerne indebærer tillige, at en skattepligtig ikke skal afskæres fra at tilbagekalde en sag i Landsskatteretten eller ved domstolene for at få sagen færdigbehandlet i skatteankenævnet.

Efter SFL § 37, stk. 1 skal en anmodning om genoptagelse af en skatteankenævnskendelse som nævnt fremsættes inden for samme frister som dem, der gælder for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse i første instans af en skatteansættelse. Det vil sige inden 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, medmindre der foreligger sådanne særlige omstændigheder som nævnt i SFL § 27, jf. afsnit G.3.2.1. Påberåbes SFL § 27 som grundlag for en genoptagelse, skal betingelsen om, at der skal reageres inden 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristerne i SFL § 26, være opfyldt, jf. SFL § 27, stk. 2. SKAT kan dog dispensere fra fristen.

Efter SFL § 37, stk. 2 kan skatteankenævnet efter anmodning fra klageren genoptage egne afgørelser, selv om betingelserne efter SFL § 37, stk. 1 ikke er opfyldt, hvis nævnet skønner, at særlige omstændigheder taler derfor.

Som eksempel på et tilfælde, hvor der hverken var grundlag for genoptagelse af en ankenævnsafgørelse efter SFL § 37, stk. 1, eller 2, kan nævnes SKM2006.619.VLR .

I 10-mandsprojektsagerne, andre tilsvarende massesager og i øvrigt i sager med identiske forhold, kan et skatteankenævn efter anmodning give klageren et tilsagn om genoptagelse af skatteankenævnets afgørelse med henvisning til, at en ganske tilsvarende sag er indbragt for Landsskatteretten eller domstolene (pilotsagen). Tilsagnet indebærer, at skatteankenævnet - når der foreligger en endelig dom eller kendelse i pilotsagen - vil vurdere sagen på ny, hvis pilotsagen falder ud til den skattepligtiges fordel, og klageren uden ugrundet ophold efter at være kommet til kundskab om denne afgørelse retter henvendelse til skatteankenævnet herom. Genoptagelsestilsagnet forudsætter, at skatteankenævnet i hvert enkelt tilfælde vurderer, om betingelserne for et genoptagelsestilsagn er opfyldt, herunder om der foreligger den fornødne sammenlignelighed mellem klagesagen og pilotsagen. Skatteankenævnet skal desuden påse, at tilbagesøgningskravet ikke allerede er forældet efter 1908-loven på tilsagnstidspunktet, jf. afsnit N . Skatteankenævnet skal orientere SKAT om genoptagelsestilsagnet, jf. også TfS 1997, 230 DEP.

Et skatteankenævn kan kun genoptage en tidligere afsagt kendelse efter anmodning fra den skattepligtige, jf. TfS 1995, 238 LSR. Hvis et skatteankenævn bliver opmærksom på, at en ændring vil være til gunst for klageren, bør skatteankenævnet opfordre klageren til selv at anmode om genoptagelse.

Kompetencekonflikt ved genoptagelse

Det fremgår af SFL § 14, stk. 1, nr. 3, at et skatteankenævn ikke kan træffe afgørelse i en sag i det omfang Skatterådet eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen. Af SKM2006.39.ØLR fremgår, at nævnte bestemmelse ikke var til hinder for, at et skatteankenævn kunne tage stilling til en genoptagelsesanmodning, selv om Landsskatteretten havde taget stilling til samme sag vedrørende et rent formelt spørgsmål. Landsskatterettens stillingtagen bestod alene i at afvise, fordi klagefristen var overskredet. Det kan dog tilføjes, at hvis der i en sådan situation ikke kan fremlægges nye faktiske eller retlige oplysninger for skatteankenævnet, således at der er tale om et helt identisk afgørelsesgrundlag, vil skatteankenævnet umiddelbart kunne afvise anmodningen ved at henholde sig til den tidligere afgørelse, der blev påklaget for sent til Landsskatteretten, med den konsekvens, at der ikke udløses en ny frist for klage til Landsskatteretten.

A.1.5 Vurderingsankenævnet

Vurderingsankenævnene afgør klager over SKATs afgørelser vedrørende vurdering af landets faste ejendomme og afgørelser om værdiforringelseserklæringer efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 3, jf. SFL § 8.

Skatteministeren bestemmer efter SFL § 9, stk. 1, landets inddeling i vurderingsankenævnskredse og antallet af medlemmer i det enkelte vurderingsankenævn. Kredsinddelingen er fastsat i § 2 i bekendtgørelse om landets inddeling i skatte-, vurderings- og motorankenævnskredse. Landet er opdelt i 15 vurderingsankenævnskredse.

Skatteministeren udnævner efter SFL § 9, stk. 2, nævnsmedlemmerne tillige med en suppleant for hvert af medlemmerne efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i de kommuner, som vurderingsankekredsen omfatter.

De vurderingsankenævn, der er udnævnt efter § 16 c i den nu ophævede skattestyrelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, fortsætter dog deres virke i en vis periode under den ny skatteforvaltningslov, dvs. i perioden 1. november 2005 til og med den 30. juni 2006.

Vurderingsankenævnet vælger en formand og én eller to næstformænd blandt nævnets medlemmer, jf. SFL § 10, stk. 1.

Forretningsordenen for vurderingsankenævnene

I henhold til SFL § 10, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte regler for vurderingsankenævnenes virksomhed. Der er nu udsendt en udsendt en endelig forretningsorden, der er trådt i kraft d. 1. juli 2006, bekendtgørelse nr. 608 af 14. juni 2006, og har ophævet den midlertidige forretningsorden for vurderingsankenævn , der gjaldt i perioden 1. november 2005-30. juni 2006, jf. bekendtgørelse nr. 961 af 12. oktober 2005.

Vurderingsankenævnets møder

Vurderingsankenævnet udøver sin virksomhed ved møder. Formanden for vurderingsankenævnet indkalder nævnet og fastsætter dagsorden for møderne, der ikke er offentlige.

Beslutningsdygtighed

For at vurderingsankenævnet kan træffe en afgørelse, skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen, jf. SFL § 10, stk. 2. Formanden eller en næstformand skal deltage i alle afgørelser. Et vurderingsankenævn kan ikke som et skatteankenævn opdele sig i mindre, besluttende led.

Vurderingsankenævnet træffer afgørelse ved afstemning, medmindre formanden (eller næstformanden) skønner, at nævnets stilling er så entydig, at en afstemning er overflødig, jf. forretningsordens § 8, stk. 2 og 3. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller næstformandens stemme afgørende.

Mødeprotokol

Vurderingsankenævnets sekretær skal føre en mødeprotokol, hvori nævnets beslutninger skal indføres, jf. forretningsordenens § 9, stk. 1. Et medlem, der er uenig i en afgørelse, der er truffet af vurderingsankenævnet, kan kræve sine indvendinger imod afgørelsen tilført protokollen og en kopi af protokollatet indsendt til Skatterådet. Dette fremgår af SFL § 10, stk. 3, og forretningsordenens § 9, stk. 4 og 5.

Habilitet

Hvis et medlem af et vurderingsankenævn på grund af inhabilitet er udelukket fra at deltage i forhandlingen og afgørelsen af en sag, skal mødeprotokollen indeholde oplysning herom, jf. forretningsordenens § 9, stk. 3. Det er forudsat, at nævnet selv træffer beslutning om, hvorvidt et medlems interesse i en sags udfald er af en sådan beskaffenhed, at medlemmet er udelukket fra at deltage i nævnets behandling af sagen. Det medlem, som er blevet anset for inhabil, kan kræve sine indvendinger mod nævnets beslutning tilført mødeprotokollen.

Besigtigelse

Vurderingsankenævnet kan foretage fornøden besigtigelse af en ejendom, jf. SFL § 38, stk. 9.

Påkendelseskompetence

Vurderingsankenævnet kan foruden at tage stilling til det direkte påklagede forhold foretage afledte ændringer, jf. SFL § 38, stk. 6.

Nævnet kan kun påkende ansættelserne i den vurdering, der er påklaget. Nævnet kan ikke tage stilling til vurderinger, der er ældre eller yngre end den påklagede, selv om de vedrører den samme ejendom.

Genoptagelse

Et vurderingsankenævn kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af vurderingsankenævnet, hvis der forelægges nævnet oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere. De nye oplysninger skal forelægges nævnet inden en bestemt frist, jf. nærmere herom i SFL § 39.

Sekretariatsbistand

SKAT stiller sekretariatsbistand til rådighed for vurderingsankenævnene, jf. SFL § 10, stk. 6.

A.1.6 Motorankenævn

Kompetence

Motorankenævnene behandler klager over SKATs afgørelser om

1) fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer efter § 9, stk. 4, i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer

2) fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer efter samme lovs § 10

3) fastsættelse af godtgørelse efter samme lovs § 7 b

4) afslag på anmodning om genoptagelse af en afgørelse som nævnt i førnævnte nr. 1-3.

Alle andre afgørelser om registreringsafgift, der er truffet af SKAT, skal påklages direkte til Landsskatteretten.

Udnævnelse af medlemmer og kredsinddeling

Skatteministeren udpeger medlemmer i motorankenævnene og bestemmer landets inddeling i motorankenævnskredse, jf. lov om registreringsafgift af motorkøretøjer § 12. Hvert motorankenævn består af 3 medlemmer, hvoraf de 2 skal være henholdsvis teknisk og handelsmæssigt sagkyndige. Disse 2 sagkyndige skal udnævnes efter indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere.

En ansat i SKAT kan ikke være medlem af eller stedfortræder i et motorankenævn. Ingen kan samtidig være medlem af eller stedfortræder i et motorankenævn og Landsskatteretten.

Kredsinddelingen er fastsat i § 3 i bekendtgørelse herom nr. 256 af 28. marts 2006, hvoraf fremgår, at der på landsplan findes 4 motorankenævn, nemlig Motorankenævn Nordjyland, Motorankenævn Midtjylland, Motorankenævn Sydjylland-Fyn og Motorankenævn Sjælland-København.

Stedlig kompetence

Den stedlige kompetence for motorankenævn er fastsat i forretningsordenen for motorankenævn, der er udsendt som bekendtgørelse nr. 257 af 28. marts 2006. Det er i § 1, stk. 2, fastsat, at en klage behandles af motorankenævnet i den kreds, hvor den pågældende del af SKAT, der har truffet afgørelsen, er beliggende. Dette fraviges, hvis et motorankenævn skal tage stilling til et spørgsmål, der tidligere er behandlet ved en domstol eller Landsskatteretten, idet det i givet fald er fastsat, at afgørelsen skal træffes af et andet motorankenævn end det, der oprindelig traf afgørelse.

Sekretariatsbistand

Det fremgår af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer § 12, stk. 9, at SKAT stiller sekretariatsbistand til rådighed for motorankenævnene. Den nærmere regulering af sekretariatsvirksomheden er foretaget i forretningsordenen for motorankenævn § 5.

A.1.7 Landskatteretten

Landsskatteretten er den endelige administrative klageinstans vedrørende afgørelser om skat mv. Landsskatteretten er organisatorisk placeret som en del af Skatteministeriet, men er uafhængig i sin sagsbehandling. Landsskatteretten kan således ikke ved tjenestebefaling pålægges at træffe en bestemt afgørelse i en konkret sag. Landsskatteretten er et nævn, og altså ikke en domstol.

Landsskatterettens forretningsorden, jf. bekendtgørelse nr. 974 af 17. oktober 2005 , indeholder regler om Landsskatterettens organisation, afvisning af klager, sagsforberedelsen, rettens afgørelser, retsmøder, udfærdigelse af kendelser, tilbagekaldelse, genoptagelsessager, repræsentation, klageafgifter og offentliggørelse af rettens afgørelser. Om klagesagsbehandlingen i Landsskatteretten henvises til afsnit H.3.4.

Sammensætning

Retten er et kollegialt organ, der består af en retspræsident, et antal retsformænd, et antal retsmedlemmer samt 30 ordinære medlemmer, hvoraf Folketinget vælger 11 og skatteministeren udnævner 19 medlemmer. Blandt de medlemmer, som skatteministeren udnævner, skal der mindst være én repræsentant for henholdsvis erhvervslivet og lønmodtagerne. Mindst 11 af de medlemmer, som skatteministeren udnævner, skal være dommere, jf. SFL § 12, stk. 3. Herudover udnævner skatteministeren 2 særligt sagkyndige retsmedlemmer, hvoraf den ene repræsenterer bilbranchen og den anden Færdselsstyrelsen. Skatteministeren udnævner på samme måde suppleanter for disse medlemmer, jf. SFL § 12, stk. 4.

Landsskatterettens medlemmer skal herudover opfylde de almindelige habilitetsregler i FVL § 3.

Ifølge SFL § 13, stk. 2 kan retspræsidenten bestemme, at en kontorchef eller en fuldmægtig i Landsskatteretten kan deltage i afgørelsen af en klage.

Retspræsidenten kan i medfør af SFL § 13, stk. 3 desuden bestemme, at klager over visse nærmere angivne typer afgørelser, der er truffet af SKAT, kan afgøres uden medvirken af ordinære retsmedlemmer. Denne bemyndigelse til ud fra en konkret vurdering at henlægge klagesager til afgørelse af en af Landsskatterettens embedsmænd er primært tænkt anvendt på de klagesagstyper, der tidligere blev afgjort af told- og skatteforvaltningen. Der henvises til bekendtgørelse nr. 1025 af 24. oktober 2005.

Møder og afstemning

Landsskatterettens afgørelse træffes på grundlag af en skriftlig votering eller på grundlag af en mundtlig votering i et retsmøde. I en afgørelse skal normalt deltage mindst 3 retsmedlemmer, heraf skal mindst én være retspræsidenten eller en retsformand, og mindst 2 skal være valgt af Folketinget eller udnævnt af skatteministeren. I tilfælde af stemmelighed er retspræsidentens stemme afgørende, jf. SFL § 13, stk.1. Afvisning af en indkommet klage eller afgørelse om genoptagelse efter SFL § 46 af en påkendt klage træffes dog af retspræsidenten, en retsformand eller en kontorchef i Landsskatteretten, jf. SFL § 13, stk. 4.

Protokol

Der føres protokol over retsmøder i Landsskatteretten, jf. forretningsordenens § 16. Protokollen skal indeholde følgende

dato og klokkeslet for mødets begyndelse og afslutning

identifikation af sagen

afgørelsen af sagen

oplysning om hvem der var til stede under behandlingen af sagen

evt. mindretalsvota og begrundelserne herfor

evt. afgørelser vedrørende et retsmedlems inhabilitet

Landsskatterettens opgaver

Landsskatterettens virksomhed er opregnet i SFL § 11, stk. 1. Landsskatteretten behandler klager over SKATs afgørelser, bortset fra afgørelser om forskudsregistrering som nævnt i SFL § 5, stk. 1, nr. 1. Endvidere behandler Landsskatteretten klager over Skatterådets afgørelser, skatteankenævnenes afgørelser efter SFL § 5, stk. 2 - 7 samt vurderingsankenævnenes afgørelser. Landsskatteretten afgør også sager, som skatteministeren har indbragt for Landsskatteretten efter SFL § 40, stk. 2 , dvs. afgørelser, som er truffet af Skatterådet, og som indeholder en stillingtagen til et EU-retligt spørgsmål. Endelig afgør Landsskatteretten klager, der efter anden lovgivning er henlagt til Landsskatteren, jf. SFL § 11, stk. 3.

Både klager og Skatteministeriet har adgang til at få prøvet Landsskatterettens afgørelse ved domstolene, jf. SFL §§ 48 - 50 og afsnit I . Om klagevejene henvises i øvrigt til afsnit H .

Genoptagelseskompetence

Landsskatteretten kan genoptage sin egen afgørelse efter anmodning fra klageren, jf. SFL § 46, stk. 1. Dette kræver dog, at der forelægges oplysninger for Landsskatteretten, som ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at dette kan lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt andet udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere. Efter SFL § 46, stk. 2 kan Landsskatteretten, når ganske særlige omstændigheder taler derfor, se bort fra genoptagelseskriterierne i § 46, stk. 1. Se herom SKM2004.17.VLR og SKM2004.27.ØLR . Som eksempel kan også nævnes, at Landsskatteretten har afsagt en kendelse, der vedrører et spørgsmål, som samtidig verserer for domstolene, og hvor domstolsafgørelsen tilsidesætter hidtidig landsskatteretspraksis. Det forudsættes, at bestemmelsen administreres restriktivt, idet retsmidlet mod Landsskatterettens kendelser fortsat må være indbringelse for domstolene. Se f.eks. SKM2007.100.LSR , hvor det under den tidligere behandling i Landsskatteretten ikke var oplyst af klagerens repræsentant, at klageren på selvangivelsestidspunktet havde været ude for en ulykke. Da klagerens repræsentant havde været vidende om klientens ulykkestilfælde, var der ikke i forbindelse med anmodningen om genoptagelse i Landsskatteretten tale om ganske særlige omstændigheder. Forfølger en klager ikke sin opfattelse gennem indbringelse for domstolene, skal der foreligge særlige omstændigheder, der taler afgørende for at tillade genoptagelse, se fx TfS 2000, 816 LSR.

Det antages, at SFL § 46, stk. 2 giver hjemmel til, at Landskatteretten i et meget begrænset omfang kan give forhåndstilsagn om genoptagelse af afsagte landsskatteretskendelser, nemlig i tilfælde hvor klageren kan påvise, at der verserer en helt identisk sag for domstolene, således at udfaldet af dommen må antages at ville kunne lægges direkte til grund for den sag, der har været forelagt Landsskatteretten.

SKM2004.266.ØLR drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren havde ret til genoptagelse af en sag for Landsskatteretten i henhold til et genoptagelsestilsagn. Da den retssag, som genoptagelsestilsagnet var betinget af, blev hævet af skatteyderen inden sagen blev domsforhandlet, fandt landsretten, at betingelsen for at genoptage sagssøgerens sag ikke var opfyldt. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Påkendelseskompetence

Ifølge SFL § 11 er Landsskatteretten 1. klageinstans vedrørende klager over SKATs og Skatterådets afgørelser. SKATs afgørelser om forskudsregistrering af indkomst kan dog ikke påklages til Landsskatteretten, jf. herom SFL § 5, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten er desuden 1. klageinstans i skatteankenævnenes afgørelser efter SFL § 5, stk. 2 - 7 og i vurderingsankenævnenes afgørelser.

Endelig afgør Landsskatteretten klagesager, som er henlagt til Landsskatteretten efter anden lovgivning. Som et eksempel herpå kan nævnes, at Landsskatteretten efter vægtafgiftslovens § 20 er klageinstans for visse afgørelser truffet af Centralregisteret for Motorkøretøjer.

Landsskatteretten afgør endvidere sager, som er afgjort af Skatterådet, og som skatteministeren indbringer for Landsskatteretten, fordi sagen indeholder EU-retlige spørgsmål, som skatteministeren ønsker efterprøvet, jf. SFL § § 11, stk. 2 og § § 40, stk. 2.

En ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdi kan ifølge SFL § 41 påklages, når den klageberettigede mener, at der foreligger et eller flere af følgende forhold

spørgsmål om skattepligt efter lovgivningens regler om indkomstskat til staten,

spørgsmålet om en skatteansættelse er ugyldig som følge af formelle fejl,

spørgsmål om indkomsten eller ejendomsværdien er ansat forkert,

spørgsmål om skatten er beregnet forkert, eller et til skatteberegningen knyttet tillæg, gebyr e.lign. er beregnet forkert eller pålagt med urette,

spørgsmål om at skatteansættelsen er uvirksom, fordi det afledte skattekrav var forældet på tidspunktet for skatteansættelsens foretagelse og

spørgsmål om underskud eller tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, er ansat forkert.

Ejendomsvurdering

Landsskatteretten afgør klager over vurderingsankenævnenes og Skatterådets afgørelser, jf. SFL § 11, stk. 1, nr. 2 og 4. Det drejer sig om spørgsmål, som vurderingsankenævnene har behandlet i medfør af SFL §§ 38 og 39, og om spørgsmål, som Skatterådet har behandlet i medfør af SFL § 2, stk. 2 eller 3, eller SFL § 33, stk. 3.

Landsskatteretten anses for kompetent til at behandle ethvert spørgsmål, som efter sin art kan indbringes for vurderingsankenævnene, herunder spørgsmål om, hvorvidt der skal ses bort fra klagefristen i SFL § 38, stk. 2.

Klage til Landsskatteretten kan indgives af den, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den påklagede afgørelse, jf. SFL § 40, stk. 1. For så vidt angår retten til at klage over en afgørelse, der kan påklages til vurderingsankenævn efter SFL § 8, nr. 1, dvs. afgørelser efter vurderingsloven, afgrænses kredsen af klageberettigede dog på samme måde som kredsen af klageberettigede til vurderingsankenævnene, jf. SFL § 38, stk. 1.

Er der klaget over en afgørelse som nævnt i SFL § 8, nr. 1, dvs. afgørelser efter vurderingsloven, kan SKAT indbringe andre afgørelser efter vurderingsloven vedrørende ejendommen, der er en følge af klagen, for Landsskatteretten, der påkender disse afgørelser i forbindelse med klagen. Det følger af SFL § 40, stk. 3.

A.1.8 Spillemyndigheden

Spillemyndigheden er en myndighed direkte under SKATs direktør.

Skattemyndigheden varetager de opgaver, der følger af lov om gevinstgivende spilleautomater, jf. lov nr. 462 af 31. maj 2000.

Spillemyndighedens opgave er at behandle ansøgninger om tilladelse til opstilling og drift af spilleautomater. Herudover skal spillemyndigheden bl.a. påse, at spil på spilleautomater udbydes i overensstemmelse med loven, og at eventuelle vilkår for tilladelsen, som spillemyndigheden har udstedt, overholdes.

A.1.9 Spilleankenævnet

Spilleankenævnet behandler klager over spillemyndighedens afgørelser.

Nævnet er sammensat af en repræsentant med kendskab til branchen, en repræsentant for SKAT og en repræsentant for Skatteministeriets departement.

A.1.10 Retsikkerhedschefen

Ansvar og opgaver

Retssikkerhedschefen vil primært få til opgave at hjælpe borgerne i deres kontakt med SKAT og at bistå SKATs direktion i at sikre og udvikle god forvaltning.

Det vil være retssikkerhedschefens ansvar at besvare henvendelser fra borgere og virksomheder, idet henvendelserne til retssikkerhedschefen ikke nødvendigvis skal have samme formelle præg som klager, og idet argumentationen kan være på friere basis end ved henvendelser til SKAT. Der kan også være tale om henvendelser om medarbejdernes håndtering af sager i forhold til borgere/virksomheder. Der er ikke tale om en formel klageinstans.

Retssikkerhedschefen vil have mulighed for at "samle op" på SKATs afgørelser med indstilling om, at SKATs afgørelser genovervejes i forvaltningen.

Retssikkerhedschefen vil endvidere få til opgave at vurdere, om SKATs strategier efterleves, og således ikke alene se bagud og konstatere, hvad der måtte være gået galt.

Styringsrelationer

Retssikkerhedschefen vil være en selvstændig enhed med reference til SKATs direktør og til et udvalg med deltagelse bl.a. af SKATs direktør.

A.1.11Kommunale servicecentre

Ifølge SFL § 16, stk. 2 kan skatteministeren fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i landets kommuner skal løse opgaver, der har karakter af borgervejledning og lignende faktisk forvaltningsvirksomhed, og som efter SFL § 1 henhører under SKATs opgaver.

Denne bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1007 af 20. oktober 2005 om kommunernes borgerbetjening på skatteområdet. Bekendtgørelsen suppleres af en vejledning af 13. marts 2006 om kommunernes borgerbetjening på skatteområdet(ISBN nr. 87-7552-865-7).

Generel vejledning

Kommunerne er altså ikke bemyndiget til at træffe nogen form for forvaltningsafgørelser. Af bekendtgørelsens §§ 2-3 fremgår, at kommunernes beføjelser er beskrevet som generel vejledning og information, herunder udlevering af informationsmateriale m.v. og bistand til søgning af relevante oplysninger på SKATs hjemmeside, samt i øvrigt vejledning i brugen af digitale tjenester.

Øvrig faktisk forvaltningsvirksomhed

Hvad angår øvrig faktisk forvaltningsvirksomhed fremgår det af bekendtgørelsens §§ 4-5, at bemyndigelsen omfatter dels en række ekspeditioner i tilknytning til administrationen af forskud - eksl. forskudsændringer, som forudsætter, at der træffes afgørelse - dels modtagelse af selvangivelser, forskudsskemaer og øvrigt materiale fra borgere og virksomheder på vegne af SKAT. Denne modtagelsesfunktion indebærer, at i henseende til frister anses sådant materiale for modtaget hos SKAT den dato, hvor materialet er modtaget i kommunen, som desuden skal vejlede om betydningen af formkrav og frister.

Grænserne for den saglige kompetence

Af bekendtgørelsens § 6 fremgår, at i det omfang behandlingen af en borgerhenvendelse vil gå uden for rammerne af bemyndigelsen i bekendtgørelsen, skal kommunen straks foretage den fornødne videreformidling til SKAT. Omvendt er det fastsat, at SKAT ikke kan henvise borgerhenvendelser om skat til en kommune. Hvad angår spørgsmålet i hvilket omfang borgere og virksomheder kan støtte ret på vejledning fra et kommunalt borgerservicecenter henvises til C.2.1 .

A.2 Saglig og stedlig kompetence og kompetenceafgrænsning

En forvaltningsmyndigheds kompetenceområde afgrænses ud fra reglerne om den saglige og stedlige kompetencefordeling.

Saglig kompetence

Reglerne om saglig kompetencefordeling bygger på den forudsætning, at visse forvaltningsmyndigheder er særligt velegnede til at tage sig af bestemte forvaltningsopgaver i kraft af deres særlige sagkundskab og opsamlede erfaring, herunder at træffe bestemte typer af afgørelser. Den saglige kompetencefordeling indeholder derfor en fordeling af opgaver mellem forskellige myndigheder efter opgavernes art.

Saglig inkompetence

Saglig inkompetence foreligger, hvis en forvaltningsmyndighed træffer afgørelse vedrørende et forhold, der efter sin art hører under en anden forvaltningsmyndighed.

Stedlig kompetence

Reglerne om stedlig kompetence fordeler ensartede forvaltningsopgaver mellem flere sideordnede forvaltningsmyndigheder, således at hver myndighed får tildelt sit stedlige forretningsområde.

En stedlig kompetenceregel kan være begrundet i, at et vist stedkendskab vil være nødvendigt ved varetagelsen af en bestemt opgave. En stedlig kompetenceregel kan også være begrundet i en rent praktisk arbejdsdeling mellem sideordnede myndigheder.

Stedlig inkompetence

Der er tale om stedlig inkompetence, hvis et skatteankenævn klagebehandler en skatteansættelse, som hører under en anden kommune. Der vil være tale om stedlig inkompetence, selv om den stedlige kompetenceregel ikke kan opfattes som en garanti for afgørelsens lovlighed og rigtighed.

Om konsekvenserne af inkompetence, se afsnit F .

Kompetenceafgrænsning

Skatteministeren kan ikke træffe afgørelse om en skatteansættelse eller om en vurdering af en fast ejendom, herunder om de med ansættelsen forbundne bevillinger og dispensationer, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 1.

SKAT kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet, Landsskatteretten, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn har taget stilling til sagen. Uanset dette kan told- og skatteforvaltningen dog ændre et forhold i en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat af de grunde, der er nævnt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, hvis den skattepligtige ikke udtaler sig imod ansættelsen. På tilsvarende vis kan SKAT ændre et forhold i et afgiftstilsvar eller i godtgørelse af en afgift af de grunde, der er nævnt i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede ikke udtaler sig imod ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2.

Af SKM2006.497.VLR fremgår, at det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en lovbestemt overførsel af kompetence fra det daværende Ligningsråd til Told- og Skattestyrelsen vedrørende tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver, var ensbetydende med, at Told- og Skattestyrelsen også var tillagt kompetencen til at tilbagekalde en tilladelse, der tidligere var givet af Ligningsrådet.

Et skatteankenævn eller et vurderingsankenævn kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 3.

Skatterådet kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Landsskatteretten har taget stilling til sagen.

Formuleringen "i det omfang" er ensbetydende med, at den underordnede myndigheds kompetence kun er afskåret, hvis den overordnede myndighed har taget stilling til det samme spørgsmål. Som det fremgår af SKM2006.39.ØLR var et skatteankenævn ikke afskåret fra at prøve en anmodning om genoptagelse af skatteankenævnets tidligere afgørelse, selv om denne havde været behandlet i Landsskatteretten. Imidlertid bestod Landsskatterettens afgørelse alene i tage stilling til, at klagen blev afvist som følge af overskridelse af klagefristen. Skatteankenævnet kunne derfor behandle genoptagelsesanmodningen uden at komme i kompetencekonflikt med Landsskatterettens afgørelse. Tilsvarende vil gælde i andre situationer, hvor den overordnede myndighed alene har taget stilling til et rent formelt spørgsmål. Det skal dog tilføjes, at hvis der i en sådan situation ikke kan fremlægges nye faktiske eller retlige oplysninger til støtte for genoptagelse, således at der er tale om et helt identisk afgørelsesgrundlag, vil den underordnede myndighed kunne afvise anmodningen og henholde sig til den tidligere trufne afgørelse, der blev påklaget for sent, med den konsekvens, at der ikke løber en ny klagefrist til næste instans. Skatteankenævnet har ikke kompetence til at tage ligningsmæssig stilling til det efterfølgende år, når dette ikke er omfattet af klagen. Hvis skatteankenævnet som led i sin begrundelse har anført, hvad konsekvenserne af skatteankenævnets afgørelse vil blive for den skattepligtiges ansættelse det efterfølgende år, er told- og skatteforvaltningen ikke bundet af skatteankenævnets opfattelse ved ligningen af det efterfølgende år, jf. TfS 1998, 115 VLD. Heller ikke den skattepligtige kan i denne situation støtte ret på skatteankenævnets tilkendegivelse.

SKAT kan som nævnt ikke ændre afgørelser truffet af skatteankenævnet. SKAT kan heller ikke udstede direktiver for skatteankenævnets arbejde. SKAT kan tilkendegive sin mening overfor skatteankenævnet efter anmodning eller af egen drift.

SKAT kan forelægge skatteankenævnets afgørelse for Skatterådet til evt. ændring, jf. afsnit A.1.3 .

Skatterådet eller Landsskatteretten har taget stilling

Skatteankenævnet eller SKAT kan som nævnt ikke ændre en skatteansættelse for et indkomstår, i det omfang Skatterådet eller Landsskatteretten har taget ligningsmæssig stilling til det pågældende punkt i ansættelsen. SKAT kan dog ændre andre forhold i ansættelsen end dem, som Skatterådet eller Landsskatteretten har taget stilling til. For sager, der forelægges Skatterådet med indstilling om en egentlig ansættelsesændring, er der tale om, at der træffes en lovfæstet afgørelse af et uafhængigt råd. Det vil sige, at skatteministeren henholdsvis SKAT ikke kan ændre afgørelsen. Skatterådet kan ikke træffe afgørelse om forhold, som Landsskatteretten har afgjort.

A.1.1 Skatteministeriet, Departementet

A.1.2 Told- og skatteforvaltningen (SKAT)

A.1.3 Skatterådet

A.1.4 Skatteankenævnet

A.1.5 Vurderingsankenævnet

A.1.6 Motorankenævn

A.1.7 Landskatteretten

A.1.8 Spillemyndigheden

A.1.9 Spilleankenævnet

A.1.10 Retsikkerhedschefen

A.1.11Kommunale servicecentre

A.2 Saglig og stedlig kompetence og kompetenceafgrænsning