INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2007 M LØNINDEHOLDELSE AF RESTANCER TIL DET OFFENTLIGE

§§ 6 og 7 finder tillige anvendelse på vurderingen efter dette stykke.

M.6.2.2 Lønindeholdelse uden varsel

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 6, kan lønindeholdelse dog iværksættes uden forudgående varsel og underretning, hvis skyldner

ikke er tilmeldt folkeregistret

ikke har oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes.

Bestemmelsens stk. 8 fastslår tillige, at hvis restanceinddrivelsesmyndigheden modtager en restance til inddrivelse, og skyldner i forvejen har en restance, der indrives ved lønindeholdelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden iværksætte lønindeholdelse uden forudgående varsel.

M.6.2.3 Ændring af indeholdelsesprocenten ved ændring i økonomiske forhold

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 9, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om en ændret indeholdelsesprocent, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig. Bestemmelsen gør også opmærksom på, at ved en forhøjelse af indeholdelsesprocenten skal restanceinddrivelsesmyndigheden iagttage reglerne om varsel i stk. 4.

M.6.3 Skyldner anmoder om betalingsevnevurdering

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10, gennemføre en betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, hvis skyldneren som følge af væsentligt ændrede økonomiske forhold anmoder herom.

M.6.4 Den maksimale indeholdelsesprocent ved brug af betalingsevnevurdering

Som det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10, skal restanceinddrivelsesmyndigheden gennemføre en betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, hvis skyldneren som følge af væsentligt ændrede økonomiske forhold anmoder derom.

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 1, udtaler, at den maksimale lønindeholdelsesprocent fastsættes som det månedlige afdrag efter stk. 2 ganget med 100 og divideret med den månedlige nettolønindtægt mv., jf. § 8, stk. 2, 2. pkt., og afrundes til nærmeste hele procent. Lønindeholdelsesprocenten kan dog højst udgøre 100 %.

Bestemmelsen i § 8, stk. 2, 2. pkt., fastslår, hvilke indtægter der kan gøres til genstand for lønindeholdelse, dvs. løn, provision eller andet arbejdsvederlag samt ventepenge, pension og lignende understøttelser, der udredes af statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller private kasser efter fradrag af AM-bidrag, pensionsindbetalinger efter § 13, stk. 4, nr. 2a, SP-bidrag, ATP og skat.

Ifølge § 12, stk. 2, består det månedlige afdrag til betaling af gælden af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 13, med fradrag af følgende udgifter

rimelige udgifter til bolig, jf. § 14

nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 15

udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. § 16

bidragsforpligtelser, jf. § 17

udgifter til særlige behov, jf. § 18

udgifter til ganske særlige behov, jf. § 19

et rådighedsbeløb, jf. § 20

ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 21

ydelser på anden gæld, jf. § 22

Det månedlige afdrag efter stk. 2 kan ikke overstige skyldnerens nettoindkomst opgjort efter § 13, jf. herved § 12, stk. 3.

Såfremt

skyldnerens gæld i al væsentlighed er stiftet før påbegyndelse af samlivet med ægtefællen, eller

træffes der samtidig afgørelse om eftergivelse, eller

afsiges der samtidig kendelse om gældssanering for skyldnerens ægtefælle, eller

afdrager ægtefællen offentlig gæld,

udgør det månedlige afdrag skyldnerens nettoindkomst med fradrag af halvdelen af udgifterne i stk. 2, nr. 1-7 og nr. 9, jf. herved § 12, stk. 4.

Med ægtefælle sidestilles ifølge § 23 en samlevende.

M.6.4.1 Indtægter

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, fastslår, at nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle. Det samme gælder skyldnerens samlevende, jf. § 23.

Alle indtægter medregnes som udgangspunkt

Som indkomst medregnes alle som udgangspunkt indtægter, jf. § 13, stk. 2.

Indtægter, der ikke medregnes

Ifølge stk. 2 medregnes dog ikke følgende indtægter

indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade

børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn, og

boligstøtte og andre boligydelser

Særlige indtægter, der medregnes

Som indtægt medregnes ifølge § 13, stk. 3, endvidere

udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler samt

udbetalinger af erstatning af tab af erhvervsevne, tab af forsørger eller lignende.

Nettoindkomsten

Ifølge § 13, stk. 4, udgør nettoindkomsten indtægten i stk. 2-3 med fradrag af

skat, AM-bidrag, SP-bidrag samt ATP-bidrag

pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren,

når pensionen er et obligatorisk led i ansættelsesforholdet, og

når der efter ansættelsesforholdets karakter, herunder ansættelsessted, branche mv., er tale om sædvanlige indbetalinger,

rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 550 kr. (for 2006: 570 kr., jf. SKM2006.24.SKAT ) til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og uforudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj,

kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening,

bidrag til efterlønsordning,

et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten til et trossamfund, der er anerkendt ved kongelig resolution, eller som kirkeministeren har godkendt som trossamfund ved i medfør af ægteskabslovens § 16, stk. 1, nr. 3, at bemyndige en præst i trossamfundet til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat efter nr. 1, kan der ikke fradrages yderligere beløb til trossamfund.

M.6.4.2 Udgifter

M.6.4.2.1 Boligudgifter

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 14 udgør nettoboligudgiften

udgifter til lejebetaling

ydelser på prioritetsgæld

fællesudgifter vedrørende ejendommen

ejendomsskat

ejendomsværdiskat

el, gas, vand og varme

renovation og lignende samt

bygnings- og brandforsikring for skyldneren, dennes ægtefælle og husstandens hjemmeboende mindreårige børn.

Boligsikring og andre boligydelser skal fratrækkes

Fra disse udgifter skal dog trækkes boligsikring og andre ydelser, der tilfalder husstanden i kraft af boligen. Dette er i overensstemmelse med § 13, stk. 2, nr. 3, der fastslår, at boligstøtte og andre boligydelser ikke medregnes i indtægterne.

Alene rimelige boligudgifter

Der kan efter § 12, stk. 2, alene fradrages en rimelig nettoboligudgift. Dette indebærer, at det efter et konkret skøn er muligt ved betalingsevnevurderingen at lade boligudgifterne indgå med et mindre beløb end det, som en anvendelse af § 14, 1. pkt., fører til.

M.6.4.2.2 Udgifter til mindreårige hjemmeboende børn

Nettoudgiften kan fradrages

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 15, stk. 1, kan udgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn kun fradrages efter § 12, stk. 2, hvis udgifterne efter § 15, stk. 3, overstiger indtægterne efter § 15, stk. 2. I parentes tilføjes ordet "nettoudgiften", hvorved det - sammenholdt med stk. 4, jf. nedenfor - markeres, at det alene er nettoudgiften, dvs. differencebeløbet mellem udgifterne i stk. 3 og indtægterne i stk. 2, der kan fradrages.

Som indtægter medregnes

§ 15, stk. 2, fastslår, at

børnefamilieydelse,

børnetilskud,

børnebidrag,

børnepension og

andre indtægter, der vedrører barnet og ikke hidrører fra barnets personlige formue eller selvstændige indsats,

medregnes som indtægt.

Som udgifter medregnes

Ifølge § 15, stk. 3, medregnes følgende udgifter, der i henhold til SKM2006.24.SKAT for 2006 udgør

udgifter vedrørende pasning af barnet

udgifter til barnets særlige behov, jf. § 18, og barnets ganske særlige behov, jf. § 19

et rådighedsbeløb, der afhænger af barnets alder

indtil det fyldte 2. år: 1.280 kr. pr. måned

fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år: 1.640 kr. pr. måned

fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år: 2.360 kr. pr. måned

Ifølge § 15, stk. 4, opgøres nettoudgiften separat for hvert barn.

M.6.4.2.3 Udgifter til samvær med mindreårige børn

Som udgifter til samvær med børn medregnes ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 1, rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har til samvær med et mindreårigt barn, som ikke har samme folkeregisteradresse som skyldneren.

For tilfælde, hvor der er fælles forældremyndighed over et barn, der opholder sig lige meget hos begge forældre, kan der ifølge § 16, stk. 2, hos den af forældrene, hvor barnet ikke er tilmeldt folkeregisteret, i stedet for udgifter til samvær efter § 12, stk. 2, fradrages et beløb, der efter en konkret vurdering udgør halvdelen eller mere af rådighedsbeløbet efter § 15, stk. 3, nr. 3.

M.6.4.2.4 Bidragsforpligtelser

Som bidragsforpligtelser medregnes ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 17, stk. 1, skyldnerens og dennes ægtefælles pligt til at betale børnebidrag og underholdsbidrag.

Ifølge stk. 2 kan den del af børnebidraget, der kan fradrages efter § 12, stk. 2, ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 2 i lov om børns forsørgelse ("børneforsørgelsesloven").

Endelig fastslår stk. 3, at den del af underholdsbidraget, der kan fradrages efter § 12, stk. 2, ikke kan overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 5 i lov om ægteskabets indgåelse af opløsning ("ægteskabsloven").

M.6.4.2.5 Udgifter til særlige behov

Udgifter som følge af kronisk sygdom eller handicap

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, 1. pkt., kan som udgifter til særlige behov medregnes nødvendige udgifter til medicin, behandlinger, transport mv., der afholdes på grund af kronisk sygdom eller handicap hos skyldneren eller dennes ægtefælle.

Det beløb, der kan fradrages efter § 12, stk. 2, udgør ifølge 2. pkt. den afholdte udgift fratrukket ydelser, erstatninger, tilskud mv., der er ydet direkte til dækning af udgiften, samt ydelser, godtgørelser mv., der er af personlig karakter og må antages at skulle kompensere for en ikke-økonomisk, hvis der åbenbart er årsagssammenhæng mellem det forhold, der har udløst ydelsen, godtgørelsen mv., og udgiften til medicin mv.

M.6.4.2.6 Udgifter til ganske særlige behov

Rimelige udgifter til ganske særlige behov for skyldneren eller dennes husstand kan ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 19 undtagelsesvist fradrages efer § 12, stk. 2, jf. dog § 15, stk. 1. Afgørelsen træffes ud fra et konkret skøn.

M.6.4.2.7 Et rådighedsbeløb

Efter § 12, stk. 2, nr. 7, skal også fradrages et rådighedsbeløb.

Rådighedsbeløbet udgør ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 20 og SKM2006.24.SKAT for året 2006 4.710 kr. om måneden. Har skyldneren en ægtefælle - hvorved sidestilles en samlevende, jf. § 23 - forhøjes rådighedsbeløbet med 3.280 kr.

M.6.4.2.8 Ydelser på ægtefællens gæld

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 21 fastslår, at ydelser på gæld, som ægtefællen hæfter for, kan fradrages efter § 12, stk. 2, i det omfang, afdragenes størrelse ikke overstiger ægtefællens nettoindkomst, jf. § 13, med fradrag af halvdelen af udgifterne efter § 12, stk. 2, nr. 1-7.

Gæld, der vedrører ægtefællens nuværende bolig og transportmiddel, kan ikke fradrages efter § 21.

Med ægtefælle sidestilles samlevende, jf. § 23.

M.6.4.2.9 Ydelser på anden gæld

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 22 fastslår, at

ydelser på studiegæld,

tilbagebetalingspligtige sociale ydelser og

ydelser, der betales på afdragsordninger omfattet af OIL § 2, stk. 3, og

ydelser, der betales på afdragsordninger omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, eller

ydelser, som inddrives ved lønindeholdelse,

kan fradrages efter § 12, stk. 2.

Trangsbeneficiet

Ydelser på privat gæld, der vedrører erhvervelser omfattet af transbeneficiet i RPL § 509, kan endvidere fradrages efter § 13, stk. 2.

M.6.5 Indberetning til Det Fælles Lønindeholdelsesregister

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 9, skal afgørelse om lønindeholdelse indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister.

Det fremgår af lønindeholdelsesregisterlovens § 2, at Det Fælles Lønindeholdelsesregister har til opgave at

registrere og ajourføre oplysninger om afgørelser om lønindeholdelse,

udsende og ajourføre trækkort til den indeholdelsespligtige, jf. § 3, stk. 2,

påse, at indbetaling fra den indeholdelsespligtige finder sted i overensstemmelse med afgørelsen om lønindeholdelse,

modtage indbetalinger fra den indeholdelsespligtige samt fordele og afregne indbetalingerne til myndighederne og

styre og kontrollere tidspunktet for lønindeholdelsens ophør.

Det fremgår endvidere af lønindeholdelsesregisterlovens § 3, stk. 2, at Det Fælles Lønindeholdelsesregister underretter den indeholdelsespligtige om afgørelsen ved fremsendelse af et trækkort. Underretning kan endvidere ske til et lønservicebureau efter den indeholdelsespligtiges anvisning. Underretning kan dog undlades i tilfælle af sammenfald mellem myndigheden og den indeholdelsespligtige.

M.6.6 Skyldners insolvensbehandling

M.6.6.1 Lønindeholdelse hos en skyldner i betalingsstandsning

Selv om der er anmeldt betalingsstandsning til skifteretten, kan der ske lønindeholdelse. Det gælder både en påbegyndt lønindeholdelse og iværksættelse af en ny lønindeholdelse.

M.6.6.2 Lønindeholdelse hos en skyldner under konkurs

Ifølge konkurslovens § 32 omfatter konkursen skyldnerens formue ved afsigelsen af konkursdekretet, og hvad der under konkursen tilfalder ham. Skyldnerens indtægter ved egen virksomhed under konkursen - og hvad der træder i stedet for - indgår derimod ikke i konkursmassen, dvs. der er mulighed for lønindeholdelse i skyldnerens indtægt.

Er der iværksat lønindeholdelse, før konkursdekretet er afsagt, kan lønindeholdelsen fortsætte, medmindre en revurdering af skyldners økonomiske situation er påkrævet. Er dette tilfældet, må skyldneren rette henvendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden og anmode herom.

Lønindeholdelse vil også kunne iværksættes, efter konkursdekret er afsagt, såfremt den anmeldte restance nedskrives med det beløb, der inddrives via lønindeholdelse. Konkurs frigør ikke skyldneren for ufyldestgjort gæld, og lønindeholdelse kan derfor efter konkursens afslutning foretages for den ufyldestgjorte del af gælden.

M.6.6.3 Lønindeholdelse hos en skyldner under akkord

Det følger af KL § 171, stk.1, at der fra akkordforhandlingens åbning og indtil dens slutning ikke kan foretages arrest eller udlæg. Endvidere kan skyldners ejendom ikke tages til brugeligt pant. Ved lønindeholdelse hos skyldneren under akkord skal der sondres mellem akkordforhandlingens åbning og akkordens stadfæstelse, samt om kravene er omfattet af akkorden.

Af UfR 1983, 252 ØLD følger, at en påbegyndt lønindeholdelse kan fortsætte efter akkordens åbning, og at en ny lønindeholdelse kan iværksættes. Lønindeholdelse kan ske både for krav, der er omfattet af akkorden, og for krav, der ikke er omfattet.

Såfremt der foretages indeholdelse for krav, der er omfattet af akkorden, skal den anmeldte fordring nedskrives med det indeholdte beløb.

Efter akkordens stadfæstelse kan lønindeholdelse kun ske for krav, der ikke er omfattet af akkorden. Misligholder skyldneren akkorden, uden at denne ophæves, kan forfaldne og ikke betalte afdrag ligeledes inddrives ved lønindeholdelse.

M.6.6.4 Lønindeholdelse hos en skyldner under gældssanering

Efter konkurslovens §§ 72 og 74 kan betaling af gæld efter fristdagen fordres omstødt, hvis betalingen er i strid med konkurslovens princip om ligelig fordeling blandt kreditorerne.

Af skifteretsafgørelsen i TfS 1996, 304 følger, at en frivillig afdragsordning til erstatning af en lønindeholdelse ikke er omstødelig i medfør af konkurslovens § 74. Retten lagde ved afgørelsen vægt på, at de frivillige beløb ikke oversteg, hvad man kunne have lønindeholdt for, at betalingerne var sket som et led i inddrivelsesmyndighedernes almindelige rutiner for inddrivelse, og at afdragsordningen var etableret af hensyn til skyldneren.

Højesteret har i UfR 1987, 755 HD fastslået, at skattemyndighedernes pålæg om lønindeholdelse under en gældssanering hverken var omstødelig efter konkurslovens § 72 eller § 74. Dette begrundedes med, at lønindeholdelse ikke var omfattet af de pågældende bestemmelser, og at forarbejderne til den daværende gældssaneringslov ikke gav grundlag for at anvende omstødelsesreglerne i videre omfang end ved konkurs og tvangsakkord.

Dommen havde den konsekvens, at inddrivelsesmyndighederne i flere tilfælde, efter at en gældssaneringssag var indledt, opsagde en overholdt betalingsordning og i stedet iværksatte lønindeholdelse. Men en overholdt betalingsordning skal søges fastholdt.

Er en lønindeholdelse iværksat, inden en gældssanering indledes, kan lønindeholdelsen fortsætte. Er en gældssanering allerede indledt, må der foreligge særlige forhold, før restanceinddrivelsesmyndigheden iværksætter lønindeholdelse, fx hvis en gældssanering trækker urimeligt længe ud.

M.7 Arbejdsgivere

M.7.1 Hvem er arbejdsgiveren?

Som arbejdsgiver anses ifølge KSL § 73, stk. 1, sidste pkt., den, der skal indeholde foreløbig skat efter KSL § 46, stk. 1, 1. pkt.

Ved afgørelsen af, om der er tale om et arbejdsgiver-/arbejdstagerforhold, lægges der i praksis vægt på, om der består et over-/underordnelsesforhold mellem parterne. Herved forstås blandt andet en kompetence for arbejdsgiveren til at føre tilsyn med medarbejderen og give pålæg om arbejdets udførelse.

Det er også af betydning, om arbejdsforholdet har været af en vis varighed, eller om der kun er tale om levering af enkeltstående tjenesteydelser.

Udføres arbejdet som et led i skyldnerens selvstændige virksomhed, er lønindeholdelse udelukket. Herunder hører fx vederlag til advokater, revisorer, læger, håndværksmestre og entreprenører.

En betingelse for at foretage lønindeholdelse er, at arbejdsgiveren har hjemting her i landet, jf. retsplejelovens kap. 22, §§ 235-240 om stedlig kompetence, eller at han lader lønudbetaling ske via en fuldmægtig, som har hjemting her i landet, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 4. Lønindeholdelse kan således ikke ske ved fremmede landes diplomatiske repræsentationer i Danmark.

Derimod er det uden betydning, om skyldneren har hjemting eller er skattepligtig af sin indtægt i Danmark, hvis blot udbetalingen foretages af en person, der har hjemting her, og som på grund af status som arbejdsgiver kan pålægges at indeholde.

Ved en udlægsforretning har skyldneren pligt til at give pantefogeden oplysning om, hvem hans arbejdsgiver er, jf. retsplejelovens § 497, stk. 1.

M.7.2 Arbejdsgiverens pligter ved lønindeholdelse

Arbejdsgiverens pligter ved lønindeholdelse er navnlig reguleret i lønindeholdelsesregisterloven og inddrivelsesbekendtgørelsens §§ 10-11.

Formålet med Det Fælles Lønindeholdelsesregister er at koordinere administrationen og den løbende afregning af indeholdte beløb.

Underretning

Af § 3 i lønindeholdelsesregisterloven følger, at restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om lønindeholdelse indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, som herefter underretter arbejdsgiveren om afgørelsen ved fremsendelse af et trækkort. Underretning kan endvidere ske til et lønservicebureau efter den indeholdelsespligtiges anvisning.

Indbetaling til Det Fælles Lønindeholdelsesregister

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1, skal den indeholdelsespligtige indbetale indeholdte beløb til Det Fælles Lønindeholdelsesregister og i forbindelse hermed oplyse følgende

den indeholdelsespligtiges CVR- eller SE-nr.

skyldnerens CPR-nr. og

den dato, hvor beløbet, hvori indeholdelse har fundet sted, var til disposition for skyldneren.

Flere skyldnere

Vedrører det indbetalte beløb flere skyldnere, skal ifølge § 10, stk. 2, oplysningerne i stk. 1, nr. 2 og 3, anføres for hver skyldner med angivelse af, hvorledes beløbet skal fordeles mellem skyldnerne.

Flere lønperioder

Omfatter det indbetalte beløb flere lønperioder, skal det ifølge § 10, stk. 3, fremgå, hvor meget af beløbet der vedrører de enkelte dispositionsdatoer for den pågældende skyldner.

Betalingstidspunkter

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 4, fastslår, at indbetalinger efter stk. 1 skal ske, efterhånden som indeholdelse finder sted. Beløbene forfalder til betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter lønindeholdelsen. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 15. i de måneder, hvori belønene forfalder til betaling den 1. Fristen forlænges dog til den nærmest følgende hverdag, hvis sidste rettidige indbetalingsdag er en lørdag, søndag eller helligdag.

Ved ophør af udbetaling af indeholdelsespligtige ydelser mv.

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1, skal den indeholdelsespligtige, dvs. arbejdsgiveren, inden 5 dage underrette Det Fælles Lønindeholdelsesregister, hvis

skyldneren ikke er beskæftiget hos den pågældende,

skyldneren ophører at være beskæftiget hos den pågældende, eller

udbetaling af indeholdelsespligtige ydelser i øvrigt ophører.

Underretningspligten i de to førstnævnte situationer fastslås tillige i KSL § 73, stk. 8, der yderligere omtaler den for underretningspligten indlysende forudsætning, at den af lønindeholdelsen omhandlede restance ikke er endeligt afviklet ved arbejdsforholdets ophør.

Arbejdsgiverens oplysningspligt

Den indeholdelsespligtige, dvs. arbejdsgiveren, skal ifølge § 11, stk. 2, efter anmodning give restanceinddrivelsesmyndigheden alle oplysninger om skyldnerens arbejdsforhold og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen. Besvarelsen skal finde sted inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen.

Såfremt der ikke sker indbetaling til det Det Fælles Lønindeholdelsesregister som pålagt, giver Det Fælles Lønindeholdelsesregister restanceinddrivelsesmyndigheden meddelelse herom. Vedrører misligholdelsen restancer til SKAT, vil det ansvarlige skattecenter som hovedregel iværksætte en arbejdsgiverkontrol hos den pågældende virksomhed.

Samtidig med lønindeholdelsen skal arbejdsgiveren ifølge kildeskattelovens § 84, stk. 1, jf. § 73, stk. 10, give skyldneren skriftlig meddelelse om størrelsen af det indeholdte beløb. I meddelelsen skal angives arbejdsgiverens navn, adresse samt det ved indeholdelsen anvendte CVR-nr. eller SE-nr. samt navn og personnummer på skyldneren. Dette sker typisk på skyldnerens lønseddel. Vægrer den indeholdelsespligtige sig ved at give den i kildeskattelovens § 84, stk. 1, nævnte underretning til skyldneren, kan denne ved henvendelse til told- og skatteforvaltningen begære, at underretningen søges tilvejebragt ved told- og skatteforvaltningens mellemkomst. Underretningen kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af told- og skatteforvaltningen.

Ved for sen indbetaling af beløb omfattet af opkrævningsloven påløber renter efter reglerne i opkrævningslovens § 7, stk. 1.

Opbevaringspligt

Bogføringslovens § 10 foreskriver, at den bogføringspligtige skal opbevare regnskabsmateriale på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.

Administrationsgodtgørelse

Arbejdsgiveren kan i forbindelse med løntræk tilbageholde en administrationsgodtgørelse hos skyldneren, jf. § 4a i lønindeholdelsesregisterloven. Administrationsgodtgørelsen kan maksimalt udgøre 20 kr. pr. løntræk, selvom skyldneren får udbetalt løn flere gange om måneden, jf. § 2 i bekendtgørelse om administrationsgodtgørelse og beløbsgrænse i forbindelse med lønindeholdelse.

M.7.3 Arbejdsgiverens ansvar ved lønindeholdelse

Det følger af kildeskattelovens § 73, stk. 10, at arbejdsgiveren i forbindelse med lønindeholdelse kan ifalde ansvar for en række forhold. Det fastslås således i bestemmelsen, at kildeskattelovens § 57, stk. 4, 2. pkt., § 69, § 72, § 74, § 84 og § 86 finder tilsvarende anvendelse på lønindeholdelse efter § 73.

Såfremt en skatteyder, for hvem der er begæret lønindeholdelse, ikke er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver, hvor begæringen modtages, skal arbejdsgiveren som nævnt ovenfor inden 5 dage underrette Det Fælles Lønindeholdelsesregister herom. Det samme gælder, hvis et arbejdsforhold ophører, og skatterestancen ikke er endeligt afviklet ved arbejdsforholdets ophør, jf. kildeskattelovens § 73, stk. 8.

Arbejdsgiveren hæfter direkte over for restanceinddrivelsesmyndigheden for såvel indeholdte beløb, der ikke er blevet afregnet, som for beløb, der burde være indeholdt. Manglende afregning af indeholdte beløb indebærer for arbejdsgiveren en hæftelse efter kildeskattelovens § 69, stk. 2, og hæftelsen for manglende indeholdelse udtales i kildeskattelovens § 69, stk. 1. Arbejdsgiverens hæftelse for at undlade at efterkomme et pålæg om lønindeholdelse - eller hæftelse som følge af indeholdelse af for lille et beløb - forudsætter, at den indeholdelsespligtige har udvist forsømmelighed. Det er efter bestemmelsens ordlyd arbejdsgiveren, der har bevisbyrden for, at han ikke har udvist forsømmelighed, altså omvendt bevisbyrde.

Der er forskellige sanktioner over for en efter kildeskattelovens § 69 hæftende arbejdsgiver. Kildeskattelovens § 72 giver mulighed for inddrivelse ved udlæg. Kildeskattelovens § 73, stk. 2, hjemler adgang til lønindeholdelse efter stk. 1 hos den indeholdelsespligtiges arbejdsgiver - såfremt en sådan eksisterer - for skyldige beløb samt tilknyttede gebyrer, tillæg og renter.

Undladelse af at efterkomme et pålæg om lønindeholdelse kan straffes med bøde, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1, jf. § 73, stk. 10.

Kildeskattelovens § 84, stk. 2, jf. § 73, stk. 10, hjemler pålæg af dagbøder, hvor indkomstmodtageren ikke underrettes om det indeholdte beløb. Endelig indeholder kildeskattelovens § 86, jf. § 73, stk. 10, bestemmelser om arbejdsgiverkontrol.

For de nævnte strafsanktioner gælder, at der kun ifaldes ansvar, hvis den indeholdelsespligtige har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Straffesager rejses i praksis primært i forbindelse med overtrædelse af reglerne om manglende indeholdelse af A-skat. Det vil dog kunne forekomme, at der rejses tiltale for overtrædelse af reglerne om lønindeholdelse alene.

M.7.4 Er skyldneren frigjort ved manglende indeholdelse eller afregning?

Indeholdelse sket

Lønmodtageren, dvs. skyldneren, er i forhold til restanceinddrivelsesmyndigheden frigjort for betaling af beløb, som arbejdsgiveren har indeholdt i hans indkomst. Det gælder også i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke afregner beløbet, og selvom der ikke er mulighed for at inddrive beløbet hos arbejdsgiveren.

Har arbejdsgiveren indeholdt beløbet, skal det altså afskrives på skyldnerens restance, uanset om der sker afregning eller ej.

Indeholdelse ikke sket

Beløb, som arbejdsgiveren trods pålæg om indeholdelse ikke indeholder, hæfter arbejdsgiveren og skyldneren solidarisk for. Med hensyn til arbejdsgiverens hæftelse er dette en følge af anvendelsen af kildeskattelovens § 69, stk. 1, idet forsømmelighed som udgangspunkt altid vil foreligge, når arbejdsgiveren har fået forelagt et pålæg om lønindeholdelse.

Ved lønindeholdelse indtræder restanceinddrivelsesmyndigheden i lønmodtagerens krav. Går arbejdsgiveren konkurs, skal indeholdte beløb, der ikke er blevet afregnet, anmeldes i boet. Har arbejdsgiveren - uanset pålæg herom - ikke indeholdt lønbeløb, skal også disse anmeldes i boet.

M.8 Dækningsrækkefølgen

Det følger af kildeskattelovens § 73, stk. 7, jf. § 46, stk. 3, at lønindeholdelse for skattekrav går forud for andre krav ved lønudbetalinger, fx transporter og modkrav fra arbejdsgiveren. Denne fortrinsstilling gælder også, selvom begæringen om lønindeholdelse for skatterestancer er fremsendt senere end de øvrige begæringer. En allerede løbende lønindeholdelse for andre krav må således vige for en senere lønindeholdelsesbegæring vedrørende skat.

Om dækningsrækkefølgen, hvor der iværksættes lønindeholdelse for flere krav, fastslår lønindeholdelsesregisterlovens § 4, at lønindeholdelse for skattekrav efter kildeskatteloven sker forud for lønindeholdelse for alle andre krav, hvis samtidig lønindeholdelse ikke er mulig.

Ved fastlæggelsen af dækningsrækkefølgen regnes med begæringens modtagelsestidspunkt. Lønindeholdelse for krav på betaling af bidrag efter underholdsbidragsloven sker efter lønindeholdelse for skattekrav, men forud for andre krav, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt.

For så vidt angår andre krav end skattekrav og underholdsbidrag gælder princippet "først i tid, bedst i ret", medmindre der kan foretages samtidig lønindeholdelse, jf. § 4, stk. 2.

Som nævnt ovenfor kan der kun foretages lønindeholdelse, hvis kravet - evt. ved kumulation af flere mindre krav - udgør mindst 1.000 kr., jf. § 4, stk. 3.

Stikordsregister

A

A-indkomst A.1.2 , C.1 , F.1.2 , H.2.2 , I.2.2.1

- opgørelse F.3.2

A-kasser F.1.5.1.1

A-skat A.1.2

- beregning F.1

Advokater B.2.1

Afdækkede ordninger B.3.4

Afgiftspligtige udbetalinger

- oplysningspligt I.2.3

Afgivelse af oplysninger I.3

Afgørelser J.3

- angivelse og betaling J.3.3.3.2

- hæftelse J.3.3.3.4

- indeholdelse J.3.3.2

- ligningsmyndighedens afgørelse J.3.2

- oplysningspligt J.3.3.3.3

- regionens afgørelse J.3.1

- registrering J.3.3.3

Afkald på indtægt A.4

Afmeldelse E.2.4.3

Afspadsering F.4.3

Afstemning

- regnskab H.2.3

Agent honorar B.2.7

Ajourføring

- regnskab H.1.3

Akkord

- lønindeholdelse M.2.6

Akkordfortjeneste B.1.2

Aktiekøberetter, tegningsretter

- oplysningspligt I.2.2.10

Aktieløn

- afgiftsberigtiget I.6

- aktieoptioner i ansættelsesforhold B.1.9.5

- deponeringsmodellen B.1.9

- medarbejderaktieordninger B.1.9.1 , B.1.9.2

- medarbejderobligationsordninger B.1.9.3

Aktiveringsfond A.2.1

Aktier og anparter I.2.2.10 , I.3.2

Alkoholafvænning B.1.6.20

AM-bidrag A.2.1

- beregning F.2

- fratrædelsesgodtgørelser D.2.4

- internationale forhold C.1 , C.2

- pension B.3

- ægtefæller til udsendte medarbejdere B.1.10.1

AM-indkomst A.2.2 , H.2.1 , H.2.2

Amba (andelsselskab)

- registrering E.2.4.2

Ambassadepersonale C.1.2.5

Ambassader

- AM-bidrag for ansatte B.1.1.2

Angivelse

- ikke rettidig G.5.1 , L.3.3

- klage J.3.3.2

- rettidig G.4 , G.7

- udsendelse G.3 , G.7.2

Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene J.3.3.8

Ansættelsesforhold

- PBL § 19 B.1.10.1

Arbejdsdragt/uniform B.1.6.14

Arbejdsdusør

- formidlet døgnophold B.6.3

Arbejdsgiver

- dansk C.1.1.1

- dansk, ved arbejde i udlandet C.2.1

- udenlandsk C.1.1.1

- udenlandsk, ved arbejde i udlandet C.2.1

Arbejdsgiveradministreret pensionsordning G.10.2

Arbejdsgiverbetalte personalegoder B.1.6.21

Arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter B.1.6.20

Arbejdsløshedskasser

- bidrag I.2.5

- oplysningspligt I.2.5

Arbejdsløshedspenge

- lønmodtagere B.5.1.1

- selvstændige B.5.1.2

Arbejdsmarkedets Tillægspension/ATP B.3.4.2 , I.1

Arbejdsmarkedsbidrag A.2.1

Arbejdsmiljøloven

- unge i arbejde B.6.2.1

Arbejdsskade B.1.5.3

Arbejdsudleje C.1.1.2

- angivelse og betaling G.8

- beregning F.4.5

- i udlandet C.2.4

- indeholdelse D.5.1

- oplysningspligt I.4.4

Arbejdsvederlag

- lønindeholdelse M.3.1

Arrangører

- indeholdelsespligt D.11

Artister B.2.3.2

- internationale forhold C.1.1.3

Assurandører B.2.8

Asylansøgere C.1

ATP/Arbejdsmarkedets Tillægspension B.3.4.2 , I.1

ATP-loven B.1.1.1 , C.1

Avis B.1.6.9

B

B-indkomst A.1.2 , I.2.2.2

B-skat A.1.2

Bagatelgrænsen

- personalegoder B.1.6

Bagudløn F.1.3 , G.7.1

Barselsdagpenge

- fri fordeling, ægtefælle B.7.4

- lønaftale, ægtefælle B.7.3

- lønmodtager B.1.2.1

- medarbejdende ægtefælle B.7.2

- selvstændigt erhvervsdrivende B.1.2.1.1

Befordringsgodtgørelse B.1.7.1.2

- arbejdsplads B.1.7.1.2

- undervisning B.1.7.1.2

Befuldmægtiget C.1.1.1 , C.1.2.1 , I.1

Begrundelse J.3.1.2

Begrænset skattepligt C.1.1 , C.2

- pension B.3.5.2

Beklædning

- formidlet døgnophold B.6.3

Beregning F

- AM-bidrag F.2

- A-skat F.1

- fradrag F.1.5.1.1

- SP-bidrag F.3

Bestyrelseshonorar B.2.1

- fra udlandet C.5.2

- internationale forhold C.4.2

Betaling

- ikke rettidig G.6 , G.7.3 , L.3.2

- klage J.3.3.2

- rettidig G.4 , G.7

Betalingsstandsning

- lønindeholdelse M.2.4

Betjeningsafgift B.1.8.4

Bevilling

- autorisation mv. D.3.5

- indeholdelsespligt D.3.5

Biblioteksafgifter B.2.3.1 , B.2.3.4

Bidragsgrundlag

- arbejdsgiver A.2.2

- lønmodtager A.2.2

- klage J.3.3.2.1

- regnskab H.2.1 , H.2.2

Bidragspligt

- arbejdsgiver A.2.2

- bidragsfritaget B.1.1.2

- klage J.3.3.2.1

- lønmodtagere A.2.2 , B.1.1.2

Bidragssatser A.2.2

Bikort F.1.5.2

Bonus B.1.2

- honorar B.2.9

Bopæl C.1 , C.2

Bortfaldet ferie B.1.3.4

- erstatning B.1.3.4

Bortseelsesret F.3.2

- PBL § 19 B.1.10.1

Brugsrettigheder

- oplysningspligt I.2.2.11

Bruttobeskatning

- angivelse og betaling G.9

- beregning F.4.7

- KSL § 48 E C.1.2.4

Bruttotrækkort F.1.4.1

Bygge- og anlægsarbejde

- i Danmark C.1.1.1 , C.3.1

- i udlandet C.3.2

Bødeforelæg

- administrativ afgørelse L.8.1

- endelig afgørelse L.8.3

- udfærdigelse L.8.2

Børn F.3.3

Børns indkomst B.6

- arbejdsindtægt B.6.2 , F.3

- beskatning B.6.1

- forældres løn til deres børn B.6.2.2

- lommepenge til børn i formidlet døgnophold B.6.3

C

Chauffør B.1.6.1

Civile værnepligtige

- militærnægtere B.1.8.2

Civilløn under militærtjeneste B.1.8.3

Computer

- oplysningspligt I.2.2.2

Culpa

- erstatningsansvar K.4

CPR-nummer

- indberetning A.5.2

CVR-nummer E.2.3

D

Dagbøder

- kontrol J.1.3

Dagpenge

- ledighed, sygdom, barsel B.1.2.1 , F.1.5.1

- selvstændigt erhvervsdrivende B.1.2.1.1

Dagpengefond A.2.1

Dagpengerefusion B.1.2.1

Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) B.1.1.2 , C.1.1.5

Danske skibe C.1.1.5 , C.2.10

Danske fly C.1.1.5

Danskere i udlandet C.2

Delpension B.5.4

Delregistrering E.2.3.3

Den Sociale Sikringsstyrelse

- klage J.3.3.2

Diplomater B.1.1.2 , C.1.2.5

Direktører, hovedaktionærer

- oplysningspligt I.2.2.3 , I.3.2

Discjockeys B.2.4

Dobbeltbeskatningsoverenskomster C.1 , C.2

Dobbeltdomicil C.1.2

Domsmænd B.2.14

Domstolsprøvelse J.3.3.4

Driftsform

- registrering E.2.4.2

- ændring af E.2.4.2

Drikkepenge B.1.2 , B.1.8.4

- lønindeholdelse M.3.2

Dødsfald B.1.11.6 , F.3.3, G.5.2

Døgnophold B.6.3

E

Edb-angivelse G.3

Edb-indberettere G.4 , G.7.1

EF-forordning 1408/71 C.1 , C.2 , C.6.1 , C.6.3

Efterangivelse G.5.2

Efterbetalinger B.1.11.3

Efterløn B.5.5 , F.1.5.1.1

Ejendomsadministration

- indeholdelsespligt D.3.3

Eksperter fra udlandet

- KSL § 48 E C.1.2.4 , G.9

Elektroniske skattekortoplysninger F.1.4.1.1 , L.3.5 , L.4.2

Éngangsvederlag

- konkurrenceklausuler B.1.5.5

Enkeltregistrering E.2.2.1

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen E.2.4.2

Erhvervssystemet E.1.1

Erstatning K.4.2

Erstatningsansvar

- culpa K.4

Erstatningsbeløb for tabt arbejdsfortjeneste B.1.5.3 , B.1.11.5

- oplysningspligt I.2.2.9

Europaparlamentet

- indeholdelsespligt D.3.7

F

Faglige kontingenter

- oplysningspligt I.2.4

Fast driftssted C.1.1.1 , C.1.2.1

- i udlandet C.2.2

Fejltællingspenge B.1.5.4

Ferie med løn B.1.3.2 , F.1.5.1.1 , F.4.3

Ferie uden løn B.1.3.1

Feriedagpenge B.1.2.1

Feriegodtgørelse B.1.3 , F.4.3

- beregning af fradrag F.4.3

- fratrædelse B.1.3.2 , F.1.5.1

- indeholdelsestidspunkt F.1.5.1 , F.4.3

- overgang til anden stilling B.1.3.3 , F.4.3

Ferietillæg B.1.2

Ferietilskud

- formidlet døgnophold B.6.3

Finansielle aktiver i udlandet

- oplysningspligt I.5

Finansstyrelsen M.6

Firmabil B.1.6.1

- oplysningspligt I.3.2

- værdiansættelse B.1.6.1

Flyttegodtgørelse B.1.5.1

Folkepension B.3.2

- hjælpe- og understøttelsesfond B.1.10.2

Fonde B.1.2.2

Foreløbig fastsættelse G.5.1

Foreninger

- indeholdelsespligt D.8

Forfatterrettigheder B.2.3.4

Forhøjelse af trækprocent F.1.5.4

Formidlet døgnophold B.6.3

- arbejdsdusør B.6.3

- beklædning B.6.3

- ferietilskud B.6.3

- gaver B.6.3

- kostpenge B.6.3

- lommepenge B.6.3

Formkrav

- regnskab H.1.4

Forsikrings- og pensionsordninger B.1.10

Forsikringsselskaber

- oplysningspligt I.2.3

Forskere fra udlandet C.1.2.2

- KSL § 48 E C.1.2.4 , G.9 , F.4.6

Forskere og lærere fra Danmark C.2.8

Forskrifter, overtrædelse L

Forsvarerbistand L.8.6

Forsømmelighed K.2.2

Fortrydelse L.8.7

Forudløn F.3.3, G.7.1

Forældelse K.4.2

- lønindeholdelse M.4

- strafansvar L.9

Forældreorlovsydelse B.7.2 , B.7.3 , B.7.4

Forældres løn til deres børn B.6.2.2

Fotomodeller B.2.5

Fradrag F.1.5.1.1

Fradragsret K.4.1

Fraflytning

- skatteflugtsregler B.1.10.1

Fratrædelse

- ferie med løn B.1.3.2

- skattekort F.1.5.1

Fratrædelsesgodtgørelse B.1.11.2

- arbejdsgivers pensionsbidrag B.1.10.1

- jubilæumsgratiale, regnskab H.2.1

- jubilæumsgratiale, oplysningspligt I.2.2.6

- oplysningspligt I.2.2.6 , I.3.2

Fremrykket afregning G.7

Fri bil B.1.6 , H.2.2

- værdiansættelse B.1.6.1

Fri bolig B.1.6.4

Fri fordeling

- ægtefælle B.7.4

Fri kost og logi B.1.6.10 , H.2.2

Fri telefon B.1.6.2 , H.2.2 , I.2.2.3

Fri undervisning B.1.6.18

Fribolig

- helårsbolig B.1.6.4

- sommerbolig B.1.6.5

- studerende B.4.4

Frikort F.1.5.3

- befordring B.1.6.15

- oplysningspligt I.3.2

Frirejser B.1.6.17

Fritagelse for AM-bidrag og SP-bidrag

- internationale forhold C.1 , C.2

Fuld skattepligt C.1 , C.1.2 , C.2

Færøerne C.2.7

Førtidspension B.3.3

G

Gaver B.1.4 , B.1.6.21

- formidlet døgnophold B.6.3

Gebyr

- foreløbig fastsættelse G.5.1

Globalindkomstprincip C.1 , C.2

Godtgørelse

- af telefonudgifter B.1.6.3

- flyttegodtgørelse B.1.5.1

- fra arbejdsgiver B.1.5

- fra arbejdsgiver B.1.5.1

Grundbilag H.3

Gruppelivsforsikringer B.1.10.3 , I.2.3

Grænsegængere

- fra Danmark C.2.5

- fra udlandet C.1.1.7

Grønland C.2.6

Grønlandsk kildeskat D.4 , G.12

Gældssanering, lønindeholdelse M.2.3

Gæsteforskere fra udlandet C.1.1.1

H

Helårsbolig B.1.6.4

- oplysningspligt I.3.2

Hjemmearbejde

- børn B.6.2.1

Hjemmearbejdspladser B.1.6.19

Hjemmeværnspersonel B.1.8.1

Hjemting C.1.1.1 , C.1.2.1

Hjælpe- og understøttelsesfonde B.1.10.2

Hjælpekonti H.2

Hong Kong søfolk C.1.1.5

Honorar B.1.2 , B.2

- advokat B.2.6

- agent B.2.7

- bonus B.2.9

- efterlevende efter honorarmodtagere B.2.12

- fra udlandet C.5.2

- indtægt ved partsfiskeri B.2.13

- internationale forhold C.4.2

- kursushonorar B.2.10

- oplysningspligt I.2.2.2

- revisor B.2.6

- vederlag til domsmænd og nævninge B.2.14

- vikarer B.2.11

Hovedaktionærer

- oplysningspligt I.2.2.3

Hovedaktionærens børn B.6.2.2

Hovedbeskæftigelse

- skattekort F.1.5.1

Hovedkort F.1.5.1

Hundeførertillæg B.1.5.4

Hushjælp B.1.2

Hvervgiver B.1.1.1

Hædersgaver

- oplysningspligt I.2.2.5

Hæftelse A.1.4 , A.2.4 , K.1

- den indeholdelsespligtige K.2.1 , K.2.2

- forskellige driftsformer K.2

- lønindeholdelse M.6.2.2.1

- lønmodtager K.2.1 , K.2.2

- klage J.3.3.3.4

I

Identifikationsoplysninger I.1

Immaterielle rettigheder B.2.3.4 , I.2.2.4

Indberetning

- identitet på A-indkomstmodtager I.4.3

Indbetalingskort G.3 , G.7.2

Indeholdelse D.2

- A-skat A.1.3 , D.2.1 , H.2.2

- AM-bidrag D.2.2 , H.2.2

- manglende indeholdelse L.3.1 , L.4.1

- SP-bidrag D.2.3

Indeholdelsespligtige

- arbejdsgivere D.2.1

- hvervgivere D.2.5

- pensionsinstitutter D.2.6

- strafansvar L.3

- virksomheder D.2

Indeholdelsestidspunkt F.1.3 , F.2 , F.3

Indeksordninger B.3.4.5

Inkompentence J.2.3

Interessentskab

- børns indkomst B.6.2.2

Internationale organisationer

- arbejde i Danmark C.1.2.5

- arbejde i udlandet C.2.11

Internet

- angivelse og betaling G.4

J

Jubilæumsgratialer B.1.4

- arbejdsgivers pensionsbidrag B.1.10.1

- fratrædelsesgodtgørelse, oplysningspligt I.2.2.6 , I.3.2

- fratrædelsesgodtgørelse, regnskab H.2.1

K

Kapitalpensionsordninger B.3.4.6

Kildeskat A.1

- til Grønland D.4 , G.12

Kilometerpenge B.1.5.4

Klage J.3.1.2 , J.3.3

Kompetenceregler J.2.1

- strafansvar L.10

Koncertbureauer

- indeholdelsespligt D.11

Konkurrenceklausul B.1.5.5 , B.1.10.1

Konkurs

- lønindeholdelse M.2.5

- registrering E.2.4.3.2

Konkursbo

- indeholdelsespligt D.9

- registrering E.1.1.1

Konsulent B.2.2

Konsulenthonorar

- konsulentreglen C.4.2

Kontanthjælp og forsørgelsesydelser efter den sociale lovgivning B.5.6

- aktivering B.5.6.4

- hjælp i forbindelse med handicap, sygdom, mv. B.5.6.5

- kontanthjælp B.5.6.1

- revalidering B.5.6.3

- særlig støtte B.5.6.2

- tilskud til forældre der vælger privat pasning B.5.6.6

Kontinentalsoklen B.1.1.2 , C.1.1.6

Kontorholdsgodtgørelse B.1.5.4

Kontrolbeføjelser J.1

Kontrolbesøg J.1.2

Konverteret frihed F.1.3

Konvertible obligationer B.1.9.4

Kost og logi B.1.6.10 , H.2.2

Kostpenge

- formidlet døgnophold B.6.3

Krav ved registrering af nye virksomheder E.2

Kreditkort B.1.6.13

Kulbrinteaktiviteter C.1.1.6

Kulbrintesektoren B.1.1.2

Kunstner B.1.1.1

- internationale forhold C.1.1.3

Kunstnerrettigheder B.2.3.4

Kursushonorar B.2.10

Køberetter B.1.6.21 , B.1.9.5

L

Landsskatteretten

- klage J.3.3.2

Leaset bil B.1.6.1

Legater B.4.2

Lempelse C.3.3

- ved arbejde i udlandet C.2.3

Livsforsikring

- kapitalværdi, oplysningspligt I.2.3

Lommepenge

- formidlet døgnophold B.6.3

Lystbåd B.1.6.6

- oplysningspligt I.3.2

Lærere fra udlandet C.1.2.2

Lærlinge

- fra Danmark C.2.9

- fra udlandet C.1.2.3

Løn

- udbetaling i euro G.2

- vederlag B.1.2

Lønaftale

- ægtefælle B.7.3

Lønbureau G.3

- indeholdelsespligt D.3.1

Lønindeholdelse M

- arbejdsgivers pligter M.7

- indbetaling M.6

- krav der kan lønindeholdes for M.2.1

- lovhjemmel M.1

- tidspunkt M.2.2

- ydelser der kan lønindeholdes i M.3

Lønindeholdelsesprocent M.5

Lønmodtager

- dødsfald B.1.11.6

- strafansvar L.4

Lønmodtagerbegrebet B.1.1.1

Lønmodtagerbidrag

- definition A.2.1

Lønmodtagere fra udlandet C.1.1.4 , C.1.2.1

Lønmodtagerindkomst B.1.1.1

Lønmodtagernes Garantifond D.10 , G.11

Lønmodtagernes Dyrtidsfond B.3.4.1

Lønmodtagerspecifikationer H.2.2

Lønoplysningsseddel A.5.1

Lønperiode

- skæv F.1.5.1.1

Lønreduktion F.1.3

Lønseddel F.5

Løntillæg B.1.5.4

Løsøre til hjemmet B.1.6.19

M

Manglende angivelse G.3

Manglende indbetaling L.3.2

Mannequiner B.2.5

Maskeret udbytte/udlodning B.1.10.1

Medarbejdende ægtefælle B.7.2

Medarbejderaktier B.1.6.20 , B.1.9

Medarbejderfonde B.1.2.2

Medarbejderobligationer B.1.9.3

Meddelelse til indkomstmodtager H.1.5

Mellemfolkelige aftaler om social sikring C.1 , C.2 , C.6.1 , C.6.4

Mellemmand/befuldmægtiget

- oplysningspligt I.1

Midlertidig pensionsopsparing A.3

- pension B.3.4.2.1

Militærnægtere B.1.8.2

Mindreårige B.6.2.1

Modeller B.2.5

Modkrav B.1.11.5

Modregning

- fællesregistrering E.2.3.2

Modregningsforbud

- rejse- og befordringsgodtgørelse B.1.7.1.1

Morarenter

- lønindeholdelse M.6.2.1

- for sen betaling G.6 , G.7.3

Musikere B.2.3.3

N

Natpenge B.1.5.4

Naturalieydelser B.1.4 , B.1.6 , B.1.11.2

Nulangivelse G.4

Nulstilling K.4.1

Nyregistrerede virksomheder G.3

Nægtet registrering L.5

Nævninge B.2.14

O

Offentlige institutioner G.3 , G.7

- indeholdelsespligt D.6

Offentlige tilskud

- oplysningspligt I.1 , I.2.2.2

- studerende B.4.4

Offentligt ansatte C.2.10

Omdannelse af selskaber E.2.4.3.2

Omkostningsgodtgørelse I.7

- registrering E.2.4.3.3

Opbevaring

- regnskab H.1.2

Opgivelse af tjenestebolig B.1.5.2

Opgørelse af A-indkomst F.1.2

Ophavsrettigheder B.2.3.4

Ophold C.1

Ophør af virksomhed

- registrering E.2.4.3.1

Ophør af skattepligt

- beregning F.1.3

Opkrævning K.3 , K.4.2

Oplysninger fra indkomstmodtager

- kontrol J.1.4

Oplysningspligt A.5 , J

- A-indkomst I.2.2.1

- B-indkomst I.2.2.2

- honorar I.2.2.2

- klage J.3.3.3.3

- midlertidig pensionsopsparing I.3.1

- personalegoder I.2.2.3

Oplysningsseddel I.3.1 , K.2.2

- indhold I.3.2

Opløsning af selskaber

- registrering E.2.4.3.2

Orlovsydelse B.5.3

-børnepasning B.5.3.1

- uddannelse B.5.3.2

Overarbejdsbetaling B.1.2

Overførselsindkomster B.5

- arbejdsløshedsdagpenge B.5.1

- delpension B.5.4

- efterløn B.5.5

- kontanthjælp og forsørgelsesydelser B.5.6

- orlovsydelse B.5.3

- overgangsydelse B.5.2

Overgangsydelse B.5.2

Overskudsdeling B.1.9

P

Parkeringsplads B.1.6.12

Partsfiskeri B.2.13

Partshøring J.3.1.1

PC er B.1.6.11

Pengegave, jubilæumsgratialer, mv. B.1.4

Pension B.3

- fra Danmark C.4.3

- fra udlandet C.5.3

- lønindeholdelse M.3.3

Pensionsinstitutter G.2 , G.3 , G.10

Pensionskasse D.7 , G.2

Pensionslignende ydelser B.3.5.2

Pensionsordninger B.1.10

- med løbende udbetalinger B.3.4.3

- omfattet af PBL § 19, indeholdelse D.7.2

- oplysningspligt I.2.3

Periodisering F.1.3

Personalegoder B.1.6

- bagatelgrænsen B.1.6

- oplysningspligt I.2.2.3 , I.3.2

- regnskab H.2.2

Personalelån B.1.6.8

- oplysningspligt I.3.2

Personlig hæftelse E.2.4.2

Personligt arbejde

- i tjenesteforhold B.1.1.1

- uden for tjenesteforhold B.2

Personnummerindberetning A.5.2

Ph.d.-studerende B.4.5

- oplysningspligt I.2.2.8

- rejse- og befordringsgodtgørelse B.1.7.1.1

Piloter og andet flyvende personel C.1.1.5

Politiets bistand J.1.3

Processuelle regler L.8

Produktionstillæg B.1.2

Provision B.1.2

R

Rabat B.1.6.16

Radio- og TV-licens B.1.6.7

Ransagning

- strafansvar L.8.5

Ratepensionsordninger B.3.4.4

Registrering E.2

- klage J.3.3.3.1

- nægtelse af registrering E.2.2

- nægtet registrering, fortsat drift L.5

Registreringsbevis E.2.3

- generelt E.1

- ændring E.2.4

Regnskab

- almindelig bogføring H.2

- fællesregistrering E.2.3.2

Regnskabshæfte H.2

Regnskabsmateriale mv., kontrol J.1

Regnskabspligt H.1.1

Registreringspligt E

Rejse- og befordringsgodtgørelse B.1.7.1

Rejsegodtgørelse B.1.7.1.3

- 25%-godtgørelse B.1.7.1.3.1

- lønmodtagere (undtagen turistchauffører) B.1.7.1.3.1

- turistchauffører B.1.7.1.3.1

- satser B.1.7.1.3.1

Renter

- for sen betaling G.6 , G.7.3

- fra udlandet C.5.1

- hæftelse K.4.2

- internationale forhold C.4.1

- lønindeholdelse M.2.1

Rentekontrolordningen I.2.4

Repræsentationstillæg og -tilskud B.1.7.3

Restancearter

- lønindeholdelse M.2.1

Restancemyndigheden

- lønindeholdelse M.6.1

Restauratører mv.

- indeholdelsespligt D.11

Royalty B.2.3.4

- fra udlandet C.5.1

- internationale forhold C.4.1

Rådighedsløn og ventepenge B.1.11.1

Rådighedstillæg B.1.2

S

Saglig kompetence J.2.1

Sagsudlægningsbekendtgørelsen J.3.3.1

Sanktioner for overtrædelse L.6

SAS C.1.1.5

SE-nummer E.2.3

Selskabsindkomst B.1.1.1

Selvstændigt erhvervsdrivende B.1.1.1 , B.1.2.1.1 , B.1.7.1.1 , B.6.2.2

Sigtelse L.8.4

Sikkerhedsstillelse

- form E.2.1.4

- størrelse E.2.1.2

- tidspunkt E.2.1.1

- tvungen E.2.1 , G.6.2

- varighed E.2.1.3

Skattebillet A.1.2

Skatteflugtsregler

- pension B.1.10.1

Skattefri omkostningsgodtgørelse

- ulønnet medhjælp mv. B.1.8.1

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse B.1.7

- arbejdsgiver B.1.7.1.1

- arbejdsgivers kontrol H.3

- B-indkomstmodtagere B.1.7.1.1

- bestyrelsesmedlemmer mv. B.1.7.1.1

- betingelser B.1.7.1.1

- hvervgivere B.1.7.1.1

- lønmodtagere B.1.7.1.1

- modregningsforbud B.1.7.1.1

- oplysningspligt I.2.2.1

- ph.d.-studerende B.1.7.1.1

- selvstændigt erhvervsdrivende B.1.7.1.1

- udlæg efter regning B.1.7.1.1 , B.1.7.2

Skattefri uddelinger

- oplysningspligt I.2.2.11

Skattefri uddannelsesydelser

- oplysningspligt I.2.2.1

Skattefrie ydelser

- regnskab H.2.2 , H.3

Skattekontrolloven

- oplysningspligt

- SKL § 7, A-indkomst I.2.2.1

- SKL § 7 A, B-indkomst I.2.2.2

- SKL § 7 B, fonde og foreninger I.2.2.11

- SKL § 7 D, tilbagebetalingspligtig kontanthjælp I.2.2.12

- SKL § 7 F, underholdsbidrag I.2.2.13

- SKL § 8 B, syge- og ulykkesforsikringer I.2.3

- SKL § 8 B og F, pensionsordninger I.2.3

Skattekort F.1.4.1 , F.1.5.1

- elektroniske F.1.4.1.1 , L.3.5 , L.4.2

- opbevaring F.1.5.1

Skattepligt

- ophør F.1.3

Skattepligtig rejse- og befordringsgodtgørelse B.1.5.4 , B.1.7.1

Skuespillere B.2.3.2

Skurpenge B.1.5.4

Skæv lønperiode F.1.5.1.1

Smudstillæg B.1.5.4

Social sikring C.1 , C.6

Social- og sundhedsforvaltninger F.3.5.1.1

Sociale sikringsordninger A.2.1

Sociale ydelser

- fra Danmark C.4.3

- fra udlandet C.5.3

Solidarisk hæftelse

- fællesregistrering E.2.3.2

Solister B.2.3.2

Sommerbolig B.1.6.5

- oplysningspligt I.3.2

SP-bidrag

- beregning F.3

- fratrædelsesgodtgørelser D.2.4

- internationale forhold C.1 , C.2

- regnskab H.2.1 , H.2.2

Specialister, KSL § 48 E

- angivelse og betaling G.9

- beregning F.4.6

- oplysningspligt I.4.2

Sporadiske angivere G.3 , G.4

Sportsfolk

- internationale forhold C.1.1.3

Stamoplysninger H.2.2

Statens Uddannelsesstøtte B.4.1 , B.4.5 , F.1.4.1

Statsunderstøttelser B.1.11.3

Stedlig kompetence J.2.2

Stipendier B.4.1

Strafansvar A.1.5 , A.2.5 , L.6

- forældelse L.9

- indeholdelsespligtige L.3

- juridiske personer L.3.6

- lønmodtageren L.4

Studerende C.1.1.9

- offentlige tilskud B.4.4

- ydelser fra arbejdsgiver B.4.3

Studerende og lærlinge

- fra Danmark C.2.9

- fra udlandet C.1.2.3

Studierejser B.4.5

Subjektiv tilregnelse L.2

Supplerende engangsydelser

- oplysningspligt I.2.3

- pension I.2.3

Supplerende dagpenge

- beregning F.1.5.1.1

Svindgodtgørelse B.1.5.4

Sygedagpenge

- fri fordeling, ægtefælle B.7.4

- lønaftale, ægtefælle B.7.3

- lønmodtager B.1.2.1

- medarbejdende ægtefælle B.7.2

- selvstændigt erhvervsdrivende B.1.2.1.1

Sygedagpengefond A.2.1

Sygeferiedagpenge B.1.2.1

Særlig pensionsopsparing B.3.4.2.2 , F.3

Særlige forhold

- indeholdelsespligt D.3

Særlige konti H.2.1

Søfolk I.4.1

Søgnehelligdagsbetaling B.1.2

T

Tabt arbejdsfortjeneste B.1.5.3

- fra tidligere arbejdsgiver B.1.11.5

Tantieme B.1.2

Tavshedspligt J.3.1.3

Tegningsretter B.1.9.4

- oplysningspligt, aktier I.2.2.10

Telefon B.1.6.2

- tilskud B.1.6.3

Tidligere arbejdsgiver

- PBL, kap. 1-ordning B.1.11.4

Tilforordnede vælgere B.1.2 , B.1.8.5

Tilsagnsordninger

- indeholdelsespligt D.7.2.1

- oplysningspligt I.2.3

Tilskud til studerende

- offentlige B.4.4

Tingsgave

- naturalieydelse B.1.4 , B.1.6 , B.1.11.2

Tjenesteforhold B.1.1.1

Tjenestemandspension B.3.5.1

- pensionslignende ordninger B.3.5.2

Tjenesteskift

- flyttegodtgørelse B.1.5.1

Tjenesteydelse B.1.1.1

ToldCSkats Erhvervssystem E.1.1

Trækfritagelse C.3.2.2, C.3.3

Trækprocent

- forhøjelse F.1.5.4

Tupperware-dommen B.2.8

Turister C.1.1.9

Tvangsmidler J.1.3

Tvungen sikkerhedsstillelse E.2.1 , G.6.2

Tærepenge B.1.5.4

U

Uafdækkede pensionsordninger B.3.5

Udbetalinger fra pensionskasser

- indeholdelsespligt D.7.1

Udbytte

- fra udlandet C.5.1

- internationale forhold C.4.1

- maskeret B.1.10.1

Uddannelsesorlov

- fri fordeling, ægtefælle B.7.4

- lønaftale, ægtefælle B.7.3

- medarbejdende ægtefælle B.7.2

Uddannelsesudgifter

- arbejdsgiverbetalte B.1.6.18

Uddeling fra fonde og foreninger I.2.2.11

Udenlandsk virksomhed

- indeholdelsespligt D.5

Udenlandske trainees C.1.1.1

Udenlandske forskere og specialister, KSL § 48 E

- angivelse og betaling G.9

- beregning F.4.6

- oplysningspligt I.4.2

Udgiftsdækning

- løntillæg B.1.5.4

Udlodning

- medarbejderaktier B.1.9.2

- til ægtefælle, oplysningspligt I.2.3

Udlæg for arbejdsgiver B.1.7.2

Udlæg efter regning

- oplysningspligt I.2.2.1

- skattefri rejse- og befordring B.1.7.1.1

Udlægningsbekendtgørelsen, klage J.3.3.1

Udsendte af stat eller kommune C.2.10

Ulønnede bestyrelsesmedlemmer B.1.8.1

Ulønnet medhjælper B.1.5.3 , B.1.8.1

Umyndige

- indeholdelsespligt D.3.6

Underretning fra kommunale skattemyndigheder J.1.5

Underretningspligt

- lempelse I.1

Undervisning

- befordringsgodtgørelse B.1.7.1.2

Undtaget

- for indeholdelse B.1.2

- fra oplysningspligten I.2.1

Unge F.3.3

Uniformsgodtgørelse B.1.5.4

Urigtige oplysninger L.3.4 , L.4.3

Uvarslet kontrolbesøg J.1.2

V

Valgstyrere B.1.2 , B.1.8.5

Vederlag

- der ydes af en forening, oplysningspligt I.2.2.2

- for afløsning af pensionstilsagn I.2.2.7 , I.3.2

- for leje mv. af fast ejendom, oplysningspligt I.2.2.2

- for personbefordring, oplysningspligt I.2.2.2

- fra tidligere arbejdsgiver B.1.11

- løn mv. B.1.2

Ventepenge

- lønindeholdelse M.3.3

Videregivelse af oplysninger J.3.1.3

Vikarbureauer

- indeholdelsespligt D.3.2

Vikarer B.2.11

- i udlandet C.2.4

- fra udlandet C.1.1.2

Vildledende oplysninger L.3.4 , L.4.3

Virksomhedsoverdragelse

- indeholdelsespligt D.3.4

Værktøjspenge B.1.5.4

W

Warrants B.1.9.4

Wienerkonventionen C.2.11

Y

Ydelser

- fra arbejdsgiver til studier B.4.3

- skattefrie, regnskab H.3

- pensionslignende B.3.5.2

Æ

Ægtefæller til udsendte medarbejdere

- AM-bidrag B.1.10.1

Ægtefællers indkomst B.7

Ældre F.3.3

Ændring, adresse, ledelse mv. E.2.4.1

Ændring af skattekort F.1.5.4

Ændring og afmeldelse af registrering E.2.4

Ø

Økonomisk fællesskab E.2.3.2

Øreafrunding F.4.1

Øresundsforbindelsen C.1.1.8

183-dages regel C.3.1 , C.3.2

§ 48 E-beskatning C.1.2.4 , G.9

Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag; 2007-3

M Lønindeholdelse af restancer til det offentlige

Ved lønindeholdelse forstås, at restanceinddrivelsesmyndigheden skriftligt pålægger en skyldners arbejdsgiver at indeholde en del af skyldnerens løn og afregne det indeholdte beløb til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Lovbekendtgørelse nr. 601 af 19. august 1998 indeholder regler om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. I lovens § 2, nr. 4, er det blandt andet bestemt, at Det Fælles Lønindeholdesregister skal modtage indbetalinger fra den indeholdelsespligtige (arbejdsgiveren) samt fordele og afregne indbetalingerne til myndighederne. Ifølge lovens § 4 dækkes skattekrav forud for andre krav, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig. Derefter følger krav på underholdsbidrag. Øvrige krav dækkes i den rækkefølge, begæringen om lønindeholdelse modtages, jf. stk. 2. Se endvidere Inddrivelsesvejledningens afsnit I.3.

M.1 Indledning

Ved lønindeholdelse forstås, at restanceinddrivelsesmyndigheden skriftligt pålægger skyldnerens arbejdsgiver at indeholde en del af skyldnerens løn og afregne det indeholdte beløb til restanceinddrivelsesmyndigheden. Lønindeholdelse er et retsmiddel, der kun kan anvendes ved inddrivelse af visse offentlige fordringer.

Lønindeholdelse er således et tvangsinddrivelsesmiddel over for skyldneren på linie med fx udlæg, men modsat udlæg giver lønindeholdelse mulighed for inddrivelse i skyldnerens kommende lønudbetalinger.

Pålæg om lønindeholdelse til arbejdsgiveren og afregning af indeholdte beløb sker i praksis via Det Fælles Lønindeholdelsesregister, der har til opgave at påse, at indbetalinger finder sted i overensstemmelse med afgørelsen om lønindeholdelse og efterfølgende fordele og afregne indbetalingerne til restanceinddrivelsesmyndigheden.

M.2 Lovhjemlen

Lønindeholdelse kan kun iværksættes, når der er udtrykkelig lovhjemmel hertil. Hjemlen til at foretage lønindeholdelse findes fx i kildeskattelovens § 73, der omhandler inddrivelse af personlige skatter. Opkrævningslovens § 14 hjemler adgang til lønindeholdelse for beløb omfattet af opkrævningsloven. Herudover er der i en lang række særlove enten direkte hjemmel til lønindeholdelse eller henvisning til, at krav i den pågældende lov kan inddrives ved lønindeholdelse efter reglerne i kildeskattelovens § 73.

M.2.1 Hvornår kan lønindeholdelse foretages?

Det fremgår af kildeskattelovens § 73, stk. 1, at lønindeholdelse kan foretages på det tidspunkt, hvor udlæg kan begæres. Udlæg for krav, der er tillagt udpantningsret, kan tidligst begæres dagen efter sidste rettidige betalingsdag, jf. retsplejelovens § 486. Lønindeholdelse skal derfor ikke afvente den i inddrivelseslovens § 9 foreskrevne forkyndelse eller bekendtgørelse. Der kan foretages lønindeholdelse, indtil fordringen er forældet, og lønindeholdelse kræver ikke, at udlæg først har været forsøgt. At der er foretaget udlæg hos skyldneren hindrer ikke, at der samtidig kan iværksættes lønindeholdelse, jf. UfR 1998, 542 ØLK.

M.3 Krav, der kan lønindeholdes for

Lønindeholdelse kan kun iværksættes for krav, hvor det i lovgivningen udtrykkeligt er nævnt, at inddrivelsen kan ske på denne måde.

Kildeskattelovens § 73, stk. 1, hjemler adgang til lønindeholdelse for indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat, kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige afgifter. Lønindeholdelsesadgangen omfatter også påløbne renter, gebyrer og tillæg.

Kildeskattelovens § 73, stk. 2, hjemler adgang til lønindeholdelse for skattebeløb, som skulle have været indeholdt efter §§ 46 og 49, samt beløb, som arbejdsgiveren er blevet pålagt at lønindeholde, jf. kildeskattelovens § 73, men som ikke er afregnet. Også tilknyttede gebyrer, tillæg og renter er der hjemmel til at foretage lønindeholdelse for.

Der er hjemmel til lønindeholdelse for visse offentlige krav i mange forskellige særlove, herunder for en række sociale krav samt told- skatte- og afgiftskrav. Der kan fx ske lønindeholdelse for

AM-bidrag, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 4

Det Særlige Pensionsbidrag, jf. ATP-lovens § 17 f

toldkrav, jf. toldlovens § 37

boafgift, jf. boafgiftsloven § 39, stk. 2

studiegæld til Statens Uddannelsesstøtte, jf. SU-lovens § 37.

Ved opkrævningslovens ikrafttræden den 1. januar 2001 er hjemlen til lønindeholdelse i henhold til momsloven, lønsumsafgiftsloven og registreringsafgiftsloven overflyttet til opkrævningsloven.

Lønindeholdelse for bøder kan ske efter skattekontrollovens § 23 A, kildeskattelovens § 79 A, stk. 2, opkrævningslovens § 18, stk. 4, samt straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 2, og arbejdsmarkedsfondslovens § 20, stk. 4, jf. kildeskattelovens § 79 A.

Kommunale krav

Også en række restancer, der opkræves af kommunerne, er tillagt lønindeholdelsesret. Det gælder bl.a.

Boligstøtte 1)

Børnefamilieydelse 2)

Børnetilskud 3)

Byggesagsgebyrer 4)

Dagpengerefusion 5)

Ejendomsskat 6)

Folkeregisterbøde 7)

Forældrebetaling for døgnophold 8)

Førtidspension (tildelt efter nyt regelsæt) 9)

Garantiforpligtelse efter udlændingeloven 10)

Gebyrer efter den kommunale gebyr- og morarentelov 11) *)

Hegnsomkostning/-vederlag 12)

Institutionsophold 13)

Invalidekøretøj, hjælp til indkøb af 13)

Madleverancer 13)

Omkostningsgodtgørelse 14)

Parkeringsafgift 15)

Plejehjemsbetaling 13)

Renholdelses-/snerydningsudgift 16)

Social pension 17)

Skolefritidsordning 18)

Sygedagpenge 19)

Tilbagebetalingspligtig hjælp (efter aktivloven) 20)

Udlånsgebyr (bibliotekskrav efter udgangen af år 2000) 21) **)

Underholdsbidrag 22)

Vand 23)

Vejbidrag 24, 25 og 26)

Vejvedligeholdelse 16)

på basis af følgende love

Boligstøttelovens § 49, stk. 2 ; ; ; &nb sp;

Børnefamilieydelseslovens § 7, stk. 2

Børnetilskudslovens § 24, stk. 4

Byggelovens § 29, stk. 3

Dagpengelovens § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2

Ejendomsbeskatningslovens § 27, stk. 3

CPR-lovens § 58, stk. 4

Servicelovens §§ 118, stk. 2, og 120, stk. 2

Førtidspensionslovens § 46, stk. 4

Udlændingelovens § 9, stk. 19-20

Gebyrlovens § 4

Hegnslovens § 44, stk. 4

Servicelovens § 118, stk. 2 (samt § 120, stk. 2, ved tilbagebetalingskrav efter svig)

Planlægningslovens § 63a, stk. 1

Færdselslovens § 122b, stk. 1

Vintervedligeholdelseslovens § 18, stk. 2

Pensionslovens § 47, stk. 4

Folkeskolelovens § 50, stk. 3

Dagpengelovens § 37, stk. 3

Aktivlovens § 95, stk. 2

Biblioteksvirksomhedslovens § 33, stk. 1

Underholdsbidragslovens § 5, stk. 1

Vandforsyningslovens § 54, stk. 2

Vejbidragslovens § 18, stk. 3

Privatvejslovens § 65, stk. 3

Vejlovens § 112, stk. 3

*) Kun lønindeholdelsesret for omkostninger, der er afledt af restancearter, som selv er tillagt lønindeholdelsesret. Tilsvarende gælder for omkostninger i medfør af retsafgiftsloven.

**) Beslutning om lønindeholdelse for udlånsafgift skal straks følges op af særskilt advisering til skyldneren. I denne advisering skal gengives indholdet af § 33 i biblioteksvirksomhedsloven og §§ 19-21 i biblioteksvirksomhedsbekendtgørelsen.

Beløbsgrænse på 1.000 kr.

Af § 1 i bekendtgørelse om administrationsgodtgørelse og beløbsgrænse i forbindelse med lønindeholdelse fremgår, at størrelsen af beløbsgrænsen for iværksættelse af lønindeholdelse er fastsat til 1.000 kr. Hvis en kumulation af flere mindre krav medfører et samlet krav på mindst 1.000 kr., er dette tilstrækkeligt.

M.4 Ydelser, der kan foretages lønindeholdelse i

M.4.1 Arbejdsvederlag, pensioner mv.

Det fremgår af KSL § 73, stk. 1, at der kan ske lønindeholdelse i skatteyderens løn, provision eller andet arbejdsvederlag samt ventepenge, pensioner og lignende understøttelse, der udredes af statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller private kasser. Derudover kan der ske lønindeholdelse i forskudsvis udbetaling af løn mv. Også i indkomst fra partsfiskeri, tantième, gratiale og overarbejdsbetaling kan der foretages lønindeholdelse. KSL § 73, stk. 5, giver adgang til lønindeholdelse i kommunale og statslige tjenestemænds lønninger, jf. KSL § 73, stk. 1-4.

Lønindeholdelse kan ikke ske i ydelser, der tilkommer skyldnerens ægtefælle.

Udgangspunktet er herefter, at der kan ske lønindeholdelse i A-indkomst af enhver art, dog ikke i skatteværdien af fri kost og logi eller godtgørelse for merudgifter til fx befordring og telefon.

En definition af A-indkomst følger af KSL § 43, stk. 1, og af § 17 i kildeskattebekendtgørelsen, som supplerer KSL § 43, stk. 1.

Der skal ikke i beregningsgrundlaget medtages beløb, der ved lønforskrivning efter § 57 i tjenestemandsloven indeholdes i løn til dækning af tjenestemandslån.

Godtgørelse for slid og merudgifter, fx værktøjspenge, skurpenge eller befordringsgodtgørelse mv., kan ikke gøres til genstand for lønindeholdelse.

Lønindeholdelse kan foretages i feriegodtgørelse. Indeholdelse foretages månedligt i optjeningsåret på grundlag af den feriegodtgørelse, der er optjent i den forløbne måned, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 19, stk. 2.

Feriegodtgørelse, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelseforholdets ophør, eller afspadseringsgodtgørelse og kontant godtgørelse for opsparet/konverteret frihed, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør, beskattes i fratrædelsesåret. Indeholdelse skal foretages i fratrædelsesmåneden, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 19, stk. 3. Om kompensation for feriefridage mv. se kildeskattebekendtgørelsens § 19, stk. 4

Er der tale om arbejdsvederlag, kan ydelsen gøres til genstand for lønindeholdelse, uanset om vederlaget er B-indkomst.

Såfremt regninger vedrører såkaldte frie ydelser, fx bolig-, telefon-, og biludgifter, og disse udskrives og sendes til skyldneren, men betales af arbejdsgiveren efter anmodning af skyldneren, må sådanne udgifter anses som værende betaling af skyldnerens private udgifter og derfor indgå i det beløb, som lønindeholdelsesbeløbet skal beregnes af.

De afgørende kriterier for, hvilke tillæg der kan foretages lønindeholdelse i, er, om disse ydelser er - eller kan sidestilles med - et arbejdsvederlag, og om det efter sin art udbetales. Der kan således ikke lønindeholdes i vederlag for udgifter, der er forbundet med tjenesten, og som ikke udbetales til eller godskrives lønmodtageren.

Afgrænsningen af ydelser, der kan foretages lønindeholdelse i, kan volde problemer. Nedenfor nævnes tre afgørelser, der kan være vejledende for afgrænsningen

TfS 1988, 367 ØLD, hvor landsretten fastslog, at der kunne foretages lønindeholdelse for skyldnerens skatterestancer i en ægtefællepension udredt af en privat kasse.

TfS 1986, 191 SKD, hvor der blev truffet afgørelse om, at der kunne foretages indeholdelse i løn i opsigelsesperioden, der var på 2 år, da der var tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

TfS 1985, 369 SKD, hvor der blev truffet afgørelse om, at forbuddet i den daværende invalidepensionslov § 37 (nu § 47 i pensionsloven) mod udlæg og anden retsforfølgning i sociale ydelser ikke var til hinder for, at skattemyndighederne kunne foretage lønindeholdelse i sådanne ydelser i medfør af den daværende bestemmelse i KSL § 73, stk. 4 (nu stk. 1).

Der er fra 1. januar 1994 sket en bruttoficering af ydelser i henhold til serviceloven (før bistandsloven), således at ydelser efter serviceloven som udgangspunkt er skattepligtige.

Af kildeskattebekendtgørelsens § 17, stk. 1, nr. 3, følger, at udbetalinger i henhold til lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om delpension, lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om fleksydelse, lov om integration af udlændige i Danmark (integrationsloven) og lov om en aktiv beskæftigelsesindsatser skattepligtige. Udgangspunktet er derfor, at der kan foretages lønindeholdelse i sådanne ydelser, jf. KSL § 73, stk. 1.

Der kan ikke foretages lønindeholdelse i forsikringsydelser. Assurandør-Societet har for Folketingets Ombudsmand indbragt en sag om indeholdelse i en invaliderente, der blev udbetalt af et forsikringsselskab. Justitsministeriet udtalte i den anledning, at livrenter og andre forsikringsbeløb, der udbetales af forsikringsselskaber, næppe var omfattet af KSL § 73, stk. 4 (nu stk. 1). Som følge af denne udtalelse anmodede Skattedepartementet om, at man fremtidigt undlod at anvende KSL § 73, stk. 4 (nu stk. 1), på forsikringsydelser, indtil der ved en revision af kildeskatteloven kom en aldeles sikker hjemmel herfor.

M.4.2 Lønmodtagere aflønnet med drikkepenge

I ansættelsesforhold, hvor arbejdstageren aflønnes med drikkepenge, der ansættes til en bestemt brøkdel af det beløb, som arbejdstageren indtjener på arbejdsgiverens vegne, finder kildeskattelovens § 73, stk. 6, anvendelse.

Lønindeholdelse foretages i disse tilfælde ved, at arbejdsgiveren skriftligt pålægges ved hver afregning med arbejdstageren at afkræve det beløb, hvormed drikkepenge medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Såfremt lønmodtageren vægrer sig ved at indbetale det beløb, som arbejdsgiveren er pålagt at opkræve, kan den pågældende - uanset det mellem parterne gældende opsigelsesvarsel - afskediges til øjeblikkelig fratrædelse. Lønmodtageren skal underrettes skriftligt om lønindeholdelsen og om muligheden for afskedigelse ved manglende afregning.

M.5 Forholdet til forældelse

Som nævnt ovenfor kan begæring om lønindeholdelse tidligst fremsættes dagen efter sidste rettidige betalingsdag. Retten til at begære lønindeholdelse for et krav bevares, så længe selve kravet ikke er forældet.

Statslige og kommunale skatte- og afgiftskrav forældes efter 5 år, jf. § 1, nr. 4, i lov om forældelse af visse fordringer af 1908. Forældelsesfristen regnes fra forfaldsdagen, og fordringen fortabes medmindre skyldneren inden fristens udløb erkender at skylde fordringen, eller kreditor foretager retsligt skridt mod skyldneren.

Der har været rejst spørgsmål om, hvorvidt iværksættelse af lønindeholdelse er et retsligt skridt, der afbryder 1908-lovens 5-årige forældelsesfrist. Ved UfR 1998, 1709 VLK er det afgjort, at et pålæg om lønindeholdelse ikke kan anses for et retsligt skridt, der efter § 2 i 1908-loven kan afbryde forældelsen.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal derfor sørge for, såfremt forældelsesfristen er ved at udløbe, at der bliver foretaget udlæg for kravet, eller at opnå skyldnerens anerkendelse af gælden.

M.6 Fremgangsmåden ved lønindeholdelse mv.

M.6.1 Afgørelsen om lønindeholdelse

Afgørelsen om lønindeholdelse træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 1.

Indeholdelsen omfatter foruden den misligholdte gæld renter, omkostninger, gebyrer og udlagte retsafgifter, jf. stk. 1.

Afgørelse om lønindeholdelse træffes efter reglerne i kildeskattelovens § 73. Indeholdelsen sker med en procentdel (indeholdelsesprocenten) af løn mv., jf. nærmere i stk. 2.

Ifølge kildeskattelovens § 73, stk. 11, og inddrivelsesbekendtgørelsens § 41 reguleres de til brug for fastsættelsen af indeholdelsesprocenten fastsatte beløbsgrænser hvert år pr. 1. januar med 2 % tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb. Restanceinddrivelsesmyndigheden bekendtgør de årlige reguleringer.

Ved afgørelsen om lønindeholdelse skal der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold, jf. stk. 3 samt kildeskattelovens § 73, stk. 3. Dette vil normalt være tilfældet, når indeholdelsesprocenten fastsættes efter reglerne i § 5, stk. 1.

M.6.2 Indeholdelsesprocenten

M.6.2.1 Lønindeholdelse efter varsel

Kildeskattelovens § 73, stk. 4, udtaler, at indeholdelsesprocenten kan gradueres efter nettoindkomstens størrelse, og at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem nettoindkomsten og indeholdelsesprocenten. Dette er sket i inddrivelsesbekendtgørelsen.

Af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4 fremgår det, at restanceinddrivelsesmyndigheden ved afgørelsen om lønindeholdelse fastsætter indeholdelsesprocenten efter reglerne i § 5, stk. 1, jf. dog kapitel 6. Reglerne i § 5, stk. 1, omhandler fastsættelsen af afdragsordninger baseret på skyldners årlige nettoindkomst.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal skriftligt varsle skyldneren om, at lønindeholdelse agtes iværksat. Varslet skal angive, hvilken indeholdelsesprocent indeholdelsen vil blive gennemført med og hvilken nettoindkomst, der er lagt til grund ved fastlæggelse af indeholdelsesprocenten. Varslet skal endvidere indeholde oplysning om, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter fornyet varsel kan ændre indholdelsesprocenten, hvis indkomstforholdene ændrer sig før eller efter iværksættelsen af lønindeholdelsen.

Sammen med varslet om lønindeholdelse skal restanceinddrivelsesmyndigheden sende et budgetskema til skyldneren og oplyse, at skyldneren kan udfylde og indsende skemaet, og at oplysningerne vil indgå i vurderingen af, om lønindeholdelse kan gennemføres og med hvilken indeholdelsesprocent.

Der skal gives skyldneren en frist på mindst 14 dage til indsendelse af budgetskemaet.

M.6.2.1.1 Skyldner indsender ikke budgetskema

Hvis skyldneren ikke indsender budgetskema, fastslår inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 5, at lønindeholdelsen kan iværksættes i overensstemmelse med varslet. Restanceinddrivelsesmyndigheden underretter straks skyldneren om afgørelsen. Underretningen skal være skriftlig og angive gældens art og størrelse.

M.6.2.1.2 Skyldner indsender budgetskema

Hvis skyldneren indsender budgetskema, fastslår inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 7, at restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer om der, hvis lønindeholdelsen iværksættes, overlades skyldneren det nødvendige til eget eller familiens underhold.

Vurderingen sker efter reglerne i kapitel 6. Fremgår det af vurderingen, at der ikke er betalingsevne, bevilges der henstand, jf. § 6.

M.1 Indledning

M.2 Lovhjemlen

M.3 Krav, der kan lønindeholdes for

M.4 Ydelser, der kan foretages lønindeholdelse i

M.5 Forholdet til forældelse

M.6 Fremgangsmåden ved lønindeholdelse mv.

M.7 Arbejdsgivere

M.8 Dækningsrækkefølgen

Stikordsregister