Legislator Case Law & Legislation
E20076A00009 DK

INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2007 I OPLYSNINGSPLIGT

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Stor vejledning 2007

Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag; 2007-3

I Oplysningspligt

Reglerne om oplysningspligt fremgår af SKL, jf. lovbek. nr. 1126 af 24. november 2005. Der henvises iøvrigt til SKLBEK, bek. nr. 1522 af 14. december 2006 samt AMFLbek, bek. nr. 1524 af 14. december 2006. Der skelnes mellem en automatisk oplysningspligt (indberetningspligt), og en oplysningspligt efter anmodning. Kun den automatiske oplysningspligt vil blive omtalt her. Om SP-bidrag, se afsnit A.3 .

I.1 Den oplysningspligtige

Som udgangspunkt er den, der foretager udbetaling, godskrivning mv. af løn, vederlag, honorarer mv. oplysningspligtig, jf. SKL §§ 7, stk. 1 og 7 A, stk. 1.

Arbejdsgivere, hvervgivere, pensionsinstitutter mv., der indeholder AM-bidrag, er oplysningspligtige vedrørende de i årets løb indeholdte beløb, jf. lovbek. nr. 1018 af 10. oktober 2006, AMFL, § 21, stk. 1, AMFLbek. §§ 20 og 21, og § 17 f, stk.1 i ATP-loven, lovbek. nr. 848 af 21. juli 2006. Ifølge lov nr 308 af 4. maj 2004 om ændring af AMFL skete der en midlertidig suspension af bidraget til den særlige pensionsopsparing for indkomstårene 2004 og 2005. Med lov nr. 1059 af 9. november 2005 er suspensionen forlænget til at omfatte indkomstårene 2006 og 2007.

Oplysningspligten efter skattekontrolloven påhviler fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet. Oplysningspligten påhviler såvel erhvervsdrivende som ikke-erhvervsdrivende, herunder foreninger, klubber mv., og det er uden betydning om virksomheden er regnskabspligtig eller ej.

Udover arbejdsgivere og andre, der foretager udbetaling af løn, vederlag mv., påhviler oplysningspligten også forsikringsselskaber, pensionskasser, banker mv.

I visse situationer, nemlig ved overdragelse af obligationer og rentekuponer, finansielle kontrakter samt investeringsforeningspapirer mellem private parter, bliver også private personer omfattet af oplysningspligten. Det samme gælder ved indgåelse af aftaler om finansielle kontrakter mellem private.

Foregår udbetaling via en mellemmand, bliver mellemmanden kun oplysningspligtig, når arbejdsgiveren er ude af stand til at give oplysningerne, jf. SKL § 7, stk. 3. Dette kan være tilfældet ved konkurs eller lignende.

For at kunne anses som mellemmand i skattekontrollovens forstand, er det en forudsætning, at mellemmanden har hjemting her i landet.

Oplysningspligt som mellemmand vil eksempelvis foreligge for den person eller det selskab, som med eget bogholderi forestår lønudbetaling for et udenlandsk selskabs regning. Begrebsmæssigt falder mellemmand i skattekontrolloven sammen med befuldmægtiget i kildeskattelovens forstand. Se om befuldmægtiget afsnit C.1.1.1 .

Kuratorer i konkursboer skal hvert år foretage indberetning om identiteten på anmeldte fordringshavere i konkursboer, der i det foregående kalenderår har fået udloddet dividende, størrelsen af dividenden og identiteten på det konkursbo, hvorfra udlodning sker, jf. SKL § 7 G og SKLbek. § 16. Der er, jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr. 8, indberetningspligt for offentlige tilskud, der udbetales af alle ministerier og styrelser, jf. SKLbek. § 12.

Fælles for bestemmelserne om oplysningspligt er, at de, der foretages indberetning om, skal oplyse den indberetningspligtige om CPR-nummer, CVR eller SE-nummer, navn og adresse, jf. SKLbek. § 4, stk. 1. Har den pågældende hverken CPR-nummer, CVR-nummer eller SE-nummer, oplyses fødselsdato, navn og adresse. Ved udenlandsk adresse oplyses tillige hjemland.

Ved afgivelse af identifikationsoplysninger skal der forevises legitimation, jf. SKLbek. § 4, stk. 5. Om indberetning af honorarer til kunstnere på festivaler, se SKM 2001.348.

Underretningspligt

Med lov nr. 1441 af 22. december 2004 blev underretningspligten afskaffet. Dermed har virksomheder, pengeinstitutter, pensionsinstitutter mv. ikke pligt til at underrette ansatte, kunder mv. om, hvad der er indberettet til SKAT om de pågældende. I stedet giver SKAT ansatte, kunder mv. adgang til oplysninger, der er indberettet om de pågældende. De nye regler fik virkning fra og med indberetning af oplysninger vedrørende kalenderåret 2005.

I.2 Oplysningspligtens omfang

Alle udbetalinger af skattepligtige beløb er som udgangspunkt omfattet af oplysningspligten. Dette gælder, hvad enten der er tale om A- eller B-indkomst. I visse situationer er også skattefri ydelser omfattet af oplysningspligten.

Oplysning om lønindtægter og anden A-indkomst skal afgives for det kalenderår, hvori udbetaling eller godskrivning har fundet sted, jf. SKL § 7, stk. 1. Har lønudbetaling ikke fundet sted senest 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til beløbet, er beløbet skattepligtigt på dette tidspunkt. Beløbet skal indgå på oplysningssedlen vedrørende det kalenderår, hvor beløbet er skattepligtigt og indeholdelse er sket, jf. SKL § 7, stk. 7, KSL § 46, stk. 2 og KSLbek. nr. 1520 af 14. december 2006, § 19, stk.1. Oplysning om honorar og provision skal gives for det kalenderår, hvori modtageren erhverver endelig ret til beløbet.

Indberetningspligten for arbejdsgivere er udvidet med en pligt til at indberette adresse på den ansattes arbejdsplads samt en pligt til at oplyse om ansættelsesperioden. Udfører den ansatte sit arbejde på en adresse, der ikke er sammenfaldende med den adresse, som den indberetningspligtige virksomhed er registreret med, skal der oplyses derom ved en krydsmarkering på oplysningssedlen. Pligten fremgår af SKL § 7 J og reglerne er udmøntet i SKLbek. § 17.

Lov nr. 403 om oprettelse af et indkomstregister blev vedtaget den 8. maj 2006. Dette betyder, at der vil blive implementeret et eIndkomstsystem, hvortil arbejdsgiverne m.fl. skal foretage indberetning hver måned. De oplysninger, der skal indberettes til indkomstregistret er oplysninger, der allerede i dag skal afgives af virksomhederne til offentlige myndigheder og A-kasser mv. Det drejer sig for SKATs vedkommende om oplysninger, der i dag indberettes i medfør af SKL §§ 7, 7A, 7B, 7C, 7D, 7J, 8E og AMFL § 21 og ATPlovens § 17f, stk.1 mv., jf. lovens § 3. Skatteministeren har i bekg. nr.1533 af 14. december 2006 truffet bestemmelse om tidspunktet for ikrafttrædelse bl. a af lovens § 3.

I.2.1 Undtagelser fra oplysningspligten

Undtaget fra reglerne om oplysningspligt er medlemmer af kongehuset og det diplomatiske korps, jf. SKLbek. § 5.

I.2.2 Skattekontrollovens oplysningspligter

I.2.2.1 SKL § 7: A-indkomst, løn mv.

Afgørende for, om der foreligger oplysningspligt efter SKL § 7, er, at den udbetalte ydelse er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1 eller efter skatteministerens bestemmelse er gjort til A-indkomst i medfør af KSL § 43, stk. 2.

Omfattet er derfor løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold samt i øvrigt beløb til godtgørelse for udgifter, som modtageren påføres som følge af arbejdet, herunder skattepligtig rejse- og befordringsgodtgørelse. Godtgørelsen skal opføres som A-indkomst på oplysningssedlen.

Oplysningspligten omfatter ifølge SKL § 7, stk. 1, nr 1 også skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse til såvel privat som offentligt ansatte, omfattet af ligningsloven, lovbek. nr. 1061 af 24. oktober 2006, § 9, stk. 5, jf. §§ 9 A og 9 B. Den i LL § 9 A, stk. 4, nævnte 25%-godtgørelse er ligeledes omfattet af oplysningspligten.

Udbetales der godtgørelser ud over Ligningsrådets satser, skal der ske en klar specificering af, hvad der er skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, og hvad der er løntillæg.

Oplysningspligten omfatter desuden skattefri ydelser som nævnt i LL § 31, stk. 3, nr. 3 og 4, jf. SKL § 7, stk. 1, nr. 2.

Godtgjorte udlæg (udlæg efter regning) er ikke skattepligtig indkomst for lønmodtageren og ikke omfattet af oplysningspligten.

Der henvises iøvrigt til afsnit B.1.7 . Om personalegoder, se afsnit I.2.2.3 . Løn mv., der af en dansk arbejdsgiver udbetales til lønmodtagere, der ikke er skattepligtige her til landet, skal oplyses, jf. SKL § 7, stk. 1, nr. 4.

Told- og Skattestyrelsen har taget stilling til omfanget af oplysningspligten for arbejdsgivere, hvis medarbejdere udstationeres i udlandet. Told- og Skattestyrelsen har herved meddelt, at indberetningspligten vedrørende lønudbetalinger bibeholdes for arbejdsgivere, hvis medarbejdere udstationeres til arbejdsgiverens faste driftssted eller kontor i udlandet, idet det faste driftssted må antages at være en integreret del af arbejdsgiverens danske virksomhed. Ved en medarbejders udstationering til et dansk selskabs udenlandske datterselskab er det afgørende for indberetningspligten, om datterselskabet er skattepligtigt her til landet. Er dette tilfældet, anses selskabet for at være hjemmehørende her i landet og dermed omfattet af reglerne om indberetningspligt, jf. § 1 i SKLbek. Er dette ikke tilfældet, skal spørgsmålet om indberetningspligt afgøres ud fra en vurdering af, hvem der er den reelle arbejdsgiver. Afgørelse skal træffes konkret i det enkelte tilfælde, jf. TfS 1997, 709.

KSLbek. § 15, opregner en række indkomstarter, der efter skatteministerens bestemmelse henregnes til A-indkomst, og som derfor, jf. SKL § 7, stk. 1, nr. 3, er omfattet af oplysningspligten. Det drejer sig om ydelser, der udbetales uden for egentlige ansættelsesforhold.

Eksempelvis kan nævnes bestyrelseshonorarer, pensioner, forskellige uddannelsesydelser, skattepligtige bistandsydelser, dagpengeydelser mv., herunder efterløn og fleksydelser. Vederlag udbetalt til domsmænd og nævninge anses også for A-indkomst, jf. KSL, lovbek. nr. 1086 af 14. november 2005, § 43, stk. 2 og KSLbek. § 15, nr. 31. Det samme gælder skattepligtige udbetalinger af SP-bidrag i henhold til ATP-lovens § 17 j, stk. 1, tilbagebetalte skattepligtige efterløns-og fleksydelsesbidrag, Statens voksenuddannelsesstøtte, børnepasningsorlovsydelse og godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. KSLbek. § 15, nr. 3, 5, 32, 33 og 34. Dette gælder også skattepligtig del af tilskudsbevillinger til forskning, der administreres af Forskningsstyrelsen, og som ikke er omfattet af KSL § 43, stk.1, jf. KSLbek. § 15, nr. 35. Ved bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer mv. er erstatning for indtægtstab ved ledighed, der i henhold til en privattegnet arbejdsløshedsforsikring, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49, udbetales af forsikringsselskaber til forsikringstageren gjort til A-indkomst. Dette gælder også særlig pensionsopsparing, der udbetales af arbejdsløshedskasser, arbejdsformidlingen eller kommunen, jf. bestemmelsens nr 36 og 37. Stipendium til dækning af leveomkostninger efter universitetsloven samt stipendium efter lov om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte eller mellemlange videregående uddannelser er også gjort til A-indkomst, jf. bestemmelsens nr. 38 og 39.

I.2.2.2 SKL § 7 A: B-indkomst

Efter skatteministerens bestemmelse omfatter oplysningspligten alle, der har foretaget udbetaling eller godskrivning af beløb mv. som nævnt i SKL § 7 A, stk. 2, jf. SKLbek. § 11. Oplysningspligten er uafhængig af om ydelsen er udbetalt som en løbende ydelse eller som et engangsbeløb. Oplysningspligten efter SKL § 7 A, stk. 2, nr. 2-4, 6 og 7 omfatter også naturalieydelser, jf. SKLbek. § 11, stk. 2.

Der er efter skatteministerens bestemmelse indberetningspligt for tilskud, der udbetales af offentlige myndigheder, jf. SKLbek. § 12. Indberetningspligten har virkning for tilskud, der udbetales af alle ministerier og styrelser. Indberetning kan dog undlades om tilskud, der er formidlet af en forening, fond, institution eller lignende, eller ydet til en forening, jf. SKLbek. § 12, stk. 2.

Ifølge LL § 16, stk. 12, kan en arbejdstager fradrage de udgifter, som betales til arbejdsgiver for at få en computer med tilbehør stillet til rådighed, dog maximalt 3.500 kr årligt. Arbejdsgiver skal indberette arbejdstagers egenbetaling på lønoplysningssedlen, jf SKLbek. § 11, stk. 1, nr. 13. Se om personalegoder LV alm. del, afsnit A.B.1.9 .

Om fri telefon, se afsnit I.2.2.3 .

Honorar, provision mv.

Ifølge SKL § 7 A, stk. 2, nr. 1 omfatter oplysningspligten vederlag, honorar mv. i penge, der udbetales for personlig arbejds- eller tjenesteydelse uden for ansættelsesforhold. Det er en forudsætning at vederlaget, honoraret mv. udbetales for en ydelse, der er leveret som følge af en aftale parterne imellem.

Oplysningspligten omfatter alle former for honorarer mv., der efter momsloven ikke skal belægges med moms. Det betyder i praksis, at der er oplysningspligt, hvis afregningen til modtageren sker uden moms.

Omfattet af oplysningspligten er derfor for det første ydelser, der i henhold til momslovens § 13 er undtaget fra momspligten, og for det andet vederlag for normalt momsbelagte ydelser, hvor regning er udskrevet uden moms, fordi ydelsen er leveret af en person, der ikke er momspligtig som følge af, at den pågældendes erhvervsmæssige omsætning ikke overstiger 50.000 kr. årligt.

Dog skal vederlag for personbefordring samt leje, bortforpagtning og administration af fast ejendom, der i medfør af momslovens § 13 er undtaget fra momspligt, ikke indberettes, jf. SKLbek. § 11, stk. 1, nr. 1, pkt. a og b. Ifølge samme bek. § 11, stk. 1, nr. 1, pkt. c, er vederlag, der ydes af en forening for arbejde udført for foreningen som et led i foreningens skattefri virksomhed, undtaget fra oplysningspligt, når det samlede årlige vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke overstiger 1.500 kr.

Betingelsen om, at der skal være tale om en personlig arbejds- eller tjenesteydelse, medfører, at oplysningspligten ikke omfatter tilfælde, hvor vederlag for det udførte arbejde udbetales til et aktie- eller anpartsselskab som selskabets indkomst.

Udføres arbejdet derimod af en enkeltmandsvirksomhed eller fx et interessentskab, vil der være oplysningspligt, også selv om der i vederlaget indgår betaling til lønnet medhjælp.

Der er fuld oplysningspligt for beløb, ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse, fx rejse- og befordrings- eller opholdsudgifter, jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr. 1. Om godtgørelser til modtagere af honorarer, der er B-indkomst, se afsnit B.2 .

Oplysningspligten omfatter også honorarer mv., herunder godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomsterhvervelsen, der udbetales til modtagere, der ikke er skattepligtige her til landet, når vederlaget ikke er erhvervet ved selvstændig virksomhed, jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr. 1. Det drejer sig eksempelvis om foredragsholdere, kunstnere mv., der ikke anses for lønmodtagere.

Om vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier og aktiekøberetter, se afsnit I.2.2.10 .

I.2.2.3 Personalegoder

Der er ifølge SKL § 7 A, stk. 3, efter skatteministerens bestemmelse oplysningspligt for den, der som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en tillidspost, yder skattepligtige fordele, uden der er betalt fuldt vederlag herfor.

De oplysningspligtige arter af fordele fremgår af SKLbek. § 13. Oplysningspligten omfatter herefter dels personalegoder, der er gjort til A-indkomst dvs. fri bil, dels visse personalegoder, der er B-indkomst. Bestemmelsen er udtømmende.

Fri telefon er B-indkomst. Arbejdsgiver skal derfor ikke foretage skattetræk af værdien af fri telefon. Værdien skal indberettes på oplysningssedlen som bidragspligtig B-indkomst. Den ansatte skal medtage det skattepligtige beløb på sin selvangivelse. Indberetningspligten fremgår af SKLbek. § 11, nr 14.

Der er en særlig indberetningspligt for alle, der som led i virksomheden har ydet vederlag til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, når vederlaget består i, at der er stillet bil til rådighed for privat benyttelse eller i form af, at der er stillet sommerbolig, lystbåd eller helårsbolig til rådighed, jf. LL § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. Det samme gælder udbytte af denne karakter, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. LL § 16 A, stk 9. Indberetningspligten fremgår af SKL § 7 C.

I.2.2.4 Immaterielle rettigheder

Der er efter SKL § 7 A, stk. 2, nr. 2, jf. SKLbek. § 11, stk.1, nr. 2, oplysningspligt vedrørende vederlag for udnyttelse af visse immaterielle rettigheder, herunder ophavsrettigheder samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person.

Oplysningspligten omfatter både pengeydelser og naturalieydelser, jf. SKLbek. § 11, stk. 2.

Det er uden betydning, om vederlaget betales som en løbende ydelse eller som en sum én gang for alle, og det er ligeledes uden betydning, om der skal svares moms af beløbet eller ej. Oplysningspligten består, uanset om indkomstmodtageren er en fysisk eller en juridisk person, herunder en udenlandsk person eller selskab.

Udbetales der royalties for anvendelse af patent, varemærke mv. eller vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer (know-how), omfattes dette også af oplysningspligten.

I.2.2.5 Hædersgaver

Ved hædersgaver forstås gaver og legatbeløb, der ydes én gang for alle af offentlige midler, legater, kulturelle fonds mv. her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

Ydelserne er undergivet den lempelige beskatning i LL § 7 O, stk. 1, nr. 1, og omfattet af oplysningspligten i SKL § 7 A, stk. 2, nr. 3, jf. SKLbek. § 11, stk. 1, nr. 3. Oplysningspligten omfatter såvel pengeydelser som naturalieydelser, jf. SKLbek. § 11, stk.2.

Hæderspriser til skabende og udøvende kunstnere er fritaget for beskatning, forudsat prisen udelukkende ydes som en påskønnelse af den pågældendes kunstnereriske virke, og at prisen ydes som et uansøgt engangsbeløb. Hæderspriser af denne art er omfattet af LL § 7, litra v og skal ikke indberettes.

I.2.2.6 Jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelse mv.

Ifølge SKL § 7 A, stk. 2, nr. 4, jf. SKLbek. § 11. stk. 1, nr. 4 og 5, skal der oplyses om fratrædelsesgodtgørelser, jubilæumsgratialer mv., der ikke er A-indkomst, herunder også den del af ydelsen, der af arbejdsgiveren, jf. PBL § 19, indbetales på en pensionsordning for modtageren.

Oplysningspligten omfatter hermed også den skattefri del af den i KSLbek. § 17 nr. 24, nævnte A-indkomst.

I.2.2.7 Vederlag for afløsning af pensionstilsagn

Den skattepligtige del af vederlag for afløsning af pensionstilsagn er ifølge KSLbek. § 17, nr. 25, A-indkomst. Ifølge SKL § 7 A, stk. 2, nr. 5, jf. SKLbek. § 11, stk. 1, nr. 6, skal den del, der ikke er A-indkomst, oplyses. Det vil sige, at også den skattefri del af ydelsen er omfattet af oplysningspligten.

I.2.2.8 studierejselegater mv

Der er ifølge SKL § 7 A, stk.2, nr. 9, jf. SKLBEK. § 11, stk.1, nr. 8 oplysningspligt for ydelser, der er omfattet af LL § 7 K. Oplysningspligten omfatter legater mv., der er betinget af at de anvendes til studierejser i udlandet.

I.2.2.9 Erstatning for tab af arbejdsindtægt

Forsikringsselskaber, der udbetaler erstatning for tab af arbejdsindtægt skal oplyse herom, jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr. 7 og SKLbek. § 11, stk. 1, nr. 7.

Oplysningspligt efter samme bestemmelse har også arbejdsgivere mv., der udbetaler erstatning, der er B-indkomst, for tab af arbejdsindtægt.

Ydes erstatningen helt eller delvis som naturalieydelse, er også naturaliedelen omfattet af oplysningspligten, jf. SKLbek. § 11, stk. 2.

I.2.2.10 Aktiekøberetter, aktier og tegningsretter

Der er indberetningspligt vedrørende købe-og tegningsreretter til aktier eller anparter, der tildeles ansatte i et arbejdsgiverselskab, jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr. 9 og 10. Dette gælder hvadenten de omhandlede retter er omfattet af LL § 16 eller LL § 28. Indberetningspligten fremgår specifikt af SKLbek. § 11, stk. 1, nr. 9 og 10. Der er desuden indberetningspligt vedrørende værdien af aktier eller anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, som led i personligt arbejde eller som tildeles et valgt medlem af eller som medhjælp for bestyrelser mv. Indberetningspligten fremgår af SKL § 7 A, stk. 2, nr. 12 og SKLbek. § 11, nr. 11. Se om tegningsretter, aktiekøberetter mv. afsnit B.1.9.5 .

Ifølge LL § 7 H kan selskaber tildele vederlag i form af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier til de ansatte. Værdien af disse aktier skal, forudsat visse betingelser er opfyldt, ikke indgå i medarbejderens skattepligtige indkomst. Eventuel fortjeneste ved salg af aktien sker som aktieindkomst. Ifølge SKL § 7 A, stk. 2, nr. 15, jf. SKLbek. § 11, nr. 15, skal selskabet foretage indberetning med markering på oplysningssedlen for, at der er ydet medarbejderaktier omfattet af LL § 7 H.

I.2.2.11 SKL § 7 B: Fonde og foreninger

Efter SKL § 7 B skal bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven, oplyse dels om størrelsen af årets samlede uddeling, dels om størrelsen af uddelingen til hver enkelt modtager, herunder også naturalieydelser.

Ifølge SKLbek. § 15, er uddelinger til fysiske personer, der ikke er skattepligtige af uddelingen efter KSL §§ 1 og 2 undtaget fra indberetningspligten.

Undtaget fra indberetningspligten er endvidere uddelinger til fysiske personer, når uddelingen er skattefri efter LL § 7, nr. 22. Skattefriheden efter denne bestemmelse omfatter uddelinger til fysiske personer fra en fond eller forening, som er godkendt af socialministeren, og som har til formål at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Skattefriheden omfatter uddelinger på indtil 10.000 kr. årligt, jf. LL § 7, nr. 22. Overstiger værdien af årets samlede ydelser fra den pågældende fond til en person 10.000 kr., skal det overstigende beløb indberettes.

Alle andre uddelinger til fysiske personer, herunder skattefri uddelinger, skal indberettes.

Undtaget fra indberetningspligten er uddelinger til juridiske personer, hvis uddelingen ikke skal medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst, jf. SKLbek. § 15, nr. 3.

Ved flerårige uddelinger kan fonden eller foreningen vælge at foretage fradrag for uddelingen indtil forfaldstidspunktet. I disse situationer udskydes såvel beskatningstidspunkt for modtageren som tidspunktet for oplysningspligt. Der skal således oplyses om de enkelte rater af uddelingen for de år, hvor modtageren bliver skattepligtig heraf, jf. SKL § 7 B, stk. 2. Uddeling i form af en brugsrettighed skal oplyses for det år, hvor brugsrettigheden udnyttes.

Om udbetalinger fra medarbejderfonde, se afsnit B.1.2.2 .

I.2.2.12 SKL § 7 D: Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp

Tilbagebetaling af skattepligtig kontanthjælp kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori beløbet tilbagebetales. Fradraget foretages i den personlige indkomst. Det samme gælder integrationsydelse mv. Der er, jf. SKL § 7 D, oplysningspligt for de kommuner, der i det foregående kalenderår har modtaget tilbagebetalinger af kontanthjælp og integrationsydelser mv efter kap. 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kap. 7 i integrationsloven.

I.2.2.13 SKL § 7 F: Underholdsbidrag

Kommuner, der på bidragsberettigedes vegne opkræver underholdsbidrag efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag, har oplysningspligt, jf. SKL § 7 F.

I.2.3 SKL §§ 8 B og F: Pensionsordninger

Generelt

Reglerne om oplysningspligt vedrørende pensions- og forsikringsordninger fremgår af SKL §§ 8 B og 8 F. Oplysningspligten omfatter forsikrings-og pensionsordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit 1 og 2, jf. lovbek. nr. 1120 af 10. november 2006.

De oplysningspligtige virksomheder er dels forsikringsselskaber og pensionskasser, dels pengeinstitutter, pensionsfonde og kapitalpensionsfonde. Oplysningspligtig er desuden ATP for så vidt angår supplerende arbejdsmarkedspensioner som nævnt i §§ 33 b - 33 e i lov om social pension.

Oplysningspligten omfatter både privattegnede og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.

Også tilsagnsordninger, der er afdækket i en pensionskasse, men hvor indbetalingen ikke kan henføres til den enkelte ansatte skal indberettes.

Indberetningspligten omfatter samtlige de i det forløbne kalenderår forfaldne såvel som indbetalte præmier, bidrag og indskud én gang for alle til forsikringer og pensionsordninger, der omfattes af PBL afsnit 1, jf. SKLbek. §§ 18 og 28. Oplysningspligten omfatter også hvilende ordninger, jf. SKLbek. § 18. stk. 5 og § 28, stk. 4.

Oplysningspligten omfatter også indskud på pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende som nævnt i PBL § 15 A. De indbetalte indskud skal indberettes med særlig markering. Som følge af at indbetaling af indskud på ordninger omfattet af PBL § 15 A skal finde sted senest den 1. juli i året efter indkomståret, er indberetningsfristen tilsvarende udskudt til 1. august, jf SKL § 9 A, stk.2. For ordninger, der er led i ansættelsesforhold, skal størrelsen af de samlede årlige præmier og bidrag, der, jf. PBL § 19, kan bortses fra ved indkomstopgørelsen, indberettes.

Oplysningspligten omfatter også den særlige opsparingssordning for sportsudøvere. Sportsudøveren kan efter reglerne oprette en ratepension i pensionsinstitut eller forsikringsselskab, hvorfra udbetaling kan ske inden sportsudøverens fyldte 40. år og tidligere end 5 år efter at policen/kontoen er oprettet. Der kan kun oprettes en ordning pr sportsudøver. Den enkelte sportsudøver kan årligt indbetale et beløb, svarende til den indkomst, der hidrører fra den skattepligtiges sportsudøvelse i det pågældende år. Der skal ikke ske fradragsfordeling af indbetalte indskud på ordningen. Reglerne fremgår af PL § 15 B. Indberetning skal ske med særlig markering.

Se afsnit I .4.5 om de nye regler for grænsegængere mellem Sverige og Danmark.

Om indkomstskattepligtige udbetalinger, der er gjort til A-indkomst, se afsnit I.2.2 . Om livsforsikrings- og pensionsordninger i udlandet, se afsnit I.5 .

Pensionsinstitutter, gruppeliv, supplerende engangsydelse

Pensionskasser skal årligt indberette gruppelivsforsikringer, der af pensionskassen er tegnet for medlemmerne. Tilsvarende gælder livsforsikringsselskaber, for så vidt angår gruppelivsforsikringer, som ikke er fradragsberettigede, når det mellem arbejdsgiver og arbejdstager er aftalt, at gruppelivsforsikringen indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning omfattet af PBL § 19, jf. SKLbek. § 24, stk. 1. Der skal oplyses om størrelsen af de samlede forfaldne præmier og bidrag for den enkelte forsikrede.

Pensionskasser, som nævnt i PBL § 29 A, skal årligt indberette bidrag medgået til finansiering af supplerende engangsydelser, jf. SKLbek. § 19, stk. 1.

Forsikringsselskaber, afkast mv.

Forsikringsselskaber og andre pensionsinstitutter skal årligt indberette livsforsikringer mv., som nævnt i PBL § 53 A, stk. 1, med oplysning om livsforsikringens kapitalværdi ved årets udløb samt forsikringens afkast, jf. SKLbek. § 23.

Undtaget fra indberetning er livsforsikringer, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, når dette ligger senest ved den forsikredes 80. år. Undtaget er desuden begravelsesforsikringer, der er baseret på, at et års indbetalinger skal anvendes til samme års udbetalinger og forudsat, dels at ordningen ikke har nogen kapitalværdistigning, dels at afkastet altid er negativt, jf. SKLbek. § 23, stk. 3.

Undtaget er desuden de af PBL § 53 A, stk. 4, omfattede syge- og ulykkesforsikringer.

Udbetalinger og kapitalværdistigninger, der er indkomstskattepligtige for modtageren, jf. PBL §§ 24 og 53, skal oplyses af forsikringsselskabet. Ved tilbagebetaling af præmier på forsikringer, der er omfattet af PBL § 2, § 5 eller §§ 7-11, i tilfælde hvor tilbagebetalingen skyldes en præmiefritagelse, skal der foretages indberetning om tilbagebetalingen, jf. SKLbek. § 25, stk. 1.

Afgiftspligtige udbetalinger

Pensionsinstitutter, ATP og LD skal udover at oplyse om udbetalinger, der er gjort til A-indkomst, jf. KSLbek. § 17, nr. 19, oplyse om afgiftspligtige udbetalinger fra kapitalpensionsordninger, jf. PBL §§ 25, 26, 27, 28 og 30, fra pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateordninger i pensionsøjemed og indeksordninger, jf. PBL §§ 29, 29 A, 29 B og 30. Der henvises i denne forbindelse til PBL § 38 samt bek. nr. 662 af 16. juni 2006, § 26, stk. 2 og 3.

Udlodning

til ægtefælle

Forsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter har pligt til at oplyse, om der er sket udlodning til ægtefælle i forbindelse med separation, skilsmisse eller bosondring, jf. SKL §§ 8 B og 8 F, stk. 1, nr. 3, og SKLbek. § 18, stk. 2, nr. 7 og 8 og § 28, stk. 2, nr. 7 og 8.

I.2.4 SKL § 8 T: Faglige kontingenter

Ifølge SKL § 8 T, jf. SKLbek. § 35, har faglige foreninger, som nævnt i LL § 13, oplysningspligt vedrørende de for det foregående kalenderår modtagne indbetalinger fra medlemmerne.

Indberetningspligten er således kædet sammen med fradragsretten efter LL § 13, bortset fra de tilfælde, hvor foreningen efter SKL § 8 T, stk. 3 er blevet fritaget for indberetningspligten. Det enkelte medlem kan pålægge foreningen ikke at foretage indberetning. Fravælges indberetningen fortaber det pågældende medlem sin fradragsret, jf. LL § 13, stk. 2.

Anvender foreningen en del af kontingentet på en sådan måde, at medlemmet kan vælge at fradrage en del af kontingentet efter PSL § 3, stk. 2, nr. 1, skal denne del indberettes særskilt, jf. SKLbek. § 35, stk. 2. Ligeledes skal den del af kontingentet, der anvendes til gruppelivspræmie efter PBL § 56, stk. 4, oplyses særskilt, jf. SKLbek § 35, stk. 3.

I.2.5 SKL § 8 U: Arbejdsløshedskasser mv.

Arbejdsløshedskasser, der er godkendt i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring og arbejdsformidling mv., har, jf. SKL § 8 U, pligt til at oplyse om de for det foregående kalenderår modtagne indbetalinger fra det enkelte medlem. Indberetningspligten omfatter også indbetalte bidrag til efterlønsordningen. Beskæftigelsesministeriet skal på samme måde årligt indberette de i det foregående kalenderår modtagne bidrag til fleksydelsesordningen, jf. SKL § 8 A.

I.2.6 SKL § 8 Æ: Gaver til almenvelgørende foreninger mv.

Ifølge SKL § 8 Æ har almenvelgørende foreninger mv. fra den 1. januar 2009 fået pligt til at indberette gaver efter LL § 8 A på mindst 500 kr. og løbende ydelser efter LL § 12, stk. 1 - 3, som foreningen har modtaget i det foregående kalenderår.

Ikrafttrædelsestidspunktet fremgår af bek. nr. 414 af 2. maj 2007 om forhøjelse af fradraget for gaver til almenvelgørende foreninger mv. samt obligatorisk indberetning for disse.

Indberetning til SKAT skal første gang ske for kalenderåret 2008 - med indberetningsfrist senest den 20. januar 2009.

Indberetningspligten er kædet sammen med fradragsretten efter LL § 8 A, stk. 1 og § 12, stk. 2. Den enkelte giver af gave eller løbende ydelse kan pålægge foreningen ikke at indberette gavebeløbet eller den løbende ydelse til SKAT, men kan så ikke få fradrag for beløbet.

I.3 Afgivelse af oplysninger

Alle, der er omfattet af skattekontrollovens bestemmelser om automatisk oplysningspligt, skal foretage anmeldelse herom til told-og skatteforvaltningen senest 8 dage efter indberetningspligtens indtræden, jf. SKLbek. § 2, stk. 1.

Ophører den indberetningspligtige med at udøve den virksomhed, der begrunder indberetningspligten, skal virksomheden indsende oplysningsseddel inden 10 dage, jf. AMFLbek. § 20, stk.2 og SKLbek. § 3, stk. 2.

Indberetning skal foretages senest den 20. jan. eller hvis denne er en lørdag eller en søndag, senest den følgende mandag, jf. SKL § 9 A, stk.1. Indberetningsfristen er dog udskudt for oplysninger indberettet i henhold til SKL § 8 S. Tilsvarende gælder indberetning vedrørende indbetalinger på en § 15 A-ordning, jf SKL § 9 A, stk.2. Indberetning foretages elektronisk efter SKATs nærmere anvisninger. Den oplysningspligtige kan også vælge at foretage indberetning manuelt på særlige blanketter, jf. SKLbek. § 3, stk. 3 og 4, samt AMFLbek. § 21.

I.3.1 Oplysningssedlen

De indberettede oplysninger registreres for hver enkelt indkomstmodtager og danner grundlag for selvangivelse og årsopgørelse. Oplysningerne indberettes på oplysningsseddel til Det Centrale Oplysningsseddelregister (COR).

Oplysningssedlen er inddelt i rubrikker for de enkelte indkomstarter. Det er bruttobeløbene, dvs. beløbene før fradrag af A-skat og AM-bidrag, der skal oplyses.

Oplysningssedlens rubrikker 15, 16 og 17 vedrører de i årets løb i alt indeholdte beløb for henholdsvis A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.Opkrævning af SP-bidrag er suspenderet for indkomstårene 2006 og 2007.

Der er særlige indberetningsregler vedrørende indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, der er oprettet i et svensk penge/pensionsinstitut af en arbejdstager med bopæl i Sverige, der er ansat i en dansk virksomhed. Se rubrik 22 og 23 samt afsnit I.4.5 .

I.3.2 Oplysningssedlens indhold

Rubrikkerne 01 - 10 er beregnet til basisoplysninger.

A-indkomsten er inddelt i to rubrikker svarende til AM-indkomst (rubrik 13), dvs. indkomst, hvoraf der skal betales AM-bidrag, og bidragsfri A-indkomst (rubrik 14).

Rubrik 13

I rubrikken indgår indkomstarter, der er A-indkomst og bidragspligtige efter AMFL. Som nævnt skal bruttobeløbet oplyses, dvs. beløbet før fradrag af AM-bidrag.

Ved opgørelsen af bruttobeløbet bortses fra lønmodtagers egne bidrag til ATP og pensionsordninger, der administreres af arbejdsgiver.

Rubrikken udfyldes med de beløb, der er godskrevet eller udbetalt for personligt arbejde i tjenesteforhold. Som eksempel kan nævnes løn og lignende, herunder løntillæg af enhver art, feriegodtgørelser, løn under sygdom og barsel, telefongodtgørelse, pensionslignende ydelser til tidligere ansatte, herunder løn til efterlevende. Desuden indgår i rubrikken vederlag til medlemmer af bestyrelser, udvalg mv., samt pension og lignende skattepligtige ydelser, der har sammenhæng med et tidligere medlemsskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for bestyrelser, udvalg, råd, kommissioner eller lignende.

Værdien af fri bil og fri kost og logi, der er A-indkomst, og hvoraf der skal betales AM-bidrag, skal specificeres i rubrikkerne 19 og 21, men godets værdi skal desuden indgå i beløbet i rubrik 13.

Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse mv. samt vederlag for afløsning af pensionstilsagn må ikke indberettes i rubrik 13, men skal udelukkende indberettes i rubrik 69.

Personer kan i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale eller på anden vis være fritaget for at betale skat til Danmark, men alligevel være pligtige til at betale AM-bidrag. Løn til denne personkreds skal anføres i rubrik 13.

Om internationale forhold, se afsnit C .

Rubrik 14

I rubrikken indgår ydelser, der er A-indkomst, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag. Der bortses fra indkomstmodtagerens egne bidrag til ATP og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Hovedgruppen er ydelser efter sociallovgivningen, udbetalinger fra arbejdsløshedskasser, såsom dagpenge efterløn mv. herunder tilbagebetalte skattepligtige efterlønsbidrag, dagpenge ved sygdom eller barsel, jf. afsnit B.1.2.1 , strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge udbetalt af arbejdsgiveren for 1. og 2. ledighedsdag. Desuden indgår udbetalte fleksydelser, herunder tilbagebetalte skattepligtige fleksydelsesbidrag. Her ud over kan nævnes uddannelsesydelser af forskellig art, løbende udbetalinger fra pensions-, ulykkes- og livsforsikringer og vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausul), der udbetales som et vederlag én gang for alle, og som har sammenhæng med et nuværende eller tidligere tjenesteforhold.

I rubrikken anføres endvidere løn til ansatte, der er fritaget for at betale AM-bidrag, eksempelvis fordi de er socialt sikret i et land, som Danmark har indgået aftale med om social sikring. For denne personkreds gælder også, at værdien af visse personalegoder, der er A-indkomst, skal specificeres i rubrikkerne 19 og 21. Om social sikring i udlandet, se afsnit C .

Er en skatteyder som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller på anden vis fritaget for at betale skat i Danmark og samtidig fritaget for at betale AM-bidrag, skal lønoplysninger indgå i rubrik 14. Er den pågældende pligtig at betale AM-bidrag, skal lønoplysninger indgå i rubrik 13.

Rubrik 19 og 21: Personalegoder, der er gjort til A-indkomst

I disse rubrikker specificeres værdi af fri bil samt værdi af fri kost og logi efter Ligningsrådets satser.

Den samlede sum, inkl. AM-bidrag, skal også indgå i rubrik 13. Er lønmodtageren fritaget for at betale AM-bidrag, skal værdien af personalegoder indgå som del af den samlede sum i rubrik 14.

Fri bil til direktører og andre med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform skal ved indberetningen markeres med særlig kodeværdi i rubrik 68. Om fri bil udloddet som udbytte til en hovedaktionær se rubrik 36.

Om værdiansættelse af personalegoder henvises til afsnit B.1.6 .

Værdi af bil til rådighed (fri bil), rubrik 19

Firmabil indberettes med den værdi, der følger af LL § 16, stk. 4.

Kost og logi efter Ligningsrådets satser, rubrik 21

Er fri kost og logi ydet i forbindelse med kontant løn til de lønmodtagergrupper, der er omfattet af Ligningsrådets satser, skal værdien specificeres i denne rubrik

Rubrik 36

I rubrikken indberettes honorarer, provision og andet vederlag i penge for personligt arbejds- eller tjenesteydelse udenfor ansættelsesforhold, der er AM-bidragspligtig B-indkomst. Dette indbefatter også beløb ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse. Om godtgørelser til honorarmodtagere, se afsnit B.2 . I rubrikken indgår også værdien af fri bil udloddet som udbytte til en hovedaktionær.

I rubrikken indgår desuden værdi af tegnings-og køberetter til aktier og anparter, der er ydet medarbejderen af arbejdsgiverselskabet. Dette gælder tegnings-og køberetter omfattet af såvel LL § 16 som LL § 28. Indberetning foretages med en kodeværdi, der tilkendegiver, hvilken af bestemmelserne køberetterne er omfattet af. Indberetning skal foretages for henholdsvis retserhvervelsesåret eller udnyttelses- eller afståelsesåret.

Indberetning foretages ligeledes med værdien af aktier eller anparter, der er ydet medarbejderen som vederlag i ansættelsesforholdet, og der markeres med kodeværdi ved indberetningen. Om vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder mv., herunder biblioteksafgift, se afsnit B.2.3.4 og rubrik 38.

Rubrik 38

I denne rubrik indberettes B-indkomst, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag. Som eksempel herpå kan nævnes uddelinger fra fonde og foreninger mv., sygedagpenge udbetalt til en selvstændig erhvervsdrivende, samt forsikringsselskabers udbetaling af erstatning for arbejdsindtægt. I rubrikken indgår også skattepligtige tilskud udbetalt af offentlige myndigheder.

Vederlag udbetalt for immaterielle rettigheder, herunder biblioteksafgifter og vederlag ifølge licensordningen med Copy-Dan, skal også indberettes i rubrik 38. Se om immaterielle rettigheder afsnit B.2.3.4 . Naturalieydelser,der ikke kan værdiansættes, fra fonde og foreninger skal krydsmarkeres i rubrik 40 med angivelse af ydelsens art i rubrik 67.

Ydes en erstatning for arbejdsindtægt eller en immateriel rettighed, der er bidragsfri B-indkomst, helt eller delvist som naturalieydelse, skal der ske krydsmarkering i rubrik 40, og ydelsens art og værdi skal angives i rubrik 67. Den samlede værdi af pengedel og naturaliedel skal indgå i rubrik 38.

Rubrik 39

I rubrikken skal indberettes hædersgaver, der er omfattet af den lempelige beskatning, jf. LL § 7 O. Ydelsen skal indberettes med bruttobeløbet. Skattefri hæderspriser, omfattet af LL § 7, litra v, der gives til udøvende og skabende kunstnere, skal ikke indberettes.

Ydes en hædersgave helt eller delvis som en naturalieydelse, skal der ske krydsmarkering i rubrik 40, og art og værdi skal angives i rubrik 67. Den samlede værdi af pengedel og naturaliedel skal indgå i rubrik 39.

Rubrik 46

I rubrikken indgår ATP-bidrag, dvs. arbejdsgiver- og lønmodtagerbidrag under ét.

Rubrik 48

I rubrikken indgår skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse efter Ligningsrådets satser, jf. LL § 9, stk. 5, og LL §§ 9 A og 9 B. I rubrikken indgår også skattefri uddannelsesydelser omfattet af LL § 31, stk. 3, nr. 3 og 4.

Rubrik 50 - 54: Personalegoder, der er B-indkomst

I disse rubrikker indberettes de personalegoder, der ikke er A-indkomst, og som skal værdiangives. Værdierne skal ikke medregnes i rubrikkerne 36 og 38.

Om værdiansættelse, se afsnit B.1.6 .

Rubrik 50: Fri helårsbolig

Ansatte, der har hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed, beskattes, hvis der betales en leje, der ligger under den faktiske markedsleje. Ligningsrådet har fastsat satser herfor.

Den ansatte skal beskattes af forskellen mellem det faktisk betalte beløb og den fastsatte værdi, og det er dette beløb, der skal indberettes.

Hvis arbejdsgiveren ud over den betalte fri bolig også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren (fx el og varme), skal beløbet indberettes i rubrikken og specificeres i rubrik 67.

Fri helårsbolig til direktører, hovedaktionærer mv. er bidragspligtig B-indkomst og skal ved indberetning til rubrik 50 markeres med særlig kodeværdi i rubrik 68. Om værdiansættelse af fri helårsbolig og fri bolig med bopæls- og fraflytningspligt, se LV A.B.1.9.5 .

Rubrik 51: Værdi af fri sommerbolig her i landet

Ved sommerbolig forstås enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, ferielejlighed og lignende.

Fri sommerbolig, der stilles til rådighed for den ansatte værdiansættes med et beløb, svarende til en procentandel pr. uge af sommerboligens værdi.

Hvis den ansatte betaler leje, skal der kun ske indberetning af forskellen mellem den faktisk betalte leje og den fastsatte værdi, forudsat den betalte leje ikke overstiger den fastsatte værdi.

Fri sommerbolig til direktører, hovedaktionærer mv. er bidragspligtig B-indkomst og skal ved indberetning til rubrik 51 markeres med særlig kodeværdi i rubrik 68.

Rubrik 52: Værdi af fri lystbåd

Ved udtrykket lystbåd forstås enhver form for båd, der anvendes i fritidsøjemed. Arbejdsgiveren skal indberette værdien af fri lystbåd i rubrikken. Værdien udgør en procentandel pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering.

Fri lystbåd til direktører, hovedaktionærer mv. er bidragspligtig B-indkomst og skal ved indberetning til rubrik 52 markeres med særlig kodeværdi i rubrik 68.

Rubrik 53: Værdi af fri TV-licens

Arbejdsgiverens betaling af den ansattes radio- og TV licens er skattepligtig. Det samme gælder betaling af udgifter til betalingskanaler.

Der skal indberettes med arbejdsgiverens faktiske udgift.

Rubrik 54: Værdi af fri telefon

I rubrikken indgår værdien af fri telefon. Værdien indberettes med 3.000 kr, hvis arbejdsgiver har betalt telefonregningen hele året og ellers med en forholdsmæssig værdi, dog højst arbejdsgivers faktiske udgift.

Rubrik 60 - 63

I disse rubrikker indberettes de personalegoder, der ikke er A-indkomst, og som kun skal krydsmarkeres.

Rubrik 60: Personalelån

For ansatte, der har modtaget personalelån, skal der ske indberetning, hvis lånet er forrentet lavere end mindsterenten efter KGL § 38, medmindre lånet er ydet til en rente, der svarer til den, der ville kunne opnås på almindelige markedsvilkår. For personalelån, der ydes til ansatte i finanssektoren, skal der kun ske indberetning, hvis lånet er ydet til en lavere rente end svarende til arbejdsgiverens omkostninger i forbindelse med lånet.

Rubrik 62: Fri sommerbolig i udlandet

Sommerbolig til rådighed i udlandet skal krydsmarkeres.

Rubrik 63: Frikort

Ydes der frikort til offentlige befordringsmidler, skal der foretages krydsmarkering i denne rubrik.

Arbejdsgivere, der som led i ansættelsesforhold yder frikort til offentlig befordring til nuværende ansatte, skal foretage indberetning. Ydes frikort til tidligere ansatte, skal der ikke indberettes, idet forholdet er omfattet af de almindelige gaveregler.

Frikort til kollektiv befordring, der ydes til kommunalbestyrelsesmedlemmer som led i hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem, skal indberettes. Det samme er tilfældet for folketingsmedlemmer, der som led i folketingshvervet modtager frikort til offentlig befordring.

Ydes frikort til tidligere kommunalbestyrelses- eller folketingsmedlemmer, er der ikke indberetningspligt, idet frikort ikke er ydet som led i udøvelsen af hvervene, jf. TfS 1996, 825 (TSS).

Rubrik 66

I rubrikken indgår arbejdstagers egenbetaling til arbejdsgiver for at få stillet computer med tilbehør til rådighed. Beløbet kan højst udgøre 3.500 kr årligt

Rubrik 69, 70 og 71

I disse rubrikker indgår jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse mv. og afløsningssum for pensionstilsagn.

Arbejdsgiveren skal i rubrik 69 oplyse det samlede bruttobeløb, der er udbetalt. Det vil sige beløbet før fradrag af AM-bidrag og før fradrag af det skattefri bundfradrag.

Er en del af ydelsen indbetalt af arbejdsgiveren på en pensionsordning for den ansatte, skal den indbetalte del specificeres i rubrik 70.

Hvis en del af gratialet mv. ydes som en naturalieydelse/tingsgave, skal denne del specificeres i rubrik 71, idet der ikke skal betales AM-bidrag af naturaliedelen af en fratrædelsesgodtgørelse mv.

Der er særlige regler for aftaler om fratræden, hvor aftalen er indgået inden 1. jan. 2000. Som en konsekvens af de ændrede regler, skal der ved indberetning af fratrædelsesgodtgørelser, omfattet af disse regler, anvendes særlig kodeværdi. Der skal også anføres kodeværdi ved indberetning af afløsningssum for pensionstilsagn.

I.4 Oplysningspligt i særlige situationer

Der gælder særlige regler vedrørende indberetning for visse persongrupper, ligesom der er en speciel indberetningsordning vedrørende månedlige indberetninger af personnumre.

I.4.1 Søfolk

I forbindelse med indberetning af lønoplysninger mv. for søfolk, skal det fremgå af oplysningssedlen i hvilket omfang og i hvilke perioder, modtageren har erhvervet lønindtægt ombord på et dansk skib i udenrigsfart henholdsvis nærfart, jf. § 2 i lov om særlige fradrag for sømænd.

Har en søfarende i et indkomstår haft indkomst vedrørende forskellige farttyper, indsendes oplysningsseddel for hver enkelt farttype, idet der på hver oplysningsseddel kun kan ske indberetning vedrørende indkomst og antal dage for en enkelt farttype.

For personer, der er skattepligtige efter KSL § 1 og KSL § 2, stk. 1, litra j, og som har erhvervet lønindkomst mv. ved tjeneste ombord på et dansk skib i nær- eller udenrigsfart, anføres lønindkomsten i rubrik 13. Antal dage skal indberettes i rubrik 83.

Søfolk, der er skattepligtige efter KSL § 1 og KSL § 2, stk. 1, litra j, og som har erhvervet lønindkomst ved tjeneste ombord på et dansk skib, der er registreret i DIS, skal ikke betale AM-bidrag af lønindkomst, hvorfor denne altid indberettes i rubrik 14.

For denne personkreds oplyses på samme måde antal dage med DIS-indkomst i rubrik 83.

Der er specielle kodeværdier for søfolk i nær-og udenrigsfart, der er hjemmehørende i Grønland eller på Færøerne.

Der henvises i øvrigt til afsnit C.1.5 samt til LV A.B.3 om søfolk mv.

I.4.2 Udenlandske forskere

Efter KSL § 48 E kan visse udenlandske forskere og nøglemedarbejdere, der opholder sig i Danmark i en kortere periode, og som indgår aftale om ansættelse med en dansk arbejdsgiver, vælge at blive omfattet af en bruttobeskatning på 25 %. De udenlandske forskere mv. skal betale AM-bidrag af de indtægter, der er omfattet af ordningen.

Arbejdsgivere med ansatte, der er omfattet af beskatning efter KSL § 48 E, skal fremover indsende almindelig oplysningsseddel til skattecentret. I rubrik 68 anføres kodeværdi 48.Om § 48 E-beskatning, se afsnit C.1.10 .

Hvis de nævnte personer har anden indkomst end § 48 E indkomst eller overgår til almindelig beskatning i løbet af indkomståret, skal der indsendes 2 oplysningssedler, nemlig en med markering for indkomst omfattet af KSL § 48 E og en vedrørende anden indkomst.

I.4.3 Indberetning af identiteten på modtagere af A-indkomst

Reglerne om indberetning af personnumre fremgår af KSL § 57. Alle indeholdelsespligtige virksomheder er omfattet af pligten til at foretage indberetning af personnummer vedrørende de personer, der har fået udbetalt A-indkomst i den foregående A-skatteperiode. KSL § 57 er en bemyndigelsesbestemmelse. De nærmere retningslinier er udmøntet i KSLbek. § 24.

Indberetningspligten består, uanset om der er indeholdt A-skat i udbetalingen. Indberetning skal foretages inden for samme frister, som gælder for indgivelse af angivelser vedrørende A-skat.

Undtaget fra indberetningspligt er som hidtil identiteten på personer, der modtager ydelser efter lov om social pension og pensionsbeskatningsloven, samt identiteten vedrørende personer, der ikke har dansk personnummer. Undtaget fra indberetningspligt er endvidere medlemmer af kongehuset og det diplomatiske korps.

Fritaget for indberetningspligt efter bestemmelsen er identiteten vedrørende personer, der har modtaget ydelser fra statsanerkendte arbejdsløshedskasse, jf. KSLbek. § 24.

Med lov nr. 404 af 8. maj 2006 om konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister, § 14, er KSL § 57 ændret. Indberetning af oplysninger om ansatte vil således fra og med 1. januar 2008 ikke længere skulle indberettes til et særskilt system, men indgår sammen med andre indkomstoplysninger, ansættelsesoplysninger mv. til indkomstregistret. § 24 i KSLbek. ophæves derfor fra og med 1. januar 2008, jf. KSL.bek. § 43, stk.4.

I.4.4 Arbejdsudleje

Der skal ikke indsendes almindelig oplysningsseddel for arbejdsudlejede personer omfattet af KSL § 48 B. Om arbejdsudleje, se afsnit C.1.3 og G.8 .

I.4.5 Grænsegængere mellem Sverige og Danmark

Ifølge den mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige indgåede aftale om visse skattespørgsmål (grænsegængeraftalen), kan arbejdstagere med bopæl i Sverige, som er ansat i en dansk virksomhed, få fradrag (bortseelse) for indbetalinger til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, der er oprettet i Sverige, jf. lov nr. 974 af 5. december 2003.

Konsekvensen for den danske arbejdsgiver er, at hvis virksomheden har ansatte med bopæl i Sverige, der har oprettet eller opretter en arbejdsgiveradministreret pensionsordning i et penge/pensionsinstitut i bopælslandet, skal arbejdsgiveren bortse fra indbetalte bidrag på ordningen, når de ansattes A-skat mv. skal beregnes.

Arbejdsgivere, der har en ansat med bopæl i Sverige, som har en arbejdsgiveradministreret pensionsordning i et svensk penge/pensionsinstitut, skal indeholde AM-bidrag i den del, der udgør indbetalingen til den arbejdsgiveradministrerede pensionsordning i Sverige. Oplysninger om indeholdte AM-bidrag samt om størrelsen af de indbetalte pensionsbidrag skal indberettes på oplysningssedlen i 2 nye rubrikker. I rubrik 22 indberettes årets indbetaling til det svenske penge/pensionsinstitut, og i rubrik 23 indberettes det indeholdte AM-bidrag.

I.5 Erklæringsordning vedrørende finansielle aktiver i udlandet

SKL §§ 11 A - D indeholder særlige regler vedrørende oplysning om finansielle aktiver i udlandet. Den daglige administration af erklæringsordningen er udlagt til skattecenter Tønder.

Som en konsekvens af, at oplysningspligt efter skattekontrolloven ikke kan pålægges udenlandske institutioner mv., er det de pågældende ejere af finansielle aktiver i udlandet, der pålægges erklæringspligt samt pligt til at indhente tilsagn fra de udenlandske pengeinstitutter, depositarer og forsikringsselskaber mv. om indsendelse af kontroloplysninger til SKAT.

Omfattet af erklæringspligten mv. er fysiske og juridiske personer, der har indskud på konti mv. i udlandet, har værdipapirer i depot i udlandet, er i besiddelse af livs- eller pensionsforsikringer hos forsikringsselskaber i udlandet eller er begunstiget efter en afdød person i en sådan forsikring i udlandet.

Fysiske eller juridiske personer, der er skattepligtige her til landet, som yder en gave til en værdi af over 60.000 kr. til en person, der ikke er skattepligtig her i landet, skal afgive en gaveanmeldelse. Reglerne om erklæringspligt er nærmere beskrevet i LV A.I.2 .

I.6 Aktieløn

Med lov nr. 394 af 28. maj 2003, § 10, nr. 3, er bestemmelsen i SKL § 7 A, stk. 2, nr. 13 ophævet. Bestemmelsen finder dog fortsat anvendelse på aktier og anparter samt købe-og tegningsretter hertil, som er ydet før 1. juli 2003, jf. lovens § 17, stk. 5.

I.7 Omkostningsgodtgørelse

Der er indberetningspligt for tilskud, der ydes af en fysisk eller juridisk person, til dækning af en anden persons udgifter til sagkyndig bistand i en skatte- eller afgiftssag. Indberetningspligten fremgår af SKL § 7 H. Indberetning foretages på særlig blanket til det skattecenter, hvor tilskudsyder er hjemmehørende. Indberetningspligten efter SKL § 7 H omfatter ikke fysiske personer, der ikke iøvrigt er omfattet af indberetningspligten efter SKLbek. § 1, stk 1, jf. SKLbek. § 1, stk. 2.

Stor vejledning 2007

I.1 Den oplysningspligtige

I.2 Oplysningspligtens omfang

I.3 Afgivelse af oplysninger

I.4 Oplysningspligt i særlige situationer

I.5 Erklæringsordning vedrørende finansielle aktiver i udlandet

I.6 Aktieløn

I.7 Omkostningsgodtgørelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →