TINGLYSNINGSAFGIFTSVEJLEDNING 2006 OVERSIGTER

§ 5, stk 2 indeholder et krav om samtidighed i forbindelse med oprettelsen af et eller flere afløsningspantebreve. Det gamle pantebrev, som skal afløses, må således ikke være aflyst, før det nye pantebrev er blevet anmeldt til tinglysning, jf. § 5, stk. 2, 4. pkt. Det er ikke en betingelse for afgiftsbegunstigelsen, at det eller de nye pantebreve er blevet tinglyst, før de gamle pantebreve aflyses. Selve anmeldelsen til tinglysning af det eller de nye pantebreve er tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen om samtidighed.

Eksempel

Et realkreditpantebrev, som blev tinglyst i 2002, skal nu afløses af et nyt realkreditpantebrev med pant i samme ejendom. Det nye pantebrev anmeldes til tinglysning den 15. marts 2004 og tinglyses samme dag. Det gamle pantebrev indfries den 1. april 2004 og aflyses den 10, april 2004. Kravet om samtidighed er opfyldt, fordi det gamle realkreditpantebrev ikke er aflyst før anmeldelsen til tinglysning af det nye realkreditpantebrev.

Eksempel

Et realkreditpantebrev, som blev tinglyst i 2002, skal nu afløses af et nyt realkreditpantebrev med pant i samme ejendom. Det nye pantebrev anmeldes til tinglysning den 15. marts 2004 og tinglyses samme dag. Det gamle pantebrev blev indfriet og aflyst den 1. januar 2004. I dette tilfælde er det ikke muligt at benytte afgiftsbegunstigelsen i lovens § 5, stk. 2, fordi det gamle pantebrev blev aflyst, før det nye pantebrev blev anmeldt til tinglysning.

C.2.2.6 Betingelser ved oprettelse af delpantebreve

§ 5, stk. 2, 4. pkt. indeholder en regel, der finder anvendelse, når der oprettes flere afløsningspantebreve og delpantebreve. I de situationer, hvor et pantebrev er blevet delvist afløst eller er blevet afløst af flere pantebreve, er det en betingelse for udnyttelse af afgiftsbegunstigelsen i § 5, stk. 2, at de nye pantebreve i mindst 1 år efter tinglysningen har pant i samme ejendom som det gamle pantebrev, de afløste. Er betingelsen ikke overholdt, skal der betales afgift efter § 5, stk. 1. Reglen i § 5, stk. 2, 4. pkt. hindrer udnyttelse af afgiftsbegunstigelsen ved opdeling af det oprindelige pantebrev i forbindelse med matrikulære ændringer, dvs. udstykninger, mv. Reglen i § 5, stk. 2, 4. pkt. finder derfor ikke anvendelse i den situation, hvor et pantebrev, der oprindeligt gav pant i en række selvstændige faste ejendomme, skal afløses af flere nye pantebreve med pant i hver sin ejendom.

Reglen gælder også ved opdeling i ejerlejligheder.

I forbindelse med en udstykning betyder reglen, at de nye pantebreve skal give pant i alle de udstykkede ejendomme/ejerlejligheder i mindst et år efter tinglysningen af pantebrevene. Fristen regnes fra tinglysningen, ikke fra udstykningen.

Hvis der kun skal oprettes ét nyt pantebrev med pant i én af de nye ejendomme/ejerlejligheder, er det nye pantebrev omfattet af § 5, stk. 2, 1. pkt., hvis det gamle pantebrev bliver aflyst i sin helhed, og hvis afgiftsbegunstigelsen ikke er blevet eller senere skal udnyttes til andre nye pantebreve i de udstykkede ejendomme. Kreditor og debitor indestår for, at de har ret til at udnytte afgiftsbegunstigelsen, jf. § 18, stk. 1, nr. 1.

Eksempel

A ejer ejendom 1, som han har pantsat for 2.500.000 kr. Ejendommen skal udstykkes i fire nye ejendomme. Efter udstykningen skal A fortsat eje nr. 1, mens nr. 2, 3 og 4 skal sælges til B, C og D. Køberne af ejendommene 2, 3 og 4 ønsker at udnytte afgiftsbegunstigelsen i § 5, stk. 2 for 500.000 kr. hver, og A?s pantebrev på 2.500.000 kr. skal derfor afløses af 4 nye pantebreve. A?s nye pantebrev på 1.000.000 kr. giver pant i ejendom 1, B?s pantebrev på 500.000 kr. giver pant i ejendom 2, C?s pantebrev giver pant i ejendom 3 og D?s pantebrev giver pant i ejendom 4. Da B?s, C?s og D?s pantebreve ikke giver pant i den samme ejendom, som pantebrevet på 2.500.000 kr. (ejendom 1, 2, 3 og 4), skal der betales afgift efter lovens § 5, stk. 1 på 1.400 kr. samt 1,5 % af det pantsikrede beløb på 500.000 kr. for hvert af pantebrevene. Det er muligt at udnytte afgiftsbegunstigelsen for ét af pantebrevene, hvis det gamle pantebrev på 2.500.000 kr. bliver aflyst helt, og da der ikke er aftalt andet, er det A, der som debitor efter det oprindelige pantebrev har denne ret. A skal derfor kun betale 1.400 kr.

Eksempel

A ejer tre selvstændige faste ejendomme, ejendom 1, ejendom 2 og ejendom 3, som han har pantsat for 3.000.000 kr. Ejendom 2 og ejendom 3 skal sælges til B og C. Køberne af ejendommene 2 og 3 ønsker at undnytte afgiftsbegunstigelsen i § 5, stk. 2 for 1.000.000 kr. hver, og A ønsker selv at optage et nyt lån på 1.000.000 kr. A's pantebrev på 3.000.000 kr. skal således afløses af tre nye pantebreve på hver 1.000.000 kr. med pant i hver sin ejendom af ejendommene 1, 2 og 3. Da A's pantebrev på 3.000.000 kr. oprindeligt gav pant i tre selvstændige faste ejendomme, er forholdet ikke omfattet af begrænsningen i § 5, stk. 2, 4. pkt. Det betyder, at det er muligt at udnytte afgiftsbegunstigelsen i § 5, stk. 2 for hvert af de tre nye pantebreve med pant i henholdsvis ejendom 1, ejendom 2 og ejendom 3.

C.2.2.7 Den specificerede opgørelse

Hel eller delvis afgiftsfrihed ved låneomlægninger efter lovens § 5, stk. 2 er betinget af, at långiver påfører pantebrevet en specificeret opgørelse over afgiftsberegningen, også kaldet afgiftskassen, jf. bilaget til bekendtgørelsen. Det skal angives, om beregningen finder sted på grundlag af nominelle værdier eller kursværdier.

Foretages beregningen på grundlag af nominelle værdier, udgør det afgiftsfrie beløb et beløb svarende til restgælden på det eller de lån, der indfries, med tillæg af omkostninger ved lånets indfrielse og omkostninger (eventuelt forholdsmæssige omkostninger) ved optagelse af det nye lån. Eventuelle kurstab kan ikke fradrages under omkostninger eller i øvrigt.

Foretages beregningen på grundlag af kursværdier, udgør det afgiftsfrie beløb et beløb svarende til kursværdien af lån, der indfries, med tillæg af omkostninger ved indfrielsen og omkostninger (eventuelt forholdsmæssige omkostninger) ved optagelse af det nye lån samt kurstabet (eventuelt forholdsmæssigt kurstab) på det nye lån. Eventuelle kurstab kan ikke fradrages under omkostninger.

De omkostninger, der kan indregnes afgiftsfrit, er de direkte forbundne omkostninger, der omfatter stiftelsesgebyr, indfrielsesgebyr, reservefondsindskud, den faste afgift ved tinglysning, lånesagsgebyr, kurtage og eventuelt differencerente.

Anvendes kun en del af det nye lån til indfrielse af det gamle lån, opdeles omkostningerne vedrørende det nye lån i omkostninger, der ikke er afhængige af lånets størrelse (faste omkostninger), og omkostninger, der er afhængige af lånets størrelse (variable omkostninger). I disse situationer kan de faste omkostninger ved optagelsen af det nye lån medregnes fuldt ud til det afgiftsfrie beløb, medens de variable omkostninger ved lånets optagelse alene kan medregnes forholdsmæssigt. Omkostningerne ved indfrielsen af lånet kan også i disse tilfælde medregnes fuldt ud i det afgiftsfrie beløb.

Eksempel

Forudsætninger

Indfriede lån

Restgæld 800.000 kr.

Rente 6 %

Kurs 90

Kursværdi 720.000 kr.

Nyt lån

Hovedstol 1.000.000 kr.

Rente 7 %

Kurs 95

Kursværdi 950.000 kr.

Omkostninger indfriet lån

Indfrielsesgebyr 300 kr.

Kurtage 720.000 x 0,15 % 1.080 kr.

Differencerente 12.000 kr.

I alt 13.380 kr.

Omkostninger nyt lån

Lånesagsgebyr 500 kr.

Tinglysningsafgift 1.400 kr.

Kurtage 950.000 x 0,15 % 1.425 kr.

I alt 3.325 kr.

Beregning efter nominelle værdier

Pålydende, nyt lån 1.000.000 kr.

Restgæld, indfriede lån 800.000 kr.

Omkostninger, indfriede lån 13.380 kr.

Forholdsmæssige omkostninger

nyt lån 3.063 kr.

Afgiftspligtigt beløb 183.557 kr.

Beregning efter kursværdier

Pålydende, nyt lån 1.000.000 kr.

Forholdsmæssigt kurstab, nyt lån 38.735 kr.²

Indfrielsessum, indfriede lån 720.000 kr.

Omkostninger, indfriede lån 13.380 kr.

Forholdsmæssige omkostninger nyt lån 3.003 kr.³

Afgiftspligtigt beløb 224.882 kr.

Lånesagsgebyr (fast omkostning) 500 kr.

Tinglysningsafgift (fast omkostning) 1.400 kr.

Kurtage 800.000 + 13.380 x 1.425

1.000.000 - 3.325 = 1.163 kr.

3.063 kr.

720.000 + 13.380 x 50.000

950.000 - 3.325 = 38.735 kr.

Lånesagsgebyr (fast omkostning) 500 kr.

Tinglysningsafgift (fast omkostning) 1.400 kr.

Kurtage 800.000 + 13.380 x 1.425

1.000.000 - 3.325 = 1.103 kr.

3.003 kr.

Afgiftsmyndigheden kan pålægge anmelderen at dokumentere rigtigheden af afgiftsberegningen ved låneomlægningen, eksempelvis ved at anmelderen fremlægger låneafregning, indfrielseskvittering eller det afløste pantebrev. Anmelderen kan i den forbindelse berigtige forkerte afgiftsmæssige oplysninger overfor afgiftsmyndigheden, herunder overfor Landsskatteretten.

C.2.2.8 Rettelse af fejl i afgiftskassen

Berigtigelse af fejl i afgiftskassen

Hvis en afgiftskasse mangler, eller hvis der er fejl i afgiftskassens oplysninger, er det muligt at rette oplysningerne over for afgiftsmyndigheden. For at rette oplysningerne, skal långiver/ kreditor udarbejde en ny afgiftskasse på en løs allonge, og indsende den til afgiftsmyndigheden. Allongen skal ikke sættes på dokumentet, og den skal ikke tinglyses. Allongen er kun til brug for afgiftsmyndighedens beregning af tinglysningsafgiften. Hvis allongen alligevel bliver sat på dokumentet og bliver tinglyst, udløser det en tinglysningsafgift på 1.400 kr. efter lovens § 5, stk. 5, 2. pkt.

Kreditor og debitor hæfter for oplysningerne i den nye afgiftskasse, jf. § 18, stk. 1, nr. 1.

C.2.3 Ændring af den pantsatte genstand

Hvis der bliver inddraget anden eller yderligere fast ejendom under et eksisterende pant, skal der betales fuld tinglysningsafgift efter lovens § 5, stk. 1, medmindre der er tale om matrikulære ændringer.

C.2.3.1 Inddragelse af andet eller yderligere fast ejendom

Hvis der inddrages anden eller yderligere fast ejendom under et eksisterende pant, skal der betales afgift af hele det pantsikrede beløb efter § 5, stk. 3, jf. stk.1.

Inddragelse af ?anden fast ejendom? omfatter de situationer, hvor den oprindeligt pantsatte ejendom skiftes ud med en eller flere nye faste ejendomme. Inddragelse af ?yderligere fast ejendom? omfatter de situationer, hvor man udvider pantet med en ny eller flere nye faste ejendomme, men hvor man stadig har pant i den oprindeligt pantsatte ejendom.

Ideelle dele

Ideelle dele opstår, når flere personer ejer en ejendom sammen, men hvor ejendomsretten ikke er knyttet til en bestemt afgrænset fysisk del af ejendommen. Ejendomsretten knytter sig alene til en procentdel af ejendommen, en ideel del. Pant i en ideel del af en ejendom, er en panteret i ejendommens ideelle værdi. Det er ikke en panteret til en bestemt fysisk del af ejendommen. En panterettighed i en ideel del hviler som sådan på hele ejendommen i tilfælde af tvangsauktion, idet der netop ikke er nogen specifik fysisk del af ejendommen, som den pågældende ret er knyttet til. Den pantsatte genstand er imidlertid kun den ideelle del af ejendommen. Det betyder, at i det tilfælde, hvor der oprindeligt var givet pant i en ideel del af en bestemt fast ejendom, og der efterfølgende bliver givet pant i endnu en ideel del af samme ejendom, så bliver der inddraget yderligere fast ejendom under pantet i form af den yderligere procentdel af ejendommen. I denne situation foreligger der ikke en matrikulær ændring. Inddragelsen af den yderligere ideelle del af den faste ejendom under pantet udløser fuld tinglysningsafgift af hele det pantsikrede beløb efter lovens § 5, stk. 3, jf. stk. 1.

Anparter med samejeoverenskomst

En anpartslejlighed opstår, når en ejendom deles i ideelle samejeanparter, hvortil der er knyttet en eksklusiv brugsret til den enkelte lejlighed. Ved opdelingen i anparter oprettes en samejeoverenskomst. Anpartslejligheder udgør ikke en selvstændig fast ejendom. Når der er givet pant i en anpart af en ejendom, hviler pantet på hele ejendommen. Den pantsatte genstand er imidlertid kun den enkelte anpart. Det betyder, at i det tilfælde, hvor der oprindeligt var givet pant i en bestemt anpart af en bestemt fast ejendom, og der efterfølgende bliver givet pant i endnu en anpart af den samme ejendom, så bliver der inddraget yderligere fast ejendom under pantet i form af den yderligere anpart af ejendommen. I denne situation foreligger der ikke en matrikulær ændring. Inddragelsen af yderligere anpart af den faste ejendom under pantet udløser fuld tinglysningsafgift af hele det pantsikrede beløb efter lovens § 5, stk. 3, jf. stk. 1.

Bygning på lejet grund

En bygning på lejet grund er ligesom den grund, bygningen ligger på, en selvstændig fast ejendom. Når der sker sammenfald af ejendomsretten til en bygning på lejet grund og ejendomsretten til grunden, kan man vælge at få lagt de to ejendomsblade i tingbogen sammen. Der sker ikke herved en matrikulær ændring, og forholdet er ikke omfattet af den tinglysningsmæssige praksis om tinglysning af matrikulære ændringer ( se pkt. C.2.3.2 ). Det betyder, at hvis køberen ønsker at udvide et tinglyst pant i grunden, så det også giver pant i bygningen, er der tale om inddragelse af yderligere fast ejendom under pantet, som udløser fuld tinglysningsafgift af hele det pantsikrede beløb efter § 5, stk. 3, jf. stk. 1. På samme måde er der tale om inddragelse af yderligere fast ejendom under pantet, hvis køberen ønsker at udvide et tinglyst pant i bygningen, så det også giver pant i grunden. Dette udløser ligeledes fuld afgift af hele det pantsikrede beløb.

C.2.3.2 Matrikulære ændringer

Ved tinglysning af påtegninger på pantebreve, der bliver tinglyst som en del af en samlet matrikulær ændring, skal der alene betales afgift efter lovens § 7. Det betyder, at hvis et pantebrev udvides med en eller flere nye faste ejendomme, og udvidelsen er en del af en samlet matrikulær ændring, skal der kun betales 1.400 kr. i tinglysningsafgift. Det er et krav, at pantudvidelsen er en del af en samlet matrikulær ændring. Ved tinglysning af pantudvidelser, der ikke er en del af en samlet matrikulær ændring, skal der fortsat betales fuld tinglysningsafgift efter § 5, stk. 3, jf. stk. 1 på 1.400 kr. samt 1,5 % af det pantsikrede beløb.

At pantudvidelsen skal være en del en matrikulær ændring betyder, at de ejendomme, pantudvidelsen omfatter, skal indgå direkte i den matrikulære ændring, og at tinglysning af pantudvidelsen er en nødvendig forudsætning for, at den matrikulære ændring kan gennemføres. Selvom den matrikulære ændring ikke er endelig på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning af pantudvidelsen, er udvidelsen omfattet af bestemmelsen i § 5, stk. 3, 2. pkt., så længe tinglysningen er en del af en samlet matrikulære ændring. Ved fastsættelse af, hvad der er en matrikulær ændring, og hvad der er en nødvendig forudsætning for en matrikulær ændring, tager afgiftsmyndigheden udgangspunkt i matrikelmyndighedernes og tinglysningsmyndighedernes behandling af sagen. Det betyder, at det som udgangspunkt skal være en tinglysningsmæssig betingelse for gennemførelse af den matrikulære ændring, at der forud for ændringen bliver tinglyst en pantudvidelse.

Bestemmelsen i § 5, stk. 3, 2. pkt. har således betydning i den situation, hvor man som en del af en samlet matrikulær ændring ønsker at lægge et behæftet areal til en allerede behæftet ejendom, f.eks ved sammenlægning eller arealoverførsel.

Eksempel

Ejendommene 1 og 2 skal lægges sammen. Ejendom 1 er behæftet med et pantebrev på 1.000.000 kr. og et pantebrev på 300.000 kr., ejendom 2 er behæftet med et pantebrev på 1.500.000 kr. I dette eksempel har tinglysningsdommeren, der skal udstede en dommerattest, krævet, at ejendommene er ens behæftet, før dommerattesten udstedes. Dommerattesten er en nødvendig forudsætning for gennemførelsen af den matrikulære ændring. Det er derfor nødvendigt at udvide pantebrevene i ejendom 1 på 1.000.000 kr. og på 300.000 kr. med ejendom 2, ligesom det er nødvendigt at udvide pantebrevet i ejendom 2 på 1.500.000 kr. med ejendom 1, for at få dommerattesten og den matrikulære ændring. Tinglysning af disse pantudvidelser udløser en afgift på 1.400 kr. pr. pantebrev efter § 5, stk. 3, 1. 2. pkt.

Eksempel

Fra ejendom 1 skal der overføres et areal a til ejendom 2. Ejendom 1 er behæftet med et pantebrev på 1.000.000 kr., ejendom 2 er behæftet med et pantebrev på 1.500.000 kr. Efter tinglysningslovens § 23 skal arealet a være frigjort for pantehæftelser. Det er derfor nødvendigt at relaksere arealet a fra pantebrevet på 1.000.000 kr., hvorefter arealoverførslen kan gennemføres. Efter arealoverførslen er afsluttet, ønsker kreditor, at pantebrevet i ejendom 1 på 1.000.000 kr. bliver udvidet med ejendom 2 (herunder det overførte afreal a). Tinglysning af denne pantudvidelse er ikke en forudsætning for gennemførelsen af den matrikulære ændring. Pantudvidelsen udløser derfor fuld afgift af hele det pantsikrede beløb på 1.000.000 kr. efter § 5, stk. 3, 1. pkt.

Eksempel

Fra ejendom 1 skal der overføres et areal a til ejendom 2. Ejendom 1 er behæftet med et pantebrev på 1.000.000 kr., ejendom 2 er behæftet med et pantebrev på 1.500.000 kr. Kreditor i ejendom 1 stiller det som betingelse for arealoverførslen, at han efter overførslen er afsluttet, også får pant i ejendom 2 (herunder det overførte areal a). Efter tinglysningslovens § 23 skal arealet a være frigjort for pantehæftelser. Dommerattesten er en nødvendig forudsætning for gennemførelsen af den matrikulære ændring. Det er derfor nødvendigt at relaksere arealet a fra pantebrevet på 1.000.000 kr., hvorefter arealoverførslen kan gennemføres. Inden dommerattesten udstedes, udvides pantet i ejendom 1 på 1.000.000 kr. med ejendom 2 for at imødekommer kreditors ønske om pant i både ejendom 1 og ejendom 2. Da pantudvidelsen finder sted forud for arealoverførslen og kun vedrører de ejendomme, der er omfattet af den matrikulære ændring, er pantudvidelsen en del af en samlet matrikulære ændring efter § 5, stk. 3, 2. pkt. Tinglysning af denne pantudvidelse udløser derfor kun 1.400 kr. i afgift. Herefter relakseres arealet a fra pantebrevet stort 1.000.000 kr., og arealoverførslen gennemføres. Efter arealoverførslen er gennemført, har pantebrevet på 1.000.000 kr. pant i ejendom 1 og ejendom 2 (herunder arealet a).

Afgiftsmyndigheden kan ved efterfølgende kontrol i indtil tre år efter tinglysningen kontrollere, at den tinglyste pantudvidelse reelt var en del af en samlet matrikulær ændring.

Ejerlejligheder

En ejerlejlighed behandles efter reglerne i tinglysningsloven som en selvstændig fast ejendom. Opdeling i og sammenlægning af ejerlejligheder er derfor i den tinglysningsmæssige praksis omfattet af tinglysningslovens bestemmelser om matrikulære ændringer i §§ 21-24. Det betyder, at tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 3. 2. pkt. også finder anvendelse på ejerlejligheder.

Anparter

En anpart er ikke en selvstændig fast ejendom. En anpartslejlighed er derfor ikke omfattet af tinglysningslovens regler om matrikulære ændringer. Det betyder, at den ligeledes ikke er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 3, 2. pkt. En ændring af den pantsatte genstand fra en anpart til en ejerlejlighed er derfor ikke tinglysning af en matrikulær ændring efter § 5, stk. 3, 2. pkt. En sådan ændring skal i stedet for behandles som inddragelse af yderligere fast ejendom under pantet efter lovens § 5, stk. 3, 1. pkt. ( se pkt. 3.2.3.1 ), og skal derfor afgiftsberigtiges med fuld afgift af hele det pantsikrede beløb efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1.

Bygning på lejet grund

En bygning på lejet grund er ligesom den grund, den ligger på, en selvstændig fast ejendom. Når der er sket sammenfald af ejendomsretten til en bygning på lejet grund og grunden, er det tinglysningsmæssig praksis, at der ikke er sket en matrikulær ændring efter tinglysningslovens § 21 om sammenlægninger. Det betyder, at pantet i bygningen ikke automatisk spreder sig til grunden, og at pantet i grunden ikke automatisk spreder sig til bygningen efter tinglysningslovens § 24. Tinglysning af en ændring af den pantsatte genstand fra bygningen til både bygning og grund, eller tinglysning af en ændring fra grunden til både bygning og grund, er derfor ikke en tinglysning af en matrikulær ændring efter § 5, stk. 3, 2. pkt., men derimod en almindelig pantudvidelse, som er omfattet af lovens § 5, stk. 3, 1. pkt. Sådanne ændringer skal afgiftsberigtiges med fuld afgift af hele det pantsikrede beløb efter lovens § 5, stk. 1.

C.2.4 Forhøjelse af det pantsikrede beløb

Ved tinglysning af en forhøjelse af pantegælden skal der betales en afgift på 1.400 kr. samt 1,5 procent af forskellen mellem restgælden på den gamle pantegæld og den nye pantehæftelse.

Ved forhøjelse af det pantsikrede beløb skal både panthaver og pantsætter afgive følgende erklæring på dokumentet om størrelsen af resthæftelsen på tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, jf. § 6 i bekendtgørelsen

?Den nedbragte pantesum udgør x kr. pr. y dato?

Ved en forhøjelse af et ejerpantebrev skal parterne ikke afgive erklæringen, fordi resthæftelsen altid vil være lig med den tinglyste hovedstol.

Tvangsauktioner

Ved salg af en ejendom på tvangsauktion ønsker køber ofte at overtage de lån/pantebreve, der allerede er i ejendommen.

Der skal sondres mellem dækkede, udækkede og delvist dækkede pantebreve. Desuden sondres mellem ejerpantebreve og andre typer af pantebreve.

Fuldt dækkede pantebreve

Ved overtagelse af såvel ejerpantebreve som andre typer af pantebreve, der har opnået fuld dækning på en tvangsauktion, opstår der ingen problemer i relation til tinglysningsafgiften efter § 5. Disse pantebreve kan overtages mod betaling af en afgift på 1.400 kr., jf. § 5, stk. 5, 2. pkt., jf. § 7, stk. 1, da der alene sker tinglysning af et debitorskifte.

Udækkede pantebreve

Auktionskøberen kan begære såvel ejerpantebreve som andre typer af pantebreve, der ikke opnår dækning, slettet af tingbogen, retsplejelovens § 581 .

For så vidt angår andre typer af pantebreve end ejerpantebreve gælder, at selv om en panteret, der ikke har opnået dækning på tvangsauktion, ikke begæres slettet efter auktionskøbers begæring, ophører rettigheden automatisk i afgiftsmæssig forstand for den udækkede del. Afgiftsmæssigt betragtes rettigheden altså som ophørt. Bliver panteretten herefter tinglyst for et større beløb end det beløb, der blev opnået dækning for på tvangsauktionen, skal der betales afgift efter § 5, stk. 5, 1. pkt., jf. § 5, stk.1 af forskellen mellem den nye panthæftelse og det beløb, der opnåede dækning på tvangsauktionen.

For så vidt angår udækkede ejerpantebreve forholder det sig anderledes. Ejerpantebreve er dokumenter, der bliver givet i håndpant til sikkerhed for en underliggende gæld. Det er denne underliggende gæld, der definerer skyldforholdet mellem kreditor og debitor. Det pantesikrede beløb vil således altid være det samme, uanset hvad gælden er efter det underliggende skyldforhold. Det betyder, at ved overtagelse af et udækket ejerpantebrev på en tvangsauktion, overtages et dokument med et pantsikret beløb på det fulde pålydende. Der sker altså ikke en forhøjelse. Det betyder, at man kan overtage et udækket ejerpantebrev på en tvangsauktion mod betaling af en tinglysningsafgift på 1.400,00 kr., jf. § 5, stk. 5, 2. pkt., jf. § 7, stk. 1, da overtagelsen alene betragtes som et kreditor-/debitorskifte.

Delvist dækkede pantebreve

For så vidt angår ejerpantebreve, vil der for de delvist dækkede dokumenter gælde det samme, som for de udækkede ejerpantebreve. Det betyder, at man på en tvangsauktion kan overtage et delvist dækket ejerpantebrev for det fulde pålydende mod betaling af en tinglysningsafgift på 1.400 kr., jf. § 5, stk. 5, 2. pkt., jf. § 7, stk. 1., fordi det alene betragtes som et kreditor-/debitorskifte.

For så vidt angår andre typer af pantebreve, der opnår delvis dækning på en tvangsauktion, vil den del af pantebrevet, der ikke opnår dækning, i afgiftsmæssig forstand automatisk ophøre som en rettighed over den pantsatte genstand. Det betyder, at det alene er den del af gælden i pantebrevet, der opnår dækning på en tvangsauktion, der kan overtages mod en tinglysningsafgift på 1.400 kr. Ønsker man at overtage pantebrevet for mere end den del, der opnår dækning, er det en forhøjelse af det pantsikrede beløb, som vil udløser afgift efter § 5, stk. 5, 1. pkt., jf. § 5, stk. 1 for den del, der overstiger den dækkede del.

C.2.5 Vilkårsændringer

Ved tinglysning af ændringer i et allerede tinglyst pantebrev, som ikke vedrører inddragelse af yderligere pant, eller forhøjelse af det pantsikrede beløb, skal der betales en afgift på 1.400 kr., jf. § 5, stk. 5, 2. pkt., jf. § 7.

Blandt de vilkårsændringer der er omfattet af § 5, stk. 5, 2. pkt. kan nævnes kreditor- og debitorskifte, respektpåtegninger, relaksationer og ændringer i rente- og afdragsvilkår.

Hvis vilkårene i et pengeinstitutpantebrev ændres, f.eks. så pantebrevet fremover skal være et ejerpantebrev, er ændringen omfattet af § 5, stk. 5, 2. pkt., og udløser kun en afgift på 1.400 kr.

Efter den tinglysningsmæssige praksis er det ikke muligt at skifte pantebrevsformular på et allerede tinglyst pantebrev. Det vil sige, at det ikke er muligt at lave en vilkårsændring i et ejerpantebrev oprettet på pantebrevsformular A for at omdanne ejerpantebrevet til et realkreditpantebrev, f. eks. ved at ændre i vilkårene og skifte pantebrevsformularen ud til pantebrevsformular B. Hvis en sådan ændring alligevel anmeldes til tinglysning og bliver afvist, koster det 1.400 kr. fordi det ikke er muligt at få godtgjort den faste afgift på 1.400 kr. jf. § 22, stk. 1.

Skadesløsbreve og ejerpantebreve, der ved oprettelsen var omfattet af afgiftsfritagelsen efter den dagældende stempellovs § 62, stk. 1, nr. 1, og nr. 12, er omfattet af overgangsbestemmelsen i § 32, stk. 3, hvis de er oprettet senest den 31. december 1999, og hvis de er afgiftsberigtiget korrekt under stempelloven. Disse dokumenter betragtes som værende korrekt afgiftsberigtiget efter tinglysningsafgiftsloven, og de vilkårsændringer, der senere foretages i dokumenterne, er omfattet af § 5, stk. 5, 2. pkt.

C.3 Andre rettigheder over fast ejendom

Efter lovens § 7, stk. 1, udgør afgiften 1.400 kr. for andre tinglysninger end tinglysning af ejerskifte, pant og ejendomsforbehold. Som eksempler kan bl.a. nævnes tinglysning af forkøbsret, uigenkaldelig fuldmagt, samejekontrakter, servitutter og relaksationer.

C.3.1 Tinglysning af forskellige rettigheder

Hvis en anmeldelse udløser tinglysning af forskellige rettigheder, udgør afgiften 1.400 kr. for hver rettighedstype, jf. § 7, stk. 2. Der er tre rettighedstyper, henholdsvis adkomst, hæftelse og byrde.

Det afgørende for afgiftens beregning er, hvor mange forskellige rettighedstyper, som det dokument, der anmeldes til tinglysning indeholder. Det har ingen betydning hvor mange forskellige rubrikker, dokumentet bliver indført i ved tinglysningen. Herefter skal der for et dokument, der indeholder to rettighedstyper, eksempelvis adkomst og byrde, betales 2.800 kr. i fast afgift - dvs. 1.400 kr. for hver rettighedstype.

Det betyder, at hvor flere lodsejere som led i en ren privatretlig aftale ønsker at tinglyse et dokument, der indeholder flere rettigheder af samme type, skal der betales en afgift på 1.400 kr., hvis det tinglysningsmæssigt er muligt at samle alle retsforholdene i en anmeldelse, og hvis tinglysningen sker i samme retskreds. Skal det pågældende dokument tinglyses i flere retskredse udgør afgiften 1.400 kr. for hver retskreds.

C.3.2 Vedtægter

Tinglysning af vedtægter for ejerforeninger, grundejerforeninger mv. på en eller flere faste ejendomme beliggende i samme retskreds udløser 1.400 kr. i afgift. Der betales 1.400 kr. for hver retskreds vedtægterne lyses i.

Såfremt vedtægterne indeholder andre rettigheder, der lyses servitutstiftende, skal der ikke betales yderligere afgift.

Vedtægter lyst pantstiftende

Der skal betales afgift efter § 5, hvis vedtægterne eventuelt tillige lyses pantstiftende. Tinglysningsafgiften efter § 5, stk. 1 er på 1.400 kr. samt 1,5 % af det pantsikrede beløb. Det pantsikrede beløb, der skal betales afgift af, er det samlede beløb, der er lyst pant for. Hvis et sæt vedtægter er blevet tinglyst for i alt 35.000 kr. på ejendommene 1-10, er det pantsikrede beløb 35.000 kr. Hvis derimod vedtægterne er blevet tinglyst for 35.000 kr. på hver af ejendommene 1-10, er det pantsikrede beløb på 10 x 35.000 kr., i alt 350.000 kr.

For tinglysning af indexregulerede vedtægter, se pkt. C.2.1.1.

Særligt om ejerlejligheder under opdeling

Når en vedtægt, der indeholder en panthæftelse på f.eks. 35.000 kr., skal tinglyses på en ejendom der er under opdeling i ejerlejligheder/under udstykning, bliver vedtægten lyst med frist på hovedejendommen. Når opdelingen i ejerlejligheder/udstykningen er bragt til ende, bliver vedtægterne tinglyst endeligt.

For så vidt angår den pantstiftende del afhænger den endelige lysning af formuleringen i vedtægterne. Hvis det fremgår af vedtægterne, at de skal tinglyses for i alt 35.000 kr. på ejendommene 1-10, vil vedtægterne som udgangspunkt blive indført på hovedejendommen for 35.000 kr. Efter opdelingen i ejerlejligheder/udstykningen, vil vedtægterne blive indført på de nye ejerlejligheder/ejendomme med en bemærkning om, at der tillige er pant i anden ejendom. Rent tinglysningsmæssigt betyder bemærkningen ?tillige pant i anden ejendom?, at der er lyst pant i alle ejerlejlighederne/ejendommene for et samlet krav på 35.000 kr. Hvis der efterfølgende ønskes tinglyst et krav på 35.000 kr. på hver enkelt ejerlejlighed, altså et samlet krav på 35.000 kr. x 10, skal der tinglyses en ændring af vedtægterne, som skal afgiftsberigtiges af forskellen mellem det oprindeligt pantsikrede beløb på 35.000 kr. og det nu pantsikrede beløb på 35.000 kr. x 10, i alt 350.000 kr. Det betyder, at der ved tinglysning af ændringen skal betales afgift af 9 x 35.000 kr., i alt 315.000 kr.

Hvis det derimod fremgår af vedtægterne, at de skal tinglyses pantstiftende for 35.000 kr. for hver af ejerlejlighederne/ejendommene 1-10, vil vedtægterne ligeledes som udgangspunkt blive indført på hovedejendommen for 35.000 kr. Efter opdelingen i ejerlejligheder/udstykningen bliver vedtægterne indført direkte på de nye ejerlejligheder/ejendomme med 35.000 kr. pr. ejerlejlighed/ejendom. Det betyder, at der er tinglyst pant for et samlet beløb på 35.000 kr. x 10, i alt 350.000 kr. I forbindelse med at vedtægterne bliver indført på de nye ejerlejligheder, skal der betales afgift af det nye pantsikrede beløb, som er forskellen mellem det oprindeligt pantsikrede beløb på 35.000 kr. og det nu pantsikrede beløb på 35.000 kr. x 10, i alt 350.000 kr. Det betyder, at der skal betales afgift af 9 x 35.000 kr., i alt 315.000 kr.

Afgiftsmæssigt betyder det, at såfremt byrden bliver lyst pantstiftende med et samlet krav på x kr. og en bemærkning om, at der tillige er pant i anden ejendom, skal der alene betales afgift af x kr. Hvis byrden derimod bliver lyst pantstiftende for et samlet krav på x kr. på hver enkelt ejerlejlighed, altså et samlet krav på x kr. ganget med antallet af ejerlejligheder, er det dette beløb, der skal beregnes afgift af.

C.3.3 Deklarationer

Tinglysning af én deklaration på en eller flere faste ejendomme beliggende i samme retskreds og med en eller flere forskellige ejere, udløser alene 1.400 kr. i afgift. Der betales 1.400 kr. for hver retskreds den pågældende deklaration lyses i.

Såfremt den pågældende deklaration indeholder andre rettigheder, der lyses servitutstiftende, skal der ikke betales yderligere i afgift.

Der skal betales afgift efter § 5, hvis den pågældende deklaration tillige lyses pantstiftende. Tinglysningsafgiften efter § 5, stk. 1 er på 1.400 kr. samt 1,5 % af det pantsikrede beløb. Det pantsikrede beløb, der skal betales afgift af, er det samlede beløb, der er lyst pant for. Hvis en deklaration er blevet tinglyst for i alt 35.000 kr. på ejendommene 1-10, er det pantsikrede beløb 35.000 kr. Hvis derimod deklarationen er blevet tinglyst for 35.000 kr. på hver af ejendommene 1-10, er det pantsikrede beløb på 10 x 35.000 kr., i alt 350.000 kr.

C.3.4 Navneændringer

Der skal efter § 7, stk. 3 betales afgift for tinglysning af navne- og adresseændringer. Bestemmelsen vedrører hovedsageligt tinglysninger, som sker i forbindelser med transport af pantebrev.

C.3.5 Servitutter mv. og matrikulære ændringer

C.3.5.1 Arealoverførsel

Med og uden skøde

Arealoverførsel sker normalt mellem to ejendomme beliggende i samme retskreds. Der kan dog være flere ejendomme i flere retskredse involveret. Flytning af en servitut, der følger det stykke jord, som den vedrører, er afgiftsfri.

C.3.5.2 Udstykning

Ved en udstykning overføres servitutterne til samtlige selvstændige ejendomme. Der er først krav om servituterklæring, hvis der senere sker et salg af den pågældende ejendom. Alle servitutter overføres til samtlige ejendomme. Der sker automatisk indføring, idet der ikke sker ændring af de rettigheder m.v., som servitutten omhandler.

C.3.5.3 Jordfordeling

Flytning af en servitut, som led i en jordfordeling er afgiftsfri, når servitutten følger det stykke jord, den vedrører.

D. Løsøre

D.1 Beregning af afgift ved pantsætning af løsøre og immaterielle rettigheder

Ved tinglysning af pant i løsøre og immaterielle rettigheder, herunder goodwill udgør afgiften 1,5 % af det pantsikrede beløb samt 1.400 kr., jf. § 5, stk. 1. Det pantsikrede beløb er pantebrevets nominelle hovedstol.

Tinglysning af retspant, f.eks. udlæg og udpantning, er afgiftsfri. Der betales derfor hverken fast afgift eller procentafgift ved anmeldelsen til tinglysning af sådanne rettigheder. Der betales endvidere ikke afgift af påtegninger på et udlægsdokument, f.eks. i form af relaksations- eller respektpåtegning.

D.2 Udskiftning af erhvervsaktiver

Ved tinglysning af en ændring af pant i erhvervsaktiver bortset fra fast ejendom, hvorved der inddrages andet eller yderligere løsøre under pantet, skal der efter § 5, stk. 4 betales dobbelt afgift efter lovens § 7, dvs. 2 x 1.400 kr. Der skal ikke betales procentafgift. Hvis pantsætteren ved udskiftningen af erhvervsaktiver er en anden end pantsætter efter den tidligere tinglyste pantsætning, skal der betales den fulde afgift, jf. § 5, stk. 1.

Maskiner, inventar og driftsmidler anses for erhvervsmæssigt benyttede erhvervsaktiver, hvis de anvendes i pantsætters eget erhverv eller er udlejet erhvervsmæssigt, medens der ikke foreligger driftsaktiver, hvis aktivet vederlagsfrit stilles til rådighed for andre. Om en virksomhed har erhvervsmæssig karakter bedømmes efter Ligningsvejledningen som udgangspunkt ud fra, om det sædvanlige driftsmæssige afkast svarer til den normale forrentning indenfor den pågældende branche. Der kan ikke alene lægges vægt på, om der foreligger et CVR-nummer eller et SE-nummer.

Eksempel

Et tinglyst ejerpantebrev (bil) med pant i 10 biler bliver transporteret til den nye ejer af bilerne. Transporten koster alene 1.400 kr., jf. § 5, stk. 5, 2. pkt., fordi der kun er tale om en vilkårsændring i form af en transport. Hvis den nye debitor på et senere tidspunkt ønsker at udskifte nogle af bilerne med andre biler, skal der ved anmeldelsen til tinglysning betales fuld afgift efter 5, stk. 1, fordi pantsætter efter den tidligere pantsætning ikke er den samme som pantsætter efter den nye pantsætning.

Ændringer af pant i erhvervsaktiver kan ske ved påtegning på det eksisterende pantebrev eller ved tinglysning af et afløsningspantebrev. Hvis ændringen sker ved et afløsningspantebrev, er det en betingelse, at anmeldelse til tinglysning af det nye pant sker samtidig med aflysning af det tidligere pant. Adgangen til at lave afløsningspantebreve efter § 5, stk. 4 gælder kun, hvis der samtidig med afløsningspantebrevet bliver inddraget andet eller yderligere erhvervsløsøre. Det betyder, at der ikke er hjemmel til at lave rene afløsningspantebreve. Anmeldelse til tinglysning af et rent afløsningspantebrev med pant i de samme løsøregenstande udløser fuld afgift efter § 5, stk. 1.

Bekendtgørelsen forudsætter, at anmelder ved en tinglysning, hvor der bliver inddraget yderligere erhvervsløsøre, afgiver en erklæring om, at der hverken sker en ændring af det pantsikrede beløb eller en ændring af pantsætter. Der er i loven ikke krav om, at der ikke samtidig må ske en forhøjelse af det pantsikrede beløb. Det er derfor muligt at få tinglyst en ændring af det pantsatte erhvervsløsøre samtidig med, at der sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb.

Erklæring

Erklæringen, der skal afgives efter bekendtgørelsens § 5, skal derfor kun indeholde en bemærkning om, at der ikke sker et skift af pantsætter, jf. lovens § 5, stk. 4, 3. pkt. Følgende erklæring er derfor tilstrækkelig

"Nærværende ændring af pantet omfatter alene erhvervsaktiver. Der sker herved ikke skift af pantsætter."

Efter tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 2 er det muligt i én anmeldelse at få tinglyst flere forskellige rettigheder vedrørende den samme pantsatte genstand for 1 x 1.400 kr. I overensstemmelse med tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 2 skal der alene skal betales 2 x 1.400 kr. samt 1,5 % af forhøjelsen, når der i samme anmeldelse sker en inddragelse af yderligere erhvervsløsøre efter § 5, stk. 4 og en forhøjelse af det pantsikrede beløb efter § 5, stk. 5, under forudsætning af, at der ikke samtidig sker et skift af pantsætter.

Pant i driftsinventar og -materiel i lejede lokaler

Hvis et løsørepantebrev med pant i driftsinventar og driftsmateriel i lejede lokaler efter tinglysningslovens § 47b, stk. 2 ønskes flyttet til andre lejede lokaler, vil der, uanset at det rent fysisk er det samme løsøre, være tale om inddragelse af yderligere løsøre under pantet, fordi pantebrevet kun har pant i det løsøre, der befinder sig i de lejede lokaler, som pantebrevet oprindeligt er lyst i. Da der er tale om erhvervsløsøre, kan ændringen ske for 2 x 1.400 kr., jf. § 5, stk. 4., hvis der ikke sker skift af pantsætter.

D.3 Ejendomsforbehold

Ved tinglysning af ejendomsforbehold efter tinglysningslovens § 42 d i motorkøretøjer, påhængs- og sættevogne til biler samt campingvogne, udgør afgiften 1.400 kr. og 1,5 % af det beløb, ejendomsforbeholdet skal sikre på tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, jf. tinglysningsafgiftslovens § 6.

Ved transport af et ejendomsforbehold skal der betales afgift efter § 7.

E. Skibe

E.1 Registrering af ejerforhold til skibe

Reglerne om registrering af et ejerforhold til et skib findes i tinglysningsafgiftslovens § 11.

Skiberegistret består af tre registre; Fartøjsfortegnelsen, Skibsregistret og Dansk Internationalt Skibsregister. Skibe med en bruttotonnage på 5 eller derunder kan ikke registreres i skibsregistret.

Registrering af et ejerforhold til et fiskeskib eller til et fritidsfartøj udløser en registreringsafgift på 4 promille af ejerskiftesummen, jf. lovens § 11, stk. 1. Registrering af et ejerforhold til andre skibe end fiskeskibe og fritidsfartøjer udløser en registreringsafgift på 1 promille af ejerskiftesummen., jf. lovens § 11, stk. 2. Registrering af adkomstændringer vedrørende skibe i forbindelse med selskabsfusioner mv. er afgiftsfri, jf. lovens § 15, stk. 1, nr. 1.

Registreringsafgiften udløses ikke kun ved en registrering af et ejerskifte, men også ved registrering af et ejerforhold, der ikke sker i forbindelse med et ejerskifte. Hvis registreringen af ejerforholdet ikke sker i forbindelse med et ejerskifte, skal afgiften beregnes af skibets værdi på registreringstidspunktet. Det betyder bl.a., at der skal betales registreringsafgift, hvis et skib overføres fra et udenlandsk register til Skibsregistret, uden at skibet skifter ejer, fordi der sker en registrering af ejerforholdet i et dansk register. Hvis der sker en ren overføring af ejerrettigheder mellem Fartøjsfortegnelsen, Skibsregistret og Dansk Internationalt Skibsregister, skal der ikke betales registreringsafgift, fordi ejerforholdet allerede er registreret i et dansk register.

Der skal betales registreringsafgift, selvom registreringen af ejerforholdet er midlertidig. Hvis et ejerforhold er registreret betinget, er den endelige registrering af forholdet afgiftsfri.

Der skal ikke betales registreringsafgift ved registrering af ejerforholdet til et nybygget skib, hvis registreringen sker på grundlag af skibsbygningsattesten (bilbrevet).

Hvis der ikke foreligger en ejerskiftesum, skal den afgiftspligtige afgive en erklæring om skibets værdi på anmeldelsestidspunktet. Hvis den afgiftspligtige ikke har afgivet en værdierklæring, eller hvis der er tvivl om rigtigheden af den angivne værdi af skibet, kan afgiftsmyndigheden få værdien fastsat ved en vurdering af skibet, jf. lovens § 3, stk. 3. Denne vurdering sker efter reglerne om isoleret bevisoptagelse (syn og skøn). Den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurderingen. Hvis vurderingen skyldes, at afgiftsmyndigheden har skønnet, at værdiangivelsen var for lav, skal statskassen bære omkostningerne, medmindre den nye vurdering ligger mere end 10 % over den afgiftspligtiges værdiangivelse.

E.2 Registrering af pant i skibe

Reglerne om registrering af et pant i skib findes i tinglysningsafgiftslovens § 12.

Pantsætninger registreres i Skibsregistret og i Dansk Internationalt Skibsregister. Der registreres ikke pantsætninger i Fartøjsfortegnelsen. Registrering af pant i skibe med en bruttotonnage på 5 eller derunder kan ikke ske i Skibsregistret. Pant i sådanne skibe skal tinglyses i Bil- og Personbogen.

Registrering af pant i et fritidsfartøj udløser en registreringsafgift på 1,5 % af det pantsikrede beløb, jf. § 12, stk. 1. Registrering af pant i andre skibe end fritidsfartøjer udløser en registreringsafgift på 1 promille af det pantsikrede beløb, jf. § 12, stk. 1. Tinglysning i Bil- og Personbogen af pant i skibe med en bruttotonnage under 5 udløser en tinglysningsafgift på 1,5 % af det pantsikrede beløb samt 1.400 kr. som for tinglysning af pant i løsøre. Der skal ikke betales registreringsafgift ved registrering af retspant.

Afgiften skal afrundes opad til det nærmeste beløb, der er deleligt med 100, jf. § 20. Hvis der ikke bliver betalt den korrekte afgift ved anmeldelsen til tinglysning, skal der betales en forhøjet afgift. Den forhøjede afgift er på 5 % af den skyldige afgift, dog mindst 200 kr., jf. § 20.

Det er afgiftsfrit at registrere ændringer af pant i skibe, hvorved der inddrages andre eller yderligere skibe under pantet, hvis pantsætteren ved den nye registrering er den samme som efter den tidligere registrering. Hvis pantsætter ved registreringen af ændringen er en anden end pantsætter efter den tidligere registrering, skal der betales fuld registreringsafgift efter § 12, stk. 1. Det betyder, at der skal betales fuld registreringsafgift af hele det pantsikrede beløb, uanset om man registrerer et debitorskifte samtidig med ændringen af det pantsatte, eller om man registrerer et debitorskifte før ændringen af det pantsatte.

Inddragelsen af andre eller yderligere skibe kan ske ved registrering af en påtegning på det eksisterende pantebrev eller ved registrering af et afløsningspantebrev. Hvis ændringen sker ved et afløsningspantebrev, er det en betingelse, at det gamle pantebrev bliver aflyst samtidig med, at det nye pantebrev bliver anmeldt til registrering.

Rene afløsningspantebreve er ikke omfattet af afgiftsfriheden. Det betyder, at der skal betales fuld tinglysningsafgift ved anmeldelse til tinglysning af et afløsningspantebrev, hvor der ikke bliver inddraget andre eller yderligere skibe under pantet.

E.3 Skibe hjemmehørende i Grønland

Når skibe hjemmehørende i Grønland indføres i skibsregistret, betragtes det ikke som en registrering i Danmark. Indførsel i skibsregistret af skibe hjemmehørende i Grønland udløser derfor ikke nogen afgift efter tinglysningsafgiftsloven. Et skib betragtes i den forbindelse som hjemmehørende i Grønland, hvis skibet er registreret med hjemsted i Grønland. Det er uden betydning, hvor den registrerede ejer har bopæl eller hjemsted.

E.4 Andet

Skema: Satsen for registrering af ejerforhold

Registrering af

ejerforhold til skibe*

Fartøjsfortegnelsen

Det alm. Skibsregister

Det internat. Skibsregister

Handelsskib

1 prm.

1 prm.

Fiskeskib

4 prm.

4 prm.

Fritidsskib

-

4 prm.

Skibsbygningsattest

(bilbrev)**

0

0

Satsen er 0 for skibe, hvis bruttotonnage er målt til 5 eller derunder.

* Afgiften udløses, når et skib overføres fra udenlandsk registrering til registrering i skibsregistret uden at skibet skifter ejer. Den rene overføring af ejerrettigheder mellem Fartøjsfortegnelsen, Skibsregistret og Dansk Internationalt Skibsregister udløser ingen afgift.

** Der betales ingen afgift ved førstegangsregistrering af ejer af nybygget skib.

Skema: Satsen for registrering af pant

Registrering af

pant i skibe

Fartøjsfortegnelsen

Det alm. Skibsregister

Det internat. Skibsregister

Handelsskib

-

1 prm.

Fiskeskib

-

1 prm.

Fritidsskib

-

1,5 pct.

Satsen er 1,5 pct. + 1.400 kr. for skibe, hvis bruttotonnage er målt til 5 eller derunder.

F. Luftfartøjer

F.1 Registrering af ejerforhold til luftfartøjer

Reglerne om registrering af ejerforhold til et luftfartøj eller andele heraf findes i lovens § 13.

Ved registrering af ejerforhold til et luftfartøj eller andele heraf i Nationalitetsregistret udløses der en registreringsafgift på 1 promille af ejerskiftesummen, jf. § 13, stk. 1. Registrering af adkomstændringer vedrørende luftfartøjer i forbindelse med selskabsfusioner mv. er afgiftsfri, jf. § 15, stk. 1, nr. 1.

Afgiften afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. jf. § 2, stk. 1.

Hvis afgiften eller en del heraf ikke betales ved anmeldelsen til tinglysning, forhøjes det skyldige afgiftsbeløb med 5 pct., dog mindst 200 kr., jf. § 20.

Registreringsafgiften udløses ikke kun ved en registrering af et ejerskifte, men også ved registrering af et ejerforhold, der ikke sker i forbindelse med et ejerskifte. Hvis registreringen af ejerforholdet ikke sker i forbindelse med et ejerskifte, skal afgiften beregnes af luftfartøjets værdi på registreringstidspunktet. Det betyder f.eks., at der skal betales registreringsafgift, hvis et luftfartøj overføres fra et udenlandsk register til Nationalitetsregistret, uden at luftfartøjet skifter ejer, fordi der sker en registrering af ejerforholdet i Nationalitetsregistret.

Der skal betales registreringsafgift selvom registreringen af ejerforholdet er midlertidig. Hvis et ejerforhold er registreret betinget, er den endelige registrering af forholdet afgiftsfri.

Hvis der ved registrering af ejer af luftfartøj ikke foreligger en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes efter § 13, skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen til registrering vedlægge en begrundet angivelse af luftfartøjets værdi efter bedste skøn, jf. § 3, stk. 3. Vedlægges værdierklæringen ikke, eller er registreringsmyndigheden/afgiftsmyndigheden i øvrigt i tvivl om rigtigheden af den angivne værdi, kan afgiftsmyndigheden få værdien fastsat ved en vurdering af luftfartøjet. Den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurderingen. Hvis vurderingen skyldes, at afgiftsmyndigheden har skønnet, at værdiangivelsen var for lav, skal statskassen bære omkostningerne, medmindre den nye vurdering ligger mere end 10 % over den afgiftspligtiges værdiangivelse.

F.2 Registrering af pant i luftfartøjer

Reglerne om registrering af et pant i luftfartøjer findes i lovens § 14.

Ved registrering af pant i luftfartøjer i Rettighedsregistret over Luftfartøjer udgør afgiften 1 promille af det pantsikrede beløb. Hvis luftfartøjet vejer under 5.700 kg. eller er registreret til højst 10 passagerer er tinglysningsafgiften dog 1,5 % af det pantsikrede beløb, som ved pantsætning af løsøre. Tinglysning af pant i luftfartøjer, der vejer under 5.700 kg. eller er registreret til højst 10 passagerer sker i Bil- og Personbogen.

Der betales ikke afgift af tinglysning eller registrering af retspant.

Afgiften afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. jf. § 2, stk. 1.

Hvis afgiften eller en del heraf ikke betales ved anmeldelsen til tinglysning, forhøjes det skyldige afgiftsbeløb med 5 pct., dog mindst 200,00 kr., jf. § 20.

Det er afgiftsfrit at registrere ændringer af pant i luftfartøjer, hvorved der inddrages andre eller yderligere luftfartøjer under pantet, hvis pantsætteren ved den nye registrering er den samme som efter den tidligere registrering. Hvis pantsætter ved registreringen af ændringen er en anden end pantsætter efter den tidligere registrering, skal der betales fuld registreringsafgift efter § 14, stk. 1. Ændringen kan ske ved registrering af en påtegning på det eksisterende pantebrev eller ved registrering af et afløsningspantebrev. Hvis ændringen sker ved et afløsningspantebrev, er det en betingelse, at det gamle pantebrev bliver aflyst samtidig med, at det nye pantebrev bliver anmeldt til tinglysning eller registrering.

Rene afløsningspantebreve er ikke omfattet af afgiftsfriheden. Det betyder, at der skal betales fuld registreringsafgift/tinglysningsafgift ved anmeldelse til tinglysning af et afløsningspantebrev, hvor der ikke bliver inddraget andre eller yderligere skibe under pantet.

F.3 Luftfartøjer hjemmehørende i Grønland

Når luftfartøjer hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland indføres i Rettighedsregistret over Luftfartøjer eller i Nationalitetsregistres, betragtes det ikke som en registrering i Danmark. Indførsel i rettighedsregistret over luftfartøjer eller i Nationalitetsregistret af luftfartøjer hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland udløser derfor ikke nogen afgift efter tinglysningsafgiftsloven. Overførsler fra Nationalitetsregistret til rettighedsregistret af luftfartøjer hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland udløser ligeledes ingen afgift. Et luftfartøj betragtes i den forbindelse som hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, hvis luftfartøjets ejer eller bruger er hjemmehørende der, og hverken ejer eller bruger er hjemmehørende i den øvrige del af riget.

F.4 Andet

Skema: Afgiftsats ved registrering af ejerskab

Registrering af ejerforhold

til luftfartøjer*

Nationalitetsregistret

Rettighedsregistret

Vægt på 5.700 kg eller derover eller registreret til mere end 10 passagerer

1 prm.

1 prm.

Vægt under 5.700 kg eller registreret til højst 10 passagerer

1 prm.

1 prm.

* Afgiften udløses, når et luftfartøj overføres fra udenlandsk registrering til registrering uden at luftfartøjet skifter ejer.Den rene overføring af ejerrettigheder fra Nationalitetsregistret til Rettighedsregistret udløser ingen afgift.

Skema: Afgiftssats ved registrering af pant

Registrering af pant

i luftfartøjer

Nationalitetsregistret*

Rettighedsregistret

Vægt på 5.700 kg eller derover eller registreret til mere end 10 passagerer

-

1 prm.

Vægt under 5.700 kg eller registreret til højst 10 passagerer

-

1,5 pct.

* Registrering af pant sker kun i Rettighedsregistret.

G. Godtgørelse

G.1 Godtgørelse

Reglerne om godtgørelse af tinglysningsafgift findes i lovens § 19, stk. 2 og §§ 22-23. § 19, stk. 2 regulerer de situationer, hvor der er blevet betalt for meget i afgift ( se pkt. G.2 ). § 22 regulerer godtgørelse i de tilfælde, hvor et dokument har været anmeldt til tinglysning men er blevet afvist ( se pkt. G.3 ), og § 23 regulerer godtgørelse i de situationer, hvor et tinglyst dokument er blevet aflyst i sin helhed ( se pkt. G.4 ).

En anmodning om godtgørelse efter lovens § 19 kan indsendes direkte til afgiftsmyndigheden. En anmodning om godtgørelse efter lovens § 22 og § 23 skal indsendes til registreringsmyndigheden, som videresender anmodningen til afgiftsmyndigheden.

Reglerne om tilbagebetaling af godtgjorte beløb findes i § 22, stk. 3 og § 23, stk. 4. Efter disse bestemmelser skal afgiftsmyndigheden træffe afgørelse om godtgørelse og udbetale en eventuel godtgørelse senest 14 dage efter modtagelse af en anmodning herom.

Der gælder særlige regler for diplomater ( se pkt. G.5 )

G.2 Tilbagebetaling af for meget betalt afgift

Hvis en anmelder har betalt for meget i tinglysningsafgift, skal afgiftsmyndigheden betale det overskydende afgiftsbeløb tilbage, jf. § 19, stk. 2.

Afgiftsmyndigheden skal kvittere for godtgørelse af tinglysningsafgift. Det betyder, at anmelder skal indsende det originale dokument til afgiftsmyndigheden sammen med anmodningen om godtgørelse, så afgiftsmyndigheden kan påtegne dokumentet om godtgørelsen.

Forældelsesfrist

Forældelsesfristen for godtgørelse efter § 19, stk. 2 findes i skatteforvaltningslovens § 31 stk. 2. Efter denne bestemmelse skal den, der søger om godtgørelse af betalt tinglysningsafgift, senest 3 år efter anmeldelsen til tinglysning, fremlægge oplysninger, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

G.3 Godtgørelse af afgift på afviste dokumenter

Tinglysningsafgiften kan godtgøres, hvis anmeldelsen til tinglysning eller registrering bliver trukket tilbage inden tinglysningen eller registreringen, eller hvis dokumentet bliver afvist fra tinglysning eller registrering, jf. § 22. Afgiftsmyndigheden godtgør den betalte tinglysningsafgift med et fradrag på 1.400 kr. Anmodningen om godtgørelse skal sendes til registreringsmyndigheden/tinglysningskontoret, som videresender den til afgiftsmyndigheden.

Afgiftsmyndigheden skal kvittere for godtgørelse af tinglysningsafgift. Det betyder, at anmelder skal indsende det originale dokument til afgiftsmyndigheden, for at afgiftsmyndigheden kan påtegne dokumentet om godtgørelsen. Hvis afgiftsmyndigheden ikke modtager det originale dokument til påtegning, kan tinglysningsafgiften som udgangspunkt ikke godtgøres/ udbetales.

Kravet om, at det originale dokument skal indsendes til afgiftsmyndigheden, før tinglysningsafgiften kan godtgøres, kan undtagelsesvist fraviges, hvis det originale dokument er bortkommet. I sådan et tilfælde skal anmelder afgive de nødvendige oplysninger om dokumentets indhold. Derudover skal anmelder på tilfredsstillende vis bevise overfor afgiftsmyndigheden hvor meget, der blev betalt i tinglysningsafgift for dokumentet, hvor dokumentet blev afgiftsberigtiget og hvornår dokumentet blev afgiftsberigtiget. Det er desuden en forudsætning for godtgørelsen, at anmelder straks indsender det originale dokument til påtegning hos afgiftsmyndigheden, hvis det efterfølgende bliver fundet, og at anmelder eller andre ikke på ny søger om godtgørelse af afgiften for det bortkomne dokument, hvis originalen eller kopier heraf senere bliver fundet.

Genanvendelse af tinglysningsafgift

Når et dokument er trukket tilbage eller er blevet afvist fra tinglysning eller registrering, er det er muligt at genanvende den variable tinglysningsafgift, der blev betalt for den første anmeldelse til tinglysning, ved en ny anmeldelse til tinglysning af dokumentet. Hvis genanmeldelsen sker inden for 6 måneder efter den første anmeldelse til tinglysning, kan den faste afgift på 1.400 kr. også genanvendes.

Hvis et dokument er blevet afvist fra tinglysning på grund af en formel fejl, og denne fejl er blevet rettet ved en efterfølgende allonge, er det muligt at genanvende den betalte tinglysningsafgift efter § 22. Det er også muligt at genanvende betalt tinglysningsafgift, hvis andet end selve afvisningsgrunden er blevet berigtiget ved en efterfølgende allonge. Hvis et dokument er blevet trukket tilbage fra tinglysning på anmelders begæring, kan tinglysningsafgiften ligeledes genanvendes, selvom der er blevet rettet eller ændret i dokumentet ved en efterfølgende allonge.

Det er en betingelse for at genanvende afgiften, at det er det samme dokument, der bliver anmeldt til tinglysning på ny. Hvis det er et nyt dokument, der bliver anmeldt til tinglysning, kan afgiften som udgangspunkt ikke genanvendes.

Kravet om, at det skal være det samme dokument, der anmeldes til tinglysning, før afgiften kan genanvendes, kan i ganske særlige tilfælde fraviges, når der er dokumentumulighed. Dokumentumulighed foreligger, når dokumentet indeholder en alvorlig, grundliggende fejl, og denne fejl gør, at dokumentet af tinglysningsmæssige grunde ikke kan tinglyses, hverken på anmeldelsestidspunktet eller senere. At dokumentet ikke kan tinglyses senere betyder, at fejlen ikke kan rettes ved en allonge, men at det er nødvendigt at tinglyse et helt nyt dokument. I denne situation kan den betalte afgift undtagelsesvist genanvendes på et nyt dokument. Det er registreringsmyndigheden, der afgør, om der foreligger dokumentumulighed.

Når et pantebrev er blevet delvist tinglyst og delvist afvist fra tinglysning, kan man genanvende den betalte variable tinglysningsafgift ved en fornyet anmeldelse til tinglysning af den afviste del, hvis det det kun er afvisningsgrunden, man retter. Hvis den fornyede anmeldelse til tinglysning sker senest 6 måneder efter den delvise tinglysning og afvisning, kan man også genanvende den faste afgift på 1.400 kr. Hvis den fornyede anmeldelse til tinglysning sker mere end 6 måneder efter den delvise tinglysning og afvisning, skal der betales en tinglysningsafgift på 1.400 kr.

Forældelsesfrist

Forældelsesfristen for godtgørelse efter § 22 findes i skatteforvaltningslovens § 31 stk. 2. Efter denne bestemmelse skal den, der søger om godtgørelse af betalt tinglysningsafgift, senest 3 år efter anmeldelsen til tinglysning, fremlægge oplysninger, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

G.4 Godtgørelse af afgift på tinglyste dokumenter

Afgiftsmyndigheden kan godtgøre den tinglysningsafgift, der er betalt for et tinglyst dokument, når dokumentet er blevet aflyst og når en række øvrige betingelser er opfyldt, jf. § 23. Afgiftsmyndigheden godtgør den betalte tinglysningsafgift med fradrag af 1.400 kr. Se pkt. G.4.1 om betingelserne for godtgørelse af ejerskifte og pkt. G.4.2 om betingelserne for godtgørelse af pant. Anmodningen om godtgørelse skal sendes til registreringsmyndigheden/ tinglysningskontoret, som herefter videresender den til afgiftsmyndigheden.

Forældelse

Forældelsesfristen for godtgørelse efter § 23 findes i skattestyrelseslovens § 35 b, stk. 2. Efter denne bestemmelse skal den, der søger om godtgørelse af betalt tinglysningsafgift, senest 3 år efter den dag, dokumentet er blevet aflyst/slettet af tingbogen, fremlægge oplysninger, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

G.4.1 Godtgørelse af afgift ved tinglyst ejerskifte

Hvis et tinglyst ejerskifte er blevet aflyst senest 9 måneder efter at køber har overtaget det ejerskiftede, kan der ske godtgørelse af den afgift, der blev betalt ved anmeldelse til tinglysning af det ejerskiftede, jf. § 23, stk. 1, nr. 1. Aflysningsfristen på 9 måneder regnes fra overtagelsen. Overtagelsen er det tidspunkt, parterne har angivet som overtagelsesdag i overdragelsesdokumentet.

Det er en betingelse for godtgørelsen, at ejerskiftet annulleres, og at ejendommen går tilbage til den oprindelige ejer. Det betyder, at der ikke kan ske godtgørelse, hvis ejendommen ved et almindeligt videresalg overdrages til en tredjemand inden for 9 måneder. Der kan desuden ske godtgørelse af den afgift, der bliver betalt ved anmeldelse til tinglysning eller registrering af tilbageskødningen til den tidligere ejer, jf. § 23, stk. 3.

Hvis et ejerskifte er blevet aflyst eller udslettet, fordi ejerskiftet har været betinget af en offentlig myndigheds godkendelse, og godkendelsen ikke er opnået, kan der ske godtgørelse af den afgift, der blev betalt ved anmeldelsen til tinglysning af ejerskiftet, jf. § 23, stk. 1, nr. 2. Betingelserne for godtgørelse efter denne bestemmelse anses for opfyldt i de tilfælde, hvor en offentlig myndighed har givet afslag og i tilfælde, hvor en offentlig myndigheds godkendelse endnu ikke foreligger ved fristens udløb.

G.4.2 Godtgørelse af afgift ved tinglyst pant

Når et tinglyst eller registreret pant er blevet aflyst eller udslettet, kan afgiftsmyndigheden godtgøre den betalte afgift, hvis pantebrevet ikke har været overgivet til kreditor eller kreditors repræsentant, og hvis der ikke har været betalt ydelser i henhold til pantebrevet, jf. § 23, stk. 1, nr. 3. Afgiftsmyndigheden kan godtgøre afgiften for pantebreve til sikkerhed for lån i realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller i pengeinstitutter, selvom pantebrevet har været overgivet til kreditor, hvis lånet ikke har været udbetalt.

Der kan ikke ske godtgørelse af afgift på tinglyste ejerpantebreve.

Hvis der er sket en åbenbar fejlagtig identifikation af den pantsatte genstand, kan der ske godtgørelse af den afgift, der blev betalt for den fejlagtige pantsætning, jf. § 23, stk. 1, nr. 4. Godtgørelse forudsætter, at den fejlagtige pantsætning er blevet aflyst eller udslettet, at fejlen er rettet ved en ny pantsætning og at anmodning om godtgørelse på den fejlagtige pantsætning er indgivet senest 1 måned efter, det nye pant er blevet tinglyst. Alle betingelserne skal være opfyldt, før der kan ske godtgørelse. Afgiftsmyndigheden skal i hver enkelt sag vurdere, om der ud fra sagens konkrete omstændigheder kan siges at være sket en åbenbar fejlagtig identifikation af den pantsatte genstand. Det er derfor ikke afgørende for afgiftsmyndighedens vurdering, at anmelder mener, at der er sket en åbenbar fejlagtig identifikation af den pantsatte genstand. Ved vurderingen af om der er sket en åbenbar fejlagtig identifikation, ser afgiftsmyndigheden bl.a. på ejerforholdet, på om der er opnået pant som forudsat i dokumentet og på den tid der er gået fra tinglysning af den fejlagtige pantsætning, til den bliver rettet ved en ny tinglysning.

G.5 Diplomatreglen

Afgiftsmyndigheden kan godtgøre den tinglysningsafgift, som fremmede staters herværende ambassader mv., internationale organisationer og hertil knyttet personale har betalt ved anmeldelse til tinglysning eller registrering, jf. § 24.

Bestemmelsen omfatter fremmede staters herværende ambassader mv., der er omfattet af Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatisk forbindelse ; fremmede staters herværende konsulater mv., der er omfattet af Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser ; internationale organisationer mv., der er omfattet af lov nr. 567 af 30. november 1983 om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer m.v. ; organisationer, der er domicilerede her i landet og optaget i " The Copenhagen Diplomatic List " i henhold til værtsaftale med udenrigsministeriet; NATO og SHIRBRIG samt tilsvarende organisationer, der er domicilerede her i landet i henhold til værtsaftale med Forsvarsministeriet; FN og tilsvarende multinationale organisationer.

Tvivl om hvorvidt en multinational organisation er omfattet af bestemmelsen, afgøres på grundlag af indstilling fra Udenrigsministeriet eller Forsvarsministeriet.

Det er afgørende for adgangen til godtgørelse efter lovens § 24, at der er indgået en folkeretlig aftale om fritagelse for skatter, afgifter mv., mens det er uden betydning, om den faste ejendom, løsøret, bilen, flyet eller skibet er erhvervet til de ansattes brug.

Godtgørelsesadgangen omfatter ikke ejerrettigheder og panterettigheder, som de ansatte har erhvervet i privat øjemed.

Det er både den faste og den variable afgift, der godtgøres.

H. Fælles regler

H.1 Afgiftspligtens indtræden

Tinglysningsafgiften forfalder ved anmeldelsen til tinglysning. Afgiften skal indbetales til registreringsmyndigheden samtidig med anmeldelsen. Afgiftens beregning og betaling påhviler den afgiftspligtige, se pkt. H.4 . Hvis den afgiftspligtige er i tvivl om afgiftens beregning, kan der fås vejledning ved henvendelse til afgiftsmyndigheden.

Det afgørende for afgiftspligten er, om der sker tinglysning eller registrering af en rettighed i et dansk register. Det er uden betydning for afgiftspligten, hvor og mellem hvem en aftale om en rettighed er indgået, f.eks. om en udlændig har indgået aftalen i udlandet.

Det har ikke nogen betydning for afgiftspligten, om rettigheden bliver tinglyst eller afvist. Det betyder, at hvis et dokument bliver afvist fra tinglysning, er afgiften alligevel forfalden til betaling. Hvis der ikke er betalt den korrekte afgift ved anmeldelsen til tinglysning, sender registreringsmyndigheden dokumentet til afgiftsmyndigheden. Tinglysningskontoret kan i afvisningspåtegningen skrive, at der verserer sag om tinglysningsafgiften.

Der gælder særlige regler for storkunder, se pkt. I .

H.2 Oprunding af afgiften

Den variable afgift skal oprundes til det nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, jf. lovens § 2, stk. 1. Det er afgiftsbeløbet, der skal oprundes, ikke afgiftsgrundlaget.

Der kan ses bort fra ørebeløb i den beregnede afgift. Det betyder, at tinglysningsafgiften ikke bliver oprundet, hvis den f.eks. er beregnet til 14.400,50.

H.3 Fremmed valuta

Hvis det beløb, der skal beregnes afgift af, er angivet i fremmed valuta, skal den afgiftspligtige ved beregning af tinglysningsafgiften omregne beløbet til danske kroner.

Det bør fremgå hvilken dagskurs, der er anvendt ved omregningen. Registreringsmyndigheden kan sende et dokument til afgiftsprøve, hvis der er tvivl om afgiftens rigtighed, jf. § 19. Afgiftsmyndigheden anbefaler derfor, at man påfører dagskursen for den pågældende valuta, så der ikke opstår tvivl om afgiftens rigtighed.

Ved omregningen skal man benytte den officielle middelkurs, som Nationalbanken har fastsat inden for de seneste 14 dage før anmeldelsen til tinglysning eller registreringen. Man kan vælge frit mellem dagskurserne inden for 14-dages perioden.

Hvis der ikke er fastsat en officiel kurs, skal man i stedet for anvende en sælgerkurs, der er blevet fastsat af et pengeinstitut. Den kurs, der anvendes, skal være fastsat inden for de seneste 14 dage før anmeldelsen til tinglysning eller registrering. Man kan vælge frit mellem sælgerkurserne inden for 14-dages perioden.

Hvis det beløb, afgiften skal beregnes af, er angivet i euro, skal man ved omregningen til danske kroner enten anvende dagskursen på euro inden for de seneste 14 dage før anmeldelsen til tinglysning eller den toldkurs, der er gældende på anmeldelsestidspunktet, jf. bekendtgørelsens § 1. Man kan vælge frit mellem kurserne inden for 14-dages perioden.

Ved tinglysning af pant i fast ejendom, som er helt eller delvist omfattet af afgiftsbegunstigelsen i lovens § 5, stk. 2, se pkt. C.2.2 , kan man anvende den dagskurs på euro, som blev lagt til grund på det tidspunkt, hvor lånet blev udmålt, jf. § 1, stk. 2 i bekendtgørelsen.

I henhold til vilkårene for storkunders tilladelse, skal storkunder angive kursen for euro. Denne betingelse har hjemmel i bekendtgørelsens § 8, stk. 6.

Kurser kan findes på www.nationalbanken.dk/dndk/valuta.nsf/side/valutakurser og på www.erhverv.skat.dk/obj.asp?o_id=92496&type=Valutakurser

H.4 Hvem hæfter for afgiften

Det er den afgiftspligtige, der hæfter for tinglysningsafgiften. Den afgiftspligtige er den, der er part i et ejerskifte, en pantsætning eller et andet forhold, der tinglyses eller registreres.

Ved et ejerskifte hæfter både køber og sælger for tinglysningsafgiften som afgiftspligtig. Ved registrering af et ejerforhold, der ikke skyldes et ejerskifte, er den afgiftspligtige den, der bliver registreret som ejer.

Ved en pantsætning hæfter både pantsætter og panthaver for tinglysningsafgiften som afgiftspligtig.

Hvis anmelder er registreret som virksomhed efter § 17, dvs. som storkunde ( se pkt. I ) hæfter anmelder for tinglysningsafgiften for de dokumenter, der er blevet anmeldt til tinglysning.

Ved tinglysning af et ejendomsforbehold i køretøjer hæfter den, der har taget ejendomsforbehold i det pågældende køretøj, for tinglysningsafgiften som afgiftspligtig.

For så vidt angår skadesløsbreve, der sikrer lån til betaling af ejendomsskatter og individuel boligstøtte, er det vedkommende kommune, der hæfter for tinglysningsafgiften som afgiftspligtig.

For så vidt angår skadesløsbreve, der sikrer lån til betaling af oprensning af forurenet jord, er det Finansstyrelsen, der hæfter for tinglysningsafgiften som afgiftspligtig.

For alle andre forhold end tinglysning af et ejerskifte og tinglysning af en pantsætning, et skadesløsbrev eller et ejendomsforbehold, er det anmelderen, der hæfter for tinglysningsafgiften som afgiftspligtig. Det fremgår af dokumentet, hvem der er anmelder.

H.5 Afgiftsprøve

Hvis den afgiftspligtige ikke betaler den korrekte tinglysningsafgift ved anmeldelsen til tinglysning, oversender registreringsmyndigheden sagen til afgiftsmyndigheden. Afgiftsmyndigheden træffer herefter afgørelse om beregning og betaling af tinglysningsafgiften.

Registreringsmyndigheden sender først sagen til afgiftsprøve hos afgiftsmyndigheden, når tinglysnings- eller registreringsekspeditionen er blevet afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig hermed den afgiftspligtige om, at sagen er blevet oversendt til afgiftsmyndigheden.

Hvis der ikke er betalt den korrekte tinglysningsafgift ved anmeldelsen til tinglysning, opkræver afgiftsmyndigheden det skyldige afgiftsbeløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Hvis der er betalt for meget i tinglysningsafgift ved anmeldelsen til tinglysning, tilbagebetaler afgiftsmyndigheden det overskydende afgiftsbeløb.

H.6 Forhøjet afgift og renter

Hvis der ikke er betalt den korrekte afgift ved anmeldelsen til tinglysning, skal der betales en forhøjet afgift, jf. § 20.

Den forhøjede afgift er på 5 % af det skyldige afgiftsbeløb, dog minimum 200 kr. Det betyder, at hvis den forhøjede afgift på 5 % af det skyldige afgiftsbeløb er under 200 kr., rundes beløbet op til 200 kr.

Hvis det skyldige afgiftsbeløb og den forhøjede afgift ikke er blevet betalt inden udløbet af betalingsfristen på 14 dage, skal der betales renter, jf. § 19, stk. 3. Renten beregnes i h.t.

§ 7 stk. 2, i lov om opkrævning af skatter mv. med tillæg af 0,4 pct.point for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned i hvilken beløbet skal betales.

Skyldige afgifter og andre skyldige beløb efter tinglysningsafgiftsloven inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn mv., jf. § 21. Andre skyldige beløb omfatter bl.a. renter og forhøjet afgift, der påhviler den afgiftspligtige. Beløbene indeholdes efter reglerne i lov om inddrivelse af skatter og afgifter mv. og reglerne i § 14 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.

H.7 Afgiftsmyndigheden

Afgiftsmyndigheden er told- og skatteforvaltningen. Opgaven som afgiftsmyndighed varetages af Skattecenter Høje-Taastrup. Afgiftsmyndigheden afgør spørgsmål om afgiftspligt og afgiftens størrelse, afgiftsgrundlaget og afgiftsfritagelser samt spørgsmål om godtgørelse af tinglysningsafgift.

Afgiftsmyndigheden yder vejledning til de afgiftspligtige, som henvender sig med et spørgsmål om tinglysningsafgiften. Afgiftsmyndighedens vejledende udtalelser har ikke bindende virkning og kan ikke påklages til højere instans.

H.8 Registreringsmyndigheden

Registreringsmyndigheden for fast ejendom er tinglysningsmyndigheden i den retskreds, hvor den faste ejendom ligger. Registreringsmyndigheden for køretøjer og løsøre er Bil- og Personbogen i Århus. Registreringsmyndigheden for skibe er Skibsregistret og registreringsmyndigheden for luftfartøjer er Statens Luftfartsvæsen.

Registreringsmyndighedernes opgave i forbindelse med administration af tinglysningsafgiftsloven er at modtage afgiftsbetalingen. Registreringsmyndighederne træffer ikke afgørelser om afgiften. Det er kun afgiftsmyndigheden, der har kompetence til at træffe afgørelse om tinglysningsafgiften. Tinglysning eller registrering sker uafhængigt af, om der er betalt afgift. Hvis afgiften ikke bliver betalt ved anmeldelsen til tinglysning, bliver sagen oversendt til afgiftsmyndigheden, når tinglysningen/registreringen er sket. Registreringsmyndigheden underretter samtidigt anmelderen om, at dokumentet er oversendt til afgiftsmyndigheden. Hvis en anmelder ønsker at få det originale dokument udleveret, bliver dokumentet påtegnet om, at der verserer sag om tinglysningsafgiftens størrelse, inden det udleveres.

Registreringsmyndighederne kvitterer for afgiftens betaling ved at stemple dato og beløb på dokumentet.

Den afgiftspligtige kan berigtige åbenbare fejl ved beregning af afgiften overfor registreringsmyndighederne. Registreringsmyndighederne kan vælge at ringe efter et åbenbart glemt beløb eller efter en åbenbar glemt oplysning af afgiftsmæssig karakter. Der er ikke tale om en forvaltningsmæssig afgørelse, og forholdet bliver derfor ikke omfattet af lovens § 20.

H.9 Klageinstanser

Landsskatteretten er klagemyndighed i de afgørelser som told- og skatteforvaltningen har truffet om betaling og godtgørelse m.m. af tinglysnings- og registreringsafgift.

Fristen for at indbringe en afgørelse for Landsskatteretten er 3 måneder. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor afgiftsmyndighedens afgørelse er kommet frem til modtageren.

Ved klage til Landsskatteretten skal der betales en klageafgift, som for nuværende udgør 700 kr.

Skatteforvaltningslovens kap. 16 finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten.

H.10 Kontrol

Registreringsmyndigheden skal på begæring give afgiftsmyndigheden de oplysninger om registreringer, som registreringsmyndigheden er i besiddelse af, og som er nødvendige for afgiftsmyndighedens kontrol med betaling af tinglysningsafgiften. Registreringsmyndigheden skal derudover give afgiftsmyndigheden oplysninger om forhold af betydning for afgiftskontrollen.

Afgiftsmyndigheden kan udnytte kontrolmuligheden ved registreringsmyndighederne ved at gennemgå de registrerede oplysninger og på den baggrund udtage de oplysninger, der er relevante for kontrollen.

Afgiftsmyndigheden kan også indhente oplysninger om forhold af betydning for afgiftskontrollen hos de afgiftspligtige. Det kan f.eks. være i form af købsaftaler eller låneafregninger.

Derudover kan afgiftsmyndigheden indhente oplysninger om forhold af betydning for afgiftskontrollen fra de virksomheder, der har tilladelse til at afregne tinglysningsafgiften månedligt efter lovens § 17, se pkt. I .

H.11 Straf

Den, der forsætligt eller groft uagtsomt opgør afgiftsgrundlaget eller beregner afgiften forkert, afgiver forkerte eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftsmyndighedens beregning af afgiften, straffes med bøde.

Den, der afgiver forkerte oplysninger mv. til brug for afgiftsmyndighedens afgørelse om godtgørelse efter lovens § 23, straffes med bøde.

Den, der forsætligt unddrager statskassen afgift eller opnår en uberettiget godtgørelse efter lovens § 23, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år. Forsøg herpå straffes på samme måde.

Afgiftsmyndigheden kan beslutte, at en sag skal afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse for denne fremgangsmåde, at vedkommende erkender sig skyldig i overtrædelsen og er villig til at betale en bøde inden en nærmere fastsat frist.

H.12 Ikrafttræden

Tinglysningsafgiftsloven trådte i kraft den 1. januar 2000. Loven har virkning for alle dokumenter, som anmeldes til tinglysning fra og med den 1. januar 2000.

Bestemmelserne i lovens § 5, stk. 2, 2.-3. pkt., § 5, stk. 4, 4.-5. pkt., § 10, stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 2, 3. pkt. og § 14, stk. 2, 3. pkt. trådte i kraft den 7. juni 2001. Bestemmelserne finder anvendelse på dokumenter, som anmeldes til tinglysning fra og med den 7. juni 2001.

Bestemmelserne i lovens § 5, stk. 2, 2. pkt., § 5, stk. 3, 2. pkt., § 7, stk. 2 og § 20, stk. 2 trådte i kraft den 10. juni 2004. Bestemmelserne finder anvendelse på dokumenter, som anmeldes til tinglysning fra og med den 7. juni 2004.

Dokumenter, hvor stempelpligten er indtrådt før den 1. januar 2000

Ved bekendtgørelse nr. 25 af 17. januar 2000 er der fastsat regler for stempelloven, dels i forbindelse med videreførelsen for skadesforsikringer, dels i forbindelse med overgangen til tinglysningsafgiftsloven og endelig i forbindelse med forhandling af stempelmærker.

Et dokument, der ved oprettelsen var omfattet af stempelloven, skal afgiftsberigtiges efter tinglysningsafgiftsloven, hvis det indleveres til tinglysning fra og med den 1. januar 2000. Det gælder dog ikke for et dokument, der var korrekt stemplet eller stempelfrit senest den 31. december 1999, og som bliver indleveret til tinglysning eller registrering fra og med den 1. januar 2000.

Det betyder, at der ikke skal betales yderligere tinglysningsafgift, hvis det dokument, der anmeldes til tinglysning eller registrering, er korrekt afgiftsberigtiget efter stempellovens regler, eller hvis det er ustemplet i henhold til fritagelsesbestemmelser i stempelloven.

I. Storkunder

I henhold til § 17 kan virksomheder få tilladelse til månedlig afregning af tinglysningsafgift

Told- og skatteforvaltningen v/ Skattecenter Høje-Taastrup kan give tilladelse til, at en virksomhed på egne og/eller kunders vegne betaler tinglysningsafgiften månedligt. Der kan ydes op til halvanden måneds kredit.

Tilladelsen til månedlig afregning er betinget af, at virksomheden har mindst 10 månedlige registreringer, ligesom der kan blive tale om sikkerhedsstillelse.

Umiddelbart efter udgangen af hver kalendermåned, vil virksomheden modtage en opkrævning med specifikation af de i perioden foretagne registreringer.

Den samlede afgift for en kalendermåned forfalder til betaling den 15. i den følgende måned. Betales afgiften ikke rettidigt, forrentes den manglende betaling med den i henhold til opkrævningsloven, § 7, stk. 1 og 2 til enhver tid fastsatte rentesats.

J. Bilag

Oversigt over pligtmæssige påtegninger til brug for afgiftsfritagelse efter tinglysningsafgiftsloven

Erklæring om ejendommens værdi, når ejendomsværdipåtegningen ikke kan anvendes, jf. § 4, stk. 2, jf. § 4 i bekendtgørelsen.

"Ejendommen er ikke særskilt vurderet. Værdien af ejendommen på anmeldelsestidspunktet udgør efter mit bedste skøn x kr."

"Ejendommen er bebygget/ombygget siden den seneste ejendomsvurdering. Værdien af ejendommen på anmeldelsestidspunktet udgør efter mit bedste skøn x kr."

Overdrageren skal underskrive erklæringen på dokumentet.

Erklæring i forbindelse med opskrivningsklausul på pantebrev, jf. § 5, stk. 1.

"Nærværende pantebrev kan højst opskrives til x kr."Afgiftsgrundlaget beregnes efter formlen (1+r)6, hvis renten beregnes årligt som et tillæg til pantebrevets pålydende. "r" er renten og "n" er løbetiden.

Pantsætter skal underskrive erklæringen på dokumentet.

Erklæring i forbindelse med låneomlægning, jf. § 5, stk. 2, jf. § 5, stk. 6, og § 4 i bekendtgørelsen.

Anvendes nominelle værdier, foretages opgørelsen således

"Pålydende, nyt lån kr.

- Restgæld, indfriede lån kr.

- Omkostninger, indfriede lån kr.

- Forholdsmæssige omkostninger, nyt lån kr.

Afgiftspligtigt beløb kr. "

Långiver skal underskrive erklæringen på dokumentet.

Anvendes kursværdier, foretages opgørelsen således

"Pålydende, nyt lån kr.

- Forholdsmæssigt kurstab, nyt lån kr.

- Indfrielsessum, indfriede lån kr.

- Omkostninger, indfriede lån kr.

- Forholdsmæssige omkostninger, nyt lån kr.

Afgiftspligtigt beløb kr. "

a + b Långiver skal påføre erklæringen på dokumentet.

Erklæring i forbindelse med ombytning af pant i erhvervsakiver, jf. § 5, stk. 6, jf. § 5 i bekendtgørelsen.

"Nærværende ændring af pantet omfatter alene erhvervsaktiver. Der sker herved ikke skift af pantsætter."

Pantsætter skal underskrive erklæringen på dokumentet.

Erklæring i forbindelse med forhøjelse af det pantesummen, jf. § 5, stk. 6, jf. § 6 i bekendtgørelsen.

"Den nedbragte pantesum udgør x kr. pr. y dato."

Panthaver og pantsætter skal underskrive erklæringen på dokumentet.

Oversigt over dokumenter, der er afgiftsfri, hvis de er oprettet efter 1. januar 2000, og de ikke skal tinglyses

Accepter

Anmeldelse om opdeling i ejerlejligheder (afgiftsfri notering fra og med 1. januar)

Bilkontrakter

Bjergningskontrakter

Boligkontrakter

Checks

Eksportkreditdokumenter

Endossementer

Entreprisekontrakter

Finansieringskontrakter

Fiskeriretskontrakter

Fjernvarmekontrakter

Forlig, indenretlig eller udenretlig

Forpagtningskontrakter

Forsikringer på liv

Garantierklæringer

Garantiforsikringer

Grusgravningskontrakter

Gældsbreve

Gældsovertagelseserklæringer

Huslejekontrakter

Håndpantsætningsdeklarationer

Jagtretskontrakter

Kassekredittter

Kautionserklæringer

Kautionsforsikringer

Kodiciler

Kontoaftaler

Kreditkontrakter

Købekontrakter om løsøre og immaterielle rettigheder

Købsaftaler

Lejekontrakter

Leveringskontrakter

Licenskontrrakter

Livsforsikingspolicer

Lodsedler

Lånekontrakter

Obligationer

Partialobligationer

Protokoller

Slutsedler

Testamenter

Transporter

Veksler

Afgift ved førstegangsoverdragelse af visse ejerlejligheder er bortfaldet, hvis dokumentet om overdragelsen er oprettet den 1. januar 2000 eller senere.

Retspant, herunder udlæg og udpantning, er afgiftsfrit ved anmeldelse til tinglysning fra og med 1. januar 2000.

Der er afgift på notarialforretninger efter retsafgiftsloven.

Lovgrundlag

Lov nr. 382 af 2. juni 1999 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. Se loven her.

Lov nr. 944 af 20. december 1999 om ændring af lov om ændring af lov om stempelafgift, retsafgiftsloven, skattestyrelsesloven og boafgiftsloven samt om ophævelse af lov om afgift ved førstegangsoverdragelse af visse ejerlejligheder og ændring af lov om tinglysningsafgift. (Ændret ikrafttrædelse, udvidet afgiftsfritagelse m.v.). Se loven her.

Bekendtgørelse nr. 725 af 15. september 1999 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv. Se bekendtgørelsen her.

Lov nr. 1100 af 29. december 1999 om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, lov om lån til betaling af ejendomsskatter og tinglysningsafgiftsloven (Kommunalt samarbejde på ejendomsskatteområdet, ændring af afgiftspligt for visse dokumenter). Se loven her.

Bekendtgørelse nr. 25 af 17. januar 2000 om stempelafgift. Se bekendtgørelsen her.

Lovbekendtgørelse nr. 321 af 21. maj 2002 om stempelafgift. Se lovbekendtgørelsen her.

Lov nr. 458 af 9. juni 2004 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og af lov om planlægning samt ophævelse af ejerlejlighedsavancebeskatningsloven og frigørelsesafgiftsloven. Se loven her.

Lov nr. 485 af 7. juni 2001 om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. Se loven her.

Lov nr. 165 af 15. marts 2000 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove. Se loven her.

§ 10 indeholder en række undtagelser fra afgiftspligten efter § 4. Selvom de pågældende tinglysninger som udgangspunkt er omfattet af § 4, skal der alene svares afgift efter § 7, dvs. den faste afgift på 1.400 kr.

§ 10, stk. 1 nr. 1 omfatter ejerskifte mellem ægtefæller, der finder sted som følge af opløsning af formuefællesskab. Se afsnit C.1.9 .

§ 10, stk. 1 nr. 2 omfatter den efterlevende ægtefælles indtræden i den afdødes ægtefælles rettigheder og forpligtelser. Se afsnit C 1.9 .

§ 10, stk. 2 omfatter gaveskøder og gaver i henhold til testamentarisk bestemmelser vedrørende fast ejendom til folkekirken, anerkendte trossamfund mv. Se afsnit C 1.10 .

C.1.13 Afgiftsfritagelser

Tinglysningsafgiftslovens § 8 omhandler afgiftsfritagelser og er en undtagelse til bestemmelsen i § 7, om afgiftsnedsættelse.

Værgemål

Der er afgiftsfrihed for notering af afgørelser om værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, jf. § 8 stk. 1, nr. 1.

Meddelelser

Der er afgiftsfrihed for notering af meddelelser som nævnt i tinglysningslovens § 13, eller andre meddelelser fra politi og domstole, jf. § 8 stk. 1, nr.

Skifteretsattester

Der er afgiftsfrihed for tinglysning af skifteretsattest, for så vidt den tinglyses som led i en arvings overdragelse af fast ejendom til en ikke-arving, jf. § 8 stk. 1, nr. 3. Legatarer sidestilles med arvinger.

Er det tinglysningsmæssigt nødvendigt at tinglyse skifteretsattesten for at opnå legitimation til at videresælge boets faste ejendom til en ikke-arving, betales der ikke afgift herfor, men alene afgift ved tinglysning af overdragelsesdokumentet.

Bosondringer

Der er afgiftsfrihed for tinglysning af begæring om bosondring efter § 43 i lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. § 8 stk. 1, nr. 4.

Rådighedsfratagelse i fællesbo

Der er afgiftsfrihed for tinglysning af rådighedsfratagelse i henhold til § 66 i lov om skifte af fællesbo mv., jf. § 8 stk. 1, nr. 5.

Rådighedsfratagelse i konkurs

Der er afgiftsfrihed for tinglysning af rådighedsfratagelse efter konkurslovens § 26, jf. § 8 stk. 1, nr. 6.

Aflysning og nedlysning

Der er afgiftsfrihed for begæring om aflysning , jf. § 8 stk. 2, nr. 1.

Retsanmærkninger

Der er afgiftsfrihed for begæring om ophævelse af retsanmærkning, jf. § 8 stk. 2, nr. 2.

Fristforlængelser eller endelig indførsel

Der er afgiftsfrihed for begæring om fristforlængelse eller endelig indførelse i tingbogen af et forhold, som er lyst betinget eller med frist, jf. § 8 stk. 2, nr. 3.

Er der betalt afgift ved lysning af det betingede ejerskifte, hvad enten registreringen heraf er sket i adkomsrubrikken eller i byrderubrikken, udløser den endelige tinglysning ikke yderligere afgift.

Udslettelser

Der er afgiftsfrihed for begæring af udslettelse af en rettighed, som ikke har opnået dækning ved tvangsauktion, jf. retsplejelovens § 581, jf. § 8 stk. 2, nr. 4.

C.2 Pantsætning af fast ejendom

C.2.1 Beregning af afgift ved pantsætning

Ved tinglysning af pant i fast ejendom mv. udgør afgiften 1,5 % af det pantsikrede beløb. Den faste afgift udgør 1.400 kr., jf. § 5, stk. 1. Det pantsikrede beløb er pantebrevets nominelle hovedstol.

Afgiften afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, jf. § 2, stk. 1. Se pkt. H.2 .

Hvis afgiften eller en del heraf ikke betales ved anmeldelsen til tinglysning, jf. § 16, forhøjes det skyldige afgiftsbeløb med 5 pct., dog mindst 200 kr., jf. § 20. Se pkt. H.6 .

Tinglysning af retspant, f.eks. udlæg og udpantning, er afgiftsfri. Der betales derfor hverken fast afgift eller procentafgift ved anmeldelsen til tinglysning. Der betales ligeledes ikke afgift af påtegninger på et udlægsdokument, f.eks. af relaksations- eller respektpåtegninger.

Hvis et pantebrev har pant i flere forskellige faste ejendomme, der ligger i hver sin retskreds, skal der betales fuld afgift på 1,5 % af det pantsikrede beløb samt 1.400 kr. ved anmeldelse til tinglysning i den første retskreds. Ved tinglysning i de øvrige retskredse skal der kun betales 1.400 kr.

Hvis en samlet fast ejendom er beliggende i flere retskredse, skal et pant i ejendommen tinglyses i begge retskredse. Der skal betales fuld afgift på 1,5 % af det pantsikrede beløb samt 1.400 kr. ved anmeldelse til tinglysning i den første retskreds. Der skal ikke betales tinglysningsafgift ved anmeldelse til tinglysning i de øvrige retskredse, jf. § 9.

C.2.1.1 Opskrivningsklausuler

Det pantsikrede beløb er pantebrevets nominelle hovedstol. Hvis pantebrevet indeholder en bestemmelse om opskrivning af hovedstolen, er det pantsikrede beløb det højeste beløb, hovedstolen kan opskrives til.

Hvis hovedstolen på et pantebrev kan opskrives, og det højeste beløb hovedstolen kan opskrives til ikke fremgår direkte af pantebrevet, skal den afgiftspligtige i pantebrevet angive et skøn om størrelsen af det højeste beløb, hovedstolen kan opskrives til indenfor en periode på 10 år regnet fra anmeldelsen til tinglysning, jf. lovens § 5, stk. 1, 4. pkt.

Hvis det højeste beløb, hovedstolen kan opskrives til, ikke fremgår direkte af pantebrevet, skal debitor afgive følgende erklæring

?Nærværende pantebrev kan højst opskrives til x kr.? Erklæringen skal underskrives af debitor.

Afgiftsgrundlaget beregnes efter formlen: h x (1+ r/t)(n*t), hvor "r" er renten, "t" er antallet af årlige terminer, "n" er antal år (løbetiden) og "h" er hovedstolen (eller forhøjelsen).

Hvis der er tale om et nyt ejerpantebrev, betales der afgift af det beløb, hovedstolen kan opskrives til. Hvis der er tale om en forhøjelse af et allerede tinglyst pantebrev, betales der afgift af det beløb, forhøjelsen kan opskrives til. Hvis renteopskrivningsklausulen indføjes ved allonge, fx. i forbindelse med en transport, er afgiftsgrundlaget det beløb, hovedstolen kan opskrives til med fradrag af den allerede tinglyste hovedstol.

Pantebreve, der f.eks. indeholder følgende klausul, udløser yderligere afgift, jf. § 5, stk. 1

?... panteretten forøges gradvist med ejerpantebrevets pålydende rente...?

Ejerpantebreve, der f.eks. indeholder følgende klausuler, udløser yderligere afgift, jf. § 5, stk. 1

?Særlige bestemmelser: I henhold til RENTE- OG BETALINGSVILKÅR (jf. ovenfor) kan panteretten i følge dette pantebrev gøres gældende med mere end ejerpantebrevets hovedstol. I øvrigt gælder Justitsministeriets pantebrevsformular A.?

Pantebreve, der alene indeholder følgende klausul, udløser ikke yderligere afgift, jf. § 5, stk.1, hvis der ikke står andet i pantebrevet om, at hovedstolen forøges eller lignende

?panteretten omfatter tillige de renter, der er fastsat i ejerpantebrevet?

Denne klausul er en gentagelse af pantebrevformular A, pkt. 7, og derfor har den ikke afgiftsmæssige konsekvenser, idet panteretten for renter må anses for at være begrænset til 1 års renter, jf. tinglysningsloven § 40, stk. 4.

Afviste ejerpantebreve med renteopskriv-

ningsklausuler

Hvis et ejerpantebrev med en renteopskrivningsklausul er blevet afvist fra tinglysning, skal der alligevel betales afgift af det beløb, hovedstolen/forhøjelsen kan opskrives til. Hvis der ikke bliver betalt den fulde tinglysningsafgift, skal der tillige betales en forhøjet afgift efter § 20 (se herom punkt H.6 ).

Når et ejerpantebrev er blevet afvist fra tinglysning, er det dog muligt at søge om godtgørelse af den betalte tinglysningsafgift efter § 22, (se pkt. G.3 ). Hvis betingelserne for godtgørelse er opfyldt, godtgøres hele afgiften med fradrag af 1.400 kr. og med fradrag af den forhøjede afgift.

Hvis man ønsker det afviste ejerpantebrev tinglyst uden renteopskrivningsklausulen, skal der, før pantebrevet anmeldes til tinglysning på ny, udfærdiges en allonge til pantebrevet, hvoraf det fremgår, at renteopskrivningsklausulen ikke skal gælde.

Tinglyste ejerpantebreve med renteopskriv-

ingsklausuler

Hvis et ejerpantebrev med en renteopskrivningskalusul er blevet tinglyst, skal der betales afgift af det beløb, hovedstolen/forhøjelsen kan opskrives til. Tinglysningsafgiften kan ikke godtgøres, jf. § 23, stk. 1, nr. 3, se herom pkt. G.4 .

Hvis et ejerpantebrev med en renteopskrivningsklausul er blevet tinglyst, kan renteopskrivningsklausulen fjernes igen. Det skal ske ved en allonge til pantebrevet. Man skal være opmærksom på, at der er tale om to separate anmeldelser, som hver især udløser en afgift. Den afgift, der forfaldt ved den første anmeldelse til tinglysning, kan ikke godtgøres, fordi man senere fjerner renteopskrivningsklausulen ved en vilkårsændring.

Indekslån

Indekslån, der ydes af realkreditinstitutter, og indekslån der ydes af pengeinstitutter på samme afgiftsmæssige vilkår som realkreditinstitutters indekslån, er ikke omfattet af bestemmelsen i § 5, stk. 1, 3.- 8. pkt. Det er oplyst, at realkreditlån indtil videre reguleres på grundlag af det af Danmarks Statistik offentliggjorte nettoprisindeks.

Andre indekslån end dem, der ydes af realkreditinstitutter og dem, der ydes af pengeinstitutter på samme afgiftsmæssige vilkår som realkreditinstitutters indekslån er omfattet af bestemmelsn i § 5, stk. 1, 3.- 8. pkt.

Pantstiftende vedtægter

Vedtægter som lyses pantstiftende, og hvor det pantsikrede beløb skal følge et indeks, f.eks. reguleringsindekset for boligbyggeri eller nettoprisindekset, er omfattet af § 5, stk. 1, 3.-8. pkt. Der skal derfor betales afgift af det beløb, det pantsikrede beløb i vedtægterne kan opskrives til. Hvis det højeste pantsikrede beløb, vedtægterne kan opskrives til, ikke fremgår direkte af vedtægterne, skal parterne efter lovens § 5, stk. 1, 4. pkt. i vedtægterne angive et skøn om størrelsen af det højeste beløb, det pantsikrede beløb kan opskrives til indenfor en periode på 10 år fra anmeldelsen til tinglysning. Skønnet kan eksempelvis være formuleret således

?Nærværende pantebrev kan højst opskrives til x kr.?

Afgiftsmyndigheden accepterer, at udviklingen for de forudgående 10 år for anmeldelsen til tinglysning lægges til grund for skønnet for den fremtidige udvikling. Det vil sige, at hvis stigningen i det valgte indeks de sidste 10 år har været på 30 procent, så skal det afgiftspligtige beløb tillægges 30 procent.

Se yderligere om afgift ved tinglysning af pantstiftende vedtægter under pkt. C.3.2 .

C.2.1.2 Tinglysning af dokumenter, der har været slettet af tingbogen

Når et pantebrev bliver aflyst/slettet af tingbogen, vil der efter aflysningen ikke være tinglyst nogen gæld på ejendommen. Panteretten eksisterer i tinglysningsmæssig sammenhæng ikke længere. Hvis man vil have panteretten tinglyst igen, er ?genanmeldelsen? til tinglysning en ny anmeldelse til tinglysning af pantebrevet, som udløser fuld afgift efter § 5, stk. 1 på 1.400 kr. samt 1,5 % af det pantsikrede beløb. Dette gælder, uanset hvorfor panteretten blev slettet af tingbogen.

Det har ikke nogen betydning for tinglysningsafgiften, om panteretten kun har været lyst på en ejendom og er blevet aflyst i sin helhed, eller om den har været lyst på en række ejendomme og kun er blevet slettet (relakseret) på en enkelt ejendom, så den stadig er tinglyst på resten af ejendommene. Det betyder f.eks. at hvis man relakserer en ejendom fra et pantebrev, og derefter skal have pant i den igen, vil det udløse fuld afgift efter § 5, stk. 1, jf. stk. 3, 1. pkt.

Hvis der er tale om et realkreditpantebrev eller et pengeinstitutpantebrev, hvor afgiftsgrundlaget er blevet nedsat efter § 5, stk. 2 (se pkt. C.2.2 ), kan afgiftsbegunstigelsen som udgangspunkt ikke bruges igen ved den nye ?genanmeldelse? til tinglysning. Genanmeldelsen udløser derfor fuld tinglysningsafgift af pantebrevets hovedstol efter § 5, stk. 1. Hvis pantebrevet imidlertid i sin helhed er blevet aflyst som ikke effektueret inden for et år efter, det blev anmeldt til tinglysning, er afgiftsbegunstigelsen ikke benyttet, jf. § 5, stk. 2, 2. pkt. (se pkt. C.2.2 ). I denne situation kan afgiftsbegunstigelsen derfor bruges igen.

For realkreditpantebreve og pengeinstitutpantebreve, der er blevet aflyst uden at have været udbetalt, er det desuden muligt at søge om godtgørelse af den betalte afgift efter § 23 (se pkt. G.4.2 ).

Eksempel

Et realkreditpantebrev på 1.500.000 kr. med pant i ejendommene 1 og 2 blev anmeldt til tinglysning den 1. marts 2003 og lyst med frist til den 31. juli 2003. Ved anmeldelsen til tinglysning blev afgiftsgrundlaget nedsat med 1.000.000 kr. fra et tidligere pantebrev efter § 5, stk. 2. Pantebrevet blev slettet ved fristens udløb. Det blev anmeldt til tinglysning på ny den 15. august 2003. Ved denne anmeldelse skal der betales fuld afgift efter § 5, stk. 1 af hele det pantsikrede beløb på 1.500.000 kr. Det er ikke muligt at nedsætte afgiftsgrundlaget efter § 5, stk. 2 ved denne anmeldelse, fordi afgiftsbegunstigelsen fra det tidligere pantebrev kun kan bruges én gang (se pkt. C.2.2 ).

C.2.1.3 Refinansiering af et pantebrev efter dets udløb

Hvis et tinglyst pantebrev efter sine vilkår er forfaldet til betaling, kan der ikke overføres restgæld fra pantebrevet til et nyt pantebrev, jf. § 5, stk. 2. Dette gælder, selvom kreditor og debitor har lavet en utinglyst aftale om, at restgælden til trods for pantebrevets tinglyste vilkår ikke skal indfries på det oprindelige forfaldstidspunkt.

Eksempel

Et afdragsfrit pengeinstitutpantebrev, hvor hovedstolen ifølge de tinglyste vilkår forfalder til fuld indfrielse ved udgangen af det tiende år, bliver ikke indfriet ved udgangen af år ti, fordi kreditor og debitor aftaler en (utinglyst) forlængelse af låneforholdet. Tre måneder senere optages et nyt realkreditpantebrev, som derefter anmeldes til tinglysning. I afgiftskassen på det nye pantebrev har man fratrukket restgælden fra det stående lån i pengesinstitutpantebrevet. Fordi lånet i pengeinstitutpantebrevet efter sit tinglyste indhold er forfaldet til betaling, er der i afgiftsmæssig sammenhæng ikke nogen restgæld i pengeinstitutpantebrevet. Det betyder, at der ikke kan fradrages nogen restgæld i afgiftskassen ved tinglysningen af det nye realkreditpantebrev.

C.2.1.4 Pant for lejebeløb

Ved pantsætning af bygning på lejet grund giver pantebrevet i visse tilfælde også sikkerhed i debitors rettigheder efter lejekontrakten på grunden, samt sikkerhed for skadesløs betaling af leje, indskud, depositum, inddrivelsesomkostninger eller anden pligtig ydelse efter lejekontrakten eller lejeloven, som kreditor måtte blive afkrævet af grundejeren i henhold til den lejekontrakt, der er blevet indgået med debitor. Der kan være tvivl om afgiftsgrundlagets størrelse, hvis det ikke direkte fremgår, i hvilket omfang den yderligere sikkerhed kan gøres gældende.

Indholdet i et dokument, der skal tinglyses, skal være endeligt fastsat. Det skal derfor fremgå af pantebrevet, om det pantsikrede beløb kan overstige hovedstolen og i givet fald med hvor meget. Det betyder, at hvis et pantebrev indeholder en bestemmelse om, at det giver pant for lejebeløb m.v., uden at der er angivet et højeste pantsikret beløb, og pantebrevet bliver tinglyst, kan det pantsikrede beløb i afgiftsmæssig sammenhæng ikke overstige den tinglyste hovedstol i pantebrevet, fordi tinglysningsdommeren har vurdereret, at der ikke er givet pant for mere end dette beløb. Hvis man derfor ønsker pant for et højere beløb end den anførte hovedstol, bør beløbet fremgå af dokumentet.

Se om tinglysningsafgift ved pantsætning af bygning på lejet grund pkt. C.2.3.1 og C.2.3.2 .

C.2.1.5 Høstpantebreve

For tinglysning af høstpantebrev som nævnt i lov nr. 271 af 22. maj 1986 om høstpant, betales der alene afgift efter § 7, jf. § 5, stk. 7 på 1.400 kr. Efter høstpantsloven kan der stiftes pant til sikkerhed for betaling af gæld, der er opstået i forbindelse med køb af sædekorn, læggekartofter, stikløg, markfrø mv. Pantebreve, der vedrører leverancer i tiden 1. januar til 31. juli forfalder 1. oktober samme år, og pantebreve, der vedrører leverancer i tiden 1. august til 31. december forfalder 1. oktober det følgende år. Hvis pantebrevet har pant i både høsten og pant i fast ejendom, er der ikke tale om et høstpantebrev, og pantebrevet skal afgiftsberigtiges efter § 5, stk. 1 med fuld afgift af hele det pantsikrede beløb.

Det er en betingelse for den reducerede afgiftsfrihed, at høstpantebrevet er udstedt i henhold til lov nr. 271 af 22. maj 1986 om høstpant. Disse pantebreve vedrører høsten på en fast ejendom, der er noteret i matriklen som en landbrugsejendom. Afgiften på 1.400 kr. vedrører tinglysningen i Bil- og Personbogen, medens den orienterende notering på den faste ejendom sker afgiftsfrit.

En orienterende notering om høstpantet på den faste ejendom kan ske uden yderligere afgift, hvis høstpantebrevet er udstedt af en forpagter af ejendommen.

C.2.2 Låneomlægninger/konverteringer

Tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2 indeholder en afgiftsbegunstigelse. Afgiftsbegunstigelsen gælder kun lån i realkreditinstitutter, lån i DLR Kredit A/S og lån i pengeinstitutter med en oprindelig løbetid på mindst 10 år og højst 30 år (se pkt. C.2.2.1 og pkt. C.2.2.2 ). Lånet skal være sikret ved direkte pant i fast ejendom. Lånet skal give pant i den samme ejendom som det lån, det afløser (se pkt. C.2.2.3 ).

Afgiftsbegunstigelsen betyder, at når man beregner tinglysningsafgiftenman på det nye lån, kan man nedsætte det afgiftsgrundlag, den variable afgift skal beregnes af, med restgælden fra det eksisterende lån. Hvis hovedstolen på det nye lån er mindre end eller lige så stor som restgælden på det gamle lån, skal der ikke betales variabel afgift. Den faste afgift på 1.400 kr. skal altid betales. Hvis hovedstolen på det nye lån er højere end restgælden efter det gamle lån, skal der betales afgift på 1,5 % af forskellen mellem den nye hovedstol og den gamle restgæld.

Det er muligt at lave en delvis afløsning af et eksisterende lån. Ved en delvis afløsning skal restgælden på det eksisterende lån nedlyses med det beløb, man ønsker at nedsætte afgiftsgrundlaget på det nye lån med. Det er også muligt at oprette flere delpantebreve til afløsning af et eksisterende pantebrev. Uanset om man vælger at lave en delvis afløsning, eller om man vælger at oprette flere nye afløsningspantebreve, er det en betingelse, at det nye pantebrev har pant i den samme ejendom som det gamle pantebrev i mindst et år efter, det nye pantebrev er blevet tinglyst (se pkt. C.2.2.5 ).

Det er et krav for udnyttelse af afgiftsbegunstigelsen, at det nye pantebrev er anmeldt til tinglysning inden eller samtidig med, at det tidligere pantebrev bliver aflyst (se pkt. C.2.2.4 ). Det betyder, at afgiftsbegunstigelsen ikke kan bruges, hvis det tidligere pantebrev ikke er tinglyst, når det nye pantebrev anmeldes til tinglysning. Afgiftsbegunstigelsen kan endvidere ikke bruges, hvis det tidligere pantebrev har været tinglyst, men er blevet aflyst, inden det nye pantebrev er blevet anmeldt til tinglysning.

Det er også et krav, at det tidligere pantebrev er aflyst senest 1 år efter, at det nye pantebrev er blevet anmeldt til tinglysning (se pkt. C.2.2.4 ). Hvis det tidligere pantebrev ikke bliver aflyst inden for fristen, skal der betales fuld afgift for det nye pantebrev efter § 5, stk. 1. Baggrunden for, at der tillades en frist på et år for aflysningen af det tidligere pantebrev, er hensynet til lån, der er udstedt på baggrund af obligationer. Pantsætter og panthaver har ansvaret for, at det tidligere pantebrev bliver aflyst, inden fristen udløber.

Afgiftskassen

Afgiftsbegunstigelsen ved låneomlægninger er betinget af, at långiver sætter en specificeret opgørelse over afgiftsberegningen (afgiftskasse) på pantebrevet, jf. § 4 i bekendtgørelsen. Afgiftskassen skal stå på pantebrevets forside. Hvis der mangler en afgiftskasse, eller hvis der er fejl i afgiftskassens oplysninger, kan oplysningerne rettes ved henvendelse til afgiftsmyndigheden (se pkt. C.2.2.6 ). Oplysningerne kan rettes, selv om pantebrevet er blevet tinglyst. Det er långiver, der skal rette oplysningerne i afgiftskassen. Når en oplysning er blevet rettet, hæfter långiver for rigtigheden af de nye oplysninger. De omkostninger, der kan modregnes i afgiftskassen, er omkostninger, der er direkte forbundet med indfrielsen af det tidligere lån og optagelsen af det nye lån. Det omfatter stiftelsesgebyr, indfrielsesgebyr, reservefondsindskud, tinglysningsafgifter, lånesagsgebyr, kurtage og evt. differencerente. Hvis det kun er en del af det nye lån, der anvendes til at afløse det gamle lån, er det kun den forholdsmæssige del af omkostningerne vedrørende det nye lån, der kan modregnes i afgiftskassen.

Afgiftsbegunstigelsen kan kun bruges én gang pr. pantebrev. Hvis det nye pantebrev bliver afvist fra tinglysning, og det ikke skal tinglyses senere, er afgiftsbegunstigelsen ikke udnyttet, jf. § 5, stk. 2. Hvis det nye pantebrev er blevet tinglyst, men det efterfølgende bliver aflyst som ikke effektueret inden for et år efter, det blev anmeldt til tinglysning, er afgiftsbegunstigelsen ligeledes ikke udnyttet, jf. § 5, stk. 2. Det betyder, at hvis det gamle pantebrev ikke er blevet aflyst, kan afgiftsbegunstigelsen i disse situationer benyttes på ny.

C.2.2.1 Institutter omfattet af § 5, stk. 2.

For at et dokument er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, skal en række betingelser være opfyldt. En af disse betingelser er, at der er tale om lån ydet af realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller af pengeinstitutter. Med pengeinstitutter sidestilles institutter, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed og lov om tilsyn med pensionskasser samt visse kreditinstitutter, der er underlagt tilsyn fra Finanstilsynet på kreditinstitutområdet. Om et konkret kreditinstitut eller pengeinstitut er underlagt tilsyn fra Finanstilsynet, kan ses på hjemmesiden http://www.finanstilsynet.dk/ . Udenlandske realkredit- eller pengeinstitutter bliver sidestillet med danske pengeinstitutter, hvis de er godkendt i et EU-land med ret til at drive virksomhed i ethvert medlemsland, og hvis de alene er underlagt hjemlandets tilsyn.

Det er pantebrevets tinglyste status på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning af et nyt pantebrev, der er afgørende for, om forholdet er omfattet af afgiftsbegunstigelsen eller ikke. Det betyder, at hvis et ejerpantebrev ved en tinglyst allonge er blevet transporteret til et pengeinstitut som kreditor, og pengeinstituttet er underlagt tilsyn fra finanstilsynet, og hvis pantebrevet har en oprindelig løbetid på mindst 10 år og højst 30 år efter transporten, så er pantebrevet omfattet af bestemmelsen i § 5, stk. 2, regnet fra tinglysningstidspunktet. Hvis transporten ikke er blevet tinglyst, er der stadig tale om et ejerpantebrev, og pantebrevet er ikke omfattet af § 5, stk. 2. Se om afløsning af lån under pkt. C.2.2.4 og om pantebreves løbetid under pkt. C.2.2.2 .

Hvis et pantebrev til et pengeinstitut ved en tinglyst transport er blevet ændret til et ejerpantebrev, er pantebrevet ikke længere omfattet af § 5, stk. 2, regnet fra tinglysningstidspunktet. Hvis transporten ikke er blevet tinglyst, og der stadig er en gæld til pengeinstituttet i henhold til det oprindelige pantebrev, er det i afgiftsmæssig sammenhæng ikke blevet ændret til et ejerpantebrev, og det er derfor stadig omfattet af bestemmelsen i § 5, stk. 2. Hvis gælden til pengeinstituttet imidlertid er blevet indfriet, så den eneste eksisterende gæld er en gæld i henhold til det utinglyste ejerpantebrev, er der i afgiftsmæssig henseende ikke længere en gæld til et pengeinstitut, som kan overføres. Forholdet er derfor i dette tilfælde ikke omfattet af § 5, stk. 2.

C.2.2.2 Lånets løbetid

For at et lån i et pengeinstitut er omfattet af bestemmelsen, skal lånet have en oprindelig løbetid på mindst 10 år og højst 30 år.

Den oprindelige løbetid på mindst 10 år og højst 30 år knytter sig til dokumentets karakter som pengeinstitutpantebrev. Det betyder, at i de tilfælde, hvor et privat pantebrev er blevet transporteret til et pengeinstitut som kreditor, skal ?lån i pengeinstitutter med en oprindelige løbetid på mindst 10 og højst 30 år? i lovens § 5, stk. 2 forstås sådan, at det er løbetiden på det tidspunkt, hvor dokumentet ved tinglyst allonge bliver transporteret til et pengeinstitut, der er afgørende for, om forholdet er omfattet af § 5, stk. 2. Da det først er på tinglysningstidspunktet, dokumentet bliver til et pengeinstitutpantebrev, er det på dette tidspunkt, dokumentet skal have en fremtidig løbetid på mindst 10 år og højst 30 år. Dokumentets løbetid forud for det tidspunkt, hvor det bliver til et pengeinstitutpantebrev, har ingen betydning i relation til § 5, stk. 2.

Eksempel

A opretter et privat pantebrev med en løbetid på 20 år. På oprettelsestidspunktet er pantebrevet ikke omfattet af reglerne i § 5, stk. 2, fordi det ikke er udstedt til et af de institutter, der er omfattet af bestemmelsen. Efter 15 år bliver pantebrevet transporteret til et pengeinstitut som kreditor. Da pantebrevet bliver til et pengeinstitutpantebrev, er den resterende løbetid på 5 år. Selvom pantebrevet nu er et pengeinstitutpantebrev, er det ikke omfattet af afgiftsbegunstigelsen i § 5, stk. 2, fordi den oprindelige løbetid som pengeinstitutpantebrev ikke er mellem 10 og 30 år.

Eksempel

A opretter et privat pantebrev med en løbetid på 20 år. På oprettelsestidspunktet er pantebrevet ikke omfattet af reglerne i § 5, stk. 2, fordi det ikke er udstedt til et af de institutter, der er omfattet af bestemmelsen. Efter 5 år bliver pantebrevet transporteret til et pengeinstitut som kreditor. Da pantebrevet bliver til et pengeinstitutpantebrev, er den resterende løbetid på 15 år. Pantebrevet er nu omfattet af afgiftsbegunstigelsen i § 5, stk. 2, fordi den oprindelige løbetid som pengeinstitutpantebrev er på mellem 10 og 30 år.

C.2.2.3 Samme ejendom

Afgiftsbegunstigelsen i § 5, stk. 2 gælder kun for lån med pant i den samme ejendom, som det pantebrev der skal afløses. Hvis der ikke er tale om pant i samme ejendom, skal der betales afgift efter § 5, stk.1.

Hvis det gamle pantebrev giver pant i en række ejendomme, er betingelsen om pant i samme ejendom også opfyldt i de situationer, hvor det nye pantebrev, der skal afløse det gamle, kun giver pant i en enkelt eller en del af de ejendomme, det gamle pantebrev gav pant i. Hvis det nye pantebrev derimod giver pant i flere ejendomme end det gamle pantebrev, det skal afløse, er betingelsen om pant i samme ejendom ikke opfyldt.

Matrikulær ændring

Hvis der er sket en matrikulær ændring i form af en sammenlægning eller en arealoverførsel, så det nye pantebrev, der skal afløse det gamle, giver pant i mere end det gamle pantebrev, er forholdet omfattet af betingelsen om pant i samme ejendom, hvis den matrikulære ændring er afsluttet ved endelig notering i tingbogen. Hvis der er sket tinglysning af en pantudvidelse som en del af en samlet matrikulær ændring efter § 5, stk. 3, 2. pkt. ( se pkt. C.2.3.2 ), er betingelsen om pant i samme ejendom opfyldt ved efterfølgende udstedelse af et afløsningspantebrev efter § 5, stk. 2.

Hvis den matrikulære ændring ikke er afsluttet, eller der ikke er sket tinglysning af en pantudvidelse som en del af en samlet matrikulær ændring efter § 5, stk. 3, 2. pkt., er der ikke tale om samme ejendom.

For så vidt angår udstykninger gælder særlige regler ( se pkt. C.2.2.5 .).

Anparter med samejeoverenskomst

Hvis en ejendom skal opdeles i anparter, oprettes der en samejeoverenskomst. Anpartslejligheder udgør ikke en selvstændig fast ejendom. Når der er givet pant i en anpart af en ejendom, vil pantet derfor hvile på hele ejendommen. Den pantsatte genstand er imidlertid kun den enkelte anpart. Det betyder, at betingelsen om pant i samme ejendom er opfyldt i de situationer, hvor det gamle pantebrev gav pant i hele ejendommen, mens det nye pantebrev, der skal afløse det gamle, kun giver pant i en anpart. I de situationer, hvor anparterne skal nedlægges, og hvor pantebrevene i de respektive anparter skal afløses af et nyt pantebrev i hele ejendommen, er betingelsen om pant i samme ejendom også opfyldt.

Bygning på lejet grund

Når der er tale om en bygning på lejet grund, udgør både bygningen og grunden en selvstændig fast ejendom. Hvis der sker sammenfald af ejendomsretten til en bygning på lejet grund og grunden, udvider pantet i bygning sig ikke automatisk til grunden ligesom pantet i grunden ikke automatisk udvider sig til bygningen ( se pkt. C.2.3.2 ). De pantebreve, der var tinglyst på bygningen, vil derfor stadig kun give pant i bygningen, mens de pantebreve, der var tinglyst på grunden, stadig kun vil give pant i grunden. Det betyder, at betingelsen om pant i samme ejendom ikke er opfyldt i de situationer, hvor det gamle pantebrev gav pant i enten en bygning på lejet grund eller i grunden, mens det nye pantebrev giver pant i både bygning og grund.

C.2.2.4 Afløsning af lån

Bestemmelsen i lovens § 5, stk. 2 stiller krav om, at det nye lån skal optages "til at afløse" et lån med tilsvarende pant i samme ejendom. Bestemmelsen indeholder således en afgiftsbegunstigelse for den del af det nye lån, som rent faktisk optages til at afløse et lån med tilsvarende pant i samme ejendom. Afgiftsfriheden er knyttet til selve afløsningen, dvs. låneomlægningen. Der skal kun betales variabel afgift i det omfang, det nye lån overstiger det gamle lån. Afløsning kan forekomme i 2 situationer - afløsning af et lån, der ikke er udbetalt (ikke effektueret) og afløsning af et lån, der er udbetalt (effektueret). I de situationer, hvor det lån, der skal afløses, har været udbetalt, må der ikke være en mellemfinancieringsperiode mellem indfrielsen af det gamle lån og optagelsen af det nye lån. Afgiftsbegunstigelsen i lovens § 5, stk. 2 forudsætter således, at der i tilfælde, hvor lånet er udbetalt, er en reel restgæld på tidspunktet for låneombytningen, dvs. at det gamle lån ikke er blevet indfriet, før det nye lån er blevet skrevet under. Det afgørende for, hvor stor en del af restgælden, der kan overføres, er derfor, hvor stor restgælden på det oprindelige lån er på tidspunktet for låneopbytningen. Det nye afløsende lån betragtes i afgiftsmæssig henseende som ydet på det tidspunkt, hvor debitor har underskrevet det nye pantebrev.

Eksempel

Afløsning af et effektueret lån.

A køber ejendom 1 af B. I ejendom 1 er der tinglyst et lån på 1.000.000 kr., som er udbetalt. I forbindelse med købet optager A et nyt lån på 1.200.000 kr. og opretter et pantebrev på 1.200.000 kr., som han underskriver den 1. september 2004. Pantebrevet bliver anmeldt til tinglysning og tinglyst den 10. september 2004, og A vil i den forbindelse gerne benytte afgiftsbegunstigelsen i § 5, stk. 2 ved beregning af tinglysningsafgiften. B's lån på 1.000.000 kr. blev indfriet den 5. september 2004. Da A' lån blev ydet, før B's lån blev indfriet, er forholdet omfattet af afgiftsbegunstigelsen i § 5, stk. 2. A kan derfor udnytte afgiftsbegunstigelsen og overføre restgælden fra B's pantebrev til sit eget pantebrev på 1.200.000 kr. Herefter skal der kun betales afgift af forskellen mellem det nye lån og restgælden efter gamle lån efter § 5, stk. 1.

Afløsning af et effektueret lån.

A køber ejendom 1 af B. I ejendom 1 er der tinglyst et lån på 1.000.000 kr., som er udbetalt. I forbindelse med købet optager A et nyt lån på 1.200.000 kr. og opretter et pantebrev på 1.200.000 kr., som han underskriver den 1. september 2004. Pantebrevet bliver anmeldt til tinglysning og tinglyst den 10. september 2004, og A vil i den forbindelse gerne benytte afgiftsbegunstigelsen i § 5, stk. 2 ved beregning af tinglysningsafgiften. B's lån på 1.000.000 kr. blev indfriet den 5. august 2004. Da A' lån blev ydet, efter B's lån blev indfriet, er der ikke nogen restgæld at overføre, og forholdet er derfor ikke omfattet af afgiftsbegunstigelsen i § 5, stk. 2. Der skulle derfor ved anmeldelsen til tinglysning af A's nye pantebrev den 10. september 2004 betales fuld afgift efter § 5, stk. 1 på 1.400 kr. samt 1,5 % af det pantsikrede beløb på 1.200.000 kr.

Eksempel

Afløsning af et ikke-effektueret lån.

A køber ejendom 1 af B. I ejendom 1 er der tinglyst et lån på 1.000.000 kr., som ikke er blevet udbetalt. I forbindelse med købet optager A et nyt lån på 1.200.000 kr. og opretter et pantebrev, som han underskriver den 1. september 2004. Pantebrevet bliver anmeldt til tinglysning og tinglyst den 10. september 2004, og A vil i den forbindelse gerne benytte afgiftsbegunstigelsen i § 5, stk. 2 ved beregning af tinglysningsafgiften. Da B's lån ikke har være udbetalt, er der ikke noget krav om, at A's lån skal være ydet, før B's lån er blevet indfriet. A kan derfor udnytte afgiftsbegunstigelsen og overføre det fulde pålydende på 1.000.000 kr. fra B's pantebrev til sit eget pantebrev på 1.200.000 kr. efter § 5, stk. 2. Herefter skal der kun betales afgift af forskellen mellem det nye lån og det gamle lån efter § 5, stk. 1.

C.2.2.5 Samtidighed ved anmeldelsen til tinglysning

Oversigter

Dato for udgivelse

17. juli 2006

Fagkontor

Skattecenter Høje Taastrup

Overordnede emner

Afgift

Resume

Vejledningen giver et samlet overblik over de regler, der gælder indenfor tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder.

Hvad er nyt?

Der er ikke foretaget ændringer i forhold til forrige udgave af vejledningen 2006-2.

ISBN nr. (for internet-udgave)

87-7552-964-5

A. Indledning

Denne vejledning vedrører tinglysningsafgiftsloven, lov nr. 382 af 2. juni 1999 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv. som ændret ved lov nr. 944 af 20. december 1999, lov nr. 1100 af 29. december 1999, lov nr. 165 af 15. marts 2000, lov nr. 1029 af 22. november 2000, lov nr. 485 af 7. juni 2001 og lov nr. 458 af 9. juni 2004, lov nr. 325 af 18. maj 2005, lovnr. 428 af 6. juni 2005, lov nr. 560 af 24. juni 2005. Vejledningen erstatter det tidligere cirkulære nr. 147 af 23. september 1999 om afgift ved tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv.

Til loven er knyttet bekendtgørelse nr. 725 af 15. september 1999 om afgift ved tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv.

Tinglysningsafgiftsloven omfatter dokumenter, der bliver anmeldt til tinglysning og registrering fra den 1. januar 2000.

Tinglysningsafgiftsloven afløste stempelloven og den del af retsafgiftsloven, der vedrørte afgift ved tinglysninger. Stempelloven er kun videreført for skadesforsikringer, og foreligger nu som lovbekendtgørelse nr. 321 af 21. maj 2002 om stempelafgift. Til loven er knyttet bekendtgørelse nr. 25 af 17. januar 2000.

Tinglysningsafgiften forfalder ved anmeldelsen til tinglysning eller registrering af et dokument. Det er kun anmeldelse til tinglysning eller registrering, der udløser afgiften. Et dokument, der ikke skal tinglyses eller registreres, er derfor afgiftsfrit. Noteringer er afgiftsfri. Det afgørende for afgiftspligten er anmeldelse til tinglysning eller registrering i et dansk register. Det er uden betydning for afgiftspligten, hvor og mellem hvem en aftale om en rettighed er indgået.

Skattecenter Høje-Taastrup varetager opgaven som afgiftsmyndighed vedrørende tinglysningsafgift. Afgiftsmyndigheden beregner altid tinglysningsafgiften på grundlag af den tinglysningsmæssige ekspedition, et dokument har modtaget. Afgiftsmyndigheden har ikke kompetence til at tage stilling til tinglysningsmæssige spørgsmål. Spørgsmål vedrørende den tinglysningsmæssige behandling af et dokument skal rettes til registreringsmyndigheden.

Registreringsmyndigheden modtager betaling af tinglysningsafgiften, når dokumentet bliver anmeldt til tinglysning eller registrering. Registreringsmyndigheden for fast ejendom er tinglysningskontorerne under byretterne. Registreringsmyndigheden for pant i løsøre mv. er Bil- og Personbogen i Århus. Registreringsmyndigheden for skibe er Skibsregistret og registreringsmyndigheden for fly er Statens Luftfartsvæsen.

Landsskatteretten er klageinstans for afgiftsmyndighedens afgørelser om tinglysningsafgift.

Henvisning til paragraffer i vejledningen vedrører tinglysningsafgiftsloven, medmindre andet er angivet. Henvisning til bekendtgørelsen i vejledningen vedrører bekendtgørelse nr. 725 af 15. september 1999 om afgift ved tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv., medmindre andet er angivet.

B. Afgiftspligtige registreringer

De afgiftspligtige registreringer omfatter

Tinglysning af ejerrettigheder og panterettigheder mv. i fast ejendom ( se pkt. C )

Tinglysning af panterettigheder og ejendomsforbehold i løsøre mv. ( se pkt. D )

Tinglysning af byrder mv. i fast ejendom ( se pkt. C )

Registrering af ejerrettigheder og panterettigheder i skibe ( se pkt. E )

Registrering af ejerrettigheder og panterettigheder i luftfartøjer ( se pkt. F ).

Tinglysningsafgiften forfalder ved anmeldelsen til tinglysning ( se pkt. H.1 ). Det påvirker ikke tinglysningen eller registreringen, at der ikke er betalt den korrekte afgift ved anmeldelsen til tinglysning. Hvis tinglysnings- eller registreringsmyndigheden skønner, at der ikke er betalt den korrekte afgift, sendes sagen til afgiftsprøve hos afgiftsmyndigheden ( se pkt. H.5 ).

C. Fast ejendom

C.1 Overdragelse af fast ejendom

For enhver tinglysning af ejerskifte af fast ejendom, der tinglyses som et ejerskifte, skal der beregnes afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 4. Afgiften er toleddet og består af en fast afgift på 1.400 kr. og en procentafgift (variabel afgift) på 0,6 % af afgiftsgrundlaget. Dette gælder også tinglysning af et betinget ejerskifte af fast ejendom. Den endelige indføring i tingbogen af ejerforholdet er herefter afgiftsfri, jf. § 8.

Afgiftspligten indtræder ved anmeldelsen til tinglysning, og afgiften forfalder samtidig hermed, jf. § 16. Dette gælder ikke for anmeldelser omfattet af storkundeordningen jf. § 17. Betales afgiften, eller en del heraf ikke ved anmeldelsen til tinglysning, skal der betales en forhøjet afgift på 5 % af det skyldige beløb ? dog mindst 200 kr., jf. § 20. Se nærmere herom punkt H.6 .

Flere rettigheder

Hvis anmeldelsen af skødet udløser tinglysning af forskellige rettigheder, skal der betales 1.400 kr. for hver rettighedstype, jf. § 7, stk. 2. Der er tre rettighedstyper; henholdsvis adkomst, hæftelse (pant) og byrde. Tinglysning af adkomst udløser afgift efter § 4, tinglysning af en pantstiftende bestemmelse i skødet udløser afgift efter § 5 (se om pant punkt C.2 ) og tinglysning af en servitutstiftende bestemmelse udløser afgift efter § 7, stk. 1 (se om andre tinglysninger punkt C.3 ).

C.1.1 Fast ejendom

Ved en fast ejendom eller en ideel andel af en fast ejendom forstås jord eller en ideel andel af jord, med eller uden bygninger. En ejerlejlighed og en bygning på lejet grund anses for fast ejendom.

Begrebet fast ejendom i tinglysningsafgiftsloven fortolkes i overensstemmelse med afgrænsningen i tinglysningslovens §§ 37 og 38, således at grund, bygninger og bygningsbestanddele m.v., som er omfattet af tinglysningslovens § 38, anses som fast ejendom

Vindmøller

Ved overdragelse af en grund med vindmølle betragtes vindmøllen som en del af den faste ejendom, jf. tinglysningslovens § 38.

Løsøre

Der skal ikke betales afgift for overdragelse af løsøre. Det er retspraksis omkring tinglysningslovens §§ 37 og 38, der er afgørende for, hvad der anses som afgiftsfrit erhvervsløsøre, jf. tinglysningslovens § 37, og hvad der må anses som afgiftspligtigt tilbehør m.v. til den faste ejendom, jf. tinglysningslovens § 38.

Som afgiftsfrit løsøre anses bl.a. driftsinventar og driftsmateriel, maskiner og tekniske anlæg til brug for en erhvervsvirksomhed. Installationer der er indlagt til brug for ejendommen, eksempelvis varmeanlæg, belysning, elevatorer og almindelige ventilationsanlæg, er omfattet af tinglysningslovens § 38 og er dermed en del af afgiftsgrundlaget. Det samme gælder sædvanlige hårde hvidevarer.

Landbrugsejendomme

Ved landbrugsejendomme omfatter afgiftsfrit løsøre tillige ejendommens besætning, gødning, afgrøder og beholdninger, medens gyllebeholdere og større siloer anses som en del af den faste ejendom, og vederlaget herfor skal indgå i afgiftsgrundlaget.

Mælkekvoter og lign. anses i afgiftsmæssig henseende som løsøre.

C.1.2 Ejerskifte

Et ejerskifte er defineret som en transaktion vedrørende fast ejendom, der tinglyses som en adkomstændring. Det vil sige, at den pågældende transaktion er registreret i tingbogen som en ændring af adkomsthaveren fra et retssubjekt til et andet retssubjekt.

Selskaber

Visse adkomstændringer i forbindelse med et selskabs mv. fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver anses ikke som ejerskifte i relation til tinglysningsafgiftsloven. Se pkt. C.1.11 .

Statslige institutioner

Overdragelse af fast ejendom mellem statslige institutioner anses efter tinglysningsafgiftsloven ikke som et ejerskifte, men som en anden tinglysning, der udløser afgift efter § 7.

Almennyttigt boligselskabs afdelinger

Overdragelse af fast ejendom mellem et almennyttigt boligselskabs afdelinger anses som udgangspunkt ikke for et ejerskifte. Se pkt. C. 3.4.

C.1.2.1 Ejerskifte af flere faste ejendomme beliggende i samme retskreds

Ved anmeldelse til tinglysning af et ejerskifte, der vedrører flere faste ejendomme beliggende i samme retskreds, skal der kun betales en fast afgift på 1.400 kr. og 0,6 % af det samlede afgiftsgrundlag efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1.

C.1.2.2 Ejerskifte af en eller flere faste ejendomme beliggende i flere retskredse

Hvis tinglysningen af ejerskiftet skal foretages i mere end én retskreds på grund af en fast ejendoms beliggenhed, skal der kun betales afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1 for anmeldelsen til tinglysning i den første retskreds, som ejerskiftet anmeldes til, jf. tinglysningsafgiftslovens § 9. Der skal ikke betales afgift i de øvrige retskredse. Dette kan eksempelvis være tilfældet, når der er tale om flere ejendomme, som er noteret som én samlet ejendom i matriklen.

Hvis flere selvstændige faste ejendomme ligger i flere retskredse, og ejerskiftet skal tinglyses i mere end én retskreds, skal der betales tinglysningsafgift for tinglysningen i den første retskreds efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1 med 1.400 kr. samt 0,6 % af afgiftsgrundlaget, medens der for hver af tinglysningerne i de øvrige retskredse, skal betales tinglysningsafgift med 1.400 kr. efter lovens § 7, stk. 1.

C.1.3 Afgiftsgrundlaget

Afgiftsgrundlaget er enten ejerskiftesummen eller den seneste offentliggjorte ejendomsværdi. Hvis ejendomsværdien er højere end ejerskiftesummen, skal den variable afgift beregnes på grundlag af ejendomsværdien, jf. § 4, stk. 2. Hvis der ikke foreligger en ejerskiftesum beregnes afgiften af ejendomsværdien, jf. § 3, stk. 2.

Andel af fast ejendom

Er der er tale om en tinglysning af en overdragelse af en andel af en fast ejendom, skal afgiften beregnes på grundlag af den forholdsmæssige del af ejendommens værdi, hvis denne værdi er højere end ejerskiftesummen.

Efter § 2 skal afgiften oprundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Se nærmere herom pkt. H.2 .

C.1.3.1 Ejerskiftesummen

Ved ejerskiftesummen forstås den modydelse, der skal præsteres ved ejerskiftet.

Den samlede modydelse

betalingsforpligtelser, som ligger udenfor den aftalte købesum, skal disse medregnes til afgiftsgrundlaget. Dette gælder uanset om betalingen sker i naturalier eller i kontanter. Er der eksempelvis indgået en købsaftale, hvoraf følger, at køberen overtager gæld udenfor købesummen, skal gældsposten på normal vis medtages som en del af afgiftsgrundlaget, uanset at dette vilkår ikke fremgår af skødet. Berigtiges en del af købesummen ved, at sælgeren skal overtage anden fast ejendom, skal værdien heraf ligeledes medregnes til afgiftsgrundlaget.

Til ejerskiftesummen medregnes det samlede nominelle (pålydende) vederlag

Kontante beløb, der betales til sælgeren, eller til tredjemand.

Pantebreve, der udstedes til sælgeren, eller til tredjemand.

Pantehæftelser, der overtages som led i ejerskifte. Se pkt. C.1.3.2 .

Anlægsbidrag til vejanlæg mv., når bidraget er forfaldent til betaling på tidspunktet for ejerskiftet. Betaling for tilslutning til vej -, vand -, gas -, elektricitets-, fjernvarme og lign. anlæg (anlægsbidrag) skal medregnes til afgiftsgrundlaget, hvis beløbet er forfaldent til betaling på tidspunktet for ejerskiftet. Tidspunktet for ejerskiftet er det tidspunkt som parterne har valgt som tidspunktet for ejendomsrettens overgang (overtagelsesdagen). Løbende ydelser, der betales til vedligeholdelse mv. af de nævnte anlæg, skal ikke medtages i afgiftsgrundlaget.

Byrder, der kan afløses af en pengeydelse.

Servitutter, brugsrettigheder og andre byrder, der hviler på ejendommen, skal som udgangspunkt ikke medregnes i afgiftsgrundlaget. Hvis de omhandlede byrder mv. kan forlanges afløst af en pengeydelse, skal denne medregnes til afgiftsgrundlaget. Er der tale om periodiske vederlag, skal den samlede sum af disse vederlag for de første ti år efter ejerskiftet medregnes. Er ydelsen aftalt for en længere periode end 10 år, medregnes kun beløbene for de første 10 år.

Er det periodiske vederlag fastsat for en kortere periode end 10 år, skal kun det aftalte vederlag medregnes. En hjemfaldspligt der frikøbes af køberen, skal medregnes til det afgiftspligtige vederlag. Løbende ydelser som er omfattet af Ligningslovens § 12 B, skal ligeledes medregnes til afgiftsgrundlaget.

Restancer af skatter og afgifter eller af andre ydelser, der overtages af køberen i forbindelse med ejerskiftet, skal medregnes til ejerskiftesummen.

Medlemsforpligtelser, dvs. forpligtelser overfor grund- og ejerforeninger mv. som køber overtager sammen med ejendommen, skal medtages i afgiftsgrundlaget i det omfang, der er knyttet gæld til medlemskabet.

C.1.3.2 Valget af finansieringsform

Overtagelse af gæld

Afgiften skal beregnes på grundlag af det samlede nominelle vederlag. Det har den konsekvens, at der ikke er adgang til at fradrage eventuelle kurstab i afgiftsgrundlaget i forbindelse med købers overtagelse af indestående lån - herunder ejerskiftelån og lån optaget af sælger for købers regning. Et sådant lån skal derfor indgå i afgiftsgrundlaget med den hovedstol, som køber har forpligtet sig til over restløbetiden afdragsvis at tilbagebetale til långiveren. Den aktuelle kursværdi på et obligationslån er derfor uden betydning for afgiftsgrundlagets størrelse. For så vidt angår kontantlån er obligationsrestgælden ligeledes uvedkommende for afgiftsgrundlaget.

Sælgerpantebrev

Når køber som led i købesummens berigtigelse udsteder et sælgerpantebrev, skal dette ? uanset hvad der i øvrigt måtte være aftalt om indfrielseskurser m.m. ? medtages i afgiftsgrundlaget til pålydende værdi. Er sælgerpantebrevet indfriet af køberen inden skødet anmeldes til tinglysning, skal det beløb, køberen i denne forbindelse har betalt, dog medregnes til den kontante betaling.

Kontant handel

Fremgår det af det anmeldte skøde, at der er tale om en kontanthandel, skal der betales afgift af den kontante købesum. Hvis køber vælger at finansiere den kontante betaling ved at optage lån i ejendommen i eget navn og for egen risiko, påvirker dette ikke afgiftsgrundlagets størrelse.

C.1.3.3 Medregnes ikke til ejerskiftesummen

Følgende medregnes ikke til ejerskiftesummen

Omkostninger

Det er kun vederlaget for den faste ejendom, der skal medregnes til ejerskiftesummen. Købers handelsomkostninger, som ikke indgår i vederlaget, medregnes ikke til ejerskiftesummen. Har køberen afholdt udgifter til undersøgelser af bygning eller jordbund, medregnes udgifterne ikke til ejerskiftesummen.

Refusionsopgørelse

De udgifter til renter, ejendomsskatter, renovation mv., der ved ejerskiftet fordeles mellem køber og sælger pr. overtagelsesdagen, medregnes ikke til ejerskiftesummen.

Løsøre

Indgår der i ejerskiftesummen betaling for andet end betaling for den faste ejendom-eksempelvis for medfølgende løsøre-kan en sådan betaling holdes udenfor afgiftsgrundlaget, hvis der i skødet er foretaget en klar opdeling af ejerskiftesummen på henholdsvis den faste ejendom og på løsøre. Se om løsøre pkt. C.1.1

Entreprisesum. Se pkt. C.1.4 .

Momsreguleringsforpligtelse

Overtager køberen af ejendommen sælgerens momsreguleringsforpligtelse, påvirkes ejerskiftesummen ikke heraf, idet der ikke er tale om en aktuel gældsforpligtelse.

C.1.3.4 Ejendomsværdien

Et ejerskifte kan normalt ikke tinglyses, før kommunen har sat en ejendomsværdipåtegning på overdragelsesdokumentet. Et overdragelsesdokument, der ikke indeholder oplysninger om ejendomsværdien, afvises fra tinglysning, jf. § 4, stk. 2, 4. pkt. Kommunens ejendomsværdipåtegning angiver ejendommens værdi ved den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering, (den almindelige vurdering, jf. vurderingslovens § 1). Alle vurderingerne kan sædvanligvis ses på internettet ( http://www.vurdering.skat.dk/ ) efter den 15. april.

Er ejendommen ikke selvstændigt vurderet, fremgår det af påtegningen. Det er anmelderen, der skal indhente kommunens påtegning.

Meddelelse om omvurdering (årsomvurdering)

vurderingslovens § 3 og § 4, kan den afgiftspligtige anvende den ændrede ejendomsværdi ved beregning af tinglysningsafgiften, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 6. pkt. Dette gælder selvom dokumentet allerede er påtegnet med en højere ejendomsværdi fra kommunen. Anvendelse af den ændrede ejendomsværdi forudsætter, at der vedlægges kopi af ændringsmeddelelsen ved anmeldelsen til tinglysning.

Hvis ejendomsværdien nedsættes efter anmeldelsen til tinglysning, kan den ændrede ejendomsværdi ikke anvendes som grundlag for beregningen af tinglysningsafgiften. Hvis der er indgivet klage over vurderingen inden anmeldelsen til tinglysning, men ejendomsværdien først er ændret efter anmeldelsen, er det ligeledes ikke muligt at anvende den ændrede ejendomsværdi.

Agterskrivelse

En meddelelse fra vurderingsmyndigheden (Told- og skatteforvaltningen eller vurderingsankenævnet) om, at man agter at ændre ejendomsværdien, kan ikke anvendes som grundlag for afgiftens beregning.

Årsregulering

vurderingslovens § 3A, kan ikke anvendes.

Ej selvstændig vurderet

Væsentlige forandringer

Det fremgår af § 3, stk. 2 i bekendtgørelsen, at hvis der ikke foreligger en ejendomsværdi, eller der i tiden mellem den offentlige vurdering og anmeldelsen er sket væsentlige forandringer af ejendommen, skal overdrageren afgive en af følgende erklæringer om værdien af ejendommen

? Ejendommen er ikke særskilt vurderet. Værdien af ejendommen på anmeldelsestidspunktet udgør efter mit bedste skøn x kr. "

? Ejendommen er bebygget/ombygget siden den seneste ejendomsvurdering. Værdien af ejendommen på anmeldelsestidspunktet udgør efter mit bedste skøn x kr. "

Hvis der er tvivl om rigtigheden af den afgivne værdi af ejendommen, kan afgiftsmyndigheden lade ejendommen vurdere efter reglerne i vurderingsloven, jf. § 4, stk. 3.

C.1.4 Afgrænsning i forhold til entreprise

Anmeldelse til tinglysning af et dokument om opførelse eller ombygning af fast ejendom (entreprisekontrakt) er afgiftsfri.

Opdeling af vederlag

Hvis entreprisekontrakten er helt eller delvist indeholdt i et skøde, opdeles vederlaget på henholdsvis den faste ejendom og entreprisen. Er byggeriet ikke påbegyndt ved skødets anmeldelse til tinglysning, beregnes afgiften af vederlaget for den faste ejendom.

Værdierklæring

Er opførelsen/ombygningen af ejendommen påbegyndt på det tidspunkt, hvor skødet anmeldes til tinglysning, skal skødet indeholde en værdierklæring, som afspejler værdien af ejendommen på anmeldelsestidspunktet. Er erklæringen afgivet i forbindelse med skødets oprettelse og ejendommens værdi er ændret forinden skødet anmeldes til tinglysning, skal der vedlægges en ny værdierklæring ved skødets fremsendelse til tinglysningskontoret.

Er ejendommen ikke særskilt vurderet, skal skødet indeholde en erklæring om ejendommens værdi på anmeldelsestidspunktet. I følge § 3 stk. 2. i bekendtgørelsen, skal erklæringen have følgende ordlyd

? Ejendommen er ikke særskilt vurderet. Værdien af ejendommen på anmeldelsestidspunktet udgør efter mit bedste skøn x kr. ?

Indeholder skødet en ejendomsværdipåtegning, skal erklæringen i h. t. § 3 stk. 2. i bekendtgørelsen have følgende ordlyd

? Ejendommen er bebygget /ombygget siden den seneste ejendomsvurdering. Værdien af ejendommen på anmeldelsestidspunktet udgør efter mit bedste skøn x kr. ?

Hvis entreprisen er færdigjort ved skødets anmeldelse til tinglysning, beregnes afgiften af det samlede vederlag.

C.1.5 Mageskifte

En anmeldelse til tinglysning af et dokument om mageskifte er omfattet af tinglysningsafgiftsloven § 4. Den variable afgift på 0,6 % betales af ejerskiftesummen for hver ejendom, der mageskiftes. Hvis der ikke foreligger en ejerskiftesum for hver ejendom, skal afgiften beregnes af den seneste offentlige vurdering af ejendommene, jf. § 3 stk. 2. Den faste afgift på 1.400 kr. betales for hvert skøde, der tinglyses som led i mageskiftet.

C.1.6 Matrikulære ændringer

C.1.6.1 Arealoverførsel

U den skøde

Såfremt værdien af den del af ejendommen der arealoverføres, ikke overstiger 40.000 kr. kan arealoverførsel ske uden tinglysning af skøde, jf. udstykningslovens § 25, stk. 3. Ved meddelelse om den matrikulære ændring, sker der notering om arealoverførslen i ejendommens oplysningsrubrik. Der sker ikke tinglysning af adkomstændringen, men kun en afgiftsfri notering.

M ed skøde

Hvis værdien af den del af ejendommen, der arealoverføres, overstiger 40.000 kr., skal arealoverførslen tinglyses som byrde og med frist til endelig berigtigelse på både den ejendom, der afgiver arealet, og den ejendom, der modtager arealet. Der betales en afgift på 0,6 % af købesummen, dog mindst ejendomsværdien af den overførte jord og den faste afgift på 1.400 kr., jf. § 4. Når arealoverførelsen endeligt berigtiges, overføres skødet, der er lyst som byrde, fra byrderubrikken til adkomstrubrikken. Den endelige indførsel er afgiftsfri.

Efter udstykningslovens § 25, stk. 2 skal skødet tinglyses på både den modtagende ejendom og den afgivende ejendom. Den variable afgift på 0,6 % samt fast afgift på 1.400 kr., jf. § 4, betales dog kun en gang.

C.1.6.2 Sammenlægninger

En sammenlægning af flere faste ejendomme til en samlet fast ejendom, sker på grundlag af en meddelelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen eller indhentelse af dommerattest. Såfremt betingelsen for sammenlægning er opfyldt på tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, føres ejendommene på samme blad i tingbogen. Der er her tale om en afgiftsfri notering, da der alene sker en indføring af meddelelsen i rubrikken ? oplysninger?.

C.1.6.3 Udstykninger

Ved udstykning sker der en registrering i matriklen, hvorved der fraskilles et eller flere arealer fra en samlet fast ejendom, som fremover skal udgøre en eller flere selvstændige faste ejendomme med hver sit matrikelnummer. Adkomsten mv. overføres til samtlige udstykkede ejendomme. Dette sker ved en afgiftsfri indførsel i tingbogen, idet der ikke herved er ændret på ejerforholdene.

Opdeling i ejerlejligheder

Notering af en ejendoms opdeling i ejerlejligheder er afgiftsfri. Hvis der i forbindelse med opdelingen af ejerlejlighederne sker en ændring i ejerforholdet som tinglyses, skal dette afgiftsberigtiges i henhold til lovens § 4, stk.1.

C.1.6.4 Jordfordelinger

Foreløbig jordfordelingskendelse

På baggrund af en jordfordelingsoverenskomst efter jordfordelingsloven afsiger Jordbrugskommissionen en foreløbig jordfordelingskendelse over de involverede faste ejendomme. Denne kendelse tinglyses som byrde på hver ejendom. Der betales en afgift på 0,6 % af ejerskiftesummerne - dog mindst af den senest offentlige vurdering - og den faste afgift på 1.400 kr., jf. § 4. Såfremt kendelsen tinglyses i flere retskredse, skal der betales 1.400 kr. for hver retskreds, jf. § 7, stk. 2.

Endelig kendelse

Når meddelelse om matrikuleringen foreligger fra Kort-og Matrikelstyrelsen sammen med den endelige jordfordelingskendelse, tinglyses jordfordelingskendelsen som adkomst på de ejendomme, der berøres af jordfordelingen, og den foreløbige kendelse aflyses som byrde. Overførelsen fra byrderubrikken til adkomstrubrikken sker uden afgift, jf. § 8, stk. 2, nr. 3.

Jordfordelingskendelse uden foreløbig kendelse

Ved en lille jordfordeling afsiger Jordbrugskommissionen straks en endelig jordfordelingskendelse, der tinglyses som adkomst på hver ejendom. Der betales for hver ejendom en afgift på 0,6 % af ejerskiftesummen, dog mindst ejendomsværdien af den overførte jord samt den faste afgift på 1.400 kr., jf. § 4.

C.1.7 Ekspropriation

Der skal betales tinglysningsafgift efter lovens § 4, for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom som følge af en ekspropriation. Afgiften beregnes enten af erstatningssummen eller den seneste offentliggjorte almindelige ejendomsvurdering.

C.1.8 Tvangsauktion

Tinglysning af ejerskifte efter tvangsauktion skal afgiftsberigtiges efter tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 1. Tinglysningsafgiften for auktionsskødet forfalder ved anmeldelsen til tinglysning af auktionsskødet eller udskriften af auktionsbogen.

Transport

Er auktionsskødet tinglyst, skal der også betales afgift efter lovens § 4 for tinglysning af et videresalgsskøde eller et transportskøde. Der skal betales afgift af hele budsummen uanset om der måtte være sammenfald mellem adkomsthaverne før og efter auktionen.

I de tilfælde, hvor fogedretten udsteder auktionsskøde til tredjemand på baggrund af forevisning af et utinglyst videresalgsdokument, skal der alene betales afgift ved tinglysning af auktionsskødet.

Det kan ikke ydes godtgørelse af den afgift, der er betalt ved anmeldelse til tinglysning af et auktionsskøde, når den pågældende ejendom efterfølgende videresælges.

C.1.9 Familieforhold

Tinglysning af ejerskifte af fast ejendom mellem ægtefæller uden opløsning af formuefællesskabet, er omfattet af den fulde afgiftspligt efter § 4. Tinglysning af ejerskifte af fast ejendom, som er modtaget af en arving ved arveudlæg, er ligeledes omfattet af den fulde afgiftspligt efter § 4.

Afgiften for tinglysning af ejerskiftet er dog nedsat i visse situationer, se pkt. C.1.9.1 , C.1.9.2 , C.1.9.3 , og C.1.9.4 .

Udtrykket ægtefæller i tinglysningsafgiftsloven omfatter også registreret partnerskab.

C.1.9.1 Ægtepagt

Personbog

Tinglysning af en ægtepagt i Personbogen udløser 1.400 kr. i afgift, jf. § 7. Tinglysning af ændringsægtepagt eller ophævelsesægtepagt udløser ligeledes en afgift på 1.400 kr.

Tingbogen

Tinglysning af ejerskifte af fast ejendom ved en ægtepagt, skal som udgangspunkt afgiftsberigtiges efter § 4. Afgiften nedsættes til 1.400 kr., når ægtepagten-udover at overdrage ejendommen-opløser formuefællesskabet mellem ægtefællerne i sin helhed, jf. § 10, stk. 1, nr. 1. En overdragelse af fast ejendom mellem ægtefæller er derfor ikke omfattet af afgiftsnedsættelsen efter § 10, medmindre overdragelsen sker i forbindelse med en fuldstændig opløsning af formuefællesskabet.

Hvis ægtefællerne allerede har ændret deres formueordning ved en ægtepagt, således at formuefællesskabet er ophørt, skal en efterfølgende overdragelse af fast ejendom mellem ægtefællerne afgiftsberigtiges efter § 4.

C.1.9.2 Bodelingsoverenskomst i forbindelse med separation og skilsmisse

Tinglysning af ejerskifte af fast ejendom i forbindelse med separation og skilsmisse udløser alene en afgift på 1.400 kr., såfremt der er formuefællesskab mellem ægtefællerne. Hvis parterne ved en ægtepagt har ændret deres formueordning til en anden formueordning uden fælleseje - for eksempel skilsmissesæreje - er tinglysning af ejerskifte af fast ejendom i forbindelse med en separation eller skilsmisse ikke omfattet af afgiftsnedsættelsen.

Der skal ved tinglysning af ejerskiftet forevises enten en separationsbevilling (separationsdom) eller en skilsmissebevilling (skilsmissedekret/dom). Såfremt ejerskiftet skal tinglyses, inden der foreligger en separationsbevilling, skal der betales fuld afgift. Den betalte afgift kan efterfølgende godtgøres ved anmodning til afgiftsmyndigheden mod forevisning af separations- eller skilsmissebevilling.

C.1.9.3 Skifteretsattest

Arvinger

Tinglysning af ejerskifte af fast ejendom på grundlag af en skifteretsattest som adkomst for en eller flere arvinger, skal som udgangspunkt afgiftsberigtiges efter § 4.

Tinglysning af skifteretsattesten som adkomst for arvingerne i forening når ejendommen samtidig arveudlægges til én eller flere af arvingerne, udløser alene 1.400 kr. i afgift, jf. § 7, stk. 1.

Når skifteretsattesten tinglyses som adkomst for arvingerne i forening som led i et videresalg til en ikke-arving, er tinglysning af skifteretsattesten afgiftsfri, jf. § 8, stk. 1, nr. 3. Se pkt. C 1.13 .

Efterlevende ægtefælle

Tinglysning af skifteretsattesten som adkomst for den efterlevende ægtefælle udløser uanset skifteformen 1.400 kr. i afgift, jf. § 10, stk. 1 nr. 2. Når skifteretsattesten tinglyses som adkomst for den efterlevende ægtefælle som led i et videresalg til én eller flere af arvingerne, er afgiften ligeledes 1.400 kr. Såfremt skifteretsattesten tinglyses som adkomst for den efterlevende ægtefælle som led i et videresalg til en ikke- arving, er tinglysning af skifteretsattesten afgiftsfri, jf. § 8 stk. 1, nr. 3.

Dødsbo

Tinglysning af skifteretsattest som adkomst for dødsboet udløser alene 1.400 kr. i afgift, jf. § 7, stk. 1. Såfremt skifteretsattesten tinglyses som adkomst for både den efterlevende ægtefælle og én eller flere af arvingerne, er tinglysning af ejerskiftet, for så vidt angår den efterlevende ægtefælles andel, omfattet af § 10, stk. 1 nr. 2, således at der kun skal betales 1.400 kr. for tinglysning af denne andel af ejerskiftet.

C.1.9.4 Arveudlægsskøde

Tinglysning af et arveudlægsskøde som adkomst for en eller flere arvinger udløser afgift efter § 4.

Tinglysning af et arveudlægsskøde som adkomst for den efterlevende ægtefælle udløser afgift efter § 10, stk. 1 nr. 2, d.v.s. 1.400 kr. Såfremt der tinglyses et arveudlægsskøde til både den efterlevende ægtefælle og én eller flere af arvingerne, er tinglysning af ejerskiftet, for så vidt angår den efterlevende ægtefælles andel, omfattet af § 10, stk. 1 nr. 2

C.1.10 Gaveoverdragelse til den danske folkekirkes kirker m.v.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 2, 1. pkt. skal der ved tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder eller anerkendte trossamfund her i landet, alene betales en afgift på 1.400 kr., jf. lovens § 7, stk. 1.

Fonde m.v.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 2, 2. pkt. skal der ved tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. og religiøse samfund, der er forhåndsgodkendt efter boafgiftslovens § 3, stk. 2 til at modtage gave og arv afgiftsfrit, ligeledes kun betales en afgift på 1.400 kr., jf. lovens § 7, stk. 1.

Afgiftsnedsættelsen efter § 10 stk. 2 omfatter den del af ejerskiftesummen, som berigtiges ved gave samt overtagelse af prioritetsgæld i ejendommen. Skal gavemodtageren samtidigt betale et kontant beløb til gavegiveren, skal der betales fuld afgift i h.t. § 4 af denne del af ejerskiftesummen.

Testamente

Bestemmelsen i § 10, stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på gaver i henhold til testamentarisk bestemmelse, jf. § 10, stk. 3

Afgiftsfrihed for de gaveskøder, der er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 2, er betinget af, at skødemodtageren afgiver en erklæring i skødet. Erklæringen skal lyde som følger

Erklæring

?Gaveskødet er afgiftsfrit. Ny adkomsthaver er optaget i Told- og Skattestyrelsens cirkulære (år)-(nr.) som godkendt efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, til at modtage gave og arv boafgiftsfrit, uden at der skal ansøges herom".

C.1.11 Indskud af fast ejendom i selskaber m.v.

Tinglysning af adkomstændring i forbindelse med indskud af fast ejendom (apportindskud) som følge af selskabers mv. fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver, er omfattet af § 7, stk. 1. Bestemmelsen er en undtagelse til hovedreglen i § 4.

Selskaber mv.

Ved selskaber mv. forstås de selskaber og foreninger, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets eller foreningens forpligtelser. Endvidere er visse personligt ejede virksomheder også omfattet af begrebet ? selskaber mv.?. Se nærmere pkt. C.1.11.1 , pkt. C.1.11.2 , pkt. C.1.11.3 og pkt. C.1.11.4 .

Interessentskaber er som udgangspunkt ikke omfattet af begrebet ?selskaber mv.? Staten og kommuner er ikke omfattet af ?selskaber mv.? Se nærmere pkt. C.1.11.5.

C.1.11.1 Fusion

Definition

Ved fusion forstås den transaktion, hvorved et selskab sammensmeltes med et andet selskab eller overdrager sin formue som helhed til et andet selskab, hvor dets rettigheder og pligter anses for overgået som helhed til det fortsættende selskab (universalsuccession). De generelle krav fremgår af praksis efter den tidligere stempellovs § 53, stk. 5.

Vederlag

Der er ikke noget krav om, at vederlaget udelukkende skal være i aktier, anparter eller andelsbeviser, idet en del af vederlaget kan erlægges kontant.

Skattefri/skattepligtig

De fusioner og omdannelser, der er omfattet er

Sammenslutning mellem aktieselskaber, herunder kommanditaktieselskaber, andre selskaber hvor ingen af deltagerne eller medlemmerne hæfter personligt for selskabets eller foreningens forpligtelser, selskaber eller foreninger med vekslende medlemstal eller vekslende kapital, selv om medlemmerne hæfter personligt, og kommanditselskaber, for så vidt angår forholdet mellem selskabet og kommanditisterne.

Sammenslutning mellem fonde (fonde, legater, stiftelser og andre selvejende institutioner), der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov om erhvervsdrivende fonde.

Sammenslutning mellem fonde og de under punkt 1 nævnte selskaber.

Realkreditinstitutters omdannelse til aktieselskaber, jf. kapitel 12 i Realkreditloven.

Forsikringsforeningers omdannelse til aktieselskaber, jf. § 14 d i Fusionsskatteloven.

C.1.11.2 Fission/spaltning

Definition

Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab mv. overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber mv. ved i henhold til en pro rata-regel at tildele sine deltagere aktier mv. i de modtagende selskaber mv. Ved en delvis spaltning skal de aktiver og passiver, der overføres, udgøre en gren af en virksomhed. Ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab mv., som ud fra et organisatorisk synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.

De generelle krav fremgår af definitionen på spaltning i den tidligere aktieafgiftslovs § 4.

Vederlag

Der er ikke noget krav om, at vederlaget udelukkende skal være i aktier, anparter eller andelsbeviser, idet en del af vederlaget kan erlægges kontant.

Skattefri/skattepligtig

Såvel de skattefri som de skattepligtige spaltninger er omfattet af bestemmelsen.

Hvis told- og skatteforvaltningen har givet tilladelse til en skattefri fission, vil tinglysning af adkomstændringen være omfattet af § 7, stk. 1.

C.1.11.3 Omdannelse i henhold til lov om skattefri virksomhedsomdannelse

Definition

De personligt ejede virksomheder, der er omfattet af bestemmelsen, er virksomheder, der ejes af én person eller af flere personer i sameje. Interessentskaber er omfattet, hvis de enkelte interessenter er personer, og virksomheden indskydes i et fælles aktie- eller anpartsselskab. Selskabet skal være nystiftet eller være et skuffeselskab uden aktivitet.

De generelle krav fremgår af definitionen i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

Vederlaget

Vederlaget for virksomheden skal udelukkende være i form af aktier eller anparter i selskabet. Ejerforholdet må ikke forrykkes i forbindelse med virksomhedsomdannelsen, d.v.s., at aktierne eller anparterne skal tegnes af selskabsdeltagerne i samme forhold som deres ejerforhold i den personligt ejede virksomhed.

Skattefri/skattepligtig

Såvel de skattefri som de skattepligtige virksomhedsomdannelser er omfattet af bestemmelsen.

C.1.11.4 Tilførsel af aktiver

Definition

Ved tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved et selskab mv. uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mv. mod at få tildelt aktier mv. i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab mv., som ud fra et organisatorisk synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.

De generelle krav fremgår af definitionen på tilførsel af aktiver i den tidligere aktieafgiftslovs § 4.

Vederlaget

Vederlaget skal udelukkende bestå af aktier eller anparter i det modtagende selskab.

Skattefri/skattepligtig

Såvel de skattefri som de skattepligtige tilførsler er omfattet af bestemmelsen. Hvis told- og skatteforvaltningen har givet tilladelse til en skattefri tilførsel af aktiver, vil tinglysning af adkomstændringen være omfattet af § 7, stk. 1.

C.1.11.5 Statslige og kommunale virksomheder

Statslige institutioner, amtskommuner eller primærkommuner er ikke omfattet af definitionen af selskaber mv. i § 7, stk. 1. Indskud af fast ejendom i forbindelse med omdannelse mv. af statslige- og kommunale virksomheder til et selskab er således omfattet af § 4.

Statslige institutioner, amtskommuner eller primærkommuner er alene omfattet af § 7, stk. 1, hvis der i en særlov er hjemmel til omdannelse, og loven indeholder en bestemmelse om, at der alene skal betales tinglysningsafgift efter § 7, stk. 1.

C.1.12 Afgiftsnedsættelser

A. Indledning

B. Afgiftspligtige registreringer

C. Fast ejendom

D. Løsøre

E. Skibe

F. Luftfartøjer

G. Godtgørelse

H. Fælles regler

I. Storkunder

J. Bilag