PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL G MILJØAFGIFTER

Bilag 1

Liste over afgiftspligtige råstoffer med tilhørende omregningsfaktorer

Brunkul

1 t = 1,4 m3

Ekspanderende ler

1 t = 0,6 m3

Flint

1 t = 0,6 m3

Granit (knust og skærver)

1 t = 0,6 m3

Granit (brosten, kantsten, blokke o.l.)

1 t = 0,4 m3

Grus

1 t = 0,6 m3

Ildfast ler

1 t = 0,6 m3

Jord (fyldjord, råjord)

1 t = 0,6 m3

Kalk

1 t = 0,7 m3

Kalkfiller og foderkalk

1 t = 1,0 m3

Kalksten

1 t = 0,6 m3

Kaolin

1 t = 0,6 m3

Kildekalk, mosekalk og søkalk

1 t = 0,8 m3

Kiselgur (diatomejord), færdigvarer

1 t = 2,5 m3

Klæg

1 t = 1,0 m3

Kridt

1 t = 0,7 m3

Kvartssand

1 t = 0,6 m3

Ler

1 t = 0,6 m3

Mergel

1 t = 0,6 m3

Moler (jordfugtigt)

1 t = 1,0 m3

Moler (tørret, knust)

1 t = 1,6 m3

Muld

1 t = 0,6 m3

Myremalm

1 t = 0,5 m3

Sand

1 t = 0,6 m3

Sandsten

1 t = 0,6 m3

Skaller

1 t = 0,5 m3

Skifer

1 t = 0,6 m3

Spagnum, tørvesmuld og tørvestrøelse

1 t = 5,0 m3

Sten

1 t = 0,6 m3

Tungsand

1 t = 0,4 m3

Tørv (fugtig)

1 t = 1,6 m3

Tørv (lufttørret)

1 t = 2,5 m3

§ 1

Afgiftspligten omfatter salgsemballager med et rumindhold på under 20 liter - uanset fremstillingsmaterialer - til emballering af visse drikkevarer . Disse emballager er omfattet af stykafgiften (volumenafgiften).

Afgiftspligten for emballager til de pågældende drikkevarer indtræder allerede ved emballagens fremstilling her i landet eller ved indførsel af tomme emballager fra udlandet. Afgiftspligten omfatter kun selve beholderen, fx flasken eller dunken, men ikke en evt. yderemballage.

Emballager til følgende drikkevarer er stykafgiftspligtige

§ 1, nr. 9

Bekæmpelsesmidler

Bekæmpelsesmidler, der er afgiftspligtige efter lov om afgift af bekæmpelsesmidler (G.7) , dvs. bl.a. insektmidler (insekticider), ukrudtsmidler (herbicider), svampemidler (fungicider), vækstreguleringsmidler, afskrækningsmidler (repellanter), træbeskyttelsemidler (mod svamp og skadedyr), midler mod mus, rotter mv.

'

§ 1, nr. 10

Maling mv.

Maling, lakker, farvestof, kit- og spartelmasse samt andre varer henhørende under pos. 3208-3210 og 3214.

Pos. 3208: maling og lakker, klare eller pigmenterede, på basis af syntetiske polymere eller kemisk modificerede naturlige polymerer, dispergerede eller opløste i et ikke-vandigt medium.

Pos. 3209: maling og lakker, klare eller pigmenterede, på basis af syntetiske polymerer eller kemisk modificerede naturlige polymerer, dispergerede eller opløste i et vandigt medium.

Pos 3210: anden maling og andre lakker, klare eller pigmenterede; tilberedte koldtvandsfarver, af den art der anvendes til farvning af læder.

Pos. 3214: kit, podevoks, harpikskit og andre udfyldnings- og tætningsmidler o.l.; spartelmasse; ikke-ildfaste præparater til overfladebehandling af facader, vægge o.l.

§ 1, nr. 11

Parfumevarer mv.

Parfumevarer, kosmetik og toiletmidler samt andre varer henhørende under pos. 3303-3307.

Pos. 3303: parfumer og toiletvand, bl.a.

parfumer i flydende, cremeagtig eller fast form, herunder stifter

toiletvand, fx lavendelvand og eau de cologne.

Pos. 3304: tilberedte produkter til skønhedspleje eller sminkning og præparater til hudpleje (undtagen lægemidler), herunder præparater til solbeskyttelse og solbruning; manicure- og pedicurepræparater, fx

læbestifter, øjenskygge, mascara og øjenbrynsstifter

ansigtspudder, babypudder, talkumpudder, skønhedscreme og solcreme

manicure- og pedicurepræparater, fx neglelak og neglebåndsfjernere.

Pos. 3305: hårplejemidler, bl.a.

shampoo, hårlak, brillantine, pomade og hårvand.

Pos. 3306: præparater til mund- eller tandhygiejne, herunder pulver og creme til fastgørelse af tandproteser; tandtråd i pakninger til detailsalg, fx

tandpasta, mundvand og tandtråd

pulver, creme og tabletter til fastgørelse af proteser.

Pos. 3307: præparater til brug før, under og efter barbering, deodoriseringsmidler til personlig brug, præparater til badebrug, hårfjerningsmidler samt andre parfumevarer mv.; tilberedte rumdesodoriseringsmidler, også parfumerede eller med desinficerende egenskaber, bl.a.

barbercreme og -skum

desodoriserings- og antitranspirationsmidler til personligt brug fx deodoranter

parfumeret badesalt og præparater til skumbade

rumdesodoriseringsmidler, også til køleskabe og biler opløsninger til kontaktlinser eller kunstige øjne bestemt til rensning, desinfektion mv.

toiletmidler til dyr, fx hundeshampoo

vat, filt og fiberdug, imprægneret eller overtrukket med parfume eller kosmetik.

§ 1, nr. 12

Kølervæske mv.

Kølervæske til motorer og sprinklervæske.

§ 1, nr. 13

Kemiske stoffer og produkter

Kemiske stoffer og produkter, der er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, dog bortset fra genpåfyldelige trykbeholdere omfattet af § 2, nr. 1, litra a, eller § 2, nr. 4, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001 om transportabelt trykbærende udstyr.

Afgiften omfatter kun varer, der af producenten eller importøren er eller burde være klassificeret som farlig efter reglerne, samt varer, der er omfattet af bekendtgørelsens bilag 2 (nye produkter). I langt de fleste tilfælde vil klassificeringen afspejles i, at emballagen er mærket med faresymbol og/eller R- og S-sætninger, fx "Irriterer åndedrætsorganerne" eller "Opbevares utilgængeligt for børn", men det er fareklassificeringen og ikke mærkningen, som er afgørende.

Det betyder, at afgiften ikke omfatter emballager til varer, som, selv om den indeholder en vis mængde farligt stof, dog ikke indeholder en tilstrækkelig mængde til, at varen klassificeres som farlig.

Trykbeholdere

Emballager i form af genpåfyldelige trykbeholdere til kemiske stoffer og produkter under varegruppe nr. 13 er fritaget for afgift, fx industrigasser. Afgiftsfritagelsen gælder også varer, der er omfattet af både varegruppe nr. 13 og af en af de øvrige varegrupper i afsnittet, fx LPG-gasser, der også er omfattet af varegruppe nr. 8.

Det er en betingelse for afgiftsfritagelse, at trykbeholderen er af en art og type, der er omfattet af § 2, nr. 1, litra a, eller § 2, nr. 4, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001 om transportabelt trykbærende udstyr, dvs. at der skal være tale om enten

genpåfyldelige trykbærende beholdere og tanke, der bruges til transport af stoffer i klasse 2 efter ADR/RID-konventionerne. ADR-konventionen vedrører landevejstransport og RID-konventionen jernbanetransport. Klasse 2-gasserne er karakteriseret ved at blive transporteret under tryk i gas- og/eller væskefasen, eller

genopfyldelige bærbare ildslukkere eller flasker til indåndingsapparater.

Aerosolbeholdere (engangstrykbeholdere) er derimod ikke fritaget for afgift.

Genpåfyldelige trykbeholdere er normalt kendetegnet ved at være udstyret med et gevind og en form for ventil eller hane. Engangstrykbeholdere er ofte udstyret med en tekst (forklaring) om bortskaffelsen.

§ 1, nr. 14

Mejeriprodukter

Mælk og mejeriprodukter henhørende under pos. 0401-0403 og 0405, dog bortset fra flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk.

Afgiften omfatter bl.a.

mælkepulver og fløde

yoghurt, kefir og anden fermenteret eller syrnet mælk og fløde, både flydende og som pasta eller i fast form, herunder frosset

smør, smørbare mælkefedtprodukter (dairy spreads) og smørolie.

Afgiftspligten omfatter ikke casein, konsum-is, ost og valle.

§ 1, nr. 15

Margarine mv.

Margarine og andre varer henhørende under pos. 1517, samt smørbare produkter bestående af en blanding af mælkefedt og vegetabilsk fedtstof henhørende under pos. 2106.

Afgiften omfatter bl.a. margarine, herunder flydende margarine, og andre spiselige blandinger eller tilberedninger af animalske eller vegetabilske fedtstoffer eller olier, fx kunstigt spisefedt (compound lard) og bagerimargarine.

§ 1, nr. 16

Hunde-/kattefoder

Hunde- og kattefoder henhørende under pos. 2309.10, dvs. hundefoder og kattefoder i pakninger til detailsalg.

§ 1, nr. 17

Saucer mv.

Saucer, sennep og andre varer henhørende under pos. 2103 samt tomatpuré og tomatsaft henhørende under pos. 2002.

Pos. 2103: saucer samt tilberedninger til fremstilling deraf; sammensatte smagspræparater; sennepsmel og tilberedt sennep, fx bernaisesauce, bolognaisesauce, champignonsauce, flydende mangochutney, mayonnaise, salatdressinger, sellerisalt, sojasauce, tomatketchup, worcestersauce, aromatisk bitter, sennep og sennepsmel.

Afgiftspligten omfatter ikke ekstrakter og saft af kød, fisk o.l. eller supper og bouillon samt tilberedninger til fremstilling deraf.

G.1.1.3 Emballager - definitioner mv.

Form og type

Salgs- og multipakemballage under 20 liter er omfattet af afgiftspligten uanset form og type, dvs. fx ampuller, baljer, balloner, bøtter, dunke, dåser, etuier, fade, flakoner, flasker, indpakningspapir, kar, kartoner, kasser, konservesglas, krukker, krus, pakkasser, poser, skrin, spande, sække, tremmekasser, tuber og æsker.

Rumindhold

Ved en emballages rumindhold forstås emballagens (beholderens) bruttovolumen (indvendige mål) og ikke den mængde, der er påfyldt eller skal påfyldes.

Salgsemballage

Ved salgsemballage (primær emballage) forstås emballage, der er udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en salgsenhed for den endelige bruger eller forbruger. Emballager til vareprøver, der ikke er beregnet til salg, og hvor emballagens art og form klart adskiller sig fra emballager til varer, der almindeligvis sælges, er derimod ikke afgiftspligtige.

Landsskatteretten har i TfS 1999, 497, fastslået, at trykbeholdere er salgsemballager, uanset at indholdet af beholderne og selve beholderne ikke kunne udskilles i separate enheder.

Landsskatteretten har i en afgørelse endvidere fastslået, at det i relation til begrebet salgsemballage ikke kan tillægges betydning, hvorvidt emballagen overdrages til forbrugeren i forbindelse med overdragelsen af dens indhold.

Indpakning af varer i detailhandlen, fx varer, der puttes i poser, pakkes ind i gavepapir eller samles i en papæske, anses ikke for salgsemballage og er derfor ikke omfattet af afgiftspligten.

Multipak

Ved multipak (sekundær emballage) forstås emballage udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en samling af et vist antal salgsenheder, og sælges som sådan til den endelige bruger eller forbruger. Dobbeltemballering af varer er dermed fuldt ud omfattet af afgiften, fx 4 stk. håndsæbe eller 2 tuber tandpasta, der er emballeret enkeltvis og samlet ved en yderemballage.

Varer i afgiftspligtige salgsemballager, der efterfølgende indgår i en fælles ydre emballage (sampakkes med) med ikke-afgiftspligtige varer, fx

bilsæt med børste og vaskepolish,

færdig middagsret vedlagt en selvstændig emballeret sauce eller

symaskine vedlagt en lille beholder med symaskineolie,

anses efter afgiftsloven ikke som multipak. Afgiftspligten omfatter kun den direkte emballage om vaskepolishen, saucen og symaskineolien.

Transportemballage

Transportemballage (tertiær emballage) er ikke omfattet af afgiftspligten. Ved transportemballage forstås emballage til håndtering og transport af et antal salgsenheder eller multipakemballager, fx paller og kasser af pap og karton, herunder plastfyld og metalbeskyttere mv. til emballagen. Transportemballage sikrer varerne imod skader ved håndtering og transport af varerne.

Transportemballage er også fritaget for afgift, selv om den efterfølgende bruges som display (POS-salgsopstilling) i butikker o.l.

Endelig forbruger

Den endelige forbruger eller bruger kan være både en privat person og en virksomhed. Eksempelvis er en virksomhed, der indkøber varer til brug i virksomheden, den endelige bruger, uanset om varerne bruges i egen virksomhed eller bruges, som led i leveringen af en serviceydelse (frisør, hotel, rengøring, værksted o.l.).

Toldtarif

Toldtariffen er et varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, som bruges ved opkrævning af told af varer fra tredjelande og ved udvekslingen af oplysninger om uden- og indenrigshandel i EU. Nærmere oplysninger om Toldtariffen fremgår af Toldvejledningen og INTRASTAT-vejledningen.

G.1.1.4 Poser

Vareområde

§§ 1 og 2

Der betales afgift af sådanne råstoffer , hvortil der kræves indvindingstilladelse efter råstofloven. Der skal endvidere betales afgift af råstoffer, som erhvervsmæssigt indføres fra udlandet, hvis råstofferne er omfattet af lovens bilag 2.

Den afgiftspligtige mængde råstoffer omregnes til m3 efter de i lovens bilag 1 og 2 anførte omregningsfaktorer. Mængden nedrundes til nærmeste hele m3. Bilag 1 og 2 er gengivet senere i dette afsnit.

Det bemærkes, at råstofbetegnelserne kan dække over flere råstoftyper.

§ 1, nr. 1

Spiritus, vin og frugtvin, herunder cider, samt øl.

§ 1

Der skal betales afgift af ledningsført vand, der forbruges her i landet.

Afgiftspligten omfatter ledningsført vand fra vandværker eller fra lokale boringer/brønde.

Regnvand eller drænvand opsamlet i bassiner e.l. er ikke afgiftspligtigt, selv om det føres til en ejendom gennem en ledning.

Saltvand

Momsnævnet har jf. TfS 1998, 362, truffet afgørelse om, at vand oppumpet fra gammel havbund, der anvendes til afkøling af vand i et akvarium via en varmeveksler, ikke er omfattet af afgiftspligten. Nævnet fandt, at vandet ikke kan sidestilles med vand, der indvindes eller leveres fra almene vandforsyningsanlæg, hvilket efter nævnets opfattelse må være en betingelse for, at der kan foreligge afgiftspligt for vand fra egen boring mv. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der ifølge en vandanalyse efter indholdet af clorid og natrium at dømme var tale om havvand og ikke om ferskvand, samt at saltvandet ikke afsaltes og bortset fra en temperaturændring ledes uændret ud i havet efter at være brugt til afkøling.

"Forbruges"

Landsskatteretten har den 7. juni 2001 truffet afgørelse om, at oppumpet vand, som efter ophold i udstillingssøer i et ferskvandsakvarium ledes tilbage til den naturlige vandcyklus, var omfattet af afgiftspligten, jf. SKM2001.609.LSR . Retten fandt ikke, at den omstændighed, at vandet i det væsentligste ledes tilbage til naturkilden, kan medføre, at vandet ikke er omfattet af vandafgiftsloven. Retten lagde herved vægt på, at en sådan anvendelse må anses for omfattet af betegnelsen "forbruges" som angivet i lovens § 1.

§ 1 og 2

Der skal betales gebyr af nye, regummierede og brugte dæk, fremstillet til anvendelse på motordrevne køretøjer, påhængsvogne til motordrevne køretøjer samt vogntog, eksempelvis motorcykler, registreringspligtige knallerter, personbiler, vare- og lastbiler, busser, traktorer samt påhængskøretøjer og -redskaber til de nævnte køretøjer.

For brugte dæk til de nævnte køretøjer mv. omfatter gebyrpligten dæk, der modtages fra udlandet. Endvidere brugte dæk, herunder massive gummiringe, som her i landet sælges (udleveres) til fortsat anvendelse på de nævnte køretøjer mv.

Ved personbiler forstås biler, der er indrettet til befordring af højst ni personer, føreren medregnet.

Regummierede dæk

Spørgsmål om gebyrpligt for regummierede dæk har tidligere været forelagt Miljøstyrelsen, der har tilkendegivet, at en erhvervsvirksomhed, der fremstiller regummierede dæk er pligtig til at betale gebyr af alle dæk, der fremstilles og udleveres, uafhængigt af om virksomheden ejer dækkene eller dækkene er leveret af en kunde, der får udleveret dækkene efter at regummieringen er foretaget.

Forholdet kan ligestilles med en situation, hvor virksomheden der fremstiller dæk, udtager regummierede dæk til anvendelse på virksomhedens egne køretøjer. I dette tilfælde skal regummieringsvirksomheden også medregne forbruget ved opgørelsen af det gebyrpligtige antal dæk, der er udleveret fra virksomheden i henhold til bekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Udleveringstidspunkt

Begrebet "udlevering" omfatter således ikke kun egentligt salg. Spørgsmålet om hvornår afgiftspligten indtræder (ved modtagelsen fra udlandet eller ved udleveringen) fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 2, hvor det fastslås, at udleveringstidspunktet er afgørende for gebyropkrævningen. Det betyder, at en registreret virksomhed, der regummierer dæk købt i udlandet, skal betale gebyr ved udleveringen af de regummierede dæk.

Gebyrets størrelse

§ 1, stk. 1, og § 7

Afgiftspligten omfatter stoffer og produkter, der er eller vil være godkendelsespligtig efter det pr. 1. januar 1996 gældende kap. 7 i lov om kemiske stoffer og produkter, dvs. midler bestemt til at bekæmpe, afskrække eller regulere planter eller skadegørere.

Afgiften omfatter således alle bekæmpelsesmidler, der er omfattet af definitionen af bekæmpelsesmidler i lov om afgift af kemiske stoffer og produkter. Alle sådanne stoffer og produkter skal være godkendt af Miljøstyrelsen inden salg, import eller anvendelse, og emballagen vil være forsynet med teksten: "Omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler".

Ved afgrænsningen af, om et stof eller produkt er afgiftspligtigt, vil Miljøstyrelsens afgørelse om godkendelsespligt blive lagt til grund.

Godkendelsespligtige og dermed afgiftspligtige stoffer og produkter efter kap. 7 (i parentes er anført afgiftsgruppe, se næste afsnit)

Bekæmpelsesmidler

(afgiftsgruppe A, B

eller C)

Kemiske stoffer og produkter, som er bestemt til bekæmpelse af

a. plantesygdomme (afgiftsgruppe B)

b. træødelæggende svamp (afgiftsgruppe C)

c. uønsket plantevækst (afgiftsgruppe B)

d. algevækst (afgiftsgruppe C)

e. slimdannende organismer i papirmasse (afgiftsgruppe C)

f. følgende laverestående dyr (afgiftsgruppe A, bortset fra nr. 5)

dyr, der må anses som skadelige for nytte- og kulturplanter

utøj hos husdyr, herunder stuefugle

skadedyr i korn, kornprodukter, foderstoffer og frø

tekstilskadedyr

skadedyr i tømmer og træværk (afgiftsgruppe C)

insekter, snegle, mider o.l.

regnorme

g. følgende pattedyr: kaniner, mosegrise, muldvarpe, mus og rotter (afgiftsgruppe C).

Afskrækningsmidler

(afgiftsgruppe B)

Kemiske stoffer og produkter, som er bestemt til at forebygge skader, der forårsages af de under ovenanførte f. og g. nævnte skadedyr samt af vildtlevende pattedyr og fugle, eller bestemt til at holde disse dyr borte fra steder, hvor de ikke er ønskede. Afskrækningsmidlet afskrækker dyrene uden samtidig af bekæmpe dem.

Plantevækst-

reguleringsmidler

(afgiftsgruppe B)

Kemiske stoffer og produkter, som uden at være egentlige plantenæringsstoffer eller grundforbedringsmidler er bestemt til at regulere planters vækst eller udvikling eller frøenes modning, såsom

nedvisningsmidler

respirations- og spiringshæmmere

vækstretarderingsstoffer

roddannere

blomster- og frugtdannere

spiringsfremmere

blomstringssinkere

udtyndingsstoffer

hold-faststoffer

podehjælpere.

Plantebeskyttelses-

midler

(afgiftsgruppe C)

Plantebeskyttelsesmidler, hvor aktivstoffet består af levende mikroorganismer, herunder vira, og hvor aktivstoffets virkemåde beror på mikroorganismerne selv eller på et eller flere stoffer produceret af disse.

Emballageafgift

Emballager (pakninger) under 20 liter til bekæmpelsesmidler er afgiftspligtige efter emballageafgiftsloven, se G.1 .

G.7.2 Afgiftens størrelse

G.7.2.1 Afgiftssatser

Afgiftssatser § 1, stk. 2, og § 7

Afgiftssatserne , der senest er forhøjet pr. 1. november 1998, er for

Afgiftsgruppe - Stof/produkt

Afgift af prismærkeværdien ekskl. moms

A-varer

Insektmidler (insekticider), herunder mide- og sneglemidler

Kombinerede svampe- og insektmidler

Midler mod utøj på husdyr mv.

Jorddesinfektionsmidler

35 pct.

(hvilket svarer til 53,85 pct. eller 7/13 af værdien uden miljøafgift og moms)

B-varer

Ukrudtsmidler (herbicider), herunder nedvisningsmidler

Svampemidler (fungicider)

Vækstreguleringsmidler, herunder spirings- og væksthæmmende midler

Afskrækningsmidler (repellanter)

25 pct.

(hvilket svarer til 33,33 pct. eller 1/3 af værdien uden miljøafgift og moms)

C-varer

Træbeskyttelsemidler (mod svamp og skadedyr)

Midler mod mus, rotter, mosegrise, muldvarpe og kaniner (rodenticides)

Slimbekæmpelsesmidler

Algemidler

Mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler

3 pct. *)

(hvilket svarer til 3,09 pct. eller 3/97 af værdien uden miljøafgift og moms)

*) Afgiftsværdien er vederlaget (normalt engrosprisen), som modtageren skal yde for varen inkl. afgiften, men ekskl. moms. Der bruges ikke ToldSkat-prismærker til disse midler.

Ved tvivlsspørgsmål om, hvilken afgiftsgruppe et middel tilhører, er Miljøstyrelsens godkendelse til formålet afgørende. I de tilfælde, hvor et middel er godkendt til kombineret anvendelse og falder inden for flere afgiftsgrupper, skal den højeste afgiftssats anvendes.

Prismærkeværdien er varens højeste detailpris inkl. miljøafgift og moms. Fradraget for moms udgør 20 pct. med den gældende momssats på 25 pct. Prismærkeværdien er nærmere beskrevet i G.7.2.2 og ToldSkat-prismærker i G.7.7.1.

Tidligere afgiftssatser

Afgiftssatserne har inden for de senere år tidligere udgjort

1.1.1996-31.10.1998: A-varer 27 pct. og B-varer 13 pct.

§ 1, stk. 1

Afgiftspligten omfatter følgende klorerede opløsningsmidler

Tetraklorætylen

Triklorætylen

Diklormetan

G.8.2 Afgiftens størrelse

Afgiftssats

§ 1, stk. 2

Afgiften udgør 2 kr. pr. kg af nettovægten af de afgiftspligtige opløsningsmidler.

Afgiftssatsen er uændret siden 1. januar 1996.

Dækningsafgift

§ 1 og § 2, stk. 1

Afgiftspligten omfatter følgende batterier

Vareart

Afgift

Nikkel-cadmium løse rundceller, enkelte eller sammenbyggede knapceller eller fladpak

6 kr. pr. stk.

Sammenbyggede nikkel-cadmium-rundceller

36 kr. pr. pakke, dog mindst 6 kr. pr. celle

Afgiftssatserne er uændrede siden ikraftrædelsen 1. april 1996.

Brugte batterier

§ 1

Der skal betales gebyr af alle former for sekundære (genopladelige) blyakkumulatorer, både lukkede og åbne, og af varer, hvori sådanne blyakkumulatorer indgår.

§ 1

Der skal betales afgift af svovlindholdet i følgende varer, hvis varerne indeholder over 0,05 pct. svovl

Kul-, olie- og gas-

produkter

Gas- og dieselolie

Fuelolie, bitumen samt tallolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg og andre varer udvundet af saften fra træ, som bruges eller er bestemt til at bruges til fremstilling af varme.

Fyringstjære

Petroleum

Stenkul, stenkulsbriketter, koks, cinders og koksgrus

Jordoliekoks

Brunkulsbriketter og brunkul

Blyholdig benzin

Blyfri benzin

Autogas (LPG)

Anden flaskegas (LPG)

Gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas), og som biprodukt i raffineringsprocesser

Naturgas.

Biobrændsler og

affald mv.

Træpiller med svovlholdigt bindemiddel, halm, affald og andre svovlholdige brændsler, der indfyres i produktionsanlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW (1 MW). Efter bemærkningerne til lovforslaget er det som udgangspunkt forudsat, at svovlindholdet i biobrændsler, affald mv. er over de ovenanførte 0,05 pct.

Med virkning fra 1. juli 2002 omfatter afgiftspligten ikke længere træ, træflis og skovflis samt træpiller uden svovlholdigt bindemiddel.

Landsskatteretten har, jf. TFS 2000, 143 , truffet afgørelse om, at der ikke er grundlag for at antage, at svovlindholdet i brændsler, der er omfattet af loven § 1, nr. 14 (biobrændsler mv.) skal bestemmes på grundlag af af tørstofindholdet.

Ved bestemmelse af, hvorvidt biobrændslet er over de anførte 0,05% svovlindhold, kan virksomhederne derfor valgfrit lade svovlindholdet bestemme ud fra brændslets tørstofindholdet (ekskl. vand) eller på brændselsbasis (inkl. vand).

El-fremstilling

§ 1

Afgiftspligten omfatter følgende kemiske stoffer

Trichlorfluormethan (CFC-11)

Dichlordifluormethan (CFC-12)

Trichlortrifluorethan (CFC-113)

Dichlortetrafluorethan (CFC-114)

Chlorpentafluorethan (CFC-115)

Bromklordifluormethan (halon-1211)

Bromtrifluormethan (halon-1301)

Dibromtetrafluorethan (halon-2402)

Varer

§ 1, stk. 2

De kemiske stoffer er afgiftspligtige, når de anvendes til fremstilling eller vedligeholdelse mv. af følgende varer

Fjernvarmerør

Køleskabe

Frysere

Køle- og frysediske og køle- og frysereoler

Køle- og fryseanlæg til industriel brug

Køle- og fryseanlæg til transportmidler

Paneler til køle- og fryserum

Isolerede porte og døre

Ekstruderet polystyren til isolering

Fugeskum

Polyurethan-slipmiddel

Spraydåser

Dåser, der indeholder CFC bl.a. beregnet på at frembringe støj (tågehorn)

Brandslukningsanlæg, der indeholder haloner.

Brugen af de fremstillede varer er uden betydning for afgiftspligten. Klorfluorcarboner og haloner, som bruges til fremstilling af fx slipmidler, er derfor afgiftspligtige, selv om de bruges til fremstilling af varer, der ikke er omfattet af afgiftspligten, fx blødtskum.

§ 1, nr. 2

Mineralvand, limonade og andre varer, der indeholder kulsyre (kuldioxid), henhørende under toldtarifpos. 2201 og 2202, fx

mineralvand, herunder almindeligt drikkevand

limonade, orangeade, sodavand og cola

is-te og is-kaffe.

§ 1, stk. 3

Der skal også betales afgift, når stofferne findes i blandinger med andre stoffer.

Anvendelsen af CFC er i dag næsten helt ophørt, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 243 af 19. april 2002 om visse ozonlagsnedbrydende stoffer.

I dag anvendes i Danmark kun CFC'ere til laboratorieformål, der ikke er omfattet af afgiften. Det er ifølge miljølovgivningen dog stadig tilladt at bruge CFC'ere i medicinske spraydåser, men for tiden sker det ikke i Danmark.

Varebeskrivelser

Forklarende bemærkninger til de afgiftspligtige anvendelsesformål, se tidligere udgave af vejledningen.

G.12.1.1.2 Afgiftens størrelse

Afgiftssats

§ 1, stk. 1

Der skal betales afgift af hus- og industrispildevand , der

udledes til søer, vandløb eller havet

nedsives eller udledes på marker o.l. med henblik på nedsivning.

Spildevandet er afgiftspligtigt, uanset om det hidrører fra grundvand eller fx er fremkommet ved tørring af råvarer i en fremstillingsproces.

Spildevand, der ikke udledes eller nedsives som anført, er således ikke omfattet af afgiftspligten, fx pilefordampningsanlæg.

§ 1, stk. 2

Spildevand, der udspredes på marker med andre formål end nedsivning er ikke afgiftspligtigt. Fx er udspredning af gødningsstoffer på marker i form af gylle, slam eller spildevand ikke afgiftspligtig.

Afgiftspligtige

stoffer

§ 1

Afgiftspligten omfatter kvælstof (N) indeholdt i følgende kemiske, mineralske og organiske gødninger

Ammoniak henhørende under position 2814 i EUs kombinerede nomenklatur. Positionen omfatter ammoniak, vandfri eller i vandig opløsning.

Kaliumnitrat og calciumnitrat henhørende under position 2834 i EUs kombinerede nomenklatur. Positionen omfatter foruden kaliumnitrat og calciumnitrat også andre nitriter og nitrater, der ikke er omfattet af afgiftspligten.

Ammoniumclorid henhørende under position 2827 i EUs kombinerede nomenklatur. Positionen omfatter foruden ammoniumclorid også andre chlorider, oxychlorider og hydrooxychlorider; bromider og oxybromider; jodider og oxyjodider, der ikke er omfattet af afgiftspligten.

Gødningsstoffer henhørende under position 3102 og 3105 i EUs kombinerede nomenklatur. Position 3102 omfatter nitrogenholdige gødningsstoffer, mineralske eller kemiske. Position 3105 omfatter mineralske eller kemiske gødningsstoffer indeholdende to eller tre af gødningselementerne nitrogen, phosphor og kalium; andre gødningsstoffer; varer henhørende under kapitel 31, i form af tabletter e.l. eller i pakninger af bruttovægt 10 kg og derunder.

Organiske gødninger, der er granulerede, pulveriserede eller på anden måde forarbejdet, og som er bestemt til salg i pakninger på 50 kg eller derunder.

Nærmere oplysninger om, hvad der er omfattet af de nævnte positioner i den kombinerede nomenklatur, findes i Toldtariffen samt de Forklarende bemærkninger til Toldtariffen.

Ammoniak og urea

til andet brug

Ifølge § 1 er der afgift på kvælstofindholdet i ammoniak henhørende under position 2814 i EUs kombinerede nomenklatur (punkt 1) og gødningsstoffer henhørende under position 3102 (urea) og 3105 i EUs kombinerede nomenklatur (punkt 2).

På det tidspunkt, hvor gødningsforhandleren sælger ammoniak til ludning af halm og foderurea, er begge produkter ikke forskellige fra varer, der sælges til gødningsformål.

Derfor er både ammoniak til ludning af halm og foderurea omfattet af det afgiftspligtige vareområde. Produkterne kan dog sælges afgiftsfrit efter reglerne i § 7 ved salg til virksomheder, der er registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (jordbrugsvirksomheder mv.), jf. G.14.4.

Endvidere er urea til brug for afisning omfattet af afgiftspligten.

Salpetersyre

Salpetersyre (HNO3) i ren form kan anvendes til gødning mv. Salpetersyre i ren form henhører imidlertid under position 2808 i den kombinerede nomenklatur og er dermed ikke omfattet af afgiftspligten, jf. lovens § 1. Sker der derimod en blanding med andre kemiske eller mineralske produkter, så det får karakter af gødningsstof, hører det blandede produkt under position 3105, som er omfattet af afgiftspligten, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 4.

§ 1, stk. 3

Fritaget for afgift er gødninger, hvor det totale indhold af kvælstof er under 2 pct. af gødningens samlede vægt.

Afgiftssats

Afgiften udgør 5 kr. pr. kg kvælstof indeholdt i de nævnte produkter. Afgiftssatsen er uændret siden 1. januar 1998.

Emballageafgift

Af gødning i pakninger under 20 liter kan der desuden blive tale om emballageafgift , jf. G.1 .

Dækningsafgift

§ 1, stk. 1

Afgiftspligten omfatter antibiotika og vækstfremmere, der anvendes som tilsætningsstoffer til foderstoffer, og som er anført i bilag 1, gruppe A og J i bekendtgørelse nr. 863 af 20. november 1997 om tilsætningsstoffer til foderstoffer (senest ændret ved bekendtgørelse nr. 259 af 4. maj 1998).

Afgiften er som følger

Vækstfremmende stof

Afgift

Zinkbacitracin

1,00 kr./g

Spiramycin

1,00 kr./g

Virginiamycin

1,00 kr./g

Flavofosfolipol

2,50 kr./g

Tylosinfosfat

1,25 kr./g

Monensin natrium

1,00 kr./g

Salinomycin natrium

0,83 kr./g

Avilamycin

1,25 kr./g

Carbadox

1,00 kr./g

Olaquindox

1,00 kr./g

Ved fastsættelse af satserne er der taget udgangspunkt i, at afgiften skal medføre en fordyrelse med samme beløb pr. smågris, uanset hvilket stof der anvendes. Afgiftssatserne er således differentieret efter det største tilladte indhold i fuldfoderet til smågrise. Afgiftssatserne er uændrede siden lovens indførelse.

§ 1, stk. 2

Der skal også betales afgift af andre antibiotika og vækstfremmende stoffer, der fremover bliver godkendt til anvendelse som tilsætningsstoffer til foderstoffer, og som derfor bliver omfattet af ovennævnte bilag til bekendtgørelsen om tilsætningsstoffer til foderstoffer. Afgiften betales efter den sats, der gælder for et tilsvarende antibiotikum eller vækstfremmende stof som nævnt ovenfor med et tilsvarende tilladt maksimal indhold i fuldfoderet.

Lægemidler

Der skal dog ikke betales afgift af Monensin natrium og Salinomycinnatrium, hvis stofferne anvendes som coccidiostatika efter bekendtgørelsens bilag 1, gruppe D (coccidiostatika og andre lægemidler). Ifølge Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 863 af 20. november 1997 skal de enkelte tilsætningsstoffer mærkes efter anvendelsen, således at tilsætningsstofferne Monensin natrium og Salinomycin natrium kun er afgiftsfri, når produkterne er korrekt mærket til anvendelse som lægemidler.

Dækningsafgift

§ 1

Der skal betales afgift af

dels de i lovens bilag 1 angivne varer, hvis de har et indhold af polyvinylchlorid (pvc), eller hvis de har et indhold af polyvinylchlorid og estere af o-phthalsyre (ftalater),

dels varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige, men som indeholder en eller flere afgiftspligtige varer, der udgør mindst 10 pct. af den samlede vares vægt, og er afgiftspligtige efter § 1. Her svares afgift af den afgiftspligtige del af den samlede vare.

Ftalater

Ftalater er en gruppe af kemiske stoffer, der anvendes som blødgørere i forskellige produkter bl.a. pvc. Hele ftalat-stofgruppen, herunder stofferne diethylhexylfthalat (DEPH), dibutylfthalat (DBP) og butylbenzylfthalat (BBP), er omfattet af loven. De er omfattet, uanset om de optræder som enkeltstoffer eller som blandinger .

Toldtarifposition

Afgiftsgrundlaget efter lovens § 1 består af 14 varegrupper, der er angivet med positionsnumre i EUs kombinerede nomenklatur (toldtarifpositionsnumre). For nogle varegrupper er det angivet, at alle varer under en bestemt toldtarifposition er afgiftsbelagte, medmindre visse bestemte varer under positionen særligt er undtaget fra afgiftspligten. For andre varegrupper er det angivet, at alene de nævnte varer under en bestemt position er afgiftsbelagte.

De afgiftsbelagte varer er følgende

Rør, slanger mv.

1. Bløde rør og slanger samt fittings dertil, af plast, henhørende under position 3917. Alle varer indeholdende blødgjort pvc og evt. ftalater henhørende under den nævnte position er omfattet af afgiften, bortset fra bløde rør til anvendelse i civile fly samt slanger til medicinsk brug, som er CE-mærket.

Ved rør og slanger forstås hule rør og slanger i form af halvfabrikata eller færdigvarer, som almindeligvis anvendes til fremføring og fordeling af væsker og gas. Dette dækker bløde rør og slanger af flad, rund oval, kvadratisk, rektangulær eller af regelmæssig polygonal form. Positionen dækker bl.a. levnedsmiddelsslanger, have- og vandslanger samt runde, hule tætningslister.

Gulvbelægning mv.

2. Gulvbelægningsmaterialer af plast, også selvklæbende, i ruller eller som fliser; væg- eller loftsbeklædning af plast både til tørre og våde rum, henhørende under position 3918.10. Alle varer indeholdende blødgjort pvc og evt. ftalater tilhørende den nævnte position er omfattet af afgiften. Korkfliser indeholdende blødgjort pvc og evt. ftalater henhørende under position 4504 er ligeledes omfattet af afgiften.

Ved væg- eller loftsbeklædning af plast forstås varer i ruller over 45 cm i bredden, egnede til væg- eller loftsdekoration, bestående af plast permanent fastgjort til et underlag af andet materiale end papir, forudsat at plastlaget (på overfladen) er kornet, mønsterpresset, - trykt eller -præget, farvet eller på anden måde dekoreret. Positionen dækker vinylgulve, vinylfliser, vinyltapet og korkfliser.

Folier, tape

3. Selvklæbende folier og tape, i ruller eller i strimler, henhørende under position 3919. Kun de nævnte varer indeholdende pvc og evt. ftalater er omfattet af afgiften. Der svares afgift af pvc-folier under position 3919, uanset om de foreligger i ruller, strimler, ark eller anden form.

Omfattede varer er bl.a. selvklæbende plasttapeter, selvklæbende folier til skilte- og dekorationsformål og afmærkningstape.

Det er teknisk muligt at anvende såvel andre materialer end blød pvc som andre blødgørere til fremstilling af selvklæbende folier og tape.

Tagplader mv.

4. Tagfolier, membranfolier, tagplader og ovenlysvinduer, henhørende under position 3919, 3920.41, 3920.42 og 3921. Kun de nævnte varer indeholdende pvc og evt. ftalater er omfattet af afgiften.

Ved tagfolier forstås folier, der anvendes som af- og inddækning mod vand. Ved membranfolier forstås folier til fundamenter, bassiner o. l. Både tagplader og ovenlysvinduer i hård og blødgjort pvc er omfattet af afgiften.

Derudover indeholder positionerne eksempelvis halvfabrikata. Halvfabrikata er ikke omfattet af afgiften, da en sådan afgift ville medføre dobbelt afgiftsbelægning af visse varer.

Der eksisterer alternative blødgørere, og til nogle anvendelser er det også muligt at anvende andre materialer end pvc.

Ringbind, plastlommer mv.

5. Tidsskriftskassetter, ringbind, brevordnere, charteks og plastlommer indeholdende blødgjort pvc og evt. ftalater, henhørende under position 3926.10.00. De nævnte varer omfatter også giroordnere (mindre brevordnere), combi-ringbind, plastlommer, fotolommer, diaslommer, plastomslag, plastetuier, visitkortlommer, kataloglommer og signallommer mv.

Kun de nævnte varetyper er omfattet af afgiften.

Det er muligt at anvende andre plasttyper. Endvidere vil der muligvis kunne anvendes andre blødgørere.

Handsker, regntøj mv.

6. Handsker, forklæder, beskyttelsesdragter indeholdende blødgjort pvc og evt. ftalater, henhørende under position 3926.20.00 og regntøj indeholdende blødgjort pvc og evt. ftalater henhørende under 3926.20.00, 6210.40.00 og 6210.50.00 i EUs kombinerede nomenklatur. Kun de nævnte varer indeholdende pvc og evt. ftalater er omfattet af afgiften.

Told- og Skattestyrelsen har, efter at have indhentet udtalelse fra Teknologisk Institut, truffet afgørelse om, at man taler om regntøj, når det er undersøgt om metervaren er vandtæt. Herudover skal det færdige regntøj være tapet i sømmene, og sømmene skal være vandtætte. I relation til denne definition er det uden betydning, om der er foer i regntøjet, jf. SKM2002.227.TSS .

Der kan formentlig anvendes andre blødgørere. I nogle tilfælde kan der anvendes andre materialer end blød pvc.

Presenninger

7. Presenninger henhørende under position 3926.90.91 indeholdende blødgjort pvc og evt. ftalater. Presenninger til motorkøretøjer og trailere er fritaget for afgiften. Begrebet trailer omfatter i denne lovs forstand et køretøj, der efter sin indretning er bestemt til at blive trukket af et andet køretøj, dvs. påhængsvogn, sættevogn og påhængsredskab.

Presenninger omfatter presenningsdug, der anvendes til beskyttelse mod vejrliget af gods, der er oplagret under åben himmel eller indladet i skibe, jernbanevogne etc., herunder dug fremstillet ud fra metervarer, som er pvc-belagt nylon eller polyester.

Dækketøj, gardiner mv.

8. Dækketøj, gardiner, rullegardiner, forhæng og gardinkapper henhørende under position 3924, 3926, 6302, 6303 og 6304 i EUs kombinerede nomenklatur indeholdende blødgjort pvc og evt. phthalater. Kun de nævnte varer er omfattet af afgiften.

Omfattede varer er færdigvarer som fx bordduge, dækkeservietter og slagteriforhæng.

Ledninger, kabler mv.

9. Isolerede elektriske ledninger, kabler og andre isolerede elektriske ledere, også forsynet med forbindingsdele; optiske fiberkabler, fremstillet af individuelt overtrukne fibre, også samlet med elektriske ledere eller forsynet med forbindelsesdele, henhørende under position 8544. Alle varer indeholdende blødgjort pvc og evt. ftalater henhørende under den nævnte position er omfattet af afgiften.

Der kan til enkelte anvendelsesområder anvendes andre blødgørere end ftalater. Til mange kabler er det teknisk muligt at anvende andre produkter end blød pvc.

Ståltagrender mv.

10. Tagrender og nedløbsrør henhørende under henholdsvis position 7216, 7304, 7305 og 7306 indeholdende pvc og ftalater. Omfattede varer er ståltagrender og -nedløbsrør coated med pvc, og som indeholder ftalater.

Skodd er mv.

11. Skodder, jalousier (herunder persienner) og lignende varer samt dele dertil henhørende under position 3925.30.00. Kun de nævnte varer indeholdende pvc er omfattet af afgiften.

Kabelbakker mv.

12. Kabelbakker og kabelpaneler til elektriske ledninger henhørende under position 3925.90.20.

Staldinv entar

13. Staldinventar, fx skillevægge, låger o.l., spalter (riste) til svinestalde henhørende under position 3925. Kun de nævnte varer indeholdende pvc er omfattet af afgiften. Staldinventar til andet end svinestalde, fx kostalde er normalt ikke fremstillet i pvc på grund af materialets manglende styrke.

Plasttagrender mv.

14. Tagrender og nedløbsrør henhørende under position 3917 og 3925. Kun de nævnte varer indeholdende pvc er omfattet af afgiften.

Det er muligt at fremstille tagrender og nedløbsrør i andre materialer end pvc.

Sammensatte varer

Efter lovens § 2 skal der betales afgift af sammensatte varer , der ikke umiddelbart henhører under ovenanførte 14 varegrupper, men som indeholder en eller flere afgiftspligtige varer, der udgør mindst 10 pct. af varens samlede vægt. Afgiften skal alene svares af den afgiftspligtige del af den samlede vare.

Eksempel

En sammensat vare kan fx være et brusehoved påsat en slange, hvor alene slangen er fremstillet af pvc. Der skal i dette tilfælde alene betales afgift af slangen.

G.17.2 Afgiftens størrelse

G.17.2.1 Afgiftssatser

§ 1, stk. 2

Afgiften betales efter de satser, der er nævnt i lovens bilag 2, se nedenstående skema, og vægten af pvc og eventuelle ftalater i varen, dog bortset fra gulv- og vægbeklædninger, korkfliser samt tagrender og nedløbsrør, hvor afgiften betales af varens nettovægt.

Det er en betingelse, at den afgiftspligtige virksomhed kan godtgøre vægten af pvc og eventuelle ftalater i varen. Kan vægten af pvc og eventuelle ftalater ikke godtgøres, betales afgift af varens nettovægt. Se nærmere om afgiftsberegning i G.17.2.2.

Afgiftssatserne er af hensyn til opgørelse og administration beregnet udfra varernes gennemsnitlige indhold af pvc og ftalater og med udgangspunkt i en afgift på 2 kr. pr. kg pvc og 7 kr. pr. kg ftalater. Derved er fremkommet følgende satser

Varer, der indeholder blød pvc

Afgift ved indhold af ftalater

Reduceret afgift ved anden blødgører end ftalater

Bløde rør og slanger henhørende under position 3917

3,50 kr/kg

1,40 kr/kg

Gulv- og vægbelægninger, fremstillet af støttemateriale, imprægneret, overtrukket eller lamineret med pvc, henhørende under position 3918.10.10

0,30 kr/kg

0,16 kr/kg

Andre gulvbelægninger, henhørende under position 3918.10.90

3,00 kr/kg

1,60 kr/kg

Korkfliser, henhørende under position 4504

0,30 kr/kg

0,16 kr/kg

Tape og selvklæbende folier, henhørende under position 3919

3,50 kr/kg

1,40 kr/kg

Tagfolier, blødgjorte, henhørende under position 3919, 3920 eller 3921

3,50 kr/kg

1,40 kr/kg

Membranfolier, blødgjorte, henhørende under position 3919, 3920 eller 3921

3,50 kr/kg

1,40 kr/kg

Tagplader, blødgjorte, henhørende under position 3919,3920 eller 3921

3,50 kr/kg

1,40 kr/kg

Ovenlysvinduer, blødgjorte, henhørende under position 3919, 3929 eller 3921

3,50 kr/kg

1,40 kr/kg

Charteks og plastlommer, henhørende under position 3926.10.00

0,05 kr/stk

0,02 kr/stk

Tidsskriftkassetter, henhørende under position 3926.10.00

0,33 kr/stk

0,13 kr/stk

Ringbind og brevordnere, henhørende under position 3926.10.00

0,28 kr/stk.

0,11 kr/stk

Handsker, henhørende under position 3926.20.00

3,60 kr/kg

1,08 kr/kg

Forklæder, henhørende under position 3926.20.00

3,60 kr/kg

1,08 kr/kg

Beskyttelsesdragter, henhørende under position 3926.20.00

3,60 kr/kg

1,08 kr/kg

Regntøj, henhørende under position 3926.20.00 og 6210

3,60 kr/kg

1,08 kr/kg

Presenninger, henhørende under position 3926.90.91

1,70 kr/m2

0,42 kr/m2

Dækketøj, gardiner, rullegardiner, forhæng og gardinkapper, henhørende under position 3924, 3926, 6302, 6303 og 6304

0,60 kr/kg

0,32 kr/kg

Kabler og ledninger, henhørende under position 8544 (efter vægten af plast)

2,48 kr/kg

0,91 kr/kg

Tagrender og nedløbsrør, henhørende under position 7216,7304, 7305 og 7306

0,25 kr/kg

0,10 kr/kg

Varer, der indeholder hård pvc

Afgift

Tagplader og ovenlysvinduer, henhørende under position 3919,3920 eller 3921

1,60 kr/kg

Jalousier, persienner og skodder, henhørende under position 3925.30.00

1,60 kr/kg

Kabelbakker og kabelpaneler, henhørende under position 3925.90.20

1,60 kr/kg

Staldinventar, henhørende under position 3925

1,60 kr/kg

Tagrender og nedløbsrør, henhørende under position 3917 og 3925

1,60 kr/kg

Afgiftssatserne er uændrede siden 1. juli 2000.

G.17.2.2. Beregning af afgiften

For varegrupper med en afgiftssats pr. kg er afgiftsgrundlaget varens faktiske indhold af pvc og ftalater, dog bortset fra gulv- og vægbeklædning, korkfliser, tagrender og nedløbsrør, hvor afgiften betales af varens nettovægt.

Det betyder eksempelvis, at der for fx folier, som er påført beskyttelsespapir og lim, kun skal betales afgift af selve folien, eller at der for fx regnfrakker med foer kun skal betales afgift af selve plastdelen.

Betaling af afgift på grundlag af det reelle indhold af pvc og ftalater. er betinget af, at virksomheden kan dokumentere indholdet af pvc og ftalater ved at fremlægge en leverandørerklæring eller en fabrikanterklæring, se nedenfor om Dokumentation. Kan virksomheden ikke dokumentere vægten af pvc, skal der betales afgift af varens nettovægt.Virksomheden kan i øvrigt altid vælge at betale afgift af varens nettovægt

.

Gulv- og vægbeklædning og korkfliser

For følgende varer skal der altid betales afgift af varens nettovægt, jf. § 1, stk. 6.

gulv- og vægbelægninger under pos. 3918.10.10

korkfliser under pos. 4504

tagrender og nedløbsrør under pos. 7216.

Ringbind, charteks mv., presenninger

For øvrige varegrupper beregnes afgiftsgrundlaget således

Ringbind, charteks mv.: Efter antallet af varer (stk.), jf. § 1, stk. 4.

Presenninger: Efter overfladeareal (m2), jf. § 1, stk. 5.

Dokumentation

Man vil oftest ikke umiddelbart ved at se på varen kunne konstatere, om den indeholder pvc eller ftalater, og dermed er afgiftspligtig. Man vil dog kunne udelukke afgiftspligt, hvis varen er lavet af andet materiale end plast, fx metal. Det er derfor nødvendigt, at virksomhederne kan dokumentere varens indhold af pvc og/eller ftalater.

Både registrerede virksomheder og ikke-registrerede virksomheder, der producerer varer, som er omfattet af toldpositionsnumrene, se G.17.1 , samt virksomheder eller andre, der importerer eller indenfor EU køber disse varer (undtagen private, der medbringer varer til eget forbrug), skal kunne godtgøre varens afgiftspligtige indhold. Det vil sige, at loven for såvidt angår det afgiftspligtige indhold pålægger producenter og importører en dokumentationsforpligtelse.

Det er således en betingelse for ikke at betale afgift, at virksomheden kan godtgøre, at en given vare ikke indeholder pvc.

Tilsvarende gælder, at den afgiftspligtige for at kunne svare afgift til en reduceret sats skal kunne godtgøre, at en vare lavet af blød pvc ikke indeholder ftalater. Kan den afgiftspligtige ikke godtgøre, at varen ikke indeholder ftalater, skal der svares afgift efter, at varen indeholder ftalater (den høje sats).

For sammensatte varer, der er afgiftspligtige efter § 2, skal den afgiftspligtige kunne godtgøre, at den eller de afgiftspligtige varer udgør under 10 pct. af den samlede vares vægt. Indeholder en vare mindst 10 pct. afgiftspligtige varer, skal virksomheden kunne godtgøre mængden af afgiftspligtige varer.

Leverandørerklæring

Erklæringer fra leverandører eller anden form for teknisk specifikation af varen, fx for kabler branchens tabelspecifikationer, vil normalt være dokumentation for en vares indhold eller manglende indhold af pvc og/eller ftalater.

Leverandørerklæringen skal indeholde en erklæring om, at den pågældende vare ikke indeholder pvc og ftalater. Desuden skal leverandørerklæringen, såfremt varer ikke er omfattet af lovens bilag 1, men indeholder en eller flere afgiftspligtige varer også indeholde en angivelse af vægten af den pvc-holdige del af varen, således at det er muligt at kontrollere, om varen overskrider 10 pct.-grænsen.

G.17.3 Registrering af virksomheder

Afgiften skal betales af virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager sådanne varer fra udlandet, herunder fra EU-lande.

Virksomheden kan ved henvendelse til ToldSkat blive registreret . Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 24.042, der fås elektronisk eller udleveres af ToldSkat.

G.17.3.1 Oplagshavere

§ 1, nr. 3-4

Almindeligt drikkevand, mineralvand, limonade og andre varer, der ikke indeholder kulsyre (kuldioxid), henhørende under toldtarifpos. 2201 og 2202, saft og most samt koncentrater, der anvendes til fremstilling heraf, er omfattet af vægtafgiften, se se G.1.1.2 .

G.1.1.2 Emballager - vægtafgift

Vareområde§ 1, nr. 3-17

Afgiftspligten omfatter salgsemballage og multipak med et rumindhold på under 20 liter til emballering af nogle nærmere bestemte varer med henblik på salg til den endelige bruger eller forbruger. Disse emballager er omfattet af vægtafgiften , se G.1.2.2 .

Alle dele af emballagen til de pågældende varer, dvs. inderemballage, yderemballage, lukkeanordninger (propper, låg, kapsler), etiketter, tape og folier mv. er omfattet af afgiftspligten. Etiketter, prisskilte o.l., der påsættes ude i detailforretningen, er ikke omfattet af afgiftspligten.

Afgiftspligten indtræder ved emballagens ibrugtagning, dvs. tidspunktet for vareemballeringen. Så længe emballagen er ubrugt, er den ikke omfattet af afgiften og kan sælges frit.

Afgiftspligten, der for visse varer er fastlagt som alle varer, der henhører under en bestemt position (pos.) i Toldtariffen, se G.1.1.3 , omfatter nedenstående varegrupper, hvis emballagen er fremstillet af papir, pap, karton, plast, aluminium, stål, glas, keramik, laminat eller træ.

§ 1, nr. 3-4 Mineralvand, limonade o.l.

Vand, mineralvand, limonade og andre varer, som ikke indeholder kulsyre (kuldioxid), henhørende under pos. 2201 og 2202, fx

almindeligt drikkevand og mineralvand uden kulsyre

limonade, orangeade o.l. uden kulsyre

is-te og is-kaffe

kakaomælk

frys-selv is.

Hvis drikkevarerne har indhold af kulsyre, er emballagen omfattet af stykafgiften, se G.1.1.1.

Saft, most mv.

Saft og most samt koncentrater, der anvendes til fremstilling heraf, fx frugt- og grøntsagssafter (herunder druemost) og sammensatte tilberedninger (koncentrater) til fremstilling af limonader og andre drikkevarer.

Sojamælk o.l.

Vegetabilske produkter til erstatning for flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk, fx sojamælk, er ikke omfattet af afgiftspligten.

Ernæringspræparater

Efter en lovændring omfatter afgiftspligten fra 1. april 2001 heller ikke ernæringspræparater under pos. 2202, der er tilskudsberettiget efter § 8a i lov om offentlig sygesikring. For at kunne få afgiftsfritagelse skal virksomheden dokumentere, at ernæringspræparaterne er optaget på listen over tilskudsberettigede ernæringspræparater. Listen udarbejdes af Fødevaredirektoratet og ajourføres ved meddelelse i Ugeskrift for Læger under Officielle Meddelelser.

§ 1, nr. 5

Eddike mv.

Eddike og spiseolier, fx kokosolie, olivenolie, sennepsolie, solsikkeolie og vindruekerneolie.

§ 1, nr. 6

Denatureret sprit

Denatureret sprit (alkohol), dvs. sprit, der må sælges frit, fx husholdningssprit. Anden denatureret sprit kan være omfattet af afgiftspligten efter § 1, nr. 13 (Kemiske stoffer og produkter).

§ 1, nr. 7

Sæbe mv.

Sæbe, vaske-, rengørings- og rensemidler, pudse-, poler- og skuremidler samt andre varer henhørende under pos. 3401, 3402 og 3405.

Pos. 3401: sæbe; organiske overfladeaktive stoffer og præparater til brug som sæbe i form af stænger, blokke eller støbte stykker og figurer, også med indhold af sæbe; papir, vat, filt og fiberdug, imprægneret eller overtrukket med sæbe eller rensemidler.

Pos. 3402: organiske overfladeaktive stoffer (undtagen sæbe); overfladeaktive præparater, tilberedte vaskemidler, herunder hjælpepræparater til vask, og tilberedte rengørings- og rensemidler, også med indhold af sæbe.

Pos. 3405: pudse- og polermidler til fodtøj, møbler, gulve, automobiler, glasvarer eller metalvarer, skurepasta og skurepulver o.l. varer, herunder papir, vat, filt, fiberdug, skumplast eller skumgummi, imprægneret eller overtrukket med disse præparater.

Varerne er omfattet af afgiftspligten, uanset om de er i flydende eller i fast form.

§ 1, nr. 8

Smøreolier, smøremidler

Smøreolier, smøremidler o.l., der henhører under pos. 2710, pos. 3403 og pos. 3819 samt varer, der er afgiftspligtige efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter, F.1.

Afgiftspligtige smøreolier, smøremidler o.l. er bl.a.

Pos. 2710 og 3819: smøreolie og gearolie samt en række industrielle smøreolier mv., fx hydraulikolie, transmissionsolie, boreolie, skæreolie, maskinolie, kompressorolie o.l., samt andre olier, der konkurrerer hermed, også selv om de er fremstillet af andet end mineralolie.

Betegnelsen hydraulikolie omfatter alle typer olier, herunder bremsevæske til trykcylindre, støddæmpere og hydrauliske bremser.

Følgende olier under pos. 2710 og 3819 er ikke omfattet af afgiftspligten, medmindre olierne kan bruges som erstatning for afgiftspligtige olier eller er omfattet af varegruppe nr. 13 (kemiske stoffer og produkter)

Procesolier

Procesolier, som er olier, der bruges som komponenter i kemiske/tekniske produkter eller som proceshjælpemiddel ved fremstilling af kemiske/tekniske produkter, og som indgår i de fremstillede produkter, fx

olier til fremstilling af farmaceutiske, veterinære og kosmetiske produkter (hvide olier) olier til fremstilling af trykfarver, træbehandlingsmidler, møbelpolish, gulvpolish, skocreme, plantebeskyttelsespræparater, slipmidler og additivkoncentrater

olier til imprægnering af kabler, wirer, tovværk og emballagematerialer

olier til imprægnering af mineraluld til isolering

olier til blødgøring af gummi og polymerblanding, asfalt, vejmarkeringsmaterialer og fugemasser olier til brug som støvdæmpnings- og antiklumpemidler for granulater, som skumdæmpningsmidler i den kemiske industri og i lim- og klæbestoffer.

Transformatorolie (isoleringsolier)

Transformatorolie (isoleringsolier), der bruges som køle- og isoleringsmiddel i elektrisk udstyr, især transformatorer, reaktorer og elektriske afbrydere.

Formolier

Formolier, der bruges i lervare-, bygge- og metalindustrien til påføring af forme for at hindre, at emnerne binder til formene og for at forbedre emnernes overfladekvalitet.

Rustbeskyttende olier

Rustbeskyttende olier, der bl.a. bruges til behandling af biler.

Fedter (smørefedt).

Afgiftsfritagelsen for emballager til ovenanførte olier under nr. 1-5 forudsætter, at olierne tariferes i pos. 2710 eller 3819. Hvis olierne tariferes i pos. 3403, er emballagen altid omfattet af afgiftspligten, se nedenstående.

Pos. 3403: alle varer under pos. 3403 er omfattet af afgiftspligten, fx tilberedte smøremidler, herunder skæreolier, gevindløsningspræparater, antirust- og antikorrosionspræparater og præparater til frigørelse af støbeforme, på basis af smøremidler, samt præparater, der bruges til olie - eller fedtbehandling af tekstilmaterialer, læder, pelsskind eller andre materialer.

Andre mineralolieprodukter

Afgiftspligten omfatter endvidere alle varer, der er afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven, fx benzin, dieselolie, petroleum, flaskegas (LPG) og karburatorvæske.

Varer, der henhører under både varegruppe nr. 8 og nr. 13 (kemiske stoffer og produkter), fx flaskegas, og som sælges i genpåfyldelige trykbeholdere, kan være fritaget for afgift, se nærmere under varegruppe nr. 13.

Bilag 2

Liste over indførte råstoffer, der er omfattet af råstofafgiften.

Positionsteksterne er stedvis forkortet af pladsmæssige grunde. I tvivlstilfælde henvises til toldtariffen.

25.05

Naturligt sand

2505.10.00

Kvartssand

1 t = 0,6 m3

2505.90.00

Andre naturlige sandtyper (fx søsand, bakkesand m.m.)

1 t = 0,6 m3

25.08

Lerarter

Bentonit

2508.10.00

Bentonit

1 t = 0,6 m3

Andre lerarter (fx teglværksler og lignende lerarter) bortset fra kaolin, bentonit, blegejord og valkejord (fullerjord), ildfast ler

2508.40.00

Alle varer

1 t = 0,6 m3

25.09

Kridt

2509.00.00

Alle varer

1 t = 0,7 m3

25.12

Fossilt kiselmel med en tilsyneladende densitet på 1000 kg/m3 eller derunder, også brændt

Ex. 2512.00.00

- moler (jordfugtigt)

1 t = 1,0 m3

- moler (tørret, knust)

1 t = 1,6 m3

25.16

Granit, porfyr, basalt, sandsten og andre monument- eller bygningssten

Granit

2516.11.00

Rå eller groft tildannet

1 t = 0,4 m3

2516.12.10

Tildannet til blokke eller plader tyndere end 25 cm

1 t = 0,4 m3

2516.12.90

Tildannet på anden vis

1 t = 0,4 m3

Sandsten

2516.21.00

Rå eller groft tildannet

1 t = 0,4 m3

2516.22.10

Tildannet til blokke eller plader tyndere end 25 cm

1 t = 0,4 m3

2516.22.90

Tildannet på anden vis

1 t = 0,4 m3

25.17

Tilslagsmaterialer mv.

2517.10.10

Småsten, grus, singels og flint

1 t = 0,6 m3

2517.10.80

Andre varer af lignende art (fx knust granit) bortset fra knust dolomit og knust kalksten

1 t = 0,6 m3

2517.30.00

Tjæremakadam

1 t = 0,6 m3

2517.49.00

Granulater, splinter og pulver af stenarter (bortset fra marmor)

1 t = 0,6 m3

25.21

Kalksten til kalk- cement - eller metalfremstilling

2521.00.00

Alle varer

1 t = 0,6 m3

25.22

Brændt kalk, læsket kalk og hydraulisk kalk

2522.10.00

Brændt kalk

1 t = 1,6 m3

2522.20.00

Læsket kalk

1 t = 1,3 m3

2522.30.00

Hydraulisk kalk

1 t = 1,2 m3

25.23

Cement, også farvet eller i form af klinker

2523.10.00

Cementklinker

1 t = 1,1 m3

2523.21.00

Portland cement: Hvid eller kunstigt farvet

1 t = 1,1 m3

2523.29.00

Portland cement, andre varer

1 t = 1,1 m3

2523.30.00

Aluminatcement

1 t = 1,1 m3

2523.90.10

Slaggecement

1 t = 1,1 m3

2523.90.30

Puzzolancement

1 t = 1,1 m3

2523.90.90

Anden hydraulisk cement

1 t = 1,1 m3

27.03

Tørv og tørvebriketter samt tørvesmuld og tørvestrøelse, også agglomereret

2703.00.00

Alle varer

1 t = 5,0 m3

68.01

Brosten, kantsten og fortovssten af naturlige stenarter (undtagen skifer)

6810.00.00

Alle varer

1 t = 0,4 m3

Afgiftens størrelse

§ 2

Afgiften af emballager til stykafgiftspligtige varer i G.1.1.1 er for

Stk. 1

Beholdere af karton eller af laminater af forskellige materialer*)

med et rumindhold under 10 cl

0,15 kr. pr. stk.

med et rumindhold ikke under 10 cl

og ikke over 40 cl

0,30 kr. pr. stk.

med et rumindhold over 40 cl,

men ikke over 60 cl

0,50 kr. pr. stk.

med et rumindhold over 60 cl,

men ikke over 110 cl

1,00 kr. pr. stk.

med et rumindhold over 110 cl,

men ikke over 160 cl

1,50 kr. pr. stk.

med et rumindhold over 160 cl

2,00 kr. pr. stk.

Stk. 2

Beholdere af andre materialer, fx glas, plast og metal

med et rumindhold under 10 cl

0,25 kr. pr. stk.

med et rumindhold ikke under 10 cl

og ikke over 40 cl

0,50 kr. pr. stk.

med et rumindhold over 40 cl,

men ikke over 60 cl

0,80 kr. pr. stk.

med et rumindhold over 60 cl,

men ikke over 110 cl

1,60 kr. pr. stk.

med et rumindhold over 110 cl,

men ikke over 160 cl

2,40 kr. pr. stk.

med et rumindhold over 160 cl

3,20 kr. pr. stk.

*) Laminater er sammensvejsede folier af forskellige materialer som pap, papir, aluminium, plast mv. Beholdere, der er fremstillet af laminat, som udelukkende består af flere slags plastmaterialer, er afgiftspligtige som beholdere af plast.

Ved rumindhold forstås beholderens bruttovolumen og ikke den mængde, der er påfyldt eller skal påfyldes.

Tidligere afgiftssatser, se G.1 Bilag 2 .

G.1.2.2 Emballager - vægtafgift

G.1.2.2.1 Afgiftens størrelse

§ 2, stk. 2

Virksomheder, der med henblik på salg modtager afgiftspligtige opløsningsmidler fra udlandet, kan anmelde virksomheden til registrering.

Skal ikke registreres

§ 2, stk. 3

Virksomheder, der fremstiller, modtager fra udlandet eller med henblik på salg genindvinder afgiftspligtige opløsningsmidler i en mængde på under 250 kg pr kalenderår, skal ikke registreres eller betale afgift.

Afgiftsfri indkøb

§ 2, stk. 2

For brugte batterier udgør afgiften det samme som for en tilsvarende ny, dog mindst 120 kr. pr. kg. nikkel-cadmium-akkumulator.

Dækningsafgift

§ 2, stk. 1

Gebyret udgør fra 1. januar 2001

Blyakkumulatorer på indtil 100 Ah til start af motorer

6 kr. pr. stk.

Blyakkumulatorer på 100 Ah og derover til start af motorer

12 kr. pr. stk

Andre blyakkumulatorer

9 kr. pr. kWh

§ 2, stk. 2

I tilfælde af tvivl om en blyakkumulatortype betales 12 kr. pr. stk.

Der skal også betales gebyr af blyakkumulatorer, der indføres fra lande uden for EU eller modtages fra andre EU-lande. Det gælder også, når blyakkumulatorerne indgår som bestanddele i andre varer, fx traktorer, biler og maskiner.

Tidligere gebyrsatser

Gebyrsatserne har inden for de seneste år tidligere udgjort

1.1.1996-31.12.2000

Blyakkumulatorer på indtil 100 Ah til start af motorer

12 kr. pr. stk.

Blyakkumulatorer på 100 Ah og derover til start af motorer

24 kr. pr. stk.

Andre blyakkumulatorer

18 pr. kWh

G.10.2 Registrering af virksomheder

§ 2, stk. 1

Afgiften er 20 kr. pr. kg svovl i kul-, olie- og gasprodukter . Afgiftssatsen er ikke ændret inden for de seneste år.

Almindeligt bundfradrag

§ 2, stk. 3 og 4

Afgiften er nedenstående kr. pr. ton for biobrændsler og affald mv. (inkl. vandindhold)

Træpiller med svovlholdigt bindemiddel

40 kr. pr. t

Halm

23 kr. pr. t

Affald

9 kr. pr. t

Tidligere afgiftssatser

Afgiftssatserne har tidligere udgjort

1.1.1996 - 30.6.2002

Træpiller

- med svovlholdigt bindemiddel

40 kr. pr. t

- uden svovlholdigt bindemiddel

10 kr. pr. t

Skovflis, træaffald og andet træ *)

11 kr. pr. t

Halm

20 kr. pr. t

Affald

9 kr. pr. t

*) Virksomheder, der udtager prøver af vandindholdet i brændslet, kan reducere afgiften forholdsmæssigt med vandindholdet i pct.

Eget træaffald

§ 2, stk. 4

Virksomheder, der ikke indkøber afgiftspligtige biobrændsler eller affald, men kun bruger eget træaffald o.l., fx savværker og møbelfabrikker, kan som alternativ til at opgøre den anvendte mængde af brændsler bruge en afgiftssats på 70 øre pr. GJ nyttiggjort varme- eller elproduktion. Afgiftssatsen har ikke ændret sig inden for de seneste år. Efter 1. juli 2002 er træaffald ikke længere omfattet af afgiftspligten.

Almindeligt bundfradrag

Se G.11.2.1

G.11.2.3 Svovldioxid

§ 2, stk. 2

Virksomheder, der er registreret som forbrugsvirksomhed efter svovlafgiftsloven, kan efter ansøgning til ToldSkat få tilladelse til at betale afgift af udledningen af svovldioxid (SO2) i stedet for af svovlindhold i de forbrugte varer.

Afgiften er 10 kr. pr. kg SO2, der er udledt til luften. Afgiftssatsen svarer til afgiften på 20 kr. pr. kg svovl.

Betingelserne for SO2-tilladelse fremgår af G.11.4.5 .

Almindeligt bundfradrag

§ 2, stk. 2 og 6, og

bek. § 1, stk. 2 og 4

Tilladelser til at betale afgift af udledningen udstedes af ToldSkat og har gyldighed for en periode på 3 år.

Tilladelsen er betinget af, at virksomheden

kan dokumentere resultatet af de gennemførte SO2-målinger

fører regnskab over mængden af SO2 i de røggasmængder, der er udledt til luften

dokumenterer beregningsmetoden for den udledte SO2-mængde og den beregnede afgift.

Hvis der foretages ændringer i virksomhedens anlæg, produktionsforhold eller brændselstype, som har væsentlig betydning for mængden af SO2 udledt til luften samt måling heraf, skal virksomheden omgående give ToldSkat meddelelse herom.

ToldSkat kan tilbagekalde tilladelsen, hvis virksomheden ikke kan måle udledningen af SO2 med samme sikkerhed som før ændringerne.

Ansøgning

Ansøgningen skal indeholde oplysning om måleudstyr og dokumentation for opfyldelse af de fastsatte krav til måleudstyr. En del af dokumentationen kan ske i form af fabrikantoplysninger om svovlmåleren.

bek. § 1, stk. 3

I ansøgningen om tilladelse skal virksomheden beskrive

det måleudstyr, der vil blive benyttet,

den målemetode, der vil blive anvendt,.

den måleprocedure, der vil blive anvendt, dvs. hvor ofte der måles, på hvilke tidspunkter og hvor længe mv.

Verificering

bek. § 1, stk. 3, og

§ 2, stk. 3

Afgiften af emballager til vægtafgiftspligtige varer i G.1.1.2 beregnes efter emballagens samlede vægt på grundlag af nedenstående 12 materialeafhængige (miljøbaserede) afgiftssatser, der gælder fra 1. april 2001

Nr. 1

Pap og papir, primært materiale, samt tekstiler

0,95 kr. pr. kg

Primært materiale er nyproduceret materiale (virgint materiale).

Nr. 2 og stk. 6

Pap og papir, sekundært materiale

0,55 kr. pr. kg

Sekundært materiale er genvundet materiale. For at bruge at bruge denne afgiftsats skal virksomheden dokumentere, at emballagen indeholder mindst 50 pct. sekundære materialer, fx ved en fabrikanterklæring eller en tro og love erklæring.

Nr. 3

Plast (undtagen eps og pvc), primært materiale

12,95 kr. pr. kg

Primært materiale er nyproduceret materiale (virgint materiale).

For emballage af eps (ekspanderet polystyren) og pvc (polyvinylklorid) gælder afgiftssatsen i nr. 7.

Nr. 4 og stk. 6

Plast (undtagen eps og pvc), sekundært materiale

7,75 kr. pr. kg

Sekundært materiale er genvundet materiale. For at bruge at bruge denne afgiftsats skal virksomheden dokumentere, at emballagen indeholder mindst 50 pct. sekundære materialer, fx ved en fabrikanterklæring eller en tro og love erklæring.

For emballage af eps (ekspanderet polystyren) og pvc (polyvinylklorid) gælder afgiftssatsen i nr. 7.

Nr. 5 og stk. 7

Plast (undtagen eps og pvc), højfyldt

7,75 kr. pr. kg

I højfyldt emballage er plastmaterialer delvist erstattet med andre materialer, fx kalk. Det er en betingelse for brug af denne afgiftssats, at virksomheden kan dokumentere, at emballagen består af mindst 50 pct. fyldstof, fx ved en fabrikanterklæring eller en tro og love erklæring.

For emballage af eps (ekspanderet polystyren) og pvc (polyvinylklorid) gælder afgiftssatsen i nr. 7.

Nr. 6

Plast (undtagen eps og pvc), UN-godkendt

10,35 kr. pr. kg

UN (FN) godkendt emballage opfylder visse sikkerhedsmæssige krav og anvendes til transport og opbevaring af farligt gods. Det er betingelse for brug af denne sats, at UN-godkendelsen fremgår af selve emballagen.

For emballage af eps (ekspanderet polystyren) og pvc (polyvinylklorid) gælder afgiftssatsen i nr. 7.

Nr. 7

Plast af eps (ekspanderet polystyren) og pvc (polyvinylklorid)

20,35 kr. pr. kg

Nr. 8

Aluminium

33,30 kr. pr. kg

Ikke-magnetisk metal, der bl.a. bruges til fremstilling af fødevarebeholdere, konservesdåser og låg.

Nr. 9

Hvidblik og stål

9,25 kr. pr. kg

Hvidblik er en tynd, fortinnet stålplade, der bl.a. bruges til dåsefremstilling.

Nr. 10

Hvidblik og stål, UN-godkendt

7,40 kr. pr. kg

Hvidblik er en tynd, fortinnet stålplade, der bl.a. bruges til dåsefremstilling.

UN (FN) godkendt emballage opfylder visse sikkerhedsmæssige krav og anvendes til transport og opbevaring af farligt gods. Det er betingelse for brug af denne sats, at UN-godkendelsen fremgår af selve emballagen.

Nr. 11

Glas og keramik

1,85 kr. pr. kg

Nr. 12

Træ

0,55 kr. pr. kg

Laminat

For laminater kan afgiftssatsen udregnes efter de enkelte materialers andel (vægtet) eller efter det materiale, der har den højeste afgiftssats eller mindst udgør 90 pct. af emballagens vægt, se i øvrigt G.1.2.2.2.

Tidligere afgiftssatser, se G.1 Bilag 2 .

G.1.2.2.2 Beregning af emballagens vægt

Materialer

Virksomheden skal vide, hvilke materialer der indgår i emballagen og vægten af disse materialer, enten gennem oplysning fra producenten eller fra egen undersøgelse af varen. Det er den registrerede virksomhed, der er ansvarlig for, at afgiften beregnes på et korrekt grundlag.

Der skal for hver emballage (emballeret vare) foreligge en opgørelse over de materialer, der indgår i emballagen, enten fra emballagefabrikanten eller fra virksomhedens egen opgørelse.

Gennemsnitsvejning

Emballagevægten kan for ensartede emballager fastsættes på grundlag af en gennemsnitsvejning af et repræsentativt udsnit af de pågældende emballager, dog mindst 10 emballager. Gennemsnitsvejning af de enkelte emballager skal foretages så ofte, som det ud fra den pågældende emballages art og type, er nødvendigt for at sikre en korrekt afgiftsbetaling, dog mindst én gang om året. Virksomheden skal sammen med regnskabet opbevare dokumentation for de foretagne vejninger.

Ved indførsel af varer fra udlandet, hvor der ikke foreligger oplysninger fra producenten om emballagens bestanddele og vægt, således at varemodtageren selv må konstatere disse, kan der for mindre partier af ensartede varer eller for meget dyre varer fx parfume, ses bort fra kravet om vejning af mindst 10 emballager.

Varemodtageren kan i sådanne tilfælde fastsætte bestanddele og vægt på grundlag af en enkelt emballage, men det er uændret virksomhedens ansvar at vide, hvilke materialer emballagen består af, og vægten af disse, ligesom virksomheden skal opbevare den vejede emballage og dokumentation for den foretagne vejning/opgørelse/fastsættelse af den enkelte emballages vægt.

§ 2

Afgiften udgør 30 kr. pr. kg af stoffernes nettovægt. Afgiftssatsen er uændret siden 1. januar 1989.

Dækningsafgift

§ 2

Afgift skal betales af fælles spildevandsanlæg og af ejeren af en ejendom med afløb, der ikke er tilsluttet et fælles spildevandsanlæg (enkeltudleder). Ejendomme med samletank, der tømmes i spildevandsanlæg, anses for tilsluttet et spildevandsanlæg.

Ejendomme uden afløb, fx kolonihaver, skal ikke betale afgift.

Registrering

§ 2, stk. 1

Virksomheder, der med henblik på salg fremstiller varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos ToldSkat. Registreringen sker i praksis som oplagshavere.

Kan registreres

§ 2, stk. 2

Andre virksomheder (mellemhandlere), der sælger varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold, og som har et årligt salg af sådanne varer med et indhold af kvælstof på mindst 10.000 kg, kan anmelde sig til registrering som oplagshavere, men disse virksomheder har ikke pligt til at være registreret.

Det er en betingelse, at mere end 50 pct. af virksomhedens salg sker til virksomheder, der er registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (jordbrugsvirksomheder mv.), jf. § 7, eller til virksomheder, der har fået bevilling til afgiftsfritagelse for varer, der udelukkende anvendes til andre erhvervsmæssige formål end plantenæring eller afisning, jf. § 8.

§ 2, stk. 2

Virksomheder, der med henblik på salg køber antibiotika og vækstfremmere i udlandet, skal også registreres hos ToldSkat som oplagshaver.

§ 2

Loven omfatter følgende motorkøretøjer

Biler, der er indrettet til at benyttes til befordring af højst 9 personer føreren medregnet (personbil M1), og

biler, der er indrettet til at benyttes til godsbefordring, og som har en tilladt totalvægt på ikke over 3500 kg (varebil N1).

Undtaget

§ 2, stk. 3

Loven gælder ikke for motordrevne køretøjer, der er omfattet af færdselslovens bestemmelser om selvforsikrede køretøjer og som følge heraf ikke er dækket af en forsikring i et ansvarsforsikringsselskab.

Miljøbidraget

§ 2, stk. 2

Registreringspligtige virksomheder, er de forsikringsselskaber eller disses repræsentanter, der er registreringspligtige efter § 2, stk. 1, i lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer mv., jf. H.1 , idet de tegner ansvarsforsikringer for motorkøretøjer.

Miljøbidraget opkræves af forsikringsselskaberne samtidig med præmien på den lovpligtige ansvarsforsikring for motorkøretøjer.

G.18.3 Opgørelse af miljøbidraget

§ 2, stk. 4

Låg, kapsler mv.

Der skal betales afgift af alle dele af salgsemballagen, dvs. også af emballagens låg, kapsler, håndtag og etiketter. Hvis emballagen består af flere materialer, beregnes afgiften ved først at gange vægten af de enkelte materialedele med den respektive sats og derefter lægge tallene sammen.

90 pct.-reglen

Hvis et enkelt materiale udgør mere end 90 pct. af emballagens vægt, kan afgiften beregnes efter satsen for dette materiale alene, men af emballagens samlede vægt.

§ 2, stk. 5

Virksomheden kan dog altid vælge at beregne afgiften for den samlede emballage, herunder emballage, der består af laminater, efter satsen for det materiale i emballagen, der har den højeste afgiftssats, og efter emballagens samlede vægt.

Op- og nedrunding

Ved opvejning af en emballages enkelte afgiftspligtige bestanddele, der vejer 1 g eller derover fastsættes vægten af bestanddelene i hele g, medens vægten af bestanddele, der vejer under 1 g, fastsættes i mg. Vægten op- eller nedrundes til g eller mg efter de almindelige regler, dvs. 5 eller derover rundes op og under 5 rundes ned.

Vægten af den enkelte afgiftspligtige bestanddel i g eller mg ganges herefter med antallet af emballageenheder. Den herved fremkomne afgiftspligtige vægt for varepartiet anføres i hele kg efter de almindelige regler, jf. ovenfor.

Eksempler

Eksempel 1

Glasflaske med låg af aluminium. Flasken er indpakket i karton af mindst 50 pct. sekundære materialer ifølge fabrikanterklæring.

Materiale

Vægt i g

Andel

materiale

Sats i kr.

pr. kg

Afgift i kr.

Glasflaske

400

77%

1,85

0,74

Låg af aluminium

20

4%

33,30

0,67

Kartonæske, sekundær

100

19%

0,55

006

Emballageafgift i alt

1,47

Eksempel 2

Beholder af karton (primært materiale) med skruelåg af plast.

Materiale

Vægt i g

Andel

materiale

Sats i kr.

pr. kg

Afgift i kr.

Karton, primær

40

89%

0,95

0,04

Plastskruelåg

5

11%

12,95

0,06

Emballageafgift i alt

0,10

Eksempel 3

Glasflaske med en prop af plast og en etiket.

Materiale

Vægt i g

Andel

materiale

Sats i kr.

pr. kg

Afgift i kr.

Glasflaske

560

92%

1,85

1,04

Plastprop

35

6%

12,95

0,45

Etiket

11

2%

0,95

0,01

Emballageafgift i alt

1,50

Da glasset udgør mere end 90 pct. af emballagens samlede vægt, kan afgiften beregnes ud fra satsen for glas (1,85 kr.) og af emballagens samlede vægt (585 g) = 1,12 kr. i afgift.

Eksempel 4

Juicekarton af laminat.

Materiale

Vægt i g

Andel

materiale

Sats i kr.

pr. kg

Afgift i kr.

Pap

24,5

71%

0,95

0,02

Plast

7,9

23%

12,95

0,10

Aluminium

2,1

6%

33,30

0,07

Emballageafgift i alt

0,19

G.1.2.3 Poser

Afgiftssats

§ 2

Afgiften skal betales af registrerede virksomheder, se G.5.3 .

Endvidere skal ejeren af en ejendom, der udelukkende forsynes med ledningsført vand fra andre steder end et vandværk, betale afgift, se G.5.3.3 . Sidstnævnte benævnes fremover ejendomme med lokale boringer/brønde.

G.5.2 Afgiftens størrelse

§ 2, stk. 2

Andre ejere af ejendomme end ovennævnte, der alene forsynes fra ikke-almene vandværker (til færre end 10 modtagere) eller fra lokale boringer/brønde, skal ikke anmelde sig til registrering. De skal derimod betale afgift til kommunen, jf. G.5.4.3 .

G.5.4 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

Reglerne om opgørelse af den afgiftspligtige mængde vand er forskellige for registrerede vandværker, andre registrerede virksomheder og andre med lokale boringer/brønde.

Afgiftsperiode § 6

Afgiftsperioden for registrerede virksomheder har indtil den 31. december 1999 været kvartalet, dvs. kalenderårets kvartaler.

Fra den 1. januar 2000 er afgiftsperioden blevet afhængig af afgiftsperioden efter momsloven. For registrerede vandværker og andre registrerede virksomheder, der er momsregistrerede, er afgiftsperioden for vandafgift herefter den samme som for moms, dvs. kalendermåneden, kalenderkvartalet eller kalenderhalvåret.

For registrerede virksomheder, som ikke er registreret efter momsloven, er afgiftsperioden kalenderkvartalet.

G.5.4.1 Vandværker

Opgørelsen foretages i vandværkets almindelige forretningsregnskab eller driftsrapporter, se G.5.7 .

Afgiftspligtig mængde

§ 2

Gebyret udgør følgende

8.00 kr. pr. stk. for nye og brugte dæk, fremstillet til anvendelse på motorcykler og personbiler og for nye og brugte dæk fremstillet til anvendelse på andre motordrevne køretøjer med dimensioner mindre end eller lig med 7.00-15 eller 255-15.

4.00 kr. pr. stk. for regummierede dæk med dimensioner som angivet i nr. 1,

20.00 kr. pr. stk. for nye og brugte dæk fremstillet til anvendelse på motordrevne køretøjer, undtagen motorcykler og personbiler, og med dimensioner større end 7.00-15 eller 255-15 og fælgdiameter mindre end 19,5,

10.00 kr. pr. stk. for regummierede dæk med dimensioner som angivet i nr. 3,

60.00 kr. pr. stk. for nye og brugte dæk fremstillet til anvendelse på motordrevne køretøjer, undtagen motorcykler og personbiler, og med fælgdiameter større end eller lig med 19,5 og mindre end 24,

30.00 kr. pr. stk. for regummierede dæk med dimensioner som angivet i nr. 5 og

180 kr. pr. stk. for nye, brugte og regummierede dæk fremstillet til anvendelse på motordrevne køretøjer, og med fælgdiameter større end eller lig med 24.

Afgiftssatserne er uændrede siden 1. april 1995.

Fritaget for gebyr

Fritaget for gebyr er

dæk, inkl. reservedæk, monteret på køretøjer, der modtages fra udlandet,

dæk, inkl. reservedæk, der anvendes til montering ved fremstilling af nye køretøjer,

dæk, der er fremstillet til anvendelse på ikke-registreringspåligtige knallerter, og

dæk mindre end 500-8.

G.6.2 Registrering af virksomheder

Skal registreres

§ 2

Den afgiftspligtige værdi er varens højeste detailpris uden rabatfradrag af nogen art inkl. miljøafgift, men ekskl. moms.

Detailprisen er varens pris ved salg til forbruger, inkl. prisen for tilhørende udstyr og emballage, hvori varen sælges. Det gælder også, selv om emballagen skal returneres.

Hvis der ikke er en egentlig salgspris for varen, fastsættes afgiftsværdien af ToldSkat på grundlag af en kalkuleret salgspris, som omfatter indkøbsprisen med tillæg af de omkostninger og den avance, der i almindelighed skønnes at indgå i den afgiftspligtige værdi for sådanne varer.

Hver pakning skal forsynes med et særligt prismærke, der angiver varens højeste detailpris inkl. både miljøafgift og moms. Prismærkerne leveres af ToldSkat, se G.7.7.1.

Varerne må ikke sælges til en højere pris end angivet på prismærket, hvorimod der ikke er noget i vejen for at sælge til en lavere pris.

For varer, der indføres fra udlandet med henblik på eget forbrug, sker beskatningen dog uden brug af prismærker.

Introduktionstilbud

Hvis en virksomhed i en periode i forbindelse med et salgsfremstød nedsætter prisen, kan varerne i denne periode prismærkes til den lavere pris (introduktionsprisen/kampagneprisen).

Såfremt nogle af virksomhedens kunder (detailhandlere) ikke ønsker at deltage i det særlige salgsfremstød, kan virksomheden i samme periode prismærke varer til disse kunder med den sædvanlige detailsalgspris.

Sammenpakkede varer

Varer, der sammenpakkes med andre varer, skal prismærkes og beskattes på grundlag af den pris, der gælder ved enkeltvis salg af varen. Det er således ikke tilladt at beskatte sammenpakkede varer til en lavere samlet pris end den samlede salgspris ved enkeltvis salg af varerne.

Ved salg af varesæt, der omfatter både afgiftspligtige og afgiftsfri varer, skal der - når varerne udelukkende eller helt overvejende sælges samlet, så der ikke foreligger en selvstændig pris for de afgiftspligtige varer - ske en forholdsmæssig fordeling af avancen i forhold til varernes værdi (indkøbs- eller importpris, evt. kostpris).

Vareprøver

Vareprøver, hvoraf der skal svares afgift, beskattes efter følgende regler

Prøver, som udleveres i virksomhedens sædvanlige salgsemballager, skal beskattes efter varernes almindelige detailpris, og varerne skal prismærkes i overensstemmelse hermed.

Vareprøver, der udleveres i særlige pakninger, som ikke er genstand for salg, skal beskattes på grundlag af varernes fremstillingspris (inkl. emballage) med tillæg af 33,33 pct. og afgiften (53,85 pct. eller 33,33 pct.). Af den herved beregnede værdi beregnes afgift med 35 pct. eller 25 pct. Prøverne skal ikke forsynes med prismærker, men skal på klar og tydelig måde forsynes med oplysning om, at der er tale om prøver, der ikke er til salg.

Vareprøver, der modtages fra udlandet i særlige pakninger, som ikke er genstand for salg, skal beskattes på grundlag af disses værdi ved et almindeligt køb, jf. proformafaktura e.l., med tillæg af evt. told og 10 pct. af summen af disse beløb samt afgiften (53,85 pct. eller 33,33 pct.). Af den herved beregnede værdi beregnes afgift med 35 pct. eller 25 pct. Prøverne skal ikke forsynes med prismærker, men skal på klar og tydelig måde forsynes med oplysning om, at der er tale om prøver, der ikke er til salg.

G.7.2.3 Afgiftsværdi for C-varer (ikke-prismærkevarer)

Afgiftsværdi

§ 2, stk. 1

Virksomheder, der fremstiller eller med henblik på salg genindvinder tetraklorætylen, triklorætylen eller diklormetan, skal registreres hos ToldSkat som oplagshaver.

Frivillig registrering

§ 2a

Afgiftspligten omfatter poser ( bæreposer ) af papir eller plast mv. med hank e.l., fx stropper eller snipper, der kan sammenbindes, og som

har et rumindhold op til hank på mindst 5 liter og

med rimelighed kan erstattes af stofposer, bærenet, tasker o.l.

Der er ikke afgift på følgende poser

lukkede poser (topsvejsede) til fx køkkenruller og toiletpapir

poser, der bruges til andre formål end bærepose. Momsnævnet har truffet afgørelse om, at isolerende termoposer til brug for opbevaring af frost- og kølevarer (TfS 1994, 712) og plastposer med påsvejset hank/krog beregnet til ophæng af færdigvarer på stænger i detailbutikker (TfS 1994, 713) ikke er omfattet af afgiftspligten.

poser, der er umiddelbart sammenlignelige med bærenet og tasker, fx poser af meget kraftig plast.

poser med en størrelse, der gør dem uegnede til brug som bæreposer. Momsnævnet har truffet afgørelse om, at en affaldssæk med snoretræk, som måler 77x104 cm er afgiftsfri, medens en affaldspose med snoretræk, som måler 54x64 cm, er afgiftspligtig (TfS 1994, 714).

Benævnelsen af posen, fx affaldspose, har ikke betydning i spørgsmål om afgiftspligten.

Plastposer til affald - snørelukning

Landsskatteretten har den 26. september 2002 afsagt kendelse i en sag om plastposer til affald med snørelukning. Kendelsen er offentliggjort på SKM2002.512.LSR .

Retten fandt, at snørelukningen hovedsageligt har til formål at fungere som lukning af posen. Det forhold, at snørelukningen tillige - evt. efter en sammenbinding - kan anvendes til at bære posen i, kan efter rettens opfattelse ikke medføre, at posen kan antages at få en en funktion, således at den med rimelighed kan erstattes af stofposer mv. Henset til ordlyden af emballageafgiftslovens § 2, a, samt forarbejderne hertil, fandt Landsskatteretten, at den af virksomheden fremstillede pose ikke kan anses for omfattet af afgiftspligten.

Der er vist eksempler på beregning af posers rumfang i bilaget.

G.1.1.5 Engangsservice

Vareområde

§ 2a

Virksomheder, der indvinder eller fra udlandet modtager under 200 m3 råstoffer årligt, skal ikke betale afgift. Disse virksomheder skal ikke registreres.

Vejanlæg

Det betragtes ikke som råstofindvinding, såfremt fjernelse af grusmaterialer eller andre materialer er fornødent til gennemførelse af et vejprojekt. Dette forudsætter, at materialerne er indvundet i selve vejarealet som en nødvendig udgravning i selve projektet. Grusmaterialer o.l., som udgraves ekstra, fx ved at gå i dybden under den normale bundkote, er at betragte som råstofindvinding. Det samme gælder grusmaterialer o.l., som er indvundet uden for vejanlægget.

Råjordsarbejder

Der kræves ikke tilladelse efter råstofloven til råjordsarbejder på land, hvis jorden udgraves et sted i et anlæg - fx et vejprojekt - og indbygges eller udlægges et andet sted. Dette gælder også for råjord udgravet i forbindelse med terrænregulering uden for vejarealet, hvis terrænreguleringen indgår og udføres som en del af vejprojektet som skråningsarealer, vandbassiner e.l. Tilsvarende gælder for råjord fra udgravninger i andre bygge- og anlægsarbejder.

§ 2a

Virksomheder, der indvinder eller fra udlandet modtager under 200 m3 råstoffer årligt, skal ikke betale afgift.

G.4.5 Afgiftsgodtgørelse

§ 2b

Afgiften er af

- poser af papir mv.

10 kr. pr. kg

- poser af plast mv.

22 kr. pr. kg

Tidligere

afgiftssatser

I perioden 1.1.1994-31.12.1997 var afgiften af

- poser af papir mv.

9 kr. pr. kg

- poser af plast mv.

20 kr. pr. kg

G.1.2.4 Engangsservice

Afgiftssats

§ 2c

Afgiftspligten omfatter engangsservice uanset fremstillingsmateriale, dvs. knive, gafler, skeer, tallerkener og krus mv. af plast og pap m.m., som sædvanligvis er bestemt til bortkastning efter brug, uanset at det måske kan anvendes flere gange.

Engangsservice er afgiftspligtig både til privat brug og til erhvervsmæssigt brug, herunder også selv om varen udelukkende er af en type og art, der kun bruges erhvervsmæssigt (fra 1. april 2001).

Afgørelser

På grundlag af navnlig Momsnævnets afgørelser er afgiftspligtens omfang blevet fastlagt. Som eksempler på afgiftspligtige og afgiftsfri varer efter disse afgørelser og efter lovændring nr. 1292 af 20. december 2000 kan nævnes

Eksempler på afgiftspligtige varer

bakker med en længde eller tallerkener med en diameter på 33 cm eller derunder

drikkebægre og beholdere med et rumindhold op til 2 liter, også selv om de er forsynet med målestreger.

drikkebægre med målestreger af polypropylen (hospitalsbægre), som kan forsynes med et låg med drikketud

drinkspinde

engangskopper fremstillet af pap af typer, der udelukkende benyttes til demonstration (prøvesmagning) af andre varer

grilltallerkener med flere rum.

kaffefade (bakker med fordybning til en kop - anvendes som kombineret tallerken og underkop)

plastrørepinde

plastskeer i importerede pakninger, som desuden indeholder sukker, flødepulver samt en serviet.

portionsskåle til is og desserter

pølsebakker fremstillet af foldet pap.

tallerkener - trekantede, der er specielt konstruerede til automater med mikrobølgeovn.

træspatler til isbægre mv.

Eksempler på ikke-afgiftspligtige varer

aluminiumsbakker og -forme

askebægre (aluminium eller pap med aluminiumsbelægning)

burgerpakninger (transportpakninger).

bægre og beholdere med et rumindhold på over 2 liter

bægerholdere (genbruges)

isbægre

ispinde

låg til bægre mv.

papbakker til jordbær, tomater, champignons mv.

pindemadspinde

plattebakker af aluminium med mindst 5 rum

serveringsbakker med en længde på mere end 33 cm

servietter og engangsduge

sugerør

yoghurtbægre med påtryk.

G.1.1.6 Pvc-folier

Vareområde

§ 2c, stk. 2

Afgiften af engangsservice er 19,20 kr. pr. kg.

Tidligere

afgiftssatser

I perioden 1.1.1989-31.3.2001 var afgiften en værdiafgift på 1/3 af den afgiftspligtige værdi (normalt engrosprisen) inkl. afgiften, men ekskl. moms.

G.1.2.5 Pvc-folier

Afgiftssats

§ 2d

Afgiftspligten omfatter folier fremstillet af blød pvc (polyvinylchlorid), der er egnet til emballering af levnedsmidler, dvs. indpakningsfilm, husholdningsfilm o.l.

Af Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1215 af 18. december 2000 om materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer fremgår det, hvilke bløde pvc-folier der er egnet til emballering af levnedsmidler. Disse folier henhører bl.a. under toldtariffens pos. 3919, 3920, 3921 og 3926.

Laminat

Den del af et laminat, som er blød pvc-folie, er afgiftsbelagt.

Afgiftsfri varer

Der findes typer af levnedsmiddelfolier, som ikke er af pvc, eller som ikke er til levnedsmidler, og som derfor er afgiftsfri.

Pvdc er ikke en pvc, idet materialerne er lavet af hver sit grundstof. Ved blød pvc forstås, at pvc'en kemisk er tilsat en blødgører, der gør materialet blødt. Folier af ren pvc uden blødgørere er ikke omfattet af afgiften.

Pvc-folier, der i udlandet er brugt til emballering af levnedsmidler, som efterfølgende indføres her til landet, er ikke omfattet af afgiftspligten.

G.1.2 Afgiftens størrelse

G.1.2.1 Emballager - stykafgift

§ 2d, stk. 2

Afgiften af pvc- folier er 20,35 kr. pr. kg.

Tidligere

afgiftssatser

I perioden 1.1.1999-31.3.2001 var afgiften 12 kr. pr. kg.

G.1.3 Registrering af virksomheder

§§ 3-3b

Virksomheder skal eller kan registreres som oplagshaver eller varemodtager efter nedenstående regler, se i øvrigt de generelle regler om registrering i A.5 . Ved anmeldelse til registrering bruges blanket 24.020, der kan fås elektronisk eller hos ToldSkat.

G.1.3.1 Oplagshavere

Fremstilling af varer

§ 3

Afgiften er 5 kr. pr. m3 vand.

Tidligere afgiftssatser

Afgiftssatserne har tidligere udgjort

Periode

Sats

1.1.1994-31.12.1994

1 kr. pr. m3

1.1.1995-31.12.1995

2 kr. pr. m3

1.1-1996-31.12.1996

3 kr. pr. m3

1.1.1997-31.12.1997

4 kr. pr. m3

Moms

Ved levering af vand fra momsregistrerede vandværker beregnes der moms af vandafgiften.

§ 3, stk. 1

Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller fra udlandet modtager gebyrpligtige dæk, skal registreres hos ToldSkat, se i øvrigt de generelle regler om registrering i A.5 . Ved anmeldelse til registrering bruges en blanket, blanket nr. 24.018 , der kan fås hos den regionale told- og skattemyndighed.

§ 3, stk. 2

Endvidere skal virksomheder, der pr. kalenderår udleverer 400 brugte gebyrpligtige dæk eller derover til fortsat anvendelse på motorcykler, personbiler, busser samt påhængskøretøjer og -redskaber til de nævnte køretøjer, registreres og betale gebyr.

Derimod skal virksomheder, der alene fra udlandet modtager nævnte køretøjer mv., ikke registreres eller betale gebyr af de påmonterede dæk.

§ 3 og § 9

Virksomheder, der fremstiller varer eller med henblik på salg modtager varer fra udlandet, skal registreres som oplagshavere hos ToldSkat.

Aftapning eller pakning af varer i de pakninger, hvori midlerne afsættes til forbrug, betragtes som fremstilling.

Virksomheder med flere fabrikationsafdelinger kan registreres under ét.

Virksomheder, der leverer varer en gros fra særlige udleveringslagre, som ligger uden for hovedvirksomheden, kan få tilladelse til at registrere disse lagre sammen med hovedvirksomheden. En sådan registrering er bl.a. betinget af, at det almindelige forretningsregnskab føres samlet ved hovedvirksomheden, og at de årlige lageropgørelser foretages samtidig for hovedvirksomheden og de pågældende udleveringslagre.

De enkelte afdelinger kan foretage fakturering af udleverede varer.

§ 3

Registrerede virksomheder har ret til at modtage ubeskattede opløsningsmidler fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, hvis varerne er bestemt til videresalg.

Varemodtagere

§ 3, stk. 1

Virksomheder, der fremstiller hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier), skal registreres hos ToldSkat. Oparbejdning af akkumulatorer betragtes som fremstilling.

Kan registreres

§ 3, stk. 2

Virksomheder, der fra udlandet modtager batterier med henblik på videresalg, kan anmelde virksomheden til registrering.

Afgiftsfri indkøb

§ 3

Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller fra udlandet modtager blyakkumulatorer, skal registreres hos ToldSkat. Ved anmeldelse til registrering anvendes en blanket, blanket nr. 24.024 , der kan fås hos den regionale told- og skattemyndighed. Se i øvrigt de generelle regler om registrering i A.5 .

§§ 3-4

Virksomheder kan eller skal registreres som enten oplagshaver eller varemodtager efter nedenstående regler, se i øvrigt de generelle regler om registrering mv. i A.5 . Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 23.019, der kan fås elektronisk eller hos ToldSkat.

G.11.3.1 Oplagshavere

§ 3, stk. 1

Virksomheder, der skal registreres (pligtig), er virksomheder, der

udvinder eller fremstiller kul-, olie- eller gasprodukter med et afgiftspligtigt svovlindhold

forbruger biobrændsler og affald mv. med et afgiftspligtigt svovlindhold i produktionsanlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW (1 MW).

§ 3, stk. 1

Virksomheder, der fremstiller

emballager til drikkevarer mv. omfattet af lovens § 1, nr. 1-4 (styk-/vægtafgift)

poser

engangsservice og

pvc-folier

skal anmelde sig til registrering hos ToldSkat.

Virksomhederne, der skal registreres separat for de fire afgiftsområder, registreres som oplagshaver, se A.5.1 .

§ 3, stk. 2-4

Virksomheder, der kan registreres (frivilligt), er virksomheder, der

afsætter, oplagrer eller forbruger kul-, olie- eller gasprodukter, og som råder over en lagerkapacitet på mindst 1.000 t eller 1.000 m3 til opbevaring af varerne. Producenter af biobrændsler og affald mv. kan ikke registreres.

forbruger fuelolie til anvendelser opført på proceslisten i CO2-afgiftsloven, bortset fra anvendelser i nr. 1 (gartnerier) og nr. 28 (raffinaderier o.l.), se F.6 , og som har indgået en energieffektiviseringsaftale med Energistyrelsen om fuelolieforbruget, se F.8 .

forbruger varer, hvis virksomheden gennemfører røgrensning, binder svovl i andre materialer eller gennemfører andre foranstaltninger, der begrænser udledningen af svovl.

G.11.3.2 Varemodtagere

§ 3 og bek. § 3

Der skal betales afgift (dækningsafgift) ved indførsel af varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige, men som indeholder CFC.

Afgiften udgør 30 kr. pr. kg af stoffernes nettovægt, jf. fabrikantens erklæring herom. Afgiftssatsen er uændret siden 1. januar 1989.

Hvis der ved modtagelse af dækningsafgiftspligtige varer fra udlandet ikke fremlægges en fabrikantererklæring om indholdet af de nævnte stoffer, betales der afgift efter de i bekendtgørelse nr. 707 af 20. november 1989 anførte standardsatser, se tidligere udgave af vejledningen.

G.12.1.2 HFC'er, PFC'er og SF6'er

G.12.1.2.1 Afgiftspligtige stoffer

Stoffer

§ 3 og 3d

Erhvervsdrivende, der køber dækningsafgiftspligtige varer i udlandet, herunder andre EU-lande, skal anmelde sig til registrering hos ToldSkat som varemodtagere.

Fjernsalg

Afgiftsloven indeholder ingen bestemmelser om registrering af udenlandske virksomheder for fjernsalg.

G.12.3 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

G.12.3.1 Oplagshavere

§ 3

Afgiften pålægges følgende stoffer i spildevandet

total-kvælstof, dvs. den totale mængde af kvælstof (N)

total-fosfor, dvs. den totale mængde af fosfor (P)

organisk materiale opgjort som BI5 (modificeret), dvs. indholdet af letnedbrydeligt organisk stof målt i mg ilt pr. liter, der kræves til nedbrydning, men uden den del af iltforbruget, som skyldes iltning af ammoniakforbindelser.

G.13.2 Afgiftens størrelse

Afgiftssats

§ 3

Afgiftssatsen er for

Total-kvælstof (N)

20 kr. pr. kg

Total-fosfor (P)

110 kr. pr. kg

Organisk materiale (BI5-modificeret)

11 kr. pr. kg

Fælles spildevandsanlæg, der opkræver moms af vandafledningsbidraget, skal også opkræve moms af spildevandsafgiften. Spildevandsanlægget skal i øvrigt fordele spildevandsafgiften på tilsluttede ejendomme i samme forhold, som anlægget fordeler dets øvrige driftsudgifter.

Tidligere

afgiftssatser

Afgiftssatserne har inden for de seneste år tidligere udgjort

1.1.1997-31.12.1997

Total-kvælstof (N)

10,00 kr. pr. kg

Total-fosfor (P)

55,00 kr. pr. kg

Organisk materiale (BI5-modificeret)

5,50 kr. pr. kg

G.13.3 Registrering af virksomheder

Afgiftspligtige

spildevandsudledere

§ 3

Registrerede virksomheder har ret til at modtage afgiftspligtige varer uden afgift fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder.

G.14.2.2 Varemodtagere

§ 3

Registrerede virksomheder har ret til at modtage afgiftspligtige varer uden afgift fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder.

G.15.2.2 Varemodtagere

§ 3, stk. 1

Virksomheder, der fremstiller varer, skal registreres som oplagshavere.

Oplagshavere, som har et årligt salg af afgiftspligtige varer svarende til en afgift på under 2.500 kr., skal dog ikke registreres eller betale afgift. Den årlige periode er kalenderåret eller regnskabsåret, jf. § 3, stk. 3.

Virksomheden skal løbende foretage en vurdering af, hvorvidt salget af varer vil komme til at ligge under eller over bagatelgrænsen. Hvis virksomheden vurderer, at bagatelgrænsen er eller vil blive overskredet, skal virksomheden straks anmelde sig til registrering hos ToldSkat. Registreringen gælder for minimum 2 år, medmindre virksomheden ophører med at drive afgiftspligtig virksomhed.

§ 3, stk. 2

Virksomheden kan dog registreres som oplagshaver , såfremt de pågældende varer er bestemt til videresalg, se G.17.3.1.

Varemodtagerne, der modtager afgiftspligtige varer svarende til en afgift på under 2.500 kr. årligt, skal ikke anmeldes, afgive anmeldelse eller indbetale afgiften. Den årlige periode er kalenderåret eller regnskabsåret.

Virksomheden skal løbende foretage en vurdering af, hvorvidt modtagelsen af varer vil komme til at ligge over eller under bagatelgrænsen. Hvis virksomheden vurderer, at bagatelgrænsen er eller vil blive overskredet, skal virksomheden straks anmelde sig til registrering hos ToldSkat. Registreringen gælder for minimum 2 år, medmindre virksomheden ophører med indførslen af afgiftspligtige varer.

Fjernsalg

§ 3 og 4 samt bek. § 1

Ejeren af en bil, der er indregistreret i Danmark, skal årligt betale et miljøbidrag på 90 kr. Afgiftssatsen er uændret siden 1. april 2000.

Miljøbidraget opkræves af forsikringsselskaberne samtidig med præmien på den lovpligtige ansvarsforsikring. Ved forsikringsselskaber forstås de forsikringsselskaber eller disses repræsentanter, jf. § 2, stk. 1, i lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer mv., der tegner ansvarsforsikring for motorkøretøjer.

Hvis præmien på den lovpligtige ansvarsforsikring opkræves to eller flere gange årligt, opkræves miljøbidraget for samme periode. Miljøbidraget udgør i så fald 7,50 kr. pr. måned.

Bek. § 1, stk. 3

Ved forsikringsforholdets ophør, godtgøres forsikringstageren for allerede indbetalt (forudbetalt) miljøbidrag.

§ 3, stk. 4

Virksomheder, der foretager emballering - aftapning, påfyldning eller pakning af emballageafgiftspligtige varer (vægtafgift) - skal ligeledes anmelde sig til registrering hos ToldSkat. Virksomheden registreres som oplagshaver.

Fremstillingsvirksomheder (emballagefabrikanter), bortset fra fremstilling af drikkevareemballage mv., og mellemhandlere med ubrugte emballager, skal ikke og kan ikke registreres.

Bagatelgrænse

§ 3, stk. 5

Emballeringsvirksomheder af vægtafgiftspligtige emballager, jf. lovens § 1, nr. 5-17, der har et årligt salg til et afgiftsbeløb under 5.000 kr., skal ikke registreres og dermed ikke betale afgift. Hvis virksomheden ligger over beløbsgrænsen og derfor registreres hos ToldSkat, gælder registreringen for 2 år, medmindre virksomheden ophører med at drive afgiftspligtig aktivitet.

Bagatelgrænsen omfatter ikke stykafgiftspligtige emballager.

Detailhandlere

§ 3, stk. 2

Virksomheder, der driver mellemhandel (grossisthandel) med enten

ubrugte drikkevareemballager

påfyldte vægtafgiftspligtige emballager

poser

engangsservice eller

pvc-folier

kan anmelde sig til registrering hos ToldSkat, men sådanne virksomheder har ikke pligt til være registreret. Ved mellemhandel forstås her videresalg en gros til fx andre handlende eller aftapningsvirksomheder.

Adgangen til registrering for mellemhandel omfatter ikke brugte (påfyldte) stykafgiftspligtige emballager.

§ 3, stk. 3

Endvidere kan virksomheder, der aftapper eller påfylder drikkevarer på emballage, fx bryggerier, anmelde sig til registrering.

Aftapningsvirksomheder registreres som oplagshaver og har ret til at indkøbe ubrugte emballager fra registrerede oplagshavere her i landet eller fra udlandet uden at betale afgift. Afgiften betales ved den påfyldte emballages udlevering fra virksomheden, se G.1.4 .

Lønarbejde

§ 3, stk. 6

Virksomheden kan nægtes registrering eller få registreringen tilbagekaldt, hvis virksomhedens lokaler er eller senere bliver indrettet på en sådan måde, at ToldSkats kontrol ikke kan udføres på rimelig måde.

G.1.3.2 Varemodtagere

§ 3, stk. 7

Virksomheder, der har postordresalg e.l. fra udlandet til kunder i Danmark, fx med parfumevarer, skal registreres efter loven, se A.5.4 .

Bagatelgrænse

§ 3

Afgiften udgør 5 kr. pr. m3 af råstoffet.

Afgiftssatsen er ikke ændret inden for de seneste år.

G.4.2 Registrering af virksomheder

Registreringspligt

§ 3a

Oplagshavere, der er registreret vedr. emballager til drikkevarer (stykafgift), kan foruden at fremstille afgiftspligtige varer også indføre tomme drikkevareemballager fra udlandet uden at betale afgift ved modtagelsen og købe ubrugte emballager i ubeskattet stand fra andre registrerede oplagshavere, hvis emballagerne er bestemt til videresalg i ubrugt stand.

Oplagshavere, der er registreret vedr. poser, engangsservice og pvc-folier, kan foruden at fremstille afgiftspligtige varer også indføre afgiftspligtige varer fra udlandet og købe varer fra andre registrerede oplagshavere uden afgift.

Emballering (vægtafgift)

§ 3a, stk. 5

I stedet for at indkøbe stofferne med afgift kan ToldSkat give tilladelse (bevilling) til, at stofferne købes hos registrerede virksomheder uden afgift, men det er en betingelse,

at virksomheden udelukkende producerer eller vedligeholder varer, der ikke er omfattet af dækningsafgiften, og

at virksomheden ikke har videresalg af afgiftspligtige stoffer.

Udførsel

§ 3a

Virksomheden registreres som oplagshaver og har ret til indføre afgiftspligtige varer fra udlandet og købe varer fra andre registrerede oplagshavere uden afgift.

Aftapning

§ 3a

Stykafgiftspligtige emballager påfyldt indhold kan ikke leveres (overføres) ubeskattet til en anden registreret virksomhed.

Emballage

Vægtafgift

Opgørelsen foretages på grundlag af virksomhedens udlevering af emballerede varer i afgiftsperioden.

Der skal for hver emballeret vare foreligge en opgørelse over den anvendte emballages sammensætning og vægt og det samlede antal udleverede emballerede varer, se G.1.2.2.2 .

Til den afgiftspligtige udleverede mængde skal ikke medregnes

emballager, hvoraf der tidligere er betalt afgift (genpåfyldelige emballager), og

emballager til vareprøver, der ikke er beregnet til salg, og hvor emballagens art og form klart adskiller sig fra emballager til varer, der almindeligvis sælges.

§ 3a

Vægtafgiftspligtige emballager, der er påfyldt indhold, kan leveres (overføres) ubeskattet til en anden registreret virksomhed.

Bæreposer

Opgørelsen foretages på grundlag af udleveringen af poser, der er fremstillet af virksomheden eller tilført denne ubeskattet fra udlandet eller fra andre registrerede virksomheder.

Hvis udlevering og/eller fakturering af poser sker i antal stk., kan omregning til kg ske på basis af en vægt pr. stk., der er beregnet ved vejning af mindst 100 poser.

Engangsservice

Pvc-folier

Se de generelle regler i A.7 .

G.1.4.2 Varemodtagere

§ 3a, stk. 1

Afgiftspligten omfatter følgende kemiske stoffer

HFC (hydrofluorcarboner), der bl.a. bruges som kølemiddel i køleanlæg, til opblæsning af polyurethanskum og som drivmiddel i specielle spraydåser,

PFC (perfluorcarboner), der bl.a. bruges som kølemiddel i køleanlæg og til produktion af elektroniske komponenter, og

SF6 (svovlhexafluorid), der bl.a. bruges i støjisolerende termoruder og inden for elsektoren til visse afbrydere.

§ 3a, stk. 2

Afgiften skal også betales af de nævnte stoffer, når de findes i blandinger med andre stoffer.

Der skal betales afgift af stofferne, uanset hvilke varer de skal anvendes til fremstilling eller vedligeholdelse af. Der er dog mulighed for afgiftsfritagelse for stoffer, der bruges til formål, der ikke er omfattet af listen over dækningsafgiftspligtige varer, se G.12.5 .

Told- og Skattestyrelsen har udsendt en meddelelse, jf. SKM2002.570.TSS om kategoriseringen af varmepumper, køletørrere, airconditionsanlæg og mælkekøleanlæg og kriterier for "et hermetisk lukket system" i varmepumper.

§ 3a, stk. 5

For HFC, PFC og SF6 kan oplagshavere også fradrage stoffer, der er leveret til virksomheder, der har en ToldSkat-bevilling til afgiftsfrit indkøb, jf. § 3a, stk. 5. Leverandøren skal sikre sig at køberen har en bevilling til afgiftsfri køb. Bevillingens nr. og dato skal anføres i salgsfakturaen. Det skal fremgå af fakturaen, at stofferne er leveret uden afgift.

Leverandøren skal i forbindelse med leveringen (ved ordremodtagelsen) kræve, at køberen giver oplysning om stoffernes anvendelse.Salgsfakturaen skal indeholde oplysning om, at stofferne er leveret uden afgift, fordi de efter det oplyste skal anvendes til formål, der ikke medfører afgiftspligt.

Der henvises til A.7.1.2 for de nærmere betingelser for afgiftsfri udlevering.

G.12.5 Afgiftsgodtgørelse

Godtgørelse

§ 3a, stk. 3

Virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, kan efter ansøgning til ToldSkat få godtgjort den betalte afgift af HFC, PFC og SF6, som er anvendt ved produktion af varer, der ikke er omfattet af dækningsafgiftspligten, fx medicinske spraydåser og mobile køleanlæg, se G.12.1.2.1.

Afgiftsgodtgørelsen gælder også stoffer, der er anvendt til vedligeholdelse (efterfyldning) af afgiftsfri varer.

§ 3a, stk. 4

For at få afgiftsgodtgørelse skal virksomheden kunne dokumentere,

at der er sket en anvendelse, der berettiger til godtgørelse, og mængden af denne,

at den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr., og at der er betalt afgift af de pågældende stoffer.

Godtgørelsen er uafhængig af, om stofferne fortsat forefindes i varerne.

Afgiftsfritagelse

§ 3b

ToldSkat kan efter ansøgning give en registreret virksomhed tilladelse til at lade større partier varer fremstille for sin regning (lønarbejde) i en anden registreret virksomhed (fabrikationsvirksomheden).

ToldSkat kan efter ansøgning endvidere give tilladelse til, at virksomheder, der ikke har erhvervsmæssig fremstilling af afgiftspligtige varer, registreres i de tilfælde, hvor virksomheden er eneforhandler af en vare, som virksomheden lader fremstille for sin regning (lønarbejde) i en anden registreret virksomhed.

Lokaler

§ 3b

Der er for de enkelte stoffer fastsat en afgiftssats på mellem 14 og 400 kr. pr. kg. Grundlaget for afgiftssatsen er stoffernes drivhuseffekt sat i forhold til CO2-afgiftssatsen, men med en øvre grænse på maksimalt 400 kr. pr. kg.

Afgiftssatserne er for

Vareart

Sats pr. kg

1.

HFC-23 (R-23)

400 kr.

2.

HFC-32 (R-32)

65 kr.

3.

HFC-41 (R-41)

15 kr.

4.

HFC-43-10mee (R-43-10mee)

130 kr.

5.

HFC-125 (R-125)

280 kr.

6.

HFC-134 (R-134)

100 kr.

7.

HFC-134a (R-134a)

130 kr.

8.

HFC-143 (R-143)

30 kr.

9.

HFC-143a (R-143a)

380 kr.

10.

HFC-152a (R-152a)

14 kr.

11.

HFC-227ca (R-227)

290 kr.

12.

HFC-236fa (R-236-fa)

400 kr.

13.

HFC-245ca (R-245ca)

56 kr.

14.

R-404A (HFC-143a/HFC-125/HFC -134a)

326 kr.

15.

R-407C (HFC-32/HFC-125/HFC-134a)

153 kr.

16.

R-410A (HFC-32/HFC-125)

173 kr.

17.

R-413A (HFC-134a/PFC-218/HC-600a)

177 kr.

18.

R-507 (HFC-125/HFC-143a)

330 kr.

19.

R-508A (HFC-23/PFC-116)

400 kr.

20.

R-508B (HFC-23/PFC-116)

400 kr.

21.

SF6 - svovlhexafluorid

400 kr.

22.

PFC - perfluormethan (R-14)

400 kr.

23.

PFC - perfluorethan (R-116)

400 kr.

24.

PFC - perfluorpropan (R-218)

400 kr.

25.

PFC - perfluorcyclobutan

400 kr.

26.

PFC - perfluorhexan

400 kr.

27.

PFC - perfluorbutan

400 kr.

28.

PFC - perfluorpentan

400 kr.

29.

Andre stoffer

400 kr.

30.

Blandede stoffer

se nedenfor

§ 3b, stk. 2

Hvis et stof er omfattet af afgiftspligten efter § 3a, stk. 1, se G.12.1.2.1 , men ikke er omfattet af afgiftssatserne under nr. 1-28, skal der betales en afgift på 400 kr. pr. kg (sats nr. 29).

Blandede stoffer

§ 3b, stk. 3

Hvis en blanding er sammensat af flere forskellige stoffer (sats nr. 1-29), beregnes afgiften som summen af afgiften af hvert enkelt afgiftspligtigt stof. Kendes blandingsforholdet ikke, kan afgiften fastsættes til 400 kr. pr. kg.

Udgør et stof mere end 90 pct. masse (vægtprocent) af blandingen, kan afgiften beregnes efter satsen for dette stof og blandingens samlede vægt. Afgiften kan altid beregnes med 400 kr. pr. kg af de anvendte sammensætninger af stoffer.

Eksempel

Et stof er sammensat af 50 pct. HFC-32 og 50 pct. HFC-125. Afgiften for det sammensatte stof vil være 172,50 kr. pr. kg (0,50x65 kr. pr. kg + 0,50x280 kr. pr. kg).

Dækningsafgift

§ 3c, stk. 1

Der skal betales afgift ved indførsel af følgende varer (produkter) med indhold af stofferne HFC, PFC eller SF6 ( dækningsafgift )

Husholdningskøleskabe og -fryser

De afgiftspligtige varer omfatter ikke mobile kølecontainere og køleanlæg beregnet til anvendelse i fly, skibe, fiskerfartøjer og køretøjer, herunder tog.

Jævnstrømskøleskabe og -frysere

Fx små køleskabe og frysere til lastbiler, lystbåde og andre anvendelser til områder uden netspænding. De afgiftspligtige varer omfatter ikke mobile kølecontainere og køleanlæg beregnet til anvendelse i fly, skibe, fiskerfartøjer og køretøjer, herunder tog.

Vaccinekølere

Køleskabe til vacciner.

Kommercielle køle- og fryseskabe, herunder plug-in-møbler som iscreme-frysere og flaskekølere

Fx køleskabe til sodavand og øl samt frysere til is i kiosker, restauranter, bagere mv. Kan også betegnes som kølemøbler med integrerede køleanlæg.

De afgiftspligtige varer omfatter ikke mobile kølecontainere og køleanlæg beregnet til anvendelse i fly, skibe, fiskerfartøjer og køretøjer, herunder tog.

Kommercielle køle- og fryseanlæg

Større anlæg til køl/frys i fx supermarkeder.

Mælkekøleanlæg

Anlæg til nedkøling af råmælk på gårde mv.

Kølerum uden offentlig adgang

Mindre kølerum uden offentlig adgang i forbindelse med supermarkeder, slagterforretninger, en gros virksomheder mv.

Industrielle køle- og fryserum

Større køletekniske installationer til køle- og frysehuse, indfrysning og produktnedkøling af fødevarer. Området dækker også proceskøling i produktionsvirksomheder til plastproduktion o.l., samt specialanlæg til fx iscremeproduktion, magarineproduktion og isbaner, isbanksystemer.

Lavtemperaturanlæg

Anlæg, der kan køle ned til meget lave temperaturer til fx nedfrysning af laboratorieprøver, frysetørring mv.

Varmepumper, dog ikke varmepumper, hvor de industrielle drivhusgasser anvendes i et hermetisk lukket system

Køleanlæg, der tapper varme fra en kilde (luft, jord), der afsættes til en varmebærer som fx centralvarmevand. For at kunne få afgiftsfritagelse skal producenten eller importøren godtgøre, at den årlige lækagerate er mindre end 0,5%, fx ved en fabrikanterklæring.

Airconditionanlæg i bygninger

Klimaanlæg o.l.

Airconditionanlæg i personbiler, vare- og lastbiler og busser

Klimaanlæg o.l. primært beregnet til komfortkøling.

Stoffer i airconditionanlæg, der ved indførselen er monteret i personbiler, busser, vare- og lastbiler, er dog fritaget for afgift, jf. § 3c, stk. 2, og § 3d, stk. 2. Efterfølgende påfyldning af stoffer på sådanne anlæg er afgiftspligtig.

Affugtere, dog ikke varmepumpebaserede affugtere, hvor de industrielle drivhusgasser anvendes i et hermetisk lukket system

For at kunne få afgiftsfritagelse skal producenten eller importøren godtgøre, at den årlige lækagerate er mindre end 0,5 pct., fx ved en fabrikanterklæring.

Fjernvarmerør

Isolerede porte og døre

Fugeskum

Paneler til køle- og fryserum

Typisk sandwich-isoleringspaneler.

Ekstruderet polystyren til isolering (XPS-skum)

Bruges i specielle tilfælde til isolering af tage mv. Normalt anvendes CO2 til skumproduktionen.

Spraydåser

Ruder

SF6 bliver typisk brugt til støjisolerende termoruder.

Isolatorgas i el-installationer, dog undtaget SF6-isoleret koblingsudstyr <=36 kV

Bruges i forbindelse med eldistribution.

Sporgas

Bruges typisk til atmosfæriske spredningsforsøg og spredningsforsøg i bygninger og ventilationsanlæg.

G.12.1.2.2 Afgiftens størrelse

Afgiftssatser

§ 3c, stk. 1

For varer (produkter) med indhold af stoffer, der indføres fra udlandet, beregnes afgiften (dækningsafgiften) ud fra mængden af afgiftspligtigt stof og afgiftssatsen for det pågældende stof.

Fabrikanterklæring

Stoffets art og vægt skal på angivelsestidspunktet af varemodtageren dokumenteres ved en fabrikanterklæring. Hvis varemodtageren ikke har en fabrikanterklæring om stoffets art, skal afgiften beregnes med satsen 400 kr. pr. kg.

Standardvægt

§ 3c, stk. 3

Hvis varemodtageren ikke har en fabrikanterklæring eller alene en mangelfuld erklæring om stoffets vægt, skal vægten fastsættes efter en standardvægt for den pågældende vare. Sådanne standardvægte er fastsat i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 118 af 19. februar 2001 om beregning af den afgiftspligtige vægt for produkter, der indeholder visse industrielle drivhusgasser.Standardvægtene kan ikke bruges ved godtgørelse af afgiften for varer, der er fremstillet her i landet og efterfølgende udføres til udlandet.

Bek. § 1

Standardvægtene er følgende

Varetype

Vægt

1.

Husholdningskøleskabe og -frysere

1,0 kg pr. enhed (pr. kølemøbel)

2.

Jævnstrømskøleskabe og -frysere

0,5 kg pr. enhed (pr. kølemøbel)

3.

Vaccinekølere

1,0 kg pr. enhed (pr. kølemøbel)

4.

Kommercielle køle- og fryseskabe

1,0 kg pr. enhed (pr. kølemøbel)

5.

Kommercielle køle- og fryseanlæg

2,5 kg pr. kW køleydelse

6.

Mælkekøleanlæg

Direkte anlæg

2,0 kg pr. kW køleydelse

Indirekte anlæg

1,0 kg pr. kW køleydelse

7.

Kølerum uden offentlig adgang

2,5 kg pr. kW køleydelse

8.

Industrielle køle- og fryserum

1,5 kg pr. kW køleydelse

9.

Lavtemperaturanlæg

1,0 kg pr. enhed

10.

Varmepumper

0,5 kg pr. kW varmeydelse

Brugsvarmepumper

1,0 kg pr. kW varmeydelse

11.

Airconditionanlæg i bygninger

Væskekølere

- kompakte

0,25 kg pr. kW køleydelse

- direkte kondensator (remote)

0,5 kg pr. kW køleydelse

Luftkølere

0,5 kg. pr. kW køleydelse

12.

Airconditionanlæg i personbiler, vare- og lastbiler og busser

Ej fastsat

13.

Affugtere

0,5 kg. pr. kW køleydelse

14.

Fjernvarmerør (ydre diameter)

<130 mm

0,1 kg pr. m

130-230 mm

0,2 kg pr. m

231-330 mm

0,4 kg pr. m

331-530 mm

1,0 kg pr. m

>530 mm

2,0 kg pr. m

15.

Isolerede porte og døre

0,25 kg pr m2

16.

Fugeskum

0,5 kg pr. kg fugemasse

17.

Paneler til køle- og fryserum

6,0 kg pr. m3

18.

Ekstruderet polystyren til isolering (XPS-skum)

2,5 kg pr. m3

19.

Spraydåser

0,5 kg pr. dåse

20.

Ruder

1,0 kg pr. m2

21.

Isolatorgas i el-installationer

Ej fastsat

22.

Sporgas.

Ej fastsat

G.12.2 Registrering af virksomheder

Virksomheder registreres som oplagshaver eller varemodtager efter nedenstående regler, se i øvrigt de generelle regler om registrering i A.5 . Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 24.041, der kan fås elektronisk eller hos ToldSkat.

Oplagshavere

§ 3c, stk. 5 , og § 3d

Registrerede varemodtagere skal i modsætning til oplagshaverne opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde dækningsafgiftspligtige varer, som virksomheden har modtaget i en måned.

Stoffets art og vægt skal på angivelsestidspunktet af varemodtageren dokumenteres ved en fabrikanterklæring.

CFC

Hvis der ikke fremlægges en sådan fabrikanterklæring, beregnes afgiften efter satserne for dækningsafgift, jf. G.12.1.1.2 .

HFC, PFC, SF6

Hvis der ikke fremlægges en sådan fabrikanterklæring, fastsættes varens afgiftspligtige vægt af stof efter de i G.12.1.2.2 angivne standardvægte.

G.12.4 Afgiftsfri udlevering

§ 3d, stk. 3, og § 9

Reglerne for afregning af afgift, se A.11 . Ved angivelse og afregning anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 24.012 for oplagshavere og blanket nr. Y-915 A for varemodtagere.

Kontrol mv.

Reglerne for kontrol (§§14-14b), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, se A.12 , straffebestemmelser (§§ 17-18), se A.13 , og klagevejledning (§ 16b), se A.14 .

Der gælder følgende afvigelser fra de generelle regler

§§ 4-5

Virksomheder, der er registreret som oplagshaver, skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåned. Om de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde, se A.7 .

I den opgjorte afgiftspligtige mængde kan virksomheden fradrage varer, der er udleveret ubeskattet i månedens løb, se A.7.1.2 . Den ubeskattede udlevering omfatter dog ikke varer til diplomater mfl.

Der gælder følgende supplerende regler for oplagshavere, der er registreret efter loven

Emballage

Stykafgift

Opgørelsen foretages på grundlag af udleveringen af emballager, der er fremstillet af virksomheden eller tilført denne ubeskattet fra udlandet eller fra andre registrerede virksomheder. For aftapningsvirksomheder omfatter den afgiftspligtige mængde antallet af udleverede påfyldte emballager.

§ 4

Registrerede virksomheder kan modtage gebyrpligtige blyakkumulatorer fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet uden, at gebyret er betalt.

G.10.3 Opgørelse af den gebyrpligtige mængde

§ 4

Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige stoffer, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos ToldSkat.

§ 4, stk. 3

Registrerede virksomheder har ret til at modtage afgiftspligtige stoffer uden afgift fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder. Dækningsafgiftspligtige varer kan ikke overføres uden afgift.

Varemodtagere

§ 4

Følgende spildevandsudledere skal anmelde sig til registrering hos ToldSkat

fælles spildevandsanlæg, offentligt eller privat, dvs. renseanlæg med mere en én tilknyttet ejendom. En ejendom er den vurderingsmæssige enhed og omfatter således også bygninger, der strækker sig over flere matrikelnumre, såfremt de udgør en driftsmæssig enhed. Ved spildevandsanlæg forstås såvel renseanlæg som kloaknet. Ejendomme med samletank for alt spildevand, der med jævne mellemrum tømmes i et fælles spildevandsanlæg (renseanlæg), anses for tilsluttet det pågældende renseanlæg.

ejendomme med afløb, der ikke er tilknyttet et fælles spildevandsanlæg (primært store industriudledere, spredt bebyggelse udenfor byerne samt fritidshuse), og som skal betale afgift af det faktiske målte antal m3 udledt vand eller den faktisk målte eller anmeldte koncentration af stoffer.

Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 24.030, der kan fås elektronisk eller hos ToldSkat.

Der henvises iøvrigt til A.5 .

Kommunal opkrævning

For øvrige enkeltudledere, dvs. ejere af ejendomme, der udleder uden om fælles spildevandsanlæg, fx ejendomme med egen udledning til septiktank e.l., samletank eller nedsivning, opkræves afgiften af den kommune, hvori ejendommen er beliggende, se G.13.7 .

G.13.4 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§§ 4 og 5

Virksomheder, der er registreret som oplagshavere, skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode , dvs. kalendermåned. Om de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde , se A.7 .

Der gælder følgende supplerende regler for oplagshavere, der er registreret efter kvælstofafgiftsloven

Det totale indhold af kvælstof i gødninger m.m. opgøres som det indhold, der er deklareret af fabrikanten for hver enkelt type vare. Er det totale indhold af kvælstof i varen angivet i et interval, opgøres indholdet som den øvre grænse i intervallet.

Eget forbrug

Virksomhedens forbrug af egne varer sidestilles med udlevering. Forbrug af egne varer omfatter også, at virksomheden udtager ubeskattede varer og lader den indgå i andre varer, dvs varer, som der skulle have været betalt dækningsafgift af ved indførsel.

I den afgiftspligtige mængde fradrages gødninger mm. med indhold af kvælstof, der er udleveret ubeskattet efter bestemmelserne i G.14.4 .

G.14.3.2 Varemodtagere

§§ 4-5

Virksomheder, der er registreret som oplagshaver, skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåned. Om de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde, se A.7 .

Der gælder følgende supplerende regler for oplagshavere, der er registreret efter loven

Eget forbrug

Virksomhedens forbrug af egne varer sidestilles med udlevering. Forbrug af egne varer omfatter også, at virksomheden udtager ubeskattede varer og lader den indgå i andre varer, dvs. varer, som der skulle have været betalt dækningsafgift af ved indførsel.

I den afgiftspligtige mængde fradrages antibiotika og vækstfremmende stoffer, der er udleveret ubeskattet efter bestemmelserne i G.15.4 .

G.15.3.2 Varemodtagere

§ 4

Oplagshavere har ret til uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder/oplagshavere at modtage afgiftspligtige varer med henblik på videresalg. Afgiften betales ved varernes udlevering fra virksomheden.

G.17.3.2 Varemodtagere

§ 4

Virksomheder, der erhvervsmæssigt indvinder afgiftspligtige råstoffer, eller som erhvervsmæssigt modtager de i bilag 2 nævnte råstoffer fra udlandet, og som udleverer råstoffer, som endnu ikke har været bearbejdet, eller kun har været underkastet en enkelt bearbejdning, sortering, nedknusning, lufttørring e.l. simpel bearbejdning, skal registreres hos ToldSkat.

Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 24.033 , der kan fås hos ToldSkat.

Erhvervsmæssig

indvinding

Ved erhvervsmæssig indvinding forstås indvinding, hvortil der kræves indvindingstilladelse efter § 7 i lovbek. nr. 569 af 30. juni 1997 om råstoffer (råstofloven).

Erhvervsmæssig indvinding af råstoffer på land må kun ske efter tilladelse fra amtsrådet, og tilladelse til indvinding på strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, kan kun meddeles med tilslutning fra Kystinspektoratet.

Indvinding af råstoffer på havbunden (søterritoriet og kontinentalsoklen) må kun ske efter tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.

Virksomheder, der har opnået tilladelse til indvinding af afgiftspligtig råstoffer, skal således anmelde sig til registrering, hvis de ønsker at gøre brug af tilladelsen.

Disse virksomheder skal ikke betale afgift ved indførslen eller tilførslen af afgiftspligtige råstoffer, men først når råstoffet udleveres fra virksomheden eller udtages til produktion.

Virksomheder, der erhvervsmæssigt indfører afgiftpligtige råstoffer, herunder råstoffer, som skal anvendes i videregående processer, som bortset fra vand kræver tilført andre materialer, opvarmning, brænding o.l., med henblik på salg af den færdige vare, kan derimod ikke registreres. Disse virksomheder betaler afgift ved indførslen.

Undtagelse

§ 4, stk. 2

Registrerede virksomheder er berettiget til at modtage afgiftspligtige råstoffer fra andre registrerede virksomheder eller fra udlandet, uden at afgiften er betalt.

G.4.3 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 4, stk. 1

Vandværker skal anmelde sig til registrering hos ToldSkat.

Vandværker er almene vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, jf. lov om vandforsyning. Vandforsyningsanlæg med færre end 10 modtagere betragtes som lokale boringer/brønde.

Dette gælder, uanset om vandværket leverer vandet ledningsført helt frem til en ejendom eller til en tappehane i nærheden af en ejendom, fx i et kolonihaveområde.

Et vandforsyningsanlæg skal dog stadig betragtes som alment vandforsyningsanlæg, selv om der for tiden er mindre end 10 forbrugere tilsluttet, når formålet er at forsyne mindst 10 ejendomme.

Ved vurderingen af, hvor mange ejendomme et vandforsyningsanlæg har til formål at forsyne, kan der ses på anlæggets dimensionering og på antallet af ejendomme, der er lagt vandledning ud til.

Ved ejendomme forstås selvstændigt matrikulerede enheder. Dette gælder fx også et boligkompleks uanset antallet af lejligheder. Sommerhuse, kolonihaveejendomme mv. betragtes dog som selvstændige ejendomme uanset matrikelopdelingen.

Indvindingsanlæg, der leverer vand til et vandværk, som har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, betragtes også som vandværk.

§ 4, stk. 2

Følgende virksomheder , institutioner o.l., der årligt forbruger over 1.000 m3 ledningsført vand fra lokale boringer/brønde eller fra vandforsyningsanlæg med mindre end 10 modtagere, skal anmelde sig til registrering hos ToldSkat

momsregistrerede virksomheder, der leverer ydelser omfattet af bilaget til vandafgiftsloven, og som ikke kan få godtgørelse af vandafgift, fx forlystelsesparker og vandlande, jf. G.5.6 , og

virksomheder og institutioner mv., der leverer varer og ydelser omfattet af momslovens § 13, stk. 1,

og som i forbindelse med deres levering af disse varer og ydelser forbruger ledningsført vand fra egne boringer/brønde, fx visse golfbaner og offentlige institutioner.

Momsregistrerede virksomheder, som bruger vandet til formål, som der er fuld godtgørelse for, fx landbrugsvirksomheder, der bruger vandet til markvanding, skal ikke registreres. Der skal dog betales afgift til kommunen af et privatforbrug, jf. G.5.3.3 .

Afgørelse

Momsnævnet har den 29. juni 1995 truffet afgørelse om, at et ferskvandsakvarium og museum skal registreres og betale afgift af tilførsel af vand fra egen boring. Vandtilførslen sker ved, at grundvandet pumpes op fra boringen, filtreres og pumpes ud i akvarier og udstillingssøer. 90 - 95 pct. af vandet bliver recirkuleret og genbrugt. Vandet ledes derefter via en lille bæk ud i den nærmeste sø. Nævnet fandt ikke, at der var hjemmel til at fritage klager for betaling af afgift, selv om vandet bliver ledt renset tilbage til den naturlige vandcyklus.

Virksomheder, der forbruger vand fra egen boring/brønd til såvel godtgørelsesberettigede som ikke- godtgørelsesberettigede formål, skal kun anmelde sig til registrering hos ToldSkat, såfremt forbruget til de ikke-godtgørelsesberettigede aktiviteter årligt udgør over 1.000 m3.

Såfremt en virksomhed også leverer vand til mindst 10 andre ejendomme eller et vandværk, skal virksomheden registreres som vandværk. Virksomheden skal i dette tilfælde opsætte målere til såvel registrering af leverancer til andre vandværker som til opgørelse af det afgiftspligtige forbrug i virksomheden.

G.5.3.3 Ejendomme med lokale boringer/brønde

§ 4

Registrerede virksomheder kan fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder modtage gebyrpligtige dæk mod senere betaling af gebyret.

G.6.3 Opgørelse af den gebyrpligtige mængde

§ 4 og § 10

Registrerede virksomheder har ret til at modtage ubeskattede varer fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, såfremt varerne er bestemt til videresalg. Adgangen til at modtage ubeskattede A- og B-varer fra en anden registreret virksomhed omfatter dog kun ikke-prismærkede varer.

Registrerede virksomheder, der køber C-varer i beskattet stand, skal også beskatte disse ved udleveringen, medmindre virksomheden af ToldSkat har fået tilladelse til at købe C-varer, der er beskattet, eller til at beskatte sådanne varer ved modtagelsen fra udlandet. Tilladelse gives kun for varer, som skal sælges i virksomhedens egen detailforretning eller direkte til forbrugere.

Lønarbejde

ToldSkat kan efter ansøgning give en registreret virksomhed tilladelse til at lade større partier af A- og B-varer fremstille for sin regning ( lønarbejde ) i en anden registreret virksomhed (fabrikationsvirksomheden).

ToldSkat kan samtidig tillade, at den virksomhed, for hvis regning varerne fremstilles, betragtes som fremstiller af varerne, så disse prismærkes med virksomhedens egne prismærker, og at der først betales afgift ved udleveringen af varerne fra virksomhedens eget lager. Tilladelsen forudsætter, at den virksomhed, for hvis regning varerne fremstilles, er eneforhandler af varerne her i landet.

Betingelserne for tilladelsen er i øvrigt

at ved overførsel af afgiftspligtige materialer til fremstilling af varerne fra virksomheden til fabrikationsvirksomheden skal der udstedes overførselsbilag, hvor det tydeligt er anført, at der er tale om ubeskattet overførsel af afgiftspligtige varer.

at prismærker fra virksomhedens beholdning, der er bestemt til prismærkning af de omhandlede varer, under opbevaringen hos fabrikationsvirksomheden skal opbevares i en særlig mappe e.l. med oplysning om virksomhedens navn. Ved prismærke- eller lageropgørelser påhviler det virksomheden efter anmodning fra ToldSkat at sørge for, at alle prismærkede varer og prismærker tilbageføres virksomheden fra fabrikationsvirksomheden.

at ToldSkat kan foretage eftersyn i lokaler og af regnskaber mv. både i virksomheden og i fabrikationsvirksomheden efter de almindelige regler for registrerede virksomheder.

at prismærkede varer og prismærker, som ikke forefindes ved lager- og prismærkeopgørelser i virksomheden, betragtes som solgte, respektive anvendte til solgte varer.

ToldSkat kan efter ansøgning endvidere give tilladelse til

at registrerede virksomheder lader prismærkning foregå som lønarbejde i ikke-registrerede virksomheder, samt

at virksomheder, der ikke har erhvervsmæssig fremstilling eller indførsel af afgiftspligtige varer, registreres i de tilfælde, hvor virksomheden er eneforhandler af en vare, som virksomheden lader fremstille for sin regning (lønarbejde) i en anden registreret virksomhed. Tilladelsen til registrering er betinget af, at virksomheden ikke modtager andre afgiftspligtige varer i ikke-prismærket stand fra andre registrerede virksomheder.

G.7.3.2 Indførsel

Virksomheder

§ 4-6 og § 11

Registrerede virksomheder (oplagshavere) skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåneden. Den afgiftspligtige mængde skal opgøres som den mængde afgiftspligtige opløsningsmidler, som virksomheden har udleveret her i landet.

Opgørelsen skal omfatte enhver udlevering i månedens løb af afgiftspligtige opløsningsmidler. Opløsningsmidler, der udleveres uden betaling, skal også medregnes.

Om de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde, se A.7 .

Eget forbrug

Forbrug af egne opløsningsmidler sidestilles med udlevering. Forbruget af egne opløsningsmidler indbefatter også, at virksomheden udtager ubeskattede opløsningsmidler og lader dem indgå i andre varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige, eksempelvis opløsningsmidler, som der skulle have været betalt dækningsafgift af ved import, jf. G.8.2 .

Fjernsalg

Ved fjernsalg opgøres den afgiftspligtige vægt som den mængde opløsningsmidler, som virksomheden i perioden har solgt her til landet ved fjernsalg.

G.8.5 Afgiftsfri udlevering

§ 4

Registrerede virksomheder har ret til at modtage batterier uden afgift fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, hvis batterierne er bestemt til videresalg.

Varemodtagere

§ 5, stk. 1, nr. 6

For emballager, der er udleveret ubeskattet til en køber til formål, der ikke medfører afgiftspligt for emballagen (ubrugte emballager), skal virksomheden i forbindelse med ordreoptagelsen kræve, at køberen giver oplysning om emballagens anvendelse, jf. lovens § 15, stk. 5. Fakturaen skal forsynes med tydelig angivelse af, at emballagen er leveret uden afgift og derfor ikke må anvendes til formål, der medfører afgiftspligt.

§ 5

Varer skal ved udleveringen fra den virksomhed, der har fremstillet eller indført dem, være pakket i fuldstændig lukkede pakninger (dunke, flasker, krukker, æsker, hylstre, tuber o.l.). Der kan dog ske ubeskattet overførsel mellem registrerede virksomheder af upakkede varer.

Pakningstvangen omfatter også varer, der fremstilles alene til brug i selve virksomheden.

Pakningerne skal ved udleveringen være forsynet med oplysning om navn og adresse på enten den registrerede virksomhed eller den virksomhed, der har eneforhandling af den pågældende vare her i landet. Oplysningerne skal tydeligt være påtrykt selve pakningen eller etiketten.

Der er i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler fastsat yderligere bestemmelser om emballering og mærkning af varer.

G.7.7.2 Prismærkning i udlandet

ToldSkat kan give registrerede virksomheder tilladelse til, at A- og B-varer prismærkes på produktionsstedet i udlandet. Betingelserne for en sådan tilladelse er følgende

Minimums-

mængde

Varepartiet er på mindst 500 enheder (dvs. mindst 500 prismærker).

Skriftlig aftale

For hver enkelt udenlandsk virksomhed, der træffes aftale med, skal der foreligge en skriftlig bekræftelse om, at denne forpligter sig til ved udgangen af hvert kvartal at foretage en optælling af prismærkebeholdningen og meddele indehaveren af tilladelsen resultatet af optællingen.

En kopi af aftalen skal indsendes til ToldSkat, idet den skal være bilag til tilladelsen.

Overførsel af prismærker

Ved overførsel af prismærker, der sker ved virksomhedens egen foranstaltning, skal der udfærdiges en proformafaktura eller en følgeseddel i 2 eksemplarer. Det ene eksemplar forbliver i virksomheden, og det andet følger prismærkerne.

Fakturaen/følgesedlen skal indeholde oplysning om

afsenderens og modtagerens navn og hjemsted

antallet af prismærker inden for hver art og værdi samt mærkernes samlede pålydende værdi

til hvilke varer de pågældende mærker er bestemt.

De udførte prismærker bogføres særskilt i regnskabet, se nedenstående.

Modtagelse af

prismærkede

varer

Ved modtagelsen af prismærkede varer tilskrives disse dels i det almindelige tilgangsregnskab, dels i det nedenanførte regnskab. Tilskrivningen sker på grundlag af købsfakturaen. For varer fra ikke-EU-lande skal der foreligge et enhedsdokument.

Regnskab

Virksomheden skal føre et regnskab for hver udenlandsk virksomhed, som den har aftale med. Regnskabet skal indeholde konti for henholdsvis udførte prismærker og indførte prismærkede varer. Af posteringerne skal fremgå oplysning om vareart/-navn og samlet prismærkeværdi.

Evt. returnerede ubenyttede/beskadigede prismærker bogføres her som en minuspostering med antal og samlet prismærkeværdi.

Ved slutningen af hvert kvartal skal værdien af udførte prismærker og værdien af forbrugte prismærker (prismærkede varer) sammentælles.

Afslutningen foretages herefter med anførsel af samlet prismærkeværdi for hver afgiftsgruppe således

Den prismærkende (udenlandske) virksomheds

Begyndelsesbeholdning

+ overførte prismærker

- forbrugte prismærker

Regnskabsmæssig beholdning

- optalt beholdning ved kvartalets slutning

Difference +/- prismærkeværdi.

Større differencer i prismærkebeholdningen skal straks anmeldes til ToldSkat.

Den optalte beholdning af prismærker overføres som ny begyndelsesbeholdning.

Andre bestemmelser

Tilladelsen, der ikke kan overføres til andre, er gyldig indtil videre, dog ikke ud over 5 år efter udgangen af den måned, hvor ToldSkat har givet tilladelsen.

Ændring af de anmeldte forhold skal straks meddeles til ToldSkat. Overtrædelse eller tilsidesættelse af tilladelsens betingelser kan - foruden straf - medføre, at tilladelsen inddrages med øjeblikkelig virkning.

G.7.7.3 Afregning, kontrol mv.

Afregning af afgiften

§ 5

Virksomheden skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåneden.

§ 5, stk. 1

Virksomheden skal opgøre den gebyrpligtige mængde for hver enkelt kategori for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåned. Om de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde, se A.7 .

§ 5, stk. 2

Det gebyrpligtige antal er summen af antallet af gebyrpligtige blyakkumulatorer, der i perioden er udleveret fra virksomheden.

§ 5, stk. 3

Til den gebyrpligtige udlevering skal også medregnes de blyakkumulatorer, der anvendes til fremstilling af eller montering i andre varer. Til forbruget medregnes endvidere blyakkumulatorer, der benyttes i virksomheden.

Forbruget af egne blyakkumulatorer indbefatter også, at virksomheden udtager blyakkumulatorer, der ikke er betalt gebyr af, og lader dem indgå i andre varer, der ikke i sig selv er gebyrpligtige, som fx traktorer, biler og maskiner.

G.10.4 Gebyrfri udlevering

§§ 5-6

Virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde af varer for hver afgiftsperiode, der er kalendermåneden. Om de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde, se A.7 .

Der gælder følgende supplerende regler for henholdsvis oplagshavere og varemodtager, der er registreret efter svovlafgiftsloven.

G.11.4.1 Oplagshavere

Der skelnes mellem

udleveringsvirksomheder, der er virksomheder, som kun eller hovedsageligt sælger varer,

forbrugsvirksomheder, der er virksomheder, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang sælger varer, og

udledningsvirksomheder, der er forbrugsvirksomheder, som betaler afgift af udledningen af SO2 til luften.

Nedenstående oversigt viser opgørelsesmetoder mv. for udleverings-, forbrugs- og udledningsvirksomheder. Der er efterfølgende nærmere redegjort for opgørelse af den afgiftspligtige mængde mv.

Virksomhed

Brændsels-

kategori

Afgiftspligtig mængde svovl

Fastsættelse af svovlprocent

Særligt bundfradrag (§ 33)

Godtgørelse for svovlbinding

(§ 9)

Udleverings-

virksomheder (§ 6, stk. 1)

Kul-, olie- og gasprodukter

Udleveret brændselsmængde (faktureret) x svovlprocent

Konkret eller efter lagerbalancesystem

(§ 6, stk. 6) eller efter anmeldt maksimum

(§ 6, stk. 8)

Nej

Nej

Forbrugs-

virksomheder (§ 6, stk. 2)

Olie- og gasprodukter

Forbrugt brændselsmængde (lagerforskydning) x svovlprocent

Konkret eller efter lagerbalancesystem

(§ 6, stk. 6)

Ja (kul og fuelolie)

Ja

Efter måling

(§ 9, stk. 1)

Efter minimumssats

(§ 9, stk. 4)

Efter standardsats (kun kul) (§ 9, stk. 6)

Kulprodukter

Forbrugt brændselsmængde x svovlprocent

Nej

Ja (kul og fuelolie)

Samme

Biobrændsler og affald mv

Forbrugt brændselsmængde x kr. pr. t (§ 2, stk. 3)

Nej

Nej

Samme

Samme

Fremstillet mængde varme/el i GJ x 70 øre (§ 2, stk. 5) (kun eget brændsel)

Nej

Nej

Udlednings-

virksomheder (§ 6, stk. 3)

Kul-, olie- og gasprodukter

Biobrændsel og affald mv.

Mængden af SO2 udledt til luften

Nej

Ja (kul og fuelolie)

Nej

G.11.4.2 Udleveringsvirksomheder

Opgørelse

§ 5

Virksomheder, der er registreret som opl agshaver, skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåneden. Om de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde, se A.7 .Der gælder følgende supplerende regler for oplagsha vere, der er registreret efter afgiftsloven

Eget forbrug

Virksomhedens forbrug af egne stoffer sidestilles med udlevering. Forbrug af egne stoffer omfatter også, at virksomheden udtager ubeskattede stoffer og lader den indgå i andre varer, dvs. varer, som der skulle have været betalt dækningsafgift af ved indførsel.

I den afgiftspligtige mængde fradrages afgiftspligtige stoffer, der er udleveret ubeskattet efter bestemmelserne i G.12.4 .

G.12.3.2 Varemodtagere

§§ 5-6

Virksomheden skal for hvert renseanlæg, der er omfattet af registreringen, beregne den afgiftspligtige mængde som udledningen af spildevand i afgiftsperioden, dvs. kalenderkvartalet, ganget med koncentrationen af de enkelte stoffer i udledningen.

Virksomheden skal derfor hvert kvartal opgøre

udledt mængde spildevand i m3, og

N-, P- og BI5-koncentrationen i den udledte mængde.

G.13.4.1 Opgørelsen af spildevandsmængden

Opgørelse af spildevandsmængden skal enten ske

efter måler, se G.13.4.1.1 eller

efter vandforbrug, se G.13.4.1.2 .

G.13.4.1.1 Opgørelse af den udledte mængde efter måler

Skal måle

§§ 5 - 6

Afgiften skal betales af den mæ ngde varer, som de oplagshaver-registrerede virksomheder udleverer her i landet i løbet af måneden.

Virksomheden skal ikke svare afgift, før de afgiftspligtige varer udleveres fra virksomheden. En virksomhed, der fx monterer en slange i forbindelse med et bruserhoved, og slangen udgør mere end 10 pct. af den samlede vægt, skal ikke svare afgift af slangen, før den samlede vare udleveres fra virksomheden.

Der skal desuden betales afgift af virksomhedens forbrug af egne varer. Indkøber virksomheden ledninger til installation i virksomheden, vil dette falde under eget forbrug og der skal svares afgift ved forbrug, jf. § 6, stk. 2.

Eget forbrug

Forbrug af egne varer indbefatter, at virksomheden udtager uberigtigede varer og lader dem indgå i andre varer, som ikke er omfattet af § 2. Dette kan fx være eget forbrug af tape til emballage eller en ledning, som sættes i et elektronisk færdigprodukt, som ikke vil være omfattet af § 2.

Eget forbrug omfatter ikke afgiftspligtige produkter monteret med anden afgiftspligtig vare med henblik på videresalg.

Hvis den afgiftspligtige vare fx består af to dele, som er særskilt afgiftspligtige, og hvor virksomheden producerer den ene del, men køber den anden fra en anden producent vil det indkøbte produkt i dette tilfælde ikke være omfattet af eget forbrug, og der skal ikke svares afgift før det samlede produkt udleveres fra virksomheden.

Fradrag

§ 5, stk. 4 og 5

Præmien for ansvarsforsikringen kan af forsikringsselskaberne forhøjes med miljøbidraget, hvis størrelse i givet fald skal fremgå af præmieopkrævningen.

Forsikringstageren kan ikke opsige en forsikringsaftale på grund af forhøjelse af præmien, som alene sker som følge af miljøbidraget.

G.18.2 Registrering af virksomheder

§ 5, stk. 1

Opgørelsen af den afgiftspligtige mængde foretages på grundlag af udleveringen af afgiftspligtige råstoffer, som enten ikke har været bearbejdet eller kun har været underkastet en enkelt bearbejdning, sortering, nedknusning, lufttørring e.l. simpel bearbejdning.

Udlevering

Ved udlevering forstås den fysiske udlevering fra den registrerede virksomheds lager.

Anlægsarbejder

En registreret virksomhed, der ved siden af råstofindvindingen har erhvervsmæssige aktiviteter i form af anlægsarbejder, skal således betale afgift af de afgiftspligtige råstoffer på det tidspunkt, hvor råstofferne fysisk forlader virksomheden (udtages til anlægsarbejdet).

§ 5 og bek. § 2, stk. 2

Forsikringsselskabet skal efter udgangen af hver måned og senest den 15. i den følgende måned angive summen af de pligtige miljøbidrag samtidig med den afgiftspligtige præmieindtægt i henhold til lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer mv.

Bek. § 2, stk. 3

Det pligtige miljøbidrag i en måned, omfatter de bidrag, der forfalder til betaling i den pågældende måned. Bidrag der godtgøres forsikringstageren eller afskrives som uerholdelige, fradrages i summen af de pligtige miljøbidrag.

G.18.4 Øvrige bestemmelser

Afregning bek. §3

Miljøbidraget indbetales af forsikringsselskabet til ToldSkat samtidig med afgiftsindbetalingen i henhold til lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer mv. Reglerne for afregning fremgår af A.11.

Regnskab og kontrol bek. §2

Forsikringsselskabet skal føre regnskab over præmieindbetalinger med angivelse af præmieperioden, der kan danne grundlag for opgørelse af de i hver måned opkrævede miljøbidrag og kontrollen med bidragets betaling.

Reglerne om kontrol, efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, fremgår af A.12

Klage

De regionale told- og skattemyndighederes afgørelser kan inden 3 måneder påklages til Landsskatteretten.

Straf

ToldSkat er ikke bemyndiget til at behandle sager om overtrædelse af loven og bekendtgørelsen. Eventuelle sager skal indberettes til Miljøstyrelsen.

§ 5, stk. 2

Registrerede virksomheder, der anvender afgiftspligtige råstoffer i videregående processer, der bortset fra vand kræver tilført andre materialer, opvarmning, brænding o.l. (fx fremstilling af færdigvarer), skal medregne den udtagne mængde råstoffer til den afgiftspligtige mængde.

Ved opgørelsen medregnes enhver udlevering af de afgiftspligtige råstoffer i periodens løb. Råstoffer, der udleveres uden vederlag eller forbruges i virksomheden, skal således også medregnes.

§ 5, stk. 3

Råstoffer, der er udleveret afgiftsfrit, kan fradrages, jf. G.4.3.2 .

Afgiftspligtens indtræden

Afgiftspligten indtræder ved udleveringen fra indvindingsvirksomheden eller ved anvendelse i indvindingsvirksomheden (fx indgår i produktionen af færdigvarer eller anvendes i forbindelse med anlægsarbejder).

Teglsten

Ved fremstilling af fx teglsten skal den registrerede virksomhed medregne de afgiftspligtige råstoffer til den afgiftspligtige mængde i den afgiftsperiode, hvor råstofferne indgår i teglværksproduktionen, uanset om teglstenene først sælges på et senere tidspunkt.

Sømaterialer

Afgiftspligtige råstoffer, der er indvundet på søterritoriet/kontinentalsoklen, og som ikke fysisk udleveres via den registrerede virksomheds lager, skal medregnes til udleveringen på det tidspunkt, hvor råstofferne ( sømaterialerne ) forlader indvindingsfartøjet (i dansk eller udenlandsk havn).

Ved landing af sømaterialer i udenlandsk havn eller afsætning andetsteds på søterritoriet eller kontinentalsoklen anses udlevering for sket, når råstoffet forlader indvindingsfartøjet. Ved landing i dansk havn indtræder afgiftspligten, når råstoffet udleveres fra indvindingsfartøjet til en anden virksomhed, eller evt. efter sortering, nedknusning, lufttørring eller anden simpel bearbejdning udleveres fra indvindingsvirksomhedens eget lager.

G.4.3.2 Afgiftsfri udlevering

§ 5, stk. 3

De registrerede virksomheder kan udlevere afgiftspligtige råstoffer uden afgift i følgende omfang

Til anden registreret

virksomhed

Afgiftspligtige råstoffer kan overføres uden afgift til anden virksomhed, der er registreret efter lov om afgift af råstoffer.

Leverandøren skal udstede faktura, som bl.a. skal indeholde oplysning om, at råstofferne er udleveret uden afgift.

Udførsel

Udførsel af råstoffer efter, at de har været underkastet en bearbejdning på land.

Som dokumentation for udførslen skal virksomheden kunne fremlægge

fakturakopi over de udførte råstoffer og

skriftlig ordre, korrespondance med køberen, bankafregning e.l.

Sømaterialer, der leveres direkte til udlandsk havn eller anlægsarbejde, er ikke omfattet af afgiftsfritagelsen, da de ikke har været underkastet en bearbejdning på land (her i landet).

Den afgiftsfri udlevering fradrages ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.

Der henvises i øvrigt til afsnit A.7.1.2 .

G.4.4 Afgiftsfritagelse

§ 5

Registrerede vandværker kan uden afgift modtage vand fra andre registrerede vandværker og fra udlandet.

G.5.3.2 Andre registreringspligtige virksomheder

§ 5, stk. 1

Virksomheder skal opgøre det gebyrpligtige antal af henholdsvis nye, regummierede og brugte dæk for hver afgiftsperiode, dvs. kvartalet. Om de generelle regler for opgørelse af den gebyrpligtige mængde, se A.7.

§ 5, stk. 2

Det gebyrpligtige antal for et kvartal er summen af antallet af gebyrpligtige dæk, der i perioden er udleveret fra virksomheden.

§ 5, stk. 3

Virksomheder, der udtager gebyrpligtige dæk til montering (udskiftning) på motordrevne køretøjer, påhængskøretøjer samt vogntog, skal medregne forbruget af disse dæk til det gebyrpligtige antal. Dette gælder også dæk, der monteres på køretøjer, som benyttes af virksomheden.

Der kan ske fradrag i det gebyrpligtige antal af dæk, der udleveres uden gebyr eller fritages for gebyr, se G.6.4 .

G.6.4 Gebyrfri udlevering

§ 6, stk. 6

Detailhandlere, fx slagtere og viktualieforretninger, skal ikke registreres for eller betale afgift ved pakning/påfyldning af varer, der er omfattet af § 1, nr. 17, fx af mayonnaise, salatdressing, saucer og sennep, for direkte salg til den endelige forbruger, se G.1.1.2 .

Mellemhandel

§ 6

A- og B-varer skal før udlevering til forbrug her i landet være emballeret i fuldstændig lukkede pakninger, der er forsynet med et ToldSkat-prismærke, se i øvrigt nedenstående punkt Emballering mv.

Det er forbudt virksomheder, der ikke er registreret, at modtage A- og B-varer uden prismærke . Hvis varerne leveres uden prismærke, skal virksomheden straks underrette ToldSkat herom.

Varer, der udføres til udlandet eller udleveres ubeskattet, må ikke være forsynet med prismærke. Der kan dog ydes afgiftsgodtgørelse ved udførsel af prismærkede varer, når prismærket stemples ugyldig, se G.7.5.

Form og påtryk

Prismærkerne leveres som selvklæbende runde mærker (Ø 22 mm) med følgende påtryk

ToldSkat-logo, afgiftsgruppe (A/B) og pris.

Prismærkerne kan leveres med alle værdipåtryk.

Prismærker kan leveres ruller á 2.000, 5.000 eller 15.000 stk. med samme værdipåtryk.

Bestillinger under 2.000 mærker med samme værdipåtryk kan leveres i ruller med et variabelt antal mærker, dog deleligt med 100.

Bestillinger under 100 mærker med samme værdipåtryk leveres i strimler med et variabelt antal mærker, dog deleligt med 10.

Bestilling og levering

Prismærkerne bestilles hos ToldSkat på en bestillingsseddel (24.022). Leveringstiden for prismærker er 10-12 arbejdsdage, og prismærker må derfor bestilles i god tid, før de skal bruges. Der må kun bestilles mærker til højst 6 måneders forbrug. Mærkerne koster (januar 2003) 29,45 kr. pr. 1.000 stk. plus moms. Ved bestilling af et mindre antal mærker reduceres prisen forholdsmæssigt.

De prismærker, som virksomheden har fået leveret, må kun bruges af virksomheden og må derfor ikke sælges eller udlånes til andre virksomheder.

Prismærker i ruller leveres indsvejset i en plastpose. På den står antallet af prismærker i rullen og produktionsdatoen. På rullen sidder en oblat uden pris. Af hensyn til prismærkeoptællingen er der på bagsiden af basispapiret for hver 50 mærker et påtryk, der angiver, hvor mange mærker der er tilbage i rullen.

Prismærkerne må ikke udsættes for større temperaturudsving. Leverandøren af prismærkerne garanterer, at klæbeevnen for ikke-anvendte mærker, der opbevares ved normal stuetemperatur, holder i mindst 2 år. Det betyder, at mærker, der er mere end 2 år gamle, ikke må anvendes. Når prismærket er sat på, er klæbeevnen ubegrænset.

Påsætning

Prismærkerne skal anbringes på emballagen umiddelbart om varen (dunk, flaske, krukke, tube mv.) på en sådan måde, at de ikke kan løsnes uden at blive ødelagt. Prismærker til varer, der i detailhandlen altid sælges omgivet af en bestemt ydre emballage (æske, karton mv.), kan dog sættes på den ydre emballage.

Prismærkerne skal anbringes synligt på pakningerne og må ikke skjules af omsvøb e.l. Hvis pakningerne er omgivet af cellofan e.l., skal dette være så gennemsigtigt, at prismærket let kan ses, og prisen læses uden vanskelighed. Hver pakning må kun forsynes med ét prismærke.

Påsætningen af prismærker skal ske, før varerne udleveres fra virksomheden. Virksomheder, der kun har ét detailudsalg, og som sælger alle varer gennem dette udsalg, fx apoteker, skal forsyne varerne med prismærke straks efter varernes færdiggørelse eller modtagelse.

Prismærkning i udlandet

ToldSkat kan give tilladelse til prismærkning i udlandet. Betingelserne for en tilladelse fremgår af G.7.7.2.

Ommærkning

Hvis en vare ønskes afsat til en højere pris end den, der er påtrykt det oprindeligt påsatte prismærke, skal der foretages ommærkning af varen. Ommærkning kan også ske i tilfælde, hvor en vare ønskes afsat til en lavere pris end den, der er påtrykt det oprindeligt påsatte prismærke. Virksomheden kan dog kun ommærke varer, som den selv har forsynet med prismærke.

Ommærkningen skal foregå i virksomheden og sker ved, at det oprindeligt påsatte prismærke fjernes og tilintetgøres (makuleres), hvorefter nyt prismærke påsættes. Ommærkningen skal anmeldes til ToldSkat, se nedenstående punkt Makulering.

ToldSkat kan tillade, at virksomheder, der foretager ommærkning, fritages for at fjerne det oprindeligt påsatte prismærke, fx i tilfælde, hvor mærket vanskeligt kan fjernes, uden at emballagen beskadiges. Tilladelser af denne art er betinget af, at det oprindeligt påsatte mærke annulleres (ved bortkradsning af prisangivelsen), og at det nye mærke sættes på over det annullerede mærke.

Makulering

Før makulering af prismærker, herunder makulering ved ommærkning af varer, skal virksomheden skriftligt anmelde denne til ToldSkat. Tidspunktet for makulering aftales med ToldSkat.

Sammen med anmeldelsen skal virksomheden sende en fortegnelse med oplysning om vareart og mærke, mængde, prismærkepris per pakning eller styk samt den samlede prismærkepris.

Fortegnelsen vil blive returneret til virksomheden med attest om, at virksomheden kan fraskrive prismærkerne i regnskabet. Fortegnelsen skal opbevares som bilag til dette regnskab.

Emballering

§ 6

I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 5 kan oplagshavere fradrage varer, der er leveret til en anden registreret virksomhed, varer leveret til udlandet, varer gået tabt ved brand e.l. og returvarer. Reglerne er nærmere beskrevet i A.7.1.2 .

Diplomater mv.

§ 6, stk. 1

Opgørelsen foretages på grundlag af den mængde batterier, som virksomheden i perioden har udleveret her i landet.

Om de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde, se A.7 .

Eget forbrug

§ 6, stk. 2

Til den afgiftspligtige udlevering skal også medregnes de batterier, der er udleveret som handelsprøver eller udtaget til forbrug i virksomheden mv.

Forbruget af egne batterier indbefatter også, at virksomheden udtager batterier uden afgift og lader dem indgå i andre varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige, eksempelvis varer som der skulle have været betalt dækningsafgift af ved import, jf. G.9.1 .

Fjernsalg

Ved fjernsalg opgøres den afgiftspligtige mængde som den mængde batterier, som virksomheden i perioden har solgt her til landet.

G.9.4 Afgiftsfri udlevering

§ 6-7

I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 kan oplagshavere fradrage varer, der er leveret til en anden registreret virksomhed, til virksomheder i andre EU-lande, til virksomheder i tredjelande, til diplomater, varer gået tabt ved brand e.l. og returvarer. Reglerne er nærmere beskrevet i A.7.1.2 .

Til fly eller skibe § 7, stk. 1, nr. 3

Batterier kan leveres ubeskattet til brug om bord i fly eller skibe på 5 BRT eller derover, bortset fra sportsfly og lystfartøjer.

Returvarer § 7, stk. 1, nr. 5

Virksomheden kan få fradrag i den afgiftspligtige mængde for batterier, der tages retur. Det er en betingelse, at virksomheden godtgør køberen varens pris inkl. afgift. Fradraget, der opnås ved postering i regnskabet, kan kun ske med et beløb, der svarer til afgiften beregnet efter den afgiftssats der gælder på faktureringstidspunktet. Fradraget for returbatterier m.m. er betinget af, at der udstedes kreditnota på det godtgjorte beløb. På kreditnotaen skal angives, under hvilken dato og fakturanummer batterierne i sin tid blev beskattet.

G.9.5 Afgiftsgodtgørelse

Ikke-registrerede

virksomheder

§ 6, stk. 1, nr. 1 og 2

Registrerede virksomheder kan levere akkumulatorer uden gebyr til andre virksomheder, der er registreret efter bekendtgørelsen, samt til udlandet. Om dokumentation mv. henvises til A.7.1.2.1-3 .

Returvarer § 6, stk. 1, nr. 3

Virksomheden kan få fradrag i den gebyrpligtige mængde for blyakkumulatorer, der tages retur. Det er en betingelse, at virksomheden godtgør køberen varens pris inkl. gebyr. Fradraget, der opnås ved postering i regnskabet, kan kun ske med et beløb, der svarer til gebyret beregnet efter den gebyrsats, der gælder på faktureringstidspunktet. Fradraget for returbatterier m.m. er betinget af, at der udstedes kreditnota på det godtgjorte beløb. På kreditnotaen skal angives, under hvilken dato og fakturanummer blyakkumulatorerne i sin tid blev leveret.

G.10.5 Godtgørelse af gebyr

Ikke-registrerede

virksomheder

§ 6, stk. 1

Virksomheder, der hovedsagelig sælger varer, skal ved opgørelse af mængden medregne enhver udlevering fra virksomhedens lager af varer. I opgørelsen skal endvidere medtage virksomhedens eget forbrug af varer.

Fradrag

§ 6, stk. 8

Virksomheden kan vælge at opgøre svovlindholdet i varer, der sælges efter maksimum for svovlindholdet i de enkelte varekategorier.

Virksomheden skal anmelde og dokumentere det maksimale svovlindhold i de enkelte varekategorier over for ToldSkat.

Det anmeldte maksimum kan gælde for leverancer i en bestemt periode eller for en eller flere bestemte leverancer. Der kan anmeldes forskelligt maksimum for forskellige typer af leverancer. Svovlindholdet i leverancerne må aldrig ligge over det anmeldte maksimum.

G.11.4.3 Forbrugsvirksomheder - kul-, olie- og gasprodukter

§ 6, stk. 2

Virksomheder, der ikke eller kun i uvæsentligt omfang sælger varer, skal opgøre mængden af varer som den mængde, der i perioden er forbrugt i virksomheden med tillæg af evt. udleverede varer, hvoraf der skal betales afgift.

Olieprodukter

For olieprodukter skal mængden opgøres efter tilgangen til virksomhedens registrerede anlæg, der er godkendt efter mineralolieafgiftsloven, se F.1 , med regulering for lagerforskydning i månedens løb.

Mængde opgøres således

Opmålt beholdning ved månedens begyndelse

+ modtaget fra udlandet,

+ indkøb her i landet af varer uden afgift

÷ opmålt beholdning ved månedens slutning.

Der kan ske fradrag i mængden af varer, der er udleveret uden afgift eller fritaget for afgift, se A.7.1.2 .

Svovlindholdet i varerne skal opgøres enten for hver enkelt brændselstype eller efter en gennemsnitsberegning, se G 11.4.6 .

Virksomheden kan få godtgjort afgiften af svovl, der bindes i andre materialer, se G.11.5.2 .

Særligt bundfradrag

Ved forbrug af fuelolie, kul, jordoliekoks og brunkul til visse energitunge processer kan virksomheden få et særligt bundfradrag, se G.11.4.8 .

G.11.4.4 Forbrugsvirksomheder - biobrændsel og affald mv.

§ 6, stk. 4

Virksomheden skal opgøre mængden af varer som den mængde, der i perioden er forbrugt i virksomheden.

Hvis virksomheden også forbruger kul-, olie- eller gasprodukter, der er modtaget uden svovlafgift, skal mængden af disse opgøres efter reglerne i G.11.4.3 .

Eksempel

Virksomheden har i januar måned forbrugt 800 ton halm.

Afgift: 800 ton x 20 kr. = 16.000 kr.

G.11.4.5 Udledningsvirksomheder

§ 6, stk. 1

Virksomheder kan få bevilling (tilladelse) til afgiftsfritagelse for eksportemballage (stykafgiftspligtige emballager), der købes her i landet eller indføres fra udlandet, og som ikke er genstand for omsætning her i landet.

Ved eksportemballage forstås stykafgiftspligspligtige emballager, der påfyldt indhold udelukkende omsættes uden for Danmark. Emballagen må således købes her i landet eller indføres fra udlandet af virksomheder, der agter at påfylde indhold for derefter at udføre varen.

G.1.5.2 Afgiftsgodtgørelse

Udførsel

§ 6, stk. 3

For virksomheder, der har tilladelse til at betale afgift af udledningen af SO2, er den afgiftspligtige mængde den opmålte mængde SO2, der er udledt til luften i afgiftsperioden.

Eksempel

Virksomheden betaler afgift af den udledte SO2 og har ved udgangen af januar måned 2000 opmålt udledt mængde SO2 til 2.750 kg.

Afgift: 2.750 kg x 10 kr. = 27.500 kr.

Bekendtgørelse

De nærmere betingelser mv. for tilladelse til betaling af afgift efter udledning fremgår af Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 21. december 1995, se G.11.4.5.1 . (Henvisninger til bekendtgørelsen er markeret med et "bek." foran paragraftegnet.)

Særligt bundfradrag

Ved forbrug af fuelolie, kul, jordoliekoks og brunkul til visse energitunge processer kan virksomheden få et særligt bundfradrag, se G.11.4.8 .

G.11.4.5.1 Betingelser for udledningstilladelse

§ 6, stk. 3

ToldSkat kan forlange, at beskrivelsen verificeres af et eksternt laboratorium, der er akkrediteret til at foretage sådanne verificeringer. Dansk Akkreditering, DANAK er den myndighed, der akkrediterer danske laboratorier. Udgiften til en evt. verificering skal betales af virksomheden.

G.11.4.5.2 Måleudstyr og målinger vedr. udledningstilladelser

Stationære målere

bek. § 2, stk. 1

Målingerne skal som hovedregel være foretaget af stationært (fast) måleudstyr, men i særlige tilfælde kan virksomheden få tilladelse til at måle med ikke-stationært måleudstyr.

Ikke-stationære målere

bek. § 4, stk. 2

Brug af ikke-stationære målere kan tillades for højst 1 år ad gangen, når

bek. § 3, stk. 1-3

enten sammensætningen af det anvendte brændsel (samme brændsel/forhold mellem forskellige brændsler med samme svovlindhold), fyringsforholdene (samme kedel/kedler og temperatur) og produktionen er ensartet. Virksomheden skal dokumentere, at sammensætningen af brændsler, fyringsforholdene og produktionen er ensartet. Ved ændringer af en eller flere forhold skal virksomheden meddele ToldSkat dette og dokumentere, at der ikke er ændret ved ovennævnte ensartethed.

bek. § 4, stk. 1

eller virksomheden ikke vil komme til at betale afgift, idet særligt bundfradrag overstiger afgiftstilsvaret med mere end 10 pct. Virksomheden skal sandsynliggøre, at særligt bundfradrag overstiger afgiftstilsvaret med mere end 10 pct., fx gennem grundlaget for udstedelse af miljøgodkendelse og opgørelse over forventet udvikling i emission, bruttoafgift og bundfradrag.

Uanset om der bruges stationært eller ikke-stationært udstyr, er der særlige krav til måleudstyret og målingernes antal og udførsel.

Målestandarder

bek. § 1, stk. 5

Målere skal opfylde ISO 7935-kvalitetsstandarder eller tilsvarende standard. Målere, der med hensyn til kvalitet og nøjagtighed svarer hertil, kan ligeledes benyttes.

Journal

bek. § 6, stk. 1

Virksomheden skal føre journal over alle gennemførte målinger bilagt måleudskrifter eller anden dokumentation samt over øvrige forhold, der direkte og indirekte har betydning for målingerne. Journalen skal endvidere indeholde oplysninger om kalibrering, eftersyn, udfald og reparation mv. af måleren.

Ude af drift

bek. § 5, stk. 1-2

Hvis måleren er ude af drift i mellem 1 time og 14 dage på grund af defekt eller reparation, benyttes den højst målte timeværdi, der blev målt den seneste uge med normalt fungerende måler. Hvis måleren er ude af drift i over 14 dage på grund af defekt eller reparation, skal virksomheden meddele dette til ToldSkat.

G.11.4.6 Lagerbalancesystem

§ 6, stk. 6

Den afgiftspligtige mængde svovl for kul-, olie- og gasprodukter skal som hovedregel opgøres for hver enkelt brændselstype.

Udleveringsvirksomheder og forbrugsvirksomheder kan imidlertid vælge at beregne svovlindholdet i varerne efter et lagerbalancesystem. Systemet kan benyttes fra begyndelsen af en afgiftsperiode og skal gælde for en periode på mindst 2 år.

Efter lagerbalancesystemet opgøres svovlindhold og mængde således

Lagerbeholdning primo

Virksomheden skal foretage en opgørelse over svovlindholdet i pct. af varens tørstofvægt for hver enkelt varekategori og af mængden af hver varekategori primo. Det samlede svovlindhold i kg beregnes af lageret, der herefter er primobeholdningen.

Svovlindholdet i lagerbeholdningen primo kan udtrykkes som

p x X/100, hvor X= kg af varen og p = pct. svovl i varen.

§ 6, stk. 7

Hvis virksomheden ikke har dispensation til at bruge og oplagre brændsler med højere svovlindhold end det generelt fastsatte maksimum, kan svovlindholdet i begyndelseslageret opgøres med udgangspunkt i følgende svovlprocenter

Kulprodukter 0,9 pct., fuelolie, spildolie og fyringstjære 1,0 pct., gasolier 0,2 pct., jordoliekoks 1,3 pct., benzin og gas 0,05 pct.

Tilført lager

For varer, der tilføres lageret, opgøres svovlindholdet efter sælgerens lagerbalancesystem eller sælgerens måling. Hvis varen produceres eller importeres opgøres svovlindholdet efter måling.

For hver gang der er tilført lageret varer af samme varekategori, skal der ske en ny opgørelse af det samlede lager og samlede indhold af svovl i varelageret. Det beregnes herefter, hvor meget svovlindholdet er i varerne i pct. af varernes tørstofvægt.

Svovlindhold i varer tilført lagerbeholdningen i perioden udtrykkes som

q x Y/100, hvor Y = kg af varen tilført lageret og q = pct. svovl i varen.

Fraført lager

For varer, der fraføres lageret, beregnes svovlindholdet ved at gange den opgjorte aktuelle svovlprocent med mængden af varer, der fraføres lageret.

Det beregnede svovlindhold af lageret reduceres med de svovlmængder, der fraføres lageret enten opgjort efter lagerbalancesystemet eller efter måling.

Virksomheder, der ikke gennemfører målinger af varer fraført lageret, beregner svovlindholdet i perioden som

r x Z/100, hvor Z = kg af varen fraført lageret og r = pct. svovl i varen beregnet som (p x X + q x Y)/(X + Y).

For fraførsler, hvor der gennemføres målinger, beregnes svovlmængden i perioden som

s x Æ/100, hvor Æ = kg af varen og s = pct. svovl målt i varen.

Lagerbeholdning ultimo

Lagerbeholdningen ultimo opgøres som

primo lagerbeholdning (p x X)

+ varer tilført (q x Y)

÷ varer fraført (r x Z) eller (s x Æ)

= lagerbeholdning ultimo.

Eksempel

En forbrugsvirksomhed har 1. januar et lager på 1.000 ton fuelolie med et svovlindhold på 1 pct.. Virksomheden får tilført 400 ton fuelolie med et svovlindhold på 0,5 pct. og bruger herefter 200 ton fuelolie.

Lager primo

1.000.000 kg x 1 pct. =

10.000 kg svovl

Tilført lager

400.000 kg x 0,5 pct. =

2.000 kg svovl

Ny opgørelse

Samlede lager

1.000 ton + 400 ton =

1.400 ton olie

Indhold af svovl

10.000 kg + 2.000 kg =

12.000 kg svovl

Svovlindhold i pct.

12.000 kg /1.400 ton =

0,86 pct.

Fraført lager

200 ton x 0,86 pct. =

1.720 kg svovl

Virksomheden skal betale svovlafgift af den forbrugte mængde svovl, dvs.

Afgift

1.720 kg x 20 kr. =

34.400 kr.

Hver gang virksomheden får tilført et parti fuelolie, skal der foretages en ny opgørelse, og det gennemsnitlige svovlindhold i pct. beregnes. Denne svovlprocent benyttes til beregning af svovlmængden i den brugte mængde olie, indtil virksomheden får tilført et nyt parti osv.

Lager ultimo

10.000 kg + 2.000 kg ÷ 1.720 kg=

10.280 kg svovl.

Ophør

Ved ophør med brug af lagerbalancesystemet, skal virksomheden betale afgift af det aktuelle opgjorte svovlindhold i varerne på lageret.

G.11.4.7 Varemodtagere

§ 6, stk. 5 og § 18

Virksomheder, der er registreret som varemodtager, skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i følgende måned angive den samlede mængde af svovl, der er indeholdt i de fra udlandet modtagne varer, se A.7.2 .

G.11.4.8 Særligt bundfradrag for energitunge virksomheder

G.11.4.8.1 Brændsler

Virksomheder, der forbruger kulprodukter og fuelolie til energitunge processer, kan få et bundfradrag - særligt bundfradrag .

Kulprodukter

§ 6, stk. 3

Opsamlet og genanvendte (regenererede) stoffer er fritaget for afgift, dvs. at der kun skal betales afgift af stoffet én gang.Beholdere med stoffer skal være mærket med bl.a. R-nr. (handelsbetegnelsen), se G.12.1.2.2 .

Anvendelsen af HFC-er, PFC-er og SF6 er i øvrigt nærmere reguleret, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 552 af 2. juli 2002 om regulering af visse industrielle drivhusgasser.

Dækningsafgift

§ 6

Oplagshavere kan ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde fradrage følgende

stoffer, der leveres til en anden registreret virksomhed (oplagshaver),

stoffer, der leveres til udlandet,

virksomhedens egne varer (produkter) med indhold af stoffer, der leveres til udlandet,

stoffer, hvoraf der tidligere er betalt afgift, eller som er taget i brug inden lovens ikrafttrædelse.

HFC, PFC og SF6

§§ 6-9

Oplagshavere kan ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde fradrage følgende

gødning mv. med indhold af kvælstof, der leveres til en anden registreret virksomhed efter § 3,

gødning mv. med indhold af kvælstof, der leveres til udlandet,

gødning mv. med indhold af kvælstof, der hos virksomheden eller under transport til og fra denne er gået tabt ved brand e.l.,

gødning mv. med indhold af kvælstof, der returneres til virksomheden, hvis køberen godtgøres varens pris inklusive afgift,

gødning mv. med indhold af kvælstof, der er fritaget for afgift efter lovens § 7 og 8.

Der henvises til A.7.1.2 for de nærmere betingelser.

Jordbrugsvirksomheder

§ 6-8

Oplagshavere kan ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde fradrage antibiotika og vækstfremmere, der

leveres til en anden registreret virksomhed efter § 3

leveres til udlandet

hos virksomheden eller under transport til og fra denne er gået tabt ved brand e.l.

returneres til virksomheden, såfremt køberen godtgøres varens pris inklusive afgift.

Der henvises til A.7.1.2 for de nærmere betingelser for afgiftsfritagelse.

G.15.5 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

Afgiftsfri indførsel

§ 6, stk. 2

Virksomheder, der ikke er registreret efter afgiftsloven som oplagshaver, kan meddeles afgiftsgodtgørelse for ubrugte eller påfyldte emballager, der leveres til udlandet. Det er en betingelse, at den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr. Se i øvrigt A.8.2 .

Adgangen til afgiftsgodtgørelse omfatter fra 1. april 2001 ikke påfyldte emballager (dåseøl mv.), der leveres til skibe og fly i EU-trafik med henblik på salg til passagerer i dansk farvand/luftrum for efterfølgende medtagelse i land.

§ 6, stk. 3

Virksomheder, der ikke er registreret efter afgiftsloven som oplagshaver, kan meddeles afgiftsgodtgørelse for poser, engangsservice og pvc-folier, der leveres til udlandet. Det er en betingelse, at den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr. Se i øvrigt A.8.2 .

Genudførsel

§ 6, stk. 4

Der kan gives godtgørelse af afgiften af beholdere til spiritus, vin, frugtvin, øl, mineralvand, limonade og andre varer tilsat kulsyre, der brugte leveres tilbage og sælges til fornyet anvendelse (genpåfyldning) i udlandet. Det følger af bestemmelsens ordlyd, at flaskerne skal være bestemt til genpåfyldning, se SKM2003.374.HR .

Godtgørelse gives til virksomheder, der selv har indført de beholdere eller tilsvarende beholdere, som genudføres til fornyet anvendelse i udlandet, eller til andre virksomheder end de, der har indført beholderne, fx flaskeskyllerier, og som har fået retten til afgiftsgodtgørelse overdraget fra importøren.

ToldSkat udsteder efter ansøgning bevilling til godtgørelse af afgiften.

Der gælder følgende generelle betingelser for godtgørelse

at beholderne udføres i hel tilstand beregnet til genpåfyldning.

at udførslen af de brugte beholdere til genpåfyldning i udlandet sker mindre end 1 år efter, at beholderne er indført og afgift betalt.

at udførslen sker i forbindelse med et salg og dokumenteres efter de almindelige regler for udførsel af varer fra momsregistrerede virksomheder (udførselsangivelse mv.).

at virksomheden periodisk til ToldSkat afgiver en anmodning, der indeholder en opgørelse over de udførte beholdere, der ønskes godtgørelse for.

at opgørelsen er udfærdiget på grundlag af salgsfakturaer mv. over de udførte flasker og indeholder en specifikation over flaskerne opdelt på beholdertyper, antal flasker, flaskestørrelse (nominelt indhold i cl), afgiftsbeløb og samlet afgiftsbeløb.

at virksomheden i opgørelsen afgiver en erklæring om, at beholderne er udført til genpåfyldning i udlandet. Det er ikke et krav, at der sker genpåfyldning med samme type drikkevare.

at virksomheden søger om afgiftsgodtgørelse inden 1 år efter beholdernes udførsel.

som dokumentation for betalt afgift ved indførslen skal virksomheden kunne fremlægge en attest ( blanket 24.032 ), der er overdraget fra den varemodtager (importør), som har betalt afgift af beholderne ved indførslen. Overdragelse af retten til afgiftsgodtgørelse til virksomheden skal kunne dokumenteres ved en erklæring fra importøren.

ToldSkat kan i bevillingen fastsætte yderligere bestemmelser om regnskab og kontrol.

Genindvinding af glas

§ 6, stk. 5

Der kan gives godtgørelse af afgiften af glasbeholdere, der oprindeligt har indeholdt naturligt, kulsyreholdigt mineralvand, uden tilsat kulsyre, med et kulsyreindhold på mindst 0,4 pct. mas. Det er en betingelse, at beholderne genindvindes til glasfabrikation.

ToldSkat udsteder efter ansøgning bevilling til godtgørelse.

Der kan ikke gives godtgørelse for andre glasbeholdere eller beholdere/emballager af andre materialer, der efterfølgende genindvindes.

Ompakning af varer

Ved indførsel af varer fra udlandet bliver disse i visse tilfælde efterfølgende ompakket og eksporteret. Uanset at varen udføres, kan der ikke gives godtgørelse for den ved indførselen betalte afgift af emballage, der bortfjernes ved ompakningen.

G.1.6 Regnskab

§ 6

Følgende råstoffer er fritaget for afgift

Strandfodring

Råstoffer, der indvindes til brug for strandfodring.

Ved strandfodring forstås tilførsel af materialer til et strandområde (der er under nedbrydning) med henblik på, at materialerne kan indgå i materialeomsætningen, således at nettonedbrydningen helt eller delvist stoppes. Hvis hensigten er, at det tilførte materiale skal indgå permanent i et anlæg, en opfyldning e.l., vil der ikke være tale om strandfodring.

Havbundsmaterialer

Havbundsmaterialer, der stammer fra oprensnings- og uddybningsarbejder (klapmaterialer), og som nyttiggøres som råstoffer.

Affaldsprodukter

Rest- og affaldsprodukter, som indvindes fra allerede afsluttede depoter mv.

Overjord og muld

Overjord og muld, der udleveres uden vederlag.

Ved overjord og muld forstås den jord og muld, som findes oven på det råstof, som ønskes udvundet.

Brunkul, kiselgur, skifer, dolomitkalk, og ildfast ler, som for tiden ikke indvindes her i landet, er også fritaget for afgift.

§ 6, stk. 1

I det gebyrpligtige antal fradrages

antallet af dæk, der er udleveret til en anden registreret virksomhed,

antallet af nye eller regummierede dæk, der er leveret til udlandet, og

antallet af dæk, der i den registrerede virksomhed er udtaget til montering ved fremstilling af nye køretøjer, jf § 2, stk. 2, nr. 2.

§ 6, stk. 2

Registrerede virksomheder kan endvidere få bevilling til at fradrage brugte dæk leveret til en fortsat anvendelse i udlandet.

§ 7-7a

Virksomheder, der indfører eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, og som ikke er registreret som oplagshaver, skal registreres som varemodtager, se A.5.2 .

Hvis virksomheden driver mellemhandel (engroshandel) er der mulighed for at blive registreret som oplagshaver, se G.1.3.1 , punktet Mellemhandel.

Fjernsalg

§ 7

Opløsningsmidler kan leveres ubeskattet til diplomatiske repræsentationer og internationale organisationer i Danmark og til de personer, der er knyttet til dem, jf. A.7.1.2.5.

G.8.6 Afgiftsgodtgørelse

Ikke-registrede

virksomheder

§ 7

Virksomheder, der ikke er registreret hos ToldSkat efter bekendtgørelsen, kan opnå bevilling til godtgørelse af det betalte gebyr af blyakkumulatorer, der leveres til udlandet. Det er en betingelse, at virksomheden kan dokumentere, at der er betalt gebyr af blyakkumulatorerne. Virksomheder, der ønsker bevilling til godtgørelse, skal rette henve ndelse til den regionale told- og skattemyndighed.

G.10.6 Regnskab

Det almindelige forretningsregnskab § 8

Reglerne for regnskab fremgår af A.10 .

Blyakkumulatorer, hvoraf der ikke er betalt gebyr, skal både lagermæssigt og regnskabsmæssigt holdes adskilt fra blyakkumulatorer, der er indkøbt med gebyr.

Faktura § 8, stk. 2

Virksomheden skal udstede en faktura i mindst 2 eksemplarer ved enhver udlevering af blyakkumulatorer. Ved udlevering til virksomhedens egen detailforretning og ved udlevering af konsignationsblyakkumulatorer, gratis udlevering mv. eller brug i virksomheden skal der skrives en nota, følgeseddel e.l.

Fakturaerne mv., der skal være nummereret fortløbende, skal oplyse om

udskrivningsdato

leverandørens navn og adresse

modtagerens navn og adresse

blyakkumulatorernes art, type mv

det gebyrpligtige antal

Gebyret anføres som en særskilt post på fakturaen, og det skal tydeligt fremgå, at der er tale om gebyr af blyakkumulatorer. Det er også tilladt at anføre prisen inkl. gebyr. Det er i så fald en betingelse, at den aktuelle gebyrsats tydeligt fremgår af fakturaen.

På fakturaer over blyakkumulatorer, som udleveres uden gebyr, skal der tydeligt skrives, at der er tale om blyakkumulatorer, der leveres uden gebyr, fx ved påtegning: gebyrpligtige blyakkumulatorer uden gebyr. Hvis en faktura omfatter både gebyrpligtige blyakkumulatorer og andre varer, skal de gebyrpligtige blyakkumulatorer opføres særskilt på den øverste del af fakturaen.

Hvor forholdene i de enkelte tilfælde taler for det, fx af edb-mæssige hensyn, kan virksomheden efter ansøgning hos ToldSkat få dispensation fra kravet om, at gebyrpligtige blyakkumulatorer opføres særskilt på fakturaen. En betingelse herfor er, at det af fakturaen fremgår, hvilke blyakkumulatorer der er gebyrpligtige. Dette kan fx ske ved, at de gebyrpligtige blyakkumulatorer markeres med en særlig kode, hvis betydning er påtrykt fakturablanketten.

G.10.7 Øvrige bestemmelser

Angivelse §§ 9-10

Virksomheder skal efter udløbet af hver måned og senest ved udgangen af den følgende måned angive det gebyrpligtige antal og indbetale gebyret til den regionale told- og skattemyndighed, jf også afsnit A.11 . Ved angivelse af gebyr anvendes en særlig angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 24.027, som regionen sender til virksomheden.

Kontrol mv. §§ 13, 15, 18 og 20

Kontrol, efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, fremgår af A.12

De regionale told- og skattemyndighederes afgørelser kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, der træffer endelig administrativ afgørelse.

Straf

Overtrædelse af bekendtgørelsen straffes efter reglerne i § 19. Det er efter miljøbeskyttelseslovens § 110 a muligt for ToldSkat i sager, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, at tilbyde disse afgjort med bødeforelæg. Der forholdes i øvrigt på tilsvarende måde som anført i A.13 , dog finder reglerne om forsvarerbistand ikke anvendelse, og sager om overtrædelse af bekendtgørelsen er, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, undergivet en forældelsesfrist på 2 år.

G.11 Svovl

Forord

Afgift af svovl fremgår af lovbekendtgørelse nr. 688 af 17. september 1998 med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

Afgiften blev indført ved lov nr. 421 af 14. juni 1995, der trådte i kraft den 1. januar 1996 og har til formål at begrænse udledningen af svovl (svovldioxid) til luften.

Afgiften pålægges svovlindholdet i svovlholdige brændsler og drivmidler og omfatter både fossile brændsler (mineralolieprodukter, kul og naturgas) og andre svovlholdige brændsler som træ, halm og affald.

Der skal som hovedregel også betales energiafgift og CO2-afgift af de energiprodukter, hvoraf der skal betales svovlafgift. Der henvises til kapitlerne om de enkelte energiafgifter og CO2-afgift, se del F.

Der findes endvidere en bekendtgørelse om måling af svovl, jf. Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 21. december 1995.

Lovændringer mv.

Der er sket følgende lovændringer mv.

Lov nr.

Dato

Ændring

421

14.06.1995

Lov om afgift af svovl

1101

20.12.1995

Afgiftsforhøjelse

1102

20.12.1995

Afgiftstekniske ændringer

1220

27.12.1996

Lempelse af afgift

444

10.06.1997

Regler om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

1098

29.12.1997

Klagestrukturen

437

26.06.1998

Afgiftstekniske ændringer

688

17.09.1998

Lovbekendtgørelse

380

02.06.1999

Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

390

02.06.1999

Kraftvarmeværker

165

15.03.2000

Opkrævningsloven

1029

22.11.2000

Afskaffelse af hæftestraf

1297

20.12.2000

Afgiftstekniske ændringer

393

06.06.2002

Ophævelse af afgiften af visse biobrændsler, standardgodtgørelse ved røgrensning og særligt bundfradrag ved køb af procesvarme.

G.11.1 Afgiftspligtigt vareområde

§§ 7-8

Der kan ske fradrag i den opgjorte udleverede mængde af varer, der er udleveret ubeskattet i månedens løb, i samme omfang som efter bestemmelserne i respektive energiafgiftslove, se F.1 , F.2 og F.4 . Om de generelle betingelser for afgiftsfri udlevering mv., se A.7.1.2 .

Svovlindholdet i varerne skal opgøres enten for hver enkelt brændselstype eller efter en gennemsnitsberegning, se G.11.4.6 .

Eksempel

Virksomheden har i januar måned solgt 500 ton stenkul med 10 pct. vand i beskattet stand. Svovlindhold af tørstof: 0,78 pct.

Mængde kul uden vand

500 ton ÷ 10 pct. =

450 ton

Afgift

450 ton x 0,78 pct. x 20 kr. =

70.200 kr.

Maksimale svovlprocenter

§ 7 og § 8, stk. 1-2

Afgiftsfritagelse for varer, der udleveres fra en registreret oplagshaver (udleveringsvirksomhed), se G.11.4.2 og A.7.1.2 .

Benzin

§ 7

Virksomheder, der ikke er registreret efter afgiftsloven, kan anmode ToldSkat om godtgørelse af afgift af varer med indhold af stoffer (CFC, HFC, PFC og SF6), som enten er fremstillet her i landet, eller som der er betalt dækningsafgift af ved modtagelse fra udlandet, og som virksomheden efterfølgende leverer til udlandet.

Afgiftsgodtgørelsen efter § 7 omfatter også udførsel af rene stoffer.

Afgiftsgodtgørelsen er betinget af, at virksomheden som dokumentation for de udførte varers indhold af afgiftspligtige stoffer fremlægger en fabrikanterklæring herom. Godtgørelsen omfatter kun varernes faktiske indhold af stoffer.

Ved reeksport af varer, for hvilke der ved varemodtagelsen er betalt dækningsafgift, beregnes afgiftsgodtgørelsen på grundlag af denne.Standardvægtene vedr. afgift af HFC, PFC og SF6 ved indførsel af varer kan ikke bruges ved godtgørelse af afgiften for varer, der er fremstillet her i landet og efterfølgende udføres til udlandet.

Der kan endvidere ydes afgiftsgodtgørelse ved levering af beskattede varer, herunder rene stoffer, til skibe i udenrigsfart (bortset fra lystfartøjer og danske fiskerfartøjer).

Bevilling

Af praktiske grunde bør virksomheder, der ønsker at få afgiftsgodtgørelse, forud anmode ToldSkat om en bevilling til afgiftsgodtgørelse.

Godtgørelsesblanket

Ved anmodning om konkret godtgørelse skal virksomheden bruge godtgørelsesblanket nr. 29.002, som kan fås elektronisk eller hos ToldSkat.

G.12.6 Regnskab

§ 7, stk. 1

Hvis virksomheden efter udledningstilladelsen har pligt til at måle den udledte mængde spildevand, dvs. krav om en kontinuerlig måling af udledningen, skal virksomheden opgøre mængden efter måler, jf. i øvrigt SKM2003.199.TSS .

Enkeltudledere (industriudledere), der efter udledningstilladelsen ikke har pligt til at måle den udledte mængde vand, men hvis årlige udledning overstiger 50.000 m3, skal også opgøre den udledte mængde spildevand efter måler. Hvis opgørelsen sker efter måling, kan den dog opgøres på grundlag af måling af ejendommens vandforbrug, hvis en sådan måling kan indrettes, så den mindst svarer til måling af udledningen fra renseanlægget.

Kan måle

§ 7, stk. 2

Andre virksomheder, der ikke har pligt til at måle spildevandsmængden, kan vælge at opgøre mængden efter enten måler eller efter de tilknyttede ejendommes vandforbrug, se G.13.4.1.2 .

Måling

§ 7, stk. 7

Hvis virksomheden betaler afgift af den målte udledning og har fælles kloaknet for regnvand og egentlig spildevand, kan virksomheden få fradrag i den udledte mængde for regnvandsbassiner (overløbsbygværker) og for de dele af kloaksystemet, fx ekstra rør, som hverken helt eller delvist er i funktion i tørvejr. Der gives derimod ikke fradrag pga. overdimensionerede rør.

Virksomheden kan fratrække en mængde (m3), der svarer til 2,5 gange bassinvolumenet pr. kvartal i de dele af kloaksystemet, hvor spildevand og regnvand løber i samme ledning, herunder også for overløbsbygværker, der fysisk er placeret samme sted som renseanlægget.

Bassiner o.l., som er en del af selve renseanlægget, eller som ligger i umiddelbar tilknytning hertil, anses ikke for at være fradragsberettigede, medmindre der er tale om egentlige regnvandsbassiner.

Såfremt fradraget overstiger den målte udledning i kvartalet, overføres uudnyttet fradrag til næste kvartal.

Nedenfor er der optaget en beregningsmodel for et overløbsbygværks bassinvolumen. Til bassinvolumenet kan ikke medregnes evt. ledig volumen i ledningsnettet. Er der flere afgiftspligtige udledninger eller udledninger til andre registrerede spildevandsudledere, fordeles fradraget efter de udledte mængder.

Eksempel

Bassinvolumen er opgjort til 5.500 m3.

Udledt mængde spildevand i oktober kv.

100.000 m3

Fradrag for bassin (5.500 m3 x 2,5 =)

13.750 m3

Mængde til afgiftsberegning

86.250 m3

Beregning af

bassinvolumen

Ved fradragsberettiget bassinvolumen (V) i et overløbsbygværk forstås det volumen, der er lig V1 minus V2, og som er beliggende mellem punkterne A og B, hvorom der gælder

Spildevandet løber fra A til B.

Strømningskapaciteten (liter/sek) er større i A end i B.

Strømningskapaciteten i punkterne mellem A og B er ikke større end i punktet A.

Der findes en overløbskant til recipient.

V1 er lig det samlede volumen mellem A og B, der er lavere beliggende end overløbskanten til recipienten.

V2 er lig det volumen, der fremkommer ved at gange gennemstrømningsarealet i punktet B med strømningsafstanden fra A til B, og som indgår i V1.

Eksempel 1

Der er et overløbsbygværk på ledningsnettet. Ledningsnettet ligger under over bassinets overløbskant, der fører vandet ud i en å.

Punkt 1-6 er opfyldt.

Eksempel 2

Der er et overløbsbygværk på ledningsnettet. Ved overløb ledes vandet i et bassin. Ledningsnettet ligger over bassinets overløbskant. Bassinets overløbskant fører vandet ud i en å.

Punkt 1-5 er opfyldt. V1 vil da være det volumen af bassinet, der ligger under det punkt, hvor bassinet løber over. V2 vil være lig 0.

G.13.4.1.2 Opgørelse af udledt mængde efter vandforbrug

§ 7, stk. 2

Hvis amtets udledningstilladelse ikke stiller krav om en kontinuerlig måling af den udledte mængde spildevand, kan anlægget opgøre den udledte mængde enten efter måling, jf. ovenfor, eller efter de tilknyttede ejendommes vandforbrug.

Spildevandsanlæg med en udledningstilladelse, der alene kræver måling af vandmængden i forbindelse med prøveudtagningen (døgnprøven), kan således vælge at opgøre spildevandsmængden efter de tilsluttede ejendommes vandforbrug. Det gælder uanset, om amtets tilladelse evt. indeholder krav om, at anlægget skal have et stationært måleudstyr.

Opgørelse af vandmængden efter de tilsluttede ejendommes vandforbrug skal svare til den mængde, hvoraf der betales afgift af ledningsført vand. I denne mængde skal evt. forbrug i momsregistrerede virksomheder ikke fradrages. Opgørelsen af vandforbruget skal foretages for hvert enkelt spildevandsanlæg. Den således opgjorte vandmængde med tillæg af 50% er herefter den afgiftspligtige vandmængde, jf. lovens § 7, stk. 6.

Opgørelse af udledt mængde efter vandforbrug vil sige en opgørelse, der svarer til den mængde, hvoraf der betales afgift af ledningsført vand. I denne mængde skal evt. forbrug i momsregistrerede virksomheder ikke fradrages. Den afgiftspligtige mængde efter vandforbrug omfatter ikke et tillæg som følge af 90 pct.s reglen i vandafgiftsloven.

Fradrag

§ 7, stk. 3, 4. pkt.

For erhvervsejendomme, som fx bryggerier og golfbaner, kan der foretages fradrag for vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke afledes til det pågældende spildevandsanlæg. Fradraget kan foretages i samme omfang, som der ikke opkræves vandafledningsbidrag af den pågældende mængde.

§§ 7-7a

Virksomheder, der er registreret som varemodtagere, skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i følgende måned angive mængden af de varer, som virksomheden har modtaget i månedens løb, se A.7.2 .

G.1.5 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

G.1.5.1 Afgiftsfritagelse

Indførsel

§ 7, stk. 6

Har virksomheden mere end 10 tilknyttede ejendomme, skal den opgjorte mængde forhøjes med 50 pct. Forhøjelsen skal dække udledning af regnvand og indsivet grundvand.

Skema

Reglerne for opgørelsen er i skematisk form følgende

Ejendommens vandforbrug er omfattet af vandafgiften, dvs.

- vand fra vandværker (almene vandforsyningsanlæg)

- vand fra egen boring til beboelse

- vand fra egen boring til forlystelser mv.

Spildevand udledes kun fra boligenheder

Spildevand udledes fra erhvervs- og boligenheder

Spildevand udledes fra erhvervs- og boligenheder

Der udledes mindre end 1.000 m3 spildevand, og højst halvdelen af vandforbruget bliver spildevand

Der udledes enten mere end 1.000 m3 spildevand, eller mere end halvdelen af vandforbruget bliver spildevand

Måler eller mængden, der betales vandafgift af for boligenheden (§ 7, stk. 5)

Måler eller 170 m3 (dog mindst 170/70 m3 pr. enhed) (§ 7, stk. 4)

Måler eller mængden, der betales vandafgift af brutto (§ 7, stk. 3)

Ejendommens vandforbrug er ikke omfattet af vandafgiften, dvs.

- vand fra egen boring til erhvervsejendomme a)

Vandforbrug over 1.000 m3

Vandforbrug over 1.000 m3

Vandforbrug over 1.000 m3

Vandforbrug under 1.000 m3

Spildevand udledes kun fra boligenheder

Spildevand udledes fra erhvervs- og boligenheder

Spildevand udledes fra erhvervs- og boligenheder

Der udledes mindre end 1.000 m3 spildevand og højst halvdelen af vandforbruget bliver spildevand

Der udledes enten mere end 1.000 m3 spildevand eller mere end halvdelen af vandforbruget bliver spildevand

Måler eller mængden, der betales vandafgift af for boligenheden

(§ 7, stk. 5)

Måler eller 170 m3 (dog mindst 170/70 m3 pr. enhed) (§ 7, stk. 4)

Måler (§ 7, stk. 3)

Måler eller 170 m3 (dog mindst 170/70 m3 pr.enhed) (§ 7, stk. 3)

a) Såfremt vandet overhovedet ikke udledes som spildevand, ses der bort fra forbruget, fx særlige markvandingsboringer.

§ 7, stk. 10

Almene vandforsyningsanlæg skal efter anmodning fra de kommunale myndigheder mindst en gang årligt afgive oplysninger om fordelingen af spildevandsmængden på de enkelte ejendomme.

§ 7, stk. 4

Der gælder særlige regler for ejendomme, hvor kun en mindre del af vandforbruget er udledt som spildevand.

For ejendomme, hvor mindre end halvdelen af ejendommens vandforbrug udledes som afgiftspligtigt spildevand, og udledningen ikke overstiger 1.000 m3, kan ejeren af ejendommen fastsætte vandforbruget til 170 m3, dog mindst 170 m3 pr. helårsboligenhed og mindst 70 m3 pr. boligenhed, der ikke er helårsbolig.

Det betyder, at den helt overvejende del af fx landbrugsejendomme kun skal betale afgift efter et forbrug på 170 m3.

Eksempel 1

Landbrugsejendom med malkekvæg. Udledning til septiktank fra malkerum og én boligenhed.

Årlig vandforbrug: 1.200 m3

Udledning af spildevand (skønnet): 400 m3

Ejeren kan uanset evt. vandmåler fastsætte vandforbruget til beregning af spildevandsafgift til 170 m3. Hvis mere end halvdelen af vandforbruget udledes, fx 700 m3, skal der betales spildevandsafgift af hele vandforbruget, dvs. 1.200 m3.

§ 7, stk. 3

Der gælder endvidere særlige regler for ejendomme, hvor ikke hele vandforbruget er omfattet af lov om afgift af ledningsført vand (egen vandforsyning).

For ejendomme, der forbruger vand fra egen vandforsyning (boring), opgøres forbruget efter målere, hvis det samlede vandforbrug overstiger 1.000 m3 årligt. For vandforbrug under 1.000 m3 årligt kan forbruget, efter ejerens bestemmelse, opgøres efter måler eller fastsættes til 170 m3 årligt pr. ejendom, dog mindst 170 m3 pr. helårsboligenhed og mindst 70 m3 pr. boligenhed, der ikke er helårsbolig.

For erhvervsejendomme (industri o.l.) kan der foretages fradrag for vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke afledes som spildevand, men kun for den del, der overstiger 1.000 m3. Fradraget skal kunne dokumenteres, fx ved bimåler.

Der bortses fra opsamlet regnvand og vandforbrug, der ikke giver anledning til udledning af spildevand, fx markvanding.

Eksempel 1

Landbrugsejendom med svinebesætning. Egen vandforsyning. Udledning fra boligenhed til septiktank. Årlig vandforbrug på 800 m3.

Ejeren kan uanset evt. vandmåler fastsætte vandforbruget til beregning af spildevandsafgift til 170 m3.

Eksempel 2

Industriejendom. Egen vandforsyning. Udledning til eget renseanlæg.

Årlig vandforbrug ifølge måler

4.900 m3

heraf medgår i produktionen ifølge bimåler

3.200 m3

udledes som spildevand

1.700 m3

Afgiftspligtig vandmængde er herefter 4.900 - 2.200 *)

2.700 m3

*) Der gives kun fradrag for del, der overstiger 1.000 m3.

Afgiftens størrelse

Afgiften betales på grundlag af ejendommens vandforbrug og efter afgiftssatser fastsat efter rensemetoden, se G.13.4.2.3 . Der skal ikke opkræves moms af spildevandsafgiftsbeløbet.

Ændres en ejendoms afledningsforhold (rensemetode) i løbet af året, kan kommunen foretage en forholdsmæssig regulering af afgiftsbeløbet.

Det er den enkelte grundejer, der er ansvarlig for, at spildevandsafgiften betales på et korrekt grundlag, men det er kommunen, der fastsætter de nærmere kontrolmæssige betingelser til sikring heraf.

Afregning mv.

til kommunen

Kommunen fastsætter selv reglerne for ejendommenes afregning af spildevandsafgift til kommunen.

Inddrivelse af spildevandsafgift sker efter reglerne i lov nr. 278 af 26. maj 1976 om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter mv. Overskrides kommunens seneste indbetalingsfrist, kan der opkræves morarenter, se A.11.2 . Kommunen kan fastsætte et minimumsgebyr på indtil 50 kr. ved forsinket betaling.

Hvis afgiften opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter, kan der tilsvarende opkræves morarenter, jf. lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme.

Der kan opkræves et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser.

Spildevandsafgift med påløbende renter og omkostninger samt gebyrer for erindringsskrivelser er tillagt udpantningsret.

Afregning mv. til staten

bek. § 7

Kommunen skal opgøre den i kalenderåret opkrævede afgift, dvs. de afgiftsbeløb, som kommunen har udsendt opkrævning på med en seneste indbetalingsfrist i det pågældende år.

Den opgjorte samlede afgift (hele kr.) skal indberettes og indbetales til ToldSkat senest den 15. december i opgørelsesåret. ToldSkat udsender hvert år ultimo november en meddelelse til kommunerne om indbetalingen pr. 15. december af vandafgift og spildevandsafgift og vedlægger et girokort.

Kontrol

bek. § 8

ToldSkat kontrollerer, at kommunens administration, opkrævning, kontrol og afregning af afgiften sker i overensstemmelse med loven.

Klage

Klager over kommunens opkrævning af afgift, fx om hvilken type af afledning (rensemetode) der foreligger, skal ske til den regionale told- og skattemyndighed.

G.13.8 Øvrige bestemmelser

Afregning

§ 7

Gødninger m.m. med indhold af kvælstof kan leveres uden afgift til brug i virksomheder, der er registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække ( jordbrugsvirksomheder ).

Nævnte lov administreres af Plantedirektoratet under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Den medfører bl.a., at jordbrugsvirksomhederne skal udarbejde gødningsregnskaber og dermed redegøre for forbrug mv. af kvælstof i virksomheden. Der henvises til Plantedirektoratets bekendtgørelse udstedt i medfør af denne lov og vejledningsmateriale om registrering af jordbrugsvirksomheder.

Hvis en jordbrugsvirksomhed sælger sin ejendom og afmelder sig Plantedirektoratets register, men samtidig beholder en slutmængde handelsgødning, skal der betales afgift af denne mængde, idet jordbrugsvirksomheden ikke længere opfylder betingelserne for at opnå afgiftsfrihed efter § 7. Det samme gælder, hvis jordbrugsvirksomheden af andre grunde ophører, fx ved dødsfald eller konkurs.

Betalingen skal ske ved, at jordbrugsvirksomheden senest den 15. i måneden efter udløbet af den måned, hvor jordbrugsvirksomheden ophører og afmelder sig Plantedirektoratets register, indbetaler det skyldige beløb til ToldSkat.

Samtidig med angivelse af betaling indsendes følgende oplysninger og dokumentation

eget SE-/CVR-nummer

angivelse af kg kvælstof

Dokumentation

Leverandøren kan kræve dokumentation for jordbrugsvirksomhedens registrering efter Plantedirektotatets regler. Plantedirektoratet udsteder et bevis for virksomhedens registrering.

Disse jordbrugsvirksomheder mv. kan også få afgiftspligtige varer og dækningsafgiftspligtige varer tilført fra udlandet uden at betale afgift af kvælstof. Ved modtagelse af afgiftspligtige varer fra udlandet skal jordbrugsvirksomheden registreres som varemodtager, se A.5.2.

Jordbrugsvirksomheder mv., der har fået leveret gødning afgiftsfrit efter reglerne i § 7, kan - uden at være registreret efter kvælstofafgiftsloven - levere gødning mv. med indhold af kvælstof til andre jordbrugsvirksomheder, der er registreret i Plantedirektoratets register. Hvis der derimod leveres gødning mv. med indhold af kvælstof til private eller ikke-registrerede jordbrugere, skal der betales afgift.

Betalingen skal ske ved, at jordbrugsvirksomheden senest den 15. i måneden efter udløbet af den måned, hvor jordbrugsvirksomheden overdrager handelsgødning til private eller til virksomheder, der ikke er registreret i Plantedirektoratets register indbetaler det skyldige beløb til ToldSkat.

Samtidig med angivelse af betaling indsendes følgende oplysninger og dokumentation

eget SE-/CVR-nummer

navn og adresse på den private person

eller SE-/CVR-nummeret på den virksomhed, der har modtaget handelsgødningen

angivelse af kg kvælstof.

Industrielt brug

§ 7

Der er afgiftsfrihed for foder med indhold af antibiotika og vækstfremmere, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfriheden efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3.

Afgiftsgodtgørelse

§ 7

I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6, kan den registrerede virksomhed i visse tilfælde foretage fradrag, se A.7.

G.17.4.2 Varemodtagere

Afgiften forfalder ved varernes indførsel/modtagelse. Varemodtagere skal dog kun opgøre den afgiftspligtige mængde og betale afgiften periodisk, dvs. for kalendermåneden.

Opgørelsen skal omfatte alle varer, der er tilført virksomheden i perioden. Det er datoen for varens fysiske modtagelse i virksomheden, der afgør, i hvilken måned beløbet skal medregnes.

G.17.5 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

G.17.5.1 Ind- og udførsel af varer

Afgiftsfritagelse

§ 7

Virksomheder, der ikke er registreret efter lov om afgift af råstoffer, kan ved erhvervsmæssig udførsel af råstoffer få den betalte afgift godtgjort .

Det er kun afgiften af de råstoffer, der har været underkastet en bearbejdning på land, som kan godtgøres. Det betyder, at der ikke kan gives afgiftsgodtgørelse for råstoffer, der sejles direkte til udenlandske destinationer.

Gravning, sugning og lastning over sold kan ikke anses for at være en bearbejdning af råstofferne. Alle andre behandlinger, der foregår på land - såvel simple som videregående - medfører, at betingelsen om bearbejdning er opfyldt.

Ros

Som eksempel kan nævnes, at ToldSkat har truffet afgørelse om, at der kan ydes godtgørelse ved eksport af ros, idet der er tale om en bearbejdning.

Færdigvarer

Afgiftsgodtgørelsen efter lovens § 7 forudsætter, at der er tale om eksport af råstoffer. Den bearbejdning, som omtales i bestemmelsen, må være af simpel karakter, således at der også efter bearbejdningen er tale om et råstof.

Det bearbejdede råstof, som eksporteres, og som der kan ydes afgiftsgodtgørelse for, forudsættes at være et råstof, som omfattes af afgiftspligten efter loven, dvs. er omfattet af råstofafgiftslovens definition på råstoffer, jf. lovens bilag 1 og 2.

Landsskatteretten har den 20. december 2002 afsagt en kendelse om godtgørelse af råstofafgift ved eksport af teglsten. Landsskatteretten fandt, at godtgørelsesreglen i § 7 alene omfatter råstoffer, der undergår en simpel bearbejdning, således, at der efter bearbejdningen stadig er tale om et råstof, der herefter erhvervsmæssigt bliver leveret til udlandet. Der blev herved henset til, at der ikke hverken i lovens forarbejder eller i selve lovteksten, ses at være klare holdepunkter for, at lovens § 7, således som den har været formuleret siden 1. januar 1993, ligeledes skulle omfatte varer, frembragt på grundlag af råstoffer, der har været anvendt i en videregående proces. Landsskatteretten stadfæstede herefter afgørelsen, hvorefter der ikke blev ydet godtgørelse ved eksport af de pågældende teglsten, jf. SKM 2003.54.LSR.

Gips

Told- og Skattestyrelsen har i en sag truffet afgørelse om, at der ikke ydes godtgørelse efter § 7 ved eksport af gips. Sagen drejede sig om et rest-/affaldsprodukt, som fremkom ved rensning af svovl mv. ved anvendelse af kalk i et kraftvarmeværks afsvovlningsanlæg, og der var ikke som sådan tale om et råstof, men om et stof, der var fremstillet af bl.a. råstoffer.

Landsskatteretten har efterfølgende truffet en tilsvarende afgørelse.

Spagnum

I en anden sag er der truffet afgørelse om, at der kan ydes godtgørelse for spagnum, som eksporteres i urtepotter.

Dokumentation

Eksportøren skal som dokumentation for den anvendte mængde afgiftspligtige råstoffer fremlægge en erklæring herom fra fabrikanten.

G.4.6 Øvrige bestemmelser

Afregning

Reglerne for afregning af afgift, se A.11 .

Ved angivelse og afregning af afgift anvendes en særlig angivelses- og indbetalingsblanket, blanket 24.014, som ToldSkat sender til virksomheden.

Regnskab

Reglerne for regnskab (§ 14) fremgår af A.10 .

Kontrol mv.

Reglerne for kontrol (§§ 25-28), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, se A.12 , straffebestemmelser (§§ 33-34), se A.13 og klagevejledning (§ 32a), se A.14 .

G.5 Ledningsført vand

Forord

Afgift af vand fremgår af lovbekendtgørelse nr. 639 af 21. august 1998 om afgift af ledningsført vand (vandafgiftsloven) med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

Der findes endvidere en bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af afgift af ledningsført vand mv., jf. bekendtgørelse nr. 962 af 1. december 2002.

Et af formålene med vandafgiften er at tilskynde vandværker og borgere til at spare på vandet.

I daglig tale omtales afgift af ledningsført vand ofte som statsafgift af vand. Herudover betaler forbrugerne også vandafledningsafgift, som administreres af kommunerne, og evt. spildevandsafgift, jf. G.13

Lovændringer mv.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.

Lov nr.

Dato

Ændring

675

13.07.1994

Lovbekendtgørelse

1223

27.12.1996

Dødsboskifteloven og dødsboskatteloven

1098

29.12.1997

Klagestrukturen

639

21.08.1998

Lovbekendtgørelse

380

02.06.1999

Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

951

20.12.1999

Ændring af afgiftsperioder

165

15.03.2000

Opkrævningsloven

1029

22.11.2000

Afskaffelse af hæftestraf

338

16.05.2001

Godtgørelse ved vandspild mv.

G.5.1 Afgiftspligtigt vareområde

§ 7, stk. 1

Opgørelsen foretages på grundlag af leverancer, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode.

Vandværket har hidtil selv kunnet afgøre, om fakturering til forbrugerne skulle ske ud fra et målerregistreret forbrug eller efter en vedtaget fordelingsnøgle. Ifølge Miljø- og Energiministeriet bekendtgørelse nr. 525 af 14. juni 1996 om betaling for vand efter målt forbrug mv. på ejendomsniveau, skal der være installeret vandmålere i alle ejendomme, der er tilsluttet almene vandforsyninger, senest den 1. januar 1999. Efter denne dato skal betaling for vand således ske efter det målte forbrug.

Opgørelsen skal også omfatte eget forbrug, fx når et kommunalt vandværk leverer til kommunen.

Faktureret mængde

Ved opgørelsen medregnes de fakturerede leverancer i afgiftsperioden, hvori fakturaen eller acontoopkrævningen er udstedt.

Dette indebærer, at alle fakturaer og acontoopkrævninger, der udstedes i afgiftsperioden, skal medtages ved opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer for den samme periodel. En eventuel dato for forfaldsdato eller dato for sidste rettidige betaling kan ikke lægges til grund for opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer.

Fakturadatoen skal dermed anvendes både ved opgørelse af momstilsvaret og den afgiftspligtige mængde vand i relation til vandværkets afregning af vandafgift.

Reglerne for anvendelse af fakturadato til opgørelse af den afgiftspligtige mængde vand i vandværker følger reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde el i elselskaber, jf. F.3.5.1 . Reglerne anvendes i øvrigt også ved opgørelse af momstilsvaret.

Det betyder bl.a., at den hidtidige administrative praksis med at bruge betalingsoversigtens (PBS) datering (den 1. i måneden) som fakturadato er ophørt med virkning fra den 1. december 1999. Betalingsoversigten fra PBS kan dog anvendes som faktura under forudsætning af, at betalingsoversigten indeholder de samme oplysninger, som kræves for en faktura. Det forudsættes endvidere, at hver fakturering/transaktion på en betalingsoversigt skal forsynes med en udstedelsesdato (fakturadato).

Denne dato skal også lægges til grund af momsregistrerede vandforbrugere for, hvornår acontoopkrævningen må medregnes ved opgørelse af fradragsberettiget vandafgift. Der skal være fuldstændigt sammenfald mellem fakturadatoen og tidspunktet for fradrag for vandafgift.

Minimumsmængde

§ 7, stk. 2

Den samlede afgiftspligtige mængde for et år skal mindst udgøre 90 pct . af

den fremstillede (udpumpede) mængde, som aflæst på udpumpningsmåleren (for vandværker, der indvinder vand),

tillagt den modtagne mængde, der er tilført vandværket fra andre registrerede virksomheder eller fra udlandet, og

fratrukket den mængde, der er leveret til andre registrerede vandværker og til udlandet.

For vandværker, der indvinder vand, er der således set bort fra vand, der er anvendt til procesformål, fx til skylning af filtre, idet vandmængden først måles ved udpumpningen fra vandværket.

Målerfejl

Told- og Skattestyrelsen har truffet afgørelse i en sag vedrørende opgørelse af den afgiftspligtige mængde i et vandværk, hvor det er konstateret, at måleren (vanduret) til registrering af den udpumpede mængde vand har vist for meget, således at den målte mængde er blevet væsentlig større end den faktisk udpumpede mængde.

Styrelsen har tilladt, at den udpumpede mængde vand kan fastsættes ved andet end måling, såfremt vandværket kan fremlægge dokumentation for, at der faktisk har været fejl ved de installerede målere, fx ved hjælp af eksterne tekniske undersøgelser. Det er en betingelse, at vandværket kan sandsynliggøre størrelsen af omfanget af fejlmålingen.

Det skal understreges, at det som hovedregel er den målte mængde, der skal anvendes til opgørelse af minimumsmængden.

Afgørelse om målerfejl

Tilsvarende har Landsskatteretten den 30. juni 1998 truffet afgørelse om, at et vandværk skal betale afgift af minimum 90 pct. af den målte mængde oppumpede vand, uanset at der blev konstateret et væsentligt lavere vandforbrug hos forbrugerne, og uanset at vandværket havde haft mistanke om fejlmåling og derfor havde udskiftet vandmålerne på vandværket. Landsskatteretten fandt, at det måtte påhvile vandværket at godtgøre, at målingerne af den udpumpede mængde vand har været fejlagtig. Det var ikke muligt for vandværket at dokumentere fejlene ved de tidligere vandmålere.

Ledningstab

Reglen om minimumsmængden betyder, at et vandværk kun kan undgå at betale afgift af evt. ledningstab i vandværkets ledningsnet, når ledningstabet udgør højst 10 pct. af den udpumpede mængde.

Afgørelse om ledningstab

Momsnævnet har, jf. TfS 1998, 361, truffet afgørelse om, at et ekstraordinært vandtab på ca. 6.800 m3 som følge af en lækage i et vandværks ledningsnet ikke kan fradrages i den afgiftspligtige mængde vand. Efter nævnets opfattelse er der ikke mulighed for at opgøre den afgiftspligtige mængde vand på anden måde end efter lovens § 7, stk. 1 og 2. Det har ikke betydning for fastlæggelsen af den afgiftspligtige mængde, om værket har opfyldt sin vedligeholdelsespligt eller ej, eller om der er tale om et normalt eller et ekstraordinært vandtab.

Eftergivelse af afgift ved vandspild § 25, stk. 2-7

Fra 1. januar 2001 er det ved en lovændring blevet muligt at eftergive vandværkerne den del af afgiften, der vedrører vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til boligformål, når vandspildet kan henregnes til ejendommen på en sådan måde, at vandværket kan opkræve vederlag for vandspildet hos forbrugeren.

For at opnå eftergivelse skal vandværket sende en skriftlig begrundet anmodning til ToldSkat på vegne af forbrugeren. Vandværket skal indsende en anmodning, hvis forbrugeren anmoder om det.

Der kan kun ske eftergivelse af vandafgiften, hvis vandværket afstår fra opkrævning af både afgiften og vandprisen over for forbrugeren. Forbrugeren skal, hvis denne er udlejer, eftergive afgiften og prisen for vandet over for lejere i ejendommen, når lejerne i henhold til en lejeaftale betaler for vandforbruget.

Eftergivelse gives ikke for den del af kravet, som er mindre end forbrugerens årlige normalforbrug vedrørende den private bolig tillagt 300 m3. Hvis forbrugerens normale afregningsperiode er mindre end et år, nedsættes mindstekravet forholdsmæssigt. Dette sker fx ved fra- og tilflytning af en ejendom, hvis den endelige opgørelse fra vandværket er for en kortere periode end et år.

Den mængde vand, der eftergives for, skal ikke medregnes i den afgiftspligtige mængde efter § 7, stk. 1 og 2. Det er endvidere en forudsætning for at opnå eftergivelse, at ledningsbruddet ikke kan tilregnes forbrugeren som forsætligt eller groft uagtsomt, og at der er udøvet rimelige foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet.

Såfremt der opnås eftergivelse, skal vandværket udstede en kreditnota til forbrugeren på det eftergivne beløb inklusive vandafgift.

Det er desuden muligt at eftergive forbrugeren vandafgift som følge af vandspild, som er opkrævet fra 1. januar 1996 til 31. december 2000. Forbrugeren skal selv indsende anmodning om eftergivelse direkte til ToldSkat. Der gælder de samme betingelser for eftergivelse, som nævnt ovenfor, dog kan forbrugeren ikke opnå eftergivelse for selve vandprisen for vandspild, der er opkrævet før 1. januar 2001.

Meddelelse om eftergivelse af vandafgift ved vandspild

Ved SKM2002.22.TSS har Told- og Skattestyrelsen udsendt meddelelse om afklaring af en række spørgsmål om eftergivelse af vandafgift ved vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til boligformål.

Helårs-, fritids- og sommerboliger betragtes som ejendomme til boligformål.

I ejendomme med flere boligenheder, hvor der ikke sker måling af vandforbrug i den enkelte boligenhed, skal mindstegrænsen opgøres som den samlede ejendoms årlige normalforbrug, tillagt 300 m3 for hver boligenhed. Opsættes der bimålere på hovedledningens stikledninger, og disse bimålere opfylder den samme standardkvalitet som hovedmåleren, og sker bruddet efter en sådan bimåler, kan mindstegrænsen efter styrelsens opfattelse opgøres som det samlede årlige normalforbrug tillagt 300 kubikmeter for hver boligenhed, der forsynes med vand efter denne bimåler.

Der skal som hovedregel anvendes et mindstekrav på forbrugerens årlige normalforbrug vedrørende den private bolig tillagt 300 m3, når der normalt sker afregning med vandværket en gang om året. Hovedregelen fraviges kun i de tilfælde, hvor der normalt sker afregning med vandværket flere gange om året fx halvårligt, eller ved fra- og tilflytning. Der kan således ikke ske en afkortning af mindstekravet, selvom vandspildet opdages inden den normale afregningsperiode på et år, og derved kan henføres til en kortere bestemt periode.

Forurening af ledningsnet

Momsnævnet har, jf. TfS 1998, 360, truffet afgørelse om, at der ikke skulle betales afgift af vand, der er anvendt til gennemskylning af et vandværks ledningsnet efter en forurening af nettet med spildevand. Nævnet fandt, at der var tale om en helt ekstraordinær situation, der ikke var forudset ved udformningen af lovens § 7, stk. 2. Vandværket var som følge af en udefra kommende begivenhed, som værket var uden nogen skyld i, påført et betydeligt vandforbrug til skylning. Samtidig havde vandværket ikke selv haft nogen indflydelse på, hvor længe skylningen skulle vare, idet det havde skullet efterkomme påbud fra offentlige myndigheder i denne henseende.

Afregning af minimumsmængden

§ 7, stk. 4

Bortset fra registrerede virksomheder omfattet af G.5.4.2 skal ejere af ejendomme, der forsynes fra ikke-almene vandværker (til færre end 10 modtagere) eller fra lokale boringer/brønde, betale afgift efter et standardforbrug på 170 m3 om året pr. helårsboligenhed og 70 m3 for andre boliger. Afgiften opkræves af kommunen, jf. § 14, stk. 1.

Kommunens rettigheder

Jf. bekendtgørelse nr. 1004 af 14. december 1993 udstedt i medfør af § 7, stk. 5, kan den enkelte kommune bestemme, at afgiften ikke skal betales efter standardforbrug, men efter et målerregistreret forbrug. Kommunen kan i den forbindelse opkræve et administrationsgebyr. Gebyret må dog ikke overstige omkostningerne ved administration af målerordningen.

Kommunen kan bestemme, at boligenheder med målerudstyr, der ikke længere opfylder kommunens krav, fremover skal afregne efter standardforbrug. Bortfald af muligheden for at anvende måler vil omfatte samtlige boligenheder, der forsynes fra samme anlæg eller boring.

Der skal dog kun betales afgift, hvis der er tale om ledningsført vand. Er der fx tale om egen boring/brønd, der er beliggende uden for boligenheden, skal der ikke betales afgift, såfremt vandet ikke via en ledning føres ind i boligenheden. Ejendomme, der via vandledning forsynes fra et ikke-alment vandværk, skal betale afgiften, uanset tapningsstedets placering på grunden.

Når en ejendom er forsynet med ledningsført vand, betragtes en boligenhed på ejendommen også som forsynet med ledningsført vand, uanset om vandledningen til ejendommen er ført helt ind i boligenheden/boligenhederne.

Boligenhed

Som boligenhed anses kun lokaler, der er registreret som sådan i BBR-registeret.

Afgiftspligten påhviler ejeren af boligenheden. Det betyder, at ejeren skal betale afgift af vand, der bruges i enhver privat eller erhvervsmæssigt benyttet boligenhed.

Ethvert ejerforhold/lejemål med eget køkken betragtes som en afgiftspligtig enhed. En boligenhed kan derfor omfatte flere boligenheder efter lov om afgift af ledningsført vand. Værelser med tekøkken eller adgang til køkken betragtes dog ikke som selvstændige boligenheder.

Boligenheder i tilknytning til momspligtige virksomheder, fx landbrugsvirksomheder, skal afregne afgift til kommunen af privatforbruget af ledningsført vand fra egen boring/brønd.

Boligenheder i tilknytning til virksomheder, institutioner o.l. (andre registreringspligtige virksomheder), der afgiftsfrit kan forbruge op til 1.000 m3 årligt, og som ikke (udelukkende) forsynes fra et alment vandforsyningsanlæg, fx gartnerboliger i parkanlæg, skal ligeledes afregne til kommunen efter ovennævnte regler.

Ejendomme, der forsynes med ledningsført vand fra et alment vandværk, skal ikke samtidig betale afgift af et eventuelt forbrug fra ikke-almene vandværker eller fra en lokal boring/brønd.

Forsynes ejendommen fra egen boring/brønd, mens der samtidig kan hentes vand fra en vandhane udenfor ejendommen, fx til drikkevand, skal kommunen alligevel opkræve afgift af vandet fra egen boring/brønd.

Ejere af ubenyttede boligenheder, der ved forsegling/plombering godtgør, at boligenheden ikke kan og ikke uden kommunens tilladelse vil kunne modtage ledningsført vand, er fritaget for at betale vandafgiften.

Det samme gælder ejere af uanvendelige brønde, der ligeledes ved forsegling/plombering godtgør, at der ikke kan modtages ledningsført vand fra den pågældende boring.

G.5.5 Afgiftsfri udlevering

Af de afgiftsfritagelser , der fremgår af A.7.1.2 , gælder for ledningsført vand kun, at oplagshavere kan levere vand uden afgift til følgende

til en anden registreret virksomhed efter § 5,

til udlandet,

til diplomater.

Diplomater § 10

Af praktiske hensyn administreres ordningen med fritagelse for afgift af vand, der leveres til diplomater , som en godtgørelsesordning. Det betyder, at bestemmelsen ikke direkte berører vandværkernes opkrævning af vandafgift.

Repræsentationer mv. kan efter ansøgning til ToldSkat få godtgjort vandafgiften. Ved ansøgning bruges en særlig anmodningsblanket ( 23.006 ), der kan fås hos ToldSkat.

G.5.6 Afgiftsgodtgørelse

G.5.6.1 Momsregistrerede virksomheder

§ 7

Virksomheder, der ikke er omfattet af registreringspligten, jf. § 3, stk. 2, og som til udlandet leverer nye eller regummierede gebyrpligtige dæk, kan meddeles bevilling til godtgørelse af gebyret.

Vedrørende dokumentation mv. henvises til A.7.1.2.

Returvarer

Registrerede virksomheder kan fradrage gebyret for berigtigede dæk, der tages retur. Det er en betingelse, at virksomheden godtgør køberen den fulde pris inkl. gebyret, og at der udstedes en kreditnota med tilsvarende oplysninger, som gælder for fakturaer.

G.6.5 Godtgørelse af gebyr

Ikke-registrerede

virksomheder

§ 7, stk. 1

Virksomheder, der ikke er registreret hos ToldSkat efter bekendtgørelsen, kan opnå bevilling til godtgørelse af gebyret på nye og regummierede dæk, der leveres til udlandet. Virksomheder, der ønsker bevilling til godtgørelse, skal rette henvendelse til den regionale told- og skattemyndighed.

Nye køretøjer

§ 7, stk. 2

Virksomheder, der fremstiller nye motorkøretøjer mv., hvortil der er anvendt dæk, som er berigtiget, kan få bevilling til godtgørelse af det betalte gebyr.

Virksomheder, der ønsker bevilling til godtgørelse, skal rette henvendelse til den regionale told- og skattemyndighed.

G.6.6 Regnskab

Regnskab

§ 7a, stk. 4

Virksomheder, der indfører (modtager) afgiftspligtige varer, dvs. styk- og vægtafgiftspligtige emballager, bæreposer, engangsservice og pvc-folier, fra udlandet til et samlet afgiftsbeløb på under 5.000 kr. årligt (12 måneders periode), skal ikke registreres og ikke betale afgift. Der er således ikke tale om noget bundfradrag ved afgiftsbetalingen, men alene om en fritagelse for registrering og dermed betaling af afgift.

Virksomheden skal løbende foretage en vurdering af, hvorvidt modtagelsen af varer vil komme til at ligge under eller over bagatelgrænsen. Hvis virksomheden vurderer, at bagatelgrænsen er eller vil blive overskredet, skal virksomheden straks anmelde sig til registrering hos ToldSkat. Registreringen gælder minimum 2 år, medmindre virksomheden ophører med indførsel af afgiftspligtige varer.

Bagatelgrænsen gælder også for privatpersoners indførsel (modtagelse) af afgiftspligtige varer fra udlandet.

G.1.4 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

G.1.4.1 Oplagshavere

§ 8

Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for momsfrihed efter momslovens § 36, stk. 1-3, se Momsvejledningen .

Bevillings-

virksomheder

§ 8

Virksomheden kan som hovedregel vælge at betale afgift

efter måling af koncentrationen af N, P og BI5 (modificeret) i udledningen, se G.13.4.2.1 .

efter standardsatser, se G.13.4.2.3 eller

efter anmeldt maksimal koncentration, se G.13.4.2.4 .

Hvor der er tale om alternative opgørelsesmetoder, er det op til ejeren af ejendomme at bestemme, hvordan opgørelsen skal ske.

Virksomheder, hvor husspildevandet udgør under 15 pct. af tilledningen, og som udleder 50.000 m3 eller mere pr. år, kan dog ikke betale afgift efter standardsatser, men kan evt. få tilladelse til at opgøre afgiften på anden vis, se G.13.4.2.2 .

Hvis virksomheden har valgt måling, men ikke overholder kravene dertil, beregnes koncentrationen efter standardsatserne. Om der i tilfælde af force majeure vil kunne ske en skønsmæssig ansættelse, beror på en konkret vurdering, herunder af repræsentativiteten af de udtagne prøver.

G.13.4.2.1 Måling af N-, P- og BI5

Krav til målinger

bek. § 2

Målingen af koncentrationen kan ske enten kontinuerligt eller stikprøvevis. Ved brug af stikprøver skal der anvendes blandprøver af mindst ét døgns udledninger. Stikprøverne skal være repræsentative for den samlede udledning i stikprøveperioden, og prøvedagene skal udtages eller vægtes med de udledte mængder på prøvedagen, så gennemsnittet bliver repræsentativt for den samlede udledning.

Prøvetagningen og analysen af spildevandet skal i øvrigt overholde de krav, der er fastsat af tilladelsesmyndigheden. Supplerende (frivillige) prøver, som spildevandsanlægget udtager, herunder prøver, der skal udtages i de tilfælde, hvor amtet ikke har stillet krav om prøver, skal opfylde samme krav som de obligatoriske prøver.

Detektionsgrænse

Ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde skal en spildevandsanalyse fra et laboratorium indgå i afgiftsberegningen med detektionsgrænseværdien.

Eksempel

Et laboratorium har en detektionsgrænse på 3 mg, og analyseresultatet viser noget, der er mindre end 3 mg pr. liter. I opgørelsen af den afgiftspligtige mængde skal prøven indgå med værdien 3 mg pr. liter.

Antal målinger

Antallet af målinger ( prøvedage) skal mindst udgøre det antal, der kræves af tilladelsesmyndigheden (amtet). Det vil sige, at hvis amtet kræver fx 6 prøver årligt ifølge udledningstilladelsen, så er ToldSkats minimumskrav også 6 prøver.

Hvis amtet ifølge udledningstilladelsen ikke kræver nogen prøver, skal spildevandsanlægget til brug for afgiftsberegningen udtage mindst 4 prøver årligt.

Ved opgørelsen af det pligtige antal prøver kan indgå, både prøver som tilsynsmyndigheden selv har udtaget, og prøver efter udledningstilladelsen (egenkontrolmålinger). Hvis antallet af prøvedage overstiger det lovpligtige antal, skal samtlige prøver indgå i opgørelsen.

Tilsynsmyndighederne skal mindst én gang årligt udlevere de nødvendige oplysninger til virksomheden.

Supplerende målinger

Med i måleprogrammet

Spildevandsanlægget kan efter eget ønske udtage flere prøver end minimumskravet til at indgå ved beregning af afgiften, hvis

antallet af yderligere prøver fremgår af måleprogrammet

spildevandsanlægget forud for afgiftsperioden skriftligt har anmeldt dette til ToldSkat.

Det er herefter det samlede antal anmeldte prøver, der skal indgå i afgiftsberegningen.

Uden for måleprogrammet

Hvis spildevandsanlægget i løbet af en afgiftsperiode ønsker at lade et større antal prøver indgå i beregningen, fx som følge af unormale driftsforhold, kan ToldSkat efter ansøgning give tilladelse til dette.

De ekstra prøver er i øvrigt betinget af

at der udtages flere prøver, end der fremgår af måleprogrammet

at prøverne opfylder samme krav vedr. udtagning, analyse mv. som de obligatoriske prøver.

Målefejl mv.

bek. § 6

Der bortses fra fejlbehæftede målinger af koncentrationen. Derimod skal prøver udtaget under unormale driftsforhold indgå i bestemmelsen af den afgiftspligtige mængde på samme måde som andre prøver.

Overstiger perioden, hvor måleren er ude af drift 14 dage, eller foreligger der mindre end 2 prøver for en afgiftsperiode, skal virksomheden underrette ToldSkat.

Måleprogram

bek. § 7

Inden afgiftsperiodens begyndelse skal der foreligge et måleprogram, der nærmere redegør for principperne for prøveudtagning, herunder antallet af prøver og udvælgelsesmetode.

Måleprogrammet skal også indeholde angivelse af, om beregningerne af udledningen for hver afgiftsperiode er foreløbige (aconto-opgørelse) eller endelige, samt oplysninger om, i hvilket omfang beregningerne baseres på egenkontrolmålinger og tilsynsmyndighedernes målinger.

Opgørelse

bek. § 3

Kvartalets koncentration af stoffer er gennemsnittet af de foretagne (vægtede) målinger.

Den afgiftspligtige mængde beregnes ved at gange udledningen af spildevand med koncentrationen af N, P og BI5 (modificeret).

Eksempel

Udledning af spildevand i oktober kvartal i alt 900.000 m3. Der foreligger 6 døgnprøver. Prøverne for kvælstof (N) viser følgende

Dato

Total-N

mg/l

Vandmængde

m3

N-total

kg

4. oktober

12,1

10.530

127,41

18. oktober

11,0

20.040

220,44

2. november

5,1

12.630

64,41

15. november

3,3

11.070

36,53

29. november

5,7

10.760

61,33

10. december

3,7

15.900

58,83

Samlet mængde

80.930

568,95

Gennemsnit: 568,95x1000x1000 (mg)

= 7,0 mg pr. liter

; ; 80.930x1000 (l)

Tilsvarende opgørelse for fosfor (P) og BI5.

Indhold af N (vægtet gennemsnit)

7,0 mg pr. l

Indhold af P (vægtet gennemsnit)

1,1 mg pr. l

Indhold af BI5 (modificeret) (vægtet gennemsnit)

10,0 mg pr. l

Total-N: 900.000 m3 x 0,0070 kg/m3 x 20 kr. =

126.000 kr.

Total-P: 900.000 m3 x 0,0011 kg/m3 x 110 kr. =

108.900 kr.

BI5 : 900.000 m3 x 0,010 kg/m3 x 11 kr. =

99.000 kr.

I alt spildevandsafgift

333.900 kr.

Hvis der foreligger mindre end 6 prøver i en afgiftsperiode, skal virksomheden foretage en samlet opgørelse for hele kalenderåret. Andre virksomheder kan vælge at foretage en samlet opgørelse for hele kalenderåret.

Aconto-afregning

Virksomheden skal foretage en foreløbig opgørelse af afgiften for hver afgiftsperiode. Den foreløbige opgørelse foretages på grundlag af prøver udtaget og analyseret i afgiftsperioden eller den gennemsnitlige koncentration af total-kvælstof, total-fosfor og BI5 (modificeret) i det foregående kalenderår.

Den foreløbige opgørelse vedrører kun målingen af koncentrationen. Spildevandsmængden opgøres uændret som den faktisk målte mængde i kvartalet.

Efter udløbet af kalenderåret foretager virksomheden på grundlag af alle årets målinger en samlet opgørelse af de udledte mængder samt afgiften heraf. Differencer mellem den foreløbige og endelige opgørelse tillægges henholdsvis fradrages i afgiftsbetalingen for januar kvartal i det efterfølgende kalenderår.

Virksomheden skal underrette ToldSkat, hvis der anvendes aconto-afregning.

G.13.4.2.2 Andre opgørelsesmetoder (industrispildevand)

Bek. § 4

Hvis husspildevandet udgør mindre end 15 pct. af tilledningen af spildevand, kan ToldSkat efter ansøgning tillade andre opgørelsesmetoder, fx efter tilsætningen af stoffer til kølevand, hvis virksomheden kan fremlægge dokumentation for, at den samlede udledning af total-kvælstof, total-fosfor og BI5 (modificeret) opgøres med samme nøjagtighed som ved opgørelsen efter ovenanførte bestemmelser.

G.13.4.2.3 Standardsatser og standardrensemetoder

Husspildevand

§ 8, stk. 2

Hvis husspildevandet udgør mindst 15 pct. af tilledningen af spildevand, kan virksomheden i stedet for måling af koncentrationen vælge at betale afgift efter en standardsats , hvis størrelse afhænger af den anvendte rensemetode.

Standardsatsen, der skal anvendes for en periode på mindst 1 år, er følgende

Rensemetode

Afgift pr. m3

1.

Nedsivning, herunder udsprøjtning, efter kommunal tilladelse

0,50 kr.

2.

Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation, kemisk fældning og filtrering a)

0,50 kr.

3.

Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, kemisk fældning og filtrering a)

0,60 kr.

4.

Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation og kemisk fældning

1,00 kr.

5.

Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og denitrifikation

1,10 kr.

6.

Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og filtrering a)

1,30 kr.

7.

Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og kemisk fældning

1,30 kr.

8.

Samletank for toiletvand (øvrige spildevand) b)

1,40 kr.

9.

Mekanisk og biologisk rensning og nitrifikation

1,40 kr.

10.

Mekanisk og biologisk rensning, herunder rodzoneanlæg og biologiske sandfiltre

1,60 kr.

11.

Mekanisk rensning og kemisk fældning

1,90 kr.

12.

Andre, fx mekanisk (septiktanke o.l.)

3,80 kr.

a)

Efterbehandling med ophold i lagune ligestilles med filtrering.

b)

For ejendomme med samletank for kun toiletvand anses 25 pct. af vandforbruget for tilledt samletanken. Afgiften herfor påhviler renseanlægget. Kommunen skal derfor alene opkræve afgift af de 75 pct. af vandforbruget efter afgiftssatsen for rensemetode nr. 8 (1,40 kr.) Der henvises til § 2, stk. 3, og § 7, stk. 9.

Rensemetoderne er nærmere beskrevet nedenfor.

Eksempel

Renseanlægget opfylder kravene til rensemetode nr. 2.

Standardsats: 0,50 kr. pr. m3

Udledning af spildevand i april kv. udgør 900.000 m3

Spildevandsafgift: 900.000 m3 x 0,50 kr. = 450.000 kr.

Industrispildevand

§ 8, stk. 3

Hvis husspildevandet udgør under 15 pct. af tilledningen, og virksomheden udleder mindre end 50.000 m3 spildevand pr. år, kan virksomheden vælge at betale afgift efter standardsats.

Standardsatsen er

Afgift pr. m3

- med tilladelse til nedsivning

0,50 kr.

- for anden udledning

3,80 kr.

Eksempel

En fabrik udleder årligt 6.000 m3 processpildevand gennem sit eget renseanlæg og sender 144.000 m3 oppumpet grundvand brugt som kølevand udenom renseanlægget for at blive tilsluttet en ledning, hvorved kølevand og renset processpildevand samlet udledes i havet. Afgiften kan opgøres ved renseanlægget istedet for ved udledningen fra renseanlægget, se G.13.4.1.1 . Fabrikken må dermed anses for at udlede mindre end 50.000 m3, og kan således som mindre spildevandsanlæg vælge at betale efter standardsatsen på 3,80 kr. pr. m3.

Standardrensemetoder

Spildevandsafgiftsloven har standardafgiftssatser, der varierer efter den benyttede rensemetode.

I det følgende er rensemetoderne nærmere beskrevet, men i effektivitetsrækkefølge, dvs. omvendt i forhold til satsoversigten. Endvidere er angivet, hvilken kodeværdi i BBR den enkelte rensemetode (afgiftssats) omfatter.

Metode 12

Metode 12 - Andre rensemetoder (mekanisk rensning)

Andre rensemetoder er typisk mekanisk rensning med efterfølgende udledning. Udledningen kan være direkte til vandløb, sø eller hav, men kan også være til et markdræn, idet dræn efter vandløbsloven henregnes som vandløb.

En mekanisk rensning består af en bundfældningstank, der bl.a. betegnes som septiktank, trixtank, hustank eller flerkammertank. Princippet i bundfældningstanken er, at der findes en tank med et volumen, hvor spildevandet har en vis opholdstid, hvorunder der vil ske en bundfældning af større partikler som følge af vægtfyldeforskellen. Tanken indrettes endvidere med dykket ind- og udløb, så der sker en tilbageholdelse af lette partikler, såsom fedt og olie (på større renseanlæg vil sand- og fedtfang være i en anden tank end bundfældningen). Som nævnt kan tankene have mange forskellige udformninger, og grundlæggende er rensningen bedre, jo større tanken er i forhold til belastningen og jo flere kamre den indeholder, men alle typer henregnes til metode 12.

Der sker en vis biologisk omsætning af slammet i tanken, men det har intet med biologisk rensning at gøre. Omsætningen af organiske stoffer i slammet til uorganiske stoffer betyder, at der kan være mere slam i tanken, men den skal dog fortsat tømmes for at virke efter hensigten. Omsætningens betydning for spildevandsrensningen er dog snarere negativ end positiv, idet nedbrydningen af organiske stoffer kan give andre stoffer, der er opløselige i vand, og som derfor vil gå med spildevandet ud.

Til metoden henregnes også udledninger uden bundfældningstank, hvilket er yderst sjældent, samt andre rensetyper, som ikke kan henregnes til de øvrige rensemetoder.

Rensemetoderne vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til en af koderne

30 - Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg.

31 - Mekanisk rensning med privat udledning direkte til vandløb, søer eller havet.

70 - Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet.

80 - Anden type afløb.

Metode 11

Metode 11 - Mekanisk rensning og kemisk fældning

Mekanisk rensning foregår som beskrevet under metode 12. Derudover tilsættes der fældningskemikalier med henblik på at fælde fosfor. Som fældningskemikalie anvendes kalk, jern eller aluminiumssalte. Afhængig af hvor i processen fældningskemikalierne tilsættes taler man om forfældning, simultanfældning eller efterfældning. Fosforen går i forbindelse med saltene, som kan bundfældes. Den kemiske fældning retter sig mod fosfor, men vil også give en forbedret rensning for øvrige parametre.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode

80 - Anden type afløb.

Metode 10

Metode 10 - Mekanisk og biologisk rensning, herunder rodzoneanlæg og biologiske sandfiltre

Den mekaniske rensning foregår som beskrevet under metode 12. Den biologiske rensning foregår ved hjælp af mikroorganismer, der lever af det opløste stof i spildevandet. Mikroorganismerne (slam) kan efterfølgende bundfældes. Mikroorganismerne og de døde organismer forbruger ilt, og der skal derfor tilsættes ilt eller luft. Typisk vil rensningen foregå i en tank, hvor mikroorganismerne er frit svævende i spildevandet, som tilsættes ilt ved luftindblæsning (aktivt slamanlæg). Rensningen kan dog også foregå ved at mikroorganismerne sidder på et materiale, som overrisles af spildevand (en variant af overrisling er en såkaldt biorotor, hvor det materiale, som mikroorganismerne sidder på, ligger i en tromle der roterer i vandoverfladen, så mikroorganismerne periodevis er henholdsvis i vandet og i luften.

Ved traditionelle overrislingsanlæg (benævnes filteranlæg eller et skærvefilter) hentes ilten fra atmosfæren, idet anlægget indrettes, så der hele tiden er en naturlig kraftig luftstrøm omkring spildevandet, som mikroorganismerne kan hente ilten fra. Med tiden vil laget af organismer blive tykt og de organismer vil blive skyllet af (slam) som efterfølgende kan bundfældes. Visse biologiske anlæg (aktive slamanlæg) fungerer uden en forudgående bundfældning. Anlæggene drives i en periode (timer) som aktive slamanlæg, hvorefter der slukkes for luftindblæsningen, og anlægget i en periode (timer) drives som bundfældningstank. Der er altså tale om både mekanisk og biologisk rensning, selvom man umiddelbart kun kan se en tank.

Til metoden henregnes desuden biologiske sandfiltre (et filteranlæg med meget småt filtermateriale såsom sand, grus eller leca, hvor principperne med mikroorganismerne kombineres med en reel filtrering) og rodzoneanlæg (ligeledes en kombination af filtrering og omsætning med mikroorganismer, men hvor vandet strømmer vertikalt gennem det øverste jordlag som i øvrigt er beplantet.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode

32 - Mekanisk og biologisk rensning.

Metode 9

Metode 9 - Mekanisk og biologisk rensning og nitrifikation

Rensningen foregår som beskrevet i metode 10, men suppleret med nitrifikation. Nitrifikation betyder, at kvælstofforbindelserne ammonium/ammoniak omdannes til andre kvælstofforbindelser nitrit/nitrat. Der er således ikke tale om kvælstofrensning, men en omdannelse af nogle kvælstofforbindelser, der er giftige over for fisk, og som i øvrigt forårsager et iltforbrug i recipienten, til mindre skadelige kvælstofforbindelser.

Når afgiften er lavere her end for metode 10, er det fordi en nitrifikation kun opnås ved en god biologisk rensning, dvs. indholdet af organisk stof er reduceret i forhold til en dårlig biologisk rensning. Filteranlæg i metode 10 vil kun helt undtagelsesvis have nitrifikation, mens aktiv slamanlæg i metode 10 vil have nitrifikation, hvis anlægget er normalt - eller lavt belastet, mens der ikke vil være nitrifikation i et højt belastet anlæg. Hvorvidt et anlæg nitrificeres ses på indholdet af ammonium/ammoniak i afløbet, der vil være mindre en 1-2 mg/l, hvis der er nitrifikation, og større end 5-10 mg/l, hvis der ikke er nitrifikation. Tilsvarende kan et udlederkrav til ammonium/ammoniak på 2-4 mg/l vise, at der er forudsat nitrifikation. På enkeltejendomsanlæg bør det fremgå af leverandørgarantien (antallet af enkelte ejendomsanlæg er dog yderst begrænset).

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode

32 - Mekanisk og biologisk rensning

80 - Anden type afløb.

Metode 8

Metode 8 - Samletank for toiletvand

Toiletspildevandet ledes til en samletank, som tømmes og køres til renseanlæg. Afgiften for denne del opkræves i forbindelse med tømningen, og afgiftens størrelse afhænger af det pågældende renseanlægs rensemetode. Den øvrige del udledes til en overfladerecipient, typisk efter en forudgående mekanisk rensning. 25 pct. af spildevandet (vandforbruget) regnes at gå i samletanken, hvorfor der kun skal betales afgift af de resterende 75 pct., der udledes. Da samtidig den mest forurenede del af spildevandet ikke udledes, er taksten lavere end for metode 12. Hvis de 75 pct. bliver afledt ved nedsivning efter en kommunal nedsivningstilladelse, betales efter metode 1 for de 75 pct.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode

21 - Afløb til samletank for toiletvand og mekanisk rensning af øvrigt spildevand.

80 - Anden type afløb - hvis de 75 pct. nedsives.

Metode 7

Metode 7 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og kemisk fældning

Rensningen svarer til metode 9 suppleret med kemisk fældning som anført i metode 11.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode

80 - Anden type afløb.

Metode 6

Metode 6 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og filtrering

Rensningen svarer til metode 9, men er suppleret med en filtrering, der er en efterbehandling i form af en regulær filtrering, der fjerner tilbageværende små partikler. Filtermaterialet vil typisk være sand, men kan også være et kunstigt materiale. Laguner sidestilles i denne sammenhæng med en filtrering.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode

80 - Anden type afløb.

Metode 5

Metode 5 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og denitrifikation

Rensningen svarer til metode 9 suppleret med en denitrifikation, der er en omdannelse af nitrit/nitrat til frit kvælstof, der damper af, dvs. kvælstoffjernelse. Denitrifikationen vil kun komme på tale på større anlæg og formodentlig kun anlæg, der vælger at måle. Anlæg med kvælstoffjernelse vil have afløbsværdier for total-kvælstof på 3-8 mg/l og typisk vil kravet være 6-8 mg/l.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode

80 - Anden type afløb.

Metode 4

Metode 4 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation og kemisk fældning

Rensningen svarer til metode 5 suppleret med kemisk fældning som beskrevet i metode 11.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode

80 - Anden type afløb.

Metode 3

Metode 3 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, kemisk fældning og filtrering

Rensningen kombinerer metode 5 og 6.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode

80 - Anden type afløb.

Metode 2

Metode 2 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation, kemisk fældning og filtrering

Rensningen svarer til metode 3 suppleret med denitrifikation som beskrevet i metode 5.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode

80 - Anden type afløb.

Metode 1

Metode 1 - Nedsivning, herunder udsprøjtning, efter kommunal tilladelse

Den kommunale tilladelse til nedsivning kan være primær- eller amtskommunal. Der vil altid være en mekanisk rensning foran et nedsivningsanlæg, ellers vil det klokke til meget hurtigt.

Nedsivningsanlæg skal i dag som udgangspunkt udføres som sivedræn. Tidligere tilladelser kan være givet til sivebrønde. Kompetencen til at meddele nedsivningstilladelser blev flyttet fra sundhedskommissionerne til kommunerne med miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1974. Det er derfor som altovervejende udgangspunkt kun nedsivningstilladelser, der er givet efter 1. oktober 1974, der kan henregnes til metode 1.

Styrelsen har dog i en sag truffet afgørelse om, at et spildevandsanlæg fra før nævnte dato, hvor der ikke var en tilladelse fra sundhedskommissionen, men alene en kommunal byggetilladelse, måtte sidestilles med en kommunal tilladelse til nedsivning.

Landsretten har fastslået, at anvendelse af lovens § 8, stk. 2, nr. 1 (metode 1) forudsætter, at nedsivningen finder sted efter en "kommunal tilladelse", se SKM2001.118.VLR.

Nedsivningsanlæg, hvor der ikke foreligger en særskilt tilladelse til nedsivning, er som udgangspunkt fortsat lovlige i henhold til miljøbeskyttelsesloven, men hører ikke under rensemetoden nedsivning efter kommunal tilladelse .

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode

29 - Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse.

30 - Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg.

G.13.4.2.4 Maksimale koncentrationer

§ 8, stk. 5

Virksomheden kan vælge at opgøre koncentrationen af N, P og BI5 (modificeret) som den maksimale koncentration, der forekommer i udledningen.

§ 8

Virksomheder, der udelukkende anvender afgiftspligtige varer til andre erhvervsmæssige formål end plantenæring eller afisning, fx ludning af halm , kan efter ansøgning til ToldSkat få bevilling til afgiftsfritagelse for afgiftspligtige varer, der leveres til virksomheden fra registrerede virksomheder.

Afgiftsfritagelsen er betinget af, at virksomhedens årlige forbrug af kvælstof er 2.000 kg eller derover.

Registrerede oplagshavere kan levere gødninger m.m. med indhold af kvælstof uden afgift til disse bevillingsvirksomheder.

Leverandøren af gødning mv. må inden leveringen sikre sig, at modtageren har den nævnte bevilling. Hvis leverandøren ikke kan få dokumenteret bevillingsforholdet ved, at bevillingen fremlægges, kan oplysning herom fås hos ToldSkat.

Virksomheden skal i ansøgningen om bevilling til afgiftsfritagelse afgive en erklæring om, at de afgiftspligtige varer udelukkende anvendes i industrivirksomheden til andre erhvervsmæssige formål end plantenæring eller afisning.

Disse industrivirksomheder kan også få afgiftspligtige varer og dækningsafgiftspligtige varer tilført fra udlandet uden at betale afgift af kvælstof. Ved modtagelse af afgiftspligtige varer fra udlandet skal virksomheden registreres som varemodtager, se A.5.2.

Diplomater

§ 8, stk. 1

Virksomheder, der ikke er registreret efter vækstfremmerafgiftsloven, kan anmode ToldSkat om godtgørelse af afgift af varer, som leveres til udlandet.

Det er en betingelse, at den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr.

G.15.6 Regnskab

§ 8, stk. 1

Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3, se Momsvejledningen .

G.17.5.2 Montagevirksomheder

Montagespild

§ 8

Hvis regnskabet ikke kan indpasses i virksomhedens forretningsregnskab, skal virksomheden føre et specielt regnskab efter regionens nærmere anvisning. ToldSkat kan fastsætte nærmere regler for den regnskabsmæssige opstilling (specifikation) af gebyrpligtige dæk.

Reglerne for regnskab fremgår i øvrigt af A.10 .

Faktura

Virksomheden skal udstede en faktura i mindst 2 eksemplarer ved enhver udlevering af gebyrpligtige dæk med oplysning om udstedelsesdato, leverandørens og modtagerens navn og adresse, varens art, type mv. og det gebyrpligtige antal.

Gebyret anføres som en særskilt post på fakturaen, og det skal tydeligt fremgå, at der er tale om gebyr af dæk. Det er også tilladt at anføre prisen inkl. gebyr. Det er i så fald en betingelse, at den aktuelle gebyrsats (8 kr./4 kr. pr. dæk) tydeligt fremgår af fakturaen.

På fakturaer over dæk, der udleveres uden gebyr, skal der tydeligt skrives, at der er tale om dæk, der leveres uden gebyr, fx ved påtegning: gebyrpligtige dæk uden gebyr. Hvis en faktura omfatter både gebyrpligtige dæk og andre dæk, skal de gebyrpligtige dæk opføres særskilt på den øverste del af fakturaen.

Hvis der sker returnering af gebyrpligtige dæk, som tidligere er berigtiget, skal der udstedes en kreditnota med tilsvarende oplysninger, som er krævet for fakturaer.

Virksomheden kan undlade at udstede faktura samtidig med afsendelse, hvis dækkene er ledsaget af en fortløbende nummereret følgeseddel, der indeholder samme oplysninger som fakturaen. Følgesedlen skal snarest efter udleveringen efterfølges af en faktura, der kan omfatte følgesedler udstedt inden for en periode af højst 7 kalenderdage. Fakturaen skal indeholde de sædvanlige oplysninger og skal henvise til de følgesedler, der er omfattet af fakturaen.

Hvis forholdene i det enkelte tilfælde taler for det - fx af edb-mæssige hensyn - kan regionen på grundlag af en ansøgning fra virksomheden give dispensation fra kravet om, at dæk opføres særskilt på fakturaen. Det er en betingelse herfor, at det af fakturaen fremgår, hvilke dæk der er gebyrpligtige. Det kan fx ske ved, at de gebyrpligtige dæk markeres med en særlig kode, hvis betydning er påtrykt fakturablanketten.

G.6.7 Øvrige bestemmelser

Angivelse

§ 8, stk. 1

Den afgiftspligtige værdi er det vederlag, som modtageren skal yde for varen inkl. miljøafgift, men ekskl. moms (engrosprisen).

Der gælder i øvrigt følgende regler for fastsættelse af afgiftsværdien

Agentprovision

Agentprovision, ekspeditionsgebyr o.l. skal medregnes i afgiftsværdien.

Rabatter

Kasserabatter og andre rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen, skal medregnes til afgiftsværdien. Det gælder fx

alle rabatter, der har relation til betalingsfristen

dividende, bonus o.l. godtgørelser, som afhænger af leverancer i en bestemt periode.

Betingede rabatter mv. skal medregnes til afgiftsværdien, selv om de straks ved den enkelte levering fratrækkes i fakturaen (strakskreditering).

Rabatter, der ubetinget ydes kunden ved leveringen, medregnes ikke til afgiftsværdien. Det gælder fx

almindelige varerabatter (forhandlerrabatter)

mængderabatter, der alene er betinget af størrelsen af det enkelte køb

rabat for kontant betaling ved leveringen, fx ved forsendelse per efterkrav.

Emballage

Udgifter til emballage skal normalt medregnes i afgiftsværdien. Udgifterne kan dog holdes uden for afgiftsværdien, hvis kunden returnerer emballagen, og virksomheden yder fuld godtgørelse for den.

Fragt mv.

Udgifter til fragt eller forsendelse (herunder porto), for hvilke virksomheden afkræver kunden særskilt betaling, kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi, i det omfang transporten forestås af fremmede, fx fragtvirksomheden.

Det er en betingelse, at beløbet faktureres særskilt som fragt eller forsendelsesomkostninger eller under en lignende betegnelse, og at betalingen ikke overstiger de reelle forsendelsesomkostninger.

Gratis udlevering

Afgiftsværdien for varer, der udleveres gratis, er den samme som virksomhedens almindelige pris for varer, som udleveres mod betaling. Hvis der ikke er nogen almindelig pris, skal virksomheden henvende sig til ToldSkat for at få fastsat afgiftsværdien.

Personalesalg mv.

Varer, der sælges til personalet, eller som indehaveren udtager til eget brug, beskattes af den almindelige afgiftsværdi. Hvis der er særlige personalepriser, kan beskatningen dog foretages på grundlag af disse priser.

Salg direkte til

forbrugere

Ved salg direkte til forbrugere kan afgiftsværdien fastsættes til varens almindelige engrospris, hvis virksomhedens salg af den pågældende vare til andre handlende (engrossalget) mindst er på 25 pct. af det samlede salg af varen.

Hvis der ikke findes en almindelig engrospris, er afgiftsværdien ved salg direkte til forbruger eller ved overførsel til eget detailudsalg varens detailpris med fradrag af 20 pct.

Ved salg til storforbrugere til priser, som ikke enhver forbruger kan benytte sig af ved køb af en enkelt vare, er afgiftsværdien varens faktiske salgspris uden fradrag af 20 pct.

Ved licitationssalg o.l. større leverancer er afgiftsværdien ligeledes den faktiske salgspris uden fradrag af 20 pct.

G.7.3 Registrering af virksomheder

Virksomheder kan eller skal registreres som oplagshaver eller varemodtager efter nedenstående regler, se i øvrigt de generelle regler om registrering i A.5. Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 24.021, der kan fås hos ToldSkat.

G.7.3.1 Oplagshavere

§ 8, stk. 2

Den afgiftspligtige værdi af C-varer skal opgøres og angives til ToldSkat i danske kroner, jf. bek. nr. 1093 af 23. december 1998. Ved omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi i dansk mønt sker efter reglerne i § 55 i bekendtgørelse om momsloven, se Momsvejledningen .

G.7.6.2 Prismærkeregnskab

§ 8, stk. 1

Virksomheder, der ikke er registreret hos ToldSkat kan ansøge om godtgørelse af den betalte afgift, herunder dækningsafgift af opløsningsmidler, der leveres til udlandet. Ansøgning om godtgørelse kan fremsættes en gang årligt. Det er dog en betingelse, at den årlige godtgørelse er mindst 500 kr.

Lukkede anlæg

§ 8, stk. 2

Virksomheder kan få bevilling til godtgørelse af den betalte afgift af opløsningsmidler, der anvendes i lukkede anlæg, hvor de afgiftspligtige opløsningsmidler nedbrydes fuldstændigt til stoffer, der ikke indeholder organisk bundet klor, frit klor eller klorbrinte. Det er en betingelse, at den årlige godtgørelse er mindst 500 kr. Virksomheder, der ønsker bevilling til godtgørelse, skal rette henvendelse til ToldSkat.

G.8.7 Øvrige bestemmelser

Regnskab og afregning §§ 10-15

Reglerne for regnskab og afregning af afgift, fremgår af afsnit A.10 og A.11 . Ved angivelse og afregning af afgift anvendes en særlig angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 24.026 for oplagshavere og blanket nr. Y-918A for varemodtagere, som ToldSkat sender til virksomheden.

Kontrol mv.

Reglerne for kontrol (§§ 19-21), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser (§§ 14-15), straffebestemmelser (§§ 31-32) fremgår af afsnit A.12 og A.13 .

Klagevejledning §§ 25-26

De regionale told- og skattemyndigheders afgørelser kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, som træffer endelig administrativ afgørelse, medmindre det drejer sig om en sag, der kan påklages til Landsskatteretten, jf. A.14.

G.9 Batterier

Forord

Afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier) fremgår af lov bekendtgørelse nr. 561 af 3. august 1998 med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

Loven trådte i kraft den 1. april 1996. Baggrunden for loven er ønsket om en forstærket indsats over for forureningen fra nikkel-cadmium-akkumulatorer.

Samtidig er der iværksat regler om godtgørelse i forbindelse med indsamling af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkelcadmium-batterier). Administrationen af godtgørelsesordningen varetages af Miljøstyrelsen. Evt. spørgsmål om godtgørelsesordningen skal derfor rettes til Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K, tlf. 3266 0100.

Lovændringer mv.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.

Lov nr.

Dato

Ændring

414

14.06.1995

Lov om afgift af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer

397

22.05.1996

Blyakkumulatorer udgår

1098

29.12.1997

Klagestrukturen

561

03.08.1998

Lovbekendtgørelse

380

02.06.1999

Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

165

15.03.2000

Opkrævningsloven

1029

22.11.2000

Afskaffelse af hæftestraf

G.9.1 Afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse

§ 8, stk. 3, 1. pkt.

Oplagshavere kan levere afgiftspligtig benzin uden svovlafgift til anden teknisk brug end motordrift, se F.1.4 .

Privat indførsel

§ 8, stk. 3, 2. pkt.

Ved privates indførsel af olieprodukter er der afgiftsfrihed for olieprodukter, der medbringes fra udlandet til brug i køretøjets normale brændstoftank eller reservedunk, se F.1.5.6 .

§ 8

Foruden de regnskabsregler, der fremgår af A.10 , gælder følgende

Regnskabet skal opdeles i de forskellige afgiftspligtige stoffer og dækningsafgiftspligtige varer, hvor der ikke er fremlagt fabrikanterklæring, og hvor afgiften derfor betales efter en standardsats (CFC) eller en standardvægt (HFC, PFC, SF6).

Virksomheden skal opbevare fabrikanterklæringer om indhold af stoffer i de leverede varer.

G.12.7 Øvrige bestemmelser

Afregning

§ 9

Regnskabet kan føres i virksomhedens almindelige forretningsregnskab eller i tilslutning til dette, se A.10.1.1 .

Ved lov nr. 1059 af 17. december 2002 (L66) er der fra 1. januar 2003 indført øgede krav til regnskaber og fakturaer i bl.a. emballageafgiftsloven, se A.10.1.3.

Emballage

For aftapningsvirksomheder, der aftapper, påfylder eller pakker afgiftspligtige varer (vægtafgiftsemballager), skal det i øvrigt af regnskabet fremgå for hver art og størrelse af de emballerede varer, dels emballagematerialets art, dels materialets vægt i kg, g eller mg.

Anvender virksomheden halvfabrikata, fx folie, som afgiftspligtig salgsemballage og multipak, skal der føres regnskab over den mængde, der er anvendt til dette formål.

G.1.7 Øvrige bestemmelser

Afregning

§ 9Den regionale told- og skattemyndighed ka

n efter ansøgning give ikke-registrerede virksomheder godtgørelse af den betalte afgift, herunder dækningsafgift, af batterier,

der leveres til udlandet

der leveres til brug om bord i fly eller skibe på 5 BRT og derover bortset fra sportsfly og lystfartøjer.

Det er en betingelse, at virksomheden kan dokumentere, at der er betalt afgift af batterierne, og at den årlige godtgørelse er mindst 500 kr.

G.9.6 Øvrige bestemmelser

Regnskab og afregning

Reglerne for regnskab (§ 11) og afregning af afgift (§§ 12, 15 og 24) fremgår af A.10 og A.11. Ved angivelse og afregning af afgift anvendes en særlig angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 24.028 for oplagshavere og blanket nr. Y-919A for varemodtagere, som ToldSkat sender til virksomheden.

Kontrol mv

Reglerne for kontrol (§§ 20-22), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser (§§ 15-16), straffebestemmelser (§§ 32-33) og klagevejledning (§§ 26-27) fremgår af A.12 , A.13 og A.14 .

G.10 Blyakkumulatorer

Ifølge Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1061 af 4. december 2000 skal der betales gebyr af blyakkumulatorer.

Opkrævning af gebyr på blyakkumulatorer trådte i kraft den 1. april 1996.

Samtidig blev iværksat Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om indsamling af blyakkumulatorer og tilskud til indsamling og bortskaffelse til genanvendelse. Administrationen af tilskudsordningen varetages af Miljøstyrelsen. Evt spørgsmål om tilskudsordningen skal derfor rettes til Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K, telefon 3266 0100.

G.10.1 Gebyrpligtigt vareområde og gebyrets størrelse

§ 9, stk. 6

Tilbagebetalingen sker således ved, at virksomheden foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter momsloven. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter. Beløb under 50 kr. udbetales ikke.

G.5.7 Regnskab

§ 9, stk. 7

Vandværker og andre virksomheder, fx udlejere af fast ejendom, der leverer vand til momsregistrerede virksomheder, skal mindst én gang om året give den enkelte momsregistrerede køber oplysning om størrelsen af den vandafgift, som er indeholdt i prisen på det leverede vand.

Reglerne om fakturering mv. gælder også for virksomheder, der er frivilligt registreret efter momsloven for levering af vand i forbindelse med udlejning af fast ejendom, hvis disse virksomheder viderefakturerer vandforbruget til de enkelte lejere mv.

G.5.7.2 Acontoopkrævninger

Hvis vandværket udsteder acontoopkrævninger over leverancer af vand, som opgøres endeligt på et senere tidspunkt, kan det undlade at give oplysning om leverancens omfang på acontoopkrævningen.

Momsregistrerede aftagere kan opnå godtgørelse af vandafgift på grundlag af acontoopkrævninger, som enten direkte indeholder oplysning om vandafgiftens andel af acontobeløbet, eller oplysning om det antal m3, der har dannet grundlag for beregningen af acontobeløbet, suppleret med oplysning om afgiftssatsen. Slutafregningen skal herefter indeholde oplysning om den vandafgift, som allerede er afregnet a conto.

Hvis acontoopkrævningen indeholder oplysning om vandafgiftens andel af acontobeløbet, skal oplysning om afgiftens andel i slutafregningen anføres på én af følgende 3 måder

Oplysning om det vandafgiftsbeløb, der ikke allerede er afregnet a conto.

Oplysning om det m3-forbrug og den dertil hørende vandafgift, der ikke allerede er afregnet a conto.

Oplysning om periodens totale forbrug i m3 og den dertil hørende vandafgift samt oplysning om, hvor stor en del af afgiften der allerede er afregnet a conto.

G.5.7.3 Løbende leverancer

§ 9

Virksomheder skal efter udløbet af hvert kvartal og senest ved udgangen af den følgende måned angive det gebyrpligtige antal og indbetale gebyret heraf til den regionale told- og skattemyndighed. Angivelsen skal ske på en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 24.018 , som regionen sender til virksomheden.

Reglerne for angivelse og afregning af gebyr fremgår i øvrigt af A.11 .

Indbetaling af gebyr

§ 9, stk. 5

Virksomheder, der anvender varer til færgedrift og til anden erhvervsmæssig sejlads, fx med fiskerfartøjer under 5 BT/BRT, bortset fra lystfartøjer, kan få afgiften godtgjort eller evt. få tilladelse til, at varerne leveres uden afgift, se F.1.5.3 .

§ 9, stk. 7-8

Virksomheder, der ikke er registreret efter svovlafgiftsloven, kan af ToldSkat meddeles bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af varer i samme omfang, som registrerede udleveringsvirksomheder kan udlevere varer uden afgift, dvs. for varer

tilført en svovlafgiftsregistreret virksomhed,

leveret til udlandet og diplomater o.l.,

leveret til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer på 5 BT/BRT og derover, og

leveret til brug i luftfartøjer.

Afgiftsgodtgørelser under 500 kr. udbetales ikke.

Der kan ikke gives bevilling til en virksomhed, når den pågældende virksomhed, og den registrerede virksomhed, som virksomheden direkte eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksomheder., se F.1.6.1.

G.11.5.2 Godtgørelse ved binding af svovl (forbrugsvirksomheder)

§ 9, stk. 1

Virksomheder, der betaler afgift af svovlindholdet i forbrugte varer, og som begrænser udledningen af SO2 til luften ved røgrensning eller binder svovl i andre materialer mv., kan få godtgjort afgiften af den mængde svovl, der i afgiftsperioden bortrenses eller bindes i andre materialer.

Godtgørelsen omfatter svovl, der fx

bindes i et rensningsanlæg ved en egentlig svovlproduktion,

ved en proces går i forbindelse med kalkholdige vanddråber, hvorved der fremkommer gips,

går i forbindelse med kalkstøv eller

bindes i slagger og aske.

§ 9, stk. 2

Godtgørelsen beregnes for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg for sig. Bruger virksomheden flere brændsler i samme ovn- eller kedelanlæg samtidig, fordeles den bortrensede eller bundne mængde svovl for hvert brændsel i hvert ovn- eller kedelanlæg for sig i forhold til mængden af svovl i de indfyrede brændsler.

§ 9, stk. 3

Mængden af svovl, der ydes godtgørelse for, kan ikke overstige mængden af svovl i de indfyrede brændsler efter almindelig bundfradrag.

Afgiftsgodtgørelse kan ske efter måling, standardsats eller minimumssats, se G.11.5.2.1 , G.11.5.2.2 og G.11.5.2.3 .

§ 9, stk. 10

De nærmere regler for måling mv. fremgår af Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 21. december 1995. (Henvisninger til bekendtgørelsen er i nedenstående markeret med "bek." foran paragraftegnet.)

G.11.5.2.1 Godtgørelse efter måling

bek. § 9, stk. 1-2

Virksomheden skal opgøre mængden af det materiale, som svovlet bindes i, og foretage stikprøvemålinger af svovlindholdet i et omfang og med en hyppighed, der gør stikprøven repræsentativ. Omfang og hyppighed afhænger derfor af ensartethed og stabilitet i virksomhedens brændselssammensætning, produktionsforhold og brændselsudnyttelse mv.

ToldSkat fastsætter antallet af prøver og hyppighed af prøvetagningen for virksomheden. Der skal dog mindst foretages 8 prøver årligt.

bek. § 11

Hvis svovlen bindes i andre materialer end aske, skal materialets oprindelige svovlindhold bestemmes og fradrages svovlindholdet i materialet efter binding. Virksomheden får dermed ikke godtgørelse af det oprindelige svovlindhold.

Ved bestemmelse af svovlindholdet i det oprindelige materiale skal virksomheden følge samme procedure som beskrevet i G.11.5.2.2 .

Opgørelse

bek § 12, stk. 1-2

Virksomheden skal for hver afgiftsperiode foretage en samlet opgørelse af den mængde svovl, der er bortrenset, bundet eller produceret, samt af svovlindholdet i de brændsler, der er forbrugt i perioden.

Regnskab

bek § 12, stk. 3

Virksomheden skal indrette regnskabet således, at den for hvert brændsel og for hvert ovn- og kedelanlæg kan dokumentere, hvilke mængder svovlholdige brændsler der er forbrugt. Regnskabet skal ligeledes være indrettet således, at den for hvert brændsel og hvert ovn- eller kedelanlæg kan dokumentere mængden af svovl, der er bortrenset, bundet eller produceret, samt afgiften heraf. Endelig skal regnskabet tilrettelægges på en sådan måde, at der kan føres kontrol med den korrekte godtgørelse af afgiften.

Erklæring

bek. § 12, stk. 4

Virksomheden skal vedlægge en erklæring udfærdiget af et akkrediteret laboratorium om, at den anvendte målemetode kan danne grundlag for opgørelsen af afgiften.

Eksempel 1

Virksomheden har i januar måned forbrugt 100 ton stenkul med 10 pct. vand i en kedel. Svovlindhold i tørstof 0,78 pct. I asken er der målt et svovlindhold, der svarer til 234 kg.

Mængde kul uden vand 100 ton ÷ 10 pct. =

90 ton

Afgift 90.000 kg x 0,78 pct. x 20 kr. =

14.040 kr.

÷ godtgørelse 234 kg x 20 kr =

4.680 kr.

Afgift efter godtgørelse

9.360 kr.

Eksempel 2

Virksomheden har januar måned brugt 46 ton jordoliekoks og 90 ton stenkul (tørstofmængder) i samme kedel. I asken er der målt et svovlindhold, der svarer til 445 kg. Svovlindhold i jordoliekoks: 1,0 pct. og i stenkul: 0,78 pct.

Svovl i jordoliekoks 46.000 kg x 1,0 =

460 kg svovl

Svovl i stenkul 90.000 kg x 0,78 pct. =

702 kg svovl

I alt svovl =

1.162 kg svovl

Fordeling af askesvovlen

- jordoliekoks 445 kg x 460/1162=

176 kg

- stenkul 445 kg x 702/1162=

269 kg

Afgift af jordoliekoks 460 kg x 20 kr. =

9.200 kr.

÷ godtgørelse 176 kg x 20 kr. =

3.520 kr.

Afgift efter godtgørelse

5.680 kr.

Afgift af stenkul 702 kg x 20 kr. =

14.040 kr.

÷ godtgørelse 269 kg x 20 kr. =

5.380 kr.

Afgift efter godtgørelse

8.660 kr.

Eksempel 3

Virksomheden fører røgen fra afbrænding gennem kalkstøv. Der er brugt 100 ton kalk, hvor svovlindholdet før afbrændingen var 10 kg og efter afbrændingen 150 kg.

Godtgørelsen er

(150 kg ÷ 10 kg) x 20 kr. =

2.800 kr.

G.11.5.2.2 Godtgørelse efter minimumssatser

§ 9, stk. 4 og

bek. § 10, stk. 1-2

Virksomheden kan vælge at beregne godtgørelsen efter det minimum af svovl, der bindes i de enkelte materialer. Minimumsindholdet skal anmeldes og dokumenteres over for ToldSkat og for en periode på mindst 6 måneder ad gangen.

bek. § 10, stk. 3

Det er en betingelse for at bruge denne metode, at virksomheden har indgået aftale med et akkrediteret laboratorium, der uanmeldt skal udtage stikprøver af det materiale, som svovlen er bundet i.

Antallet af målinger, som laboratoriet skal foretage, fastsættes ved, at den (forventede) årlige godtgørelse divideres med 50.000, idet der dog skal foretages mindst 4 målinger pr. år.

Antallet af prøver skal stå i rimeligt forhold til mængden af materialet og skal foretages af en repræsentativ del af materialet.

bek. § 10, stk. 4

Viser en måling et lavere svovlindhold end det anmeldte minimum lægges den til grund for afgiftsberegningen i de seneste 12 måneder, ligesom hyppigheden af målingerne fordobles de næste 12 måneder.

Opgørelse mv.

Om opgørelse, regnskab og erklæring, se G.11.5.2.1

Eksempel (flere brændsler)

Virksomheden har i januar måned forbrugt 100 ton gas og 100 ton stenkul med 10 pct. vand (90 ton tørstof) i samme kedel. En del af svovlen bindes til roepiller. Virksomheden har til ToldSkat anmeldt, at der i roepiller bindes mindst 0,1 pct. svovl.

Svovlindhold i roepiller (100 + 90 ton) x 0,1 pct. =

190 kg svovl

Afgift

14.040 kr.

÷ godtgørelse190 kg x 20 kr. =

3.800 kr.

Afgift efter godtgørelse

6.460 kr.

Udbetaling af

godtgørelse

§ 9, stk.5

Tidligere oplagret/deponeret affald omfattes af afgiftspligten, hvis der foretages en efterfølgende miljøgodkendelse som losseplads mv. De amtslige miljømyndigheder opgør vægten af affaldet.

G.3.1.2 Afgiftssatser

§ 9, stk. 8

Godtgørelsen udbetales ved, at virksomheden fratrækker beløbet på afgiftsangivelsen for den pågældende afgiftsperiode.

G.11.5.2.3 Godtgørelse efter standardsatser

§ 9, stk. 6

Virksomheder, der forbruger kulprodukter, halm og træpiller, og som begrænser udledningen af SO2 til luften, kan i stedet for målinger af den bortrensede mængde svovl vælge at beregne godtgørelsen efter en standardsats.

Kulprodukter

Standardsatsen for indfyrede kulprodukter, der omfatter stenkul, stenkulsbriketter, koks, cinders, koksgrus, jordoliekoks, brunkul og brunkulsbriketter, er i

risteanlæg eller "fluid bed"-anlæg: 20 kr. pr. ton

andre anlæg: 5 kr. pr. ton.

I et risteanlæg lægges kullene til forbrænding på en vandret rist, medens granuleret eller pulveriseret kul i et "fluid bed"-anlæg blæses ind og bæres oppe af indstrømmende luft.

Halm/træpiller

Standardsatsen for halm og træpiller (med svovlholdigt bindemiddel) er 8 kr. pr. ton. Standardgodtgørelsen gælder for svovlbinding fra 1 juli 2002.

Eksempel

Virksomheden har i januar måned forbrugt 100 ton stenkul med 10 pct. vand i samme kedel. Svovlindhold: 0,78 pct. Kedlen er et risteanlæg.

Mængde kul uden vand 100 ton ÷ 10 pct. =

90 ton

Afgift 90.000 kg x 0,78 pct. x 20 kr.

14.040 kr.

÷ godtgørelse 90 ton x 20 kr. =

1.800 kr.

Afgift efter godtgørelse

12.240 kr.

G.11.6 Regnskab

§ 9, stk. 1-2, og

§ 9

Der er afgiftsfrihed for gødning mv. med indhold af kvælstof, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfriheden efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3.

Afgiftsgodtgørelse

§ 9

Foruden de regnskabsregler, der fremgår af A.10 , gælder følgende

Regns kabet skal opdeles i de forskellige antibiotika og vækstfremmende stoffer og dækningsafgiftspligtige varer, hvor der ikke er fremlagt fabrikanterklæring, og hvor afgiften derfor betales med en standardsats.

Virksomheden skal opbevare erklæringer fra fabrikanter om indhold af antibiotika og vækstfremmere i de leverede varer.

G.15.7 Øvrige bestemmelser

Afregning

§ 9, stk. 3

Montagevirksomheder kan få godtgjort den betalte afgift for montagespild , når den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr., og montagespildet afleveres til et godkendt oplagringsanlæg eller et godkendt deponi. Det er en betingelse for godtgørelse, at virksomheden udsorterer montagespildet.

Der vil i så fald kun skulle svares afgift af den vare, som faktisk er monteret i en anden vare.

Et godkendt oparbejdningsanlæg kan eksempelvis være et shredderanlæg med en miljøgodkendelse. Ved montagevirksomheder forstås virksomheder, som monterer afgiftspligtige varer i ikke-afgiftspligtige varer. Ved montagespild forstås fraklip o.l. fra montagen.

G.17.6 Øvrige bestemmelser

Afregning

§ 9, stk. 3

Undtaget fra afgiftspligten er følgende

G.3.5.1 Biomasseaffald

Biomasseaffald , der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 638 af 3. juli 1997 om biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne type affald er fritaget for afgift, jf. § 9, stk. 3, nr. 1.

Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at affaldet stammer fra den type af virksomheder, der er nævnt i bekendtgørelsens § 2, dvs. skovbrug, træforarbejdende virksomheder, landbrug og virksomheder, der forarbejder landbrugsprodukter. Momsnævnet har truffet afgørelse om, at en virksomhed, der opskærer bygningsaffald til flis ikke anses for en træforarbejdningsvirksomhed, jf. TfS 1994, 889.

Det er ligeledes en forudsætning for afgiftsfritagelsen, at biomasseaffaldet tilføres forbrændingsanlægget i rene selvstændige læs. Det vil sige, at læssene opfylder de krav, der stilles til biomasseaffald i biomassebekendtgørelsen.

Endvidere er det en forudsætning, at affaldsfraktionen er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen.

Affald omfattet af biomassebekendtgørelsen er ikke omfattet af den kommunale anvisningspligt efter affaldsbekendtgørelsen.

Limholdigt træaffald

Af punkt 3 i bilaget til biomassebekendtgørelsen fremgår, at træaffald fra produktion og bearbejdning af rent, limet træ, med et indhold af lim (fenolresorcinol-lim, polyvinylacetat-lim, urea-formaldehyd-lim, polyurethan-lim og melamin-urea-formaldehyd-lim), der ikke overstiger 1 pct., målt som vægtprocent af tørstof, er omfattet af biomassebekendtgørelsen, og dermed fritaget for afgift.

Ved afgørelsen af om limindholdet i træaffaldet overstiger 1 pct. tages der udgangspunkt i limindholdet ved tilførslen til forbrændingsanlægget. I denne forbindelse anses tilførsel til oplagsplads, silo e.l. beliggende i forbindelse med forbrændingsanlægget som tilførsel til forbrændingsanlægget.

Der er truffet afgørelse om, at limindholdet i træaffaldet opgøres på følgende måde

Træaffaldet transporteres med tipvogn e.l. til en oplagsplads eller en silo beliggende i forbindelse med forbrændingsanlægget, og de enkelte fraktioner holdes adskilt inden tilførslen. Ved afgørelsen af, om limindholdet i træaffaldet overstiger 1 pct., ses på limindholdet i de enkelte fraktioner, som tilføres oplagsplads, silo eller direkte til forbrændingsanlæg.

Træaffaldet tilføres gennem et udsugningssystem direkte til forbrændingsanlægget eller til oplagsplads eller silo beliggende i forbindelse med forbrændingsanlægget. Transporten sker ved hjælp af forskellige rør, hvor limindholdet i træaffaldet varierer fra rør til før. Træaffaldet fra de forskellige rør holdes adskilt inden tilførslen. Ved afgørelsen af, om limindholdet overstiger 1 pct., ses på limindholdet i de enkelte fraktioner (rør).

Træaffaldet tilføres gennem et udsugningssystem direkte til forbrændingsanlæg eller til oplagsplads eller silo beliggende i forbindelse med forbrændingsanlægget. Transporten sker via et rør og træaffaldet fra forskellige materialer og med forskellige limindhold blandes inden tilførslen. Ved afgørelsen af, om limindholdet overstiger 1 pct., ses på limindholdet i den samlede mængde træaffald.

Det er en forudsætning for afgiftsfritagelse, at limen er en af de i bilaget nævnte typer.

G.3.5.2 Ren jord

Rent jordfyld og ren jord , der tilføres et deponeringsanlæg som hele selvstændige læs, og som anvendes til daglig afdækning eller slutafdækning, jf. § 9, stk. 3, nr. 2, er fritaget for afgift.

Ved rent jordfyld og ren jord forstås rene jordmaterialer uden indhold af andre stoffer, end hvad man normalt ville finde i disse materialer, og som ikke er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at der er tale om ren jord til fri anvendelse.

Momsnævnet har anset kartoffelafrensningsjord, der anvendes til slutafdækning på en losseplads, som ikke afgiftspligtig. Jorden havde et indhold af kartofler, der udgjorde mellem 0,2 pct. og 2 pct. af muldjorden, jf. TfS 1995, 171.

Renset jord

Forurenet jord, som har gennemgået en rensning, og som efter rensningen er så ren, at jorden kan disponeres frit og dermed ikke er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt - betragtes som ren jord også i afgiftslovens forstand.

Renset, let forurenet jord (som ikke er så ren, at der er tale om jord til fri anvendelse) anses som affald, der skal betales afgift af ved tilførsel til en registreringspligtig virksomhed. Der skal også betales afgift ved anvendelse af renset, let forurenet jord til daglig afdækning og slutafdækning på lossepladser, jf. TfS 1995, 173. I de tre sager, som er omtalt her, havde de pågældende amter udtalt, at den konkrete rensede jord var uegnet til fri anvendelse.

Landdskatteretten har i september 2000 truffet afgørelse om afgiftspligt for olieforurenet jord, der er renset. Jorden var ikke så ren, at der var tale om ren jord til fri anvendelse. Landsskatteretten udtalte, at afgiftspligten efter lovens § 9, stk. 1, indtræder på det tidspunkt, hvor affaldet tilføres den registreringspligtige virksomhed, og at vurderingen af, hvorvidt der er tale om affald, skal foretages på grundlag af forureningsgraden af den rensede jord på dette tidspunkt. I den konkrete sag indtrådte der derfor afgiftspligt ved anvendelse af jorden som slutafdækning, som lævold og som afgrænsningsvold.

Vestre Landsret har afsagt dom i en sag om opkrævning af affaldsafgift af støbesand leveret til etablering af topmembran på en kommunal losseplads SKM2003.388.VLR . Landsretten lagde til grund, at lossepladsen var en registreringspligtig virksomhed, og at der derfor skulle betales afgift af affald, der blev tilført lossepladsen, uanset om affaldet var anvist hertil. Støbesandet måtte efter såvel EU-retlige som nationale regler anses for affald. Den omstændighed, at støbesandet kunne nyttiggøres eller genbruges, bevirkede ikke i sig selv, at støbesandet ophørte med at være affald. Vestre Landsret langde efter bevisførelsen til grund, at støbesandet, som blev leveret i 1991 til 1999, ikke kunne sidestilles med ren jord. Det leverede jord var derfor ikke omfattet af de undtagelser til afgiftspligten, der fremgik af bemærkningerne til den dagældende lov m.v., hvorved ren jord, der tilførtes en registreringspligtig virksomhed som et egentligt driftsmiddel, var fritaget fra afgiftspligten. Landsretten udtalte endvidere, at spørgsmålet om afgiftspligt henhører under told- og skattemyndighederne og ikke de kommunale myndigheder. Der var herefter den fornødne hjemmel til at opkræve afgift.

G.3.5.3 Specialdeponier

Tilføres jord, som ikke er ren jord til fri anvendelse, til en registreringspligtig virksomhed skal der, som nævnt, betales affaldsafgift. Dette gælder også i forbindelse med slutafdækning af en losseplads, og hvis der eksempelvis efter miljøgodkendelse etableres specielle anlæg til deponering af olie-, kemikalie-, eller tungmetalforurenet jord.

Afgiftsfri tilførsel af affald til specialdeponier, genanvendelsesvirksomheder e.l., som er etableret i forbindelse med en registreringspligtig virksomhed kan efter praksis alene ske, hvis der er særskilt tilkørsel til hver af virksomhederne samt adskillelse mellem virksomhederne med hegn.

G.3.5.4 Kompost

Kompost , der opfylder kravene til anvendelse uden særskilt tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, til slutafdækning på lossepladser, jf. § 9, stk. 3, nr. 3, er fritaget for afgift.

G.3.5.5 Affald fra afsluttede deponier

Affald, som fjernes fra afsluttede affaldsdeponeringsanlæg (lossepladser, fyldpladser eller specialdepoter) er fritaget for afgift.

Hermed undgås det, at der i visse tilfælde betales afgift to gange af det samme affald. Det er en betingelse, at der er tale om egentlige lossepladser mv. Det er således ikke tilstrækkeligt, at affaldet fjernes fra eksempelvis en forurenet grund.

G.3.5.6 Farligt affald

Farligt affald , herunder klinisk risikoaffald, der tilføres et forbrændingsanlæg i læs, der udelukkende indeholder farligt affald, jf. § 9, stk. 3, nr. 5, er fritaget for afgift.

Hvis der lejlighedsvis modtages ikke-farligt affald på anlæg, der hovedsageligt destruerer farligt affald ved forbrænding, skal der alene betales afgift af det ikke-farlige affald.

G.3.5.7 Kød- og benmel

Kød- og benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af specificeret risikomateriale i forbindelse med forebyggelse af BSE, der tilføres et forbrændingsanlæg, der er godkendt til forbrænding af forarbejdet specificeret risikomateriale, i hele selvstændige læs. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at affaldet kommer fra en godkendt forarbejdningsvirksomhed.

G.3.5.8 Medforbrænding

Virksomheder, der ved forbrænding af affald udnytter materialer i affaldet på en sådan måde, at de ved forbrændingen indgår i virksomhedens produkter, fritages for afgift af den del af affaldet, der indgår i produktet. Det er en betingelse, at virksomheden kan godtgøre, hvor meget af affaldet, der indgår i produktet, jf. § 12, stk. 3.

Efter § 11, stk. 4, omfatter medforbrænding ikke produktion af energi.

G.3.5.9 Olie- og kemikalieforurenet sand

§ 9, stk. 3, nr. 8

Olie- og kemikalieforurenet sand fra kommunal strandrensning i hele, selvstændige læs er fritaget for afgift.

G.3.5.10 Papirslam

§ 9, stk. 3, nr. 9

Papirslam, som anvendes ved industriel produktion, er fritaget for afgift.

G.3.5.11 Sten, tegl, brokker og lettere forurenet jord

§ 9, stk. 4

Affald i form af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord, der overholder de afskæringskriterier, der er angivet i vejledning nr 7, 2000, fra Miljøstyrelsen, kan tilføres deponeringsanlæg, uden at der skal svares affaldsafgift. Mængden af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord kan samlet årligt maksimalt udgøre 2 pct. af den samlede tilførte mængde og skal tilføres anlægget i hele, selvstændige læs. De to fraktioner må kun anvendes afgiftsfrit til daglig afdækning og interimsveje.

G.3.6 Samspil mellem miljø- og afgiftsreglerne

Affaldsafgiften er knyttet sammen med miljølovgivningen på den måde, at der indtræder registreringspligt for en virksomhed eller et anlæg ved tilførsel til forbrænding eller deponering af affald, der er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning. Det samme gælder for andet affald i det omfang, det fremgår af affaldsafgiftsloven.

Pligten til at betale affaldsafgift hænger på den måde sammen med anvisningspligten efter affaldsbekendtgørelsen.

G.3.6.1 Anvisningspligt

Ved anvisningspligtigt affald forstås dels affald fra de kommunale indsamlingsordninger, som er etableret med hjemmel i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald (ændret ved bekendtgørelse nr. 1096 af 12. december 2000), dels affald omfattet af konkrete anvisninger på bortskaffelsesmuligheder, som kommunalbestyrelserne ifølge bekendtgørelsen skal foretage for affald omfattet af bekendtgørelsen, men som ikke er omfattet af en kommunal indsamlingsordning.

Selv om der ikke er etableret indsamlingsordning eller foretaget konkret anvisning, anses affaldet for omfattet af anvisningspligten, hvis kommunen har pligt hertil efter bekendtgørelsen. Det er således ikke en betingelse for registreringspligten, at kommunalbestyrelsen har foretaget en anvisning. Det er det modtagende anlægs faktiske håndtering af affaldet, og ikke ordlyden af den kommunale anvisning, der er afgørende for, om virksomheden skal registreres.

Både kommunale indsamlingsordninger og anviste bortskaffelsesmuligheder er såkaldte pligtordninger, og vil derfor som hovedregel være fastsat i et kommunalt regulativ.

Hvis et anlæg er registreringspligtigt i forvejen, fordi det modtager affald omfattet af den kommunale anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning, skal der betales afgift af al affald, der tilføres anlægget, selv om det pågældende affald ikke er omfattet af den kommunale anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning.

Hvis anlægget ikke er registreringspligtigt i forvejen, skal anlægget registreres, og der skal betales affaldsafgift, såfremt der tilføres affald, som er omfattet af den kommunale anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning.

G.3.6.2 Affaldsdefinition

Affald defineres i affaldsbekendtgørelsen som ethvert stof og enhver genstand, som henhører under en af kategorierne i bekendtgørelsens bilag 1, jf. bilag 2, og som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med, jf. § 3, stk. 1, nr. 1.

At et stof eller en genstand er optaget i bilag 1, jf. bilag 2, betyder ikke, at det af denne grund kan betragtes som affald i alle sammenhænge og under alle omstændigheder. Der er kun tale om affald, når definitionen af affald i § 3, stk. 1, nr. 1 er opfyldt. Det fremgår af definitionen, at stoffet eller genstanden først bliver til affald, når indehaveren skiller sig af med det, agter at skille sig af med det eller er forpligtet til at skille sig af med det. Et materiale må således betragtes som affald i tilfælde, hvor den, der skal bortskaffe materialet, ikke har fundet fornyet anvendelse herfor.

G.3.6.3 Bygge- og anlægsarbejder

Anvendelsen af affald i bygge- og anlægsarbejder udløser ikke registreringspligt, når anvendelsen sker i henhold til regler udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5.

Der gælder i øjeblikket følgende regler om anvendelse af affald i bygge- og anlægsarbejder

Miljøstyrelsens cirkulæreskrivelse af 27. marts 1990 om genanvendelse af rent, sorteret bygningsaffald.

Miljøstyrelsens cirkulæreskrivelse af 15. juli 1985 om anvendelse af opbrudt asfalt til vejbygningsformål.

Miljøstyrelsens bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder nr. 655 af 27. juni 2000.

Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder definerer, hvilke arbejder, der er omfattet af begrebet bygge- og anlægsarbejder, og hvordan genanvendelse hertil skal forstås. Dette medfører, at anvendelse af affald til de bygge- og anlægsarbejder, der er omfattet af bekendtgørelsen, betragtes som genanvendelse, når arbejdet udføres som angivet i bekendtgørelsen, uanset om hjemlen er bekendtgørelsen eller en konkret tilladelse givet efter Miljøbeskyttelseslovens § 19 eller § 34. Det er en forudsætning, at det anvendte affald har de fornødne anlægstekniske egenskaber.

Hvis bortskaffelsen ikke sker i overensstemmelse med reglerne, vil det udløse registreringspligt, når anvendelsen kan sidestilles med deponering.

Ved deponering forstås i afgiftsmæssig henseende en oplagring af affaldet af mere permanent karakter med det formål at skaffe sig af med affaldet.

Hvis der på en registreringspligtig virksomhed anvendes affald til bygge- og anlægsarbejder, skal der betales afgift af det anvendte affald.

Blanding af affaldsfraktioner, der er omfattet af forskellige regler om genanvendelse vil udløse registreringspligt for det anlæg, hvor affaldet modtages.

G.3.7 Angivelse og afregning af afgift

Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige vægt for hver afgiftsperiode . Afgiftsperioden er kvartalet. De nærmere regler for afregning af afgift fremgår af A.11.

Efter udløbet af hvert kvartal og senest den 15. i den følgende måned skal virksomheden angive

vægten af det tilførte affald,

vægten af det fraførte affald og

vægten af det affald, hvoraf virksomheden skal betale afgift (den afgiftspligtige vægt).

Hvis vægten af det fraførte affald er større end vægten af det tilførte affald, angives den afgiftspligtige vægt med nul.

Ved angivelse og afregning af afgift anvendes en særlig blanket nr. 24.005, som ToldSkat sender til virksomheden.

G.3.8 Øvrige bestemmelser

Regnskab,

kontrol mv.

Reglerne for regnskab (§ 14) og hæftelse (§§ 23-24) fremgår af A.10 .

Reglerne for kontrol (§§ 25-28), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser (§ 21) fremgår af A.12 , straffebestemmelserne (§§ 33 og 34) af A.13 og klagevejledning (§ 32a) af A.14 .

G.4 Råstoffer

Forord

Afgift af råstoffer fremgår af lovbekendtgørelse nr. 570 af 3. august 1998 om afgift af affald og råstoffer med senere ændringer, se nedenfor.

Råstofafgiften blev indført pr. 1. januar 1990 med det formål at tilskynde til begrænsning af råstofforbruget samt fremme genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Afgiften skulle endvidere medvirke til finansiering af statslige aktiviteter på miljø- og råstofområdet.

Lovændringer mv.

De senere års lovændringer mv. fremgår af G.3 Affald.

G.4.1 Afgiftspligtens omfang og afgiftens størrelse

§ 9

Momsregistrerede virksomheder kan som hovedregel få afgiftsgodtgørelse for vand i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående moms (købsmoms) af vandet, når dette er købt til forbrug i virksomheden.

Der kan derfor ikke opnås godtgørelse af afgiften af ledningsført vand, som virksomheden anvender til

videresalg

forbrug i funktionærboliger

indehaverens og personalets privatforbrug

formål, der ikke vedrører omsætningen af momspligtige varer/ydelser.

Se dog nærmere vedrørende udlejere af fast ejendom og andre, der ikke kan opnå godtgørelse, i G.5.6.2 og G.5.6.3 .

G.5.6.2 Udlejning af fast ejendom

Leveres vandet via en ejendomsudlejer/ejendomsadministrator, dvs., at virksomheden ikke selv får en regning direkte fra vandværket for det forbrugte vand, skal ejendomsudlejeren være momsregistreret for levering af vand.

Ejendomsudlejeren kan herefter til virksomheden viderefakturere dennes forbrug af vand inkl. moms og vandafgift af det leverede vand. Dermed får lejer mulighed for godtgørelse af vandafgift i det omfang, lejeren opfylder betingelserne herfor, jf. G.5.6.1 og G.5.6.3 .

Godtgørelse af vandafgift af vand, der anvendes i idrætshaller, udstillingshaller og udstillingscentre samt i forsamlingshuse og medborgerhuse, kan ske til frivilligt momsregistrerede udlejningsvirksomheder i samme omfang, som det gælder for godtgørelse af afgift af el, der anvendes i forbindelse med tilsvarende udlejningsvirksomhed, jf. SKM2003.175.LSR samt jf. F.6.2.3.

Afgørelser

Landsskatteretten har den 7. juni 2001 truffet afgørelse i en sag, hvorefter et ferskvandscenter, som frivillig momsregistreret fremlejer af en museumsbygning med tilhørende ferskvandsakvarier forsynede det fremlejede med vand, ikke var registreringspligtig efter vandafgiftsloven eller var berettiget til godtgørelse af vandafgiften, jf. SKM2001.609.LSR . Retten fandt, at udtrykket "forbruger" i vandafgiftslovens § 4, stk. 2, og "forbrugt" i vandafgiftslovens § 9, stk. 1, må fortolkes ens. Levering af vand til en lejer i et fast lejeforhold, som det her omhandlede, fandt retten ikke grundlag for at anse som forbrug af vand, og fremlejer var derfor hverken registreringspligtig efter § 4, stk. 2 eller berettiget til godtgørelse af vandafgiften efter § 9, stk. 1.

Tilsvarende har Landsskatteretten, jf. TfS 1999, 751, truffet afgørelse om, at et selskab, der var frivilligt registreret efter momsloven for udlejning af et areal til en golfbane, ikke skulle registreres efter vandafgiftsloven, idet selskabet ikke blev anset for den endelige forbruger af vandet til vanding af det nævnte areal.

Landsskatteretten har truffet to afgørelser i endnu en golfbanesag, jf. SKM2001.599.LSR . Sagen drejer sig om, hvorvidt et selskab, som var frivillig registreret efter momsloven for udlejening af en golfbane til en golfklub, forbruger vand til vanding af golfbanen og på den måde er registreringspligtig efter vandafgiftslovens § 4, stk. 2, eller om det er golfklubben, som lejer af banen, der er registreringspligtig. Sagen drejer sig endvidere om, hvorvidt selskabet i medfør af vandafgiftslovens § 9, stk. 2 er berettiget til godtgørelse af vandafgiften. Retten fandt, at da selskabet i lejeaftalen har påtaget sig for egen regning at forestå vanding af det udlejede areal, må selskabet anses at have forbrugt vandet i forbindelse med sin udlejningsvirksomhed, og at selskabet således er registreringspligtig efter vandafgiftslovens § 4, stk. 2. Retten finder endvidere, at selskabet i medfør af vandafgiftslovens § 9, stk. 1, jf. stk. 3, er berettiget til tilbagebetaling af afgiften i samme omfang, som selskabet har fradragsret for merværdiafgift af vand.

G.5.6.3 Virksomheder, der ikke kan få godtgørelse

§ 9, stk. 2

Følgende virksomheder (liberale erhverv mfl.), som fremgår af bilaget til vandafgiftsloven, kan ikke få godtgørelse af vandafgiften, selv om afgiften vedrører omsætningen af momspligtige ydelser

Advokater.

Arkitekter.

Bureauer, fx reklamebureauer, adresseringsbureauer, oplysningsbureauer. Edb-bureauer kan dog få godtgørelse af vandafgiften.

Forlystelsesvirksomhed, fx biograf- og teaterforestillinger, revyer, cirkusforestillinger, koncerter, varietéforestillinger, forlystelsesparker og vandlande.

Landinspektører.

Mæglere, fx ejendomsmæglere og ejendomshandlere samt virksomheder, der formidler udlejning af fast ejendom.

Revisorer.

Rådgivende ingeniører.

Der gælder således samme begrænsning i adgangen til godtgørelse af vandafgift som for godtgørelse af elafgift, se F.6 .

Delvis godtgørelse

Virksomheder, der både har aktiviteter omfattet af denne liste og andre aktiviteter, kan få godtgørelse af vandafgiften for den del af virksomheden, der vedrører godtgørelsesberettigede aktiviteter. Den delvise godtgørelse beregnes efter samme regler som for delvis fradragsret for moms, se Momsvejledningen .

Afgørelser

Momsnævnet og Landsskatteretten har truffet en række afgørelser om omfanget af bilaget til elafgiftsloven, som fremgår af ovennævnte afsnit om godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift. Disse afgørelser vedrører som oftest også vandafgift, hvilket vil fremgå af den enkelte afgørelse.

Bureauer

Momsnævnet har den 25. august 1998 truffet afgørelse om, at et selskab, hvis aktiviteter bestod i at skabe, udvikle og markedsføre egne værktøjer til brug for udvælgelse og udvikling af mennesker og deres organisationer og på det grundlag tilbyde konsulentydelser til private og offentlige virksomheder, var omfattet af bilaget til el- og vandafgiftsloven som et bureau og dermed ikke berettiget til godtgørelse af el- og vandafgift.

Tilsvarende har Momsnævnet den 7. oktober 1998 truffet afgørelse om, at et selskabs aktiviteter i form af virksomhedsrådgivning/konsulentydelser anses for bureauvirksomhed omfattet af bilaget til el- og vandafgiftsloven, hvorfor der ikke kan ydes godtgørelse af el- og vandafgiften.

Markedsanalyse

Landsskatteretten har den 4. december 1998 truffet afgørelse om, at en virksomhed med aktiviteter i form af udarbejdelse af markedsanalyser er omfattet af bilaget til el- og vandafgiftsloven, idet det er kendetegnet for virksomhederne anført i bilaget, at virksomhedsaktiviteterne består af levering af serviceydelser og ikke af vareproduktion.

Badeland

Landsskatteretten har, jf. TfS 1999, 782, truffet afgørelse i en sag vedrørende spørgsmålet om godtgørelse af vandafgift i et feriecenter med momspligtig udlejning af feriehuse og i tilknytning hertil et badeland. Badelandet kunne anvendes både af feriecentrets gæster og af gæster udefra og måtte anses for en forlystelsesaktivitet. Retten fandt, at badelandet ikke kunne anses som en integreret del af den basale aktivitet med udlejning af ferielejligheder. Der var herved lagt vægt på, at de to aktiviteter kunne udøves særskilt og uafhængigt af hinanden. Der blev ikke fundet grundlag for i godtgørelsesmæssig henseende at foretage en sondring mellem den benyttelse, der blev foretaget af henholdsvis ferielejlighedernes gæster og særskilt betalende gæster. Badelandsaktiviteten i sin helhed blev derfor anset for omfattet af bestemmelserne i vandafgiftslovens § 9, stk. 2.

Østre Landsret har den 30. april 2003, jf. SKM2003.218.ØLR , afsagt dom i sagen. Landsretten fandt på baggrund af forarbejderne til bestemmelserne i vandafgiftslovens § 9, stk. 2, og elafgiftslovens § 11, stk. 2, at driften af badelandet måtte anses for omfattet af begrebet "forlystelser", uanset at badelandet var etableret med henblik på at udgøre en integreret del af en hotel-/feriecentervirksomhed, se også F.6.6.2.

Mailcenter

Landsskatteretten har, jf. TfS 1999, 904, truffet afgørelse om, at en virksomhed, der leverede totalløsninger i form af kuvertering, pakning og adressering af kunders materiale, ikke kunne anses for omfattet af bilaget til el- og vandafgiftsloven, og derfor var berettiget til godtgørelse af el- og vandafgift.

Der henvises endvidere til reglerne for udlejningsejendomme i G.5.6.2 .

G.5.6.4 Opgørelse og tilbagebetaling

§ 9, stk. 3 - 5

Virksomheder, der efter reglerne i G.5.6.1-3 kan opnå godtgørelse af vandafgiften, herunder også afgift efter 90 pct.-reglen, når der er sket efterfakturering af et ledningstab på over 10 pct., skal opgøre det beløb, der kan godtgøres. Opgørelsen kan omfatte én eller flere afgiftsperioder efter momsloven. Til dokumentation af godtgørelsesbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår.

Godtgørelsesbeløbet angives i hele kroner i rubrikken Vandafgift på virksomhedens momsangivelse. Beløbet må kun vedrøre den pågældende momsregistrerede enhed. Dette indebærer, at fx virksomheder, der er delregistreret efter momsloven, skal angive vandafgift for hver enkelt registreret momsenhed.

§§ 10-13

Reglerne for afregning af afgift, se A.11 . Ved angivelse og afregning anvendes separate angivelses- og indbetalingsblanketter, således

emballageafgift (stykafgift): blanket nr. 24.004 for oplagshavere og blanket nr. Y-903A (stykafgift/poseafgift) for varemodtagere

emballageafgift (vægtafgift): blanket nr. 24.040 for oplagsgavere og blanket nr. Y-927A for varemodtagere

poser: blanket nr. 24.007 (poseafgift) for oplagshavere og blanket nr. Y-903A (stykafgift/poseafgift) for varemodtagere

engangsservice: blanket nr. 24.035 for oplagshavere og blanket nr. Y-911A for varemodtagere og

pvc-folier: blanket nr. 29.035 for oplagshavere og blanket nr. Y-926A for varemodtagere.

Kontrol mv.

Reglerne for kontrol (§§ 15-17) og efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, se A.12 , straffebestemmelser (§§ 18-19), se A.13 og klagevejledning (§ 21b), se A.14 .

§ 10, stk. 3

Registrerede virksomheder skal på forlangende kunne dokumentere svovlindholdet i de afgiftspligtige varer.

Lagerbalancesystemet

Udleverings- og forbrugsvirksomheder, der ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde bruger lagerbalancesystemet, se G.11.4.6 , skal føre regnskab over indkøb og forbrug af varer for hver brændselskatagori og på dette grundlag beregne mængden af svovl i brændsler, der er udleveret eller forbrugt i virksomheden.

Faktura

Udleveringsvirksomheden skal ved enhver udlevering af varer udstede faktura, se se A.10.1 .

G.11.7 Øvrige bestemmelser

Afregning

§ 10, stk. 2

Vand, der udledes fra de dele af flerstrengede spildevandsanlæg, der primært er indrettet til bortledning af overfladevand (separatsystemer). Udledninger fra separatsystemer er ikke afgiftspligtige, selv om der er givet tilladelse til afledningen af andre former for let forurenet vand end overfladevand via systemet.

Spildevand, der udledes fra overløbsbygværker. Udledninger fra overløbsbygværker omfatter både overløbsbygværker i kloaknet og overløbsbygværker inden for renseanlæggets område. Overløbsbygværker adskiller sig således fra udledninger ved, at der kun udledes vand i perioder med en ekstraordinær stor vandmængde i spildevandssystemet.

Direkte udledninger ved afværgeboringer, grundvandssænkninger og andre selvstændige udledninger af grund- eller overfladevand, når vandet bortledes udenom spildevandsanlægget. Det gælder fx kølevand, hvor mængden af afgiftspligtige stoffer ikke er større i udledningen end ved tilførslen fra den pågældende vandforsyning, og filterskyllevand fra vandværker.

Udledning af vand fra muslingerenserier, hvor der er sammenfald mellem vandforsyningskilden og modtageren af spildevandet (recipienten).

Processpildevand, der udledes fra hav-, salt- og ferskvandsdambrug.

Afgiftsgodtgørelse

Reglerne for afgiftsgodtgørelse fremgår af §§ 10-12.

§ 10, stk. 1

I det omfang, der er sammenfald mellem vandforsyningskilden og modtageren af spildevandet (recipienten), skal der kun betales afgift af nettotilførslen af stoffer. Der kan derfor ydes godtgørelse for den mængde stoffer, som tilføres spildevandsudlederen fra vandforsyningskilden.

§ 10, stk. 3

Godtgørelse kan fastsættes til 5 øre pr. m3 eller beregnes på grundlag af en til ToldSkat anmeldt mindste koncentration, hvis der ikke foretages måling af det faktiske indhold.

§ 10, stk. 4

Godtgørelsen kan ikke overstige den betalte afgift af den pågældende udledning.

Virksomheder, der afleder spildevand til spildevandsanlæg, skal ansøge ToldSkat om godtgørelse. Til dokumentation af godtgørelsen skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår.

Særligt spildevandstunge processer mv.

Virksomheder, der er registreret efter momsloven, og som udfører særligt spildevandstunge processer/produktioner, kan få delvis godtgørelse af spildevandsafgiften. Det er en betingelse for godtgørelse, at 80 pct. af virksomhedens spildevandsafgift kan henføres til en af følgende processer/produktioner

§ 10, stk. 1

Virksomheder, der ikke er registreret efter kvælstofafgiftsloven, kan anmode ToldSkat om godtgørelse af afgift af varer, som

leveres til udlandet

leveres til virksomheder, der er registreret efter Plantedirektoratets regler i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. § 7

leveres til virksomheder, der har bevilling til at få afgiftspligtige varer leveret afgiftsfrit til industrielt brug, jf. § 8.

Det er en betingelse, at den årlige godtgørelse udgør mindst 1.000 kr.

Ikke-registrerede virksomheder, der jævnligt foretager sådanne leverancer, vil kunne få en stående tilladelse til afgiftsgodtgørelse fra ToldSkat.

Til industrielt brug

§ 10, stk. 2

Virksomheder, der anvender afgiftspligtige varer til andre erhvervsmæssige formål end plantenæring eller afisning, og som ikke kan opnå bevilling til at få afgiftspligtige varer leveret afgiftsfrit, jf. § 8, kan anmode ToldSkat om godtgørelse af den betalte afgift, når den årlige godtgørelse udgør mindst 1.000 kr.

Jordbrugsvirksomheder

§ 10, stk. 3

Anmeldelse til Plantedirektoratets register efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække kan for visse mindre jordbrugsvirksomheder ske på frivillig basis. En anmeldelse til registeret får i disse tilfælde virkning fra førstkommende 1. august, når virksomheden tilmelder sig senest den 31. juli. Fx vil en anmeldelse til registeret den 24. maj 2001 medføre, at virksomheden får ret til at købe afgiftsfri handelsgødning med virkning fra 1. august 2001.

Hvis virksomheden er nystartet eller har pligt til at være tilmeldt Plantedirektoratets register får anmeldelsen til registeret virkning for hele den igangværende planperiode fx vil en anmeldelse den 17. april 2001 få virkning fra den 1. august 2000, idet planperioderne går fra 1. august og til 31. juli. Virksomheden kan herefter anmode ToldSkat om godtgørelse af den betalte afgift af de varer, som virksomheden har indkøbt til brug i virksomheden fra den 1. august 2000 og indtil den dato, hvor registreringen finder sted. Ved registreringen udsteder Plantedirektoratet et bevis for registreringen, som virksomheden anvender som dokumentation for retten til at købe afgiftsfri handelsgødning.

Plantedirektoratet har tidligere i visse tilfælde tilladt registrering med tilbagevirkende kraft for en allerede afsluttet planperiode og udstedt bevis for registreringen i overensstemmelse hermed. Fx har Plantedirektoratet den 31. august 2000 udstedt et registreringsbevis, som gav en jordbrugsvirksomhed ret til at købe afgiftsfri handelsgødning med virkning fra den 1. august 1998. Virksomheden har efterfølgende søgt om godtgørelse af den betalte afgift af varer, som virksomheden har indkøbt til brug i virksomheden i tiden fra 1. august 1998.

ToldSkat afslog at godtgøre den betalte afgift for de tidligere afsluttede planperioder med henvisning til bestemmelsen i § 10, stk. 3, som kun giver hjemmel til at godtgøre betalt afgift i tiden fra den 1. august i det planår, hvor registreringen finder sted.

Sagen blev indbragt for Landsskatteretten, der den 13. december 2000 afsagde en kendelse, der gav jordbrugsvirksomheden ret til godtgørelse af kvælstofafgiften for allerede afsluttede planperioder i overensstemmelse med det af Plantedirektoratet udstedte registreringsbevis. Landsskatteretten fandt, at det måtte anses for mest rimeligt, at virksomheden blev berettiget til godtgørelse af kvælstofafgift i tiden fra 1. august 1998 (TfS 2001,672).

ToldSkat indbragte ikke kendelsen for landsretten, da Plantedirektoratet ifølge nærmere aftale mellem Skatteministeriet og Fødevareministeriet med virkning fra 1. august 2001 ikke længere udsteder registreringsbeviser med tilbagevirkende kraft for allerede afsluttede planperioder. Praksis i Plantedirektoratet stemmer herefter overens med kvælstofafgiftsloven § 10, stk. 3.

Desuden blev told- og skatteregionerne ved TSS-cirkulære nr. 2001-18 anmodet om at omgøre relevante sager for planperioderne 1998-1999, 1999-2000 og 2000-2001, så jordbrugsvirksomhederne fik godtgjort betalt kvælstofafgift i overensstemmelse med de af Plantedirektoratets udstedte registeringsbeviser for at sikre en ensartet behandling af sager om godtgørelse af kvælstofafgift.

Ved ændring af gødskningsloven - lov nr. 203 af 25. marts 2003 - blev det muligt i særlige tilfælde at registrere jordbrugsvirksomheder med virkning for tidligere planperioder. Da kendelsen af 13. december 2000 ikke blev anket, danner den retstilstand på området. ToldSkat godtgør derfor kvælstofafgift i overensstemmelse med de registreringsbeviser Plantedirektoratet udsteder. Dette gælder også selv om registreringsbeviset er udstedt med tilbagevirkende kraft for en allerede afsluttet planperiode, jf. SKM2003.188.TSS .

G.14.6 Regnskab

§ 10

Reglerne for afregning af afgift, se A.11 . Ved angivelse og afregning anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 24.038 for oplagshavere og blanket nr. Y-925 A for varemodtagere.

Kontrol mv.

Reglerne for kontrol (§§ 19-21), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser (§§ 13-14), se A.12 , straffebestemmelser (§§ 30-31), se A.13 , og klagevejledning (§§ 25-26), se A.14 .

§ 10, stk. 1

Afgiftssatser

Affald til deponering

375 kr. pr. ton

Affald til forbrænding

330 kr. pr. ton

Tidligere afgiftssatser

Afgiftssatserne har inden for de seneste år tidligere udgjort

Affald

Kr. pr. ton

1.1.1994-31.12.1996

1.1.1997-31.12.1997

1.1.1998-1.12.1998

1.1.1999-31.12.2000

Affald til deponering

195

335

335

375

Deponering af restprodukter fra visse kraftværker

-

-

210

375

Affald til forbrænding til elproduktion mv.

160

210

210

280

Affald til anden forbrænding

-

260

260

330

G.3.1.3 Midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald (mellemdeponering)

I 1995 var der balance mellem mængder af forbrændingsegnet affald og forbrændingskapacitet. Stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, der blev indført 1. januar 1997, stigninger i affaldsmængderne samt forsinkelser i omstillingen til kraftvarmeproduktion baseret på affald, har imidlertid medført, at der er kapacitetsunderskud i dag.

I forbindelse med stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald fik kommunerne mulighed for at give tilladelse til midlertidig oplagring af denne type affald i op til et år. Midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald ud over 1 år forudsatte dispensation fra Miljøstyrelsen. Som det fremgår af Affald 21 er der mangel på forbrændingskapacitet i det midt- og sønderjyske område samt på Fyn. På grund af den manglende kapacitet er der dispensation til midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald i flere år, og i et enkelt tilfælde op til 10 år. Da planlægning, projektering og indkøring af ny forbrændingskapacitet er temmelig tidskrævende, er der brug for midlertidig oplagring ( mellemdeponering ) af det forbrændingsegnede affald ofte i flere år.

Afgiften udgør 330 kr. pr.t affald, der efter Miljøministeriets bekendtgørelse om affald skal forbrændes, og som efter dispensation fra Miljøstyrelsen tilføres i hele, selvstændige læs og deponeres med henblik på senere forbrænding, jf. § 10, stk. 4.

Affald, som er deponeret efter § 10, stk. 4, kan ved fraførsel ikke fradrages i den tilførte mængde., jf. § 12, stk. 1.

Der skal ikke svares afgift ved forbrænding af affald, hvor der er svaret afgift efter § 10, stk. 4. Det skal dokumenteres, at der er svaret afgift efter stk. 4.

Det er en betingelse for anvendelse af ovennævnte retningslinier, at det affald, som er midlertidigt oplagret holdes fysisk adskilt fra andet affald, jf. § 10, stk. 4, og at oplagringsvirksomheden fører et særskilt regnskab for det mellemdeponerede affald. Det er endvidere en betingelse, at affaldet til sin tid afleveres til forbrænding som forudsat.

Ved tilførsel direkte til forbrændingsanlæg, dvs. uden forudgående mellemdeponering, skal der svares afgift efter den sats som gælder ved tilførsel af affald til forbrænding.

Hvis den i § 10, stk. 4 nævnte dispensation er udløbet og ikke er forlænget, skal der svares afgift, som om affaldet var deponeret. Afgiften skal svares efter den sats, som var gældende på tidspunktet for tilførsel, fraregnet allerede betalt afgift, jf. § 10, stk. 8.

De nærmere regler om afregning af afgiften i forbindelse med mellemdeponering og om eventuel efterregulering af afgiften fremgår af cirkulære om retningslinier for opkrævning af afgift ved mellemdeponering af affald samt om tilbagebetaling af afgift efter lov om afgift af affald og råstoffer (cirkulære nr. 164 af 12. september 2001).

G.3.2 Registrering af virksomheder

Efter § 11, stk. 1, skal virksomheder og anlæg, der til deponering eller forbrænding modtager affald, der er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning, registreres hos ToldSkat, se G.3.6.1 .

Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 24.033 , der kan fås hos ToldSkat.

Det er ikke en betingelse for registreringspligten, at kommunalbestyrelsen har foretaget en anvisning af det pågældende affald. Registreringspligten indtræder uanset, om anlægget er et sædvanligt forbrændingsanlæg eller en almindelig kontrolleret losseplads, eller om der er tale om fx visse specialdeponier eller elproduktionsanlæg, hvor der medforbrændes affald. Det er det modtagende anlægs faktiske håndtering af affaldet, og ikke ordlyden af den kommunale anvisning, der er afgørende for, om virksomheden skal registreres.

§ 10, stk. 4

Bestemmelsen af den afgiftspligtige mængde sker ved fysisk vejning, se dog G.3.3.3.2.1 .

Vejningen sker ved tilførslen til den registreringspligtige virksomhed

§ 10, stk. 4

Den afgiftspligtige vægt er affaldets bruttovægt, og den skal både ved tilførsel og fraførsel af affald fastsættes ved hjælp af en vægt, der godkendes af ToldSkat.

Vægte, som er typegodkendt af Erhvervsfremme Styrelsen, og som er verificerede, kan godkendes. Verifikation foretages af et laboratorium e.l., som Erhvervsfremme Styrelsen har bemyndiget hertil.

Affaldets bruttovægt kan dog opgøres ved, at der fra den samlede vægt af affald og køretøj fratrækkes en fast tara for køretøjet. Taraen skal være fastsat ved vejning hos den registrerede virksomhed.

Hvis køretøjet transporterer affaldet i en container, som ikke er permanent monteret på køretøjet, opgøres taraen som køretøjets faste tara tillagt den tara, som er angivet på containeren. Hvis der ikke er angivet tara på containeren, og containerens vægt ikke på anden måde er registreret, skal køretøj og container vejes samlet ved udkørsel.

Bemanding

Vægtanlægget skal være bemandet, når der vejes.

Der kan dog vejes uden bemanding, når

der ved vejning anvendes optisk læsbare kort, magnetkort e.l. (ID-kort)

den faste tara for køretøjet er kodet i ID-kortet, og

viderekørsel til aflæsningsstedet kun kan ske efter vejning, eller vejningen kontrolleres på aflæsningsstedet.

G.3.3.3.2 Undtagelser

G.3.3.3.2.1 Vejning teknisk vanskeligt

Ved forbrænding af affald, hvor det er teknisk vanskeligt at anvende en vægt, kan den afgiftspligtge vægt opgøres ved måling af energiindholdet ved hjælp af en energimåler efter § 10, stk. 7. Ved kendskab til fraktionens energiindhold pr.t. samt forventet tab anvendes disse værdier til beregning af fraktionens afgiftspligtige vægt, jf. § 10, stk. 1. I modsat fald anvendes 0,1 t/GJ for træaffald og 0,15 t/GJ for andet affald.

Dette kan være tilfældet i fx træforarbejdningsvirksomheder, hvor træaffaldet suges op og transporteres i et lukket system direkte ind i et internt forbrændingsanlæg.

G.3.3.3.2.2 Slamforbrændingsanlæg

Slam

Ved slamforbrændingsanlæg forstås ud over egentlige slamforbrændingsanlæg også vådoxidationsanlæg. Endvidere er anlæg til pyrolyse af slam omfattet af registreringspligten, hvis der i anlægget sker afbrænding af den producerede olie eller gas.

G.3.3.3.2.3 Tørret spildevandsslam

§ 10, stk. 2

For tørret spildevandsslam er den afgiftspligtige vægt 3 gange bruttovægten.

Ved tørret spildevandsslam forstås slam, der er tørret ved en termisk proces, dvs. ved opvarmning.

G.3.3.3.2.4 Slamforbrændingsanlæg i tilknytning til rensningsanlæg

§ 10, stk. 3

For slam, der pumpes eller transporteres direkte fra et rensningsanlæg over i et slamforbrændingsanlæg beliggende på eller i tilknytning til rensningsanlægget, opgøres den afgiftspligtige vægt som 4 gange tørstofindholdet i slammet.

Det samlede tørstofindhold opgøres efter udrådning eller stabilisering afslammet. Tørstofvægten opgøres på baggrund af målinger af tørstofindholdet i repræsentative stikprøver, sammenholdt med målinger af den samlede slammængde. Af hensyn til præcisionen i målingerne skal opgørelsen ske, mens slammet stadig har et relativt lavt tørstofindhold, dvs. inden afvanding, jf. § 10, stk. 3.

§ 10, stk. 3, nr. 2

Det er foreløbigt fundet tilstrækkeligt, at der udtages stikprøver én gang i hver afgiftsperiode. Prøverne udtages og analyseres af et uafhængigt, godkendt laboratorium.

Af slam, der køres til affaldsforbrændingsanlæg uden for rensningsanlægget, betales afgiften efter slammets bruttovægt i overensstemmelse med lovens hovedprincip. Da der skal betales afgift af alt affald, der tilføres registreringspligtige anlæg, skal der også svares afgift af ristestof, fedt og sand fra rensningsprocessen. For sådanne affaldstyper betales afgiften også efter bruttovægt.

G.3.4 Fritagelse for registrering

§ 10

Gebyret skal indbetales senest ved udgangen af måneden efter kvartalets udløb, dvs. samtidig med angivelsen af det gebyrpligtige antal.

Kontrol mv.

§ 10

Regnskabet kan føres i virksomhedens almindelige forretningsregnskab eller i tilslutning til dette, se A.10.1 .

§ 11, stk. 2

Med lovændringen pr. 1. januar 1997 blev det præciseret, at virksomheder og anlæg, der på egen grund deponerer eller forbrænder eget affald, som er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt, er registreringspligtige.

§ 11, stk. 1

forarbejdning af fisk, krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse havdyr eller dele heraf,

fremstilling af cellulose eller

fremstillingen af rør- og roesukker på baggrund af sukkerrør og sukkerroer.

§ 11, stk. 2

organiske pigmenter og præparater i forbindelse hermed,

pectinstoffer, petinater og pectater samt planteslimer og gelateringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske stoffer, der henhører under toldtarifposition 1302.20 - 1302.39 eller

vitaminer.

Der gives kun godtgørelse for den del af afgiften, der årligt overstiger 20.000 kr. For processer/produktioner under § 11, stk. 1, er godtgørelsen 97 pct. og under 11, stk. 2, er godtgørelsen 70 pct.

Krav

§ 11

Oplagshavere kan endvidere levere gødning mv. med indhold af kvælstof uden afgift til diplomater. Af praktiske hensyn administreres ordningen med fritagelse for afgift af kvælstof, der leveres til diplomater, som en godtgørelsesordning. Det betyder, at bestemmelsen ikke direkte berører gødningsleverandørernes opkrævning af afgift.

Repræsentationer mv. kan efter ansøgning til ToldSkat få godtgjort kvælstofafgiften. Ved ansøgning bruges en særlig anmodningsblanket (23.006), der kan fås hos ToldSkat.

G.14.5 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

Afgiftsfri indførsel

§§ 11 - 16

Reglerne for afregning af afgift, se A.11.

Ved angivelse anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket blanket nr. 24.043 for oplagshavere og blanket nr Y-928 A for varemodtagere. De nærmere regler for afregning af afgift, se A.11.

Regnskab, kontrol mv.

Reglerne for regnskab, se A.10 , kontrol (§§ 19-21), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, se A.12. , efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, straffebestemmelser, se A.13 , og klagevejledning, se A.14 .

§ 11, stk. 3

Med ændringen af loven pr. 1. januar 1997 blev slamforbrændingsanlæg beliggende på eller i tilknytning til et rensningsanlæg omfattet af registreringspligten. Sådanne anlæg havde efter de tidligere regler været fritaget for registrering, og slam, der blev brændt på sådanne anlæg havde således været fritaget for afgift. Tanken bag indførelsen af afgiften var at skabe et incitament til, at slammet i mindre omfang end hidtil bliver brændt, og dermed også incitament til, at der findes andre anvendelsesmuligheder for slammet end forbrænding.

Medforbrænding § 11, stk. 4

Virksomheder, der medforbrænder affald omfattet af den kommunale anvisningspligt med det formål at udnytte materialer i affaldet i virksomhedens produkter, bliver alene afgiftspligtige for modtagelsen af det anvisningspligtige affald.

Medforbrænding omfatter ikke produktion af energi, jf § 11, stk. 4.

Virksomheden skal således ikke betale afgift ved samtidig afbrænding af andre materialer, herunder affald, der ikke er omfattet af den kommunale anvisningspligt. Affald, som ikke indeholder brandbare bestanddele, betragtes ikke som tilført til forbrænding, og er derfor heller ikke omfattet af afgiftspligten i sådanne anlæg, se G.3.5.8 .

§ 11, stk. 5

Deponeringsanlæg til restprodukter fra kraftværker baseret på fossile brændsler eller biomasse skal registreres.

§ 11, stk. 6

Virksomheder, der modtager affald fra udlandet med henblik på deponering eller forbrænding, skal ligeledes registreres.

G.3.3 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 11, stk. 7

Følgende virksomheder/anlæg er fritaget for registrering

Anlæg til forbrænding af klinisk risikoaffald.

Specielle anlæg til destruktion af farligt affald.

Anlæg til deponering af olie-, kemikalie- eller tungmetalforurenet jord og oprensningssedimenter.

Anlæg til deponering af jord fra afvaskning af roer.

§ 11, stk. 8

Det er en betingelse for registreringsfritagelsen, at det pågældende anlæg ikke modtager andet anvisningspligtigt affald.

§ 11, stk. 5

Anvendelse af restprodukter fra kraftværker baseret på fossile brændsler eller biomasse i bygge- og anlægsarbejder er efter § 11, stk. 5, fritaget for registrering. Det er dog en forudsætning for registreringsfritagelsen, at anvendelsen af restprodukterne i bygge- og anlægsarbejder er miljøgodkendt enten efter en godkendelse udstedt efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven eller, at anvendelsen sker i henhold til regler udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5.

Jordtippe o

.l. Jordtippe o.l. til ren jord, er ikke omfattet af registreringspligten. Det er en betingelse for fritagelsen, at der kun deponeres ren jord til fri anvendelse på pladsen. Det er dog tilladt at anvende rent sorteret bygningsaffald til anlæggelse af interimsveje (midlertidige køreveje).

For at kunne tilføres afgiftsfrit må bygningsaffaldet kun bestå af

forsorterede, rene stenmaterialer

forsorterede, rene uglaserede teglmaterialer (mursten og teglsten)

forsorteret, rent beton.

Byggematerialerne må ikke indeholde rester af maling, lak eller andre forurenede stoffer. Træ og andet organisk materiale samt tjæreholdige materialer skal være fjernet, og der må ikke forefindes PCB-fugemasse eller rester fra skorstene e.l.

Det er endvidere en betingelse, at specialdepotet holdes fysisk adskilt fra et evt. registreringspligtigt anlæg. Der skal således oprettes særskilt tilkørsel til specialdepotet, og specialdepotet skal være adskilt fra et evt. registreringspligtigt anlæg med et hegn.

Driftsstop

Lejlighedsvis modtagelse af affald fra et registreret forbrændingsanlæg på grund af driftsstop udløser dog ikke registreringspligt for modtageren. Det er en betingelse, at affaldet ikke har kunnet afleveres til en anden registreret virksomhed, og at affaldet vejes og afgiftsberigtiges af det registrerede forbrændingsanlæg.

Genanvendelsesanlæg

Efter bekendtgørelsen om affald kan kommunen - udover at anvise affald til forbrænding eller deponering - også anvise affald til genanvendelse.

En forudsætning for, at genanvendelsesanlæg kan holdes uden for afgiftspligten er, at anlægget ikke er en integreret del af et deponi/forbrændingsanlæg. Hvis et genanvendelsesanlæg drives i tilknytning til fx et deponi, er det et krav, at genbrugsmaterialet holdes skarpt adskilt fra det afgiftspligtige affald.

Landsskatteretten har truffet afgørelse i en sag SKM2003.296LSR , hvor Landsskatteretten ikke anså det omhandlede komposteringsanlæg for en del af klagerens registreringspligtige affaldsdeponivirksomhed.

Af amtets miljøgodkendelse fremgik, at det pågældende affaldscenter omfattede deponeringsanlæg, container- og modtageplads for olie- og kemikalieaffald, komposteringsanlæg for haveaffald, specialdepot for asbestholdigt affald og midlertidigt oplag af spildevandsslam. Af miljøgodkendelsen fremgik, at tilkørsel til affaldscentret skete via adgangsvejen fra Y-vej. Ved indkørslen til affaldscentret og i umiddelbar tilknytning til containerpladsen var der opstillet en mandskabsbygning samt etableret en elektronisk broægt baseret på edb-indvejning. Der var et 2 m højt hegn omkring hele affaldscentrets område, med aflåselig låge ved indkørslen til modtagepladsen. Adgang til affaldscentret skete gennem lågen.

Om komposteringsanlægget fremgik, at dette var indrettet på et areal langs adgangsvejen i umiddelbar tilknytning til affaldscentrets modtagefaciliteter. Mod adgangsvejen var der en afskærmende ca. 2 m. høj jordvold, der fortsatte lands vejen til lystbådehavnen. Komposteringsanlægget havde tidligere været drevet i henhold til separat miljøgodkendelse. Da det eksisterende komposteringsanlæg skulle benyttes i perioden frem til etablering af et nyt anlæg, var det eksisterende anlæg medtaget i miljøgodkendelsen for den samlede plads. Klagerens advokat oplyste, at komposteringsaktiviteten foregik ved, at der blev kørt grene og lignende haveaffald til et særligt areal på affaldscentret, hvor der kun foregik kompostering. Efter endt kompostering blev den færdige kompost kørt til genbrug, efterhånden som der var anvendelsesmulighed for komposten. På vægten ved containerpladsen blev det affald, der blev kørt længere ind på affaldscentrets område til deponering vejet, ligesom der blev foretaget vejning til brug for statistiske indberetninger til Miljøstyrelsen. Vægten blev også benyttet til andre kontrolvejninger. Adgang til affaldscentret kunne kun ske gennem lågen. Umiddelbart efter containerpladsen delte vejen sig i en vej til affaldsdeponiet og en vej til komposteringsanlægget. Ved begyndelsen af vejen til komposteringsanlægget var der et tydeligt skilt, hvorpå der stod "haveaffald".

Advokaten oplyste endvidere, at affaldsdeponiets aktuelle tipfront lå i det sydøstlige hjørne af affaldscentret op mod vinterstandpladsen, mens komposteringsanlægget lå i det modsatte nordvestlige hjørne. Afstanden mellem tipfronten og komposteringsanlægget var 150-200 meter. Terrænet herigennem forhindrede, at man kunne køre i personbil eller lastbil gennem området, idet det var ujævnt, bakket, mudret m.v. Man kunne alene køre over arealet med specialkøretøjer såsom en gummiged. Med personbil og lastbil var det kun muligt at køre på affaldscentrets veje.

Ved afgørelsen blev der af retten henset til oplysningerne i miljøgodkendelsen om affaldscentrets indretning og de opstillede vilkår for de forskellige aktiviteter samt det i øvrigt oplyste om de faktiske forhold på affaldscentret.

Som genanvendelsessanlæg betragtes fx - ud over regulære genbrugsvirksomheder - følgende

anvendelse af rent, sorteret bygningsaffald i bygge- og anlægsarbejder som defineret i bekendtgørelse nr 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder.

anvendelse af kompost til etablering af grøftekanter, parkanlæg og lignende under forudsætning af, at anvendelsen sker efter regler, der fritager anvendelse for miljøgodkendelse, eller at anvendelsen i sig selv ikke er godkendelsespligtig.

nedknusningsanlæg, dvs. anlæg, som modtager bygningsaffald og lignende til midlertidig opbevaring, indtil der er mulighed for at nedknuse affaldet til genanvendelige materialer.

sorteringsanlæg, dvs. anlæg, som modtager og sorterer affald.

Det er en betingelse for at acceptere anlægget som genanvendelsesanlæg, at opbevaringen på anlægget er af midlertidig karakter. Er opbevaringen af en sådan karakter, at der ikke længere er tale om midlertidig opbevaring, medfører det registreringspligt.

G.3.5 Undtagelser fra afgiftspligten

§§ 11-12

Virksomheder, der er registreret som oplagshaver, skal opgøre den afgiftspligtige omsætning af varer for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåneden. Om de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige omsætning, se A.7 .

Afgiftsfri

omsætning

§ 11-14

Reglerne for afregning af afgift, se A.11 . Ved angivelse anvendes en særlig angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 23.019 for oplagshavere og blanket nr. Y-922A for varemodtagere.

Kontrol mv.

Reglerne for kontrol (§§ 19-21) og efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, se A.12 , straffebestemmelser (§§ 29-30), se A.13 , og klagevejledning (§ 22), se A.14 .

Afgiftsfritagne varer

§ 12, stk. 1

Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode, dvs. kalenderkvartalet, på grundlag af den mængde affald, der er tilført virksomheden i perioden, fratrukket vægten af den del af det afgiftspligtige affald, der igen er fraført virksomheden i perioden. Affald, som er deponeret efter reglerne om midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald (mellemdeponering), kan ved fraførsel ikke fradrages i den tilførte mængde, se G.3.1.3 .

Kraftværker

§ 12, stk. 2

Ved forbrænding af affald på kraftværker baseret på fossile brændsler eller biomasse opgøres den afgiftspligtige vægt af affaldet som vægten af det affald, der er tilført virksomheden i perioden. Der er ikke mulighed for at foretage fradrag for fraførte mængder.

Slam § 10, stk. 2 og 3

Hvor afgiftslovens § 10, stk. 2 og 3, fastsætter særlige regler for opgørelsen af den afgiftspligtige vægt af slam, der brændes i et slamforbrændingsanlæg beliggende på eller i tilknytning til det pågældende rensningsanlæg, og tørret slam, der tilføres registreringspligtige anlæg, gælder der ingen tilsvarende regler ved fraførsel af restprodukterne. Ved fraførsel sker fradraget efter § 12 derfor efter bruttovægten.

G.3.3.1 Tilførsel af affald

Der betales som hovedregel afgift af alt affald, der tilføres en registreringspligtig virksomhed, uanset anvendelsen af affaldet. Der betales også afgift af affald, der ikke er omfattet af kommunernes anvisningspligt. Undtagelserne til afgiftspligten fremgår af § 9, stk. 3 og 4, jf. G.3.5 .

G.3.3.2 Fraførsel af affald

I opgørelsen af den afgiftspligtige vægt fradrages vægten af det afgiftspligtige affald, der er fraført virksomheden i kvartalet. Vægten af det fraførte affald er affaldets bruttovægt ved fraførslen.

Det er en forudsætning for fradrag, at der er betalt afgift ved tilførsel af affaldet.

Reel fraførsel

Det er principielt en forudsætning for at opnå fradrag efter § 12, at der er sket en reel fraførsel fra den registreringspligtige virksomheds område. Efterfølgende oprettelse/godkendelse af et specialdeponi for farligt affald på en registreringspligtig virksomheds område ved opsætning af hegn rundt om og etablering af særskilt tilkørsel til specialdeponiet, er dog i enkelte tilfælde accepteret som en fraførsel.

Der kan ikke foretages fradrag for

perkolat (væske, som afstrømmer fra lossepladser)

tilførte hjælpestoffer, med undtagelse af kalk til røggasrensning ved affaldsforbrænding tilført med betaling af afgift

materialer, der ikke er betalt afgift af ved tilførslen, med undtagelse af vand.

Told- og Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at der kan foretages fradrag for vand, som er anvendt til befugtning af flyveaske og slagger for at hindre støvudvikling. Det er således bruttovægten af det fraførte flyveaske og slagger, der kan fradrages ved opgørelsen af den afgiftspligtige vægt.

Hvis der i et kvartal er fraført mere afgiftspligtigt affald, end der er tilført, fradrages forskellen i følgende kvartal(er).

Der er alene mulighed for at foretage fradrag i senere tilførte mængder, og der kan således ikke ske udbetaling af negativt afgiftstilsvar.

Fradraget sker til den takst, som er gældende for det kvartal, hvori fradraget foretages.

Det er efter bestemmelsen ikke afgørende, hvad det fraførte affald skal bruges til.

G.3.3.3 Afgiftspligtig vægt

G.3.3.3.1 Hovedregel

Udgangspunktet er, at der betales afgift af affaldets bruttovægt efter hovedreglen i § 10, stk. 1. Den afgiftspligtige vægt er således som hovedregel uafhængig af affaldets tørstofindhold.

Vejning

§ 12

Foruden de regnskabsregler, der fremgår af A.10 , gælder følgende

Vandværker skal føre et regnskab , der omfatter opgørelse over tilgang og udpumpning af afgiftspligtig vand.

Oplysning § 4, stk. 4

Registrerede vandværker skal efter anmodning fra ToldSkat udarbejde fortegnelser over ejendomme, der får leveret vand fra vandværket.

Andre registrerede virksomheder skal føre regnskab over forbruget af vand og opgøre forbruget kvartalsvis. Hvis virksomheden selv indvinder vand, skal den også kvartalsvis opgøre den indvundne mængde.

Måler § 12, stk. 2

Virksomhedens udpumpning af vand skal registreres ved måler , der anbringes ved alle anlæggets afgangsledninger.

ToldSkat kan kræve en afprøvning af udpumpningsmålere efter reglerne i vandforsyningsregulativet.

G.5.7.1 Fakturaer

Fakturaer behøver ikke at være nummereret fortløbende, hvis de i stedet er forsynet med et forbrugsnummer. Som fakturadato vil kunne antages den dato, da forbrugerens måler er aflæst.

Der henvises endvidere til reglerne om opgørelse af den afgiftspligtige mængde i G.5.4.1 .

§§ 12-15, 21-23

Reglerne om kontrol, efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, straf for overtrædelse af bekendtgørelsen fremgår af A.12 og A.13.

Klage

De regionale told- og skattemyndigheders afgørelser kan inden 3 måneder påklages til Told- og Skattestyrelsen.

Straf

Overtrædelse af bekendtgørelsen (kapitel 1) straffes efter reglerne i § 25. Det er efter miljøbeskyttelseslovens § 110 a muligt for ToldSkat i sager, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde at tilbyde disse afgjort med bødeforlæg. Der forholdes i øvrigt på tilsvarende måde som anført i A.13, dog finder reglerne om forsvarerbistand ikke anvendelse, og sager om overtrædelse af bekendtgørelsen er, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, undergivet en forældelsesfrist på 2 år.

G.7 Bekæmpelsesmidler

Forord

Afgift af bekæmpelsesmidler fremgår af lovbekendtgørelse nr. 798 af 9. november 1998 om afgift af bekæmpelsesmidler med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

Afgiften blev indført ved lov nr. 416 af 14. juni 1995, der trådte i kraft den 1. januar 1996, og har til formål at nedbringe forbruget af kemiske bekæmpelsesmidler.

I medfør af lovens § 8, stk. 2, er der udstedt en bekendtgørelse om omregning til danske kroner ved fastsættelse af den afgiftspligtige værdi (bek. nr. 1093 af 23. december 1998 som ændret ved lov nr. 1292 af 20. december 2000).

Lovændringer mv.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.

Lov nr.

Dato

Ændring

416

14.06.1995

Lov om afgift af bekæmpelsesmidler

1098

29.12.1997

Klagestrukturen

417

26.06.1998

Afgiftsforhøjelse

798

09.11.1998

Lovbekendtgørelse

1056

23.12.1998

Omregningsbestemmelser vedrørende fremmed valuta

380

02.06.1999

Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

165

15.03.2000

Opkrævningsloven

1029

22.11.2000

Afskaffelse af hæftestraf.

G.7.1 Afgiftspligtigt vareområde

Vareområde

§ 12

Virksomheder, der er registreret efter spildevandsafgiftsloven (industrielle egenudledere), får godtgørelse ved modregning på afgiftsangivelsen, herunder også for den evt. afgift, der opkræves fra renseanlægget.

Virksomheder, der afleder spildevand til fælles renseanlæg, skal ansøge ToldSkat om godtgørelse. Godtgørelsesperioden skal mindst omfatte et kvartal. Til dokumentation af godtgørelsen skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår. Renseanlægget skal efter anmodning fra sådanne virksomheder give de nødvendige oplysninger.

G.13.6 Regnskab

§ 12

Foruden de regnskabsregler, der fremgår af A.10 , gælder følgende

Regnskabet skal opdeles i kemiske og mineralske gødninger, organiske gødninger og dækningsafgiftspligtige varer.

Virksomheden skal opbevare erklæringer fra fabrikanter om indhold af kvælstof i de leverede varer.

§ 12, stk. 4

Ved afsætning af gødninger mm. med indhold af kvælstof, der udleveres uden afgift til jordbrugsvirksomheder registreret hos Plantedirektoratet efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, skal leverandøren tydeligt gøre opmærksom på, at jordbrugsvirksomheden straks skal give leverandøren meddelelse, hvis den ophører med at være registreret hos Plantedirektoratet efter lov om anvendelse af gødning og om plantedække, jf. § 25.

Det skal også fremgå af fakturaen, at jordbrugsvirksomhedens ejer, forpagter e.l. kan blive straffet ved overtrædelse af denne bestemmelse, jf. § 34.

Indberetning

I henhold til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og bekendtgørelsen udstedt i medfør heraf skal virksomheder, der afsætter afgiftsfri handelsgødning, hvert år senest den 1. november indberette oplysninger til Plantedirektoratet om, hvilke virksomheder der er afsat gødning til i den seneste periode 1. august til 31. juli.

Dette gælder både gødningsforhandlere, ikke-registrerede virksomheder og jordbrugere, som sælger gødning mv. til andre registrerede jordbrugere.

Oplysningerne skal omfatte navn, adresse og virksomhedens SE-nr. for hver virksomhed, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof, handelsgødningstypen og mængden af den handelsgødning, der er solgt eller afgivet til virksomheden i perioden. Ved afsætning af flydende ammoniak skal andelen, der anvendes til foderformål, angives særskilt. Ârsagen hertil er, at jordbrugsvirksomhedens forbrug af kvælstof i handelsgødning med denne ene undtagelse beregnes som leverandørens angivelse af den totale mængde kvælstof i handelsgødningen.

Ovennævnte oplysningerne skal opbevares i mindst 5 år.

Der henvises til de nærmere regler i Plantedirektoratets bekendtgørelser og vejledningsmateriale herom.

G.14.7 Øvrige bestemmelser

Afregning

§ 13

Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode, som er kalenderkvartalet.

G.4.3.1 Afgiftspligtig udlevering

§ 13, stk. 2

I den sidste afgiftsperiode i kalenderåret, dvs. december måned, oktober kvartal eller 2. halvår, skal der hvert år ske regulering af den afgiftspligtige mængde som følge af minimumsmængden. Dette skal ske uanset om virksomheden ikke foretager indbetalinger i den sidste afgiftsperiode.

Reguleringer

Vandværket kan i forbindelse med slutafregningen regulere den afgiftspligtige mængde for en afregningsperiode, hvis der sker regulering af vandafgiften over for forbrugerne.

Slutafregningen for leverancerne til forbrugerne skal ikke nødvendigvis ske samtidig med årsopgørelsen af vandværkets udpumpede mængde.

G.5.4.2 Andre registrerede virksomheder

Bagatelgrænse § 7, stk. 3

Den afgiftspligtige mængde for andre registrerede virksomheder, jf. G.5.3.2 , er virksomhedens forbrug i afgiftsperioden af vand leveret fra andre steder end vandværker. Der skal ikke betales afgift af de første 1.000 m3 vand for hvert kalenderår. Virksomheden skal derfor først betale afgift, når den forbrugte mængde fra kalenderårets begyndelse overstiger 1.000 m3, og da kun af den del, der overstiger 1.000 m3.

§§ 13-14

Reglerne for afregning af afgift fremgår af A.11 . Afgiftsperioden for ledningsført vand er for momsregistrerede virksomheder den samme som for for moms. dvs. måneden, kvartalet eller halvåret. For ikke-momsregistrerede virksomheder er afgiftsperioden kvartalet. Ved angivelse og afregning anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 24.006, som ToldSkat sender til virksomheden.

Kommuner

Kommunerne fastsætter selv reglerne for boligenhedernes afregning af vandafgift til kommunen, jf. bek. nr. 962 af 1. december 2002.

Inddrivelse af vandafgiften i kommunerne sker efter reglerne i lov nr. 278 af 26. maj 1976 om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter mv. Overskrides kommunens seneste indbetalingsfrist, kan der opkræves morarenter, og der kan opkræves et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser, se A.11.2 .

Vandafgift med påløbende renter og omkostninger samt gebyrer for administration af målerordninger og for erindringsskrivelser er tillagt udpantningsret.

Bek. § 4

Kommunen skal opgøre den i kalenderåret opkrævede afgift, dvs. de afgiftsbeløb, som kommunen har opkrævet med en seneste indbetalingsfrist i det pågældende år. Den opgjorte afgift skal indberettes og indbetales til ToldSkat senest den 15. december i opgørelsesåret. ToldSkat udsender hvert år ultimo november meddelelse til kommunerne om indbetalingen pr. 15. december af vandafgift og vedlægger girokort.

Bek. § 5

ToldSkat kontrollerer, at kommunens administration, opkrævning, kontrol og afregning af afgiften sker i overensstemmelse med loven.

Kontrol mv.

Reglerne for kontrol (§§ 17-18), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser (§ 15), se A.12 , straffebestemmelser (§§ 20-21), se A.13 , og klagevejledning (§§ 22-22 a), se A.14 .

Klage

§§ 13-14 og

§ 13, stk. 4,

jf. bek. § 1

Målingen af den udledte mængde spildevand skal ske kontinuerligt og foretages med fastmonteret måleudstyr. Målingerne skal opfylde de krav, der er fastsat af tilsynsmyndighederne for kontrol af anlægget.

Målingen foretages i til- eller afløbet fra renseanlægget, sådan at målingen som minimum omfatter de mængder, der udledes fra afløb, som er i funktion i tørvejr. Spildevandsmængden kan endvidere opgøres ved renseanlægget istedet for ved udledningen fra renseanlægget, når udledningen sker via en ledning, der også transporterer afgiftsfrie udledninger af vand.

Eksempel

En fabrik udleder årligt 6.000 m3 processpildevand gennem sit eget renseanlæg og sender 144.000 m3 oppumpet grundvand brugt som kølevand udenom renseanlægget for at blive tilsluttet en ledning, hvorved kølevand og renset processpildevand samlet udledes i havet. Fabrikken må dermed anses for at udlede mindre end 50.000 m3, og kan således som mindre spildevandsanlæg vælge at betale efter standardsatsen på 3,80 kr. pr. m3, se G.13.4.2.3 .

Bek. § 6

I tilfælde af defekte målere, reparation af målere e.l., fastsættes udledningen i m3 efter skøn på basis af målinger foretaget under tilsvarende driftsforhold. Er måleren ude af drift i mere end 14 dage, skal virksomheden underrette ToldSkat.

Regnvandsbassiner

Fradrag

§ 13, stk. 3

Virksomheden skal anmelde og dokumentere den maksimale koncentration af de enkelte stoffer overfor ToldSkat.

Til kontrol af den anmeldte koncentration skal virksomheden foretage det antal målinger, der fremgår af den pågældende udledningstilladelse, dog mindst 4 pr. år og pr. periode for anmeldelsens gyldighed.

Prøverne skal udtages og analyseres i overensstemmelse med anvisninger i udledningstilladelsen. Hvis der i udledningstilladelsen ikke er angivet nærmere herom, anvendes gennemsnits- eller vandføringsvægtede døgnprøver. Prøvetagning og analyse skal herudover opfylde samme kvalitetskrav som anført under G.13.4.2.1 .

Det anmeldte maksimum kan gælde for en bestemt periode og for et eller flere af stofferne.

§ 13

Virksomheden skal for hvert renseanlæg, der er omfattet af registreringen, føre regnskab over den udledte mængde spildevand eller de tilknyttede ejendommes samlede vandforbrug.

Virksomheder, der opgør koncentrationen af total-kvælstof, total-fosfor og BI5 (modificeret) efter måling, skal føre et regnskab over målinger for hvert enkelt renseanlæg.

Regnskabet skal føres på ordentlig og overskuelig måde, der kan danne grundlag for opgørelse af den afgiftspligtige mængde og for ToldSkats kontrol.

Der henvises i øvrigt til A.10 .

Dokumentation

bek. § 5

Virksomheder, der betaler afgift på grundlag af anmeldte maksimale eller minimale koncentrationer, skal kunne fremlægge dokumentation for disse.

bek. § 7

Der skal føres journal over samtlige målinger foretaget af virksomheden, herunder henvisning til målerudskrifter eller anden tilsvarende dokumentation. Journalen skal desuden indeholde oplysninger om kalibrering, eftersyn, reparation, udfald og andre forhold, der har betydning for måling. Resultatet af prøver, der indgår i tilsynsmyndighedernes kontrol, skal fremgå af journalen.

Virksomheden skal for hver afgiftsperiode kunne dokumentere, hvorledes den udledte mængde total-kvælstof, total-fosfor og BI5 (modificeret) er beregnet, samt afgiften heraf.

ToldSkat kan kræve, at måleprocedure og målemetode verificeres af et eksternt laboratorium, der er akkrediteret til at foretage sådanne målinger.

G.13.7 Ejendomme uden for kloakeret område

Kommunal opkrævning

§§ 13-14

Reglerne for afregning af afgift fremgår af A.11 . Ved angivelse og afregning anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 24.036 for oplagshavere og blanket nr. Y-924 A for varemodtagere. ToldSkat sender blanketterne til virksomheden.

Kontrol mv.

Reglerne for kontrol (§§ 22 - 23), efterbetalinger (§16) og skønsmæssige ansættelser , se A.12 , straffebestemmelser (§§ 34 - 35), se A.13 , og klagevejledning (§§ 28 - 29), se A.14 .

§ 14, stk.

1 og 2

For ejere af ejendomme, der forsynes med vand fra lokale boringer/brønde samt for momsfri virksomheder, der er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, og institutioner, der er registreringspligtige efter loven, forhøjes afgiftsbeløbet med 25 pct.

Afgiftsbelastningen bliver på denne måde den samme, uanset om vandet leveres fra et momsregistreret vandværk eller fra en lokal boring/brønd eller indvindes af en anden registreringspligtig virksomhed.

Afgiften for ejere af ejendomme, der forsynes med vand fra lokale boringer/brønde, og som efter kommunens tilladelse afregner efter måler, er derfor 6,25 kr. pr. m3.

Beregnes afgiften efter et standardforbrug , jf. G.5.4.3 , udgør afgiften for helårsboligenheder 1.062,50 kr. (170 m3 á 6,25 kr. pr. m3) og for andre boligenheder 437,50 kr. (70 m3 à 6,25 kr. pr. m3).

Dog skal almene vandværker, der på grund af omsætningens størrelse omfattes af momslovens § 49, idet de har en omsætning under 20.000 kr., ikke forhøje beløbet.

G.5.3 Registrering af virksomheder

Virksomheder skal registreres hos ToldSkat eller betale vandafgift til kommunen efter nedenstående regler. Ved anmeldelse til registrering bruges en blanket nr. 24.035 , som kan fås hos ToldSkat.

I vandafgiftsloven findes der ingen regel for registrering som varemodtager. Registrering sker derfor som oplagshaver.

G.5.3.1 Vandværker

§ 14, stk. 1 og 2

Momsfri virksomheder og institutioner skal betale et afgiftsbeløb, der er forhøjet med 25 pct. svarende til momsen for de momsregistrerede vandværker, jf. G.5.2 .

Hvis der er én eller flere boligenheder på ejendommen, skal der uanset forbruget på ejendommen betales afgift efter et standardforbrug pr. boligenhed eller efter måler. Denne del af afgiften opkræves af kommunen. Ejeren af ejendommen skal oplyse kommunen herom. Se nærmere om boligenheder og afregning via kommunen i G.5.4.3 .

G.5.4.3 Lokale boringer/brønde

§ 14, stk. 1

Efter lovens § 14, stk. 1, skal den afgiftspligtige mængde opgøres kvartalsvis. Da de tilsluttede ejendommes vandforbrug af vandværkerne normalt opgøres årsvis (årlig aflæsning), har spildevandsanlægget ikke oplysning om det konkrete vandforbrug for det enkelte kvartal. I sådanne tilfælde kan spildevandsanlægget for hvert kalenderår beregne en foreløbig afgiftspligtig mængde, der svarer til en 1/4 af seneste årsopgørelse eller af det skønnede a conto årsforbrug for de pågældende ejendomme, jf. grundlaget for anlæggets opkrævning af vandafledningsbidrag.

Spildevandsanlægget skal efter udløbet af et kalenderår foretage en regulering af kvartalernes a conto vandmængde ud fra den årsopgørelse over de enkelte ejendommes vandforbrug, der er modtaget i det pågældende kalenderår. Afgiftsdifferencer medtages i afgiftsopgørelsen for januar kv., jf. SKM2003.199.TSS .

G.13.4.2 Opgørelse af koncentration

§ 14, stk.2

Hvis de anmeldte koncentrationer afviger fra de faktisk konstaterede på en sådan måde, at afgiften bliver for lav, kan koncentrationen fastsættes til de konstaterede koncentrationer ved skønsmæssig ansættelse, se A.12.4.2 .

G.13.5 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

Afgiftsfritagelse

Reglerne for afgiftsfritagelse fremgår af §§ 9-10. Fritagelsen indebærer, at den registrerede virksomhed ikke har udgifter til målinger og analyser efter spildevandsafgiftsloven.

Registrerede virksomheder er fritaget for afgift af

§ 14, stk.2

Hvis den anmeldte koncentration efter § 10, stk. 3, afviger fra den faktisk konstaterede, så godtgørelsen bliver for høj, kan koncentrationen fastsættes til den konstaterede koncentration ved skønsmæssig ansættelse, se A.12.4.2 .

§ 14b

ToldSkat har en udvidet adgang til at udtage stikprøver af varer til analyse og kontrol.

§ 15, stk. 5

ToldSkat kan afkræve erhvervsdrivende oplysning om deres indkøb og anvendelse af emballager, der kan bruges til afgiftspligtigt formål, se G.1.4.1 .

G.1 Bilag 1 Beregning af posers rumfang

Bæreposer - rumfang

Til brug for bedømmelsen af, hvorvidt en pose er afgiftspligtig, dvs. har et rumfang på 5 liter eller derover, se G.1.1.4 , er der vist nogle eksempler på beregning af posers rumfang.

Beregningerne er baseret på retvinklede posers mål i fladlagt tilstand - se Illustrationer.

Udgangspunktet for beregning af rumfanget er i alle tilfælde en pose uden fals. I poser med fals tillægges falsen højde og bredde således

Poser uden fals

h = Afstand fra bund til hank (L), b = Bredde (B)

Sidefalsposer

h = Afstand fra bund til hank (L), b = Bredde (B) + 2 sidefals (2SF)

Bundfalsposer

h = Afstand fra bund til hank (L) + bundfals (BF), b = Bredde (B)

Bund/sidefalsposer (klodsbundsposer)

h = Afstand fra bund til hank (L) + bundfals (BF), b = Bredde (B) + 2 sidefals (2SF)

På baggrund af posens omkreds beregnes en cirkulær bund, og højden reduceres med radius i cirklen: Radius = 2 x b / 2 x ¶. Højde = h - radius

Rumfanget beregnes herefter således: Højde x ¶ x radius², idet ¶= 22/7.

Beregningseksempler

Fladlagt mål i cm

Rumfang

Afstand til hank

Bredde

Sidefals

Bundfals

L

B

SF

BF

H x ¶ x R2

Poser uden fals

40

30

8.721

40

20

4.281

30

20

3.008

Sidefalsposer

40

30

5

13.884

40

20

5

8.721

20

10

5

1.736

Bundfalsposer

35

20

5

4.281

50

20

4

6.063

40

20

2

4.536

Bund/sidefalsposer (klodsbundsposer)

40

30

8

8

22.463

40

30

7

7

20.328

35

20

5

5

8.721

Illustrationer

Pose uden fals

Sidefalspose

Bundfalspose

G.1 Bilag 2 Tidligere afgiftssatser

Tidligere afgiftssatser

Afgiftssatserne for styk- og vægtafgiftsemballager har inden for de seneste år tidligere udgjort

Stykafgift

Perioden 1.1.1989 - 31.12.1997

Beholdere af glas, plast mv.

(med et rumindhold under 10 cl)

(afgiftsfri)

med et rumindhold ikke under 10 cl, men ikke over 60 cl

0,50 kr. pr. stk.

med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 106 cl

1,62 kr. pr. stk.

med et rumindhold over 106 cl

2,24 kr. pr. stk.

Beholdere af metal

0,80 kr. pr. stk.

Beholdere af karton eller af laminater af forskellige materialer

(med rumindhold under 10 cl)

(afgiftsfri)

med et rumindhold ikke under 10 cl, men ikke over 60 cl

0,38 kr. pr. stk.

med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 106 cl

0,70 kr. pr. stk.

med et rumindhold over 106 cl

1,90 kr. pr. stk.

Vægtafgift

Perioden 1.1.1999 - 31.3.2001

1.

Fleksibelt fiberbaseret materiale

19,50 kr. pr. kg

2.

Ikke-fleksibelt fiberbaseret materiale, virgint

samt tekstiler

7,50 kr. pr. kg

3.

Ikke-fleksibelt fiberbaseret materiale,

genvundet

6,00 kr. pr. kg

4.

Plast, formfast

7,50 kr. pr. kg

5.

Plast, formfast og højfyldt

4,50 kr. pr. kg

6.

Plast, formfast og UN-godkendt

6,00 kr. pr. kg

7.

Plast, fleksibel

30,00 kr. pr. kg

8.

Aluminium

11,25 kr. pr. kg

9.

Hvidblik og andre stålemballager

3,75 kr. pr. kg

10.

Hvidblik og andre stålemballager,

UN-godkendt

3,00 kr. pr. kg

11.

Glas og keramik

0,75 kr. pr. kg

12.

Laminat

15,00 kr. pr. kg

13.

Træ

6,00 kr. pr. kg

Tidligere afgiftssatser for bæreposer, engangsservice og pvc-folier, se G.1.2.

G.2 Engangsservice

Ved lov nr. 1292 af 20. december 2000 blev afgiften af engangsservice overført til emballageafgiftsloven og samtidig ændret til en vægtafgift med virkning fra 1. april 2001, se G.1 .

De før 1. april 2001 gældende regler om afgift af engangsservice (værdiafgift), se tidligere version af Punktafgiftsvejledningen .

G.3 Affald

Forord

Afgift af affald fremgår af lov om afgift af affald og råstoffer (Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 570 af 3. august 1998) med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

Affaldsafgiften blev indført i 1987 med det formål at begrænse affaldsmængderne og øge incitamentet til genanvendelse.

Affaldsafgiften er en national afgift, der ikke er EU-harmoniseret. Den miljømæssige regulering af affald er karakteriseret ved et tæt samspil mellem EU-regulering og national regulering.

De overordnede rammer og principper skitseres i EU-reguleringen, og den væsentligste retsakt er direktivet om affald - affaldsrammedirektivet (direktiv 75/442/EØF som ændret ved direktiv 91/156/EØF).

Direktivet fastslår det behandlingshierarki, som affaldsafgiftsloven er bygget op efter, dvs. at affaldsforebyggelse er højest prioriteret. Herefter følger genanvendelse, dernæst forbrænding med energiudnyttelse, og endelig skal det affald, der ikke kan behandles på anden måde, deponeres.

Affaldsrammedirektivet er i Danmark bl.a. gennemført i Miljøbeskyttelsesloven (Miljøministeriets bekendtgørelse nr 753 af 25. august 2001 af lov om miljøbeskyttelse med senere ændringer) samt affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse om affald nr. 619 af 27. juni 2000 med senere ændringer).

Lovændringer mv.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.

Lov nr.

Dato

Ændring

674

13.07.1994

Lovbekendtgørelse

1223

27.12.1996

Dødsboskifteloven og dødsboskatteloven

1224

27.12.1996

Ændringer i afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse. Afgift af kalk

335

10.05.1997

Lovbekendtgørelse

1098

29.12.1997

Klagestrukturen

1099

29.12.1997

Ophævelse af genanvendelsesvirksomheders adgang til kompensation for affaldsafgiften mv.

1107

29.12.1997

Afgift af fossile brændsler og biomasser

570

03.08.1998

Lovbekendtgørelse

1034

23.12.1998

Afgiftsforhøjelse

380

02.06.1999

Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

165

15.03.2000

Opkrævningsloven

359

22.05.2000

Afgiftsfritagelse i forbindelse med forebyggelse af BSE

1029

22.11.2000

Afskaffelse af hæftestraf

1295

20.12.2000

Afgiftsforhøjelse

487

07.06.2001

Afgiftsfritagelse i forbindelse med forebyggelse af BSE

1057

17.12.2002

Ændring af bl.a. afgiftspligtigt vareområde og reglerne for mellemdeponering af forbrændingsegnet affald

G.3.1 Afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse

G.3.1.1 Afgiftspligtigt vareområde

Efter kap. 2 i lov om afgift af affald og råstoffer skal der betales afgift af affald, der tilføres registreringspligtige virksomheder, jf. G.3.2 .

Alt affald

Afgiftspligten omfatter - med de neden for nævnte undtagelser - alle typer affald, jf. G.3.6.2.

Der skal derfor også betales afgift af jord, bygningsaffald, kompost og slagger mv., der tilføres registreringspligtige virksomheder, dog med de undtagelser, der følger af § 9, stk. 3 og 4, jf. G.3.5.

Kalk § 9, stk. 2

Ved ændringen af affaldsafgiftsloven pr. 1. januar 1997 blev der indført afgift af kalk , der tilføres forbrændingsanlæg til røggasrensning.

Ved kalk forstås CaCO3 (kalksten, kridt), CaO (brændt kalk) eller Ca(OH)2 (hydratkalk).

Formålet med § 9, stk. 2, er at sikre, at kalk til røggasrensning er afgiftsneutral. Kalken bliver bundet i restprodukterne og fraføres det registreringspligtige anlæg som affald.

Ved fraførsel af kalken kan der foretages fradrag efter § 12. Da restproduktet er farligt affald, betales der som udgangspunkt ikke afgift, når restproduktet føres til efterfølgende behandling eller deponering. Kalken ville således medføre en afgiftsmæssig rabat, hvis der ikke blev betalt afgift ved tilførslen til forbrændingsanlægget.

Slam § 10, stk. 3

Ved ændringen af affaldsafgiftsloven pr. 1. januar 1997 er der indført afgift på slam, der afbrændes på forbrændingsanlæg på rensningsanlæg.

Afbrænding af slam er således afgiftspligtig, uanset om afbrændingen sker på affaldsforbrændingsanlæg, slamforbrændingsanlæg eller på fx kraftværker.

Efterfølgende

miljøgodkendelse

§ 15, stk. 1

Den afgiftsfri omsætning er den samlede værdi af de varer, der er udleveret ubeskattet i månedens løb. Om de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige omsætning, se A.7.1.2.

For A- og B-varer omfatter den afgiftsfri udlevering kun varer uden prismærke, jf. § 13, stk. 1, nr, 1 og 2.

Returvarer

Som returvarer anses ikke varer, som tages retur eller byttes, og hvor prismærket er fjernet eller gjort utydeligt. Sådanne varer må ikke bringes i omsætning igen.

G.7.4.2 Varemodtagere

§ 15, stk. 2

Virksomheder, der er registreret som varemodtager, og virksomheder, der ikke er registreret, kan efter ansøgning få godtgørelse af den betalte afgift ved udførsel m.m. af varer, se A.8.

Afgiftsgodtgørelsen er for A- og B-varer bl.a. betinget af, at virksomheden før udførslen enten har makuleret de påsatte prismærker eller stemplet "Ugyldig" på dem, og at ToldSkat har haft mulighed for at foretage kontrol af dette.

Bekæmpelsesmidler, der udføres efter at være brugt til bejdsning af korn og frø, er anset for omfattet af godtgørelsesbestemmelsen.

G.7.6 Regnskab

G.7.6.1 Afgiftsregnskab

Regnskab

§ 15, stk. 2

For ejendomme, der ikke er tilsluttet et hos ToldSkat registreret spildevandsanlæg, dvs. ejendomme, der ikke udleder spildevand til et fælles, privat eller offentlig, renseanlæg, opkræves spildevandsafgiften af den kommune , hvor ejendommen er beliggende. Det gælder fx ejendomme med egen septiktank e.l., hvorfra spildevandet løber videre til en fællesledning og herfra til grøft, vandløb eller nedsivning. Ejendomme uden afløb, fx kolonihaver, er ikke omfattet af afgiftspligten.

Ejendomme defineres her i overensstemmelse med BBR.

Opgørelse

Der henvises generelt til G.13.4 .

§ 15

Reglerne for fælles spildevandsanlæg og visse enkeltudledere (store industriudledere) afregning af afgift, se A.11 . Ved angivelse og afregning af afgift bruges en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 24.031.

Kontrol mv.

Reglerne for kontrol (§§ 18-20) og efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, se A.12 , straffebestemmelser (§§ 21-22), se A.13 , og klagevejledning (§§ 23, 25 og 27), se A.14 .

G.14 Kvælstof

Forord

Afgift af kvælstof fremgår af lov nr. 418 af 26. juni 1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., (kvælstofafgiftsloven) med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

Afgiften blev indført pr. 1. august 1998, og loven er en del af Vandmiljøplan II, som skal ses i sammenhæng med lov nr. 472 af 26. juni 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, som administreres af Plantedirekto ratet under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med senere ændringer.

Lovændringer mv.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.

Lov nr.

Dato

Ændring

418

26.06.1998

Lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.

165

15.03.2000

Opkrævningsloven

1029

22.11.2000

Afskaffelse af hæftestraf

G.14.1 Afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse

§ 16

Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for momsfrihed, se A.9 .

Udførsel

§ 16-17

Virksomheder, der køber afgiftspligtige varer i udlandet, herunder i andre EU-lande, har pligt til at anmelde sig hos ToldSkat som varemodtagere inden afsendelsen af varerne fra udlandet. Der henvises også til afsnit A.9.2 .

Fjernsalg

§ 16, stk. 2

Erhvervsdrivende, der til eget brug køber antibiotika og vækstfremmere til anvendelse i foderstoffer eller varer med indhold af antibiotika og vækstfremmere (dækningsafgiftspligtige varer) i udlandet, herunder andre EU-lande, skal anmelde sig til registrering hos ToldSkat som varemodtagere. Anmeldelsen er gældende i 5 år.

§ 16

Registrerede varemodtagere skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde antibiotika og vækstfremmere til eget brug eller dækningsafgiftspligtige varer, som virksomheden har modtaget fra udlandet i en måned.

§ 16b

Efter lovens § 7 omfattes kun spørgsmål om godtgørelse af afgift af klageadgangen til Landsskatteretten.

G.13 Spildevand

Forord

Afgift af spildevand fremgår af lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998 med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

Spildevandsafgiftsloven trådte i kraft den 1. januar 1997. Lovens formål er - på baggrund af den miljøbelastning, som udledningen af forurenende stoffer påfører vandområderne - at give tilskyndelse til en reduktion af de udledte vandmængder, til en forbedring af renseanlæggenes rensning og til en begrænsning af regnvandsmængden i spildevandssystemet.

I medfør af afgiftsloven er der udstedt bekendtgørelse om måling af spildevand mv. Seneste bekendtgørelse er nr. 961 af 1. december 2002, der trådte i kraft den 1. januar 2003. Bekendtgørelsen har bl.a. medført, at antallet af prøver til brug for beregningen af spildevandsafgiften kan reduceres til samme antal, som kræves af miljøtílsynsmyndigheden (amtet). Bekendtgørelse omtales i vejledningen blot som bekendtgørelsen eller i forkortet form som "bek".

Lovændringer mv.

Der er sket følgende lovændringer mv.

Lov nr.

Dato

Ændring

490

12.06.1996

Lov om afgift af spildevand

1223

27.12.1996

Dødsboskifteloven og dødsboskatteloven

1098

29.12.1997

Klagestrukturen

636

21.08.1998

Lovbekendtgørelse

380

02.06.1999

Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

165

15.03.2000

Opkrævningsloven

1029

22.11.2000

Afskaffelse af hæftestraf.

G.13.1 Afgiftspligtigt vareområde

Spildevand

§ 17

Regnskabet kan føres i virksomhedens almindelige forretningsregnskab eller i tilslutning til dette, se A.10.1.1.

Der skal føres særskilt tilgangs- og afgangsregnskab, opdelt på

prismærkede A- og B-varer

ikke-prismærkede A- og B-varer

C-varer.

Føres tilgangs- og afgangskonti med summariske posteringer, skal der foreligge specifikationer (journaler, kladder, tællestrimler e.l.), hvoraf fremgår, hvorledes de summariske poster er sammensat af enkeltposter.

Posteringerne i regnskabet skal ved nummerhenvisning kunne sammenholdes med købs- og salgsbilagene samt med evt. produktionsbilag og interne bilag.

Kreditnotaer for varer, der er modtaget retur, noteres under afgang som en negativ postering.

Prismærkede varer

Regnskabet omfatter til- og afgang af A- og B-varer, som virksomheden har prismærket.

Tilgang er

varer af egen fremstilling

varer af egen import.

Til varer af egen fremstilling medregnes varer, der er færdiggjort i virksomheden efter at være modtaget i ubeskattet stand fra en anden registreret virksomhed.

Afgang er

varer, der omarbejdes, tilintetgøres, ommærkes mv., herunder brækage.

varer, der beskattes, dvs. er medtaget på den månedlige afgiftsangivelse.

Regnskabet føres på grundlag af varernes prismærkeværdi ekskl. moms.

Ikke-prismærkede varer

Regnskabet omfatter til- og afgang af ikke-prismærkede A- og B-varer. Varer af egen fremstilling medtages dog kun som tilgang, hvis varerne ikke er bestemt til prismærkning, fx varer til udførsel eller til anden registreret virksomhed.

Regnskabet føres på grundlag af fremstillingspris/købspris.

C-varer

Regnskabet omfatter til- og afgang af C-varer. Tilgang er fremstilling og indkøb af varer.

Afgang er al udlevering, herunder gratis udlevering, og der skal oprettes mindst én konto for varer, der udleveres ubeskattet, og én for varer, der beskattes ved udleveringen.

Tilgangsregnskabet føres på grundlag af fremstillingspris/købspris. Afgangsregnskabet opdeles i ubeskattet salg (salgspris ekskl. moms) og beskattet salg (salgspris inkl. miljøafgift, ekskl. moms).

Valutaomregning

§ 17

Virksomheden skal føre regnskab over indkøb og forbrug af prismærker. Regnskabet skal føres specificeret for hver afgiftsgruppe (A og B) og med angivelse af dato og den samlede påtrykte pris.

Posteringerne i regnskabet føres på grundlag af virksomhedens eksemplar af bestillingssedlen samt interne fabrikationssedler, pakkesedler e.l.

Prismærker, som virksomheden ikke får brug for, herunder beskadigede prismærker, kan fraskrives i virksomhedens prismærkeregnskab, hvis mærkerne returneres til ToldSkat sammen med en specificeret fortegnelse over mærkerne. ToldSkat returnerer fortegnelsen med attest om modtagelsen. Fortegnelsen skal opbevares som bilag til prismærkeregnskab.

Prismærkeregnskabet skal afsluttes ved udgangen af hvert kvartal. Den regnskabsmæssige beholdning opgøres og afstemmes med den faktiske beholdning. Evt. differencer noteres, hvorefter regnskabet videreføres med den faktiske beholdning. Større differencer i prismærkebeholdningen skal straks anmeldes til ToldSkat.

G.7.6.3 Faktura

Virksomheden skal ved enhver udlevering af varer udstede faktura, se A.10.1.1.

Fakturaer skal foruden de generelt anførte oplysninger indeholde oplysning om

enhedsstørrelse

for A- og B-varer: Detailenhedspris inkl. miljøafgift og moms (prismærkeværdien)

for C-varer: Afgiftsværdien.

G.7.7 Øvrige bestemmelser

G.7.7.1 Prismærker

Prismærker

§ 17-19

Virksomheder, der køber afgiftspligtige varer i udlandet, herunder andre EU-lande, har pligt til at anmelde sig hos ToldSkat som varemodtagere inden afsendelsen af de afgiftspligtige varer fra udlandet. Der henvises også til afsnit A.9 .

Fjernsalg

§§ 17-18

Virksomheder, der modtager varer fra udlandet, og som ikke er registreret som oplagshaver, skal registreres som varemodtager, se A.5.2 .

G.11.4 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 17

Der skal også betales afgift ( dækningsafgift ) ved indførsel af varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige, men som indeholder antibiotika og vækstfremmere, fx forblandinger, tilskudsfoder og fuldfoder mv.

Afgiften betales efter indholdet af ovennævnte stoffer med den sats, der gælder for de forskellige stoffer, jf. fabrikantens erklæring herom.

Hvis der ved modtagelse af dækningsafgiftspligtige varer fra udlandet ikke fremlægges en fabrikanterklæring om indholdet af ovennævnte stoffer, betales der afgift med følgende satser

Forblandinger

25 kr. pr. kg

Tilskudsfoder

10 kr. pr. kg

Fuldfoder

5 kr. pr. kg

Afgiftssatserne er uændrede siden lovens indførelse.

Emballageafgift

Af antibiotika og vækstfremmere i pakninger under 20 liter kan der desuden blive tale om emballageafgift, jf. G.1 .

G.15.2 Registrering af virksomheder

Virksomheder skal eller kan registreres som oplagshaver eller varemodtager efter nedenstående regler, se i øvrigt de generelle regler om registrering i A.5 . Ved anmeldelse til registrering bruges en blanket nr. 24.039, som kan fås hos ToldSkat.

G.15.2.1 Oplagshavere

Skal registreres

Virksomheder, der med henblik på salg fremstiller afgiftspligtige varer, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos ToldSkat, jf. § 2, stk. 1.

§ 17, stk. 5

Ved modtagelse af dækningsafgiftspligtige varer fra udlandet skal der fremlægges en fabrikanterklæring som dokumentation for produkternes indhold af afgiftspligtige bestanddele.

Hvis der ikke fremlægges en sådan fabrikanterklæring, beregnes afgiften efter satserne for dækningsafgift, jf. G.15.1 .

G.15.4 Afgiftsfri udlevering

§ 17, stk. 1

Virksomheder, der alene modtager varer fra udlandet, skal registreres som varemodtagere.

§ 18 og § 21

Reglerne for afregning af afgift, se A.11.

Ved angivelse og afregning anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 24.025 for oplagshavere og blanket nr. Y-921A for modtagere.

Kontrol mv.

§ 18

Der skal også betales afgift ( dækningsafgift ) af afgiftspligtige klorerede opløsningsmidler, der indgår som en del af andre varer - der ikke i sig selv er afgiftspligtige - i en koncentration på over 1 vægtprocent, fx affedtningsmidler, rensemidler, lim og maling.

Afgiften betales såvel ved modtagelse fra andre EU-lande som ved indførsel fra steder uden for EU.

Afgiften betales efter den normale afgiftssats (2 kr. pr. kg af nettovægten) på grundlag af vægten af de afgiftspligtige bestanddele.

Fabrikanterklæring

§ 18, stk. 5

Ved fortoldningen, udleveringen eller modtagelsen af opløsningsmidler af den nævnte art, skal vægten af de afgiftspligtige bestanddele angives, og der skal fremlægges en erklæring herom fra fabrikanten. Fremlægges fabrikanterklæringen ikke, beregnes afgiften på grundlag af den fulde vægt af varen. Oplysningerne i brugsanvisninger/sikkerhedsdatablade kan lægges til grund for fabrikanterklæringen . Ifølge gældende dansk arbejdsmiljølovgivning om flygtige stoffer, herunder organiske opløsningsmidler, skal leverandøren angive de flygtige stoffer med navn på brugsanvisningen for produkter, der indeholder mere end 1 pct. af flygtige stoffer.

Emballageafgift

Af klorerede opløsningsmidler i emballager (pakninger) med et rumindhold under 20 liter, skal der desuden betales emballageafgift , jf. G.1.

G.8.3 Registrering af virksomheder

Virksomheder skal eller kan registreres som oplagshaver eller varemodtager efter nedenstående regler, se i øvrigt de generelle regler om registrering i A.5 . Ved anmeldelse til registrering bruges en blanket nr. 24.023, som fås hos ToldSkat.

Registreringspligt

§ 18, stk. 3

Der skal heller ikke betales afgift af op til 200 l brændstof i erhvervskøretøjer og specialcontaineres normale tanke, se F.1.5.6 .

G.11.5.1 Ikke-registrerede virksomheder

Momsregistrerede

virksomheder

I modsætning til energiafgifterne og C02-afgiften ydes der ikke godtgørelse af svovlafgiften på energiprodukter, der forbruges i momsregistrerede virksomheder, bortset fra nedenstående tilfælde.

§ 18

Som varemodtager anses endvidere erhvervsdrivende, som medbringer afgiftspligtige varer eller varer med indhold af afgiftspligtige bestanddele, fra andre EU-lande til brug i egen bedrift.

Varemodtagere kan hverken oplægge eller afsende varer, uden at afgiften er betalt.

G.15.2.3 Fjernsalg

§ 19

Der skal også betales afgift ( dækningsafgift ) af batterier, i de tilfælde hvor batterierne indgår som bestanddele i andre varer som fx håndværktøj, elektriske tandbørster, mobiltelefoner, pc''ere, videokameraer, biler mv. Det betyder, at den pågældende virksomhed skal registreres som varemodtager, uanset om virksomheden er registreret som oplagshaver i forvejen. Afgiften betales såvel ved modtagelse fra andre EU-lande som ved indførsel fra steder uden for EU.

Fabrikanterklæring

§ 19, stk. 5

Ved fortoldningen, udleveringen eller modtagelsen af batterier af den nævnte art, skal kapaciteten eller stykantallet af de afgiftspligtige bestanddele angives, og der skal fremlægges en erklæring herom fra fabrikanten.

Antal af celler i en pakke vil typisk kunne opgøres som det antal volt (V), pakken kan levere, divideret med 1,2 V. Fx vil en pakke med en spænding på 9,6 V typisk indeholde 8 celler.

G.9.2 Registrering af virksomheder

Virksomheder skal eller kan registreres hos ToldSkat som oplagshaver eller varemodtager efter nedenstående regler, se i øvrigt de generelle regler om registrering i A.5.

Ved anmeldelse til registrering bruges en blanket nr. 24.024 som kan fås hos ToldSkat.

Skal registreres

§ 19, stk. 1

Virksomheder, der køber afgiftspligtige varer i udlandet, herunder andre EU-lande, har pligt til at anmelde sig til registrering hos ToldSkat som varemodtagere. Anmeldelsen er gældende for 5 år.

§ 19

Registrerede varemodtagere skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde afgiftspligtige varer til eget brug eller dækningsafgiftspligtige varer, som virksomheden har modtaget fra udlandet i en afgiftsperiode.

§ 20

Der skal endvidere betales afgift ( dækningsafgift ) ved indførsel af varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige, men som indeholder kvælstof, og som er bestemt til at anvendes som plantenæring eller afisningsmiddel. Det kan fx være næringsberiget sphagnum.

Der betales afgift på grundlag af indholdet af kvælstof i varen. Foreligger der fra producenten dokumentation for indholdet af tilsat kvælstof i varen, kan der betales dækningsafgift på basis heraf.

Hvis indholdet af tilsat kvælstof i varen er under 2 pct., betales der ikke dækningsafgift.

G.14.2 Registrering af virksomheder

Virksomheder skal eller kan registreres som oplagshaver eller varemodtager efter nedenstående regler, se i øvrigt de generelle regler om registrering i A.5 . Ved anmeldelse til registrering bruges en blanket nr. 24.037, som kan fås hos ToldSkat.

G.14.2.1 Oplagshavere

Skal registreres

§ 20, stk. 5

Ved modtagelse af dækningsafgiftspligtige varer fra udlandet skal der fremlægges en fabrikanterklæring som dokumentation for produkternes indhold af afgiftspligtige bestanddele.

G.14.4 Afgiftsfri udlevering

§ 21

Som varemodtager anses endvidere virksomheder, der er registreret hos Plantedirektoratet og andre erhvervsdrivende, som medbringer afgiftspligtige varer eller varer med indhold af afgiftspligtige bestanddele, fra andre EU-lande til brug i egen bedrift.

G.14.2.3 Fjernsalg

§ 22 a

Omfattet af klageadgang til Landsskatteretten er desuden spørgsmålet om antallet af boligenheder, der forsynes med ledningsført vand, og som dermed skal betale afgift til kommunen, jf. § 7, stk. 4.

G.6 Dæk

Miljø- og Energiministeriet har indgået en aftale med dæk- og autobranchens organisationer, Genvindingsbrancherådet og de kommunale organisationer om tilbagetagning af kasserede dæk.

Der er på den baggrund og med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 udstedt bekendtgørelse nr. 111 af 5. februar 2000 om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk. Gebyrordningen trådte i kraft med virkning fra 1. april 1995.

Opkrævning, administration og kontrol med gebyret varetages af ToldSkat, medens administrationen af tilskudsordningen varetages af Miljøstyrelsen. Evt. spørgsmål om tilskudsordningen skal derfor rettes til Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K., tlf. 3266.0100.

G.6.1 Gebyrpligtigt vareområde og gebyrets størrelse

Gebyrpligtens omfang

§ 22

Virksomheder, der er registreret efter momslovens § 47, stk. 2, og som har fjernsalg af afgiftspligtige og dækningsafgiftspligtige varer i Danmark, skal registreres hos ToldSkat.

Der henvises til A.5.4 .

G.8.4 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

Opgørelse

§ 22

Virksomheder, der er registreret efter momslovens § 47, stk. 2, og som har fjernsalg af afgiftspligtige varer og dækningsafgiftspligtige varer i Danmark, skal registreres hos ToldSkat.

Der henvises til A.5.4 .

G.15.3 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

G.15.3.1 Oplagshavere

§ 22

Virksomheder registreret efter momslovens § 47, stk. 2, og som her til landet ved fjernsalg sælger afgiftspligtige varer efter loven, skal registreres, se A 5.4 . Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varen direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren på dennes vegne til en privat køber i et andet land. Det vil typisk dreje sig om postordresalg, herunder internethandel. Varemodtagere skal betale afgift ved varernes modtagelse.

G.17.4 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

G.17.4.1 Oplagshavere

§§ 23-24

Virksomheder, der indfører eller modtager varer fra udlandet, som ikke er bestemt til videresalg, fx landbrugsvirksomheder og gartnerier, skal registreres hos ToldSkat som varemodtager, se A.5.2.

Virksomheder, der indfører eller modtager varer fra udlandet, som er bestemt til videresalg, skal registreres som oplagshaver, se G.7.3.1.

Privatpersoner

Privatpersoner, der indfører eller modtager varer fra udlandet, skal ikke registreres hos ToldSkat, men skal angive varerne ved modtagelse, se A.5.2.

§ 23

Virksomheder i andre EU-lande, der er registreret efter momslovens § 47, stk. 2, og som har fjernsalg af afgiftspligtige og dækningsafgiftspligtige varer, skal også registreres hos ToldSkat.

Der henvises til A.5.4 .

G.9.3 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

Opgørelse

§ 23, stk. 1

Den, der overdrager, erhverver eller tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt den afgift, der skulle være betalt efter loven, skal betale afgift af varerne.

G.16 PVC-folier

Ved lov nr. 1292 af 20. december 2000 blev afgiften af folier fremstillet af blød polyvinylchlorid overført til emballageafgiftsloven og samtidig blev afgiften forhøjet med virkning fra 1. april 2001, se G.1 .

De før 1. april 2001 gældende regler om afgift af folier, se tidligere version af Punktafgiftsvejledningen .

G.17 Pvc og ftalater

Forord

Afgift af pvc og visse blødgøringsmidler fremgår af lov nr. 954 af 20. december 1999 om afgift af polyvinylklorid og ftalater med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

Afgiftens formål er at øge incitamentet til at bruge andre blødgørere end ftalater, samt reducere mængden af pvc, som forbrændes eller deponeres.

Lovændringer mv.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.

Lov nr.

Dato

Ændring

954

20.12.1999

Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater

165

15.03.2000

Opkrævningsloven

1029

22.11.2002

Afskaffelse af hæftestraf

1057

17.12.2002

Regelforenkling (afgiftsgrundlag mv.).

G.17.1 Afgiftspligtigt vareområde

Loven omfatter både varer af ren pvc (hård som fx tagrender) og blød pvc (pvc blødgjort med ftalater fx vandslanger). Blød pvc kan dog også være blødgjort med andre stoffer end ftalater. I disse tilfælde gælder der en reduceret afgiftssats.

§ 24

Virksomheder, der er registreret som varemodtagere, skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i følgende måned angive værdien af de varer, som virksomheden har modtaget i måneden, se A.7.2 .

G.7.5 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

Indførsel

§ 24, stk. 1

Hvis varer, der efter § 8 er fritaget for afgift, anvendes til andre formål end det, hvortil de er bestemt, kan ToldSkat inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe afgiftsfri varer.

G.12 CFC, HFC, PFC og SF6

Forord

Afgift af CFC, HFC, PFC og SF6 fremgår af lovkendtgørelse nr. 208 af 22. marts 2001 om afgift af visse ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser (afgift på klorfluorkarboner, haloner, hydrofluorkarboner, perfluorboner og svovlhexafluorid) med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

Afgiften af CFC blev indført pr. 1. januar 1989 som et led i en handlingsplan om reduktion af forbruget af CFC (også kaldet freon).

I Skatteministeriets (Miljøministeriets) bekendtgørelse nr. 707 af 20. november 1989 er der fastsat regler om beregning af den afgiftspligtige vægt for produkter, der indeholder klorfluorcarboner og haloner. Der refereres til bekendtgørelsen i de tilfælde, hvor den finder anvendelse.

Loven er sidst ændret ved lov nr. 1288 af 20. december 2000 (lovforslag L 49), hvorefter drivhusgasserne HFC, PFC og SF6 med virkning fra 1. marts 2001 er inddraget under afgiftspligten. Lovens overskrift blev samtidig ændret.

HFCer, PFCer og SF6 er alle kraftige drivhusgasser , der bevirker, at atmosfærens evne til at tilbageholde jordens overskudsvarme øges og dermed, at temperaturen på jorden stiger. Formålet med afgiften er derfor at øge incitamentet til at anvende mere miljøvenlige stoffer end HFC, PFC og SF6, at reducere spild fra eksisterende anlæg, herunder opsamle og genanvende stofferne, og at tilskynde udviklingen af alternativer.

I Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 118 af 19. februar 2001 er der fastsat regler om beregning af den afgiftspligtige vægt for produkter, der indføres fra udlandet, og som indeholder HFC, PFC og SF6. Der refereres til bekendtgørelsen i de tilfælde, hvor den finder anvendelse.

Lovændringer mv.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.

Lov nr.

Dato

Ændring

622

30.06.1994

Lovbekendtgørelse

1223

27.12.1996

Dødsboskifteloven og dødsboskatteloven

1098

29.12.1997

Klagestrukturen

569

03.08.1998

Lovbekendtgørelse

380

02.06.1999

Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

165

15.03.2000

Opkrævningsloven

1029

22.11.2000

Afskaffelse af hæftestraf

1288

20.12.2000

Afgift hydrofluorcarboner, perfluorcarboner og svovlhexafluorid

208

22.03.2001

Lovbekendtgørelse.

G.12.1 Afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse

G.12.1.1 CFC'er og haloner

G.12.1.1.1 Afgiftspligtige stoffer

Stoffer

§ 24

Virksomheder, der er registreret efter momslovens § 47, stk. 2, og som har fjernsalg af afgiftspligtige varer og dækningsafgiftspligtige varer i Danmark, skal registreres hos ToldSkat.

Der henvises til A.5.4 .

G.14.3 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

G.14.3.1 Oplagshavere

§ 25

Erhvervsdrivende, fx en landmand eller gartner, der selv medbringer afgiftspligtige varer fra andre EU-lande til brug i egen bedrift, skal straks efter hjemkomsten angive art og mængde/værdi af de medbragte varer til ToldSkat og indbetale afgiften heraf.

Fjernsalg

§ 25

Jordbrugsvirksomheder skal straks give sine leverandører meddelelse, hvis de ophører med at være registreret efter lov om anvendelse af gødning og om plantedække. Jordbrugsvirksomhedens ejer, forpagter e.l. kan blive straffet ved overtrædelse af denne bestemmelse, jf. § 34, stk. 1, nr. 4.

G.15 Antibiotika og vækstfremmere

Forord

Afgift af antibiotika og vækstfremmere fremgår af l ov nr. 416 af 26. juni 1998 om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer (vækstfremmerafgiftsloven) med senere ændringer, se nedenstående oversigt. Afgiften blev indført pr. 1. september 1998 som et led i regeringens ønske om en husdyrproduktion, som ikke sætter dyrenes velfærd over styr.

Godkendelse af tilsætningsstoffer til foderstoffer er harmoniseret i EU ved Rådets direktiv 70/524/EØF med senere ændringer. Direktivet er implementeret i Danmark ved bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til foderstoffer, jf. bekendtgørelse nr. 863 af 20. november 1997, som administreres af Plantedirektoratet under Fødevareministeriet.

Med henvisning til direktivet er der udstedt to rådsforordninger, 2821/98 af 17. december 1998 og 2788/98 af 22. december 1998, som forbyder anvendelsen af stofferne nævnt i nr. 1-3, 5 og 9-10. Endvidere er der ifølge Plantedirektoratet indgået en aftale i landbruget om ikke at anvende de 4 sidste stoffer som tilsætning til foderstoffer. Denne vejledning indeholder ikke reglerne om forbud mod anvendelse af vækstfremmere og antibiotika, da disse regler administreres af Plantedirektoratet.

Vækstfremmerafgiftsloven vil dog som følge af forbud mv. kun få et begrænset anvendelsesområde.

Lovændringer mv.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.

Lov nr.

Dato

Ændring

416

26.06.1998

Lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer

165

15.03.2000

Opkrævningsloven

1029

22.11.2000

Afskaffelse af hæftestraf

G.15.1 Afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse

§ 26

Hvis afgiften skal betales ved modtagelsen fra udlandet, er afgiften ovennævnte procentsatser af afgiftsværdien (uden afgift). Afgiftsværdien er i almindelighed fakturaprisen med tillæg af evt. forsendelses- og forsikringsomkostninger + evt. told.

I de følgende afsnit benævnes afgiftspligtige bekæmpelsesmidler alene som "varer".

Eksempel

Beregning af afgiften af et insektmidel (afgiftsgruppe A), hvor detailprisen er 500 kr. inkl. alle afgifter, herunder bekæmpelsesmiddelafgift og moms.

Detailsalgspris inkl. alle afgifter

500 kr. = prismærkeværdien

heraf moms (20 pct.)

100 kr. = 25 pct. af 400 kr.

Detailsalgspris uden moms

400 kr. = afgiftsværdien (højeste detailpris)

heraf bek.middelafgift (35 pct.)

140 kr. = 7/13 (53,85%) af 260 kr.

Detailsalgspris uden bek.middelafgift

260 kr.

G.7.2.2 Afgiftsværdi for A- og B-varer (prismærkevarer)

Afgiftsværdi

§ 26, stk. 1

Den, der overdrager, erhverver eller tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt den afgift, der skulle være betalt efter loven, skal betale afgift af varerne.

§ 26, stk. 2

Registrerede oplagshavere hæfter ikke for betaling af afgift af varer, der er leveret uden afgift til virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, når virksomheden har modtaget dokumentation for registreringsforholdet, inden afgiftsfri leverancer finder sted første gang. Det er dog en betingelse, at virksomheden ikke senere har fået meddelelse om ophør af registreringsforholdet.

§ 26, stk. 3

Hvis gødning mv. med indhold af kvælstof, der efter § 8 er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil den er bestemt, kan ToldSkat inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe afgiftsfri kvælstof.

§ 26

Ud over de i A.14 nævnte spørgsmål påkender Landsskatteretten også klager vedr. afgørelser af spørgsmål om, hvilket areal afgiften skal beregnes af.

G.18 Miljøbidrag (biler)

Forord

Miljøbidrag af biler fremgår af lov nr. 372 af 2. juni 1999 om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler. I medfør af loven har Miljø- og Energiministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 141 af 25. februar 2000, der indeholder de nærmere bestemmelser for opkrævning af miljøbidraget, samt at ordningen træder i kraft med virkning fra den 1. april 2000.

Lovens formål er at sikre finansieringsgrundlaget for udbetaling af godtgørelse til bilejere ved aflevering af bilen til affaldshåndtering.

Forsikringsselskaberne varetager opkrævningen af miljøbidrag hos bilejere samt indbetalingen af miljøbidraget til ToldSkat.

Samtidig med ordningen med opkrævning af miljøbidrag indføres en ordning med udbetaling af godtgørelse af miljøbidrag i forbindelse med ophugning og skrotning af biler efter indlevering af bilen til affaldshåndtering.

Godtgørelsesordningen, der træder i kraft den 1. juli 2000, administreres af et særligt organ "Miljøordning for biler", der udpeges af Miljø- og Energiministeren. Evt. spørgsmål om godtgørelsesordningen skal derfor rettes til Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K., tlf. 3266.0100.

G.18.1 Bidragspligtigt vareområde og bidragets størrelse

Omfang

§ 27, stk. 5

I perioden fra 1994 til 1998 er vandafgiften blevet forhøjet hver den 1. januar. I denne periode har slutafregninger over ledningsført vand omfattet perioder med forskellige afgiftssatser. Dette vil også være gældende ved fremtidige afgiftsforhøjelser.

Vandværker

Hvis afregningsperioden starter før og slutter efter en satsændring, skal vandværket bruge den forhøjede sats på så stor en del af leverancen, som perioden fra ændringsdatoen til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til hele afregningsperioden.

Vandværket kan i stedet bruge overgangssatser for hele forbruget i afregningsperioden.

Vandværket kan dermed vælge mellem følgende to metoder

at fakturere vandafgiften særskilt for perioden før og efter satsændringen eller

at benytte en overgangssats for det samlede forbrug, der tager højde for periodernes længde før og efter satsændringen.

Overgangssatserne vil fremgå af den meddelelse om ændringen af vandafgiften, som ToldSkat sender til de registrerede virksomheder ved hver ændring af afgiftssatsen.

For acontoopkrævninger benyttes altid den gældende sats på faktureringstidspunktet.

Andre registrerede virksomheder

Gennemsnitssatserne kan ikke anvendes for andre registrerede virksomheder, da virksomhederne kvartalsvis skal opgøre det faktiske forbrug, og derfor skal de anvende den sats, der er gældende på forbrugstidspunktet.

G.5.7.4 Efterfakturering af vandafgift

Der kan blive tale om efterfakturering af vandafgift i følgende tilfælde

i forbindelse med årsopgørelsen, hvor den fakturerede mængde er mindre end minimumsmængden, eller

i forbindelse med slutafregningen over for forbrugerne.

Årsopgørelse - minimumsreglen

Hvis et vandværk i forbindelse med årsopgørelsen finder ud af, at den fakturerede mængde er mindre end minimumsmængden, dvs. ved ledningstab på over 10 pct., kan det vælge at efterfakturere vandafgiften til forbrugerne enten fordelt efter måler eller efter en vedtaget fordelingsnøgle.

Efterfaktureringen af et evt. ledningstab på over 10 pct. af den udpumpede mængde må ikke ske i form af stigning i afgiftssatsen, men skal fremgå særskilt med mængde og afgiftssats. Det skal fremgå af fakturaen, at der er tale om betaling af afgift af ledningstab.

Måleraflæsning og slutafregning

Ved efterfakturering af vandafgift i de tilfælde, hvor vandværket har opkrævet for lidt i vandafgift på én eller flere acontoopkrævninger, skal afgiftens andel i slutafregningen anføres som nævnt i G.5.7.2 . Den efterfakturerede mængde medregnes til den afgiftspligtige mængde i det kvartal, hvor slutafregningen er dateret.

Hvis vandværket ved slutafregningen finder ud af, at det har opkrævet for meget i vandafgift hos forbrugerne, og den for meget opkrævede afgift tilbagebetales forbrugeren ved en kreditnota, skal kreditnotaen indeholde de samme oplysninger som anført som en faktura. Den krediterede mængde kan derefter fradrages ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.

Slutafregningen for leverancer til forbrugerne skal ikke nødvendigvis ske samtidig med opgørelsen af vandværkets udpumpede mængde, dvs. den 31. december.

G.5.8 Øvrige bestemmelser

Afregning

§§ 27-29

Reglerne for kontrol (§§ 27-29) og efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser se A.12 , straffebestemmelser (§§40-41), se A.13. og klagevejledning (§ 34), se A.14 .

G.8 Klorerede opløsningsmidler

Forord

Afgift af opløsningsmidlerne tetraklorætylen, triklorætylen og diklormetan fremgår af lov bekendtgørelse nr. 568 af 3. august 1998 om afgift af visse klorerede opløsningsmidler med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

Loven trådte i kraft den 1. januar 1996 som et led i planen om i højere grad at inddrage afgiftspolitikken i miljøindsatsen.

Lovændringer mv.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.

Lov nr.

Dato

Ændring

415

14.06.1995

Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler

1098

29.12.1997

Klagestrukturen

568

03.08.1998

Lovbekendtgørelse

380

02.06.1999

Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

165

15.03.2000

Opkrævningsloven

1029

22.11.2000

Afskaffelse af hæftestraf

G.8.1 Afgiftspligtigt vareområde

Afgiftspligtens omfang

§ 30

Virksomheder, der driver postordresalg e.l. fra udlandet til kunder i Danmark, skal registreres hos ToldSkat, se A.5.4.

G.7.4 Opgørelse af den afgiftspligtige omsætning

G.7.4.1 Oplagshavere

Afgiftspligtig

omsætning

§ 32

Som en overgangsbestemmelse har der efter lovens § 32 i perioden 1.1.1996 - 31.12.1999 kunnet foretages et fradrag - almindeligt bundfradrag - i den mængde, hvoraf der skulle betales afgift. Fradraget er blevet nedtrappet hvert år for helt at bortfalde den 1. januar 2000.

Særligt bundfradrag

§ 32

Se G.11.2.1

Særligt bundfradrag

§ 33

Som en overgangsbestemmelse kan der efter lovens § 33 ved forbrug af kul- og olieprodukter til visse energitunge processer foretages et fradrag - særligt bundfradrag - på visse nærmere betingelser, se G.11.4.8 .

G.11.2.2 Biobrændsler og affald mv.

Afgiftssatser

§ 33

Se G.11.4.8

G.11.3 Registrering af virksomheder

§ 33, stk. 1

Det særlige bundfradrag er for

stenkul, stenkulsbriketter, koks, cinders og koksgrus: 0,28 pct.,

jordoliekoks: 0,32 pct. og

brunkul og brunkulsbrikketter: 0,20 pct..

Betingelser

Bundfradraget er betinget af,

at kulprodukterne bruges til formål, der er nævnt i proceslisten i bilaget til CO2-afgiftsloven, se F.6 ,

at der er indgået aftaler om energieffektivisering med Energistyrelsen, se F.8 , og

at kedlen/ovnen er bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden 1.1.1976 - 1.4.1995.

§ 33, stk. 6

Bundfradraget ydes i fuldt omfang, selv om forbruget af kulprodukter sker til andre formål end dem, der er nævnt i proceslisten, hvis disse andre formål udgør under 20 pct. af de fremstillede energimængder.

Ophør

§ 33, stk. 2

Bundfradraget for kulprodukter ophører for ovn- eller kedelanlæg bygget eller renoveret

1.1.1976 - 31.12.1985 med udgangen af 2005 og

1.1.1986 - 1.4.1995 i det 20. år efter bygningen eller renoveringen.

Fuelolie

§ 33, stk. 3

Det særlige bundfradrag for fuelolie er på 0,55 pct.

Bundfradraget, der gælder fra 1. oktober 1997, og er betinget af,

at fuelolien bruges til formål, der er nævnt i bilaget til CO2-afgiftsloven, dog bortset fra formål i nr. 1 (gartnerier) og nr. 28 (raffinaderier o.l.), se F.6 , og

at der er indgået aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen vedr. fuelolieforbruget, se F.8 .

Bundfradraget for fuelolie ophører med udgangen af 2005.

Oversigt

Reglerne for opgørelse af særligt bundfradrag mv. er nedenstående skematisk anført. Der er efterfølgende nærmere redegjort for opgørelse af den afgiftspligtige mængde mv.

Svovlafgiftslovens § 33

Kul o.l.

Fuelolie

Fradragsprocent

0,28 pct. for stenkul/stenkulsbriketter, koks, cinders og koksgrus

0,32 pct. for jordoliekoks

0,20 pct. brunkul og brunkulsbrikketter

0,55 pct.

Opgørelse

For hvert brændsel og for hvert ovnanlæg

For fuelolie og for hvert ovnanlæg

Forbrugsvirksomheder

Fradrag

Fradrag i den afgiftspligtige mængde efter fradrag af godtgørelse eller af uudnyttet godtgørelse for binding af svovl.

Fradrag i den afgiftspligtige mængde

Uudnyttet fradrag kan overføres til

- andre ovnanlæg

Nej

Ja, men kun til ovnanlæg inden for samme geografiske område

- andre brændsler

Ja, men kun til andre berettigede kulprodukter, der benyttes samtidig i samme ovnanlæg

Nej

- andre afgiftsperioder

Nej

Nej

Udledningsvirksomheder (SO2)

Fradrag

Fradrag i den afgiftspligtige mængde

Fradrag i den afgiftspligtige mængde

Uudnyttet fradrag kan overføres til

- andre ovnanlæg

Ja, men kun til samme brændsel og ovnanlæg inden for samme geografiske område, der opfylder betingelserne for særligt bundfradrag.

Ja, men kun til ovnanlæg inden for samme geografiske område

- andre brændsler

Ja, der benyttes i samme ovnanlæg

Nej

- andre afgiftsperioder inden for kalenderåret

Ja

Ja

G.11.4.8.2 Forbrugsvirksomheder

§ 33, stk. 4

Forbrugsvirksomheden skal opgøre det særlige bundfradrag for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg.

Bundfradraget fratrækkes herefter den afgiftspligtige svovlmængde efter evt. godtgørelse og efter fordeling af uudnyttet godtgørelse for binding af svovl, se G.11.5.2 .

Kulprodukter

Hvis det særlige bundfradrag for kulprodukter i en afgiftsperiode overstiger den afgiftspligtige svovlmængde, kan der ske overførsel af uudnyttet bundfradrag til andre berettigede kulprodukter, der benyttes samtidig i samme ovn- eller kedelanlæg. Bundfradrag kan således ikke overføres til andre brændsler, fx fuelolie, andre ovn- eller kedelanlæg eller til andre afgiftsperioder.

Fuelolie

Hvis det særlige bundfradrag for fuelolie i en afgiftsperiode overstiger den afgiftspligtige svovlmængde, kan der ske overførsel af uudnyttet bundfradrag til andre ovn- eller kedelanlæg inden for samme geografiske område, men ikke til andre brændsler eller til andre afgiftsperioder.

Eksempel

Virksomheden opfylder betingelserne for særligt bundfradrag og har i januar måned forbrugt i alt 354 t fuelolie, heraf er 83 pct. anvendt til tung proces. Svovlindholdet i fuelolien er 0,75 pct.

Totalt forbrug af fuelolie

=

354.000 kg

Anvendt til tung proces

83 pct. af 354.000 kg =

293.820 kg

Svovlindhold i alt

0,75 pct. af 354.000 kg =

2.655 kg

Afgiftspligtig mængde før særligt bundfradrag

2.655 kg

Særlig bundfradrag

0,55 pct. af 293.820 kg =

1.616 kg

Afgiftspligtig mængde

=

1.039 kg

Afgift at betale

1.039 x 20 kr. =

20.780 kr.

G.11.4.8.3 Udledningsvirksomheder

Udledningsvirksomheden skal opgøre det særlige bundfradrag for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg.

Energiindhold

§ 33, stk. 6

Ved en lovændring pr. 1. juli 2002 er adgangen til særligt bundfradrag for virksomheder, der er omfattet af CO2-afgiftslovens regler for tung proces, udvidet til også at omfatte virksomheder, der ikke kan registreres efter svovlafgiftsloven.

Det gælder virksomheder, der ikke selv producerer kraftvarme, men som i stedet modtager procesvarmen fra et kraftvarmeanlæg eller hertil knyttede blokvarme centraler, der er registreret efter svovlafgiftsloven.

Det er en betingelse for bundfradraget (godtgørelsen),

at varmen er fremstillet af brændsler som fuelolie o.l. eller faste brændsler som stenkul, koks o.l.

at varmen bruges til formål, der er nævnt i bilaget til CO2-afgiftsloven (tung proces)

at virksomheden har indgået aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen

at svovlafgiften af den mængde brændsel, der er medgået til at fremstille leverancen af varme, kan dokumenteres af leverandøren og overstiger 250.000 kr. årligt. Leveres varmen kun en del af året, nedsættes grænsen på 250.000 kr. forholdsmæssigt.

Ansøgninger om afgiftsgodtgørelse skal sendes til ToldSkat. Af praktiske grunde bør virksomheder, der mener sig omfattet af adgangen til afgiftsgodtgørelse straks kontakte ToldSkat med henblik på at få fastlagt den praktiske procedure, herunder krav til dokumentation mv. for opnåelse af godtgørelse.

Adgangen til godtgørelse har virkning fra 1. juli 2002. Der er således ikke mulighed for godtgørelse for leverancer, der ligger forud for denne dato.

G.11.5 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

Afgiftsfritagelse

§ 34

Varer, der er brugt til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, og hvor der betaltes el-afgift, var i perioden 1.1.1996 - 31.12.1999 ikke omfattet af afgiftspligten. Elektriciteten blev i stedet pålagt en særlig svovlafgift pr. kWh fremstillet elektricitet, der opkrævedes og afregnedes af el-selskaberne.

Fra 1. januar 2000 er svovlafgiftspligtige varer til fremstilling af elektricitet omfattet af lovens almindelige regler.

G.11.2 Afgiftens størrelse

G.11.2.1 Kul-, olie- og gasprodukter

Afgiftssatser

§ 34, stk. 3

Andelen af den målte svovludledning for hvert brændsel opgøres i forhold til den indfyrede energimængde ud fra energiindholdet i brændslerne. Energiindholdet i de enkelte brændsler fremgår af F.2.4.4 .

Kulprodukter

Hvis det særlige bundfradrag for kulprodukter i en afgiftsperiode overstiger den afgiftspligtige svovlmængde, kan der ske overførsel af uudnyttet bundfradrag til andre brændsler i samme ovn- eller kedelanlæg og til samme brændsel i andre ovn- eller kedelanlæg på samme geografiske sted. Disse andre ovn- og kedelanlæg skal opfylde betingelserne for bundfradrag for kulprodukter.

Bundfradraget for kulprodukter kan ikke overføres til andre brændsler i andre ovn- eller kedelanlæg.

Fuelolie

Hvis det særlige bundfradrag for fuelolie i en afgiftsperiode overstiger den afgiftspligtige svovlmængde, kan der ske overførsel af uudnyttet bundfradrag til andre ovn- eller kedelanlæg inden for samme geografiske område, men ikke til andre brændsler.

Uudnyttet bundfradrag

Virksomheden kan overføre uudnyttede særlige bundfradrag for kulprodukter og fuelolie til andre afgiftsperioder i kalenderåret. For hver afgiftsperiode skal virksomheden foretage en acontoopgørelse af udledning af svovl, særlig bundfradrag og evt. uudnyttede særlige bundfradrag overført fra andre afgiftsperioder.

Ved kalenderårets udløb foretages en endelig opgørelse af den samlede svovludledning fratrukket de akkumulerede særlige bundfradrag. Reguleringen af afgiften medtages på afgiftsangivelsen for december.

Eksempel

Virksomheden betaler afgift af den udledte SO2. Virksomheden opfylder betingelserne for særligt bundfradrag og har i januar måned forbrugt 100 ton stenkul med 10 pct. vand og 100.000 liter gasolie i sine kedler. Kedlerne fører til samme skorsten. Opmålt udledt mængde SO2: 611 kg. Energiindhold i stenkul: 25,2 GJ/t - gasolie: 35,9 MJ/l.

Samlet energiindhold

i stenkul

100 ton x 25,2 GJ =

2.520 GJ

i gasolie

100.000 l x 35,9 MJ x 1 GJ/1.000 MJ =

3.590 GJ

Energiindhold i alt

6.110 GJ

Fordeling af målt mængde SO2

Stenkul

611 kg SO2 x 2.520 GJ/6.110 GJ =

252 kg SO2

Gasolie

611 kg SO2 x 3.590 GJ/6.110 GJ =

359 kg SO2

I alt

611 kg SO2

Beregning af afgiftens størrelse

Stenkul: Tørvægt 90 ton

Afgift

252 kg SO2 x 10 kr. =

2.520 kr.

÷ særligt bundfradrag

90.000 kg x 0,28 pct. x 20 kr. =

5.040 kr.

Afgift af stenkul

=

0 kr.

Uudnyttet bundfradrag

=

÷2.520 kr.

Gasolie

Afgift

359 kg SO2 x 10 kr. =

3.590 kr.

÷ ej berettiget til særligt bundfradrag

=

0 kr.

÷ uudnyttet bundfradrag for stenkul

=

2.250 kr.

Afgift af gasolie

1.340 kr.

Samlet afgift

Stenkul

0 kr.

Gasolie

1.340 kr.

Afgift i alt

1.340 kr.

G.11.4.8.4 Virksomheder, der køber procesvarme

Punktafgiftsvejledning 2003 - 2

Del G Miljøafgifter

G.1 Emballager, poser, engangsservice og pvc-folier

Forord

Afgift af emballager mv. fremgår af lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001 om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

Emballager

Afgift af emballager blev indført ved lov nr. 634 af 21. december 1977 og trådte i kraft den 1. februar 1978. Afgiften har til formål at opnå et mindre emballageforbrug, herunder at øge genanvendelsen, og dermed samtidigt nedsætte affaldsmængderne.

Loven omfattede fra begyndelsen kun emballager til drikkevarer, spiseolier mv., men er ændret flere gange siden, bl.a. pr. 1. april 1998, hvor der blev lagt afgift på bestemte emballagetyper, nemlig alle flasker og dunke, uanset materiale, og med stykafgiftssatser, der varierede efter materialearten og volumenindhold.

Fra 1. januar 1999 er der fortsat stykafgift efter volumen for visse drikkevareemballager, men for andre varer er den generelle afgift af flasker og dunke ændret til en materiale- og vægtbaseret emballageafgift af alle emballager, uanset form og art, til nogle nærmere bestemte varer.

Fra 1. april 2001 er vægtafgiftssatserne justeret på grundlag af et miljøbaseret indeks.

Bæreposer

Afgift af poser (bæreposer) blev indført ved lov nr. 488 af 30. juni 1993 om ændring af lov om afgift af visse detailsalgspakninger og trådte i kraft den 1. januar 1994. Afgiften har til formål at begrænse anvendelsen af bæreposer af papir og plast og dermed nedbringe affaldsmængderne og fremme genanvendelsen.

Engangsservice

Afgift af engangsservice blev indført ved lov nr. 259 af 9. juni 1982 om ændring af lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger og trådte i kraft den 15. juni 1982. Afgiften har til formål at begrænse anvendelsen af engangsservice og dermed nedbringe affaldsmængderne og fremme genanvendelsen.

Ved lov nr. 1292 af 20. december 2000 blev afgiften overført til emballageafgiftsloven og blev samtidig ændret fra en værdiafgift til en vægtafgift. Ved lovændringen blev engangsservice til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse omfattet af afgiften. Bestemmelserne om engangsserviceafgift fremgik tidligere af vejledningens afsnit G.2. Seneste lovbekendtgørelse på området var nr. 637 af 21. august 1998 om visse miljøafgifter.

Pvc-folier

Afgift af folier fremstillet af blød polyvinylchlorid til emballering af levnedsmidler blev indført ved lov nr. 439 af 26. juni 1998 om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter og trådte i kraft den 1. januar 1999. Afgiften har til formål at fremme brugen af mere miljøvenlige former for folier til emballering.

Ved lov nr. 1292 af 20. december 2000 blev afgiften forhøjet og samtidigt overført til emballageafgiftsloven. Bestemmelserne om pvc-folieafgift fremgik tidligere af vejledningens afsnit G.16.

Lovændringer mv.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.

Lov nr.

Dato

Ændring

623

30.06.1994

Lovbekendtgørelse

1098

29.12.1997

Klagestrukturen

1107

29.12.1997

Afgiftsforhøjelse pr. 1.1.1998 og generel flaske/dunke-afgift fra 1.4.1998

422

26.06.1998

Vægtbaseret emballageafgift fra 1.1.1999

417

26.06.1998

Ændringer af § 2. Afgift på emballage til bekæmpelsesmidler tilbagebetales

726

07.10.1998

Lovbekendtgørelse

912

16.12.1998

Afgiftsfritagelse for emballage til vegetabilske produkter og afgiftspligt for emballage til smørbare produkter fra 1.1.1999

380

02.06.1999

Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

165

15.03.2000

Opkrævningsloven

1029

22.11.2000

Afskaffelse af hæftestraf

1292

20.12.2000

Miljøbaserede afgiftssatser og overflytning af engangsserviceafgift og pvc-folieafgift

101

13.02.2001

Lovbekendtgørelse

1057

17.12.2002

Afgiftsfritagelse for genpåfyldelige trykbeholdere, afgift af emballager til smøreolier mv.

G.1.1 Afgiftspligtigt vareområde

G.1.1.1 Emballager - stykafgift

Vareområde

G.1 Emballager, poser, engangsservice og pvc-folier

G.2 Engangsservice

G.3 Affald

G.4 Råstoffer

G.5 Ledningsført vand

G.6 Dæk

G.7 Bekæmpelsesmidler

G.8 Klorerede opløsningsmidler

G.9 Batterier

G.10 Blyakkumulatorer

G.11 Svovl

G.12 CFC, HFC, PFC og SF6

G.13 Spildevand

G.14 Kvælstof

G.15 Antibiotika og vækstfremmere

G.16 PVC-folier

G.17 Pvc og ftalater

G.18 Miljøbidrag (biler)