Legislator Case Law & Legislation
DE FR IT EN
Analyze in Legislator
E20036PV0006 DK

PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID

139 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (139)

§ 1, stk. 1 § 1, stk. 7 § 1, stk. 1 § 1, stk. 5 § 1 § 1 § 1, stk. 4 § 1 § 1, stk. 1, nr. 2 § 1, stk. 2 § 1, stk. 2 § 1, stk. 3, 1. punktum § 1, stk. 3, 2. punktum § 1, stk. 3, 3. punktum § 1, stk. 3, 4. punktum § 1, stk. 5 § 1, stk. 6 § 1b § 1b § 1c § 2, stk. 1 § 2, stk. 3 § 2, stk. 2 § 2, stk. 1 § 2, stk. 2 § 2 § 2, stk. 2 § 2, stk. 3 § 2, stk. 4 § 2, stk. 1 § 3, stk. 1 § 3, stk. 5 § 3, stk. 2 § 3, stk. 3 § 3, stk. 4 § 3 § 3, stk. 1 § 3, stk. 2 § 3 § 4, stk. 2 § 4, stk. 1 § 4, stk. 3 § 4, stk. 5 § 4, stk. 7 § 4 § 4 §§ 4 og 5 § 5, stk. 1 § 5, stk. 3 § 5, stk. 4 § 5, stk. 1 § 5, stk. 7 § 5, stk. 4 og 5 § 5, stk. 3 § 5, stk. 4 og 5 §§ 5 og 6 §§ 6 og 7 § 6 § 6, stk. 2. § 6 § 6 § 6, stk. 1 § 6, stk. 2 § 7, stk. 1 § 7 § 7, stk. 1, nr. 1 § 7, stk. 1, nr. 4 § 7, stk. 1, nr. 2 og 3 § 7, stk. 1, nr. 3 § 7, stk. 2 § 7, stk. 3 § 7, stk. 4, nr. 1 § 7, stk. 4, nr. 2 § 7, stk. 4. nr. 3 § 7, stk. 8 § 7, stk. 5 § 7, stk. 2 § 7, stk. 3 § 7, stk. 3 § 7, stk. 5 § 7, stk. 4 § 7. Netvirksomheder og transmissionsvirksomheder omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, skal måle forbruget af elektricitet hos de forbrugere, der er tilslu § 7 § 8 § 8 § 8, stk. 1 § 8 § 8, stk. 1, nr. 6 - dampretur § 8 § 8, stk. 2 § 8, stk. 1 § 8 § 8, stk. 1 § 8, stk. 2 § 8, stk. 3 § 9, stk. 1, nr. 2 § 9, stk. 19 § 9 § 9 § 9, stk. 1, nr. 3 § 9, stk. 1, nr. 4 § 9, stk. 2 § 9, stk. 8 § 9, stk. 4 § 9, stk. 9 § 9 a § 9, stk. 1 § 9a § 10 § 10 a, stk. 1 § 10 a, stk. 2 § 10, stk. 5 § 11 § 11 § 11, stk. 3 § 11 § 11 b, stk. 2 § 11 a, stk. 8 § 11 § 11 § 11, stk. 2, sidste punktum § 12 § 13, stk. 2 § 13, stk. 3 § 13, stk. 4 § 13 og § 18 §§ 14 og 15 § 14, stk. 7 § 14 § 15 §§ 15 og 17 § 19, stk. 1 § 24, stk. 1 § 28, stk. 1 § 28, stk. 3 § 29, stk. 1 § 29, stk. 2 Den fulde tekst Oversigt (indholdsfortegnelse)

Statutory Text (139 Articles)

Stor vejledning 2003
§ 1, stk. 1 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 1, stk. 1

Følgende mineralolieprodukter mv. er omfattet af afgiftspligten , se punkterne 1-16 i nedenstående oversigt. Oversigten indeholder endvidere afgiftssatserne pr. 1. januar 2002,

Tidligere afgiftssatser

Tidligere afgiftssatser, se F.1 Bilag .

Afgiftssatser

pr. 1. januar 2002

Mineralolieafgift

Sats

v/ 150C

1)

Gas og dieselolie, der

anvendes som motorbrændstof

276 øre/l

274,4 øre/l

2)

Anden gas- og dieselolie

183 øre/l

181,9 øre/l

3)

Let dieselolie

266 øre/l

264,5 øre/l

4)

Svovlfattig dieselolie

248 øre/l

246,6 øre/l

5)

Fuelolie

206 øre/kg

-

6)

Fyringstjære

186 øre/kg

-

7)

Petroleum, der anvendes

som motorbrændstof

276 øre/l

274,4 øre/l

8)

Anden petroleum

183 øre/l

181,9 øre/l

9)

Blyholdig benzin

472 øre/l

468,0 øre/l

10)

Blyfri benzin

(blyindhold højst 0,013 g pr.l)

407 øre/l

403,6 øre/l

11)

Blyholdig benzin udleveret fra

benzinstationer udstyret med dampretur

469 øre/l

465,1 øre/l

12)

Blyfri benzin udleveret fra

benzinstationer udstyret med dampretur

404 øre/l

400,6 øre/l

13)

Autogas (LPG)

173 øre/l

-

14)

Flaskegas (LPG), der

anvendes som motorbrændstof

318 øre/kg

-

15)

Anden flaskegas (LPG) og raffinaderigas

235 øre/kg

-

16)

Karburatorvæske

407 øre/l

403,6 øre/l

Dagtemperatur

For varer, hvor afgiftssatsen er anført i liter, betales afgiften her i landet ud fra varens rumfang ved dagtemperatur, jf. lovens § 1, stk. 4. Satsen fremgår af kolonne 1.

Loven indeholder som anført i oversigterne endvidere afgiftssats ved 15o C. Dette følger af EU-bestemmelserne. Disse satser, som er EU-referencesatser, svarer til dagtemperatursatserne ud fra den danske gennemsnitstemperatur på 8o C. Referencesatserne ved 15o C kan umiddelbart sammenlignes med satserne i andre EU-lande.

Anden gas- og dieselolie (nr. 2)

Tankstationers salg af fyringsolie og fyringspetroleum er nærmere reguleret, se F.1.8 .

Let dieselolie (nr. 3)

I henhold til § 1, stk. 8, er der udstedt bekendtgørelse nr. 241 af 4. april 2000, som i § 11 fastsætter specifikationer for let dieselolie

Let dieselolie skal opfylde følgende specifikationer

Vægtfylde

max 820-860 kg/m3

Svovlindhold

max 0,05 pct.

95 pct. punkt

max 370o C

Cetantal

min. 49

Cetanindex

min 46

Let dieselolie skal opbevares adskilt fra anden olie. Dette gælder alle virksomheder, der sælger let dieselolie til forbrug (også tankstationer).

Svovlfattig dieselolie

(nr. 4)

Svovlfattig dieselolie må højst indeholde 0,005 pct. svovl.

Svovlfattig dieselolie skal opbevares adskilt fra anden olie. Dette gælder alle virksomheder, der sælger svovlfattig dieselolie til forbrug (også tankstationer).

For ovenstående produkter er det produktets sammensætning (specifikation) på udleveringstidspunktet, der er afgørende for, hvilken sats der skal anvendes.

Anden petroleum

(nr. 8)

Tankstationers salg af fyringspetroleum og fyringsolie er nærmere reguleret, se F.1.8 .

Karburatorvæske

(nr. 16)

Afgiftspligtige varer under punkt 16 omfatter karburatorvæske af enhver art. Karburatorvæske anvendes oftest som tilsætningsmiddel til benzin eller med henblik på at øge motorbrændstoffets endelige rumfang.

Smøreolie

Ved lov nr. 395 af 06. juni 2002, lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. blev afgiften af smøreolier, hydraulikolier o.l. ophævet med virkning fra 1. december 2001. Afgiften blev berostillet ved SKM2002.1.TSS af 3. januar 2002, se F.1.9 .

Afgiften er blevet ophævet i sin helhed, dvs. at afgiften af samtlige produkter omfattet af bestemmelsen er ophævet. Det drejer sig om smøreolier mv. under toldtariffens position 27.10, 34.03.19 og 99, hydraulikolier under position 38.19 samt andre olier, der konkurrerer hermed.

Der er på visse betingelser mulighed for at få tilbagebetaling af smøreolieafgiften mv., se cirkulære nr. 80 af 15. juli 2002 (TSS2002.23). Ved krav om tilbagebetaling af afgiften vil dansk rets almindelige regler om tilbagebetaling finde anvendelse for de virksomheder, der har indbetalt afgiften. Spørgsmålet om andre berettigede afgøres efter almindelige erstatningsretlige grundsætninger.

Ved SKM2002.533.TSS blev det præciseret, at cirkulæret udelukkende regulerer adgangen til tilbagebetaling for de virksomheder mv., der har indbetalt afgiften til ToldSkat.

Benzenindhold

Stor vejledning 2003
§ 1, stk. 7 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 1, stk. 7

Afgiftspligtige varer må ikke uden ToldSkats tilladelse blandes, sælges eller anvendes til andet formål, end det, som produkterne er afgiftsberigtiget som, jf. dog stk. 5, 2. punkt om blyfri og blyholdig benzin.

Dampretur § 1, stk. 9

For benzin, der udleveres fra en registreret oplagshaver til benzinstationer, hvor der er installeret udstyr til genindvinding af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer (dampretur), anvendes en afgiftssats, der er 3 øre pr. l lavere end for benzin udleveret fra benzinstationer uden dampretur, jf. § 1, stk. 1, nr. 11 og 12.

De nærmere regler for leverancer af benzin til nedsat afgift er beskrevet i F.1.7.2 .

Emballageafgift

Af mineralolieprodukter i emballager (pakninger) under 20 liter skal der desuden betales emballageafgift, se G.1.

F.1.2 Registrering af virksomheder

Efter mineralolieafgiftsloven er registrering opdelt i følgende 5 afgiftsområder

Afgift af gas- og dieselolie, fuelolie, fyringstjære og petroleum.

Afgift af benzin.

Afgift af gas (LPG).

Afgift af karburatorvæske.

Virksomheder, der registreres efter afgiftsområderne 1 og 3, skal også registreres efter CO2-afgiftsloven, se F.5 , og svovlafgiftsloven, se G.11 . For afgiftsområde 2 (benzin) skal der tillige ske registrering efter svovlafgiftsloven, hvis benzinen har et indhold af svovl på over 0,05 pct.

Ved anmeldelse til registrering bruges særlige blanketter. For afgiftsområderne 1, 2 og 3 bruges blanket nr. 23.027 . Denne blanket omfatter tillige registrering for CO2-afgift. For afgiftsområderne 4 bruges blanket nr. 23.025 . Begge blanketter fås hos ToldSkat.

En registrering efter et af de nævnte afgiftsområder omfatter kun det pågældende afgiftsområde. Dvs. at virksomheder, der fx anmelder sig til registrering efter afgiftsområde 3 (benzin), ikke vil blive om fattet af registreringen for de øvrige afgiftsområder i mineralolieafgiftsloven.

Se i øvrigt de generelle regler om registrering i A.5 .

F.1.2.1 Oplagshavere

Skal registreres

Stor vejledning 2003
§ 1, stk. 1 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 1, stk. 1

Følgende varer omfattes af afgiftspligten

Stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus.

Jordoliekoks.

Brunkulsbriketter og brunkul.

Tallolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg og andre varer udvundet af saften fra træ, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme.

Andre varer henhørende under position 2713, 2714 og 2715 i EU´s kombinerede nomenklatur (bitumen), som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme

Varme produceret ved forbrænding af affald, der er omfattet af afgiftspligten i lov om afgift af affald og råstoffer.

Vareområdet i de første fem punkter er fremover benævnt kul mv., medens varer omfattet af sidste punkt benævnes affaldsvarme. Afgift af affaldsvarme blev indført med virkning fra den 1. januar 1999.

Jordoliekoks

Jordoliekoks er et restprodukt fra raffinering af råolie og fremstilles ved, at den resterende del af olien efter den egentlige raffinering opvarmes til ca. 500o C, hvorefter de faste bestanddele udskæres. Jordoliekoks markedsføres under flere forskellige benævnelser, fx energikoks, kokssingles, industrikoks og petroleumskoks.

Til tekniske formål

Forædlede kulprodukter mv., der udelukkende anvendes til tekniske formål (fx opkulningsmidler, der tilsættes støbejern i en smelteproces, og stenkul, der anvendes i rensefiltre i vandværker mv.), er fritaget for afgift. Det er herved en forudsætning, at de pågældende produkter ikke kun anvendes som erstatning for almindelige afgiftspligtige varer.

F.2.2 Afgiftens størrelse

I det følgende redegøres for afgiftssatsen

Efter brændværdi § 1, stk. 2, nr. 1

Energiafgiften for kul mv. udgør 51 kr. pr. GJ (i 2001) , hvis virksomheden vælger at betale afgift efter brændværdi. CO2-afgiften betales altid efter vægt, se F.5 .

Efter vægt § 1, stk. 4

Hvis virksomheden ikke foretager opgørelse af den faktiske brændværdi i kul mv., betales afgiften efter vægt.

Energiafgift efter vægt

Vareart

Energiafgift

pr. ton

1.

Stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus

1.425 kr.

2.

Jordoliekoks

1.675 kr.

3.

Brunkulsbriketter og brunkul

1.030 kr.

4.

Talolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg o.l.

1.990 kr.

5.

Bitumen med et vandindhold på mindst 27 pct.

1.460 kr.

6.

Bitumen med et vandindhold på mindre end 27 pct.

1.920 kr.

Da koks nævnt under punkt 1 i et vist omfang sælges i hl, tillades det virksomheder, der fakturerer koks i hl, at beregne og anføre afgiften med anvendelse af en beregningsteknisk afgiftssats. Denne sats er beregnet efter et gennemsnit, hvor 1 hl svarer til 50 kg = 0,05 ton.

Virksomhedens valg mellem betaling af afgift efter brændværdi eller efter vægt gælder for en periode på mindst ét år, jf. § 1, stk. 6.

Affaldsvarme § 1, stk. 2, nr. 2

Afgiften af affaldsvarme, jf. § 1, stk. 1, nr. 6, udgør 12,90 kr. pr. GJ. Der betales ikke CO2-afgift af affaldsvarme.

Hvis virksomheden ikke måler den faktiske mængde varme, der produceres ved forbrænding af affald, betales afgiften efter vægten af det affald, der er medgået til produktion af varme.

Afgiften er for følgende former for affald pr. ton

Træaffald

170 kr.

Andet affald

110 kr.

Virksomhedens valg mellem betaling af afgift efter energiindhold eller efter vægt af affaldet gælder for en periode på mindst ét år, jf. § 1, stk. 6.

Tidligere afgiftssatser

Tidligere afgiftssatser, se F.2 Bilag 1 .

F.2.3 Registrering af virksomheder

Virksomheder skal eller kan registreres hos ToldSkat som oplagshaver eller som varemodtager efter nedenstående regler, se i øvrigt de generelle regler om registrering i A.5 .

Der er ikke krav om registrering af virksomheder i andre EU-lande, der har fjernsalg af kul mv. til en privat køber i Danmark, se A.5.4 . Dette indebærer, at afgiften af kul mv. påhviler køber.

En person, der drev virksomhed med forretningssted i Tyskland, er af Landsskatteretten anset for at være afgifts- og momspligtig her i landet af koksleverancer til private danske forbrugere, jf. SKM2002.357.LSR, idet virksomheden i alt væsentlig har været beliggende og udøvet her i landet.

Ved anmeldelse til registrering bruges en blanket (blanket nr. 23.007), som kan fås hos ToldSkat. Blanketten omfatter tillige registrering for CO2-afgift af kul.

F.2.3.1 Oplagshavere

Skal registreres

Stor vejledning 2003
§ 1, stk. 5 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 1, stk. 5

Virksomheder, der ikke måler den producerede mængde varme kan opgøre den afgiftspligtige mængde på grundlag af den forbrændte mængde affald. Der skal ske separat opgørelse af træaffald og andet affald.

Stor vejledning 2003
§ 1 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 1

Afgiftspligten omfatter el, der forbruges her i landet.

Undtagelser

Stor vejledning 2003
§ 1 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 1

Naturgas og bygas, der forbruges her i landet er omfattet af afgiftspligten .

Satser pr. 1. januar 2002

Pr. 1. januar 2002 gælder følgende afgiftssatser

Energiafgiften for naturgas til almindeligt privat og erhvervsmæssig brug (anden anvendelse end som motorbrændstof) er 202 øre pr. normal m3 (Nm3) gas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ).

For afgiftspligtig gas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof, har afgiften dog siden 1. april 2001 udgjort 282 øre pr. Nm3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ.

Af gas, der anvendes til varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, udgør afgiften dog 202 øre pr. Nm3 gas.

Stor vejledning 2003
§ 1, stk. 4 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 1, stk. 4

Ved en lavere eller højere brændværdi end den nævnte foretages en forholdsmæssig regulering af afgifterne.

Gasselskabet kan i stedet for regulering af afgifterne vælge at regulere/korrigere den leverede/fakturerede mængde gas til brændværdien på 39,6 MJ pr. Nm3.

Gasselskabet skal kunne redegøre for foretagne reguleringer/korrektioner.

Bygas

For bygas, der udleveres fra eller forbruges i særlige bygasnet, der var etableret og i brug 1. januar 1997 og registreret, jf. § 3, fremgår afgiften, som gradvist forhøjes, af følgende skema

Bygas

2002

2003

2004

2005

2006

Øre pr. Nm3

99

125

150

175

202

I praksis omfatter bestemmelsen leverancer af bygas som afsættes i København, Frederiksberg og enkelte omegnskommuner, samt bygas i Aalborg, Svendborg og Kolding, som beskrevet i bemærkningerne til L 217 forslag til Lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas (afgiftsforhøjelser mv.), der blev fremsat d. 8. april 1997, og som blev udmøntet ved lov nr. 443 af 10. juni 1997.

Løbende leverancer - afgiftsforhøjelser

Hvis afregningsperioden starter før og slutter efter en satsændring, bruges de forhøjede satser på så stor en del af leverancen, som perioden fra datoen for satsforhøjelsen til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til hele afregningsperioden.

ToldSkat kan tillade, at der foretages afrunding af den brøkdel af leverancen, hvorefter fordelingen skal foretages.

Tidligere afgiftsatser

Tidligere afgiftssatser, se F.4 Bilag .

F.4.2 Registrering af virksomheder

Virksomheder skal registreres som oplagshaver efter nedenstående regler, se i øvrigt de generelle regler om registrering i A.5 . Virksomheder, der registreres efter naturgasafgiftsloven, skal også registreres efter CO2-afgiftsloven, se F.5 .

Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 23.020 , som kan fås hos ToldSkat. Registreringsanmeldelsen omfatter tillige registrering for CO2-afgift.

Stor vejledning 2003
§ 1 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 1

Afgiftspligten omfatter varer, der er afgiftspligtige efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter, se F.1 , lov om afgift af stenkul, brunkul og koks, se F.2 , lov om af afgift af elektricitet, se F.3 , og lov om afgift af naturgas og bygas, se F.4 .

Stor vejledning 2003
§ 1, stk. 1, nr. 2 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 1, stk. 1, nr. 2

Promskriteriet udtrykker, at en virksomheds afgiftsbelastning er stor i forhold til værditilvæksten.

Afgiftsbelastningen opgøres ved afgiftsværdien. Værditilvæksten opgøres ved refusiuonsgrundlaget.

En virksomhed opfylder promskriteriet, hvis afgiftsværdien er større end 4 pct. af refusionsgrundlaget.

Virksomheden skal opfylde promskriteriet for at kunne indgå en aftale om energieffektivisering (promsaftale) med Energistyrelsen og dermed være berettiget til at få tilskud til godtgørelsesberettigede CO2-afgift.

Rumvarmekriteriet - lovens

Stor vejledning 2003
§ 1, stk. 2 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 1, stk. 2

Bestemmelsen om nedsættelse af afgiften på benzin på baggrund af benzenindholdet er ophørt ved ikrafttrædelsen af den nye bestemmelse vedr. afgiftsrabat til benzinstationer, som opfylder visse skærpede miljømæssige krav, jf nedenunder.

I perioden 1. januar 2000 til og med 11. oktober 2001 har nedsættelsen udgjort 2 øre/l, hvis benzenindholdet var mindre end 1 pct. pr. l. Hvis indholdet af benzen var lig med 1 pct. eller derover, anvendtes den normale afgiftssats.

Afgiftsrabat til benzin-

stationer, som opfylder visse skærpede miljø-

mæssige krav

Stor vejledning 2003
§ 1, stk. 2 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 1, stk. 2

Ved lov nr. 1297 af 20. december 2000 skete en ændring af § 1, stk. 2. Ændringen er trådt i kraft 12. oktober 2001 ved bekendtgørelse nr. 881 af 10. oktober 2001, om ikrafttræden af lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og andre afgiftslove, og er gældende til og med 31. december 2004.

Lovændringen indeholder en afgiftsdifferentiering, så afgiften på benzin, som udleveres fra benzinstationer, nedsættes med 3 øre/l fra det tidspunkt, hvor tilsynsmyndigheden har fået meddelelse om, at indretningen og driften af den pågældende benzinstation opfylder de skærpede krav til indretning og drift af benzinstationer, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 555 af den 9. juni 2001, om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg.

Afgiftsdifferentieringen gælder dog ikke for benzinstationer, der er etableret efter den 30. september 2001, hvis benzinstationen samtidig er placeret mindre end 20 km fra Danmarks landfaste grænse til Tyskland.

Regnskabskrav og betingelser for ordningen er beskrevet i afsnit F.1.7.3 .

Varmefremstilling

Stor vejledning 2003
§ 1, stk. 3, 1. punktum PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 1, stk. 3, 1. punktum

Af andre end de i oversigten nævnte mineralolieprodukter bortset fra naturgas, varer henhørende under position 2713, 2714 og 2715 i EU's kombinerede nomenklatur (jordoliekoks, bitumen mv.) og faste brændsler, der anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende brændsel.

Bestemmelsen omfatter i praksis alle øvrige flydende mineralolieprodukter, der anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme.

Det gælder også for varer, hvoraf der almindeligvis ikke betales afgift, fx specielle olieprodukter til industrielle formål mv. - herunder produkter til kemisk rensning, og produkter der bruges som fortyndere ved fremstilling af maling, lakker, træbeskyttelsesmidler.

Afgiftspligtig er endvidere genbrugsolie/spildolie, fx brugt motorolie, gearkasseolie, skæreolie eller spild- eller slopolie fra skibe. Varerne er afgiftspligtige, uanset om de er indsamlet her i landet eller modtages fra udlandet. Disse produkter anvendes almindeligvis i stedet for fuelolie.

Varer henhørende under position 2713, 2714 og 2715 i EU's kombinerede nomenklatur, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme, og faste brændsler, som fx jordoliekoks, er omfattet af afgiftspligten efter lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., se F.2.

Naturgas er omfattet af afgiftspligten efter lov om afgift af naturgas og bygas, se F.4.

Motorbrændstof

Stor vejledning 2003
§ 1, stk. 3, 2. punktum PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 1, stk. 3, 2. punktum

Af andre end de i oversigten nævnte varer, bortset fra naturgas, der anvendes eller er bestemt til at anvendes som motorbrændstof, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende motorbrændstof. Bestemmelsen omfatter i praksis alle varer, der anvendes eller er bestemt til at anvendes som motorbrændstof. Det gælder også vegetabilske olier, fx rapsolie og animalske olier.

Hvis det er diesel, der erstattes, betales således afgift efter § 1, stk. 1, nr. 4 (svovlfattig diesel). Dvs. hvis virksomheden kan godtgøre, at specifikationerne for let dieselolie, jf. mineraloliebekendtgørelsens § 11, stk. 1, eller for svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.) er opfyldt, kan denne afgiftssats benyttes. Ellers beskattes varen efter satsen for "gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof".

Der skal endvidere betales CO2-afgift svarende til afgiften af det brændstof, der erstattes.

Naturgas, der anvendes som motorbrændstof, er omfattet af afgiftspligten efter lov om afgift naturgas og bygas, se F.4 .

Additiver mv.

På samme måde skal der efter denne bestemmelse betales afgift af alle tilsætningsstoffer og additiver - i det omfang de anvendes eller er bestemt til at anvendes som motorbrændstof.

Afgiftens størrelse er afhængig af afgiften på det motorbrændstof, som produktet tilsættes.

Der skal også betales afgift af mere utraditionelt motorbrændstof, fx ethanol eller sprit, der anvendes til fx speedway motorcykler. Afgiftens størrelse er afhængig af det motorbrændstof, som produktet umiddelbart erstatter.

Motorer i kraftvarmeværker

Stor vejledning 2003
§ 1, stk. 3, 3. punktum PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 1, stk. 3, 3. punktum

Af varer, der anvendes til varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende fyringsolier, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet af hele elproduktionen.

Det forudsættes dermed, at der betales afgift af hele den producerede mængde elektricitet.

I praksis gælder bestemmelsen for olie, der anvendes i motordrevne kraftvarmeanlæg med en elproduktionskapacitet på 150 kW og derover.

For anlæg med en kapacitet på under 150 kW gælder bestemmelsen kun, hvis anlægget er registreret efter elafgiftslovens § 2, stk. 2, eller hele elproduktionen afsættes til et registreret elselskab, hvor den herefter indgår i elselskabets almindelige afgiftspligtige leverancer.

I andre tilfælde skal der betales afgift af olien efter motorbrændstofsatsen for den pågældende olie.

Se i øvrigt F.3 . (Elektricitet)

Forgasningsgas, biogas

Stor vejledning 2003
§ 1, stk. 3, 4. punktum PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 1, stk. 3, 4. punktum

Forgasningsgas og restprodukter herfra, som er produceret på basis af biomasse, samt biogas er fritaget for afgift, når de nævnte varer anvendes til elektricitets- eller varmefremstilling på stationære motorer og kedler.

Ved forgasningsgas forstås gas produceret på basis af biomasse, fx halm og træflis.

Med restprodukter menes de produkter, der er til rest fra forgasningsprocessen. Restprodukterne må højst udgøre 5 pct. af det samlede energiindhold.

Ved biogas forstås gas, der fremkommer ved en gæringsproces i organisk materiale.

Ved anden form for motordrift end ved nævnte el- og varmefremstilling skal der betales afgift af biogas og forgasningsgas.

Blandinger

Stor vejledning 2003
§ 1, stk. 5 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 1, stk. 5

Af blandinger af afgiftspligtige varer eller af disse produkter og andre varer, betales der afgift af hele blandingen efter satsen for den vare, der har den højeste afgiftssats efter mineralolieafgiftsloven, hvis blandingen er anvendelig til fremstilling af varme eller som motorbrændstof.

Fx er en blanding af rapsolie og dieselolie, der tilsættes rapsolien som denatureringsmiddel, afgiftspligtig i sin helhed.

Der betales dog ikke yderligere afgift af blyfri benzin, der efter afgiftsberigtigelsen blandes med afgiftsberigtiget blyholdig benzin.

Spildolie fra skibe

Stor vejledning 2003
§ 1, stk. 6 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 1, stk. 6

For spildolie iblandet vand, som indsamles fra skibe, og som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme, skal der ved betaling af energiafgift tages hensyn til vandindhold i olien. Energiafgiften udgør følgende procentdel af afgiftssatsen for fuelolie

Vandindhold

Procentdel af afgiften

65 pct. og derover

35 pct.

mindst 30 pct. og under 65 pct.

70 pct.

mindst 5 pct. og under 30 pct.

95 pct.

under 5 pct.

100 pct.

De nærmere regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde spildolie er beskrevet i F.1.3.3.

Stor vejledning 2003
§ 1b PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 1b

Rumvarmekriteriet udtrykker, at en virksomheds afgiftsbelastning til rumvarme og varmt vand er stor i forhold til værditilvæksten.

Afgiftsbelastningen opgøres ved afgiftsværdien. Værditilvæksten opgøres ved refusionsgrundlaget.

En virksomhed opfylder rumvarmekriteriet, hvis afgiftsværdien, der vedrører rumvarme og varmt vand, udgør mere end 2 pct. af refusionsgrundlaget.

For at få tilskud til rumvarmeafgiften (energi- og CO2-afgiften til rumvarme og varmt vand) skal virksomheden opfylde rumvarmekriteriet. Herudover skal virksomheden indgå en procesaftale eller promsaftale med Energistyrelsen.

F.8.2.1 Ingåelse af procesaftale

En procesaftale indgås ved, at virksomheden på en særlig blanket undertegner en hensigtserklæring om, at virksomheden

udfører en eller flere processer, der er optaget på proceslisten,

har til hensigt at indgå en aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen, og

vil opbygge og implementere et energiledelsessystem efter særlige retningslinier samt udarbejde et oplæg til aftale indenfor en af Energistyrelsen fastsat tidsplan.

Energistyrelsen giver på grundlag af hensigtserklæringen virksomheden et tilsagn om et betinget tilskud til dækning af udgifter til CO2-afgift for en periode på normalt maksimalt 10 måneder.

Yderligere oplysninger om indgåelse af en procesaftale kan findes i Energistyrelsens vejledning , eller fås hos Energistyrelsen.

Rumvarmeaftale

En rumvarmeaftale indgås ved, at virksomheden på en særlig blanket undertegner en erklæring om, at virksomheden opfylder rumvarmekriteriet.

Før Energistyrelsen meddeler tilsagn om tilskud, skal virksomheden indsende dokumentation for, at den opfylder rumvarmekriteriet. Virksomheden skal opgøre rumvarmekriteriet på et særligt skema, ligesom der skal foreligge en revisorserklæring om, at virksomheden har opgjort rumvarmekriteriet korrekt.

Underretning af ToldSkat

Energistyrelsen underretter ToldSkat om, at der er udstedt et tilsagn om betinget tilskud, hvorefter ToldSkat efter anmodning kan udbetale tilskuddet til virksomheden. ToldSkat underrettes også om indgåelse af en endelig aftale.

F.8.2.2 Tilskuddets størrelse

Tung proces

Tilskuddet udgør en procentdel af virksomhedens CO2-afgift af energiprodukter, som anvendes til en proces nævnt i bilaget til CO2-afgiftsloven (tung proces), jf. CO2-tilskudslovens § 1 a, stk. 1. Af disse energiprodukter ydes en forhøjet godtgørelse af CO2-afgiften, jf. CO2-afgiftslovens § 9, stk. 2.

Der er således sammenfald mellem det energiforbrug, som der ydes godtgørelse til efter reglerne om tung proces og det energiforbrug, der ydes tilskud til efter en procesaftale. Virksomheden kan dog have forbrug til tung proces, som ikke er omfattet af aftalen.

I forbindelse med at den forhøjede godtgørelse er blevet nedtrappet fra 1996, er tilskuddet øget tilsvarende

År

Godtgørelse til tung proces

Tilskud iht. proces-aftaler

1996

95 pct. af afgiften

2 pct. af afgiften

1997

90 pct. af afgiften

7 pct. af afgiften

1998

85 pct. af afgiften

12 pct. af afgiften

1999

80 pct. af afgiften

17 pct. af afgiften

2000 og derefter

75 pct. af afgiften

22 pct. af afgiften

For elektricitet anvendt til vækstlys, har tilskuddet siden 1. oktober 1997 udgjort 22 pct. Dette skyldes, at der alene ydes godtgørelse af 75 pct. af CO2-afgiften af den elektricitet, som anvendes til vækstlys, jf. CO2-afgiftslovens § 9, stk. 10.

Rumvarme/varmt vand

Tilskuddet udgør 22 pct. af energiafgift og CO2-afgift af afgiftspligtige brændsler og el til ikke-godtgørelsesberettiget rumvarme og varmt vand i virksomheden - herunder evt. kvadratmeterafgift, "afgift" af overskudsvarme og energiafgift og CO2-afgift af et fjernvarmeforbrug.

F.8.3 Promsaftaler

Energistyrelsen har udstedt en bekendtgørelse om promskriteriet i forbindelse med aftale om energieffektivisering og statstilskud til dækning af udgifter til CO2-afgift, bekendtgørelse nr. 951 af 7. november 1996.

Aftaler, der indgås på baggrund af promskriteriet, henvender sig til virksomheder med et stort energiforbrug til proces, der ikke optræder på proceslisten.

Virksomheder, som opfylder rumvarmekriteriet, har derudover mulighed for at indgå en rumvarmeaftale med Energistyrelsen - i form af et tillæg til promsaftalen.

Der findes yderligere oplysninger om procesaftaler i Energistyrelsens publikationer Krav ved indgåelse af aftaler om energieffektivisering, marts 2003 (Kravsspecifikation), Vejledning om indgåelse af aftale om energieffektivisering, april 2003 og Vejledning om specielle regler for promsaftaler og rumvarme, juli 2002. Vejledningerne findes på Energistyrelsens hjemmeside http://www.ens.dk/sw2857.asp .

Promskriteriet - lovens

Stor vejledning 2003
§ 1b PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 1b

Rumvarmekriteriet udtrykker, at en virksomheds afgiftsbelastning til rumvarme og varmt vand er stor i forhold til værditilvæksten.

Afgiftsbelastningen opgøres ved afgiftsværdien. Værditilvæksten opgøres ved refusiuonsgrundlaget.

En virksomhed opfylder rumvarmekriteriet, hvis afgiftsværdien, der vedrører rumvarme og varmt vand, udgør mere end 2 pct. af refusionsgrundlaget.

For at få tilskud til rumvarmeafgiften (energi- og CO2-afgiften til rumvarme og varmt vand) skal virksomheden opfylde rumvarmekriteriet. Herudover skal virksomheden indgå en promsaftale eller en procesaftale med Energistyrelsen.

F.8.3.1 Indgåelse af promsaftaler

Promsaftale

En promsaftale indgås ved at virksomheden på en særlig blanket undertegner en erklæring om, at virksomheden

opfylder promskriteriet,

har til hensigt at indgå en aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen, og

vil opbygge og implementere et energiledelsessystem efter særlige retningslinier samt udarbejde et oplæg til aftale indenfor en af Energistyrelsen fastsat tidsplan.

Før Energistyrelsen meddeler tilsagn om betinget tilskud, skal virksomheden indsende dokumentation for, at den opfylder promskriteriet. Virksomheden skal opgøre promskriteriet på et særligt skema, ligesom der skal foreligge en revisorerklæring om, at virksomheden har opgjort promskriteriet korrekt.

Rumvarmeaftale

En rumvarmeaftale indgås ved, at virksomheden på en særlig blanket undertegner en erklæring om, at virksomheden opfylder rumvarmekriteriet.

Før Energistyrelsen meddeler tilsagn om tilskud, skal virksomheden indsende dokumentation for, at den opfylder rumvarmekriteriet. Virksomheden skal opgøre rumvarmekriteriet på et særligt skema, ligesom der skal foreligge en revisorserklæring om, at virksomheden har opgjort rumvarmekriteriet korrekt.

Underretning af ToldSkat

Energistyrelsen underretter ToldSkat om, at der er udstedt et tilsagn om betinget tilskud, hvorefter ToldSkat efter anmodning kan udbetale tilskuddet til virksomheden. ToldSkat underrettes også om indgåelse af en endelig aftale.

F.8.3.2 Tilskuddets størrelse

Proces

Tilskuddet udgør en procentdel af virksomhedens CO2-afgift af energiprodukter, som anvendes til en proces omfattet af § 9, stk. 1, i CO2-afgiftsloven, se F.6.5.1 . Denne anvendelse kaldes også for let proces.

Hvis virksomheden også anvender energiprodukter til tung proces, men ikke modtager forhøjet godtgørelse eller tilskud hertil i henhold til en procesaftale, vil CO2-afgiften heraf også kunne medregnes, jf. CO2-tilskudslovens § 1 b. Se også Energistyrelsens publikation; Specielle regler for promsaftaler og rumvarme, juli 2002, offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside http://www.ens.dk/sw2857.asp .

År

Godtgørelse til let proces

Tilskud iht. promsaftaler

1996

50 pct. af afgiften

0

1997

40 pct. af afgiften

10 pct. af afgiften

1998

30 pct. af afgiften

20 pct. af afgiften

1999

20 pct. af afgiften

22 pct. af afgiften

2000 og derefter

10 pct. af afgiften

22 pct. af afgiften

Rumvarme/varmt vand

Tilskuddet udgør 22 pct. af energiafgift og CO2-afgift af afgiftspligtige brændsler og el til ikke-godtgørelsesberettiget rumvarme og varmt vand i virksomheden - herunder evt. kvadratmeterafgift, "afgift" af overskudsvarme og energiafgift og CO2-afgift af et fjernvarmeforbrug.

F.8.4 Brancheaftaler

Brancheaftaler

Der er mulighed for, at en branche eller en gruppe af virksomheder kan indgå en fællesaftale om tilskud til CO2-afgift. Den enkelte virksomhed skal dog individuelt tiltræde aftalen.

I Energistyrelsens vejledning er brancheaftaler nærmere beskrevet.

F.8.5 Betingelser for tilskud

Bundfradrag

Stor vejledning 2003
§ 1c PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 1c

Der er en minimumsgrænse på 20.000 kr. (bundfradrag) for størrelsen af tilskuddet. Dette bundfradrag skal forlods trækkes fra ved opgørelsen af tilskuddet. Der kan således først udbetales tilskud, når det akkumulerede tilskud for kalenderåret overstiger bundfradraget.

Hvis virksomheden har flere aftaler, fx både en procesaftale og en promsaftale, skal virksomheden modregne et bundfradrag for hver aftale. Virksomheden kan dog vælge at indgå en samlet aftale og dermed nøjes med et bundfradrag.

Virksomheder, som modtager et tilsagn fra Energistyrelsen med ikrafttræden fra en senere dato end 1. januar, skal reducere bundfradraget forholdsmæssigt. Eksempelvis vil bundfradraget i perioden 1. marts 2000 til 31. december 2000 udgøre 10/12 af 20.000 kr. = 16.667 kr.

Virksomheder, der har tilsluttet sig en brancheaftale eller en aftale indgået af en gruppe virksomheder, skal ikke modregne et bundfradrag og får dermed udbetalt hele tilskuddet uden fradrag.

Udvikling af bundfradraget siden 1996

Âr

Bundfradrag

1996

10.000 kr.

1997

10.000 kr.

1998

15.000 kr.

1999

15.000 kr.

2000 og derefter

20.000 kr.

For væksthusgartnerier udgjorde bundfradraget 10.000 kr. pr. år indtil 1. juli 2002. Fra 1. juli 2002 udgør bundfradraget 20.000 kr. for væksthusgartnerier. Det bemærkes dog, at alle aftalevirksomheder indenfor væksthusområdet har tilsluttet sig en brancheaftale for væksthusgartnere, hvilket indebærer, at der ikke skal regnes med et bundfradrag, jf. ovenfor.

F.8.5.1 Særligt for fuelolie og gas- og dieselolie til varmefremstilling

Minimumsafgift § 1 a

På grund af reglerne om betaling af minimumsafgift af fuelolie og gas- og dieselolie gælder der særlige regler for at få tilskud til CO2-afgift af disse brændsler, når de anvendes til varmefremstilling, herunder dampproduktion. Det er uden betydning, om olien anvendes til varmefremstilling i virksomheden eller tilfaktureres som varmeleverance incl. afgift fra en anden virksomhed.

Reglerne om betaling af minimumsafgift fremgår af F.6.5.2 .

Disse regler gælder dog ikke for olieraffinaderier og for landbrugsvirksomheder mv. omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, se F.6.3.2 . Det betyder bl.a., at der ikke skal beregnes minimumsafgift af olie, som anvendes til opvarmning af væksthuse, herunder fjernvarme fremstillet på baggrund af olie, som leveres til opvarmning af væksthuse.

Fuelolie

For fuelolie medfører minimumsafgiften, at der ikke kan ydes tilskud i henhold til en procesaftale til tung proces.

Gas- og dieselolie

For gas- og dieselolie medfører minimumsafgiften, at der kun kan ydes tilskud efter følgende satser

Âr

Tilskud til gas- og dieselolie.

1996

0 øre

1997

0 øre

1998

0 øre

1999

0,4 øre pr. liter

2000 og derefter

1,75 øre pr. liter

Afgiftsbelastningen på fuelolie og gas- og dieselolie kan således ikke medregnes til tilskudsgrundlaget for procesaftaler. For gas- og dieselolie, der anvendes til varmefremstilling skal tilskudsdækningen i stedet ske med 1,75 øre pr. liter.

F.8.6 Overgangsregler ved ikrafttrædelse og ophør af tilsagn

Energiaftalebekendtgørelsens § 32, stk. 5 og 6 indeholder overgangsregler ved ikrafttrædelse og ophør af tilsagn.

F.8.6.1 Overgangsregler ved ikrafttrædelse af tilsagn

Hvis ikrafttrædelsen af tilsagnet ikke falder sammen med begyndelsen af virksomhedens afgiftsperiode efter momsloven, opgøres tilskuddet fra tilsagnets ikrafttræden til udløbet af første afgiftsperiode på grundlag af virksomhedens CO2-afgift for samme tidsrum. Det vil sige, at grundlaget for opgørelse af tilskuddet er den CO2-afgift, som virksomheden i samme periode kan opnå godtgørelse for efter reglerne for tung proces eller let proces, afhængigt af om der er tale om en proces- eller promsaftale.

Samme opgørelsesgrundlag anvendes for virksomheder, der kan opnå fremskyndet tilbagebetaling af godtgørelsesberettiget CO2-afgift og tilskud.

F.8.6.2 Overgangsregler ved ophør af tilsagn

Hvis tilsagnet ophører før udløbet af virksomhedens afgiftsperiode efter momsloven, opgøres tilskuddet fra momsperiodens begyndelse til tilsagnets udløb på grundlag af virksomhedens CO2-afgift for samme tidsrum. Det vil sige, at grundlaget for opgørelse af CO2-tilskuddet er den CO2-afgift, som virksomheden i samme periode kan opnå godtgørelse for efter reglerne for tung proces eller let proces, afhængigt af om der er tale om en proces- eller promsaftale.

Samme opgørelsesgrundlag anvendes for virksomheder, der kan opnå fremskyndet tilbagebetaling af godtgørelsesberettiget CO2-afgift og tilskud.

F.8.7 Anmodning om tilskud

Tilskud til CO2-afgift kan aldrig ske ved hjælp af momsangivelsen, men derimod skal anmodning om tilskud ske via blanketten "Anmodning - tilskud til CO2-afgift" (blanket nr. 24.001 ). Beløb angives i hele kroner. Anmodningen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse og skal sendes til ToldSkat.

Anmodning om godtgørelse af CO2-afgift og anmodning om tilskud til CO2-afgift kan således ikke ske som et samlet beløb. Ved anmodning om almindelig godtgørelse af CO2-afgift skal virksomheden bruge momsangivelsen.

F.8.7.1 Tilskudsperiode

Tilsagnsvirksomheder kan få udbetalt tilskud for hver momsperiode.

For virksomheden, der ikke er omfattet af en brancheaftale, skal det akkumulerede tilskud for kalenderåret dog overstige bundfradraget, inden der kan anmodes om udbetaling af tilskud, se F.8.5 .

F.8.7.2 Fremskyndet udbetaling af tilskud

Stor vejledning 2003
§ 2, stk. 1 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 2, stk. 1

Virksomheder, der udvinder eller fremstiller afgiftspligtige varer eller affaldsvarme, skal anmelde sig til registrering hos ToldSkat som oplagshavere.

Virksomheder der registreres som affaldsvarmeproducent, er ikke omfattet af registreringen for de øvrige vareområder i loven.

Kan registreres

Stor vejledning 2003
§ 2, stk. 3 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 2, stk. 3

Virksomheder med bevilling til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter kan opnå fremskyndet (månedsvis) udbetaling af tilskud. Reglerne i virksomhedens bevilling til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter gælder også for tilskuddet, jf. § 2, stk. 3, i CO2-tilskudsloven, jf. § 2, stk. 1, i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter.

Reglerne for fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter fremgår af F.7 .

F.8.7.2.1 Ikke CO2-afgiftsregistrerede virksomheder

Anmodning om fremskyndet udbetaling af tilskud skal ske på den normale blanket til udbetaling af tilskud, se F.8.7 . Der er således ikke, som tilfældet er for fremskyndet godtgørelse af energi- og CO2-afgift, en særlig blanket til fremskyndet udbetaling af tilskud.

F.8.7.2.2 CO2-afgiftsregistrerede virksomheder

Registrerede aftalevirksomheder

Virksomheder, der er registreret efter CO2-afgiftsloven, skal bruge "indbetalingskort - CO2-afgift - CO2-tilskudsvirksomheder" (blanket nr. 24.003) både til anmodning om godtgørelse af CO2-afgift og til anmodning om tilskud til CO2-afgift.

Beløb angives i hele kroner. Anmodningen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Virksomheden skal angive hele CO2-afgiften af den afgiftspligtige mængde, se F.5 , på indbetalingskortet. Ved den månedlige opgørelse af CO2-afgift, som virksomheden kan få godtgjort, skal både medregnes CO2-afgift af energi, der er omfattet af virksomhedens registrering efter CO2-afgiftsloven, og tilfaktureret CO2-afgift, fx tilfaktureret CO2-afgift af elektricitet, der er købt hos elselskabet.

Den opgjorte CO2-godtgørelse anføres i indbetalingskortets felt "Godtgørelse af CO2-afgift i afgiftsperioden".

Det opgjorte tilskud til CO2-afgift anføres i feltet "CO2-tilskud i afgiftsperioden".

Sådanne virksomheder skal dermed hverken benytte momsangivelsen eller anmodningsblanket 23.001 til fremskyndet godtgørelse af CO2-afgift, ligesom virksomheden ikke skal benytte blanket 24.001 til anmodning om udbetaling af tilskud til CO2-afgift.

Elafgiftsregistrerede aftalevirksomheder

Virksomheder, der er registreret efter elafgiftsloven og CO2-afgiftsloven i relation til elektricitet (fx virksomheder med eget elproduktionsanlæg), vil også modtage et indbetalingskort (blanket 23.011) som følge af virksomhedens registrering efter elafgiftsloven. Feltet for CO2-afgift skal ikke udfyldes på denne blanket. CO2-afgift af elektricitet skal i stedet påføres blanket 24.003, jf. ovenfor.

F.8.7.2.3 Udbetaling af tilskud

Udbetaling og modregning af tilskud sker efter reglerne i momslovens § 63.

Tilskudsbeløb på under 50 kr. udbetales ikke.

Udbetaling af tilskud sker senest 3 uger efter, at ToldSkat har modtaget anmodningen.

Hvis den regionale told- og skattemyndighed ikke kan kontrollere anmodningen på grund af virksomhedens forhold (fx ferielukning, bortrejse eller ikke ajourført regnskab), kan denne 3-ugers frist overskrides.

F.8.7.3 Regulering af tilskud

Virksomheder, der anvender reglerne om acontogodtgørelse (acontofradrag) for energiafgifter og CO2-afgift, se F.6.15.1 ., skal samtidig med den årlige regulering af den almindelige godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift foretage en regulering af tilskuddet. Regulering af godtgørelse af CO2-afgift og af tilskud til CO2-afgift følger dermed hinanden.

Tilskuddet skal reguleres på grundlag af resultatet af den endelige opgørelse. Eventuelle differencer trækkes fra eller lægges til tilskuddet, inden beløbet anføres i feltet "CO2-tilskud" på tilskudsanmodningen/ indbetalingskortet. Reguleringen skal vises i virksomhedens regnskab.

F.8.8 Andre bestemmelser

Tilbagebetaling af tilskud

Overholder virksomheden ikke aftalen, kan Energistyrelsen opsige aftalen og beslutte, at tilskud skal tilbagebetales. Tilskud kan derudover kræves tilbagebetalt, hvis der er ydet for stort tilskud, eller virksomheden ikke har opfyldt betingelserne for at opnå tilskud.

Der skal ske tilbagebetaling af tilskud senest 14 dage efter påkrav.

Hæftelse

Den der som ejer, forpagter e.l. driver virksomheden for egen regning, hæfter for tilbagebetaling af for meget udbetalt tilskud.

Ændringer i virk

somhedens forhold

Virksomheder har i henhold til momsloven pligt til at meddele ToldSkat ændringer i virksomhedens forhold, fx navn, adresse og ansvarlig ledelse.

Endvidere skal tilsagnsvirksomheder underrette Energistyrelsen om væsentlige ændringer i de forhold, som vedrører virksomhedens tilsagn.

Straffebestemmelser

Overtrædelse af energiaftaleloven straffes efter reglerne i lovens §§ 7 og 8, og overtrædelse af bekendtgørelserne efter loven efter straffebestemmelserne i Energiaftalebekendtgørelsens § 38 og i Promsbekendtgørelsens § 17.

Med hensyn til Promsbekendtgørelsen bemærkes det, at administrationen af denne alene varetages af Energistyrelsen.

F.8.9 Regnskab mv.

Reglerne om regnskabsførelse for tilskud til CO2-afgift følger reglerne for virksomhedens regnskab ved godtgørelse af energiafgifter, jf. Energiaftalebekendtgørelsens § 37 og F.6.16.2 .

F.8.10 Kontrol og klagevejledning

Reglerne for kontrol af tilskuddets størrelse mv. følger reglerne for godtgørelse af CO2-afgift, se bl.a. afsnit A.12 . (Kontrolbestemmelser) og A.13 . (Straffebestemmelser) samt energiaftalebekendtgørelsens § 44.

Klagevejledning

En klage over de regionale told- og skattemyndigheders afgørelser om opgørelse af tilskudsgrundlaget skal indgives til Landsskatteretten, se afsnit A.14 .

F.9 Tilskud til el-produktion

F.9.1 Oversigt over eltilskudsordningen

Der er etableret en ordning under Energistyrelsen, sådan at der kan ydes tilskud til elektricitet fremstillet ved visse energikilder. Tilskudsordningen fremgår af lovbekendtgørelse nr. 490 af 13. juni 2003 om tilskud til elproduktion.

Energistyrelsen har med bemyndigelse i loven udstedt bekendtgørelse nr. 512 af 16. juni 2003, om tilskud til elproduktion (eltilskudsbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen erstatter den tidligere bekendtgørelse nr. 798 af 23. oktober 1997.

Lovændring - lov 377

Der er med lov nr. 377 af 2. juni 1999 sket ændringer i lov om tilskud til elproduktion, for så vidt angår elektricitet fremstillet ved vedvarende energi mv., jf. nedenfor om ophør af tilskud til el fra vindmøller og biomasse mv.

Ophør af tilskud til el

fra vindmøller´- lov 377

Ved ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 642 af 5. august 1999 blev tilskuddet til elektricitet produceret af vindmøller ophævet med virkning fra 16. august 1999.

Ophør af tilskud til el

fra biomasse mv. - lov 377

Ved ikræfttrædelsesbekendtgørelse nr. 1331 af 20. december 2000 er tilskuddet til elektricitet produceret ved fornyelige brændsler (vandkraft, biogas og biomasse o.l.) og andre vedvarende energikilder end vindenergi ophævet med virkning fra 1. januar 2001.

Tilskuddet er ophørt for disse energikilder og brændsler både for decentral kraftvarmeproduktion og industriel kraftvarmeproduktion. De nærmere retningslinier i relation til tilskuddets ophør og erstatning af et pristillæg til afregningsprisen er fastlagt i Energistyrelsens regi.

For så vidt angår produktion af elektricitet, der er fremstillet ved biogasbaseret decentral kraftvarmeproduktion, se nedenfor under "Lovændring - lov 393".

Lovændring - lov 393

Der er med lov nr. 393 af 6. juni 2002 sket ændringer i lov om tilskud til elproduktion. Der er i hovedtræk tale om følgende ændringer

1. Ændringsloven fastsætter, at alle naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker med en elproduktionskapacitet på 25 MW eller derunder vil få et elproduktionstilskud på 8 øre pr. kWh. For det enkelte værk vil det samlede årlige elproduktionstilskud dog maksimalt kunne ydes til en årlig elproduktion på 8 mio. kWh svarende til ca. 640.000 kr. Undtaget fra tilskudsgrænsen er barmarksværkerne.

2. De industrielle naturgas- og affaldsbaserede kraftvarmeværker har efter de hidtidige regler fået et tilskud på 7 øre pr. kWh i en periode på 6 eller 8 år. Med ændringen kan et industrielt kraftvarmeværk efter udskiftning af større anlægsdele som fx en motor eller en turbine - få et tilskud på 2 øre pr. kWh i en periode efter udløbet af den oprindelige tilskudsperiode.

3. Med ændringen ydes der tilskud på 8 øre pr. kWh til decentrale kraftvarmeværker, der før den 1. juli 2002 har en kombineret forsyning med naturgas og biogas. Det er en betingelse, at der af det samlede brændselsforbrug regnet efter energiindhold for regnskabsåret 2000/2001 eller 2001 var mindst 10 pct. naturgas. Decentrale naturgasbaserede værker, der efter den 1. juli 2002 omlægger deres forsyning til også at omfatte biogas, herunder ren biogas, kan også få tilskud.

4. Der er som følge af nettoafregningsprincippet i elforsyningsloven, som giver mulighed for at modregne miljøvenlig elproduktion i den aftagepligtige mængde el, sket en konsekvensændring i eltilskudsloven, hvorefter der ydes tilskud til den mængde el, som netvirksomheden måler - i stedet for til den afregnede mængde el.

Dette indebærer bl.a., at der ydes tilskud til elproducenter omfattet af § 8 a, stk. 3 og 4 i elforsyningsloven for et tilskudsberettiget egetforbrug, dvs. til industrielle kraftvarmeproducenter, der anvender det såkaldte nettoafregningsprincip i medfør af elforsyningsloven. Der kan endvidere ydes tilskud til industrielle kraftvarmeproducenter, der aftager/forbruger produceret tilskudsberettiget el direkte fra kraftvarmeanlægget.

Endelig er der sket en præcisering af eltilskudsloven, så det nu fremgår direkte af loven, at der kun ydes eltilskud til den del af produktionen, hvoraf der betales afgift efter lov om afgift af elektricitet.

Ikrafttræden - lov 393

Den 23. april 2003 godkendte Europa-Kommissionen ændringerne i punkt 1-3 ovenfor, og ved ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 334 af 9. maj 2003 trådte ændringerne i kraft den 1. juni 2003 med virkning fra den 1. juli 2002. Tilskud til elektricitet produceret i perioden fra og med 1. juli 2002 til og med 31. maj 2003 er udbetalt med forbehold for efterregulering, jf. nedenfor.

Punkt 4 ovenfor trådte i kraft den 1. juli 2002. De nærmere retningslinier i relation til måling mv. fremgår af eltilskudsbekendtgørelsens § 14, stk. 1 og 4.

Ændringerne for elproducenter, der anvender det såkaldte nettoafregningsprincip, har virkning fra 1. januar 2001. Det er netselskabet der varetager udbetalingen af tilskud til elproducenter med tilbagevirkende kraft for perioden 1. januar 2001 til 30. juni 2002.

Tilskudsberettiget elproduktion

Tilskudsberettiget er herefter elektricitet, der fremstilles ved decentral naturgasbaseret, biogasbaseret og affaldsbaseret kraftvarmeproduktion og industriel naturgasbaseret og affaldsbaseret kraftvarmeproduktion.

Regulering af eltilskud

Tilskud til elektricitet, der er fremstillet i perioden fra og med 1. juli 2002 til og med 31. maj 2003, skal efterreguleres som følge af ikrafttræden af § 6, stk. 1-6 og 8 i lov nr. 393, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 27. Netvirksomheder, der udbetaler elproduktionstilskud, skal for hver elproducent opgøre efterreguleringsbeløbet. Senest den 15. juli 2003 udsender netvirksomhederne opgørelser til elproducenterne, jf. § 27, stk. 3. Senest 20 dage efter modtagelsen skal elproducenten, såfremt opgørelsen kan godkendes, sende opgørelsen til Energistyrelsen i underskrevet stand. Såfremt opgørelsen ikke kan godkendes, skal elproducenten indenfor samme frist fremsende korrigeret opgørelse til Energistyrelsen. Energistyrelsen træffer afgørelse i sager, hvor elproducenten ikke godkender netvirksomhedens opgørelse.

Elproducenter, der har modtaget for meget tilskud, skal tilbagebetale efterreguleringsbeløbet senest den 15. august 2003, eller når Energistyrelsen har truffet afgørelse, i de tilfælde hvor elproducenten ikke har godkendt netvirksomhedens opgørelse, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 27, stk. 1. Udbetaling af tilskud til elproducenter, der har modtaget for lidt tilskud, sker hurtigst muligt, efter ToldSkat har modtaget underretning fra Energistyrelsen om, at elproducenten har godkendt netvirksomhedens opgørelse, eller at Energistyrelsen har truffet afgørelse i de tilfælde, hvor elproducenten ikke godkender netvirksomhedens opgørelse, jf. § 27, stk. 4.

Energistyrelsen har på sin hjemmeside; http://www.ens.dk/sw208.asp - Forsyning - El & Varmeproduktion - Priser og tilskud, informeret nærmere om proceduren for efterregulering.

Lovændringer mv.

Der er de seneste år sket følgende lovændringer mv.

Lov nr.

Dato

Ændring

768

06.10.1997

Lovbekendtgørelse

377

02.06.1999

Ophævelse af tilskud til vedvarende energi mv.

1277

20.12.2000

Den systemansvarlige virksomheds opgaver mv.

393

06.06.2002

Omlægning af tilskud for naturgasbaserede decentrale kraftvarmeanlæg, tilskud til biogasbaseret elproduktion, tilskud baseret på måling i stedet for afregning

490

13.06.2003

Lovbekendtgørelse

F.9.1.1 Registrering

For at kunne modtage tilskud skal nedenstående elproducenter anmelde sig til registrering hos ToldSkat, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 12

decentrale naturgasbaserede, affaldsbaserede og biogasbaserede kraftvarmeanlæg

industrielle naturgasbaserede og affaldsbaserede kraftvarmeanlæg.

Anmeldelsen sker på blanket 23.002 , der kan fås hos ToldSkat og hos Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. ToldSkat underretter netvirksomheden om, at anlægget er anmeldt til registrering.

Hvis elproducentens forhold, fx ejerforhold, ansvarlig ledelse (tegningsberettiget person) og brændselsvalg ændres, skal elproducenten informere ToldSkat skriftligt herom.

F.9.2 Retten til tilskud og tilskuddets størrelse

Retten til tilskud samt dets størrelse (sats) og varighed afhænger bl.a. af anlæggets art og hvilken type brændsel, der er medgået til produktionen af elektriciteten. I dette afsnit er der redegjort for reglerne ud fra en opdeling efter anlæggets art (Decentrale kraftvarmeanlæg og Industrielle kraftvarmeanlæg).

F.9.2.1 Decentrale kraftvarmeanlæg

Decentrale kraftvarmeanlæg er kraftvarmeanlæg, der er godkendt som kollektive varmeforsyningsanlæg i henhold til lov om varmeforsyning, hvor der sker en nyttiggørelse af varmeproduktionen, samt kraftvarmeanlæg med en varmekapacitet på under 0,25 MW med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 1, stk. 1.

Regler indtil 1. juli 2002

Kraftvarmeanlæg, der producerer elektricitet ved naturgas eller affald, er berettiget til at opnå et tilskud på 7 øre pr. kWh, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 6. oktober 1997 om tilskud til elproduktion § 2a, stk. 1.

For naturgasbaserede anlæg, der er anlagt som et barmarksprojekt, dvs. anlagt i forbindelse med etableringen af et kollektivt varmeforsyningsnet, er tilskuddet på 10 øre pr. kWh, jf. § 2a, stk. 2.

For kraftvarmeanlæg med en elproduktionskapacitet på 3 MW eller derunder, som enten er sat i drift før den 1. januar 1997, eller hvor der inden samme frist er indsendt fyldestgørende projektforslag for omstilling til kraftvarme til kommunalbestyrelsen, er tilskuddet på 10 øre pr. kWh, jf. § 2a, stk. 3.

Energistyrelsen træffer efter ansøgning fra elproducenten afgørelse om, hvorvidt den enkelte elproducent er berettiget til at modtage et tilskud på 10 øre pr. kWh som værende et naturgas- eller affaldsbaseret kraftvarmeproducerende anlæg med en eleffekt på 3 MW eller derunder idriftsat inden 1. januar 1997 eller et projektforslag indsendt inden samme dato eller et barmarksprojekt.

Energistyrelsen fremsender en erklæring til elproducenten om tilskud på 10 øre pr. kWh samt orienterer ToldSkat og det elforsyningsselskab, som elproducenten afregner med.

Regler fra og med 1. juli 2002

Affaldsbaserede anlæg

7 og 10 øres-tilskud

Reglerne om decentral affaldsbaseret kraftvarmeproduktion er ikke ændret med lov 393. Der ydes således fortsat et tilskud på 7 øre pr. kWh til affaldsbaseret kraftvarmeproduktion, jf. eltilskudslovens § 2a, stk. 1 og bekendtgørelsens § 10, stk. 1. Tilskuddet udgør 10 øre pr. kWh for elektricitet, der fremstilles på decentrale kraftvarmeværker med en eleffekt på 3 MW eller derunder idriftsat inden 1. januar 1997, eller hvor der inden samme dato er indsendt projektforslag til kommunen, jf. eltilskudslovens § 2a, stk. 4 og bekendtgørelsens § 10, stk. 2.

Det er fortsat Energistyrelsen, der i tvivlstilfælde træffer afgørelse om kapacitetsgrænsen på 3 MW, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 11, stk. 2.

Gasbaserede anlæg

8 øres-tilskud

Ifølge eltilskudslovens § 2b, stk. 1 og bekendtgørelsens § 3, stk. 1, får naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker med en samlet kapacitet for elproduktion på 25 MW eller derunder tilskud på 8 øre pr. kWh til elproduktionen. Tilskuddet gives op til en årlig elproduktion af det tilskudsberettigede brændsel på 8 mio. kWh fordelt efter følgende maksimumssatser

1. kvartal 3,0 mio. kWh

2. kvartal 1,6 mio. kWh

3. kvartal 1,0 mio. kWh

4. kvartal op til 8,0 mio. kWh fratrukket elproduktionen af det tilskudsberettigede brændsel fra de foregående 3 kvartaler. Grænsen på de 8,0 mio. kWh reduceres med de kvartalssatser, hvor værket ikke har været idriftsat.

Det bemærkes, at i 4. kvartal kan elproducenten dermed maksimalt få tilskud til 8 mio. kWh tilskudsberettiget brændsel fratrukket summen af den mindste værdi af enten den faktiske tilskudsberettigede elproduktion eller den maksimale sats i 1., 2. og 3. kvartal. Tilskuddet i 4. kvartal kan dog ikke overstige elproducentens samlede årlige elproduktion fratrukket elproduktion i 1., 2. og 3. kvartal.

Eksempel 1

Den tilskudsberettigede elproduktion, med en årlig elproduktion over 8 mio. kWh (Værk A).

mio. kWh

Værk A

1. kv.

2. kv.

3. kv.

4. kv.

i alt

årligt

Faktisk produceret

5

1

1

3

10

Tilskudsberettiget

3

1

1

3*

8

*8-(3+1+1)=3

Eksempel 2

Den tilskudsberettigede elproduktion, med en årlig elproduktion under 8 mio. kWh (Værk B).

mio kWh

Værk B

1. kv.

2. kv.

3. kv.

4. kv.

i alt

årligt

Faktisk produceret

5

0,5

0,5

1

7

Tilskudsberettiget

3

0,5

0,5

3*

7

*8-(3+0,5+0,5)=4. Der ydes dog kun tilskud til 7-(3+0,5+0,5)=3

Hvis et værk ikke har været idriftsat i hele året, kan der kun modtages tilskud svarende til den tilskudsberettigede mængde brændsel i de kvartaler, hvor værket har produceret, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Hvorvidt et værk producerer al sin tilskudsberettigede el i eksempelvis den 1. måned af et kvartal eller fordelt ud over 2-3 månederne i kvartalet har ingen betydning, idet der ikke er krav om en forholdsmæssig fordeling af produktionen i det enkelte kvartal.

Barmarksværker er undtaget fra den årlige tilskudsgrænse på 8 mio. kWh, jf. lovens § 2b, stk. 4 og bekendtgørelsens § 3, stk. 5. Ved et barmarksværk forstås i eltilskudsloven et anlæg til produktion af varme og kraftvarme, hvor varmen alene leveres til godkendte anlæg til fremføring af varmt vand eller damp, såfremt anlægget er etableret samtidig med etableringen af produktionsanlægget, jf. lovens § 1a, stk. 3 og bekendtgørelsens § 1, stk. 3.

Med lovændringen gives der jf. lovens § 2b, stk. 2 og bekendtgørelsens § 3, stk. 3, mulighed for at yde tilskud på 8 øre pr. kWh til de decentrale kraftvarmeværker med en samlet kapacitet for elproduktion på 25 MW eller derunder, der før 1. juli 2002 har en kombineret forsyning med naturgas og biogas. Det er en betingelse, at der af det samlede brændselsforbrug regnet efter energiindhold for regnskabsåret 2000-2001 eller 2001 var mindst 10 pct. naturgas. Tilskuddet ydes i øvrigt efter samme kriterier som til naturgasbaserede decentrale kraftvarmeanlæg omfattet af lovens § 2b, stk. 1. Tilsvarende ydes der tilskud til naturgasbaserede decentrale værker, der efter den 1. juli 2002 omlægger deres forsyning til også at omfatte biogas, herunder ren biogas, jf. lovens § 2b, stk. 3 og bekendtgørelsens § 3, stk. 4.

Ved et fjernvarmenet forstås i eltilskudsloven et fysisk selvtændigt kollektivt varmeforsyningsnet, jf. lovens § 1a, stk. 1 og bekendtgørelsens § 1, stk. 5. Værker omfattet af eltilskudsloven skal bestå af et eller flere anlæg, der forsyner et fjernvarmenet, jf. lovens § 1a, stk. 2 og bekendtgørelsens § 1, stk. 6.

Decentrale biogas- og naturgasbaserede værker med en elkapacitet på over 25 MW kan ikke få tilskud til elproduktion, jf. lovens § 2b, stk. 1 og bekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Tilskud efter lovens § 2b, stk. 1-4 og bekendtgørelsens § 3 gives kun til værker og barmarksværker, som er idriftsat inden den 1. juli 2002, eller hvor der inden samme dato er indsendt projektforslag for omstilling til kraftvarme til kommunalbestyrelsen i henhold til lov om varmeforsyning, jf. lovens § 2b, stk. 5 og bekendtgørelsens § 4, stk. 1.

Centrale kraftvarmeanlæg

Centrale kraftvarmeanlæg, som er nævnt i bilag 1 til bekendtgørelse om tilskud til elproduktion, er ikke berettiget til at modtage tilskud, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 4, stk. 2. Energistyrelsen kan dog ved etablering af nye anlæg på de i bilag 1 nævnte kraftværkspladser i særlige tilfælde godkende tilskud, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3.

F.9.2.1.1 Krav om samproduktion af el og varme

For naturgasbaserede anlæg er det en betingelse for modtagelse af tilskud, at der sker en effektiv energiudnyttelse, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 2, stk. 1. Kravet til den effektive energiudnyttelse medfører, at elproduktionen skal ske i samproduktion med varme, som nyttiggøres. Varmen må således eksempelvis ikke udledes til omgivelserne som damp eller kondensering.

Samproduktionskravet er udmøntet i en beregningsformel, som bestemmer den maksimale tilskudsberettigede producerede elektricitet i forhold til den nyttiggjorte varme. Hvis der produceres "for meget" elektricitet i forhold til produceret/nyttiggjort varme, ydes der kun tilskud til den beregnede maksimale mængde producerede elektricitet, jf. bekendtgørelsens §§ 4, stk. 4 og 5, stk. 3. Formlen fremgår af bilag 3 og 4til eltilskudsbekendtgørelsen.

Det er Energistyrelsen, som fører kontrol med, om kravet til effektiv energiudnyttelse - herunder samproduktionsformlen - er opfyldt. Regler og procedurer for udarbejdelse og indsendelse af årsopgørelser til Energistyrelsen til kontrol heraf fremgår af afsnit F.9.4 . Der er ikke stillet krav om effektiv energiudnyttelse for affaldsbaseret elproduktion.

Hvis der anvendes andre brændsler end naturgas, skal der ske en fordeling af elproduktionen på de enkelte brændsler. Hvis fordelingen ikke sker på grundlag af konkrete målinger af den nyttiggjorte energi fra forbrænding af de enkelte brændsler, skal fordelingen ske på grundlag af mængden og brændværdien af de enkelte brændsler, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 2.

F.9.2.2 Industrielle kraftvarmeanlæg

Industrielle kraftvarmeanlæg er kraftvarmeanlæg, der ikke er omfattet af anlæggene anført i afsnit F.9.2.1 , og som har til formål at levere energi til procesformål eller hovedsaligt til erhvervsbygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Naturgas- og affaldsbaserede anlæg

7 øres-tilskud

Industrielle kraftvarmeanlæg, der producerer elektricitet ved naturgas eller affald, er berettiget til at opnå et tilskud på 7 øre pr. kWh, jf. eltilskudslovens § 2a, stk. 1 og eltilskudsbekendtgørelsens §§ 5, stk. 1 og 10, stk. 1 (tidl. § 2, stk. 1).

8 øres-tilskud

Hvis industrielle kraftvarmeanlæg leverer varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg eller et barmarksværk etableret i forbindelse med etableringen af det industrielle kraftvarmeværk, ydes tilskud til den del af elproduktionen, der kan henføres til sådanne varmeleverancer, efter reglerne i eltilskudsbekendtgørelsens § 3, dvs. med 8 øre pr. kWh, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1. Tilskuddet ydes uden tidsbegrænsning, se nedenfor. For elproduktion, der kan henføres til varme leveret til et kollektivt varmeforsyninganlæg, gælder desuden maksimumssatsen på 8 mio. kWh årligt, jf. afsnit F.9.2.1 .

Mængden af elektricitet leveret til et kollektivt varmeforsyningsanlæg eller et barmarksværk opgøres pro rata efter forholdet mellem den med det kollektive varmeforsyningsanlæg eller barmarksværket afregnede mængde varme og den samlede nyttiggjorte varmeproduktion, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 7, stk. 2.

Åremål 6/8 år

7 øres-tilskud

Industrielle kraftvarmeanlæg med en samlet kapacitet for elproduktion over 4 MW, der ikke leverer varme til et kollektivt varmeforsyningsnet eller et barmarksværk etableret i forbindelse med etableringen af det industrielle kraftvarmeværk, ydes tilskud i 6 år fra idriftssættelsen, jf. eltilskudslovens § 3a, stk. 1 og eltilskudsbekendtgørelsens § 6, stk. 1 (tidl. § 8, stk. 1). Industrielle anlæg med en samlet kapacitet for elproduktion på 4 MW eller derunder, der ikke leverer varme til et kollektivt varmeforsyningsnet eller et barmarksværk etableret i forbindelse med etableringen af det industrielle kraftvarmeværk, ydes tilskud i 8 år fra idriftsættelsen, jf. eltilskudslovens § 3a, stk. 2 og eltilskudsbekendtgørelsens § 6, stk. 2 (tidl. § 8, stk. 2).

Der er ingen tidsbegrænsning for tilskud til elektricitet, som fremstilles på et industrielt kraftvarmeværk i samproduktion med varme, som leveres til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, jf. eltilskudslovens § 3a, stk. 3. Det samme gælder for den del af værkets elproduktion, der kan henføres til varmeproduktion leveret til et barmarksværk, der er etableret i forbindelse med etablering af det industrielle kraftvarmeværk, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Tilskud til naturgasbaserede industrielle anlæg kan bortfalde efter Energistyrelsens afgørelse herom, hvis varmebehovet hos den pågældende virksomhed kan dækkes helt eller delvist af varmeforsyning fra et centralt kraftvarmeværk, jf. eltilskudslovens § 3a, stk. 4 og eltilskudsbekendtgørelsens § 9, stk. 1 (tidl. § 11, stk. 1).

Energistyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt der er tale om tilskud i en tidsbegrænset periode og i givet fald hvor længe (6 eller 8 år), jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 12, stk. 8.

Åremål 6/8 år

2 øres-tilskud

De industrielle kraftvarmeværker kan som anført ovenfor få et tilskud på 7 øre pr. kWh i 6 eller 8 år, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 5, stk. 1 og § 6.

Ændringerne i § 2a medfører, at et industrielt kraftvarmeværk efter udskiftning af større anlægsdele som fx en motor eller en turbine kan få et tilskud på 2 øre pr. kWh i en periode efter udløbet af den oprindelige tilskudsperiode, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 8. Hvis udskiftningen sker i en periode, hvor værket i forvejen modtager 7 øres-tilskud, ydes 7 øres-tilskuddet uændret i den resterende periode, og først herefter ydes tilskud på 2 øre, dog maksimalt i en periode på hhv. 6 eller 8 år fra udskiftning har fundet sted.

Bestemmelsen administreres som den hidtidige åremålsbestemmelse for industrielle kraftvarmeværker af Energistyrelsen, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 12, stk. 8.

Samproduktionskrav

For naturgasbaserede anlæg er det en betingelse for modtagelse af tilskuddet, at der sker en effektiv energiudnyttelse, jf. F.9.2.1.1 . og eltilskudsbekendtgørelsens § 2, stk. 1 og § 5, stk. 3. Samproduktionskravet er udmøntet i en beregningsformel, som bestemmer den maksimale tilskudsberettigede producerede elektricitet i forhold til den nyttiggjorte varme. Formlen fremgår af bilag 4 til eltilskudsbekendtgørelsen.

Der er ikke stillet krav om effektiv energiudnyttelse for affaldsbaserede anlæg.

F.9.2.3 Nødhjælpspuljen

Energistyrelsen har med bemyndigelse i loven udstedt bekendtgørelse nr. 799 af 23. oktober 1997 om supplerende tilskud til elproduktion.

Energistyrelsen kan efter ansøgning yde et supplerende tilskud på op til 3 øre pr. KWh til naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker, hvis tilskuddet er nødvendigt for at fastholde en pris for levering af varme fra værket, der ikke overstiger den pris, der ville være gældende ved gasfyret fjernvarmeproduktion, jf. eltilskudslovens § 3 b.

Det supplerende tilskud administreres alene af Energistyrelsen. Yderligere information om ordningen kan fås hos Energistyrelsen.

F.9.3 Opgørelse af den tilskudsberettige mængde

Der kan ydes tilskud til den mængde elektricitet, som netvirksomheden registrerer ved måling, jf. eltilskudslovens § 3d og eltilskudsbekendtgørelsens § 14, stk. 1. Det fremgår videre af bestemmelserne, at hvis elektriciteten ikke måles ved det kollektive elforsyningsnet, ydes tilskuddet til den producerede mængde elektricitet fratrukket dels et beregnet nettab fra produktionsstedet til det kollektive elforsyningsnet og dels det nødvendige egetforbrug i forbindelse med elproduktionen.Tilskudsgrundlaget er enten

1. den producerede mængde elektricitet, som måles ved det kollektive elforsyningsnet eller

2. elproducentens nettoproduktion af elektricitet. Ved nettoproduktion af elektricitet forstås den samlede elproduktion som målt ved generator med fradrag af det nødvendige egetforbrug i forbindelse med elproduktionen og med fradrag af det beregnede nettab fra generatoren til det kollektive elforsyningsnet.

Målinger skal udføres af netvirksomheden ved hjælp af netvirksomhedens egne målere. Måleudstyr skal være i overensstemmelse med gældende forskrifter for det pågældende sammenhængende elforsyningssystem, og målingerne skal registreres med det tidsopgørelsesinterval, der er standard i det pågældende sammenhængende elforsyningssystem, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 4.

Egetforbrug

Egetforbrug vil i denne sammenhæng sige anvendelse af elektricitet til formål, der er fritaget for afgift i henhold til elafgiftslovens § 8, stk. 2 og CO2-afgiftslovens § 5, stk. 2. Elektricitet leveret til eget forbrug er således tilskudsberettiget, hvis det ikke er medgået direkte til fremstilling af elektricitet på anlægget, jf. eltilskudslovens § 3 d og eltilskudsbekendtgørelsens § 14, stk. 1, jf. ovenfor.

Ved anvendelse af metode 2 ovenfor skal det være muligt at måle både den leverede produktion og den modtagne elektricitet til egenproduktionen af el. Det er således ikke tilladt at have en måler, der kan "tælle baglæns".

Nettab

Der kan endvidere ikke ydes tilskud til det nettab , som opstår fra produktionsstedet og frem til nettilslutningen.

Fordeling

Hvis der er fremstillet elektricitet ved anvendelse af tilskudsberettigede- og ikke tilskudsberettigede brændsler eller brændsler, der er tilskudsberettigede med forskellig sats, skal producenten foretage en forholdsmæssig fordeling af den tilskudsberettigede elektricitet samt dennes fordeling på hver tilskudssats. Hvis opgørelsen ikke sker på grundlag af konkrete målinger af den nyttiggjorte energi fra forbrændingen af de anvendte brændsler, skal opgørelsen ske på grundlag af mængden og brændværdien af de anvendte energikilder, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 14, stk. 2. Ved opgørelsen skal elproducenten anvende de i bekendtgørelsens bilag 2 anførte brændværdier. Elproducenten skal give meddelelse til netvirksomheden om den forholdsmæssige fordeling i henhold til § 14, stk. 2, jf. stk. 3, hvis disse bestemmelser finder anvendelse, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 15, stk. 3.

F.9.3.1 Udbetaling af tilskud

Tilskud til elproduktion udbetales af netvirksomheden, jf. eltilskudslovens § 4, stk. 2 og eltilskudsbekendtgørelsens § 13, stk. 1. Tilskuddet udbetales i forbindelse med den ordinære afregning overfor netvirksomheden, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 15 , stk. 1. Ved udbetaling af tilskud til kraftvarmeproduktion, der er omfattet af 8 mill. kWh-grænsen, jf. § 3, stk. 1, skal netvirksomheden kontrollere, at maksimumsgrænserne overholdes, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 2.

Modregning

Netvirksomheden kan fratrække det samlede fakturerede tilskud for en hel kalendermåned ad gangen i det samlede afgiftstilsvar, som netvirksomheden angiver månedsvis for elafgift og CO2-afgift af el til ToldSkat, jf. eltilskudslovens § 4, stk. 2 og eltilskudsbekendtgørelsens § 13, stk. 2. Tilskuddet modregnes på afgiftsangivelsen for den måned, hvori fakturaen med tilskuddet er udstedt , jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 13, stk. 2. Faktureret tilskud ligestilles således med udbetaling af tilskud. Fakturadatoen kan dermed lægges til grund for tidspunktet for modregning af tilskud. Det er dog en forudsætning herfor, at der er tale om fakturering af allerede produceret elektricitet, se endvidere eltilskudsbekendtgørelsens § 15, stk. 1.

Eksempel på modregning

Hvis eltilskuddet for elektricitet produceret i januar måned faktureres til elproducenten ved en faktura dateret den 10. februar, kan netvirksomheden først fratrække tilskuddet på den månedlige afgiftsangivelse for februar måned. Denne angivelse skal afgives senest 15. marts.

De to foregående afsnit er med de markerede ændringer indholdsmæssigt rettet tilbage til version April 2003 , idet ændringerne i den seneste version; Juli 2003 , bortset fra paragrafhenvisningerne var fejlbehæftede.

Egen produktion

Hvis netvirksomheden selv producerer tilskudsberettiget elektricitet, kan tilskuddet fratrækkes på afgiftsangivelsen for den måned, hvori opgørelse af den tilskudsberettigede mængde sker, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 13, stk. 3.

F.9.4 Regnskabskrav

F.9.4.1 Generelle krav til netvirksomheder

Netvirksomheder skal føre regnskab over mængden af tilskudsberettiget elektricitet og udbetalt tilskud fordelt på hhv. 2, 7, 8 og/eller 10 øres-tilskud for hver elproducent, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 17, stk. 1.

Virksomhedens bogføring skal være tilrettelagt på en sådan måde, at den umiddelbart skal kunne foretage en sammentælling af de udbetalte tilskud for hver elproducent, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 17, stk. 1 (tidl. § 21, stk. 1).

Hvis netvirksomheden har egne tilskudsberettigede anlæg, skal der føres et tilsvarende regnskab for tilskuddet til disse anlæg, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 17, stk. 2 (tidl. § 21, stk. 2).

F.9.4.2 Generelle krav til elproducenter

Elproducenter skal for hver afregningsperiode føre regnskab over den mængde elektricitet, som netvirksomheden har registreret ved måling, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 14, opdelt efter tilskudssatser, de modtagne tilskud fordelt på tilskudssatser, og den mængde brændsel, der er forbrugt til energifremstilling på de elproducerende anlæg, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 1-3 (tidl. §§ 22 og 23, stk. 1).

Industrielle kraftvarmeværker, der leverer varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg og/eller et barmarksværk i henhold til bekendtgørelsens § 7, skal desuden føre regnskab over den afregnede mængde varme leveret til det kollektive varmeforsyningsanlæg og/eller barmarksværk, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 2.

Elproducenterne skal ved fakturaer eller afregningsbilag kunne dokumentere, hvilke brændselsarter og -mængder, der er leveret til anlæggene, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 18, stk. 3, (tidl. § 23, stk. 2).

Hvis elproducenterne på samme geografiske område producerer elektricitet ved forskellige anlæg, skal der føres regnskab for hvert anlæg.

Samproduktionskrav

Elproducenter skal endvidere for hver afregningsperiode føre regnskab over den nyttiggjorte varmeproduktion ab kraftvarmeenheden, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 4. Se også F.9.2.1.1 .

F.9.4.3 Krav til kraftvarmeanlæg med en effekt på 150 kW eller derover

Årsopgørelse

Decentrale og industrielle kraftvarmeværker med en eleffekt over 150 kW, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 16, stk. 4, skal årligt udfærdige en årsopgørelse i henhold til bekendtgørelsens kapitel 1 til Energistyrelsen, jf. § 16, stk. 1. Årsopgørelsen foretages på et særligt skema udfærdiget af Energistyrelsen, jf. § 16, stk. 2 (tidl. § 20, stk. 2).

Årsopgørelserne skal indsendes til Energistyrelsen , og skal være underskrevet af en tegningsberettiget person. For elproducenter, hvor det årlige tilskud er 100.000 kr. og derover, skal årsopgørelsen tillige være påtegnet af en statsautoriseret eller registreret revisor, Kommunernes Revisionsafdeling, Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune eller andre kommunale revisionsorganer, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 16, stk. 1. Energistyrelsen har udarbejdet en revisionsinstruks til ordningen.

1. april

Årsopgørelsen skal indsendes inden den 1. april i det efterfølgende år, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 16, stk. 1 (tidl. 1. marts, § 20, stk. 1).

For stort tilskud

Hvis elproducenten konstaterer (fx i forbindelse med udarbejdelsen af årsopgørelsen), at der er udbetalt et for stort tilskud, skal elproducenten opgøre det for meget udbetalte tilskud for pågældende kalenderår og indbetale det til ToldSkat inden den 1. april det følgende år, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 16, stk. 3 (tidl. 1. marts, § 20, stk. 4). Fristen er dermed den samme som for indsendelse af årsopgørelsen til Energistyrelsen.

Ændrede forhold

Hvis der hos elproducenten i løbet af året sker ændring af forhold, der medfører nedsættelse eller bortfald af tilskud, skal elproducenten meddele dette til netvirksomheden med henblik på ændring af udbetalingen.

F.9.5 Andre bestemmelser

Tilbagebetaling af tilskud

Hvis ToldSkat eller Energistyrelsen konstaterer, at elproducenten har modtaget for meget i tilskud, træffer Energistyrelsen afgørelse herom. ToldSkat opkræver herefter det for meget udbetalte eltilskud, jf. eltilskudslovens § 5, stk. 1 og eltilskudsbekendtgørelsens § 21, stk. 1 og 3. Tilskud, som elproducenten har modtaget uden at være registreret efter bekendtgørelsens § 12, stk. 1-3, kan også kræves tilbagebetalt af ToldSkat, jf. § 22, stk. 2.

Hvis beløbet ikke betales rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales, dog mindst 50 kr, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 2.

Afgørelser

Energistyrelsens afgørelse om regulering er endelig, hvorfor der ikke for elproducenten er mulighed for at påklage afgørelsen til anden administrativ myndighed, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 25.

Straffebestemmelser

Overtrædelse af eltilskudsloven straffes efter reglerne i lovens §§ 6 og 7 og overtrædelse af bekendtgørelserne efter straffebestemmelserne i § 24 i bekendtgørelsen om tilskud til elproduktion og § 7 i bekendtgørelsen om supplerende tilskud til elproduktion.

Med hensyn til bekendtgørelsen om supplerende tilskud bemærkes det, at administrationen af denne alene varetages af Energistyrelsen.

F.9.6 Kontrol og klagevejledning

Af bekendtgørelsens § 20 fremgår omfanget af elproducenternes og netvirksomhedernes oplysningspligt overfor Energistyrelsen og ToldSkat.

Eltilskudsordningen henhører under Økonomi- og Erhvervsministeriets resort. Energistyrelsens afgørelser i henhold til loven kan ikke indbringes for anden myndighed.

Afgørelser truffet af de regionale told- og skattemyndigheder i henhold til eltilskudsloven kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.

Stor vejledning 2003
§ 2, stk. 2 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 2, stk. 2

Virksomheder der afsætter, oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer (varer omfattet af punkterne 1-5, se F.2.1 ), og som råder over lagerplads med en kapacitet på mindst 1.000 tons, kan anmelde sig til registrering, men sådanne virksomheder har ikke pligt til at være registreret.

Til lagerkapaciteten medregnes udover importlagre mv. også virksomhedernes lokale depoter, mens detailsalgssteder ikke kan medregnes.

Virksomheder, der har opbevaringsanlæg (depoter), som ligger i flere ToldSkat-områder, skal registreres ved det ToldSkat-område, hvor hovedvirksomheden ligger. Virksomheden skal for hvert depot give oplysning om depotets beliggenhed, lagerkapacitet mv.

Afgiftsfri indkøb § 3

Registrerede oplagshavere er berettiget til, uden at afgiften er betalt, at købe afgiftspligtige varer fra udlandet og fra andre registrerede oplagshavere.

F.2.3.2 Varemodtagere

Stor vejledning 2003
§ 2, stk. 1 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 2, stk. 1

Undtaget fra afgiftspligten er el, som

Fremstilles på produktionsanlæg, hvis kapacitet er mindre end 150 kW.

Fremstilles og forbruges i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler.

Fremstilles ved vindkraft, vandkraft, biogas eller anden vedvarende energi, og som forbruges af producenten.

Fremstilles på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elforsyning svigter.

Fremstilles på solcelleanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i anden ikke-erhvervsmæssig benyttet bebyggelse.

Solcelleel

Ved anden ikke-erhvervsmæssig benyttet bebyggelse forstås i det foreliggende tilfælde børneinstitutioner, skoler o.l. For så vidt angår institutioner, skoler o.l. sidestilles 100 m2 bebygget institutionsareal med 1 husstand.

Det er en forudsætning for afgiftsfriheden, at elselskabet afregner solcelleproduceret el fra elproducenten og leveret el til elproducenten til samme pris pr. kWh, og at der ikke er tilsluttet elinstallationen anden form for elproduktionsanlæg.

Anlæg lig med eller

over 150 kW

El, som fremstilles på produktionsanlæg med en kapacitet på 150 kW eller derover, er omfattet af afgiftspligten, selv om hele anlæggets kapacitet kun udnyttes lejlighedsvis.

Ved et produktionsanlægs kapacitet forstås det antal kW, som anlægget maksimalt kan yde vedvarende til drift af installationer, hvortil der kræves det omhandlede antal kW.

Anlæg mindre end 150 kW

Stor vejledning 2003
§ 2, stk. 2 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 2, stk. 2

ToldSkat kan efter anmodning bestemme, at el, der fremstilles på anlæg med en kapacitet på mellem 50 kW og 150 kW, og som har en årlig produktion på mere end 50.000 kWh, eller på stationære anlæg med en kontinuerlig fremstilling af el, er afgiftspligtig. Afgiftspligten er betinget af, at den fremstillede el er helt eller delvis godtgørelsesberettiget efter reglerne for godtgørelse af elafgift, se F.6 .

Bestemmelsen tager sigte på momsregistrerede virksomheder med anlæg til fremstilling af el udelukkende til eget brug, fx grusgrave med eget elproduktionsanlæg.

Endvidere tager bestemmelsen sigte på virksomheder med et kraftvarmeanlæg med en kontinuerlig produktion af el - uden at der stilles krav til anlæggets kapacitet. I begge tilfælde er det som anført ovenfor en betingelse, at den producerede el er helt eller delvis godtgørelsesberettiget efter reglerne for godtgørelse af elafgift.

F.3.1.1 Kendelser fra Landsskatteretten

Stationære anlæg og kontinuerlig fremstilling

Landsskatteretten har den 21. marts 2001 afsagt kendelse i en sag vedrørende et grusværk med 3 dieselmotordrevne el-generatorer med en elproduktionskapacitet på henholdsvis 64, 38 og 80 kW, som ikke er forbundne, jf. SKM2001.598.LSR .

Sagen drejede sig bl.a. om, hvorvidt den fremstillede elektricitet på de pågældende elproduktionsanlæg opfylder betingelserne i elafgiftslovens § 2, stk. 2, for at blive omfattet af afgiftspligten - og dermed hvorvidt grusværket kan opnå afgiftsgodtgørelse for den forbrugte olie til elproduktion.

Der er tale om anlæg monteret i trailere på hjul. Virksomheden har bl.a. overfor Landsskatteretten anført, at anlæggene aldrig er flyttet og heller ikke er opbygget med henblik herpå. At anlæggene står på hjul skyldes alene, at de er monteret i billigt indkøbte containere.

Kendelse: Retten fandt, at virksomheden er berettiget til at være registreret efter elafgiftsloven - og som følge deraf også efter CO2-afgiftsloven - som elproducent.

Retten har herved fundet, at anlæggene må anses for stationære, samt at der foreligger en kontinuerlig fremstilling af el. Det er tillagt vægt, at de pågældende anlæg ikke uden afholdelse af væsentlige omkostninger kan flyttes, samt at disse udgør den eneste tilgængelige energikilde og således anvendes i et omfang, der produktionsmæssigt er behov herfor.

Det fremgår endvidere af kendelsen, at retten finder, at elafgiftsloven ikke indeholder hjemmel til at opgøre elproduktionskapaciteten på grundlag af den samlede kapacitet af virksomhedens enkelte anlæg (lovens § 2, stk. 1, litra a).

F.3.2 Afgiftens størrelse

Afgiftssatser pr. 1. januar 2002

Fra 1. januar 2002 er afgiften følgende

Forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i

helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet

50,1 øre pr. kWh

Afgiften består af

en energiafgift på 45,5 øre pr. kWh,

et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og

et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.

Forbrug af anden elektricitet

56,6 øre pr. kWh

Afgiften består af

en energiafgift på 52 øre pr. kWh,

et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og

et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.

Der betales derudover CO2-afgift af elektricitet med 10 øre pr. kWh, jf. F.5 .

Tidligere afgiftssatser

Tidligere afgiftssatser, se F.3 Bilag .

Løbende leverancer - afgiftsforhøjelser

For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden starter før og slutter efter en satsændring, anvendes de forhøjede satser på så stor en del af leverancen, som perioden fra datoen for satsforhøjelsen til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til hele afregningsperioden.

ToldSkat kan tillade, at der foretages afrunding af den brøkdel af leverancen, hvorefter fordelingen skal foretages.

F.3.3 Afgiftspligtige virksomheder

Stor vejledning 2003
§ 2 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 2

CO2-afgiften udgør

1.

Gas og dieselolie

27 øre/l

2.

Fuelolie

32 øre/kg

3.

Fyringstjære

28 øre/kg

4.

Petroleum

27 øre/l

5.

Stenkul (inkl. stenkulsbriketter, koks, cinders og koksgrus)

242 kr./t

6.

Jordoliekoks

323 kr./t

7.

Brunkulsbriketter og brunkul

178 kr./t

8.

Elektricitet

10 øre/kWh

9.

Autogas (LPG)

16 øre/l

10.

Anden flaskegas (LPG)

30 øre/kg

11.

Gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)

29 øre/kg

12.

Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. normal m3 (Nm3)

22 øre/Nm3

13.

Andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU´s kombinerede nomenklatur

a) med et vandindhold på mindst 27 pct.

224 kr./t

b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.

311 kr./t

Der betales ikke CO2-afgift af tallolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg og andre varer udvundet af saften fra træ, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme, selv om de pågældende produkter er omfattet af afgiftspligten efter kulafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1. nr. 2.

Endvidere betales der ikke CO2-afgift af karburatorvæske samt af affaldsvarme.

Afgiftssatserne har ikke ændret sig inden for de seneste år.

Stor vejledning 2003
§ 2, stk. 2 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 2, stk. 2

For gas- og dieselolie og petroleum, hvor afgiftssatsen er angivet i liter, betales afgiften her i landet ud fra varens rumfang ved dagtemperatur. CO2-afgiftsloven indeholder endvidere en afgiftssats ved 150 C, som er en EU-referencesats, der svarer til dagtemperatursatserne ud fra den danske gennemsnitstemperatur på 80 C. Satsen er for begge produkter 26,8 øre pr. l.

For naturgas og bygas foretages en forholdsmæssig regulering af afgiften ved en lavere eller højere brændværdi end 39,6 MJ/Nm3.

Blandinger

Stor vejledning 2003
§ 2, stk. 3 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 2, stk. 3

Af blandinger af afgiftspligtige varer eller af disse produkter og andre varer, betales der afgift af hele blandingen efter satsen for den vare, der har den højeste afgiftssats efter loven, hvis blandingen er anvendelig til fremstilling af varme eller som motorbrændstof.

Spildolie

Stor vejledning 2003
§ 2, stk. 4 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 2, stk. 4

For spildolie iblandet vand, som indsamles fra skibe, og som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme, skal der ved betaling af CO2-afgift tages hensyn til vandindhold i olien.

Afgiften udgør følgende procentdel af afgiftssatsen for fuelolie

Vandindhold

Pct.-del af afgiften

65 pct. og derover

35 pct.

mindst 30 pct. og under 65 pct.

70 pct.

mindst 5 pct. og under 30 pct.

95 pct.

under 5 pct.

100 pct.

F.5.2 Registrering af virksomheder

Stor vejledning 2003
§ 2, stk. 1 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 2, stk. 1

Virksomheder kan - på nedenstående betingelser - opnå fremskyndet tilbagebetaling af afgifter, der er godtgørelsesberettiget efter følgende love

Lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., dog bortset fra benzinafgift, se F.1 .

Lov om afgift af elektricitet, se F.3 .

Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., se F.2 .

Lov om afgift af naturgas og bygas, se F.4 .

Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, se F.5 .

Reglerne for godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift fremgår af F.6 .

Der er adgang til fremskyndet tilbagebetaling , uanset om virksomheden har måneden, kvartalet eller halvåret som afregningsperiode efter momsloven.

Lovens § 2, stk. 2 - betingelse

Det er betingelse for at opnå fremskyndet tilbagebetaling, at det samlede afgiftsbeløb efter ovennævnte love, som der kan opnås godtgørelse for, udgør mindst 30.000 kr. årlig.

F.7.2 Regler for optagelse i ordningen

Bek. § 5, stk. 1

Der kan ske ansøgning om optagelse i ordningen på en særlig ansøgningsblanket, blanket nr. 23.008 , der kan fås ved henvendelse til ToldSkat.

Igangværende virksomheder kan optages i ordningen med virkning fra den afgiftsperiode efter momsloven, som følger efter den periode, hvor ToldSkat har modtaget ansøgningen. Ansøgningen skal være fremsat senest en måned før ændringen ønskes iværksat, dvs. senest 1 måned før den ny afgiftsperiodes begyndelse.

Virksomheden skal ved ansøgningen sandsynliggøre, at den opfylder betingelsen om tilbagebetaling af afgift på mindst 30.000 kr. årlig, jf. bek. § 5, stk. 3. Dette sker ved, at virksomheden i ansøgningen - ud fra et realistisk skøn baseret på det hidtidige energiforbrug, oplyser de afgiftsbeløb, som virksomheden forventer at kunne opnå godtgørelse for de kommende 12 måneder.

Nye virksomheder tillades optaget i ordningen samtidig med registreringen efter momsloven. Det forudsætter, at virksomheden ubetinget vil opfylde den beløbsmæssige betingelse på 30.000 kr. årlig.

F.7.3 Bevilling

Ordningen administreres ved hjælp af et bevillingssystem, hvor den enkelte virksomhed, der optages i ordningen, får en bevilling fra ToldSkat.

Hvis virksomheden ikke længere opfylder betingelsen om mindst 30.000 kr. årligt i afgifter, skal den underrette ToldSkat. Bevillingen vil herefter blive tilbagekaldt.

Bevillingen kan endvidere tilbagekaldes eller ændres, hvis der sker ændringer i lovgrundlaget for bevillingen.

F.7.4 Mindstebeløb

Lovens § 2, stk. 3

Der kan ikke ske månedsvis tilbagebetaling af beløb under 5.000 kr. ( mindstebeløb ), men tilbagebetalingen kan omfatte flere måneder under ét.

F.7.5 Opgørelse af tilbagebetalingsbeløb

Der skal foretages opgørelse af tilbagebetalingsbeløb , d.v.s. det beløb, som virksomheden kan opnå godtgørelse for, for en kalendermåned ad gangen.

Hvis beløbet udgør mindst 5.000 kr., kan virksomheden umiddelbart efter månedens udløb anmode om tilbagebetaling af afgift.

Er det månedlige beløb mindre end 5.000 kr., må virksomheden vente med at sende anmodningen om tilbagebetaling indtil yderligere èn eller flere måneders energi- og CO2-afgiftsbeløb tilsammen udgør mindst 5.000 kr.

Anmodningen kan ikke indsendes før udgangen af den måned, som anmodningens energianskaffelser eller forbrug (afhængig af bestemmelse om godtgørelsestidspunkt) omfatter.

F.7.6 Anmodning om tilbagebetaling

En anmodning om tilbagebetaling af afgifter afgives på blanket 23.001 , som kan fås hos ToldSkat.

Beløbet angives i hele kroner, idet der ses bort fra ørebeløb.

Ordningen omfatter kun de rene afgiftsbeløb. Momsen af afgifterne skal angives som købsmoms (indgående moms) på virksomhedens momsangivelse. Virksomheden må ikke sideløbende fradrage energiafgifter og CO2-afgift på momsangivelsen.

F.7.7 Tilskud til CO2-afgift - aftalevirksomheder

Virksomheder med tilsagn fra Energistyrelsen om tilskud til CO2-afgift (aftalevirksomheder), der er omfattet af ordningen om fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter, kan også opnå fremskyndet udbetaling af tilskud til CO2-afgift. Reglerne herom er beskrevet i F.8 .

F.7.8 Tidspunkt for tilbagebetaling

Bek. § 7, stk. 1

Tilbagebetaling af afgift sker senest 3 uger efter, at ToldSkat har modtaget anmodningen.

Hvis ToldSkat ikke kan foretage kontrol af anmodningen på grund af virksomhedens forhold (fx. ferielukning eller bortrejse), kan fristen for tilbagebetaling overskrides.

Bek. § 7, stk. 2

Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden har opfyldt sin angivelses- og betalingsforpligtelse efter momsloven, jf. endvidere lovens § 3, stk. 4.

ToldSkat har endvidere ret til at foretage modregning vedrørende ethvert krav, som statskassen måtte have på virksomheden.

F.7.9 Øvrige bestemmelser

Dokumentation, bek. § 6, stk. 3

Virksomheden skal kunne fremlægge samme dokumentation som ved godtgørelse via momsangivelsen. Der henvises til F.6.16 .

Kontrol mv., lovens § 4, stk. 2.

For kontrol af afgifter, der tilbagebetales fremskyndet, finder de enkelte loves kontrolbestemmelser anvendelse.

Efterbetaling mv., lovens § 3, stk. 2, 3 og 5 og bek. § 8

Se A.12 .

Straffebestemmelser, lovens § 5,

Se A.13

Klagevejledning

Der kan indgives klage til Told- og Skattestyrelsen over afgørelser efter lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter. Se i øvrigt A.14 .

F.8 Tilskud til CO2-afgift

Forord

Tilskud til virksomhedernes udgift til CO2-afgift fremgår af lov bekendtgørelse nr. 846 af 17. november 1997 om statstilskud til dækning af kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

Til loven har Energistyrelsen udstedt bekendtgørelse nr. 659 af 4. juli 2000 om aftale om energieffektivisering og statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder (Energiaftalebekendtgørelsen). Bekendtgørelsen erstattede med virkning fra 1. august 2000 bekendtgørelse nr. 37 af 16. januar 1997 som ændret ved bekendtgørelse nr. 47 af 23. januar 1998.

Energistyrelsen har også udstedt bekendtgørelse nr. 951 af 7. november 1996 om promskriteriet i forbindelse med aftale om energieffektivisering og statstilskud til dækning af udgifter til CO2-afgift Promsbekendtgørelsen).

Aftaler om energieffektivisering indgås mellem virksomhederne og Energistyrelsen. Ved en aftale forpligter virksomheden sig bl.a. til at etablere energiledelse. Til gengæld herfor udsteder Energistyrelsen et tilsagn om udbetaling af tilskud til dækning af CO2-afgiften til virksomheden.

Der er 2 kriterier for, hvornår en virksomhed er berettiget til at indgå aftale om energieffektivisering. Virksomheden skal enten udføre en energiintensiv proces, der er optaget på proceslisten (bilag til lov om kuldioxidafgift) eller opfylde det såkaldte promskriterium, hvor virksomhedens afgiftsværdi skal udgøre mindst 4 pct. af værditilvæksten. Der er desuden fra 1. juli 2002 åbnet mulighed for at få tilskud til rumvarmeafgift ved at indgå aftale om rumvarme i tillæg til en procesaftale eller en promsaftale.

Aftaler, der indgås på baggrund af promskriteriet, henvender sig til virksomheder med et stort energiforbrug til proces, der ikke optræder på proceslisten.

Ordningen administreres i samarbejde mellem Energistyrelsen og ToldSkat.

Energistyrelsen varetager forholdene omkring indgåelse af aftale om energieffektiviseringer og kontrollen med overholdelsen af aftalen. Yderligere information herom findes i Energistyrelsens 2 publikationer, der beskriver det nuværende aftalesystem: Krav ved indgåelse af aftaler om energieffektivisering, marts 2003 (Kravsspecifikation) samt Vejledning om indgåelse af aftale om energieffektivisering, april 2003. Energistyrelsen har endvidere udarbejdet Vejledning om specielle regler for promsaftaler og rumvarme, juli 2002. Vejledningerne findes på Energistyrelsens hjemmeside http://www.ens.dk/sw2857.asp .

ToldSkat varetager udbetalingen af tilskuddet og vejledning og kontrol i forbindelse med opgørelsen af tilskuddets størrelse.

Ændringer pr. 1. juli 2002

Ved lov nr. 1107 af 29. december 1999 er der bl.a. sket følgende ændringer af tilskudsordningen

1. Bundfradraget fjernes ved udbetaling af tilskud til virksomheder, der indgår aftale med Energistyrelsen på grundlag af en fællesaftale med en branche eller gruppe af virksomheder. Det bemærkes, at for aftalevirksomheder, der ikke er omfattet af en fællesaftale, bibeholdes det årlige bundfradrag på 20.000 kr.

2. Promskriteriet forhøjes fra 3 pct. til 4 pct., og energiafgift af rumvarme og varmt vand indgår i beregningen af afgiftsværdien.

3. Der indføres et "rumvarmetilskud" baseret på promskriteriet, som giver adgang til tilskud til energiafgift og CO2-afgift af rumvarme og varmt vand. Tilskuddet er betinget af, at virksomheden indgår aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen.

4. Klageadgangen ændres, så det fremover er Landsskatteretten og ikke Told- og Skattestyrelsen, der skal behandle klager over de regionale told- og skattemyndigheders afgørelser vedrørende opgørelse af tilskudsgrundlaget.

Ændringerne er trådt i kraft den 1. juli 2002, jf. Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 509 af 20. juni 2002.

Lovændringer mv.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.

Lov nr.

Dato

Ændring

850

13.11.1995

Lovbekendtgørelse

1220

27.12.1996

Lempelse af raffinaderiers betaling af afgift

444

10.06.1997

Justering af rumvarmeafgiften mv.

846

17.11.1997

Lovbekendtgørelse

1107

29.12.1999

Ændring af promskriteriet, bundfradrag og tilskud til energiafgift af rumvarme og varmt vand mv.

1029

22.11.2000

Afskaffelse af hæftestraf

F.8.1 CO2-tilskudsordningen

Som anført i forordet består kuldioxid-tilskudsordningen af to ordninger, - en ordning om procesaftaler og en ordning om promsaftaler.

Derudover kan en aftalevirksomhed indgå aftale med Energistyrelsen om rumvarme i tillæg til en procesaftale eller promsaftale.

F.8.2 Procesaftaler

Lovens § 1, stk. 1, nr. 1

Virksomheder kan indgå såkaldte procesaftaler med Energistyrelsen, hvis de udfører en proces omfattet af bilaget (proceslisten) til CO2-afgiftsloven (tung proces), se F.6.5.3.

Virksomheder, som opfylder rumvarmekriteriet, har derudover mulighed for at indgå en rumvarmeaftale med Energistyrelsen i form af et tillæg til promsaftalen.

Der findes yderligere oplysninger om procesaftaler i Energistyrelsens publikationer; Krav ved indgåelse af aftaler om energieffektivisering, marts 2003 (Kravsspecifikation), Vejledning om indgåelse af aftale om energieffektivisering, april 2003, og Vejledning om specielle regler for promsaftaler og rumvarme, juli 2002. Vejledningerne findes på Energistyrelsens hjemmeside, http://www.ens.dk/sw2857.asp .

Rumvarmekriteriet - lovens

Stor vejledning 2003
§ 3, stk. 1 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 3, stk. 1

Virksomheder, der udvinder eller fremstiller afgiftspligtige varer skal anmelde sig til registrering hos ToldSkat som oplagshavere.

Virksomheder, der foretager blandinger af olieprodukter eller blandinger af olieprodukter med andre varer med henblik på fremstilling af afgiftspligtige varer, skal også registreres som oplagshavere.

Stor vejledning 2003
§ 3, stk. 5 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 3, stk. 5

Virksomheder, der af miljømyndighederne er godkendt til at indsamle og forarbejde spildolie med henblik på genbrug, skal anmelde sig til registrering hos ToldSkat som oplagshaver.

Kan registreres

Stor vejledning 2003
§ 3, stk. 2 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 3, stk. 2

Andre virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer, og som råder over lagerplads med en kapacitet på mindst 1.000 m3, kan anmelde sig til registrering, men sådanne virksomheder har ikke pligt til at være registreret.

Virksomheder, der afsætter karburatorvæske kan anmelde sig til registrering, når virksomheden har et årligt salg af de nævnte varer på mindst 100.000 l.

ToldSkat kan i særlige tilfælde fravige kapacitetskravet for virksomheder, der afsætter autogas til videresalg.

Til lagerkapaciteten medregnes udover importlagre mv. også virksomhedernes lokale depoter. Detailsalgsanlæg (fx tankstationer) kan ikke medregnes til lagerkapaciteten og må ikke bruges til opbevaring af ubeskattede varer.

Virksomheder, der har opbevaringsanlæg (depoter), som ligger i flere ToldSkat-områder, skal registreres ved det ToldSkat-områder, hvor hovedvirksomheden ligger. Virksomheden skal for hvert depot give oplysning om depotets beliggenhed, lagerkapacitet mv.

Stor vejledning 2003
§ 3, stk. 3 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 3, stk. 3

Oplagshavere kan fremstille, modtage og oplægge afgiftspligtige varer, der er omfattet af virksomhedens registrering, uden at afgiften er betalt. Tilsvarende kan de levere afgiftspligtige varer uden afgift til virksomheder i andre EU-lande og til andre oplagshavere her i landet.

Godkendelse

Stor vejledning 2003
§ 3, stk. 4 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 3, stk. 4

Oplagshavere skal stille sikkerhed for betaling af afgift af ubeskattede olieprodukter undtagen karburatorvæske, hvis virksomheden leverer ubeskattede varer til andre oplagshavere her i landet eller i andre EU-lande eller udfører varer til tredjelande via et andet EU-land.

Sikkerhedsstillelsen er mindst 10.000 kr. og den skal være gyldig i alle EU-lande.

Der skal ikke stilles sikkerhed, hvis virksomheden kun leverer

beskattede varer

ubeskattede varer til 3. lande ved direkte udførsel her fra landet

ubeskattede varer til virksomheder her i landet med bevilling til ubeskattet indkøb.

Se i øvrigt A.6 . Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 241 af 4. april 2000.

F.1.2.2 Varemodtagere

Stor vejledning 2003
§ 3 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 3

Afgiften svares af

Den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, dvs. elselskaber, elværker og transformerforeninger. Sådanne virksomheder er efterfølgende benævnt Elselskaber.

Den, der til eget brug fremstiller elektricitet, fx industrivirksomheder, grusgrave og omrejsende tivolier med et elproduktionsanlæg, der fremstiller elektricitet til eget forbrug, - når der skal betales afgift af den fremstillede elektricitet. Sådanne virksomheder er efterfølgende benævnt Elproducenter.

Forbrugere, der har indgået aftale med en udenlandsk leverandør om direkte køb af elektricitet. Sådanne virksomheder er efterfølgende benævnt Varemodtagere.

F.3.3.1 Domme

Landsretten har den 1. april 1998 afsagt dom i en sag vedrørende spørgsmålet om den afgiftsmæssige stilling efter elafgiftsloven for et mobilt nedknusningsanlæg, der er forsynet med en dieselgenerator.

Om anlægget er nærmere oplyst, at det har en bredde, højde og længde på henholdsvis 3 m, 4 m og 13,98 m og er forsynet med larvebånd. Anlægget, der anvendes til knusning af beton til grus, består af et knuseri og et transportbånd, der fører det knuste materiale fra knuseren. Knuseriet og transportbåndet drives af elmotorer, der forsynes med strøm fra en dieselgenerator. Denne har en kapacitet på 330 kW og er placeret i en kasse på 3 m x 1,5 m x 2,1 m, der er monteret på nedknusningsanlægget. Anlægget er forsynet med 380 V og 220 V eludtag. Nedknusningsanlægget kan flyttes ved hjælp af larvebånd eller ved hjælp af en blokvogn. Anlæggets elproduktion er på årsbasis opgjort til ca. 250.000 kWh.

Sagsøgeren gjorde under sagens behandling bl.a. gældende, at der er tale om et industrielt kraftværk - og ikke i afgiftsmæssig henseende en entreprenørmaskine, og at den olie, der medgår til fremstilling af elektricitet, ikke kan sidestilles med motorbrændstof. Elstikkene benyttes bl.a. til et svejseværk, når anlæget repareres, og til belysningen i forbindelse med anlæggets drift. Endvidere blev det oplyst, at der ikke findes andre maskiner end den omhandlede med sådanne eludtag, og at en almindelig gravemaskine ikke har eludtag med en spænding på over 24 V.

Dom

Landsretten fandt, at der efter ordlyden af elafgiftslovens § 3, stk. 2, sammenholdt med lovens §§ 1 og 2a, skal svares afgift af den producerede elektricitet. Dette indebærer, at der er tale om et registreringspligtigt elproduktionsanlæg, jf. elafgiftslovens § 4.

Told- og Skattestyrelsens bemærkninger

Styrelsen finder, at dommen fastslår, at andre virksomheder med lignende mobile elproduktionsanlæg, vil være omfattet af afgiftspligten efter elafgiftslovens § 3, nr. 2, under forudsætning af, at elproduktionsanlægget har en selvstændig opbygning og funktion, og dermed kan sidestilles med et almindeligt stationært dieseldrevet elproduktionsanlæg. Udover, at elproduktionsanlægget uden væsentlige problemer kan afmonteres og fungere som et stationært anlæg, skal anlægget have udtag til 220/380 volt.

F.3.3.2 Andet

Skatteministeriets departement har den 9. februar 1998 bl.a. skrevet således i relation til den afgiftsmæssige stilling for virksomheder, fx en supermarkedskæde, der har etableret et internt forsyningsselskab

"Efter elafgiftsloven påhviler afgiftspligten den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet. Afgiftspligtige skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Det er Departementets opfattelse, at det forhold, at et selskab eller en virksomhed indgår aftale med f.eks. butikker i samme koncern om levering af elektricitet, og at selskabet tager sig af fakturaer fra elforsyningsselskaberne vedrørende leverancer til butikkerne, ikke gør selskabet til en elleverandør efter elafgiftsloven. Der er reelt tale om, at en storforbruger har besluttet at koordinere forhold vedrørende fakturaer og betaling i et særligt selskab."

F.3.4 Registrering af virksomheder

Virksomheder, der skal registreres efter nedenstående regler, se i øvrigt de generelle regler for registrering i A.5.

Virksomheder, der registreres efter elafgiftsloven, skal også registreres efter CO2-afgiftsloven.

Ved anmeldelse til registrering anvendes blanket nr. 23.013 , som kan fås hos ToldSkat.

Blanketten omfatter tillige registrering for CO2-afgift af elektricitet.

F.3.4.1 Elselskaber og elproducenter (Oplagshavere)

Stor vejledning 2003
§ 3, stk. 1 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 3, stk. 1

Virksomheder, der indvinder, fremstiller eller afsætter afgiftspligtig gas (gasselskaber), samt kraftværker og kraftvarmeværker, der er omfattet af bilaget til loven og som anvender naturgas, skal anmelde sig til registrering hos ToldSkat.

Centrale kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til loven er følgende

H. C. Ørstedsværket

Svanemølleværket

Amagerværket

Avedøreværket

Kyndbyværket

Asnæsværket

Stigsnæsværket

Masnedøværket

Fynsværket

Enstedværket, inkl. Blok 3

Vestkraft, Esbjerg- og Herningværkerne

Midtkraft, Studstrup- og Ârhusværkerne

Randersværket

Nordjyllandsværket

Vendsysselværket

Skærbækværket

Østkraft, Rønneværket

Stor vejledning 2003
§ 3, stk. 2 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 3, stk. 2

Ved lov nr. 1289 af 20. december 2000 er der efter § 3, stk. 1 indsat et nyt stykke: "Ved den der afsætter afgiftspligtig gas, jf. stk. 1, forstås i denne lov distributionsselskaber og transmissionsselskaber, der har bevilling efter § 10 i lov om naturgasforsyning, samt selskaber, der driver særlige bygasnet."

Bestemmelsen var ikke trådt i kraft ved redaktionens ophør.

Stor vejledning 2003
§ 3 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 3

Der skal ske registrering af følgende virksomheder efter CO2-afgiftsloven

Virksomheder, der registreres efter mineralolieafgiftsloven.

Virksomheder, der registreres efter kulafgiftsloven.

Virksomheder, der registreres efter elafgiftsloven.

Virksomheder, der registreres efter naturgasafgiftsloven.

Der henvises til registreringsbestemmelserne i de tilhørende energiafgiftslove, se F.1 (mineralolieprodukter), F.2 (kul), F.3 (elektricitet) og F.4 .(naturgas og bygas).

Ved anmeldelse til registrering bruges den registreringsanmeldelsesblanket, som anvendes til registrering for den tilhørende energiafgift. Blanketten kan fås hos ToldSkat.

Stor vejledning 2003
§ 4, stk. 2 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 4, stk. 2

Virksomheder, der køber afgiftspligtige varer i andre EU-lande, kan anmelde sig til registrering hos ToldSkat som varemodtagere.

Stor vejledning 2003
§ 4, stk. 1 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 4, stk. 1

Virksomheder og institutioner mv., der ikke er registreret som oplagshavere eller varemodtagere samt privatpersoner skal anmelde hvert køb af varer i EU til ToldSkat, inden transporten af varerne påbegyndes, og stille sikkerhed for skyldige afgifter, medmindre der er tale om fjernsalg, se i øvrigt A.5.3 , A.5.4 og A.9.2.2 .

Stor vejledning 2003
§ 4, stk. 3 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 4, stk. 3

Registrerede varemodtagere er berettiget til at få tilført afgiftspligtige varer under suspension af afgiften uden forhåndsanmeldelse til ToldSkat fra andre EU-lande.

Stor vejledning 2003
§ 4, stk. 5 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 4, stk. 5

Virksomheder i andre EU-lande, der har fjernsalg af afgiftspligtige varer under punkt 1-15 i Danmark, skal registreres hos ToldSkat og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Hvis virksomheden ikke har filial e.l. her i landet, skal den registreres ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet, og stille sikkerhed for skyldige afgifter.

Stor vejledning 2003
§ 4, stk. 7 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 4, stk. 7

Virksomheder her i landet, der har fjernsalg af disse varer til andre EU-lande, skal anmelde sin virksomhed til ToldSkat og til afgiftsmyndigheden i varernes bestemmelsesland, herunder stille sikkerhed for skyldige afgifter hos denne myndighed.

Se i øvrigt A.5.4 .

F.1.2.4 EU-handel med visse mineralolieprodukter

Virksomheder, der ikke i forvejen er registreret efter mineralolieafgiftsloven, og som foretager EU-handel med visse mineralolieprodukter, der ikke er nævnt i oversigten over afgiftspligtige varer, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 1, skal af administrative årsager anmelde sig til registrering hos ToldSkat for denne EU-handel.

Det drejer sig hovedsagelig om produkter, der anvendes til andet formål end motordrift eller opvarmning, fx som opløsningsmiddel, og som der almindeligvis ikke betales afgift af. Det er varer under følgende toldtarifpositioner

2707.10-30

benzen, toluen og xylen

2707.50

solvent naphta mv.

2710.11.11-25

special benzin, mineralsk terpentin mv., dog kun bulk-varer

2710.11.70-90

letbenzin mv.

2710.19.29

tændvæske mv., dog kun bulk-varer

2901.10

ethan, butan mv.

2902.20-44

benzen, toluen og xylen (kemisk ren)

Virksomheder, der foretager EU-handel med disse varer, skal anvende ledsagedokument ved varernes forsendelse, se A.15.5 .

F.1.3 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

Stor vejledning 2003
§ 4 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 4

Virksomheder nævnt under punkt 1 og 2, i F.3.3 , skal anmelde sig til registrering hos ToldSkat.

F.3.4.2 Varemodtagere

Stor vejledning 2003
§ 4 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 4

Registrerede virksomheder har ret til at modtage gas uden afgift fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet.

Varemodtagere

Der er ingen registreringsbestemmelse for varemodtagere.

Der er endvidere ikke krav om registrering af virksomheder i andre EU-lande, der har fjernsalg af naturgas og bygas til en privat køber i Danmark. Men ikke-registrerede modtagere af afgiftspligtig gas fra udlandet skal betale afgift ved modtagelsen af gassen, jf. § 13, stk. 1. Bestemmelsen er ikke aktuel i øjeblikket, men bliver det ved en liberalisering af naturgasmarkederne.

F.4.3 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

Stor vejledning 2003
§§ 4 og 5 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§§ 4 og 5

Virksomheder skal foretage opgørelse af den afgiftspligtige mængde for hver måned (kalendermåned), dvs. den mængde, som virksomheden skal betale afgift af.

Den afgiftspligtige mængde skal opgøres særskilt for de forskellige vareområder. Opgørelse af den afgiftspligtige mængde skal ske efter reglerne i de tilhørende energiafgiftslove, se F.1 (mineralolieprodukter), F.2 (kul), F.3 (elektricitet) og F.4 (naturgas og bygas).

Eget forbrug § 5, stk. 2

Bortset fra elselskabers eget forbrug af elektricitet, der direkte er medgået til fremstilling og distribution af elektricitet, kan der ikke ske fradrag for virksomhedernes eget forbrug ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Eget forbrug § 13, stk. 4

Registrerede virksomheder skal ikke betale afgift af den del af eget forbrug, for hvilken der ydes tilbagebetaling efter reglerne om godtgørelse af CO2-afgift eller tilskud efter lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. Der henvises til godtgørelsesreglerne i F.6 og tilskudsreglerne i F.8 .

Stor vejledning 2003
§ 5, stk. 1 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 5, stk. 1

Forinden registrering skal virksomhedens produktionsanlæg samt tanke og andre anlæg til indpumpning, behandling, opbevaring, udlevering mv. af afgiftspligtige varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, godkendes af ToldSkat.

Godkendelsen af tankene er betinget af, at der for hver enkelt tank er en pejletabel, eller at der på anden tilfredsstillende måde er mulighed for at opgøre indholdet af den enkelte tank. Der kræves ikke en egentlig opmåling af tankene i forbindelse med godkendelsen. Hvis opgørelsen sker ved anvendelse af pejletabel, skal tabellen findes på det enkelte anlæg, depot mv. Sker opgørelsen på anden måde, skal der foreligge en procedurebeskrivelse på det enkelte anlæg, depot mv.

Hvis oplagshaveren vil foretage ændringer i godkendte anlæg, skal ændringerne forinden anmeldes for og godkendes af ToldSkat.

ToldSkat skal have let og risikofri adgang til at foretage pejlinger mv. af tanke, der anvendes til opbevaring af afgiftspligtige varer. ToldSkat skal endvidere have adgang til plantegning over virksomhedens installationer mv. samt tegninger over virksomhedens produktionsanlæg, rørledninger mv.

Stor vejledning 2003
§ 5, stk. 3 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 5, stk. 3

Godkendelse af anlæggene og registrering kan tilbagekaldes, hvis anlæggene anvendes eller ændres på en sådan måde, at ToldSkats kontrol ikke kan udføres på rimelig og betryggende måde.

Stor vejledning 2003
§ 5, stk. 4 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 5, stk. 4

Detailsalgsanlæg (fx benzinstationer) kan ikke godkendes til opbevaring af ubeskattede produkter.

Sikkerhedsstillelse

Stor vejledning 2003
§ 5, stk. 1 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 5, stk. 1

Metoden gælder for registrerede oplagshavere, som hovedsagelig sælger afgiftspligtige varer.

Den afgiftspligtige mængde for en måned skal opgøres som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomhedens anlæg.

Med udlevering sidestilles som hovedregel fakturering, så den afgiftspligtige mængde er de i måneden fakturerede afgiftspligtige varer. Det er en forudsætning, at faktureringen sker umiddelbart efter leverancen, i praksis 1-2 dage efter.

Ved opgørelsen medregnes varer, der er udvundet eller fremstillet af virksomheden, og ubeskattede varer, som er tilført virksomheden fra udlandet, fra andre registrerede virksomheder samt fra ikke-registrerede virksomheder, som har bevilling fra ToldSkat til at foretage sådanne leverancer mod godtgørelse af kulafgift.

Opgørelsen skal omfatte enhver udlevering i månedens løb af afgiftspligtige varer.

Det gælder, uanset om udleveringen sker for virksomhedens egen regning eller for anden regning, og uanset om varerne er endeligt solgt eller leveret i konsignation eller på anden måde. Varer, der udleveres uden betaling, skal også medregnes.

Stor vejledning 2003
§ 5, stk. 7 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 5, stk. 7

Hvis afgiftspligtige varer, der ikke udleveres uden afgift efter § 6, stk. 1, udleveres til andre oplagringsanlæg end de for modtageren normale, kan ToldSkat bestemme, at udleveringen finder sted, når varerne modtages i de normale oplagringsanlæg.

Stor vejledning 2003
§ 5, stk. 4 og 5 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 5, stk. 4 og 5

Registrerede oplagshavere, der vælger at betale afgift efter brændværdien, skal opgøre den afgiftspligtige mængde særskilt for hver varekategori og på dette grundlag beregne brændværdien i GJ i de afgiftspligtige varer, der er udleveret eller forbrugt i virksomheden.

Brændværdien i GJ kan enten opgøres ved udtagning af prøver i hver enkelt udlevering fra eller udtagning til forbrug i virksomheden, eller efter en gennemsnitsberegning, se afsnittet om lagerbalancesystem. Brændværdien kan således opgøres samtidig med opgørelse af svovlindholdet i kul mv.

Leverandørens fakturerede brændværdi kan normalt lægges til grund for opgørelsen. Det forudsætter dog, at der er tale om to uafhængige virksomheder, og at brændværdien har betydning for prisfastsættelsen for varerne.

Lagerbalancesystem

Brændværdien i GJ skal som hovedregel opgøres for hvert enkelt parti kul mv., der udleveres fra eller forbruges i virksomheden.

Virksomheden kan imidlertid vælge at beregne brændværdien efter et lagerbalancesystem. Lagerbalancesystemet kan benyttes fra begyndelsen af en afgiftsperiode og skal gælde for en periode på mindst 1 år.

Virksomheden skal først foretage en måling af brændværdien i GJ pr. ton for hver varekategori samt mængden af hver varekategori i lagerbeholdningen ved begyndelsen af en afgiftsperiode.

Herefter beregnes den samlede brændværdi i lageret i GJ.

For kul mv., der tilføres lageret, opgøres den samlede brændværdi i GJ efter måling eller efter sælgerens lagerbalancesystem (den registrerede leverandørs fakturerede brændværdi). Det samme gælder, hvis varerne modtages fra udlandet.

For varer, der fraføres lageret, beregnes brændværdien ved at gange den opgjorte aktuelle brændværdi i GJ pr. ton med mængden af kul mv., der fraføres lageret.

Den beregnede brændværdi af lageret reduceres med de mængder, der fraføres lageret enten opgjort efter dette lagerbalancesystem eller efter måling.

Hver gang der tilføres lageret kul mv., skal der ske en ny opgørelse af det samlede lager og den samlede brændværdi i GJ.

Eksempel

Nedenstående illustrerer metoden for opgørelse af afgift efter brændværdi

En virksomhed har ved begyndelsen af en afgiftsperiode et lager på 10 t kul med en brændværdi på 20 GJ/t. Virksomheden får tilført 5 t kul med en brændværdi på 35 GJ/t og frafører/forbruger i perioden 8 t kul.

Brændværdi i lager primo

10 t x 20 GJ/t =

200 GJ

Brændværdi i kul tilført lager

5 t x 35 GJ/t =

175 GJ

Samlet lager

10 t + 5 t =

15 t

Samlet brændværdi

200 GJ + 175 GJ =

375 GJ

Brændværdi pr. ton

375 GJ : 15 t =

25 GJ/t

Brændværdi i kul fraført lager

8 t à 25 GJ/t =

200 GJ

Beregning af afgift

Energiafgift

200 GJ x 47 kr./GJ =

9.400 kr.

CO2-afgift (pr. ton)

8 t x 242 kr./t =

1.936 kr.

F.2.4.4 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde - affaldsvarme

Stor vejledning 2003
§ 5, stk. 3 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 5, stk. 3

Hvis virksomheden vælger at opgøre den afgiftspligtige mængde på grundlag af den fremstillede mængde varme, skal der ske opgørelse af den fremstillede mængde varme i GJ. Opgørelsen sker ved måling, som skal foretages i umiddelbar tilknytning til affaldsforbrændingsanlægget.

I tilfælde, hvor det af tekniske grunde ikke er muligt at foretage måling af den producerede mængde varme i umiddelbar tilknytning til affaldsforbrændingsanlægget, kan det accepteres, at målingen foretages senere. Der skal dog ske måling senest på det tidspunkt, hvor varmen forlader produktionsanlæggets afgrænsede geografiske område. Dette afgøres i det enkelte tilfælde efter en konkret vurdering. Hvis virksomheden tillige anvender affaldsvarmen til rumvarme i virksomheden, skal der endvidere ske opgørelse af eget forbrug af varme.

Kun varmeproduktion

For virksomheder og anlæg, der udelukkende producerer varme ved hjælp af forbrænding af affald, opgøres den afgiftspligtige mængde varme, som den mængde varme i GJ, der leveres ab værk.

Affald og andre brændsler

For virksomheder og anlæg, der også benytter andre brændsler end affald, opgøres den afgiftspligtige mængde efter fradrag for energiindholdet i de andre brændsler. Disse virksomheder skal derfor først opgøre mængden af varme som leverancen af varme ab værk. Herfra trækkes summen af energiindholdet i de andre brændsler ganget med varmevirkningsgraden for hvert af disse brændsler.

El- og varmeproduktion

Virksomheder og anlæg, der producerer både varme og elektricitet, skal opgøre den afgiftspligtige mængde varme på samme måde som ovenfor, men der kan kun fradrages energiindhold i andre brændsler i det omfang, disse brændsler ikke er medgået til produktionen af elektricitet.

Disse virksomheder skal først opgøre mængden af varme som leverancen af varme ab værk. Herfra fratrækkes summen af energiindholdet i eventuelle andre brændsler ganget med varmevirkningsgraden for hvert af disse brændsler og ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i varmen og på den anden side summen af energiindholdet i varmen og energiindholdet i elekticiteten.

Varmevirkningsgraden udgør for gas 0,9, for olie 0,85 og for andre brændsler 0,8.

Energiindhold

Energiindholdet i brændsler er følgende

Spildolie

40,4 MJ/kg

Fyringstjære

36,4 MJ/kg

Gas- og dieseloie

35,9 MJ/l

Petroleum

34,8 MJ/l

Fuelolie

40,4 MJ/kg

LPG

46,0 MJ/kg

Raffinaderigas

52,0 MJ/kg

Stenkul

25,2 GJ/t

Koks

28,9 GJ/t

Jordoliekoks

31,4 GJ/t

Brunkulsbriketter og brunkul

18,3 GJ/t

Benzin

32,9 MJ/l

Halm

14,5 MJ/kg

Træaffald

14,7 MJ/kg

Andet affald

9,4 MJ/kg

Naturgas

39,6 MJ/Nm3

Biogas

19,7 MJ/Nm3

Forgasningsgas

4,0 MJ/Nm3

MJ =

megajoule

GJ =

gigajoule

Nm3 =

normal kubikmeter

Eksempler

Virksomheden kan ved beregning af den mængde varme, der skal betales afgift af, benytte følgende eksempler

En virksomhed producerer varme ved anvendelse af både gasolie og affald. Virksomheden benytter 1.000 l gasolie udover affald til at producere 100 GJ varme. Den afgiftspligtige mængde beregnes således: 100 GJ - (35,9 MJ/l x 1.000 liter x 0,85) = 69,5 GJ.

En virksomhed producerer både varme og elektricitet ved anvendelse af såvel gasolie som affald. Der produceres 100 GJ varme, og virksomheden benytter udover affald 1.000 l gasolie. Andelen af brændsler, der ikke er medgået til produktionen af elektricitet, beregnes som følger: Varmeandel = energiindhold i varme / (energiindhold i varme + energiindhold i elektricitet). Virksomheden har beregnet sin varmeandel til 0,3. Den afgiftspligtige mængde beregnes herefter således: 100 GJ - (35,9 MJ/l x 1.000 liter x 0,85 x 0,3) = 90,8 GJ.

F.2.4.5 Registrerede varemodtagere

Stor vejledning 2003
§ 5, stk. 4 og 5 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 5, stk. 4 og 5

Affaldsforbrændingsanlæg og virksomheder, der opgør energiafgiften efter brændværdi, skal endvidere kunne konstatere eller verificere brændværdien for affald eller for hver varekategori. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for ToldSkat.

Affaldsforbrændingsanlæg, der betaler afgift efter affaldets art, skal føre regnskab over indkøb og forbrug af affald for hver kategori af affald.

Depoter

Der stilles særlige krav til regnskabsførelse for registrerede virksomheder, der har opbevaringsanlæg (depoter), som ligger i flere ToldSkater.

Regnskabet over afgiftspligtig kul mv. skal føres i hovedvirksomheden. Det skal fremgå af regnskabet, hvilket depot de enkelte posteringer vedrører. Fakturaudskrivningen kan foretages enten af hovedvirksomheden eller af det enkelte depot.

Depotet skal periodisk - og i det mindste ved månedens slutning - underrette hovedvirksomheden om til- og afgangen, herunder om forbruget af afgiftspligtige varer. Hvis depotet selv udskriver fakturaer, skal kopier af fakturaerne sendes til hovedvirksomheden. Oplysningerne til hovedvirksomheden om udstedte fakturaer kan gives elektronisk.

F.2.8 Øvrige bestemmelser

Afregning mv.

Reglerne for afregning af afgift, hæftelse, eftergivelse og henstand (§§ 10, 10 a, 12, 23 og 25 b) fremgår af A.11 .

Ved angivelse og afregning af afgift anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 23.012 for oplagshavere og blanket nr. Y-910A for varemodtagere.

Kontrol mv.

Reglerne for kontrol (§§ 17 - 19), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser (§ 12, jf. § 5, stk. 2 i opkrævningsloven og §15 ), se A.12 , straffebestemmelser (§§ 20 og 21), se A.13 , og klagevejledning (§§ 22 og 22 a), se A.14 .

Stor vejledning 2003
§§ 5 og 6 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§§ 5 og 6

Registrerede virksomheder skal foretage opgørelse af den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåned.

Der gælder følgende supplerende regler for virksomheder, der er registreret efter naturgasafgiftsloven

Den afgiftspligtige mængde skal opgøres særskilt for naturgas og bygas bestemt til motordrift og bestemt til anden anvendelse.

I den afgiftspligtige mængde fradrages naturgas og bygas, der er udleveret uden afgift efter bestemmelserne i F.4.4 .

Eget forbrug § 6, stk. 1

Til den afgiftspligtige mængde skal endvidere medregnes virksomhedens eget forbrug af naturgas og bygas, herunder gas der er anvendt til de i momslovens § 42, stk. 1, nævnte formål (indehaverens privatforbrug, opvarmning af funktionærboliger mv.). Endvidere medregnes afgiftspligtige varer, der er anvendt til formål, der ikke vedrører omsætningen af varer og momspligtige ydelser.

Ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde kan virksomheden fradrage mængden af afgiftspligtige varer, som virksomheden har anvendt til formål, hvor der kan ske fradrag af afgiften efter lovens § 10. Det gælder fx naturgas, der er anvendt til procesformål, jf. lovens § 10, stk. 5. Se i øvrigt godtgørelsesreglerne i F.6 .

Endelig skal naturgas og bygas, der er anvendt til motorbrændstof i virksomheden, medregnes i den afgiftspligtige mængde.

F.4.3.1 Forsyningsselskaber

Virksomhedens afgiftspligtige leverancer i en måned omfatter de leverancer, for hvilke der i den pågældende måned er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger.

Dette indebærer, at alle fakturaer og acontoopkrævninger, der udstedes i en måned, skal medtages ved opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer for den samme måned.

En eventuel forfaldsdato eller dato for sidste rettidige betaling kan ikke lægges til grund for opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer.

Fakturadatoen skal dermed anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas i relation til gasselskabets afregning af gasafgift og CO2-afgift.

I de følgende afsnit er reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas beskrevet på grundlag af en række af de faktureringsmetoder, som forsyningsselskaber almindeligvis anvender over for kunder. Reglerne anvendes i øvrigt også ved opgørelse af momstilsvaret; dette fremgår af Momsvejledningen .

Månedsafregnende kunder

Reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde ved månedsafregnende kunder, hvor der sker en slutafregning for hver måned, kan vises ved følgende eksempel

En leverance i januar, for hvilken der udstedes en faktura i februar, skal medregnes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde for februar, hvor fristen for angivelse og betaling af afgifterne til ToldSkat er den 15. marts.

Acontoopkrævninger for hver enkelt acontoperiode

For udstedte acontoopkrævninger, som sendes enkeltvis til kunder for hver acontoperiode, gælder der de samme opgørelsesregler som nævnt oven for ved månedsafregnende kunder.

Det betyder, at en acontoopkrævning, der udstedes i fx marts omfattende en 3 måneders acontoperiode (februar, marts og april), skal medregnes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde for marts.

Betaling via PBS

Ved betaling for leverancer via BetalingsService (PBS) anvender forsyningsselskaberne almindeligvis følgende 2 hovedsystemer

Kunden får tilsendt fakturaer - acontoopkrævninger for hver acontoperiode og en årsafregning (slutafregning) - fra selskabet og en betalingsoversigt fra PBS.

Kunden får tilsendt en slutafregning fra selskabet og en betalingsoversigt fra PBS for slutafregningen - mens den løbende acontoopkrævning for hver acontoperiode sker via PBS.

Ad 1

Hvis selskabet både udsteder acontoopkrævninger for hver acontoperiode og en slutafregning - hvoraf det fremgår, at betaling vil ske via PBS - er det fakturadatoen på de udstedte acontoopkrævninger og slutafregningen, der skal anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Datoen på betalingsoversigten fra PBS er dermed uden betydning i dette tilfælde.

Ad 2

Hvis selskabet udsteder en slutafregning, er det fakturadatoen på slutafregningen, der skal anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde. Det samme gælder i de tilfælde, hvor slutafregningen er slået sammen med første acontorate for det nye afregningsår.

For de øvrige acontorater anvendes betalingsoversigten fra PBS som faktura under forudsætning af, at betalingsoversigten indeholder de samme oplysninger, som kræves for en faktura. Det forudsætter endvidere, at hver fakturering/transaktion på en betalingsoversigt skal forsynes med en særskilt udstedelsesdato (fakturadato).

Denne dato skal også lægges til grund af momsregistrerede kunder for, hvornår acontoopkrævningen må medregnes ved opgørelse af fradragsberettiget energiafgift (og CO2-afgift).

En tidligere administrativ praksis med at bruge betalingsoversigtens datering (den 1. i måneden) som fakturadato ophørte med virkning fra den 1. december 1999.

Samlet udsendelse af acontoopkrævninger

Forsyningsselskaber, der udsender alle indbetalingskort samlet for alle acontoperioder i afregningsåret, skal som hovedregel medtage alle acontoopkrævningerne ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde i den afgiftsperiode, hvori den samlede udsendelse af indbetalingskortene sker.

Hovedreglen kan dog fraviges, så selskabet kan forsyne indbetalingskortene med hver sin fakturadato, der herefter kan anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde. Fakturadatoen skal ligge forud for en forfaldsdato og sidste rettidige indbetalingsdag. Det præciseres, at selskabet ikke må anvende en forfaldsdato eller anden dato end fakturadatoen ved opgørelsen.

Det er en betingelse, at det klart fremgår af indbetalingskortene, hvornår momsregistrerede gaskunder må medregne acontoopkrævningen ved opgørelse af fradragsberettiget energiafgift (og CO2-afgift). Der skal være fuldstændigt sammenfald mellem de to tidspunkter.

F.4.3.2 Bundfradrag

Ifølge lov nr. 443 af 10. juni 1997 har de regionale naturgasselskaber ret til et fradrag i afgiftsbetalingen.

Ordningen om bundfradraget havde første gang virkning for den afgiftsperiode, der begyndte den 1. september 1998. Ordningen gælder til den 31. december 2000.

Ifølge loven kan nedenstående selskaber for hver afgiftsperiode indtil videre fradrage 1/12 af følgende beløb i mio kr.

1998

1999

2000

Hovedstadsregionens Naturgas I/S

644

648

651

Naturgas Sjælland I/S

200

201

202

Naturgas Fyn I/S

106

106

108

Naturgas Syd I/S

366

369

372

Naturgas Midt-Nord I/S

372

342

324

Fradraget foretages i afgiften (energiafgiften) af den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode, dvs. i energiafgiften af den gas, som naturgasselskabet skal angive og betale afgift af. Hvis bundfradraget er større end energiafgiften for den pågældende afgiftsperiode, og der dermed opstår et uudnyttet bundfradrag, kan dette udnyttes i andre afgiftsperioder indenfor samme kalenderår.

Reduktion

Bundfradraget reduceres forholdsmæssigt i perioden 1. september 1998 - 31. december 2000, hvis selskabets opgørelse af mængden af gas købt fra DONG Naturgas A/S (tidligere Dansk Naturgas A/S) på betingelser fastsat i aftale af 4. juni 1987 imellem DONG Naturgas og de regionale naturgasselskaber i et kalenderår er mindre end følgende i mio. Nm3

Hovedstadsregionens Naturgas I/S

797

Naturgas Sjælland I/S

282

Naturgas Fyn I/S

226

Naturgas Syd I/S

646

Naturgas Midt-Nord I/S

667

Med hensyn til hvilke mængder, der er omfattet af 4. juni-aftalen, bemærkes, at alene leverancer fra DONG Naturgas er omfattet af aftalen. I øjeblikket er DONG Naturgas eneste leverandør af naturgas til de regionale gasselskaber. En del af leverancerne fra DONG Naturgas er omfattet af 4. juni-aftalen og en anden del ikke. Så længe 4. juni-aftalen løber, vil de mængder, der er omfattet af aftalen, være den samlede leverance fra DONG Naturgas - dog højst de i loven anførte mængder.

Selskabet skal dermed foretage en årlig opgørelse af det faktiske køb af naturgas hos DONG Naturgas omfattet af 4. juni-aftalen.

Eksempler på beregning af den pct., hvormed bundfradraget skal reduceres, hvis det faktiske køb af gas hos DONG Naturgas omfattet af 4. juni-aftalen er mindre end den lovbestemte minimumsmængde for køb af gas hos DONG Naturgas

Eksempel 1 (helår)

Lovbestemt minimumsmængde

200 mio. Nm3

÷ Faktisk køb af gas omfattet af 4. juni-aftalen

190 mio. Nm3

Forskel

10 mio. Nm3

Beregning af reduktion: 10 mio. Nm3/200 mio. Nm3 x 100 = 5 pct.

Bundfradraget for det pågældende kalenderår skal herefter reduceres med 5 pct.

Hvis naturgasselskabets beregning viser, at der skal foretages en reduktion af bundfradraget, skal dette ske i forbindelse med afgiftsangivelsen for december måned på følgende måde

Eksempel 2 - helår (eksemplet illustrerer den situation, hvor reduktionen er mindre end det månedlige bundfradrag)

Årligt bundfradrag

240 mio kr.

Månedligt bundfradrag: 240 mio. kr./12 =

20 mio kr.

Reduktion af bundfradrag

5 pct.

Bundfradrag for december måned

20 mio kr.

÷ bundfradrag: 5 pct. af 240 mio. kr. =

12 mio kr.

Reduceret bundfradrag for december

8 mio kr.

Det beregnede bundfradrag på 8 mio. kr. fradrages herefter på sædvanlig måde i feltet "Bundfradrag i alt" på afgiftsangivelsen (blanket nr. 23.022).

Eksempel 3 - helår (Eksemplet illustrerer den situation, hvor reduktionen er større end månedligt bundfradrag)

Årligt bundfradrag

240 mio kr.

Månedligt bundfradrag

20 mio kr.

Reduktion af bundfradrag

10 pct.

Bundfradrag for december måned

20 mio kr.

÷ bundfradrag: 10 pct. af 240 mio. kr.

24 mio kr.

- 4 mio kr.

Det beregnede negative bundfradrag på 4 mio. kr. anføres i feltet "Bundfradrag i alt" i afgiftsangivelsen med plus som fortegn. Beløbet skal dermed tillægges det beregnede afgiftstilsvar i alt.

Hvis mængden af faktisk køb af gas omfattet af 4. juni-aftalen overstiger den lovbestemte minimumsmængde, skal der ikke ske nogen reduktion af bundfradraget.

F.4.4 Afgiftsfri udlevering

Stor vejledning 2003
§§ 6 og 7 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§§ 6 og 7

Virksomheder, der er registreret som oplagshaver, skal foretage opgørelse af den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåneden. Om de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde, se A.7 .

Der gælder følgende supplerende regler for oplagshavere, der er registreret efter mineralolieafgiftsloven

Den afgiftspligtige mængde skal opgøres særskilt for de forskellige afgiftspligtige vareområder, som er omfattet af virksomhedens registrering.

Opgørelsen af afgift af mineralolieprodukter mv. kan ske efter én af to metoder, nemlig udleveringsmetoden eller forbrugsmetoden.

F.1.3.1 Udleveringsmetoden

Stor vejledning 2003
§ 6 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 6

I den afgiftspligtige mængde fradrages kul mv., der er udleveret uden afgift efter bestemmelserne i F.2.5 .

Denne bestemmelse finder fx anvendelse i tilfælde af, at en virksomhed inden en afgiftsforhøjelse hos en registreret oplagshaver indkøber store mængder kul mv., som derfor ikke leveres til virksomhedens egne anlæg, men evt. opbevares midlertidigt hos leverandøren. I dette tilfælde kan ToldSkat bestemme, at udleveringen fra den registrerede virksomhed og dermed tidspunktet for afgiftsberigtigelsen, dvs. tidspunktet for fastsættelse af afgiftens størrelse, først anses for at være sket, når kullene fysisk leveres til virksomhedens egne anlæg.

Eget forbrug

I opgørelsen skal endvidere medtages virksomhedens eget forbrug af kul mv. Det gælder fx kul, der er anvendt til fremstilling af varme til rumvarmeformål i virksomheden og kul mv., der er anvendt til de i momslovens § 42, stk. 1, nævnte formål (indehaverens privatforbrug, opvarmning af funktionærboliger mv.). Endvidere medregnes kul mv., der er anvendt til formål, der ikke vedrører omsætningen af varer og momspligtige ydelser.

Ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde kan virksomheden fradrage mængden af afgiftspligtige varer, som virksomheden har anvendt til formål, hvor der kan ske fradrag af afgiften efter lovens § 8. Det gælder fx kul mv., der er anvendt til procesformål, jf. lovens § 8, stk. 4. Se i øvrigt godtgørelsesreglerne i F.6 .

F.2.4.2 Forbrugsmetoden - kul mv.

Forbrug § 5, stk. 2

Metoden gælder for registrerede oplagshavere, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang sælger afgiftspligtige varer.

Den afgiftspligtige mængde for en måned skal opgøres som den mængde afgiftspligtige kul mv., der er forbrugt i virksomheden med tillæg af eventuel udlevering fra virksomheden.

I den afgiftspligtige mængde fradrages kul mv., der er udleveret uden afgift eller anvendt til elfremstilling efter bestemmelsen i F.2.5 .

Til den afgiftspligtige mængde skal endvidere medregnes kul mv., der er anvendt til de i momslovens § 42, stk. 1, nævnte formål (indehaverens privatforbrug, opvarmning af funktionærboliger mv.). Endvidere medregnes kul mv., der er anvendt til formål, der ikke vedrører omsætningen af varer og momspligtige ydelser.

Stor vejledning 2003
§ 6, stk. 2. PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 6, stk. 2.

Ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde kan virksomheden fradrage mængden af afgiftspligtige varer, som virksomheden har anvendt til formål, hvor der kan ske fradrag af afgiften efter lovens § 8. Det gælder fx kul, der er anvendt til procesformål, jf. lovens § 8, stk. 4. Se i øvrigt godtgørelsesreglerne i F.6 .

F.2.4.3 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter brændværdi - kul mv.

Brændværdi

Stor vejledning 2003
§ 6 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 6

Oplagshavere kan ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde foretage fradrag for følgende

Varer, der tilføres en anden registreret oplagshaver, dog med undtagelse af affaldsvarme.

Varer, der leveres til udlandet.

Varer, der fritages for afgift efter § 7.

Reglerne for punkt 1 og 2 fremgår af A.7.1.2 .

Elfremstilling § 7, stk. 1

Der ydes afgiftsfrihed for kul mv., der anvendes til fremstilling af elektricitet, når der skal betales elafgift af den fremstillede elektricitet efter elafgiftsloven.

Der gælder forskellige regler for fordelingen af energiforbruget mellem elproduktion og varmeproduktion i centrale kraftvarmeværker (værker omfattet af bilaget til kulafgiftsloven) og i decentrale kraftvarmeværker, herunder industrielle kraftvarmeværker. De nærmere regler herom fremgår af kuafgiftslovens § 7, stk. 1.

Reglerne for fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling i kulafgiftslovens § 7, stk. 1 er parallelle med reglerne i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2 og naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2. Tilsvarende gælder for CO2-afgiften af det anvendte brændsel, jf. CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1.

Decentrale og industrielle kraftvarmeværker

Da brændselsfordelingsreglerne i kulafgiftslovens § 7, stk. 1 som nævnt er parallelle med naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2 henvises der til beskrivelsen af reglerne, herunder ændringen af reglerne ved lov nr. 393 af 6. juni 2002, i afsnittet om naturgas, se F.4.5.

F.2.6 Afgiftsgodtgørelse

Reglerne om godtgørelse af afgift fremgår af F.2.6.1 - F.2.6.3.

F.2.6.1 Ikke-registrerede virksomheder

Stor vejledning 2003
§ 6 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 6

I den afgiftspligtige mængde fradrages energiprodukter, der er udleveret uden afgift, se F.5.4 .

F.5.4 Afgiftsfri udlevering

Stor vejledning 2003
§ 6, stk. 1 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 6, stk. 1

Registrerede virksomheder kan ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde foretage fradrag følgende

energiprodukter, der leveres til en anden virksomhed, der registreret efter mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven, elafgiftsloven eller naturgasafgiftsloven for fremstilling, oplægning og afsætning mv. af samme energiprodukt.

energiprodukter, der leveres til udlandet,

energiprodukter, der er fritaget for afgift efter § 7.

Reglerne vedrørende punkt 1 og 2 fremgår af A.7.1.2 .

Stor vejledning 2003
§ 6, stk. 2 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 6, stk. 2

Registrerede virksomheder, der opgør den afgiftspligtige mængde olie eller gas efter forbrugsmetoden, jf. mineralolieafgiftsloven, se F.1.3.2 , kan yderligere fradrage den mængde olie eller gas, der er gået tabt ved brand, lækage e.l.

F.5.5 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

Der fremgår følgende regler for afgiftsfritagelse og - godtgørelse i lovens § 7

Skibe og luftfartøjer

Stor vejledning 2003
§ 7, stk. 1 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 7, stk. 1

Metoden gælder for virksomheder, som hovedsagelig sælger afgiftspligtige varer.

Den afgiftspligtige mængde for en måned skal opgøres som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomhedens godkendte anlæg.

Ved opgørelsen medregnes varer, der er fremstillet af virksomheden, og ubeskattede varer, som er tilført virksomheden fra udlandet, fra andre registrerede virksomheder samt fra ikke-registrerede virksomheder, som har bevilling fra ToldSkat til at foretage sådanne leverancer mod godtgørelse af afgift.

Opgørelsen skal omfatte enhver udlevering i månedens løb af afgiftspligtige varer, herunder udlevering til egne salgsanlæg for detailsalg af motorbrændstoffer og fyringsolie mv.

Det gælder, uanset om udleveringen sker for virksomhedens egen regning eller for anden regning, og uanset om varerne er endeligt solgt eller leveret i konsignation eller på anden måde. Varer, der udleveres uden betaling, skal også medregnes.

Med udlevering sidestilles som hovedregel fakturering, så den afgiftspligtige mængde er de i måneden fakturerede afgiftspligtige varer. Det er en forudsætning, at faktureringen sker umiddelbart efter leverancen, i praksis 1-2 dage efter.

Stor vejledning 2003
§ 7 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 7

Registrerede virksomheder kan ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde foretage fradrag for

naturgas og bygas, der leveres til en anden registreret virksomhed efter § 4,

naturgas og bygas, der leveres til udlandet,

naturgas og bygas, der fritages for afgift efter § 8.

Reglerne for punkterne 1 og 2 fremgår af A.7.1.2 .

F.4.5 Afgiftsfritagelse

Stor vejledning 2003
§ 7, stk. 1, nr. 1 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 7, stk. 1, nr. 1

Registrerede virksomheder kan levere varer, der er afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1-4 og 9-11, uden afgift til brug om bord i skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 ton og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 ton og derover, se F.1.5.2 , og i luftfartøjer, se F.1.5.1 .

Diplomater

Stor vejledning 2003
§ 7, stk. 1, nr. 4 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 7, stk. 1, nr. 4

Afgiftspligtige varer kan leveres uden afgift til diplomater og internationale organisationer som anført i A.7.1.2.5 .

Ordningen med fritagelse for CO2-afgift af energiprodukter til diplomater og internationale organisationer administreres på samme måde som for den tilhørende energiafgift. Reglerne herom fremgår af A.7.1.2.5 .

Derudover henvises til F.1.5.4 om særlige regler for olie, som diplomater mv. køber på tankstationer, og for fjernvarme, der leveres til diplomater mv.

Fremstilling af

elektricitet

Stor vejledning 2003
§ 7, stk. 1, nr. 2 og 3 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 7, stk. 1, nr. 2 og 3

Der ydes afgiftsfrihed for CO2-afgift af olie, kul og naturgas, der anvendes til fremstilling af elektricitet, når der skal betales elafgift af den fremstillede elektricitet efter elafgiftsloven.

Der gælder forskellige regler for fordeling af energiforbruget mellem elproduktion og varmeproduktion i centrale kraftvarmeværker (værker omfatter af bilaget til bl.a. mineralolieafgiftsloven) og i decentrale og industrielle kraftværker.

Reglerne herom fremgår af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2, kulafgiftslovens § 7, stk. 1 og naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2.

Dampskibsfart og

jernbanedrift

Stor vejledning 2003
§ 7, stk. 1, nr. 3 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 7, stk. 1, nr. 3

Der ydes afgiftsfrihed for CO2-afgift af stenkul, brunkul og koks mv., der anvendes til dampskibsfart og jernbanedrift.

Elektricitet

Stor vejledning 2003
§ 7, stk. 2 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 7, stk. 2

Fritaget for afgift er elektricitet, der er undtaget fra elafgift efter elafgiftslovens § 2.

Raffinaderier

Stor vejledning 2003
§ 7, stk. 3 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 7, stk. 3

Fritaget for CO2-afgift er raffinaderiers forbrug af mineralolieprodukter omfattet af mineralolieafgiftsloven i forbindelse med fremstillingsprocessen af disse varer. Det gælder dog ikke forbrug af mineralolieprodukter, der anvendes som motorbrændstof

Stor vejledning 2003
§ 7, stk. 4, nr. 1 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 7, stk. 4, nr. 1

Momsregistrerede virksomheder kan opnå godtgørelse af hele CO2-afgiften af mineralolie- og kulprodukter (varer omfattet af afgiftspligten efter lovens § 2, stk. 1. nr. 1-7 og 9-13), der anvendes til følgende formål

til sejlads med andre skibe og fartøjer end dem, der er berettiget til at få leveret de pågældende produkter afgiftsfrit, bortset fra lystfartøjer. Der ydes derimod ikke godtgørelse af CO2-afgift af gas- og dieselolie, der anvendes ved sejlads med lystfiskere, idet denne ydelse momsmæssigt betragtes som momsfri personbefordring. Se dog F.1.6.3 om landsskatteretskendelse jf. SKM2003.46.LSR .

på anden måde end som motorbrændstof eller brændstof til fremstilling af varme

til fremstilling af elektricitet, som ikke er fritaget for CO2-afgift, jf. § 7, stk. 2.

Færgedrift

Stor vejledning 2003
§ 7, stk. 4, nr. 2 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 7, stk. 4, nr. 2

Der ydes godtgørelse af hele CO2-afgiften af mineralolieprodukter (varer omfattet af afgiftspligten efter lovens § 2, stk. 1, nr. 1-4 og 9-11), der anvendes til færgedrift. De nærmere regler fremgår af F.1.6.3 .

Rutekørsel

Stor vejledning 2003
§ 7, stk. 4. nr. 3 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 7, stk. 4. nr. 3

Der ydes godtgørelse af hele CO2-afgiften af svovlfattig dieselolie, LPG-gas og elektricitet, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel. De nærmere regler fremgår af F.6.11 .

Jernbanedrift

Stor vejledning 2003
§ 7, stk. 8 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 7, stk. 8

Hvis afgiftspligtige varer, der ikke udleveres uden afgift efter § 8, stk. 1, se F.1.4 , udleveres til andre oplagringsanlæg end de for modtageren normale, kan ToldSkat bestemme, at udleveringen finder sted, når varerne modtages i de normale oplagringsanlæg.

Denne bestemmelse finder fx anvendelse i tilfælde af, at en virksomhed inden en afgiftsforhøjelse hos en registreret oplagshaver indkøber store mængder olieprodukter, som derfor ikke leveres til virksomhedens egne anlæg, men evt. opbevares midlertidigt hos leverandøren. I dette tilfælde kan ToldSkat bestemme, at udleveringen fra den registrerede virksomhed og dermed tidspunktet for afgiftsberigtigelsen, dvs. tidspunktet for fastsættelse af afgiftens størrelse, først anses for at være sket, når olien fysisk leveres til virksomhedens egne anlæg.

Stor vejledning 2003
§ 7, stk. 5 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 7, stk. 5

Bestemmelserne i mineraloliefgiftslovens § 9, stk. 6-9 finder tilsvarende anvendelse for CO2-afgiften. Se F.1.5.6 og F.1.6.3 .

Afregning mv.

Stor vejledning 2003
§ 7, stk. 2 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 7, stk. 2

Metoden gælder for virksomheder, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang sælger afgiftspligtige varer.

Den afgiftspligtige mængde for en måned skal opgøres som den mængde ubeskattede varer, der er tilført virksomhedens godkendte anlæg reguleret for lagerforskydning i månedens løb.

Den afgiftspligtige mængde opgøres således

Opmålt beholdning ved månedens begyndelse

+ Modtaget fra udlandet

+ Indkøb her i landet af ubeskattede varer

- Afgiftsfri udlevering efter reglerne herom

- Opmålt beholdning ved månedens slutning.

Ved opgørelsen medregnes enhver tilgang i afgiftsperioden af varer, som ubeskattet er tilført virksomheden fra udlandet, fra andre registrerede virksomheder og fra ikke-registrerede virksomheder, der har bevilling fra ToldSkat til at foretage sådanne leverancer mod godtgørelse af afgift.

Stor vejledning 2003
§ 7, stk. 3 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 7, stk. 3

Virksomheder, der er registreret som varemodtagere, skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i følgende måned angive mængden af varer, som virksomheden har modtaget i månedens løb, se A.7.2 .

Spildolie fra skibe

Afgiften skal opgøres på grundlag af vandindholdet i det enkelte parti spildolie. Leverandørens fakturerede vandindhold kan normalt lægges til grund for afgiftsopgørelsen. Det forudsætter dog, at der er tale om to uafhængige virksomheder, og at vandindholdet har betydning for prisfastsættelsen for olien.

F.1.4 Afgiftsfri udlevering

Stor vejledning 2003
§ 7, stk. 3 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 7, stk. 3

Modtagere af varme eller damp produceret ved affaldsforbrænding kan opnå afgiftsgodtgørelse af den andel af varmen, der anvendes til fremstilling af elektricitet, når der betales elafgift af den fremstillede elektricitet efter elafgiftsloven. Andelen beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den elektricitet, der er fremstillet i perioden, og på den anden side summen af energiindholdet i den elektricitet og varme, der er fremstillet i perioden.

Stor vejledning 2003
§ 7, stk. 5 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 7, stk. 5

Virksomheder, der ikke er registreret efter kulafgiftsloven, kan få bevilling til godtgørelse af energiafgift på kul mv., som leveres til udlandet og til centrale kraftværker og kraftvarmeværker, samt til andre virksomheder, der er registreret efter kulafgiftsloven som oplagshavere. Det gælder dog ikke for affaldsvarme.

Der kan ikke gives bevilling til en virksomhed, når den pågældende virksomhed og en registreret oplagshaver, som virksomheden direkte eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksomheder.

Som indbyrdes forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor samme ejerkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af den eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, anses ved bedømmelsen af ejerkredsen for én og samme person.

En udstedt bevilling bortfalder, hvis der efterfølgende kommer til at foreligge en situation med indbyrdes forbundne virksomheder.

Når registrerede oplagshavere køber kul mv. uden afgift af virksomheder med bevilling, jf. ovenfor, skal leverandøren udstede en faktura, hvoraf det bl.a. skal fremgå, at varerne er leveret uden afgift.

Virksomhederne skal medregne sådanne leverancer i regnskabet over tilgang af kul mv. uden afgift.

F.2.6.2 Momsregistrerede virksomheder

Stor vejledning 2003
§ 7, stk. 4 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 7, stk. 4

Virksomheder kan opnå godtgørelse af energiafgift (og CO2-afgift) af kul mv., der anvendes til dampskibsfart og jernbanedrift.

F.2.7 Regnskab

Stor vejledning 2003
§ 7. Netvirksomheder og transmissionsvirksomheder omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, skal måle forbruget af elektricitet hos de forbrugere, der er tilslu PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 7. Netvirksomheder og transmissionsvirksomheder omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, skal måle forbruget af elektricitet hos de forbrugere, der er tilsluttet virksomhedens net, samt eget forbrug af elektricitet. Virksomheden skal føre et regnskab over det nævnte forbrug samt over mængden af elektricitet, der leveres og distribueres for andre registrerede virksomheder, som kan danne grundlag for opgørelsen af de afgiftspligtige elmængder, det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen af afgiftsbetalingen.

Stk. 2. Afgiftspligtige omfattet af § 3, stk.1, nr. 2, skal måle og føre regnskab over fremstillingen, afsætningen og eget forbrug af elektricitet, der kan danne grundlag for opgørelsen af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen af afgiftsbetalingen.

Stk. 3. De afgiftspligtige skal opbevare regnskabsmateriale i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for de afgiftspligtiges regnskabsførelse og for indretning af teknisk måleudtyr og montering af dette hos afgiftspligtige omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for opkrævning og afregning af afgifter af elektricitet."

Lovændringen indebærer endvidere, at lovens § 9a, der omfatter den såkaldte varemodtagerbestemmelse for virksomheder, der har indgået aftale om køb af elektricitet i udlandet, jf. F.3.4.2 , ophæves.

Derudover er der sket visse konsekvensændringer som følge af de nævnte ændringer.

Ovennævnte ændringer var ikke trådt i kraft ved redaktionens ophør. De ændrede regler herom er derfor ikke omtalt under de enkelte delafsnit i vejledningen.

Elvarmeafgift

Reglerne om elvarmeafgift findes i bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger.

Særlig svovlafgift af el

For leverancer og forbrug af el indtil 31. december 1999 skulle der endvidere betales en særlig svovlafgift af el. Reglerne herom fremgår af lovbekendtgørelse nr. 688 af 17. september 1998 om afgift af svovl. Fra 1. januar 2000 er varer, der er brugt til fremstilling af el i kraftværker og kraftvarmeværker, omfattet af svovlafgiftslovens almindelige regler. Disse fremgår af G.11 .

Lovændringer mv.

Der er de senere år sket følgende lovændringer mv.

Lov nr.

Dato

Ændring

885

03.10.1996

Lovbekendtgørelse

1211

27.12.1996

Elsparebidrag

444

10.06.1997

Justering af rumvarmeafgiften

445

10.06.1997

Afgiftspligtige mængder kan fortsat opgøres efter forfaldsdatoen

1098

29.12.1997

Klagestrukturen

437

26.06.1998

Solcelleanlæg undtaget fra afgiftspligten og afgiftsforhøjelser

689

17.09.1998

Lovbekendtgørelse

380

02.06.1999

Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

389

02.09.1999

Indførelse af eldistributionsbidrag mv.

963

20.12.1999

Afgiftsgodtgørelse vedrørende landbrug

165

15.03.2000

Opkrævningsloven

1029

22.11.2000

Afskaffelse af hæftestraf

F.3.1 Afgiftspligtigt vareområde

Stor vejledning 2003
§ 7 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 7

Foruden de regnskabs - og faktureringsregler, der fremgår af A.10 , gælder følgende

Elafgiften skal kunne opgøres særskilt for leverancer til opvarmning af helårsboliger og anden el.

Faktura

Fakturaer behøver ikke at være nummereret fortløbende, hvis de i stedet er forsynet med et forbrugsnummer.

Som fakturadato vil kunne antages den dato, da forbrugerens måler er aflæst.

Fakturaen skal indeholde oplysning om, at eldistributionsbidraget udgør 4 øre pr. kWh.

Endvidere skal fakturaen oplyse om leveringsperiodens længde og leverancens omfang i kWh.

Stor vejledning 2003
§ 8 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 8

I den afgiftspligtige mængde fradrages mineralolieprodukter mv., der er udleveret uden afgift efter bestemmelserne omtalt i F.1.4 og F.1.5 .

Stor vejledning 2003
§ 8 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 8

Reglerne for afregning af afgift fremgår af A.11 . Ved angivelse og betaling af afgift anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 23.011 for både oplagshavere og varemodtagere.

Kontrol mv.

Reglerne for kontrol (§§ 12 og 13), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, se A.12 , straffebestemmelser (§§ 15 og 16), se A.13 , og klagevejledning (§§ 17 c og 17 d) se A.14 .

Elvarme

Ifølge § 10 i bek. om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger straffes med bøde endvidere den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for beregning af den særlige elvarmeafgift, jf. bek. § 10, stk. 1, punkt a.

Elforsyningsselskaber kan også straffes, jf. § 10, stk. 1, punkt b, hvis de forsætligt eller groft uagtsomt

undlader at registrere boliger, der opfylder betingelserne for at få leveret el til den særlige elvarmeafgift, jf. bek. § 2, stk. 1.

undlader på fakturaen at give oplysning om, hvor stor en del af leverancen der er afgiftsberigtiget efter henholdsvis den særlige elvarmesats og satsen for anden el, jf. bek. § 8, stk. 1.

undlader at gøre elvarmeforbrugeren opmærksom på bestemmelsen om at give besked til forsyningsselskabet, hvis betingelserne for at anvende elvarmesatsen ikke længere er til stede, jf. bek. § 8, stk. 2.

Endvidere kan elvarmeforbrugere straffes, jf. § 10, stk. 1, punkt c, hvis de undlader at give elforsyningsselskabet meddelelse, hvis betingelsen for registreringen i BBR som elopvarmet helårsbolig ikke længere er til stede, jf. § 4.

F.3 Bilag Tidligere afgiftssatser

Tidligere afgiftssatser

Afgiftssatserne har inden for de seneste år tidligere udgjort

Periode

Forbrug af el, der

overstiger 4.000 kWh

årligt i helårsboliger,

der opvarmes ved el.

Anden el ;

01.01.1996-31.12.1996

32,5 øre pr. kWh

36,0 øre pr. kWh

01.01.1997-31.12.1997

36,5 øre pr. kWh

40,0 øre pr. kWh

01.01.1998-31.12.1998

40,1 øre pr. kWh

46,6 øre pr. kWh

01.01.1999-30.06.1999

41,6 øre pr. kWh

48,1 øre pr. kWh

01.07.1999-31.12.1999

45,6 øre pr. kWh

52,1 øre pr. kWh

01.01.2000-31.12.2000

47,1 øre pr. kWh

53,6 øre pr. kWh

01.01.2001-31.12.2001

48,6 øre pr. kWh

55,1 øre pr. kWh

Særlig svovlafgift

Særlig svovlafgift af elektricitet , jf. svovlafgiftslovens § 34, stk. 4, har tidligere udgjort

Periode

Sats

01.01.1996-31.12.1996

0,9 øre pr. kWh

01.01.1997-31.12.1997

0,9 øre pr. kWh

01.01.1998-31.12.1998

0,9 øre pr. kWh

01.01.1999-31.12.1999 *)

1,3 øre pr. kWh

*) Fra 1. januar 2000 er varer til fremstilling af elektricitet omfattet af svovlafgiftslovens almindelige regler, se G.11.1.

F.4 Naturgas og bygas

Forord

Energiafgift af naturgas og bygas fremgår af lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996 (naturgasafgiftsloven) med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

Der skal også betales kuldioxidafgift af naturgas og bygas, se F.5 .

Endvidere er naturgas og bygas omfattet af afgiftspligten efter lov om afgift af svovl. Svovlindholdet i naturgas og bygas er imidlertid som regel så lavt, dvs. under 0,05 pct., at der ikke bliver tale om at betale svovlafgift af naturgas og bygas. Reglerne herom fremgår af G.11 .

Afgiften af naturgas og bygas blev indført pr. 1. januar 1996 som et led i den grønne afgiftspakke fra juni 1995.

Lovændringer mv.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.

Lov nr.

Dato

Ændring

419

14.06.1995

Lov om afgift af naturgas og bygas

1101

20.12.1995

Tilbagebetaling af afgift for spegepølseproduktion og trætørrestuer

1102

20.12.1995

Afgiftstekniske ændringer mv.

887

03.10.1996

Lovbekendtgørelse

443

10.06.1997

Afgiftsforhøjelser mv.

444

10.06.1997

Justering af rumvarmeafgiften mv.

450

10.06.1997

Afgiftsændring

1098

29.12.1997

Klagestrukturen

435

26.06.1998

Afgiftsgodtgørelse for landbrug

437

26.06.1998

Afgiftsforhøjelser mv.

1028

23.12.1998

Forlængelse af den midlertidige lempelse for gasbaseret decentral kraftvarme

325

28.05.1999

Afgiftsforhøjelser

380

02.06.1999

Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

390

02.06.1999

Kraftvarmeværker

945

20.12.1999

Forlængelse af den midlertidige lempelse for gasbaseret decentral kraftvarme og justering af reglerne for afgift af affaldsvarme

960

20.12.1999

Afgiftsforhøjelse

963

20.12.1999

Tilbagebetaling af afgift af rumvarme for landbrug

165

15.03.2000

Opkrævningsloven

1029

22.11.2000

Afskaffelse af hæftestraf

1289

20.12.2000

Afvikling af skyggeafgiften på naturgas og forlængelse af overgangsordningen for bygas mv.

1297

20.12.2000

Afgiftsforhøjelse

393

06.06.2002

Ændringer af kraftvarmebeskatning, lettelser til erhvervslivet mv.

F.4.1 Afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse

Stor vejledning 2003
§ 8, stk. 1 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 8, stk. 1

Der er fritagelse for afgift for en registreret virksomheds leverancer af

gas til anden teknisk brug end motorbrændstof,

naturgas og bygas, der leveres til diplomater og internationale institutioner.

Diplomater § 8, stk. 1, nr. 2

Af praktiske hensyn administreres ordningen med fritagelse for afgift af naturgas og bygas, der leveres til diplomater og internationale institutioner, som en godtgørelsesordning. Det betyder, at bestemmelsen ikke direkte berører gasselskabernes opkrævning af afgift.

Repræsentationer mv. kan efter ansøgning til ToldSkat få godtgjort gasafgiften. Ved ansøgning bruges en særlig anmodningsblanket ( 23.006 ), der kan fås hos ToldSkat.

Fritagelsen for afgift gælder også for fjernvarme fremstillet på basis af naturgas. Diplomatiske repræsentationer, konsulater og her repræsenterede internationale organisationers kontorer kan således få godtgjort den indirekte naturgasafgiftsbelastning på den leverede fjernvarme på samme måde som leverancer af naturgas.

Godtgørelsen omfatter ikke leverancer til det til repræsentationen knyttede personales private forbrug, men kun forbrug vedr. repræsentationschefens bolig.

Elfremstilling og kraftvarme § 8, stk. 2

Der ydes afgiftsfrihed for naturgas, der anvendes til fremstilling af elektricitet, når der skal betales elafgift af den fremstillede elektricitet efter elafgiftsloven.

Hvis der ikke betales elafgift af den fremstillede elektricitet, skal der i stedet betales afgift af den anvendte naturgas til elfremstilling efter motorbrændstofsatsen, som fra 1. april 2001 er 282 øre pr. Nm3.

Der gælder forskellige regler for fordeling af energiforbruget mellem elproduktion og varmeproduktion i centrale kraftvarmeværker (værker omfattet af bilaget til naturgasafgiftsloven) og i decentrale kraftvarmeværker, herunder industrielle kraftvarmeværker. De nærmere regler herom fremgår af naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2.

Reglerne for fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling i naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2, mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2 og kulafgiftslovens § 7, stk. 1 er parallelle. Tilsvarende gælder for CO2-afgiften af det anvendte brændsel, jf. CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1.

Decentrale og industrielle kraftvarmeværker

Naturgasafgiftsloven (§ 8, stk. 2), mineralolieafgiftsloven (§ 9, stk. 2) og kulafgiftslovens (§ 7, stk. 1) har fra 1. januar 1996 indeholdt 2 metoder til fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling i decentrale og industrielle kraftvarmeværker.

Den ene metode omfatter en pro-rata-fordeling, hvorefter forbruget af brændsel til elfremstilling beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede el og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede el og den fremstillede mængde varme.

Med den anden metode har de decentrale og industrielle kraftvarmeværker kunnet beregne den andel af det samlede forbrug af brændsel, som er medgået til fremstilling af el, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede el divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Ved lov nr. 443 af 10. juni 1997, § 2, stk. 10, opnåede decentrale og industrielle kraftvarmeværker derudover mulighed for at fordele naturgas anvendt til el- og varmefremstilling som den tilsvarende fordeling, der følger af kontrakter indgået mellem gasleverandøren og kraftvarmeværket. Til fremstilling af el kunne der dog højst henregnes en gasmængde, der svarer til energiindholdet i den fremstillede el divideret med 0,835. Den pågældende ordning blev efterfølgende forlænget, jf. naturgasafgiftslovens § 31, stk. 5.

Reglerne for fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling i decentrale og industrielle kraftvarmeværker er ændret pr. 1. juli 2002, se nedenfor LOV 393 - KRAFTVARME.

Afgiftsfri leverancer af naturgas

Naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2, giver mulighed for afgiftsfri leverancer af naturgas til elfremstilling fra et gasselskab registreret efter naturgasafgiftsloven til andre kraftvarmeværker end de, der er omfattet af bilaget til naturgasafgiftsloven. Bestemmelser indebærer, at naturgasselskabers leverancer af naturgas til decentrale og industrielle kraftvarmeværker til varmefremstilling skal ske med afgift.

Ordningen forudsætter, at der er indgået en nærmere aftale om administrationen af ordningen mellem naturgasselskabet og kraftvarmeværket.

Der skal være dokumentation for opgørelsesgrundlaget og for den foretagne opgørelse/fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling hos både naturgasselskabet og hos kraftvarmeværket.

Lov 393 - Kraftvarme

Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002 (ændret kraftvarmebeskatning, lettelser til erhvervslivet m.m.) er der sket en ændring af reglerne i naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2, mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2 og kulafgiftslovens § 7, stk. 1 om afgiftsfritagelse for brændsel til elfremstilling i decentrale og industrielle kraftvarmeværker. Der skete endvidere en ændring af regler om tilskud til elproduktion, se F.9 .

Decentrale og industrielle kraftvarmeværker kan herefter vælge at betale afgift af brændsel til varmefremstilling efter en af følgende 2 ny metoder

1. Betale afgift af en brændselsmængde, der svarer til kraftvarmeproduktionen på værket delt med 1,25 (varmevirkningsgrad 1,25). Der kan dog højst opnås afgiftsfrihed for en brændselsmængde til elproduktion svarende til elproduktionen delt med 0,35.

2. Betale afgift af hele brændselsforbruget reduceret med en brændselsmængde, der svarer til elproduktionen delt med 0,65 (elvirkningsgrad 0,65).

De nye regler om fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling er trådt i kraft den 1. juli 2002.

Varmevirkningsgrad 1,25

Værker, der anvender denne metode, skal beregne den andel, der er medgået til fremstilling af el, som det samlede forbrug af afgiftspligtige varer fratrukket en brøk, hvor tælleren består af varmen produceret på kraftvarmeanlægget, og hvor nævneren består af tallet 1,25.

Udtrykt på en anden måde skal der for hver GJ varme, der fremstilles i kraftvarmeanlægget - dvs. varme der fremstilles ved samproduktion af el og varme - betales afgift af 0,8 GJ brændsel. Denne metode kaldes også varmevirkningsgradsmetoden, v=1,25 (1/0,8=1,25).

Bestemmelsen indebærer, at der betales afgift af en brændselsmængde, der svarer til varmeproduktionen på værket delt med 1,25.

Værker, der anvender denne metode, kan dog højst opnå afgiftsfrihed for brændsel svarende til elproduktionen divideret med 0,35. Udtrykt på en anden måde kan der for hver kWh produceret el højst opnås afgiftsfrihed for en brændselsmængde på 2,857 kWh brændsel.

Elvirkningsgrad 0,65

Værker, der anvender denne metode, skal beregne fritagelsen som en brøk, hvor tælleren består af energiindholdet i den fremstillede mængde el divideret med 0,65, og hvor nævneren består af det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Metoden kaldes også elvirkningsgradsmetoden, e = 0,65.

Udtrykt på en anden måde, kan der for hver kWh el, der fremstilles i kraftvarmeanlægget, opnås afgiftsfrihed for en brændselsmængde på 1,538 kWh brændsel.

Bestemmelsen indebærer, at der betales afgift af hele brændselsforbruget reduceret med en brændselsmængde, der svarer til den fremstillede mængde el delt med 0,65.

Andre metoder til brændselsfordeling

De oprindelige 2 fordelingsmetoder (den såkaldte pro-rata-regel og elvirkningsgrad e = 0,90) er bibeholdt i både naturgasafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven og kulafgiftsloven.

Elvirkningsgradsmetoden på 0,65 har erstattet fordelingsreglen i naturgasafgiftslovens § 31, stk. 5. Fordelingsmetoden i § 31, stk. 5, er dermed bortfaldet pr. 1. juli 2002.

Valg af metode

Kraftvarmeværkerne skal for hvert kalenderår vælge en af opgørelsesmetoderne, som skal anvendes ved fordeling af brændselsforbruget for et helt kalenderår.

Der er dermed kun mulighed for at skifte metode pr. 1. januar. Der kan således ikke længere skiftes mellem opgørelsesmetoderne i løbet af kalenderåret.

For perioden fra 1. juli 2002, dvs. fra det tidspunkt loven træder i kraft og til 31. december 2002 vælges en af metoderne, der skal anvendes resten af 2002.

Indførsel i brændstoftanke § 13, stk. 2

Der skal ikke betales afgift af gas, der medbringes fra udlandet til brug i køretøjets og specialcontaineres normale brændstoftank som brændstof eller drivmiddel for køleanlæg o.l. under transporten.

F.4.6 Afgiftsgodtgørelse

Momsregistrerede

virksomheder

Stor vejledning 2003
§ 8 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 8

Virksomheder, der ikke er registreret efter mineralolieafgiftsloven eller kulafgiftsloven, kan få bevilling til godtgørelse af CO2-afgift af olie og kul mv., som leveres til

virksomheder, der er registreret efter mineralolieafgiftsloven eller kulafgiftsloven for fremstilling, afsætning mv. af samme varer, herunder kraftværker og kraftvarmeværker, der er registreret efter de nævnte love

brug i luftfartøjer

brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer på 5 BT og derover eller 5 BRT og derover, dog bortset fra lystfartøjer

diplomater og internationale organisationer.

Der kan ikke gives bevilling til en virksomhed, når den pågældende virksomhed og en registreret oplagshaver, som virksomheden direkte eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksomheder.

Som indbyrdes forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor samme ejerkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af den eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, anses ved bedømmelsen af ejerkredsen for én og samme person.

En udstedt bevilling bortfalder, hvis der efterfølgende kommer til at foreligge en situation med indbyrdes forbundne virksomheder.

Når registrerede oplagshavere køber olie og kul mv. uden CO2-afgift af virksomheder med bevilling, jf. ovenfor, skal leverandøren udstede en faktura hvoraf det bl.a. skal fremgå, at varerne er leveret uden CO2-afgift.

Registrerede oplagshavere skal medregne sådanne leverancer i regnskabet over tilgang af olie og kul mv. uden afgift.

F.5.6.2 Afgiftsgodtgørelse - momsregistrerede virksomheder

Momsregistrerede

virksomheder

Stor vejledning 2003
§ 8, stk. 1, nr. 6 - dampretur PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 8, stk. 1, nr. 6 - dampretur

Ved anvendelse af dampretursystemer er det muligt at genindvinde benzindampe, som opstår i forbindelse med udlevering/tankning af benzin. For at undgå dobbeltbeskatning, kan registrerede oplagshavere få et fradrag på 0,14 pct. af den afgiftspligtige mængde benzin, der gennemløber et dampretursystem.

Det er en betingelse for fradrag i den afgiftspligtige mængde, at dampretursystemet opfylder kravene i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin, senest bekendtgørelse nr. 852 af 11. november 1995. Kravene i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin anses også for opfyldt, hvis der i overensstemmelse med bekendtgørelsen er givet dispensation til en registreret oplagshaver.

Eget forbrug

Virksomhedens forbrug af egne varer sidestilles med udlevering.

Det gælder fx varer, som virksomheden har anvendt som motorbrændstof, til opvarmning mv., til de i momslovens § 42, stk. 1, nævnte formål (indehaverens privatforbrug, opvarmning af funktionærboliger mv.), og varer anvendt til formål, som ikke vedrører omsætningen af momspligtige varer og ydelser.

Efter hidtidig administrativ praksis kan virksomheder, der benytter udleveringsmetoden ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde, indtil videre fradrage mængden af afgiftspligtige varer, som virksomheden har anvendt til formål, hvor der kan ske fradrag af afgiften efter lovens § 11. Det gælder fx olie, der er anvendt til procesformål, jf. lovens § 11, stk. 5. Se i øvrigt godtgørelsesreglerne i F.6 .

F.1.3.2 Forbrugsmetoden

Stor vejledning 2003
§ 8 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 8

I den afgiftspligtige mængde fradrages mineralolieprodukter mv., der er udleveret uden afgift efter bestemmelserne omtalt i F.1.4 og F.1.5 .

Stor vejledning 2003
§ 8, stk. 2 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 8, stk. 2

Ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde kan virksomheden endvidere fradrage mængden af afgiftspligtige varer, som virksomheden har anvendt til formål, hvor der kan ske fradrag af afgiften efter lovens § 11. Det gælder fx olie, der er anvendt til procesformål, jf. lovens § 11, stk. 5. Se i øvrigt godtgørelsesreglerne i F.6 .

F.1.3.3 Spildolie fra skibe

For spildolie, hvor afgiften er afhængig af vandindholdet i olien, se F.1.1, gælder der følgende særlige regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde

Forarbejdnings- virksomheder

Hvis der i virksomheden sker en løbende ensartet forarbejdning af spildolie, hvor der kun er tale om meget små udsving i vandindholdet, kan opgørelsen af vandindhold ske på grundlag af en analyse af den forarbejdede spildolie ved hvert kvartals begyndelse.

Resultatet af analysen kan herefter lægges til grund for opgørelsen af afgiften af den udleverede mængde spildolie for de 3 afgiftsperioder i kvartalet.

Hvis der derimod er tale om betydelige udsving i vandindholdet i den forarbejdede spildolie, skal der foretages en analyse af vandindholdet for hvert parti forarbejdet olie, der tilføres virksomhedens beholdning af forarbejdet spildolie.

Hvis virksomheden oplagrer hvert parti forarbejdet olie adskilt fra anden olie, skal opgørelsen af den afgiftspligtige mængde ske på grundlag af det faktiske vandindhold i det pågældende parti olie.

Oplagres olien sammen med andre forarbejdede spildolier, skal opgørelsen af spildolieafgiften ske efter en gennemsnitsberegning, se nedenfor om Lagerbalancesystemet.

Andre virksomheder

Afgiften skal enten opgøres på grundlag af vandindholdet i det enkelte parti spildolie eller efter en gennemsnitsberegning.

Leverandørens fakturerede vandindhold kan normalt lægges til grund for afgiftsopgørelsen. Det forudsætter dog, at der er tale om 2 uafhængige virksomheder, og at vandindholdet har betydning for prisfastsættelsen for olien.

Lagerbalancesystem

Virksomheden kan vælge at beregne vandindholdet i spildolien efter et lagerbalancesystem. Lagerbalancesystemet kan benyttes fra begyndelsen af en af giftsperiode og skal gælde for en periode på mindst 2 år.

For spildolie, der tilføres lageret, opgøres vandindholdet efter sælgerens måling eller sælgerens lagerbalancesystem (den registrerede leverandørs fakturerede vandindhold). Det samme gælder, hvis varerne modtages fra udlandet. Hvis varerne forarbejdes, opgøres vandindholdet som nævnt under afsnittet Forarbejdningsvirksomheder.

For varer, der fraføres lageret, beregnes vandindholdet ved at gange det opgjorte aktuelle vandindhold med mængden af spildolie, der fraføres.

Hver gang der er tilført lageret spildolie, skal der ske en ny opgørelse af det samlede lager og det samlede vandindhold i spildolien.

Eksempel

En virksomhed har ved begyndelsen af en afgiftsperiode et lager på 1.000 kg spildolie med et vandindhold på 45 pct. Virksomheden får tilført 500 kg olie med et vandindhold på 50 pct. og frafører/ forbruger i perioden 800 kg olie.

Lager primo

1.000 kg x 45 pct. =

450 kg vand

Tilført lager

500 kg x 50 pct. =

250 kg vand

Samlet lager

1.000 kg + 500 kg =

1.500 kg

Samlet vandindhold

450 kg + 250 kg =

700 kg vand

Vandindhold i pct.

700 kg / 1.500 kg =

46,7 pct.

Fraført lager

800 kg à 46,7 pct. vand

Beregning af afgift

Energiafgift

800 kg x 1,95 kr. x 70 pct. =

1.092 kr.

CO2-afgift

800 kg x 0,32 kr. x 70 pct. =

179 kr.

F.1.3.4 Varemodtagere

Stor vejledning 2003
§ 8, stk. 1 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 8, stk. 1

Oplagshavere kan ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde foretage fradrag for følgende

varer, der tilføres en anden registreret oplagshaver,

varer, der tilføres en virksomhed, der i andre EU-lande er berettiget til at få dem tilført under suspension af afgiften,

varer, der udføres til steder uden for EU,

varer, der er fritaget for afgift efter § 9, se F.1.5 , og

varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra virksomheden er gået tabt som følge af varernes art eller ved brand, lækage e.l.

Reglerne for punkterne 1, 2, 3 og 5 fremgår af A.7.1.2 . For så vidt angår punkt 2 fremgår reglerne for brug af ledsagedokument af A.15.5 .

Udførsel § 31

Ifølge lovens § 31 sidestilles med steder uden for EU med hensyn til lovens bestemmelser Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn. Østre Landsret fandt ved dom af 9. november 2001, at mineralolier leveret med henblik på forbrug i Københavns Frihavn ikke befinder sig under en suspensionsordning, og således ikke er fritaget for mineralolieafgift, jf. SKM2001.655.ØLR . Forbrug af mineralolier i Københavns Frihavn er dermed ligestillet med almindeligt forbrug af mineralolier her i landet. Dommen var en stadfæstelse af Landsskatterettens kendelse af af 22. december 1999.

F.1.5 Afgiftsfritagelser

Der fremgår følgende regler for afgiftsfritagelse i lovens § 9

Benzin § 9, stk. 1, nr. 1

Oplagshavere kan levere afgiftspligtig benzin uden afgift til anden teknisk brug end motordrift. Virksomheder, der anvender benzin til teknisk brug, skal have en bevilling hertil udstedt af ToldSkat.

F.1.5.1 Luftfartøjer

Stor vejledning 2003
§ 8 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 8

Reglerne for godtgørelse af energiafgift af kul mv., som momsregistrerede virksomheder anvender til procesformål, fremgår af afsnittet om godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift, se F.6 .

F.2.6.3 Andre godtgørelser

Stor vejledning 2003
§ 8, stk. 1 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 8, stk. 1

Registrerede oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode (kalendermåned) , dvs. den mængde, som virksomheden skal betale elafgift (og CO2-afgift) af.

Den afgiftspligtige mængde skal opgøres særskilt for leverancer af el til opvarmning af helårsboliger og anden el.

Fradrag

I den afgiftspligtige mængde fradrages el, der er leveret uden afgift, se F.3.7.

Eget forbrug

Ved opgørelsen skal medregnes el, der er anvendt til de i momslovens § 42, stk. 1, nævnte formål (el til funktionærboliger, indehaverens privatforbrug mv.), samt til afsætning af ydelser, der ikke giver adgang til godtgørelse af elafgift efter elafgiftslovens § 11, fx forlystelser. Endvidere medregnes el, der ikke vedrører omsætningen af varer og momspligtige ydelser.

Ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde kan virksomheden fradrage mængden af afgiftspligtige varer, som virksomheden har anvendt til formål, hvor der kan ske fradrag af afgiften efter lovens § 11. Det gælder fx el, der er anvendt til procesformål, jf. lovens § 11, stk. 1 og 4. Der kan dog ikke ske fradrag for el, der anvendes til formål omfattet af bilaget til elafgiftsloven, jf. lovens § 11, stk. 2. Se i øvrigt godtgørelsesreglerne i F.6 .

F.3.5.1 Elselskaber

Stor vejledning 2003
§ 8, stk. 2 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 8, stk. 2

Virksomhedens afgiftspligtige leverancer i en måned omfatter de leverancer, for hvilke der i den pågældende måned er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger.

Dette indebærer, at alle fakturaer og acontoopkrævninger, der udstedes i en måned, skal medtages ved opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer for den samme måned.

En eventuel forfaldsdato eller dato for sidste rettidige betaling kan ikke lægges til grund for opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer.

Fakturadatoen skal dermed anvendes både ved opgørelse af momstilsvaret og den afgiftspligtige mængde el i relation til elselskabets afregning af elafgift og CO2-afgift.

I de følgende afsnit er reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde el beskrevet på grundlag af en række af de faktureringsmetoder, som elselskaberne almindeligvis anvender over for elkunder. Reglerne anvendes i øvrigt også ved opgørelse af momstilsvaret.

Månedsafregnende elkunder

Reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde el ved månedsafregnende elkunder , hvor der sker en slutafregning for hver måned, kan vises ved følgende eksempel

En leverance i januar, for hvilken der udstedes en faktura i februar, skal medregnes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde el for februar - hvor fristen for angivelse og betaling af afgifterne til ToldSkat er den 15. marts.

Acontoopkrævninger for hver enkelt acontoperiode

For udstedte acontoopkrævninger , som sendes enkeltvis til elkunder for hver acontoperiode, gælder der de samme opgørelsesregler som nævnt oven for ved månedsafregnende elkunder.

Det betyder, at en acontoopkrævning, der udstedes i fx marts omfattende en 3 måneders acontoperiode (februar, marts og april), skal medregnes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde el for marts.

Betaling via PBS

Ved betaling for leverancer af el via BetalingsService (PBS) anvender elselskaberne almindeligvis følgende 2 hovedsystemer

Elkunden får tilsendt fakturaer - acontoopkrævninger for hver acontoperiode og en årsafregning (slutafregning) - fra elselskabet og en betalingsoversigt fra PBS.

Elkunden får tilsendt en slutafregning fra elselskabet og en betalingsoversigt fra PBS for slutafregningen - mens den løbende acontoopkrævning for hver acontoperiode sker via PBS.

Ad 1

Hvis elselskabet både udsteder acontoopkrævninger for hver acontoperiode og en slutafregning - hvoraf det fremgår, at betaling vil ske via PBS - er det fakturadatoen på de udstedte acontoopkrævninger og slutafregningen, der skal anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde el.

Datoen på betalingsoversigten fra PBS er dermed uden betydning i dette tilfælde.

Ad 2

Hvis elselskabet udsteder en slutafregning, er det fakturadatoen på slutafregningen, der skal anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde el. Det samme gælder i de tilfælde, hvor slutafregningen er slået sammen med første acontorate for det nye afregningsår.

For de øvrige acontorater anvendes betalingsoversigten fra PBS som faktura under forudsætning af, at betalingsoversigten indeholder de samme oplysninger, som kræves for en faktura. Det forudsættes endvidere, at hver fakturering/transaktion på en betalingsoversigt skal forsynes med en udstedelsesdato (fakturadato).

Denne dato skal også lægges til grund af momsregistrerede elkunder for, hvornår acontoopkrævningen må medregnes ved opgørelse af fradragsberettiget elafgift (og CO2-afgift).

En tidligere administrativ praksis med at bruge betalingsoversigtens datering (den 1. i måneden) som fakturadato ophørte med virkning fra den 1. december 1999.

Samlet udsendelse af acontoopkrævninger

Elselskaber, der udsender alle indbetalingskort samlet for alle acontoperioder i afregningsåret skal som hovedregel medtage alle acontoopkrævningerne ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde el i den afgiftsperiode, hvori den samlede udsendelse af indbetalingskortene sker.

Hovedreglen kan dog fraviges, således at elselskabet kan forsyne indbetalingskortene med hver sin fakturadato, der herefter kan anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde el. Fakturadatoen skal ligge forud for en forfaldsdato og sidste rettidige indbetalingsdag. Det præciseres, at elselskabet ikke må anvende en forfaldsdato eller anden dato end fakturadatoen ved opgørelsen.

Det er en betingelse, at det klart fremgår af indbetalingskortene, hvornår momsregistrerede elkunder må medregne acontoopkrævningen ved opgørelse af fradragsberettiget elafgift (og CO2-afgift). Der skal være fuldstændigt sammenfald mellem de to tidspunkter.

F.3.5.2 Opgørelse på grundlag af leverancer fra kraftværker

Stor vejledning 2003
§ 8, stk. 3 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 8, stk. 3

Elselskaber, der årligt afsætter mindre end 100 GWh, kan efter ansøgning til ToldSkat få tilladelse til at opgøre de afgiftspligtige leverancer på grundlag af de fakturerede leverancer af el fra kraftværker mv.

Virksomheder, der opgør de afgiftspligtige leverancer på grundlag af de tilfakturerede leverancer fra kraftværker mv., kan foretage et fradrag i disse leverancer på 4 pct. for ledningstab.

Tilladelsen gives på betingelse af, at endelig afregning af elafgiften over for ToldSkat finder sted mindst én gang om året ved opgørelse og afregning af de faktiske leverancer på grundlag af en aflæsning af forbruget hos samtlige forbrugere.

F.3.5.3 Elproducenter

Elproducenter skal opgøre den afgiftspligtige mængde på grundlag af et produktionsregnskab over den mængde el, som virksomheden har produceret til forbrug i månedens løb.

I den afgiftspligtige mængde fradrages eget forbrug af el, der er godtgørelsesberettiget efter lovens § 11, se F.3.5 og F.6.

F.3.5.4 Registrerede varemodtagere

Virksomheder, der er registreret som varemodtagere, skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den følgende måned angive mængden af el, som der skal betales afgift af.

Stor vejledning 2003
§ 9, stk. 1, nr. 2 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 9, stk. 1, nr. 2

Oplagshavere kan levere afgiftspligtige varer uden afgift til brug om bord i luftfartøjer. Det gælder fx jetpetroleum til drift af fly.

Afgiftsfritagelsen omfatter ikke benzin, der anvendes til drift af motorspil mv. til optræk af svævefly.

F.1.5.2 Skibe

Stor vejledning 2003
§ 9, stk. 19 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 9, stk. 19

Der ydes godtgørelse af CO2-afgift af energi, der vedrører personbefordring med jernbane. Godtgørelsen ydes efter reglerne for let proces. De nærmere regler for let proces er beskrevet i afsnittet F.6 .

For den del af energien, der vedrører evt. godstransport med jernbane, vil jernbanen være momsregistreret og dermed omfattet af de almindelige regler for godtgørelse af CO2-afgift efter reglerne for let proces.

Godtgørelse iøvrigt

Se F.5.6 om afgiftsgodtgørelsesregler iøvrigt.

F.5.6 Afgiftsgodtgørelse

F.5.6.1 Ikke-registrerede virksomheder

Stor vejledning 2003
§ 9 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 9

Reglerne for godtgørelse af CO2-afgift af energiprodukter, som momsregistrerede virksomheder anvender i forbindelse med let proces og tung proces fremgår af afsnittet om godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift, se F.6 .

Ingen godtgørelse

af CO2-afgift

Der ydes ikke godtgørelse af CO2-afgift af olieprodukter, der anvendes som motorbrændstof ved afprøvning af motorer til skibe i forbindelse med fremstilling af disse motorer, hvor der ydes godtgørelse af olieafgiften.

Oplysningspligt

Stor vejledning 2003
§ 9 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 9

Plantetype

Kortdagsplanter

Maksimal godtgørelsesberettiget elforbrug omfattet af tung proces

Andre planter

Maksimal godtgørelsesberettiget elforbrug omfattet af tung proces

Fradrag for naturlig indstråling, når den udgør

stk. 11

Lysplanter

650 Wh/m2 pr. døgn

900 Wh/m2 pr. døgn*)

Mindst 75 W/m2: Antal timer x 50 W/m2*)

stk. 12

Skyggeplanter

260 Wh/m2 pr. døgn

360 Wh/m2 pr. døgn

Mindst 30 W/m2: Antal timer x 20 W/m2

stk. 13

Andre planter

390 Wh/m2 pr. døgn

540 Wh/m2 pr. døgn

Mindst 45 W/m2: Antal timer x 30 W/m2

For det antal kWh, der efter ovenstående skema betragtes som tung proces, ydes der godtgørelse med 75 pct. af CO2-afgiften. Det bemærkes, at godtgørelsen har udgjort 75 pct. siden bestemmelsens ikrafttræden.

For det resterende forbrug af elektricitet i væksthuset ydes der godtgørelse efter reglerne for let proces, medmindre der er tale om rumvarme/varmt vand.

Hvis det faktisk målte elforbrug til vækstlys er mindre end det maksimale godtgørelsesberettigede forbrug, er det kun det målte elforbrug, der betragtes som tung proces. Der kan ikke ske overførsel til efterfølgende perioder.

Virksomheder, der har tilsagn fra Energistyrelsen om tilskud til CO2-afgift (aftalevirksomheder), se F.8 , kan få tilskud til CO2-afgift af el til vækstlys efter de almindelige regler for tilskud til CO2-afgift.

Måling af elforbrug og opgørelse af vækstlysareal

Den samlede mængde elektricitet til vækstlys skal opgøres for hver opgørelsesperiode ved hjælp af målere. Hvis der er flere væksthuse beliggende inden for samme geografiske område, kan der ske en samlet opgørelse af den målte elektricitet til vækstlys.

Der kan ske måling af enten den samlede mængde elektricitet til vækstlys eller den samlede mængde el til andet forbrug end til vækstlys.

Måling kan ske ved elmåler eller driftstimetæller.

Driftstimetællere skal indbygges i elanlægget for hver selvstændig afbrydelig vækstlysgruppe. Elforbrug opgøres som antal driftstimer gange med gruppens installerede effekt.

Der skal endvidere ske opgørelse af vækstlysarealet, dvs. det dyrkede areal med vækstlys (nettoareal). Det tillades, at gartnere opgør det dyrkede areal ved hjælp af ugentlige optællinger, som herefter danner grundlag for beregning af en gennemsnitlig arealanvendelse i afgiftsperioden. Den ugentlige optælling skal foretages på samme ugedag. Gartnerens valg af ugedag til den ugentlige optælling gælder for mindst 1 år.

Dokumentationen for opgørelsen af el til vækstlys og vækstlysareal skal fremvises på forlangende over ToldSkat.

Regnskab mv.

Der skal løbende føres regnskab over de væksthusarealer med vækstlys, der anvendes. Enhver udvidelse eller begrænsning af arealer i opgørelsesperioden skal straks registreres med anførsel af tidspunkt for ændringen. Regnskabet opdeles for hver planteart og opdelt efter godtgørelseskategori.

Der skal føres regnskab over den samlede mængde forbrugte el i gartneriet. Det skal kunne dokumenteres over for ToldSkat, hvorledes den forbrugte mængde el til vækstlys er opgjort.

Måling af el til vækstlys skal foretages og registreres for hver opgørelsesperiode.

Oplysninger om vækstlyskvoter mv. indhentet hos DEG og oplysninger om naturlig indstråling indhentet fra DMI indgår som en del af virksomhedens regnskabsmateriale.

Der skal på fakturaer mv. være oplysning om plantearter med betegnelse som nævnt i bilaget til bekendtgørelsen.

Regnskabet kan føres i det almindelige forretningsregnskab. Kan dette ikke indpasses i forretningsregnskabet, skal der føres et specielt regnskab, der skal afstemmes med forretningsregnskabet.

I øvrigt gælder de almindelige regler for regnskab mv., jf. F.6.16 .

METODE 2

Gartnerier med vækstlys kan medregne 85 pct. af elforbruget til vækstlys, - dog skal der altid mindst medregnes 20 kWh pr. m2 væksthusareal for hvert kalenderår til andre formål i gartneriet, svarende til et forbrug på 1,67 kWh pr. m2 væksthusareal pr. måned. Bestemmelserne indebærer, at der kan foretages en acontoopgørelse for hver afgiftsperiode - og på det grundlag få den forhøjede godtgørelse af CO2-afgift til vækstlys udbetalt a conto. Ved udgangen af kalenderåret skal der foretages en årsopgørelse. Viser det sig ved årsopgørelsen, at der er brugt mere eller mindre end beregnet ved acontoopgørelserne, skal dette rettes ved at korrigere på den førstkommende opgørelse af CO2-afgift af el til vækstlys.

Elforbrug i gartneriet

Eksempler på elforbrug, der kan medregnes som elforbrug i gartneriet

El til drift af pumper, drift af et kraftvarmeanlæg, ventilation, almindelig lys, køling o.l.

For at medregne el til drift af varmecentral og drift af kraftvarmeanlæg skal den producerede varme bruges i gartneriet. Dvs., at der skal være en naturlig sammenhæng mellem elforbruget ved varmefremstillingen og forbruget af varme i gartneriet. Der kan herved ses bort fra, at en mindre del af den producerede varme bruges til at opvarme en privatbolig.

Hvis der leveres varme til andre end gartneriet, fx til et andet gartneri eller et lokalt varmeforsyningsselskab, skal elforbruget i varmecentralen/kraftvarmeanlægget nedsættes forholdsmæssigt svarende til forholdet mellem den totale varmeproduktion og varme leveret til anden anvendelse end i gartneriet. Den beregnede andel af elforbruget trækkes fra gartneriets samlede elforbrug.

Ikke-elforbrug i gartneriet

Eksempler på elforbrug, der ikke kan medregnes

Elforbrug i en privatbolig

Elforbrug i fx elradiatorer og varmepumper til varmefremstilling og elforbrug i elvandvarmere til fremstilling af varmt vand

Elforbrug til andre former for erhverv mv. og aktiviteter, der ikke knytter sig direkte til gartneriet. Det gælder fx elforbrug i en landbrugsvirksomhed - der drives sammen med gartneriet

Elforbrug i en varmecentral eller i et kraftvarmeanlæg organiseret i en anden juridisk enhed end gartneriet. Det gælder fx også, hvis to eller flere gartnere sammen har etableret et kraftvarmeanlæg i fx et aktie- eller et anpartsselskab. Det er uden betydning, at hele varmeproduktionen leveres til de pågældende gartnere.

Væksthusarealet

Væksthusarealet er det glasoverdækkede areal (bruttoarealet), dvs. det samlede areal i gartneriet, der er overdækket med glas. Til arealet medregnes fx også glasoverdækkede mellemgange mellem væksthuse samt væksthuse, der helt eller delvis bruges som pakkerum, lagerrum mv.

Hele væksthusarealet skal medregnes - også selv om kun en del af arealet bliver brugt. Væksthusarealet efter denne metode er dermed ikke det samme areal som vækstlysarealet efter metode 1.

Væksthusarealet efter den ny metode vil dermed som hovedregel kun ændre sig, hvis der bygges, købes eller lejes nye væksthuse - eller modsat, hvis der nedrives, sælges eller udlejes væksthuse.

Ved opgørelse af væksthusarealet er det brugsretten til væksthusarealet, der afgør, om det er ejeren eller brugeren, der skal medregne arealet. Brugsretten skal dokumenteres ved lejekontrakt e.l. Det forudsættes desuden, at der er sammenhæng mellem brugsret og elforbrug hos lejeren - og dermed muligheden for at få godtgjort afgift af elforbruget.

Opgørelse af vækstlys

Opgørelsen skal baseres på mængden af det tilfakturerede elforbrug i opgørelsesperioden.

Hvis gartneriet fx får faktureret el en gang om måneden (månedsafregning) og bruger måneden som opgørelsesperiode, er det elforbruget i opgørelsesperioden ifølge fakturaen, der skal bruges ved opgørelsen. Tilsvarende princip om sammenhæng mellem elforbrug og opgørelsesperioder gælder også i øvrige tilfælde.

Elforbrug, der ikke kan medregnes som elforbrug i gartneriet, fx elforbrug i privatbolig, trækkes fra den tilfakturerede mængde el.

Resultatet af beregningen bruges herefter ved opgørelse af elforbrug til vækstlys.

Regnskab

Gartneriet skal føre regnskab over elforbruget og væksthusarealet. Enhver ændring af væksthusarealet skal fremgå af regnskabet.

Opgørelsen af elforbrug mv. og arealer skal kunne dokumenteres overfor ToldSkat.

Regnskabet kan føres i det almindelige forretningsregnskab. Kan dette ikke indpasse i forretningsregnskabet, skal Der føres et specielt regnskab, der skal afstemmes med forretningsregnskabet.I øvrigt gælder de almindelige regler for regnskab mv., jf. F.6.16 .

F.6.5.6 Lovændringer

Lov 963

Ved lov nr. 963 af 20. december 1999 er der sket visse ændringer af proceslisten. Loven er trådt i kraft ved bekendtgørelse nr. 646 af 1. august 2002. Ændringerne har virkning fra 1. januar 2000.

Ændringerne i proceslisten er nærmere beskrevet i F.6.5.5 .

Rent praktisk betyder det, at virksomheden nu kan opnå afgiftsgodtgørelse med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2000.

Lov 393

Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002 er der sket en udvidelse af adgangen til at opnå forhøjet godtgørelse af CO2-afgift for punkterne 11, 12 og 13 i proceslisten. Loven er trådt i kraft ved bekendtgørelse nr. 36 af 22. januar 2003. Ændringerne har virkning fra 1. juli 2002.

Ændringerne i proceslisten er nævnt under de pågældende punkter i F.6.5.3 .

Rent praktisk betyder det, at virksomheden nu kan opnå afgiftsgodtgørelse med tilbagevirkende kraft fra 1. juli 2002.

F.6.5.7 Domme og kendelser

Nedenfor er omtalt visse domme og kendelser i relation til afgrænsningen mellem tung proces og let proces

Proceslistens punkt 4 - Fældning af kartoffelprotein, der anvendes som dyrefoder

Skatteministeriet har den 7. november 2002 indgået forlig i en sag om fældning af kartoffelprotein. Af forliget fremgår det, at det anerkendes, at energiforbruget - bortset fra elektricitet - ved fældning af kartoffelprotein, som er anvendt som dyrefoderstof/dyrfodertilsætning, er omfattet af pkt. 4 i bilaget til kuldioxidafgiftsloven og dermed af tilbagebetalingsreglen i kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, se SKM2003.202.TSS .

Proceslistens punkt 11 - Glasuldsfremstilling

Vestre Landsret har den 17. december 2001 afsagt dom i en sag om tilbagebetaling af CO2-afgift for elforbrug ved visse produktionsprocesser i forbindelse med fremstilling af glasuld. Retten lagde til grund, at elektriciteten alene anvendtes til drift af ventilatorer eller kompressorer, der er indgået som et led i eller et hjælpemiddel til opvarmningsprocessen, og fandt, at den omstridte elektricitet ikke er omfattet af proceslistens nr. 11, stk. 2, idet den ikke udgør selve varmekilden i nogen af de omhandlede produktionsprocesser, se SKM2002.66.VLR .

- Fremstilling af letklinker

Landsskatteretten har den 12. april 2000 afsagt kendelse i en sag om elforbrug ved fremstilling af letklinker (ekspanderet ler).

Sager drejede sig om elforbrug i relation til primærblæsere, sekundærblæsere, røggasblæsere, elektrostatisk filter og i kulanlæg.

Virksomheden har bl.a. gjort gældende, at den har indgået en aftale med Energistyrelsen, hvor ovennævnte elforbrug er anset for tung proces i energisynsrapporten, der ligger til grund for aftalen.

Retten har lagt til grund, at virksomhedens fremstilling af letklinker er tung proces, jf. kuldioxidaf-giftslovens § 9, stk. 2, samt bilagets punkt 11, litra a. Det er videre lagt til grund, at det nævnte elforbrug udelukkende er medgået til processen ved fremstilling af letklinker.

Kendelse: Retten fandt, at elforbruget ikke kan anses for omfattet af bilagets punkt 11, idet ingen del heraf kan anses for udelukkende anvendt til opvarmning eller varmholdelse af de fremstillede produkter. Retten har herved henset til, at det ud fra en ordlydsfortolkning af bestemmelsen ikke kan anses for tilstrækkeligt, at elektricitet er medgået som en nødvendig del af selve opvarmningsprocessen samt forudgående eller efterfølgende processer i tilknytning hertil, når selve varmefremstillingen ikke er elbaseret.

Retten har endvidere bemærket, at den mellem virksomheden og Energistyrelsen indgåede aftale ikke kan tillægges vægt i relation til den afgiftsmæssige behandling.

Proceslistens punkt 13 - Drift af kedelcentral

Landsskatteretten har den 5. maj 2000 afsagt kendelse i en sag om elforbrug i en kedelcentral, der forsyner den tunge proces i virksomheden med varme.

Retten har lagt til grund, at virksomhedens produktion er tung proces, jf. CO2-afgiftslovens § 9, stk. 2 og bilagets nr. 13, 1. punktum, samt at denne produktion ikke er omfattet af bilagets nr. 13. 2. punktum.

Kendelse: Retten fandt, at elforbruget i kedelcentralen ikke kan anses for omfattet af adgangen til forhøjet godtgørelse af CO2-afgift efter lovens § 9, stk. 2.

Proceslistens Punkt 20 - Isfremstilling

Landsskatteretten har den 28. april 2000 afsagt kendelse i en sag om en virksomhed, der fremstiller stang- og skælis til brug for fiskerieerhvervet.

Det er oplyst, at isen fremstilles i isgeneratorer ved, at vand pumpes op i et såkaldt istårn, hvorefter det løber ned af afkølende stænger. Lidt af vandet fryser fast til stængerne, og det tilbageværende vand pumpes på ny op i istårnet. Isen transporteres via transportsnegle herefter til islageret, hvor temperaturen er ca. minus 5 grader. Uden for islageret er placeret kompressorer, hvori der dannes kold væske, der via fordampere sikrer temperaturen i islageret. Fordamperne er placeret i islageret og sørger for udblæsningen af den kolde luft, der produceres i kompressorerne. I afløbet fra fordamperne er placeret frostsikringer, bestående af 300 W tråde, der sikrer, at smeltevand fra fordamperne ikke fryser fast.

Det er endvidere oplyst, at isen på islageret gennemgår en proces, der er nødvendig, for at isen kan sælges til sit formål. For at få isen til at slippe rørene i isgeneratorerne er det nødvendigt at tilføre varme. Isen er derfor våd, når den forlader isgeneratoren og er på dette tidspunkt nær 0 grader. På islageret nedkøles isen til ca. minus 5 grader. På islageret opnår isen en særlig struktur, som gør isen modstandsdygtig overfor slag. Efterbehandlingen på islageret tager 1-3 dage.

Kendelse: Landsskatteretten lægger i overensstemmelse med virksomhedens oplysninger til grund, at der på islageret sker en efterbehandling af isen, som ændrer dens karakter. Retten lægger endvidere til grund, at det primære formål med opbevaringen af isen på islageret er denne efterbehandling, og at isen derfor kun undtagelsesvis opbevares på islageret ud over den periode på 1-3 dage, som efterbehandlingen strækker sig over. Henset hertil har retten fundet, at energi medgået til opretholdelse af en temperatur på islageret på minus 5 grader må anses som medgået direkte til fremstilling af den type is, som virksomheden afsætter. Energi medgået til drift af de omhandlede kølekompressorer, fordampere og frostsikring, der hver især medvirker til opretholdelsen af denne temperatur, er endvidere af retten anset for omfattet af punkt 20.

Retten har derimod ikke fundet grundlag for at anse de omhandlede transportsnegle, som anvendt direkte til frysning af vand til is.

Endelig har Landsskatteretten ikke fundet grundlag for at udskille den del af isfrysningsprocessen, der består i, at vand i isgeneratorerne ved hjælp af pumper føres op i istårnet, fra den øvrige del af den tunge proces.

Proceslistens punkt 21 - Papirfremstilling

Landsskatteretten har den 20. september 1999 afsagt kendelse i en sag om efterbehandling af papir i forbindelse med papirfremstilling (TfS 1999, 900).

Kendelse: Retten fandt, at efterbehandling, såsom skæring, klipning, rulning og emballering ikke kunne anses for en tung proces i henhold til bilaget til CO2-afgiftsloven, men måtte anses for omfattet af lovens § 9, stk. 1, (let proces).

Proceslistens punkt 30 - Forarbejdning af aluminium

Landsskatteretten har den 28. april 2000 afsagt kendelse i en sag om fremstilling af aluminiumsrør og andre profiler af råaluminium.

Det er oplyst, at aluminiumsstængerne opvarmes til ca. 480 grader C, hvorved de opnår en højplastisk konsistens. Smeltepunktet for aluminium er 600-700 grader. Det opvarmede aluminium presses herefter igennem en form med huller svarende til de profiler, som metallet skal have (ekstrudering). Ved denne proces opvarmes metallet yderligere på grund af friktionen, og er på dette stade meget nær smeltepunktet.

Kendelse: Retten fandt, at energiforbruget til opvarmningen ikke kan anses for anvendt direkte til smeltning af metaller, da den forarbejdede aluminium ikke på noget tidspunkt er opvarmet til smeltepunktet.

Retten fandt endvidere, at den skete videreforarbejdning af aluminium i virksomheden heller ikke kan anses for omfattet af proceslisten, da videreforarbejdning i proceslisten kun omfatter jern og stål.

Proceslistens punkt 35 - Fremstilling af syntetiske organiske pigmenter

Landsskatteretten har den 30. maj 2002, jf. SKM2002.495.LSR , afsagt kendelse i en sag om en virksomheds forbrug af elektricitet i forbindelse med tilførsel af farvepigment fra et mellemlager til en blandingssilo. Aktiviteten blev anset for tung proces omfattet af CO2-afgiftslovens § 9, stk. 2, jf. proceslistens punkt 35.

F.6.5.8 Andre afgørelser - afgrænsning mellem tung og let proces

Proceslistens punkt 1 - (Væksthusgartnerier)

I forlængelse af ét af i alt fem væksthuse havde en virksomhed en mellembygning med et oliefyr og et pakkerum, hvor der også var indrettet et frokostlokale og toiletfaciliteter. Der var tale om en helt anden bygningstype end et væksthus, og pakkerummet mv. var ikke en integreret del af væksthuset.

Afgørelse: Energiforbruget til opvarmning af mellembygningen og pakkerummet er ikke omfattet af den tunge proces.

Som tung proces betragtes også sekundær opvarmning ved hjælp af flaskegas eller naturgas, hvorfra gartneren udnytter CO2-indholdet i røggassen i forbindelse med planteproduktionen. Det er en forudsætning for godtgørelse efter reglerne for tung proces, at den fremstillede varme samtidig bidrager aktivt til opvarmning af væksthuse og dermed erstatter varme fra den primære opvarmningsform, som fx kan være fjernvarme eller olie- eller kulbaseret varme.

Proceslistens punkt 16 - (Fremstilling af fiskeolie og fiskemel)

En fiskeindustrivirksomhed producerer primært makrelkonserves, og som et biprodukt i produktionen fremkommer der fiskeolie, som er omfattet af proceslistens punkt 16. Virksomheden gjorde gældende, at hele produktionen af makrelkonserves derfor også er omfattet af den tunge proces.

Afgørelse: Selskabets energiforbrug til forarbejdning og forædling af makrel til makrelkonserves er ikke omfattet af proceslistens punkt 16 som en del af produktionen af fiskeolie.

Proceslistens punkt 25 (fremstilling af vitaminer)

Et medicinalfirma fremstiller vitaminpiller som en blanding af vitaminer henhørende under toldtariffens position 2936. Som råvarer anvendes vitaminpræparater, der er indkøbt hos vitaminproducenter, og som også er omfattet af position 2936.

Afgørelse: Medicinalfirmaets energiforbrug til fremstilling af vitaminpillerne er ikke omfattet af den tunge proces, da blanding/videreforarbejdning af et vitaminprodukt til vitamintabletter ikke kan karakteriseres som direkte anvendt til fremstilling af vitaminer omfattet af proceslistens punkt 25.

Vitaminproducentens direkte fremstilling af vitaminpræparaterne er derimod omfattet af tung proces.

Proceslistens punkt 30 (Jernstøberier mv.)

Nedenstående er et uddrag af et svar i 1996 fra Skatteministeriets Departement på en konkret henvendelse om fortolkningen af punkt 30

"Punkt 30 omfatter følgende

El og brændsel brugt til

Smeltning og varmholdelse af metaller.

Smeltning og varmholdelse af glas.

Fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knibler.

Videreforarbejdning af slabs og knibler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger o.l. varer.

Metalvarmebehandlingsanlæg.

Ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. (El til ventilation i de lokaler, hvor aktiviteterne nævnt i 1-4 finder sted, er automatisk med under "tung proces").

For det første rejses spørgsmålet om smeltning og varmholdelse af zink i forbindelse med varmforsinkning.

Denne proces er omfattet af 1.

Valsning af jern ved en temperatur på 1.250 grader C er varmvalsning. Som det fremgår at punkt 4, vil denne proces være omfattet, hvis der valses slabs og knibler, og hvis det færdige produkt har form af plader, tråd, stænger eller andre simple former.

De øvrige spørgsmål vedrører fortolkningen af metalvarmebehandlingsanlæg. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår: Det er foreslået, at også metalvarmebehandlingsanlæg omfattes af procesbeskrivelsen. Drift af metalvarmebehandlingsanlæg (hærdningsanlæg) ........ Som det fremgår af bemærkningerne er begrebet metalvarmebehandlingsanlæg således knyttet til hærdning af metal.

Metalvarmebehandlingsanlæg må således afgrænses til de anlæg, der indgår i hærdning af metaller. Metalvarmebehandlingsanlæg må på den baggrund opfattes som hærdningsanlæg med tilknyttede for- og efterbehandlingsanlæg, herunder tilknyttede anløbnings- og udglødningsanlæg.

Sintring af pulvermetal er efter det oplyste en proces, hvor sammenpresset pulvermetal varmebehandles, for at emnet skal ændre egenskaber. Selv om hærdning også har til formål, at metallet ændrer egenskaber, er sintring af pulvermetal efter det oplyste en anden type proces end hærdning. På den baggrund kan sintring af pulvermetal ikke henregnes under drift af metalvarmebehandlingsanlæg.

Lodde-, svejse- og smedeanlæg samt selvstændige udglødnings- og anløbningsanlæg er således eksempler på anlæg, der ikke vil være omfattet af begrebet metalvarmebehandlingsanlæg, selv om metallet i et eller andet omfang opvarmes i anlægget."

F.6.5.9 Tilskud til CO2-afgift

Udover godtgørelse af CO2-afgift kan visse virksomheder opnå tilskud til CO2-afgift, jf. lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug.

Det er en betingelse for at opnå tilskud, at virksomheden indgår aftale med Energistyrelsen.

Der er to måder, hvorpå virksomheder kan være berettiget til at indgå aftale

Virksomheden skal

enten udføre en energiintensiv proces, der er optaget på proceslisten, se F.6.5.3 , eller

opfylde det såkaldte promskriterium.

Reglerne for udbetaling af tilskud til CO2-afgift er nærmere beskrevet i F.8 .

F.6.6 Elektricitet - bilag til elafgiftsloven

Følgende virksomheder (liberale erhverv mfl.), som fremgår af bilaget til elafgiftsloven , jf. elafgiftslovens § 11, stk. 2, kan ikke få godtgørelse af elafgift og CO2-afgift af elektricitet, selv om elforbruget vedrører omsætningen af momspligtige ydelser

Advokater.

Arkitekter.

Bureauer, fx. reklamebureauer, adresseringsbureauer, oplysningsbureauer, analyseinstitutter. Edb-bureauer kan dog få godtgørelse af elafgiften af elektricitet, der anvendes ved drift af edb-materiel. Det er herved forudsat, at der er tale om virksomheder, der udfører ugentlige edb-mæssige produktionsopgaver for andre. Derimod kan fx en bureauvirksomheds anvendelse af edb - som en integreret del af udførelsen af virksomhedens funktion/ydelse ikke anses for et edb-bureau.

Forlystelsesvirksomhed, fx. biograf- og teaterforestillinger, revyer, cirkusforestillinger, koncerter, varietéforestillinger, forlystelsesparker og vandlande.

Landinspektører.

Mæglere, fx. ejendomsmæglere og ejendomshandlere samt virksomheder, der formidler udlejning af fast ejendom.

Revisorer.

Rådgivende ingeniører.

Virksomheder, der formidler udlejning af plads til lysreklamer. Det samme gælder, hvis en virksomhed i forbindelse med leje af reklameplads selv afholder udgiften. Elafgift af virksomhedens egne reklamer kan godtgøres, hvis reklamerne er anbragt på bygninger mv., som ejes eller er lejet af virksomheden. Det gælder fx lysreklamer på detailforretninger og servicestationer.

Der gælder samme begrænsning i adgangen til godtgørelse af elafgift som for godtgørelse af vandafgift, se G.5 .

Blandede aktiviteter

Virksomheder, der både udøver aktiviteter, som der ydes godtgørelse for, og aktiviteter, som der ikke ydes godtgørelse for, kan opnå delvis godtgørelse af afgiften. Dette gælder fx en virksomhed, der har et kombineret reklamebureau og trykkeri, som dermed kan opnå godtgørelse af afgiften af elforbruget i trykkeriet.

Hvis forbruget måles ved hjælp af én måler, beregnes godtgørelsen som hovedregel efter en omsætningsfordeling. Hvis forbruget til de enkelte aktiviteter måles, anvendes dette som grundlag for fordelingen af elforbruget.

F.6.6.1 Domme

Bureauvirksomhed - markedsanalyse

Højesteret har den 8. august 2001 stadfæstet Østre Landsrets dom, TfS 2000, 289, i en sag vedrørende elforbrug i et markedsanalyseinstitut, jf. SKM2001.488.HR .

Dom: Højesteret fandt, at virksomheden ikke har adgang til godtgørelse af elafgift og CO2-afgift, idet virksomhedens aktiviteter må anses for omfattet af bilaget til elafgiftsloven.

Landsretten afgav følgende udtalelse, der er tiltrådt af Højesteret: "Efter sagens oplysninger lægges til grund, at sagsøgerens virksomhed består i indsamling og bearbejdning af erhvervsmæssige oplysninger med henblik på afsætning af blandt andet analyser heraf. At viderebringelsen til aftagerne af sagsøgerens ydelser foregår ved levering af rapporter, disketter og cd-rom, der fremstilles på egne maskiner, findes ikke at gøre virksomhedens vareproducerende.

Sagsøgerens virksomhed findes herefter at bestå i afsætning af service- og tjenesteydelser og må anses for omfattet af lovbekendtgørelse nr. 734 af 4/11 1991, § 11, stk. 2, jf. det i bilaget anførte begreb "bureauer", jf. tillige § 9, stk. 3, nr. 3 i lov nr. 888 af 21. december 1991.

Virksomheden må efter det oplyste bedømmes som en helhed, og der er ikke grundlag for i afgiftsmæssig henseende at foretage en opdeling af denne. Herefter tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge."

Landboforening

Vestre Landsret har den 13. marts 2003 afsagt dom i relation til aktiviteter, der udføres af en landboforening, jf. SKM2003.160.VLR . Se endvidere F.6.6.2. vedrørende afgørelsen.

F.6.6.2 Kendelser fra Landsskatteretten

Nedenfor er omtalt visse af Landsskatterettens kendelser i relation til bilaget til elafgiftsloven

Opstiller af læskærme og reklamesøjler

Landsskatteretten har den 11. marts 2002 truffet afgørelse om, at en virksomhed, der opstillede læskærme ved busholdepladser, reklamesøjler o.l., og som afholdt alle omkostninger til opsætning og drift mod at få retten til at udleje reklamepladsen på det opstillede udstyr, blev anset for at drive udlejningsvirksomhed og ikke reklame eller bureauvirksomhed. Selskabet var derfor ikke omfattet af bilaget til elafgiftsloven. Retten lagde vægt på, at selskabet alene udlejer og vedligeholder pladserne til ophængning af materialet, men i øvrigt ikke ellers er involveret i idéudvikling, layout eller fremstilling/produktion af materialet. Se SKM2002.171.LSR . Se endvidere F.6.2.3 . vedrørende afgørelsen.

Geoteknisk specialfirma

Landsskatteretten har den 21. december 2000 afsagt kendelse i en sag vedrørende elforbruget i et geoteknisk specialfirma, som udarbejder geotekniske rapporter til kunder på baggrund af foretagne jordbundsundersøgelser.

Kendelse: Retten fandt, at firmaet er omfattet af bilaget til elafgiftsloven. Retten har henset til, at en integreret del af virksomhedens aktiviteter, herunder beskrivelsen af funderingsforhold i enkelte af rapporterne, kan sidestilles med rådgivende ingeniørers virksomhed.

Revisionsfirma

Landsskatteretten har den 21. juli 2000 afsagt kendelse i en sag vedrørende elforbruget i et revisionsfirma. Kendelsen er gengivet i TfS 2000.681. I Told - og Skatteregion København 3 og styrelsens afgørelser i sagen blev samtlige revisionsfirmaets aktiviteter vurderet som værende omfattet af bilaget til elafgiftsloven, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 2 og dermed ikke anset for godtgørelsesberettiget.

Ved Landsskatterettens kendelse - som blev afsagt med dissens - blev der truffet afgørelse om, at revisionsfirmaet efter elafgiftslovens § 11, stk. 1 kan få delvis tilbagebetaling for afgiften vedrørende aktiviteter, som ikke kan anses at være en integreret del af revisorydelser, såsom rådgivning om handel med virksomheder, miljøforhold, informationsteknologi, effektivisering, økonomisk styring, lederudvælgelse, organisations- og lederudvikling, miljøstyring, logistik og produktion. Landsskatteretten henså til, at revisorydelsen og disse øvrige nævnte aktiviteter kan udøves særskilt og uafhængigt af hinanden, og at disse aktiviteter ikke kan anses at være selvstændigt omfattet af bilaget under bureau eller rådgivende ingeniører. Virksomhedens rådgivning med skat, moms, told, mv. ansås at være en integreret del af den basale aktivitet for revisorer og er således omfattet af bilaget.

Skatteministeriet har indbragt Landsskatterettens kendelse for domstolene. Som konsekvens af indbringelsen skal modtagne tilbagebetalingskrav ikke realitetsbehandles, førend sagen er afsluttet ved domstolene. Forældelsesfrister suspenderes med virkning fra 1. august 2000, til der fældes endelig dom i sagen eller anden meddelelse udsendes. Relevante virksomheder skal fortsat opgøre deres forhold vedrørende elafgift som hidtil og dermed efter gældende retningslinier for området.

Landboforening

Landsskatteretten har den 5. september 2001, jf SKM2001.611.LSR , afsagt kendelse i en sag vedrørende elforbruget i en landboforening. Skatteministeriet har indbragt kendelsen for domstolene, jf. SKM2001.634.TSS , og suspenderet forældelsesfristen i tilsvarende sager med virkning fra den 18. december 2001 og til der fældes endelig dom i sagen eller til anden meddelelse herom udsendes.

Kendelse: Retten fandt bl.a., at foreningens rådgivningsydelser "Planteavl", "Kvægavl", "Kvægproduktion", "Svineproduktion" og "Forsikring" ikke typisk leveres af de i bilaget opregnede erhverv, der beskæftiger sig med rådgivning, og at de heller ikke kan karakteriseres som bureauvirksomhed.

Vestre Landsret afsagde dom i sagen den 13. marts 2003, jf. SKM2003.160.VLR

Af dommen fremgår bl.a. følgende

"Landboforeningens aktiviteter i form af udarbejdelse af regnskaber blev anset for omfattet af bilaget til elektricitetsafgiftsloven, idet aktiviteten måtte anses for en typisk revisorydelse.

Ydelser leveret af landboforeningens ejendomsskontor måtte anses for udøvet som led i eller i nær tilknytning til den advokatvirksomhed, som en advokat i henhold til aftale med foreningen udførte for dens medlemmer. Aktiviteten fandtes herefter ligeledes omfattet af bilaget til elafgiftsloven, idet der var tale om aktiviteter udøvet af "advokater".

Vedrørende en række øvrige aktiviteter, der bestod i faglig rådgivning og hertil relaterede aktiviteter i relation til bl.a. "Planteavl", "Kvægavl", "Svineproduktion" og "Forsikring" fandt landsrettens flertal, at der var tale om aktiviteter, der måtte bestå i afsætning af service og tjenesteydelser. Efter forarbejderne til elafgiftslovens § 11 sammenholdt med forarbejderne til vandafgiftslovens § 9 lagde Landsrettens flertal til grund, at hovedformålet bag bestemmelsen i § 11, stk. 1, jf. stk. 2, og bilaget til stk. 2, måtte anses for at være at friholde de vareproducerende virksomheder for afgift, men i almindelighed ikke de virksomheder, der afsætter service og tjenesteydelser, hovedsageligt de såkaldte liberale erhverv.

Efter karakteren af ydelserne fandt landsrettens flertal, at landboforeningens virksomhed med rådgivningsydelser måtte anses for bureauvirksomhed, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af afgift."

Dommen er anket til Højesteret.

Markedsana-

lyseinstitut

Landsskatteretten har den 4. december 1998 afsagt kendelse i en sag vedrørende elforbruget i et markedsanalyseinstitut.

Kendelse: Retten fandt, at instituttet er omfattet af bilaget til elafgiftsloven. Retten har henset til, at selskabet ikke er vareproducerende, men leverer serviceydelser, hvilket ikke adskiller sig fra sædvanlig bureauvirksomhed.

Retten har endvidere fundet, at anvendelsen af edb indgår som en integreret del af udarbejdelsen af markedsanalyser, således at selskabet ikke afsætter egentlige edb-ydelser.

Badeland

Landsskatteretten har den 27. august 1999 afsagt kendelse i en sag vedrørende elforbruget i et feriecenter med momspligtig udlejning af feriehuse og i tilknytning hertil et badeland. Badelandet anvendes både af feriecentrets gæster og særskilt betalende gæster (TfS 1999/782).

Kendelse: Retten fandt, at badelandet ikke kunne anses for en integreret del af den basale aktivitet med udlejning af ferielejligheder. Retten har herved lagt vægt på, at de to aktiviteter kan udøves særskilt og uafhængigt af hinanden. Der blev ikke fundet grundlag for i godtgørelsesmæssig henseende at foretage en sondring mellem den benyttelse, der blev foretaget af henholdsvis ferielejlighedernes gæster og særskilt betalende gæster. Badelandsaktiviteten i sin helhed blev derfor anset for omfattet af bestemmelserne i elafgiftslovens § 11, stk. 2.

Landskatteretten har samme dag afsagt tilsvarende kendelser i 2 andre sager om badelande, der drives i tilknytning til feriecentre.

Østre Landsret har den 30. april 2003, jf. SKM2003.218.ØLR afsagt dom i sagen. Landsretten fandt på baggrund af forarbejderne til bestemmelserne i elafgiftslovens § 11, stk. 2, og vandafgiftslovens § 9, stk. 2, at driften af badelandene måtte anses for omfattet af begrebet "forlystelser", uanset at badelandene var etableret med henblik på at udgøre en integreret del af en hotel-/feriecentervirksomhed.

Mailcenter

Landsskatteretten har den 8. september 1999 afsagt kendelse i en sag vedrørende elforbruget (og vandforbruget) i en virksomhed, der leverer totalløsninger i form af kuvertering, pakning og adressering af kunders materiale (TfS 1999, 904).

Kendelse: Retten fandt, at virksomheden ikke kan anses for omfattet af bilaget til el- og vandafgiftsloven, og derfor er berettiget til godtgørelse af el- og vandafgift.

Der er henset til, at virksomheden - efter en helhedsvurdering af den udbudte flerhed af ydelser, disses karakter, og hvad der må anses for det overordnede virksomhedskoncept, samt under hensyntagen til, at den omfattende maskinpark må anses at udgøre et væsentligt element og en væsentlig forudsætning i forhold til virksomhedskonceptet - ikke kan anses for eller sidestilles med bureauvirksomhed, således som dette begreb efter dets kontekst og efter forarbejderne til el- og vandafgiftsloven må skulle forstås.

Oversættelses-virksomhed

Landsskatteretten har den 13. marts 2002 afsagt en kendelse om en oversættelsesvirksomheds adgang til godtgørelse af energiafgifter. Kendelsen er offentliggjort i SKM2002.374.LSR .

Oversættelsesvirksomheden blev anset for en bureauvirksomhed omfattet af bilaget til elektricitetsafgiftsloven, således at den ikke var berettiget til godtgørelse af el- og CO2-afgift. Landsskatteretten lagde vægt på, at oversættelsesvirksomhed ikke kan betragtes som salg af en vare, men må anses som levering af en service/tjenesteydelse jf. herved Højesterets dom af 8. august 2001 (TfS 2001, 703). Da sådanne service/tjenesteydelser endvidere ikke har karakter af rådgivning, jf. herved at visse ikke-vareproducerende rådgivere er medtaget i bilaget, findes klagerens oversættelsesvirksomhed at måtte anses som bureauvirksomhed, der ikke er berettiget til godtgørelse af el- og CO2-afgift.

Fællesarealer - Spilleland

Landsskatteretten har den 10. december 2002, jf. SKM2003.44.LSR afsagt kendelse om fradrag af energiafgift. En virksomhed med spille- og underholdningsmaskiner i lejede lokaler i et butikscenter kunne ikke fradrage den energi- og CO2-afgift af elektricitet, der vedrørte spillelandets arealmæssige andel af udlejerens udgifter vedrørende fællesarealer, som var særskilt viderefaktureret fra udlejeren til virksomheden. Landsskatteretten har i øvrigt for så vidt angår eventuelle alternative dispensationsmuligheder bemærket, at udlejer ikke har fradragsret for godtgørelse for el forbrugt af lejere, hvorfor energiafgiften, uanset om lejeaftalen var ændret, ikke kunne godtgøres.

Telemarketing-virksomhed

Landsskatteretten har den 2. juni 2003, jf. SKM2003.243.LSR afsagt kendelse om, at en telemarketingsvirksomhed ikke kunne opnå godtgørelse af el- og CO2-afgift for aktiviteter vedrørende telemarketing og Voice Responce. Landsskatteretten fandt, at begge aktiviteter måtte anses som bureauydelser omfattet af bilaget til elafgiftsloven. Der blev herved lagt vægt på, at disse aktiviteter måtte anses som afsætning af service- og tjenesteydelser og ikke produktion eller afsætning af varer. Det forhold, at der i større omfang blev anvendt edb til udførelsen af opgaverne, kunne ikke føre til et andet resultat, jf. SKM2001.488.HR , ligesom Landsskatteretten ikke fandt grundlag for at karaktisere ydelserne som levering af edb-mæssige produktionsopgaver for andre.

F.6.6.3 Andre afgørelser

Forlystelse - Musikhus

Momsnævnet har den 6. februar 1995 truffet afgørelse i en sag vedrørende elforbruget i et musikhus, der er frivillig registreret efter momsloven for udlejning af fast ejendom.

Afgørelse: Der er fradragsret for elafgift i det omfang, hvor forbruget til belysning kan henføres til restaurationsvirksomheden, herunder også når større dele af foyeren inddrages under restaurationsvirksomheden i forbindelse med større arrangementer. Desuden kan afgiften fradrages i det omfang, elforbruget kan henføres til publikums brug af foyeren i pauser i forbindelse med udlejningsarrangementer i salene.

Der ydes ikke godtgørelse af den del af elforbruget, der vedrører belysning af foyeren i det omfang, der gøres brug af foyeren til gratis kulturelle arrangementer, udstillingsvirksomhed, billetbureauvirksomhed samt almindelig færden til og fra momspligtige arrangementer. Begrundelse: Aktiviteterne må betragtes som dels forlystelsesvirksomhed dels - for så vidt angår informations/billetsalgsvirksomhed ved skranken - for bureauvirksomhed.

Der kan dog ydes godtgørelse af en forholdsmæssig del af afgiften af elforbruget i salene i perioder, hvor disse ikke er udlejede og ikke anvendes til egne arrangementer. Forbruget i disse perioder, hvor der ikke kan ske viderefakturering til lejere, kan betragtes som en integreret del i udlejningsvirksomheden og i egne arrangementer, hvor sidstnævnte må betragtes som forlystelsesvirksomhed, og dermed omfattet af bilaget.

Der ydes ikke godtgørelse af elafgift af elektricitet til belysning i en park i tilknytning til musikhuset.

Badeland

Momsnævnet har den 27. september 1995 truffet afgørelse i en sag vedrørende elforbruget i et kombineret badeland og svømmehal, der er frivillig registreret efter momsloven for udlejning af fast ejendom (TfS 1995/670).

Afgørelse: Det pågældende anlæg blev ud fra en helhedsvurdering ikke anset for omfattet af bilaget til elafgiftsloven, idet badet efter nævnets opfattelse i overvejende grad har karakter af en almindelig svømmehal og ikke af vandland, dvs. forlystelse.

Det fremgår videre af afgørelsen, at nævnet lagde vægt på, at anlægget er bygget op om 50 m-bassinet, der anvendes til motionssvømning, undervisning og sport, at badet ifølge det oplyste ligger nær bymæssig bebyggelse og kasernen, at der sker udlejning til sportsklubber og skoler mv., således at badet må anses for primært af betjene lokalområdet, samt at der ikke er opholdsarealer af betydning eller mulighed for egentlig fortæring i forbindelse med badet.

Bureauvirksomhed - markedsanalyse

Momsnævnet har den 26. marts 1998 truffet afgørelse i en sag vedrørende elforbruget i et markedsanalysefirma.

Afgørelse: Markedsanalysefirmaets aktiviteter er ud fra en helhedsvurdering anset for bureauvirksomhed og dermed omfattet af bilaget til elafgiftsloven.

Sagen har været indbragt for Landsretten, som afsagde dom i sagen den 10. februar 2000, (TfS 289, 2000). Se endvidere F.6.6.1 .

Bureauvirksomhed - konsulentydelser

Momsnævnet har den 25. august 1998 truffet afgørelse i en sag vedrørende elforbruget i en virksomhed, der afsætter konsulentydelser.

Afgørelse: Virksomhedens aktiviteter i form af at skabe, udvikle og markedsføre egne værktøjer til brug for udvælgelse og udvikling af mennesker og deres organisationer og på det grundlag tilbyde konsulentydelser til private og offentlige virksomheder anses efter en helhedsvurdering for bureauvirksomhed, som er omfattet af bilaget til elafgiftsloven (og vandafgiftsloven).

Bureauvirksomhed - virksomhedsrådgivning mv.

Momsnævnet har den 7. oktober 1998 truffet afgørelse i en sag vedrørende elforbruget i en virksomhed, der afsætter ydelser i form af virksomhedsrådgivning mv.

Afgørelse: Virksomhedens aktiviteter i form af virksomhedsrådgivning/konsulentydelser inden for statistik og operationsanalyse mv. er anset for bureauvirksomhed, og dermed omfattet af bilaget til elafgiftsloven.

F.6.7 Elektricitet - eldistributionsbidrag

Elektricitet har siden 1. juli 1999 været pålagt et eldistributionsbidrag , jf. lov nr. 389 af 2. juni 1999.

Eldistributionsbidraget er 4 øre pr. kWh (kilowatt-time). Bidraget er et tillæg til den gældende elafgift.

Almindelig godtgørelse af eldistributionsbidrag

Der ydes en godtgørelse på 3 af de 4 øre pr. kWh, dvs. 75 pct. af bidraget kan godtgøres virksomheden i samme omfang, som virksomheden kan få godtgjort elafgiften.

Godtgørelsen følger i øvrigt reglerne for godtgørelse af elafgift til momsregistrerede virksomheder. Dette indebærer bl.a., at der ikke er adgang til afgiftsgodtgørelse for elektricitet anvendt til rumvarme eller i de erhverv, der er nævnt i bilaget til elafgiftsloven, jf. F.6.6 .

Godtgørelsen af eldistributionsbidraget skal ske sammen med godtgørelsen af elafgift i momsangivelsens rubrik for Elafgift.

Hvis virksomheden har bevilling til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter er det den tilsvarende rubrik i denne blanket for Elafgift, der skal anvendes.

Forhøjet godtgørelse af eldistributionsbidrag

Virksomheder, som er berettigede til godtgørelse af elafgift, og som har et samlet årligt forbrug over 15 mio. kWh, kan også få godtgjort den sidste øre af eldistributionsbidraget for den del af forbruget, som ligger ud over 15 mio. kWh, jf. elafgiftslovens § 11. stk. 14.

En virksomhed skal i denne sammenhæng forstås som en juridisk enhed.

Der kan således ikke ske samlet beregning af det årlige forbrug for flere virksomheder, som angiver og afregner moms mv. på ét CVR/SE-nummer (fællesafregning).

For en juridisk enhed (virksomhed), som anvender flere SE-numre (delregistreringer), kan virksomheden anvende det samlede forbrug for delregistreringerne ved opgørelsen af virksomhedens samlede elforbrug.

Hele elforbruget, herunder også elektricitet anvendt til rumvarme, kan medregnes både ved opgørelsen af det årlige forbrug og ved opgørelse af det forbrug, for hvilket virksomheden kan opnå godtgørelse af en-øren.

Elforbrug i forbindelse med aktiviteter omfattet af bilaget til elafgiftsloven eller ikke momspligtige aktiviteter er derimod ikke omfattet.

Virksomheder, som i det foregående kalenderår havde et samlet forbrug på over 15 mio. kWh, kan få en løbende godtgørelse af enøren. Den løbende godtgørelse ydes for den del af virksomhedens samlede forbrug, som ligger udover 1,25 mio. kWh pr. måned.

Der skal ved kalenderårets udløb ske en samlet opgørelse af virksomhedens forbrug af elektricitet. Der skal herefter ske en regulering af godtgørelsen af en-øren af eldistributionsbidraget, hvis virksomheden har haft løbende godtgørelse i en del af årets måneder.

Virksomheder, som ikke har haft løbende godtgørelse, men som har brugt over 15 mio. kWh inden for et kalenderår, skal beregne godtgørelsen af en-øren ved kalenderårets udløb.

Ikrafttræden af forhøjet godtgørelse

Fra den 1. december 2000 kan virksomhederne opnå afgiftsgodtgørelse for den sidste øre af eldistributionsbidraget. Godtgørelsen gives med tilbagevirkende kraft fra den 1. juli 1999.

Baggrunden for dette er, at den forhøjede godtgørelse har virkning fra 1. juli 1999, jf. § 4, stk. 2 i lov nr. 389 af 2. juni 1999 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om ændring af forskellige energiafgiftslove og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, men at godtgørelsen først er trådt i kraft den 1. december 2000, jf. bekendtgørelse nr. 1000 af 15. november 2000.

F.6.8 Fordeling af energiforbrug

Hovedreglen er som tidligere nævnt i F.6.3 og F.6.4 , at hvis det samme brændsel/energi bruges til såvel rumvarme/varmt vand som proces, vil energiforbruget blive betragtet som brugt til rumvarme/varmt vand, medmindre der sker en konkret måling/ fordeling af energiforbruget til proces.

På samme måde gælder det, at hvis det samme brændsel anvendes til såvel let proces som tung proces, så vil energiforbruget blive betragtet som brugt til let proces, medmindre der sker en konkret måling/fordeling af energiforbruget til tung proces.

Reglerne for fordeling af energiforbrug er nærmere beskrevet henholdsvis for Andet energiforbrug end elektricitet, se F.6.8.1 og for Elektricitet, se F.6.8.2 .

F.6.8.1 Andet energiforbrug end elektricitet

Energiafgift

For at opnå godtgørelse af energiafgiften af olie, kul, LPG-gas, naturgas og bygas, der anvendes til produktion af varme (energi) til såvel godtgørelsesberettigede formål (procesformål) som til ikke-godtgørelsesberettigede formål (rumvarme/varmt vand), skal der ske en fordeling af energiforbruget.

Fordelingen af energiforbruget skal ske på basis af måling af den samlede fremstillede mængde varme (energi) og den forbrugte mængde energi til procesformål.

Fordelingen af energiforbruget til rumvarme/varmt vand og procesformål kan dermed ikke ske på basis af en fast fordelingsnøgle, et skøn eller ved anden fordeling.

Anvendes samme anlæg til forsyning af både procesenergi og almindelig rumvarme/varmt vand opgøres den godtgørelsesberettigede andel som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges til procesformål, og på den anden side den samlede mængde fremstillede energi på anlægget, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 4, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 4, og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 4.

Målingen af energiforbruget til procesformål skal ske på det sted, hvor energien overgår til procesformål.

CO2-afgift

Ligeledes er det for at opnå forhøjet godtgørelse af CO2-afgift en betingelse, at der sker en måling af den fremstillede mængde varme (energi) og forbruget af energi ved den tunge proces.

Fordelingen af energiforbruget mellem tung og let proces kan dermed ikke ske på basis af en produktionsrelateret fordelingsnøgle, et skøn eller ved anden fordeling.

Den del af energiforbruget, for hvilken der kan opnås forhøjet godtgørelse af CO2-afgift, opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, der anvendes til formål nævnt i proceslisten for tung proces, og på den anden side den samlede mængde fremstillede energi i anlægget, jf. CO2-afgiftslovens § 9, stk. 3, 2. punktum.

Anvendes samme anlæg til forsyning af både tung proces, let proces og rumvarme/varmt vand, anvendes først reglerne om fordeling mellem rumvarme/varmt vand og proces, derefter opdeles procesdelen mellem tung og let proces efter den beskrevne metode.

Målingen af energiforbruget til tung proces skal ske på det sted, hvor energien overgår til den tunge proces.

Eksempel

Måling af energi til procesformål og placering af bimålere/fordelingsmålere i virksomheden kan illustreres ved denne skitse

F.6.8.2 Elektricitet

Forbrug af elektricitet kan almindeligvis anses for procesenergi, medmindre der er tale om forbrug af elektricitet i vandvarmere og varmepumper til opvarmning af brugsvand samt i fast installerede elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper o.l. anlæg beregnet til rumopvarmning, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3.

Virksomheder, der forbruger elektricitet i vandvarmere, elradiatorer mv. til rumvarme og varmt vand, kan anvende en af følgende 4 metoder til opgørelse af energiafgiften, som der ikke ydes godtgørelse for, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 5

Den faktiske mængde elektricitet forbrugt i nævnte anlæg opgjort efter særskilt måler. Afgiften af det målte forbrug til varmefremstilling mv. fradrages herefter afgiften af det samlede elforbrug i virksomheden.

Den fremstillede mængde varme opgjort efter varmemåler, ganget med 1,1, og omregnet til kWh.

Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned.

Den installerede effekt ganget med den faktisk målte driftstid.

Eksempel

Anvendelse af metode 3 kan illustreres ved følgende eksempel

For en radiator med en effekt på fx 800 Watt beregnes forbruget ved at gange effekten med 350 timer således: 800 W x 350 timer = 280.000 Watt-timer = 280 kWh pr. måned.

Afgiften af 280 kWh skal opgøres for hver måned og herefter fradrages den elafgift, som virksomheden kan opnå godtgørelse for.

Virksomheden kan i stedet for at anvende en af ovennævnte metoder til opgørelse af elforbrug i vandvarmere, elradiatorer mv. vælge at måle forbruget af elektricitet til andre formål i virksomheden.

Fordeling af elforbrug mellem let proces og tung proces skal ligeledes baseres på en måling.

Reversible varmepumper

Reglerne for måling og fordeling af elforbrug i såkaldte reversible varmepumper er beskrevet nedenfor.

Reversible varmepumper er udformet således, at de kan køle om sommeren (let proces) og varme om vinteren (rumvarme). Det er de samme enheder, der bruges i begge tilfælde, man foretager blot en omkobling af rørforbindelserne, således at energistrømmen vendes. Fordelingsmæssigt opstår der et problem ved, at den energi, der anvendes til køling skal betragtes som anvendt til proces, hvorimod den energi, der tilføres en varmepumpe skal henregnes til rumvarme. Hvis varme/kølefladen tilmed sidder i et ventilationsanlæg, der tager friskluft ind vil der i mange tilfælde findes en supplerende varmekilde, der kan være en elpatron, eller en vandbaseret varmeflade. Et anlæg kan typisk se ud som vist på denne skitse

Boksen benævnt køle/varmeudligning skal illustrere varmeafgivelsen fra kompressoren, når den køler og den afgivelse af kulde, der sker når den varmer. Denne enhed har som sådan ingen betydning for fordelingen, men er udelukkende medtaget i illustrationen for fuldstændighedens skyld.

Fordeling af energiforbruget mellem rumvarme og proces kan foretages således

Ventilatoren er proces.

Den supplerende varmeflade er rumvarme, og skal måles særskilt. Hvis det er en elpatron kan målingen foretages med en timetæller gange varmefladens kapacitet/effekt.

Kompressorens energiforbrug, som både er anvendt til køling og til opvarmning fordeles ved direkte måling af energiforbruget i de to driftsformer.

Fordelingen kan foretages ved at anvende en flertarifmåler med mindst to forskellige tariftællere. Ved hjælp af et styresignal kan man styre de to tariftællere, således at den ene tæller, når varmepumpen kører som køl, og den anden tæller, når varmepumpen kører som varme.

Der findes målere med op til fire uafhængige tælleværker. Det er det samme forbrug, der måles hele tiden, men forbruget bliver registreret på forskellige tællere afhængig af hvilken kombination, der er på indgangssignalerne.

Målerne anvendes hos alle forbrugere, der har flertarif afregning, og er derfor ikke en speciel enhed, men en normal lagervare hos forhandlerne. Når metoden anvendes skal man imidlertid sikre, at en simpel fejl (ledning der falder af) ikke medfører, at et forbrug der skulle registreres som rumvarme nu bliver registreret som proces. Dette kan sikres ved, at vælge fordelingen efter det der kaldes failing safe. Det vil sige, at en fejl bliver registreret enten som en fejl, eller ved at energiforbruget bliver registreret til den høje afgiftssats.

Eksempel

Eksempel på tilslutning af 4-tarif måler

Aktiv tarif

Indgang 1

Indgang 2

Anvendelse

Tarif 1

0

0

Fejlmelding

Tarif 2

1

0

Varme incl. varmepatron

Tarif 3

0

1

Varme

Tarif 4

1

1

Køl

Eksempel

Eksempel på tilslutning af 2-tarif måler

Aktiv tarif

Indgang

Anvendelse

Tarif 1

0

Varme

Tarif 2

1

Køl

Der må kun anvendes målere, hvor tælleværkerne ikke kan nulstilles. Styringen af omkoblingen skal monteres/indbygges på en sådan måde, at den ikke uden særlige tekniske indgreb kan ændres eller gøres uvirksom.

Campingpladser og lystbådehavne

Elektricitet, der videresælges til anvendelse i campingvogne og lystbåde mv., der ikke ejes af campingpladsen eller lystbådehavnen, er ikke godtgørelsesberettiget, se F.6.2.3 .

Videresalget af elektricitet skal som udgangspunkt dokumenteres ved direkte måling. I mange tilfælde vil måling af den samlede videresolgte mængde elektricitet kunne ske ved opsætning af bimåler på den eller de relevante grupper på campingpladsen eller lystbådehavnens eltavle. I nogle tilfælde vil disse eltavle-grupper dog også omfatte andre mindre forbrug på pladsen eller i havnen, eksempelvis belysning. Såfremt elnettets opbygning umuliggør en direkte måling af den videresolgte elektricitet, kan et sådant mindre godtgørelsesberettiget forbrug ansættes skønsmæssigt. Det forudsættes dog, at virksomheden kan sandsynliggøre størrelsen af det godtgørelsesberettigede elforbrug.

F.6.8.3 Undtagelser fra hovedreglen om måling

Lovgivningen indeholder visse undtagelser fra hovedreglen for fordeling af energiforbruget. Undtagelserne omfatter

Kvadratmeterafgift ved virksomhedernes betaling af rumvarmeafgift, se F.6.8.4 .

Opgørelse af forbrug af mindre end 50 GJ varmt vand, der kan ske ved andet end måling, se F.6.8.5 .

Særregel for fordeling/måling af energi med en fremløbstemperatur på over 90 grader C (hedtvand og damp) og fordeling/måling, hvor det ikke-godtgørelsesberettigede forbrug udgør mindre end 10 pct. af den fremstillede mængde energi, se F.6.8.6 .

F.6.8.4 Kvadratmeterafgift

Virksomheder kan - i stedet for at basere fordelingen af energiforbruget mellem rumvarme og procesformål ved måling - vælge at betale en rumvarmeafgift opgjort på basis af en standardafgift pr. m2 pr. måned.

Afgiften udgør 10 kr. pr. m2 pr. måned. I perioden 1. januar 1999 til 31. december 2001 udgjorde afgiften 9 kr. pr. m2. Før 1. januar 1999 udgjorde afgiften 8 kr. pr. m2.

For at anvende kvadratmeterafgiften er det en betingelse, at der benyttes samme forsyningsnet til både rumvarme og procesformål. Kravet om samme forsyningsnet gælder dog ikke for elbaseret varme.

Virksomheders adgang til at benytte bestemmelsen om kvadratmeterafgift omfattede fra 1. januar 1996 opvarmning af et areal under 100 m2.

Ved lov nr. 444 af 10. juni 1997 blev adgangen til at benytte kvadratmeterafgift udvidet til også at gælde for rumareal over 100 m2. For rumareal over 100 m2 er det dog en betingelse, at virksomheden kan sandsynliggøre, at en direkte måling ville medføre en større godtgørelse, dvs. at der skal mindst betales det samme i kvadratmeterafgift, som hvis afgiften af energi til rumopvarmning blev opgjort på grundlag af en egentlig måling. Især skal virksomheder, der bruger elektricitet til rumopvarmning, og virksomheder med et særligt stort forbrug af rumvarme, fx som følge af ventilation, være opmærksom på denne forudsætning.

Hvis der til opvarmningen er anvendt andre varer, hvor virksomheden ikke har fået godtgjort afgiften, kan den betalte afgift modregnes i kvadratmeterafgiften.

Virksomhedens betaling af afgift skal ske ved, at den beregnede samlede kvadratmeterafgift fradrages godtgørelsesberettigede energiafgifter.

Beregningen og fradraget af kvadratmeterafgift skal vises i virksomhedens regnskab.

Hvis virksomheden fx bruger fyringsgasolie ved fremstilling af varme, fradrages kvadratmeterafgiften forlods i den godtgørelsesberettigede olieafgift. Evt. overskydende kvadratmeterafgift fradrages i anden godtgørelsesberettiget energifgift.

Kvadratmeterafgiften omfatter ikke forbrug af varmt vand i en virksomhed.

Reglerne for virksomheders betaling af kvadratmeterafgift fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 6 og 7, kulafgiftslovens § 8, stk. 5 og 6, elafgiftslovens § 11, stk. 6 og 7 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 6 og 7. jf. stk. 10.

Kvadratmeterafgiften dækker både energiafgiften og CO2-afgiften, så der skal ikke ske regulering af fradraget for CO2-afgiften.

Naturgas og bygas

For varme, der er fremstillet på anlæg, hvor der i perioder af mindst én måneds varighed udelukkende er brugt naturgas, udgør afgiften pr. m2 følgende pr. måned

1. januar år

2000

2001

2002 og fremover

Kvadratmeterafgift pr. måned i kr.

160x9

202

196x9

202

10

For bygas - omfattet af de særlige regler som nævnt ovenfor for naturgas - udgør afgiften pr. m2 følgende pr. måned

1. januar år

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

Kvadratmeter-

afgift pr. måned i kr.

38x9

202

68x9

202

99x10

202

125x10

202

150x10

202

175x10

202

10

Reglerne fremgår af naturgasafgiftslovens § 10, stk. 10.

F.6.8.5 Forbrug af mindre end 50 GJ varmt vand

Forsyner samme ledningsnet virksomheden med varmt brugsvand og varmt vand til procesformål kan forbruget af varmt vand fastsættes ved andet end en måling, når det faktiske forbrug er mindre end 50 GJ årligt jf. mineralolieafgiftslovens § 11. stk. 7, kulafgiftslovens § 8, stk. 6, elafgiftslovens § 11, stk. 7 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 7.

Denne bestemmelse blev indsat ved lov nr. 444. af 10. juni 1997.

Det er en betingelse for at anvende metoden, at virksomheden kan sandsynliggøre, at en direkte måling ville medføre en større godtgørelse, dvs. at der skal mindst betales det samme i afgift som ved direkte måling.

Som en tommelfingerregel kan der regnes med et forbrug på 0,2 GJ varmt vand pr. måned pr. ansat. Hvis det varme vand også bruges til badning, skal der regnes med et større forbrug pr. ansat.

Bagatelgrænse

Der kan ved opgørelse af forbrug af varmt vand til andet end procesformål ses bort fra en enkelt varmt-vandshane på et procesnet, hvis der kun lejlighedsvis bruges varmt vand.

Baggrunden for bagatelgrænsen fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 218; § 1, nr. 14: "almindelig konduite vil dog stadig foreskrive, at en enkelt varmtvandshane på et procesnet, der kun helt lejlighedsvis benyttes, henregnes til procesformål, uanset om forbruget strengt taget burde beskattes som rumvarme."

F.6.8.6 Særregel for måling (damp, hedtvand og lille forbrug af rumvarme)

Hovedreglen er, at der skal ske måling af det energiforbrug, hvor virksomheden kan opnå den højeste godtgørelse, se F.6.8.1.

Ved fordeling mellem rumvarme/varmt vand og procesformål kan der ses bort fra hovedreglen i følgende tilfælde

Anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90 grader C (hedtvandsanlæg og dampanlæg).

Andre anlæg, hvor det ikke-godtgørelsesberettigede energiforbrug (rumvarme/varmt vand) udgør under 10 pct. af den samlede fremstillede mængde energi.

Reglerne herom fremgår af mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 5, nr. 4, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 4 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 4.

Virksomheden kan - i henhold til afgiftslovgivningen - vælge mellem at opgøre brændselsandelen, der anvendes til ikke-godtgørelsesberettigede formål, enten

a) som forholdet mellem på den ene side den målte mængde energi, som forbruges til rumvarmeformål, og på den anden side den samlede mængde fremstillede energi på anlægget, eller

b) at opgøre brændselsforbruget til ikke godtgørelses-berettigede formål direkte. Den direkte opgjorte mængde sker ved måling af forbruget omfattet af rumvarmereglerne, divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. oversigten nedenfor. Den herved beregnede mængde divideres derefter med anlæggets virkningsgrad.

Oversigt over brændsler energiindhold

Spildolie

40,4 MJ/kg

Fyringstjære

6,4 MJ/kg

Gas- og dieselolie

35,9 MJ/l

Petroleum

34,8 MJ/l

Fuelolie

40,4 MJ/kg

LPG

46,0 MJ/kg

Raffinaderigas

52,0 MJ/kg

Stenkul

25,2 GJ/t

Koks

28,9 GJ/t

Jordoliekoks

31,4 GJ/t

Brunkulsbriketter og brunkul

18,3 GJ/t

Benzin

32,9 MJ/l

Halm

14,5 MJ/kg

Træaffald

14,7 MJ/kg

Andet affald

9,4 MJ/kg

Naturgas

39,6 MJ/Nm3

Biogas

19,7 MJ/Nm3

Forgasningsgas

4,0 MJ/Nm3

MJ = megajoule

GJ = gigajoule

NM3 = normal kubikmeter

Virkningsgraden er for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80. De nævnte virkningsgrader skal anvendes, dvs. at der ikke er mulighed for at bruge beregnede virkningsgrader (fx kedelproducentens oplysning om virkningsgrad).

Den resterende mængde brændsel henregnes til den godtgørelsesberettigede del (proces).

Det tillades, at opgørelsen beregningsteknisk i stedet kan ske ved, at der foretages en beregning af kedlens samlede produktion. Kedlens samlede produktion skal beregnes på baggrund af det indfyrede brændsels energiindhold og kedlens virkningsgrad. Der kan herefter ske en opgørelse på samme måde som nævnt under metode a.

Tillæg til rumvarmeforbrug på 10 pct.

Hvis målingen af energiforbruget til rumvarme/ varmt vand ikke sker i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller varmen, skal rumvarme/varmt vand ved begge metoder tillægges yderligere 10 pct. (ledningstab), eller hvis ledningstabet fra kedlen til radiatoren registreres ved måling, det faktisk målte ledningstab.

CO2-afgift - særregel

Ved fordeling af energiforbrug mellem tung og let proces i relation til CO2-afgiften anvendes de samme principper/metoder, som nævnt ovenfor, jf. CO2-afgiftslovens § 9, stk. 3. Dvs., måle energiforbruget til let proces og derefter enten beregne brændselsforbruget for let proces indirekte eller direkte.

For virksomheder med andre anlæg end hedtvandsanlæg eller dampanlæg er anvendelse af særreglen betinget af, at mindst 90 pct. af det godtgørelsesberettigede forbrug er til tung proces.

Hvis målingen ikke sker i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller varmen, skal det målte forbrug til let proces tillægges 10 pct. - jf. ovenfor om 10 pct. tillæg til rumvarmeforbrug.

Den resterende mængde brændsel henregnes til tung proces.

Eksempler

Principskitse over måling af energi til rumvarme fremstillet på basis af damp

Skitse over måling af energi til rumvarme (almindeligt varmtvandsanlæg), hvor der bruges mindre end 10 pct. af den fremstillede energi til rumvarme

F.6.8.7 Privatforbrug

Hvis der i en virksomhed udelukkende skal ske fordeling af energiforbrug til privat og erhvervsmæssig anvendelse, kan fordelingen ske skønsmæssigt, dvs. uden konkret måling.

Der er derfor ikke krav om, at der skal ske måling af energi i relation til privatforbrug, hvis der udelukkende skal skelnes mellem energi til privatforbrug og til erhverv.

Den skønsmæssige fordeling kan tage udgangspunkt i de standardsatser, som ligningsmyndighederne anvender ved skatteansættelsen af privatforbrug.

Hvis der er fastsat et større forbrug som privatforbrug end nedenstående standardsatser for 1-familiehuse, er det i stedet dette forbrug, der skal lægges til grund.

Ifølge TSS-cirkulære 1999-4 af 28. juni 1999, kan den private andel af elektricitet og varme beregnes på grundlag af følgende oplysninger om årligt forbrug

Elforbrug

80 kWh pr. m2 til opvarmning

3.000 - 3.600 kWh til varmt vand for 1-4 personer

2.000 kWh til lys og husholdning for lejligheder

4.000 kWh til lys og husholdning for parcelhuse

Olieforbrug

For et 1-familiehus på 120-130 m2 fastsættes olieforbruget til 2.500 liter.

Gasforbrug

For et 1-familiehus på 120-130 m2 fastsættes gasforbruget til 2.200 m3.

F.6.8.8 Måling

Ved fordeling af energiforbrug mellem procesformål og rumvarme/varmt/vand eller mellem tung proces og let proces anvendes almindelige gængse målere. Krav til målere er nærmere omtalt i F.6.13 .

Det er virksomhedens ansvar, at installerede bimålere/fordelingsmålere virker rigtigt. Virksomheden skal straks sørge for, at defekte målere repareres eller udskiftes.

Virksomheden skal ved byggetekniske tegninger eller på anden måde kunne vise, at målerne er placeret korrekt.

F.6.8.9 Kendelser fra Landsskatteretten

Nedenfor er omtalt diverse kendelser fra Landsskatteretten i relation til måling af energiforbrug

Kendelse

Landsskatteretten har den 15. juni 2000 afsagt kendelse i en sag, hvor et slagteri havde opsat målere fra den 1. februar 1996, men hvor målingerne var behæftet med konkrete mangler p.g.a. en fejlagtig fortolkning af gasafgiftsloven. Kendelse: Retten fandt, at der på nævnte baggrund kunne godkendes en forholdsmæssig tilbagebetaling af afgifter for en skønsmæssig fastsat del af det godtgørelsesberettigede forbrug. Se TfS 2000,643.

Kendelse

Landsskatteretten har den 22. december 2000 afsagt kendelse i en sag, hvor en engroshandel for perioden 1996 - 1999 havde foretaget måling af det samlede elforbrug til både tilbagebetalingsberettiget (let proces) og ikke-tilbagebetalingsberettiget (rumvarme/varmt vand) formål.Kendelse: Retten fandt, at der alene kunne godkendes tilbagebetaling af elafgift efter bestemmelserne i elafgiftslovens § 11, stk. 5 og 6. Retten fandt ikke, at der var hjemmel til at foretage en opgørelse på grundlag af de af repræsentanten i sagen foretagne beregninger.

Kendelse

Landsskatteretten har den 28. september 2000 afsagt kendelse i en sag, hvor et typehusfirma særskilt havde målt elforbruget i tre af sine udstillingssommerhuse. Elforbruget i tre identiske udstillingssommerhuse var ikke særskilt målt. Virksomheden gjorde gældende, at elforbruget var opgjort ved måling begge steder, idet resultatet fra det ene sted uden videre kunne overføres fra de særskilt målte huse til de tre andre huse.

Kendelse: Retten fandt henset til, at der ikke var opsat målere for de tre af husene, at der alene kan godkendes tilbagebetaling efter elafgiftslovens § 11, stk. 5 og stk. 6. Retten fandt ikke, at der efter 1. juli 1996 er hjemmel til at godkende en skønsmæssigt foretaget fordeling af energiforbruget. Den omstændighed, at virksomheden havde foretaget konkret måling af forbruget i identiske huse med tilsvarende forbrug, fandtes ikke at ændre herved.

Kendelse

Landsskatteretten har den 13. september 1999 afsagt kendelse i en sag om manglende måling af energiforbrug i en industrivirksomhed i perioden fra 1. januar 1996 og indtil opsætning af målere den 1. juli 1998.

Virksomheden havde i nævnte periode ikke efterlevet reglerne for opsætning af målere, herunder ikke ansøgt ToldSkat om tilladelse/dispensation til at basere forholdsmæssige fordelinger indtil 1. juli 1996, jf. § 11 i lov nr . 1102 af 20. december 1995.

Kendelse: Retten fandt, at der ikke er grundlag for at yde godtgørelse for nogen del af energiafgiften og CO2-afgiften som procesformål, idet der først blev installeret målere i virksomheden den 1. juli 1998.

Kendelse

Landsskatteretten har den 9. august 1999 afsagt kendelse i en sag, hvor en produktions- og salgsvirksomhed ikke for peroden fra 1. januar 1996 til 30. april 1999 havde opsat målere til måling af det elforbrug, der var medgået til rumvarme i virksomheden.

Kendelse: Retten fandt henset til, at virksomheden ikke havde opsat målere, at tilbagebetaling alene kunne godkendes efter elafgiftslovens § 11, stk. 5 og 6. Retten fandt ikke, at der efter 1. juli 1996 er hjemmel til at godkende en skønsmæssig foretaget fordeling af energiforbruget. Den omstændighed, at der senere er opsat målere, hvis udvisende kan dokumenteres, fandt retten ikke kunne ændre herved.

Kendelse

Landsskatteretten har den 31. august 2001 afsagt kendelse i en sag, hvor en kro ikke havde foretaget særskilt måling af el i relation til forbruget af el til rumvarme, jf. SKM2002.76.LSR .

Sagen drejede sig om hvorvidt elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3 (installeret effekt multipliceret med 350 timer pr. måned) indebærer, at opgørelsen af elforbrug til rumvarme skal ske på årsbasis, eller om opgørelsen kun skal ske for de måneder, hvor opvarmningen fandt sted. Kroen har fremført, at værelserne har været udlejet i en periode på i alt 3 måneder om året, og at elforbruget medgået til rumvarme alene skal beregnes for den periode, hvor værelserne har været udlejet.

Kendelse: Retten fandt, at bestemmelsen i elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3 er en absolut beregningsregel, der ikke åbner mulighed for anvendelsen af skøn. Retten fandt således, at der ved beregningen af el medgået til rumopvarmning efter elafgiftslopvens § 11, stk. 5, nr. 3, skal ganges med det antal måneder, som virksomheden generelt er omfattet af reglerne om godtgørelse af elafgift, jf. elafgiftslovens § 11.

F.6.9 Afgift af overskudsvarme

Reglerne for betaling overskudsvarmeafgift fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 8-11, kulafgiftslovens § 8, stk. 7-10, elafgiftslovens § 11, stk. 8-11, naturgasafgiftslovens § 10, stk. 8-11 og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 5-8.

Virksomheder skal ikke betale afgift af varme fra procesformål, fx produktionsprocessen, motorer eller køleanlæg, der umiddelbart bidrager til opvarmning af det samme rum, som varmen dannes i.

Udnyttelse af overskudsvarme fra procesformål

Hvis varme eller varmt vand fra procesformål derimod udnyttes ved særlige installationer, skal der som hovedregel betales afgift af den nyttiggjorte overskudsvarme, der anvendes til rumvarme eller varmt vand. Det gælder fx varme og varmt vand fra procesformål, der nyttiggøres i rør- og radiatorsystemer til rumopvarmning eller varmt vand.

Der skal endvidere betales afgift af varm luft fra procesformål, der direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer til opvarmning af andre rum, end hvor den varme luft er nyttiggjort fra. Der skal derimod ikke betales afgift af nyttiggjort varm luft, der anvendes til opvarmning af det samme rum, som varmen kommer fra. Reglerne for betaling af afgift af overskudsvarme for varm luft er beskrevet i F.6.9.3 .

Hvis nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvor varmen nyttiggøres, ydes der ikke godtgørelse af afgift, medmindre det øgede forbrug skyldes en varmekilde indsat i overskudsanlægget, og at dette energiforbrug nøje kan opgøres.

F.6.9.1 Afgiftens størrelse

Energiafgifter

Godtgørelsen af energiafgifter skal nedsættes med et beløb i kr. pr. gigajoule (GJ) overskudsvarme, der anvendes i virksomheden til rumopvarmning eller varmt vand. For varme, der afsættes fx til et varmeforsyningsselskab, nedsættes godtgørelsen dog højst med en procentdel af det samlede vederlag for varmeleverancen. Ved det samlede vederlag forstås såvel det vederlag, som afregnes i forhold til den leverede mængde varme, som faste bidrag.

Told- og Skattestyrelsen har udarbejdet et notat om overskudsvarme, der afsættes, se F.6.9.5 .

Satsen for overskudsvarme udgjorde i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1998 42,50 kr. pr. GJ.

For overskudsvarme, der afsættes, udgjorde nedsættelsen af godtgørelsen i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1998 højst 42,5 pct. af vederlaget.

Ved lov nr. 437 af 26. juni 1998 skete en forhøjelse af satserne således

01.01.1999 - 31.12.1999

47,50 kr./GJ

01.01.2000 - 31.12.2001

50,00 kr./GJ

01.01.2002 og fremover

52,50 kr./GJ

Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002 er der med virkning fra 1. juli 2002 sket en nedsættelse af satsen for procesoverskudsvarme fra industriel kraftvarmeproduktion, hvormed godtgørelsen skal reduceres. Nedsættelsen, der er fra 52,50 kr. pr. GJ varme til 42,00 kr. pr. GJ varme, gælder for nyttiggjort spild-/overskudsvarme fra en proces, hvor varmen kommer fra en virksomheds eget "industrielle" kraftvarmeværk.

For overskudsvarme, der afsættes, udgør den maksimale nedsættelse af godtgørelsen følgende

01.01.1999 - 31.12.2001

45,0 pct. af vederlaget

01.01.2002 og fremover

47,5 pct. af vederlaget

Nedsættelsen er den samme for energiafgiften af olie, LPG-gas, kul og el. Der gælder dog særlige regler for udnyttelse af overskudsvarme på basis af naturgas, se særligt for naturgas og bygas under F.6.9.2 .

Der skal ske måling af den mængde overskudsvarme, som der skal svares afgift af efter ovennævnte regler.

CO2-afgift

Efter samme regler som for energiafgiften nedsættes godtgørelsen af CO2-afgift af procesenergi, når der er tale om nyttiggjort overskudsvarme fra tung proces, jf. CO2-afgiftslovens § 9, stk. 5.

Nedsættelsen udgør 7,50 kr. pr. GJ varme.

Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002 er der med virkning fra 1. juli 2002 sket en nedsættelse af satsen for procesoverskudsvarme fra industriel kraftvarmeproduktion, hvormed godtgørelsen skal reduceres. Nedsættelsen, der er fra 7,50 kr. pr. GJ varme til 6,00 kr. pr. GJ varme, gælder for nyttiggjort spild-/overskudsvarme fra en proces, hvor varmen kommer fra en virksomheds eget "industrielle" kraftvarmeværk.

For varme, der afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 7,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. Se endvidere F.6.9.5 .

Reglen gælder også for udnyttelse af overskudsvarme fra raffinaderiers fremstilling af afgiftspligtige olieprodukter, jf. CO2-afgiftslovens § 7, stk. 3.

Ved udnyttelse af overskudsvarme fra let proces, skal der ikke ske nedsættelse af godtgørelsen af CO2-afgift.

F.6.9.2 Beregning og betaling af overskudsvarmeafgift

Virksomheden skal beregne den nedsatte godtgørelse. Beløbet skal modregnes i den afgift, som virksomheden ellers kan få godtgjort til procesformål i den samme periode.

Der skal alene beregnes/betales afgift af overskudsvarme, der anvendes i virksomheden som rumvarme/varmt vand. Der skal således ikke betales afgift af overskudsvarme, hvis overskudsvarmen anvendes til formål, som der ydes fuld godtgørelse af energiafgiften for (procesformål).

Virksomheden skal kun betale afgift af nyttiggjort overskudsvarme til eget forbrug af rumvarme i virksomheden i perioden 1. oktober - 31. marts, dvs. oktober, november, december, januar, februar og marts. Det samme gælder for internt forbrug af varmt vand, der er fremstillet af overskudsvarme. Denne bestemmelse blev indsat i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 8, kulafgiftslovens § 8, stk. 7, elafgiftslovens § 11. stk. 8, naturgasafgiftslovens § 10, stk. 8 og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 5 ved lov nr. 444 af 10. juni 1997.

For varme, der afsættes, skal der betales afgift af overskudsvarmen hele året.

Kvadrameterafgift- eget forbrug af overskudsvarme

I stedet for at betale afgift af overskudsvarme baseret på en måling kan virksomheden vælge i stedet at betale overskudsvarmeafgift af eget forbrug på basis af en standardsats pr. m2 pr. måned efter areal (kvadratmeterafgift), se F.6.8.4 . Ovennævnte lempelse for betaling af overskudsvarmeafgift gælder også her. Kvadratmeterafgiften skal dermed kun betales i vinterhalvåret.

Standardsatsen udgør 10 kr. pr. m2. I perioden 1. januar 1999 - 31. december 2001 udgjorde satsen 9 kr. pr. m2. Før 1. januar 1999 udgjorde satsen 8 kr. pr. m2.

Kvadratmeterafgiften omfatter ikke internt forbrug af varmt vand, der er fremstillet af overskudsvarme.

Eldrevne varmepumper

Hvis nyttiggørelsen sker ved eldrevne varmepumper, hvortil virksomheden ikke kan få godtgørelse af elafgiften af elforbruget, nedsættes godtgørelsen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 8, kulafgiftslovens § 8, stk. 7, elafgiftslovens § 11. stk. 8, naturgasafgiftslovens § 10, stk. 8 og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 5.

Eksempel

Dette kan illustreres ved følgende eksempel

Elforbrug i varmepumpe

1.000 kWh

3 x 1.000 kWh =

3.000 kWh

Omregnet til energiindhold (1 MWh = 3,6 GJ)

3.000 kWh : 1.000 = 3 MWh x 3,6 GJ =

10,8 GJ

Nyttiggjort varme målt ved udgang fra varmepumpe

15,0 GJ

- Elforbrug x 3 =

10,8 GJ

Reduktion i godtgørelsen for

4,2 GJ

Overskudsvarme baseret på flere brændsler

I det omfang den nyttiggjorte varme eller varmt vand delvis er fremstillet ved andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig el, nedsættes godtgørelsen for en forholdsvis mængde varme.

Den forholdsvise nedsættelse opgøres som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i de brændsler, som der ydes godtgørelse for, og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler mv.

Reglerne herom fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, kulafgiftslovens § 8, stk. 8, elafgiftslovens § 11. stk. 9, naturgasafgiftslovens § 10, stk. 9 og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 6.

Er der fx indfyret 2.000 GJ træ og 2.000 GJ olie i en proces, som der ydes godtgørelse for, og der efterfølgende nyttiggøres 1.000 GJ varme, nedsættes godtgørelsen af energiafgiften med 2.000 GJ : 4.000 GJ x 1.000 GJ x 52,50 kr./GJ = 26.250 kr.

Hvis overskudsvarmen nyttiggøres fra en tung proces, skal der ske en tilsvarende fordeling ved opgørelse af, hvad der skal betales i CO2-afgift af overskudsvarmen.

Særligt for naturgas og bygas

For nyttiggjort overskudsvarme, der stammer fra anlæg, hvor der i perioder af mindst én måneds varighed udelukkende er brugt naturgas, udgør nedsættelsen af godtgørelsen af energiafgiften følgende, jf. naturgasafgiftslovens § 10, stk. 10

1. januar år

2000

2001

2002 og fremover

Overskudsvarme-

afgift pr. Gj i kr.

160x50,00

202

196x50,00

202

52,50

Overskudsvarme-

afgift max i pct. af

vederlag

160x45%

202

196x45%

202

47,5%

For bygas, omfattet af de særlige regler, beregnes overskudsvarmeafgiften efter dette skema

1. januar år

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

Overskuds-

varme-afgift

pr. Gj i kr.

38x50,00

202

68x50,00

202

99x52,50

202

125x52,50

202

150x52,50

202

175x52,50

202

52,50

Overskuds-

varme-afgift max i pct. af

vederlag

38x45%

202

68x45%

202

99x47,5%

202

125x47,5%

202

150x47,5%

202

175x47,5%

202

47,5%

Vælger virksomheden at betale afgift af overskudsvarme på basis af kvadratmeterafgiften udgør afgiften pr. m2 følgende pr. måned for naturgas

1. januar år

2000

2001

2002 og fremover

Kvadratmeterafgift pr. måned i kr.

160x9

202

196x9

202

10

For bygas udgør den tilsvarende afgift pr. m2 følgende pr. måned

1. januar år

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

Kvadratmeter-

afgift pr. måned i kr.

38x9

202

68x9

202

99x10

202

125x10

202

150x10

202

175x10

202

10

Reglerne fremgår af naturgasafgiftslovens § 10, stk. 10.

I perioder, hvor der er anvendt flere eller andre brændsler end naturgas i ét anlæg, skal der betales afgift af overskudsvarme efter de almindelige overskudsvarmeregler.

For virksomheder, hvis overskudsvarme hidrører fra såvel anlæg, der er baseret på naturgas, som anlæg baseret på andre brændsler end naturgas, gælder den reducerede nedsættelse kun for den overskudsvarme, der hidrører fra det eller de naturgasbaserede anlæg.

F.6.9.3 Udnyttelse af varm procesluft

Overskudsvarmereglerne for udnyttelse af varm procesluft fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 10 og 11, kulafgiftslovens § 8, stk. 9 og 10, elafgiftslovens § 11, stk. 10 og 11, naturgasaf-giftslovens § 10, stk. 10 og 11 og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 7 og 8.

Opvarmning af samme rum

Der skal ikke betales afgift af nyttiggjort varm luft, der anvendes til opvarmning af det samme rum, som varmen kommer fra.

Det gælder uanset, om nyttiggørelse er sket ved almindelig ventilation (udsugning ved anlæg monteret i loft eller væg) fra et rum, hvor der foregår en proces, eller om der er tale om et udsugningsanlæg, der er centreret omkring selve processen, men hvor der også foregår udsugning af anden varme (emhættemodellen). Det er endvidere uden betydning, om den nyttiggjorte varme føres tilbage til det samme rum ved opvarmning af anden luft i et ventilationssystem, eller om varmen føres tilbage til rummet i væskeform, fx som radiatorvarme.

Hvis der er tale om varm luft udelukkende fra procesformål, fx varm luft ved udsugning fra selve produktionsprocessen, hvor der ikke samtidig sker udsugning af anden luft, skal der betales afgift af overskudsvarmen, hvis den i forbindelse med nyttiggørelsen gøres væskebaseret.

Opvarmning af andre rum

Er der gjort en aktiv indsats for at udnytte den varme procesluft i andre rum, fx i form af en rørføring, skal der betales afgift af overskudsvarme af den luftbaserede overskudsvarme.

Da det kan være vanskeligt at opgøre energiindholdet i luft ved måling, kan beregningen ske på grundlag af energiforbruget (dvs. elektriciteten) i de anlæg, som transporterer luften til andre rum. Anvendes fx en ventilator til at puste varm luft ind i et ventilationssystem, som opvarmer virksomhedens øvrige lokaler, kan mængden af overskudsvarme opgøres som 2 gange ventilatorens elforbrug.

Dette kan illustreres ved følgende eksempel

Elforbrug i ventilator

Overskudsvarme: 2 x 3.000 kWh =

6.000 kWh

Omregnet til GJ (1 kWh = 0,0036 GJ)

6.000 kWh x 0,0036 GJ/kWh =

21,6 GJ

Afgift af overskudsvarme

21,6 GJ x 52,50 kr./GJ =

1.134 kr.

Hvis overskudsvarmen nyttiggøres fra en tung proces, skal der også betales CO2-afgift af overskudsvarmen (7,50 kr. pr. GJ/7,5 pct. af vederlaget).

Energiindholdet kan dog også opgøres ved konkret måling af den varme luft.

Udnyttes procesluften ved en varmeveksler, så der er én ventilator, som puster/suger procesluften ud, og en anden, som transporterer den friske luft ind, er det alene elforbruget til den ventilator, som transporterer den friske luft ind, der skal anvendes som beregningsgrundlag.

Når beregningen sker ved at anvende metoden for 2 gange energiforbruget, og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker i rør- og radiatorsystemer som nyttiggjort varme efter de almindelige regler for nyttiggørelse af overskudsvarme. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft.

Transporterer de pågældende anlæg også luft, der ikke er omfattet af reglerne om nyttiggjort overskudsvarme, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft omfattet af overskudsvarmereglerne, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.

Forbrug af leveret overskudsvarme

Virksomheder, der får leveret overskudsvarme fra en anden virksomhed, kan opnå godtgørelse af afgiften på overskudsvarmen efter samme regler som for den indirekte afgiftsbelastning for almindelig fjernvarme, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 14, kulafgiftslovens § 8, stk. 13, elafgiftslovens § 11, stk. 13, naturgasafgiftslovens § 10, stk. 14 og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 18.

F.6.9.4 Genindvinding af rumvarme og overskudsvarme

Genindvinding af rumvarme er som hovedregel ikke omfattet af overskudsvarmereglerne, idet det typisk må antages, at der er betalt rumvarmeafgift af selve opvarmningen. I de tilfælde hvor der indvindes varme fra rum, som opvarmes ved, at processen direkte afgiver varme, skal der dog betales afgift af den overskudsvarme, som indvindes og forbruges andre steder.

Er rummet også opvarmet med fx varme fra et oliefyr, kan denne mængde varme modregnes i den afgift af overskudsvarme, der beregnes af den genindvundne varme. Varmen pålægges dermed ikke rumvarmeafgift to gange.

Princippet for den nævnte behandling af indvunden rumvarme kan illustreres ved følgende eksempel

I et støberi er der i forbindelse med udluftningen monteret et anlæg til genindvinding af varme i form af en varmeveksler, hvor den varme procesluft opvarmer frisk luft. Varmen forbruges i administrationsbygningen.

Til at sende luften gennem anlægget og over til administrationsbygningen bruger ventilatoren 250 GJ årligt. Virksomheden har valgt ikke at måle opvarmningen af luften direkte og fastsætter derfor den udnyttede varme til 500 GJ (2 x ventilatorens elforbrug).

Støbelokalet opvarmes også med et oliefyr. Varmeforbruget i radiatorerne er årligt 100 GJ. Denne mængde varme kan modregnes i den energimængde, som ligger til grund for beregningen af nedsættelsen af afgiftsgodtgørelsen. Grundlaget for nedsættelsen bliver i det aktuelle tilfælde dermed 400 GJ. Havde varmeforbruget i radiatorerne været over 500 GJ, var grundlaget blevet 0.

F.6.9.5 Overskudsvarme, der afsættes

Told- og Skattestyrelsen har i 1999 udarbejdet et notat om bl.a. grundlaget for beregning af afgift af overskudsvarme, der afsættes. Notatet har følgende indhold

"1. Overskudsvarme skal i denne sammenhæng forstås som varme, som udnyttes fra en produktionsproces. Det er således en ubetinget forudsætning for anvendelsen af de særlige regler, at udnyttelsen af overskudsvarmen ikke medfører et forøget brændselsforbrug.

2. Overskudsvarmereglerne er sammenfaldende for de forskellige brændsler. Den særlige ordning for olie, kul og elektricitet for anlæg, hvor etableringen er påbegyndt før 6. april 1995, og hvortil der er søgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse af varmeleverancen inden samme dato, finder dog ikke anvendelse for naturgas.

De udstedte tilladelser gælder kun så længe, der ikke er sket væsentlige ændringer i de faktiske forhold, som forelå ved udstedelsen af tilladelse til afgiftsgodtgørelse af varmeleverancen.

Det er derudover ikke fundet relevant at beskrive disse regler nærmere i dette notat.

3. Afgiften af overskudsvarmen beregnes ud fra den målte varmemængde. Denne mængde skal måles i forbindelse med nyttiggørelsen, dog senest når varmen forlader virksomhedens bygninger.

4. Afgiften af overskudsvarme betales ved, at virksomhedens adgang til afgiftsgodtgørelse nedsættes. Afgiften udgør (i 1999) 47,50 kr. pr. Gigajoule (GJ). For varme, der afsættes til eksempelvis et fjernvarmenet, udgør nedsættelsen dog højest 45 pct. (1999-sats) af vederlaget for varmen.

For naturgas reduceres afgiften og procentsatsen dog ud fra forholdet mellem afgiftssatsen i øre pr. Nm³ og 202, jf. naturgasafgiftslovens § 10, stk. 10. Brøken fremgår af Nyhedsbrev til alle momsregistrerede virksomheder, udsendt august 1999.

Hvis varmen udnyttes fra en proces omfattet af bilaget til CO2-afgiftsloven (proceslisten), udgør afgiften af overskudsvarme 7,50 kr. pr. GJ. For varme, der afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 7,5 pct. af vederlaget.

Af forarbejderne til reglerne fremgår det, at der ved det samlede vederlag forstås såvel vederlag, som afregnes i forhold til den leverede mængde varme, som faste bidrag.

Dette skal efter styrelsens opfattelse forstås således, at vederlaget omfatter alle omkostninger for varmeværket forbundet med leveringen af overskudsvarme fra virksomheden.

Udgangspunktet for beregningen af vederlaget er den situation, hvor virksomheden har opsat et anlæg til nyttiggørelse af overskudsvarmen og derefter afsætter varmen til et varmeselskab. Der sker herefter betaling for varmen i forhold til leverancen. Ved overvæltning af overskudsvarmeafgiften bliver afgiften en del af vederlaget. Afgiftens maksimale andel af vederlaget skal dermed beregnes af vederlaget inkl. afgift.

I nogle tilfælde betales der et fast bidrag, fx til administration eller til vedligeholdelse af anlægget. Dette bidrag skal fordeles på den årlige varmemængde, sådan at vederlaget kommer til at omfatte alle udgifter for varmeværket, ved at få varmen leveret til det sted, hvor leverancen anses for at ske. Dette følger af bemærkningerne til L 210 af 6. april 1995, vedtaget som lov nr. 418 af 14. juni 1995.

5. Hvis investeringen i (og evt. driften af) anlægget til udnyttelsen af overskudsvarmen betales af varmeværket, og altså ikke af virksomheden, vil det vil typisk modsvares af, at der vil kunne aftales en lavere pris for varmen. De samlede omkostninger forbundet med, at der sker nyttiggørelse, er imidlertid de samme.

Det er på denne baggrund styrelsens opfattelse, at alle udgifter forbundet med nyttiggørelsen, som virksomheden enten modtager direkte betaling for, eller som varmeværket afholder, indtil varmen anses for leveret til varmeværket på et sted uden for virksomhedens produktionsbygninger, vil skulle indregnes i vederlaget. Begrundelsen for dette er, at i modsat fald ville fastlæggelsen af vederlaget for varmen blive afhængig af den kontraktmæssige fordeling mellem virksomheden og varmeværket af udgiften til nyttiggørelsen af varmen og ikke, som forudsat i lovgivningen, af den reelle pris, som varmeværket betaler for varmen i leveret stand."

F.6.9.6 Leverancer af overskudsvarme omfattet af en dispensation

For virksomheder, der inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter reglerne i den daværende lovgivning (mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 5, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, eller elafgiftslovens § 11, stk. 5), skal der ikke ske nogen nedsættelse af tilbagebetalingen/betaling af afgift af overskudsvarme, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.

Dette fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 12, kulafgiftslovens § 8, stk. 11, elafgiftslovens § 11, stk. 12 og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 9.

Der er ingen lignende bestemmelse i naturgasafgiftsloven, idet der ikke var afgift på naturgas før den 1. januar 1996. Virksomheder, der afsætter overskudsvarme på basis af naturgas, skal derfor under alle omstændigheder betale afgift af overskudsvarmen.

Det bemærkes dog, at hvis der er sket ændringer i de forhold, der forelå før den 6. april 1995 og dermed lå til grund for behandlingen af dispensationsansøgningen, så bortfalder tilladelsen, og dermed også virksomhedens adgang til at levere overskudsvarme uden afgift. Dette kan blive aktuelt, hvis der fx sker ændringer af overskudsvarmeanlæggets tekniske installationer mv., eller sker væsentlige produktionsomlægninger/-udvidelser mv. Almindelig nødvendig reparation af anlæg mv. kan dog udføres uden konsekvenser.

Endvidere kan ændringer af kontraktmæssige forhold mellem leverandøren af overskudsvarme og varmeaftageren bevirke, at en tilladelse til afgiftsgodtgørelse bortfalder. Det gælder fx, hvis en virksomhed forpligter sig til at levere en vis mængde varme enten generelt eller i bestemte perioder uden hensyn til virksomhedens vareproduktion. Et konstateret merforbrug af energi, der ikke kan begrundes i vareproduktionen, har også betydning for muligheden for at opretholde en tilladelse til afgiftsgodtgørelse.

Virksomheder, der ikke har den nævnte tilladelse, er omfattet af reglerne for betaling af overskudsvarmeafgift. Det bemærkes i øvrigt, at der skal betales afgift af et internt forbrug af overskudsvarme i virksomheden, selv om den har tilladelse til afgiftsgodtgørelse i forbindelse med leverancer af overskudsvarme.

F.6.10 Motorbrændstof - Generelt

I de følgende afsnit omtales reglerne for godtgørelse af motorbrændstof generelt .

F.6.10.1 Hovedregel - ingen afgiftsgodtgørelse

Der ydes som hovedregel ikke godtgørelse af energiafgiften og CO2-afgift af olie, LPG-gas og naturgas, der bruges som motorbrændstof, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, 2. punktum og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 2, 2. punktum.

Der ydes dog afgiftsgodtgørelse for varer, der bruges ved mark- og skovarbejde o.l., se F.6.10.2 .

Ved motorbrændstof forstås almindeligvis olie, autogas, flaskegas og naturgas, der anvendes som brændstof til drift af fx vare- og lastbiler, busser, traktorer, mejetærskere, entreprenørmaskiner og stationære motorer.

Det samme gælder for olie, autogas, flaskegas og naturgas, der anvendes til drift af særlige aggregater, der er monteret på lastbiler, andre motordrevne køretøjer, trailere mv., - fx pumper, kraner, kompressorer og køleanlæg (kølemotorer).

Eksempler på forbrug af motorbrændstof, hvor der ikke ydes afgiftsgodtgørelse

Drift af registrerede motorkøretøjer, fx person-, vare- og lastbiler.

Drift af fx stationære motorer, kølemaskiner mv.

Drift af entreprenørmateriel, herunder drift af materiel, der bruges ved dræning, grusgravning, udgravning til gylletank mv.

Drift af traktorer mv., som bruges til andet arbejde end egentligt landbrugsarbejde mv., fx ved landbrugsvirksomheders snerydning for kommuner og drift af grusgrav.

Transport af varer mellem landbrugsvirksomheder og korn- og foderstofforretninger, sukkerfabrikker mv. udført af andre end landbrugsvirksomheden selv, herunder transport af afgrøder, som en maskinstation høster for en landbrugsvirksomhed.

F.6.10.2 Afgiftsgodtgørelse for motorbrændstof

Der ydes afgiftsgodtgørelse for motorbrændstof, der anvendes ved momspligtige aktiviteter indenfor landbrug mv., jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3. 1. og 2. punktum, og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 3, 1. og 2. punktum.

Ved landbrug mv. forstås virksomheder indenfor jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl.

Landbrugsvirksomheder mv. kan dog heller ikke opnå afgiftsgodtgørelse for motorbrændstof, der anvendes i registrerede motorkøretøjer, fx person- og varebiler, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, sidste punktum og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 3, sidste punktum.

Eksempler på forbrug af motorbrændstof, hvor der ydes afgiftsgodtgørelse

Drift af fx traktorer, mejetærskere, arbejds- og motorredskaber ved mark- og skovarbejde, uanset om arbejdet udføres af en landbrugsvirksomhed eller af en maskinstation mv. Det bemærkes, at en traktor ikke er et motorkøretøj efter færdselsloven. Det er derfor uden betydning for adgangen til afgiftsgodtgørelse, om traktoren er registreret (forsynet med almindelige hvide nummerplader).

Transport af afgrøder fra marken til driftsbygningerne, uanset om transporten udføres af en landbrugsvirksomhed eller en maskinstation mv.

Landbrugsvirksomheders transport af egne varer, der er produceret i landbruget, bort fra ejendommen ved hjælp af virksomhedens traktorer. Der kan fx være tale om transport af grise, mælk eller roer med traktor til henholdsvis slagteri, mejeri og sukkerfabrik. Hvis andre end landmanden selv udfører transporten, skal der betales motorbrændstofafgift.

Det bemærkes, at for forbrug omfattet af punkterne 1 og 2 er det aktiviteten, der er afgørende for, hvorvidt en virksomhed er berettiget til afgiftsgodtgørelse. Der skelnes dermed mellem primæraktiviteter (punkt 1 og 2) og transportopgaver (punkt 3).

Landsskatteretten har den 15. maj 2003, jf. SKM2003.244.LSR , afsagt kendelse i en sag om godtgørelse af mineralolieafgift. En landmand var ikke berettiget til godtgørelse af mineralolieafgift af olie forbrugt som motorbrændstof ved transport af indkøbt halm.

Primæraktivitet ctr. transport

I 2000 blev det præciseret, at hvis der i forbindelse med transporten bort fra ejendommen skete rensning i forbindelse med læsningen, skulle rensningen anses for en del af transporten. Der kunne derfor alene ydes godtgørelse af motorbrændstof, som anvendtes til rensning og læsning, hvis aktiviteten blev foretaget af landmanden selv. Hvis rensningen skete uafhængigt af læsningen kunne aktiviteten anses for omfattet af de godtgørelsesberettigede aktiviteter i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, uanset hvem der foretog rensningen.

Landsskatteretten har den 6. december 2002, jf. SKM2003.45.LSR , afsagt kendelse i en sag om godtgørelse af olie- og CO2-afgift af olie forbrugt som motorbrændstof ved anvendelse af særskilt materiel i forbindelse med rensning og læsning af roer forinden transport til sukkerfabrikken. Landsskatteretten fandt, at det er den udøvende aktivitet, der er afgørende for, om der foreligger et godtgørelsesberettiget motorbrændstofforbrug. Der foreligger således ikke hjemmel til at foretage en sondring afhængig af, hvem der udfører en given aktivitet, der i øvrigt kan henregnes til mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 1. pkt. Told- og Skattestyrelsen har udsendt TSS-cirkulære 2003-10 om ændring af praksis og genoptagelse af sager om godtgørelse af olie- og CO2-afgift af olie forbrugt som motorbrændstof i forbindelse med rensning af roer mv.

Indfangning og pakning af kyllinger, der sker i forbindelse med læsningen af kyllingerne m.h.p. transport til slagteriet, anses som en del af transporten, hvorfor der alene kan ydes godtgørelse for motorbrændstof, som anvendes til indfangning og pakning af kyllinger, hvis aktiviteten foretages af fjerkræavleren selv.

Landsskatteretten har den 29. april 2003, jf. SKM2003.304.LSR , afsagt kendelse i en sag om godtgørelse af olie- og CO2-afgift af olie forbrugt som motorbrændstof af et selskab, der drev virksomhed med losning af fisk og andre serviceaktiviteter for fiskere. Aktiviteten blev ikke anset for fiskerivirksomhed, ligesom transporten af fisk ikke var omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3. Selskabet var derfor ikke berettiget til godtgørelse for olie- og CO2-afgift.

Maskinstationer

Der gælder særlige regler for maskinstationer, der både udfører almindeligt maskinstationsarbejde i form af markarbejde for landbrugsvirksomheder mv. og fx entreprenøropgaver, se F.6.12 .

Afgiftsgodtgørelse ved afprøvning af gasmotorer

Der ydes afgiftsfritagelse for naturgas og bygas, der anvendes ved afprøvning af gasmotorer i forbindelse med produktionen af disse, jf. naturgasafgiftslovens § 10, stk. 2, 3. punktum.

Der kan dog stadig ikke opnås fradrag for afgift af naturgas, der anvendes ved afprøvning i forbindelse med vedligeholdelse af gasmotorer.

Ved spørgsmål om hvornår der er tale om produktion, og hvornår der er tale om vedligeholdelse, vil blandt andet følgende momenter kunne pege i retning af, at der er tale om produktion

der er tale om en prototype,

maskinen består fortrinsvis af nye dele, eller

motoren tilvirkes hos producenten.

Bestemmelsen, der trådte i kraft den 1. januar 2001, er indført ved lov nr. 1289 af 20. december 2000.

Godtgørelse af CO2-afgift

Hvis der efter ovennævnte regler kan gives godtgørelse af energiafgiften af motorbrændstof, kan der også gives godtgørelse af CO2-afgiften efter CO2-afgiftslovens § 9, stk. 4, jf. stk. 1, dvs. godtgørelse efter reglerne for let proces.

F.6.10.3 Regnskabsregler - generelt

Der gælder særlige regnskabsregler for visse virksomheder, der benytter olie og gas, som motorbrændstof.

Omfattet er virksomheder, der både bruger olie og gas som motorbrændstof og til andre formål, fx til opvarmning, samt virksomheder, der bruger motorbrændstof til både godtgørelsesberettigede og ikke-godtgørelsesberettigede formål.

Virksomheder, der udelukkende bruger motorbrændstof til ikke-godtgørelsesberettigede formål, og som ikke bruger olie eller gas til fyringsformål, er derimod ikke omfattet af regnskabsreglerne.

Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 241 af 4. april 2000, der er udstedt i medfør af mineralolieafgiftsloven. Reglerne, der har været uændrede siden 1992, er under ajourføring, men dette arbejde var ikke færdigt ved redaktionens ophør. De nuværende regler forventes dog i store træk videreført uændrede.

I det nugældende regelsæt for motorbrændstof er der tale om følgende to typer af regnskaber

Forbrugsregnskab, der omfatter forbruget af olie eller gas, jf. bekendtgørelsens §§ 2 - 4.

Beholdningsregnskab, som kun er aktuelt for virksomheder med egen beholdning, jf. bekendtgørelsens § 8.

F.6.10.4 Forbrugsregnskab

Forbrugsregnskabet skal enten omfatte

forbruget af olie/gas, der bruges som motorbrændstof (metode 1), jf. bekendtgørelsens § 3, eller

forbruget af olie/gas til andre formål end motorbrændstof (metode 2), jf. bekendtgørelsens § 4.

Metode 1

Metoden kan med fordel benyttes af virksomheder, der har et overvejende forbrug af olie eller gas til andre formål end motordrift.

Der skal føres regnskab for hvert enkelt køretøj mv., og det skal oplyse

Den målte mængde brændstof, der er påfyldt, og dato for hver påfyldning.

Kilometertællerens udvisende ved begyndelsen af hver afgiftsperiode efter momsloven (momsperiode) og ved hver påfyldning (for driftsmidler uden kilometertæller registreres det antal timer, hvori det har været i drift).

Om brændstoffet er påfyldt fra egen beholdning, på tankstationer mv. eller i udlandet.

Efter udløbet af hver momsperiode skal det samlede forbrug af brændstof opgøres på grundlag af regnskabet for det enkelte køretøj mv. For virksomheder med egen beholdning skal forbruget afstemmes med beholdningsregnskabet.

Købes eller sælges et køretøj i løbet af en momsperiode, oplyses i regnskabet datoen herfor og kilometertællerens udvisende.

For landbrugsvirksomheder mv. skal forbrugsregnskabet kun omfatte registrerede motorkøretøjer. Landbrugsvirksomheder mv. kan derfor i de fleste tilfælde med fordel anvende metode 1 - uanset olien overvejende anvendes til motordrift.

Bagatelgrænse

Virksomheder, som kun har én dieseldreven varebil eller personbil og et forbrug af olie hertil på højst 1.500 liter årligt (pr. regnskabsår), er fritaget for at føre forbrugsregnskab og beholdningsregnskab.

Forbruget af olie i bilen skal i stedet opgøres på grundlag af det antal kilometer, som bilen har kørt i momsperioden, og bilfabrikantens/-importørens oplysning om bilens gennemsnitlige brændstofforbrug.

Der skal således kun ske en registrering af kilometertællerens udvisende og beregning af forbruget af olie ved slutningen af hver momsperiode - hvilket skal fremgå af regnskabet. Købes eller sælges bilen i løbet af perioden, oplyses i regnskabet datoen herfor og kilometertællerens udvisende.

Hvis virksomheden i løbet af regnskabsåret overskrider bagatelgrænsen på 1.500 liter, skal de almindelige regnskabsregler anvendes i resten af regnskabsåret.

Metode 2

Metoden kan med fordel benyttes af virksomheder, der har et overvejende forbrug af motorbrændstof og kun et mindre forbrug af olie eller gas til andre formål.

Regnskabet skal omfatte den olie eller gas, der bruges til andre formål end motorbrændstof.

For olie og gas, der bruges til rumvarme og/eller procesformål, skal forbruget opgøres ved direkte måling (gennemstrømningsmåler) af den indfyrede mængde for hver forbrugende enhed (kedel e.l.). Opgørelserne skal fremgå af regnskabet.

F.6.10.5 Beholdningsregnskab

Virksomheder med egen beholdning af olie eller gas, skal føre et beholdningsregnskab. Der skal kun føres beholdningsregnskab, hvis virksomheden skal føre forbrugsregnskab, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 1.

Hver bevægelse (tilgang og udlevering/tankning) skal løbende posteres i regnskabet. Regnskabet skal afsluttes ved udløbet af regnskabsåret, og beholdningen overføres til næste regnskabsår.

Regnskabet over udlevering skal oplyse dato for udlevering, udleveret mængde samt hvilket køretøj mv. brændstoffet er udleveret til (påfyldt). Ved påfyldning af registrerede køretøjer anføres registreringsnummeret.

Der skal ske sammentælling af regnskabet for hvert køretøj mv. og afstemning med forbrugsregnskabet for hver momsperiode.

F.6.10.6 Opbevaring af motorbrændstof

Produkter til motorbrændstof skal opbevares adskilt fra anden olie og gas, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2.

Virksomheder, der kun har én tank, og som anvender indholdet til både motordrift og til andre formål, fx til opvarmning, skal købe al olie eller gas i afgiftsberigtiget stand som motorbrændstof.

F.6.10.7 Tidspunkt for afgiftsgodtgørelse

Reglerne for, hvornår der kan opnås godtgørelse af afgiften af motorbrændstof, fremgår af bekendtgørelsens § 9.

For motorbrændstof, der indkøbes udelukkende til brug for arbejde inden for landbrug mv., følger tidspunktet for godtgørelse af energiafgiften og CO2-afgiften momsfradraget, dvs. at godtgørelse kan ske på købstidspunktet. Hvis virksomheden herefter anvender motorbrændstof til formål, som der ikke ydes godtgørelse for, skal afgiften indbetales/reguleres over momsangivelsen eller - hvis virksomheden har bevilling til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter - (anmodningsblanket 23.001) i takt med, at motorbrændstoffet anvendes til andre formål.

Øvrige virksomheder kan ikke få godtgørelse af afgiften af motorbrændstof på købstidspunktet. For motorbrændstof, der bruges til formål, hvortil der ydes godtgørelse, fås godtgørelsen i takt med forbruget hertil, dvs. at forbrugstidspunktet er afgørende for tidspunktet for afgiftsgodtgørelsen, se F.6.11 .

Anvendes en leverance, der er indkøbt som motorbrændstof, til andre formål end motordrift, kan virksomheden få godtgørelse for den forbrugte mængde hertil af forskellen i afgiften mellem motorbrændstof og olie til andre formål (anden gas- og dieselolie), jf. mineralolieafgiftslovens § 12, stk. 6.

Tilsvarende kan der ved anvendelse af motorbrændstof, der indkøbes udelukkende til brug for arbejdet inden for landbrug mv., og som anvendes til fx privat boligopvarmning - se F.8.7 - ske regulering/indbetaling over momsangivelsen af godtgjort afgift af motorbrændstof med sats for olie til andre formål.

F.6.10.8 Kendelser fra Landsskatteretten

Motorbrændstof - grødeskæring

Landsskatteretten har den 21. september 1998 afsagt kendelse i en sag om en virksomhed, der udførte arbejde med oprensning af åer og vandløb mv. for amter og kommuner (TfS 1998/794).

Kendelse: Retten fandt, at virksomhedens aktiviteter med oprensning af grøfter og vandløb for det offentlige ikke er omfattet af bestemmelsen i momslovens § 66, stk. 1 (nu mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 1. punktum), eller kan anses for mark- og skovarbejde for en landbrugsvirksomhed.

Motorbrændstof - skoventreprenør- virksomhed

Landsskatteretten har den 28. april 2000 afsagt kendelse i en sag om en virksomhed, der udfører forskellige aktiviteter for skovejere - i form af afretning af vandløbskanter og profilering, dvs. gendannelse af oprindelige vandløbssider. Derudover forestår virksomheden oprensning, rensning af vandløb for tilløbet sand og mudder, opsamling af grene, blade og træ samt fjernelse af selvgroede vækster fra vandløbsbunden.

Kendelse: Retten fandt, at det af virksomheden udførte arbejde med vedligeholdelse må anses for skovarbejde, der er omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3.

Told- og Skattestyrelsens bemærkninger

Det præciseres, at arbejdesopgaver som fx nyetablering af vandløb, veje mv. i skove er entreprenørvirksomhed, der ikke kan henføres under mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3.

Motorbrændstof - vognmandsforretning - herunder spørgsmål om berettiget forventning

Landsskatteretten har den 23. november 1999 afsagt kendelse i en sag om forbrug af olie i en vognmandsforretning - til drift af en varebil.

Kendelse: Retten fandt, at der ikke kan ske afgiftsgodtgørelse for forbruget af olie, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 4, nr. 1.

Retten har derudover bemærket, at alene en positiv tilkendegivelse fra myndighederne kan bibringe en retsbeskyttet forventning. Den omstændighed, at regionen ikke har taget forholdet op til bedømmelse bl.a. i forbindelse med modtagelsen af momsangivelserne kan ikke skabe en berettiget forventning hos klager om, at der kan ske godtgørelse af olieafgift og CO2-afgift, heller ikke ved udbetaling til virksomheden i forbindelse med en negativ momsangivelse, som skyldes godtgørelse af olie- og CO2-afgift.

F.6.10.9 Benzin

Der ydes ikke afgiftsgodtgørelse for benzin, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1.

Dette gælder i alle tilfælde - også hvor benzinen anvendes ved aktiviteter omfattet af mineral-olieafgiftslovens § 11, stk. 3, 1. punktum.

Der ydes dog afgiftsgodtgørelse for benzin, der anvendes efter reglerne i mineralolieafgiftslovens § 9, fx godtgørelse af benzin, der anvendes ved erhvervsmæssig sejlads, jf. lovens § 9, stk. 4, nr. 1 og 2, (fiskeri mv.), se F.1.5.3 .

F.6.10.10 Karburatorvæske

Der ydes ikke godtgørelse af afgift af karburatorvæske, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, sidste punktum.

F.6.11 Motorbrændstof - Rutekørsel

Efter mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 5, ydes der afgiftsgodtgørelse for svovlfattig dieselolie, dvs. diesel med et svovlindhold på højst 0,005 pct. og LPG-gas, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel .

Tilsvarende ydes der efter naturgasafgiftslovens § 9, stk. 1 afgiftsgodtgørelse for naturgas til rutekørsel.

Efter elafgiftslovens § 11b, stk. 2 ydes der afgiftsgodtgørelse for kørestrøm, der anvendes af rutebiler samt i eltog til personbefordring.

Endvidere ydes der efter CO2-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 3 afgiftsgodtgørelse for CO2-afgift for ovennævnte energiprodukter til rutekørsel med rutebiler/busser.

Derudover ydes der godtgørelse af momsen af den godtgørelsesberettigede energiafgift og CO2-afgift af de pågældende produkter.

Endelig ydes der forhøjet godtgørelse af afgiften med følgende beløb i øre pr. liter LPG-gas og pr. Nm3 naturgas, jf. § 9, stk. 7 og 8 i lov nr. 325 af 28. maj 1999

Vareart

2000

2001

2002

2003

LPG-gas

25

25

25

0

Svovlfattig diesel

10

5

0

0

Naturgas

41

41

41

0

Indtil udgangen af 2001 blev der også ydet forhøjet godtgørelse af afgiften af svovlfattig diesel. Forhøjelsen udgjorde 10 øre pr. liter i 2000 og 5 øre pr. liter i 2001, jf. § 9, stk. 6 i lov nr. 325 af 28. maj 1999.

Indtil 1. juni 1999 var godtgørelsen til rutekørsel betinget af, at der blev anvendt ultralet diesel. Men efter 1. juni 1999 ydes der ikke længere afgiftsgodtgørelse for ultralet diesel.

Det er dermed kun forbrug af LPG-gas, svovlfattig diesel og naturgas samt elektricitet, som der ydes afgiftsgodtgørelse for.

Indirekte forbrug af svovlfattig diesel, LPG-gas, naturgas eller elektricitet, fx olie til opvarmning af garageanlæg mv. og elektricitet til belysning mv. er ikke omfattet af adgangen til afgiftsgodtgørelse.

Told- og Skattestyrelsen har den 11. februar 2003 udsendt en meddelelse, jf. SKM2003.59.TSS , der præciserer reglerne om godtgørelse af energiafgifterne i forbindelse med rutekørsel.

Godtgørelsesordningen

Virksomheder, der ønsker at få godtgørelse af afgift af svovlfattig diesel, LPG-gas, naturgas og el til rutebiler, og som ikke allerede er momsregistrerede, må lade sig registrere hos ToldSkat for at blive omfattet af godtgørelsesordningen. Der er tale om en administrativ, teknisk registrering.

Ved godtgørelse anvendes den periodiske momsangivelse. Hvis virksomheden har bevilling til fremskyndet tilbagebetaling - anvendes anmodningsblanket 23.001.

Forbrugstidspunktet

Virksomheden kan opnå afgiftsgodtgørelse på forbrugstidspunktet, der er det tidspunkt, hvor motorbrændstoffet er påfyldt den enkelte bus. Forbrugsprincippet gælder, uanset om der er tale om blandet kørsel eller udelukkende godtgørelsesberettiget rutekørsel.

At virksomheden har bevilling til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter ændrer ikke ved forbrugsprincippet. Lov om fremskyndet tilbagebetaling ændrer ikke opgørelsesprincipperne, men fremrykker alene tidspunktet for angivelse af godtgørelsen i forhold til fradrag over momsangivelsen.

F.6.11.1 Regnskabs - og opgørelsesregler generelt

Regnskabsregler og regler for opgørelse af godtgørelsesberettiget afgift fremgår af kapitel 1 i bekendtgørelse nr. 241 af 4. april 2000.

Opgørelsen af energiafgifter, som der ydes godtgørelse for, kan ske enten

på grundlag af en registrering af forbruget af motorbrændstof i hvert køretøj (forbrugsregnskab), jf. bekendtgørelsens §§ 6 og 7, eller

forholdsmæssigt på grundlag af en omsætningsfordeling, jf. bekendtgørelsens § 7.

F.6.11.2 Opgørelse på grundlag af forbrugsregnskab

Virksomheden skal føre et forbrugsregnskab for hver bus. Regnskabet skal føres løbende og med følgende oplysninger

Kilometertællerens udvisende ved begyndelsen af hver momsperiode.

Den målte mængde brændstof, der er påfyldt, brændstoffets art samt dato for hver påfyldning.

Om brændstoffet er påfyldt fra egen beholdning, på tankstationer mv. eller i udlandet.

For busser, der bruges både til rutekørsel og til anden kørsel, skal regnskabet også indeholde oplysning om kilometertællerens udvisende ved hver begyndelse og afslutning af rutekørsel, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 3.

For busser, der skiftevis i løbet af en dag bruges til både rutekørsel og turistkørsel, tillades det, at der alene sker en registrering af kilometertællerens udvisende ved dagens begyndelse, og at det samlede antal kørte kilometer ved rutekørsel noteres i regnskabet for hver dag. Det forudsættes dog, at der kan opgøres et normalt fast kilometertal for den enkelte rute.

Der skal efter udløbet af hver momsperiode ske en opgørelse af det samlede forbrug af brændstof på grundlag af regnskabet for den enkelte bus og ske afstemning af forbruget.

Anskaffes eller afhændes en bus i momsperioden, oplyses i regnskabet datoen herfor og kilometertællerens udvisende.

Forbruget af brændstof skal fordeles forholdsmæssigt på grundlag af det kørte antal kilometer til henholdsvis rutekørsel og anden kørsel. Opgørelsen skal fremgå af virksomhedens regnskab.

For virksomheder, der bruger svovlfattig dieselolie og anden dieselolie til drift af busser, der både benyttes ved rutekørsel og turistkørsel, tillades det, at den svovlfattige dieselolie først og fremmest anses for at være brugt ved rutekørsel. Der kan dog aldrig opnås godtgørelse af afgiften af en større mængde olie, end mængden af forbrugt svovlfattig diesel.

F.6.11.3 Opgørelse på grundlag af omsætningsfordeling

Ved opgørelsen skal virksomheden som udgangspunkt anvende en sektorisk opdeling efter reglerne for busmoms. Virksomheden har herved beregnet en momsfradragsprocent (fradragsret for fællesomkostninger) for de benyttede busser på grundlag af forholdet mellem virksomhedens momspligtige busomsætning og den samlede busomsætning.

Ved opgørelsen af energiafgift, som der ydes godtgørelse for, skal virksomheden modsætningsvis beregne en fradragsprocent for de benyttede busser til rutekørsel på grundlag af forholdet mellem virksomhedens momsfri omsætning ved rutekørsel og den samlede busomsætning.

Opgørelsen af den forholdsmæssige fordeling af omsætningen og opgørelsen af afgift, som virksomheden kan opnå godtgørelse for, skal fremgå af regnskabet.

Virksomheder, der bruger omsætningsfordelingen som grundlag for opgørelse af afgift, som der ydes godtgørelse for, fritages for at føre et forbrugsregnskab for hver bus.

F.6.11.4 Beholdningsregnskab

Virksomheder med egen beholdning af svovlfattig diesel eller LPG-gas skal føre regnskab over tilgang, beholdning og udlevering (tankning), jf. bekendt-gørelsens § 8, stk. 1.

Hver bevægelse (tilgang og udlevering) skal løbende posteres i regnskabet. Regnskabet skal afsluttes ved udløbet af regnskabsåret, og beholdningen overføres til næste regnskabsår.

Regnskabet over udlevering skal føres med angivelse af dato for udlevering, udleveret mængde samt hvilket køretøj mv., som brændstoffet er udleveret til (påfyldt). Ved påfyldning af registrerede køretøjer anføres registreringsnummeret.

Der skal ske sammentælling af regnskabet for hvert køretøj mv. Endvidere skal virksomheder, der fører forbrugsregnskab, foretage en afstemning af forbrugs- og beholdningsregnskabet for hver momsperiode.

F.6.11.5 Opbevaring af motorbrændstof

Virksomheder, der har egen beholdning af svovlfattig diesel og anden diesel, skal opbevare svovlfattig diesel adskilt fra anden olie, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3.

En blanding af svovlfattig dieselolie og anden dieselolie i virksomhedens tank anses dermed ikke for svovlfattig diesel, og virksomheden kan derfor ikke opnå godtgørelse af afgiften.

F.6.11.6 Afgørelser

Et rutebusselskab har rejst spørgsmål om, hvorvidt der kan ydes afgiftsgodtgørelse for elektricitet, der anvendes til forvarmning af bussers motorsystem ved eldrevne varmepumper, som tilsluttes bussen ved hjælp af el-stilk.

Virksomheden gjorde gældende, at forvarmningen er en integreret del af køreprocessen, at den sker som et miljøvenligt alternativ til en nu forbudt opvarmning af motorerne ved tomgang.

Ifølge elafgiftslovens § 11 b, stk. 2 ydes der afgiftsgodtgørelse for kørestrøm, der anvendes af rutebiler og eltog til personbefordring.

Afgørelse: Told- og Skattestyrelsen fandt, at elafgiftslovens § 11b, stk. 2, alene efter dens ordlyd omfatter den strøm, som direkte anvendes i forbindelse med driften af det pågældende trafikmiddel. Der kan derfor ikke ydes afgiftsgodtgørelse for elektricitet, der anvendes til forvarmning af busser.

F.6.12 Motorbrændstof - Maskinstationer

Som anført under F.6.10.2 ydes der afgiftsgodtgørelse for motorbrændstof, der anvendes ved momspligtige aktiviteter indenfor landbrug mv., jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3. 1. og 2. punktum, og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 3, 1. og 2. punktum.

Ved landbrug mv. forstås virksomheder indenfor jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl.

Dette gælder også for maskinstationer , som udøver sådanne aktiviteter for landbrugsvirksomheder mv.

Maskinstationer mv., der både anvender olie til formål, som der ydes godtgørelse for, fx markarbejde o.l., og til formål, som der ikke ydes godtgørelse for, fx entreprenørarbejde, har på visse betingelser mulighed for at opgøre godtgørelsen forholdsmæssigt på grundlag af en omsætningsfordeling, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Sådanne virksomheder kan herefter vælge at foretage opgørelsen enten

forholdsmæssigt på grundlag af en omsætningsfordeling, eller

på grundlag af en konkret registrering og opgørelse af forbruget af motorbrændstof i hvert motordrevet køretøj.

F.6.12.1 Opgørelse på grundlag af omsætningsfordeling

Ved en forholdsmæssig fordeling skal virksomheden opgøre forbruget i registrerede motorkøretøjer og forbrug til opvarmning særskilt. Forbruget i registrerede motorkøretøjer og forbrug til opvarmning må ikke indgå i den forholdsmæssige fordeling og skal derfor forinden fradrages virksomhedens samlede forbrug af olie.

Afhængig af omfanget af virksomhedens aktiviteter gælder der herefter følgende regler

A. For maskinstationer, som i overvejende grad udøver almindeligt maskinstationsarbejde (markarbejde med traktorer mv.), og kun i beskedent omfang udfører aktiviteter med de samme motordrevne driftsmidler, som der ikke ydes godtgørelse for, fx snerydning for kommuner og transportopgaver, kan virksomhedens samlede omsætning lægges til grund for den forholdsmæssige fordeling.

Forbruget af motorbrændstof, som der kan ydes godtgørelse for, kan herefter opgøres forholdsmæssigt på grundlag af den del af omsætningen, hvortil der kan ydes godtgørelse, og maskinstationens samlede omsætning.

B. For maskinstationer, som fx udøver vognmandsvirksomhed ved siden af maskinstationsvirksomheden, må omsætning og olieforbrug for vognmandsvirksomheden ikke medregnes ved den forholdsmæssige fordeling. Det samme gælder for anden virksomhed, der udøves uafhængigt af maskinstationsvirksomheden.

Efter fradrag af forbruget af olie i registrerede motorkøretøjer, i motordrevne driftsmidler uden for maskinstationsvirksomheden, fx entreprenørmateriel, og forbrug til opvarmning, kan forbruget af motorbrændstof, som der kan ydes godtgørelse for, herefter opgøres forholdsmæssigt på grundlag af den del af omsætningen, hvortil der kan ydes godtgørelse og maskinstationens samlede omsætning.

Opgørelserne skal fremgå af virksomhedens regnskab.

Hvis motordrevne driftsmidler, fx traktorer, i betydeligt omfang anvendes til andre formål i virksomheden end ved godtgørelsesberettiget maskinstationsvirksomhed, kan en omsætningsfordeling ikke lægges til grund for opgørelse af godtgørelsesberettiget olieafgift.

Virksomheden skal i sådanne tilfælde foretage en konkret registrering og opgørelse af forbruget ved hver enkelt arbejdsaktivitet, se F.6.12.2 .

Regnskab over omsætning

Virksomheden skal føre regnskabet over omsætning, sådan at det er muligt at foretage en fordeling af omsætningen i aktiviteter, som der kan ydes godtgørelse for, og andre aktiviteter.

Ved samlet fakturering af en arbejdsopgave, der både omfatter aktiviteter, som der ydes godtgørelse for, fx optagning af roer, og aktiviteter, som der ikke ydes godtgørelse for, fx transport af roer til sukkerfabrik, skal hver af aktiviteterne specificeres i fakturaen.

F.6.12.2 Opgørelse på grundlag af forbrugsregnskab

Virksomheden skal føre et forbrugsregnskab for hvert motordrevet driftsmiddel (traktor, mejetærsker mv.), jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1. Forbrugsregnskabet skal for hver enkelt aktivitet indeholde oplysning om forbruget af motorbrændstof og arbejdsydelsens art.

Regnskabet skal i øvrigt føres efter reglerne nævnt i F.6.10.3 , F.6.10.4 og F.6.10.5 .

Der skal herefter ved udgangen af hver afgiftsperiode efter momsloven ske en opgørelse af forbruget af motorbrændstof, der er brugt til aktiviteter, som virksomheden kan opnå godtgørelse for, og aktiviteter, som den ikke kan opnå godtgørelse for.

Opgørelserne skal fremgå af virksomhedens regnskab.

F.6.13 Krav til målere af energiforbrug

Med hjemmel i mineralolieafgiftslovens § 14, stk. 11, kulafgiftslovens § 11, stk. 4, elafgiftslovens § 17 og naturgasafgiftslovens § 14, stk. 4 er der fastsat regler for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomhederne.

Udgangspunktet herfor er, at virksomhederne anvender målere , der har en kvalitet og nøjagtighed og upåvirkelighed, som gælder for godkendte målere.

Nedenfor er der en nærmere beskrivelse af målere og måling af forskellige energityper.

Det er derudover virksomhedens ansvar, at installerede bimålere og målere til fordeling af energiforbrug i virksomheden virker og måler rigtigt, at defekte målere straks repareres eller udskiftes. Virksomheden skal ved byggetekniske tegninger eller på anden måde kunne vise, at målerne er placeret korrekt.

Hovedreglen for måling er at man skal foretage en sand energimåling.

Energi kan tilføres et anlæg på to principielt forskellige måder, den ene er i form af direkte energikilder, den anden er i form af energibærende medier.

Energikilderne er elektricitet og de forskellige typer brændsler. Som energibærende medier vil vi her kun omtale vand og damp.

El måles med en elektricitetsmåler, der direkte angiver energien i kWh (MWh).

Energiindholdet i brændsler findes ved at måle den tilførte mængde i liter, m3, kg, ton og derefter gange med brændslets brændværdi.

Energiindholdet i et varmebærende medie bestemmes ved, at måle energiindholdet i mediet, når det tilføres anlægget og derfra trække energiindholdet i mediet når det forlader anlægget.

I særlige tilfælde kan det tillades, at energimængden bestemmes ved en indirekte måling og beregning.

I de enkelte afsnit er omtalt nogle typer af indirekte måling som fx anvendelse af timetællere til registrering af forbrugt elektricitet til varmepaneler.

F.6.13.1 Varmeenergimålere

Krav til og normer for varmeenergimålere, der anvendes ved afregning, reguleres af Erhvervs- og Boligstyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet (tidligere Erhvervsfremmestyrelsen under Erhvervsministeriet).

Afregningsmålere til fjernvarme skal typegodkendes. Selve typegodkendelsen har hjemmel i lov om erhvervsfremme og bekendtgørelse om udstedelse og gennemførelse af måletekniske bestemmelser. Erhvervs- og Boligstyrelsen har i Målerteknisk Direktiv fastsat krav om typegodkendelse, herunder nøjagtighed, udformning og fremstilling.

En ny typegodkendt måler til afregning ved en almindelig fjernvarmeinstallation har en unøjagtighed på mindre end 4 pct.

Ønsker en virksomhed at montere ikke-typegodkendte målere, skal måleren have en nøjagtighed svarende til, hvad en typegodkendt afregningsmåler vil have for den pågældende installation. Virksomheden har i sådanne tilfælde mulighed for at få gennemført en måleteknisk kontrol af måleren hos et godkendt laboratorium. Erhvervsfremmestyrelsen bemyndiger laboratorier til at udføre måletekniske kontroller.

Varmeenergimåleren består af en volumenmåler (antal m3 vand), en beregningsenhed og temperaturfølerpar (måling af afkøling mellem fremløb og returløb). Med denne kombination er det muligt forholdsvis præcist at beregne produceret eller forbrugt varmeenergi. Ved brug af en volumenmåler, der alene måler den passerede vandmængde, måles der ikke varmeenergi. Volumenmålere vil derfor ikke kunne anvendes til fordeling af varme.

Nedenstående skitse viser et eksempel på placering af måler og temperaturfølere i et varmeforsyningsnet. Pilene markerer vandets cirkulation i systemet. De punkterede linier markerer forbindelsen mellem temperaturfølere og beregningsenheden.

Det fremgår af skitsen, at måleren er indbygget i varmeinstallationens returløb. Indbygning i frem- eller returløb har, når der er tale om et lukket kredsløb, dvs. at der er samme vandmængde i fremløb og returløb, ingen betydning for måling af volumen.

Mange varmekredse har en såkaldt shuntforbindelse mellem fremløb og returløb til regulering af fremløbstemperaturen. Man skal i disse situationer sikre sig, at måleren og temperaturfølerne sidder på samme side af shuntforbindelsen.

Måleren ved energiforsyningsstedet monteres så tæt derved som muligt for at måle den samlede fremstillede energi. Måleren ved processen monteres så tæt derved som muligt for at måle det reelle energiforbrug. Er et energiforsyningsanlægs konstruktion til hindring for montering af målere, fx på grund af skjulte rørføringer, monteres måleren, hvor rørføringen bliver synlig, eller hvor det praktisk bliver muligt.

Man skal tilstræbe, at der ikke er monteret en varmeveksler mellem måleren og den energi, man ønsker at måle, da der er et energitab i en varmeveksler.

Erhvervs- og Boligstyrelsen har i Måleteknisk Direktiv opstillet krav om, at der skal foretages periodisk kalibrering af fjernvarmemålere. ToldSkat stiller ikke krav om kalibrering af målere. Vedligeholdelsespligten er pålagt virksomheden. Virksomheden må ud fra en målers alder, slid mv., evt. i samråd med sagkyndige vurdere, om en måler skal kalibreres eller udskiftes.

Fjernvarmemålere

Hvis varmeforsyningsselskabet anvender varmeenergimålere som afregningsmåler, kan virksomheder, der forbruger varme til både proces og rumvarme, anvende denne måler til opgørelse af den samlede mængde energi.

Enkelte forsyningsselskaber anvender volumenmålere som afregningsmålere. Denne målertype måler som nævnt ikke energiforbrug. Uanset om der indlægges en konstant for afkøling, fx 38 grader C, og der beregnes energiforbrug på basis heraf, vil en sådan måling ikke kunne danne grundlag for en tilstrækkelig nøjagtig opgørelse af den samlede mængde energi.

F.6.13.2 Måling af varmt vand

Hovedregel

Måling af energi til forbrugsvandvarmere skal som hovedregel ske efter samme princip som ved rumopvarmning. Der skal ikke ske særskilt måling af energi til opvarmning af ikke-godtgørelsesberettiget forbrugsvand, når energiforbrug til rumvarme/varmt vand beregnes som forskellen mellem den målte samlede mængde produceret varmeenergi og den målte energi til proces.

Hvis der anvendes varmt vand til godtgørelsesberettigede formål, skal dette energiforbrug måles med en varmeenergimåler. Anvendes varmt vand fra samme beholder/veksler til både proces og rumvarme, skal der yderligere ske volumenmåling af den samlede mængde vand, der er varmet op, og den mængde vand, der er anvendt til proces. Se nedenstående skitse.

Særregel, se F.6.8.7.

Anvendes særreglen, dvs. at der sker måling af rumvarme i stedet for procesenergi, gælder særreglen også for varmt vand. Der skal derfor ske måling af varmeenergi, der tilføres en varmtvandsbeholder/veksler. Er beholderen monteret i varmeinstallationens rumvarmedel, der i forvejen er målt, skal der dog ikke ske yderligere måling. Er beholderen derimod monteret i varmeinstallationens ikke målte procesdel, indbygges en varmeenergimåler som vist i nedenstående skitse.

Anvendes varmt vand fra en beholder/veksler til både proces og varmt forbrugsvand, skal energiforbruget fordeles ved volumenmåling af den samlede mængde vand, der er varmet op og den mængde vand, der er anvendt til ikke-godtgørelsesberettigede formål. Energiforbrug til opvarmning af vandet måles med varmeenergimåler. Se nedenstående skitse.

Krav til volumenmålere er opstillet i et EF-direktiv. Erhvervs- og Boligstyrelsen opstiller krav til typegodkendelse ud fra dette direktiv, hvorefter volumenmålere har en unøjagtighed på mindre end 3 pct. Målere, der opfylder disse nøjagtighedskrav, vil kunne anvendes.

F.6.13.3 Elmålere

Der er udstedt en bekendtgørelse fra Erhvervs- og Boligstyrelsen (Erhvervsfremmestyrelsen), Bekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 1997, om kontrol af elmålere, der anvendes til måling af elforbrug.

Af denne bekendtgørelse følger det, at målere, som anvendes til afregning mellem elselskab og forbruger, skal opfylde følgende krav

Enten

EØF-typegodkendelse og førstegangsverifikation i overensstemmelse med EØF-kravene

eller

Dansk typegodkendelse og førstegangsverifikation på et DANAK akkrediteret laboratorium i henhold til Erhvervs- og Boligstyrelsens regler.

Elmålere, som opsættes til brug for virksomhedens godtgørelse af el- og CO2-afgift, skal herefter opfylde disse krav.

En eventuel målerfaktor skal være angivet ved mærkning på eller ved måleren.

Målerens godkendelse og førstegangsverifikation vil normalt fremgå af en lille mærkat påsat måleren.

Driftstimetællere

Virksomheder kan i visse situationer montere en driftstimetæller i stedet for en elmåler til fordeling af energi. En driftstimetæller måler den samlede tid, som en elinstallation, fx forbrugsvandvarmer, har været i drift. Installationens maksimale effekt lægges til grund for beregning af det samlede elforbrug.

Denne målemetode er anvendelig, hvor der er tale om en enkelt installation. Ved flere uafhængige installationer, fx et antal fastmonterede termostatstyrede varmepaneler, der uafhængigt af hinanden afbrydes/ tilsluttes, vil måling med timetæller ikke være anvendelig, medmindre der installeres en driftstimetæller for hver radiator (varmepanel). Måling i sådanne tilfælde kan i stedet ske ved elmåling.

Der må kun anvendes driftstimetællere, der ikke kan 0-stilles. Timetælleren skal monteres/indbygges på en sådan måde, at den ikke uden særlige tekniske indgreb kan udtages eller gøres uvirksom.

F.6.13.4 Dampmålere

Nøjagtig måling af energi i dampbaserede varmeforsyningsanlæg er mere kompliceret end måling af energiforbrug i vandbaserede anlæg. Der henvises til F.6.8.6 hvorefter den samlede producerede dampenergi kan beregnes på basis af de indfyrede brændsler.

I de tilfælde, hvor der leveres varme (damp) fra et dampbaseret varmeforsyningsanlæg til både proces og rumvarme, uden at dampen til rumvarme går igennem en vandveksler, er det nødvendigt at installere dampmålere.

Måling af damp skal som udgangspunkt ske ved hjælp af egentlige dampmålere. Under visse betingelser kan måling af damp dog ske ved hjælp af kondensatmåling. Endvidere kan det i forbindelse med brug af dampkaloriferer til opvarmning på visse betingelser tillades, at opgørelsen af varmen baseres på kaloriferens effekt og måling af kaloriferens driftstid. Nedenfor er der gjort nærmere rede for de tre målemetoder.

Egentlige dampmålere

Ved dampmåling skelnes mellem måling på mættet damp og overhedet damp.

Ved overhedet damp kræves der ud over måling af dampmængden også en måling af tryk og temperatur, samt en flowcomputer, der er i stand til at udregne det nøjagtige energiindhold i dampen under hensyntagen til både tryk og temperatur.

Ved mættet damp er det tilstrækkeligt at supplere mængdemåleren med enten tryk eller temperaturmåling og hvis målingen foretages i umiddelbar nærhed af kedlen, kan man nøjes med mængdemåling, blot flowcomputeren er indstillet til kedlens nominelle tryk.

Erhvervs- og Boligstyrelsen har ikke fastsat forskrifter og krav til dampmålere.

Installerede dampmålere skal have samme nøjagtighed og upåvirkelighed som varmeenergimålere.

Kondensatmåling

Told- og Skattestyrelsen har tilladt, at kondensatmåling i stedet kan benyttes ved måling af dampenergi til rumvarme under forudsætning af, at der anvendes mættet damp.

I produktionsanlæg anvendes damp som oftest direkte i processen, fx ved dampning og sterilisering, og der opstår ikke målbare mængder kondensat.

Anderledes forholder det sig, når der anvendes damp til rumopvarmning. Dampen ledes ind i en varmtluftsblæser (kalorifer), der under varmeafgivelse kondenserer dampen til kondensat (vand). Denne kondensat pumpes tilbage til kedlen som fødevand, hvorved det er muligt at måle denne mængde.

Systemet kan opbygges på flere måder alt afhængig af tryk- og temperaturforhold. Et kondensatmåleanlæg kan fx bestå af en beholder, der opsamler kondensat. Når beholderen er fyldt til et vis niveau, aktiveres en ventil/pumpe, og beholderen tømmes til et lavere niveau. Volumenmåleren, der er indbygget i rørføring fra beholderen, måler mængden ved tømningen af kondensatet.

En forudsætning for måling af energi ved kondensatmåling er, at alt kondensat, der vedrører rumvarme, opsamles.

Energimålingen gennemføres ved at finde forskellen mellem energiindholdet i dampen, der tilføres fx en eller flere kaloriferer (indgangstilstanden), og energiindholdet i kondensatet (udgangstilstanden). Kondensatet, der oftest har en temperatur på ca. 100 grader C, pumpes tilbage til kedlen, og energien i kondensatet er derfor ikke forbrugt.

Indgangstilstanden fastlægges ved måling af damptryk. Ud fra særlige damptabeller kan energiindholdet i dampen beregnes. Udgangstilstanden (kondensat) findes ved en temperaturmåling, og den gennemstrømmede mængde findes ved en volumenmåling af kondensat.

Energiindholdet i kondensatet kan også beregnes via energitabeller.

Opgørelse af energiforbrug ved kondensatmåling svarer til princippet for opgørelse af energi med varmeenergimåler (måling af afkøling mellem fremløb og returløb samt volumenmåling).

Hvis der er et konstant damptryk og kondensattemperatur, kan der anvendes en fast faktor for energi pr. liter kondensat. Er der derimod varierende kondensattemperaturer, skal der gennemføres en energimåling af kondensatet.

Eksempel

I eksemplet er energiindholdet i damp og kondensat (tabelværdier) anført i runde tal og kan derfor ikke direkte lægges til grund ved en konkret beregning.

En virksomhed har et varmeforsyningsanlæg, der leverer damp til både proces og rumvarme. Virksomheden anvender særreglen for fordeling af energi til rumvarme/proces og opgør forbruget til rumvarme ved kondensatmåling. Virksomheden har i et år ved volumenmåling af kondensat fra samtlige kaloriferer målt, at der ved nyttiggørelse af energi i dampen er fremkommet i alt 260.416 liter kondensat.

I eksemplet er der benyttet følgende energiindhold og vægtfylde

1 kg damp ved 3 atmosfære tryk har et energiindhold på 1,0 kWh.

1 kg kondensat ved 1 atmosfære tryk og ved en temperatur på 95 grader C har et energiindhold på 0,2 kWh.

Vægtfylden for kondensat ved 1 atmosfære tryk er 0,96.

Kondensatmængden i liter omregnes til kg

(260.416 liter x 0,96) =

250.000 kg.

Ved beregning af forbrugt energi til rumvarme trækkes energiindholdet i kondensatet fra energiindholdet i dampen (1,0 kWh - 0,2 kWh). Forbrugt energi til rumvarme pr. kg kondensat udgør således 0,8 kWh. Forbrugt energi i 1 kg damp omregnet til MJ (1 kWh = 3,6 MJ)

(0,8 x 3,6) =

2,8 MJ/kg.

Forbrugt energi til rumvarme findes ved at gange mængden af kondensat (kg) med energiindhold pr. kg kondensat

Kaloriferens effekt og driftstid

Told- og Skattestyrelsen har endvidere på visse betingelser tilladt, at varmemåling i relation til dampkaloriferer kan baseres på kaloriferens effekt og driftstid.

En del virksomheder anvender dampkaloriferer som varmekilde. Dampkaloriferer anvendes ofte også som suppleringsvarme i produktionslokaler, hvor processen normalt afgiver tilstrækkelig med varme til at dække behovet. Det gælder fx i vaskerier, hvor der efter ferier og week-ends i vinterperioden kan være behov for opvarmning af produktionslokaler i kortere perioder.

En dampkalorifer er normalt installeret med en fast dampforsyning, hvor dampmængden styres af en vandudlader, monteret i kondensatledningen. Det betyder, at det udelukkende er kondensationsvarmen, der anvendes, og der er derfor en konstant temperatur på overfladen. Til overførsel af varmen fra kondensatoren er der monteret en blæser, der kører med konstant hastighed og dermed konstant lufthastighed. Med konstant rumtemperatur vil den afgivne effekt være konstant. Effekten varierer ca. 1 pct. pr. grad ændring i rumtemperaturen.

Varmemåling i relation til dampkaloriferer kan baseres på kaloriferens effekt og driftstid på følgende betingelser for de driftsmæssige forhold

Dampen skal være mættet damp med et konstant tryk. Der må dermed ikke være tale om overhedet damp.

Kaloriferen må ikke være tilsluttet et aggregat, der i større eller mindre omfang indtager udeluft.

Dette indebærer bl.a., at kaloriferen ikke må være en integreret del af et ventilationsanlæg, hvor lufttilførslen påvirkes af andet end kaloriferens påmonterede blæser.

Der skal monteres en timetæller for hver kalorifer, som virksomheden ønsker at anvende opgørelsesmetoden for. Hvis blæseren på kaloriferen har flere hastighedstrin, skal der monteres en timetæller for hvert trin.

Der skal monteres en ventil, der effektivt stopper dampflowet, når kaloriferen er stoppet.

Timetællerens registrering, jf. ovenfor, skal følge ventilens åbningstid.

Kaloriferens effekt skal være den maximale ydelse ved nominelt damptryk og en rumtemperatur på 15 grader C. Effekten skal kunne dokumenteres, fx ved fremlæggelse af materiale udarbejdet af producenten.

Eksempel

Nedenstående viser et eksempel på opgørelse af rumvarmeforbrug og anvendt brændsel hertil - baseret på kaloriferens effekt og måling af kaloriferens driftstid. Opgørelsen er baseret på følgende forudsætninger

Kaloriferens effekt

40 kW

Driftstid

100 timer

Brændsel

Fuelolie (Brændværdi 40,4 MJ/kg)

Kedlens virkningsgrad

0,85

Afstand mellem kedel og kalorifer

30 meter, dvs. ikke i umiddelbar nærhed af kedlen

Beregning, jf. reglerne i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 4

Beregnet forbrug i MJ: 100 timer x 40 kW = 4.000 kWh x 3,6 = 14.400 MJ

Forbrug af fuelolie i kg: 14.400/40,4/0,85 + 10 pct. (ledningstab) = 461 kg fuelolie

F.6.13.5 Gasmålere

Virksomheder, der anvender naturgas til både proces og rumvarme, skal foretage en fordeling af energien ved måling.

Afregningsmålere til naturgas skal være typegodkendte. Erhvervs- og Boligstyrelsen har i målerteknisk direktiv fastsat krav om typegodkendelse, herunder nøjagtighed, udformning og fremstilling. En typegodkendt måler har en unøjagtighed på mindre end 3 pct. afhængig af gennemstrømningen.

Ikke-typegodkendte målere, der anvendes som bimålere, skal have en nøjagtighed og upåvirkelighed svarende til, hvad en typegodkendt afregningsmåler vil have for den pågældende installation.

Naturgasselskaberne har oplyst, at der i langt de fleste tilfælde vil kunne anvendes bælggasmålere. Gasselskaberne kan rådgive nærmere om valg/montage af målere.

Gasforsyningsselskabets afregningsmåler anvendes til opgørelse af den samlede mængde energi.

Virksomheder med flere gaskedler, der fremstiller varme enten udelukkende til procesformål eller til rumvarme, skal montere bimåler, hvor rørnettet forsyner gas til proceskedlen/erne. Hvis det af økonomiske eller tekniske årsager er mest praktisk at måle gasforbruget til rumvarme, kan måleren i stedet indbygges i gasforsyningsnettet til rumvarmekedlen/erne.

Driftstimetællere

Naturgasselskaberne har oplyst, at der ved driftstimetælling på en modulerende (trinløs) gasbrænder er en unøjagtighed på op til 8 pct. inkl. unøjagtigheden på dyserne. Driftstimetælling kan derfor ikke anvendes i relation til modulerende gasbrændere.

Der er rejst spørgsmål om, hvorvidt dette også gælder for naturgasbrændere/-kedler med 1- eller 2-trins-brændere, dvs. brændere med et konstant forbrug ved drift modsat modulerende (trinløse) gasbrændere, hvor forbruget ved drift er variabelt.

Driftstimetælling kan bruges som grundlag for opgørelse af forbrug af naturgas, hvis følgende betingelser er opfyldt

Indstillingsniveauer

De(n) monterede gasbrænder(e) må kun have 1 eller 2 indstillingsniveauer, dvs. at der er tale om 1 eller 2-trinsbrændere. Ved 2-trinsbrændere er det endvidere en forudsætning, at der påmonteres en driftstimetæller for hver af de 2 indstillingsmuligheder.

Driftstimetællere skal monteres på en sådan måde, at de ikke uden særlige tekniske indgreb kan udtages eller gøres aktive, uden at brænderen er i drift.

Erklæring

Virksomheden skal kunne fremlægge en erklæring fra producenten af gasbrænderen eller en autoriseret gasinstallatør om, at der er tale om en brænder(e), der alene har 1 eller 2 indstillingsniveauer (1- eller 2-trinsbrænder). Erklæringen skal også oplyse om størrelsen af forbruget pr. time. For brændere med 2 trin skal forbruget for hvert trin være oplyst.

Ved udskiftning af brændere eller andre ændringer, der har indflydelse på størrelsen af forbruget, skal virksomheden kunne fremlægges en ny erklæring.

Driftstimetælling

Driftstimetælling er omfattet af den almindelige hovedregel om måling ved fordeling af energiforbrug.

Driftstimetællere kan derimod ikke anvendes som fordelingsgrundlag i forbindelse med modulerende (trinløse) gasbrændere. Endvidere kan driftstimetælling ikke anvendes i forbindelse med brændere/kedler, der både fremstiller energi til rumvarme/varmt vand og til procesformål.

Naturgasselskaberne har oplyst, at langt det overvejende antal gasbrændere er modulerende. Endvidere skønner naturgasselskaberne, at den omkostningsmæssige fordel ved anvendelse af driftstimetællere kun er til stede i de tilfælde, hvor der er tale om forholdsvis mange målesteder.

F.6.13.6 Oliemålere

Anvendes der fra samme olietank olie til to oliefyr, der producerer varme til henholdsvis proces og rumvarme, skal fordeling af olieforbruget opgøres på grundlag af en oliemåler (volumenmåler). Målingen kan foretages enten på mængden af olie til procesfyret eller til rumvarmefyret, se nedenstående skitse.

Målingen kan også foretages på mængden af olie til rumvarmefyret.

Hvis der er en olietank for hvert oliefyr, skal der ikke installeres målere.

Oliemålere er omfattet af Erhvervs- og Boligstyrelsens bestemmelser om typegodkendelse. Der er fastsat krav om, at oliemålere med flow på mere end 1 liter/time skal have en unøjagtighed på mindre end 0,5 pct., og målere med flow på mindre end 1 liter/time skal have en unøjagtighed på mindre end 1 pct. Det er oplyst, at der for tiden kun er typegodkendt oliemålere med stort flow i Danmark.

Dette gælder for oliemålere bestemt til afregning af køb af olie/benzin på fx tankstationer og tankbiler til fyringsolie, hvor der naturligt kræves en meget høj nøjagtighed.

For oliemålere til opdeling af energiforbrug i rumvarme og proces eller tung og let proces er det tilladt at anvende en flowmåler med en nøjagtighed på +/- 2 pct.

Driftstimetællere

Erhvervs- og Boligstyrelsen har oplyst, at der ved driftstimetælling på en oliebrænder er tale om en unøjagtighed på op til 10 pct. inkl. unøjagtigheden på dysestørrelsen. Driftstimetælling kan derfor ikke anvendes i relation til oliebrændere.

F.6.13.7 Udsættelse af opsætning af målere

Ved § 11 i lov nr. 1102 af 20. december 1995 var der hjemlet adgang til en udsættelse af kravet om opsætning af målere for fordeling af energiforbrug.

De statslige told- og skattemyndigheder blev herved bemyndiget til - efter ansøgning fra virksomhederne - at tillade, at virksomhederne kunne basere forholdsmæssige fordelinger og mængden af nyttiggjort procesvarme på andet end direkte måling. En betingelse herfor var, at virksomheden kunne godtgøre, at tekniske forhold forhindrede måling straks fra den 1. januar 1996, eller at andre ganske særlige omstændigheder gjorde sig gældende, samt at installeringen af de nødvendige målere blev foretaget umiddelbart efter, at de tekniske forhold eller andre ganske særlige omstændigheder ikke længere stillede sig hindrende i vejen herfor og senest den 1. juli 1996.

Opgørelser, der ikke er baseret på direkte måling, skulle foretages, så der uden for almindelig tvivl og usikkerhed ikke blev ydet godtgørelse ud over, hvad en direkte måling ville berettige til. Virksomheden skulle kunne sandsynliggøre på baggrund af fx målerregistreringer for en del af året, tidspunktet for måleropsætningen, karakteren af de pågældende lokaler, produktionens omfang o.l., at der ikke blev ydet større godtgørelse end, hvad en måling for hele året ville berettige til.

Opgørelse af energiforbrug til rumvarme, som ikke var baseret på direkte måling, kunne fx beregnes på grundlag af forholdet mellem antallet af graddage i perioden uden måling og det samlede gennemsnitlige antal graddage om året.

F.6.14 Aflæsning af målere

Virksomheden skal aflæse målere, der ligger til grund for opgørelse af godtgørelsesberettiget energiafgift og CO2-afgift.

Disse aflæsninger er virksomhedens dokumentation for fordeling af energiforbrug og dermed godtgørelse af energiafgift og CO2-afgift.

Det er derfor nødvendigt, at virksomheden jævnligt foretager måleraflæsning . Dette skal ske mindst 1 gang i kvartalet. Aflæsningsdatoen skal anføres i regnskabet.

Virksomheder, der kun i en del af året skal fordele energi, fx ved sæsonafhængig produktion, kan i stedet foretage aflæsningen ved produktionens start, under produktionen og ved produktionens afslutning. Der skal ske mindst 4 målinger i produktionsperioden.

Målerregnskab

Der skal endvidere føres et regnskab for hver måler over det aflæste energiforbrug. Regnskabet kan føres i særskilt logbog eller indgå i virksomhedens almindelige regnskabsførelse. Regnskabet skal uden videre kunne henføres til den enkelte måler.

Aflæsning af målere kan ske via elektronisk dataoverførsel til PC e.l. datamat. Det er en forudsætning, at aflæsningerne til enhver tid kan udskrives i klarskrift.

F.6.15 Opgørelse af godtgørelsesberettiget energiafgift og CO2-afgift

Reglerne for opgørelse af godtgørelsesberettiget energiafgift og CO2-afgift fremgår af mineralolieafgiftslovens § 12, kulafgiftslovens § 9, elafgiftslovens § 11 a, naturgasafgiftslovens § 12 og CO2-afgiftslovens § 10.

Virksomheden skal som hovedregel opgøre størrelsen af godtgørelsesberettigede energiafgifter og CO2-afgift for hver afgiftsperiode efter momsloven.

For virksomheder med bevilling til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter er opgørelsesperioden måneden, se F.7 .

Grundlaget for opgørelse af godtgørelsen er de tilfakturerede afgifter i samme periode. For leverancer af olie og kul er det dog en betingelse, at energiprodukterne er leveret til virksomhedens normale oplagringsanlæg, jf. mineralolieafgiftslovens § 7, stk. 8, og kulafgiftslovens § 5, stk. 7. Er dette ikke tilfældet, kan ToldSkat bestemme, at virksomheden først kan opnå godtgørelse af energiafgift og CO2-afgift på tidspunktet for modtagelsen af energiprodukterne i de normale oplagringsanlæg.

Det er de pågældende godtgørelsesprocenter, der er gældende i godtgørelsesperioden, der skal anvendes ved beregningen af godtgørelsen.

Anvendelse til ét formål

For energi, fx olie, der indkøbes udelukkende til ét formål, fx til procesformål (let proces) kan virksomheden opnå fuld (100 pct.) godtgørelse for energiafgiften og 10 pct. i godtgørelse for CO2-afgiften for den indkøbte energi.

Blandet anvendelse

For energi, der indkøbes til blandet anvendelse (rumvarme/varmt vand og proces eller både let og tung proces), hvor der gælder forskellige godtgørelsesprocenter, kan der ikke umiddelbart foretages en beregning af den godtgørelsesberettigede energiafgift og CO2-afgift.

Der skal i dette tilfælde ske en fordeling af den indkøbte energi og afgiften heraf. Grundlaget for fordelingen er det faktiske energiforbrug til de pågældende formål opgjort efter reglerne herfor.

Reglerne for opgørelse af godtgørelsesberettigede afgifter ved blandet anvendelse er beskrevet i nedenstående afsnit om acontogodtgørelse, se F.6.15.1 .

For virksomheder, der anvender løbende leverancer, fx el eller naturgas, til blandet anvendelse, og hvor der sker månedsvis eller kvartalsvis slutafregning mellem leverandøren og virksomheden, stilles der ikke krav om, at den skal anvende reglerne om acontogodtgørelse, hvis den på grundlag af foretagne målinger/ opgørelser er i stand til at fordele afgiften ifølge den enkelte slutafregning og dermed opgøre godtgørelsesberettigede afgifter.

F.6.15.1 Acontogodtgørelse

Virksomheden kan få en foreløbig godtgørelse (aconto-godtgørelse) i den enkelte momsperiode (måned/kvartal/ halvår) for afgift af energi, der købes til forbrug til både rumvarme/varmt vand og procesformål eller både til let og tung proces.

Virksomheder med bevilling til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter kan opnå acontogodtgørelsen månedsvis. De almindelige regler for fremskyndet tilbagebetaling gælder også for acontogodtgørelse, se F.7 .

Acontogodtgørelsen omfatter udover olie- og kulprodukter løbende leverancer af fx el og naturgas. Acontoordningen kan også anvendes i de tilfælde, hvor der sker månedsvis eller kvartalsvis slutafregning af fx naturgas mellem leverandøren og virksomheden.

Virksomheden skal foretage en endelig opgørelse af godtgørelsen ved kalenderårets udløb. Hvis den ikke anvender kalenderåret som opgørelsesperiode, er perioden en 12 måneders periode.

Acontogodtgørelsen beregnes på grundlag af den faktiske fordeling det foregående år. Hvis der det foregående år er brugt fx 80 pct. af energiforbruget til procesformål, kan der a conto henregnes 80 pct. af energiforbruget til procesformål det efterfølgende år.

Ved opgørelsesperiodens udløb foretages en endelig opgørelse og fordeling af årets indkøbte energi (årsregulering). Opgørelsen/fordelingen sker på baggrund af den målte fordeling af energiforbruget.

Acontogodtgørelsen reguleres på grundlag af resultatet af den endelige opgørelse. Eventuelle differencer trækkes fra henholdsvis lægges til godtgørelsen for energiafgiften og CO2-afgiften.

I en virksomheds første år anvendes et sandsynlig skøn for acontogodtgørelsen. Det samme gælder, hvis der er sket væsentlige ændringer i virksomhedens fordeling af energiforbrug til rumvarme/varmt vand og procesformål i forhold til det foregående år.

Overgangsregler for løbende leverancer -

CO2-afgift

For løbende leverancer, der er anvendt til procesformål, og for hvilken afregningsperioden fx er påbegyndt i 1999 og først afsluttet i 2000, beregnes den godtgørelsesberettigede CO2-afgift i 2000 af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra 1. januar 2000 til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.

F.6.15.2 Godtgørelse via momsangivelsen

Godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift opnås i praksis ved et fradrag på virksomhedens momsangivelse eller for virksomheder med bevilling hertil - ordningen om fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter og CO2-afgift, se F.7 .

Afgifterne angives i hele kroner i de pågældende rubrikker på momsangivelsen.

Opgørelsen af afgift, som virksomheden kan opnå godtgørelse for, skal ske for hver afgiftsperiode efter momsloven (momsperiode), dvs. halvårlig, kvartalsvis eller månedsvis. Godtgørelse af afgiftsbeløb for el, varme og vand kan dog omfatte flere perioder under ét.

Opgørelsen skal ske for hver momsregistrering. Virksomheder, der er delregistreret efter momsloven, skal dermed opgøre afgifterne særskilt for hver delregistreret enhed.

Der må ikke angives afgifter for én momsregistreret virksomhed/delregistreret enhed på en anden virksomheds/enheds momsangivelse. Undtaget herfra er dog virksomheder, der er omfattet af en fællesregistrering efter momsloven (flere momsregistrerede virksomheder med ét fælles registreringsnummer, der bruges til fælles afregning af moms).

Fremskyndet tilbagebetaling

Momsregistrerede virksomheder, som har et vist energiforbrug, kan efter ansøgning opnå tilladelse til månedsvis tilbagebetaling af energiafgifter og CO2-afgift. De nærmere regler herfor fremgår af F.7 .

F.6.16 Dokumentation og regnskab

F.6.16.1 Dokumentation

Reglerne om dokumentation for godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 15, kulafgiftslovens § 8, stk. 2, 2. punkt, elafgiftslovens § 11, stk. 15, 2. punkt, naturgasafgiftslovens § 11 og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 20.

Fakturaer mv.

Det er en betingelse for godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift (og vandafgift), at virksomheden kan fremlægge fakturaer, regninger, afregningsbilag, notaer eller acontoopkrævninger, der opfylder kravene til fakturaer, jf. A.10 . Disse krav gælder for virksomheder, der er registreret efter de pågældende afgiftslove, fx olieselskaber, der er registreret efter mineraloliafgiftsloven, og naturgasselskaber, der er registreret efter naturgasafgiftsloven.

Andre virksomheder, der sælger afgiftspligtig olie, kul, gas, elektricitet og naturgas, skal efter anmodning fra en momsregistreret køber udstede en faktura med de krævede oplysninger.

Hvis afgiftsbeløbet for leverancen ikke direkte fremgår af fakturaen, må virksomheden selv beregne afgiftsbeløbet. Det gøres ved at gange den leverede mængde med afgiftssatsen. Afgiftssatsen skal derfor fremgå af fakturaen. Det er køberen selv, der må sikre sig, at fakturaen indeholder de nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om afgiftens størrelse.

Det samme gælder minimumsafgift, hvis varmen er fremstillet ved brug af fuelolie.

Elektricitet

Virksomheder, der leverer elektricitet, skal mindst en gang årligt oplyse momsregistrerede virksomheder om størrelsen af elafgift, eldistributionsbidrag og CO2-afgift på den leverede elektricitet, jf. elafgiftslovens § 11a, stk. 8 og CO2-afgiftslovens § 10, stk. 5.

Naturgas og bygas

Virksomheder, der leverer naturgas og bygas, skal mindst en gang årligt oplyse momsregistrerede virksomheder om størrelsen af naturgasafgift og CO2-afgift på den leverede gas, jf. naturgasafgiftslovens § 12, stk. 8 og CO2-afgiftslovens § 10, stk. 5.

Ledningsført varme

Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at varmen er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller en anden momsregistreret varmeproducent. Varmen kan dog også være leveret via en ejendomsudlejer, som så skal være registreret efter momsloven for levering af varme.

Virksomhedens forbrug af varme skal mindst én gang årligt opgøres af den pågældende varmeleverandør.

Varmeproducenter (fjernvarmeværker og andre momsregistrerede varmeproducenter) og varmeleverandører skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af afgiften af den energi, der er forbrugt til produktion af varme eller fjernvarme. Afgiftsbelastningen på den leverede varme skal fremgå særskilt af regnskabet og faktura. Dette gælder også udlejningsvirksomheder, der i forbindelse med udlejningen leverer varme.

Endvidere skal varmeleverandøren mindst én gang årligt oplyse momsregistrerede virksomheder om størrelsen af energiafgiften og CO2-afgiften på den olie, el, gas, kul eller affaldsvarme, der er brugt ved fremstilling af den varme, som er leveret til virksomheden, jf. mineralolieafgiftslovens § 12, stk. 10, kulafgiftslovens § 9, stk. 9, elafgiftslovens § 11a, stk. 8, naturgasafgiftslovens § 12, stk. 8 og CO2-afgiftslovens § 10, stk. 5. .

Afgiften kan være angivet med oplysning om afgiftsbelastningen pr. enhed (fx afgift pr. GJ eller MWh. Afgiftsbeløbet beregnes herefter ved at gange afgiftsbelastningen pr. enhed med den samlede varmeleverance i perioden.

Hvis der er brugt flere slags afgiftspligtige brændsler til fremstilling af den leverede mængde varme, fx både olie og kul, skal opgørelsen indeholde særskilt oplysning om olie-, kul- og CO2-afgift.

F.6.16.2 Regnskab

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab , som kan danne grundlag for opgørelse af afgifterne af olie, LPG-gas, kul, elektricitet, naturgas, bygas og CO2-afgift.

Der skal oprettes en konto for hver af de afgifter, der er aktuelle for virksomheden.

I regnskabet skal indgå beregninger for opgørelse af godtgørelsen for de enkelte afgifter, herunder årsregulering.

Hvis regnskabet ikke kan indpasses i forretningsregnskabet på særskilte konti, skal der for hver afgiftsperiode efter momsloven føres en specifikation over afgiften af den købte olie, LPG-gas, kul, elektricitet og naturgas. Specifikationen vedlægges momsregnskabet.

Der gælder særlige regnskabsregler i relation til motorbrændstof, se F.6.10 .

Med hensyn til regnskabsførelse i øvrigt og opbevaring af regnskaber, henvises til de generelle regnskabsregler for virksomheder (bogføringsbekendtgørelsen mv.).

F.6.17 Øvrige bestemmelser

Betaling

Hvis beløbet for godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift overstiger det beløb, som virksomheden skal betale i moms, udbetales forskellen til virksomheden. Reglerne herfor fremgår af reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., som der henvises til i de enkelte energiafgiftslove.

For angivelser, der er modtaget i rette tid, sker udbetalingen senest 3 uger efter, at ToldSkat har modtaget angivelsen for den pågældende periode, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 2. Afgiftsbeløb på under 50 kr. udbetales ikke, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 1, 3. pkt.

Hvis ToldSkat ikke kan foretage kontrol af angivelsen på grund af virksomhedens forhold (fx ferielukning, bortrejse eller ikke ajourført regnskab), kan denne 3-ugers frist overskrides, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 3.

Det er en betingelse for udbetalingen, at ToldSkat har modtaget momsangivelser for tidligere afgiftsperioder efter momsloven. Hvis virksomheden skylder moms og eventuelle renter m.m. fra tidligere momsperioder, vil denne gæld blive modregnet ved udbetalingen.

Hvis virksomheden efter opkrævningsloven skylder andre beløb til statskassen i form af skatter og punktafgifter mv., kan en sådan gæld også modregnes i godtgørelsen, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 4.

Uberettiget anvendelse af olie og gas

Afgiftspligtige olieprodukter må ikke uden ToldSkats tilladelse blandes, sælges eller anvendes til andet formål, end det, som produkterne er afgiftsberigtiget som, jf. mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 7.

Hvis olieprodukter overdrages, erhverves eller anvendes på en sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, der skulle have været betalt efter mineralolieafgiftsloven, fx hvis fyringsgasolie anvendes som motorbrændstof, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav, jf. mineraloliefgiftslovens § 29, stk. 1.

Det samme gælder for naturgas og bygas, jf. naturgasafgiftslovens § 28, stk. 1.

For meget udbetalt godtgørelse

Hvis en virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves den for meget udbetalte godtgørelse til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Bestemmelserne herom fremgår af mineralolieafgiftslovens § 29, stk. 1, kulafgiftslovens § 24, stk. 2, elafgiftslovens § 14, stk. 1 og 2, naturgasafgiftslovens § 28, stk. 1 og CO2-afgiftslovens § 19, stk. 2.

Skønsmæssig ansættelse

Kan størrelse af den for meget udbetalte godtgørelse ikke opgøres på grundlag virksomhedens regnskaber, kan ToldSkat foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet.

Bestemmelserne herom fremgår af mineralolieafgiftslovens § 29, stk. 1, elafgiftslovens § 14, stk. 2, naturgasafgiftslovens § 28, stk. 2 og CO2-afgiftslovens § 19, stk. 2.

Kontrol mv.

Reglerne for kontrol, efterbetalinger og straffebestemmelser og klagevejledning gælder også for virksomheder der har fået udbetalt godtgørelse af energiafgift og CO2-afgift.

Reglerne fremgår af kapitlerne om de enkelte energiafgifter og CO2-afgift og af A.12 , A.13 og A.14 .

F.7 Fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter

Forord

Reglerne om fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter og CO2-afgift fremgår af lov bekendtgørelse nr. 675 af 15. september 1998 lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

I medfør af lovens § 3, stk. 1, er der udstedt bekendtgørelse nr. 1174 af 22. december 1994 om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter.

Både loven og bekendtgørelsen omfatter udover regler om fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter regler om forskudsvis udbetaling af moms til virksomheder, der regelmæssigt har negativt momstilsvar. Disse regler er beskrevet i Momsvejledningen .

Ordningen om fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter sigter mod virksomheder, som har et betydeligt godtgørelsesberettiget energiforbrug. Ordningen gælder både for virksomheder, der driver registreringspligtig virksomhed efter momsloven, og virksomheder, der er momsregistreret hos ToldSkat af hensyn til godtgørelse af afgift af brændstof anvendt i trafikmidler i den kollektive trafik, fx. rutekørsel med busser, jernbane- og færgedrift.

Lovændringer mv.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.

Lov nr.

Dato

Ændring

568

20.06.1994

Lovbekendtgørelse

417

14.06.1995

Ændring af reglerne om tilbagebetaling vedrørende kuldioxidafgift

1102

20.12.1995

Tilbagebetaling af afgifter af naturgas og bygas

890

03.12.1997

Ændring af afgiftsperiode

435

26.06.1998

Ændring af afgiftsperiode

675

15.09.1998

Lovbekendtgørelse

165

15.03.2000

Opkrævningsloven

1029

22.11.2000

Afskaffelse af hæftestraf

F.7.1 Ordningens omfang

Stor vejledning 2003
§ 9, stk. 1, nr. 3 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 9, stk. 1, nr. 3

Oplagshavere kan levere afgiftspligtige varer uden afgift til brug om bord på skibe i udenrigsfart, herunder udenlandske fiskerfartøjer, dog bortset fra lystfartøjer.

Der skal fremlægges dokumentation for den afgiftsfri leverance som ved udførsel af varer til udlandet, se A.7.1.2.3 .

Periodisk udførselsangivelse

Registrerede virksomheder kan endvidere efter ansøgning opnå ToldSkats tilladelse til at afgive en periodisk (månedlig) udførselsangivelse, der omhandler flere bunkringer.

Virksomheder, der har opnået en sådan tilladelse, skal foruden den periodiske udførselsangivelse - for den enkelte bunkring kunne fremlægge en erklæring fra skibets fører, styrmand eller maskinchef om, at olien er modtaget om bord.

Erklæring

Erklæringen skal mindst indeholde oplysning om

leverandørens navn og adresse

skibets navn og hjemsted

leveringssted og dato

skibets udenlandske bestemmelsessted

varens art og mængde

skibets kvittering (skibsfører mfl.)

Erklæringen kan evt. afgives på en kopi af den udstedte faktura eller følgeseddel.

Hvis indladningen af varerne ikke sker, mens skibet ligger ved kaj, men under skibets forbisejling eller henliggen på reden, kan erklæringen om modtagelse om bord gives af skibets mægler.

Der skal endvidere kunne fremlægges dokumentation for salget i form af ordre, bankafregning e.l.

Hvis olien leveres til rederier for direkte at blive leveret til bestemte skibe i udenrigsfart, skal leverandøren fremlægge erklæring fra rederiet om, at leverancen er bestemt til udførsel med et nærmere angivet skib. Erklæringen skal afgives af en dertil bemyndiget repræsentant for rederiet.

F.1.5.3 Fiskerfartøjer

9, stk. 1, nr. 3

Oplagshavere kan levere afgiftspligtige varer uden afgift til brug om bord i fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 ton og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 ton og derover .

Af administrative og kontrolmæssige hensyn er den afgiftsfri udlevering gjort betinget af, at fartøjet er omfattet af en fritagelsesbevilling til at modtage olie mv. uden afgift.

Leverandøren må sikre sig, at ejeren af fartøjet har en sådan bevilling. Hvis leverandøren ikke kan få dokumenteret bevillingsforholdet, kan ToldSkat give oplysning herom.

Udstedte salgsfakturaer eller bilag hertil over leverancer til fiskerfartøjer skal bl.a. oplyse om fiskerfartøjets nr. og navn.

Flaskegas, der leveres fra en registreret oplagshaver til brug om bord i fiskerfartøjer til anvendelse til opvarmning af fx styrehus og kabys, kan også leveres afgiftsfrit.

Indkøbsforeninger e.l.

Det tillades, at direkte leverancer af olie fra registrerede oplagshavere til fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 ton og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 ton og derover, som faktureres til en indkøbsforening e.l., kan ske uden afgift.

Udstedte fakturaer eller bilag hertil til indkøbsforeningen e.l. skal indeholde samme oplysninger, som når oplagshaveren både leverer og fakturerer olien direkte til bevillingshaveren.

Andre leverancer af afgiftspligtige varer, som faktureres til en indkøbsforening e.l., skal ske i beskattet stand.

F.1.5.4 Diplomater

Stor vejledning 2003
§ 9, stk. 1, nr. 4 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 9, stk. 1, nr. 4

Afgiftspligtige varer kan leveres uden afgift til diplomater og internationale organisationer som anført i A.7.1.2.5 .

Herudover gælder der for oplagshavere af benzin og olieprodukter en særlig ordning, så afgiften af benzin og olie, som diplomater m.fl. køber hos oplagshavernes benzinstationer, kan godtgøres oplagshaverne.

Ordningen fungerer på den måde, at diplomater mfl. afleverer en særlig check eller et særligt kreditkort til tankstationen. Den enkelte oplagshaver registrerer månedsvis salget og udfærdiger for hver ambassade mv. en fortegnelse over det samlede kvantum benzin og olie, der er leveret i månedens løb. Opkrævningen til ambassaden skal derfor ikke indeholde afgift.

Fortegnelsen skal påtegnes af ambassaden bl.a. med anmodning om, at godtgørelsesbeløbet udbetales til oplagshaveren. Fortegnelserne for den enkelte ambassade føres på en særskilt specifikation og sendes efter månedens udløb til ToldSkat, hvor oplagshaveren er registreret.

Fjernvarme

Fjernvarme fremstillet på basis af olie kan ikke leveres uden afgift til diplomater mv. Derimod kan diplomatiske repræsentationer, udsendte konsulater og her repræsenterede internationale organisationers kontorer få godtgjort den indirekte olieafgiftsbelastning på den leverede fjernvarme.

Godtgørelsen omfatter ikke leverancer til det til repræsentationen knyttede personales private for brug, men kun forbrug vedr. repræsentationschefens bolig.

Repræsentationer mv. kan efter ansøgning til ToldSkat få godtgjort olieafgift (og CO2-afgift og svovlafgift) af olie. Ved ansøgning bruges en særlig anmodningsblanket ( 23.006 ), der kan fås hos ToldSkat.

F.1.5.5 Elfremstilling

Stor vejledning 2003
§ 9, stk. 2 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 9, stk. 2

Der ydes afgiftsfrihed for mineralolieprodukter , der anvendes til fremstilling af elektricitet, når der skal betales elafgift efter elafgiftsloven af den fremstillede elektricitet.

Der gælder forskellige regler for fordelingen af energiforbruget mellem elproduktion og varmeproduktion i centrale kraftvarmeværker (værker omfattet af bilaget til mineralolieafgiftsloven) og i decentrale kraftvarmeværker, herunder industrielle kraftvarmeværker. De nærmere regler herom fremgår af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2.

Reglerne for fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2 er parallelle med reglerne i kulafgiftslovens § 7, stk. 1 og naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2. Tilsvarende gælder for CO2-afgiften af det anvendte brændsel, jf. CO2-afgiftslovens 7, stk. 1.

Decentrale og industrielle kraftvarmeværker

Da brændselsfordelingsreglerne i mineralolieafgiftslovens § 9, stk 2 som nævnt ovenfor er parallelle med naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2 henvises der til beskrivelsen af reglerne, herunder ændringen af reglerne ved nr. lov 393 af 6. juni 2002, i afsnittet om naturgas, se F.4.5.

F.1.5.6 Andre afgiftsfritagelser

Indførsel § 9, stk. 7

Der er afgiftsfrihed for mineralolieprodukter, der indføres eller modtages fra andre EU-lande i samme omfang som efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3, dvs. bl.a. når der er toldfrihed ved midlertidig indførsel eller toldfrihed for proviant mv. i skibe og fly, anden afgiftsfrihed efter EUs regler herom, eller ved forsendelse af en værdi under 80 kr.

Stor vejledning 2003
§ 9, stk. 8 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 9, stk. 8

Der er endvidere afgiftsfrihed for varer, der midlertidigt indføres eller modtages fra andre EU-lande til de i toldlovens § 5, nr. 3, nævnte formål, dvs. materiel til NATO mv.

Privat indførsel § 9, stk. 7

Ved privates indførsel af olieprodukter er der afgiftsfrihed for olieprodukter, der medbringes fra udlandet til brug i køretøjets normale brændstoftank og reservedunk.

Se SKM2003.237.LSR om indførsel af 180 liter fyringsolie og 33 kg gas, erhvervet i Tyskland. Landsskatteretten fandt, at varerne ikke var omfattet af afgiftsfriheden i toldbekendtgørelsens § 116.

Stor vejledning 2003
§ 9, stk. 4 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 9, stk. 4

Virksomheder kan opnå godtgørelse af afgift (og evt. CO2-afgift - se nærmere i F.5 ) af olie mv., af følgende varer

varer, der anvendes til jernbane- og færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med andre skibe og fartøjer end dem, der kan købe olie mv. afgiftsfrit, bortset fra lystfartøjer. Se i øvrigt nedenfor.

varer, der anvendes som motorbrændstof ved afprøvning af motorer til skibe i forbindelse med fremstilling af disse motorer. Der ydes dermed ikke godtgørelse ved afprøvning af brugte motorer eller evt. reparation.

smøreolier, hydraulikolier o.l., hvor der første gang påfyldes hydrauliske grave- og læssemaskiner og andre hydrauliske motorredskaber mindst 100 l pr. enhed.

Fiskerfartøjer

Fiskerfartøjer , som ikke kan få leveret olie afgiftsfrit efter § 9, stk. 1, nr. 3, se F.1.5.3. , kan efter nr. 1 i stedet få godtgjort afgiften af olieprodukter, der leveres til brug ved erhvervsmæssig sejlads.

Flaskegas, der leveres til brug om bord i fiskerfartøjer til anvendelse til opvarmning af fx styrehus og kabys, kan anses for omfattet af reglerne om godtgørelse af energiafgift af mineralolieprodukter, der anvendes til erhvervsmæssig sejlads med fiskerfartøjer, jf. lovens § 9, stk. 4.

Færgedrift mv.

Efter nr. 1 ydes der således godtgørelse af afgift af olie, der bl.a. bruges som brændstof til drift af jernbaner og færger, dvs. at trafikselskaber mv. kan opnå afgiftsgodtgørelse, også selv om virksomheden ikke har fradragsret for momsen af den indkøbte olie.

Det er en generel betingelse for afgiftsfritagelse, at varerne skal anvendes til brug ved sejlads.

Det samme gælder for motorbrændstof til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de i § 9, stk. 1, nr. 3, nævnte.

Der gives således bl.a. godtgørelse af olieafgift ved sejlads med lystfiskere, som rent momsmæssigt betragtes som momsfri personbefordring (erhvervsmæssig). Da der er tale om en momsfri aktivitet, og virksomheden derfor ikke er momsregistreret for sejladsen, gives der i dette tilfælde ikke godtgørelse af CO2-afgiften af olien.

Landsskatteretten har den 5. december 2002, jf. SKM2003.46.LSR , afsagt kendelse i en sag om godtgørelse af CO2-afgift til en virksomhed med aktiviteten boat-charter m/fører med passagerer til lystfiskerture. Landsskatteretten fandt, at virksomheden var berettiget til godtgørelse efter CO2-afgiftslovens § 7, stk. 4, idet bestemmelsen i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 4, hvorefter det er en betingelse for tilbagebetaling af afgiften, at virksomheden er momsregistreret, ikke kan anses for at være i overensstemmelse med EU-rettens bestemmelser om medlemsstaternes obligatoriske fritagelsesregler. Kendelsen vil i løbet af 2003 blive fuldt op med udstedelse af et cirkulære om genoptagelse af sager og om ændring af praksis.

Godtgørelsesordningen er tilrettelagt efter samme princip, som gælder for momsregistrerede virksomheders fradrag for købsmoms af virksomhedens køb af varer og ydelser til brug for virksomheden.

Dette indebærer, at virksomheder, der ønsker at få godtgørelse af afgift af olie og gas til færgedrift mv., og som ikke allerede er momsregistrerede, registreres hos ToldSkat. Se også reglerne for godtgørelse af afgift af olie til rutekørsel i F.6.11 .

Uddybningsfartøjer

Ved SKM2001.393.TSS har Told- og Skattestyrelsen meddelt, at der ikke er afgiftsfrihed efter mineralolieafgiftslovens § 9 for fartøjer, der er specielt indrettet til uddybningsopgaver, fx uddybning af sejlrender, havne og havneindløb, idet selve uddybningsaktiviteten anses for en så væsentlig funktion, at der ikke er grundlag for at karakterisere denne som en sideaktivitet, uanset om uddybningsfartøjer er indrettet med et lastrum, så fartøjet selv kan transportere bundmateriale, der er suget/gravet op.

Envidere anses forbrug af olie ved losning af bundmaterialer, der er suget/gravet op, at knytte sig så tæt til uddybningsaktiviteten, at denne aktivitet også ikke er omfattet af mineralolieafgiftslovens § 9.

Der vil dog altid kunne opnås afgiftsfrihed for olie, der anvendes i forbindelse med sejlads med sådanne fartøjer. Det gælder både sejlads til arbejdsstedet, sejlads under arbejdet og sejlads fra arbejdsstedet.

Jernbanedrift

Afgiftsgodtgørelse efter nr. 1 for olie til jernbanedrift omfatter alene energiafgiften - men ikke CO2-afgiften af olie, som godtgøres efter reglerne for let proces, jf. CO2-afgiftslovens § 9, stk. 1, jf. endvidere CO2-afgiftslovens § 9, stk. 19.

Benzin til fiskerfartøjer mv.

Afgiftsgodtgørelse efter nr. 1 omfatter også afgift af benzin, der bruges i fartøjer ved erhvervsmæssig fiskeri eller i fartøjer til anden erhvervsmæssig sejlads bortset fra lystfartøjer.

De nærmere regler herfor fremgår af §§ 12 og 13 i bekendtgørelse nr. 241 af 4. april 2000. Det er en betingelse for godtgørelse, at det årlige forbrug af benzin udgør mindst 200 liter. Det kræver derudover bevilling fra ToldSkat for at opnå afgiftsgodtgørelse.

Virksomheden skal kunne dokumentere, at benzinen er anvendt til godtgørelsesberettigede formål. Dokumentationen skal ske ved detaljeret at opgøre forbruget af benzin, der er anvendt til hvert enkelt fartøj. Regnskabet skal indeholde oplysninger om start- og sluttidspunkt for sejladsen og enten registrering af drifttimetællers udvisende eller registrering af drifttimer pr. dag, fartøjet har været anvendt. Dato og tidspunkt for påfyldning af benzin og mængde skal fremgå af regnskabet.

Regnskabet over forbruget opgøres som den mængde benzin, der er påfyldt fartøjet i virksomhedens afgiftsperiode efter momsloven. Virksomheden får beløbet udbetalt ved at indsende en anmodning til ToldSkat.

ToldSkat kan inddrage bevillingen ved misbrug.

Rutekørsel § 9, stk. 5

Der ydes godtgørelse af afgift af svovlfattig diesel og LPG-gas, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel. Reglerne herom er beskrevet i F.6.11 .

Stor vejledning 2003
§ 9, stk. 9 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 9, stk. 9

I særlige tilfælde kan varer omfattet af § 9, stk. 4, leveres uden afgift fra en registreret oplagshaver. Det forudsætter, at der er tale om leverancer af olie, som der ifølge lovgivningen kan opnås afgiftsfrihed for, både for så vidt angår olieafgift og CO2-afgift.

Der er bl.a. på særlige betingelser givet tilladelse til afgiftsfri leverancer af brændstof til visse færger i indenrigsfart.

F.1.7 Regnskab

F.1.7.1 Generelt

Stor vejledning 2003
§ 9 a PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 9 a

Den afgiftspligtige mængde omfatter de leverancer, for hvilke der af den udenlandske virksomhed er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger.

Varemodtagere kan i den afgiftspligtige mængde fratrække eget forbrug af el i det omfang, virksomheden er berettiget til godtgørelse af elafgiften efter lovens § 11, se F.3.5 og F.6 .

F.3.6 Elvarmeafgift

Elafgiftsloven indeholder i § 6, stk. 1, nr. 1 en nedsat afgiftssats, som finder anvendelse ved forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet. De nærmere regler om anvendelse af den særlige lavere afgiftssats for elvarme findes i bek. nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger udstedt i medfør af lovens § 6, stk. 2.

Bek. §1

Den særlige elvarmesats kan anvendes for el, der leveres til boligenheder, som er registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR) som elopvarmet helårsbolig.

Den særlige elvarmesats kan kun anvendes over for boligenheder og ikke for fx fjernvarmeværker, der installerer en eldrevet varmepumpe, selv om varmepumpen producerer varme til boligopvarmning i konkurrence med andre opvarmningssystemer, herunder eldrevne parcelhusvarmepumper.

Sommerhuse

Elvarmesatsen kan også anvendes for leverancer til sommerhuse (registreret i BBR som sommerhus), som ejeren lovligt kan anvende til helårsbeboelse efter de almindelige regler herom i Planlovens § 40 og 41. Den fremsendte BBR-instruks fra Kort- og Matrikelstyrelsen foreskriver, at der skal ske ændring af anvendelseskoden for sommerhuse, hvor ejeren får dispensation til helårsbeboelse, uanset hvilken dispensation kommunen anvender. Hvis et sommerhus ændrer status i BBR-registret til at være en helårsbolig, kan den særlige sats for elvarme anvendes.

Registrering af elinstallationer

Boligens elinstallation skal være registreret hos elselskabet som anvendt til opvarmning.

Bek. § 2

Elselskabet registrerer elvarmeinstallationen efter anmodning fra den, der hæfter for betaling af leverancen. Kommunen skal attestere, at installationen er i en bolig, der er registreret i BBR som elopvarmet helårsbolig, eller i et sommerhus,som ejeren lovligt anvender til helårsbeboelse, jf. ovenfor.

Der anmodes om registrering i et skema, der er optrykt som bilag til bekendtgørelsen, eller i en skrivelse, der indeholder samme oplysninger som skemaet. Skemaet er udformet sådan, at der anmodes både om registrering hos elselskabet og i BBR.

Bek. § 3, stk. 2

Elselskabet skal over for kommunen entydigt identificere den eller de boliger, der ønskes registreret. Elselskabet skal samtidig oplyse, hvor meget el, der er leveret til installationen i de seneste 12 måneder.

Elvarmesatsens anvendelse

Elvarmesatsen anvendes for forbrug af el, der overstiger 4.000 kWh årligt pr. boligenhed. Satsen anvendes også for el, som bruges i erhvervslokaler, der har installation (elmåler) fælles med en elopvarmet helårsbolig. Dette gælder fx en helårsbolig, hvorfra der også drives et erhverv.

Satsen kan anvendes fra det tidspunkt, hvor elselskabet har registreret installationen, jf. bek. § 5.

Elselskabet kan dog afregne efter elvarmesatsen fra det tidspunkt, hvor anmodning om registrering modtages, eller fra det tidspunkt, hvor elinstallatøren oplyser selskabet om, at der i boligen er installeret elvarme. Det er herved en betingelse, at boligen registreres som elopvarmet bolig i BBR inden 2 måneder.

Opgørelse af elvarmeleverancer

Kun den del af elforbruget i registrerede boliger, som overstiger 4.000 kWh årligt, kan afgiftsberigtiges efter elvarmesatsen, jf. bek. § 1, stk. 2.

Hvis afregningsperioden er en anden end året, reguleres forbrugsgrænsen på 4.000 kWh forholdsmæssigt så meget, som afregningsperioden udgør af året, jf. bek. § 6.

Den del af leverancen, der i disse tilfælde kan afgiftsberigtiges efter den særlige elvarmesats, opgøres ved fra den samlede leverance at fradrage et antal kWh, der pr. dag udgør 4.000 kWh : 365 eller pr. måned 4.000 kWh : 12.

Opgørelsesmetoden skal også anvendes for løbende leverancer til en boligenhed, hvis elinstallation registreres eller slettes fra registrering hos elselskabet, eller når der inden udgangen af en ordinær årsafregningsperiode endeligt afregnes med en elvarmeforbruger, fx ved ejerskifte.

Underretning af elvarmeforbrugere

Ifølge bek. § 8, stk. 2, skal elselskaberne mindst en gang årligt gøre elvarmeforbrugerne opmærksom på

at de straks skal underrette elselskabet, hvis betingelsen for registreringen i BBR som elopvarmet helårsbolig ikke længere er til stede, og

at de kan pådrage sig strafansvar, hvis de undlader at underrette elselskabet herom.

F.3.7 Afgiftsfri udlevering

Oplagshavere kan ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde fradrage følgende

el, der leveres til virksomheder, der erhvervsmæssigt afsætter elektricitet, og som er registreret efter § 4, jf. § 5, pkt. a,

el, der leveres til udlandet, jf. § 5, pkt. b,

el, der leveres til diplomater og internationale institutioner, jf. § 11b, stk 1.

Reglerne vedrørende punkt 1 og 2 fremgår af A.7.1.2 .

Diplomater § 11 b, stk. 1

Af praktiske hensyn administreres ordningen med fritagelse for el, der leveres til diplomater mv., som en godtgørelsesordning. Det betyder, at bestemmelsen ikke direkte berører elselskabernes opkrævning af elafgift mv.

Repræsentationer mv. kan efter ansøgning til ToldSkat få godtgjort elafgift (og CO2-afgift). Ved ansøgning bruges en særlig anmodningsblanket (23.006), der kan fås hos ToldSkat.

F.3.8 Afgiftsgodtgørelse

F.3.8.1 Momsregistrerede virksomheder

Stor vejledning 2003
§ 9, stk. 1 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 9, stk. 1

Der ydes endvidere godtgørelse af afgift (og CO2-afgift) af gas, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel. Reglerne for afgiftsgodtgørelse er de samme som for svovlfattig diesel, der anvendes til rutekørsel. Disse regler er beskrevet i F.6.11 .

F.4.7 Regnskab

Stor vejledning 2003
§ 9a PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 9a

Virksomheder nævnt under punkt 3, i F.3.3 , skal anmelde sig til registrering hos ToldSkat.

Registreringen som varemodtager gælder for mindst 2 år.

F.3.5 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

Stor vejledning 2003
§ 10 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 10

Virksomheder, der ikke er registreret efter mineralolieafgiftsloven som oplagshaver, kan få bevilling til godtgørelse af afgift for leverancer af olie mv. som nævnt under punkterne 1-4 i F.1.4 .

Der kan ikke gives bevilling til en virksomhed, når den pågældende virksomhed og en registreret oplagshaver, som virksomheden direkte eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksomheder.

Som indbyrdes forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor samme ejerkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af den eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, anses ved bedømmelsen af ejerkredsen for én og samme person.

En udstedt bevilling bortfalder, hvis der efterfølgende kommer til at foreligge en situation med indbyrdes forbundne virksomheder.

Når registrerede oplagshavere køber olie mv. uden afgift af virksomheder med bevilling, jf. ovenfor, skal leverandøren udstede en faktura, hvoraf det bl.a. skal fremgå, at varerne er leveret uden afgift.

Registrerede oplagshavere skal medregne sådanne leverancer i regnskabet over tilgang af olie mv. uden afgift.

F.1.6.2 Momsregistrerede virksomheder

Stor vejledning 2003
§ 10 a, stk. 1 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 10 a, stk. 1

Virksomheder, der modtager varer fra udlandet, og som ikke er registreret som oplagshaver, skal registreres som varemodtager, se A.5.2.

F.2.4 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

Afgiftsperiode, § 4

Virksomheden skal foretage opgørelse af den afgiftspligtige mængde for hver måned (kalendermåned), dvs. den mængde, som virksomheden skal betale energiafgift af.

Den afgiftspligtige mængde skal opgøres særskilt for de forskellige afgiftspligtige vareområder.

Registrerede oplagshavere kan benytte én af to metoder, nemlig udleveringsmetoden eller forbrugsmetoden.

F.2.4.1 Udleveringsmetoden - kul mv.

Stor vejledning 2003
§ 10 a, stk. 2 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 10 a, stk. 2

Virksomheder, der er registreret som varemodtagere, skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i følgende måned angive mængden af varer, som virksomheden har modtaget i månedens løb, se A.7.2 .

F.2.5 Afgiftsfri udlevering - mv.

Stor vejledning 2003
§ 10, stk. 5 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 10, stk. 5

Virksomheder, der leverer elektricitet, gas, naturgas, bygas og varme, skal mindst en gang årligt give oplysning om CO2-afgiftens størrelse til brug for momsregistrerede virksomheder, der evt. kan få godtgjort afgiften, se F.6 .

F.5.7 Regnskab

Stor vejledning 2003
§ 11 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 11

Reglerne for godtgørelse af energiafgiften af mineralolieprodukter, som momsregistrerede virksomheder anvender til procesformål, fremgår af afsnittet om godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift se F.6 .

F.1.6.3 Anden godtgørelse

Stor vejledning 2003
§ 11 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 11

Foruden de regnskabs- og faktureringsregler, der fremgår af A.10 , gælder der følgende regler for regnskab

Registrerede affaldsforbrændingsanlæg, der afregner afgiften på grundlag af den fremstillede mængde varme, skal på fakturaen anføre mængden af varme i GJ, afgiftssatsen pr. GJ og den samlede afgift. Hvis den fremstillede varme er baseret på afbrænding af både affald og andet brændsel, skal afgiften fremgå særskilt for hver brændselstype.

Stor vejledning 2003
§ 11, stk. 3 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 11, stk. 3

Hvis udleveringen af varer finder sted fra andre end registrerede virksomheder, skal leverandøren på forlangende udstede en faktura med samme indhold, som fra en registreret virksomhed, hvis modtageren er en momsregistreret virksomhed.

Oplysningspligt § 9, stk. 9

Virksomheder, der leverer varme, skal mindst en gang årligt give oplysning om afgiftens størrelse til brug for momsregistrerede virksomheder, der evt. kan få godtgjort afgiften, se F.6 .

Stor vejledning 2003
§ 11 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 11

Reglerne for godtgørelse af elafgift, som momsregistrerede virksomheder anvender til procesformål, fremgår af afsnittet om godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift. F.6 .

Der kan dog ikke opnås godtgørelse af elafgift til visse aktiviteter, selv om forbruget vedrører virksomhedens omsætning af momspligtige ydelser. Disse aktiviteter fremgår af bilaget til elafgiftsloven. Det er fx advokater, arkitekter og forlystelsesvirksomheder, se nærmere herom i F.6 .

Særlig svovlafgift af el

El var indtil udgangen af 1999 pålagt en særlig svovlafgift af el. Momsregistrerede virksomheder har ikke haft adgang til fradrag af denne afgift.

F.3.8.2 Andre godtgørelser

Stor vejledning 2003
§ 11 b, stk. 2 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 11 b, stk. 2

Virksomheder kan opnå godtgørelse af energiafgift (og CO2-afgift) af el mv., der anvendes til kørestrøm, der anvendes af rutebiler og eltog til personbefordring.

Med hensyn til rutebiler omfatter godtgørelsen kun afgift af elektricitet, der direkte er anvendt i forbindelse med driften af trafikmidlet, men ikke afgift af energi forbrugt til opvarmning, fx forvarmning af busser vha. el. Reglerne herom er beskrevet i F.6.11 .

Godtgørelse af afgift af elektricitet, der anvendes af eltog til godstransport er omfattet af godtgørelsesreglerne for momsregistrerede virksomheder i lovens § 11, se F.6.4.1 og F.6.7.

Godtgørelse af CO2-afgift af elektricitet til drift af eltog er beskrevet i F.5.5 .

F.3.9 Regnskab

Stor vejledning 2003
§ 11 a, stk. 8 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 11 a, stk. 8

Elselskaber skal mindst én gang om året give momsregistrerede elkunder oplysning om afgiftens størrelse, særskilt for elafgift og CO2-afgift.

Reglerne om fakturering mv. gælder også for virksomheder, der er frivilligt registreret efter momsloven for levering af el i forbindelse med udlejning af fast ejendom, hvis disse virksomheder viderefakturerer elforbruget til de enkelte lejere mv.

F.3.10 Øvrige bestemmelser

Afregning mv.

Stor vejledning 2003
§ 11 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 11

Reglerne for godtgørelse af energiafgift af naturgas og bygas, som momsregistrerede virksomheder anvender til procesformål, fremgår af afsnittet om godtgørelse af energiafgift og CO2-afgift, se F.6 .

Rutekørse

Stor vejledning 2003
§ 11 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 11

Der gælder tilsvarende bestemmelser for varemodtagere og fjernsalg som for de tilhørende energiafgiftslove, se F.1 (mineralolieprodukter), F.2 (kul), F.3 (elektricitet) og F.4 (naturgas og bygas).

F.5.3 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

Stor vejledning 2003
§ 11, stk. 2, sidste punktum PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 11, stk. 2, sidste punktum

Momsregistrerede virksomheder har ikke adgang til fradrag for afgift af karburatorvæske, der er afgiftspligtige efter mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 16. (karburatorvæske).

F.6.2.5 Finansiel virksomhed med kunder uden for EU

Ved SKM2001.552.TSS har Told- og Skattestyrelsen udsendt meddelelse om muligheden for tilbagebetaling af elafgift mv. for virksomheder med forsikrings- og finansielle aktiviteter i relation til udenlandske kunder uden for EU.

Virksomheder, der er anmeldelses- og regnskabspligtige efter momsbekendtgørelsens § 31, er ikke af den grund omfattet af momslovens og momsbekendtgørelsens regler om registreringspligt og kan derfor ikke anses for momsregistrerede virksomheder i momslovens forstand. Virksomheder, der alene er omfattet af anmeldelses- og regnskabspligten i momsbekendtgørelsens § 31, er ligeledes ikke omfattet af momslovens bestemmelser om fradragsret, jf. endvidere elafgiftslovens § 11, stk. 15, men derimod alene af momslovens bestemmelser om momsgodtgørelse.

Det er derfor styrelsens opfattelse, at virksomheder, der udøver forsikrings- og genforsikringsvirksomhed og finansielle aktiviteter i relation til udenlandske kunder uden for EU, ikke er berettiget til godtgørelse af afgift af elektricitet i medfør af elafgiftslovens § 11, stk. 1 for elektricitet, der forbruges i forbindelse med den pågældende aktivitet, uanset at virksomheden kan få godtgørelse af moms i relation til de nævnte aktiviteter, jf. momslovens § 45, stk. 4.

F.6.3 Rumvarme og varmt vand

Som anført under F.6.1 skelnes der i godtgørelsesmæssig henseende mellem varme og varer anvendt til rumvarme/varmt vand på den ene side - og varme og varer anvendt til procesformål på den anden side.

Hvis samme anlæg/ledningsnet forsyner virksomheden med både rumvarme/varmt vand og procesenergi, skal forbruget deles præcist op. Hovedreglen er, at - for at opnå godtgørelse - skal der ske måling af den energi, der anvendes til procesformål.

De nærmere regler for fordeling af energiforbrug fremgår af F.6.8 .

Hvis der i en virksomhed udelukkende skal ske fordeling af energiforbrug mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse, kan fordelingen ske skønsmæssigt, dvs. uden konkret måling. Den skønsmæssige fordeling kan tage udgangspunkt i de standardsatser, som ligningsmyndighederne anvender ved skatteansættelsen af privatforbrug, se F.6.8.7 .

F.6.3.1 Hvad forstås ved rumvarme og varmt vand

Rumvarme

Ved rumvarme forstås energi, der bruges til at opvarme virksomhedens lokaler til fx

produktion

lager

salg

kontorer

hotelværelser og serveringslokaler.

Varmt vand

Ved varmt vand forstås i denne forbindelse vand, der bruges til fx

rengøring af lokaler og produktionsanlæg

bad

opvask

vask af hænder.

F.6.3.2 Energiafgifter - rumvarme og varmt vand

Ved energiafgifter forstås i denne forbindelse afgift efter mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven, elafgiftsloven og naturgasafgiftsloven.

Efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. punktum, ydes der ikke godtgørelse af energiafgift på varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden, rumvarme og varmt vand, jf. dog stk. 5.

Bestemmelserne i kulafgiftsloven (§ 8, stk. 3, 1. punktum) og naturgasafgiftsloven (§ 10, stk. 4, 1. punktum er parallelle med mineralolieafgiftslovens.

Bestemmelserne gælder som anført både for rumvarme og varmt vand, som virksomheden selv producerer, og for leverancer af varme og varmt vand fra fjernvarmeværker mv.

Efter elafgiftslovens § 11, stk. 3, ydes der heller ikke godtgørelse for afgift af elektricitet, der anvendes til fremstilling af varmt vand i vandvarmere og varmepumper. Det samme gælder elektricitet i fast installerede elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper o.l. anlæg beregnet til rumopvarmning.

Afgiftsgodtgørelsen for energi til rumvarme og varmt vand blev aftrappet i perioden 1. januar 1996 til 1. januar 1998, hvor godtgørelsen bortfaldt helt, se F.6.1.2 .

Naturgas og bygas

For naturgas og bygas, der blev afgiftspligtig fra 1. januar 1996, har der ikke på tilsvarende måde som for andre afgiftspligtige brændsler været en aftrapning i adgangen til afgiftsgodtgørelse for rumvarme og varmt vand, se F.6.1.2 .

Naturgas, der anvendes til fremstilling af varme har i øvrigt indtil 1. januar 2001 været pålagt en lavere energiafgift end fx olie.

Afgiftsforskellen har almindeligvis ikke udmøntet sig i lavere priser for naturgas, der anvendes til fremstilling af rumvarme og varmt vand, da gasselskaberne har måttet sælge naturgas - beregnet til fremstilling af rumvarme og varmt vand - til en pris, som om der var "fuld" afgift på gassen svarende til afgiften på olien. Denne afgiftsforskel mellem den faktiske afgift og afgiften, hvis naturgas havde været belagt med fuld energiafgift, har været benævnt som "skyggeafgift". Overfor momsregistrerede virksomheder har skyggeafgiften også været benævnt som et "rumvarmetillæg".

F.6.3.3 CO2-afgift - rumvarme og varmt vand

Der ydes ikke godtgørelse af CO2-afgift for energiforbrug til rumvarme og varmt vand, jf. CO2-afgiftslovens § 9, stk. 4, jf. stk. 1.

Godtgørelsen for CO2-afgift til nævnte formål bortfaldt den 1. januar 1996.

F.6.3.4 Afgørelser - Afgrænsning mellem rumvarme/varmt vand og procesenergi

Der henvises til F.6.4.6 og F.6.4.7 .

F.6.4 Procesenergi - energiafgifter

Ved energiafgifter forstås i denne forbindelse afgift efter mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven, elafgiftsloven og naturgasafgiftsloven.

Hvis samme anlæg/ledningsnet forsyner virksomheden med både rumvarme/varmt vand og procesenergi, skal forbruget deles præcist op. Hovedreglen er, at - for at opnå godtgørelse - skal der ske måling af den energi, der bruges til procesformål .

De nærmere regler for fordeling af energiforbrug fremgår af F.6.8 .

Hvis der i en virksomhed udelukkende skal ske fordeling af energiforbrug mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse, kan fordelingen ske skønsmæssigt, dvs. uden konkret måling. Den skønsmæssige fordeling kan tage udgangspunkt i de standardsatser, som ligningsmyndighederne anvender ved skatteansættelsen af privatforbrug, se F.6.8.7 .

Virksomhederne har adgang til fuld (100 pct.) godtgørelse af energiafgifter af varer, varme og varmt vand, der anvendes til procesformål (procesenergi).

F.6.4.1 Forbrug af elektricitet

Virksomheders forbrug af elektricitet til fx

drift af maskiner, produktionsanlæg og edb-udstyr,

belysning og

pumper og blæsere i forbindelse med ventilation i virksomhedens lokaler

kan anses for procesenergi, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Efter elafgiftslovens § 11, stk. 3 ydes der derimod ikke afgiftsgodtgørelse for elektricitet, der anvendes til fremstilling af varmt vand i vandvarmere og varmepumper. Det samme gælder elektricitet, der anvendes i fast installerede elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper o.l. anlæg beregnet til rumopvarmning.

I § 11, stk. 4, sker der en modifikation af bestemmelserne i § 11, stk. 3, vedrørende rumvarme og varmt vand, idet § 11, stk. 4 - på nærmere anførte betingelser - giver adgang til afgiftsgodtgørelse for varer, varme og varmt vand, der anvendes som procesenergi i forbindelse med varefremstilling, se F.6.4.4 .

Derudover ydes der ikke afgiftsgodtgørelse for elektricitet, der anvendes ved afsætning af visse momspligtige ydelser, der er nævnt i bilaget i medfør af elafgiftslovens § 11, stk. 2, se F.6.6 .

Elvarmeafgift

Virksomheder, som drives fra erhvervslokaler, der har elmåleren fælles med en elopvarmet helårsbolig, skal ved beregning af godtgørelsen af elafgift, bruge den særlige elvarmesats. Der henvises til F.3.5 .

F.6.4.2 Andet energiforbrug end elektricitet

Den godtgørelsesmæssige stilling for andet energiforbrug (energi omfattet af mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven og naturgasafgiftsloven) afhænger i nogen grad af, om forbruget sker uden forbindelse med rum, se F.6.4.3 , eller i forbindelse med rum, se F.6.4.4 .

Der ydes dog, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, kulafgiftslovens § 8, stk. 1 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 1, afgiftsgodtgørelse for varer, der som vare indgår som en del af en anden vare. Det er en forudsætning, at den herved fremstillede vare ikke i sig selv er afgiftspligtig efter en af de nævnte afgiftslove, herunder at der ikke er tale om en vare, som anvendes eller kan anvendes til fyringsformål eller som motorbrændstof.

F.6.4.3 Forbrug af varme og varer uden forbindelse med rum

Der ydes almindeligvis afgiftsgodtgørelse for forbrug af varer og varme til procesformål, når forbruget ikke sker i tilknytning til rum, - idet forbrug af varer og varme til procesformål i en virksomhed, der ikke sker i forbindelse med rum, ikke er omfattet af bestemmelserne i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. punktum, kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 1. punktum, og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 4, 1. punktum.

Momsregistrerede virksomheder kan opnå afgiftsgodtgørelse for sådant forbrug efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, kulafgiftslovens § 8, stk. 1, og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 1.

Derimod vil forbrug af varmt vand eksempelvis til rengøring o.l. af maskiner, produktionsudstyr mv. være omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. punktum, kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 1. punktum, og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 4, 1. punktum - også selv om forbruget af varmt vand ikke sker i forbindelse med rum.

F.6.4.4 Forbrug af varme og varer i forbindelse med rum

Som anført under F.6.3 ydes der ikke afgiftsgodtgørelse for varer og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden, rumvarme og varmt vand, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. punktum, kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 1. punktum og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 4, 1. punktum.

I mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, kulafgiftslovens § 8, stk. 4 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, sker der en modifikation af ovennævnte bestemmelse om rumvarme og varmt vand, idet bestemmelsen - på nærmere anførte betingelser - giver adgang til afgiftsgodtgørelse for varer, varme og varmt vand, der anvendes som procesenergi i forbindelse med varefremstilling.

Der kan dog altid jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 2. punktum , kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 2. punktum og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 4, 2. punktum, ydes afgiftsgodtgørelse for varme og varer, der bruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og som indirekte bidrager til rumopvarmning, hvis højst 10 pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning,

Bestemmelsen, der blev indsat ved lov nr. 444 af 10. juni 1997, tager sigte på forbrug af varme og varer i lukkede procesanlæg, som ikke opfylder nedennævnte bestemmelse for procesenergi om temperaturstigning på mindst 10 grader C i forhold til det omgivende rum, og hvor der kun er tale om en mindre varmeafgivelse.

Procesformål, se nedenfor

Følgende forbrug af varme og varer, kan anses for procesformål

Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 1, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 1 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 1

Vask mv. af varer bestemt for afsætning

Varme og varmt vand, der anvendes ved fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen enten vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg, fx varmt vand til skoldning af dyrekroppe på slagterier.

Denne bestemmelse findes tilsvarende i elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 1.

Afgiften godtgøres, uanset at processen også bidrager til opvarmning af lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9 .

Temperaturstigninger på mindst 10 grader C

Varme og varmt vand, der anvendes ved fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10 grader C, såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige anlæg. Afgiften godtgøres, uanset at processen også bidrager til opvarmning af lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9 .

Den tilsvarende bestemmelse findes ikke i elafgiftsloven, da elektricitet forbrugt i maskiner og anlæg som udgangspunkt anses for procesenergi, medmindre der er tale om forbrug af elektricitet i elvandvarmere, elradiatorer e.l.

Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 2, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 2, elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 1 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 2

Lokaler opvarmet til mindst 45 grader C

Opvarmning af særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45 grader C ved fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering.

Udover driftstemperaturen på mindst 45 grader C består afgrænsningen til almindelig rumvarme i, at rummet skal være specielt indrettet til forarbejdning af varer.

Afgiften godtgøres, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9 .

Malekabiner

Opvarmning af malekabiner. Afgiften godtgøres, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9 .

Malekabinen skal være et lukket rum. Dette gælder også for kabiner, der er utraditionelle p.g.a. størrelsen af det emne, der skal males/lakeres, fx maling af skorstene og vindmølletårne. Kabinen skal være indrettet med udsugning og anlægget skal være godkendt efter miljøreglerne.

Der må alene foregå sprøjtning med maling eller lak og efterfølgende tørring i malekabinen. Endvidere kan der ske forudgående afdækning i forbindelse med maling eller lakering. Derimod må der ikke foregå fx slibning eller samling af emner i kabinen. Undervognsbehandling (sprøjtepåføring af rustbeskyttelsesmiddel) er heller ikke omfattet af malekabine-bestemmelsen, jf. SKM2001.343.TSS .

Se endvidere F.6.4.6 . Varmt vand i hedtvandsrenser, varmekalorifere og tørreanlæg til biler.

Lokaler til lagring af oste

Opvarmning af lokaler specielt indrettet til lagring af oste, når lagringen er en integreret del af ostningsprocessen. Afgiften godtgøres, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9 .

Lokaler til lagring af spegepølser

Opvarmning af lokaler specielt indrettet til lagring af spegepølser, når lagringen er en integreret del af spegepølseproduktionen. Afgiften godtgøres, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9 .

Lokaler til tørring af træ

Opvarmning af lokaler specielt indrettet til tørring af træ (trætørrestuer). Afgiften godtgøres, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9 .

Lukkede procesrum

Opvarmning af specielt indrettede lukkede procesrum kan anses for procesenergi på følgende betingelser

Opvarmningen skal bidrage aktivt til, at varen ændrer karakter under opholdet i lokalet.

Opvarmningen er udelukkende et led i forarbejdningen/fremstillingen af varer.

Under forarbejdningen må der kun lejlighedsvis opholde sig personer i lokalet - i forbindelse med fyldning og tømning samt ved kortvarig inspektion af processen.

Afgiften godtgøres, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9 .

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 444 af 10. juni 1997.

Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 3, elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 2 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3

Proceslisten - tung proces

Varme og varmt vand, der bruges i de anvendelser, fx væksthusgartnerier, der er nævnt i listen over tunge processer, se F.6.5 jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9 .

Opvarmning af staldbygninger

Varme og varmt vand, der bruges i landbrugets staldbygninger, jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, Se F.6.9 .

Ved lov nr. 963 af 20. december 1999, der trådte i kraft ved bekendtgørelse nr. 646 af 1. august 2002 og som har virkning fra 1. januar 2000, skete der en udvidelse af begrebet "opvarmning af staldbygninger", så forbruget af rumvarme i visse lokaler i tilknytning til staldbygningen kan anses for procesenergi.

Bestemmelsen er indsat som 2. og 3. punktum i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 3, elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 2 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3, jf. nedenfor.

Omfattet af godtgørelsen af varme og varmt vand brugt i staldbygninger er også kontorlokaler og andre lokaler i staldbygninger, som indgår i driften, eller hvorfra driften styres og planlægges, hvis forsyningen med varme sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen.

Det er dog en forudsætning, at selve staldområdet er opvarmet. Opvarmning af kontorlokaler i uopvarmede staldbygninger er dermed ikke godtgørelsesberettiget.

Udover lokaler, hvor fx selve fodringen styres, kan der være tale om forrum til selve staldarealet, hvor der sker omklædning og vask af hænder mv., samt gangarealer mellem forskellige dele af staldene.

Der kan derimod ikke ydes afgiftsgodtgørelse for rumvarme og varmt vand, som anvendes i værksteder, maskinhuse, medarbejderboliger, folkestuer, baderum mv.

Yderligere om bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F.6.4.5 .

Cirkulation af rengøringsvæsker

Der ydes afgiftsgodtgørelse for varmt vand, der anvendes til rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9 .

Rengøring i sådanne anlæg benævnes også som CIP-rengøring. CIP-rengøring indebærer, at den samme rengøringsvæske kan sendes gennem tank- og rørsystemerne flere gange (cirkuleres).

Rengøring mv. af slagterier

Der ydes afgiftsgodtgørelse for varmt vand, der anvendes af slagterier til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varmt vand forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, hvis der er fælles varmtvandsnet, og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9 .

Se F.6.4.6 (TfS 2000, 643) om produktionsudstyr. Ved grovpartering forstås for svin og lam mv. partering i halve kroppe, for kvæg mv. partering til og med fjerdinger.

Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 5, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 5, elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 3 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 5

Rengøring af genbrugsemballage

Der ydes afgiftsgodtgørelse for varme og varmt vand, der anvendes til rengøring af genbrugsemballage, der anvendes ved transport eller salg af varer. De emballagetyper, der typisk er tale om, er kødkasser, fiskekasser, brødkasser m.m., der anvendes ved vareudveksling mellem virksomheder. Denne regel gælder også, selv om indtil 25 pct. af genbrugsemballagen (kasserne) bruges internt i virksomheden, dvs. til andre formål end transport eller salg af varer. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 444 af 10. juni 1997.

Se iøvrigt F.6.4.6 om SKM2001.147.LSR , hvorefter containere ikke kunne anses som genbrugsemballage.

Vask mv. af tekstiler

Der ydes afgiftsgodtgørelse for varme og varmt vand, der anvendes til vask eller rens af tekstiler og efterbehandling i forbindelse hermed i form af tørring, rulning m.m.

Denne bestemmelse blev indsat ved lov nr. 444 af 10. juni 1997.

Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 6, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 6, elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 4 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 6

Rumvarme i jernstøberier

Bestemmelsen indebærer, at opvarmning af lokaler, hvor der foretages smeltning af jern og stål, som omfattet af nr. 30 i listen over tunge processer, og lokaler, hvor det flydende metal anvendes (udstøbes), kan anses for procesenergi.

Hvor dette forbrug af varme ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af varme, kan der dog højst ydes godtgørelse for 30 pct. af det samlede forbrug af energi til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål.

Det er en forudsætning for godtgørelse, at der smeltes mindst 10 t jern eller stål om dagen.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 963 af 20. december 1999, der trådte i kraft ved bekendtgørelse nr. 646 af 1. august 2002 og har virkning fra 1. januar 2000.

Yderligere om bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F.6.4.5 .

Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 7, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 7, elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 5 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 7

Hærdning af glasfiberemner

Bestemmelsen indebærer, at varme, der anvendes til opvarmning af lokaler, hvori der foretages hærdning af emner fremstillet af armeret hærdeplast, og som ikke er omfattet af godtgørelsesreglerne for lukkede procesrum, kan anses for procesenergi.

Armeringen kan eksempelvis bestå af glasfibre, kulfibre, træ, eller forskellige naturfibre samt af plastskum.

Der kan dog højst ydes godtgørelse for 1/3 af det samlede forbrug af varme i sådanne lokaler.

Det er en betingelse, for den udvidede adgang til afgiftsgodtgørelse, at anvendelsen sker i virksomheder, som har en industriel fremstilling af varer af armeret hærdeplast, eksempelvis skibe, vindmøllevinger og forskellige beholdere. Der kan ikke ydes godtgørelse til virksomheder, der som led i fremstillingen af andre produkter lejlighedsvist har en produktion af armeret hærdeplast.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 963 af 20. december 1999, der trådte i kraft ved bekendtgørelse nr. 646 af 1. august 2002 og har virkning fra 1. januar 2000.

Yderligere om bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F.6.4.5 .

Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 13, kulafgiftslovens § 8, stk. 12, og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 13

Støttebrændsel i affaldsforbrændings-anlæg mv., der leverer varme

Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 13, er sålydende

"Uanset stk. 4 kan der dog altid ydes tilbagebetaling for forbruget af afgiftspligtige varer og varme, der overstiger en beregnet mængde, når mindst 25 pct. af den indfyrede energi hidrører fra andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet. Denne mængde beregnes for hvert afgiftspligtigt brændsel som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i det afgiftspligtige brændsel og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede mængder ganget med den leverede mængde varme divideret med 0,7 og omregnet til liter henholdsvis kilogram efter de i § 9, stk. 2, anførte værdier for energiindhold. Hvis virksomheden ikke nærmere kan dokumentere energiindholdet i de afgiftspligtige brændsler, anvendes de i § 9, stk. 2, anførte værdier. Kun varer, hvis energiindhold utvivlsomt overstiger 9,4 MJ/kg, medregnes, hvis energiindholdet i de indfyrede brændsler opgøres på grundlag af de i § 9, stk. 2, anførte værdier."

Bestemmelsen indebærer følgende

Den nytttiggjorte mængde varme skal måles.

Ved brug af standardvirkningsgraden på 0,7 beregnes et teoretisk bruttoenergiforbrug.

Der indføres et loft over afgiftsbetalingen svarende til det afgiftspligtige brændsels andel af den indfyrede energi.

Energiindholdet i affald opgøres detaljeret af virksomheden, eller ved anvendelse af en standard på 9,4 MJ/kg. Affald med et energiindhold på under 9,4 MJ/kg sættes dog til 0 MJ/kg, hvis der anvendes standardberegning for energiindholdet i affaldet.

Eksempel

Nyttiggjort varme

700 GJ

Teoretisk bruttoenergiforbrug (700/0,7) =

1000 GJ

Indfyret affald

1000 GJ

Indfyret olie

1000 GJ

Beregnet mængde (1000/2000 x 700/0,7) =

500 GJ

Forskel (1000-500) GJ =

500 GJ

Godtgørelsesberettiget mængde i liter:(500 GJ/35,9) =

13.928 l

Der kan i det pågældende tilfælde opnås afgiftsgodtgørelse for halvdelen af olieforbruget.

Bestemmelserne i kulafgiftslovens § 8, stk. 12, og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 13 er parallelle med mineralolieafgiftslovens.

Bestemmelsen retter sig til virksomheder, der udover afgiftspligtige varer, fx olie eller naturgas, også anvender et ikke-afgiftspligtigt brændsel, som fx affald som brændsel ved varmefremstilling. Omfattet er fx dermed affaldsforbrændingsanlæg, der leverer varme, og som anvender afgiftspligtig støttebrændsel ved forbrændingen/varmefremstillingen.

F.6.4.5 Lovændringer

Lov nr. 444 10. juni 1997

Ved lov nr. 444 af 10. juni 1997 skete visse justeringer af rumvarmeafgiften. Derudover skete en ændring af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 1, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 1 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 1, hvorefter hotellers, restaurationerne forbrug af gas mv. til fremstilling og tilberedning af varer på komfurer eller kogeplader blev godtgørelsesberettiget som procesenergi. Der skete dermed en godtgørelsesmæssig ligestilling mellem forbrug af gas og elektricitet.

Lov nr. 963 af 20. december 1999

Ved lov nr. 963 af 20. december 1999 skete en lempelse af reglerne for afgiftsgodtgørelse for opvarmning af kontorlokaler mv. i forbindelse med staldbygninger, opvarmning af lokaler, hvori der sker smeltning af jern eller stål, og opvarmning af lokaler, hvori der sker støbning og hærdning af fiberarmeret plast.

Ændringerne er nærmere beskrevet i F.6.4.4 .

Ændringerne, der har afventet EU-Kommisionens godkendelse, er trådt i kraft ved bekendtgørelse nr. 646 af 1. august 2002. Ændringerne har virkning fra 1. januar 2000.

Rent praktisk betyder det, at virksomheden nu kan opnå afgiftsgodtgørelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2000.

F.6.4.6 Domme og kendelser

Nedenfor er omtalt visse afgørelser i relation til afgrænsningen mellem rumvarme/varmt vand og procesenergi

Containere

Landsskatteretten har den 13. december 2000 afsagt en kendelse, hvorefter containere ikke kunne anses som genbrugsemballage efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 5, og der derfor ikke kunne ske godtgørelse af afgift for energiforbruget ved anvendelse af højtryksrensere til rengøring af containerne. Retten lagde vægt på, at det af forarbejderne fremgår, at bestemmelsen har til formål at sikre konkurrencemæssig ligestilling mellem genbrugsemballage og engangsemballage, og at de omhandlede containere ikke kunne antages at være i konkurrence med varer, der alene anvendes én gang, hvorfor en afgiftsgodtgørelse ikke fandtes at være i overensstemmelse med lovens formål, ligesom retten lagde vægt på, at denne fortolkning ikke kunne anses at stride mod bestemmelsens ordlyd, jf. SKM2001.147.LSR . Kendelsen er af virksomheden indbragt for landsretten.

Slagterier

Landsskatteretten har den 15. juni 2000 afsagt kendelse i en sag om naturgasbaseret opvarmning af vand til rengøring af et slagteris lokaler og transportkasser til intern anvendelse (TfS 2000, 643).

Kendelse: Tilbagebetalingsberettiget er afgift af varmt vand til rengøring af både slagtehus og opskæringslokaler, hvis der er fælles varmvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer til detailsalg. Tilbagebetalingsberettiget er afgift af varmt vand til rengøring af genbrugsemballage anvendt i produktionsprocessen.

Retten fandt, at "tilstødende produktionslokaler" i naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3, alene er en procesteknisk afgrænsning, og at det ikke er et krav, at lokalerne fysisk støder op til hinanden. Retten lagde vægt på lovens ordlyd og dens forarbejder, hvoraf det bl.a. fremgår: "Af administrative grunde foreslås forbruget af varmt vand i opskæringslokaler, som forsynes med varmt vand fra samme net som selve slagtehuset, også friholdt for energiafgift. For at undgå konkurrenceforvridning er friholdelsen af opskæringsafdelingerne foreslået betinget af, at der ikke foregår opskæringer til detailsalg." Retten godkendte tilbagebetaling for følgende produktionslokaler: frysetunnel, udligningskølerum, tarm- og plucksrum, pluckskøletunnel, opskæringslokaler og udbeningslokaler.

Retten fandt, at "produktionsudstyr" i gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3 omfatter slagteriers transportkasser til intern anvendelse, mens "genbrugsemballage" i naturafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 5, ikke kan anses for udformet m.h.p. slagteriers interne anvendelse af genbrugsemballage. Retten lagde herved vægt på, at slagterier er selvstændigt omfattet af tilbagebetalingsadgangen i gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3, og at slagteprocessen ikke kan foregå uden brug af kasser.

Pumpestationer

Landsskatteretten har den 10. september 1999 afsagt kendelse i en sag om elbaseret opvarmning af pumpestationer (TfS 1999, 902).

Kendelse: Det omhandlede elforbrug anses for medgået til rumopvarmning i relation til elafgiftslovens § 11, stk. 3.

Retten lagde til grund, at de i sagen omhandlede installationer (elradiatorer og -temporatorer) er placeret i lukkede rum, samt at den forbrugte elektricitet er anvendt til opretholdelse af et maksimalt temperaturniveau i pumpestationerne på 4 grader C, så det deri placerede tekniske udstyr frostsikres.

Retten har endvidere udtalt, at uanset at det efter det oplyste om temperaturniveau og anvendelse af lokaliteterne kan lægges til grund, at rumopvarmningen alene er betinget af produktionstekniske forhold, er der ikke hjemmel i elafgiftsloven til godtgørelse af afgiften.

Landsskatteretten har den 3. december 1999 afsagt kendelse i en lignende sag vedr. pumpestationer.

Retten fandt også her, at forbruget af elektricitet til opvarmning af pumpestationer må anses for medgået til rumopvarmning/varmt vand.

Udtørring af bygninger

Ved Landsskatterettens kendelse af 16. december 1999 (TfS 2000, 431) fik en byggeentreprenør i forbindelse med nybyggeri og byggerenovering tilkendt godtgørelse efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, og kuldioxidafgiftslovens § 9, stk.1, af energi anvendt til drift af varmekanoner i forbindelse med byggeri.

Varmekanonerne anvendtes til at tørre cement, træ eller andre materialer for at bevare de optimale egenskaber ved de anvendte materialer eller fordi en hurtig tørring var en forudsætning for, at byggearbejdet kunne ske som en kontinuerlig proces. Varmekanonerne anvendtes til udtørring i færdige lokaler, lokaler, som var delvist færdiggjorte (interimslukkede), men hvor der eksempelvis manglede isætning af døre og vinduer og endelig lokaler uden tag og færdige ydervægge, hvor tildækning var sket med presenning.

Landsskatterettens flertal lagde vægt på, at de omhandlede varmekanoner udelukkende var anvendt til udtørring af byggematerialer i forbindelse med byggeprocessen, og at det fandtes bedst stemmende med de til lovforslaget fremsatte bemærkninger, at varmeanvendelsen ikke anses for omfattet af begrebet rumopvarmning.

Landsskatterettens mindretal (retsformanden) afgav dissens i sagen, idet han fandt, at energiforbruget måtte anses for medgået til rumopvarmning. Retsformanden fandt, at den i sagen omhandlede brug af varmekanoner måtte anses for foregået i en sådan lokalitet, der i mineralolieafgiftslovens forstand må karakteriseres som rum. Han lagde herved vægt på, at der hverken i loven eller i bemærkningerne hertil er en nærmere definition af selve begrebet rum, og at begrebet rum må opfattes i dets videste tekniske forstand udfra formuleringen af bestemmelserne i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, og stk. 5, nr. 1-3.

Ved Landsskatterettens kendelse af 28. juli 2000 fik en virksomhed i forbindelse med opførelse af en ejendom tilkendt godtgørelse efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, naturgasafgiftslovens § 10, stk. 1, og CO2-afgiftlovens § 9, stk. 1, af afgiften på energi anvendt til drift af varmekanoner til opvarmning af bygningens facade i forbindelse med udførelse af pudsarbejde på facader, og til drift af varmekanoner og permanente radiatoranlæg til opvarmning af bygningens indre i forbindelse med udtørring af pudslag/anhydritgulv og opvarmning af bygningen i forbindelse med udførelse af gulv- og vægspartlingsopgaver samt malerarbejde i rummene. Til opvarmningen af bygningens indre havde der endvidere været brugt midlertidige elvarmeovne.

Retten lagde vægt på, at det omhandlede energiforbrug i varmekanoner og radiatoranlæg udelukkende har været anvendt i byggeperioden og til udtørring af byggematerialer samt opretholdelse af den for byggearbejdet fornødne temperatur. Under henvisning til den ovenfor gengivne kendelse TfS 2000.431 fandt retten, at varmeanvendelsen ikke er omfattet af begrebet rumopvarmning.

Som følge af kendelserne af 16. december 1999 og 28. juli 2000 har Told- og Skattestyrelsen udstedt cirkulære nr. 2002-16 af 17. maj 2002 om tilbagebetaling af olie- gas-, kul- el- og CO2-afgift ved brug i byggeperioden af varmekanoner og permanente radiatoranlæg udelukkende til udtørring af byggematerialer samt til opretholdelse af den for byggearbejdet fornødne temperatur.

Cirkulæret fastsætter endvidere retsvirkningerne af den ændrede retsstilling ved Landsskatterettens underkendelse af ToldSkats praksis.

På grundlag af ovennævnte Landsskatteretskendelser må følgende situationer herefter anses som forbrug til procesformål efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1: Situationer, hvor opvarmning med varmekanoner og permanente radiatoranlæg udelukkende har det isolerede produktionstekniske formål at udtørre byggematerialer eller opretholde den for byggearbejdet fornødne temperatur under byggeperioden i forbindelse med opførelse eller renovering af ejendomme.

Den ændrede praksis vedrører således udelukkende opvarmning i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger, dvs. den midlertidige opvarmning, der sker i selve byggeperioden, og som er nødvendig for at "producere" rummet, og kun hvis opvarmningen udelukkende har dette formål.

Den kortvarige opvarmning, der sker som led i den specielle arbejdsproces med at konstruere et rum, adskiller sig også fra den opvarmning, der er sket i landsskatteretskendelsen refereret i TfS 1999, nr. 902, ved at den opvarmning, der er omhandlet i denne kendelse, er af mere permanent karakter, og mere svarer til den opvarmning, der sker i private hjem, idet opvarmningen i private hjem også sker for at holde bygninger, inventar og installationer frostfri m.v.

Bygge- og renoveringsperioden afgrænses til det tidspunkt, hvor rummet fremtræder som færdigt, dvs. hvor det egentlige bygge- og konstruktionsarbejde står færdigt.

Det vil sige, at fx udtørring af vægge må anses som forbrug til procesformål, også selvom loft og betongulv er lagt og vinduer og døre isat. Rummet vil her fremstå som færdigt, når væggene er tørre. På samme måde vil en etageadskillelse være at anse som procesforbrug.

Lægning af træ- eller klinkegulve og opsætning af loftsbeklædning og skillevægge, malerarbejde, epoxybelægning og lignende vil typisk foregå efter rummets konstruktion. Hvis sådanne arbejder foregår, førend rummet er færdigt, vil det dog være at anse som procesforbrug, hvis det ligger indenfor rammerne af en sædvanlig arbejdstilrettelæggelse.

Opvarmning af springrum på tyrestation

En kvægavlsforening blev ikke anset for berettiget til godtgørelse af olieafgift- og kuldioxidafgift af olie til opvarmning af laboratorium og springrum. Kendelsen, der er afsagt af Landsskatteretten den 15. marts 2002, er offentliggjort i SKM2002.373.LSR og TfS 2002.734.

Landsskatteretten fandt ikke, at opvarmningen af de omhandlede lokaler kan anses som varme anvendt til fremstilling af varer, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 1, og 2. Retten lagde vægt på, at opvarmningen af de omhandlede rum ikke er direkte forbundet med fremstillingen eller forarbejdningen af varerne, og kun er af betydning for, hvor længe det til produktionen anvendte opvarmede udstyr i lokalerne kan bevare den nødvendige temperatur.

Retten fandt endvidere ikke, at opvarmningen af springrummet kan sidestilles med rumopvarmning i en staldbygning, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3. Retten har herved lagt vægt på, at staldbygninger må forstås som bygninger, hvori dyrene opholder sig i længere perioder med henblik på bl.a. fodring mv. Landsskatteretten fandt ikke, at springrummet var egnet til en sådan benyttelse og fandt derfor, at rummet ikke kan karakteriseres som en staldbygning.

Varmt vand i hedtvandsrenser, varmekalorifere og tørreanlæg til biler

En virksomhed, der udførte undervognsbehandling, blev ikke anset for berettiget til godtgørelse af olieafgift og kuldioxidafgift af olieforbrug til varme og varmt vand i hedtvandsrenser, varmekalorifere og tørreanlæg til biler. Kendelsen, der er afsagt af Landsskatteretten den 22. april 2002, er offentliggjort i SKM2002.365.LSR og TfS 2002, 687.

Virksomheden anvendte olie til følgende formål

Hedtvandsrenser, der anvendes til rengøring af biler inden undervognsbehandling. Hedtvandsrenseren var stationær og leverede 80 grader varmt vand.

Varmekalorifere til opvarmning af værkstedet.

Tørreanlæg i form af båse, hvor varm luft fra riste i gulvet blæses på bilerne inden den endelige undervogsnbehandling. Båsene var delvist adskilt af et maskinskab. Der var ikke opsat målere til anlægget.

Landsskatteretten udtalte, at der i henhold til mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, ikke kan ydes tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand, medmindre der er tale om procesformål som defineret i stk. 5. Dog ydes der tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der forbruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og som indirekte bidrager til rumopvarmning, hvis højst 10 procent af den energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning.

Landsskatteretten fandt, at det i sagen omhandlede energiforbrug som udgangspunkt er omfattet af bestemmelsen i mineralolieafgiftslovens 11, stk. 4. Henset til, at hverken vask med hedtvandsrenser eller den efterfølgende tørring foregår i særligt indrettede rum eller med særlige anlæg, fandt Landsskatteretten videre, at bestemmelserne i lovens § 11, stk. 4, 2. pkt. og § 11, stk. 5, nr. 1, og nr. 2, ikke fandt anvendelse.

Udlejning af stilladser og varmekanoner, udtørring af bygninger, overvæltning af afgift

Landsretten har den 28. juni 2002 afsagt dom i en sag om et selskab, der drev virksomhed ved udlejning af stilladser og varmekanoner og som deltog i en entreprise udbudt af Slots- og Ejendomsstyrelsen om renovering af en ejendom. Landsretten fandt, at selskabet ikke var berettiget til godtgørelse for olie- og CO2-afgift, idet afgiften var overvæltet på Slots- og Ejendomsstyrelsen. Selskabet havde derfor ikke noget godtgørelsesberettiget krav. Dommen er offentliggjort på SKM2002.362.ØLR (TfS 2002, 676).

Det fremgik af entreprisens udbudsmateriale, at der i forbindelse med opvarmning og udtørring skulle etableres 4 varmekanoner med tilhørende olietanke. Endvidere skulle der på buegangene etableres 3 aflukkede partier til opvarmning med elvarmeblæsere. Ydelsen skulle omfatte opstilling, omrigninger og nedtagning af materiel mv. samt levering af brændstof.

I tilbuddet skulle være indregnet alle ydelser i forbindelse med opvarmning i en samlet periode på 3 mdr. Der skulle i tilbudet indregnes et brændstofforbrug på 15.000 l olie. Der skulle også være indregnet det nødvendige mandtimeforbrug, serviceeftersyn, slangeflytninger mv. for opnåelse af kontinuerlig opvarmning i den angivne periode. Varmekanonerne skulle være forsynet med termostatstyring.

Under byggearbejdet blev det hurtigt klart, at den til entreprisen medgående olie ville overstige den mængde, der var stipuleret i udbudsmaterialet med flere hundrede procent. Selskabet aftalte derfor en fast pris på brændstof med Slots- og Ejendomsstyrelsen til gældende dagspris tillagt 5,3 pct.

Olien blev leveret fra Hydro Texaco A/S til forbrugstanke ved byggeplandsen. Faktureringen er sket fra Hydro Texaco A/S til Murer Laugets Hejseværker A/S, der har viderefaktureret til selskabet. Selskabet har faktureret - opgjort på månedsbasis - til Slots- og Ejendomsstyrelsen, med oplysninger om bruttopriser pr. liter brændstof uden angivelse af energi- og CO2-afgift.

I henhold til mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, kan momsregistrerede virksomheder som hovedregel få tilbagebetalt afgiften af de i virksomheden forbrugte afgiftspligtige varer. Endvidere kan der i henhold til CO2-afgiftslovens § 9, stk. 1, jf. stk. 4, ske tilbagebetaling af 10 pct. af afgiften for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter § 11, i mineralolieafgiftsloven.

Landsretten bemærkede, at den af selskabet leverede opvarmning udelukkende er sket i forbindelse med opvarmning og udtørring af hvælv og terrassekonstruktion på ejendommen og i forbindelse med opvarmning af byggepladsen i perioder, hvor udetemperaturen har ligget under +5 grader. Det lægges til grund, at opvarmningen alene har fundet sted i selve byggeperioden og udelukkende har haft til formål at opretholde den for byggearbejdet fornødne temperatur.

Da selskabet imidlertid har overvæltet afgifterne på Slots- og Ejendomsstyrelsen, finder landsretten ikke, at sagsøger har afholdt udgift til energiafgifter, der kan føre til godtgørelse efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1 og kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 1. Selskabet findes herefter ikke at have noget krav på godtgørelse.

Import og opdræt af akvariefisk til engrossalg

Landsskatteretten har den 13. november 2002, jf. SKM2002.642.LSR , afsagt kendelse i en sag om godtgørelse af mineralolie- og CO2-afgift af olieforbrug anvendt til varme og varmt vand til brug i akvarier. Virksomhedens forbrug blev ikke anset for rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger. Forbruget var omfattet af bestemmelsen i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4. og der kunne således ikke ydes tilbagebetaling af afgiften. Virksomheden har indbragt Landsskatterettens kendelse for Landsretten.

Fremstilling af betonelementer

Landsskatteretten har den 20. september 2002, jf. SKM2003.31.LSR , afsagt kendelse i en sag om godtgørelse af olie- og kuldioxidafgift af et selskabs energiforbrug ved opvarmning i forbindelse med hærdning af betonelementer. Forholdet er nærmere beskrevet under F.6.4.7 .

Varmeblæsere

Landsskatteretten har den 17. december 2002, jf. SKM2003.55.LSR , afsagt kendelse om godtgørelse for energiafgifter for forbrug af elektricitet. Efter kendelsen kunne der ikke ydes godtgørelse for energiafgifter for forbrug af elektricitet til 4 blæsere med indbygget varmefunktion, som var opsat over en port mellem et lagerlokale og et produktionslokale.

Opvarmning af lagerlokaler, hvor der opbevares vin og chokolade

Landsskatteretten har den 5. marts 2003, jf. SKM2003.172.LSR , afsagt kendelse om fradrag for mineralolie- og kuldioxidafgifter ved forbrug til rumvarme/varmt vand til at holde en bestemt temperatur i forbindelse med en transportvirksomheds oplagring af varer. Landsskatteretten fandt, at mineralolie til opvarmning af lagerlokaler med henblik på at sikre, at der ikke sker beskadigelse af de opbevarede varer, må anses som forbrug til rumvarme som omhandlet i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4. Der kan derfor ikke ydes tilbagebetaling af afgiften.

F.6.4.7 Andre afgørelser - Afgrænsning mellem rumvarme/varmt vand og procesenergi

Nedenfor følger et uddrag af afgørelser i relation til afgrænsningen mellem procesenergi og rumvarme/varmt vand

Nedkøling/klimaanlæg

Energi, der bruges til nedkøling, kan anses for anvendt til procesformål, uanset at nedkølingen sker af hensyn til de ansattes eller kundernes komfort (fx klimaanlæg).

Evt. varme, der fremstilles eller forbruges ved drift af klimaanlæg, er dog omfattet af rumvarmereglerne.

Lønforarbejdning

Der har været rejst spørgsmål om den godtgørelsesmæssige stilling i relation til farveriers forarbejdning/ farvning af uld mv., når dette sker i lønarbejde, hvorved det ikke er farveriet, der ejer ulden.

Baggrunden for spørgsmålet er følgende bestemmelse i afgiftslovgivningen: "Varme og varer, der anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes ...".

Det er fastslået, at det ikke har været hensigten at udelukke virksomheder, der foretager lønforarbejdning af varer, fra at opnå afgiftsgodtgørelse.

Den afgørende grænse går således ikke på, om varen, der forarbejdes, ejes af forarbejderen eller ej, men om der er tale om forarbejdning som led i fremstillingen af en vare, der afsættes til endeligt forbrug.

Fremstilling af betonelementer

En betonelementfabrik anvender varme og damp til opvarmning af materialer til fremstilling af betonelementer, og varme til direkte opvarmning ved hærdning af betonelementerne.

Afgørelse: Ovennævnte forbrug er anset for procesenergi. Afgiftslovgivningens bestemmelse for procesenergi om opvarmning af en vare, der er under forarbejdning, til mindst 10 grader C over temperaturen i det omgivende rum, er dermed anset for opfyldt.

Opvarmningen sker enten ved direkte strålevarme på betonelementet eller ved indbyggede varmtvandsrør i selve formen, hvor betonelementet støbes.

Landsskatteretten har den 20. september 2002, jf. SKM2003.31.LSR , afsagt kendelse i en sag om godtgørelse af olie- og kuldioxidafgift af et selskabs energiforbrug ved opvarmning i forbindelse med hærdning af betonelementer, hvor der blev anvendt kaloriferer ved opvarmningen.

Retten fandt, at den varme, der blæses fra kaloriferer placeret i en støbehal over de udstøbte elementer, er rumvarme omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. pkt. Retten fandt imidlertid, at det må antages at betonen udsættes for en temperaturstigning i forhold til det omgivende rum på mindst 10 grader C ved opvarmningen, hvorfor forholdet er omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 1 og dermed også af kuldioxidafgiftslovens § 9.

Retten fandt således, at selskabet er berettiget til godtgørelse af olie- og kuldioxidafgift af selskabets forbrug af varme i forbindelse med hærdningen af betonelementer.

Retten har efterfølgende i den konkrete sag præciseret, at under forudsætning af, at opvarmning i forbindelse med hærdningsprocessen, der foregår i en såkaldt klargøringshal, er identisk med forholdene i støbehallen, gælder kendelsen efter rettens opfattelse også for klargøringshallen.

Hvis der derimod sker en generel opvarmning af selve fabrikslokalerne, fx ved kaloriferer, hvor luften ikke - som anført i Landsskatterettens kendelse - blæses over de udstøbte betonelementer, skal energien behandles efter reglerne for rumvarme.

Elektriske apparater

Der har været rejst spørgsmål om den godtgørelsesmæssige stilling for elektricitet, der anvendes til drift af el-apparater og hårde hvidevarer (fx almindelige vaskemaskiner og opvaskemaskiner mv.).

Afgørelse: Nævnte apparater er ikke omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 3, og elforbruget anses derfor som procesenergi. Dette gælder også for den elektricitet, der anvendes til opvarmning af vand ved hjælp af et varmelegeme, der er monteret i selve apparatet/ maskinen.

Visse vaskerianlæg mv. kan være monteret/sammenbygget med en elbaseret vandvarmer, der ikke er en integreret del af apparatet/maskinen. Elektricitet, der forbruges i sådanne selvstændige vandvarmere, er omfattet af rumvarmereglerne, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3.

Frysehuse

Et frysehus anvender varme til opvarmning af gulvkonstruktionen.

Afgørelse: Opvarmning af gulve i frysehuse er anset for energi til procesformål, da opvarmningen udelukkende sker for at forhindre permafrost i jorden under frysehusene - og ikke i forbindelse med opvarmning af rum.

Hoteller mv.

Energiforbrug til opvarmning og varmt vand i hoteller, feriecentre mv. opfylder ikke afgiftslovgivningens regler for procesenergi og er derfor omfattet af rumvarmereglerne. Det gælder både forbruget i værelser, lejligheder og fællesrum. Det er uden betydning, om lejer afkræves særskilt betaling for forbrug af varme og varmt vand.

Portsluser

Opvarmning af indgangspartier i fx forretninger og portsluser til lagerlokaler med luftvarme (varmekanon/varmetæppe) eller anden varmekilde opfylder ikke afgiftslovgivningens regler for procesenergi og er derfor omfattet af rumvarmereglerne, se endvidere F.6.4.6.

Renrum

En virksomhed, der fremstiller medicinsk udstyr, anvender varme til opvarmning af ventilationsluft i renrum, hvor der fremstilles medicinsk udstyr mv.

Afgørelse: Opvarmning af renrum opfylder ikke afgiftslovgivningens regler for procesenergi. Den anvendte varme er derfor omfattet af rumvarmereglerne uanset det arbejdsmiljøbetingede krav til et stort luftskifte i virksomhedens produktionslokaler.

Opvarmning af varmt vand i en svømmehal

Energiforbrug til opvarmning af varmt vand i en svømmehal opfylder ikke afgiftslovgivningens regler for procesenergi og er derfor omfattet af rumvarmereglerne.

F.6.5 Procesenergi - CO2-afgift

Ved opgørelse af kuldioxidafgift , som virksomheden kan opnå godtgørelse for, skelnes der mellem forbrug af energi til såkaldt let proces og tung proces i virksomheden.

Hvis det samme anlæg/ledningsnet forsyner virksomheden med både rumvarme/varmt vand og procesenergi, skal forbruget deles præcist op. Hovedreglen er, at der skal ske måling af den energi, der anvendes til procesformål. Hvis energien derudover anvendes til både let proces og tung proces, skal der ske måling af energien til tung proces, se F.6.8 .

F.6.5.1 Let proces - almindelig godtgørelse

Efter § 9, stk. 1, jf. stk. 4, kan momsregistrerede virksomheder få godtgjort 10 pct. af CO2-afgiften af det energiforbrug, der er fuldt godtgørelsesberettiget efter energiafgiftslovene, dvs. energi, der er godtgørelsesberettiget efter mineralolieafgiftslovens § 11, kulafgiftslovens § 8, elafgiftslovens 11 og naturgasafgiftslovens § 10.

Godtgørelse af CO2-afgift af energiforbrug til let proces er blevet aftrappet fra 50 pct. til 10 pct. i perioden 1. januar 1996 og frem til år 2000, se F.6.1.2 .

F.6.5.2 Tung proces - forhøjet godtgørelse

Efter § 9, stk. 2 kan momsregistrerede virksomheder opnå forhøjet godtgørelse (75 pct.) af CO2-afgiften af det energiforbrug, der anvendes til de processer, der er beskrevet i et bilag til CO2-afgiftsloven. Bilaget (proceslisten) indeholder i alt 35 punkter.

Godtgørelse af CO2-afgift af energiforbrug til tung proces er blevet aftrappet fra 95 pct. til 75 pct. i perioden 1. januar 1996 og frem til år 2000, se F.6.1.2 .

Betingelser

Lovens § 9, stk. 2, indeholder en række betingelser mv. for at opnå forhøjet godtgørelse af CO2-afgiften

Direkte anvendelse

Den forhøjede godtgørelse omfatter kun energiforbrug , der anvendes direkte i forbindelse med de nævnte processer i listen. Der ydes således ikke forhøjet godtgørelse af andet energiforbrug i virksomheden.

Forbrug af elektricitet

Der ydes som hovedregel ikke forhøjet godtgørelse for forbrug af elektricitet ved anvendelser nævnt under punkterne 1-14 i bilaget. Undtagelser fra hovedreglen fremgår direkte af det enkelte punkt i bilaget.

Ventilation

Ventilation i forbindelse med punkterne 1-14 anses som hovedregel for let proces. Undtagelser fra hovedreglen fremgår direkte af det enkelte punkt i bilaget

Derimod er ventilation i forbindelse med punkterne 15-35 omfattet af den forhøjede godtgørelse af CO2-afgift.

Krav til produktionens størrelse

For punkterne 2-35 i bilaget er godtgørelse som tung proces betinget af en årlig produktion af varer omfattet af proceslisten på mindst 10 tons.

Fradrag i godtgørelsen- Minimumsafgift

Godtgørelse for tung proces ydes efter fradrag af EU's minimumsafgift på fuelolie, der anvendes til varmefremstilling, herunder dampproduktion, jf. CO2-afgiftslovens § 9, stk. 2, 4. punktum.

Minimumsafgiften for fuelolie udgør 11 øre pr. kg.

Fradraget i godtgørelsen udgør 3 øre pr. kg fuelolie.

Virksomheder med aktiviteter omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 1. punktum, fx væksthusgartnerier, er ikke omfattet af reglerne om fradrag i godtgørelsen i relation minimumsafgiften. Det betyder bl.a., at der ikke skal betales minimumsafgift af olie, der bruges til opvarmning af væksthuse. Det samme gælder for væksthusgartnerier, som får leveret fjernvarme, der er fremstillet på basis af fuelolie.

Hvis en varmeleverandør har brugt fuelolie, skal varmeleverandøren oplyse om størrelsen af minimumsafgiften på den forbrugte olie.

Fuelolie

Fradraget for minimumsafgift har i perioden 1. januar 1996 og frem til år 2000 udgjort følgende for fuelolie, jf. § 3, stk. 6 i lov nr. 417 af 14. juni 1995

1996

9,4 øre pr. kg

94 kr. pr. ton

1997

7,8 øre pr. kg

78 kr. pr. ton

1998

6,2 øre pr. kg

62 kr. pr. ton

1999

4,6 øre pr. kg

46 kr. pr. ton

2000

3,0 øre pr. kg

30 kr. pr. ton

I perioden 1. januar 1996 og frem til 30. september 1997 kunne betalt svovlafgift modregnes i forhold til minimumsafgiften. Denne adgang bortfaldt ved lov nr. 1220 af 27. december 1996, hvor der i stedet blev indført et forhøjet bundfradrag for svovlafgift på fuelolie, se G.11.4.8 .

Gas- og dieselolie

For gas- og dieselolie har der tilsvarende som for fuelolie skullet ske et fradrag i godtgørelsen af CO2-afgift.

Minimumsafgiften (kontrolafgiften) for gas- og dieselolie udgør 5 øre pr. liter.

Fra 1. januar 1999 har den ikke-godtgørelsesberettigede CO2-afgift (virksomhedernes betaling af CO2-afgift) være større end minimumsafgiften. Der har således ikke fra denne dato skullet ske fradrag for gas- og dieselolie, selv om olien anvendes i forbindelse med tung proces.

Fradraget for minimumsafgift har i perioden 1. januar 1996 og frem til 31. december 1998 udgjort følgende for gas- og dieselolie, jf. § 3, stk. 6, i lov nr. 417 af 14. juni 1995

1996

3,7 øre pr. liter

37 kr. pr. 1.000 liter

1997

2,3 øre pr. liter

23 kr. pr. 1.000 liter

1998

1,0 øre pr. liter

10 kr. pr. 1.000 liter

F.6.5.3 Proceslisten

Nedennævnte indeholder en præcis gengivelse af ordlyden i proceslisten for det enkelte punkt. Der er derudover knyttet enkelte bemærkninger til visse af punkterne

Punkt 1.

"Der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 i gartneriet og vækstlys i disse, dog bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg."

Punkt 2.

"Der anvendes direkte ved inddampning og tørring af vandopløst natriumklorid."

Punkt 3.

"Der anvendes direkte ved fremstilling af mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. Den særlige tilbagebetaling omfatter både elektricitet og brændsler. Forbruget af varme, varmt vand og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstillingen af varme eller varmt vand, og som anvendes i lokaler, hvori ovennævnte produkter fremstilles, er endvidere omfattet af den forhøjede tilbagebetaling. Tilbagebetalingen ydes dog højst for 0,1 kWh elektricitet og 2 MJ brændsel pr. kg ostepulver med et tørstofindhold på mindst 90 pct., højst 0,7 kWh elektricitet og 14 MJ brændsel pr. kg vallebaserede mælkeprodukter samt kaseiner og kaseinater med et tørstofindhold på mindst 90 pct. og højst 0,35 kWh elektricitet og 7 MJ brændsel pr. kg af andre fremstillede mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct." Bestemmelsen, der har haft virkning fra 1. januar 2000, blev indsat ved lov nr. 963 af 20. december 1999 som erstatning for følgende bestemmelse

"Der anvendes direkte ved pasteurisering, sterilisering, inddampning, homogenisering, koncentrering og tørring af mælk og mælkebaserede produkter med henblik på fremstilling af mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. Elektricitet anvendt direkte til opvarmning og tørring samt til drift af særlige anlæg, hvorved der som led i forarbejdningsprocessen sker en koncentration i form af f.eks. ultrafiltrering, er dog også omfattet. Koncentrering med henblik på fremstilling af de nævnte mælkebaserede produkter er omfattet, uanset om de foregår i virksomheden, som fremstiller disse produkter, eller i andre virksomheder."

Bemærkninger til ny bestemmelse, jf. lov 963

Der blev ved lovændringen tilstræbt en simplere og billigere administration samt enklere måling for virksomhederne.

Efter de dagældende regler kunne virksomheder, som fremstiller mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. (tørmælk, ostepulver mv.), opnå godtgørelse efter reglerne for tung proces af forbruget af brændsler. Derimod var kun en mindre del af forbruget af elektricitet omfattet af reglerne for tung proces.

Med lovændringene kan der ydes forhøjet godtgørelse (tung proces) for både brændsler og elektricitet, der er anvendt direkte til fremstillingen af produkterne.

Derudover kan der ydes forhøjet godtgørelse af rumvarme og varmt vand, som anvendes i de lokaler, hvor selve fremstillingen finder sted. Forbrug af brændsler og elektricitet til øvrige formål i virksomheden er derimod ikke omfattet af den tunge proces.

Den forhøjede godtgørelse er begrænset til et maksimalt forbrug af elektricitet og brændsler pr. kilo af de fremstillede mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. Den resterende del af det omfattede energiforbrug kan godtgøres efter reglerne for let proces.

Energiforbrug omfattet af den tunge proces fremgår af nedenstående skema

Maksimal tung proces pr. kilo færdigvare

Maksimal tung proces pr. kilo færdigvare

Færdigt produkt tørstofindhold mindst 90 pct.

Elektricitet

Brændsler

Ostepulver

0,1 kWh

7 MJ

Kaseiner og kaseinater

0,7 kWh

14 MJ

Vallebaserede mælkeprodukter

0,7 kWh

14 MJ

Andre mælkebaserede produkter

0,35 kWh

7 MJ

Det bemærkes endvidere, at den ny bestemmelse ikke - som den hidtidige - giver adgang til, at virksomheder, der koncentrerer mælk med henblik på fremstilling af tørmælk, men ikke i sig selv fremstiller den færdige tørmælk, kan opnå forhøjet godtgørelse af CO2-afgift. Sådanne virksomheder kan med den nye bestemmelse kun opnå afgiftsgodtgørelse efter reglerne for let proces.

De nærmere regler for bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F.6.5.6 .

Punkt 4.

"Der anvendes direkte ved fremstilling af foderstoffer, fodertilsætning, herunder foderfosfat, og foderblandinger samt tørring og inddampning af vinasse, mask, roepiller o.l. varer bestemt til dyrefoder. Dette gælder dog ikke forbrug til tørring af korn og frø. Til fremstillingen af varmebehandlet og pilleteret foderstof ydes dog særlig tilbagebetaling for et forbrug af elektricitet på op til 15 kWh pr. t færdigt foderstof."

Sidste punktum i bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 963 af 20. december 1999, § 1, nr. 4.

Bemærkninger til ny bestemmelse, jf. lov 963

Efter de dagældende regler ydedes der ikke godtgørelse efter reglerne for tung proces af CO2-afgift af elektricitet anvendt til fremstilling af foderstoffer.

Med lovændringen kan der ydes forhøjet godtgørelse af CO2-afgift af elektricitet, der anvendes til fremstilling af varmebehandlet og pilleteret foderstof. Baggrunden for ændringen er bl.a., at der som et led i salmonellabekæmpelsen sker varmebehandling af foderstofferne.

Det er en forudsætning for at opnå forhøjet godtgørelse for afgiften af elektricitet, at foderstofferne både varmebehandles og pilleteres.

Det er dog ikke et krav, at elektriciteten anvendes til selve varmebehandlingen eller pilleteringen, men den forhøjede godtgørelse kan kun opnås af den virksomhed, som foretager den afsluttende pilletering af varmebehandlet foderstof.

Der kan ikke ydes forhøjet godtgørelse af CO2-afgift af elektricitet til fremstilling af andre varer end varmebehandlet og pilleteret foderstof, uanset at proceslistens pkt. 4 også omfatter anvendelsen af brændsler til fremstilling af andre varer.

Til den tunge proces kan højst henregnes op til 15 kWh pr. ton færdigt foderstof. Hvis det faktiske forbrug er mindre end 15 kWh, kan der alene ydes forhøjet godtgørelse for det faktiske forbrug.

De nærmere regler for bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F.6.5.6 .

Punkt 5.

"Der anvendes direkte ved fremstilling af mel, pulver og pellets af kød eller slagteaffald, uegnet til menneskeføde, henhørende under position 2301.10 i EU''s kombinerede nomenklatur bortset fra fedtegrever egnet til menneskeføde."

Punkt 6.

"Der anvendes direkte ved fremstilling af grøntmel, grøntpiller og andet kunsttørret grønt. Til fremstillingen af pilleteret grøntfoder ydes dog særlig tilbagebetaling for et forbrug af elektricitet på op til 15 kWh pr. t færdigt foderstof."

Sidste punktum i bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 963 af 20. december 1999, § 1, nr. 5.

Bemærkninger til ny bestemmelse, jf. lov 963

Efter de dagældende regler ydedes der ikke godtgørelse efter reglerne for tung proces af CO2-afgift af elektricitet anvendt til fremstilling af grøntmel, grøntpiller og andet kunsttørret grønt.

Med lovændringen kan der ydes forhøjet godtgørelse af CO2-afgift af elektricitet, som anvendes til fremstilling af pilleteret grøntfoder. Der kan ikke ydes forhøjet godtgørelse af afgiften af elektricitet, som anvendes til fremstillingen af andre varer omfattet af proceslistens pkt. 6.

Det er dog ikke et krav, at elektriciteten anvendes til pilleteringen, men den forhøjede godtgørelse kan kun opnås af den virksomhed, som foretager den afsluttende pilletering.

Til den tunge proces kan henregnes op til 15 kWh pr. ton færdigt foderstof. Hvis det faktiske forbrug er mindre end 15 kWh, kan der alene ydes tung proces for det faktiske forbrug.

De nærmere regler for bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F.6.5.6 .

Punkt 7.

"Der anvendes direkte til fremstilling af pectinstoffer, pectinater og pectater samt planteslimer og gelateringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske stoffer henhørende under position 1302. 20 til og med position 1302.39 i EU''s kombinerede nomenklatur og modificeret stivelse henhørende under position 3505 i EU''s kombinerede nomenklatur samt direkte ved fremstilling af emulgatorer bestemt til fødevarefremstilling eller til teknisk brug på basis af vegetabilske eller animalske fedt- og oliestoffer."

Punkt 8.

"Der anvendes direkte ved destillering af alkohol og i kombination hermed fremstilling af gær, herunder efterfølgende tørring af gær."

Punkt 9.

"Der anvendes direkte ved tørring eller inddampning af papir- eller papmasse eller andre stoffer eller produkter opløst i eller iblandet vand med et tørstofindhold på højst 40 pct. før tørring og et tørstofindhold på mindst 90 pct. efter tørring."

Punkt 10.

"Der anvendes direkte ved fremstilling af glas."

Punkt 11.

"Der anvendes direkte ved fremstilling af

slaggeuld, stenuld o.l. mineralsk uld, ekspanderet vermiculit, ekspanderet ler, skumslagger o.l. ekspanderede mineralske stoffer, blandinger og varer af varmeisolerende, lydisolerende eller lydabsorberende mineralske stoffer henhørende under position 6806 i EU's kombinerede nomenklatur,

glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i EU's kombinerede nomenklatur,

spånplader, træfiberplader og krydsfiner mv. henhørende under position 4410, 4411 og 4412 i EU's kombinerede nomenklatur og preskorkplader eller

plader eller blokke af ekspanderet polystyren.

Elektricitet anvendt ved fremstilling af de under litra a, b, c og d nævnte varer er dog også omfattet, i det omfang elektriciteten udelukkende anvendes til opvarmning og varmholdelse af disse produkter samt mellemprodukter hertil i fremstillingsprocessen eller anvendes til ventilation af lokaler, hvori disse processer foregår."

Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002, § 4, nr. 3, er efter sidste pkt. (2.pkt.) indsat følgende ny bestemmelse: "Ud over de i 2. pkt. nævnte anvendelser ydes der endvidere tilbagebetaling for elektricitet anvendt direkte til fremstilling af slaggeuld, stenuld o.l. mineralsk uld samt de under litra b nævnte varer for et forbrug på op til 150 kWh pr. t isoleringsmateriale."

Bemærkninger til ny bestemmelse, jf. lov 393

Efter de hidtidige regler ydes der forhøjet godtgørelse af CO2-afgift af elektricitet anvendt ved fremstilling af de under litra a, b, c og d nævnte varer i det omfang elektriciteten udelukkende anvendes til opvarmning og varmholdelse af disse produkter samt mellemprodukter hertil i fremstillingsprocessen eller anvendes til ventilation af lokaler, hvori disse processer foregår.

Med lovændringen ydes der - udover de i 2. pkt. nævnte anvendelser - endvidere forhøjet godtgørelse af CO2-afgift af elektricitet anvendt direkte til fremstilling af slaggeuld, stenuld o.l. mineralsk uld, samt til de under litra b nævnte varer (glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i EU´s kombinerede nomenklatur) - for et forbrug på op til 150 kWh elektricitet pr. ton isoleringsmateriale.

De nærmere regler for bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F.6.5.6 .

Punkt 12.

"Der anvendes direkte til keramisk brænding samt forudgående tørring af varer bestemt hertil."

Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002, § 4, nr. 4, er bestemmelsen udvidet til også at omfatte fremstilling af porebton. Bestemmelsen har herefter fået følgende ordlyd: "Der anvendes direkte til keramisk brænding samt forudgående tørring af varer bestemt hertil samt til fremstilling af porebeton."

Bemærkninger til ny bestemmelse, jf. lov 393

Efter de hidtidige regler ydes der forhøjet godtgørelse af CO2-afgift af brændsler anvendt direkte til keramisk brænding samt forudgående tørring af varer bestemt hertil, hvilket indbefatter brændsler anvendt til fremstilling af teglsten.

Med lovændringen sker en udvidelse af vareområdet i punkt 12 med porebeton, hvorefter fremstilling af porebeton bliver omfattet af adgangen til forhøjet godtgørelse af CO2-afgift på samme måde som teglsten.

De nærmere regler for bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F.6.5.6 .

Punkt 13.

"Der anvendes direkte til opvarmning, inddampning, tørring eller brænding af kalk, kridt, kridtsten, marmor og andre calciumcarbonatprodukter, flint, gips, moler, betonit og andre lerarter, ferrosulfat, kobbersulfat og calciumoxid samt gødningsstoffer med et tørstofindhold på mindst 90 pct., heraf mindst 5 pct. fosfat efter tørring. Elektricitet anvendt direkte til fremstilling af calciumcarbonatprodukter dog alene i form af opvarmning og tørring samt til drift af særlige anlæg, hvorved der som led i forarbejdningsprocessen sker en koncentration af calciumcarbonatprodukterne samt afgiftspligtige varer bortset fra elektricitet til opvarmning af gipspladehærdelokaler, er dog også omfattet."

Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002, § 4, nr. 5, er efter sidste pkt. (2.pkt.) indsat følgende ny bestemmelse: "Desuden omfattes elektricitet anvendt direkte ved produktion af moler og betonit for den del af forbruget, der ikke overstiger 60 kWh pr. t færdigt materiale."

Bemærkninger til ny bestemmelse, jf. lov 393

Efter de hidtidige regler ydes der forhøjet godtgørelse af CO2-afgift af varer, undtaget elektricitet, der anvendes direkte til opvarmning, tørring mv. af blandt andet moler og betonitprodukter.

Med lovændringen ydes der endvidere forhøjet godtgørelse af CO2-afgift af elektricitet anvendt direkte ved produktion af moler og betonit for den del af forbruget, der ikke overstiger 60 kWh elektricitet pr. ton færdigmateriale.

De nærmere regler for bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F.6.5.6 .

Punkt 14.

"Der anvendes direkte ved fremstilling af vegetabilske olier, sukkerstoffer og proteiner på baggrund af olieholdige frø, nødder og frugter. Videreforarbejdning af vegetabilsk olie til teknisk eller kemisk brug er også omfattet. Forbrug af elektricitet ved ekstraktion eller presning af olie fra frugter og nødder mv. samt ved ekstraktion eller presning af proteinstoffer fra den oliefrie kage er omfattet."

Punkt 15.

"Der anvendes direkte til fremstilling af K-sorbat."

Punkt 16.

Der anvendes direkte ved fremstilling af fiskeolie samt fiskemel henhørende under position 2301.20 i EU''s kombinerede nomenklatur på baggrund af fisk og krebsdyr, bløddyr eller andre hvirvelløse vanddyr samt affald heraf. Dette gælder dog ikke forbrug af elektricitet til fremstilling af fiskemel, efter at fiskeolien og limvand er blevet udskilt fra pressekagen, og efter at fiskeolien er blevet separeret fra solubles i produktionsprocessen. Det gælder heller ikke forbrug af elektricitet til videreforædling af fiskeolien, efter at denne er blevet separeret fra solubles."

Punkt 17.

"Der anvendes direkte ved fremstilling af rør- og roesukker henhørende under position 1701 i EU''s kombinerede nomenklatur på baggrund af sukkerroer og sukkerrør."

Punkt 18.

"Der anvendes direkte ved fremstilling af stivelse henhørende under position 1108 i EU''s kombinerede nomenklatur, hvis tørstofindholdet er på mindst 80 pct."

Punkt 19.

"Der anvendes direkte til tørring og brænding af malt."

Punkt 20.

"Der anvendes direkte til frysning af vand til is henhørende under position 2201 i EU''s kombinerede nomenklatur. Det er en forudsætning, at mindst 75 pct. af den fremstillede is afsættes til uafhængige aftagere. Uafhængige aftagere er andre virksomheder end dem, som er forbundet med den pågældende virksomhed, ved at samme ejere direkte eller indirekte ejer 90 pct. eller mere af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over 90 pct. eller mere af en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i personskattelovens § 19 a, stk. 3, anses for én og samme person."

Punkt 21.

"Der anvendes direkte til fremstilling af papir og pap på basis af retur- og affaldspapir og pap eller pulp heraf eller cellulose samt anvendes til formaling af calciumcarbonatprodukter til pulver med en diameter på højst 3 my, i det omfang pulveret er bestemt til at anvendes til fremstilling af papir. Dette gælder dog ikke afgiftspligtige varer, der anvendes til efterbehandling af papir eller pap, herunder efterfølgende fremstilling af papir og pap eller andre papir- og papprodukter på basis af færdigfremstillet papir, bortset fra coatning eller glitning. Elektricitet anvendt til fremstilling af papir og pap i andre former end ruller eller ark er dog ikke omfattet, når papiret eller pappet har andre former end æggebakker. Afgiftspligtige varer anvendt direkte til fremstilling af æggebakker af andre materialer er også omfattet."

Punkt 22.

"Der anvendes direkte til fremstilling af cellulose eller pulp af retur- og affaldspapir og pap."

Punkt 23.

"Der anvendes direkte ved fremstilling af hydrogen, argon, inaktive gasser, nitrogen, dinitrogenmonoxyd, ozon og oxygen, herunder påfyldning af disse gasser i trykbeholdere, i det omfang gasserne anvendes i virksomhedens produktion i stedet for indkøbte gasser eller gasserne afsættes."

Punkt 24.

"Der anvendes direkte ved fremstilling af mineralske eller kemiske gødningsstoffer henhørende under kapitel 31 i EU''s nomenklatur samt anvendes direkte ved fremstilling af kaliumnitrat og magnesiumsulfat henhørende under henholdsvis position 2834.21 og position 2833.21 i EU''s kombinerede nomenklatur samt direkte ved fremstilling af salpetersyre, svovlsyre og fosforsyre, uanset om disse finder anvendelse ved gødningsfremstilling."

Punkt 25.

"Der anvendes direkte ved fremstilling af vitaminer henhørende under position 2936 i EU''s kombinerede nomenklatur."

Punkt 26.

"Der anvendes direkte ved fremstilling af enzymer henhørende under position 3507 i EU''s kombinerede nomenklatur."

Punkt 27.

"Der anvendes direkte ved fremstilling af hormoner og andre steroider, der hovedsageligt anvendes som hormoner, henhørende under position 2937 i EU''s kombinerede nomenklatur."

Punkt 28.

"Der anvendes direkte ved raffinering og destillering af mineralolieprodukter samt stenkulstjære og andre mineraltjærer samt produkter udvundet heraf."

Punkt 29.

"Der anvendes direkte til fremstilling af cement."

Punkt 30.

"Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller og glas samt direkte til fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger o.l. varer af jern og stål, ikke yderligere forarbejdet ved f.eks. sandblæsning mv., til metalvarmebehandlingsanlæg og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. Alene opvarmning af glas til over 300 grader samt varmholdelse af glas, der har været opvarmet herover i fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning af glas samt varmholdelse af smeltet glas."

Punkt 31.

Der anvendes direkte ved fremstilling af kemiske stoffer og produkter, når mindst 75 pct. finder anvendelse ved fremstilling af varer henhørende under position 3808 i EU''s kombinerede nomenklatur."

Punkt 32.

"Der anvendes direkte ved fremstilling af regenere-ret plastic i form af pellets, pulver eller granulat på baggrund af plastikaffald mv. eller direkte ved fremstilling af gummipulver på baggrund af brugte dæk (gummiaffald)."

Punkt 33.

"Elektricitet anvendt ved fremstilling af de under punkt 1-16 nævnte varer, i det omfang elektriciteten anvendes i inddampningsanlæg, hvor mindst 40 pct. af væsken fordampes ved en temperatur på under 90 pct. af væskens kogepunkt under normalt tryk, dog højst 4 kWh pr. tons bortdampet væske."

Punkt 34.

"Der anvendes direkte til blanding mv. af forskellige gummiarter med henblik på fremstilling af ubearbejdede plader, bånd eller batch af ikke vulkaniserede gummiblandinger, samt fremstilling af kalandrerede transportgummibånd på basis heraf ikke yderligere forarbejdet end vulkaniseret."

Ved lov nr. 963 af 20. december 1999, § 1, nr. 6, er "blanding" ændret til "blanding mv.

Punkt 35.

"Der anvendes direkte til fremstilling af syntetiske organiske pigmenter og fremstilling af præparater i forbindelse hermed."

Retningslinier for optagelse på proceslisten

Udgangspunktet for, at en produktionsproces kan komme i betragtning til at blive optaget på proceslisten er, at produktionsprocessen er energiintensiv. Energiintensiteten vurderes ved at betragte den økonomiske belastning af en virksomhed og/eller branche som følge af CO2-afgiften. Denne vurdering foretages på baggrund af virkningen af en CO2-afgift på 50 kr. pr. ton. Den samlede belastning af en CO2-afgift på 50 kr. pr. ton skal således udgøre mindst 3 pct. af værditilvæksten i en relevant produktionsenhed og mindst 1 pct. af omsætningen.

F.6.5.4 Afgrænsning af tung proces

Ved afgrænsningen mellem tung proces og let proces skal der tages udgangspunkt i beskrivelsen af det enkelte punkt i proceslisten.

Fremstilling af andre produkter end dem, der er omfattet af proceslisten, er ikke omfattet af reglerne for tung proces.

I nogle punkter i proceslisten er det stort set hele energiforbruget i produktionsforløbet fra råvare til færdigvare, der er omfattet af den tunge proces - medens det i andre punkter kun er en delproces, der er omfattet af den tunge proces.

Afgrænsningen af en tung proces kan illustreres ved fremstilling af cement (punkt 29 i proceslisten). Dette punkt er kendetegnet ved, at en stor del af energiforbruget ved cementfremstillingen er omfattet af den tunge proces

Cementfremstillingen baserer sig på kridt. Kridtet føres med elektrisk drevne transportbånd til et slæmmeri. Det opslæmmede kridt føres videre efter blanding med blandt andet opslæmmet sand til lagertanke, hvorfra det indføres i cementovne. I cementovnene sker der tørring af blandingen, derefter en kalcinering, og til sidst en brænding/sintring.

De fremstillede cementklinker køles med luft og tilføres et lager, hvorefter der kan ske en formaling af klinkerne. Cementpulveret blæses herefter til udleveringssiloer.

Energiforbruget fra kridtgrav til udleveringssilo er omfattet af procesbeskrivelsen, altså inklusive de forskellige hjælpeprocesser under cementfremstillingen, intern transport, forarbejdning af cement og råvarer hertil. Derimod kan udleveringen herunder pakning fra silo indeholdende cement ikke anses for tung proces. Den tunge fremstilling slutter, når produktet tilføres lager, altså før emballering og udlevering.

Evt. forbrug af motorbrændstof i forbindelse med tung proces er omfattet af de almindelige regler for motorbrændstof. Forbrug af motorbrændstof er derfor ikke godtgørelsesberettiget efter reglerne for tung proces.

Indirekte energiforbrug

Energiforbrug, der anvendes indirekte i fremstillingen, anses for en let proces. Som eksempler på indirekte processer kan nævnes energiforbruget i tilknyttede værksteder, garager, salgslokaler, lagerlokaler, administrationsbygninger, udviklings- og forskningslokaler samt energiforbrug ved vedligeholdelse og opførelse af anlæg mv.

Rensningsanlæg

Energiforbrug i et rensningsanlæg, der fungerer i direkte tilknytning til det anlæg, hvor den egentlige fremstilling af varer sker, kan anses for en del af den tunge proces. Dette gælder rensning af røg fra ovne eller kedler, som normalt er integreret i produktionsprocessen.

Hvis rensningen er adskilt geografisk eller tidsmæssigt fra produktionsprocessen, er der ikke tale om en integreret del af processen. Dette gælder fx. rensning af spildevand, herunder forskellige processer i forbindelse med spildevandsrensning.

Bagatelgrænse ved tung proces

Nedennævnte indeholder et uddrag af skatteministerens svar af 19. maj 1995 til Skatteudvalget på en henvendelse fra Cheminova af 2. maj 1995, L 209 - bilag 20

"I de lokaler eller områder, hvor de tunge processer foregår, vil der ofte være et mindre energiforbrug, der ikke direkte har med produktionen at gøre. Det kan være almindeligt orienteringslys, brug af elektricitet til værktøj ved reparation, radio til underholdning af medarbejderne, kaffemaskiner mv. Dette energiforbrug er strengt taget ikke "direkte" og burde strengt taget med under let proces. Jeg går imidlertid ud fra, at der overfor et sådant forbrug i den praktiske administration udvises almindelig konduite, så der ikke gøres særskilte forsøg på at udskille et sådant forbrug. Det er dog en forudsætning herfor, at der klart er tale om ubetydeligt forbrug, hvor der i givet fald ville være uforholdsmæssigt store omkostninger til måling og adskillelse. Jeg har ikke fundet det hensigtsmæssigt direkte at lovgive om, hvornår der er tale om ubetydeligt forbrug, da man da skulle foretage måling, hvorefter der ikke var vundet noget administrativt. Det er også klart, at hvis dette "frynse" forbrug i forvejen bliver målt, f.eks. fordi det er tilsluttet et andet elektrisk kredsløb end det kredsløb, der forsyner den tunge proces, skal der ikke gøres forsøg på at udskille forbruget fra det lette energiforbrug. Selvsagt vil bevidste omgåelser heller ikke blive accepteret. Jeg vil finde det rimeligt, at man tillader sådant "frynse" forbrug med under tung proces, hvis virksomheden umiddelbart kan sandsynliggøre, at der er tale om under 1-2 pct. af det samlede energiforbrug i de pågældende energiforsyningsnet. Givet usikkerheden ved sådanne summariske kalkulationer vil alene energiforbrug godt under 1 pct. i praksis kunne komme med i "slipstrømmen". Hvis virksomheden selv er i tvivl om, hvorvidt omfanget er under 1-2 pct. på grund af usikkerhed mv., er det et godt tegn på, at der måske ikke alene er tale om et "frynse" forbrug, men om et forbrug af et sådant omfang, at der bør ske udskillelse til let sats."

Som anført gælder der på de nævnte betingelser en bagatelgrænse for energiforbrug i relation til adskillelsen mellem tung og let procesforbrug. Forbrug af elektricitet i relation til lokaler, hvori der ikke foregår nogen tung proces, fx administrationslokaler og lagerlokaler er ikke omfattet af bagatelgrænsen.

F.6.5.5 Væksthusgartnerier - vækstlys

Væksthusgartnerier er omfattet af punkt 1 i proceslisten, og som tung proces betragtes opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 i gartnerier og vækstlys i disse, dog bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg.Som tung proces betragtes også sekundær opvarmning ved hjælp af flaskegas eller naturgas, hvorfra gartneren udnytter CO2-indholdet i røggassen i forbindelse med planteproduktionen. Det er en forudsætning for godtgørelse efter reglerne for tung proces, at den fremstillede varme samtidig bidrager aktivt til opvarmning af væksthuse og dermed erstatter varme fra den primære opvarmningsform, som fx kan være fjernvarme eller olie- eller kulbaseret varme.

Lovgrundlag mv.

El til vækstlys blev omfattet af den tunge proces den 1. oktober 1997 - med virkning fra 1. oktober 1996, jf. lov nr. 1220 af 27. december 1996.

Ved lov nr. 963 af 20. december 1999 blev der indsat en mere forenklet metode til at opgøre el til vækstlys. Lov nr. 963 er trådt i kraft ved bekendtgørelse nr. 646 af 1. august 2002 - med virkning fra 1. januar 2000.

Der er herefter 2 motoder til at opgøre el til vækstlys.

Metode 1: Metoden er baseret på en opgørelse på baggrund af de enkelte planters behov for lys og den faktiske daglige indstråling.

Metode 2: Metoden er baseret på en opgørelse på baggrund af det faktiske elforbrug i væksthusgartneriet.

Reglerne herom fremgår af CO2-afgiftslovens § 9, stk. 10-17.

Med hjemmel i § 9, stk. 15, er der udstedt en bekendtgørelse om opgørelse af elektricitet til vækstlys (bekendtgørelse nr. 688 af 19. august 2002, der erstatter bekendtgørelse nr. 754 af 24. september 1997).

Metode 1 kan være mest fordelagtig for nogle væksthusgartnere, mens metode 2 kan være mest fordelagtig for andre.

Valg af metode

Det er op til den enkelte væksthusgartner at vælge, hvilken metode man ønsker at bruge. Når der er valgt metode, gælder den imidlertid for et kalenderår ad gangen.

Gartnere, der indtil ikrafttrædelsen af lov nr. 963 i 2002 har brugt den gamle metode, kan dog skifte til den ny metode, sådan at skiftet kommer til at gælde for hele 2002.

Gartnere, der driver flere væksthusgartnerier, som ligger på forskellige adresser, kan vælge mellem opgørelsesmetoderne for hvert enkelt væksthusgartneri.

Afgiftsperioden

Afgiftsperioden er den samme periode, for hvilken der foretages opgørelse af godtgørelsesberettigede energiafgifter og CO2-afgift. Hvis gartneriet har bevilling til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter eller har måneden som momsperiode, er afgiftsperioden dermed måneden. For øvrige gartnerier er afgiftsperioden - afhængig af momsperioden - enten kvartalet eller halvåret.

METODE 1

Klassificering af planter

Væksthuskulturer kan opdeles i lysplanter, skyggeplanter og mellemgruppen fakultative planter. Derudover kan planter opdeles i kortdagsplanter, som blomstrer ved en daglig belysning på under 14 timer, og langdagsplanter/dagneutrale planter.

Bekendtgørelsen indeholder et bilag, hvor samtlige væksthuskulturer er fordelt på disse grupper.

Endvidere indeholder § 1, stk. 4, i bekendtgørelsen en bestemmelse om, at planter, som ikke er nævnt i listen, kan placeres i en af grupperne efter plantetype og lysbehov med dokumentation fra Danmarks Jordbrugs-Forskning, Forskningscenter Ârslev, Kirstinebjergvej 10, 5792 Ârslev, og efter aftale med ToldSkat.

Naturlig indstråling

Den anden faktor, der skal tages hensyn til ved opgørelsen af den godtgørelsesberettigede CO2-afgift, er antallet af timer, hvor effekten af det faktiske daglige sollys udgør mindst et antal Watt pr. kvadratmeter (W/m2).

Den faktiske naturlige indstråling opgøres på baggrund af Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI) timemålinger af den globale stråling, jf. bekendtgørelsens § 3.

For de forskellige egne af landet gælder følgende målinger

Amter/kommuner

Målestation

Købenshavns Kommune

Ledreborg

Frederiksberg Kommune

Københavns Amt

Roskilde Amt

Vestsjællands Amt

Storstrøms Amt

Bornholms Amt (Bornholms Kommune fra 1. januar 2003)

Fyns Amt

Årslev

Sønderjyllands Amt

Ribe Amt

Vejle Amt

Ringkøbing Amt

Ødum

Århus Amt

Viborg Amt

Nordjyllands Amt

Hvis en af de nævnte målestationer har været helt eller delvis ude af drift i en afgiftsperiode, fastsættes den globale indstråling som et simpelt gennemsnit af data for indstråling for de to øvrige målestationer.

Dansk Erhvervsgartnerforening (DEG) optrykker i erhvervsgartnernes ugeblad Gartner Tidende en vækstlyskvote for hver plantekategori for hver af de nævnte målestationer i den pågældende opgørelsesperiode. Vækstlyskvoten udtrykker det antal kWh pr. m2 for de forskellige plantekategorier, som der kan opnås forhøjet godtgørelse (tung proces) for i en måned.

Vækstlyskvoten er udtryk for det maksimale godtgørelsesberettigede forbrug af el til tung proces pr. m2 med fradrag for den naturlige indstråling. Der kan blive tale om at anvende delkvoter i tilfælde af kulturskifte eller perioder med udyrkede arealer. Oplysninger om delkvoter fås hos DEG.

Dokumentation for naturlig indstråling

Dokumentation for beregningen af den naturlige indstråling skal på forlangende forevises ToldSkat. Dokumentationen kan evt. bestå i den beregning af vækstlyskvoten, som DEG offentliggør, så den enkelte gartner ikke selv skal abonnere på oplysningerne fra DMI.

Gartnere kan imidlertid også selvstændigt indhente oplysningerne fra DMI.

Den forhøjede godtgørelse af CO2-afgift af elektricitet til vækstlys kan således opgøres enten ud fra oplysninger om naturlig indstråling fra DMI eller ud fra oplysninger om vækstlyskvote fra DEG.

Skematisk beskrivelse

Ordningen kan beskrives i skemaform som følger

Stor vejledning 2003
§ 12 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 12

De generelle regler for regnskab for registrerede virksomheder fremgår af A.10 .

Der gælder derudover de samme regnskabsregler for CO2-afgift som for de tilhørende energiafgifter af de samme energiprodukter, jf. mineralolieafgiftsloven, se F.1 , kulafgiftsloven, se F.2 , elafgiftsloven, se F.3 og naturgasafgiftsloven, se F.4 .

F.5.8 Øvrige bestemmelser

Stor vejledning 2003
§ 13, stk. 2 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 13, stk. 2

Privatpersoner, der medbringer afgiftspligtige varer fra andre EU-lande skal betale afgift af disse varer, se dog F.1.5.6 . om afgiftsfritagelser. Afregningen sker efter reglerne i toldlovens kap.4.

Stor vejledning 2003
§ 13, stk. 3 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 13, stk. 3

Virksomheder, der køber afgiftspligtige varer i lande uden for EU, skal anmelde sig til registrering hos ToldSkat som varemodtagere.

Registrerede varemodtagere kan hverken oplægge eller afsende varer, uden at afgiften er betalt.

F.1.2.3 Fjernsalg

Stor vejledning 2003
§ 13, stk. 4 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 13, stk. 4

Der skal heller ikke betales afgift af op til 200 l brændstof i erhvervskøretøjer og specialcontaineres normale tanke. Afgiftsfritagelsen omfatter dog hele brændstofindholdet i de nævnte tanke, hvor dette følger af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig aftale.

Danmark har indgået bilaterale aftaler med de i SKM2003.21.TSS anførte lande om afgiftsfritagelse for hele brændstofindholdet i erhvervskøretøjers normaltanke.

F.1.6 Afgiftsgodtgørelse

F.1.6.1 Ikke-registrerede virksomheder

Stor vejledning 2003
§ 13 og § 18 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 13 og § 18

Reglerne for afregning af afgift (§ 13) og hæftelse (§ 18) følger reglerne for de tilhørende energiafgifter og fremgår af A.11 . Ved angivelse anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket. For mineralolieprodukter er det blanket nr. 24.008. For kul mv. er det blanket nr. 24.016.

For elektricitet er angivelsen fælles for energiafgiften og CO2-afgiften, nemlig blanket nr. 23.011. Dette gælder også for naturgas og bygas, hvor det er blanket nr. 23.022.

Der findes endvidere en særlig angivelses- og indbetalingsblanket for CO2-tilskudsvirksomheder, blanket nr. 24.003, som er beskrevet nærmere i F.8 .

Kontrol mv.

Reglerne for kontrol (§ 14), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, se A.12 , straffebestemmelser (§§ 15 - 16), se A.13 , og klagevejledning (§§ 17 - 17a), se A.14 .

Stor vejledning 2003
§§ 14 og 15 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§§ 14 og 15

Foruden de regnskabs- og faktureringsregler, der fremgår af A.10 , gælder følgende

Registrerede virksomheder skal føre et regnskab , der kan danne grundlag for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde særskilt for de forskellige vareområder i mineralolieafgiftsloven. Det gælder også spildolie fra skibe for hver kategori af vandindhold, og benzin for hver kategori af benzenindhold.

Fremstillings-virksomheder

Registrerede oplagshavere, der udvinder eller fremstiller varer, skal tillige føre regnskab over tilgangen af varer, som anvendes til varefremstilling, samt over udlevering, forbrug og svind i virksomheden af de fremstillede varer.

Endvidere skal fremstillingsvirksomhederne føre regnskab over tilgang, udlevering og forbrug af afgiftspligtige varer, som ikke er fremstillet af virksomheden.

Andre oplagshavere

Andre oplagshavere skal føre regnskab over tilgang, udlevering og forbrug i virksomheden.

Regnskabet over udlevering skal også omfatte den afgiftsfri udlevering.

Regnskabet skal føres på en sådan måde, at afgiftsskylden til ToldSkat kan gøres op ved udløbet af hver afgiftsperiode. Endvidere skal udleveringen til hver enkelt modtager af ubeskattede varer fremgå af regnskabet, så virksomheden efter anmodning fra ToldSkat kan give oplysning herom.

Depoter

Der stilles særlige krav til regnskabsførelse for registrerede virksomheder, der har opbevaringsanlæg (depoter), som ligger ved flere ToldSkat-områder.

Regnskabet over afgiftspligtige varer skal føres i hovedvirksomheden. Det skal fremgå af regnskabet, hvilket depot de enkelte posteringer vedrører. Fakturaudstedelsen kan foretages enten af hovedvirksomheden eller af det enkelte depot.

Depotet skal periodisk - og i det mindste ved månedens slutning - underrette hovedvirksomheden om til- og afgangen, herunder om forbruget af afgiftspligtige varer. Oplysningerne til hovedvirksomheden om udstedte fakturaer kan gives elektronisk.

For virksomheder, der anvender forbrugsmetoden ved opgørelsen af den afgiftspligtig mængde, skal regnskabet indeholde oplysning om de opmålte beholdninger ved månedens slutning på hvert depot.

Beholdning og svind

Beholdningen af ubeskattede afgiftspligtige olieprodukter skal opmåles ved udgangen af hvert kalenderår. For benzin skal beholdningen dog opmåles ved udgangen af hvert kvartal. Beholdningen, der specificeres i de forskellige olieprodukter eller benzinkvaliteter, skal fremgå af virksomhedens interne regnskab.

Den regnskabsmæssige beholdning opgøres således

Beholdning primo

+ tilgang i kvartalets løb

- afgiftsfri udlevering

- afgiftspligtig udlevering =

regnskabsmæssig beholdning ultimo.

Difference imellem den opmålte beholdning og den regnskabsmæssige beholdning skal vises i regnskabet. I tilfælde af en unormal stor difference skal ToldSkat underrettes.

Faktura

Fakturaer, følgesedler e.l. skal - foruden oplysning om vareart mv., se A.10.1 - indeholde oplysning om følgende

afgiftens størrelse ved dagtemperatur

om der er tale om let diesel

om der er tale om den særlige ultralette diesel

svovlindholdet for svovlfattig diesel

vandindholdet for spildolie fra skibe

benzenindholdet for benzin.

Oplysningspligt § 12, stk. 10

Virksomheder, der leverer varme, skal mindst en gang årligt give oplysning om afgiftens størrelse til brug for momsregistrerede virksomheder, der evt. kan få godtgjort afgiften, se F.6 .

Mellemhandlere mv. § 14, stk. 4

Virksomheder, som køber varer, der er afgiftsberigtiget efter satserne for Anden gas- og dieselolie (punkt 2) og Anden petroleum (punkt 7) skal føre regnskab over tilgang og udlevering af sådanne varer til andre erhvervsdrivende.

Stor vejledning 2003
§ 14, stk. 7 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 14, stk. 7

Ikke-registrerede leverandører skal, hvis modtageren er en momsregistreret virksomhed, på forlangende udstede en faktura med de samme oplysninger som fakturaer, der udstedes af oplagshavere.

EU-Handel § 14, stk. 8

For afgiftspligtige varer under punkt 1-15 og andre varer omfattet af EUs direktiv om punktafgiftsstrukturen (EØF 92/81) som nævnt i F.1.2.4 , der sendes mellem EU-landene eller gennem EU-lande til ikke-EU-lande, skal afsenderen udstede et ledsagedokument. Se i øvrigt A.15.5 .

Stor vejledning 2003
§ 14 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 14

Foruden de regnskabs- og faktureringsregler, der fremgår af A.10 , gælder følgende

Registrerede virksomheder skal føre et regnskab , der kan danne grundlag for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde særskilt for de forskellige afgiftssater for naturgas og bygas.

Centrale kraftvarmeværker skal derudover kunne redegøre for fordelingen af gasforbruget til henholdsvis elfremstilling og varmefremstilling.

Faktura

Fakturaer skal foruden oplysning om vareart mv. oplyse om leveringsstedet og den leverede mængde i kubikmeter.

Hvis udleveringen finder sted fra andre end registrerede virksomheder, skal leverandøren på forlangende udstede en faktura med samme indhold, som fra en registreret virksomhed, hvis modtageren er en momsregistreret virksomhed.

Oplysningspligt § 12, stk. 8

Virksomheder, der leverer naturgas og varme skal mindst en gang årligt give oplysning om afgiftens størrelse til brug for momsregistrerede virksomheder, der evt. kan få godtgjort afgiften, se F.6 .

F.4.8 Øvrige bestemmelser

Afregning

Stor vejledning 2003
§ 15 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 15

Der skal endvidere udarbejdes lister over køb af ubeskattede varer i andre EU-lande, jf. A.10.2 .

F.1.7.2 Dampretur

Benzindampe

Ved anvendelse af dampretursystemer er det muligt at genindvinde benzindampe, som opstår i forbindelse med tankning. Se nærmere F.1.3.1.

Regnskab

Oplagshavere skal føre regnskab over mængden af leveret benzin for hver benzinstation mv., der er berettiget til at få leveret benzin til nedsat afgift.

Virksomheden skal herefter for hver måned foretage en opgørelse af den afgiftspligtige mængde af blyholdig og blyfri benzin leveret henholdsvis til benzinstationer uden dampretur og benzinstationer med dampretur.

Hver benzinstation med dampretur skal føre regnskab over tilgang og udlevering af varer, der er afgiftsberigtiget med nedsat afgift.

Oplagshaveren (leverandøren) skal sikre sig, at benzinstationen er berettiget til at få leveret benzin til nedsat afgift.

Betingelser

For at være berettiget til at få leveret benzin til nedsat afgift skal benzinstationen overfor kommunen anmelde, at dampretur er installeret i overensstemmelse med Miljøministeriets bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer.

Kommunen kvitterer for modtagelsen af anmeldelsen over for benzinstationen. Den nedsatte afgift har virkning fra den dag, hvor kommunen har kvitteret for modtagelsen af anmeldelsen. Benzin, der fra og med denne dato leveres til benzinstationer med dampretur, kan herefter ske til nedsat afgift.

Samtlige benzinstandere og lignende benzindistributionsenheder på benzinstationen skal være udstyret med dampretur, for at benzinstationen er berettiget til nedsat afgift.

Leverandøren skal forinden levering til nedsat afgift være i besiddelse af et eksemplar af benzinstationens anmeldelse (evt. kopi) om installering af dampretur forsynet med kommunens kvittering.

Den nedsatte afgift omfatter også benzin udleveret fra virksomheder med eget tankanlæg udstyret med dampretur. De nævnte regler for anmeldelse mv. gælder også for sådanne anlæg.

F.1.7.3 Afgiftsrabat til benzinstationer, som opfylder visse skærpede miljømæssige krav

Oplagshaver (leverandøren) skal føre regnskab over mængden af udleveret benzin for hver benzinstation, der får leveret benzin med en afgiftsrabat på 3 øre/l.

Regnskab § 14,

stk. 3, 4. pkt.

Der skal for hver benzinstation, hvor tilsynsmyndigheden har fået meddelelse om, at indretningen og driften af den pågældende benzinstation opfylder Miljø- og Energiministeriets skærpede krav til indretning og drift af benzinstationer, føres regnskab over tilgang og udlevering af varer, der er afgiftsberigtiget efter mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, dvs. for benzin hvor der er opnået en afgiftsrabat på 3 øre/l.

Betingelser

Ved SKM2001.658.TSS har Told- og Skattestyrelsen meddelt de nærmere betingelser for opgørelse af afgiften efter mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, jf. mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 10.

De skærpede krav til indretning og drift af benzinstationer, jf. § 1, stk. 2 fremgår af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 555 af den 9. juni 2001, om forebyggelse af jord- og grundvands-

forurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg, herefter benævnt benzinstationsbekendtgørelsen.

Da reglerne i benzinstationsbekendtgørelsen er forskellige alt efter om benzinstationerne er etableret før 1. oktober 2001, eller om benzinstationerne er etableret efter 30. september 2001, vil beskrivelsen af betingelserne for afgiftsrabatten på 3 øre/l være opdelt efter de to perioder.

En benzinstation anses for etableret fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har modtaget en færdigmelding om, at byggearbejdet er afsluttet, og klar til at blive taget i brug, jf. bestemmelserne i bygningsreglementet 1995 kapitel 1.5.

Det er alene helt nye benzinstationer, der kan anses for etableret. Benzinstationer, som ombygges eller renoveres i større eller mindre grad, anses ikke som etableret, men som en eksisterende benzinstation.

Benzinstationer etableret

før 1. oktober 2001

For at være berettiget til at få leveret benzin med en afgiftsrabat på 3 øre/l, skal benzinstationer, som er etableret før 1. oktober 2001, sende en meddelelse til tilsynsmyndigheden, når de opfylder kravene i benzinstationsbekendtgørelsen.

Afgiftsdifferentieringen har virkning fra den dag, hvor tilsynsmyndigheden har modtaget meddelelsen. Tilsynsmyndigheden kvitterer for modtagelsen af meddelelsen overfor benzinstationen, og underretter ToldSkat herom med angivelse af modtagelsesdatoen. Modtagelsesdatoen skal fremgå af kvitteringen. Benzin, der fra og med denne dato leveres til benzinstationer, som opfylder kravene i benzinstationsbekendtgørelsen, kan herefter ske med en afgiftsrabat på 3 øre/l.

Alle betingelserne i benzinstationsbekendtgørelsen, skal være opfyldt, for at benzinstationen er berettiget til at få leveret benzin med en afgiftsrabat på 3 øre/l. Viser det sig ved tilsynsmyndighedens kontrol, at alle betingelserne ikke var opfyldt på meddelelsestidspunktet, både vedr. indretning og drift, skal forholdet berigtiges, dvs. at uberettiget opnået rabat skal tilbagebetales, og der kan derefter først ske levering af benzin med en afgiftsrabat på 3 øre/l, når alle betingelserne er opfyldt, og tilsynsmyndigheden har fået meddelelse herom efter samme procedure som beskrevet ovenfor. Dette gælder også, hvis betingelserne på et senere tidspunkt efter meddelelsestidspunktet ikke overholdes.

Leverandøren skal sikre sig, at benzinstationen er berettiget til at få leveret benzin med en afgiftsrabat på 3 øre/l. Leverandøren skal forinden levering med en afgiftsrabat på 3 øre/l være i besiddelse af et eksemplar af benzinstationens meddelelse (evt. kopi) om opfyldelse af Miljø- og Energiministeriets skærpede krav til indretning og drift af benzinstationer samt tilsynsmyndighedens kvittering med angivelse af modtagelsesdatoen.

Benzinstationer etableret efter 30. september 2001

Benzinstationer, der er etableret efter 30. september 2001, og som er placeret mere end 20 km fra Danmarks landfaste grænse til Tyskland skal fra etableringstidspunktet opfylde Miljø- og Energiministeriets skærpede krav til indretning og drift af benzinstationer (benzinstationsbekendtgørelsen). Efter bestemmelserne i bygningsreglementet 1995 kapitel 1.5, skal der ske færdigmelding til kommunalbestyrelsen, når et byggearbejde er slut, hvorefter kommunalbestyrelsen udsteder en ibrugtagningstilladelse.

En færdigmelding anses for en meddelelse til tilsynsmyndigheden om, at byggeriet opfylder de skærpede krav. De pågældende benzinstationer er berettiget til at få leveret benzin med en afgiftsrabat på 3 øre/l fra den dag, hvor tilsynsmyndigheden udsteder ibrugtagningstilladelsen, dog med virkning fra det tidspunkt, hvor tilsynsmyndigheden har modtaget færdigmeldingen, og under forudsætning af, at tilsynsmyndigheden ikke har haft nogen anmærkninger til byggeriet hvad angår opfyldelse af kravene i benzinstationsbekendtgørelsen.

Tilsynsmyndigheden skal ved udstedelsen af ibrugtagningstilladelsen oplyse benzinstationen om modtagelsesdatoen for færdigmeldingen evt. ved en kopi af denne, hvoraf modtagelsesdatoen fremgår. Tilsynsmyndigheden underretter ToldSkat om udstedelsen af ibrugtagningstilladelsen med angivelse af dato for modtagelse af færdigmeldingen.

Alle betingelserne i benzinstationsbekendtgørelsen skal være opfyldt, for at benzinstationen er berettiget til at få leveret benzin med en afgiftsrabat på 3 øre/l. Viser det sig ved tilsynsmyndighedens kontrol, at alle betingelserne, både vedr. indretning og drift, ikke var opfyldt på det tidspunkt, hvor tilsynsmyndigheden har modtaget færdigmeldingen, eller at betingelserne på et senere tidspunkt ikke overholdes, skal forholdet berigtiges, dvs. at uberettiget opnået rabat skal tilbagebetales, og der kan derefter først ske levering af benzin med en afgiftsrabat på 3 øre/l, når alle betingelserne er opfyldt, og tilsynsmyndigheden har fået meddelelse herom.

Leverandøren skal sikre sig, at benzinstationen er berettiget til at få leveret benzin med en afgiftsrabat på 3 øre/l. Leverandøren skal forinden levering med en afgiftsrabat på 3 øre/l være i besiddelse af et eksemplar af benzinstationens færdigmelding, have dokumentation for hvornår tilsynsmyndigheden har modtaget denne evt. ved kopi af færdigmeldingen, hvoraf modtagelsesdatoen fremgår, samt et eksemplar af ibrugtagningstilladelsen (evt. kopi).

F.1.8 Kontrol

Bortset fra de nedenfor nævnte særlige regler for tankstationer fremgår reglerne for kontrol (§§ 22-24) og efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser (§ 20) af A.12 .

Tankstationer

Den 1. juli 2001 trådte bekendtgørelse nr. 585 af 21. juni 2001 om tankstationers salg af visse olieprodukter i kraft. Bekendtgørelsen erstatter bekendtgørelse nr. 987 af 1. november 2000. Bekendtgørelsen regulerer tankstationers salg af fyringsolie og petroleum, hvoraf der er betalt afgift efter satsen for de pågældende produkter til fyringsformål. Formålet med bekendtgørelsens regler er at sikre overholdelse af den fortsat gældende regel om, at fyringsolie og petroleum ikke må påfyldes motorkøretøjers brændstoftanke.

Reglerne indebærer bl.a., at tankstationen skal betjene standeren med fyringsolie, og at der skal sælges mindst 200 liter fyringsolie eller petroleum ad gangen.

Ved landsretsdom af 11. september 2002, offentliggjort på SKM2002.465.ØLR (TfS 2002, 888), blev bekendtgørelse nr. 987 af 1. november 2000's krav om salgsform og salgsmængde underkendt, da de pågældende foranstaltninger ikke kunne karakteriseres som nødvendige til lovens gennemførelse. Dommens konsekvenser vurderes for tiden.

Bek. § 1, stk. 1

Bekendtgørelsen retter sig kun mod stationære detailsalgsanlæg, dvs. tankstationer e.l., hvor varerne sælges fra standere eller andre pumpeanlæg, fx fritstående tanke med en tilhørende pumpe og pistol. Brændselshandlere o.l., som fra en stander eller et tankanlæg fylder eksempelvis fyringspetroleum på dunke og sælger disse direkte til kunderne, uden at kunderne har adgang til anlægget, er ikke omfattet af bekendtgørelsen, idet denne form for påfyldning og afsætning ikke anses for et detailsalgsanlæg.

Hvis en juridisk enhed (virksomhed) omfatter flere tankstationer, gælder bekendtgørelsen kun i forhold til de tankstationer, som sælger fyringsolie og/eller fyringspetroleum.

Bek. § 2, stk. 1

Tankstationens personale skal manuelt betjene standeren med fyringsolie. Det er ikke tilstrækkeligt, at der installeres en anordning, så personalet fra butikslokalet eller lign. skal tilkoble standeren eller pumpeanlægget indentankning kan finde sted. Kunderne må ikke betjene "pistolen" til standeren eller pumpeanlægget.

Bek. § 2, stk. 2

Der må kun ske salg af fyringsolie og petroleum i en mængde på mindst 200 liter ad gangen. Personer, der selv ønsker at afhente fyringsolie til deres oliefyr i dunke eller trailere skal mindst købe 200 liter ad gangen. Der stilles ikke krav om, at den enkelte beholder er på mindst 200 liter, men kundens samlede tankning skal være på mindst 200 liter. Tankningen skal dermed ske samlet og ikke over en periode.

Reglerne for køb af mindst 200 liter fyringsolie gælder alene for tankstationer, som har salg fra standere. Har tankstationen ikke en sådan stander, kan der sælges fyringsolie i almindelige dunkstørrelser.

Tankstationers salg af fyringspetroleum, der påfyldes dunke på indtil 20 liter, er dog undtaget fra bekendtgørelsens regler, hvis tankstationen havde et sådant salg fra standere senest den 1. september 2000, jf. § 1, stk. 2 i bekendtgørelsen, og hvis virksomheden senest den 1. december 2000 har indsendt dokumentation - i form af en erklæring - til ToldSkat, hvoraf det fremgår, at virksomheden opfylder betingelserne for et sådant salg, jf. § 3, stk. 3 , 1. pkt.

Hvis tankstationens årlige salg af fyringspetroleum i kalenderåret overstiger det foregående års salg, skal der ske indberetning til ToldSkat, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3, 2. pkt.. Undtagelsesreglerne for salg af fyringspetroleum kan bortfalde, hvis der sælges fyringspetroleum i større beholdere end 20 liter eller til andre formål end opvarmning. I så fald vil de ovenfor beskrevne regnskabskrav finde anvendelse for salg af fyringspetroleum fra tankstationen, jf. § 3, stk. 4 i bekendtgørelsen.

Bek. § 2, stk. 3

Standere eller pumpeanlæg, hvorfra der sælges fyringsolie eller fyringspetroleum, skal være forsynet med en tydelig angivelse af, at varerne ikke må anvendes som motorbrændstof.

Bek. § 3, stk. 1-3

Der skal føres et regnskab over køb og salg af de omfattede varer for hver enkelt tankstation. Regnskabet kan føres særskilt eller i det almindelige forretningsregnskab.

Følgende oplysninger skal indgå i regnskabet

Indkøb af varer

Dato for salget

Registreringsnummer for det motorkøretøj, der bruges til at transportere varerne væk fra anlægget

Mængde og pris for varerne

Transaktionsnummer eller anden identifikation, der gør det muligt at identificere salget i det særskilte regnskab eller i det almindelige forretningsregnskab.

Der skal endvidere ske en månedlig opgørelse af lagerbeholdningen ved måling samt afstemning i forhold til købet og salget for perioden. Dette skal ligeledes fremgå af regnskabet.

Oplysninger om køb og salg mv. skal for hver måned sendes til ToldSkat senest den 15. i den efterfølgende måned. Den månedlige indberetning over salget skal omfatte punkterne 2-5, jf. ovenfor om regnskabsoplysningerne, dvs. virksomheden skal redegøre for hvert salg af de omhandlede varer. Derudover skal virksomheden redegøre for den købte mængde i perioden og afstemningen ved månedens udgang. Virksomheder med flere tankstationer, der sælger de omhandlede varer, skal udarbejde og sende en indberetning for hver tankstation.

Bek. § 3, stk. 4

Hvis der fra et anlæg sker salg af de omhandlede varer på en måde, som ikke er i overensstemmelse med bekendtgørelsen, eller der afgives urigtige oplysninger i regnskabet eller overfor ToldSkat, kan ToldSkat bestemme, at regnskabet også skal omfatte købers navn og adresse. Hvis dette bliver aktuelt, skal den månedlige indberetning til ToldSkat også omfatte købers navn og adresse.

F.1.9 Øvrige bestemmelser

Afregning mv.

Ved SKM2002.1.TSS af 3. januar 2002 blev opkrævningen af smøreolieafgiften berostillet, idet afgiften efter EF-domstolens dom af 10. juni 1999 "Brathens AB v. Riksskatteverket" må anses for ikke at være i overensstemmelse med mineraloliedirektivet. Berostillelsen vedrører samtlige produkter omfattet af den nuværende afgift på smøreolier, hydraulikolier o.l. efter mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 16. Berostillelsen har virkning for afgift, der angives og indbetales for afgiftsperioden december 2001 og fremefter.

Reglerne for afregning af afgift (§§ 16, 18 og 19) og hæftelse (§ 28) fremgår af A.11 . Ved angivelse og betaling af afgift anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 23.010 (benzin og karburatorvæske) og 23.009 (øvrige mineralolieprodukter) for oplagshavere og blanket nr. Y-923A (benzin og karburatorvæske) og Y-903A (øvrige mineralolieprodukter) for varemodtagere.

Straffebestemmelser mv.

Reglerne vedr. straffebestemmelser (§§ 25 - 26), se A.13 , og klagevejledning (§§ 27 og 27 a), se A.14 .

Stor vejledning 2003
§§ 15 og 17 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§§ 15 og 17

Reglerne for afregning af afgift fremgår af A.11 . Ved angivelse og betaling af afgift anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 23.022.

Kontrol mv.

Reglerne for kontrol (§§ 19 - 20), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, se A.12 , straffebestemmelser (§§ 21 - 22), se A.13 , og klagevejledning (§§ 23 - 24), se A.14 .

Stor vejledning 2003
§ 19, stk. 1 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 19, stk. 1

Hvis energi, der efter § 7, stk. 1, nr. 1, dvs. leverancer af olie til brug om bord i skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer på 5 BRT og derover og i luftfartøjer, er fritaget for CO2-afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil den er bestemt, kan ToldSkat inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe energiproduktet afgiftsfrit (d.v.s. foretage bevillingsinddragelse ).

F.6 Godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift

Kapitlet indeholder reglerne for godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift.

Ved godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift forstås i denne forbindelse godtgørelse efter følgende love

Lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. (mineralolieafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998 med senere ændringer, se F.1 .

Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. (kulafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998 med senere ændringer, se F.2 .

Lov om afgift af elektricitet (elafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 17. september 1998 med senere ændringer, se F.3 .

Lov om afgift af naturgas og bygas (naturgasafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996 med senere ændringer, se. F.4 .

Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (CO2-afgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998 med senere ændringer, se F.5 .

Godtgørelsesreglerne i mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven, elafgiftsloven og naturgasafgiftsloven er stort set parallelle. Hvor dette er tilfældet vil der ske en gennemgang af reglerne med henvisning til de pågældende lovbestemmelser i de 4 energiafgiftslove.

I de tilfælde hvor reglerne er forskellige, vil der ske en gennemgang af reglerne for den enkelte afgiftslov.

For andre afgiftsregler end godtgørelsesregler henvises til kapitlerne om de enkelte afgiftslove, se F.1 - F.5 .

I medfør af mineralolieafgiftsloven er der udstedt bekendtgørelse nr. 241 af 4. april 2000 om dokumentation for afgiftsgodtgørelse for olie og gas, specifikationer for dieselolie, afgiftsgodtgørelse for benzin, sikkerhedsstillelse samt lister over EU-handel efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. Der refereres til bekendtgørelsen i de tilfælde, hvor den finder anvendelse.

I medfør af CO2-afgiftsloven er der udstedt bekendtgørelse nr. 688 af 19. august 2002 om opgørelse af CO2-afgift af elektricitet til vækstlys, hvortil der refereres i de tilfælde, hvor den finder anvendelse.

F.6.1 Generelt om godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift

Reglerne for godtgørelse af energiafgifter fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, kulafgiftslovens § 8, elafgiftslovens § 11, og naturgasafgiftslovens § 10. Reglerne for godtgørelse af CO2-afgift fremgår af CO2-afgiftslovens § 9.

Nedenfor foretages med henvisning til de relevante lovbestemmelser en kort gennemgang af de væsentligste elementer i reglerne, der gælder for momsregistrerede virksomheders adgang til godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift.

F.6.1.1 Hovedregel

Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, kulafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1, elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 1: Udgangspunktet er, at momsregistrerede virksomheder kan opnå afgiftsgodtgørelse for varer, der forbruges i virksomheden.

Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 2, kulafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 2, elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 2 og naturgasafgiftslovens § 10, stk.1, nr. 2: Udgangspunktet er her, at momsregistrerede virksomheder kan opnå afgiftsgodtgørelse for varer, der er medgået til fremstilling af varme, damp mv., der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller en anden momsregistreret varmeleverandør.

I F.6.2 er beskrevet nogle situationer, hvor energien ikke kan anses som forbrugt af virksomheden, hvorfor der ikke er adgang til afgiftsgodtgørelse.

Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, 1. punktum, kulafgiftslovens § 8, stk. 2, 1. punktum, elafgiftslovens § 11, stk. 15, 1. punktum, og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 2, 1. punktum: Godtgørelse af energiafgifter ydes som hovedregel i samme omfang, som virksomhederne har fradragsret for købsmomsen af energiprodukter og varme.

Rumvarme og varmt vand

Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. punktum, kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 1. punktum og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 4, 1. punktum: Med disse bestemmelser sker der en begrænsning i adgangen til afgiftsgodtgørelse i forhold til ovennævnte, idet der ikke ydes afgiftsgodtgørelse for varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme og varmt vand.

Bestemmelserne indebærer som anført ovenfor bl.a., at virksomheder, der fremstiller varme, damp mv., fx fjernvarmeværker og kraftvarmeværker, ikke kan opnå afgiftsgodtgørelse for varer, der anvendes til fremstilling af varme mv., der leveres fra virksomheden.

Elafgiftslovens § 11, stk. 3: Denne bestemmelse indeholder tilsvarende som de øvrige energiafgiftslove en begrænsning i adgangen til afgiftsgodtgørelse for elektricitet, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand samt fast installerede apparater, fx el-radiatorer, beregnet til rumopvarmning.

Reglerne for rumvarme og varmt vand er nærmere beskrevet i F.6.3 .

Procesenergi

Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, elafgiftslovens § 11, stk. 4 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5: Med disse bestemmelser sker der en modifikation af ovennævnte bestemmelser om rumvarme og varmt vand, idet bestemmelsen - på nærmere anførte betingelser - giver adgang til afgiftsgodtgørelse for varer, varme og varmt vand, der anvendes som procesenergi i forbindelse med varefremstilling.

Reglerne for godtgørelse af energiafgifter er nærmere beskrevet i F.6.4 (procesenergi - Energiafgifter).

CO2-afgift

CO2-afgiftslovens § 9, stk. 1: Med denne bestemmelse ydes der delvis godtgørelse af CO2-afgift af forbrug af olie, LPG-gas, kul, el og naturgas, som virksomhederne kan opnå godtgørelse af energiafgiften for, jf. CO2-afgiftslovens § 9, stk. 4 (let proces).

CO2-afgiftslovens § 9, stk. 2: Med denne bestemmelse, ydes der forhøjet godtgørelse af CO2-afgiften for energi, der anvendes til formål, der er omfattet bilaget til CO2-afgiftsloven (proceslisten).

Reglerne for godtgørelse af CO2-afgift er nærmere beskrevet i F.6.5 (procesenergi - CO2-afgift).

Bilag til elafgiftsloven

Elafgiftslovens § 11, stk. 2: I medfør af denne bestemmelse er der optrykt et bilag, der indeholder en liste over virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til godtgørelse af elafgift.

De nærmere regler i relation bilaget er beskrevet i F.6.6 .

Eldistributionsbidrag

Elafgiftslovens § 11, stk. 1 og 14: Af disse bestemmelser fremgår reglerne for godtgørelse af eldistributionsbidrag.

De nærmere regler for godtgørelse af eldistributionsbidrag er beskrevet i F.6.7 .

Motorbrændstof

Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, 2. punktum og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 2, 2. punktum: Der ydes som hovedregel ikke godtgørelse af energiafgiften og CO2-afgift af olie, LPG-gas og naturgas, der anvendes som motorbrændstof, jf. dog mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 3, hvorefter der ydes afgiftsgodtgørelse for varer, der anvendes ved mark- og skovarbejde o.l., dvs. ved aktiviteter indenfor jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl.

Naturgas - afprøvning af motorer

Derudover er der en undtagelse i naturgasafgiftslovens § 10, stk. 2, 3. punktum, hvorefter der ydes afgiftsgodtgørelse for gas, der anvendes som motorbrændstof ved afprøvningen af gasmotorer i forbindelse med produktionen af disse.

Reglerne for motorbrændstof er nærmere beskrevet i F.6.10 .

Anden godtgørelse

Endelig giver afgiftslovene adgang til afgiftsgodtgørelse for forbrug i visse andre tilfælde.

Det gælder fx adgangen til afgiftsgodtgørelse for visse olieprodukter til rutekørsel, jf. mineraloliefgiftslovens § 9, stk. 5 og CO2-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 3.

Reglerne herom er nærmere beskrevet i F.6.11 .

F.6.1.2 Kort historisk beskrivelse

Folketinget vedtog i 1995 en række love (grønne afgifter), der tog sigte på at forbedre miljøet ved bl.a. at tilskynde virksomhederne at spare på forbruget af energi og bruge mere miljøvenlige energiprodukter.

De nye regler, som trådte i kraft den 1. januar 1996, betød bl.a., at godtgørelse af energiafgift af energi til rumvarme og varmt vand blev reduceret - for helt at falde bort pr. 1. januar 1998.

Der skete også betydelige ændringer i CO2-afgiftsloven, bl.a. en opdeling af procesenergi i let proces og tung proces.

Nedenstående skema indeholder en oversigt over momsregistrerede virksomheders adgang til afgiftsgodtgørelse i pct. i perioden fra 1996.

Afgift for

Proces-formål1)

Rumvarme/ varmt vand

1996

1997

1998

1999

20003)

1996

1997

1998

Olie, elektricitet2), kul og LPG-gas

100

100

100

100

100

70

35

0

Naturgas og bygas

100

100

100

100

100

0

0

0

CO2-afgift - let proces

50

40

30

20

10

0

0

0

CO2-afgift - tung proces

95

90

85

80

75

0

0

0

Noter

Motorbrændstof, der anvendes ved mark- og skovarbejde o.l., betragtes som procesformål, se F.6.10.2 .

Der er kun 75 pct. fradrag for eldistributionsbidraget, der blev indført pr. 1. juli 1999. Se F.6.7 .

Gælder 2000 og følgende år.

F.6.1.3 Lovændringer efter 1. januar 1996

I nedenstående oversigt er nævnt de love, hvor der er sket ændringer i godtgørelsesreglerne efter 1. januar 1996

Lov nr. 1220 af 27. december 1996 (Lempelse af raffinaderiers betaling af afgift, lempelse for vækstlys mv.)

Lov nr. 444 af 10. juni 1997 (Justering af rumvarmeafgiften)

Lov nr. 389 af 2. juni 1999 (eldistributionsbidrag mv.)

Lov nr. 963 af 20. december 1999 (Ændring af proceslisten og afgift af rumvarme)

F.6.1.4 Afgiftssatser

Afgiftssatser

Nedenfor er angivet afgiftssatser for perioden 2001 til 2002

Energiprodukt

Enhed

1.1.2001

1.4.2001

1.1.2002

CO2-afgift

Gas- og dieselolie - motorbrændstof

øre/l

258

276

276

27

Anden gas- og dieselolie

øre/l

178

178

183

27

Let dieselolie

øre/l

248

266

266

27

Svovlfattig dieselolie

øre/l

230

248

248

27

Fuelolie

øre/kg

200

200

206

32

Fyringstjære

øre/kg

181

181

186

28

Petroleum - motorbrændstof

øre/l

258

276

276

27

Anden petroleum

øre/l

178

178

183

27

Autogas (LPG)

øre/l

161

173

173

16

Flaskegas (LPG) - motorbrændstof

øre/kg

293

318

318

30

Anden flaskegas (LPG)

øre/kg

228

228

235

30

Raffinaderigas

øre/kg

228

228

235

29

Kulprodukter efter brændværdi

kr./Gj

49

49

51

1)

Stenkul, koks, cinders og koksgrus

kr./ton

1.350

1.350

1.425

242

Jordoliekoks

kr./ton

1.625

1.625

1.675

323

Brunkulsbriketter og brunkul

kr./ton

990

990

1030

178

Affaldsbaseret varme

kr./Gj

10,20

10,20

12,90

-

El til opvarmning (helårsboliger) 2)

øre/kWh

48,60

48,60

50,10

10

Anden el 2)

øre/kWh

55,10

55,10

56,60

10

Naturgas

øre/Nm3

196

196

202

22

Bygas

øre/Nm3

68

68

99

22

Naturgas - motorbrændstof

øre/Nm3

262

282

282

22

Noter

CO2-afgift beregnes pr.ton efter satsen for de pågældende kulprodukter.

Inkl. elsparebidrag (0,6 øre pr. kWh) og eldistributionsbidrag (4 øre pr. kWh).

Oversigten over energiprodukter med afgiftssatser er ikke udtømmende. En udtømmende oversigt findes i kapitlerne for de enkelte afgiftslove F.1 - F.5.

Tidligere afgiftssatser

Tidligere afgiftssatser, se

mineralolieprodukter, F.1 Bilag

kul og affaldsvarme, F.2 Bilag

elektricitet, F.3 Bilag

naturgas og bygas, F.4 Bilag

F.6.2 Ingen godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift

F.6.2.1 Energi ej forbrugt i virksomheden

Som anført under F.6.1 er det en betingelse, at energiprodukterne eller fjernvarmen skal forbruges i virksomheden, for at der kan ydes afgiftsgodtgørelse. Der er dermed tale om et såkaldt forbrugskriterium.

Virksomhederne har dermed ikke adgang til afgiftsgodtgørelse i de tilfælde, hvor forbrugskriteriet ikke er opfyldt, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, kulafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, elafgiftslovens § 11, stk. 1. nr. 1 og 2 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 1 og 2. Det gælder fx

Varer indkøbt med henblik på videresalg (fx virksomheder, der driver mellemhandel med olie eller kul, hvoraf der er betalt afgift).

Varer der anvendes til formål, der ikke vedrører virksomhedens omsætning af momspligtige varer/ydelser, til funktionærboliger, til indehaverens og personalets privatforbrug.

Varer og varme, der anvendes af lejere i forbindelse med udlejning af fast ejendom, Se F.6.2.2 .

Derudover kan virksomheder, der fremstiller varme, damp mv., fx fjernvarmeværker og kraftvarmeværker, ikke opnå afgiftsgodtgørelse for varer, der anvendes til fremstilling af varme mv., jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. punktum, kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 1. punktum og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 4, 1. punktum, samt elafgiftslovens § 11, stk. 3.

Endvidere kan virksomheder mv., som varetager drift af gadebelysning, ikke opnå godtgørelse af afgiften af forbruget af elektricitet hertil.

Meddelelse om gadebelysning

Told- og Skattestyrelsen har den 12. juni 2001 på baggrund af en forespørgsel udsendt en meddelelse, SKM2001.215.TSS , om den godtgørelsesmæssige stilling for afgift af elektricitet i relation til serviceydelsesvirksomheder, der varetager belysning af gader, p-pladser mv.

Der var tale om en serviceydelsesvirksomhed, som en kommune havde etableret med henblik på at varetage belysningsopgaver indenfor kommunen. Belysningsopgaven har tidligere været varetaget af det kommunale belysningsvæsen/elforsyningsselskab.

Serviceydelsesvirksomheden havde påtaget sig at levere belysning til kommunen mod betaling af et samlet vederlag, hvori der, blandt andre internt opgjorte kalkulationselementer såsom omkostninger ved administration, vedligeholdelse, renovering og overvågning af anlægget, indgår selskabets udgifter til indkøb af elektricitet, der forbruges i lysarmaturerne.

Det påhvilede endvidere serviceydelsesvirksomheden at drive og vedligeholde vejbelysningsanlægget på en sådan måde, at de til enhver tid gældende regler om krav til vejbelysning og vejbelysningsanlæg opfyldes, og på en sådan måde, at der sikres kommunens borgere en tilfredsstillende, hensigtsmæssig, forsvarlig og omkostningseffektiv vejbelysning. Vejbelysningsanlæg på private fællesveje drives og vedligeholdes som øvrige belysningsanlæg.

Det er styrelsens opfattelse, at serviceydelsesvirksomheden ikke opfylder betingelsen om, at elektriciteten skal være forbrugt i virksomheden, for at opnå afgiftsgodtgørelse, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Tilsvarende kan serviceydelsesvirksomheden ikke opnå afgiftsgodtgørelse efter CO2-afgiftsloven, jf. denne lovs § 9, stk. 1, jf. stk. 4.

Baggrunden for denne opfattelse er bl.a., at man må se på, hvem der drager nytte af den anvendte energi, som i dette tilfælde er borgere, virksomheder mfl. i en by og ikke serviceydelsesvirksomheden, der har forpligtet sig til at varetage en opgave med belysning af gader, p-pladser mv. i byen. Dette kom i øvrigt klart til udtryk i aftalen mellem kommunen og selskabet.

Det ændrer efter styrelsens opfattelse heller ikke på forholdet, at udgiften til elforbruget afholdes af serviceydelsesvirksomheden i forhold til "elforsyningsvirksomheden". I det konkrete tilfælde var der fra kommunens side tale om en omkostningsdækning for elforbruget til gadebelysning mv. overfor serviceydelsesvirksomheden.

Endvidere er der ved direkte sammenligning mellem en serviceydelsesvirksomhed, der varetager gadebelysning mv. i en by, og fx et hotel, hvor der betales moms af vederlaget for udlejningen af lokalet, og hvor udlejer efter hidtidig praksis har adgang til afgiftsgodtgørelse for elforbruget til belysning af de udlejede lokaler, den forskel, at forbruget af elektricitet sker inden for de "fysiske" rammer af den virksomhed, der er omfattet af momsregistreringen - i modsætning til serviceydelsesvirksomheden, hvor forbruget af elektricitet til gadebelysning mv. ligger udenfor den momsregistrerede virksomheds rammer.

Se endvidere F.6.2.3 om Landsskatterettens kendelse af 11. marts 2002, jf. SKM2002.171.LSR .

Landsskatteretten - gadebelysning

Landsskatteretten har den 19. juni 2002, jf. SKM2002.492.LSR , afsagt kendelse om, at et serviceselskab, der varetager kommunal gadebelysning mv., ikke er berettiget til afgiftsgodtgørelse for elektricitet, der indkøbes af selskabet og som i henhold til indgået aftale med en kommune anvendes til belysning af offentlige gader mv. , idet serviceselskabet ikke kan anses at forbruge den afgiftspligtige elektricitet. Se endvidere - Meddelelse om gadebelysning - ovenfor.

Serviceselskabet har indbragt afgørelsen for domstolene.

F.6.2.2 Udlejningsvirksomhed

Udlejere af fast ejendom kan ikke opnå afgiftsgodtgørelse for fx elektricitet og varme, der forbruges af lejerne, se SKM2001.610.LSR .

Udlejere, der som led i udlejningen også leverer fx elektricitet, har derimod adgang til at viderefakturere afgiftsbelastningen af elforbrug hos lejeren. Det er herefter lejerens godtgørelsesmæssige stilling, der er afgørende for, hvorvidt der kan ydes afgiftsgodtgørelse for elforbruget. Udlejerens registrering efter momsloven skal også omfatte levering af fx elektricitet.

Dog kan feriehoteller, feriecentre o.l. i lighed med hoteller, moteller mv. opnå godtgørelse af energiafgift og CO2-afgift af elektricitet til procesformål, der er forbrugt i forbindelse med den momspligtige udlejning af værelser, lejligheder mv. Det er uden betydning, om der opkræves særskilt betaling for elforbruget, eller om betaling for elektricitet indgår i lejen.

F.6.2.3 Afgørelser - udlejningsvirksomhed

Virksomheder, der er frivilligt registreret efter momsloven for udlejning af fast ejendom, kan ikke få godtgjort afgift af elektricitet og varme (og vand), som lejerne har forbrugt. Dette gælder også, hvor huslejen indeholder betaling for elektricitet og varme.

Reklamelæskure og reklamesøjler

Landsskatteretten har ved kendelse af 11. marts 2002 truffet afgørelse om, at en virksomhed, der opstillede læskærme ved busholdepladser, reklamesøjler o.l., og som afholdt alle omkostninger til opsætning og drift mod at få retten til at udleje reklamepladsen på det opstillede udstyr, blev anset for at drive udlejningsvirksomhed og ikke reklame eller bureauvirksomhed. Retten fandt, at virksomheden måtte anses som forbruger af selve reklamebelysningen, idet der i overvejende grad var tale om korttidsudlejning af reklamepladserne. Retten henviste i den forbindelse til den nedenfor refererede afgørelse om idrætshaller m.v. fra 1988. Retten fandt endvidere, at virksomheden måtte anses som forbruger af funktionsbelysningen i det opstillede byudstyr, idet retten lagde vægt på, at, forbruget sker i det af selskabet opstillede udstyr, at det alene er selskabet, der bestemmer omfanget af belysningen, og at belysningen ikke efter det foreliggende erstattede anden kommunal belysning. Se SKM2002.171.LSR . Se endvidere F.6.6.2 om afgørelsen.

Idrætshaller, forsamlingshuse mv.

I 1988 resolverede den daværende skatteminister, at idrætshaller, svømmehaller, udstillingshaller og udstillingscentre samt forsamlingshuse og medborgerhuse, der er frivillig registreret efter momsloven for udlejning af fast ejendom, kan få godtgjort afgifterne af olie, el, gas og kul, som anvendes til belysning, opvarmning mv.

Bemærk, at adgangen til afgiftsgodtgørelse kun omfatter de formål, der er omfattet af den generelle adgang til afgiftsgodtgørelse. Dvs., at der med de nugældende regler ikke længere ydes afgiftsgodtgørelse for energi til rumvarme og varmt vand

Om godtgørelse af vandafgift se G.5.6.2.

Campingpladser og lystbådehavne

Campingpladser og lystbådehavne kan ikke opnå afgiftsgodtgørelse for elektricitet, der leveres til forbrug i campingvogne, lystbåde mv.

Dette gælder uanset, om der kræves særskilt betaling for den forbrugte elektricitet, eller om betaling for elektricitet indgår som en del af betalingen for overnatning på campingpladsen/leje af bådplads.

For så vidt angår dokumentationen for opgørelsen af den elektricitet, der er leveret til brug i campingvognen eller båden, se F.6.8.2.

Ved levering af elektricitet til forbrug i fx campingvogne og hytter, som er campingpladsens eget driftsmiddel, og som anvendes til udlejningsformål, kan der dog ydes godtgørelse af elafgiften og CO2-afgiften efter reglerne for let proces. Elektricitet, der anvendes til fremstilling af rumvarme og varmt vand til forbrug i egne driftsmidler, er dog ikke godtgørelsesberettiget, se F.6.3 .

Elektricitet, der forbruges i køkken- og badefaciliteter mv., og til belysning mv. af campingpladsen/lystbådehavnens fællesarealer er godtgørelsesberettiget efter reglerne for let proces, medmindre der er tale om elektricitet, der anvendes til fremstilling rumvarme/varmt vand.

F.6.2.4 Karburatorvæske

Stor vejledning 2003
§ 24, stk. 1 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 24, stk. 1

Hvis kul mv., der efter § 7, stk. 1, er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil varerne er bestemt, kan ToldSkat foretage bevillingsinddragelse , d.v.s. inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe afgiftsfri kul mv. samt afkræve virksomheden afgift af de nævnte varer.

F.2 Bilag Tidligere afgiftssatser

Tidligere afgiftssatser

Afgiftssatserne har inden for de seneste år tidligere udgjort

Afgift efter brændværdi

Periode

Sats

1.1.1998-31.12.1998

41,30 kr. pr. GJ

1.1.1999-31.12.1999

45,00 kr. pr. GJ

1.1.2000-31.12.2000

47,00 kr. pr. GJ

1.1.2001-31.12.2001

49,00 kr. pr. GJ

Stenkul (inkl stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus

Periode

Sats

1.1.1996-31.12.1996

860 kr. pr. ton

1.1.1997-31.12.1997

950 kr. pr. ton

1.1.1998-31.12.1998

1.150 kr. pr. ton

1.1.1999-31.12.1999

1.250 kr. pr. ton

1.1.2000-31.12.2000

1.300 kr. pr. ton

1.1.2001-31.12.2001

1.350 kr. pr. ton

Jordoliekoks

Periode

Sats

1.1.1996-31.12.1996

1.000 kr. pr. ton

1.1.1997-31.12.1997

1.155 kr. pr. ton

1.1.1998-31.12.1998

1.350 kr. pr. ton

1.1.1999-31.12.1999

1.475 kr. pr. ton

1.1.2000-31.12.2000

1.550 kr. pr. ton

1.1.2001-31.12.2001

1.625 kr. pr. ton

Brunkulsbriketter og brunkul

Periode

Sats

1.1.1996-31.12.1996

635 kr. pr. ton

1.1.1997-31.12.1997

700 kr. pr. ton

1.1.1998-31.12.1998

840 kr. pr. ton

1.1.1999-31.12.1999

910 kr. pr. ton

1.1.2000-31.12.2000

950 kr. pr. ton

1.1.2001-31.12.2001

990 kr. pr. ton

Talolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg o.l.

Periode

Sats

1.1.1995-31.12.1997

1.570 kr. pr. ton

1.1.1998-31.12.1998

1.615 kr. pr. ton

1.1.1999-31.12.1999

1.760 kr. pr. ton

1.1.2000-31.12.2000

1.840 kr. pr. ton

1.1.2001-31.12.2001

1.920 kr. pr. ton

Bitumen med et vandindhold på mindre end 27 pct.

Periode

Sats

1.1.1995-31.12.1997

1.510 kr. pr. ton

1.1.1998-31.12.1998

1.555 kr. pr. ton

1.1.1999-31.12.1999

1.690 kr. pr. ton

1.1.2000-31.12.2000

1.770 kr. pr. ton

1.1.2001-31.12.2001

1.840 kr. pr. ton

Affald mv.

1999

2000

2001

Afgift af den producerede mængde varme i GJ

4,90 kr.

7,60 kr.

10,20 kr.

Træaffald pr. ton

65,00 kr.

100,00kr.

135,00 kr.

Andet affald pr. ton

45,00 kr.

70,00 kr.

90,00 kr.

F.3 Elektricitet

Forord

Energiafgift af el fremgår af lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 17. september 1998 (elafgiftsloven) med senere ændringer, se nedenstående oversigt. Der skal også betales CO2-afgift af elektricitet, se F.5 .

Lovændring

Ved lov nr. 389 af 2. juni 1999 er der som led i elreformen sket visse ændringer af elafgiftsloven. Ved loven blev der indført et bidrag til distribution af elektricitet (eldistributionsbidrag), som trådte i kraft den 1. juli 1999.

Derudover skete der som følge af elliberaliseringen bl.a. ændring af elafgiftslovens definering af afgiftspligtige virksomheder (§ 3), jf. F.3.4 , og regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde (§ 7), jf. F.3.5 . Nedenfor er gengivet de nævnte nye lovbestemmelser

"§ 3. Afgiften svares af

den, der leverer elektrictitet til forbrug her i landet, og

den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet.

Stk. 2. Ved den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, jf. stk. 1, nr. 1, forstås i denne lov

1) Netvirksomheder med bevilling efter § 19 i lov om elforsyning.

2) Transmissionsvirksomheder med bevilling efter § 19 i lov om elforsyning, der afsætter afgiftspligtig elektricitet til en endelig forbruger direkte fra virksomhedens transmissionsnet.

Stor vejledning 2003
§ 28, stk. 1 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 28, stk. 1

Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender gas, hvoraf der ikke er betalt den afgift, der skulle være betalt, fx hvis naturgas afgiftsberigtiget som "Gas til anden anvendelse" sælges eller anvendes som motorbrændstof, kan ToldSkat kræve, at virksomheden betaler den korrekte afgift.

Stor vejledning 2003
§ 28, stk. 3 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 28, stk. 3

Hvis gas, der efter § 8 er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil den er bestemt, kan ToldSkat foretage bevillingsinddragelse , d.v.s. inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe afgiftsfri gas.

F.4 Bilag Tidligere afgiftssatser

Tidligere afgiftssatser

Afgiftssatserne har inden for de seneste år tidligere udgjort

Til anvendelse som motorbrændstof

Periode

Sats

1.1.1996-31.5.1999

231 øre pr. Nm3

1.6.1999-31.12.1999

236 øre pr. Nm3

1.1.2000-31.3.2001

262 øre pr. Nm3

Til anden anvendelse

Periode

Sats

1.1.1996-30.6.1998

1 øre pr. Nm3

1.7.1998-31.8.1998

25 øre pr. Nm3

1.9.1998-31.12.1999

147 øre pr. Nm3

1.1.2000-31.12.2000

160 øre pr. Nm3

1.1.2001-31.12.2001

196 øre pr. Nm3

Til varmefremstilling på H.C. Ørstedsværket og Svanemølleværket

Periode

Sats

1.9.1998-31.12.1999

53 øre pr. Nm3

1.1.2000-31.12.2000 *)

66 øre pr. Nm3

*) Fra 1.1.2001 gælder samme sats som for Til anden anvendelse.

Bygas

Periode

Sats

1.9.1998-31.12.1999

25 øre pr. Nm3

1.1.2000-31.12.2000

38 øre pr. Nm3

1.1.2001-31.12.2001

68 øre pr. Nm3

F.5 Kuldioxid

Forord

Afgift af kuldioxid (CO2-afgift) fremgår af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lov bekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998 (CO2-afgiftsloven) med senere ændringer, se nedenstående oversigt. CO2-afgiften blev indført i 1992 med det formål at nedbringe udledningen af CO2 til luften. Afgiftens størrelse blev fastsat efter de forskellige energiprodukters udledning af kuldioxid til luften således, at afgiften pr. enhed energi svarede til 100 kr. pr. ton udledt CO2.

Der skal også betales energiafgift af de energiprodukter, hvoraf der skal betales CO2-afgift. Der henvises til kapitlerne om de enkelte energiafgifter.

Der kan endvidere blive tale om at betale svovlafgift af de pågældende energiprodukter, hvis svovlindholdet overstiger 0,05 pct. Reglerne herom fremgår af G.11 .

Lovændringer mv.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.

Lov nr.

Dato

Ændring

856

24.09.1996

Lovbekendtgørelse

1220

27.12.1996

Lempelse af raffinaderiers betaling af afgift, lempelse for vækstlys mv.

444

10.06.1997

Justering af rumvarmeafgiften mv.

1098

29.12.1997

Klagestrukturen

435

26.06.1998

Ændringer vedrørende afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

437

26.06.1998

Ændringer vedrørende afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

643

27.08.1998

Lovbekendtgørelse

325

28.05.1999

Ændringer vedrørende afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

380

02.06.1999

Myndigheders adgang til til privat ejendom uden retskendelse

389

02.06.1999

Indførelse af eldistrubutionsbidrag mv.

963

20.12.1999

Ændringer vedrørende afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

165

15.03.2000

Opkrævningsloven

1029

22.11.2000

Afskaffelse af hæftestraf

1297

20.12.2000

Ændringer vedrørende afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

393

06.06.2002

Ændringer af kraftvarmebeskatning, lettelser til erhvervslivet mv.

F.5.1 Afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse

I det følgende gennemgås, hvad der er afgiftspligtigt vareområde samt afgiftens størrelse .

Stor vejledning 2003
§ 29, stk. 1 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 29, stk. 1

Hvis varer overdrages, erhverves eller anvendes til et andet formål end det, som der er betalt afgift efter, fx hvis varer afgiftsberigtiget som fyringsolie (punkt 2) sælges eller anvendes som motorbrændstof (punkt 1), kan ToldSkat kræve, at virksomheden betaler den korrekte afgift. Der kan foretages skønsmæssig ansættelse af det skyldige beløb i lighed med reglerne for registrerede virksomheder, jf. § 20.

Stor vejledning 2003
§ 29, stk. 2 PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

§ 29, stk. 2

Hvis olie, der efter § 8 er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil den er bestemt, kan ToldSkat inddrage virksomhedens adgang (bevilling) til at indkøbe afgiftsfri olie. Det gælder fx for fiskerfartøjer på 5 BT og derover, der anvender afgiftsfri olie til andre formål end til brug om bord i fiskerfartøjer, at der kan ske bevillingsinddragelse .

F.1 Bilag Tidligere afgiftssatser

Tidligere afgiftssatser

Afgiftssatserne (ved dagtemperatur) har inden for de seneste år tidligere udgjort

Gas og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof

Periode

Sats

1.1.1996-31.12.1996

202 øre/l

1.1.1997-31.5.1999

212 øre/l

1.6.1999-31.12.1999

235 øre/l

1.1.2000-31.3.2001

258 øre/l

Anden gas og dieselolie

Periode

Sats

1.1.1993-30.6.1998

149 øre/l

1.7.1998-31.12.1999

170 øre/l

1.1.2000-31.12.2000

173 øre/l

1.1.2001-31.12.2001

178 øre/l

Ultralet diesel/ pr. 1.6.1999 Særlig ultralet diesel

Periode

Sats

1.1.1996-31.12.1996

192 øre/l

1.1.1997-31.5.1999

202 øre/l

1.6.1999-31.12.1999

216 øre/l

1.1.2000-31.12.2000

239 øre/l

Let dieselolie

Periode

Sats

1.1.1996-31.12.1996

192 øre/l

1.1.1997-31.5.1999

202 øre/l

1.6.1999-31.12.1999

225 øre/l

1.1.2000-31.3.2001

248 øre/l

Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)

Periode

Sats

1.6.1999-31.12.1999

207 øre/l

1.1.2000-31.3.2001

230 øre/l

Fuelolie

Periode

Sats

1.1.1993-30.6.1998

166 øre/kg*

1.7.1998-31.12.1999

191 øre/kg*

1.1.2000-31.12.2000

195 øre/kg*

1.1.2001-31.12.2001

200 øre/kg

Fyringstjære

Periode

Sats

1.1.1993-30.6.1998

150 øre/kg*

1.7.1998-31.12.1999

173 øre/kg*

1.1.2000-31.12.2000

176 øre/kg*

1.1.2001-31.12.2001

181 øre/kg

Petroleum, der anvendes som motorbrændstof

Periode

Sats

1.1.1996-31.12.1996

202 øre/l

1.1.1997-31.5.1999

212 øre/l

1.6.1999-31.12.1999

235 øre/l

1.1.2000-31.3.2001

258 øre/l

Anden petroleum

Periode

Sats

1.1.1993-30.6.1998

149 øre/l

1.7.1998-31.12.1999

170 øre/l

1.1.2000-31.12.2000

173 øre/l

1.1.2001-31.12.2001

178 øre/l

Blyholdig benzin

Periode

Sats

1.1.1996-31.12.1996

392 øre/l

1.1.1997-31.12.1997

397 øre/l

1.1.1998-31.12.1998

402 øre/l

1.1.1999-31.12.1999

442 øre/l

1.1.2000-31.12.2000

452 øre/l

1.1.2001-31.12.2001

462 øre/l

Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l)

Periode

Sats

1.1.1996-31.12.1996

327 øre/l

1.1.1997-31.12.1997

332 øre/l

1.1.1998-31.12.1998

337 øre/l

1.1.1999-31.12.1999

377 øre/l

1.1.2000-31.12.2000

387 øre/l

1.1.2001-31.12.2001

397 øre/l

Blyholdig benzin fra benzinstationer udstyret med dampretur

Periode

Sats

1.1.1996-31.12.1996

389 øre/l

1.1.1997-31.12.1997

394 øre/l

1.1.1998-31.12.1998

399 øre/l

1.1.1999-31.12.1999

439 øre/l

1.1.2000-31.12.1999

449 øre/l

1.1.2001-31.12.2001

459 øre/l

Blyfri benzin fra benzinstationer udstyret med dampretur

Periode

Sats

1.1.1996-31.12.1996

324 øre/l

1.1.1997-31.12.1997

329 øre/l

1.1.1998-31.12.1998

334 øre/l

1.1.1999-31.12.1999

374 øre/l

1.1.2000-31.12.2000

384 øre/l

1.1.2001-31.12.2001

394 øre/l

Autogas (LPG)

Periode

Sats

1.1.1996-31.12.1996

136 øre/l

1.1.1997-31.5.1999

143 øre/l

1.6.1999-31.12.1999

145 øre/l

1.1.2000-31.3.2001

161 øre/l

Flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof

Periode

Sats

1.6.1997-31.5.1999

259 øre/kg*

1.6.1999-31.12.1999

263 øre/kg*

1.1.2000-31.3.2001

293 øre/kg*

Anden flaskegas (LPG) og raffinaderigas

Periode

Sats

1.1.1993-30.6.1998

200 øre/kg*

1.7.1998-31.12.1999

218 øre/kg*

1.1.2000-31.12.2000

222 øre/kg*

1.1.2001-31.12.2001

228 øre/kg

Smøreolier, hydraulikolier o.l.

Periode

Sats

1.8.1993-30.6.1998

178 øre/l

1.7.1998-31.12.1999

201 øre/l

1.1.2000-31.12.2000

204 øre/l

1.1.2001-31.12.2001

209 øre/l

Karburatorvæske

Periode

Sats

1.2.1998-31.12.1998

337 øre/l

1.1.1999-31.12.1999

377 øre/l

1.1.2000-31.12.2000

387 øre/l

1.1.2001-31.12.2001

397 øre/l

Afgiftssatsen for de med * markerede satser har i versionen gældende fra oktober 2001 været angivet som en afgiftssats pr. liter. Afgiftssatsen skulle retteligt være pr. kg, jf. SKM2002.220.TSS . De her viste satser er de korrekte.

F.2 Kul og affaldsvarme

Forord

Energiafgift af kul mv. fremgår af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., jf. lov bekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998 (kulafgiftsloven) med senere ændringer, se nedenstående oversigt. Der skal også betales kuldioxidafgift af de fleste kulprodukter, se F.5 .

Der skal endvidere betales svovlafgift af kul mv., hvis indholdet af svovl overstiger 0,05 pct., se G.11 .

For affald, der bruges til fremstilling af affaldsbaseret varme, skal der betales affaldsafgift , se G.3 . Der kan derudover blive tale om betaling af svovlafgift se G.11.

Lovændringer mv.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.

Lov nr.

Dato

Ændring

886

03.10.1996

Lovbekendtgørelse

444

10.06.1997

Justering af rumvarmeafgiften mv.

1098

29.12.1997

Klagestrukturen

437

26.06.1998

Afgiftsforhøjelse og afgift af varme produceret ved affaldsforbrænding mv.

702

28.09.1998

Lovbekendtgørelse

380

02.06.1999

Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

390

02.06.1999

Kraftvarmeværker

945

20.12.1999

Forlængelse af den midlertidige lempelse for gasbaseret decentral kraftvarme og justering af reglerne for afgift af affaldsvarme

963

20.12.1999

Afgiftsgodtgørelse for landbrug mv.

165

15.03.2000

Opkrævningsloven

1029

22.11.2000

Afskaffelse af hæftestraf

393

06.06.2002

Ændringer af kraftvarmebeskatning, lettelser til erhvervslivet mv.

F.2.1 Afgiftspligtigt vareområde

Afgiftspligt

Stor vejledning 2003
Den fulde tekst PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

Punktafgiftsvejledning 2003 - 2

Del F Energi og kuldioxid

F.1 Mineralolieprodukter

Forord

Energiafgift af mineralolieprodukter fremgår af lov om afgift af mineralolieprodukter mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998 (mineralafgiftsloven) med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

Der skal også betales CO2-afgift af de fleste mineralolieprodukter, se F.5 .

Der kan endvidere blive tale om at betale svovlafgift af mineralolieprodukter, hvis svovlindholdet overstiger 0,05 pct. Reglerne herom fremgår af G.11 .

Med virkning fra 1. januar 1993 blev reglerne om afgift af visse af mineralolieprodukterne tilpasset EU''s regler for harmoniserede varer. Rådets direktiver 92/12, 92/81 og 92/82 er derfor gældende for hovedparten af mineralolieprodukterne. Der gælder særlige bestemmelser for disse varer, jf. bl.a. A.9 .

I medfør af bl.a. mineralolieafgiftslovens godtgørelsesbestemmelser er der udstedt bekendtgørelse nr. 241 af 4. april 2000 (bekendtgørelse om dokumentation for afgiftsgodtgørelse for olie og gas, specifikationer for dieselolie, afgiftsgodtgørelse for benzin, sikkerhedsstillelse samt lister over EF-handel efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.), som der refereres til i de tilfælde, hvor den finder anvendelse.

Den 1. juli 2001 trådte bekendtgørelse nr. 585 af 21. juni 2001 om tankstationers salg af visse olieprodukter i kraft. Bekendtgørelsen regulerer tankstationers salg af fyringsolie og petroleum, se F.1.8 . Bekendtgørelsen indeholder visse præciseringer og ændringer i forhold til den tidligere gældende bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 987 af 1. november 2000), som samtidig blev ophævet.

Ved landsretsdom af 11. september 2002, offentliggjort på SKM2002.465.ØLR , blev bekendtgørelse nr. 987 af 1. november 2000's krav om salgsform (manuel betjening) og salgsmængde (mindstesalg 200 liter) underkendt, idet på pågældende foranstaltninger ikke kunne karakteriseres som nødvendige til lovens gennemførelse.

Det er dog fortsat ulovligt at anvende olie til andre formål end det, de er afgiftsberigtiget efter, jfr. mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 7. Dommens konsekvenser overvejes for tiden.

Bekendtgørelse nr. 97 af 12. februar 2003 om farvning af gas og dieselolie og petroleum er trådt i kraft den 22. februar 2003. Ifølge bekendtgørelsen skal farvning af olieprodukter jf. bekendtgørelsen ske med virkning fra 1. november 2003.

I meddelelse, der er offentliggjort på SKM2003.159.TSS , er der flere oplysninger om administrationen af ordningen med farvning af gas- og dieselolie og petroleum. Der skal anvendes farvede olieprodukter til opvarmning, i motordrevne driftsmidler, der bruges til landbrugsformål mv., og i fiskerfartøjer. Det er olieselskaberne, der farver olien, inden den udleveres til forbrug. De berørte virksomheder og brancher er nærmere orienteret om ordningen.

Mineralolieafgiftsloven er tidligere ændret, så den indeholder bestemmelser om administration af ordningen med farvning af gas- og dieselolie og petroleum.

Lovændringer mv.

Der er de senere år sket nedenfor nævnte følgende lovændringer mv. I parantes er for de senere love angivet eventuelle ikrafttrædelsesbekendtgørelser, der er knyttet til den enkelte ændringslov.

Lov nr.

Dato

Ændring

858

24.09.1996

Lovbekendtgørelse

1214

27.12.1996

Ophævelse af afgiftsfritagelse for benzin til landbrugsformål mv.

444

10.06.1997

Justering af rumvarmeafgiften

450

10.06.1997

Afgiftsdifferentiering af benzinafgiften efter benzenindhold mv.

1098

29.12.1997

Klagestrukturen

1107

29.12.1997

Afgift af karburatorvæske

435

26.06.1998

Afgift af motorbrændstof til landbrug tilbagebetales

437

26.06.1998

Afgiftsforhøjelse

701

28.09.1998

Lovbekendtgørelse

325

28.05.1999

Afgiftsreguleringer

380

02.06.1999

Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

390

02.06.1999

Kraftvarmeværker

960

20.12.1999

Forhøjelse af dieselafgiften

963

20.12.1999

Regler om tilbagebetaling af afgiften

165

15.03.2000

Opkrævningsloven

1029

22.11.2000

Afskaffelse af hæftestraf

1297

20.12.2000

Afgiftsforhøjelse mv. (§1, nr. 2, 3, 5 og 6 trådte i kraft ved bek. nr. 881 af 10. oktober 2001)

393

06.06.2002

Ændringer af kraftvarmebeskatning, lettelser til erhvervslivet mv.

395

06.06.2002

Ophævelse af afgiften på smøreolier, hydraulikolier og lign. og godtgørelse af genvundne benzindampe mv.

F.1.1 Afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse

Stor vejledning 2003
Oversigt (indholdsfortegnelse) PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Open official source

F.1 Mineralolieprodukter

F.2 Kul og affaldsvarme

F.3 Elektricitet

F.4 Naturgas og bygas

F.5 Kuldioxid

F.6 Godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift

F.7 Fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter

F.8 Tilskud til CO2-afgift

F.9 Tilskud til el-produktion

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →