PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 P. STRAFFEPROCES

§ 1, stk. 2

Fritagelse for loven.

T&S

Ingen

Bogføringslovens § 1, stk. 2 + sagsudlægningsbkg. § 26, nr. 4

Børnefamilieydelseslov

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 1, stk. 1, nr. 4

Træffe afgørelse i sager om forældelse af indkomst- og formueskatter.

KS

SKAM (KS/RTS/T&S)

RTS

RTS/T&S/LR

§ 1, stk. 1-3

Ydelse af årlig godtgørelse.

KS

RTS

Bilag

Bilag 1: Oversigt over bevillings- og dispensationsbestemmelser

Bilag 2: Skrivelse af 28. marts 1990 om bemyndigelse til amtsskatteinspektoraterne (senere de regionale told- og skattemyndigheder) i en række spørgsmål

Bilag 3: Oversigt over dekoncentreret virksomhed

Bilag 4: Oversigt over afgørelser, som kan påklages til Landsskatteretten

Bilag 5: Uddrag af Retssikkerhedsudvalgets redegørelse 1996, side 88-93

Stikord

§ 2, stk. 1

Skatteansættelse af skattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kap. 2 og 3.

T&S

LR

§ 2, stk. 7

Indbetaling af skatter og afgifter.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 2

Afgiftsfritagelse for afgift af motorkøretøjer.

RTS

LSR

Hovedreglen

Registreringsafgiftsloven § 29 A, stk. 1, nr. 2

§ 3, stk. 2

Fritagelse for boafgift efter § 15 i bkg. af 19. december 1999/1047

(Fortegnelse i TSS-cirk. 2002-28)

Skifteretten

Ingen

§ 3, stk. 1

Tilladelse til skattefri fusion selvom om kravet om ejertid og majoritet ikke er opfyldt.

RTS

Kan en regional told- og skattemyndighed ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på vilkår, træffer T&S afgørelse i 1. instans.

T&S

Ingen

§ 3, stk. 2

Angivelse via elektronisk dataoverførsel.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 3, stk. 1-3

Fritagelse for afgift af motorkøretøjer efter stk. 1-3.

RTS

LSR

Hovedreglen

Registreringsafgiftsloven § 29 A, stk. 1, nr. 2

§ 3 A, stk. 1

Tilladelse til betaling af afgift efter stk. 2 for biler, der registreres mhp. tidsbegrænset anvendelse her i landet.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 3, stk. 4

Tilladelse til at reglerne i SEL § 3, stk. 2 og 3 benyttes på selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 når en del af aktiekapitalen mv. ejes af en forening med almenvelgørende formål.

RTS

For selskaber, hvor SKAM er T&S: T&S.

T&S

For selskaber, hvor SKAM er T&S: LR.

Hovedreglen

§ 3, stk. 5

Fritagelse for opbevaring af regnskabsmateriale i Danmark.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 3, stk. 1

Afgøre sagen administrativt ved bødeforlæg.

RTS

T&S

Hovedreglen

Virksomhedsomdannelsesloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 3, stk. 3

Tilladelse til ændret regnskabsperiode.

SKAM KS/RTS/T&S

RTS/T&S/LR

Bilag

Bilag 1: Oversigt over bevillings- og dispensationsbestemmelser

Nedenfor følger en oversigt over lovbestemmelser, hvor beføjelsen til at træffe afgørelser af overordnede skattemyndigheder (skatteministeren, Ligningsrådet eller Told- og Skattestyrelsen) er tillagt de kommunale skattemyndigheder eller de regionale told- og skattemyndigheder.

Oversigten angiver først hovedreglen i bekendtgørelse om sagsudlægning i § 6, § 22. Herefter følger undtagelserne til hovedreglen samt en angivelse af bestemmelser i samme lov, der følger hovedreglen. Direktøren for Told- og Skattestyrelsen kan, når særlige omstændigheder taler derfor, bemyndige en enkelt eller enkelte regionale told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelse i første instans i alle sager. Dette er gjort i Told- og Skattestyrelsens cirkulære 2000-35 om dekoncentreret sagsudlægning, jf. bilag 3.

Hvor intet andet er anført, er bemyndigelsen givet af skatteministeren ved bekendtgørelse om sagsudlægning. Er bemyndigelsen givet med en anden hjemmel eller af en anden skattemyndighed end ministeren, er dette anført med angivelsen af hjemlen. Enkelte steder i oversigten er desuden medtaget bestemmelser, hvor kompetencen til at træffe afgørelser fremgår af selve lovbestemmelsen.

Ved hver lovbestemmelse er det anført, hvilken skattemyndighed der træffer afgørelse i sagen i 1. instans. I kolonnen efter er klageinstansen anført. I sidste kolonne angives hjemlen i bekendtgørelse om sagsudlægning eller anden hjemmel. Fremgår hjemlen af hovedreglen i bekendtgørelse om sagsudlægning § 6, § 11, og § 22 angives hjemlen som hovedreglen.

KS står for den kommunale skattemyndighed.

RTS står for regional told- og skattemyndighedT&S står for Told- og Skattestyrelsen

LR står for Ligningsrådet

LSR står for Landsskatteretten

MIN står for skatteministeren

SKAM står for skatteansættende myndighed

Det skal bemærkes, at en afgørelse skal påklages inden 3 måneder til klagemyndigheden, og at klageinstansens afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed for så vidt angår sagsområder omfattet af sagsudlægningsbekendtgørelsen.

Klager over sagsbehandlingen

Klager med påstand om helt eller delvis ugyldighed pga. sagsbehandlingsfejl.

Behandles som klage over den materielle afgørelse.

Andre klager over sagsbehandlingsfejl.

Kompetencen følger af det almindelige over-/underordnelsesforhold. Der er således ikke tale om en egentlig ret for borgeren til at få behandlet sin klage over sagsbehandlingen, men om et valg for den overordnede myndighed, om den vil underkaste den konkrete sagsbehandling en prøvelse som led i den almindelige tilsynspligt. Der henvises til Vejledning om de processuelle regler på ToldSkats område, afsnit H.6 .

Hovedreglen efter § 6 og § 22

Indhold

1. instans

2.instans

Hjemmel

De regionale told- og skattemyndigheder

Alle konkrete sager, hvor skatteministeren kan træffe afgørelse.

RTS

T&S

Alle afgørelser vedrørende told- og afgiftslovgivningen, lov om en arbejdsmarkedsfond, opkrævningsloven, arbejdsgiverkontrollen,sager om inddrivelse, henstand og eftergivelse af A-skatter og selskabsskat og sager om omkostningsgodtgørelse efter skattestyrelseslovens kapitel 3A.

RTS

T&S

København og Frederiksberg kommuner

Alle afgørelser indenfor Københavns Kommune, bortset fra afgørelser vedrørende told- og afgiftslovgivningen, lov om en arbejdsmarkedsfond, opkrævningsloven, arbejdsgiverkontrollen, sager om inddrivelse, henstand og eftergivelse af A-skatter og selskabs-skat og sager om omkostningsgodtgørelse efter skattestyrelseslovens kapitel 3A.

Skatteforvaltningen i Københavns Kommune

T&S

Alle afgørelser indenfor Frederiksberg Kommune, bortset fra afgørelser vedrørende told- og afgiftslovgivningen, lov om en arbejdsmarkedsfond, opkrævningsloven, arbejdsgiverkontrollen, sager om inddrivelse, henstand og eftergivelse af A-skatter og selskabsskat og sager om omkostningsgodtgørelse efter skattestyrelseslovens kapitel 3A.

Skatteforvaltningen i Frederiksberg Kommune

T&S

Undtagelser fra hovedreglen samt bestemmelser i samme love, som følger hovedreglen

Afskrivningsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 4, stk. 5

Tilladelse til at indestående hæves ved sygdom.

T&S

Ingen

§ 4, stk. 4

Henstand med selvangivelsesfristen.

KS

SKAM KS/RTS/T&S

Ingen

§ 4, stk. 7

Tillade fonde eller foreninger at hensættelser anvendes efter udløbet af 3-årsfristen.

SKAM (K/RTS/T&S)

RTS/T&S/LR

§ 4, stk. 8

Tillade fonde at foretage visse hensættelser til kulturelle, men ikke konkretiserede formål uden krav om benyttelse inden for 5 år.

SKAM (K/RTS/T&S)

RTS/T&S/LR

§ 4, stk. 9

Tilladelse til efterfølgende ændring af hensættelser for fonde og foreninger.

SKAM (K/RTS/T&S)

LR

§ 4, stk. 1

Tilladelse til skattefri fusion, hvor der udenfor normal samhandel er sket overdragelse af aktiver.

RTS

Kan en regional told- og skattemyndighed ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på vilkår, træffer T&S afgørelse i 1. instans.

T&S

Ingen

§ 4, stk. 2

Tilladelse for selskaber stiftet inden for en år forud for fusionen til anvendelse af reglerne i fusionsskatteloven.

RTS

Kan en regional told- og skattemyndighed ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på vilkår, træffer T&S afgørelse i 1. instans.

T&S

Ingen

§ 4, stk. 1

Fastsættelse af tilsvar af skatter og afgifter ved udeladt angivelse.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 4, stk. 3

Inddragelse af virksomhedens registrering.

RTS

T&S

Hovedreglen

§§ 4-6

Afgiftens beregning efter satser.

RTS

LSR

Hovedreglen

Registreringsafgiftsloven § 29 A, stk. 1, nr. 3

§ 5, stk. 6

Tilladelse til at lade anskaffelsessum indgå i den samlede driftssaldo fra anskaffelsesåret.

KS

SKAM (KS/RTS/T&S)

RTS

RTS/T&S/LR

§ 5, stk. 2, 1. pkt.

Fremtvinge indgivelse af selvangivelse ved hjælp af dagbøder.

KS

SKAM KS/RTS/T&S

RTS

RTS/T&S/LR

§ 5, stk. 4 og 5

Afgøre om en person opfylder betingelsen i lovens § 2, nr. 1 om fuld skattepligt til Danmark efter KSL § 1.

RTS

T&S

Bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000, § 5, stk. 4 og 5

§ 5, stk. 1

Dispensation i forbindelse med oprettelse af mere end én børneopsparingskonto.

RTS

T&S

Hovedregel

Dobbeltbeskatningsoverenskomster

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

Afgørelser efter dobbeltbeskatnings- overenskomster som "den kompetente myndighed".

T&S

Ingen

§ 5, stk. 2

Tilladelse til at ændre den selvangivne nedskrivningssats eller opgørelsesmetode i andre tilfælde end nævnt i stk. 1.

KS

SKAM (KS/RTS/T&S)

LR

LR

§ 5, stk. 1

Godkendelse af henlæggelse, selvom indskud er foretaget for sent.

KS

RTS

§ 5, stk. 2

Skønsmæssig ansættelse som følge af, at tilsvaret ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 5, stk. 3

Forlængelse af frist for indsendelse af anmeldelse i forbindelse med opløsning eller overgang til skattefri virksomhed, samt pålæggelse af dagbøder for at fremtvinge indsendelsen af anmeldelsen.

SKAM KS/RTS/T&S

RTS/T&S/LR

§ 5 A, stk. 2, sidste pkt.

Forlængelse af frist for indsendelse af anmeldelse ved ændring af selskab til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3 samt fastsættelse af bøde ved undladelse heraf.

RTS

For selskaber, hvor SKAM er T&S: T&S.

T&S

For selskaber, hvor SKAM er T&S: LR.

Hovedreglen

§ 5, stk. 1, sidste pkt.

Fritagelse for skattetillæg.

KS

SKAM KS/RTS/T&S

RTS

RTS/T&S/LR

§ 6, stk. 3

Tilladelse til at fradrage udgifter til anskaffelse af driftsmidler i anskaffelsesåret.

KS

SKAM (KS/RTS/T&S)

RTS

RTS/T&S/LR

§ 6, stk. 1

Udbetaling af ydelsen.

T&S

Ingen

Bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000, § 6, stk. 1

Bekendtgørelse om børneopsparingskonti

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 6, stk. 2, nr. 8 + § 22, nr. 1, jf. § 26, nr. 4

§ 6, stk. 1

Henstand med betaling af frigørelsesafgift.

KS

RTS

§ 6, stk. 6

Dispensation fra fristen for indsendelse af fusionsdokumenter.

RTS

Kan en regional told- og skattemyndighed ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på vilkår, træffer T&S afgørelse i 1. instans.

T&S

Ingen

§ 6, stk. 2

Forlængelse af 6-årsfristen for anvendelse af henlæggelser.

KS

RTS

§ 6

Tilladelse til at reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger anvendes på visse særlige institutioner.

T&S

Ingen

§ 7, stk. 4

Henstand med betaling af frigørelsesafgift ud over 12 år.

KS

RTS

§ 7, stk. 2

Tilladelse til ændring af opgørelsesmåde for varelagre.

KS

SKAM KS/RTS/T&S

LR

LR

§ 7 + § 14, stk. 1, nr. 2 + § 26, nr. 4

§ 7 + § 14, stk. 1, nr. 2 + § 26, nr. 4

§ 7 + § 14, stk. 1, nr. 2 + § 26, nr. 4

§ 7 + § 14, stk. 1, nr. 2 + § 26, nr. 4

§ 7 + § 14, stk. 1, nr. 2 + § 26, nr. 4

§ 7

Afgift af reparerede og ombyggede køretøjer.

RTS

LSR

Hovedreglen

Registreringsafgiftsloven § 29 A, stk. 1, nr. 1

§ 7 A

Fritagelse for afgift af reparerede og ombyggede køretøjer.

RTS

LSR

Hovedreglen

Registreringsafgiftsloven § 29 A, stk. 1, nr. 1

§ 7, sidste pkt.

Fastsættelse af bøde ved undladelse af indsendelse af anmeldelse mv., når udenlandske selskaber, der er undergivet begrænset skattepligt her i landet, opløses eller ophører med at drive skattepligtig virksomhed her i landet.

RTS

For selskaber, hvor SKAM er T&S: T&S.

T&S

For selskaber, hvor SKAM er T&S: LR.

Hovedreglen

§ 8, stk. 2

Forlængelse af frist for udligning af negativ saldo.

KS

SKAM (KS/RTS/T&S)

RTS

RTS/T&S/LR

§ 8 + § 22, nr. 1, jf. § 26, nr. 4

§ 8, stk. 1, nr. 3

Erklæring om at udstykning vil betyde væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den bestående bebyggelse.

RTS

T&S

§ 8, stk. 2

Tilladelse til forlængelse af etableringsfristen.

KS

RTS

§ 8, stk. 6, 4. pkt.

Tilladelse til at underskud fra tidligere år i et selskab kan bringes til fradrag i det modtagende selskab.

T&S

Ingen

§ 8 B, stk. 1, 4. pkt.

Tilladelse til at udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed fradrages eller afskrives før påbegyndelse af erhverv.

LR

Ingen

§ 8

Fritagelse for afgift for foreløbige fastsættelser af tilsvar, gebyr og renter, når det p.g.a. særlige omstændigheder findes rimeligt.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 8

Afgiftspligtig værdi for nyt køretøj.

RTS

LSR

Hovedreglen

Registreringsafgiftsloven § 29 A, stk. 1, nr. 4

§ 9, stk. 4

Angivelsespligtige varer fra andre EU-lande.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 9, stk. 1

Pålæggelse af dagbøder.

RTS

Når SKAM er T&S: T&S.

T&S

Når SKAM er T&S: LR.

Hovedreglen

§ 10, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk. 1, nr. 1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2

§ 10, stk. 1, nr. 2 og § 12, stk. 1, nr. 1 + § 21, stk. 1, nr. 1, § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2, 4 og 6

§ 10, stk.1, nr. 2 og § 12, stk. 1 , nr. 1 + § 21, stk. 1, nr. 1, § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2, 4 og 6

§ 10, stk. 1, nr. 2 og § 12, stk. 1 , nr. 1 + § 21, stk. 1, nr. 1, § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2, 4 og 6

Ejendomsvurderingsloven

Indhold

1.instans

2. instans

Hjemmel

§ 10, stk. 1, nr. 3 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2

Fondsbeskatningsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 10 stk. 1, nr. 4 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2

§ 10 stk. 1. nr. 4 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2

Fusionsskatteloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 10, stk. 1, nr. 5 + § 24, stk. 1, nr. 2, jf. § 26, nr. 6

Investeringsfondsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 10, stk. 1, nr. 6 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 4

§ 10, stk. 1, nr. 6 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 4

Kildeskattebekendtgørelsen

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 10

Afgørelse i tvivlstilfælde af i hvilken kommune en person skal forskudsregistreres eller ændring af forskudsregistrering skal ske.

T&S

Ingen

§ 10, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk. 1, nr. 1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2

§ 10, stk. 1, nr. 7 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 4

§ 10, stk. 1, nr. 7 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 4

§ 10, stk. 1, nr. 7 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 4

§ 10, stk. 1, nr. 7 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 4

§ 10, stk. 1, nr. 7 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 4

§ 10, stk. 1, nr. 7 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 4

Konkursskatteloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 10, stk. 1, nr. 8 og § 12, stk. 1, nr. 1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 4

§ 10, stk. 1, nr. 8 og § 12, stk. 1, nr. 1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 4

§ 10, stk. 1, nr. 9 og § 14, stk. 1, nr. 5 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2 og 4

§ 10, stk. 1, nr. 9 og § 14, stk. 1, nr. 5 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2 og 4

§ 10, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk. 1, nr. 1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2

§ 10, stk. 1, nr. 10 + § 21, stk. 1, nr, 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2

§ 10, stk. 2

Tilladelse til omlægning af regnskabsår.

SKAM KS/RTS/T&S

RTS/T&S/LR

§ 10, stk. 3

Påklage af tvangsmæssig omlægning af indkomstår.

RTS

Når T&S er SKAM: T&S

T&S

Når T&S er SKAM: Ingen

Hovedreglen

§ 10, stk. 1, nr. 12 og § 12, stk. 1, nr. 1 + § 26, nr. 1

§ 10, stk. 1, nr. 12 og § 12, stk. 1, nr. 1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 2, 4 og 6

§ 10, stk. 1, nr. 12 og § 12, stk. 1, nr. 1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 2, 4 og 6

§ 10 F, stk. 2

Afgørelse af, om der foreligger et skattearragement.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 10, stk. 1, nr. 13 og § 12, stk. 1, nr. 1 + § 24, stk. 1, nr. 3, jf. § 26, nr. 6

Varelagerloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 10, stk. 1, nr. 12 + § 12, stk. 1, nr. 1 + § 24, stk. 1, nr. 4, jf. § 26, nr. 6

Virksomhedsgodtgørelsesloven - Loven er ophævet med virkning fra og med indkomståret 2001.

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 10, stk. 1, nr. 15 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2

§ 10, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk. 1, nr. 1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2

§ 10, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk. 1, nr. 1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2

§ 10, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk. 1, nr. 1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2

§ 10, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk. 1, nr. 1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2

§ 10, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk. 1, nr. 1 + § 24, stk. 1, nr. 1 jf. § 26, nr. 6

Aktieavancebeskatningsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 10, stk. 2

Tilladelse til forlængelse af frist for genopførelse ved erstatnings- og forsikringssummer.

KS

SKAM (KS/RTS/T&S)

RTS

RTS/T&S/LR

§ 11, nr. 2 + § 21, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2 + § 12, nr. 1 og § 21, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6

Frigørelsesafgiftsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 11, nr. 2 + § 21, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, og § 26. nr. 4 + § 12, nr. 1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 4 + § 22, nr. 1, jf. § 26, nr. 4 + § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26. nr. 6

Husdyrbeskatningsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 11, nr. 4 + § 21, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2

Opkrævningsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 11, stk. 1

Sikkerhedsstillelse, når

1) skatter og afgifter indberettes for sent,

2) selvangivelse indsendes for sent og

3) virksomhedens kapitalgrundlag er trukket ud af virksomheden.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 11, stk. 2 og 3

Sikkerhedsstillelse i tilfælde af tidligere konkurs og insolvens.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 11 a, stk. 4

Frigivelse af sikkerhedsstillelse

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.

Godkendelse af anbringelse af rateopsparing i pensionsøjemed i en anden institution end bank eller sparekasse.

T&S

Ingen

§ 12, stk. 1

Henstand med betaling af skat af ejendomsavance.

KS

SKAM (KS/RTS/T&S)

RTS

RTS/T&S/LR

§ 12

Negative tilsvar og tilbagebetalinger.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 12, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.

Godkendelse af anbringelse af opsparing i pensionsøjemed i en anden institution end bank eller sparekasse.

T&S

Ingen

§ 12, stk. 1 nr. 10 + § 21, stk. 1, nr, 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2

§ 12, stk. 1, nr. 3 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 2, 4 og 6

§ 12, stk. 1, nr. 3 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26. nr. 2, 4 og 6

§ 12

Tilladelse til anden opgørelsesmåde.

T&S efter indstilling fra LR

Ingen

§ 12, stk. 1, nr. 3 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 2, 4, og 6

§ 12, stk. 1, nr. 4 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, og § 26, nr. 2 + § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 4 og 6

Bilag 2: Skrivelse af 28. marts 1990 om bemyndigelse til amtsskatteinspektoraterne (senere de regionale told- og skattemyndigheder) i en række spørgsmål

SKATTEMINISTERIET

Told- og Skattestyrelsen

Til

amtsskatteinspektørerne

HJM/pt/27 007/001-51 28. marts 1990

Told- og Skattestyrelsen bemyndiger hermed i medfør af § 16, stk. 1 i lov nr. 824 af 19. december 1989 (skattestyrelsesloven) amtsskatteinspektoraterne til at varetage følgende opgaver

Føre det direkte tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst og formue, værdiansættelse mv. i dødsboer og vurdering af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde, jf. skattestyrelseslovens § 12, stk. 1.

Afholde instruktionsmøder mv. med henblik på at forsyne de kommunale skattemyndigheder med oplysninger til brug ved ligningen og vurderingen mv., jf. § 13, stk. 2.

Undersøge rigtigheden af de lokale skattemyndigheders afgørelser, jf. §14, stk. I.

Undersøge de lokale skattemyndigheders konkrete arbejde, herunder deltage i skatteankenævnenes, vurderingsrådenes og skyldrådenes møder, jf. § 14, stk. 2.

Foretage ansættelser, hvor disse ikke tidligere er foretaget, jf. § 14, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt.

Ændre ansættelser, der er foretaget af den kommunale ligningsmyndighed, hvis de anses for urigtige jf. § 14, stk. 4, 2. pkt.

Forelægge kendelser, afsagt af et skatteankenævn, for Ligningsrådet, hvis de anses for urigtige, jf. § 14, stk. 5.

Pålægge de kommunale skattemyndigheder at foretage ansættelser, hvor disse med urette ikke er foretaget, jf. § 16, stk. 6.

Opgøre afgiftsgrundlaget i gaveafgiftssager og beregne gaveafgift, jf. § 12, stk. 2. Klage over værdiansættelser indsendes fortsat til Landsskatteretten, og klage over gaveafgiftsberegningen i øvrigt indsendes til Told- og Skattestyrelsen.

Det bemærkes, at der skal gives underretning til de kommunale skattemyndigheder, når der indledes en revisionsmæssig undersøgelse af en påklaget ansættelse, ligesom der skal gives underretning om resultatet af undersøgelsen.

Amtsskatteinspektoraterne bemyndiges endvidere til fortsat at varetage de opgaver, der i henhold til lovgivning, bekendtgørelser og cirkulærer er tillagt amtsskatteinspektoraterne.

De omhandlede opgaver varetages i perioden fra 1. april 1990 til 30. april 1990 af amtsskatteinspektoraterne inden for de hidtidige geografiske områder, jf. § 2, stk. 3 i Skatteministeriet bekendtgørelse af 22. marts 1990 om landets inddeling i told- og skatteregioner.

Den 1. maj 1990 overgår bemyndigelsen til told- og skatteregionerne.

Med venlig hilsen

Bilag 3: Oversigt over dekoncentreret virksomhed

1. Skatte-, told- og afgiftslovgivningen indeholder bestemmelser om, at skatteministeren i forskelligt omfang kan bestemme, hvilken myndighed, der skal træffe afgørelse efter loven, og om adgangen til at klage administrativt over disse afgørelser, herunder om at en sådan afgørelse ikke kan påklages.

Bestemmelserne er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 om myndighedsinddeling og sagsudlægning (sagsudlægningsbekendtgørelsen).

2. Efter sagsudlægningsbekendtgørelsens § 6, stk. 3 kan direktøren for Told- og Skattestyrelsen i de i § 6, stk. 1 og 2 nævnte tilfælde, dvs. tilfælde, hvor kompetencen i 1. instans ligger hos de regionale told- og skattemyndigheder, respektive Københavns eller Frederiksberg kommuner, bemyndige en enkelt eller enkelte regionale told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelse i 1. instans vedrørende alle sager på et bestemt område (dekoncentreret opgavevaretagelse).

3. Direktøren for Told- og Skattestyrelsen har efter § 6, stk. 3, i sagsudlægningsbekendtgørelsen henlagt afgørelsen i følgende sagstyper til følgende told- og skatteregioner og toldcentre

Afgørelser om fritagelse for boafgift for almenvelgørende institutioner mv. efter boafgiftsloven, § 3, stk. 2, træffes af ToldSkat Nordsjælland-Bornholdm. ToldSkat Nordsjælland-Bornholm træffer endvidere afgørelse i sager om optagelse i kommende cirkulærer om almengørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. samt religiøse samfund som er godkendt i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2, ligesom myndigheden foretager den løbende kontrol med, at betingelserne for optagelse på listen fortsat er til stede.

Afgørelser i forbindelse med administrationen af kulbrinteopkrævningsloven, § 2, stk. 2, træffes af ToldSkat Vestjylland. Bemyndigelsen omfatter registrering af de skattepligtige, information og vejledning, arbejdsgiverkontrolfunktioner samt forberedelse af Ligningsrådssager. Endvidere opkrævning af indeholdt skat i henhold til kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2 og stk. 4. For så vidt angår indkomstansættelse bemyndiges ToldSkat Vestjylland til at træffe afgørelse i 1. instans. Denne bemyndigelse gælder ikke sager, der vedrører principielle spørgsmål og sager, hvor der ikke er skabt fast praksis.

Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift af udbyttedeling (medarbejderobligationer), jf. ligningsloven, § 7 A, stk. 1 nr. 3 og og stk. 6, træffes af ToldSkat Sydsjælland.

Afgørelser om godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. efter ligningsloven, § 8 A, stk. 2, 1. pkt. og § 12, stk. 3, træffes af ToldSkat Nordsjælland-Bornholm. ToldSkat Nordsjælland-Bornholm forestår ligeledes kontrollen med de godkendte foreninger mv.

Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift af frigivne lejeforhøjelsesbeløb fra Grundejernes Investeringsfond, jf. ligningsloven, § 14 C, træffes af ToldSkat Sydsjælland.

Afgørelser om tilbagebetaling af afgift i henhold til 8. og 13. momsdirektiv efter momsloven, § 45, stk. 1 og stk. 3-4, træffes af ToldSkat Sydjylland.

Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift efter reglerne i pensionsbeskatningslovens afsnit I og II, jf. lovens § 38 (afgiftsafregningen)* træffes af ToldSkat Sydsjælland. ToldSkat Sydsjælland træffer endvidere afgørelser efter pensionsbeskatningslovens § 40 A og § 41, stk. 5-6, jf. bek. nr. 326 af 10. maj 2001, §§ 38-43.

*Afgørelser i første instans efter pensionsbeskatningslovens § 14 A, § 18 A, stk. 3, § 25, § 28, § 29, § 29 A, § 29 B, § 29 C, § 30, § 31, § 42, stk. 2, § 49 A, stk. 2 og 5 som led i tilsynet med pensionsinstitutternes afgiftsberegning efter pensionsbeskatningslovens § 38 træffes af den regonale told- og skattemyndighed. Afgørelsen træffes af den regionale told- og skattemyndighed, hvor den afgiftspligtige har bopæl på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden eller, hvis bopælen her i landet var opgivet på dette tidspunkt, af den regionale told- og skattemyndighed, hvor den, der har indbetalt afgiften, har forretningssted. Samme regionale told- og skattemyndighed påkender ligeledes klager over pensionsinstituttets afgiftsberegning efter pensionsbeskatningslovens § 38, jf. lovens § 39, stk. 2. Såfremt ToldSkat Sydsjælland finder, at der i forbindelse med pensionsinstitutternes m.v. afregning af afgift efter pensionsbeskatningslovens § 38 til regionen skal foretages korrektioner, der kræver en egentlig ændring af afgiftsgrundlaget eller den anvendte afgiftssats, orienteres den kompetente regionale told- og skattemyndighed (jf. ovenfor) herom. ToldSkat Sydsjælland orienterer endvidere den kompetente regionale told- og skattemyndighed, (jf. ovenfor) om indbetaling af afgift, efter pensionsbeskatningslovens § 18 A, stk. 3, der skal bruges til dækning af ældre års skatter, jf. bek. nr. 326 af 10. maj 2001, §§ 18 og 19.

Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift efter realrenteafgiftsloven træffes af ToldSkat Sydsjælland.

Afgørelser i forbindelse med opkrævning af skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovens § 30, træffes af ToldSkat Sydsjælland.

Afgørelser i forbindelse med administrationen af skattekontrolloven, § 11 A, stk. 6-7, § 11 B, stk. 6-7 og § 11 C, stk. 5-6, træffes af ToldSkat Sydjylland.

Afgørelser om afgiftsgodtgørelser efter tinglysningsafgiftslovens § 24, træffes af ToldSkat SydsjællandTold- og Skatteregion Høje Taastrup.

Afgørelser om dispensation efter sømandsfradragsloven, § 5, stk. 1, træffes af ToldSkat København.

Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for varer til internationale organisationer, institutioner og de dertil knyttede personer, jf. toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af 28. marts 1983 om fritagelse for import- og eksportafgifter, i henhold til konkrete aftaler med de pågældende internationale organisationer og institutioner og toldloven, § 4, nr. 3 samt moms-, punktafgifts- og miljøafgiftslovgivningen, træffes af ToldSkat København. Undtaget herfra er afgørelser om told- og afgiftsfrihed for varer til NATO-hovedkvarterer og -personel, udenlandske militære NATO-styrker på øvelser samt til udenlandske officerer på udveksling, herunder personel ved det multinationale hovedkvarter i Nordsjælland (SHIR-BRIG), der træffes af ToldSkat Østjylland.

Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til internationale organisationer, institutioner og de dertil knyttede personer, jf. toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af 28. marts 1983 om fritagelse for import- og eksportafgifter, i henhold til konkrete aftaler med de pågældende internationale organisationer og institutioner og toldloven, § 4, nr. 3 samt moms-, punktafgifts- og miljøafgiftslovgivningen, træffes af ToldSkat Sydsjælland. Undtaget herfra er afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til NATO-hovedkvarterer og -personel samt til udenlandske officerer på udveksling, herunder personel ved det multinationale hovedkvarter i Nordsjælland (SHIRBRIG), der træffes af ToldSkat Østjylland.

Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til diplomatiske og konsulære repræsentationer og de dertil knyttede personer, jf. toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af 28. marts 1983 om fritagelse for import- og eksportafgifter, lov om diplomatiske forbindelser, lov om konsulære forbindelser, og toldloven, § 4, nr 1. og 2., samt moms-, punktafgifts- og miljøafgiftslovgivningen, træffes af ToldSkat Sydsjælland.

Afgørelser om depositum for registreringsafgift af udenlandske køretøjer, jf. registreringsafgiftsloven, jf. cirkulære nr. 139 af 19. juni 1991 om vurdering af motorkøretøjer mv., hvor henvendelsen fra udlandet ikke kan henføres til én bestemt region, træffes af ToldSkat Sydsjælland.

Afgørelser i forbindelse med administration af standardpriser for fabriksnye køretøjer, jf. registreringsafgiftsloven, træffes af ToldSkat Sydsjælland.

Afgørelser om optagelse af køretøjer på last- og varevognsfortegnelsen, herunder fortegnelsen over autocampere, jf. registreringsafgiftsloven, træffes af ToldSkat Sydsjælland.

Afgørelser i forbindelse med administrationen af lov nr. 956 af 25. november 1994 om vejbenyttelsesafgift træffes af ToldSkat Nordjylland.

Afgørelser om krav på tilbagebetaling af moms af sportsaktiviteter træffes af ToldSkat København.

Afgørelser i forbindelse med modtagelse af angivelse og afgiftsbetaling mv. efter ligningslovens § 28 A, stk. 3, jf. § 28 B, stk. 1, og Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 298 af 30. april 2001 (aktieaflønningsordningen) træffes af ToldSkat Nordsjælland-Bornholm. Det bemærkes samtidig, at de regionale told- og skattemyndigheder i øvrigt forestår kontrollen og opkrævningen på området og træffer afgørelse vedrørende værdiansættelsen af overdragne aktier mv. og om, hvorvidt overdragelsen er omfattet af ligningslovens § 28 A.

Afgørelser om inddrivelse af restancer for det offentlige, som nævnt i skrivelse af 28. juni 1991 om samling af restanceinddrivelse og finansforvaltning i Hypotekbanken (i Retsinformation nr. 12225) og cirkulæreskrivelse nr. 198 af 15. december 1999 om inddrivelse af statslige restancer i Finansstyrelsen træffes af ToldSkat København.

Afgørelser om godtgørelse af afgifter af fremmed staters herværende honorære konsulers indkøb i det omfang de indkøbte varer og ydelser anvendes fuldt ud i forbindelse med den konsulære tjeneste, jf. momslovens § 45, stk. 2, 2. pkt., træffes af ToldSkat København*.

*Retningslinjerne for godtgørelse af afgifter til honorære konsuler er beskrevet i Momsvejledning 2002, afsnit K.1.2.

Afgørelser efter momslovens § 66 om særordningen for tredjelandsvirksomheder, der leverer elektroniske tjenesteydelser til ikke afgiftspligtige personer inden for EU træffes af ToldSkat Sydjylland.

Afgørelser efter momslovens § 47, stk. 3, om registrering af virksomheder, der ikke er registreret ved en fiskalrepræsentants hjemregion, træffes af ToldSkat Sydjylland.

4. Regionernes og toldcentrenes afgørelse kan, for så vidt der ikke er klageadgang til Landsskatteretten, påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. § 22 i sagsudlægningsbekendtgørelsen.

Fristen for klage er, for så vidt andet ikke er bestemt, 3 måneder, jf. § 20 i sagsudlægningsbekendtgørelsen.

Bilag 4: Oversigt over afgørelser, som kan påklages til Landsskatteretten

Lov om afgift af affald og råstoffer

Spørgsmål om afgiftspligt efter kapitel 1 og 2.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter § 1, stk. 2, § 2, stk. 2, og § 5.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter §§ 6 og 7.

Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt efter §§ 10 og 12.

Spørgsmål om virksomheders registreringspligt efter kapitel 2.

Lov om afgift ved overdragelse af aktier m.v. (aktieafgiftsloven)

Spørgsmål om opgørelse, anmeldelse eller afgiftsberegning efter § 8, stk. 1 og 2.

Lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v.

Spørgsmål om afgiftspligtens omfang.

Spørgsmål om, hvilket beløb afgiften skal beregnes af.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 9, stk. 2.

Lov om arbejdsmarkedsfonde

Spørgsmål om bidragspligt efter § 7.

Spørgsmål om bidragsgrundlag efter §§ 8-10.

Spørgsmål om indeholdelsespligt.

Lov om afgift af bekæmpelsesmidler

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om den afgiftspligtige værdi, herunder den af de statslige told- og skattemyndigheder fastsatte værdi efter § 8, stk. 1.

Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige omsætning.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter §§ 14-16.

Lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven)

Spørgsmål om ændret gaveafgiftsberegning efter § 35.

Lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift)

Spørgsmål om afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige vægt.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelse efter § 7.

Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt, jf. § 2, stk. 2, og §§ 6-8.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser efter § 9, § 11, § 20, § 21 og § 22, stk. 8.

Spørgsmål om fastsættelse af vægten af en vares dækningsafgiftspligtige bestanddele efter § 22.

Lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt efter § 2, stk. 5-9

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser efter §§ 6 og 8.

Lov om afgift af elektricitet

Spørgsmål om afgiftspligtens omfang, jf. §§ 1 og 2.

Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter §§ 5 og 6.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser efter § § 11 og 11b.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 14, stk. 2.

Lov om afgift af visse flyrejser

Spørgsmål om, hvilket antal passagerer afgiften skal svares af.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelsen efter § 2, stk. 4.

.

Lov om forskellige forbrugsafgifter

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt efter §§ 11 og 11 a.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser efter § 24.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 18.

Lov om afgift af naturgas og bygas

Spørgsmål om afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter § 8, stk. 1 og 2, § 9, stk. 1, § 10 og § , stk. 2.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 28, stk. 2.

Lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat)

Spørgsmål om indeholdelsespligt efter kildeskatteloven.

Lov om afgift af konsum-is

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser efter § 1, stk. 5 og 6.

Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.

Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter §§ 7 og 8.

Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser efter §§ 7-9.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 19, stk. 2.

Lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)

Spørgsmål om afgiftsberegning efter § 14 D.

Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer

Spørgsmål om afgiftspligtens omfang.

Spørgsmål om, hvilket beløb afgiften skal beregnes af.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 10, stk. 2.

Lov om afgift af lønsum m.v.

Spørgsmål om afgrænsningen af afgiftspligtige virksomheder efter § 1, § 2, stk. 3, og § 2 a.

Spørgsmål om afgiftsgrundlaget efter § 4.

Lov om visse miljøafgifter

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om, hvad der skal medregnes i den afgiftspligtige omsætning efter § 5.

Spørgsmål om den afgiftspligtige værdi.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter § 2, § 6, 3. og 4. pkt., § 9 og § 14, stk. 1.

Lov om afgift af mineralvand

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter §§ 8, 9 og 11.

Momsloven

Spørgsmål om afgrænsning af afgiftspligtige personer efter kapitel 2.

Spørgsmål om, hvorvidt der foreligger afgiftspligtige transaktioner efter kapitel 3.

Spørgsmål om, hvorvidt stedet for afgiftspligtige transaktioner er her i landet efter kapitel 4.

Spørgsmål om afgiftsgrundlaget efter kapitel 6.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser efter kapitel 8.

Spørgsmål om fradrag efter kapitel 9.

Spørgsmål om, hvorvidt forudsætningerne er opfyldt for at anvende de særlige bestemmelser for brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter efter kapitel 17.

Lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkelcadmium-batterier)

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om det afgiftspligtige antal.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelserefter §§ 8, 9, 10 og 19, stk. 6.

Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter § 9, § 10, stk. 1, § 11 og § , stk. 4.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 29, stk. 1.

Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om, hvilken vægt afgiften skal beregnes af.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter §§ 7, 8, 9 og 18, stk. 6.

Lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven)

Spørgsmål om afgiftsberegning efter § 39, stk. 1 og 2.

Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

Spørgsmål om, hvorvidt et køretøj er afgiftspligtigt efter § 1, stk. 2 og 3, og §§ 7 og 7A.

Spørgsmål om omfanget af en afgiftsfritagelse efter §§ 2 og 3, stk. 1-3.

Spørgsmål om afgiftens beregning efter §§ 4-6.

Spørgsmål om den afgiftspligtige værdi efter § 8.

Skattestyrelsesloven

Spørgsmål om skatteansættelse af indkomst efter § 2, nr. 1, jf. § 5, § 12 A, jf. § 38, stk. 3, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.

Spørgsmål om efterprøvelse af passivposter efter § 2, nr. 2, jf. § 5, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.

Spørgsmål om beregning af passivposter efter § 2, nr. 3, jf. § 5, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.

Spørgsmål om skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

Spørgsmål om vurdering af fast ejendom efter § 16 B, § 19, stk. 1, og § 22 B.

Spørgsmål om bindende forhåndsbesked efter § 20 A, jf. § 17, stk. 3, 2. pkt., og § 20 C, stk. 1.

Spørgsmål, der efter anden lovgivning kan påklages til Landsskatteretten.

Spørgsmål om ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. § 5, og § 12 A, jf. § 38, stk. 3, af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.

Spørgsmål om bindende ligningsvar efter § 20 E, jf. § 5

Lov om afgift af spildevand

Spørgsmål om afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om, hvilken type renseanlæg der foreligger efter § 8, stk. 2.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter §§ 9, 10 og 11.

Lov om afgift af spillekasinoer

Spørgsmål om, hvilket beløb afgiften skal beregnes af.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 6, stk. 2.

Lov om afgift af spiritus m.m.

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter §§ 10-14.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter § 15.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 36, stk. 2.

Lov om afgift af svovl

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter §§ 8 og 9.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 11, stk 2, og § 24, stk. 2.

Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv.

Spørgsmål om afgiftspligt.

Spørgsmål om afgiftsgrundlaget.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser.

Lov om tobaksafgifter

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om, hvilken afgiftsgruppe en vare henhører under.

Spørgsmål om en vares afgiftspligtige værdi.

Spørgsmål om antallet af stykker, der skal lægges til grund ved en vares afgiftsberigtigelse.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter § 29.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 30, stk. 2, og § 32, stk. 1.

Toldloven

Spørgsmål om fastlæggelse af told og afgifter.

Spørgsmål om varers tarifering og bindende tariferingsoplysninger.

Spørgsmål om varers oprindelse og bindende oprindelsesoplysninger.

Spørgsmål om varers toldværdi.

Spørgsmål om toldskylds opståen.

Spørgsmål om godtgørelse af og fritagelse for told og afgifter.

Lov om afgift af ledningsført vand

Spørgsmål om afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om antallet af de i § 7, stk. 4, nævnte boligenheder.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelse og afgiftsfritagelse efter §§ 9 og 10.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 15, stk. 2.

Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om afgiftslettelse for øl efter § 2.

Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter §§ 11 og 12.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 31, stk. 1.

Spørgsmål om, hvorvidt betegnelser, etiketter, reklamer og lign. er i overensstemmelse med bestemmelseme i § 33, stk. 3.

Bilag 5: Uddrag af Retssikkerhedsudvalgets redegørelse 1996, side 88-93

Vejledningspligt og forhåndsbesked.

Bortset fra områder, hvor der findes regler, der forpligter myndighederne til at afgive en egentlig bindende forhåndsbesked, f.eks. lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål, er udgangspunktet, at myndighederne ikke er bundet af en forhåndsbesked, der er et led i almindelig responderende virksomhed, hvilket navnlig har praktisk betydning i de tilfælde, hvor forhåndsbeskeden ville stille modtageren gunstigere end lovgivningen eller gældende praksis.

Som det fremgår af de nedenfor omtalte domme vil en sådan forhåndsbesked dog efter omstændighederne blive anset for bindende, efter synspunkter svarende til, hvornår en forvaltningsakt ikke kan ændres i bebyrdende retning, hvilket bl.a. beror på, om borgeren har indrettet sig i tillid til den oprindelige afgørelse.

Spørgsmålet er imidlertid, om myndighederne overhovedet er forpligtede til at afgive en forhåndsbesked, bortset fra de tilfælde, hvor der findes særskilt hjemmel for bindende forhåndsbesked. Den eventuelle forpligtelse afhænger af den nærmere rækkevidde af bestemmelsen i forvaltningslovens § 7 om myndighedens vejledningspligt, der er en kodifikation af gældende ret inden forvaltningsloven, og som har følgende ordlyd: "En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde".

Denne vejledningspligt er først og fremmest afhængig af, at der ligger en konkret henvendelse fra en borger i relation til en afgørelsessag. Dernæst indebærer bestemmelsen, at en myndighed er forpligtet til at gøre borgeren opmærksom på de eventuelle bestemmelser, der måtte have betydning for borgerens særlige retstilling i det konkrete tilfælde, herunder dispensationsmuligheder. Endvidere indebærer vejledningspligten, at myndigheden skal oplyse borgeren om hvilke oplysninger, det vil være relevant at fremlægge under en sags behandling, herunder ved anvendelse af blanketter m.v., ligesom myndigheden skal vejlede om kompetencespørgsmål og klagemuligheder. Hvad angår vejledning om egentlig lovfortolkning antages pligten hertil kun at gælde i det omfang den pågældende myndighed har afgørelseskompetence i forhold til det af borgeren rejste spørgsmål, jf. Hans Gammeltoft Hansen m.fl.: Forvaltningsret, s. 259 og Jon Andersen i Juridisk Grundbog, Bind 4, s. 101. Dette indebærer, at en myndig med afgørelseskompetence vedrørende den rejste forespørgsel i realiteten er forpligtet til at afgive en vejledende forhåndsudtalelse om sagens materielle resultat, i det omfang resultatet beror på lovfortolkning.

Er der derimod tale om en myndighed uden afgørelseskompetence vedrørende det rejste spørgsmål, vil der ikke være pligt til at vejlede om sagens materielle udfald.

Domspraksis viser dog, at uanset, om der er tale om tilfælde, hvor myndigheden har været forpligtet eller ej, vil en klar forhåndsbesked uden tilknyttet forbehold om, at den har vejledende karakter, efter omstændighederne, blive tillagt en bindende virkning for myndigheden, hvis borgeren ville lide tab ved en senere afgørelse, der ikke er i overensstemmelse med forhåndsbeskeden. Hvis den vejledende forhåndsbesked ikke kan tillægges bindende virkning, kan der i stedet for eventuelt blive tale om erstatningsansvar for myndigheden for forkert vejledning. En forkert vejledning i form af urigtig fortolkning vil dog alene kunne medføre erstatningsansvar i åbenbare særlige kvalificerede tilfælde, idet fortolkningstvivl som udgangspunkt ikke antages at kunne være en erstatningspådragende årsag jf. Poul Andersen: Offentligretligt erstatningsansvar s. 96 og Claus Haagen Jensen og Orla Friis Jensen i Juristen 1976, s. 78.

Er der tale om en sådan åbenbar fejl, at erstatningsansvar kan komme på tale, vil ansvaret endvidere afhænge af, hvorvidt forhåndsbeskeden er givet uden forbehold eller fremtræder som vejledende, jf. f.eks. UfR 1985.1061 (H). I denne dom fik en kommune i en 4-3 afgørelse medhold i, at den ikke var erstatningsansvarlig for en erklæring om, at nogle bygninger, så vidt det kunne konstateres, var opført i overensstemmelse med gældende lovgivning, idet der ikke efterfølgende kunne opnås den ønskede dispensation. Egen skyld vil ligeledes kunne forhindre et erstatningsansvar, jf. f.eks. dommen UfR 1957.516 (H), refereret nedenfor, hvor en udtalelse fra et vurderingsråd ikke var bindende ved den senere vurdering, og hvor der heller ikke var grundlag for erstatningsansvar, bl.a. fordi det kunne bebrejdes borgeren, at han havde undladt at oplyse om nogle salgsforhandlinger.

Fra domspraksis kan anføres følgende afgørelser om eventuelle bindende virkninger af forhåndsbesked som led i responderende virksomhed

UfR 1937.591 (Ø). En overassistent i Nationalbankens valutakontor havde telefonisk meddelt en importør, at denne kunne forvente en indførselstilladelse for tørret frugt fra Grækenland. Importøren disponerede herefter i tillid hertil, hvorefter valutakontoret senere afslog at give nævnte tilladelse. Retten gav valutakontoret medhold i, at forhåndsudtalelsen ikke var bindende, fordi den under hensyn til overassistentens stilling ikke kunne anses for et forpligtende tilsagn fra valutakontoret, idet importøren havde måttet forstå, at udtalelsen ikke indeholdt mere end en oplysning, som overassistenten mente at kunne give til besvarelse af det til ham stillede spørgsmål.

UfR 1939.1150 (Ø). En borger fik i 1935 et tilsagn fra Statsministeriet om, at der på nærmere bestemte vilkår kunne gives tilladelse til efterforskning af olie, gas, salt og andre råstoffer i undergrunden. Et af vilkårene gik ud på, at såfremt der indenfor en fastsat frist blev fundet et af de pågældende råstoffer, ville ministeriet meddele eneretsbevilling til at efterforske alle de nævnte råstoffer i 50 år. Dette blev efterfølgende bekræftet af statsministeriet efter anmodning. Efter at have påbegyndt boringer, der alene resulterede i saltfund, bad borgeren påny Statsministeriet bekræfte det tidligere tilsagn om, at eneretsbevilling i 50 år alene var betinget af fund af et råstof. Ministeriet svarede i 1937, at en sådan eneretsbevilling kun ville omfatte det eller de råstoffer, der rent faktisk var fundet, jf. § 4, nr. 7 i lov nr. 27 af 19. februar 1932 om efterforskning og indvinding af råstoffer i Danmarks undergrund. Uanset at borgeren gjorde gældende, at omfanget af hans investeringer var bestemt af tilsagnet fra 1935, fik han ikke medhold i, at han havde krav på eneretsbevilling til andet end saltindvinding, idet retten under henvisning til ovennævnte § 4, nr. 7 fastslog, at ministeriet ikke ved dom kunne tvinges til at opfylde, hvad der ikke havde hjemmel i den om forholdet gældende lovgivning.

UfR 1948.1237 (H). Sagen drejede sig bl.a. om, hvorvidt et skib, der blev beslaglagt af den tyske besættelsesmagt og senere sank, kunne anses for omfattet af den dagældende lov om krigsforsikring om løsøre. Ved landsretsdommen fik Finansministeriet og Forvaltningsnævnet for Krigsforsikringen af løsøre medhold i, at nævnte lov ikke omfattede det pågældende skib. Højesteret kom til det modsatte resultat, og begrundede det med henvisning til nogle afgivne udtalelser fra de pågældende myndigheder, hvilke udtalelser værftet havde indrettet sig efter. Under disse omstændigheder blev det endvidere ikke tillagt betydning, at en lovpligtig anmeldelse om skibet til forvaltningsnævnet var undladt.

UfR 1957.516 (H). En udtalelse fra et vurderingsråd om en grundværdi, der var foranlediget af en anmodning om en uforbindende udtalelse fra en borger, blev ikke anset for bindende ved den senere vurdering, selv om der var disponeret i tillid til udtalelsen. Borgeren fik heller ikke medhold i et erstatningskrav mod Finansministeriet, selv om retten lagde til grund, at vurderingsrådet havde begået en fejl ved ikke at forhøre sig om eventuelle salgsforhandlinger, idet det i lige så høj grad kunne bebrejdes borgeren, at han ikke af egen drift havde oplyst vurderingsrådet herom.

UfR 1968.375 (Ø). I forbindelse med påklage af et lejevurderingsråds afgørelse rettede borgeren telefonisk henvendelse til ankeinstansen, vurderingsankenævnet, for at få oplyst, hvornår klagen senest skulle være modtaget. Som følge af fejlinformation fra vurderingsankenævnet blev klagen modtaget for sent og derfor afvist. Ved dommen blev vurderingsankenævnet tilpligtet at realitetsbehandle klagen med henvisning til, at klageren havde disponeret på grundlag af det telefoniske svar.

UfR 1972.28 (H). En eksportør rettede telefonisk henvendelse til forstanderen for Statens Plantetilsyn og anmodede om tilladelse til at genindføre et parti kartofler, der som følge af mistanke om angreb af ringbakteriose var blevet afvist i England. Forstanderen svarede, at partiet ved indførsel til Danmark ville blive forlangt destrueret, hvorfor han rådede til at hælde partiet i havet, hvilket eksportøren gjorde. Da en forudsætning for statslig dækning af et sådant tab var, at der var udstedt et lovligt påbud om destruktion, afviste Landbrugsministeriet at dække tabet, idet betingelserne for udstedelse af påbud ikke fandtes opfyldt. Ved dommen fik eksportøren med henvisning til forstanderens tilkendegivelse medhold i, at han skulle stilles på samme måde, som hvis der var givet et lovligt påbud om destruktion.

UfR 1975.369 (H). En borger købte i 1965 en ubebygget grund, hvor der var givet tilladelse til helårsbyggeri. I 1969 anmodede borgeren om en foreløbig byggetilladelse, hvilket kommunen besvarede ved at henholde sig til den tidligere tilladelse til helårsbyggeri. I februar 1970 søgte borgeren egentlig byggetilladelse, hvilket blev afslået som følge af en byudviklingsplan samt bestemmelserne i den fra 1. januar 1970 gældende by- og landzonelov. Højesteret gav ikke borgeren medhold i, at der skulle gives tilladelse til byggeriet, fordi den foreløbige byggetilladelse givet i 1969 ikke kunne sidestilles med en egentlig byggetilladelse, ligesom borgeren ikke havde foretaget konkrete dispositioner i henhold til den foreløbige tilladelse i tiden inden byudviklingsplanen og by- og landzoneloven kunne gøres gældende.

Som antaget ovenfor bekræfter dommene, at en minimumsbetingelse for en forhåndsbeskeds bindende virkning vil være, at modtageren har disponeret i tillid til forhåndsbeskeden, ligesom forhåndsbesked må fremtræde uden forbehold og være entydig. Endvidere vil det være en betingelse, at modtageren har fremlagt alle tilgængelige relevante oplysninger. Uanset om disse betingelser er opfyldt, vil en forhåndsbesked, der direkte strider mod lovregler, normalt ikke kunne tillægges bindende virkning, jf. UfR 1939.1150 (Ø), hvilket er i overensstemmelse med, hvad der gælder om tilbagekaldelse af forvaltningsakter, jf. ovenfor under 2, litra a. Som tidligere omtalt kan der i stedet for blive tale om erstatningsansvar. Endelig må det, ud over det allerede anførte, antages at være en betingelse for en forhåndsbeskeds bindende virkning, at den har en vis autoritativ karakter, jf. herved dommen UfR 1937.591 (Ø), hvor der ikke var tale om bindende virkning, bl.a. under hensyn til, at svaret var afgivet af en overassistent. Dommen UfR 1972.28 (H), hvor svaret var givet af forstanderen for Statens Plantetilsyn, fik det modsatte udfald.

Dette krav om en vis autoritativ karakter betyder formentlig også, at bortset fra tilfælde, hvor en underordnet myndighed har endelig afgørelseskompetence, vil en forhåndsbesked fortrinsvis kunne have en bindende virkning, hvis den hidrører fra en overordnet myndighed. Dette synes i hvert fald at være gældende på skatteområdet, hvor der i en række domme har været tale om, at en forhåndsudtalelse fra en central myndighed blev anset for bindende. Dette gælder dommene UfR 1976.658 (H), Medd. fra SKD 1982, s. 53 og TfS 1994.477 (Ø), medens det i dommene TfS 1985.160 (V) og TfS 1994.232 (V) er fastslået, at der ikke kan støttes ret på en forhåndsbesked fra en kommunal ligningsmyndighed, i begge domme bl.a. med henvisning til de overordnede tilsynsmyndigheders revisionsbeføjelser. Dommene refereres nærmere i afsnit 3.

Som et særligt tilfælde kan nævnes dommen TfS 1986.161 (Ø), hvor "forhåndsbeskeden" bestod i den fortrykte lejeværdiberegning på selvangivelsen, og blev anset for bindende, da skatteyderen havde indrettet sig i tillid hertil.

I de tilfælde, hvor en forhåndsudtalelse må anses for bindende, kan der ligesom i tilfælde, hvor en forvaltningsakt ellers ikke kan ændres i bebyrdende retning, indtræde sådanne bristende forudsætninger at den bindende virkning bringes til ophør. Det gælder for det første, hvis det faktiske grundlag ændrer sig væsentligt, ligesom generelle retlige ændringer, f.eks. lovændringer, og praksisændringer, vil føre til samme resultat, jf. f.eks. UfR 1973.18 (H), hvor en praksisændring vedrørende selskabers fradrag for ydelser til stifterne kunne gøres gældende med fremtidig virkning. Det må dog anses for usikkert, om den tidligere tilkendegivelse om fradrag overhovedet kunne anses for bindende, jf. P. Spleths kommentar i UfR 1973 B, s. 174. Dommen omtales nærmere i afsnit 3 og 4. Spørgsmålet er imidlertid, om den bristende forudsætning simpelthen kan bestå i, at myndigheden eliminerer den bindende virkning for fremtiden efter varsel herom. Dette vil fortrinsvis kunne ske i tilfælde, hvor varslet giver borgeren mulighed for på en rimelig måde at kunne indrette sig efter den ændrede opfattelse, jf. UfR 1980.73 (H) omtalt under 2, litra a, hvorimod det samme næppe vil være tilfældet, hvis der på grundlag af den tidligere forhåndsbesked er truffet afgørende dispositioner der ikke uden væsentligt tab kan ændres, jf. Claus Haagen Jensen og Orla Friis Jensen i Juristen 1976, s. 76.

Stikord

A

Afbrydelse af forældelse

Formueretlig forældelse N.2.1.4

- Straffesager P.6

Afgifter

- Efterangivelser B.4

- Efterbetaling G.6

- Klage H.3

- Kompetence A.3

- Told- og skatteforvaltningens opgaver A.2.2.1.4

Afgørelse B.1

Agterskrivelser E.3.5.2 , G.3.1.1.1

Aktindsigt M.1

- Forvaltningsloven eller offentlighedsloven M.1.2

- Kompetence og sagsbehandling M.1.3

- Klage H.6

- Krav til anmodningen M.1.1

- Ægtefæller M.3.2.1

Annulation af forvaltningsakt D

Ansvarsforhandling i straffesager P.3

Ansvarspådragende myndighedsfejl G.3.2.2.1

Arbejdsgiverkontrol

- Told- og skatteforvaltningens opgaver A.2.2.1.3

- Kompetence A.3

- Efterangivelser B.4

- Høring E.3.5.3

- Klage H.2

Arbejdsmarkedsbidrag A.2.2.1.3 , G.5

B

Begrundelse E.3.7

- Sagsfremstilling E.3.6.3.4

Beløbsgrænse

- Ekstraordinær skatteansættelse G.3.2.1

- Regulerings- og godtgørelsesbeløb G.7

Bevillinger og dispensationer H.1.1

- Omkostningsgodtgørelse K.4.2

Bindende forhåndsbesked C.1

Bindende oprindelsesoplysninger C.2

Bindende tariferingsoplysninger C.2

Bødeforlæg P.4

Bødeikendelse P.4

C

D

Dekoncentrerede opgaver A.2.2.1.7

Departementet A.2.1

Domstolsprøvelse I

E

Efterangivelser B.4

Ekstraordinær genoptagelse

- Indkomstår inden 1997 G.3.2.2 , G.3.2.3

Ekstraordinær skatteansættelse G.3.2

- Indkomstår fra og med 1997 G.3.2.1

- Indkomstår fra og med 1990 til 1996 G.3.2.2

- Indkomstår før 1990 G.3.2.3

F

Faktumbeskrivelse E.3.6.3.3

Fejl ved sagsbehandlingen F

Forhåndsbesked C.1 , C.2

- Bindende forhåndsbesked C.1

- Bindende tariferings og oprindelsesoplysninger C.2

- Uformaliseret forhåndstilkendegivelse C.3

Forhåndstilkendegivelser C.3

Forklaringsrapport P.3

Formelle mangler F

Formueretlig forældelse, se forældelse

Fornyet høring E.3.5.4

Forrentning af tilbagebetalingsbeløb H.6 , J

Forsvarerbistand P.2

Fortsat forbrydelse P.6

Forventningsprincippet C.3.1

- Tilkendegivelse fra en kommune C.3.1.6

- Bindende og urigtige forudsætninger C.3.1.5

- Forbehold C.3.1.3

Forældelse N

- Afbrydelse N.2.1.4

- Beregning af forældelsesfrist N.2.1.2

- Borgerens tilbagesøgningskrav N.3

- Kompetence og klage N.4 , H.6

- Myndighedernes krav N.2

- Strafansvar P.6

- Suspension N.2.1.3

- Told N.2.3

- 20-årig N.2.2

Forskudt regnskabsår G.3.1.1.1

Fristregler

- Arbejdsmarkedsbidrag G.5

- Ligningsfristen G.2.1

- Omgørelse O.1

- Skatteansættelse G.2.6.3

- Skatteforbehold O.2

- Toldområdet G.7 , N.2.3

- Vurdering af fast ejendom G.4

Fælleskommunal skatteadministration A.1.3

Fælleskommunal skatteankenævn A.1.4

G

Genoptagelse af skatteansættelser G.3

- Ekstraordinær G.3.2.2 , G.3.2.3

- Ordinær G.3.1.2

Genoptagelsescirkulærer G.3.2.1

Gevinstgivende spilleautomater

- Told- og skatteforvaltningens opgaver A.2.2.1.6

- Klage H.5

Glemt fradrag G.3.2.2.1

H

Henstand ved klage J

- Klage H.6

Høring E.3.5

- Andre myndigheder E.3.5.1

- Arbejdsgiverkontrol E.3.5.3

- Moms E.3.5.3

- Skat E.3.5.2

- Told E.3.5.3

Høringsfrist E.3.5.2 , E.3.5.3 , G.3.1.1.1

I

Idealkonkurrence P.6

Inhabilitet E.2

- Forvaltningslovens regler om habilitet E.2.1

- Skattestyrelseslovens regler om habilitet E.2.2

Indsigtsret M.2

- Forholdet til forvaltningsloven M.2.2

- Forholdet til offentlighedsloven M.2.3

J

K

Klagebehandling H.7

Klageberettiget H.7.1

Klagefrister H.7.1

Klagestruktur H

- Arbejdsgiverkontrol H.2

- Formelle områder H.6

- Moms og afgifter H.3

- Skat H.1

- Skyldråd H.7.3

- Spillemyndighed H.5

- Told H.4

Klagevejledning E.3.9

Kommunalbestyrelsen A.1.1

Kommunal skattemyndighed A.1.2 , A.3

Kompetence A.3

- Afgørelseskompetence H

- Afgrænsning A.3

- Den skatteansættende myndighed G.3.1.1.2

- Ekstraordinær genoptagelse G.3.2.2.1

- Omgørelse O.1

- Skatteforbehold O.2

- Straffesager P.1

Konsekvensændringer

- Opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag G.5

- Ekstraordinær genoptagelse G.3.2.2.1

Kontrollerede transaktioner G.3.1.1.1

Krav i straffesager P.5

L

Landsskatteretten

- Opgaver A.2.4

- Klagebehandling H.7.4

- Påkendelseskompetence A.2.4

- Genoptagelseskompetence A.2.4

- Syn og skøn H.7.4.1

Lighedsgrundsætningen E.1

Ligningsfristen G.2.1

Ligningsplanen

- Kommunalbestyrelsen A.1.1

- Told- og skatteforvaltningen A.2.2.1.1

Ligningsrådet

- Opgaver A.2.3

- Klagebehandling H.7.6

Ligningsrådskompetence H.1.1.2

Ligningsvejledningen E.1

Lovmæssig forvaltning E.1

M

Ministerkompetencer H.1.1.1

Moms

- Efterangivelser B.4

- Efterbetaling G.6

- Klage H.3

- Kompetence A.3

- Told- og skatteforvaltningens opgaver A.2.2.1.4

Momsgodtgørelse G.7

Myndighedsfejl af formel art G.3.2.2.1

N

Notatpligt E.3.4

O

Officialprincippet E.3.3

Ombudsmandskontrol L

Omgørelse O.1

Omkostningsdækning K

Omkostningsgodtgørelse K

- Den almindelige godtgørelse K.1

- Den forhøjede godtgørelse K.1

- Fuld godtgørelse K.1

- Godtgørelsesberettigede personer K.2

- Godtgørelsesberettigede sagstyper K.4

Opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag G.5

Oplysningspligt, persondataloven E.3.10

Ordinær genoptagelse G.3.1.2

Ordinær skatteansættelse G.3.1

- Indkomstår fra og med 1997 G.3.1.1

- Indkomstår før 1997 G.3.1.2

P

Parter

- Skattestyrelsesloven E.3.5.1

- Forvaltningsloven E.3.5.1

Partshøring E.3.5

Persondataloven

- Forholdet til forvaltningsloven M.2.2

- Forholdet til offentlighedsloven M.2.3

- Indsigtsret M.2

- Oplysningspligt E.3.10

- Ugyldighed F.1

Personligning A.1.2

Praksisændring E.1

Processuelle beslutninger B.3

Proportionalitetsprincippet E.1

Påbegyndelse af forældelse, straffesager P.6

R

Reaktionsfrist G.3.2.1

Repræsentation E.3.2

Responderende virksomhed B.2

Revision A.2.2.1.1

S

Sagens oplysning E.3.3

Saglig kompetence A.3

Sagsbehandlingsreglerne E.3

Sagsfremstilling E.3.6

Sagsudlægningsbekendtgørelsen H

Selskabsligning

- Den kommunale skattemyndighed A.1.2

- Told- og skatteforvaltningen A.2.2.1.1

Selvangivelse B.4

Selvinkrimineringsforbud P.3

Skat

- Selvangivelse B.4

- Klage H.1

- Kompetence A.3

- Told- og skatteforvaltningens opgaver A.2.2.1.1

- Tilsyn A.2.2.1.2 , A.2.2.1.1

- Selskabsligning A.1.2 , A.2.2.1.1

- Personligning A.1.2

- Ansættelsesfrister G.2

Skatteankenævn

- Genoptagelseskompetence A.1.4

- Klagebehandling H.7.2

- Opgaver A.1.4

- Påkendelseskompetence A.1.4

Skatteansættelse, definition G.2.2

Skatteforbehold O.2

Skattekommune A.3

Skattemæssig omgørelse O.1

Skattestyrelsesloven, ikrafttræden G.3.1

Skyldråd H.7.3

Slutligningskommune A.3

Spillemyndighed

- Told- og skatteforvaltningen A.2.2.1.6

- Klagestruktur H.5

Statslige told- og skattemyndigheder A.2

- Opgaver A.2.2.1.1

- Kompetence A.3

- Klagebehandling H.7.5

Stedlig kompetence A.3

Straffeproces P

Straffesager P

Suspension af forældelsesfrist N.2.1.3

Syn og skøn H.7.4.1

Syn og skøn, bindende forhåndsbesked C.1

T

Tavshedspligt, almindelig M.3.1

Tavshedspligt, særlig M.3.2

- International ret M.3.5

- Skattestyrelsesloven § 37 M.2.2

- Skattekontrolloven § 6 F M.2.3

- Vidneforklaring M.3.2.6

- Vurderingsloven § 29 A M.3.4

Tilbagebetaling I

Tilbagekaldelse af forvaltningsakt D

Tilbagesøgningskrav, forældelse N.3

Tilsyn

- Ejendomsvurdering A.2.2.1.2

- Skat A.2.2.1.1

- Skyldråd A.2.2.1.2

Toldgodtgørelse, særlig G.7

Toldkodeks, 3-årsfrist G.7 , N.2.3

Told- og skatteregionerne A.2.2

Told- og Skattestyrelsen A.2.2

- Klagebehandling H.7.5

Toldcentre A.2.2

Tolkebistand E.3.1

U

Udgifter til sagkyndig bistand K

Uformaliserede forhåndstilkendegivelser C.3

- Skat C.3.1

Ugyldighed F

- Konsekvenser heraf F.2

Underkendelse af praksis, genoptagelse G.3.2.2.1

Underretning om afgørelsen E.3.8

V

Varslingsfristen G.3.1.1.1 , E.3.5.2

Vejledning B.2

Vejledningspligt E.3.1

- Omgørelse O.1

Videregivelse af fortrolige oplysninger M.3.2

- Til andre myndigheder M.3.2.2

Vidneforklaring M.3.2.6

Virkningen af formelle mangler F

Vurdering af fast ejendom G.4

Vurderingsråd

- Sekretariatsbistand A.1.3

- Klage H.1

Y

Æ

Ægtefæller, aktindsigt M.3.2.1

Ændring af skatteansættelser G.3

- Efter anmodning G.3.1.1.2

- På myndighedernes initiativ G.3.1.1.1

Ø

Å

§ 12, stk. 4

Tillade at fristen for genanskaffelse forlænges.

KS

SKAM (KS/RTS/T&S)

RTS

RTS/T&S/LR

§ 12, stk. 1, nr. 2 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2 + § 22, nr. 1, jf. § 26, nr. 4 + § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 6

§ 12, stk. 1, nr. 2 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2 + § 22, nr. 1, jf. § 26, nr. 4 + § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 6

§ 12, stk. 1, nr. 2 + § 24, stk. 1, nr. 5, jf. § 26, nr. 6

§ 12, stk. 1, nr. 2 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2 + § 22, nr. 1, jf. § 26, nr. 4 + § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 6

Cirkulære 1987/157 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

Forrentning af tilbagebetalte skatter, afgifter, gebyrer mv. på skatteministeriets område efter cirkulærets bestemmelser.

KS

RTS

T&S

LR

RTS

T&S

Ingen

Ingen

§ 12, stk. 2 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 2, 4 og 6

§ 12, stk. 2 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 2, 4 og 6

§ 12, stk. 2 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 2, 4 og 6

§ 13, stk. 1 og 3

Tilladelse til aktieombytning.

RTS

Sager, der vedrører principielle spørgsmål og sager, hvor der ikke er skabt en praksis afgøres i 1. instans af T&S.

T&S

I sager, hvor T&S er 1. instans: Ingen klageadgang

§ 13, stk. 4 + § 25, nr. 2, jf. § 26, nr. 7

§ 13, stk. 4 + § 25, nr. 2, jf. § 26, nr. 7 og realrenteaf- giftslovens § 18 og § 20

§ 13, stk. 3 + § 26, nr. 4

§ 13, stk. 1, 1. pkt.

Vurdering af køretøj til afgiftsberigtigelse.

Vurderings-mændene

Vurderings-myndigheden

Registreringsafgiftslovens § 13, stk. 1, 1. pkt. + cirk. nr. 139 af 19. juni 1991 § 4, stk. 2

§ 13, stk. 1, 3. pkt.

F.s.v.a. spørgsmål om overholdelse af de af skatteministeren fastsatte bestemmelser om vurderingsmændenes virke.

Vurderings-mændene

T&S

Registreringsafgiftslovens § 13, stk. 1, 1. pkt. og cirk. nr. 139 af 19. juni 1991 § 4, stk. 2 + sagsudlægningsbekendt-gørelsens § 22, nr. 3, jf. § 26, nr. 4

§ 13, stk. 1, nr. 2 + § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 6

§ 13, stk. 1, nr. 2 + § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 6

§ 13, stk. 1, nr. 2 + § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 6

§ 13, stk. 1 + § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 6

§ 13, stk. 1, nr. 4 + § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 6

§ 13 A, stk. 5, 1. pkt.

Tilladelse til henstand med betaling af skat på aktieindkomst på betingelse af betryggende sikkerhedsstillelse.

RTS

T&S

Hovedregel

Aktindsigt

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

I sager i KS eller skatteankenævn.

KS/skatteankenævn

RTS

Offentlighedslovens § 15, stk. 1 eller forvaltningslovens § 16, stk. 1 + sagsudlægningsbkg. § 21, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., jf. 26, nr. 2

I sager som nævnt i sagsudlægningsbkg. § 2, stk. 2 i København eller Frederiksberg kommune.

København/Frederiksberg kommune

RTS

Offentlighedslovens § 15, stk. 1 eller forvaltningslovens § 16, stk. 1 + sagsudlægningsbkg. § 21, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., jf. 26, nr. 2

I sager hos vurderingsmyndighed eller vurderingsankenævn.

Vurderingsmyndighed eller vurderingsankenævn

Offentlighedslovens § 15, stk. 1 eller forvaltningslovens § 16, stk. 1

I sager i T&S.

T&S

Ingen

Offentlighedslovens § 15, stk. 1 eller forvaltningslovens § 16, stk. 1 + sagsudlægningsbkg. § 26, nr. 4, 2. pkt.

I sager i LR.

T&S

Ingen

Sagsudlægningsbkg. § 14, stk. 3 + § 26, nr. 4

Boafgiftsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 13, stk. 4

Fritagelse for 1-måneders fristen for indsendelse af fusionsdokumenter.

RTS

Kan en regional told- og skattemyndighed ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på vilkår, træffer T&S afgørelse i 1. instans.

T&S

Ingen

§ 13.stk. 5 + kulbrinteopkrævningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt.

Kulbrinteskatteloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 13, stk. 4 + § 25, nr. 2, jf. § 26, nr. 7

§ 13, stk. 4 + § 25, nr. 2, jf. § 26, nr. 7

§ 13, stk. 4 + § 25, nr. 2, jf. § 26, nr. 7

§ 13, stk. 3 + § 26, nr. 4

§ 13, stk. 4 + § 25, nr. 2, jf. § 26, nr. 7

§ 14, stk. 1, nr. 2 + § 26, nr. 4

§ 14, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. + FUL § 15, stk. 1, 4. pkt., § 15 A, stk. 1, 4. pkt., og § 15 C, stk. 1, 4. pkt.

§ 14, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. + § 26, nr. 4

Henstand

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

Afgørelser om henstand i forbindelse med klage.

KS

SKAM KS/RTS/T&S

RTS

RTS/T&S/LR

§ 14, stk. 1, nr. 4 + § 26, nr. 4

§ 14, stk. 1, nr. 4 + § 26, nr. 4

§ 14

Træffe afgørelse om skattepligt af konkursindkomsten.

KS

SKAM KS/RTS/T&S

RTS

RTS/T&S/LR

§ 14, stk. 1, nr. 5 + § 26. nr. 4

§ 14, stk. 1, nr. 5 + § 26, nr. 4

Ligningsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 14, stk. 1, nr. 6 + § 26, nr. 4

§ 14, stk. 1, nr. 6 + § 26, nr. 4

§ 14

Lønindeholdelse for ubetalte beløb.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 14, stk. 1, nr. 1 + § 26, nr. 4

§ 14, stk. 1, nr. 7 + § 26. nr. 4

§ 14, stk. 1, nr. 7 + § 26, nr. 4

§ 14, stk. 1, nr. 7 + § 26, nr. 4

§ 14, stk. 1, nr. 8 + § 26, nr. 4

§ 14, stk. 2 + § 26, nr. 4

Ejendomsavancebeskatningsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 14, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. + § 26, nr. 4

§ 14, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. + FUL § 15, stk. 1, 4. pkt., § 15 A, stk. 1, 4. pkt., og § 15 C, stk. 1, 4. pkt.

§ 14, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. + § 26, nr. 4

§ 14, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. + FUL § 15, stk. 1, 4. pkt., § 15 A, stk. 1, 4. pkt., og § 15 C, stk. 1, 4. pkt.

§ 14, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. + § 26, nr. 4

§ 14, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. + § 26, nr. 4

§ 15, stk. 3, nr. 3

Tillade fonde at indgive erklæring i stedet for selvangivelse.

SKAM (K/RTS/T&S)

RTS/T&S/LR

§ 15, stk. 3

Skattepligt af konkursindkomsten ved usikkerhed mv. om aktivets tilhørsforhold.

KS

SKAM KS/RTS/T&S

RTS

RTS/T&S/LR

§ 15

Eftergivelse.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 15, stk. 1

Tilladelse til beskatning efter § 15, stk. 2-4 ved fusion mellem selskab hjemmehørende i Danmark og selskab hjemmehørende i udlandet samt fastsættelse af særlige vilkår for tilladelsen.

T&S

LSR

§ 15, stk. 6

Tilladelse for selskaber hjemmehørende i udlandet til at aktier anses for afhændet i det omfang, de vederlægges med andet end aktier samt fastsættelse af særlige vilkår for tilladelsen.

T&S

Ingen

§ 15 A, stk. 1

Tilladelse til beskatning efter § 15 B ved spaltning, når begge selskaber er omfattet af begrebet selskab i en medlemstat samt fastsættelse af særlige vilkår for tilladelsen.

T&S

LSR

§ 15 B, stk. 1, 7. pkt. og stk. 2, 7. pkt.

Fastsættelse af fordeling af sikkerhedsfondshen- læggelser ved spaltning.

T&S

Ingen

§ 15 B, stk. 6

Tilladelse til at § 15, stk. 4, 2.-14. pkt. finder anvendelse, når et selskab hjemme- hørende i udlandet spaltes samt fastsættelse af vilkår for tilladelsen.

T&S

Ingen

§ 15 C, stk. 1

Tilladelse til beskatning efter § 15 D ved tilførsel af aktiver, når begge selskaber er omfattet af begrebet selskab i en medlemstat.

T&S

LSR

§ 15 D, stk. 2, 5. pkt og stk. 3, 5. pkt.

Fastsættelse af fordeling af sikkerhedsfondshen- læggelser ved tilførsel af aktiver.

T&S

Ingen

§ 15

Afgørelse i tvivlstilfælde af i hvilken kommune en person skal slutlignes.

T&S

Ingen

§ 16 + § 26, nr. 6

§ 16 A, stk. 2

Fritagelse for beskatning som almindelig indkomst for beløb udloddet i forbindelse med nedsættelse af aktie- eller andelskapitalen i et selskab.

KS

SKAM KS/RTS

/T&S

RTS

RTS

/T&S/LR

§ 16 A, stk. 3

Fritagelse for beskatning som almindelig indkomst for beløb udbetalt ved udlodning af likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvor i selskabet opløses.

KS

SKAM KS/RTS

/T&S

RTS

RTS

/T&S/LR

§ 16 B, stk. 2

Fritagelse for beskatning som almindelig indkomst ved en aktionær, andelshavers eller lignendes afståelse af aktier, andelsbeviser eller lignende til det udstedende selskab.

KS

SKAM KS/RTS

/T&S

I tilfælde, hvor anmodning fremsættes af et pengeinstitut, pengeinstituttet har udstedt det pågældende papir, og anmodningen omfatter en gruppe af skatteydere: T&S.

RTS

RTS

/T&S/LR

I tilfælde, hvor anmodning fremsættes af et pengeinstitut, pengeinstituttet har udstedt det pågældende papir, og anmodningen omfatter en gruppe af skatteydere: Ingen.

§ 17 B, stk. 3

Afgørelse i tvivlstilfælde af i hvilken kommune et dødsbo skal skatteansættes.

RTS

T&S

Hovedregel

§ 17, stk. 4

Helt eller delvis indrømmelse af kulbrintefradrag.

MIN

Ingen

§ 17 + § 26, nr. 8

Kursgevinstloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 17 E, stk. 6

Genoptagelse af afgiftsberegning.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 17, stk. 2, 1. pkt.

Datterselskabslempelse.

SKAM

KS/RTS/T&S

RTS/T&S/LR

§ 17, stk 3, 2. pkt.

Visse afgørelser om bindende forhåndsbesked efter skattestyrelseslovens § 20 A, jf. T&S cirk. 1996-12

RTS

LSR

Skattestyrelseslovens § 17, stk. 3, 2. pkt. + sagsudlægningsbekendt-gørelsens § 25, nr. 2, jf. § 26, nr. 7

§ 18

§ 18

§ 18, stk. 1

Overtrædelser, der ikke kan føre til højere straf end bøde.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 18, stk. 4

Opkrævning og inddrivelse af administrative bøder.

RTS

T&S

Hovedreglen

Pensionsafkastbeskatningsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 18, stk. 1

Ændring af opgørelsen og afgiftsberegningen.

T&S, når T&S og den skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.

Andre sager: LR.

LSR, når T&S og den skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.

Andre sager: LSR.

§ 18, stk. 7

Genoptagelse af egen tidligere foretagen ansættelse.

T&S, når T&S og den skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.

Andre sager: LR.

LSR, når T&S og den skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.

Andre sager: LSR.

§ 18, stk. 1

Påbud om at indgive angivelse for en kortere periode end 1 måned samt kræve fuld sikkerhedsstillelse.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 18, stk. 2

Inddragelse af registreringen.

RTS

T&S

Hovedreglen

Selskabsskatteloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 19 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2 + § 22, nr. 1, jf. § 26, nr. 4 og 6

Forældelsesloven (1908-loven)

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 19 E

Fritage helt eller delvist for indkomstskattepligt efter §§ 19 A-19 D.

KS

RTS

§ 19, stk. 1, 1. pkt.

Revision af ejendomsvurderinger.

RTS

Sager, der af T&S i samråd med LRs formand er udtaget til forelæggelse for LR: LR.

LSR

Sager, der af T&S i samråd med LRs formand er udtaget til forelæggelse for LR: LSR.

skattestyrelseslovens § 19 + § 23

§ 20, stk. 1

Afgøre sagen administrativt ved bødeforlæg.

RTS

Når SKAM er T&S, træffer T&S afgørelse.

T&S

Når SKAM er T&S, er LR klageinstans.

Hovedreglen + § 13, stk. 1, nr. 1 + § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 6

Kulbrinteopkrævningsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 20, stk. 1

Skønsmæssig opgørelse af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf ved manglende indgivelse af opgørelsen.

T&S, når T&S og den skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.

Andre sager: LR.

LSR, når T&S og den skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.

Andre sager: LSR.

§ 20, stk. 4

Fremtvingelse af indgivelse af opgørelse ved dagbøder.

T&S

Ingen

§ 20, stk. 1

Kompetence til at afgøre visse skattestraffesager ved bødeforlæg, jf. T&S-cirk. 2000-23.

Ligningsrådet træffer afgørelse i sager nævnt i cirkulærets afsnit A, Told- og Skattestyrelsen træffer afgørelse i sager nævnt i cirkulærets afsnit B og told- og skatteregionerne træffer afgørelse i sager nævnt i cirkulærets afsnit C.

Ved udarbejdelsen af bødeforlæg er der tale om et tilbud, der ikke kan påklages. Accepteres tilbuddet ikke, skal spørgsmålet om overtrædelsen af skattekontrollovens afsnit III afgøres ved domstolene som en straffesag efter retsplejelovens regler.

TSS-cirkulære 2000-23

Skattestyrelsesloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

Den tidligere § 4, stk. 2

Ekstraordinær genoptagelse af mere end 3 år gamle skatteansættelser for indkomstår før 1997, såfremt den nugældende § 35 er til ugunst for skatteyder.

RTS

Når SKAM er T&S: T&S

T&S

Når SKAM er T&S: LR

§ 20 A

Anmodning om bindende forhåndsbesked.

LR

Visse sagstyper er udlagt i 1. instans til told- og skatteregionerne, se ovenfor under skattestyrelselovens § 17, stk. 3, 2. pkt.

LSR

Skattestyrelseslovens § 20 A + § 23, stk. 1, nr. 6

§ 20 E

Bindende ligningsvar til fysiske personer og dødsboer

KS

Skatteankenævn + LSR

Skattestyrelseslovens § 5 + Skattestyrelseslovens § 23, stk. 1, nr. 9, jf. § 5

§ 21 A, stk. 2

Tilladelse til tilbagebetaling af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i § 16, stk. 1.

KS

RTS

§ 22, stk. 2

Tilladelse til ændring af indkomstår.

KS

RTS

§ 22

Afgøre sagen administrativt ved bødeforlæg.

RTS

T&S

Hovedreglen

Registreringsafgiftsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 22 A, stk. 3, sidste pkt.

Forlængelse af klagefrist.

MIN

Ingen

Skattestyrelseslovens § 22 A, stk. 3

§ 22 A, stk. 4

Træffe afgørelse om, at se bort fra en overskridelse af klagefristen.

Vurderingsankenævnet

LSR

Skattestyrelseslovens § 22 A, stk. 4, jf. § 23, stk. 1, nr. 5

§ 24, stk. 2

Forlængelse af fristen for genopførelse eller genanskaffelse af skadelidt formue.

KS

SKAM (KS/RTS/T&S)

RTS

RTS/T&S/LR

§ 25, stk. 2, 3 pkt

Tilladelse til principskifte ved opgørelse af gevinst/tab på børsnoterede obligationer og ikke børsnoterede fordringer og gæld (fra lagerprincip til realisationsprincip),jf. LL § 29.

KS

Hvis der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed med flere ejere: T&S.

RTS

Hvis der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed med flere ejere: Ingen.

§ 25, stk. 3, 3 pkt

Tilladelse til at anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum ved opgørelsen af gevinst/tab ved afståelse af obligationer, jf. LL § 29.

KS

Hvis der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed med flere ejere: T&S.

RTS

Hvis der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed med flere ejere: Ingen.

§ 25, stk. 5

Tilladelse til anden opgørelsesmetode samt tilladelse til senere ændring af denne.

T&S

Ingen

§ 26, stk. 5

Fritagelse for afgiftsberigtigelse efter stk. 4, 3. pkt.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 27, stk. 1

Ændring af opgørelsen og beregningen af beskatningsgrundlaget.

T&S, hvis T&S og den skattepligtige er enige om ansættelsen, undtagen principielle sager.

Andre sager: LR.

LR, hvis T&S og den skattepligtige er enige om ansættelsen, undtagen principielle sager.

Andre sager: LSR.

§ 27, stk. 7

Genoptagelse af egen tidligere ansættelse.

T&S, hvis T&S og den skattepligtige er enige om ansættelsen, undtagen principielle sager.

Andre sager: LR.

LR, hvis T&S og den skattepligtige er enige om ansættelsen, undtagen principielle sager.

Andre sager: LSR.

§ 29, stk. 1

Skønsmæssig opgørelse af beskatningsgrundlaget ved for sen indsendelse af opgørelse.

T&S, hvis T&S og den skattepligtige er enige om ansættelsen, undtagen principielle sager.

Andre sager: LR.

LR, hvis T&S og den skattepligtige er enige om ansættelsen, undtagen principielle sager.

Andre sager: LSR.

§ 29, stk. 4

Pålæggelse af dagsbøder til fremtvingelse af indgivelse af opgørelse over beskatningsgrundlaget.

T&S

Ingen

§ 29 A, stk. 2

Opkrævning af ordinær acontoskat.

T&S

Selskabsskattelovens § 29 A, stk. 2

§ 29 C

Nedssættelse af a-contoskat.

RTS

Når T&S er SKAM: T&S.

T&S

Når T&S er SKAM: Ingen.

Hovedreglen

§ 29 D

Tilbagebetaling af overskydende skat før skatteansættelsen af indkomståret er foretaget.

RTS

Når T&S er SKAM: T&S.

T&S

Når T&S er SKAM: Ingen.

Hovedreglen

§ 29 E, stk. 2

Tilbagebetaling af overskydende skat før skatteansættelsen.

RTS

Når T&S er SKAM: T&S.

T&S

Når T&S er SKAM: Ingen.

Hovedreglen

§ 30, stk. 1

Tilladelse til at forskudsafskrive i bestillings- eller planlægningsåret.

KS

SKAM (KS/RTS/T&S)

RTS/T&S/LR

§ 31, stk. 1

Tilladelse til sambeskatning. Bemyndigelse fra Ligningsrådet, jf. TSS-cirkulære 2001-41 .

SKAM

KS/RTS/T&S

LR

TSS-cirkulære 2001-41

Skattekontrolloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 32

Afgørelse om genoptagelse med henblik på ændring til den skatte- eller afgiftspligtiges fordel af sager, der har været påkendt af Landsskatteretten

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 33, stk. 3

Fremtvingelse af indgivelse af oplysninger ved hjælp af dagbøder.

RTS

T&S

Hovedregel

§ 33, stk. 2

Tilladelse til at gevinst og tab på kontrakter medregnes efter realisationsprincippet.

T&S

Ingen

§ 33 E, stk. 10

Fritagelse for anvendelse af stk. 1-6 om udtrædelse af sambeskatning.

T&S

Ingen

§ 33 E, stk. 11

Fritagelse for anvendelse af stk. 2, 1. pkt. om, at afhændelse af aktier eller anparter behandles som udtrædelse af sambeskatning.

T&S

Ingen

§ 33 G, stk. 1

Eftergivelse af skat, når der indgår aktieudbytte efter LL § 16 A.

RTS

T&S

Hovedreglen

Opkrævning og inddrivelse af bøder, der er pålagt efter skattekontrollovens § 20

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

Afgørelser om opkrævning og inddrivelse af bøder, der pålagt efter skattekontrollovens § 20, bortset fra tilfælde, hvor bøden opkræves sammen med en bøde for overtrædelse af merværdiafgiftsloven, arbejdsmarkedsfondsloven eller kildeskatteloven, bortset fra kildeskattelovens § 75.

KS

RTS

§ 33, stk. 1

Afgøre sagen administrativt ved bødeforlæg.

RTS

T&S

Hovedreglen

Pensionsbeskatningsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 33 A

Afgørelse om omkostningsgodtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand i skatte-, afgifts- og toldsager.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 33 I

Afgøre sagen administrativt ved bødeforlæg.

RTS

T&S

Hovedreglen

Den tidligere § 35, stk. 1, nr. 1-7 og 10

Tilladelse til, at skatteansættelsen foretages eller ændres for indkomstårene 1997 - 1999efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister i skattestyrelseslovens § 34, såfremt nugældende § 35 er til ugunst for skatteyder.

Ligningsmyndigheden

Som almindelig klage over en skatteansættelse

Den almindelige ligningskompetence

Den tidligere § 35, stk. 1, nr. 8

Ændre en skatteansættelse for indkomstårene 1997 - 1999 efter udløbet af ansættelses- fristerne i skattestyrelseslovens § 34 som følge af revisionskompetencen efter skattestyrelselovens § 14 og §15, såfremt nugældende § 35 er til ugunst for skatteyder.

RTS/T&S/LR

LSR

Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr 8, jf. § 14 og § 15 + § 2423, stk. 1, nr. 1-3

Den tidligere § 35, stk. 1, nr. 9

Tilladelse til, at skatteansættelsen for indkomstårene 1997 - 1999 ændres som følge af fejl begået af en skatteansættende myndighed, såfremt nugældende § 35 er til ugunst for skatteyder.

RTS

Er den skatteansættende myndighed T&S eller Ligningsrådet: T&S.

T&S

Er den skatteansættende myndighed T&S eller Ligningsrådet: Ingen.

Hovedreglen

og § 14, stk. 1, nr. 9 + § 26, nr. 4

§ 35, stk. 1, nr. 1 - 5 og 7

Tilladelse til, at skatteansættelsen foretages eller ændres for efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister i skattestyrelseslovens § 34. (For 1999 og tidligere dog dagældende regler, hvis disse er til gunst for skatteyder.)

Ligningsmyndigheden

Som almindelig klage over en skatteansættelse

Den almindelige ligningskompetence

§ 35, stk. 1, nr. 6

Ændre en skatteansættelse efter udløbet af ansættelses- fristerne i skattestyrelseslovens § 34 som følge af revisionskompetencen efter skattestyrelselovens § 14 og § 19. (For 1999 og tidligere dog dagældende regler, hvis disse er til gunst for skatteyder.)

RTS/T&S/LR

LSR

Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr 6, jf. § 14 og § 19

§ 35, stk. 1, nr. 8

Tilladelse til, at skatteansættelsen ændres som følge af fejl begået af en skatteansættende myndighed. (For 1999 og tidligere dog dagældende regler, hvis disse er til gunst for skatteyder.)

RTS

Er den skatteansættende myndighed T&S eller Ligningsrådet: T&S.

T&S

Er den skatteansættende myndighed T&S eller Ligningsrådet: Ingen.

Hovedreglen

§ 35 C, stk. 1, nr. 4

Tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret efter udløbet af de ordinære frister i skattestyrelsesslovens § 35 B

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 36

Forlængelse af 4-årsfristen i § 34.

KS

SKAM (KS/RTS/T&S)

RTS

RTS/T&S/LR

§ 36

Henstand med betaling af boafgift, jf. bkg. 1999/1047 § 12, stk. 2.

Skifteretten

Ingen

§ 37 C

Tilladelse til omgørelse.

KS

SKAM KS/RTS/T&S

LR

LR

§ 40, stk. 7

Rentefri henstand med betaling af skatten af fortjenste efter afskrivnings- lovens § 40, stk. 6.

RTS

T&S

Hovedregel

§ 42, stk. 1

Afgøre sagen administrativt ved bødeforlæg.

RTS

T&S

Hovedregel

Bogføringsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 45, stk. 3

Afgørelse af om en indkomst skal anses for A- eller B-indkomst i forbindelse med indeholdelse af foreløbig skat.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 47, 3. pkt.

Fremtvingelse af meddelese af oplysninger ved hjælp af dagbøder.

RTS

T&S

Hovedregel

Etableringskontoloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 51

Tilladelse til at afskrivning på aktiver, der anvendes til forsøg og forskning, påbegyndes, før igangsættelsen af erhvervsvirksomhed.

KS

SKAM (KS/RTS/T&S)

RTS

RTS/T&S/LR

§ 52, stk. 2

Tilladelse til at ændre afskrivningssatsen efter 3 måneder fra udløbet af selvangivelsesfristen.

KS

SKAM (KS/RTS/T&S)

LR

LR

§ 52, stk. 2

Fremtvingelse af indgivelse af forskudsskema ved hjælp af dagbøder.

KS

RTS

§ 53, stk. 2

Afgøre sagen ved administrativt bødeforlæg.

RTS

Ingen

Kildeskattebekendtgørelsens § 53, stk. 2

Kildeskatteloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 53, stk. 4

Fremtvingelse af indgivelse af forskudsskema ved hjælp af dagbøder i forbindelse med ændring af forskudsskema.

KS

RTS

§ 56

Fremrykket afregning af indeholdt kildeskat.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 57, stk. 3

Fritagelse for afgift efter stk. 2.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 61, stk. 1

Afgøre sagen administrativt ved bødeforlæg.

RTS

T&S

Hovedreglen

Realrenteafgiftsloven

Realrenteafgiftsloven erstattes efter en overgangsperiode af pensionsafkastbeskatningsloven.

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 66, stk. 2

Henstand med betaling af udbytteskat.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 67, stk. 2, sidste pkt.

Kontant udbetaling af udbytte.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 73, stk. 1, og stk. 6

Pålægge arbejdsgiver lønindeholdelse.

KS

RTS

§ 73 B-D

Eftergivelse eller henstand med betaling af skatter, bøder, erstatning mv.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 79, stk. 1

Afgøre sagen administrativt ved bødeforlæg.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 84, stk. 2

Fremtvingelse af underretning om indeholdelser af A-skat ved hjælp af dagbøder.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 85, stk. 3

Pålæg af dagbøder for at fremskaffe oplysninger om indholdelsespligtige.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 86, stk. 3

Pålægge dagbøder for at fremtvinge adgang til eftersyn, indsendelse af regnskabsmateriale mv.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 89

Midlertidig fritagelse for betaling af A-skat eller B-skat.

KS

RTS

§ 89 A, stk. 1

Henstand med betaling af den del af formueskatten, der vedrører ejerboligen for særlige persongrupper.

KS

RTS

Processuelle regler på ToldSkats område 2003 - 2

P. Straffeproces

P.1 Kompetence i straffesager

I told-, skatte- og afgiftslovgivningen findes der i vidt omfang straffebestemmelser for overtrædelse af den pågældende lovgivning. Straffebestemmelser findes endvidere i en række bekendtgørelser.

I tilslutning til de pågældende materielle straffebestemmelser indeholder lovgivningen kompetencebestemmelser, der fastsætter hvilke myndigheder, der kan agere inden for området.

Kompetenceregler i skattekontrolloven

Skattekontrollovens § 20 har følgende ordlyd

"Skønner Ligningsrådet, at en overtrædelse ikke vil medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde."

En sag vedrørende overtrædelse af skattekontrollovens straffebestemmelser kan afgøres administrativt med en bøde, hvis der enten er tale om grov uagtsomhed eller der er tale om forsæt, og skatteunddragelsen ikke overstiger 100.000 kr.

Skatteministeren har delegeret sin beføjelse efter skattekontrolloven til Ligningsrådet, jf. § 5, stk. 2 i forretningsordenen for Ligningsrådet . Ligningsrådet har herefter i medfør af forretningsordenens § 13, fordelt kompetencen efter skattekontrollovens § 20 som følger

Ligningsrådet

Ligningsrådet behandler følgende sager

Sager som rådet kræver forelagt og sager som Told- og Skattestyrelsen skønner det hensigtsmæssigt at forelægge for rådet, herunder sager der frembyder principielle problemer.

Sager hvori skatteyderen ønsker at foretræde personligt for Ligningsrådet.

Opstilling af generelle retningslinier for skattemyndighedernes behandling af skattestraffesager.

Told- og Skattestyrelsen

Told- og Skattestyrelsen behandler følgende sager (medmindre de behandles af Ligningsrådet)

Sager, der udspringer af Told- og Skattestyrelsens kompetence til at ligne visse selskaber.

Sager vedrørende medlemmer af folkevalgte råd og nævn.

Sager vedrørende ansatte under Skatteministeriets område (Departementet, Told- og Skattestyrelsen, de regionale told- og skattemyndigheder og Landsskatteretten) samt i de kommunale skatteforvaltninger.

Spørgsmål om begæring om anke af domme.

Spørgsmål om påklage af afgørelser truffet af politimestrene og statsadvokaterne.

De regionale told- og skattemyndigheder

De regionale told- og skattemyndigheder (for Københavns og Frederiksberg kommuner - de pågældende skatteforvaltninger) behandler alle andre sager end dem, der behandles af Ligningsrådet og Told- og Skattestyrelsen, jf. ovenfor.

I de pågældende sager kan de regionale told- og skattemyndigheder anmode politiet om, at der rejses tiltale, hvis sagen på grund af dens størrelse ikke kan afgøres administrativt, eller hvis den pågældende skattepligtige enten tilkendegiver, at han/hun ønsker strafspørgsmålet indbragt for retten eller undlader at reagere på et bødeforelæg.

Andre regler i skattelovgivningen

I enkelte andre skattelove end skattekontrolloven - f.eks. etableringskontoloven, investeringsfondsloven, kildeskatteloven og skattestyrelsesloven - og i mindre omfang i bekendtgørelser er der fastsat straffebestemmelser, herunder bestemmelser, hvorefter skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan tilkendegive at en straffesag kan afgøres uden retslig forfølgning med en bøde.

Bestemmelserne er stort set enslydende.

For så vidt angår kildeskatteloven - og kun kildeskatteloven - har skatteministeren udtrykkeligt delegeret sin beføjelse, idet det i kildeskattebekendtgørelsens § 53, stk. 2 er fastsat, at de regionale told- og skattemyndigheder er bemyndiget til at tilkendegive, at en sag kan afgøres ved en administrativ bøde efter kildeskattelovens § 79, stk. 1.

I den øvrige skattelovgivning udøver Told- og Skattestyrelsen - eller de regionale told- og skattemyndigheder efter Told- og Skattestyrelsens bemyndigelse - i praksis skatteministerens beføjelse til at tilkendegive, at en straffesag kan afgøres uden retslig forfølgning med en bøde.

Kompetenceregler i moms- og afgiftslovgivningen

I langt størstedelen af punktafgiftslovgivningen samt i momsloven findes straffebestemmelser. Kompetencereguleringen for så vidt angår hele denne lovgivning findes nu i opkrævningslovens § 18, stk. 1, 1. punktum, hvorefter skatteministeren, i sager hvor en overtrædelse som ikke skønnes at ville medføre en højere straf end bøde, kan tilkendegive overfor den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.

Efter fast praksis udøves skatteministerens beføjelse af de regionale told- og skattemyndigheder.

Kompetenceregler på toldområdet

Hvis en overtrædelse af toldlovgivningen ikke vil medføre højere straf end bøde, kan de statslige told- og skattemyndigheder tilkendegive overfor den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis han/hun erkender sig skyldig i overtrædelsen, jf. toldlovens § 80, stk. 1 (Bødeforlæg). Kompetencen er tillagt de statslige told- og skattemyndigheder og udøves af de regionale told- og skattemyndigheder. Om bødeforlæg se afsnit P.4.

Med hensyn til personer der er forhyret med skibe i udenrigsfart, samt personer der ikke er bosiddende her i landet, kan de statslige told- og skattemyndigheder træffe en foreløbig afgørelse om bøde og betaling af told og/eller afgifter, jf. toldlovens § 80, stk. 2 (Bødeikendelse). Også her er kompetencen tillagt de statslige told- og skattemyndigheder og udøves af de regionale told- og skattemyndigheder. Se nærmere om bødeikendelser under afsnit P.4.

Bøder til medlemmer af folkevalgte råd og nævn

Told- og Skattestyrelsen foretager indberetning til Indenrigsministeriets Valgbarhedsnævn, hvis medlemmer af folkevalgte råd og nævn vedtager en bøde for overtrædelse af straffebestemmelser inden for ToldSkats område.

Medlemmer af folkevalgte nævn og råd er typisk kommunalbestyrelsesmedlemmer, amtskommunalbestyrelsesmedlemmer og skatteankenævnsmedlemmer.

For så vidt angår overtrædelser af skattekontrolloven, sker Told- og Skattestyrelsens indberetning som afslutning på den pågældende sag, der behandles i Told- og Skattestyrelsen.

For så vidt angår alle andre områder end skattekontrolloven, behandles de pågældende sager ved de regionale told- og skattemyndigheder, som derfor skal oplyse Told- og Skattestyrelsen om sådanne bødevedtagelser. Kopi af det underskrevne bødeforelæg vedlægges. Told- og Skattestyrelsen foretager herefter indberetningen til Valgbarhedsnævnet.

Bøder til ansatte under Skatteministeriet og i de kommunale skatteforvaltninger

Bødesager vedrørende ansatte under Skatteministeriet og i de kommunale skatteforvaltninger behandles af Told- og Skattestyrelsen.

I sager, hvor ansatte i Skatteministeriets Departement og Landsskatteretten vedtager en bøde, foretager Told- og Skattestyrelsen indberetning til Departementet.

I sager, hvor ansatte i Told- og Skattestyrelsen og ved de regionale told- og skattemyndigheder vedtager en bøde, foretager Told- og Skattestyrelsen indberetning til Told- og Skattestyrelsens Personale- og Udviklingsafdeling.

I sager, hvor ansatte i de kommunale skatteforvaltninger vedtager en bøde, foretager Told- og Skattestyrelsen indberetning til borgmesteren i den pågældende kommune.

P.2 Forsvarerbistand

Efter lov om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag, jf. lovbekendtgørelse nr. 489 af 19. september 1984 (forsvarerbistandsloven) , kan der i en række nærmere opregnede sager beskikkes en forsvarer.

Sagstyper

Efter forsvarerbistandslovens § 1, nr. 1 kan der beskikkes en forsvarer i følgende typer af sager

sager om overtrædelse af skattekontrollovens straffebestemmelser

sager om overtrædelse af investeringsfondslovens straffebestemmelser

sager om overtrædelse af etableringskontolovens straffebestemmelser

sager om overtrædelse af kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1 eller nr. 4, jf. også stk. 2

sager om overtrædelse af kildeskattelovens § 75

Efter forsvarerbistandslovens § 5 kan der endvidere beskikkes en forsvarer i sager om overtrædelse af straffebestemmelser i forbrugsafgiftslovgivningen. Efter fast praksis kan der også ske beskikkelse i sager om overtrædelse af momslovens straffebestemmelser.

Det følger heraf modsætningsvis, at der ikke kan beskikkes en forsvarer i andre administrative straffesager under ToldSkats område.

Betingelser for beskikkelse

Efter forsvarerbistandslovens § 1 kan retten beskikke en forsvarer, når det efter sagens beskaffenhed, den pågældendes person eller omstændighederne i øvrigt må anses for ønskeligt, og når sigtede ikke selv har skaffet sig forsvarerbistand.

Med ordene "sagens beskaffenhed" henvises til sagens faktiske eller retlige komplikationer samt til tilfælde, hvor tilregnelsesbedømmelsen (spørgsmålet om simpel/grov uagtsomhed eller forsæt) volder vanskeligheder.

Endvidere kan sigtedes "person" begrunde et bistandsbehov, fx særligt på grund af sigtedes alder, eventuelle psykiske handicap, eller at sigtede er udlænding.

Ved "omstændighederne i øvrigt" henvises navnlig til tilfælde, hvor bistand er ønskelig, fordi der er opstået et modsætningsforhold mellem sigtede og de told- og skattemyndigheder, som behandler sagen.

Told- og skattemyndighedernes vejledningspligt

Det påhviler ToldSkat at vejlede sigtede om adgangen til at begære en forsvarer beskikket, jf. bekendtgørelse nr. 976 af 2. december 1994 om vejledning om forsvarerbeskikkelse under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag. Vejledningen gives skriftligt af told- og skattemyndigheden, jf. bekendtgørelsens § 3. Vejledningen skal gives i forbindelse med, at myndigheden begynder forhandlinger med den pågældende om spørgsmålet om strafansvar. Vejledning kan undlades, når sagen alene vil kunne medføre en bøde på ikke over 1.000 kr, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Skriftlig vejledning (blanket 51.014), sendes ud sammen med det brev, hvori den pågældende sigtes. Vejledningen skal indeholde en orientering om den beskikkede forsvarers beføjelser. I sager, hvor der gennemføres en ansvarsforhandling, gentages vejledningen mundtligt ved indledningen til ansvarsforhandlingen.

En ansvarsforhandling kan gennemføres, selv om sigtede ønsker en forsvarer beskikket. Det er dog en forudsætning herfor, at sigtede skriftligt giver sit samtykke hertil, samt at omstændighederne ikke taler imod, at forhandlingen gennemføres uden forsvarerens tilstedeværelse - som fx hvor ToldSkat har en selvstændig interesse i, at der beskikkes en forsvarer.

Den beskikkede forsvarer indkaldes til en eventuel ansvarsforhandling sammen med den sigtede.

Begæring om beskikkelse

Begæring om forsvarerbeskikkelse kan fremsættes såvel af den sigtede som af ToldSkat, jf. forsvarerbistandslovens § 1, stk. 3.

ToldSkats adgang til at begære en forsvarer beskikket for den sigtede er begrundet med, at myndighederne kan have en selvstændig interesse i, at sigtede bistås af en forsvarer. Dette vil fx være tilfældet i sager, der efter deres karakter er egnede til administrativ afgørelse, men hvor sigtedes personlige forhold gør det vanskeligt at lade vedkommende vedtage et bødeforelæg på egen hånd. Når begæringen om forsvarerbeskikkelse er fremsat af ToldSkat, skal den sigtede have meddelelse herom. Den regionale told- og skattemyndighed skal i disse tilfælde underrette retten om sigtedes stillingtagen til beskikkelsesspørgsmålet.

Hvis sigtede selv har valgt en forsvarer, kan denne forsvarer begæres beskikket, men sigtede har altid ret til at lade sig repræsentere af en forsvarer, som han/hun selv har valgt. Den valgte forsvarer er i enhver henseende ligestillet med den beskikkede forsvarer.

Der er udarbejdet en blanket til brug for begæring om beskikkelse. Blanketten udfyldes og underskrives af den regionale told- og skattemyndighed. I de tilfælde, hvor begæring om beskikkelse er fremsat af den sigtede, underskrives blanketten endvidere af ham/hende, medmindre begæringen er fremsat skriftligt. I sager, hvor begæringen fremsættes af den sigtede, bør ToldSkat normalt kun afgive en udtalelse om beskikkelsesspørgsmålet, hvis retten anmoder om det.

Byretten foretager beskikkelse

Begæringen om beskikkelse indbringes i alle tilfælde for byretten af den regionale told- og skattemyndighed, jf. forsvarerbistandslovens § 1, stk. 3, 3. punktum, jf. i øvrigt Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 976 af 2. december 1994. Retten træffer bestemmelse om forsvarerbeskikkelse efter en konkret vurdering af behovet i den enkelte sag.

Forsvareren beskikkes af retten på det sted, hvor sigtede har bopæl (hjemting), jf. forsvarerbistandslovens § 1, stk. 2, 1. punktum. Hvis sigtede ikke har bopæl her i landet, sker beskikkelsen på det sted, hvor det findes hensigtsmæssigt, fx i den retskreds, hvor sigtede opholder sig, eller hvis sigtede ikke længere er til stede her i landet, hvor sigtede senest havde bopæl eller ophold.

Kære

Byrettens afgørelse vedrørende beskikkelse af forsvarer træffes ved beslutning. Hvis retten beslutter, at en forsvarer skal beskikkes, kan afgørelsen ikke indbringes for landsretten, jf. forsvarerbistandslovens § 1, stk. 4, 1. punktum.

Beslutninger, hvorefter byretten afviser at beskikke en forsvarer, kan derimod indbringes for landsretten, jf. forsvarerbistandslovens § 1, stk. 4, 2. punktum. Dette sker ved kære. Kærefristen er 14 dage fra rettens afgørelse. Kære iværksættes ved skriftlig henvendelse til vedkommende byret.

Hvis sigtede har fremsat begæring om bistand af forsvarer, og beskikkelse afvises af retten, skal vedkommende regionale told- og skattemyndighed hjælpe sigtede med at iværksætte kæren. Dette skal dog kun ske efter den sigtedes udtrykkelige begæring.

Hvis retten har afvist at efterkomme en begæring om forsvarerbeskikkelse, som er fremsat af ToldSkat, skal den regionale told- og skattemyndighed forelægge spørgsmålet om kære for Told- og Skattestyrelsen.

Told- og Skattestyrelsen skal endvidere i alle tilfælde underrettes om kæresagens udfald.

Forsvarerens adgang til materiale

Den beskikkede forsvarer har krav på adgang til at gøre sig bekendt med det undersøgelsesmateriale, som ToldSkat har tilvejebragt til brug ved behandlingen af spørgsmålet om strafansvar, jf. forsvarerbistandslovens § 2, stk. 1, 1. punktum.

I det omfang materialet uden ulempe kan fotokopieres, skal fotokopier udleveres til forsvareren, jf. forsvarerbistandslovens § 2, stk. 1, 2. punktum.

Forsvareren må kun med ToldSkats samtykke overlevere det modtagne materiale til andre, herunder den sigtede, jf. forsvarerbistandslovens § 2, stk. 1, 3. punktum. Forsvareren er derimod berettiget til at orientere den sigtede om materialets indhold, forevise det for den sigtede og drøfte det med denne.

Hensynet til sagens opklaring eller til tredjemand kan tale imod udlevering af materialet til forsvareren. ToldSkat kan derfor nægte forsvareren adgang til at gøre sig bekendt med det foreliggende sagsmateriale, jf. forsvarerbistandslovens § 2, stk. 2. Dette bør dog kun ske rent undtagelsesvis. ToldSkat kan eventuelt i stedet vælge at give forsvareren pålæg om at hemmeligholde de oplysninger, som fremgår af materialet, for den sigtede, jf. forsvarerbistandslovens § 2, stk. 2.

Et eksempel på, at hensyn til tredjemand kan begrunde en fravigelse af den almindelige regel om udlevering af materiale, kan foreligge, hvor sigtede er blevet meldt til ToldSkat af en tredjemand, og dette fremgår af sagsmaterialet. De normale regler kan endvidere fraviges, når materialet indeholder oplysninger om tredjemands personlige forhold eller erhvervshemmeligheder.

Tvister om forsvarerens beføjelser

Hvis der opstår uenighed mellem forsvareren og ToldSkat om forsvarerens beføjelser, indbringes spørgsmålet for den ret, der har foretaget beskikkelsen, jf. forsvarerbistandslovens § 2, stk. 3.

Forsvareren kan henvises til selv at indbringe spørgsmålet for den pågældende byret. Retten kan bestemme, at der skal afholdes et retsmøde med henblik på mundtlig forhandling af spørgsmålet.

ToldSkat kan anmode om mundtlig forhandling. Dette bør dog kun ske i begrænset omfang og kun i sager af væsentlig betydning.

Rettens afgørelse træffes på begæring ved kendelse, der er genstand for kære til landsretten. Kærefristen er 14 dage regnet fra kendelsens dato. Kære iværksættes ved skriftlig henvendelse til den byret, der har afsagt kendelse. Kendelser, der går ToldSkat imod, skal forelægges for Told- og Skattestyrelsen, inden der iværksættes kære.

Udelukkelse af forsvarer

Retsplejelovens kap. 66 om beskikkelse af offentlige forsvarere og udelukkelse af forsvarere finder tilsvarende anvendelse i administrative skatte- og afgiftsstraffesager, jf. forsvarerbistandslovens § 1, stk. 2, 2. punktum.

Spørgsmålet om afvisning af beskikkelse af en bestemt advokat eller tilbagekaldelse af en beskikkelse skal forelægges for Told- og Skattestyrelsen af den regionale told- og skattemyndighed.

Forsvareres vederlag

Retsplejelovens regler om sagsomkostninger i straffesager (kapitel 91) finder tilsvarende anvendelse på beskikkede forsvarere i administrative skatte- og afgiftsstraffesager, jf. forsvarerbistandslovens § 3.

Dette indebærer, at den beskikkede forsvarers vederlag efter sagens afslutning skal fastsættes af den ret, der har foretaget beskikkelsen.

Når straffesagen er afsluttet, underretter den regionale told- og skattemyndighed den ret, der har foretaget forsvarerbeskikkelsen, om udfaldet. Hvis den sigtede har underskrevet et bødeforelæg, vedlægges en kopi af dette. Endvidere skal retten have oplysninger, som er af betydning for fastlæggelsen af det offentliges regreskrav, fx oplysninger om, at væsentlige forhold, der oprindelig blev betragtet som ansvarspådragende, er frafaldet efter forhandlinger med den beskikkede forsvarer. På tilsvarende måde skal det oplyses over for retten, hvis væsentlige forhold efter forhandlinger er henført under mildere straffebestemmelser (grov uagtsomhed i stedet for forsæt). Det skal endvidere indstilles til retten, hvem (den skatte- eller afgiftspligtige/eller det offentlige) der efter den regionale told- og skattemyndigheds opfattelse bør udrede vederlaget til den beskikkede forsvarer.

Hvis det er nødvendigt for forsvareren at afholde udgifter til sagkyndig bistand, fx revisorbistand, kan disse godtgøres forsvareren, jf. TfS 1990, 501 VLK, hvor en beskikket forsvarer blev tillagt godtgørelse for udgifter til revisorbistand, idet landsretten udtalte, at det er fast antaget i praksis, at en beskikket forsvarer, eventuelt efter rettens forudgående godkendelse, kan indhente den sagkyndige bistand, der er nødvendig for en forsvarlig udførelse af forsvarerens hverv.

Vederlaget fastsættes ved kendelse, der er genstand for kære til højere ret. Vederlaget udredes forskudsvis af statskassen. Det udbetales af de regionale told- og skattemyndigheder.

Den valgte forsvarers vederlag

Sigtede kan altid selv skaffe sig bistand af en forsvarer. Dog vedkommer vederlaget til en valgt forsvarer normalt ikke det offentlige.

Statens regreskrav

Efter retsplejelovens § 1008 har en sigtet, der senere findes skyldig, normalt pligt til at erstatte det offentlige de nødvendige sagsomkostninger - herunder salær til den beskikkede forsvarer. Også denne regel gælder i administrative skatte- og afgiftsstraffesager. Se TfS 1995, 357 ØLK, hvor en erhvervsdrivende havde vedtaget en af de regionale told- og skattemyndigheder forelagt bøde for overtrædelse af momsloven, men den beskikkede forsvarer fandt, at honoraret til forsvareren burde udredes af det offentlige. Både byretten og landsretten fandt det imidlertid mest korrekt at pålægge den erhvervsdrivende at erstatte omkostningerne ved sagen, herunder salæret til forsvareren, da den erhvervsdrivende havde vedtaget bøden, og da den erhvervsdrivende havde bedt om at få beskikket en forsvarer.

Sagsomkostninger, der pålægges den sigtede i administrative skatte- og afgiftsstraffesager, kan inddrives efter retsplejelovens regler om sagsomkostninger, jf. forsvarerbistandslovens § 4.

ToldSkat kan således opkræve det beløb, som retten har fastsat til dækning af sagsomkostninger, men skal oversende sagen til politiet til inddrivelse, hvis beløbet ikke betales, jf. retsplejelovens § 997.

P.3 Straffesagens forberedelse og undersøgelse

Når en sag er oplyst på en sådan måde, at den regionale told- og skattemyndighed har grund til at antage, at den pågældende har overtrådt told-, skatte- eller afgiftslovgivningen, skal der tages stilling til, om der skal gøres strafansvar gældende.

Denne stillingtagen sker enten på grundlag af de sagsakter, der foreligger, eller på grundlag af de pågældende akter suppleret med en forhandling med den pågældende, jf. nedenfor om ansvarsforhandling .

Hvis det besluttes at gøre strafansvar gældende, gælder der en række rettigheder for personer, der er mistænkt og sigtet for et strafbart forhold. Retsplejeloven indeholder en række bestemmelser, der tager sigte på at beskytte mistænkte og sigtede i straffesager. Ligeledes indeholder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) en række bestemmelser til beskyttelse af mistænkte og sigtede.

Oplysning om sigtelse

Den praktisk vigtigste bestemmelse i retsplejeloven for så vidt angår administrative straffesager inden for ToldSkats område er bestemmelsen i § 752, stk. 1, der har følgende ordlyd

"Inden politiet afhører en sigtet, skal han udtrykkeligt gøres bekendt med sigtelsen og med, at han ikke er forpligtet til at udtale sig. Det skal af rapporten fremgå, at disse regler er iagttaget."

Der er ikke i dansk ret almindelige regler om, hvornår en person skal anses for sigtet. Dette må vurderes helt konkret med udgangspunkt i de foreliggende beviser i den enkelte sag.

Når en borger eller virksomhed tilskrives om et forhold, som der findes grundlag for at sigte vedkommende for, skal det direkte i brevet anføres, at den pågældende borger eller virksomhed sigtes. Dette sker ved, at det så præcist, som det er muligt på det pågældende tidspunkt, beskrives, hvad sigtelsen går ud på. Det vil sige, at det skal anføres, hvilken overtrædelse (med angivelse af lov og paragrafnummer), hvilke(n) periode(r) eller hvilket tidspunkt, hvilke(n) beløbsdifference(r), hvilket unddraget beløb osv. der er tale om, samt en beskrivelse af overtrædelsen. Det skal endvidere tilkendegives overfor den pågældende borger eller virksomhed, at vedkommende som sigtet ikke har pligt til at udtale sig, jf. nedenfor.

Hvis der gennemføres en ansvarsforhandling, dvs. en drøftelse af det eventuelt ansvarspådragende forhold, med den pågældende borger eller virksomhed, skal vedkommende som indledning til ansvarsforhandlingen igen gøres bekendt med sigtelsen og med, at der ikke er pligt til at udtale sig, jf. nedenfor.

Selvinkrimineringsforbudet

Et andet bærende element er selvinkrimineringsforbudet, som betyder at ingen mistænkt eller sigtet er forpligtet til at afgive sådanne udtalelser og oplysninger mv., at han derved beskylder sig selv for en forbrydelse.

Dette fremgår af Retsplejelovens § 752, stk. 1, hvorefter en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig. Den sigtede skal udtrykkeligt gøres bekendt med dette, når der rettes henvendelse til en person, der er mistænkt eller sigtet for overtrædelse af ToldSkats lovgivning.

I smuglerisager skal retsplejelovens § 752, stk. 1 dog kun iagttages i relation til udspørgen om smuglerier vedrørende tidligere indrejse, jf. toldlovens § 23.

Hertil slutter sig bestemmelsen i EMRK artikel 6, der handler om "fair trial", retten til en retfærdig rettergang. EMRK indeholder ikke udtrykkeligt et selvinkrimineringsforbud, men Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har imidlertid fastslået, at et forbud mod selvinkriminering kan udledes af EMRK artikel 6.

Anvendelse af ToldSkats kontrolbeføjelser og oplysningsmidler

En forudsætning for at kunne afslutte en række told-, skatte- og afgiftsstraffesager administrativt er i et vist omfang anvendelse af oplysninger, der er fremskaffet på grundlag af kontrolbeføjelser og oplysningsmidler inden for ToldSkats område, i praksis særligt skattekontrollovens afsnit II, §§ 6 - 12 A.

Imidlertid skal myndighederne være opmærksom på disse beføjelsers og midlers afgrænsning til de rettigheder, som retsplejeloven og EMRK, her særligt artikel 6, giver personer, der er mistænkt og sigtet for strafbart forhold, jf. ovenfor.

Disse regler er udtryk for straffeprocessuelle grundprincipper, som har en sådan karakter, at de er ophøjet til egentlige menneskerettigheder. De har derfor forrang for kontrolbeføjelserne og oplysningsmidlerne i ToldSkats lovgivning, som derfor til enhver tid og ubetinget må vige for reglerne i retsplejeloven og EMRK.

Det følger derfor heraf, at ToldSkats kontrolbeføjelser og oplysningsmidler ikke må anvendes over for eller i konfrontation med en mistænkt. Dvs. at de ikke må anvendes fra det øjeblik, det står klart, at der er grundlag for at sigte den pågældende for et strafbart forhold. Efterforskningsskridt over for en sigtet må ske på et andet grundlag end kontrolbeføjelserne og oplysningsmidlerne, eventuelt må politiet inddrages med henblik på iværksættelse af straffeprocessuelle tvangsmidler, fx ransagning.

Det fremgår af TSS-cirkulære 2002-32 , at oplysninger kan indhentes fra trejdemand, der ikke selv er mistænkt, på grundlag af skattekontrollovens bestemmelser, så længe der ikke er indledt strafferetlig efterforskning hos politiet.

Endvidere fremgår af cirkulæret, at indhentelse af oplysninger hos trejdemand efter anmodning fra udenlandsk myndighed i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden international aftale kan ske på grundlag af skattekontrollovens bestemmelser, så længe der ikke i udlandet er indledt en strafferetlig efterforskning, hvor udenlandske mydnigheder har rejst, hvad der i Danmark svarer ril en sigtelse.

Uanset denne ændring skal behandlingen af straffesager stadig fremmes, således at overgang til politimæssig efterforskning ikke forsinkes unødigt.

I UfR 1999, 1901 VLK fastslog landsretten, at noget bilagsmateriale ikke kunne anses tilvejebragt som led i politiets efterforskning, samt at politiet ikke havde overladt den politimæssige efterforskning til en regional told- og skattemyndighed i strid med retsplejelovens bestemmelser.

Underretning af borgere i sager om eventuel overtrædelse af skattekontrolloven

Når en regional told- og skattemyndighed har modtaget en skattestraffesag fra en kommune, underrettes borgeren straks herom ved sagens modtagelse.

Det oplyses i brevet til borgeren, at den regionale told- og skattemyndighed har modtaget sagen fra kommunen, og at der foreligger mistanke om, at borgeren har overtrådt skattekontrolloven. De relevante indkomstår samt de skattekontrollovsbestemmelser, som kan være overtrådt, anføres, og bestemmelserne vedlægges i kopi.

Det oplyses endvidere i brevet til borgeren, at borgeren vil blive indkaldt til en ansvarsforhandling hos den regionale told- og skattemyndighed, samt hvornår sagen kan forventes afsluttet. Orientering om det forventede afslutningstidspunkt kan dog kun gives i sager, der efter kompetencereglerne kan afsluttes administrativt.

I følgende tilfælde underrettes borgeren ikke

Når den regionale told- og skattemyndighed umiddelbart ved modtagelsen af sagen beslutter ikke at gøre strafansvar gældende.

Når den regionale told- og skattemyndighed straks ved modtagelsen af sagen indkalder borgeren til ansvarsforhandling.

Når det kan blive aktuelt at foretage yderligere undersøgelser (eventuelt politimæssige efterforskningsskridt), som vil kunne modvirkes af borgeren.

Ansvarsforhandling

Ansvarsforhandling skal gennemføres i alle sager om overtrædelse af skattekontrolloven samt i sager om samtidig overtrædelse af skattekontrolloven og anden lovgivning inden for ToldSkats område, typisk momsloven. Herudover bør en ansvarsforhandling gennemføres i sager, hvor det er vanskeligt at vurdere tilregnelsesspørgsmålet (forsæt - grov uagtsomhed - simpel uagtsomhed) med tilstrækkelig sikkerhed alene på grundlag af de akter, der er i sagen.

Hvis en ansvarsforhandling søges gennemført, skal den pågældende tilskrives herom. Brevet skal indeholde oplysninger om at vedkommende sigtes, hvad sigtelsen går ud på, samt muligheden for at få en forsvarer beskikket, idet vejledning herom vedlægges, jf. afsnit P.2.

Den beskikkede forsvarer indkaldes til en eventuel ansvarsforhandling sammen med den sigtede. En ansvarsforhandling kan under visse betingelser gennemføres, selv om den sigtede ønsker en forsvarer beskikket, jf. afsnit P.2.

Ved ansvarsforhandlingens begyndelse gentages sigtelsen og orienteringen om muligheden for forsvarerbeskikkelse. Endvidere spørges sigtede, om han er villig til udtale sig, idet han/hun skal oplyses om, at han/hun ikke har pligt til at udtale sig, jf. retsplejelovens 752, stk. 1.

Forklaringsrapport

Den forklaring, som den sigtede har afgivet, skal skrives ned i en rapport, mens der i referatet foretages interne notater. Hvis forklaringsrapporten indgår som en del af referatet, skal forklaringen være skrevet på særskilte ark.

Forklaringsrapporten skal fremtræde i en sådan form, at den eventuelt kan fremlægges i retten. Alle forklaringsrapporter skal være maskinskrevne med tydelig angivelse af, hvor og hvornår forhandlingen har fundet sted, samt hvem der har deltaget i forhandlingen.

Forskrifterne i retsplejelovens § 751 skal her efterleves. Rapporten skal gengive sigtedes forklaring om muligt med egne ord. Selv om sigtede erkender overtrædelsen, skal de eventuelt undskyldende momenter, som han/hun anfører, medtages i rapporten. Fonetisk optagelse af forklaringer må kun finde sted, når den afhørte er gjort bekendt med det.

Når forklaringsrapporten er udarbejdet, sendes den til den sigtede, som spørges, om han/hun vil tiltræde forklaringen eventuelt med rettelser eller tilføjelser, idet det tilføjes, at han/hun ikke har pligt hertil. Der vedlægges en kopi af forklaringsrapporten til den sigtedes eget brug. Hvis den sigtede ikke returnerer rapporten inden en frist fastsat af den regionale told- og skattemyndighed, skal han/hun ikke rykkes herfor.

Hvis repræsentanten er sigtet

Hvis en rådgiver (revisor, advokat) er sigtet for et forhold vedrørende en klient, skal ansvarsforhandlingen med rådgiveren principielt foregå uden deltagelse af klienten - uanset om klienten også er sigtet, eller dette ikke er tilfældet.

Hvis der under en forhandling med en sigtet og sigtedes rådgiver, der ikke er sigtet, opstår mistanke om, at rådgiver har begået et strafbart forhold, skal ansvarsforhandlingen afbrydes, og rådgiver skal sigtes. Ansvarsforhandlinger gennemføres herefter principielt med den skattepligtige og rådgiveren hver for sig.

Bistand af politiet

Politiet yder bistand til ToldSkat til efterforskning af forbrydelser. Positive bestemmelser herom findes i visse skatte- og afgiftslove samt toldloven, men der antages at gælde samme retstilstand for de love inden for ToldSkats område, der ikke indeholder tilsvarende bestemmelser.

Der er ikke fastsat regler for politiets bistand.

Politiets bistand består først og fremmest i gennemførelse af straffeprocessuelle tvangsmidler efter retsplejeloven, særligt ransagning, der bl.a. er omtalt i skattekontrollovens § 19. Ved ransagning kræves som udgangspunkt en dommerkendelse.

Anmodning om politiets bistand sker i form af et brev, hvori der nærmere redegøres for, hvad det er bistanden skal bestå i og baggrunden for anmodningen.Told- og skattemyndighederne kan bistå politiet i forbindelse med afhøringer.

Kommunerne og skattestraffesager

I sager, hvor en kommune skønner, at et strafansvar kan komme på tale, skal kommunen snarest muligt sende sagen til den regionale told- og skattemyndighed med henblik på vurdering af ansvarsspørgsmålet. Dette kan dog afvente fristen for klage til skatteankenævnet over skatteansættelsen, henholdsvis skatteankenævnets afgørelse i en klagesag.

Kommunen kan meddele den skattepligtige, at sagen vil blive sendt til den regionale told- og skattemyndighed med henblik på vurdering af et eventuelt ansvarsspørgsmål.

Hvis kommunen mener, at en skatteansættelse ikke giver anledning til tvivl, kan skatteansættelsen gennemføres af kommunen. Dette kan være tilfældet, hvor skatteansættelsen kan foretages på baggrund af de oplysninger, der foreligger allerede på det tidspunkt, da der hos kommunen er opstået mistanke om strafbart forhold, herunder fx. oplysninger der er indhentet efter skattekontrollovens kontrolbeføjelser og oplysningsmidler. Sagen skal derefter snarest muligt sendes til den regionale told- og skattemyndighed til vurdering af et eventuelt ansvarsspørgsmål.

Hvis en gennemførelse af skatteansættelsen derimod kræver yderligere oplysninger fra den skattepligtige, efter at der hos kommunen er opstået mistanke om strafbart forhold, skal de straffeprocessuelle regler iagttages, som beskrevet ovenfor. Skattekontrollovens kontrolbeføjelser og oplysningsmidler må således under ingen omstændigheder anvendes med det formål at indhente oplysninger til brug for strafforfølgning af en skatteyder. Dvs. at efterforskningsskridt over for en mistænkt må ske på et andet grundlag end skattekontrollovens kontrolbeføjelser og oplysningsmidler, eventuelt må politiet inddrages med henblik på iværksættelse af straffeprocessuelle tvangsmidler, fx ransagning.

En sådan sag skal derfor snarest muligt sendes til den regionale told- og skattemyndighed såvel til gennemførelse af skatteansættelsen, jf. dog nedenfor, som til vurdering af ansvarsspørgsmålet, herunder - ved politiets foranstaltning - eventuel iværksættelse af straffeprocessuelle tvangsmidler.

Det bør tilstræbes, at skattestyrelseslovens princip om, at en skatteansættelse kan påklages i to administrative instanser, i videst muligt omfang efterleves. Den regionale told- og skattemyndighed kan derfor efter en konkret vurdering sende sager tilbage til kommunen til foretagelse af skatteansættelsen.

Dette kan fx ske, hvis den regionale told- og skattemyndighed ikke finder, at der er tilstrækkeligt grundlag for at mistænke den skattepligtige for et strafbart forhold. Det samme er tilfældet, hvis den regionale told- og skattemyndighed mener, at skatteansættelsen - uden hensyn til at der er grundlag for at mistænke den skattepligtige for strafbart forhold - kan foretages på grundlag af oplysninger, der er indhentet, efter at sagen er sendt til den regionale told- og skattemyndighed af kommunen, fx oplysninger der er tilvejebragt med politiets bistand. Oplysninger, der lægges til grund for skatteansættelsen, er undergivet aktindsigt, jf. afsnit M .

P.4 Straffesagens afgørelse

I afsnit P.1 er beskrevet den kompetence, som skatteministeren eller de statslige told- og skattemyndigheder har til at afslutte en skatte-, afgifts- eller toldstraffesag "uden retslig forfølgning" og - inden for toldloven - til at træffe en foreløbig afgørelse vedrørende bøde og efterbetaling.

I dette afsnit beskrives det, hvordan de pågældende afgørelser træffes og føres ud i livet. Endvidere beskrives det, hvad der skal ske, hvis sagen ikke kan afsluttes uden retslig forfølgning, fordi den sigtede ikke ønsker at medvirke hertil.

Bødeforelæg

En tilkendegivelse om at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning sker i form af et bødeforelæg.

Om bødeforelæg gælder der tilsvarende regler som for tiltalerejsning efter retsplejelovens regler. I bødeforelægget skal herefter anføres den pågældendes navn og en beskrivelse af overtrædelsen med angivelse af, hvilke lovparagraffer der anses overtrådt, jf. retsplejelovens § 831, stk. 1, hvortil § 926 henviser.

Herudover skal det anføres, at sagen principielt skal afgøres ved domstolene, men at den kan afsluttes uden domstolsbehandling, såfremt den pågældende erkender sig skyldig og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist at betale den bøde, som er anført i bødeforelægget. Endelig skal det anføres, at sagen vil blive sendt til politiet med anmodning om tiltalerejsning ved domstolene, hvis den pågældende ikke kan tiltræde bødeforelægget.

Et bødeforelæg, der ikke er tiltrådt af den, det retter sig imod, er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand, idet det ikke skaber ret. Der kan derfor ikke klages over et bødeforelæg. En borger eller virksomhed, som ikke kan tiltræde et bødeforelæg, må derfor henvises til at få sagen afgjort ved domstolene.

Når et bødeforlæg er underskrevet af den, som det retter sig mod, er det en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det betyder bl.a., at den pågældende under visse betingelser kan få aktindsigt i sagen efter forvaltningslovens § 18. Se endvidere afsnit M.1.

Fortrydelse

Hvis den, der har vedtaget et bødeforelæg, senest 6 måneder efter vedtagelsen meddeler, at han fortryder vedtagelsen, annulleres bødeforelægget, og sagen tillades indbragt for domstolene.

Den pågældende skal underrettes om retten til fortrydelse. Underretningen kan ske på et hvilket som helst tidspunkt under sagens behandling, men der skal under alle omstændigheder oplyses herom i bødeforelægget.

Endelig afgørelse

En afgørelse er endelig såfremt bøden betales i rette tid, eller efter vedtagelsen bliver inddrevet eller afsonet. Herefter har den administrative afgørelse samme virkning som en afgørelse truffet af domstolene, idet den har gentagelsesvirkning.

Bødeikendelser

(told)

I toldlovens § 80, stk. 1 er omtalt en særlig afgørelsesform, nemlig en "foreløbig afgørelse om bøde og efterbetaling"

Bestemmelsen vedrører "personer, der er forhyret med skibe i udenrigsfart, samt personer, der ikke er bosiddende her i landet" og kan derfor ikke finde anvendelse på andre personer.

Den foreløbige afgørelse er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Bestemmelserne i forvaltningsloven om bl.a. klagevejledning, partshøring og aktindsigt finder derfor anvendelse på bødeikendelser. Disse regler er beskrevet i afsnit E .

Selv om toldloven ikke indeholder regler om, at afgørelsen kan påklages, er der mangeårig fast administrativ praksis for, at en sådan bødeikendelse kan påklages, jf. principperne i forvaltningsloven. Klage over bødeikendelser sker til Told- og Skattestyrelsen.

Udover at bødeikendelser således kan påklages, kan de også indbringes (direkte) for domstolene, jf. toldlovens § 80, stk. 2, 2. punktum. Dette skal ske inden for en frist på 14 dage efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Domstolsbehandling

Hvis et bødeforelæg ikke vedtages, eller en bødeikendelse ønskes indbragt for domstolene, sendes sagen til politiet i form af en tiltalebegæring, hvori politiet anmodes om at indbringe sagen for domstolene.

I tiltalebegæringen anmodes politiet om at nedlægge påstand om en bøde af samme størrelse som bødeforelæggets eller bødeikendelsens udvisende. Herudover anføres at sagen stadig kan afsluttes administrativt, dvs. uden domstolsbehandling, såfremt den pågældende ønsker det. Tiltalebegæringen vedlægges kopi af bødeforelægget/bødeikendelsen samt sagens øvrige papirer.

P.5 Gennemførelse af krav i straffesager

Skattekrav

I skattestraffesager gennemføres efterbeskatningen som hovedregel i form af skatteansættelse eller ændring af tidligere skatteansættelse. Efterbeskatningen foretages, før straffesagen fremmes, herunder før der fremsættes begæring om tiltale overfor politimesteren.

Hvis der i tilslutning til en tiltale for en berigelsesforbrydelse efter straffelovens kapitel 28 rejses en subsidiær tiltale efter skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16, anmodes politimesteren om at påstå tiltalte dømt til at efterbetale de unddragne skatter.

Selskabsskat

Skattekravet medtages dog under straffesagen, hvis sagen vedrører unddragelse af selskabsskat. I så fald anmodes politimesteren i givet fald om at påstå, at den tiltalte pålægges solidarisk hæftelse med selskabet for de unddragne skatter, hvis der findes grundlag for at rejse tiltalen mod den, der ejer eller behersker selskabet (hovedaktionær/-anpartshaver), og det er tvivlsomt om selskabet kan betale skatten.

I disse tilfælde gennemføres også ændring af selskabets indkomst i form af skatteansættelse. Ændringen foretages, før politimesteren i givet fald anmodes om at rejse tiltale.

Hvis den ændrede skatteansættelse for selskabet påklages til Landsskatteretten, afgøres det som beskrevet nedenfor under klagesager, om straffesagen eller klagesagen skal søges fremmet.

Momskrav

Momstilsvaret fastsættes som hovedregel efter reglerne i momslovens § 77 af den regionale told- og skattemyndighed, før straffesagen fremmes, herunder før der fremsættes begæring om tiltale overfor politimesteren

Momskravet medtages under straffesagen, når momsunddragelsen er sket i et selskab. Politimesteren anmodes om at påstå, at den tiltalte pålægges solidarisk hæftelse med selskabet for momsen, hvis der findes grundlag for at rejse tiltale mod den, der ejer eller behersker selskabet (hovedaktionær/-anpartshaver), og det er tvivlsomt, om selskabet kan betale momsen. I disse tilfælde opgøres momstilsvar endvidere for selskabet.

Hvis ægtefæller eller samlevere sammen har drevet en virksomhed, og tiltalen rettes mod den af parterne, der ikke er registreret som virksomhedsindehaver, anmodes politimesteren om at påstå, at tiltalte pålægges solidarisk hæftelse med ægtefællen/samleveren for momsen. I disse tilfælde opgøres momstilsvar endvidere for den registrerede virksomhedsindehaver.

Toldkrav

I toldstraffesager fastsættes kravet før straffesagen fremmes, og kravet medtages som hovedregel ikke i straffesagen. I større smuglerisager, herunder sager om overtrædelse af straffelovens § 289, medtages toldkravet dog under straffesagen.

I sager, der afgøres med bødeikendelse, medtages kravet i bødeikendelsen, jf. afsnit P.4.

Klagesager - Fremme eller berostillelse i forhold til straffesagen

De retningslinjer, der er beskrevet i dette afsnit, gælder både i sager, hvor der er tale om enten skatteunddragelse, momsunddragelse eller toldunddragelse og i fællessager.

I tilfælde, hvor klagen til skatteankenævnet eller Landsskatteretten alene vedrører forhold, der ikke er inddraget under straffesagen, fortsætter klagesagsbehandlingen og retsforfølgningen i straffesagen uafhængigt af hinanden.

Klagesager behandles som udgangspunkt i det administrative klagesystem, før straffesagen gennemføres. Dette gælder især

mindre, ukomplicerede klagesager, som kan forventes afgjort hurtigt

klagesager, hvor den foreliggende uenighed overvejende vedrører spørgsmål om forståelse af materielle regler

klagesager, hvor opgørelsen af kravets størrelse i væsentlig grad bygger på skøn.

I tilfælde, hvor klagesagen fremmes på bekostning af straffesagen, sendes en eventuel begæring om tiltale først til politimesteren, når den administrative klagebehandling er gennemført. Den regionale told- og skattemyndighed kan dog anmode politimesteren om at rejse tiltale selv om sagen er påklaget, i tilfælde, hvor strafansvaret ellers ville kunne forældes.

Den regionale told- og skattemyndighed skal underrette klagemyndigheden om, at der senere vil blive rejst ansvarssag. Hvis politiet allerede er inddraget i sagen, skal den regionale told- og skattemyndighed anmode politimesteren om at stille straffesagen i bero.

I følgende tilfælde søges straffesagen dog fremmet uanset klage over det underliggende spørgsmål om kravet

hvor klagesagen overvejende vedrører bevisspørgsmål af betydning for afgørelsen om kravets størrelse

hvor klagesagen overvejende vedrører anvendelse af retsregler, som ikke frembyder fortolkningsmæssig tvivl

hvor den sigtede er varetægtsfængslet, og fængslingen ønskes opretholdt indtil domsafsigelsen.

I tilfælde, hvor straffesagen søges fremmet uanset klagen, skal den regionale told- og skattemyndighed indstille til klagemyndigheden, at sagsbehandlingen stilles i bero.

Den sag, der behandles først, jf. foranstående, søges fremmet mest muligt.

P.6 Forældelse af strafansvar

Dette afsnit omhandler alene forældelse af strafansvar. Forældelse af formueretlige krav er beskrevet i afsnit N .

Reglerne om forældelse af strafansvar findes i straffelovens kapitel 11. Efter straffelovens § 92 straffes en lovovertrædelse ikke, når der er indtrådt forældelse efter straffelovens §§ 93 og 94.

Er forældelse indtrådt efter disse regler, er retsvirkningen frifindelse.

De almindelige forældelsesfrister er anført i § 93, stk. 1. I § 93, stk. 2 og 3 er anført nogle særlige forældelsesfrister vedrørende told- afgifts- og skatteområderne, jf. nærmere nedenfor.

Forældelsesfrister

Skat

Efter straffelovens § 93, stk. 3, 1. punktum er forældelsesfristen 10 år for overtrædelse af straffelovens § 289, 1. punktum (bl.a. skattesvig af særlig grov karakter) samt skattekontrollovens §§ 13, 15 og 16.

For andre overtrædelser af straffebestemmelser i skattelovgivningen - herunder de øvrige straffebestemmelser i skattekontrolloven og straffebestemmelserne i bl.a. kildeskatteloven, investeringsfondsloven og etableringskontoloven - gælder de almindelige frister i straffelovens § 93, stk. 1. Det vil sige, at forældelsesfristen er 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i et år for overtrædelsen, eller når straffen for overtrædelsen ikke ville overstige bøde. Forældelsesfristen er 5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år.

Moms

Forældelsesfristen efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1 er 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen, eller når straffen for overtrædelsen ikke vil overstige bøde. Dette betyder for overtrædelse af momslovens ordensbestemmelser, at forældelsesfristen for disse er 2 år.

Efter straffelovens § 93, stk. 3, 1. punktum er forældelsesfristen 10 år for overtrædelse af straffelovens § 289, 1. punktum (bl.a. momssvig af særlig grov karakter).

Efter straffelovens § 93, stk. 3, 2. punktum er forældelsesfristen ligeledes 10 år for overtrædelse af momsloven, hvorved nogen unddrager sig betaling af afgift, eller som medfører, at nogen uberettiget opnår udbetaling af afgift.

For overtrædelser, der er begået inden 1. maj 2000, er forældelsesfristen 5 år.

Told og andre afgifter (end moms)

Forældelsesfristen efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1 er 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen, eller når straffen for overtrædelsen ikke vil overstige bøde. Dette betyder for overtrædelse af toldlovens ordensbestemmelser, at forældelsesfristen for disse er 2 år.

Efter straffelovens § 93, stk. 2, 2.punktum er forældelsesfristen 5 år for overtrædelser, hvorved nogen unddrager sig betaling af told eller afgifter til det offentlige (excl. moms), eller som er egnede til at medføre, at nogen uberettiget fritages for betaling af sådanne beløb.

Særligt vedrørende juridiske personer

I skatte-, told- og afgiftslovgivningen er i meget vidt omfang hjemlet strafansvar i form af bøde for overtrædelser begået af selskaber mv. (juridiske personer).

Det må antages, at forældelsesfristerne for overtrædelser begået af juridiske personer er identiske med forældelsesfristerne for de materielle straffebestemmelser, som er overtrådt. Om strafansvar for juridiske personer forud for lovgivningen i 1996, se UfR 1983, 845 ØLD og TfS 1992, 395 HRD.

Forældelsesfristens påbegyndelse

Generelt

Forældelsesfristen påbegyndes den dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt, jf. straffelovens § 94, stk. 1.

For handlingsforbrydelser, fx indgivelse af urigtig selvangivelse eller urigtig momsangivelse, påbegyndes forældelsesfristen derfor ved afgivelsen af de urigtige oplysninger.

For undladelsesforbrydelser, fx undladelse af indbetaling af A-skat eller undladelse af at reagere på en for lav skatteansættelse, påbegyndes forældelsesfristen principielt først når undladelsen bringes til ophør. Efter ordlyden af straffelovens § 94, stk. 1 er en række straffebestemmelser inden for ToldSkats område derfor uforældelige. Dette er dog ikke tiltrådt af domstolene, som har statueret, at hvis en strafbar undladelse er nøje tidsbestemt og omfatter den undladte betaling, meddelelse osv. på nærmere angivne datoer, regnes forældelsesfristen fra denne dato.

På ét område har domstolene dog statueret uforældelighed ved en ikke ophørt undladelse. I UfR 1980, 1016 HRD statuerede Højesteret, at forældelse af strafansvaret efter kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 2 - nu opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 3 - ikke begyndte at løbe, så længe indbetaling af indeholdt kildeskat blev undladt på strafbar måde.

"Idealkonkurrence", jf. straffelovens § 93, stk. 4

Efter straffelovens § 93, stk. 4 anvendes den længste forældelsesfrist, når nogen ved samme handling har begået flere lovovertrædelser, såkaldt "idealkonkurrence".

Denne bestemmelse har - inden forlængelsen i 2000 af forældelsesfristen for overtrædelser af momsloven - især haft betydning, når momsunddragelser og andre momslovsovertrædelser foretages sammen med skatteunddragelser som følge af de forskellige forældelsesfrister (5 henholdsvis 10 år). Selv om det kan hævdes, at overtrædelsen af momsloven og skattekontrolloven ikke sker ved samme handling, har domstolene anvendt § 93, stk. 4 ved udeholdelse af samme omsætning fra momsangivelsen og selvangivelsen. I TfS 1991, 102 VLD afviste Vestre Landsret således tiltaltes forældelsesindsigelser vedrørende overtrædelse af momsloven med henvisning til at overtrædelsen af momsloven og skattekontrolloven udsprang af de samme dispositioner.

Straffelovens § 93, stk. 4 vil formentlig kunne finde anvendelse ved overtrædelser begået ved samme handling af de principielt enslydende bestemmelser i skattekontrollovens § 13 B og momslovens § 81, stk. 4 om urigtige fakturaer med den konsekvens, at den 2-årige forældelsesfrist, der må antages at gælde for en række overtrædelser af skattekontrollovens § 13 B, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, forlænges til 10 år, som følge af den 10-årige forældelsesfrist, som må antages at gælde for momslovens § 81, stk. 4, jf. straffelovens 93, stk. 3, 2. punktum.

Fortsat forbrydelse

En fortsat forbrydelse er en række gentagne, hyppige og ligeartede lovovertrædelser. Disse kan i forældelsesmæssig henseende betragtes som én handling med den virkning, at forældelsesfristen først påbegyndes ved den sidste lovovertrædelse.

Læren om fortsat forbrydelse kan ikke anvendes for så vidt angår overtrædelser af skattekontrolloven. Dette skyldes, at tidsrummet mellem de gentagne forbrydelser, fx indgivelse af urigtig selvangivelse, er for langt, typisk et år, jf UfR 1972, 735 HD, hvor Højesteret afviste, at der forelå en fortsat forbrydelse. Se også SKM2002.10.ØLD , hvor landsretten afviste, at der forelå en fortsat forbrydelse, da overtrædelserne ikke var ligeartede.

Derimod finder læren om fortsat forbrydelse anvendelse inden for fx kildeskatteloven og momsloven som følge af de væsentligt kortere frister, der gælder for afgivelse af oplysninger mv. inden for disse lovområder. I UfR 1985, 740 HD om momsloven har Vestre Landsret statueret fortsat forbrydelse.

Ved vurderingen af om fortsat forbrydelse kan gøres gældende, er det vigtigt at vurdere, om enkeltstående korrekte handlinger mv., der er foretaget i en række af i øvrigt urigtige handlinger, har den virkning, at der skal ske en selvstændig vurdering af forældelsesspørgsmålet, for så vidt angår de urigtige handlinger, der ligger forud for den korrekte handling. Der kan ikke opstilles generelle regler vedrørende dette spørgsmål, og domstolene har ikke forholdt sig éntydigt hertil. Synspunktet om fortsat forbrydelse skal derfor kun gøres gældende, hvis der er tale om en helt ubrudt række af overtrædelser.

Forældelsesfristens afbrydelse

Generelt

Efter straffelovens § 94, stk. 5, 1. punktum afbrydes forældelsesfristen ved ethvert rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen.

Rettergangsskridt er fx ransagning, indenretlig afhøring, beskikkelse af forsvarer og indlevering af anklageskrift til retten. I UfR 2000, 691 VLD kunne en skrivelse fra en politimester til retten med henblik på afbrydelse af forældelsesfristerne ikke anses for et rettergangsskridt, der efter straffelovens § 94, stk. 5, 1. punktum afbrød forældelsesfristerne.

I sager, der kan afgøres administrativt med en bøde, afbrydes forældelsesfristen, når den pågældende gøres bekendt med at han er sigtet, jf. straffelovens § 94, stk. 5, 3. punktum.

Sigtelsen skal fremsættes af den kompetente myndiged, dvs. ToldSkat. En skrivelse fra en kommune til en skattepligtig om, at sagen oversendes til den regionale told- og skattemyndighed til vurdering af et eventuelt strafansvar, er derfor ikke tilstrækkelig til at afbryde forældelsesfristen.

Juridiske personer

For juridiske personer gælder nogle særlige regler om afbrydelse af forældelsesfristen.

Hvis forældelsesfristen afbrydes over for nogen, som har handlet på en juridisk persons vegne, har fristafbrydelsen også virkning i forhold til den pågældende juridiske person, jf. straffelovens § 94, stk. 5, 4. punktum.

Derimod har afbrydelse af forældelsesfristen over for en juridisk person ikke virkning i forhold til personer, der har handlet på den juridiske persons vegne, jf. straffelovens § 94, stk. 5, 5. punktum.

Forfølgningen standset

Hvis forfølgningen standses på ubestemt tid, løber forældelsesfristen videre, som om forfølgning ikke havde fundet sted, jf. straffelovens § 94, stk. 5, 2. punktum. Hvornår dette er tilfældet, må afgøres konkret, bl.a. med udgangspunkt i hvor længe forfølgningen er standset og grunden hertil. Se TfS 1989, 426 ØLD og TfS 1995, 567 ØLD, hvor det blev statueret, at forældelse var indtrådt.

Hvis standsningen skyldes, at den sigtede har unddraget sig forfølgningen, medregnes forfølgningstiden dog ikke ved beregningen af forældelsesfristen, jf. straffelovens § 94, stk. 5, 3. punktum.

P.1 Kompetence i straffesager

P.2 Forsvarerbistand

P.3 Straffesagens forberedelse og undersøgelse

P.4 Straffesagens afgørelse

P.5 Gennemførelse af krav i straffesager

P.6 Forældelse af strafansvar