PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 J. HENSTAND OG TILBAGEBETALING SOM FØLGE AF KLAGE

Processuelle regler på ToldSkats område 2003 - 2

J. Henstand og tilbagebetaling som følge af klage

Henstand i forbindelse med klage

Klager eller sagsanlæg på told-, skatte-, og afgiftsområdet har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Klageren kan dog ansøge om henstand med betaling af den del af en skat, arbejdsmarkedsbidrag, told, moms eller afgift, som en klage vedrører, jf. SSL § 38, stk. 2 og bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 om myndighedsinddeling og sagsudlægning ( sagsudlægningsbekendtgørelsen ), kapitel 8 . For afgørelser efter toldlovgivningen gælder dog toldkodeksens artikel 244, se nedenfor om toldområdet.

Henstand i forbindelse med klage over en skatteansættelse omfatter også eventuelle afledte krav på arbejdsmarkedsbidrag.

En anmodning om henstand skal imødekommes, når en række nærmere angivne betingelser er opfyldt

Det er en betingelse for henstand, at det beløb, der søges henstand for, opkræves særskilt

Der kan ikke gives henstand med indregnet restskat efter kildeskattelovens § 61, stk. 3

Henstand skal betinges af, at henstandsbeløbet forrentes med rentesatsen efter den pågældende lov fra de definerede forfaldstidspunkter i samme lov. Henstanden omfatter også denne rente og eventuelt allerede påløbne renter

Hvis myndigheden ønsker adgang til at foretage modregning for krav, som klageren måtte få imod det offentlige, skal der tages et forbehold herom i henstandsbevillingen

En henstandsbevilling gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for kravet, hvis det skønnes, at muligheden for at inddrive kravet vil blive vanskeliggjort, hvis der gives henstand

Henstand kan endvidere betinges af, at henstanden bortfalder efter forudgående varsel, hvis der indtræder en situation, hvor muligheden for at inddrive kravet vanskeliggøres på grund af den meddelte henstand

Henstand kan ikke gives for et tidsrum på over fire år. Henstanden kan forlænges efter ny anmodning. Henstand gives i øvrigt for det tidsrum, hvor klagesagen er under behandling i det administrative system. Hvis en administrativ afgørelse indbringes for domstolene eller en dom ankes, skal der indgives ny ansøgning om henstand.

Særligt for toldområdet

For afgørelser efter toldlovgivningen findes reglerne om henstand i Toldkodeksens art. 244. En anmodning om henstand kan imødekommes helt eller delvis, hvis toldmyndighederne har en begrundet formodning om, at afgørelsen ikke er i overensstemmelse med toldforskrifterne, eller at der må frygtes uoprettelig skade for klageren, jf. toldkodeksens art. 244, stk. 2.

I tilfælde, hvor der er tale om betaling af import- eller eksportafgifter, vil henstanden dog være betinget af, at der foreligger eller stilles sikkerhed, jf. toldkodeksens art. 244, stk. 2.

Krav om sikkerhedsstillelse kan dog undlades i tilfælde, hvor et sådant krav på grund af klagerens situation ville kunne give anledning til alvorlige vanskeligheder af økonomisk eller social karakter, jf. toldkodeksens art. 244, stk. 3. Hvis henstand bevilges, gælder betingelserne i sagsudlægningsbekendtgørelsens kapitel 8 om henstand, som er beskrevet ovenfor.

Kompetence og klage ved afslag på henstand

De regionale told- og skattemyndigheder træffer afgørelse om henstand i 1. instans på told- og afgiftsområdet, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 6 . De regionale told- og skattemyndigheders afgørelse kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 22, nr. 1. Told- og Skattestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 26, nr. 4.

På skatteområdet er kompetencen til at træffe afgørelse om henstand for fysiske personer og dødsboer udlagt til kommunalbestyrelsen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 11, nr. 1. Kommunens afgørelse kan påklages til den regionale told- og skattemyndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 2. Den regionale told- og skattemyndigheds afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 26, nr. 2. For juridiske personer bortset fra dødsboer (selskaber) træffer den skatteansættende myndighed afgørelse om henstand i 1. instans, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 12, nr. 1.

Hvis den kommunale skattemyndighed er skatteansættende myndighed kan afgørelsen om henstand påklages til den regionale told- og skattemyndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 2. Told- og skatteregionens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 26, nr. 2.

Hvis den regionale told- og skattemyndighed er skatteansættende myndighed kan afgørelsen om henstand påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 22, nr. 1. Told- og skattestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 26, nr. 3.

Hvis Told- og Skattestyrelsen er skatteansættende myndighed, kan afgørelsen om henstand påklages til Ligningsrådet, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 6. Ligningsrådets afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 26, nr. 6.

Tilbagebetaling som følge af afgørelser fra de administrative myndigheder

Når en skatteansættelse for personer nedsættes, skal dette medføre en ændret årsopgørelse, jf. kildeskattelovens § 62 A. Den beregnede skat skal nedsættes, og skattebeløbet skal tilbagebetales i overensstemmelse med reglerne i kildeskatteloven. Dette gælder både, når skatteansættelsen nedsættes ved skatteankenævnet og ved Landsskatteretten, og det gælder uanset, om afgørelsen er påklaget. På tilsvarende vis skal der på skatteområdet ske tilbagebetaling til juridiske personer, når selskabets skatteansættelse ændres. Tilsvarende gælder på told-, moms- og afgiftsområdet.

Tilbagebetaling som følge af dom eller forlig ved domstolene

Det følger af retsplejelovens § 480, at domme kan fuldbyrdes 14 dage efter dommens afsigelse. I en retssag, som Skatteministeriet har tabt, skal den udbetalende myndighed ikke afvente en henvendelse fra borgeren/virksomheden om udbetaling af beløbet, men myndigheden skal beregne et evt. overskydende beløb manuelt og udbetale det til borgeren/virksomheden inden 14 dage, jf. TfS 2000, 951 TSS.

Afgørelser om forrentning af tilbagebetalingsbeløb

Den myndighed, der skal opfylde et tilbagebetalingskrav, har ifølge sagsudlægningsbekendtgørelsens § 19 kompetence til at træffe afgørelse i 1. instans om beregning og udbetaling af renter efter de nedenfor beskrevne regler.

Hvis afgørelsen om forrentning er truffet af den kommunale skattemyndighed, kan afgørelsen påklages til den regionale told- og skattemyndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 1. Den regionale told- og skattemyndigheds afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 26, nr. 2.

Hvis afgørelse herom er truffet af en regional told- og skattemyndighed, kan afgørelsen påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 22, nr. 1. Told- og Skattestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 1, nr. 3.

Afgørelser truffet af Told- og Skattestyrelsen i 1. instans kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 26, stk. 1, nr. 3.

Forrentning ved tilbagebetaling

Når der på statens vegne skal ske tilbagebetaling til borgerne af skatter, afgifter, gebyrer mv. inden for Skatteministeriets område skal der ske forrentning. De her beskrevne regler omfatter således ikke tilfælde, hvor staten tilbagebetaler afgifter, som er opkrævet på vegne af danske kommuner mv. Reglerne omfatter heller ikke krav, der er begrundet i en formueretlig aftale med myndighederne, fx løn til ansatte eller en entreprenørs krav på vederlag. Heller ikke bøder er omfattet af disse regler, uanset om bøden er pålagt i henhold til skatte- og afgiftslovene. Hvor særlige regler om forrentning af borgernes tilbagebetalingskrav fremgår af skatte- og afgiftslovgivningen, sker forrentningen efter disse særlige regler. Dette gælder såvel bestemmelser i lovene om skatter og afgifter som i andre love, herunder renteloven. Fx findes der særregler om forrentning ved tilbagebetaling af indkomstskat for både personer og selskaber. Hvis et negativt momstilsvar i henhold til opkrævningslovens § 12 ikke udbetales rettidigt, og forsinkelsen ikke skyldes virksomhedens forhold, forrentes beløbet efter sædvane med rentelovens rentesats fra udbetalingsfristens udløb, indtil udbetalingen finder sted.

Forrentningen sker herefter med den rentesats, der for den pågældende periode gælder efter § 5 i renteloven, dvs. den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år med et tillæg på 7 pct. Justitsministeriet kan hvert andet år efter forhandling med Nationalbanken og Økonomi- og Erhvervsministeriet ændre renten, dog således at det nævnte tillæg ikke kan fastsættes til mindre end 7 pct.Der beregnes ikke renters rente.

Indbetalt efter påkrav fra en myndighed

Hvis tilbagebetalingen vedrører et beløb, som er indbetalt efter påkrav fra en myndighed, forrentes beløbet fra indbetalingsdagen til udbetalingsdagen i henhold til rentegodtgørelsescirkulærets pkt. 7. I disse tilfælde er indbetaling sket, efter at myndigheden har tilkendegivet over for indbetaleren, at der efter myndighedens opfattelse foreligger indbetalingspligt. Det er ikke nødvendigt, at der er stillet krav om indbetaling af et bestemt beløb. Hvis der ikke er stillet krav om indbetaling af et bestemt beløb, og der er indbetalt beløb udover, hvad der følger af myndighedens meddelelse om indbetalingspligt, fx på grund af beregningsfejl, forrentes det overskydende beløb dog efter reglerne om tilbagebetaling vedrørende beløb, der ikke er indbetalt efter påkrav fra en myndighed, jf. nedenfor. Hvis myndighedens meddelelse om indbetalingspligt hviler på indbetalerens egne oplysning om de faktiske forhold, og disse senere viser sig at være urigtige, forrentes tilbagebetalingskravet ligeledes efter reglerne om tilbagebetaling vedrørende beløb, der ikke er indbetalt efter påkrav fra en myndighed, jf. nedenfor. Det er uden betydning, om der er begået fejl af myndighederne, og om tilbagebetalingskravet følger af en dom eller af en administrativ afgørelse.

Indbetalt uden påkrav fra en myndighed

Hvis tilbagebetalingen vedrører et beløb, som ikke er indbetalt efter påkrav fra en myndighed, forrentes beløbet fra månedsdagen for myndighedens modtagelse af borgerens anmodning om tilbagebetaling af et allerede indbetalt beløb og indtil udbetalingsdagen i henhold til rentegodtgørelsescirkulærets pkt. 8. Der skal således først betales renter, når der er gået en måned efter den dag, hvor myndigheden modtager anmodning om tilbagebetaling. Dette gælder også, hvis der indbetales beløb udover hvad der følger af et eventuelt påkrav fra myndighederne om indbetaling. Det overskydende beløb forrentes først fra månedsdagen fra anmodningen om tilbagebetaling. Det samme gælder, hvis myndigheden stiller krav om indbetaling på grundlag af indbetalerens oplysninger om de faktiske forhold, og disse senere viser sig at være urigtige. Et eventuelt tilbagebetalingskrav skal ikke forrentes fra indbetalingsdagen, men først fra månedsdagen for indbetalerens anmodning om tilbagebetaling.

Godtgørelse eller regulering af told og moms i henhold til toldlovens § 36, der ikke sker rettidig, forrentes dog fra reguleringsfristens udløb, medmindre forsinkelsen skyldes virksomhedens forhold.

Forrentningen efter disse regler skal finde sted, uanset om indbetaleren har et retskrav på tilbagebetaling, eller om tilbagebetalingen beror på en bevillingsmæssig afgørelse. Det er således unødvendigt at sondre mellem, om tilbagebetaling sker, fordi indbetaleren har krav herpå, eller fordi tilbagebetaling sker efter myndighedens egen beslutning.

Er renten efter disse regler opgjort til et lavere beløb end 200 kr., udbetales beløbet ikke.

Renteberegning og udbetaling skal ske på myndighedens foranledning. Beregning og udbetaling skal således finde sted uden særlig anmodning fra indbetaleren.

Reglerne er ikke til hinder for, at renter af tilbagebetalingskrav ydes med større beløb, hvis dette følger af renteloven. Det kan fx være tilfældet, hvis der er anlagt retssag, før der anmodes om tilbagebetaling.