MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT T KONTROLBESTEMMELSER

Momsvejledningen 2003 - 2

Afsnit T Kontrolbestemmelser

I kapitel 19, §§ 74-76 og opkrævningslovens § 5, er der fastsat regler for ToldSkats kontrolvirksomhed, krav til virksomheder og andre om at yde myndighederne den fornødne bistand i forbindelse hermed, samt regler om efteropkrævning af momsbeløb mv.

Nedenfor er der endvidere som pkt. T.5 indsat et afsnit om internationalt kontrolsamarbejde.

ToldSkats opgave er bl.a. at sikre, at moms angives, afregnes og opkræves korrekt.

T.1 Eftersyn mv. hos virksomhederne

T.1.1 Området § 74, stk. 1

ToldSkat er - hvis det skønnes nødvendigt - berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne. Der kræves ikke retskendelse, men behørig legitimation. I den forbindelse er ToldSkat endvidere berettiget til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance mv., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier.

Der kan f.eks. være tale om butiks-, fabriks-, kontor-, og/eller lagerlokaler. Privatboligen er beskyttet af grundlovens § 72, således at ToldSkat ikke uden retskendelse kan tiltvinge sig adgang dertil. Der kan dog være grænsetilfælde, hvor privatboligen benyttes i forbindelse med drift af momspligtig virksomhed.

Bestemmelsen omfatter virksomhederne, hvilket ikke kun vil sige momsregistrerede virksomheder, men også virksomheder, som myndighederne har bevis for eller begrundet mistanke om driver momspligtig virksomhed, uden at være momsregistrerede.

Bestemmelsen giver endvidere mulighed for eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos ikke registrerede virksomheder, der har handelsforbindelse med registrerede virksomheder samt til at gennemse kontrakter mv. hos virksomheder, der finansierer registrerede virksomheder.

Eftersynsretten omfatter alt regnskabsmateriale, såsom årsregnskaber, råbalancer (afslutningsark), regnskabsbøger, journaler, løsbladebøger med tilhørende bilag, kladdebøger og andre hjælpebøger (f.eks. ordrebøger, lagerbøger, arbejdssedler, ugesedler og lagerkontrolkort), kontokort og andre specifikationer samt korrespondance. Eftersynsretten gælder, hvadenten oplysningerne opbevares på papir eller på edb-medier.

Begrebet korrespondance mv. omfatter enhver form for forretningskorrespondance, såsom modtagne breve og kopier af afsendte breve samt kontrakter og andre skriftlige aftaler. Hvis virksomhederne anvender revisionsprotokol, er denne også omfattet af eftersynsretten, jf. Dep. 777/81.

I virksomheder, der i forbindelse med regnskabsførelsen anvender edb, omfatter eftersynsretten systembeskrivelser mv. samt magnetbånd og andre databærende medier.

I tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at gennemføre eftersyn mv. inden for normal åbningstid, påhviler det ToldSkat at få eftersynet gennemført på et tidspunkt, der passer virksomheden, jf. ministerspørgsmål nr. S 244, den 5. august 1988, spørgsmål 1412-1414.

Det er hovedreglen, at kontroleftersyn i virksomheder mv. efter momslovens § 74, stk. 1, § 75, stk. 5, og § 76, stk. 4, af bl.a. praktiske grunde aftales med den pågældende virksomhed mv.

Momsloven stiller imidlertid ikke krav om, at virksomhedseftersyn mv. skal aftales på forhånd eller varsles, hvorfor ToldSkat er berettiget til efter en konkret vurdering at foretage uanmeldt virksomhedseftersyn.

Om virksomhedernes pligt til at opbevare regnskabsmateriale henvises til afsnit N.2.6 .

Observationer til kontrolformål

Besøg på offentligt tilgængelige steder med henblik på observationer til kontrolformål er ikke omfattet af momslovens § 74, stk. 1, og kan derfor foretages, uden at medarbejderen har pligt til at legitimere sig.

T.1.2 Bistand fra indehavere mv. § 74, stk. 2

Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være ToldSkat behjælpelige ved de nævnte eftersyn.

Det vil sige, at indehaveren og personalet har pligt til at redegøre for indkøbs-, produktions- og afsætningsforhold samt til at oplyse, hvorledes regnskabsførelsen er tilrettelagt, hvilke bøger der føres, hvilke interne kontrolforanstaltninger der findes, osv.

Der er ligeledes pligt til at oplyse, hvem der er virksomhedens revisor samt til - på ToldSkats forlangende - at foretage opgørelse af varelagre og pengebeholdninger.

ToldSkat kan i forbindelse med et eftersyn i et interessentskab kræve oplyst navnene på samtlige interessenter.

T.1.3 Erhvervelser § 74, stk. 3

På samme måde som anført i stk. 1 er ToldSkat berettiget til at foretage eftersyn i forbindelse med momspligtige erhvervelser.

Spørgsmålet om hvilke erhvervelser, der er momspligtige, er reguleret i § 11, der er nærmere omhandlet i afsnit D.9 .

T.1.4 Udlevering § 74, stk. 4

Materiale nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller sendes til ToldSkat.

Udleveringspligten gælder alt materiale, der er omfattet af bestemmelsens stk. 1, herunder revisionsprotokollen, og pligten omfatter også regnskabsmateriale mv., der befinder sig hos trediemand, f.eks. revisor eller en regnskabskonsulent. Det er uden betydning for udleveringspligten, at trediemanden f.eks. har tilbageholdelsesret over materialet. Hvis materialet modtages af trediemand, skal det leveres til denne igen efter benyttelsen.

Udleveringspligten vedrører kun virksomhedens regnskabsmateriale mv. Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af trediemand, og som ikke har været i virksomhedens besiddelse, er derfor ikke omfattet af udleveringspligten.

T.2 Eftersyn mv. hos andre

I § 75, er der fastsat regler om bl.a. leverandørers og kunders oplysningspligt over for ToldSkat samt om ToldSkats adgang til at foretage eftersyn mv. hos disse.

Formålet med bestemmelsen er at give myndighederne mulighed for gennem andre kanaler end gennem virksomhedens regnskabsmateriale mv. at få indblik i en virksomheds momspligtige aktiviteter.

T.2.1 Leverandører § 75, stk. 1

Leverandører til registreringspligtige virksomheder skal på begæring give ToldSkat oplysninger om deres leverancer af varer og ydelser til disse virksomheder.

Bestemmelsen omfatter alle leverancer, dvs. også leverancer, der kan karakteriseres som indkøb til privatforbrug, idet myndighederne skal have en mulighed for at kontrollere, at virksomheden ikke har medregnet indkøb af denne type i virksomhedens købsmoms.

T.2.2 Kunder § 75, stk. 2

Erhvervsdrivende skal på begæring give ToldSkat oplysninger om deres indkøb af varer og ydelser til virksomheden.

Bestemmelsen omfatter erhvervsdrivende, hvilket ikke kun vil sige registreringspligtige virksomheder. I praksis vil bestemmelsen dog hovedsageligt blive anvendt over for registrerede virksomheder.

T.2.3 Pengeinstitutter mv. § 75, stk. 3

Pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal på begæring give ToldSkat enhver oplysning om deres økonomiske mellemværende med specifikke navngivne virksomheder.

Bankers markedskontorer, der forestår både købs- og salgsafregninger ved afsætning af kvæg mv., har pligt til at udlevere oplysninger om deres økonomiske mellemværende med de berørte registrerede virksomheder. Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd kun specifikke navngivne registreringspligtige virksomheder.

Oplysningspligten omfatter f.eks. angivelser af bevægelser på indskuds- eller lånekonti, oplysninger om trukne og indsatte checks, diskonterede veksler og om størrelsen af lån og depoter.

T.2.4 Forsikringsselskaber § 75, stk. 4

Forsikringsselskaber skal på begæring give ToldSkat oplysninger i forbindelse med kontrollen med momspligtige erhvervelser af nye lystfartøjer efter § 11, stk. 4, nr. 2.

Bestemmelsen omfatter nye lystfartøjer, som de pågældende forsikringsselskaber har forsikret, og som der efter 6. momsdirektiv altid skal betales moms af her i landet.

T.2.5 Eftersyn mv. § 75, stk. 5

ToldSkat er berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos kunder og leverandører m.v. samt til at gennemse kontrakter og lign. hos virksomheder, der finansierer registrerede virksomheder.

Ingen af de virksomheder, der er nævnt i ovenstående afsnit er berettiget til at kræve betaling for at levere de ønskede oplysninger mv.

T.3 Samarbejde med andre offentlige myndigheder

T.3.1 Oplysningspligt § 76, stk. 1

Andre offentlige myndigheder skal på begæring give ToldSkat enhver oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med momsens betaling eller tilbagebetaling.

T.3.2 Politiet § 76, stk. 2

Efter § 76, stk. 2, yder politiet de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

Der foreligger ikke sådanne regler, men bestemmelsen giver umiddelbart de statslige told- og skattemyndigheder adgang til at anmode politiet om bistand ved virksomhedseftersyn mv.

Politiets bistand efter denne bestemmelse gælder alene bistand til overvindelse af fysiske hindringer for eftersynets gennemførelse, og det er den stedlige politimester, der afgør, om politiet skal bistå told- og skattemyndighederne ved eftersynet.

Det må antages, at politiets bistand ikke kræver retskendelse, idet der er tale om dels en kontrolbeføjelse uden for strafferetsplejen, dels at politiets bistand er hjemlet direkte i bestemmelsen. Uanmeldt eftersyn med politiets bistand kan gennemføres, når der er begrundet formodning om, at adgangen til virksomheden vil blive nægtet eller, der på grund af kontrollens særlige karakter, herunder bl.a. tidspunktet for kontrollen kan opstå situationer, hvor politiets tilstedeværelse er påkrævet. Politiets opgave er alene at overvinde fysiske hindringer for kontrollens gennemførelse, medmindre der under kontrollen opstår situationer, som er omfattet af politiets almindelige kompetence i medfør af retsplejelovens § 108 (politiets generalfuldmagt).

Ransagning

Undersøgelser hos den registreringspligtige kan foretages af politiet i henhold til bestemmelserne i retsplejelovens §§ 794-800 om ransagning.

Anmodning om ransagning fremsættes af de statslige told- og skattemyndigheder, jf. opkrævningslovens § 19 .

Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra det virksomhedseftersyn mv., som told- og skattemyndighederne med assistance fra politiet kan foretage i medfør af kontrolbestemmelserne i momslovens kap. 19

Politiet leder ransagningen.

Politiet yder under ransagningen en egentlig efterforskningsmæssig assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske hindringer for eftersynet.

Ransagning kan kun foretages på den registreringspligtiges private bopæl, såfremt dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte den registreringspligtiges advokats/revisors kontorlokaler.

Ransagning er ensbetydende med en mistanke for overtrædelse af straffebestemmelserne i momslovens kap. 21.

Ransagning kan kun finde sted efter retskendelse, medmindre der foreligger særlige forhold, som bevirker, at ransagningens øjemed ville forspildes, hvis kendelse skulle afventes.

T.3.3 Skatteforvaltningerne § 76, stk. 3

De kommunale skattemyndigheder giver efter skatteministerens bestemmelse ToldSkat oplysninger om forhold af betydning for momskontrollen, som de under den skattemæssige kontrol bliver opmærksom på.

Told- og skatteregionerne og de kommunale skattemyndigheder udveksler gensidigt oplysninger om formodede eller konstaterede oplysninger af betydning for skatte- og momskontrollen.

T.3.4 Eftersyn på hovedposthuse mv. § 76, stk. 4

ToldSkat er berettiget til at foretage eftersyn på hovedposthuse, der modtager pakker mv. fra udlandet. Der kan ligeledes foretages eftersyn hos virksomheder, der modtager pakker og lign. fra udlandet til besørgelse her i landet.

Bestemmelsen skal give myndighederne mulighed for at kontrollere omfanget af post fra udenlandske virksomheder, der sælger varer her i landet ved fjernsalg mv.

T.3.5 Indhentelse af oplysninger § 76, stk. 5

Skatteministeren kan pålægge de kommunale skattemyndigheder at indhente oplysninger af betydning for momskontrollen i forbindelse med den skattemæssige kontrol. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de kommunale skattemyndigheder sådanne oplysninger.

T.4 Efterbetaling af moms

Med virkning fra den 1. januar 2001 blev momslovens § 77 ophævet, og bestemmelsen flyttet til opkrævningslovens § 5 (lov nr. 169 af 15. marts 2000).

T.4.1 På grundlag af regnskabet opkrævningsloven § 5, stk. 1

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig momsangivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i moms eller fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Det samme gælder, når en virksomhed ikke har indsendt angivelsen, og det foreløbigt fastsatte momstilsvar har været for lavt, jf. opkrævningsloven § 4, stk. 1.

Det korrekte momstilsvar opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber i den udstrækning, disse kan godtages som opgørelsesgrundlag.

T.4.2 Skønsmæssig ansættelse opkrævningsloven § 5, stk. 2

Hvis virksomhedens regnskaber ikke kan anses for egnede som grundlag for en nøjagtig opgørelse af momstilsvaret, kan ToldSkat foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret. Virksomhedens regnskaber anses i denne forbindelse også at omfatte bilag mv.

Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.Told- og skatteregionerne er bemyndiget til at foretage den skønsmæssige ansættelse. Ansættelsen omfatter virksomhedens samlede momstilsvar for den pågældende periode og ikke kun det for lidt angivne momstilsvar. Efterbetalingskravet vil blive opgjort som forskellen mellem det skønsmæssigt opgjorte momstilsvar og det allerede angivne.

Virksomheden bliver skriftligt indkaldt til et møde på regionen om den skønsmæssige ansættelse. Der foretages dog ansættelse, selv om virksomheden ikke giver møde. Ansættelsen meddeles virksomhedens ansvarlige ledelse i anbefalet brev.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse kan påklages til Landsskatteretten, jf. opkrævningslovens § 16, stk. 2.

Følgende afgørelser kan nævnes til illustration af, hvorledes ToldSkat anvender reglerne om skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret

Domme

Højesterets dom af 5. april 1977 (refereret i UfR 1977.422): Frugt- og grøntforretning - pligt for virksomhederne til hyppige og effektive kasseafstemninger.

Vestre Landsrets dom af 19. oktober 1979 (refereret i UfR 1980.231): Byggevirksomhed - afsmittende virkning mellem ægtefæller.

Østre Landsrets dom af 15. oktober 1987 (TfS 1987, 636): Restaurationsvirksomhed - løbende tilintetgørelse af underbilag.

Østre Landsrets dom af 15. februar 1991 (TfS 1991, 113): Restaurationsvirksomhed - stort omfang af udskænkning uden beregning.

Østre Landsrets dom af 27. januar 1999 (TfS 1999, 269): Restaurationsvirksomhed - omsætningsberegning ud fra varekøbsbilag og salgspriser. Kassestrimler stemmer ikke med bogføring.

Østre Landsrets dom af 19. februar 2001 (TfS 2001, 311): Renovation- og jordbrugs virksomhed og cafeteria virksomhed - drift af virksomhed i andens navn - proforma ejerskab.

Vestre Landsret dom af 10. august 1999 (TfS 1999, 868): Pizzaria - skønnet omsætning ud fra indkøb af emballage og gennemsnitlig bruttoavance i branchen. Mangelfuldt regnskabsmateriale.

Afgørelser fra det tidligere Momsnævn

688/80: Byggevirksomhed - anvendelse af kalkulationstillæg på 6% på byggematerialer og 35% på lønudgifter.

726/80: Købmand - mangelfuld regnskabsførelse - lav avance.

765/81: Byggevirksomhed - tilsidesættelse af mangelfuldt regnskabsmateriale.

869/84: Restaurationsvirksomhed - differencer mellem købte og solgte genstande, spiritus mv.

870/84: Restaurationsvirksomhed - mangelfuld bogføring - misforhold mellem køb og salg.

915/85: Kioskvirksomhed - lav bruttoavance.

944/86: Landbrugsvirksomhed - udeholdt omsætning.

945/86: Handelsvirksomhed - handel med tv-apparater - uregistreret virksomhed - usikkerhed om omfanget af omsætningen.

946/86: Byggevirksomhed - manglende regnskab - anvendelse af skattevæsenets foretagne skønsmæssige ansættelser.

988/87: Malervirksomhed - manglende bogføring af omsætning - beregning baseret på procenttallet af de konstaterede udeholdelser i forhold til den bogførte omsætning.

989/87: Brugtvognsvirksomhed - uregistreret virksomhed - suspension af forældelsesfristen efter 1908-loven.

990/87: Landbrugsvirksomhed - udeholdt omsætning - dødelighedsprocent.

T.4.3 Fristregler

I medfør af lov nr. 410 af 2. juni 2003 om ændring af skattestyrelsesloven (ændringer af fristregler på skatte- og afgiftsområdet m.v.), § 35 B og § 35 C, er der indført bestemmelser om ordinær og ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift.

Bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35 B indeholder den almindelige fristregel, det vil sige reglen om de ordinære frister for fastsættelse og ændring af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift, og betingelser for henholdsvis de statslige told- og skattemyndigheders og de afgiftspligtiges anmodning om ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelse af afgift.

I skattestyrelseslovens § 35 C er der fastsat en række undtagelser til den ordinære 3-års frist.

Bestemmelserne har virkning for anmodninger om genoptagelse af et afgiftstilsvar, som er indgivet til myndighederne den 12. marts 2003 eller senere. Reglerne er nærmere beskrevet i ToldSkats vejledning om processuelle regler , afsnit G.1.2 - Ændring af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift.

T.4.4 Gebyrer og renter opkrævningsloven §§ 6 og 7

Bestemmelserne vedrørende renter og gebyrer fandtes tidligere i § 77, stk. 3 og stk. 4. Samtidig med flytningen af disse bestemmelser fra momsloven til opkrævningsloven blev den tidligere anvendte faste månedlige rentesats på 1,3% erstattet af en variabel rente, som er afhængig af markedsrenten.

Hvis momsen ikke betales rettidigt, skal der betales en månedlig rente på markedsrenten (obligationsrenten) + 0,8% for hver påbegyndt måned, regnet fra den 1. i den måned, hvor beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Der skal endvidere betales et gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betaling af moms mv. Gebyret udgør 65 kr. pr. erindringsskrivelse.

T.5 Internationalt kontrolsamarbejde

I forbindelse med internationaliseringen af kontrolarbejdet, både i forbindelse med bekæmpelse af skatte- og afgiftskriminalitet og ved kontrol af koncerntransaktioner over landegrænserne, er der sket en udbygning og forbedring af det praktiske samarbejde med andre landes skatte- og afgiftsmyndigheder.

Grundlaget for kontrolsamarbejdet mellem EU-landene er Rådsdirektiv 77/799, der indeholder regler for

bistand efter anmodning i konkrete sager,

automatisk udveksling af kontroloplysninger,

spontan videregivelse af oplysninger.

og Rådsforordning 218/92, der indeholder regler for udveksling af momsoplysninger vedrørende vareleverancer.

Kanttekst

Da kontrollen ved de indre grænser blev afskaffet pr. 1. januar 1993, blev det nødvendigt at gennemføre et særligt formaliseret samarbejde mellem EU-landene. For at fjerne de største risici for momsunddragelse er der etableret et informationsudvekslingssystem (listesystemet). Se N.4 . Dette system er fundamentet for ToldSkats kontrol af virksomhedernes handelstransaktioner mellem EU-landene.

Kontroloplysningerne udveksles dels automatisk, dels efter anmodning.

Hvis de automatisk og summarisk udvekslede oplysninger er utilstrækkelige , kan ToldSkat via listesystemet i nødvendigt omfang opnå mere detaljerede oplysninger, f.eks. oplysninger om, hvilke virksomheder i andre EU-lande, der har leveret varer til en dansk virksomhed, og disse virksomheders samlede leveringer.

Hvis oplysningerne i listesystemet er utilstrækkelige, kan ToldSkat rette henvendelse til de øvrige EU-landes told- og skattemyndigheder om yderligere oplysninger.

Ud over de nævnte bestemmelser er der også et regelsæt, der muliggør inddrivelse af momsskyld mv. i andre EU-lande, Rådsdirektiv 76/308.

Herudover er der kontrolsamarbejdsaftaler mellem de nordiske lande.

De nævnte muligheder for udveksling af oplysninger er gensidige for alle medlemslande.

T.1 Eftersyn mv. hos virksomhederne

T.2 Eftersyn mv. hos andre

T.3 Samarbejde med andre offentlige myndigheder

T.4 Efterbetaling af moms

T.5 Internationalt kontrolsamarbejde