Legislator Case Law & Legislation
E20036LA0006 DK

LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2003 F OPGØRELSE OG BETALING

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Stor vejledning 2003

§ 6 a, stk. 1

For virksomheder, der opgør afgiftsgrundlaget efter § 4, stk. 1 (metode 4), skal der foretages en foreløbig opgørelse og indbetaling af afgiften alene på grundlag af virksomhedens lønsum. Opgørelsesperioden for den foreløbige opgørelse er kvartalet. Den endelige opgørelse og indbetaling af afgiften på grundlag af virksomhedens samlede afgiftgrundlag skal foretages efter reglerne i § 6 b, se afsnit F.4.2 .

Stor vejledning 2003

§ 6 a, stk. 2

Virksomhederne skal efter udløbet af hver opgørelsesperiode angive virksomhedens lønsum og afgiftens størrelse.

Forfaldsdato

Afgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor fristen for indbetaling udløber, dvs. den 1. i måneden efter kvartalets udløb, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.

Angivelsesfrist

Virksomheden skal indgive kvartalsangivelsen til den regionale told- og skattemyndighed senest 15 dage efter kvartalets udløb, dvs. henholdsvis den 15. januar, 15. april, 15. juli og 15. oktober, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 2.

Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse, jf. opkrævningslovens § 3, stk. 1.

Indbetalingsfrist

Virksomheden skal indbetale lønsumsafgiften senest 15 dage efter kvartalets udløb (identisk med angivelsesfristen), jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.

Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag, udskydes fristen til førstkommende hverdag, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 3.

Minimumsindbetaling

Såfremt afgiften for en opgørelsesperiode (et kvartal) er under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. Angivelsen skal dog stadig indsendes. Afgiften vil ikke blive modregnet på et senere tidspunkt, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 6.

F.4.2 Årsangivelse - § 6 b, stk. 1

Stor vejledning 2003

§ 6 b, stk. 1

Den foreløbige opgørelse og indbetaling af afgift efter § 6 a skal reguleres i forhold til virksomhedens samlede afgiftsgrundlag efter § 4, stk. 1. Reguleringen skal foretages efter udløbet af virksomhedens indkomstår. Ved den endelige opgørelse og indbetaling af afgiften er opgørelsesperioden virksomhedens indkomstår.

Virksomheder skal ved indbetaling af den endelige afgift (årsangivelsen) fratrække tidligere betalt afgift, dvs. de beløb, som er indbetalt på kvartalsangivelserne.

De foreløbige opgørelser og indbetalinger af lønsumsafgiften (kvartalsangivelserne) skal reguleres i forhold til virksomhedens samlede afgiftsgrundlag. Det samlede afgiftsgrundlag udgør virksomhedens lønsum +/- virksomhedens over-/underskud, jf. § 4, stk. 1.

Reguleringen foretages ved udløbet af virksomhedens indkomstår.

Ved den endelige opgørelse og indbetaling af afgiften er opgørelsesperioden virksomhedens indkomstår.

Har virksomheder i indkomståret haft overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed, skal virksomheden betale yderligere afgift af dette overskud. Har der derimod været underskud i indkomståret, skal virksomheden tilsvarende have tilbagebetalt afgift. Tilbagebetalingen kan højst udgøre de angivne og indbetalte a conto beløb, jf. § 6 b.

Se endvidere afsnit F.4.3 vedrørende tilbagebetaling af for meget betalt afgift.

F.4.2.1 Personligt ejede virksomheder - § 6 b, stk. 2

Angivelsesfrist

Personligt ejede virksomheder, herunder interessentskaber, skal i henhold til lønsumsafgiftslovens § 6 b, stk. 2, senest den 15. august angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse. Hvis der er mindre end 5 måneder fra indkomstårets udløb og til den førstkommende 15. august, udskydes angivelsesfristen til den 15. august i det efterfølgende år.

Indkomstår

Betalings- og angivelsesfrist

1. februar - 31. januar

15. august samme år

1. marts - 28/29. februar

15. august samme år

1. april - 31. marts

15. august efterfølgende år

1. maj - 30. april

15. august efterfølgende år

1. juni - 31. maj

15. august efterfølgende år

1. juli - 30. juni

15. august efterfølgende år

1. august - 31. juli

15. august efterfølgende år

1. september - 31. august

15. august efterfølgende år

1. oktober - 30. september

15. august efterfølgende år

1. november - 31. oktober

15. august efterfølgende år

1. december - 30. november

15. august efterfølgende år

1. januar - 31. december

15. august efterfølgende år

Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Forfaldsdato

Afgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor fristen for indbetaling udløber, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.

Indbetalings-

frist

Fristen for indbetaling af lønsumsafgift er sammenfaldende med angivelsesfristen, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.

Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag, udskydes fristen til førstkommende hverdag, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 3.

Det er kun differencen mellem den endeligt opgjorte afgift og de kvartalsvise indbetalinger, der skal indbetales. Se afsnit F.4.2.3 .

Minimums-

indbetaling

Såfremt afgiften for årsopgørelsen er under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 6.

Angivelsen skal dog stadig indsendes.

F.4.2.2 Ikke personligt ejede virksomheder - § 6 b, stk. 3

Angivelsesfrist

Andre virksomheder end personligt ejede skal i henhold til lønsumsafgiftslovens § 6b, stk. 3, senest den 15. i den ottende måned efter udløbet af den måned, hvor indkomståret udløber, angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse.

Indkomstår

Angivelse og betaling senest

1. januar - 31. december

15. august samme år

1. februar - 31. januar

15. september samme år

1. marts - 28/29. februar

15. oktober samme år

1. april - 31. marts

15. november samme år

1. maj - 30. april

15. december samme år

1. juni - 31. maj

15. januar efterfølgende år

1. juli - 30. juni

15. februar efterfølgende år

1. august - 31. juli

15. marts efterfølgende år

1. september - 31. august

15. april efterfølgende år

1. oktober - 30. september

15. maj efterfølgende år

1. november - 31. oktober

15. juni efterfølgende år

1. december - 30. november

15. juli efterfølgende år

Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Forfaldsdato

Afgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor fristen for indbetaling udløber, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.

Indbetalingsfrist

Fristen for indbetaling af lønsumsafgift er sammenfaldende med angivelsesfristen, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.

Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag, udskydes fristen til førstkommende hverdag, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 3.

Det er kun differencen mellem den endeligt opgjorte afgift og de kvartalsvise indbetalinger, der skal indbetales. Se afsnit F.4.2.3 .

Minimumsindbetaling

Såfremt afgiften for årsopgørelsen er under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 6.

Angivelsen skal dog stadig indsendes.

F.4.2.3 Opgørelse af den endelige afgift - § 6 b, stk. 4

Ved den endelige opgørelse skal virksomheden medregne såvel lønsummen som over-/underskud til afgiftsgrundlaget. Fra den endelige afgift trækkes herefter den afgift, som virksomheden har angivet a conto (de foreløbige kvartalsangivelser) for det aktuelle indkomstår.

Såfremt virksomheden anvender flere metoder til beregning af lønsumsafgiften for flere dele af virksomheden, skal der til afgiftsgrundlaget kun medregnes den del af lønsummen, og over-/underskud, som vedrører de aktiviteter, der er omfattet af § 4, stk. 1 (metode 4).

Har virksomheden et indkomstår, der ikke følger kalenderåret, men dog indeholder hele kvartaler, er det a conto angivelserne for disse 4 kvartaler, der skal fratrækkes ved den endelige opgørelse for indkomståret.

Skærer virksomhedens indkomstår midt i en måned, må det analogt følge af lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, at lønnen skal henføres til den halvdel, hvor lønnen for den pågældende måned udgiftsføres.

I årsangivelsen skal der ved opgørelsen af den endelige afgift anvendes den afgiftssats, der var gældende ved indkomstårets begyndelse.

Eksempel

En virksomhed har indkomstår fra 1/7 1998 - 30/6 1999.

Det betyder, at for indkomståret 1998/99 anses a conto angivelserne for 3. og 4. kvartal 1998 samt 1. og 2. kvartal 1999 for at høre til dette indkomstår. Det er dermed indbetalingerne for disse kvartaler, der skal fratrækkes ved indbetaling af den endelige afgift.

Eksempel

En virksomhed har indkomstår fra 1/6 1998 - 31/5 1999.

Virksomheden kvartalsangiver

1/4 1998 - 30/6 1998 =

2. kvartal

1/7 1998 - 30/9 1998 =

3. kvartal

1/10 1998 - 31/12 1998 =

4. kvartal

1/1 1999 - 31/3 1999 =

1. kvartal

1/4 1999 - 30/6 1999 =

2. kvartal

På grund af det forskudte regnskabsår skal kun lønnen i den sidste måned i 2. kvartal 1998 medtages. Tilsvarende skal lønnen kun medtages med 2 måneder som a conto angivet i 2. kvartal 1999.

Hvis der eksempelvis er angivet 40.000 kr. i 2. kvartal 1999, og beløbet fordeles med 10.000 kr. for april, 17.000 for maj og 23.000 for juni måned, anses de 27.000 kr. (10.000 +17.000 kr.) for at være a conto angivet i indkomståret 1998/1999. Tilsvarende vil de sidste 23.000 kr. skulle medregnes som a conto angivet for det efterfølgende indkomstår, dvs. 1999/2000.

Hvis det er første gang, der skal indsendes en årsangivelse, skal den første periode kun gå fra det tidspunkt, hvor virksomheden påbegyndte de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter og til det tidspunkt, hvor indkomståret udløber.

F.4.3 Tilbagebetaling af for meget betalt afgift - § 6 b, stk. 4

Overstiger virksomhedens a conto afgiftsindbetalinger den endeligt opgjorte afgift, tilbagebetales den for meget indbetalte afgift. Dette sker senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen, forudsat at angivelsen er indsendt rettidigt, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 1 og 2.

Udbetaling

Kan den regionale told- og skattemyndighed på grund af virksomhedens forhold (f.eks. ferielukning, bortrejse eller mangelfuldt regnskab) ikke kontrollere afgiftsgrundlaget for den pågældende periode, kan udbetalingsfristen afbrydes. Først når virksomhedens forhold ikke længere hindrer kontrol, indtræder 3 ugers fristen igen, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 3.

Udbetalingen sker kun, hvis angivelserne for de forudgående afgiftsperioder er modtaget af den regionale told- og skattemyndighed, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 4.

Modregning

Krav på tilsvar og eventuelle renter for tidligere perioder modregnes ved udbetalingen, selv om kravet ikke er forfaldent, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 4.

Minimumsbeløb

Tilbagebetalingsbeløb under 50 kr. udbetales ikke, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 1.

F.4.4 Regulering af afgiftsgrundlag - bek. § 6

For virksomheder, hvor der efter indgivelse af endelig angivelse sker ændringer i virksomhedens opgørelse af overskud eller underskud, f.eks. i forbindelse med den skattemæssige ligning, skal den indbetalte afgift reguleres i overensstemmelse hermed.

F.4.5 Indehaverens dødsfald - § 6 b, stk. 5

Virksomheder, som efter lønsumsafgiftslovens § 6 a først skal foretage en foreløbig opgørelse af afgiften på grundlag af lønsummen, skal efter udløbet af virksomhedens indkomstår foretage en endelig opgørelse reguleret i forhold til virksomhedens samlede afgiftsgrundlag, dvs. korrigeret for over-/underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ved den endelige opgørelse og indbetaling af afgiften er opgørelsesperioden virksomhedens indkomstår.

Efter dødsboskatteloven vil der som udgangspunkt ikke i det år, hvor indehaveren afgår ved døden, blive foretaget en skatteansættelse for mellemperioden, dvs. perioden fra udløbet af det seneste indkomstår og indtil dødsdagen.

For ikke at pålægge boet at udarbejde en selvangivelse for mellemperioden alene for at kunne opgøre den endelige lønsumsafgift, er der mulighed for, at boet kan undlade at foretage en endelig opgørelse og indbetaling af afgiften, når indehaveren af en registreret virksomhed dør.

Virksomhedens foreløbige angivelser og indbetalinger af den afgift, som vedrører perioden fra afslutningen af virksomhedens seneste indkomstår og indtil dødsfaldet, er således endelige. Manglende angivelser og indbetalinger for tidligere indkomstår skal fortsat indsendes og indbetales.

Arvingerne eller bobestyreren kan dog vælge at foretage en endelig opgørelse og angive virksomhedens afgiftsgrundlag og afgift for denne periode, når virksomhedens foreløbige afgiftsindbetaling overstiger den endelige afgift. Det vil typisk dreje sig om de tilfælde, hvor virksomheden har haft underskud i mellemperioden.

Opgørelsen af mellemperiodeindkomsten skal i så fald ske efter reglerne i dødsboskatteloven.

Vælger boet at foretage endelig opgørelse og angivelse, vil tilbagebetaling ske efter lønsumsafgiftslovens almindelige regler, som omtalt i afsnit F.4.3 .

Se endvidere afsnit F.9 .

F.5 Virksomheder med blandede aktiviteter - § 6 c

Virksomheder, som grundet blandede aktiviteter, både skal betale lønsumsafgift efter lovens § 4, stk. 1, og § 4, stk. 2, er omfattet af de regler, som er beskrevet i dette afsnit.

Såfremt virksomheden anvender flere metoder til beregning af lønsumsafgiften for flere dele af virksomheden, skal der til lønsummen kun medregnes den del af lønnen, som vedrører de aktiviteter, der er omfattet af den pågældende bestemmelse/metode.

Vedrørende opgørelse, angivelse og betaling af lønsumsafgiften for virksomheder omfattet af § 4, stk. 1 (metode 4), benyttes reglerne fastsat i § 6 a og § 6 b. Der henvises i øvrigt til afsnit F.4 .

Vedrørende opgørelse, angivelse og betaling af lønsumsafgiften for virksomheder omfattet af lovens § 4, stk. 2 (metode 1 eller 2), benyttes reglerne fastsat i § 6. Der henvises i øvrigt til afsnit F.3 .

Skærer indkomståret i et kvartal, skal de foreløbige a conto angivelser for de kvartaler, hvor året skærer, fordeles. Det sker på den i afsnit F.4.2.3 beskrevne måde.

F.6 Foreløbig fastsættelse

Er angivelsen for en afregningsperiode ikke modtaget inden udløbet af fristen, kan den regionale told- og skattemyndighed foretage en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar til et skønsmæssigt beløb, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 1.

Hvis lønsumsafgiften er foreløbigt fastsat betales en afgift på 800 kr., jf. opkrævningslovens § 4, stk. 2.

Såfremt en virksomhed i 4 på hinanden følgende afregningsperioder for det samme registreringsforhold har fået foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar, kan virksomhedens registrering inddrages, for så vidt angår det pågældende registreringsforhold, medmindre virksomheden inden inddragelsen indgiver de manglende angivelser. Den regionale told- og skattemyndighed skal dog forinden inddragelsen meddele virksomheden, at registreringen vil blive inddraget, såfremt de manglende angivelser ikke indgives inden 14 dage. Meddelelsen skal gives virksomheden ved rekommanderet brev.

Den regionale told- og skattemyndighed kan i medfør af opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 1 meddele fritagelse for betaling af afgift for foreløbig fastsættelse af tilsvar, der pålægges efter opkrævningslovens § 4, stk. 2, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt.

F.7 Lejlighedsvis registrering - § 9

For afgiftspligtige virksomheder, der kun drives i en kortere periode, kan den regionale told- og skattemyndighed fastsætte afgiftsperioden til det tidsrum, i hvilken virksomheden drives. Den regionale told- og skattemyndighed kan endvidere for sådanne virksomheder, der kun drives lejlighedsvis, forkorte fristerne for indsendelse af angivelse og indbetaling af afgiften.

F.8 Kreditbegrænsning - § 10

Såfremt en virksomhed gentagne gange ikke har indbetalt afgiften rettidigt, kan den regionale told- og skattemyndighed ifølge LAL § 10, stk. 1, forkorte opgørelsesperioden samt fristen for angivelse og indbetaling af afgiften.

Det samme gælder, hvis virksomheden eller dens indehaver

ved udlæg er fundet ude af stand til at betale sin gæld,

har standset sine betalinger,

er under frivillig akkord eller likvidation eller

er under konkursbehandling, eller der er åbnet forhandling om tvangsakkord

Hvis indehaveren af virksomheden dør, og der udstedes proklama, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama foretage angivelse for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen, jf. LAL § 10, stk. 2.

F.9 Angivelse og betaling ved indehaverens dødsfald - § 10, stk. 2 og 3

Denne bestemmelse fastsætter regler for, hvordan arvingerne eller bobestyrelsen skal forholde sig i den situation, hvor indehaveren af en registreret virksomhed dør, og der udstedes proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer.

Kvartalsangivelse - stk. 2

Såfremt indehaveren af en registreret virksomhed dør, og der udstedes proklama, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama indsende en angivelse. Angivelsen skal dække perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen.

Eksempel

Dør virksomhedens indehaver den 1. maj 1999, og bekendtgøres proklama i boet den 17. maj, skal boet senest den 16. juni 1999 angive lønsumsafgiften for perioden 1. april - 1. maj 1999.

Årsangivelse - stk. 3

Såfremt indehaveren af en registreret virksomhed dør, og der udstedes proklama, omfattes indbetaling af endelig afgift (årsopgørelsen) ikke af proklamaet, når

der er tale om et tidligere afsluttet indkomstår,

angivelsesfristen ikke er udløbet og

angivelse ikke er sket ved dødsfaldet

Er alle tre betingelser ikke opfyldt, omfattes indbetalingen af afgiften af proklamaet, jf. § 83, stk. 2, nr. 4, i lov om skifte af dødsboer.

Bestemmelsen er indsat, fordi opgørelsen af den endelige afgift forudsætter en forudgående opgørelse af den skattepligtige indkomst. I dødsboskattelovens § 87, stk. 5, er det fastsat, at skattekrav ikke prækluderes, medmindre skattekravet er opgjort ved proklamaets udstedelse.

F.10 Sikkerhedsstillelse

Ved registrering efter lønsumsafgiftsloven er der efter opkrævningslovens § 11, stk. 2, mulighed for at kræve sikkerhed ved registrering, når en fysisk eller juridisk person inden for de seneste 5 år har været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed, der er gået konkurs eller konstateret insolvent, hvorved ToldSkat har et ikke fuldt sikret tilgodehavende eller har lidt et tab på mere end 50.000 kr. bestående af skatter og afgifter opkrævet i henhold til opkrævningsloven.

Personen skal enten være ejer af virksomheden eller være medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion, eller personen skal reelt drive virksomheden og være knyttet til ejeren på samme måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt.

For en nærmere gennemgang af regler om sikkerhedsstillelse ved registrering henvises til momsvejledningens afsnit P.5.2.2.

Af lovens § 10a fremgår, at opkrævningslovens § 11a, stk. 1, 2, 4 og 5, finder anvendelse ved registrering af en virksomhed i henhold til lønsumsafgiftsloven. Opkrævningslovens § 11a indebærer, at registrering af selskaber og lignende virksomheder med begrænset ansvar skal stille sikkerhed, hvis selskabets formue opgjort efter selskabsskattelovens § 14, stk. 2-7, ikke er over 125.000 kr. på registreringstidspunktet.

Sikkerhed skal stilles for et beløb svarende til forskellen mellem 125.000 kr. og selskabets formue med fradrag af 15.000 kr., medmindre selskabet efter reglerne i opkrævningslovens § 11 pålægges at stille sikkerhed for et højere beløb.

Foreninger som anført i opkrævningslovens § 11a, stk. 3, og som registreres efter lønsumsafgiftsloven, er efter § 10a ikke undtaget fra kravet om sikkerhedsstillelse. Registreringspligten indtræder først, når afgiftsgrundlaget for disse foreninger overstiger 80.000 kr., jf. LAL § 2, stk. 2.

For en nærmere gennemgang af reglerne om sikkerhed ved registrering af selskaber henvises til momsvejledningens afsnit P.5.2.3.

Efter opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, litra a, skal en virksomhed stille sikkerhed, når den inden for de seneste 12 afregningsperioder ikke rettidigt har indbetalt 4 gange, og virksomheden er i restance vedrørende skatter og afgifter, for hvilke den er registreret, samt eventuelt selskabsskatter, med et beløb, der overstiger 25.000 kr. For at pålægge virksomheden at stille sikkerhed i denne situation kræves det også, at virksomheden ikke indbetaler denne restance senest den 10. hverdag fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra ToldSkat, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges at stille sikkerhed.

Har en virksomhed inden for de seneste 12 afregningsperioder ikke rettidigt indbetalt 4 gange, kan virksomheden også pålægges at stille sikkerhed, hvis virksomheden ikke rettidigt har indsendt selvangivelse, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, litra b.

Virksomheden kan også pålægges at stille sikkerhed, hvis virksomhedens kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i selskaber, er trukket ud af virksomheden, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 2.

Sikkerhed efter OPKL § 11, stk. 1 og 2, stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter mv., der opkræves efter denne lov, samt det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders periode. Det gennemsnitlige tilsvar beregnes for igangværende virksomheder på baggrund af det senest afleverede årsregnskab. Sikkerhedsstillelsen for selskabsskatter beregnes med udgangspunkt i beregnet acontoskat for indeværende regnskabsår reduceret med eventuelle acontobetalinger.

F.11 Efterbetaling af afgift

Efterbetalingsreglerne følger af opkrævningslovens § 5.

F.11.1 Urigtig angivelse

Konstateres det, at en virksomhed har afgivet urigtig afgiftsangivelse, således, at virksomheden har betalt for lidt i afgift, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkravet, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1.

F.11.2 Skønsmæssig ansættelse

Kan virksomhedens regnskaber ikke anses for egnede som grundlag for en opgørelse af den afgift, som virksomheden skal betale, kan ToldSkat foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftsgrundlaget.

Reglen omfatter alle tilfælde, hvor det konkrete tilsvar ikke kan opgøres på grundlag af regnskabet.

Dette følger af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

F.12 Renter og gebyrer

Renter

Betales lønsumsafgiften ikke rettidigt, skal der betales en månedlig rente for hver påbegyndt måned med tillæg af 0,8 procentpoint fra forfaldsdagen, jf. opkrævningslovens § 7, stk. 1. Den månedlige rente er variabel og fastsættes efter fremgangsmåden i opkrævningslovens § 7, stk. 2.

Indtil den 1. september 2001 har renten været fastsat til 1,3 pct. pr. påbegyndt måned.

I bekendtgørelse nr. 714 af 2. august 2001 er det fastsat, at variabel morarente træder i kraft den 1. september 2001. Renten blev fastsat til 1,1 pct. pr. påbegyndt måned for renter, der påløber fra og med den 1. september 2001 til den 1. januar 2002, se SKM2001.317.TSS .

Fra den 1.1.2002 til 31.12.2002 har renten været fastsat til 1,0 pct.pr. påbegyndt måned, jf. TSS-cirkulære 2001-42 .

For 2003 er den variable rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 2 opgjort til 0,2 pct. Renten incl. det i opkrævningslovens § 7, stk. 1 nævnte tillæg på 0,8 procentpoint er herefter fortsat 1,0 pct. pr. påbegyndt måned, jf. TSS-cirkulære 2002-39 .

Rykkergebyr

Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af lønsumsafgift, jf. opkrævningslovens § 6.

Fritagelse for betaling af renter, gebyrer mv.

Det fremgår af § 8 i opkrævningsloven, at de regionale told- og skattemyndighedder, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, kan meddele fritagelse for betaling af

afgift for foreløbig fastsættelse af tilsvar, der pålægges efter § 4, stk. 2, jf. afsnit F.6

gebyr for erindringsskrivelse, der pålægges efter § 6, jf. ovenstående

renter, der pålægges efter § 7.

Fordringer til ToldSkat (f.eks vedrørende lønsumsafgift mv.) registreres i Det Centrale Fordringsregister, som Told- og Skattestyrelsen er dataansvarlig myndighed for. De registrerede fordringer har til formål at danne grundlag for modregning og udlæg, og de registrerede oplysninger vil blive slettet i registeret, når fordringerne er indfriet. Oplysningerne i registeret stilles til rådighed for andre offentlige myndigheder, såsom kommuner og politimyndigheder m.fl.

F.13 Hæftelse for afgift - § 12

For betaling af lønsumsafgift hæfter den, der som ejer, forpagter eller lign. driver virksomheden for egen regning.

Fællesregistrering

Er flere virksomheder, der ikke har samme ejer, fællesregistreret efter § 3, stk. 4, hæfter de pågældende solidarisk for betaling af afgiften vedrørende de virksomheder, der er omfattet af den pågældende fællesregistrering.

Bestemmelsen om fællesregistrering er nærmere omtalt i afsnit B.2.5.2 .

Herboende repræsentant

Er en udenlandsk virksomhed repræsenteret ved en herværende repræsentant efter § 3, stk. 3, hæfter denne og virksomheden solidarisk for betaling af afgiften.

Bestemmelsen om herboende repræsentant er nærmere omtalt i afsnit B.2.4 .

F.14 Lønindeholdelse

I opkrævningslovens § 14 er der hjemmel til at foretage lønindholdelse for ikke betalt lønsumsafgift mv. Reglerne om lønindholdelse reguleres af kildeskattelovens § 73.

Der kan foretages indeholdelse i løn mv. for restancer hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Lønindeholdelse kan ske for ubetalte afgifts- og rentebeløb, afgiftsforhøjelser, administrative bøder samt gebyrer, under forudsætning af, at skyldneren hæfter personligt.

Det maksimale, der kan forlanges indeholdt, er 20 pct. af lønudbetalingen efter, at der i denne er sket fradrag af A-skat efter kildeskattelovens §§ 46 og 49, jf. kildeskattelovens § 73, stk. 3. Foretages lønindholdelse med en procentsats mellem 15 og 20 pct., skal den regionale told- og skattemyndighed i hver enkelt tilfælde foretage en nærmere vurdering af, at der overlades skyldneren de nødvendige midler. Til brug for denne vurdering skal den regionale told- og skattemyndighed have aktuelle oplysninger, som entydigt peger på, at en sådan lønindholdelse vil være forsvarlig.

Beregningsgrundlaget efter kildeskattelovens § 73, skal ikke medtage beløb, der efter sin art ikke udbetales, dvs. arbejdsmarkedsbidrag, fri bil og telefon, kost og logi samt arbejdsgiverens pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 samt ATP-bidrag og SP-bidrag.

Hvis der ikke indeholdes A-skat, f.eks. fordi skyldneren har frikort eller udelukkende optjener B-indkomst, er beregningsgrundlaget bruttolønnen.

Andre fradrag i lønnen, f.eks. fagforeningskontingenter og lign. kan ikke fratrækkes før lønindeholdelsen.

Pålæg om lønindeholdelse til dækning af skyldige afgiftsbeløb m.v. gives af den pågældende told- og skatteregion. Pålægget sendes skriftligt til den indeholdelsespligtige (arbejdsgiveren) sammen med en skriftlig vejledning om den praktiske fremgangsmåde.

Indeholdte beløb forfalder til betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter indeholdelsen, og skal indbetales senest den 15. i forfaldsmåneden. Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den nærmest følgende hverdag.

Skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, herunder om bødestraf for overtrædelse af reglerne. Ministeren har fastsat disse retningslinier for lønindholdelse i kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 980 af 16. november 2001 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v.

F.15 Eftergivelse og henstand

Reglerne om eftergivelse og henstand i opkrævningsloven finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter lønsumsafgiftsloven.

Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige til at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgift.

Reglerne om eftergivelse og henstand fremgår af § 15 i opkrævningsloven, lov nr. 169 af 15. marts 2000.

Fysiske personer

Henstand og eftergivelse kan normalt kun gives til fysiske personer, jf. opkrævningslovens § 15, stk. 4.

De pågældende skal som hovedregel opfylde de betingelser, som fremgår af § 15, stk. 1-3. Er det ikke tilfældet, kan der kun gives henstand eller eftergivelse, når forholdene i ganske særlig grad taler for det, jf. stk. 8. I praksis skal bestemmelsen forstås således, at der kan ske eftergivelse i f.eks. de tilfælde, hvor der er tale om myndighedsfejl, livstruende sygdom, force majeure eller lignende situationer.

Selskaber mv.

Når forholdene i ganske særlig grad taler for det, kan selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lign. dog også opnå henstand eller eftergivelse, jf. opkrævningslovens § 15, stk. 8. Dette, sammenholdt med gældssaneringsreglerne, viser, at der er betydelig snævrere adgang til eftergivelse for juridiske personer end for fysiske personer.

F.15.1 Eftergivelse

Betingelser

I opkrævningslovens § 15, stk. 1 er der mulighed for at eftergive tilsvar, renter, gebyrer og administrative bøder, hvis

skyldneren godtgør, at denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og

skyldnerens forhold og omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Der er ligeledes adgang til at eftergive beløb, som f.eks. direktører dømmes til at betale som erstatning for et selskabs manglende betaling af afgift, jf. stk. 2.

Ved vurdering af skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt skal der navnlig lægges vægt på, om skyldneren udelukkende eller i overvejende grad har gæld til ToldSkat, skyldnerens interesse i eftergivelse, gældens alder, omstændighederne ved dens pådragelse og hidtidige afvikling samt skyldnerens forhold under eftergivelsessagen, jf. stk. 3.

Såfremt der er andre offentlige eller private kreditorer af væsentlig betydning, vil skyldneren blive henvist til at søge en generel ordning, f.eks. i form af en gældssanering eller en frivillig kreditorordning båret af gældssaneringsprincipperne.

Bortfald eller nedsættelse af gælden

Eftergivelse af afgiften mv. kan ske ved bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. I forbindelse med nedsættelse, kan der træffes bestemmelse om henstand med eller afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af gælden. I henstands- og afdragsperioden sker der ingen forrentning af gælden, jf. stk. 5.

Bortfald af eftergivelse

Eftergivelse kan bortfalde, hvis skyldneren i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtig forhold eller groft tilsidesætter sine forpligtelser i forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne del af gælden, jf. stk. 6.

F.15.2 Henstand

Der kan gives henstand med de samme beløb, som kan eftergives.

Opkrævningsloven giver mulighed for at opnå henstand, hvis skyldneren ikke kan godtgøre, at denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelse, jf. opkrævningslovens § 15, stk. 7 (se afsnit F.15.1 ).

De kriterier, der taler henholdsvis for og imod eftergivelse, anvendes også ved vurdering af, om der kan bevilliges henstand.

Stor vejledning 2003

Lønsumsafgiftsvejledningen 2003 - 2

F Opgørelse og betaling

F.1 Generelt

Reglerne for opgørelse og indbetaling af lønsumsafgiften findes i lønsumsafgiftslovens kap 3. Reglen om angivelse af lønsumsafgiften findes i lønsumsafgiftsbekendtgørelsen § 5. Opgørelsesperioden og indbetalingstidspunktet for afgiften afhænger af, hvilket afgiftsgrundlag virksomheden skal anvende efter lovens § 4, se afsnit C .

F.2 Angivelsesregler - generelt - bek. § 5

Angivelserne skal indgives på en blanket (indbetalingskort) udsendt af den regionale told- og skattemyndighed. Afgiften anføres i de rubrikker, der fremgår af angivelsen. Beløbet skal angives i hele kr.

Virksomheder, der ikke har modtaget indbetalingskortet ved udløbet af den opgørelsesperiode, som angivelsen knytter sig til, skal selv rette henvendelse til den regionale told- og skattemyndighed for at få indbetalingskortet.

Virksomheden skal indsende angivelse for hver opgørelsesperiode, selv om der ikke skal indbetales afgift, f.eks. fordi afgiftsgrundlaget er nul.

F.3 Opgørelsesperiode - hovedregel - § 6

Opgørelsesperioden er kvartalet for virksomheder, der skal opgøre afgiftsgrundlaget efter § 4, stk. 2, nr. 2-4 (metode 1), § 4, stk. 5 (metode 3) og § 4, stk. 1 (metode 4), jf. lønsumsafgiftslovens § 6, stk. 1.

Med virkning fra den 1. april 2001 er opgørelsesperioden måneden for virksomheder, der skal opgøre afgiftsgrundlaget efter § 4, stk. 2, nr. 1 (metode 2), jf. lønsumsafgiftslovens § 6, stk. 2 og opkrævningslovens § 2, stk. 1.

Der gælder særlige regler for de virksomheder, som skal opgøre afgiftsgrundlaget efter lovens § 4, stk. 1 (metode 4). Se nærmere herom afsnit C.3 og F.4 .

F.3.1 Angivelse og betaling - § 6, stk. 3

Forfaldsdato

Afgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor fristen for indbetaling udløber. Dette følger af opkrævningslovens § 2, stk. 4.

Sidste rettidige indbetalingsdag

Registrerede virksomheder skal senest 15 dage efter udløbet af hver opgørelsesperiode indsende afgiftsangivelsen. Denne dag er også sidste rettidige indbetalingsdag.

Angivelses og betalingsfristerne følger af opkrævningslovens § 2, stk. 2.

Angivelsen skal indeholde oplysning om afgiftsgrundlaget samt afgiftens størrelse.

Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse, dvs. den, der tegner virksomheden eller en af virksomheden dertil befuldmægtiget. Fuldmagtsforholdet skal kunne dokumenteres over for ToldSkat ved forevisning af en fuldmagtserklæring eller lign.

Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag, udskydes fristen til førstkommende hverdag. Dette følger af opkrævningslovens § 2, stk. 3.

Minimumsindbetaling

Såfremt afgiften for en opgørelsesperiode er under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. Afgiften vil ikke blive modregnet på et senere tidspunkt. Angivelsen skal dog stadig indsendes. Dette følger af opkrævningslovens § 2, stk. 6.

F.4 Opgørelsesperiode - § 6 a, stk. 1 (metode 4 )

Virksomheder, som skal opgøre afgiftsgrundlaget på grundlag af lønsummen +/- over-/underskud, skal opgøre og betale afgift 5 gange årligt. De 4 angivelser er foreløbige kvartalsangivelser, mens den 5. angivelse er en årsangivelse, hvor den endeligt beregnede afgift opgøres og indbetales. Denne fremgangsmåde skyldes, at disse virksomheders endelige afgiftsgrundlag først kan fastlægges ved udløbet af indkomståret, da over-/underskud først kendes på dette tidspunkt.

F.4.1 Foreløbige kvartalsangivelser - § 6 a, stk. 1 og 2

Stor vejledning 2003

F.1 Generelt

F.2 Angivelsesregler - generelt - bek. § 5

F.3 Opgørelsesperiode - hovedregel - § 6

F.4 Opgørelsesperiode - § 6 a, stk. 1 (metode 4 )

F.5 Virksomheder med blandede aktiviteter - § 6 c

F.6 Foreløbig fastsættelse

F.7 Lejlighedsvis registrering - § 9

F.8 Kreditbegrænsning - § 10

F.9 Angivelse og betaling ved indehaverens dødsfald - § 10, stk. 2 og 3

F.10 Sikkerhedsstillelse

F.11 Efterbetaling af afgift

F.12 Renter og gebyrer

F.13 Hæftelse for afgift - § 12

F.14 Lønindeholdelse

F.15 Eftergivelse og henstand

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →