INDDRIVELSESVEJLEDNING 2003 M DÆKNINGSRÆKKEFØLGE

Inddrivelsesvejledning 2003 - 2

M Dækningsrækkefølge

En fordring er et retskrav på en ydelse, der bortfalder ved opfyldelse.

I afsnit M vil alene pengefordringer blive behandlet, og kun for så vidt angår de overordnede principper vedrørende opfyldelse ved betaling. Detailreglerne for dækningsrækkefølgen er fastlagt i brugervejledninger til de enkelte opkrævningssystemer.

En pengeforddring ophører med at bestå, når beløbet betales til rette fordringshaver til rette tid og på rette sted. En fordring kan almindeligvis betales med frigørende virkning både af debitor og af tredjemand.

De mest anvendte ophørsmåder for pengefordringer vedrørende skatte- og afgiftskrav er betaling, modregning, opgivelse, præklusion og forældelse.

M.1 Frivillig betaling

Hvis en kreditor har flere fordringer på samme debitor, og en betaling fra debitor ikke fuldt ud kan dække fordringerne, opstår spørgsmålet om, på hvilken af fordringerne en indbetaling helt eller delvis skal afskrives.

Det følger af almindelige formueretlige grundsætninger i dansk ret,

at debitor kan bestemme, hvilken af flere fordringer i forhold til samme kreditor en indbetaling skal afskrives på, et såkaldt øremærket beløb (afsnit M.1.1)

at kreditor kan vælge på hvilken af flere fordringer en indbetaling af et ikke-øremærket beløb fra debitor skal afskrives (afsnit M.1.2)

Til disse grundsætninger er der dog knyttet nogle begrænsninger, som vil blive omtalt i de følgende afsnit.

M.1.1 Øremærkede beløb

Indbetalinger af skatter og afgifter mv., som debitor har øremærket til nedbringelse af en bestemt restance, skal afskrives på denne restance. Dette gælder, uanset om debitor udtrykkeligt har angivet, at indbetalingen skal afskrives på en bestemt restance, eller om dette med den fornødne sikkerhed kan udledes af omstændighederne i forbindelse med indbetalingen. En stiltiende tilkendegivelse fra debitor kan fx foreligge ved, at debitor ved indbetalingen har anvendt et bestemt indbetalingskort, fremsendt en check på et beløb svarende til en bestemt afgiftsangivelse eller har afværget tvangsinddrivelse til fyldestgørelse af en bestemt restance.

Debitors muligheder for at øremærke indbetalinger antages dog at være underlagt den begrænsning, at kreditor ikke kan tvinges til at acceptere forældelse af fordringer.

M.1.2 Ikke øremærkede beløb

Indbetalinger, der ikke er øremærkede, må afskrives efter kreditors valg på en ud af flere fordringer.

Denne valgret er dog underlagt den begrænsning, at afskrivningen skal ske med skyldig hensyntagen til de interesser af debitors, der er kendelige for kreditor. Hvis flere gældsposter er forfaldne, men undladelse af at betale en af fordringerne ville medføre særlig byrdefulde virkninger for skyldneren, må ydelsen i første række afskrives på den pågældende fordring.

Det antages ifølge retspraksis, at kreditor kan vælge at afskrive ikke-øremærkede betalinger på usikret gæld frem for på sikret gæld, jf. UfR 1950, 522VLD.

Der findes ikke umiddelbart støtte for, at kreditor har pligt til at afskrive på sikret gæld frem for på usikret gæld. Hensynet til den enkelte borger kan imidlertid tale for, at der afskrives på usikret gæld frem for på sikret gæld, da debitor i så fald vil opnå besparelser svarende til udgifter ved fx en udlægsforretning.

Det er derfor Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at ikke-øremærkede beløb kan afskrives på usikret gæld fremfor på sikret gæld.

Virksomhedsrelaterede restancer, der inddrives af regionerne

I forhold til fordringer, der opkræves og inddrives af regionerne, vil den almindelige formueretlige grundsætning (se M.1 ) medføre følgende dækningsrækkefølge

bøder, da bøder kan medføre forvandlingsstraf i form af fængsel

AM-bidrag, da manglende betaling er strafbelagt

A-skat , da manglende betaling er strafbelagt

moms, told , punktafgifter, selskabs- og acontoskat mv., da der af disse restancetyper beregnes renter af hovedstolen og renterne ikke er fradragsberettigede på selvangivelsen, medens der ikke beregnes rentes rente

renter, gebyrer mv.

Personrelaterede restancer, der inddrives af kommunerne

For så vidt angår personskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv., der inddrives af kommunerne, vil den almindelige formueretlige grundsætning (se M.1 .), medføre følgende dækningsrækkefølge

skattekontrollovsbøder (skattekontrollovens §§ 13, 15 og 16) og tillægsbøder (skattekontrollovens § 5, stk. 2)

arbejdsmarkedsbidrag

personskat

procenttillæg, renter, gebyrer mv.

Det bemærkes, at skattetillæggene, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 1, indgår i årsopgørelsen som en del af slutskatten.

Vedrørende en mere detaljeret beskrivelse af dækningsrækkefølgen for personskatterestancer mv. henvises der til den såkaldte KOBRA-vejledning, idet det skal bemærkes, at KOBRA-systemet kun anvendes for de indbetalinger, der foretages direkte til Told- og Skattestyrelsen.

I KOBRA-systemet er det i øvrigt sikret, at afskrivning af ikke øremærkede beløb altid sker i den for skatteyderen mest fordelagtige rækkefølge.

M.2 Ved modregning

Ved tvungen modregning er udgangspunktet, at modregneren kan vælge, på hvilken ud af flere fordringer et modregnet beløb skal afskrives på.

Dette må dog anses for modificeret således, at told- og skattemyndighederne har pligt til forlods at afskrive modregnede beløb på administrativt vedtagne bøder, A-skatterestancer og arbejdsmarkedsbidrag, jf afsnit M.1.2 Ikke øremærkede beløb, da disse krav er særlig byrdefulde for debitor.

Der findes ikke umiddelbart støtte for, at kreditor ved tvungen modregning har pligt til at afskrive på sikret gæld frem for på usikret gæld. Hensynet til den enkelte borger kan imidlertid tale for, at der afskrives på usikret gæld frem for på sikret gæld, da debitor i så fald vil opnå besparelser svarende til udgifter ved fx en udlægsforretning.

Det er derfor Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at der ved modregning kan afskrives på usikret gæld fremfor på sikret gæld.

Vedrørende konnekse krav, fx restskat og overskydende skat for samme indkomstår, kan særlige forhold gøre sig gældende, se herom i afsnit H.5.3 Tvungen konneks modregning.

M.3 Ved realisation af et pant

Ved realisation af et pant kan kreditor afskrive på enhver fordring, der var sikret ved pantet.

Told- og skattemyndighederne bør først afskrive krav, der er særlig byrdefulde for debitor, jf. dækningsrækkefølgen under punkt M.1.2 Ikke øremærkede beløb.

M.4 Ved lønindeholdelse

Inddrivelse ved lønindeholdelse, der stort set kan ske for alle offentlige krav mod privatpersoner, anvendes af alle inddrivelsesmyndigheder. Ud over de statslige told- og skattemyndigheder og kommunerne vil det sige Finansstyrelsen og Politiet.

Dækningsrækkefølgen ved lønindeholdelse er fastsat i § 4, stk. 1 og 2, i loven om Det fælles Lønindeholdelsesregister, og er en konsekvens af kildeskattelovens bestemmelser om skattekravs fortrinsret kombineret med princippet om først i tid, først i ret.

Hvis samtidig indeholdelse ikke er muligt fastsætter § 4, stk. 1 og 2, følgende dækningsrækkefølge

lønindeholdelse for skattekrav efter kildeskatteloven (A-skat og personskatter)

lønindeholdelse for bidrag efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag

herefter dækkes andre krav end skattekrav og underholdsbidrag i den rækkefølge, Det Fælles Lønindeholdelsesregister har modtaget indberetning om afgørelserne om lønindeholdelse, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.

I modsætning til dækningsrækkefølgen for ikke øremærkede beløb og udligning ved modregning tager denne dækningsrækkefølge ikke hensyn til, om et krav er særlig byrdefuldt for debitor.

Ifølge Justitsministeriets retningslinier for behandlingen af spørgsmålet om eventuel afsoning af bødeforvandlingsstraf træffes der ikke beslutning om afsoning, hvis skyldneren ingen betalingsevne har, eller hvis bødebeløbet kan tilvejebringes ved lønindeholdelse eller inddrivelse via fogedretten.

Ved beregning af rådighedsbeløbet accepterer politiet afvikling af gæld til offentlige, men ikke til private kreditorer.

Hvis en iværksat lønindeholdelse for fx personskat således opsuger en skyldners betalingsevne, vil det medføre, at en bøden ikke får virkning efter sit indhold, da forældelsen ikke kan afbrydes for bøder, jf. afsnit D.1.5.1 Forældelse af bøder

Med det formål at sikre, at en administrativ vedtagen bøde, der er omfattet af reglerne om bødeforvandlingsstraf, får virkning efter sit indhold, kan kreditormyndighederne indbyrdes aftale at træde tilbage for inddrivelse af en sådan bøde.

M.5 Ved indbetaling til LetLøn

I § 8, stk. 2, i lov nr. 1262 af 20. december 2000 om et indberetningssystem for oplysninger om løn mv. (LetLøn) er der en bemyndigelse til erhvervsministeren til at fastsætte regler om fordeling af betaling af ikke øremærkede beløb.

Denne bemyndigelse har økonomi- og erhvervsministeren udnyttet til i § 8 i bekendtgørelse nr. 174 af 21. marts 2002 at fastsætte nærmere regler for dækningsrækkefølgen for beløb, som det ikke har været muligt for LetLøn at placere inden for 7 dage fra modtagelsen af betalingen. Dækningsrækkefølgen i § 8 er fastlagt således

særlig pensionsopsparing, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

arbejdsmarkedsbidrag

A-skat

FerieKonto

særlig pensionsopsparing af dagpenge mv., jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 3.

ATP

lønindeholdelse

Hvis der er overskydende beløb efter dækning af kravene under punkterne 1-7 kontakter LetLøn primærmyndighederne for at undersøge om, der for den indbetalende virksomhed er registreret restancer for pågældende eller tidligere afregningsperioder. I bekræftende fald modregnes det overskydende beløb i de registrerede restancer. Eventuelle overskydende beløb herefter tilbagebetales til virksomheden.

M.6 Ved afskrivning af dividende

Ved afslutning af en samlet kreditorordning i form af en konkurs, gældssanering mv. sker der udlodning til kreditorer, der har anmeldt krav i boet, i form af dividende.

Med udgangspunkt i afsnit M.1 , Frivillig betaling og M.1.1 Øremærkede beløb, må betaling af et dividendebeløb anses for en frivillig betaling af et øremærket beløb til delvis dækning af en eller flere fordringer omfattet af en samlet kreditorordning.

Der bør derfor ske forholdsmæssig nedskrivning af de enkelte fordringer omfattet af en kreditorordning.

Krav opstået i et interessentskaber

I et interessentskab hæfter alle interessenterne

personligt, d.v.s. med hele deres formue

solidarisk, d.v.s. at en interessentskabskreditor kan rette det fulde krav mod hver enkelt interessent

pricipalt, d.v.s. at en interessentskabskreditor umiddelbart kan inddrive sit krav hos den enkelte interessent uden først at søge sig fyldestgjort i interessentskabets formue for interessentskabets forpligtelser.

Hvis et krav derfor er opstået i et interessentskab, og en af interessenterne opnår fx gældssanering eller eftergivelse nedskrives kravet hos pågældende interessent til dividendekravet, medens de øvrige interessenter fortsat hæfter for det fulde krav.

En eventuel udligning interessenterne indbyrdes er kreditor uvedkommende.

M.7 Ved udenlandske krav

Udenlandske krav inddrives som danske krav, jf. afsnit G.9.7 Prioritetsregler (dækningsrækkefølge), og indgår dermed i dækningsrækkefølgen i samme prioritetsorden, som anvendes ved afskrivning af danske krav, jf. afsnit M.1.2 Ikke øremærkede beløb, henholdsvis virksomhedsrelaterede restancer, der inddrives af regionerne, og personrelaterede restancer, der inddrives af kommunerne.

Om indholdet i vejledningen

3. version af Inddrivelsesvejledningen.

Tredje version af Inddrivelsesvejledningen indeholder følgende nye afsnit

A.5 Indberetning til RKI

A.6 Flytning af virksomheder mellem regionerne

D.1 Fogedordninger

D.2 Udlægsforretningens forberedelse

D.3 Udlægsforretningens gennemførelse

D.4 Registrering på udlægsbladet

D.6 Udlægsforretningens opfølgning

D.7 Indsigelse mod fogdens udlæg

D.8 Udlæggets bortfald

D.9 Arrest

E.7.7 Særligt om EF-toldkodeksens artikel 244

G Inddrivelse af danske krav i udlandet og inddrivelse af udenlandske krav i Danmark

M Dækningsrækkefølge

og der er sket væsentlige ændringer i afsnit

B.1.2.1Fælles bestemmelser

B.1.8 Subsidiært udlæg hos ægtefælle og børn, KSL § 72, stk. 2. Afsnit B er i øvrigt i mindre omfang omredigeret.

J.2.2.1 Betingelser for at kræve erstatning

Herudover er der sket flere mindre rettelser, der primært er af redaktionel karakter.

2. version af Inddrivelsesvejledningen

Anden version af Inddrivelsesvejledningen indeholder følgende nye afsnit

Forord

Forkortelser

Lovoversigt

D.10 Retsafgifter

F.1 Betalingsevnevurdering

F.3 Lønindeholdelse

I forhold til første version er der endvidere sket en tilføjelse i afsnit E.7.6.1 om kompetencereglerne på eftergivelsesområdet, således at det positivt fremgår, at Københavns og Frederiksberg kommuner træffer afgørelse i 1. instans i sager om eftergivelse eller henstand med personlige skatter, og i afsnit D.5.2.11 om anden lovgivning er udgået en henvisning til § 10, stk. 2, i bekendtgørelse om børneopsparings- og selvpensioneringskonti, da bekendtgørelsen er ophævet ved § 6 i bekendtgørelsen nr. 969 af 16. december 1998.

Herudover er der ingen ændringer sket i forhold til 1. version.

1. version af Inddrivelsesvejledningen

Første version af ToldSkats juridiske vejledning på inddrivelsesområdet indeholder følgende afsnit/kapitler af Inddrivelsesvejledningen

A.

1

Registrering

A.

2

Sikkerhedsstillelse, nægtelse af registreirng m.v.

A.

3

Begrænsning af deltagelse i offentlige udbudsforretninger

A.

4

Nægtelse og fratagelse af autorisationer, bevillinger m.v. vedrørende visse erhverv

B

Ægtefællehæftelse

D.

5

Udlæggets genstand

E.

1

Indledende bestemmelser til universalforfølgning

E.

2

Betalingsstandsning

E.

3

Konkurs

E.

4

Tvangsakkord

E.

5

Frivillig kreditorordning

E.

6

Gældssanering

E.

7

Eftergivelse og henstand

F.

2

Afdragsordninger

H

Modregning

I

Transport af fordringer

J

Specielle hæftelsesformer, nulstilling og erstatning

K

Dødsboer og dødsboskifte

L

Afgangsførelse som uerholdelig og endelig afskrivning

Inddrivelsesvejledningen erstatter den tidligere Håndbog om inddrivelse og bobehandling. Samtlige gældende cirkulærer m.v. er indarbejdet i de relevante afsnit og ophæves derfor.

I den foreliggende udgave er der ikke sket en tilpasning af terminologien i overensstemmelse den nye regionale struktur pr. 1. juli 2002, jf. bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 om myndighedsinddeling og sagsudlægning. Dette vil ske i løbet af efteråret 2002.

Indtil videre er Inddrivelsesvejledningen kun tilgængelig i elektronisk form.

M.1 Frivillig betaling

M.2 Ved modregning

M.3 Ved realisation af et pant

M.4 Ved lønindeholdelse

M.5 Ved indbetaling til LetLøn

M.6 Ved afskrivning af dividende

M.7 Ved udenlandske krav

Om indholdet i vejledningen