INDDRIVELSESVEJLEDNING 2003 I TRANSPORT AF FORDRINGER

Inddrivelsesvejledning 2003 - 2

I Transport af fordringer

I.1 Overdragelser af simple fordringer - Transporter

I dette kapitel beskrives overdragelse af simple fordringer (transporter) og betydningen for TSR og KM. Kapitlet omfatter myndighedernes anvendelse af disse transporter som led i inddrivelsesarbejdet samt myndighedernes adgang til at foretage udlæg i fordringer, der er overdraget.

Herudover beskriver kapitlet også muligheden for at overdrage krav, som skatteydere eller virksomheder har på ToldSkat. Det gøres i denne forbindelse opmærksom på, at kildeskatteloven regulerer udbetaling af overskydende skat til skatteydere, mens opkrævningsloven regulerer udbetalinger af moms og andre afgifter til virksomheder, der er registreret hos ToldSkat.

I.2 Begreber anvendt ved overdragelser af fordringer

Overdragelse af simple fordringer (transport) sker på baggrund af en frivillig aftale. Den, som har et krav på en anden, træffer således aftale om, at dette krav helt eller delvist overdrages til en tredjeperson.

Overdragelse af fordringer er udelukkende af frivillig karakter og har på ingen måde karakter af tvangsfuldbyrdelse.

Hovedreglerne om overdragelse af simple fordringer findes i gældsbrevsloven. Loven regulerer alene overdragelse af fordringer, for hvilke der er udstedt et gældsbrev. Dog finder bestemmelserne i gældsbrevslovens kapitel 3 om simple gældsbreve tillige anvendelse på overdragelse af pengefordringer for hvilke, der ikke er udstedt noget gældsbrev (simple fordringer). Simple fordringer er fx fakturaer eller mellemregninger.

I forbindelse med anvendelse af reglerne om overdragelse af simple fordringer anvendes der nogle særlige begreber

En overdragelse af en pengefordring til tredjemand kaldes en transport

Den person, der overdrager fordringen, kaldes transportgiver

Den tredjemand, der erhverver fordringen, kaldes transporthaver

Den person, der skylder penge i henhold til fordringen, kaldes fordringsdebitor

Ved transporten indtræder transporthaveren i transportgiverens ret til at få fordringen udbetalt. Transporthaveren opnår ikke bedre ret end transportgiveren, jf. GBL § 27.

Transporthaveren må således respektere indsigelser og i visse tilfælde modkrav, der er rejst eller rejses af fordringsdebitoren over for transportgiveren (jf. afsnit H.8.6), ligesom transporthaveren må respektere de vilkår mv, som skal være opfyldt, for at der kan kræves betaling i henhold til fordringen.

I.3 Krav, der kan gives transport i

Som udgangspunkt er det muligt for transportgiver at borttransportere næsten alle typer fordringer.

Visse krav, nemlig dem, der ikke kan foretages udlæg i, kan heller ikke overdrages. I afsnit I.3.1 - I.3.4 gennemgås disse krav.

I.3.1 Garantier - generelt

Oftest kan der ikke gives transport i garantier, der er stillet af fx forsikringsselskaber eller banker. Der kan ikke gives en udtømmende opremsning af de garantier, der ikke kan gives transport i. Det afhænger af ordlyden af de enkelte garantier samt af den lovgivning, der regulerer de enkelte garantier.

Som eksempel kan det nævnes, at de garantier, som en virksomhed giver til TSR som sikkerhed i henhold til de enkelte punktafgiftslove eller OPKL §§ 11 eller 11 a, ikke kan borttransporteres af virksomheden, da disse garantier skal være betryggende for TSR, jf. opkrævningsbekendtgørelsens § 8. Nærmere om udformning af garantier efter OPKL §§ 11 og 11a henvises til afsnit A.1.4.2.6.2.

I tilknytning hertil kan der henvises til UfR 1992, 352 ØLK, hvor købere af en fast ejendom stillede en bankgaranti. Handelen blev ophævet og der opnåedes dom over køberne. Sælger kunne herefter ikke gøre udlæg i garantien, da denne ikke var noget aktiv for de domfældte.

I.3.2 Vognmandsgarantier

En vognmand kan ikke give transport i garantibeløb stillet i forbindelse med godskørsel for fremmed regning til opfyldelse af krav i forbindelse med driften af vognmandsvirksomheden, jf. garantiens ordlyd. Kravet om garanti findes i § 5, stk. 3, i bekendtgørelsen om godskørsel nr. 188 af 20. marts 2000.

Det er Færdselsstyrelsen, der fastsætter ordlyden af garantidokumentet, og denne ordlyd kan ikke fraviges. TSR og KM skal anmelde et eventuelt krav over for garantistilleren. Sådanne krav kan også være foreløbige fastsættelser og skønsmæssige ansættelser. Anmeldelsestidspunktet er afgørende for prioritetsstillingen.

I.3.3 Sociale ydelser og ikke udbetalt løn

I adskillige love om pengekrav af offentligretlig karakter er der en bestemmelse om, at kravene er uoverførlige. Uoverførlighed betyder, at der ikke kan foretages udlæg i beløbet (jf. afsnit I.6), og at skyldner således heller ikke kan transportere beløbet ved frivillig aftale.

Et eksempel er folke- og førtidspension, jf. § 47 i lov om social pension (lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001).

Som udgangspunkt kan skyldner ikke give transport i et endnu ikke udbetalt arbejdsvederlag (løn). En transport i løn kan anses for at være virkningsløs, især hvis lønnen ikke er særlig høj. Endvidere er der en interesse hos arbejdsgiveren i at sikre sine ansattes arbejdskraft, ligesom den ansattes eksistensminimum beskyttes.

Betaler arbejdsgiveren således lønnen til arbejdstageren, kan dette under visse forudsætninger anses for at ske med frigørende virkning, selv om arbejdstageren har givet transport i sin løn. Retspraksis har fastslået dette i nogle ældre domme. I UfR 1934, 356 VLD, og UfR 1932, 826 ØLD, kunne en arbejdsgiver med frigørende virkning udbetale løn til en ansat, selv om arbejdsgiveren havde modtaget en transport i den ansattes endnu ikke optjente løn. I sidstnævnte dom fremhævede retten, at det var i den ansattes interesse, at den endnu ikke optjente løn sikres den ansatte.

En eventuel transport kan dog tænkes at ske for en del af lønnen, hvis lønnen er forholdsvis høj, men de nævnte domme må stadig finde anvendelse i de tilfælde, hvor lønnen ikke er særlig stor, fx minimumslønnen i henhold til overenskomster.

I.3.4 Erstatning for personskade m.v.

Ifølge erstatningsansvarslovens § 18, stk. 1, kan krav på erstatning og godtgørelse for personskade samt krav på forsørgertabserstatning ikke overdrages, så længe kravet og dets størrelse ikke er anerkendt eller fastslået ved domstolene.

Er en del af erstatnings- eller godtgørelseskravet blevet anerkendt eller fastslået ved endelig dom i forbindelse med en udstykning af kravet, kan denne del overdrages.

Krav på erstatning for arbejdsskade, jf. § 61 i arbejdsskadeforsikringsloven (lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000) kan ikke gøres til genstand for udlæg eller overdrages af skadelidte.

I.3.5 Krav på Told∙Skat, som kan borttransporteres

Et selskab, virksomhed eller personlig skatteyder, der har et krav på ToldSkat, kan borttransportere dette krav til tredjemand. Overdragelsen er dog ikke i alle tilfælde ubetinget, men afhænger af opfyldelsen af visse betingelser, jf. afsnit I.4.

I hovedtræk drejer det sig om følgende krav

Negativt (overskydende) afgiftstilsvar, som fx moms, lønsumsafgifter. Det samme gælder udbetaling af punkt- og/eller miljøafgifter.

Overskydende skat, som fx indkomstskat, selskabsskatter, AM-bidrag mv., herunder også beløb, som udbetales i henhold til KSL § 55.

I.4 Krav til transporten

Der stilles ikke i gældsbrevsloven krav til formen af transporten for at den får gyldighed. I retspraksis og i administrativ praksis er der dog fastsat visse formkrav for transportens indhold og udseende.

I opkrævningsloven, kildeskatteloven og arbejdsmarkedsfondsloven er der herudover fastsat særlige krav til transportens omfang, jf. afsnit I.4.5.

TSR eller KM kan ikke ud over de i afsnit I.4.1 - I.4.5 anførte betingelser stille krav til indholdet og omfanget af aftaler om transporter indgået mellem transportgiver og transporthaver.

I.4.1 Kravet om skriftelighed mv.

En transport skal være skriftlig.

Ordet transport eller ord, hvori ordet transport indgår, som fx "borttransporterer", "tiltransporterer" vil normalt være indføjet i tekstindholdet i transporten eller være overskriften på dokumentet. Det er dog ikke nogen betingelse for transportens gyldighed, at dette ord fremtræder.

Anvendes ordet overdraget/overdragelse, eller fremgår det klart af tekstindholdet, at der er tale om transport af fordringer til eje eller sikkerhed, vil transporten som udgangspunkt være gyldig. Over for ToldSkat er der dog nogle særlige betingelser, der skal være opfyldt, jf. afsnit I.4.5.

I.4.2 Navn og adresse på transportgiver og transporthaver

Transporten skal indeholde oplysning om transportgiver og transporthavers navne og adresser. Disse oplysninger er nødvendige, for at omverdenen og fordringsdebitor kan identificere, hvem aftalen om transport er indgået med.

Oplysningerne er endvidere nødvendige, for at TSR eller KM kan gennemføre en eventuel modregning i transportgiverens og transporthaverens restance, forinden udbetalingen finder sted.

I.4.3 Identifikation af kravet

Det kræves ikke, at den transporterede fordring er præcist angivet i kroner og øre. Transporten skal derimod præcist angive, hvilken type af krav på staten den omfatter, fx om det er overskydende skat, negativt afgiftstilsvar eller lignende.

For transporter, der anmeldes over for ToldSkat, bør CVR-nr./SE-nr eller CPR-nr. være oplyst i transporten, for at TSR kan foretage en korrekt identifikation.

Er fordringen ikke angivet i kroner og øre, og er transporthaver fyldestgjort, uden at ToldSkat har fået meddelelse herom, og derfor fortsætter med at udbetale til transporthaver, er det transportgiveren, som må anmode transporthaver om at tilbagebetale det for meget erlagte. ToldSkat er alene fordringsdebitor og har ikke indflydelse på aftaler eller på eventuelle konflikter mellem transporthaver og transportgiver.

Hvis fordringen ikke er angivet i kroner og øre, og der efterfølgende noteres yderligere en transport fra en anden transporthaver i samme krav og for samme transportgiver, skal der alene ske underretning til den sekundære rettighedshaver om, at der allerede er noteret en transport.

I.4.4 Underskrift på transporten

Transporten skal være underskrevet af transportgiveren. Har transportgiveren ikke underskrevet transporten, er han ikke bundet af den, og ToldSkat er derfor heller ikke forpligtet i henhold til aftalen. Der stilles ikke krav om, at transportgiverens underskrift skal være bevidnet af vitterlighedsvidner.

I.4.5 Krav til transportens omfang

I KSL § 62, stk. 5, AMFL § 15, stk. 1, samt OPKL § 13 og § 20, stk. 6, fastlægges kravene til transportens omfang. Bestemmelserne blev indført i momsloven, kildeskatteloven og arbejdsmarkedsfondsloven ved lov nr. 947 af 20. december 1999.

Efter disse bestemmelser kan transporter af krav på negativ moms, overskydende skat, selskabsskatter SP-bidrag eller AM-bidrag samt udbetaling af punkt- og miljøafgifter ikke overdrages eller borttransporteres til tredjemand før udløbet af den afregningsperiode, de enkelte skatter m.v. vedrører.

Hvis virksomheden eller skatteyderen overdrager kravene inden udløbet af den afregningsperiode, kravet vedrører, er aftalen ugyldig.

Kravene til transportens omfang er gældende for transporter, hvorom meddelelse er kommet frem til ToldSkat efter den 6. oktober 1999. Reglerne trådte i kraft den 1. januar 2000.

I afsnit I.4.5.1 - I.4.5.4 gennemgås behandlingen af transporter i forhold til de enkelte typer af krav, der er givet transport i, og til tidspunktet for underretningen om transporten.

I.4.5.1 Transporter på overskydende skat og AM-bidrag modtaget senest den 6. oktober 1999

Transporter i fremtidige krav på overskydende skat og AM-bidrag, som ToldSkat har modtaget senest den 6. oktober 1999, skal respekteres, se TfS 2003, 223 ØLD, og ToldSkats modregningsret er derfor underlagt de almindelige bestemmelser i GBL § 28, Se nærmere om modregningsmulighederne efter GBL § 28 i afsnit H.8.6.

Det betyder, at inddrivelsesmyndigheden skal respektere en tidsubegrænset transport, som er noteret hos TSR, før andre krav, der er stiftet senere. Det gælder på den måde også modregninger til dækning af statskrav, der er forfaldet, efter at TSR har noteret transporten.

Fra den 1. januar 2005 har ToldSkat ifølge overgangsbestemmelsen til KSL § 62, stk. 5 ret til at foretage modregning over for den oprindelige rettighedshaver (transportgiver) uden hensyn til overdragelsen. Den tidsubegrænsede transport skal på den måde fremover respektere statens modregningsret, men ikke øvrige senere stiftede rettigheder over den overskydende skat.

I.4.5.2 Transporter af krav på moms modtaget senest den 6. oktober 1999

Indtil den 6. oktober 1999 har ToldSkat accepteret tidsubegrænsede transporter i virksomheders krav på negativ moms. Sådanne transporter skal stadig respekteres.

Angående disse transporter er ToldSkat's modregningsret underlagt de almindelige bestemmelser i GBL § 28, jf. afsnit H.8.6.

I.4.5.3 Transporter modtaget efter den 6. oktober 1999

Transporter, som ToldSkat modtager efter den 6. oktober 1999, skal kun accepteres, hvis transporten er givet til transporthaveren efter udløbet af den periode, som kravet vedrører. Det er i UfR 1985, 619 HD, fastslået, at indkomståret er udeleligt, ligesom kravet på indkomstskatten (herunder overskydende skat) stiftes ved indkomstårets udløb.

Er transporten givet før indkomstårets eller afgiftsperiodens udløb, er denne ugyldig, uanset om ToldSkat har modtaget transporten efter periodens udløb.

For overskydende skat vil kravet først kunne overdrages til tredjemand efter det pågældende indkomstårs udløb. Transporter for indkomståret 2000 kan således først gives til transporthaver fra og med den 1. januar 2001. For overdragelse af krav på negativ moms gælder det, at transporten skal være givet efter afgiftsperiodens udløb. Datoen for transportgiverens underskrift vil være vejledende for, hvornår transporten er givet.

Transporter, som opfylder lovens krav i afsnit I.4.5 og de øvrige krav i afsnit I.4.1 til I.4.4 skal noteres, og TSR eller KM eventuelle modregningsret skal ske i respekt af GBL § 28, jf. afsnit H.8.6. TSR bør dog tage forbehold for modregningsretten i henhold til GBL § 28.

De krav, der er omfattet af lovene, er udbetalinger af overskydende skat, AM-bidrag og moms. Nedenfor gennemgås kort de nye reglers indvirkning på henholdsvis overskydende skat, AM-bidrag og på moms.

I.4.5.4 Transport af krav i henhold til KSL § 55

For så vidt angår anmodning om fremskyndet tilbagebetaling efter KSL § 55 kan skatteyderen overdrage kravet i perioden fra fremsættelsen af anmodningen, til eventuel udbetaling sker. Selve overdragelsen af kravet skal dog ske senest samtidigt med anmodningen om tilbagebetaling efter KSL § 55. Overdragelsen får dog ikke virkning, hvis udbetalingen nægtes. Det samme gælder for udbetalinger af AM-bidrag i henhold til § 18, stk. 4, i bekendtgørelsen om arbejdsmarkedsbidrag.

I.4.5.5 Dateringer på transporter

For så vidt angår dateringer på transporter i krav omfattet i de særlige regler nævnt i afsnit I.4.5, er datoen for transportgiverens underskrift vejledende. Det vil sige, at TSR også kan inddrage andre momenter, der taler for, at transporten er givet efter indkomstårets eller afregningsperiodens udløb. Som bestemmelserne er formuleret i opkrævningsloven, kildeskatteloven og arbejdsmarkedsfondsloven, stilles der ikke særlige formkrav til selve dateringen, men det forudsættes, at transportdokumentet er dateret.

I.4.5.6 Transporter i frivillige forlig

I visse tilfælde kan der i et frivilligt forlig om betaling af en gæld være indføjet en aftale om, at forliget fx er en aftale om overdragelse af overskydende skat til kreditor. I sådanne tilfælde kan der opstå spørgsmål om rækkevidden af disse transporter.

Forliget med transporten indeholder fx følgende formulering: "[Transportgiver] overdrager krav på overskydende skat for tidligere, indeværende og fremtidige indkomstår" - en såkaldt tidsubegrænset transport.

Hvis transporten er modtaget i ToldSkat senest den 6. oktober 1999, gælder de regler, der er beskrevet ovenfor under I.4.5.1., hvorefter transporterne skal respekteres, dog med respekt af den beskrevne overgangsregel .

Hvis transporten er modtaget efter den 6. oktober 1999 kan transporten ikke accepteres af ToldSkat, for så vidt angår transport i kravet vedrørende det indkomstår, hvori transporten modtages og fremtidige indkomstår. Transporten er fremtidig vedrørende disse indkomstår og er derfor ugyldig.

Angående de tidligere indkomstår, dvs. indkomstår, der på tidspunktet for meddelelsen af transporten er udløbet, kan der noteres en transport.

At transporten i det frivillige forlig for en del anses for at være ugyldig, mens en anden del af transporten er gyldig, er en følge af, at der som udgangspunkt alene ses bort fra den del af aftalen, der er ugyldig.

Vil transporthaver gøre aftalen om transport gældende over for ToldSkat for det indkomstår, hvori det frivillige forlig er indgået, kan transporthaver genfremsende transporten i det efterfølgende indkomstår sammen med en ny aftale med skatteyderen, om at transporten skal gælde for det omhandlede skatteår. Den nye aftale skal være indgået efter udløbet af det indkomstår, den vedrører.

Som et eksempel kan nævnes et forlig med en transport meddelt transporthaver i 2002. Her må TSR notere transporten for eventuelle udbetalinger af overskydende skat relateret til indkomstår 1999, 2000 og 2001, mens transporten i overskydende skat for 2002 (indeværende år på tidspunkt for meddelelsen af transporten) og fremtidige indkomstår er ugyldig.

I.4.6 Udlæg i overskydende skat

Udlæg i simple fordringer på ToldSkat falder også ind under bestemmelserne i KSL § 62, stk. 5, AMFL § 15, stk. 1, og OPKL § 13. Der kan derfor først foretages udlæg i disse krav, når afregningsperioden er udløbet. Udlæg i simple fordringer træder således i stedet for en transport, idet den har samme virkning som overdragelse af kravet.

I.4.7 Transport i forbindelse med afmeldelse af virksomhed

Ophører en virksomhed med at drive virksomhed, kan det forekomme, at virksomheden afmeldes midt i en afregningsperiode.

TSR kan acceptere en transport i fx negativ moms meddelt transporthaveren efter virksomhedens afmeldelse fra momsregistrering, selv om dette forhold allerede finder sted midt i den ordinære afregningsperiode.

Spørgsmålet relaterer sig fx til virksomheder med halvårlig afregning i henhold til ML § 57, stk. 4. En virksomhed bliver afmeldt midt i perioden, og inden udløbet af den ordinære afregningsperiode meddeles transport i den negative moms, der eventuelt opstår i perioden indtil virksomheden bliver afmeldt. Afgiftsperioden må her anses for udløbet ved virksomhedens afmeldelse fra momsregistrering, hvorfor transporten kan noteres af TSR.

I.4.8 Transporter efter 1. januar 2005

I forbindelse med vedtagelser af lovændringerne til KSL § 62, stk. 5, AMFL § 15, stk. 1 (lov nr. 947 af 20. december 1999) og i forbindelse med vedtagelsen af opkrævningsloven er der indsat en overgangsregel for transporter.

I følge lovændringens § 7, stk. 4, og OPKL § 20, stk. 6, angår bestemmelserne transporter, der i løbet af 1999 er kommet frem til ToldSkat senest den 6. oktober 1999, og som derfor er gyldige for fremtidige transporter. Reglen betyder, at TSR eller KM efter den 1. januar 2005 kan foretage modregning efter de almindelige modregningsregler over for den oprindelige rettighedshaver uden hensyn til overdragelsen, jf. afsnit H.8.7.

Indtil 1. januar 2005 skal disse transporter fuldt ud respekteres af ToldSkat i overensstemmelse med de regler, der gjaldt før den 1. januar 2000.

Der er indsat hjemmel til, at ToldSkat under ganske særlige omstændigheder kan dispensere fra ikrafttrædelsesbestemmelsen (§ 7, stk. 4, i lov nr. 947 af 20. december 1999). Overgangsbestemmelsen er navnlig indsat for at undgå, at der kan rejses spørgsmål om ekspropriation som følge af, at forslaget griber ind i civilretligt gyldige aftaler. Blandt andet i lyset af den fastsatte overgangsperiode på 5 år må det antages, at der kun i ganske særlige tilfælde vil kunne blive tale om at anvende dispensationsmuligheden.

I.4.9 Anmeldelse af transporter over for TSR

Anmeldelse af en transport kan ske ved fremsendelse af det originale transportdokument eller en bekræftet kopi heraf. Ved underskriften indestår man for, at indholdet af kopien er i overensstemmelse med det originale transportdokument

Transporten skal være ledsaget af en følgeskrivelse eller en påtegning på selve transportdokumentet, der har karakter af en denunciationsskrivelse over for ToldSkat som fordringsdebitor.

Anmeldelse af transporter med telefax må efter omstændighederne accepteres. TSR skal dog meddele transporthaveren, at notering af transporten sker under forudsætning af, at der inden en nærmere fastsat frist sker fremsendelse af det originale transportdokument eller en bekræftet kopi.

Ved notering af transporten er klokkeslættet for modtagelse af transporten uden betydning. Andre rettigheder over fordringen, der samme dag er modtaget på TSR, enten ved personlig henvendelse eller modtaget med posten, vil få sideordnet prioritet med den rettighed, der er anmeldt via telefax. Det beløb der eventuelt kommer til udbetaling skal fordeles forholdsmæssigt mellem rettighedshaverne.

I.5 Afvisning af transporter

Opfylder transporten ikke kravene nævnt i afsnit I.4.5, skal transporten afvises af TSR. Dette gælder fx, hvis transporten er givet inden udløbet af den periode, transporten vedrører. Hvis transporthaver ønsker at få noteret en transport i den foreliggende situation, må transporthaver indhente en ny transport, når perioden er udløbet.

TSR skal returnere dokumenterne til anmelderen med angivelse af årsagen til afvisningen. I forbindelse med afvisningen skal der gives klagevejledning til TSS.

Fremsendes transporten på ny i berigtiget stand, og kan den herefter noteres, skal den noteres i Det Centrale Fordringsregister fra det tidspunkt, den opfyldte formkravene, dvs. ikke fra det første anmelsestidspunkt.

Opfylder transporten ikke mindre væsentlige formkrav, som ikke berører dens gyldighed (jf. afsnit I.4.1 - I.4.4), kan TSR notere transporten og samtidig meddele anmelderen, at noteringen sker under forudsætning af, at der inden en nærmere fastsat frist sker berigtigelse af de manglende formkrav. I disse tilfælde skal TSR give meddelelse om, at såfremt berigtigelsen ikke er sket inden en nærmere angivet frist, vil fordringen blive slettet fra registret. Sådanne sager, der registreres foreløbigt, skal registreres i Det Centrale Fordringsregister således, at der ikke sker fejludbetalinger, hverken til anmelderen eller til transportgiveren.

I.6 Noteringen af transporten

Opfylder transporten de opstillede krav, skal der ske notering af transporten. Registreringen i Det Centrale Fordringsregister skal så vidt mulig ske samme dag, som TSR modtager anmeldelsen af transporten. For så vidt angår selve registreringen henvises til Vejledning om Centrale Fordringsregister afsnit 2.2.

At TSR noterer transporten betyder, at transporten vil blive respekteret af myndighederne.

Konstaterer TSR, at transporten kan noteres, påhviler det den lokale TSR at etablere en procedure, der sikrer en korrekt håndtering af transporterne, herunder hindrer fejl- eller dobbeltudbetalinger.

Efter transporten er noteret, udfærdiges der en meddelelse til anmelderen af transporten om den stedfundne notering. Er det originale transportdokument fremsendt til TSR ved anmeldelsen, tilbagesendes dokumentet anbefalet til anmelderen sammen med meddelelsen om, at noteringen har fundet sted. Kopi af det originale transportdokument vedlægges sagen.

Genpart af meddelelsen om notering sendes til transportgiveren og transporthaveren.

Det skal angives, hvornår anmeldelsen er modtaget, samt hvilken dag den er noteret. Dette har betydning for transportens prioritetsstilling i forhold til andre civilretlige krav, idet det af GBL § 31 fremgår, at transporten ikke har gyldighed mod transportgiverens kreditorer og øvrige aftaleerhververe, før der er sket denunciation over for fordringsdebitor.

Hvis der er noteret andre anmeldte rettigheder, underrettes transporthaveren om prioritetsstillingen.

I samtlige noteringsmeddelelser tages der desuden forbehold om modregning med statens krav på transportgiveren. TSR skal således ved notering af transporterne tage forbehold om, at statskrav, der er stiftet inden modtagelse af eller formodning om transporten, vil blive modregnet inden udbetalingen.

Et forbehold kan eksempelvis formuleres således

"Der tages forbehold for modregning af øvrige statskrav samt krav, der måtte være berettigede hertil i henhold til dansk rets almindelige regler for modregning."

Når der skal foretages en manuel behandling ved TSR, således at der ikke først sker automatisk afskrivning, har TSR mulighed for at indsætte en "TSR-markering". Det bevirker, at alle beløb, der går i automatisk afskrivning, herunder negative momsangivelser, overføres til TSR til manuel behandling.

I noteringsmeddelelsen skal der for så vidt angår transport i negativ afgiftstilsvar anføres, at fordringen først kan opgøres, når afgiftsangivelserne er modtaget og godkendt af TSR.

Såfremt transportgiveren har toldkredit, og det transporterede beløb er en godtgørelse eller regulering af told- og forbrugsafgifter, som anført i toldlovens § 36, gøres der i noteringsmeddelelsen opmærksom på, at udbetalingen vil finde sted i overensstemmelse med de i toldlovens § 36 fastsatte regler.

I.6.1 Samarbejde med kommunen

I forbindelse med, at der sker notering af en transport i overskydende skat, underrettes transportgivers KM herom.

Er der tale om transport i overskydende skat, der er anmeldt efter indkomstårets udløb, og hvor transporten også vedrører tilbagebetaling i henhold til KSL § 55, underrettes transportgivers slutligningskommune.

Vedrører sagen transport i overskydende skat inden indkomstårets udløb, og er der er tale om en tilbagebetaling i henhold til KSL § 55, underrette den KM, som er berettiget til at ændre skyldnerens forskudsregistrering (skyldnerens bopælskommune).

TSR skal underrette KM om transporten ved at fremsende en kopi af noteringsmeddelelsen og selve transporten. Det påhviler KM at sikre, at TSR har registreret transporten i Det Centrale Fordringsregister, ligesom eventuelle tilbagekaldelse eller aflysninger af transporter er slettet. Endvidere påhviler det KM at rette eventuelle fejl sket ved indberetningen. KM får tilsendt kvitterings- eller fejllister.

Er en transport, der er afvist, indsendt via KM, underrettes KM herom med brev bilagt transporten og en kopi af brevet til anmelderen om afvisningen. Hvis anmelderen af en transport kontaktes med henblik på at berigtige transporten, uden at transporten afvises, underrettes KM herom med henblik på at standse en eventuel udbetaling af overskydende skat.

KM har ansvaret for og foretager sletning af de civilretlige krav i Det Centrale Fordringsregister.

I.6.2 Udbetaling i henhold til transporten

For udbetaling af beløb i henhold til transport i overskydende skat og AM-bidrag er KM afregningsmyndighed.

Udbetaling af beløb i henhold til en transport i negative afgiftstilsvar eller øvrige krav, der opkræves af TSR, er det også TSR, der er afregningsmyndighed.

Opfylder transporten betingelserne i afsnit I.4, kan betaling med frigørende virkning kun ske til transporthaveren.

Er der kun givet transport for en del af fordringen, har transporthaveren kun krav på det transporterede beløb, mens det overskydende beløb skal udbetales til transportgiveren.

Hvis transportgiver har givet transport til flere transporthavere fikseret til bestemte beløb af fordringen, og disse transporter tilsammen udgør et mindre beløb end transportgivers fordring, skal det overskydende beløb ligeledes udbetales til transportgiveren.

Hvis der er givet transport til dækning af et bestemt beløb med tillæg af påløbne renter fra et nærmere angivet tidspunkt, må transporthaver og transportgiver erklære sig enige i TSR's renteberegning, inden beløbet udbetales.

Er transporten ikke anmeldt over for ToldSkat, kan betalingen ske med frigørende virkning til transportgiveren, medmindre TSR eller KM har fået kendskab til transporten, jf. GBL § 29. I så fald stilles udbetalingen i bero, indtil der fremkommer en skriftlig erklæring fra parterne om, hvem fordringen tilhører. Eventuelt kan der fastsættes en frist på 8 dage til at komme med den nævnte erklæring. Eventuelle udbetalinger kan deponeres i henhold til deponeringsloven (lov nr. 29 af 16. februar 1932).

I.7 Transport i fordringer

TSR og KM kan som inddrivelsesmyndighed foretage udlæg i fordringer. Disse fordringer kan i visse tilfælde være overdraget til tredjemand. I afsnit I.7.1 - I.7.4 gennemgås de forholdsregler, told- og skattefogeden kan tage i sådanne tilfælde.

I afsnit I.8 gennemgås inddrivelsesmyndighedens anvendelse af transporter i forbindelse med det almindelige inddrivelsesarbejde.

I.7.1 Udlæg i fordringer, der tilsyneladende er overdraget

En transport på en fordring fra en kreditor til en anden kan ske til sikkerhed eller for at udligne et mellemværende mellem de to parter. En af kreditors rettigheder er, at han kan inkassere sine fordringer hos debitor, når forfaldstid er kommet. Ved at overdrage fordringen på debitor kan kreditor, afhængig af aftalen med erhververen, rejse penge på fordringen inden forfaldstid.

Et eksempel herpå er factoring. Factoring kan fx bestå i, at en kreditor, som kan være en vareleverandør, overdrager sine almindelige kundefordringer til et factoringselskab, enten ved salg af kundefordringen til en bestemt kurs eller som modydelse for et lån. Dette lånemellemværende opgøres efter en nærmere bestemt periode. Alt afhængig af aftalen imellem parterne vil en negativ difference mellem det, som vareleverandøren har modtaget i lån og det, factoringselskabet har inkasseret på de almindelige kundefordringer, normalt dækkes af vareleverandøren.

RPL § 508 angiver, at der også kan foretages udlæg i behæftede aktiver. Nytteværdien af at foretage udlæg i fordringer, der er tiltransporteret en transporthaver, må siges ikke at udgøre den største sikkerhed, men en sådan fordring anses alligevel som et aktiv.

Transporthavers ret til en fordring kan dog i visse tilfælde ved foretagelse af udlæg i fordringen fortrænges til en dårligere prioritet eller helt tilsidesættes.

Nedenfor i afsnit I.7.2 til I.7.3 beskrives i hvilke situationer dette kan tænkes at ske.

I.7.2 Transport er oprettet, men sikringsakten er ikke foretaget

GBL § 31, stk. 1, handler først og fremmest om kreditorbeskyttelse, dvs. under hvilke betingelser erhververen (transporthaveren) af et simpelt gældsbrev eller en simpel fordring kan opnå kreditorbeskyttelse mod overdragerens (transportgiverens) kreditorer.

Hovedreglen er, at erhververen opnår beskyttelse mod overdragerens kreditorer ved, at der gives underretning (denunciation) til skyldneren (fordringsdebitor) om overdragelsen.

GBL § 31, stk. 2, handler først og fremmest om den såkaldte omsætningsbeskyttelse, det vil sige, under hvilke betingelser transporthaveren opnår beskyttelse mod, at transportgiveren overdrager fordringerne til en anden. Der gælder her det samme som ved kreditorbeskyttelse, nemlig at transporthaver opnår beskyttelse ved, at fordringsdebitor underrettes om overdragelsen.

Underretningen har således virkning som en sikringsakt og er en betingelse for, at transporthaveren opnår prioritetsbeskyttelse i forhold til transportgiverens kreditorer og øvrige aftaleerhververe.

Dette betyder på den anden side, at det forhold, at der er oprettet et skriftligt transportdokument, som tillige er underskrevet af transportgiver, ikke er tilstrækkelig til at beskytte transporthaverens ret over for transportgiverens kreditorer og aftaleerhververe i god tro. Foretages der udlæg i en fordring, efter at transportdokumentet er oprettet, men inden der er sket underretning efter GBL § 31, stk. 1 og 2, vil udlægget fortrænge transporthaverens ret.

Told- og skattefogeden kan således foretage udlæg i borttransporterede udskrevne fakturaer (eller beløb, hvor der endnu ikke er udskrevet en faktura), hvor underretningen endnu ikke er sket. Udlægget vil i dette tilfælde fortrænger transporthaverens ret i henhold til transporten, jf. I.8.

I.7.3 Transporten er oprettet, og sikringsakten er foretaget

Når underretning er givet til fordringsdebitor, kan senere stiftede rettigheder, såsom udlæg i fordringen eller fordringsdebitorens konkurs, ikke fortrænge transporthavers ret over fordringen. Se eventuelt afsnit I.7.3.4. Om transportgivers konkurs henvises til afsnit E.3.12.9 i kapitlet om konkurs.

Der stilles visse krav til selve underretningen for at den kan anses for at være en tilstrækkelig sikringsakt, jf. afsnit I.7.3.1 - I.7.3.2. Er sikringsakten ikke tilstrækkelig, betyder det, at transporthaver ikke er beskyttet over for transportgivers kreditorer og aftaleerhververe i god tro.

Told- og skattefogeden bør undersøge indholdet af den afgivne underretning, samt hvem den er fremsendt til. Er underretningen ikke klar og tydelig, eller er denne ikke sendt til rette person, skal der foretages udlæg, idet udlægget vil fortrænge transporthaverens ret i henhold til transporten.

I.7.3.1 Krav til underretning

Der er ikke i GBL § 31 stillet nogen formkrav til indholdet af en underretning. Det er dog nødvendigt at opstille visse krav til underretningens indhold, for at den kan tillægges virkning som sikringsakt.

Underretningen skal som udgangspunkt være klar og tydelig. Heri ligger, at det af underretningen skal fremgå

at fordringen er overdraget til eje eller sikkerhed og ikke kun til inkasso. Det skal fremgå, at der er tale om en transport, uden at der dog kan stilles krav om at dette ord anvendes,

hvilken fordring der er overdraget, og

at fordringsdebitor ikke alene kan, men med frigørende virkning skal betale til erhververen.

Der stilles endvidere krav om, at underretningen har en sådan form, at den er egnet til at bibringe fordringsdebitor en forståelse af, at det er en juridisk forpligtende meddelelse, der er modtaget. Meddelelsen må således ikke være skjult i en sprogbrug, der har karakter af jargon, eller skjult i en tryksag, der ser ud som et reklametilbud, jf. UfR 1977, 636 HD, hvor en papfolder i labert design og med en frivol skottepige påtrykt på forsiden ikke kunne anses for at være en underretning om overdragelse af fordringen.

Underretningen kan derimod godt være et stempel, der er trykt på forsiden af en faktura og alle genparterne.

Et eksempel kan fx være følgende ordlyd stemplet eller påtrykt en faktura: "Vor fordring ifølge nærværende faktura er overdraget til.... Betaling af fakturabeløbet kan derfor med frigørende virkning alene ske til.....Ved betaling bedes anført det kundenummer og fakturanummer, der er angivet på fakturaen. Alle henvendelser vedrørende fordringen må ske til...."

Der stilles ikke krav om, at underretningen skal være skriftlig. Af hensyn til senere at kunne bevise at underretning er givet, bør en underretning dog altid være skriftlig.

I.7.3.2 Underretningens modtager

Underretningen skal gives til fordringsdebitor. Underretningen har retsvirkning som sikringsakt fra det tidspunkt, den er kommet frem til fordringsdebitor. Fordringsdebitor er bundet af underretningen fra det øjeblik, den er kommet frem til ham. Det er uden betydning, om det er transportgiver eller transporthaver, der afgiver underretningen. Underretningen behøver ikke at være kommet til fordringsdebitors kundskab. Det er ikke en betingelse, at fordringsdebitor noterer eller bekræfter underretningen. Normalt må det endda være uden betydning, at fordringsdebitor positivt afslår at notere eller bekræfte underretningen.

Hvor der er givet underretning til uvedkommende tredjemand, er transporthaveren ikke beskyttet mod transportgiverens kreditorer eller øvrige aftaleerhververe i god tro, jf. i øvrigt nedenfor om sekundær transport i forbindelse med fakturabelåningsordninger.

I.7.3.3 Sekundær transport

Ønsker skyldner at transportere sine fakturafordringer i en situation, hvor han allerede har transporteret dem til et factoringselskab, vil der være tale om en sekundær transport. Det vil sige, at transporten sker med respekt af factoringselskabets ret.

I UfR 1980, 261 ØLD, havde skyldner givet sekundær transport i sine fakturafordringer. Der blev alene givet underretning til factoringselskabet og ikke til de enkelte fakturadebitorer. Denne sikringsakt blev af landsretten anset som behørigt foretaget, da factoringsselskabet havde afskåret transportgiver fra at råde over fordringerne.

I forbindelse med en sekundær transport i en sikringskonto ved factoring blev der alene givet underretning til factoringselskabet. Landsretten godkendte underretningen som en behørigt foretaget sikringsakt, jfr. UfR 1979, 919 ØLD.

Ud fra retspraksis må det således slås fast, at underretning skal ske til faktoringsselskabet.

Ved siden af sekundær transport i forbindelse med factoring kan der også gives sekundær transport i entreprisesummer. I sådanne situationer bør der ske underretning til både fordringskreditor (fx bygherre) og til primær transporthaver (fx en bank) for at sikre legitimationsvirkningen over for sidstnævnte part.

I.7.3.4 Manglende rådighedsberøvelse

Udover at underretningen i GBL § 31 skal virke som sikringsakt, har den yderligere det formål at berøve transportgiveren rådigheden over den transporterede fordring.

I forbindelse med factoringselskabers belåning af fakturaer (dvs. sælgers overdragelse af samtlige fakturaer) er spørgsmålet herefter, hvad der ligger i, at transportgiveren skal være rådighedsberøvet fordringen.

I en utrykt kendelse fra Fogedretten i Ballerup af 3. august 1984 (FS 2579/84), havde en kommune til sikkerhed for en persons skattegæld foretaget udlæg i en faktura. En bank protesterede mod udlægget under henvisning til, at den pågældende faktura var transporteret til banken. Det fremgik af sagen, at den omtvistede faktura var påført en meddelelse om, at betaling alene kunne ske med frigørende virkning til banken. Det fremgik endvidere af sagen, at der mellem banken og skyldner var aftalt, at alle de fakturaer, som den pågældende udskrev, skulle tiltransporteres til banken. Når beløbene indgik, skulle disse indsættes på skyldners kassekredit, der skulle nedskrives med et fast månedligt beløb på kr. 2.250. Når bortses fra det månedlige beløb, hvormed kassekreditten skulle nedbringes, havde skyldner fri dispositionsret over de på kassekreditten indkomne beløb. Ved Ballerups Fogedrets kendelse fik kommunen medhold i, at det foretagne udlæg i fakturaen kunne effektueres med første prioritet for så vidt angik det beløb, der blev overladt til skyldners frie disposition. I præmisserne i kendelsen anførtes, at der var foretaget behørig underretning, jf. GBL § 31, men at transporten desuagtet ikke nød beskyttelse over for kommunens udlæg, eftersom de transporterede fordringer ikke var tilstrækkeligt rådighedsberøvet.

Hvor der som beskrevet i kendelsen ikke foreligger rådighedsberøvelse, eller hvor rådighedsberøvelsen ikke stedse er opretholdt, vil et udlæg således fortrænge transporthaverens ret, uanset om der foreligger en gyldig oprettet transport, og uanset om der er foretaget behørig underretning.

Det vil bero på de konkrete omstændigheder i hvert enkelt tilfælde, hvorvidt der foreligger en tilstrækkelig rådighedsberøvelse.

Told- og skattefogeden bør således undersøge dette forhold, hvor der er givet hel eller delvis transport til tredjemand af samtlige virksomhedens udestående fordringer.

I.7.3.5 Fogedens fremgangsmåde i situationer med fakturabelåning

Told- og skattefogeden skal, hvor det i forbindelse med en udlægsforretning konstateres, at der er givet transport i fakturaer og andre udestående fordringer, undersøge,

om der er sket underretning jf. GBL § 31, det vil sige om sikringsakten er foretaget

om underretningen opfylder de formkrav der må stilles til en sådan

om transportgiver er berøvet rådigheden over den transporterede fordring, og om rådighedsberøvelsen stedse opretholdes

Er en eller flere af disse forhold ikke i orden, vil udlægget kunne fortrænge transporthavers ret.

Kan told- og skattefogeden under udlægsforretningen ikke få tilstrækkelige oplysninger om transportforholdet fra skyldner eller transporthaver, idet der er opstået en tvist herom, kan sagen indbringes for fogedretten, hvor transporthaveren kan afhøres under vidneansvar.

I.7.4 Sikringskonto

Det kan i en factoringsaftale være bestemt, at en del af vederlaget i forbindelse med transporten hensættes på en sikringskonto til dækning af det tab, som factoringselskabet eventuelt måtte lide.

Foreligger der en sådan sikringskonto, kan der foretages udlæg heri. Afhængig af factoringsaftalens indhold skal udlægget respektere factoringselskabets trækningsret på kontoen.

Told- og skattefogeden bør i sådanne situationer anmode om at få udleveret en kopi af aftalen og på baggrund af en undersøgelse af denne vurdere, hvorvidt et udlæg i sikringskontoen bør foretages.

I.8 Transport i stedet for udlæg

Udlæg kan ikke foretages i fremtidige erhvervelser, jf. RPL § 508.

Skyldner kan derimod transportere såvel nuværende som fremtidige tilgodehavender.

I en utrykt dom afsagt af Vestre Landsrets 5. afdeling den 7. januar 1985, B 1588/1983, lagde landsretten til grund, at det er muligt at pantsætte fremtidige erhvervelser, hvis pantet kan bestemmes og beskrives med den klarhed og entydighed, som er en grundlæggende betingelse for stiftelse af panterettigheder. Denne grundlæggende betingelse er normalt opfyldt, når en gensidigt bebyrdende aftale er skriftlig og nøje fastlægger de gensidige rettigheder og forpligtelser. I dommen havde en vognmandsforretning overdraget alle tidligere og kommende tilgodehavender for udførsel af kørsel for et vejmaterielfirma. Kørselen udgjorde ca. 80 % af vognmandsforretningens samlede omsætning. Vognmandsforretningen havde hverken skriftligt eller mundtligt nogen aftale med vejmaterielfirmaet om fremtidigt samarbejde, men da forretningsforbindelsen mellem dem havde stået på inden for ret faste rammer i en meget lang årrække, fandtes vognmandsforretningen gyldigt at kunne give kreditor pant i sine fremtidige tilgodehavender.

Får told- og skattefogeden i forbindelse med inddrivelsesarbejdet kendskab til fordringer, der må anses som fremtidige erhvervelser, og som det derfor ikke kan foretage udlæg i, bør muligheden for en frivillig aftale om transport af disse fordringer undersøges.

Transport i en fordring kan også anvendes i stedet for at foretage udlæg i fordring, der ikke er fremtidig erhvervelse. Opmærksomheden skal dog henledes på, at udlæg i simple fordringer er allerede beskyttet over for øvrige kreditorer og godtroende aftaleerhververe fra udlæggets foretagelse. Underretning af fordringsdebitor i denne situation sker for at sikre at inddrivelsesmyndigheden bliver legitimeret til at modtage betaling i henhold til fordringen, jf. afsnit I.7.2.

Transport i en fordring er dermed først beskyttet over for øvrige kreditorer og godtroende aftaleerhververe fra det tidspunkt, hvor underretningen er nået frem til fordringsdebitor, jf. GBL § 31, stk. 1 og 2.

I.8.1 Oprettelse af transportdokument

Hvis told- og skattefogeden har indgået en frivillig aftale med skyldner om transport af nuværende eller fremtidige tilgodehavender, kan fogeden være skyldner behjælpelig med at oprette transportdokumentet.

Fogeden skal i forbindelse med oprettelsen af dokumentet vejlede skyldner om dokumentets indhold og retsvirkninger.

Hvad der i dette afsnit er nævnt om oprettelsen af et transportdokumentet har ikke indflydelse på dokumentets gyldighed. Forholdene er alene anvisninger på, hvordan et transportdokument kan oprettes.

En transport kan gives til eje eller til sikkerhed.

Af de transporter, som inddrivelsesmyndighederne indgår, kan det fremgå, om de er til eje eller sikkerhed.

Det antages, at der alene er tale om transport til eje, hvis transporthaverens krav nedskrives i umiddelbar tilknytning til transportens meddelelse. En transport til eje giver transporthaveren den fulde beføjelse over fordringen eller en del af denne.

Overdragelse til sikkerhed må antages at foreligge, hvis transporthavers krav først nedskrives, når beløbet ifølge fordringen forfalder og indfries af transporthaver. Indtil dette sker, antages det, at transportgiver hæfter for transporthavers krav fuld ud. En transport til sikkerhed giver derimod altid transporthaveren en begrænset ret svarende til en panteret over fordringen.

Fremgår det ikke af transporten, om der er tale om transport til eje eller til sikkerhed, vil dette spørgsmål afhænge af en fortolkning af transporten samt omstændighederne ved dens tilblivelse. Det kan fx være hvilken type af krav, der er tiltransporteret kreditor (transporthaver) og de nærmere omstændigheder ved transportens tilblivelse. Transporthaver har således accepteret denne nedskrivning af kravet, mens debitor (transportgiver) har givet afkald på hele kravet.

Er et mellemværende mellem transportgiveren og transporthaveren gjort endeligt op på det tidspunkt, da fordringen skal udbetales, og er transporthaverens krav på at få betalt et beløb svarende til hans krav på transportgiveren forfaldent til betaling, kan han nedskrive sit mellemværende. Transportgiveren har krav på et eventuelt overskydende beløb.

Der bør ligeledes fremgå af transporten,

at transportgiveren indestår for skyldnerens betalingsdygtighed efter GBL § 10, hvilket anses for at være opfyldt, når inddrivelsesmyndigheden modtager en "skadesløs transport". Transportgiveren hæfter således for fordringens opfyldelse som simpel kautionist. Herudover hæfter transportgiveren automatisk i kraft af GBL § 9 for, at fordringen består.

at transporten er uigenkaldelig og uopsigelig og alene kan tilbagekaldes af inddrivelsesmyndigheden. Transportgiveren kan som udgangspunkt ikke tilbagekalde sin erklæring om overdragelse af en fordring til transporthaver. Selvom transporterklæringen ikke indeholder ordet uigenkaldelig, kan den ikke tilbagekaldes af transportgiver, medmindre transportgiveren i transporterklæringen har forbeholdt sig ret hertil. Kurator i transportgivers konkursbo eller tilsynet under transportgivers betalingsstandsning indtager ikke i kraft af konkursen eller betalingsstandsningen en speciel beføjelse til på vegne af en personlig skyldner at tilbagekalde en transport. Om omstødelse af transporter henvises til afsnit E.3.12.9 i kapitlet om konkurs.

at inddrivelsesmyndigheden skal være eneberettiget til at modtage og kvittere for det nævnte tilgodehavende uden at være forpligtet til at dokumentere kravet på skyldige skatter og afgifter.

at inddrivelsesmyndigheden i det hele skal være berettiget til at udøve samtlige transportgivers beføjelser som kreditor med hensyn til det tiltransporterede beløb.

Inddrivelsesmyndigheden skal straks efter oprettelsen af transporten foretage den fornødne sikringsakt, som er underretning og rådighedsberøvelse, jf. GBL § 31, stk. 1 og 2.

I.8.2 Legitimationsvirkningen

Når en transport er denuncieret over for fordringsdebitor, kan denne kun med frigørende virkning betale til transporthaveren, jf. GBL § 29. Modsat kan en fordringsdebitor, såfremt transportens eksistens ikke er ham bekendt, betale med frigørende virkning til transportgiveren. Underretningen tjener her både som sikringsakt og legitimation for transporthaveren, der er kreditor i henhold til fordringen og dermed ret til at modtage betaling.

I.1 Overdragelser af simple fordringer - Transporter

I.2 Begreber anvendt ved overdragelser af fordringer

I.3 Krav, der kan gives transport i

I.4 Krav til transporten

I.5 Afvisning af transporter

I.6 Noteringen af transporten

I.7 Transport i fordringer

I.8 Transport i stedet for udlæg