INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2003 F BEREGNING AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG

Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag; 2003 - 2

F Beregning af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af reglerne for beregning af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Beregning af A-skat er omtalt i afsnit F.1, dog sådan at der i afsnit F.4 er omtalt visse særlige beregningsregler. Beregning af AM-bidrag omtales i afsnit F.2, mens beregning af SP-bidrag er behandlet i afsnit F.3. For så vidt angår en mere generel beskrivelse af SP-bidrag, henvises dog til afsnit A.3.

I afsnit F.5 omtales den underretningspligt, indeholdelsespligtige er pålagt ved udbetaling af vederlag mv.

For så vidt angår opgørelsen af det grundlag, som A-skatten, AM-bidraget og SP-bidraget skal beregnes af, henvises til afsnit B og C. Sidst i afsnit F.5 er optrykt et eksempel på en lønseddel med tilhørende forklarende noter.

F.1 A-skat

Reglerne om beregning og indeholdelse af A-skat findes i KSL § 46, § 48, §§ 48 A-E samt i § 49, men relaterer sig også til bestemmelserne i KSL §§ 43-45, jf. lovbek. nr 678 af 12. aug. 2002. Derudover kan der henvises til § 13, §§ 22-27 samt § 31 og § 45 i KSLbek. nr. 980 af 16. nov. 2001. Endelig omhandler pkt. 50-62 samt pkt. 74-76 i cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988 områder, som er af betydning for spørgsmålet om indeholdelse og beregning af A-skat.

F.1.1 Generelt

Ifølge § 46, stk. 1 i KSL, skal der ved enhver udbetaling af A-indkomst indeholdes en foreløbig skat (A-skat).

Indeholdelsespligten påhviler den, for hvis regning udbetalingen foretages. For så vidt angår udbetaling af indkomst omfattet af KSL § 43, stk. 2, litra h (arbejdsudleje), påhviler indeholdelsespligten den, for hvem arbejdet udføres. Om afgrænsningen af de indeholdelsespligtige virksomheder mv. henvises i øvrigt til afsnit D.

Pligten til at indeholde A-skat påhviler alle, der udbetaler indkomst omfattet af KSL § 43, stk. 1 eller KSL § 43, stk. 2, jf. § 20 i KSLbek., medmindre indkomsten efter KSL §§ 44 og 45 er gjort til B-indkomst.

Indeholdelsen sker i praksis ved, at den indeholdelsespligtige, inden den erhvervede indkomst udbetales til indkomstmodtageren, beregner AM-bidraget og SP-bidraget og herefter udregner A-indkomsten, fratrækker et evt. trækfrit fradrag, og derefter beregner A-skatten med den trækprocent, der er anført på skattekortet og tilbageholder A-skatten.

Der er i F.5 vist et eksempel på en lønseddel, hvoraf fremgår, hvordan A-skatten beregnes.

F.1.2 Opgørelse af A-indkomsten

A-indkomsten er den indkomst, som den indeholdelsespligtige skal beregne og indeholde A-skat af. Det er i KSL § 43 defineret, hvilke indkomster, der er A-indkomst. Se dog også §§ 44 og 45, som fastslår, at visse af de i § 43 nævnte indkomster ikke er A-indkomst, jf. også KSLbek. § 21.

A-indkomsten er som udgangspunkt bruttolønnen inkl. alle løntillæg til den ansatte. Ved opgørelsen af A-indkomsten er der bortseelsesret for beløb, som arbejdsgiveren tilbageholder ved lønudbetalingen og indbetaler til pensionsordninger, herunder lønmodtagerens ATP-bidrag. Der er endvidere bortseelsesret for det beregnede AM-bidrag samt for det beregnede SP-bidrag.

Om ydelser, der er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1, eller er gjort til A-indkomst i medfør af KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. § 20, henvises til afsnit B.

Indeholdelse går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, jf. KSL § 46, stk. 3. Hvis den indeholdelsespligtige således måtte have et krav mod den skattepligtige, og kravet i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne modregnes i A-indkomsten, må beløbet ikke modregnes, inden der beregnes AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat.

I afsnit F.5 er vist et eksempel på en lønseddel/lønafregning, der illustrerer, hvordan A-skatten, AM-bidraget og SP-bidraget beregnes i praksis.

F.1.3 Tidspunktet for indeholdelsen af A-skat mv.

A-skat skal indeholdes på det tidspunkt, hvor indkomsten udbetales, jf. KSL § 46, stk. 2, og KSLbek. § 22, stk. 1. Det gælder også ved udbetaling af acontovederlag, forskud og lignende, samt når et beløb godskrives en person, sådan at denne har dispositionsret over beløbet. Er udbetalingen ikke sket senest 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal A-skatten indeholdes på dette tidspunkt, jf. KSL § 46, stk. 2, 2. pkt. Det gælder dog, jf. KSLbek. § 22, stk. 1, 3. pkt., ikke A-indkomst, der udbetales af den indeholdelsespligtiges konkursbo, jf. afsnit D.9.

For så vidt angår løn under ferie, løn under afspadsering samt løn under afvikling af konverteret frihed skal A-skatten indeholdes ved udbetalingen, dog senest 6 måneder efter afholdelse eller afvikling af henholdsvis ferie, afspadsering eller frihed, jf. KSLbek. § 22, stk. 1, sidste pkt. Der er i medfør af KSL § 46, stk. 2, 3. pkt. fastsat særlige regler for, hvornår der skal indeholdes A-skat af feriegodtgørelse. Disse regler fremgår af KSLbek. § 22, stk. 2, hvorefter der skal indeholdes A-skat månedligt i optjeningsåret på grundlag af den feriegodtgørelse, der er optjent i den forløbne måned. AM-bidrag og SP-bidrag skal også indeholdes månedligt, jf. § 9, stk. 2, 1. pkt. i AMFLbek.

Kompensation for feriefridage samt kontant godtgørelse for særlige feriefritimer, afspadseringsgodtgørelse og kontant godtgørelse for opsparet/konverteret frihed skal først beskattes i det år, hvor udbetalingen af kompensationen eller godtgørelsen finder sted. A-skat og bidrag skal indeholdes ved udbetalingen, jf. KSLbek. § 22, stk. 4 og AMFLbek. § 9, stk. 3. Udbetales beløbet ikke, gælder der ikke nogen frist for, hvornår der skal trækkes A-skat mv. Feriegodtgørelse, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør, skal beskattes i fratrædelsesåret, og A-skatten og bidraget skal indeholdes i fratrædelsesmåneden, jf. KSLbek. § 22, stk. 3 samt AMFLbek § 9, stk. 2, 2. pkt.

Der skal indeholdes A-skat mv. af værdien af fri bil, som ydes i forbindelse med løn og andre A-skattepligtige vederlag samtidig med, at der indeholdes A-skat af lønnen eller vederlaget, jf. § 23, stk. 1, 2. pkt. i KSLbek. Kan A-skatten mv. af værdien af fri bil ikke rummes i lønnen eller vederlaget, skal det resterende beløb om muligt indeholdes i lønnen eller vederlaget for den følgende lønperiode inden for året, jf. KSLbek. § 22, stk. 2, 3. pkt. A-skat mv., som ikke kan indeholdes inden for samme kalenderår, indgår i lønmodtagerens slutopgørelse, jf. § 23, stk. 4. pkt. i KSLbek. Se også afsnit B.1.6.1 og B.1.6.2.

For så vidt angår A-skat af de tilskud til afholdelse af rejseudgifter, som ph.d.-studerende med ret til supplerende ph.d.-stipendium måtte modtage fra stipendiegiver i form af billetter og lign., og hvori A-skatten ikke i tilstrækkeligt omfang har kunnet indeholdes, skal A-skatten af den godskrevne værdi af billetter og lign. indeholdes i det beløb, der er tilbage, efter der er indeholdt A-skat af det supplerende stipendium, jf. KSLbek. § 23, stk. 3.

Hvis en indkomstmodtagers skattepligt til Danmark ophører, skal der indeholdes A-skat senest ved skattepligtens ophør, jf. § 24 i KSLbek. Dette har bl.a. betydning i forbindelse med dødsfald. A-skatten skal ligeledes indeholdes senest ved skattepligtens ophør, hvis en person efter en dobbeltbeskatningsaftale bliver skattepligtig til udlandet, jf. § 24 i KSLbek.

Erhverves A-indkomst i et ansættelsesforhold sådan, at lønmodtageren beholder beløb, som vedkommende i medfør af sit ansættelsesforhold modtager fra tredjemand, skal A-indkomsten opgøres hver gang, lønmodtageren afregner med arbejdsgiveren, dog mindst én gang om måneden. Denne afregningsform kendes inden for hyrekørsel, restaurationsbranchen, visse provisionslønnede sælgere, forretningsbestyrere m.fl. Lønmodtageren skal, samtidig med at A-indkomsten opgøres, aflevere den A-skat, der svarer til A-indkomsten til arbejdsgiveren, og A-skatten anses for indeholdt på dette tidspunkt. Hvis lønmodtageren ikke afregner A-skatten til arbejdsgiveren, kan lønmodtageren afskediges uden varsel. Disse bestemmelser er fastsat i KSL § 49.

Sker der reduktion i løn mv. efter udløbet af indkomståret, skal reduktionen henføres til det indkomstår, den vedrører, og lønmodtageren skal tilbagebetale bruttobeløbet til arbejdsgiveren. Den for meget indeholdte A-skat, AM-bidraget og SP-bidraget reguleres af ToldSkat i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelsen.

Spørgsmålet om, hvornår en arbejdsgiver skal indeholde, angive og betale A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af løn mv., kan - bortset fra virksomheder, der har fremrykket afregning, jf. afsnit G.2 og G.7 - illustreres således

Bagudlønnede

A-skatten, AM-bidraget og SP-bidraget skal indeholdes med den trækprocent og de satser, der gælder på udbetalingstidspunktet. Det gælder også løn til bagudlønnede, der først får lønnen udbetalt i året efter indtjeningsåret.

Eksempel 1

Lønperiode: 3. nov. - 16. nov.

Lønnen udbetales 15. nov., og der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag med de satser, der gælder på udbetalingstidspunktet. A-skatten og bidragene skal angives og betales senest 10. dec.

Eksempel 2

Lønperiode: 22. dec. - 4. jan.

Lønnen udbetales den 4. jan., og der skal indeholdes AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat med de satser, der gælder på udbetalingstidspunktet, dvs. efter det nye skattekort. Bidragene og A-skatten skal angives og betales senest 10. feb.

Forudlønnede

Der skal beregnes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af forudbetalt løn med de satser, som gælder for den faktiske indtjeningsmåned. Det vil sige, at selv om løn for januar udbetales i slutningen af december året før, skal A-skatten indeholdes efter det nye skattekort og AM-bidraget og SP-bidraget med de satser, der gælder for det nye år. A-skatten mv. skal angives og betales senest den 10. i den måned, der følger efter den måned, som lønnen vedrører, for så vidt angår løn som vedrører december dog først den 17. jan.

Udbetalinger til unge og ældre, der er fritaget for at betale SP-bidrag

Unge er, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 2, fritaget for at betale SP-bidrag indtil det kalenderår, hvor de fylder 17 år.

Spørgsmålet om, hvornår pligten til at indeholde SP-bidrag ved udbetaling indtræder, kan for så vidt angår 2003 illustreres ved følgende eksempler

Eksempel a

En virksomhed ansatte 1. aug. 2002 en medarbejder, der fylder 17 år den 11. maj 2003. Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen udbetalt hver måned. Der skal indeholdes SP-bidrag i hele 2003. Første gang, der skal indeholdes SP-bidrag, er når skattekortet for 2003 anvendes.

Eksempel b

En virksomhed ansætter 1. marts 2003 en medarbejder, der fylder 17 år den 11. maj 2003. Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen udbetalt hver måned. Der skal fra og med lønudbetalingen for marts 2003 indeholdes SP-bidrag.

Eksempel c

En virksomhed ansætter 17. dec. 2003 en medarbejder, der fylder 17 år den 29. dec. 2004. Den ansatte, der er bagudlønnet, får lønnen for december 2003 udbetalt 5. jan. 2004, og der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2003. Der skal indeholdes SP-bidrag af lønnen for december 2003.

Eksempel d

En virksomhed ansætter 17. dec. 2003 en medarbejder, der fylder 17 år den 2. jan. 2004. Den ansatte, der er bagudlønnet, får udbetalt lønnen for december 2003 den 5. jan. 2004, og der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2004. Der skal indeholdes SP-bidrag af lønnen for december 2003.

Eksempel e

En virksomhed ansætter 14. nov. 2003 en medarbejder, der fylder 17 år den 2. jan. 2004. Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen for november 2003 udbetalt den 5. dec. 2003 og lønnen for december 2003 udbetalt den 5. jan. 2004. Der skal ikke indeholdes SP-bidrag af lønnen for november, fordi den ansatte ikke fylder 17 år i 2003. Der skal derimod indeholdes SP-bidrag af lønnen for december, da der for denne indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2004.

Eksempel f

En virksomhed ansætter 15. sep. 2003 en medarbejder, der fylder 17 år den 24. dec. 2003. Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen for december 2003 udbetalt den 5. jan. 2003, og der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2004. Der skal fra og med lønudbetalingen for september 2003 indeholdes SP-bidrag.

Ældre er, jf. § 17 f, stk. 2 i ATP-loven fritaget for at betale SP-bidrag fra det kalenderår, hvor de fylder 65 år (for personer der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år dog 67 år).

Spørgsmålet om, hvornår pligten til at indeholde SP-bidrag ved udbetaling bortfalder, kan for så vidt angår 2003 illustreres ved følgende eksempler

Eksempel g

En virksomhed har ansat eller ansætter en medarbejder, der i løbet af 2003 fylder 65 år. Der skal ikke indeholdes SP-bidrag af lønnen til den ansatte - heller ikke af den løn, der vedrører perioden før den ansatte fylder 65 år.

Eksempel h

En virksomhed har en ansat, der fylder 65 år den 29. dec. 2003. Den ansatte, der er bagudlønnet, får lønnen for december 2003 udbetalt 5. jan. 2004, og der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2004. Der skal ikke indeholdes SP-bidrag - heller ikke af lønnen for december 2003.

Eksempel i

En virksomhed har en ansat, der fylder 65 år den 2. jan. 2004. Den ansatte, der er forudlønnet, får lønnen for januar 2004 udbetalt 28. dec. 2003, og der indeholdes A-skat efter skattekortet for 2004. Der skal indeholdes SP-bidrag af lønnen for december 2003, men ikke af lønnen for januar 2004.

F.1.4 Grundlaget for beregning af A-skat

Beregningen af A-skat sker på grundlag af den beregnede A-indkomst samt på grundlag af skattekortoplysningerne for den ansatte, det være sig i form af hovedkort, bikort eller frikort eller elektronisk indhentede skattekortoplysninger, jf. også KSL § 48.

F.1.4.1 Skattekortets oplysninger mv.

Af KSL § 48, stk. 1 fremgår det, at skattemyndighederne til brug ved indeholdelsen af A-skat udsteder skattekort (hovedkort) og bikort til skattepligtige, der forventes at få A-indkomst i det år, som skattekortet (hovedkortet) og bikortet vedrører. Lønmodtagere, der er tilmeldt e-Boks, får tilsendt skattekortet via denne service. ToldSkat anerkender en udskrift/print af et sådant skattekort som lovlig dokumentation. Frikort lægges også i e-Boks, men dette kan skatteyderen ikke printe ud som et gyldigt frikort. Frikort sendes stadig ud på normal vis. A-indkomstmodtagere skal aflevere skattekort (hovedkort) til eller forevise bikort for den indeholdelsespligtige. Har arbejdsgiveren rekvireret skattekortoplysningerne elektronisk direkte hos skattemyndighederne gælder der dog særlige regler, jf. afsnit F.1.4.1.1 .

På skattekortet (hovedkortet) er anført, hvilke beløb, der skal fradrages i A-indkomsten, inden A-skatten beregnes, jf. KSL § 48, stk. 2. Fradraget er anført som et fradrag pr. måned (1/12 årsfradrag), 14 dage (1/26 årsfradrag), uge (1/52 årsfradrag) og dag (1/365 årsfradrag). På bikortet anføres intet fradragsbeløb.

Ifølge KSL § 48 A, kan skatteministeren, når særlige grunde taler derfor, bestemme, at indeholdelse af A-skat i visse arter af A-indkomst skal ske uden anvendelse af skattekort (hovedkort) eller bikort. Denne bemyndigelse er udmøntet i KSLbek. § 26, hvorefter Told- og Skattestyrelsen kan fastsætte nærmere bestemmelser om beregning af fradrag i A-indkomst på grundlag af skattekort ved udbetaling af

feriegodtgørelse,

sociale og statslige pensioner,

dagpenge fra anerkendte a-kasser,

strejke- og lockoutgodtgørelse, der ydes som dagpenge,

sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel,

stipendier, der udbetales til uddannelsessøgende,

kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, samt

statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Det kan herunder bestemmes, at skattetrækket kan ske på basis af særlige elektronisk leverede indeholdelsesoplysninger, at skattekortet ikke skal afleveres til den indeholdelsespligtige, at der i særlige tilfælde kan gives fradrag, selvom der ikke er afleveret et skattekort, og at uudnyttede fradragsbeløb kan overføres til senere perioder inden for kalenderåret.

For så vidt angår de regler, der er fastsat ved beregning af fradrag ved udbetaling af feriegodtgørelse henvises til afsnit F.4.3 , mens de regler, der er fastsat for så vidt angår beregning af fradrag for sociale og statslige pensioner samt ved udbetaling af dagpenge fra anerkendte a-kasser er beskrevet i F.1.5.1.1 .

Told- og Skattestyrelsen har i medfør af KSLbek. § 26, stk. 1 truffet aftale med de sociale forvaltningers pensionsafdelinger, statslige pensionsudbetalere og SU-styrelsen om, at indeholdelsen kan ske alene på grundlag af særlige elektronisk leverede skattekortoplysninger. Ifølge denne aftale leverer pensionsudbetalere og SU-Styrelsen oplysninger til ToldSkat om forventede udbetalinger til de enkelte pensions- eller stipendiemodtagere. Udbetalerne modtager sammen med de elektroniske skattekort oplysning om, hvorvidt det er hovedkortet, bikortet eller frikortet, der skal bruges ved indeholdelsen af A-skatten. Hvis hovedkortet bruges af udbetaleren af pensionen eller SU, udstedes der alene bikort på papir til skatteyderen, og frikortets maksimale A-indkomst vil være nedskrevet med pensionen eller stipendiet. Den enkelte skatteyder kan selv få ændret i fordelingen af hoved-/bikort ved at henvende sig til kommunens skatteforvaltning.

Told- og Skattestyrelsen har endvidere i medfør af KSLbek. § 26, stk. 1, bestemt, at skattekortet (hovedkortet) ikke i alle tilfælde skal afleveres til den indeholdelsespligtige, samt at der i særlige tilfælde kan gives fradrag, selv om der ikke er afleveret skattekort (hovedkort). Se afsnit F.1.5.1.1 .

Endelig har Told- og Skattestyrelsen i medfør af KSLbek. § 26, stk. 1, bestemt, at der kan ske overførsel af uudnyttede fradrag til senere perioder inden for kalenderåret, hvis den indeholdelsespligtige opbevarer skattekortet (hovedkortet) i hele perioden. Se også afsnit F.1.4.1.1 og F.1.5.1.1 .

Skatteministeren kan ifølge KSL § 48, stk. 3 fastsætte regler, hvorefter der under særlige omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb på skattekortet (hovedkortet) eller skal ske fordeling af det samlede fradrag på anden måde end normalt. Bemyndigelsen er udnyttet ved § 13 i KSLbek., hvorefter skattemyndighederne kan udstede skattekort uden fradragsbeløb, et såkaldt bruttotrækkort. Det kan fx være hensigtsmæssigt, hvis en lønmodtager har meget svingende indkomst som følge af fx sæsonarbejde, eller hvis en lønmodtager har mange arbejdsgivere. Den indeholdelsespligtige skal i så fald bruge den trækprocent, der står på skattekortet, uden at give fradrag.

For så vidt angår udstedelse af skattekort til begrænset skattepligtige kunstnere, musikere, sportsfolk, scenografer, gæsteinstruktører og lignende henvises til SD-cirk. 1989-56.

F.1.4.1.1 Skattekortoplysninger på edb (elektroniske skattekort)

Skattemyndighederne kan i visse tilfælde efter anmodning til Told- og Skattestyrelsen levere skattekortoplysninger på edb, jf. KSL § 48, stk. 8. Den indeholdelsespligtige arbejdsgiver må kun rekvirere skattekortoplysninger på personer, som arbejdsgiveren på anmodningstidspunktet påregner at skulle udbetale A-indkomst til i det følgende indkomstår, dvs. personer, som er ansat på det tidspunkt, hvor skattekortoplysningerne rekvireres. Rekvireres der skattekortoplysninger for andre personer, vil dette være strafbart, jf. KSL § 74, stk. 1, nr. 5.

Elektroniske oplysninger om skattekortets (hovedkortets) fradragsbeløb leveres kun til én indeholdelsespligtig arbejdsgiver. Hvis flere indeholdelsespligtige rekvirerer hovedkortoplysninger, vil ingen af disse modtage oplysningerne. Den ansatte bliver på forskudsopgørelsen informeret om, hvilke indeholdelsespligtige, der forgæves har bedt om skattekortoplysninger samt om, at skattekortet (hovedkortet) skal afleveres til hovedarbejdsgiveren.

Hvis en indeholdelsespligtig arbejdsgiver har fået leveret hovedkortets oplysninger elektronisk, skal den ansatte jf. KSL § 48, stk. 1, 3. pkt. ikke aflevere hovedkortet til arbejdsgiveren. Den ansatte bliver ved en tekst på forskudsopgørelsen orienteret om, at oplysningerne på hovedkortet er sendt til en nærmere angiven arbejdsgiver, og at det ikke er nødvendigt at aflevere hovedkortet til denne arbejdsgiver, så længe det er denne arbejdsgiver, der skal bruge oplysningerne. Nederst på hovedkortet er der desuden påført en tekst om, at hovedkortoplysningerne er sendt til en arbejdsgiver. Hvis en person skifter arbejdsgiver eller ændrer forskudsregistreringen i løbet af året, skal hovedkortet dog fortsat afleveres. Hvis den indeholdelsespligtige efter at have fået meddelt hovedkortoplysningerne elektronisk får fremlagt et nyt skattekort, skal oplysninger på det nye skattekort anvendes fra den dato, der på skattekortet er anført som gyldig fra.

Af KSL § 48, stk. 1, 4. pkt. fremgår, at hovedkortet ikke samtidig må benyttes hos andre indeholdelsespligtige, så længe de elektroniske skattekortoplysninger anvendes hos den arbejdsgiver, der har fået meddelt oplysningerne elektronisk. Der er i KSL § 75, stk. 1, nr. 2 fastsat straffebestemmelser for omgåelse af bestemmelsen i § 48, stk. 1, 4. pkt.

Anvendes der bikort eller frikort ved udbetaling af A-indkomsten, kan den indeholdelsespligtige udelukkende rekvirere oplysninger om trækprocent. Oplysninger om trækprocenten på bikort/frikort kan rekvireres af flere indeholdelsespligtige arbejdsgivere samtidig. Rekvireres der frikort, får den indeholdelsespligtige kun oplyst trækprocenten samt en besked om, at der er frikort. Den ansatte skal, selv om oplysningerne er leveret elektronisk, forevise bikort eller aflevere frikort til de indeholdelsespligtige arbejdsgivere.

Indeholdelsespligtige skal indeholde skatten med den pct., skattemyndighederne har oplyst. Den indeholdelsespligtige må derimod, medmindre hovedkortoplysningerne er rekvireret elektronisk, kun give fradrag, hvis den indeholdelsespligtige opbevarer hovedkortet.

Indeholdelsespligtige, som ønsker at få leveret skattekortoplysninger elektronisk, skal (evt. via lønbureau) tilmelde sig ordningen. Anmodning om elektroniske skattekortoplysninger til brug for det kommende år, skal fremsættes overfor Told- og Skattestyrelsen, Driftskontrollen, Østbanegade 123, 2100 København Ø senest 1. okt. Det er muligt at fremsætte anmodningen via TastSelv-ordningen på ToldSkats hjemmeside på Internettet eller ved at ringe til Driftskontrollen på tlf. 3529 2462 eller 3529 2465. På ToldSkats hjemmeside på internettet findes tillige vejledningen Rekvisition af elektroniske skattekort samt navne- og adresseudtræk.

F.1.5 Beregning af A-skatten

Beregningen af A-skatten skal ske på grundlag af skattekort (hovedkort), bikort eller frikort, evt. på grundlag af de edb-oplysninger, som den indeholdelsespligtige har modtaget fra skattemyndighederne.

F.1.5.1 Skattekort (hovedkort)

Medmindre arbejdsgiveren har modtaget oplysningerne elektronisk, skal lønmodtageren aflevere sit skattekort (hovedkort) til arbejdsgiveren, som skal opbevare det i den periode, hvor lønmodtageren er ansat, jf. § 31, stk. 2 i KSLbek., og arbejdsgiveren skal beregne A-skat efter de oplysninger om trækprocent og fradrag, der står på hovedkortet.

Arbejder en lønmodtager for flere arbejdsgivere, skal den arbejdsgiver, hvor lønmodtageren har sin hovedbeskæftigelse, opbevare hovedkortet og indeholde A-skat med den trækprocent og de fradrag, som står på hovedkortet. Se også afsnit F.1.5.2.

Hvis en indkomstmodtager, hvis hovedarbejdsgiver ikke har modtaget skattekortoplysningerne elektronisk, ikke afleverer sit skattekort (hovedkort) eller foreviser bikort, skal den indeholdelsespligtige indeholde A-skat med 60 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst, jf. KSL § 48, stk. 7. Der skal endvidere indeholdes AM-bidrag med 8 pct. og SP-bidrag med 1 pct. Den indeholdelsespligtige må derimod ved beregningen af A-skatten kun indrømme fradrag, hvis den indeholdelsespligtige opbevarer hovedkortet eller har modtaget skattekortfradragsoplysningerne elektronisk, jf. afsnit F.1.4.1.1.

Den indeholdelsespligtige skal altid sikre sig lønmodtagerens personnummer, navn og adresse og få det dokumenteret ved personnummerbevis, sygesikringsbevis eller lignende. Kan personnummerbevis ikke fremskaffes, skal den indeholdelsespligtige i stedet sikre sig oplysning om fødselsdag, -måned og -år, jf. KSLbek. § 31, stk. 1. Arbejdsgiveren skal notere personnummeret, trækprocent og det trækfri fradragsbeløb i sit regnskab.

Hvis lønmodtageren fx i forbindelse med fratræden forlanger skattekortet (hovedkortet) udleveret, skal arbejdsgiveren beregne A-skatten med den trækprocent, der står på hovedkortet, men må ikke give fradrag for tiden efter udleveringen.

Hvis lønmodtageren er ansat i virksomheden ved udløbet af kalenderåret, skal skattekortet efter årets udløb tilintetgøres eller udleveres til lønmodtageren.

F.1.5.1.1 Fradrag

Det fradrag, som arbejdsgiveren skal bruge ved beregningen og indeholdelsen af A-skatten, fremgår af skattekortet (hovedkortet). Fradragsbeløbet er her anført som et fradrag pr. måned, 14 dage, uge og dag.

Der skal gives et fradrag svarende til den faktiske indtjeningsperiode inkl. helligdage og andre fridage, jf. cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988, pkt. 57. Ved beregning af A-skat for en afdød, skal der gives fradrag til og med dødsdagen.

Afregnes der kun løn for en enkelt dag, må der som hovedregel kun gives fradrag for en enkelt dag. Derudover kan dagfradraget anvendes som supplement til de øvrige fradragsbeløb ved udregning af fradrag for en skæv indkomstperiode.

Beregningseksempel (skæv lønperiode)

Hovedkortets dagfradrag er 93 kr. Lønmodtageren er tiltrådt tirsdag. Lønugen er søndag - lørdag.

Løn for 4 dage (tirsdag-fredag)

2.000kr.

AM-bidrag (8 pct.)

- 160 kr.

SP-bidrag (1 pct.)

- 20 kr.

A-indkomst

1.820 kr.

Fradrag i følge skattekortet

tirsdag)

onsdag)

torsdag) 5 dage á 93 kr.

- 465 kr.

fredag)

lørdag)

Beløb, hvoraf der skal beregnes A-skat med den trækprocent, der står på hovedkortet

1.355kr.

Hovedkortet skal som tidligere nævnt altid opbevares af arbejdsgiveren, medmindre arbejdsgiveren har modtaget skattekortoplysningerne elektronisk direkte fra skattemyndighederne - ellers må der ikke gives fradrag ved beregningen af A-skatten. Hvis der ikke registreres arbejdsdage i lønningsregnskabet, men kun arbejdstimer, kan timetallet (ekskl. overarbejdstimer) bruges til at udregne antallet af arbejdsdage.

Bruges hovedkortet som grundlag for beregningen af A-skat, skal der beregnes fradrag for hele den periode, opgørelsen omfatter, selv om lønmodtageren ikke har arbejdet på fuld tid, eller indkomsten ikke kan henføres til en bestemt indtjeningsperiode. Det betyder fx, at der - hvis der udbetales indkomst, som kun vedrører en 14 dages periode - skal gives fradrag for en måned, hvis lønmodtageren har været ansat hele måneden, og i øvrigt ikke holder ferie uden løn i perioden.

Overstiger fradragsbeløbet A-indkomsten, bliver grundlaget for beregning af A-skatten 0. Et uudnyttet fradrag for én periode kan anvendes i en efterfølgende periode, hvis lønmodtagerens skattekort opbevares i begge perioder.

Hvis en lønmodtager til stadighed ikke kan udnytte skattekortets fradragsbeløb, kan den kommunale skatteforvaltning udstede et skattekort med en bruttotrækprocent, jf. afsnit F.1.4.1.

En arbejdsgiver må ikke give fradrag for dage, hvor en lønmodtager, der er ansat uden ret til ferie med løn, holder ferie.

Hvis en lønmodtager, der har ret til ferie med løn, holder ferie uden at have optjent ferieretten hos den nuværende arbejdsgiver, og derfor ikke skal have udbetalt løn for (hele) ferieperioden, skal den nuværende arbejdsgiver give fradrag som normalt for hele perioden, forudsat arbejdsgiveren opbevarer skattekortet under ferien.

Arbejdsgivere må ikke give fradrag for dage, hvor den ansatte får udbetalt dagpenge fra en a-kasse eller fra kommunen.

Hvis en ansat arbejder på nedsat tid og samtidig får supplerende arbejdsløshedsdagpenge (arbejdsgiveren har typisk udstedt en frigørelsesattest til a-kassen), skal arbejdsgiveren fortsat opbevare hovedkortet, og der må kun gives forholdsmæssigt fradrag efter antallet af arbejdstimer. Den resterende del af fradraget indregner a-kassen ved beregningen af A-skat af arbejdsløshedsdagpengene på baggrund af elektronisk meddelte skattekortoplysninger.

Hvis en fuldtidsforsikret lønmodtager i én uge har fået løn for mere end 29,6 timer, bortfalder de supplerende dagpenge, og arbejdsgiveren skal da give fuldt fradrag for den pågældende uge.

Efterlønsmodtagere, der ved siden af efterlønnen har lønindkomst, skal være opmærksom på, at a-kasserne rekvirerer skattekortoplysningerne elektronisk. En evt. arbejdsgiver må derfor ikke rekvirere skattekortet elektronisk og efterlønsmodtageren må ikke aflevere sit skattekort (hovedkort) til arbejdsgiveren.

Hvis en efterlønsmodtager ønsker, at fradraget udnyttes hos arbejdsgiveren, skal efterlønsmodtageren aflevere sit skattekort (hovedkort) til arbejdsgiveren og skal underrette a-kassen om, at a-kassen ikke må give fradrag ved udbetalingen af efterlønnen.

Social- og sundhedsforvaltninger

Social- og sundhedsforvaltningen kan give fradrag efter lønmodtagerens hovedkort, selv om dette opbevares af arbejdsgiveren, hvis arbejdsgiveren har afgivet skriftlig erklæring om, at fradragsbeløbet for en nærmere angiven periode ikke bruges.

Anerkendte a-kasser

For anerkendte a-kasser er der på enkelte områder (ved udbetaling af supplerende dagpenge og visse kursusgodtgørelser) indgået særskilt aftale om opbevaring af skattekort (hovedkort).

A-kasserne skal som udgangspunkt i lighed med andre indeholdelsespligtige opbevare skattekort (hovedkort) eller på samme vis som andre indeholdelsespligtige basere skattetrækket, herunder indrømme fradrag, på grundlag af elektronisk meddelte skattekortoplysninger.

Ved udbetaling af ydelser som fx efterløn og overgangsydelse kan a-kassen derfor alene give fradrag, hvis skattekortet (hovedkortet) opbevares eller skattekortoplysningerne er indhentet elektronisk, og a-kasserne må ikke give forholdsmæssigt fradrag i forbindelse med udbetaling af disse eller lignende ydelser.

I forbindelse med a-kassernes udbetaling af supplerende dagpenge opbevares skattekortet normalt af arbejdsgiveren, men de godkendte a-kasser har fået dispensation til at give et forholdsmæssigt fradrag ved beregningen af a-skatten. Ved udbetaling af supplerende dagpenge må a-kassen kun give forholdsmæssigt fradrag, hvis arbejdsgiveren har udstedt en frigørelsesattest til a-kassen. I tilfælde, hvor en a-kasse udbetaler fulde dagpenge, feriedagpenge eller uddannelsesgodtgørelse (kursusgodtgørelse), skal a-kassen som udgangspunkt opbevare skattekortet for at kunne give fradrag. Hvis der forud for ferie- eller kursusperioden udbetales dagpenge ved ledighed, og den pågældende ikke er beskæftiget hos en arbejdsgiver, kan a-kassen dog give fradrag uden at opbevare skattekortet.

F.1.5.2 Bikort

Bikortet skal bruges, hvis en lønmodtager på samme tid har indtægt fra mere end én arbejdsgiver. Hovedkortet bruges således af én arbejdsgiver og bikortet af den/de øvrige.

Bikortet skal ikke afleveres, men kun forevises arbejdsgiveren, som skal notere personnummer og trækprocent til brug for indeholdelsen af A-skat.

Foreviser indkomstmodtageren ikke sit bikort (eller afleverer hovedkort eller frikort) skal der indeholdes A-skat med 60 pct., jf. KSL § 48, stk. 7, medmindre arbejdsgiveren har modtaget skattekortoplysningerne elektronisk fra skattemyndighederne. Derudover skal der indeholdes AM-bidrag med 8 pct. og SP-bidrag med 1 pct.

F.1.5.3 Frikort

Frikortet indeholder oplysning om den maksimale skattepligtige indkomst efter indeholdt AM-bidrag og SP-bidrag, som kan udbetales til lønmodtageren, uden at arbejdsgiveren skal indeholde A-skat, samt en trækprocent, som skal bruges, hvis den udbetalte A-indkomst overstiger det trækfri maksimumbeløb. Arbejdsgiveren skal notere det trækfri maksimumsbeløb i regnskabet.

På bagsiden af frikortet skal arbejdsgiveren notere den udbetalte A-indkomst (bruttolønnen ekskl. ATP, AM-bidrag og SP-bidrag), jf. vejledningen på bagsiden af frikortet.

Der skal beregnes AM-bidrag for lønmodtagere, der foreviser frikort. Der skal desuden beregnes SP-bidrag, jf. dog afsnit A.3.

Arbejdsgivere, der beskæftiger lønmodtagere, som har frikort, skal opbevare frikortet i den periode, hvor vedkommende arbejder i virksomheden. Hvis lønmodtageren har en regelmæssig indtægt fra arbejdsgiveren, kan arbejdsgiveren dog notere den forventede maksimale årlige indtægt (ekskl. ATP, AM-bidrag og SP-bidrag) på frikortets bagside ved kalenderårets begyndelse og kan herefter udlevere frikortet til lønmodtageren, så denne kan bruge det hos en anden arbejdsgiver. Hvis den faktiske løn afviger fra det forventede beløb, som er noteret på frikortet, skal arbejdsgiveren rette beløbet.

Fremlægger lønmodtageren ikke sit frikort, skal arbejdsgiveren, medmindre der i stedet fremlægges skattekort (hovedkort) eller forevises bikort, indeholde A-skatten med 60 pct., jf. KSL § 48, stk. 7, jf. dog afsnit F.1.4.1.1. Derudover skal der indeholdes AM-bidrag med 8 pct. og SP-bidrag med 1 pct. Se dog også afsnit A.3.

F.1.5.4 Ændring af skattekort og forhøjelse af trækprocent

Hvis lønmodtageren fremlægger et ændret skattekort (hovedkort), bikort eller frikort, skal de oplysninger, som står på det nye skattekort (hovedkort), bikort eller frikort bruges fra den dato, der på kortet er anført som gyldig fra. Dvs. at trækprocenten og for hovedkortet tillige fradragsbeløbet, efter et nyt skattekort må bruges første gang for den lønperiode, der begynder fra gyldighedsdatoen eller senere. Det er en forudsætning herfor, at den indeholdelsespligtige har fået udleveret det nye skattekort mv. af lønmodtageren, inden skatteberegningen foretages. Det gamle skattekort mv. må ikke udleveres til den ansatte, men skal tilintetgøres.

Den skattepligtige kan over for den indeholdelsespligtige skriftligt bede om, at A-skatten med fremtidig virkning indeholdes med en højere procent end den, der står på hovedkortet, bikortet eller frikortet, jf. KSL § 48, stk. 9 og KSLbek. § 27. Den indeholdelsespligtige skal opbevare denne anmodning sammen med det øvrige regnskabsmateriale. Trækprocenten kan kun begæres forhøjet med et helt tal, og den skattepligtige kan kun én gang inden for samme kalenderår fremsætte begæring herom over for den indeholdelsespligtige. Lønmodtageren kan senere tilbagekalde anmodningen om at indeholde med en højere trækprocent.

Hvis den indeholdelsespligtige efter anmodningen om forhøjelse modtager et nyt skattekort (hovedkort), bikort eller frikort, skal indeholdelsen ske efter de oplysninger, der er påført det nye kort.

F.2 Arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag)

Arbejdsmarkedsbidraget er på 8 pct., jf. § 3 i AMFL, jf. lovbek. nr. 694 af 20. aug. 2002. AM-bidraget beregnes ved enhver udbetaling af løn, vederlag og honorarer, der skal medregnes til bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra a og b samt litra e, hvis indkomsterne er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2. Beregningen og indeholdelsen af AM-bidraget foretages af arbejdsgiveren/hvervgiveren, jf. AMFL § 11, stk. 9. Om opgørelsen af bidragsgrundlaget henvises til afsnit A.2.2 samt afsnit B og C.

Ifølge AMFL § 11, stk. 3 kan skatteministeren fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes AM-bidrag af udbetalinger, der i medfør af KSL § 45, stk. 1 er gjort til B-indkomst. Disse udbetalinger er nærmere omtalt i afsnit B.1.2.

Der skal endvidere, jf. AMFL § 11, stk. 6, beregnes et AM-bidrag af de ydelser, der er omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra d (fratrædelsesgodtgørelse, efterbetalinger mm.). Beregningen og indeholdelsen skal foretages af den virksomhed eller lignende, der foretager udbetalingen, jf. AMFL § 11, stk. 9.

Beregningen af AM-bidrag efter AMFL § 11, stk. 1 og stk. 6 skal ske i forbindelse med udbetalingen. Se dog også AMFL § 8, stk. 2, hvorefter vederlag mv. skal indgå i bidragsgrundlaget i det år, som svarer til det indkomstår, hvori vederlaget indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der er således et nøje sammenfald mellem hvornår der skal trækkes AM-bidrag, og hvornår der skal trækkes A-skat. Om indeholdestidspunkt - se også afsnit F.1.3.

AM-bidrag af indbetalinger som nævnt i AMFL § 8, stk. 1, litra c (indbetalinger til afdækkede pensionsordninger) og litra f, beregnes og indeholdes af pensionskassen, herunder ATP, forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, jf. AMFL § 11, stk. 5 og stk. 9. Der er ikke i AMFL fastsat bestemmelser om, hvornår pensionsinstituttet skal indeholde AM-bidrag af pensionsindbetalingerne, men alene bestemmelser om, hvornår AM-bidraget skal afregnes over for ToldSkat, jf. afsnit G.10.2.

I de tilfælde, hvor det ikke er den udbetalende virksomhed eller pensionsinstituttet, der beregner og indeholder AM-bidrag af ydelser omfattet af § 8, stk. 1, litra a-g, opkræver ToldSkat AM-bidraget, jf. AMFL § 11, stk. 4 og 8. AM-bidraget opkræves én gang årligt, jf. AMFL § 13, stk. 3.

F.3 Særlig pensionsopsparing (SP-bidrag)

For så vidt angår det SP-bidrag på 1 pct.m som bl.a. lønmodtagere og honorarmodtagere m.fl. skal betale af indkomst omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a, b, e og g, sker beregningen og opkrævningen af SP-bidraget efter de regler, der er fastsat i AMFL, jf. ATP-lovens § 17 f.

Arbejdsgivere m.fl. skal således indeholde SP-bidrag af det grundlag, der også skal indeholdes AM-bidrag af. Indeholdelsen skal ske i forbindelse med udbetalingen. Bemærk, at der, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 2, gælder særlige fritagelsesbestemmelser for unge, som er fritaget for at betale SP-bidrag, indtil det kalenderår, hvor de fylder 17 år samt ældre fra det kalenderår, hvor de fylder 65 år (dog 67 år for personer, der var fyldt 60 år den 1. juli 1999).

For så vidt angår afgrænsningen af SP-bidrag af løn mv. til unge og ældre, som er fritaget for at betale SP-bidrag, er disse eksemplificeret til sidst i afsnit F.1.3.

Også angivelses- og betalingsreglerne følger nøje de regler, der er fastsat for så vidt angår AM-bidraget, jf. også afsnit G.

F.4 Særlige forhold

F.4.1 Øreafrunding

AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat skal angives i hele kr. Indeholdte AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat kan øreafrundes på én af følgende måder

AM-bidraget og SP-bidrag beregnes med ørebeløb på grundlag af AM-indkomsten med ørebeløb, og AM-bidraget og SP-bidraget skal anføres med ørebeløb på lønsedlen. A-skatten beregnes herefter også med ørebeløb på grundlag af A-indkomsten og anføres med ørebeløb på lønsedlen. Øreafrundingen sker således ikke ved selve beregningen, men først ved den månedlige angivelse af det samlede indeholdte beløb. Ved den månedlige angivelse skal øreafrundingen enten ske efter de almindelige øreafrundingsprincipper, dvs. ørebeløb på 50 og derover rundes op, mens ørebeløb under 50 rundes ned, eller ved at slette ørebeløbet af det samlede indeholdte AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat for perioden.

AM-bidraget og SP-bidraget beregnes på grundlag af AM-indkomsten med ørebeløb, og A-skatten beregnes på grundlag af A-indkomsten med ørebeløb. AM-bidraget, SP-bidraget og A-skatten øreafrundes straks efter de almindelige øreafrundingsregler, eller ørene slettes. AM-indkomsten og A-indkomsten skal anføres med ørebeløb, mens AM-bidraget, SP-bidraget og A-skatten skal anføres i hele kroner på lønsedlen.

Ved beregningen af AM-bidraget og SP-bidraget rundes AM-indkomsten ned til nærmeste med 10 delelige beløb, inden AM-bidraget og SP-bidraget beregnes. På samme måde nedrundes A-indkomsten ved beregningen af A-skatten. Det udregnede AM-bidrag, SP-bidrag og A-skatten skal herefter rundes op til nærmeste hele kronebeløb. Hvis denne metode bruges, skal såvel AM-indkomst som A-indkomst samt AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat anføres uden ørebeløb på lønsedlen.

F.4.2 Personalegoder, der er A-indkomst

For så vidt angår opgørelsen af værdien af personalegoder, der er A-indkomst samt beregningen af AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af personalegoder, henvises til afsnit B.1.6.

F.4.3 Feriegodtgørelse

For så vidt angår beregning af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af feriegodtgørelse henvises til afsnit B.1.3 og afsnit F.1.3. Ved beregningen af A-skatten af feriegodtgørelse, skal der dog tages hensyn til følgende særlige regler ved beregningen af fradraget.

Der skal således benyttes én af følgende 4 regler ved beregningen af fradraget

Hvis feriepengeberegningen foretages for en hel måned, skal der anvendes 3,25 dagfradrag.

Hvis feriepengeberegningen foretages for en 14-dagesperiode, skal der anvendes 1,50 dagfradrag.

Foretages feriepengeberegningen for en ugeperiode, skal der anvendes 0,75 dagfradrag.

Hvis lønmodtageren ikke har været ansat hele måneden, skal der for hver hele uge, lønmodtageren har været ansat, anvendes 0,75 dagfradrag. Der skal ikke gives fradrag for dage, der eventuelt er til rest.

Ferie med løn

Lønmodtagere, der holder ferie med løn, skal have trukket A-skat mv. af den løn, der udbetales i ferieperioden efter de almindelige regler for udbetaling af løn. Det samme gælder det særlige ferietillæg. Løn under ferie, løn under afspadsering og løn under afvikling af opsparet/konverteret frihed skal indeholdes senest 6 måneder efter afholdelse eller afvikling af henholdsvis ferie, afspadsering og frihed.

Hvis en lønmodtager fratræder en stilling med ret til ferie med løn, skal der indeholdes AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af den optjente feriegodtgørelse. Indeholdelsen skal ske i fratrædelsesmåneden. Selv om der benyttes skattekort, må der ikke gives fradrag ved beregningen af A-skatten.

Hvis en lønmodtager, der normalt har ret til ferie med løn, holder ferie uden at have optjent ret til ferie hos den nuværende arbejdsgiver og derfor ikke får udbetalt løn for hele ferieperioden, skal der beregnes fradrag for hele perioden. Det er dog en forudsætning, at den nuværende arbejdsgiver opbevarer skattekortet (hovedkortet) under ferien, jf. dog afsnit F.1.4.1.1. Et eventuelt ikke udnyttet fradragsbeløb kan overføres til den efterfølgende periode.

Hvis den ansatte og arbejdsgiveren i forbindelse med et jobskifte aftaler, at den ansatte allerede det første ferieår får ferie med løn mod at afgive sin i det tidligere ansættelsesforhold optjente og indkomstbeskattede feriegodtgørelse til den nye arbejdsgiver, skal den nye arbejdsgiver i tiltrædelsesåret kun indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af forskellen mellem den løn, der bliver udbetalt i ferien og den feriegodtgørelse, den ansatte afleverer til den nye arbejdsgiver og minus den A-skat og det AM-bidrag og SP-bidrag, der er trukket af den optjente feriegodtgørelse.

Eksempel

En lønmodtager fratræder en stilling uden ferie med løn den 31. okt. 2002

Feriegodtgørelsen for 2002 er opgjort til

10.000,00 kr.

- AM-bidrag (8 pct.)

800,00 kr.

- SP-bidrag (1 pct.)

100,00 kr.

A-indkomst

9.100,00 kr.

A-skat i følge skattekort (48 pct.)

4.368,00 kr.

Lønmodtagerens nettoferiegodtgørelse

4.732,00 kr.

Lønmodtageren tiltræder en stilling med ret til løn under ferie den 1. nov. 2002. Månedslønnen er 25.000,00 kr.

Det er aftalt, at lønmodtageren skal aflevere nettoferiegodtgørelsen på 4.732,00 til den nye arbejdsgiver, når der holdes ferie i juli 2003.

Den nye arbejdsgiver skal, når den ansatte holder ferie i juli 2003, beregne AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat for ferieperioden således

Løn

25.000,00 kr.

- AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af feriegodtgørelse 2002

5.268,00 kr.

- Overdraget feriegodtgørelse 2002

4.732,00 kr.

Faktisk ferieløn for juli 2003

15.000,00 kr.

- AM-bidrag for juli 2003

1.200,00 kr.

- SP-bidrag for juli 2003

150,00 kr.

A-indkomst for juli 2003

13.650,00 kr.

A-skat for juli 2003 (48 pct.)

6.552,00 kr.

Ny arbejdsgiver udbetaler ferieløn for juli 2003 (25.000 - 1.200 - 150 - 5.268 - 6.552)

11.830,00 kr.

Lønmodtageren har som vederlag for juli 2003 herefter i alt modtaget

1) Godskrevet AM-bidrag for 2002

800,00 kr.

2) Godskrevet SP-bidrag for 2002

100,00 kr.

3) Godskrevet A-skat for 2002

4.368,00 kr.

4) Godskrevet AM-bidrag for 2003

1.200,00 kr.

5) Godskrevet SP-bidrag for 2003

150,00 kr.

6) Godskrevet A-skat for 2003

6.552,00 kr.

Udbetalt kontant

11.830,00 kr.

Samlet vederlag for juli 2003

25.000,00 kr.

Ophører en lønmodtagers skattepligt til Danmark i forbindelse med udstationering eller overgang til en varig stilling i udlandet inden for samme virksomhed, skal der for lønmodtagere med ret til ferie med løn indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af den optjente feriegodtgørelse. A-skat mv. skal indeholdes i den måned, hvor den ansattes skattepligt ophører. Selv om der benyttes skattekort, må der ikke gives fradrag ved beregningen af A-skatten.

F.4.4 Særlige beregningsregler (LL § 7 U)

Der gælder - som følge af de regler, der er fastsat i § 7 U i LL - særlige regler for beregning af A-skat af bl.a. fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer. Reglerne er beskrevet i afsnit B.1.11.2.

F.4.5 Arbejdsudleje (KSL § 48 B)

Hvis en person eller et selskab i udlandet stiller lønmodtagere til rådighed for at arbejde i en virksomhed i Danmark, og udlejeren ikke er ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet, skal den danske virksomhed indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af løn mv. til de arbejdsudlejede personer, jf. også afsnit C.1.1.2.

A-skatten beregnes, jf. KSL § 48 B som 30 pct. af skattepligtige vederlag som nævnt i KSL § 43, stk. 2, litra h, dvs. vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi, herunder evt. skattepligtig godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold samt værdien af fortæring og overnatning, som dækkes af den arbejdsudlejedes arbejdsgiver. AM-bidraget og SP-bidraget beregnes derimod på grundlag af bruttoindtægten, herunder værdien af A-skattepligtige personalegoder (fri kost og logi efter Ligningsrådets satser samt fri bil).

Arbejdsudlejeskat angives og betales efter særlige regler, jf. afsnit G.8.

F.4.6 Udenlandske forskere og specialister (KSL § 48 E)

For udenlandske forskere og specialister, som midlertidigt arbejder for danske virksomheder eller institutioner, er der indført en særlig 25 pct. beskatning. De bestemmelser, der vedrører personer omfattet af KSL § 48 E, er beskrevet i afsnit C.1.2.4.

Angivelse og indbetaling af indeholdte beløb, som vedrører personer omfattet af KSL § 48 E, skal ske på en særlig angivelse, jf. afsnit G.9.

F.5 Meddelelser til lønmodtageren

Den indeholdelsespligtige skal sammen med udbetaling af løn mv. give lønmodtageren en opgørelse over AM-indkomst, A-indkomst, indeholdt AM-bidrag og SP-bidrag og indeholdt A-skat, jf. KSLbek. § 31, stk. 3, AMFL § 11, stk. 1 og 6 samt ATP-lovens § 17 f. Opgørelsen kan gives på lønsedlen eller afregningsbilaget.

Lønsedlen skal også indeholde oplysning om den periode, indtægten vedrører, udbetalerens navn, adresse og CVR/SE-nummer samt lønmodtagerens navn og personnummer. I stedet for personnummer, kan arbejdsgiveren benytte internt arbejdsnummer.

Lønmodtageren bør opbevare lønsedlen, da den er kvittering for indeholdte AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat.

Hvis der hver måned udbetales det samme beløb fx i forbindelse med pensionsudbetaling, er det tilstrækkeligt, at indkomstmodtageren underrettes én gang, men hvis grundlaget for beregning af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag ændres, skal indkomstmodtageren på ny underrettes.

Fremtvingelse af meddelelsen

Hvis den indeholdelsespligtige ikke vil udlevere meddelelsen, kan indkomstmodtageren anmode skattemyndigheden om at fremskaffe meddelelsen, jf. KSL § 84, stk. 2. Meddelelsen kan fremtvinges ved dagbøder, der fastsættes af de regionale told- og skattemyndigheder.

Eksempel på lønseddel/lønafregning (bemærk, at der i eksemplet ikke er sket øreafrunding i forbindelse med beregningen af AM-bidraget, SP-bidraget og A-skatten. Øreafrunding kan foretages på flere måder, jf. afsnit F.4.1.)

Eksempel: Lønseddel- afregning

Arbejdsgiver

CVR-nr. 00 00 00 00

N. N. ApS, Bygaden 4,

0000 Byen ;

Lønmodtager

Cpr-nr. 00 00 00 - 0000

M. M., Gaden 14,

0000 Byen

Lønperiode

Februar

Note 1

Løn

20.000,00

Note 1

Diverse løntillæg

1.000,00

Note 2

A-skattepligtige personalegoder

Fri bil

3.333,33

Fri kost og logi

00,00

3.333,33

24.333,33

Note 3

ATP

- 74,55

Andre pensionsordninger

- 2.000,00

- 2.074,55

AM-indkomst

22.258,78

Note 4

SP-bidrag 1 pct.

- 222,58

A-indkomst

20.255,50

A-indkomst

20.255,50

Note 5

Fradrag iflg. hovedkort

- 6.000,00

Grundlag for A-skattetræk

14.255,50

Note 6

A-skat 45 pct.

- 6.414,97

- 6.414,97

13.840,53

Note 7

A-skattepligtige personalegoder

- 3.333,33

Note 8

Afdrag på personalelån

- 100,00

Note 9

Skatte- og bidragsfri rejse- og befordringsgodtgørelse.

1.750,00

Note 10

Udlæg efter regning

2.000,00

Til udbetaling

14.157,20

Note 11

Feriegodtgørelse i lønperioden

3.041,66

AM-bidrag 8 pct

- 243,33

SP-bidrag 1 pct.

- 30,41

Fradrag: 3,25 dagsfradrag

- 641,00

Grundlag for A-skattetræk

2.126,92

A-skat: 45 pct.

957,11

Optjenst feriegodtgørelse for februar måned efter A-skat og bidrag

1.810,81

AM-indkomst

25.300,44

AM-bidrag

2.024,03

A-indkomst

23.023,42

A-skat

7.372,08

Grundlag for

SP-bidrag

25.300,44

SP-bidrag

252,99

NOTER

Medarbejderen har i eksemplet fået en månedsløn på 20.000 kr. samt løntillæg på 1.000 kr.

Medarbejderen har haft rådighed over firmabil til privat kørsel. Bilens værdi er opgjort til 160.000 kr., og det månedlige beskatningsgrundlag er således 160.000 kr. x 25% x 1/12 = 3.333,33 kr. Der er ikke stillet fri kost og logi efter Ligningsrådets satser til rådighed.

Der er tale om indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager for den ansatte til pensionsordninger. Det er alene lønmodtagerens ATP- og pensionsbidrag, der skal fratrækkes på lønsedlen.

Der skal opkræves et SP-bidrag på 1 pct. af AM-indkomsten. Se nærmere afsnit A.3.

Ifølge skattekortet (hovedkortet) udgør det månedlige fradrag 6.000 kr.

Trækprocenten er på 45.

Værdien af A-skattepligtige personalegoder skal fratrækkes, idet goderne ikke udbetales til medarbejderen.

Medarbejderen bliver her trukket for et afdrag på et personalelån på 100 kr. Der kunne også være tale om modkrav fra arbejdsgiverens side i øvrigt.

Medarbejderen har fået udbetalt skatte- og bidragsfri rejse- og befordringsgodtgørelser opgjort efter reglerne herom.

Medarbejderen har afholdt erhvervsmæssige udgifter, som arbejdsgiveren har refunderet mod dokumentation og aflevering af eksterne udgiftsbilag (udlæg efter regning).

Eksemplets opgørelse af indeholdt AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af optjent feriegodtgørelse forudsætter, at der er tale om en medarbejder uden ret til ferie med løn. AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat indeholdes hver måned på grundlag af den feriegodtgørelse, der er optjent i den forløbne måned.

F.1 A-skat

F.2 Arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag)

F.3 Særlig pensionsopsparing (SP-bidrag)

F.4 Særlige forhold

F.5 Meddelelser til lønmodtageren