BEREGNING AF PERSONBESKATNING 2002 P. B BEREGNING AF PERSONLIGE INDKOMSTSKATTER 1999-2002

Vejledning om beregning af personlige indkomstskatter 1999-2002

P. B Beregning af personlige indkomstskatter 1999-2002

P.B.1 Indkomst - og skattearter

I forbindelse med skatteberegningen opdeles indkomsten i forskellige indkomstarter på samme måde som før pinsepakkens vedtagelse. Det vil sige, at der foruden skattepligtig indkomst op gøres personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst. De to sidstnævnte indgår ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og omtales ikke nærmere i denne vejledning.

Alle indtægter, der indgår i den skattepligtige indkomst, opdeles i personlig indkomst og kapitalindkomst. Opgørelsen heraf ændres ikke, bortset fra at overskud af ejerbolig, der blev medregnet til kapitalindkomsten, fra 2000 afløses af ejendomsværdiskatten, og dermed ikke længere er en del af den skattepligtige indkomst.

Opdelingen i forskellige indkomstarter har betydning ved skatteberegningen som følge af, at der anvendes forskellige beregningsgrundlag ved opgørelsen af de forskellige skatter. Det er disse beregningsgrundlag, som ændres gradvist fra 1999-2002.

P.B.1.1 Skattearter

P.B.1.1.1 Bundskat

I 1998 udgør bundskatten 8 pct. af den skattepligtige indkomst.

Bundskatteprocenten sænkes med 0,5 pct. for hvert af indkomstårene 1999 og 2000 og med 0,75 pct. for hvert af indkomstårene 2001 og 2002, således at procenten udgør 5,5 pct. for indkomståret 2002 og senere indkomstår.

Over samme 4-årige periode ændres beregningsgrundlaget gradvis. Bundskatten beregnes - ligesom i 1998 - af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1999, men fra og med indkomståret 2002 vil bundskatten blive beregnet af den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst.

I løbet af de mellemliggende år - indkomstårene 2000 og 2001 - fjernes negativ nettokapitalindkomst fra beregningsgrundlaget. For indkomståret 2000 medregnes halvdelen af negativ nettokapitalindkomst ved opgørelsen af bundskattegrundlaget, mens negativ nettokapitalindkomst helt udgår af beregningsgrundlaget for bundskatten fra og med indkomståret 2001.

Fradrag i skattepligtig indkomst (ligningsmæssige fradrag) indgår med fuld værdi ved beregningen af bundskatten til og med indkomståret 2001. Herefter beregnes bundskatten udelukkende af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. Bemærk overgangsordningen for ligningsmæssige fradrag.

Der gælder en særlig bestemmelse for beregning af bundskat hos ægtefæller. Bestemmelsen skal skabe neutralitet i beskatningen af ægtefællers kapitalindkomst i den forstand, at ægtefællernes samlede skat skal være uafhængig af, hos hvem af ægtefællerne kapitalindkomsten selvangives. Da beregningsgrundlaget for bundskatten er uændret for indkomståret 1999, således at negativ kapitalindkomst fragår fuldt ud ved opgørelsen af beregningsgrundlaget, har bestemmelsen først virkning fra og med indkomståret 2000.

Bestemmelsen indebærer, at det fra og med indkomståret 2001 er ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der indgår ved opgørelsen af beregningsgrundlaget. Hvis en af ægtefællerne har negativ kapitalindkomst, modregnes dette beløb således i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, inden bundskattegrundlaget opgøres.

For indkomståret 2000 modregnes den negative kapitalindkomst i ægtefællens positive kapitalindkomst, inden halvdelen af eventuelt resterende negativ kapitalindkomst tillægges ved opgørelsen af beregningsgrundlaget.

Eksempel: Opgørelse af beregningsgrundlag for bundskat for indkomståret 2000

Ægtefælle 1 kr.

Ægtefælle 2 kr.

Personlig indkomst

200.000

200.000

Kapitalindkomst

- 90.000

60.000

Ligningsmæssige fradrag

10.000

10.000

Skattepligtig indkomst

100.000

250.000

Modregning af negativ kapitalindkomst

60.000

-60.000

50 pct. af resterende negativ kapitalindkomst

15.000

Bundskattegrundlag

175.000

190.000

P.B.1.1.2 Mellemskat

I 1998 beregnes mellemskat med 6 pct. af den del af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst eller fradrag af negativ kapitalindkomst, der overstiger et bundfradrag på 139.000 kr. (1998).

Negativ nettokapitalindkomst kan med virkning fra og med indkomståret 1999 ikke længere medregnes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for mellemskatten, der derved kommer til at udgøre 6 pct. af den del af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger bundfradraget.

Bundfradragets nuværende grundbeløb på 105.100 kr. (1987-niveau) forhøjes, således at bundfradraget - med den skønnede udvikling i reguleringstallet efter personskattelovens § 20 - for hvert af indkomstårene 1999-2002 forhøjes med 8.000 kr. i forhold til det forrige indkomstårs regulerede grundbeløb. Det betyder, at grundbeløbet udgør 111.000 kr. i 1999, 116.650 kr. i 2000, 122.100 kr. i 2001 og 127.350 kr. fra og med 2002.

Ved at forhøje grundbeløbet opnås eksempelvis, at bundfradraget for 1999 udgør 151.000 kr., idet reguleringstallet efter personskattelovens § 20 udgør 136,0 for 1999. Hvis kun grundbeløbet i 1998 på 105.100 kr. var blevet reguleret, havde bundfradraget for 1999 udgjort 143.000 kr. Forhøjelsen af grundbeløbet har altså medført, at bundfradraget er forhøjet med 8.000 kr. i 1999.

Ligesom ved beregning af bundskat gælder der en særlig bestemmelse for beregning af mellemskat hos ægtefæller. Bestemmelsen indebærer, at negativ kapitalindkomst hos en ægtefælle skal modregnes i positiv kapitalindkomst hos den anden ægtefælle, inden mellemskatten beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Bestemmelsen sikrer, at der er neutralitet i beskatningen af ægtefællers kapitalindkomst i den forstand, at ægtefællernes samlede skat bliver uafhængig af, hos hvem af ægtefællerne kapitalindkomsten selvangives.

Hvis en gift person ikke kan udnytte bundfradraget, kan den uudnyttede del som hidtil overføres til den anden ægtefælle, hvis bundfradrag forhøjes med den uudnyttede del. Det er dog en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

P.B.1.1.3 Topskat

I 1998 beregnes topskat af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst over 21.400 kr. (1998), i det omfang beløbet overstiger et bundfradrag på 251.200 kr. (1998). Topskatteprocenten udgør 15 pct.

For ægtefæller indgår kapitalindkomst i beregningsgrundlaget, i det omfang ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst overstiger 42.800 kr. (1998). Topskatten af denne del af kapitalindkomsten beregnes hos den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst, og fordeles herefter mellem ægtefællerne i forhold til deres andel af kapitalindkomsten.

Fra og med indkomståret 1999 er der sket to ændringer i beregningsgrundlaget for topskat. For det første indgår al positiv nettokapitalindkomst i beregningsgrundlaget for topskatten. Det vil sige, at også positiv nettokapitalindkomst, der ikke overstiger 21.400 kr./42.800 kr. (1998) medregnes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for topskat. For ægtefæller er det ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der indgår i beregningsgrundlaget.

For det andet nedsætter private indskud på kapitalpension og indskud på kapitalpensioner i ansættelsesforhold - herunder arbejdstagerens egen andel af indskuddet - ikke længere beregningsgrundlaget ved topskatteberegningen. Tilsvarende gælder for indbetalinger til kapitalforsikringer i pensionsøjemed og indbetalinger til supplerende engangsydelse. Supplerende engangsydelse udbetales fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, men pålægges - ligesom kapitalpensioner og kapitalforsikringer - en afgift på 40 pct. ved udbetalingen.

Ændringen er gennemført ved at fastholde fradrag/bortseelsesret for kapitalpensionsindskud og indbetalinger til kapitalforsikring ved opgørelsen af den personlige indkomst, men til gengæld lægge indskuddet/indbetalingen til i det skattegrundlag, der beregnes topskat af. Fradraget/bortseelsesretten fjernes således ved beregningen af topskat, hvorimod indskud på kapitalpension, indbetalinger til kapitalforsikring og supplerende engangsydelse behandles som hidtil ved indkomstopgørelsen. Derved bevares fradragsretten ved beregning af bund- og mellemskat samt kommunale skatter.

Ved indbetalinger til kapitalpensioner m.v., som er oprettet som led i et ansættelsesforhold, skal der ske fradrag for det beregnede AM-bidrag, som skal indeholdes af pensionsinstituttet m.v. Det er således ikke hele den indbetaling til pensionsordningen, som foretages af arbejdsgiveren, der skal medregnes ved topskatteberegningen. Kun det beløb, der resterer efter at pensionsinstituttet har indeholdt AM-bidrag af indbetalingen, medregnes.

Topskatteprocenten er uændret på 15 pct., ligesom bundfradraget på 251.200 kr. (1998) ikke er ændret, idet grundbeløbet, der reguleres efter personskattelovens § 20, fortsat udgør 190.000 kr.

P.B.1 Indkomst - og skattearter