TOLDVEJLEDNING 2001 D.2 PROVIANTERING
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Artikel 2
Der er indgået en overenskomst mellem Finland, Danmark, Norge og Sverige om proviantering af told- og afgiftsfri varer, der skal forbruges om bord eller sælges til passagererne i de told- og/eller afgiftsfri butikker.
Efter ophøret pr. 1.juli 1999 af adgangen til salg af uberigtigede varer til passagerer i EU-trafik til medbringelse i den personlige baggage, gælder overenskomsten kun for passagerfartøjer i udenrigsfart mellem havne i Danmark (undtagen Færøerne og Grønland) og Norge (undtagen Svalbard og Jan Mayen).
Artikel 3 - Lange ruter
På lange ruter må der i de told- og afgiftsfri butikker sælges
spiritus med et alkoholindhold af højst 60 rumfangsprocent,
vin,
øl,
tobaksvarer,
cigaretpapir,
chokolade og sukkervarer samt parfumer, kosmetik og toiletmidler.
D.2.1.1.2.3 Øresundsoverenskomsten
Sverige og Danmark har indgået en bilateral aftale vedrørende passagertrafik på Øresund, kaldet Øresundsoverenskomsten.
Efter ophøret pr. 1.juli 1999 af det afgiftsfri salg til passagerer i EU-trafik må Øresundsoverenskomsten anses for bortfaldet.
D.2.1.1.3 Udstedelse af landsætnings- og provianteringstilladelse
TL § 59, BKG §§ 82 , stk. 5 og 86 , stk. 1
For at et rederi kan opnå landsætnings- og provianteringstilladelse skal der
være tale om fast rutefart med rederiets egne skibe, eller skibe chartret af rederiet i henhold til en fast aftale,
stilles lokaler af nødvendig standard til rådighed, med indretninger, udstyr m.m. for eftersyn af passagerer mv.,
etableres nødvendig afspærring mv.,
foretages nødvendig skiltning, så passagerer nemt kan følge anviste ruter mv.,
foreligge nødvendige tilladelser fra andre myndigheder, herunder politiet,
føres et regnskab, som opfylder toldcentrets krav,
foretages nødvendig kontrol ved salg af varer i de told- og afgiftsfri butikker. Toldcentret fastsætter reglerne, som f.eks. kan være afstempling af billetter, udstedelse af kassebon mv.,
være mulighed for, at told- og afgiftsfri varer kan tages under toldlukke.
Toldcentret kan stille yderligere betingelser for at give tilladelse til landsætning og proviantering.
D.2.1.2 Handelsskibe
BKG § 82 , stk. 1
Handelsskibe kan provianteres med told- og afgiftsfri varer i passende mængder, som fastsættes af toldcentret under hensyn til beholdningerne om bord, rejsens varighed samt antallet af besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer.
Proviantering med spiritus, vin, tobaksvarer og cigaretpapir fritaget for told og afgifter kan højst ske med følgende mængder pr. besætningsmedlem eller passager pr. døgn efter rejsens anslåede varighed
1/4 liter spiritus. Hvis alkoholindholdet er over 60 rumfangsprocent kun 1/8 liter,
1/4 liter vin,
40 gram tobaksvarer,
cigaretpapir.
I praksis ansættes cigarer til 5 gram pr. stk., cerutter til 2 ½ gram pr. stk. og cigaretter til 1 gram pr. stk. Cigaretpapir ansættes til 1 stk. pr. gram fintskåret tobak.
BKG § 82 stk. 5-6
Der er fastsat følgende særlige begrænsninger for proviantering med spiritus
Begrænsninger
skibe indtil 100 bruttoregistertons må - uanset rejsens varighed - højst provianteres med 1 ½ liter spiritus pr. person, eller hvis ethanolindholdet er over 60 rumfangsprocent (pct.vol.), 3/4 liter pr. person,
skibe, der udelukkende anløber havne i Finland, Norge, Sverige, Polen, Estland, Letland, Litauen eller Østersøhavne i Tyskland og Rusland må højst provianteres med 3/4 liter spiritus pr. besætningsmedlem pr. uge, eller hvis ethanolindholdet er over 60 rumfangsprocent (pct.vol.) 3/8 liter pr. person
D.2.1.3 Fiskerfartøjer
BKG § 81 , stk. 3, jf. § 82 , stk. 7
Fartøjer, der afgår på fiskeri af mindst 5 døgns varighed uden for det danske toldområde, kan højst provianteres med følgende varer fritaget for told og afgifter pr. person pr. periode af 5 døgn
Danske fiskerfartøjer
200 stk cigaretter eller tilsvarende andre tobaksvarer,
3/4 kg kaffe,
1/4 kg chokolade,
30 fl mineralvand,
for andre fødevarer, der ikke er pålagt punktafgifter, kan der provianteres med en passende mængde - efter toldcentrets skøn.
Eventuel restbeholdning af told-og afgiftsfri proviant, se D.1.1.5.3.
Skal der provianteres for en længere periode, er de nævnte kvanta grundlag for beregningen af proviantmængden.
Provianteringsvirksomheder, der leverer told- og afgiftsfri varer til fiskerfartøjer, skal indføre oplysning om de leverede varer i fartøjets fiskeritoldseddel.
BKG § 81 , stk. 4
Fiskerfartøjer, der deltager i fiskeri på Flensborg Fjord, kan ikke provianteres med told- og afgiftsfri varer.
Udenlandske fiskerfartøjer
For udenlandske fiskerfartøjer gælder samme provianteringsregler som for danske fiskerfartøjer.
For at kunne proviantere i Danmark, og forbruge af eventuel medbragt proviant skal udenlandske fiskerfartøjer som hovedregel være i besiddelse af en fiskeritoldseddel. Medbragt proviant og fiskeritoldsedlens anvendelse, se D.1.
BKG § 82 , stk. 7 Fiskeri i fjerne farvande
Udenlandske, grønlandske og færøske fiskerfartøjer, der afgår på fiskeri i fjerne farvande, f.eks. under Grønland og Newfoundland, kan provianteres med told- og afgiftsfri varer - herunder spiritus - efter de regler, der gælder for handelsskibe.
D.2.1.4 Orlogsfartøjer
BKG § 82 , stk. 8
Mellem Told·Skat og Forsvarskommandoen er der med virkning fra 1. juli 1996 indgået en særlig aftale om proviantering af danske orlogsfartøjer med told- og afgiftsfri varer.
I henhold til aftalen kan der ske proviantering under følgende betingelser
Togtet skal have en varighed på mindst 3 døgn
Der skal føres en særlig proviantbog
Tidligere tildelt uberigtiget proviant skal være afviklet over for Told·Skat
Der skal afgives en proviantangivelse form G.22
Udproviantering kan kun ske til skibe der
afgår til inspektionstjeneste under Færøerne eller Grønland
afgår til tjeneste, officielt, uofficielt eller rutinebsøg uden for linien Lindesnæs-Texel, og hvor der indgår anløb af udenlandsk havn
afgår til udenlandsk havn på officielt, uofficielt eller rutinebesøg inden for linien Lindesnæs-Texel.
Uberigtigede varer
Der kan højst provianteres med følgende kvantum pr. person pr. døgn
1/4 liter spiritus (fin- eller vinsprit kun 1/8 liter)
1/4 liter bord- eller hedvin. Ved reduktion i spiritusmængden kan der tildeles yderligere vin.
40 gram tobaksvarer
1,5 liter øl (skatteklasse 1 eller stærkere)
Herudover
rom og rødvin til brug ved udskænkning af punch til besætningen ved særlige lejligheder, dog højst 3 1/2 cl. rom og 6 1/2 cl. rødvin pr. mand pr. udskænkning.
Varer af de ovennævnte kategorier svarende til de til skibschefen bevilligede beløb til repræsentation og beløb henhørende til "chefens tilskud til bordhold"
Andre varer
Der kan udprovianteres med andre uberigtigede varer i et omfang, som Told·Skat skønner normalt vil medgå under togtet. Varerne skal opføres kategorivis på proviantangivelsen.
Udproviantering med varer, som ikke kan anses for bestemt til personligt brug eller til forbrug ombord under togtet, f.eks. radioer, pladespillere, CD, fjernsyn, videoudstyr, båndoptagere, computere, gulvtæpper og beklædningsgenstande mv. kan ikke finde sted.
D.2.1.5 Andre fartøjer
BKG § 81 , stk. 4
Lystfartøjer kan ikke provianteres med told- og afgiftsfri varer.
Lystfartøjer
Dog kan fartøjer, der anvendes til et andet hovedformål end lystsejlads, provianteres med told- og afgiftsfri varer, når følgende betingelser er opfyldt
rejsens formål må ikke have karakter af lystsejlads,
bestemmelsesstedet skal være beliggende i udlandet,
fartøjet skal være optaget i Skibsregisteret som passager- eller handelsfartøj,
fartøjet skal være udchartret i erhvervsmæssigt øjemed med påmønstret besætning
Lystfiskerfartøjer
Danske lystfiskerfartøjer kan ikke provianteres med told- og afgiftsfri varer, uanset fartøjets status og fremtræden i øvrigt.
Derimod kan udenlandske fartøjer, der i erhvervsmæssigt øjemed sejler med lystfiskere eller med andre sluttede selskaber, provianteres med told- og afgiftsfri varer efter de regler, som gælder for handelsskibe. Det er en betingelse, at fartøjets bestemmelsessted er en havn uden for det danske toldområde.
Privatejede udenlandske lystfartøjer, der i enkeltstående tilfælde udlejes til lystfiskere eller andre sluttede selskaber, kan ikke provianteres med told- og afgiftsfri varer.
Boreplatforme mv.
Boreplatforme mv., der er beliggende uden for det danske toldområde, kan provianteres med told- og afgiftsfri varer efter de regler, der gælder for handelsskibe, dog med undtagelse af vin og spiritus.
Forsyningsskibe
Forsyningsskibe, der sejler mellem dansk havn og boreplatforme mv, der er beliggende uden for det danske toldområde, kan provianteres med told- og afgiftsfri varer efter de regler, der gælder for handelsskibe.
Lejrskoleskibe
Lejrskoleskibe kan - uanset om der foreligger charterkontrakt eller ej - provianteres med told- og afgiftsfri varer til den faste besætning og lærere efter de regler, der gælder for handelsskibe. Elever kan således ikke medregnes i tildelingen, dog kan der til langtidselever tildeles tobaksvarer. Det er en betingelse, at skibets bestemmelsessted er en havn uden for det danske toldområde.
Skoleskibe
Skoleskibe kan provianteres med told- og afgiftsfri varer efter de regler, der gælder for handelsskibe.
Til elever kan der dog ikke tildeles vin og spiritus.
Det er en betingelse, at skibets bestemmelsessted er en havn uden for det danske toldområde.
Hjemmeværnsfartøjer
Hjemmeværnsfartøjer kan provianteres med told- og afgiftsfri varer til brug om bord under den direkte sejlads til og fra udlandet og under fartøjets henliggen i udenlandsk havn. Der skal fremlægges sejlordre udstedt af Marinehjemmeværnet med oplysning om rejsens varighed, anløbssted samt antallet af personer om bord. Varemængden beregnes efter de kvanta, der er fastsat for handelsskibe, se D.2.1.2.
BKG § 82 , stk. 8
Stenfiskerfartøjer, slæbebåde, bjergningsfartøjer og lignende specialfartøjer.
Sådanne specialfartøjer kan provianteres med told- og afgiftsfri varer, når bestemmelsesstedet er en udenlandsk havn. Der kan kun provianteres for et antal døgn svarende til en direkte hen- og hjemrejse. Der kan således ikke tildeles proviant til brug under arbejde i rum sø.
Andre specialfartøjer
Proviantering af andre fartøjer som f.eks.,
havundersøgelsesskibe,
danske statsisbrydere,
Den svenske kystbevogtnings patruljebåde
og fartøjer, der tilhører
Farvandsvæsenet,
Lodsvæsenet,
Redningsvæsenet,
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og
Kort- og Matrikelstyrelsen
er som hovedregel betinget af, at skibets bestemmelsessted er en havn uden for det danske toldområde. Art og mængde af provianten fastsættes i hvert enkelt tilfælde af toldcentret.
D.2.2 Proviantering af fly i udenrigsfart
BKG § 83 stk. 1
Fly, der er omfattet af adgangen til proviantering, kan provianteres med told- og afgiftsfri varer til brug om bord og til salg til passagerer, når flyets endelige bestemmelsessted er en landingsplads uden for EU's toldområde.
BKG § 83 , stk. 2
Hvis flyets endelige landingsplads er inden for EU's toldområde, men uden for det danske toldområde, kan der kun provianteres med told- og afgiftsfri varer til forbrug om bord. Provianteringens omfang fastsættes for hver enkelt rute under hensyn til beholdningerne om bord, rejsens varighed og antallet af passagerer, og på følgende vilkår
Spiritus, tobaksvarer samt chokolade- og sukkervarer må kun sælges til forbrug om bord
På rejser, hvis varighed overstiger 4 timer kan der sælges 20 cigaretter eller 10 cigarillos eller 5 cigarer eller 25 g røgtobak pr. passager, på rejser, hvis varighed er mellem 2 og 4 timer, kan der sælges 10 cigaretter eller 5 cigarillos pr. passager, og på rejser, hvis varighed er under 2 timer, kan der ikke sælges tobaksvarer til forbrug om bord.
Salg af chokolade og sukkervarer m.v. kan kun finde sted i mindre pakninger.
Da proviantering af tobaksvarer kun kan finde sted til forbrug om bord, kan der ikke ske proviantering af tobaksvarer til røgfri flyvninger.
Fly kan endvidere provianteres med ikke beskattede punktafgiftspligtige varer med henblik på salg i beskattet stand om bord. Det er en forudsætning at flyet har særskilt bevilling til at modtage punktafgiftspligtige varer.
Når et fly har kombineret indenrigsfart og udenrigsfart, hvor der f.eks. først flyves mellem to danske lufthavne for derefter at fortsætte til en landingsplads uden for det danske toldområde, betragtes flyvningen mellem de danske lufthavne som en indenrigsrute.
Der kan derfor ikke bruges af proviantbeholdningen, hverken til brug om bord eller til salg til passagerer under flyvning i Danmark.
BKG § 84
Proviantering af fly kan ske med, efter toldcentrets skøn, passende mængder fastsat under hensyn til beholdningerne om bord, rejsens varighed samt antallet af besætningsmedlemmer og passagerer.
TL § 58 og BKG § 80 , stk. 4
Der skal indhentes tilladelse til proviantering hos toldcentret, inden proviantering påbegyndes. Tilladelse til proviantering gives enten som en stående tilladelse eller i hver enkelt tilfælde. Stående tilladelse gives som hovedregel, hvor flyene flyver i fast rutefart eller efter faste fartplaner, se A.13.4.2.
Udenlandske flyselskaber
Proviantering af passagerfly, charterfly og taxi-fly, der tilhører udenlandske flyselskaber, der ikke er hjemmehørende i Danmark, sker efter ovenstående regler.
D.2.2.1 Salg af told- og afgiftsfri varer til passagerer om bord på fly i udenrigsfart
TL § 58
Danske flyselskaber skal have bevilling til at sælge told- og/eller afgiftsfri varer til passagererne om bord.
BKG § 85
Flyselskabets regnskabssystem og kontrolforanstaltninger for det told- og/eller afgiftsfri salg om bord skal godkendes, inden der udstedes en bevilling.
Mængden af told- og afgiftsfri varer, der sælges til passagerer, som rejser til Norge eller Grønland, må ikke overstige den mængde, der må indføres told- og afgiftsfrit ved indrejsen, efter det pågældende lands rejsegodsbestemmelser.
Hvis passagererne har bestilt varer gennem flyselskabet til levering om bord på flyet, betragtes det som salg om bord. Disse varer skal være medtaget i proviantangivelsen. Varerne må ikke uddeles på flysæderne før alt jordpersonellet har forladt flyet.
Der må ikke sælges varer til besætningen fra told- og/eller afgiftsfri butik eller lignende salgssted om bord. Varer, der er bestemt til forbrug om bord kan ikke medtages af besæningen som rejsegods, se D.3.4.
BKG § 80 , stk. 3 § 83 , stk 2
På fly, hvis bestemmelsessted er en landingsplads inden for EU´ toldområde, men uden for det danske toldområde, må kun sælges ubeskattede varer til passagererne til umiddelbart forbrug om bord og på de vilkår som er angivet i toldbehandlingsbekendtgørelsens § 68, stk. 4, se D.2.2.
Der må endvidere sælges punktafgiftspligtige varer, der er provianteret i ubeskattet stand med henblik på salg i beskattet stand om bord.
D.2.3 Told- og afgiftsfri butikker i toldlufthavne
BKG § 88
Toldcentret kan give butikker i toldlufthavne bevilling til salg af told og afgiftsfri varer til rejsende, som rejser ud af det danske toldområde til et sted uden for EU´s toldområde.
BKG § 88 , stk. 5
Ansøgning om bevilling til at drive told- og afgiftsfri butik i en toldluft havn skal indsendes til det toldcenter, hvor virksomhedens regnskab føres. Dette vil som hovedregel være det toldcentret hvor virksomheden i forvejen hører under.
Virksomhedens regnskabssystem og kontrolforanstaltninger skal være godkendt af toldcentret inden der kan gives tilladelse til at drive butikker i toldlufthavne. Ligeledes skal de lokaler, hvor der oplægges told og afgiftsfrie varer samt drives butik, godkendes.
Bevillingen indeholder de nærmere betingelser for salget.
De statslige told og skattemyndigheder har til enhver tid ret til at foretage eftersyn i forretningslokaler, der tilhører butikker i lufthavne, og til at efterse varebeholdninger, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale samt korrespondence m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder bistand ved foretagelse af de nævnte eftersyn.
Tilladelsen indeholder reglerne for godkendelse af lokaler mv., samt mindstekrav til regnskabssystem og regler for eventuel betaling af told.
BKG § 89 , stk. 1
Bevillingshaveren hæfter for told og afgifter af varer, der ikke forefindes ved toldcentrets eftersyn og som ikke er fraført i overensstemmelse med bevillingens bestemmelser.
BKG § 89 , stk. 2
Told og afgifter af varer, der er omfattet af hæftelsen, ansættes skønsmæssigt af toldcentret.
BKG § 90 , stk. 1
En bevilling kan tilbagekaldes, hvis ejeren eller personer beskæftiget i virksomheden har tilsidesat eller tilsidesætter bestemmelserne i bevillingen.
BKG § 90 , stk. 2
Bevillingen bortfalder, hvis bevillingshaveren mister rådigheden over sit bo eller standser sine betalinger.
D.2.4. Tilladelse til afgiftsfritagelse for moms og punktafgifter
I forbindelse med afskaffelsen af det tax-free salg fra 1. juli 1999 har virksomheder med hidtidig tilladelse til tax-free salg rejst ønske om, at visse typer af varer i den tax-free-butik kunne henligge i beskattet stand, således at afgiftsfritagelse først opnås, når varen sælges til en tredjelandsrejsende.
Ønsket skyldes, at opbevaring af og regnskabsførelse for beskattede og ubeskattede varer i samme butik giver en uforholdsmæssig administrativ belastning.
BKG § 88
Toldcentret kan give tilladelse til afgiftsfritagelse for moms og punktafgifter, således at punktafgiftsfritagelsen/-godtgørelse ikke gives ved varernes modtagelse i butikken, men først når varerne forlader butikken, dvs. sælges til en tredjelandsrejsende.
For såvidt angår moms, er salget af de pågældende varer i tilsvarende omfang fritaget for moms, dvs. at der ved det enkelte salg ikke skal beregnes moms.
Vareområde
Tilladelsen omfatter alene varer af en art, der hidtil har været omfattet af adgangen til tax-free salg i toldlufthavne, dog ikke tobaksvarer, spiritus og vin, idet sådanne varer i beskattet stand er forsynet med afgiftsmærke (stempelmærker/banderoler). Salg af disse varer i ubeskattes stand, kan således kun ske hvis de er tilført butikken i ubeskattet stand i henhold til bevilling til tax-free butik.
Tilladelsen kan således udstedes for følgende varer
Chokolade- og sukkervarer
Parfume og toiletvand
Parfumevarer
Peanuts
Øl
Betingelser
Ved salget skal passageren fremlægge et gyldig boardingkort til en destination uden for EU. Oplysninger om rutenummer, vareart og nettomængde skal elektronisk registreres eller på anden måde efter aftale med toldcentret/regionen. Derudover skal der ved salget udstedes en kassebon, der indeholder ovennævnte specificerede oplysninger.
Der skal være en tydelig skiltning med, at de varer, der sælges til passagerer til ikke-EU lande sælges uden afgifter.
Godtgørelse af punktafgifter
Virksomheden kan periodisk udfylde en anmodning om godtgørelse af afgifter (blanket nr. 29.002).
Anmodningen skal udfærdiges på grundlag en periodeopgørelse opgjort ud fra de daglige opgørelser over salg af varer til passagerer med destination uden for EU.
Virksomheden skal søge om godtgørelse inden et år efter salget af den enkelte vare.
Moms
Ved den periodiske afregning af moms, skal der i momsangivelsen, anføres den samlede værdi af salget til rejsende med en destination uden for EU (rubrik C).
Artikel 5
Salg til passagerer af vin og spiritus i flasker, samt af tobaksvarer og cigaretpapir må kun ske fra kiosk eller lignende salgssted og ikke i forbindelse med servering.
Salg til det ombord ansatte personale er ikke tilladt, se D.3.4.
Der kan kun sælges varer til passagererne svarende til de mængder og værdier, de må tage med i land i henhold til rejsegodsreglerne i de respektive lande, se D.3.3.
Der kan kun sælges varer til passagerer, der har gyldig billet. Ved salget skal personalet på billetten give oplysning om
varens art,
salgsdato,
og om fornødent rejsens retning.
Artikel 9 - Ruter
Overenskomsten sondrer mellem korte og lange ruter.
Samtlige ruter mellem Danmark og Norge betragtes som lange ruter.
Toldvejledning 2001
D.2 Proviantering
Formål
Ved proviantering med told- og afgiftsfri varer forstås proviantering med uberigtigede varer, varer fra provianteringsvirksomheder samt varer, for hvilke der kræves godtgørelse af eller fritagelse for told og afgifter.
Ved told- og afgiftsfri varer forstås varer fritaget for told, moms og eventuelle punktafgifter.
Reglerne har til formål at regulere mængden af told- og afgiftsfri varer, der kan provianteres med til salg til passagerer på skibe og fly i udenrigsfart og til salg i told- og afgiftsfri butikker i toldlufthavne.
Reglerne fastsætter også mængden af told- og afgiftsfri varer, der kan provianteres med til besætningens eller passagerernes forbrug om bord i skibe eller fly.
Det legale grundlag
Reglerne for proviantering findes i toldlovens §§ 58-60 og i toldbehandlingsbekendtgørelsens §§ 80-90 .
Reglerne om proviantering af passagerfartøjer i rutetrafik mellem Danmark og Norge findes i Den nordiske Provianteringsoverenskomst af 1. januar 1969.
D.2.1 Fælles regler for proviantering
BKG § 82 , stk. 1 og § 84 , stk. 1
Proviantering af skibe og fly med told- og afgiftsfri varer til salg til passagerer og til forbrug om bord kan finde sted, når skibets eller flyets endelige bestemmelsessted er et anløbssted eller landingssted uden for EU's toldområde.
BKG § 82 , stk. 2 og § 84 , stk. 2
Hvis det endelige bestemmelsessted er et anløbssted eller en landingsplads inden for EU s toldområde, men uden for det danske toldområde, kan der kun provianteres med told- og afgiftsfri varer til forbrug om bord, samt med ikke beskattede punktafgiftspligtige varer med henblik på salg i beskattet stand til passagerer om bord. Varer til forbrug om bord omfatter kun varer, der umiddelbart kan forbruges om bord.
BKG § 81 , stk. 4
Proviantering kræver en tilladelse fra toldcentret. Tilladelse gives enten som en stående tilladelse eller i hvert enkelt tilfælde.
BKG § 86 , stk. 2
Toldcentret kan tilbagekalde en provianteringstilladelse, hvis ejeren, føreren eller de ansatte på flyet eller skibet ikke overholder vilkårene i tilladelsen.
BKG § 87 , stk. 1 og 2
Provianteringen sker på grundlag af en skriftlig anmodning, en proviantangivelse, se bilag 85 . Der kan anvendes et tilsvarende dokument, såfremt det indeholder samme oplysninger.
Proviantangivelsen skal indeholde oplysning om skibets eller flyets data, herunder art, navn eller nummer og hjemsted.
Desuden skal angivelsen indeholde oplysninger om rejsens mål og varighed samt antallet af besætningsmedlemmer og passagerer.
Endelig skal leverandørens navn, specificerede oplysninger om den ønskede proviant samt oplysning om provianten er til brug om bord eller til salg til passagerer fremgå af angivelsen.
Om reglerne ved fraførsel af told- og afgiftsfri varer fra provianterings virksomheder, se A.13.5.2.
BKG § 88
Skibets eller flyets fører eller dennes befuldmægtigede skal kvittere for den modtagne proviant.
TL § 39
Føreren eller ejeren af et befordringsmiddel, der transporterer uberigtigede varer eller betinget told-og afgiftsfri varer, hæfter for de på varerne hvilende told og afgiftsbeløb. Tilsvarende gælder for den person, der har rådighed over et sådant befordringsmiddel. Toldcentret kan opkræve told- og afgifter i tilfælde, hvor vilkårene for proviantering med told- og afgiftsfri varer tilsidesættes.
D.2.1.1 Proviantering af skibe
Reglerne vedrørende proviantering af passagerfartøjer, fiskefartøjer, handelsskibe, andre fartøjer og andre specialfartøjer bliver beskrevet i de følgende afsnit.
D.2.1.1.1 Proviantering af passagerfartøjer
BKG § 81 , stk. 5
For at passagerfartøjer i udenrigsfart kan få en provianteringstilladelse, skal formålet med ruten være at opretholde trafik i sædvanlig forstand.
Der kan derfor ikke provianteres med varer fritaget for told og afgifter til forbrug ombord, når der afholdes særlige arrangementer om bord som f.eks. et underholdningsarrangement, og dette er det overvejende formål med sejladsen.
BKG § 82 , stk. 1
Toldcentret fastsætter efter et skøn omfanget af provianteringen med told- og afgiftsfri varer til passagerfartøjer i rutetrafik.
Provianteringen fastsættes under hensyn til beholdningerne om bord, rejsens varighed samt antallet af besætningsmedlemmer og passagerer, dog højst med de i bestemmelsen angivne mængder.
Det gælder dog ikke i de tilfælde, hvor omfanget af provianteringen af told- og afgiftsfri varer er fastsat i Den nordiske Provianteringsoverenskomst, der fortsat gælder for passagerfartøjer i trafik mellem havne i Danmark og Norge.
D.2.1.1.2 Passagerfartøjer i rutetrafik mellem Danmark og andre EU-lande
BKG § 81 , stk. 2
Passagerfartøjer i rutetrafik mellem Danmark og et andet EU-land kan kun provianteres med varer fritaget for told og afgifter til forbrug om bord samt med ikke beskattede punktafgiftspligtige varer med henblik på salg i beskattet stand til passagerer om bord.
BKG § 80 , stk. 3
Det er en forudsætning for proviantering med ikke beskattede punktsfgiftspligtige varer, at skibet særskilt har bevilling til at modtage punktafgiftspligtige varer.
BKG § 82 , stk. 4
Provianteringen fastsættes for hver enkelt rute under hensyn til beholdningerne om bord, rejsens varighed samt antallet af besætningsmedlemmer og passagerer og på følgende vilkår
Spiritus, tobaksvarer samt chokolade- og sukkervarer kun må sælges til forbrug om bord i skibets restaurant, cafeteria o. lign.
På rejser hvis varighed overstiger 4 timer kan der sælges 20 cigaretter eller 10 cigarillos eller 5 cigarer eller 25 g røgtobak pr. passager, på rejser hvis varighed er mellem 2 og 4 timer, kan der sælges 10 cigaretter eller 5 cigarillos pr. passager, og på rejser, hvis varighed er under 2 timer, kan der ikke sælges tobaksvarer til forbrug om bord.
Salg af chokolade og sukkervarer m.v. kan kun finde sted i mindre pakninger.
D.2.1.1.2.1 Passagerfartøjer i rutetrafik mellem Danmark og ikke-EU-lande
BKG §§ 81 , stk. 1 og § 82 , stk. 1
Passagerfartøjer i rutetrafik mellem Danmark og ikke-EU-lande kan til forbrug om bord og salg til passagerne provianteres med varer, der er fritaget for told og afgifter.
Provianteringen fastsættes under hensyn til beholdningerne om bord, rejsens varighed samt antallet af besætningsmedlemmer og passagerer om bord.
D.2.1.1.2.2 Den nordiske provianteringsoverenskomst
D.2.1 Fælles regler for proviantering
D.2.2 Proviantering af fly i udenrigsfart
D.2.3 Told- og afgiftsfri butikker i toldlufthavne
D.2.4. Tilladelse til afgiftsfritagelse for moms og punktafgifter