Legislator Case Law & Legislation
E20018T00019 DK

TOLDVEJLEDNING 2001 A.16 MIDLERTIDIG INDFØRSEL

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Stor vejledning 2001

Toldvejledning 2001

A.16 Midlertidig indførsel

Formål

Formålet med proceduren for midlertidig indførsel af transportmidler og varer er gennem en forenkling og harmonisering af procedurerne at fremme økonomiske, humanitære, kulturelle, sociale og turistmæssige målsætninger.

Ved anvendelse af proceduren kan der gives fuldstændig eller delvis toldfritagelse for transportmidler samt en række varer til nærmere bestemte formål, når de indføres fra lande uden for Fællesskabets toldområde og er bestemt til genudførsel.

Der skelnes mellem fuldstændig toldfritagelse og delvis toldfritagelse.

Varer, der befinder sig under proceduren, skal forblive i samme stand; reparationer og vedligeholdelse, herunder istandsættelse og justering eller behandlinger, der tjener til at bevare varen eller sikre, at de opfylder de tekniske krav, der er nødvendige for at blive anvendt under proceduren, er tilladt.

Der gives midlertidig momsfrihed på de samme betingelser som toldfritagelsen, dog kan der ikke gives momsfrihed ved midlertidig indførsel med delvis toldfritagelse. Se Momsvejledningen 2000, I.3.1.1

Det legale grundlag

Reglerne for midlertidig indførsel findes i artiklerne 137-144 i toldkodeksen og hovedsageligt artikel 496-501, 505-519 og 563-583 i gennemførelsesbestemmelserne.

Reglerne er baseret på forskellige internationale konventioner om midlertidig indførsel.

Reglerne om midlertidig momsfrihed findes i momslovens § 36, stk. 1, nr. 1. Der henvises til Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 804 af 16. august 2000 af merværdiafgiftsloven (momsloven). Momsloven er sammen med de enkelte punktafgiftslove grundlaget for at give punktafgiftsfrihed.

A.16.1 Fuldstændig toldfritagelse

GB art. 554

Efter proceduren for midlertidig indførsel kan der gives fuldstændig toldfritagelse efter de artikler, der er nævnt i følgende skema

Midlertidig indførsel med fuldstændig toldfritagelse

GB art.

Afsnit

Transportmidler ;

558-562

A.16.1.1

Paller

556

A.16.1.2

Containere

557

A.16.1.3

Personlige effekter og varer, der indføres til sportsbrug af rejsende

563

A.16.1.4

Velfærdsmateriel til søfolk

564

A.16.1.5

Katestrofeudstyr

565

A.16.1.6

Medicinsk -kirurgisk udstyr og laboratorieudstyr

566

A.16.1.7

Levende dyr samt varer til opbygning, reparation eller vedligeholdelse i grænseområde

567

A.16.1.8

Lyd- og billedmedier samt informationsbærende medier, propagandamateriel

568

A.16.1.9

Fagligt udstyr

569

A.16.1.10

Undervisningsmateriale og videnskabeligt udstyr

570

A.16.1.11

Emballage

571

A.16.1.12

Forme og modeller, matricer mv., måleinstrumenter mv. samt specialværktøj

572

A.16.1.13

Varer, der skal bruges til forsøg

573

A.16.1.14

Vareprøver

574

A.16.1.15

Erstatningsproduktionsmidler

575

A.16.1.16

Varer til arrangementer eller salg

576

A.16.1.17

Reservedele, tilbehør og udstyr

577

A.16.1.18

Andre varer

578

A.16.1.19

A.16.1.1 Transportmidler

GB art. 555

I dette afsnit forstås ved

"erhvervsmæssig brug": anvendelse af transportmidler til befordring af personer eller af varer mod betaling eller som led i en virksomheds erhvervsmæssige aktivitet

"privat indførsel": anden brug end erhvervsmæssig brug af transportmiddel

"intern trafik": transport af personer og varer, der optages, henholdsvis lastes inden for Fællesskabets toldområde for at blive sat af, henholdsvis losset inden for samme område.

Transportmidler omfatter reservedele, tilbehør og standardudstyr til dem.

GB art. 558

Der kan gives fuldstændig toldfritagelse for transportmidler til vej-, jernbane- og søtransport og transport ad indre vandveje.

Betingelser

Midlertidig indførsel er betinget af at transportmidlet

er registreret uden for Fællesskabets toldområde i en persons navn, der er etableret uden for dette område. Er transportmidlet ikke registreret, anses denne betingelse dog for at være opfyldt, når de tilhører en person etableret uden for Fællesskabets toldområde

anvendes af en person etableret uden for dette område (se undtagelser art. 559 til 561) og

i tilfælde af erhvervsmæssig brug med undtaglese af rullende materiel til jernbanetransport anvendes til transport, der begynder og slutter uden for Fællesskabets toldområde. De kan dog anvendes i intern trafik, når gældende bestemmelser på transportområdet, bl.a. vilkårene for adgang og udøvelse af transporterhvervet indeholder mulighed herfor.

Når sådanne transportmidler videreudlejes af en udlejningsvirksomhed etableret i Fællesskabets toldområde til en person etableret uden for dette område, skal de være genudført senest 8 dage efter kontraktens ikrafttræden.

Undtagelser GB art. 559

Personer etableret i Fællesskabets toldområde har ret til fuldstændig toldfritagelse for transportmidler når

rullende materiel til jernbanetransport stilles til rådighed for sådanne personer i medfør af en aftale, hvorefter hvert jernbanenet kan benytte de andre jernbaners materiel på samme måde som sit eget materiel

en påhængsvogn er tilkoblet et vejtransportmiddel, der er registreret inden for Fællesskabets toldområde

transportmidler anvendes i forbindelse med en nødsituation, og højst anvendes i 5 dage, eller

transportmidler anvendes af en udlejningsvirksomhed med henblik på genudførsel inden for en frist på højst 5 dage.

Undtagelser GB 560

Fysiske personer, der er etableret i Fællesskabets toldområde har ret til fuldstændig toldfritagelse, når de benytter transportmidler til privat brug

lejlighedsvis efter anvisning fra den person, i hvis navn transportmidlet er registreret, og denne person befinder sig i nævnte område på tidspunktet for anvendelsen eller

lejer det efter skriftlig kontrakt lejlighedsvis

Betingelser

Når et transportmiddel lejes efter skriftlig kontrakt, er det en betingelse, at det er

for at vende tilbage til deres opholdssted i Fællesskabet

for at forlade Fællesskabet, eller

hvor der er generel tilladelse hertil af de berørte toldmyndigheder.

Genudførselsfrist ved

leje

Transportmidlet skal være genudført eller tilbageleveret til udlejningsvirksomheden, der er etableret i Fællesskabets toldområde inden for en frist på

5 dage for at vende tilbage til deres opholdssted i Fællesskabet, jf. betingelse 1.

fra kontraktens ikrafttræden skal transportmidlet være genudført inden for en frist på 2 dage for at forlade Fællesskabet, jf. betingelse 2.

8 dage, hvor der er generel tilladelse af de berørte toldmyndigheder, jf. betingelse 3.

Undtagelse GB art. 561, stk. 1

Der kan gives fuldstændig toldfritagelse når

transportmidler skal registreres på Fællesskabets toldområde i en suspensiv nummerserie med henblik på genudførsel

i en persons navn etableret uden for dette område , eller

i en etableret fysisk persons navn inden for dette område, når den pågældende står over for at overføre det sædvanlige opholdssted til et sted uden for dette område. I så fald skal transportmidlet være udført senest 3 måneder efter registreringsdatoen.

transportmidler benyttes til erhvervsmæssig eller privat brug af en fysisk person etableret i Fællesskabets toldområde og ansat af ejeren af transportmidlet, som er etableret uden for dette område, eller på anden måde bemyndiget af ejeren. Privat brug skal fremgå af en arbejdskontrakten.

Toldcentrene kan begrænse den midlertidige indførsel af transportmidler i henhold til denne bestemmelse i tilfælde af systematisk brug.

GB art. 561, stk. 2

Der kan gives fuldstændig toldfritagelse i ekstraordinære tilfælde, når transportmidler benyttes erhvervsmæssigt i en begrænset periode af personer, som er etableret i Fællesskabets toldområde.

Genudførselsfrist GB art. 562

Med forbehold af andre særlige bestemmelser afsluttes proceduren for

for rullende materiel til jernbanetransport: efter 12 måneder

for erhvervsmæssig brug af transportmidler bortset fra rullende materiel til jernbanetransport: efter den tid, der er nødvendig til gennemførelse af transportopgaverne.

For vejtransportmidler, der anvendes til privat brug

af studerende: i det tidsrum, den studerende opholder sig i Fællesskabets toldområde udelukkende i studieøjemed

af personer, der udsendes med et særligt hverv af en bestemt varighed: i det tidsrum, denne person opholder sig Fællesskabets toldområde udelukkende med det formål at udføre dette hverv

i andre tilfælde, herunder ride- og trækdyr samt udstyr hertil: 6 måneder.

For luftfartøjer, der anvendes til privat brug: 6 månder

For fartøjer til søtransport eller transport ad indre vandveje, der anvendes til privat brug: 18 måneder.

Der henvises til Højesteretsdom af 28. august 1991, optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen, U 1991.858 H. Der er i denne dom lagt vægt på EF-Domstolens dom af 23. april 1991, hvor der gøres rede for betydningen af bopælsforhold, arbejdsforhold og private interesser i forbindelse med vurderingen af, om et ophold kan karakteriseres som midlertidigt.

Midlertidig fritagelse for registreringsafgift

Reglerne om midlertidig fritagelse for registreringsafgift findes i §§ 114-118 i Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 916 af 8. december 1997 om registrering og syn af motorkøretøjer mv., med senere ændringer.

Disse regler administreres af politimyndighederne.

A.16.1.2 Paller

GB art. 556

Der kan gives fuldstændig toldfritagelse for paller, der indføres midlertidigt.

En palle er en plade, hvorpå der kan anbringes en vis godsmængde. Pladen kan enten bestå af 2 flader med afstivere imellem eller en flade på fødder. Den kan være med eller uden overbygning.

Genudførselsfrist

Proceduren afsluttes når pallerne udføres. Proceduren afsluttes også når paller af samme type og næsten samme værdi genudføres.

A.16.1.3 Containere

GB art. 557

Der kan gives toldfritagelse for containere, når de på et passende og let synligt sted er forsynet med følgende oplysninger i varig form

angivelse af ejeren eller operatøren. Ejeren eller operatøren skal kunne identificeres ved hjælp af navnet eller hævdvundne initialer eller tal, men ikke symboler i form af figurer eller flag

de identifikationsmærker, og -numre, som ejeren eller operatøren har givet containeren; dens tara, herunder alt fast udstyr. Disse angivelser er dog ikke påkrævet ved mærkning af aftagelige kasser, der anvendes ved kombineret transport jernbane/landevej; og

med undtagelse af containere, der anvendes ved lufttransport, det land, hvor containeren har hjemsted. Dette kan anføres enten skrevet helt ud eller ved hjælp af ISO alfa-2-landekoden i den internationale standard ISO 3166 eller 6346, ved hjælp af de kendingsbogstaver, der anvendes til at angive motorkøretøjers registreringsland i den internationale landevejstrafik, eller, i tilfælde af aftagelige kasser, der anvendes ved kombineret transport jernbane/landevej, ved hjælp af tal.

Når ansøgningen om bevilling indgives i henhold til art. 497, stk. 3, litra c), overvåges containeren af en person, der er repræsenteret i Fællesskabets toldområde, og som til enhver tid, kan give meddelelse om deres placering og enkeltheder om henførsel under og afslutning af proceduren.

Containere må anvendes i intern trafik, inden de genudføres. De må under hvert ophold i en medlemsstat imidlertid kun anvendes en enkelt gang til transport af gods, der er lastet på denne medlemsstats område, hvis containerne ellers skulle transporteres tomme inden for denne medlemsstat.

Rådets afgørelse af 7. april 1995, bilag 1

Konventionen om containerpools indeholder definitioner mv. vedrørende containere.

Genudførselsfrist

På de betingelser, der er fastsat i "konventionen om toldproceduren for containere, som inden for rammerne af en pool benyttes til international transport", Rådets afgørelse af 7. april 1995 (L 91 af 22.4.1995), tillader toldmyndighederne, at proceduren afsluttes, når containere af samme type eller samme værdi udføres eller genindføres.

A.16.1.4 Personlige effekter og varer, der indføres til sportsbrug af rejsende

GB art. 563

Der kan gives toldfritagelse for følgende effekter og varer

personlige effekter, som der med rimelighed kan være behov for under rejsen, og

varer til sportsbrug, der indføres af rejsende, der midlertidig kommer ind i Fællesskabets toldområde, hvor vedkommende ikke har sit sædvanlige opholdssted.

Bilag 117 indeholder eksempler på rejsendes personlige effekter og varer, der indføres til sportsbrug.

Se endvidere A.19.4 om tilfælde, hvor toldcentret kan stille krav om skriftlig angivelse.

Genudførselsfrist

I forbindelse med udrejse.

A.16.1.5 Velfærdsmateriel for søfolk

GB art. 564

Der kan gives toldfritagelse for velfærdsmateriel bestemt til søfolks kulturelle, undervisningsmæssige, kreative, religiøse og sportslige aktiviteter.

Betingelser

Det er en betingelse for anvendelse af proceduren, at materialet

anvendes om bord på et skib i udenrigsfart

bringes i land fra et sådant skib og anvendes midlertidigt på landjorden af mandskabet, eller

anvendes af mandskabet på et sådant skib i kulturelle eller sociale institutioner, der forvaltes af organisationer, der arbejder gratis, samt steder, hvor der regelmæssigt afholdes gudstjenester for søfolk.

Bilag 49 indeholder eksempler på velfærdsmateriel for søfolk.

Genudførselsfrist

I forbindelse med udrejse.

A.16.1.6 Katastrofeudstyr

GB art. 565

Der kan gives toldfritagelse for katastrofeudstyr.

Betingelser

Det er en betingelse for anvendelse af proceduren, at udstyret

anvendes i forbindelse med foranstaltninger til bekæmpelse af følgerne af katastrofer eller lignende situationer, der berører Fælleskabets toldområde, og

er bestemt til statslige organer eller organer godkendt af de kompetente myndigheder.

Her i landet er det Miljøstyrelsen, der er godkendt til at indføre udstyr.

Genudførselsfrist

Se A.16.3.5.

Nordisk aftale

Der er indgået en aftale med Norge om samarbejde over grænsen for at forhindre eller begrænse skader på mennesker, ejendom eller miljøet i tilfælde af ulykker.

Aftalen trådte i kraft den 9. august 1989.

A.16.1.7 Medicinsk-kirurgisk udstyr og laboratorieudstyr

GB art. 566

Der kan gives toldfritagelse for medicinsk-kirurgisk udstyr og laboratorieudstyr.

Betingelse

Ved anvendelse af proceduren er det en betingelse, at det omhandlede udstyr efter anmodning lånes ud til et hospital eller en klinik, som har akut behov for sådant udstyr til at afhjælpe deres mangel herpå, og når det er bestemt til anvendelse i diagnostisk eller terapeutisk øjemed.

Genudførselsfrist

Se A.16.3.5.

A.16.1.8 Levende dyr samt varer til opbygning mv. i grænseområde

GB art. 567

Der kan gives toldfritagelse for

levende dyr af enhver art, der indføres til f.eks. dressur, træning, avl eller veterinær behandling, og som tilhører personer etableret uden for EU.

varer, der anvendes til opbygning, reparation eller vedligeholdelse af infrastruktur i et grænseområde ved EU's ydre grænse.

Betingelse

Ved anvendelse af proceduren ved indførsel af varer, der anvendes i grænseområder er det en betingelse, at varerne indføres under offentlige myndigheders ansvar.

Bilag 48 indeholder eksempler på til hvilken anvendelse dyr kan indføres.

Genudførselsfrist

Se A.16.3.5.

A.16.1.9 Lyd- og billedmedier samt informationsbærende medier, propagandamateriel

GB art. 568

Der kan gives toldfritagelse for følgende varer

som er lyd-. billed- eller informationsbærende med henblik på besigtigelse inden deres erhvervsmæssige anvendelse, eller som sendes vederlagsfrit eller er beregnet til lydindspilning, eftersynkronisering eller reproduktion, eller

som udelukkende anvendes i propagandaøjemed.

Ved propagandamateriel forstås varer, der har til formål at få offentligheden til at besøge et fremmed land, bl.a. for dér at deltage i møder og arrangementer af kulturel, religiøs, turist- og sportsmæssig eller faglig art.

Bilag 47 indeholder eksempler på varer, der betragtes som propagandamateriel.

Genudførselsfrist

Se A.16.3.5.

A.16.1.10 Fagligt udstyr

GB art. 569

Der kan gives toldfritagelse for fagligt udstyr, der indføres midlertidigt.

Som fagligt udstyr anses udstyr til brug for pressen for radio og fjernsyn og udstyr til filmoptagelse (kinematografisk udstyr) samt andet udstyr.

Bilag 44 indeholder en eksempelliste over de varer, der kan anses som fagligt udstyr.

Betingelser

Det er en betingelse for anvendelse af proceduren, at det faglige udstyr

tilhører en person etableret uden for Fællesskabets toldområde

indføres enten af en person etableret uden for Fællesskabets toldområde eller af en, der er ansat hos ejeren, og som kan være etableret i Fællesskabets toldområde, og

anvendes af importøren eller under dennes ledelse, undtagen i tilfælde af audiovisuel koproduktion.

Der gives ikke fuldstændig toldfritagelse, når udstyret skal anvendes til industriel fremstilling eller pakning af varer eller - medmindre der er tale om håndværktøj - til opførelse, reparation eller vedligeholdelse af bygninger, til udførelse af jordarbejder eller lignende.

Genudførselsfrist

Se A.16.3.5.

A.16.1.11 Undervisningsmateriale og videnskabeligt udstyr

GB art. 570

Der kan gives toldfritagelse for undervisningsmateriale og videnskabeligt udstyr.

Undervisningsmateriale og videnskabeligt udstyr er navnlig modeller, instrumenter, apparater og maskiner.

Bilag 46 indeholder eksempler på undervisningsmateriale.

Andre varer, der kan indføres i uddannelsesmæssigt, videnskabeligt eller kulturelt øjemed

kostumer og sceneudstyr, som udlånes gratis til dramaturgiske selskaber eller teatre,

partiturer, som udlånes gratis til koncertsale eller orkestre.

Betingelse

Det er en betingelse for anvendelse af proceduren, at det omhandlede materiale og udstyr

tilhører en person etableret uden for Fællesskabets toldområde

indføres af offentlige eller private institutioner for forskning eller undervisning, som primært er ikke-profitsøgende, og udelukkende anvendes til undervisning eller videnskabelig forskning under disses ansvar

indføres i rimelig mængde i betragtning af formålet med indførslen, og

ikke anvendes til rent erhvervsmæssige formål.

Genudførselsfrist

Se A.16.3.5.

A.16.1.12 Emballage

GB art. 571

Der kan gives toldfritagelse for emballage.

Som emballage anses

beholdere, der i uforandret stand anvendes eller er bestemt til anvendelse som ydre eller indre emballage for varer,

holdere, der anvendes eller er bestemt til oprulning, foldning eller fastgøring af varer.

Betingelser

Ved anvendelse af proceduren er det en betingelse, at emballagen

hvis den indføres fyldt, angives til genudførsel tom eller fyldt

hvis den indføres tom, angives til genudførsel fyldt.

Emballage kan ikke anvendes i intern trafik, undtagen med henblik på udførsel af varer. For emballage, der indføres fyldt, gælder dette først fra det tidspunkt, den er tømt.

Emballage, der indføres fyldt og er forsynet med mærker, der ikke kan slettes eller fjernes, og som viser, at emballagen tilhører en person, der er bosat uden for Fællesskabets toldområde, kan indføres under proceduren ved mundtlig angivelse, se A.16.3.3 . Endvidere kræves der ikke sikkerhedsstillelse, se A.16.3.4 .

Genudførselsfrist

Se A.16.3.5.

A.16.1.13 Forme og modeller, matricer, mv., måleinstrumenter mv. samt specialværktøj- og instrumenter

GB art. 572

Der kan gives toldfritagelse for forme, modeller, matricer, klicheer, tegninger, projekter, måle- kontrol- og afprøvningsinstrumenter samt lignende genstande, specialværktøj- og instrumenter.

Betingelser

For forme, modeller, matricer, klicheer, tegninger, projekter, måle- kontrol- og afprøvningsinstrumenter samt lignende genstande er anvendelse af proceduren betinget af følgende

tilhører en person etableret uden for Fællesskabets toldområde, og

anvendes i en fremstillingsproces af en person etableret i Fællesskabets toldområde, og mindst 75 pct. af den produktion der er resultatet af anvendelsen udføres.

For specialværktøj- og instrumenter er anvendelse af proceduren betinget af følgende

tilhører en person etableret uden for Fællesskabets toldområde, og

stilles gratis til rådighed for en person etableret i Fællesskabets toldområde til fremstilling af varer, der alle skal udføres.

Genudførselsfrist

Se A.16.3.5.

A.16.1.14 Varer, der skal bruges til forsøg

GB art. 573

Der kan gives toldfritagelse når

varer skal undergives forsøg, eksperimenter eller demonstrationer

varer med forbehold af tilfredsstillende afprøvning indføres som led i en salgskontrakt, der indeholder bestemmelser om tilfredsstillende afprøvning og underkastes sådan prøve

varer anvendes ved gennemførelse af forsøg, eksperimenter og demonstrationer uden finansiel gevinst.

Genudførselsfrist

For varer omfattet af punkt 2 er genudførselsfristen 6 måneder. Se endvidere A.16.3.5.

A.16.1.15 Vareprøver

GB art. 574

Der kan gives toldfritagelse for vareprøver.

Betingelse

Ved anvendelse af proceduren er det en betingelse, at vareprøverne indføres i rimelig mængde og udelukkende anvendes til fremvisning eller demonstration i Fællesskabets toldområde.

Genudførselsfrist

Se A.16.3.5.

A.16.1.16 Erstatningsproduktionsmidler

GB art. 575

Der kan gives toldfritagelse for erstatningsproduktionsmidler.

Betingelse

Ved anvendelse af proceduren er det en betingelse, at erstatningsproduktionsmidler midlertidigt stilles til en kundes rådighed af leverandøren eller reparatøren, indtil selve varerne leveres eller er blevet repareret.

Genudførselsfrist

Genudførselsfristen er 6 måneder. Se endvidere A.16.3.5.

A.16.1.17 Varer til arrangementer eller til salg

GB art. 576

Der kan gives toldfritagelse for følgende varer, når

varer, der skal udstilles eller anvendes ved et offentlig arrangement, som ikke udelukkende er tilrettelagt med henblik på erhvervsmæssig salg af varerne, eller der fremstilles under sådanne arrangementer af varer, der er henført under proceduren. Under særlige omstændigheder kan toldcentret tillade proceduren for andre arrangementer

udvalgsvarer, der ikke kan indføres som vareprøver, og afsenderen ønsker at sælge varerne, og modtageren eventuelt køber dem efter besigtigelse

kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, der indføres for at blive udstillet med henblik på salg

andre ikke nyfremstillede varer, som indføres med henblik på salg ved auktion.

Genudførselsfrist

Genudførselsfristen for varer under punkt 2 er 2 måneder. Se endvidere A.16.3.5.

A.16.1.18 Reservedele, tilbehør og udstyr

GB art. 577

Der kan gives toldfritagelse for reservedele, tilbehør og udstyr, der skal anvendes til reparation og vedligeholdelse, herunder eftersyn, justering og bevarelse af varer, der er henført under proceduren.

Genudførselsfrist

Se A.16.3.5.

A.16.1.19 Andre varer

GB art. 578

Der kan gives toldfritagelse for andre varer end dem, der er nævnt i artiklerne omfattet af A.16.1.4 til A.16.1.18, eller varer, som ikke opfylder betingelserne i disse artikler, når varerne indføres

lejlighedsvis og for en periode på højst 3 måneder, eller

i en særlig situation, der er uden økonomisk betydning.

Genudførselsfrist

Se A.16.3.5.

A.16.1.20 Kunst

Efter en aftale mellem UNESCO og World Customs Organization kan kunstnere frit transportere kunst mellem aftalelandene, når det er kunstneren selv, der rejser med sine værker.

Betingelser

Det er en betingelse, at kunstneren anvender et IAA-certifikat.

Det er endvidere en betingelse

at varerne indføres til fremvisning på en offentlig udstilling, som godkendes af toldcentret og er bestemt til at blive genudført efter fremvisningen og

at der i fortoldningsbegæringens rubrik 44, henvises til certifikatet.

A.16.2 Delvis toldfritagelse

TK art. 142

Varer, der tilhører en fysisk eller juridisk person etableret uden for Fællesskabets toldområde, kan indføres midlertidigt med delvis toldfritagelse i de tilfælde

hvor varerne ikke kan indføres midlertidigt med fuldstændig toldfritagelse,

hvor varerne er omfattet af bestemmelserne om fuldstændig toldfritagelse, men hvor betingelserne ikke fuldt ud er opfyldt.

Proceduren kan f.eks. anvendes for entreprenørmateriel, der indføres i forbindelse med anlægsarbejder.

GB art. 554

Proceduren for delvis toldfritagelse kan derimod ikke anvendes, når der er tale om

nærings- eller nydelsesmidler,

varer, hvis oprindelse kan være til skade for EU's økonomi på grund af deres lange økonomiske levetid i forhold til den fastsatte frist for deres forbliven i EU.

TK art. 143

Det toldbeløb, der skal betales, udgør 3 pct. pr. måned eller pr. del af måned af det toldbeløb, der skulle have været betalt, hvis varerne var overgået til fri omsætning på det tidspunkt, hvor de blev angivet til midlertidig indførsel.

Den stillede sikkerhed frigives, når ordningen med midlertidig indførsel er afviklet, og tolden er opkrævet.

A.16.3 Procedurer

TK art. 85

Der kræves bevilling til henførsel af varer under proceduren for midlertidig indførsel.

A.16.3.1 Bevilling til midlertidig indførsel

GB art. 497, stk 3 og bilag 67

Ansøgning om bevilling afgives til toldcentret. Ansøgningen skal indeholde de nødvendige oplysninger. Se A.19.1.

GB art. 497, stk.3

Bevillingsudstedelse kan endvidere ske efter en forenklet fremgangsmåde. I fortoldningsangivelsens rubrik 44, henvises til den artikel i gennemførelsesbestemmelserne, som varerne ønskes indført under. Endvidere skal 6. ciffer i procedurekode være 1.

Fortoldningsangivelsen gælder som bevillingsansøgning, og toldcentrets antagelse af fortoldningsangivelsen gælder som bevillingsudstedelse.

Fortoldningsangivelsen eller et bilag til denne skal i nødvendigt omfang endvidere indeholde følgende oplysninger

navn og adresse og

det sted, hvor varerne skal anvendes.

Ved midlertidig indførsel efter artikel 578, se A.16.1.16, kan toldcentret dog kræve en skriftlig ansøgning om bevilling efter, se A.19.1 og A.19.4.

Den forenklede fremgangsmåde kan ikke anvendes under ordningen forenkelt ekspres.

Bevillingskravet kan også opfyldes ved fremlæggelse af et ATA-carnet eller CPD-carnet.

Fremlæggelsen af carnetet gælder som bevillingsansøgning, og antagelsen af carnetets blad for indførsel, gælder som bevilling til proceduren.

Enhedsbevilling

Der er endvidere mulighed for en bevilling, der involverer forskellige toldadministrationer. Se A.19.3.

A.16.3.2 ATA/CPD-carneter

GB art. 580

Angivelse til henførsel under proceduren ved hjælp af ATA/CPD-carneter antages hvis de

er udstedt i et deltagende land og påtegnet og garanteret af en sammenslutning, der indgår i en international garantikæde. Medmindre andet fremgår af bilaterale eller multinationale aftaler forstås ved et deltagende land en kontraherende part i ATA-konventionen eller Isanbul-konventionen, der har accepteret Toldsamarbejdsrådets rekommandationer af 25. juni 1992 om antagelse af ATA/CPD-carneter som led i proceduren for midlertidig indførsel

vedrører varer og anvendelser, som er omfattet af disse konventioner eller aftaler

bærer toldmyndighedernes påtegning i den rubrik på carnetets omslag, der er beregnet hertil, og

gælder i Fællesskabets toldområde

ATA/CPD-carneter forelægges ved indpassagestedet til Fællesskabets toldområde, hvor det verificeres, om betingelserne for opfyldelsen af proceduren er opfyldt.

Et ATA-carnet anvendes ved midlertidig indførsel af varer undtagen transportmidler og et CPD-carnet anvendes ved midlertidig indførsel af transportmidler.

ATA-carnetet er optrykt som bilag 53.

A.16.3.3 Mundtlig angivelse

GB art. 229

For følgende varer kan anvendes en forenklet fremgangsmåde ved udstedelse af bevilling, dvs. at varerne kan angives mundtligt - uden fortoldning

emballage, når den indføres fyldt og er forsynet med mærker, der ikke kan slettes eller fjernes, og som viser at emballagen tilhører en person etableret uden for Fællesskabets toldområde,

radio- og fjernsynsproduktions- og reportageudstyr og køretøjer, der specielt er indrettet til anvendelse ved radio- og fjernsynsreportager sammen med udstyr hertil, som indføres af offentlige eller private institutioner, der er etableret uden for Fællesskabets toldområde, og som er godkendt af Told·Skat til at indføre det pågældende udstyr og køretøjer,

instrumenter og apparater, der er nødvendige for, at læger kan yde assistance til syge, der afventer organtransplatation,

andre varer, hvis Told·Skat giver tilladelse til det.

Se endvidere A.19.4.

A.16.3.4 Sikkerhedsstillelse

GB art. 581

Ved indførsel af varer under proceduren for midlertidig indførsel skal der stilles sikkerhed for told og afgifter.

Undtagelser

GB bilag 77

Bilag 77 til gennemførselsbestemmelserne indeholder tilfælde, hvor der ikke kræves sikkerhedsstillelse, se bilag 116.

Endvidere kræves der ikke sikkerhedsstillelse ved indførsler, der foretages af statsadministrationer eller offentlige institutioner.

Der skal ikke stilles sikkerhed for momsen, når indførslen foretages af

en momsregistreret virksomhed med fuld fradragsret for momsen,

en udenlandsk virksomhed, der kan dokumentere, at den er berettiget til tilbagebetaling af momsen efter 8. momsdirektiv og Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 804 af 16. august 2000 af merværdiafgiftsloven (momsloven).

Der kræves ligeledes ikke sikkerhedsstillelse ved indførsler, der foretages af museer, kunstgallerier og andre institutioner, som af toldcentret er godkendt til toldfrihed efter art. 51 i Rådets forordning (EØF) nr. 918/83, se D.4.4.1. Der skal afgives særlig erklæring om udstillingsstedets adresse og om fristen for effekternes genudførsel, eller evt. fortoldning.

Sikkerhedsstillelsen foretages som regel ved indbetaling/debitering af et beløb, der svarer til det told- og afgiftsbeløb, der skal betales for varerne på indførselstidspunktet.

Sikkerhedsstillelsen kan endvidere foretages i form af bankgaranti mv. på betingelse af, at det samlede told- og afgiftsbeløb overstiger 10.000 kr.

Endelig kan ATA-carneter og CPD-carneter i visse tilfælde antages som sikkerhed.

Regnskab, GB art. 581, stk. 2

For at gøre det lettere at kontrollere proceduren kan toldmyndighederne forlange, at der føres regnskab vedrørende varer til arrangementer eller til salg. Se A.16.1.14.

Regnskabet skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i gennemførelsesbestemmelserne art. 516.

A.16.3.5 Forbliven under ordningen

GB art. 553

Den samlede periode, hvor varerne kan forblive under proceduren med samme formål og under samme bevillingshavers ansvar, må ikke overstige 24 måneder, selv når proceduren er afsluttet ved henførsel under en anden suspensionsprocedure og efterfølgende igen henføres under proceduren for midlertidig indførsel.

Forlængelse af

periode

Toldcentret kan dog efter anmodning forlænge perioden med det tidsrum, hvor varerne ikke anvendes, i overensstemmelse med de fastsatte betingelser.

TK art. 14

Når særlige omstændigheder berettiger dertil, kan toldcentret efter anmodning forlænge perioden for at muliggøre den bevilgede anvendelse.

Ved særlige tilfælde forstås enhver hændelse, der nødvendiggør anvendelse af varen for en yderligere periode, for at formålet med den pågælden midlertidige indførsel kan opfyldes.

Kortere frist

I enkelte tilfælde er der fastsat en kortere frist, der er beskrevet i de enkelte afsnit.

A.16.3.6 Overførsel til anden bevillingshaver

GB art.

513, andet afsnit

Toldcentret kan tillade, at varer, der er henført under proceduren, overføres fra en bevillingshaver til en anden. Se A.19.6.

Ved midlertidig indførsel kan overførsel fra en bevillingshaver til en anden også finde sted på betingelse af, at sidstnævnte henfører varerne under proceduren ved anvendelse af en skriftlig toldangivelse i henhold til den normale procedure.

A.16.3.7 Oplysningsskema INF6

GB art. 523 og bilag 71

For at stille relevante oplysninger til rådighed for andre toldsteder, kan oplysningsskemaet INF6 udstedes efter anmodning fra den berørte person eller på toldmyndighedernes initiativ, medmindre toldmyndighederne bliver enige om andre midler til udveksling af oplysninger.

Oplysningsskema INF6 kan anvendes til at give oplysninger til brug for fastsættelse af toldskyld eller af afgiftsbeløb, som allerede er opkrævet, når indførselsvarer bliver transporteret inden for Fællesskabets toldområde.

Oplysningsskemaet er optrykt som bilag 52.

INF6 skal indeholde oplysninger, der er nødvendige for toldmyndighederne om

datoen for indførselsvarernes henførsel under proceduren for midlertidig indførsel

de elementer til beregning af toldskylden, der blev fastsat på denne dato

det importafgiftsbeløb, der allerede er opkrævet i medfør af delvis fritagelse, og den periode, der har været lagt til grund for opkrævningen.

INF6 udfærdiges i en original og 2 kopier.

INF6 påtegnes, enten når varerne henføres under den eksterne forsendelsesprocedure, i begyndelsen af overførslen eller på et tidligere tidspunkt.

En kopi opbevares af det toldsted, der har påtegnet skemaet. Originalen og den anden kopi returneres til den berørte person, som giver denne kopi til afslutningstoldstedet. Efter påtegning returneres denne kopi af den pågældende til det toldsted, der oprindeligt har påtegnet det.

A.16.3.8 Afslutning af proceduren

Proceduren for midlertidig indførsel kan afsluttes, når varerne udføres fra Fællesskabets toldområde på de fastsatte betingelser.

Afslutning af proceduren for transportmidler, paller og containere, se de enkelte afsnit.

Angivelse til fri omsætning GB art. 582

Når varer er henført under proceduren i henhold til artikel 576, se A.16.1.17, og proceduren afsluttes ved deres overgang til fri omsætning, fastsættes det, hvor stort et beløb der skyldes, på grundlag af de for disse varer relevante vurderingselementer på det tidspunkt, hvor angivelsen til fri omsætning antages.

Når disse varer sendes på markedet, anses de for at være frembudt for toldcentret, hvis de angives til fri omsætning, inden proceduren afsluttes.

Ved afslutning af proceduren for varer der er omhandlet af punkt 1 under A.16.1.17, anses forbruget, tilintetgørelsen eller den gratis uddeling til publikum heraf ved et arrangement som genudførsel, under forudsætning af, at mængden heraf har forbindelse med arrangementets karakter og står i et rimeligt forhold til antallet af besøgende og omfanget af udstillernes deltagelse i det pågældende arrangement. Dette gælder ikke for alkohoholdige drikkevarer, tobak og brændstoffer.

Anden toldmæssig bestemmelse eller anvendelse GB art. 583

Når varer henføres under en suspensionsprocedure eller indføres i Frihavne, henføres under toldoplagsordningen eller under EU's eksterne forsendelsesordning, hvorved den midlertidige indførsel afsluttes, skal de dokumenter, der anvendes til den pågældende toldmæssige bestemmelse eller anvendelse, eller ethvert andet dokument, der erstatter dem, indeholde oplysningen MI-varer.

Delvis toldfritagelse

Det toldbeløb, der skal betales, udgør 3 pct. pr. måned eller pr. del af måned, af det toldbeløb, der skulle være betalt, hvis varerne var overgået til fri omsætning på det tidspunkt, hvor de blev angivet til midlertidig indførsel.

Den stillede sikkerhed frigives, når proceduren med midlertidig indførsel er afviklet, og tolden er betalt.

Andet

For varer, der er indført under ordningen ved afgivelse af fortoldningsangivelse, skal der ved varernes genudførsel afgives udførselsangivelse.

Udførselsangivelsen skal indeholde en erklæring om, at varerne er identiske med de indførte, og indeholde en henvisning til fortoldningens ekspeditionsnummer og dato.

I tilfælde, hvor varerne er indført i henhold til et ATA-carnet eller et CPD-carnet, fremlægges dette ved genudførslen.

I tilfælde, hvor den mundtlige angivelsesprocedure har været anvendt, skal et eksemplar af den ved indførslen afgivne erklæring fremlægges for toldcentret.

A.16.3.9 Frigivelse af sikkerhedsstillelse

Når ordningen er afviklet, kan sikkerhedsstillelsen frigives.

A.16.3.10 Udligningsrenter

GB art. 519

Opstår der toldskyld for varer, der har været henført under proceduren for midlertidig indførsel, skal der betales udligningsrenter af det skyldige told- og afgiftsbeløb for den pågældende periode.

Rentesats

Den 3-måneders pengemarkedsrentesats, der offentliggøres i det statistiske tillæg til månedsoversigten fra Den Europæiske Centralbank, skal anvendes.

Den sats, der skal anvendes, er satsen, der gælder 2 måneder før den måned, hvor toldskylden opstår.

Beregning af renter

Renterne beregnes pr. kalendermåned og løber fra den dag i måneden efter den første henførsel under proceduren af de indførselsvarer, for hvilke der er opstået toldskyld. Perioden ophører den sidste dag i den måned, i hvilken toldskylden opstår.

Undtagelser

Beregning anvendes ikke i følgende tilfælde

når den periode, der skal tages i betragtning, er mindre end en måned

når beløbet af gældende udligningsrenter ikke overstiger 20 EUR pr. opstået toldskyld

i de tilfælde, hvor bevillingshaveren anmoder om overgang til fri omsætning og godtgør, at det på grund af særlige forhold, der ikke indebærer forsømmelighed eller urigtigheder fra hans side, er muligt, eller økonomisk umuligt, at gennemføre den tilsigtede genudførsel på de vilkår, han havde påregnet og behørigt dokumenteret ved indgivele af ansøgning om bevilling

når der opstår toldskyld, og der er stillet kontant sikkerhed til svarende til dette toldskyldsbeløb

når der opstår toldskyld for importafgiftspligtigre varer, der er henført under proceduren for midlertidig indførsel med delvis fritagelse for importafgifter, eller i forbindelse med overgang til fri omsætning af varer, som var henført under proceduren for midlertidig indførsel i henhold til artikel 556 til 561, 563, 565, 568, 573, litra b, eller 576 i gennemførselsbestemmelserne.

Stor vejledning 2001

A.16.1 Fuldstændig toldfritagelse

A.16.2 Delvis toldfritagelse

A.16.3 Procedurer

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →