TOLDVEJLEDNING 2001 A.10 TOLDKONTINGENT- OG IMPORTLOFTORDNINGER
Statutory Text (2 Articles)
Toldvejledning 2001
A.10 Toldkontingent- og importloftordninger
Formål
Toldkontingent- og importloftordninger har til formål, dels at sikre indførsel af varer, der ikke produceres i EU i tilstrækkeligt omfang, dels at begrænse indførsel af varer, hvis indførslen er til skade for erhvervslivet i EU.
Ved at begrænse toldindrømmelserne har toldkontingent- og importloftordningerne den virkning, at producenterne i EU beskyttes mod den skadevirkning, der kunne blive resultatet af toldsuspension eller toldpræference uden begrænsning.
EU's toldindrømmelser i form af kontingent- og importloftordninger er af handelspolitisk art.
Toldkontingentordninger
Efter toldkontingentordninger kan en vare eller en varegruppe indføres med hel eller delvis toldfritagelse, indtil den samlede indførsel til EU af varen eller varegruppen har nået en nærmere fastsat størrelse. Når et kontingent er opbrugt, bortfalder den toldfordel, der er fastsat i toldkontingentordningen.
Under ordningen anvendes en række begreber, der er nærmere defineret nedenfor
toldkontingent: den fastsatte mængde eller værdi, der kan indføres med en toldfordel.
kontingentperiode: den periode, for hvilken kontingentet er gældende.
kontingenttoldsats: den toldsats, der skal anvendes i kontingentperioden; den kan være 0 eller en reduceret toldsats.
kontingenttoldbehandling: varer, der angives til fortoldning under toldkontingentordninger, har mulighed for at opnå kontingenttoldbehandling.
Ophør af kontingenttoldbehandling vil fremgå af den elektroniske toldtarif eller kan ses på EU-Kommissionens hjemmeside på Internettet. Adressen er: http://europa.eu.int/comm/taxation_customs/dds/da/home.htm
Importloftordninger
Ved importloftordninger kan adgangen til at indføre en vare eller varegruppe med hel eller delvis toldfritagelse bortfalde, når den samlede indførsel af varen eller varegruppen til hele EU overstiger et bestemt niveau. Dette niveau, der kan være udtrykt i værdi- eller mængdeenheder, kaldes importloftet, og adskiller sig fra toldkontingentordningerne ved, at en overskridelse af loftet ikke automatisk fører til, at tolden bliver genindført.
EU-Kommissionen kan imidlertid på eget initiativ eller efter anmodning fra et medlemsland genindføre tolden ved en forordning, der offentliggøres i EF-tidende, L-serien. Genindførelse af told vil fremgå af den elektroniske toldtarif eller kan ses på EU-Kommissionens hjemmeside på Internettet. Adressen er: http://europa.eu.int/comm/taxation_customs/dds/da/home.htm
Varer, der er omfattet af importloftordninger, betragtes som mindre følsomme end de, der er omfattet af toldkontingentordninger.
A.10.1 Toldkontingentordninger
Det legale grundlag
Toldkontingentordningerne er optaget i en lang række EF-forordninger og -beslutninger. Det pålægges heri EU-Kommissionen sammen med medlemsstaterne at varetage administrationen af ordningerne.
TK art. 20 og GB art. 308
Reglerne for forvaltning af toldkontingenter findes i artikel 20, stk. 3, litra d, e og f i toldkodeksen og artikel 308 a - 308 c i gennemførelsesbestemmelserne.
Bestemmelserne om den danske administration af toldkontingentordningerne fastsættes af skatteministeren med hjemmel i toldlovens § 2.
TL § 2 og BKG § 38
Bestemmelserne er udmøntet i Skatteministeriets bekendtgørelse om toldbehandling, særlig § 38.
Toldkontingentordningerne er optaget i Toldtariffens bilag 4 under de enkelte præferenceaftaler og i den elektroniske toldtarif.
A.10.1.1 Opdeling
I de forskellige forordninger er kontingenterne identificeret ved et 6-cifret EU-løbenummer, hvoraf det første ciffer altid er et 0. De første fire cifre angiver kontingentgruppen - se skemaet nedenfor - og de sidste to cifre er løbenumre indenfor gruppen.
I Danmark anvendes EU-løbenummeret, bortset fra, at det første ciffer (0) ikke anføres, jf. Toldtariffens bilag 4.
Toldkontingentordningerne kan opdeles i følgende vejledende kontingentgrupper
; ; ; &nbs p; ; ;
Land(e)/kategori
Kontingentgruppe
EF's præferenceaftaler med Ceuta og Melilla
09.032x
EF's præferenceaftaler med EFTA-landene
Norge
Island
Schweiz
09.07xx
09.07xx
09.09xx
EF's præferenceaftale med Færøerne
09.06xx
EF's præferenceaftaler med de østeuropæiske lande
09.51-09.57xx
09.61-09.62xx
09.7xxx
EF's præferenceaftaler med de baltiske lande
09.63-09.66xx
EF's præferenceaftaler med Maghreblandene
Algeriet
Marokko
Tunesien
09.10xx
09.11xx
09.12xx
EF's præferenceaftaler med Machreklandene
Egypten
Jordan
09.17xx
09.1152
EF's præferenceaftaler med visse middelhavslande
Cypern
Israel
Slovenien
Malta
09.1401-47
09.1301-59
09.1531-44
09.1451
EF's præferenceaftaler med AVS- og OLT-landene
09.16xx
GATT-bundne og autonome toldkontingenter
09.00xx
09.27-09.2975
EF's arrangement for varer fremstillet på håndvæv samt håndfremstillede varer
09.0101-06
EF's præferenceaftale med Vestbredden og Gazastriben
09.1381-82
EF's Ulandspræferencearrangement (undtagelse fra oprindelsesreglerne)
Laos
Cambodja
Nepal
09.8003-41
09.8052-90
09.8103-41
EF's aftale med Tyrkiet
09.02xx
EF's præferenceaftale med Vest Balkan
Albanien
Bosnien-Hercegovina og Kroatien
Makedonien
Forbundsrepublikken Jugoslavien, herunder Kosovo
09.156x-09.157x
EF's aftale med Mexico
09.181x-09.182x
EF's aftale med Sydafrika
09.183x-09.184x
A.10.1.2 Administration af kontingentordningerne
GB art. 308 a - c
Toldkontingentordningerne administreres af EU-Kommissionen uden fordeling af kvoter til de enkelte medlemslande. Det betyder, at alle fortoldningsangivelser med samme modtagelsesdag i alle medlemslande ligestilles. Fordeling af kvoter til importørerne må derfor afvente opgørelse i EU-Kommissionen over, i hvilket omfang der kan indrømmes kontingenttoldbehandling på en given modtagelsesdato.
Administrationen af toldkontingentordningerne varetages i Danmark af Told- og Skattestyrelsen, Erhvervsafdelingen, Særlige Opgaver, Padborg. Virksomheders henvendelser om kontingentordninger skal rettes til det lokale toldcenter.
Iværksættelse af toldkontingentordningerne sker ved årsskiftet ved udsendelse af nyoptryk til Toldtariffens bilag 4 samt ved opdatering af den elektroniske toldtarif. Information om ændringer til nyoptrykket sker ved Interne Meddelelser til toldcentrene og opdatering af den elektroniske toldtarif. Samtidig oplyser EU-kommissionen om kontingenterne på Internettet, se afsnit A.10.
Som hovedregel vil der kunne gives oplysning om eventuelle begrænsninger i adgangen til kontingenttoldbehandling 3 hverdage efter modtagelsesdagen.
Der kan imidlertid opstå situationer, hvor der må tages forbehold for kontingenttoldbehandling for en given modtagelsesdato. En sådan situation opstår hovedsagelig, hvis EU-Kommissionen har blokeret for tildelingen af et kontingent. Dette kan f.eks. ske, når et kontingent genåbnes, eller når der åbnes et nyt toldkontingent. Kommissionen tager som regel ikke hul på et kontingent før tidligst den elvte arbejdsdag efter datoen for offentliggørelsen af den foranstaltning (forordning), hvorved kontingentet blev indført.
Der kan derfor i visse tilfælde gå mere end de normalt 3 dage, inden det kan konstateres, om en sending opnår kontingenttoldbehandling, jf. nedenstående tidsskema
Eksempel på tidsforløb
Mandag - Modtagelsesdag.
Tirsdag - Kontingentadministrationen trækker en ekspeditionsliste og en udnyttelsesliste med de vareposter, der er edb-registreret med kontingentløbenummer om mandagen.
På grundlag af listerne anmoder kontingentadministrationen EU-Kommissionen om træk på de pågældende EU-kontingenter.
Torsdag - Kontingentadministrationen modtager om morgenen svar fra EU-Kommissionen om, i hvilket omfang Danmark kan tildeles de ønskede kvoter og sender meddelelse til toldcentrene med oplysning om, i hvilket omfang, der kan indrømmes kontingenttoldbehandling for mandagens angivelser.
Toldcentrene kan herefter afslutte mandagens angivelser.
Ophør af kontingenttoldbehandling fremgår af den elektroniske toldtarif eller på Kommissionens hjemmeside på Internettet, se afsnit A.10.
Efter at adgangen til kontingenttoldbehandling er ophørt, må der ikke anmodes om kontingenttoldbehandling i fortoldningsangivelsen.
A.10.1.3 Fordeling til importørerne
Der sker ikke nogen forudgående fordeling af toldkontingenterne mellem de enkelte importører. Enhver importør har således mulighed for at opnå kontingenttoldbehandling for varer under en given kontingentordning, så længe kontingentet ikke er opbrugt. Fordelingen mellem importørerne sker på EU-plan i kronologisk rækkefølge efter datoerne for antagelse af angivelserne til fri omsætning.
Fortoldningsangivelser, der inden for samme døgn modtages til registrering og dermed tildeles samme modtagelsesdato, bliver sidestillet. Når et kontingent er fuldt udnyttet, foretages en procentvis fordeling af restkontingentet mellem de kontingentberettigede angivelser for det pågældende døgn.
Årsskiftet
Toldcentrenes antagelse af en kontingentfortoldning den 1., 2. eller 3. januar anses som antaget den 3. januar. Såfremt en af disse datoer falder på en lørdag eller søndag, anses antagelsen for at have fundet sted den 4. januar.
A.10.1.4 Kontingenttoldbehandling
Ved fortoldning skal varemodtageren i fortoldningsangivelsen angive varen til kontingenttoldbehandling og samtidig dokumentere, at varen er berettiget dertil.
A.10.1.4.1 Angivelsesregler
Varemodtageren skal angive kontingentløbenummer i fortoldningsangivelsens rubrik 39 uden det foranstillede 0. Herudover skal de sædvanlige angivelsesregler for indførsel under præferenceaftaler, GATT-kontingenter mv. følges, således at den relevante beregningsartkode og sats angives i de respektive felter i rubrik 47.
Endelig skal varemodtageren angive en præferencekode i rubrik 36. Se i øvrigt om udfyldning af fortoldningsangivelsen i A.2 samt bilag 121.
A.10.1.4.2 Dokumentationsregler
Varemodtageren skal vedlægge fortoldningsangivelsen fornøden dokumentation for, at varerne evt. kan opnå kontingenttoldbehandling. Ved angivelse til fortoldning via edb skal den fornødne dokumentation være til rådighed for Told·Skat på angivelsestidspunktet. For kontingenter, der er omfattet af præferenceaftaler, skal betingelserne for præferencetoldbehandling være opfyldt.
EFTA/EØS
Udover almindelig oprindelsesdokumentation er det en betingelse for kontingenttoldbehandling af visse fisk og fiskerivarer med oprindelse i EFTA- og EØS-landene, at indførselsprisen (prisen franko grænse) overholder de reference- eller særlige minimumimportpriser, som EU har fastsat.
Ved bedømmelse af, om reference- eller minimumimportpriser er overholdt, sammenlignes den fakturerede pris for varen med reference- eller minimumimportprisen. Varemodtageren skal endvidere i fortoldningsangivelsens rubrik 44 angive fiskens størrelse og indførselspris mv. Se Toldtariffens bilag 3.5.
De Østeuropæiske og De Baltiske lande
Ligesom for visse GATT-bundne og autonome kontingenter giver nogle ordninger adgang til indførsel med nedsat landbrugselement, hvortil der kræves fremlæggelse af en importlicens. Disse ordninger administreres af EU-direktoratet i forbindelse med licensudstedelsen.
For visse jern og stålprodukter kræves der udover sædvanlig oprindelsesdokumentation fremlagt eksportlicens attesteret af de kompetente myndigheder i eksportlandet.
Middelshavsområdet
For vin med oprindelse i Algeriet, Marokko og Tunesien (EU-kontingentløbenr. 09.1001, 09.1107 og 09.1205) skal der udover sædvanlig oprindelsesdokumentation fremlægges et certifikat for oprindelsesbetegnelsen attesteret af de kompetente myndigheder. Se bilag 26.
Undtagelsesvis kan der i stedet for et certifikat for oprindelsesbetegnelsen fremlægges et VI 1-dokument eller et VI 2-uddrag, der er påtegnet i overensstemmelse med art. 9 i Europa-Kommissionens forordning (EØF) nr. 3590/85.
Indførsel af hedvin med oprindelse på Cypern (EU-kontingentløbenr. 09.1415, 09.1417 og 09.1423) er betinget af, at disse vine angives som hedvin i det VI 1-dokument eller VI 2-uddrag, der er omhandlet i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3590/85.
Henførsel under toldkontingenterne for afskårne blomster og blomsterknopper i forordning (EØF) 1981/94 kan afbrydes for storblomstrede og småblomstrede roser, enkeltblomstrede og mangeblomstrede nelliker, hvis det på fællesskabsplan konstateres, at de i forordning (EØF) 4088/87 fastsatte prisbetingelser ikke overholdes.
Der kan ikke senere ske regulering til kontingenttoldbehandling for angivelser, der er modtaget på et tidspunkt, hvor adgangen til kontingenttoldbehandling var suspenderet, selv om kontingentet genåbnes på et senere tidspunkt.
AVS
Som en undtagelse fra gennemførelsesbestemmelsernes artikel 67 ff. har Kommissionen truffet afgørelse om at anse tunfiskekonserves, der er omfattet af visse kontingentløbenumre og fremstillet i Fiji, Papua Ny Guinea, Mauritius eller Seychellerne af fisk uden oprindelsesstatus, for at have oprindelse i disse stater. De EUR.1 certifikater, der udstedes i medfør af disse afgørelser, skal i rubrik 7 indeholde følgende angivelse
Papua Ny Guinea - EU-kontingentløbenr. 09.1658 - Undtagelse - afgørelse 1/2000/AVS
Fiji - EU-kontingentløbenr. 09.1653 og 09.1654 - Undtagelse - afgørelse 1/2000/AVS
Mauritius - EU-kontingentløbenr. 09.1653 og 09.1654 - Undtagelse - afgørelse 1/2000/AVS
Seychellerne - EU-kontingentløbenr. 09.1662 - Undtagelse - afgørelse 1/2000/AVS
GSP
Visse tekstilvarer, der er omfattet af EU-kontingentløbenr. 09.8003-41, 09.8052-90 og 09.8103-41 og fremstillet i Laos, Cambodja eller Nepal af garn og stof uden oprindelsesstatus, anses for at have oprindelse i disse stater. De oprindelsescertifikater, formular A, der udstedes i medfør af disse afgørelser, skal i rubrik 4 indeholde følgende angivelse
Laos - Undtagelse - forordning (EF) nr. 1613/2000
Cambodja - Undtagelse - forordning (EF) nr. 1614/2000
Nepal - Undtagelse - forordning (EF) nr. 1615/2000
GATT-bundne og autonome toldkontingenter
En række toldkontingentordninger for visse landbrugsvarer, f.eks. kød og ost, er ikke medtaget i Toldtariffens bilag 4, da disse ordninger kræver importlicens fra Direktoratet for FødevareErhverv. Ordningerne administreres af Direktoratet for FødevareErhverv i forbindelse med udstedelsen af licenserne. Løbenummeret starter altid med 09.3xxx eller 09.4xxx.
Kontingenttoldbehandling af visse frugter og frugtsafter (EU-kontingentløbenr. 09.0025, 09.0027 og 09.0033) er betinget af, at der fremlægges et ægthedscertifikat udstedt af de kompetente myndigheder. Se bilag 20-23.
For visse fisk og fiskerivarer er det en betingelse for kontingenttoldbehandling, at indførselsprisen overholder de mindstepriser, EU har fastsat. Er der fastsat mindstepriser, skal varemodtageren i fortoldningsangivelsens rubrik 44 angive fiskens størrelse, indførselspris mv. Se Toldtariffens bilag 3.5.
Varer fremstillet på håndvæv samt håndfremstillede varer
EU har etableret et særligt præferencearrangement for visse tekstilvarer fremstillet på håndvæv samt visse andre håndfremstillede varer, hvor den toldfri indførsel er begrænset af toldkontingenter, se Rådets forordning (EØF) nr. 32/2000 af 17. december 1999 (L 5/2000).
For EU-kontingentløbenr. 09.0104 og 09.0106 kan kontingentfordelen til enhver tid midlertidigt, fuldstændigt eller delvis tilbagetrækkes i tilfælde af uregelmæssigheder eller manglende administrativt samarbejde om kontrol af ægthedscertifikater.
For visse tekstilstoffer fremstillet på håndvæv (EU-kontingentløbenr. 09.0101 og 09.0103) er det bestemt, at varerne skal være stemplede eller plomberede i hver ende af stofstykket. Håndvævede produkter af silke eller bomuld skal endvidere være ledsaget af et fremstillingscertifikat. Se A.8, samt bilag 28.
Kontingenttoldbehandling af visse varer fremstillet i hånden (EU-kontingentløbenr. 09.0104) er betinget af, at der fremlægges et certifikat vedrørende visse kunsthåndværksprodukter, såkaldte handicrafts, udstedt af de kompetente myndigheder i eksportlandet. Se A.8, samt bilag 27.
A.10.1.5 Mangelfulde angivelser mv.
Har varemodtageren ikke den fornødne dokumentation, f.eks. oprindelsesdokumenter, fakturaer, fragtbreve mv., eller er den ikke tilstrækkelig, vil der blive opkrævet depositum for den tarifmæssige told, selv om varemodtageren har anmodet om kontingenttoldbehandling i fortoldningsangivelsen.
BKG § 34, stk 1-2
Varemodtageren kan efter anmodning få en frist på en måned til at skaffe dokumentationen. Der opkræves depositum for den tarifmæssige told. Fristen kan efter anmodning forlænges i op til tre måneder for så vidt angår oprindelsesdokumentation. Kontingentadministrationen anmoder ikke om træk på EU-kontingenter, før oprindelsesdokumentationen foreligger.
Kontingenttoldbehandling kan kun finde sted, hvis adgangen hertil ikke er ophørt på det tidspunkt, hvor dokumentationen fremlægges for toldcentret.
A.10.1.6 Korrektion og regulering
Korrektion og regulering af fortoldningsekspeditioner med varer angivet til kontingenttoldbehandling kan kun foretages, hvis toldkontingentet ikke er opbrugt på det tidspunkt, hvor korrektionen eller reguleringen finder sted.
Hvis kontingenttoldbehandling ikke har kunnet finde sted på grund af manglende dokumentation, men hvor den fornødne dokumentation fremlægges inden for den foreskrevne frist, skal varemodtageren afgive rettelsesangivelse for at få fortoldningsekspeditionen korrigeret.
TK art. 236
Hvis der anmodes om regulering i henhold til toldkodeksens artikel 236, skal skriftlig ansøgning herom indsendes til toldcentret inden 3 år efter, at fortoldningen har fundet sted. Ansøgningen indsendes på en rettelsesangivelse.
Toldkodeksens artikel 236 anvendes, når varemodtageren ikke har anmodet om kontingenttoldbehandling i fortoldningsangivelsen, eller når de foreskrevne tidsfrister for fremskaffelse af oprindelsesdokumentation ikke er overholdt.
Indsendes der ansøgning om regulering, fordi et kontingent åbnes eller genåbnes med tilbagevirkende kraft, gælder den oprindelige modtagelsesdato som kontingenttoldbehandlingstidspunkt, såfremt angivelsen kan antages.
A.10.1.7 Kontingentperiodens udløb
Overskridelse af 14-dages fristen
Varer skal som hovedregel angives til fortoldning efter de regler og ordninger, der er gældende den dato, fortoldningen antages af toldcentret. Der kan indrømmes kontingenttoldbehandling, når fortoldning sker senere end 14 kalenderdage efter, at varerne er oplagt på midlertidig oplag (herefter benævnt MIO) i følgende tilfælde
hvis det ønskede kontingent fortsat er åbent eller
hvis der efter 14 dages fristens udløb er åbnet et nyt kontingent, og følgende betingelser er opfyldt
Varerne skal være omfattet af en toldkontingentordning, som er en fortsættelse af en tilsvarende ordning, der var gældende før den nye kontingentperiodes begyndelse,
toldkontingentet for den foregående periode må ikke være opbrugt ved kontingentperiodens udløb, og
adgangen til kontingenttoldbehandling under den nye ordning må ikke være ophørt den dag, fortoldningsangivelsen modtages til registrering.
Dette kan illustreres ved følgende eksempel
Korrektion og regulering
Muligheden for korrektion og regulering til kontingenttoldbehandling efter ordninger, der var gældende før kontingentperiodens udløb, er begrænset til uudnyttede mængder under de pågældende ordninger.
Der vil efter kontingentperiodens udløb kunne ske korrektion til kontingenttoldbehandling for varer, der ikke har kunnet opnå kontingenttoldbehandling før kontingentperiodens udløb på grund af manglende oprindelsesdokumentation mv., hvis den fornødne dokumentation fremlægges inden udløbet af den givne frist.
Det er en betingelse, at adgangen til kontingenttoldbehandling for de pågældende varer ikke var ophørt ved kontingentperiodens udløb eller senere. Kontingenttoldbehandling skal ske efter den førgældende ordning.
Der vil efter kontingentperiodens udløb kunne ske regulering til kontingenttoldbehandling i tilfælde, hvor en varemodtager ikke er fremkommet med oprindelsesdokumentation indenfor de givne tidsfrister, eller har undladt at anføre kontingentløbenummer i fortoldningsangivelsens rubrik 39 for varer, der er angivet til fortoldning før en kontingentperiodes udløb.
Det er en betingelse, at anmodning herom fremsættes skriftligt inden 3 år efter, at fortoldningen har fundet sted, og at adgangen til kontingenttoldbehandling for de pågældende varer ikke var ophørt ved kontingentperiodens udløb eller senere. Kontingenttoldbehandling skal ske efter den før kontingentperiodens udløb gældende ordning.
A.10.1.8 Efteropkrævning af told
TK art. 220
Der foretages efteropkrævning af tolden, hvis der fejlagtigt er indrømmet kontingenttoldbehandling som følge af urigtig angivelse i fortoldningsangivelsen, f.eks. forkert oprindelsesland, forkert varekode, manglende eller forkert anførsel af kontingentløbenummer mv., jf. toldkodeksens art. 220.
Dette gælder dog ikke, hvis de pågældende varer kan henføres til en anden toldkontingentordning med samme kontingentperiode, hvor adgangen til kontingenttoldbehandling ikke er ophørt på rettelsestidspunktet.
A.10.2 Importloftordninger
Det legale grundlag
Importloftordningerne er optaget i en lang række forordninger og beslutninger, som indeholder de nærmere bestemmelser. EU-Kommissionen og medlemslandene administrerer ordningerne i EU.
For varer, der er omfattet af importloftordninger, er der i Toldtariffens bilag 4, i kolonnen Noter i de enkelte aftaler anført loftnummer. Der er i øjeblikket ingen importloftordninger.
A.10.2.1 Administration af importloftordninger
EU-Kommissionen kan træffe afgørelse om genindførelse af tolden for importloftordninger. Genindførelse af tolden vil blive offentliggjort i EF-Tidende, L-serien, ved Interne Meddelelser til toldcentrene samt opdatering af den elektroniske toldtarif.
A.10.2.2 Fortoldning
Præferencetoldbehandling af varer, der er underkastet importloftordninger, sker efter reglerne for præferencetoldbehandling, se A.8. Importøren skal ikke herudover foretage særlige angivelser eller opfylde særlige betingelser.
Hvis tolden genindføres, fordi importloftet er nået, skal der angives den tarifmæssige told.
Korrektion og regulering
Korrektion og regulering af fortoldningsekspeditioner, der er omfattet af et importloft, kan kun finde sted, såfremt tolden ikke er genindført på tidspunktet for modtagelse af rettelsesangivelse eller ansøgning, se i øvrigt A.10.1.6.
A.10.2.3 Efteropkrævning
TK art. 220
Der foretages efteropkrævning af tolden, hvis der fejlagtigt er indrømmet præferencetoldbehandling som følge af urigtig angivelse i fortoldningsangivelsen, f.eks. forkert oprindelsesland eller forkert varekode, jf. toldkodeksens art. 220.
A.10.1 Toldkontingentordninger
A.10.2 Importloftordninger