Legislator Case Law & Legislation
E20016SA0001 DK

SKATTEFRI AKTIEOMBYTNING, SAGSUDLÆGNING 2001 INDLEDNING

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Stor vejledning 2001

Skattefri aktieombytning; sagsudlægning

Indledning

Ved bekendtgørelse nr. 1107 af 13. december 2000 om sagsudlægning har skatteministeren bemyndiget de lokale told- og skatteregioner til at træffe afgørelse i 1. instans efter ABL § 13, stk. 1 og stk. 3, bortset fra sager der vedrører principielle spørgsmål eller sager, hvor der ikke er skabt praksis.

Med henblik på at foretage en afgrænsning af hvilke sagstyper der må anses for omfattet af kategorien "principielle sager eller sager hvor der ikke er skabt praksis", jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 4, udsender Told- og Skattestyrelsen nedenstående vejledning.

Endvidere er Ligningsrådets delegation af 26. september 2000, hvorved Ligningsrådet udlagde kompetencen til at træffe afgørelse i visse sager vedrørende dispensation fra ejertidsvilkår til told- og skatteregionerne, indarbejdet.

Vejledning

Principielle sager, eller sager hvor der ikke er skabt praksis, er herefter sager om ombytning af aktier eller anparter,

- hvor der straks, eller inden for 3 år, påtænkes at ville ske en hel eller delvis afståelse af de ombyttede aktier,

- for hvilke det ikke ønskes tilkendegivet, at stemmemajoriteten i datterselskabet vil blive bevaret i mindst 3 år,

- hvor der straks eller inden for 3 år ønskes foretaget en kapitaludvidelse og det ikke tilkendegives, at der i 3 års perioden ikke foretages kapitalnedsættelse samt ikke sker ændringer i vedtægternes udbyttebestemmelser, således at den oprindelige aktionær får hele udbyttet eller en forholdsvis større del heraf,

- hvor det findes fornødent at stille særlige vilkår,

- hvor der anmodes om en tilladelse uden vilkår, samt sager hvor regionen skønner det ufornødent, at der stilles vilkår,

- vedr. børsnotede aktier, jf. ABL § 4, stk. 2, 2. pkt., hvor selskabet på aktionærernes vegne ansøger om ombytning (masseombytninger),

- hvor der indgår børskonfidentielle oplysninger,

- hvor alle selskaber involveret i ombytningen er hjemmehørende udenfor Danmark.

Sager, hvor der i forbindelse med en aktieombytning ønskes foretaget en transaktion omfattet af fusionsskatteloven, anses som udgangspunkt ikke for principielle. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan forekomme tilfælde, hvor kombinationen af transaktioner kan betyde, at sagen må anses for principiel.

Ovenstående kan ikke anses for udtømmende. Såfremt der i regionen skulle opstå tvivl om, hvorvidt en ansøgning må anses for omfattet af et af ovenstående punkter, eller om den i øvrigt bør indsendes til styrelsen, bedes regionen, før videre foretages, kontakte styrelsen.

Anmodning om skattefri aktieombytning

Anmodninger efter ABL § 13, herunder anmodninger hvor Told- og Skattestyrelsen skal træffe afgørelse, indsendes til den told- og skatteregion, hvor det selskab, hvis aktier ønskes ombyttet, er hjemmehørende.

I tilfælde, hvor der ønskes ombyttet aktier i flere selskaber hjemmehørende ved forskellige told- og skatteregioner, indsendes anmodningen til den told- og skatteregion, hvor det i økonomisk henseende mest betydende selskab er hjemmehørende.

Regionen foretager høring af de relevante kommuner og udarbejder sagsfremstillling.

Kan regionen ikke træffe afgørelse i sagen, oversendes sagen til afgørelse i Told- og Skattestyrelsen med en begrundet indstilling til sagens afgørelse.

Klage over afslag på anmodning om skattefri aktieombytning

Klage over en afgørelse truffet af en told- og skatteregion, i medfør af ABL § 13, stk. 1, kan indbringes for Landsskatteretten efter reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3, og reglerne i kapitel 3 A om omkostningsdækning kan anvendes. Der henvises herved til pkt. 2.1.4.1. i cirkulære nr. 199 af 16. december 1999.

Klage over en afgørelse truffet af en told- og skatteregion, i medfør af ABL § 13, stk. 3, kan påklages til Told- og Skattestyrelsen. Klagen skal indsendes til styrelsen senest 3 måneder efter, at afgørelsen er meddelt skatteyder eller dennes repræsentant.

Prøvelse af ændrede forholds overensstemmelse med tilladelsen

Told- og Skatteregionen tager stilling til, hvorvidt en påtænkt eller gennemført ændring stemmer overens med tilladelsen, hvis der i tilladelsen er stillet vilkår om anmeldelse af ændringer i de forhold, der ligger til grund for afgørelsen.

Told- og Skattestyrelsen tager dog stilling, hvis den oprindelige tilladelse er meddelt af Told- og Skattestyrelsen. Styrelsen tager endvidere stilling, hvis ændringen er af principiel karakter, eller der i øvrigt ikke er skabt praksis.

Anmeldelse af ændringer i henhold til vilkåret for tilladelsen sendes til regionen, med mindre andet er anført i afgørelsen.

En efterfølgende ansøgning om omstrukturering anses ikke for en samtidig anmeldelse i henhold til vilkåret for tilladelsen, med mindre der i ansøgningen henvises til aktieombytningen.

Kompetence i visse dispensationssager

Ligningsrådet har truffet beslutning om at udlægge kompetencen til at træffe afgørelse i visse dispensationssager til told- og skatteregionerne under henvisning til, at der nu er fast praksis for behandlingen heraf. Således vil told- og skatteregionerne for fremtiden kunne træffe afgørelse i de sager, hvor der er givet tilladelse til skattefri aktieombytning med vilkår om, at ejerskabet af de ombyttede aktier skal bevares i 3 år fra ombytningstidspunktet, og der nu ansøges om dispensation fra dette ejertidsvilkår, såfremt der ønskes foretaget en spaltning af enten holding- eller datterselskabet.

Det er en betingelse for at regionen kan træffe afgørelse, at ejertidsvilkåret overføres til de ved spaltningen fremkomne holdingselskaber, henholdsvis gælder for de ved spaltningen fremkomne datterselskaber.

Udlægningen har virkning for sager, hvori der ikke er truffet afgørelse den 26. september 2000.

Stor vejledning 2001

Vejledning

Anmodning om skattefri aktieombytning

Klage over afslag på anmodning om skattefri aktieombytning

Prøvelse af ændrede forholds overensstemmelse med tilladelsen

Kompetence i visse dispensationssager

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →