PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2001 O. OMGØRELSE OG SKATTEFORBEHOLD

§ 1, stk. 2

Fritagelse for loven.

T&S

Ingen

Bogføringslovens § 1, stk. 2 + sagsudlægningsbkg. § 21, nr. 3.

BØRNEFAMILIEYDELSESLOV

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 1, stk. 1, nr. 4

Træffe afgørelse i sager om forældelse af indkomst- og formueskatter.

KS

SKAM (KS/R/T&S)

R

R/T&S/LR

§ 1, stk. 3

Godkendelse af aftale om fælleskommunal administration.

MIN

Ingen

Skattestyrelseslovens § 1, stk. 3

§ 1, stk. 3

Tilbagekaldelse af godkendelse af aftale om fælleskommunal administration.

MIN

Ingen

Skattestyrelseslovens § 1, stk. 3

Den tidligere § 4, stk. 2

Ekstraordinær genoptagelse af mere end 3 år gamle skatteansættelser for indkomstår før 1997.

R

Når SKAM er T&S: T&S

T&S

Når SKAM er T&S: LR

§ 1, stk. 1-3

Ydelse af årlig godtgørelse.

KS

R

Bilag

Bilag 1: Oversigt over bevillings- og dispensationsbestemmelser

Bilag 2: Skrivelse af 28. marts 1990 om bemyndigelse til amtsskatteinspektoraterne (senere Told- og Skatteregionerne) i en række spørgsmål

Bilag 3: Oversigt over dekoncentreret virksomhed

Bilag 4: Oversigt over afgørelser, som kan påklages til Landsskatteretten

Bilag 5: Uddrag af Retssikkerhedsudvalgets redegørelse 1996, side 88-93

Stikord

§ 2, stk. 1

Skatteansættelse af skattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kap. 2 og 3.

TSS

LR

§ 2

Afgiftsfritagelse for afgift af motorkøretøjer.

R

LSR

Hovedreglen

Registreringsafgiftsloven § 29 A, stk. 1, nr. 2

§ 3, stk. 2

Fritagelse for boafgift efter § 15 i bkg. af 19. december 1999/1047

Skifteretten

Ingen

§ 3, stk. 4

Tilladelse til at reglerne i SEL § 3, stk. 2 og 3 benyttes på selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 når en del af aktiekapitalen mv. ejes af en forening med almenvelgørende formål.

R

For selskaber, hvor SKAM er T&S: T&S

T&S

For selskaber, hvor SKAM er T&S: LR

Hovedreglen

§ 3, stk. 5

Fritagelse for opbevaring af regnskabsmateriale i Danmark.

R

T&S

Hovedreglen

§ 3, stk. 1

Afgøre sagen administrativt ved bødeforlæg.

R

T&S

Hovedreglen

VIRKSOMHEDSOMDANNELSESLOVEN

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 3, stk. 3

Tilladelse til ændret regnskabsperiode.

SKAM KS/R/T&S

R/T&S/LR

§ 3, stk. 1

Tilladelse til skattefri fusion selvom om kravet om ejertid og majoritet ikke er opfyldt.

R

Kan regionen ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på vilkår, træffer T&S afgørelse i 1. instans.

T&S

Ingen

§ 3 + § 11, stk. 1, nr. 2 + § 21, nr. 3

§ 3 + § 11, stk. 1, nr. 2 + § 21, nr. 3

§ 3 + § 11, stk. 1, nr. 2 + § 21, nr. 3

§ 3 + § 11, stk. 1, nr. 2 + § 21, nr. 3

§ 3 + § 11, stk. 1, nr. 2 + § 21, nr. 3

§ 3, stk. 1-3

Fritagelse for afgift af motorkøretøjer efter stk. 1-3.

R

LSR

Hovedreglen

Registreringsafgiftsloven § 29 A, stk. 1, nr. 2

§ 3 A, stk. 1

Tilladelse til betaling af afgift efter stk. 2 for biler, der registreres mhp. tidsbegrænset anvendelse her i landet.

R

T&S

Hovedreglen

Bilag

Bilag 1: Oversigt over bevillings- og dispensationsbestemmelser

Nedenfor følger en oversigt over lovbestemmelser, hvor beføjelsen til at træffe afgørelser af overordnede skattemyndigheder (skatteministeren, Ligningsrådet eller Told- og Skattestyrelsen) er tillagt de kommunale skattemyndigheder eller told- og skatteregionerne.

Oversigten har tidligere været optrykt som bilag til Ligningsvejledningen. Denne oversigt er revideret per december 2000 med henblik på at omfatte flere bestemmelser. Ligeledes er kompetenceforholdene for juridiske personer bortset fra dødsboer efter bekendtgørelse om sagsudlægning nr. 1107 af 13. december 2000 § 10 og § 11, stk. 2 medtaget.

Oversigten angiver først hovedreglen i bekendtgørelse om sagsudlægning i § 2, § 7 og § 18. Herefter følger undtagelserne til hovedreglen samt en angivelse af bestemmelser i samme lov, der følger hovedreglen. Direktøren for Told- og Skattestyrelsen kan, når særlige omstændigheder taler derfor, bemyndige en enkelt eller enkelte told- og skatteregioner/toldcentre til at træffe afgørelse i første instans i alle sager. Dette er gjort i Told- og Skattestyrelsens cirkulære 2000-35 om dekoncentreret sagsudlægning, jf. bilag 3.

Hvor intet andet er anført, er bemyndigelsen givet af skatteministeren ved bekendtgørelse om sagsudlægning. Er bemyndigelsen givet med en anden hjemmel eller af en anden skattemyndighed end ministeren, er dette anført med angivelsen af hjemlen. Enkelte steder i oversigten er desuden medtaget bestemmelser, hvor kompetencen til at træffe afgørelser fremgår af selve lovbestemmelsen.

Ved hver lovbestemmelse er det anført, hvilken skattemyndighed der træffer afgørelse i sagen i 1. instans. I kolonnen efter er klageinstansen anført. I sidste kolonne angives hjemlen i bekendtgørelse om sagsudlægning eller anden hjemmel. Fremgår hjemlen af hovedreglen i bekendtgørelse om sagsudlægning § 2, § 7, og § 18 angives hjemlen som hovedreglen.

KS står for den kommunale skattemyndighed.

R står for regionen

TC står for toldcenter

T&S står for Told- og Skattestyrelsen

LR står for Ligningsrådet

LSR står for Landsskatteretten

MIN står for skatteministeren

SKAM står for skatteansættende myndighed

Det skal bemærkes, at en afgørelse skal påklages inden 3 måneder til klagemyndigheden, og at klageinstansens afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed for så vidt angår sagsområder omfattet af sagsudlægningsbekendtgørelsen.

Hovedreglen efter § 2, § 7 og § 18

Indhold

1. instans

2. instans

Told- og skatteregioner

Alle konkrete sager, hvor skatteministeren kan træffe afgørelse.

R, medmindre kompetence er henlagt til TC.

København og Frederiksberg kommuner

Alle afgørelser vedrørende told- og afgiftslovgivningen, lov om en arbejds- markedsfond, opkrævningsloven, ar- bejdsgiverkontrollen og sager om inddrivelse, henstand og eftergivelse af A-skatter og selskabsskat.

R, medmindre kompetence er henlagt til TC

T&S

Alle afgørelser indenfor Københavns Kommune bortset fra afgørelser ved- rørende told- og afgiftslovgivningen, lov om en arbejdsmarkedsfond, opkræv- ningsloven, arbejdsgiverkontrollen og sager om inddrivelse, henstand og efte- rgivelse af A-skatter og selskabsskat.

Skatteforvaltningen i Københavns Kommune

T&S

Alle afgørelser indenfor Frederiksberg Kommune bortset fra afgørelser ved- rørende told- og afgiftslovgivningen, lov om en arbejdsmarkedsfond, opkræv- ningsloven, arbejdsgiverkontrollen og sager om inddrivelse, henstand og eftergivelse af A-skatter og selskabs- skat.

Skatteforvaltningen i Frederiksberg Kommune

T&S

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

Toldcentre

Afgiftslove, i det omfang

stk. 4 og § 61.

TC

T&S

jf. § 21, nr. 3

Afgørelser om aktindsigt i sager i TC.

TC

T&S

Offentlighedslovens § 15, stk. 1 eller forvaltningslovens § 16 + sagsudlægningsbekendt- gørelsens § 18, nr. 2, jf. § 21, nr. 3

Merværdiafgiftslovens

§ 4 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3

§ 4, stk. 5

Tilladelse til at indestående hæves ved sygdom.

T&S

Ingen

§ 4, stk. 7

Tillade fonde eller foreninger at hensættelser anvendes efter udløbet af 3-årsfristen.

SKAM (K/R/T&S)

R/T&S/LR

§ 4, stk. 8

Tillade fonde at foretage visse hensættelser til kulturelle, men ikke konkretiserede formål uden krav om benyttelse inden for 5 år.

SKAM (K/R/T&S)

R/T&S/LR

§ 4, stk. 9

Tilladelse til efterfølgende ændring af hensættelser for fonde og foreninger.

SKAM (K/R/T&S)

LR

§ 4, stk. 1

Tilladelse til skattefri fusion, hvor der udenfor normal samhandel er sket overdragelse af aktiver.

R

Kan regionen ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på vilkår, træffer T&S afgørelse i 1. instans.

T&S

Ingen

§ 4, stk. 2

Tilladelse for selskaber stiftet inden for en år forud for fusionen til anvendelse af reglerne i fusionsskatteloven.

R

Kan regionen ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på vilkår, træffer T&S afgørelse i 1. instans.

T&S

Ingen

§§ 4-6

Afgiftens beregning efter satser.

R

LSR

Hovedreglen

Registreringsafgiftsloven § 29 A, stk. 1, nr. 2

§ 4, stk. 4

Henstand med selvangivelsesfristen.

KS

SKAM KS/R/T&S

Ingen

§ 5, stk. 6

Tilladelse til at lade anskaffelsessum indgå i den samlede driftssaldo fra anskaffelsesåret.

KS

SKAM (KS/R/T&S)

R

R/T&S/LR

§ 5, stk. 2, 1. pkt.

Fremtvinge indgivelse af selvangivelse ved hjælp af dagbøder.

SKAM

KS/R/T&SKS

R

R/T&S/LR

§ 5, stk. 1 + § 20, nr. 1, jf. § 21, nr. 5 og skattestyrelseslovens § 19 + § 23

§ 5, stk. 4 og 5

Afgøre om en person opfylder betingelsen i lovens § 2, nr. 1 om fuld skattepligt til Danmark efter KSL § 1.

R

T&S

Bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000, § 5, stk. 4 og 5.

§ 5, stk. 1

Dispensation i forbindelse med oprettelse af mere end én børneopsparingskonto.

R

T&S

Hovedregel

DOBBELTBESKATNINGSOVERENSKOMSTER

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

Afgørelser efter dobbeltbeskatnings- overenskomster som "den kompetente myndighed."

T&S

Ingen

§ 5, stk. 2 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3

§ 5, stk. 2

Tilladelse til at ændre den selvangivne nedskrivningssats eller opgørelsesmetode i andre tilfælde end nævnt i stk. 1

KS

SKAM (KS/R/T&S)

LR

LR

§ 5, stk. 1

Godkendelse af henlæggelse, selvom indskud er foretaget for sent.

KS

R

§ 5, stk. 3

Forlængelse af frist

for indsendelse af anmeldelse i forbindelse med opløsning eller overgang til skattefri virksomhed, samt pålæggelse af dagbøder for at fremtvinge indsendelsen af anmeldelsen.

SKAM KS/RT&S

R/T&S/LR

§ 5 A, stk. 2, sidste pkt.

Forlængelse af frist

for indsendelse af anmeldelse ved ændring af selskab til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3 samt fastsættelse af bøde ved undladelse heraf.

R

For selskaber, hvor SKAM er T&S: T&S

T&S

For selskaber, hvor SKAM er T&S: LR

Hovedreglen

§ 5, stk. 1, sidste pkt.

Fritagelse for skattetillæg.

KS

SKAM KS/R/T&S

R

R/T&S/LR

§ 6, stk. 3

Tilladelse til at fradrage udgifter til anskaffelse af driftsmidler i anskaffelsesåret

KS

SKAM (KS/R/T&S)

R

R/T&S/LR

§ 6, stk. 1

Udbetaling af ydelsen.

T&S

Ingen

Bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000, § 6, stk. 1.

BKG. OM BØRNEOPSPARINGSKONTI

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 6 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3

§ 6, stk. 1

Henstand med betaling af frigørelsesafgift.

KS

R

§ 6, stk. 6

Dispensation fra fristen for indsendelse af fusionsdokumenter.

R

Kan regionen ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på vilkår, træffer T&S afgørelse i 1. instans.

T&S

§ 6, stk. 2

Forlængelse af 6-årsfristen for anvendelse af henlæggelser.

KS

R

§ 6

Tilladelse til at reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger anvendes på visse særlige institutioner.

T&S

Ingen

§ 6, stk. 2

Godkendelse af aftale om fælleskommunal skatteankenævn.

MIN

Ingen

Skattestyrelseslovens § 6, stk. 2

§ 7, stk. 1, nr. 2 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3

Sagsudlægningsbe- kendtgørelsens § 22

TC

T&S

§ 7, sidste pkt

Fastsættelse af bøde ved undladelse af indsendelse af anmeldelse mv., når udenlandske selskaber, der er undergivet begrænset skattepligt her i landet, opløses eller ophører med at drive skattepligtig virksomhed her i landet.

R

For selskaber, hvor SKAM er T&S: T&S

T&S

For selskaber, hvor SKAM er T&S: LR

Hovedreglen

§ 7, stk. 2

Tilladelse til ændring af opgørelsesmåde for varelagre.

KS

SKAM KS/R/T&S

LR

LR

§ 7, stk. 1, nr. 4 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3

Lov om varer, der krænker visse former for intellektuel ejendomsret.

TC

T&S

§ 7, stk. 1, nr. 5 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3

Spiritusafgiftslovens §

9 A, stk. 5, når der er tale om pakker mv. der ankommer til et hovedposthus eller med kurervirsomhed.

TC

T&S

§ 7, stk. 1, nr. 6 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3

Tobaksafgiftslovens § 10, stk. 9, når der er tale om pakker mv., der ankommer til et hovedposthus eller med kurervirksomhed.

TC

T&S

§ 7, stk. 1, nr. 6 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3

Toldloven

TC

T&S

§ 7, stk. 1, nr. 1 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3

Undtagelser fra hovedreglen samt bestemmelser i samme love, som følger hovedreglen

AFSKRIVNINGSLOVEN

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 7, stk. 4

Henstand med betaling af frigørelsesafgift ud over 12 år.

KS

R

§ 7

Afgift af reparerede

og ombyggede køretøjer.

R

LSR

Hovedreglen

Registreringsafgiftsloven § 29 A, stk. 1, nr. 2

§ 7 A

Fritagelse for afgift

af reparerede og ombyggede køretøjer.

R

LSR

Hovedreglen

Registreringsafgiftsloven § 29 A, stk. 1, nr. 2

§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

§ 8, stk. 1, nr. 3

Erklæring om at udstykning vil betyde væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den bestående bebyggelse.

R, som nævnt i § 2, stk. 2 i bkg. 2000/1047

T&S

§ 8, nr. 2 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2, 3 og 4

§ 8, nr. 2 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2, 3 og 4

§ 8, nr. 2 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2, 3 og 4

EJENDOMSVURDERINGSLOVEN

Indhold

1.instans

2. instans

Hjemmel

§ 8, stk. 2

Tilladelse til forlængelse af etableringsfristen.

KS

R

§ 8, nr. 3 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

FONDSBESKATNINGSLOVEN

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 8, nr. 4 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

§ 8, nr. 4 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

FUSIONSSKATTELOVEN

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 8, stk. 6, 4. pkt.

Tilladelse til at underskud fra tidligere år i et selskab kan bringes til fradrag i det modtagende selskab.

T&S

Ingen

§ 8, nr. 5 + § 19, stk. 1, nr. 2, jf. § 21, nr. 4

INVESTERINGSFONDSLOVEN

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

§ 8, nr. 6 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

§ 8, nr. 6 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

KILDESKATTEBEKENDTGØRELSEN

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 8, nr. 7 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

§ 8, nr. 7 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

§ 8, nr. 7 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

§ 8, nr. 7 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2.

§ 8, nr. 7 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

§ 8, nr. 7 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

KONKURSSKATTELOVEN

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 8, nr. 8 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

§ 8, nr. 8 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

§ 8, stk. 2

Forlængelse af frist for udligning af negativ saldo.

KS

SKAM (KS/R/T&S)

R

R/T&S/LR

§ 8, nr. 9 og § 11, stk. 1, nr. 6 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 og nr. 3

§ 8, nr. 9 og § 11, stk. 1, nr. 6 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 og nr. 3

§ 8 B, stk. 1, 4. pkt.

Tilladelse til at

udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed fradrages eller afskrives før påbegyndelse af erhverv.

LR

Ingen

§ 8, nr. 10 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 2, 3 og 4.

§ 8, nr. 10 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 2, 3 og 4.

§ 8, nr. 10 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 2, 3 og 4.

§ 8, nr. 11 + § 17, stk. 1, nr, 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

§ 8, nr. 11 + § 17, stk. 1, nr, 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

§ 8

Afgiftspligtig værdi for nyt køretøj.

R

LSR

Hovedreglen

Registreringsafgiftslovens § 29 A, stk. 1, nr. 4

§ 8, nr. 12 og § 10, nr. 1 + § 21, nr. 1

§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

§ 8, nr. 12 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 2,3 og 4

§ 8, nr. 12 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 2,3 og 4

§ 8, nr. 13 og § 10, nr. 1, jf. + § 19, stk. 1, nr. 3, jf. § 21, nr. 4

VARELAGERLOVEN

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 8, nr. 15 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 + § 19, stk. 1, nr. 1 jf. § 21, nr. 4

AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 9, stk. 3 + § 17, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 + § 10, nr. 1 og § 17, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6

FRIGØRELSESAFGIFTSLOVEN

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 9, stk. 2 + § 17, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, og ½ 21, nr. 2 +

§ 9, stk. 1 + § 17, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

PENSIONSAFKASTBESKATNINGSLOVEN

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 9, stk. 1

Pålæggelse af dagbøder.

R

Når SKAM er T&S: T&S

T&S

Når SKAM er T&S: LR

Hovedreglen

§ 10, stk. 2

Tilladelse til forlængelse

af frist for genopførelse

ved erstatnings- og forsikringssummer.

KS

SKAM (KS/R/T&S)

R

R/T&S/LR

§ 10, nr. 3 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr.2, 3 og 4

§ 10, stk. 3

Påklage af tvangsmæssig omlægning af indkomstår.

R

Når T&S er SKAM: T&S

T&S

Når T&S er SKAM: Ingen

Hovedreglen

§ 10, nr. 3 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr.2, 3 og 4

§ 10 F, stk. 2

Afgørelse af, om der foreligger et skattearragement.

R

T&S

Hovedreglen

§ 10, nr. 1 + § 19, stk. 1, nr. 4, jf. § 21, nr. 4

VIRKSOMHEDSGODTGØRELSESLOVEN

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 10, nr. 4 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, og § 21, nr. 2 + § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 3 og 4

Bilag 2: Skrivelse af 28. marts 1990 om bemyndigelse til amtsskatteinspektoraterne (senere Told- og Skatteregionerne) i en række spørgsmål

SKATTEMINISTERIET

Told- og Skattestyrelsen

Til

amtsskatteinspektørerne

HJM/pt/27 007/001-51 28. marts 1990

Told- og Skattestyrelsen bemyndiger hermed i medfør af § 16, stk. 1 i lov nr. 824 af 19. december 1989 (skattestyrelsesloven) amtsskatteinspektoraterne til at varetage følgende opgaver

Føre det direkte tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst og formue, værdiansættelse mv. i dødsboer og vurdering af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde, jf. skattestyrelseslovens § 12, stk. 1.

Afholde instruktionsmøder mv. med henblik på at forsyne de kommunale skattemyndigheder med oplysninger til brug ved ligningen og vurderingen mv., jf. § 13, stk. 2.

Undersøge rigtigheden af de lokale skattemyndigheders afgørelser, jf. §14, stk. I.

Undersøge de lokale skattemyndigheders konkrete arbejde, herunder deltage i skatteankenævnenes, vurderingsrådenes og skyldrådenes møder, jf. § 14, stk. 2.

Foretage ansættelser, hvor disse ikke tidligere er foretaget, jf. § 14, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt.

Ændre ansættelser, der er foretaget af den kommunale ligningsmyndighed, hvis de anses for urigtige jf. § 14, stk. 4, 2. pkt.

Forelægge kendelser, afsagt af et skatteankenævn, for Ligningsrådet, hvis de anses for urigtige, jf. § 14, stk. 5.

Pålægge de kommunale skattemyndigheder at foretage ansættelser, hvor disse med urette ikke er foretaget, jf. § 16, stk. 6.

Opgøre afgiftsgrundlaget i gaveafgiftssager og beregne gaveafgift, jf. § 12, stk. 2. Klage over værdiansættelser indsendes fortsat til Landsskatteretten, og klage over gaveafgiftsberegningen i øvrigt indsendes til Told- og Skattestyrelsen.

Det bemærkes, at der skal gives underretning til de kommunale skattemyndigheder, når der indledes en revisionsmæssig undersøgelse af en påklaget ansættelse, ligesom der skal gives underretning om resultatet af undersøgelsen.

Amtsskatteinspektoraterne bemyndiges endvidere til fortsat at varetage de opgaver, der i henhold til lovgivning, bekendtgørelser og cirkulærer er tillagt amtsskatteinspektoraterne.

De omhandlede opgaver varetages i perioden fra 1. april 1990 til 30. april 1990 af amtsskatteinspektoraterne inden for de hidtidige geografiske områder, jf. § 2, stk. 3 i Skatteministeriet bekendtgørelse af 22. marts 1990 om landets inddeling i told- og skatteregioner.

Den 1. maj 1990 overgår bemyndigelsen til told- og skatteregionerne.

Med venlig hilsen

Bilag 3: Oversigt over dekoncentreret virksomhed

1. Skatte-, told- og afgiftslovgivningen indeholder bestemmelser om, at skatteministeren i forskelligt omfang kan bestemme, hvilken myndighed, der skal træffe afgørelse efter loven, og om adgangen til at klage administrativt over disse afgørelser, herunder om at en sådan afgørelse ikke kan påklages.

Bestemmelserne er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1107 af 13. december 2000 om sagsudlægning i sagsudlægningsbekendtgørelsen).

Der er sket ændring af nærværende cirkulære. Ændringerne vedrører hovedsageligt, at pensionsafkastbeskatningsloven efter en overgangsperiode erstatter realrenteafgiftsloven og at tinglysningsafgiftsloven erstatter stempelafgiftsloven.

2. Efter sagsudlægningsbekendtgørelsens § 2, stk. 3 og § 7 stk. 2 kan direktøren for Told- og Skattestyrelsen i de i § 2, stk. 1 og 2 samt § 7 stk. 1 nævnte tilfælde, dvs. tilfælde, hvor kompetencen i 1. instans ligger hos told- og skatteregionerne eller toldcentrene, respektive Københavns eller Frederiksberg kommuner, bemyndige en enkelt eller enkelte told- og skatteregioner samt et enkelt eller enkelte toldcentre til at træffe afgørelse i 1. instans vedrørende alle sager på et bestemt område (dekoncentreret opgavevaretagelse).

3. Direktøren for Told- og Skattestyrelsen har efter § 2, stk. 3 og § 7 stk. 2 i sagsudlægningsbekendtgørelsen henlagt afgørelsen i følgende sagstyper til følgende told- og skatteregioner og toldcentre

Afgørelser om fritagelse for boafgift for almenvelgørende institutioner mv. efter boafgiftsloven, § 3, stk. 2, træffes af Told- og Skatteregion Nærum. Region Nærum træffer endvidere afgørelse i sager om optagelse i kommende cirkulærer om almengørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. samt religiøse samfund som er godkendt i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2, ligesom regionen foretager den løbende kontrol med, at betingelserne for optagelse på listen fortsat er til stede.

Afgørelser i forbindelse med administrationen af kulbrinteopkrævningsloven, § 2, stk. 3, træffes af Told- og Skatteregion Esbjerg. Bemyndigelsen omfatter registrering af de skattepligtige, information og vejledning, arbejdsgiverkontrolfunktioner samt forberedelse af Ligningsrådssager. Endvidere opkrævning af indeholdt skat i henhold til kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2 og stk. 4. For så vidt angår indkomstansættelse bemyndiges region Esbjerg til at træffe afgørelse i 1. instans. Denne bemyndigelse gælder ikke sager, der vedrører principielle spørgsmål og sager, hvor der ikke er skabt fast praksis.

Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift af udbyttedeling (medarbejderobligationer), jf. ligningsloven, § 7 A, stk. 1 nr. 3 og og stk. 5, træffes af Told- og Skatteregion Maribo.

Afgørelser om godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. efter ligningsloven, § 8 A, stk. 2, 1. pkt. og § 12, stk. 3, træffes af Told- og Skatteregion Nærum. Region Nærum forestår ligeledes kontrollen med de godkendte foreninger mv.

Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift af frigivne lejeforhøjelsesbeløb fra Grundejernes Investeringsfond, jf. ligningsloven, § 14 C, træffes af Told- og Skatteregion Maribo.

Afgørelser om tilbagebetaling af afgift i henhold til 8. og 13. momsdirektiv efter momsloven, § 45, stk. 1 og stk. 3-4, træffes af Told- og Skatteregion Sønderborg.

Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift efter reglerne i pen sionsbeskatningslovens afsnit I og II, jf. lovens § 38 (afgiftsafregningen)* træffes af Told- og Skatteregion Maribo. Region Maribo træffer endvidere afgørelser efter pensionsbeskatningslovens § 40 A og § 41, stk. 5-6, jf. bek. nr. 827 af 31. august 2000, §§ 37-42.

Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift efter realrenteafgiftsloven træffes af Told- og Skatteregion Maribo.

Afgørelser i forbindelse med opkrævning af skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovens § 30, træffes af Told- og Skatteregion Maribo.

Afgørelser i forbindelse med administrationen af skattekontrolloven, § 11 A, stk. 6-7, § 11 B, stk. 6-7 og § 11 C, stk. 5-6, træffes af Told- og Skatteregion Sønderborg.

Afgørelser om afgiftsgodtgørelser efter tinglysningsafgiftslovens § 24, træffes af Told- og Skatteregion Høje Taastrup.

Afgørelser om dispensation efter sømandsfradragsloven, § 5, stk. 1, træffes af Told- og Skatteregion Frederiksberg.

Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for varer til internationale organisationer, institutioner og de dertil knyttede personer, jf. toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af 28. marts 1983 om fritagelse for import- og eksportafgifter, i henhold til konkrete aftaler med de pågældende internationale organisationer og institutioner og toldloven, § 4, nr. 3 samt moms-, punktafgifts- og miljøafgiftslovgivningen, træffes af Toldcenter København. Undtaget herfra er afgørelser om told- og afgiftsfrihed for varer til NATO-hovedkvarterer og -personel, udenlandske militære NATO-styrker på øvelser samt til udenlandske officerer på udveksling, herunder personel ved det multinationale hovedkvarter i Nordsjælland (SHIR-BRIG), der træffes af Toldcenter Østjylland.

Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til internationale organisationer, institutioner og de dertil knyttede personer, jf. toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af 28. marts 1983 om fritagelse for import- og eksportafgifter, i henhold til konkrete aftaler med de pågældende internationale organisationer og institutioner og toldloven, § 4, nr. 3 samt moms-, punktafgifts- og miljøafgiftslovgivningen, træffes af Told- og Skatteregion Høje-Taastrup. Undtaget herfra er afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til NATO-hovedkvarterer og -personel samt til udenlandske officerer på udveksling, herunder personel ved det multinationale hovedkvarter i Nordsjælland (SHIRBRIG), der træffes af Toldcenter Østjylland.

Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til diplomatiske og konsulære repræsentationer og de dertil knyttede personer, jf. toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af 28. marts 1983 om fritagelse for import- og eksportafgifter, lov om diplomatiske forbindelser, lov om konsulære forbindelser, og toldloven, § 4, nr 1. og 2., samt moms-, punktafgifts- og miljøafgiftslovgivningen, træffes af Told- og Skatteregion Høje-Taastrup.

Afgørelser om depositum for registreringsafgift af udenlandske køretøjer, jf. registreringsafgiftsloven, jf. cirkulære nr. 139 af 19. juni 1991 om vurdering af motorkøretøjer mv., hvor henvendelsen fra udlandet ikke kan henføres til én bestemt region, træffes af Told- og Skatteregion Høje-Taastrup.

Afgørelser i forbindelse med administration af standardpriser for fabriksnye køretøjer, jf. registreringsafgiftsloven, træffes af told- og skatteregion Høje-Taastrup.

Afgørelser om optagelse af køretøjer på last- og varevognsfortegnelsen, herunder fortegnelsen over autocampere, jf. registreringsafgiftsloven, træffes af told- og skatteregion Høje-Taastrup.

Afgørelser i forbindelse med administrationen af lov nr. 956 af 25. november 1994 om vejbenyttelsesafgift træffes af Told- og Skatteregion Frederikshavn.

*Afgørelser i første instans efter pensionsbeskatningslovens § 14 A, § 18 A, stk. 3, § 25, § 28, § 29, § 29 A, § 29 B, § 29 C, § 30, § 31, § 42, stk. 2, § 49 A, stk. 2 og 5 som led i tilsynet med pensionsinstitutternes afgiftsberegning efter pensionsbeskatningslovens § 38 træffes af den lokale told- og skatteregion, jf. bilag til cir. nr. 42 af 25/3 1998 (ændret klagestruktur). Afgørelsen træffes af den region, hvor den afgiftspligtige har bopæl på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden eller, hvis bopælen her i landet var opgivet på dette tidspunkt, af den told- og skatteregion, hvor den, der har indbetalt afgiften, har forretningssted. Samme told- og skatteregion påkender ligeledes klager over pensionsinstituttets afgiftsberegning efter pensionsbeskatningslovens § 38, jf. lovens § 39, stk. 2. Såfremt told- og skatteregion Maribo finder, at der i forbindelse med pensionsinstitutternes m.v. afregning af afgift efter pensionsbeskatningslovens § 38 til regionen skal foretages korrektioner, der kræver en egentlig ændring af afgiftsgrundlaget eller den anvendte afgiftssats, orienteres den kompetente Told- og skatteregion (jf. ovenfor) herom. Told- og skatteregion Maribo orienterer endvidere den kompetente told- og skatteregion, (jf. ovenfor) om indbetaling af afgift, efter pensionsbeskatningslovens § 18 A, stk. 3, der skal bruges til dækning af ældre års skatter, jf. bek. nr. 827 af 31. august 2000, §§ 17 og 18.

4. Cirkulæret træder i kraft den 15. januar 2001. Samtidig bortfalder TSS-cirkulære nr. 2000-25 (ikke optrykt i Ministerialtidende) og cirkulære nr. 104 af 6. juli 1999 (TSS-cirkulære 1999-27) om dekoncentreret sagsudlægning.

5. Regionernes og toldcentrenes afgørelse kan, for så vidt der ikke er klageadgang til Landsskatteretten, påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. § 18 i sagsudlægningsbekendtgørelsen.

Fristen for klage er, for så vidt andet ikke er bestemt, 3 måneder, jf. § 16 i sagsudlægningsbekendtgørelsen.

Frantz Howitz

/ Lone Folmer Berthelsen

Bilag 4: Oversigt over afgørelser, som kan påklages til Landsskatteretten

Lov om afgift af affald og råstoffer

Spørgsmål om afgiftspligt efter kapitel 1 og 2.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter § 1, stk. 2, § 2, stk. 2, og § 5.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter §§ 6 og 7.

Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt efter §§ 10 og 12.

Spørgsmål om virksomheders registreringspligt efter kapitel 2.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 21.

Lov om afgift ved overdragelse af aktier m.v. (aktieafgiftsloven)

Spørgsmål om opgørelse, anmeldelse eller afgiftsberegning efter § 8, stk. 1 og 2.

Lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v.

Spørgsmål om afgiftspligtens omfang.

Spørgsmål om, hvilket beløb afgiften skal beregnes af.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 9, stk. 2.

Lov om arbejdsmarkedsfonde

Spørgsmål om bidragspligt efter § 7.

Spørgsmål om bidragsgrundlag efter §§ 8-10.

Spørgsmål om indeholdelsespligt.

Lov om afgift af bekæmpelsesmidler

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om den afgiftspligtige værdi, herunder den af de statslige told- og skattemyndigheder fastsatte værdi efter § 8, stk. 1.

Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige omsætning.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter §§ 14-16.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 22, stk. 2.

Lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven)

Spørgsmål om ændret gaveafgiftsberegning efter § 35.

Lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift)

Spørgsmål om afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige vægt.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelse efter § 7.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 13, stk. 2.

Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt, jf. § 2, stk. 2, og §§ 6-8.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser efter § 9, § 11, § 20, § 21 og § 22, stk. 8.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 18.

Spørgsmål om fastsættelse af vægten af en vares dækningsafgiftspligtige bestanddele efter § 22.

Lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast m.v.

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser efter §§ 6 og 8.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 14.

Lov om afgift af elektricitet

Spørgsmål om afgiftspligtens omfang, jf. §§ 1 og 2.

Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter §§ 5 og 6.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser efter § § 11 og 11b.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 14, stk. 2.

Lov om afgift af visse flyrejser

Spørgsmål om, hvilket antal passagerer afgiften skal svares af.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelsen efter § 2, stk. 3.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 8, stk. 2.

Lov om forskellige forbrugsafgifter

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt efter §§ 11 og 11 a.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser efter § 24.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 18.

Lov om afgift af naturgas og bygas

Spørgsmål om afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter § 8, stk. 1 og 2, § 9, stk. 1, § 10 og § 13,

stk. 2.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 18, stk. 2.

Lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat)

Spørgsmål om indeholdelsespligt efter kildeskatteloven.

Lov om afgift af konsum-is

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser efter § 1, stk. 5 og 6.

Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 8.

Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter §§ 7 og 8.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 10, stk. 6, og § 16, stk. 2.

Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser efter §§ 7-9.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 13, stk. 3, og § 19, stk. 2.

Lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)

Spørgsmål om afgiftsberegning efter § 14 D.

Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer

Spørgsmål om afgiftspligtens omfang.

Spørgsmål om, hvilket beløb afgiften skal beregnes af.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 10, stk. 2.

Lov om afgift af lønsum m.v.

Spørgsmål om afgrænsningen af afgiftspligtige virksomheder efter § 1, § 2, stk. 3, og § 2 a.

Spørgsmål om afgiftsgrundlaget efter § 4.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 11, stk. 2.

Lov om visse miljøafgifter

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om, hvad der skal medregnes i den afgiftspligtige omsætning efter § 5.

Spørgsmål om den afgiftspligtige værdi.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter § 2, § 6, 3. og 4. pkt., § 9 og § 14, stk. 1.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 16, stk. 1.

Lov om afgift af mineralvand

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter §§ 8, 9 og 11.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 17, stk. 2.

Momsloven

Spørgsmål om afgrænsning af afgiftspligtige personer efter kapitel 2.

Spørgsmål om, hvorvidt der foreligger afgiftspligtige transaktioner efter kapitel 3.

Spørgsmål om, hvorvidt stedet for afgiftspligtige transaktioner er her i landet efter kapitel 4.

Spørgsmål om afgiftsgrundlaget efter kapitel 6.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser efter kapitel 8.

Spørgsmål om fradrag efter kapitel 9.

Spørgsmål om, hvorvidt forudsætningerne er opfyldt for at anvende de særlige bestemmelser for brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter efter kapitel 17.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 77, stk. 2.

Lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkelcadmium-batterier)

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om det afgiftspligtige antal.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelserefter §§ 8, 9, 10 og 19, stk. 6.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 16, stk. 2.

Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter § 9, § 1 0, stk. 1, § 11 og § 13, stk. 4.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 20, stk. 2 og 3, og § 29, stk. 1.

Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om, hvilken vægt afgiften skal beregnes af.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter §§ 7, 8, 9 og 18, stk. 6.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 15, stk. 2.

Lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven)

Spørgsmål om afgiftsberegning efter § 39, stk. 1 og 2.

Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

Spørgsmål om, hvorvidt et køretøj er afgiftspligtigt efter § 1, stk. 2.

Spørgsmål om omfanget af en afgiftsfritagelse efter §§ 2 og 3, stk. 1-5.

Spørgsmål om afgiftens beregning efter §§ 4-6.

Spørgsmål om den afgiftspligtige værdi efter § 8.

Skattestyrelsesloven

Spørgsmål om skatteansættelse af indkomst efter § 12 A, jf. § 3 8, stk. 2, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.

Spørgsmål om efterprøvelse af passivposter efter § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.

Spørgsmål om beregning af passivposter efter § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.

Spørgsmål om vurdering af fast ejendom efter § 19, stk. 1, jf. § 17, stk. 3, 1. pkt.

Spørgsmål om bindende forhåndsbesked efter § 20 A, jf. § 17, stk. 3, 2. pkt., og § 20 C, stk. 1.

Spørgsmål, der efter anden lovgivning kan påklages til Landsskatteretten.

Lov om afgift af spildevand

Spørgsmål om afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om, hvilken type renseanlæg der foreligger efter § 8, stk. 2.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter §§ 9, 10 og 11.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 16, stk. 2.

Lov om afgift af spillekasinoer

Spørgsmål om, hvilket beløb afgiften skal beregnes af.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 6, stk. 2.

Lov om afgift af spiritus m.m.

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter §§ 10-14.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter §§ 15 og 16.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 24, stk. 2, og § 36, stk. 2.

Lov om afgift af svovl

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter §§ 8 og 9.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 15, stk. 2 og 3, § 18, stk. 7, og § 24, stk. 2.

Lov om tobaksafgifter

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om, hvilken afgiftsgruppe en vare henhører under.

Spørgsmål om en vares afgiftspligtige værdi.

Spørgsmål om antallet af stykker, der skal lægges til grund ved en vares afgiftsberigtigelse.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter § 29.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 17, stk. 2 og 3, § 30, stk. 2, og § 32, stk. 1.

Toldloven

Spørgsmål om fastlæggelse af told og afgifter.

Spørgsmål om varers tarifering og bindende tariferingsoplysninger.

Spørgsmål om varers oprindelse og bindende oprindelsesoplysninger.

Spørgsmål om varers toldværdi.

Spørgsmål om toldskylds opståen.

Spørgsmål om godtgørelse af og fritagelse for told og afgifter.

Lov om afgift af ledningsført vand

Spørgsmål om afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om antallet af de i § 7, stk. 4, nævnte boligenheder.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelse og afgiftsfritagelse efter §§ 9 og 10.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 15, stk. 2.

Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om afgiftslettelse for øl efter § 2.

Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter §§ 11 og 12.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 20, stk. 2 og 3, og § 3 1, stk. 1.

Spørgsmål om, hvorvidt betegnelser, etiketter, reklamer og lign. er i overensstemmelse med bestemmelseme i § 33,

stk. 3.

Bilag 5: Uddrag af Retssikkerhedsudvalgets redegørelse 1996, side 88-93

Vejledningspligt og forhåndsbesked.

Bortset fra områder, hvor der findes regler, der forpligter myndighederne til at afgive en egentlig bindende forhåndsbesked, f.eks. lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål, er udgangspunktet, at myndighederne ikke er bundet af en forhåndsbesked, der er et led i almindelig responderende virksomhed, hvilket navnlig har praktisk betydning i de tilfælde, hvor forhåndsbeskeden ville stille modtageren gunstigere end lovgivningen eller gældende praksis.

Som det fremgår af de nedenfor omtalte domme vil en sådan forhåndsbesked dog efter omstændighederne blive anset for bindende, efter synspunkter svarende til, hvornår en forvaltningsakt ikke kan ændres i bebyrdende retning, hvilket bl.a. beror på, om borgeren har indrettet sig i tillid til den oprindelige afgørelse.

Spørgsmålet er imidlertid, om myndighederne overhovedet er forpligtede til at afgive en forhåndsbesked, bortset fra de tilfælde, hvor der findes særskilt hjemmel for bindende forhåndsbesked. Den eventuelle forpligtelse afhænger af den nærmere rækkevidde af bestemmelsen i forvaltningslovens § 7 om myndighedens vejledningspligt, der er en kodifikation af gældende ret inden forvaltningsloven, og som har følgende ordlyd: "En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde".

Denne vejledningspligt er først og fremmest afhængig af, at der ligger en konkret henvendelse fra en borger i relation til en afgørelsessag. Dernæst indebærer bestemmelsen, at en myndighed er forpligtet til at gøre borgeren opmærksom på de eventuelle bestemmelser, der måtte have betydning for borgerens særlige retstilling i det konkrete tilfælde, herunder dispensationsmuligheder. Endvidere indebærer vejledningspligten, at myndigheden skal oplyse borgeren om hvilke oplysninger, det vil være relevant at fremlægge under en sags behandling, herunder ved anvendelse af blanketter m.v., ligesom myndigheden skal vejlede om kompetencespørgsmål og klagemuligheder. Hvad angår vejledning om egentlig lovfortolkning antages pligten hertil kun at gælde i det omfang den pågældende myndighed har afgørelseskompetence i forhold til det af borgeren rejste spørgsmål, jf. Hans Gammeltoft Hansen m.fl.: Forvaltningsret, s. 259 og Jon Andersen i Juridisk Grundbog, Bind 4, s. 101. Dette indebærer, at en myndig med afgørelseskompetence vedrørende den rejste forespørgsel i realiteten er forpligtet til at afgive en vejledende forhåndsudtalelse om sagens materielle resultat, i det omfang resultatet beror på lovfortolkning.

Er der derimod tale om en myndighed uden afgørelseskompetence vedrørende det rejste spørgsmål, vil der ikke være pligt til at vejlede om sagens materielle udfald.

Domspraksis viser dog, at uanset, om der er tale om tilfælde, hvor myndigheden har været forpligtet eller ej, vil en klar forhåndsbesked uden tilknyttet forbehold om, at den har vejledende karakter, efter omstændighederne, blive tillagt en bindende virkning for myndigheden, hvis borgeren ville lide tab ved en senere afgørelse, der ikke er i overensstemmelse med forhåndsbeskeden. Hvis den vejledende forhåndsbesked ikke kan tillægges bindende virkning, kan der i stedet for eventuelt blive tale om erstatningsansvar for myndigheden for forkert vejledning. En forkert vejledning i form af urigtig fortolkning vil dog alene kunne medføre erstatningsansvar i åbenbare særlige kvalificerede tilfælde, idet fortolkningstvivl som udgangspunkt ikke antages at kunne være en erstatningspådragende årsag jf. Poul Andersen: Offentligretligt erstatningsansvar s. 96 og Claus Haagen Jensen og Orla Friis Jensen i Juristen 1976, s. 78.

Er der tale om en sådan åbenbar fejl, at erstatningsansvar kan komme på tale, vil ansvaret endvidere afhænge af, hvorvidt forhåndsbeskeden er givet uden forbehold eller fremtræder som vejledende, jf. f.eks. UfR 1985.1061 (H). I denne dom fik en kommune i en 4-3 afgørelse medhold i, at den ikke var erstatningsansvarlig for en erklæring om, at nogle bygninger, så vidt det kunne konstateres, var opført i overensstemmelse med gældende lovgivning, idet der ikke efterfølgende kunne opnås den ønskede dispensation. Egen skyld vil ligeledes kunne forhindre et erstatningsansvar, jf. f.eks. dommen UfR 1957.516 (H), refereret nedenfor, hvor en udtalelse fra et vurderingsråd ikke var bindende ved den senere vurdering, og hvor der heller ikke var grundlag for erstatningsansvar, bl.a. fordi det kunne bebrejdes borgeren, at han havde undladt at oplyse om nogle salgsforhandlinger.

Fra domspraksis kan anføres følgende afgørelser om eventuelle bindende virkninger af forhåndsbesked som led i responderende virksomhed

UfR 1937.591 (Ø). En overassistent i Nationalbankens valutakontor havde telefonisk meddelt en importør, at denne kunne forvente en indførselstilladelse for tørret frugt fra Grækenland. Importøren disponerede herefter i tillid hertil, hvorefter valutakontoret senere afslog at give nævnte tilladelse. Retten gav valutakontoret medhold i, at forhåndsudtalelsen ikke var bindende, fordi den under hensyn til overassistentens stilling ikke kunne anses for et forpligtende tilsagn fra valutakontoret, idet importøren havde måttet forstå, at udtalelsen ikke indeholdt mere end en oplysning, som overassistenten mente at kunne give til besvarelse af det til ham stillede spørgsmål.

UfR 1939.1150 (Ø). En borger fik i 1935 et tilsagn fra Statsministeriet om, at der på nærmere bestemte vilkår kunne gives tilladelse til efterforskning af olie, gas, salt og andre råstoffer i undergrunden. Et af vilkårene gik ud på, at såfremt der indenfor en fastsat frist blev fundet et af de pågældende råstoffer, ville ministeriet meddele eneretsbevilling til at efterforske alle de nævnte råstoffer i 50 år. Dette blev efterfølgende bekræftet af statsministeriet efter anmodning. Efter at have påbegyndt boringer, der alene resulterede i saltfund, bad borgeren påny Statsministeriet bekræfte det tidligere tilsagn om, at eneretsbevilling i 50 år alene var betinget af fund af et råstof. Ministeriet svarede i 1937, at en sådan eneretsbevilling kun ville omfatte det eller de råstoffer, der rent faktisk var fundet, jf. § 4, nr. 7 i lov nr. 27 af 19. februar 1932 om efterforskning og indvinding af råstoffer i Danmarks undergrund. Uanset at borgeren gjorde gældende, at omfanget af hans investeringer var bestemt af tilsagnet fra 1935, fik han ikke medhold i, at han havde krav på eneretsbevilling til andet end saltindvinding, idet retten under henvisning til ovennævnte § 4, nr. 7 fastslog, at ministeriet ikke ved dom kunne tvinges til at opfylde, hvad der ikke havde hjemmel i den om forholdet gældende lovgivning.

UfR 1948.1237 (H). Sagen drejede sig bl.a. om, hvorvidt et skib, der blev beslaglagt af den tyske besættelsesmagt og senere sank, kunne anses for omfattet af den dagældende lov om krigsforsikring om løsøre. Ved landsretsdommen fik Finansministeriet og Forvaltningsnævnet for Krigsforsikringen af løsøre medhold i, at nævnte lov ikke omfattede det pågældende skib. Højesteret kom til det modsatte resultat, og begrundede det med henvisning til nogle afgivne udtalelser fra de pågældende myndigheder, hvilke udtalelser værftet havde indrettet sig efter. Under disse omstændigheder blev det endvidere ikke tillagt betydning, at en lovpligtig anmeldelse om skibet til forvaltningsnævnet var undladt.

UfR 1957.516 (H). En udtalelse fra et vurderingsråd om en grundværdi, der var foranlediget af en anmodning om en uforbindende udtalelse fra en borger, blev ikke anset for bindende ved den senere vurdering, selv om der var disponeret i tillid til udtalelsen. Borgeren fik heller ikke medhold i et erstatningskrav mod Finansministeriet, selv om retten lagde til grund, at vurderingsrådet havde begået en fejl ved ikke at forhøre sig om eventuelle salgsforhandlinger, idet det i lige så høj grad kunne bebrejdes borgeren, at han ikke af egen drift havde oplyst vurderingsrådet herom.

UfR 1968.375 (Ø). I forbindelse med påklage af et lejevurderingsråds afgørelse rettede borgeren telefonisk henvendelse til ankeinstansen, vurderingsankenævnet, for at få oplyst, hvornår klagen senest skulle være modtaget. Som følge af fejlinformation fra vurderingsankenævnet blev klagen modtaget for sent og derfor afvist. Ved dommen blev vurderingsankenævnet tilpligtet at realitetsbehandle klagen med henvisning til, at klageren havde disponeret på grundlag af det telefoniske svar.

UfR 1972.28 (H). En eksportør rettede telefonisk henvendelse til forstanderen for Statens Plantetilsyn og anmodede om tilladelse til at genindføre et parti kartofler, der som følge af mistanke om angreb af ringbakteriose var blevet afvist i England. Forstanderen svarede, at partiet ved indførsel til Danmark ville blive forlangt destrueret, hvorfor han rådede til at hælde partiet i havet, hvilket eksportøren gjorde. Da en forudsætning for statslig dækning af et sådant tab var, at der var udstedt et lovligt påbud om destruktion, afviste Landbrugsministeriet at dække tabet, idet betingelserne for udstedelse af påbud ikke fandtes opfyldt. Ved dommen fik eksportøren med henvisning til forstanderens tilkendegivelse medhold i, at han skulle stilles på samme måde, som hvis der var givet et lovligt påbud om destruktion.

UfR 1975.369 (H). En borger købte i 1965 en ubebygget grund, hvor der var givet tilladelse til helårsbyggeri. I 1969 anmodede borgeren om en foreløbig byggetilladelse, hvilket kommunen besvarede ved at henholde sig til den tidligere tilladelse til helårsbyggeri. I februar 1970 søgte borgeren egentlig byggetilladelse, hvilket blev afslået som følge af en byudviklingsplan samt bestemmelserne i den fra 1. januar 1970 gældende by- og landzonelov. Højesteret gav ikke borgeren medhold i, at der skulle gives tilladelse til byggeriet, fordi den foreløbige byggetilladelse givet i 1969 ikke kunne sidestilles med en egentlig byggetilladelse, ligesom borgeren ikke havde foretaget konkrete dispositioner i henhold til den foreløbige tilladelse i tiden inden byudviklingsplanen og by- og landzoneloven kunne gøres gældende.

Som antaget ovenfor bekræfter dommene, at en minimumsbetingelse for en forhåndsbeskeds bindende virkning vil være, at modtageren har disponeret i tillid til forhåndsbeskeden, ligesom forhåndsbesked må fremtræde uden forbehold og være entydig. Endvidere vil det være en betingelse, at modtageren har fremlagt alle tilgængelige relevante oplysninger. Uanset om disse betingelser er opfyldt, vil en forhåndsbesked, der direkte strider mod lovregler, normalt ikke kunne tillægges bindende virkning, jf. UfR 1939.1150 (Ø), hvilket er i overensstemmelse med, hvad der gælder om tilbagekaldelse af forvaltningsakter, jf. ovenfor under 2, litra a. Som tidligere omtalt kan der i stedet for blive tale om erstatningsansvar. Endelig må det, ud over det allerede anførte, antages at være en betingelse for en forhåndsbeskeds bindende virkning, at den har en vis autoritativ karakter, jf. herved dommen UfR 1937.591 (Ø), hvor der ikke var tale om bindende virkning, bl.a. under hensyn til, at svaret var afgivet af en overassistent. Dommen UfR 1972.28 (H), hvor svaret var givet af forstanderen for Statens Plantetilsyn, fik det modsatte udfald.

Dette krav om en vis autoritativ karakter betyder formentlig også, at bortset fra tilfælde, hvor en underordnet myndighed har endelig afgørelseskompetence, vil en forhåndsbesked fortrinsvis kunne have en bindende virkning, hvis den hidrører fra en overordnet myndighed. Dette synes i hvert fald at være gældende på skatteområdet, hvor der i en række domme har været tale om, at en forhåndsudtalelse fra en central myndighed blev anset for bindende. Dette gælder dommene UfR 1976.658 (H), Medd. fra SKD 1982, s. 53 og TfS 1994.477 (Ø), medens det i dommene TfS 1985.160 (V) og TfS 1994.232 (V) er fastslået, at der ikke kan støttes ret på en forhåndsbesked fra en kommunal ligningsmyndighed, i begge domme bl.a. med henvisning til de overordnede tilsynsmyndigheders revisionsbeføjelser. Dommene refereres nærmere i afsnit 3.

Som et særligt tilfælde kan nævnes dommen TfS 1986.161 (Ø), hvor "forhåndsbeskeden" bestod i den fortrykte lejeværdiberegning på selvangivelsen, og blev anset for bindende, da skatteyderen havde indrettet sig i tillid hertil.

I de tilfælde, hvor en forhåndsudtalelse må anses for bindende, kan der ligesom i tilfælde, hvor en forvaltningsakt ellers ikke kan ændres i bebyrdende retning, indtræde sådanne bristende forudsætninger at den bindende virkning bringes til ophør. Det gælder for det første, hvis det faktiske grundlag ændrer sig væsentligt, ligesom generelle retlige ændringer, f.eks. lovændringer, og praksisændringer, vil føre til samme resultat, jf. f.eks. UfR 1973.18 (H), hvor en praksisændring vedrørende selskabers fradrag for ydelser til stifterne kunne gøres gældende med fremtidig virkning. Det må dog anses for usikkert, om den tidligere tilkendegivelse om fradrag overhovedet kunne anses for bindende, jf. P. Spleths kommentar i UfR 1973 B, s. 174. Dommen omtales nærmere i afsnit 3 og 4. Spørgsmålet er imidlertid, om den bristende forudsætning simpelthen kan bestå i, at myndigheden eliminerer den bindende virkning for fremtiden efter varsel herom. Dette vil fortrinsvis kunne ske i tilfælde, hvor varslet giver borgeren mulighed for på en rimelig måde at kunne indrette sig efter den ændrede opfattelse, jf. UfR 1980.73 (H) omtalt under 2, litra a, hvorimod det samme næppe vil være tilfældet, hvis der på grundlag af den tidligere forhåndsbesked er truffet afgørende dispositioner der ikke uden væsentligt tab kan ændres, jf. Claus Haagen Jensen og Orla Friis Jensen i Juristen 1976, s. 76.

Stikord

A

Afbrydelse af forældelse N.2.1.4

Afgifter

- Efterangivelser B.4

- Efterbetaling G.6

- Klage H.3

- Kompetence A.3

- Told- og skatteforvaltningens opgaver A.2.2.1.4

Afgørelse B.1

Agterskrivelser E.3.5.2, G.3.1.1.1.

Aktindsigt M.1

- Forvaltningsloven eller offentlighedsloven M.1.2

- Kompetence og sagsbehandling M.1.3

- Klage H.6

- Krav til anmodningen M.1.1

Annulation af forvaltningsakt D

Ansvarspådragende myndighedsfejl G.3.2.2.1

Arbejdsgiverkontrol

- Told- og skatteforvaltningens opgaver A.2.2.1.3

- Kompetence A.3

- Efterangivelser B.4

- Høring E.3.5.3

- Klage H.2

Arbejdsmarkedsbidrag A.2.2.1.3, G.5

B

Begrundelse E.3.7

- Sagsfremstilling E.3.6.3.4

Beløbsgrænse

- Ekstraordinær skatteansættelse G.3.2.1

- Regulerings- og godtgørelsesbeløb G.7

Bevillinger og dispensationer H.1.1

- omkostningsgodtgørelse K.4.2

Bindende forhåndsbesked C.1

Bindende oprindelsesoplysninger C.2

Bindende tariferingsoplysninger C.2

C

D

Dekoncentrerede opgaver A.2.2.1.7

Departementet A.2.1

Domstolsprøvelse I

E

Efterangivelser B.4

Ekstraordinær genoptagelse

- Indkomstår inden 1997 G.3.2.2, G.3.2.3

Ekstraordinær skatteansættelse G.3.2

- Indkomstår fra og med 1997 G.3.2.1

- Indkomstår fra og med 1990 til 1996 G.3.2.2

- Indkomstår før 1990 G.3.2.3

F

Faktumbeskrivelse E.3.6.3.3

Fejl ved sagsbehandlingen F

Forhåndsbesked C.1, C.2

- Bindende forhåndsbesked C.1

- Bindende tariferings og oprindelsesoplysninger C.2

- Uformaliseret forhåndstilkendegivelse C.3

Forhåndstilkendegivelser C.3

Formelle mangler F

Formueretlig forældelse, se forældelse

Fornyet høring E.3.5.4

Forrentning af tilbagebetalingsbeløb H.6, J

Forventningsprincippet C.3.1

- Tilkendegivelse fra en kommune C.3.1.6

- Bindende og urigtige forudsætninger C.3.1.5

- Forbehold C.3.1.3

Forældelse N

- Afbrydelse N.2.1.4

- Beregning af forældelsesfrist N.2.1.2

- Borgerens tilbagesøgningskrav N.3

- Kompetence og klage N.4, H.6

- Myndighedernes krav N.2

- Suspension N.2.1.3

Forældelse, 20-årige N.2.2

Forældelse, told N.2.3

Forskudt regnskabsår G.3.1.1.1

Fristregler

- Arbejdsmarkedsbidrag G.5

- Ligningsfristen G.2.1

- Omgørelse O.1

- Skatteansættelse G.2.6.3

- Skatteforbehold O.2

- Toldområdet G.7, N.2.3

- Vurdering af fast ejendom G.4

Fælleskommunal skatteadministration A.1.3

Fælleskommunal skatteankenævn A.1.4

G

Genoptagelse af skatteansættelser G.3

- Ekstraordinær G.3.2.2, G.3.2.3

- Ordinær G.3.1.2

Genoptagelsescirkulærer G.3.2.1

Gevinstgivende spilleautomater

- Told- og skatteforvaltningens opgaver A.2.2.1.6

- Klage H.5

Glemt fradrag G.3.2.2.1

H

Henstand ved klage J

- Klage H.6

Høring E.3.5

- Andre myndigheder E.3.5.1

- Arbejdsgiverkontrol E.3.5.3

- Moms E.3.5.3

- Skat E.3.5.2

- Told E.3.5.3

Høringsfrist E.3.5.2, E.3.5.3, G.3.1.1.1

I

Inhabilitet E.2

- Forvaltningslovens regler om habilitet E.2.1

- Skattestyrelseslovens regler om habilitet E.2.2

Indsigtsret M.2

- Forholdet til forvaltningsloven M.2.2

- Forholdet til offentlighedsloven M.2.3

J

K

Klagebehandling H.7

Klageberettiget H.7

Klagestruktur H

- Arbejdsgiverkontrol H.2

- Formelle områder H.6

- Moms og afgifter H.3

- Skat H.1

- Skyldråd H.7

- Spillemyndighed H.5

- Told H.4

Klagevejledning E.3.9

Kommunalbestyrelsen A.1.1

Kommunal skattemyndighed A.1.2, A.3

Kompetence A.3

- afgørelseskompetence H

- afgrænsning A.3

- Den skatteansættende myndighed G.3.1.1.2

- Ekstraordinær genoptagelse G.3.2.2.1

- Omgørelse O.1

- Skatteforbehold O.2

Konsekvensændringer

- Opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag G.5

- Ekstraordinær genoptagelse G.3.2.2.1

Kontrollerede transaktioner G.3.1.1.1

L

Landsskatteretten

- Opgaver A.2.4

- Klagebehandling H.7.3

- Påkendelseskompetence A.2.4

- Genoptagelseskompetence A.2.4

- Syn og skøn H.7.3.1

Lighedsgrundsætningen E.1

Ligningsfristen G.2.1

Ligningsplanen

- Kommunalbestyrelsen A.1.1

- Told- og skatteforvaltningen A.2.2.1.1

Ligningsrådet

- opgaver A.2.3

- klagebehandling H.7.5

Ligningsrådskompetence H.1.1.2

Ligningsvejledningen E.1

Lovmæssig forvaltning E.1

M

Ministerkompetencer H.1.1.1

Moms

- Efterangivelser B.4

- Efterbetaling G.6

- Klage H.3

- Kompetence A.3

- Told- og skatteforvaltningens opgaver A.2.2.1.4

Momsgodtgørelse G.7

Myndighedsfejl af formel art G.3.2.2.1

N

Notatpligt E.3.4

O

Officialprincippet E.3.3

Ombudsmandskontrol L

Omgørelse O.1

Omkostningsdækning K

Omkostningsgodtgørelse K

- den almindelige godtgørelse K.1

- den forhøjede godtgørelse K.1

- fuld godtgørelse K.1

- godtgørelsesberettigede personer K.2

- godtgørelsesberettigede sagstyper K.4

Opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag G.5

Ordinær genoptagelse G.3.1.2

Ordinær skatteansættelse G.3.1

- Indkomstår fra og med 1997 G.3.1.1

- Indkomstår før 1997 G.3.1.2

P

Parter

- Skattestyrelsesloven E.3.5.1

- Forvaltningsloven E.3.5.1

Partshøring E.3.5

Persondataloven, indsigtsret M.2

- Forholdet til forvaltningsloven M.2.2

- Forholdet til offentlighedsloven M.2.3

Personligning A.1.2

Praksisændring E.1

Processuelle beslutninger B.3

Proportionalitetsprincippet E.1

R

Reaktionsfrist G.3.2.1

Repræsentation E.3.2

Responderende virksomhed B.2

Revision A.2.2.1.1

S

Sagens oplysning E.3.3

Saglig kompetence A.3

Sagsbehandlingsreglerne E.3

Sagsfremstilling E.3.6

Sagsudlægningsbekendtgørelsen H

Selskabsligning

- Den kommunale skattemyndighed A.1.2

- Told- og skatteforvaltningen A.2.2.1.1

Selvangivelse B.4

Skat

- selvangivelse B.4

- klage H.1

- kompetence A.3

- Told- og skatteforvaltningens opgaver A.2.2.1.1

- tilsyn A.2.2.1.2, A.2.2.1.1

- selskabsligning A.1.2, A.2.2.1.1

- personligning A.1.2

- ansættelsesfrister G.2

Skatteankenævn

- Genoptagelseskompetence A.1.4

- Klagebehandling H.7.1

- Opgaver A.1.4

- Påkendelseskompetence A.1.4

Skatteansættelse, definition G.2.2

Skatteforbehold O.2

Skattemæssig omgørelse O.1

Skattestyrelsesloven, ikrafttræden G.3.1

Skyldråd H.7.2

Spillemyndighed

- Told- og skatteforvaltningen A.2.2.1.6

- Klagestruktur H.5

Statslige told- og skattemyndigheder A.2

- Opgaver A.2.2.1.1

- Kompetence A.3

- Klagebehandling H.7.4

Stedlig kompetence A.3

Suspension af forældelsesfrist N.2.1.3

Syn og skøn H.7.3.1

Syn og skøn, bindende forhåndsbesked C.1

T

Tavshedspligt, almindelig M.3.1

Tavshedspligt, særlig M.3.2

- Skattestyrelsesloven § 37 M.2.2

- Skattekontrolloven § 6 F M.2.3

- Vurderingsloven § 29 A M.3.4

- International ret M.3.5

Tilbagebetaling I

Tilbagekaldelse af forvaltningsakt D

Tilbagesøgningskrav, forældelse N.3

Tilsyn

- Ejendomsvurdering A.2.2.1.2

- Skat A.2.2.1.1

- Skyldråd A.2.2.1.2

Toldgodtgørelse, særlig G.7

Toldkodeks, 3-årsfrist G.7, N.2.3

Told- og skatteregionerne A.2.2

Told- og Skattestyrelsen A.2.2

- klagebehandling H.7.4

Toldcentre A.2.2

U

Udgifter til sagkyndig bistand K

Uformaliserede forhåndstilkendegivelser C.3

- skat C.3.1

Ugyldighed F

- konsekvenser heraf F.2

Underkendelse af praksis, genoptagelse G.3.2.2.1

Underretning om afgørelsen E.3.8

V

Varslingsfristen G.3.1.1.1, E.3.5.2

Vejledning B.2

Vejledningspligt E.3.1

- Omgørelse O.1

Videregivelse af fortrolige oplysninger M.3.2

- Til andre myndigheder M.3.2.2

Vurdering af fast ejendom G.4

Virkningen af formelle mangler F

Vurderingsråd

- Sekretariatsbistand A.1.3

- klage H.1

Y

Æ

Ændring af skatteansættelser G.3

- Efter anmodning G.3.1.1.2

- På myndighedernes initiativ G.3.1.1.1

Ø

Å

§ 10, nr. 2 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 4

§ 10, nr. 2 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 4

§ 10, nr. 2 + § 19, stk. 1, nr. 5, jf. § 21, nr. 4

§ 10, nr. 2 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 4

CIRK. 1987/157 OM FORRENTNING AF VISSE TILBAGEBETALINGSBELØB

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

Forrentning af tilbagebetalte skatter, afgifter, gebyrer mv. på skatteministeriets område efter cirkulærets bestemmelser.

KS

R eller TC

T&S

LR

R

T&S

Ingen

Ingen

§ 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 4

HUSDYRBESKATNINGSLOVEN

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 10

Afgørelse i tvivlstilfælde af i hvilken kommune en person skal forskudsregistreres eller ændring af forskudsregistrering skal ske.

T&S

Ingen

§ 10, nr. 3 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr.2, 3 og 4

§ 10, stk. 2

Tilladelse til omlægning af regnskabsår.

SKAM KS/RT&S

R/T&S/LR

§ 11, stk. 1, nr. 2 + § 21, nr. 3

§ 11, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. + FUL § 15, stk. 1, 4. pkt., § 15 A, stk. 1, 4. pkt., og § 15 C, stk. 1, 4. pkt.

§ 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. + § 21, nr. 3

HENSTAND

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

Afgørelser om henstand i forbindelse med klage.

KS

SKAM KS/R/T&S

R

R/T&S/LR

§ 11, stk. 1, nr. 4 + § 21, nr. 3.

§ 11, stk. 1, nr. 4 + § 21, nr. 3.

§ 11, stk. 1, nr. 5 + kulbrinteopkrævningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt.

KULBRINTESKATTELOVEN

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 11, stk. 1, nr. 6 + § 21, nr. 3

§ 11, stk. 1, nr. 6 + § 21, nr. 3

LIGNINGSLOVEN

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 11, stk. 1, nr. 7 + § 21, nr. 3

§ 11, stk. 1, nr. 7 + § 21, nr. 3

§ 11, stk. 5 + § 20, nr. 3, jf. § 21, nr. 5

§ 11, stk. 1, nr. 1 + § 21, nr. 3

§ 11, stk. 5 + § 20, nr. 3, jf. § 21, nr. 5

§ 11, stk. 5 + § 20, nr. 3, jf. § 21, nr. 5

§ 11, stk. 1, nr. 8 + § 21, nr. 3

§ 11, stk. 1, nr. 9 + § 21, nr. 3

§ 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.

Godkendelse af anbringelse af rateopsparing i pensionsøjemed i en anden institution end bank eller sparekasse.

T&S

Ingen

§ 11, stk. 1, nr. 9 + § 21, nr. 3

§ 11, stk. 1, nr. 9 + § 21, nr. 3

§ 11, stk. 5 + § 20, nr. 3, jf. § 21, nr. 5

§ 11, stk. 5 + § 20, nr. 3, jf. § 21, nr. 5

§ 11, stk. 5 + § 20, nr. 3, jf. § 21, nr. 5 og realrenteaf- giftslovens § 18 og § 20.

§ 11, stk. 3 + § 21, nr. 3

EJENDOMSAVANCEBESKATNINGSLOVEN

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 11, stk. 1, nr. 10 + § 21, nr. 3

§ 11, stk. 2, nr. 2 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 4

§ 11, stk. 2, nr. 2 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 4

§ 11, stk. 2, nr. 2 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 4

§ 11, stk. 1, nr. 11 + § 21, nr. 3

§ 11, stk. 2, nr. 3 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 4

§ 11, stk. 2, nr. 4 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 4

§ 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. + § 21, nr. 3

§ 11, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. + FUL § 15, stk. 1, 4. pkt., § 15 A, stk. 1, 4. pkt., og § 15 C, stk. 1, 4. pkt.

§ 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. + § 21, nr. 3

§ 11, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. + FUL § 15, stk. 1, 4. pkt., § 15 A, stk. 1, 4. pkt., og § 15 C, stk. 1, 4. pkt.

§ 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. + § 21, nr. 3

§ 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. + § 21, nr. 3

§ 12, § 26, 32, stk. 1-3, § 45, stk. 6 samt § 32, stk. 4, bortset fra afgørelser om afgiftsop- lag efter § 11 A, § 36, § 46, stk. 4 og § 61.

TC

T&S

§ 12, stk. 1

Henstand med betaling af skat af ejendomsavance.

KS

SKAM (KS/R/T&S)

R

R/T&S/LR

§ 12, stk. 4

Tillade at fristen for genanskaffelse forlænges.

KS

SKAM (KS/R/T&S)

R

R/T&S/LR

§ 12 + § 21, nr. 4

§ 12, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.

Godkendelse af anbringelse af opsparing i pensionsøjemed i en anden institution end bank eller sparekasse.

T&S

Ingen

§ 12

Tilladelse til anden opgørelsesmåde.

T&S efter indstilling fra LR

Ingen

§ 13, stk. 1 og 3

Tilladelse til aktieombytning.

R

Sager, der vedrører principielle spørgsmål og sager, hvor der ikke er skabt en praksis afgøres i 1. instans af T&S.

T&S

I sager, hvor T&S er 1. instans: Ingen klageadgang

§ 13 A, stk. 5, 1. pkt.

Tilladelse til henstand med betaling af skat på aktieindkomst på betingelse af betryggende sikkerhedsstillelse.

R

T&S

Hovedregel

AKTINDSIGT

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

I sager i KS eller skatteankenævn.

KS/skatteankenævn

R

Offentlighedslovens § 15, stk. 1 eller forvaltningslovens § 16, stk. 1 + sagsudlægningsbkg. § 17, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., jf. 21, nr. 2.

I sager som nævnt i sagsudlægningsbkg. § 2, stk. 2 i København eller Frederiksberg kommune

København/

Frederiksberg kommune

R

Offentlighedslovens § 15, stk. 1 eller forvaltningslovens § 16, stk. 1 + sagsudlægningsbkg. § 17, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., jf. 21, nr. 2.

I sager i vurderingsråd eller skyldråd

Vurderingsråd eller skyldråd

R, som nævnt i § 2, stk. 2 i bkg. 2000/1072.

Offentlighedslovens § 15, stk. 1 eller forvaltningslovens § 16, stk. 1 + sagsudlægningsbkg. § 17, stk. 3, nr. 1, jf. 21, nr. 2.

I sager i T&S

T&S

Ingen

Offentlighedslovens § 15, stk. 1 eller forvaltningslovens § 16, stk. 1 + sagsudlægningsbkg. § 21, nr. 3, 2. pkt.

I sager i LR

T&S

Ingen

Sagsudlægningsbkg. § 11, stk. 4 + § 21, nr. 3.

BOAFGIFTSLOVEN

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 13, stk. 4

Fritagelse for 1-månedersfristen for indsendelse af fusionsdokumenter.

R

Kan regionen ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på vilkår, træffer T&S afgørelse i 1. instans.

T&S

Ingen

§ 13 + § 21, nr. 6

KURSGEVINSTLOVEN

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 13, stk. 1, 1. pkt.

Vurdering af køretøj til afgiftsberigtigelse.

Vurderingsmænd-

ene

Vurderingsmyndig-

heden

Registreringsafgiftslovens § 13, stk. 1, 1. pkt. + cirk. nr. 139 af 19. juni 1999 § 4, stk. 2

§ 13, stk. 1, 3. pkt.

F.s.v.a. spørgsmål om overholdelse af de af skatteministeren fastsatte bestemmelser om vurderingsmændenes virke.

Vurderingsmænd-

ene

T&S

Registreringsafgiftslovens § 13, stk. 1, 1. pkt. og cirk. nr. 139 af 19. juni 1991 § 4, stk. 2 + sagsudlægningsbekendtgørelsens § 18, nr. 3, jf. § 21, nr. 3

§ 14

§ 14

§ 14

Træffe afgørelse om skattepligt af konkursindkomsten.

KS

SKAM KS/R/T&S

R

R/T&S/LR

§ 15, stk. 3, nr. 3

Tillade fonde at indgive erklæring i stedet for selvangivelse.

SKAM (K/R/T&S)

R/T&S/LR

§ 15

Afgørelse i tvivlstilfælde af i hvilken kommune en person skal slutlignes.

T&S

Ingen

§ 15, stk. 3

Skattepligt af konkursindkomsten ved usikkerhed mv. om aktivets tilhørsforhold.

KS

SKAM KS/R/T&S

R

R/T&S/LR

§ 15 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3 + § 21, nr. 3 og 4.

FORÆLDELSESLOVEN (1908-loven)

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 15, stk. 1

Tilladelse til beskatning efter § 15, stk. 2-4 ved fusion mellem selskab hjemmehørende i Danmark og selskab hjemmehørende i udlandet samt fastsættelse af særlige vilkår for tilladelsen.

T&S

LSR

§ 15, stk. 6

Tilladelse for selskaber hjemmehørende i udlandet til at aktier anses for afhændet i det omfang, de vederlægges med andet end aktier samt fastsættelse af særlige vilkår for tilladelsen.

T&S

Ingen

§ 15 A, stk. 1

Tilladelse til beskatning efter § 15 B ved spaltning, når begge selskaber er omfattet af begrebet selskab i en medlemstat samt fastsættelse af særlige vilkår for tilladelsen.

T&S

LSR

§ 15 B, stk. 1, 7. pkt. og stk. 2, 7. pkt.

Fastsættelse af fordeling

af sikkerhedsfondshen- læggelser ved spaltning.

T&S

Ingen

§15 B, stk. 6

Tilladelse til at § 15, stk. 4, 2.-14. pkt. finder anvendelse, når et selskab hjemme- hørende i udlandet spaltes samt fastsættelse af vilkår for tilladelsen.

T&S

Ingen

§ 15 C, stk. 1

Tilladelse til beskatning efter § 15d ved tilførsel af aktiver, når begge selskaber er omfattet af begrebet selskab i en medlemstat.

T&S

LSR

§ 15 D, stk. 2, 5. pkt og stk. 3, 5. pkt.

Fastsættelse af fordeling

af sikkerhedsfondshen- læggelser ved tilførsel af aktiver.

T&S

Ingen

§ 16 A, stk. 2

Fritagelse for beskatning

som almindelig indkomst for beløb udloddet i forbindelse med nedsættelse af aktie- eller andelskapitalen i et selskab.

KS

SKAM KS/R/T&S

R

R/T&S/LR

§ 16 A, stk. 3

Fritagelse for beskatning som almindelig indkomst for beløb udbetalt ved udlodning af likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvor i selskabet opløses

KS

SKAM KS/R/T&S

R

R/T&S/LR

§ 16 B, stk. 2

Fritagelse for beskatning som almindelig indkomst ved en aktionær, andelshavers eller lignendes afståelse af aktier, andelsbeviser eller lignende til det udstedende selskab.

KS

SKAM KS/R/T&S

I tilfælde, hvor anmodning fremsættes af et pengeinstitut, pengeinstituttet har udstedt det pågældende papir, og anmodningen omfatter en gruppe af skatteydere: T&S

R

R/T&S/LR

tilfælde, hvor anmodning fremsættes af et pengeinstitut, pengeinstituttet har udstedt det pågældende papir, og anmodningen omfatter en gruppe af skatteydere: Ingen

§ 17 B, stk. 3

Afgørelse i tvivlstilfælde af i hvilken kommune et dødsbo skal skatteansættes.

R

T&S

Hovedregel

§ 17, stk. 4

Helt eller delvis indrømmelse af kulbrintefradrag.

MIN

Ingen

§ 17 E, stk. 6

Genoptagelse af afgiftsberegning.

R

T&S

Hovedreglen

§ 17, stk. 2, 1. pkt.

Datterselskabs-

lempelse.

SKAM KS/R/T&S

R/T&S/LR

§ 17, stk 3, 2. pkt.

Visse afgørelser om bindende forhåndsbesked efter skattestyrelseslovens § 20 A, jf. T&S cirk. 1996-12

R

LSR

Skattestyrelseslovens § 17, stk. 3, 2. pkt. + sagsudlægningsbekendtgørelsens § 20, nr. 2, jf. § 21, nr. 5

§ 18, stk. 1

Ændring af opgørelsen og afgiftsberegningen.

T&S, når T&S og den skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.

Andre sager: LR

LSR, når T&S og den skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.

Andre sager: LSR

§ 18, stk. 7

Genoptagelse af egen tidligere foretagen ansættelse.

T&S, når T&S og den skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.

Andre sager: LR

LSR, når T&S og den skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.

Andre sager: LSR

§ 18, stk. 1

Påbud om at indgive angivelse for en kortere periode end 1 måned samt kræve fuld sikkerhedsstillelse.

R

T&S

Hovedreglen

§ 18, stk. 2

Inddragelse af registreringen.

R

T&S

Hovedreglen

§ 19 E

Fritage helt eller delvist for indkomstskattepligt efter §§ 19 A-19 D.

KS

R

§ 19, stk. 1, 1. pkt.

Revision af ejendomsvurderinger

R

Sager, der af T&S i samråd med LRs formand er udtaget til forelæggelse for LR: LR

LSR

Sager, der af T&S i samråd med LRs formand er udtaget til forelæggelse for LR: LSR

§ 20, stk. 1

Afgøre sagen administrativt ved bødeforlæg.

R

Når SKAM er T&S træffer T&S afgørelse.

T&S

Når SKAM erT&S er LR klageinstans.

Hovedreglen + § 11, stk. 2, nr. 1 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 4.

KULBRINTEOPKRÆVNINGSLOVEN

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 20, stk. 1

Skønsmæssig opgørelse af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf ved manglende indgivelse af opgørelsen.

T&S, når T&S og den skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.

Andre sager: LR

LSR, når T&S og den skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.

Andre sager: LSR

§ 20, stk. 4

Fremtvingelse af indgivelse af opgørelse ved dagbøder.

T&S

Ingen

§ 20, stk. 1

Kompetence til at afgøre visse skattestraffesager ved bødeforlæg, jf. T&S-cirk. 2000-23.

Ligningsrådet træffer afgørelse i sager nævnt i cirkulærets afsnit A, Told- og Skattestyrelsen træffer afgørelse i sager nævnt

ii cirkulærets afsnit B og told- og skatteregionerne træffer afgørelse i sager nævnt i cirkulærets afsnit C.

Ved udarbejdelsen af bødeforlæg er der tale om et tilbud, der ikke kan påklages. Accepteres tilbuddet ikke, skal spørgsmålet om overtrædelsen af skattekontrollovens afsnit III afgøres ved domstolene som en straffesag efter retsplejelovens regler.

T&S-cirkulære 2000-23

SKATTESTYRELSESLOVEN

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 20 A

Anmodning om bindende forhåndsbesked

LR

Visse sagstyper er udlagt i 1. instans til told- og skatteregionerne, se ovenfor under skattestyrelselovens § 17, stk. 3, 2. pkt.

LSR

Skattestyrelselovens § 20 A + § 23, stk. 1, nr. 6

§ 21 A, stk. 2

Tilladelse til tilbagebetaling af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i § 16, stk. 1.

KS

R

§ 22, stk. 2

Tilladelse til ændring af indkomstår

KS

R

§ 22

Afgøre sagen administrativt ved bødeforlæg.

R

T&S

Hovedreglen

REGISTRERINGSAFGIFTSLOVEN

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 24, stk. 2

Forlængelse af fristen for genopførelse eller genanskaffelse af skadelidt formue.

KS

SKAM (KS/R/T&S)

R

R/T&S/LR

§ 25, stk. 2, 3 pkt

Tilladelse til principskifte ved opgørelse af gevinst/tab på børsnoterede obligationer og ikke børsnoterede fordringer og gæld (fra lagerprincip til realisationsprincip),jf. LL § 29.

KS

Hvis der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed med flere ejere: T&S

R

Hvis der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed med flere ejere: Ingen

§ 25, stk. 3, 3 pkt

Tilladelse til at anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum ved opgørelsen af gevinst/tab ved afståelse af obligationer, jf. LL § 29.

KS

Hvis der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed med flere ejere: T&S

R

Hvis der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed med flere ejere: Ingen

§ 25, stk. 5

Tilladelse til anden opgørelsesmetode samt tilladelse til senere ændring af denne.

T&S

Ingen

§ 26, stk. 5

Fritagelse for afgifts- berigtigelse efter stk. 4, 3. pkt.

R

T&S

Hovedreglen

§ 27, stk. 1

Ændring af opgørelsen og beregningen af beskatningsgrundlaget.

T&S, hvis T&S og den skattepligtige er enige om ansættelsen, undtagen principielle sager.

Andre sager: LR

LR, hvis T&S og den skattepligtige er enige om ansættelsen, undtagen principielle sager.

Andre sager: LSR

§ 27, stk. 7

Genoptagelse af egen tidligere ansættelse.

T&S, hvis T&S og

den skattepligtige er enige om ansættelsen, undtagen principielle sager.

Andre sager: LR

LR, hvis T&S og den skattepligtige er enige om ansættelsen, undtagen principielle sager.

Andre sager: LSR

§ 28, stk. 1

Afgøre sagen ved administrativt bødeforlæg.

R

T&S

Hovedreglen

KLAGER OVER SAGSBEHANDLINGEN

Klager med påstand om helt eller delvis ugyldighed pga. sagsbehandlingsfejl.

Behandles som klage over den materielle afgørelse.

Andre klager over sagsbehandlingsfejl.

Kompetencen følger af det almindelige over-/underordnelsesforhold. Der er således ikke tale om en egentlig ret for borgeren til at få behandlet sin klage over sagsbehandlingen, men om et valg for den overordnede myndighed, om den vil underkaste sig den konkrete sagsbehandling prøvelse som led i den almindelige tilsynspligt. Der henvises til Vejledning om de processuelle regler på Told Skats område, afsnit H.6.

SELSKABSSKATTELOVEN

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 29, stk. 1

Skønsmæssig opgørelse af beskatningsgrundlaget ved for sen indsendelse af opgørelse.

T&S, hvis T&S og

den skattepligtige er enige om ansættelsen undtagen principielle sager.

Andre sager: LR

LR, hvis T&S og

den skattepligtige er enige om ansættelsen undtagen principielle sager.

Andre sager: LSR

§ 29, stk. 4

Pålæggelse af dagsbøder til fremtvingelse af indgivelse af opgørelse over beskatningsgrundlaget.

T&S

Ingen

§ 29 A, stk. 2

Opkrævning af

ordinær acontoskat.

T&S

Selskabsskattelovens § 29 A, stk. 2

§ 29 C

Nedssættelse af a-contoskat.

R

Når T&S er SKAM: T&S

T&S

Når T&S er SKAM: Ingen

Hovedreglen

§ 29 D

Tilbagebetaling af over- skydende skat

før skatte- ansættelsen af indkomståret er foretaget.

R

Når T&S er SKAM: T&S

T&S

Når T&S er SKAM: Ingen

Hovedreglen

§ 29 E, stk. 2

Tilbagebetaling af overskydende skat før skatte- ansættelsen

R

Når T&S er SKAM: T&S

T&S

Når T&S er SKAM: Ingen

Hovedreglen

§ 30, stk. 1

Tilladelse til at forskudsafskrive i bestillings- eller planlægningsåret.

KS

SKAM (KS/R/T&S)

R

R/T&S/LR

§ 31, stk. 1

Tilladelse til sambeskatning. Bemyndigelse fra Ligningsrådet, jf. T&S-cirk. 1997-39, senest ændret ved TSS-cirkulære 1999-46.

SKAM KS/R/T&S

LR

TSS-cirkulære 1999-46

SKATTEKONTROLLOVEN

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 33, stk. 3

Fremtvingelse af indgivelse af oplysninger ved hjælp af dagbøder.

R

T&S

Hovedregel

§ 33, stk. 2

Tilladelse til at gevinst og tab på kontrakter medregnes efter realisationsprincippet.

T&S

Ingen

§ 33 E, stk. 10

Fritagelse for anvendelse af stk. 1-6 om udtrædelse af sambeskatning.

T&S

Ingen

§ 33 E, stk. 11

Fritagelse for anvendelse af stk. 2, 1. pkt. om, at afhændelse af aktier eller anparter behandles som udtrædelse af sambeskatning.

T&S

Ingen

§ 33 G, stk. 1

Eftergivelse af skat, når der indgår aktieudbytte efter LL § 16 A.

R

T&S

Hovedreglen

OPKRÆVNING OG INDDRIVELSE AF BØDER, DER ER PÅLAGT EFTER SKATTEKONTROLLOVENS § 20

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

Afgørelser om opkrævning og inddrivelse af bøder, der pålagt efter skattekontrollovens § 20, bortset fra tilfælde, hvor bøden opkræves sammen med en bøde for overtrædelse af merværdiafgiftsloven, arbejdsmarkedsfondsloven eller kildeskatteloven, bortset fra kildeskattelovens § 75.

KS

R

§ 33, stk. 1

Afgøre sagen administrativt ved bødeforlæg.

R

T&S

Hovedreglen

PENSIONSBESKATNINGSLOVEN

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 33 A

Afgørelse om omkostningsgodtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand i skatte-, afgifts- og toldsager.

R

T&S

Hovedreglen

§ 33 H

Afgøre sagen administrativt ved bødeforlæg.

R

T&S

Hovedreglen

§ 35, stk. 1, nr. 1-7 og 10

Tilladelse til, at skatteansættelsen foretages eller ændres for indkomstår 1997 og frem efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister i skattestyrelseslovens § 34.

Ligningsmyndigheden

Som almindelig klage over en skatteansættelse

Den almindelige ligningskompetence

§ 35, stk. 1, nr. 8

Ændre en skatteansættelse efter udløbet af ansættelses- fristerne i skattestyrelseslovens § 34 som følge af revisionskompetencen efter skattestyrelselovens § 14 og §15.

R/T&S/LR

LSR

Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr 8, jf. § 14 og § 15 + § 23, stk. 1, nr. 1-3

§ 35, stk. 1, nr. 9

Tilladelse til, at skatteansættelsen for indkomstår 1997 og frem ændres som følge af fejl begået af en skatteansættende myndighed.

R

Er den skatteansættende myndighed T&S eller Ligningsrådet: T&S

T&S

Er den skatteansættende myndighed T&S eller Ligningsrådet: Ingen

Hovedreglen

og § 11, stk. 1, nr. 12 + § 21, nr. 3

§ 36

Forlængelse af 4-årsfristen i § 34.

KS

SKAM (KS/R/T&S)

R

R/T&S/LR

§ 36

Henstand med betaling af boafgift, jf. bkg. 1999/1047 § 12, stk. 2.

Skifteretten

Ingen

§ 37 C

Tilladelse til omgørelse.

KS

SKAM KS/R/T&S

LR

LR

§ 40, stk. 7

Rentefri henstand med betaling af skatten af fortjenste efter afskrivning- slovens § 40, stk. 6.

R

T&S

Hovedregel

§ 42, stk. 1

Afgøre sagen administrativt ved bødeforlæg.

R

T&S

Hovedregel

BOGFØRINGSLOVEN

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 42, stk. 4

Forlængelse af klagefrist.

R

T&S

Hovedregel

§ 42, stk. 4

Træffe afgørelse om, at skyldrådet skal påkende en klage efter udløbet af klagefristen.

R som nævnt i § 2, stk. 2 i bkg. nr. 1072/2000 om vurdering af landets faste ejendomme.

T&S

§ 45, stk. 3

Afgørelse af om en indkomst skal anses for A- eller B-indkomst i forbindelse med indeholdelse af foreløbig skat.

R

T&S

Hovedreglen

§ 47, 3. pkt.

Fremtvingelse af meddelese af oplysninger ved hjælp af dagbøder.

R

T&S

Hovedregel

ETABLERINGSKONTOLOVEN

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 51

Tilladelse til at afskrivning på aktiver, der anvendes til forsøg og forskning, påbegyndes, før igangsættelsen af erhvervsvirksomhed.

KS

SKAM (KS/R/T&S)

R

R/T&S/LR

§ 52, stk. 2

Tilladelse til at ændre afskrivningssatsen

efter 3 måneder fra udløbet af selvangivelsesfristen.

KS

SKAM (KS/R/T&S)

LR

LR

§ 52, stk. 2

Fremtvingelse af indgivelse af forskudsskema ved hjælp af dagbøder.

KS

R

§ 53, stk. 4

Fremtvingelse af indgivelse af forskudsskema ved hjælp af dagbøder i forbindelse med ændring af forskudsskema.

KS

R

§ 55, stk. 2

Afgøre sagen ved administrativt bødeforlæg.

R

Ingen

Kildeskattebekendtgørelsens § 55, stk. 2

KILDESKATTELOVEN

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 56, stk. 3, 1. pkt

Fritagelse for forkortet afregningsperiode efter stk. 2.

R

T&S

Hovedreglen

2. pkt.

Fastsættelse af kortere frist end efter stk. 2 samt ændre betalingssted.

R

T&S

Hovedreglen

3. pkt.

Pålæg om indsendelse af specificerede oplysninger.

R

T&S

Hovedreglen

§ 56, stk. 4

Pålæg om forkortet afregningsperiode efter stk. 2 for virksomheder, der anmeldes til registrering.

R

T&S

Hovedreglen

§ 57, stk. 3

Fritagelse for afgift efter stk. 2.

R

T&S

Hovedreglen

§ 61, stk. 1

Afgøre sagen administrativt ved bødeforlæg.

R

T&S

Hovedreglen

REALRENTEAFGIFTSLOVEN

Realrenteafgiftsloven erstattes efter en overgangsperiode af pensionsafkastbeskatningsloven.

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 66, stk. 2

Henstand med betaling af udbytteskat.

R

T&S

Hovedreglen

§ 67, stk. 2, sidste pkt.

Kontant udbetaling af udbytte.

R

T&S

Hovedreglen

§ 73, stk. 1, og stk. 6

Pålægge arbejdsgiver lønindeholdelse.

KS

R

§ 73 B-D

Eftergivelse eller henstand med betaling af skatter, bøder, erstatning mv.

R

T&S

Hovedreglen

§ 79, stk. 1

Afgøre sagen administrativt ved bødeforlæg.

R

T&S

Hovedreglen

§ 84, stk. 2

Fremtvingelse af underretning om indeholdelser af A-skat ved hjælp af dagbøder.

R

T&S

Hovedreglen

§ 85, stk. 3

Pålæg af dagbøder for at fremskaffe oplysninger om indholdelsespligtige.

R

T&S

Hovedreglen

§ 86, stk. 3

Pålægge dagbøder for at fremtvinge adgang til eftersyn, indsendelse af regnskabsmateriale mv.

R

T&S

Hovedreglen

§ 89

Midlertidig fritagelse for betaling af A-skat eller B-skat.

KS

R

§ 89 A, stk. 1

Henstand med betaling af den del af formueskatten, der vedrører ejerboligen for særlige persongrupper.

KS

R

Processuelle regler på Told Skats område 2001

O. Omgørelse og skatteforbehold

O.1 Omgørelse

Generelt om omgørelse

I SSL § 37 C findes hjemmel til at tillade omgørelse af rent privatretlige dispositioner i relation til skatteansættelser, jf. nærmere nedenfor. En tilsvarende bestemmelse eksisterer ikke vedrørende told- og afgiftsområdet.

Beskrivelsen nedenfor gælder for anmodninger om omgørelser, der er indgivet fra og med 1. juli 1999, jf. § 7, stk. 4, i lov nr. 381 af 2. juni 1999 om ændring af skattestyrelsesloven. For så vidt angår anmodninger indgivet inden 1. juli 1999 henvises til beskrivelsen i LV 1998 A.H.2.4 og S.F.1.2.6.

Reglerne om omgørelse i SSL § 37 C vil i praksis ikke have betydning i det omfang koncernforbundne parter omfattet af kredsen i ligningslovens § 2, stk. 1, vælger at påberåbe sig og opfylder betingelserne i ligningslovens § 2, stk. 4, for at foretage betalingskorrektion.

Formålet med omgørelse er at undgå tilfælde, hvor en borger/virksomhed beskattes på grundlag af en privatretlig disposition, der har uforudsete skattemæssige virkninger, der er væsentlige og uhensigtsmæssige. Under hensyn til karakteren af hidtidig omgørelsespraksis og de alternative muligheder, der eksisterer for at sikre sig mod uforudsete skattemæssige virkninger af privatretlige dispositioner, er adgangen til at tillade omgørelse begrænset, jf. nærmere nedenfor om betingelserne for omgørelse.

Disse alternative muligheder er bl.a. adgang til at få en bindende forhåndsbesked, adgangen efter ligningslovens § 2 til at berigtige en prisaftale og anerkendelsen efter SSL § 37 B af retten til at tage et skatteforbehold.

Det fremgår af SSL § 37 C, stk. 1, at »i det omfang en skatteansættelse hviler på en privatretlig disposition, kan skatteministeren tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tilægges virkning for skatteansættelsen (omgørelse)«, hvis nærmere angivne betingelser er opfyldte. En tilladelse til omgørelse indebærer således en accept af, at en efterfølgende ændring af en privatretlig disposition tillægges virkning for den oprindeligt foretagne skatteansættelse, således at skatteansættelsen »bliver forkert « og må ændres.

Udgangspunktet er, at parternes skatteansættelser skal foretages som om den privatretlige disposition aldrig havde fundet sted, dvs. når en disposition fuldstændig ophæves, eller som om dispositionen oprindeligt havde fundet sted på de nu ændrede vilkår, dvs. når der alene ændres vilkår i den oprindelige disposition. Dette er ensbetydende med, at hvis parterne ønsker dispositionen helt ophævet, skal der foretages kompensation for statusændringer i den mellemliggende periode, eksempelvis forbedringer/forringelser på de tilbageførte aktiver. Parterne skal skattemæssigt behandle sådanne kompensationsbeløb på samme måde, som det der kompenseres for.

Som et led i retableringen af status på det oprindelige overdragelsestidspunkt skal de foretagne skattemæssige afskrivninger i den mellemliggende periode annulleres, således at den oprindelige overdrager bevarer sit oprindelige afskrivningsgrundlag. Den oprindelige overdragers adgang til at foretage afskrivning i den mellemliggende periode beror på den almindelige praksis om tilladelse til efterfølgende af- og nedskrivning. Da hensigten med en fuldstændig ophævelse af den privatretlige disposition som nævnt er at retablere status på det oprindelige aftaletidspunkt, skal der derimod normalt ikke ske tilbageføring af indtægter og udgifter vedrørende løbende underaftaler med tredjemand og personlig virksomhed i den mellemliggende periode. Hvad angår forrentning af beløb, der betales mellem parterne som led i gennemførelsen af omgørelsen gælder, at manglende forrentning ikke vil have skattemæssige konsekvenser, medmindre der eksisterer særskilt hjemmel til at kræve forrentning, jf ligningslovens § 2, stk. 1, eller den manglende forrentning er udtryk for skattemæssig omgåelse, jf. TfS 1998, 199 HD.

Der skal i anmodningen om tilladelse til omgørelse være en specificeret redegørelse for, hvorledes der reguleres mellem parterne i den mellemliggende periode, jf. TSS-cirkulære 2000-28, hvor Ligningsrådet har udnyttet bemyndigelsen i § 19, stk. 2, i sagsudlægningsbekendtgørelsen til at fastsætte generelle retningslinjer. Af disse retningslinjer fremgår, at der i anmodningen bl.a. skal oplyses om indbyrdes kompensation for forbedringer, forringelser og afdrag på lån samt i hvilket omfang, der skal ske forrentning af beløb, der betales som led i omgørelsen. Endvidere skal parterne i anmodningen dokumentere, at der er enighed om omgørelsen samt hvorledes omgørelsen skal gennemføres.

Afgrænsning af omgørelsesbegrebet

De skattemæssige reguleringer som følge af ændring af en oprindelig privatretlig disposition kræver ikke altid tilladelse til skattemæssig omgørelse. I TSS-cirkulære 2000-28 er der anført eksempler på tilfælde, hvor annullering af de skattemæssige virkninger ikke er betinget af en tilladelse til omgørelse. Der er nævnt tilfælde, hvor en privatretlig disposition viser sig at være ugyldig eller uvirksom eller i øvrigt efterfølgende reguleres som følge af omstændigheder, der var taget højde for allerede på det oprindelige dispositionstidspunkt. De skattemæssige reguleringer vil i sådanne tilfælde være en konsekvens af de privatretlige virkninger, således at der kan anmodes om genoptagelse af skatteansættelsen uden indhentelse af tilladelse til omgørelse. Tilsvarende gælder, hvis parterne kan godtgøre, at den privatretlige disposition er udtryk for en ren fejlekspedition, jf. for eksempel TfS 2000, 798 LSR, hvor en fejlagtig indbetaling på en kapitalpensionsordning blev skattemæssigt annulleret uden brug af omgørelsesinstituttet. Se tilsvarende TfS 1998, 682 TSS og TfS 1999, 738 TSS, hvor fejlagtige dispositioner vedrørende pensionsordninger kunne ændres uden anvendelse af omgørelsesinstituttet.

Endelig skal der ikke ske behandling efter omgørelsesreglerne, hvis de skattemæssige virkninger ved indgåelse og ændring af en privatretlig disposition er særskilt reguleret i skattelovgivningen, eksempelvis skattebegunstigede pensionsordninger eller etableringskonti. I sådanne tilfælde vil muligheden for ændringer og udbetalinger uden den særlige efterbeskatning afhænge af, om den oprindelige disposition som ovenfor anført kan anses for ugyldig, uvirksom eller som en ren fejlekspedition.

Betingelser for omgørelse

Efter SSL § 37 C, stk. 1, nr. 1, må dispositionen » . . ikke i overvejende grad have være båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter eller afgifter.«

Omgørelse af dispositioner i form af fx overdragelse af aktiver til en åbenbar over- eller underkurs vil således normalt ikke kunne tillades På den anden side vil omgørelse normalt kunne tillades af dispositioner, der indebærer succession, selvom successionen indebærer en skatteudskydelse. Dette skyldes, at en sådan dispositionen må antages i overvejende grad at være båret af andre hensyn end at udskyde skatten.

Efter SSL § 37 C, stk. 1, nr. 2, skal dispositionen ». . utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.«

Dispositionen skal således have haft væsentlige utilsigtede virkninger for den skattepligtige. I kravet om væsentlighed ligger ikke et krav om væsentlighed i relation til den pågældende disposition, men et generelt krav om, at de uforudsete skattemæssige virkninger er væsentlige.

Efter SSL § 37 C, stk. 1, nr. 3, skal dispositionen ». . have været lagt klart frem for myndighederne.« Dispositionen skal således oprindeligt have været lagt klart frem for den skatteansættende myndighed.

Efter SSL § 37 C, stk. 1, nr. 4, er det en betingelse, at »de privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.«

En tilladelse til omgørelse kan således afslås, hvis en imødekommelse af omgørelsesanmodningen vil resultere i en sådan uklarhed om de privatretlige virkninger heraf, at det vil være nødvendigt at foretage væsentlige skønsmæssige skatteansættelser.

Bestemmelsen er parallel til SSL § 37 B, stk. 2, jf. afsnit O.2.

Efter SSL § 37 C, stk. 1, nr. 5, er adgangen til omgørelse betinget af, »at alle, der vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, tiltræder omgørelsesanmodningen.« I det omfang en skattepligtig bor i en anden kommune end den, hvor ansøgeren bor, må også denne anden kommune have erklæret sig enig i omgørelsen, før en tilladelse kan gives. Det påhviler den skattepligtige at dokumentere, at betingelserne for omgørelse er opfyldt.

Kompetence

I henhold til SSL § 37 C, stk. 1, er omgørelseskompetencen henlagt til skatteministeren, der i sagsudlægningsbekendtgørelsens § 8, litra 13, har delegeret kompetencen til de kommunale skattemyndigheder for så vidt angår fysiske personer og dødsboer, og efter samme bekendtgørelses § 10, litra 1, har delegeret kompetencen til den skatteansættende myndighed for så vidt angår juridiske personer, bortset fra dødsboer. Af sagsudlægningsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, litra 3, fremgår, at klage i alle tilfælde skal ske til Ligningsrådet, der endvidere i bekendtgørelsens § 19, stk. 2 er tillagt kompetence til at fastsætte generelle bestemmelser for administrationen af omgørelse. Sådanne generelle bestemmelser er fastsat i TSS-cirkulære 2000-28.

Frister

Hvis anmodningen om omgørelse er indgivet inden 3 år fra udløbet af det pågældende indkomstår, og betingelserne i SSL § 37 C er opfyldt, gælder ingen yderligere betingelser for at kunne tillade omgørelse og dermed genoptagelse efter SSL § 34, stk. 2, henholdsvis den tidligere bestemmelse i SSL § 4, stk. 1, for så vidt angår indkomstår inden 1997. Hvis anmodningen om omgørelse er indgivet mere end 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår og vedrører indkomstår før 1997, er tilladelse til omgørelse og genoptagelse yderligere betinget af, at de almindelige betingelser for genoptagelse efter den tidligere bestemmelse i SSL § 4, stk. 2, er opfyldt, dvs. de vejledende krav om en minimumsbeløbsgrænse på 3.000 kr. og en reaktionsfrist på 3 måneder, jf. afsnit G.3.2.2.1.

Hvis anmodningen om omgørelse er indgivet mere end 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår og vedrører indkomstår fra og med 1997, vil tilladelse til omgørelse og genoptagelse yderligere være betinget af opfyldelse af kravene i SSL § 35, stk. 2 og 3, om en minimumsbeløbsgrænse på 5.000 kr. og en reaktionsfrist på vejledende 6 måneder, jf. nærmere herom under G.3.2.1.

Gebyr

Efter SSL § 37 C, stk. 2 er omgørelse betinget af, at der betales et gebyr svarende til gebyret for at få en bindende forhåndsbesked om egne forhold. Gebyret er i 2001 på 1.700 kr. med tillæg af 1.700 kr. for hver 5 timers tidsforbrug udover 45 timer ved sagsbehandlingen. Tidsforbruget opgøres på grundlag af tidsforbruget ved behandlingen af såvel omgørelsesanmodningen som de afledte skatteansættelser. Der medregnes kun tidsforbrug hos den myndighed, som afgør omgørelsesanmodningen i første instans. Beløbet reguleres efter § 20 i personskatteloven.Gebyret skal betales, før behandlingen af omgørelsesanmodningen påbegyndes. Et eventuelt tillægsgebyr skal være betalt, før anmodningen besvares. Gebyret tilfalder staten, medmindre afgørelseskompetencen er henlagt til kommunerne, i hvilket tilfælde gebyret tilfalder den pågældende kommune. Tilbagekaldes en anmodning om omgørelse, tilbagebetales gebyrer, der er betalt. Gebyret tilbagebetales ikke, hvis omgørelse nægtes.

Pligt til vejledning om muligheden for omgørelse

I forbindelse med varsling af en ansættelsesændring, der udspringer af en privatretlig disposition, skal den skatteansættende myndighed give vejledning om muligheden for omgørelse efter SSL § 37 C, såfremt omgørelse efter en konkret vurdering må anses for et nærliggende og relevant alternativ for den skattepligtige, jf. TSS-cirkulære 2000-28. Vejledningspligten gælder navnlig, hvor den privatretlige disposition er indgået mellem interesseforbundne parter og dette er myndigheden bekendt. Der skal dog ikke gives en sådan vejledning i tilfælde, hvor det må anses for åbenbart, at betingelserne for at tillade omgørelse ikke er opfyldt. I TSS-cirkulære 2000-28 har Ligningsrådet foreslået følgende ordlyd til vejledning: "Som et alternativ til at påklage den foreslåede ændring af skatteansættelsen henledes opmærksomheden på muligheden for at anmode om tilladelse til skattemæssig omgørelse, såfremt betingelserne i SSL § 37 C er opfyldt. Hvis der anmodes om tilladelse til omgørelse, skal der ved anmodningen betales et gebyr i henhold til SSL § 37 C, stk. 2. Nærmere oplysninger om reglerne for omgørelse kan fås ved henvendelse hertil."

Omgørelse contra klage over ansættelse (dobbelt sagsbehandling)

Hvis en anmodning om omgørelse indgives sideløbende med en verserende klagesag vedrørende den skatteansættelse, der ønskes omgjort, skal anmodningen om omgørelse som udgangspunkt sættes i bero, jf. TSS-cirkulære 2000-28. Hvis den skattepligtige ikke er enig i, at behandlingen af anmodningen om omgørelse stilles i bero, således at der bliver truffet afgørelse om omgørelse inden afslutningen af klagesagen vedrørende skatteansættelsen, skal en eventuel tilladelse til omgørelse betinges af, at tilladelsen udnyttes inden 3 måneder. Ved udnyttelse af tilladelsen bortfalder grundlaget for den verserende klagesag.

O.2 Skatteforbehold

Generelt om skatteforbehold

Beskrivelsen nedenfor gælder for skatteforbehold, der er taget fra og med 1. juli 1999, jf. § 7, stk. 6, i lov nr. 381 af 2. juni 1999 om ændring af skattestyrelsesloven. For så vidt angår skatteforbehold, der er taget inden 1. juli 1999, henvises til beskrivelsen af den tidligere administrative praksis i Ligningsvejledningen 1998, A.H.2.4.1.

Et skatteforbehold er en betingelse for en privatretlig disposition, der medfører at dispositionen bortfalder eller får et andet indhold (eller kan bortfalde eller få et andet indhold), hvis myndighederne tillægger dispositionen en anden skatteretlig virkning end forudsat. Et skatteforbehold er i sagens natur ikke kun rettet til den eller de borgere/virksomheder, der har disponeret, men også til skattemyndighederne.

Et skatteforbehold kan udformes således, at det automatisk bliver virksomt, hvis den udløsende skatteretlige virkning indtræder, eller således at forbeholdet kun bliver virksomt, hvis det gøres gældende.

Skatteforbehold vedrører til en vis grad samme problemområde som omgørelse, jf. SSL § 37 C, og skatteforbehold giver anledning til tilsvarende administrative problemer som omgørelse.

Kravene til et skatteforbeholds gyldighed

Efter SSL § 37 B, stk. 1 tillægges et skatteforbehold af bevismæssige grunde kun skatteretlig virkning, »hvis det er klart, skriftligt og oplyst over for den skatteansættende myndighed senest samtidig med at myndigheden oplyses om dispositionens øvrige indhold.«

Den skatteansættende myndighed oplyses normalt om dispositionens nærmere indhold ved at skattemyndigheden som led i ligningsarbejdet rekvirerer dokumentation for dispositionens indhold. Det er ikke et krav, at skatteforbehold oplyses i selvangivelsen.

Det kan ikke kræves, at skattemyndighederne på forhånd tager stilling til et skatteforbehold, før skatteforbeholdet er gjort gældende.

Af TfS 1998, 680 LR følger imidlertid, at der kan ske en fremrykket stillingtagen til et skatteforbehold i forbindelse med en anmodning om bindende forhåndsbesked, idet gyldigheden af skatteforbeholdet var en betingelse for at kunne give bindende forhåndsbesked om en allerede foretaget disposition. Det er forudsat i forarbejderne til SSL § 37 B, at et skatteforbehold kun kan tillægges skatteretlig virkning, hvis det er taget senest samtidig med den disposition, det er knyttet til. Vedrørende spørgsmålet om bevisbyrden for, at der er taget et skatteforbehold, kan henvises til TfS 1999, 778 VLD, der vedrører perioden inden 1. juli 1999, men må antages at finde tilsvarende anvendelse for skatteforbehold taget efter 1. juli 1999. I denne sag var bevisbyrden ikke løftet vedrørende et skatteforbehold, der første gang blev omtalt overfor skattemyndighederne 10 år efter dispositionens foretagelse. Det er endvidere forudsat i forarbejderne, at et skatteforbehold utvetydigt skal angive, hvilke skatteretlige virkninger, der udløser forbeholdet.

Endelig er det forudsat i forarbejderne, at det skal fremgå af skatteforbeholdet, hvilke privatretlige virkninger det skal tillægges, hvis den skatteretlige forudsætning brister. Det kan ikke skatteretligt tillægges betydning, hvis fx et skatteforbehold angiver, at parterne i en aftale frit kan indgå en ny aftale med oprindelig virkning, hvis skatteforbeholdet bliver aktuelt, eller hvis der i skatteforbeholdet er indbygget skatteforbehold vedrørende en alternativ aftale. Sidstnævnte forbud er ikke til hinder for, at et skatteforbehold er udformet således, at de skattepligtige kan vælge mellem helt at ophæve den privatretlige disposition eller foretage det mindre skridt at ændre den privatretlige disposition i overensstemmelse med eksempelvis skattemyndighedernes værdiansættelse.

Kompetence og frister

Afgørelsen af om et skatteforbehold skal tillægges skatteretlig virkning træffes som led i den almindelige ligning, og afgørelser herom påklages administrativt som andre afgørelser om de skatteretlige virkninger af en privatretlig disposition. Det vil normalt sige til skatteankenævnet og Landsskatteretten. Et skatteforbehold, der fx først gøres gældende under Landsskatterettens behandling af en klage, skal ikke behandles af Landsskatteretten i første instans, men af den skatteansættende myndighed i form af en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen.

Hvis anmodningen indgives inden 3 år fra udløbet af det pågældende indkomstår ligger kompetencen hos den skatteansættende myndighed med klageadgang til skatteankenævnet og/eller Landsskatteretten. Hvis skatteforbeholdet opfylder betingelserne i SSL § 37 B, vil der kunne tillades genoptagelse efter SSL § 34, stk. 2, henholdsvis efter den tidligere bestemmelse i SSL § 4, stk. 1, i det omfang, der er tale om indkomstår inden 1997.

Hvis anmodningen indgives mere end 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår, og vedrører indkomstår inden 1997, ligger kompetencen hos told- og skatteregionerne, der i henhold til den tidligere bestemmelse i SSL § 4, stk. 2, kan tillade genoptagelse, når skatteforbeholdet opfylder betingelserne i SSL § 37 B. For så vidt angår de yderligere betingelser om minimumsbeløbsgrænse (vejledende 3.000 kr.) og reaktionsfrist (vejledende 3 måneder), der skal være opfyldt for at tillade genoptagelse efter den tidligere regel i SSL § 4, stk. 2, henvises til G.3.2.2.1. Klagemyndighed i disse tilfælde er Told- og Skattestyrelsen.

Hvis anmodningen indgives mere end 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår og vedrører indkomstår fra og med 1997, vil kompetencen i henhold til SSL § 35, stk. 1, nr. 1, ligge hos den skatteansættende myndighed, uanset om skatteankenævnet, Landsskatteretten eller Ligningsrådet tidligere har taget stilling til ansættelsen, jf SSL § 35, stk. 4. Klage sker i disse tilfælde til skatteankenævnet og/eller Landsskatteretten. Tilladelse til genoptagelse er, bortset fra opfyldelse af kravene i SSL § 37 B, betinget af, at kravene i SSL § 35, stk. 2 og 3, om en minimumsbeløbsgrænse på 5.000 kr. og en reaktionsfrist på vejledende 6 måneder er opfyldt, jf. nærmere herom under G.3.2.1.

Afvisning af gyldigt skatteforbehold

Efter SSL § 37 B, stk. 2 kan en skatteansættende myndighed »afvise at tillægge et skatteforbehold virkning for en skatteansættelse, hvis de privatretlige virkninger af skatteforbeholdet ikke er klare og overskuelige.«

Formålet hermed er at imødegå, at skattemyndighederne bringes i en situation, hvor de på grund af uklarhed om de privatretlige virkninger af skatteforbeholdet bliver nødt til at foretage væsentlige skønsmæssige ansættelser. Anvendelsesområdet for SSL § 37 B, stk. 2, er derfor begrænset til situationer, hvor det ikke vil være muligt at afklare det privatretlige grundlag for en ny skatteansættelse i tilstrækkelig grad.

I forarbejderne til bestemmelsen er som eksempel på bestemmelsens anvendelse nævnt den situation, hvor dispositionen vedrører overdragelse af en virksomhed, og skatteforbeholdet først bliver udløst adskillige år efter overdragelsen og med den virkning, at virksomhedsoverdragelsen med den efterfølgende drift skal tilbageføres.

Det vil således kunne have betydning, hvor lang tid der går fra dispositionens foretagelse til skatteforbeholdet bliver aktuelt.

En afvisning af at tillægge et skatteforbehold skattemæssig virkning indebærer, at den privatretlige disposition skatteretligt består, indtil skattemyndighederne modtager meddelelse om, at dispositionen er ændret med fremtidig virkning.

O.1 Omgørelse

O.2 Skatteforbehold