Legislator Case Law & Legislation
E20016PR0012 DK

PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2001 L. OMBUDSMANDSKONTROL

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 2001

Processuelle regler på Told Skats område 2001

L. Ombudsmandskontrol

Folketingets Ombudsmands kompetence omfatter efter ombudsmandsloven statsforvaltningen og kommunalforvaltningen og råd og nævn som skatteankenævn, Landsskatteretten og Ligningsrådet. Alle sager på Told Skats område er således omfattet af Ombudsmandens kontrol.

Klage til Ombudsmanden skal være indgivet senest 1 år efter afgørelsens dato - også selvom adressaten først bliver bekendt med afgørelsen senere.

Klage til Ombudsmanden har ikke opsættende virkning i relation til opkrævning og frister for domstolsprøvelse.

Hvis der i særlovgivningen er en lovhjemlet adgang til at klage til en anden administrativ myndighed på området, er det en betingelse for klage til Ombudsmanden, at denne adgang er udnyttet.

Ombudsmanden kan tage en sag op af egen drift.

Ombudsmandens bedømmelsesgrundlag er fejl eller forsømmelser, dvs. ulovlig forvaltningsvirksomhed, urimelige afgørelser og videregående krav til sagsbehandlingen. Fx påtaler Ombudsmanden ofte langsommelig sagsbehandling.

Ombudsmandens kontrol består i en adgang til at kritisere og evt. henstille at sagen genoptages. Endelig kan Ombudsmanden henstille til Justitsministeriet at give klageren fri proces for domstolene. Ved fejl af større betydning skal Ombudsmanden give meddelelse til Folketingets Retsudvalg og vedkommende minister, henholdsvis vedkommende kommunalbestyrelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →