INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2001 AFSNIT M LØNINDEHOLDELSE AF RESTANCER TIL DET OFFENTLIGE

Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag; 2001

Afsnit M Lønindeholdelse af restancer til det offentlige

Ved lønindeholdelse forstås, at Told Skat skriftligt pålægger en skyldners arbejdsgiver at indeholde en del af skyldners løn, samt at afregne det indeholdte beløb til Told Skat.

Lovbek. nr. 601 af 19. aug. 1998 indeholder regler om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. I lovens § 2, nr. 4 er det blandt andet bestemt, at Finansstyrelsen skal modtage indbetalinger fra den indeholdelsespligtige samt fordele og afregne indbetalingerne til myndighederne.

M.1 Lovhjemlen

Lønindeholdelse kan kun iværksættes, når der er udtrykkelig lovhjemmel til det.

Hjemmel til at foretage lønindeholdelse findes i KSL § 73, jf. lovbek. nr. 916 af 4. okt. 2000.

Derudover er der i lov nr. 169 af 15. marts 2000 om opkrævning af skatter og afgifter mv. § 14, i AMFL, jf. lovbek. nr. 917 af 4. okt. 2000 § 15, stk. 4 og i en række særlove henvist til krav, der kan inddrives efter samme regler, som gælder for inddrivelse af personlige skatter, herunder ved lønindeholdelse efter reglen i KSL § 73.

M.2 Iværksættelse af lønindeholdelse

M.2.1 Krav, der kan lønindeholdes for

Lønindeholdelse kan som nævnt kun iværksættes for krav, hvor det i lovgivningen positivt er nævnt, at inddrivelse kan ske på denne måde.

KSL § 73, stk. 1 hjemler lønindeholdelse for indkomstskat til staten, for amtskommunal- og kommunal indkomstskat, for kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat og for kirkelige afgifter .

Lønindeholdelsesadgangen omfatter ligeledes påløbne renter, gebyrer og tillæg. KSL § 73, stk. 2, hjemler indeholdelse for A-skat samt beløb, som er pålagt indeholdt, men hvor indbetaling ikke er sket. Sidstnævnte har betydning i tilfælde, hvor en person er arbejdsgiver og lønmodtager på en gang, og hvor en arbejdsgiver har indeholdt, men ikke afregnet, de indeholdte beløb.

Endvidere kan lønindeholdelse ske for AM-bidrag efter AMFL § 15, stk. 4, SP-bidrag efter ATP-lovens § 17 f, for toldkrav efter § 37, stk. 4 i toldloven, for momskrav samt for lønsumsafgift efter OPKL § 14.

Der er mulighed for lønindeholdelse for bøder efter SKL § 23 A, stk. 2, efter KSL § 79 A, efter straffelovens § 52 og efter OPKL § 18, stk. 4.

I særlovgivingen er der blandt andet givet hjemmel til lønindeholdelse for forfaldne, men ikke betalte afdrag på gæld til Statens Uddannelsesstøtte og ejendomsskat, og i lov om dødsbo- og gaveafgift, § 39, stk. 2 og 3, er der givet hjemmel til lønindeholdelse for bo- og gaveafgift.

M.2.2 Hvornår kan lønindeholdelse foretages

Af KSL § 73, stk. 1 fremgår, at lønindeholdelse kan foretages på det tidspunkt, hvor udlæg kan begæres. Efter retsplejelovens regler kan udlæg begæres, når der foreligger en restance, det vil sige, ved udløbet af sidste rettidige betalingsdag. Lønindeholdelse skal derfor ikke afvente den i inddrivelseslovens § 9, jf. lov nr. 278 af 26. maj 1976, foreskrevne forkyndelse eller bekendtgørelse.

Er sidste rettidige betalingsdag overskredet, kan lønindeholdelse iværksættes indtil fordringen er forældet.

Lønindeholdelse kræver ikke, at udlæg først har været forsøgt, ligesom et foretaget udlæg ikke er til hinder for, at der samtidig iværksættes lønindeholdelse.

M.2.3 Lønindeholdelse hos en skyldner under gældssanering

Højesteret har ved dom, jf. UfR 1987.755, fastslået, at skattemyndighedernes pålæg om lønindeholdelse under behandlingen af en gældssaneringssag ikke kunne omstødes efter KL §§ 72 og 74, da lønindeholdelse ikke er omfattet af disse regler.

Højesterets dom betyder, at lønindeholdelse begæret inden gældssaneringssagens indledning kan fortsættes, ligesom der kan iværksættes indeholdelse efter sagens indledning. Den anmeldte restance skal reduceres med de beløb, som inddrives ved lønindeholdelse.

Efter gældssaneringskendelsens afsigelse kan der kun foretages lønindeholdelse for krav, som ikke er omfattet af kendelsen og for forfaldne, men ikke betalte afdrag i følge kendelsen.

M.2.4 Lønindeholdelse hos en skyldner under betalingsstandsning

Uanset om der er anmeldt betalingsstandsning til skifteretten, kan der ske lønindeholdelse. Det gælder både for en påbegyndt lønindeholdelse og for iværksættelse af en ny lønindeholdelse.

M.2.5 Lønindeholdelse hos en skyldner under konkurs

Er der afsagt konkursdekret for en skyldner, omfatter konkursboet skyldners formue på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse, og hvad der under konkursen tilfalder denne, jf. KL § 32.

Skyldners indtægter ved egen virksomhed, og hvad der træder i stedet for, er dog ikke omfattet af konkursen, jf. KL § 33.

Selv om konkursdekret er afsagt, kan en påbegyndt lønindeholdelse fortsættes, og der kan iværksættes en ny indeholdelse. Den anmeldte restance skal nedskrives med det beløb, som inddrives via lønindeholdelse.

Konkursen frigør ikke skyldner for den ufyldestgjorte gæld. Lønindeholdelse kan derfor efter konkursens afslutning foretages for den ufyldestgjorte del af fordringen.

M.2.6 Lønindeholdelse hos en skyldner under akkord

KL § 171, stk. 1 forbyder foretagelse af udlæg og arrest efter åbning af akkordforhandlinger. Bestemmelsen nævner ikke lønindeholdelse.

Østre Landsret undlod ved dom, jf. UfR 1983.252, at underkende en foretagen lønindeholdelse.

Efter akkordens åbning kan en påbegyndt lønindeholdelse derfor fortsættes, og en ny indeholdelse kan iværksættes. Lønindeholdelse kan ske både for krav, som er omfattet af akkorden og for krav, som ikke er omfattet af akkorden.

Foretages lønindeholdelse for krav omfattet af akkorden, skal den anmeldte fordring nedskrives med det indeholdte beløb.

Efter stadfæstelse af akkorden kan lønindeholdelse kun ske for krav, som ikke er omfattet af akkorden. Misligholder skyldner akkorden, uden at denne ophæves, kan forfaldne - men ikke betalte afdrag - ligeledes inddrives ved lønindeholdelse.

M.3 Ydelser, der kan foretages lønindeholdelse i

M.3.1 KSL § 73, stk. 1: Arbejdsvederlag

KSL § 73, stk. 1 og 4 opregner de ydelser, hvori lønindeholdelse kan ske.

Det drejer sig efter KSL § 73, stk. 1 om løn, provision eller andet arbejdsvederlag samt forskudsvis udbetaling heraf, og endelig A-indkomst, der hidrører fra partsfiskeri.

Er der tale om arbejdsvederlag, kan ydelsen gøres til genstand for lønindeholdelse, uanset om vederlaget er B-indkomst.

Lønindeholdelse kan også foretages i feriegodtgørelse. Udbetaler arbejdsgiver løn under ferien, foretages lønindeholdelsen heri. Indeholdelsen skal foretages ved godskrivning af feriegodtgørelsen. Denne sker hver måned, jf. KSLbek. nr. 1154 af 14. dec. 2000 § 22, stk. 2 og 4.

Grundlaget for lønindeholdelse er det udbetalte eller godskrevne arbejdsvederlag efter fradrag af A-skat, AM-bidrag, SP-bidrag, ATP-bidrag samt arbejdsgiverens pensionsindbetaling, hvis den er omfattet af PBL § 19.

Der kan således indeholdes i visse løntillæg, for eksempel tantieme, gratiale samt overarbejdsbetaling.

Skatteværdien af fri bil og fri telefon samt fri kost og logi kan derimod ikke gøres til genstand for lønindeholdelse.

I beregningsgrundlaget skal heller ikke medtages beløb, der ved lønforskrivning efter tjenestemandslovens § 57 indeholdes i løn til dækning af tjenestemandslån, jf. UfR 1991, 49 (ØLD).

Beløb, der ikke udbetales til lønmodtager, men som i stedet betales af arbejdsgiveren til tredjemand på den pågældende lønmodtagers vegne, indgår i grundlaget for lønindeholdelse. Det gælder arbejdsgiverens betaling af lønmodtagerens private udgifter, og fx pensionsindbetalinger, der ikke er omfattet af PBL § 19. Tilsvarende gælder for arbejdsgivers indbetalinger til en kapitalpensionsordning, medmindre ordningen er omfattet af PBL § 19.

Godtgørelse for slid og merudgifter, for eksempel værktøjspenge eller befordringsgodtgørelse mv., kan derimod ikke gøres til genstand for lønindeholdelse.

De afgørende kriterier for hvilke tillæg, der kan foretages lønindeholdelse i, er, om ydelsen er eller kan sidestilles med et arbejdsvederlag, og om den efter sin art udbetales. Der kan således ikke lønindeholdes i vederlag for udgifter, der er forbundet med tjenesten, og som ikke udbetales eller godskrives lønmodtageren.

M.3.2 Lønmodtagere aflønnet med drikkepenge

I ansættelsesforhold, hvor arbejdstager lønnes med drikkepenge, der ansættes til en bestemt brøkdel af det beløb, som arbejdstager indtjener på arbejdsgivers vegne, gælder reglen i KSL § 73, stk. 6.

Lønindeholdelse foretages i disse tilfælde ved, at arbejdsgiveren skriftligt pålægges ved hver afregning med arbejdstager at afkræve det beløb, som skal dække lønindeholdelsen.

Reglen i KSL § 73, stk. 3 skal respekteres også ved indeholdelse i drikkepenge. Hvor meget, der kan indeholdes, beregnes ud fra det beløb, hvormed drikkepengene medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Hvis lønmodtageren vægrer sig ved at indbetale det beløb, som arbejdsgiveren er pålagt at indeholde, kan denne uanset gældende opsigelsesvarsel afskediges med øjeblikkeligt varsel, jf. KSL § 73, stk. 6.

Lønmodtageren underrettes skriftligt om lønindeholdelsen og om muligheden for afskedigelse i tilfælde af manglende afregning.

M.3.3 KSL § 73, stk. 4: Ventepenge, pensioner mv.

Efter KSL § 73, stk. 4 kan der foretages lønindeholdelse i ventepenge, pension og lignende understøttelser, der udredes af statskassen, kommunale kasser og andre offentlige eller private kasser. Forinden lønindeholdelse iværksættes i disse ydelser, skal skattemyndigheden vurdere, om der er særlige hensyn, der taler imod en sådan lønindeholdelse.

KSL § 73, stk. 4 omfatter endvidere blandt andet folkepension, førtidspension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og tjenestemandspensioner.

Det kan være vanskeligt at afgrænse de ydelser, der efter KSL § 73, stk. 4 kan foretages lønindeholdelse i.

Der kan ikke foretages lønindeholdelse i forsikringsydelser, der udbetales fra forsikringsselskaber, jf. SD-cirk. 1985-11.

Derimod kan lønindeholdelse foretages i ægtefællepension, jf. UfR 1988.756 (ØLD), som anerkendte lønindeholdelse i en ægtefællepension, idet retten fandt, at kapitalgrundlaget for ydelserne var tilvejebragt på den for pensioner sædvanlige måde.

Ved SD-cirk. 1979-3 og SD-cirk. 1984-5 om stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte (SU) samt TSS-cirk. 1994-3 om kontanthjælp efter bistandslovens §§ 37 A, 43 og 47 A, nu §§ 34 og 86 i lov nr. 455 af 10. juni 1998 om aktiv socialpolitik, er det bestemt, at indeholdelse som udgangspunkt ikke skal ske i sådanne ydelser, selv om de efter deres art er omfattet af KSL § 73, stk. 4.

Se endvidere UfR 1999.1700 (HRD) om betalingsevne.

Stipendier fra SU overgik den 1. jan. 1992 til at være A-indkomst. Der foretages på trods heraf ikke lønindeholdelse i disse beløb. Lønindeholdelse kan ikke ske i ydelser, der tilkommer skyldners ægtefælle. Inddrivelse af restancen hos ægtefællen må derfor ske efter reglerne i KSL § 72, stk. 2 om subsidiært udlæg.

M.4 Forholdet til forældelse

Som tidligere nævnt kan begæring om lønindeholdelse tidligst fremsættes ved udløbet af sidste rettidige betalingsdag.

Retten til at begære lønindeholdelse for et krav bevares så længe selve kravet ikke er forældet.

Statslige og kommunale skatte- og afgiftskrav forældes efter 1908-lovens § 1, nr. 4 på 5 år. Forældelsesfristen regnes fra forfaldsdagen og indtræder, medmindre skyldner inden fristens udløb erkender at skylde beløbet, eller kreditor foretager retslige skridt mod skyldner.

Fremsendelse af en begæring om lønindeholdelse er som hovedregel ikke et retsskridt, der afbryder forældelsen. Baggrunden herfor er, at der ikke i forbindelse med lønindeholdelsesbegæringer sker en formel tilsigelse af skyldner som ved udlæg, ligesom skyldner ikke har samme mulighed for at indbringe lønindeholdelse for fogedretten.

M.5 Lønindeholdelsesprocenten

Af KSL § 73, stk. 3 fremgår, at lønindeholdelsen højst kan udgøre 20 pct. af lønudbetalingen efter fradrag af den i KSL §§ 46 og 49 indeholdte skat. I praksis er grundlaget for lønindeholdelsen indkomsten efter fradrag af A-skat, AM-bidrag, SP-bidrag, ATP-bidrag samt arbejdsgiverens pensionsindbetaling, hvis den er omfattet af PBL § 19, jf. ovenfor under afsnit M.3.1 . Der skal ikke foretages andre fradrag, før indeholdelsesbeløbet beregnes.

Procentsatsen kan ikke forhøjes i tilfælde, hvor der ikke indeholdes A-skat, for eksempel fordi skyldner har frikort eller udelukkende optjener B-indkomst. I disse tilfælde er beregningsgrundlaget bruttolønnen efter AM-bidrag og SP-bidrag.

At der højst kan indeholdes 20 pct. giver mulighed for at indeholde med en lavere procentsats, idet der skal overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold.

Ved fastsættelsen af lønindeholdelsesprocenten skal der således foretages en vurdering svarende til den i RPL § 509 vedrørende trangsbeneficiet. Som udgangspunkt anvendes de samme indkomstkriterier som ved gældssanering.

M.5.1 Indeholdelse med op til 15 pct.

For så vidt angår indeholdelse efter KSL § 73, stk. 1 (løn mv.) er der ved fastsættelsen af en lønindeholdelsesprocent på 15 pct. som udgangspunkt taget hensyn til, at skyldner ikke må fratages sit eksistensgrundlag. Konsekvensen heraf er, at indeholdelse generelt kan foretages med 15 pct., men at der efter en konkret vurdering kan indeholdes med en lavere procentsats, jf. TSS-cirk. 1997-5 vedrørende betalingsevnevurdering i forbindelse med lønindeholdelse og afdragsordninger.

I sager, hvor lønindeholdelse sker med op til 15 pct., må myndigheden ud fra de foreliggende oplysninger om skyldners og dennes husstands indkomst-, bolig- og formueforhold vurdere, hvor meget der skal overlades skyldner til eget og familiens underhold.

Af KSL § 73, stk. 1 fremgår, at vedkommende skattemyndighed skriftligt kan pålægge skatteyderens arbejdsgiver at indeholde i skatteyderens lønning, provision mv.

Ønsker myndigheden at foretage lønindeholdelse efter reglen i KSL § 73, stk. 4, må der ikke være særlige hensyn, som taler imod det. Myndigheden skal derfor foretage en vurdering af skyldners betalingsevne og herudfra vurdere, hvor meget der kan fratages ved lønindeholdelse.

M.5.2 Indeholdelse med mere end 15 pct.

Den maksimale lønindeholdelsesprocent er 20 pct., jf. KSL § 73, stk. 3.

Foretages lønindeholdelse med en procentsats mellem 15 og 20 pct., skal myndigheden i hvert enkelt tilfælde foretage en nærmere vurdering af, om der overlades skyldner de nødvendige midler. Til brug for denne vurdering skal myndigheden have aktuelle oplysninger, som entydigt peger på, at en sådan lønindeholdelse vil være forsvarlig. Oplysningerne kan for eksempel indhentes fra skyldner selv.

M.6 Betaling

M.6.1 Restancemyndigheden

Efter lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister § 2, nr. 4 skal Finansstyrelsen, som administrator for Det Fælles Lønindeholdelsesregister, modtage indbetalinger fra den indeholdelsespligtige samt fordele og afregne indbetalingerne til myndighederne.

M.6.2 Indbetalingsfrist

Beløb, der indeholdes i løn mv., forfalder til betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter tidspunktet for indeholdelsen, og skal betales senest den 15. i forfaldsmåneden, jf. KSLbek. § 34, stk. 3.

Hvis sidste rettidige betalingsdag er en søgne- helligdag forlænges fristen til næstfølgende hverdag, jf. KSL § 41, stk. 3. Som eksempel kan nævnes, at beløb, som indeholdes i januar, forfalder til betaling den 1. feb. og skal afregnes til Finansstyrelsen senest den 15. feb.

M.6.2.1 Morarenter

Ved for sen betaling skal der betales morarenter, som i år 2001 er på 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen, jf. OPKL § 20, stk. 2, jf. § 7.

M.6.2.2 Hæftelses- og straffebestemmelser

Af KSL § 73, stk. 10 fremgår, at den indeholdelsespligtige kan pålægges ansvar for en række forhold.

M.6.2.2.1 KSL § 69: Hæftelse

Arbejdsgiveren hæfter direkte over for det offentlige for såvel indeholdte, men ikke afregnede beløb, som for beløb der burde være indeholdt.

Sådanne beløb kan derfor inddrives efter reglerne i lov nr. 278 af 25. maj 1976 om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter mv., jf. KSL § 72. Adgangen til lønindeholdelse gælder også for renter, gebyrer mv.

Hæftelse for undladelse af at efterkomme et pålæg om lønindeholdelse eller indeholdelse af et for lille beløb forudsætter, jf. KSL § 69, at den indeholdelsespligtige har udvist forsømmelighed. Det er efter loven den indeholdelsespligtige, som har bevisbyrden for, at denne ikke har udvist forsømmelighed (dvs. omvendt bevisbyrde). I praksis har det imidlertid vist sig, at bevisbyrden er pålagt skattemyndighederne.

M.6.2.2.2: Strafansvar efter KSL § 74

Undladelse af at efterkomme et pålæg om lønindeholdelse kan straffes med en bøde, som udgør 25 pct. af det ikke indeholdte beløb, dog minimum 300 kr., jf. KSL § 74, stk. 1, nr. 1.

Afregnes et indeholdt beløb ikke rettidigt, kan der pålægges en bøde beregnet efter samme principper, som gælder for manglende afregning af A-skatter, jf. KSL § 74, stk. 1, nr. 2, jf. afsnit L.3.2 . Se også OPKL §§ 17 og 18. For samtlige nævnte str strafbestemmelser gælder, at der kun kan gøres ansvar gældende, hvis den indeholdelsespligtige har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.

Straffesager rejses i praksis primært i forbindelse med manglende overholdelse af reglerne om A-skat. Det vil dog kunne forekomme, at der rejses tiltale for overtrædelse af reglerne om lønindeholdelse.

M.7 Arbejdsgivers underretnings- og opbevaringspligt

M.7.1 Hvem er arbejdsgiver

Det er skyldners arbejdsgiver, som med hjemmel i KSL § 73, stk. 1 kan pålægges at foretage lønindeholdelse, og som skal indeholde A-skat.

Det er af betydning, om arbejdsforholdet har været af en vis varighed, eller om der kun er tale om levering af enkeltstående tjenesteydelser.

I tilfælde, hvor arbejdet udføres som led i skyldners selvstændige virksomhed, er lønindeholdelse udelukket.

Det kan have vejledende betydning, om der skal indeholdes A-skat af beløb, som udbetales til skyldner.

For at foretage lønindeholdelse, skal arbejdsgiveren have hjemting her i landet, eller denne skal lade lønudbetaling ske via en befuldmægtiget, som har hjemting her i landet. Om hjemting se RPL §§ 235-240 og afsnit C.1.1.1 . Lønindeholdelse kan således ikke ske ved fremmede landes diplomatiske repræsentationer i Danmark.

Derimod er det uden betydning, om skyldner har hjemting i Danmark, eller om denne er skattepligtig af indtægten i Danmark, når blot udbetalingen foretages af en person, som har hjemting her, og som på grund af status som arbejdsgiver kan pålægges indeholdelsespligt.

Ved en udlægsforretning har skyldner pligt til at give regionen oplysning om, hvem hans arbejdsgiver er, jf. RPL § 497, stk. 1. Nægtelse straffes med bøde.

M.7.2 Arbejdsgivers pligter

Den indeholdelsespligtiges pligter i forbindelse med lønindeholdelse er bl.a. reguleret i KSL § 73, stk. 8, i KSLbek. §§ 33-35 og i OPKLbek. nr. 1337 af 15. dec. 2000, § 5.

Hvis en arbejdsgiver modtager begæring om indeholdelse for en person, som ikke er beskæftiget hos den pågældende, skal dette meddeles Det Fælles Lønindeholdelsesregister inden 5 dage. Ophør af arbejdsforhold skal ligeledes meddeles Det Fælles Lønindeholdelsesregister inden 5 dage efter ophøret, hvis der er begæret lønindeholdelse for en restance, som ikke er fuldt afviklet.

Arbejdsgiveren kan tilbageholde en administrationsgodtgørelse på 20 kr. pr. løntræk. Godtgørelsen kan ikke overstige 20 kr. om måneden, jf. Finansministeriets bek. nr. 1128 af 18 dec. 1997.

Endelig skal en indeholdelsespligtig besvare skriftlige henvendelser fra vedkommende kommune eller region angående pålæg om lønindeholdelse, senest 14 dage efter forespørgslen, jf. KSLbek. § 34.

Regnskabsmateriale vedrørende indeholdelsen skal opbevares i 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor indeholdelsen er foretaget, jf. KSLbek. § 35.

Bilag 1: TSS cirkulære 2000-39

Personafdelingen / Personskat

Journalnr. 99/00-413-00211

Ligningsrådets satser 2001 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads, jf. LL § 9 C, og skattefri godtgørelse vedrørende erhvervsmæssig befording, jf. LL § 9 B

1. Befordringsfradrag

1.1

Ligningsrådet har fastsat kilometersatsen for fradrag efter ligningslovens § 9 C for befordring mellem hjem og arbejdsplads i indkomståret 2001 således

0 - 24 km. inkl.

Intet fradrag

25 - 100 km. inkl.

1,58 kr. pr. km.

Over 100 km.

0,79 kr. pr. km.

2. Befordringsgodtgørelse

Ligningsrådet har med virkning fra 1. januar 2001 fastsat følgende

2.1

Godtgørelse til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B er skattefri, hvis den ikke overstiger følgende beløb

kørsel til og med 20.000 km. årligt: 2,76 kr. pr. km.

kørsel udover 20.000 km. årligt: 1,58 kr. pr. km.

For benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil. For benyttelse af egen cykel, knallert eller EU-knallert er satsen 0,40 kr. pr. km.

2.2

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil eller på lønmodtagerens egen motorcykel. Erhvervsmæssige befordringsudgifter kan ikke dækkes ved udlæg efter regning. Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen. Der kan udbetales forskud på skattefri befordringsgodtgørelse med àcontobeløb for hver enkelt kørsel eller med ugentlige eller månedlige àcontobeløb. Forskuddet skal være afpasset modtagerens forventede erhvervsmæssige kørsel.

2.3

Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal efter Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 2 indeholde

Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer.

Kørslens erhvervsmæssige formål.

Dato for kørslen.

Kørslens mål med eventuelle delmål.

Angivelse af antal kørte kilometer.

De anvendte satser.

Beregning af befordringsgodtgørelsen.

2.4

Udbetales befordringsgodtgørelse med et højere beløb end Ligningsrådets satser, anses hele beløbet for personlig indkomst. Det gælder dog ikke, såfremt arbejdsgiveren/hvervgiveren ved den endelige opgørelse, anser det beløb, der overstiger satsen, for løn i relation til A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.

2.5

Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, hvis den modregnes i en forud aftalt bruttoløn. Herved forstås, at lønnen løbende reguleres med den udbetalte befordringsgodtgørelse.

2.6

Er der udbetalt forskud, skal den endelige opgørelse og afregning af den skattefri befordringsgodtgørelse, som lønmodtageren har ret til, være foretaget ved udgangen af den måned, som følger efter måneden, hvor den erhvervsmæssige kørsel er foretaget.

20.000 km.-grænsen gælder kun for den enkelte arbejdsgiver.

2.7

Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, når arbejdsgiveren har stillet firmabil til rådighed for den ansatte. Tilsvarende gælder, hvis firmabil er stillet til rådighed af en anden arbejdsgiver. En undtagelse er dog de tilfælde, hvor lønmodtageren betaler den arbejdsgiver, der har stillet firmabilen til rådighed, fuldt vederlag for den kørsel, der sker for den arbejdsgiver, der ikke har stillet bilen til rådighed.

2.8

For lønmodtagere, der ikke har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse, kan der alene foretages det sædvanlige befordringsfradrag i den skattepligtige indkomst, efter ligningslovens § 9 C, dvs. med satserne i punkt 1.1.

Lønmodtagere, som i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter har befordring, der vedrører flere arbejdsgivere på én gang, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 3, kan i det omfang, der ikke er modtaget skattefri godtgørelse med satserne i punkt 2.1, i stedet foretage fradrag i den personlige indkomst med disse satser.

Frantz Howitz

Finn Thrysøe

Bilag 2: TSS cirkulære 2000-41

Værdiansættelse for 2001 af visse personalegoder

Personalegoder, der er skattepligtige i henhold til ligningslovens § 16, værdiansættes skattemæssigt til markedsværdien.

For køb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, gælder dog, at der alene skal ske beskatning, i det omfang rabatten overstiger arbejdsgiverens avance.

Tilskud af forholdsvis begrænset omfang til kaffe-, kantine- og kunstordninger samt tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, beskattes ikke.

Betaler den ansatte vederlag til arbejdsgiveren mv. for benyttelse af et personalegode, reduceres værdiansættelsen med beløbet.

Værdiansættelsen for fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd fremgår af ligningslovens § 16.

Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger 4.400 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Den beløbsmæssige bagatelgrænse finder ikke anvendelse på de i dette cirkulære omhandlede personalegoder, bortset fra punkt e. Bagatelgrænsen finder endvidere ikke anvendelse på personalegoderne fri bil, fri sommerbolig, fri lystbåd og fri tv- og radiolicens.

Arbejdsgivere og lignende, der efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 3, skal indberette om personalegoder, henvises til skatteministeriet bekendtgørelse af 15. december 2000 om indberetningspligt mv. efter skattekontrolloven.

Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens § 13 godkendt følgende anvisninger vedrørende personalegoder

a. Normalværdi af kost og logi

For medhjælpere ved landbrug mv., hushjælp og sygehuspersonale med fri bolig og kost på ansættelsesstedet ansættes værdien til 26.600 kr. for hele året (2.217 kr. pr. måned).

For køkken- og serveringspersonale, private sygeplejersker, sygehuspersonale, som har bolig uden for sygehuset, medhjælpere ved landbrug og hushjælp, der alene modtager fri kost, samt dermed ligestillede, ansættes værdien af fuld kost til 55 kr. pr. dag. For delvis fri kost, normalt 2 måltider, ansættes værdien til 45 kr. pr. dag. For 1 måltid ansættes værdien til 25 kr. pr. dag.

For personale ved militæret, der modtager frit kvarter, bortset fra de i ligningslovens § 7, litra s, nævnte, ansættes værdien heraf til 375 kr. pr. måned.

Såfremt der i stedet for fri kost og logi er udbetalt en kontant ydelse, skal den kontante ydelse medregnes til den personlige indkomst.

b. Fri telefon

Værdien af fri telefon udgør for 2001 3.000 kr. (250 kr. pr. måned), hvis arbejdsgiveren mv. har betalt telefonregningen for hele året, og ellers med en forholdsmæssig værdi, dog højst med arbejdsgiverens faktiske udgift. Der skal ikke ske yderligere beskatning, såfremt en lønmodtager udover telefon til rådighed i hjemmet får stillet flere telefoner til rådighed, fx biltelefon eller telefon i et sommerhus.

Hvis den ansatte selv bærer en del af udgiften, fx ved at betale et månedligt beløb til arbejdsgiveren, fragår egenbetalingen i det beløb, der skal beskattes.

Den ansatte skal beskattes uanset, om den ansatte selv har en telefon, men værdien af den telefon, der er betalt af arbejdsgiveren, kan reduceres med størrelsen af de faktiske udgifter, som den ansatte afholder vedrørende den private telefon. En sådan reduktion skal den ansatte foretage på selvangivelsen.

c. Fri helårsbolig

Ansatte, der har hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed, beskattes, såfremt der betales en leje, der ligger under den faktiske markedsleje eller under den skematiske markedsleje, der er fastsat af Ligningsrådet. Satserne fremgår af bilag 1 og 2.

Den ansatte skal beskattes af forskellen mellem det faktisk betalte og den fastsatte værdi.

For ansatte, til hvis helårsbolig, der er knyttet bopæls- og fraflytningspligt eller kun fraflytningspligt, gives et nedslag i værdien efter Ligningsrådets satser eller markedslejen.

Bopæls- og fraflytningspligt

Hvis der til en helårsbolig, som en ansat har fået stillet til rådighed, er knyttet bopæls- og fraflytningspligt, gives der ved beregningen af den skattemæssige værdi af boligen et nedslag på 30 pct. i værdien efter Ligningsrådets satser/ markedslejen.

Det skattepligtige beløb efter nedslaget kan højst udgøre et maksimumsbeløb svarende til 15 pct. af den ansattes faste pengeløn (den sædvanlige løn i form af penge før beregning af arbejdsmarkedsbidrag og skat samt eventuelt eget pensionsbidrag).

Maksimumsbeløbet skal dog mindst beregnes som 15 pct. af 160.000 kr.

Fraflytningspligt

Ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af en helårsbolig, som den ansatte ikke har pligt til at bebo, men alene pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, gives et nedslag i på 10 pct. i værdien efter Ligningsrådets satser/markedslejen.

Hvis arbejdsgiveren mv. udover den fri bolig også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren, fx el, varme mv., skal betalingen herfor beskattes.

d. Personalelån

Ansatte i finanssektoren, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren, skal i henhold til ligningslovens § 16 stk. 3 alene beskattes i det omfang, lånet er ydet til en lavere rente, end hvad der svarer til arbejdsgiverens omkostninger (kostprisen for de penge der udlånes) i forbindelse med lånet.

For andre ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til en lavere rente end på almindelige markedsvilkår, skal den herved opnåede fordel beskattes.

Den ansatte vil som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af forskellen mellem den betalte rente og mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38. Låntageren kan samtidig fratrække et tilsvarende beløb som yderligere renteudgift (kapitalindkomst).

Hvis den betalte rente er lavere end mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38, men svarer til den rente, der henholdsvis modsvarer arbejdsgiverens omkostninger, henholdsvis kan opnås på almindelige markedsvilkår, kan denne lægges til grund, og der skal derfor ikke ske beskatning.

e. Særlige køretøjer - beskatning af privat kørsel

Ansattes private kørsel i biler, der efter deres art og fremtræden ikke er anvendelige som alternativ til en privat bil, beskattes ikke efter de almindelige regler om firmabil til rådighed for privat kørsel, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 (procentreglerne). Det drejer sig om fx lastvogne, kranvogne, værkstedsvogne og andre specialkøretøjer.

Hvis den ansatte anvender bilen i eget erhvervsmæssigt øjemed, eller den private anvendelse ikke sker i tilknytning til den erhvervsmæssige anvendelse af bilen, skal anvendelse af arbejdsgiverens bil beskattes med et beløb, der svarer til det, det vil koste den pågældende at leje en bil med tilsvarende anvendelsesmuligheder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Ansattes private kørsel i de nævnte særlig køretøjer, der sker i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel, og som overstiger 1.000 km. om året, beskattes med Ligningsrådets kilometertakst for godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel. For 2001 er satsen 2,76 kr. pr. km.

Ikrafttræden mv.

Cirkulæret afløser TSS-cirkulære 1999-48 med virkning fra indkomståret 2001.

Frantz Howitz

Finn Thrysøe

Bilag: Skemaer

Beskatning af helårsbolig - Ligningsrådets satser

Nettoetageareal af værelser og kamre i m2

17-21

21-25

25-30

30-37

37-45

45-55

55-67

67-82

82-100

100-122

122-148

148

Kommuner henført til stedtillægssats VI og V

Se a)

Kommuner henført til stedtillægssats

IV og III

Se b)

Øvrige kommuner

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

-

-

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

kr. årl

5750

6241

6780

7318

7841

8411

9108

9568

10360

11278

12070

12941

13891

14652

15380

16284

17978

19705

21368

23870

26405

28798

31474

33882

36384

38951

41516

43956

46522

49135

51559

53000

kr. årl

4704

5084

5654

6130

6684

7176

7682

8237

8633

9456

10186

10914

11611

12434

13116

13924

14747

16172

17756

20196

22794

25280

27672

30461

32804

35292

37921

40440

42926

45413

48043

50402

kr. årl

3691

4039

4451

5053

5338

5909

6257

6780

7286

7682

8380

9124

9852

10676

11420

12007

12830

13495

14969

17329

19990

22382

24948

27467

30065

32567

35196

37572

40139

42610

45223

47694

Énfamilieshus

Anden bolig

Uden installation

Med 1 af installationerne vand, gas, wc og bad

Med 2 af installationerne vand, gas, wc og bad

Med bad + 2 af installationerne vand, gas og wc

Med centralvarme

Med centralvarme + 1 af installationerne vand, gas wc og bad

Med centralvarme + 2 af installationerne vand, gas og wc

Med centralvarme + bad + 2 af installationerne vand, gas og wc

Med vand + gas + wc

Alt undtagen centralvarme

Alt undtagen bad

Alle installationer

1

2

3

4

5

6

7

8

8

9

12

13 ; ; ; &nbs p; ; ; ; &n bsp; ; ; ;

0

1

2

3

4

5

6

7

7

8

11

12 ; ; ; &nbs p; ; ; ; &n bsp; ; ; ;

For boliger uden elektricitet fastsættes satsen 2 lavere end for tilsvarende boliger med denne installation

Bogligtype

Bruttoareal

Enfamilieshuse

26

-32

32

-38

38

-45

45

-56

56

-68

68

-83

83

-101

101

-123

123

-150

150

-183

183

-222

222

a)

kr. årl.

13891

kr. årl.

15380

kr. årl.

17978

kr. årl.

19705

kr. årl.

21368

kr. årl.

23870

kr. årl.

28798

kr. årl.

33882

kr. årl.

38951

kr. årl.

43956

kr. årl.

49135

kr. årl.

53000

b)

11611

13116

14747

16172

17756

20196

25280

30461

35292

40440

45413

50402

c)

9852

11420

12830

13495

14969

17329

22382

27467

32567

37572

42610

47694

Andre boliger

a)

12941

14652

16284

17978

19705

21368

26405

31474

36384

41516

46522

51559

b)

10914

12434

13924

14474

16172

17756

22794

27672

32804

37921

42926

48043

c)

9124

10676

12007

12830

13495

14969

19990

24948

30065

35196

40139

45223

Alle installationer

Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Ledøje-Smørum, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk, Værløse, Allerød, Fredensborg-Humlebæk, Frederikssund, Frederiksværk, Græsted-Gilleleje, Helsinge, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Karlebo, Skævinge, Slangerup, Stenløse og Ølstykke.

Bramsnæs, Gundsø, Hundested, Hvalsø, Jægerspris, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skibby, Skovbo, Solrød, Esbjerg, Frederikshavn, Holmegård, Kalundborg, Korsør, Langeskov, Munkebo, Nordborg, Næstved, Odense, Skanderborg, Ullerslev, Aalborg, Århus og Årslev.

Øvrige kommuner

Bilag 3: TSS cirkulære 2000-43

Skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter, gældende fra 1. januar 2001

I henhold til ligningslovens § 9, stk. 4 - 6, og § 9 A, jf. lovbek. nr. 775 af 16. august 2000 med ændringer ved lov nr. 1300 af 20. december 2000, samt til det af Ligningsrådet for 2001 fastsatte tillæg til satsen for rejsegodtgørelse for kost og småfornødenheder, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 2, pkt. 1, gælder nedenstående regler og satser for skattefri rejsegodtgørelse fra og med den 1. januar 2001.

Det bemærkes, at ovennævnte ændring af ligningsloven af 20. december 2000 har medført, at registrerede erhvervsfiskere fra og med 1. januar 2001 kan anvende rejsereglerne, hvis de ikke i samme indkomstår har valgt at tage fradrag efter ligningslovens § 9 G, jf. nedenstående pkt. 1.3 og 4.4, og at selvstændigt erhvervsdrivende -ligeledes fra og med 1. januar 2001- kan tage fradrag med standardsatserne også ved rejse i Danmark, jf. nedenstående pkt. 5.

1. Betingelser for udbetaling af skattefri godtgørelse for udgifter ved rejse

1.1: Rejse

Der kan udbetales skattefri godtgørelse for udgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor lønmodtageren midlertidigt er ansat direkte på den pågældende arbejdsplads.

Der kan endvidere udbetales skattefri godtgørelse for rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, når dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

1.2: Tidsbegrænsning for udbetaling af skattefri godtgørelse

Der kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse, når der arbejdes på et midlertidigt arbejdssted. Ved udbetaling af skattefri godtgørelse for udgifter til kost og småfornødenheder kan et arbejdssted højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder.

Tidsbegrænsningen på 12 måneder gælder dog ikke, når arbejdsstedet i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse flyttes over en strækning på mindst 8 km.

En ny 12 måneders periode påbegyndes, når der foretages et arbejdsstedsskifte.

Et arbejdsstedsskifte anses for foretaget

Når der for samme arbejdsgiver i samme arbejdsprojekt skiftes til en ny arbejdsplads mindst 8 km. ad normal transportvej fra den tidligere arbejdsplads.

Når der for samme arbejdsgiver skiftes til et andet arbejdsprojekt.

Ved arbejdsgiverskifte, selvom der arbejdes i samme arbejdsprojekt.

Der påbegyndes en ny 12 måneders periode ved tilbagevenden til et tidligere, midlertidigt arbejdssted. Hvis tilbagevenden til det tidligere, midlertidige arbejdssted ikke var upåregnelig, er det dog en betingelse, at der er forløbet 20 arbejdsdage, siden lønmodtageren sidst arbejdede på det tidligere arbejdssted.

1.3: Skattefri godtgørelse kan dog ikke udbetales

For rejser under 24 timer.

For rejser uden overnatning.

Til personer, som kan anvende ligningslovens § 33 C (personer på skibe omfattet af D.I.S.) eller sømandsfradragsloven.

Til personer, som modtager ydelser efter ligningslovens § 7 r (ansatte udsendt af den danske stat) eller § 31, stk. 4, (ansatte under uddannelse mv., der er omfattet af andre, tilsvarende regler).

Til personer (registrerede erhvervsfiskere), som for et indkomstår har valgt at tage fradrag efter ligningslovens § 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår.

Til dækning af kost hvis arbejdsgiveren helt eller delvis har dækket denne som udlæg efter regning. Hvis morgenmad er inkluderet i logiudgifter, som betales af arbejdsgiveren, anses morgenmaden ikke for dækket som udlæg efter regning.

Til dækning af logi, hvis arbejdsgiveren helt eller delvis har dækket udgifterne hertil som udlæg efter regning eller har stillet frit logi til rådighed.

Til dækning af logi, når lønmodtageren i sit hverv medvirker til transport af varer eller personer, gør tjeneste om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer), arbejder på luftfartøjer eller i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster.

Hvis godtgørelsen udbetales med højere beløb end de i pkt. 2 anførte satser. Hele beløbet anses i så fald for personlig indkomst, og i stedet kan der foretages fradrag i den skattepligtige indkomst, se pkt. 4.1 og pkt. 4.3. Dette gælder dog ikke, såfremt arbejdsgiveren har anset det beløb, der overstiger satsen, for løn i relation til A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.

Hvis godtgørelsen modregnes i en forud aftalt bruttoløn. Herved forstås, at lønnen løbende reguleres i overensstemmelse med den udbetalte rejsegodtgørelse.

2. Maksimale rejsegodtgørelser

2.1: Lønmodtagere generelt

Danmark og udlandet

Ved rejse med overnatning kan der til kost og småfornødenheder udbetales 363 kr. pr. døgn og 1/24 heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.

Ligningsrådet har forhøjet satsen for kost og småfornødenheder ved rejse med overnatning i Japan med 114 kr. til 477 kr., jf. ligningslovens § 9 A, stk. 2, pkt. 1. For tilsluttende rejsedag i Japan kan der pr. påbegyndt time udbetales 1/24 af 477 kr.

Ved rejse med overnatning kan der til logi udbetales 156 kr. pr. døgn.

2.2: Turistchauffører

Danmark

Ved rejse med overnatning kan der til kost og småfornødenheder udbetales 75 kr. pr. døgn og 1/24 heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.

Udlandet

Ved rejse med overnatning kan der til kost og småfornødenheder udbetales 150 kr. pr. døgn og 1/24 heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.

2.3: 25% til småfornødenheder

Dækker arbejdsgiveren lønmodtagerens rejseudgifter efter regning, kan der uanset pkt. 1.3 udbetales et skattefrit beløb på indtil 25% af standardsatsen for kostudgifter, jf. pkt. 2.1. De 25% af satsen beregnes for den samlede rejse, dvs. også for evt. påbegyndte timer på en tilsluttende rejsedag.

3. Reduktion af satserne

3.1

Hvis der stilles fri kost til rådighed for lønmodtageren, sker der reduktion i godtgørelsen.

Satserne for godtgørelse af udgifter til kost og småfornødenheder reduceres med henholdsvis 15%, 30% og 30% for fri morgenmad, fri frokost og fri middag.

Uanset reduktionen for fri kost kan arbejdsgiveren dog altid til dækning af udgifter til småfornødenheder udbetale et beløb på indtil 25% af standardsatsen for kostudgifter, jf. pkt. 2.1. De 25% af satsen beregnes for den samlede rejse, dvs. også for evt. påbegyndte timer på en tilsluttende rejsedag.

4. Betingelser for fradrag

4.1: Differencefradrag

Hvis betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, men udbetaling ikke er sket eller er sket med lavere beløb end de satser, der gælder for den pågældende lønmodtager, jf. pkt. 2., kan lønmodtageren uden dokumentation for de faktiske udgifter foretage fradrag i den skattepligtige indkomst for differencen.

4.2: 25%-fradrag

Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens rejseudgifter efter regning, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til småfornødenheder med 25% af standardsatsen for kostudgifter, jf. pkt. 2.1. De 25% af satsen beregnes for den samlede rejse, dvs. også for evt. påbegyndte timer på en tilsluttende rejsedag, jf. pkt. 2.3.

Tilsvarende gælder for den lønmodtager, der alene har modtaget fri kost på en rejse (og ingen skattefri godtgørelse).

4.3: Fradrag for dokumenterede udgifter

Hvis betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, men udbetaling heraf ikke er sket, kan lønmodtageren foretage fradrag i den skattepligtige indkomst med de dokumenterede, faktiske rejseudgifter.

Hvis de faktiske rejseudgifter overstiger den udbetalte skattefri rejsegodtgørelse, kan lønmodtageren foretage fradrag i den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de dokumenterede, faktiske udgifter overstiger den modtagne rejsegodtgørelse.

4.4

Fradrag efter pkt. 4.1, pkt. 4.2 eller pkt. 4.3 kan kun foretages i det omfang, det sammen med andre udgifter, der er forbundet med det indtægtsgivende arbejde, overstiger 4.400 kr., jf. ligningslovens § 9, stk. 1.

Fradrag efter pkt. 4.1, pkt. 4.2 eller pkt. 4.3 kan, sammen med andre fradrag der vedrører indkomsterhvervelsen i udlandet, ikke overstige den udenlandske lønindkomst, der skal medregnes i den danske indkomstopgørelse.

Fradrag for de faktiske udgifter til kost skal ikke reduceres med værdien af et sparet hjemmeforbrug.

Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler mv., der anvendes i forbindelse med logiet, når der foretages fradrag med satsen for logi, eller der modtages skattefri logigodtgørelse.

Personer, som kan anvende ligningslovens § 33 C (personer på skibe omfattet af D.I.S.) eller sømandsfradragsloven, personer, som modtager ydelser efter ligningslovens § 7 r (ansatte udsendt af den danske stat) eller § 31, stk. 4, (ansatte under uddannelse mv.), personer, som aftjener værnepligt, og frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid, samt personer (registrerede erhvervsfiskere), som for et indkomstår har valgt at tage fradrag efter ligningslovens § 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår, kan ikke foretage standardfradrag for rejseudgifter efter pkt. 4.1, pkt. 4.2 eller pkt. 4.3.

5. Selvstændigt erhvervsdrivende

Selvstændigt erhvervsdrivende kan ved rejse, jf. pkt. 1.1, i stedet for fradrag for de dokumenterede, faktiske rejseudgifter foretage fradrag med de under pkt. 2.1, eller pkt. 2.2 nævnte satser, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 8.

Fradraget kan foretages med de satser, der gælder for godtgørelse til lønmodtagere i de pågældende erhverv.

Selvstændigt erhvervsdrivende er også omfattet af reglerne om reduktion for fri kost på rejsen, jf. pkt. 3.

6. Medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende

Reglerne i pkt. 1 - pkt. 3 inkl. kan også anvendes af medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, hvad enten de er ulønnede eller aflønnes med et vederlag, der er A-indkomst.

Reglerne i pkt. 4 kan desuden anvendes af lønnede medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, hvis vederlag er A-indkomst.

7. Ikræfttrædelse

Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 2001. Samtidig ophæves TSS-cirkulære 1999-45.

Frantz Howitz

Finn Thrysøe

M.1 Lovhjemlen

M.2 Iværksættelse af lønindeholdelse

M.3 Ydelser, der kan foretages lønindeholdelse i

M.4 Forholdet til forældelse

M.5 Lønindeholdelsesprocenten

M.6 Betaling

M.7 Arbejdsgivers underretnings- og opbevaringspligt

Bilag 1: TSS cirkulære 2000-39

Ligningsrådets satser 2001 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads, jf. LL § 9 C, og skattefri godtgørelse vedrørende erhvervsmæssig befording, jf. LL § 9 B

Bilag 2: TSS cirkulære 2000-41

Værdiansættelse for 2001 af visse personalegoder

Bilag: Skemaer

Bilag 3: TSS cirkulære 2000-43

Skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter, gældende fra 1. januar 2001