INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2001 AFSNIT G ANGIVELSE OG BETALING
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
§§ 1-4 og § 10 i OPKLbek. nr. 1337 af 15. dec. 2000.
G.2 Generelt
Indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag skal angives og indbetales på samme blanket én gang om måneden, jf. dog afsnit G.4 . Se også afsnit G.7 om særlige regler om fremrykket afregning for offentlige institutioner mv.
Endvidere skal det bidrag, som arbejdsgiveren skal betale af beløb, som indbetales til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med pensionskasser eller til en pensionsfond godkendt efter PBL § 52, og som ikke kan henføres til den enkelte ansatte, angives på samme angivelse som indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Om opgørelse af AM-bidrag af disse beløb se B.1.10.1 .
Indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag samt AM-bidrag af indbetalinger til de tidligere nævnte pensionskasser mv. skal angives i overensstemmelse med rubriceringen på den angivelse (girokort), som Told Skat sender til virksomheden, jf. OPKL § 2, stk. 1 og 2 samt OPKLbek. § 1, stk. 1 og 2. Beløbene kan dog også angives ved hjælp af edb, herunder via internettet, jf. § 1, stk. 3 i OPKLbek. Beløbene skal angives i hele kroner, jf. § 1, stk. 2 i OPKLbek. Er løn mv. udbetalt i en anden valuta, herunder i euro, skal A-skat og bidrag omregnes efter dagskursen på det tidspunkt, hvor skatten og bidraget er trukket, jf. lov nr. 1056 af 23. dec. 1998 og bek. nr. 1091 af 23. dec. 1998.
Hvis den indeholdelsespligtige udbetaler løn mv. fra flere virksomheder med hver sit CVR/SE-nummer, skal der indsendes en angivelse for hver enkelt virksomhed, jf. § 28, stk. 2 i KSLbek. samt § 3 i AMFLbek. For virksomheder, der har fået tilladelse til at angive sporadisk, se afsnit G.4 , kan det højst komme på tale at indeholde og betale A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag 4 gange om året.
Beløb, der er indeholdt i en måned, forfalder til betaling den 1. i den efterfølgende måned med sidste rettidige indbetaling den 10. i den pågældende måned. Beløb, der er indeholdt i december måned, skal dog først angives og betales den 17. jan. Se § 2 i opkrævningsloven. Se også afsnit G.7 om de særlige regler om fremrykket afregning for offentlige institutioner mv. Fra 1. jan. 2002 skal store virksomheder, amter og delregistrerede virksomheder, der i en forudgående periode på 12 mdr. sammenlagt har indeholdt enten AM- og SP-bidrag med mere end 250.000 kr. eller indeholdt A-skat med et beløb over 1 mio. kr., afregne den sidste hverdag (bankdag) i indeholdelsesmåneden. Delregistrerede skal dog afregne med denne kortere frist uanset størrelsen af de indeholdte beløb. Se § 2, stk. 5 i OPKL.
Virksomheden kan undlade at indbetale indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, hvis det samlede månedlige tilsvar er under 50 kr., jf. § 2, stk. 6 i OPKL. A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag skal dog altid angives.
Arbejdsgiveren skal indsende angivelse, selvom han ikke kan indbetale A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag til tiden. Virksomheden har pligt til at opbevare kopi af angivelsen i 5 år, jf. KSLbek. § 32 og AMFLbek. § 30.
G.3 Udsendelse af angivelser (girokort)
Virksomheder, der er registreret som indeholdelsespligtige, får efter den 20. jan. tilsendt 12 angivelser (girokort), som dækker perioden januar til december. På disse 12 angivelser er måneden fortrykt. Derudover får de indeholdelsespligtige virsomheder 4 ekstra angivelser uden fortrykt måned, som skal bruges, hvis man skriver forkert eller har brug for at indsende supplerende angivelser/indbetalinger. Yderligere angivelser kan fås ved henvendelse til told- og skatteregionen.
Virksomheder, der registreres som indeholdelsespligtige i løbet af året, får tilsendt et antal angivelser, svarende til det antal måneder, som virksomheden antages at være indeholdelsespligtig for i resten af kalenderåret.
Hvis der benyttes et lønbureau eller lignende til at angive og indbetale A-skat og bidrag, sender Told Skat kun 4 angivelser til virksomheden. Disse angivelser, hvor der ikke er fortrykt måned, skal bruges, hvis den indeholdelsespligtige skal angive og betale mere end det, lønbureauet har fået besked på at angive og betale, eller hvis der ikke skal betales noget, dvs. 0-angives. Den måned, angivelsen vedrører, skal i givet fald skrives på angivelsen. Indsender lønbureauet en 0-angivelse for virksomheden, skal denne dog ikke selv sende en 0-angivelse.
Virksomheder, der er registreret som sporadisk, se afsnit G.4 , får tilsendt 6 indbetalingskort uden fortrykt måned, og skal selv påføre måneden i forbindelse med angivelsen og betalingen.
Offentlige institutioner mv., der har fremrykket afregning, får tilsendt særlige angivelser og indbetalingskort, se afsnit G.7.2 .
Til brug for pensionsinstitutternes angivelse og betaling af AM-bidrag af pensionsindbetalinger, udsender Told Skat i august en særlig angivelse til brug for acontoindbetalingen den 1. sep. og i marts en angivelse til brug for den endelige afregning af AM-bidraget. Se også G.10.2 .
Virksomheder, der er registreret for indeholdelse af grønlandsskat, får tilsendt særlige indbetalingskort, se afsnit G.12 .
Har virksomheden ikke modtaget indbetalingskort, skal den kontakte told- og skatteregionen. Er indbetalingskortene ikke modtaget, når A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag skal betales, skal indbetalingen ske til told- og skatteregionen, der samtidig skal have oplyst, hvordan indbetalingen fordeler sig på A-skat, AM-bidrag, SP-bidrag samt indbetaling til PBL § 52 fonde.
Betales beløbet med en check til told- og skatteregionen, skal angivelsen vedlægges.
G.4 Rettidig angivelse og betaling
Angivelse og betaling er sket rettidig, når
angivelsen samtidig med det beløb, der skal betales, er indgivet til et posthus, et pengeinstitut eller på en told- og skatteregion senest sidste rettidige betalingsdag,
anmodning om overførsel af det beløb, der skal betales, er virksomhedens pengeinstitut i hænde, sådan at overførslen fra virksomhedens konto til Told Skat's konto kan ske senest på sidste rettidige betalingsdag. Det gælder også, hvis virksomheden sender en betalingsanmodning via HomeBanking/Office Banking,
Told Skat modtager angivelsen og en check med posten senest sidste rettidige betalingsdag.
Falder sidste rettidige betalingsdag på en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag, jf. OPKL § 2, stk. 3.
Ophører en indeholdelsespligtig med at drive virksomhed, skal den pågældende senest 10 dage efter ophørsdagen angive og indbetale A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag vedrørende tiden siden udløbet af den seneste angivelsesperiode, jf. § 3 i OPKLbek.
Virksomheden skal også indsende angivelser for måneder, hvor der ikke er udbetalt løn mv., hvori der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, eller hvor der af andre grunde ikke skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag (0-angives). Der skal også indsendes angivelse, selv om virksomheden kun har indeholdt AM-bidrag og SP-bidrag, fx fordi lønmodtageren anvender frikort.
Sporadisk angivelse
Hvis virksomheden i bestemte måneder ikke udbetaler løn mv., der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af, kan virksomheden få tilladelse til ikke at indsende angivelse for disse måneder, jf. § 2 i OPKLbek. (sporadisk angivelse). Anmodning herom skal indsendes til told- og skatteregionen. Udbetaler virksomheden løn mv., hvoraf der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, i mere end 4 måneder om året, skal den dog indsende angivelse for alle årets måneder.
Angivelse og betaling via internettet
Angivelse er sket rettidig, hvis virksomheden har fået kvittering for angivelsen inden kl. 24 sidste rettidige angivelsesdag. Betaling via internettet anses som rettidig, hvis det beløb, der skal betales, bliver trukket på virksomhedens konto senest sidste rettidige betalingsdag.
Afvikling ved nægtelse af registrering
Har en virksomhed fået inddraget sin registrering eller er en virksomhed nægtet registrering som indeholdelsespligtig for A-skat og AM-bidrag i medfør af OPKL § 4, stk. 3, 1. pkt., § 11, stk. 3, 2. pkt., eller § 11a, stk. 2, men er virksomheden indeholdelsespligtig for A-skat og AM-bidrag, fastsættes den kortest mulige periode til virksomhedens afvikling af allerede indgåede ansættelses- og kontraktsforhold, der gør det påkrævet at foretage indeholdelse af A-skat mv. Virksomheden skal i afviklingsperioden midlertidigt registreres, hvorefter virksomheden skal anvende en fastsat afregningsperiode. Virksomheden skal senest den 3. hverdag efter hver afregningsperiodes udløb angive og indbetale indehold A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
Der kan i afviklingsperioden pålægges virksomheden en kortere frist for indbetaling end den 3. hverdag samt pålægges ændret betalingssted. Se OPKLbek § 10.
G.5 For sen angivelse
G.5.1 Foreløbig fastsættelse
Indsendes en angivelse ikke rettidigt, vil Told Skat foreløbigt fastsætte A-skatten, AM-bidraget og SP-bidraget til et skønsmæssigt beløb, og der opkræves en afgift på 800 kr., jf. OPKL § 4, stk 1 og 2.
Afgift for foreløbig fastsættelse af indeholdte beløb må ikke påføres angivelsen over indeholdte beløb. Virksomheden vil efterfølgende modtage en opkrævning på afgiftsbeløbet.
Hvis en virksomhed i fire på hinanden følgende afregningsperioder har fået foretaget en foreløbig fastsættelse, kan virksomhedens registrering som indeholdelsespligtig inddrages, medmindre virksomheden inden inddragelsen indgiver de manglende angivelser. Se OPKL § 4, stk. 3.
Se afsnit G.6.1 vedrørende eventuel mulighed for fritagelse for betaling af afgift for foreløbig fastsættelse.
G.5.2 Efterangivelse
Hvis virksomheden konstaterer, at der på grund af skrivefejl eller lignende er forskel på de angivne beløb og de faktisk indeholdte beløb i en tidligere indsendt angivelse, kan det angivne beløb rettes ved at indsende en efterangivelse til told- og skatteregionen. Blanketten kan fås hos told-og skatteregionen eller udprintes fra Told Skat's hjemmeside på internettet.
Medfører rettelsen, at det tidligere angivne beløb forøges, skal forskelsbeløbet indbetales til told- og skatteregionen 14 dage efter påkrav, jf. OPKL § 5 stk. 1.
Medfører rettelsen, at et tidligere angivet beløb formindskes, skal indbetalingen for den efterfølgende periode nedsættes med forskelsbeløbet, men uden at nedsætte A-skatten, AM-bidraget eller SP-bidraget på angivelsen for den pågældende periode. Medmindre særlige forhold taler imod, kan tilbagebetalingen afvente, at den indeholdelsespligtige modregner beløbet i den førstkommende indbetaling af indeholdte beløb, jf. § 20, stk. 3 i OPKL.
Tilbagebetaling sker kun, hvis forskelsbeløbet er på 50 kr. eller derover.Tilsvarende skal virksomheden kun indbetale, hvis forskelsbeløbet er på 50 kr. eller derover, jf. OPKL § 2, stk. 6 og § 12, stk. 1. Er det forkerte beløb angivet via internettet, kan virksomheden indsende en såkaldt supplerende angivelse via internettet. Det gælder dog kun, hvis de korrekte tal alle er større end de tal, virksomheden angav på den forkerte angivelse. Det er kun forskellen mellem de forkerte tal og de rigtige tal, der skal indtastes på den supplerende angivelse. Er de korrekte tal mindre end de tal, virksomheden har angivet via internettet, kan man ikke rette via internettet, men skal i stedet indsende en efterangivelse.
Er der i et kalenderår indeholdt for meget A-skat og/eller AM-bidrag og SP-bidrag, skal arbejdsgiveren korrigere det for meget indeholdte beløb på en efterangivelse og udbetale det for meget indeholdte beløb til lønmodtageren. Opdages fejlen først efter, at arbejdsgiveren har indsendt oplysningsseddel (og anført det fejlagtigt indeholdte beløb) for den pågældende, skal arbejdsgiveren ikke foretage sig noget, idet det for meget indeholdte beløb vil blive udbetalt af Told Skat direkte til den pågældende i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelsen.
Hvis det, efter at der er indsendt oplysningsseddel for den pågældende lønmodtager, konstateres, at virksomheden har udbetalt for meget løn mv., hvori der er indeholdt A-skat og/eller AM-bidrag og SP-bidrag, skal lønmodtageren tilbagebetale bruttobeløbet til virksomheden. Lønmodtageren vil blive godskrevet den for meget indeholdte A-skat ved årsopgørelsen, jf. pkt. 65 i cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988. Det samme gælder AM-bidraget og SP-bidraget.
Hvis der ved en fejl fortsat udbetales løn mv., hvori der er indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, efter et dødsfald, og fejlen først opdages efter kalenderårets udløb, skal boet tilbagebetale bruttobeløbet til virksomheden. Boet kan herefter, forudsat boet ikke ved en afsluttende ansættelse er godskrevet A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, få disse beløb tilbagebetalt. Anmodning herom rettes til den told- og skatteregion, hvor boet er hjemmehørende.
G.6 For sen betaling
Betaler virksomheden indeholdt A-skat og/eller AM-bidrag og SP-bidrag for sent, skal den betale rente, jf. OPKL § 7. Renten er på 1,3 pct. pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen, jf. OPKL § 20, stk. 2. Forfaldsdagen er den 1. i den måned, hvor A-skatten, AM-bidraget og SP-bidraget skal indbetales.
Renten må ikke påføres angivelsen over indeholdte beløb. Virksomheden vil efterfølgende modtage en opkrævning på renten.
Udsendes der rykker på grund af manglende betaling af A-skat og/eller bidrag, opkræves et gebyr på 65 kr., jf.OPKL § 6.
G.6.1 Fritagelse for betaling af afgift, gebyr og renter
En virksomhed kan fritages for betaling af afgift for foreløbige fastsættelser, gebyrer og renter, når den for sene angivelse og/eller betaling skyldes pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, f. eks. pludseligt opstået sygdom, hvis angivelse og/eller betaling sker straks efter hindringens ophør. Ferie, varslet arbejdsnedlæggelse mv. kan ikke anses for at være sådanne særlige omstændigheder, som kan medføre fritagelse for betaling af afgift, gebyrer og renter. Se § 4, stk. 1 i OPKLbek.
Der kan endvidere fritages for betaling af renter og gebyrer, hvis overskridelsen af betalingsfristen er på få dage, og der er tale om et førstegangstilfælde, og/eller der foreligger undskyldelige forhold. Længerevarende fristoverskridelser og overskridelser som følge af administrative fejl i virksomheden kan ikke berettige til fritagelse for betaling af renter og gebyrer, jf. § 4, stk. 2 i OPKLbek.
G.6.2 Sikkerhedsstillelse
Muligheden for at afkorte en virksomheds angivelsesperiode og betalingsfrist er ophørt med ikrafttrædelsen af OPKL. Der kan i stedet pålægges en virksomhed sikkerhedsstillelse, når
virksomheden for de seneste 12 afregningsperioder 4 gange ikke rettidigt har indbetalt skatter og afgifter mv., der er omfattet af OPKL, og virksomheden er i restance vedrørende skatter og afgifter, for hvilke den er registreret samt eventuelt selskabsskatter med et beløb, der overstiger 25.000 kr., og virksomheden ikke indbetaler denne restance senest den 10. hverdag fra modtagelsen af en erindringsskrivelse, hvori virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges at stille sikkerhed, eller virksomheden ikke rettidigt har indsendt selvangivelse, eller
virksomhedens kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i selskaber, er trukket ud af virksomheden.
Se OPKL § 11. For så vidt angår nye virksomheder henvises til afsnit E.2.1 .
G.7 Fremrykket afregning (offentlige virksomheder mv.)
Kommunale og statslige institutioner skal afregne A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag på et tidligere tidspunkt end andre indeholdelsespligtige. Afregningen skal ske to gange om måneden, én gang vedrørende afregning for forudbetalt indkomst (forudløn) og én afregning af bagudbetalt indkomst (bagudløn). Det gælder også A-skat og eventuelt AM-bidrag og SP-bidrag af pensioner og sociale ydelser mv., jf. KSL § 56, stk. 10 og § 28, stk. 3 i KSLbek. og AMFL § 13, stk. 12, jf. også § 12, stk. 1 i AMFLbek. Følgende institutioner er ifølge § 28, stk. 4 i KSLbek. og § 12, stk. 2 i AMFLbek. omfattet af den fremrykkede ordning
Ministerier og institutioner, hvis driftsbudget er optaget på statens bevillingslove.
Institutioner, foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2 i lov om statens regnskabsvæsen har bestemt, at lovens regler om regnskabsvæsen skal finde anvendelse.
Ikke-statslige institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens driftsudgifter på halvdelen eller mere.
Kommunerne.
Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene deltager kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes regnskab.
Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med en kommune.
Told- og skatteregionen træffer afgørelse i 1. instans, om en institution er omfattet af reglerne for fremrykket afregning. Hvis afgørelsen påklages, indsendes sagen af regionen til afgørelse i henholdsvis Finansministeriet eller Indenrigsministeriet.
Finansministeren træffer afgørelse i de tilfælde, hvor der opstår tvivl, om hvorvidt en indeholdelsespligtig er omfattet af nr. 1-3. Indenrigsministeren træffer afgørelse i de tilfælde, hvor der opstår tvivl, om hvorvidt en indeholdelsespligtig er omfattet af nr. 4-6, jf. § 28, stk. 5 i KSLbek. og § 12, stk. 3 i AMFLbek.
Den fremrykkede afregningsordning gælder ikke for amtskommunerne, jf. dog G.2 .
For institutioner m.fl., der hører under pkt. 2, 3 og 6 i KSLbek. § 28, stk. 4 og AMFLbek § 12, stk. 2, har der, jf. TSS-cirk. nr. 1999-31, ikke været den fornødne hjemmel til at kræve fremrykket afregning af indeholdt A-skat og AM-bidrag.
De perioder, for hvilke der ikke har været hjemmel til at kræve fremrykket afregning af indeholdte beløb, er de afregningsperioder, der omfatter forudløn og bagudløn for 1997, og som skulle afregnes henholdsvis den første bankdag og den sidste bankdag i den pågældende måned.
Institutionerne m.fl. ydes rentegodtgørelse efter reglerne i cirk. nr. 157 af 14. okt. 1987, § 7, og beregnes fra den faktiske indbetalingsdag og indtil den dag, betalingen efter de almindelige afregningsregler senest skulle have fundet sted. Sidste rettidige betalingsdag efter de almindelige regler er den 10. i måneden efter afregningsmånedens udløb. Rentesatsen er den officielle diskonto med et tillæg på 5 pct.
Ansøgning om rentegodtgørelse bilagt dokumentation for, at institutionen er omfattet af ét af de punkter i bekendtgørelserne, hvor der ikke har været fornøden hjemmel, skal være indsendt til den lokale told- og skatteregion inden udgangen af 2002.
Opstår der tvivl om, hvorvidt en institution skulle have været omfattet af reglerne for fremrykket afregning, afgøres spørgsmålet i 1. instans af told- og skatteregionerne. Påklages regionens afgørelse sendes sagen via regionen til afgørelse i Finansministeriet, respektive Indenrigsministeriet, jf. § 28, stk. 5 i KSLbek. samt § 12, stk. 3 i AMFLbek.
G.7.1 Angivelse og betaling
Forudløn mm.
A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af A-indkomst, der vedrører personer, som får udbetalt A-indkomsten, før retten til indkomsten er erhvervet (forudlønnede), skal angives og betales den første hverdag (bankdag) i den måned lønnen, pensionen eller ydelserne mv. vedrører.
Bagudløn mm.
A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af A-indkomst, der vedrører personer, som får udbetalt A-indkomsten, efter at retten til indkomsten er erhvervet (bagudlønnede), skal betales senest den sidste hverdag (bankdag) i den måned lønnen, pensionen eller ydelserne mv. vedrører. Angivelsen skal afgives til told- og skatteregionen senest 2 hverdage (bankdage) før sidste rettidige betalingsdag.
Edb-indberettere
Hvis den indeholdelsespligtige indberetter elektronisk, skal oplysningerne afgives senest kl. 12 på forfaldsdagen. Det vil for forudløn mv. sige kl. 12 den første hverdag (bankdag) i måneden og for bagudløn kl. 12 den sidste hverdag (bankdag) i måneden.
Se afsnit G.4 vedrørende frister for angivelse og betaling via internettet.
Berigtigelser og afstemningsbeløb mv.
A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, som fx først konstateres eller opstår i forbindelse med årets regnskabsafslutning, skal afregnes senest den 17. jan.
Periodeafgrænsninger
A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag skal som nævnt afregnes i den måned, indkomsten vedrører. Udbetales der A-indkomst så sent på måneden, at A-skatten, AM-bidraget og SP-bidraget på grund af institutionens administrative rutiner (edb-kørsler) ikke kan nå at blive medtaget i den aktuelle angivelse, kan beløbene efter omstændighederne medtages i den førstkommende angivelse, uanset om denne vedrører forud- eller bagudløn. Se dog nedenfor vedrørende december måned. Det kan fx dreje sig om forudbetalt kontanthjælp, som på grund af periode eller opgørelsestidspunkt ikke kan indgå i angivelsen, som afgives den 1. hverdag i måneden. A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag kan således i dette tilfælde medtages i den følgende angivelse, dvs. den angivelse, der for bagudløn afgives 2 hverdage før sidste rettidige betalingsdag, jf. § 28, stk. 3 i KSLbek. og § 12, stk. 1 i AMFLbek. For så vidt angår december, skal der til brug ved afregning af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af ovennævnte udbetalinger, som evt. først ville kunne medtages i en angivelse i januar, samt af eventuelle afstemningsbeløb, berigtigelser mv., dog ske særskilt afregning ved benyttelse af en særlig angivelse og et særligt indbetalingskort. Betaling og angivelse skal ske senest den 17. jan., jf. ovenfor om afstemningsbeløb og berigtigelser. Se § 28, stk. 3 i KSLbek. og § 12, stk. 1, i AMFLbek.
G.7.2 Udsendelse af angivelser og indbetalingskort
Der benyttes et selvstændigt indbetalingskort til brug ved indbetalingen af det samlede tilsvar af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag og en selvstændig angivelse.
Indbetalingskortene, som udsendes til de indeholdelsespligtige forud for kalenderårets begyndelse, er i rubrikken periode påført fx 0001-F og 0001-B for henholdsvis forudløn og bagudløn for januar måned 2001. De tilsvarende angivelser er i rubrikken periode begge påført 010131. Derudover er der på angivelserne anført henholdsvis forudløn og bagudløn.
Sammen med de ordinære giroindbetalingskort og angivelser får de indeholdelsespligtige tilsendt et giroindbetalingskort og angivelse til brug ved afregningen den 17. jan. 2002, jf. afsnit G.7.1 , samt 3 blanke giroindbetalingskort og angivelser uden påført periode, som kan bruges, hvis der skrives forkert, eller hvis der skal angives yderligere beløb.
Hvis den indeholdelsespligtige er registreret som edb-indberetter, tilsendes der 4 blanke angivelser og indbetalingskort, som kan benyttes, hvis der for en periode skal angives og betales yderligere beløb eller slet intet beløb, dvs. 0-angives. Yderligere angivelser og indbetalingskort kan fås ved henvendelse til told- og skatteregionen.
G.7.3 For sen betaling
Er en betaling af A-skat og AM-bidrag ikke sket rettidigt, skal der beregnes morarenter efter de sædvanlige regler herom, se afsnit G.6 .
Renten skal for så vidt angår bagudlønnede beregnes fra den første i måneden efter sidste rettidige indbetalingsdag og for forudlønnede fra den første i måneden, jf. § 28, stk. 6 i KSLbek. og § 12, stk. 4 i AMFLbek.
G.8 Arbejdsudleje
Hvervgiveren (den danske virksomhed) skal angive og indbetale A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag vedrørende arbejdsudleje, se afsnit C.1.1.2 , til
Told Skat
Postboks 2740
2100 København Ø
Girokonto nr. 359-6222
Hvervgiveren skal ikke bruge de sædvanlige angivelser til A-skat og bidrag ved angivelse og betaling af arbejdsudlejeskat mv. Betaling skal i stedet ske på et almindeligt indbetalingskort eller ved check, mens angivelsen skal ske ved at indsende en fortegnelse over de lejede personer.
Fortegnelsen skal indeholde oplysning om
hvervgiverens CVR/SE-nummer,
navn og fødselsdag for hver lejet person,
perioden som AM-bidraget, SP-bidrag og A-skatten vedrører,
størrelsen af den indeholdte A-skat, det indeholdte AM-bidrag og SP-bidrag, samt
udbetalingstidspunktet.
Vedrører skatten indkomst ved arbejdsudleje, som den arbejdsudlejedes eget selskab har modtaget, skal der tillige gives oplysning om selskabets navn og adresse.
Hvervgiveren skal ikke indsende oplysningssedler for arbejdsudlejede personer.
G.9 Udenlandske specialister og forskere mv. (KSL § 48 E)
Ved ansættelseskontrakter, hvor arbejdstageren har valgt at få vederlaget beskattet efter reglerne i KSL § 48 E, skal arbejdsgiveren inden 8 dage give told- og skatteregionen meddelelse herom.
Meddelelsen skal indeholde oplysning om
arbejdsgivers navn, adresse og CVR/SE-nummer,
arbejdstagers navn, adresse og personnummer, og
kontraktperioden.
Til brug for angivelse og indbetaling af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag udsender told- og skatteregionen særlige indbetalingskort, der skal anvendes.
Angivelse og indbetaling skal holdes adskilt fra angivelse og indbetaling af almindelig A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
Angivelse og indbetaling skal i øvrigt ske til arbejdsgiverens told- og skatteregion efter samme regler, som gælder for angivelse og betaling af A- skat, AM-bidrag og SP-bidrag i øvrigt, ligesom der ved for sen indsendelse af angivelse eller ved for sen betaling beregnes gebyrer og renter efter de almindelige regler.
Efter årets udgang skal der indgives en særlig oplysningsseddel.
G.10 Pensionsinstitutter
G.10.1 A-skat
Pensionsinstitutterne skal hver måned angive og indbetale indeholdt A-skat af pensionsudbetalinger omfattet af KSLbek. § 20, nr. 19, på en angivelse, som Told Skat sender til pensionsinstituttet. Angivelse og betaling skal ske efter de almindelige regler.
Ved for sen betaling beregnes gebyrer og renter ligeledes efter de almindelige regler.
G.10.2 AM-bidrag
Pensionsinstitutterne skal angive og indbetale de AM-bidrag, som institutterne har indeholdt i indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, den 1. sep. i kalenderåret. Angivelsen og betalingen sker på grundlag af de forventede pensionsindbetalinger for hele kalenderåret og er således en acontoafregning, jf. AMFL § 13, stk. 2.
Pensionsinstitutter mv. skal senest den 1. april i det følgende år angive og indbetale de endelige AM-bidrag dog med modregning af det foreløbigt angivne og indbetalte beløb. Det er således alene differencebeløbet, der skal angives og betales, jf. også AMFL § 13, stk. 2. Er der betalt for meget i acontobidrag, angives beløbet og Told Skat tilbagebetaler det for meget indbetalte beløb senest 3 uger efter, at Told Skat har modtaget angivelsen. Kan Told Skat på grund af den indeholdelsespligtiges forhold ikke kontrollere angivelsen, afbrydes udbetalingsfristen, indtil den indeholdelsespligtiges forhold ikke længere hindrer kontrol.
Angivelse og betaling foretages på angivelser, som Told Skat sender til pensionsinstitutterne.
Efterregulering af AM-bidrag efter den 1. april sker enten ved, at bidraget medtages eller modregnes i den førstkommende afregning i september eller ved, at der løbende foretages efterangivelse på en særlig efterangivelse.
G.11 Lønmodtagernes Garantifond
KSL § 83 fastslår, at det påhviler den, der har udbetalt A-indkomst, at indbetale den A-skat, som Lønmodtagernes Garantifond (herefter kaldet LG) fratrækker ved udbetaling af beløb efter § 2, stk. 1, 3. pkt. i lov om Lønmodtagernes Garantifond. Reglerne om indeholdelse finder herved anvendelse i det omfang, de efter deres indhold er forenelige med foranstående.
Pkt. 123 i cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988 fastslår ligeledes, at pligten til at indbetale den A-skat, som LG fratrækker, påhviler den, der skulle have foretaget indeholdelse, hvis udbetalingen ikke blev foretaget gennem fonden. Se også SO 1983,81.
Tilsvarende gælder i øvrigt AM- og SP-bidrag, som vedrører indkomst udbetalt af LG.
G.12 Grønlandsk kildeskat
Personer, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger og institutioner mv., der har hjemting i Danmark, skal indeholde grønlandsk kildeskat ved udbetaling eller godskrivning af løn, honorarer og ved udbetaling af pensioner, som er omfattet af skattepligt efter den grønlandske landstingslov om indkomstskat, jf. KSL § 88 og § 50 i KSLbek.
Indeholdt grønlandsk kildeskat skal angives og indbetales til Told- og Skattestyrelsen på en særlig angivelse (girokort), som Told Skat sender til de virksomheder, der er registreret for indeholdelse af grønlandsk skat. Reglerne for angivelse og betaling, herunder rentetilskrivning ved for sen indbetaling mv. følger i øvrigt de almindelige regler, som gælder for indeholdelse af dansk A-skat, jf. § 51 i KSLbek.
Om indeholdelse af kildeskat til Grønland kan i øvrigt henvises til cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988, pkt. 79.
Spørgsmål vedrørende den grønlandske skatteordning kan rettes til
Grønlands Hjemmestyre
Skattedirektoratet
Danmarkskontoret
Pilestræde 52
Postboks 2151
1016 København K
Tlf. 33 69 34 00
§§ 2-7 og §§ 11-12 i OPKL, jf. lovbek. nr. 169 af 15. marts 2000, som ændret ved § 6 i lov nr. 461 af 31. maj 2000, § 47 i lov nr. 462 af 31. maj 2000, § 33 i lov nr. 1029 af 22. nov. 2000 og § 4 i lov nr. 1299 af 20 dec. 2000,
§ 3, §§ 10 - 13 samt § 30 i AMFLbek. nr. 1153 af 14. dec. 2000 ,
§§ 13, 13 A og 15 i AMFL, jf. lovbek. nr. 917 af 4 okt. 2000,
§ 17 f, jf. lovbek. nr. 914 af 4. okt. 2000, (SP-bidrag),
§§ 28, § 32 samt §§ 50-52 i KSLbek. nr. 1154 af 14. dec. 2000 om opkrævning af indkomstskat for personer mv.,
pkt. 63 - 67, 79 samt 123 i cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven,
§§ 56, 57, 83 og 88 i KSL, jf. lovbek. nr. 916 af 4 okt. 2000,
Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag; 2001
Afsnit G Angivelse og betaling
G.1 Regelgrundlag
Reglerne om indbetaling og angivelse af indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag findes i
G.1 Regelgrundlag
G.2 Generelt
G.3 Udsendelse af angivelser (girokort)
G.4 Rettidig angivelse og betaling
G.5 For sen angivelse
G.6 For sen betaling
G.7 Fremrykket afregning (offentlige virksomheder mv.)
G.8 Arbejdsudleje
G.9 Udenlandske specialister og forskere mv. (KSL § 48 E)
G.10 Pensionsinstitutter
G.11 Lønmodtagernes Garantifond
G.12 Grønlandsk kildeskat