Legislator Case Law & Legislation
E20015O00MVL DK

MOMSVEJLEDNINGEN 2001 OVERSIGTER

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Stor vejledning 2001

Oversigter

Forord

Told- og Skattestyrelsen udgiver hvert år en momsvejledning, der er en samling af de gældende momsregler.

Reglerne fremgår af Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 804 af 16. august 2000 af merværdiafgiftsloven (momsloven). Paragrafhenvisningerne i vejledningen er derfor, hvor intet andet er anført, henvisninger til de relevante paragraffer i denne lov.

Vejledningen er opbygget efter momslovens systematik. Dvs., at vejledningen følger paragrafferne i momsloven.

Vejledningen er udtryk for Told- og Skattestyrelsens opfattelse af gældende praksis, og er bindende for myndighederne, medmindre vejledningens indhold klart ikke er i overensstemmelse med højere rangerende retskilder, det vil sige lovgivning, bekendtgørelser, domspraksis og Landsskatterettens praksis. Endvidere vil vejledningen ikke være bindende i det omfang, de afgiftspligtige kan støtte ret på tidligere års vejledninger. Dette vil kunne forekomme, hvis en skærpet virkning ikke har været offentliggjort på relevant måde i forhold til den hidtidige beskrivelse i vejledningen.

Vejledningens formål er at være en hjælp i det praktiske arbejde med momsreglerne, herunder også en hjælp for de ca. 430.000 momsregistrerede virksomheder og deres revisorer, advokater m.fl. i arbejdet med at sikre en korrekt momsafregning.

Vejledningen giver en udførlig beskrivelse af momsreglerne, og der er i teksten bl.a. henvist til de love og bekendtgørelser, der er relevante for momsloven. Såvel loven som bekendtgørelser og 6. momsdirektiv er optrykt bagest i vejledningen som bilag.

Vejledningen er ajourført med nyt lovstof, nye retsafgørelser, offentliggjorte kendelser fra Landsskatteretten, samt afgørelser, meddelelser og cirkulærer fra Told- og Skattestyrelsen.

Vejledningen er endvidere udbygget med en række af de domme, der er afsagt af EF-domstolen i perioden 1. januar 2000 - 18. oktober 2001.

Nyt stof og væsentlige ændringer i forhold til sidste års udgave er markeret som vist her.

Momsvejledningen har været behandlet i et redaktionsudvalg bestående af repræsentanter fra told- og skatteregionerne og fra styrelsen.

Redaktionen er sluttet pr. 1. december 2001. Lovforslag L 12 som vedtaget ved 3. behandling den 14. december 2001 om ændring af reglerne om fiskal repræsentant er således ikke indarbejdet i vejledningen.

Er der tvivl om, hvorvidt en konkret sag er dækket af vejledningens tekst, kan spørgsmålet forelægges for den lokale told- og skatteregion.

En elektronisk udgave af vejledningen findes på adressen http://www.toldskat.dk/ .

Afgørelser mv. bliver løbende offentliggjort på Told·Skats hjemmeside under "Juridiske nyheder/afgørelser".

Told- og Skattestyrelsen

Begreber

Nedenfor er nogle begreber, som anvendes i vejledningen, kort beskrevet.

Moms

I loven er der brugt ordet afgift, men i denne vejledning er der brugt ordet moms alle de steder, hvor der kun er tale om moms, og afgift de steder, hvor også andre afgifter indgår.

Udgående moms - salgsmoms

Herved forstås

moms af virksomhedens leverancer, salg mv. af varer og momspligtige ydelser (salgsmoms) tillagt

moms af virksomhedens varekøb mv. i andre EU-lande (erhvervelsesmoms), fraførsler fra afgiftsoplag mv. samt betalingspligtige køb.

Herved forstås moms af de indkøb af varer og momspligtige ydelser, som virksomheden kan fratrække, dvs

moms af virksomhedens indkøb af varer og momspligtige ydelser her i landet (indenlandsk købsmoms)

moms, som virksomheden har beregnet af varekøb mv. i andre EU-lande (erhvervelsesmoms)

moms af varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU (importmoms)

Fælles er, at der er tale om indkøb til brug i virksomheden.

I denne vejledning er begrebet udgående moms erstattet med salgsmoms, og begrebet indgående moms med købsmoms.

Momstilsvar

Herved forstås forskellen mellem salgsmoms og købsmoms

Afgiftstilsvar

Herved forstås det beløb, som virksomheden skal indbetale eller have udbetalt. Beløbet fremkommer ved fra momstilsvaret at fratrække godtgørelse for olie, el, gas, kul, CO2-afgift og vandafgift.

Der henvises i øvrigt til afsnit O.

Forkortelser

bek = bekendtgørelse

Dep. = Skatteministeriet, Departementet

HRD = Højesterets dom

Mn. = Momsnævnet

TSCIR = Told- og Skattestyrelsens cirkulære

TfS = Tidsskrift for Skatter og Afgifter

TSS = Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen

t&s nyt = Told"Skat Nyt

UfR = Ugeskrift for Retsvæsen

VLD = Vestre Landsrets dom

ØLD = Østre Landsrets dom

SKM = Skatteministeriets meddelelser

Henvisninger til domme fra EF-Domstolen er sket uden forkortelse.

Hvor intet andet er anført, refererer de anførte paragrafhenvisninger til Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 804 af 16. august 2000 af merværdiafgiftsloven (momsloven).

Når der i teksten henvises til momsbekendtgørelsen, er det Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 192 af 20. marts 2001 om merværdiafgiftsloven (momsloven), der menes.

Henvisninger til andre afsnit i Momsvejledningen sker ved angivelse af det pågældende afsnits punktbetegnelse, f.eks. J.2.4.1.

De afgørelser og domme, der er henvisninger til, findes i afgørelsesbindet til Momsvejledningen 1993 eller i Tidsskrift for Skatter og Afgifter.

Henvisninger til ældre afgørelser sker med et nummer og en markering af, hvilken instans der har truffet afgørelsen, f.eks. Mn.1351, dvs. Momsnævnets afgørelse nr. 1351. Henvisninger til afgørelser i Tidsskrift for Skatter og Afgifter sker ved anførelse af årgang og løbenummer, f.eks. TfS 1997, 777, dvs. TfS for 1997, afgørelse nr. 777.

For så vidt angår afgørelser mv. offentliggjort efter 1. marts 2001 er der i vejledningen alene henvist til SKM-nr.

Indholdsfortegnelse over hovedafsnit

Afsnit A Indledning

Afsnit B Momsområdet

Afsnit C Momspligtige personer

Afsnit D Momspligtige transaktioner

Afsnit E Stedet for momspligtige transaktioner

Afsnit F Momspligtens indtræden

Afsnit G Momsgrundlaget

Afsnit H Momssatsen § 33

Afsnit I Momsfritagelser

Afsnit J Fradrag

Afsnit K Momsgodtgørelse § 45

Afsnit L Betalingspligtige personer

Afsnit M Registrering §§ 47-51

Afsnit N Fakturerings- og regnskabsbestemmelser

Afsnit O Opgørelsen af momstilsvaret § 56

Afsnit P Angivelse og betaling

Afsnit Q Byggeri - motorkøretøjer

Afsnit R Særlige bestemmelser for brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter

Afsnit S Andre særlige bestemmelser

Afsnit T Kontrolbestemmelser

Afsnit U Klageadgang og sagsbehandling

Afsnit V Straffebestemmelser

Afsnit X Eftergivelse og henstand

Afsnit Y Ikrafttrædelsesbestemmelser

Stor vejledning 2001

Forord

Begreber

Forkortelser

Indholdsfortegnelse over hovedafsnit

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →