TOLDVEJLEDNING 2000 A.22 TOLDSKYLD

Artikel 233 opregner herefter en række situationer, hvor toldskylden ophører

ved betaling af toldbeløbet

ved fritagelse for toldbeløbet. Der tænkes her på en fritagelse efter toldkodeksens artikel 220, stk. 1, andet afsnit, dvs. en situation, hvor en toldangivelsen er indgivet og toldbeløbet bogført, men hvor beløbet endnu ikke er betalt

når en vare er angivet til en toldprocedure, der indebærer en forpligtelse til at betale told,

og-toldangivelsen herfor er blevet erklæret ugyldig efter toldkodeksens artikel 66, dvs. at klarereren selv har bedt om dette,

samt at varerne inden frigivelsen enten er blevet beslaglagt og samtidig eller senere konfiskeret, tilintetgjort efter ordre fra toldmyndighederne, tilintetgjort eller afstået til statskassen efter toldkodeksens artikel 182 eller er tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt af grunde, som kan henføres til varernes egen beskaffenhed, eller som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure

hvis de varer, for hvilke en toldskyld er opstået i overensstemmelse med TK artikel 202, dvs. indførsel på ikke-forskriftsmæssig måde, typisk smugleri, beslaglægges ved indførslen, altså ved selve indpassagen i toldområdet, og samtidig eller senere konfiskeres.

Endelig gives der afsluttende i artikel 233 følgende bestemmelse

TK art. 233, 2. afsn.

Ved beslaglæggelse og konfiskation anses toldskylden af hensyn til straffelovgivningen for toldovertrædelser dog for ikke at være ophørt, når en medlemsstats lovgivning fastsætter, at tolden danner grundlag for fastsættelsen af straffen, eller at en opstået toldskyld danner grundlag for den strafferetlige forfølgning.

TK art. 234

Endelig ophører toldskylden også, hvis en virksomhed annullerer de formaliteter, der er opfyldt med henblik på, at varerne ved eksporten skulle opnå toldpræference i et ikke EU-land, jf. herved artikel 216, se A.22.7.

A.22.9 Varer, der befinder sig i en særlig situation

Der er i gennemførelsesbestemmelserne, artiklerne 865-867a givet en række regler for "varer, der befinder sig i en særlig situation".

GB art. 865

Bestemmelsen er særdeles knudret formuleret, men går ud på, at en vare må anses for at være unddraget tilsyn i toldkodeksens artikel 203, stk. 1's forstand

når der foretages toldangivelse af varen,

når der foretages enhver anden handling med samme retsvirkninger som en toldangivelse samt

når der forelægges et dokument til påtegning hos toldmyndighederne, og dette får til følge, at varen fejlagtigt får status som EU-vare. Med andre ord: Hvis den pågældende handling/toldangivelse bevirker, at varen fejlagtigt får toldmæssig status som EU-vare, anses den for at være unddraget toldtilsyn.

GB art. 866

Når der er opstået toldskyld for en vare i henhold til kodeksens artikel 202, 203, 204 eller 205, og importafgifterne er betalt, anses varen som EU-vare, uden at angivelse til overgang til fri omsætning er nødvendig; dog skal eventuelle forbud og restriktioner, som den pågældende måtte være undergivet, være overholdt.

GB art. 867

Konfiskation af en vare som omhandlet i toldkodeksens art. 233, litra c) og d), ændrer ikke varens toldmæssige status.

GB art. 867a

Ikke-EU-varer, der er afstået til statskassen, beslaglagt eller konfiskeret, anses for at være henført under toldoplagsproceduren.

Stk. 2

De i stk. 1 omhandlede varer må kun sælges af toldmyndighederne, hvis køberen straks opfylder formaliteterne med henblik på angivelse til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse. I nævnte fald sker salget efter de gældende bestemmelser i medlems-staterne.

Stk. 3

Hvis toldmyndighederne beslutter selv at disponere over de i stk. 1. omhandlede varer på anden måde end ved salg, opfylder de straks formaliteterne med henblik på angivelse til en af de i toldkodeksens artikel 4, nr. 15. litra a), b), c) og d) omhandlede toldmæssige bestemmelser eller anvendelser."

Toldvejledning 2000

A.22 Toldskyld

Formål

Toldskyld er ét blandt mange begreber, som med Danmarks indtræden i Det Europæiske Fællesskab er blevet en del af dansk toldlovgivning via EF-bestemmelser. Hvor toldloven før 1973 opererede med to klassiske situationer, der kunne udløse betaling af told

legal indførsel af varer ved afgivelse af en fortoldningsangivelse

indsmugling af varer

har man i EUs toldlovgivning haft en langt mere nuanceret og detaljeret lovgivning for en række situationer - omend slutresultatet i det store og hele har ført til samme resultat, nemlig betaling af told. Dette afsnit om toldskyld er tæt knyttet til bestemmelserne i toldkodeksen. Afsnittet er bygget op omkring ret nøjagtige citater af de relevante bestemmelser, men med uddybende bemærkninger til de enkelte bestemmelser, når dette er fundet nødvendigt.

Det legale grundlag

Toldkodeksen har i artiklerne 201-208 en række bestemmelser om toldskyld ved indførsel og i artiklerne 209-211 bestemmelser om toldskyld ved udførsel. Endvidere er der i artiklerne 214-216 givet bestemmelser dels om toldskyldens opståen, hvis tidspunktet for toldskyldens opståen ikke kendes, dels om hvilket sted den anses for opstået, dels om toldskyld i forbindelse med ikke-EU-varers anvendelse i forædlingsprodukter.

Der er i artiklerne 233-234 givet bestemmelser om, under hvilke omstændigheder toldskyld kan ophøre.

I gennemførelsesbestemmelserne findes der i artiklerne 378-380 bestemmelser, der har betydning for toldskyld i relation til fællesskabsforsendelser. Der er endvidere i artiklerne 859-867a givet bestemmelser til uddybning af bl.a. toldkodeksens art. 204, stk. 1.

Næsten alle toldkodeksens bestemmelser om toldskyld er bygget op således, at

stk. 1 fastslår, hvorledes toldskyld opstår,

stk. 2 fastslår tidspunktet for toldskyldens opståen og

stk. 3 fastslår hvem der er debitor/toldskyldner.

A.22.1 Toldskyldens opståen ved indførsel

TK art. 201

Den typiske situation for toldskyld er i den legale vareindførsel, hvor toldskyld opstår ved varens overgang til fri omsætning på tidspunktet for toldmyndighedernes antagelse af toldangivelsen, se A.2. Klarereren, dvs. varemodtageren, er debitor.

TK art. 202

Den anden klassiske toldskyldssituation er, når varer føres ind i EU på ikke-forskriftsmæssig måde fra et ikke EU-land eller fra en frizone eller frilager. Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor uregelmæssigheden begås. Debitorer er

den person, derpå ikke-forskriftsmæssig måde har ført den pågældende vare ind i EU's toldområde

de personer, der har medvirket til denne indførsel, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det foregik på ikke-forskriftsmæssig måde

samt de personer, der har erhvervet eller opbevaret den pågældende vare, og som på det tidspunkt, hvor de erhvervede eller modtog varen, vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om vare, der var ført ind på ikke-forskriftmæssig måde

TK art. 203, stk. 1

Toldskyld opstår endvidere, når toldpligtige varer under toldtilsyn unddrages dette tilsyn - typisk ved, at varer under en forsendelsesordning, f.eks. fællesskabsforsendelse eller TIR-ordningen, forsvinder under forsendelsen.

Der er i gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen, artiklerne 378-380, fastsat nogle regler for, hvorledes sådanne uregelmæssigheder skal behandles, herunder om, hvor overtrædelsen eller uregelmæssigheden kan anses for at være begået, og om hovedforpligtedes mulighed for at undgå at betale importafgifter og andre afgifter, hvilket i dette tilfælde dækker såvel told som moms og punktafgifter, se B.1.

Det er i denne forbindelse væsentligt at bemærke, at den i artikel 379, stk 2, omtalte 3 månedersfrist fra underretningen af den hovedforpligtede skal være udløbet, inden inddrivelsen kan påbegyndes.

Stk. 2

Toldskylden opstår på det tidspunkt , hvor unddragelsen finder sted.

Stk. 3

Debitorer er

den person der har unddraget varen toldtilsyn

de personer, der har medvirket til unddragelsen, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare unddraget toldtilsyn

de personer, der har erhvervet eller opbevaret den pågældende vare, og som på det tidspunkt, hvor de erhvervede eller modtog varen, vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare, der var unddraget toldtilsyn

samt, i givet fald, den person, som det påhviler at opfylde de forpligtelser, der opstår ved varens midlertidige opbevaring eller ved anvendelsen af den toldprocedure, som varen er undergivet.

Det vil ses, at artikel 203 - situationerne meget vel kan glide over i egentlige smuglerisituationer.

TK art. 204, stk. 1

Almindelige toldskyldssituationer foreligger,

når ikke-EU-varer er under midlertidig opbevaring, jf. toldkodeksens artikel 50 ff, eller under en toldprocedure, men hvor en af de forpligtelser, som varen er undergivet, misligholdes, eller

når en af betingelserne, som gælder for den pågældende toldprocedure, misligholdes, eller

når en af betingelserne for at indrømme fuld eller nedsat toldfritagelse på grund af varens særlige anvendelse ikke er opfyldt.

I modsætning til bestemmelsen i artikel 203 er der imidlertid åbnet mulighed for at slippe for toldskyld, nemlig hvis det kan godtgøres, at en sådan misligholdelse ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb af den midlertidige opbevaring eller den pågældende toldprocedure, jf. det nedenfor nævnte om GB art. 859.

Det kan være vanskeligt at se, hvor grænsen mellem artiklerne 203 og 204 går. Artikel 204 må imidlertid anses for at være et supplement til artikel 203, jf. herved henvisningen til -- i andre end de i artikel 203 omhandlede tilfælde --, hvilket har den betydning, at der i artikel 204-situationer er mulighed for at slippe for toldskylden, hvis det kan godtgøres, at den stedfundne misligholdelse ikke har haft reelle følger, jf. ovenfor.

Typisk vil der foreligge en artikel 203-situation, når den pågældende vare er forsvundet, medens artikel 204 vil kunne anvendes i situationer, hvor varen stadig er tilstede. Det vil imidlertid bero på omstændighederne i de konkrete situationer, om det er artikel 203 eller artikel 204, der skal anvendes.

TK art. 204, stk. 2

Toldskylden opstår

enten på det tidspunkt, hvor den forpligtelse, hvis misligholdelse bevirker, at der opstå toldskyld, ikke længere er opfyldt,

eller på det tidspunkt, hvor varen blev henført under den pågældende toldprocedure, hvis det efterfølgende viser sig, at en af betingelserne for henførslen af varen under den pågældende procedure eller indrømmelsen af nedsat eller nul-importtold på grund af dens anvendelse til særlige formål ikke var opfyldt.

Stk. 3

Debitor er den person, som det i den givne situation påhviler enten at opfylde de forpligtelser, der opstår ved en ikke-EU-vares midlertidige opbevaring eller ved anvendelsen af den toldprocedure, som varen er undergivet, eller som skal overholde de fastsatte betingelser for varens henførsel under proceduren.

GB art. 859

Der er i gennemførelsesbestemmelserne fastlagt en række situationer, hvor misligholdelser ifølge toldkodeksens artikel 204, stk. 1, ikke anses for at have haft reelle følger for det korrekte forløb af en midlertidig opbevaring eller en toldprocedure - dog under forudsætning af

at de ikke er et forsøg på at unddrage varen toldtilsyn

at de ikke skyldes åbenbar forsømmelighed fra den pågældendes side og

at alle de nødvendige formaliteter til at afklare varens situation er gennemført efterfølgende.

Listen, der ifølge en modsætningsslutning fra gennemførelsesforordningens artikel 860 må anses for udtømmende, opregner følgende situationer

overskridelse af fristen for, hvornår varen skulle være angivet til en af de toldmæssige bestemmelser eller anvendelser, der er fastsat i forbindelse med midlertidig opbevaring eller den pågældende toldprocedure, når fristen ville være blevet forlænget, hvis der var blevet anmodet herom i tide.

overskridelse af fristen for, hvornår en vare, der er henført under en forsendelsesprocedure, skulle være frembudt på bestemmelsesstedet, når varen er blevet frembudt på et senere tidspunkt.

behandlinger af en vare under midlertidig opbevaring eller under toldoplagsproceduren uden forudgående tilladelse fra toldmyndighederne, når der ville være givet tilladelse hertil under samme procedure, hvis der var blevet anmodet herom

anvendelse af en vare henført under proceduren for midlertidig indførsel på andre betingelser end de i bevillingen anførte, når der ville være givet tilladelse hertil under samme procedure, hvis der var blevet anmodet herom -flytning uden tilladelse af en vare, der er under midlertidig opbevaring eller henført under en toldprocedure, såfremt den kan frembydes for toldmyndighederne, hvis de anmoder herom

udførsel fra EU's toldområde af en vare, der er under midlertidig opbevaring eller henført under en toldprocedure, eller dens tilførsel til frizone eller frilager, uden at de nødvendige formaliteter opfyldes

overdragelse uden meddelelse til toldmyndighederne af en vare, for hvilken der er indrømmet toldlempelse på grund af dens særlige anvendelsesformål, inden varen er anvendt til det foreskrevne formål, forudsat : 1.at overdragelsen fremgår af det regnskab, som overdrageren fører, og 2.at erhververen er i besiddelse af en bevilling for den pågældende vare

en af de situationer, der er omhandlet i TK art. 204, stk. 1, litra a) og b) under varens henførsel under midlertidig oplagring eller en anden toldordning, inden varen angives til overgang til fri omsætning, når der er tale om en vare, som er berettiget til fuldstændig eller delvis fritagelse for importtold som omhandlet i TK art. 145 (passiv forædling) i tilfælde af overgang til fri omsætning

undladelse af at anmode om fornyelse af den nødvendige bevilling, mens betingelserne for bevillingens udstedelse var opfyldt, i forbindelse med løbende aktiv forædling.

GB art. 861

Den omstændighed, at toldmyndighederne har anvendt artikel 859, er ikke til hinder for, at forholdet behandles efter en straffebestemmelse, og heller ikke, at en bevilling ændres eller tilbagekaldes.

TK art. 205

Toldskyld opstår endvidere ved brug eller forbrug af ikke-EU-varer i frizone/frihavn eller på frilager i strid med de gældende forskrifter.

Stk. 2

Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor den uberettigede brug eller forbrug finder sted.

Stk. 3

Debitor er den person, som har forbrugt eller anvendt varen, samt de personer, der har medvirket til dette forbrug eller denne anvendelse, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at dette forbrug eller denne anvendelse fandt sted på andre betingelser end dem, der følger af gældende forskrifter.

Når toldmyndighederne i tilfælde af varernes forsvinden anser dem for at være forbrugt eller anvendt i frizonen eller frilageret og debitor ikke er kendt, skal toldskylden betales af den person, der, så vidt myndighederne ved, sidst var i besiddelse af varerne.

TK art. 206,stk. 1

Uanset artikel 202 og artikel 204, stk. 1, litra a, anses toldskyld ved indførsel ikke at opstå i forbindelse med en bestemt vare, når der fremlægges bevis for, at misligholdelse af de forpligtelser, der følger af

-bestemmelserne i toldkodeksens artikel 38 til 41 og artikel 177, andet led

-den pågældende vares midlertidige opbevaring, eller

-anvendelse af den toldprocedure, som den pågældende vare er undergivet

skyldes, at den omhandlede vare er helt tilintetgjort eller er gået uigenkaldeligt tabt af grunde, som kan henføres til varens egen beskaffenhed, som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure, eller endelig efter tilladelse fra toldmyndighederne. En vare er gået uigenkaldeligt tabt, når den er blevet totalt uanvendelig for enhver.

Stk. 2

Toldskyld ved indførsel anses heller ikke at opstå i forbindelse med en vare, der er overgået til fri omsætning til nedsat told eller nul-told på grund af dens anvendelse til særlige formål, når denne vare udføres eller genudføres med toldmyndighedernes tilladelse.

I gennemførelsesbestemmelserne, artiklerne 862 og 863, er der givet regler om, hvorledes der vil kunne føres bevis for, at varer er gået tabt af naturlige årsager, ligesom forsømmelighed og urigtigheder er præciseret.

GB art. 862 stk 1

Ved anvendelse af TKs artikel 206 tager toldmyndighederne efter anmodning fra den pågældende hensyn til den manglende varemængde, når denne fremlægger bevis for, at det konstaterede tab udelukkende er sket af grunde, som kan henføres til den pågældende vares egen beskaffenhed, og at den pågældende i et sådant tilfælde ikke har gjort sig skyldig i forsømmelighed eller urigtigheder. Ved forsømmelighed eller urigtigheder skal specielt forstås manglende opfyldelse af de forskrifter om transport, oplagring, behandling, bearbejdning eller forarbejdning, som toldmyndighederne har fastsat, eller som følger den normale praksis for den pågældende vare.

GB art. 863

Toldmyndighederne kan fritage den pågældende for at fremlægge bevis for, at varen er gået uigenkaldeligt tabt af grunde, der kan henføres til dens egen beskaffenhed, når det forekommer dem klart, at det tab, den pågældende nedlægger påstand om, ikke kan henføres til andre grunde.

GB art. 864

Medlemsstaternes gældende nationale bestemmelser vedrørende standardsatser for uigenkaldeligt tab af grunde, der kan henføres til varens egen beskaffenhed, anvendes, medmindre der fremlægges dokumentation for, at det reelle tab har været større end det, der beregnes ved anvendelse af standardsatsen for den pågældende vare.

Endelig behandler toldkodeksen, artiklerne 207 og 208, et par særlige situationer om toldskyld bl.a. i forbindelse med affald og skrot fremkommet ved en vares tilintetgørelse.

TK art. 207

Når toldskyld ved indførsel i overensstemmelse med artikel 206, stk. 1, ikke anses for at være opstået for en vare, der er overgået til fri omsætning til nedsat told eller nul-told på grund af dens anvendelse til særlige formål, anses affald og skrot fra denne tilintetgørelse som ikke- EU-varer.

TK art. 208

Når der i overensstemmelse med artiklerne 203 og 204 opstår toldskyld for en vare, der er overgået til fri omsætning til nedsat told på grund af dens anvendelse til særlige formål, trækkes det beløb, der er betalt ved overgang til fri omsætning, fra beløbet af den opståede toldskyld.

A.22.2 Toldskyld ved udførsel

Eksportafgifter har ikke været aktuelle i EU i mange år, men blev påny taget i anvendelse af EU i sommeren 1994 for en række kornprodukter for at tilskynde EU's kornproducenter til ikke at sælge korn ud af EU.

Bestemmelserne om toldskyld ved udførsel er i princippet bygget efter samme ramme som toldskyld ved indførsel, altså bestemmelser om, hvad der udløser en toldskyld, hvornår toldskylden opstår, og hvem der er debitor. Bestemmelserne er typisk et spejlbillede af.

TK art. 209 stk. 1

Toldskyld ved udførsel opstår, når en eksportafgiftspligtig vare udføres fra EU's toldområde i henhold til en toldangivelse.

Stk. 2

Toldskylden opstår på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen.

Stk. 3

Debitor er klarereren. Ved indirekte repræsentation er debitor også den person, for hvis regning toldangivelsen er afgivet.

TK art. 210 stk. 1

Toldskyld ved udførsel opstår, når en eksportafgiftspligtig vare forlader EU's toldområde, uden at der er afgivet toldangivelse herfor.

Stk. 2

Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor den nævnte vare faktisk forlader toldområdet.

Stk. 3

Debitor er

den person, der har foretaget udførslen,

samt de personer, der kar medvirket ved udførslen, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at der ikke var, men burde have været indgivet en toldangivelse.

TK art. 211 stk. 1

Toldskyld ved udførsel opstår, når betingelserne for, at en vare er blevet udført fra EU's toldområde med fuldstændig eller delvis fritagelse for eksportafgifter, ikke er blevet overholdt.

Stk. 2

Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor varen anvendes til et andet formål end det, der havde muliggjort dens udførsel fra EU's toldområde med fuldstændig eller delvis fritagelse for eksportafgifter, eller, hvis toldmyndighederne ikke kan fastslå dette tidspunkt, det tidspunkt, hvor fristen udløber for fremlæggelse af bevis for, at de fastsatte betingelser for opnåelse af denne fritagelse er blevet opfyldt.

Stk. 3

Debitor er klarereren. Ved indirekte repræsentation er debitor også den person, for hvis regning toldangivelsen er afgivet.

A.22.3 Toldskyld for varer omfattet af forbud eller restriktioner

TK art. 212

I toldkodeksens artikel 212 fastslås det, at toldskyld - hvad enten det drejer sig om indførsel eller udførsel - opstår, selv om det drejer sig om varer, der er omfattet af forbud eller restriktioner, dog med to undtagelser

falske penge

narkotika eller psykotrope stoffer, som ikke er genstand for det af de kompetente myndigheder strengt kontrollerede salg med henblik på en anvendelse til medicinske og videnskabelige formål.

A.22.4 Solidarisk hæftelse

TK art. 213

Når der er flere debitorer for en og samme toldskyld, hæfter disse solidarisk for betalingen af denne skyld.

A.22.5 Særlige beskatningselementer/tidspunkt for toldskyldens opståen

TK art. 214 stk. 1

De særlige beskatningselementer, der skal anvendes på varen, såsom toldsats, toldværdi, oprindelse/præference, er de elementer, der er gældende på tidspunktet for toldskyldens opståen.

Stk. 2

Når det ikke er muligt nøjagtigt at fastslå tidspunktet for toldskyldens opståen, skal der ved fastsættelsen af de særlige beskatningselementer for den pågældende vare regnes med det tidspunkt, hvor toldmyndighederne konstaterer, at varen befinder sig i en situation, der har fremkaldt en toldskyld.

Sætter de oplysninger, som toldmyndighederne råder over, dem i stand til at fastslå, at toldskylden opstod på et tidspunkt forud for denne konstatering, fastsættes import- eller eksportafgifterne for den pågældende vare dog på grundlag af de særlige beskatningselementer, som var gældende for den på det tidligste tidspunkt, hvor eksistensen af toldskylden som følge af denne situation kan fastslås på grundlag af de foreliggende oplysninger.

TK art. 214 stk. 3

Der er hjemlet adgang til, at der efter den særlige udvalgsprocedure i toldkodeksens artikel 249 kan fastsættes bestemmelser om udligningsrenter, dvs. renter, der skal opkræves for at undgå, at en debitor opnår en uberettiget økonomisk fordel ved, at toldskylden først konstateres på et senere tidspunkt end den rent faktisk er opstået. Sådanne udligningsrenter er fastsat i tilknytning til proceduren for aktiv forædling/suspensions-ordningen og ordningen for midlertidig indførsel.

A.22.6 Stedet for toldskyldens opståen

Det er væsentligt at få fastslået stedet, hvor toldskylden er opstået, fordi dette er afgørende for, hvilken medlemsstat der skal opkræve toldskylden. For varer under fællesskabsforsendelse se også GB art. 378 og 379.

TK art. 215, stk. 1

Toldskylden opstår det sted, hvor de omstændigheder, der er årsag til toldskylden, indtræffer.

Stk. 2

Kan det i stk. 1 omhandlede sted ikke bestemmes, anses toldskylden for at være opstået på det sted, hvor toldmyndighederne konstaterer, at varerne befinder sig i en situation, der giver anledning til en toldskyld.

Stk. 3

Når forpligtelserne i henhold til en toldprocedure ikke er opfyldt for en vare, anses toldskylden for at være opstået

på det sted, hvor varen er henført under proceduren, eller

på det sted, hvor varen kommer ind i EU under den pågældende procedure.

Stk. 4

Gør de oplysninger, som toldmyndighederne råder over, det muligt at fastslå, at toldskylden allerede var opstået, da varen befandt sig på et andet sted, anses toldskylden som opstået på det første sted, hvor det er muligt at fastslå dens eksistens.

A.22.7 Toldskyld ved udførsel af forædlingsprodukter til toldpræference i ikke EU-lande

Toldkodeksens artikel 216 giver regler om, at der opstår toldskyld for indførte ikke-EU-varer i situationer, hvor disse anvendes til fremstilling af forædlingsprodukter, der udføres til et land, med hvilket EF har indgået aftale om præferencetoldbehandling.

TK art. 216, stk. 1

For så vidt det er fastsat i overenskomster, der er indgået mellem EF og visse ikke-EU-lande skal indrømmes præferencetoldbehandling for varer med oprindelse i EU i henhold til disse overenskomster, dog på betingelse af, at der, når varerne er frembragt under proceduren for aktiv forædling, skal betales importafgifter for ikke-EU-varer, som er medgået til deres fremstilling, medfører påtegningen af de nødvendige dokumenter for at opnå denne præferencetoldbehandling i ikke-EU-lande, at der opstår toldskyld ved indførsel.

Stk. 2

Toldskylden anses for at opstå på det tidspunkt, hvor toldmyndighederne antager udførselsangivelsen vedrørende de pågældende varer.

Stk. 3

Debitor er klarereren. Ved indirekte repræsentation er debitor også den person, for hvis regning toldangivelsen er afgivet.

Stk. 4

Det til denne toldskyld svarende toldbeløb fastsættes på samme måde, som hvis det drejede sig om toldskyld, der var opstået ved antagelse samme dag af toldangivelsen om de pågældende varers overgang til fri omsætning for at bringe proceduren for aktiv forædling til ophør.

A.22.8 Toldskyldens ophør

Toldkodeksens artikel 233 præciserer i den indledende passus, at artiklens bestemmelser om toldskyldens ophør skal læses med forbehold af gældende bestemmelser om

forældelse af toldskyld og

de tilfælde, hvor toldskylden ikke kan inddrives, fordi debitor ad rettens vej er erklæret insolvent

Disse to områder vil i vidt omfang være styret af national lovgivning, og egentlig EF-lovgivning herom er meget sporadisk. Som de nok vigtigste EF-forældelsesregler inden for toldlovgivningen kan nævnes 3 års-fristen for efteropkrævning i toldkodeksens artikel 221, stk. 3, og den ligeledes 3-årige forældelsesfrist i den omvendte situation vedrørende godtgørelse i artikel 236, stk. 2.

A.22.1 Toldskyldens opståen ved indførsel

A.22.2 Toldskyld ved udførsel

A.22.3 Toldskyld for varer omfattet af forbud eller restriktioner

A.22.4 Solidarisk hæftelse

A.22.5 Særlige beskatningselementer/tidspunkt for toldskyldens opståen

A.22.6 Stedet for toldskyldens opståen

A.22.7 Toldskyld ved udførsel af forædlingsprodukter til toldpræference i ikke EU-lande

A.22.8 Toldskyldens ophør

A.22.9 Varer, der befinder sig i en særlig situation