Legislator Case Law & Legislation
E20008T00020 DK

TOLDVEJLEDNING 2000 A.18 FORARBEJDNING UNDER TOLDKONTROL

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Stor vejledning 2000

Toldvejledning 2000

A.18 Forarbejdning under toldkontrol

Formål

Forarbejdning under toldkontrol giver mulighed for at lade ikke-EU-varer underkaste behandlinger på EU's toldområde, uden at de forud er overgået til fri omsætning.

Når varerne efter behandlingen overgår til fri omsætning, pålægges de den told og afgift, der gælder for de fremkomne forarbejdningsprodukter.

De specifikke handelspolitiske foranstaltninger, der måtte gælde for de uforarbejdede varer, anvendes ikke, hvis disse foranstaltninger ikke gælder for forarbejdningsprodukterne.

Baggrunden for denne ordning er at modvirke negativ toldbeskyttelse - dvs. at det toldbeløb, der hviler på råvarer eller halvfabrikata, overstiger tolden på den vare, der forarbejdes af råvarer eller halvfabrikata.

Som eksempel herpå er indførsel af varer, der denatureres til et bestemt formål eller nedbrydes til skrot.

Formålet med ordningen er at trække aktiviteter til EU uden at tilsidesætte den beskyttelse af EU-producenterne, som den fælles toldtarif yder.

GB bilag 87

Ordningen gælder kun for de varer, der er anført i kolonne 1 på listen i bilag 87 i gennemførelsesbestemmelserne, og som skal underkastes den forarbejdning, der er anført i samme listes kolonne 2.

Det legale grundlag

Reglerne om forarbejdning under toldkontrol findes i toldkodeksens artikel 84-90 og 130-136 samt gennemførelsesbestemmelsernes artikel 496-502 og 650-669.

A.18.1 Bevilling til forarbejdning under toldkontrol

TK art. 132

Toldcentret kan udstede bevilling til den person, der udfører forarbejdningen eller lader den udføre.

Betingelser TK art. 133

En bevilling kan kun udstedes

til personer, der er etableret i EU,

hvis det er muligt at identificere indførselsvarerne i forarbejdningsprodukterne,

hvis forarbejdningsprodukterne ikke med økonomisk fordel kan føres tilbage til den beskaffenhed, de havde, da de blev henført under ordningen.

Eksempelvis må denatureringsmidlet ikke kunne fjernes fra denatureret ethanol, således at ethanolen kan anvendes til fremstilling af drikkevarer,

hvis anvendelse af ordningen ikke kan medføre fordrejning af virkningerne af reglerne om oprindelse og af de kvantitative restriktioner for indførte varer,

hvis ordningen kan bidrage til oprettelse eller opretholdelse af forarbejdningsvirksomheder i EU uden at berøre væsentlige interesser hos EU-producenter af lignende varer.

A.18.2 Toldskyld for indførselsvarerne

TK art. 135

Opstår der toldskyld for varerne, før de er undergået den forarbejdning, som er omhandlet i bevillingen, fastsættes denne toldskyld på grundlag af de beskatningselementer, f.eks. tarifering og toldværdi, der gjaldt for indførselsvarerne på det tidspunkt, de blev henført under ordningen.

A.18.3 Toldpræference

TK art. 136

I visse tilfælde kan fortoldningen af forarbejdningsprodukterne ske efter en lavere sats med henvisning til, at der for indførselsvarerne kunne indrømmes præferencetoldbehandling. Det er dog en forudsætning, at der også findes en præferenceordning for forarbejdningsprodukterne.

A.18.4 Forenklet bevillingsudstedelse, forenklet procedure

GB art. 656-659

Der er mulighed for at anvende ordningerne om forenklet bevillingsudstedelse og forenklet procedure i forbindelse med forarbejdning under toldkontrol.

A.18.5 Afslutning af proceduren

GB art. 664 og 665

Bevillingshaver skal senest 30 dage efter afslutningsfristens udløb forelægge toldcentret en afslutningsopgørelse.

GB art. 666

Når forarbejdningsprodukterne overgår til fri omsætning, kan toldværdien vælges fastsat efter forskellige principper. Det oftest anvendte princip er anvendelse af toldværdien af indførselsvarerne med tillæg af forarbejdningsomkostningerne, se A.6 .

GB art. 667

I visse tilfælde kan de handelspolitiske foranstaltninger såsom fremlæggelse af eventuel importlicens, indførselscertifikat, indførselsbevilling eller oprindelsescertifikat finde anvendelse på de forarbejdningsprodukter, der overgår til fri omsætning.

A.18.6 Oplysninger om meddelte bevillinger

GB art. 668-669

Hver måned sender medlemsstaterne oplysninger til Kommissionen om udstedte bevillinger til forarbejdning under toldkontrol. Interesserede brancheforeninger kan anmode om kopi af disse oplysninger. Såfremt det kan godtgøres, at et bevillingsforhold berører en producents interesser, kan der via toldcentret indsendes en indsigelse til Kommissionen imod bevillingsudstedelsen.

Stor vejledning 2000

A.18.1 Bevilling til forarbejdning under toldkontrol

A.18.2 Toldskyld for indførselsvarerne

A.18.3 Toldpræference

A.18.4 Forenklet bevillingsudstedelse, forenklet procedure

A.18.5 Afslutning af proceduren

A.18.6 Oplysninger om meddelte bevillinger

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →