E20008T00002

TOLDVEJLEDNING 2000 II. TOLDPROCES

2 Articles / Provisions · Denmark

Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Stor vejledning 2000

Den fulde tekst TOLDVEJLEDNING 2000 II. TOLDPROCES Open official source

Toldvejledning 2000

II. Toldproces

II.1 Det legale grundlag

Af Romtraktatens art 9.1 fremgår, at fællesskabets grundlag er en toldunion, der bl a. indebærer forbud mod told ved indførsel fra og ved udførsel til andre medlemsstater.

For at sikre effektiviteten af toldunionen har Rådet for De Europæiske Fællesskaber udstedt forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks med tilhørende gennemførelsesbestemmelser.

Da forordninger, jf. Romtraktatens art. 189, er almengyldige og umiddelbart bindende i alle enkeltheder og gældende i hver medlemsstat, har forordningers bestemmelser forrang i forhold til nationale bestemmelser.

I det omfang der ikke fra EU's side er regelgivet, finder den nationale lovgivning anvendelse, herunder forvaltningsloven og skattestyrelsesloven.

Se iøvrigt indledningsafsnittet I. Toldlovgivning

II.2 Toldmyndighederne - saglig kompetence og stedlig kompetence

Toldmyndigheden er iflg. Toldkodeksens art. 4, nr. 3: "Myndigheder, der bl.a. har beføjelse til at håndhæve toldforskrifterne".

I Danmark har skatteministeren fastlagt den saglige kompetence i § 2, stk. 4, i sagsudlægningsbekendtgørelsen (bek. nr. 1070 af 17. december 1999), hvori er bestemt, at toldcentrene træffer afgørelser efter følgende bestemmelser indenfor deres forretningsområde bortset fra afgørelser vedrørende virksomhedsregistrering, betaling og inddrivelse

Toldloven.

Momsloven, § 12, § 26, § 32, stk. 1, 2 og 3, samt stk. 4 dog med undtagelse af afgiftsoplag omfattet af § 11a, § 36, § 46, stk. 4 og § 61.

Andre afgiftslove, hvis det af den pågældende lov fremgår, at reglerne i toldloven finder anvendelse.

Efter § 2, stk. 3 i sagsudlægningsbekendtgørelsen har Told- og Skattedirektøren endvidere bestemt, at et enkelt eller enkelte toldcentre kan træffe afgørelser i alle sager i følgende sagstyper på toldområdet, jf. pkt. 3 i dekoncentreringscirkulæret (cirk. nr. 1999-27)

Afgørelser om TIR-godkendelse af køretøjer ved Toldcenter København træffes af Told- og Skatteregion Køge, Toldcenter Sydvestsjælland.

Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for varer til internationale organisationer, institutioner og de dertil knyttede personer træffes af Toldcenter København. Undtaget herfra er afgørelser om told- og afgiftsfrihed for varer til NATO-hovedkvarterer og -personel, udenlandske militære NATO-styrker på øvelser samt til udenlandske officerer på udveksling, herunder personel ved det multinationale hovedkvarter i Nordsjælland (SHIRBRIG), der træffes af Told- og Skatteregion Århus, Toldcenter Østjylland.

Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til internationale organisationer, institutioner og de dertil knyttede personer, træffes af Told- og Skatteregion Høje-Taastrup. Undtaget herfra er afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til NATO-hovedkvarterer og -personel samt til udenlandske officerer på udveksling, herunder personel ved det multinationale hovedkvarter i Nordsjælland (SHIRBRIG), der træffes af Told- og Skatteregion Århus, Toldcenter Østjylland.

Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til diplomatiske og konsulære repræsentationer og de dertil knyttede personer træffes af Told- og Skatteregion Høje-Taastrup.

De 8 toldcentres forretningsområde (stedlig kompetence) er fastlagt i inddelingsbekendtgørelsens § 1 og 2, jf. bekendtgørelse nr. 878 af 30. november 1997.

II.3 Afgørelsesbegrebet

Afgørelser på toldområdet omfatter enhver - såvel begunstigende som bebyrdende - forvaltningsakt vedrørende toldforskrifterne, hvorved der tages stilling til et konkret tilfælde, og som har retsvirkning for en eller flere personer, hvis identitet kendes eller kan fastslås; dette udtryk omfatter bl.a. bindende tariferingsoplysninger i henhold til artikel 12, jf. Toldkodeksens art. 4, nr. 5.

I modsætning til afgørelser står den såkaldte faktiske forvaltningsvirksomhed - herunder meddelelse af oplysninger - hvorover der ikke umiddelbart kan klages. Se Toldkodeksen art. 11 og pkt. 1.1 i sagsbehandlingscirkulæret (cirk. nr. 42 af 25 marts 1998).

En korrektion "efterangivelse", der umiddelbart tiltrædes af virksomheden, anses ikke som en afgørelse, selvom efterangivelsen sker på foranledning af et toldcenter, fx i forbindelse med en kontrol.

II.4 Annullation og tilbagekaldelse

Indenfor toldlovgivningen er der givet klare regler for under hvilke omstændigheder, der kan ske anullation eller tilbagekaldelse af tidligere trufne begunstigende afgørelser, jf. Toldkodeksens art. 8 og 9.

En annullation eller tilbagekaldelse udgør i sig selv en afgørelse, som kun kan træffes under behørig iagttagelse af reglerne om sagsbehandling mv.

II.5 Genoptagelse

Genoptagelse kendes begrebsmæssigt ikke umiddelbart indenfor toldlovgivningen, idet anmodninger om tilbagebetaling af told mv., fx i forbindelse med rettelse eller korrektion af tidligere gennemførte og afsluttede ekspeditioner, behandles efter de særlige regler om godtgørelse af eller fritagelse for afgifter i Toldkodeksens art. 235 - 242, jf. endvidere afsnit A.21 om toldgodtgørelse.

II.6 Lovmæssig forvaltning

For toldmyndighedernes sagsbehandling gælder såvel Toldkodeksen forvaltningsretlige bestemmelser som den danske forvaltningsrets almindelige regler, herunder princippet om lovmæssig forvaltning og en række uskrevne retsprincipper.

Princippet om lovmæssig forvaltning betyder, at toldmyndighedernes afgørelse ikke må være i strid med lovgivningen samt, at afgørelsen skal have hjemmel i en lovbestemmelse. De uskrevne retsprincipper, som er opstillet i retspraksis, er grundsætningen om magtfordrejning (der må ikke tages usaglige hensyn), den almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætning (der må ikke ske usaglig forskelsbehandling), princippet om pligtmæssigt skøn (der må ikke opstilles regler, hvor skøn skal foretages) og proportionalitetsprincippet (indgrebet må ikke være mere vidtgående end formålet tilsiger).

II.7 Inhabilitet

Reglerne om inhabilitet skal sikre, at ingen i den offentlige forvaltning medvirker ved behandlingen af en sag, hvis afgørelse vedkommende selv har en særlig interesse i. Baggrunden for reglerne om inhabilitet er et ønske om at tilvejebringe sikkerhed for og tillid til, at de afgørelser, der træffes af en myndighed, ikke påvirkes af uvedkommende hensyn.

Forvaltningsloven indeholder i §§ 3 - 6 en række bestemmelser om speciel inhabilitet. Ud over reglerne om partsinteresse og familiemæssig tilknytning indeholder forvaltningsloven regler om inhabilitet på grund af tilknytning til en juridisk person og tidligere deltagelse i sagens behandling samt en opsamlingsbestemmelse, hvorefter der indtræder inhabilitet, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Det sker, at et toldcenter i forbindelse med behandlingen af en konkret sag søger vejledning om lovfortolkningsspørgsmål eller lignende - fx telefonisk - hos Told- og Skattestyrelsen, der tillige er klageinstans i den pågældende sag. Er rådgivningen givet i en sådan form, at den pågældende medarbejder hos Told- og Skattestyrelsen ikke har givet udtryk for sin endelige opfattelse med hensyn til den konkrete sags udfald, men blot ydet rådgivning med hensyn til fortolkningen af retsgrundlaget for afgørelsen og/eller vejledt om Told- og Skattestyrelsens praksis, vil bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, nr. 4 ikke medføre, at den pågældende medarbejder vil være inhabil i forhold til den pågældende sag, hvis afgørelsen bliver påklaget til Told- og Skattestyrelsen.

II.8 Toldcentrenes afgørelser i 1. instans

Efter sagsudlægningsbekendtgørelsen § 2, stk. 4, og inddelingsbekendtgørelsens §§ 1 og 2 er toldcentrenes saglige og stedlige kompetence fastslået således, at det er toldcentrene, der indenfor deres forretningsområde (efter de særlige regler om sagsfremstilling og høring mv.) træffer afgørelser i 1. instans efter følgende bestemmelser, bortset fra afgørelser om virksomhedsregistrering, betaling og inddrivelse

Toldloven.

Momsloven, § 12, § 26, § 32, stk. 1-3, samt stk. 4 bortset fra afgørelser om afgiftsoplag efter § 11 a, § 36, § 46, stk. 4 og § 61.

Andre afgiftslove, hvis det af den pågældende lov fremgår, at reglerne i nr. 1 eller nr. 2 finder anvendelse.

Afgørelser om virksomhedsregistrering, betaling og inddrivelse skal således i 1. instans træffes af den lokale told- og skatteregion, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, og med klageadgang til styrelsen.

Toldcentrenes afgørelser i 1. instans kan endvidere inddeles efter hvilken myndighed, der er klageinstans, dvs. om afgørelsen enten kan påklages til Landsskatteretten, eller om en påklage skal ske til Told- og Skattestyrelsen. Dette er også af betydning for toldcentrenes sagsbehandling, inden afgørelsen træffes.

II.9 Toldcenterafgørelser som kan påklages til Landsskatteretten - toldlovens § 71 a

Toldcentrenes afgørelser i 1. instans af

Spørgsmål om fastlæggelse af told og afgifter

Spørgsmål om varers tarifering og bindende tariferingsoplysninger

Spørgsmål om varers oprindelse og bindende oprindelsesoplysninger

Spørgsmål om varers toldværdi

Spørgsmål om toldskylds opståen

Spørgsmål om godtgørelse af og fritagelse for told og afgifter

kan påklages til Landsskatteretten, jf. toldlovens § 71 a, stk. 1.

Ifølge forarbejderne til toldlovens § 71 a er det hensigten, at alene afgørelser af mere administrativ karakter fortsat påklages til Told- og Skattestyrelsen.

Det må forventes, at det største antal afgørelser vil træffes i medfør af toldlovens § 71 a, stk. 1, nr. 1) i sager om spørgsmål om fastlæggelse af told og afgifter, idet de fleste sager opstår i forbindelse med kontrol, og hvor toldcentrene træffer afgørelse om betaling af told og afgifter.

Afgifter skal i denne sammenhæng opfattes generelt, således at også moms og andre afgifter vil være omfattet, jf. i øvrigt afsnittet om toldcentrenes saglige kompetence. I afgørelser som omfatter moms og andre afgifter, skal der tillige angives hvilken hjemmel, der i den pågældende afgiftslovgivning er for det opgjorte krav.

De øvrige afgørelsestilfælde i toldlovens § 71 a, stk. 1, nr. 2) - 6) omfatter situationer, hvor der ikke som i nr. 1) nødvendigvis sker en fastlæggelse af told og afgifter, men hvor en afgørelse efter sin karakter mest naturligt burde kunne påklages til Landsskatteretten, fordi en sådan afgørelse ikke har det tilstrækkelige administrative præg.

II.10 Toldcenterafgørelser som kan påklages til Told- og Skattestyrelsen - toldlovens § 71

Andre afgørelser efter toldloven, end de der er omfattet af § 71 a, kan efter lovens § 71, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsen § 10 påklages til Told- og Skattestyrelsen.

De afgørelser, der kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, drejer sig bl.a. om spørgsmål om meddelelse eller tilbagekaldelse af bevillinger, tilladelser og godkendelser, ekspeditionsafgift, kontrol, straf, betaling, henstand og inddrivelse mv.

II.11 De almindelige sagsbehandlingsregler

II.11.1 Frister for sagsafgørelser

Afgørelser skal som udgangspunkt træffes og meddeles hurtigst muligt, jf. bl.a. Toldkodeksens art. 6, stk. 2 og art. 220 samt art. 221, stk. 3 forudsætningsvis. Endvidere gælder reglerne om god forvaltningsskik, herunder pkt. 205-208 i Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven (1986).

Ved sagens start skal der fastsættes en frist for sagens afgørelse, som skal meddeles den pågældende. Hvis denne frist ikke kan overholdes, fastsættes en ny frist, som ligeledes meddeles tillige med en begrundelse for udsættelsen.

II.11.2 Sagens oplysning. Officialprincippet

Toldmyndighederne træffer sædvanligvis kun afgørelse i tilfælde, hvor en person anmoder herom, jf. Toldkodeksens art. 6, eller hvor fx en kontrol giver anledning til en efteropkrævning, jf. Toldkodeksens art. 220.

I modsætning hertil vil fortoldninger mv. normalt ikke i sig selv give anledning til, at der træffes afgørelser, idet fortoldningsbegæringerne blot antages, hvis de opfylder kodeksens krav, jf. Toldkodeksens art. 63. Der kan dog blive tale om, at der indhentes manglende oplysninger, før en begæring kan antages. Kan en begæring ikke antages pga. af fx uenighed om tariferingen eller om toldværdien, skal toldmyndighederne træffe en afgørelse.

I sager, hvor toldmyndighederne skal træffe afgørelse, vil toldmyndighederne skulle indlede en egentlig sagsbehandling. Her udgør toldlovgivningens bestemmelser om borgernes pligt til at afgive oplysninger et væsentligt element, idet de pågældende er forpligtede til, at fremlægge alle de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for, at myndighederne kan træffe en afgørelse, jf. Toldkodeksens art. 6, stk. 1.

Der er derfor en pligt til at opbevare alle nødvendige dokumenter i mindst 3 kalenderår regnet fra udgangen af det år, hvor dokumenterne har været anvendt, jf. Toldkodeksens art. 16.

For forvaltningsmyndighedernes sagsbehandling gælder imidlertid endvidere som hovedregel officialprincippet. Officialprincippet har hjemmel i en uskreven retssædvane.

Officialprincippet betyder, at en forvaltning har ansvaret for at de nødvendige oplysninger foreligger, og at de nødvendige undersøgelser foretages inden der træffes afgørelse i en sag. Dette betyder nødvendigvis ikke, at forvaltningen altid selv skal fremskaffe de nødvendige oplysninger. Dette kan ske i samarbejde med andre myndigheder og personen selv. Forvaltningen vil dog ikke uden videre kunne lægge personens oplysninger til grund, men må i et nødvendigt omfang kontrollere dem og således sikre, at sagen bygger på det materielt rigtige grundlag.

Det almindelige krav om, at toldmyndighederne skal behandle sager så enkelt, hurtigt og økonomisk som muligt, indebærer ikke, at toldmyndighederne kan undlade at sørge for, at sagen er forsvarligt oplyst.

II.11.3 Høring

Reglerne om partshøring på myndighedens initiativ har til formål at sikre, at sagens parter får lejlighed til at gøre sig bekendt med og kommentere det faktiske afgørelsesgrundlag, inden sagen afgøres. Denne ret for parten til at få lejlighed til at påpege misforståelser, unøjagtigheder eller ufuldstændigheder i det foreliggende sagsmateriale, vil medvirke til at sikre, at myndighedens afgørelser træffes på det bedst mulige faktiske grundlag.

Forvaltningslovens kap. 5 indeholder regler om partshøring. Reglerne betyder, at hvis en part i en sag ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, må myndigheden ikke træffe afgørelse, før parten er gjort bekendt med oplysningerne og har haft lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Herudover findes der i forvaltningslovens § 19, stk. 2, en række nærmere opregnede tilfælde, hvor der undtagelsesvis ikke er pligt til partshøring.

Endelig fremgår det af forvaltningslovens § 20, at i sager, hvor myndigheden efter anmodning fra en part kan ændre en afgørelse, kan partshøring undlades, hvis sagens karakter og hensynet til parten selv taler for det.

Skattestyrelsesloven indeholder detaljerede regler om partshøring i form af krav om agterskrivelser og udarbejdelse af sagsfremstilling, men dette udelukker ikke, at forvaltningslovens regler har en udfyldende selvstændig betydning for de afgørelser, der træffes efter disse regler. Bortset fra sådanne afgørelser har forvaltningslovens regler om partshøring endvidere direkte betydning for andre afgørelser, som toldmyndighederne træffer, eksempelvis afgørelser om bindende tariferingsoplysninger og efteropkrævning.

II.11.4 Høring og sagsfremstilling

Høringspligten opfyldes på følgende måde

Inden der træffes afgørelse i en sag, der kan påklages til Landsskatteretten, skal sagsfremstillingen mv. sendes til sagens parter. Disse skal have en kort frist på mindst 15 dage, regnet fra dagen for materialets fremsendelse, til at komme med kommentarer til materialet, herunder til at anmode om et møde med myndigheden, inden der træffes afgørelse i sagen.

Det er bl.a. bestemmelsen i Toldkodeksens art. 220, stk.1, om bogføring af toldkrav i efteropkrævningssager der er årsagen til, at høringsfristen skal være kort.

II.11.5 Efterfølgende nye oplysninger

Hvis der i sager, hvor afgørelsen kan påklages til Landsskatteretten, under høringen fremkommer nye oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og disse oplysninger er til (yderligere) ugunst for parten, skal en ny sagsfremstilling, der er korrigeret på baggrund af de nye oplysninger, sendes til høring hos parten efter retningslinierne ovenfor. De nye oplysninger skal i fornødent omfang identificeres i høringsskrivelsen.

Det samme gælder, hvor der ikke er afgivet udtalelse under den første høring, men der efterfølgende er fremkommet nye oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og disse oplysninger er til ugunst for parten i sagen. De nye oplysninger skal i fornødent omfang identificeres i høringsskrivelsen.

Fornyet høring kan endvidere komme på tale, hvis myndigheden i væsentlig grad ændrer sin retlige vurdering i sagen ved at lægge vægt på andre faktiske omstændigheder end i den hidtil udsendte sagsfremstilling m.v. Ligeledes her skal den nye sagsfremstillingen være korrigeret i overensstemmelse med den nye vurdering, som endvidere i fornødent omfang skal identificeres i høringsskrivelsen.

II.11.6 Konsekvenserne af manglende høring

Der foreligger ikke afgørelser vedrørende toldsager, der kan belyse konsekvenserne af manglende høring.

Tilsidesættelse af reglerne om partshøring er i andre sager anset for en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der kan medføre, at myndighedernes afgørelse bliver ugyldig, jf. TfS 1997,146 LSR, hvor Landsskatteretten anså skatteforvaltningens afgørelse for ugyldig, idet afgørelsen var truffet på grundlag af noget materiale, som var af væsentlig betydning for sagens afgørelse, men som ikke havde været forelagt for parten til udtalelse. I TfS 1997,105 LSR anså Landsskatteretten skatteforvaltningens kendelse for ugyldig, fordi der burde have været foretaget høring i form af udsendelse af ny agterskrivelse. Den nærmere begrundelse herfor var, at der i begrundelsen i kendelsen var inddraget supplerende faktiske oplysninger, der ikke var medtaget i den revisionsrapport, der havde dannet grundlag for agterskrivelsen. Landsskatteretten henviste endvidere til, at selv om udgangspunktet er, at en sags juridiske elementer holdes udenfor partshøringspligten må det antages, at der normalt skal ske partshøring, hvis et ændret retsligt bedømmelsesgrundlag bevirker, at nye faktiske oplysninger inddrages i afgørelsen. Der vil dog ikke foreligge ugyldighed, hvis det faktiske grundlag for afgørelsen efter en konkret væsentlighedsvurdering er uændret, og den begåede fejl ikke har betydning for sagens materielle udfald, jf. TfS 1996.485 LSR og TfS 1996,919 LSR.

Hvis myndigheden træffer afgørelse inden udløbet af den frist, der er fastsat for modpartens adgang til at fremsætte bemærkninger, vil det normalt medføre ugyldighed, jf. TfS 1995,605 LSR. Modsat TfS 1998,204 VLD og TfS 1998,709 ØLD, hvor en sådan mangel efter en konkret vurdering ikke medførte ugyldighed.

II.11.7 Sagsfremstilling

Skattestyrelsesloven og de i medfør heraf udstedte bestemmelser indeholder detaljerede krav om told- og skattemyndighedernes fremgangsmåde, når der skal træffes afgørelser i toldsager, hvor afgørelsen kan påklages til Landsskatteretten.

Således findes der detaljerede regler om udarbejdelse af sagsfremstilling og foretagelse af høring mv. i sagsbehandlingscirkulæret.

Hvis der i sager, hvor afgørelsen kan påklages til Landsskatteretten, ikke udarbejdes en sagsfremstilling, vil der kunne være tale om en væsentlig sagsbehandlingsfejl, som efter omstændighederne vil kunne indebære risiko for, at afgørelsen bliver ugyldig.

Formålet med udarbejdelse af en sagsfremstilling er at give en samlet fremstilling af sagen og dermed sikre, at afgørelsen træffes på et korrekt grundlag.

Nedenfor omtales kravene til en sagsfremstilling med udgangspunkt i sager, der kan påklages til Landsskatteretten. Disse krav finder tilsvarende anvendelse på sager, der kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, med de modifikationer der følger af, at sagsfremstillingen i disse sager først skal udarbejdes, efter at der er klaget, og dermed efter at afgørelsen er truffet.

Sagsfremstillingen skal altid sendes til udtalelse hos sagens parter. I sager, der kan påklages til Landsskatteretten, skal der ved høringen tillige fremsendes en tilkendegivelse af, hvilken afgørelse de foreliggende oplysninger efter myndighedens opfattelse giver grundlag for.

Sagsfremstillingen skal være et redigeret dokument. Oplysninger, der fremkommer under sagens behandling, skal indarbejdes under det eller de relevante afsnit i sagsfremstillingen. Kommer en part i sagen med relevante indsigelser eller bemærkninger til det tilsendte, skal de indarbejdes i sagsfremstillingen. Sagsfremstillingen skal give en samlet og sammenhængende fremstilling af sagen, således at både sagens parter og andre myndigheder kan forstå sagen uden at få tilført yderligere information. Der kan eventuelt blive tale om fornyet høring, hvis der fremkommer nye oplysninger til ugunst for parten, jf. afsnittet "Efterfølgende nye oplysninger".

Den endelige sagsfremstilling skal sendes til sagens parter. I sager, der kan påklages til Landsskatteretten, skal der tillige sendes en særskilt meddelelse om sagens afgørelse.

En sagsfremstilling skal indeholde følgende afsnit

Indledning og identifikationsoplysninger.

Hvilken afgørelse, de foreliggende oplysninger giver grundlag for.

Sagens faktiske forhold - faktum

Begrundelsen for afgørelsen - henvisning til relevante lovregler, teori og praksis (juridisk grundlag)

Partens opfattelse og begrundelsen herfor.

Toldcentrets endelige konklusion

Herudover skal myndighedens afgørelse af sagen indarbejdes i sagsfremstillingen. Sagsfremstillingens omfang skal i øvrigt afpasses efter sagens karakter. I sager med enkle problemstillinger vil sagsfremstillingen således i princippet svare til en veldisponeret afgørelse, dvs. med en kort beskrivelse af faktum, retsregler og myndighedens afgørelse.

Indledning og identifikationsoplysninger

Dette afsnit skal indeholde en beskrivelse af, hvem og hvad sagen vedrører. I afsnittet skal såvel sagens parter som det eller de problemer, sagen vedrører, identificeres.

Hvilken afgørelse, de foreliggende oplysninger giver grundlag for

Dette afsnit skal indeholde en beskrivelse af, hvilken afgørelse de oplysninger, der foreligger i sagen og som er gengivet i sagsfremstillingen, efter myndighedens opfattelse giver grundlag for. Det vil ofte være hensigtsmæssigt, at der i beskrivelsen indgår en talmæssig opgørelse.

Sagens faktiske forhold - faktum

Dette afsnit skal indeholde en beskrivelse af de faktiske oplysninger, der har betydning for sagens afgørelse, herunder for forståelsen af sagen. Også en parts relevante oplysninger om faktum skal indarbejdes heri. Hvis der er uenighed mellem myndigheden og en part om de faktiske forhold, der skal indgå i grundlaget for afgørelsen, skal begge opfattelser af faktum fremgå af sagsfremstillingen med en angivelse af, hvem der står for de forskellige opfattelser.

Begrundelsen for afgørelsen - henvisning til relevante lovregler, teori og praksis (juridisk grundlag)

Dette afsnit skal indeholde en redegørelse for de faktiske omstændigheder, som er lagt til grund ved afgørelsen samt indeholde en henvisning til relevante lovregler, teori og praksis (juridisk grundlag). Se afsnittet om begrundelse.

Partens opfattelse og begrundelse herfor

Partens relevante tilkendegivelser og begrundelser skal indarbejdes i sagsfremstillingen. Fremstillingen heraf skal være loyal, neutral og forståelig.

Toldcentrets endelige konklusion

Når høring af sagens parter er afsluttet, og myndigheden har truffet afgørelse i sagen, afsluttes sagsfremstillingen med et afsnit herom, så det af sagsfremstillingen fremgår, hvorledes sagen er afsluttet. I sager, hvor der ikke er afgivet udtalelse, kan indholdet af dette afsnit begrænses til en oplysning om, at der er truffet afgørelse i overensstemmelse med det i høringen af sagens parter tilkendegivne. Herudover skal sagens parter have en særskilt og begrundet underretning om sagens afgørelse.

II.11.8 Begrundelse

Afgørelser efter toldkodeksen, der ikke imødekommer en anmodning eller har negative følger for den (juridiske) person, som den er rettet til, skal efter Toldkodeksens art. 6, stk. 3 være begrundet.

Afgørelser forstås i denne sammenhæng som enhver forvaltningsakt vedrørende toldforskrifter, hvorved der tages stilling til et konkret tilfælde og som har retsvirkning for en eller flere (juridiske) personer, hvis identitet kendes eller kan fastslås, jf. Toldkodeksen art. 4, nr. 5.

Afgørelser skal være skriftlige, jf. Toldkodeksens art. 6 og skattestyrelseslovens § 25, stk. 2, forudsætningsvis.

Herudover indeholder forvaltningslovens kap. 6 bestemmelser om kravene til begrundelse, som dels udfylder Toldkodeksens krav til begrundelse, dels har en selvstændig betydning, når en afgørelse omfatter moms og punktafgifter, som opkræves på grundlag af national lovgivning.

Begrundelsen skal fremtræde som en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold. Efter § 24 i forvaltningsloven skal begrundelsen oplyse, hvilke retsregler afgørelsen er truffet efter. Henvisningerne skal være præcise. Beror afgørelsen på en fortolkning af en bestemmelse, bør der tillige redegøres for den anlagte fortolkning.

I det omfang afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal der tillige oplyses om de hovedhensyn, der er lagt vægt på ved skønsudøvelsen. Det er ikke tilstrækkeligt kun at henvise til den bestemmelse, der angiver hovedhensynene for skønnet.

Er der ved afgørelsen kun lagt vægt på nogle, men ikke alle skønsmomenter i en bestemmelse, skal begrundelsen angive, hvorfor der netop er lagt vægt på disse momenter og ikke andre. Dette er særlig vigtigt, hvis de momenter, der ikke er tillagt vægt, taler for en gunstigere afgørelse - set fra partens synspunkt. Der skal endvidere om muligt henvises til praksis for administrationen af skønsbestemmelsen, eventuelt med en kort redegørelse for den pågældende praksis.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent kort oplyse om de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2. Oplysning herom bør eksempelvis gives i følgende tilfælde

Sagens faktum er omtvistet eller uklart.

Det fremgår ikke af sagsfremstillingen, hvilke af flere faktiske oplysninger, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Der er indbyrdes modstridende sagkyndige erklæringer i sagen.

Jo mere sammensat og kompliceret en sags faktiske omstændigheder er, jo større er behovet for at fremhæve de faktiske omstændigheder, der er tillagt vægt ved afgørelsen.

I begrundelsen skal der endvidere tages stilling til partens relevante synspunkter, hvis myndigheden ikke tidligere skriftligt har tilkendegivet sin bedømmelse heraf overfor parten.

Generelt kan begrundelsens indhold i øvrigt begrænses, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 3, i det omfang partens interesse i disse oplysninger til varetagelsen af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser.

Begrundelsen bør fremgå af selve afgørelsen, eventuelt ved en præcis henvisning til hvor begrundelsen kan findes, og begrundelsen skal samtidig fremgå af den sagsfremstilling mv., der følger med afgørelsen.

Formålet med begrundelseskravet er, at en borger skal kunne vurdere afgørelsens rigtighed og dermed mulighederne for at opnå en ændret afgørelse ved eventuel klagebehandling. Begrundelseskravet anses i praksis normalt for en garantiforskrift, hvis tilsidesættelse efter omstændighederne vil kunne medføre, at afgørelsen bliver ugyldig.

Hvis en afgørelse alene tilsidesættes som ugyldig på grund af en formel fejl, kan der almindeligvis indenfor fristen i Toldkodeksens art. 221, jf. toldlovens § 31, træffes en ny afgørelse med samme indhold under iagttagelse af den korrekte procedure.

II.11.9 Underretning om afgørelsen

Afgørelsen skal meddeles særskilt og skriftligt til sagens parter. Hvis en part har ladet sig repræsentere af en anden, fx en advokat eller revisor, skal en kopi af afgørelsen mv. tillige tilsendes denne.

Afgørelser, der kan påklages til Landsskatteretten, skal være ledsaget af den endelige sagsfremstilling. En trediemand, der er blevet varslet om en påtænkt afgørelse, skal orienteres om den endelige afgørelse vedrørende "det fælles retsforhold". Det samme gælder det andet toldcenter eller den anden told- og skatteregion, hvor tredjemand er hjemmehørende.

Klagefristen regnes efter skattestyrelsesloven fra det tidspunkt, hvor parten har modtaget underretning om afgørelsen, jf. skattestyrelseslovens § 21, stk. 1 og § 25, stk. 1, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 10.

II.11.10 Klagevejledning

Reglerne om klagevejledning i afgørelsessager findes i Toldkodeksens art. 6, stk. 3 og forvaltningslovens §§ 25 og 26.

Reglerne betyder, at toldcentrenes afgørelser skal være ledsaget af en vejledning om klageadgang. Klagevejledning skal dog ikke gives, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende medhold.

I sager, der kan påklages til Landsskatteretten, skal der vejledes om

at Landsskatteretten er klageinstans

at klagen skal være modtaget i Landsskatteretten senest 3 måneder efter klagerens modtagelse af den afgørelse, der klages over.

at klagen skal være skriftlig og angive, på hvilke punkter afgørelsen anses for urigtig og begrundelsen herfor.

at der med klagen i original eller kopi skal indsendes den afgørelse, der klages over, den sagsfremstilling, der har ligget til grund for afgørelsen og som er tilsendt klageren, og dokumenter, som klageren ønsker at anvende som bevis.

at der samtidig med klagens indgivelse skal betales en klageafgift (600 kr i 2000) til Landsskatteretten, herunder størrelsen af afgiften, samt at afgiften tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold af Landsskatteretten eller ved en efterfølgende domstolsprøvelse af spørgsmålet.

at det offentlige efter kapitel 3A i skattestyrelsesloven efter anmodning yder tilskud til delvis dækning af visse udgifter ved at klage til Landsskatteretten, og at tilskudsordningen ikke omfatter klageafgiften.

I sager, der kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, skal der vejledes om

at Told- og Skattestyrelsen er klageinstans

at klagen skal være modtaget senest 3 måneder efter klagerens modtagelse af den afgørelse, der klages over,

at klagen dog af praktiske grunde skal indgives via toldcentret, der derefter sender sagen ind til Told- og Skattestyrelsen

II.11.11 Afgørelsens fuldbyrdelse

Som udgangspunkt kan toldmyndighedernes afgørelser fuldbyrdes omgående, jf. Toldkodeksens art. 7.

Indgivelse af en klage over afgørelsen har ikke opsættende virkning, men toldmyndighederne kan under visse omstændigheder udsætte gennemførelsen af afgørelsen, jf. Toldkodeksens art. 244, jf. endvidere sagsudlægningsbekendtgørelsens § 15.

Det er således en betingelse for henstand med et toldbeløb, at der foreligger dokumentation for, at en klage rent faktisk er indgivet.

II.12 De specielle sagsbehandlingsregler for afgørelser som kan påklages til Told- og Skattestyrelsen

II.12.1 Sagstyper

Toldcentrenes afgørelser i 1. instans, som ikke omfattes af Toldlovens § 71 a, og spørgsmål om toldcentrenes sagsbehandling kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens §§ 11, stk. 1 og 3, jf. § 2.

Tilsvarende gælder told- og skatteregionernes afgørelser efter sagsudlægningsbekendtgørelsens § 2, stk. 4, jf. stk. 1 om fx henstand med betaling af told mv., jf. Toldkodeksens art. 244.

Ved afgrænsningen af de spørgsmål, der alene kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, skal der således tages udgangspunkt i toldlovens § 71 a, hvori det er fastsat hvilke afgørelser, der kan påklages til Landsskatteretten.

II.12.2 Sagsfremstilling

Til forskel fra sager med klageadgang til Landsskatteretten, skal der i sager med klageadgang til Told- og Skattestyrelsen først udarbejdes en sagsfremstilling og foretages høring over sagsfremstillingen, når der er modtaget en klage over afgørelsen.

II.12.3 Høring

Selvom der først er krav om udarbejdelse af sagsfremstilling og foretagelse af høring efter, at en klage er modtaget, udelukker dette imidlertid ikke, at der - før der træffes afgørelse - skal foretages en eventuel høring i overensstemmelse med forvaltningslovens bestemmelser, såfremt toldcentret måtte være i besiddelse af oplysninger, som er til ugunst for parten og af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og som parten ikke kan antages at være bekendt med, jf. § 19, stk. 1 i forvaltningsloven.

II.12.4 Begrundelse

Der gælder som udgangspunkt de samme krav til begrundelse til afgørelser, som kan påklages til Landsskatteretten, som til afgørelser der kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.

For så vidt angår afslag på ansøgninger om bevilling, antages det i praksis, at begrundelseskravet lempes, således at det må anses tilstrækkeligt, at der i begrundelsen henvises til sædvanlig praksis eller til, at den nødvendige dokumentation ikke foreligger.

II.13 De almindelige regler om klagesagsbehandlingen

II.13.1 Landsskatterettens klagesagsbehandling

Ved klage til Landsskatteretten finder reglerne i skattestyrelsesloven kapitel 3 om klage til Landsskatteretten anvendelse, det vil sige §§ 23-30. Disse bestemmelser indeholder bl.a. regler om klagefrister, indholdsmæssige krav til klagen, betaling af klageafgift, klagebehandlingen, genoptagelse, syn og skøn og domstolsprøvelse. En klage til Landsskatteretten skal være modtaget i Landsskatteretten senest tre måneder efter, at klageren har modtaget den afgørelse, der klages over. Klagen afvises, hvis fristen overskrides. Landsskatteretten kan se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Landsskatteretten kan fastsætte en frist til at besvare spørgsmål eller indsende yderligere oplysninger. Landsskatteretten kan afvise klager, der ikke opfylder formkravene, jf. skattestyrelseslovens § 25, stk. 3. Landsskatteretten begynder ikke på behandlingen af klagen, før klageafgiften er betalt. Afgiften tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen, enten af Landsskatteretten eller ved en eventuel efterfølgende domstolsprøvelse af spørgsmålet. Afgiften tilbagebetales dog ikke, hvis Landsskatteretten afviser at behandle klagen, hvis klageren trækker klagen tilbage, eller hvis klageren indbringer spørgsmålet for domstolene, før Landsskatteretten har færdigbehandlet klagen, jf. skattestyrelseslovens § 31, stk. 2. Under Landsskatterettens behandling af klagen har klageren ret til at udtale sig mundtligt overfor repræsentanter for Landsskatteretten ("kontormøde"). Landsskatteretten kan indbyde den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, eller Told- og Skattestyrelsen til at deltage i mødet. Landsskatteretten afgør, om der skal afholdes et egentligt retsmøde i sagen. Såvel klageren som Told- og Skattestyrelsen kan anmode om et retsmøde. Toldcentrene kan ikke anmode om retsmøde. Hvis et toldcenter mener, at det kan være påkrævet med et retsmøde, skal sagen fremsendes til Told- og Skattestyrelsen med en begrundet indstilling. Landsskatteretten kan afvise en anmodning om retsmøde, hvis det efter forholdene må anses for åbenbart overflødigt.

Hvis sagsbehandlingen i Landsskatteretten varer mere end 6 måneder, kan personen indbringe den påklagede afgørelse for domstolene, jf. skattestyrelseslovens § 31, stk. 2 ("overspringsreglen").

Landsskatteretten kan genoptage en afgørelse truffet af Landsskatteretten efter anmodning fra klageren, jf. skattestyrelseslovens § 29. Dette kræver dog, at der forelægges oplysninger for Landsskatteretten, som ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at dette kan lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt andet udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere. Landsskatteretten kan i øvrigt imødekomme en genoptagelsesanmodning, hvis Landsskatteretten skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor.

Når Landsskatteretten har modtaget en klage, vil Landsskatteretten via Told- og Skattestyrelsen underrette det toldcenter, der har truffet den afgørelse, der klages over, om klagen og rekvirerer det materiale, der har dannet grundlag for afgørelsen. Landsskatteretten kan anmode toldcentret om en udtalelse over klagen eller dele af klagen. Anmodningen skal efterkommes inden for en måned fra anmodningens modtagelse, medmindre Landsskatteretten har fastsat en længere frist i anmodningen. I særlige tilfælde kan Landsskatteretten anmode toldcentret om at udarbejde en ny sagsfremstilling og eventuelt om at afgive en indstilling om sagens afgørelse. Landsskatteretten kan endvidere i særlige tilfælde anmode toldcentret om at indhente en udtalelse over klagen eller dele af klagen fra en anden myndighed, og indsende den indhentede udtalelse til Landsskatteretten sammen med toldcentrets eventuelle bemærkninger til udtalelsen. Sådanne anmodninger skal efterkommes inden for tre måneder fra anmodningens modtagelse, medmindre Landsskatteretten har fastsat en længere frist i anmodningen. Hvis der afholdes retsmøde i en sag, bliver den motiverede indstilling til klagens afgørelse, som Landsskatteretten har udarbejdet, sendt til udtalelse i Told- og Skattestyrelsen. Told- og Skattestyrelsen beslutter, hvordan Told- og Skattestyrelsen skal være repræsenteret i sagen.

II.13.2 Syn og skøn ved Landsskatteretten

II.13.2.1 Indledning

Skattestyrelseslovens § 30 indeholder regler om syn og skøn i forbindelse med sager, der er indbragt for Landsskatteretten.

Syn og skøn er et bevismiddel, der anvendes for at sikre bevis til brug for retssager. Bevismidlet består i en sagkyndig besvarelse af faktiske spørgsmål til brug for bevisbedømmelsen i en retssag. Retsplejelovens § 343 indeholder en særlig bestemmelse om anvendelse af syn og skøn, selv om det ikke sker til brug for verserende retssager (isoleret bevisoptagelse). Retsplejelovens kap. 19 om syn og skøn i verserende retssager finder tilsvarende anvendelse. Det er reglen i retsplejelovens § 343, der efter skattestyrelseslovens § 30, stk.1, finder tilsvarende anvendelse ved landsskatteretssager.

Landsskatteretten kan i den enkelte sag fastsætte en frist, inden for hvilken spørgsmålet om eventuel afholdelse af syn og skøn skal være afklaret, jf. skattestyrelseslovens § 30, stk. 2. Efter fristens udløb behøver Landsskatteretten ikke at respektere en begæring om syn og skøn, hvorfor Landsskatteretten kan færdigbehandle sagen uden at afvente en eventuel skønserklæring. Hvis der begæres syn og skøn, stiller Landsskatteretten behandlingen af klagen i bero, indtil klageren efter modtagelse af skønserklæringen har meddelt Landsskatteretten, om klagen opretholdes.

Det er de almindelige domstole, der udmelder syns- og skønsmændene.

Landsskatteretten fastsætter endvidere en frist, inden for hvilken klageren og myndighederne skal meddele retten, om skønserklæringen giver parterne anledning til at ændre deres påstande i sagen for Landsskatteretten.

Syn og skøn kan alene afholdes efter begæring af parterne i en sag. Den part, der begærer udmeldelse af syn og skøn, betegnes som rekvirenten. Modparten betegnes som skønsindstævnte. Anmodning om syn og skøn indgives af rekvirenten til byretten på det sted, hvor den genstand eller fordring mv., som ønskes vurderet, befinder sig. Befinder genstanden sig i udlandet, indgives anmodningen om syn og skøn til byretten på det sted, hvor en eventuel senere retssag skal anlægges her i landet. Det er generelt en betingelse for udmeldelse af syn og skøn, at byretten finder udmeldelsen hensigtsmæssig, jf. TfS 1997,690 ØLK, hvor byretten og landsretten afviste en begæring om syn og skøn, fordi det var mere hensigtsmæssigt at indhente en sagkyndig erklæring fra en brancheorganisation.

Skønsindstævnte skal med en uges varsel underrettes af byretten eller af rekvirenten om det retsmøde, hvori der træffes beslutning om udmeldelse af syn og skøn, og om selve bevisførelsen.

Udgifterne til syn og skøn afholdes af rekvirenten. Retten kan pålægge rekvirenten at betale sagsomkostninger til skønsindstævnte. Derimod kan retten ikke pålægge skønsindstævnte at betale omkostninger ved syn og skøn til rekvirenten. De omkostninger, som rekvirenten har afholdt til syn og skøn, kan imidlertid indgå, når retten under en eventuel efterfølgende retssag tager stilling til betalingen af sagens omkostninger. Syn og skøn begæret af klageren er omfattet af reglerne om omkostningsdækning.

Grundlaget for syn og skøn er et eller flere spørgsmål (skønstemaet), der besvares i en syns- og skønserklæring, eventuelt suppleret med besvarelse af mundtlige spørgsmål under den senere mundtlige forhandling ved retten (afhjemlingen). Som syns- og skønsmænd udmeldes sagkyndige, der skal være uvildige.

Skønstemaet kan indeholde spørgsmål stillet af hver af parterne eller af parterne i fællesskab. Spørgsmålene skal være klare, og de skal vedrøre spørgsmål af faktisk karakter og må ikke efterlyse en generel vurdering eller en juridisk vurdering. Endelig må skønstemaet ikke indeholde ledende spørgsmål. Skønstemaet bør udformes så omhyggeligt, at alle de punkter, som parterne ønsker belyst, er dækket. Der kan stilles tillægsspørgsmål til syns- og skønsmændene.

Syns- og skønsmændene skal underrette parterne om syns- og skønsforretningens foretagelse.

Syns- og skønsmændene udarbejder en skriftlig erklæring, som indeholder deres svar. Erklæringen fremsendes til retten og til parterne. Hvis en af parterne ønsker det, foretages der derefter en afhjemling ved byretten af syns- og skønsforretningen ved, at syns- og skønsmændene møder i retten og bekræfter eller eventuelt supplerer eller korrigerer deres skriftlige erklæring. Der kan under afhjemlingen i byretten stilles klargørende og uddybende spørgsmål.

Syn og skøn, som er foretaget, inden retssag anlægges, er under en eventuel senere retssag undergivet grundsætningen om bevisbedømmelsens frihed. Tilsvarende gælder ved Landsskatteretten. Syn og skøn er herefter et bevismiddel, der i princippet ikke er bindende for bevisbedømmelsen ved Landsskatteretten.

Efter skattestyrelseslovens § 30, stk. 4 indtræder told- og skatteforvaltningen som part i en sag, når der udmeldes syn og skøn. De statslige told- og skattemyndigheder har tillige kompetencen til at forlange syn og skøn i sager, der er indbragt for Landsskatteretten.

Landsskatteretten er ikke part i sagen og kan derfor ikke begære udmeldelse af syn og skøn, men Landsskatteretten kan naturligvis vejlede sagens parter og eventuelt opfordre parterne til at lade udmelde syn og skøn. Landsskatteretten har endvidere mulighed for undtagelsesvis at indkalde syns- og skønsmændene til at udtale sig i et retsmøde, jf. forretningsordenen for Landsskatteretten, § 15, stk. 4.

Skønsrekvirenten skal skriftligt underrette Landsskatteretten om begæringen om udmeldelse af syn og skøn. Med underretningen sendes kopi af rekvirentens begæring med byrettens påtegning samt kopi af skønstemaet. Når syns- og skønssagen er afsluttet, skal rekvirenten indsende kopi af retsbogsudskriften til Landsskatteretten. Med udskriften skal følge syns- og skønsmændenes udtalelse.

Er klageren rekvirent, skal klageren samtidig meddele Landsskatteretten, om vedkommende ønsker klagen opretholdt. Fremkommer der ingen meddelelse fra klageren herom, anses klagen for opretholdt. Er told- og skattemyndighederne rekvirent, kan Landsskatteretten forespørge klageren om klagen ønskes opretholdt eller trukket tilbage. Undlader klager at besvare forespørgslen, anses klagen for opretholdt. Der henvises nærmere til forretningsorden for Landsskatteretten, § 22.

II.13.2.2 Told- og skattemyndighedernes opgave

Det praktiske arbejde for de statslige told- og skattemyndigheder består i at tage stilling til, om der skal begæres udmeldt syn og skøn. I bekræftende fald skal begæringen affattes og indsendes til byretten på det sted, hvor den genstand eller fordring mv., der ønskes vurderet, befinder sig. Told- og skattemyndig heden skal i så fald meddele Landsskatteretten, at der er begæret syn og skøn, idet Landsskatterettens behandling skal stilles i bero. Hvis klageren begærer syn og skøn, er toldmyndighederne part i syns- og skønssagen. Told- og skattemyndighederne kan som rekvirent, såvel som skønsindstævnte, henstille til retten om valg af syns- og skønsmand, komme med forslag til skønstemaet samt lade sig repræsentere under syns- og skønsforretningen og en eventuel senere afhjemling.

II.13.2.3 Forældelse

Optagelse af syn og skøn uden retssag er ikke et sådant retligt skridt, der afbryder forældelse i medfør af 1908-lovens § 2. Hvis en part begærer syn og skøn, udsættes Landsskatteretten behandling af sagen, indtil klageren meddeler Landsskatteretten, om klagen skal opretholdes. I samme periode er 6-måneders fristen i skattestyrelseslovens § 31, stk. 1, 2. pkt. suspenderet.

II.13.3 Landsskatterettens klagevejledning

Afgørelser, der kun kan indbringes for domstolene indenfor en lovbestemt frist, skal i følge forvaltningslovens § 26 være ledsaget af oplysning herom. Denne bestemmelse finder således anvendelse for Landsskatterettens afgørelser, jf. skattestyrelseslovens § 31.

Dette følger endvidere af art. 6, stk. 3, 2. pkt. i Toldkodeksen.

II.13.4 Told- og Skattestyrelsens klagesagsbehandling

Ved klage til Told- og Skattestyrelsen finder de almindelige regler om klage til en overordnet myndighed anvendelse, herunder reglerne i Toldkodeksen, toldloven, sagsudlægningsbekendtgørelsen og forvaltningsloven. Disse bestemmelser indeholder bl.a. regler om klagefrister, klagebehandlingen og domstolsprøvelse.

Told- og Skattestyrelsen afgør spørgsmål om såvel formelle som materielle mangler ved afgørelsen. En klage skal enten være modtaget af Told- og Skattestyrelsen eller af toldcentret senest tre måneder efter, at klageren har modtaget den afgørelse, der klages over. Klagen afvises, hvis fristen overskrides. Told- og Skattestyrelsen kan se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Klagen skal være skriftlig.

Told- og Skattestyrelsen kan fastsætte en frist til besvarelse af spørgsmål eller indsendelse af yderligere oplysninger. Under Told- og Skattestyrelsens behandling af klagen har klageren ret til at udtale sig mundtligt overfor repræsentanter for Told- og Skattestyrelsen og eventuelt det toldcenter eller den told- og skatteregion, som har truffet den påklagede afgørelse. Told- og Skattestyrelsen kan afvise en anmodning om et møde, hvis det efter forholdene må anses for åbenbart overflødigt.

Hvis sagsbehandlingen i Told- og Skattestyrelsen varer mere end 6 måneder efter sagens indbringelse for Told- og Skattestyrelsen, kan klageren indbringe den påklagede afgørelse for domstolene, jf. skattestyrelsesloven § 31, stk. 2 ("overspringsreglen").

Når Told- og Skattestyrelsen har modtaget en klage, kan Told- og Skattestyrelsen anmode toldcentret om en udtalelse over klagen eller dele af klagen. I særlige tilfælde kan Told- og Skattestyrelsen anmode toldcentret om at udarbejde en ny sagsfremstilling og eventuelt om at afgive en indstilling om klagens afgørelse. Told- og Skattestyrelsen kan endvidere i særlige tilfælde anmode toldcentret om at indhente en udtalelse over klagen eller dele af klagen fra en anden myndighed og indsende den indhentede udtalelse til Told- og Skattestyrelsen sammen med toldcentrets eventuelle bemærkninger til udtalelsen.

Reglerne om syn og skøn finder ikke anvendelse ved klage til Told- og Skattestyrelsen.

Tilsvarende finder reglerne om omkostningsdækning ikke anvendelse ved klage til Told- og Skattestyrelsen.

II.13.4.1 Told- og Skattestyrelsens klagevejledning

Afgørelser, der kun kan indbringes for domstolene indenfor en lovbestemt frist, skal i følge forvaltningslovens § 26 være ledsaget af oplysning herom. Denne bestemmelse finder således anvendelse for Told- og Skattestyrelsens afgørelser, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsen. § 11, stk. 4.

Dette følger endvidere af art. 6, stk. 3, 2. pkt. i Toldkodeksen.

II.14 Aktindsigt i toldsager

På toldområdet findes der særlige EU-retlige regler om aktindsigtsspørgsmål, som tillige med nationale bestemmelser finder anvendelse, når der skal tages stilling til en begæring om aktindsigt.

I Toldkodeksens art. 15 findes en bestemmelse om begrænsning i aktindsigten ligesom der i art. 45 i forordning nr. 515/97 om gensidig bistand findes bestemmelser om fortrolighed, som udelukker aktindsigt, medmindre der er tale om fremlæggelse af oplysninger under en egentlig retssag.

Offentlighedsloven indeholder de almindelige regler om adgang til aktindsigt for enhver.

Forvaltningslovens indeholder de særlige regler om parters udvidede adgang til aktindsigt i afgørelsessager jf. kap. 4.

Afgrænsningen af partsbegrebet kan være vanskelig. Afgørelsens adressat er utvivlsomt part. Men også andre end adressaten kan være part. Som part anses iøvrigt personer, der har en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse (af økonomisk eller personlig art) i sagens afgørelse og udfald.

Retten til aktindsigt efter offentlighedsloven er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt, jf. offentlighedslovens § 14, 1. pkt. Reglerne om told- og skattemyndighedernes særlige tavshedspligt er samlet i skattestyrelsesloven § 37. Den almindelige tavshedspligt efter straffeloven, forvaltningsloven og tjenestemandslovgivningen er derimod uden betydning for retten til aktindsigt efter offentlighedsloven, jf. § 14, 2. pkt.

Hverken almindelige eller særlige regler om tavshedspligt begrænser parters ret til aktindsigt efter forvaltningsloven, jf. forvaltningslovens § 9, stk. 2.

Undtaget fra retten til aktindsigt er visse sagstyper, dokumenter og oplysninger, jf. nærmere offentlighedslovens § 2 og kap. 3 samt forvaltningslovens kap. 4. Eksempelvis kan interne arbejdsdokumenter undtages fra aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 7 og forvaltningslovens § 12.

Aktindsigt er efter forvaltningslovens § 9, stk. 3, udelukket i verserende straffesager, herunder administrative straffesager på told- og skatteområdet. For at der er tale om en adminstrativ straffesag, må det kræves, at den kompetente myndighed har taget synlige konkrete skridt til at behandle sagen som straffesag. Er en straffesag rejst, har den beskikkede advokat dog adgang til aktindsigt, men de indhentede oplysninger må ikke videregives uden myndighedernes samtykke, jf. lov nr. 489 af 19. sep. 1984 om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag § 2. I verserende sager, hvor sigtede/tiltalte ikke er eller vil blive repræsenteret af en forsvarer, bør sigtede endvidere efter princippet om meroffentlighed meddeles aktindsigt i oplysninger om faktiske forhold, hvis det er åbenbart, at der ikke foreligger nogen misbrugsrisiko. Der kan ligeledes meddeles aktindsigt i andre oplysninger, som måtte indgå i sagen, fx vidneafhøringer, hvis det efter en konkret vurdering må anses for at være ubetænkeligt.

Parter kan efter særlige regler meddeles aktindsigt i afsluttede straffesager, jf. forvaltningslovens § 18. Ved anmodning om aktindsigt skal myndigheden træffe afgørelse snarest muligt. Hvis myndigheden ikke kan træffe afgørelse inden 10 dage efter modtagelsen af begæringen, skal den der har fremsat begæringen underrettes om grunden hertil, og om hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge, jf. offentlighedslovens § 16, stk. 2 og forvaltningslovens § 16, stk. 2.

Kompetencen til at afgøre om en anmodning om aktindsigt efter forvaltningsloven eller efter offentlighedsloven skal imødekommes, er reguleret i Toldkodeksens art. 15 samt i henoldsvis § 16 i forvaltningsloven og § 15 i offentlighedsloven. Efter disse bestemmelser ligger kompetencen til i første instans at afgøre en sådan anmodning som udgangspunkt hos den myndighed, hvor oplysningen er, men indgår oplysningen i en afgørelsessag, og anmodningen omfatter hele sagen, ligger kompetencen hos den myndighed, der skal træffe afgørelse i sagen.

I sager, hvor toldcentrene og told- og skatteregionerne træffer afgørelse om aktindsigt som 1. instans, kan afgørelserne påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 17, stk. 1. Afgørelser om aktindsigt truffet af Told- og Skattestyrelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 17, stk. 3.

Der er ved klage over toldcentrenes og told- og skatteregionernes afgørelser om aktindsigt ingen frist for klage.

II.14.1 Toldcentrenes afgørelser om aktindsigt i toldsager

Reglerne om retten til aktindsigt og begrænsningerne i retten til aktindsigt i toldsager findes bl.a. i Toldkodeksen art. 15, art. 45 i forordning nr. 515/97 om gensidig bistand, i EU-Kommissionens afgørelse og adfærdskodeks fra 1994 om aktindsigt i Kommissionens og Rådets dokumenter samt i offentlighedsloven, forvaltningsloven og sagsbehandlingscirkulæret pkt. 2.4. Disse bestemmelser vil i de fleste tilfælde betyde, at oplysninger, som er modtaget fra EU-Kommissionen og udenlandske toldmyndigheder, ikke vil kunne udleveres, medmindre betingelserne i de pågældende EU-bestemmelser er opfyldt. Det vil de kun sjældent være, når toldcentret skal træffe eller har truffet 1. instans-afgørelse.

Herudover findes der særlige begrænsninger i fx Told og Skats registerregler om importsystemet.

Der udarbejdes ikke sagsfremstilling i sager om aktindsigt, hverken forudgående eller efterfølgende.

Der foretages ikke høring i forbindelse med afgørelse om aktindsigt, bortset fra eventuelle spørgsmål til afklaring af begæringens omfang. Det afgørende, for om aktindsigt kan gives, er alene objektivt konstaterbare forhold ved de pågældende dokumenter mv.

Afgørelse om aktindsigt skal træffes inden 10 dage fra modtagelsen af aktindsigtsbegæringen. Alternativt skal der inden for samme frist gives modparten meddelelse om, hvornår afgørelsen kan forventes at blive truffet og om grunden til overskridelse af fristen, jf. forvaltningslovens § 16.

Afgørelsen om aktindsigt skal meddeles skriftligt.

Afgørelsen om aktindsigt - såvel begunstigende som bebyrdende - skal indeholde en udførlig angivelse af sagens dokumenter/akter, og hvilke af disse dokumenter der er givet aktindsigt i, og hvilke der ikke kan gives aktindsigt i.

En afgørelse, der helt eller delvist ikke imødekommer en begæring om aktindsigt, skal opfylde Toldkodeksen og forvaltningslovens krav til begrundelse. Det skal således i generelle, overordnede vendinger angives hvilken slags dokument der er tale om og med hvilken hjemmel aktindsigt er nægtet.

Derudover skal afgørelsen indeholde en klagevejledning, om at afgørelsen kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsen. § 17, stk. 1. Det bør dog klart angives, at klagen af praktiske grunde skal indsendes til det toldcenter, der har truffet afgørelsen.

Det bemærkes, at der ikke gælder nogen klagefrist for toldcentrenes afgørelser om aktindsigt i toldsager.

Når toldcentret har modtaget en klage over en afgørelse om aktindsigt, sendes sagen hurtigst muligt til Told- og Skattestyrelsen. Efterfølgende sagsfremstilling og høring skal som anført ikke udarbejdes og foretages.

II.14.2 Told- og Skattestyrelsens afgørelser om aktindsigt i toldsager

Toldcentrenes afgørelser af spørgsmål om aktindsigt kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 17, stk. 1. Der gælder ingen frist for klage over sådanne afgørelser.

Efter sagsudlægningsbekendtgørelsens § 17, stk. 3 kan Told- og Skattestyrelsens afgørelser i klagesager om spørgsmål om aktindsigt ikke påklages til anden administrativ myndighed. Dette gælder også Told- og Skattestyrelsens afgørelser i 1. instans.

Der gælder her en frist på 3 måneder for indbringelse af Told- og Skattestyrelsens afgørelse for domstolene, jf. skattestyrelsesloven § 31, stk. 1 og § 33, stk. 1.

II.15 Domstolsprøvelse

Efter skattestyrelseslovens § 31, stk. 1 er udgangspunktet, at en administrativ afgørelse først kan indbringes for domstolene, når der foreligger en endelig administrativ afgørelse.

Efter skattestyrelsesloven § 31, stk. 2 kan sagen dog indbringes for domstolene 6 måneder efter, at sagen er påklaget til den endelige administrative klageinstans, selv om denne endnu ikke har truffet afgørelse i sagen ("overspringsreglen").

Efter skattestyrelsesloven § 31, stk. 3 skal sagen indbringes for domstolene senest 3 måneder efter, at den endelige administrative instans enten har afgjort klagen eller har afvist at behandle klagen. Fristen regnes fra afgørelsens datering. Fristen kan fraviges, hvis der inden 3-månedersfristens udløb er indgivet en begrundet anmodning om fristforlængelse til Skatteministeriets Departement, jf. Skatteministeriets udtalelse i TfS 1994,645.

Efter skattestyrelsesloven § 32 kan Skatteministeriet indbringe Landsskatterettens kendelser for domstolene indenfor en frist på 3 måneder fra kendelsens afsigelse.

Efter skattestyrelsesloven § 33 anlægges sagen ved den landsret, i hvis kreds klageren har hjemting ved sagens anlæg.

II.16 Henstand i forbindelse med klage mv.

Indgivelse af en klage har ikke opsættende virkning for gennemførelsen af den påklagede afgørelse, jf. Toldkodeksens art. 7 og art. 244. Klageren kan dog ansøge om henstand med betalingen, jf. Toldkodeksens art. 244 og sagsudlægningsbekendtgørelsens § 15.

En anmodning om henstand kan imødekommes helt eller delvis, hvis toldmyndighederne har en begrundet formodning om, enten at afgørelsen ikke er i overensstemmelse med toldforskrifterne eller hvis der må frygtes uoprettelig skade for klageren, jf. Toldkodeksens art. 244, stk. 2.

Henstanden vil dog være betinget af, at der foreligger eller stilles sikkerhed i tilfælde, hvor der er tale om betaling af import- eller eksportafgifter, jf. Toldkodeksens art. 244, stk. 2.

Krav om sikkerhedsstillelse kan dog undlades i tilfælde, hvor et sådant krav på grund af debitors situation ville kunne give anledning til alvorlige vanskeligheder af økonomisk eller social karakter, jf. Toldkodeksens art. 244, stk. 3.

Afgørelser om henstand vedrører spørgsmål om betaling og henhører under told- og skatteregionernes afgørelseskompetence, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 2, stk. 4, jf. stk. 1.

II.17 Ombudsmandskontrol

Folketingets Ombudsmands kompetence omfatter efter ombudsmandsloven statsforvaltningen og kommunalforvaltningen. Toldsager er således omfattet af Ombudsmandens kontrol.

Klage til Ombudsmanden skal være indgivet senest 1 år efter afgørelsens dato - også selvom adressaten først bliver bekendt med afgørelsen senere. Klage til Ombudsmanden har ikke opsættende virkning. Hvis der i særlovgivningen er adgang til administrativ rekurs, er det en betingelse for klage til Ombudsmanden, at denne adgang er udnyttet.

II.18 Udgifter til sagkyndig bistand

Efter skattestyrelseslovens kap. 3A yder det offentlige et tilskud til delvis dækning af visse udgifter, der er afholdt i forbindelse med visse klagesager, herunder ved klage til Landsskatteretten.

Anmodning om omkostningsdækning skal indgives til den stedlige told- og skatteregion. Told- og skatteregionerne kan oplyse om de nærmere retningslinier for ydelse af tilskud.