TOLDVEJLEDNING 2000 I. TOLDLOVGIVNING

Toldvejledning 2000

I. Toldlovgivning

Toldlovgivningen udgøres for størstedelens vedkommende af EU-lovgivning, mens den danske lovgivning udgøres af de regler, som efter EU´s toldlovgivning enten er overladt til de enkelte EU-lande, eller som ikke er harmoniseret på EU-plan, herunder bl.a. den nationale opkrævning og administration af told i Danmark.

Tekstens betegnelse "EU-lovgivning" omfatter af praktiske grunde alle retsakter under ét, udstedt af EU´s institutioner.

Retsakternes korrekte hjemmelsgrundlag fremgår imidlertid ved retsaktens citering, f.eks.: Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks. Det bemærkes, at betegnelsen "EF- Domstolen" stadig anvendes om Domstolen i Luxembourg.

I.1 EU´s toldlovgivning

EU's toldlovgivning udgøres af forordninger, der er umiddelbart gældende og kan håndhæves i medlemsstaterne.

Toldkodeksen

Toldkodeksen - Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, med senere ændringer, udgør toldlovgivningens grundforordning .

Gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen - Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning om indførelse af en EF-toldkodeks, med senere ændringer, er udstedt med hjemmel i Toldkodeksen og indeholder detaljerede og praktiske regler om administrationen af Toldkodeksens regler.

Toldkodeksen og Gennemførelsesbestemmelserne vedrører som hovedregel kun told og toldforhold, men indeholder dog enkelte steder bestemmelser, der vedrører andre afgifter, f.eks. moms og punktafgifter.

Anden toldlovgivning

- Rådets forordning (EØF) nr. 2658 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif med ændringer ifølge toldkodeksens art. 252, stk. 2.

- Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 af 28. marts 1983 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter, med senere ændringer , jf. toldkodeksens art 184 .

- Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne.

Anden toldrelevant lovgivning

- Rådets forordning (EØF, EURATOM) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter.

- Rådets forordning (EØF, EURATOM) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter.

- Rådets forordning (EURATOM, EF) nr. 1355/96 af 8. juli 1996 om ændring af forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter.

- Rådets forordning (EURATOM, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder.

- Rådets forordning (EF, EURATOM) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.

Herudover findes en række retsakter, herunder forordninger om bl.a. told- præference, -suspensioner, -kontingenter, importlofter, og antidumpingtold.

I.2 Dansk toldlovgivning

Den danske toldlovgivning udgøres bl.a af

- Toldloven - Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 113 af 27. februar 1996 med senere ændringer.

- Toldbehandlingsbekendtgørelsen - Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 467 af 15. juni 1999 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1010 af 15. december 1999, er udstedt i medfør af bl.a. toldloven.

- Skattestyrelsesloven - Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 531 af 25. juni 1999, med senere ændringer til skattestyrelsesloven , der bl.a. indeholder regler som også omfatter klageadgang til domstolene i visse toldsager.

- Inddelingsbekendtgørelsen - Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 878 af 30. november 1997 er udstedt i medfør af skattestyrelsesloven, og omhandler landets inddeling i told- og skatteregioner og toldcentre.

- Sagsudlægningsbekendtgørelsen - Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1070 af 17. december 1999 , der bl.a. er udstedt i medfør af toldloven, omhandler bl.a. regler om told- og skatteregionernes og toldcentrenes saglige kompetence samt frister for klager over afgørelser om bl.a. told og aktindsigt.

- Sagsbehandlingscirkulæret - Skatteministeriets cirkulære nr. 42. af 25. marts 1998 om lov nr. 1098 af 29. december 1997 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove (ændret klagestruktur m.v.) og om sagsbehandling. Cirkulærets bestemmelser om sagsfremstilling træder i kraft samtidig med, at visse klagesager vedrørende toldlovgivningen overgår til Landsskatteretten, dvs. senest 1. oktober 1998. Cirkulæret indeholder imidlertid en gennemgang af gældende forvaltningsret, herunder også EU-toldforvaltningsret, som er gældende uanset cirkulærets formelle ikrafttrædelsestidspunkt.

- Fødevareministeriets lovbekendtgørelse nr. 818 af 3. november 1999 om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer mv .

- Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 507 af 23. juni 1999 om administration af og kontrol med EF´s markedsordninger for landbrugsvarer mv.

I.3 Anden lovgivning end toldlovgivning, som finder anvendelse ved varers ind- og udførsel

Udover den ovenfor nævnte toldlovgivning findes der anden lovgivning, som regulerer indførslen og udførslen af varer, se bl.a. om de såkaldte varebestemmelser i afsnit A5.

Hertil kommer, at Danmark har tiltrådt en række internationale konventioner og aftaler, der bl.a. vedrører told, herunder provianteringsoverenskomster med Danmarks nabolande, toldkonventionen om international godstransport på grundlag af TIR-carneter, konventioner om diplomatiske og konsulære repræsentanter samt internationale organisationer og institutioner og overenskomster vedrørende det forsvarsmæssige samarbejde.

I.4 Internationalt samarbejde

På toldområdet har Danmark i mange år deltaget i internationalt samarbejde. Først og fremmest medfører det danske medlemskab af Den Europæiske Union (EU) et omfattende samarbejde om toldregler og -procedurer; men også gennem Danmarks medlemskab af Verdenshandelsorganisationen (World Trade Organisation - WTO) og Verdenstoldorganisationen (World Customs Organisation - WCO) opnås fordele og forpligtelser i det internationale toldsamarbejde.

I.4.1 Den Europæiske Union (EU)

Den Europæiske Union (EU) er et tæt og forpligtende toldsamarbejde mellem de 15 medlemslande Belgien, Danmark, Finland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig.

Samarbejdet på toldlovgivningsområdet er baseret på traktaterne om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab af 25. marts 1957. EF konsoliderede samarbejdet om et fælles indre marked for varer og tjenesteydelser i en ny traktat, den europæiske fælles akt (eller fællesakten) som trådte i kraft 1. juli 1987.

EU's beslutnings- og lovgivningsproces varetages af Rådet i samarbejde med Europa-Parlamentet på forslag fra Europa-Kommissionen og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Medlemsstaterne gennemfører i vid udstrækning vedtagelserne, og Europa-Kommissionen påser at fællesskabsretten overholdes. EF-Domstolen dømmer i sager omfattet af fællesskabsretten.

Traktaterne giver hjemmel til flere forskellige slags love i EU. Forordninger har virkning umiddelbart for alle landene og deres borgere, når de er vedtaget. Direktiver får ikke lovkraft, før de er implementerede i national lov i de nationale parlamenter. Beslutninger kan vedtages af Kommissionen og Rådet og har kun virkning for dem, de retter sig til.

Det Europæiske Råd er EU's øverste myndighed. Det Europæiske Råd blev etableret for at tilføre samarbejdet mellem EU-landene mere handlekraft og dynamik. Stats- og regeringscheferne mødes i Det Europæiske Råd mindst én gang under hvert formandskab, hvilket vil sige hvert halve år. Mødet ledes af det land, der har formandskabet.

Ministerrådet (Rådet) er som hovedregel EU's lovgivende magt, dvs. det vedtager forslag stillet af Kommissionen efter høring eller som oftest i samarbejde med Europa-Parlamentet. Rådet er medlemslandenes institution. Det består af en repræsentant fra hvert af medlemslandene, i regelen en minister. Rådet kan træffe afgørelser efter fuldstændig enighed, men også med kvalificeret flertal og i visse forhold med simpelt flertal.

Coreper - De Faste Repræsentanters Komité - består af medlemslandenes EU-ambassadører. Coreper forbereder arbejdet i Rådet i tæt kontakt med medlemslandenes ministerier.

Under Rådet kan der nedsættes arbejdsgrupper. Rådsgruppen for Økonomiske Spørgsmål varetager det forberedende arbejde af forslag til ny lovgivning på toldområdet, forinden disse lovgivningstiltag går til videre behandling i Coreper og Rådet. Danmark er repræsenteret i Rådsgruppen for Økonomiske Spørgsmål ved den danske fiscalattache i Bruxelles, samt repræsentanter for Skatteministeriets Departement og Told- og Skattestyrelsen afhængig af de emner, der er til behandling.

Europa-Kommissionen har initiativretten i det europæiske samarbejde og deltager i udarbejdel sen af lovgivningen sammen med Rådet og Europa-Parlamentet efter høring af det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Europa-Kommissionen tager initiativ til lovgivningen, administrerer den og kontrollerer, at den overholdes. Ved manglende overholdelse af reglerne kan Kommissionen rejse sag mod et medlemsland eller en af EU's andre institutioner ved EF-Domstolen. Kommissionen kan desuden pålægge medlemsstater, der ikke efterkommer EF-Domstolens domme, bøder.

Europa-Kommissionen indgår internationale handelsaftaler på vegne af EU. Desuden forvalter Kommissionen EU's budget.

Europa-Kommissionen ledes af 20 kommissærer, der udpeges af medlemslandenes regeringer for en periode af 5 år. Europa-Kommissionens administration består af 23 generaldirektorater, der er opdelt efter emneområder og kan sammenlignes med ministerierne i en statsadministration. Dertil kommer en række tjenester, såsom Den juridiske tjeneste, Oversættelsestjenesten og Tolketjenesten. Kommissionens hovedsæde er i Bruxelles.

Kommissionens forvaltning sker desuden gennem forvaltningskomitéer, der består af eksperter udpeget af medlemslandene med en repræsentant for Kommissionen som formand.

Fra dansk side varetager repræsentanter for Skatteministeriets Departement og Told- og Skattestyrelsen arbejdet i følgende arbejdsgrupper nedsat under Kommissionens Toldkodeksudvalg

Gruppen for Almindelige Toldforskrifter

Vareoprindelsesgruppen

Toldfritagelsesgruppen

Toldværdigruppen

Gruppen for Toldoplag og Frizoner

Gruppen for Toldprocedurer af Økonomisk Betydning

Forsendelsesgruppen

Gruppen for det Administrative Enhedsdokument

Gruppen for Told- og Statistiknomenklaturen

Gruppen for fri ubevægelighed for Bagage tilhørende Fly-/Skibspassagerer (indskrevet Bagage)

Gruppen for Økonomiske Tarifspørgsmål

Varemærkeforfalskningsgruppen

Toldlempelsesgruppen (varers art og særlige anvendelsesformål)

I.4.2 World Customs Organisation (WCO)

World Customs Organisation (WCO) er et organ, der forvalter og gennemfører det verdensomspændende internationale toldsamarbejde, som initieres af World Trade Organisation (WTO) eller WCO's medlemslande.

WCO blev under betegnelsen CCC (Customs Cooperation Council) indviet i 1953, men blev omdøbt i 1994 til WCO for at indicere over for omverdenen, at der var tale om en verdensomspændende organisation.

WCO har for tiden ca. 150 medlemslande, men alle lande i verden er potentielle medlemmer af organisationen. Ved medlemskab opnås ret til at deltage i møder i WCO's forskellige komitéer og dermed også mulighed for at påvirke de beslutninger, der træffes.

Arbejdet i WCO foregår på generaldirektørniveau på årlige rådsmøder. Herudover afholdes jævnligt møde i WCO's politiske kommission (Policy Commission) og de forskellige komitéer

Permanent Technical Committee

Enforcement Committee

Valuation Committee

Technical Committee on Customs Valuation

Harmonized System Committee

Disse komitéer er ofte assisteret af arbejdsgrupper, som f.eks. Harmonized System Review Sub-Committee og Scientific Sub-Committee.

De tekniske komitéer får bistand af Sekretariatet, der forbereder arbejdsdokumenter og konventionsforslag til møderne, bistår medlemslandene og i øvrigt koordinerer arbejdet i WCO.

Danmark er repræsenteret ved møder i WCO ved embedsmænd og eksperter fra Skatteministeriets Departement og Told- og Skattestyrelsen.

Da den danske toldlovgivning er baseret på EU's lovgivning, vil en del af arbejdet med WCO's konventioner og rekommandationer være at sikre, at disse er/bliver overensstemmende med EU's lovgivning på det pågældende område.

I WCO regi er der vedtaget væsentlige elementer til brug for udarbejdelse af national toldlovgivning, såsom nomenklaturen "Harmonized System" til brug for udarbejdelse af toldtariffer, toldværdisystem "GATT Valuation System" samt Kyoto Convention indeholdende bindende og anbefalende tekster til brug for opbygning af toldlovgivning og -procedurer

I.1 EU´s toldlovgivning

I.2 Dansk toldlovgivning

I.3 Anden lovgivning end toldlovgivning, som finder anvendelse ved varers ind- og udførsel

I.4 Internationalt samarbejde