TILLÆG; TOLDBEHANDLING 2000 5 ANDRE FORHOLD
Statutory Text (2 Articles)
Tillæg; Toldbehandling 2000
5 Andre forhold
5.1 Korrektioner/reguleringer
5.1.1 Definition
Korrektioner af bogførte toldbeløb vedrører ufuldstændige angivelser som omhandlet i artikel 254-259 i Kommisionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks.
Korrektioner foretages kun i forbindelse med fortoldningsekspeditioner, hvor varemodtageren på fortoldningstidspunktet ikke har kunnet fremlægge faktura eller præferencedokumentation.
Regulering af bogførte toldbeløb er hjemlet i artikel 220 (efteropkrævning) og artikel 236 (tilbagebetaling) i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks med senere ændringer, hvoraf det fremgår, at der kan ske opkrævning/godtgørelse af forkert bogførte toldbeløb.
Rettelsesproceduren bygger på genbrug af oplysninger. Det betyder, at det skal være muligt at rette direkte i edb-registrerede oplysninger.
Korrektioner kan foretages via edb af virksomhederne.
Reguleringer kan kun foretages af toldcentret på grundlag af papir (enhedsdokumentet eller anden skriftlig ansøgning). Det skyldes, at der efter Toldkodeksens bestemmelser er tale om en ansøgning om regulering, som skal undergives sagsbehandling, og ansøgningen skal vedlægges dokumentation.
5.1.2 Korrektioner
Fortoldningsangivelser med manglende værdi- og/eller præferencedokumentation angives som depositumsekspeditioner på grundlag af beregningsarten (700 eller 800).
Når dokumentationen foreligger, eller senest når tidsfristen udløber, skal korrektion foretages. Tidsfristen regnes fra satsdatoen.
Korrektion kan foretages via edb og uden mellemkomst af toldcentret..
Tidsfristen for ekspeditioner med manglende værdidokumentation er 1 måned, som i særlige tilfælde kan forlænges til i alt 4 måneder.
Tidsfristen for ekspeditioner med manglende præferencedokumentation er 1 måned, som efter ansøgning kan forlænges med 3 måneder til i alt 4 måneder.
Tidsfristen regnes fra satsdatoen. Toldcentret kan forlænge fristen, når anmodning herom er afgivet inden for fristen på 1 måned.
5.1.3 Reguleringer
Ansøgning om regulering skal fremsættes skriftligt inden 3 år efter varernes angivelse til fri omsætning over for det toldcenter, hvor fortoldningen har fundet sted. Ansøgning kan afgives på enhedsdokument, rettelsesangivelse eller anden skriftlig ansøgning indeholdende de korrekte oplysninger og vedlagt behørig dokumentation.
5.2 Værdidokumentation
GB art. 218, stk. 1, litra b
Skal der betales told af varens værdi - værditold - og har forsendelsen en samlet toldværdi på over 40.000 kr, skal der afgives en toldværdideklaration, se bilag 4 i Toldvejledningen, sammen med fortoldningsangivelsen, medmindre varemodtageren har afgivet en generel toldværdideklaration.
Deklarationen skal ikke afgives, hvis
varerne er toldfri ifølge Toldtariffen,
varerne kan opnå toldfrihed som følge af en toldpræference, toldkontingent- eller importloftordning,
eller varerne kan indføres toldfrit ifølge en toldsuspensions- eller toldlempelsesordning.
GB 254-259
Er det ikke muligt straks ved fortoldningen at fremlægge de nødvendige bekræftelsesdokumenter, eller indeholder dokumenterne ikke de nødvendige oplysninger, kan der indrømmes en frist til at fremskaffe eller berigtige dokumenterne.
Oplysning om manglende dokumenter skal anføres af varemodtageren i enhedsdokumentets rubrik 44.6.
Hvis fortoldningsangivelsen ikke er vedlagt forskriftsmæssig værdidokumentation, skal der deponeres et efter toldcentrets skøn passende beløb for de på varerne hvilende told og afgifter.
Varemodtageren skal anføre oplysning om manglende værdidokumentation i enhedsdokumentets rubrik 44.6. Varemodtageren kan endvidere efter anmodning i rubrik 44.6. få en frist på 1 måned til at fremskaffe dokumentation. Denne frist kan i særlige tilfælde forlænges, når anmodning herom fremsættes inden tidsfristens udløb.
Korrektion som følge af manglende værdidokumentation kan inden for tidsfristen foretages via edb og uden mellemkomst af toldcentret. Tidsfristen regnes fra satsdatoen.
Korrektion, som ønskes foretaget efter tidsfristens udløb, kan efter ansøgning (rettelsesangivelse eller anden skriftlig ansøgning) kun foretages af toldcentret.
5.3 Præferencedokumentation
GB art. 218, stk. 1,c
Det er en betingelse for at opnå toldpræference, at der fremlægges dokumentation for varernes oprindelse. Dette kan ske ved fremlæggelse af varecertifikat, oprindelsescertifikat eller en oprindelseserklæring i fakturaen, alt efter varernes art og præferenceaftalens indhold.
For angivelser afgivet via edb skal dokumentationen foreligge hos varemodtageren på tidspunktet for varerne fakstiske ankomst.
Hvis angivelsen ikke er vedlagt præferencedokumentation, skal der deponeres et beløb svarende til den tarifmæssige told.
Oplysning om manglende præferencedokumentation skal anføres af varemodtageren i enhedsdokumentets rubrik 44.6. Varemodtageren kan endvidere efter anmodning i rubrik 44.6. få en frist på 1 måned til at fremskaffe dokumentation. Denne frist kan i særlige tilfælde forlænges, når anmodning herom fremsættes inden tidsfristens udløb.
GB 254-259
Korrektion som følge af manglende præferencedokumentation kan inden for tidsfristen foretages via edb og uden mellemkomst af toldcentret. Tidsfristen regnes fra satsdatoen.
Korrektion, som ønskes foretaget efter tidsfristens udløb, kan efter ansøgning (rettelsesangivelse eller anden skriftlig ansøgning) kun foretages af toldcentret.
Korrektion af kontingentekspeditioner kan ikke foretages via edb af virksomhederne.
5.4 Rettelser til fortoldningsangivelsen
Der er mulighed for at rette den tidligere afgivne fortoldningsangivelse. Der kan dog ikke opnås præference- eller kontingenttoldbehandling, hvis tolden er genindført den dag, hvor toldcentret modtager den rettede angivelse.
Fremskaffes værdidokumentation for toldpligtige varer efter fristens udløb, kan rettelse undlades, hvis afvigelsen mellem det foreløbige debiterede toldbeløb og det korrekte toldbeløb er mindre end 75 kr. pr. ekspedition. For toldfri eller toldfritagne varer kan rettelse undlades, hvis afvigelsen mellem den anvendte og den korrekte værdi er mindre end 1.000 kr. pr. varekode.
Korrektion af fortoldningsangivelser, hvor der deponeret for manglende værdidokumentation(beregningsart 700) og manglende præferencedokumentation (beregningsart 800), kan foretages via edb og uden mellemkomst af toldcentret. Det er en betingelse herfor, at dokumentationen foreligger inden for den bevilligede tidsfrist. Tidsfristen regnes fra satsdatoen.
Korrektion af kontingentekspeditioner kan ikke foretages via edb af virksomhederne.
Andre rettelser til fortoldningsangivelsen skal afgives på en rettelsesangivelse, se bilag 9 i Toldvejledningen. Blanketten anskaffes af varemodtageren og kan købes hos boghandlerne. Rettelsesangivelsen skal altid indleveres til det toldcenter, hvorunder varemodtageren hører.
5.5 Korrektion
Når der er givet en frist til at fremskaffe dokumentation og dokumentationen foreligger indenfor tidsfristen, kan korrektion af fortoldningsekspeditionen foretages via edb og uden mellemkomst af toldcentret.
Kan dokumentationen først fremlægges efter tidsfristen, kan korrektion kun foretages ved indsendelse af rettelsesangivelse eller anden skriftlig ansøgning.
Korrektion af kontingentekspeditioner kan ikke foretages via edb af virksomhederne. Der kan kun fås præference- eller kontingenttoldbehandling, hvis tolden ikke er genindført den dag, hvor toldcentret modtager rettelsesangivelsen. Hvis varerne er omfattet af en toldkontingentordning, er det vigtigt at kontingentløbenummer angives i rettelsesangivelsen.
5.6 Skønsmæssige ansættelser
Skønsmæssig ansættelse af told m.m. kan forekomme i to tilfælde.
5.6.1 Manglende angivelse af supplerende ekspresoplysninger
Fristen for at afgive supplerende ekspresoplysninger på papir er senest den sidste hverdag i den måned, hvor en forenklet ekspresfortoldning er antaget.
Afgives de supplerende ekspresoplysninger på edb, er fristen senest den 2. hverdag i den efterfølgende måned.
Modtager toldcentret ikke de supplerende oplysninger indenfor fristen, vil der blive foretaget en skønsmæssig ansættelse af told og afgifter på varen.
Der skal for hver ekspedition (hvert referencenr.) betales en afgift for skønsmæssig ansættelse på 550 kr.
5.6.2 Manglende angivelse af standardfortoldning
Senest 14 kalenderdage efter antagelse af angivelse til midlertidigt oplag, skal denne efterfølges af en standardfortoldning eller angives til genudførsel/forsendelse.
Modtager toldcentret ikke fortoldning, eller angives varerne ikke til gen udførsel/forsendelse indenfor fristen, vil der blive foretaget en skønsmæssig ansættelse af told og afgifter på varen.
Er varerne omfattet af særlige indførselsbestemmelser, der kræves ved overgang til fri omsætning, skal varemodtageren aflevere de fornødne dokumenter, som kræves fremlagt, som dokumentation for varernes frigivelse. Er dette ikke muligt, kan ansættelsen ikke gennemføres, men varen må tages i forvaring, og der træffes afgørelse om hvilke foranstaltninger, der skal foretages.
Den skønsmæssige ansættelse sker manuelt den 2. hverdag efter angivelsesfristens udløb.
Satsdatoen sættes til datoen for sidste rettidige angivelse.
Der skal for hver ekspedition (hver referencenr.) betales en afgift for skønsmæssig ansættelse på 550 kr.
5.7 Ekspeditionstider og -steder
Ekspeditionstider
Ekspeditionstiden for toldforretninger ved toldcentrene vedrørende ekspedition af ind- og udgående gods er mandag til fredag kl. 08.00-16.00, helligdage undtaget.
Visse steder er ekspeditionstiden dog udvidet, se skemaet nedenfor.
Ved Kvæstusbroen er ekspeditionstiden dog kun mandag til fredag kl. 09.00 - 17.00 og lørdage kl. 09,00 - 12,00.
Der er ikke ekspeditionstid søn- og helligdage.
Grundlovsdag og juleaftensdag er ekspeditionstiden kl. 08.00-12.00, dog er ekspeditionstiden kl. 07.00-12.00 ved de ekspeditionssteder, der normalt har ekspeditionstid fra kl. 07.00. Ved Kvæstusbroen er ekspeditionstiden dog kun fra kl. 09,00.
Ekspeditionssteder med ekspedition udenfor ekspeditionstiden
Ekspedition udenfor ekspeditionstiden kan ske ved følgende ekspeditionssteder:Frihavnen i København,Kvistgård,Lernacken,Nørre Aslev,Padborg,alle godkendte havne for så vidt angår skibsgods,alle godkendte lufthavne for så vidt angår flygods.
I godkendte havne kan der uden for ekspeditionstiden alene ekspederes skibsgods, bortset fra Rønne Havn. I godkendte lufthavne kan der udenfor ekspeditionstiden alene ekspederes flygods.
Alle andre steder kan der uden for ekspeditionstiden ske ekspedition af udgående gods, hvor procedurerne kræver opstart af forsendelse under EU's forsendelsesordning eller opstart af et TIR-carnet.
Gebyrer
Ekspedition uden for ekspeditionstiden mod betaling af et gebyr pr. toldforretning. Herved forstås, f.eks. ved ekspedition af en angivelse til midlertidigt oplag og en fortoldning, at der skal betales ét gebyr for den enkelte angivelse til midlertidigt oplag eller den enkelte fortoldningsangivelse.
Der skal dog ikke betales gebyr for toldforretninger, der foregår via edb.
Hvor der ikke er fast bemanding til stede, se skemaet nedenfor, betales som minimum et tilkaldegebyr.
Tillæg
Ved ekspedition på steder med fast bemanding på de pågældende tidspunkter betales på lørdage, søn- og helligdage ved ekspedition uden for ekspeditionstiden et tillæg på gebyret på 20 pct. pr. toldforretning.
Der betales ikke 20% ekstra på tilkaldegebyret på 221/552 kr.
Tilkaldegebyr
Der vil være et tilkaldegebyr på toldekspeditioner uden for ekspeditionstid på 221 kr. i timen inden for 1 time umiddelbart før og umiddelbart efter ekspeditionstid, hvis der ikke er fast bemanding til stede på det pågældende sted på det pågældende tidspunkt.
Ved tilkaldelse på andre tider er gebyret 552 kr. for den første time og derefter 221 kr. i timen for de følgende timer.
Minimumsbeløb
Gebyret på 221/552 kr. er et minimumsbeløb, der gælder, med mindre de toldforretninger, som udløser gebyret ifølge toldbehandlingsbekendtgørelsens bilag, tilsammen beløber sig til mere end 221/552 kr. I sådanne tilfælde bortfalder tilkaldegebyret.
Eksempel 1
Tilkaldegebyr mellem kl. 21.00-22.00
=
552 kr.
20 stk. udførselsangivelser à 15 kr.
=
300 kr.
10 stk. forsendelsesangivelser à 61 kr.
=
610 kr.
Betaling for ekspeditionerne
=
910 kr.
Her bortfalder tilkaldegebyret, da gebyrene for de udførte ekspedtioner overstiger tilkaldegebyret
(minimumsbeløbet).
Eksempel 2
Tilkaldegebyr mellem kl. 21.00-2200
=
552 kr.
10 stk. udførselsangivelser à 14 kr.
=
150 kr.
5 stk. forsendelsesangivelser à 61 kr.
=
305 kr.
Betaling for ekspeditionerne
=
455 kr.
Her betales alene tilkaldegebyret (minimumsbeløbet), da gebyrene af de udførte ekspedtioner ikke overstiger tilkaldegebyret.
Der skal betales ét gebyr pr. toldforretning.
Kræver toldforretningen, at der er personale til stede ud over 1 time, betales der dog 221 kr. pr. påbegyndt time. Gebyret betales af rekvirenten.
Ved flere rekvirenter betales et tilkaldegebyr pr. rekvirent.
Skriftlig rekvisition
Hvis der ønskes toldforretninger udført uden for ekspeditionstiden, og ekspeditionsstedet ikke er fast bemandet, skal der i rimelig tid inden ekspeditionstidens ophør afgives skriftlig rekvisition.
Regulering af gebyrer
Regulering af taksterne vedrørende gebyrer for toldforretninger uden for ekspeditionstiden og tilkaldegebyret reguleres hvert år fra 1. januar.
Reguleringen for 2001 har virkning fra 1. januar 2001, og er indarbejdet i denne Toldvejledningen.
On-line
Der skal ikke betales gebyr ved behandling af oplysninger, der afgives on-line.
Gebyrstørrelse
For udførelse af toldforretninger uden for ekspeditionstid betales følgende gebyrer af rekvirenten
A. Oplæggelse på midlertidigt oplag
For angivelse til midlertidig oplæggelse på midlertidigt oplag er grundgebyret pr. ekspedition 61 kr.
B. Udførsel
For ekspedition af udførselsangivelse ved afgangstoldstedet er grundgebyret 15 kr. pr. udførselsangivelse, d.v.s. enhedsdokument. Hvis afgangs- og udpassagetoldstedet er det samme, betales kun ét gebyr.
Ved udpassage alene betales ikke gebyr.
C. Forsendelse
Ved påbegyndt - start af - forsendelse (dog ikke ved godkendt afsender) er grundgebyret 61 kr. pr. forsendelse, d.v.s. pr. enhedsdokument.
Ved start af forsendelse på TIR-ordningen er grundgebyret 61 kr. pr. forsendelse, d.v.s. pr. carnet.
For afslutning af forsendelse (dog ikke ved godkendt modtager) er grundgebyret 61 kr. pr. forsendelse, d.v.s. pr. enhedsdokument. For afslutning af forsendelse på TIR-ordningen er grundgebyret 61 kr. pr. forsendelse, d.v.s. pr. carnet.
Ved afstempling af TIR-carnet samt udstedelse af grænseovergangsattest ved grænsepassage opkræves ikke særskilt gebyr.
D. Fortoldning
For fortoldning på fortoldningsangivelse - enhedsdokument - (ekspres, forenklet ekspres og standrad) er grundgebyret 61 kr. pr. fortoldningsangivelse.
E. Proviantering
Ved proviantering af skibe eller fly er grundgebyret 15 kr. pr. angivelse. Beløbet skal dog kun betales i det omfang, der sker en ekspedition af proviantangivelsen uden for ekspeditionstid.
F. Andet
Ved start af/afslutning af ATA-carnet er grundgebyret 25 kr. pr. carnet.
Ved afstempling af ATA-carnet - uden start/afslutning samtidig - opkræves ikke særskilt gebyr.
Andre bemærkninger
Ved toldbehandling, der inkluderer flere procedurer, skal der betales gebyr for hver enkelt procedure.
For at toldekspeditionen kan udløse et gebyr, er det en forudsætning, at der er foretaget en ekspedition (afstempling, behandling o.lign.).
Der opkræves ikke specielle gebyrer for samtidig behandling af f.eks. oprindelsescertifikater og licenser.
Der betales ikke gebyr i forbindelse med en ekspedition, der foretages alene som følge af, at Told Skat ønsker at foretage kontrol i forbindelse med den pågældende ekspedition.
Ekspeditionstider, fast bemanding uden for ekspeditionstid og koder ved toldcentre og ekspeditionssteder
Toldcentre med ekspeditionssteder
Ekspeditionstid
(for ekspedition af indgående og udgående gods)
Fast bemanding uden for ekspeditionstid
Koder
Toldcenter København
Snorresgade 15
2300 København S
Tlf 32 88 73 00
Fax 32 95 18 74
Mandag - fredag
08.00 - 16.00
Nej
0460
Toldekspedition
Nordre Toldbod
1259 København K
Tlf 33 14 53 25
Fax 33 14 53 42
Bemanding ved ankomst/afgang af Polensfærger
0467
Toldekspedition Kvæsthusbroen 1252 København K
Tlf 33 13 41 96
Fax 33 15 70 65
Mandag - fredag
09.00 - 17.00
lørdage
09.00 - 13.00
Lørdage
13.00 - 17.00
søndage
09.00 - 17.000
0461
Toldekspedition Frihavnen
Lüdersvej 1
2100 København Ø
Tlf 32 88 73 00
Fax 39 20 01 44
Mandag - fredag
07.00 - 16.00
Døgnbemanding
0462
Toldekspedition
Københavns Lufthavn
Kystvejen 16
2770 Kastrup
Tlf 32 88 74 74
Fax 32 52 59 75
Mandag - fredag
07.00 - 17.00
lørdage
07.00 - 13.00
Døgnbemanding
0463
Toldekspedition
Københavns Lufthavn
Ankomsthallen
2770 Kastrup
Tlf 32 88 75 00
Fax 32 51 12 25
Mandag - fredag
07.00 - 17.00
lørdage
07.00 - 13.00
Døgnbemanding
0464
Toldekspedition
DSB-kombiterminal
Vasbygade 18
2450 København SV
Tlf 33 21 74 02
Fax 33 23 74 42
0465
Toldekspedition
International
Postcenter
Kystvejen 26
2770 Kastrup
Tlf 32 51 41 16
Fax 32 51 63 010
0466
Toldekspeditionen
Lernacken
v/ Betalingsanlægget
Tlf 0046 40 36 91 19
Fax 0046 40 36 91 20
Mandag - fredag
07.00 - 16.00
Døgnbemanding
0468
Told- og Skatteregion Helsingør
Toldcenter Nordsjælland
Sundtoldvej 8 A
3000 Helsingør
Tlf 49 28 73 00
Fax 49 28 73 33
Mandag - fredag
08.00 - 16.00
Nej
3760
Toldekspedition Kvistgård
Oldenvej 10
3490 Kvistgård
Tlf 49 13 89 63
Fax 49 13 89 05
Mandag - fredag
07.00 - 16.00
Døgnbemanding undtagen 22.00 - 07.00
3761
Toldekspedition
Bornholm
Munch Petersensvej 8
3700 Rønne
Tlf 56 95 01 23
Fax 56 95 81 33
Mandag - fredag
08.00 - 16.00
Nej
3762
Told- og Skatteregion Herning
Toldcenter Vestjylland
Viborgvej 1
7400 Herning
Tlf 99 26 73 00
Fax 97 26 74 94
Forudanmeldelser vedr.eksportrestitutioner
Fax 97 21 44 30
Mandag - fredag
08.00 - 16.00
Nej
3860
Toldekspedition
Hvidelvej 8
7400 Herning
Tlf 97 22 38 22
Fax 97 12 62 72
Mandag - fredag
08.00 - 16.00
Nej
3861
Toldekspedition
Billund Lufthavn
7190 Billund
Tlf 99 26 73 00
Fax 76 50 10 47
Mandag - fredag
08:00 - 16:00
Døgnbemanding
3862
Toldekspedition Esbjerg Adgangsvejen 3
6700 Esbjerg
Tlf 99 26 73 00
Fax 75 13 09 71
Mandag - fredag
08.00 - 16.00
Nej
3863
Told- og Skatteregion Køge Toldcenter Sydvestsjælland
Strandpromenaden 3-5
4600 Køge
Tlf 56 67 73 00
Fax 56 67 74 00
Mandag - fredag
07.00 - 16.00
Nej
5160
Toldekspedition
Cargovej 7
4840 Nørre Aslev
Tlf 56 67 73 00
Fax 56 67 74 00
Mandag - fredag
07.00 - 16.00
Døgnbemanding
5162
Told- og skatteregion
Odense
Toldcenter Fyn
Lerchesgade 35
5100 Odense C
Tlf 65 43 73 00
Fax 66 11 92 90
Mandag - fredag
08.00 - 16.00
Nej
6460
Toldekspeditionen
Nyborg Havn
Lindholm Havnevej 27
5800 Nyborg
Tlf - ingen
Fax - ingen
Bemanding ved ankomst/afgang af containerskib i rutefart
6461
Told- og Skatteregion Vejle
Toldcenter Sydjylland
Nordås 17
7100 Vejle
Tlf 76 40 44 00
Fax 76 40 44 18
Mandag - fredag
08.00 - 16.00
Nej
9260
Toldekspedition
Sydjyllands Postcenter Snarremosevej 6
7000 Fredericia
Tlf 76 20 71 94
Fax - ingen
9261
Toldekspedition Centerhavn
Centerhavn 23
7000 Fredericia
Tlf 75 91 48 50
Fax 75 91 48 609
9262
Toldekspedition Kokholm Kokholm 10 Bramdrupdam
6000 Kolding
Tlf 75 51 71 22
Fax 75 51 75 10
Mandag - fredag
08.00 - 16.00
Nej
9263
Toldekspedition Padborg
Toldbodvej 8
6330 Padborg
Tlf 76 40 47 45
Fax 74 67 38 47
Mandag - fredag
07.00 - 17.00
lørdage
07.00 - 13.00
Døgnbemanding
9264
Toldekspedition
Aabenraa Havn Sønderjyllandskajen
RO-RO Terminalen
6200 Aabenraa
Tlf 40 30 16 38
Fax 73 62 22 10
9265
Told- og Skatteregion Aalborg
Toldcenter Nordjylland
Dag Hammerskjölds-gade 4
9000 Aalborg
Tlf 99 34 73 00
Fax 98 16 60 67
Mandag - fredag
08.00 - 16.00
Nej
9760
Toldekspedition
Frederikshavn
Færgehavnsvej 31
9900 Frederikshavn
Tlf 99 20 73 79
Fax 98 43 05 71
Mandag - fredag
07.00 - 17.00
lørdage
07.00 - 13.00
Bemanding ved ankomst/afgang af færger
9761
Toldekspedition
Hanstholm
Chr. Damsgaardsgade 4
7730 Hanstholm
Tlf 97 96 27 22
Fax 97 96 11 74
Mandag - fredag
07.00 - 17.00
lørdage
07.00 - 13.00
Bemanding ved ankomst/afgang af færger
9763
Toldekspedition
Hirtshals
Norgeskajen 2
9850 Hirtshals
Tlf 98 94 17 88
Fax 98 94 55 94
Mandag - fredag
07.00 - 17.00
lørdage
07.00 - 13.00
Bemanding ved ankomst/afgang af færger
9762
Toldekspedition
Nordjyllands Postcenter Postmestervej 1
9000 Aalborg
Tlf 99 35 44 00
Fax 99 35 44 52
9764
Told- og Skatteregion Århus
Toldcenter Østjylland
Margrethepladsen 4
8000 Århus C
Tlf 89 32 73 00
Fax 89 32 74 00
Mandag - fredag
07.00 - 16.00
Døgnåbent for ekspresfortoldning af gods indkommet med skib over Århus Havn
Mandag - fredag
16.00 - 19.00
9860
Toldekspedition
Århus Lufthavn
Stabrandvej 24
Tirstrup
8560 Kolind
Tlf - ingen
Fax - ingen
9861
Toldekspedition
Grenå
Grenå Havn
8500 Grenå
Tlf 86 32 05 16
Fax 86 32 52 74
Mandag - fredag
08.00 - 16.00
Nej
9862
Grundlovsdag og juleaftensdag er ekspeditionstiden kl. 08.00-12.00, dog kl. 07.00-12.00 de steder som normalt har ekspeditionstid fra kl. 07.00.Ved Kvæsthusbroen er ekspeditionstiden dog fra kl. 09.00-12.00.
Der kan i øvrigt være specielle forhold i forbindelse med helligdage mv.
5.1 Korrektioner/reguleringer
5.2 Værdidokumentation
5.3 Præferencedokumentation
5.4 Rettelser til fortoldningsangivelsen
5.5 Korrektion
5.6 Skønsmæssige ansættelser
5.7 Ekspeditionstider og -steder