TRANSFER PRICING; KONTROLLEREDE TRANSAKTIONER 2000 3. SKEMA 05.021

Transfer pricing; kontrollerede transaktioner

3. Skema 05.021

De selskaber og personer mv., der er omfattet af oplysningspligten som beskrevet i afsnit 2, de såkaldte forbundne parter, skal opfylde oplysningspligten ved at udfylde skema 05.021 Kontrollerede transaktioner. Skemaet findes også i en engelsk version, 05.022 Controlled Transactions.

Oplysninger skal indsendes blot selskabet eller personen mv. har været omfattet af oplysningspligten i indkomståret eller i en del af indkomståret, også selvom selskabet eller personen mv. ikke har haft transaktioner med forbundne parter.

Skemaet er et bilag til selvangivelsen og skal indsendes sammen med selvangivelsen. På selvangivelsen skal markeres, om man er omfattet af oplysningspligten om kontrollerede transaktioner. På den udvidede selvangivelse sker dette ved afkrydsning i rubrik 75, og på selvangivelsen for aktieselskaber mfl. skal der afkrydses i et særligt felt på forsiden.

Den skattepligtige har selv pligt til at fremskaffe skemaet, som kan rekvireres hos skattemyndighederne eller hentes på Told Skats hjemmeside på internettet, www.toldskat.dk under "Blanketter".

Formålet med skemaet og oplysningspligten er at give skattemyndighederne informationer om koncernrelationer og faste driftssteder samt art og omfang af eventuelle transaktioner mellem de forbundne parter, og dermed give de skatteansættende myndigheder bedre mulighed for at kontrollere, om de koncerninterne afregningspriser er på armslængdevilkår som beskrevet i afsnit 1.

3.1 Hvad er en transaktion?

De kontrollerede transaktioner, som skal oplyses, er de handlinger, som foretages af en forbunden part overfor en anden forbunden part - dvs. mellem selskaber i samme koncern, mellem en virksomhed og virksomhedens faste driftssted i et andet land mv. For transaktioner med et fast driftssted i udlandet, se dog afsnit 2.1.1.3 for en afgrænsning af, hvilke transaktioner, som skal medtages.

En typisk form for transaktion er overførsel af aktiver fra en forbunden part til en anden. Oftest vil det dreje sig om varer til omsætning, men det kan også være anlægsaktiver i form af maskiner, ejendomme, aktier mv. En anden form for transaktion er levering af tjenesteydelser, f.eks når et selskab eller en hovedaktionær i en koncern varetager regnskabsfunktionen for andre selskaber i koncernen, eller hvis der stilles en konsulentfunktion til rådighed med vejledning om markedsføring, prispolitik eller andet. Også de tilfælde, hvor en part stiller immaterielle aktiver til rådighed for en anden part, vil der være tale om en transaktion, det kan f.eks dreje sig om patenter eller varemærker. Udlån af penge eller andet parterne imellem er ligeledes eksempler, ligesom direkte tilskud eller eftergivelse af lån mellem parterne er transaktioner, som skal medtages i skemaet.

I skema 05.021 er der på side 2 opremset forskellige former for kontrollerede udenlandske transaktioner, og disse rubrikker skal den oplysningspligtige benytte ved specificeringen af arten af de transaktioner, som har fundet sted mellem de forbundne parter. En nærmere beskrivelse af disse former for transaktioner findes i afsnit 3.2.2.

3.2 Hvordan udfyldes skemaet?

Bilaget til selvangivelsen, skema 05.021 eller 05.022 (er medtaget under Bilag), kan rekvireres hos skattemyndigheden eller hentes på Told Skats hjemmeside på internettet, www.toldskat.dk. Skemaet kan udfyldes på skærmen og printes ud med udfyldningen, men ikke gemmes i udfyldt stand med mindre man har programmet Adobe Acrobat Writer.

Skemaet udfyldes for hver skatte- og oplysningspligtig enhed indenfor en koncern, jf. eksemplerne på koncernrelationer beskrevet i afsnit 2.

Indenfor en sambeskatning skal såvel moderselskabet som det eller de sambeskattede datterselskaber udfylde et skema. Oplysningspligten vedrørende eventuelle transaktioner mellem det danske moderselskab og det sambeskattede udenlandske datterselskab påhviler alene det danske moderselskab, så hvis koncernen kun består af et moderselskab og et sambeskattet datterselskab, skal datterselskabet ikke afgive oplysninger. Kun i de tilfælde, hvor det sambeskattede udenlandske selskab er koncernforbundet med et eller flere andre udenlandske selskaber, enten i eget land eller i andre lande, skal det sambeskattede datterselskab således afgives oplysninger. Se mere herom i afsnit 2.4.6.

Samtlige størrelsesgrænser, der nævnes i skemaet, gælder for den skattepligtige enhed, som skemaet er udfyldt for.

3.2.1 Skemaets side 1

Indkomstår og CVR eller CPR nr. anføres såvel på side 1 som side 2. Udfylder man skemaet elektronisk, gentages indkomstår og CVR/CPR nr. automatisk på side 2.

Alle punkter på side 1 udfyldes, dvs. der skal svares enten "ja" eller "nej" til punkterne 1-3 og punkt 6. Der skal sættes mindst et kryds i punkt 4, der præciserer den skattepligtiges hovedaktivitet, og der skal skrives et nøjagtigt tal for antal enheder, som der har været kontrollerede transaktioner med i punkt 5.

Pkt. 1, 2 og 3

Der skal svares "ja" til mindst et af spørgsmålene i punkt 1, 2 eller 3. Disse punkter på skemaets side 1 vedrører de koncernforbindelser, som den skattepligtige indgår i, uanset om der har været transaktioner eller ej. Når den skattepligtige på selve selvangivelsen har svaret "ja" til at være omfattet af oplysningspligten vedrørende kontrollerede transaktioner, betyder det, at den skattepligtige enten kontrollerer (eller har et fast driftssted i udlandet), selv kontrolleres af (eller er et fast driftssted til et udenlandsk selskab mv.) og/eller på anden vis er koncernforbundet med en juridisk person i udlandet, sådan som det er defineret i skattekontrollovens § 3 B, se også afsnit 2.

På skema 05.021/05.022 bliver den skattepligtige bedt om at præcisere koncernforbindelsen ved at svare "ja" til et eller flere af spørgsmålene i punkt 1, 2 og 3. Som det er vist i afsnit 2 kan der meget vel forekomme situationer, hvor en skattepligtig kan svare "ja" til alle 3 spørgsmål.

Det bemærkes, at der endnu ikke nævnes begrebet kontrollerede transaktioner. Dvs. præciseringen af koncernforbindelsen, som den skattepligtige indgår i, siger intet om, hvilke enheder, der evt. har været kontrollerede transaktioner med. Dette spørges der først om i punkt 5.

Pkt. 2

Sambeskattede udenlandske datterselskaber sætter kryds for "ja" i dette punkt. Et sambeskattet udenlandsk selskab svarer altså "ja" til, at det kontrolleres af en udenlandsk - i dette tilfælde dansk - juridisk eller fysisk person. Som det nævnes ovenfor under afsnit 3.2, er det kun, hvis det sambeskattede udenlandske selskab er koncernforbundet med et eller flere andre udenlandske selskaber, at det er omfattet af oplysningspligten. Derfor skal der for et sambeskattet udenlandsk selskab desuden kunne svares "ja" til punkt 1 og/eller punkt 3. Hvis man ikke kan det, er selskabet ikke omfattet af oplysnings pligten og skal ikke udfylde et skema.

Pkt. 3

På anden måde koncernforbundet med, jf. eksemplerne med mulige andre typer koncernforbindelser end direkte kontrol i afsnit 2 ovenfor.

Pkt. 4

Den skattepligtiges hovedaktivitetsområde(r) angives generelt, dvs. ikke begrænset til kontrollerede transaktioner. Der kan sættes mere end et kryds.

Pkt. 5

Der skrives et nøjagtigt tal for antal enheder, der har været kontrollerede transaktioner med, dvs. transaktioner som nævnt på skemaets side 2.

Ingen transaktioner

Hvis den skattepligtige ikke har haft nogen form for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med sine forbundne parter i udlandet i løbet af indkomståret, skrives der "0" for antal enheder, der har været kontrollerede transaktioner med. Der svares desuden "nej" i punkt 6, og der sættes kryds i "nej" kolonnen for alle punkterne 21-28 og 31-32 på balancedelen af skemaets side 2. Vedrørende punkt 29 og 30 om lån henholdsvis fra eller til den eller de forbundne parter, skal man være opmærksom på, at der her ønskes oplyst det samlede akkumulerede maksimumsniveau i indkomståret, se forklaringen til punkterne 29 og 30 nedenfor, og der kan således godt være tilfælde, hvor der skal krydses "ja", selvom der ikke er optaget nye lån.

Pkt. 6

Hvis der er afkrydset "ja" i punkt 6. "Overstiger de samlede kontrollerede udenlandske transaktioner i resultatopgørelsen 5 mio. kr. i indkomståret?", skal hele bilagets side 2 være udfyldt (mindst 1 kryds i hvert af punkterne).

Hvis der er afkrydset "nej" i punkt 6. "Overstiger de samlede kontrollerede udenlandske transaktioner i resultatopgørelsen 5 mio. kr. i indkomståret?", skal kun balancedelen på bilagets side 2 være udfyldt (mindst 1 kryds i hvert af punkterne).

3.2.2 Skemaets side 2

På skemaets side 2 ønskes oplysninger om art og omfang af de kontrollerede transaktioner med forbundne parter i udlandet. Skemaet er opdelt i en resultatdel og en balancedel. Resultatdelen indeholder de transaktionsarter, som vedrører resultatopgørelsen i den skattepligtiges regnskab. Balancedelen indeholder de transaktioner, som vedrører balancedelen i regnskabet.

Bemærk, at punkterne under balancedelen vedrører summen af bevægelserne på den tilsvarende balancepost i regnskabet. Der er altså ikke tale om en status pr. 31. december.

I punkterne 29 og 30 refereres der dog ikke til bevægelser, men til det maksimale beløb i løbet af indkomståret.

Det er den skattepligtiges totale kontrollerede udenlandske transaktioner med samtlige forbundne parter fordelt på de angivne arter, som ønskes oplyst. Transaktionsarter, som ikke er omfattet af de specifikke artsangivelser på skemaet, skal medtages under "andre".

For hver enkelt art afkrydses i den relevante kolonne, om transaktionerne har været under 10 mio. kr., mellem 10 og 100 mio. kr. eller over 100 mio. kr. Alle tal opgøres brutto som summen af transaktioner af den pågældende art med alle de udenlandske enheder, der har været kontrollerede transaktioner med.

Hvis de kontrollerede transaktioner af den pågældende art med de forbundne udenlandske enheder overstiger 25 pct. af den skattepligtiges totale transaktioner af den pågældende art, dvs. inkl. transaktioner med danske forbundne parter eller helt uafhængige danske og udenlandske parter, sættes tillige kryds i kolonnen "over 25 pct.".

Hvis der ikke har været kontrollerede transaktioner af den pågældende art i indkomståret, afkrydses med "nej".

Pkt. 7 og 8

Gaver i form af vederlagsfri overdragelse sidestilles med køb og salg af varer og andre omsætningsaktiver.

Pkt. 9 og 10

Indtægter og udgifter i forbindelse med serviceydelser omfatter betaling for forskellige fælles opgaver, såsom fælles bogføring eller EDB tjenester, samt enhver form for allokering og omkostningsfordeling mellem de pågældende enheder, uanset benævnelsen.

Pkt. 13 og 14

Indtægter og udgifter vedrørende immaterielle aktiver omfatter royalties og lignende betalinger for brug af rettigheder, patenter, licenser etc.

Pkt. 15 og 16

Finansieringsindtægter og -udgifter omfatter renter af lån og mellemregningskonti og provision betalt for en garantistillelse, men også gevinst og tab i forbindelse med finansielle kontrakter nævnt under punkt 31 og 32.

Pkt. 17 og 18

Modtagne og ydede tilskud er typisk tilskud, som ydes i en opstartsfase eller i forbindelse med en underskudssituation.

Pkt. 21 og 22

Salg og køb af immaterielle aktiver. Salg omfatter såvel aktiver, der tidligere er erhvervet mod vederlag, som salg af egne forsknings- og udviklingsresultater samt goodwill, hvad enten de afholdte omkostninger er aktiveret eller udgiftsført.

Garantier, som et selskab yder et andet koncernforbundet selskab, opfattes ikke som et aktiv, der skal medtages på balancedelen af skemaet. Koncerninterne garantistillelser vil dog være en naturlig del af dokumentationsforpligtelsen, jf. skattekontrollovens § 3B.

Provision for garantien skal medtages som en finansieringsudgift hhv. finansieringsindtægt i punkt 15 eller 16 på resultatdelen af bilaget.

Pkt. 25, 26, 27 og 28

Punkt 25 og 26 omfatter salg og køb af kapitalandele i tilknyttede virksomheder og punkt 27 og 28 salg og køb af øvrige finansielle aktiver.

Hvis der er tale om egentlige anlægsaktier, skal salget ind på balancedelen under punkterne 25 og 26 vedrørende kapitalandele i tilknyttede virksomheder.

Pkt. 29 og 30

Vedrørende lån fra eller til juridiske eller fysiske personer er det den maksimale restgæld på lånene i indkomstårets løb, som skal oplyses.

I modsætning til resten af punkterne på side 2, spørges der i punkt 29 og 30 ikke til de transaktioner, dvs. bevægelser, der har været i løbet af indkomståret, men til det maksimale lån pr. enhed den dag i indkomståret, hvor beløbet har været størst. Hvis der er flere enheder, skal der ske en akkumulering af beløbene. Der behøver med andre ord ikke at være ydet eller modtaget en ydelse eller modtagelse af lån i indkomståret. Hvis et eller flere lån blot videreføres uændret fra det ene år til det andet, skal der sættes et kryds i et af beløbsintervallerne svarende til maksimums niveauet for lånene.

I følgende eksempel vises det, hvordan lån ydet til flere enheder skal opgøres.

A

B

C

d. 1/1

50

80

70

d. 1/4

200

20

40

d. 1/7

150

40

30

d. 1/10

100

50

60

d. 31/12

70

40

90

Akkumulering af hver enheds maksimale lån er følgende: for A 200, for B 80 og for C 90, dvs. at der skal oplyses, at det samlede maksimale udlån har været på 370 (200 + 80 + 90).

Punkterne omfatter også mellemregningskonti samt varemellemværender, som løber udover de normale betalingsfrister, som måtte anses for at være den gældende branches kutyme. Det er op til den skattepligtige at dokumentere, hvad som er gældende i den relevante branche.

Pkt. 31 og 32

Vedrører anden ydet eller modtaget finansiering. Punkterne omfatter også de forskellige finansielle instrumenter som valutaterminskontrakter, futures, optioner eller swaps, i det omfang der er sådanne transaktioner mellem de forbundne parter.

3.1 Hvad er en transaktion?

3.2 Hvordan udfyldes skemaet?