TINGLYSNINGSAFGIFTSVEJLEDNING 2000 7. FÆLLES REGLER (FORTSAT)

Tinglysningsafgiftsvejledning

7. Fælles regler (fortsat)

7.1. Afgiftspligten indtræder

Afgiften forfalder ved anmeldelsen og skal indbetales til registreringsmyndigheden samtidig hermed. Afgiftens beregning og indbetaling påhviler den afgiftspligtige. Er den afgiftspligtige i tvivl om afgiftens beregning, kan der fås vejledning ved henvendelse til afgiftsmyndigheden.

Sker der afvisning af dokumentet, fordi betingelserne for lysning ikke er opfyldt, er afgiften forfalden til betaling, og dokumentet vil blive fremsendt af registreringsmyndigheden til afgiftsmyndigheden. Tinglysningskontoret kan i påtegningen om afvisning skrive, at der verserer sag om tinglysningsafgiften, og derefter fremsende en kopi af dokumentet til afgiftsmyndigheden.

Der gælder særlige regler for storkunder, se afsnit 8 om storkunder.

7.2. Hvem beregner afgiften

Den afgiftspligtige skal altså som udgangspunkt selv beregne afgiften. Er den afgiftspligtige i tvivl om afgiftens beregning, kan der fås hjælp og vejledning ved henvendelse til afgiftsmyndigheden.

7.3. Hvem hæfter for afgiften

Den afgiftspligtige er den, der er part i et ejerskifte eller en pantsætning, der tinglyses eller registreres.

Ved et ejerskifte hæfter både overdrageren og erhververen.

Ved en pantsætning hæfter både pantsætter og panthaver for betaling af afgiften. Ved registrering af ejerforhold, der ikke skyldes ejerskifte, er den afgiftspligtige den, der registreres som ejer.

Det er vedkommende kommunale myndighed, der hæfter for afgiften på s kadesløsbreve, der sikrer lån til betaling af ejendomsskatter og individuel boligstøtte.

Det er Finanstyrelsen, der hæfter for afgiften på skadesløsbreve, der sikrer lån til betaling af oprensning af forurenet jord.

Er det ikke et ejerskifte, en pantsætning eller et ejendomsforbehold, der tinglyses, hæfter anmelderen for betaling af afgiften. Anmelderen er den, der fremgår af dokumentet.

Ved tinglysning af et ejendomsforbehold hæfter den, der har taget ejendomsforbehold i det pågældende køretøj.

7.4. Afgiftsprøve

Har den afgiftspligtige ikke ved anmeldelsen indbetalt den skyldige afgift, eller er afgiftsbeløbet efter registreringsmyndighedens skøn ikke beregnet korrekt, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til afgiftsmyndigheden til afgørelse.

Oversendelsen sker først, når tinglysnings- eller registreringsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig den afgiftspligtige om oversendelsen.

Afgiftsmyndigheden træffer afgørelse om afgiftens størrelse og opkræver det skyldige afgiftsbeløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Hvis der er betalt for meget i afgift ved anmeldelsen, tilbagebetales det overskydende afgiftsbeløb.

Anmelder eller parter har overfor afgiftsmyndigheden lejlighed til at berigtige de afgivne erklæringer om afgiftsgrundlagets størrelse, herunder foretage efterfølgende værdiangivelser, indtil der foreligger en afgørelse fra afgiftsmyndigheden eller Landsskatteretten.

7.5. Forhøjet afgift og renter

Betales afgiften eller en del heraf ikke ved anmeldelsen, skal der betales en forhøjet afgift. Det gælder også, hvis den afgiftspligtige har glemt at oprunde afgiftsbeløbet.

Afgiften forhøjes med 5 pct. af afgiftsbeløbet ved hel eller delvis manglende betaling. Den forhøjede afgift udgør altid mindst 200 kr. Det fremgår direkte af § 20.

Hvis det skyldige afgiftbeløb ikke er betalt inden udløbet af betalingsfristen på 14 dage, skal der tillige betales renter heraf. Renten udgør 0,6 pct. om måneden, og beregnes for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken det afkrævede beløb skal betales.

Der gælder særlige regler for godtgørelse af afgiften, se afsnit 6 om godtgørelse.

7.6. Inddrivelse

Skyldige afgifter og andre beløb efter tinglysningsafgiftsloven, herunder renter og forhøjet afgift, der påhviler den afgiftspligtige som følge af manglende betaling af afgiften, inddrives ved indeholdelse i løn mv. efter de samme regler, som gælder for inddrivelse af andre skatter og afgifter.

7.7. Afgiftsmyndigheden

Afgiftsmyndigheden afgør spørgsmål om afgiftspligt og dennes størrelse, afgiftsgrundlaget og afgiftsfritagelser samt spørgsmål om godtgørelse af afgift.

Afgiftsmyndigheden i 1. instans er Told- og Skatteregion Høje-Taastrup.

Told- og Skatteregion Høje-Taastrup har også tidligere haft særlig kompetence i forbindelse med stempelloven, herunder i forbindelse med tilladelse til afregning af stempelafgift på særlig måde for finansielle institutter under offentligt tilsyn.

Afgiftsmyndigheden yder vejledning til de afgiftspligtige, som henvender sig inden anmeldelsen eller henvises af registreringsmyndigheden med spørgsmål af betydning for afgiftsberegningen.

Sådanne vejledende udtalelser har ikke bindende virkning, og de kan heller ikke påklages.

7.8. Told- og Skattestyrelsen

Told- og Skattestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse i spørgsmål, der ikke kan påklages til Landsskatteretten.

Det er f.eks. spørgsmål om afgiftspligtens indtræden, hvem der hæfter for afgiften, samt afgiftsforhøjelser, renter af manglende afgiftsbetaling og administrative bøder.

Det er endvidere spørgsmål om betingelserne for tilladelse til virksomheder til at berigtige afgiften på særlig måde som storkunder.

Fristen er 3 måneder for at indbringe en afgørelse, der er truffet af afgiftsmyndigheden, for Told- og Skattestyrelsen.

Der betales ingen klageafgift. Skattestyrelseslovens kapitel 3 og 3 A finder kun tillempet anvendelse.

7.9. Landsskatteretten

Landsskatteretten påkender klager over afgørelser i 1. instans, der vedrører spørgsmål om afgiftspligt og dennes omfang, afgiftsgrundlaget og afgiftsfritagelser samt spørgsmål om godtgørelse af afgift.

Fristen er 3 måneder for at indbringe en afgørelse, der er truffet af afgiftsmyndigheden, for Landsskatteretten.

Der betales en k lageafgift ved en klage til Landsskatteretten, som pt. er på 600 kr.

Ved klage til Landsskatteretten finder skattestyrelseslovens kapitel 3 og 3 A anvendelse.

7.10. Kontrol

Registreringsmyndigheden skal på begæring give afgiftsmyndigheden de oplysninger om registreringer, som registreringsmyndigheden er i besiddelse af, og som er nødvendige for at kontrollere afgiftens rigtige betaling. Registreringsmyndigheden skal derudover give afgiftsmyndigheden oplysninger om forhold af betydning for afgiftskontrollen.

Kontrolmuligheden kan udnyttes ved, at afgiftsmyndigheden udtager kontrolrelevante oplysninger efter gennemgang af de registrerede oplysninger, herunder foretager stikprøvekontrol ved at afgiftsmyndigheden gennemser alle registreringer ved et tinglysningskontor for en bestemt dag.

Afgiftsmyndigheden kan derudover indhente oplysninger om forhold af betydning for afgiftskontrollen fra de afgiftspligtige, eksempelvis købsaftaler eller låneafregninger.

Afgiftsmyndigheden kan indhente oplysninger om forhold af betydning for afgiftskontrollen fra virksomheder med tilladelse til månedligt afregning.

7.11. Straf

Der er bødestraf for den, der forsætligt eller groft uagtsomt opgør afgiftsgrundlaget eller beregner afgiften forkert eller afgiver forkerte eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftsmyndighedens beregning af afgiften.

Er der givet forkerte oplysninger mv. til brug for afgiftsmyndighedens afgørelse om godtgørelse af afgift efter § 23, straffes det tilsvarende med bøde.

Det straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis der foreligger forsæt til at unddrage statskassen afgift eller opnå en uberettiget godtgørelse efter § 23.

Afgiftsmyndigheden kan tilkendegive overfor den afgiftspligtige, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse for denne fremgangsmåde, at vedkommende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig villig til at betale en bøde inden en nærmere frist.

7.12. Ikrafttræden

Tinglysningafgiftsloven træder i kraft den 1. januar 2000, og den har virkning for alle dokumenter, som registreringsmyndigheden modtager fra og med den 1. januar 2000. Se § 32

Dokumenter, hvor stempelpligten er indtrådt før den 1. januar 2000.

Der skal ikke betales yderligere afgift, hvis det dokument, der anmeldes til tinglysning eller registrering, er korrekt afgiftsberigtiget efter stempelloven eller er ustemplet i henhold til fritagelsesbestemmelserne i stempelloven.

Dokumenter, hvor der er betalt afgift efter retsafgiftsloven før 1. januar 2000.

Er der efter retsafgiftsloven betalt afgift på 1.200 kr. af et dokument, der er afvist fra tinglysning, og dokumentet igen anmeldes til tinglysning inden 3 måneder, anses den faste afgift at være berigtiget efter tinglysningsafgiftsloven. Der skal ikke opkræves afgift af differencen imellem 1.200 kr. og 1.400 kr., hvis dokumentet anmeldt (indført i dagbogen) inden den 1. januar 2000.

Bekendtgørelse om stempelafgift

Ved bekendtgørelse nr. 25 af 17. januar 2000 er der fastsat regler for stempelloven, dels i forbindelse med videreførelsen for skadesforsikringer, dels i forbindelse med overgang til tinglysningsafgiftsloven og endelig i forbindelse med forhandling af stempelmærker.

Dokumenter, der ved oprettelsen var omfattet af stempelloven, afgiftsberigtiges efter tinglysningsafgiftsloven, hvis dokumenterne indleveres til tinglysning fra og med den 1. januar 2000. Det gælder dog ikke dokumenter, der var stempelberigtiget (eller stempelfri efter stempelloven) senest den 31. december 1999, og de indleveres til tinglysning eller registrering efter den 31. december 1999.

Dokumenter, der ikke tinglyses i relation til det retsforhold, der er omfattet af stempelloven

Dokumenter, der ved oprettelsen var omfattet af stempelloven, og som ikke tinglyses i relation til det retsforhold, der er omfattet af stempelloven, er fortsat stempelpligtige.

Lejekontrakter, der skal stemples efter stempellovens § 46, er fortsat stempelpligtige, hvis de er oprettet inden den 1. januar 2000, uanset om de efter den 1. januar 2000 tinglyses som byrde, da det er afgiften efter stempellovens § 49, og ikke § 46, der afløses af afgiften efter tinglysningslovens § 7. Se informationsbrev 1 og 2