DK
PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2000 DEL F ENERGI OG KULDIOXID
Table of Provisions (120)
Statutory Text (120 Articles)
§ 1, stk. 1
Afgiftspligten omfatter følgende mineralolieprodukter mv. Oversigten indeholder endvidere afgiftssatserne pr. 1. januar 2000
Mineralolieprodukt
Energiafgiftssats (ved dagstemperatur)
Ved 15 o C
1. Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof
258 øre/l
256,5 øre/l
2. Anden gas- og dieselolie
173 øre/l
171,9 øre/l
3. - Særlig ultralet diesel
239 øre/l
237,6 øre/l
- Let dieselolie
248 øre/l
246,5 øre/l
4. Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)
230 øre/l
228,6 øre/kg
5. Fuelolie
195 øre/kg
-
6. Fyringstjære
176 øre/kg
-
7. Petroleum, der anvendes som motorbrændstof
258 øre/l
256,5 øre/l
8. Anden petroleum
173 øre/l
172 øre/l
9. Blyholdig benzin
452 øre/l
448,2 øre/l
10. Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l)
387 øre/l
383,8 øre/l
11. Blyholdig benzin udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur
449 øre/l
445,3 øre/l
12. Blyfri benzin udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur
384 øre/l
380,8 øre/l
13. Autogas (LPG)
161 øre/l
-
14. Flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof
293 øre/kg
-
15. Anden flaskegas (LPG) og raffinaderigas
222 øre/kg
-
16. Smøreolier, hydraulikolier o.l.
204 øre/l
-
17. Karburatorvæske
387 øre/l
-
Udvikling
Afgiftssatserne forhøjes den 1. januar 2001 og 1. januar 2002 således
Mineralolieprodukt
2001
2002
1. Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof
258 øre/l
258 øre/l
2. Anden gas- og dieselolie
178 øre/l
183 øre/l
3. - Særlig ultralet dieselolie
248 øre/l
248 øre/l
- Let dieselolie
248 øre/l
248 øre/l
4. Svovlfattig diesel (svovlindhold højst 0,005 pct.)
230 øre/l
230 øre/l
5. Fuelolie
200 øre/kg
206 øre/kg
6. Fyringstjære
181 øre/kg
186 øre/kg
7. Petroleum, der anvendes til motorbrændstof
258 øre/l
258 øre/l
8. Anden petroleum
178 øre/l
183 øre/l
9. Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l)
462 øre/l
472 øre/l
10. Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l)
397 øre/l
407 øre/l
11. Blyholdig benzin udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur
459 øre/l
469øre/l
12. Blyfri benzin udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur
394 øre/l
404 øre/l
13. Autogas (LPG)
161 øre/l
161 øre/l
14. Flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof
293 øre/kg
293 øre/kg
15. Flaskegas (LPG) og raffinaderigas
228 øre/kg
235 øre/kg
16. Smøreolier, hydraulikolier o.l.
209 øre/l
214 øre/l
17. Karburatorvæske
397 øre/l
407 øre/l
De oplyste afgiftssatser er ved dagtemperatur.
For varer, hvor afgiftssatsen er anført i liter, betales afgiften her i landet ud fra varens rumfang ved dagtemperatur, jf. lovens § 1, stk. 4.
Loven indeholder som anført i oversigterne endvidere afgiftssats ved 15o C. Dette følger af EU-bestemmelserne. Disse satser, som er EU-referencesatser, svarer til dagtemperatursatserne ud fra den danske gennemsnitstemperatur på 8o C. Referencesatserne ved 15o C kan umiddelbart sammenlignes med satserne i andre EU-lande.
Let dieselolie (nr. 3)
I henhold til § 1, stk. 8, er der udstedt bekendtgørelse nr. 1263 af 23. december 1996, som i § 11 fastsætter specifikationer for let dieselolie
Let dieselolie skal opfylde følgende specifikationer
Vægtfylde
max 820-860 kg/m3
Svovlindhold
max 0,05 pct.
95 pct. punkt
max 370o C
Cetantal
min. 49
Cetanindex
min 46
Let dieselolie skal opbevares adskilt fra anden olie. Dette gælder alle virksomheder, der sælger let dieselolie til forbrug (også tankstationer).
Særlig ultralet dieselolie (nr. 3)
Særlig ultralet dieselolie skal opfylde følgende specifikationer, jf. lov nr. 325 af 28. maj 1999, § 9, stk. 4
Cetantal
min. 51
Massefylde
max. 845 kg/m3
Destillation 95 pct. kogepunkt
max. 325o C
PAH
max. 11 pct.
Svovlindhold
max. 350 mg/kg
Den særlige sats for ultralet dieselolie gælder i perioden 1. juni 1999 til den 31. december 2000.
Særlig ultralet dieselolie skal opbevares adskilt fra anden olie. Dette gælder alle virksomheder, der sælger særlig ultralet dieselolie til forbrug (også tankstationer).
Svovlfattig dieselolie (nr. 4)
Svovlfattig dieselolie må højst indeholde 0,005 pct. svovl.
Svovlfattig dieselolie skal opbevares adskilt fra anden olie. Dette gælder alle virksomheder, der sælger svovlfattig dieselolie til forbrug (også tankstationer).
For ovenstående produkter er det produktets sammensætning (specifikation) på udleveringstidspunktet, der er afgørende for, hvilken sats der skal anvendes.
Smøreolie (nr. 16)
Afgiftspligtige varer under nr. 16 er smøreolie og gearolie samt en række industrielle smøreolier mv., fx hydraulikolie, transmissionsolie, boreolie, skæreolie, maskinolie, kompressorolie o.l.
Det drejer sig om smøreolie mv. under Toldtariffens position 2710, 3403.19 og 3403.99, hydraulikolie under position 3819, samt andre olier, der konkurrerer hermed, også selv om de er fremstillet af andet end mineralolie.
Betegnelsen hydraulikolie omfatter alle typer olier, herunder bremsevæske til trykcylindre, støddæmpere og hydrauliske bremser.
Smøreolie - afgiftsfri varer
Følgende olier er afgiftsfri på betingelse af, at de ikke umiddelbart kan bruges som erstatning for ovennævnte afgiftspligtige varer
Procesolier, der er specielle olier, der anvendes som komponenter i kemisk/tekniske produkter eller som proceshjælpemiddel ved fremstilling af kemisk/tekniske produkter, og som indgår i de fremstillede produkter fx
Olier til fremstilling af farmaceutiske, veterinære og kosmetiske produkter (hvide olier).
Olier til fremstilling af trykfarver, træbehandlingsmidler, møbelpolish, gulvpolish, skocreme, plantebeskyttelsespræparater, slipmidler og additivkoncentrater.
Olier til imprægnering af kabler, wirer, tovværk og emballagematerialer.
Olier til imprægnering af mineraluld til isolering.
Olier til blødgøring af gummi og polymerblandinger, asfalt, vejmarkeringsmaterialer og fugemasser.
Olier til brug som støvdæmpnings- og antiklumpemidler for granulater, som skumdæmpningsmidler i den kemiske industri og i lim- og klæbestoffer.
Transformatorolie (isoleringsolier), der anvendes som køle- og isoleringsmiddel i elektrisk udstyr, især transformatorer, reaktorer og elektriske afbrydere.
Formolier, der anvendes i lervare-, bygge- og metalindustrien til påføring af forme for at hindre, at emnerne binder til formene og for at forbedre emnernes overfladekvalitet.
Rustbeskyttende olier, der bl.a. anvendes til behandling af biler.
Fedter (smørefedt).
Karburatorvæske (nr. 17)
Afgiftspligtige varer under punkt 17 omfatter karburatorvæske af enhver art. Karburatorvæske anvendes oftest som tilsætningsmiddel til benzin eller med henblik på at øge motorbrændstoffets endelige rumfang.
Benzenindhold § 1, stk. 2
Fra den 1. januar 2000 nedsættes afgiften af benzin med 2 øre, hvis benzenindholdet er mindre end 1 pct. pr. l. Hvis indholdet af benzen er lig med 1 pct. eller derover, anvendes den normale afgiftssats.
Varmefremstilling § 1, stk. 3, 1. punktum
Af andre end de i oversigten nævnte mineralolieprodukter bortset fra naturgas, varer henhørende under position 2713, 2714 og 2715 i EU's kombinerede nomenklatur (jordoliekoks, bitumen mv.) og faste brændsler, der anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende brændsel.
Bestemmelsen omfatter i praksis alle øvrige flydende mineralolieprodukter, der anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme.
Det gælder også for varer, hvoraf der almindeligvis ikke betales afgift, fx specielle olieprodukter til industrielle formål mv. - herunder produkter til kemisk rensning, og produkter der bruges som fortyndere ved fremstilling af maling, lakker, træbeskyttelsesmidler.
Afgiftspligtig er endvidere genbrugsolie/spildolie, fx brugt motorolie, gearkasseolie, skæreolie eller spild- eller slopolie fra skibe. Varerne er afgiftspligtige, uanset om de er indsamlet her i landet eller modtages fra udlandet. Disse produkter anvendes almindeligvis i stedet for fuelolie.
Varer henhørende under position 2713, 2714 og 2715 i EU's kombinerede nomenklatur, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme, og faste brændsler, som fx jordoliekoks, er omfattet af afgiftspligten efter lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., se F.2.
Naturgas er omfattet af afgiftspligten efter lov om afgift af naturgas og bygas, se F.4 .
Motorbrændstof § 1, stk. 3, 2. punktum
Af andre end de i oversigten nævnte varer, bortset fra naturgas, der anvendes eller er bestemt til at anvendes som motorbrændstof, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende motorbrændstof. Såfremt det er diesel, der erstattes, betales således afgift efter § 1, stk. 1, nr. 4 (svovlfattig diesel). Er det benzin, der erstattes, betales afgift efter § 1, stk. 1, nr. 12 (blyfri benzin - dampretur).
Bestemmelsen omfatter i praksis alle varer, der anvendes eller er bestemt til at anvendes som motorbrændstof. Det gælder også vegetabilske olier, fx rapsolie, og animalske olier.
Naturgas, der anvendes som motorbrændstof, er omfattet af afgiftspligten efter lov om afgift naturgas og bygas, se F.4 .
Additiver mv.
Ligeledes skal der efter denne bestemmelse betales afgift af alle tilsætningsstoffer og additiver - i det omfang de anvendes eller er bestemt til at anvendes som motorbrændstof.
Afgiftens størrelse er afhængig af afgiften på det motorbrændstof, som produktet tilsættes.
Der skal også betales afgift af mere utraditionelt motorbrændstof, fx ethanol eller sprit, der anvendes til fx speedway motorcykler. Afgiftens størrelse er afhængig af det motorbrændstof, som produktet umiddelbart erstatter.
Motorer i kraftvarmeværker § 1, stk. 3, 3. punktum
Af varer, der anvendes til varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende fyringsolier, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet af hele elproduktionen.
Det forudsættes dermed, at der betales afgift af hele den producerede mængde elektricitet.
I praksis gælder bestemmelsen for olie, der anvendes i motordrevne kraftvarmeanlæg med en elproduktionskapacitet på 150 kW og derover.
For anlæg med en kapacitet på under 150 kW gælder bestemmelsen kun, hvis anlægget er registreret efter elafgiftslovens § 2, stk. 2, eller hele elproduktionen afsættes til et registreret elselskab, hvor den herefter indgår i elselskabets almindelige afgiftspligtige leverancer.
I andre tilfælde skal der betales afgift af olien efter motorbrændstofsatsen for den pågældende olie.
Se i øvrigt F.3 . (Elektricitet)
Forgasningsgas, biogas § 1, stk. 3, 4. punktum
Forgasningsgas og restprodukter herfra, som er produceret på basis af biomasse, samt biogas er fritaget for afgift, når de nævnte varer anvendes til elektricitets- eller varmefremstilling på stationære motorer og kedler.
Ved forgasningsgas forstås gas produceret på basis af biomasse, fx halm og træflis.
Med restprodukter menes de produkter, der er til rest fra forgasningsprocessen. Restprodukterne må højst udgøre 5 pct. af det samlede energiindhold.
Ved biogas forstås gas, der fremkommer ved en gæringsproces i organisk materiale.
Ved anden form for motordrift end ved nævnte el- og varmefremstilling skal der betales afgift af biogas og forgasningsgas.
Blandinger § 1, stk. 5
Af blandinger af afgiftspligtige varer eller af disse produkter og andre varer, betales der afgift af hele blandingen efter satsen for den vare, der har den højeste afgiftssats efter mineralolieafgiftsloven, hvis blandingen er anvendelig til fremstilling af varme eller som motorbrændstof.
Der betales dog ikke yderligere afgift af blyfri benzin, der efter afgiftsberigtigelsen blandes med afgiftsberigtiget blyholdig benzin.
Spildolie fra skibe § 1, stk. 6
For spildolie iblandet vand, som indsamles fra skibe, og som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme, skal der ved betaling af energiafgift tages hensyn til vandindhold i olien.Energiafgiften udgør følgende procentdel af afgiftssatsen for fuelolie
Vandindhold
Procentdel af afgiften
65 pct. og derover
35 pct.
mindst 30 pct. og under 65 pct.
70 pct.
mindst 5 pct. og under 30 pct.
95 pct.
under 5 pct.
100 pct.
De nærmere regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde spildolie er beskrevet i F.1.3.3.
§ 1
Afgiftspligten omfatter varer, der er afgiftspligtige efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter, se F.1 , lov om afgift af stenkul, brunkul og koks, se F.2 , lov om af afgift af elektricitet, se F.3 , og lov om afgift af naturgas og bygas, se F.4 .
§ 1, stk. 1, nr. 1
Procesaftaler indgås med virksomheder, som udfører en proces omfattet af bilaget til CO2-afgiftsloven (proceslisten), se F.6.5.3. , og som modtager den forhøjede tilbagebetaling af CO2-afgift.
F.8.2.1 Ingåelse af procesaftale
En procesaftale indgås ved at virksomheden på en særlig blanket undertegner en hensigtserklæring om at virksomheden
udfører en eller flere processer, der er optaget på proceslisten,
har til hensigt at indgå en aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen, og
vil opbygge og implementere et energiledelsessystem efter særlige retningslinier samt udarbejde et oplæg til aftale indenfor en af Energistyrelsen fastsat tidsplan.
Energistyrelsen giver på grundlag af hensigtserklæringen virksomheden et tilsagn om et betinget tilskud til dækning af udgifter til CO2-afgift for en periode på normalt maksimalt 8 måneder.
Yderligere oplysninger om indgåelsen af en procesaftale kan findes i Energistyrelsens vejledning og hos Energistyrelsen.
Energistyrelsen underretter Told Skat om, at der er udstedt et tilsagn om betinget tilskud, hvorefter Told Skat efter anmodning kan udbetale tilskuddet til virksomheden. Ligeledes underrettes Told Skat om indgåelsen af en endelig aftale.
F.8.2.2 Tilskuddets størrelse
Tilskuddet udgør en procentdel af virksomhedens CO2-afgift af energiprodukter, som anvendes til en proces nævnt i bilaget til CO2-afgiftsloven, jf. CO2-tilskudslovens § 1 a, stk. 1. Af disse energiprodukter ydes en forhøjet godtgørelse af CO2-afgiften, jf. CO2-afgiftslovens § 9, stk. 2. Forhøjet godtgørelse kaldes også for tung proces.
Der er således sammenfald mellem det energiforbrug, som der ydes godtgørelse til efter reglerne om tung proces og det energiforbrug, der ydes tilskud til efter en procesaftale. Virksomheden kan dog have forbrug til tung proces, som ikke er omfattet af aftalen.
I forbindelse med at den forhøjede godtgørelse er blevet nedtrappet fra 1996, er tilskuddet øget tilsvarende
År
Godtgørelse til tung proces
Tilskud iht. proces-aftaler
1996
95 pct. af afgiften
2 pct. af afgiften
1997
90 pct.
7 pct.
1998
85 pct.
12 pct.
1999
80 pct.
17 pct.
2000 og derefter
75 pct.
22 pct.
For elektricitet anvendt til vækstlys, har tilskuddet siden 1. oktober 1997 udgjort 22 pct. Dette skyldes, at der alene ydes godtgørelse af 75 pct. af CO2-afgiften af den elektricitet, som anvendes til vækstlys, jf. CO2-afgiftslovens § 9, stk. 10.
F.8.3 Promsaftaler
Promsaftaler indgås med virksomheder, der har et stort energiforbrug til andre formål end til processer omfattet af proceslisten.
F.8.3.1 Indgåelse af promsaftaler
En promsaftale indgås ved at virksomheden på en særlig blanket undertegner en erklæring om at virksomheden
opfylder promskriteriet
har til hensigt at indgå en aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen, og
vil opbygge og implementere et energiledelsessystem efter særlige retningslinier samt udarbejde et oplæg til aftale indenfor en af Energistyrelsen fastsat tidsplan.
Før Energistyrelsen meddeler tilsagn om betinget tilskud skal virksomheden indsende dokumentation for at den opfylder promskriteriet. Virksomheden skal opgøre promskriteriet på et særligt skema, lige som der skal foreligge en revisorerklæring om at virksomheden har opgjort promskriteriet korrekt.
Promskriteriet
§ 1, stk. 1, nr. 2
Promskriteriet fremgår af lovens § 1, stk. 1, nr. 2. Der kan findes yderligere oplysninger om promskriteriet i Energistyrelsens vejledning om indgåelse af aftale om energieffektivisering - Januar 2000.
Energistyrelsen underretter Told Skat om, at der er udstedt et tilsagn om betinget tilskud, hvorefter Told Skat efter anmodning kan udbetale tilskuddet til virksomheden. Ligeledes underrettes Told Skat om indgåelsen af en endelig aftale.
F.8.3.2 Tilskuddets størrelse
Tilskuddet udgør en procentdel af virksomhedens CO2-afgift af energiprodukter, som anvendes til en proces omfattet af § 9, stk. 1, i CO2-afgiftsloven, se F.6.5.1 . Denne anvendelse kaldes også for let proces.
Såfremt virksomheden også anvender energiprodukter til tung proces, men ikke modtager forhøjet godtgørelse eller tilskud hertil i henhold til en procesaftale, vil CO2-afgiften heraf også kunne medregnes, jf. CO2-tilskudslovens § 1 b. Se også bilag 2 i Energistyrelsens Vejledning om indgåelse af aftale om energieffektivisering - Januar 2000.
År
Godtgørelse til let proces
Tilskud iht. promsaftaler
1996
50 pct. af afgiften
0
1997
40 pct.
10 pct. af afgiften
1998
30 pct.
20 pct.
1999
20 pct.
22 pct.
2000 og derefter
10 pct.
22 pct.
F.8.4 Brancheaftaler
Brancheaftaler
Der er mulighed for, at en branche eller en gruppe af virksomheder kan indgå en kollektiv aftale om tilskud til CO2-afgift. Den enkelte virksomhed skal dog individuelt tiltræde aftalen.
Brancheaftaler er nærmere beskrevet i Energistyrelsens vejledning.
F.8.5 Betingelser for tilskud
Bundfradrag § 1 c
Der er en minimumsgrænse for størrelse af tilskuddet. Dette bundfradrag skal forlods trækkes fra ved opgørelsen af tilskuddet, se F.8.7 . Der kan således først udbetales tilskud, når det akkumulerede tilskud for kalenderåret overstiger bundfradraget.
Bundfradraget udgør følgende
År
Bundfradrag
1996
10.000 kr.
1997
10.000 kr.
1998
15.000 kr.
1999
15.000 kr.
2000 og derefter
20.000 kr.
For væksthusgartnerier er bundfradraget fastlagt til 10.000 kr. pr. år.
Hvis virksomheden har flere aftaler, f.eks. både en procesaftale og en promsaftale, skal virksomheden modregne et bundfradrag for hver aftale.
Virksomheder, som modtager et tilsagn fra Energistyrelsen med ikrafttræden fra en senere dato end 1. januar, skal reducere bundfradraget forholdsmæssigt. Eksempelvis vil bundfradraget i perioden 1. marts 2000 til 31. december 2000 udgøre 10/12 af 20.000 kr. = 16.667 kr.
F.8.5.1 Særligt for fuelolie og gas- og dieselolie til varmefremstilling
Minimumsafgift § 1 a
På grund af reglerne om betaling af minimumsafgift af fuelolie og gas- og dieselolie gælder der særlige regler for at få tilskud til CO2-afgift af disse brændsler, når de anvendes til varmefremstilling, herunder dampproduktion. Det er uden betydning, om olien anvendes til varmefremstilling i virksomheden eller tilfaktureres som varmeleverance incl. afgift fra en anden virksomhed.
Reglerne om betaling af minimumsafgift fremgår af F.6.5.2 .
Disse regler gælder dog ikke for olieraffinaderier og for landbrugsvirksomheder mv. omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, se F.6.3.2 . Det betyder bl.a., at der ikke skal beregnes minimumsafgift af olie, som anvendes til opvarmning af væksthuse, herunder fjernvarme fremstillet på baggrund af olie, som leveres til opvarmning af væksthuse.
Fuelolie
For fuelolie medfører minimumsafgiften, at der ikke kan ydes tilskud i henhold til en procesaftale til tung proces.
Gas- og dieselolie
For gas- og dieselolie medfører minimumsafgiften, at der kun kan ydes tilskud efter følgende satser
År
Tilskud til gas- og dieselolie.
1996
60 øre
1997
70 øre
1998
80 øre
1999
0,4 øre pr. liter
2000 og derefter
1,75 øre pr. liter
Afgiftsbelastningen på fuelolie og gas- og dieselolie kan således ikke medregnes til tilskudsgrundlaget for procesaftaler. For gas- og dieselolie, der anvendes til varmefremstilling skal tilskudsdækningen i stedet ske med 1,75 øre pr. liter.
F.8.6 Overgangsregler ved ikrafttrædelse og ophør af tilsagn
Reglerne reguleres af Energiaftalebekendtgørelsens § 32, stk. 5 og 6.
F.8.6.1 Overgangsregler ved ikrafttrædelse af tilsagn
Hvis ikrafttrædelsen af tilsagnet ikke falder sammen med begyndelsen af virksomhedens afgiftsperiode efter momsloven, opgøres tilskuddet fra tilsagnets ikrafttræden til udløbet af første afgiftsperiode på grundlag af virksomhedens CO2-afgift for samme tidsrum. Det vil sige, at grundlaget for opgørelse af tilskuddet er den CO2-afgift, som virksomheden i samme periode kan opnå godtgørelse for efter reglerne for tung proces eller let proces, afhængigt af om der er tale om en proces- eller promsaftale.
Samme opgørelsesgrundlag anvendes for virksomheder, der kan opnå fremskyndet tilbagebetaling af godtgørelsesberettiget CO2-afgift og tilskud.
F.8.6.2 Overgangsregler ved ophør af tilsagn
Hvis tilsagnet ophører før udløbet af virksomhedens afgiftsperiode efter momsloven, opgøres tilskuddet fra momsperiodens begyndelse til tilsagnets udløb på grundlag af virksomhedens CO2-afgift for samme tidsrum. Det vil sige, at grundlaget for opgørelse af CO2-tilskuddet er den CO2-afgift, som virksomheden i samme periode kan opnå godtgørelse for efter reglerne for tung proces eller let proces, afhængigt af om der er tale om en proces- eller promsaftale.
Samme opgørelsesgrundlag anvendes for virksomheder, der kan opnå fremskyndet tilbagebetaling af godtgørelsesberettiget CO2-afgift og tilskud.
F.8.7 Anmodning om tilskud
Tilskud til CO2-afgift kan aldrig ske ved hjælp af momsangivelsen, men skal ske via blanketten "Anmodning - tilskud til CO2-afgift" (blanket nr. 24.001). Beløb angives i hele kroner. Anmodningen skal være under-skrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse og skal sendes til told- og skatteregionen.
Anmodning om godtgørelse af CO2-afgift og anmodning om tilskud til CO2-afgift kan således ikke ske som et samlet beløb. Ved anmodning om almindelig godtgørelse af CO2-afgift skal virksomheden bruge momsangivelsen.
F.8.7.1 Tilskudsperiode
Tilsagnsvirksomheder kan få udbetalt tilskud for hver momsperiode.
Virksomhedens akkumulerede tilskud for kalenderåret skal overstige bundfradraget, inden der kan anmodes om udbetaling af tilskud, se F.8.5 .
F.8.7.2 Fremskyndet udbetaling af tilskud
§ 1, stk. 7
Afgiftspligtige varer må ikke uden told- og skatteregionens tilladelse blandes, sælges eller anvendes til andet formål, end det, som produkterne er afgiftsberigtiget som, jf. dog stk. 5, 2. punkt vedrørende blyfri og blyholdig benzin.
Dampretur § 1, stk. 8
For benzin, der udleveres fra en registreret oplagshaver til benzinstationer, hvor der er installeret udstyr til genindvinding af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer (dampretur), anvendes en afgiftssats, der er 3 øre pr. l lavere end for benzin udleveret fra benzinstationer uden dampretur, jf. § 1, stk. 1, nr. 11 og 12.
De nærmere regler for leverancer af benzin til nedsat afgift er beskrevet i F.1.7.2 .
Emballageafgift
Af mineralolieprodukter i emballager (pakninger) under 20 liter skal der desuden betales emballageafgift, se G.1.
F.1.2 Registrering af virksomheder
Registrering efter mineralolieafgiftsloven er opdelt i følgende 5 afgiftsområder
Afgift af gas- og dieselolie, fuelolie, fyringstjære og petroleum.
Afgift af benzin.
Afgift af gas (LPG).
Afgift af smøreolie, hydraulikolier mv.
Afgift af karburatorvæske.
Virksomheder, der registreres efter afgiftsområderne 1 og 3, skal også registreres efter CO2-afgiftsloven, se F.5 , og svovlafgiftsloven, se G.11 . For afgiftsområde 2 (benzin) skal der tillige ske registrering efter svovlafgiftsloven, hvis benzinen har et indhold af svovl på over 0,05 pct.
Ved anmeldelse til registrering bruges særlige blanketter. For afgiftsområderne 1, 2 og 3 bruges blanket nr. 23.027. Denne blanket omfatter tillige registrering for CO2-afgift. For afgiftsområderne 4 og 5 bruges blanket nr. 23.025 . Begge blanketter fås hos den lokale told- og skatteregion.
En registrering efter et af de nævnte afgiftsområder omfatter kun det pågældende afgiftsområde. Dvs. at virksomheder, der fx anmelder sig til registrering efter afgiftsområde 3 (benzin), ikke vil blive om fattet af registreringen for de øvrige afgiftsområder i mineralolieafgiftsloven.
Se i øvrigt de generelle regler om registrering i A.5 .
F.1.2.1 Oplagshavere
Skal registreres
§ 1, stk. 2,
nr. 1
Energiafgiften for de i punkt 1-5 nævnte varer udgør 47 kr. pr. GJ, hvis virksomheden vælger at betale afgift efter brændværdi. CO2-afgiften betales altid efter vægt, se F.5 .
Efter vægt
§ 1, stk. 4
Hvis virksomheden ikke foretager opgørelse af den faktiske brændværdi i kul mv., betales afgiften efter vægt.
Afgiften udgør pr. 1. januar 2000
Vareart
Energiafgift pr. ton
1) Stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
1.300 kr.
2) Jordoliekoks
1.550 kr.
3) Brunkulsbriketter og brunkul
950 kr.
4) Talolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg og lign.
1.840 kr.
5) Bitumen med et vandindhold på mindst 27 pct.
1.350 kr.
6) Bitumen med et vandindhold på mindre end 27 pct.
1.770 kr.
Udvikling
Afgiftssatserne forhøjes den 1. januar 2001 og med 1. januar 2002 således
2001
2002
Energiafgift efter brændværdi pr. GJ
49 kr.
51 kr.
Energiafgift efter varernes vægt pr. ton
Vareområde
2001
2002
1) Stenkul, koks, cinders og koksgrus
1.350 kr.
1.425 kr.
2) Jordoliekoks
1.625 kr.
1.675 kr.
3) Brunkulsbriketter og brunkul
990 kr.
1.030 kr.
4) Tallolie, trætjære, trætjæreolie,
vegetabilsk beg og lign.
1.920 kr.
1.990 kr.
5) Bitumen med et vandindhold på mindst 27 pct.
1.410 kr.
1.460 kr.
6) Bitumen med et vandindhold på mindre end 27 pct.
1.840 kr.
1.920 kr.
Da koks nævnt under punkt 1 i et vist omfang sælges i hl, tillades det virksomheder, der fakturerer koks i hl, at beregne og anføre afgiften med anvendelse af en beregningsteknisk afgiftssats. Denne sats er beregnet efter et gennemsnit, hvor 1 hl svarer til 50 kg = 0,05 ton.
Virksomhedens valg mellem betaling af afgift efter brændværdi eller efter vægt gælder for en periode på mindst ét år, jf. § 1, stk. 6.
Affaldsvarme
§ 1, stk. 2,
nr. 2
Afgiften af affaldsvarme (punkt 6 i det afgiftspligtige vareområde) udgør 7,60 kr. pr. GJ. Der betales ikke CO2-afgift af affaldsvarme.
Hvis virksomheden ikke måler den faktiske mængde varme, der produceres ved forbrænding af affald, betales afgiften efter vægten af det affald, der er medgået til produktion af varme. Afgiften er for følgende former for affald pr. ton
Træaffald
100 kr.
Andet affald
70 kr.
Virksomhedens valg mellem betaling af afgift efter energiindhold eller efter vægt af affaldet gælder for en periode på mindst ét år, jf. § 1, stk. 6.
Udvikling
Afgiften forhøjes den 1. januar 2001 og 1. januar 2002 således
2001
2002
Afgift af den producerede
mængde varme i GJ
10,20 kr.
12,90 kr.
Træaffald pr. ton
135,00 kr.
170,00 kr.
Andet affald pr. ton
90,00 kr.
110,00 kr.
F.2.3 Registrering af virksomheder
Virksomheder skal eller kan registreres hos Told Skat som oplagshaver eller som varemodtager efter nedenstående regler, se i øvrigt de generelle regler om registrering i A.5 .
Der er ikke krav om registrering af virksomheder i andre EU-lande, der har fjernsalg af kul mv. til en privat køber i Danmark, se A.5.4 . Dette indebærer, at afgiften af kul mv. påhviler køber.
Ved anmeldelse til registrering bruges en blanket (blanket nr. 23.007), som kan fås hos told- og skatteregionen. Blanketten omfatter tillige registrering for CO2-afgift af kul.
F.2.3.1 Oplagshavere
Skal registreres
§ 1, stk. 5
Virksomheder, der ikke måler den producerede mængde varme kan opgøre den afgiftspligtige mængde på grundlag af den forbrændte mængde affald. Der skal ske separat opgørelse af træaffald og andet affald.
§ 1
Afgiftspligten omfatter el, der forbruges her i landet.
Undtagelser § 2, stk. 1
Undtaget fra afgiftspligten er el, som
Fremstilles på produktionsanlæg, hvis kapacitet er mindre end 150 kW.
Fremstilles og forbruges i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler.
Fremstilles ved vindkraft, vandkraft, biogas eller anden vedvarende energi, og som forbruges af producenten.
Fremstilles på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elforsyning svigter.
Fremstilles på solcelleanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i anden ikke-erhvervsmæssig benyttet bebyggelse.
Solcelleel
Ved anden ikke-erhvervsmæssig benyttet bebyggelse forstås i det foreliggende tilfælde børneinstitutioner, skoler o.l. For så vidt angår institutioner, skoler o.l. sidestilles 100 m2 bebygget institutionsareal med 1 husstand.
Det er en forudsætning for afgiftsfriheden, at elselskabet afregner solcelleproduceret el fra elproducenten og leveret el til elproducenten til samme pris pr. kWh, og at der ikke er tilsluttet elinstallationen anden form for elproduktionsanlæg.
Anlæg lig med eller over 150 kW
El, som fremstilles på produktionsanlæg med en kapacitet på 150 kW eller derover, er omfattet af afgiftspligten, selv om hele anlæggets kapacitet kun udnyttes lejlighedsvis.
Ved et produktionsanlægs kapacitet forstås det antal kW, som anlægget maksimalt kan yde vedvarende til drift af installationer, hvortil der kræves det omhandlede antal kW.
Anlæg mindre end 150 kW § 2, stk. 2
Told Skat kan efter anmodning bestemme, at el, der fremstilles på anlæg med en kapacitet på mellem 50 kW og 150 kW, og som har en årlig produktion på mere end 50.000 kWh, eller på stationære anlæg med en kontinuerlig fremstilling af el, er afgiftspligtig. Afgiftspligten er betinget af, at den fremstillede el er helt eller delvis godtgørelsesberettiget efter reglerne for godtgørelse af elafgift, se F.6 .
Bestemmelsen tager sigte på momsregistrerede virksomheder med anlæg til fremstilling af el udelukkende til eget brug, fx grusgrave med eget elproduktionsanlæg.
Endvidere tager bestemmelsen sigte på virksomheder med et kraftvarmeanlæg med en kontinuerlig produktion af el - uden at der stilles krav til anlæggets kapacitet. I begge tilfælde er det som anført ovenfor en betingelse, at den producerede el er helt eller delvis godtgørelsesberettiget efter reglerne for godtgørelse af elafgift.
F.3.2 Afgiftens størrelse
Afgiften er for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2000 følgende
Forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i
helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet
47,1 øre pr. kWh
Afgiften består af
en energiafgift på 42,5 øre pr. kWh med tillæg af
et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh
Forbrug af anden elektricitet
53,6 øre pr. kWh
Afgiften består af
en energiafgift på 49 øre pr.kWh med tillæg af
et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh
Eldistributionsbidrag blev indført med virkning fra 1. juli 1999, jf. lov nr. 389 af 2. juni 1999.
Der betales derudover CO2-afgift af elektricitet med 10 øre pr. kWh, jf. F.5 .
Svovlafgift
Indtil den 31. december 1999 skulle der betales 1,3 øre pr. kWh i særlig svovlafgift af elektricitet, jf. svovlafgiftslovens § 34, stk. 4. Fra 1. januar 2000 er varer til fremstilling af elektricitet omfattet af svovlafgiftslovens almindelige regler, se G.11 .
Udvikling
Afgiften er for perioden 1. januar 2001 til 31. december 2001 følgende
Forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i
helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet
48,6øre pr. kWh
Afgiften består af
en energiafgift på 44 øre pr.kWh med tillæg af
et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh
Forbrug af anden elektricitet
55,1 øre pr. kWh
Afgiften består af
en energiafgift på 50,5 øre pr.kWh med tillæg af
et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh
Fra 1. januar 2002 er afgiften følgende
Forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i
helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet
50,1 øre pr. kWh
Afgiften består af
en energiafgift på 45,5 øre pr.kWh med tillæg af
et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh
Forbrug af anden elektricitet
56,6 øre pr. kWh
Afgiften består af
en energiafgift på 52 øre pr.kWh med tillæg af
et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh
Løbende leverancer - afgiftsforhøjelser
For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden starter før og slutter efter en satsændring, anvendes de forhøjede satser på så stor en del af leverancen, som perioden fra datoen for satsforhøjelsen til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til hele afregningsperioden.
Told - og skatteregionen kan tillade, at der foretages afrunding af den brøkdel af leverancen, hvorefter fordelingen skal foretages.
F.3.3 Afgiftspligtige virksomheder
§ 1
Afgiftspligten omfatter naturgas og bygas, der forbruges her i landet.
Satser pr. 1. januar 2000
Energiafgiften er for naturgas til almindeligt privat og erhvervsmæssig brug (anden anvendelse end som motorbrændstof) 160 øre pr. normal m3 (Nm3) gas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ).
For afgiftspligtig gas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof, er afgiften dog 262 øre pr. Nm3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ.
Af gas, der anvendes til varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, udgør afgiften dog 160 øre pr. Nm3 gas.
§ 1, stk. 4
Ved en lavere eller højere brændværdi end den nævnte foretages en forholdsmæssig regulering af afgifterne.
Gasselskabet kan i stedet for regulering af afgifterne vælge at regulere/korrigere den leverede/fakturerede mængde gas til brændværdien på 39,6 MJ pr. Nm3.
Gasselskabet skal kunne redegøre for foretagne reguleringer/korrektioner.
Udvikling
Afgiftssatser i øre pr. Nm3 for perioden 1. januar 2001 til år 2009
Til anvendelse som motorbrændstof
Til anden anvendelse
2001
2002-2008
2009
262
262
262
165
171
202
Bygas
For bygas, der udleveres fra eller forbruges i særlige bygasnet, der var etableret og i brug 1. januar 1997 og registreret efter § 3 i lov om afgift af naturgas og bygas, er afgiften i år 2000 38 øre pr. Nm3. Fra den 1. januar 2001 og de efterfølgende år er afgiften af bygas den samme som for naturgas til anden anvendelse.
I praksis omfatter bestemmelsen leverancer af bygas som afsættes i København, Frederiksberg og enkelte omegnskommuner.
Endvidere omfatter bestemmelsen bygas i Aalborg, Svendborg og Kolding.
H.C. Ørstedværket og Svanemølleværket
For naturgas, der bruges til fremstilling af varme på H.C. Ørstedværket eller Svanemølleværket er afgiftssatsen 66 øre pr. Nm3 i år 2000.
Fra den 1. januar 2001 og de efterfølgende år er afgiften af naturgas, der bruges i de to kraftvarmeværker, den samme som for naturgas til anden anvendelse.
Løbende leverancer - afgiftsforhøjelser
Hvis afregningsperioden starter før og slutter efter en satsændring, bruges de forhøjede satser på så stor en del af leverancen, som perioden fra datoen for satsforhøjelsen til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til hele afregningsperioden.
Told- og skatteregionen kan tillade, at der foretages afrunding af den brøkdel af leverancen, hvorefter fordelingen skal foretages.
F.4.2 Registrering af virksomheder
Virksomheder skal registreres som oplagshaver efter nedenstående regler, se i øvrigt de generelle regler om registrering i A.5 . Virksomheder, der registreres efter naturgasafgiftsloven, skal også registreres efter CO2-afgiftsloven, se F.5 .
Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 23.020, som kan fås hos den lokale told- og skatteregion. Registreringsanmeldelsen omfatter tillige registrering for CO2-afgift.
§ 2, stk. 1
Virksomheder, der udvinder eller fremstiller afgiftspligtige varer eller affaldsvarme, skal anmelde sig til registrering hos Told Skat som oplagshavere.
Virksomheder der registreres som affaldsvarmeproducent, er ikke omfattet af registreringen for de øvrige vareområder i loven.
Kan registreres
§ 2, stk. 2
Virksomheder der afsætter, oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer (varer omfattet af punkterne 1-5, se F.2.1 ), og som råder over lagerplads med en kapacitet på mindst 1.000 tons, kan anmelde sig til registrering, men sådanne virksomheder har ikke pligt til at være registreret.
Til lagerkapaciteten medregnes udover importlagre mv. også virksomhedernes lokale depoter, mens detailsalgssteder ikke kan medregnes.
Virksomheder, der har opbevaringsanlæg (depoter), som ligger i flere told- og skatteregioner, skal registreres ved den told- og skatteregion, hvor hovedvirksomheden ligger. Virksomheden skal for hvert depot give oplysning om depotets beliggenhed, lagerkapacitet mv.
Afgiftsfri indkøb § 3
Registrerede oplagshavere er berettiget til, uden at afgiften er betalt, at købe afgiftspligtige varer fra udlandet og fra andre registrerede oplagshavere.
F.2.3.2 Varemodtagere
§ 2
CO2-afgiften udgør
1. Gas og dieselolie
27 øre/l
2. Fuelolie
32 øre/kg
3. Fyringstjære
28 øre/kg
4. Petroleum
27 øre/l
5. Stenkul (inkl. stenkulsbriketter, koks, cinders og koksgrus)
242 kr./t
6. Jordoliekoks
323 kr./t
7. Brunkulsbriketter og brunkul
178 kr./t
8. Elektricitet
10 øre/kWh
9. Autogas (LPG)
16 øre/l
10. Anden flaskegas (LPG)
30 øre/kg
11. Gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)
29 øre/kg
12. Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. normal m3 (Nm3)
22 øre/Nm3
13. Andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU´s kombinerede nomenklatur
a) med et vandindhold på mindst 27 pct.
224 kr./t
b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.
311 kr./t
Der betales ikke CO2-afgift af tallolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg og andre varer udvundet af saften fra træ, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme, selv om de pågældende produkter er omfattet af afgiftspligten efter kulafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1. nr. 2.
Endvidere betales der ikke CO2-afgift af smøreolie og karburatorvæske samt af affaldsvarme.
§ 2, stk. 2
For gas- og dieselolie og petroleum, hvor afgiftssatsen er angivet i liter, betales afgiften her i landet ud fra varens rumfang ved dagtemperatur. CO2-afgiftsloven indeholder endvidere en afgiftssats ved 150 C, som er en EU-referencesats, der svarer til dagtemperatursatserne ud fra den danske gennemsnitstemperatur på 80 C. Satsen er for begge produkter 26,8 øre pr. l.
For naturgas og bygas foretages en forholdsmæssig regulering af afgiften ved en lavere eller højere brændværdi end 39,6 MJ/Nm3.
Blandinger
§ 2, stk. 3
Af blandinger af afgiftspligtige varer eller af disse produkter og andre varer, betales der afgift af hele blandingen efter satsen for den vare, der har den højeste afgiftssats efter loven, hvis blandingen er anvendelig til fremstilling af varme eller som motorbrændstof.
Spildolie
§ 2, stk. 4
For spildolie iblandet vand, som indsamles fra skibe, og som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme, skal der ved betaling af CO2-afgift tages hensyn til vandindhold i olien.
Afgiften udgør følgende procentdel af afgiftssatsen for fuelolie
Vandindhold
Pct.-del af afgiften
65 pct. og derover
35 pct.
mindst 30 pct. og under 65 pct.
70 pct.
mindst 5 pct. og under 30 pct.
95 pct.
under 5 pct.
100 pct.
F.5.2 Registrering af virksomheder
§ 2, stk. 1
Virksomheder kan - på nedenstående betingelser - opnå fremskyndet tilbagebetaling af afgifter, der er godtgørelsesberettiget efter følgende love
Lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., dog bortset fra benzinafgift, se F.1 .
Lov om afgift af elektricitet, se F.3 .
Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., se F.2 .
Lov om afgift af naturgas og bygas, se F.4 .
Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, se F.5 .
Reglerne for godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift fremgår af F.6 .
Adgangen til fremskyndet tilbagebetaling gælder uanset om virksomheden har måneden, kvartalet eller halvåret som afregningsperiode efter momsloven.
Lovens § 2, stk. 2 - betingelse
Det er betingelse for at opnå fremskyndet tilbagebetaling, at det samlede afgiftsbeløb efter ovennævnte love, som der kan opnås godtgørelse for, udgør mindst 30.000 kr. årlig.
F.7.2 Regler for optagelse i ordningen
Bek. § 5, stk. 1
Ansøgning om optagelse i ordningen sker på en særlig ansøgningsblanket, blanket nr. 23.008, der kan fås ved henvendelse til told- og skatteregionen.
Igangværende virksomheder kan optages i ordningen med virkning fra den afgiftsperiode efter momsloven, som følger efter den periode, hvor Told Skat har modtaget ansøgningen. Ansøgningen skal være fremsat senest en måned før ændringen ønskes iværksat, dvs. senest 1 måned før den ny afgiftsperiodes begyndelse.
Virksomheden skal ved ansøgningen sandsynliggøre, at den opfylder betingelsen om tilbagebetaling af afgift på mindst 30.000 kr. årlig, jf. bek. § 5, stk. 3. Dette sker ved, at virksomheden i ansøgningen - ud fra et realistisk skøn baseret på det hidtidige energiforbrug, oplyser de afgiftsbeløb, som virksomheden forventer at kunne opnå godtgørelse for de kommende 12 måneder.
Nye virksomheder tillades optaget i ordningen samtidig med registreringen efter momsloven. Det forudsætter, at virksomheden ubetinget vil opfylde den beløbsmæssige betingelse på 30.000 kr. årlig.
F.7.3 Bevilling
Ordningen administreres ved hjælp af et bevillingssystem, hvor den enkelte virksomhed, der optages i ordningen, får en bevilling fra Told Skat.
Hvis virksomheden ikke længere opfylder betingelsen om mindst 30.000 kr. årligt i afgifter, skal den underrette told- og skatteregionen. Bevillingen vil herefter blive tilbagekaldt.
Bevillingen kan endvidere tilbagekaldes eller ændres, hvis der sker ændringer i lovgrundlaget for bevillingen.
F.7.4 Mindstebeløb
Lovens § 2, stk. 3
Der kan ikke ske månedsvis tilbagebetaling af beløb under 5.000 kr., men tilbagebetalingen kan omfatte flere måneder under ét.
F.7.5 Opgørelse af tilbagebetalingsbeløb
Opgørelsen af det beløb, som virksomheden kan opnå tilbagebetaling (godtgørelse) for, foretages for en kalendermåned ad gangen.
Hvis beløbet udgør mindst 5.000 kr., kan virksomheden umiddelbart efter månedens udløb anmode om tilbagebetaling af afgift.
Er det månedlige beløb mindre end 5.000 kr., må virksomheden vente med at sende anmodningen om tilbagebetaling indtil yderligere èn eller flere måneders energi- og CO2-afgiftsbeløb tilsammen udgør mindst 5.000 kr.
Anmodningen kan ikke indsendes før udgangen af den måned, som anmodningens energianskaffelser eller forbrug (afhængig af bestemmelse om godtgørelsestidspunkt) omfatter.
F.7.6 Anmodning om tilbagebetaling
Anmodning om tilbagebetaling af afgifter afgives på blanket 23.001, som kan fås hos told- og skatteregionen.
Beløbet angives i hele kroner, idet der ses bort fra ørebeløb.
Ordningen omfatter kun de rene afgiftsbeløb. Momsen af afgifterne skal angives som købsmoms (indgående moms) på virksomhedens momsangivelse. Virksomheden må ikke sideløbende fradrage energiafgifter og CO2-afgift på momsangivelsen.
F.7.7 Tilskud til CO2-afgift - aftalevirksomheder
Virksomheder med tilsagn fra Energistyrelsen om tilskud til CO2-afgift (aftalevirksomheder), der er omfattet af ordningen om fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter, kan også opnå fremskyndet udbetaling af tilskud til CO2-afgift. Reglerne herom er beskrevet i F.8 .
F.7.8 Tidspunkt for tilbagebetaling
Bek. § 7, stk. 1
Tilbagebetaling af afgift sker senest 3 uger efter, at told- og skatteregionen har modtaget anmodningen.
Hvis told- og skatteregionen ikke kan foretage kontrol af anmodningen på grund af virksomhedens forhold (fx. ferielukning eller bortrejse), kan fristen for tilbagebetaling overskrides.
Bek. § 7, stk. 2
Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden har opfyldt sin angivelses- og betalingsforpligtelse efter momsloven, jf. endvidere lovens § 3, stk. 4.
Told Skat har endvidere ret til at foretage modregning vedrørende ethvert krav, som statskassen måtte have på virksomheden.
F.7.9 Øvrige bestemmelser
Dokumentation, bek. § 6, stk. 3
Virksomheden skal kunne fremlægge samme dokumentation som ved godtgørelse via momsangivelsen. Der henvises til F.6.16 .
Kontrol mv., lovens § 4, stk. 2.
For kontrol af afgifter, der tilbagebetales fremskyndet, finder de enkelte loves kontrolbestemmelser anvendelse.
Efterbetaling mv., lovens § 3, stk. 2, 3 og 5 og bek. § 8
Se A.12 .
Straffebestemmelser, lovens § 5,
Se A.13
Klagevejledning
Afgørelser efter lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter kan påklages til Told- og Skattestyrelsen. Se i øvrigt A.14 .
F.8 Tilskud til CO2-afgift
Tilskud til virksomhedernes udgift til CO2-afgift ydes med hjemmel i lov om statstilskud til dækning af kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, Lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november 1997.
Til loven har Energistyrelsen udstedt bekendtgørelse nr. 37 af 16. januar 1997 om aftale om energieffektivisering og statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder (Energiaftalebekendtgørelsen). Bekendtgørelsens §§ 30 og 31 er ændret ved bekendtgørelse nr. 47 af 23. januar 1998.
Der er ligeledes udstedt bekendtgørelse nr. 951 af 7. november 1996 om promskriteriet i forbindelse med aftale om energieffektivisering og statstilskud til dækning af udgifter til CO2-afgift (Promsbekendtgørelsen).
Ordningen administreres i samarbejde mellem Energistyrelsen og Told Skat.
Energistyrelsen varetager forholdene omkring indgåelse af aftale om energieffektiviseringer og kontrollen af overholdelsen af aftalen. Energistyrelsen har udarbejdet en vejledning om indgåelse af aftale om energieffektivisering - Januar 2000 . Der findes tillige en vejledning om krav til energiledelse og krav til grundlaget for aftaleforhandling.
Told Skat varetager udbetalingen af tilskuddet og vejledning og kontrol i forbindelse med opgørelsen af tilskuddets størrelse.
Ved lov nr. 1107 af 29. december 1999 er der sket en række ændringer af tilskudsordningen. Da lovændringen indeholder elementer af statsstøtte til erhvervslivet, skal loven godkendes af EU-Kommissionen, før den kan træde i kraft. EU-Kommissionens godkendelse forelå ikke ved radaktionens ophør. Det bemærkes, at ændringerne ikke får tilbagevirkende kraft.
Denne vejledning omhandler derfor de regler, som var gældende ved redaktionens ophør.
F.8.1 CO2-tilskudsordningen
CO2-tilskudsordningen består af to ordninger, - en ordning om procesaftaler og en ordning om promsaftaler.
Normalt vil den enkelte virksomheden kun være omfattet af en af ordningerne, men hvis betingelserne for begge ordninger er opfyldt, kan virksomheden omfattes af begge ordninger.
F.8.2 Procesaftaler
§ 2, stk. 3
Virksomheder med bevilling til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter kan opnå fremskyndet (månedsvis) udbetaling af tilskud. Reglerne i virksomhedens bevilling til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter gælder også for tilskuddet, jf. § 2, stk. 3, i CO2-tilskudsloven, jf. § 2, stk. 1, i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter.
Reglerne for fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter fremgår af F.7 .
F.8.7.2.1 Ikke CO2-afgiftsregistrerede virksomheder
Anmodning om fremskyndet udbetaling af tilskud skal ske på den normale blanket til udbetaling af tilskud, se F.8.7 . Der er således ikke, som tilfældet er for fremskyndet godtgørelse af energi- og CO2-afgift, en særlig blanket til fremskyndet udbetaling af tilskud.
F.8.7.2.2 CO2-afgiftsregistrerede virksomheder
Registrerede virksomheder
Virksomheder, der er registreret efter CO2-afgiftsloven, skal bruge "indbetalingskort - CO2-afgift - CO2-tilskudsvirksomheder" (blanket nr. 24.003) både til anmodning om godtgørelse af CO2-afgift og til anmodning om tilskud til CO2-afgift.
Beløb angives i hele kroner. Anmodningen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.
Virksomheden skal angive hele CO2-afgiften af den afgiftspligtige mængde, se F.5 ., på indbetalingskortet. Ved den månedlige opgørelse af CO2-afgift, som virksomheden kan få godtgjort, skal både medregnes CO2-afgift af energi, der er omfattet af virksomhedens registrering efter CO2-afgiftsloven og tilfaktureret CO2-afgift, fx. tilfaktureret CO2-afgift af elektricitet, der er købt hos elselskabet.
Den opgjorte CO2-godtgørelse anføres i indbetalingskortets felt "Godtgørelse af CO2-afgift i afgiftsperioden".
Det opgjorte tilskud til CO2-afgift anføres i feltet "CO2-tilskud i afgiftsperioden".
Sådanne virksomheder skal dermed hverken benytte momsangivelsen eller anmodningsblanket 23.001 til fremskyndet godtgørelse af CO2-afgift, ligesom virksomheden ikke skal benytte blanket 24.001 til anmodning om udbetaling af tilskud til CO2-afgift.
Elafgiftsregistrerede virksomheder
Virksomheder, der er registreret efter elafgiftsloven og CO2-afgiftsloven i relation til elektricitet (fx. virksomheder med eget elproduktionsanlæg), vil også modtage et indbetalingskort (blanket 23.011) som følge af virksomhedens registrering efter elafgiftsloven. Feltet vedrørende CO2-afgift skal ikke udfyldes på denne blanket.
F.8.7.2.3 Udbetaling af tilskud
Udbetaling og modregning af tilskud sker efter reglerne i momslovens § 63.
Tilskudsbeløb på under 50 kr. udbetales ikke.
Udbetaling af tilskud sker senest 3 uger efter, at told- og skatteregionen har modtaget anmodningen.
Hvis told- og skatteregionen ikke kan kontrollere anmodningen på grund af virksomhedens forhold (fx. ferielukning, bortrejse eller ikke ajourført regnskab), kan denne 3-ugers frist overskrides.
F.8.7.3 Regulering af tilskud
Virksomheder, der anvender reglerne om acontogodtgørelse (acontofradrag) for energiafgifter og CO2-afgift, se F.6.15.1 ., skal samtidig med den årlige regulering af den almindelige godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift foretage en regulering af tilskuddet. Regulering af godtgørelse af CO2-afgift og af tilskud til CO2-afgift følger dermed hinanden.
Tilskuddet skal reguleres på grundlag af resultatet af den endelige opgørelse. Eventuelle differencer trækkes fra eller lægges til tilskuddet, inden beløbet anføres i feltet "CO2-tilskud" på tilskudsanmodningen/ indbetalingskortet. Reguleringen skal vises i virksomhedens regnskab.
F.8.8 Andre bestemmelser
Tilbagebetaling af tilskud
Overholder virksomheden ikke aftalen, kan Energistyrelsen opsige aftalen og beslutte, at tilskud skal tilbagebetales. Tilskud kan derudover kræves tilbagebetalt, hvis der er ydet for stort tilskud, eller virksomheden ikke har opfyldt betingelserne for at opnå tilskud.
Tilbagebetaling skal ske senest 14 dage efter påkrav.
Hæftelse
Den der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning, hæfter for tilbagebetaling af for meget udbetalt tilskud.
Ændringer i virksomhedens forhold
Virksomheder har i henhold til momsloven pligt til at meddele told- og skatteregionen ændringer i virksomhedens forhold, fx. navn, adresse og ansvarlig ledelse.
Endvidere skal tilsagnsvirksomheder underrette Energistyrelsen om væsentlige ændringer i de forhold, som vedrører virksomhedens tilsagn.
F.8.9 Regnskab mv.
Reglerne om regnskabsførelse for tilskud til CO2-afgift følger reglerne for virksomhedens regnskab ved godtgørelse af energiafgifter, jf. Energiaftalebekendtgørelsens § 37 og F.6.16.2 .
F.8.10 Kontrol og klagevejledning
Reglerne for kontrol af tilskuddets størrelse mv. følger reglerne for godtgørelse af CO2-afgift, se bl.a. afsnit A.12 . (Kontrolbestemmelser) og A.13 . (Straffebestemmelser) samt energiaftalebekendtgørelsens § 44.
Klagevejledning
Told- og skatteregionernes afgørelser om tilskuddets størrelse skal påklages til Told- og Skattestyrelsen, se afsnit A.14 .
F.9. Tilskud til el-produktion
F.9.1 Oversigt over eltilskudsordningen
Der er etableret en ordning under Energistyrelsen, sådan at der kan ydes tilskud til elektricitet fremstillet ved en række energikilder. Tilskuddet ydes med hjemmel i Lov om tilskud til elproduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 6. oktober 1997.
Der er med lov nr. 377 af 2. juni 1999 sket ændringer i lov om tilskud til elproduktion, for så vidt angår elektricitet fremstillet ved vedvarende energi. Ved ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 642 af 5. august 1999 blev tilskuddet til elektricitet produceret af vindmøller ophævet med virkning fra 16. august 1999.
Energistyrelsen har med bemyndigelse i loven udstedt bekendtgørelse nr. 798 af 23. oktober 1997. De skal være opmærksom på, at bekendtgørelsen ikke korrigeret for de seneste lovændringer, herunder ophøret af tilskud til elektricitet produceret af vindmøller.
F.9.1.1 Registrering
For at kunne modtage tilskud, skal nedenstående elproducenter anmelde sig til registrering hos Told*Skat, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 12.
decentrale kraftvarmeanlæg,
industrielle kraftvarmeanlæg,
biomassebaserede kraftvarmeanlæg og
biogasanlæg
Anmeldelsen sker på en særlig blanket (Blanket 23.002), der kan fås hos told- og skatteregionen og hos Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Told- og skatteregionen underretter elforsyningsvirksomheden om, at anlægget er anmeldt til registrering.
Hvis elproducentens forhold, fx. ejerforhold, ansvarlig ledelse (tegningsberettiget person) og brændselsvalg ændres, skal elproducenten informere regionen skriftligt herom.
Elforsyningsvirksomheden skal, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 26, stk. 1, månedsvis underrette told- og skatteregionen om tilgang og afgang af
vandmølleanlæg og
solcelleanlæg,
der er tilsluttet elforsyningsnettet i deres område.
Elforsyningsvirksomheden skal oplyse om anlæggets art (vandmølle eller solcelleanlæg), navn og beliggenhed (adresse), eventuelt SE nummer, ansvarlig (tegningsberettiget) person og dennes adresse, ejer samt dato for tilslutning/afbrydelse fra elnettet.
F.9.2 Retten til tilskud og tilskuddets størrelse
Retten til tilskud samt dets størrelse (sats) og varighed afhænger bl.a. af anlæggets art og hvilken type brændsel, der er medgået til produktionen af elektriciteten. I dette afsnit er der redegjort for reglerne ud fra en opdeling efter anlæggets art.
F.9.2.1 Decentrale kraftvarmeanlæg
Decentrale kraftvarmeanlæg er kraftvarmeanlæg, der er godkendt som kollektive varmeforsyningsanlæg i henhold til lov om varmeforsyning, hvor der sker en nyttiggørelse af varmeproduktionen samt kraftvarmeanlæg med en varmekapacitet på under 0,25 MW med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 1, stk. 1.
Kraftvarmeanlæg, der producerer elektricitet ved naturgas eller affald er berettiget til at opnå et tilskud på 7 øre pr. kWh, jf. eltilskudslovens § 2a, stk. 1.
Barmarksprojekter
For naturgasbaserede anlæg, der er anlagt som et barmarksprojekt, dvs. anlagt i forbindelse med etableringen af et kollektivt varmeforsyningsnet, er tilskuddet på 10 øre pr. kWh, jf. § 2a, stk. 2.
For kraftvarmeanlæg med en elproduktionskapacitet på 3 MW eller derunder, som enten er sat i drift før den 1. januar 1997 eller hvor der inden samme frist er indsendt fyldestgørende projektforslag for omstilling til kraftvarme til kommunalbestyrelsen, er tilskuddet på 10 øre pr. kWh, jf. § 2a, stk. 3.
Kraftvarmeanlæg, der producerer elektricitet ved biobrændsler, herunder biogas, lossepladsgas, halm, energiafgrøder, træ eller energiprodukter af træ, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, er berettiget til at opnå et tilskud på 10 øre pr. kWh.
Derudover ydes der for halm, energiafgrøder, træ eller energiprodukter af træ eller andre faste biobrændsler et tilskud på 17 øre pr. kWh, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, således at tilskuddet for disse brændsler er på i alt 27 øre pr. kWh.
Biomasse er defineret i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 638 af 3. juli 1997 om biomasseaffald. Energistyrelsen træffer afgørelse om hvorvidt brændsler, der ikke er medtaget i bilaget, er tilskudsberettiget, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 5, stk. 3.
Anlæg, der er godkendt efter lov om varmeforsyning før den 1. januar 1994 og anlæg, som ikke er omfattet af lov om varmeforsyning, men som er sat i drift og har afregnet elektricitet før den 1. januar 1994 er ikke berettiget til 17-ørestilskuddet, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 7, stk. 3.
Elektricitet produceret ved affald, der er omfattet af affaldsafgiftsloven, er ikke er berettiget til 10- og 17-ørestilskud, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2 og § 7, stk. 5.
Energistyrelsen træffer efter ansøgning fra elproducenten afgørelse om, hvorvidt den enkelte elproducent er berettiget til at modtage et tilskud på 10 øre pr. kWh som værende et naturgas- eller affaldsbaseret kraftvarmeproducerende anlæg med en eleffekt på 3 MW eller derunder idriftsat inden 1. januar 1997 eller et projektforslag indsendt inden samme dato eller et naturgasbaseret barmarksprojekt.
Energistyrelsen fremsender en erklæring til elproducenten om tilskud på 10 øre pr. kWh samt orienterer elproducentens told- og skatteregion og det elforsyningsselskab, som elproducenten afregner med.
Energistyrelsen kan endvidere træffe afgørelse om, hvorvidt elproducenten er berettiget til det yderligere tilskud på 17 øre.
Centrale kraftvarmeanlæg
Centrale kraftvarmeanlæg, som er nævnt i bilag 1 til bekendtgørelse om tilskud til elproduktion, er ikke berettiget til at modtage tilskud, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 2, stk. 2 og § 7, stk. 2.
F.9.2.1.1 Krav om samproduktion af el og varme
For naturgasbaserede og biobrændselsbaserede anlæg er det en betingelse for modtagelse af tilskud, at der sker en effektiv energiudnyttelse, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 1-3. Kravet til den effektive energiudnyttelse medfører, at elproduktionen skal ske i samproduktion med varme, som nyttiggøres. Varmen må således eksempelvis ikke udledes til omgivelserne som damp eller kondensering.
Samproduktionskravet er udmøntet i en beregningsformel, som bestemmer den maksimale tilskudsberettigede producerede elektricitet i forhold til den nyttiggjorte varme. Såfremt der produceres "for meget" elektricitet i forhold til produceret/nyttiggjort varme, ydes der kun tilskud til den beregnede maksimale mængde producerede elektricitet, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2-6. Formlen fremgår af bilag 3-6 til eltilskudsbekendtgørelsen.
Det er Energistyrelsen, som fører kontrol med, om kravet til effektiv energiudnyttelse - herunder samproduktionsformlen - er opfyldt. Regler og procedurer for udarbejdelse og indsendelse af årsopgørelser til Energistyrelsen til kontrol heraf fremgår af afsnit F.9.4.
Der er ikke stillet krav om effektiv energiudnyttelse for affaldsbaseret elproduktion, cfr. eltilskudsbekendtgørelsens § 9.
Hvis der anvendes brændsler med en forskellig tilskudssats, skal der ske en fordeling af elproduktionen på de enkelte brændsler. Fordelingen sker forholdsmæssigt ud fra forholdet mellem på den ene side energiindholdet i det enkelte brændsel, og på den anden side summen af energiindholdet i alle brændslerne.
Beregningen af, om samproduktionskravet er opfyldt, foretages herefter for hvert af de tilskudsberettigede brændsler.
F.9.2.2 Industrielle kraftvarmeanlæg
Industrielle kraftvarmeanlæg er kraftvarmeanlæg, der ikke er omfattet af anlæggene anført i afsnit F.9.2.1. og som har til formål at levere energi til procesformål eller hovedsageligt til erhvervsbygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 1, stk. 2.
Kraftvarmeanlæg, der producerer elektricitet ved naturgas eller affald er berettiget til at opnå et tilskud på 7 øre pr. kWh, jf. eltilskudslovens § 2a, stk. 1 og eltilskudsbekendtgørelsens § 2, stk. 1.
Biobrændsler
Kraftvarmeanlæg, der producerer elektricitet ved biobrændsler, herunder biogas, lossepladsgas, halm, energiafgrøder, træ eller energiprodukter af træ, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, er berettiget til at opnå et tilskud på 10 øre pr. kWh, jf. eltilskudslovens § 2a, stk. 1.
Derudover ydes der for halm, energiafgrøder, træ eller energiprodukter af træ eller andre faste biobrændsler et tilskud på 17 øre pr. kWh, jf. eltilskudslovens § 3, stk. 1 og eltilskudsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, således at tilskuddet for disse brændsler er på i alt 27 øre pr. kWh.
Anlæg, der er godkendt efter lov om varmeforsyning før den 1. januar 1994 og anlæg, som ikke er omfattet af lov om varmeforsyning men som er sat i drift og har afregnet elektricitet før den 1. januar 1994 er ikke berettiget til 17-ørestilskuddet, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 7, stk. 3.
Affald
Elektricitet produceret ved affald, der er omfattet af affaldsafgiftsloven, er ikke er berettiget til 10- og 17-ørestilskud, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 5, stk. 2 og § 7, stk. 5.
Åremål
For industrielle kraftvarmeanlæg, der ikke leverer varme til et et kollektivt varmeforsyningsnet, og som har en kapacitet for elproduktion på over 4 MW, ydes der tilskud i 6 år fra idriftssættelsen, jf. eltilskudslovens § 3a, stk. 1 og eltilskudsbekendtgørelsens § 8, stk. 1. Industrielle anlæg, der ligeledes ikke leverer varme til et kollektivt varmeforsyningsnet, og som har en samlet kapacitet for elproduktion på 4 MW og derunder, ydes tilskud i 8 år fra idriftsættelsen, jf. eltilskudslovens § 3a, stk. 2 og eltilskudsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Der er ingen tidsbegrænsning for tilskud til elektricitet, som fremstilles på et industrielt kraftvarmeværk i samproduktion med varme, som leveres til et kollekt varmeforsyningsanlæg, jf. eltilskudslovens § 3a, stk. 3.
Tilskud til naturgasbaserede industrielle anlæg kan bortfalde efter Energistyrelsens afgørelse herom, hvis varmebehovet hos den pågældende virksomhed kan dækkes helt eller delvist af varmeforsyning fra et centralt kraftvarmeværk, jf. eltilskudslovens § 3a, stk. 4 og eltilskudsbekendtgørelsens § 11, stk. 1.
Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, hvorvidt anlægget er berettiget til et tilskud på 10 øre henholdsvis 17 øre, jf. F.9.2.1. Endvidere er det Energistyrelsen, som træffer afgørelse om, hvorvidt der er tale om tilskud i en tidsbegrænset periode og i givet fald hvor længe (6 eller 8 år).
Samproduktionskrav
For naturgasbaserede og biobrændselsbaserede anlæg er det en betingelse for modtagelse af tilskuddet, at der sker en effektiv energiudnyttelse, jf. F.9.2.1.1 . og eltilskudsbekendtgørelsens § 9, stk. 1 og 5-6.
Der er ikke stillet krav om effektiv energiudnyttelse for affaldsbaserede anlæg, cfr. eltilskudsbekendtgørelsens § 9.
F.9.2.3 Biogasanlæg og lossepladsgasanlæg
Anlæg, der producerer elektricitet ved lossepladsgas og biogas, uden samtidig produktion af varme, er berettiget til at opnå et tilskud på 10 øre pr. kWh, jf. eltilskudslovens § 2, stk. 1 og eltilskudsbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Derudover ydes der til biogas og lossepladsgas et tilskud på 17 øre pr. kWh, jf. etilskudslovens § 3, stk 1 og eltilskudsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, således at tilskuddet for disse brændsler er på i alt 27 øre pr. kWh.
F.9.2.4 Vandmølleanlæg og elproducerende solcelleanlæg
For elproducenter, der producerer el ved sol- og vandenergi, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, ydes der et tilskud på 10 øre pr. kWh, jf. eltilskudslovens § 2, stk. 1 og eltilskudsbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Derudover ydes der et tilskud på 17 øre pr. kWh, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, således at tilskuddet for disse energikilder er på i alt 27 øre pr. kWh.
Solceller
Der ydes ikke tilskud til elektricitet fremstillet i solceller, der er afgiftsfri i henhold til elafgiftslovens § 2, jf F.3.1.
F.9.2.5 Nødhjælpspuljen
Energistyrelsen kan efter ansøgning yde et supplerende tilskud på op til 3 øre pr. KWh til naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker større med en elkapacitet på mere end 3 MW, hvis tilskuddet er nødvendigt for at fastholde en pris for levering af varme fra værket, der ikke overstiger den pris, der ville være gældende ved gasfyret jernvarmeproduktion, jf. eltilskudslovens § 3 b.
Det supplerende tilskud administreres alene af Energistyrelsen, som også giver yderligere information om ordningen
F.9.3 Opgørelse af den tilskudsberettige mængde
Der kan ydes tilskud til den mængde elektricitet, som faktureres mellem elproducenten og elforsyningsvirksomheden.
Opgørelsen kan ske på to måder
Hvis den elektricitet, som anvendes til elfremstillingen (egetforbruget), leveres direkte fra generatoren, udgør tilskudsgrundlaget den elektricitet, som er leveret til elnettet, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 18, stk. 1.
Hvis den producerede elektricitet leveres direkte til elnettet, og egetforbruget købes fra elforsyningsvirksomheden, udgør tilskudsgrundlaget forskellen mellem bruttoleverancen og egetforbruget, dvs. nettoleverancen.
Der er mulighed for at kombinere de to opgørelsesmetoder, eksempelvis hvor egetforbruget under drift leveres direkte fra generatoren, men der købes elektricitet til anlæggets forbrug under stilstand.
Egetforbrug
Egetforbrug vil i denne sammenhæng sige anvendelse af elektricitet til formål, der er fritaget for afgift i henhold til elafgiftslovens § 8, stk. 2 og CO2-afgiftslovens § 5, stk. 2. Elektricitet leveret til eget forbrug er således tilskudsberettiget, hvis det ikke er medgået direkte til fremstilling af elektricitet på anlægget, jf. eltilskudslovens § 3 d og eltilskudsbekendtgørelsens § 18, stk. 1.
Ved anvendelse af metode 2 skal det være muligt at måle både den leverede produktion og den modtagne elektricitet til egenproduktionen af el. Det er således ikke tilladt at have en måler, der kan "tælle baglæns".
Nettab
Der kan endvidere ikke ydes tilskud til det nettab, som opstår fra produktionsstedet og frem til nettilslutningen.
Fordeling
Hvis der er fremstillet elektricitet, som er tilskudsberettiget med forskellig sats, eller elektricitet på baggrund af tilskudsberettigede- og ikketilskudsberettigede brændsler, skal producenten foretage en forholdsmæssig fordeling af elektriciteten på grundlag af mængden og brændværdien af de anvendte energikilder, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 18, stk. 2 og 3. Disse fordelinger skal kunne dokumenteres ved fakturaer, afregningsbilag eller anden dokumentation, jf. § 18, stk. 4. Hvis den gennemsnitlige brændværdi er beregnet på grundlag af det gennemsnitlige vandindhold eller metanindhold, skal dette kunne dokumenteres ved fakturaer, afregningsbilag eller anden dokumentation, jf. § 18, stk. 4.
Elproducenten skal give meddelelse til elforsyningsvirksomheden om den forholdsmæssige fordeling i henhold til § 18, stk. 2 og 3, hvis disse bestemmelser finder anvendelse, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 19, stk. 2.
F.9.3.1 Udbetaling af tilskud
Når en elproducent leverer el til en elforsyningsvirksomhed, afregner elforsyningsvirksomheden med elproducenterne for den leverede mængde elektricitet og udbetaler samtidigt eltilskud for den tilskudsberettigede mængde elektricitet, jf. eltilskudslovens § 4, stk. 1 og eltilskudsbekendtgørelsens §§ 17, stk. 1 og 19, stk. 1. Det er således elforsyningsvirksomheden, som udbetaler tilskuddet til elproducenten.
Modregning
Det fakturerede tilskud kan elforsyningsvirksomheden fratrække i det samlede afgiftstilsvar, som elforsyningsvirksomheden angiver månedsvis for elafgift og CO2-afgift af el til Told*Skat, jf. eltilskudslovens § 4, stk. 2 og eltilskudsbekendtgørelsens § 17, stk. 2. Tilskuddet kan fratrækkes i afgiftsangivelsen for den måned, hvori fakturaen med tilskuddet er udstedt, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 17, stk. 2. Hvis eltilskuddet for elektricitet produceret i januar måned faktureres til elproducenten ved en faktura dateret den 10. februar, kan elforsyningsvirksomheden fratrække tilskuddet på den månedlige afgiftsangivelse for februar måned. Denne angivelse skal indsendes/indbetales senest 15. marts.
Egen produktion
Hvis forsyningsvirksomheden selv producerer tilskudsberettiget elektricitet, kan tilskuddet fratrækkes på afgiftsangivelsen for den måned, hvori elektriciteten er produceret.
F.9.4 Regnskabskrav
F.9.4.1 Generelle krav til elforsyningsvirksomheder
Elforsyningsvirksomheder skal føre regnskab over mængden af tilskudsberettiget elektricitet og udbetalt tilskud fordelt på hhv. 7, 10 og/eller 17 øres-tilskud for hver elproducent, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 21, stk. 1.
Virksomhedens bogføring skal være tilrettelagt på sådan en måde, at den umiddelbart skal kunne foretage en sammentælling af de udbetalte tilskud for hver elproducent, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 21, stk. 1.
Hvis elforsyningsvirksomheden har egne tilskudsberettigede anlæg, skal der føres et tilsvarende regnskab for tilskuddet til disse anlæg, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 21, stk. 2.
F.9.4.2 Generelle krav til elproducenter
Elproducenter skal føre regnskab over den producerede mængde elektricitet, den mængde elektricitet, der afregnes med forsyningsvirksomheden samt over de modtagne tilskud fordelt på hhv. 7, 10 og/eller 17 øres-tilskud for hver afregningsperiode, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 22.
Elproducenterne skal føre regnskab over hvilke brændselsarter og mængder, der er forbrugt af pågældende anlæg, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 23, stk. 1 og dokumentere, hvilke brændselsarter og mængder, der er leveret til anlæggene, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 23, stk. 2.
Hvis elproducenterne på samme geografiske område producerer elektricitet ved forskellige anlæg (eksempelvis biogasanlæg og vindmølleanlæg), skal der føres regnskab for hver anlæg.
Samproduktionskrav
Anlæg, der er omfattet af krav om effektiv energiudnyttelse (decentrale og industrielle naturgas- og biobrændselsbaserede anlæg), skal endvidere udarbejde månedlige opgørelser over de mængder brændsler, der er medgået til produktion af el og varme i forbindelse med elproduktionen, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 23, stk. 1, jf. § 20, stk. 3, og skal endvidere fordele produceret elektricitet på de benyttede brændsler, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 9, stk. 4 og 7. Se også F.9.4.3.
For decentrale kraftvarmeanlæg skal opgørelsen ske efter pro rata-metoden, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 9, stk. 4.
For industrielle kraftvarmeanlæg skal opgørelsen ske ud fra bilag 5 og 6 til eltilskudsbekendtgørelsen, afhængigt af brændslet, jf. § 9, stk. 7.
F.9.4.3 Krav til kraftvarmeanlæg med en effekt på 150 kW eller derover
I forbindelse med kravene om effektiv energiudnyttelse (samproduktion med varme og el og nyttiggørelse af varme) skal naturgasbaserede og biobrændselsbaserede, decentrale og industrielle kraftvarmeanlæg med en effekt på 150 kW eller derover, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 20, stk. 5, hver måned udarbejde en opgørelse over produceret elektricitet og produceret nyttiggjort varme, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 20, stk. 3, jf. § 9, stk. 2-7.
Skema
Årsopgørelsen, som elproducenten skal udfærdige på grundlag af de månedlige beregninger af den tilskudsberettigede mængde elektricitet, skal foretages på et særligt skema udfærdiget af Energistyrelsen, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 20, stk. 3.
Årsopgørelserne skal indsendes til Energistyrelsen af elproducenter med kraftvarmeproducerende anlæg med en eleffekt på 150 kW eller derover, og skal være underskrevet af en tegningsberettiget person. For elproducenter, hvor det årlige tilskud er over 100.000 kr., skal årsopgørelsen tillige være påtegnet af en statsautoriseret eller registreret revisor, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 20, stk. 1. Energistyrelsen har udarbejdet en revisionsinstruks til ordningen.
1. marts
Årsopgørelsen skal indsendes inden den 1. marts i det efterfølgende år, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 20, stk. 1.
For stort tilskud
Hvis elproducenten konstaterer (fx i forbindelse med udarbejdelsen af årsopgørelsen), at den har fået udbetalt et for stort tilskud, skal elproducenten opgøre det for meget udbetalte tilskud for pågældende kalenderår og indbetale det til Told*Skat inden den 1. marts det følgende år, jf. eltilskudsbekendtgørelsens § 20, stk. 4.
Hvis der hos elproducenten i løbet af året sker ændring af forhold, der medfører nedsættelse eller bortfald af tilskud, skal elproducenten meddele dette til forsyningsvirksomheden med henblik på ændring af udbetalingen.
F.9.5 Andre bestemmelser
Hvis Energistyrelsen konstaterer, at elproducenten enten ikke er berettiget til tilskud eller har modtaget for meget i tilskud, træffer Energistyrelsen afgørelse herom. Elproducentens told- og skatteregion opkræver herefter det for meget udbetalte eltilskud, jf. eltilskudslovens § 5, stk. 1 og eltilskudsbekendtgørelsens § 31, stk. 1.
Hvis beløbet ikke betales rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales, dog mindst 50 kr.
Energistyrelsens afgørelse om regulering er endelig, hvorfor der ikke for elproducenten er mulighed for at påklage afgørelsen til anden administrativ myndighed.
F.9.6 Kontrol og klagevejledning
Eltilskudsordningen henhører under Miljø- og Energiministeriets ressort. Energistyrelsens afgørelser i henhold til loven kan ikke indbringes for anden myndighed.
Told- og skatteregionernes afgørelser i henhold til eltilskudsloven kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.
§ 3, stk. 1
Virksomheder, der udvinder eller fremstiller afgiftspligtige varer skal anmelde sig til registrering hos Told Skat som oplagshavere.
Virksomheder, der foretager blandinger af olieprodukter eller blandinger af olieprodukter med andre varer med henblik på fremstilling af afgiftspligtige varer, skal også registreres som oplagshavere. Det gælder fx en virksomhed, der blander en vegetabilsk olie med et tilsætningsstof med henblik på fremstilling af en smøreolie.
§ 3, stk. 5
Virksomheder, der af miljømyndighederne er godkendt til at indsamle og forarbejde spildolie med henblik på genbrug, skal anmelde sig til registrering hos Told Skat som oplagshaver.
Kan registreres
§ 3, stk. 2
Andre virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer, og som råder over lagerplads med en kapacitet på mindst 1.000 m3, kan anmelde sig til registrering, men sådanne virksomheder har ikke pligt til at være registreret.
Virksomheder, der afsætter smøreolie mv. eller karburatorvæske kan anmelde sig til registrering, når virksomheden har et årligt salg af de nævnte varer på mindst 100.000 l.
Told- og skatteregionen kan i særlige tilfælde fravige kapacitetskravet for virksomheder, der afsætter autogas til videresalg.
Til lagerkapaciteten medregnes udover importlagre mv. også virksomhedernes lokale depoter. Detailsalgsanlæg (fx tankstationer) kan ikke medregnes til lagerkapaciteten og må ikke bruges til opbevaring af ubeskattede varer.
Virksomheder, der har opbevaringsanlæg (depoter), som ligger i flere told- og skatteregioner, skal registreres ved den told- og skatteregion, hvor hovedvirksomheden ligger. Virksomheden skal for hvert depot give oplysning om depotets beliggenhed, lagerkapacitet mv.
§ 3, stk. 3
Oplagshavere kan fremstille, modtage og oplægge afgiftspligtige varer, der er omfattet af virksomhedens registrering, uden at afgiften er betalt. Tilsvarende kan de levere afgiftspligtige varer uden afgift til virksomheder i andre EU-lande og til andre oplagshavere her i landet.
Godkendelse
§ 3, stk. 4
Oplagshavere skal stille sikkerhed for betaling af afgift af ubeskattede olieprodukter undtagen smøreolie mv. og karburatorvæske, hvis virksomheden leverer ubeskattede varer til andre oplagshavere her i landet eller i andre EU-lande eller udfører varer til tredjelande via et andet EU-land.
Sikkerhedsstillelsen er mindst 10.000 kr. og den skal være gyldig i alle EU-lande.
Der skal ikke stilles sikkerhed, hvis virksomheden kun leverer
beskattede varer
ubeskattede varer til 3. lande ved direkte udførsel her fra landet
ubeskattede varer til virksomheder her i landet med bevilling til ubeskattet indkøb.
Se i øvrigt A.6 . Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 241 af 4. april 2000.
F.1.2.2 Varemodtagere
§ 3
Afgiften svares af
Den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, dvs. elselskaber, elværker og transformerforeninger. Sådanne virksomheder er efterfølgende benævnt Elselskaber.
Den, der til eget brug fremstiller elektricitet, fx industrivirksomheder, grusgrave og omrejsende tivolier med et elproduktionsanlæg, der fremstiller elektricitet til eget forbrug, - når der skal betales afgift af den fremstillede elektricitet. Sådanne virksomheder er efterfølgende benævnt Elproducenter.
Forbrugere, der har indgået aftale med en udenlandsk leverandør om direkte køb af elektricitet. Sådanne virksomheder er efterfølgende benævnt Varemodtagere.
F.3.3.1 Domme
Landsretten har den 1. april 1998 afsagt dom i en sag vedrørende spørgsmålet om den afgiftsmæssige stilling efter elafgiftsloven for et mobilt nedknusningsanlæg, der er forsynet med en dieselgenerator.
Om anlægget er nærmere oplyst, at det har en bredde, højde og længde på henholdsvis 3 m, 4 m og 13,98 m og er forsynet med larvebånd. Anlægget, der anvendes til knusning af beton til grus, består af et knuseri og et transportbånd, der fører det knuste materiale fra knuseren. Knuseriet og transportbåndet drives af elmotorer, der forsynes med strøm fra en dieselgenerator. Denne har en kapacitet på 330 kW og er placeret i en kasse på 3 m x 1,5 m x 2,1 m, der er monteret på nedknusningsanlægget. Anlægget er forsynet med 380 V og 220 V eludtag. Nedknusningsanlægget kan flyttes ved hjælp af larvebånd eller ved hjælp af en blokvogn. Anlæggets elproduktion er på årsbasis opgjort til ca. 250.000 kWh.
Sagsøgeren gjorde under sagens behandling bl.a. gældende, at der er tale om et industrielt kraftværk - og ikke i afgiftsmæssig henseende en entreprenørmaskine, og at den olie, der medgår til fremstilling af elektricitet, ikke kan sidestilles med motorbrændstof. Elstikkene benyttes bl.a. til et svejseværk, når anlæget repareres, og til belysningen i forbindelse med anlæggets drift. Endvidere blev det oplyst, at der ikke findes andre maskiner end den omhandlede med sådanne eludtag, og at en almindelig gravemaskine ikke har eludtag med en spænding på over 24 V.
Dom
Landsretten fandt, at der efter ordlyden af elafgiftslovens § 3, stk. 2, sammenholdt med lovens §§ 1 og 2a, skal svares afgift af den producerede elektricitet. Dette indebærer, at der er tale om et registreringspligtigt elproduktionsanlæg, jf. elafgiftslovens § 4.
Told- og Skattestyrelsens bemærkninger
Styrelsen finder, at dommen fastslår, at andre virksomheder med lignende mobile elproduktionsanlæg, vil være omfattet af afgiftspligten efter elafgiftslovens § 3, nr. 2, under forudsætning af, at elproduktionsanlægget har en selvstændig opbygning og funktion, og dermed kan sidestilles med et almindeligt stationært dieseldrevet elproduktionsanlæg. Udover, at elproduktionsanlægget uden væsentlige problemer kan afmonteres og fungere som et stationært anlæg, skal anlægget have udtag til 220/380 volt.
F.3.3.2 Andet
Skatteministeriets departement har den 9. februar 1998 bl.a. skrevet således i relation til den afgiftsmæssige stilling for virksomheder, fx en supermarkedskæde, der har etableret et internt forsyningsselskab
"Efter elafgiftsloven påhviler afgiftspligten den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet. Afgiftspligtige skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.
Det er Departementets opfattelse, at det forhold, at et selskab eller en virksomhed indgår aftale med f.eks. butikker i samme koncern om levering af elektricitet, og at selskabet tager sig af fakturaer fra elforsyningsselskaberne vedrørende leverancer til butikkerne, ikke gør selskabet til en elleverandør efter elafgiftsloven. Der er reelt tale om, at en storforbruger har besluttet at koordinere forhold vedrørende fakturaer og betaling i et særligt selskab."
F.3.4 Registrering af virksomheder
Virksomheder, der skal registreres efter nedenstående regler, se i øvrigt de generelle regler for registrering i A.5.
Virksomheder, der registreres efter elafgiftsloven, skal også registreres efter CO2-afgiftsloven.
Ved anmeldelse til registrering anvendes blanket nr. 23.013 , som kan fås hos told- og skatteregionen.
Blanketten omfatter tillige registrering for CO2-afgift af elektricitet.
F.3.4.1 Elselskaber og elproducenter (Oplagshavere)
§ 3, stk. 1
Virksomheder, der indvinder, fremstiller eller afsætter afgiftspligtig gas (gasselskaber), samt kraftværker og kraftvarmeværker, der er omfattet af bilaget til loven og som anvender naturgas, skal anmelde sig til registrering hos Told Skat.
Centrale kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til loven er følgende
H. C. Ørstedsværket
Svanemølleværket
Amagerværket
Avedøreværket
Kyndbyværket
Asnæsværket
Stigsnæsværket
Masnedøværket
Fynsværket
Enstedværket, inkl. Blok 3
Vestkraft, Esbjerg- og Herningværkerne
Midtkraft, Studstrup- og Århusværkerne
Randersværket
Nordjyllandsværket
Vendsysselværket
Skærbækværket
Østkraft, Rønneværket
§ 3
Følgende virksomheder skal registreres efter CO2-afgiftsloven
Virksomheder, der registreres efter mineralolieafgiftsloven.
Virksomheder, der registreres efter kulafgiftsloven.
Virksomheder, der registreres efter elafgiftsloven.
Virksomheder, der registreres efter naturgasafgiftsloven.
Der henvises til registreringsbestemmelserne i de tilhørende energiafgiftslove, se F.1 (mineralolieprodukter), F.2 (kul), F.3 (elektricitet) og F.4 .(naturgas og bygas).
Ved anmeldelse til registrering bruges den registreringsanmeldelsesblanket, som anvendes til registrering for den tilhørende energiafgift. Blanketten kan fås hos den lokale told- og skatteregion.
§ 4, stk. 2
Virksomheder, der køber afgiftspligtige varer i andre EU-lande, kan anmelde sig til registrering hos Told Skat som varemodtagere.
§ 4, stk. 1
Virksomheder og institutioner mv., der ikke er registreret som oplagshavere eller varemodtagere, skal anmelde hvert køb af varer i EU til Told Skat, inden transporten af varerne påbegyndes, og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Se i øvrigt A.5.3 .
§ 4, stk. 3
Registrerede varemodtagere er berettiget til at få tilført afgiftspligtige varer under suspension af afgiften uden forhåndsanmeldelse til told- og skatteregionen fra andre EU-lande.
§ 4, stk. 5
Virksomheder i andre EU-lande, der har fjernsalg af afgiftspligtige varer under punkt 1-15 i Danmark, skal registreres hos Told Skat og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Hvis virksomheden ikke har filial e.l. her i landet, skal den registreres ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet, og stille sikkerhed for skyldige afgifter.
§ 4, stk. 7
Virksomheder her i landet, der har fjernsalg af disse varer til andre EU-lande, skal anmelde sin virksomhed til told- og skatteregionen og til afgiftsmyndigheden i varernes bestemmelsesland, herunder stille sikkerhed for skyldige afgifter hos denne myndighed.
Se i øvrigt A.5.4 .
F.1.2.4 EU-handel med visse mineralolieprodukter
Virksomheder, der ikke i forvejen er registreret efter mineralolieafgiftsloven, og som foretager EU-handel med visse mineralolieprodukter, der ikke er nævnt i oversigten over afgiftspligtige varer, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 1, skal af administrative årsager anmelde sig til registrering hos Told Skat for denne EU-handel.
Det drejer sig hovedsagelig om produkter, der anvendes til andet formål end motordrift eller opvarmning, fx som opløsningsmiddel, og som der almindeligvis ikke betales afgift af. Det er varer under følgende toldtarifpositioner
2707.10-30
benzen, toluen og xylen
2707.50
solvent naphta mv.
2710.00.11-25
special benzin, mineralsk terpentin mv., dog kun bulk-varer
2710.00.37-39
letbenzin mv.
2710.00.59
tændvæske mv., dog kun bulk-varer
2901.10
ethan, butan mv.
2902.20-44
benzen, toluen og xylen (kemisk ren)
Virksomheder, der foretager EU-handel med disse varer, skal anvende ledsagedokument ved varernes forsendelse, se A.15.5 .
F.1.3 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde
§ 4
Virksomheder nævnt under punkt 1 og 2, i F.3.3 , skal anmelde sig til registrering hos Told Skat.
F.3.4.2 Varemodtagere
§ 4
Registrerede virksomheder har ret til at modtage gas uden afgift fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet.
Varemodtagere
Der er ingen registreringsbestemmelse for varemodtagere.
Der er endvidere ikke krav om registrering af virksomheder i andre EU-lande, der har fjernsalg af naturgas og bygas til en privat køber i Danmark. Men ikke-registrerede modtagere af afgiftspligtig gas fra udlandet skal betale afgift ved modtagelsen af gassen, jf. § 13, stk. 1. Bestemmelsen er ikke aktuel i øjeblikket, men bliver det ved en liberalisering af naturgasmarkederne.
F.4.3 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde
§§ 4 og 5
Virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver måned (kalendermåned), dvs. den mængde, som virksomheden skal betale afgift af.
Den afgiftspligtige mængde skal opgøres særskilt for de forskellige vareområder. Opgørelse af den afgiftspligtige mængde skal ske efter reglerne i de tilhørende energiafgiftslove, se F.1 (mineralolieprodukter), F.2 (kul), F.3 (elektricitet) og F.4 (naturgas og bygas).
Eget forbrug § 5, stk. 2
Bortset fra elselskabers eget forbrug af elektricitet, der direkte er medgået til fremstilling og distribution af elektricitet, kan der ikke ske fradrag for virksomhedernes eget forbrug ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
Eget forbrug § 13, stk. 4
Registrerede virksomheder skal ikke betale afgift af den del af eget forbrug, for hvilken der ydes tilbagebetaling efter reglerne om godtgørelse af CO2-afgift eller tilskud efter lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. Der henvises til godtgørelsesreglerne i F.6 og tilskudsreglerne i F.8 .
§ 5, stk. 1
Forinden registrering skal virksomhedens produktionsanlæg samt tanke og andre anlæg til indpumpning, behandling, opbevaring, udlevering mv. af afgiftspligtige varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, godkendes af told- og skatteregionen.
Godkendelsen af tankene er betinget af, at der for hver enkelt tank er en pejletabel, eller at der på anden tilfredsstillende måde er mulighed for at opgøre indholdet af den enkelte tank. Der kræves ikke en egentlig opmåling af tankene i forbindelse med godkendelsen. Hvis opgørelsen sker ved anvendelse af pejletabel, skal tabellen findes på det enkelte anlæg, depot mv. Sker opgørelsen på anden måde, skal der foreligge en procedurebeskrivelse på det enkelte anlæg, depot mv.
Hvis oplagshaveren vil foretage ændringer i godkendte anlæg, skal ændringerne forinden anmeldes for og godkendes af told- og skatteregionen.
Regionen skal have let og risikofri adgang til at foretage pejlinger mv. af tanke, der anvendes til opbevaring af afgiftspligtige varer. Regionen skal endvidere have adgang til plantegning over virksomhedens installationer mv. samt tegninger over virksomhedens produktionsanlæg, rørledninger mv.
§ 5, stk. 3
Godkendelse af anlæggene og registrering kan tilbagekaldes, hvis anlæggene anvendes eller ændres på en sådan måde, at regionens kontrol ikke kan udføres på rimelig og betryggende måde.
§ 5, stk. 4
Detailsalgsanlæg (fx benzinstationer) kan ikke godkendes til opbevaring af ubeskattede produkter.
Sikkerhedsstillelse
§ 5, stk. 1
Metoden gælder for registrerede oplagshavere, som hovedsagelig sælger afgiftspligtige varer.
Den afgiftspligtige mængde for en måned skal opgøres som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomhedens anlæg.
Med udlevering sidestilles som hovedregel fakturering, således at den afgiftspligtige mængde er de i måneden fakturerede afgiftspligtige varer. Det er en forudsætning, at faktureringen sker umiddelbart efter leverancen, i praksis 1-2 dage efter.
Ved opgørelsen medregnes varer, der er udvundet eller fremstillet af virksomheden, og ubeskattede varer, som er tilført virksomheden fra udlandet, fra andre registrerede virksomheder samt fra ikke-registrerede virksomheder, som har bevilling fra Told Skat til at foretage sådanne leverancer mod godtgørelse af kulafgift.
Opgørelsen skal omfatte enhver udlevering i månedens løb af afgiftspligtige varer.
Det gælder, uanset om udleveringen sker for virksomhedens egen regning eller for anden regning, og uanset om varerne er endeligt solgt eller leveret i konsignation eller på anden måde. Varer, der udleveres uden betaling, skal også medregnes.
§ 5, stk. 7
Hvis afgiftspligtige varer, der ikke udleveres uden afgift efter § 6, stk. 1, udleveres til andre oplagringsanlæg end de for modtageren normale, kan told- og skatteregionen bestemme, at udleveringen finder sted, når varerne modtages i de normale oplagringsanlæg.
§ 5, stk. 4 og 5
Registrerede oplagshavere, der vælger at betale afgift efter brændværdien, skal opgøre den afgiftspligtige mængde særskilt for hver varekategori og på dette grundlag beregne brændværdien i GJ i de afgiftspligtige varer, der er udleveret eller forbrugt i virksomheden.
Brændværdien i GJ kan enten opgøres ved udtagning af prøver i hver enkelt udlevering fra eller udtagning til forbrug i virksomheden, eller efter en gennemsnitsberegning, se afsnittet om lagerbalancesystem. Brændværdien kan således opgøres samtidig med opgørelse af svovlindholdet i kul mv.
Leverandørens fakturerede brændværdi kan normalt lægges til grund for opgørelsen. Det forudsætter dog, at der er tale om to uafhængige virksomheder, og at brændværdien har betydning for prisfastsættelsen for varerne.
Lagerbalancesystem
Brændværdien i GJ skal som hovedregel opgøres for hvert enkelt parti kul mv., der udleveres fra eller forbruges i virksomheden.
Virksomheden kan imidlertid vælge at beregne brændværdien efter et lagerbalancesystem. Lagerbalancesystemet kan benyttes fra begyndelsen af en afgiftsperiode og skal gælde for en periode på mindst 1 år.
Virksomheden skal først foretage en måling af brændværdien i GJ pr. ton for hver varekategori samt mængden af hver varekategori i lagerbeholdningen ved begyndelsen af en afgiftsperiode.
Herefter beregnes den samlede brændværdi i lageret i GJ.
For kul mv., der tilføres lageret, opgøres den samlede brændværdi i GJ efter måling eller efter sælgerens lagerbalancesystem (den registrerede leverandørs fakturerede brændværdi). Det samme gælder, hvis varerne modtages fra udlandet.
For varer, der fraføres lageret, beregnes brændværdien ved at gange den opgjorte aktuelle brændværdi i GJ pr. ton med mængden af kul mv., der fraføres lageret.
Den beregnede brændværdi af lageret reduceres med de mængder, der fraføres lageret enten opgjort efter dette lagerbalancesystem eller efter måling.
Hver gang der tilføres lageret kul mv., skal der ske en ny opgørelse af det samlede lager og den samlede brændværdi i GJ.
Eksempel
Nedenstående illustrerer metoden for opgørelse af afgift efter brændværdi
En virksomhed har ved begyndelsen af en afgiftsperiode et lager på 10 t kul med en brændværdi på 20 GJ/t. Virksomheden får tilført 5 t kul med en brændværdi på 35 GJ/t og frafører/forbruger i perioden 8 t kul.
Brændværdi i lager primo
10 t x 20 GJ/t =
200 GJ
Brændværdi i kul tilført lager
5 t x 35 GJ/t =
175 GJ
Samlet lager
10 t + 5 t =
15 t
Samlet brændværdi
200 GJ + 175 GJ =
375 GJ
Brændværdi pr. ton
375 GJ : 15 t =
25 GJ/t
Brændværdi i kul fraført lager
8 t à 25 GJ/t =
200 GJ
Beregning af afgift
Energiafgift
200 GJ x 47 kr./GJ =
9.400 kr.
CO2-afgift (pr. ton)
8 t x 242 kr./t =
1.936 kr.
F.2.4.4 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde - affaldsvarme
§ 5, stk. 3
Hvis virksomheden vælger at opgøre den afgiftspligtige mængde på grundlag af den fremstillede mængde varme, skal der ske opgørelse af den fremstillede mængde varme i GJ. Opgørelsen sker ved måling, som skal foretages i umiddelbar tilknytning til affaldsforbrændingsanlægget.
I tilfælde, hvor det af tekniske grunde ikke er muligt at foretage måling af den producerede mængde varme i umiddelbar tilknytning til affaldsforbrændingsanlægget, kan det accepteres, at målingen foretages senere. Der skal dog ske måling senest på det tidspunkt, hvor varmen forlader produktionsanlæggets afgrænsede geografiske område. Dette afgøres i det enkelte tilfælde efter en konkret vurdering. Såfremt virksomheden tillige anvender affaldsvarmen til rumvarme i virksomheden, skal der endvidere ske opgørelse af eget forbrug af varme.
Kun varmeproduktion
For virksomheder og anlæg, der udelukkende producerer varme ved hjælp af forbrænding af affald, opgøres den afgiftspligtige mængde varme, som den mængde varme i GJ, der leveres ab værk.
Affald og andre brændsler
For virksomheder og anlæg, der også benytter andre brændsler end affald, opgøres den afgiftspligtige mængde efter fradrag for energiindholdet i de andre brændsler. Disse virksomheder skal derfor først opgøre mængden af varme som leverancen af varme ab værk. Herfra trækkes summen af energiindholdet i de andre brændsler ganget med varmevirkningsgraden for hvert af disse brændsler.
El- og varmeproduktion
Virksomheder og anlæg, der producerer både varme og elektricitet, skal opgøre den afgiftspligtige mængde varme på samme måde som ovenfor, men der kan kun fradrages energiindhold i andre brændsler i det omfang, disse brændsler ikke er medgået til produktionen af elektricitet.
Disse virksomheder skal først opgøre mængden af varme som leverancen af varme ab værk. Herfra fratrækkes summen af energiindholdet i eventuelle andre brændsler ganget med varmevirkningsgraden for hvert af disse brændsler og ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i varmen og på den anden side summen af energiindholdet i varmen og energiindholdet i elekticiteten.
Varmevirkningsgraden udgør for gas 0,9, for olie 0,85 og for andre brændsler 0,8.
Energiindhold
Energiindholdet i brændsler er følgende
Spildolie
40,4 MJ/kg
Fyringstjære
36,4 MJ/kg
Gas- og dieseloie
35,9 MJ/l
Petroleum
34,8 MJ/l
Fuelolie
40,4 MJ/kg
LPG
46,0 MJ/kg
Raffinaderigas
52,0 MJ/kg
Stenkul
25,2 GJ/t
Koks
28,9 GJ/t
Jordoliekoks
31,4 GJ/t
Brunkulsbriketter og brunkul
18,3 GJ/t
Benzin
32,9 MJ/l
Halm
14,5 MJ/kg
Træaffald
14,7 MJ/kg
Andet affald
9,4 MJ/kg
Naturgas
39,6 MJ/Nm3
Biogas
19,7 MJ/Nm3
Forgasningsgas
4,0 MJ/Nm3
MJ =
megajoule
GJ =
gigajoule
Nm3 =
normal kubikmeter
Eksempler
Virksomheden kan ved beregning af den mængde varme, der skal betales afgift af, benytte følgende eksempler
En virksomhed producerer varme ved anvendelse af både gasolie og affald. Virksomheden benytter 1.000 l gasolie udover affald til at producere 100 GJ varme. Den afgiftspligtige mængde beregnes således: 100 GJ - (35,9 MJ/l x 1.000 liter x 0,85) = 69,5 GJ.
En virksomhed producerer både varme og elektricitet ved anvendelse af såvel gasolie som affald. Der produceres 100 GJ varme, og virksomheden benytter udover affald 1.000 l gasolie. Andelen af brændsler, der ikke er medgået til produktionen af elektricitet, beregnes som følger: Varmeandel = energiindhold i varme / (energiindhold i varme + energiindhold i elektricitet). Virksomheden har beregnet sin varmeandel til 0,3. Den afgiftspligtige mængde beregnes herefter således: 100 GJ - (35,9 MJ/l x 1.000 liter x 0,85 x 0,3) = 90,8 GJ.
F.2.4.5 Registrerede varemodtagere
§ 5, stk. 4 og 5
Affaldsforbrændingsanlæg og virksomheder, der opgør energiafgiften efter brændværdi, skal endvidere kunne konstatere eller verificere brændværdien for affald eller for hver varekategori. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteregionen.
Affaldsforbrændingsanlæg, der betaler afgift efter affaldets art, skal føre regnskab over indkøb og forbrug af affald for hver kategori af affald.
Depoter
Der stilles særlige krav til regnskabsførelse for registrerede virksomheder, der har opbevaringsanlæg (depoter), som ligger i flere told- og skatteregioner.
Regnskabet over afgiftspligtig kul mv. skal føres i hovedvirksomheden. Det skal fremgå af regnskabet, hvilket depot de enkelte posteringer vedrører. Fakturaudskrivningen kan foretages enten af hovedvirksomheden eller af det enkelte depot.
Depotet skal periodisk - og i det mindste ved månedens slutning - underrette hovedvirksomheden om til- og afgangen, herunder om forbruget af afgiftspligtige varer. Hvis depotet selv udskriver fakturaer, skal kopier af fakturaerne sendes til hovedvirksomheden. Oplysningerne til hovedvirksomheden om udstedte fakturaer kan gives elektronisk.
F.2.8 Øvrige bestemmelser
Afregning mv. §§ 12 - 14
Reglerne for afregning af afgift fremgår af A.11 . Ved angivelse og afregning af afgift anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 23.012 for oplagshavere og blanket nr. Y-910A for varemodtagere.
Kontrol mv.
Reglerne for kontrol (§§ 17 - 19), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser (§§ 15 og 16), se A.12 , straffebestemmelser (§§ 20 og 21), se A.13 , og klagevejledning (§§ 22 og 22 a), se A.14 .
§§ 5 og 6
Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåned.
Der gælder følgende supplerende regler for virksomheder, der er registreret efter naturgasafgiftsloven
Den afgiftspligtige mængde skal opgøres særskilt for naturgas og bygas bestemt til motordrift og bestemt til anden anvendelse.
I den afgiftspligtige mængde fradrages naturgas og bygas, der er udleveret uden afgift efter bestemmelserne i F.4.4 .
Eget forbrug § 6, stk. 1
Til den afgiftspligtige mængde skal endvidere medregnes virksomhedens eget forbrug af naturgas og bygas, herunder gas der er anvendt til de i momslovens § 42, stk. 1, nævnte formål (indehaverens privatforbrug, opvarmning af funktionærboliger mv.). Endvidere medregnes afgiftspligtige varer, der er anvendt til formål, der ikke vedrører omsætningen af varer og momspligtige ydelser.
Ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde kan virksomheden fradrage mængden af afgiftspligtige varer, som virksomheden har anvendt til formål, hvor der kan ske fradrag af afgiften efter lovens § 10. Det gælder fx naturgas, der er anvendt til procesformål, jf. lovens § 10, stk. 5. Se i øvrigt godtgørelsesreglerne i F.6 .
Endelig skal naturgas og bygas, der er anvendt til motorbrændstof i virksomheden, medregnes i den afgiftspligtige mængde.
F.4.3.1 Forsyningsselskaber
Virksomhedens afgiftspligtige leverancer i en måned omfatter de leverancer, for hvilke der i den pågældende måned er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger.
Dette indebærer, at alle fakturaer og acontoopkrævninger, der udstedes i en måned, skal medtages ved opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer for den samme måned.
En eventuel forfaldsdato eller dato for sidste rettidige betaling kan ikke lægges til grund for opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer.
Fakturadatoen skal dermed anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas i relation til gasselskabets afregning af gasafgift og CO2-afgift.
I de følgende afsnit er reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas beskrevet på grundlag af en række af de faktureringsmetoder, som forsyningsselskaber almindeligvis anvender over for kunder. Reglerne anvendes i øvrigt også ved opgørelse af momstilsvaret; dette fremgår af Momsvejledningen .
Månedsafregnende kunder
Reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde ved månedsafregnende kunder, hvor der sker en slutafregning for hver måned, kan vises ved følgende eksempel
En leverance i januar, for hvilken der udstedes en faktura i februar, skal medregnes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde for februar, hvor fristen for angivelse og betaling af afgifterne til Told Skat er den 15. marts.
Acontoopkrævninger for hver enkelt acontoperiode
For udstedte acontoopkrævninger, som sendes enkeltvis til kunder for hver acontoperiode, gælder der de samme opgørelsesregler som nævnt oven for ved månedsafregnende kunder.
Det betyder, at en acontoopkrævning, der udstedes i fx marts omfattende en 3 måneders acontoperiode (februar, marts og april), skal medregnes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde for marts.
Betaling via PBS
Ved betaling for leverancer via BetalingsService (PBS) anvender forsyningsselskaberne almindeligvis følgende 2 hovedsystemer
Kunden får tilsendt fakturaer - acontoopkrævninger for hver acontoperiode og en årsafregning (slutafregning) - fra selskabet og en betalingsoversigt fra PBS.
Kunden får tilsendt en slutafregning fra selskabet og en betalingsoversigt fra PBS for slutafregningen - mens den løbende acontoopkrævning for hver acontoperiode sker via PBS.
Ad 1
Hvis selskabet både udsteder acontoopkrævninger for hver acontoperiode og en slutafregning - hvoraf det fremgår, at betaling vil ske via PBS - er det fakturadatoen på de udstedte acontoopkrævninger og slutafregningen, der skal anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
Datoen på betalingsoversigten fra PBS er dermed uden betydning i dette tilfælde.
Ad 2
Hvis selskabet udsteder en slutafregning, er det fakturadatoen på slutafregningen, der skal anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde. Det samme gælder i de tilfælde, hvor slutafregningen er slået sammen med første acontorate for det nye afregningsår.
For de øvrige acontorater anvendes betalingsoversigten fra PBS som faktura under forudsætning af, at betalingsoversigten indeholder de samme oplysninger, som kræves for en faktura. Det forudsætter endvidere, at hver fakturering/transaktion på en betalingsoversigt skal forsynes med en særskilt udstedelsesdato (fakturadato).
Denne dato skal også lægges til grund af momsregistrerede kunder for, hvornår acontoopkrævningen må medregnes ved opgørelse af fradragsberettiget energiafgift (og CO2-afgift).
En tidligere administrativ praksis med at bruge betalingsoversigtens datering (den 1. i måneden) som fakturadato ophørte med virkning fra den 1. december 1999.
Samlet udsendelse af acontoopkrævninger
Forsyningsselskaber, der udsender alle indbetalingskort samlet for alle acontoperioder i afregningsåret, skal som hovedregel medtage alle acontoopkrævningerne ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde i den afgiftsperiode, hvori den samlede udsendelse af indbetalingskortene sker.
Hovedreglen kan dog fraviges, således at selskabet kan forsyne indbetalingskortene med hver sin fakturadato, der herefter kan anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde. Fakturadatoen skal ligge forud for en forfaldsdato og sidste rettidige indbetalingsdag. Det præciseres, at selskabet ikke må anvende en forfaldsdato eller anden dato end fakturadatoen ved opgørelsen.
Det er en betingelse, at det klart fremgår af indbetalingskortene, hvornår momsregistrerede gaskunder må medregne acontoopkrævningen ved opgørelse af fradragsberettiget energiafgift (og CO2-afgift). Der skal være fuldstændigt sammenfald mellem de to tidspunkter.
F.4.3.2 Bundfradrag
Ifølge lov nr. 443 af 10. juni 1997 har de regionale naturgasselskaber ret til et fradrag i afgiftsbetalingen.
Ordningen om bundfradraget havde første gang virkning for den afgiftsperiode, der begyndte den 1. september 1998. Ordningen gælder til den 31. december 2000.
Ifølge loven kan nedenstående selskaber for hver afgiftsperiode indtil videre fradrage 1/12 af følgende beløb i mio kr.
Hovedstadsregionens Naturgas I/S
Naturgas Sjælland I/S
Naturgas Fyn I/S
Naturgas Syd I/S
Naturgas Midt-Nord I/S
1998
1999
2000
644
648
651
200
201
202
106
106
108
366
369
372
372
342
324
Fradraget foretages i afgiften (energiafgiften) af den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode, dvs. i energiafgiften af den gas, som naturgasselskabet skal angive og betale afgift af. Hvis bundfradraget er større end energiafgiften for den pågældende afgiftsperiode, og der dermed opstår et uudnyttet bundfradrag, kan dette udnyttes i andre afgiftsperioder indenfor samme kalenderår.
Reduktion
Bundfradraget reduceres forholdsmæssigt i perioden 1. september 1998 - 31. december 2000, hvis selskabets opgørelse af mængden af gas købt fra DONG Naturgas A/S (tidligere Dansk Naturgas A/S) på betingelser fastsat i aftale af 4. juni 1987 imellem DONG Naturgas og de regionale naturgasselskaber i et kalenderår er mindre end følgende i mio. Nm3
Hovedstadsregionens Naturgas I/S
797
Naturgas Sjælland I/S
282
Naturgas Fyn I/S
226
Naturgas Syd I/S
646
Naturgas Midt-Nord I/S
667
Med hensyn til hvilke mængder, der er omfattet af 4. juni-aftalen, bemærkes, at alene leverancer fra DONG Naturgas er omfattet af aftalen. I øjeblikket er DONG Naturgas eneste leverandør af naturgas til de regionale gasselskaber. En del af leverancerne fra DONG Naturgas er omfattet af 4. juni-aftalen og en anden del ikke. Så længe 4. juni-aftalen løber, vil de mængder, der er omfattet af aftalen, være den samlede leverance fra DONG Naturgas - dog højst de i loven anførte mængder.
Selskabet skal dermed foretage en årlig opgørelse af det faktiske køb af naturgas hos DONG Naturgas omfattet af 4. juni-aftalen.
Eksempler på beregning af den pct., hvormed bundfradraget skal reduceres, hvis det faktiske køb af gas hos DONG Naturgas omfattet af 4. juni-aftalen er mindre end den lovbestemte minimumsmængde for køb af gas hos DONG Naturgas
Eksempel 1 (helår)
Lovbestemt minimumsmængde
200 mio. Nm3
÷ Faktisk køb af gas omfattet af 4. juni-aftalen
190 mio. Nm3
Forskel
10 mio. Nm3
Beregning af reduktion: 10 mio. Nm3/200 mio. Nm3 x 100 = 5 pct.
Bundfradraget for det pågældende kalenderår skal herefter reduceres med 5 pct.
Hvis naturgasselskabets beregning viser, at der skal foretages en reduktion af bundfradraget, skal dette ske i forbindelse med afgiftsangivelsen for december måned på følgende måde
Eksempel 2 - helår (eksemplet illustrerer den situation, hvor reduktionen er mindre end det månedlige bundfradrag)
Årligt bundfradrag
Månedligt bundfradrag: 240 mio. kr./12 =
Reduktion af bundfradrag
Bundfradrag for december måned
÷ bundfradrag: 5 pct. af 240 mio. kr. =
Reduceret bundfradrag for december
240 mio kr.
20 mio kr.
5 pct.
20 mio kr.
12 mio kr.
8 mio kr.
Det beregnede bundfradrag på 8 mio. kr. fradrages herefter på sædvanlig måde i feltet "Bundfradrag i alt" på afgiftsangivelsen (blanket nr. 23.022).
Eksempel 3 - helår (Eksemplet illustrerer den situation, hvor reduktionen er større end månedligt bundfradrag)
Årligt bundfradrag
Månedligt bundfradrag
Reduktion af bundfradrag
Bundfradrag for december måned
÷ bundfradrag: 10 pct. af 240 mio. kr.
Bundfradrag for december måned
240 mio kr.
20 mio kr.
10 pct.
20 mio kr.
24 mio kr.
÷4 mio. kr.
Det beregnede negative bundfradrag på 4 mio. kr. anføres i feltet "Bundfradrag i alt" i afgiftsangivelsen med plus som fortegn. Beløbet skal dermed tillægges det beregnede afgiftstilsvar i alt.
Hvis mængden af faktisk køb af gas omfattet af 4. juni-aftalen overstiger den lovbestemte minimumsmængde, skal der ikke ske nogen reduktion af bundfradraget.
F.4.4 Afgiftsfri udlevering
§§ 6 og 7
Virksomheder, der er registreret som oplagshaver, skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåneden. Om de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde, se A.7 .
Der gælder følgende supplerende regler for oplagshavere, der er registreret efter mineralolieafgiftsloven
Den afgiftspligtige mængde skal opgøres særskilt for de forskellige afgiftspligtige vareområder, som er omfattet af virksomhedens registrering.
Opgørelsen af afgift af mineralolieprodukter mv. kan ske efter én af to metoder, nemlig udleveringsmetoden eller forbrugsmetoden.
F.1.3.1 Udleveringsmetoden
§ 6
I den afgiftspligtige mængde fradrages kul mv., der er udleveret uden afgift efter bestemmelserne i F.2.5 .
Denne bestemmelse finder fx anvendelse i tilfælde af, at en virksomhed inden en afgiftsforhøjelse hos en registreret oplagshaver indkøber store mængder kul mv., som derfor ikke leveres til virksomhedens egne anlæg, men evt. opbevares midlertidigt hos leverandøren. I dette tilfælde kan regionen bestemme, at udleveringen fra den registrerede virksomhed og dermed tidspunktet for afgiftsberigtigelsen, dvs. tidspunktet for fastsættelse af afgiftens størrelse, først anses for at være sket, når kullene fysisk leveres til virksomhedens egne anlæg.
Eget forbrug
I opgørelsen skal endvidere medtages virksomhedens eget forbrug af kul mv. Det gælder fx kul, der er anvendt til fremstilling af varme til rumvarmeformål i virksomheden og kul mv., der er anvendt til de i momslovens § 42, stk. 1, nævnte formål (indehaverens privatforbrug, opvarmning af funktionærboliger mv.). Endvidere medregnes kul mv., der er anvendt til formål, der ikke vedrører omsætningen af varer og momspligtige ydelser.
Ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde kan virksomheden fradrage mængden af afgiftspligtige varer, som virksomheden har anvendt til formål, hvor der kan ske fradrag af afgiften efter lovens § 8. Det gælder fx kul mv., der er anvendt til procesformål, jf. lovens § 8, stk. 4. Se i øvrigt godtgørelsesreglerne i F.6 .
F.2.4.2 Forbrugsmetoden - kul mv.
Forbrug § 5, stk. 2
Metoden gælder for registrerede oplagshavere, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang sælger afgiftspligtige varer.
Den afgiftspligtige mængde for en måned skal opgøres som den mængde afgiftspligtige kul mv., der er forbrugt i virksomheden med tillæg af eventuel udlevering fra virksomheden.
I den afgiftspligtige mængde fradrages kul mv., der er udleveret uden afgift eller anvendt til elfremstilling efter bestemmelsen i F.2.5 .
Til den afgiftspligtige mængde skal endvidere medregnes kul mv., der er anvendt til de i momslovens § 42, stk. 1, nævnte formål (indehaverens privatforbrug, opvarmning af funktionærboliger mv.). Endvidere medregnes kul mv., der er anvendt til formål, der ikke vedrører omsætningen af varer og momspligtige ydelser.
§ 6, stk. 2.
Ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde kan virksomheden fradrage mængden af afgiftspligtige varer, som virksomheden har anvendt til formål, hvor der kan ske fradrag af afgiften efter lovens § 8. Det gælder fx kul, der er anvendt til procesformål, jf. lovens § 8, stk. 4. Se i øvrigt godtgørelsesreglerne i F.6 .
F.2.4.3 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter brændværdi - kul mv.
Brændværdi
§ 6
Oplagshavere kan ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde fradrage følgende
Varer, der tilføres en anden registreret oplagshaver, dog med undtagelse af affaldsvarme.
Varer, der leveres til udlandet.
Varer, der fritages for afgift efter § 7.
Reglerne vedrørende punkt 1 og 2 fremgår af A.7.1.2 .
Elfremstilling § 7, stk. 1
Der ydes afgiftsfrihed for kul mv., der anvendes til fremstilling af elektricitet, når der skal betales elafgift af den fremstillede elektricitet efter elafgiftsloven.
Der gælder forskellige regler for fordelingen af energiforbruget mellem elproduktion og varmeproduktion i centrale kraftvarmeværker (værker omfattet af bilaget til kulafgiftsloven) og i decentrale og industrielle kraftvarmeværker. De nærmere regler herom fremgår af lovens § 7, stk. 1.
F.2.6 Afgiftsgodtgørelse
F.2.6.1 Ikke-registrerede virksomheder
§ 6
I den afgiftspligtige mængde fradrages energiprodukter, der er udleveret uden afgift, se F.5.4 .
F.5.4 Afgiftsfri udlevering
§ 6, stk. 1
Registrerede virksomheder kan ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde fradrage følgende
energiprodukter, der leveres til en anden virksomhed, der registreret efter mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven, elafgiftsloven eller naturgasafgiftsloven for fremstilling, oplægning og afsætning mv. af samme energiprodukt.
energiprodukter, der leveres til udlandet,
energiprodukter, der er fritaget for afgift efter § 7.
Reglerne vedrørende punkt 1 og 2 fremgår af A.7.1.2 .
§ 6, stk. 2
Registrerede virksomheder, der opgør den afgiftspligtige mængde olie eller gas efter forbrugsmetoden, jf. mineralolieafgiftsloven, se F.1.3.2 , kan yderligere fradrage den mængde olie eller gas, der er gået tabt ved brand, lækage e.l.
F.5.5 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse
Der fremgår følgende regler for afgiftsfritagelse i lovens § 7
Skibe og luftfartøjer
§ 7, stk. 1
Metoden gælder for virksomheder, som hovedsagelig sælger afgiftspligtige varer.
Den afgiftspligtige mængde for en måned skal opgøres som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomhedens godkendte anlæg.
Ved opgørelsen medregnes varer, der er fremstillet af virksomheden, og ubeskattede varer, som er tilført virksomheden fra udlandet, fra andre registrerede virksomheder samt fra ikke-registrerede virksomheder, som har bevilling fra Told Skat til at foretage sådanne leverancer mod godtgørelse af afgift.
Opgørelsen skal omfatte enhver udlevering i månedens løb af afgiftspligtige varer, herunder udlevering til egne salgsanlæg for detailsalg af motorbrændstoffer og fyringsolie mv.
Det gælder, uanset om udleveringen sker for virksomhedens egen regning eller for anden regning, og uanset om varerne er endeligt solgt eller leveret i konsignation eller på anden måde. Varer, der udleveres uden betaling, skal også medregnes.
Med udlevering sidestilles som hovedregel fakturering, således at den afgiftspligtige mængde er de i måneden fakturerede afgiftspligtige varer. Det er en forudsætning, at faktureringen sker umiddelbart efter leverancen, i praksis 1-2 dage efter.
§ 7, stk. 1, nr. 1
Registrerede virksomheder kan levere varer, der er afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1-4 og 9-11, uden afgift til brug om bord i skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer på 5 BRT og derover, se F.1.5.2 , og i luftfartøjer, se F.1.5.1 .
Diplomater
§ 7, stk. 1, nr. 4
Afgiftspligtige varer kan leveres uden afgift til diplomater og internationale organisationer som anført i A.7.1.2.5 .
Ordningen med fritagelse for CO2-afgift af energiprodukter til diplomater og internationale organisationer administreres på samme måde som for den tilhørende energiafgift. Reglerne herom fremgår af A.7.1.2.5 .
Derudover henvises til F.1.5.4 om særlige regler for olie, som diplomater mv. køber på tankstationer, og for fjernvarme, der leveres til diplomater mv.
Fremstilling af elektricitet
§ 7, stk. 1, nr. 2 og 3
Der ydes afgiftsfrihed for CO2-afgift af olie, kul og naturgas, der anvendes til fremstilling af elektricitet, når der skal betales elafgift af den fremstillede elektricitet efter elafgiftsloven.
Der gælder forskellige regler for fordeling af energiforbruget mellem elproduktion og varmeproduktion i centrale kraftvarmeværker (værker omfatter af bilaget til bl.a. mineralolieafgiftsloven) og i decentrale og industrielle kraftværker.
Reglerne herom fremgår af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2, kulafgiftslovens § 7, stk. 1 og naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2.
Dampskibsfart og jernbanedrift
§ 7, stk. 1, nr. 3
Der ydes afgiftsfrihed for CO2-afgift af stenkul, brunkul og koks mv., der anvendes til dampskibsfart og jernbanedrift.
Elektricitet
§ 7, stk. 2
Fritaget for afgift er elektricitet, der er undtaget fra elafgift efter elafgiftslovens § 2.
Raffinaderier
§ 7, stk. 3
Fritaget for CO2-afgift er raffinaderiers forbrug af mineralolieprodukter omfattet af mineralolieafgiftsloven i forbindelse med fremstillingsprocessen af disse varer. Det gælder dog ikke forbrug af mineralolieprodukter, der anvendes som motorbrændstof
§ 7, stk. 4, nr. 1
Momsregistrerede virksomheder kan opnå godtgørelse af hele CO2-afgiften af mineralolie- og kulprodukter (varer omfattet af afgiftspligten efter lovens § 2, stk. 1. nr. 1-7 og 9-13), der anvendes til følgende formål
til sejlads med andre skibe og fartøjer end dem, der er berettiget til at få leveret de pågældende produkter afgiftsfrit, bortset fra lystfartøjer. Der ydes derimod ikke godtgørelse af CO2-afgift af gas- og dieselolie, der anvendes ved sejlads med lystfiskere, idet denne ydelse momsmæssigt betragtes som momsfri personbefordring.
på anden måde end som motorbrændstof eller brændstof til fremstilling af varme
til fremstilling af elektricitet, som ikke er fritaget for CO2-afgift, jf. § 7, stk. 2.
Færgedrift
§ 7, stk. 4, nr. 2
Der ydes godtgørelse af hele CO2-afgiften af mineralolieprodukter (varer omfattet af afgiftspligten efter lovens § 2, stk. 1, nr. 1-4 og 9-11), der anvendes til færgedrift. De nærmere regler fremgår af F.1.6.3 .
Rutekørsel
§ 7, stk. 4. nr. 3
Der ydes godtgørelse af hele CO2-afgiften af svovlfattig dieselolie, LPG-gas og elektricitet, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel. De nærmere regler fremgår af F.6.11 .
Jernbanedrift
§ 7, stk. 5
Bestemmelserne i mineraloliefgiftslovens § 9, stk. 6-9 finder tilsvarende anvendelse for CO2-afgiften. Se F.1.5.6 og F.1.6.3 .
Afregning § 13
Reglerne for afregning af afgift følger reglerne for de tilhørende energiafgifter og fremgår af A.11 . Ved angivelse anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket. For mineralolieprodukter er det blanket nr. 24.008. For kul mv. er det blanket nr. 24.016.
For elektricitet er angivelsen fælles for energiafgiften og CO2-afgiften, nemlig blanket nr. 23.011. Dette gælder også for naturgas og bygas, hvor det er blanket nr. 23.022.
Der findes endvidere en særlig angivelses- og indbetalingsblanket for CO2-tilskudsvirksomheder, blanket nr. 24.003, som er beskrevet nærmere i F.8 .
Kontrol mv.
Reglerne for kontrol (§ 14), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, se A.12 , straffebestemmelser (§§ 15 - 16), se A.13 , og klagevejledning (§§ 17 - 17a), se A.14 .
§ 7, stk. 8
Hvis afgiftspligtige varer, der ikke udleveres uden afgift efter § 8, stk. 1, se F.1.4 , udleveres til andre oplagringsanlæg end de for modtageren normale, kan told- og skatteregionen bestemme, at udleveringen finder sted, når varerne modtages i de normale oplagringsanlæg.
Denne bestemmelse finder fx anvendelse i tilfælde af, at en virksomhed inden en afgiftsforhøjelse hos en registreret oplagshaver indkøber store mængder olieprodukter, som derfor ikke leveres til virksomhedens egne anlæg, men evt. opbevares midlertidigt hos leverandøren. I dette tilfælde kan regionen bestemme, at udleveringen fra den registrerede virksomhed og dermed tidspunktet for afgiftsberigtigelsen, dvs. tidspunktet for fastsættelse af afgiftens størrelse, først anses for at være sket, når olien fysisk leveres til virksomhedens egne anlæg.
§ 7, stk. 2
Metoden gælder for virksomheder, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang sælger afgiftspligtige varer.
Den afgiftspligtige mængde for en måned skal opgøres som den mængde ubeskattede varer, der er tilført virksomhedens godkendte anlæg reguleret for lagerforskydning i månedens løb.
Den afgiftspligtige mængde opgøres således
Opmålt beholdning ved månedens begyndelse
+ Modtaget fra udlandet
+ Indkøb her i landet af ubeskattede varer
- Afgiftsfri udlevering efter reglerne herom
- Opmålt beholdning ved månedens slutning.
Ved opgørelsen medregnes enhver tilgang i afgiftsperioden af varer, som ubeskattet er tilført virksomheden fra udlandet, fra andre registrerede virksomheder og fra ikke-registrerede virksomheder, der har bevilling fra Told Skat til at foretage sådanne leverancer mod godtgørelse af afgift.
§ 7, stk. 3
Virksomheder, der er registreret som varemodtagere, skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i følgende måned angive mængden af varer, som virksomheden har modtaget i månedens løb, se A.7.2 .
Spildolie fra skibe
Afgiften skal opgøres på grundlag af vandindholdet i det enkelte parti spildolie. Leverandørens fakturerede vandindhold kan normalt lægges til grund for afgiftsopgørelsen. Det forudsætter dog, at der er tale om to uafhængige virksomheder, og at vandindholdet har betydning for prisfastsættelsen for olien.
F.1.4 Afgiftsfri udlevering
§ 7, stk. 3
Modtagere af varme eller damp produceret ved affaldsforbrænding kan opnå afgiftsgodtgørelse af den andel af varmen, der anvendes til fremstilling af elektricitet, når der betales elafgift af den fremstillede elektricitet efter elafgiftsloven. Andelen beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den elektricitet, der er fremstillet i perioden, og på den anden side summen af energiindholdet i den elektricitet og varme, der er fremstillet i perioden.
§ 7, stk. 5
Virksomheder, der ikke er registreret efter kulafgiftsloven, kan få bevilling til godtgørelse af energiafgift på kul mv., som leveres til udlandet og til centrale kraftværker og kraftvarmeværker, samt til andre virksomheder, der er registreret efter kulafgiftsloven som oplagshavere. Det gælder dog ikke for affaldsvarme.
Der kan ikke gives bevilling til en virksomhed, når den pågældende virksomhed og en registreret oplagshaver, som virksomheden direkte eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksomheder.
Som indbyrdes forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor samme ejerkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af den eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, anses ved bedømmelsen af ejerkredsen for én og samme person.
En udstedt bevilling bortfalder, hvis der efterfølgende kommer til at foreligge en situation med indbyrdes forbundne virksomheder.
Når registrerede oplagshavere køber kul mv. uden afgift af virksomheder med bevilling, jf. ovenfor, skal leverandøren udstede en faktura, hvoraf det bl.a. skal fremgå, at varerne er leveret uden afgift.
Virksomhederne skal medregne sådanne leverancer i regnskabet over tilgang af kul mv. uden afgift.
F.2.6.2 Momsregistrerede virksomheder
§ 7, stk. 4
Virksomheder kan opnå godtgørelse af energiafgift (og CO2-afgift) af kul mv., der anvendes til dampskibsfart og jernbanedrift.
F.2.7 Regnskab
§ 7
Foruden de regnskabs- og faktureringsregler, der fremgår af A.10 , gælder følgende
Elafgiften skal kunne opgøres særskilt for leverancer til opvarmning af helårsboliger og anden el.
Faktura
Fakturaer behøver ikke at være nummereret fortløbende, hvis de i stedet er forsynet med et forbrugsnummer.
Som fakturadato vil kunne antages den dato, da forbrugerens måler er aflæst.
Fakturaen skal indeholde oplysning om, at eldistributionsbidraget udgør 4 øre pr. kWh.
Endvidere skal fakturaen oplyse om leveringsperiodens længde og leverancens omfang i kWh.
§ 7
Registrerede virksomheder kan ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde fradrage
naturgas og bygas, der leveres til en anden registreret virksomhed efter § 4,
naturgas og bygas, der leveres til udlandet,
naturgas og bygas, der fritages for afgift efter § 8.
Reglerne vedrørende punkterne 1 og 2 fremgår af A.7.1.2 .
F.4.5 Afgiftsfritagelse
§ 8
I den afgiftspligtige mængde fradrages mineralolieprodukter mv., der er udleveret uden afgift efter bestemmelserne omtalt i F.1.4 og F.1.5 .
Eget forbrug
Virksomhedens forbrug af egne varer sidestilles med udlevering.
Det gælder fx varer, som virksomheden har anvendt som motorbrændstof, til opvarmning mv., til de i momslovens § 42, stk. 1, nævnte formål (indehaverens privatforbrug, opvarmning af funktionærboliger mv.), og varer anvendt til formål, som ikke vedrører omsætningen af momspligtige varer og ydelser.
Efter hidtidig administrativ praksis kan virksomheder, der benytter udleveringsmetoden ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde, indtil videre fradrage mængden af afgiftspligtige varer, som virksomheden har anvendt til formål, hvor der kan ske fradrag af afgiften efter lovens § 11. Det gælder fx olie, der er anvendt til procesformål, jf. lovens § 11, stk. 5. Se i øvrigt godtgørelsesreglerne i F.6 .
F.1.3.2 Forbrugsmetoden
§8
Virksomheder, der ikke er registreret efter mineralolieafgiftsloven eller kulafgiftsloven, kan få bevilling til godtgørelse af CO2-afgift af olie og kul mv., som leveres til
virksomheder, der er registreret efter mineralolieafgiftsloven eller kulafgiftsloven for fremstilling, afsætning mv. af samme varer, herunder kraftværker og kraftvarmeværker, der er registreret efter de nævnte love
brug i luftfartøjer
brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer på 5 BRT og derover, dog bortset fra lystfartøjer
diplomater og internationale organisationer.
Der kan ikke gives bevilling til en virksomhed, når den pågældende virksomhed og en registreret oplagshaver, som virksomheden direkte eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksomheder.
Som indbyrdes forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor samme ejerkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af den eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, anses ved bedømmelsen af ejerkredsen for én og samme person.
En udstedt bevilling bortfalder, hvis der efterfølgende kommer til at foreligge en situation med indbyrdes forbundne virksomheder.
Når registrerede oplagshavere køber olie og kul mv. uden CO2-afgift af virksomheder med bevilling, jf. ovenfor, skal leverandøren udstede en faktura hvoraf det bl.a. skal fremgå, at varerne er leveret uden CO2-afgift.
Registrerede oplagshavere skal medregne sådanne leverancer i regnskabet over tilgang af olie og kul mv. uden afgift.
F.5.6.2 Afgiftsgodtgørelse - momsregistrerede virksomheder
Momsregistrerede virksomheder § 9
Reglerne for godtgørelse af CO2-afgift af energiprodukter, som momsregistrerede virksomheder anvender i forbindelse med let proces og tung proces fremgår af afsnittet om godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift, se F.6 .
Ingen godtgørelse af CO2-afgift
Der ydes ikke godtgørelse af CO2-afgift af olieprodukter, der anvendes som motorbrændstof ved afprøvning af motorer til skibe i forbindelse med fremstilling af disse motorer, hvor der ydes godtgørelse af olieafgiften.
Oplysningspligt
§ 8
I den afgiftspligtige mængde fradrages mineralolieprodukter mv., der er udleveret uden afgift efter bestemmelserne omtalt i F.1.4 og F.1.5 .
§ 8, stk. 2
Ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde kan virksomheden endvidere fradrage mængden af afgiftspligtige varer, som virksomheden har anvendt til formål, hvor der kan ske fradrag af afgiften efter lovens § 11. Det gælder fx olie, der er anvendt til procesformål, jf. lovens § 11, stk. 5. Se i øvrigt godtgørelsesreglerne i F.6 .
F.1.3.3 Spildolie fra skibe
For spildolie, hvor afgiften er afhængig af vandindholdet i olien, se F.1.1 , gælder der følgende særlige regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde
Forarbejdningsvirksomheder
Hvis der i virksomheden sker en løbende ensartet forarbejdning af spildolie, hvor der kun er tale om meget små udsving i vandindholdet, kan opgørelsen af vandindhold ske på grundlag af en analyse af den forarbejdede spildolie ved hvert kvartals begyndelse.
Resultatet af analysen kan herefter lægges til grund for opgørelsen af afgiften af den udleverede mængde spildolie for de 3 afgiftsperioder i kvartalet.
Hvis der derimod er tale om betydelige udsving i vandindholdet i den forarbejdede spildolie, skal der foretages en analyse af vandindholdet for hvert parti forarbejdet olie, der tilføres virksomhedens beholdning af forarbejdet spildolie.
Hvis virksomheden oplagrer hvert parti forarbejdet olie adskilt fra anden olie, skal opgørelsen af den afgiftspligtige mængde ske på grundlag af det faktiske vandindhold i det pågældende parti olie.
Oplagres olien sammen med andre forarbejdede spildolier, skal opgørelsen af spildolieafgiften ske efter en gennemsnitsberegning, se nedenfor om Lagerbalancesystemet.
Andre virksomheder
Afgiften skal enten opgøres på grundlag af vandindholdet i det enkelte parti spildolie eller efter en gennemsnitsberegning.
Leverandørens fakturerede vandindhold kan normalt lægges til grund for afgiftsopgørelsen. Det forudsætter dog, at der er tale om 2 uafhængige virksomheder, og at vandindholdet har betydning for prisfastsættelsen for olien.
Lagerbalancesystem
Virksomheden kan vælge at beregne vandindholdet i spildolien efter et lagerbalancesystem. Lagerbalancesystemet kan benyttes fra begyndelsen af en af giftsperiode og skal gælde for en periode på mindst 2 år.
For spildolie, der tilføres lageret, opgøres vandindholdet efter sælgerens måling eller sælgerens lagerbalancesystem (den registrerede leverandørs fakturerede vandindhold). Det samme gælder, hvis varerne modtages fra udlandet. Hvis varerne forarbejdes, opgøres vandindholdet som nævnt under afsnittet Forarbejdningsvirksomheder.
For varer, der fraføres lageret, beregnes vandindholdet ved at gange det opgjorte aktuelle vandindhold med mængden af spildolie, der fraføres.
Hver gang der er tilført lageret spildolie, skal der ske en ny opgørelse af det samlede lager og det samlede vandindhold i spildolien.
Eksempel
En virksomhed har ved begyndelsen af en afgiftsperiode et lager på 1.000 kg spildolie med et vandindhold på 45 pct. Virksomheden får tilført 500 kg olie med et vandindhold på 50 pct. og frafører/ forbruger i perioden 800 kg olie.
Lager primo
1.000 kg x 45 pct. =
450 kg vand
Tilført lager
500 kg x 50 pct. =
250 kg vand
Samlet lager
1.000 kg + 500 kg =
1.500 kg
Samlet vandindhold
450 kg + 250 kg =
700 kg vand
Vandindhold i pct.
700 kg / 1.500 kg =
46,7 pct.
Fraført lager
800 kg à 46,7 pct. vand
Beregning af afgift
Energiafgift
800 kg x 1,95 kr. x 70 pct. =
1.092 kr.
CO2-afgift
800 kg x 0,32 kr. x 70 pct. =
179 kr.
F.1.3.4 Varemodtagere
§ 8, stk. 1
Oplagshavere kan ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde fradrage
varer, der tilføres en anden registreret oplagshaver,
varer, der tilføres en virksomhed, der i andre EU-lande er berettiget til at få dem tilført under suspension af afgiften,
varer, der udføres til steder uden for EU,
varer, der er fritaget for afgift efter § 9, se F.1.5 , og
varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra virksomheden er gået tabt som følge af varernes art eller ved brand, lækage e.l.
Reglerne vedrørende punkterne 1, 2, 3 og 5 fremgår af A.7.1.2 . For så vidt angår punkt 2 fremgår reglerne for brug af ledsagedokument af A.15.5 .
Udførsel
Ifølge lovens § 31 sidestilles med steder uden for EU med hensyn til lovens bestemmelser Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn. Landsskatteretten har i en kendelse af 22. december 1999 fastslået, at leverancer af olie til forbrug i Københavns Frihavn ikke kan ske uden afgift. Landsskatteretten har bl.a. lagt vægt på bestemmelserne i Rådets direktiv 92/12 (cirkulationsdirektivet) om anvendelsesområdet, der er Fællesskabets område, således som det er defineret i Traktaten. Frihavnen er ikke undtaget fra Fællesskabets område, og der skal derfor betales afgift af afgiftspligtige varer, når de forlader en suspensionsordning, dvs. overgår til forbrug - også når dette forbrug foregår i Frihavnen.
F.1.5 Afgiftsfritagelser
Der fremgår følgende regler for afgiftsfritagelse i lovens § 9
Benzin § 9, stk. 1, nr. 1
Oplagshavere kan levere afgiftspligtig benzin uden afgift til anden teknisk brug end motordrift. Virksomheder, der anvender benzin til teknisk brug, skal have en bevilling hertil udstedt af told- og skatteregionen.
F.1.5.1 Luftfartøjer
§ 8
Reglerne for godtgørelse af energiafgift af kul mv., som momsregistrerede virksomheder anvender til procesformål, fremgår af afsnittet om godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift, se F.6 .
F.2.6.3 Andre godtgørelser
§ 8, stk. 1
Registrerede oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver måned (kalendermåned), dvs. den mængde, som virksomheden skal betale elafgift (og CO2-afgift) af.
Den afgiftspligtige mængde skal opgøres særskilt for leverancer af el til opvarmning af helårsboliger og anden el.
Fradrag
I den afgiftspligtige mængde fradrages el, der er leveret uden afgift, se F.3.7.
Eget forbrug
Ved opgørelsen skal medregnes el, der er anvendt til de i momslovens § 42, stk. 1, nævnte formål (el til funktionærboliger, indehaverens privatforbrug mv.), samt til afsætning af ydelser, der ikke giver adgang til godtgørelse af elafgift efter elafgiftslovens § 11, fx forlystelser. Endvidere medregnes el, der ikke vedrører omsætningen af varer og momspligtige ydelser.
Ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde kan virksomheden fradrage mængden af afgiftspligtige varer, som virksomheden har anvendt til formål, hvor der kan ske fradrag af afgiften efter lovens § 11. Det gælder fx el, der er anvendt til procesformål, jf. lovens § 11, stk. 1 og 4. Der kan dog ikke ske fradrag for el, der anvendes til formål omfattet af bilaget til elafgiftsloven, jf. lovens § 11, stk. 2. Se i øvrigt godtgørelsesreglerne i F.6 .
F.3.5.1 Elselskaber
§ 8, stk. 2
Virksomhedens afgiftspligtige leverancer i en måned omfatter de leverancer, for hvilke der i den pågældende måned er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger.
Dette indebærer, at alle fakturaer og acontoopkrævninger, der udstedes i en måned, skal medtages ved opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer for den samme måned.
En eventuel forfaldsdato eller dato for sidste rettidige betaling kan ikke lægges til grund for opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer.
Fakturadatoen skal dermed anvendes både ved opgørelse af momstilsvaret og den afgiftspligtige mængde el i relation til elselskabets afregning af elafgift og CO2-afgift.
I de følgende afsnit er reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde el beskrevet på grundlag af en række af de faktureringsmetoder, som elselskaberne almindeligvis anvender over for elkunder. Reglerne anvendes i øvrigt også ved opgørelse af momstilsvaret.
Månedsafregnende elkunder
Reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde el ved månedsafregnende elkunder, hvor der sker en slutafregning for hver måned, kan vises ved følgende eksempel
En leverance i januar, for hvilken der udstedes en faktura i februar, skal medregnes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde el for februar - hvor fristen for angivelse og betaling af afgifterne til Told Skat er den 15. marts.
Acontoopkrævninger for hver enkelt acontoperiode
For udstedte acontoopkrævninger, som sendes enkeltvis til elkunder for hver acontoperiode, gælder der de samme opgørelsesregler som nævnt oven for ved månedsafregnende elkunder.
Det betyder, at en acontoopkrævning, der udstedes i fx marts omfattende en 3 måneders acontoperiode (februar, marts og april), skal medregnes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde el for marts.
Betaling via PBS
Ved betaling for leverancer af el via BetalingsService (PBS) anvender elselskaberne almindeligvis følgende 2 hovedsystemer
Elkunden får tilsendt fakturaer - acontoopkrævninger for hver acontoperiode og en årsafregning (slutafregning) - fra elselskabet og en betalingsoversigt fra PBS.
Elkunden får tilsendt en slutafregning fra elselskabet og en betalingsoversigt fra PBS for slutafregningen - mens den løbende acontoopkrævning for hver acontoperiode sker via PBS.
Ad 1
Hvis elselskabet både udsteder acontoopkrævninger for hver acontoperiode og en slutafregning - hvoraf det fremgår, at betaling vil ske via PBS - er det fakturadatoen på de udstedte acontoopkrævninger og slutafregningen, der skal anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde el.
Datoen på betalingsoversigten fra PBS er dermed uden betydning i dette tilfælde.
Ad 2
Hvis elselskabet udsteder en slutafregning, er det fakturadatoen på slutafregningen, der skal anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde el. Det samme gælder i de tilfælde, hvor slutafregningen er slået sammen med første acontorate for det nye afregningsår.
For de øvrige acontorater anvendes betalingsoversigten fra PBS som faktura under forudsætning af, at betalingsoversigten indeholder de samme oplysninger, som kræves for en faktura. Det forudsættes endvidere, at hver fakturering/transaktion på en betalingsoversigt skal forsynes med en udstedelsesdato (fakturadato).
Denne dato skal også lægges til grund af momsregistrerede elkunder for, hvornår acontoopkrævningen må medregnes ved opgørelse af fradragsberettiget elafgift (og CO2-afgift).
En tidligere administrativ praksis med at bruge betalingsoversigtens datering (den 1. i måneden) som fakturadato ophørte med virkning fra den 1. december 1999.
Samlet udsendelse af acontoopkrævninger
Elselskaber, der udsender alle indbetalingskort samlet for alle acontoperioder i afregningsåret skal som hovedregel medtage alle acontoopkrævningerne ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde el i den afgiftsperiode, hvori den samlede udsendelse af indbetalingskortene sker.
Hovedreglen kan dog fraviges, således at elselskabet kan forsyne indbetalingskortene med hver sin fakturadato, der herefter kan anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde el. Fakturadatoen skal ligge forud for en forfaldsdato og sidste rettidige indbetalingsdag. Det præciseres, at elselskabet ikke må anvende en forfaldsdato eller anden dato end fakturadatoen ved opgørelsen.
Det er en betingelse, at det klart fremgår af indbetalingskortene, hvornår momsregistrerede elkunder må medregne acontoopkrævningen ved opgørelse af fradragsberettiget elafgift (og CO2-afgift). Der skal være fuldstændigt sammenfald mellem de to tidspunkter.
F.3.5.2 Opgørelse på grundlag af leverancer fra kraftværker
§ 8, stk. 3
Elselskaber, der årligt afsætter mindre end 100 GWh, kan efter ansøgning til Told Skat få tilladelse til at opgøre de afgiftspligtige leverancer på grundlag af de fakturerede leverancer af el fra kraftværker mv.
Virksomheder, der opgør de afgiftspligtige leverancer på grundlag af de tilfakturerede leverancer fra kraftværker mv., kan foretage et fradrag i disse leverancer på 4 pct. for ledningstab.
Tilladelsen gives på betingelse af, at endelig afregning af elafgiften over for Told Skat finder sted mindst én gang om året ved opgørelse og afregning af de faktiske leverancer på grundlag af en aflæsning af forbruget hos samtlige forbrugere.
F.3.5.3 Elproducenter
Elproducenter skal opgøre den afgiftspligtige mængde på grundlag af et produktionsregnskab over den mængde el, som virksomheden har produceret til forbrug i månedens løb.
I den afgiftspligtige mængde fradrages eget forbrug af el, der er godtgørelsesberettiget efter lovens § 11, se F.3.5 og F.6.
F.3.5.4 Registrerede varemodtagere
Virksomheder, der er registreret som varemodtagere, skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den følgende måned angive mængden af el, som der skal betales afgift af.
§ 8, stk. 1
Fritaget for afgift er en registreret virksomheds leverancer af
gas til anden teknisk brug end motorbrændstof,
naturgas og bygas, der leveres til diplomater og internationale institutioner.
Diplomater § 8, stk. 1, nr. 2
Af praktiske hensyn administreres ordningen med fritagelse for afgift af naturgas og bygas, der leveres til diplomater og internationale institutioner, som en godtgørelsesordning. Det betyder, at bestemmelsen ikke direkte berører gasselskabernes opkrævning af afgift.
Repræsentationer mv. kan efter ansøgning til Told Skat få godtgjort gasafgiften. Ved ansøgning bruges en særlig anmodningsblanket (23.006), der kan fås hos told- og skatteregionen.
Fjernvarme
Fritagelsen for afgift gælder også for fjernvarme fremstillet på basis af naturgas. Diplomatiske repræsentationer, konsulater og her repræsenterede internationale organisationers kontorer kan således få godtgjort den indirekte naturgasafgiftsbelastning på den leverede fjernvarme på samme måde som leverancer af naturgas.
Godtgørelsen omfatter ikke leverancer til det til repræsentationen knyttede personales private forbrug, men kun forbrug vedr. repræsentationschefens bolig.
Elfremstilling § 8, stk. 2
Der ydes afgiftsfrihed for naturgas, der anvendes til fremstilling af elektricitet, når der skal betales elafgift af den fremstillede elektricitet efter elafgiftsloven.
Der gælder forskellige regler for fordelingen af energiforbruget mellem elproduktion og varmeproduktion i centrale kraftvarmeværker (værker omfattet af bilaget til naturgasafgiftsloven) og i decentrale og industrielle kraftværker. De nærmere regler herom fremgår af lovens § 8, stk. 2, jf. endvidere lovens § 31, stk. 5.
Hvis der ikke betales elafgift af den fremstillede elektricitet skal der i stedet betales afgift af den anvendte naturgas efter motorbrændstofsatsen, som er 262 øre pr. Nm3.
Indførsel i brændstoftanke § 13, stk. 2
Der skal ikke betales afgift af gas, der medbringes fra udlandet til brug i køretøjets og specialcontaineres normale brændstoftank som brændstof eller drivmiddel for køleanlæg o.l. under transporten.
F.4.6 Afgiftsgodtgørelse
Momsregistrerede virksomheder § 11
Reglerne for godtgørelse af energiafgift af naturgas og bygas, som momsregistrerede virksomheder anvender til procesformål, fremgår af afsnittet om godtgørelse af energiafgift og CO2-afgift, se F.6 .
Rutekørsel § 9, stk. 1
Der ydes endvidere godtgørelse af afgift (og CO2-afgift) af gas, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel. Reglerne for afgiftsgodtgørelse er de samme som for svovlfattig diesel, der anvendes til rutekørsel. Disse regler er beskrevet i F.6.11 .
F.4.7 Regnskab
§ 9, stk. 1, nr. 2
Oplagshavere kan levere afgiftspligtige varer uden afgift til brug om bord i luftfartøjer. Det gælder fx jetpetroleum til drift af fly.
Afgiftsfritagelsen omfatter ikke benzin, der anvendes til drift af motorspil mv. til optræk af svævefly.
F.1.5.2 Skibe
§ 9, stk. 19
Der ydes godtgørelse af CO2-afgift af energi, der vedrører personbefordring med jernbane. Godtgørelsen ydes efter reglerne for let proces. De nærmere regler for let proces er beskrevet i afsnittet F.6 .
For den del af energien, der vedrører evt. godstransport med jernbane, vil jernbanen være momsregistreret og dermed omfattet af de almindelige regler for godtgørelse af CO2-afgift efter reglerne for let proces.
F.5.6 Afgiftsgodtgørelse
F.5.6.1 Ikke-registrerede virksomheder
§ 9
Plantetype
Kortdagsplanter
Maksimal godtgørelsesberettiget elforbrug omfattet af tung proces
Andre planter
Maksimal godtgørelsesberettiget elforbrug omfattet af tung proces
Fradrag for naturlig indstråling, når den udgør
stk. 11
Lysplanter
650 Wh/m2 pr. døgn
900 Wh/m2 pr. døgn*)
Mindst 75 W/m2: Antal timer x 50 W/m2*)
stk. 12
Skyggeplanter
260 Wh/m2 pr. døgn
360 Wh/m2 pr. døgn
Mindst 30 W/m2: Antal timer x 20 W/m2
stk. 13
Andre planter
390 Wh/m2 pr. døgn
540 Wh/m2 pr. døgn
Mindst 45 W/m2: Antal timer x 30 W/m2
For det antal kWh, der efter ovenstående skema betragtes som tung proces, ydes der godtgørelse med 75 pct. af CO2-afgiften. Det bemærkes, at godtgørelsen har udgjort 75 pct. siden bestemmelsens ikrafttræden.
For det resterende forbrug af elektricitet i væksthuset ydes der godtgørelse efter reglerne for let proces, medmindre der er tale om rumvarme/varmt vand.
Hvis det faktisk målte elforbrug til vækstlys er mindre end det maksimale godtgørelsesberettigede forbrug, er det kun det målte elforbrug, der betragtes som tung proces. Der kan ikke ske overførsel til efterfølgende perioder.
Virksomheder, der har tilsagn fra Energistyrelsen om tilskud til CO2-afgift (aftalevirksomheder), se F.8 , kan få tilskud til CO2-afgift af el til vækstlys efter de almindelige regler for tilskud til CO2-afgift.
Måling af elforbrug og opgørelse af vækstlysareal
Den samlede mængde elektricitet til vækstlys skal opgøres for hver opgørelsesperiode ved hjælp af målere. Hvis der er flere væksthuse beliggende inden for samme geografiske område, kan der ske en samlet opgørelse af den målte elektricitet til vækstlys.
Der kan ske måling af enten den samlede mængde elektricitet til vækstlys eller den samlede mængde el til andet forbrug end til vækstlys.
Måling kan ske ved elmåler eller driftstimetæller.
Driftstimetællere skal indbygges i elanlægget for hver selvstændig afbrydelig vækstlysgruppe. Elforbrug opgøres som antal driftstimer gange med gruppens installerede effekt.
Der skal endvidere ske opgørelse af vækstlysarealet, dvs. det dyrkede areal med vækstlys (nettoareal). Det tillades, at gartnere opgør det dyrkede areal ved hjælp af ugentlige optællinger, som herefter danner grundlag for beregning af en gennemsnitlig arealanvendelse i afgiftsperioden. Den ugentlige optælling skal foretages på samme ugedag. Gartnerens valg af ugedag til den ugentlige optælling gælder for mindst 1 år.
Dokumentationen for opgørelsen af elektricitet til vækstlys og vækstlysareal skal fremvises på forlangende over for told- og skatteregionen.
Regnskab
Der skal løbende føres regnskab over de væksthusarealer med vækstlys, der anvendes. Enhver udvidelse eller begrænsning af arealer i opgørelsesperioden skal straks registreres med anførsel af tidspunkt for ændringen. Regnskabet opdeles for hver planteart og opdelt efter godtgørelseskategori.
Der skal føres regnskab over den samlede mængde forbrugte elektricitet i gartneriet. Det skal kunne dokumenteres over for den lokale told- og skatteregion, hvorledes den forbrugte mængde elektricitet til vækstlys er opgjort.
Måling af elektricitet til vækstlys skal foretages og registreres for hver opgørelsesperiode.
Oplysninger om vækstlyskvoter mv. indhentet hos DEG og oplysninger om naturlig indstråling indhentet fra DMI indgår som en del af virksomhedens regnskabsmateriale.
Der skal på fakturaer mv. være oplysning om plantearter med betegnelse som nævnt i bilaget til bekendtgørelsen.
I øvrigt gælder de almindelige regler for regnskab mv., jf. F.6.16 .
Lovændring
Ved lov nr. 963 af 20. december 1999 er sket en ændring af CO2-afgiftslovens bestemmelser om vækstlys.
Med lovændringen bliver der mulighed for, at den forhøjede godtgørelse af CO2-afgift af elektricitet i væksthusgartnerier kan ydes efter en enklere opgørel-sesmetode.
Den nye ordning indebærer, at 85 pct. af elforbruget i væksthuse, hvor der anvendes vækstlys, og hvor der dyrkes planter omfattet af bekendtgørelsen til CO2-afgiftsloven, kan medregnes til tung proces. Der skal dog altid henregnes mindst 20 kWh pr. m2 væksthus pr. år til den lette proces.
Der er tale om et alternativ til den hidtidige regel, som fortsat kan være fordelagtig for nogle virksomheder. Den enkelte væksthusgartner har dermed valgfrihed mellem den hidtidige regel og den nye regel.
Der vil ske en ajourføring af bekendtgørelsen om opgørelse af CO2-afgift af elektricitet til vækstlys.
Bestemmelsen var ikke trådt i kraft ved redaktionens ophør.
De nærmere regler for bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F.6.5.6 .
F.6.5.6 Lovændringer
Ved lov nr. 963 af 20. december 1999 er der sket visse ændringer af proceslisten. Ændringerne har virkning fra 1. januar 2000. Virksomhederne kan dog først opnå godtgørelse efter de nye regler, når ændringerne er blevet godkendt af EU-Kommissionen, og når der er udstedt en bekendtgørelse om lovens ikrafttræden. Dette var ikke sket ved redaktionens ophør.
Ændringerne i proceslisten er mærmere beskrevet i F.6.5.5 .
Rent praktisk betyder det, at virksomheden først kan opnå afgiftsgodtgørelse, når der er udstedt en ikrafttrædelsesbekendtgørelse - dog med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2000.
F.6.5.7 Kendelser fra Landsskatteretten
Nedenfor er omtalt visse af Landsskatterettens kendelser i relation til afgrænsningen mellem tung proces og let proces
Poceslistens punkt 11 (fremstilling af letklinker)
Landsskatteretten har den 12 april 2000 afsagt kendelse i en sag vedrørende elforbrug ved fremstilling af letklinker (ekspanderet ler).
Sager drejede sig om elforbrug i relation til primærblæsere, sekundærblæsere, røggasblæsere, elektrostatisk filter og i kulanlæg.
Virksomheden har bl.a. gjort gældende, at den har indgået en aftale med Energistyrelsen, hvor ovennævnte elforbrug er anset for tung proces i energisynsrapporten, der ligger til grund for aftalen.
Retten har lagt til grund, at virksomhedens fremstilling af letklinker er tung proces, jf. kuldioxidaf-giftslovens § 9, stk. 2, samt bilagets punkt 11, litra a. Det er videre lagt til grund, at det nævnte elforbrug udelukkende er medgået til processen ved fremstilling af letklinker.
Kendelse: Retten fandt, at elforbruget ikke kan anses for omfattet af bilagets punkt 11, idet ingen del heraf kan anses for udelukkende anvendt til opvarmning eller varmholdelse af de fremstillede produkter. Retten har herved henset til, at det ud fra en ordlydsfortolkning af bestemmelsen ikke kan anses for tilstrækkeligt, at elektricitet er medgået som en nødvendig del af selve opvarmningsprocessen samt forudgående eller efterfølgende processer i tilknytning hertil, når selve varmefremstillingen ikke er elbaseret.
Retten har endvidere bemærket, at den mellem virksomheden og Energistyrelsen indgåede aftale ikke kan tillægges vægt i relation til den afgiftsmæssige behandling.
Proceslistens punkt 13 - drift af kedelcentral
Landsskatteretten har den 5. maj 2000 afsagt kendelse i en sag vedrørende elforbrug i en kedelcentral, der forsyner den tunge proces i virksomheden med varme.
Retten har lagt til grund, at virksomhedens produktion er tung proces, jf. CO2-afgiftslovens § 9, stk. 2 og bilagets nr. 13, 1. punktum, samt at denne produktion ikke er omfattet af bilagets nr. 13. 2. punktum.
Kendelse: Retten fandt, at elforbruget i kedelcentralen ikke kan anses for omfattet af adgangen til forhøjet godtgørelse af CO2-afgift efter lovens § 9, stk. 2.
Proceslistens Punkt 20 (Isfremstilling)
Landsskatteretten har den 28. april 2000 afsagt kendelse i en sag vedrørende en virksomhed, der fremstiller stang- og skælis til brug for fiskerieerhvervet.
Det er oplyst, at isen fremstilles i isgeneratorer ved, at vand pumpes op i et såkaldt istårn, hvorefter det løber ned af afkølende stænger. Lidt af vandet fryser fast til stængerne, og det tilbageværende vand pumpes på ny op i istårnet. Isen transporteres via transportsnegle herefter til islageret, hvor temperaturen er ca. minus 5 grader. Uden for islageret er placeret kompressorer, hvori der dannes kold væske, der via fordampere sikrer temperaturen i islageret. Fordamperne er placeret i islageret og sørger for udblæsningen af den kolde luft, der produceres i kompressorerne. I afløbet fra fordamperne er placeret frostsikringer, bestående af 300 W tråde, der sikrer, at smeltevand fra fordamperne ikke fryser fast.
Det er endvidere oplyst, at isen på islageret gennemgår en proces, der er nødvendig, for at isen kan sælges til sit formål. For at få isen til at slippe rørene i isgeneratorerne er det nødvendigt at tilføre varme. Isen er derfor våd, når den forlader isgeneratoren og er på dette tidspunkt nær 0 grader. På islageret nedkøles isen til ca. minus 5 grader. På islageret opnår isen en særlig struktur, som gør isen modstandsdygtig overfor slag. Efterbehandlingen på islageret tager 1-3 dage.
Kendelse: Landsskatteretten lægger i overensstemmelse med virksomhedens oplysninger til grund, at der på islageret sker en efterbehandling af isen, som ændrer dens karakter. Retten lægger endvidere til grund, at det primære formål med opbevaringen af isen på islageret er denne efterbehandling, og at isen derfor kun undtagelsesvis opbevares på islageret ud over den periode på 1-3 dage, som efterbehandlingen strækker sig over. Henset hertil har retten fundet, at energi medgået til opretholdelse af en temperatur på islageret på minus 5 grader må anses som medgået direkte til fremstilling af den type is, som virksomheden afsætter. Energi medgået til drift af de omhandlede kølekompressorer, fordampere og frostsikring, der hver især medvirker til opretholdelsen af denne temperatur, er endvidere af retten anset for omfattet af punkt 20.
Retten har derimod ikke fundet grundlag for at anse de omhandlede transportsnegle, som anvendt direkte til frysning af vand til is.
Endelig har Landsskatteretten ikke fundet grundlag for at udskille den del af isfrysningsprocessen, der består i, at vand i isgeneratorerne ved hjælp af pumper føres op i istårnet, fra den øvrige del af den tunge proces.
Proceslistens punkt 21 (Papirfremstilling)
Landsskatteretten har den 20. september 1999 afsagt kendelse i en sag vedrørende efterbehandling af papir i forbindelse med papirfremstilling (TfS 1999, 900).
Kendelse: Retten fandt, at efterbehandling, såsom skæring, klipning, rulning og emballering ikke kunne anses for en tung proces i henhold til bilaget til CO2-afgiftsloven, men måtte anses for omfattet af lovens § 9, stk. 1, (let proces).
Proceslistens punkt 30 - (forarbejdning af aluminium)
Landsskatteretten har den 28. april 2000 afsagt kendelse i en sag vedrørende fremstilling af aluminiumsrør og andre profiler af råaluminium.
Det er oplyst, at aluminiumsstængerne opvarmes til ca. 480 grader C, hvorved de opnår en højplastisk konsistens. Smeltepunktet for aluminium er 600-700 grader. Det opvarmede aluminium presses herefter igennem en form med huller svarende til de profiler, som metallet skal have (ekstrudering). Ved denne proces opvarmes metallet yderligere på grund af friktionen, og er på dette stade meget nær smeltepunktet.
Kendelse: Retten fandt, at energiforbruget til opvarmningen ikke kan anses for anvendt direkte til smeltning af metaller, da den forarbejdede aluminium ikke på noget tidspunkt er opvarmet til smeltepunktet.
Retten fandt endvidere, at den skete videreforarbejdning af aluminium i virksomheden heller ikke kan anses for omfattet af proceslisten, da videreforarbejdning i proceslisten kun omfatter jern og stål.
F.6.5.8 Andre afgørelser - afgrænsning mellem tung og let proces
Proceslistens punkt 1 - (Væksthusgartnerier)
I forlængelse af ét af i alt fem væksthuse havde en virksomhed en mellembygning med et oliefyr og et pakkerum, hvor der også var indrettet et frokostlokale og toiletfaciliteter. Der var tale om en helt anden bygningstype end et væksthus, og pakkerummet mv. var ikke en integreret del af væksthuset.
Afgørelse: Energiforbruget til opvarmning af mellembygningen og pakkerummet er ikke omfattet af den tunge proces.
Som tung proces betragtes også sekundær opvarmning ved hjælp af flaskegas eller naturgas, hvorfra gartneren udnytter CO2-indholdet i røggassen i forbindelse med planteproduktionen. Det er en forudsætning for godtgørelse efter reglerne for tung proces, at den fremstillede varme samtidig bidrager aktivt til opvarmning af væksthuse og dermed erstatter varme fra den primære opvarmningsform, som fx kan være fjernvarme eller olie- eller kulbaseret varme.
Proceslistens punkt 16 - (Fremstilling af fiskeolie og fiskemel)
En fiskeindustrivirksomhed producerer primært makrelkonserves, og som et biprodukt i produktionen fremkommer der fiskeolie, som er omfattet af proceslistens punkt 16. Virksomheden gjorde gældende, at hele produktionen af makrelkonserves derfor også er omfattet af den tunge proces.
Afgørelse: Selskabets energiforbrug til forarbejdning og forædling af makrel til makrelkonserves er ikke omfattet af proceslistens punkt 16 som en del af produktionen af fiskeolie.
Proceslistens punkt 25 (fremstilling af vitaminer)
Et medicinalfirma fremstiller vitaminpiller som en blanding af vitaminer henhørende under toldtariffens position 2936. Som råvarer anvendes vitaminpræparater, der er indkøbt hos vitaminproducenter, og som også er omfattet af position 2936.
Afgørelse: Medicinalfirmaets energiforbrug til fremstilling af vitaminpillerne er ikke omfattet af den tunge proces, da blanding/videreforarbejdning af et vitaminprodukt til vitamintabletter ikke kan karakteriseres som direkte anvendt til fremstilling af vitaminer omfattet af proceslistens punkt 25.
Vitaminproducentens direkte fremstilling af vitaminpræparaterne er derimod omfattet af tung proces.
Proceslistens punkt 30 (Jernstøberier mv.)
Nedenstående er et uddrag af et svar i 1996 fra Skatteministeriets Departement på en konkret henvendelse om fortolkningen af punkt 30
"Punkt 30 omfatter følgende
El og brændsel brugt til
Smeltning og varmholdelse af metaller.
Smeltning og varmholdelse af glas.
Fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knibler.
Videreforarbejdning af slabs og knibler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende varer.
Metalvarmebehandlingsanlæg.
Ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. (El til ventilation i de lokaler, hvor aktiviteterne nævnt i 1-4 finder sted, er automatisk med under "tung proces").
For det første rejses spørgsmålet om smeltning og varmholdelse af zink i forbindelse med varmforsinkning.
Denne proces er omfattet af 1.
Valsning af jern ved en temperatur på 1.250 grader C er varmvalsning. Som det fremgår at punkt 4, vil denne proces være omfattet, hvis der valses slabs og knibler, og såfremt det færdige produkt har form af plader, tråd, stænger eller andre simple former.
De øvrige spørgsmål vedrører fortolkningen af metalvarmebehandlingsanlæg. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår: Det er foreslået, at også metalvarmebehandlingsanlæg omfattes af procesbeskrivelsen. Drift af metalvarmebehandlingsanlæg (hærdningsanlæg) ........ Som det fremgår af bemærkningerne er begrebet metalvarmebehandlingsanlæg således knyttet til hærdning af metal.
Metalvarmebehandlingsanlæg må således afgrænses til de anlæg, der indgår i hærdning af metaller. Metalvarmebehandlingsanlæg må på den baggrund opfattes som hærdningsanlæg med tilknyttede for- og efterbehandlingsanlæg, herunder tilknyttede anløbnings- og udglødningsanlæg.
Sintring af pulvermetal er efter det oplyste en proces, hvor sammenpresset pulvermetal varmebehandles, for at emnet skal ændre egenskaber. Selv om hærdning også har til formål, at metallet ændrer egenskaber, er sintring af pulvermetal efter det oplyste en anden type proces end hærdning. På den baggrund kan sintring af pulvermetal ikke henregnes under drift af metalvarmebehandlingsanlæg.
Lodde-, svejse- og smedeanlæg samt selvstændige udglødnings- og anløbningsanlæg er således eksempler på anlæg, der ikke vil være omfattet af begrebet metalvarmebehandlingsanlæg, selv om metallet i et eller andet omfang opvarmes i anlægget."
F.6.5.9 Tilskud til CO2-afgift
Udover godtgørelse af CO2-afgift kan visse virksomheder opnå tilskud til CO2-afgift, jf. lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug.
Det er en betingelse for at opnå tilskud, at virksomheden indgår aftale med Energistyrelsen.
Der er to måder, hvorpå virksomheder kan være berettiget til at indgå aftale
Virksomheden skal
enten udføre en energiintensiv proces, der er optaget på proceslisten, se F.6.5.3 , eller
opfylde det såkaldte promskriterium.
Reglerne for udbetaling af tilskud til CO2-afgift er nærmere beskrevet i F.8 .
F.6.6 Elektricitet - bilag til elafgiftsloven
Følgende virksomheder (liberale erhverv m.fl.), som fremgår af bilaget til elafgiftsloven, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 2, kan ikke få godtgørelse af elafgift og CO2-afgift af elektricitet, selv om elforbruget vedrører omsætningen af momspligtige ydelser
Advokater.
Arkitekter.
Bureauer, fx. reklamebureauer, adresseringsbureauer, oplysningsbureauer, analyseinstitutter. Edb-bureauer kan dog få godtgørelse af elafgiften af elektricitet, der anvendes ved drift af edb-materiel. Det er herved forudsat, at der er tale om virksomheder, der udfører ugentlige edb-mæssige produktionsopgaver for andre. Derimod kan fx en bureauvirksomheds anvendelse af edb - som en integreret del af udførelsen af virksomhedens funktion/ydelse ikke anses for et edb-bureau.
Forlystelsesvirksomhed, fx. biograf- og teaterforestillinger, revyer, cirkusforestillinger, koncerter, varietéforestillinger, forlystelsesparker og vandlande.
Landinspektører.
Mæglere, fx. ejendomsmæglere og ejendomshandlere samt virksomheder, der formidler udlejning af fast ejendom.
Revisorer.
Rådgivende ingeniører.
Virksomheder, der formidler udlejning af plads til lysreklamer. Det samme gælder, hvis en virksomhed i forbindelse med leje af reklameplads selv afholder udgiften. Elafgift af virksomhedens egne reklamer kan godtgøres, hvis reklamerne er anbragt på bygninger mv., som ejes eller er lejet af virksomheden. Det gælder fx lysreklamer på detailforretninger og servicestationer.
Der gælder samme begrænsning i adgangen til godtgørelse af elafgift som for godtgørelse af vandafgift, se G.5 .
Blandede aktiviteter
Virksomheder, der både udøver aktiviteter, som der ydes godtgørelse for, og aktiviteter, som der ikke ydes godtgørelse for, kan opnå delvis godtgørelse af afgiften. Dette gælder fx en virksomhed, der har et kombineret reklamebureau og trykkeri, som dermed kan opnå godtgørelse af afgiften af elforbruget i trykkeriet.
Hvis forbruget måles ved hjælp af én måler, beregnes godtgørelsen som hovedregel efter en omsætningsfordeling. Hvis forbruget til de enkelte aktiviteter måles, anvendes dette som grundlag for fordelingen af elforbruget.
F.6.6.1 Domme
Bureauvirksomhed - markedsanalyse
Landsretten har den 10. februar 2000 afsagt dom i en sag vedrørende elforbrug i et markedsanalyseinstitut.
Dom: Landsretten fandt, at virksomheden ikke har adgang til godtgørelse af elafgift og CO2-afgift, idet virksomhedens aktiviteter må anses omfattet af bilaget til elafgiftsloven.
Dommen er en stadfæstelse af Momsnævnets afgørelse af 26. marts 1998 (TfS 1998, 432).
Landsretten udtalte: "Efter sagens oplysninger lægges til grund, at sagsøgerens virksomhed består i indsamling og bearbejdning af erhvervsmæssige oplysninger med henblik på afsætning af blandt andet analyser heraf. At viderebringelsen til aftagerne af sagsøgerens ydelser foregår ved levering af rapporter, disketter og cd-rom, der fremstilles på egne maskiner, findes ikke at gøre virksomhedens vareproducerende.
Sagsøgerens virksomhed findes herefter at bestå i afsætning af service- og tjenesteydelser og må anses for omfattet af lovbekendtgørelse nr. 734 af 4/11 1991, § 11, stk. 2, jf. det i bilaget anførte begreb "bureauer", jf. tillige § 9, stk. 3, nr. 3 i lov nr. 888 af 21. december 1991.
Virksomheden må efter det oplyste bedømmes som en helhed, og der er ikke grundlag for i afgiftsmæssig henseende at foretage en opdeling af denne. Herefter tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge."
Dommen er påklaget til Højesteret. Der var ikke afsagt dom i sagen ved redaktionens ophør.
F.6.6.2 Kendelser fra Landsskatteretten
Nedenfor er omtalt visse af Landsskatterettens kendelser i relation til bilaget til elafgiftsloven
Bureauvirksomhed - Markedsanalyse
Landsskatteretten har den 4. december 1998 afsagt kendelse i en sag vedrørende elforbruget i et markedsanalyseinstitut.
Kendelse: Retten fandt, at instituttet er omfattet af bilaget til elafgiftsloven. Retten har henset til, at selskabet ikke er vareproducerende, men leverer serviceydelser, hvilket ikke adskiller sig fra sædvanlig bureauvirksomhed.
Retten har endvidere fundet, at anvendelsen af edb indgår som en integreret del af udarbejdelsen af markedsanalyser, således at selskabet ikke afsætter egentlige edb-ydelser.
Badeland
Landsskatteretten har den 27. august 1999 afsagt kendelse i en sag vedrørende elforbruget i et feriecenter med momspligtig udlejning af feriehuse og i tilknytning hertil et badeland. Badelandet anvendes både af feriecentrets gæster og særskilt betalende gæster (TfS 1999/782).
Kendelse: Retten fandt, at badelandet ikke kunne anses for en integreret del af den basale aktivitet med udlejning af ferielejligheder. Retten har herved lagt vægt på, at de to aktiviteter kan udøves særskilt og uafhængigt af hinanden. Der blev ikke fundet grundlag for i godtgørelsesmæssig henseende at foretage en sondring mellem den benyttelse, der blev foretaget af henholdsvis ferielejlighedernes gæster og særskilt betalende gæster. Badelandsaktiviteten i sin helhed blev derfor anset for omfattet af bestemmelserne i elafgiftslovens § 11, stk. 2.
Landskatteretten har samme dag afsagt tilsvarende kendelser i 2 andre sager om badelande, der drives i tilknytning til feriecentre.
Kendelserne er indbragt for domstolene. Der var ikke afsagt dom i sagerne ved redaktionens ophør.
Mailcenter
Landsskatteretten har den 8. september 1999 afsagt kendelse i en sag vedrørende elforbruget (og vandforbruget) i en virksomhed, der leverer totalløsninger i form af kuvertering, pakning og adressering af kunders materiale (TfS 1999, 904).
Kendelse: Retten fandt, at virksomheden ikke kan anses for omfattet af bilaget til el- og vandafgiftsloven, og derfor er berettiget til godtgørelse af el- og vandafgift.
Der er henset til, at virksomheden - efter en helhedsvurdering af den udbudte flerhed af ydelser, disses karakter, og hvad der må anses for det overordnede virksomhedskoncept, samt under hensyntagen til, at den omfattende maskinpark må anses at udgøre et væsentligt element og en væsentlig forudsætning i forhold til virksomhedskonceptet - ikke kan anses for eller sidestilles med bureauvirksomhed, således som dette begreb efter dets kontekst og efter forarbejderne til el- og vandafgiftsloven må skulle forstås.
F.6.6.3 Andre afgørelser
Forlystelse - Musikhus
Momsnævnet har den 6. februar 1995 truffet afgørelse i en sag vedrørende elforbruget i et musikhus, der er frivillig registreret efter momsloven for udlejning af fast ejendom.
Afgørelse: Der er fradragsret for elafgift i det omfang, hvor forbruget til belysning kan henføres til restaurationsvirksomheden, herunder også når større dele af foyeren inddrages under restaurationsvirksomheden i forbindelse med større arrangementer. Desuden kan afgiften fradrages i det omfang, elforbruget kan henføres til publikums brug af foyeren i pauser i forbindelse med udlejningsarrangementer i salene.
Der ydes ikke godtgørelse af den del af elforbruget, der vedrører belysning af foyeren i det omfang, der gøres brug af foyeren til gratis kulturelle arrangementer, udstillingsvirksomhed, billetbureauvirksomhed samt almindelig færden til og fra momspligtige arrangementer. Begrundelse: Aktiviteterne må betragtes som dels forlystelsesvirksomhed dels - for så vidt angår informations/billetsalgsvirksomhed ved skranken - for bureauvirksomhed.
Der kan dog ydes godtgørelse af en forholdsmæssig del af afgiften af elforbruget i salene i perioder, hvor disse ikke er udlejede og ikke anvendes til egne arrangementer. Forbruget i disse perioder, hvor der ikke kan ske viderefakturering til lejere, kan betragtes som en integreret del i udlejningsvirksomheden og i egne arrangementer, hvor sidstnævnte må betragtes som forlystelsesvirksomhed, og dermed omfattet af bilaget.
Der ydes ikke godtgørelse af elafgift af elektricitet til belysning i en park i tilknytning til musikhuset.
Badeland
Momsnævnet har den 27. september 1995 truffet afgørelse i en sag vedrørende elforbruget i et kombineret badeland og svømmehal, der er frivillig registreret efter momsloven for udlejning af fast ejendom (TfS 1995/670).
Afgørelse: Det pågældende anlæg blev ud fra en helhedsvurdering ikke anset for omfattet af bilaget til elafgiftsloven, idet badet efter nævnets opfattelse i overvejende grad har karakter af en almindelig svømmehal og ikke af vandland, dvs. forlystelse.
Det fremgår videre af afgørelsen, at nævnet lagde vægt på, at anlægget er bygget op om 50 m-bassinet, der anvendes til motionssvømning, undervisning og sport, at badet ifølge det oplyste ligger nær bymæssig bebyggelse og kasernen, at der sker udlejning til sportsklubber og skoler mv., således at badet må anses for primært af betjene lokalområdet, samt at der ikke er opholdsarealer af betydning eller mulighed for egentlig fortæring i forbindelse med badet.
Bureauvirksomhed - markedsanalyse
Momsnævnet har den 26. marts 1998 truffet afgørelse i en sag vedrørende elforbruget i et markedsanalysefirma.
Afgørelse: Markedsanalysefirmaets aktiviteter er ud fra en helhedsvurdering anset for bureauvirksomhed og dermed omfattet af bilaget til elafgiftsloven.
Sagen har været indbragt for Landsretten, som afsagde dom i sagen den 10. februar 2000, (TfS 289, 2000). Se endvidere F.6.6.2.
Bureauvirksomhed - konsulentydelser
Momsnævnet har den 25. august 1998 truffet afgørelse i en sag vedrørende elforbruget i en virksomhed, der afsætter konsulentydelser.
Afgørelse: Virksomhedens aktiviteter i form af at skabe, udvikle og markedsføre egne værktøjer til brug for udvælgelse og udvikling af mennesker og deres organisationer og på det grundlag tilbyde konsulentydelser til private og offentlige virksomheder anses efter en helhedsvurdering for bureauvirksomhed, som er omfattet af bilaget til elafgiftsloven (og vandafgiftsloven).
Bureauvirksomhed - virksomhedsrådgivning mv.
Momsnævnet har den 7. oktober 1998 truffet afgørelse i en sag vedrørende elforbruget i en virksomhed, der afsætter ydelser i form af virksomhedsrådgivning mv.
Afgørelse: Virksomhedens aktiviteter i form af virksomhedsrådgivning/konsulentydelser inden for statistik og operationsanalyse mv. er anset for bureauvirksomhed, og dermed omfattet af bilaget til elafgiftsloven.
F.6.7 Elektricitet - eldistributionsbidrag
Elektricitet har siden 1. juli 1999 været pålagt et eldistributionsbidrag, jf. lov nr. 389 af 2. juni 1999.
Eldistributionsbidraget er 4 øre pr. kWh (kilowatt-time). Bidraget er et tillæg til den gældende elafgift.
Almindelig godtgørelse af eldistributionsbidrag
Der ydes en godtgørelse på 3 af de 4 øre pr. kWh, dvs. 75 pct. af bidraget kan godtgøres virksomheden i samme omfang, som virksomheden kan få godtgjort elafgiften.
Godtgørelsen følger i øvrigt reglerne for godtgørelse af elafgift til momsregistrerede virksomheder. Dette indebærer bl.a., at der ikke er adgang til afgiftsgodtgørelse for elektricitet anvendt til rumvarme eller i de erhverv, der er nævnt i bilaget til elafgiftsloven, jf. F.6.6 .
Godtgørelsen af eldistributionsbidraget skal ske sammen med godtgørelsen af elafgift i momsangivelsens rubrik for Elafgift.
Hvis virksomheden har bevilling til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter er det den tilsvarende rubrik i denne blanket for Elafgift, der skal anvendes.
Forhøjet godtgørelse af eldistributionsbidrag
Virksomheder, som er berettigede til godtgørelse af elafgift, og som har et samlet årligt forbrug over 15 mio. kWh, kan også få godtgjort den sidste øre af eldistributionsbidraget for den del af forbruget, som ligger ud over 15 mio. kWh, jf. elafgiftslovens § 11. stk. 14.
En virksomhed skal i denne sammenhæng forstås som en juridisk enhed.
Der kan således ikke ske samlet beregning af det årlige forbrug for flere virksomheder, som angiver og afregner moms mv. på ét CVR/SE-nummer (fællesafregning).
For en juridisk enhed (virksomhed), som anvender flere SE-numre (delregistreringer), kan virksomheden anvende det samlede forbrug for delregistreringerne ved opgørelsen af virksomhedens samlede elforbrug.
Hele elforbruget, herunder også elektricitet anvendt til rumvarme, kan medregnes både ved opgørelsen af det årlige forbrug og ved opgørelse af det forbrug, for hvilket virksomheden kan opnå godtgørelse af en-øren.
Elforbrug i forbindelse med aktiviteter omfattet af bilaget til elafgiftsloven eller ikke momspligtige aktiviteter er derimod ikke omfattet.
Virksomheder, som i det foregående kalenderår havde et samlet forbrug på over 15 mio. kWh, kan få en løbende godtgørelse af enøren. Den løbende godtgørelse ydes for den del af virksomhedens samlede forbrug, som ligger udover 1,25 mio. kWh pr. måned.
Der skal ved kalenderårets udløb ske en samlet opgørelse af virksomhedens forbrug af elektricitet. Der skal herefter ske en regulering af godtgørelsen af en-øren af eldistributionsbidraget, hvis virksomheden har haft løbende godtgørelse i en del af årets måneder.
Virksomheder, som ikke har haft løbende godtgørelse, men som har brugt over 15 mio. kWh inden for et kalenderår, skal beregne godtgørelsen af en-øren ved kalenderårets udløb.
Ikrafttræden af forhøjet godtgørelse
Den forhøjede godtgørelse har virkning fra 1. juli 1999. Virksomhederne kan dog først opnå godtgørelse efter de nye regler, når ændringerne er blevet godkendt af EU-Kommissionen, og når der er udstedt en bekendtgørelse om lovens ikrafttræden. Dette var ikke sket ved redaktionens ophør.
Rent praktisk betyder det, at virksomhederne først kan opnå afgiftsgodtgørelse for den sidste øre af eldistributionsbidraget, når der er udstedt en ikrafttrædelsesbekendtgørelse - dog med tilbagevirkende kraft fra den 1. juli 1999.
F.6.8 Fordeling af energiforbrug
Hovedreglen er som tidligere nævnt i F.6.3 og F.6.4 , at hvis det samme brændsel/energi bruges til såvel rumvarme/varmt vand som proces, vil energiforbruget blive betragtet som brugt til rumvarme/varmt vand, medmindre der sker en konkret måling/fordeling af energiforbruget til proces.
Ligeledes gælder det, at hvis det samme brændsel anvendes til såvel let proces som tung proces, så vil energiforbruget blive betragtet som brugt til let proces, medmindre der sker en konkret måling/fordeling af energiforbruget til tung proces.
Reglerne for fordeling af energiforbrug er nærmere beskrevet henholdsvis for Andet energiforbrug end elektricitet, se F.6.8.1 og for Elektricitet, se F.6.8.2 .
F.6.8.1 Andet energiforbrug end elektricitet
Energiafgift
For at opnå godtgørelse af energiafgiften af olie, kul, LPG-gas, naturgas og bygas, der anvendes til produktion af varme (energi) til såvel godtgørelsesberettigede formål (procesformål) som til ikke-godtgørelsesberettigede formål (rumvarme/varmt vand), skal der ske en fordeling af energiforbruget.
Fordelingen af energiforbruget skal ske på basis af måling af den samlede fremstillede mængde varme (energi) og den forbrugte mængde energi til procesformål.
Fordelingen af energiforbruget til rumvarme/varmt vand og procesformål kan dermed ikke ske på basis af en fast fordelingsnøgle, et skøn eller ved anden fordeling.
Anvendes samme anlæg til forsyning af både procesenergi og almindelig rumvarme/varmt vand opgøres den godtgørelsesberettigede andel som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges til procesformål, og på den anden side den samlede mængde fremstillede energi på anlægget, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 4, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 4, og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 4.
Målingen af energiforbruget til procesformål skal ske på det sted, hvor energien overgår til procesformål.
CO2-afgift
Ligeledes er det for at opnå forhøjet godtgørelse af CO2-afgift en betingelse, at der sker en måling af den fremstillede mængde varme (energi) og forbruget af energi ved den tunge proces.
Fordelingen af energiforbruget mellem tung og let proces kan dermed ikke ske på basis af en produktionsrelateret fordelingsnøgle, et skøn eller ved anden fordeling.
Den del af energiforbruget, for hvilken der kan opnås forhøjet godtgørelse af CO2-afgift, opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, der anvendes til formål nævnt i proceslisten for tung proces, og på den anden side den samlede mængde fremstillede energi i anlægget, jf. CO2-afgiftslovens § 9, stk. 3, 2. punktum.
Anvendes samme anlæg til forsyning af både tung proces, let proces og rumvarme/varmt vand, anvendes først reglerne om fordeling mellem rumvarme/varmt vand og proces, derefter opdeles procesdelen mellem tung og let proces efter den beskrevne metode.
Målingen af energiforbruget til tung proces skal ske på det sted, hvor energien overgår til den tunge proces.
Eksempel
Måling af energi til procesformål og placering af bimålere/fordelingsmålere i virksomheden kan illustreres ved denne skitse
F.6.8.2 Elektricitet
Forbrug af elektricitet kan almindeligvis anses for procesenergi, medmindre der er tale om forbrug af elektricitet i vandvarmere og varmepumper til opvarmning af brugsvand samt i fast installerede elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg beregnet til rumopvarmning, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3.
Virksomheder, der forbruger elektricitet i vandvarmere, elradiatorer mv. til rumvarme og varmt vand, kan anvende en af følgende 4 metoder til opgørelse af energiafgiften, som der ikke ydes godtgørelse for, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 5
1. Den faktiske mængde elektricitet forbrugt i nævnte anlæg opgjort efter særskilt måler. Afgiften af det målte forbrug til varmefremstilling mv. fradrages herefter afgiften af det samlede elforbrug i virksomheden.
2. Den fremstillede mængde varme opgjort efter varmemåler, ganget med 1,1, og omregnet til kWh.
3. Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned.
4. Den installerede effekt ganget med den faktisk målte driftstid.
Eksempel
Anvendelse af metode 3 kan illustreres ved følgende eksempel
For en radiator med en effekt på fx 800 Watt beregnes forbruget ved at gange effekten med 350 timer således: 800 W x 350 timer = 280.000 Watt-timer = 280 kWh pr. måned.
Afgiften af 280 kWh skal opgøres for hver måned og herefter fradrages den elafgift, som virksomheden kan opnå godtgørelse for.
Virksomheden kan i stedet for at anvende en af ovennævnte metoder til opgørelse af elforbrug i vandvarmere, elradiatorer mv. vælge at måle forbruget af elektricitet til andre formål i virksomheden.
Fordeling af elforbrug mellem let proces og tung proces skal ligeledes baseres på en måling.
F.6.8.3 Undtagelser fra hovedreglen om måling
Lovgivningen indeholder visse undtagelser fra hovedreglen for fordeling af energiforbruget. Undtagelserne omfatter
Kvadratmeterafgift ved virksomhedernes betaling af rumvarmeafgift, se F.6.8.4 .
Opgørelse af forbrug af mindre end 50 GJ varmt vand, der kan ske ved andet end måling, se F.6.8.5 .
Særregel for fordeling/måling af energi med en fremløbstemperatur på over 90 grader C (hedtvand og damp) og fordeling/måling, hvor det ikke-godtgørelsesberettigede forbrug udgør mindst 10 pct. af den fremstillede mængde energi, se F.6.8.6 .
F.6.8.4 Kvadratmeterafgift
Virksomheder kan - i stedet for at basere fordelingen af energiforbruget mellem rumvarme og procesformål ved måling - vælge at betale en rumvarmeafgift opgjort på basis af en standardafgift pr. m2 pr. måned.
Afgiften udgør indtil 31. december 2001 9 kr. pr. m2 pr. måned. Fra 1. januar 2002 er afgiften 10 kr. pr. m2 pr. måned. Indtil 1. januar 1999 udgjorde afgiften 8 kr. pr. m2 pr. måned.
For at anvende kvadratmeterafgiften er det en betingelse, at der benyttes samme forsyningsnet til både rumvarme og procesformål. Kravet om samme forsyningsnet gælder dog ikke for elbaseret varme.
Virksomheders adgang til at benytte bestemmelsen om kvadratmeterafgift omfattede fra 1. januar 1996 opvarmning af et areal under 100 m2.
Ved lov nr. 444 af 10. juni 1997 blev adgangen til at benytte kvadratmeterafgift udvidet til også at gælde for rumareal over 100 m2. For rumareal over 100 m2 er det dog en betingelse, at virksomheden kan sandsynliggøre, at en direkte måling ville medføre en større godtgørelse, dvs. at der skal mindst betales det samme i kvadratmeterafgift, som hvis afgiften af energi til rumopvarmning blev opgjort på grundlag af en egentlig måling. Især skal virksomheder, der bruger elektricitet til rumopvarmning, og virksomheder med et særligt stort forbrug af rumvarme, fx. som følge af ventilation, være opmærksom på denne forudsætning.
Hvis der til opvarmningen er anvendt andre varer, hvor virksomheden ikke har fået godtgjort afgiften, kan den betalte afgift modregnes i kvadratmeterafgiften.
Virksomhedens betaling af afgift skal ske ved, at den beregnede samlede kvadratmeterafgift fradrages godtgørelsesberettigede energiafgifter.
Beregningen og fradraget af kvadratmeterafgift skal vises i virksomhedens regnskab.
Hvis virksomheden fx bruger fyringsgasolie ved fremstilling af varme, fradrages kvadratmeterafgiften forlods i den godtgørelsesberettigede olieafgift. Evt. overskydende kvadratmeterafgift fradrages i anden godtgørelsesberettiget energifgift.
Kvadratmeterafgiften omfatter ikke forbrug af varmt vand i en virksomhed.
Reglerne for virksomheders betaling af kvadratmeterafgift fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 6 og 7, kulafgiftslovens § 8, stk. 5 og 6, elafgiftslovens § 11, stk. 6 og 7 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 6 og 7. jf. stk. 10.
Kvadratmeterafgiften dækker både energiafgiften og CO2-afgiften, så der skal ikke ske regulering af fradraget for CO2-afgiften.
Naturgas og bygas
For varme, der er fremstillet på anlæg, hvor der i perioder af mindst én måneds varighed udelukkende er brugt naturgas, udgør afgiften pr. m2 følgende pr. måned
1.1.2000
1.1.2001
1.1.2002-31.12.2008
1.1.2009
Kvadratmeterafgift pr. måned
160x9 kr.
202
165x9 kr.
202
171x10 kr.
202
202x10 kr.
202
For bygas - omfattet af de særlige regler som nævnt ovenfor for naturgas - udgør afgiften pr. m2 følgende pr. måned
1.1.2000
1.1.2001
1.1.2002-31.12.2008
1.1.2009
Kvadratmeterafgift pr. måned
38x9 kr.
202
165x9 kr.
202
171x10 kr.
202
202x10 kr.
202
Reglerne fremgår af naturgasafgiftslovens § 10, stk. 10.
F.6.8.5 Forbrug af mindre end 50 GJ varmt vand
Forsyner samme ledningsnet virksomheden med varmt brugsvand og varmt vand til procesformål kan forbruget af varmt vand fastsættes ved andet end en måling, når det faktiske forbrug er mindre end 50 GJ årligt jf. mineralolieafgiftslovens § 11. stk. 7, kulafgiftslovens § 8, stk. 6, elafgiftslovens § 11, stk. 7 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 7.
Denne bestemmelse blev indsat ved lov nr. 444. af 10. juni 1997.
Det er en betingelse for at anvende metoden, at virksomheden kan sandsynliggøre, at en direkte måling ville medføre en større godtgørelse, dvs. at der skal mindst betales det samme i afgift som ved direkte måling.
Som en tommelfingerregel kan der regnes med et forbrug på 0,2 GJ varmt vand pr. måned pr. ansat. Hvis det varme vand også bruges til badning, skal der regnes med et større forbrug pr. ansat.
Bagatelgrænse
Der kan ved opgørelse af forbrug af varmt vand til andet end procesformål ses bort fra en enkelt varmt-vandshane på et procesnet, hvis der kun lejlighedsvis bruges varmt vand.
Baggrunden for bagatelgrænsen fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 218; § 1, nr. 14: "almindelig konduite vil dog stadig foreskrive, at en enkelt varmtvandshane på et procesnet, der kun helt lejlighedsvis benyttes, henregnes til procesformål, uanset om forbruget strengt taget burde beskattes som rumvarme."
F.6.8.6 Særregel for måling (damp, hedtvand og lille forbrug af rumvarme)
Hovedreglen er, at der skal ske måling af det energiforbrug, hvor virksomheden kan opnå den højeste godtgørelse, se F.6.8.1.
Ved fordeling mellem rumvarme/varmt vand og procesformål kan der ses bort fra hovedreglen i følgende tilfælde
1. Anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90 grader C (hedtvandsanlæg og dampanlæg).
2. Andre anlæg, hvor det ikke-godtgørelsesberettigede energiforbrug (rumvarme/varmt vand) udgør under 10 pct. af den samlede fremstillede mængde energi.
Reglerne herom fremgår af mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 5, nr. 4, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 4 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 4.
Virksomheden kan - i henhold til afgiftslovgivningen - vælge mellem at opgøre brændselsandelen, der anvendes til ikke-godtgørelsesberettigede formål, enten
a) som forholdet mellem på den ene side den målte mængde energi, som forbruges til rumvarmeformål, og på den anden side den samlede mængde fremstillede energi på anlægget, eller
b) at opgøre brændselsforbruget til ikke godtgørelses-berettigede formål direkte. Den direkte opgjorte mængde sker ved måling af forbruget omfattet af rumvarmereglerne, divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. oversigten nedenfor. Den herved beregnede mængde divideres derefter med anlæggets virkningsgrad.
Oversigt over brændsler energiindhold
Spildolie
40,4 MJ/kg
Fyringstjære
6,4 MJ/kg
Gas- og dieselolie
35,9 MJ/l
Petroleum
34,8 MJ/l
Fuelolie
40,4 MJ/kg
LPG
46,0 MJ/kg
Raffinaderigas
52,0 MJ/kg
Stenkul
25,2 GJ/t
Koks
28,9 GJ/t
Jordoliekoks
31,4 GJ/t
Brunkulsbriketter og brunkul
18,3 GJ/t
Benzin
32,9 MJ/l
Halm
14,5 MJ/kg
Træaffald
14,7 MJ/kg
Andet affald
9,4 MJ/kg
Naturgas
39,6 MJ/Nm3
Biogas
19,7 MJ/Nm3
Forgasningsgas
4,0 MJ/Nm3
MJ = megajoule
GJ = gigajoule
NM3 = normal kubikmeter
Virkningsgraden er for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80. De nævnte virkningsgrader skal anvendes, dvs. at der ikke er mulighed for at bruge beregnede virkningsgrader (fx kedelproducentens oplysning om virkningsgrad).
Den resterende mængde brændsel henregnes til den godtgørelsesberettigede del (proces).
Det tillades, at opgørelsen beregningsteknisk i stedet kan ske ved, at der foretages en beregning af kedlens samlede produktion. Kedlens samlede produktion skal beregnes på baggrund af det indfyrede brændsels energiindhold og kedlens virkningsgrad. Der kan herefter ske en opgørelse på samme måde som nævnt under metode a.
Tillæg til rumvarmeforbrug på 10 pct.
Såfremt målingen af energiforbruget til rumvarme/ varmt vand ikke sker i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller varmen, skal rumvarme/varmt vand ved begge metoder tillægges yderligere 10 pct. (ledningstab), eller såfremt ledningstabet fra kedlen til radiatoren registreres ved måling, det faktisk målte ledningstab.
CO2-afgift - særregel
Ved fordeling af energiforbrug mellem tung og let proces i relation til CO2-afgiften anvendes de samme principper/metoder, som nævnt ovenfor, jf. CO2-afgiftslovens § 9, stk. 3. Dvs., måle energiforbruget til let proces og derefter enten beregne brændselsforbruget vedrørende let proces indirekte eller direkte.
For virksomheder med andre anlæg end hedtvandsanlæg eller dampanlæg er anvendelse af særreglen betinget af, at mindst 90 pct. af det godtgørelsesberettigede forbrug er til tung proces.
Såfremt målingen ikke sker i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller varmen, skal det målte forbrug til let proces tillægges 10 pct. - jf. ovenfor om 10 pct. tillæg til rumvarmeforbrug.
Den resterende mængde brændsel henregnes til tung proces.
Eksempler
Principskitse over måling af energi til rumvarme fremstillet på basis af damp
Skitse over måling af energi til rumvarme (almindeligt varmtvandsanlæg), hvor der bruges mindre end 10 pct. af den fremstillede energi til rumvarme
F.6.8.7 Privatforbrug
Hvis der i en virksomhed udelukkende skal ske fordeling af energiforbrug til privat og erhvervsmæssig anvendelse, kan fordelingen ske skønsmæssigt, dvs. uden konkret måling.
Der er derfor ikke krav om, at der skal ske måling af energi i relation til privatforbrug, hvis der udelukkende skal skelnes mellem energi til privatforbrug og til erhverv.
Den skønsmæssige fordeling kan tage udgangspunkt i de standardsatser, som ligningsmyndighederne anvender ved skatteansættelsen af privatforbrug.
Hvis der er fastsat et større forbrug som privatforbrug end nedenstående standardsatser for 1-familiehuse, er det i stedet dette forbrug, der skal lægges til grund.
Ifølge TSS-cirkulære 1999-4 af 28. juni 1999, kan den private andel af elektricitet og varme beregnes på grundlag af følgende oplysninger om årligt forbrug
Elforbrug
80 kWh pr. m2 til opvarmning
3.000 - 3.600 kWh til varmt vand for 1-4 personer
2.000 kWh til lys og husholdning for lejligheder
4.000 kWh til lys og husholdning for parcelhuse
Olieforbrug
For et 1-familiehus på 120-130 m2 fastsættes olieforbruget til 2.500 liter.
Gasforbrug
For et 1-familiehus på 120-130 m2 fastsættes gasforbruget til 2.200 m3.
F.6.8.8 Måling
Ved fordeling af energiforbrug mellem procesformål og rumvarme/varmt/vand eller mellem tung proces og let proces anvendes almindelige gængse målere. Krav til målere er nærmere omtalt i F.6.13 .
Det er virksomhedens ansvar, at installerede bimålere/fordelingsmålere virker rigtigt. Virksomheden skal straks sørge for, at defekte målere repareres eller udskiftes.
Virksomheden skal ved byggetekniske tegninger eller på anden måde kunne vise, at målerne er placeret korrekt.
F.6.8.9 Kendelser fra Landsskatteretten
Nedenfor er omtalt en kendelse fra Landsskatteretten i relation til måling af energiforbrug
Manglende måling
Landsskatteretten har den 13. september 1999 afsagt kendelse i en sag om manglende måling af energiforbrug i en industrivirksomhed i perioden fra 1. januar 1996 og indtil opsætning af målere den 1. juli 1998.
Virksomheden havde i nævnte periode ikke efterlevet reglerne for opsætning af målere, herunder ikke ansøgt told- og skatteregionen om tilladelse/dispensation til at basere forholdsmæssige fordelinger indtil 1. juli 1996, jf. § 11 i lov nr . 1102 af 20. december 1995.
Kendelse: Retten fandt, at der ikke er grundlag for at yde godtgørelse for nogen del af energiafgiften og CO2-afgiften som procesformål, idet der først blev installeret målere i virksomheden den 1. juli 1998.
F.6.9 Afgift af overskudsvarme
Reglerne for betaling af afgift af overskudsvarme fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 8-11, kulafgiftslovens § 8, stk. 7-10, elafgiftslovens § 11, stk. 8-11, naturgasafgiftslovens § 10, stk. 8-11 og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 5-8.
Virksomheder skal ikke betale afgift af varme fra procesformål, fx produktionsprocessen, motorer eller køleanlæg, der umiddelbart bidrager til opvarmning af det samme rum, som varmen dannes i.
Udnyttelse af overskudsvarme fra procesformål
Hvis varme eller varmt vand fra procesformål derimod udnyttes ved særlige installationer, skal der som hovedregel betales afgift af den nyttiggjorte overskudsvarme, der anvendes til rumvarme eller varmt vand. Det gælder fx varme og varmt vand fra procesformål, der nyttiggøres i rør- og radiatorsystemer til rumopvarmning eller varmt vand.
Der skal endvidere betales afgift af varm luft fra procesformål, der direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer til opvarmning af andre rum, end hvor den varme luft er nyttiggjort fra. Der skal derimod ikke betales afgift af nyttiggjort varm luft, der anvendes til opvarmning af det samme rum, som varmen kommer fra. Reglerne for betaling af afgift af overskudsvarme for varm luft er beskrevet i F.6.9.3 .
Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvor varmen nyttiggøres, ydes der ikke godtgørelse af afgift, medmindre det øgede forbrug skyldes en varmekilde indsat i overskudsanlægget, og at dette energiforbrug nøje kan opgøres.
F.6.9.1 Afgiftens størrelse
Energiafgifter
Godtgørelsen af energiafgifter skal nedsættes med et beløb i kr. pr. gigajoule (GJ) overskudsvarme, der anvendes i virksomheden til rumopvarmning eller varmt vand. For varme, der afsættes fx til et varmefor-syningsselskab, nedsættes godtgørelsen dog højst med en procentdel af det samlede vederlag for varmeleverancen. Ved det samlede vederlag forstås såvel det vederlag, som afregnes i forhold til den leverede mængde varme, som faste bidrag.
Told- og Skattestyrelsen har udarbejdet et notat om overskudsvarme, der afsættes, se F.6.9.5 .
Satsen for overskudsvarme udgjorde i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1998 42,50 kr. pr. GJ.
For overskudsvarme, der afsættes, udgjorde nedsættelsen af godtgørelsen i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1998 højst 42,5 pct. af vederlaget.
Ved lov nr. 437 af 26. juni 1998 skete en forhøjelse af satserne således
01.01.1999 - 31.12.1999
47,50 kr./GJ
01.01.2000 - 31.12.2001
50,00 kr./GJ
01.01.2002 -
52,50 kr./GJ
For overskudsvarme, der afsættes, udgør den maksimale nedsættelse af godtgørelsen følgende
01.01.1999 - 31.12.2001
45,0 pct. af vederlaget
01.01.2002 -
47,5 pct. af vederlaget
Nedsættelsen er den samme for energiafgiften af olie, LPG-gas, kul og el. Der gælder dog særlige regler for udnyttelse af overskudsvarme på basis af naturgas, se Særligt for naturgas og bygas.
Der skal ske måling af den mængde overskudsvarme, som der skal svares afgift af efter ovennævnte regler.
CO2-afgift
Efter samme regler som for energiafgiften nedsættes godtgørelsen af CO2-afgift af procesenergi, når der er tale om nyttiggjort overskudsvarme fra tung proces, jf. CO2-afgiftslovens § 9, stk. 5.
Nedsættelsen udgør 7,50 kr. pr. GJ varme.
For varme, der afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 7,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. Se endvidere F.6.9.5 .
Reglen gælder også for udnyttelse af overskudsvarme fra raffinaderiers fremstilling af afgiftspligtige olieprodukter, jf. CO2-afgiftslovens § 7, stk. 3.
Ved udnyttelse af overskudsvarme fra let proces, skal der ikke ske nedsættelse af godtgørelsen af CO2-afgift.
F.6.9.2 Beregning og betaling af overskudsvarmeafgift
Virksomheden skal beregne den nedsatte godtgørelse. Beløbet skal modregnes i den afgift, som virksomheden ellers kan få godtgjort til procesformål i den samme periode.
Der skal alene beregnes/betales afgift af overskudsvarme, der anvendes i virksomheden som rumvarme/varmt vand. Der skal således ikke betales afgift af overskudsvarme, hvis overskudsvarmen anvendes til formål, som der ydes fuld godtgørelse af energiafgiften for (procesformål).
Virksomheden skal kun betale afgift af nyttiggjort overskudsvarme til eget forbrug af rumvarme i virksomheden i perioden 1. oktober - 31. marts, dvs. oktober, november, december, januar, februar og marts. Det samme gælder for internt forbrug af varmt vand, der er fremstillet af overskudsvarme. Denne bestemmelse blev indsat i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 8, kulafgiftslovens § 8, stk. 7, elafgiftslovens § 11. stk. 8, naturgasafgiftslovens § 10, stk. 8 og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 5 ved lov nr. 444 af 10. juni 1997.
For varme, der afsættes, skal der betales afgift af overskudsvarmen hele året.
Kvadratmeter- afgift - eget forbrug af overskudsvarme
I stedet for at betale afgift af overskudsvarme baseret på en måling kan virksomheden vælge i stedet at betale overskudsvarmeafgift af eget forbrug på basis af en standardsats pr. m2 pr. måned efter areal (kvadratmeterafgift), se F.6.8.4 . Ovennævnte lempelse for betaling af overskudsvarmeafgift gælder også her. Kvadratmeterafgiften skal dermed kun betales i vinterhalvåret.
Standardsatsen udgør i perioden 1. januar 1999 - 31. december 2001 9 kr. pr. m2. Den 1. januar 2002 stiger satsen til 10 kr. pr. m2.
Kvadratmeterafgiften omfatter ikke internt forbrug af varmt vand, der er fremstillet af overskudsvarme.
Eldrevne varmepumper
Hvis nyttiggørelsen sker ved eldrevne varmepumper, hvortil virksomheden ikke kan få godtgørelse af elafgiften af elforbruget, nedsættes godtgørelsen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 8, kulafgiftslovens § 8, stk. 7, elafgiftslovens § 11. stk. 8, naturgasafgiftslovens § 10, stk. 8 og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 5.
Eksempel
Dette kan illustreres ved følgende eksempel
Elforbrug i varmepumpe
1.000 kWh
3 x 1.000 kWh =
3.000 kWh
Omregnet til energiindhold (1 MWh = 3,6 GJ)
3.000 kWh : 1.000 = 3 MWh x 3,6 GJ =
10,8 GJ
Nyttiggjort varme målt ved udgang fra varmepumpe
15,0 GJ
- Elforbrug x 3 =
10,8 GJ
Reduktion i godtgørelsen for
4,2 GJ
Overskudsvarme baseret på flere brændsler
I det omfang den nyttiggjorte varme eller varmt vand delvis er fremstillet ved andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig el, nedsættes godtgørelsen for en forholdsvis mængde varme.
Den forholdsvise nedsættelse opgøres som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i de brændsler, som der ydes godtgørelse for, og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler mv.
Reglerne herom fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, kulafgiftslovens § 8, stk. 8, elafgiftslovens § 11. stk. 9, naturgasafgiftslovens § 10, stk. 9 og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 6.
Er der fx indfyret 2.000 GJ træ og 2.000 GJ olie i en proces, som der ydes godtgørelse for, og der efterfølgende nyttiggøres 1.000 GJ varme, nedsættes godtgørelsen af energiafgiften med 2.000 GJ : 4.000 GJ x 1.000 GJ x 50 kr./GJ = 25.000 kr.
Hvis overskudsvarmen nyttiggøres fra en tung proces, skal der ske en tilsvarende fordeling ved opgørelse af, hvad der skal betales i CO2-afgift af overskudsvarmen.
Særligt for naturgas og bygas
For nyttiggjort overskudsvarme, der stammer fra anlæg, hvor der i perioder af mindst én måneds varighed udelukkende er brugt naturgas, udgør nedsættelsen af godtgørelsen af energiafgiften følgende, jf. naturgasafgiftslovens § 10, stk. 10
1.1.2000
1.1.2001
2002-31.12.2008
1.1.2009
Overskudsvarmeafgift pr. GJ
160X50,00 kr.
202
165x50,00 kr.
202
171x52,50 kr.
202
202x52,50 kr.
202
Overskudsvarme- afgift max i pct. af vederlag
160x45 pct.
202
165x45 pct.
202
171x47,5 pct.
202
202x47,5 pct.
202
For bygas, omfattet af de særlige regler, beregnes overskudsvarmeafgiften efter dette skema
1.1.2000
1.1.2001
2002-31.12.2008
1.1.2009
Overskudsvarmeafgift pr. GJ
38x50,00 kr.
202
165x50,00 kr.
202
171x52,50 kr.
202
202x52,50 kr.
202
Overskudsvarme- afgift max i pct. af vederlag
38x45 pct.
202
165x45 pct.
202
171x 47,5 pct.
202
202x47,5 pct.
202
Vælger virksomheden at betale afgift overskudsvarme på basis af kvadratmeterafgiften udgør afgiften pr. m2 følgende pr. måned for naturgas
1.1.2000
1.1.2001
2002-31.12.2008
1.1.2009
Kvadratmeterafgift pr. måned
160x9 kr.
202
165x9 kr.
202
171x10 kr.
202
202x 10 kr.
202
For bygas udgør den tilsvarende afgift pr. m2 følgende pr. måned
1.1.2000
1.1.2001
2002-31.12.2008
1.1.2009
Kvadratmeterafgift pr. måned
38x9 kr.
202
165x9 kr.
202
171x10 kr.
202
202x10 kr.
202
Reglerne fremgår af naturgasafgiftslovens § 10, stk. 10.
I perioder, hvor der er anvendt flere eller andre brændsler end naturgas i ét anlæg, skal der betales afgift af overskudsvarme efter de almindelige overskudsvarmeregler.
For virksomheder, hvis overskudsvarme hidrører fra såvel anlæg, der er baseret på naturgas, som anlæg baseret på andre brændsler end naturgas, gælder den reducerede nedsættelse kun for den overskudsvarme, der hidrører fra det eller de naturgasbaserede anlæg.
F.6.9.3 Udnyttelse af varm procesluft
Overskudsvarmereglerne for udnyttelse af varm procesluft fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 10 og 11, kulafgiftslovens § 8, stk. 9 og 10, elafgiftslovens § 11, stk. 10 og 11, naturgasaf-giftslovens § 10, stk. 10 og 11 og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 7 og 8.
Opvarmning af samme rum
Der skal ikke betales afgift af nyttiggjort varm luft, der anvendes til opvarmning af det samme rum, som varmen kommer fra.
Det gælder uanset, om nyttiggørelse er sket ved almindelig ventilation (udsugning ved anlæg monteret i loft eller væg) fra et rum, hvor der foregår en proces, eller om der er tale om et udsugningsanlæg, der er centreret omkring selve processen, men hvor der også foregår udsugning af anden varme (emhættemodellen). Det er endvidere uden betydning, om den nyttiggjorte varme føres tilbage til det samme rum ved opvarmning af anden luft i et ventilationssystem, eller om varmen føres tilbage til rummet i væskeform, fx som radiatorvarme.
Hvis der er tale om varm luft udelukkende fra procesformål, fx varm luft ved udsugning fra selve produktionsprocessen, hvor der ikke samtidig sker udsugning af anden luft, skal der betales afgift af overskudsvarmen, hvis den i forbindelse med nyttiggørelsen gøres væskebaseret.
Opvarmning af andre rum
Er der gjort en aktiv indsats for at udnytte den varme procesluft i andre rum, fx i form af en rørføring, skal der betales afgift af overskudsvarme af den luftbaserede overskudsvarme.
Da det kan være vanskeligt at opgøre energiindholdet i luft ved måling, kan beregningen ske på grundlag af energiforbruget (dvs. elektriciteten) i de anlæg, som transporterer luften til andre rum. Anvendes fx en ventilator til at puste varm luft ind i et ventilationssystem, som opvarmer virksomhedens øvrige lokaler, kan mængden af overskudsvarme opgøres som 2 gange ventilatorens elforbrug.
Dette kan illustreres ved følgende eksempel
Elforbrug i ventilator
Overskudsvarme: 2 x 3.000 kWh =
6.000 kWh
Omregnet til GJ (1 kWh = 0,0036 GJ)
6.000 kWh x 0,0036 GJ/kWh =
21,6 GJ
Afgift af overskudsvarme
21,6 GJ x 50,00 kr./GJ =
1.080 kr.
Hvis overskudsvarmen nyttiggøres fra en tung proces, skal der også betales CO2-afgift af overskudsvarmen (7,50 kr. pr. GJ/7,5 pct. af vederlaget).
Energiindholdet kan dog også opgøres ved konkret måling af den varme luft.
Udnyttes procesluften ved en varmeveksler, så der er én ventilator, som puster/suger procesluften ud, og en anden, som transporterer den friske luft ind, er det alene elforbruget til den ventilator, som transporterer den friske luft ind, der skal anvendes som beregningsgrundlag.
Når beregningen sker ved at anvende metoden for 2 gange energiforbruget, og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker i rør- og radiatorsystemer som nyttiggjort varme efter de almindelige regler for nyttiggørelse af overskudsvarme. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft.
Transporterer de pågældende anlæg også luft, der ikke er omfattet af reglerne om nyttiggjort overskudsvarme, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft omfattet af overskudsvarmereglerne, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.
Forbrug af leveret overskudsvarme
Virksomheder, der får leveret overskudsvarme fra en anden virksomhed, kan opnå godtgørelse af afgiften på overskudsvarmen efter samme regler som for den indirekte afgiftsbelastning for almindelig fjernvarme, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 14, kulafgiftslovens § 8, stk. 13, elafgiftslovens § 11, stk. 13, naturgasafgiftslovens § 10, stk. 14 og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 18.
F.6.9.4 Genindvinding af rumvarme og overskudsvarme
Genindvinding af rumvarme er som hovedregel ikke omfattet af overskudsvarmereglerne, idet det typisk må antages, at der er betalt rumvarmeafgift af selve opvarmningen. I de tilfælde hvor der indvindes varme fra rum, som opvarmes ved, at processen direkte afgiver varme, skal der dog betales afgift af den overskudsvarme, som indvindes og forbruges andre steder.
Er rummet også opvarmet med fx varme fra et oliefyr, kan denne mængde varme modregnes i den afgift af overskudsvarme, der beregnes af den genindvundne varme. Varmen pålægges dermed ikke rumvarmeafgift to gange.
Princippet for den nævnte behandling af indvunden rumvarme kan illustreres ved følgende eksempel
I et støberi er der i forbindelse med udluftningen monteret et anlæg til genindvinding af varme i form af en varmeveksler, hvor den varme procesluft opvarmer frisk luft. Varmen forbruges i administrationsbygningen.
Til at sende luften gennem anlægget og over til administrationsbygningen bruger ventilatoren 250 GJ årligt. Virksomheden har valgt ikke at måle opvarmningen af luften direkte og fastsætter derfor den udnyttede varme til 500 GJ (2 x ventilatorens elforbrug).
Støbelokalet opvarmes også med et oliefyr. Varmeforbruget i radiatorerne er årligt 100 GJ. Denne mængde varme kan modregnes i den energimængde, som ligger til grund for beregningen af nedsættelsen af afgiftsgodtgørelsen. Grundlaget for nedsættelsen bliver i det aktuelle tilfælde dermed 400 GJ. Havde varmeforbruget i radiatorerne været over 500 GJ, var grundlaget blevet 0.
F.6.9.5 Overskudsvarme, der afsættes
Told- og Skattestyrelsen har i 1999 udarbejdet et notat om bl.a. grundlaget for beregning af afgift af overskudsvarme, der afsættes. Notatet har følgende indhold
"1. Overskudsvarme skal i denne sammenhæng forstås som varme, som udnyttes fra en produktionsproces. Det er således en ubetinget forudsætning for anvendelsen af de særlige regler, at udnyttelsen af overskudsvarmen ikke medfører et forøget brændselsforbrug.
2. Overskudsvarmereglerne er sammenfaldende for de forskellige brændsler. Den særlige ordning for olie, kul og elektricitet vedrørende anlæg, hvor etableringen er påbegyndt før 6. april 1995, og hvortil der er søgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse af varmeleverancen inden samme dato, finder dog ikke anvendelse for naturgas.
De udstedte tilladelser gælder kun så længe, der ikke er sket væsentlige ændringer i de faktiske forhold, som forelå ved udstedelsen af tilladelse til afgiftsgodtgørelse af varmeleverancen.
Det er derudover ikke fundet relevant at beskrive disse regler nærmere i dette notat.
3. Afgiften af overskudsvarmen beregnes ud fra den målte varmemængde. Denne mængde skal måles i forbindelse med nyttiggørelsen, dog senest når varmen forlader virksomhedens bygninger.
4. Afgiften af overskudsvarme betales ved, at virksomhedens adgang til afgiftsgodtgørelse nedsættes. Afgiften udgør (i 1999) 47,50 kr. pr. Gigajoule (GJ). For varme, der afsættes til eksempelvis et fjernvarmenet, udgør nedsættelsen dog højest 45 pct. (1999-sats) af vederlaget for varmen.
For naturgas reduceres afgiften og procentsatsen dog ud fra forholdet mellem afgiftssatsen i øre pr. Nm³ og 202, jf. naturgasafgiftslovens § 10, stk. 10. Brøken fremgår af Nyhedsbrev til alle momsregistrerede virksomheder, udsendt august 1999.
Hvis varmen udnyttes fra en proces omfattet af bilaget til CO2-afgiftsloven (proceslisten), udgør afgiften af overskudsvarme 7,50 kr. pr. GJ. For varme, der afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 7,5 pct. af vederlaget.
Af forarbejderne til reglerne fremgår det, at der ved det samlede vederlag forstås såvel vederlag, som afregnes i forhold til den leverede mængde varme, som faste bidrag.
Dette skal efter styrelsens opfattelse forstås således, at vederlaget omfatter alle omkostninger for varmeværket forbundet med leveringen af overskudsvarme fra virksomheden.
Udgangspunktet for beregningen af vederlaget er den situation, hvor virksomheden har opsat et anlæg til nyttiggørelse af overskudsvarmen og derefter afsætter varmen til et varmeselskab. Der sker herefter betaling for varmen i forhold til leverancen. Ved overvæltning af overskudsvarmeafgiften bliver afgiften en del af vederlaget. Afgiftens maksimale andel af vederlaget skal dermed beregnes af vederlaget inkl. afgift.
I nogle tilfælde betales der et fast bidrag, fx til administration eller til vedligeholdelse af anlægget. Dette bidrag skal fordeles på den årlige varmemængde, sådan at vederlaget kommer til at omfatte alle udgifter for varmeværket, ved at få varmen leveret til det sted, hvor leverancen anses for at ske. Dette følger af bemærkningerne til L 210 af 6. april 1995, vedtaget som lov nr. 418 af 14. juni 1995.
5. Såfremt investeringen i (og evt. driften af) anlægget til udnyttelsen af overskudsvarmen betales af varmeværket, og altså ikke af virksomheden, vil det vil typisk modsvares af, at der vil kunne aftales en lavere pris for varmen. De samlede omkostninger forbundet med, at der sker nyttiggørelse, er imidlertid de samme.
Det er på denne baggrund styrelsens opfattelse, at alle udgifter forbundet med nyttiggørelsen, som virksomheden enten modtager direkte betaling for, eller som varmeværket afholder, indtil varmen anses for leveret til varmeværket på et sted uden for virksomhedens produktionsbygninger, vil skulle indregnes i vederlaget. Begrundelsen for dette er, at i modsat fald ville fastlæggelsen af vederlaget for varmen blive afhængig af den kontraktmæssige fordeling mellem virksomheden og varmeværket af udgiften til nyttiggørelsen af varmen og ikke, som forudsat i lovgivningen, af den reelle pris, som varmeværket betaler for varmen i leveret stand."
F.6.9.6 Leverancer af overskudsvarme omfattet af en dispensation
For virksomheder, der inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter reglerne i den daværende lovgivning (mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 5, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, eller elafgiftslovens § 11, stk. 5), skal der ikke ske nogen nedsættelse af tilbagebetalingen/betaling af afgift af overskudsvarme, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.
Dette fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 12, kulafgiftslovens § 8, stk. 11, elafgiftslovens § 11, stk. 12 og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 9.
Der er ingen lignende bestemmelse i naturgasafgiftsloven, idet der ikke var afgift på naturgas før den 1. januar 1996. Virksomheder, der afsætter overskudsvarme på basis af naturgas, skal derfor under alle omstændigheder betale afgift af overskudsvarmen.
Det bemærkes dog, at hvis der er sket ændringer i de forhold, der forelå før den 6. april 1995 og dermed lå til grund for behandlingen af dispensationsansøgningen, så bortfalder tilladelsen, og dermed også virksomhedens adgang til at levere overskudsvarme uden afgift. Dette kan blive aktuelt, hvis der fx sker ændringer af overskudsvarmeanlæggets tekniske installationer mv., eller sker væsentlige produktionsomlægninger/-udvidelser mv. Almindelig nødvendig reparation af anlæg mv. kan dog udføres uden konsekvenser.
Endvidere kan ændringer af kontraktmæssige forhold mellem leverandøren af overskudsvarme og varmeaftageren bevirke, at en tilladelse til afgiftsgodtgørelse bortfalder. Det gælder fx, hvis en virksomhed forpligter sig til at levere en vis mængde varme enten generelt eller i bestemte perioder uden hensyn til virksomhedens vareproduktion. Et konstateret merforbrug af energi, der ikke kan begrundes i vareproduktionen, har ligeledes betydning for muligheden for at opretholde en tilladelse til afgiftsgodtgørelse.
Virksomheder, der ikke har den nævnte tilladelse, er omfattet af reglerne for betaling af overskudsvarmeafgift. Det bemærkes i øvrigt, at der skal betales afgift af et internt forbrug af overskudsvarme i virksomheden, selv om den har tilladelse til afgiftsgodtgørelse i forbindelse med leverancer af overskudsvarme.
F.6.10 Motorbrændstof - Generelt
F.6.10.1 Hovedregel - ingen afgiftsgodtgørelse
Der ydes som hovedregel ikke godtgørelse af energiafgiften og CO2-afgift af olie, LPG-gas og naturgas, der bruges som motorbrændstof, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, 2. punktum og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 2, 2. punktum.
Der ydes dog afgiftsgodtgørelse for varer, der bruges ved mark- og skovarbejde o.l., se F.6.10.2 .
Ved motorbrændstof forstås almindeligvis olie, autogas, flaskegas og naturgas, der anvendes som brændstof til drift af fx vare- og lastbiler, busser, traktorer, mejetærskere, entreprenørmaskiner og stationære motorer.
Det samme gælder for olie, autogas, flaskegas og naturgas, der anvendes til drift af særlige aggregater, der er monteret på lastbiler, andre motordrevne køretøjer, trailere mv., - fx pumper, kraner, kompressorer og køleanlæg (kølemotorer).
Eksempler på forbrug af motorbrændstof, hvor der ikke ydes afgiftsgodtgørelse
1) Drift af registrerede motorkøretøjer, fx person-, vare- og lastbiler.
2) Drift af fx stationære motorer, kølemaskiner mv.
3) Drift af entreprenørmateriel, herunder drift af materiel, der bruges ved dræning, grusgravning, udgravning til gylletank mv.
4) Drift af traktorer mv., som bruges til andet arbejde end egentligt landbrugsarbejde mv., fx ved landbrugsvirksomheders snerydning for kommuner og drift af grusgrav.
5) Transport af varer mellem landbrugsvirksomheder og korn- og foderstofforretninger, sukkerfabrikker mv. udført af andre end landbrugsvirksomheden selv, herunder transport af afgrøder, som en maskinstation høster for en landbrugsvirksomhed.
F.6.10.2 Afgiftsgodtgørelse for motorbrændstof
Der ydes afgiftsgodtgørelse for motorbrændstof, der anvendes ved momspligtige aktiviteter indenfor landbrug mv., jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3. 1. og 2. punktum, og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 3, 1. og 2. punktum.
Ved landbrug mv. forstås virksomheder indenfor jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl.
Disse virksomheder kan dog heller ikke opnå afgiftsgodtgørelse for motorbrændstof, der anvendes i registrerede motorkøretøjer, fx person- og varebiler, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, sidste punktum og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 3, sidste punktum.
Eksempler på forbrug af motorbrændstof, hvor der ydes afgiftsgodtgørelse
1) Drift af fx traktorer, mejetærskere, arbejds- og motorredskaber ved mark- og skovarbejde, uanset om arbejdet udføres af en landbrugsvirksomhed eller af en maskinstation mv. Det bemærkes, at en traktor ikke er et motorkøretøj efter færdselsloven. Det er derfor uden betydning for adgangen til afgiftsgodtgørelse, om traktoren er registreret (forsynet med almindelige hvide nummerplader).
2) Transport af afgrøder fra marken til driftsbygningerne, uanset om transporten udføres af en landbrugsvirksomhed eller en maskinstation mv.
3) Landbrugsvirksomheders transport af egne varer, der er produceret i landbruget, bort fra ejendommen ved hjælp af virksomhedens traktorer. Der kan fx være tale om transport af grise, mælk eller roer med traktor til henholdsvis slagteri, mejeri og sukkerfabrik. Hvis andre end landmanden selv udfører transporten, skal der betales motorbrændstofafgift.
Det bemærkes, at for forbrug omfattet af punkterne 1 og 2 er det aktiviteten, der er afgørende for, hvorvidt en virksomhed er berettiget til afgiftsgodtgørelse.
Hvis der efter ovennævnte regler kan gives godtgørelse af energiafgiften af motorbrændstof, kan der også gives godtgørelse af CO2-afgiften efter CO2-afgiftslovens § 9, stk. 4, jf. stk. 1, dvs. godtgørelse efter reglerne for let proces.
Der gælder særlige regler for maskinstationer, der både udfører almindeligt maskinstationsarbejde i form af markarbejde for landbrugsvirksomheder mv. og fx entreprenøropgaver, se F.6.12 .
F.6.10.3 Regnskabsregler - generelt
Der gælder særlige regnskabsregler for visse virksomheder, der benytter olie og gas, som motorbrændstof.
Omfattet er virksomheder, der både bruger olie og gas som motorbrændstof og til andre formål, fx til opvarmning, samt virksomheder, der bruger motorbrændstof til både godtgørelsesberettigede og ikke-godtgørelsesberettigede formål.
Virksomheder, der udelukkende bruger motorbrændstof til ikke-godtgørelsesberettigede formål, og som ikke bruger olie eller gas til fyringsformål, er derimod ikke omfattet af regnskabsreglerne.
Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 241 af 4. april 2000, der er udstedt i medfør af mineralolieafgifts-loven. Reglerne, der har været uændrede siden 1992, er under ajourføring, men dette arbejde var ikke færdigt ved redaktionens ophør. De nuværende regler forventes dog i store træk videreført uændrede.
I det nugældende regelsæt for motorbrændstof er der tale om følgende to typer af regnskaber
Forbrugsregnskab, der omfatter forbruget af olie eller gas, jf. bekendtgørelsens §§ 2 - 4.
Beholdningsregnskab, som kun er aktuelt for virksomheder med egen beholdning, jf. bekendtgørelsens § 8.
F.6.10.4 Forbrugsregnskab
Forbrugsregnskabet skal enten omfatte
forbruget af olie/gas, der bruges som motorbrændstof (metode 1), jf. bekendtgørelsens § 3, eller
forbruget af olie/gas til andre formål end motorbrændstof (metode 2), jf. bekendtgørelsens § 4.
Metode 1
Metoden kan med fordel benyttes af virksomheder, der har et overvejende forbrug af olie eller gas til andre formål end motordrift.
Der skal føres regnskab for hvert enkelt køretøj mv., og det skal oplyse
Den målte mængde brændstof, der er påfyldt, og dato for hver påfyldning.
Kilometertællerens udvisende ved begyndelsen af hver afgiftsperiode efter momsloven (momsperiode) og ved hver påfyldning (for driftsmidler uden kilometertæller registreres det antal timer, hvori det har været i drift).
Om brændstoffet er påfyldt fra egen beholdning, på tankstationer mv. eller i udlandet.
Efter udløbet af hver momsperiode skal det samlede forbrug af brændstof opgøres på grundlag af regnskabet for det enkelte køretøj mv. For virksomheder med egen beholdning skal forbruget afstemmes med beholdningsregnskabet.
Købes eller sælges et køretøj i løbet af en momsperiode, oplyses i regnskabet datoen herfor og kilometertællerens udvisende.
For landbrugsvirksomheder mv. skal forbrugsregnskabet kun omfatte registrerede motorkøretøjer. Landbrugsvirksomheder mv. kan derfor i de fleste tilfælde med fordel anvende metode 1 - uanset olien overvejende anvendes til motordrift.
Bagatelgrænse
Virksomheder, som kun har én dieseldreven varebil eller personbil og et forbrug af olie hertil på højst 1.500 liter årligt (pr. regnskabsår), er fritaget for at føre forbrugsregnskab og beholdningsregnskab.
Forbruget af olie i bilen skal i stedet opgøres på grundlag af det antal kilometer, som bilen har kørt i momsperioden, og bilfabrikantens/-importørens oplysning om bilens gennemsnitlige brændstofforbrug.
Der skal således kun ske en registrering af kilometertællerens udvisende og beregning af forbruget af olie ved slutningen af hver momsperiode - hvilket skal fremgå af regnskabet. Købes eller sælges bilen i løbet af perioden, oplyses i regnskabet datoen herfor og kilometertællerens udvisende.
Hvis virksomheden i løbet af regnskabsåret overskrider bagatelgrænsen på 1.500 liter, skal de almindelige regnskabsregler anvendes i resten af regnskabsåret.
Metode 2
Metoden kan med fordel benyttes af virksomheder, der har et overvejende forbrug af motorbrændstof og kun et mindre forbrug af olie eller gas til andre formål.
Regnskabet skal omfatte den olie eller gas, der bruges til andre formål end motorbrændstof.
For olie og gas, der bruges til rumvarme og/eller procesformål, skal forbruget opgøres ved direkte måling (gennemstrømningsmåler) af den indfyrede mængde for hver forbrugende enhed (kedel e.l.). Opgørelserne skal fremgå af regnskabet.
F.6.10.5 Beholdningsregnskab
Virksomheder med egen beholdning af olie eller gas, skal føre et beholdningsregnskab. Der skal kun føres beholdningsregnskab, hvis virksomheden skal føre forbrugsregnskab, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 1.
Hver bevægelse (tilgang og udlevering/tankning) skal løbende posteres i regnskabet. Regnskabet skal afsluttes ved udløbet af regnskabsåret, og beholdningen overføres til næste regnskabsår.
Regnskabet over udlevering skal oplyse dato for udlevering, udleveret mængde samt hvilket køretøj mv. brændstoffet er udleveret til (påfyldt). Ved påfyldning af registrerede køretøjer anføres registreringsnummeret.
Der skal ske sammentælling af regnskabet for hvert køretøj mv. og afstemning med forbrugsregnskabet for hver momsperiode.
F.6.10.6 Opbevaring af motorbrændstof
Produkter til motorbrændstof skal opbevares adskilt fra anden olie og gas, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Virksomheder, der kun har én tank, og som anvender indholdet til både motordrift og til andre formål, fx til opvarmning, skal købe al olie eller gas i afgiftsberigtiget stand som motorbrændstof.
F.6.10.7 Tidspunkt for afgiftsgodtgørelse
Reglerne for, hvornår der kan opnås godtgørelse af afgiften af motorbrændstof, fremgår af bekendtgørelsens § 9.
For motorbrændstof, der indkøbes udelukkende til brug for arbejde inden for landbrug mv., følger tidspunktet for godtgørelse af energiafgiften og CO2-afgiften momsfradraget. Hvis virksomheden herefter anvender motorbrændstof til formål, som der ikke ydes godtgørelse for, skal afgiften indbetales/reguleres over momsangivelsen eller - hvis virksomheden har bevilling til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter - (anmodningsblanket 23.001) i takt med, at motorbrændstoffet anvendes til andre formål.
Øvrige virksomheder kan ikke få godtgørelse af afgiften af motorbrændstof på købstidspunktet. For motorbrændstof, der bruges til formål, hvortil der ydes godtgørelse, fås godtgørelsen i takt med forbruget hertil.
Anvendes en leverance, der er indkøbt som motorbrændstof, til andre formål end motordrift, kan virksomheden få godtgørelse for den forbrugte mængde hertil af forskellen i afgiften mellem motorbrændstof og olie til andre formål (anden gas- og dieselolie), jf. mineralolieafgiftslovens § 12, stk. 6.
Tilsvarende kan der ved anvendelse af motorbrændstof, der indkøbes udelukkende til brug for arbejdet inden for landbrug mv., og som anvendes til fx privat boligopvarmning - se F.8.7 - ske regulering/indbetaling over momsangivelsen af godtgjort afgift af motorbrændstof med sats for olie til andre formål.
F.6.10.8 Kendelser fra Landsskatteretten
Motorbrændstof - grødeskæring
Landsskatteretten har den 21. september 1998 afsagt kendelse i en sag om en virksomhed, der udførte arbejde med oprensning af åer og vandløb mv. for amter og kommuner (TfS 1998/794).
Kendelse: Retten fandt, at virksomhedens aktiviteter med oprensning af grøfter og vandløb for det offentlige ikke er omfattet af bestemmelsen i momslovens § 66, stk. 1 (nu mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 1. punktum), eller kan anses for mark- og skovarbejde for en landbrugsvirksomhed.
Motorbrændstof - skoventreprenør- virksomhed
Landsskatteretten har den 28. april 2000 afsagt kendelse i en sag om en virksomhed, der udfører forskellige aktiviteter for skovejere - i form af afretning af vandløbskanter og profilering, dvs. gendannelse af oprindelige vandløbssider. Derudover forestår virksomheden oprensning, rensning af vandløb for tilløbet sand og mudder, opsamling af grene, blade og træ samt fjernelse af selvgroede vækster fra vandløbsbunden.
Kendelse: Retten fandt, at det af virksomheden udførte arbejde med vedligeholdelse må anses for skovarbejde, der er omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3.
Told- og Skattestyrelsens bemærkninger
Det præciseres, at arbejdesopgaver som fx nyetablering af vandløb, veje mv. i skove er entreprenørvirksomhed, der ikke kan henføres under mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3.
Motorbrændstof - vognmandsforretning - herunder spørgsmål om berettiget forventning
Landsskatteretten har den 23. november 1999 afsagt kendelse i en sag vedrørende forbrug af olie i en vognmandsforretning - til drift af en varebil.
Kendelse: Retten fandt, at der ikke kan ske afgiftsgodtgørelse for forbruget af olie, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 4, nr. 1.
Retten har derudover bemærket, at alene en positiv tilkendegivelse fra myndighederne kan bibringe en retsbeskyttet forventning. Den omstændighed, at regionen ikke har taget forholdet op til bedømmelse bl.a. i forbindelse med modtagelsen af momsangivelserne kan ikke skabe en berettiget forventning hos klager om, at der kan ske godtgørelse af olieafgift og CO2-afgift, heller ikke ved udbetaling til virksomheden i forbindelse med en negativ momsangivelse, som skyldes godtgørelse af olie- og CO2-afgift.
F.6.10.9 Benzin
Der ydes ikke afgiftsgodtgørelse for benzin, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1.
Dette gælder i alle tilfælde - også hvor benzinen anvendes ved aktiviteter omfattet af mineral-olieafgiftslovens § 11, stk. 3, 1. punktum.
Der ydes dog afgiftsgodtgørelse for benzin, der anvendes efter reglerne i mineralolieafgiftslovens § 9, fx godtgørelse af benzin, der anvendes ved erhvervsmæssig sejlads, jf. lovens § 9, stk. 4, nr. 1 og 2, (fiskeri mv.), se F.1.5.3 .
F.6.10.10 Smøreolie og karburatorvæske
Der ydes ikke godtgørelse af afgift af smøreolie og karburatorvæske, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, sidste punktum.
F.6.11 Motorbrændstof - Rutekørsel
Efter mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 5, ydes der afgiftsgodtgørelse for svovlfattig dieselolie, dvs. diesel med et svovlindhold på højst 0,005 pct. og LPG-gas, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel.
Tilsvarende ydes der efter naturgasafgiftslovens § 9, stk. 1 afgiftsgodtgørelse for naturgas til rutekørsel.
Efter elafgiftslovens § 11b, stk. 2 ydes der afgiftsgodtgørelse for kørestrøm, der anvendes af rutebiler samt i eltog til personbefordring.
Endvidere ydes der efter CO2-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 3 afgiftsgodtgørelse for CO2-afgift for ovennævnte energiprodukter til rutekørsel med rutebiler/busser.
Derudover ydes der godtgørelse af momsen af den godtgørelsesberettigede energiafgift og CO2-afgift af de pågældende produkter.
Endelig ydes der forhøjet godtgørelse af afgiften med følgende beløb i øre pr. liter, jf. § 9, stk. 6 og 7 i lov nr. 325 af 28. maj 1999
Vareart
2000
2001
2002
2003
LPG-gas
25
25
25
0
Svovlfattig diesel
10
5
0
0
Naturgas
41
41
41
0
Indtil 1. juni 1999 var godtgørelsen til rutekørsel betinget af, at der blev anvendt ultralet diesel. Men efter 1. juni 1999 ydes der ikke længere afgiftsgodtgørelse for ultralet diesel.
Det er dermed kun forbrug af LPG-gas, svovlfattig diesel og naturgas samt elektricitet, som der ydes afgiftsgodtgørelse for.
Indirekte forbrug af svovlfattig diesel, LPG-gas, naturgas eller elektricitet, fx olie til opvarmning af garageanlæg mv. og elektricitet til belysning mv. er ikke omfattet af adgangen til afgiftsgodtgørelse.
Godtgørelsesordningen
Virksomheder, der ønsker at få godtgørelse af afgift af svovlfattig diesel, LPG-gas, naturgas og el til rutebiler, og som ikke allerede er momsregistrerede, må lade sig registrere hos Told Skat for at blive omfattet af godtgørelsesordningen.
Ved godtgørelse anvendes den periodiske momsangivelse. Hvis virksomheden har bevilling til fremskyndet tilbagebetaling - anvendes anmodningsblanket 23.001.
F.6.11.1 Regnskabs - og opgørelsesregler generelt
Regnskabsregler og regler for opgørelse af godtgørelsesberettiget afgift fremgår af kapitel 1 i bekendtgørelse nr. 241 af 4. april 2000.
Opgørelsen af energiafgifter, som der ydes godtgørelse for, kan ske enten
på grundlag af en registrering af forbruget af motorbrændstof i hvert køretøj (forbrugsregnskab), jf. bekendtgørelsens §§ 6 og 7, eller
forholdsmæssigt på grundlag af en omsætningsfordeling, jf. bekendtgørelsens § 7.
F.6.11.2 Opgørelse på grundlag af forbrugsregnskab
Virksomheden skal føre et forbrugsregnskab for hver bus. Regnskabet skal føres løbende og med følgende oplysninger
Kilometertællerens udvisende ved begyndelsen af hver momsperiode.
Den målte mængde brændstof, der er påfyldt, brændstoffets art samt dato for hver påfyldning.
Om brændstoffet er påfyldt fra egen beholdning, på tankstationer mv. eller i udlandet.
For busser, der bruges både til rutekørsel og til anden kørsel, skal regnskabet også indeholde oplysning om kilometertællerens udvisende ved hver begyndelse og afslutning af rutekørsel, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 3.
For busser, der skiftevis i løbet af en dag bruges til både rutekørsel og turistkørsel, tillades det, at der alene sker en registrering af kilometertællerens udvisende ved dagens begyndelse, og at det samlede antal kørte kilometer ved rutekørsel noteres i regnskabet for hver dag. Det forudsættes dog, at der kan opgøres et normalt fast kilometertal for den enkelte rute.
Der skal efter udløbet af hver momsperiode ske en opgørelse af det samlede forbrug af brændstof på grundlag af regnskabet for den enkelte bus og ske afstemning af forbruget.
Anskaffes eller afhændes en bus i momsperioden, oplyses i regnskabet datoen herfor og kilometertællerens udvisende.
Forbruget af brændstof skal fordeles forholdsmæssigt på grundlag af det kørte antal kilometer til henholdsvis rutekørsel og anden kørsel. Opgørelsen skal fremgå af virksomhedens regnskab.
For virksomheder, der bruger svovlfattig dieselolie og anden dieselolie til drift af busser, der både benyttes ved rutekørsel og turistkørsel, tillades det, at den svovlfattige dieselolie først og fremmest anses for at være brugt ved rutekørsel. Der kan dog aldrig opnås godtgørelse af afgiften af en større mængde olie, end mængden af forbrugt svovlfattig diesel.
F.6.11.3 Opgørelse på grundlag af omsætningsfordeling
Ved opgørelsen skal virksomheden som udgangspunkt anvende en sektorisk opdeling efter reglerne for busmoms. Virksomheden har herved beregnet en momsfradragsprocent (fradragsret for fællesomkostninger) for de benyttede busser på grundlag af forholdet mellem virksomhedens momspligtige busomsætning og den samlede busomsætning.
Ved opgørelsen af energiafgift, som der ydes godtgørelse for, skal virksomheden modsætningsvis beregne en fradragsprocent for de benyttede busser til rutekørsel på grundlag af forholdet mellem virksomhedens momsfri omsætning ved rutekørsel og den samlede busomsætning.
Opgørelsen af den forholdsmæssige fordeling af omsætningen og opgørelsen af afgift, som virksomheden kan opnå godtgørelse for, skal fremgå af regnskabet.
Virksomheder, der bruger omsætningsfordelingen som grundlag for opgørelse af afgift, som der ydes godtgørelse for, fritages for at føre et forbrugsregnskab for hver bus.
F.6.11.4 Beholdningsregnskab
Virksomheder med egen beholdning af svovlfattig diesel eller LPG-gas skal føre regnskab over tilgang, beholdning og udlevering (tankning), jf. bekendt-gørelsens § 8, stk. 1.
Hver bevægelse (tilgang og udlevering) skal løbende posteres i regnskabet. Regnskabet skal afsluttes ved udløbet af regnskabsåret, og beholdningen overføres til næste regnskabsår.
Regnskabet over udlevering skal føres med angivelse af dato for udlevering, udleveret mængde samt hvilket køretøj mv., som brændstoffet er udleveret til (påfyldt). Ved påfyldning af registrerede køretøjer anføres registreringsnummeret.
Der skal ske sammentælling af regnskabet for hvert køretøj mv. Endvidere skal virksomheder, der fører forbrugsregnskab, foretage en afstemning af forbrugs- og beholdningsregnskabet for hver momsperiode.
F.6.11.5 Opbevaring af motorbrændstof
Virksomheder, der har egen beholdning af svovlfattig diesel og anden diesel, skal opbevare svovlfattig diesel adskilt fra anden olie, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3.
En blanding af svovlfattig dieselolie og anden dieselolie i virksomhedens tank anses dermed ikke for svovlfattig diesel, og virksomheden kan derfor ikke opnå godtgørelse af afgiften.
F.6.11.6 Afgørelser
Et rutebusselskab har rejst spørgsmål om, hvorvidt der kan ydes afgiftsgodtgørelse for elektricitet, der anvendes til forvarmning af bussers motorsystem ved eldrevne varmepumper, som tilsluttes bussen ved hjælp af el-stilk.
Virksomheden gjorde gældende, at forvarmningen er en integreret del af køreprocessen, at den sker som et miljøvenligt alternativ til en nu forbudt opvarmning af motorerne ved tomgang.
Ifølge elafgiftslovens § 11 b, stk. 2 ydes der afgiftsgodtgørelse for kørestrøm, der anvendes af rutebiler og eltog til personbefordring.
Afgørelse: Told- og Skattestyrelsen fandt, at elafgiftslovens § 11b, stk. 2, alene efter dens ordlyd omfatter den strøm, som direkte anvendes i forbindelse med driften af det pågældende trafikmiddel. Der kan derfor ikke ydes afgiftsgodtgørelse for elektricitet, der anvendes til forvarmning af busser.
F.6.12 Motorbrændstof - Maskinstationer
Som anført under F.6.10.2 ydes der afgiftsgodtgørelse for motorbrændstof, der anvendes ved momspligtige aktiviteter indenfor landbrug mv., jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3. 1. og 2. punktum, og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 3, 1. og 2. punktum.
Ved landbrug mv. forstås virksomheder indenfor jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl.
Dette gælder også for maskinstationer, som udøver sådanne aktiviteter for landbrugsvirksomheder mv.
Maskinstationer mv., der både anvender olie til formål, som der ydes godtgørelse for, fx markarbejde o.l., og til formål, som der ikke ydes godtgørelse for, fx entreprenørarbejde, har på visse betingelser mulighed for at opgøre godtgørelsen forholdsmæssigt på grundlag af en omsætningsfordeling, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2.
Sådanne virksomheder kan herefter vælge at foretage opgørelsen enten
forholdsmæssigt på grundlag af en omsætningsfordeling, eller
på grundlag af en konkret registrering og opgørelse af forbruget af motorbrændstof i hvert motordrevet køretøj.
F.6.12.1 Opgørelse på grundlag af omsætningsfordeling
Ved en forholdsmæssig fordeling skal virksomheden opgøre forbruget i registrerede motorkøretøjer og forbrug til opvarmning særskilt. Forbruget i registrerede motorkøretøjer og forbrug til opvarmning må ikke indgå i den forholdsmæssige fordeling og skal derfor forinden fradrages virksomhedens samlede forbrug af olie.
Afhængig af omfanget af virksomhedens aktiviteter gælder der herefter følgende regler
A. For maskinstationer, som i overvejende grad udøver almindeligt maskinstationsarbejde (markarbejde med traktorer mv.), og kun i beskedent omfang udfører aktiviteter med de samme motordrevne driftsmidler, som der ikke ydes godtgørelse for, fx snerydning for kommuner og transportopgaver, kan virksomhedens samlede omsætning lægges til grund for den forholdsmæssige fordeling.
Forbruget af motorbrændstof, som der kan ydes godtgørelse for, kan herefter opgøres forholdsmæssigt på grundlag af den del af omsætningen, hvortil der kan ydes godtgørelse, og maskinstationens samlede omsætning.
B. For maskinstationer, som fx udøver vognmandsvirksomhed ved siden af maskinstationsvirksomheden, må omsætning og olieforbrug vedrørende vognmandsvirksomheden ikke medregnes ved den forholdsmæssige fordeling. Det samme gælder for anden virksomhed, der udøves uafhængigt af maskinstationsvirksomheden.
Efter fradrag af forbruget af olie i registrerede motorkøretøjer, i motordrevne driftsmidler uden for maskinstationsvirksomheden, fx entreprenørmateriel, og forbrug til opvarmning, kan forbruget af motorbrændstof, som der kan ydes godtgørelse for, herefter opgøres forholdsmæssigt på grundlag af den del af omsætningen, hvortil der kan ydes godtgørelse og maskinstationens samlede omsætning.
Opgørelserne skal fremgå af virksomhedens regnskab.
Hvis motordrevne driftsmidler, fx traktorer, i betydeligt omfang anvendes til andre formål i virksomheden end ved godtgørelsesberettiget maskinstationsvirksomhed, kan en omsætningsfordeling ikke lægges til grund for opgørelse af godtgørelsesberettiget olieafgift.
Virksomheden skal i sådanne tilfælde foretage en konkret registrering og opgørelse af forbruget ved hver enkelt arbejdsaktivitet, se F.6.12.2 .
Regnskab over omsætning
Virksomheden skal føre regnskabet over omsætning, sådan at det er muligt at foretage en fordeling af omsætningen i aktiviteter, som der kan ydes godtgørelse for, og andre aktiviteter.
Ved samlet fakturering af en arbejdsopgave, der både omfatter aktiviteter, som der ydes godtgørelse for, fx optagning af roer, og aktiviteter, som der ikke ydes godtgørelse for, fx transport af roer til sukkerfabrik, skal hver af aktiviteterne specificeres i fakturaen.
F.6.12.2 Opgørelse på grundlag af forbrugsregnskab
Virksomheden skal føre et forbrugsregnskab for hvert motordrevet driftsmiddel (traktor, mejetærsker mv.), jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1. Forbrugsregnskabet skal for hver enkelt aktivitet indeholde oplysning om forbruget af motorbrændstof og arbejdsydelsens art.
Regnskabet skal i øvrigt føres efter reglerne nævnt i F.6.10.3 , F.6.10.4 og F.6.10.5 .
Der skal herefter ved udgangen af hver afgiftsperiode efter momsloven ske en opgørelse af forbruget af motorbrændstof, der er brugt til aktiviteter, som virksomheden kan opnå godtgørelse for, og aktiviteter, som den ikke kan opnå godtgørelse for.
Opgørelserne skal fremgå af virksomhedens regnskab.
F.6.13 Krav til målere af energiforbrug
Med hjemmel i mineralolieafgiftslovens § 14, stk. 11, kulafgiftslovens § 11, stk. 4, elafgiftslovens § 17 og naturgasafgiftslovens § 14, stk. 4 er der fastsat regler for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomhederne.
Udgangspunktet herfor er, at virksomhederne anvender målere, der har en kvalitet og nøjagtighed og upåvirkelighed, som gælder for godkendte målere.
Nedenfor er der en nærmere beskrivelse af målere og måling af forskellige energityper.
Det er derudover virksomhedens ansvar, at installerede bimålere og målere til fordeling af energiforbrug i virksomheden virker og måler rigtigt, at defekte målere straks repareres eller udskiftes. Virksomheden skal ved byggetekniske tegninger eller på anden måde kunne vise, at målerne er placeret korrekt.
Hovedreglen for måling er at man skal foretage en sand energimåling.
Energi kan tilføres et anlæg på to principielt forskellige måder, den ene er i form af direkte energikilder, den anden er i form af energibærende medier.
Energikilderne er elektricitet og de forskellige typer brændsler. Som energibærende medier vil vi her kun omtale vand og damp.
El måles med en elektricitetsmåler, der direkte angiver energien i kWh (MWh).
Energiindholdet i brændsler findes ved at måle den tilførte mængde i liter, m3, kg, ton og derefter gange med brændslets brændværdi.
Energiindholdet i et varmebærende medie bestemmes ved, at måle energiindholdet i mediet, når det tilføres anlægget og derfra trække energiindholdet i mediet når det forlader anlægget.
I særlige tilfælde kan det tillades, at energimængden bestemmes ved en indirekte måling og beregning.
I de enkelte afsnit er omtalt nogle typer af indirekte måling som fx anvendelse af timetællere til registrering af forbrugt elektricitet til varmepaneler.
F.6.13.1 Varmeenergimålere
Krav til og normer for varmeenergimålere, der anvendes ved afregning, reguleres af Erhvervsministeriet (Erhvervsfremmestyrelsen).
Afregningsmålere til fjernvarme skal typegodkendes. Selve typegodkendelsen har hjemmel i lov om erhvervsfremme og bekendtgørelse om udstedelse og gennemførelse af måletekniske bestemmelser. Erhvervsfremmestyrelsen har i Målerteknisk Direktiv fastsat krav om typegodkendelse, herunder nøjagtighed, udformning og fremstilling.
En ny typegodkendt måler til afregning ved en almindelig fjernvarmeinstallation har en unøjagtighed på mindre end 4 pct.
Ønsker en virksomhed at montere ikke-typegodkendte målere, skal måleren have en nøjagtighed svarende til, hvad en typegodkendt afregningsmåler vil have for den pågældende installation. Virksomheden har i sådanne tilfælde mulighed for at få gennemført en måleteknisk kontrol af måleren hos et godkendt laboratorium. Erhvervsfremmestyrelsen bemyndiger laboratorier til at udføre måletekniske kontroller.
Varmeenergimåleren består af en volumenmåler (antal m3 vand), en beregningsenhed og temperaturfølerpar (måling af afkøling mellem fremløb og returløb). Med denne kombination er det muligt forholdsvis præcist at beregne produceret eller forbrugt varmeenergi. Ved brug af en volumenmåler, der alene måler den passerede vandmængde, måles der ikke varmeenergi. Volumenmålere vil derfor ikke kunne anvendes til fordeling af varme.
Nedenstående skitse viser et eksempel på placering af måler og temperaturfølere i et varmeforsyningsnet. Pilene markerer vandets cirkulation i systemet. De punkterede linier markerer forbindelsen mellem temperaturfølere og beregningsenheden.
Det fremgår af skitsen, at måleren er indbygget i varmeinstallationens returløb. Indbygning i frem- eller returløb har, når der er tale om et lukket kredsløb, dvs. at der er samme vandmængde i fremløb og returløb, ingen betydning for måling af volumen.
Mange varmekredse har en såkaldt shuntforbindelse mellem fremløb og returløb til regulering af fremløbstemperaturen. Man skal i disse situationer sikre sig, at måleren og temperaturfølerne sidder på samme side af shuntforbindelsen.
Måleren ved energiforsyningsstedet monteres så tæt derved som muligt for at måle den samlede fremstillede energi. Måleren ved processen monteres så tæt derved som muligt for at måle det reelle energiforbrug. Er et energiforsyningsanlægs konstruktion til hindring for montering af målere, fx på grund af skjulte rørføringer, monteres måleren, hvor rørføringen bliver synlig, eller hvor det praktisk bliver muligt.
Man skal tilstræbe, at der ikke er monteret en varmeveksler mellem måleren og den energi, man ønsker at måle, da der er et energitab i en varmeveksler.
Erhvervsfremmestyrelsen har i Måleteknisk Direktiv opstillet krav om, at der skal foretages periodisk kalibrering af fjernvarmemålere. Told Skat stiller ikke krav om kalibrering af målere. Vedligeholdelsespligten er pålagt virksomheden. Virksomheden må ud fra en målers alder, slid mv., evt. i samråd med sagkyndige vurdere, om en måler skal kalibreres eller udskiftes.
Fjernvarmemålere
Hvis varmeforsyningsselskabet anvender varmeenergimålere som afregningsmåler, kan virksomheder, der forbruger varme til både proces og rumvarme, anvende denne måler til opgørelse af den samlede mængde energi.
Enkelte forsyningsselskaber anvender volumenmålere som afregningsmålere. Denne målertype måler som nævnt ikke energiforbrug. Uanset om der indlægges en konstant for afkøling, fx 38 grader C, og der beregnes energiforbrug på basis heraf, vil en sådan måling ikke kunne danne grundlag for en tilstrækkelig nøjagtig opgørelse af den samlede mængde energi.
F.6.13.2 Måling af varmt vand
Hovedregel
Måling af energi til forbrugsvandvarmere skal som hovedregel ske efter samme princip som ved rumopvarmning. Der skal ikke ske særskilt måling af energi til opvarmning af ikke-godtgørelsesberettiget forbrugsvand, når energiforbrug til rumvarme/varmt vand beregnes som forskellen mellem den målte samlede mængde produceret varmeenergi og den målte energi til proces.
Hvis der anvendes varmt vand til godtgørelsesberettigede formål, skal dette energiforbrug måles med en varmeenergimåler. Anvendes varmt vand fra samme beholder/veksler til både proces og rumvarme, skal der yderligere ske volumenmåling af den samlede mængde vand, der er varmet op, og den mængde vand, der er anvendt til proces. Se nedenstående skitse.
Særregel, se F.6.8.7 .
Anvendes særreglen, dvs. at der sker måling af rumvarme i stedet for procesenergi, gælder særreglen også for varmt vand. Der skal derfor ske måling af varmeenergi, der tilføres en varmtvandsbeholder/veksler. Er beholderen monteret i varmeinstallationens rumvarmedel, der i forvejen er målt, skal der dog ikke ske yderligere måling. Er beholderen derimod monteret i varmeinstallationens ikke målte procesdel, indbygges en varmeenergimåler som vist i nedenstående skitse.
Anvendes varmt vand fra en beholder/veksler til både proces og varmt forbrugsvand, skal energiforbruget fordeles ved volumenmåling af den samlede mængde vand, der er varmet op og den mængde vand, der er anvendt til ikke-godtgørelsesberettigede formål. Energiforbrug til opvarmning af vandet måles med varmeenergimåler. Se nedenstående skitse.
Krav til volumenmålere er opstillet i et EF-direktiv. Erhvervsfremmestyrelsen opstiller krav til typegod-kendelse ud fra dette direktiv, hvorefter volumenmålere har en unøjagtighed på mindre end 3 pct. Målere, der opfylder disse nøjagtighedskrav, vil kunne anvendes.
F.6.13.3 Elmålere
Der er udstedt en bekendtgørelse fra Erhvervsfremmestyrelsen, Bekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 1997, om kontrol af elmålere, der anvendes til måling af elforbrug.
Af denne bekendtgørelse følger det, at målere, som anvendes til afregning mellem elselskab og forbruger, skal opfylde følgende krav
Enten
1) EØF-typegodkendelse og førstegangsverifikation i overensstemmelse med EØF-kravene
eller
2) Dansk typegodkendelse og førstegangsverifikation på et DANAK akkrediteret laboratorium i henhold til Erhvervsfremmestyrelsens regler.
Elmålere, som opsættes til brug for virksomhedens godtgørelse af el- og CO2-afgift, skal herefter opfylde disse krav.
En eventuel målerfaktor skal være angivet ved mærkning på eller ved måleren.
Målerens godkendelse og førstegangsverifikation vil normalt fremgå af en lille mærkat påsat måleren.
Driftstimetællere
Virksomheder kan i visse situationer montere en driftstimetæller i stedet for en elmåler til fordeling af energi. En driftstimetæller måler den samlede tid, som en elinstallation, fx forbrugsvandvarmer, har været i drift. Installationens maksimale effekt lægges til grund for beregning af det samlede elforbrug.
Denne målemetode er anvendelig, hvor der er tale om en enkelt installation. Ved flere uafhængige installationer, fx et antal fastmonterede termostatstyrede varmepaneler, der uafhængigt af hinanden afbrydes/ tilsluttes, vil måling med timetæller ikke være anvendelig, medmindre der installeres en driftstimetæller for hver radiator (varmepanel). Måling i sådanne tilfælde kan i stedet ske ved elmåling.
Der må kun anvendes driftstimetællere, der ikke kan 0-stilles. Timetælleren skal monteres/indbygges på en sådan måde, at den ikke uden særlige tekniske indgreb kan udtages eller gøres uvirksom.
F.6.13.4 Dampmålere
Nøjagtig måling af energi i dampbaserede varmeforsyningsanlæg er mere kompliceret end måling af energiforbrug i vandbaserede anlæg. Der henvises til F.6.8.6 hvorefter den samlede producerede dampenergi kan beregnes på basis af de indfyrede brændsler.
I de tilfælde, hvor der leveres varme (damp) fra et dampbaseret varmeforsyningsanlæg til både proces og rumvarme, uden at dampen til rumvarme går igennem en vandveksler, er det nødvendigt at installere dampmålere.
Ved dampmåling skelnes mellem måling på mættet damp og overhedet damp.
Ved overhedet damp kræves der ud over måling af dampmængden også en måling af tryk og temperatur, samt en flowcomputer, der er i stand til at udregne det nøjagtige energiindhold i dampen under hensyntagen til både tryk og temperatur.
Ved mættet damp er det tilstrækkeligt at supplere mængdemåleren med enten tryk eller temperaturmåling og hvis målingen foretages i umiddelbar nærhed af kedlen, kan man nøjes med mængdemåling, blot flowcomputeren er indstillet til kedlens nominelle tryk.
Erhvervsfremmestyrelsen har ikke fastsat forskrifter og krav til dampmålere.
Installerede dampmålere skal have samme nøjagtighed og upåvirkelighed som varmeenergimålere.
Kondensatmåling
Told- og Skattestyrelsen har tilladt, at kondensatmåling i stedet kan benyttes ved måling af dampenergi til rumvarme under forudsætning af, at der anvendes mættet damp.
I produktionsanlæg anvendes damp som oftest direkte i processen, fx ved dampning og sterilisering, og der opstår ikke målbare mængder kondensat.
Anderledes forholder det sig, når der anvendes damp til rumopvarmning. Dampen ledes ind i en varmtluftsblæser (kalorifer), der under varmeafgivelse kondenserer dampen til kondensat (vand). Denne kondensat pumpes tilbage til kedlen som fødevand, hvorved det er muligt at måle denne mængde.
Systemet kan opbygges på flere måder alt afhængig af tryk- og temperaturforhold. Et kondensatmåleanlæg kan fx bestå af en beholder, der opsamler kondensat. Når beholderen er fyldt til et vis niveau, aktiveres en ventil/pumpe, og beholderen tømmes til et lavere niveau. Volumenmåleren, der er indbygget i rørføring fra beholderen, måler mængden ved tømningen af kondensatet.
En forudsætning for måling af energi ved kondensatmåling er, at alt kondensat, der vedrører rumvarme, opsamles.
Energimålingen gennemføres ved at finde forskellen mellem energiindholdet i dampen, der tilføres fx en eller flere kaloriferer (indgangstilstanden), og energiindholdet i kondensatet (udgangstilstanden). Kondensatet, der oftest har en temperatur på ca. 100 grader C, pumpes tilbage til kedlen, og energien i kondensatet er derfor ikke forbrugt.
Indgangstilstanden fastlægges ved måling af damptryk. Ud fra særlige damptabeller kan energiindholdet i dampen beregnes. Udgangstilstanden (kondensat) findes ved en temperaturmåling, og den gennemstrømmede mængde findes ved en volumenmåling af kondensat.
Energiindholdet i kondensatet kan ligeledes beregnes via energitabeller.
Opgørelse af energiforbrug ved kondensatmåling svarer til princippet for opgørelse af energi med varmeenergimåler (måling af afkøling mellem fremløb og returløb samt volumenmåling).
Hvis der er et konstant damptryk og kondensattemperatur, kan der anvendes en fast faktor for energi pr. liter kondensat. Er der derimod varierende kondensattemperaturer, skal der gennemføres en energimåling af kondensatet.
Eksempel
I eksemplet er energiindholdet i damp og kondensat (tabelværdier) anført i runde tal og kan derfor ikke direkte lægges til grund ved en konkret beregning.
En virksomhed har et varmeforsyningsanlæg, der leverer damp til både proces og rumvarme. Virksomheden anvender særreglen for fordeling af energi til rumvarme/proces og opgør forbruget til rumvarme ved kondensatmåling. Virksomheden har i et år ved volumenmåling af kondensat fra samtlige kaloriferer målt, at der ved nyttiggørelse af energi i dampen er fremkommet i alt 260.416 liter kondensat.
I eksemplet er der benyttet følgende energiindhold og vægtfylde
1 kg damp ved 3 atmosfære tryk har et energiindhold på 1,0 kWh.
1 kg kondensat ved 1 atmosfære tryk og ved en temperatur på 95 grader C har et energiindhold på 0,2 kWh.
Vægtfylden for kondensat ved 1 atmosfære tryk er 0,96.
Kondensatmængden i liter omregnes til kg
(260.416 liter x 0,96) =
250.000 kg.
Ved beregning af forbrugt energi til rumvarme trækkes energiindholdet i kondensatet fra energiindholdet i dampen (1,0 kWh - 0,2 kWh). Forbrugt energi til rumvarme pr. kg kondensat udgør således 0,8 kWh. Forbrugt energi i 1 kg damp omregnet til MJ (1 kWh = 3,6 MJ)
(0,8 x 3,6) =
2,8 MJ/kg.
Forbrugt energi til rumvarme findes ved at gange mængden af kondensat (kg) med energiindhold pr. kg kondensat
(250.000 kg x 2,8 MJ) =
700.000 MJ.
F.6.13.5 Gasmålere
Virksomheder, der anvender naturgas til både proces og rumvarme, skal foretage en fordeling af energien ved måling.
Afregningsmålere til naturgas skal være typegodkendte. Erhvervsfremmestyrelsen har i målerteknisk direktiv fastsat krav om typegodkendelse, herunder nøjagtighed, udformning og fremstilling. En typegodkendt måler har en unøjagtighed på mindre end 3 pct. afhængig af gennemstrømningen.
Ikke-typegodkendte målere, der anvendes som bimålere, skal have en nøjagtighed og upåvirkelighed svarende til, hvad en typegodkendt afregningsmåler vil have for den pågældende installation.
Naturgasselskaberne har oplyst, at der i langt de fleste tilfælde vil kunne anvendes bælggasmålere. Gasselskaberne kan rådgive nærmere om valg/montage af målere.
Gasforsyningsselskabets afregningsmåler anvendes til opgørelse af den samlede mængde energi.
Virksomheder med flere gaskedler, der fremstiller varme enten udelukkende til procesformål eller til rumvarme, skal montere bimåler, hvor rørnettet forsyner gas til proceskedlen/erne. Hvis det af økonomiske eller tekniske årsager er mest praktisk at måle gasforbruget til rumvarme, kan måleren i stedet indbygges i gasforsyningsnettet til rumvarmekedlen/erne.
Driftstimetællere
Naturgasselskaberne har oplyst, at der ved driftstimetælling på en modulerende (trinløs) gasbrænder er en unøjagtighed på op til 8 pct. inkl. unøjagtigheden på dyserne. Driftstimetælling kan derfor ikke anvendes i relation til modulerende gasbrændere.
Der er rejst spørgsmål om, hvorvidt dette også gælder for naturgasbrændere/-kedler med 1- eller 2-trins-brændere, dvs. brændere med et konstant forbrug ved drift modsat modulerende (trinløse) gasbrændere, hvor forbruget ved drift er variabelt.
Driftstimetælling kan bruges som grundlag for opgørelse af forbrug af naturgas, hvis følgende betingelser er opfyldt
Indstillingsniveauer
De(n) monterede gasbrænder(e) må kun have 1 eller 2 indstillingsniveauer, dvs. at der er tale om 1 eller 2-trinsbrændere. Ved 2-trinsbrændere er det endvidere en forudsætning, at der påmonteres en driftstimetæller for hver af de 2 indstillingsmuligheder.
Driftstimetællere skal monteres på en sådan måde, at de ikke uden særlige tekniske indgreb kan udtages eller gøres aktive, uden at brænderen er i drift.
Erklæring
Virksomheden skal kunne fremlægge en erklæring fra producenten af gasbrænderen eller en autoriseret gasinstallatør om, at der er tale om en brænder(e), der alene har 1 eller 2 indstillingsniveauer (1- eller 2-trinsbrænder). Erklæringen skal også oplyse om størrelsen af forbruget pr. time. For brændere med 2 trin skal forbruget for hvert trin være oplyst.
Ved udskiftning af brændere eller andre ændringer, der har indflydelse på størrelsen af forbruget, skal virksomheden kunne fremlægges en ny erklæring.
Driftstimetælling
Driftstimetælling er omfattet af den almindelige hovedregel om måling ved fordeling af energiforbrug.
Driftstimetællere kan derimod ikke anvendes som fordelingsgrundlag i forbindelse med modulerende (trinløse) gasbrændere. Endvidere kan driftstimetælling ikke anvendes i forbindelse med brændere/kedler, der både fremstiller energi til rumvarme/varmt vand og til procesformål.
Naturgasselskaberne har oplyst, at langt det overvejende antal gasbrændere er modulerende. Endvidere skønner naturgasselskaberne, at den omkostningsmæssige fordel ved anvendelse af driftstimetællere kun er til stede i de tilfælde, hvor der er tale om forholdsvis mange målesteder.
F.6.13.6 Oliemålere
Anvendes der fra samme olietank olie til to oliefyr, der producerer varme til henholdsvis proces og rumvarme, skal fordeling af olieforbruget opgøres på grundlag af en oliemåler (volumenmåler). Målingen kan foretages enten på mængden af olie til procesfyret eller til rumvarmefyret, se nedenstående skitse.
Målingen kan også foretages på mængden af olie til rumvarmefyret.
Hvis der er en olietank for hvert oliefyr, skal der ikke installeres målere.
Oliemålere er omfattet af Erhvervsfremmestyrelsens bestemmelser om typegodkendelse. Der er fastsat krav om, at oliemålere med flow på mere end 1 liter/time skal have en unøjagtighed på mindre end 0,5 pct., og målere med flow på mindre end 1 liter/time skal have en unøjagtighed på mindre end 1 pct. Det er oplyst, at der for tiden kun er typegodkendt oliemålere med stort flow i Danmark.
Dette gælder for oliemålere bestemt til afregning af køb af olie/benzin på fx tankstationer og tankbiler til fyringsolie, hvor der naturligt kræves en meget høj nøjagtighed.
For oliemålere til opdeling af energiforbrug i rumvarme og proces eller tung og let proces er det tilladt at anvende en flowmåler med en nøjagtighed på +/- 2 pct.
Driftstimetællere
Erhvervsfremmestyrelsen har oplyst, at der ved driftstimetælling på en oliebrænder er tale om en unøjagtighed på op til 10 pct. inkl. unøjagtigheden på dysestørrelsen. Driftstimetælling kan derfor ikke anvendes i relation til oliebrændere.
F.6.13.7 Udsættelse af opsætning af målere
Ved § 11 i lov nr. 1102 af 20. december 1995 var der hjemlet adgang til en udsættelse af kravet om opsætning af målere for fordeling af energiforbrug.
De statslige told- og skattemyndigheder blev herved bemyndiget til - efter ansøgning fra virksomhederne - at tillade, at virksomhederne kunne basere forholdsmæssige fordelinger og mængden af nyttiggjort procesvarme på andet end direkte måling. En betingelse herfor var, at virksomheden kunne godtgøre, at tekniske forhold forhindrede måling straks fra den 1. januar 1996, eller at andre ganske særlige omstændigheder gjorde sig gældende, samt at installeringen af de nødvendige målere blev foretaget umiddelbart efter, at de tekniske forhold eller andre ganske særlige omstændigheder ikke længere stillede sig hindrende i vejen herfor og senest den 1. juli 1996.
Opgørelser, der ikke er baseret på direkte måling, skulle foretages, så der uden for almindelig tvivl og usikkerhed ikke blev ydet godtgørelse ud over, hvad en direkte måling ville berettige til. Virksomheden skulle kunne sandsynliggøre på baggrund af fx målerregistreringer for en del af året, tidspunktet for måleropsætningen, karakteren af de pågældende lokaler, produktionens omfang o.l., at der ikke blev ydet større godtgørelse end, hvad en måling for hele året ville berettige til.
Opgørelse af energiforbrug til rumvarme, som ikke var baseret på direkte måling, kunne fx beregnes på grundlag af forholdet mellem antallet af graddage i perioden uden måling og det samlede gennemsnitlige antal graddage om året.
F.6.14 Aflæsning af målere
Virksomheden skal aflæse målere, der ligger til grund for opgørelse af godtgørelsesberettiget energiafgift og CO2-afgift.
Disse aflæsninger er virksomhedens dokumentation for fordeling af energiforbrug og dermed godtgørelse af energiafgift og CO2-afgift.
Det er derfor nødvendigt, at virksomheden jævnligt foretager aflæsning af målere. Dette skal ske mindst 1 gang i kvartalet. Aflæsningsdatoen skal anføres i regnskabet.
Virksomheder, der kun i en del af året skal fordele energi, fx ved sæsonafhængig produktion, kan i stedet foretage aflæsningen ved produktionens start, under produktionen og ved produktionens afslutning. Der skal ske mindst 4 målinger i produktionsperioden.
Målerregnskab
Der skal endvidere føres et regnskab for hver måler over det aflæste energiforbrug. Regnskabet kan føres i særskilt logbog eller indgå i virksomhedens almindelige regnskabsførelse. Regnskabet skal uden videre kunne henføres til den enkelte måler.
Aflæsning af målere kan ske via elektronisk dataoverførsel til PC eller lignende datamat. Det er en forudsætning, at aflæsningerne til enhver tid kan udskrives i klarskrift.
F.6.15 Opgørelse af godtgørelsesberettiget energiafgift og CO2-afgift
Reglerne for opgørelse af godtgørelsesberettiget energiafgift og CO2-afgift fremgår af mineralolieafgiftslovens § 12, kulafgiftslovens § 9, elafgiftslovens § 11 a, naturgasafgiftslovens § 12 og CO2-afgiftslovens § 10.
Virksomheden skal som hovedregel opgøre størrelsen af godtgørelsesberettigede energiafgifter og CO2-afgift for hver afgiftsperiode efter momsloven.
For virksomheder med bevilling til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter er opgørelsesperioden måneden, se F.7 .
Grundlaget for opgørelse af godtgørelsen er de tilfakturerede afgifter i samme periode. For leverancer af olie og kul er det dog en betingelse, at energiprodukterne er leveret til virksomhedens normale oplagringsanlæg, jf. mineralolieafgiftslovens § 7, stk. 8, og kulafgiftslovens § 5, stk. 7. Er dette ikke tilfældet, kan told- og skatteregionen bestemme, at virksomheden først kan opnå godtgørelse af energiafgift og CO2-afgift på tidspunktet for modtagelsen af energiprodukterne i de normale oplagringsanlæg.
Det er de pågældende godtgørelsesprocenter, der er gældende i godtgørelsesperioden, der skal anvendes ved beregningen af godtgørelsen.
Anvendelse til ét formål
For energi, fx olie, der indkøbes udelukkende til ét formål, fx til procesformål (let proces) kan virksomheden opnå fuld (100 pct.) godtgørelse for energiafgiften og 10 pct. i godtgørelse for CO2-afgiften for den indkøbte energi.
Blandet anvendelse
For energi, der indkøbes til blandet anvendelse (rumvarme/varmt vand og proces eller både let og tung proces), hvor der gælder forskellige godtgørelsesprocenter, kan der ikke umiddelbart foretages en beregning af den godtgørelsesberettigede energiafgift og CO2-afgift.
Der skal i dette tilfælde ske en fordeling af den indkøbte energi og afgiften heraf. Grundlaget for fordelingen er det faktiske energiforbrug til de pågældende formål opgjort efter reglerne herfor.
Reglerne for opgørelse af godtgørelsesberettigede afgifter ved blandet anvendelse er beskrevet i nedenstående afsnit om acontogodtgørelse, se F.6.15.1 .
For virksomheder, der anvender løbende leverancer, fx el eller naturgas, til blandet anvendelse, og hvor der sker månedsvis eller kvartalsvis slutafregning mellem leverandøren og virksomheden, stilles der ikke krav om, at den skal anvende reglerne om acontogodtgørelse, hvis den på grundlag af foretagne målinger/ opgørelser er i stand til at fordele afgiften ifølge den enkelte slutafregning og dermed opgøre godtgørelsesberettigede afgifter.
F.6.15.1 Acontogodtgørelse
Virksomheden kan få en foreløbig godtgørelse (aconto-godtgørelse) i den enkelte momsperiode (måned/kvartal/ halvår) for afgift af energi, der købes til forbrug til både rumvarme/varmt vand og procesformål eller både til let og tung proces.
Virksomheder med bevilling til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter kan opnå acontogodtgørelsen månedsvis. De almindelige regler for fremskyndet tilbagebetaling gælder også for acontogodtgørelse, se F.7 .
Acontogodtgørelsen omfatter udover olie- og kulprodukter løbende leverancer af fx el og naturgas. Acontoordningen kan også anvendes i de tilfælde, hvor der sker månedsvis eller kvartalsvis slutafregning af fx naturgas mellem leverandøren og virksomheden.
Virksomheden skal foretage en endelig opgørelse af godtgørelsen ved kalenderårets udløb. Hvis den ikke anvender kalenderåret som opgørelsesperiode, er perioden en 12 måneders periode.
Acontogodtgørelsen beregnes på grundlag af den faktiske fordeling det foregående år. Hvis der det foregående år er brugt fx 80 pct. af energiforbruget til procesformål, kan der a conto henregnes 80 pct. af energiforbruget til procesformål det efterfølgende år.
Ved opgørelsesperiodens udløb foretages en endelig opgørelse og fordeling af årets indkøbte energi (årsregulering). Opgørelsen/fordelingen sker på baggrund af den målte fordeling af energiforbruget.
Acontogodtgørelsen reguleres på grundlag af resultatet af den endelige opgørelse. Eventuelle differencer trækkes fra henholdsvis lægges til godtgørelsen for energiafgiften og CO2-afgiften.
I en virksomheds første år anvendes et sandsynlig skøn for acontogodtgørelsen. Det samme gælder, hvis der er sket væsentlige ændringer i virksomhedens fordeling af energiforbrug til rumvarme/varmt vand og procesformål i forhold til det foregående år.
Overgangsregler for løbende leverancer - CO2-afgift
For løbende leverancer, der anvendes til procesformål, og for hvilken afregningsperioden er påbegyndt i et år (1999) og først afsluttes i året efter (2000), beregnes den godtgørelsesberettigede CO2-afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra 1. januar i året efter (2000) til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.
F.6.15.2 Godtgørelse via momsangivelsen
Godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift opnås i praksis ved et fradrag på virksomhedens momsangivelse eller for virksomheder med bevilling hertil - ordningen om fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter og CO2-afgift, se F.7 .
Afgifterne angives i hele kroner i de pågældende rubrikker på momsangivelsen.
Opgørelsen af afgift, som virksomheden kan opnå godtgørelse for, skal ske for hver afgiftsperiode efter momsloven (momsperiode), dvs. halvårlig, kvartalsvis eller månedsvis. Godtgørelse af afgiftsbeløb for el, varme og vand kan dog omfatte flere perioder under ét.
Opgørelsen skal ske for hver momsregistrering. Virksomheder, der er delregistreret efter momsloven, skal dermed opgøre afgifterne særskilt for hver delregistreret enhed.
Der må ikke angives afgifter for én momsregistreret virksomhed/delregistreret enhed på en anden virksomheds/enheds momsangivelse. Undtaget herfra er dog virksomheder, der er omfattet af en fællesregistrering efter momsloven (flere momsregistrerede virksomheder med ét fælles SE-nr., der bruges til fælles afregning af moms).
Fremskyndet tilbagebetaling
Momsregistrerede virksomheder, som har et vist energiforbrug, kan efter ansøgning opnå tilladelse til månedsvis tilbagebetaling af energiafgifter og CO2-afgift. De nærmere regler herfor fremgår af F.7 .
F.6.16 Dokumentation og regnskab
F.6.16.1 Dokumentation
Reglerne om dokumentation for godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift fremgår af mineralolie-afgiftslovens § 11, stk. 15, kulafgiftslovens § 8, stk. 2, 2. punkt, elafgiftslovens § 11, stk. 14, 2. punkt, naturgasafgiftslovens § 11 og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 19
Fakturaer mv.
Det er en betingelse for godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift (og vandafgift), at virksomheden kan fremlægge fakturaer, regninger, afregningsbilag, notaer eller acontoopkrævninger, der opfylder kravene til fakturaer, jf. A.10 . Disse krav gælder for virksomheder, der er registreret efter de pågældende afgiftslove, fx olieselskaber, der er registreret efter mineraloliafgiftsloven, og naturgasselskaber, der er registreret efter naturgasafgiftsloven.
Andre virksomheder, der sælger afgiftspligtig olie, kul, gas, elektricitet og naturgas, skal efter anmodning fra en momsregistreret køber udstede en faktura med de krævede oplysninger.
Hvis afgiftsbeløbet for leverancen ikke direkte fremgår af fakturaen, må virksomheden selv beregne afgiftsbeløbet. Det gøres ved at gange den leverede mængde med afgiftssatsen. Afgiftssatsen skal derfor fremgå af fakturaen. Det er køberen selv, der må sikre sig, at fakturaen indeholder de nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om afgiftens størrelse.
Det samme gælder minimumsafgift, hvis varmen er fremstillet ved brug af fuelolie.
Elektricitet
Virksomheder, der leverer elektricitet, skal mindst en gang årligt oplyse momsregistrerede virksomheder om størrelsen af elafgift, eldistributionsbidrag og CO2-afgift på den leverede elektricitet, jf. elafgiftslovens § 11a, stk. 8 og CO2-afgiftslovens § 10, stk. 5.
Naturgas og bygas
Virksomheder, der leverer naturgas og bygas, skal mindst en gang årligt oplyse momsregistrerede virksomheder om størrelsen af naturgasafgift og CO2-afgift på den leverede gas, jf. naturgasafgiftslovens § 12, stk. 8 og CO2-afgiftslovens § 10, stk. 5.
Ledningsført varme
Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at varmen er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller en anden momsregistreret varmeproducent. Varmen kan dog også være leveret via en ejendomsudlejer, som så skal være registreret efter momsloven for levering af varme.
Virksomhedens forbrug af varme skal mindst én gang årligt opgøres af den pågældende varmeleverandør.
Varmeproducenter (fjernvarmeværker og andre momsregistrerede varmeproducenter) og varmeleverandører skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af afgiften af den energi, der er forbrugt til produktion af varme eller fjernvarme. Afgiftsbelastningen på den leverede varme skal fremgå særskilt af regnskabet og faktura. Dette gælder også udlejningsvirksomheder, der i forbindelse med udlejningen leverer varme.
Endvidere skal varmeleverandøren mindst én gang årligt oplyse momsregistrerede virksomheder om størrelsen af energiafgiften og CO2-afgiften på den olie, el, gas eller kul, der er brugt ved fremstilling af den varme, som er leveret til virksomheden, jf. mineralolieafgiftslovens § 12, stk. 10, kulafgiftslovens, stk. 9, elafgiftslovens § 11a, stk. 8, naturgasafgiftslovens § 12, stk. 8 og CO2-afgiftslovens § 10, stk. 5. .
Afgiften kan være angivet med oplysning om afgiftsbelastningen pr. enhed (fx afgift pr. GJ eller MWh. Afgiftsbeløbet beregnes herefter ved at gange afgiftsbelastningen pr. enhed med den samlede varmeleverance i perioden.
Hvis der er brugt flere slags afgiftspligtige brændsler til fremstilling af den leverede mængde varme, fx både olie og kul, skal opgørelsen indeholde særskilt oplysning om olie-, kul- og CO2-afgift.
F.6.16.2 Regnskab
Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelse af afgifterne af olie, LPG-gas, kul, elektricitet, naturgas, bygas og CO2-afgift.
Der skal oprettes en konto for hver af de afgifter, der er aktuelle for virksomheden.
I regnskabet skal indgå beregninger for opgørelse af godtgørelsen for de enkelte afgifter, herunder årsregulering.
Hvis regnskabet ikke kan indpasses i forretningsregnskabet på særskilte konti, skal der for hver afgiftsperiode efter momsloven føres en specifikation over afgiften af den købte olie, LPG-gas, kul, elektricitet og naturgas. Specifikationen vedlægges momsregnskabet.
Der gælder særlige regnskabsregler i relation til motorbrændstof, se F.6.10 .
Med hensyn til regnskabsførelse i øvrigt og opbevaring af regnskaber, henvises til de generelle regnskabsregler for virksomheder (bogføringsbekendtgørelsen mv.).
F.6.17 Øvrige bestemmelser
Udbetaling
Hvis beløbet for godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift overstiger det beløb, som virksomheden skal betale i moms, udbetales forskellen til virksomheden. Reglerne herfor fremgår af momslovens § 63, som der henvises til i de enkelte energiafgiftslove.
For angivelser, der er modtaget i rette tid, sker udbetalingen senest 3 uger efter, at told- og skatteregionen har modtaget angivelsen. Afgiftsbeløb på under 50 kr. udbetales ikke.
Hvis regionen ikke kan foretage kontrol af angivelsen på grund af virksomhedens forhold (fx ferielukning, bortrejse eller ikke ajourført regnskab), kan denne 3-ugers frist overskrides.
Det er en betingelse for udbetalingen, at regionen har modtaget momsangivelser for tidligere afgiftsperioder efter momsloven. Hvis virksomheden skylder moms og eventuelle renter m.m. fra tidligere momsperioder, vil denne gæld blive modregnet ved udbetalingen.
Hvis virksomheden skylder andre beløb til statskassen, fx told, punktafgifter eller skat, kan en sådan gæld ligeledes modregnes i godtgørelsen.
Uberettiget anvendelse af olie og gas
Afgiftspligtige olieprodukter må ikke uden told- og skatteregionens tilladelse blandes, sælges eller anvendes til andet formål, end det, som produkterne er afgiftsberigtiget som, jf. mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 7.
Såfremt olieprodukter overdrages, erhverves eller anvendes på en sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, der skulle have været betalt efter mineralolieafgiftsloven, fx. hvis fyringsgasolie anvendes som motorbrændstof, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav, jf. mineral-oliefgiftslovens § 29, stk. 1.
Det samme gælder for naturgas og bygas, jf. naturgasafgiftslovens § 28, stk. 1.
For meget udbetalt godtgørelse
Såfremt en virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves den for meget udbetalte godtgørelse til betaling senest 14 dage efter påkrav.
Bestemmelsen herom fremgår af mineralolieafgiftslovens § 29, stk. 1, kulafgiftslovens § 24, stk. 2, elafgiftslovens § 14, stk. 1, naturgasafgiftslovens § 28, stk. 1 og CO2-afgiftslovens § 19, stk. 2.
Skønsmæssig ansættelse
Kan størrelse af den for meget udbetalte godtgørelse ikke opgøres på grundlag virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteregionen foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet.
Bestemmelserne herom fremgår af mineralolieafgiftslovens § 29, stk. 1, elafgiftslovens § 14, stk. 2, naturgasafgiftslovens § 18, stk. 2 og CO2-afgiftslovens § 19, stk. 2.
Kontrol mv.
Reglerne for kontrol, efterbetalinger og straffebestemmelser og klagevejledning gælder også for virksomheder der har fået udbetalt godtgørelse af energiafgift og CO2-afgift.
Reglerne fremgår af kapitlerne om de enkelte energiafgifter og CO2-afgift og af A.12 , A.13 og A.14 .
F.7 Fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter
Reglerne om fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter og CO2-afgift fremgår af lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 15. september 1998.
I medfør af lovens § 3, stk. 1, er der udstedt bekendtgørelse nr. 1174 af 22. december 1994 om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter.
Både loven og bekendtgørelsen omfatter udover regler om fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter regler om forskudsvis udbetaling af moms til virksomheder, der regelmæssigt har negativt momstilsvar. Disse regler er beskrevet i Momsvejledningen.
Ordningen om fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter sigter mod virksomheder, som har et betydeligt godtgørelsesberettiget energiforbrug. Ordningen gælder både for virksomheder, der driver registreringspligtig virksomhed efter momsloven, og virksomheder, der er momsregistreret hos Told Skat af hensyn til godtgørelse af afgift af brændstof anvendt i trafikmidler i den kollektive trafik, fx. rutekørsel med busser, jernbane- og færgedrift.
F.7.1 Ordningens omfang
§ 9, stk. 1, nr. 3
Oplagshavere kan levere afgiftspligtige varer uden afgift til brug om bord på skibe i udenrigsfart, herunder udenlandske fiskerfartøjer, dog bortset fra lystfartøjer.
Der skal fremlægges dokumentation for den afgiftsfri leverance som ved udførsel af varer til udlandet, se A.7.1.2.3 .
Periodisk udførselsangivelse
Registrerede virksomheder kan endvidere efter ansøgning opnå regionens tilladelse til at afgive en periodisk (månedlig) udførselsangivelse, der omhandler flere bunkringer.
Virksomheder, der har opnået en sådan tilladelse, skal foruden den periodiske udførselsangivelse - for den enkelte bunkring kunne fremlægge en erklæring fra skibets fører, styrmand eller maskinchef om, at olien er modtaget om bord.
Erklæring
Erklæringen skal mindst indeholde oplysning om
leverandørens navn og adresse
skibets navn og hjemsted
leveringssted og dato
skibets udenlandske bestemmelsessted
varens art og mængde
skibets kvittering (skibsfører m.fl.)
Erklæringen kan eventuelt afgives på en kopi af den udstedte faktura eller følgeseddel.
Hvis indladningen af varerne ikke sker, mens skibet ligger ved kaj, men under skibets forbisejling eller henliggen på reden, kan erklæringen om modtagelse om bord gives af skibets mægler.
Der skal endvidere kunne fremlægges dokumentation for salget i form af ordre, bankafregning e.l.
Hvis olien leveres til rederier for direkte at blive leveret til bestemte skibe i udenrigsfart, skal leverandøren fremlægge erklæring fra rederiet om, at leverancen er bestemt til udførsel med et nærmere angivet skib. Erklæringen skal afgives af en dertil bemyndiget repræsentant for rederiet.
F.1.5.3 Fiskerfartøjer
§ 9, stk. 1, nr. 3
Oplagshavere kan levere afgiftspligtige varer uden afgift til brug om bord i fiskerfartøjer på 5 BRT og derover. Af administrative og kontrolmæssige hensyn er den afgiftsfri udlevering gjort betinget af, at fartøjet er omfattet af en fritagelsesbevilling til at modtage olie mv. uden afgift.
Leverandøren må sikre sig, at ejeren af fartøjet har en sådan bevilling. Hvis leverandøren ikke kan få dokumenteret bevillingsforholdet, kan told- og skatteregionen give oplysning herom.
Udstedte salgsfakturaer eller bilag hertil over leverancer til fiskerfartøjer skal bl.a. oplyse om fiskerfartøjets nr. og navn.
Flaskegas, der leveres fra en registreret oplagshaver til brug om bord i fiskerfartøjer til anvendelse til opvarmning af fx styrehus og kabys, kan også leveres afgiftsfrit.
Indkøbsforeninger e.l.
Det tillades, at direkte leverancer af olie fra registrerede oplagshavere til fiskerfartøjer på 5 BRT og derover, som faktureres til en indkøbsforening e.l., kan ske uden afgift.
Udstedte fakturaer eller bilag hertil til indkøbsforeningen e.l. skal indeholde samme oplysninger, som når oplagshaveren både leverer og fakturerer olien direkte til bevillingshaveren.
Andre leverancer af afgiftspligtige varer, som faktureres til en indkøbsforening e.l., skal ske i beskattet stand.
F.1.5.4 Diplomater
§ 9, stk. 1, nr. 4
Afgiftspligtige varer kan leveres uden afgift til diplomater og internationale organisationer som anført i A.7.1.2.5 .
Herudover gælder der for oplagshavere af benzin og olieprodukter en særlig ordning, således at afgiften af benzin og olie, som diplomater m.fl. køber hos oplagshavernes benzinstationer, kan godtgøres oplagshaverne.
Ordningen fungerer på den måde, at diplomater m.fl. afleverer en særlig check eller et særligt kreditkort til tankstationen. Den enkelte oplagshaver registrerer månedsvis salget og udfærdiger for hver ambassade mv. en fortegnelse over det samlede kvantum benzin og olie, der er leveret i månedens løb. Opkrævningen til ambassaden skal derfor ikke indeholde afgift.
Fortegnelsen skal påtegnes af ambassaden bl.a. med anmodning om, at godtgørelsesbeløbet udbetales til oplagshaveren. Fortegnelserne for den enkelte ambassade føres på en særskilt specifikation og sendes efter månedens udløb til told- og skatteregionen, hvor oplagshaveren er registreret.
Fjernvarme
Fjernvarme fremstillet på basis af olie kan ikke leveres uden afgift til diplomater mv. Derimod kan diplomatiske repræsentationer, udsendte konsulater og her repræsenterede internationale organisationers kontorer få godtgjort den indirekte olieafgiftsbelastning på den leverede fjernvarme.
Godtgørelsen omfatter ikke leverancer til det til repræsentationen knyttede personales private for brug, men kun forbrug vedr. repræsentationschefens bolig.
Repræsentationer mv. kan efter ansøgning til Told Skat få godtgjort olieafgift (og CO2-afgift og svovlafgift) af olie. Ved ansøgning bruges en særlig anmodningsblanket (23.006), der kan fås hos den lokale told- og skatteregion.
F.1.5.5 Elfremstilling
§ 9, stk. 2
Der ydes afgiftsfrihed for mineralolieproduktion, der anvendes til fremstilling af elektricitet, når der skal betales elafgift efter elafgiftsloven af den fremstillede elektricitet.
Der gælder forskellige regler for fordelingen af energiforbruget mellem elproduktion og varmeproduktion i centrale kraftvarmeværker (værker omfattet af bilaget til mineralolieafgiftsloven) og i decentrale og industrielle kraftværker. De nærmere regler herom fremgår af lovens § 9, stk. 2.
F.1.5.6 Andre afgiftsfritagelser
Indførsel § 9, stk. 7
Der er afgiftsfrihed for mineralolieprodukter, der indføres eller modtages fra andre EU-lande i samme omfang som efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3, dvs. bl.a. når der er toldfrihed ved midlertidig indførsel eller toldfrihed for proviant mv. i skibe og fly, anden afgiftsfrihed efter EUs regler herom, eller ved forsendelse af en værdi under 80 kr.
§ 9, stk. 8
Der er endvidere afgiftsfrihed for varer, der midlertidigt indføres eller modtages fra andre EU-lande til de i toldlovens § 5, nr. 3, nævnte formål, dvs. materiel til NATO mv.
Privat indførsel § 9, stk. 7
Ved privates indførsel af olieprodukter er der afgiftsfrihed for olieprodukter, der medbringes fra udlandet til brug i køretøjets normale brændstoftank og reservedunk.
§ 9, stk. 4
Virksomheder kan opnå godtgørelse af afgift (og evt. CO2-afgift - se nærmere i F.5 ) af olie mv., af følgende varer
varer, der anvendes til jernbane- og færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med andre skibe og fartøjer end dem, der kan købe olie mv. afgiftsfrit, bortset fra lystfartøjer. Se i øvrigt nedenfor.
varer, der anvendes som motorbrændstof ved afprøvning af motorer til skibe i forbindelse med fremstilling af disse motorer. Der ydes dermed ikke godtgørelse ved afprøvning af brugte motorer eller evt. reparation.
smøreolier, hydraulikolier o.l., hvor der første gang påfyldes hydrauliske grave- og læssemaskiner og andre hydrauliske motorredskaber mindst 100 l pr. enhed.
Fiskerfartøjer
Fiskerfartøjer på under 5 BRT, som ikke kan få leveret olie afgiftsfrit efter § 9, stk. 1, nr. 3, kan efter nr. 1 i stedet få godtgjort afgiften af olieprodukter, der leveres til brug ved erhvervsmæssig sejlads
Flaskegas, der leveres til brug om bord i fiskerfartøjer til anvendelse til opvarmning af fx styrehus og kabys, kan anses for omfattet af reglerne om godtgørelse af energiafgift af mineralolieprodukter, der anvendes til erhvervsmæssig sejlads med fiskerfartøjer, jf. lovens § 9, stk. 4.
Færgedrift mv.
Efter nr. 1 ydes der således godtgørelse af afgift af olie, der bl.a. bruges som brændstof til drift af jernbaner og færger, dvs. at trafikselskaber mv. kan opnå afgiftsgodtgørelse, også selv om virksomheden ikke har fradragsret for momsen af den indkøbte olie.
Det er en generel betingelse for afgiftsfritagelse, at varerne skal anvendes til brug ved sejlads.
Det samme gælder for motorbrændstof til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de i § 9, stk. 1, nr. 3, nævnte.
Der gives således bl.a. godtgørelse af olieafgift ved sejlads med lystfiskere, som rent momsmæssigt betragtes som momsfri personbefordring (erhvervsmæssig). Da der er tale om en momsfri aktivitet, og virksomheden derfor ikke er momsregistreret for sejladsen, gives der i dette tilfælde ikke godtgørelse af CO2-afgiften af olien.
Godtgørelsesordningen er tilrettelagt efter samme princip, som gælder for momsregistrerede virksomheders fradrag for købsmoms af virksomhedens køb af varer og ydelser til brug for virksomheden.
Dette indebærer, at virksomheder, der ønsker at få godtgørelse af afgift af olie og gas til færgedrift mv., og som ikke allerede er momsregistrerede, registreres hos Told Skat. Se også reglerne for godtgørelse af afgift af olie til rutekørsel i F.6.11 .
Jernbanedrift
Afgiftsgodtgørelse efter nr. 1 for olie til jernbanedrift omfatter alene energiafgiften - men ikke CO2-afgiften af olie, som godtgøres efter reglerne for let proces, jf. CO2-afgiftslovens § 9, stk. 1, jf. endvidere CO2-afgiftslovens § 9, stk. 19.
Benzin til fiskerfartøjer mv.
Afgiftsgodtgørelse efter nr. 1 omfatter også afgift af benzin, der bruges i fartøjer ved erhvervsmæssig fiskeri eller i fartøjer til anden erhvervsmæssig sejlads bortset fra lystfartøjer.
De nærmere regler herfor fremgår af §§ 12 og 13 i bekendtgørelse nr. 241 af 4. april 2000. Det er en betingelse for godtgørelse, at det årlige forbrug af benzin udgør mindst 200 liter. Det kræver derudover bevilling fra Told Skat for at opnå afgiftsgodtgørelse.
Virksomheden skal kunne dokumentere, at benzinen er anvendt til godtgørelsesberettigede formål. Dokumentationen skal ske ved detaljeret at opgøre forbruget af benzin, der er anvendt til hvert enkelt fartøj. Regnskabet skal indeholde oplysninger om start- og sluttidspunkt for sejladsen og enten registrering af drifttimetællers udvisende eller registrering af drifttimer pr. dag, fartøjet har været anvendt. Dato og tidspunkt for påfyldning af benzin og mængde skal fremgå af regnskabet.
Regnskabet over forbruget opgøres som den mængde benzin, der er påfyldt fartøjet i virksomhedens afgiftsperiode efter momsloven. Virksomheden får beløbet udbetalt ved at indsende en anmodning til told- og skatteregionen.
Told- og skatteregionen kan inddrage bevillingen ved misbrug.
Rutekørsel § 9, stk. 5
Der ydes godtgørelse af afgift af svovlfattig diesel og LPG-gas, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel. Reglerne herom er beskrevet i F.6.11 .
§ 9, stk. 9
I særlige tilfælde kan varer omfattet af § 9, stk. 4, leveres uden afgift fra en registreret oplagshaver. Det forudsætter, at der er tale om leverancer af olie, som der ifølge lovgivningen kan opnås afgiftsfrihed for, både for så vidt angår olieafgift og CO2-afgift.
Der er bl.a. på særlige betingelser givet tilladelse til afgiftsfri leverancer af brændstof til visse færger i indenrigsfart.
F.1.7 Regnskab
F.1.7.1 Generelt
§ 9 a
Den afgiftspligtige mængde omfatter de leverancer, for hvilke der af den udenlandske virksomhed er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger.
Varemodtagere kan i den afgiftspligtige mængde fratrække eget forbrug af el i det omfang, virksomheden er berettiget til godtgørelse af elafgiften efter lovens § 11, se F.3.5 og F.6 .
F.3.6 Elvarmeafgift
Reglerne om anvendelse af den særlige lavere afgiftssats for elvarme findes i bek. nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger.
Bek. §1
Den særlige elvarmesats kan anvendes for el, der leveres til boligenheder, som er registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR) som elopvarmet helårsbolig. Elvarmesatsen kan også anvendes for leverancer til sommerhuse (registreret i BBR som sommerhus), som ejeren lovligt kan anvende til helårsbeboelse efter de almindelige regler herom i Planlovens § 40 og 41.
Den særlige elvarmesats kan kun anvendes over for boligenheder og ikke for fx fjernvarmeværker, der installerer en eldrevet varmepumpe, selv om varmepumpen producerer varme til boligopvarmning i konkurrence med andre opvarmningssystemer, herunder eldrevne parcelhusvarmepumper.
Registrering af elinstallationer
Boligens elinstallation skal være registreret hos elselskabet som anvendt til opvarmning.
Bek. § 2
Elselskabet registrerer elvarmeinstallationen efter anmodning fra den, der hæfter for betaling af leverancen. Kommunen skal attestere, at installationen er i en bolig, der er registreret i BBR som elopvarmet helårsbolig, eller i et sommerhus, som ejeren lovligt anvender til helårsbeboelse, jf. ovenfor.
Der anmodes om registrering i et skema, der er optrykt som bilag til bekendtgørelsen, eller i en skrivelse, der indeholder samme oplysninger som skemaet. Skemaet er udformet sådan, at der anmodes både om registrering hos elselskabet og i BBR.
Bek. § 3, stk. 2
Elselskabet skal over for kommunen entydigt identificere den eller de boliger, der ønskes registreret. Elselskabet skal samtidig oplyse, hvor meget el, der er leveret til installationen i de seneste 12 måneder.
Elvarmesatsens anvendelse
Elvarmesatsen anvendes for forbrug af el, der overstiger 4.000 kWh årligt pr. boligenhed. Satsen anvendes også for el, som bruges i erhvervslokaler, der har installation (elmåler) fælles med en elopvarmet helårsbolig. Dette gælder fx en helårsbolig, hvorfra der også drives et erhverv.
Satsen kan anvendes fra det tidspunkt, hvor elselskabet har registreret installationen, jf. bek. § 5.
Elselskabet kan dog afregne efter elvarmesatsen fra det tidspunkt, hvor anmodning om registrering modtages, eller fra det tidspunkt, hvor elinstallatøren oplyser selskabet om, at der i boligen er installeret elvarme. Det er herved en betingelse, at boligen registreres som elopvarmet bolig i BBR inden 2 måneder.
Opgørelse af elvarmeleverancer
Kun den del af elforbruget i registrerede boliger, som overstiger 4.000 kWh årligt, kan afgiftsberigtiges efter elvarmesatsen, jf. bek. § 1, stk. 2.
Hvis afregningsperioden er en anden end året, reguleres forbrugsgrænsen på 4.000 kWh forholdsmæssigt så meget, som afregningsperioden udgør af året, jf. bek. § 6.
Den del af leverancen, der i disse tilfælde kan afgiftsberigtiges efter den særlige elvarmesats, opgøres ved fra den samlede leverance at fradrage et antal kWh, der pr. dag udgør 4.000 kWh : 365 eller pr. måned 4.000 kWh : 12.
Opgørelsesmetoden skal også anvendes for løbende leverancer til en boligenhed, hvis elinstallation registreres eller slettes fra registrering hos elselskabet, eller når der inden udgangen af en ordinær årsafregningsperiode endeligt afregnes med en elvarmeforbruger, fx ved ejerskifte.
Underretning af elvarmeforbrugere
Ifølge bek. § 8, stk. 2, skal elselskaberne mindst en gang årligt gøre elvarmeforbrugerne opmærksom på
at de straks skal underrette elselskabet, hvis betingelsen for registreringen i BBR som elopvarmet helårsbolig ikke længere er til stede, og
at de kan pådrage sig strafansvar, hvis de undlader at underrette elselskabet herom.
F.3.7 Afgiftsfri udlevering
Oplagshavere kan ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde fradrage følgende
el, der leveres til virksomheder, der erhvervsmæssigt afsætter elektricitet, og som er registreret efter § 4, jf. § 5, pkt. a,
el, der leveres til udlandet, jf. § 5, pkt. b,
el, der leveres til diplomater og internationale institutioner, jf. § 11b, stk 1.
Reglerne vedrørende punkt 1 og 2 fremgår af A.7.1.2 .
Diplomater § 11 b, stk. 1
Af praktiske hensyn administreres ordningen med fritagelse for el, der leveres til diplomater mv., som en godtgørelsesordning. Det betyder, at bestemmelsen ikke direkte berører elselskabernes opkrævning af elafgift mv.
Repræsentationer mv. kan efter ansøgning til Told Skat få godtgjort elafgift (og CO2-afgift). Ved ansøgning bruges en særlig anmodningsblanket (23.006), der kan fås hos Told Skat.
F.3.8 Afgiftsgodtgørelse
F.3.8.1 Momsregistrerede virksomheder
§ 9a
Virksomheder nævnt under punkt 3, i F.3.3 , skal anmelde sig til registrering hos Told Skat.
Registreringen som varemodtager gælder for mindst 2 år.
F.3.5 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde
§ 10
Virksomheder, der ikke er registreret efter mineralolieafgiftsloven som oplagshaver, kan få bevilling til godtgørelse af afgift for leverancer af olie mv. som nævnt under punkterne 1-4 i F.1.4 .
Der kan ikke gives bevilling til en virksomhed, når den pågældende virksomhed og en registreret oplagshaver, som virksomheden direkte eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksomheder.
Som indbyrdes forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor samme ejerkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af den eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, anses ved bedømmelsen af ejerkredsen for én og samme person.
En udstedt bevilling bortfalder, hvis der efterfølgende kommer til at foreligge en situation med indbyrdes forbundne virksomheder.
Når registrerede oplagshavere køber olie mv. uden afgift af virksomheder med bevilling, jf. ovenfor, skal leverandøren udstede en faktura, hvoraf det bl.a. skal fremgå, at varerne er leveret uden afgift.
Registrerede oplagshavere skal medregne sådanne leverancer i regnskabet over tilgang af olie mv. uden afgift.
F.1.6.2 Momsregistrerede virksomheder
§ 10 a, stk. 1
Virksomheder, der modtager varer fra udlandet, og som ikke er registreret som oplagshaver, skal registreres som varemodtager, se A.5.2.
F.2.4 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde
Afgiftsperiode, § 4
Virksomheden skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver måned (kalendermåned), dvs. den mængde, som virksomheden skal betale energiafgift af.
Den afgiftspligtige mængde skal opgøres særskilt for de forskellige afgiftspligtige vareområder.
Registrerede oplagshavere kan benytte én af to metoder, nemlig udleveringsmetoden eller forbrugsmetoden.
F.2.4.1 Udleveringsmetoden - kul mv.
§ 10 a, stk. 2
Virksomheder, der er registreret som varemodtagere, skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i følgende måned angive mængden af varer, som virksomheden har modtaget i månedens løb, se A.7.2 .
F.2.5 Afgiftsfri udlevering - mv.
§ 10, stk. 5
Virksomheder, der leverer elektricitet, gas, naturgas, bygas og varme, skal mindst en gang årligt give oplysning om CO2-afgiftens størrelse til brug for momsregistrerede virksomheder, der evt. kan få godtgjort afgiften, se F.6 .
F.5.7 Regnskab
§ 11
Reglerne for godtgørelse af energiafgiften af mineralolieprodukter, som momsregistrerede virksomheder anvender til procesformål, fremgår af afsnittet om godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift se F.6 .
F.1.6.3 Anden godtgørelse
§ 11
Foruden de regnskabs- og faktureringsregler, der fremgår af A.10 , gælder der følgende
Registrerede affaldsforbrændingsanlæg, der afregner afgiften på grundlag af den fremstillede mængde varme, skal på fakturaen anføre mængden af varme i GJ, afgiftssatsen pr. GJ og den samlede afgift. Hvis den fremstillede varme er baseret på afbrænding af både affald og andet brændsel, skal afgiften fremgå særskilt for hver brændselstype.
§ 11, stk. 3
Hvis udleveringen af varer finder sted fra andre end registrrede virksomheder, skal leverandøren på forlangende udstede en faktura med samme indhold, som fra en registreret virksomhed, såfremt modtageren er en momsregistreret virksomhed.
Oplysningspligt § 9, stk. 9
Virksomheder, der leverer varme, skal mindst en gang årligt give oplysning om afgiftens størrelse til brug for momsregistrerede virksomheder, der evt. kan få godtgjort afgiften, se F.6 .
§ 11
Reglerne for godtgørelse af elafgift, som momsregistrerede virksomheder anvender til procesformål, fremgår af afsnittet om godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgiftse F.6 .
Der kan dog ikke opnås godtgørelse af elafgift til visse aktiviteter, selv om forbruget vedrører virksomhedens omsætning af momspligtige ydelser. Disse aktiviteter fremgår af bilaget til elafgiftsloven. Det er fx advokater, arkitekter og forlystelsesvirksomheder, se nærmere herom i F.6 .
Særlig svovlafgift af el
El var indtil udgangen af 1999 pålagt en særlig svovlafgift af el. Momsregistrerede virksomheder har ikke haft adgang til fradrag af denne afgift.
F.3.8.2 Andre godtgørelser
§ 11 b, stk. 2
Virksomheder kan opnå godtgørelse af energiafgift (og CO2-afgift) af el mv., der anvendes til kørestrøm, der anvendes af rutebiler og eltog til personbefordring.
Med hensyn til rutebiler omfatter godtgørelsen kun afgift af elektricitet, der direkte er anvendt i forbindelse med driften af trafikmidlet, men ikke afgift af energi forbrugt til opvarmning, fx forvarmning af busser vha. el. Reglerne herom er beskrevet i F.6.11 .
Godtgørelse af afgift af elektricitet, der anvendes af eltog til godstransport er omfattet af goftgørelsesreglerne for momsregistrerede virksomheder i lovens § 11, se F.6.4.1 og F.6.7.
Godtgørelse af CO2-afgift af elektricitet til drift af eltog er beskrevet i F.5.5 .
F.3.9 Regnskab
§ 11 a, stk. 8
Elselskaber skal mindst én gang om året give momsregistrerede elkunder oplysning om afgiftens størrelse, særskilt for elafgift og CO2-afgift.
Reglerne om fakturering mv. gælder også for virksomheder, der er frivilligt registreret efter momsloven for levering af el i forbindelse med udlejning af fast ejendom, hvis disse virksomheder viderefakturerer elforbruget til de enkelte lejere mv.
F.3.10 Øvrige bestemmelser
Afregning mv. §§ 8 og 9
Reglerne for afregning af afgift fremgår af A.11 . Ved angivelse og betaling af afgift anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 23.011 for både oplagshavere og varemodtagere.
Kontrol mv.
Reglerne for kontrol (§§ 12 og 13), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser (§ 14), se A.12 , straffebestemmelser (§§ 15 og 16), se A.13 , og klagevejledning (§§ 17 c og 17 d) se A.14 .
Elvarme
Ifølge § 10 i bek. om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger straffes med bøde endvidere den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for beregning af den særlige elvarmeafgift, jf. bek. § 10, stk. 1, punkt a.
Elforsyningsselskaber kan også straffes, jf. § 10, stk. 1, punkt b, hvis de forsætligt eller groft uagtsomt
undlader at registrere boliger, der opfylder betingelserne for at få leveret el til den særlige elvarmeafgift, jf. bek. § 2, stk. 1.
undlader på fakturaen at give oplysning om, hvor stor en del af leverancen der er afgiftsberigtiget efter henholdsvis den særlige elvarmesats og satsen for anden el, jf. bek. § 8, stk. 1.
undlader at gøre elvarmeforbrugeren opmærksom på bestemmelsen om at give besked til forsyningsselskabet, hvis betingelserne for at anvende elvarmesatsen ikke længere er til stede, jf. bek. § 8, stk. 2.
Endvidere kan elvarmeforbrugere straffes, jf. § 10, stk. 1, punkt c, hvis de undlader at give elforsyningsselskabet meddelelse, hvis betingelsen for registreringen i BBR som elopvarmet helårsbolig ikke længere er til stede, jf. § 4.
F.4 Naturgas og bygas
Energiafgift af naturgas og bygas fremgår af lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996 (naturgasafgiftsloven), som ændret ved lov nr. 443, 444 og 450 af 10. juni 1997, lov nr. 1098 af 29. december 1997, lov nr. 435 og 437 af 26. juni 1998, lov nr. 1028 af 23. december 1998, lov nr. 325 af 28. maj 1999, love nr. 380 og 390 af 2. juni 1999 og lov nr. 945, 960 og 963 af 20. december 1999. Endvidere er der ved lov nr. 957 af 20. december 1999 sket en ændring af lov nr. 443 af 10. juni 1997 om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas.
Der skal også betales CO2-afgift af naturgas og bygas, se F.5 .
Endvidere er naturgas og bygas omfattet af afgiftspligten efter lov om afgift af svovl. Svovlindholdet i naturgas og bygas er imidlertid som regel så lavt, dvs. under 0,05 pct., at der ikke bliver tale om at betale svovlafgift af naturgas og bygas. Reglerne herom fremgår af G.11 .
Afgiften af naturgas og bygas blev indført pr. 1. januar 1996 som et led i den grønne afgiftspakke fra juni 1995.
F.4.1 Afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse
§ 11
Der gælder tilsvarende bestemmelser for varemodtagere og fjernsalg som for de tilhørende energiafgiftslove, se F.1 (mineralolieprodukter), F.2 (kul), F.3 (elektricitet) og F.4 (naturgas og bygas).
F.5.3 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde
§ 11, stk. 2, sidste punktum
Momsregistrerede virksomheder har ikke adgang til fradrag for afgift af smøreolieprodukter, der er afgiftspligtige efter mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 16. (Smøreolie, gearolie, hydraulik, transmissionsolie, boreolie, skæreolie, maskinolie, kompressorolie o.l.)
F.6.3 Rumvarme og varmt vand
Som anført under F.6.1 skelnes der i godtgørelsesmæssig henseende mellem varme og varer anvendt til rumvarme/ varmt vand på den ene side - og varme og varer anvendt til procesformål på den anden side.
Hvis samme anlæg/ledningsnet forsyner virksomheden med både rumvarme/varmt vand og procesenergi, skal forbruget deles præcist op. Hovedreglen er, at - for at opnå godtgørelse - skal der ske måling af den energi, der anvendes til procesformål.
De nærmere regler for fordeling af energiforbrug fremgår af F.6.8 .
Hvis der i en virksomhed udelukkende skal ske fordeling af energiforbrug mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse, kan fordelingen ske skønsmæssigt, dvs. uden konkret måling. Den skønsmæssige fordeling kan tage udgangspunkt i de standardsatser, som ligningsmyndighederne anvender ved skatteansættelsen af privatforbrug, se F.6.8.7 .
F.6.3.1 Hvad forstås ved rumvarme og varmt vand
Rumvarme
Ved rumvarme forstås energi, der bruges til at opvarme virksomhedens lokaler til fx.
produktion
lager
salg
kontorer
hotelværelser og serveringslokaler.
Varmt vand
Ved varmt vand forstås i denne forbindelse vand, der bruges til fx.
rengøring af lokaler og produktionsanlæg
bad
opvask
vask af hænder.
F.6.3.2 Energiafgifter - rumvarme og varmt vand
Ved energiafgifter forstås i denne forbindelse afgift efter mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven, elafgiftsloven og naturgasafgiftsloven.
Efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. punktum, ydes der ikke godtgørelse af energiafgift på varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden, rumvarme og varmt vand, jf. dog stk. 5.
Bestemmelserne i kulafgiftsloven (§ 8, stk. 3, 1. punktum) og naturgasafgiftsloven (§ 10, stk. 4, 1. punktum er parallelle med mineralolieafgiftslovens.
Bestemmelserne gælder som anført både for rumvarme og varmt vand, som virksomheden selv producerer, og for leverancer af varme og varmt vand fra fjernvarmeværker mv.
Efter elafgiftslovens § 11, stk. 3, ydes der heller ikke godtgørelse for afgift af elektricitet, der anvendes til fremstilling af varmt vand i vandvarmere og varmepumper. Det samme gælder elektricitet i fast installerede elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg beregnet til rumopvarmning.
Afgiftsgodtgørelsen for energi til rumvarme og varmt vand blev aftrappet i perioden 1. januar 1996 til 1. januar 1998, hvor godtgørelsen bortfaldt helt, se F.6.1.2 .
Naturgas og bygas
For naturgas og bygas, der blev afgiftspligtig fra 1. januar 1996, har der ikke på tilsvarende måde som for andre afgiftspligtige brændsler været en aftrapning i adgangen til afgiftsgodtgørelse for rumvarme og varmt vand, se F.6.1.2 .
Naturgas og bygas, der anvendes til fremstilling af varme, er i øvrigt pålagt en lavere energiafgift end fx olie. Denne afgiftsforskel mellem den faktiske afgift og afgiften, hvis naturgas havde været belagt med fuld energiafgift, er 31 øre pr. Nm3.
Afgiftsforskellen udmønter sig almindeligvis ikke i lavere priser for naturgas, der anvendes til fremstilling af rumvarme og varmt vand, da gasselskaberne må sælge naturgas - beregnet til fremstilling af rumvarme og varmt vand - til en pris, som om der er "fuld" afgift på gassen svarende til afgiften på olien. Denne forskel i afgifterne er den såkaldte "skyggeafgift". Overfor momsregistrerede virksomheder benævnes skyggeafgiften af gasselskaberne også som et "rumvarmetillæg".
For naturgas, der anvendes som procesenergi, opererer gasselskaberne med tariffer - uden skyggeafgift.
F.6.3.3 CO2-afgift - rumvarme og varmt vand
Der ydes ikke godtgørelse af CO2-afgift for energiforbrug til rumvarme og varmt vand, jf. CO2-afgiftslovens § 9, stk. 4, jf. stk. 1.
Godtgørelsen for CO2-afgift til nævnte formål bortfaldt den 1. januar 1996.
F.6.3.4 Afgørelser - Afgrænsning mellem rumvarme/varmt vand og procesenergi
Der henvises til F.6.4.6 og F.6.4.7 .
F.6.4 Procesenergi - energiafgifter
Ved energiafgifter forstås i denne forbindelse afgift efter mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven, elafgiftsloven og naturgasafgiftsloven.
Hvis samme anlæg/ledningsnet forsyner virksomheden med både rumvarme/varmt vand og procesenergi, skal forbruget deles præcist op. Hovedreglen er, at - for at opnå godtgørelse - skal der ske måling af den energi, der bruges til procesformål.
De nærmere regler for fordeling af energiforbrug fremgår af F.6.8 .
Hvis der i en virksomhed udelukkende skal ske fordeling af energiforbrug mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse, kan fordelingen ske skønsmæssigt, dvs. uden konkret måling. Den skønsmæssige fordeling kan tage udgangspunkt i de standardsatser, som ligningsmyndighederne anvender ved skatteansættelsen af privatforbrug, se F.6.8.7 .
Virksomhederne har adgang til fuld (100 pct.) godtgørelse af energiafgifter af varer, varme og varmt vand, der anvendes til procesformål (procesenergi).
F.6.4.1 Forbrug af elektricitet
Virksomheders forbrug af elektricitet til fx
drift af maskiner, produktionsanlæg og edb-udstyr,
belysning og
pumper og blæsere i forbindelse med ventilation i virksomhedens lokaler
kan anses for procesenergi, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1.
Efter elafgiftslovens § 11, stk. 3 ydes der derimod ikke afgiftsgodtgørelse for elektricitet, der anvendes til fremstillng af varmt vand i vandvarmere og varmepumper. Det samme gælder elektricitet, der anvendes i fast installerede elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg beregnet til rumopvarmning.
I § 11, stk. 4, sker der en modifikation af bestemmelserne i § 11, stk. 3, vedrørende rumvarme og varmt vand, idet § 11, stk. 4 - på nærmere anførte betingelser - giver adgang til afgiftsgodtgørelse for varer, varme og varmt vand, der anvendes som procesenergi i forbindelse med varefremstilling, se F.6.4.4 .
Derudover ydes der ikke afgiftsgodtgørelse for elektricitet, der anvendes ved afsætning af visse momspligtige ydelser, der er nævnt i bilaget i medfør af elafgiftslovens § 11, stk. 2, se F.6.6 .
Elvarmeafgift
Virksomheder, som drives fra erhvervslokaler, der har elmåleren fælles med en elopvarmet helårsbolig, skal ved beregning af godtgørelsen af elafgift, bruge den særlige elvarmesats. Der henvises til F.3.5 .
F.6.4.2 Andet energiforbrug end elektricitet
Den godtgørelsesmæssige stilling for andet energiforbrug (energi omfattet af mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven og naturgasafgiftsloven) afhænger i nogen grad af, om forbruget sker uden forbindelse med rum, se F.6.4.3 , eller i forbindelse med rum, se F.6.4.4 .
Der ydes dog, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, kulafgiftslovens § 8, stk. 1 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 1, afgiftsgodtgørelse for varer, der som vare indgår som en del af en anden vare. Det er en forudsætning, at den herved fremstillede vare ikke i sig selv er afgiftspligtig efter en af de nævnte afgiftslove, herunder at der ikke er tale om en vare, som anvendes eller kan anvendes til fyringsformål eller som motorbrændstof.
F.6.4.3 Forbrug af varme og varer uden forbindelse med rum
Der ydes almindeligvis afgiftsgodtgørelse for forbrug af varer og varme til procesformål, når forbruget ikke sker i tilknytning til rum, - idet forbrug af varer og varme til procesformål i en virksomhed, der ikke sker i forbindelse med rum, ikke er omfattet af bestemmelserne i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. punktum, kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 1. punktum, og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 4, 1. punktum.
Momsregistrerede virksomheder kan opnå afgiftsgodtgørelse for sådant forbrug efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, kulafgiftslovens § 8, stk. 1, og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 1.
Derimod vil forbrug af varmt vand eksempelvis til rengøring o.l. af maskiner, produktionsudstyr mv. være omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. punktum, kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 1. punktum, og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 4, 1. punktum - også selv om forbruget af varmt vand ikke sker i forbindelse med rum.
F.6.4.4 Forbrug af varme og varer i forbindelse med rum
Som anført under F.6.3 ydes der ikke afgiftsgodtgørelse for varer og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden, rumvarme og varmt vand, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. punktum, kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 1. punktum og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 4, 1. punktum.
I mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, kulafgiftslovens § 8, stk. 4 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, sker der en modifikation af ovennævnte bestemmelse vedrørende rumvarme og varmt vand, idet bestemmelsen - på nærmere anførte betingelser - giver adgang til afgiftsgodtgørelse for varer, varme og varmt vand, der anvendes som procesenergi i forbindelse med varefremstilling.
Der kan dog altid jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 2. punktum , kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 2. punktum og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 4, 2. punktum, ydes afgiftsgodtgørelse for varme og varer, der bruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og som indirekte bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10 pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning,
Bestemmelsen, der blev indsat ved lov nr. 444 af 10. juni 1997, tager sigte på forbrug af varme og varer i lukkede procesanlæg, som ikke opfylder nedennævnte bestemmelse for procesenergi om temperaturstigning på mindst 10 grader C i forhold til det omgivende rum, og hvor der kun er tale om en mindre varmeafgivelse.
Procesformål, se nedenfor
Følgende forbrug af varme og varer, kan anses for procesformål
Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 1, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 1 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 1
Vask mv. af varer bestemt for afsætning
Varme og varmt vand, der anvendes ved fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen enten vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg, fx. varmt vand til skoldning af dyrekroppe på slagterier.
Denne bestemmelse findes tilsvarende i elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 1.
Afgiften godtgøres, uanset at processen også bidrager til opvarmning af lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9 .
Temperatur- stigninger på mindst 10 grader C
Varme og varmt vand, der anvendes ved fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10 grader C, såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige anlæg. Afgiften godtgøres, uanset at processen også bidrager til opvarmning af lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9 .
Den tilsvarende bestemmelse findes ikke i elafgiftsloven, da elektricitet forbrugt i maskiner og anlæg som udgangspunkt anses for procesenergi, medmindre der er tale om forbrug af elektricitet i elvandvarmere, elradiatorer e.l.
Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 2, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 2, elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 1 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 2
Lokaler opvarmet til mindst 45 grader C
Opvarmning af særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45 grader C ved fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering.
Udover driftstemperaturen på mindst 45 grader C består afgrænsningen til almindelig rumvarme i, at rummet skal være specielt indrettet til forarbejdning af varer.
Afgiften godtgøres, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9 .
Malekabiner
Opvarmning af malekabiner. Afgiften godtgøres, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9 .
Lokaler til lagring af oste
Opvarmning af lokaler specielt indrettet til lagring af oste, når lagringen er en integreret del af ostningsprocessen. Afgiften godtgøres, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9 .
Lokaler til lagring af spegepølser
Opvarmning af lokaler specielt indrettet til lagring af spegepølser, når lagringen er en integreret del af spegepølseproduktionen. Afgiften godtgøres, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9 .
Lokaler til tørring af træ
Opvarmning af lokaler specielt indrettet til tørring af træ (trætørrestuer). Afgiften godtgøres, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9 .
Lukkede procesrum
Opvarmning af specielt indrettede lukkede procesrum kan anses for procesenergi på følgende betingelser
Opvarmningen skal bidrage aktivt til, at varen ændrer karakter under opholdet i lokalet.
Opvarmningen er udelukkende et led i forarbejdningen/fremstillingen af varer.
Under forarbejdningen må der kun lejlighedsvis opholde sig personer i lokalet - i forbindelse med fyldning og tømning samt ved kortvarig inspektion af processen.
Afgiften godtgøres, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9 .
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 444 af 10. juni 1997.
Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 3, elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 2 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3
Proceslisten - tung proces
Varme og varmt vand, der bruges i de anvendelser, fx væksthusgartnerier, der er nævnt i listen over tunge processer, se F.6.5 , jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9 .
Opvarmning af staldbygninger
Varme og varmt vand, der bruges i landbrugets staldbygninger, jf. dog reglerne for nyttiggørelse af over-skudsvarme, Se F.6.9 .
Ved lov nr. 963 af 20. december 1999, der ikke var trådt i kraft ved redaktionens ophør, er der sket en udvidelse af begrebet "opvarmning af staldbygninger", således at forbruget af rumvarme i visse lokaler i tilknytning til staldbygningen kan anses for procesenergi.
Bestemmelsen er indsat som 2. og 3. punktum i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 3, elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 2 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3, jf. nedenfor.
Omfattet af godtgørelsen af varme og varmt vand brugt i staldbygninger er også kontorlokaler og andre lokaler i staldbygninger, som indgår i driften, eller hvorfra driften styres og planlægges, hvis forsyningen med varme sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen.
Det er dog en forudsætning, at selve staldområdet er opvarmet. Opvarmning af kontorlokaler i uopvarmede staldbygninger er dermed ikke godtgørelsesberettiget.
Udover lokaler, hvor fx selve fodringen styres, kan der være tale om forrum til selve staldarealet, hvor der sker omklædning og vask af hænder mv., samt gangarealer mellem forskellige dele af staldene.
Der kan derimod ikke ydes afgiftsgodtgørelse for rumvarme og varmt vand, som anvendes i værksteder, maskinhuse, medarbejderboliger, folkestuer, baderum mv.
De nærmere regler for bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F.6.4.5 .
Cirkulation af rengørings- væsker
Der ydes afgiftsgodtgørelse for varmt vand, der anvendes til rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9 .
Rengøring i sådanne anlæg benævnes også som CIP-rengøring.
Rengøring mv. af slagterier
Der ydes afgiftsgodtgørelse for varmt vand, der anvendes af slagterier til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varmt vand forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet, og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9 . Ved grovpartering forstås for svin og lam mv. partering i halve kroppe, for kvæg mv. partering til og med fjerdinger.
Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 5, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 5, elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 3 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 5
Rengøring af genbrugs- emballage
Der ydes afgiftsgodtgørelse for varme og varmt vand, der anvendes til rengøring af genbrugsemballage, der anvendes ved transport eller salg af varer. De emballagetyper, der typisk er tale om, er kødkasser, fiskekasser, brødkasser m.m., der anvendes ved vareudveksling mellem virksomheder.
Denne regel gælder også, selv om indtil 25 pct. af genbrugsemballagen (kasserne) bruges internt i virksomheden, dvs. til andre formål end transport eller salg af varer.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 444 af 10. juni 1997.
Vask mv. af tekstiler
Der ydes afgiftsgodtgørelse for varme og varmt vand, der anvendes til vask eller rens af tekstiler og efterbehandling i forbindelse hermed i form af tørring, rulning m.m.
Denne bestemmelse blev indsat ved lov nr. 444 af 10. juni 1997.
Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 6, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 6, elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 4 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 6
Rumvarme i jernstøberier
Bestemmelsen indebærer, at opvarmning af lokaler, hvor der foretages smeltning af jern og stål, som omfattet af nr. 30 i listen over tunge processer, og lokaler, hvor det flydende metal anvendes (udstøbes), kan anses for procesenergi.
Hvor dette forbrug af varme ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af varme, kan der dog højst ydes godtgørelse for 30 pct. af det samlede forbrug af energi til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål.
Det er en forudsætning for godtgørelse, at der smeltes mindst 10 t jern eller stål om dagen.
Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 963 af 20. december 1999, der ikke var trådt i kraft ved redaktionens ophør.
De nærmere regler for betemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F.6.4.5 .
Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 7, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 7, elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 5 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 7
Hærdning af glasfiberemner
Bestemmelsen indebærer, at varme, der anvendes til opvarmning af lokaler, hvori der foretages hærdning af emner fremstillet af armeret hærdeplast, og som ikke er omfattet af godtgørelsesreglerne for lukkede procesrum, kan anses for procesenergi.
Armeringen kan eksempelvis bestå af glasfibre, kulfibre, træ, eller forskellige naturfibre samt af plastskum.
Der kan dog højst ydes godtgørelse for 1/3 af det samlede forbrug af varme i sådanne lokaler.
Det er en betingelse, for den udvidede adgang til afgiftsgodtgørelse, at anvendelsen sker i virksomheder, som har en industriel fremstilling af varer af armeret hærdeplast, eksempelvis skibe, vindmøllevinger og forskellige beholdere. Der kan ikke ydes godtgørelse til virksomheder, der som led i fremstillingen af andre produkter lejlighedsvist har en produktion af armeret hærdeplast.
Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 963 af 20. december 1999, der ikke var trådt i kraft ved redaktionens ophør.
De nærmere regler for bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F.6.4.5 .
Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 13, kulafgiftslovens § 8, stk. 12, og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 13
Støttebrændsel i affalds- forbrændings- anlæg mv., der leverer varme
Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 13, er sålydende
"Uanset stk. 4 kan der dog altid ydes tilbagebetaling for forbruget af afgiftspligtige varer og varme, der overstiger en beregnet mængde, når mindst 25 pct. af den indfyrede energi hidrører fra andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet. Denne mængde beregnes for hvert afgiftspligtigt brændsel som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i det afgiftspligtige brændsel og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede mængder ganget med den leverede mængde varme divideret med 0,7 og omregnet til liter henholdsvis kilogram efter de i § 9, stk. 2, anførte værdier for energiindhold. Såfremt virksomheden ikke nærmere kan dokumentere energiindholdet i de afgiftspligtige brændsler, anvendes de i § 9, stk. 2, anførte værdier. Kun varer, hvis energiindhold utvivlsomt overstiger 9,4 MJ/kg, medregnes, såfremt energiindholdet i de indfyrede brændsler opgøres på grundlag af de i § 9, stk. 2, anførte værdier."
Bestemmelsen indebærer følgende
Den nyttiggjorte mængde varme skal måles.
Ved brug af standardvirkningsgraden på 0,7 beregnes et teoretisk bruttoenergiforbrug.
Der indføres et loft over afgiftsbetalingen svarende til det afgiftspligtige brændsels andel af den indfyrede energi.
Energiindholdet i affald opgøres detaljeret af virksomheden, eller ved anvendelse af en standard på 9,4 MJ/kg. Affald med et energiindhold på under 9,4 MJ/kg sættes dog til 0 MJ/kg, hvis der anvendes standardberegning for energiindholdet i affaldet.
Eksempel
Nyttiggjort varme
700 GJ
Teoretisk bruttoenergiforbrug (700/0,7) =
1000 GJ
Indfyret affald
1000 GJ
Indfyret olie
1000 GJ
Beregnet mængde (1000/2000 x 700/0,7) =
500 GJ
Forskel (1000-500) GJ =
500 GJ
Godtgørelsesberettiget mængde i liter:(500 GJ/35,9) =
13.928 l
Der kan i det pågældende tilfælde opnås afgiftsgodtgørelse for halvdelen af olieforbruget.
Bestemmelserne i kulafgiftslovens § 8, stk. 12, og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 13 er parallelle med mineralolieafgiftslovens.
Bestemmelsen retter sig til virksomheder, der udover afgiftspligtige varer, fx olie eller naturgas, også anvender et ikke-afgiftspligtigt brændsel, som fx affald som brændsel ved varmefremstilling. Omfattet er fx dermed affaldsforbrændingsanlæg, der leverer varme, og som anvender afgiftspligtig støttebrændsel ved forbrændingen/varmefremstillingen.
F.6.4.5 Lovændringer
lov nr. 444 10. juni 1997
Ved lov nr. 444 af 10. juni 1997 skete visse justeringer af rumvarmeafgiften. Derudover skete en ændring af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 1, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 1 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 1, hvorefter hotellers, restaurationerne forbrug af gas mv. til fremstilling og tilberedning af varer på komfurer eller kogeplader blev godtgørelsesberettiget som procesenergi. Der skete dermed en godtgørelsesmæssig ligestilling mellem forbrug af gas og elektricitet.
Lov nr. 963 af 20. december 1999
Ved lov nr. 963 af 20. december 1999 skete en lempelse af reglerne for afgiftsgodtgørelse for opvarmning af kontorlokaler mv. i forbindelse med staldbygninger, opvarmning af lokaler, hvori der sker smeltning af jern eller stål, og opvarmning af lokaler, hvori der sker støbning og hærdning af fiberarmeret plast.
Ændringerne er mærmere beskrevet i F.6.4.4 .
Ændringerne har virkning fra 1. januar 2000. Virksomhederne kan dog først opnå godtgørelse efter de nye regler, når ændringerne er blevet godkendt af EU-kommissionen, og når der er udstedt en bekendtgørelse om lovens ikrafttræden. Dette var ikke sket ved redaktionens ophør.
Rent praktisk betyder det, at virksomheden først kan opnå afgiftsgodtgørelse, når der er udstedt en ikrafttrædelsesbekendtgørelse - dog med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2000.
F.6.4.6 Kendelser fra Landsskatteretten
Nedenfor er omtalt visse af Landsskatterettens kendelser i relation til afgrænsningen mellem rumvarme/varmt vand og procesenergi
Pumpestationer
Landsskatteretten har den 10. september 1999 afsagt kendelse i en sag om elbaseret opvarmning af pumpestationer (TfS 1999, 902).
Kendelse: Det omhandlede elforbrug anses for medgået til rumopvarmning i relation til elafgiftslovens § 11, stk. 3.
Retten lagde til grund, at de i sagen omhandlede installationer (elradiatorer og -temporatorer) er placeret i lukkede rum, samt at den forbrugte elektricitet er anvendt til opretholdelse af et maksimalt temperaturniveau i pumpestationerne på 4 grader C, således at det deri placerede tekniske udstyr frostsikres.
Retten har endvidere udtalt, at uanset at det efter det oplyste om temperaturniveau og anvendelse af lokaliteterne kan lægges til grund, at rumopvarmningen alene er betinget af produktionstekniske forhold, er der ikke hjemmel i elafgiftsloven til godtgørelse af afgiften.
Landsskatteretten har den 3. december 1999 afsagt kendelse i en lignende sag vedr. pumpestationer.
Retten fandt ligeledes her, at forbruget af elektricitet til opvarmning af pumpestationer må anses for medgået til rumopvarmning/varmt vand.
Udtørring af bygninger
Landsskattereten har den 16. december 1999 afsagt kendelse i en sag om opvarmning af byggerier under opførelse og renovering. Opvarmningen sker ved varmekanoner baseret på flaskegas (TfS 2000, 431).
Det er bl.a. oplyst, at varmekanonerne anvendtes til tørring af cement, træ eller andre materialer. Varmekanonerne anvendtes enten, fordi en konstant varme var en forudsætning for at de anvendte materialer bevarede de optimale egenskaber, eller fordi en hurtig udtørring var en forudsætning for, at byggearbejdet kunne ske som en kontinuerlig proces. Varmekanonernes anvendtes kontinuerligt fra byggestart til rålokalerne stod færdige.
Kendelse: Det omhandlede forbrug af LPG-gas er godtgørelsesberettiget, idet en sådan varmeanvendelse ikke ansås for omfattet af begrebet rumopvarmning i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4.
Retsmedlemmernes bemærkninger
To retsmedlemmer bemærkede, at omhandlede varmekanoner udelukkende anvendtes til udtørring af byggematerialer i forbindelse med byggeprocessen. Disse medlemmer fandt det bedst stemmende med de til lovforslaget fremsatte bemærkninger om rumopvarmning, at en sådan varmeanvendelse ikke var omfattet af begrebet rumopvarmning, og at forholdet således ikke var omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4.
Disse medlemmer fandt derfor, at selskabet var berettiget til afgiftsgodtgørelse.
Et retsmedlem (retsformanden) bemærkede, at der hverken i loven eller bemærkningerne hertil var en nærmere definition af selve begrebet rum. Ud fra formuleringen af bestemmelserne i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4 og stk. 5, 1-3, måtte dette retsmedlem være enig med regionen i, at begrebet rum måtte opfattes i dets videste tekniske forstand. på den baggrund fandt dette retsmedlem, at omhandlede anvendelse af varmekanoner i forbindelse med byggearbejder - uanset byggefasen - måtte anses at foregå i en sådan lokalitet, der i mineralolieafgiftslovens forstand måtte karakteriseres som rum.
Dette retsmedlem fandt således, at omhandlede energiforbrug måtte anses for medgået til rumopvarmning i relation til mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4. Det bemærkedes herved, at omhandlede energiforbrug ikke var omfattet af 2. punktum i § 11, stk. 4, ligesom undtagelsesbestemmelserne u § 11, stk. 5, 1-3, ikke fandt anvendelse.
Told- og Skattestyrelsens bemærkninger til denne afgørelse er ved redaktionens afslutning fortsat under udarbejdelse. Disse vil blive bekendtgjort på anden vis, og vil indgå i næste udgave af denne vejledning.
F.6.4.7 Andre afgørelser - Afgrænsning mellem rumvarme/varmt vand og procesenergi
Nedenfor følger et uddrag af afgørelser i relation til afgrænsningen mellem procesenergi og rumvarme/varmt vand
Nedkøling/klimaanlæg
Energi, der bruges til nedkøling, kan anses for anvendt til procesformål, uanset at nedkølingen sker af hensyn til de ansattes eller kundernes komfort (fx klimaanlæg).
Evt. varme, der fremstilles eller forbruges ved drift af klimaanlæg, er dog omfattet af rumvarmereglerne.
Lønforarbejdning
Der har været rejst spørgsmål om den godtgørelsesmæssige stilling i relation til farveriers forarbejdning/ farvning af uld mv., når dette sker i lønarbejde, hvorved det ikke er farveriet, der ejer ulden.
Baggrunden for spørgsmålet er følgende bestemmelse i afgiftslovgivningen: "Varme og varer, der anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes ...".
Det er fastslået, at det ikke har været hensigten at udelukke virksomheder, der foretager lønforarbejdning af varer, fra at opnå afgiftsgodtgørelse.
Den afgørende grænse går således ikke på, om varen, der forarbejdes, ejes af forarbejderen eller ej, men om der er tale om forarbejdning som led i fremstillingen af en vare, der afsættes til endeligt forbrug.
Fremstilling af betonelementer
En betonelementfabrik anvender varme og damp til opvarmning af materialer til fremstilling af betonelementer, og varme til direkte opvarmning ved hærdning af betonelementerne.
Afgørelse: Ovennævnte forbrug er anset for procesenergi. Afgiftslovgivningens bestemmelse for procesenergi om opvarmning af en vare, der er under forarbejdning, til mindst 10 grader C over temperaturen i det omgivende rum, er dermed anset for opfyldt.
Opvarmningen sker enten ved direkte strålevarme på betonelementet eller ved indbyggede varmtvandsrør i selve formen, hvor betonelementet støbes.
Hvis der derimod sker opvarmning af selve fabrikslokalet, fx ved kaloriferer, skal energien behandles efter reglerne for rumvarme, også selv om denne opvarmning sker af hensyn til betonhærdningen.
Elektriske apparater
Der har været rejst spørgsmål om den godtgørelsesmæssige stilling for elektricitet, der anvendes til drift af el-apparater og hårde hvidevarer (fx almindelige vaskemaskiner og opvaskemaskiner mv.).
Afgørelse: Nævnte apparater er ikke omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 3, og elforbruget anses derfor som procesenergi. Dette gælder også for den elektricitet, der anvendes til opvarmning af vand ved hjælp af et varmelegeme, der er monteret i selve apparatet/ maskinen.
Visse vaskerianlæg mv. kan være monteret/sammenbygget med en elbaseret vandvarmer, der ikke er en integreret del af apparatet/maskinen. Elektricitet, der forbruges i sådanne selvstændige vandvarmere, er omfattet af rumvarmereglerne, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3.
Frysehuse
Et frysehus anvender varme til opvarmning af gulvkonstruktionen.
Afgørelse: Opvarmning af gulve i frysehuse er anset for energi til procesformål, da opvarmningen udelukkende sker for at forhindre permafrost i jorden under frysehusene - og ikke i forbindelse med opvarmning af rum.
Hoteller mv.
Energiforbrug til opvarmning og varmt vand i hoteller, feriecentre mv. opfylder ikke afgiftslovgivningens regler for procesenergi og er derfor omfattet af rumvarmereglerne. Det gælder både forbruget i værelser, lejligheder og fællesrum. Det er uden betydning, om lejer afkræves særskilt betaling for forbrug af varme og varmt vand.
Portsluser
Opvarmning af indgangspartier i fx forretninger og portsluser til lagerlokaler med luftvarme (varmekanon/varmetæppe) eller anden varmekilde opfylder ikke afgiftslovgivningens regler for procesenergi og er derfor omfattet af rumvarmereglerne.
Renrum
En virksomhed, der fremstiller medicinsk udstyr, anvender varme til opvarmning af ventilationsluft i renrum, hvor der fremstilles medicinsk udstyr mv.
Afgørelse: Opvarmning af renrum opfylder ikke afgiftslovgivningens regler for procesenergi. Den anvendte varme er derfor omfattet af rumvarmereglerne uanset det arbejdsmiljøbetingede krav til et stort luftskifte i virksomhedens produktionslokaler.
Opvarmning af varmt vand i en svømmehal
Energiforbrug til opvarmning af varmt vand i en svømmehal opfylder ikke afgiftslovgivningens regler for procesenergi og er derfor omfattet af rumvarmereglerne.
F.6.5 Procesenergi - CO2-afgift
Ved opgørelse af CO2-afgift, som virksomheden kan opnå godtgørelse for, skelnes der mellem forbrug af energi til såkaldt let proces og tung proces i virksomheden.
Hvis det samme anlæg/ledningsnet forsyner virksomheden med både rumvarme/varmt vand og procesenergi, skal forbruget deles præcist op. Hovedreglen er, at der skal ske måling af den energi, der anvendes til procesformål. Hvis energien derudover anvendes til både let proces og tung proces, skal der ske måling af energien til tung proces, se F.6.8 .
F.6.5.1 Let proces - almindelig godtgørelse
Efter § 9, stk. 1, jf. stk. 4, kan momsregistrerede virksomheder få godtgjort 10 pct. af CO2-afgiften af det energiforbrug, der er fuldt godtgørelsesberettiget efter energiafgiftslovene, dvs. energi, der er godtgørelsesberettiget efter mineralolieafgiftslovens § 11, kulafgiftslovens § 8, elafgiftslovens 11 og naturgasafgiftslovens § 10.
Godtgørelse af CO2-afgift af energiforbrug til let proces er blevet aftrappet fra 50 pct. til 10 pct. i perioden 1. januar 1996 og frem til år 2000, se F.6.1.2 .
F.6.5.2 Tung proces - forhøjet godtgørelse
Efter § 9, stk. 2 kan momsregistrerede virksomheder opnå forhøjet godtgørelse (75 pct.) af CO2-afgiften af det energiforbrug, der anvendes til de processer, der er beskrevet i et bilag til CO2-afgiftsloven. Bilaget (proceslisten) indeholder i alt 35 punkter.
Godtgørelse af CO2-afgift af energiforbrug til tung proces er blevet aftrappet fra 95 pct. til 75 pct. i perioden 1. januar 1996 og frem til år 2000, se F.6.1.2 .
Betingelser
Lovens § 9, stk. 2, indeholder en række betingelser mv. for at opnå forhøjet godtgørelse af CO2-afgiften
Direkte anvendelse
Den forhøjede godtgørelse omfatter kun energiforbrug , der anvendes direkte i forbindelse med de nævnte processer i listen. Der ydes således ikke forhøjet godtgørelse af andet energiforbrug i virksomheden.
Forbrug af elektricitet
Der ydes som hovedregel ikke forhøjet godtgørelse for forbrug af elektricitet ved anvendelser nævnt under punkterne 1-14 i bilaget. Undtagelser fra hovedreglen fremgår direkte af det enkelte punkt i bilaget.
Ventilation
Ventilation i forbindelse med punkterne 1-14 anses som hovedregel for let proces. Undtagelser fra hovedreglen fremgår direkte af det enkelte punkt i bilaget
Derimod er ventilation i forbindelse med punkterne 15-35 omfattet af den forhøjede godtgørelse af CO2-afgift.
Krav til produktionens størrelse
For punkterne 2-35 i bilaget er godtgørelse som tung proces betinget af en årlig produktion af varer omfattet af proceslisten på mindst 10 tons.
Fradrag i godtgørelsen- Minimumsafgift
Godtgørelse for tung proces ydes efter fradrag af EU's minimumsafgift på fuelolie, der anvendes til varmefremstilling, herunder dampproduktion, jf. CO2-afgiftslovens § 9, stk. 2, 4. punktum.
Minimumsafgiften for fuelolie udgør 11 øre pr. kg.
Fradraget i godtgørelsen udgør 3 øre pr. kg fuelolie.
Virksomheder med aktiviteter omfattet af mineralolie-afgiftslovens § 11, stk. 3, 1. punktum, fx. væksthus-gartnerier, er ikke omfattet af reglerne om fradrag i godtgørelsen i relation minimumsafgiften. Det betyder bl.a., at der ikke skal betales minimumsafgift af olie, der bruges til opvarmning af væksthuse. Det samme gælder for væksthusgartnerier, som får leveret fjernvarme, der er fremstillet på basis af fuelolie.
Hvis en varmeleverandør har brugt fuelolie, skal varmeleverandøren oplyse om størrelsen af minimumsafgiften på den forbrugte olie.
Fuelolie
Fradraget for minimumsafgift har i perioden 1. januar 1996 og frem til år 2000 udgjort følgende for fuelolie, jf. § 3, stk. 6 i lov nr. 417 af 14. juni 1995
1996
9,4 øre pr. kg
94 kr. pr. ton
1997
7,8 øre pr. kg
78 kr. pr. ton
1998
6,2 øre pr. kg
62 kr. pr. ton
1999
4,6 øre pr. kg
46 kr. pr. ton
2000
3,0 øre pr. kg
30 kr. pr. ton
I perioden 1. januar 1996 og frem til 30. september 1997 kunne betalt svovlafgift modregnes i forhold til minimumsafgiften. Denne adgang bortfaldt ved lov nr. 1220 af 27. december 1996, hvor der i stedet blev indført et forhøjet bundfradrag for svovlafgift på fuelolie, se G.11.4.8 .
Gas- og dieselolie
For gas- og dieselolie har der tilsvarende som for fuelolie skullet ske et fradrag i godtgørelsen af CO2-afgift.
Minimumsafgiften (kontrolafgiften) for gas- og dieselolie udgør 5 øre pr. liter.
Fra 1. januar 1999 har den ikke-godtgørelsesberettigede CO2-afgift (virksomhedernes betaling af CO2-afgift) være større end minimumsafgiften. Der har således ikke fra denne dato skullet ske fradrag for gas- og dieselolie, selv om olien anvendes i forbindelse med tung proces.
Fradraget for minimumsafgift har i perioden 1. januar 1996 og frem til 31. december 1998 udgjort følgende for gas- og dieselolie, jf. § 3, stk. 6, i lov nr. 417 af 14. juni 1995
1996
3,7 øre pr. liter
37 kr. pr. 1.000 liter
1997
2,3 øre pr. liter
23 kr. pr. 1.000 liter
1998
1,0 øre pr. liter
10 kr. pr. 1.000 liter
F.6.5.3 Proceslisten
Nedennævnte indeholder en præcis gengivelse af ordlyden i proceslisten for det enkelte punkt. Der er derudover knyttet enkelte bemærkninger til visse af punkterne
Punkt 1.
"Der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 i gartneriet og vækstlys i disse, dog bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg."
Punkt 2.
"Der anvendes direkte ved inddampning og tørring af vandopløst natriumklorid."
Punkt 3.
"Der anvendes direkte ved pasteurisering, sterilisering, inddampning, homogenisering, koncentrering og tørring af mælk og mælkebaserede produkter med henblik på fremstilling af mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. Elektricitet anvendt direkte til opvarmning og tørring samt til drift af særlige anlæg, hvorved der som led i forarbejdningsprocessen sker en koncentration i form af f.eks. ultrafiltrering, er dog også omfattet. Koncentrering med henblik på fremstilling af de nævnte mælkebaserede produkter er omfattet, uanset om de foregår i virksomheden, som fremstiller disse produkter, eller i andre virksomheder."
Ved lov nr. 963 af 20. december 1999, § 1, nr. 3, er som helt nyt punkt 3 indsat følgende bestemmelse: "Der anvendes direkte ved fremstilling af mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. Den særlige tilbagebetaling omfatter både elektricitet og brændsler. Forbruget af varme, varmt vand og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstillingen af varme eller varmt vand, og som anvendes i lokaler, hvori ovennævnte produkter fremstilles, er endvidere omfattet af den forhøjede tilbagebetaling. Tilbagebetalingen ydes dog højst for 0,1 kWh elektricitet og 2 MJ brændsel pr. kg ostepulver med et tørstofindhold på mindst 90 pct., højst 0,7 kWh elektricitet og 14 MJ brændsel pr. kg vallebaserede mælkeprodukter samt kaseiner og kaseinater med et tørstofindhold på mindst 90 pct. og højst 0,35 kWh elektricitet og 7 MJ brændsel pr. kg af andre fremstillede mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct."
Bemærkninger til ny bestemmelse
Efter de hidtidige regler kan virksomheder, som fremstiller mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. (tørmælk, ostepulver mv.), opnå godtgørelse efter reglerne for tung proces af forbruget af brændsler. Derimod er kun en mindre del af forbruget af elektricitet omfattet af reglerne for tung proces.
Der er med lovændringen sket en ny formulering af proceslistens pkt. 3. Der er herved tilstræbt en simplere og billigere administration og måling for virksomhederne.
Med lovændringene kan der ydes forhøjet godtgørelse (tung proces) for både brændsler og elektricitet, der er anvendt direkte til fremstillingen af produkterne.
Derudover kan der ydes forhøjet godtgørelse af rumvarme og varmt vand, som anvendes i de lokaler, hvor selve fremstillingen finder sted. Forbrug af brændsler og elektricitet til øvrige formål i virksomheden er derimod ikke omfattet af den tunge proces.
Den forhøjede godtgørelse er begrænset til et maksimalt forbrug af elektricitet og brændsler pr. kilo af de fremstillede mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. Den resterende del af det omfattede energiforbrug kan godtgøres efter reglerne for let proces.
Energiforbrug omfattet af den tunge proces fremgår af nedenstående skema
Maksimal tung proces pr. kilo færdigvare
Maksimal tung proces pr. kilo færdigvare
Færdigt produkt tørstofindhold mindst 90 pct.
Elektricitet
Brændsler
Ostepulver
0,1 kWh
7 MJ
Kaseiner og kaseinater
0,7 kWh
14 MJ
Vallebaserede mælkeprodukter
0,7 kWh
14 MJ
Andre mælkebaserede produkter
0,35 kWh
7 MJ
Det bemærkes endvidere, at den ny bestemmelse ikke - som den hidtidige - giver adgang til, at virksomheder, der koncentrerer mælk med henblik på fremstilling af tørmælk, men ikke i sig selv fremstiller den færdige tørmælk, kan opnå forhøjet godtgørelse af CO2-afgift. Sådanne virksomheder kan med den nye bestemmelse kun opnå afgiftsgodtgørelse efter reglerne for let proces.
Bestemmelsen var ikke trådt i kraft ved redaktionens ophør.
De nærmere regler for bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F.6.5.6 .
Punkt 4.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af foderstoffer, fodertilsætning, herunder foderfosfat, og foderblandinger samt tørring og inddampning af vinasse, mask, roepiller og lignende varer bestemt til dyrefoder. Dette gælder dog ikke forbrug til tørring af korn og frø."
Ved lov nr. 963 af 20. december 1999, § 1, nr. 4, er efter sidste punktum i punkt 4 indsat følgende ny bestemmelse: "Til fremstillingen af varmebehandlet og pilleteret foderstof ydes dog særlig tilbagebetaling for et forbrug af elektricitet på op til 15 kWh pr. t færdigt foderstof."
Bemærkninger til ny bestemmelse
Efter de hidtidige regler ydes der ikke godtgørelse efter reglerne for tung proces af CO2-afgift af elektricitet anvendt til fremstilling af foderstoffer.
Med lovændringen kan der ydes forhøjet godtgørelse af CO2-afgift af elektricitet, der anvendes til fremstilling af varmebehandlet og pilleteret foderstof. Baggrunden for ændringen er bl.a., at der som et led i salmonellabekæmpelsen sker varmebehandling af foderstofferne.
Det er en forudsætning for at opnå forhøjet godtgørelse for afgiften af elektricitet, at foderstofferne både varmebehandles og pilleteres.
Det er dog ikke et krav, at elektriciteten anvendes til selve varmebehandlingen eller pilleteringen, men den forhøjede godtgørelse kan kun opnås af den virksomhed, som foretager den afsluttende pilletering af varmebehandlet foderstof.
Der kan ikke ydes forhøjet godtgørelse af CO2-afgift af elektricitet til fremstilling af andre varer end varmebehandlet og pilleteret foderstof, uanset at proceslistens pkt. 4 også omfatter anvendelsen af brændsler til fremstilling af andre varer.
Til den tunge proces kan højst henregnes op til 15 kWh pr. ton færdigt foderstof. Såfremt det faktiske forbrug er mindre end 15 kWh, kan der alene ydes forhøjet godtgørelse for det faktiske forbrug.
Bestemmelsen var ikke trådt i kraft ved redaktionens ophør.
De nærmere regler for bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F.6.5.6 .
Punkt 5.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af mel, pulver og pellets af kød eller slagteaffald, uegnet til menneskeføde, henhørende under position 2301.10 i EU's kombinerede nomenklatur bortset fra fedtegrever egnet til menneskeføde."
Punkt 6.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af grøntmel, grøntpiller og andet kunsttørret grønt."
Ved lov nr. 963 af 20. december 1999, § 1, nr. 5, er efter sidste punktum i punkt 6 indsat følgende ny bestemmelse: "Til fremstillingen af pilleteret grøntfoder ydes dog særlig tilbagebetaling for et forbrug af elektricitet på op til 15 kWh pr. t færdigt foderstof."
Bemærkninger til ny bestemmelse
Efter de hidtidige regler ydes der ikke godtgørelse efter reglerne for tung proces af CO2-afgift af elektricitet anvendt til fremstilling af grøntmel, grøntpiller og andet kunsttørret grønt.
Med lovændringen kan der ydes forhøjet godtgørelse af CO2-afgift af elektricitet, som anvendes til fremstilling af pilleteret grøntfoder. Der kan ikke ydes forhøjet godtgørelse af afgiften af elektricitet, som anvendes til fremstillingen af andre varer omfattet af proceslistens pkt. 6.
Det er dog ikke et krav, at elektriciteten anvendes til pilleteringen, men den forhøjede godtgørelse kan kun opnås af den virksomhed, som foretager den afsluttende pilletering.
Til den tunge proces kan henregnes op til 15 kWh pr. ton færdigt foderstof. Såfremt det faktiske forbrug er mindre end 15 kWh, kan der alene ydes tung proces for det faktiske forbrug.
Bestemmelsen var ikke trådt i kraft ved radaktionens ophør.
De nærmere regler for bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F.6.5.6 .
Punkt 7.
"Der anvendes direkte til fremstilling af pectinstoffer, pectinater og pectater samt planteslimer og gelateringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske stoffer henhørende under position 1302. 20 til og med position 1302.39 i EU's kombinerede nomenklatur og modificeret stivelse henhørende under position 3505 i EU's kombinerede nomenklatur samt direkte ved fremstilling af emulgatorer bestemt til fødevarefremstilling eller til teknisk brug på basis af vegetabilske eller animalske fedt- og oliestoffer."
Punkt 8.
"Der anvendes direkte ved destillering af alkohol og i kombination hermed fremstilling af gær, herunder efterfølgende tørring af gær."
Punkt 9.
"Der anvendes direkte ved tørring eller inddampning af papir- eller papmasse eller andre stoffer eller produkter opløst i eller iblandet vand med et tørstofindhold på højst 40 pct. før tørring og et tørstofindhold på mindst 90 pct. efter tørring."
Punkt 10.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af glas."
Punkt 11.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af
slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld, ekspanderet vermiculit, ekspanderet ler, skumslagger og lignende ekspanderede mineralske stoffer, blandinger og varer af varmeisolerende, lydisolerende eller lydabsorberende mineralske stoffer henhørende under position 6806 i EU's kombinerede nomenklatur,
glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i EU's kombinerede nomenklatur,
spånplader, træfiberplader og krydsfiner mv. henhørende under position 4410, 4411 og 4412 i EU's kombinerede nomenklatur og preskorkplader eller
plader eller blokke af ekspanderet polystyren.
Elektricitet anvendt ved fremstilling af de under litra a, b, c og d nævnte varer er dog også omfattet, i det omfang elektriciteten udelukkende anvendes til opvarmning og varmholdelse af disse produkter samt mellemprodukter hertil i fremstillingsprocessen eller anvendes til ventilation af lokaler, hvori disse processer foregår."
Punkt 12.
"Der anvendes direkte til keramisk brænding samt forudgående tørring af varer bestemt hertil."
Punkt 13.
"Der anvendes direkte til opvarmning, inddampning, tørring eller brænding af kalk, kridt, kridtsten, marmor og andre calciumcarbonatprodukter, flint, gips, moler, betonit og andre lerarter, ferrosulfat, kobbersulfat og calciumoxid samt gødningsstoffer med et tørstofindhold på mindst 90 pct., heraf mindst 5 pct. fosfat efter tørring. Elektricitet anvendt direkte til fremstilling af calciumcarbonatprodukter dog alene i form af opvarmning og tørring samt til drift af særlige anlæg, hvorved der som led i forarbejdningsprocessen sker en koncentration af calciumcarbonatprodukterne samt afgiftspligtige varer bortset fra elektricitet til opvarmning af gipspladehærdelokaler, er dog også omfattet."
Punkt 14.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af vegetabilske olier, sukkerstoffer og proteiner på baggrund af olieholdige frø, nødder og frugter. Videreforarbejdning af vegetabilsk olie til teknisk eller kemisk brug er også omfattet. Forbrug af elektricitet ved ekstraktion eller presning af olie fra frugter og nødder mv. samt ved ekstraktion eller presning af proteinstoffer fra den oliefrie kage er omfattet."
Punkt 15.
"Der anvendes direkte til fremstilling af K-sorbat."
Punkt 16.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af fiskeolie samt fiskemel henhørende under position 2301.20 i EU's kombinerede nomenklatur på baggrund af fisk og krebsdyr, bløddyr eller andre hvirvelløse vanddyr samt affald heraf. Dette gælder dog ikke forbrug af elektricitet til fremstilling af fiskemel, efter at fiskeolien og limvand er blevet udskilt fra pressekagen, og efter at fiskeolien er blevet separeret fra solubles i produktionsprocessen. Det gælder heller ikke forbrug af elektricitet til videreforædling af fiskeolien, efter at denne er blevet separeret fra solubles."
Punkt 17.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af rør- og roesukker henhørende under position 1701 i EU's kombinerede nomenklatur på baggrund af sukkerroer og sukkerrør."
Punkt 18.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af stivelse henhørende under position 1108 i EU's kombinerede nomenklatur, hvis tørstofindholdet er på mindst 80 pct."
Punkt 19.
"Der anvendes direkte til tørring og brænding af malt."
Punkt 20.
"Der anvendes direkte til frysning af vand til is henhørende under position 2201 i EU's kombinerede nomenklatur. Det er en forudsætning, at mindst 75 pct. af den fremstillede is afsættes til uafhængige aftagere. Uafhængige aftagere er andre virksomheder end dem, som er forbundet med den pågældende virksomhed, ved at samme ejere direkte eller indirekte ejer 90 pct. eller mere af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over 90 pct. eller mere af en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i personskattelovens § 19 a, stk. 3, anses for én og samme person."
Punkt 21.
"Der anvendes direkte til fremstilling af papir og pap på basis af retur- og affaldspapir og pap eller pulp heraf eller cellulose samt anvendes til formaling af calciumcarbonatprodukter til pulver med en diameter på højst 3 my, i det omfang pulveret er bestemt til at anvendes til fremstilling af papir. Dette gælder dog ikke afgiftspligtige varer, der anvendes til efterbehandling af papir eller pap, herunder efterfølgende fremstilling af papir og pap eller andre papir- og papprodukter på basis af færdigfremstillet papir, bortset fra coatning eller glitning. Elektricitet anvendt til fremstilling af papir og pap i andre former end ruller eller ark er dog ikke omfattet, når papiret eller pappet har andre former end æggebakker. Afgiftspligtige varer anvendt direkte til fremstilling af æggebakker af andre materialer er også omfattet."
Punkt 22.
"Der anvendes direkte til fremstilling af cellulose eller pulp af retur- og affaldspapir og pap."
Punkt 23.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af hydrogen, argon, inaktive gasser, nitrogen, dinitrogenmonoxyd, ozon og oxygen, herunder påfyldning af disse gasser i trykbeholdere, i det omfang gasserne anvendes i virksomhedens produktion i stedet for indkøbte gasser eller gasserne afsættes."
Punkt 24.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af mineralske eller kemiske gødningsstoffer henhørende under kapitel 31 i EU's nomenklatur samt anvendes direkte ved fremstilling af kaliumnitrat og magnesiumsulfat henhørende under henholdsvis position 2834.21 og position 2833.21 i EU's kombinerede nomenklatur samt direkte ved fremstilling af salpetersyre, svovlsyre og fosforsyre, uanset om disse finder anvendelse ved gødningsfremstilling."
Punkt 25.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af vitaminer henhørende under position 2936 i EU's kombinerede nomenklatur."
Punkt 26.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af enzymer henhørende under position 3507 i EU's kombinerede nomenklatur."
Punkt 27.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af hormoner og andre steroider, der hovedsageligt anvendes som hormoner, henhørende under position 2937 i EU's kombinerede nomenklatur."
Punkt 28.
"Der anvendes direkte ved raffinering og destillering af mineralolieprodukter samt stenkulstjære og andre mineraltjærer samt produkter udvundet heraf."
Punkt 29.
"Der anvendes direkte til fremstilling af cement."
Punkt 30.
"Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller og glas samt direkte til fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende varer af jern og stål, ikke yderligere forarbejdet ved f.eks. sandblæsning mv., til metalvarmebehandlingsanlæg og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. Alene opvarmning af glas til over 300 grader samt varmholdelse af glas, der har været opvarmet herover i fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning af glas samt varmholdelse af smeltet glas."
Punkt 31.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af kemiske stoffer og produkter, når mindst 75 pct. finder anvendelse ved fremstilling af varer henhørende under position 3808 i EU's kombinerede nomenklatur."
Punkt 32.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af regenere-ret plastic i form af pellets, pulver eller granulat på baggrund af plastikaffald mv. eller direkte ved fremstilling af gummipulver på baggrund af brugte dæk (gummiaffald)."
Punkt 33.
"Elektricitet anvendt ved fremstilling af de under punkt 1-16 nævnte varer, i det omfang elektriciteten anvendes i inddampningsanlæg, hvor mindst 40 pct. af væsken fordampes ved en temperatur på under 90 pct. af væskens kogepunkt under normalt tryk, dog højst 4 kWh pr. tons bortdampet væske."
Punkt 34.
"Der anvendes direkte til blanding mv. af forskellige gummiarter med henblik på fremstilling af ubearbejdede plader, bånd eller batch af ikke vulkaniserede gummiblandinger, samt fremstilling af kalandrerede transportgummibånd på basis heraf ikke yderligere forarbejdet end vulkaniseret."
Ved lov nr. 963 af 20. december 1999, § 1, nr. 6, er "blanding" ændret til "blanding mv.
Punkt 35.
"Der anvendes direkte til fremstilling af syntetiske organiske pigmenter og fremstilling af præparater i forbindelse hermed."
Retningslinier for optagelse på proceslisten
Udgangspunktet for, at en produktionsproces kan komme i betragtning til at blive optaget på proceslisten er, at produktionsprocessen er energiintensiv. Energiintensiteten vurderes ved at betragte den økonomiske belastning af en virksomhed og/eller branche som følge af CO2-afgiften. Denne vurdering foretages på baggrund af virkningen af en CO2-afgift på 50 kr. pr. ton. Den samlede belastning af en CO2-afgift på 50 kr. pr. ton skal således udgøre mindst 3 pct. af værditilvæksten i en relevant produktionsenhed og mindst 1 pct. af omsætningen.
F.6.5.4 Afgrænsning af tung proces
Ved afgrænsningen mellem tung proces og let proces skal der tages udgangspunkt i beskrivelsen af det enkelte punkt i proceslisten.
Fremstilling af andre produkter end dem, der er omfattet af proceslisten, er ikke omfattet af reglerne for tung proces.
I nogle punkter i proceslisten er det stort set hele energiforbruget i produktionsforløbet fra råvare til færdigvare, der er omfattet af den tunge proces - medens det i andre punkter kun er en delproces, der er omfattet af den tunge proces.
Afgrænsningen af en tung proces kan illustreres ved fremstilling af cement (punkt 29 i proceslisten). Dette punkt er kendetegnet ved, at en stor del af energiforbruget ved cementfremstillingen er omfattet af den tunge proces
Cementfremstillingen baserer sig på kridt. Kridtet føres med elektrisk drevne transportbånd til et slæmmeri. Det opslæmmede kridt føres videre efter blanding med blandt andet opslæmmet sand til lagertanke, hvorfra det indføres i cementovne. I cementovnene sker der tørring af blandingen, derefter en kalcinering, og til sidst en brænding/sintring.
De fremstillede cementklinker køles med luft og tilføres et lager, hvorefter der kan ske en formaling af klinkerne. Cementpulveret blæses herefter til udleveringssiloer.
Energiforbruget fra kridtgrav til udleveringssilo er omfattet af procesbeskrivelsen, altså inklusive de forskellige hjælpeprocesser under cementfremstillingen, intern transport, forarbejdning af cement og råvarer hertil. Derimod kan udleveringen herunder pakning fra silo indeholdende cement ikke anses for tung proces. Den tunge fremstilling slutter, når produktet tilføres lager, altså før emballering og udlevering.
Evt. forbrug af motorbrændstof i forbindelse med tung proces er omfattet af de almindelige regler for motorbrændstof. Forbrug af motorbrændstof er derfor ikke godtgørelsesberettiget efter reglerne for tung proces.
Indirekte energiforbrug
Energiforbrug, der anvendes indirekte i fremstillingen, anses for en let proces. Som eksempler på indirekte processer kan nævnes energiforbruget i tilknyttede værksteder, garager, salgslokaler, lagerlokaler, administrationsbygninger, udviklings- og forskningslokaler samt energiforbrug ved vedligeholdelse og opførelse af anlæg mv.
Rensningsanlæg
Energiforbrug i et rensningsanlæg, der fungerer i direkte tilknytning til det anlæg, hvor den egentlige fremstilling af varer sker, kan anses for en del af den tunge proces. Dette gælder rensning af røg fra ovne eller kedler, som normalt er integreret i produktionsprocessen.
Hvis rensningen er adskilt geografisk eller tidsmæssigt fra produktionsprocessen, er der ikke tale om en integreret del af processen. Dette gælder fx. rensning af spildevand, herunder forskellige processer i forbindelse med spildevandsrensning.
Bagatelgrænse ved tung proces
Nedennævnte indeholder et uddrag af skatteministerens svar af 19. maj 1995 til Skatteudvalget på en henvendelse fra Cheminova af 2. maj 1995, L 209 - bilag 20
"I de lokaler eller områder, hvor de tunge processer foregår, vil der ofte være et mindre energiforbrug, der ikke direkte har med produktionen at gøre. Det kan være almindeligt orienteringslys, brug af elektricitet til værktøj ved reparation, radio til underholdning af medarbejderne, kaffemaskiner mv. Dette energiforbrug er strengt taget ikke "direkte" og burde strengt taget med under let proces. Jeg går imidlertid ud fra, at der overfor et sådant forbrug i den praktiske administration udvises almindelig konduite, således at der ikke gøres særskilte forsøg på at udskille et sådant forbrug. Det er dog en forudsætning herfor, at der klart er tale om ubetydeligt forbrug, hvor der i givet fald ville være uforholdsmæssigt store omkostninger til måling og adskillelse. Jeg har ikke fundet det hensigtsmæssigt direkte at lovgive om, hvornår der er tale om ubetydeligt forbrug, da man da skulle foretage måling, hvorefter der ikke var vundet noget administrativt. Det er også klart, at såfremt dette "frynse" forbrug i forvejen bliver målt, f.eks. fordi det er tilsluttet et andet elektrisk kredsløb end det kredsløb, der forsyner den tunge proces, skal der ikke gøres forsøg på at udskille forbruget fra det lette energiforbrug. Selvsagt vil bevidste omgåelser heller ikke blive accepteret. Jeg vil finde det rimeligt, at man tillader sådant "frynse" forbrug med under tung proces, såfremt virksomheden umiddelbart kan sandsynliggøre, at der er tale om under 1-2 pct. af det samlede energiforbrug i de pågældende energiforsyningsnet. Givet usikkerheden ved sådanne summariske kalkulationer vil alene energiforbrug godt under 1 pct. i praksis kunne komme med i "slipstrømmen". Hvis virksomheden selv er i tvivl om, hvorvidt omfanget er under 1-2 pct. på grund af usikkerhed mv., er det et godt tegn på, at der måske ikke alene er tale om et "frynse" forbrug, men om et forbrug af et sådant omfang, at der bør ske udskillelse til let sats."
Som anført gælder der på de nævnte betingelser en bagatelgrænse for energiforbrug i relation til adskillelsen mellem tung og let procesforbrug. Forbrug af elektricitet i relation til lokaler, hvori der ikke foregår nogen tung proces, fx administrationslokaler og lagerlokaler er ikke omfattet af bagatelgrænsen.
F.6.5.5 Væksthusgartnerier - vækstlys
Væksthusgartnerier er omfattet af punkt 1 i proceslisten, og som tung proces betragtes opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 i gartnerier og vækstlys i disse, dog bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg.
Som tung proces betragtes også sekundær opvarmning ved hjælp af flaskegas eller naturgas, hvorfra gartneren udnytter CO2-indholdet i røggassen i forbindelse med planteproduktionen. Det er en forudsætning for godtgørelse efter reglerne for tung proces, at den fremstillede varme samtidig bidrager aktivt til opvarmning af væksthuse og dermed erstatter varme fra den primære opvarmningsform, som fx. kan være fjernvarme eller olie- eller kulbaseret varme.
Vækstlys
Elektricitet til vækstlys blev omfattet af den tunge proces den 1. oktober 1997, dog med virkning fra 1. oktober 1996 - under forudsætning af nødvendig installation af målere, jf. lov nr. 1220 af 27. december 1996. Reglerne herom fremgår af CO2-afgiftslovens § 9, stk. 10-16. Med hjemmel i § 9, stk. 15, er der udstedt en bekendtgørelse nr. 754 af 24. september 1997 om opgørelse af CO2-afgift af el til vækstlys, som der refereres til i det følgende.
Det er en betingelse for forhøjet godtgørelse af CO2-afgiften af elektricitet til vækstlys, at forbruget af elektricitet til vækstlys opgøres på basis af måling.
Reglerne tager udgangspunkt i de enkelte planters behov for lys og den faktiske daglige naturlige indstråling.
Klassificering af planter
Væksthuskulturer kan opdeles i lysplanter, skyggeplanter og mellemgruppen fakultative planter. Derudover kan planter opdeles i kortdagsplanter, som blomstrer ved en daglig belysning på under 14 timer, og langdagsplanter/dagneutrale planter.
Bekendtgørelsen indeholder et bilag, hvor samtlige væksthuskulturer er fordelt på disse grupper.
Endvidere indeholder § 1, stk. 4, i bekendtgørelsen en bestemmelse om, at planter, som ikke er nævnt i listen, kan placeres i en af grupperne efter plantetype og lysbehov med dokumentation fra Danmarks Jordbrugs-Forskning, Forskningscenter Årslev, Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev, og efter aftale med den lokale told- og skatteregion.
Naturlig indstråling
Den anden faktor, der skal tages hensyn til ved opgørelsen af den godtgørelsesberettigede CO2-afgift, er antallet af timer, hvor effekten af det faktiske daglige sollys udgør mindst et antal Watt pr. kvadratmeter (W/m2).
Den faktiske naturlige indstråling opgøres på baggrund af Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI) timemålinger af den globale stråling, jf. bekendtgørelsens § 3.
For de forskellige egne af landet gælder følgende målinger
Amter/kommuner
Målestation
Købenshavns Kommune
Ledreborg
Frederiksberg Kommune
Københavns Amt
Roskilde Amt
Vestsjællands Amt
Storstrøms Amt
Bornholms Amt
Fyns Amt
Årslev
Sønderjyllands Amt
Ribe Amt
Vejle Amt
Ringkøbing Amt
Ødum
Århus Amt
Viborg Amt
Nordjyllands Amt
Hvis en af de nævnte målestationer har været helt eller delvis ude af drift i en afgiftsperiode, fastsættes den globale indstråling som et simpelt gennemsnit af data for indstråling for de to øvrige målestationer.
Afgiftsperiode
Afgiftsperioden er i praksis den periode, for hvilken gartneren foretager opgørelsen af godtgørelsesberettiget CO2-afgift. Afgiftsperioden er fremover benævnt opgørelsesperioden.
Dansk Erhvervsgartnerforening (DEG) optrykker i erhvervsgartnernes ugeblad Gartner Tidende en vækstlyskvote for hver plantekategori for hver af de nævnte målestationer i den pågældende opgørelsesperiode. Vækstlyskvoten udtrykker det antal kWh pr. m2 for de forskellige plantekategorier, som der kan opnås forhøjet godtgørelse (tung proces) for i en måned.
Vækstlyskvoten er udtryk for det maksimale godtgørelsesberettigede forbrug af el til tung proces pr. m2 med fradrag for den naturlige indstråling. Der kan blive tale om at anvende delkvoter i tilfælde af kulturskifte eller perioder med udyrkede arealer. Oplysninger om delkvoter fås hos DEG.
Dokumentation for naturlig indstråling
Dokumentation for beregningen af den naturlige indstråling skal på forlangende forevises told- og skatteregionen. Dokumentationen kan evt. bestå i den beregning af vækstlyskvoten, som DEG offentliggør, således at den enkelte gartner ikke selv skal abonnere på oplysningerne fra DMI.
Gartnere kan imidlertid også selvstændigt indhente oplysningerne fra DMI.
Den forhøjede godtgørelse af CO2-afgift af elektricitet til vækstlys kan således opgøres enten ud fra oplysninger om naturlig indstråling fra DMI eller ud fra oplysninger om vækstlyskvote fra DEG.
Skematisk beskrivelse
Ordningen kan beskrives i skemaform som følger
§ 12
De generelle regnskabsregler for registrerede virksomheder fremgår af A.10 .
Der gælder derudover de samme regnskabsregler for CO2-afgift som for de tilhørende energiafgifter af de samme energiprodukter, jf. mineralolieafgiftsloven, se F.1 , kulafgiftsloven, se F.2 , elafgiftsloven, se F.3 og naturgasafgiftsloven, se F.4 .
F.5.8 Øvrige bestemmelser
§ 13, stk. 3
Virksomheder, der køber afgiftspligtige varer i lande uden for EU, skal anmelde sig til registrering hos Told Skat som varemodtagere.
Registrerede varemodtagere kan hverken oplægge eller afsende varer, uden at afgiften er betalt.
F.1.2.3 Fjernsalg
§ 13, stk. 4
Der skal heller ikke betales afgift af op til 200 l brændstof i erhvervskøretøjer og specialcontaineres normale tanke. Afgiftsfritagelsen omfatter dog hele brændstofindholdet i de nævnte tanke, hvor dette følger af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig aftale.
F.1.6 Afgiftsgodtgørelse
F.1.6.1 Ikke-registrerede virksomheder
§§ 14 og 15
Foruden de regnskabs- og faktureringsregler, der fremgår af A.10 , gælder følgende
Registrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde særskilt for de forskellige vareområder i mineralolieafgiftsloven. Det gælder også spildolie fra skibe for hver kategori af vandindhold, og benzin for hver kategori af benzenindhold.
Fremstillingsvirksomheder
Registrerede oplagshavere, der udvinder eller fremstiller varer, skal tillige føre regnskab over tilgangen af varer, som anvendes til varefremstilling, samt over udlevering, forbrug og svind i virksomheden af de fremstillede varer.
Endvidere skal fremstillingsvirksomhederne føre regnskab over tilgang, udlevering og forbrug af afgiftspligtige varer, som ikke er fremstillet af virksomheden.
Andre oplagshavere
Andre oplagshavere skal føre regnskab over tilgang, udlevering og forbrug i virksomheden.
Regnskabet over udlevering skal også omfatte den afgiftsfri udlevering.
Regnskabet skal føres på en sådan måde, at afgiftsskylden til told- og skatteregionen kan gøres op ved udløbet af hver afgiftsperiode. Endvidere skal udleveringen til hver enkelt modtager af ubeskattede varer fremgå af regnskabet, således at virksomheden efter anmodning fra told- og skatteregionen kan give oplysning herom.
Depoter
Der stilles særlige krav til regnskabsførelse for registrerede virksomheder, der har opbevaringsanlæg (depoter), som ligger ved flere told- og skatteregioner.
Regnskabet over afgiftspligtige varer skal føres i hovedvirksomheden. Det skal fremgå af regnskabet, hvilket depot de enkelte posteringer vedrører. Fakturaudstedelsen kan foretages enten af hovedvirksomheden eller af det enkelte depot.
Depotet skal periodisk - og i det mindste ved månedens slutning - underrette hovedvirksomheden om til- og afgangen, herunder om forbruget af afgiftspligtige varer. Oplysningerne til hovedvirksomheden om udstedte fakturaer kan gives elektronisk.
For virksomheder, der anvender forbrugsmetoden ved opgørelsen af den afgiftspligtig mængde, skal regnskabet indeholde oplysning om de opmålte beholdninger ved månedens slutning på hvert depot.
Beholdning og svind
Beholdningen af ubeskattede afgiftspligtige olieprodukter skal opmåles ved udgangen af hvert kalenderår. For benzin skal beholdningen dog opmåles ved udgangen af hvert kvartal. Beholdningen, der specificeres i de forskellige olieprodukter eller benzinkvaliteter, skal fremgå af virksomhedens interne regnskab.
Den regnskabsmæssige beholdning opgøres således
Beholdning primo
+ tilgang i kvartalets løb
- afgiftsfri udlevering
- afgiftspligtig udlevering =
regnskabsmæssig beholdning ultimo.
Difference imellem den opmålte beholdning og den regnskabsmæssige beholdning skal vises i regnskabet. I tilfælde af en unormal stor difference skal told- og skatteregionen underrettes.
Faktura
Fakturaer, følgesedler e.l. skal - foruden oplysning om vareart mv., se A.10.1 - indeholde oplysning om følgende
afgiftens størrelse ved dagtemperatur
om der er tale om let diesel
om der er tale om den særlige ultralette diesel
svovlindholdet for svovlfattig diesel
vandindholdet for spildolie fra skibe
benzenindholdet for benzin.
Oplysningspligt § 12, stk. 10
Virksomheder, der leverer varme, skal mindst en gang årligt give oplysning om afgiftens størrelse til brug for momsregistrerede virksomheder, der evt. kan få godtgjort afgiften, se F.6 .
Mellemhandlere mv. § 14, stk. 4
Virksomheder, som køber varer, der er afgiftsberigtiget efter satserne for Anden gas- og dieselolie (punkt 2) og Anden petroleum (punkt 7) skal føre regnskab over tilgang og udlevering af sådanne varer til andre erhvervsdrivende.
§ 14, stk. 7
Ikke-registrerede leverandører skal, såfremt modtageren er en momsregistreret virksomhed, på forlangende udstede en faktura med de samme oplysninger som fakturaer, der udstedes af oplagshavere.
EU-Handel § 14, stk. 8
For afgiftspligtige varer under punkt 1-15 og andre varer omfattet af EUs direktiv om punktafgiftsstrukturen (EØF 92/81) som nævnt i F.1.2.4 , der sendes mellem EU-landene eller gennem EU-lande til ikke-EU-lande, skal afsenderen udstede et ledsagedokument. Se i øvrigt A.15.5 .
§ 14
Foruden de regnskabs- og faktureringsregler, der fremgår af A.10 , gælder følgende
Registrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde særskilt for de forskellige afgiftssater for naturgas og bygas.
Centrale kraftvarmeværker skal derudover kunne redegøre for fordelingen af gasforbruget til henholdsvis elfremstilling og varmefremstilling.
Faktura
Fakturaer skal foruden oplysning om vareart mv. oplyse om leveringsstedet og den leverede mængde i kubikmeter.
Hvis udleveringen finder sted fra andre end registrerede virksomheder, skal leverandøren på forlangende udstede en faktura med samme indhold, som fra en registreret virksomhed, såfremt modtageren er en momsregistreret virksomhed.
Oplysningspligt § 12, stk. 8
Virksomheder, der leverer naturgas og varme skal mindst en gang årligt give oplysning om afgiftens størrelse til brug for momsregistrerede virksomheder, der evt. kan få godtgjort afgiften, se F.6 .
F.4.8 Øvrige bestemmelser
Afregning §§ 15 - 17
Reglerne for afregning af afgift fremgår af A.11 . Ved angivelse og betaling af afgift anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 23.022.
Kontrol mv.
Reglerne for kontrol (§§ 19 - 20), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser (§ 18), se A.12 , straffebestemmelser (§§ 21 - 22), se A.13 , og klagevejledning (§§ 23 - 24), se A.14 .
§ 15
Der skal endvidere udarbejdes lister over køb af ubeskattede varer i andre EU-lande, jf. A.10.2 .
F.1.7.2 Dampretur
Regnskab
Oplagshavere skal føre regnskab over mængden af leveret benzin for hver benzinstation mv., der er berettiget til at få leveret benzin til nedsat afgift.
Virksomheden skal herefter for hver måned foretage en opgørelse af den afgiftspligtige mængde af blyholdig og blyfri benzin leveret henholdsvis til benzinstationer uden dampretur og benzinstationer med dampretur.
Hver benzinstation med dampretur skal føre regnskab over tilgang og udlevering af varer, der er afgiftsberigtiget med nedsat afgift.
Oplagshaveren (leverandøren) skal sikre sig, at benzinstationen er berettiget til at få leveret benzin til nedsat afgift.
Betingelser
For at være berettiget til at få leveret benzin til nedsat afgift skal benzinstationen overfor kommunen anmelde, at dampretur er installeret i overensstemmelse med Miljøministeriets bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer.
Kommunen kvitterer for modtagelsen af anmeldelsen over for benzinstationen. Den nedsatte afgift har virkning fra den dag, hvor kommunen har kvitteret for modtagelsen af anmeldelsen. Benzin, der fra og med denne dato leveres til benzinstationer med dampretur, kan herefter ske til nedsat afgift.
Samtlige benzinstandere og lignende benzindistributionsenheder på benzinstationen skal være udstyret med dampretur, for at benzinstationen er berettiget til nedsat afgift.
Leverandøren skal forinden levering til nedsat afgift være i besiddelse af et eksemplar af benzinstationens anmeldelse (evt. kopi) om installering af dampretur forsynet med kommunens kvittering.
Den nedsatte afgift omfatter også benzin udleveret fra virksomheder med eget tankanlæg udstyret med dampretur. De nævnte regler for anmeldelse mv. gælder også for sådanne anlæg.
F.1.8 Øvrige bestemmelser
Afregning §§ 16 - 21
Reglerne for afregning af afgift fremgår af A.11 . Ved angivelse og betaling af afgift anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 23.010 (benzin og karburatorvæske) og 23.009 (øvrige mineralolieprodukter) for oplagshavere og blanket nr. Y-923A (benzin og karburatorvæske) og Y-903A (øvrige mineralolieprodukter) for varemodtagere.
Kontrol mv.
Reglerne for kontrol (§§ 22 - 24), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser (§ 20), se A.12 , straffebestemmelser (§§ 25 - 26), se A.13 , og klagevejledning (§§ 27 og 27 a), se A.14 .
§ 19, stk. 1
Hvis energi, der efter § 7, stk. 1, nr. 1, dvs. leverancer af olie til brug om bord i skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer på 5 BRT og derover og i luftfartøjer, er fritaget for CO2-afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil den er bestemt, kan told- og skatteregionen inddrage virksomhedens adgang (bevilling) til at indkøbe energiproduktet afgiftsfrit.
F.6 Godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift
Kapitlet indeholder reglerne for godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift pr. 1. april 2000.
Ved godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift forstås i denne forbindelse godtgørelse efter følgende love
Lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. (mineralolieafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998 med senere ændringer, se F.1 .
Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. (kulafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998 med senere ændringer, se F.2 .
Lov om afgift af elektricitet (elafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 17. september 1998 med senere ændringer, se F.3 .
Lov om afgift af naturgas og bygas (naturgasafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996 med senere ændringer, se. F.4 .
Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (CO2-afgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998 med senere ændringer, se F.5 .
Godtgørelsesreglerne i mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven, elafgiftsloven og naturgasafgiftsloven er stort set parallelle. Hvor dette er tilfældet vil der ske en gennemgang af reglerne med henvisning til de pågældende lovbestemmelser i de 4 energiafgiftslove.
I de tilfælde hvor reglerne er forskellige, vil der ske en gennemgang af reglerne for den enkelte afgiftslov.
For andre afgiftsregler end godtgørelsesregler henvises til kapitlerne om de enkelte afgiftslove, se F.1 - F.5 .
I medfør af mineralolieafgiftsloven er der udstedt bekendtgørelse nr. 241 af 4. april 2000 om dokumentation for afgiftsgodtgørelse for olie og gas, specifikationer for dieselolie, afgiftsgodtgørelse for benzin, sikkerhedsstillelse samt lister over EU-handel efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. Der refereres til bekendtgørelsen i de tilfælde, hvor den finder anvendelse.
I medfør af CO2-afgiftsloven er der udstedt bekendtgørelse nr. 754 af 24. september 1997 om opgørelse af CO2-afgift af el til vækstlys, hvortil der refereres i de tilfælde, hvor den finder anvendelse.
F.6.1 Generelt om godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift
Reglerne for godtgørelse af energiafgifter fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, kulafgiftslovens § 8, elafgiftslovens § 11, og naturgasafgiftslovens § 10. Reglerne for godtgørelse af CO2-afgift fremgår af CO2-afgiftslovens § 9.
Nedenfor foretages med henvisning til de relevante lovbestemmelser en kort gennemgang af de væsentligste elementer i reglerne, der gælder for momsregistrerede virksomheders adgang til godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift.
F.6.1.1 Hovedregel
Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, kulafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1, elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 1: Udgangspunktet er, at momsregistrerede virksomheder kan opnå afgiftsgodtgørelse for varer, der forbruges i virksomheden.
Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 2, kulafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 2, elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 2 og naturgasafgiftslovens § 10, stk.1, nr. 2: Udgangspunktet er her, at momsregistrerede virksomheder kan opnå afgiftsgodtgørelse for varer, der er medgået til fremstilling af varme, damp mv., der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller en anden momsregistreret varmeleverandør.
I F.6.2 er beskrevet nogle situationer, hvor energien ikke kan anses som forbrugt af virksomheden, hvorfor der ikke er adgang til afgiftsgodtgørelse.
Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, 1. punktum, kulafgiftslovens § 8, stk. 2, 1. punktum, elafgiftslovens § 11, stk. 15, 1. punktum, og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 2, 1. punktum: Godtgørelse af energiafgifter ydes som hovedregel i samme omfang, som virksomhederne har fradragsret for købsmomsen af energiprodukter og varme.
Rumvarme og varmt vand
Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. punktum, kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 1. punktum og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 4, 1. punktum: Med disse bestemmelser sker der en begrænsning i adgangen til afgiftsgodtgørelse i forhold til ovennævnte, idet der ikke ydes afgiftsgodtgørelse for varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme og varmt vand.
Bestemmelserne indebærer som anført ovenfor bl.a., at virksomheder, der fremstiller varme, damp mv., fx fjernvarmeværker og kraftvarmeværker, ikke kan opnå afgiftsgodtgørelse for varer, der anvendes til fremstilling af varme mv., der leveres fra virksomheden.
Elafgiftslovens § 11, stk. 3: Denne bestemmelse indeholder tilsvarende som de øvrige energiafgiftslove en begrænsning i adgangen til afgiftsgodtgørelse for elektricitet, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand samt fast installerede apparater, fx. el-radiatorer, beregnet til rumopvarmning.
Reglerne for rumvarme og varmt vand er nærmere beskrevet i F.6.3 .
Procesenergi
Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, elafgiftslovens § 11, stk. 4 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5: Med disse bestemmelser sker der en modifikation af ovennævnte bestemmelser vedrørende rumvarme og varmt vand, idet bestemmelsen - på nærmere anførte betingelser - giver adgang til afgiftsgodtgørelse for varer, varme og varmt vand, der anvendes som procesenergi i forbindelse med varefremstilling.
Reglerne for godtgørelse af energiafgifter er nærmere beskrevet i F.6.4 (procesenergi - Energiafgifter).
CO2-afgift
CO2-afgiftslovens § 9, stk. 1: Med denne bestemmelse ydes der delvis godtgørelse af CO2-afgift af forbrug af olie, LPG-gas, kul, el og naturgas, som virksomhederne kan opnå godtgørelse af energiafgiften for, jf. CO2-afgiftslovens § 9, stk. 4 (let proces).
CO2-afgiftslovens § 9, stk. 2: Med denne bestemmelse, ydes der forhøjet godtgørelse af CO2-afgiften for energi, der anvendes til formål, der er omfattet bilaget til CO2-afgiftsloven (proceslisten).
Reglerne for godtgørelse af CO2-afgift er nærmere beskrevet i F.6.5 (procesenergi - CO2-afgift).
Bilag til elafgiftsloven
Elafgiftslovens § 11, stk. 2: I medfør af denne bestemmelse er der optrykt et bilag, der indeholder en liste over virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til godtgørelse af elafgift.
De nærmere regler i relation bilaget er beskrevet i F.6.6 .
Eldistributionsbidrag
Elafgiftslovens § 11, stk. 1 og 14: Af disse bestemmelser fremgår reglerne for godtgørelse af eldistributionsbidrag.
De nærmere regler for godtgørelse af eldistributionsbidrag er beskrevet i F.6.7 .
Motorbrændstof
Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, 2. punktum og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 2, 2. punktum: Der ydes som hovedregel ikke godtgørelse af energiafgiften og CO2-afgift af olie, LPG-gas og naturgas, der anvendes som motorbrændstof, jf. dog mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 3, hvorefter der ydes afgiftsgodtgørelse for varer, der anvendes ved mark- og skovarbejde o.l., dvs. ved aktiviteter indenfor jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl.
Reglerne for motorbrændstof er nærmere beskrevet i F.6.10 .
Anden godtgørelse
Endelig giver afgiftslovene adgang til afgiftsgodtgørelse for forbrug i visse andre tilfælde.
Det gælder fx. adgangen til afgiftsgodtgørelse for visse olieprodukter til rutekørsel, jf. mineraloliefgiftslovens § 9, stk. 5 og CO2-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 3.
Reglerne herom er nærmere beskrevet i F.6.11 .
F.6.1.2 Kort historisk beskrivelse
Folketinget vedtog i 1995 en række love (grønne afgifter), der tog sigte på at forbedre miljøet ved bl.a. at tilskynde virksomhederne at spare på forbruget af energi og bruge mere miljøvenlige energiprodukter.
De nye regler, som trådte i kraft den 1. januar 1996, betød bl.a., at godtgørelse af energiafgift af energi til rumvarme og varmt vand blev reduceret - for helt at falde bort pr. 1. januar 1998.
Der skete også betydelige ændringer i CO2-afgiftsloven, bl.a. en opdeling af procesenergi i let proces og tung proces.
Nedenstående skema indeholder en oversigt over momsregistrerede virksomheders adgang til afgiftsgodtgørelse i pct. i perioden fra 1996 og frem til redaktionens ophør
Afgift vedrørende
Proces-formål1)
Rumvarme/ varmt vand
1996
1997
1998
1999
2000 og følgende år
1996
1997
1998
Olie, elektricitet2), kul og LPG-gas
100 pct.
100 pct.
100 pct.
100 pct.
100 pct.
70 pct.
35 pct.
0 pct.
Naturgas og bygas
100 pct.
100 pct.
100 pct.
100 pct.
100 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
CO2-afgift - let proces
50 pct.
40 pct.
30 pct.
20 pct.
10 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
CO2-afgift - tung proces
95 pct.
90 pct.
85 pct.
80 pct.
75 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
Noter
Motorbrændstof, der anvendes ved mark- og skovarbejde o.l., betragtes som procesformål, se F.6.10.2 .
Der er kun 75 pct. fradrag for eldistributionsbidraget, der blev indført pr. 1. juli 1999. Se F.6.7 .
F.6.1.3 Lovændringer efter 1. januar 1996
I nedenstående oversigt er nævnt de love, hvor der er sket ændringer i godtgørelsesreglerne efter 1. januar 1996
Lov nr. 1220 af 27. december 1996 (Lempelse af raffinaderiers betaling af afgift, lempelse for vækstlys mv.)
Lov nr. 444 af 10. juni 1997 (Justering af rumvarmeafgiften)
Lov nr. 389 af 2. juni 1999 (eldistributionsbidrag mv.)
Lov nr. 963 af 20. december 1999 (Ændring af proceslisten og afgift af rumvarme)
F.6.1.4 Afgiftssatser pr. 1 januar 2000
Nedenstående skema indeholder en oversigt over afgiftssatserne for perioden fra 1. januar 2000 til og med 2002
Energiprodukt
2000
2001
2002
CO2-afgift
Gas- og dieselolie, der bruges som motorbrændstof
øre/l
258
258
258
27
Anden gas- og dieselolie
øre/l
173
178
183
27
Let dieselolie
øre/l
248
248
248
27
Særlig ultralet dieselolie
øre/l
239
248
248
27
Svovlfattig dieselolie (max. 0,005 pct.)
øre/l
230
230
230
27
Fuelolie
øre/kg
195
200
206
32
Fyringstjære
øre/kg
176
181
186
28
Petroleum, der bruges som motorbrændstof
øre/l
258
258
258
27
Anden petroleum
øre/l
173
178
183
27
Autogas (LPG)
øre/l
161
161
161
16
Flaskegas (LPG), der bruges som motorbrændstof
øre/kg
293
293
293
30
Anden flaskegas (LPG)
øre/kg
222
228
235
30
Raffinaderigas
øre/kg
222
228
235
30
Kulprodukter efter brændværdi
kr./Gj
47
49
51
1)
Stenkul, koks, cinders og koksgrus
kr./ton
1.300
1.350
1.425
242
Jordoliekoks
kr./ton
1.550
1.625
1.675
323
Brunkulsbriketter og brunkul
kr./ton
950
990
1.030
178
Affaldsbaseret varme
kr./Gj
7,50
10,20
12,90
-
El til opvarmning af helårsboliger (elvarmeafgift) 2)
øre/kWh
47,10
48,60
50,10
10
Anden elektricitet2)
øre/kWh
53,60
55,10
56,60
10
Naturgas
øre/Nm3
160
165
171
22
Bygas
øre/Nm3
38
165
171
22
Naturgas, der bruges som motorbrændstof
øre/Nm3
262
262
262
22
Noter
CO2-afgift beregnes pr. ton efter satsen for de pågældende kulprodukter.
Inklusive elsparebidrag (0,6 øre pr. kWh) og eldistributionsbidrag (4 øre pr kWh).
F.6.2 Ingen godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift
F.6.2.1 Energi ej forbrugt i virksomheden
Som anført under F.6.1 er det en betingelse, at energiprodukterne eller fjernvarmen skal forbruges i virksomheden, for at der kan ydes afgiftsgodtgørelse. Der er dermed tale om et såkaldt forbrugskriterium.
Virksomhederne har dermed ikke adgang til afgiftsgodtgørelse i de tilfælde, hvor forbrugskriteriet ikke er opfyldt, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, kulafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, elafgiftslovens § 11, stk. 1. nr. 1 og 2 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 1 og 2. Det gælder fx
Varer indkøbt med henblik på videresalg (fx. virksomheder, der driver mellemhandel med olie eller kul, hvoraf der er betalt afgift).
Varer der anvendes til formål, der ikke vedrører virksomhedens omsætning af momspligtige varer/ydelser, til funktionærboliger, til indehaverens og personalets privatforbrug.
Varer og varme, der anvendes af lejere i forbindelse med udlejning af fast ejendom, Se F.6.2.2 .
Endvidere kan virksomheder mv., som varetager drift af gadebelysning, ikke opnå godtgørelse af afgiften af forbruget af elektricitet hertil.
Derudover kan virksomheder, der fremstiller varme, damp mv., fx. fjernvarmeværker og kraftvarmeværker, ikke opnå afgiftsgodtgørelse for varer, der anvendes til fremstilling af varme mv., jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. punktum, kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 1. punktum og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 4, 1. punktum, samt elafgiftslovens § 11, stk. 3.
F.6.2.2 Udlejningsvirksomhed
Udlejere af fast ejendom kan ikke opnå afgiftsgodtgørelse for fx elektricitet og varme, der forbruges af lejerne.
Udlejere, der som led i udlejningen også leverer fx. elektricitet, har derimod adgang til at viderefakturere afgiftsbelastningen af elforbrug hos lejeren. Det er herefter lejerens godtgørelsesmæssige stilling, der er afgørende for, hvorvidt der kan ydes afgiftsgodtgørelse for elforbruget. Udlejerens registrering efter momsloven skal også omfatte levering af fx. elektricitet.
Dog kan feriehoteller, feriecentre o.l. i lighed med hoteller, moteller mv. opnå godtgørelse af energiafgift og CO2-afgift af elektricitet til procesformål, der er forbrugt i forbindelse med den momspligtige udlejning af værelser, lejligheder mv. Det er uden betydning, om der opkræves særskilt betaling for elforbruget, eller om betaling for elektricitet indgår i lejen.
F.6.2.3 Afgørelser - udlejningsvirksomhed
Virksomheder, der er frivilligt registreret efter momsloven for udlejning af fast ejendom, kan ikke få godtgjort afgift af elektricitet og varme (og vand), som lejerne har forbrugt. Dette gælder også, hvor huslejen indeholder betaling for elektricitet og varme.
Idrætshaller, forsamlingshuse mv.
I 1988 resolverede den daværende skatteminister, at idrætshaller, svømmehaller, udstillingshaller og udstillingscentre samt forsamlingshuse og medborgerhuse, der er frivillig registreret efter momsloven for udlejning af fast ejendom, kan få godtgjort afgifterne af olie, el, gas og kul, som anvendes til belysning, opvarmning mv.
Bemærk, at adgangen til afgiftsgodtgørelse kun omfatter de formål, der er omfattet af den generelle adgang til afgiftsgodtgørelse. Dvs., at der med de nugældende regler ikke længere ydes afgiftsgodtgørelse for energi til rumvarme og varmt vand.
Endvidere kan forholdet ikke umiddelbart overføres til godtgørelse af vandafgift, se G.5 .
Campingpladser og lystbådehavne
Campingpladser og lystbådehavne kan ikke opnå afgiftsgodtgørelse for elektricitet, der leveres til forbrug i campingvogne, lystbåde mv.
Dette gælder uanset, om der kræves særskilt betaling for den forbrugte elektricitet, eller om betaling for elektricitet indgår som en del af betalingen for overnatning på campingpladsen/leje af bådplads.
Ved levering af elektricitet til forbrug i fx campingvogne og hytter, som er campingpladsens eget driftsmiddel, og som anvendes til udlejningsformål, kan der dog ydes godtgørelse af elafgiften og CO2-afgiften efter reglerne for let proces. Elektricitet, der anvendes til fremstilling af rumvarme og varmt vand til forbrug i egne driftsmidler, er dog ikke godtgørelsesberettiget, se F.6.3 .
Elektricitet, der forbruges i køkken- og badefaciliteter mv., og til belysning mv. af campingpladsen/lystbåde-havnens fællesarealer er godtgørelsesberettiget efter reglerne for let proces, medmindre der er tale om elektricitet, der anvendes til fremstilling rumvarme/varmt vand.
F.6.2.4 Smøreolieprodukter
§ 24, stk. 1
Hvis kul mv., der efter § 7, stk. 1, er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil varerne er bestemt, kan told- og skatteregionen inddrage virksomhedens adgang (bevilling) til at indkøbe afgiftsfri kul mv. samt afkræve virksomheden afgift af de nævnte varer.
F.3 Elektricitet
Energiafgift af el fremgår af lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 17. september 1998 (elafgiftsloven), som senest ændret ved lov nr. 963 af 20. december 1999.
Der skal også betales CO2-afgift af elektricitet, se F.5 .
Ved lov nr. 389 af 2. juni 1999 er der som led i elreformen sket visse ændringer af elafgiftsloven.
Ved loven blev der indført et bidrag til distribution af elektricitet (eldistributionsbidrag), som trådte i kraft den 1. juli 1999.
Derudover blev reglerne vedrørende registrering af virksomheder ændret. Disse ændringer var ikke trådt i kraft ved redaktionens ophør. De ændrede regler herom er derfor ikke omtalt i vejledningen.
Reglerne om elvarmeafgift findes i en bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger.
For leverancer og forbrug af el indtil 31. december 1999 skulle der endvidere betales en særlig svovlafgift af el. Reglerne herom fremgår af lovbekendtgørelse nr. 688 af 17. september 1998 om afgift af svovl. Fra 1. januar 2000 er varer, der er brugt til fremstilling af el i kraftværker og kraftvarmeværker, omfattet af svovlafgiftslovens almindelige regler. Disse fremgår af G.11 .
F.3.1 Afgiftspligtigt vareområde
§ 28, stk. 1
Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender gas, hvoraf der ikke er betalt den afgift, der skulle være betalt, fx hvis naturgas afgiftsberigtiget som "Gas til anden anvendelse" sælges eller anvendes som motorbrændstof, kan Told Skat kræve, at virksomheden betaler den korrekte afgift.
§ 28, stk. 2
Hvis gas, der efter § 8 er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil den er bestemt, kan told- og skatteregionen inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe afgiftsfri gas.
F.5 Kuldioxid
Afgift af kuldioxid (CO2-afgift) fremgår af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998 (CO2-afgiftsloven), som ændret senest ved lov nr. 963 af 20. december 1999.
CO2-afgiften blev indført i 1992 med det formål at nedbringe udledningen af CO2 til luften. Afgiftens størrelse blev fastsat efter de forskellige energiprodukters udledning af kuldioxid til luften således, at afgiften pr. enhed energi svarede til 100 kr. pr. ton udledt CO2.
Der skal også betales energiafgift af de energiprodukter, hvoraf der skal betales CO2-afgift. Der henvises til kapitlerne om de enkelte energiafgifter.
Der kan endvidere blive tale om at betale svovlafgift af de pågældende energiprodukter, hvis svovlindholdet overstiger 0,05 pct. Reglerne herom fremgår af G.11 .
F.5.1 Afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse
§ 29, stk. 1
Hvis varer overdrages, erhverves eller anvendes til et andet formål end det, som der er betalt afgift efter, fx hvis varer afgiftsberigtiget som fyringsolie (punkt 2) sælges eller anvendes som motorbrændstof (punkt 1), kan Told Skat kræve, at virksomheden betaler den korrekte afgift. Der kan foretages skønsmæssig ansættelse af det skyldige beløb i lighed med reglerne for registrerede virksomheder, jf. § 20.
§ 29, stk. 2
Hvis olie, der efter § 8 er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil den er bestemt, kan told- og skatteregionen inddrage virksomhedens adgang (bevilling) til at indkøbe afgiftsfri olie. Det gælder fx for fiskerfartøjer på 5 BRT og derover, der anvender afgiftsfri olie til andre formål end til brug om bord i fiskerfartøjer.
F.2 Kul og affaldsvarme
Energiafgift af kul mv. fremgår af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998 (kulafgiftsloven), som senest ændret ved lov nr. 963 af 20. december 1999.
Der skal også betales CO2-afgift af de fleste kulprodukter, se F.5 .
Der skal endvidere betales svovlafgift af kul mv., hvis indholdet af svovl overstiger 0,05 pct., se G.11 .
For affald, der bruges til fremstilling af affaldsbaseret varme, skal der betales affaldsafgift, se G.3 . Der kan derudover blive tale om betaling af svovlafgift se G.11.
F.2.1 Afgiftspligtigt vareområde
Afgiftspligt § 1, stk. 1
Afgiftspligten omfatter følgende varer
Stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus.
Jordoliekoks.
Brunkulsbriketter og brunkul.
Tallolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg og andre varer udvundet af saften fra træ, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme.
Andre varer henhørende under position 2713, 2714 og 2715 i EU´s kombinerede nomenklatur (bitumen), som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme
Varme produceret ved forbrænding af affald, der er omfattet af afgiftspligten i lov om afgift af affald og råstoffer.
Vareområdet i de første fem punkter er fremover benævnt kul mv., medens varer omfattet af sidste punkt benævnes affaldsvarme. Afgift af affaldsvarme blev indført med virkning fra den 1. januar 1999.
Jordoliekoks
Jordoliekoks er et restprodukt fra raffinering af råolie og fremstilles ved, at den resterende del af olien efter den egentlige raffinering opvarmes til ca. 500o C, hvorefter de faste bestanddele udskæres. Jordoliekoks markedsføres under flere forskellige benævnelser, fx energikoks, kokssingles, industrikoks og petroleumskoks.
Til tekniske formål
Forædlede kulprodukter mv., der udelukkende anvendes til tekniske formål (fx opkulningsmidler, der tilsættes støbejern i en smelteproces, og stenkul, der anvendes i rensefiltre i vandværker mv.), er fritaget for afgift. Det er herved en forudsætning, at de pågældende produkter ikke kun anvendes som erstatning for almindelige afgiftspligtige varer.
F.2.2 Afgiftens størrelse
Efter brændværdi
Punktafgiftsvejledning 2000
Del F Energi og kuldioxid
F.1 Mineralolieprodukter
Energiafgift af mineralolieprodukter fremgår af lov om afgift af mineralolieprodukter mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998 (mineralafgiftsloven), som ændret ved lov nr. 325 af 28. maj 1999, lov nr. 380 og 390 af 2. juni 1999, lov nr. 960 og 963 af 20. december 1999.
Der skal også betales CO2-afgift af de fleste mineralolieprodukter, se F.5 .
Der kan endvidere blive tale om at betale svovlafgift af mineralolieprodukter, hvis svovlindholdet overstiger 0,05 pct. Reglerne herom fremgår af G.11 .
Med virkning fra 1. januar 1993 blev reglerne om afgift af visse af mineralolieprodukterne tilpasset EU's regler for harmoniserede varer. Rådets direktiver 92/12, 92/81 og 92/82 er derfor gældende for hovedparten af mineralolieprodukterne. Der gælder særlige bestemmelser for disse varer, jf. bl.a. A.9 .
I medfør af bl.a. mineralolieafgiftslovens godtgørelsesbestemmelser er der udstedt bekendtgørelse nr. 241 af 4. april 2000 (bekendtgørelse om dokumentation for afgiftsgodtgørelse for olie og gas, specifikationer for dieselolie, afgiftsgodtgørelse for benzin, sikkerhedsstillelse samt lister over EF-handel efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.), som der refereres til i de tilfælde, hvor den finder anvendelse.
Bekendtgørelse nr. 518 af 19. juni 1997 om farvning af gas og dieselolie til ikrafttræden den 1. december 1997 blev ophævet ved bekendtgørelse nr. 972 af 26. november 1997, dvs. inden den skulle træde i kraft.
Mineralolieafgifsloven indeholder visse bestemmelser, der udelukkende er indsat for at kunne administrere ordningen med farvning af gas- og dieselolie. Disse regler og reglerne i bekendtgørelsen om farvning af gas- og dieselolie er ikke medtaget i vejledningen, da de ikke finder anvendelse på nuværende tidspunkt.
F.1.1 Afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse
F.1 Mineralolieprodukter
F.2 Kul og affaldsvarme
F.3 Elektricitet
F.4 Naturgas og bygas
F.5 Kuldioxid
F.6 Godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift
F.7 Fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter
F.8 Tilskud til CO2-afgift
F.9. Tilskud til el-produktion