DK
VEJLEDNING OM BEREGNING AF PERSONLIGE INDKOMSTSKATTER 2000
Statutory Text (2 Articles)
C Underskud. Anvendelse og fremførsel
C.1 Indledning
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, personlige indkomst og aktieindkomst kan der undertiden opstå underskud i den skattepligtige og personlige indkomst samt aktieindkomst. Negativ indkomst kan forekomme som følge af, at den skattepligtige i et indkomstår har numerisk større fradrag end indkomst.
Reglerne om den skattemæssige behandling af underskud for personer findes i PSL § 13 og VSL § 13. Underskud i aktieindkomst er reguleret i PSL § 8a. Herudover er reglerne beskrevet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 og i LV 2000, A.A.2.3 og D.B.4.2, D.B.8.3 og D.C.3.5.
C.2 Underskudsreglerne i PSL § 13
C.2.1 Underskud i skattepligtig og personlig indkomst
PSL § 13 omfatter de underskud, der kan fremkomme ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og ved opgørelsen af den personlige indkomst.
C.2.1.1 Underskud i skattepligtig indkomst
Underskud i skattepligtig indkomst skal efter § 13, stk. 1, så vidt muligt modregnes med skatteværdien i bund- , mellem-, topskat samt skat af aktieindkomst over progressionsgrænsen i § 8 a på 37.200 kr . (2000).
Omregning af underskud i skattepligtig indkomst til skatteværdi og fra skatteværdi tilbage til negativ skattepligtig indkomst sker på basis af satserne for de kommunale og amtskommunale skatter og (for medlemmer af folkekirken) kirkeskat. Et fremført underskud i den skattepligtige indkomst omregnes til skatteværdi på grundlag af skatteprocenterne i det indkomstår, hvori det uudnyttede underskud helt eller delvist udlignes i de øvrige beregnede skatter.
Hvis skatteværdien af underskuddet er mindre end summen af de nævnte skatter, foretages modregningen i den nævnte rækkefølge. Modregningen sker, før disse skatter eventuelt bliver nedsat med skatteværdien af personfradrag. Hvis der efter modregningen er en overskydende negativ skatteværdi, omregnes denne til negativ skattepligtig indkomst, der kan fremføres til de 5 følgende indkomstår. I de enkelte indkomstår fratrækkes underskuddet først i den skattepligtige indkomst.
Hvis der herefter er et resterende underskud, omregnes det til skatteværdi og fratrækkes i årets beregnede bund- , mellem- og topskatter samt skat af aktieindkomst over progressionsgrænsen i PSL § 8 a. Modregningen i de nævnte skatter sker i nævnte rækkefølge.
C.2.1.2 Underskud i skattepligtig indkomst - samlevende ægtefæller
Nedenstående regler anvendes for skattepligtige, der er samlevende med en ægtefælle ved indkomstårets udløb. Efter PSL § 13, stk.2, skal underskud i skattepligtig indkomst modregnes med skatteværdien i den skattepligtiges øvrige beregnede skatter for det pågældende indkomstår efter samme regler som de ovenfor beskrevne. Hvis der efter denne modregning er en overskydende negativ skatteværdi, skal denne omregnes til negativ skattepligtig indkomst og modregnes i den anden ægtefælles positive skattepligtige indkomst for samme indkomstår.
I det omfang sådan modregning ikke kan ske, modregnes skatteværdien af det uudnyttede underskud i ægtefællens øvrige beregnede skatter i den ovennævnte rækkefølge. Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår fremføres. Hvis der efter disse modregninger fortsat resterer et uudnyttet underskud, omregnes dette og fremføres til de 5 følgende indkomstår. I hvert af disse indkomstår foretages der modregning efter de ovenfor beskrevne regler. Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.
Skal skatteværdien af underskud modregnes hos den anden ægtefælle, beregnes skatteværdien med denne ægtefælles skatteprocenter. Ægtefæller kan f.eks have forskellige skatteprocenter, hvis de bor i hver sin kommune (- de kan godt alligevel være samlevende i skattemæssig forstand-), hvis kun den ene er medlem af folkekirken, eller de er blevet gift og flyttet sammen efter 5. september året forud indkomståret.
Indkomst, der beskattes i udlandet
Ved overførsel af underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomster bort fra personlig indkomst, der beskattes i udlandet og ikke her i landet, jf. PSL § 13, stk. 5. Bestemmelsen gælder dog ikke for indkomst, hvor skatten af indkomsten nedsættes i henhold til LL § 33 A eller § 33 C.
En ægtefælles underskud skal ikke modregnes i den anden ægtefælles udenlandske indkomst. Det er alene ved overførsel af underskud mellem ægtefæller, at der kan ses bort fra udenlandsk personlig indkomst efter § 13, stk. 5, og ikke ved fremførsel af underskud hverken for den ægtefælle, der har den udenlandske indkomst, eller for den anden ægtefælle. Ved opgørelsen af, om en ægtefælle har underskud, der kan overføres til den anden ægtefælle, ses der bort fra udenlandsk personlig indkomst, for hvilken der kan opnås skattefritagelse eller skattelempelse i henhold til en DBO eller LL § 33. Det er uden betydning, om en skattefritagelse i DBO beror på en exemption- eller creditlempelse.
Den udenlandske indtægt, der kan bortses fra, er nettoindtægten, dvs. bruttoindtægten reduceret med f.eks. fradrag for arbejde i udlandet. Dette er præciseret i selve lovteksten, idet der ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 blev indsat en udtrykkelig bestemmelse i PSL § 13, stk. 5, hvorefter den personlige indkomst reduceres med fradragsberettigede udgifter, der vedrører denne indkomst, uanset om de pågældende udgifter er omfattet af reglerne i PSL § 3, stk. 2, om fradrag i personlig indkomst.
C.2.2 underskud i personlig indkomst
Er den personlige indkomst negativ , modregnes den i indkomstårets positive kapitalindkomst, inden beregningsgrundlaget for bund-, mellem- og topskat opgøres, dvs. før der beregnes bund-, mellem- og topskat, jf. PSL § 13, stk. 3. Et herefter resterende negativt beløb fremføres til modregning, først i kapitalindkomst og derefter i personlig indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i PBL § 16, stk. 1 . Det herefter resterende underskud kan fremføres for de 5 følgende indkomstår, men kun i det omfang den negative personlige indkomst ikke kan modregnes i den positive kapitalindkomst og personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i PBL § 16, stk. 1, for et tidligere indkomstår . Modregningen af negativ personlig indkomst nedsætter således ikke den skattepligtige indkomst i fremførselsårene, men har alene betydning for beregningen af bund- , mellem- og topskatterne.
Underskud i den personlige indkomst
- Samlevende ægtefæller
Nedenstående regler anvendes for skattepligtige, der er samlevende med en ægtefælle ved indkomstårets udløb. Efter §13, stk. 4, skal negativ personlig indkomst så vidt muligt modregnes i den anden ægtefælles positive personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen (kapitalpensionsindskud) i PBL § 16, stk. 1. Modregning skal ske inden opgørelsen af beregningsgrundlagene for bund-, mellem- og topskat . Et overskydende negativt beløb skal derefter modregnes i ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst i indkomståret. Har begge ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes der fortrinsvis i den skattepligtiges kapitalindkomst, og først derefter i den anden ægtefælles kapitalindkomst. Herefter beregnes eventuel ægtefællernes bund- , mellem- og topskatter. Modregning sker før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår fremføres. Et eventuelt herefter resterende underskud kan fremføres til de 5 efterfølgende indkomstår til modregning, som sker inden opgørelsen af beregningsgrundlagene for bund-, mellem- og topskat.
I de enkelte indkomstår modregnes underskuddet først i ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen (kapitalpensionsindskud) i PBL § 16, stk. 1 ., og til sidst i den anden ægtefælles personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen (kapitalpensionsindskud) i PBL § 16, stk. 1 .. Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.
Udenlandsk personlig indkomst
Ved overførsel af underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af ægtefællernes personlige indkomster bort fra personlig indkomst, der beskattes i udlandet og ikke her i landet, jf. PSL § 13, stk. 5. Bestemmelsen gælder dog ikke for indkomst, hvor skatten af indkomsten nedsættes efter LL § 33 A eller § 33 C.
En ægtefælles underskud skal ikke modregnes i den anden ægtefælles udenlandske indkomst. Det er alene ved overførsel af underskud mellem ægtefæller, at der kan ses bort fra udenlandsk personlig indkomst efter § 13, stk. 5, og ikke ved fremførsel af underskud hverken for den ægtefælle, der har den udenlandske indkomst, eller for den anden ægtefælle. Ved opgørelsen af, om en ægtefælle har underskud, der kan overføres til den anden ægtefælle, ses der bort fra udenlandsk personlig indkomst, for hvilken der kan opnås skattefritagelse eller skattelempelse i henhold til en DBO eller LL § 33. Det er uden betydning, om en skattefritagelse i DBO beror på en exemption- eller creditlempelse.
Der kan ikke ske overførsel af den del af underskuddet, der modsvares af fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i PBL § 16, stk. 1.
Den udenlandske indtægt, der kan bortses fra, er nettoindtægten, dvs. bruttoindtægten reduceret med f.eks. fradrag for arbejde i udlandet. Dette er præciseret i selve lovteksten, idet der ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 blevindsat en udtrykkelig bestemmelse i PSL § 13, stk. 5, hvorefter den personlige indkomst reduceres med fradragsberettigede udgifter, der vedrører denne indkomst, uanset om de pågældende udgifter er omfattet af reglerne i PSL § 3, stk. 2, om fradrag i personlig indkomst.
C.2.3 Generelt om underskud
For alle typer af underskud gælder, at underskud kun kan fremføres til modregning i et senere indkomstår, hvis - og i det omfang - det ikke har været muligt at modregne underskuddet i et tidligere indkomstår. Underskud, der er opstået før et indkomstår, hvori den skattepligtige indgår ægteskab, kan fremføres til modregning hos ægtefællen, forudsat at ægtefællerne er samlevende ved udgangen af det indkomstår, hvori modregningen foretages.
Begrænset skattepligtige
Retten til at fremføre underskud tilkommer såvel fuldt som begrænset skattepligtige. Underskud fra et indkomstår med begrænset skattepligt kan - inden for de gældende rammer - modregnes i den skattepligtige indkomst for indkomstår med fuld skattepligt. Tilsvarende kan underskud fra et indkomstår med fuld skattepligt modregnes i indkomsten for et indkomstår med begrænset skattepligt. Ligeledes vil et underskud i en ansættelse som begrænset skattepligtig for den sidste del af et indkomstår kunne modregnes i en positiv ansættelse som fuldt skattepligtig for første del af samme indkomstår.
På grund af udrejse blev der foretaget 2 ansættelser for en skatteyder, én som fuldt skattepligtig med negativ indkomst og én som begrænset skattepligtig med positiv indkomst. Der skulle foretages en udligning af indkomsterne i de to skattepligtsperioder, før der kunne blive tale om fremførsel af tidligere års underskud, Skat 1987.8.600.
Fremkommer der underskud i en ansættelse, der ikke omfatter et helt indkomstår, er det kun skattepligtsperiodens underskud og ikke underskuddet omregnet til helårsunderskud, der kan bringes til fradrag i de følgende indkomstår.
C.3 Underskud og skatteberegning
Udnyttelse af underskud sker ved modregning af skatteværdier i skatter og/eller ved modregning af underskud i indkomster.
De følgende afsnit belyser principperne for modregning og fremførsel af underskud i den skattepligtige indkomst, personlige indkomst og aktieindkomst. PSL's regler herom belyses ved eksempler, hvor indkomståret 2000 er anvendt, og følgende forudsætninger er derfor lagt til grund
bundskatten beregnes med 7 %, jf. PSL § 6,
mellemskatten beregnes med 6%, og bundfradraget vedrørende mellemskatten udgør 164.300 kr . (2000), jf. PSL § 6 a,
topskatten beregnes med 15%, og bundfradraget vedrørende topskatten udgør 267.600 kr . (2000), jf. PSL § 7,
grundbeløbet vedrørende aktieindkomst udgør 37.200 kr . (2000), jf. PSL § 8 a,
personfradraget udgør 33.400 kr . (2000) ( 24.000 kr . for personer som ved udløbet af indkomståret 2000 ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab), jf. PSL § 10, og
skatteloftsprocenten udgør 59, jf. PSL § 19.
Skatteværdi af underskud
Omregning af underskud i skattepligtig indkomst til skatteværdi og fra skatteværdi tilbage til negativ skattepligtig indkomst sker på basis af satserne for de kommunale og amtskommunale skatter og (for medlemmer af folkekirken) kirkeskat. Skatteværdien beregnes ved at gange underskuddet med summen af procenterne for amtsskat og kommuneskat samt eventuel kirkeskat. Et fremført underskud i den skattepligtige indkomst omregnes til skatteværdi på grundlag af skatteprocenterne i det indkomstår, hvori det uudnyttede underskud helt eller delvist udlignes i de øvrige beregnede skatter.
C.3.1 Underskud i skattepligtig indkomst
I dette afsnit gennemgås underskud i skattepligtig indkomst først for enlige, jf. PSL § 13, stk. 1, og dernæst for samlevende, gifte personer, jf. PSL § 13, stk. 2. I beskrivelsen ses alene på den skatteberegning, der gælder for indkomståret 2000. .
I eksemplerne er der anvendt en samlet mindste skatteprocent på 39,9 ( 7 % bundskat, 11,4 % amtsskat, 20,0% kommuneskat og 1,50% kirkeskat). Det betyder, at nedslag for skatteloft udgør 0,4%, da 7 % + 11,4 % + 20,0% + 6% + 15% overstiger skatteloftet på 59 % med 0,4%, og det betyder, at skatteværdien af personfradrag udgør 13.326,60 kr. svarende til personfradraget på 33.400 kr. ganget med 39,90% ( 7 % + 11,4 % + 20,0% + 1,50%).
Underskud i skattepligtig indkomst og bundskattegrundlag
Underskud i skattepligtig indkomst,der modregnes efter reglerne i PSL § 13, stk. 1 og 2, fragår ikke ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for bundskat., jf. PSL § 6, stk. 3, sidste punktum.
C.3.2 Enlige
C.3.2.1 Modregning i statsskatter
Ifølge PSL § 13, stk. 1, 1. punktum, skal skatteværdien af et underskud i skattepligtig indkomst så vidt muligt modregnes i bundskat , mellemskat, topskat og skat af aktieindkomst over 37.200 kr. (2000) , dvs. i statsskatter der ikke beregnes af skattepligtig indkomst. Modregningen sker i den nævnte rækkefølge.
Eksempel 13
Modregning fuldt ud
Modregning fuldt ud i skat. Eksemplet viser, at statsskatterne er så store, at hele skatteværdien af årets underskud kan modregnes heri.
Indkomstoplysninger m.v.
1. Personlig indkomst
310.000
2. Kapitalindkomst
-300.000
3. Ligningsmæssige fradrag
-20.000
4. Skattepligtig indkomst før modregning: (1)+(2)-(3)
-10.000
5. Modregning, jf. nedenfor
10.000
Skatteberegning
6. Bundskat: 7% af ((1)+½(2)-(3))
9.800,00
7. Skatteværdi af underskud: (4)*32,90%
-3.290,00
8. Skat før personfradrag
6.510,00
9. Skatteværdi af personfradrag 33.400 x 39,90%
13.326,60
10. Heraf kan rummes
6.510,00
11. Skatter i alt
0,00
C.3.2.2 Fremførsel af resterende underskud
Hvis der efter modregning i eventuelle statsskatter stadig er et underskud i skattepligtig indkomst, følger det af PSL, § 13, stk. 1, 2. punktum, at dette resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende 5 indkomstår.
Eksempel 14
Modregning ikke mulig
Modregning ikke mulig - underskud fremføres. I det omfang der ikke er nogen skat at modregne i, fremføres således hele underskuddet.
Indkomstoplysninger m.v.
1. Personlig indkomst
100.000
2. Kapitalindkomst
-20.000
3. Ligningsmæssige fradrag
-90.000
4. Skattepligtig indkomst før fremførsel
-10.000
5. Fremførsel, jf. (8)
10.000
6. Skattepligtig indkomst
0
Skatteberegning. Der er ingen statsskatter at modregne underskud i. Skatteværdi af personfradrag på 33.400 x 39,90% = 13.326,60, fortabes.
7. Skatter i alt
0,00
8. Underskud i skattepligtig indkomst til fremførsel
10.000
Eksempel 15
Modregning er mulig
Modregning er mulig - fremførsel af underskud. I det tilfælde, hvor der er en skat og kun en del af underskuddets værdi kan rummes heri, fremføres den resterende del af underskuddet til modregning i et senere indkomstår.
Indkomstoplysninger m.v.
1. Personlig indkomst
300.000
2. Kapitalindkomst
-400.000
3. Skattepligtig indkomst før modregning og fremførsel
-100.000
4. Modregning, jf. (11)
49.805
5. Fremførsel, jf. (15)
50.195
6. Skattepligtig indkomst
0
Skatteberegning
7. Bundskat: 7% ((1)+½(2))
7.000,00
8. Mellemskat: 6% af ((1)-164.300)
8.142,00
9. Topskat: 15% af ((1)-267.600)
4.860,00
10. Nedslag for skatteloft:(59,4 - 59)% af ((1) - 267.600)
-129,60
11. Skatteværdi af underskud: 100.000 x 32,90% = 32.900,00, hvoraf der kan rummes 19.872,40 først i bundskat (7.000), dernæst mellemskat (8.142,00) og sidst i topskat (4.860,00 -129,60), svarende til et underskud på 60.402 (svarende til 19.872,40/32,90%)
12.872,40
12. Skat før personfradrag
0,00
13. Skatteværdi af personfradrag 13.326,60 fortabes
14. Skat efter personfradrag
0,00
15. Underskud i skattepligtig indkomst til fremførsel: 100.000 - (19.872,40/ 32,90%)
39.598
C.3.2.3 Anvendelse af fremført underskud
Inden for en 5 års periode kan underskud i skattepligtig indkomst kun fremføres til modregning i et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i bund-, mellem- og topskat eller skat af aktieindkomst over 37.200 kr. (2000) for et tidligere indkomstår, jf. PSL § 13, stk. 1, 3. punktum.
Eksempel 16
Modregning fuldt i indkomst
Modregning fuldt ud i indkomst.
Indkomstoplysninger m.v.
1. Fremført underskud i skattepligtig indkomst fra tidligere år
10.000
2. Personlig indkomst
150.000
3. Kapitalindkomst
-50.000
4. Skattepligtig indkomst før modregning af fremført underskud
100.000
5. Skattepligtig indkomst efter modregning af (1)
90.000
Skatteberegning
6. (Amts-)kommune- og kirkeskat 32,90% af (5)
29.610,00
7. Bundskat 7% af((2)+½(3))
8.750,00
8. Skatter før personfradrag
38.360,00
9. Skatteværdi af personfradrag 39,90% af 33.400
13.326,60
10. Skatter i alt
25.033,40
Eksempel 16 viser, at underskuddet fuldt ud kan anvendes. Er underskuddet så stort, at der efter modregning i årets skattepligtige indkomst og skat stadig er et underskud, fremføres dette til fradrag i et senere år, jf. eksempel 17.
Eksempel 17
Modregning i indkomst og skat
Modregning i indkomst og skat. Restunderskud fremføres eller forældes.
Indkomstoplysninger m.v.
1. Fremført underskud i skattepligtig indkomst fra tidligere år
500.000
2. Personlig indkomst
300.000
3. Ligningsmæssigt fradrag
10.000
4. Skattepligtig indkomst før modregning af fremført underskud
290.000
5. Underskud i skattepligtig indkomst fremført fra tidligere år (1), hvoraf der kan rummes
-290.000
6. Skattepligtig indkomst
0
Skatteberegning
7. Bundskat: 7% af ((2)-(3)
20.300,00
8. Mellemskat: 6% af [(2)-164.300]
8.142,00
9. Topskat efter nedslag for skatteloft: (15-0,4)% af [(2)-267.600]
4.730,40
10. Skatteværdi af resterende underskud fremført fra tidligere år:(500.000 - 290.000) x 32,90% = 69.090,00, hvoraf der kan rummes 33.172,40 først i bundskat (20.300,00), dernæst mellemskat (8.142,00) og sidst i topskat (4.730,40), svarende til et underskud på 100.827(svarende til 33.172,40/32,90%)
-33.172,40
11. Skatter før personfradrag
0,00
12. Skatteværdi af personfradrag på 13.326,60 fortabes
13. Skatter efter personfradrag
0,00
14.Underskud i skattepligtig indkomst fra tidligere år til videre fremførsel eller forældelse: 500.000 - 290.000 -(33.172,40/32,90%)
109.173
Når den skattepligtige indkomst skal reduceres med tidligere års underskud, kan det indebære, at den skattepligtige indkomst bliver så lille, at skatten heraf bliver mindre end skatteværdien af personfradraget, og derved går personfradraget helt eller delvis tabt.
Underskuddet er helt eller delvist tabt, hvis det ikke kan anvendes inden for 5 års perioden. Endvidere kan udelukkelsen af muligheden for at udskyde anvendelsen af underskuddet tillige medføre, at skatten af den skattepligtige indkomst bliver så lille, at en del af et creditnedslag for international dobbeltbeskatning går tabt (der findes dog i LL § 33 H, stk. 2, en særlig regel om bortseelse fra underskud, der indgår i virksomhedsordningen. Se nærmere C.6.2.1.7.).
C.3.2.4 Anvendelse af årets underskud og fremført underskud
Der kan opstå det tilfælde, at der både er underskud i årets skattepligtige indkomst og underskud i skattepligtig indkomst fra tidligere år, og er der bund-,mellem- eller topskat eller skat af aktieindkomst over 37.200 (2000), skal først skatteværdien af årets underskud og dernæst en del af skatteværdien af tidligere års underskud modregnes, hvorefter der bliver et resterende underskud, som enten fremføres eller, hvis det ikke bruges inden for 5 års perioden, bliver forældet.
Eksempel 18
Modregning i skat og rest fremføres
Modregning i skat og rest fremføres eller forældes.
Indkomstoplysninger m.v.
1. Fremført underskud i skattepligtig indkomst fra tidligere år
200.000
2. Personlig indkomst
20.000
3. Kapitalindkomst
-80.000
4. Skattepligtig indkomst før modregning og fremførsel
-60.000
5. Modregne, jf. nedenfor
60.000
6. Skattepligtig indkomst
0
7. Aktieindkomst u/indeholdt udbytteskat
100.000
Skatteberegning
8. 25% aktieskat af 37.200
9.300
9. 40% aktieskat af (100.000-37.200)
25.120,00
10. Skatteværdi af årets underskud: 60.000*32,90%
-19.740,00
11. Skatteværdi af fremført underskud fra tidligere år: (1)*32,90% = 65.800,00, hvoraf der kan rummes 5.380,00 (= 25.120,00 - 19.740,00)svarende til et underskud på 16.352 (= 5.380,00/32,90%)
5.380,00
12. Skat før personfradrag (aktieskatten på 9.300,00 er endelig, værdien af fradraget fortabes).
9.300,00
13. Skat i alt
9.300,00
14.Underskud i skattepligtig indkomst fra tidligere år til fremførsel/forældelse: 200.000 - (5.380,00/ 32,90%)
183.648
C.3.3 Underskud - ægtefælle
Det fremgår af PSL § 13, stk. 2, 1. punktum, at underskud, hvoraf værdi ikke er modregnet i skatteyderens statsskatter , skal fradrages i ægtefællens skattepligtige indkomst. Det er en forudsætning for anvendelsen af PSL § 13, stk. 2, at ægtefællerne er gift og samlevende ved indkomstårets udløb. I følgende eksempler antages det, at amts-, kommune- og kirkeskatteprocenten er henholdsvis 20,0, 10,7 og 1,00. Det betyder, at der ikke skal beregnes nedslag for skatteloft, da summen af amts-, kommune,- bund-, mellem- og topskat er under 59% .
C.3.3.1 Modregning i ægtefælles skattepligtige indkomst
Eksempel 19 og 20 illustrerer henholdsvis det tilfælde, hvor den ene ægtefælle ikke kan udnytte sit underskud, der overføres til fradrag fuldt ud i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst, og det tilfælde hvor der først sker modregning i egne skatter og dernæst i ægtefællens skattepligtige indkomst.
Eksempel 19
Modregning fuldt ud i ægtefælle
Modregning fuldt ud i ægtefælles indkomst.
Indkomstoplysninger m.v.
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Personlig indkomst
50.000
260.000
2. Kapitalindkomst
-62.000
0
3. Ligningsmæssige fradrag
20.000
0
4. Skattepligtig indkomst før modregning af underskud (1)+(2)-(3)
-32.000
260.000
5. Bundskattegrundlag før modregning af den del af negativt beløb, der udgør negativ kapitalindkomst, jf. PSL § 25b (1)+½(2)-(3)
-1.000
260.000
6. Den del af ½(2) hos Æ1, der kan rummes i (5) hos Æ1 og Æ2
-1.000
1.000
7. Bundskattegrundlag efter modregning (5)-(6)
0
259.000
8. Der er ingen statsskatter hos Æ1 at modregne underskudsværdi i. Hele Æ1´s underskud i skattepligtig indkomst på 32.000 (4) kan rummes i (4) hos Æ2
-32.000
32.000
9. Skattepligtig indkomst efter modregning (4)-(8)
0
228.000
Skatteberegning
10. Bundskat: 7% af (7)
0
18.130,00
11. Amts-, kommune- og kirkeskat: 31,70% af (9)
0
72.276,00
12. Skatteværdi af Æ2´s og fra Æ1 overført personfradrag, stat: 2 x 7% af 33.400
-
4.676,00
13. Skatteværdi af Æ2´s og fra Æ1 overført personfradrag, amt,kommune og kirke: 2 x 31,70% af 33.400
-
21.175,60
14. Skat i alt (10)-(12)+(11)-(13)
0
64.554,40
Eksempel 20
Modregning i egen skat og ægtefælles indkomst
Modregning i egen skat og i ægtefælles indkomst.
Indkomstoplysninger m.v.
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Personlig indkomst
50.000
260.000
2. Kapitalindkomst
-58.000
-4.000
3. Ligningsmæssige fradrag
20.000
0
4. Skattepligtig indkomst før modregning af underskudsværdi og af underskud (1)+(2)-(3)
-28.000
256.000
5. Bundskattegrundlag (1)+½(2)-(3)
1.000
258.000
6. Bundskat: 7% af (5)
70,00
18.060,00
7. Skatteværdi af underskud: 31,70% af 28.000 = 8.876,00, hvoraf der kan rummes 70,00 i Æ1´s bundskat (6)
70,00
-
8. Æ1´s underskud hvoraf værdi er modregnet i Æ1´s statsskat
(7) / 0,3170 = 220
-220
-
9. Skattepligtig indkomst efter modregning i underskudsværdi (4)-(8) hos Æ1
-27.780
256.000
10. Hele Æ1´s resterende underskud i skattepligtig indkomst på 27.780 (9) kan rummes i (9) hos Æ2
-27.780
27.780
11. Skattepligtig indkomst efter modregning af underskud hos Æ2 (9)-(10)
0
228.220
Skatteberegning
12. Bundskat: (6)-(7)
0
18.060,00
13. Amts-, kommune- og kirkeskat: 31,70% af (11)
0
72.345,74
14. Skatteværdi af Æ2´s og fra Æ1 overført personfradrag, stat: 2 x 7% af 33.400
-
4.676,00
15. Skatteværdi af Æ2´s og fra Æ1 overført personfradrag, amt, kommune og kirke: 2 x 31,70% af 33.400
-
21.175,60
16. Skat i alt (12)-(14)+(13)-(15)
0
64.554,14
C.3.3.2 Modregning i ægtefælles statsskatter
Hvis der stadig er et underskud i skattepligtig indkomst - efter modregning i egne statsskatter og ægtefælles skattepligtige indkomst - modregnes skatteværdien af dette resterende underskud i ægtefællens statsskatter , jf. PSL § 13, stk. 2, 2. punktum.
Modregningen sker efter rækkefølgen: bundskat, mellemskat, topskat og skat af aktieindkomst over 37.200 kr. (2000) .
I henhold til PSL § 13, stk. 2, 3. punktum, sker modregning, før ægtefællens egne uudnyttede underskud i skattepligtig indkomst fra tidligere år fremføres.
Eksempel 21
Modregning i ægtefælles indkomst og skat
Modregning i ægtefælles indkomst og skat.
Indkomstoplysninger m.v.
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Personlig indkomst
50.000
525.000
2. Kapitalindkomst
-200.000
-320.000
3. Ligningsmæssige fradrag
60.000
70.000
4. Skattepligtig indkomst før modregning af underskud og underskudsværdi (1)+(2)-(3)
-210.000
135.000
5. Bundskattegrundlag før modregning af den del af negativt beløb, der udgør negativ kapitalindkomst, jf. PSL § 25b (1)+½(2)-(3)
-110.000
295.000
6. Den del af ½(2) hos Æ1, der kan rummes i (5) hos Æ1 og Æ2
-100.000
100.000
7. Bundskattegrundlag efter modregning (5)-(6)
-10.000
195.000
8. Der er ingen statsskatter hos Æ1 at modregne underskudsværdi i. Af Æ1´s underskud i skattepligtig indkomst på 210.000 (4) kan 135.000 rummes i (4) hos Æ2
-135.000
135.000
9. Skattepligtig indkomst efter modregning (4)-(8)
-75.000
0
Skatteberegning
10. Bundskat hos Æ2: 7% af (7)
-
13.650,00
11. Mellemskat hos Æ2: 6% af [(1) - 164.300 - (164.300 - 50.000)]
-
14.784,00
12. Topskat hos Æ2: 15% af ((1) - 267.600)
-
38.610,00
13. Skatteværdi af Æ1´s underskud i skattepligtig indkomst (9): 31,70% af 75.000 = 23.775,00, hvoraf der kan rummes 13.650,00 i Æ2´s bundskat (10)
-
13.650,00
14. Resterende underskudsværdi = 10.125,00 [= 23.775,00 - (13)], der kan rummes i Æ2´s mellemskat (11)
-
10.125,00
15. Skatteværdi af Æ2´s og fra Æ1 overført personfradrag, stat: 2 x 7% af 33.400 = 4.676,00, hvoraf der kan rummes 4.659,00 i Æ2´s resterende mellemskat (11)-(14)
-
4.659,00
16. Resterende skatteværdi af personfradrag, stat = 17,00 [= 4.676,00 - (15)], der kan rummes i Æ2´s topskat (12)
-
17,00
17. Skatteværdi af Æ2´s og fra Æ1 overført personfradrag, amt,kommune og kirke: 2 x 31,70% af 33.400 = 21.175,60, der kan rummes i Æ2´s resterende topskat (12)-(16)
-
21.175,60
18. Fradrag for negativ kapitalindkomst, jf. PSL § 25a = 16.200,00 [= 4% af ((2) - 20% af (1))], der kan rummes i Æ2´s resterende topskat (12)-(16)-(17)
-
16.200,00
19. Skat i alt (10)+(11)+(12)-(13)-(14)-(15)-(16)-(17)-(18)
0
1.217,40
I eksempel 21 kan ægtefælle 1 ikke udnytte sit underskud til modregning i egne skatter, da denne ikke har statsskatter . Den del af underskuddet, der kan rummes i ægtefælle 2's skattepligtige indkomst, skal først modregnes. Skatteværdien af det resterende underskud modregnes i ægtefælle 2's bundskat, mellemskat og topskat .
Eksempel 22
Modregning i egen skat og ægtefælles indkomst og skat
Modregning i egen skat og i ægtefælles indkomst og skat.
Indkomstoplysninger m.v.
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Personlig indkomst
150.000
425.000
2. Kapitalindkomst
-200.000
-320.000
3. Ligningsmæssige fradrag
0
70.000
4. Skattepligtig indkomst før modregning af underskudsværdi og underskud (1)+(2)-(3)
-50.000
35.000
5. Bundskattegrundlag (1)+½(2)-(3)
50.000
195.000
6. Bundskat: 7% af (5)
3.500,00
13.650,00
7. Skatteværdi af underskud i skattepligtig indkomst: 31,70% af 50.000 = 15.850,00, hvoraf der kan rummes 3.500,00 i Æ1´s bundskat (6)
3.500,00
-
8. Æ1´s underskud hvoraf værdi er modregnet i Æ1´s statsskat: (7) / 0,3170 = 11.041
-11.041
-
9. Skattepligtig indkomst efter modregning i underskudsværdi 4)-(8) hos Æ1
-38.959
35.000
10. Af Æ1´s underskud i skattepligtig indkomst på 38.959 (9) kan 35.000 rummes i (9) hos Æ2
-35.000
35.000
11. Skattepligtig indkomst efter modregning i skattepligtig indkomst (9)-(10)
-3.959
0
Skatteberegning
12. Bundskat: (6)-(7)
0
13.650,00
13. Mellemskat hos Æ2: 6% af
-
14784,00
14. Topskat hos Æ2: 15% af
-
23.610,00
15. Skatteværdi af Æ1´s resterende underskud i skattepligtig indkomst (11): 31,70% af 3.959 = 1.255,00, der kan rummes i Æ2´s bundskat (12)
-
1.255,00
16. Skatteværdi af Æ2´s og fra Æ1 overført personfradrag, stat: 2 x 7% af 33.400 = 4.676,00, der kan rummes i Æ2´s resterende bundskat (12)-(15)
-
4.676,00
17. Skatteværdi af Æ2´s og fra Æ1 overført personfradrag, kommune: 2 x 31,70% af 33.400 = 21.175,60, hvoraf der kan rummes 7.719,00 i Æ2´s resterende bundskat (12)-(15)-(16)
-
7.719,00
18. Resterende skatteværdi af personfradrag, kommune = 13.456,60 [= 21.175,60 - (17)], der kan rummes i Æ2´s mellemskat (13)
-
13.456,60
19. Fradrag for negativ kapitalindkomst, jf. PSL § 25a = 16.200,00 [= 4% af ((2) - 20% af (1))], hvoraf der kan rummes 1.327,40 i Æ2´s resterende mellemskat (13)-(18)
-
1.327,40
20. Resterende fradrag for negativ kapitalindkomst = 14.872,60 [= 16.200,00 - (19)], der kan rummes i Æ2´s topskat (14)
-
14.872,60
21. Skat i alt (12)+(13)+(14)-(15)-(16)-(17)-(18)-(19)-(20)
0
8.737,40
I det omfang skatteyderen skal betale statsskat , skal skatteværdien af den del af underskuddet først modregnes heri, jf. eksempel 22. Resterer der herefter et underskud, skal den del af underskuddet, der kan rummes i ægtefællens skattepligtige indkomst modregnes heri. Er der herefter et yderligere underskud, skal underskuddets skatteværdi modregnes i ægtefællens statsskat .
Eksempel 23
Modregning fuldt ud i ægtefælles skat
Modregning fuldt ud i ægtefælles skat.
Indkomstoplysninger m.v.
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Personlig indkomst
1.000
200.000
2. Kapitalindkomst
0
-40.000
3. Ligningsmæssige fradrag
3.000
161.000
4. Skattepligtig indkomst før modregning af underskudsværdier (1)+(2)-(3)
-2.000
-1.000
5. Bundskattegrundlag (1)+½(2)-(3)
-2.000
19.000
6. Bundskat før modregning af skatteværdier: 7 % af (5)
-
1.330,00
7. Skatteværdi af Æ2´s underskud i skattepligtig indkomst: 31,70% af 1.000 (4) = 317,00, der kan rummes i Æ2´s bundskat (6)
-
317,00
8. Æ2´s underskud hvoraf værdi er modregnet i Æ2´s statsskat (6): (7) / 0,3170 = 1.000
-
-1.000
9. Skattepligtig indkomst efter modregning af Æ2´s underskudsværdi i Æ2´s statsskat (4)-(8)
-2.000
0
10. Skatteværdi af Æ1´s underskud i skattepligtig indkomst: 31,70% af 2.000 (9) = 634,00, der kan rummes i Æ2´s bundskat (6)-(7)
-
634,00
11. Æ1´s underskud hvoraf værdi er modregnet i Æ2´s statsskat (6)-(7): (10) / 0,3170 = 2.000
-2.000
-
12. Skattepligtig indkomst efter modregning af Æ1´s underskudsværdi i Æ2´s statsskat (9)-(11)
0
0
Skatteberegning
13. Bundskat: (6)-(7)-(10)
0
379,00
14. Samlet skat før anvendelse af skatteværdier af personfradrag (13)
0
379,00
15. Den del af skatteværdier af personfradrag, der kan rummes i skatten (14)
0
379,00
16. Skat i alt (14)-(15)
0
0
Eksempel 23 belyser tilfældet, hvor skatteyderen ikke kan udnytte sit underskud, hvorefter skatteværdien af underskuddet bliver modregnet i ægtefællens statsskat, fordi denne ikke har nogen skattepligtig indkomst .
C.3.3.3 Fremførsel af resterende underskud - ægtefæller
Hvis der stadig er et underskud i skattepligtig indkomst - efter modregning i egne statsskatter , ægtefælles skattepligtige indkomst og ægtefælles statsskatter - fremføres dette resterende underskud til fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende år, jf. PSL § 13, stk. 2, 4. punktum.
C.3.3.4 Anvendelse af fremført underskud - ægtefæller
Under dette punkt behandles situationer, hvor en af ægtefællerne eller begge ægtefæller kan udnytte et underskud i skattepligtig indkomst fra et tidligere indkomstår. Under C.3.2.4 behandles kombinationen af underskud i indkomståret og underskud fra tidligere år.
Hvert år fradrages fremført underskud først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter samme regler, som gælder for underskudsåret, jf. PSL § 13, stk. 2, 5. punktum. Dvs. modregning i rækkefølgen: egen skattepligtig indkomst, egne statsskatter , ægtefællens skattepligtige indkomst og til sidst ægtefællens statsskatter .
Ifølge PSL § 13, stk. 2, 6. (og sidste) punktum, modregnes - når begge ægtefæller har underskud fra tidligere år - det ældste af underskuddene først, uanset hvilken af ægtefællerne underskuddet vedrører. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 1217 af 27.12.96 om forenkling af virksomhedsordningen m.v., med virkning fra og med indkomståret 1997.
Eksempel 24
Den ene ægtefælle har underskud fra tidligere år
Den ene ægtefælle har underskud fra tidligere år.
Indkomstoplysninger m.v.
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Underskud i skattepligtig indkomst fra tidligere år
500.000
0
2. Personlig indkomst
200.000
100.000
3. Kapitalindkomst
-20.000
-30.000
4. Ligningsmæssige fradrag
0
10.000
5. Skattepligtig indkomst før modregninger (2)+(3)-(4)
180.000
60.000
6. Den del af Æ1´s underskud fra tidligere år (1), der kan rummes i Æ1´s skattepligtige indkomst (5)
180.000
-
7. Æ1´s restunderskud efter modregning (1) - (6) = 500.000 - 180.000
320.000
-
8. Statsskatter før modregninger; ingen mellem- eller topskat kun bundskat: 7% af (2)+½(3)-(4)
13.300,00
5.250,00
9. Skatteværdi af Æ1´s restunderskud: 31,70% af (7) = 101.440,00, hvoraf der kan rummes 13.300,00 i Æ1´s statsskatter (8)
13.300,00
-
10. Anvendt underskud ved modregning (9) = 13.300,00 / 0,3170
41.956
-
11. Æ1´s restunderskud efter modregning (7) - (10) = 320.000 - 41.956
278.044
-
12. Den del af Æ1´s restunderskud (11) , der kan rummes i Æ2´s skattepligtige indkomst (5)
-
60.000
13. Æ1´s restunderskud efter modregning (11) - (12) = 278.044 - 60.000
218.044
-
14. Skattepligtig indkomst efter modregninger (5)-(6)-(12)
0
0
15. Skatteværdi af Æ1´s restunderskud: 31,70% af (13) = 69.120,00, hvoraf der kan rummes 5.250,00 i Æ2´s statsskatter (8)
-
5.250,00
16. Anvendt underskud ved modregning (15) = 5.250,00 / 0,3170
16.562
-
17. Underskud i skattepligtig indkomst fra tidligere år til videre fremførsel eller forældelse (13) - (16)
201.482
-
18. Skat i alt (8)-(9)-(15)
0
0
I dette eksempel antages, at ægtefælle 1 har et fremført underskud fra tidligere år på 500.000 kr. Heraf bliver 180.000 kr. brugt til modregning i egen skattepligtig indkomst, og skatteværdien af 41.956 kr. bliver brugt til modregning i egne statsskatter (her bundskat) .
De resterende 278.044 kr. overføres til modregning hos ægtefælle 2, således at 60.000 kr. modregnes i ægtefællens skattepligtige indkomst, og skatteværdien af 16.562 kr. modregnes i ægtefællens statsskatter (her bundskat) .
Efter anvendelsen af underskuddet hos sig selv og ægtefællen tilbagestår der 201.482 kr. til fremførsel hos ægtefælle 1 , hvis det ikke vil være forældet .
Eksempel 25
Den ene ægtefælle har underskud for år 2000
Den ene ægtefælle har underskud for år 2000, mens den anden ægtefælle har underskud fra tidligere år. I dette eksempel har ægtefælle 1 for år 2000 et underskud i skattepligtig indkomst, hvoraf værdien fuldtud kan anvendes i ægtefælle 1´s egen skat, således at der ikke skal overføres underskud til ægtefælle 2. Herefter modregnes ægtefælle 2´s underskud fra tidligere år i ægtefælle 2´s skattepligtige indkomst, hvorefter skatteværdien af resten bruges til modregning i ægtefælle 2´s statsskatter. Endelig anvendes den sidste del af ægtefælle 2´s underskud hos ægtefælle 1, og da denne ikke har nogen skattepligtig indkomst at modregne i, modregnes der skatteværdi i ægtefælle 1´s resterende statsskatter.
Indkomstoplysninger
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Underskud i skattepligtig indkomst fra tidligere år
0
600.000
2. Aktieindkomst
400.000
0
3. Personlig indkomst
0
250.000
4. Kapitalindkomst
1.000
2.000
5. Ligningsmæssige fradrag
10.000
0
6. Skattepligtig indkomst før modregning (3)+(4)-(5)
80.000
130.000
7. Bundskattegrundlag (3)+(4)-(5). Æ1's negative grundlag kan ikke udnyttes, da der ikke indgår negativ kapitalindkomst, og sættes 0
0
252.000
8. Bundskat før modregning: 7% af (9)
0
17.640,00
9. Øvrige statsskatter før modregning, kun 40% skat af aktieindkomst (2)-74.400 (=2x grundbeløb)
130.240,00
0
10. Skatteværdi af Æ1's underskud i skattepligtig indkomst: 31,70% af (6) = 2.853,00, der kan rummes i Æ1's statsskatter (8)+(9)
2.853,00
0
11. Den del af Æ2's underskud fra tidligere år (1), der kan rummes i Æ2's skattepligtige indkomst (6)
-
252.000
12. Æ2's restunderskud efter modregning (1)-(11)
-
348.000
13. Skatteværdi af Æ2's restunderskud (12): 31,70% af 348.000=110.316,00, hvoraf der kan rummes 17.640,00 i Æ2's statsskatter (8)
-
17.640,00
14. Resterende skatteværdi af Æ2's restunderskud: 110.316,00 - 17.640,00, jf. (13) = 92.676,00, der kan rummes i Æ1's resterende statsskatter (8) + (9) - (10)
92.676,00
-
15. Skat efter anvendelse af underskud, men før personfradrag (8) +(9) - (10) - (13) - (14)
34.711,00
-
16. Skatteværdi af Æ1's og fra Æ2 overført personfradrag, i alt 2x38,70% af 33.400
25.851,60
-
17. Skatter i alt (15) - (16)
8.859,40
0
Eksempel 26
Begge ægtefæller har underskud fra tidligere år
Begge ægtefæller har underskud fra tidligere år. Har begge ægtefæller tidligere underskud, der er fremført til modregning, anvendes det ældste underskud først. Det antages, at ægtefælle 1 og ægtefælle 2 henholdsvis har et underskud fra 1998 på 100.000 kr. og 1999 på 20.000 kr.
Indkomstoplysninger m.v.
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Underskud i skattepligtig indkomst fra 1998
100.000
0
2. Underskud i skattepligtig indkomst fra 1999
0
20.000
3. Personlig indkomst
70.000
120.000
4. Kapitalindkomst
10.000
25.000
5. Ligningsmæssige fradrag
0
15.000
6. Skattepligtig indkomst før modregninger (3)+(4)-(5)
80.000
130.000
7. Den del af Æ1´s underskud fra 1998 (1), der kan rummes i Æ1´s skattepligtige indkomst (6)
80.000
-
8. Æ1´s restunderskud efter modregning (1)-(7) = 100.000 - 80.000
20.000
-
9. Statsskatter før modregninger; ingen mellem- og topskat, kun bundskat: 7% af (3)+(4)-(5)
5.600,00
9.100,00
10. Skatteværdi af Æ1´s restunderskud: 31,70% af (8) = 6.340,00, hvoraf der kan rummes 5.600,00 i Æ1´s statsskatter (9)
5.600,00
-
11. Anvendt underskud ved modregning (10) = 5.600,00 / 0,3170
17.665
-
12. Æ1´s restunderskud efter modregning (8)-(11) = 20.000 - 17.665
2.335
-
13. Den del af Æ1´s restunderskud (12), der kan rummes i Æ2´s skattepligtige indkomst (6)
-
2.335
14. Skattepligtig indkomst efter modregning af Æ1´s underskud fra 1998, men før modregning af Æ2´s underskud fra 1999 (6)-(7)-(13)
0
127.665
15. Den del af Æ2´s underskud fra 1999 (2), der efter modregning af Æ1´s underskud fra 1998 kan rummes i Æ2´s skattepligtige indkomst (14)
-
20.000
16. Skattepligtig indkomst efter modregning af Æ2´s underskud fra 1999 (14)-(15)
0
107.665
Skatteberegning
17. Bundskat: (9)-(10)
0
9.100,00
18. Amts-, kommune- og kirkeskat: 31,70 % af (16)
0
34.129,80
19. Skatteværdi af Æ2´s og fra Æ1 overført personfradrag, stat: 2 x 7% af 33.400
-
4.676,00
20. Skatteværdi af Æ2´s og fra Æ1 overført personfradrag, kommune: 2 x 31,70 % af 33.400
-
21.175,60
21. Skat i alt (17)+(18)-(19)-(20)
0
17.378,20
I dette eksempel bliver 80.000 kr. af det ældste underskud i skattepligtig indkomst (hos ægtefælle 1) brugt til modregning i ægtefælle 1´s skattepligtige indkomst, og skatteværdien af 17.665 kr. bliver brugt til modregning i egne statsskatter (her bundskat). De resterende 2.335 kr. overføres til modregning i ægtefælle 2´s skattepligtige indkomst, hvorefter ægtefælle 2´s fremførte underskud i skattepligtig indkomst modregnes i ægtefælle 2´s skattepligtige indkomst. Hermed er begge underskud fra tidligere år anvendt i 2000.
Hvis der havde været et resterende underskud, skulle skatteværdien have været modregnet i ægtefælle 2´s statsskatter (her bundskat = 9.100,00) før videre fremførsel hos ægtefælle 2 af et eventuelt herefter resterende underskud.
C.3.3.5 Bortseelse fra udenlandsk personlig indkomst - PSL § 13, stk. 5
Ved overførsel af underskud i den skattepligtige indkomst, som behandlet i C.3.3.1-4 og underskud i den personlige indkomst, jf. C.4 , mellem ægtefællerne, ses der ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomst og personlige indkomst i denne forbindelse bort fra personlig indkomst der beskattes i udlandet og ikke her i landet , jf. PSL § 13, stk. 5 . Den personlige indkomst reduceres med fradragsberettigede udgifter, der vedrører denne indkomst, uanset om disse udgifter er omfattet af PSL § 3, stk. 2.
Reglen bestemmer, hvorledes det underskud, der kan overføres til ægtefællen efter PSL § 13, stk. 2 eller 4, skal beregnes, idet det fastslås, at der skal ses bort fra udenlandsk personlig indkomst. Kapitalindkomst, der beskattes i udlandet, indgår derimod på normal vis ved beregningen af det underskud, der overføres til ægtefællen.
Reglen bevirker endvidere, at en ægtefælles underskud ikke skal modregnes i den anden ægtefælles udenlandske indkomst omfattet af bortseelse n, og at skatteværdien af en ægtefælles underskud ikke skal modregnes i den del af den anden ægtefælles bund-, mellem- eller topskat, som kan henføres til denne anden ægtefælles udenlandske indkomst omfattet af bortseelsen .
Ved underskudsopgørelsen ses der bort fra udenlandsk personlig indkomst, for hvilken der kan opnås skattefritagelse eller skattelempelse i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller LL § 33. Det er uden betydning, om en skattefritagelse i en DBO beror på en exemptions- eller creditlempelse.
Det er en betingelse for, at der kan bortses fra udenlandsk personlig indkomst, at udlandet kan beskatte indkomsten i sin helhed. Er beskatningsretten f.eks. delt mellem Danmark og udlandet, er denne betingelse ikke opfyldt.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvor skatten af den udenlandske indkomst er nedsat i henhold til ligningslovens § 33 A eller § 33 C. I disse tilfælde medregnes indkomsten således ved beregningen af underskuddet.
Den udenlandske personlige indkomst, der kan bortses fra, er nettoindtægten, dvs. bruttoindtægten i vedkommende land reduceret med f.eks. fradrag for arbejde i udlandet.
I det følgende vises virkningerne af reglen i PSL § 13, stk. 5, ved hjælp af eksempler.
Eksempel 27
Bortseelse fra udenlandsk personlig indkomst
Der bortses fra udenlandsk personlig indkomst ved overførsel af underskud efter PSL § 13, stk. 2, mellem ægtefæller, jf. PSL § 13, stk. 5.
Indkomst m.v.
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Udenlandsk personlig indkomst
300.000
0
2. Dansk personlig indkomst
0
150.000
3. Dansk kapitalindkomst
-200.000
0
4. Danske ligningsmæssige fradrag
0
3.000
5. Skattepligtig indkomst før underskudsoverførsel: (1)+(2)+(3)-(4)
100.000
147.000
6. Underskud der kan overføres fra Æ1: (2)+(3)-(4) = 200.000, svarende til (5)-(1), hvoraf der kan rummes 147.000 i ægtefælle 2´s skattepligtige indkomst (5)
-
147.000
7. Skattepligtig indkomst efter underskudsoverførsel: (5)-(6)
100.000
0
I eksempel 14 har Æ1 udenlandsk personlig indkomst og dansk kapitalindkomst, mens Æ2 har dansk personlig indkomst. Den del, der kan overføres til Æ2 er 100.000 - 300.000 = -200.000, heraf kan 147.000 modregnes i Æ2's skattepligtige indkomst. I det omfang der resterer et uudnyttet underskud, her på 53.000 (= 200.000 - 147.000), kan dette ikke fremføres til efterfølgende indkomstår, da bestemmelsen kun vedrører overførsel af underskud mellem ægtefæller.
Eksempel 28
Udenlandsk personlig indkomst og fradragsberettigede udgifter
Har den skattepligtige afholdt fradragsberettigede udgifter, der er medgået til erhvervelsen af den udenlandske skattepligtige indkomst, skal den personlige indkomst reduceres med disse udgifter.
Indkomst m.v.
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Udenlandsk personlig indkomst
100.000
0
2. Dansk personlig indkomst
0
150.000
3. Dansk kapitalindkomst
0
3.000
4. Udenlandske ligningsmæssige fradrag
10.000
0
5. Danske ligningsmæssige fradrag
4.000
0
6. Skattepligtig indkomst før underskudsoverførsel: (1) + (2) + (3) - (4) - (5)
86.000
153.000
7. Underskud der kan overføres fra Æ1: (2) + (3) - (5) = - 4.000, svarende til (6) - [(1) - (4)], hvoraf der kan rummes 4.000 i Æ2's skattepligtige indkomst (6)
-
4.000
8. Skattepligtig indkomst efter underskudsoverførsel. (6) - (7)
86.000
149.000
I ovenstående eksempel skal de udenlandske ligningsmæssige fradrag fragå i den udenlandske personlige indkomst, før underskud således kan overføres til Æ2.
Eksempel 29
Forholdsmæssig fordeling af ligningsmæssige fradrag
Er det tilfældet, at de fradragsberettigede udgifter ikke kan henføres til den udenlandske indkomst eller den danske indkomst, skal de fordeles forholdsmæssigt ved overførsel, jf. LVD, D.C.3.3. Fordelingen sker efter forholdet mellem den danske og den udenlandske bruttoindkomst.
Indkomst m.v.
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Udenlandsk personlig indkomst
100.000
0
2. Dansk perosnlig indkomst
50.000
150.000
3. Dansk kapitalindkomst
-60.000
0
4. Ligningsmæssige fradrag: fagligt kontingent
4.500
0
5. Ligningsmæssige fradrag: A-kasse- og efterlønsbidrag
2.000
0
6. Skattepligtig indkomst før underskudsoverførsel: (1) + (2) + (3) - (4) - (5)
83.500
155.000
7. Den del af ligningsmæssige fradrag, der henføres til den udenlanske indkomst: (4)x[(1)/((1)+(2))]
3.000
-
8. Underskud der kan overføres fra Æ1: (6) - [(1) - (7)]
-
13.500
9. Skattepligtig indkomst efter nderskudsoverførsel: (6) - (8)
83.500
141.500
Eksempel 30
Begge ægtefæller har udenlandsk personlig indkomst
Indkomst m.v.
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Udenlandsk personlig indkomst
100.000
150.000
2. Dansk kapitalindkomst
0
11.000
3. Danske ligningsmæssige fradrag
15.000
0
4. Skattepligtig indkomst før underskudsoverførsel: (1)+(2)-(3)
85.000
161.000
5. Opgørelse af skattepligtig indkomst i forbindelse med underskudsoverførsel: (2)-(3), svarende til (4)-(1)
-15.000
11.000
6. Den del af Æ1´s underskud (5), der kan rummes i (5) hos Æ2
-
11.000
7. Skattepligtig indkomst efter underskudsoverførsel: (4)-(6)
85.000
150.000
8. Bundskattegrundlag: (1)+(2)-(3)
85.000
161.000
Skatteberegning
9. Statsskatter før modregninger, ingen mellem- eller topskat kun bundskat: 7% af (8)
5.950,00
11.270,00
10. Den del af statsskatter (her kun bundskat), der kan modregnes i hos Æ2: (9) x [(8)-(1)] / (8)
-
770,00
11. Skatteværdi af Æ1´s restunderskud: 31,70% af 4.000 [-(5) hos Æ1 - (6) hos Æ2] = 1.268,00, hvoraf der kan rummes 770,00 i (10) hos Æ2; resten på 498,00 går tabt
-
770,00
12. Statsskatter efter modregning af skatteværdi af underskud: (9)-(11)
5.950,00
10.500,00
13. Amts-, kommune- og kirkeskat: 31,70% af (7)
26.945,00
47.550,00
14. Skatteværdi af personfradrag: 38,70% af 33.400
12.925,80
12.925,80
15. Skat i alt før eventuelt nedslag vedr. udenlandsk indkomst: (12)+(13)-(14)
19.969,20
45.124,20
I dette tilfælde har begge ægtefæller udenlandsk personlig indkomst. Beløbet, der kan overføres til Æ2 er således 15.000 kr. , men Æ2 kan ikke modregne hele de 15.000 kr. , da det følger af PSL § 13, stk. 5, at en ægtefælles underskud ikke skal modregnes i den anden ægtefælles udenlandske personlige indkomst. I eksemplet skal kun 4.000 modregnes i Æ2's skattepligtige indkomst. Den uudnyttede del kan ikke fremføres til efterfølgende indkomstår , men en del af skatteværdien kan modregnes i en forholdsmæssig del af Æ2´s statsskatter .
Eksempel 31
Overførsel af underskud i skattepligtig indkomst
Indkomst m.v.
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Udenlandsk personlig indkomst
40.000
0
2. Dansk personlig indkomst
60.000
0
3. Dansk kapitalindkomst
-120.000
100.000
4. Danske ligningsmæssige fradrag
70.000
0
5. Skattepligtig indkomst før underskudsoverførsel: (1)+(2)+(3)-(4)
-90.000
100.000
6. Underskud der kan overføres fra Æ1: (2)+(3)-(4) = -130.000, svarende til (5)-(1), hvoraf der kan rummes 100.000 i (5) hos Æ2; der er ingen statsskatter hos Æ2 at modregne skatteværdi af resten i kan ikke fremføres
-
100.000
7. Anvendt eget underskud i skattepligtig indkomst, jf. (5) og (6)
90.000
-
8. Skattepligtig indkomst efter overførsel: (5)-(6)+(7)
0
0
Hvis Æ1 har underskud i skattepligtig indkomst, overføres denne, bortset fra den udenlandske personlige indkomst, til Æ2, der har positiv skattepligtig indkomst. Æ1 har her et underskud i skattepligtig indkomst på -90.000 kr. Den del af indkomsten, der kan overføres til Æ2, er -130.000 kr. , idet der bortses fra udenlandsk personlig indkomst på 40.000 kr. ved opgørelsen af underskud. Heraf kan 100.000 kr. modregnes, mens et resterende uudnyttet underskud på 30.000 kr. ikke kan fremføres til efterfølgende indkomstår hos Æ2 som følge af bortseelsen fra den udenlandske personlige indkomst. Hvis Æ2 havde haft statsskatter, skulle der have været modregnet i disse med skatteværdien af det uudnyttede underskud.
Eksempel 32
Fremførsel af tidligere års og overførsel af aktuelle års underskud
Dette eksempel belyser situationen, hvor den ene ægtefælle har et underskud i den skattepligtige indkomst fra tidligere år og aktuelle år. Æ2 har efter overførsel af Æ1's aktuelle underskud, hvor der bortses fra den udenlandske personlige indkomst, en skattepligtig indkomst på 15.000. Herefter udnyttes Æ1's fremførte underskud fra tidligere år til modregning i Æ1´s egne statsskatter, før resterende underskud modregnes i Æ2´s skattepligtige indkomst. Af det herefter resterende underskud modregnes skatteværdi i Æ2´s statsskatter, og endelig er der et uudnyttet underskud i skattepligtig indkomst på 5.190 kr. til videre fremførsel eller forældelse.
Indkomst m.v.
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Underskud i skattepligtig indkomst fra tidligere indkomstår
50.000
0
2. Udenlandsk personlig indkomst
40.000
0
3. Dansk personlig indkomst
60.000
130.000
4. Dansk kapitalindkomst
-160.000
0
5. Danske ligningsmæssige fradrag
0
15.000
6. Skattepligtig indkomst før anvendelse af underskud: (2)+(3)+(4)-(5)
-60.000
115.000
7. Underskud fra aktuelt år der kan overføres fra Æ1: (3)+(4)-(5) = -100.000, svarende til (6)-(2), hvoraf der kan rummes 100.000 i (6) hos Æ2
-
100.000
8. Anvendt eget underskud fra aktuelt år, jf. (6) og (7)
60.000
-
9. Skattepligtig indkomst efter overførsel: (6)-(7)+(8)
0
15.000
10. Bundskattegrundlag: (2)+(3)+½(4)-(5)
20.000
115.000
11. Statsskatter; her kun bundskat: 7% af (10)
1.400,00
8.050,00
12. Skatteværdi af Æ1´s underskud fra tidligere år: 31,70% af (1), hvoraf der kan rummes 1.400,00 i Æ1´s statsskatter (11)
1.400,00
-
13. Restunderskud fra tidligere år: (1) - [(12)/0,3170] = 45.584, hvoraf der kan rummes 15.000 i (9) hos Æ2
-
15.000
14. Skatteværdi af restunderskud: 31,70% af (45.584 - 15.000), jf. (13) = 9.695,13, hvoraf der kan rummes 8.050,00 i Æ2´s statsskatter (11)
-
8.050,00
15. Statsskatter efter modregninger: (11)-(12)-(14)
0
0
16. Æ1´s resterende underskud fra tidligere år til fremførsel eller forældelse: [(9.695,13 - 8.050,00) / 0,3170), jf. (14)
5.190
-
C.4 Underskud i personlig indkomst
C.4.1 Indledning
PSL § 13, stk. 3 og 4, fastlægger reglerne for, hvorledes underskud i personlig indkomst skal behandles for enlige og sambeskattede. PSL § 13, stk. 3 og 4, belyses ved en række eksempler.
I eksemplerne er der anvendt en samlet amts-, kommune- og kirkeskatteprocent på 31,70. Der beregnes ikke nedslag for skatteloft, da den samlede beskatning uden kirkeskat ikke overstiger 59%.
C.4.2 Underskud i personlig indkomst - enlige
C.4.2.1 Modregning i kapitalindkomst
Er den personlige indkomst negativ, skal denne modregnes i positiv nettokapitalindkomst, inden beregningsgrundlaget for mellemskatten og topskatten opgøres, jf. PSL § 13, stk. 3, 1. pkt.
Eksempel 33
Modregning fuldt i kapitalindkomst
Modregning fuldt ud i kapitalindkomst.
Indkomst m.v.
1. Personlig indkomst
-10.000
2. Kapitalindkomst
300.000
3. Ligningsmæssige fradrag
3.000
4. Skattepligtig indkomst (1)+(2)-(3)
287.000
Beregningsmæssig kapitalindkomst
5. Kapitalindkomst (2)
300.000
6. Underskud i personlig indkomst modregnet i kapitalindkomst (1)
10.000
7. I alt: (5)-(6)
290.000
Beregningsmæssig personlig indkomst
8. Personlig indkomst (1)
-10.000
9. Underskud i personlig indkomst modregnet i kapitalindkomst (1)
10.000
10. I alt: (8)-(9)
0
11. Bundskattegrundlag: (10)+(7)-(3)
287.000
Skatteberegning
12. (Amts-)kommune- og kirkeskat : 31,70% af (4)
90.979,00
13. Bundskat: 7% af (11)
20.090,00
14. Mellemskat: 6% af((10)+(7)-164.300)
7.542,00
15. Topskat: 15% af((10)+(7)-267.600)
3.360,00
16. Skatteværdi af personfradrag: 38,70% af 33.400
12.925,80
17. Skatter i alt: (12)+(13)+(14)+(15)-(16)
109.045,20
C.4.2.2 Fremførsel af resterende underskud
Hvis underskud i den personlige indkomst er så stort, at der efter modregning i kapitalindkomst stadig er et underskud, fremføres dette resterende underskud til fradrag først i kapitalindkomst og derefter i personlig indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i PBL § 16, stk. 1,for de følgende 5 indkomstår, inden opgørelsen af beregningsgrundlaget for bund- ,mellem- og topskatten , jf. PSL § 13, stk. 3, 2. pkt. I eksempel 21 ses, at der efter modregning i kapitalindkomst stadig resterer et underskud i personlig indkomst på 10.000 kr., der fremføres til modregning i de efterfølgende 5 år.
Eksempel 34
Modregning i kapitalindkomst og rest fremføres
Modregning i kapitalindkomst og rest fremføres.
Indkomst m.v.
1. Personlig indkomst
-310.000
2. Kapitalindkomst
300.000
3. Ligningsmæssige fradrag
12.000
4. Skattepligtig indkomst før modregning og fremførsel
-22.000
5. Underskud i skattepligtig indkomst til fremførsel
22.000
6. Skattepligtig indkomst
0
Beregningsmæssig kapitalindkomst
7. Kapitalindkomst
300.000
8. Underskud i personlig indkomst modregnet i kapitalindkomst
-300.000
9. I alt
0
Beregningsmæssig personlig indkomst
10. Personlig indkomst
-310.000
11. Underskud i personlig indkomst
300.000
12. Restunderskud i personlig indkomst til fremførsel
10.000
C.4.2.3 Anvendelse af fremført underskud
Anvendelsen af et eventuelt fremført underskud i personlig indkomst er reguleret i PSL § 13, stk. 3, 2. og 3. pkt., således at fremført underskud i personlig indkomst fradrages først i positiv nettokapitalindkomst og derefter i personlig indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i PBL § 16, stk. 1, for de følgende 5 indkomstår inden opgørelsen af beregningsgrundlaget for mellemskatten og topskatten.
Inden for 5 års perioden kan fradraget kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i kapitalindkomst og personlig indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregne de beløb omfattet af beløbsgrænsen i PBL § 16, stk. 1, for et tidligere indkomstår, jf. PSL § 13, stk. 3, 3. pkt. Eksempel 35-38 viser forskellige virkninger af regelsættet. Forskellen på eksemplerne er, at der i eksempel 35 alene er fremført et underskud i personlig indkomst, mens der i eksempel 36 desuden er fremført et underskud i skattepligtig indkomst. I begge eksempler kan underskuddet i personlig indkomst rummes i kapitalindkomst og personlig indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i PBL § 16, stk. 1. I eksempel 37 kan underskuddet ikke rummes i kapitalindkomst og personlig indkomst.
Eksempel 35
Modregning fuldt ud i kapitalindkomst og personlig indkomst
Modregning fuldt ud i kapitalindkomst og personlig indkomst m.v.
Indkomst m.v.
1. Underskud i personlig indkomst fra tidligere år
215.000
2. Personlig indkomst efter fradrag af 30.000 i privattegnede kapitalpensionsindskud
200.000
3. Kapitalindkomst
10.000
4. Skattepligtig indkomst
210.000
Beregningsmæssig kapitalindkomst
5. Kapitalindkomst
10.000
6.Underskud i personlig indkomst fra tidligere år: 215.000, hvoraf der kan modregnes 10.000 i kapitalindkomst
10.000
7. I alt
0
Beregningsmæssig personlig indkomst
8. Personlig indkomst
200.000
9. Resterende underskud i personlig indkomst fra tidligere år: 205.000 = (215.000 - 10.000), hvoraf først 200.000 kan modregnes i personlig indkomst og derefter 5.000 i indskud på kapitalpension m.v.
200.000
10. I alt
0
11. Bundskattegrundlag: (10)+(7)
0
Skatteberegning
12. (Amts-)kommune- og kirkeskat : 31,70% af (4)
66.570,00
13. Skatteværdi af personfradrag: 38,70% af 33.400
12.925,80
14. Skatter i alt: (11)-(12)
53.644,20
Eksempel 36
Samtidig underskud i skattepligtig indkomst fra tidligere år
Samtidig underskud i skattepligtig indkomst fra tidligere år.
Indkomst m.v.
1. Underskud i personlig indkomst fra tidligere år
30.000
2. Underskud i skattepligtig indkomst fra tidligere år
30.000
3. Personlig indkomst
200.000
4. Kapitalindkomst
10.000
5. Underskud i skattepligtig indkomst fremført fra tidligere år, (2), der kan rummes i (3)+(4)
30.000
6. Skattepligtig indkomst: (3)+(4)-(5)
180.000
Beregningsmæssig kapitalindkomst
7. Kapitalindkoms (4)
10.000
8. Underskud i personlig indkomst fra tidligere år: (1), hvor af der kan modregnes 10.000 i kapitalindkomst (7)
10.000
9. I alt: (7)-(8)
0
Beregningsmæssig personlig indkomst
10. Personlig indkomst (3)
200.000
11. Resterende underskud i personlig indkomst: (1)-(8): 20.000 , der fuldt ud kan modregnes i personlig indkomst
20.000
12.I alt: (10)-(11)
180.000
13. Bundskattegrundlag:(12)+(9)
180.000
Skatteberegning
14. Bundskat: 7% af (13)
12.600,00
15. Mellemskat: 6% af ((12)+(9)-164.300)
942,00
16. Amts-, kommune- og kirkeskat:31,70% af (6)
57.060,00
17. Skatteværdi af personfradrag: 38,70% af 33.400
12.925,80
18. Skatter i alt: (14(15)+(16)-(17)
57.676,20
Eksempel 37
Modregning i kapitalindkomst, personlig indkomst og restunderskud fremføres
Modregning i kapitalindkomst og personlig indkomst m.v. og restunderskud fremføres.
Indkomst m.v.
1. Underskud i personlig indkomst fra tidligere år
300.000
2.Personlig indkomst efter arbejdsgiveradministreret pensionsindskud 30.000
200.000
3. Kapitalindkomst
10.000
4. Skattepligtig indkomst
210.000
Beregningsmæssig kapitalindkomst
5. Kapitalindkomst (3)
10.000
6. Underskud i personlig indkomst fra tidligere år: (1), hvoraf der kan modregnes 10.000 i kapitalindkomst (5)
10.000
7. I alt (5)-(6)
0
Beregningsmæssig personlig indkomst
8. Personlig indkomst (2)
200.000
9. Resterende underskud i personlig indkomst: (1)-(6):290.000 , hvoraf først 200.000 kan modregnes i personlig indkomst (2)
200.000
10. I alt (8)-(9)
0
11. Resterende underskud i personlig indkomst udgør 90.000, og derefter modregnes 30.000 i kapitalpensionsindskud 30.000. Underskud til videre fremførsel eller forældelse: (1)-(6)-(9)-30.000=60.000
60.000
12. Bundskattegrundlag: (10)+(7)
0
Skatteberegning
13. (Amts-)kommune- og kirkeskat 31,70% af (4)
66.570,00
14. Skatteværdi af personfradrag: 38,70% af 33.400
12.925,80
15. Skatter i alt: (13)+(14)-(15)
53.644,20
Eksempel 38
Anvendelse af årets og tidligere års underskud
Anvendelse af årets underskud og tidligere års underskud. Er der både underskud i personlig indkomst i indkomståret og samtidig underskud i personlig indkomst fra tidligere år, skal indkomstårets underskud anvendes først. Yderligere underskud i personlig indkomst i indkomståret fremføres sammen med tidligere års underskud til et senere indkomstår, når det ikke kan rummes i kapitalindkomst og personlig indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i PBL § 16, stk. 1, for et tidligere år.
Indkomst m.v.
1. Underskud i personlig indkomst fra tidligere år
30.000
2. Underskud i skattepligtig indkomst fra tidligere år
30.000
3. Personlig indkomst
-60.000
4. Kapitalindkomst
10.000
5. Underskud i skattepligtig indkomst til fremførsel eller forældelse, da der ikke vil være skatter at modregne i
50.000
6. Skattepligtig indkomst: (3)+(4)+(5)
0
Beregningsmæssig kapitalindkomst
7. Kapitalindkomst (4)
10.000
8. Ârets underskud i personlig indkomst (3): 60.000, hvoraf der modregnes 10.000 i kapitalindkomst (4)
10.000
9. I alt: (7)-(8)
0
Beregningsmæssig personlig indkomst
10. Personlig indkomst (3)
-60.000
11. Af årets underskud i personlig indkomst (10)modregnet 10.000 i kapitalindkomst (7)
10.000
12. Resterende underskud i årets personlige indkomst til fremførsel: (10)+(11)
50.000
13. I alt: (10)+(11)+(12)
0
14. Underskud i personlig indkomst fra tidligere år (1) til videre fremførsel eller forældelse
30.000
15. Underskud i årets personlige indkomst til fremførsel (12)
50.000
16. i alt: (14)+(15)
80.000
17. Underskud i skattepligtig indkomst fra tidligere år til videre fremførsel eller forældelse (2)
30.000
18. Underskud i årets skattepligtige indkomst til fremførsel (5)
50.000
19. I alt: (17)+(18)
80.000
Eksempel 39
Modregning ikke mulig, underskud fremføres
Modregning ikke mulig og underskud fremføres. Er det tilfældet, at der ikke er kapitalindkomst, som underskud i den personlige indkomst kan modregnes i, fremføres underskuddet til senere anvendelse.
Indkomst m.v.
1. Personlig indkomst
-100.000
2. Ligningsmæssige fradrag
10.000
3. Skattepligtig indkomst før fremførsel (1)+(2)
-110.000
4. Underskud i skattepligtig indkomst til fremførsel (3)
110.000
5. Skattepligtig indkomst: (3)+(4)
0
Beregningsmæssig personlig indkomst
6. Personlig indkomst
-100.000
7. Underskud i personlig indkomst til fremførsel (1)
100.000
8. I alt: (6)+(7)
0
C.4.3 Underskud i personlig indkomst - ægtefælle
PSL § 13, stk. 4, fastlægger regler for, hvorledes underskud i personlig indkomst skal behandles, når den ene eller begge ægtefæller har underskud i den personlige indkomst. Det er en betingelse for at være omfattet af disse regler, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang.
C.4.3.1 Underskud modregnes i ægtefællens positive personlige indkomst
Hvis en gift person har negativ personlig indkomst, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, skal underskuddet, inden opgørelsen af beregningsgrundlaget for bund-, mellem- og topskatten , fradrages i den anden ægtefælles positive personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i PBL § 16, stk. 1, jf. PSL § 13, stk. 4, 1. pkt. Ved denne modregning reduceres ægtefællens beregningsmæssige personlige indkomst, mens den personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i PBL § 16, stk. 1, der indgår i ægtefællens skattepligtige indkomst, ikke påvirkes, jf. eksempel 40.
Eksempel 40
Modregning fuldt ud i ægtefælles personlige indkomst
Modregning fuldt ud i ægtefælles personlige indkomst.
Indkomst m.v.
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Personlig indkomst
-10.000
300.000
2. Kapitalindkomst
50.000
0
3. Skattepligtig indkomst (1)+(2)
40.000
300.000
4. Beregningsmæssig kapitalindkomst (2)
50.000
0
Beregningsmæssig personlig indkomst
5. Personlig indkomst (1)
-10.000
300.000
6. Underskud i personlig indkomst (1) modregnet hos Æ2 (1)
10.000
7. Underskud i personlig indkomst overført fra Æ1 og modregnet i Æ2s personlige indkomst
10.000
-10.000
8. I alt: (5)-(6)+(7)
0
290.000
9. Bundskattegrundlag: (8) +(4)
50.000
290.000
Skatteberegning
10. Bundskat: 7% af (9)
3.500,00
20.300,00
11. Mellemskat, Æ1: 6% af (8)+(4)-50.000. Uudnyttet bundfradrag på 114.300 =164.300-50.000 overføres til Æ2
0,00
12. Mellemskat, Æ2: 6% af (8)+(4)-164.300-114.300
684,00
13. Topskat, Æ2: 15% af (8)-267.600
3.360,00
14. Topskat, Æ1: 15% af (4)
7.500,00
15. (Amts-)kommune- og kirkeskat
31,70% af (3)
12.680,00
95.100,00
16. Skatteværdi af personfradrag
38,70% af 33.400
12.925,80
12.925,80
17. Skatter i alt: (10)+(11)+(12)+(13)+(14)+(15)-(16)
10.754,20
106.518,20
C.4.3.2 Modregning i kapitalindkomst
Hvis underskuddet i personlig indkomst ikke kan rummes i ægtefællens personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i PBL § 16, stk. 1, modregnes det resterende underskud i ægtefællernes positive nettokapitalindkomst, jf. PSL § 13, stk. 4, 2. pkt., opgjort under ét. Har begge ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis i egen kapitalindkomst, jf. PSL § 13, stk. 4, 3. pkt., og derefter i ægtefællens kapitalindkomst, men før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår fremføres.
Eksempel 41
Modregning i ægtefælles personlige indkomst og samlet kapitalindkomst
Modregning i ægtefælles personlige indkomst m.v. og i samlet kapitalindkomst.
Indkomst m.v.
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Personlig indkomst
-105.000
10.0005)
2. Kapitalindkomst
20.000
110.000
3. Skattepligtig indkomst (1)+(2)
-85.000
120.000
4. Underskud fra Æ1 overføres til Æ2
85.000
-85.000
5. Skattepligtig indkomst efter overførsel af underskud (3)+(4)
0
35.000
Beregningsmæssig personlig indkomst
6. Personlig indkomst (1)
-105.000
10.000
7. Underskud i personlig indkomst: -105.000, hvoraf 40.000 kan modregnes først i Æ2's personlige indkomst på 10.000 og derefter i Æ2's kapitalpensionsindskud m.v. på 30.000
-40.000
-
8. Af Æ1's underskud i personlig indkomst på 105.000 modregnes 40.000, først i Æ2's personlige indkomst på 10.000 (og derefter i Æ2's indskud på kapitalpension m.v. på 30.000)
-
-10.000
9. Af det resterende underskud på
65.000 (= 105.000 - 40.000) modregnes 20.000 i Æ1's kapitalindkomst
-20.000
-
10. Resten på 45.000 modregnes i Æ2's kapitalindkomst
45.000
-
11. I alt (7)+(8)+(9)+(10)
0
0
Beregningsmæssig kapitalindkomst
12. Kapitalindkomst (2)
20.000
110.000
13. Kapitalindkomst for Æ1 + Æ2 =
130.000 (2), heraf 20.000 hos Æ1, der har underskud i personlig indkomst (1). Underskud modregnes hos Æ1, jf. (9)
-20.000
-
14. Resterende underskud modregnes hos Æ2, jf. (10). Modregning af resterende underskud i personlig indkomst fra Æ1 (105.000 - 40.000 - 20.000)
-
-45.000
15. I alt
0
65.000
Skatteberegning
16. Bundskat: 7% af (11)+(15)
0
4.550,00
17. (Amts-)kommune- og kirkeskat
31,70% af (5)
-
11.095,00
18. Skatteværdi af 2 personfradrag: 2x33.400x38,70, hvoraf der kan rummes (14)+(15)
-
15.645,00
17. Skatter i alt
0,00
0,00
5) Personlig indkomst efter fradrag af indskud på kapitalpension på 30.000 kr.
C.4.3.3 Anvendelse af tidligere års underskud i personlig indkomst
Et underskud i den personlige indkomst, der ikke er anvendt, fremføres inden for de følgende 5 indkomstår, til fradrag inden beregningsgrundlaget for bundskat, mellemskat og topskat efter PSL §§ 6, 6 a og 7 opgøres. Hvert år fradrages således underskuddet i rækkefølgen: først i ægtefællernes positive nettokapitalindkomst opgjort under ét, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i PBL § 16, stk. 1, og endelig i ægtefællens personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i PBL § 16, stk. 1. Har ægtefællen uudnyttet underskud fra tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset hvilken ægtefælle underskuddet kan henføres til.
I eksempel 42 er antaget, at begge ægtefæller har et uudnyttet underskud fra tidligere indkomstår, men Æ2's underskud er ældre end Æ1's. Æ2 har endvidere et aktuelt underskud på 15.000. Ægtefællerne har ikke samlet positiv nettokapitalindkomst. Reglen bevirker således, at først modregnes Æ2's aktuelle underskud på 15.000 i Æ1's personlige indkomst. Herefter modregnes Æ2's underskud fra tidligere år på 20.000, og endelig modregnes Æ1's underskud fra tidligere år på 10.000.
Eksempel 42
Anvendelse af tidligere års underskud
Anvendelse af tidligere års underskud.
Indkomst m.v.
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Underskud i personlig indkomst fra 1997
-
20.000
2. Underskud i personlig indkomst fra 1998
10.000
-
3. Personlig indkomst efter fradrag af indskud på ratepension
465.000
-15.000
4. Kapitalindkomst
-30.000
-20.000
5. Skattepligtig indkomst
435.000
-35.000
6. Underskud i skattepligtig indkomst overført fra Æ2
-35.000
35.000
7. Skattepligtig indkomst efter modregning
400.000
0
Beregningsmæssig personlig indkomst
8. Personlig indkomst
465.000
-15.000
9. Underskud i årets personlige indkomst hos Æ2: 15.000 der fuldt ud kan modregnes hos Æ1
-15.000
15.000
10. Modregning af det ældste underskud i personlig indkomst fra tidligere år (ægtefællerne har ikke samlet positiv nettokapitalindkomst)
-20.000
-
11. Herefter modregning af det yngste underskud i personlig indkomst fra tidligere år
-10.000
-
12. I alt
420.000
0
Beregningsmæssig kapitalindkomst
13. Kapitalindkomst
-30.000
-20.000
14. Beregningsgrundlag for bundskat: (12)-½[(13) hos Æ1 + (13) hos Æ2], idet Æ2 har negativt bundskattegrundlag
395.000
0
Skatteberegning
15 (Amts-)kommune- og kirkeskat 31,70% af (7)
126.800,00
0,00
16. Bundskat: 7% af (14)
27.650,00
0,00
17. Mellemskat:6% af((12)- 164.300 - 164.300)
5.484,00
0,00
18. Topskat:15% topskat af((12) - 267.600)
22.860,00
0,00
19. Skatteværdi af 2 personfradrag: 38,70% af 66.800
25.851,60
-
20. Skatter i alt: (15)+(16)+(17)+(18)-(19)
156.942,40
0,00
C.4.3.4 Bortseelse fra udenlandsk personlig indkomst - PSL § 13, stk. 5
Har ægtefællerne udenlandsk personlig indkomst, ses der ved overførsel af underskud mellem ægtefællerne bort fra den udenlandske personlige indkomst, der beskattes i udlandet og ikke her i landet, jf. C.3.2.4, ved opgørelsen af ægtefællernes personlige indkomst og skattepligtige indkomst. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, når skatten af den udenlandske indkomst er nedsat i henhold til LL § 33A eller 33C.
Eksempel 43
Udenlandsk indkomst, bortseelse
Udenlandsk indkomst omfattet af bortseelse, jf. PSL § 13, stk. 5.
Indkomst m.v.
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Udenlandsk personlig indkomst omfattet af bortseelse efter PSL § 13, stk. 5
100.000
-
2. Dagpenge
-
120.000
3. Underskud af dansk virksomhed
-10.000
-
4. Indskud på kapitalpension
20.000
30.000
5. Personlig indkomst
70.000
90.000
6. Kapitalindkomst
40.000
0
7. Skattepligtig indkomst
110.000
90.000
Beregningsmæssig personlig indkomst
8. Personlig indkomst
70.000
90.000
9. Æ2: Modregning af underskud i personlig indkomst fra Æ1 med 10.000 (før tillæg af Æ2's kapitalpensionsindskud), svarende til den del af Æ1's underskud efter bortseelse fra 100.000, der ikke modsvares af Æ1's kapitalpensionsindskud på 20.000
-
10.000
10. I alt
70.000
80.000
Beregningsmæssig kapitalindkomst
11. Kapitalindkomst
40.000
0
12. Bundskattegrundlag: (10)+(11)
110.000
80.000
Skatteberegning
13. (Amts-)kommune- og kirkeskat 31,70% af (7)
34.870,00
28.530,00
14. Bundskat: 7% af (12)
7.700,00
5.600,00
15. Skatteværdi af personfradrag
38,70 af 33.400
12.925,80
12.925,80
16. Skatter i alt før evt. nedslag for udenlandsk indkomst
29.644,20
21.204,20
C.5 Negativ aktieindkomst
C.5.1 Modregning i slutskat
Beskatning af aktieindkomst er reguleret i PSL § 8 a, således at skat af aktieindkomst, der ikke overstiger 37.200 kr.(2000), beregnes som en endelig skat på 25%. Skat af den del af aktieindkomst, der overstiger 37.200 kr. (2000), beregnes som 40% og indgår i slutskatten. Udbytteskatten af denne del, som er indeholdt efter KSL § 65, modregnes i slutskatten efter KSL § 67.
Ifølge PSL § 8 a, stk. 3, skal der i slutskatten modregnes den del af en indeholdt udbytteskat, som overstiger summen af 25% af den samlede aktieindkomst, der ikke overstiger 37.200 kr. (2000), og 40% af den samlede aktieindkomst, der overstiger 37.200 kr.(2000). Ved slutskat forstås den beregnede slutskat med tillæg af eventuel indregnet restskat. Hvis en del af beløbet ikke kan rummes, udbetales denne del som overskydende skat.
Bestemmelsen i PSL § 8 a, stk. 3, får betydning, når skatteyderen på samme tid har aktieudbytte, hvori der er indeholdt dansk udbytteskat, og tab på unoterede danske som udenlandske aktier.
Eksempel 44
Tab på unoterede aktier
Indkomst m.v.
1. Dansk aktieudbytte
30.000
2. Tab på unoterede aktier
-20.000
3. Personlig indkomst
35.000
4. Kapitalindkomst
0
5. Ligningsmæssige fradrag
0
6. Skattepligtig indkomst
35.000
Skatteberegning
7. (Amts-)kommune- og kirkeskat og bundskat: 39,90% af 35.000 efter fradrag af skatteværdi af personfradrag
638,40
8. Indregnet restskat
1.000,00
9. Slutskat inkl. indregnet restskat
1.638,40
10. Modregning af forskellen mellem 7.500,00 (= 25% af 30.000) og 2.500,00 (= 25% af (30.000 -20.000))
-5.000,00
11. Forskudsskat (fx. pålignet B-skat)
-3.000,00
12. Resultat
-6.361,60
I dette tilfælde skal skatteyderen have udbetalt en overskydende skat på 6.361,60 kr. før procentgodtgørelse.
C.5.2 Samlet negativ aktieindkomst - enlige
I henhold til PSL § 8 a, stk. 5, beregnes der negativ skat, når aktieindkomsten samlet er negativ. Den negative skat modregnes i slutskatten, og et eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for de fem efterfølgende indkomstår. Ved slutskat forstås den beregnede slutskat med tillæg af eventuel indregnet restskat.
Den negative skat beregnes med 25% af den del af den samlede negative aktieindkomst, der ikke overstiger 37.200 kr. (2000), og med 40% af den del, der overstiger 37.200 kr (2000).
Eksempel 45
Negativ aktieindkomst, enlige
Indkomst m.v.
1. Tab på aktier
-136.000
2. Personlig indkomst
130.000
3. Kapitalindkomst
-20.000
4. Ligningsmæssige fradrag
-10.000
5. Skattepligtig indkomst
100.000
Skatteberegning
6. (Amts-)kommune- og kirkeskat: 32,90% af [(5)-33.400]
21.911,40
7. Bundskat: 7% af
5.362,00
8. Indregnet restskat
1.000,00
9. Slutskat inkl. indregnet restskat
28.273,40
10. Modregning af negativ skat: 9.300,00 (= 25% af 37.200)og 39.520,00(= 40% af (136.000 - 37.200)), i alt 48.820,00, hvoraf der kan rummes 28.273,40 (resten på 20.546,60 fremføres)
28.973,40
11. Forskudsskat (fx. pålignet B-skat)
-25.000,00
12. Resultat
-25.000,00
Den overskydende skat før procentgodtgørelse er 25.000,00 kr.
C.5.3 Samlet negativ aktieindkomst - ægtefæller
Ifølge PSL § 8 a, stk. 6, modregnes en ægtefælles negative aktieindkomst i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.
Af et eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat. Et eventuelt derefter resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for de fem efterfølgende indkomstår. Negativ skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, modregnes i ægtefællens slutskat. Ved slutskat forstås den beregnede slutskat med tillæg af eventuel indregnet restskat.
Hvis kun den ene ægtefælle har negativ aktieindkomst, beregnes den negative skat med 25% af den del af den samlede negative aktieindkomst, der ikke overstiger 74.400 kr.(2* 37.200 ), og med 40% af den del, der overstiger 74.400 kr. Hvis begge ægtefæller har negativ aktieindkomst, fordeles de 74.400 kr. forholdsmæssigt mellem ægtefællerne.
Eksempel 46
Negativ aktieindkomst, ægtefæller
Indkomst m.v.
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Tab på aktier
-10.000
-90.000
2. Personlig indkomst
130.000
35.300
3. Kapitalindkomst
-20.000
0
4. Ligningsmæssige fradrag
10.000
1.000
5. Skattepligtig indkomst
100.000
34.300
Skatteberegning
6. (Amts-)kommune- og kirkeskat :32,90% af [(5)-33.400]
21.911,40
296,10
7. Bundskat:: 7% af ((2)+½(3)-(4)-33.400))
5.362,00
63,00
8. Indregnet restskat
1.000
0,00
9. Slutskat inkl. indregnet restskat
28.273,40
359,10
10. Modregning af egen negativ skat: 16.740,00 (= 25% af 66.960=25% af 2x37.200x90.000/100.000) og 9.216,00 (= 40% af (90.000 - 66.960)), i alt 25.956,00, hvoraf 359,10 kan modregnes hos Æ2 selv - resten på 25.596,90 modregnes hos Æ1.
-25.596,90
-359,10
11. Æ1: Modregning af egen negativ skat: 1.860,00 (= 25% af 7.440 = 25% af2 x 37.200 x 10.000 /100.000) og 1.024,00 (= 40% af 2.560 = 40% af (10.000 - 7.440)), i alt 2.884,00, heraf kan rummes
-2.676,50
11. Skatter
0,00
0,00
12. Forskudsskat (fx pålignet B-skat)
-25.092,30
-1.000,00
13. Resultat(overskydende skat før procentgodtgørelse)
-25.092,30
-1.000,00
CFC-indkomst
CFC-indkomst (Controlled Foreign Company) omfatter det samlede beløb af indkomst ved beregning af skat efter LL § 16 H, jf. PSL § 4 b, stk. 1.
CFC-indkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst ved beregning af bund-, mellem- og topskat og skat af aktieindkomst, jf. PSL § 4 b, stk. 2. Underskud i et CFC-selskab kan ikke modregnes i anden skattepligtig indkomst.
CFC-skat beregnes med 32% og indgår i slutskatten. CFC-skat nedsættes ikke med skatteværdi af underskud, jf. PSL § 13, eller med skatteværdi af personfradrag, jf. PSL § 12, stk. 2, der kun omfatter skatter nævnt i PSL § 9, men CFC-skat nedsættes med den underliggende udenlandske selskabsskat.
C.6 Underskud - Virksomhedsskatteloven
C.6.1 Indledning
Den skattepligtige kan efter reglerne i VSL vælge at drive selvstændig erhvervsvirksomhed ved at anvende reglerne om virksomhedsordningen eller reglerne om kapitalafkastordningen. De selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke anvender reglerne i VSL, beskattes efter de almindelige skatteregler for personer i PSL.
Skattelovgivningens regler om opgørelse af indkomst af selvstændig erhvervsvirksomhed gælder både for selvstændigt erhvervsdrivende, som anvender PSL's regler, og for selvstændigt erhvervsdrivende, som anvender VSL's regler. Det drejer sig om reglerne i LL, SL, AL m.v. Om opgørelsen af den selvstændige erhvervsvirksomheds indkomst henvises til LVE.
VSL supplerer de almindelige regler med skatteberegningsregler for selvstændigt erhvervsdrivende, som anvender virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Bortset fra disse særlige beregningsregler gælder PSL's regler også for de skattepligtige, som anvender VSL's regler.
Om skatteberegningsregler for selvstændige erhvervsdrivende, der således anvender virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen, henvises til LVE.
C.6.2 Virksomhedsunderskud
C.6.2.1 Virksomhedsordningen
Underskud i en virksomhed, der omfattes af virksomhedsordningen, behandles efter reglerne i VSL § 13, der fastsætter regler om modregning af virksomhedens underskud. Det sker på følgende måde og i denne rækkefølge
1) Opsparet overskud med tillæg af den dertil hørende virksomhedsskat. Modregningen sker i virksomhedens regnskab (§ 13, stk. 1, jf. C.6.2.1.1).
2) Positiv nettokapitalindkomst. Hvis den skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udgang, fradrages underskuddet med et beløb svarende til ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst, selv om den skattepligtiges nettokapitalindkomst herved bliver negativ (§ 13, stk. 2, jf. punkt C.6.2.1.2).
3) Personlig indkomst fra andre indkomstkilder, uanset om den personlige indkomst herved bliver negativ (§ 13, stk. 3, jf. punkt C.6.2.1.3).
Beløb, der modregnes i kapitalindkomst og personlig indkomst, fradrages tillige i den skattepligtige indkomst, uanset om den skattepligtige indkomst herved bliver negativ (§ 13, stk. 4, jf. punkt C.6.2.1.4).
Hvis den skattepligtiges personlige indkomst og/eller skattepligtige indkomst er blevet negativ (yderligere negativ) efter modregning i medfør af § 13, stk. 3, henholdsvis § 13, stk. 4, foretages modregning i en eventuel ægtefælles positive indkomst og/eller fremførsel til senere indkomstår efter reglerne i PSL § 13.
C.6.2.1.1 Modregning af underskud i opsparet overskud - VSL § 13, stk. 1
Indkomstårets underskud inden for virksomhedsordningen modregnes efter VSL § 13, stk. 1, i eventuelt opsparet overskud fra tidligere indkomstår. Dette sker ved, at opsparet overskud med tillæg af hertil svarende virksomhedsskat medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten, således at det samlede beløb modsvarer indkomstårets underskud. Konto for opsparet overskud reduceres med et beløb svarende til en procentdel af underskuddet, jf. nedenfor.
Ved medregning af opsparet overskud ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten anvendes et først ind-først ud-princip således, at tidligst opsparet overskud medregnes forud for senere opsparet overskud.
Overskud opsparet i indkomstårene 1987-1990 skal anvendes før overskud opsparet i indkomståret 1991, der igen skal anvendes før overskud opsparet i indkomstårene 1992-1998, der igen skal anvendes forud for overskud opsparet i indkomståret 1999 og senere indkomstår.
Anvendes overskud, der er opsparet i indkomstårene 1987-1990, reduceres indestående på konto for opsparet overskud med et beløb svarende til halvdelen af underskuddet.
Anvendes overskud, der er opsparet i indkomståret 1991, reduceres indestående på konto for opsparet overskud med et beløb svarende til 62 pct. af underskuddet.
Anvendes overskud, der er opsparet i indkomstårene 1992-1998 indkomstår, reduceres indestående på konto for opsparet overskud med et beløb svarende til 66 pct. af underskuddet.
Anvendes overskud, der er opsparet i indkomståret 1999 eller senere indkomstår, reduceres indestående på konto for opsparet overskud med et beløb svarende til 68 pct. Det opsparede overskud med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat medregnes først efter overførsel til medarbejdende ægtefælle.
Eksempel 47
Modregning af underskud i opsparet overskud
Overskud af virksomhed før overførsel til medarbejdende ægtefælle
120.000
Max. overførsel til medarbejdende ægtefælle
60.000
Resterende overskud
60.000
Renteudgift
100.000
Virksomhedsunderskud
40.000
Opsparet overskud med tillæg af dertil svarende virksomhedsskat
40.000
Virksomhedsindkomst
0
Den virksomhedsskat, der er betalt af det indtægtsførte opsparede overskud fra tidligere indkomstår, fradrages i den skattepligtiges slutskat m.v. eller udbetales kontant efter reglen i VSL §10, stk. 3.
C.6.2.1.2 Modregning af underskud i positiv nettokapitalindkomst - VSL § 13, stk. 2
Et virksomhedsunderskud, der ikke kan rummes i opsparet overskud skal efter VSL § 13, stk. 2, modregnes i den skattepligtiges positive nettokapitalindkomst. Hvis den skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, fradrages underskuddet med et beløb svarende til ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, uanset om den skattepligtiges kapitalindkomst herefter bliver negativ.
Fradraget foretages således hos den, der beskattes af indkomsten fra virksomheden. Herved opnås, at der kan foretages en samlet opgørelse af den skattepligtiges indkomstforhold som følge af virksomhedsordningen, inden der skal foretages overførsel af underskud til en ægtefælle.
Eksempel 48
Modregning af underskud i positiv kapitalindkomst
Ægtefælle 1 er erhvervsdrivende
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1)Kapitalindkomst
Af underskuddet modregnes indtil 20.000 kr. i Æ1's kapitalindkomst og Æ1's skattepligtige indkomst
30.000
-10.000
2)Kapitalindkomst
Af underskuddet modregnes indtil
40.000 kr. i Æ1's kapitalindkomst og Æ1's skattepligtige indkomst
30.000
10.000
3)Kapitalindkomst
Af underskuddet modregnes indtil 20.000 kr. i Æ1's kapitalindkomst og Æ1's skattepligtige indkomst
-10.000
30.000
Hvis begge ægtefæller har underskud, der ikke kan modregnes i opsparet overskud, og begge har positiv kapitalindkomst, modregnes underskuddet i den pågældendes egen positive kapitalindkomst. Ved opgørelsen af, hvor stor en del af den anden ægtefælles underskud, der kan modregnes, jf. eksemplet ovenfor, indgår den pågældende ægtefælles kapitalindkomst således efter modregning af underskud.
C.6.2.1.3 Modregning af underskud i personlig indkomst - VSL § 13, stk. 4
Det følger af VSL § 13, stk. 3, at et resterende underskud, der ikke kan rummes i den skattepligtiges kapitalindkomst, skal modregnes i den skattepligtiges personlige indkomst. Dette gælder også, selv om den personlige indkomst herved bliver negativ (yderligere negativ). En negativ personlig indkomst overføres til en eventuel samlevende ægtefælle eller fremføres til senere indkomstår uden for virksomhedsordningen efter de almindelige regler om overførsel/fremførsel af negativ personlig indkomst i PSL § 13. Der vil således ikke kunne ske fremførsel af underskud inden for virksomhedsordningen.
Akkord
Ved akkord skal der ikke foretages særskilt reduktion af fremførselsberettiget virksomhedsunderskud fra tidligere indkomstår. Reduktion af fremførselsberettiget underskud fra tidligere indkomstår sker efter reglerne i PSL § 13 a.
C.6.2.1.4 Modregning i skattepligtig indkomst - VSL § 13, stk. 4
VSL § 13, stk. 4, præciserer, at når der efter VSL overføres underskud til modregning i kapitalindkomst eller personlig indkomst uden for virksomhedsordningen, modregnes samtidig et tilsvarende beløb i den skattepligtige indkomst. Efter PSL opgøres indkomstarterne særskilt, og kapitalindkomst og personlig indkomst har alene betydning for mellemskat og topskat. Modregningen af virksomhedsunderskud har tillige betydning for bundskat og de kommunale skatter.
C.6.2.1.5 Modregning i beregningsgrundlag for AM/SP-bidrag
I samme omfang, som der fremføres negativ personlig indkomst til fradrag i den selvstændigt erhvervsdrivendes personlige indkomst efter PSL § 13, stk. 3 og 4, skal beløbet fradrages i beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidrag. Dette følger af AMFL § 10, stk. 1, 2. pkt., jf. § 10, stk. 2, 3. pkt.
For selvstændigt erhvervsdrivende, der er omfattet af reglerne om SP-bidrag foretages der ligeledes fradrag ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for SP-bidrag. SP-bidrag opkræves i perioden fra og med det indkomstår, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende fylder 17 år, til og med det indkomstår, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende fylder 64 år (for selvstændigt erhvervsdrivende, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, dog 66 år). Disse regler følger af § 17 f, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
C.6.2.1.6 Fradrag af kapitalpensionsbidrag ved underskud
Hvis modregning af årets virksomhedsunderskud (jf. ovenstående tvungne modregningsrækkefølge) skal foretages i den skattepligtiges personlige indkomst, skal dette ske, før der kan foretages fradrag for bidrag til kapitalpension. TfS 1990, 459 (LSR).
Ved overførsel til ægtefællen eller fremførsel til senere indkomstår efter personskattelovens regler, kan der foretages fradrag for bidrag til kapitalpension før modregning af det overførte/fremførte underskud foretages hos den skattepligtige selv eller ægtefællen.
C.6.2.1.7 Bortseelse fra underskud
I LL 33 H er der mulighed for at bortse fra underskud ved beregning af lempelse for udenlandsk skat, se nærmere D.4.8.3.
Reglen i LL 33 H indebærer, at personer, selskaber m.v. og fonde m.v. omfattet af KSL § 1, SEL § 1, herunder selskaber m.v. omfattet af SEL § 31 og 32, eller FBL § 1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan vælge at se bort fra underskud her i landet eller i udlandet, Færøerne og Grønland.
For personer er det dog en betingelse, at den pågældende underskudsgivende aktivitet indgår i virksomhedsordningen, jf. LL 33 H, stk. 2. Underskuddet, der ses bort fra, fremføres i stedet efter LL § 15. Der kan bortses fra en så stor del af underskuddet, at den skattepligtige indkomst svarer til de samlede positive indkomster fra fremmede stater, Færøerne eller Grønland, som er omfattet af LL § 33 eller en tilsvarende creditbestemmelse i en dobbeltbeskatningsaftale. For personer er det den skattepligtige indkomst, der indgår i virksomhedsordningen, der »kan bortses op til«.
Skatteyderen kan vælge at bortse fra følgende underskud i indkomståret
underskud fra virksomhed her i landet
underskud fra virksomhed i fremmed stat, Færøerne og Grønland, herunder underskud fra andre kilder i (samme) stater, hvori der er overskud omfattet af LL § 33 m.v.
Hvis der bortses fra et beløb mindre end det samlede underskud i det aktuelle år, f.eks. p.g.a. positiv dansk indkomst, fordeles beløbet forholdsvist på de enkelte underskudsgivende kilder.
Når skatteyderen helt eller delvist vælger at bortse fra underskud i det aktuelle indkomstår skal der automatisk også bortses fra fremførselsberettiget underskud fra tidligere indkomstår. Dette følger af, at den skattepligtige indkomst efter (hel eller delvis) bortseelse af det pågældende indkomstårs underskud herefter svarer til årets samlede positive indkomster
fra fremmede stater, Færøerne og Grønland.
I tilfælde, hvor der ikke er underskud i det aktuelle indkomstår, men alene underskud fra et eller flere tidligere indkomstår, vil der kunne bortses fra disse gamle underskud. Er der fremført underskud hidrørende fra flere tidligere indkomstår, og bortses der ikke fra de samlede fremførte underskud, anvendes de ældste underskud først.
C.6.2.2 Kapitalafkastordningen
Underskud i en virksomhed, der omfattes af kapitalafkastordningen, behandles efter reglerne i PSL § 13, se ovenfor.
I det omfang, den skattepligtige har foretaget henlæggelser til konjunkturudligning for tidligere indkomstår, skal den skattepligtige indtægtsføre henlæggelser til konjunkturudligning svarende til underskuddet, jf. VSL § 22 b, stk. 6.
Herefter skal indkomstårets negative personlige indkomst modregnes i det omfang, der er positiv kapitalindkomst. Hvis den skattepligtige ikke er enlig, sker modregningen først i den anden ægtefælles positive personlige indkomst. Et herefter resterende underskud modregnes i ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Denne modregning har alene virkning for opgørelsen af beregningsgrundlagene for mellem- og topskatterne.
C.7 Underskudsbegrænsning
C.7.1 Indledning
Hvis en person opnår tvangsakkord, frivillig akkord eller gældssanering , skal det fremførselsberettigede underskud, som beskrevet ovenfor, begrænses efter de særlige regler i PSL § 13 a. For personer, der er omfattet af virksomhedsordningen, gælder underskudsreglerne i virksomhedsskatteloven. I cirk. nr. 68 af 20. maj 1992 til KKSL, pkt. 29, er der givet en definition på begrebet frivillig akkord. Desuden skal der tillige ske underskudsbegrænsning ved konkurs efter KKSL.
C.7.2. Underskudsbegrænsning ved tvangsakkord, frivillig akkord og gældssanering
En akkord eller en gældssanering indebærer, at uudnyttede, fradragsberettigede underskud nedsættes med det beløb, hvormed gælden er nedsat. I det omfang akkorden er skattepligtig, skal der ikke ske nogen begrænsning i det fremførselsberettigede underskud.
Nedsættelse kan ske såvel af underskud, der stammer fra det år, hvori tvangsakkord stadfæstes, frivillig akkord aftales, eller kendelse om gældssanering er afsagt (gældsnedsættelsesåret) som af underskud fra tidligere år, der ikke er udnyttet ved begyndelsen af gældsnedsættelsesåret.
Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om gældssanering afsiges og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes, nedsættes underskud fra et tidligere år før underskud fra et senere år.
Gældens nedsættelse opgøres fuldt ud som forskellen mellem gældens pålydende og det modtagnes værdi. Underskuddet begrænses med gældseftergivelsen både i den skattepligtige indkomst og i den personlige indkomst.
Hvis der er negativ skat fra aktieindkomst, nedsættes denne efter tilsvarende regler. Gældseftergivelsen har i denne forbindelse en skatteværdi på 40 pct. Hvis der er både negativ skat og underskud, nedsættes underskuddet før den negative skat. Der anses kun så stor en del af underskudsbegrænsningen for brugt, som svarer til underskuddet. Det gælder, selv om underskudsbegrænsning en har virkning for både den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst.
Samlevende ægtefæller
Hvis den skattepligtige er gift, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, sker nedsættelsen af underskud i den skattepligtige indkomst med virkning for det år, hvori akkorden opnås, inden underskuddet overføres til fradrag i den anden ægtefælles indkomst.
Underskudsbegrænsningen sker inden modregning af negativ personlig indkomst i den anden ægtefælles personlige indkomst efter PSL § 13, stk. 4, 1. pkt.
Ejes en virksomhed af den ene ægtefælle, mens underskuddet fratrækkes hos den anden ægtefælle, der driver virksomheden, skal gældseftergivelse, der ikke er anvendt til underskudsnedsættelse hos ejerægtefællen, anvendes til underskudsnedsættelse hos den anden ægtefælle, jf. PSL § 13 a, stk. 2.
C.7.3 Underskudsbegrænsning ved konkurs
I det tilfælde, hvor der foreligger konkurs , skal der ske begrænsninger i det underskud , der efter de almindelige skatteregler kan fremføres. Det følger af KKSL §§ 12, stk. 1, at i det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges og senere indkomstår, kan underskud fra tidligere indkomstår kun fradrages i konkurs indkomsten, og ikke i indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle.
Underskuddene kan dog kun fradrages i konkursindkomsten, hvis de efter PSL §§ 13, stk. 1 og 2, kan fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges.
Underskud, der er omfattet af KKSL §§ 12, stk. 2, kan fremføres i boet under konkursbehandlingen uden hensyn til den tidsmæssige ramme, der er nævnt i de almindelige regler i PSL §§ 13 om underskudsfremførsel. Det er kun det underskud, der efter PSL §§ 13, stk. 1 og 2, kan fremføres til fradrag i skyldnerens skattepligtige indkomst, som kan fremføres i boet. Det beløb, der kan fradrages i konkursindkomsten, er det samme beløb, der kunne være fratrukket i skyldnerens skattepligtige indkomst i dekretåret, hvis dekretet ikke var blevet afsagt. Et eventuelt underskud i den personlige indkomst efter PSL §§ 13, stk. 3 og 4, kan ikke selvstændigt fremføres.
Hvis skyldneren har anvendt virksomhedsordningen, er det dét underskud, der kunne være fratrukket efter virksomhedsordningens regler i dekretåret, der er fradragsberettiget i konkursindkomsten. Det er en forudsætning for fradragsretten, at femårsbegrænsningen ikke er udløbet inden dekretåret. Hvis der er fradragsret i det første år med konkursindkomst, er der imidlertid også fradragsret i de øvrige års konkursindkomst, uanset om femårsbegrænsningen derved overskrides.
Underskud, der opstår i konkursindkomsten, mens boet består, kan fradrages i overskud i andre år under konkursen. Underskuddet kan fremføres eller tilbageføres uden tidsmæssig begrænsning, jf. KKSL §§ 12, stk. 3.
Ægtefælle
Underskud i konkursindkomsten kan derimod ikke fratrækkes i nogen anden indkomst end konkursindkomsten og kan heller ikke overføres til ægtefællen, jf. KKSL §§ 12, stk.4. Hvis en gift person, der erklæres konkurs, ejer en virksomhed, som den anden ægtefælle driver, skal indkomst fra virksomheden fra og med dekretåret henføres til ejerægtefællen og indgå i konkursindkomsten. Det gælder, selv om indkomsten fra virksomheden tidligere blev beskattet hos den ægtefælle, der drev virksomheden.
Tidligere års underskud, der stammer fra virksomheden, kan ikke fremføres hos den, der driver virksomheden, hverken i det år, hvori konkursdekretet er afsagt eller i senere indkomstår, jf. KKSL §§ 12, stk. 5. I stedet fremføres det hos ejerægtefællen, hvor det fradrages i konkursindkomsten. Det kan forekomme, at den ægtefælle, der har drevet den anden ægtefælles virksomhed, ikke alene har underskud fra virksomheden, men i samme år også har andet underskud, der ikke omfattes af konkursen, f.eks. underskud fra fast ejendom. Hvis ægtefællen herudover har lønindkomst, beregnes underskuddet fra virksomheden ved, at man først fratrækker andet underskud i lønindkomsten, jf. KKSL §§ 12, stk. 6. Et eventuelt positivt resultat nedsætter virksomhedens underskud. Virksomhedens underskud nedsættes altså ikke med hele lønindkomsten.
Skat af negativ aktieindkomst
Retten til at fremføre skat af negativ aktieindkomst ved konkurs begrænses på samme måde, som gælder for underskud, KKSL §§ 12 a. I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges og senere indkomstår, kan resterende negativ skat af negativ aktieindkomst ikke modregnes i slutskat hos den skattepligtige eller dennes ægtefælle. Resterende negativ skat hos skyldneren fra tidligere indkomstår, som efter PSL §§ 8 a ellers kunne fratrækkes i slutskatten for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, kan fratrækkes i skatten af konkursindkomsten, jf. KKSL §§ 12 a, stk. 2. Negativ aktieindkomst, der medtages med 70 pct. i konkursindkomsten efter §§ 11, stk. 2, kan ikke fradrages i den øvrige indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle i indkomstår, hvor skyldnerens bo er under konkursbehandling, eller senere indkomstår, jf. §§ 12 a, stk. 3.
C.7.4 Flere underskud
Hvis en skattepligtig har flere underskud, skal underskuddene udlignes i nedenstående rækkefølge
1) Årets virksomhedsunderskud.
2) Årets negative personlige indkomst.
3) Negativ personlig indkomst fra tidligere indkomstår.
4) Årets negative skattepligtige indkomst.
5) Negativ skattepligtig indkomst fra tidligere indkomstår.
Hvis der er flere gamle underskud, udlignes det ældste underskud først.
C.1 Indledning
C.2 Underskudsreglerne i PSL § 13
C.3 Underskud og skatteberegning
C.4 Underskud i personlig indkomst
C.5 Negativ aktieindkomst
C.6 Underskud - Virksomhedsskatteloven
C.7 Underskudsbegrænsning