DK
VEJLEDNING OM BEREGNING AF PERSONLIGE INDKOMSTSKATTER 2000
Statutory Text (2 Articles)
B Beregning af personlige indkomstskatter - PSL §§ 5-8b
B.1 Indledning
Ved skattereformen i 1993 blev beregningen af indkomstskatten til staten ændret således, at den personlige indkomstskat til staten udgjorde summen af bundskat, mellemskat, topskat og skat af aktieindkomst, jf. PSL § 5. Ved lov nr. 487 af 12/6 1996 blev indkomstskatten til staten udvidet med skat af CFC-indkomst. Aktieindkomst og CFC-indkomst indgår ikke i opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. PSL § 4a, stk. 3, og § 4b, stk. 2.
I det følgende belyses de skatteberegningsregler, der er omhandlet i PSL §§ 5-8b. Om de særlige regler for skat af aktieindkomst og skat af CFC-indkomst, henvises endvidere til afsnit C.5. Om underskuddets betydning for skatteberegningen henvises tillige til afsnit C. Ved lov nr. 423 af 26. juni 1998 er der sket justeringer af reglerne, som omhandlet i PSL §§ 5-7 og § 13. Skatterne beregnes i kr. og øre.
B.2 Beregning af indkomstskatter til staten
B.2.1 Enlige personer
Bundskat
Bundskattegrundlaget udgør den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst eller fradrag af halvdelen af negativ nettokapitalindkomst . Herfra trækkes de ligningsmæssige fradrag. Bundskatten i 2000 beregnes med 7% af dette grundlag, jf. PSL § 6, stk. 2.
Mellemskat
Beregningsgrundlaget for mellemskatten opgøres efter PSL § 6 a som den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. I summen af personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst gives et bundfradrag på 164.300 kr. (2000). Herved fremkommer beregningsgrundlaget for mellemskatten. Skatten udgør 6% af beregningsgrundlaget.
Topskat
Beregningsgrundlaget for topskatten for en enlig person opgøres efter PSL § 7, stk. 1, som den personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i PBL § 16, stk. 1, og med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. PBL § 16, stk. 1, omhandler indskud til kapitalpensionsordninger, kapitalforsikring og bidrag til supplerende engangsydelser fra pensionskasser.
Topskatten beregnes som 15% af ovennævnte beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et grundbeløb på 267.600 kr. (2000). Der gives nedslag for skatteloft, se B.6.
Stor negativ kapitalindkomst
Der gælder fra 2000-2005 en overgangsregel i PSL § 25a for personer med stor negativ nettokapitalindkomst i forhold til deres personlige indkomst. For enlige, der har negativ nettokapitalindkomst, beregnes en skatteværdi af den del af den negative kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af den personlige indkomst.
Overgangsreglen i PSL § 25a, stk. 3, anvendes første gang for indkomståret 2000, hvor skatteværdien skal beregnes med 4 pct. For indkomstårene 2001 og 2002 beregnes skatteværdien med 8 pct. For indkomstår 2003 udgør procenten 6. For indkomstår 2004 er procenten 4. For indkomstår 2005 er procenten 2. For indkomstår 2006 og følgende indkomstår udgør procenten 0. Den beregnede skatteværdi fradrages i den skattepligtiges beregnede skatter beregnet efter PSL §§ 6, 6a, 7 og 8a, stk. 2, i den nævnte rækkefølge og herefter forholdsmæssigt i skatter til kommune, amtskommune og kirke. Den beregnede skatteværdi fortabes, i det omfang den ikke kan udnyttes i de nævnte skatter for det pågældende indkomstår. Der er således ikke mulighed for at fremføre uudnyttet skatteværdi i relation til denne overgangsregel.
B.2.2 Gifte personer
Bundskat
Bundskattegrundlaget udgør den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst eller fradrag af halvdelen af negativ nettokapitalindkomst . Herfra trækkes de ligningsmæssige fradrag. Bundskatten i 2000 beregnes med 7% af dette grundlag, jf. PSL § 6, stk. 2.
Hvis en gift person har negativ nettokapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive nettokapitalindkomst, inden bundskat beregnes.
Eksempel 1
Opgørelsen af
bundskattegrundlag
et for ægtepar
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Personlig indkomst
100.000
400.000
2. Kapitalindkomst
-50.000
60.000
3. Modregnet negativ kapitalindkomst
50.000
-50.000
4. Kapitalindkomst efter modregning
(2)+(3)
0
10.000
5. Ligningsmæssige fradrag
5.000
15.000
6. Grundlag for bundskat (1)+(4)-(5)
95.000
395.000
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Personlig indkomst
100.000
400.000
2. Kapitalindkomst
-130.000
60.000
3. Modregnet negativ kapitalindkomst
60.000
-60.000
4. Kapitalindkomst efter modregning (2)+(3)
-70.000
0
5. Kapitalindkomst (4) efter halvering
-35.000
0
6. Ligningsmæssige fradrag
5.000
15.000
7. Grundlag for bundskat (1)+(5)-(6)
60.000
385.000
Det er en forudsætning for anvendelsen af de nævnte regler, at ægtefællerne skattemæssigt anses som samlevende ved indkomstårets udløb .
Negativt bundskattegrundlag
Er en gift persons grundlag for beregning af bundskat efter PSL § 6 for indkomståret 2000 negativt, modregnes den del af det negative beløb, der udgør negativ kapitalindkomst , i den anden ægtefælles grundlag for beregning af bundskat efter PSL § 6, jf. PSL § 25b, der blev indsat ved lov nr. 958 af 20/12 1999. Formålet med bestemmelsen er at skabe neutralitet i beskatningen af ægtefællers kapitalindkomst. Det er en forudsætning for anvendelsen af PSL § 25b, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb .
Eksempel 2
Modregning af negativt bundskattegrundlag
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Personlig indkomst
30.000
500.000
2. Kapitalindkomst
-90.000
0
3. Kapitalindkomst (2) efter halvering
-45.000
0
4. Ligningsmæssige fradrag
1.000
5.000
5. Grundlag for bundskat før modregning efter § 25b (1)+(3)-(4)
-16.000
495.000
6. Modregnet kapitalindkomst efter halvering (3) som kan rummes hos Æ1 og Æ2 i grundlag (5), jf. § 25b
16.000
-16.000
7. Grundlag for bundskat (5)+(6)
0
479.000
Mellemskat
Beregningsgrundlaget for mellemskatten opgøres efter PSL § 6 a som den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. I summen af personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst gives et bundfradrag på 164.300 kr. (2000). Herved fremkommer beregningsgrundlaget for mellemskatten. Skatten udgør 6 % af beregningsgrundlaget.
Hvis en gift person har negativ nettokapitalindkomst , modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive nettokapitalindkomst , inden mellemskat beregnes.
Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst er lavere end bundfradraget på 164.300 kr. (2000), forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et beløb svarende til bundfradraget.
Eksempel 3
Opgørelsen af mellemskattegrundlaget for ægtepar
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Personlig indkomst
100.000
400.000
2. Kapitalindkomst
-50.000
60.000
3. Modregnet negativ kapitalindkomst
50.000
-50.000
4. Kapitalindkomst efter modregning (2)+(3)
0
10.000
5. Grundlag før bundfradrag (1)+(4)
100.000
410.000
6. Bundfradrag
164.300
164.300
7. Overført bundfradrag fra Æ1 (5)-(6)
-64.300
64.300
8. Udnyttet bundfradrag (6)+(7)
100.000
228.600
9. Grundlag for mellemskat (5)-(8)
0
181.400
Det er en forudsætning for anvendelsen af de nævnte regler, at ægtefællerne skattemæssigt anses som samlevende ved indkomstårets udløb.
Topskat
Ægtefællers topskat beregnes i henhold til PSL § 7, stk. 3-9, og beregnes i to led, afhængig af om ægtefællerne samlet skal betale topskat af deres samlede positive nettokapitalindkomst
A. Topskat af personlig indkomst
Hver ægtefælle skal betale topskat af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i PBL § 16, stk. 1.
PBL § 16, stk. 1, omhandler indskud til kapitalpensionsordninger, kapitalforsikring og bidrag til supplerende engangsydelser fra pensionskasser, hvor der maksimalt kan indbetales op til 35.200 kr. (2000).
Topskatten beregnes som 15% af ovennævnte beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et bundfradrag på 267.600 kr. (2000).
B. Topskat af samlede positive nettokapitalindkomst
Ægtefællerne skal herudover betale topskat af den samlede positive nettokapitalindkomst. Denne skat beregnes således
Hos den ægtefælle, der har det højeste grundlag ifølge pkt. A, tillægges ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, og skatten beregnes med 15% af det samlede beløb, der overstiger et bundfradrag på 267.600 kr. (2000).
Hvis ægtefællernes beregningsgrundlag som nævnt i pkt. A er lige store, anses den af ægtefællerne, som har de største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, for at have det højeste beregningsgrundlag efter pkt. A.
C. Fordeling af topskat af samlede nettokapitalindkomst
Ægtefællernes samlede topskat af nettokapitalindkomst udgør herefter forskellen mellem skatten under pkt. B og skatten under pkt. A hos den ægtefælle, der har det højeste beregningsgrundlag.
Ægtefællernes skat af den samlede nettokapitalindkomst skal herefter fordeles mellem ægtefællerne, jf. PSL § 7, stk. 7 og 8. Har kun den ene ægtefælle positiv nettokapitalindkomst , påhviler den samlede skat af ægtefællernes nettokapitalindkomst denne ægtefælle. Hvis begge ægtefæller har positiv nettokapitalindkomst, fordeles skatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem efter forholdet mellem hver enkelt ægtefælles kapitalindkomst.
Det er en forudsætning for sambeskatning af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, at ægtefællerne er samlevende i hele indkomståret og dette udgør en periode på et helt år.
Eksempel 4
Opgørelsen af topskattegrundlag for ægtefæller
Indkomstoplysninger
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
Ægtefælle 1+2
1. Bruttoløn
400.000
100.000
2. AM/SP-bidrag. 9% af (1)
36.000
9.000
3. Skattepligtig lønindkomst
364.000
91.000
4. Indskud på privattegnet kapitalpension
32.000
0
5. Anden kapitalindkomst
13.500
0
6. Renteindtægter
25.000
23.500
7. Renteudgifter
10.000
5.000
8. Befordringsfradrag
11.000
8.000
Opgørelse af topskattegrundlag
9. Personlig indkomst (3)-
(4)
332.000
91.000
10. Kapitalindkomst (5)+(6)-(7)
28.500
18.500
47.000
11. Positiv nettokapital-
indkomst placeres hos Æ1
47.000
12. Indskud på kapitalpension
32.000
13. Bundfradrag1
267.600
267.600
14. Grundlag for topskat af
personlig indkomst med
tillæg af kapitalpensionsindskud (9)+(12)
364.000
15. Topskat af personlig
indkomst efter nedslag
for skatteloft 15% af
(14)-(13)
14.460,00
16. Topskattegrundlag vedr.
Æ1+Æ2 nettokapitalind
komst (14)+(11)
411.000
17. Skat af nettokapitalindkomst 15% af (16)-(13)
21.510,00
18. Ægtefællernes samlede
topskat af nettokapital-
indkomst (17)-(15)
7.050,00
19. Æ1's andel af (18),
7.050,00*28.500/47.000
4.275,00
20. Æ2's andel af (18),
7.050,00*18.500/47.000
2.775,00
21. Samlet topskat
18.735,00
2.775,00
1) ikke udnyttet bundfradrag kan ikke udnyttes af ægtefællen
Stor negativ kapitalindkomst
Der gælder fra 2000-2005 en overgangsregel i PSL § 25a for personer med stor negativ nettokapitalindkomst i forhold til deres personlige indkomst. For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, beregnes skatteværdien af den del af ægtefællernes samlede negative nettokapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af ægtefællernes samlede personlige indkomst. Hvis den personlige indkomst er negativ eller nul, beregnes skatteværdi af hele den negative nettokapitalindkomst.
Overgangsreglen i PSL § 25a, stk. 3, anvendes første gang for indkomståret 2000, hvor skatteværdien skal beregnes med 4 pct. For indkomstårene 2001 og 2002 beregnes skatteværdien med 8 pct. For indkomstår 2003 udgør procenten 6. For indkomstår 2004 er procenten 4. For indkomstår 2005 er procenten 2. For indkomstår 2006 og følgende indkomstår udgør procenten 0. Den beregnede skatteværdi fradrages i den skattepligtiges beregnede skatter beregnet efter PSL §§ 6, 6a, 7 og 8a, stk. 2, i den nævnte rækkefølge og herefter forholdsmæssigt i skatter til kommune, amtskommune og kirke. For ægtefæller modregnes skatteværdien i de beregnede skatter hos den ægtefælle, der har negativ nettokapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af den personlige indkomst. Hvis begge ægtefæller har negativ nettokapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af deres egen personlige indkomst, fordeles skatteværdien imellem dem.
Den beregnede skatteværdi fortabes, i det omfang den ikke kan udnyttes i de nævnte skatter for det pågældende indkomstår. Der er således ikke mulighed for at fremføre uudnyttet skatteværdi i relation til denne overgangsregel. Hvis en gift person helt eller delvis ikke kan udnytte skatteværdien til fradrag i sine skatter, kan den uudnyttede del dog overføres til fradrag i den anden ægtefælles skatter for det pågældende indkomstår.
B.2.3 Amtskommunal/kommunal indkomstskat og kirkeskat
Kommunal og amtskommunal indkomstskat samt kirkeskat beregnes med den for indkomståret gældende beskatningsprocent i skattekommunen. Det vil sige den kommune, hvor den skattepligtige har bopæl den 5. september i året forud for kalenderåret, jf. § 2 i lov om kommunal indkomstskat (lov bek. nr. 770 af 13.10.1999), amtskommuneskatteloven og lov om folkekirkens økonomi.
Pligten til at betale kirkeskat til folkekirken omfatter kun medlemmer af folkekirken.
Beskatningsgrundlaget for de (amts-)kommunale indkomstskatter og kirkeskat er den skattepligtige indkomst. De amtskommunale og kommunale skatteprocenter og kirkeskatteprocenten fastlægges i oktober måned i året forud for indkomståret.
Begrænset skattepligtige skal i henhold til lov om kommunal indkomstskat betale kommunal og amtskommunal indkomstskat med den gennemsnitlige kommunale og amtskommunale beskatningsprocent for det pågældende indkomstår, nedrundet til nærmeste hele procent. For indkomståret 2000 er procenten fastsat til 32 uden kirkeskat, da de begrænsede skattepligtige ikke betaler kirkeskat.
B.3 Skat af aktieindkomst
Beskatningen af aktieindkomst afhænger af, hvorvidt aktieindkomsten overstiger et progressionsbundbeløb på 37.200 kr. (2000) , jf. PSL § 8 a. Om beskatning af negativ aktieindkomst, se C.5.
B.3.1 Aktieindkomst under progressionsgrænsen
Aktieindkomst, der ikke overstiger 37.200 kr. (2000) , beskattes endeligt med 25 pct.
Skatten af aktieindkomst under progressionsgrænsen er endelig og svarer for udbytters vedkommende til den udbytteskat, som selskabet har indeholdt. At skatten er endelig indebærer, at der ikke kan modregnes skatteværdi af negativ skattepligtig indkomst eller skatteværdi af personfradrag. Dette gælder også i de tilfælde, hvor der ikke er indeholdt skat, f.eks. ved maskeret udlodning og i tilfælde, hvor aktieavancer indgår i aktieindkomsten (salg fra beholdninger af børsnoterede aktier på over 117.300 kr. (2000) og salg af unoterede aktier efter en ejertid på tre år eller mere samt salg af idéaktier, jf. ABL § 2e og PSL § 4, stk. 1, nr. 4 og ABL § 4a, stk. 1, nr. 4, ). De nærmere regler om beløbsgrænsen fremgår af ABL § 4, stk. 2 og § 7, stk. 1. I det omfang, der ikke er indeholdt udbytteskat af aktieindkomsten, forhøjes modtagerens slutskat med det manglende beløb.
Såfremt den indeholdte udbytteskat overstiger 25 pct. af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i den skattepligtiges slutskat på linie med alle andre foreløbige skatter. Er den samlede aktieindkomst negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i slutskatten. I det omfang den indeholdte udbytteskat overstiger slutskatten, udbetales den som overskydende skat.
Refusion af indeholdt udbytteskat kommer kun på tale ved tab som følge af salg af unoterede aktier, der har været ejet i tre år eller mere eller salg af idéaktier, jf. ABL § 2e og PSL § 4a, stk.1, nr. 4. Det skyldes, at tab på aktier i andre tilfælde enten ikke kan fradrages eller alene kan modregnes i gevinster på andre aktier, jf. detailreglerne i ABL. Når den skattepligtige har tab på unoterede aktier, der har været ejet tre år eller mere , skal alt udbytte selvangives, for at der kan opnås refusion af den indeholdte udbytteskat.
B.3.2 Aktieindkomst over progressionsgrænsen
Aktieindkomst, der overstiger 37.200 kr. (2000) , beskattes med 40 pct. af det overskydende beløb. 40 pct.-skatten er i modsætning til 25 pct.-skatten ikke endelig, og der kan således foretages modregning heri af skatteværdi af negativ skattepligtig indkomst, jf. PSL § 13, stk. 1 og 2, og skatteværdi af personfradrag, jf. PSL § 9.
Eksempel 5
Opgørelsen af aktieskat i et tilfælde med tab ved salg af unoterede aktier for en enlig skatteyder
Opgørelse af aktieindkomst
1. Tab ved salg af unoterede aktier efter 3 års ejertid
-150.000
2. Udbytte af danske aktier
200.000
3. Indeholdt udbytteskat efter KSL § 65: 25% af (2)
50.000,00
4. Aktieindkomst (1)+(2)
50.000
5. Progressionsgrænse for 2000
37.200
6. Aktieindkomst over progressionsgrænse
12.800
Opgørelse af årets skatter
7. Ârets indkomstskatter før skat af aktieindkomst, eksempelvis
168.766,80
8. Skat af aktieindkomst over progressionsgrænse: 40% af (6)
5.120,00
9. Skat af aktieindkomst under progressionsgrænse: 25% af (5)
9.300,00
10. Samlet skat: (7)+(8)+(9)
183.186,80
Ârsopgørelsen
11. Forskudsskat: Indeholdt A-skat, eksempelvis
190.000,00
12. Indeholdt udbytteskat af aktieindkomst over progressionsgrænse: 25% af 200.000
50.000,00
13. Forskudsskat i alt
240.000,00
14. Beregnet skat (7)+(8)+(9)
183.186,80
15. Ârets overskydende skat (16)-(17)
56.813,20
B.3.3 Negativ aktieindkomst
Hvis aktieindkomsten er negativ, beregnes negativ skatteværdi på 25 pct. af beløb, der ikke overstiger 37.200 kr. (2000) , og med 40 pct. af et eventuelt overskydende beløb. Den negative skatteværdi modregnes i den skattepligtiges slutskatter, og et eventuelt overskydende skattebeløb fremføres til modregning i slutskatterne for de fem efterfølgende indkomstår inklusive indregnet restskat. Negativ aktieindkomst er desuden beskrevet i afsnit C.
B.3.4 Samlevende ægtefæller
Hvis et ægtepar er samlevende ved indkomstårets udløb, kan en eventuel uudnyttet del af progressionsbundbeløbet overføres til den anden ægtefælle, jf. PSL § 8a, stk. 4. Det vil sige, at hvis den ene ægtefælles aktieindkomst eksempelvis er 20.000 kr., forhøjes den anden ægtefælles progressionsbundbeløb med differencen mellem 37.200 kr. - 20.000 kr. og udgør herved 37.200 kr. + 17.200 kr. = 54.400 kr.
Hvis den ene ægtefælles aktieindkomst er negativ, men nominelt lavere end den anden ægtefælles positive aktieindkomst, modregnes det negative beløb i den anden ægtefælles positive aktieindkomst, og den anden ægtefælle har derudover to progressionsbundbeløb.
Hvis den ene ægtefælle har negativ aktieindkomst, der nominelt overstiger den anden ægtefælles positive aktieindkomst, foretages først modregning. Af det negative nettobeløb beregnes herefter negativ skat på 25 pct. af beløb, der ikke overstiger 74.400 kr. , og 40 pct. af et eventuelt overskydende beløb.
Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst fordeles beløbet på 74.400 kr. forholdsmæssigt mellem ægtefællerne, jf. PSL § 8a, stk. 6. Negativ skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges øvrige skatter, fradrages i ægtefællens skatter, og et resterende beløb fremføres til modregning i senere års skatter, herunder ægtefællens skatter.
B.4 Personfradrag
B.4.1 Fuldt skattepligtige
Fuldt skattepligtige personer her i landet har et personfradrag på 33.400 kr. (2000) , jf. PSL § 10, stk. 1. Dog udgør personfradraget et beløb på 24.000 kr. (2000) for personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, jf. PSL 10, stk. 2.
Der gives personfradrag ved skatteberegningen, idet de beregnede skatter nedsættes med skatteværdien af personfradraget, jf. PSL § 9. De beregnede indkomstskatter til stat, (amts-)kommune samt kirke nedsættes efter PSL § 12, stk. 1, hver for sig med en procentdel af personfradraget.
Hvis skatteværdien af det statslige personfradrag ikke kan udnyttes ved beregningen af bundskat, mellemskat, topskat eller skat af aktieindkomst over 37.200 kr. (2000) , anvendes den ikke udnyttede del til nedsættelse af de øvrige skatter, jf. PSL § 12, stk. 2.
Der gives ikke personfradrag ved beregningen af skat af indkomst, der er omfattet af 25 pct.-beskatning efter KSL § 48 E (forskere m.v.). Om denne beskatningsform henvises til LVD, D.B.5.
B.4.2 Samlevende ægtefæller
Hvis en gift person, der er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, efter modregning af skatteværdier af personfradragene i egne indkomstskatter har uudnyttede skatteværdier, omregnes disse til fradragsbeløb og overføres til ægtefællen. Her beregnes skatteværdierne med ægtefællens egne skatteprocenter, og der foretages en lignende modregning som ovenfor anført. Et herefter uudnyttet personfradrag kan ikke fremføres til anvendelse i efterfølgende indkomstår.
B.4.3 Skatteværdi af personfradrag
Skatteværdien af personfradraget, jf. PSL § 12, stk. 1, ved beregning af indkomstskat til staten beregnes med skattesatsen i PSL § 6 for bundskatten til staten. Den således beregnede skatteværdi modregnes i bundskatten og eventuelt i mellemskatten, topskatten, og skat af aktieindkomst over progressionsbundbeløbet i PSL § 8 a i nævnte rækkefølge.
De (amts-)kommunale indkomstskatter og kirkeskat , jf. PSL § 12, stk. 2, nedsættes med skatteværdien af personfradraget beregnet med de (amts-)kommunale skatteprocenter og kirkeskatteprocenten for medlemmer af folkekirken.
Hvis skatteværdien af personfradraget ved beregning af henholdsvis indkomstskat til staten og de kommunale indkomstskatter overstiger det beregnede skattebeløb, anvendes den uudnyttede del af skatteværdien til nedsættelse af de øvrige indkomstskatter.
Uudnyttet personfradrag og bortseelse fra udenlandsk indkomst
Ved opgørelsen af eventuelt uudnyttet personfradrag, som efter PSL § 10, stk. 3, kan benyttes til nedsættelse af den anden ægtefælles skatter, er der ikke hjemmel til at bortse fra udenlandsk indkomst, jf. ØLD af 14. feb. 1974, skd. 57.160 og Skat 1986.11.655 (TfS 1986576). Om bortseelse fra udenlandsk indkomst, se C.3.3.4.
B.4.4 Begrænset skattepligtige
Begrænset skattepligtige personer er i visse tilfælde berettigede til personfradrag ved skatteberegningen efter tilsvarende regler, som gælder for fuldt skattepligtige personer.
Personfradrag gives således kun ved begrænset skattepligt af indkomst omfattet af KSL § 43, stk. 1 eller 2, litra b, c, d og f.
Der gives ikke personfradrag ved beregning af skat af indkomst, der er omfattet af reglerne om 30 pct.-beskatning af bruttoindtægten i KSL § 48 C (visse søfolk m.v.), samt for personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 , samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), jf. PSL § 10, stk. 5 .
Er begge ægtefæller begrænset skattepligtige, får hver ægtefælle sit personfradrag ved skatteberegningen. Muligheden for overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller, jf. PSL § 10, stk. 3, forudsætter derimod efter KSL § 4, stk. 2 og 6, at de begge er fuldt skattepligtige her til landet.
For begrænset skattepligtige efter KSL § 2, stk. 1, litra a, jf. KSL § 43, stk. 1, (lønmodtagere) er der i stedet mulighed for fradrag efter LL § 9 F.
B.5 Omregning af delårsindkomst til helårsindkomst
Hvis indkomstansættelsen for en person omfatter en periode, der er kortere end et år (delårsperiode), skal indkomsten omregnes til helårsindkomst, jf. PSL § 14. Omregningen omfatter skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, der omregnes hver for sig. Indkomstskatten beregnes af helårsindkomsten og nedsættes med skatteværdien af personfradrag. De beregnede skatter, opgjort for hver skat for sig, nedsættes efter forholdet mellem indkomsten i delårsperioden og helårsperioden.
Reglerne om omregning af delårsindkomst finder anvendelse i de tilfælde, hvor beskatningsperioden ikke udgør et helt år, f.eks. ved dødsfald eller ved ophør af fuld skattepligt som følge af fraflytning samt ved indtræden af fuld skattepligt som følge af tilflytning fra udlandet. Reglerne om omregning finder ikke anvendelse på aktieindkomst.
Ved omregning af delårsindkomst skelnes der på den ene side mellem engangsindtægter og -udgifter og på den anden side løbende indtægter og udgifter.
Engangsindtægter og -udgifter er kendetegnet ved, at de ikke påvirkes af indkomstårets længde. Som eksempler på engangsindtægter og -udgifter kan nævnes indbetalinger til pensionsopsparing, med mindre de betales løbende f.eks. hver måned med lige store beløb, forsikringspræmier, der betales en gang om året, indkomstskattepligtige gaver m.v. Engangsindtægter og -udgifter indgår med samme beløb i delperiodens indkomst og i helårsindkomsten. Indtægter og udgifter, der kun således oppebæres/afholdes en enkelt gang om året eller få gange om året, må ikke påvirke indkomsten med et større beløb, end hvad der i alt kan forventes indvundet/afholdt i et helt år.
Løbende indtægter og udgifter omfatter sædvanligvis lønindkomst, renteindtægter og -udgifter. De løbende indkomster og udgifter omregnes til helårsindkomst efter forholdet mellem delperiodens længde og et helt år. Lønmodtagerudgifter reduceres med det i LL §§ 9, stk. 1, omhandlede bundfradrag, inden udgifterne omregnes til helårsindkomst. Bundfradraget nedsættes således ikke, selv om skattepligtsperioden er kortere end et år.
Der skal ikke foretages helårsomregning, hvis indkomstansættelsen er kortere end 1 år for personer, der har valgt at blive beskattet efter reglerne i KSL, afsnit I A, se TfS,2000,74.
B.6 Skatteloftet
Hvis summen af indkomstskatteprocenterne til staten, den kommunale og den amtskommunale indkomstskatteprocent udgør mere end 59 pct., nedsættes satsen for beregning af topskatten med forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 59 pct, jf. PSL § 19.
Den beregnede forskel udgør nedslagsprocenten .
Der beregnes også nedslag i tilfælde, hvor der for den skattepligtige beregnes topskat, men ikke en eller flere af de øvrige indkomstskatter.
Kirkeskatten holdes uden for skatteloftet og skal for medlemmer af folkekirken svares ud over de 59 pct.
B.7 Eksempler på beregning af personlige indkomstskatter for 2000
I det følgende belyses skatteberegningen ud fra en række eksempler, der alene skal illustrere de ovenfor beskrevne regler. Den amtskommunale, kommunale skatteprocent og kirkeskat er henholdsvis 11,4%, 19,9% og 0,50% i 2000. Den samlede beskatningsprocent bliver således 59,8%
Bundskat: 7%
Mellemskat: 6%
Topskat: 15%
Amtsskat: 11,4%
Kommunal skat: 19,9%
Kirkeskat: 0,50%
Det vil sige, at nedslaget for skatteloft udgør 59,8%-0,50%-59% = 0,3% , jf. B.6. I de tilfælde, hvor der skal beregnes nedslag for skatteloft, udgør topskatteprocenten efter nedslag 14,7 . Øvrige forudsætninger for beregningerne fremgår af eksemplerne.
B.7.1 Skatteberegning for enlige
Eksempel 6
Skatteberegning for en enlig skatteyder
Den skattepligtige er fuldt skattepligtig her i landet og over 18 år og under 67 år. Endvidere har vedkommende så høj en indkomst, at vedkommende betaler topskat.
Skatteberegning 2000
1. Bruttoløn
463.102
2. ATP, eget bidrag
389
3. Pensionsordn. med løb. udb. (5% eget bidrag)
23.154
4. AM-bidrag 8% af (1)-(2)-(3)
35.164
5. Særlig pensionsopsparing 1% af (1)-(2)-(3)
4.395
6. Skattepligtig lønindkomst (1)-(2)-(3)-(4)-(5)
400.000
7. Indskud på privattegnet kapitalpension
32.000
8. Anden kapitalindkomst
13.500
9. Renteindtægter
25.000
10. Renteudgifter
25.000
11. Befordringsfradrag
3.000
12. Fagligt kontingent m.v.
8.000
Indkomstopgørelse
13. Personlig indkomst (6)-(7)
368.000
14. Kapitalindkomst (8)+(9)-(10)
13.500
15. Ligningsmæssigt fradrag (11)+(12)
11.000
16. Skattepligtig indkomst (13)+(14)-(15)
370.500
Skatteberegning
17. (Amts-)kommunal indkomstskat og kirkeskat, grundlag: Skattepligtig indkomst (16): 31,80% af 370.500
117.819,00
18. Bundskat, grundlag: (13)+(14)-(15): 7% af 370.500
25.935,00
19. Mellemskat, grundlag: personlig indkomst+positiv nettokapitalindkomst (13)+(14): 6% af (368.000+13.500-164.300)2)
13.032,00
20. Topskat, grundlag: Personlig indkomst+kapitalpensionsindskud+positiv nettokapitalindkomst(13)+(7)+(14): 15% af
(368.000+32.000+13.500-267.600)3)
21.885,00
21. Nedslag for skatteloft: 0,3% af (368.000+32.000+13.500-267.600)
437,70
22. Samlet indkomstskat (17)+(18)+(19)+(20)-(21)
178.233,30
23. Skatteværdi af personfradrag vedr. kommunal indkomstskat m.v.: 31,80% af 33.400
10.621,20
24. Skatteværdi af personfradrag vedr. bundskat: 7% af 33.400
2.338,00
25. Indkomstskat efter personfradrag
165.274,10
2) 164.300 kr. bundfradrag vedr. mellemskat 2000
3) 267.600 kr. bundfradrag vedr. topskat 2000
Eksempel 7
Omregning af delårsindkomst
Den skattepligtige flytter til udlandet den 31. maj 2000. For perioden 1. januar til 31. maj 2000 har vedkommende modtaget en skattepligtig lønindkomst pr. mdr. på 30.000 kr. efter AM/SP-bidrag, renteindtægt på 21.500 kr. Endvidere har vedkommende befordringsfradrag og fagligt kontingent på 10.000 kr. Endelig har vedkommende modtaget en skattepligtig engangsindtægt på 3.800 kr., der beskattes som personlig indkomst. Antal skattepligtsdage er 152 .
Skatteberegning 2000
Indkomstopgørelse for 1. januar-31. maj 2000
1. Skattepligtig lønindkomst eft. AM/SP-bidrag
150.000
2. Engangsindtægt (personlig indkomst)
3.800
3. Renteindtægter (for 1. januar-31. maj 2000)
21.500
4. Befordringsfradrag og fagligt kontingent m.v.
10.000
5. Skattepligtig indkomst (1)+(2)+(3)-(4)
165.300
Delårsindkomst omregnes til helårsindkomst
6. Personlig indkomst (løbende) (1)*365/152
360.197
7. Personlig indkomst (engang)
3.800
8. Personlig indkomst, i alt
363.997
9. Kapitalindkomst (3)*365/152
51.628
10. Fradrag i skattepligtig indkomst (4)*365/152
24.013
11. Skattepligtig indkomst (8)+(9)-(10)
391.612
Skatteberegning, helårlig
12. Amts-, kommune- og kirkeskat, grundlag
skattepligtig indkomst, 31,80% af [(11)-33.400]
113.911,41
13. Bundskat, grundlag:(8)+(9)-(10), 7% af [(8)+(9)-(10)-33.400]
25.074,84
14. Mellemskat, grundlag: personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst, 6% af [(8)+(9)-164.300]
15.079,50
15. Topskat, grundlag: personlig indkomst+kapitalpensionsindskud+positiv nettokapitalindkomst, (15%-0,3%) af [(8)+(9)-267.600)]
21.759,68
16. Samlet indkomstskat af helårsindkomst,
(12)+(13)+(14)+(15)
175.825,42
Opgørelse af delårsskat. Den beregnede helsårsskat nedsættes efter forholdet mellem de delårsbeløb og helårsbeløb, der udgør beregningsgrundlaget for skatten før bundfradrag
17. Amts-, kommune- og kirkeskat, (12)*(5)/(11)
48.082,17
18. Bundskat, (13)*(5)/(11)
10.584,12
19. Mellemskat, (14)*[(1)+(2)+(3)/(8)+(9)]
6.360,14
20. Topskat, (15)*[(1)+(2)+(3)/(8)+(9)]
9.177,67
21. Samlet skat, (17)+(18)+(19)+(20)
74.204,08
Eksempel 8
Omregning af delårsindkomst-kapitalpension
Enlig skatteyder med 31 skattepligtsdage om en lønindkomst efter ATP-bidrag på 40.000 kr. i 2000. I lønindkomsten er ikke medregnet indskud til arbejdsgiveradministreret kapitalpension. Dette indskud udgør 1.000 kr. (skatteyders eget bidrag + arbejdsgivers). Skatteyder har indbetalt 5.000 kr. til en privattegnet pensionsordning med løbende udbetaling og 10.000 kr. til en privattegnet kapitalpensionsordning. Skatteyder har ikke positiv nettokapitalindkomst og får ikke nedslag for skatteloft.
Indkomstopgørelse for 1. januar - 31.januar 2000
1. Bruttoløn efter ATP-bidrag
40.000
2. 9% AM/SP-bidrag af (1)
3.600
3. Indskud til privattegnet pensionsordning med løbende udbetaling
5.000
4. Indskud til privattegnet kapitalpensionsordning
10.000
5. Personlig indkomst: (1)-(2)-(3)-(4)
21.400
Delårsindkomst omregnes til helårsindkomst
6. Personlig indkomst (løbende): ((1)-(2))*365/31
428.581
7. Fradrag i personlig indkomst (engang): (3)+(4)
15.000
8. Personlig indkomst i alt: (6)-(7)
413.581
Topskatteberegning, helårlig
9. Indskud på arbejdsgiveradministreret kapitalpension
1.000
10. Topskat, grundlag: personlig indkomst+kapitalpensionsindskud+positiv kapitalindkomst (8)+(4)+((9)*365/31)): 15% af (413.851+10.000+11.774+0-267.600)
25.163,25
Opgørelse af delårsskat. Den beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem de delårsbeløb og helårsbeløb, der udgør beregningsgrundlaget for skatten før bundfradrag.
11. Topskat: (10)*[(5)+(4)+(9)/(8)+(4)+((9)*365/31)]
1.872,69
Eksempel 9
Opgørelsen af bundskattegrundlag og fradrag for stor negativ kapitalindkomst
Enlig skatteyder med negativ kapitalindkomst. I 2000 skal halvdelen af negativ kapitalindkomst tillægges bundskattegrundlaget. Endvidere skal skatteværdien af den del af negativ kapitalindkomst, der overstiger 20% af den personlige indkomst modregnes i rækkefølgen den beregnede bundskat, mellemskat, topskat og skat af aktieindkomst, herefter skatter til kommune, amtskommune og kirke.
Ligningsoplysninger
1. Skattepligtig lønindkomst efter AM/SP-bidrag
250.000
2. Indskud på privattegnet kapitalpension
32.000
3. Renteindtægter
25.000
4. Renteudgifter
100.000
5. Befordringsfradrag
3.000
6. Fagligt kontingent
8.000
Indkomstopgørelse
Personlig indkomst
7. Skattepligtig lønindkomst
250.000
8. Indskud på kapitalpension
32.000
9. Personlig indkomst i alt (7)-(8)
218.000
Kapitalindkomst
10. Renteindtægter
25.000
11. Renteudgifter
100.000
12. Kapitalindkomst i alt (10)-(11)
-75.000
Ligningsmæssige fradrag
13. Befordringsfradrag
3.000
14. Fagligt kontingent
8.000
15. Ligningsmæssige fradrag i alt (13)+(14)
11.000
16. Skattepligtig indkomst: (9)+(12)-(15)
132.000
Skatteberegning
17. Amts-, kommune- og kirkeskat: 31,80% af 132.000
41.976,00
18. Bundskat: 7% af [(9)+½(12)-(15)]
11.865,00
19. Mellemskat: 6% af [(9)-164.300]
3.222,00
20. Topskat: 14,7% af
0,00
21. Indkomstskatter i alt (17)+(18)+(19)+(20)
57.063,00
Nedslag for negativ nettokapitalindkomst
22. 20% af (9)
43.600
23. Skatteværdi af negativ nettokapitalindkomst (12), der overstiger (22): 4% af (numerisk (12)-43.600)
1.256,00
24. Skatteværdi af personfradrag vedr, kommunal indkomstskat mv: 31,80% af 33.400
10.621,20
25. Skatteværdi af personfradrag vedr. bundskat: 7% af 33.400
2.338,00
26. Indkomstskat efter fradrag for skatteværdi af negativ nettokapitalindkomst og personfradrag
42.847,80
B.7.2 Skatteberegning for gifte personer
Eksempel 10
Skatteberegning for et ægtepar
Eksemplet illustrerer skatteberegning for et ægtepar, der er samlevende i hele indkomståret, og dette har udgjort et helt år. Ægteparret betaler topskat af den samlede nettokapitalindkomst, og skatterne heraf skal fordeles forholdsmæssigt imellem dem.
Skatteberegning 2000
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
Indkomstoplysninger
1. Personlig indkomst efter AM/SP
400.000
150.000
2. Indskud på kapitalpension
32.000
3. Personlig indkomst, i alt
368.000
150.000
Kapitalindkomst
4. Renteindtægter
25.000
15.000
5. Renteudgifter
25.000
20.000
6. Anden kapitalindkomst
13.500
13.500
7. Kapitalindkomst, i alt
13.500
8.500
Ligningsmæssige fradrag
8. Befordring
3.000
1.000
9. Fagligt kontingent
8.000
6.000
10. Ligningsmæssige fradrag, i alt
11.000
7.000
Skattepligtig indkomst
11. Personlig indkomst
368.000
150.000
12. Kapitalindkomst
13.500
8.500
13. Ligningsmæssige fradrag
11.000
7.000
14. Skattepligtig indkomst, i alt
370.500
151.500
Skatteberegning
Amts-, kommune- og kirkeskat: Grundlag: Skattepligtig indkomst (14)
15. Æ1: 31,80% af 370.500
117.819,00
16. Æ2: 31,80% af 151.500
48.177,00
Bundskat, grundlag: (11)+(12)-(13)
17. Æ1: 7% af 370.500
25.935,00
18. Æ2: 7% af 151.500
10.605,00
Mellemskat, grundlag: personlig indkomst+positiv nettokapitalindkomst, (11)+(12). 6% af grundlag over 164.300 kr.
19. Æ1: 6% af (368.000+13.500-
164.300-5.800)
12.684,00
20. Æ2: 6% af (150.000+8.500-
164.300)
0
Topskat af personlig indkomst+ kapitalpensionsindskud, (11)+(2),
efter nedslag for skatteloft, jf.
PSL § 7, stk. 4.
21. Æ1: 14,7% af (368.000+32.000-
267.600)
19.462,80
22. Æ2: 14.7% af (150.000-267.600)
0
Topskat af samlet positiv nettokapitalindkomst. Beregnes hos Æ1, da Æ1 har størst personlig indkomst
m.v. Ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst udgør 22.000 kr.
23. Æ1: 14,7% af (368.000+32.000+ 22.000-267.600)= 22.696,80. For at få ægtefællernes samlede topskat af kapitalindkomst fratrækkes Æ1's topskat, jf. PSL § 7, stk. 6, (20): 22.696,80-19.462,80=3.234,00. Da begge ægtefæller har positiv kapitalindkomst, fordeles skattebeløbet efter forholdet mellem hver enkelt af Æ1's og Æ2's kapitalindkomst.
24. Æ1: 3.234,00*13.500/22.000
1.984,50
25. Æ2: 3.234,00*8.500/22.000
1.249,50
Samlet indkomstskat
177.885,30
60.031,50
26. Skatteværdi af personfradrag vedr. kommunal indkomstskat mv.: 31,80% af 33.400
10.621,20
10.621,20
27. Skatteværdi af personfradrag vedr. bundskat: 7% af 33.400
2.338,00
2.338,00
28. Samlet indkomstskatter efter personfradrag
164.926,10
47.072,30
Eksempel 11
Negativ nettokapitalindkomst og uudnyttet bundfradrag
Ægtefællerne har samlet negativ nettokapitalindkomst. Den ene ægtefælle kan ikke fuldt ud udnytte bundfradraget vedr. mellemskat. Dvs. ikke-udnyttet bundfradrag overføres til den anden ægtefælle. Der skal desuden ske modregning af negativt kapitalindkomst mellem ægtefællerne. Endelig fragår halvdelen negativ nettokapitalindkomsten i bundskattegrundlaget . Ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb og begge er fuldt skattepligtige her til landet.
Skatteberegning 2000
Indkomstopgørelse
Ægtegælle 1
Ægtefælle 2
1. Personlig indkomst efter AM/SP-
bidrag
400.000
130.000
2. Kapitalindkomst
-40.000
1.500
3. Ligningsmæssige fradrag
18.000
14.000
4. Skattepligtig indkomst (1)+(2)-
(3)
342.000
117.500
Skatteberegning
5. Amts-, kommune- og kirkeskat
31,8% af (4)
108.756,00
37.365,00
6. Bundskat
Æ1: 7% af 7% af [(1)-(3)]
25.392,50
8.120,00
7. Mellemskat, Æ1: 6% af [(1)- 164.300-34.300].
12.084,00
8. Mellemskat, Æ2: Da Æ2's beregningsgrundlag efter modregning af kapitalindkomst er under 164.600 kr., jf. B.2.2., betales ingen mellemskat. Æ1's bundfradrag forhøjes med 164.300-130.00 = 34.300, se (7)
0
9. Topskat efter nedslag for skatteloft: 14,7% af [(1)-267.600). Der skal ikke beregnes topskat efter PSL § 7, stk. 5, da ægtefællernes samlede kapitalindkomst er negativ.
19.462,80
0
10. Samlet indkomstskat før personfradrag
165.695,3
45.485,00
11. Skatteværdi af personfradrag vedr. kommunal indkomstskat m.v.
10.621,20
10.621,20
12. Skatteværdi af personfradrag vedr. bundskat
2.338,00
2.338,00
13. Samlet indkomstskat efter personfradrag
152.736,10
32.525,80
Eksempel 12
Uudnyttet skatteværdi af personfradrag og mellemskattebundfradrag
En ægtefælle kan ikke udnytte skatteværdien af personfradraget, fordi denne ikke har skattepligtig indkomst eller aktieindkomst over progressionsgrænsen. Den ikke udnyttede del nedsætter den anden ægtefælles beregnede skatter. Ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Endvidere overføres uudnyttet mellemskattebundfradrag. Derimod kan uudnyttet topskattebundfradrag ikke overføres.
Skatteberegning 2000
Indkomstoplysninger
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Lønindkomst efter AM/SP-bidrag
364.000
0
2. Befordringsfradrag
8.000
0
3. Fagligt kontingent
7.000
0
4. Renteindtægter
25.000
0
5. Renteudgifter
10.000
0
6. Kapitalpensionsindskud (privattegnet)
32.000
0
Indkomstopgørelse
7. Personlig indkomst (1)-(6)
332.000
0
8. Kapitalindkomst (4)-(5)
15.000
0
9. Ligningsmæssige fradrag (2)+(3)
15.000
0
10. Skattepligtig indkomst (7)+(8)-(9)
332.000
0
Skatteberegning
11. Amts-,kommune - og kirkeskat:31,80% af (10)
105.576,00
12. Bundskat: 7% af [(7)+(8)-(9)]
23.240,00
13. Mellemskat: 6% af [(7)+(8)- 328.600]4)
1.104,00
14. Topskat af personlig indkomst efter skatteloft: 14,7% af [(7)+(6)-267.600]
14.170,80
0,00
15. Topskat, jf. PSL § 7, stk. 5, af nettokapitalindkomst efter skatteloft: 14,7% af
16.375,80
0,00
16. Ægtefællernes samlede topskat af positiv nettokapitalindkomst: (15)-(14)
2.205,00
0,00
17. Samlet indkomstskat før personfradrag: (11)+(12)+(13)+(14)+(16)
146.295,80
0,00
18. Skatteværdi af 2xpersonfradrag vedr. kommunal indkomstskat m.v.: 31.8% af 66.800
21.242,40
19. Skatteværdi af 2xpersonfradrag vedr. bundskat: 7% af 66.800
4.676,00
0,00
20. Samlet indkomstskat efter personfradrag
120.337,40
0,00
4) Skatteværdi af eget og overført mellemskattebundfradrag
B.1 Indledning
B.2 Beregning af indkomstskatter til staten
B.3 Skat af aktieindkomst
B.4 Personfradrag
B.5 Omregning af delårsindkomst til helårsindkomst
B.6 Skatteloftet
B.7 Eksempler på beregning af personlige indkomstskatter for 2000