MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT V STRAFFEBESTEMMELSER

§ 8, stk. 1, 4. pkt.

Pligt til at oplyse navn og adresse på køber samt salgspris ved overdragelse af en samlet virksomhed eller en del heraf

§ 23, stk. 4, 2. pkt.

Pligt til udstede faktura på afregningstidspunktet ved levering af varer i kommission eller konsignation

§ 29, stk. 1

Påbud om fastlæggelse af momsgrundlaget ved handel mellem interesseforbundne parter

§ 30, stk. 2

Pligt til udfærdige særlig faktura uden moms ved udlejningsvirksomheders og køreskolers salg af brugte køretøjer

§ 38, stk. 3, 3. pkt.

Pligt til at føre særskilt sektorregnskab, når der foreligger delvis fradragsret for indgående moms, og fordelingen fastsættes sektorvis

§ 38, stk. 3, 1. pkt.

Påbud om opgørelse af momsgrundlaget ved hjælp af sektoropdeling

V.2.6 "Momshæleri" § 81, stk. 1, nr. 6

§ 43, stk. 3, nr. 1

Pligt til at foretage momsregulering ved ændret anvendelse af investeringsgoder

§ 43, stk. 3, nr. 4

Pligt til at foretage momsregulering ved salg af fast ejendom, når køberen ikke overtager reguleringsforpligtelsen

§ 43, stk. 3, nr. 5

Pligt til at foretage momsregulering ved overdragelse af driftsmidler efter § 8, stk. 1, 3. pkt., når køberen ikke overtager reguleringsforpligtelsen

§ 47, stk. 1, 1. pkt.

Pligt til anmelde momspligtig virksomhed til momsregistrering

§ 47, stk. 2, 1. pkt.

Pligt for momspligtige personer, der ikke har forretningssted her i landet, til at lade sig registrere ved en herboende repræsentant

§ 47, stk. 2, 2. pkt.

Pligt for udenlandske virksomheder, der foretager erhvervelser fra andre EU-lande, til at lade sig registrere ved en herboende repræsentant

§ 47, stk. 3, 1. pkt.

Pligt til at anmelde flere virksomheder med samme ejer til momsregistrering under ét

§ 47, stk. 5

Pligt til at anmelde til registrering senest 8 dage inden påbegyndelse af momspligtig virksomhed (1. pkt.)

Pligt til ved anmeldelsen at oplyse, hvis de forventede afgiftspligtige leverancer overstiger 20 mio. kr. (4. pkt.)

Pligt til at meddele om ændringer i en virksomheds registreringsforhold senest 8 dage efter ændringen (5. pkt.)

Pligt til at underrette om virksomheders ophør senest 8 dage efter ophøret (8. pkt.)

§ 48, 1. pkt.

Pligt til registrering ved erhvervelser fra andre EU-lande efter § 46, stk. 2

§ 52, stk. 1, 1. pkt.

Pligt til at udstede faktura ved levering af momspligtige varer og ydelser

§ 52, stk. 1, 2. pkt.

Pligt til at udstede faktura ved delbetaling af en samlet leverance

§ 52, stk. 1, 4. pkt.

Pligt for udstedere af afregningsbilag til at sikre sig, at leverandøren er momsregistreret

§ 52, stk. 2

Pligt til at udstede kreditnota ved returnering af varer og efterfølgende prisafslag samt faktura ved efterbetaling

§ 52, stk. 3

Forbud mod at påføre moms på faktura, hvis udstederen ikke er registreret

§ 52, stk. 5

Pligt til tydeligt at oplyse på prisskilte mv., hvis prisen ikke indeholder moms

§ 52, stk. 6

Pligt til at opbevare fakturabilag mv.

§ 53, stk. 1, 1. pkt.

Pligt for virksomheder og privatpersoner, der kun er registreret for enkeltstående salg af nye transportmidler til køber i et andet EU-land, til at udstede faktura ved salg

§ 53, stk. 2, 1. pkt.

Pligt til at indsende kopi af faktura for virksomheder/privatpersoner omfattet af § 53, stk. 1, 1. pkt.

§ 56, stk. 3, 2. pkt.

Pligt til udskudt medregning af indgående moms i forbindelse med visse varers videresalg

§ 57, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, 2. pkt., stk. 4, 2. pkt.

Pligt til rettidig momsangivelse

§ 62, stk. 12 (efter 1.1.2001 § 62, stk. 10)

Pligt for arvingerne eller bobestyreren til at foretage angivelse efter § 57, stk. 1, for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen, i tilfælde af at indehavere af en registreret virksomhed dør, og der udstedes proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer

§ 62, stk. 1

Pligt for virksomheder, der normalt har kvartalsvis afregning, til i visse situationer at indsende momsangivelse og betale moms med forkortet frist

§ 62, stk. 2

Pligt til selv at starte med den forkortede frist for angivelse og betaling på korrekt tidspunkt

V.2.4 Undladt anmeldelse ved erhvervelse af nye transportmidler fra andet EU-land § 81, stk. 1, nr. 4

Der er ifølge § 81, stk. 1, nr. 4, hjemlet bødeansvar ved overtrædelse af følgende bestemmelse

§ 64, stk. 2, 1. pkt.

Pligt til at angive værdien af momspligtige erhvervelser og momsen heraf inden fastsat frist

§ 65, stk. 1

Pligt for betalingspligtige personer til at føre forskriftsmæssigt regnskab og til at angive momstilsvar

§ 65, stk. 3, 1. pkt.

Pligt for ikke-momsregistrerede til at anmelde erhvervelse af nye transportmidler fra andet EU-land

§ 65, stk. 3, 2. pkt.

Pligt til senest 14 dage efter transportmidlets ankomst hertil at foretage anmeldelsen

V.2.5 Undladelse af at efterkomme påbud § 81, stk. 1, nr. 5

Der kan, i medfør af § 81, stk. 1, nr. 5, pålægges bøde for at undlade at efterkomme påbud, der er udstedt i medfør af følgende bestemmelse

§ 70, stk. 2

Pligt til at udforme faktura uden angivelse af moms ved salg efter de særlige regler om salg af brugte varer mv.

§ 72, stk. 3

Pligt til at hjælpe Veterinærdirektoratet ved eftersyn i virksomheder, der får kompensation for moms ved salg af

modermælkserstatning

§ 72, stk. 4

Pligt til at udlevere eller indsende materiale til Veterinærdirektoratet i forbindelse med kompensation for moms ved salg af modermælkserstatning

§ 74, stk. 2

Pligt til at være behjælpelig ved myndighedernes

kontroleftersyn

§ 74, stk. 4

Pligt til at udlevere forretningsbøger, regnskabsmateriale og korrespondance mv. til kontrolbrug

§ 75, stk. 1

Pligt for leverandører til registreringspligtige virksomheder til på begæring at give oplysninger om leverancer af varer og ydelser

§ 75, stk. 2

Pligt for erhvervsdrivende til på begæring at give oplysninger om indkøb af varer og ydelser til virksomheden

§ 75, stk. 3

Pligt for pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, til på begæring at give oplysninger om økonomiske mellemværender med navngivne registreringspligtige virksomheder

§ 75, stk. 4

Pligt for forsikringsselskaber til på begæring at give kontroloplysninger i forbindelse med erhvervelse af nye lystfartøjer

§ 76, stk. 5, 2. pkt.

Pligt for erhvervsdrivende til på begæring at give de kommunale skattemyndigheder oplysninger

V.2.3 Tilsidesættelse af vilkår § 81, stk. 1, nr. 3

Efter § 81, stk. 1, nr. 3, kan der straffes med bøde for at overtræde vilkår fastsat efter følgende bestemmelser

§§ 81 - 82

Momslovens straffebestemmelser findes i §§ 81 - 82.

Med virkning fra den 1. januar 2001 ophæves § 82. Af § 81, stk. 7 fremgår det, at §§ 18 og 19 i opkrævningsloven finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelser af momsloven.

V.1 Generelle bemærkninger

Der kan kun straffes efter momsloven, hvis straffelovens almindelige betingelser (strafbarhedsbetingelser mv.) er opfyldt.

Forsæt og grov uagtsomhed

Straffebestemmelserne er tæt forbundet med de øvrige straffebestemmelser i både skattelovgivningen og andre afgiftslove. Hovedområdet er således, dels den forsætlige eller groft uagtsomme afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, dels den forsætlige eller groft uagtsomme fortielse af oplysninger.

Det er kun den forsætlige og groft uagtsomme handlemåde, der er strafbar. Den simpelt uagtsomme handlemåde er straffri.

V.2 Straffeområdet

V.2.1 Generel straffebestemmelse § 81, stk. 1, nr. 1

Den centrale straffebestemmelse i momsstrafferetten findes i § 81, stk. 1, nr. 1.

Denne bestemmelse er formuleret som en generel straffebestemmelse og anvendes i tilfælde, hvor der inden for lovens område forsætligt eller groft uagtsomt er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller er fortiet oplysninger. Under bestemmelsen falder bl.a. momsunddragelse som følge af urigtige momsangivelser.

V.2.2 Overtrædelse af almene forpligtelser § 81, stk. 1, nr. 2

Der er bødestraf for at overtræde følgende forpligtelser, som er omfattet af § 81, stk. 1, nr. 2

§ 81, stk. 1, nr. 6, hjemler bødestraf, hvis en vare eller ydelse forsætligt eller groft uagtsomt overdrages, erhverves, tilegnes eller anvendes uden at være momsberigtiget. Forsøg er også strafbart.

V.2.7 Overtrædelse af fastsatte forskrifter § 81, stk. 2

I de forskrifter, der er udstedt i medfør af momsloven, kan der fastsættes bødestraf for den, der med forsæt eller ved grov uagtsomhed overtræder bestemmelserne i forskrifterne, jf. § 81, stk. 2.

Der er fastsat straffebestemmelser i følgende bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 515 af 16. juni 1994 om fremgangsmåden ved indeholdelse i løn for skyldige afgifts- og rentebeløb, afgiftsforhøjelser samt gebyrer (§ 6)

Bekendtgørelse nr. 159 af 3. marts 2000 om momsloven (§ 94)

V.2.8 Forsætlig overtrædelse § 81, stk. 3

§ 81, stk. 3, 1. pkt., fastsætter, at hvis en af de i V.2.1 - V.2.7 nævnte overtrædelser er begået med forsæt til at unddrage statskassen moms eller til uberettiget at opnå udbetalinger efter § 45, § 53, stk. 2, § 63 og § 72, er straffen bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Den, der forsætligt eller groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed, selv om virksomheden er nægtet registrering efter § 62, stk. 9, § 62 a, stk. 1 eller § 62 b, stk. 2 (dvs. på grund af manglende sikkerhedsstillelse) eller virksomheden er afmeldt fra registrering efter § 62 a, stk. 5 , kan også straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Dette følger af § 81, stk. 3, 2. pkt. Denne bestemmelse er ændret ved lov nr. 237 af 2. april 1997 om ændring af forskellige skattelove og ved lov nr. 461 af 31. maj 2000 om sikkerhedsstillelse ved registrering .

Ved grove overtrædelser af § 81, stk. 3, kan der ved dom ske frakendelse af retten til at udøve erhvervsvirksomhed, jf. straffelovens § 79, stk. 2. Frakendelsen kan ikke ske administrativt.

V.2.9 Grov momssvig. Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3

Ved lov nr. 228 af 4. april 2000 om ændring af straffeloven er det siden den 1. maj 2000 muligt at straffe den, der gør sig skyldig i momssvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, hvor der kan straffes med fængsel i indtil 4 år.

Der skete samtidig en ændring af forældelsesfristen for momsunddragelsessager i straffelovens § 93, stk. 3, hvorefter den hidtidige forældelsesfrist på 5 år er forhøjet til 10 år (i lighed med forældelsesfristen i skattesager).

Told- og Skattestyrelsen har udsendt cirkulære nr. 21 af 27. juli 2000 om de nye regler.

Sager vedrørende momssvig af særlig grov karakter begået efter den 1. maj 2000 henføres til straffelovens § 289.

Momssvig af særlig grov karakter er forhold, hvor der med forsæt til afgiftsunddragelse eller uberettiget udbetaling er sket overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, for så vidt angår beløb, der overstiger 500.000 kr. På samme måde som i sager om skattesvig er denne beløbsgrænse et udgangspunkt, der kan fraviges i opadgående eller nedadgående retning, hvis sagens konkrete omstændigheder giver grundlag herfor. I denne vurdering kan f.eks. indgå, om momssvigen er gennemført systematisk eller på en måde, der gør opdagelsen særlig vanskelig.

Ved afgørelsen af, om en samtidig overtrædelse af skattekontrolloven og momsloven skal henføres til straffelovens § 289, skal der foretages en isoleret beløbsopgørelse og ikke en sammenlægning.

Også forhold, der hidtil i et vist omfang har været henført under straffelovens § 279, bedrageri - typisk (forsøg på) udbetaling af negativ moms - skal for forhold begået efter den 1. maj 2000 henføres til straffelovens § 289. I særlig grove tilfælde kan anvendelse af straffeforhøjelsesreglerne i straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., komme på tale.

For så vidt angår verserende forhold begået før den 1. maj 2000 gælder straffelovens § 3.

V.2.10 Omfakturering § 81, stk. 4

Ved lov nr. 388 af 2. juni 1999 om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven og lov om kommunal indkomstskat (Indgreb mod sort arbejde, socialt bedrageri mv.) er der i momslovens § 81, stk. 4, indføjet en ny bestemmelse, hvorefter det siden 1. juli 1999 er muligt at straffe med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år for omfakturering og lignende.

Efter § 81, stk. 4, straffes den, der som led i virksomhed forsætligt udsteder fakturaer med urigtigt indhold eller udsteder anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser, hvis dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af et afgiftstilsvar.

Begås handlingen i § 81, stk. 4, af grov uagtsomhed, straffes der med bøde.

Bestemmelsen er parallel med den samtidig vedtagne bestemmelse i skattekontrollovens § 13 B med strafansvar for virksomhedens udstedelse af urigtige fakturaer og lignende dokumentation.

V.2.11 Medvirken til momssvig ved aftagelse af varer og ydelser § 81, stk. 5

Ved lov nr. 388 af 2. juni 1999 om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven og lov om kommunal indkomstskat (Indgreb mod sort arbejde, socialt bedrageri mv.) er der i momslovens § 81, stk. 5, indføjet en ny bestemmelse, hvorefter det siden 1. juli 1999 er muligt at straffe med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år for aftagelse af varer og ydelser under specielle forhold, når det sker som led i virksomhed.

Efter § 81, stk. 5, straffes den, der som led i virksomhed aftager varer eller ydelser på sådanne fordelagtige vilkår, at den pågældende indser, at leverandøren eller yderen ikke vil opfylde sin forpligtelse til at medregne vederlaget til afgiftstilsvaret eller rettidigt at afregne afgiftstilsvaret.

Begås handlingen i § 81, stk. 5, af grov uagtsomhed, straffes der med bøde.

Bestemmelsen er parallel med den samtidig vedtagne bestemmelse i skattekontrollovens § 13 C, og gør det således muligt at straffe for medvirken til afgiftsudddragelse under specielle forhold. Bestemmelsen kan omfatte virksomheders aftagelse af såkaldte sorte varer eller ydelser, f.eks. sådan noget som piratrengøring. Derimod omfatter bestemmelsen ikke privates aftagelse af sorte varer eller ydelser.

Skatteministeriet har udsendt cirkulære nr. 123 af 28. juli 1999 om de nye regler, hvor det i cirkulærets afsnit 4.5 Ansvarsfriholdelse er beskrevet, at en virksomhed, der aftager varer eller ydelse på fordelagtige vilkår, kan frigøre sig fra et eventuelt strafansvar efter momslovens § 81, stk. 5 og skattekontrollovens § 13 C ved at indsende en meddelelse til den told- og skatteregion, hvor leverandøren er hjemmehørende. Meddelelsen skal identificere afsenderen og indeholde en kopi af faktura eller lignende dokumentation for leverancen og i øvrigt fremstå som en meddelelse vedrørende ansvarsfritagelse efter momslovens § 81, stk. 5 og skattekontrollovens § 13 C. Told- og skatteregionen skal kvittere for meddelelsen.

I de tilfælde, hvor der er indsendt en sådan meddelelse, må de statslige told- og skattemyndigheder ikke indlede en straffesag mod den aftagende virksomhed for det forhold, der er omfattet af meddelelsen.

V.2.12 Bødeansvar for juridiske personer § 81, stk. 6

Ved lov nr. 237 af 2. april 1997 blev den nuværende § 81, stk. 6, ændret således, at der kan pålægges juridiske personer (selskaber mv.) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Bestemmelsen er ændret som følge af en ændring af straffeloven, jf. lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven. Ændringen i straffeloven medførte, at der blev indsat almindelige regler for juridiske personers strafansvar. Det fremgår af forarbejderne til straffelovsændringerne, at det er straffelovens kapitel 5, der finder anvendelse, for så vidt angår bestemmelser om ansvarssubjekt og ansvarsbetingelser.

Begrundelsen for bødeansvar for juridiske personer (selskaber mv.) er i almindelighed, dels behovet for at kunne ramme skjult skyld hos virksomhedens medarbejdere, dels behovet for at lægge bøden dér, hvor den ulovlige fortjeneste er opstået.

Bestemmelsen i § 81, stk. 6, er en atypisk bestemmelse, fordi den fraviger dansk strafferets almindelige regler om subjektiv tilregnelse (forsæt/grov uagtsomhed) hos en enkeltperson. Bestemmelsen hjemler således et objektivt bødeansvar. Det er dog en betingelse for at pålægge et selskab mv. bødeansvar efter bestemmelsen, at det kan påvises, at de urigtige momsangivelser mv. skyldes fejl, som kan karakteriseres som forsætlige eller groft uagtsomme. Forvandlingsstraf kan ikke anvendes.

Bestemmelsen i § 81, stk. 6, udelukker ikke, at der i stedet eller samtidig gøres et personligt ansvar gældende mod den reelt ansvarlige person.

V.3 Sanktioner

V.3.1 Generelt

Den administrative bødekompetence - dvs. kompetencen til at afslutte en straffesag uden at politi og domstole involveres - omfatter

alle sager, hvor overtrædelsen skyldes grov uagtsomhed

sager, hvor der foreligger forsæt til skatte-, afgifts- og toldunddragelse, hvis det samlede forsætligt unddragne beløb ikke overstiger 100.000 kr..

I sager om forsætlig afgifts- og/eller skatteunddragelse gøres der ikke bødeansvar gældende, når det samlede unddragne beløb er under 5.000 kr., og der er tale om en førstegangsovertrædelse.

I sager om grov uagtsom afgifts- og/eller skatteunddragelse gøres der ikke bødeansvar gældende, når det samlede unddragne beløb er under 10.000 kr., og der er tale om en førstegangsovertrædelse.

Hvis forholdene taler for, at der ikke foreligger et åbenbart forsætligt forhold, og hvor det samlede unddragne skatte- og afgiftsbeløb ikke overstiger 10.000 kr., kan det formodes, at der kun er tale om uagtsomhed, dvs. at forholdene enten er sket af simpel uagtsomhed og dermed straffrit, eller af grov uagtsomhed.

Sager med forsætlige unddragelser af beløb over 100.000 kr. ligger uden for den administrative kompetence. Disse sager skal sendes til anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for domstolene. Der nedlægges påstand om frihedsstraf og en tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2, i moms- og/eller skattesager svarende til én gang den samlede forsætlige unddragelse, herunder også i sager om momssvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289 og momslovens § 81, stk. 3.

Hvis unddragelsen er begået i et selskab mv., og selskabets ledelse (f.eks. direktøren) har gjort sig skyldig i forsætlig afgiftsunddragelse, og afgiftsbeløbet ikke er betalt, inden der er truffet afgørelse i straffesagen, kan ledelsen (direktøren) gøres personligt erstatningsansvarlig for unddragelsen efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

V.3.2 Normalbøder

Forsæt til afgiftsunddragelse

Hvis der ved overtrædelsen foreligger forsæt til afgiftsunddragelse, beregnes bøden således

Til og med 30.000 kr.

1 gang det unddragne afgiftsbeløb

Over 30.000 kr.og til og med 100.000 kr.

30.000 kr. + 2 gange den del af det unddragne afgiftsbeløb som overstiger 30.000 kr..

Grov uagtsomhed

Hvis afgiftsunddragelsen anses for sket ved grov uagtsomhed, fastsættes bøden til halvdelen af de ovenfor under forsæt nævnte satser.

Uberettiget kredit

Der tænkes her på tilfælde, hvor det må anses for utvivlsomt, at regulering senere ville have fundet sted, f.eks. hvis det af regnskabet fremgår, at virksomheden ved opgørelsen af udgående afgift konsekvent har anvendt betalingsprincippet i stedet for leveringsprincippet, eller hvis virksomheden i dårlige perioder og perioder med forbedret likviditet har angivet henholdsvis mindre og større beløb end regnskabet udviser.

Hvis overtrædelsen er sket af grov uagtsomhed, fastsættes bøden til 1/10 af det på kontroltidspunktet ikke berigtigede beløb.

Er overtrædelsen forsætlig, fastsættes bøden i almindelighed til 1/5 af de på kontroltidspunktet ikke berigtigede beløb. Hvis bødeberegningen på grundlag af saldobeløbet vil føre til en urimelig lav bøde, kan en ordensbøde - eventuelt en større ordensbøde - komme på tale.

Medfører en forsætlig kredittagning afgiftstab for statskassen (f.eks. hvis virksomheden må ophøre), og har virksomhedens indehaver måttet indse dette, afgøres sagen som en egentlig unddragelsessag.

Overtrædelse af ordensforskrifter

For visse overtrædelser af mere ordensmæssig karakter, dvs., at de ikke vedrører et unddraget afgiftsbeløb, er der fastsat særlige lave bødesatser af størrelser mellem 500 kr. og 5.000 kr..

Flere indehavere

Såfremt der er flere indehavere af en virksomhed, deles normalbøden i almindelighed ligeligt mellem dem, uanset hvilken overtrædelsestype der foreligger. Det samme gælder tilfælde, hvor en ægtefælle eller samlever medvirker ved overtrædelsen.

Forsøg

Ved forsøg, som forudsætter et forsætligt forhold, fastsættes normalbøden til halvdelen af bøden for fuldbyrdet overtrædelse.

Forsøg forekommer sjældent ved overtrædelse af momsloven, idet der normalt foreligger fuldbyrdet overtrædelse, men eksempelvis foreligger der forsøg på urigtig angivelse i tilfælde, hvor der konstateres forsætlige fejl i et momsregnskab (udeholdelse af salgsbeløb), hvor fristen for angivelsen af momstilsvaret ikke er overskredet, og hvor angivelsen endnu ikke er indsendt til de statslige told- og skattemyndigheder.

Gentagelse

Ved gentagelse i unddragelsessager forhøjes normalbøden med 25 pct.

Medvirken

For medvirken, der kan forekomme både ved forsætligt og groft uagtsomt forhold, fastsættes bøden til halvdelen af normalbøden ved en forsætlig eller grov uagtsom afgiftsunddragelse.

For medvirken vedrørende rådgivere (revisorer, advokater og lign.) fastsættes bøderne ikke som multiplarbøder (bøder beregnet med udgangspunkt i afgiftsunddragelsen), men der tages et vist hensyn til unddragelsens størrelse. Bøden fastsættes dog normalt ikke til under 5.000 kr.

V.3.3 Strafnedsættelsesgrunde

Generelt

Ved fastsættelsen af de administrative bøder skal dette ske under iagttagelse af reglerne om straffens fastsættelse i straffelovens § 80 og § 84. Specielt fremhæves straffelovens § 84, stk. 1 nr. 9, om selvanmeldelse. Der er endvidere visse andre formildende omstændigheder, der kan påvirke fastsættelsen af normalbøden ved momsunddragelser.

Selvanmeldelse

Det er en forudsætning for at opnå status som selvanmelder, at den pågældende frivilligt har anmeldt sig selv.

Selvanmelderstatus er således udelukket i tilfælde af lovgivning, der har som konsekvens, at afgiftsunddragelsen opdages.

Viden eller sikker formodning om opdagelse udelukker ligeledes selvanmelderstatus. Dette vil for eks. være tilfældet, hvor en virksomhed henvender sig til Told Skat forårsaget af kendskab til, at myndighederne vil indlede kontrol af den pågældende branche. Fejlagtig tro hos den pågældende udelukker dog ikke selvanmelderstatus.

Den omstændighed, at den pågældende burde have en sikker formodning - men altså ikke havde det - afskærer ikke fra at blive anset som selvanmelder.

Told Skat har bevisbyrden for, at henvendelsen ikke er sket frivillig.

Selvanmeldelse omfatter tilfælde, hvor virksomheden selv eller dens revisor, advokat mv. på virksomhedens vegne henvender sig til Told Skat med anmodning om at efterberigtige fejl, eller hvor virksomheden selv har berigtiget fejlen og medtaget beløbet i en senere afgiftsangivelse.

Foreligger der selvanmeldelse, forholdes som følger

Ved selvanmeldelse af groft uagtsomme forhold kan sagen - uden hensyn til unddragelsens størrelse - afsluttes, uden at der gøres strafansvar gældende.

Ved selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller skatteunddragelsen ikke overstiger 100.000 kr., kan sagen ligeledes afsluttes, uden at der gøres strafansvar gældende.

Ved selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller skatteunddragelsen overstiger 100.000 kr., skal der gøres strafansvar gældende, og sagen sendes til anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for domstolene.

Rådgiverfejl/revisorfejl

I alle sager om overtrædelse af afgiftslovgivningen, hvor der foreligger rådgiverfejl, skal der foretages en konkret vurdering af, om det er virksomheden eller dens rådgiver, eventuelt både virksomheden og rådgiveren, der har svigtet.

Hvis ansvaret for den urigtige angivelse kan placeres både hos rådgiveren og virksomheden , fastsættes bøden til 1/2, 1/3 eller 1/4 af normalbøden i takt med ansvarets placering hos rådgiveren, når der samtidig er handlet uagtsomt fra virksomhedens side.

Sidestillet med rådgiverfejl/revisorfejl er rådgiver/revisorsvigt, dvs. andre tilfælde hvor rådgiver/revisor overfor virksomheden klart har tilsidesat sine pligter som rådgiver/revisor.

Særligt komplicerede lovområder

Hvis overtrædelsen vedrører særligt komplicerede områder vedrørende momsloven, kan normalbøden efter omstændighederne ved groft uagtsomme overtrædelser nedsættes til 2/3 eventuelt 1/2 , jfr. i øvrigt straffelovens § 84, stk. 1, nr. 3.

Enkeltstående tilfælde af urigtig negativ angivelse

Hvis en virksomhed for en afgiftsperiode har afgivet en urigtig negativ angivelse og fejlene må karakteriseres som groft uagtsomme, fastsættes bøden normalt til halvdelen af normalbøden.

Enkeltstående unddragelser

Ved overtrædelser, der vedrører enkeltstående forhold af såvel regnskabsmæssig som forståelsesmæssig karakter, kan bøden alt efter unddragelsens karakter og forudsat, at der er tale om relativt små beløb, fastsættes til halvdelen af normalbøden.

Fejl til virksomhedens fordel (negative beløb)

Hvis der i sager med afgiftsunddragelser også konstateres fejl til virkomhedens fordel, dvs. tilfælde, hvor der forekommer negative beløb, der skal modregnes ved opgørelsen af nettounddragelsen, herunder manglende godtgørelse af energiafgifter, skal der ved beregningen af en normalbøde tages hensyn dertil.

Bøden beregnes i tilfælde med alene groft uagtsomme unddragelser efter saldoprincippet, dvs. at de negative beløb modregnes i de unddragne beløb, førend bøden beregnes. Ved forsætlige eventuelt kombineret med groft uagtsomme forhold, beregnes bøden for det enkelte forhold, og der foretages på grundlag af forholdet mellem det negative beløb og det unddragne beløb en forholdsmæssig reduktion af det beregnede bødebeløb.

Eventuelle simpelt uagtsomme unddragelser indgår ikke i beregningen.

Virksomhedens ophør mv.

Hvis den registrerede virksomhed er ophørt f.eks. i forbindelse med konkurs el.lign. og indehaveren nu er folkepensionist eller lønmodtager, kan bøden i groft uagtsomme sager eventuelt nedsættes til halvdelen af normalbøden efter en vurdering af den pågældendes økonomiske situation efter virksomhedens ophør og hans udsigter for fremtiden.

Personlige forhold

Personlige forhold bortset fra de overfor under afsnittet virksomhedens ophør nævnte tilfælde, hvor der er tale om, at virksomheden er ophørt, vil overtræderens økonomiske forhold ikke spille nogen særlig rolle ved bødefastsættelsen, da denne sker efter normalbødesystemet.

Andre personlige forhold, såsom høj alder, hvor der er en sammenhæng mellem den høje alder og unddragelsen, eller sygdom, hvor overtræderen på grund af alvorlig sygdom med sengeleje, hospitalsindlæggelse mv. har været forhindret i at føre tilsyn med virksomhedens regnskaber, vil kunne medføre, at bøden i groft uagtsomme sager nedsættes til halvdelen af normalbøden. Der tages i den forbindelse bl. a. hensyn til, om pågældende har søgt at få andre til at varetage regnskabet. I særlige tilfælde vil også alvorlig sygdom i den nærmeste familie kunne medføre nedsættelse af bøden.

V.4 Processuelle regler

V.4.1 Administrative bødeforelæg § 82, stk. 1 (efter 1.1.2001 § 81, stk. 7, jf. § 18 i opkrævningsloven)

Hvis en overtrædelse af momslovgivningen ikke vil medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren (eller den, han bemyndiger dertil) i medfør af § 82, stk. 1, tilkendegive over for den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen. Den pågældende skal være villig til inden for en nærmere angivet frist at betale den bøde, som fremgår af bødeforelægget. Fristen kan efter begæring forlænges.

Bestemmelsen åbner således mulighed for, at visse overtrædelser af momsloven kan afgøres administrativt.

Told- og Skattestyrelsen er af skatteministeren bemyndiget til at afgøre sager om overtrædelse af loven og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven.

Styrelsen har for de fleste bødesagers vedkommende delegeret bemyndigelsen til told- og skatteregionerne eller toldcentrene.

Der er efter vedtagelsen af et bødeforlæg en mulighed for fortrydelse. Såfremt den pågældende senest 6 måneder efter at have vedtaget bødeforlægget meddeler, at han fortryder, annulleres bødeforlægget, og sagen tillades indbragt for domstolene.

Fra den 1. januar 2001 følger reglerne om administrative bødeforlæg af opkrævningslovens § 18, stk. 1.

V.4.2 Retsplejelovens regler § 82, stk. 2

I § 82, stk. 2, er fastsat, at bestemmelsen i retsplejelovens § 930, jf. § 926, om tiltalerejsning finder tilsvarende anvendelse med hensyn til bødeforelæggene.

Bødeforlægget skal således indeholde de angivelser, som i retsplejeloven kræves ved udfærdigelse af anklageskrifter.

Fra den 1. januar 2001 følger reglerne om tiltalerejsning af opkrævningslovens § 18, stk. 2.

V.4.3 Afgørelsen er endelig § 82, stk. 3

§ 82, stk. 3, indeholder regler om, at afgørelsen er endelig, såfremt bøden betales i rette tid, eller efter vedtagelsen bliver inddrevet eller afsonet.

Herefter har den administrative afgørelse samme virkning som en afgørelse truffet af domstolene, idet den har gentagelsesvirkning.

Fra den 1. januar 2001 følger dette af opkrævningslovens § 18, stk. 3.

V.4.4 Ransagning § 82, stk. 4 (efter 1.1.2001 § 81, stk. 7, jf. § 19 i opkrævningsloven)

Ransagning i sager om overtrædelse af momslovgivningen skal ske i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven om ransagning i sager, der kan medføre frihedsstraf.

Fra den 1. januar 2001 følger dette af opkrævningslovens § 19.

Der kræves således som udgangspunkt dommerkendelse. Der henvises nærmere til retsplejelovens kapitel 73 om ransagning. Se også T.3.2.

V.4.5 Forsvarerbistand

Reglerne om forsvarerbistand i administrative bødesager findes i lov om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag, jf. lovbekendtgørelse nr. 489 af 19. september 1984.

I sager om overtrædelse af skatte- eller forbrugsafgiftslovgivningen kan der således beskikkes en forsvarer, når det efter sagens beskaffenhed, den pågældende person eller omstændighederne i øvrigt må anses for ønskeligt, og den pågældende endvidere ikke selv har skaffet sig hjælp fra en forsvarer.

Det afhænger således af et konkret skøn, om der i den enkelte sag skal ydes bistand. Forsvareren beskikkes af retten. Begæring om beskikkelse af en forsvarer i en skatte- eller afgiftsstraffesag kan fremsættes både af den pågældende selv og af Told Skat.

Forsvareren har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, Told Skat har fremskaffet til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar. Forsvareren må ikke uden Told Skat's samtykke udlevere materialet til den pågældende eller andre. Hvis hensynet til sagens opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet, kan disse regler om aktindsigt fraviges.

Retsplejelovens regler om vederlag til offentlige og valgte forsvarere finder tilsvarende anvendelse, dvs. at vederlaget fastsættes efter straffesagens afslutning af den ret, der har foretaget beskikkelsen, og betales forlods af statskassen (Told Skat).

Den pågældende skal erstatte det offentlige udgifterne til sagens behandling i samme omfang, som en sigtet skal erstatte sådanne udgifter efter retsplejelovens regler, dvs. at hvis den pågældende findes skyldig, skal han betale.

Ved bekendtgørelse nr. 976 af 2. december 1994 har skatteministeren fastsat regler om vejledning om forsvarerbeskikkelse under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag.

Det fremgår heraf, at vejledning om adgangen til at begære en forsvarer beskikket skal gives i forbindelse med, at myndigheden begynder forhandlingen med den pågældende om spørgsmålet om strafansvar. Vejledningen skal gives skriftligt og skal indeholde en orientering om den beskikkede forsvarers beføjelser.

V.5 Forældelse af strafansvar

Reglerne om forældelse af strafansvar findes i straffelovens kapitel 11.

Efter reglerne i straffelovens § 92 straffes en lovovertrædelse ikke, når der er indtrådt forældelse efter straffelovens §§ 93 og 94.

Forældelsesfristen efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, er 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen, eller når straffen for overtrædelsen ikke vil overstige bøde.

Dette betyder vedrørende overtrædelse af momslovens ordensbestemmelser, at forældelsesfristen for disse er 2 år.

Med ændringen af straffelovens § 93, stk. 3, pr. 1. maj 2000 er der i lighed med sager om overtrædelse af skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16 en 10 årig forældelsesfrist for så vidt angår overtrædelser af momsloven, der vedrører unddragelser.

I straffelovens § 93, stk. 3, er indsat som 2. pkt.

"Det samme gælder strafansvar for overtrædelser af momsloven, hvorved nogen unddrager sig betaling af afgift, eller som medfører, at nogen uberettiget opnår udbetaling af afgift."

Den ændrede forældelsesfrist har virkning for så vidt angår overtrædelser, der begås den 1. maj 2000 eller senere. For overtrædelser begået før den 1. maj 2000 gælder den hidtidige forældelsesfrist på 5 år, jf. straffelovens § 93, stk. 2, 2. pkt.

Straffelovens § 93, stk. 4, fastslår, at hvis nogen ved samme handling har begået flere lovovertrædelser, for hvilke der efter stk. 1-3 gælder forskellige forældelsesfrister, skal den længste af disse frister anvendes med hensyn til samtlige overtrædelser.

Efter straffelovens § 94, stk. 1, regnes forældelsesfristen fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.

Dette betyder, at for handlingsforbrydelser begynder forældelsesfristen den dag, da den strafbare handling foretages.

For undladelsesforbrydelser begynder forældelsesfristen den dag, da den strafbare undladelse ophører. Hvis den strafbare undladelse aldrig ophører, er en undladelsesforbrydelse i princippet uforældelig.

Efter straffelovens § 94, stk. 5, afbrydes forældelsesfristen ved ethvert rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen.

I de tilfælde, hvor told- og skattemyndighederne har kompetencen til at afslutte en sag, afbryder told- og skattemyndighedernes sigtelse af den pågældende forældelsesfristen, jfr. straffelovens § 94, stk. 4, 3 pkt.

Momsvejledningen 2000

Afsnit V Straffebestemmelser

V.1 Generelle bemærkninger

V.2 Straffeområdet

V.3 Sanktioner

V.4 Processuelle regler

V.5 Forældelse af strafansvar