MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT U KLAGEADGANG OG SAGSBEHANDLING

§ 79 har dels regler om hvilke 1. instansafgørelser, der kan påklages til Landsskatteretten, og dels en bestemmelse om, at skattestyrelseslovens regler finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten.

Efter § 1, stk. 3 i sagsudlægningsbekendtgørelsen finder bekendtgørelsens kap. 3 om klageinstans ikke anvendelse på afgørelser, der efter momslovens § 79 kan påklages til Landsskatteretten.

U.2.1 Afgørelser, der kan påklages til Landsskatteretten § 79, stk. 1

Inden for de i § 79, stk. 1 nævnte sagskategorier påkender Landsskatteretten klager over told- og skatteregionernes 1. instansafgørelser som endelig administrativ instans.

Følgende afgørelser truffet af told- og skatteregionerne efter momsloven påklages til Landsskatteretten

Spørgsmål om afgrænsning af momspligtige personer efter kapitel 2.

Spørgsmål om, hvorvidt der foreligger afgiftspligtige transaktioner efter kapitel 3.

Spørgsmål om, hvorvidt stedet for afgiftspligtige transaktioner er her i landet efter kapitel 4.

Spørgsmål om afgiftsgrundlaget efter kapitel 6.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser efter kapitel 8.

Spørgsmål om fradrag efter kapitel 9.

Spørgsmål om, hvorvidt forudsætningerne er opfyldt for at anvende de særlige bestemmelser for brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter efter kapitel 17.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 77, stk. 2.

Om behandlingen af klager til Landsskatteretten henvises til afsnit U.2.3.

U.2.2 Anvendelse af skattestyrelsesloven § 79, stk. 2

Efter § 79, stk. 2 finder reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3 og 3A anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter § 79, stk. 1.

Skattestyrelseslovens kapitel 3 indeholder bl.a. regler om klagefrister, indholdsmæssige krav til klagen, betaling af klageafgift, klagebehandling, genoptagelse, syn og skøn og domstolsprøvelse.

Skattestyrelseslovens kapitel 3 A indeholder regler om omkostningsgodtgørelse.

U.2.3 Indgivelse af klage til Landsskatteretten

Reglerne om klage til Landsskatterettten findes i skattestyrelseslovens kapitel 3, dvs. §§ 23-30. Forretningsordenen for Landsskatteretten er fastsat i bekendtgørelse nr. 563 af 2. juli 1999.

Landsskatteretten afgør spørgsmål om såvel formelle som materielle mangler ved afgørelsen.

En klage til Landsskatteretten skal være Landsskatteretten i hænde senest 3 måneder efter klagerens modtagelse af den afgørelse, der klages over. Landsskatteretten kan se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Klagen skal være skriftlig. Det skal af klagen fremgå, på hvilke punkter den påklagede afgørelse anses for urigtig og begrundelsen herfor. Med klagen skal i original eller kopi fremsendes

Den afgørelse, der klages over.

Den sagsfremstilling, der har ligget til grund for afgørelsen, og som er tilsendt klageren, se U.7.1.

Dokumenter, som klageren ønsker at anvende som bevis.

Sager, der kan påklages til Landsskatteretten, kan ikke påklages til Told- og Skattestyrelsen.

Klageafgift

Der skal betales en klageafgift for enhver klage til Landsskatteretten. Afgiftens størrelse reguleres årligt. Afgiften er på 600 kr. i 1999. Landsskatteretten påbegynder ikke behandlingen af klagen, før afgiften er betalt. Afgiften tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen, enten af Landsskatteretten eller ved en eventuel efterfølgende domstolsprøvelse af spørgsmålet. Afgiften tilbagebetales dog ikke, hvis Landsskatteretten afviser at behandle klagen, hvis klageren trækker klagen tilbage, eller hvis klageren efter skattestyrelseslovens § 31, stk. 2, indbringer spørgsmålet for domstolene, før Landskatteretten har færdigbehandlet klagen.

Klagers ret til mundtlig udtalelse

Under Landsskatterettens behandling af klagen har klageren ret til at udtale sig mundtligt overfor repræsentanter for Landsskatteretten (kontormøde). Landskatteretten kan indbyde den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, eller Told- og Skattestyrelsen til at deltage i mødet.

Retsmøde

Landsskatteretten afgør, om der skal afholdes et egentligt retsmøde i sagen. Såvel klageren som Told- og Skattestyrelsen kan anmode om et retsmøde. Told- og skatteregionerne kan ikke anmode om retsmøde. Såfremt en told- og skatteregion finder, at det kan være påkrævet med et retsmøde, skal sagen fremsendes til styrelsen med en begrundet indstilling. Landsskatteretten kan afvise at efterkomme en anmodning om retsmøde, hvis det efter forholdene må anses for åbenbart overflødigt.

Genoptagelse

Landsskatteretten kan efter anmodning fra klageren genoptage en afgørelse truffet af Landsskatteretten. Dette kræver dog, at der forelægges Landsskatteretten oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at dette kan lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt andet udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere. Landsskatteretten kan i øvrigt imødekomme en genoptagelsesanmodning, hvis Landsskatteretten skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor.

U.3 Domstolsprøvelse

Landsskatterettens og Told- og Skattestyrelsens afgørelser af klager vedrørende momsloven kan inden for 3 måneder indbringes for domstolene, jf. skattestyrelseslovens § 31, stk. 3.

Det er en forudsætning for domstolsprøvelse, at spørgsmålet har været prøvet igennem det administrative klagesystem, før spørgsmålet indbringes for domstolene, således at domstolene dels får det bedst mulige afgørelsesgrundlag, dels ikke belastes med unødige sager. En klager behøver dog ikke vente mere end 6 måneder på, at den endelige administrative instans afgør klagen, før indbringelse af spørgsmålet for domstolene, jf. skattestyrelseslovens § 31, stk. 2.

Søgsmålsfristen for domstolsprøvelse er 3 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor den endelige administrative instans enten har afgjort klagen eller afvist at behandle denne.

U.4 Syn og skøn

Reglerne i retsplejelovens § 343 finder tilsvarende anvendelse i Landsskatteretssager om bl.a. afgørelser efter momsloven, jf. skattestyrelseslovens § 30. Udgifterne til bevisoptagelse afholdes af den, der ønsker beviset optaget, og retten kan pålægge den pågældende at betale sagsomkostninger til en eventuel modpart.

Landsskatteretten kan fastsætte en frist, indenfor hvilken klageren eller de statslige told- og skattemyndigheder skal tage stilling til, om der ønskes foretaget syn og skøn. Efter fristens udløb behøver Landsskatteretten ikke at respektere en begæring om foretagelse af syn og skøn, det vil sige, at Landsskatteretten kan færdigbehandle sagen uden at afvente en eventuel skønserklæring.

Hvis der begæres syn og skøn, stiller Landsskatteretten behandlingen af klagen i bero, indtil klageren efter modtagelse af skønserklæringen har meddelt Landsskatteretten, om klagen opretholdes.

U.5 Omkostningsdækning

Efter reglerne om omkostningsgodtgørelse, som findes i skattestyrelseslovens kapitel 3 A, ydes der i visse sagstyper godtgørelse til omkostninger, som en godtgørelsesberettiget person har betalt til sagkyndig bistand mv .

Anmodning om tilskud indgives til told- og skatteregionen på en dertil udfærdiget blanket.

U.6 Henstand i forbindelse med klage

Der kan efter ansøgning gives henstand med betaling af den del af afgiften, som en klage over opgørelsen af kravet vedrører. Hjemlen hertil er nu som udgangspunkt samlet i § 38, stk. 2, i skattestyrelsesloven, jf. kapitel 4 i sagsudlægningsbekendtgørelsen, men kriterierne for at give henstand i forbindelse med en sådan klage er i øvrigt ikke ændret.

En anmodning om henstand skal normalt imødekommes.

Henstand skal betinges af, at henstandsbeløbet forrentes med momslovens rentesats (1,3 pct. i månedlig rente) fra de i momsloven definerede forfaldstidspunkter. Henstanden omfatter også denne rente samt eventuelt allerede påløbne renter. Hvis der ønskes adgang til at foretage modregning med andet end konnekse krav, skal der tages et forbehold herom i henstandsbevilingen.

I særlige tilfælde kan en henstandsbevilling gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for kravet, f.eks. hvis det skønnes, at muligheden for at inddrive kravet vil blive vanskeliggjort, hvis der gives henstand.

Henstand gives for et tidsrum på ikke over fire år. Henstanden kan efter ny anmodning forlænges. Henstand kan betinges af, at henstanden bortfalder efter forudgående varsel, hvis der indtræder en situation, hvor muligheden for at inddrive kravet vanskeliggøres på grund af den meddelte henstand.

U.7 Krav til sagsbehandlingen i første instans

Ved sagsbehandlingen i første instans finder de almindelige krav i forvaltningsloven til forvaltningsmyndigheders sagsbehandling anvendelse. Reglerne i forvaltningsloven omhandler bl.a. vejledningspligten, partsrepræsentation, aktindsigt, høring, begrundelse og klagevejledning.

Reglerne er udførligt beskrevet under punkterne 2.1-2.9 i Skatteministeriets cirkulære nr. 42 af 25. marts 1998 om lov nr. 1098 af 29. december 1997, ligesom reglerne sammen med reglerne om tavshedspligt er beskrevet i ligningsvejledningen, afsnit A.H. Reglerne vil ikke blive videre beskrevet her.

Herudover kan der enten i den enkelte lov eller administrativt være fastsat særlige sagsbehandlingkrav for såvel afgørelser, der kan påklages til Landsskatteretten, som afgørelser, der kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.

En forvaltningsafgørelse er i denne sammenhæng som udgangspunkt en forvaltningsmyndigheds meddelelse til en borger om, hvad der er eller skal være ret vedrørende netop den pågældende borger i et foreliggende tilfælde.

I modsætning hertil står bl.a. en forvaltningsmyndigheds vejledning i form af besvarelse af spørgsmål eller faktisk forvaltningsvirksomhed i øvrigt. Heller ikke en såkaldt efterangivelse, der umiddelbart tiltrædes af virksomheden, anses i denne sammenhæng for en forvaltningsafgørelse.

I tvivlstilfælde vil udgangspunktet være, at en udtalelse fra en myndighed med den formelle afgørelseskompetence til at træffe afgørelse i det pågældende spørgsmål rettet direkte til en borger er en afgørelse fremfor et vejledende svar.

U.7.1 Sagsfremstilling og forslag til afgørelse

I sager, der kan påklages til Landsskatteretten, skal der laves en sagsfremstilling, før der træffes afgørelse i sagen. Manglende sagsfremstilling i sager, der kan påklages til Landsskatteretten, vil som alt overvejende hovedregel medføre en afgørelses ugyldighed.

I sager, der kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, skal der først laves en sagsfremstilling, når der er modtaget en klage over afgørelsen.

Sagsfremstillingen skal altid sendes til udtalelse hos sagens parter.

Kan en sag påklages til Landsskatteretten, skal sagsfremstillingen fremsendes, inden der træffes afgørelse i sagen. Sammen med sagsfremstillingen skal fremsendes et begrundet forslag til den afgørelse, som de foreliggende oplysninger efter regionens opfattelse giver grundlag for. Altså et begrundet forslag til, hvordan sagen efter regionens opfattelse skal afgøres. Begrundelsen i forslaget til afgørelsen skal fremtræde således, at den afgiftspligtige kan tage reel stilling til forholdet.

Den afgiftspligtige skal i forslaget til afgørelsen have en frist til at fremsætte skriftlige og/eller mundtlige indsigelser og bemærkninger, herunder til at anmode om et møde med regionen. Denne frist skal være på mindst 14 dage fra modtagelsen af regionens brev. Fristen bør fastsættes til mere end 14 dage, hvis dette skønnes nødvendigt under hensyn til sagens karakter og omfanget af oplysninger.

I sager, der kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, skal regionen ligeledes sende den sagsfremstilling, der udarbejdes, når regionen har modtaget klagen, til høring hos sagens parter, før sagsfremstillingen sammen med klagen sendes til styrelsen.

Den endelige sagsfremstilling skal sendes til sagens parter. I sager, der kan påklages til Landsskatteretten, skal den endelige sagsfremstilling sendes sammen med en særskilt meddelse om sagens afgørelse.

Såfremt en afgørelse påklages til Landsskatteretten, skal regionen til orientering fremsende en kopi af sagsfremstillingen til styrelsen senest samtidig med sagens fremsendelse til Landsskatteretten.

Det kan forekomme, at en virksomhed efterfølgende rejser tvivl om rigtigheden af en efterangivelse, der tidligere er tiltrådt af virksomheden. Efter praksis har virksomheden i dette tilfælde mulighed for at anmode om en egentlig forvaltningsafgørelse. Regionen skal herefter meddele afgørelse i sagen efter ovenstående retningslinier.

Om det nærmere indhold af en sagsfremstilling henvises der til pkt. 2.3 i Skatteministeriets cirkulære nr. 42 af 25. marts 1998.

U.7.2 Afgørelsen

Den endelige afgørelse skal meddeles særskilt og skriftligt til sagens parter. Afgørelser, der kan påklages til Landsskatteretten, skal være ledsaget af den endelige sagsfremstilling. Hvis en part i sagen har ladet sig repræsentere af en anden, skal afgørelsen mv. tilsendes denne. Den endelige afgørelse skal indeholde de samme punkter som på forslaget til afgørelse, og de lovmæssige krav til en begrundelse skal være opfyldt på selve afgørelsen.

Begrundelse

Efter § 22 i forvaltningsloven skal en skriftlig afgørelse, der ikke giver en part medhold fuldt ud, være ledsaget af en skriftlig begrundelse. Efter § 24 i forvaltningsloven skal begrundelsen oplyse, hvilke retsregler afgørelsen er truffet efter. Henvisningerne skal være præcise.

I det omfang afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal der tillige oplyses om de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Det er ikke tilstrækkeligt kun at henvise til den bestemmelse, der angiver hovedhensynene for skønnet. Er der ved afgørelsen kun lagt vægt på nogle, men ikke alle skønsmomenter i en bestemmelse, skal begrundelsen angive, hvorfor der netop er lagt vægt på disse momenter og ikke andre. Dette er særlig vigtigt, hvis de momenter, der ikke er tillagt vægt - set fra partens synspunkt - taler for en gunstigere afgørelse.

Der skal endvidere om nødvendigt henvises til praksis for administrationen af skønsbestemmelsen, eventuelt med en kort redegørelse for den pågældende praksis.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent kort oplyse om de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Jo mere sammensat og kompliceret en sags faktiske omstændigheder er, jo større er generelt behovet for at fremhæve de faktiske omstændigheder, der er tillagt vægt ved afgørelsen. I begrundelsen skal der endvidere tages stilling til partens relevante synspunkter, hvis myndigheden ikke tidligere skriftligt har tilkendegivet sin bedømmelse heraf overfor parten.

Begrundelsen skal fremgå af selve afgørelsen. Den kan være kort og f.eks. bestå i en henvisning til den relevante lovbestemmelse. Afgørelsen skal i så fald henvise til den relevante begrundelse i en vedlagt sagsfremstilling.

Klagevejledning

Den endelige afgørelse skal endvidere være ledsaget af en klagevejledning, jf. forvaltningslovens §§ 25-26. Klagevejledningen skal indeholde oplysning om klageinstans og fremgangsmåden ved indgivelse af klagen herunder evt. tidsfrister.

Det vil desuden være nærliggende at oplyse om, at bestemte dokumenter eller oplysninger skal ledsage klagen, f.eks. den afgørelse der klages over, sagsfremstilling og dokumenter, som klageren ønsker anvendt som bevis.

Der henvises til pkt. 2.8 i Skatteministeriets cirkulære nr. 42 af 25. marts 1998, der indeholder regler om klagevejledning i sager, der kan påklages til Landsskatteretten, ligesom der er regler for klagevejledning i sager, der kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.

Manglende klagevejledning medfører ikke, at afgørelsen bliver ugyldig. Derimod suspenderes klagefristen, indtil korrekt klagevejledning gives.

Momsvejledningen 2000

Afsnit U Klageadgang og sagsbehandling

Generelt §§ 78-79

Ved lov nr. 1098 af 29. december 1997 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove (Ændret klagestruktur mv.) er klagestrukturen for afgørelser truffet i 1. instans af told- og skatteregioner på skatte-, told- og afgiftsområdet harmoniseret.

Loven er trådt i kraft den 1. april 1998 for afgørelser efter momsloven. Reglerne er indsat i momslovens §§ 78-79.

Efter ændringen kan påklage af regionernes afgørelser i 1. instans deles i to grupper

1) Afgørelser, der efter momslovens § 79 kan påklages til Landsskatteretten.

2) Afgørelser, der efter § 18 i sagsudlægningsbek. (bekendtgørelse nr. 303 af 2. maj 2000 om sagsudlægning) kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.

Ved lovændringen blev Momsnævnet nedlagt. Samtidig fik Landsskatteretten kompetence til at behandle flere spørgsmål, end der tidligere kunne behandles af Momsnævnet.

Den ændrede klagestruktur betyder også, at skattestyrelseslovens regler finder anvendelse i forbindelse med klage til Landsskatteretten over 1. instansafgørelser efter momsloven.

Skattestyrelsesloven er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 531 af 25. juni 1999.

Den nye klagestruktur er beskrevet detaljeret i Skatteministeriets cirkulære nr. 42 af 25. marts 1998.

Der henvises endvidere til ligningsvejledningen 1999, almindelig del, afsnit A.G og A.H.

U.1 Kompetence til at træffe afgørelse og klageadgang § 78

Momslovens § 78 er en bemyndigelsesbestemmelse til skatteministeren, der kan

1) bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter momsloven

2) fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter momsloven, herunder regler om begrænsninger i klageadgangen.

De nærmere bestemmelser fremgår af sagsudlægningsbekendtgørelsen.

U.1.1 Første instans

Efter § 2, stk. 1 i sagsudlægningsbekendtgørelsen træffer de lokale told- og skatteregioner afgørelse i 1. instans i alle sager inden for momsområdet.

Efter § 15 i sagsudlægningsbekendtgørelsen træffer regionerne også afgørelse i 1. instans i sager om beregning og udbetaling af renter efter cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb.

U.1.2 Dekoncentrerede opgaver

Told- og Skattedirektøren kan bestemme, at en enkelt told- og skatteregion skal træffe afgørelse som 1. instans i alle sager på et bestemt område, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3.

Det følger af TSCIR 1999-27, at følgende regioner har dekoncentrerede opgaver på momsområdet

Told- og Skatteregion Sønderborg er bemyndiget til at behandle sager om tilbagebetaling af afgift i henhold til 8. og 13. momsdirektiv. Tilbagebetaling sker efter momslovens § 45, stk. 1 og stk. 3-4.

Toldcenter København er bemyndiget til at behandle sager om momsfrihed for varer til internationale organisationer og ambassader m.fl..

Told- og Skatteregion Århus, Toldcenter Østjylland er bemyndiget til at behandle sager om momsfrihed for varer til NATO-styrker og udenlandske officerer på udveksling.

For godtgørelse af merværdiafgiften på passagen af den faste forbindelse over Øresund henvises til afsnit K.1.1.

U.1.3 Klage til Told- og Skattestyrelsen

Told- og Skattestyrelsen er klageinstans for de afgørelser, der ikke kan påklages til Landsskatterettten, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 18.

Ved afgrænsning af de spørgsmål, der alene kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, skal der således tages udgangspunkt i lovens § 79, stk. 1, hvori det er fastsat hvilke afgørelser, der kan påklages til Landsskatteretten, se U.2.1.

De afgørelser, der kan påklages til styrelsen, drejer sig bl.a. om

Spørgsmål om tidspunktet for afgiftspligtens indtræden.

Spørgsmål om betaling og tilbagebetaling, herunder afgiftsgodtgørelse.

Spørgsmål om afregning, periodisering og renteberegning.

Spørgsmål om registrering, tidspunkt for registrering, ændringer til registrering, registreringsgrænserne og fælles- samt delregistrering.

Spørgsmål om eftergivelse og henstand.

Det kan forekomme, at der som grundlag for en afgørelse om f.eks. registrering først træffes en anden afgørelse efter andre materielle bestemmelser i momsloven, og at denne afgørelse kan påklages til Landsskatteretten. I sådanne tilfælde vil klagekompetencen være delt.

Ved klage til Told- og Skattestyrelsen anvendes reglerne i sagsudlægningsbekendtgørelsen.

En klage til Told- og Skattestyrelsen bør, for at fremskynde behandlingen af klagen, indgives til den told- og skatteregion, der har truffet den afgørelse, der klages over.

Klagen skal være modtaget i regionen eller Told- og Skattestyrelsen senest 3 måneder efter, at klageren har modtaget den afgørelse, der klages over, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 16.

Når told- og skatteregionen har modtaget klagen, skal der udarbejdes en sagsfremstilling over afgørelsen, se U.7.2. Sagsfremstillingen sendes sammen med klagen til Told- og Skattestyrelsen.

Told- og Skattestyrelsens afgørelse af klagen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. § 21, stk. 1, nr. 3 i sagsudlægningsbekendtgørelsen.

Om henstand ved klage henvises der til U.6.

U.1.4 Klage over afgørelser om aktindsigt i visse sagstyper

Told- og Skatteregionernes afgørelser om aktindsigt kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.

Styrelsens afgørelser i sådanne sager kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

U.2 Landsskatteretten som klageinstans § 79

U.1 Kompetence til at træffe afgørelse og klageadgang § 78

U.2 Landsskatteretten som klageinstans § 79

U.3 Domstolsprøvelse

U.4 Syn og skøn

U.5 Omkostningsdækning

U.6 Henstand i forbindelse med klage

U.7 Krav til sagsbehandlingen i første instans