MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT T KONTROLBESTEMMELSER

Momsvejledningen 2000

Afsnit T Kontrolbestemmelser

I kapitel 19, §§ 74-77, er der fastsat regler for Told Skats kontrolvirksomhed, krav til virksomheder og andre om at yde myndighederne den fornødne bistand i forbindelse hermed, samt regler om efteropkrævning af momsbeløb mv.

Nedenfor er der endvidere som pkt. T.5 indsat et afsnit om internationalt kontrolsamarbejde.

Told Skats opgave er bl.a. at sikre, at moms angives, afregnes og opkræves korrekt.

T.1 Eftersyn mv. hos virksomhederne

T.1.1 Området § 74, stk. 1

Told Skat er - hvis det skønnes nødvendigt - berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne. Der kræves ikke retskendelse, men behørig legitimation. I den forbindelse er Told Skat endvidere berettiget til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance mv., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier.

Der kan f.eks. være tale om butiks-, fabriks-, kontor-, og/eller lagerlokaler. Privatboligen er beskyttet af grundlovens § 72, således at Told Skat ikke uden retskendelse kan tiltvinge sig adgang dertil. Der kan dog være grænsetilfælde, hvor privatboligen benyttes i forbindelse med drift af momspligtig virksomhed.

Bestemmelsen omfatter virksomhederne, hvilket ikke kun vil sige momsregistrerede virksomheder, men også virksomheder, som myndighederne har bevis for eller begrundet mistanke om driver momspligtig virksomhed, uden at være momsregistrerede.

Bestemmelsen giver endvidere mulighed for eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos ikke registrerede virksomheder, der har handelsforbindelse med registrerede virksomheder samt til at gennemse kontrakter mv. hos virksomheder, der finansierer registrerede virksomheder.

Eftersynsretten omfatter alt regnskabsmateriale, såsom årsregnskaber, råbalancer (afslutningsark), regnskabsbøger, journaler, løsbladebøger med tilhørende bilag, kladdebøger og andre hjælpebøger (f.eks. ordrebøger, lagerbøger, arbejdssedler, ugesedler og lagerkontrolkort), kontokort og andre specifikationer samt korrespondance. Eftersynsretten gælder, hvadenten oplysningerne opbevares på papir eller på edb-medier.

Begrebet korrespondance mv. omfatter enhver form for forretningskorrespondance, såsom modtagne breve og kopier af afsendte breve samt kontrakter og andre skriftlige aftaler. Hvis virksomhederne anvender revisionsprotokol, er denne også omfattet af eftersynsretten, jf. Dep. 777/81.

I virksomheder, der i forbindelse med regnskabsførelsen anvender edb, omfatter eftersynsretten systembeskrivelser mv. samt magnetbånd og andre databærende medier.

I tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at gennemføre eftersyn mv. inden for normal åbningstid, påhviler det Told Skat at få eftersynet gennemført på et tidspunkt, der passer virksomheden, jf. ministerspørgsmål nr. S 244, den 5. august 1988, spørgsmål 1412-1414.

Det er hovedreglen, at kontroleftersyn i virksomheder mv. efter momslovens § 74, stk. 1, § 75, stk. 5, og § 76, stk. 4, af bl.a. praktiske grunde aftales med den pågældende virksomhed mv.

Momsloven stiller imidlertid ikke krav om, at virksomhedseftersyn mv. skal aftales på forhånd eller varsles, hvorfor Told Skat er berettiget til efter en konkret vurdering at foretage uanmeldt virksomhedseftersyn.

Om virksomhedernes pligt til at opbevare regnskabsmateriale henvises til afsnit N.2.6.

Observationer til kontrolformål

Besøg på offentligt tilgængelige steder med henblik på observationer til kontrolformål er ikke omfattet af momslovens § 74, stk. 1, og kan derfor foretages, uden at medarbejderen har pligt til at legitimere sig.

T.1.2 Bistand fra indehavere mv. § 74, stk. 2

Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være Told Skat behjælpelige ved de nævnte eftersyn.

Det vil sige, at indehaveren og personalet har pligt til at redegøre for indkøbs-, produktions- og afsætningsforhold samt til at oplyse, hvorledes regnskabsførelsen er tilrettelagt, hvilke bøger der føres, hvilke interne kontrolforanstaltninger der findes, osv.

Der er ligeledes pligt til at oplyse, hvem der er virksomhedens revisor samt til - på Told Skats forlangende - at foretage opgørelse af varelagre og pengebeholdninger.

Told Skat kan i forbindelse med et eftersyn i et interessentskab kræve oplyst navnene på samtlige interessenter.

T.1.3 Erhvervelser § 74, stk. 3

På samme måde som anført i stk. 1 er Told Skat berettiget til at foretage eftersyn i forbindelse med momspligtige erhvervelser.

Spørgsmålet om hvilke erhvervelser, der er momspligtige, er reguleret i § 11, der er nærmere omhandlet i afsnit D.9.

T.1.4 Udlevering § 74, stk. 4

Materiale nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller sendes til Told Skat.

Udleveringspligten gælder alt materiale, der er omfattet af bestemmelsens stk. 1, herunder revisionsprotokollen, og pligten omfatter også regnskabsmateriale mv., der befinder sig hos trediemand, f.eks. revisor eller en regnskabskonsulent. Det er uden betydning for udleveringspligten, at trediemanden f.eks. har tilbageholdelsesret over materialet. Hvis materialet modtages af trediemand, skal det leveres til denne igen efter benyttelsen.

Udleveringspligten vedrører kun virksomhedens regnskabsmateriale mv. Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af trediemand, og som ikke har været i virksomhedens besiddelse, er derfor ikke omfattet af udleveringspligten.

T.2 Eftersyn mv. hos andre

I § 75, er der fastsat regler om bl.a. leverandørers og kunders oplysningspligt over for Told Skat samt om Told Skats adgang til at foretage eftersyn mv. hos disse.

Formålet med bestemmelsen er at give myndighederne mulighed for gennem andre kanaler end gennem virksomhedens regnskabsmateriale mv. at få indblik i en virksomheds momspligtige aktiviteter.

T.2.1 Leverandører § 75, stk. 1

Leverandører til registreringspligtige virksomheder skal på begæring give Told Skat oplysninger om deres leverancer af varer og ydelser til disse virksomheder.

Bestemmelsen omfatter alle leverancer, dvs. også leverancer, der kan karakteriseres som indkøb til privatforbrug, idet myndighederne skal have en mulighed for at kontrollere, at virksomheden ikke har medregnet indkøb af denne type i virksomhedens købsmoms.

T.2.2 Kunder § 75, stk. 2

Erhvervsdrivende skal på begæring give Told Skat oplysninger om deres indkøb af varer og ydelser til virksomheden.

Bestemmelsen omfatter erhvervsdrivende, hvilket ikke kun vil sige registreringspligtige virksomheder. I praksis vil bestemmelsen dog hovedsageligt blive anvendt over for registrerede virksomheder.

T.2.3 Pengeinstitutter mv. § 75, stk. 3

Pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal på begæring give Told Skat enhver oplysning om deres økonomiske mellemværende med specifikke navngivne virksomheder.

Bankers markedskontorer, der forestår både købs- og salgsafregninger ved afsætning af kvæg mv., har pligt til at udlevere oplysninger om deres økonomiske mellemværende med de berørte registrerede virksomheder. Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd kun specifikke navngivne registreringspligtige virksomheder.

Oplysningspligten omfatter f.eks. angivelser af bevægelser på indskuds- eller lånekonti, oplysninger om trukne og indsatte checks, diskonterede veksler og om størrelsen af lån og depoter.

T.2.4 Forsikringsselskaber § 75, stk. 4

Forsikringsselskaber skal på begæring give Told Skat oplysninger i forbindelse med kontrollen med momspligtige erhvervelser af nye lystfartøjer efter § 11, stk. 4, nr. 2.

Bestemmelsen omfatter nye lystfartøjer, som de pågældende forsikringsselskaber har forsikret, og som der efter 6. momsdirektiv altid skal betales moms af her i landet.

T.2.5 Eftersyn mv. § 75, stk. 5

Told Skat er berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos kunder og leverandører m.v. samt til at gennemse kontrakter og lign. hos virksomheder, der finansierer registrerede virksomheder.

Ingen af de virksomheder, der er nævnt i ovenstående afsnit er berettiget til at kræve betaling for at levere de ønskede oplysninger mv.

T.3 Samarbejde med andre offentlige myndigheder

T.3.1 Oplysningspligt § 76, stk. 1

Andre offentlige myndigheder skal på begæring give Told Skat enhver oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med momsens betaling eller tilbagebetaling.

T.3.2 Politiet § 76, stk. 2

Efter § 76, stk. 2, yder politiet de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

Der foreligger ikke sådanne regler, men bestemmelsen giver umiddelbart de statslige told- og skattemyndigheder adgang til at anmode politiet om bistand ved virksomhedseftersyn mv.

Politiets bistand efter denne bestemmelse gælder alene bistand til overvindelse af fysiske hindringer for eftersynets gennemførelse, og det er den stedlige politimester, der afgør, om politiet skal bistå told- og skattemyndighederne ved eftersynet.

Det må antages, at politiets bistand ikke kræver retskendelse, idet der er tale om dels en kontrolbeføjelse uden for strafferetsplejen, dels at politiets bistand er hjemlet direkte i bestemmelsen. Uanmeldt eftersyn med politiets bistand kan derfor foretages, uden at der foreligger mistanke om et strafbart forhold.

Ransagning

Ransagning hos den registreringspligtige kan foretages af politiet i henhold til bestemmelserne i retsplejelovens §§ 794-800.

Anmodning om ransagning fremsættes af de statslige told- og skattemyndigheder, jf. momslovens § 82, stk. 4.

Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra det virksomhedseftersyn mv., som told- og skattemyndighederne med assistance fra politiet kan foretage i medfør af kontrolbestemmelserne i momslovens kap. 19

a) Politiet leder ransagningen.

b) Politiet yder under ransagningen en egentlig efterforskningsmæssig assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske hindringer for eftersynet.

c) Ransagning kan kun foretages på den registreringspligtiges private bopæl, såfremt dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte den registreringspligtiges advokats/revisors kontorlokaler.

d) Ransagning er ensbetydende med en mistanke for overtrædelse af straffebestemmelserne i momslovens kap. 21.

Ransagning kan kun finde sted efter retskendelse, medmindre der foreligger særlige forhold, som bevirker, at ransagningens øjemed ville forspildes, hvis kendelse skulle afventes.

T.3.3 Skatteforvaltningerne § 76, stk. 3

De kommunale skattemyndigheder giver efter skatteministerens bestemmelse Told Skat oplysninger om forhold af betydning for momskontrollen, som de under den skattemæssige kontrol bliver opmærksom på.

Told- og skatteregionerne og de kommunale skattemyndigheder udveksler gensidigt oplysninger om formodede eller konstaterede oplysninger af betydning for skatte- og momskontrollen.

T.3.4 Eftersyn på hovedposthuse mv. § 76, stk. 4

Told Skat er berettiget til at foretage eftersyn på hovedposthuse, der modtager pakker mv. fra udlandet. Der kan ligeledes foretages eftersyn hos virksomheder, der modtager pakker og lign. fra udlandet til besørgelse her i landet.

Bestemmelsen skal give myndighederne mulighed for at kontrollere omfanget af post fra udenlandske virksomheder, der sælger varer her i landet ved fjernsalg mv.

T.3.5 Indhentelse af oplysninger § 76, stk. 5

Skatteministeren kan pålægge de kommunale skattemyndigheder at indhente oplysninger af betydning for momskontrollen i forbindelse med den skattemæssige kontrol. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de kommunale skattemyndigheder sådanne oplysninger.

T.4 Efterbetaling af moms

T.4.1 På grundlag af regnskabet § 77, stk. 1

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig momsangivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i moms eller fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Det samme gælder, når en virksomhed ikke har indsendt angivelsen, og det foreløbigt fastsatte momstilsvar har været for lavt, jf. § 58, stk. 3.

Det korrekte momstilsvar opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber i den udstrækning, disse kan godtages som opgørelsesgrundlag.

T.4.2 Skønsmæssig ansættelse § 77, stk. 2

Hvis virksomhedens regnskaber ikke kan anses for egnede som grundlag for en nøjagtig opgørelse af momstilsvaret, kan Told Skat foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret. Virksomhedens regnskaber anses i denne forbindelse også at omfatte bilag mv.

Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.Told- og skatteregionerne er bemyndiget til at foretage den skønsmæssige ansættelse. Ansættelsen omfatter virksomhedens samlede momstilsvar for den pågældende periode og ikke kun det for lidt angivne momstilsvar. Efterbetalingskravet vil blive opgjort som forskellen mellem det skønsmæssigt opgjorte momstilsvar og det allerede angivne.

Virksomheden bliver skriftligt indkaldt til et møde på regionen om den skønsmæssige ansættelse. Der foretages dog ansættelse, selv om virksomheden ikke giver møde. Ansættelsen meddeles virksomhedens ansvarlige ledelse i anbefalet brev.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse kan påklages til Landsskatteretten, jf. § 79, stk. 1, nr. 8.

Følgende afgørelser kan nævnes til illustration af, hvorledes Told Skat anvender reglerne om skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret

Domme

Højesterets dom af 5. april 1977 (refereret i UfR 1977.422): Frugt- og grøntforretning - pligt for virksomhederne til hyppige og effektive kasseafstemninger.

Vestre Landsrets dom af 19. oktober 1979 (refereret i UfR 1980.231): Byggevirksomhed - afsmittende virkning mellem ægtefæller.

Østre Landsrets dom af 15. oktober 1987 (TfS 1987, 636): Restaurationsvirksomhed - løbende tilintetgørelse af underbilag.

Østre Landsrets dom af 15. februar 1991 (TfS 1991, 113): Restaurationsvirksomhed - stort omfang af udskænkning uden beregning.

Østre Landsrets dom af 27. januar 1999 (TfS 1999, 269): Restaurationsvirksomhed - omsætningsberegning ud fra varekøbsbilag og salgspriser. Kassestrimler stemmer ikke med bogføring.

Vestre Landsret dom af 10. august 1999 (TfS 1999, 868): Pizzaria - skønnet omsætning ud fra indkøb af emballage og gennemsnitlig bruttoavance i branchen. Mangelfuldt regnskabsmateriale.

Afgørelser fra det tidligere Momsnævn

688/80: Byggevirksomhed - anvendelse af kalkulationstillæg på 6% på byggematerialer og 35% på lønudgifter.

726/80: Købmand - mangelfuld regnskabsførelse - lav avance.

765/81: Byggevirksomhed - tilsidesættelse af mangelfuldt regnskabsmateriale.

869/84: Restaurationsvirksomhed - differencer mellem købte og solgte genstande, spiritus mv.

870/84: Restaurationsvirksomhed - mangelfuld bogføring - misforhold mellem køb og salg.

915/85: Kioskvirksomhed - lav bruttoavance.

944/86: Landbrugsvirksomhed - udeholdt omsætning.

945/86: Handelsvirksomhed - handel med tv-apparater - uregistreret virksomhed - usikkerhed om omfanget af omsætningen.

946/86: Byggevirksomhed - manglende regnskab - anvendelse af skattevæsenets foretagne skønsmæssige ansættelser.

988/87: Malervirksomhed - manglende bogføring af omsætning - beregning baseret på procenttallet af de konstaterede udeholdelser i forhold til den bogførte omsætning.

989/87: Brugtvognsvirksomhed - uregistreret virksomhed - suspension af forældelsesfristen efter 1908-loven.

990/87: Landbrugsvirksomhed - udeholdt omsætning - dødelighedsprocent.

T.4.3 Forældelse

Efterbetaling efter de ovenstående regler forudsætter naturligvis, at kravet endnu ikke er forældet.

Efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer gælder der i almindelighed en 5-årig forældelsesfrist for skatte- og afgiftskrav.

Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter 1908-lovens § 1 er regnet fra den tid, da fordringen af fordringshaveren kan kræves betalt. Dette tidspunkt betegnes som forfaldstidspunktet. Forældelsesfristen løber altså fra forfaldsdagen og 5 år frem.

Eksempelvis regnes forældelsesfristen for et momskrav fra den 1. august 1994, hvis der i en virksomhed med kvartalsafregning konstateres unddragelser, der vedrører april kvartal 1994. Hvis der i en landbrugsvirksomhed konstateres unddragelser, der vedrører perioden 1. januar 1994 - 30. juni 1994, regnes forældelsesfristen for 1. momsrate fra den 1. december 1994 og for 2. momsrate fra den 1. marts 1995.

Reglerne om afregning af momsen er omtalt i afsnit P.

Ved beregningen af forældelsesfristen regnes begyndelsesdagen ikke med. I de ovenfor nævnte eksempler er der således for virksomheden med kvartalsafregning indtrådt forældelse, hvis der ikke senest den 1. august 1999 er sket afbrydelse, og for landbrugsvirksomheden er forældelsen indtrådt, hvis afbrydelsen ikke er sket senest henholdsvis den 1. december 1999 (1. rate) og 1. marts 2000 (2. rate).

Suspensionsreglen

I 1908-lovens § 3 bestemmes, at forældelsen kan suspenderes. Denne regel kan bringes i anvendelse i sager, hvor de statslige told- og skattemyndigheder efter en konkret vurdering har været i undskyldelig uvidenhed om kravet. Forældelsesfristen regnes i disse tilfælde først fra det tidspunkt, hvor forholdet er konstateret.

Suspensionsreglen kan således f.eks. bringes i anvendelse i sager, hvor der er drevet uregistreret virksomhed, som skattemyndighederne ifølge sagens natur ikke kan have kendskab til, jf. Momsnævnets afgørelse 989/87.

Den tid, der herefter medgår til sagens færdigekspedition, medfører dog ikke yderligere suspension af forældelsesfristen.

Udskillelse af forældede beløb

I de tilfælde, hvor der konstateres momsunddragelser, som er forældede, vil der ske udskillelse af de forældede beløb. For de forældede beløbs vedkommende bortfalder også kravet på renter.

Afbrydelse af forældelsesfristen

I sager, hvor den konstaterede momsunddragelse delvist er forældet, eller hvor forældelse vil indtræde under sagen, vil told- og skatteregionerne sikre, at forældelsen bliver afbrudt. Afbrydelsen kan bl.a. ske ved, at virksomheden afgiver en efterangivelse, eller ved at der foretages udlæg.

I Østre Landsrets dom af 7. september 1994 (refereret i TfS 1994, 682) kunne virksomheden ikke gøre forældelsesindsigelse gældende, idet den selv havde foranlediget, at inddrivelsen af momsen ved udlæg blev stillet i bero.

Særligt retsgrundlag

Hvis en virksomhed gør indsigelse mod told- og skatteregionens afgørelse om momspligtens omfang, momspligtig værdi mv. og begærer afgørelsen indbragt for højere administrativ myndighed, har anken ikke i almindelighed opsættende virkning med hensyn til told- og skatteregionens opgørelse og afkrævning af det unddragne momsbeløb.

Der kan dog forekomme sager, hvor det ikke skønnes rimeligt at gennemføre udlægsforretning, før ankeinstansens afgørelse foreligger. Sagens indbringelse for højere instans afbryder imidlertid ikke forældelsesfristen.

I sådanne sager, hvor virksomheden ikke vil afgive efterangivelse, og hvor det må forudses, at momskravet helt eller delvis vil være forældet, inden ankeinstansens afgørelse foreligger, kan virksomheden undgå udlægsforretning ved for fordringen at udstede et gældsbrev eller tilvejebringe andet særligt retsgrundlag. Fordringens tilblivelse og størrelse skal derved anerkendes eller på anden måde skriftligt fastslås af skyldneren.

At der er udstedt et gældsbrev eller et særligt retsgrundlag udelukker ikke, at vedhængende renter selvstændigt forældes efter 1908-loven.

Krav på tilbagebetaling af moms

I retspraksis er det antaget, at § 1, stk. 1, nr. 6, i lov om forældelse af visse fordringer (1908-loven) også omfatter krav på tilbagebetaling af moms, således at dette krav forældes efter 5 år regnet fra det tidspunkt, hvor momsen er indbetalt til myndighederne. Til støtte herfor henvises til afgørelserne i UfR 1936.763 og UfR 1934.432.

T.4.4 Renter og gebyrer § 77, stk. 3 og 4

Hvis momsen ikke betales rettidigt, skal der betales 1,3% i månedlig rente for hver påbegyndt måned, regnet fra den 1. i den måned, hvor beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Der skal endvidere betales et gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betaling af moms mv. Gebyret udgør 65 kr. pr. erindringsskrivelse.

T.5 Internationalt kontrolsamarbejde

I forbindelse med internationaliseringen af kontrolarbejdet, både i forbindelse med bekæmpelse af skatte- og afgiftskriminalitet og ved kontrol af koncerntransaktioner over landegrænserne, er der sket en udbygning og forbedring af det praktiske samarbejde med andre landes skatte- og afgiftsmyndigheder.

Grundlaget for kontrolsamarbejdet mellem EU-landene er Rådsdirektiv 77/799, der indeholder regler for

bistand efter anmodning i konkrete sager,

automatisk udveksling af kontroloplysninger,

spontan videregivelse af oplysninger.

Med etablering af EU's Indre Marked pr. 1. januar 1993 er der med den igangsatte momsovergangsordning sket en yderligere udbygning af kontrolsamarbejdet, bl.a. gennem vedtagelse af Rådsforordning 218/92.

For at overgangsordningen kan fungere, og for at kompensere for afskaffelsen af toldformaliteterne og toldkontrollen, er der indført en ordning for udveksling af oplysninger om værdien leverancer mellem EU-landene.

Ordningen, der benævnes VIES (VAT Information Exchange System) - på dansk kaldet listesystemet - blev indført ved Rådsforordning 218/92 om administrativt samarbejde inden for området indirekte skatter (moms). Denne forordning supplerer bestemmelserne i direktiv 77/799 om gensidig bistand. Momsen blev først inddraget i aftalerne om gensidig bistand i forbindelse med direktiv 79/1070.

Kontroloplysningerne udveksles dels automatisk, dels efter anmodning.

Hvis de automatisk og summarisk udvekslede oplysninger er utilstrækkelige, kan Told Skat via listesystemet i nødvendigt omfang opnå mere detaljerede oplysninger, f.eks. oplysninger om, hvilke virksomheder i andre EU-lande, der har leveret varer til en dansk virksomhed, og disse virksomheders samlede leveringer.

Hvis oplysningerne i listesystemet er utilstrækkelige, kan Told Skat rette henvendelse til de øvrige EU-landes told- og skattemyndigheder om yderligere oplysninger.

Ud over de nævnte bestemmelser er der også et regelsæt, der muliggør inddrivelse af momsskyld mv. i andre EU-lande, Rådsdirektiv 76/308.

Herudover er der kontrolsamarbejdsaftaler mellem de nordiske lande.

De nævnte muligheder for udveksling af oplysninger er gensidige for alle medlemslande.

T.1 Eftersyn mv. hos virksomhederne

T.2 Eftersyn mv. hos andre

T.3 Samarbejde med andre offentlige myndigheder

T.4 Efterbetaling af moms

T.5 Internationalt kontrolsamarbejde