Legislator Case Law & Legislation
E20006MV0019 DK

MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT S ANDRE SÆRLIGE BESTEMMELSER

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Stor vejledning 2000

Kapitel 10, 15 og 19 er omtalt nærmere i henholdsvis afsnit K, P og T, hvortil der henvises.

S.2.3.4 Lejlighedsvis kørsel - momsbek. § 24

Virksomheder, der kun lejlighedsvis udfører turistkørsel her i landet, kan efter anmeldelse til Told Skat få tilladelse til at afregne momsen i forbindelse med den enkelte kørsel.

Anmeldelsen skal indgives, inden indkørsel til landet finder sted, og skal indeholde oplysninger om den forventede tilbagelagte strækning i kilometer, antal befordrede passagerer samt det beregnede momsbeløb, der skal indbetales samtidig med anmeldelsen.

Virksomheden skal under kørsel her i landet medbringe en kopi af anmeldelsen og en kvittering for betaling af momsen. Efter afslutningen på kørslen skal virksomheden med henblik på regulering af den betalte moms angive det faktisk antal kørte kilometer og befordrede passagerer ved tilbagesendelse af et eksemplar af anmeldelsen til Told Skat.

Hvis virksomheden ved forudanmeldelsen har indbetalt for meget i moms, tilbagebetales det overskydende beløb. Hvis virksomheden har betalt for lidt, indbetales det skyldige beløb samtidig med tilbagesendelsen af anmeldelsen. Der skal dog kun ske regulering, hvis det beløb, der skal efteropkræves eller tilbagebetales, udgør mere end 50 kr.

S.2.3.5 Eftersyn - momsbek. § 25

Told Skat kan foretage eftersyn af busser, der benyttes til turistkørsel her i landet, herunder efterse virksomhedens kørselsregnskab (kørebog).

S.3 Vejledning

Told- og Skattestyrelsen har i serien Værd at vide udgivet en vejledning - "Om moms - udenlandske busser" - til brug for udenlandske virksomheder, der har erhvervsmæssig kørsel i Danmark. Vejledningen er på dansk, tysk, engelsk og fransk og kan bestilles hos told- og skatteregionerne.

Stor vejledning 2000

Momsvejledningen 2000

Afsnit S Andre særlige bestemmelser

I kapitel 18 er der fastsat regler om delvis momskompensation for modermælkserstatning og om beregning af den moms, der skal betales for turistkørsel her i landet med udenlandsk indregistrerede busser.

S.1 Afgiftskompensation for modermælkserstatning

Der kan som delvis kompensation for momsen udbetales et beløb på 833 øre pr. kg. modermælkserstatning, der sælges til direkte forbrug her i landet. For modermælkserstatninger, der sælges i flydende, brugsklar form, er satsen dog 1, 20 kr. pr. liter .

Kompensationen ydes til virksomheder, der enten er autoriseret til fremstilling af modermælkserstatninger eller er autoriseret af Veterinærdirektoratet, og som fra andre EU-lande erhverver eller fra lande uden for EU indfører modermælkserstatninger.

S.1.1 Berettigede virksomheder

Der kan som delvis kompensation for momsen udbetales et beløb på 833 øre pr. kg. modermælkserstatning, der sælges til direkte forbrug her i landet. For momdermælkserstatninger, der sælges i flydende, brugsklar form, er satsen dog 1,20 kr. pr. liter. Kompensationen ydes til virksomheder, der enten er autoriseret til fremstilling af modermælkserstatninger eller er autoriseret af Veterinærdirektoratet, og som fra andre EU-lande erhverver eller fra lande uden for EU indfører modermælkserstatninger.

S.1.2 Eftersyn

Veterinærdirektoratet er berettiget til at foretage eftersyn efter de tilsvarende regler, der er fastsat for Told Skats kontroludøvelse. Der henvises herom til afsnit T.

S.1.3 Udbetaling

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af den nævnte kompensation, hvilket ministeren har gjort i momsbekendtgørelsens kapitel 7, §§ 26-27.

Blanket nr. 41.050

Efter disse bestemmelser skal virksomhederne senest den 10. i hver måned på en særlig blanket indsende en opgørelse over størrelsen af de i den foregående måned stedfundne leverancer, for hvilke kompensationsbeløb ønskes udbetalt. Berettigede beløb udbetales herefter af Told Skat inden udgangen af den måned, hvori opgørelsen er indsendt, idet myndighederne dog efter ansøgning kan udbetale forskud på kompensationsbeløb.

Hvis en virksomhed anvender modermælkserstatning, hvortil der er opnået delvis kompensation, til andet end direkte forbrug her i landet, skal virksomheden tilbagebetale beløbet til Told Skat.

S.2 Turistkørsel med udenlandske busser

S.2.1 Turistkørsel

Det er nævnt i afsnit D.11.15, at der skal betales moms i forbindelse med anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end rutekørsel (turistkørsel). For turistkørsel her i landet med udenlandsk indregistrerede busser beregnes momsen på grundlag af et gennemsnitsvederlag.

S.2.2 Gennemsnitsvederlaget

Gennemsnitsvederlaget er det beløb, hvoraf momsen skal afregnes. Momstilsvaret opgøres således ikke som normalt på grundlag af virksomhedens indgående og udgående moms. Dette er begrundet i, at det i modsat fald ville være nødvendigt at fordele indtægter og udgifter mellem kørslen her i landet og i udlandet, hvilket ville være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger. Gennemsnitsvederlaget modsvarer den gennemsnitlige merværdi, der ligger til grund for momstilsvaret for tilsvarende turistkørsel med dansk indregistrerede busser.

Gennemsnitsvederlaget udgør 20 øre pr. personkilometer, der beregnes som det tilbagelagte antal kilometer her i landet ganget med antallet af befordrede passagerer. Med den gældende momssats på 25 pct. er momsen således 5 øre pr. personkilometer.

I Dep 894/84 er der truffet afgørelse om, at det er antallet af passagerer ved indkørslen i Danmark, der skal lægges til grund ved beregningen af gennemsnitsvederlaget, dog med undtagelse af tilfælde, hvor en tom bus kører ind i landet for at hente passagerer her. Baggrunden herfor var et udenlandsk busselskab, der kørte weekendture i Danmark med fast opholdssted, hvorfra der blev foretaget udflugtsture med et varierende antal passagerer.

Ved lovforslag L 96 som vedtaget af folketinget ved tredje behandling den 15. december 2000 er gennemsnitsvederlaget som nævnt i § 73, stk. 1 ændret fra 20 øre til 25 øre pr. personkilometer.

Ændringen træder i kraft den 1. januar 2001. Det vedtagne lovforslag er medtaget som bilag 2 til vejledningen.

S.2.3 Supplerende regler

I momsbekendtgørelsens kapitel 6, §§ 21-25, er fastsat nærmere regler om anmeldelse, regnskabsføring, kontrol, herunder eftersyn af busser, og om afregning af momsen.

S.2.3.1 Særlige kendetegn - momsbek. § 21

Virksomheder, der er registreringspligtige for turistkørsel her i landet med busser indregistreret i udlandet, skal ved anmeldelsen oplyse bussens særlige kendetegn i form af påmalet navn, logo mv., ligesom senere ændringer heraf skal meddeles Told Skat, inden bussen kører ind i landet.

S.2.3.2 Regnskabsføring - momsbek. § 22

De nævnte virksomheder skal for hver turistkørsel her i landet føre regnskab (kørebog) med oplysning om kilometertællerens udvisende og dato for indkørsel til og udkørsel fra landet samt om antallet af passagerer. Virksomhederne skal endvidere under kørslen her i landet medbringe registreringsbevis eller kopi heraf samt det nævnte kørselsregnskab (kørebog). Endelig skal virksomhederne opbevare regnskabsmaterialet i 5 år efter udløbet af den momsperiode, hvori kørslen har fundet sted.

S.2.3.3 Momsafregning - momsbek. § 23

Afgiftsperioden er kvartalet, og momsen skal afregnes for den kørsel, der er afsluttet i denne periode. Reglerne i lovens kapitel 10 (momsgodtgørelse), kapitel 15 (afregning af momsen) og kapitel 19 (kontrolbestemmelser) finder anvendelse.

Dette betyder bl.a., at virksomhederne har mulighed for at få tilbagebetalt den moms, der er betalt i Danmark af køb til drift af bussen, f.eks. moms af køb af brændstof. Godtgørelse af moms for varer og ydelser indkøbt her i landet sker efter reglerne i bekendtgørelsens kapitel 8 om godtgørelse af og fritagelse for moms til udenlandske virksomheder mv.

Stor vejledning 2000

S.1 Afgiftskompensation for modermælkserstatning

S.2 Turistkørsel med udenlandske busser

S.3 Vejledning

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →