MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT P ANGIVELSE OG BETALING

§§ 57-65

Loven fastsætter de nærmere regler for angivelse og betaling af moms samt følgerne af, at disse regler ikke overholdes, f.eks. beregning af renter ved for sen betaling af moms.

Reglerne om angivelse og betaling er fra 1. januar 2001 foruden fastsat i lov nr 169 af 15. marts 2000 om opkrævning af skatter og afgifter mv.

P.1 Angivelsesregler

Loven fastsætter de nærmere regler for angivelse og betaling af moms samt følgerne af, at disse regler ikke overholdes.

P.1.1 Angivelse af moms

Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver momsperiode indsende momsangivelse.

Angivelsen skal indeholde

salgsmoms samt moms af EU-varekøb mv. (udgående moms),

købsmoms (indgående moms) samt energiafgifter,

momstilsvar,

værdien uden moms af varekøb i andre EU-lande,

værdien af varesalg uden moms til andre EU-lande, og

værdien af varer og momspligtige ydelser, som kan sælges momsfrit efter § 34, stk. 1, nr. 5-16, stk. 2 og 3, samt §§ 14-21.

Beløbene angives i hele kroner.

De registrerede virksomheder kan angive og betale momsen via internettet eller ved hjælp af det indbetalingskort, der udsendes til virksomhederne af told- og skatteregionerne.

Ved at angive og betale via internettet, har virksomhederne adgang til at angive og betale næsten hele døgnet på hverdage, lørdage og søn- og helligdage.

Hvis virksomheden ønsker at benytte internet-løsningen, skal den have internetadgang og være tilmeldt ordningen. Tilmelding kan foretages på internetadressen www.Told Skat.dk. Virksomheden skal derefter vælge "Tast-Selv Erhverv".

Selve betalingen kan også ske elektronisk enten via PBS Leverandørservice, eller via HomeBanking/OfficeBanking.

Virksomhedens oplysninger sendes krypteret ligesom eventuelle betalinger fra virksomhedens konto i pengeinstitutter kun kan godskrives virksomhedens konto (CVR/SE-nummer) hos Told Skat.

Virksomheder der er tilmeldt internetangivelse skal være opmærksomme på, at de ikke modtager betalingskort.

Angivelse af momsen kan også ske ved hjælp af skemaet på bagsiden af det indbetalingskort, der som regel anvendes ved betaling af moms, og som udsendes til virksomhederne af told- og skatteregionerne ved udgangen af momsperioden.

Angivelsen skal være underskrevet af den, der tegner virksomheden, eller af en, der har fået fuldmagt af virksomheden. Fuldmagtsforholdet skal kunne dokumenteres over for Told Skat ved forevisning af en fuldmagtserklæring eller lignende.

Virksomheder der ikke har modtaget indbetalingskortet ved udløbet af den momsperiode, som angivelsen knytter sig til, skal selv rette henvendelse til regionen for at få indbetalingskortet.

Virksomheden skal indsende angivelse for hver momsperiode, selv om der ikke skal indbetales moms, enten fordi momstilsvaret er nul, eller fordi købsmomsen overstiger salgsmomsen. I sidstnævnte tilfælde skal momstilsvaret tydeligt markeres med et minus.

Hvis der betales på anden måde end ved brug af indbetalingskort, skal angivelsen sendes direkte til told- og skatteregionen.

P.1.2 Angivelsesfrister mv.

P.1.2.1. Leverancer over 10 mio. kr. årligt

Registrerede virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer (inklusive leverancer af varer eller ydelser med 0-momssats) overstiger 10 mio. kr. årligt samt delregistrerede virksomheder har kalendermåneden som momsperiode.

Disse virksomheder skal angive momsen senest 1 måned og 10 dage efter momsperiodens udløb. F.eks. skal momsangivelsen for januar måned afgives senest 10. marts.

Betaling

Den skyldige moms skal indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb. Momsen forfalder den 1. i den måned, hvor indbetalingen af momsen skal foretages.

Ved lovforslag L 96 som vedtaget af folketinget ved tredje behandling den 15. december 2000 er betalingsfristen for moms for virksomheder, der har over 10 mill.kr. i årlig momspligtig omsætning (store virksomheder), forkortet fra 40 dage til 25 dage, således at sidste rettidige dag for afgivelse af angivelse og for indbetaling af tilsvar bliver den 25. i måneden efter afregningsperiodens udløb.

Ændringen har virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere. Det vedtagne lovforslag er medtaget som bilag 2 til vejledningen.

P.1.2.2 Leverancer over 1 mio. kr. men ikke over 10 mio. kr. årligt

For registrerede virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer (inklusive leverancer af varer eller ydelser med 0-momssats) overstiger 1 mio. kr., men ikke overstiger 10 mio. kr. årligt , er momsperioden kvartalet.

Disse virksomheder skal afgive momsangivelse senest 1 måned og 10 dage efter momsperiodens udløb. F.eks. skal momsangivelsen for januar kvartal afgives senest 10. maj.

Betaling

Den skyldige moms skal indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb. Momsen forfalder den 1. i den måned, hvor indbetalingen af momsen skal foretages.

Anvendelsen af kvartalet som momsperiode forudsætter, at virksomheden ikke er delregistreret, jf. § 47, stk. 3, 2. punktum. Hvis virksomheden er delregistreret, anvendes kalendermåneden som momsperiode, jf. P.1.2.1.

P.1.2.3 Leverancer under 1 mio. kr. årligt

For registrerede virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer (inklusive leverancer af varer eller ydelser med 0-momssats) ikke overstiger 1 mio. kr. årligt, er momsperioden første og andet halvår af kalenderåret.

Disse virksomheder skal afgive momsangivelse senest den 1. dag i den tredje måned efter momsperiodens udløb. F.eks. skal momsangivelsen for perioden januar-juni afgives senest 1. september.

Betaling

Den skyldige moms skal indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb. Afgiften forfalder den 1. i den måned, hvor indbetalingen af moms skal foretages.

Anvendelsen af halvåret som momsperiode forudsætter, at virksomheden ikke er delregistreret, jf. § 47, stk. 3, 2. punktum. Hvis virksomheden er delregistreret, anvendes kalendermåneden som momsperiode, jf. P.1.2.1.

Nyregistrerede virksomheder

Nye virksomheder, der anmeldes til registrering, skal som hovedregel registreres med kvartalet som momsperiode i den første tid efter registreringen. Selv om virksomheden i etableringsperioden forventer en årlig omsætning på over 10 mill. kr. og derfor efter § 57, stk. 2, skal anvende kalendermåneden som momsperiode, skal virksomheden som udgangspunkt fra starten registreres med kvartalet som momsperiode.

Tilsvarende skal virksomheder med en forventet årlig omsætning på ikke over 1 mill. kr. i starten anvende kvartalet som momsperiode, uanset disse små virksomheder efter § 57, stk. 4, har kalenderhalvåret som momsperiode.

Der gælder dog den undtagelse, at hvis virksomhedens forventede momspligtige leverancer overstiger 20 mill. kr., registreres virksomheden med kalendermåneden som momsperiode.

Virksomheden skal ved anmeldelsen til registrering oplyse, hvis den forventede omsætning overstiger 20 mill. kr. Tilsidesætter virksomheden denne oplysningspligt, og konstateres det efterfølgende, at virksomhedens omsætning i det første år efter registreringen har oversteget 20 mill. kr., kan virksomheden blive pålagt en bøde. Det gælder, hvis det f.eks. på grund af virksomhedens forhold burde have stået denne klart ved anmeldelsen til registrering, at den årlige omsætning allerede fra starten ville overstige de 20 mill. kr.

P.1.2.4 Ændring af momsperiode

Ændring af en virksomheds momsperiode foretages automatisk af Told Skat. Ændringen sker på grundlag af virksomhedens momspligtige leverancer (inklusive eksportleverancer mv. af varer og ydelser) i en 12-måneders periode, der omfatter anden halvdel af kalenderåret og første halvår af det følgende kalenderår.

Hvis virksomheden ikke har foretaget rettidig angivelse af momsen, og told- og skatteregionen i stedet har foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens momstilsvar efter momslovens § 58, stk. 3, opgøres virkomhedens omsætning i den pågældende periode på grundlag heraf. Denne omsætning medregnes til virkomhedens omsætning i ovennævnte 12-måneders periode. Ændringen har virkning fra og med 1. januar i året efter udløbet af denne 12-måneders periode. Ændring af momsperiode og angivelsesfrist efter denne bestemmelse kan kun ske én gang om året.

Virksomhedens momsperiode kan dog kun forlænges, hvis virksomheden for momsperioderne i hele den 12-måneders periode har angivet og indbetalt momsen rettidigt efter loven.

F.eks. ændres momsperioden for en virksomhed på baggrund af virksomhedens leverancer i 2. halvår af år 1 og 1. halvår i år 2. Ændringen vil have virkning fra og med 1. januar i år 3.

Anmodning om ændring af momsperiode

En virksomhed, der anvender kvartalet som momsperiode, kan anmode told- og skatteregionen om at anvende kalendermåneden som momsperiode, jf. P.1.2.1.

En virksomhed, der anvender halvåret som momsperiode, kan anmode told- og skatteregionen om at anvende kalendermåneden eller kvartalet som momsperiode, jf. P.1.2.1 eller P.1.2.2.

Ændring af momsperioden kan kun ske med virkning fra en 1. januar eller en 1. juli, og anmodning om ændring skal ske senest 1 måned før ændringen ønskes iværksat. En virksomhed, der efter anmodning får ændret sin momsperiode, kan ikke inden for de følgende 2 år få lov til at ændre momsperioden efter anmodning.

.

P.1.3 Fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter

Der henvises til bekendtgørelse af lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter .

Virksomheder med et særligt stort energiforbrug kan få tilladelse til månedsvis tilbagebetaling. Tilbagebetalingen vedrører godtgørelsesberettigede afgifter af olie, el, kul, naturgas og bygas samt godtgørelsesberettiget CO2-afgift.

Virksomheder, der har tilsagn fra Energistyrelsen om tilskud til CO2-afgift, og som har bevilling til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter og CO2-afgift, kan også opnå fremskyndet (månedsvis) udbetaling af tilskud til CO2-afgift.

Det samlede energiafgiftsbeløb skal mindst udgøre 30.000 kr. om året. Endvidere kan afgift af svovlfattig dieselolie og af gas, der anvendes ved rutekørsel, tilbagebetales fremskyndet. Det samme gælder afgift af el til drift af eltog. Opgørelsen foretages for en kalendermåned ad gangen. Hvis beløbet udgør mindst 5.000 kr., kan virksomheden umiddelbart efter månedens udløb anmode om tilbagebetaling af afgift. Tilbagebetalingen kan dog omfatte flere måneder under ét, sådan at beløbet overstiger 5.000 kr. Anmodningen kan ikke indsendes inden for den måned, som anmodningen omfatter.

Den fremskyndede tilbagebetaling sker ved, at virksomheden efter månedens udløb på blanketten: Anmodning - Fremskyndet tilbagebetaling (Blanket nr. 23.001) fremsender en anmodning til told- og skatteregionen om fremskyndet tilbagebetaling af månedens tilfakturerede afgift mv.

Til fremskyndet udbetaling af tilskud til CO2-afgift skal blanketten: Anmodning - tilskud til CO2-afgift (Blanket nr. 24.001) anvendes. Nogle væksthusgartnere og industrivirksomheder skal dog benytte blanket nr. 24.003. Virksomheder, der er optaget i ordningen, må ikke sideløbende helt eller delvis foretage fradrag for disse afgifter i virksomhedens momsangivelse. Moms af de pågældende energiafgiftsbeløb godtgøres ikke via ordningen, men skal angives som købsmoms i virksomhedens momsangivelse.

P.1.4 Foreløbig fastsættelse

Modtages angivelsen ikke, foretager told- og skatteregionen en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar til et skønsmæssigt beløb.

De foreløbige fastsættelser udsendes for hver momsperiode efter udløbet af fristen for indsendelse af angivelse.

Der betales en afgift på 800 kr for en foreløbig fastsættelse.

P.2 Særlige bestemmelser vedrørende betaling af moms

Frister for rettidig betaling af moms fremgår af P.1.

P.2.1 Renter

Hvis momsen ikke betales rettidig, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

Er der foretaget en foreløbig fastsættelse af tilsvaret, beregnes renten fra den dag, momsen for den pågældende momsperiode forfaldt til betaling.

Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af moms.

P.2.2 Lønindeholdelse

Der kan foretages indeholdelse i løn for restancer hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven (KSL).

Ministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for momsens indbetaling og fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse. Ministeren har ved bekendtgørelse nr. 515 af 16. juni 1994 fastsat retningslinier for fremgangsmåden ved indeholdelse i løn for skyldige afgifts- og rentebeløb. I bekendtgørelsen er det bestemt, at reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven ligeledes finder anvendelse på momsområdet.

Skyldneren har pligt til at give Told Skat alle nødvendige oplysninger om personlige og økonomiske forhold af betydning for lønindeholdelsen. Skyldneren har efter skatteinddrivelseslovens § 7 pligt til at oplyse sin arbejdsgivers navn og adresse under en udlægsforretning.

Lønindeholdelse kan foretages for restancer vedrørende momstilsvar efter momsloven, renter, afgifter for foreløbige fastsættelser, bøder, der afgøres administrativt og gebyrer under forudsætning af, at skyldneren hæfter personligt.

Det maksimale, der kan forlanges indeholdt, er 20 % af lønudbetalingen, efter at der i denne er sket fradrag af A-skat efter KSL §§ 46 og 49, jf. KSL § 73, stk. 3. Beregningsgrundlaget for den maksimale lønindeholdelse, som kan foretages efter KSL § 73, skal ikke medtage beløb, der efter sin art ikke udbetales, dvs. arbejdsmarkedsbidrag, fri bil og telefon, kost og logi samt arbejdsgiverens pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 og ATP-bidrag, samt SP-bidrag .

Hvis der ikke indeholdes A-skat, f.eks. fordi skyldner har frikort eller udelukkende optjener B-indkomst, er beregningsgrundlaget bruttolønnen.

Andre fradrag i lønnen, f.eks. fagforeningskontingenter og lign., kan ikke fragå i beregningsgrundlaget for lønindeholdelsen.

Pålæg om lønindeholdelse til dækning af skyldige momsbeløb mv. gives af den pågældende told- og skatteregion via Finansstyrelsen. Det Fælles Lønindeholdelsesregister (FLS) underretter den indeholdelsespligtige om afgørelsen ved fremsendelse af et trækkort sammen med en skriftlig vejledning om den praktiske fremgangsmåde.

Indeholdte beløb forfalder til betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter indeholdelsen, og skal indbetales til FLS senest den 15. i forfaldsmåneden. Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den nærmest følgende hverdag.

P.3 Lejlighedsvis registrering § 60

Finder den momspligtige virksomhed sted rent lejlighedsvis, f.eks. i form af koncertarrangementer, offentlige baller, markeder, midlertidige udstillinger og lign., kan momsperioden fastsættes til det tidsrum, i hvilken virksomheden drives.

Told- og skatteregionen sender herefter angivelse til den, der skal afregne momsen.

Angivelsen skal indsendes senest 1 måned og 10 dage efter, at den momspligtige virksomhed er afsluttet.

Efter modtagelse af angivelsen sender told- og skatteregionen et indbetalingskort til virksomheden.

Regionen kan i øvrigt for sådanne virksomheder, der kun skal drives i kort tid, forkorte fristerne for indsendelse af angivelse og indbetaling af moms.

Told Skat kan endvidere fravige kravet om en herboende repræsentant efter lovens § 47, stk. 2 for ikke-etablerede udenlandske virksomheder, når den momspligtige aktivitet er af midlertidig karakter, f.eks. salg på en udstilling her i landet.

P.4 Indførsel § 61

Virksomheder, der indfører varer til Danmark fra steder uden for EU, skal afregne importmomsen efter reglerne i toldlovens § 30, stk. 1.

Afregningsperioden er kalendermåneden for moms af varer, der i erhvervsmæssigt øjemed indføres af varemodtagere, der er registreret under toldkreditordningen. Momsen af varer, der er fortoldet i afregningsperioden, skal betales til Told Skat senest den 16. i måneden efter afregningsperioden.

§ 61, stk. 2

Momsregistrerede virksomheder, biblioteker og lign. kan få Told Skats tilladelse til at få udleveret brevpostforsendelser, der indeholder bøger, tidsskrifter, noder og frimærker til samlerbrug, direkte fra postvæsenet på betingelse af, at momsen afregnes månedsvis. Virksomheden må kunne dokumentere et rimeligt behov for tilladelsen.

Toldcentrene kan i sager, der vedrører både told og moms, træffe afgørelse, jf. bekendtgørelse om sagsudlægning § 7, stk. 1.

Der henvises iøvrigt til reglerne om indførsel i afsnit D.10.

Ved lovforslag L 96 som vedtaget af folketinget ved tredje behandling den 15. december 2000 er den hidtidige opkrævning af moms i forbindelse med momsregistrerede virksomheders fortoldning af varer fra lande udenfor EU (importmoms) blevet afskaffet.

Den hidtidige § 61, stk. 1 er ændret. Det betyder, at den hidtidige bestemmelse i § 61, stk. 1, om afregning af importmoms fremover kun gælder for personer og virksomheder, der ikke er registreret efter momsloven.

Den hidtidige § 61, stk. 2 er ophævet. Det betyder, at forhandlere af bøger mv. fremover ligesom andre momsregistrerede virksomheder skal afregne importmomsen over virksomhedens momsangivelse. Der henvises til afsnit O.

Ændringerne træder i kraft den 1. april 2001. Det vedtagne lovforslag er medtaget som bilag 2 til vejledningen.

P.5 Kreditbegrænsning/Sikkerhedsstillelse/Nægtelse af registrering

Ordningen går ud på, at Told Skat efter nærmere fastsatte kriterier skal fastsætte sanktioner efter en gradueret skala over for virksomheder, der tilsidesætter pligten til at afregne A-skat, AM-bidrag og moms for det offentlige eller er i restance. Ordningen gælder tillige nye virksomheder, hvor personerne bag virksomheden tidligere har tilsidesat førnævnte pligter.

Ordningen gælder således i varierende omfang for såvel igangværende virksomheder, dvs. registrerede virksomheder, som virksomheder, der anmelder sig til registrering.

P.5.1 Kreditbegrænsning

P.5.1.1 Registrerede virksomheder § 62, stk. 1

Registrerede virksomheder skal anvende kalendermåneden som momsperiode og indsende angivelse samt indbetale momsen senest 15 dage efter månedens udløb, når betingelserne i opkrævningslovens § 11 er opfyldt, det vil sige hvis

(1.) virksomheden inden for de seneste 12 afregningsperioder mindst 4 gange ikke rettidigt har indbetalt moms. (Der gælder ikke en mindstegrænse. Kravet om kreditbegrænsning gælder således uanset restancens størrelse), - og - (2.) virksomheden er i restance med skatter og afgifter, for hvilke den er registreret samt eventuel selskabsskat med mere end 25.000 kr. (Med andre registreringsforhold forstås registreringsforhold inden for skatte- og afgiftsområdet), - og - (3.) virksomheden ikke indbetaler denne restance inden 10 hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra Told Skat, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges forkortet momsperiode og angivelses- og indbetalingsfrist, eller

virksomheden ikke rettidigt har indsendt selvangivelse, eller

virksomhedens kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i selskaber, er trukket ud af virksomheden.

P.5.1.1.1 § 62, stk. 2

Kreditbegrænsning har virkning fra den 1. i den måned, der følger efter virksomhedens modtagelse af afgørelsen herom. Afgiften for en tidligere afgiftsperiode, hvor afgiften endnu ikke er angivet og betalt, skal angives og indbetales samtidig med afgiften for den første kreditbegrænsede afgiftsperiode, dog således at tilsvar vedrørende tidligere afgiftsperioder, der efter de almindelige regler skal indbetales før, skal angives og indbetales på dette tidligere tidspunkt.

P.5.1.2 Importvirksomheder § 62, stk. 3

Virksomheder, der indfører varer fra steder uden for EU, skal betale momsen kontant ved varens angivelse til fortoldning, når betingelserne efter § 62, stk. 1 er opfyldt.

Ved lovforslag L 96 som vedtaget af folketinget ved tredje behandling den 15. december 2000 er den hidtidige § 62, stk. 3 ophævet.

Der henvises til, at registrerede virksomheder ikke længere skal afregne importmomsen særskilt, men over momsangivelserne (se afsnit O). Der er derfor ikke grundlag for at opretholde den hidtidige særlige afkortningsregel.

Ændringen træder i kraft den 1. april 2001. Det vedtagne lovforslag er medtaget som bilag 2 til vejledningen.

P.5.1.3 Fritagelse for forkortet momsperiode mv. § 62, stk. 4

Told Skat kan dispensere fra forkortet momsperiode mv.

hvis den igangværende virksomhed har indgået en betalingsordning, som virksomheden overholder, eller

hvis der i øvrigt ikke på baggrund af virksomhedens forhold vurderes at være behov for at sætte virksomheden på forkortet momsperiode mv.

Det sidste kan være tilfældet, hvor det er indlysende, at det er udefra kommende omstændigheder, der midlertidigt har umuliggjort rettidig indbetaling. Som eksempler kan nævnes pludselig opstået alvorlig sygdom eller ulykkestilfælde i et enkeltmandsfirma, tyveri, manglende betaling fra en - i forhold til virksomhedens økonomi - særligt betydende debitor på grund af dennes konkurs, faktiske eller legale betalingsstandsning.

Dispensationsadgangen vil også kunne finde anvendelse, hvor virksomheden er under anmeldt betalingsstandsning og dermed beskikket tilsyn, eller der er åbnet forhandling om tvangsakkord, eller virksomheden er under konkurs.

P.5.1.4 Nye virksomheder § 62, stk. 5

Virksomheder, der anmelder sig til registrering for moms, kan pålægges forkortet momsperiode mv., når visse kriterier er opfyldt.

P.5.1.4.1 Objektive kriterier

De objektive kriterier for at pålægge en ny virksomhed forkortet afregningsperiode er, at der skal være tale om en fysisk eller juridisk person, som er eller inden for de seneste 5 år har været

ejer af en anden virksomhed, eller

medlem af bestyrelse eller direktion i en anden virksomhed,

der er gået konkurs eller er blevet konstateret insolvent, hvorved told- og skattemyndighederne har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller staten er blevet påført et samlet tab på mere end 50.000 kr. vedrørende skatter og afgifter, der opkræves efter opkrævningsloven.

Den anmeldte fysiske eller juridiske person skal i den nye virksomhed være

ejer af virksomheden, eller

den, der reelt driver virksomheden og som er knyttet til ejeren ved ægteskab, slægtskab i ret op- eller nedstigende linie eller som på anden måde står den pågældende særligt nær, f. eks. en samlever. (Aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2 pkt.), eller

medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion

Efter aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., betragtes en person som værende knyttet til ejeren, når der foreligger ægteskab, slægtskab i op- eller nedstigende linie, eller når personen på anden måde står ejeren særlig nær, f.eks. som samlevende eller registreret partner.

Når virksomheden er et selskab mv., anses som ejer også en person, der besidder sådanne kapitalandele i virksomheden (selskabet), som henregnes til hovedaktionæraktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 og stk. 3. Herved forstås navnlig en person, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de senest 5 år regnet fra anmeldelsestidspunktet har ejet 25% eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den nævnte periode har rådet over mere end 50% af stemmeværdien. Heri medregnes bl.a. aktier, der tilhører den pågældendes nærmeste familie.

Som ejer anses tillige selskaber mv., der er koncernforbundne med virksomheden, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

P.5.1.4.2 Skønsmæssige kriterier

Forkortet momsperiode mv. skal dog kun anvendes, når der efter et konkret skøn vurderes et behov for at sikre rettidig indbetaling.

Der bør normalt ikke stilles krav om forkortet momsperiode mv., når tidligere forsømmeligheder skyldes undskyldelige udefra kommende omstændigheder, og den nye virksomhed i øvrigt har et fornuftigt kapitalgrundlag mv.

P.5.1.5 Sikkerhedsstillelse (frivillig) § 62, stk. 6

Virksomheden kan i stedet for at anvende forkortet momsperiode mv. vælge at stille sikkerhed for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer vedrørende A-skat, AM-bidrag og moms med tillæg af det forventede gennemsnitlige tilsvar for en 3-måneders periode.

Sikkerheden skal stilles for en 12-måneders periode, i hvilken der ikke må opstå nye restancer vedrørende moms og andre registreringsforhold.

Sikkerhedsstillelse kan alene ske i form af børsnoterede obligationer, bankgaranti, kontante indskud eller anden betryggende sikkerhed efter Told Skats nærmere vurdering.

Opstår der efter frivillig sikkerhedsstillelse nye restancer, overføres virksomheden til forkortet momsperiode mv.

P.5.1.6 Tilbagevenden til sædvanlig momsperiode mv. § 62, stk. 7

Virksomheden skal føres tilbage til sædvanlig momsperiode og angivelses- og indbetalingsfrist, når

virksomheden har indbetalt moms rettidigt i en 12-måneders periode, og

virksomheden ikke er i restance med moms eller vedrørende andre registreringsforhold.

P.5.1.7 Gebyr § 62, stk. 9

Der skal betales et gebyr på 65 kr. for hver angivelse, der udskrives til virksomheder, der er på forkortet momsperiode.

P.5.2 Sikkerhedsstillelse (tvungen)

Told Skat kan stille krav om sikkerhed både over for igangværende virksomheder og over for virksomheder, der anmelder sig til registrering.

P.5.2.1 Ordningen

Sikkerhed skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget et anbefalet brev herom. Fristen kan dog forlænges efter anmodning herom. En anmodning kan imødekommes, såfremt virksomheden kan godtgøre, at den krævede sikkerhed kan stilles inden for rimelig tid.

For igangværende virksomheder skal sikkerhed stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer vedrørende skatter og afgifter, der opkræves efter opkrævningsloven, med tillæg af det forventede gennemsnitlige tilsvar for en 3-måneders periode, jf. nærmere opkrævningslovens § 11, stk. 5 .

For virksomheder, der anmelder sig til registrering, skal sikkerhed stilles for et beløb, der svarer til det forventede gennemsnitlige tilsvar af skatter og afgifter, der opkræves efter opkrævningsloven i en 3-måneders periode. Told Skat fastsætter det forventede gennemsnitlige tilsvar, se i øvrigt P.5.2.2.

Sikkerheden skal stilles for en 12-måneders periode, i hvilken der ikke må opstå nye restancer vedrørende moms og andre registreringsforhold.

En stillet sikkerhed frigives, når der er sket rettidig indbetaling af moms i den seneste 12-måneders periode, og virksomheden ikke på dette tidspunkt er i restance med moms eller vedrørende andre registreringsforhold.

Sikkerhedsstillelse kan alene ske i form af børsnoterede obligationer, bankgaranti, kontante indskud eller anden betryggende sikkerhed efter Told Skat's nærmere vurdering.

Igangværende virksomheder § 62, stk. 8, jf. opkrævningslovens § 11

Der kan kræves sikkerhedsstillelse af virksomheder, der ikke overholder et pålæg om forkortet momsperiode mv.

Sikkerhedsstillelse vil kun blive pålagt, når der er grund til at antage, at den fortsatte tilsidesættelse af kravet om forkortet momsperiode mv. indebærer en risiko for tab for staten.

Stiller virksomheden den krævede sikkerhed, ophæves pålæg om forkortet momsperiode mv.

P.5.2.2 Nye virksomheder, opkrævningslovens § 11, stk. 2

For virksomheder, der anmelder sig til registrering, vil sikkerhedsstillelse kunne kræves i de situationer, hvor de personer, der står bag virksomheden, (jf. P.5.1.4.1 objektive kriterier), har eller har haft væsentlig indflydelse på en anden virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet insolvent, hvorved Told Skat har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller hvor staten er blevet påført et tab på mere end 50.000 kr. vedrørende A-skat, AM-bidrag, moms, afgifter o.l. samt eventuel selskabsskat.

Der kan dog kun kræves sikkerhed, når der efter et konkret skøn vurderes at være nærliggende risiko for, at krav om forkortet momsperiode mv. ikke er tilstrækkelig til at sikre, at tilsvar af A-skat, AM-bidrag, moms, afgifter o.l. samt eventuel selskabsskat indbetales rettidigt.

Der vil kun blive stillet krav om sikkerhed, når det må antages, at staten i modsat fald vil blive påført et tab som følge af driften af den nye virksomhed. Bestemmelsen tager således først og fremmest sigte på de særlige tilfælde, hvor de personer, der reelt står bag virksomheden, er kendt for tidligere groft at have misbrugt pligten til at opkræve beløb på det offentliges vegne, hvorved det offentlige er blevet påført et tab. Bestemmelsens primære formål er således at hindre konkursryttere og lignende i gang på gang at lukke og starte ny virksomhed op, uden at staten forinden sikres mod tab. Anvendelsen af bestemmelsen afhænger således af en konkret vurdering af sagens omstændigheder.

Krav om sikkerhedsstillelse vil f.eks. kunne udelades i følgende eksempel

En advokat anmelder et selskab til registrering. Han indtræder selv som bestyrelsesformand. Ifølge den materielle registreringskontrol figurerer advokaten i et tidligere selskab også som bestyrelsesformand. Det tidligere selskab er gået konkurs. Ved en nærmere undersøgelse viser det sig imidlertid, at advokaten er indtrådt i det tidligere selskab udelukkende med det formål at søge selskabet reddet, hvilket desværre er mislykket. Advokaten er udtrådt som formand for det gamle selskab, men vil være registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register som afgået formand. I eksemplet har advokaten som udgangspunkt ikke haft væsentlig indflydelse på, at selskabet alligevel er gået konkurs, idet hans indtræden som bestyrelsesformand er sket på et sent tidspunkt for at redde virksomheden. Dette må siges at være en del af hans professionelle arbejde.

Når virksomheden pålægges at stille sikkerhed, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt. Pålægget om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden ved anbefalet brev senest 14 dage efter, at virksomheden anmeldes til registrering.

P.5.2.3. Selskaber med beskeden kapital

I forbindelse med registrering af visse selskaber og foreninger o.l. med begrænset hæftelse gælder herudover § 11 A i opkrævningsloven, hvorefter der skal stilles krav om sikkerhed for selskabets betaling af tilsvar af A-skat, AM-bidrag, selskabsskat, moms og lønsumsafgift, medmindre selskabets nettoformue på registreringstidspunktet udgør mindst 125.000 kr. Formuen opgøres efter principperne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2-7.

Sikkerheden skal stilles for et beløb svarende til forskellen mellem 125.000 kr. og selskabets formue. Der skal dog ikke stilles krav om sikkerhed efter denne regel, såfremt der samtidigt stilles krav om sikkerhed i henhold til opkrævningslovens § 11, stk. 2.

Kravet om sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden har en formue på mindst 125.000 kr., og virksomheden i de seneste 18 måneder har indbetalt skatter og afgifter rettidigt, og ikke er i restance vedrørende andre registreringsforhold.

Der er ikke adgang til at undlade at kræve sikkerhedsstillelse, hvis betingelserne for at anvende bestemmelsen i øvrigt er til stede.

P.5.3 Nægtelse af registrering - nye virksomheder

Told Skat skal meddele pålæg om sikkerhedsstillelse ved anbefalet brev. Brevet skal indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed inden udløbet af den fastsatte frist, dvs. senest 8 dage efter at virksomheden har modtaget meddelelse herom, efter opkrævningslovens § 11, stk. 7 eller § 11 A, stk. 2, indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, hvorefter det efter opkrævningslovens § 17, stk. 3 vil være strafbart at drive virksomhed.

Stiller en ny virksomhed ikke sikkerheden rettidigt, skal Told Skat ved anbefalet brev meddele den pågældende, at registrering er nægtet.

P.6 Sikkerhedsstillelse - virksomheder fra andre EU-lande, Grønland, Færøerne, Island og Norge

P.6.1 Ordningen § 62 a

§ 62 a omhandler reglerne om sikkerhedsstillelse for EU-virksomheder samt virksomheder i Grønland, Færøerne, Island og Norge, som ikke er etableret her i landet, og som efter § 46, stk. 6, ikke længere skal hæfte solidarisk sammen med en herboende repræsentant, se L.6.

P.6.1.1 Nye virksomheder § 62 a, stk. 1

Efter § 62 a skal der som hovedregel ikke stilles sikkerhed ved påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed her i landet. Der kan dog være tilfælde, hvor Told Skat ved et konkret skøn vurderer, at undladelse af sikkerhedsstillelse vil indebære en nærliggende risiko for momstab.

Skønnet skal være baseret på væsentlige konkrete forhold vedrørende den pågældende virksomhed. Eksempelvis kan det dreje sig om en virksomhed, der ikke er i stand til at give konkrete oplysninger om virksomhedens solvens (kapitalgrundlag), eller hvis det konstateres, at virksomheden er insolvent eller har unddraget sig betaling af væsentlige afgiftsbeløb her i landet eller i udlandet.

Til brug herfor vil Told Skat bede om at få oplyst virksomhedens momsregistreringsnummer i hjemlandet samt få forelagt økonomiske oplysninger om virksomheden, jf. momsbekendtgørelsens § 64, stk. 2. Det vil herefter bero på en konkret vurdering af de nærmere omstændigheder, om Told Skat i den givne situation finder, at det er nødvendigt at stille krav om sikkerhed.

P.6.1.2 Igangværende virksomheder § 62 a, stk. 2

For igangværende virksomheder kan Told Skat kun kræve sikkerhed, når virksomheden ikke betaler rettidigt eller ikke overholder de administrative forpligtelser, og Told Skat ved en konkret vurdering skønner, at undladelse af sikkerhedsstillelse vil indebære en risiko for momstab for staten.

P.6.2 Sikkerhedsstillelsens størrelse § 62 a, stk.3

Sikkerheden skal stilles for et beløb, der svarer til det forventede momstilsvar for en 3-måneders periode. For igangværende virksomheder tillægges et beløb, der svarer til virksomhedens momsrestance. Der fastsættes dog et mindstebeløb for sikkerhedsstillelsen på 15.000 kr. Sikkerheden kan stilles i form af børsnoterede obligationer, bankgaranti, kontante indskud eller i form af anden betryggende sikkerhed efter Told Skat's bestemmelser, jf. momsbekendtgørelsens § 65, stk.1.

P.6.3 Sikkerhedsstillelsens ophør § 62 a, stk. 4

Sikkerhedsstillelse skal normalt ophøre efter 12 måneder, hvis virksomheden har betalt rettidigt mv. til staten. Told Skat kan dog kræve sikkerhedsstillelsen forlænget ud over de 12 måneder, hvis Told Skat på baggrund af konkrete oplysninger skønner, at undladelsen af at stille sikkerhed ikke vil indebære en nærliggende risiko for momstab.

P.6.4 Nægtelse eller afmeldelse § 62 a, stk. 1 og 5

Konsekvensen af, at der ikke stilles sikkerhed som krævet af Told Skat, kan for igangværende virksomheder være, at de bliver afmeldt fra registrering. For virksomheder, der anmelder sig til registrering, vil konsekvensen være, at registrering nægtes. Det vil herefter være strafbart at fortsætte med virksomheden, jf. lovens § 81, stk. 3.

P.7 Tilbagebetaling af negativt afgiftstilsvar

Virksomheder med negativt afgiftstilsvar får udbetalt overskydende moms senest 3 uger efter, hvis angivelsen er modtaget rettidigt. Overskydende moms under 50 kr. udbetales ikke.

Hvis tilbagebetalingen skyldes en fejl i tidligere angivelser , tilbagebetales beløbet også senest 3 uger efter, at virksomheden har gjort de statslige told- og skattemyndigheder opmærksom på fejlen.

Hvis der ikke kan foretages kontrol af momsangivelsen på grund af virksomhedens forhold (f.eks. ferielukning, bortrejse eller mangelfuldt regnskab), afbrydes udbetalingsfristen. Udbetaling sker kun, hvis angivelser vedrørende tidligere momsperioder er modtaget. Ved udbetalingen modregnes statens krav på moms og eventuelle renter for de pågældende perioder, selv om momskravet ikke er forfaldent.

De statslige told- og skattemyndigheder har indenfor det første år mulighed for at afbryde 3-ugers fristen eller stille krav om sikkerhedsstillelse for udbetaling af negativ moms, hvis det skønnes, at udbetalingen på det foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende risiko for afgiftstab indtil virksomhedens forhold er undersøgt, jf. P. 5.1.4.1.

Kravet om sikkerhedsstillelse er en alternativ mulighed. Den nærliggende risiko for momstab vil især være aktuel i store og komplicerede sager.

Endelig kan udbetalinger som følge af negativt afgiftstilsvar tilbageholdes, hvis virksomheden ikke rettidigt har indsendt selvangivelse.

P.8 Forskudsvis udbetaling af overskydende moms

Efter loven om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter kan virksomheder, der anvender kalendermåneden som momsperiode, når virksomheden regelmæssigt skal have udbetalt negativ moms forskudsvis få udbetalt et beløb, der svarer til virksomhedens gennemsnitlige negative momstilsvar.

Virksomhederne får udbetalt et beløb, der svarer til 3/52 af det samlede negative momstilsvar med fradrag af positivt momstilsvar i en 12 måneders periode.

Forskudsvis udbetalte beløb reguleres hver 12. måned på grundlag af virksomhedens opgørelse af den samlede overskydende moms i de forudgående 12 måneder, jf. M.1.4.1.

P.9 Særlige afregningsregler

§ 64

Bestemmelsen fastsætter regler for afregning af moms for de virksomheder, der er registreringspligtige efter § 48, se afsnit M.2, dvs. ikke momspligtige juridiske personer, samt momspligtige personer, der ikke er registreringspligtige efter § 47, der køber varer for over 80.000 kr. på årsbasis fra andre EU-lande.

Disse virksomheder skal kun indsende momsangivelse for de momsperioder, i hvilke de foretager indkøb. Momsperioden er kvartalet. Virksomheden skal, når den i en momsperiode har foretaget momspligtige indkøb, senest 1 måned og 10 dage efter udløbet af momsperioden angive den samlede værdi uden moms og den samlede værdi af momsen. Angivelsen skal indsendes til den told- og skatteregion, hvor virksomheden er registreret.

Der gælder de samme regler om forfald, betaling og inddrivelse af momsen mv. Se iøvrigt afsnit P.1.3 og P.2.

§ 65

Bestemmelsen indeholder regler om opgørelse og afregning af moms for de virksomheder, der jf. § 46, stk. 1, nr. 3, ikke er registreret.

§ 65 stk. 1

§ 65, stk. 1, fastsætter de forpligtelser, som en ikke registreret virksomhed, der er betalingspligtig for ydelser, skal opfylde. I forhold til registrerede virksomheders forpligtelser er der tale om forenklede regler. Virksomheden skal føre et regnskab over de modtagne ydelser, som virksomheden skal betale moms af, og angive størrelsen af det momsbeløb, som skal indbetales til den lokale told- og skatteregion senest 1 måned og 10 dage efter momsperiodens udløb. Momsperioden er kvartalet. Der skal angives, når der i perioden er foretaget betalingspligtige køb.

§ 65 stk. 2

Efter § 65, stk. 2, forfalder momsen til betaling 1 måned efter momsperiodens udløb, og momsen skal indbetales senest 10 dage derefter. Indbetaling kan dog undlades, hvis momsen er på under 50 kr.

Privatpersoners erhvervelse af nye transportmidler

§ 65, stk. 3, indeholder regler for afregning af moms for privatpersoner og andre ikke-registrerede personer, der erhverver et nyt transportmiddel fra et andet EU-land. Nye transportmidler skal altid momsberigtiges her i landet. En privatperson mv., der erhverver et nyt transportmiddel fra et andet EU- land til brug her i landet, skal derfor anmelde denne erhvervelse til den lokale told- og skatteregion senest 14 dage efter, at transportmidlet er ankommet her til landet. Samtidig med anmeldelsen indsendes faktura som dokumentation for købet. Momsen skal indbetales 14 dage efter påkrav fra den lokale told- og skatteregion. § 59, stk. 3, om lønindeholdelse finder tilsvarende anvendelse, se P.2.3.

Trekantshandel

Mellemhandlere, der ved erhvervelser af varer fra et andet EU-land har opgivet dansk registreringsnummer til sælger, kan undlade at angive erhvervelsen på angivelse, når det kan godtgøres, at

varerne er sendt direkte fra ét EU-land til en registreret varemodtager i et andet EU-land, uden at mellemhandleren er registreret i afsender- eller modtagerlandet, og

varemodtageren svarer moms på vegne af mellemhandleren.

Reglerne fremgår af momsbekendtgørelsens § 80, stk. 1.

Varemodtagere, der har modtaget varer her i landet, skal angive transaktionen i overensstemmelse med de almindelige regler, jf. momsbekendtgørelsens § 82.

Momsvejledningen 2000

Afsnit P Angivelse og betaling

P.1 Angivelsesregler

P.2 Særlige bestemmelser vedrørende betaling af moms

P.3 Lejlighedsvis registrering § 60

P.4 Indførsel § 61

P.5 Kreditbegrænsning/Sikkerhedsstillelse/Nægtelse af registrering

P.6 Sikkerhedsstillelse - virksomheder fra andre EU-lande, Grønland, Færøerne, Island og Norge

P.7 Tilbagebetaling af negativt afgiftstilsvar

P.8 Forskudsvis udbetaling af overskydende moms

P.9 Særlige afregningsregler