MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT N FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER

§§ 52-55 fastsætter de nærmere regler for registrerede virksomheders fakturering, regnskabsførelse, førelse af lister og opbevaring af regnskabsmateriale. Bestemmelserne er nødvendige for at kunne opgøre momstilsvaret, dvs. det beløb, som virksomhederne skal indbetale til Told Skat.

§ 52 angiver en lang række faktureringsbestemmelser, herunder kravet til en faktura eller et afregningsbilag. Der er endvidere fastsat regler i forbindelse med returnering af varer, prisafslag, efterbetaling og byttehandel.

Der er dog mulighed for lempelser for fakturaer vedrørende transportydelser, torvesalg mv. samt for fritagelse for udstedelse af faktura. Der er fastsat regler for det tilfælde, at ikke registrerede virksomheder - i strid med reglerne - i en faktura anfører momsbeløb, samt regler for, hvad modtageren skal gøre. I tilknytning hertil er der fastsat bestemmelser for prisangivelser for varer og momspligtige ydelser.

Reglerne for virksomheder og privatpersoner, der udelukkende registreres for enkeltstående salg af nye transportmidler til køber i et andet EU-land, findes i § 53.

§ 52, stk. 4, kan ikke anvendes i tilfælde, hvor der i strid med § 8, stk. 1, er beregnet moms ved overdragelse af varelager, maskiner og andre driftsmidler. I sådanne tilfælde har køberen ikke adgang til at foretage fradrag for købsmomsen. Sælgeren - den, for hvis regning salget sker - skal derfor berigtige fejlen over for køberen ved, at der udstedes kreditnota til køberen på momsbeløbet samtidig med, at der sker tilbagebetaling af det beregnede momsbeløb.

Bestemmelserne i § 52, stk. 3-4, anvendes i øvrigt over for såvel egentlige virksomheder som enkeltpersoner, der ikke er registreret for afsætning af varer og momspligtige ydelser.

N.2.4 Faktureringstidspunkt

Fakturaer og afregningsbilag skal udstedes, når leverancen er afsluttet eller snarest derefter. Faktureringen må ikke ske senere, end hvad der er almindeligt inden for branchen, (f.eks. uge- eller månedsvis).

Faktureringsstidspunktet anses for at være leveringstidspunktet, hvis faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning, jf. § 23, stk. 2, se F.1.2.

Ratebeløb/ acontobeløb

Hvis en del af en samlet leverance kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, skal der udstedes særskilt faktura for denne del, jf. § 52, stk. 1, se F.1.3.

N.2.5 Afregningsbilag

For at en registreret køber kan få fradrag for købsmoms på grundlag af et afregningsbilag, skal afregningsbilaget indeholde de samme oplysninger som en faktura, jf. § 40, stk. 1, i momsbekendtgørelsen. Oplysningerne fremgår af N.2.3.

Efter § 52, stk. 1, må køber kun udstede afregningsbilag inkl. moms, hvis sælger er momsregistreret. Ved udstedelse af et afregningsbilag må køber derfor sikre sig, at sælgeren er momsregistreret.

Inden for f.eks. brugtvarehandlen, hvor der ofte ikke er fast forretningsforbindelse mellem køber og sælger, vil det være af særlig betydning for køberen, at han sikrer sig sælgerens identitet og registreringsforhold.

Ansvaret for fakturaudstedelse ligger hos sælger, der således kun er fritaget for faktureringspligten, hvis køber udsteder et korrekt afregningsbilag. Ved udstedelse skal forstås, at sælgeren modtager afregningsbilaget, jf. TfS 2000, 141 og 419. Hvis en sælger, der ikke er momsregistreret, modtager et afregningsbilag, hvorpå der er anført afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter moms, skal sælger gøre køber opmærksom herpå og tilbagebetale momsbeløbet til køber, jf. § 52, stk. 3.

Ved udstedelse af et afregningsbilag har køber altid pligt til at sikre sig, at sælger på tidspunktet for udstedelsen af afregningsbilaget er momsregistreret. For at kunne overholde faktureringskravene i § 40, stk. 1, i momsbekendtgørelsen skal køber have oplyst sælgers momsnummer, der skal anføres på afregningsbilaget. Desuden bør køber afkræve sælger dennes underskrift som kvittering for beløbets modtagelse.

Køber skal altid rette henvendelse til Told Skat og få bekræftet oplysninger om sælgers momsmæssige status, medmindre der er tale om faste handelspartnere, hvor henvendelsen kan ske med passende mellemrum, jf. TfS 1999, 355.

Som ved almindelig fakturaudstedelse er købers momsfradragsret betinget af, at der foreligger forskriftsmæssig købsdokumentation. Et afregningsbilag, der er udstedt, uden at sælger er momsregistreret, er således som udgangspunkt ikke korrekt dokumentation for købers momsfradragsret.

Hvis en køber udsteder et afregningsbilag til en registreret sælger over varer og momspligtige ydelser uden deklaration af moms, må sælger gøre køber opmærksom herpå og anmode om, at momsen deklareres. I modsat fald må sælger udstede en forskriftsmæssig faktura.

N.2.6 Opbevaring af fakturakopier mv.

En leverandør har pligt til at opbevare kopi af fakturaer og kreditnotaer samt modtagne afregningsbilag, jf. § 52, stk. 6.

Det er i tilknytning hertil i momsbekendtgørelsens § 62, stk. 1, fastsat, at virksomheder, herunder virksomheder, der er under registreringsgrænsen i §§ 48-49, skal opbevare regnskabsmateriale (dvs. regnskaber, regnskabsbilag) og andet regnskabsmateriale, herunder bestillingsbøger, fabrikationssedler, kassestrimler, lageroptællingslister mv., samt den årlige lageropgørelse i 5 år efter det pågældende regnskabsår. Se også N.6.1.

N.2.6.1 Elektronisk medie

Virksomhederne kan opbevare fakturakopier på mikrofilm, elektronisk medie eller på anden lignende måde. Der behøver således ikke at foreligge en udskrift, blot der kan foretages en sådan. Den pågældende virksomheds arkivsystem skal være tilrettelagt på en sådan måde, at der sikres Told Skat mulighed for at udøve en betryggende kontrol.

I virksomheder, der anvender edb ved faktureringen, kan samlelister med oplysning om indholdet af hver enkelt faktura træde i stedet for kopifakturaer.

Bestemmelserne om virksomhedens regnskabsførelse og bogføring ved hjælp af edb og mikrofilm findes i bogføringsloven med tilhørende vejledning.

N.2.7 Prisangivelser

Ved prisangivelser for varer og momspligtige ydelser skal det tydeligt tilkendegives, hvis prisen ikke indbefatter moms. Det gælder for prisskilte, pristilbud, annoncer, kontrakter og lign. Bestemmelsen omfatter også mundtlige tilbud, jf. § 52, stk. 5.

Bestemmelsen skal sikre køberne imod at blive afkrævet et momsbeløb, som man regnede med var indbefattet i den annoncerede pris.

N.3 Nye transportmidler

N.3.1 Nye transportmidler § 53, stk. 1

Virksomheder og privatpersoner, der udelukkende registreres for enkeltstående salg af nye transportmidler til en køber i et andet EU-land, skal udstede faktura over salget.

Skatteministeren har i momsbekendtgørelsen fastsat de nærmere regler for indholdet af fakturaen. I momsbekendtgørelsens § 43, er det fastsat, at registrerede virksomheder, der leverer nye transportmidler til ikke registrerede virksomheder og privatpersoner i et andet EU-land, og ikke registrerede virksomheder og privatpersoner, der leverer nye transportmidler til et andet EU-land, skal udstede en faktura, der indeholder følgende oplysninger

Udstedelsesdato.

Sælgers navn og adresse og eventuelt registreringsnummer.

Købers navn og adresse og eventuelt registreringsnummer.

Værdi af transportmidlet.

Længde for både, vægt for fly samt slagvolumen eller effekt for landkøretøjer.

Oplysning om tidspunktet for eventuel ibrugtagning af transportmidlet.

Bestemmelsen skal sammenholdes med § 3, stk. 2, nr. 1, hvor det er angivet, at enhver person, der lejlighedsvis leverer et nyt transportmiddel til et andet EU-land, anses som en afgiftspligtig person, se C.2.1.

Nye transportmidler er defineret i § 11, stk 4, se D.9.1.

N.3.2 Fakturakopi til Told*Skat § 53, stk. 2

En kopi af fakturaen skal af sælgeren indsendes til Told Skat senest 1 måned efter udløbet af den kalendermåned, i hvilken leverancen har fundet sted.

Registrerede virksomheder behøver dog først at indsende faktura til Told Skat senest 1 måned og 10 dage efter det kvartal, hvori leveringen har fundet sted, jf. momsbekendtgørelsens § 43, stk. 2.

Tilbagebetaling af moms

Hvis der samtidig med indsendelsen af fakturakopi indsendes dokumentation for den moms, der er betalt ved købet af det pågældende transportmiddel, kan sælger få tilbagebetalt den moms, der tidligere er betalt.

Det kan dreje sig om den moms, der er indeholdt i den oprindelige købspris, eller den moms, der er betalt ved en tidligere erhvervelse fra et andet EU-land eller indførsel fra steder uden for EU.

Hvis transportmidlet har tabt i værdi siden anskaffelsen, nedsættes tilbagebetalingsbeløbet med en andel svarende til forholdet mellem den oprindelige anskaffelsespris uden moms og videresalgsprisen.

N.4 Listesystemet

N.4.1 Generelt § 54, stk. 1

Ved gennemførelsen af det indre marked blev det administrative samarbejde mellem EU-landene udbygget. Der er fastsat regler om administrativt samarbejde inden for området indirekte skatter, hvorefter der skal udveksles momsoplysninger vedrørende vareleverancer inden for EU-landene. Til brug herfor er det besluttet, at medlemslandene skal indsamle oplysninger hos de registrerede virksomheder i det pågældende land om salg til registrerede virksomheder i andre EU-lande.

For at sikre en effektiv udveksling af oplysninger er Listesystemet (VIES) etableret. Det indebærer, at oplysningerne indhentes hos virksomhederne og udveksles mellem medlemslandene.

Listesystemet har følgende to hovedformål

virksomhederne får mulighed for at få kunders momsnummer bekræftet, og

medlemslandene får mulighed for at føre kontrol med, at momsen betales i forbrugslandet.

De nærmere regler om de oplysninger, der skal afgives til listesystemet, findes i momsbekendtgørelsens §§ 73-74.

Registrerede virksomheder, der efter § 34, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, leverer varer uden moms til registrerede virksomheder i andre EU-lande, skal udarbejde en liste over de i perioden foretagne leverancer. Listen skal indeholde følgende oplysninger

Virksomhedens eget SE-nummer, navn og adresse samt listeperiode.

Køberens registreringsnummer for merværdiafgift (moms).

Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden moms til hver enkelt køber i andre EU-lande.

Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden moms til andre EU-lande.

Oplysningerne skal som hovedregel afgives hvert kvartal og afgives til Told Skat senest 1 måned og 10 dage efter listeperiodens udløb. Hvordan disse oplysninger skal angives, se N.4.3.

N.4.2 Undtagelser

Der er i 6. momsdirektiv åbnet mulighed for at lempe kravene for oplysningspligt for små virksomheder. Ministeren har benyttet sig af denne mulighed i momsbekendtgørelsens § 73.

N.4.2.1 Virksomheder med halvårsafregning

Virksomheder, der efter momsbekendtgørelsens § 73, stk. 2, anvender første og anden halvdel af kalenderåret som afgiftsperioder, kan efter anmodning til Told Skat få tilladelse til at afgive listeoplysninger for hver 6 måneder, når

virksomhedens omsætning ikke overstiger 1.600.000 kr. årligt,

virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden moms ikke overstiger 120.000 kr. årligt, og

virksomhedens leverancer ikke omfatter nye transportmidler.

Listen skal afleveres senest den 1. i tredje måned efter listeperiodens udløb, jf. momsbekendtgørelsens § 73, stk. 5.

Hvis virksomheden ikke længere opfylder ovennævnte betingelser, skal oplysningerne afgives som beskrevet i det generelle afsnit, se N.4.1.

N.4.2.2 Små virksomheder

Små virksomheder kan ifølge momsbekendtgørelsen § 73, stk. 3, efter anmodning til Told Skat få tilladelse til at oplyse virksomhedens SE-nr., navn og adresse samt køberernes momsregistreringsnumre for merværdiafgift for hvert kalenderår (listeperioden), når

virksomhedens omsætning ikke overstiger 300.000 kr. årligt,

virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden afgift ikke overstiger 120.000 kr. årligt, og

virksomhedens leverancer ikke omfatter nye transportmidler.

Oplysningerne skal afgives til Told Skat senest den 1. i tredje måned efter listeperiodens udløb, jf. momsbekendtgørelsens § 73, stk. 5.

Hvis virksomheden ikke længere opfylder ovennævnte betingelser, skal oplysningerne afgives som beskrevet i det generelle afsnit, se N.4.1.

N.4.2.3 Trekantshandler

Ved trekantshandler skal mellemhandlere særskilt angive følgende oplysninger, jf. momsbekendtgørelsens § 80, stk. 2

Virksomhedens SE.-nummer, navn og adresse samt listeperiode.

Den registrerede varemodtagers (i et andet EU-land) registreringsnummer.

Den samlede værdi af virksomhedens salg uden afgift til den pågældende varemodtager.

N.4.3 Angivelsesmåde

Oplysningerne skal afgives, jf. momsbekendtgørelsens § 74, på en af følgende måder

Ved at benytte en fortrykt blanket udarbejdet af Told Skat.

Ved at indsende oplysningerne i anden papirform efter Told Skats nærmere anvisning.

Ved at indberette elektronisk til Told Skat.

N.4.4 Gebyr § 54, stk. 2

Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende virksomhedernes indsendelse af lister.

N.5 Regnskabsbestemmelser

N.5.1 Generelt § 55

Registrerede virksomheders regnskab skal kunne danne grundlag for opgørelsen af momstilsvaret for hver momsperiode og for kontrollen med momsens rigtige opkrævning og indbetaling, jf. § 55. De nærmere regler herfor fremgår af momsbekendtgørelsen.

De generelle krav til regnskabet fremgår af §§ 47-48 i momsbekendtgørelsen.

Virksomheden skal føre et regnskab over leverancer af varer og ydelser til og fra virksomheden, således at de beløb, som virksomheden ved udgangen af hver momsperiode skal angive i momsangivelsen og på listen over EU-leverancer til Told Skat, fremgår af regnskabet, jf. momsbekendtgørelsens § 47, stk. 1.

For virksomheder, der i forvejen fører et almindeligt forretningsregnskab, vil det normalt ikke være nødvendigt at føre et særligt momsregnskab, jf. § 47, stk. 2. Regnskabet skal dog være indrettet på en sådan måde, at de nødvendige oplysninger om momstilsvaret fremgår af regnskabet ved hjælp af særlige konti, se N.5.2.

Virksomheder, der ikke fører et almindeligt forretningsregnskab, skal føre regnskab i et særligt regnskabshæfte, der udleveres af Told Skat, jf. momsbekendtgørelsens § 47, stk. 2. Hvis regnskabshæftet anvendes, føres regnskabet i overensstemmelse med rubriceringen og den i hæftet trykte vejledning.

I momsbekendtgørelsens § 47, stk. 3 fastsættes, at virksomheder, der ikke er bogføringspligtige, skal opfylde de krav, der fremgår af bogføringsloven med tilhørende vejledning.

De generelle krav til regnskabsføringen fremgår af momsbekendtgørelsens § 48. I stk. 1 bestemmes, at regnskabet skal føres på en klar og overskuelig måde og indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for Told Skat's kontrol med momsens rigtige beregning.

Bogføring i fremmed mønt/euro

Tilladelsen, jf. momsbekendtgørelsens § 68, til at bogføre i fremmed mønt/euro ændrer ikke på afregning og betaling, som fortsat skal ske i danske kroner. Virksomheden har pligt til at sikre, at omregningen fra bogføringsvaluta til danske kroner er dokumenteret, så det kan kontrolleres, at reglerne for omregning er overholdt. Det skal fremgå hvilken kurs (dagskurs eller toldkurs), der er anvendt, og kursen for hver transaktion skal fremgå. Se også N.2.3.

Summariske eller periodiske posteringer

Ved summariske posteringer skal der i regnskabet foreligge specifikationer i form af journaler, kladder, kassestrimler og lign.. Af disse specifikationer skal det fremgå, hvordan de summariske posteringer er sammensat af enkeltposter.

Alle virksomhedens regnskabsregistreringer skal kunne afstemmes med oplysningerne på virksomhedens momsangivelse og listen over EU-leverancer. De oplysninger, der er angivet på momsangivelsen og listen over EU-leverancer, skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat, jf. momsbekendtgørelsens § 48, stk. 2.

Øvrige krav

Regnskabet skal også indeholde sådanne oplysninger, at virksomheden kan opfylde forpligtigelsen til på begæring at meddele Told Skat oplysninger om virksomhedens indkøb hos og leverancer til enkelte virksomheder, jf. momsbekendtgørelsens § 48, stk. 3.

N.5.1.1 Generelle regler for bogføring

Momsbeløbene føres på momskontiene i forretningsregnskabet i forbindelse med posteringen af det pågældende køb eller salg. Momskontiene kan dog føres med periodiske posteringer, når momsen kan beregnes direkte på grundlag af saldoen på andre konti. I så fald føres disse konti med værdien indbefattet momsen, og kontiene må kun omfatte enten køb, hvoraf momsen kan medregnes til købsmomsen, eller salg, hvoraf der skal betales moms, jf. § 50 i momsbekendtgørelsen.

Momsen ved import af varer skal altid føres direkte på kontoen for købsmoms.

N.5.2 Særlige konti

Føres momsregnskabet i det almindelige forretningsregnskab, skal dette indeholde særlige konti for henholdsvis købs- og salgsmomsen samt konto for eventuel eksportomsætning mv., jf. momsbekendtgørelsens § 49.

Bestemmelsens enkelte konti er følgende

Købsmomskonto (indgående afgift)

På købsmomskontoen føres momsen på indkøb, herunder import af varer og ydelser til brug for virksomheden, i det omfang momsen på indkøbene kan medregnes til købsmomsen.

For investeringsgoder, der er omfattet af reguleringsforpligtelsen efter §§ 43-44, skal der føres en særlig konto eller opgørelse.

Salgsmomskonto (udgående afgift)

På salgsmomskontoen føres momsen af virksomhedens leverancer, der sælges af virksomheden, herunder varer, der udtages til brug for virksomhedens indehaver, personale, repræsentation mv., samt ved fraførsel af varer fra et afgiftsoplag.

Konto for moms af EU-erhvervelser (konto for moms af EU-varekøb mv.)

På kontoen for moms af EU-varekøb føres momsen af erhvervelser fra andre EU-lande og køb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3.

Kontoen omfatter ikke kun moms af varekøb fra andre EU-lande, men også moms af køb af visse ydelser.

Konto for EU-erhvervelser (momsangivelsens rubrik A)

På denne konto anføres købsprisen for varer, som virksomheden modtager fra andre EU-lande.

Konto for EU-leverancer (momsangivelsens rubrik B)

Her anføres salgsprisen for varer, der leveres til andre EU-lande, og hvoraf der ikke skal betales moms efter lovens § 34, stk. 1, nr. 1-4.

Konto for eksport mv. (momsangivelsens rubrik C)

Konto for eksport mv. oprettes af virksomheder, der har eksport til lande uden for EU eller andre leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms, jf. §§ 14-21, og § 34, stk. 1, nr. 5-16, samt stk. 2-3. På kontoen føres salgsprisen på de foretagne leverancer.

N.5.2.1 Købsmoms (indgående afgift)

Regnskabet over indkøb og momsen heraf (den indgående afgift) føres på grundlag af købsbilag i form af fakturaer, notaer, afregningsbilag og modtagne kreditnotaer mv., jf. momsbekendtgørelsens § 51.

For virksomheder, der er registreret efter toldloven, skal regnskabet for importerede varer føres på grundlag af månedlige importspecifikationer, som virksomheden har modtaget fra Told Skat. Regnskabet for disse varer kan også føres på grundlag af enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra Told Skat. I så fald skal bogføringen afstemmes med importspecifikationen.

Adgangen til at benytte enhedsdokumentets eksemplar 8 som grundlag for regnskabsføringen har bl.a. betydning for virksomheder, der har negativt momstilsvar, og som ønsker at afgive momsangivelsen uden at afvente importspecifikationen, der først foreligger i måneden efter momsperiodens udløb.

For så vidt angår virksomheder, der ikke er registreret efter toldloven, føres regnskabet over varer, der importeres af virksomheden, på grundlag af enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra Told Skat. Bogføringen skal afstemmes med indbetalingskort eller kassebilag fra Told Skat.

N.5.2.1.1 Bogføring

Bogføringen for en afgiftsperiode skal omfatte de fradragsberettigede køb mv. efter § 37, stk. 2, der i perioden er faktureret eller fortoldet til virksomheden, jf. momsbekendtgørelsen § 53, stk. 1.

Bogføringen af indkøb kan foretages ved betalingen i stedet for ved fakturaens modtagelse. Købsmomsen opgøres da på grundlag af de i afgiftsperioden foretagne betalinger, jf. § 53, stk. 2, i momsbekendtgørelsen. Benyttes denne fremgangsmåde, er virksomheden berettiget til gennem specificerede opstillinger over gæld til leverandører ved momsperiodens begyndelse og slutning at foretage regulering af købsmomsen, således at denne svarer til de af leverandørerne i perioden fakturerede leverancer.

Købsmomskontoen skal reduceres med momsen ifølge kreditnotaer, der modtages fra indenlandske leverandører for returvarer og prisafslag for tidligere indkøbte varer eller ydelser, herunder kreditnotaer med angivelse af moms for dividende, bonus, kasserabatter og andre betingede rabatter, der er blevet effektive, efter at leverancen er foretaget, jf. § 54, stk. 1, i momsbekendtgørelsen.

Specielt for betalingsstandsninger henvises der til afsnit N.2.3 .

Hvis momsen af indkøb kun delvist kan medregnes til en virksomheds købsmoms, f.eks. fordi virksomheden har afsætning af momsfri ydelser, kan virksomheden enten opdele momsbeløbet straks ved bogføringen eller notere hele momsbeløbet som købsmoms. I sidstnævnte tilfælde skal den del af momsen, der ikke kan medregnes til købsmomsen, fratrækkes kontoen ved momsperiodens slutning, jf. momsbekendtgørelsens § 54, stk. 2.

N.5.2.1.2 Dokumentation

Ifølge momsbekendtgørelsens § 55 skal virksomheder til dokumentation for købsmomsen kunne fremlægge fakturaer eller afregningsbilag, der opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 40. Ved en faktura forstås her det dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af leverancen.

For varer, der indføres fra steder uden for EU, skal dokumentationen bestå af de meddelelser, som virksomheden har modtaget fra Told Skat om størrelsen af den moms, som påhviler varen ved indførsel. Virksomheder, der ikke er registreret efter toldloven, anvender som dokumentation for momsen på importerede varer enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra Told Skat. Denne dokumentation kan også anvendes af virksomheder, der er registreret efter toldloven.

Ved køb af varer hos registrerede virksomheder i andre EU-lande skal der fremlægges fakturaer for erhvervelser, indeholdende såvel køberens som sælgerens momsnumre.

Købekontrakter, slutsedler eller ordrebekræftelser anerkendes ikke som forskriftsmæssige fakturaer, og kan derfor ikke anvendes til dokumentation for købsmomsen. Dette begrundes dels i kontrolmæssige hensyn, dels i at godkendelse af en købekontrakt eller slutseddel som gyldig faktura i relation til momslovens bestemmelser ville få den for erhvervslivet uønskede virkning, at den pågældende leverance skulle medregnes til leverandørens momspligtige omsætning på tidspunktet for udstedelsen af købekontrakten eller slutsedlen, jf. § 23, stk. 2.

Ved indkøb her i landet kan fakturaer på højst 500 kr., der er udstedt af virksomheder, der overvejende sælger til private forbrugere (f.eks. detailhandlere), fremlægges som dokumentation, selv om fakturaerne ikke indeholder oplysning om modtagerens navn og adresse.

Vedrørende fakturaer for udbedring af forsikringsskader er det fastsat, at automobilreparatører til forsikringsselskaber skal udstede en faktura på det fulde reparationsbeløb med tillæg af moms og med oplysning om et eventuelt modtaget selvrisikobeløb. Den udstedte faktura vil af forsikringstageren kunne fremlægges til dokumentation for købsmomsen på betingelse af, at det af fakturaen fremgår, at reparationen er udført med den skadelidtes virksomhed som modtager.

N.5.2.1.3 Investeringsgoder

Hvis der sker ændring af virksomhedens fradragsret for investeringsgoder, skal der ske regulering af købsmomsen i overensstemmelse med §§ 43-44.

Regnskabet i disse virksomheder skal derfor indeholde sådanne oplysninger, at det kan danne grundlag for Told Skats kontrol med, at regulering af købsmomsen finder sted, jf. momsbekendtgørelsens § 56.

Virksomheder, der driver såvel registreringspligtig som ikke registreringspligtig virksomhed, eller som anvender investeringsgoder til formål, der ikke er fradragsret for, skal føre en særlig konto, der benævnes investeringsgoder, eller føre en særlig opgørelse over disse, jf § 56, stk. 3-4 , i momsbekendtgørelsen.

På kontoen eller opgørelsen føres for hvert investeringsgode anskaffelsesbeløbet uden moms, det ved anskaffelsen betalte momsbeløb samt det momsbeløb, som virksomheden ved anskaffelsen kan medregne til købsmomsen efter reglerne i lovens kapitel 9. På kontoen eller opgørelsen føres endvidere de reguleringer, som skal foretages efter reglerne i §§ 43-44.

Virksomheder, der i henhold til momsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, overtager en reguleringsforpligtelse for momsen på et investeringsgode, skal på den nævnte konto eller opgørelse føre det momsbeløb, for hvilket virksomheden har overtaget reguleringsforpligtelse, samt de reguleringer, som virksomheden skal foretage. Momsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, omhandler salg af fast ejendom samt overdragelse af driftsmidler efter § 43, stk. 3, nr. 4 og 5.

Regnskabet skal være tilrettelagt således, at Told Skat kan sammenholde posteringerne på den omtalte konto eller opgørelse med virksomhedens øvrige regnskabsmateriale, jf. § 56, stk. 6, i momsbekendtgørelsen.

Reguleringsbeløbet skal medtages ved opgørelse af virksomhedens købsmoms for den momsperiode, i hvilken omfanget af reguleringen kan konstateres, jf. momsbekendtgørelsens § 56, stk. 2.

N.5.2.2 Salgsmoms (udgående afgift)

Bogføringen over salget skal foretages på grundlag af kopier af udstedte salgsbilag evt. modtagne afregningsbilag. Den daglige bogføring kan dog også ske på grundlag af kasseregnskabet, jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1.

Regnskabet over salg og momsen heraf skal for hver afgiftsperiode omfatte samtlige leverancer af varer og ydelser, fraførsel af EU-varer fra Københavns Frihavn eller et afgiftsoplag samt udtagning af varer og ydelser, jf. § 57, stk. 1, i momsbekendtgørelsen.

Momsberigtigelse af varer og ydelser til eget brug mv. kan dog også foretages ved fradrag på købsmomskontoen. Dette skyldes, at den momspligtige værdi for sådanne varer er indkøbs- eller fremstillingsprisen og ikke salgsprisen.

I medfør af momsbekendtgørelsens § 59 kan virksomheder, der efter deres karakter som f.eks. detailhandel med levnedsmidler eller andre daglige forbrugsvare, ikke har praktisk mulighed for at foretage løbende notering af indehaverens eget forbrug af varer og ydelser, indføre dette forbrug i momsregnskabet med en samlet postering for hver momsperiode.

Beløbet kan regnes ud på grundlag af et skøn over, hvor meget man har forbrugt i den pågældende periode. Beløbet kan også regnes ud på grundlag af et skøn over årsforbruget. Ligningsrådets årligt fastsatte mindstesatser vedrørende forbrug af egne varer mm. kan normalt anvendes som vejledende udgangspunkt ved en sådan momsberegning.

N.5.2.2.1 Betalings- og kasseregnskabet

Registrerede virksomheder, der er bogføringspligtige efter bogføringsloven eller pålagt regnskabspligt efter skattekontrolloven, skal føre et betalingsregnskab, hvori der så vidt muligt dagligt skal optages samtlige ind- og udbetalinger for hver enkelt post, eller hvis særskilte specifikationer føres, en samlet sum for hver af disse.

Virksomheder, der modtager kontante indbetalinger eller foretager kontante udbetalinger, skal føre et kasseregnskab. Der skal foretages effektive kasseafstemninger dagligt, hvis ikke virksomhedens omfang eller art tilsiger andet.

Føres der særskilte specifikationer f.eks. kassestrimler, der indeholder oplysninger om de enkelte beløb, kan disse optages i kasseregnskabet med en samlet sum for hver specifikation. Der kan i øvrigt henvises til bogføringsloven med tilhørende vejledning.

Virksomheder, der opgør salget på grundlag af kasseregnskabet, skal af hensyn til momsregnskabet foretage regulering af udestående fordringer ved momsperiodens begyndelse og slutning. Detailhandlere og andre, der afregner med kunderne ugentligt, kan dog undlade at foretage regulering for udestående fordringer vedrørende sådant salg, jf. momsbekendtgørelsens § 60.

N.5.2.2.2 Aviser/frimærker

Hvis der i den daglige opgørelse af salget indgår salg af frimærker og aviser efter lovens § 13, stk. 1, nr. 14 og § 34, stk. 1, nr. 14, kan virksomheden undlade dagligt at fratrække dette salg og i stedet opgøre og fratrække salget ved udgangen af hvert kvartal. Salget kan da opgøres på grundlag af afregningerne fra avisleverandørerne og kvitteringer fra postvæsenet for køb af frimærker, jf. § 60, stk. 2, i momsbekendtgørelsen.

Efter momsbekendtgørelsens § 60, stk. 3, skal de periodiske reguleringer vedrørende udestående fordringer og salg af frimærker og aviser fremgå af regnskabet eller af særlige opstillinger, der opbevares sammen med regnskabet.

N.5.2.3 Køb hos registrerede virksomheder i andre EU-lande

Regnskabet over erhvervelser fra andre EU-lande og indkøb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3, skal føres på kontoen for EU-erhvervelser mv., jf. N.5.2.

Bogføringen af erhvervelser skal foretages på grundlag af de modtagne fakturaer. Tilsvarende gælder for ydelser, som virksomheden er betalingspligtig for efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3.

På grundlag heraf skal virksomheden beregne 25 pct. moms.

På kontoen for moms af EU-erhvervelser, jf. § 49, stk. 4, i momsbekendtgørelsen, anføres det samlede momsbeløb af erhvervelser fra andre EU-lande og køb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3. Beløbet overføres til momsangivelsen og sammenlægges med virksomhedens salgsmoms.

Derudover skal der for hver periode på momsangivelsen anføres varernes værdi ekskl. moms i rubrik A. Regnskabet med køb af varer og ydelser i andre EU-lande, hvoraf virksomheden er betalingspligtig, skal føres på en sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af momsen af køb af varer og ydelser i andre EU-lande samt kontrollen med de oplysninger, der skal angives på momsangivelsen.

Virksomheden kan anvende de almindelige fradragsregler i lovens kapitel 9 for det tilsvarende EU-momsbeløb. Det beregnede momsbeløb af EU-varekøb behandles således på samme måde som momsen af varekøb foretaget her i landet. Se i øvrigt afsnit J.

Virksomheder mv., der er registreret efter lovens § 48 (dvs., ikke afgiftspligtige juridiske personer samt afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige for moms), har ikke fradragsret for det beregnede momsbeløb, se M.2.

Disse virksomheder skal føre regnskab over de varer, der erhverves fra andre EU-lande, idet regnskabet skal føres på en sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af momsen heraf. Virksomhederne skal opbevare regnskabsmaterialet, herunder fakturaer, i 5 år efter udløbet af det år, hvori den momspligtige erhvervelse finder sted, jf. momsbekendtgørelsens § 67, stk. 2.

Overførsel af varer

Hvis en virksomhed til eget brug har overført varer uden afgift til et andet EU-land med henblik på midlertidig anvendelse, skal det fremgå af regnskabet, hvilke varer, der er overført, datoen for overførslen og hvortil overførsel er sket, jf. § 77, stk. 1, i momsbekendtgørelsen.

N.5.2.4 Afslutning af konti

Momsbekendtgørelsens § 51 fastsætter reglerne for, hvordan de enkelte konti skal afsluttes.

Momskontiene afsluttes ved hver momsperiodes udløb. Saldoen på kontoen for købsmoms og saldoen på kontoen for moms af EU-erhvervelser mv., jf. momsbekendtgørelsens § 49, stk. 4, overføres til salgsmomskontoen. Salgs- og købsmomskontiene viser henholdsvis det momsbeløb, som virksomheden skal indbetale til Told Skat, og det momsbeløb, som virksomheden skal have godtgjort.

Ved indbetalingen til eller udbetalingen fra Told Skat føres det betalte eller godtgjorte beløb på kontoen for salgsmomsen, der hermed udlignes.

I stedet for at overføre købsmomsen og momsen af EU-erhvervelser mv. til kontoen for salgsmomsen kan virksomheden oprette en konto for afregning med Told Skat og overføre momsen hertil.

Momsregnskabet for en momsperiode skal være ført inden momsangivelsens indsendelse. Told Skat kan kræve, at virksomhedens bogføring efter en frist på mindst 14 dage skal være ajourført for momsperioder, for hvilke fristen for indsendelse af angivelsen er udløbet, jf. § 64, stk. 2, i momsbekendtgørelsen.

N.5.3 Særregler for visse virksomheder

Torvesalg mv.

Visse virksomheder er efter deres art og handelsform, f.eks. detailhandel fra vogn eller torvestade, afskåret fra at benytte kasseapparat eller føre lister m.v. over de enkelte indbetalinger.

Sådanne virksomheder må i stedet opgøre salget på grundlag af daglige kasseopgørelser. Disse opgørelser skal foretages på bilag eller i virksomhedens kassekladde, og bilagene/kassekladden skal opbevares som en del af momsregnskabet, jf. momsbekendtgørelsens § 47, stk. 4.

Virksomhederne skal dog dagligt redegøre for indbetalinger på 100 kr. og derover fra kunder for tidligere kreditsalg.

Den daglige kasseopgørelse skal udvise kassebeholdningen ved dagens begyndelse og slutning samt korrektioner for samtlige udbetalinger og sådanne indbetalinger, der ikke vedrører den momspligtige omsætning.

Opgøres salget på grundlag af kasseopgørelsen, vil det almindeligvis være nødvendigt at korrigere for særlige ind- og udbetalinger i dagens løb, f.eks. varekøb, omkostninger, beløb, der er indsat eller hævet i bank eller sparekasse, og beløb udtaget til privat brug.

Brugte varer (brugtmoms- ordningen)

Virksomheder, der leverer brugte varer efter § 70, stk. 1 og 5, eller § 71, skal føre særskilte regnskaber for leverancerne, jf. momsbekendtgørelsens § 87.

Se om brugtmomsordningen afsnit R.

Brugte varer efter § 70, stk. 1 (individuel ordning)

Virksomheden skal i regnskabet for hver enkelt vare angive

lagernummer

købs- og salgsdato

købspris og salgspris inkl. moms og

forskelsbeløbet mellem salgs- og købspris

Momsgrundlaget for varen udgør 80 pct. af forskelsbeløbet. Det positive momsbeløb anføres i regnskabet og overføres til kontoen for salgsmoms. Hvis købsprisen er større end salgsprisen, tilbagebetales momsen ikke.

Brugte varer efter § 70, stk. 5 (samleordning)

Der skal føres en konto for virksomhedens samlede indkøb samt en konto for det samlede salg inkl. moms. Kontiene afsluttes ved hver momsperiodes udløb.

Hvis beløbet på salgskontoen overstiger beløbet på købskontoen, overføres 20 pct. af det overskydende beløb til kontoen for salgsmoms for den pågældende periode.

Overstiger beløbet på købskontoen beløbet på salgskontoen, overføres forskelsbeløbet til kontoen for købsmoms for den følgende periode. Det er altså her muligt at få det negative momstilsvar overført til næste periode.

Brugte personmotor- køretøjer efter § 71

I virksomhedens regnskab skal der for hvert enkelt køretøj angives

Lagernummer,

Købsdato,

Afregningsbilagsnummer,

Sælgers (tidligere ejers) navn,

Afregningspris til sælger,

Beskrivelse af bilen (type, årgang mv.),

Salgsdato,

Fakturanummer,

Købers navn,

Salgspris til køber

Der skal endvidere for hver enkelt køretøj angives beregnet momsbeløb, fradrag og momsbeløb efter fradrag, jf. § 71.

Hvis momsbeløbet efter fradrag er positivt, overføres beløbet til kontoen for salgsmoms.

Auktionsholdere

Auktionsholdere, der leverer brugte varer efter §§ 70-71, skal føre et særskilt regnskab for de pågældende varer.

Salgsprisen til køber, afregningsprisen til sælger samt beregningen af momsbeløbet skal fremgå direkte af regnskabet.

Installering og montering

Virksomheder, der installerer eller monterer varer i et andet EU-land, skal medregne den samlede værdi af varerne til værdien af leverancer af varer på virksomhedens momsangivelse, jf. § 78 i momsbekendtgørelsen.

Hvis det i stedet er en udenlandsk virksomhed, der installerer eller monterer varer her i landet, og som er registreringspligtig herfor, skal virksomheden på momsangivelsen for hver momsperiode angive den samlede værdi uden moms af de varer, som kommer fra et andet EU-land, og som virksomheden installerer eller monterer her i landet, jf. § 79, stk. 1, i momsbekendtgørelsen.

Fjernsalg

Af momsbekendtgørelsens § 83 fremgår de regnskabsmæssige regler for virksomheder, der ved fjernsalg leverer varer med moms til andre EU-lande. I disse tilfælde skal virksomheden regnskabsføre fjernsalget fordelt på hvert enkelt EU-land.

Virksomheder, der er registreret for fjernsalg i et eller flere andre EU-lande, skal på momsangivelsen angive den samlede værdi af de varer, der er leveret som fjernsalg uden moms her fra landet til andre EU-lande.

Virksomhedens momsnumre i de andre EU-lande skal meddeles til told- og skatteregionen.

Udenlandske virksomheder, der registreres for fjernsalg her til landet, skal på momsangivelsen angive den samlede værdi uden moms af de varer, der er leveret som fjernsalg her til landet i den pågældende momsperiode, jf. § 84 i momsbekendtgørelsen.

Punkt- afgiftspligtige varer

Virksomheder mv., der køber punktafgiftspligtige varer (harmoniserede punktafgifter) i et andet EU-land, og som ikke er momsregistreret, men som skal betale erhvervelsesmoms af vederlaget for varen og punktafgiften, jf. lovens § § 48, skal afregne momsen af punktafgiften i forbindelse med afregningen af selve punktafgtiften, jf. momsbekendtgørelsens § 85.

N.5.4 Specifikation

Ifølge momsbekendtgørelsens § 63, stk. 2, finder bestemmelserne om bogføring ved hjælp af edb også anvendelse på virksomhedernes regnskabsføring mv. efter momsloven. Bestemmelserne om edb-bogføring findes i bogføringsloven med vejledning.

Bogføringen skal under hensyn til virksomhedens art og omfang foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Generalklausulen i god bogføringsskik udgør den overordnede ramme for bogføringens tilrettelæggelse.

Enhver registrering skal være dokumenteret ved et grundbilag. En undtagelse herfra er dog automatisk genererede registreringer, f.eks. automatisk momsberegning, idet en beskrivelse af, hvorledes registreringerne foretages, kontrolleres og opbevares, er tilstrækkelig.

Endvidere skal registreringen tilrettelægges således, at der er et fyldestgørende revisionsspor, i vejledningen til bogføringsloven betegnet som kontrolspor.

Kontrolsporet skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til dokumentation af registreringen, dvs. påtegninger mv. Kontrolsporet er derfor et mere omfattende begreb end transaktionssporet, som viser sammenhængen mellem de enkelte registreringer og årsregnskabet.

Som led i dokumentationen stilles der krav om, at der udarbejdes en efter virksomhedens art og omfang afpasset beskrivelse af opbygningen af bogføringen, herunder konteringsinstruks.

Ved anvendelse af edb skal der herudover foreligge en systembeskrivelse, som beskriver de benyttede systemer, hjælpemidler og lign. Hvis registreringsbilagene, bilags- og dokumentationsmaterialet ikke opbevares i klarskrift, skal der endvidere foreligge en beskrivelse af, hvorledes transaktionssporet er udformet og opbevaret, samt i hvilken form bilags- og dokumentationsmaterialet er opbevaret. Formålet hermed er bl.a. at kunne udskrive materialet i klarskrift.

Registreringer i bogføringen kan ske på grundlag af elektronisk overførte data mellem virksomhederne. Der stilles således ikke krav om, at der udstedes et bilag i klarskrift.

De nye regler om anvendelse af edb i bogføringen og opbevaring af regnskabsmaterialet på edb-medier mv. anses for værende i overensstemmelse med momslovgivningen, hvis bogføringslovens betingelser herfor i øvrigt opfyldes.

Det er således ikke længere et krav, at hele regnskabsmaterialet opbevares i klarskrift. I tilfælde af elektronisk overførsel af data skal der være mulighed for at udskrive de købs- eller salgsfakturaer, som kræves efter momsloven, i klarskrift.

N.6 Opbevaringspligt og lageropgørelse

N.6.1 Opbevaringspligt

Efter momsbekendtgørelsens § 63, stk. 1, er opbevaringspligtens periode for regnskabsmaterialet 5 år efter udløbet af de pågældende regnskabsår. Dette svarer til det krav om opbevaring af regnskabsmaterialet, der stilles til bogføringspligtige virksomheder, jf. bogføringslovens § 10, stk. 1. I enkelte tilfælde vil opbevaringspligtens periode være længere, jf. nedenfor.

Opbevaringspligten, der også gælder for virksomheder, der er under registreringsgrænsen i §§ 48-49 (dvs. virksomheder med en omsætning, som ikke overstiger 20.000 kr. årligt, samt virksomheder, hvis erhvervelse i andre EU-lande ikke overstiger 80.000 kr.), omfatter regnskaber og regnskabsbilag (herunder også varekøbs- og varesalgsbøger, salgskladder, kontokort, journaler) og andet regnskabsmateriale herunder bestillingsbøger, fabrikationssedler, kassestrimler, lageroptællingslister mv.

Selv om virksomhederne ikke har pligt til at anvende f.eks. følgesedler, arbejdskort og lign. skal sådanne, såfremt de udarbejdes, opbevares sammen med det øvrige regnskabsmateriale i 5 år.

Virksomhederne kan dog efter ansøgning til told- og skatteregionen få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets udløb.

Det er en betingelse herfor, at der er tale om virksomheder med en intern arbejdsdeling, og at virksomhedens interne kontrolforanstaltninger skønnes at sikre en betryggende registrering af kontantsalget, således at en egentlig kontrol af kassestrimler skønnes at være unødvendig for at kontrollere virksomhedernes omsætning.

Opbevaringspligten består, selv om virksomheden afmeldes fra registrering.

Virksomheder, der anskaffer fast ejendom eller foretager til- eller ombygningsarbejder, der helt eller delvist anvendes i forbindelse med en momsregistreret virksomhed, jf. §§ 43-44, skal opbevare regnskabsmaterialet i 10 år efter anskaffelsen af den faste ejendom eller til- og ombygningsarbejdet, jf. momsbekendtgørelsens § 63, stk 3.

Opbevarings- stedet

Regnskabsmaterialet skal som hovedregel opbevares på det forretningssted her i landet, hvor virksomheden er registreret.

Hvis regnskabsmaterialet efter regionens anmodning med kort varsel kan være tilgængeligt for kontrollen på registreringsadressen, og de dermed forbundne udgifter afholdes af virksomheden, kan materialet dog opbevares andre steder her i landet end på registreringsadressen.

Der stilles heller ikke krav om, at regnskabsmaterialet mv. fra samtlige under en fællesregistrering hørende virksomheder opbevares på fællesafregningsadressen. Det vil være tilstrækkeligt, at materialet på told- og skatteregionens begæring med kort varsel kan være tilgængeligt for kontrollen på fællesafregningsadressen.

Den herboende repræsentant for en virksomhed uden for EU, bortset fra virksomheder i Grønland, på Færøerne, i Island og i Norge, skal ifølge momsbekendtgørelsens § 63, stk. 1, opbevare virksomhedens regnskabsmateriale.

N.6.1.1 Andre særregler

Regnskabsmateriale kan opbevares på mikrofilm, elektronisk medie eller anden lignende måde, hvis der foreligger en beskrivelse af opbevaringsmetoden, så materialet kan fremfindes og udskrives i klarskrift. I forhold til den generelle 5-årige opbevaringsregel og mulighed for opbevaring på edb-medier mv. gælder følgende undtagelser

De almindelige beskrivelser af bogføringssystemer skal kun opbevares i ét år efter underskrivelsen af årsregnskabet. Beskrivelsen af automatisk genererede registreringer og opbevaring mv. af regnskabsmaterialet skal dog opbevares i 5 år, hvis regnskabsmaterialet ikke opbevares i klarskrift.

Told- og skatteregionens mulighed for at dispensere fra bestemmelserne om 5 års opbevaringspligt for kassestrimler, jf. N.6.1.

N.6.2 Lageropgørelse

Registrerede virksomheder skal én gang hvert år foretage en opgørelse af lagerets værdi på grundlag af en optælling af det foreliggende lager, jf. momsbekendtgørelsens § 62. Opgørelsen kan foretages på et tidspunkt, virksomheden selv vælger. Det vil dog normalt foregå på tidspunktet for virksomhedens almindelige statusopgørelse.

Den opgørelse, der anvendes til skattemæssige formål, kan også anvendes ved nævnte lageropgørelse.

Varelageropgørelsen skal ikke indsendes til Told Skat, men skal ligesom virksomhedens øvrige regnskabsmateriale opbevares i 5 år .

§ 54 bemyndiger skatteministeren til at fastsætte bestemmelser om, at virksomhederne skal indsende oplysninger (lister) om handel med registrerede virksomheder i andre EU-lande. Reglerne herom er nærmere beskrevet i N.4.

I § 55 fastsættes regnskabsbestemmelser med henblik på opgørelsen af momstilsvaret for hver momsperiode og for kontrollen med, at momsen bliver rigtigt opgjort og indbetalt. Reglerne skal tillige sikre, at virksomhederne kan opfylde deres oplysningspligt overfor Told Skat, jf. § 75. Det er også fastsat, hvilken dokumentation virksomhederne skal kunne fremlægge med henblik på deres fradragsret for købsmoms.

Ved lovforslag L 96 som vedtaget af folketinget ved tredje behandling den 15. december 2000 er indsat en ny § 51 b i momsloven. Det er herefter muligt for de statslige told- og skattemyndigheder at give offentligheden adgang til elektronisk at slå virksomheders navne, adresser eller momsnumre op. Samtidig fastholdes den nuværende adgang til at udlevere oplysninger på mundtlig eller skriftlig forespørgsel.

Oplysningerne kan kun afgives, når der i anmodningen er anført et navn, en adresse eller et momsnummer på én eller flere bestemte virksomheder.

Virksomheder, der udsteder afregningsbilag, skal inden udstedelsen kontrollere, om sælgerne er momsregistrerede. I dag foregår kontrollen af momsregistreringen ved, at virksomhederne retter mundtlig eller skriftlig henvendelse til de statslige told- og skattemyndigheder, der så foretager de nødvendige edb-forespørgsler.

Hensigten med en elektronisk forespørgselsadgang er at minske besværet i de konkrete situationer. Det er ikke hensigten at dataene skal anvendes i markedsføringsøjemed eller lignende. De statslige told- og skattemyndigheder vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt eller delvist.

Ændringen træder i kraft den 1. juli 2001. Det vedtagne lovforslag er medtaget som bilag 2 til vejledningen.

N.2 Faktureringsbestemmelser

N.2.1 Generelt

Et af hovedprincipperne i momslovens regnskabsbestemmelser er en generel pligt til at udstede faktura over leverancer af varer og momspligtige ydelser.Ved en faktura forstås her det dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af leverancen. I afsnittene N.2.2.1-5 gennemgås undtagelserne til faktureringspligten.

Fakturaen skal for det første danne grundlag for opgørelse og kontrol af salgsmomsen hos leverandøren og for det andet udgøre dokumentation for købsmomsen hos køberen.

Som et generelt formkrav kan det udledes af § 52, stk. 6, at fakturaer, kreditnotaer og afregningsbilag skal udstedes i 2 eksemplarer.

N.2.2 Faktureringspligten § 52, stk. 1

Det bestemmes indledningsvis i § 52, stk. 1, at der for hver leverance af momspligtige varer eller ydelser fra en registreret virksomhed skal udstedes en faktura til modtageren.

Selvom der jf. § 34, stk. 1, ikke skal betales moms ved f.eks. leverancer til andre EU-lande, skal der alligevel udstedes en faktura.

Der skal også udstedes en faktura, hvis der skal ske delvis betaling inden leverancen er afsluttet. Efter undtagelsesbestemmelserne i bl.a. momsbekendtgørelsens §§ 40, stk. 3 (byttehandel) og 42 (salg til private mv.) modificeres faktureringskravet dog væsentligt.

N.2.2.1 Salg til private

Udstedelse af faktura kan undlades ved salg til private forbrugere. Denne regel gælder for alle virksomheder, jf. § 42 i momsbekendtgørelsen.

Undtagelsen i § 42 finder dog ikke anvendelse ved salg af nye transportmidler og fjernsalg til private i andre EU-lande, jf. § 42, stk. 1 sidste pkt.

Med virkning fra den 1. juli 2000 stilles der nye krav til virksomheder, der sælger til private forbrugere. Disse krav er forskellige, afhængig af, om virksomheden sælger varer eller tjenesteydelser.

Virksomheder, hvis salg af varer overvejende sker til private forbrugere kan - som hidtil - undlade at udstede en almindelig faktura ved salg af varer til private forbrugere, medmindre forbrugeren anmoder herom.

Såfremt virksomheden undlader at udstede en almindelig faktura, er virksomheden fremover i stedet forpligtet til at anvende kasseapparat og udstede en kassebon. Såfremt dette ikke er teknisk muligt, skal virksomheden ved salg af varer for over 1.000 kr. inkl. moms til den enkelte kunde udstede en forenklet faktura.

Ved salg af tjenesteydelser til private forbrugere skal virksomheden udstede en almindelig faktura, hvis den samlede salgspris er på kr. 5.000 og derover. Hvis den samlede fakturapris er under 5.000 kr. gælder tilsvarende regler som ved salg af varer .

Teknisk muligt

Efter momsbekendtgørelsens §§ 42, stk. 3 kan virksomheder, som er fritaget for at udstede faktura efter stk. 1, undlade at benytte kasseapparat og udlevere en kassebon til køberen, hvor det ikke er teknisk muligt.

Ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen er det antaget, at det i almindelighed ikke er teknisk muligt for handlende at udskrive en kassebon, når der sælges varer fra en torvestand.

Reglerne administreres således, at der ikke stilles krav om kasseapparat og udstedelse af kassebon ved salg fra torvestande, kræmmermarkeder og lignende, det vil sige virksomheder med kortvarige driftssteder, hvor salgsstedet alene består i en stand eller vogn, og som normalt lukkes ned og fjernes om aftenen .

N.2.2.2 Byttehandel

Byttehandel indebærer, at varer og momspligtige ydelser leveres helt eller delvis mod betaling med varer eller ydelser, jf. § 40, stk. 3, i momsbekendtgørelsen.

Hvis begge parter i en byttehandel er registrerede, er det tilstrækkeligt, at den ene part udsteder faktura, hvis fakturaen ud over de almindelige regler for fakturaens indhold også indeholder oplysninger om art, omfang og pris for det, der er modtaget i bytte. Se N.2.3 om fakturaens indhold. Fakturaen virker altså her både som faktura og som afregningsbilag.

N.2.2.3 Kreditnotaer og efterbetalingsfakturaer

Der skal i visse tilfælde udstedes kreditnota eller efterbetalingsfaktura.

Hvis der efter fakturaens udstedelse sker returnering af varer, skal der således udstedes en kreditnota.

Ved ændring i prisen skal der udstedes enten kreditnota eller faktura for efterbetaling (efterbetalingsfaktura).

Der skal dog ikke udstedes kreditnota for salgsreduktioner, hvoraf der ikke beregnes moms, f.eks. kasserabatter. Hvis der efter fakturaens udstedelse sker efterbetaling som led i en særlig leveringsaftale (som f.eks. mejeri- og slagteribranchen), skal der ligeledes udstedes efterbetalingsfaktura - evt. afregningsbilag - § 52, stk. 2.

De formkrav, der er foreskrevet for fakturaer, gælder også for fakturaer for efterbetalinger, se N.2.3.

N.2.2.4 Afregningsbilag

Det er fastslået, at sælger kan undlade at udstede faktura, hvis køber udsteder afregningsbilag, som opfylder de krav, der stilles til fakturaer, se N.2.5. Udstederen af et afregningsbilag skal desuden sikre sig, at leverandøren er en registreret virksomhed.

N.2.3 Fakturaens indhold

Af momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, fremgår kravene til fakturaer. Kravene er de samme, som gælder for afregningsbilag og kreditnotaer. Undtagelserne til fakturakravene fremgår nedenfor under N.2.3.1-9.

En faktura skal som udgangspunkt indeholde et fortløbende nummer eller anden tilsvarende identifikation. Det er tilstrækkeligt, at den fortløbende nummerering eller lign. sker i forbindelse med udstedelsen.

Herudover skal fakturaen indeholde

udstedelsesdato

sælgers navn, adresse og momsregistreringsnummer (CVR-nr./SE-nummer)

købers navn og adresse

leverancens art, omfang (mængde) og pris

momsbeløbets størrelse.

Bestemmelsen om angivelse af sælgers momsregistreringsnummer har virkning fra 1. januar 1998.

Skatteministeriets departement har i november 1999 præciseret, at der ikke er hjemmel til på fakturaen at kræve oplyst navn og adresse på køberens fiskale repræsentant .

Momsbeløbets størrelse

Momsbeløbets størrelse kan enten være angivet selvstændigt eller ved angivelse af at momsen udgør 20 pct. af, det samlede beløb (når varen sælges inkl. moms udgør momsen 25/125 = 20 pct. af den samlede pris).

Hvis køber er en momsregistreret virksomhed, skal sælgeren angive momsbeløbets størrelse på fakturaen, hvis køberen anmoder herom. Endvidere skal sælgeren på købers anmodning angive prisen uden moms for de enkelte poster på fakturaen. Disse regler tager hensyn til, at køberens regnskabsførelse kan være indrettet således, at han er interesseret i at få fakturaen specificeret på denne måde.

Fakturering i euro

Hvis der faktureres i euro med moms, kræves det kun, at momsbeløbets størrelse angives i euro, jf. momsbekendtgørelsens § 68. Euro er således ligestillet med danske kroner. Sælger og køber omregner momsbeløbet til danske kroner efter samme regler, som der anvendes for omregning af andre eurobeløb i bogføringen.

Fakturering i fremmed mønt undtagen euro

Hvis der faktureres i fremmed mønt - undtagen euro - med moms, kræves det, at momsbeløbet i danske kroner fremgår af fakturaen. Sælger og køber skal således anvende samme momsbeløb i danske kroner.

Nummerering

For el-, gas-, vand- og varmeværker samt telefonselskaber, der anvender forbrugernumre, kan der ses bort fra kravet om fortløbende nummerering af regningerne. Det samme gælder for PBS, jf. N.2.3.10.

Udstedelsesdato

Udstedelsesdatoen skal være identisk med den dato, hvor fakturaen eller afregningsbilaget udskrives. Det er ikke tilladt at tilbagedatere fakturaen til leveringstidspunktet.

Som fakturadato vil kunne antages den dato, da forbrugernes måler er aflæst. Forsyningsselskaber mv., der til brug for betaling af leverancer lader forbrugerne selv aflæse måler, vil som fakturadato kunne anse den dato, hvor forbrugernes måler er aflæst. Dette gælder også i forbindelse med betalingsstandsning .

For betalingsoversigter fra PBS gælder fra den 1. december 1999, at der for hver fakturering/transaktion i oversigten skal angives en fakturadato, jf. TfS 1999, 834 og N.2.3.10.

Udstedelsesdatoen er afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen kan medregnes til modtagerens købsmoms, jf. momsbekendtgørelsens § 53, stk. 1 og lovens § 56, stk. 3, og ligeledes afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen skal medregnes til leverandørvirksomhedens salgsmoms, jf. momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, og lovens § 56, stk. 2.

Købekontrakter/ slutsedler

Hverken købekontrakter eller slutsedler kan anerkendes som forskriftsmæssige fakturaer, se i øvrigt N.5.2.1.2.

Omregning til danske kroner

Hvis fakturabeløbet ved et køb (EU-køb) er angivet i fremmed valuta, omregnes beløbet til danske kroner ved bogføringen. Som omregningskurs anvendes valutakursen på leveringstidspunktet. I stedet for en dagskurs kan anvendes toldkursen, jf. momsbekendtgørelsens § 68, stk. 3.

Blandede leverancer

Hvis en faktura eller et afregningsbilag indeholder både momspligtige og momsfri leverancer, skal det af fakturaen fremgå, hvilke leverancer der er momspligtige. Leverancerne skal opføres hver for sig med særskilt sammentælling, jf. momsbekendtgørelsens § 40, stk. 2.

Der stilles derimod ikke krav om, at fakturaer vedrørende leverancer, der omfatter både materialer og arbejdsydelser, skal indeholde særskilt angivelse af materialesum og arbejdsløn, når fakturaen i øvrigt indeholder fornøden oplysning om leverancens art og omfang.

Det bemærkes, at Konkurrencerådet har udstedt en række bekendtgørelser om fakturering indenfor forskellige håndværksbrancher. Det er dog i momsmæssig henseende nok, at momsbekendtgørelsen er opfyldt.

Leasing af biler

Når en registreret virksomhed udlejer eller leaser personmotorkøretøjer ud til registrerede virksomheder for en periode på mere end 6 måneder, skal det månedlige fradragsbeløb efter lovens § 42, stk. 4 og 5, fremgå af fakturaen, jf. momsbekendtgørelsens § 40, stk. 4.

N.2.3.1 Brugte varer mv.

Efter momsbekendtgørelsens § 86 skal der altid udstedes en særskilt faktura over leverancer af brugte varer mv.

Foruden de almindelige fakturakrav, se N.2.3, skal fakturaen være forsynet med oplysninger om

at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer mv.,

varens lagernummer,

at prisen er en samlet pris, inkl. moms, og

at momsbeløbet, der er indeholdt i prisen, ikke kan fradrages som købsmoms.

Der må ikke i fakturaen anføres et momsbeløb eller anden angivelse af, hvordan momsbeløbet kan udregnes.

Ved videresalg til private kan købers navn og adresse udelades.

Ved videresalg under samleordningen, se R.4.2, skal lagernummeret ikke anføres.

Køb fra private

Virksomheder, der køber brugte varer fra ikke-registrerede virksomheder og private til videresalg efter §§ 70-71, skal i forbindelse med købet udstede et afregningsbilag med de almindelige oplysninger, se N.2.3. Derudover anføres ved videresalg efter § 70, stk. 1, og § 71 varens lagernummer på afregningsbilaget, jf. momsbekendtgørelsens § 86, stk. 3.

Den ikke registrerede sælger skal attestere rigtigheden af oplysningerne. Hvis dette ikke kan ske, skal virksomheden være i besiddelse af tilsvarende dokumentation fra sælger om handelen.

Virksomheder, der indkøber varer under brugtmomsordningen fra registrerede virksomheder, skal for indkøbet være i besiddelse af fakturaer udstedt efter reglerne herom.

Auktionssalg

For varer, der sælges på auktion efter §§ 70-71, skal auktionsholderen udstede faktura i overensstemmelse med faktureringsbestemmelserne for brugte varer. Derudover skal auktionsholderen udstede et afregningsbilag til såvel registrerede som ikke registrerede i overensstemmelse med reglerne for køb fra private, se ovenfor. Afregningsbeløbet skal udgøre salgsprisen inkl. moms.

Auktionsholdere skal kunne godtgøre, at varen kan sælges på auktion efter §§ 70-71.

N.2.3.2 Transportydelser

Reglerne om fakturaens indhold kan fraviges for transportydelser, jf. momsbekendtgørelsens § 44.

I fakturaer over transport af varer (f.eks. fragtbreve, post- og banekvitteringer) kan oplysninger om kundens navn og adresse undlades. Endvidere behøver sælger ikke at efterkomme en momsregistreret modtagers anmodning om angivelse af momsbeløbets størrelse, jf. N.2.3.

N.2.3.3 Benzinregninger mv.

Ved benzinforhandleres salg af benzin, olie mv. til brug i vare- og lastvogne, tilhørende registrerede virksomheder, vil det være tilstrækkeligt, at der i stedet for køberens navn og adresse på fakturaen, anføres det pågældende køretøjs registreringsnummer.

I TfS 1999, 431 er der meddelt A/S Storebæltsforbindelsen dispensation fra fakturakravene. Herefter kan momsregistrerede virksomheder anvende kvitteringerne som dokumentation for købsmoms, selv om købers navn og adresse ikke er påført.

I TfS 2000, 540 er der meddelt Øresundskonsortiet en tilsvarende dispensation. Endvidere fastlægges reglerne for fradrag af såvel dansk som svensk moms.

I januar 2000 udsendte Told*Skat et nyhedsbrev, hvor reglerne for momsfradrag på færgebilletter blev præciseret. Det blev understreget at fradraget var betinget af, at faktureringskravene blev opfyldt, herunder særskilt angivelsen af momsbeløbet. Hvis salget overvejende sker til private kunder, kan købers navn dog udelades.

N.2.3.4 Salg til registrerede købere i andre EU-lande

Ved levering af varer til andre EU-lande, som er omfattet af § 34, stk. 1, nr. 1-2 og 4, skal der på fakturaen anføres såvel virksomhedens som modtagerens momsregistreringsnummer.

Det samme gælder for virksomheder, der sælger ydelser i form af sagkyndig vurdering af løsøregenstande, arbejde udført på løsøregenstande, transport af varer og hertil knyttede ydelser, jf. lovens § 17 og §§ 19-21, samt virksomheder, der formidler ydelser til momsregistrerede købere i andre EU-lande.

Registrerings- nummer momsbek. § 75

Af momsbekendtgørelsens § 75 fremgår det, at virksomheder ved EU-handel skal anvende den alfanumeriske kode (DK) efterfulgt af virksomhedens SE-nummer som registreringsnummer.

Ved angivelse af registreringsnummer på virksomheder i andre EU-lande skal den alfanumeriske landekode ligeledes anføres.

For virksomheder, der er fællesregistreret efter lovens § 47, stk. 4, skal det fælles SE-nummer samt navn og adresse, hvorunder virksomheden er registreret, anvendes.

For virksomheder, der er delregistreret efter lovens § 47, stk. 3, 2. pkt, er det den delregistrede virksomheds SE-nummer, navn og adresse, der skal anvendes.

N.2.3.5 Herboende repræsentant

Efter momsbekendtgørelsens § 41, stk. 3, skal udenlandske virksomheder, der er repræsenteret her i landet ved en herboende repræsentant, på fakturaen anføre repræsentantens navn og adresse eller dennes momsregistreringsnummer.

Kopi af fakturaerne samt andet regnskabsmateriale mv. skal opbevares på den herboende repræsentants adresse.

N.2.3.6 Installering og montering

Udenlandske virksomheder, der kan undlade at beregne moms, fordi momsen påhviler aftageren efter lovens § 46, stk. 1, nr. 2, skal på fakturaen anføre virksomhedens og varemodtagerens momsnummer. På fakturaen skal endvidere anføres, at varemodtager betaler den moms, der påhviler varerne. Aftageren skal på momsangivelsen angive fakturabeløbet og størrelsen af momsen, der påhviler varerne, jf. momsbekendtgørelsens § 79, stk. 2.

N.2.3.7 Byttehandel

Hvis begge parter har fuld fradragsret for momsen af de modtagne varer eller ydelser, kan momsen beregnes på grundlag af forskelsbeløbet. Det vil således være tilstrækkeligt, at det af fakturaen fremgår, at momsen udgør 20 pct. af forskelsbeløbet, jf. lovens § 28, stk. 2. Se i øvrigt G.2.2.

N.2.3.8 Indbetalingskort - "løbende leverancer"

Indbetalingskort kan i visse tilfælde anses for fakturaer, hvis de indeholder de samme oplysninger, som kræves for en faktura.

Dette gælder f.eks. tilfælde, hvor der ved opkrævning af abonnementsafgift og lign. eller ved opkrævning af leje samlet udsendes et antal indbetalingskort til brug for den senere ratevise indbetaling.

Det er en betingelse, at indbetalingskortene er forsynet med hver sin fakturadato, som kan anvendes ved opgørelse af momstilsvaret. Fakturadatoen skal ligge forud for en forfaldsdato og sidste rettidige indbetalingsdato, se F.1.2.

N.2.3.9 Kreditkort

Benzinselskabers anvendelse af internationale kreditkortsystemer anses for at opfylde regnskabsbestemmelserne. Kreditkortet vil blive anvendt ved vognmænds køb af dieselolie, petroleum og smøreolie fra ubemandede tankstationer her i landet og i andre lande i Europa. Udenlandske vognmænd, som er tilsluttet ordningen, kan få tilbagebetalt moms og eventuel olieafgift af indkøb her i landet på grundlag af fakturaer udstedt i udlandet.

Ved de enkelte køb vil der ikke blive udstedt faktura, men oplysninger om køb omfattet af ordningen registreres centralt i hvert købsland for sig og overføres derefter til selskabets centrale registre i de pågældende vognmænds hjemlande. I vognmændenes hjemlande udskrives der periodevis fakturaer omfattende køb foretaget såvel i hjemlandet som i udlandet. Fakturaerne indeholder i øvrigt oplysninger om købsdato, leveringssted, produkt, kvantitet, pris i købslandets valuta, moms og andre afgifter.

Selskabets standardfakturaer kan anvendes ved tilbagebetaling af moms af køb her i landet til vognmænd hjemmehørende i udlandet, selv om fakturaerne er udskrevet i de pågældende vognmænds hjemlande. Det er en betingelse, at der til brug for Told Skats kontrol på grundlag af de informationer, som er registreret i selskabets danske register, kan udskrives kontrollister indeholdende informationer og kombinationer af informationer efter Told Skats nærmere bestemmelser.

N.2.3.10 Betalingsoversigter

De betalingsoversigter, som udstedes af Pengeinstitutternes Betalingsservice A/S (PBS) i forbindelse med banker/sparekassers betalingsservice, kan anses for fakturaer, hvis de indeholder tilsvarende oplysninger, som kræves for en faktura, herunder fakturadato.

Med virkning fra den 1. december 1999 er det en betingelse for at godkende betalingsoversigten som faktura, at hver fakturering/transaktion i oversigten indeholder en særskilt fakturadato, jf. TfS 1999, 834.

Betalingsoversigterne udsendes ca. den 1. i betalingsmåneden, og denne dato godkendes med virkning fra den 1. december 1999 ikke længere som udstedelsesdato (fakturadato).

Oplysninger i betalingsoversigten om leverandørens (betalingsmodtagerens) adresse kan erstattes af et betalingsnummer, der identificerer leverandøren.

En registreret leverandør (betalingsmodtager) skal medregne den ifølge betalingsoversigten fakturerede leverance til den momspligtige omsætning senest på faktureringstidspunktet (den fakturadato, der er angivet i oversigten). En registreret kunde kan først medregne momsen af den fakturerede leverance til købsmomsen på dette tidspunkt.

N.2.3.11 Elektronisk overførsel

Der er i bogføringsloven med tilhørende vejledning åbnet mulighed for bogføring på grundlag af elektronisk overførte data for bogføringspligtige virksomheder.

Ved elektronisk overførsel af data skal der være mulighed for på anmodning at udskrive købs- eller salgsfakturaer, som kræves efter momsloven, i klarskrift.

N.2.3.12 Ikke-registrerede virksomheder

Virksomheder, der ikke er momsregistreret, må ikke på fakturaer anføre momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indeholder moms, jf. § 52, stk. 3.

Reglen sikrer, at virksomheder, der ikke er momsregistreret, f.eks. fordi omsætningen ikke overstiger 20.000 kr. årligt efter § 49, eller kun leverer ydelser, der er omfattet af § 13, ikke kan anføre momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms.

Hvis virksomheden overtræder denne bestemmelse, kan dette være strafbart efter lovens § 81.

Virksomheder, der alligevel anfører momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms, skal indbetale momsbeløbet til Told Skat.

Indbetalingen kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges overfor køberen, jf. nedenfor N.2.3.13.

Biludlejere og køreskoler, der ved afsætning af brugte motorkøretøjer efter § 30, stk. 1-2, samt virksomheder, der handler med brugte varer efter reglerne i lovens kapitel 17, må heller ikke anføre momsbeløb i salgsfakturaen, og der må heller ikke i fakturaen være oplysninger, der muliggør en udregning af momsbeløbet.

N.2.3.13 Uretmæssigt opkrævede momsbeløb

Virksomheder, der på en faktura anfører moms med et for stort beløb, skal indbetale momsbeløbet til Told Skat, jf. § 52, stk. 4. Det samme gælder for virksomheder, der på en faktura over leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms, anfører momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indeholder moms.

Indbetalingen kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for køberen. Dette kan bl.a. ske ved, at den oprindelige faktura tilbagekaldes og erstattes af en korrekt faktura, eller ved at der udstedes kreditnota til berigtigelse af fejlen.

Under N.2.5 gennemgås den situation, hvor en sælger, der ikke er momsregistreret, modtager et afregningsbilag, hvorpå der er anført moms.

Kreditnota

Told Skat kan ikke i medfør af bestemmelsen i § 52, stk. 4, pålægge en leverandør at udstede kreditnota vedrørende uberettiget opkrævet moms. Bestemmelsen åbner kun en mulighed for, at parterne kan afgøre mellemværendet indbyrdes. Såfremt dette ikke sker, må leverandøren indbetale beløbet til Told Skat.

Bestemmelsen anvendes bl.a. i tilfælde, hvor automobilforhandlere m.fl. i strid med bestemmelsen i § 30, stk. 2, i salgsfakturaen anfører momsbeløb eller anden angivelse, hvoraf momsbeløbets størrelse kan udregnes.

Overdragelse af varelagre

Momsvejledningen 2000

Afsnit N Fakturerings- og regnskabsbestemmelser

N.1 Indledning

N.1 Indledning

N.2 Faktureringsbestemmelser

N.3 Nye transportmidler

N.4 Listesystemet

N.5 Regnskabsbestemmelser

N.6 Opbevaringspligt og lageropgørelse