MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51

§ 47, stk. 5, er en ordensforskrift, der påbyder registreringspligtige virksomheder at anmelde sig til registrering, inden den registreringspligtige virksomhed begynder. Selve registreringen skal imidlertid ske med virkning fra det tidspunkt, hvor den registreringspligtige virksomhed efter en konkret vurdering må anses for at være startet. Dette gælder også, selvom virksomheden anmelder sig for sent i forhold til tidskravet i § 47, stk. 5. Overskridelse af tidskravet til selve anmeldelsen straffes dog med bøde, jf. § 81, se V.2.2.

Fra 1. juli 1995 kan virksomheder, der anmeldes til registrering, blive pålagt at stille sikkerhed for momskrav efter reglerne i kildeskattelovens § 56 A, stk. 2, jf. momslovens § 62, stk. 10. Virksomheden kan herefter ikke blive registreret, før der er stillet sikkerhed. Et evt. pålæg om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden senest 14 dage efter, at den har anmeldt sig til registrering. Se P.5.

Hvis registreringsforholdene bliver ændret (f.eks. ejerforhold, beliggenhed eller ansvarlig ledelse), skal dette, ifølge § 47, stk. 5, meddeles til told- og skatteregionen senest 8 dage efter ændringen.

M.1.3 Herboende repræsentant for udenlandske virksomheder § 47, stk. 2

Momspligtige personer (udenlandske virksomheder), der ikke har forretningssted her i landet, og som er registreringspligtige efter § 47, stk. 1, eller foretager erhvervelser fra andre EU-lande, skal ifølge § 47, stk. 2, registreres ved en repræsentant her i landet. Dette gælder dog ikke, hvis aftageren er en betalingspligtig person.

Definition af fast forretningssted

Det faste forretningssted er ofte det sted, hvor sælgeren fysisk har etableret sig i form af en butik, kontor eller udsalg, hvorfra virksomheden helt eller delvist udøves.

Som eksempel på fast forretningssted (eller det sted, hvorfra en virksomhed ledes) kan nævnes en filial, et kontor, en fabrik eller et værksted.

En postadresse er ikke nok til at statuere fast forretningssted. Det skal fastsættes ud fra en samlet vurdering af en række omstændigheder, som tilkendegiver, at det faste forretningssted er her i landet. Jf. E.3.1.1.

En person, der bor i udlandet, men f.eks. har en tøjforretning i Danmark, behøver ikke at lade sig registrere ved en repræsentant her i landet, fordi der er forretningssted her.

Lovens § 60, 2. pkt. er pr. 1. juli 1997 ændret således, at de statslige told- og skattemyndigheder kan fravige kravet om en herværende repræsentant efter § 47, stk. 2., for virksomheder, der kun drives i kort tid.

Fjernsalg § 49, stk. 3

Der skal heller ikke ske registrering eller betales moms via en repræsentant her i landet, hvis der er tale om levering af varer ved fjernsalg fra andre EU-lande, når leveringen vedrører andre varer end punktafgiftspligtige varer (harmoniserede punktafgifter). Det er dog en betingelse, at den samlede levering her til landet ved fjernsalg hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 280.000 kr., jf. § 49, stk. 3.

En udenlandsk fjernsælger, der i ét år sælger varer for mere end 280.000 kr. og således skal momsregistreres ved en herboende repræsentant, jf. § 47, stk. 2, skal derfor også være momsregistreret og betale dansk moms i det følgende kalenderår, selvom registreringsgrænsen ikke overskrides i dette år.

Repræsentanten

Repræsentanten kan enten være en person, der bor her i landet, eller en virksomhed, der har sit forretningssted her. Repræsentanten må forudsættes at være myndig.

M.1.4 Delregistrering § 47, stk. 3, 2. pkt.

Hvis en momspligtig person har flere virksomheder (f.eks. flere filialer, afdelinger eller forretninger), skal disse som udgangspunkt registreres som én virksomhed. Det betyder bl.a., at virksomhederne skal udveksle varer og ydelser uden momsmæssige konsekvenser, og at fradragsretten opgøres under ét.

Virksomhederne kan dog efter anmodning blive registreret hver for sig (delregistreret), hvis der føres særskilt regnskab for hver enkelt virksomhed. Hver enkelt virksomhed vil herefter blive betragtet som selvstændig.

M.1.4.1 Eksportmomsordningen

Med virkning fra 1. januar 1999 blev afregningsperioden ændret for delregistrerede virksomheder. Alle delregistrerede virksomheder skal fra 1. januar 1999 afregne moms på månedsbasis, uanset omsætningen i de enkelte delregistreringsforhold.

Eksportmomsordningen fortsætter også efter 1. januar 1999, men beskrivelsen af ordningen i dette afsnit er justeret efter ovennævnte regler.

Når betegnelsen eksport anvendes i dette afsnit, menes salg til såvel kunder i andre EU-lande som til kunder i 3.lande.

Eksportmomsordningen går ud på, at virksomheder med eksportomsætning eller anden momsfri omsætning kan få momsen af eksportværdien hurtigere tilbagebetalt. Det sker ved, at virksomheden udskiller denne omsætning i en selvstændig momsregistrering med eget SE-nummer.

Delregistreringen betyder, at hver af de momsregistrerede enheder anses som en selvstændig momspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 3. Virksomhedens eksportsalg af varer og ydelser kan herefter faktureres i to led, nemlig fra den oprindelige enhed (hovedenheden) til den nye enhed (eksportenheden) og derefter fra eksportenheden til eksempelvis en kunde i udlandet. Virkningen heraf bliver, at leverancen fra hovedenheden til eksportenheden er momspligtig, mens leverancen fra eksportenheden til køberen i udlandet er momsfri.

Der skal føres særskilt regnskab for hver enhed.

Hovedenheden skal afregne moms af salget til eksportenheden i en given momsperiode senest en måned og 10 dage efter momsperiodens udløb. Eksportenheden har mulighed for at afgive sin momsangivelse, som kun vil indeholde købsmoms, umiddelbart efter momsperiodens udløb. Købsmomsen vil blive udbetalt efter reglerne i momslovens § 63.

Ansøgning

Hvis virksomheden ønsker at blive omfattet af eksportmomsordningen, skal ansøgning sendes til virksomhedens hjemregion.

Hvilke leverancer kan medregnes i ordningen

Det er momslovens almindelige regler, som anvendes i eksportmomsordningen. Forudsætningen for at benytte ordningen er, at der skal betales moms af de leverancer, som finder sted mellem hovedenheden og eksportenheden.

Ordningen er således betinget af,

at levering af varer og ydelser fra hovedenheden til eksportenheden er momspligtige transaktioner, og

at en tilsvarende leverance mellem to uafhængige parter etableret i Danmark ville være belagt med dansk moms.

Leverancen mellem hovedenheden og eksportenheden skal tage udgangspunkt i en reel forretningsmæssig disposition, når hovedenhedens og eksportenhedens salg ses under ét.

Fakturering

Det er en forudsætning for anvendelsen af eksportmomsordningen, at virksomhedens leverancer faktureres i to led. Hovedenheden skal fakturere til eksportenheden, og eksportenheden skal fakturere til den eksterne kunde. Fakturaen fra hovedenheden skal være belagt med moms, som bliver udgående moms i hovedenheden og indgående moms i eksportenheden.

Eksportenheden skal opfylde de almindelige krav ved fakturering til eksterne kunder, dvs. ved salg af varer til kunder i andre EU-lande skal eksportenhedens faktura indeholde oplysning om enhedens SE-nummer og kundens momsnummer i et andet EU-land.

Hvis hovedenheden fakturerer til eksportenheden på uge- eller månedsbasis, skal hovedenhedens faktura indeholde henvisning til de tilsvarende fakturaer udstedt af eksportenheden.

Hvilke varer er omfattet af ordningen

Salg af varer fra hovedenheden til eksportenheden er et momspligtigt salg, når leveringsstedet er her i landet. Det er således en forudsætning, at varerne befinder sig her i landet på leveringstidspunktet, jf. momslovens § 14.

Eksportenhedens salg af varer til udlandet er fritaget for moms efter bestemmelserne i momslovens § 34. Det er en forudsætning for at anvende eksportmomsordningen, at hovedvirksomhedens leverance ikke i sig selv er fritaget for moms. Som eksempel kan nævnes, at salg af fly (undtagen sportsfly), skibe over en bruttotonnage på 5 eller over en bruttoregistertonnage på 5 t (bortset fra lystfartøjer) samt aviser i sig selv er momsfritaget efter momslovens § 34, uanset hvor leverancen foregår. Varer, der medgår til disse ydelser, kan kun medregnes i eksportmomsordningen, hvis der sker selvstændig fakturering af varerne fra eksportenheden til skibet eller flyet.

Skibsværfter og bladhuse har mulighed for at anvende eksportmomsordningen i et vist omfang.

Visse delleverancer fra skibsværfter kan efter momsloven anses for at udgøre en momspligtig leverance. De kan bestå af stål og udrustning. Efter aftale med told- og skatteregionen kan et skibsværft foretage en opdeling i flere delleverancer eller med andre opdelingskriterier. Det er dog en forudsætning, at delleverancerne udgør naturlige elementer af samme karakter som leverancer fra eksterne underleverandører.

Reparation, vedligeholdelse og ombygning af fly og skibe er fritaget for moms efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 9, og der kan ved fakturering af disse leverancer ikke beregnes dansk moms.

Bladhuse, der leverer aviser, som er fritaget for moms, har også mulighed for at anvende eksportmomsordningen for visse delleverancer, der i sig selv kan anses at udgøre en momspligtig leverance. Det er delleverancer, som efter deres karakter kan leveres selvstændigt - f.eks. trykkeriydelser.

Hvilke ydelser er omfattet af ordningen

Virksomheder, der afsætter ydelser til udlandet, kan som udgangspunkt også anvende ordningen. Ordningen kan dog kun benyttes, når salg af de pågældende ydelser ville være belagt med dansk moms ved levering mellem to virksomheder etableret i Danmark.

Landsskatteretten har fastslået, at transportydelser mellem to andre EU-lande end Danmark, som præsteres for udenlandske ordregivere, kan komme med i eksportmomsordningen, jf. TfS 1999, 370.

Transportydelser til eller fra steder uden for EU, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 12, og arbejdsydelser på varer, der efter endt behandling sendes ud af EU, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 6, er under alle omstændigheder fritaget for moms og kan ikke medregnes i eksportmomsordningen.

Det samme gælder ydelser, der udføres af formidlere, som handler i andres navn og for andres regning, når de medvirker ved de i § 34, stk. 1, nr. 5-12, omhandlede transaktioner eller ved transaktioner, som udføres uden for EU.

Underholdnings- og undervisningsydelser er momspligtige det sted, hvor ydelserne fysisk præsteres, jf. momslovens § 17, stk. 1, nr. 1. Hvis disse ydelser præsteres i udlandet, er de under alle omstændigheder fritaget for dansk moms og kan derfor ikke medregnes i eksportmomsordningen.

Ydelser vedrørende fast ejendom er momspligtige det sted, hvor den faste ejendom er beliggende, jf. momslovens § 16. Hvis disse ydelser vedrører en ejendom beliggende i udlandet, er de under alle omstændigheder fritaget for dansk moms og kan derfor ikke medregnes i eksportmomsordningen.

Forskudsvis udbetaling af negativ moms

Virksomhederne kan få udbetalt et beløb, som svarer til virksomhedens gennemsnitlige tilgodehavende af overskydende moms hos Told Skat.

Det udbetalte beløb svarer til 3/52 af den samlede negative moms for de senest forudgående 12 måneder. Grundbeløbet bliver kun udbetalt én gang og reguleres årligt. Til gengæld skal beløbet ikke tilbagebetales, før grundlaget for udbetalingen (eksportsalget) ophører.

For at få negativ moms forskudsvis udbetalt skal virksomheden søge om at blive omfattet af ordningen.

Der henvises til § 1 i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter.

Regulering af beløbet

Det forskudsvis udbetalte beløb skal reguleres en gang årligt (d.v.s. hver 12. måned), så det svarer til 3/52 af forskellen mellem den udgående moms (salgsmoms + moms af EU-varekøb mv.) og den indgående moms (købsmoms) ifølge virksomhedens angivelser for de seneste 12 måneder. Det påhviler virksomheden at foretage beregningen af reguleringen. Hvis virksomheden efter udregningen har et for stort forskud, skal virksomheden indbetale differencen. Hvis virksomheden har et for lille forskud, udbetaler Told Skat differencen til virksomheden. Hvis differencen er mindre end 1.000 kr, skal der ikke ske regulering.

M.1.5 Fællesregistrering § 47, stk. 4

Flere uafhængige momspligtige personer, som er etableret her i landet, kan blive registreret under ét (fællesregistreret), hvis de anmoder om det. Det er dog en betingelse, at de alle udelukkende driver registreringspligtig virksomhed.

Fællesregistrerede virksomheder betragtes i momsmæssig henseende som én virksomhed. Intern handel med varer og ydelser mellem virksomhederne skal derfor ske uden beregning af moms, og fradragsretten opgøres under ét.

Fællesregistreringen indebærer også, at de pågældende virksomheder hæfter solidarisk for betaling af momsen, jf. § 46, stk. 7.

Udenlandske virksomheder, som er registreret her i landet ved en herboende repræsentant, f.eks. fordi der leveres varer eller ydelser med leveringssted i Danmark, kan ikke indgå i en fællesregistrering med andre virksomheder etableret her i landet. Dette skyldes, at de udenlandske virksomheder ikke kan anses for etableret her i landet, når der kun foreligger registrering ved en herboende repræsentant. Begrebet etablering indebærer således, at der oprettes filial, datterselskab eller lignende her i landet.

Koncernforbundne selskaber

To eller flere momspligtige selskaber mv., der både driver registreringspligtig og ikke-registreringspligtig virksomhed her i landet, kan under visse betingelser også blive fællesregistreret.

Det er således en betingelse for fællesregistreringen, at der er tale om selskaber mv., hvis aktier mv. direkte eller indirekte er 100 pct. ejet af det samme selskab (moderselskabet mv.). Hvis der i nogle af de omfattede datterselskaber er udstedt medarbejderaktier i medfør af ligningslovens § 7A, kan der alligevel gives tilladelse til fællesregistrering, når aktierne er udstedt på betingelse af, at de kun kan sælges til det udstedende selskab.

Tilladelse til fællesregistrering gives af told- og skatteregionerne.

Der kan f.eks. tillades fællesregistrering af et pengeinstitut og dets 100 pct.-ejede datterselskaber. Datterselskabets 100 pct.-ejede datterselskaber kan også blive omfattet af fællesregistreringen.

Ordningen indebærer, at der ikke skal beregnes moms af intern omsætning. Intern omsætning skal ligeledes ikke indgå i beregningen af hel eller delvis fradragsret.

Fællesregistreringen behøver ikke at omfatte alle selskaberne i koncernen.

M.2 Registrering af virksomheder, der foretager EU-erhvervelser

Registrering for EU-erhvervelser § 48

Juridiske personer, der ikke er momspligtige, samt momspligtige personer, der efter reglerne i § 47 ikke skal registreres, skal alligevel registreres, når de er betalingspligtige for erhvervelser fra andre EU-lande efter bestemmelsen i § 46, stk. 2, se L.2 om betalingspligtige personer.

For så vidt angår betalingspligt for køb af visse ydelser i udlandet henvises der til L.1.2.3.

Registreringsgrænse på 80.000 kr.

Der skal dog ikke ske registrering, hvis den samlede værdi af erhvervelserne hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 80.000 kr., og erhvervelserne ikke omfatter varer, der er punktafgiftspligtige (harmoniserede punktafgifter), jf. § 34, stk. 1, nr. 3.

Hvis en erhverver i år 1 har erhvervelser for over 80.000 kr., skal den pågældende derfor både i dette år og i år 2 registreres og betale moms, selvom erhvervelserne i år 2 er under registreringsgrænsen.

Valgfri registrering

En erhverver, der efter bestemmelsen i § 48 ikke skal lade sig registrere, kan alligevel vælge at lade sig registrere og betale moms, jf. § 50.

M.3 Fritagelse for registrering

M.3.1 Bundgrænse for registrering § 49, stk. 1

Bundgrænsen for registrering af momspligtige leverancer er på 20.000 kr. (inden for en 12-måneders periode). Se M.1.1.

Det er dog kun personer, der ellers ville være registreringspligtige efter § 47, stk. 1, der er fri for registrering og betaling af moms, hvis deres samlede momspligtige leverancer er under 20.000 kr. inden for en 12-måneders periode. Udenlandske virksomheder, der er registreret efter § 47, stk. 2, skal uanset omfanget af virksomheden altid registreres og betale moms. Det samme gælder momspligtige personer, der leverer nye transportmidler til andre EU-lande.

M.3.2 Fritagelse for en række salg § 49, stk. 2

Der er særlige registreringsfritagelser for visse former for salg.

M.3.2.1 Marketenderier og kantiner § 49, stk. 2, nr. 1

Marketenderier og kantiner skal ikke momsregistreres og betale moms, når salget ikke overstiger 30.000 kr. indenfor en 12-måneders periode.

Den særlige registreringsgrænse gælder kun, hvis der efter restaurationslovgivningens begreber er tale om et marketenderi eller en kantine.

M.3.2.2 Blindes salg § 49, stk. 2, nr. 2

Der skal ikke ske registrering eller betales moms af blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 110.000 kr. inden for en 12-måneders periode.

M.3.2.3 Førstegangssalg af kunstværker § 49, stk. 2, nr. 3

En kunstner (eller dennes arvinger), der for første gang sælger sine egne kunstgenstande, skal ikke momsregistreres og betale moms, når salget hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr.

Hvis kunstneren i det indeværende år sælger for mere end 300.000 kr. og således skal momsregistreres, skal han derfor også forblive momsregistreret i det følgende år, selvom hans salg i det år er under 300.000 kr.

Det skal først betales moms af det salg, der sker efter, at registreringspligten er indtrådt.

Hvis en kunstner i et år sælger kunstværker for 250.000 kr. og herefter sælger et stykke kunst til 200.000 kr., bliver han registreringspligtig ved dette salg. Han skal imidlertid først betale moms i forbindelse med evt. senere salg i det pågældende år og ved alle salg i året efter.

Se R.3.2 om hvad der i relation til momsloven forstås ved begrebet kunstgenstande.

Bestemmelsen i § 49, stk. 2, nr. 3, om kunstneres førstegangssalg af egne værker gælder først for salg fra og med 1. januar 1995, jf. overgangsbestemmelsen i § 84, stk. 7. Indtil udgangen af 1994 var salget af visse kunstværker derfor momsfrit uanset beløbsstørrelsen.

M.4 Valgfri registrering § 50

En momspligtig person, der efter bestemmelserne i § 48 (se M.2) og § 49 (se M.1.3 og M.3) ikke behøver at lade sig momsregistrere, kan alligevel vælge at blive momsregistreret og betale moms, jf. § 50, stk. 1.

Mindst 2 kalenderår

En valgt registrering skal omfatte en periode på mindst 2 kalenderår, jf. § 50, stk. 2.

Hvis en momspligtig person lader sig registrere efter § 50 den 1. september år 1, kan den pågældende tidligst lade sig afmelde pr. 1. januar år 3.

M.5 Frivillig registrering § 51

Udlejning, bortforpagtning og salg af fast ejendom er momsfri efter reglerne i § 13, stk. 1, nr. 8 - 9. § 51 giver på visse betingelser adgang til frivillig momsregistrering ved erhvervsmæssig udlejning samt køb/opførelse af fast ejendom og byggemodning af jord med henblik på salg til momsregistreret virksomhed. Udlejning omfatter også videreudlejning.

I medfør af § 51, stk. 3, er der i momsbekendtgørelsens §§ 37-39 fastsat nærmere regler om tilladelse til frivillig registrering.

Frivilligt registrerede virksomheder skal følge de almindelige regler i momsloven, herunder reglerne om momsgrundlaget, opgørelse af momstilsvaret, fakturering, regnskabsførelse mv.

Fast ejendom

Til fast ejendom hører, ud over selve grundstykket og bygningerne, også bygningstilbehør, som er anbragt på grunden eller bygningen, træer, avl på roden (f.eks. uhøstet korn), hegn, brønde og andre anlæg på grunden eller bygningen.

M.5.1 Erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom § 51, stk. 1

Told- og skatteregionerne kan tillade frivillig registrering af erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom.

Der kan kun gives tilladelse til erhvervsmæssig udlejning.

Således blev en idrætsforening nægtet tilladelse til frivillig registrering for udlejning af et stadionanlæg, som idrætsforeningen administrerede. Anlægget var ejet af kommunen og blev drevet med ganske betydelige kommunale tilskud. Udlejningen blev derfor ikke anset for erhvervsmæssig.

I Told Skat Nyt 1993.9.433 kunne et aktieselskab frivilligt momsregistreres for at anlægge, vedligeholde og drive en golfbane for derefter at udleje golfbanen til en golfklub.

Tilladelse til frivillig registrering kan ikke gives til boligformål.

Landsretten har i en sag om udlejning af en ejendom, der var udlejet til Udlændingestyrelsen til indkvartering af asylsøgere og flygtninge, fastslået, at der ikke var tale om udlejning til boligformål, og at den frivillige momsregistrering kunne opretholdes. Der blev lagt vægt på, at Udlændingestyrelsens anvendelse af bygningen, der forinden havde været anvendt som hotel, ikke kunne karakteriseres som en ydelse af midlertidigt logi på kommercielt basis, hvilket må anses for den væsentligste funktion ved hotel- eller dermed ligestillet virksomhed. Indkvarteringen i centret var gratis, hvorfor spørgsmålet om momsregistrering er uden betydning for centrets skiftende beboere. Disse har ingen kontraktlige forpligtelser over for Udlændingestyrelsen og må anses for kun at have midlertidigt ophold i centret, se TfS 1998, 708.

Allerede bestående erhvervslejemål kan kun blive omfattet af den frivillige registrering, hvis lejeren er indforstået med, at lejemålet vil blive omfattet af momsregistreringen, og at huslejen derfor pålægges moms. Da lejeren ofte vil være momsregistreret, vil denne i givet fald kunne fratrække den købsmoms, som er indeholdt i huslejen.

Det er kun lokaler, som rent faktisk er udlejet eller forsøges udlejet, der kan blive omfattet af den frivillige registrering. Virksomheden skal kunne dokumentere, at den prøver at udleje lokalerne, f.eks. i form af udlejningsaftale med en ejendomsmægler/advokat eller ved annoncering i dagblade mv.

M.5.1.1 Fradragsret

Ved at lade sig frivilligt registrere kan udlejer fratrække momsen af udgifterne til opførelse, ombygning, modernisering, reparation, vedligeholdelse, drift og administration efter de almindelige regler, jf. § 37, stk. 1, i momsbekendtgørelsen. Til gengæld skal huslejen belægges med moms.

I § 37, stk. 2 - 3 i momsbekendtgørelsen er fastsat under hvilke betingelser, der er fradragsret for udgifter ved opførelse mv. af byggeri, der er bestemt til udlejning.

Den lokale told- og skatteregion skal således godkende en erklæring fra udlejeren (bygherren) om, i hvilket omfang ejendommens lejemål forventes omfattet af registreringen. Denne erklæring skal afgives, inden byggeaktiviteterne er gået i gang - ellers kan fradragsretten ikke anvendes under opførelsen mv. Der er her en forudsætning, at der er søgt om frivillig registrering allerede fra byggeriets start, jf. M.5.4.

Senest 6 måneder efter, at byggeriet er færdigt og klar til udlejning, skal bygherren redegøre for byggeriets anvendelse, dvs. i hvilket omfang byggeriet fortsætter under den frivillige registrering. Er der ændringer i omfanget af den frivillige registrering i forhold til den erklæring, som bygherren afgav inden byggeriets start, skal der ske berigtigelse af den købsmoms, som bygherren har fradraget under byggeriet.

Det er ikke muligt at få dispensation fra denne 6-måneders frist.

M.5.1.2 Regulering af købsmoms

Der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af den fratrukne byggemoms, hvis omfanget af den frivillige registrering ændres inden for en periode af 10 regnskabsår, f.eks. hvis ejendommen overgår til at blive anvendt til boligformål. Se J.4 om regulering af investeringsgoder.

Hvis et lejemål fraflyttes, skal der ikke ske regulering, hvis udlejer forsøger at genudleje lejemålet. Reguleringsperioden afbrydes i så fald heller ikke.

Den 10-årige reguleringsperiode for fast ejendom begynder i det regnskabsår, hvor den faste ejendom tages i brug, jf. § 44, stk. 1. Ved opførelse af fast ejendom til udlejning anses (hele) ejendommen for at være taget i brug, når første udlejning finder sted.

Evt. ændringer i omfanget af udlejningen skal meddeles til den lokale told- og skatteregion, hvis ændringen medfører regulering af byggemomsen, jf. § 38, stk. 2, i momsbekendtgørelsen.

M.5.2 Køb og opførelse af fast ejendom § 51, stk. 1

Der kan også gives tilladelse til frivillig registrering af køb og opførelse mv. af fast ejendom samt byggemodning af jord, når det sker med henblik på efterfølgende salg til en momsregistreret virksomhed.

Det betyder, at virksomheden kan få tilbagebetalt den moms, som den har betalt i forbindelse med købet og byggeriet mv., jf. § 39, i momsbekendtgørelsen.

Købsmomsen tilbagebetales på den betingelse, at virksomheden dokumenterer, at ejendommen skal anvendes af en momspligtig virksomhed til momspligtige formål. Samtidig skal den nye køber skriftligt (på en særlig blanket) erklære sig indforstået med at overtage den reguleringsforpligtelse, som påhviler ejendommen.

M.5.3 Mindst 2 kalenderår § 51, stk. 2

En frivillig registrering for udlejning af fast ejendom skal omfatte en periode på mindst 2 kalenderår.

Hvis en virksomhed lader sig registrere efter § 51 den 1. september år 1, kan den tidligst lade sig afmelde pr. 1. januar år 3.

Er virksomheden blevet registreret, inden byggeriet er afsluttet, regnes 2-årsperioden fra det tidspunkt, hvor den første udlejning er begyndt.

M.5.4 Registreringstidspunkt

Der kan under visse forudsætninger ske registrering med tilbagevirkende kraft, dvs. med virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende ejendom blev købt eller opført, jf. nedennævnte retningslinier, som er offentliggjort i TfS 1996, 633.

Ved vurderingen heraf er det ved ansøgninger vedrørende ejendomsudlejning afgørende, om der på ansøgningstidspunktet allerede er påbegyndt udlejning (som ifølge sagens natur må være momsfri). Registreringstidspunktet har betydning for fradragsretten.

Det er en betingelse for tilladelse til registrering med tilbagevirkende kraft, at der ikke - inden registreringsansøgningen indgives - er påbegyndt udlejning (uden moms).

Udlejning er ikke påbegyndt

Hvis udlejning (uden moms) endnu ikke er påbegyndt, har udlejer ikke tilkendegivet, om der skal være tale om momsfri eller momsbelagt udlejning, og der er derfor intet til hinder for, at registreringen sker med tilbagevirkende kraft.

Det er endvidere en betingelse, at ejendommen ikke har været taget i brug til andre formål.

Hvis der tillades registrering med tilbagevirkende kraft, er der momsfradragsret efter de almindelige regler i momsloven, jf. § 37, stk. 1, i momsbekendtgørelsen.

Hvis der ansøges om frivillig momsregistrering for udlejning allerede fra byggeriets start, er det en betingelse for at kunne anvende fradragsretten under opførelsen mv., at told- og skatteregionen godkender en erklæring fra udlejer (bygherren) om, i hvilket omfang ejendommens lejemål er omfattet af registreringen. Dette følger af § 37, stk. 2, i momsbekendtgørelsen.

Udlejning er allerede påbegyndt

Hvis ejendommen på ansøgningstidspunktet udlejes uden moms på huslejen, kan registrering tidligst ske med virkning fra ansøgningstidspunktet. Udgifterne i forbindelse med køb/opførelse mv. kan kun fratrækkes efter bestemmelsen i momslovens § 43, stk. 3, nr. 2, om regulering af investeringsgoder (anskaffet den 1. juli 1994 eller senere), der ved anskaffelsen ikke har givet ret til fradrag. Der er således ikke fuld fradragsret, idet fradraget reguleres i forhold til reguleringsperiodens start (ejendommens anskaffelse/ibrugtagning) og beregnes i forhold til hvilke udgifter ved køb/opførelse, der kan anses at vedrøre de nu momsregistrerede erhvervslejemål.

Ændring i omfanget af den frivillige registrering

Hvis der sker ændringer i omfanget af den frivillige registrering, fordi lejemål ikke længere udlejes eller forsøges udlejet til erhvervsmæssige formål, skal der ske regulering af købsmomsen, jf. § 38, stk. 2, i momsbekendtgørelsen.

Reguleringsperioden for den faste ejendom begynder i det regnskabsår, hvor ejendommen tages i brug, jf. momslovens § 44, stk. 1. Ved opførelse af fast ejendom til udlejning anses (hele) ejendommen for at være taget i brug, når første udlejning finder sted.

Registrering for køb/opførelse mv. til salg

Ansøgninger om frivillig registrering af køb og opførelse mv. af fast ejendom samt byggemodning af jord med henblik på salg til registreret virksomhed kan ske med tilbagevirkende kraft. Tilbagebetalingen af momsen sker efter reglerne i momsbekendtgørelsens § 39, stk. 2.

M.6 Afmeldelse og tilbagebetaling af udbetalt negativ moms

Afmeldelse på egen foranstaltning

En momsregistreret virksomhed skal afmelde sig fra momsregistrering, hvis den momspligtige virksomhed ophører.

Ændringer i en virksomheds registreringsforhold, herunder ophør af virksomhed, skal meddeles til Told Skat senest 8 dage efter ændringen, jf. § 47, stk. 5.

Afmeldelse på regionens foranstaltning

Ved selve momsregistreringen bør der i størst muligt omfang ske en foreløbig prøvelse af, om der foreligger selvstændig økonomisk virksomhed.

En egentlig vurdering af dette spørgsmål er ofte først mulig, når virksomheden har bestået i nogen tid, og der dermed foreligger et grundlag for at bedømme, om de gennemførte aktiviteter har karakter af økonomisk virksomhed.

Hvis den lokale told- og skatteregion i den forbindelse konstaterer, at der ikke drives registreringspligtig virksomhed, vil virksomheden blive afmeldt fra registrering. Der skal herefter ske momsberigtigelse mm. af varelagre, maskiner og andre driftsmidler mv.

Tilbagebetaling af udbetalt negativ moms ved afmeldelse

Som udgangspunkt skal der kun stilles krav om tilbagebetaling af allerede udbetalt negativ moms, hvis det burde have stået klart for virksomheden, at den ikke var omfattet af registreringspligten. Se EF-Domstolens dom i sag C-110/94, INZO, hvorefter myndighedernes adgang til at ophæve/tilbagekalde en momsregistrering med tilbagevirkende kraft er begrænset til tilfælde af svig eller misbrug. Se også TfS 1997, 639.

I forbindelse med et krav om tilbagebetaling af negativ moms fandt Landsskatteretten, at det var med rette, at et selskab var afmeldt fra momsregistrering og dermed tilbagebetalingspligtig af negativ moms. Ifølge selskabets vedtægter var formålet bl.a. at drive bygge- og anlægsvirksomhed, men da der ikke forelå objektive momenter, der understøttede det vedtægtsmæssige formål, blev det lagt til grund, at selskabets eneste formål var at være et holdingselskab, se TfS 1999, 499.

Momsvejledningen 2000

Afsnit M Registrering §§ 47-51

Bestemmelserne om momsregistrering findes i §§ 47-51.

M.1 Registrering af virksomheder med leverancer

M.1.1 Anmeldelse til registrering § 47, stk. 1

Momspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, som ikke er momsfri efter § 13, skal anmelde virksomheden til momsregistrering hos den told- og skatteregion, hvor virksomheden er hjemmehørende, jf. § 47, stk. 1. Registreringen sker med virkning fra det tidspunkt, hvor den registreringspligtige virksomhed efter en konkret vurdering må anses for at være startet, se M.1.2.

I § 3 er defineret, hvad der forstås ved en momspligtig person, se C.1.

Registreringsgrænse på 20.000 kr.

Hvis de samlede momspligtige leverancer ikke overstiger 20.000 kr. inden for en 12-måneders periode, skal der ikke ske registrering eller betales moms, jf. § 49, stk. 1. Denne undtagelse gælder ikke for udenlandske virksomheder og ved levering af nye transportmidler til andre EU-lande. Her skal der altid ske registrering.

Pligten til at lade sig registrere indtræder på det tidspunkt, hvor det er åbenbart, at den momspligtige omsætning vil overstige registreringsgrænsen på de 20.000 kr.

Momspligtige personer, der efter 20.000 kr.'s grænsen ikke behøver at lade sig registrere, kan vælge at lade sig registrere og betale moms, se M.4.

Anmeldelsesblanket

Der er ingen formkrav i loven med hensyn til selve anmeldelsen, men i praksis sker anmeldelsen ved, at der udfyldes en særlig anmeldelsesblanket, som er udarbejdet af Told Skat. Virksomheden skal bl.a. give oplysninger om ejerforhold, aktiviteter mv. og skal give forskellige former for dokumentation - f.eks. bevis for registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Hvis et aktieselskab eller anpartsselskab under stiftelse anmeldes til registrering, skal der gives personlige oplysninger om stifterne, som alle skal underskrive registreringsanmeldelsen, da de hæfter solidarisk for indgåede forpligtelser, indtil selskabet er stiftet, anmeldt og registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Ved registreringen får virksomheden et registreringsbevis, hvor virksomhedens CVR-nr./SE-nr. er anført.

M.1.1.1 Varer oplagt i Københavns Frihavn, frilager, toldoplag eller afgiftsoplag

Momspligtige personer, der leverer varer, der er oplagt i Københavns Frihavn eller på et frilager, et toldoplag eller et afgiftsoplag, uden afgift, kan dog undlade at lade sig momsregistrere, jf. § 47, stk. 1, 2. pkt. De pågældende varers momsfritagelse følger af bestemmelserne i § 12, stk. 2, § 34, stk. 1, nr. 15 og § 34, stk. 2 - 3. Se herom i D.10, I.1.9, I.1.11 og I.1.12.

Det er dog kun muligt at blive fritaget for at lade sig registrere, hvis der er tale om levering af oplagte varer.

Hvis en virksomhed driver almindelig handel inden for Frihavnens område, skal den derfor registreres i lighed med alle andre momspligtige virksomheder.

M.1.2 Tidsmæssige krav § 47, stk. 5

Virksomheden skal anmelde sig til registrering senest 8 dage før den momspligtige virksomhed går i gang, jf. § 47, stk. 5.

M.1 Registrering af virksomheder med leverancer

M.2 Registrering af virksomheder, der foretager EU-erhvervelser

M.3 Fritagelse for registrering

M.4 Valgfri registrering § 50

M.5 Frivillig registrering § 51

M.6 Afmeldelse og tilbagebetaling af udbetalt negativ moms