Legislator Case Law & Legislation
E20006MV0012 DK

MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT L BETALINGSPLIGTIGE PERSONER

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Stor vejledning 2000

§ 46, stk. 4

Moms af varer, der indføres fra steder uden for EU, skal betales af importøren.

De nærmere regler for import findes i toldlovgivningen.

L.5 Fakturering med moms

Udstedelse af faktura med moms

I henhold til lovens § 46, stk. 5, skal moms betales af enhver, der på en faktura anfører momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indeholder moms.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 52, stk. 4, hvorefter enhver virksomhed, der med urette anfører momsbeløb på en faktura, skal indbetale dette beløb til told- og skattemyndighederne. Bestemmelsen i § 52, stk. 4, er nærmere omtalt i afsnit N.2.3.12.

I praksis vil situationer med forkert beregnet moms oftest blive løst ved udstedelse af kreditnota for det fejlagtigt beregnede momsbeløb fra sælger til køber.

L.6 Solidarisk hæftelse

En udenlandsk virksomhed, der er registreret her i landet, er forpligtet til at betale moms efter § 46, stk. 1.

Indtil den 1. juli 1997 skulle udenlandske virksomheder, der var registreret ved en herværende repræsentant, hæfte solidarisk med repræsentanten for betaling af momsen. Repræsentantens hæftelse for den udenlandske virksomheds betaling af dansk moms var ubegrænset, og i praksis ville eventuelle krav af praktiske grunde som udgangspunkt først blive fremsat over for repræsentanten.

Ved lov nr. 237 af 2. april 1997 om ændring af forskellige skattelove (Fast driftsted og fiskale repræsentanter) er der foretaget ændringer i momslovens § 46, stk. 6.

Ændringen indebærer, at EU-virksomheder samt virksomheder fra Færøerne, Grønland, Island og Norge, der ikke har et fast forretningssted i Danmark, ikke længere skal have en herboende fiskal repræsentant, der sammen med virksomheden hæfter solidarisk for momstilsvaret. Den fiskale repræsentant vil fremover kun virke som et administrativt bindeled mellem Told Skat og den udenlandske virksomhed.

Med reglen indføres en lempelse for EU-virksomheder, samt virksomheder i Grønland, Færøerne, Island og Norge vedrørende reglerne for den fiskale repræsentant.

Efter lovændringen er kun virksomheder uden for disse områder forpligtet til at kontrahere med en herboende repræsentant, der hæfter solidarisk for virksomhedens registreringspligtige aktiviteter her i landet.

Den fiskale repræsentant for EU-virksomheder, virksomheder i Grønland etc. varetager således de administrative forpligtelser over for myndighederne, således at Told Skat har en kontaktperson her i landet.

I visse tilfælde kan der dog blive tale om at stille sikkerhed, se P.6.

L.7 Fællesregistrerede virksomheders solidariske hæftelse

Virksomheder, der ikke har samme ejer, og som er registreret under ét efter § 47, stk. 4, hæfter solidarisk for betaling af moms vedrørende de virksomheder, der er omfattet af den fælles registrering, jf. lovens § 46, stk. 7.

Bestemmelsen i § 47, stk. 4, er nærmere omtalt i afsnit M.1.5.

Højesteret statuerede i sin dom af 25. oktober 1989, at et krav fra Eksportkreditrådet mod én af flere fællesregistrerede virksomheder kunne modregnes i den fællesregistrerede virksomheds momstilgodehavende.

Det blev i denne forbindelse udtalt, at enhver af de fællesregistrerede virksomheder havde stilling som kreditor i forhold til det daværende toldvæsen. Da momsgodtgørelsen således også tilkom den virksomhed, som Eksportkreditrådet havde et krav mod, var modregningen berettiget.

Dommen illustrerer rækkevidden af den fælles hæftelse i fællesregistreringen, der således gælder både i ind- og udbetalingssituationen.

I afgørelse Dep. 891/84 er fastlagt, at i en personligt ejet virksomhed og et selskab, hvor der ikke var nogen egentlig bogføring, og hvor der var foretaget en sammenblanding af afgiftsregnskaberne, hæftes der solidarisk, selvom virksomhederne var registreret hver for sig.

Der var på denne baggrund foretaget modregning mellem negativ moms i den personlige virksomhed og momsskyld i selskabet. Afgørelsen var begrundet i, at der i kontrolperioden ikke var foretaget nogen egentlig bogføring, ligesom der var sket en vis sammenblanding af momsregnskaberne.

Stor vejledning 2000

Momsvejledningen 2000

Afsnit L Betalingspligtige personer

I kapitel 11, § 46, er der fastsat regler om, hvem det overfor Told Skat påhviler at betale momsen for en given transaktion. De tilsvarende regler findes i 6. momsdirektiv, hovedsagelig i artikel 21.

L.1 Betalingspligtige personer

L.1.1 Hovedregel § 46, stk. 1, 1. pkt.

Udgangspunktet er, at momsen skal betales af den momspligtige person, der foretager en momspligtig levering af varer og ydelser her i landet, og bestemmelsen er derfor en hæftelsesregel, fordi den betalingspligtige person også er den person, der hæfter for betalingen.

Til belysning af praksis på området kan nævnes, at to personer, der i en periode sammen havde drevet virksomhed, hæftede solidarisk for denne periode. Dette gælder, selvom den ene person efterfølgende er udtrådt af virksomheden, og at der samtidig foreligger en intern aftale om, at den anden hæfter for al gæld for den nævnte periode.

Se også Østre Landsrets dom i TfS 1996,378, der vedrørte en skatteyder, som blev erklæret konkurs med fristdagen den 20/2 1990. Senere påbegyndte skatteyderen påny selvstændig virksomhed og opnåede i den forbindelse krav på negativ momstilsvar. Regionen modregnede tilsvaret i restancen oparbejdet inden konkursdekretets afsigelse. Landsretten fandt, at regionen var berettiget til at foretage modregning, idet skatteyderen fortsat hæftede for restancerne fra før konkursen, og betingelserne for modregning i øvrigt var opfyldt.

Told- og Skattestyrelsen har i TfS 1996,337 gennemgået betingelserne for, at advokaters bestyrelseshonorarer kan tilfalde selskabet i de tilfælde, hvor advokater driver virksomhed i selskabsform. I det tilfælde, hvor honoraret tilfalder advokataktieselskabet, vil selskabet også være den momspligtige person, der er betalingspligtig for momsen af beløbet.

Desuden hæfter et bestyrelsesmedlem i et aktieselskab ikke personligt for selskabets eventuelle momsrestancer, selvom bestyrelsesmedlemmets kontoradresse anvendes som opkrævningsadresse for selskabet.

L.1.2 Undtagelser § 46, stk. 1, 2. pkt.

Bestemmelsens 2. pkt. opregner 3 tilfælde med grænseoverskridende transaktioner, hvor momsen skal betales af aftageren. Baggrunden for disse undtagelser er primært, at det derved undgås at kræve registrering af den udenlandske leverandør, samt at momsen rent faktisk betales her i landet. Dette afhjælper problemer i forhold til de lande, som Danmark ikke har et kontrol- og inddrivelsessamarbejde med.

L.1.2.1 Trekantshandel § 46, stk. 1, nr. 1

Aftageren skal betale momsen, når denne er en registreret virksomhed, der har modtaget varen fra et andet EU-land ved en trekantshandel, jf. § 35, stk. 1, nr. 2.

Reglerne for, hvornår der er tale om trekantshandel, således at slutbruger, der er registreret her i landet, derfor skal betale momsen, er nærmere omtalt i afsnit I.

Mellemhandlere, der ikke er registreret her i landet, og som leverer varer direkte fra et andet EU-land til en registreret varemodtager her i landet, kan efter momsbekendtgørelsens § 81, nr. 1 og 2, undlade at lade sig registrere og svare moms her i landet, når

mellemhandleren i det andet EU-land har opfyldt betingelserne i momsbekendtgørelsens § 80 (se P.9), og

mellemhandleren har udstedt en faktura, hvorpå er anført eget og varemodtagerens registreringsnummer samt en henvisning til artikel 28c, punkt E, stk. 3, i Rådets direktiv nr. 77/388/EØF af 17. maj 1977.

L.1.2.2 Installering og montering § 46, stk. 1, nr. 2

Virksomheder, som af en virksomhed, der er etableret i et andet EU-land, eller for dennes regning, får leveret og installeret eller monteret varer, er betalingspligtige. Det er dog et krav, at aftageren af installations- eller monteringsarbejdet er en registreret virksomhed. Udføres installeringen eller monteringen for en ikke registreret virksomhed, er det den udenlandske virksomhed, som er pligtig til at betale momsen.

Efter bestemmelsens 2. pkt. kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at aftageren er betalingspligtig. Dette er gjort i momsbekendtgørelsens § 79, stk. 2.

Hvis varen installeres af en virksomhed, der er etableret her i landet eller uden for EU, følger det af bestemmelsen, at det er installatøren - og ikke aftageren - der skal betale momsen.

Betalingspligt for aftageren forudsætter, at betingelserne i momsbekendtgørelsens § 79, stk. 2, er opfyldt. Efter denne bestemmelse skal den udenlandske virksomhed på fakturaen anføre virksomhedens og aftagerens registreringsnummer, og at vareaftageren skal betale momsen for den pågældende transaktion. Aftageren skal på angivelsen anføre fakturabeløbet og det momsbeløb, der skal betales i forbindelse med transaktionen.

Den udenlandske leverandør vælger selv, om denne vil følge anvisningerne i § 79, stk. 2, og derved undgå at skulle registreres her i landet, eller om vedkommende i stedet ønsker at blive registreret her i landet i overensstemmelse med hovedregelen nævnt i § 46, stk. 1, 1. pkt.

L.1.2.3 Visse ydelser § 46, stk. 1, nr. 3

Hvis en registreret virksomhed fra en leverandør, der er etableret i udlandet aftager ydelser nævnt i § 17, stk. 2, § 19, stk. 2 og 3, § 20, stk. 2, eller § 21, skal momsen afregnes af aftageren.

Det samme gælder, når en momspligtig aftager modtager ydelser nævnt i § 18. Dermed kan ikke registrerede virksomheder altså også blive betalingspligtige. Se P.9.

De nævnte ydelser er lønforarbejdning mv. (§ 17, stk. 2), rådgivningsydelser mv. herunder telekommunikationsydelser (§ 18), EU-transportydelser (§ 19, stk. 2 og 3), ydelser knyttet til transport af varer mellem to forskellige EU-lande (§ 20, stk. 2) og formidlingsydelser (§ 21). Reglerne om disse ydelsers leveringssted behandles i afsnit E.3.

Det fremgår af bestemmelsen, at det er momspligtige modtagere (og i visse tilfælde kun registrerede virksomheder) af de omhandlede ydelser, der er betalingspligtige. Hvis aftageren er en privatperson, skal den udenlandske leverandør således lade sig registrere her i landet og betale moms af leverancen.

Bestemmelsen har stor praktisk betydning, idet det i realiteten er den, der bevirker, at udenlandske leverandører af alle de mest almindelige grænseoverskridende ydelser undgår at skulle lade sig momsregistrere og afregne moms i det land, hvor deres ydelse leveres.

L.2 Erhvervelser

Momspligtige erhvervelser

Moms af varer fra andre EU-lande skal betales af den person, der foretager en momspligtig erhvervelse, jf. lovens § 46, stk. 2.

Reglerne om momspligtige erhvervelser står i § 11, der er nærmere omtalt i D.9.

Det bemærkes, at udenlandske virksomheder, der foretager momspligtige erhvervelser her i landet, som hovedregel skal registreres. Hvis virksomheden ikke har filial eller lignende her i landet, skal den registreres ved en repræsentant, der er etableret her i landet, jf. § 47, stk. 2, 2. pkt. Bestemmelsen er behandlet nærmere i afsnit M.1.3.

L.3 Told- og afgiftsoplag

Varer, der fraføres told- og afgiftsoplag

Af § 46, stk. 3, fremgår det, at betaling af afgift af varer, der fraføres Københavns Frihavn eller frilager, toldoplag eller et afgiftsoplag, påhviler den person, der foranlediger, at varen fraføres de nævnte ordninger. Dette kan f.eks. være varemodtageren.

Momsbekendtgørelsens § 90, stk. 3, nævner, at virksomheder, der foranlediger, at varer fraføres et afgiftsoplag, ved fraførslen skal anføre momsbeløbet på kontoen for udgående moms, jf. momslovens § 11 a.

Ændringen i momsloven indebærer bl.a., at varer, der befinder sig under de nævnte ordninger, kan handles momsfrit.

L.4 Import

Stor vejledning 2000

L.1 Betalingspligtige personer

L.2 Erhvervelser

L.3 Told- og afgiftsoplag

L.4 Import

L.5 Fakturering med moms

L.6 Solidarisk hæftelse

L.7 Fællesregistrerede virksomheders solidariske hæftelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →