MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT J FRADRAG

§ 37, stk. 3, fastslår, at i det omfang, der skal betales salgsmoms af en vare, der udtages, kan købsmomsen fratrækkes i forbindelse med udtagningen, hvis det ikke allerede er sket. Ved udtagning af aktiver, hvor der kun er opnået delvis fradragsret ved indkøbet mv., kan der således efter bestemmelsen foretages fradrag for den resterende del af momsen på indkøbet. I bestemmelsen er der fastsat et maksimum for det beløb, der kan fradrages, idet det højst må udgøre 25% af momsgrundlaget ved udtagningen, jf. § 28, stk. 4. Det er herved sikret, at fradraget ikke kan blive større end den moms, der skal betales ved udtagningen af aktivet. Se G.2.4.

J.1.4 Byttehandel § 37, stk. 4

I § 37, stk. 4, bestemmes, at når momsen ved byttehandel beregnes på grundlag af forskelsbeløbet, jf. § 28, stk. 2, 3. pkt., skal momsfradraget tilsvarende opgøres på grundlag af forskelsbeløbet. Se G.2.2.

J.1.5 Øresundsbroen

I § 37, stk. 5, bestemmes, at registrerede virksomheder som indgående moms også kan fratrække den svenske moms på passagen af den faste forbindelse over Øresund.

J.2 Delvis fradragsret §§ 38 - 41

I §§ 38 - 41 behandles reglerne om delvis fradragsret for købsmomsen. Reglerne giver virksomheden mulighed for fradragsret i samme omfang, som anvendelsen af indkøbet vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter. Reglerne om delvis fradragsret er derfor kun relevante, når et givet indkøb i et vist omfang, men ikke fuldt ud, anvendes af den registreringspligtige virksomhed.

Der er dog i §§ 40 og 41 fastsat særlige regler for henholdsvis vedligeholdelse af visse tilkørselsveje, for køb og drift af telefoner samt indkøb mv. af vare- og lastvogne. Disse regler må betragtes som forenklingsforanstaltninger, hvilket indebærer, at fradragsretten for sådanne køb mv. ikke behøver at stå i forhold til den faktiske anvendelse.

Ved opgørelse af delvis fradrag anvendes forskellige fremgangsmåder, der retter sig efter anvendelsen samt arten af det pågældende indkøb.

Der må herefter sondres mellem

indkøb til blandet anvendelse i virksomheder, der har såvel momspligtige som momsfri aktiviteter

indkøb, der også anvendes til virksomheden uvedkommende formål, f.eks. til privat anvendelse eller til formål, som falder uden for momslovens anvendelsesområde

indkøb til brug for opførelse, ombygning, reparation og vedligeholdelse af fast ejendom

anskaffelse, vedligeholdelse mv. af visse tilkørselsveje, medarbejdertelefoner samt vare- og lastvogne.

J.2.1 § 38

Bestemmelsen omfatter reglerne om delvis fradragsret, dels når der er købt ind til en virksomhed, der har såvel momspligtige som momsfri aktiviteter, dels når der er foretaget indkøb til fradragsberettigede formål i virksomheden og til virksomheden uvedkommende formål, herunder til privat brug, jf. stk. 1 og 2. Endvidere fremgår det af stk. 3 og 4, hvorledes opgørelsen i specielle tilfælde skal foretages. Bestemmelsen svarer til artikel 17, stk. 5 i 6. momsdirektiv.

Bestemmelsen omfatter ikke opførelse mv. af bygninger, vedligeholdelse af veje, der benyttes ved tilkørsel til landbrugsvirksomheder, anskaffelse og drift af telefoner, der af arbejdsgiveren installeres hos medarbejderen samt anskaffelse og drift af vare- og lastvogne med tilladt totalvægt på ikke over 3 tons. Der er i §§ 39 - 41 specielle regler for opgørelsen af den delvise fradragsret for disse indkøb. Se J 2.2, 2.3 og 2.4.

J.2.1.1 Blandet anvendelse § 38, stk.1

§ 38, stk. 1, omhandler opgørelsen af den delvise fradragsret ved indkøb mv. til blandet anvendelse, dvs. hvor de pågældende varer og ydelser anvendes både til registreringspligtig virksomhed og til ikke registreringspligtig virksomhed. Indkøbet anvendes således fuldt ud erhvervsmæssigt. Hvis indkøbet anvendes til virksomheden uvedkommende formål, herunder privat, bruges reglerne i § 38, stk. 2, se J.2.1.2.

Fradraget opgøres forholdsmæssigt, og fradraget udgør den del af momsen, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen (ekskl. moms) i den registreringspligtige del af virksomheden. Dette bevirker, at jo større omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden er af den samlede omsætning, desto større bliver fradragsretten.

Styrelsen har i TfS 1998, 463, truffet afgørelse om, at et flyselskab, som udbetaler agentprovisioner til forskellige rejsebureauer, ikke kan modregne agentprovisionerne i deres samlede omsætning inden opgørelsen af den delvise fradragsret. Agentprovisionerne er en omkostning for flyselskabet i forbindelse med salg af flybilletter.

Højesteret har i TfS 1999, 361, stadfæstet Vestre Landsrets dom (TfS 1998, 327) om, at en ejendomsmægler, som tillige havde momsfri og momspligtige huslejeindtægter ved udlejning af egne beboelses- og erhvervsejendomme, skulle medregne de momsfri huslejeindtægter til den samlede omsætning inden opgørelse af den delvise fradragsret. Højesteret bemærkede, at der ikke var grundlag for at anse de momsfri huslejeindtægter for omsætning hidrørende fra passiv kapitalanbringelse.

For så vidt angår opgørelse af delvis fradrag i byggevirksomheder, som har både momspligtig og momsfri omsætning, henvises til afsnit Q.1.4.5.4.

Beregning af omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden

Ved omsætning i den registreringspligtige del af virksomheden forstås den omsætning, hvoraf der skal beregnes moms, samt den omsætning, der i henhold til §§ 14-21 og 34 er fritaget for moms (f.eks. eksport mv., levering af varer til et andet EU-land, herunder levering af nye transportmidler til andre EU-lande, salg af aviser mm.).

Virksomhedens samlede omsætning består af omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden, jf. ovenfor, samt virksomhedens øvrige omsætning, hvoraf der ikke skal betales moms.

Eksempel på beregning af delvist fradrag

Momspligtig omsætning (ekskl. moms)

500.000 kr.

Omsætning efter § 34

100.000 kr.

Omsætning af momsfri ydelser

400.000 kr.

Samlet omsætning

1.000.000 kr.

Fradraget for indkøb til blandet anvendelse i denne virksomhed vil udgøre

(500.000 + 100.000) x 100 = 60%

1.000.000 ;

Fremkommer der ved beregningen af fradragsprocenten decimaler, oprundes fradragsprocenten til nærmeste hele tal.

Omsætningsfordelingen i en virksomhed med såvel momsfri som momspligtige aktiviteter skal anvendes som grundlag for opgørelsen af den delvise fradragsret, selv om der er et misforhold mellem omsætningsfordelingen og det faktiske ressourcetræk til de to aktiviteter, jf. Dep. 1324. Vedrørende delvis fradragsret på grund af blandet anvendelse kan yderligere henvises til t&s nyt 1991.668, der vedrørte momsfradrag i spillekasinoer. Se også TfS 1996, 588, hvor landsretten fastslog, at moms vedrørende et edb-anlæg, som anvendes til både momspligtige og momsfritagne aktiviteter, skal opgøres efter forholdet mellem virksomhedens momspligtige omsætning og virksomhedens samlede omsætning, og ikke efter anlæggets benyttelse (skønsmæssig fordeling), samt TfS 1996, 562, hvor Momsnævnet traf afgørelse om, at der kun kan indrømmes delvis fradragsret for momsen af fællesudgifterne i forbindelse med et finansieringsselskabs fakturabelåning af moderselskabets fakturaer, idet finansieringsselskabet både havde momspligtige og momsfrie indtægter.

Det er som hovedregel virksomhedens samlede indtægter, der skal medregnes ved opgørelsen af den samlede omsætning til brug for beregningen af delvis fradragsret.

Imidlertid har loven udtrykkeligt opregnet en række omsætningsbeløb, der skal ses bort fra ved beregning af virksomhedens fradragsprocent. I øvrigt beror vurderingen af, om andre transaktioner end dem loven nævner skal medregnes til virksomhedens omsætning på en konkret bedømmelse af, om den pågældende indtægt kan karakteriseres som erhvervsmæssig omsætning.

Salg af større driftsmidler og fast ejendom

De omsætningsbeløb, der er tale om, er indtægter fra salg af investeringsgoder, der har været benyttet i virksomheden. Som investeringsgoder anses maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis salgspris overstiger 75.000 kr. ekskl. moms.

Det gælder ifølge praksis også omsætning som følge af salg af fast ejendom, der har været anvendt til udlejning, og hvor udlejeren har været frivilligt momsregistreret efter § 51. Det er en betingelse, at der ikke er tale om egentlig erhvervsmæssig systematisk tilrettelagt opkøb mv. og salg af fast ejendom. Se endvidere det følgende vedrørende bitransaktioner - fast ejendom.

Det forhold, at en virksomhedsejer indskrænker eller sælger sin virksomhed og dermed dens driftsmidler og inventar, eller den situation, at man skifter sit udstyr i virksomheden, kan ikke betragtes som omsætning. Det er en transaktion vedrørende virksomhedens afgiftsgrundlag, der ikke skal påvirke virksomhedens samlede omsætning.

Bitransaktioner - fast ejendom

Indtægter fra bitransaktioner vedrørende fast ejendom skal ikke medregnes til virksomhedens omsætning. Ved bitransaktioner forstås transaktioner af helt underordnet betydning eller transaktioner, der er direkte afledt af virksomhedens momspligtige aktiviteter. Som eksempel herpå kan nævnes enkeltstående salg af fast ejendom.

Det indebærer, at der normalt ikke skal ske begrænsning af fradragsretten ved en virksomheds enkeltstående salg af en fast ejendom. Hvis der er tale om flere salg, må man se på salgsindtægterne fra ejendomshandlerne i forhold til størrelsen af virksomhedens omsætning i den registreringspligtige del af virksomheden og på den tidsmæssige spredning mellem de enkelte køb og salg. Hvis en momsregistreret virksomhed derimod har solgt flere ejendomme, der ikke har været anvendt til momspligtige aktiviteter, må der foretages en vurdering af virksomhedens forhold over en årrække med henblik på at vurdere, om køb og salg af ejendomme har et sådant omfang, at det må karakteriseres som erhvervsvirksomhed i form af handel med fast ejendom. Hvis det er tilfældet, skal det totale ejendomssalg medregnes til den samlede omsætning ved opgørelsen af den delvise fradragsret, se DfT. 1083/88.

EF-Domstolen har i sag C-306/94, Régie Dauphinoise-Cabinet A. Forest SARL, truffet afgørelse om, at et finansielt provenue - renteindtægter - som selskabet, der administrerede fast ejendom, fik af investeringer foretaget for dens egen regning af midler betalt af ejere eller lejere af de faste ejendomme, skal indgå i nævneren i den brøk, der fastlægger momsfradragsretten.

Domstolen fandt, at der ikke var tale om en bitransaktion, idet der var tale om en investering, der lå i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af den momspligtige virksomhed.

Renter mv. Passiv kapitalanbringelse

Indtægter ved passiv kapitalanbringelse skal ligeledes normalt holdes uden for omsætningen, når virksomhedens fradragsprocent regnes ud. Som eksempler på passiv kapitalanbringelse nævner loven enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber. Endvidere nævnes renteindtægter fra købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er indgået i forbindelse med virksomhedens salg og udlejning af egne varer. Øvrige eksempler på passiv kapitalanbringelse er renteindtægter fra indestående i pengeinstitutter, udbytter, kursavancer, obligationer, aktier og pantebreve mv.

Indtægter fra passiv kapitalanbringelse hidrører ikke fra systematisk tilrettelagt anbringelse af ledig kapital med eneste eller væsentligste formål at tjene mest muligt, som det er tilfældet for f.eks. bankier- og finansieringsvirksomheder, se TfS 1996, 562.

Baggrunden for, at visse poster skal holdes uden for beregningen af den samlede omsætning er, at aktiviteterne ikke kan karakteriseres som egentlig erhvervsvirksomhed. Transaktionerne vedrører som oftest virksomhedens anlægsformue, der, som udtrykket antyder, ikke er anskaffet med henblik på at blive solgt.

Styrelsen har i TfS 1999, 908 præciseret, at udtrykket passiv kapitalanbringelse dækker

Indtægter, der ikke hidrører fra finansielle transaktioner, dvs. indtægter, der ikke oppebæres som resultat af økonomisk virksomhed med finansielle transaktioner, jf. § 13, stk. 1, nr. 11, f.eks. renteindtægter fra indestående i pengeinstitutter, udbytter, kursavancer, obligationer, aktier og pantebreve mv. Sådanne indtægter vil under ingen omstændigheder skulle medregnes i nævneren ved opgørelse af fradragsprocenten, fordi der ikke er tale om transaktioner, jf. § 4, stk. 1, og fordi aktiviteten dermed falder uden for momslovens anvendelsesområde.

Indtægter, der hidrører fra egentlige finansielle transaktioner, jf. § 13, stk. 1, nr. 11, dvs. transaktioner, der finder sted i forbindelse med anden økonomisk virksomhed, og hvor den finansielle transaktion blot er en konsekvens af denne, f.eks. enkeltstående udlån i koncernforhold og finansieringsvirksomhed i forbindelse med kreditkøbsaftaler. Sådanne indtægter skal ikke medregnes i nævneren ved opgørelse af fradragsprocenten, hvis indtægten herfra kun udgør en uvæsentlig del af den samlede momspligtige omsætning.

Styrelsen har samtidig ændret den hidtidige administrative praksis vedrørende fuld fradragsret i momsregistrerede holdingselskaber m.fl., hvis virksomheden har indtægter, der falder uden for momslovens anvendelsesområde. Styrelsen traf i 1995 afgørelse om, at holdingselskaber, der har en momspligtig aktivitet, på baggrund af EF-domstolens dom i sag C-333/91 (Sofitam), har fuld fradragsret for momsen. Efter en revurdering af afgørelsen finder styrelsen, at fradragsretten skal opgøres skønsmæssigt efter bestemmelserne i § 38, stk. 2, hvis virksomheden har indtægter, der falder uden for momslovens anvendelsesområde. Se J.2.1.2.

Tilskud/Udlæg

Som eksempler på indtægter, som skal holdes uden for beregningen af virksomhedens omsætning, kan nævnes ikke momspligtige tilskud og ikke momspligtige udlæg mm., se G.1.1. Disse indtægter har som hovedregel ikke så væsentlige karaktertræk til fælles med egentlig erhvervsmæssig omsætning, at de skal indgå i beregningen af den samlede omsætning.

J. 2.1.1.1 Foreløbig opgørelse af fradragsretten § 38, stk. 4

Efter § 38, stk. 4, jf. momsbekendtgørelsens § 17, kan der ved beregningen af momstilsvaret for den enkelte momsperiode foretages en foreløbig opgørelse af den del af købsmomsen, der kan fradrages. Denne opgørelse foretages på grundlag af omsætningen i det foregående regnskabsår.

For nyetablerede virksomheder sker den foreløbige opgørelse i det første regnskabsår på grundlag af omsætningen i de enkelte momsperioder. Efter regnskabsårets udløb foretages endelig regulering af momstilsvaret.

J.2.1.2 Privat anvendelse mv. § 38, stk. 2

§ 38, stk. 2, fastsætter reglerne for opgørelsen af den delvise fradragsret, når indkøb mv. også anvendes til formål, der er den registreringspligtige virksomhed uvedkommende, herunder til privat brug. For varer og ydelser, der benyttes til både fradragsberettigede formål og til formål, der ikke vedrører virksomheden, dvs. til formål, der heller ikke vedrører ikke fradragsberettigede aktiviteter, opgøres fradragsretten skønsmæssigt. Der kan foretages fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers brug i den registrerede virksomhed.

Som typiske eksempler på indkøb til delvis privat anvendelse kan nævnes telefon, el, og brændsel. Anskaffelse af varmeanlæg, herunder alternative energianlæg, er behandlet i J.2.2.3.

Fordeling af momsen efter et skøn foretages således også i tilfælde, hvor indkøbet skal bruges både i virksomheden og til andre formål, der ikke vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter, dvs. hverken til fradragsberettigede formål efter § 37 eller til andre formål i virksomheden, jf. § 38, stk. 1, 1. punktum, eller for hvilke der ikke er fradragsret efter § 42, stk. 1.

Styrelsen har i TfS 1999, 908 ændret den hidtidige administrative praksis vedrørende fuld fradragsret i momsregistrerede holdingselskaber m.fl., hvis virksomheden har indtægter, der falder uden for momslovens anvendelsesområde. Fradragsretten skal herefter opgøres skønsmæssigt efter bestemmelserne i § 38, stk. 2. Ændringen har virkning fra den 6. december 1999.

En fond, hvis formål var udvikling af fælles kulturaktiviteter over landegrænsen, drev momspligtig virksomhed ved levering af reklmeydelser samt modtog offentlige tilskud, der faldt uden for momslovens anvendelsesområde. Fonden kunne efter momslovens § 37, stk. 1, fradrage de udgifter til indkøb m.v., der udelukkende kunne henføres til leverancen af reklameydelser. Udgifter, der udelukkende relaterede sig til ikke momspligtige aktiviteter, kunne ikke fradrages. For udgifter vedrørende såvel momspligtig som ikke momspligtig virksomhed skulle fradraget opgøres efter et skøn efter momslovens § 38, stk. 2. Se TfS 2000, 828.

J.2.1.2.1 Skønnets udøvelse § 38, stk. 4

Der er i § 38, stk. 4, jf. momsbekendtgørelsens § 18, fastsat nærmere regler om fordeling af momsen efter bestemmelserne i lovens § 38, stk. 2, på virksomhedens og på indehaverens private forbrug mv. Det fremgår, at Told Skat normalt skal lægge den vurdering til grund, som er godkendt af den pågældende ligningsmyndighed.

Hvis der ikke ved skatteansættelsen er foretaget særskilt fordeling af udgifter til de omhandlede varer og ydelser, kan den fordeling, som ligningsmyndigheden normalt anvender, lægges til grund.

J.2.1.3 Sektorisk opdeling § 38, stk. 3

Efter § 38, stk. 3, kan Told Skat tillade eller stille krav om, at den delvise fradragsret opgøres særskilt for en del af virksomheden. Hvis en virksomhed har flere sektorer, f.eks. hvis den registrerede virksomhed består af flere særskilte virksomheder, eller hvis en virksomhed har flere forskellige driftsaktiviteter, kan/skal fradragsretten opgøres særskilt for den enkelte sektor. Hvis fradragsretten opgøres sektorvis, skal virksomheden føre et tilsvarende sektorregnskab.

Det er en betingelse for at få tilladelse, at der er søgt om det forinden. Der gives således normalt ikke tilladelse til sektorisk opdeling med tilbagevirkende kraft, ligesom der ikke stilles krav om en sådan opdeling med tilbagevirkende kraft.

Udgangspunktet for bestemmelsen er, at en registreringspligtig virksomhed, der anvender varer og ydelser både til fradragsberettigede formål og til andre formål, kun kan foretage delvis fradrag for købsmomsen af indkøbene i forhold til den momspligtige del af virksomheden.

Formålet med bestemmelsen om sektoropdeling er at sikre, at fradragsretten står i et rimeligt forhold til den faktiske anvendelse af de pågældende indkøb, netop fordi købsmomsen kun er fradragsberettiget i det omfang, varerne bruges i den momspligtige del af virksomheden.

Sektoropdeling kan komme på tale i enhver virksomhed, der udøver flere former for aktiviteter, hvor nogle af disse er momspligtige, og andre er fritaget for moms.

Virkning af sektoropdeling

Sektorisk opdeling påvirker ikke fradragsretten for omkostninger, der udelukkende vedrører en momspligtig eller en momsfri aktivitet, idet fradragsretten for momsen af sådanne omkostninger vil være henholdsvis fuld og ingen.

Sektorisk opdeling påvirker heller ikke fradragsretten for fællesomkostninger som f.eks. telefon, da fradragsretten for disse omkostninger under alle omstændigheder skal opgøres forholdsmæssigt, jf. § 38, stk. 1.

Derimod har sektoropdeling betydning for fradragsretten for moms, hvor omsætningen inden for et givet aktivitetsområde hidrører fra både momspligtige og ikke momspligtige aktiviteter. Som eksempel kan nævnes en rutebil, der indkører dels momspligtig indtægt (fragt, reklame), dels momsfri indtægt som rutebilkørsel.

Til illustration tjener nedenstående eksempel, som vedrører en vognmandsvirksomhed, der driver virksomhed med 3 aktiviteter, dels hyrevognskørsel (persontransport), der er momsfritaget, jf. § 13, stk. 1, nr. 15, dels rutebilkørsel i form af personbefordring (momsfritaget, jf. § 13, stk. 1, nr. 15) og varetransport mv. (momspligtig), og dels turistbuskørsel, der er en momspligtig aktivitet.

I eksemplet står (mf) for momsfritaget og (mp) for momspligtigt.

Omsætning vedrørende hyrevogne

Personbefordring (mf)

1.500.000 kr.

Omsætning vedrørende rutebiler

Personbefordring

250.000 kr.(mf)

Fragt og reklame

50.000 kr.(mp)

300.000 kr.

Omsætning vedrørende turistbusser

Personbefordring (mp)

200.000 kr.

Virksomhedens samlede omsætning

2.000.000 kr.

Fradragsretten for moms af reparation af en rutebil vil i dette eksempel uden sektoropdeling, jf. § 38, stk. 1 om forholdsmæssig fradragsret, medføre fradragsret for 13 pct. af momsen, fordi omsætningen af momspligtige varer og ydelser skal sættes i forhold til virksomhedens samlede omsætning. Fradragsprocenten fremkommer på følgende måde

200.000 + 50.000 x 100 = 12,5% = afrundet 13%

2.000.000

Den tilsvarende fradragsret vil med sektoropdeling i hyrevognskørsel, rutebilkørsel og turistbuskørsel udgøre 17 pct., fordi det er sektorens (rutebilkørsel) momspligtige aktivitet, der skal sættes i relation til sektorens samlede omsætning. Fradragsprocenten fremkommer således

50.000 x 100 = 16,67% = afrundet 17%

300.000

Det bemærkes, at de øvrige 2 sektorers fradragsret er uberørt af sektoropdelingen.

I dette eksempel vil virksomheden være interesseret i sektoropdeling, da fradragsretten i så fald er størst.

Det omvendte kan også være tilfældet, og Told Skat vil da kunne kræve af virksomheden, at den lader sig opdele i sektorer.

Generelt tillades/kan det kræves, at en virksomhed sektoropdeles, hvis momsmæssige forhold af en vis betydning taler for det.

J.2.1.4 § 38, stk. 4

§ 38, stk. 4, indeholder en bemyndigelse for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler for opgørelsen af den delvise fradragsret efter stk. 1 og 2.

Skatteministeren har brugt sin bemyndigelse i momsbekendtgørelsen. Der henvises til bekendtgørelsens §§ 17 og 18, som vedrører henholdsvis den foreløbige opgørelse af den delvise fradragsret i forbindelse med indkøb til blandet anvendelse og de nærmere regler om udøvelse af skønnet ved indkøb til delvis privat anvendelse mv., se J.2.1.1.1 og J.2.1.2.1.

J.2.2 Fast ejendom § 39

§ 39 fastsætter særlige regler for opgørelsen af delvis fradragsret for købsmoms af bygninger, der anvendes til forskellige formål. Disse formål kan f.eks. være momspligtig erhvervsvirksomhed, momsfri erhvervsvirksomhed eller private formål. Det er kun den købsmoms, der vedrører momspligtig virksomhed, der kan fratrækkes, jf. princippet i § 37. De nærmere regler herfor fremgår nedenfor.

J.2.2.1 Opførelse af bygninger § 39, stk. 1

Efter § 39, stk. 1, kan købsmoms vedrørende opførelse af bygninger og tilbygninger, der anvendes til brug både for den momsregistrerede virksomhed og til andet, fradrages med den andel af byggeomkostningerne, som skønnes at vedrøre den momsregistrerede virksomhed efter reglerne i § 37, se J.1.

Hvis lokalerne til de forskellige anvendelser er af samme standard, kan beregningen af den delvise fradragsret efter praksis foretages på grundlag af forholdet mellem de fradragsberettigede lokalers etageareal og bygningens samlede etageareal. Etagearealet af lokaler med skrå vægge i tagetager opgøres i overensstemmelse med bygningsreglementet.

J.2.2.2 Lokaler, der ikke medregnes til virksomheden § 39, stk. 2

§ 39, stk. 2, omhandler 2 kategorier af lokaler, der ikke er omfattet af virksomhedens lokaler efter stk. 1.

For det første drejer det sig om lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver eller personale. Det gælder, selv om lokalerne også bruges i den pågældendes erhverv. Bestemmelsen svarer til § 42, stk. 1, nr. 2, se J.3.1.2.

For det andet vedrører det lokaler, der bruges til udlejning, medmindre udlejningen er omfattet af en frivillig registrering efter § 51, stk. 1.

Der er derfor ikke fradragsret for købsmoms vedrørende opførelse af lokaler, der kan anses for at indgå som en del af selve boligen, herunder sædvanlige udenomsrum til beboelsen. Det gælder som nævnt, selv om lokalerne også anvendes i virksomheden, f.eks. lokaler, der er indrettet som bryggers, fyrrum, pulterrum, grovkøkken, tegnestue og lign. Det samme er tilfældet for almindelige carporte og garager, der er opført i tilslutning til boligen. Heller ikke moms af ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder samt drift af disse lokaler kan medregnes til den delvise fradragsret efter § 39, stk. 3, fordi lokalerne end ikke delvis anses for at vedrøre virksomheden.

Landsskatteretten har i TfS 1999, 107, truffet afgørelse om, at der ikke kunne godkendes fradrag for byggeomkostninger i forbindelse med nybygning af badeværelse, bryggers samt garage/værksted, der var opført i tilknytning til et stuehus. Landsskatteretten fandt, at bryggers og badeværelse tillige blev anvendt som bolig for virksomhedens indehaver, og at garage/værksted efter en konkret vurdering tillige måtte anses egnet til at indgå som en integreret del af den private bolig.

Købsmoms vedrørende lokaler er kun fradragsberettiget, hvis lokalerne anses for opført/anvendt udelukkende til virksomhedens brug. Hvorvidt lokalerne kan karakteriseres som en del af virksomhedens lokaler, beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. I vurderingen heraf kan bl.a. indgå

hvorledes lokalerne er indrettet, herunder om der f.eks. er omkostningsfordyrende installationer, som indicerer, at lokalerne udelukkende anvendes erhvervsmæssigt

om lokalerne er nødvendige for at drive virksomheden

hvor lokalerne er placeret i forhold til den private beboelse, herunder hvorledes de er adskilt fra beboelsen

virksomhedens karakter og omfang

hvor virksomhedens øvrige erhvervslokaliteter ligger

hvad disse består i

hvor store de er

om de lokaler, der i øvrigt indgår i boligen, svarer til en normal bolig for indehaveren og dennes familie med hensyn til størrelse, art, indretning og udstyr

om erhvervslokalerne i en virksomhed med ansat personale er godkendt af bygningsmyndighederne/Arbejdstilsynet til erhvervsformål

om der gives nedsættelse i beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten som følge af lokalernes anvendelse til erhvervsformål.

Hvis ophold i ejendommen i momslovens forstand må anses som egentlig beboelse af en del af ejendommen, kan det ikke tillægges vægt, om ejendommen efter anden lovgivning ikke må benyttes til beboelse, og/eller om ejendommens indretning gør den mindre egnet til beboelse .

J.2.2.3 Reparation og vedligeholdelse mv. af bygninger § 39, stk. 3 og 4

Moms af ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder i bygninger, der anvendes såvel til formål, der er fradragsberettigede efter § 37, fordi de anvendes til brug for en momsregistreret virksomhed, som til andre formål, kan fradrages i det omfang, momsen direkte vedrører virksomhedens lokaler. Det er en betingelse for fradrag, at leverandøren i sin faktura har delt prisen op for det arbejde, han har udført.

Moms af tilsvarende arbejder, som ikke direkte kan henføres til bygningens enkelte lokaler, f.eks. udvendig vedligeholdelse, reparation eller udskiftning af bygningens varmeanlæg eller andre fællesinstallationer, kan fradrages med den andel, der svarer til forholdet mellem etagearealet af de fradragsberettigede lokaler og bygningens samlede etageareal.

Bestemmelsen omfatter ikke udgifter til lys, varme, rengøring mv. Moms af sådanne udgifter kan fradrages med en andel, som opgøres efter reglerne i § 38, stk. 1 og 2, se J.2.1.1 og J.2.1.2.

Styrelsen har i TfS 1997, 527 besvaret en forespørgsel om fradragsret for moms af halmfyringsanlæg og andre alternative energianlæg, som af landbrugsvirksomheder m.fl. installeres i en bestående driftsbygning med henblik på at forsyne såvel driftsbygninger som privatbolig med varme.

Styrelsen meddelte, at købsmomsen af et halmfyr mv., der placeres i en bestående driftsbygning, er fuldt fradragsberettiget, jf. momslovens § 39, stk. 4. Styrelsen har herved lagt vægt på, at halmfyringsanlæg mv. efter fast skattemæssig praksis (vurderingsloven og afskrivningsloven) anses for sædvanligt tilbehør til den faste ejendom.

For så vidt angår fyringsanlæg, som installeres i forbindelse med opførelse af bygninger eller tilbygninger, behandles disse efter § 39, stk. 1, dvs. ud fra et skøn over byggeomkostningerne for virksomhedens lokaler i forhold til de samlede byggeomkostninger.

Placeres fyringsanlægget i en driftsbygning, som udelukkende anvendes til momspligtige formål, vil der således også i dette tilfælde være fuld fradragsret. Afgørelsen gælder også for konventionelle energianlæg.

J.2.2.4 Bemærkninger om lokaler, der bruges blandet

Bestemmelserne i § 39, stk. 1-4, omhandler, som ovenfor nævnt, den situation, at lokalerne bruges til momspligtig virksomhed samt til andre formål, herunder ikke momsregistreret virksomhed.

Det volder typisk ikke de store vanskeligheder at opgøre den ikke fradragsberettigede del, i det omfang et bestemt lokale alene anvendes til den ikke momsregistrerede virksomhed (eller privat), og lokalestandarden er ens for de forskellige anvendelser. Dette sker efter principperne i § 39, stk. 1-4.

Hvis et eller flere lokaler anvendes til blandet erhvervsvirksomhed, skal der foretages en fordeling af den beregnede købsmoms på de aktuelle lokaler. Fordelingen foretages på baggrund af et skøn. Ved udøvelsen af dette skøn henses normalt til omsætningsfordelingen mellem den momspligtige virksomhed og den momsfri virksomhed. Fradragsretten beregnes således efter principperne for blandet anvendelse i § 38, stk. 1 og 2.

Se TfS 2000, 645 hvor der af Landsskatteretten alene blev godkendt delvis fradragsret for momsen af udgifter ved genopførelse af bygninger, der var anvendt til såvel momspligtig landbrugsvirksomhed som til momsfritagen virksomhed ved ungdomshøjskole, der var et døgntilbud til unge over 18 år. Retten fandt, at momslovens § 39, stk. 1 og 2, ikke har taget direkte stilling til den situation, hvor de opførte bygninger anvendes til både momspligtige og momsfritagne aktiviteter. Den delvise fradragsret fandtes at skulle fastsættes på grundlag af et skøn over omfanget af de momspligtige aktiviteter, der blev udøvet fra de omhandlede bygninger. Skønnet var i sagen udøvet efter principperne i momslovens § 38, stk. 1.

J.2.2.5 Anden fast ejendom end bygninger § 39, stk. 5

Ifølge § 39, stk. 5, kan købsmoms vedrørende anlæg, reparation og vedligeholdelse og lign. af anden fast ejendom end bygninger fradrages med en andel, som opgøres efter reglerne i § 38, stk. 1 og 2.

Som eksempler på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes grunde og havne mv. Moms af anlægs-, reparations- og vedligeholdelsesudgifter skal behandles efter de regler, der gælder for delvis fradragsret ved blandet anvendelse, jf. § 38, stk. 1, eller de regler, der gælder for delvis fradragsret, jf. § 38, stk. 2, hvor aktivet udover at blive brugt i den registreringspligtige virksomhed også anvendes til virksomheden uvedkommende formål, herunder privat, se J.2.1 og J.2.2.

Moms vedrørende vedligeholdelse af veje, der bruges, når der skal køres til en registreret landbrugsejendoms beboelsesbygninger og til virksomhedens driftsbygninger, fradrages dog efter reglerne i § 40, stk. 1, se J.2.3.

J.2.3 Tilkørselsveje og medarbejdertelefoner § 40

§ 40 indeholder specielle regler for opgørelsen af den delvise fradragsret for moms af vedligeholdelsesudgifter vedrørende tilkørselsveje (stk. 1) samt moms af anskaffelse og drift af medarbejdertelefoner (stk. 2).

Tilkørselsveje

Moms af udgifter til vedligeholdelse af veje, der bruges ved tilkørsel såvel til en registreret landbrugsejendoms beboelsesbygninger som til virksomhedens driftsbygninger, kan efter § 40, stk.1 fradrages med to tredjedele.

Medarbejdertelefoner

Ifølge § 40, stk. 2, kan en registreret virksomhed fradrage halvdelen af momsen vedrørende anskaffelses- og driftsudgifterne til medarbejdertelefoner, selv om de anbringes hjemme hos virksomhedens medarbejdere. Det er en forudsætning for momsfradrag, at medarbejderne skal bruge telefonen tjenstligt, og at telefonselskabets regninger er stilet til og betales af virksomheden. Fradraget må dog ikke overstige momsen af den udgift, virksomheden rent faktisk har afholdt, hvilket kan forekomme, hvis virksomheden bagefter opkræver en del af regningsbeløbet hos sine medarbejdere.

Styrelsen har i TfS 1996, 926 truffet afgørelse om, at moms vedrørende anskaffelse og drift af mobiltelefoner, som anvendes af en virksomheds indehaver eller stilles til rådighed for medarbejdere, ikke falder ind under § 40, stk. 2, men kan fradrages efter de almindelige regler i momslovens § 37, stk. 1 og § 38.

J.2.4 Vare- og lastvogne § 41

Vare-/lastvogne med over 3 tons tilladt totalvægt og andre køretøjer f.eks. traktorer, knallerter og cykler er med hensyn til fradragsret undergivet de almindelige regler efter §§ 37 og 38, der er beskrevet ovenfor under J.1. og J.2.

Bestemmelsen i § 41 indeholder specielle regler for opgørelsen af det delvise fradrag for anskaffelse (stk. l), drift (stk. 2) og leje (stk. 3) af vare- og lastmotorkøretøjer med en tilladt totalvægt på ikke over 3 tons.

Reglerne i § 41 vedrørende små vare- og lastvogne bevirker, at der ved anskaffelsen af sådanne vogne alene skal ske en vurdering af, om vognen fuldt ud anvendes i den registrerede virksomhed. Det samme gælder ved leje. Med hensyn til driften skal det kun vurderes, om vognen overhovedet bruges i forbindelse med udøvelsen af virksomhedens momspligtige aktiviteter.

J.2.4.1 Vare- og lastvogne - anskaffelse § 41, stk. 1

Efter § 41, stk. 1, kan købsmoms vedrørende anskaffelse af vare- og lastvogne med en tilladt totalvægt på højst 3 tons ikke fradrages, medmindre køretøjerne udelukkende bruges i forbindelse med virksomhedens momspligtige leverancer.

Bestemmelsen indebærer, at delvis fradragsret for købsmomsen ikke anvendes for små vare- og lastvogne. Vare- og lastmotorkøretøjet skal således udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter, for at der er fradragsret. I denne forbindelse er det ikke alene privat kørsel, herunder kørsel hjem/arbejdsplads, men også enhver anden kørsel, der anses for at være den momspligtige virksomhed uvedkommende.

I vurderingen af, om der er fradragsret, kan der lægges vægt på forskellige momenter af faktuel karakter. Som eksempler på momenter, der taler imod fradragsret kan nævnes

motorkøretøjet benyttes til egentlig transport mellem virksomhedens faste forretningssted og den private bolig,

motorkøretøjet bruges til anden kørsel, herunder kørsel i forbindelse med momsfrie aktiviteter,

motorkøretøjet bruges til kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdspladser,

brugeren beskattes af privat benyttelse af motorkøretøjet, jf. Mn. 1068 og TfS 1996, 321 og

der eksisterer en aftale mellem virksomheden og brugeren om privat benyttelse af motorkøretøjet.

Som eksempler på momenter, der taler for fradragsret, kan nævnes

Motorkøretøjet er forsynet med værktøj eller lign. (montørvogne), eller der er etableret et lager på medarbejderens bopæl med henblik på udkald til reparationsarbejder m.v., jf. UfR 1984.1083 H, Mn. 1068 og Mn. 1099 og

virksomheden afskriver skattemæssigt motorkøretøjet som fuldt ud erhvervsmæssigt benyttet.

Det skal bemærkes, at i de tilfælde, hvor brugeren beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 3, skal det momsmæssigt vurderes, om beskatningen/den konkrete anvendelse er at anse for privat kørsel.

Kørsel hjem-arbejde

Ved kørsel mellem hjem og arbejde foreligger der et privat formål, der er den registrerede virksomhed uvedkommende, hvorfor der ikke er fradragsret for vognens købsmoms, jf. TfS 1993, 542.

Kørsel bopæl-skiftende arbejdssteder

Kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdssteder, herunder lejlighedsvis kørsel til det faste forretningssted for at supplere køretøjets lager af værktøj, afhentning af arbejdssedler, tegninger eller lign., anses dog for foretaget i virksomhedens interesse med fradrag for køretøjets købsmoms til følge på betingelse af

at vare- eller lastmotorkøretøjeter forsynet med det for arbejdet relevante værktøj, eller der er etableret et lager på medarbejderens bopæl,

at virksomheden har ret til fuld skattemæssig afskrivning på vare-eller lastmotorkøretøjet og

at medarbejderne ikke må og ikke anvender vare- eller lastmotorkøretøjerne til private formål.

Skiftende arbejdssteder

Ved skiftende arbejdssteder forstås arbejde i den momsregistrerede virksomheds tjeneste, men uden for virksomhedens faste forretningssted. Ved bedømmelsen af, om der køres mellem skiftende arbejdssteder, er det ikke afgørende, hvor lang arbejdsperioden er det enkelte sted, eller hvor mange arbejdssteder, den pågældende har, men kun om det er forskellige arbejdssteder uden for virksomhedens faste forretningsadresse. Det centrale kriterium for, om der foreligger skiftende arbejdssteder, er arbejdets - fagets - karakter. Der skal være tale om arbejdssteder, der skifter geografisk på grund af arbejdets karakter, fordi arbejdsfunktionen på et sted er tidsbegrænset.

I modsætning til skatteområdet findes der ikke på momsområdet en grænse for erhvervsmæssig kørsel på maksimalt 60 dage til det samme arbejdssted.

Vagtordning

Told- og Skattestyrelsen har i en konkret sag, jf. TfS 1999, 336 truffet afgørelse om, at Momsnævnets afgørelse nr. 1099 fra 1990, hvorefter en naturgasvirksomhed havde fuld fradragsret for moms af anskaffelse af varevogne, også kan finde anvendelse på virksomheder inden for servicesektoren, der under tilsvarende omstændigheder har etableret en vagtordning, som indebærer, at medarbejderne skal være til rådighed uden for almindelig arbejdstid, uanset hvor de opholder sig.

Herefter kan medarbejdere, der er omfattet af en vagtordning, hvor de skal være til rådighed døgnets 24 timer, deltage i familiefester og lign. inden for området, når de er i virksomhedens tjeneste, uanset hvor de befinder sig, uden at varemotorkøretøjet anses for at være benyttet privat.

Med familiefester og lign. forstås arrangementer af en enkeltstående art, som er planlagt længere tid i forvejen. Familiebesøg og idrætsarrangementer, som f.eks. deltagelse i ugentlig fodboldtræning, falder derimod ikke inden for den type af arrangementer, der kan tillades, uden at der nægtes fradrag for motorkøretøjets købsmoms.

Hvis en medarbejder flytter fra den faste bopæl til en midlertidig bopæl (sommerhus eller lign.), må medarbejderen ikke anvende motorkøretøjet til kørsel mellem de to adresser, idet kørslen anses for privat. Såfremt motorkøretøjet skal fra den ene bopæl til den anden, skal det ske i forbindelse med kørsel til og fra arbejde. Dette har virkning fra den 19. november 1998.

Følgende betingelser skal således være opfyldt, for at kørslen mellem bopæl og virksomhedens faste forretningssted som led i en vagtordning ikke anses for privat kørsel

kørslen er udtryk for et klart forretningsmæssigt behov

motorkøretøjet er udstyret med værktøj el.lign., som de forekommende reparationer kan udføres med

brugeren har fået et klart forbud mod at bruge bilen privat

der er lavet en vagtplan, og der er rapportpligt over udkald mv.

det kan konstateres hvilket motorkøretøj, der er brugt til de enkelte vagter

antallet af motorkøretøjer står i rimeligt forhold til vagtordningens omfang

den vagthavende medarbejder skal være i tjeneste hele vagtperioden

J.2.4.2 Vare- og lastvogne - drift § 41, stk. 2

Moms, der vedrører drift af små vare- og lastvogne på højst 3 tons i totalvægt, kan fuldt ud fradrages, selv om køretøjet kun anvendes delvist i den momsregistrerede virksomhed. Det er tilstrækkeligt, at vognen blot i et eller andet omfang bruges i virksomheden.

Baggrunden for bestemmelsen er dels praktiske årsager, dels at give en kompensation for reglen i § 41, stk. 1, hvorefter der ikke gives fradrag for købsmomsen vedrørende anskaffelsen, hvis køretøjet bruges delvist til andre formål end den momsregistrerede virksomhed.

Fradragsretten omfatter driftsudgifter. Herunder hører også reparations- og vedligeholdelsesudgifter, f.eks. udskiftning af bilens motor. Derimod er udgifter til en hardtop og montering af den på en varevogn, der anvendes såvel privat som erhvervsmæssigt, ikke anset for en driftsudgift, hvis moms er fradragsberettiget. Momsen af denne udgift behandles ligesom momsen af bilens anskaffelsespris, dvs. som en egentlig forbedring, jf. princippet i § 41, stk.1, se Mn.1354.

Disse regler gælder også, hvis det er virksomhedsejerens ægtefælle, der ejer køretøjet. Det er i den henseende ikke ejerforholdet, men den faktiske brug i virksomheden, der er afgørende for fradragsretten.

Anskaffelse af en biltelefon anses ikke for en driftsudgift vedrørende køretøjet. Købsmoms heraf skal derfor behandles efter de almindelige regler i §§ 37 og 38.

Det er en betingelse for at kunne fradrage købsmomsen vedrørende driften af varevognen, at den momsregistrerede virksomhed har en omsætning på mere end 20.000 kr. om året, jf. § 41, stk. 4, se dog J.2.4.4.

Se J.1.1 om fradragsretten for moms af broafgift, som betales ved kørsel på Storebæltsbroen, og J.3.1.7 om fradragsretten for moms af færgebilletter.

J.2.4.3 Lejede vare- og lastvogne § 41, stk. 3

§ 41, stk. 3 vedrører vare- og lastvogne med en tilladt totalvægt på ikke over 3 t, som er lejet af virksomheden.

Moms, der vedrører driften af den lejede vare- eller lastvogn, kan fuldt ud fradrages, selv om køretøjet kun anvendes delvist i den momsregistrerede virksomhed.

Reglen svarer til reglerne i § 41, stk. 2, der drejer sig om køretøjer, som virksomheden ejer.

For så vidt angår moms af lejeudgiften kan denne trækkes fra med en tredjedel, uanset at det lejede køretøj kun anvendes delvist i den registrerede virksomhed. Hvis bilen anvendes fuldt ud i den momsregistrerede virksomhed, gælder de almindelige regler i § 37.

Det er en betingelse, at den momspligtige virksomhed omsætter for mere end 20.000 kr. årligt i momspligtige leverancer, jf. § 41, stk. 4.

J.2.4.4 Omsætning på over 20.000 kr. § 41, stk. 4

Bestemmelsen fastsætter som betingelse for at få fradrag efter § 41, stk. 2 og 3, at den momsregistrerede virksomhed har en omsætning på mere end 20.000 kr. årligt af momspligtige varer og ydelser, se J.2.4.2 og J.2.4.3.

Styrelsen har i TfS 1997, 73 truffet afgørelse om, at en virksomhed kunne fradrage momsen af driftsudgifter til en varebil, selv om virksomhedens omsætning af momspligtige varer og ydelser ikke oversteg 20.000 kr. årligt.

Der var tale om en landbrugsbedrift, der i forbindelse med en omstilling fra planteavl til kvægavl, hvor bl.a. staldbygningerne blev ombygget, og en kvægbesætning blev anskaffet, havde en omsætningsnedgang til under registreringsgrænsen, men efterfølgende forventedes at ligge over registreringsgrænsen.

Styrelsen fandt, at § 41, stk. 4, ikke har til hensigt at begrænse fradragsretten for virksomheder, der efter en konkret vurdering er omfattet af registreringspligten i § 49, stk. 1.

Lovens § 41, stk. 4, begrænser således alene fradragsretten for virksomheder, der efter en konkret vurdering ikke er omfattet af registreringspligten, men alligevel har ladet sig registrere (valgfri registrering).

J.2.4.5 Skematisk oversigt over fradragsreglerne mv.

Skemaet er medtaget under afsnit Q.2.5 hvortil henvises.

J.3 Ingen eller begrænset fradragsret § 42

J.3.1 § 42, stk. 1

Bestemmelsen opregner en række indkøb, hvoraf momsen ikke eller kun i begrænset omfang kan medregnes til købsmomsen, selv om indkøbene fuldt ud vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter.

J.3.1.1 Kost § 42, stk. 1, nr. 1

Der er ikke fradragsret for moms af indkøb af kost til virksomhedens indehaver og personale.

Baggrunden for reglerne er, at sådanne indkøb betragtes som indkøb til endeligt forbrug, idet personalet - hvis der i stedet for kost blev givet højere pengeløn - måtte betale moms ved køb af disse varer.

Landsskatteretten har i TfS 2000, 101 truffet afgørelse om, at der ikke er fradragsret for moms af indkøb af kaffe og te, som stilles gratis til rådighed for virksomhedens personale under dettes arbejde. Landsskatteretten fandt således, at momslovens kostbegreb også omfatter kaffe og te. De bekræftede således tidligere praksis.

J.3.1.2 Bolig § 42, stk. 1, nr. 2

Der er heller ikke fradragsret for momsen i forbindelse med anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og personale. Begrundelsen for reglen er den samme, som nævnt ovenfor vedrørende kost til virksomhedens indehaver og personale.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 39, stk. 2, som er behandlet ovenfor under J.2.2.2. Herefter anses lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver eller personale, ikke som virksomhedens lokaler, selv om lokalerne også anvendes i den pågældendes erhverv.

Som eksempler på omkostninger, der vedrører anskaffelse og drift af lokaler i den private bolig, kan nævnes udgifter til opførelse, ombygning, reparation og vedligeholdelse samt som hovedregel også udgifter til lys, varme, rengøring, møblering mv.

Hvis de afholdte udgifter efter en konkret vurdering udelukkende er til brug i virksomheden, kan fradrag for købsmomsen dog indrømmes. Som eksempler kan nævnes udgifter til almindeligt kontorinventar, tegneborde mv. Endvidere kan nævnes indkøb af el og varme til brug for såvel virksomhedens lokaler som den private bolig. I sidstnævnte tilfælde lægges den fordeling, som ligningsmyndigheden har godkendt, til grund for fradragsretten, også selv om der herved er taget hensyn til et lokale i boligen, hvor der efter reglerne ovenfor ikke er fradragsret.

Flytteudgifter er ikke omfattet af anskaffelse og drift af bolig. Flytteudgifter, som en virksomhed afholder for ansatte i forbindelse med forlyttelser, som er sket på virksomhedens initiativ, og som sker inden for virksomheden, anses at være en driftsomkostning, hvor momsen kan fradrages efter de almindelige regler i momslovens § 37, stk. 1 og § 38.

J.3.1.3 Naturalaflønning § 42, stk. 1, nr. 3

Der er ikke fradragsret for købsmomsen i forbindelse med naturalaflønning af virksomhedens personale, da disse indkøb betragtes som indkøb til endeligt forbrug, jf. J.3.1.1. og J.3.1.2

J.3.1.4 Vuggestuer, fritidshjem, sommerhuse mv. § 42, stk. 1, nr. 4

Købsmomsen i forbindelse med anskaffelse og drift af vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, feriehjem, sommerhuse og lign. til virksomhedens personale, kan ikke trækkes fra i virksomhedens momsregnskab.

Hvis en virksomhed udlejer ferieboliger til personalet, således at der skal betales moms af denne udlejning, har virksomheden dog fradragsret for momsen vedrørende drift mv. af ferieboligerne, fordi udlejningen anses for en selvstændig erhvervsmæssig aktivitet. Se Mn.592 og Mn.1009.

J.3.1.5 Underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver § 42, stk. 1, nr. 5

Købsmomsen vedrørende udgifter til underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver er ikke fradragsberettiget.

Købsmomsen af restaurationsydelser kan dog fradrages med 25 pct. af momsbeløbet, hvis udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter, jf. § 42, stk 2, og J 3.2.

Bestemmelsen omfatter ikke købsmomsen af reklameartikler eller vareprøver, hvor der er fuld fradragsret. Med hensyn til afgrænsningen mellem, hvornår købet vedrører reklame mv., og hvornår der foreligger udgifter til repræsentation og gaver, henvises til J.1.1.1 om fuld fradragsret.

Momsnævnet har i TfS 1997, 568 truffet afgørelse om, at der ikke er fradragsret for moms af gaver til et selskabs ansatte. Det var af selskabet anført, at de pågældende gaver, der havde en værdi af under 300 kr., skattemæssigt anses for en fuldt fradragsberettiget driftsomkostning. Nævnet fandt, at personalegaver må henføres til bestemmelsens nr. 5, da denne udtrykkeligt omhandler gaver.

Personalegaver vil dog også kunne henføres til bestemmelsen i nr. 3, i givet fald som naturalaflønning. Den momsmæssige behandling er imidlertid den samme.

Landsskatteretten har i TfS 2000, 101 truffet afgørelse om, at kaffe og te til forretningsforbindelser ikke er omfattet af repræsentationsbegrebet. Retten finder, at udgifterne til indkøb af kaffe og te må anses at være en driftsomkostning, hvor der er fradrag for momsen efter momslovens § 37.

J.3.1.6 Hotelophold § 42, stk. 1, nr. 6

Der er ikke fradragsret for momsen i forbindelse med hotelophold. Dette gælder også leje af hotelværelse samt køb af mad og drikkevarer. Dog er købsmoms af hotelophold fradragsberettiget med 25 pct. af momsbeløbet, hvis udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter, jf. § 42, stk. 2, og J 3.2.

J.3.1.7 Personmotorkøretøjer § 42, stk. 1, nr. 7

Købsmomsen ved anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, kan ikke fradrages i momsregnskabet.

Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt biler, som kan transportere højst 9 personer, og som er indregistreret med hvide nummerplader. Dvs. motorkøretøjer, hvoraf der efter registreringsafgiftsloven er betalt fuld afgift (almindelige personvogne), nedsat afgift (hyrevogne) eller slet ingen afgift, fordi de er fritaget herfor (personvogne, der tilhører visse statsinstitutioner).

Styrelsen har i TfS 1997, 16 udtalt, at autocampere, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, også er et personmotorkøretøj.

Visse køretøjer falder imidlertid uden for bestemmelsen, fordi de efter en konkret vurdering ikke anses for personmotorkøretøjer. Dette gælder biler, som er særligt indrettet til brug for virksomhedens momspligtige aktiviteter, og som er fritaget for registreringsafgift. Som eksempler herpå kan nævnes mandskabsvogne, der er indrettet til befordring af både mandskab og materiel. Købsmomsen er i disse tilfælde fradragsberettiget efter de almindelige regler.

Det samme gælder andre transportmidler end personmotorkøretøjer (biler og motorcykler), såsom cykler, knallerter, busser, færger og flyvemaskiner. Disse er ikke omfattet af bestemmelsen og må derfor med hensyn til fradragsret for købsmomsen i lighed med mandskabsvognene, der er nævnt overfor, behandles efter de almindelige regler.

Momsnævnet har i TfS 1997, 896 truffet afgørelse om, at udgifter til moms af færgebilletter for personmotorkøretøjer (hvidpladebiler) ikke er fradragsberettigede, uagtet udgifterne afholdes i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter.

Østre Landsret har i TfS 1999, 265, afsagt dom om, at der ikke kan fradrages moms ved anskaffelse af motorkøretøjer på grønne nummerplader, der anvendes til erhvervsmæssig kørsel på Københavns Lufthavns område. Landsretten lagde til grund, at de af sagen omhandlede køretøjer må anses som personmotorkøretøjer.

Se J.1.1 om fradragsretten for moms af broafgift, som betales ved kørsel på Storebæltsbroen, og J.3.4. om billeasing. Se også J.1.1 om fradragsret for moms af passagen af den faste forbindelse over Øresund.

J.3.2 Hotel- og restaurationsydelser § 42, stk. 2

Efter denne bestemmelse kan købsmomsen på hotel- og restaurationsydelser fradrages med 25 pct. af momsbeløbet, hvis udgiften hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter.

Ved restaurationsydelser forstås udgifter til egentlige restaurationsbesøg, men ikke udgifter til forretningsfrokoster og -middage i virksomhedens egen kantine. Der kan i praksis forekomme tvivl, om kantinen skal anses for egen eller fremmed. Hvis kantinen drives af en juridisk eller fysisk person, som er forskellig fra virksomheden, er der som udgangspunkt tale om køb fra fremmed kantine. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor tilknytningen mellem kantinen og virksomheden er så tæt, at en konkret vurdering må føre til, at der reelt er tale om egen kantine. Som eksempel herpå kan nævnes, at kantinen drives med tilskud fra virksomheden. Se herom TfS 1995, 630.

Fradraget er betinget af, at de pågældende udgifter er afholdt i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter. På grund af udgifternes art præciseres det, at udgifterne skal være af strengt erhvervsmæssig karakter. Udgifter til hotelophold og restaurationsbesøg med privat islæt giver derfor ikke ret til momsfradrag. Momsfradraget omfatter kun restaurationsbesøg. Der er derfor ikke fradrag for køb fra cateringvirksomheder eller virksomheder, der driver diner transportable, jf. TfS 1995, 630.

Det er kun den købsmoms, som vedrører udgifter, der står i et rimeligt forhold til det erhvervsmæssige formål med udgifterne, der kan fradrages med 25 pct.

Som typiske eksempler på situationer, hvor der er fradragsret efter bestemmelsen, kan nævnes restaurationsudgifter, der afholdes for en handelsrejsende i forbindelse med dennes rejseaktiviteter. Endvidere er der fradragsret for restaurationsudgifter, der afholdes i forbindelse med virksomhedens deltagelse i kongresser, konferencer og lign. Herudover kan 25 pct. af købsmomsen fradrages, hvis virksomheden holder møde ude i byen for egne ansatte, og der i den forbindelse serveres forretningsfrokost.

I det omfang restaurationsudgiften vedrører såvel egne ansatte som forretningsforbindelser, er der også fradragsret for den del af udgiften, der vedrører egne ansatte. Det bemærkes, at restaurationsydelser til indehaver og personale ikke er omfattet af bestemmelsen i momslovens § 42, stk. 1, nr. 1, der nægter momsfradrag vedrørende kost til virksomhedens indehaver og personale. Der er således fradragsret efter momslovens § 42, stk. 2, for denne personkreds, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, se herom TfS 1995, 630. Bestemmelsen omfatter de hotel- og restaurationsbesøg, der finder sted fra og med 1. september 1995.

Momsnævnet har i TfS 1998, 462 truffet afgørelse om, at et selskab, der i forbindelse med forretninger i København lejer en lejlighed pr. døgn, ikke kan foretage fuldt fradrag for købsmomsen. Købsmomsen er derimod omfattet af den begrænsede fradragsret efter momslovens § 42, stk. 2, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 6.

Samtidig traf nævnet afgørelse om, at selskabet har fradragsret efter momslovens § 42, stk. 2, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 5, for moms af udgifter til bespisning af personalet i forbindelse med en kombineret 25-års jubilæums- og julefrokost afholdt på en restaurant.

Landsskatteretten har i TfS 1999, 170, truffet afgørelse om, at en forening, hvis medlemmer havde overnattet på et vandrehjem i forbindelse med en optræden, kunne fratrække 25 pct. af momsbeløbet af overnatnings- og fortæringsydelser, idet udgiften hertil ansås for at være strengt erhvervsmæssig. Et vandrehjem måtte i så henseende sidestilles med et hotel.

Styrelsen har i TfS 2000, 442 udtalt, at deltagelse af ledsagere i et arrangement ikke udelukker fradragsret efter bestemmelsen i momslovens § 42, stk. 2. Der var rejst spørgsmål om, hvorvidt betingelsen om, at udgifterne skal være af strengt erhvervsmæssig karakter kan anses for at være opfyldt, når der i arrangementet har deltaget ledsagere (ægtefælle/samlevere og hjemmeboende børn u/18 år) til nuværende og tidligere (pensionerede) ansatte i virksomheden. Det må lægges til grund, at udgifter til hotel- og restaurationsydelser, der afholdes af en erhvervsvirksomhed som udgangspunkt må anses at være af strengt erhvervsmæssig karakter. Det er således i den forbindelse i mindre grad væsentligt, i hvilken anledning udgiften afholdes, herunder hvem udgiften retter sig imod, blot der ikke er tale om, at udgiften er af privat karakter og ikke vedrører luksusforbrug.

Hvis det på grund af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde må lægges til grund, at deltagelse i det pågældende arrangement af f.eks. slægtninge, private venner og andre, hvis deltagelse ikke kan anses at være erhvervsmæssigt begrundet, men derimod vedrører private formål, vil der ikke være fradragsret for moms af indkøbte restaurationsydelser vedrørende arrangementet.

Vedrører således blot en del af udgiften til arrangementet private formål, vil fradragsretten bortfalde i sin helhed. Der kan herefter ikke ske fordeling af udgifter til restaurationsydelser i en erhvervsmæssig del og en privat del.

J.3.3 Erhvervsmæssig kursusvirksomhed § 42, stk. 3

Efter denne bestemmelse kan virksomheder, der driver erhvervsmæssig kursusvirksomhed, som er momspligtig efter § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., fradrage 25 pct. af momsen af indkøb mv., som vedrører overnatning og bespisning af virksomhedens kursusdeltagere mv.

Det er en betingelse for den delvise fradragsret, at indkøbene står i et rimeligt forhold til de afholdte kurser.

Bestemmelsen gælder indkøb fra og med den 1. september 1995.

J.3.4 Billeasing § 42, stk. 4 og 5

Ved lov nr. 419 af 26. juni 1998 er der i momslovens § 42, stk. 4 og 5 uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, indført en begrænset fradragsret for momspligtige virksomheder, der lejer eller leaser personkøretøjer. Ændringen gælder fra 1. juli 1998.

Fradraget

Momsfradraget er momsen af lejen dog højst 25 pct. af et særligt fradragsgrundlag.

Det er en betingelse for momsfradraget, at de enkelte køretøjer lejes for et tidsrum af mindst 6 måneder. Lejeperioden skal være sammenhængende. Det er yderligere en betingelse for fradraget, at mindst 10 pct. af den årlige kørsel med det lejede køretøj sker i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Lejeperioden kan på forhånd være aftalt i kontrakten eller kan aftales ved en forlængelse af kontrakten.

Styrelsen har i TfS 1999, 157, på en forespørgsel udtalt, at der kan opnås fradragsret for moms af lejen af et køretøj, selv om køretøjet grundet et særligt minilease-koncept skiftes ud med et andet i løbet af udlejningsperioden. Det er en betingelse, at lejeperioden samlet løber i mere end 6 måneder. Der skal endvidere være tale om en ubrudt lejeperiode. Lejekontrakten må gerne forlænges, men der må ikke være huller i lejeperioden.

Reglerne i § 42, stk. 4 og 5 finder ikke anvendelse, hvis kontrakten eller aftalen har en sådan karakter, at den efter omstændighederne kan anses for en kreditkøbsaftale, jf. momslovens § 4, stk. 3, nr. 2.

Udgangspunktet for momsfradraget i § 42, stk. 4 og 5 er det beregnede afgiftsbeløb, der udgør 25 pct. af det særlige fradragsgrundlag.

Er momsen af lejen lavere end det beregnede momsbeløb, vil der være fuldt fradrag for momsen af lejen. Er momsen af lejen højere end det beregnede momsbeløb, er der kun fradrag for den del af momsen, der svarer til det beregnede momsbeløb. Det har ingen betydning, om leasingydelsen også omfatter reparation og brændstof mv.

Fradragsgrundlaget

Det særlige fradragsgrundlag er en vis procentdel af den registreringsafgift, som er betalt ved indregistreringen af det udlejede køretøj.

I de første 3 år (dvs. 36 måneder) fra køretøjets indregistrering er fradragsgrundlaget 2 pct. pr. måned af registreringsafgiftsbeløbet. I de følgende år er grundlaget 1 pct. pr. måned.

Den anvendte procent afhænger således af køretøjets alder, idet alderen regnes fra første registreringstidspunkt her i landet eller i udlandet. Kendes dette tidspunkt ikke, regnes alderen fra køretøjets fremstillingstidspunkt. Såfremt fabrikationstidspunktet ikke fremgår af stelnummeret, skønnes det af told- og skattemyndighederne.

I forbindelse med beregningen af fradragsgrundlaget kan der være køretøjer, hvor udlejeren ikke kan oplyse registreringsafgiftsbeløbet. Såfremt det er tilfældet, anvendes i stedet 55 pct. af udlejningsbilens købspris inkl. moms men ekskl. leveringsomkostninger.

55 pct.-reglen kan også finde anvendelse, hvor det er vanskeligt (herunder ressourcekrævende) at fastslå størrelsen af den registreringsafgift, der er betalt for udlejningsbilen.

55 pct.-reglen finder anvendelse for alle former for personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, herunder også autocampere og motorcykler.

55 pct.-reglen finder også anvendelse ved udlejning af personbiler, der indregistreres i udlandet, men hvor beskatningsstedet er her i landet, jf. § 15, stk. 1, dvs. at der betales dansk moms af lejen.

Privat/Erhvervsmæssigt

Fradraget indrømmes, uanset at køretøjet også benyttes delvist privat. Som privat kørsel betragtes bl.a. kørsel mellem hjem og arbejdssted.

Virksomheden skal ikke dokumentere det præcise omfang af anvendelsen af køretøjet til momspligtige formål. Virksomheden skal dog godtgøre, at det pågældende køretøj benyttes mindst 10 pct. til momspligtige formål. Det kræves normalt ikke, at der føres en egentlig kørebog, hvis virksomheden på anden måde kan godtgøre, at køretøjets benyttelse til momspligtige formål udgør mindst 10 pct. af den samlede anvendelse.

Fradraget medregnes til købsmomsen

Virksomhederne kan fuldt ud medregne fradraget til købsmomsen, hvis virksomheden i øvrigt har fuld fradragsret for indkøb til virksomheden eller den sektor af virksomheden, hvori det lejede køretøj anvendes. Har virksomheden derimod delvis fradragsret, vil det nævnte fradrag også kun delvist kunne medregnes til købsmomsen.

Fakturaen

Det fremgår af § 40, stk. 4 i momsbekendtgørelsen, at virksomheder, der udlejer eller leaser personmotorkøretøjer ud til registrerede virksomheder for en periode på mere end 6 måneder, skal angive det månedlige fradragsbeløb på fakturaen.

Såvel det beregnede fradragsbeløb som momsbeløbet af lejen skal fremgå af fakturaen.

Ved forlængelse af en kontrakt er det nødvendigt, at udlejeren udsender en revideret faktura, hvoraf størrelsen af fradragsbeløbet fremgår.

J.3.5 Bilforhandlere, biludlejere og køreskoler § 42, stk. 6

Bestemmelsen indeholder en undtagelse til § 42, stk. 1, nr. 7. Ifølge bestemmelsen har bilforhandlere, biludlejere samt køreskoler fradragsret efter de almindelige regler for købsmomsen vedrørende anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der købes med henblik på videresalg eller til brug for momspligtig udlejning, eller når køretøjet er bestemt til køreundervisning.

Landsskatteretten har i TfS 1999, 472, truffet afgørelse om, at et autofirma, der fra selskabets værksted udlejede biler til kunder, hvis egen bil var til reparation, kunne fradrage momsen ved indkøb og drift af disse som udlejningsbiler. Bilerne var indregistreret og forsikret som udlejningsbiler.

J.3.6 Øresundsbroen

Ifølge § 42, stk. 7, kan virksomheder uanset bestemmelsen i § 42, stk. 1, nr. 7, fradrage momsen på passagen af den faste forbindelse over Øresund.

Betalingen for passagen er ikke omfattet af driftsomkostningsbegrebet for motorkøretøjer i momslovens forstand. Det er herefter lovens almindelige regler, der finder anvendelse, dvs. at fradragsretten fastlægges for hver enkelt rejse.

Hvis kørslen kun vedrører momspligtige formål, kan momsen fradrages fuldt ud. Vedrører kørslen kun private formål eller ikke-momspligtige formål, kan momsen ikke fradrages.

I tilfælde, hvor kørslen vedrører både momspligtige og ikke-momspligtige, men dog erhvervsmæssige formål, fastsættes den fradragsberettigede andel af momsen efter reglerne i § 38, stk. 1. Se J.2.1.1.

Hvor kørslen både vedrører momspligtige og private formål, fastsættes den fradragsberettigede andel af momsen efter et konkret skøn. Se J.2.1.2.1 om skønnets udøvelse.

Fradragsretten omfatter også den svenske del af momsen på passagen. Se J.1.5 .

J.4 Investeringsgoder §§ 43 og 44

§§ 43 og 44 indeholder regler om regulering af den fradragsberettigede købsmoms af investeringsgoder, herunder regler om reguleringsperiodens længde og reguleringens størrelse i det enkelte år.

Se afsnit D.6. om salg og udtagning af aktiver, der ikke er omfattet af investeringsgodebegrebet.

J.4.1 § 43

§ 43 beskriver, hvornår købsmomsen af investeringsgoder skal reguleres. Ved reguleringen ændres det fradrag, som virksomheden har opnået i forbindelse med anskaffelse af godet.

J.4.1.1 § 43, stk. 1

§ 43, stk. 1, bestemmer, at der skal ske regulering af den fradragsberettigede købsmoms, hvis der sker ændringer i anvendelsen efter anskaffelsen af godet. Det, der reguleres, er købsmomsen, som virksomheden tidligere har fået eller ikke fået fradragsret for.

Reguleringen sikrer, at fradragsretten tilpasses eventuelle ændringer i investeringsgodets brug inden for en bestemt periode, den såkaldte reguleringsperiode.

Regulering omfatter kun de investeringsgoder, som er nærmere defineret i § 43, stk. 2, og reguleringsperiodens længde afhænger af hvilket investeringsgode, der er tale om, jf. § 44. Regulering skal ske både ved ændret brug i virksomheden af det pågældende gode og ved salg eller overdragelse af godet, jf. § 43, stk. 3. Regulering kan medføre såvel et større som et mindre fradrag.

J.4.1.2 Investeringsgodebegrebet § 43, stk. 2

Bestemmelsen indeholder en definition af, hvad et investeringsgode er. Ved investeringsgoder forstås

maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis anskaffelsespris uden moms er over 75.000 kr., og som bliver mindre værd med tiden

fast ejendom, herunder til- og ombygning

reparation og vedligeholdelse af fast ejendom til et samlet beløb på over 75.000 kr. uden moms, inden for 1 år

Anskaffelsesprisen for nye biler er værdien uden moms og registreringsafgift.

Der er ikke fastsat regler for hvilken slags investeringsgoder, der holder deres værdi. Som eksempler på aktiver, hvis værdi typisk ikke forringes, kan nævnes malerier, skulpturer, kunst i øvrigt og ægte tæpper.

Som fast ejendom anses såvel hele bygninger som enkelte lokaler. Til fast ejendom hører også selve grundstykket samt træer, avl på roden, hegn og brønde, se M 5.

Der er ingen værdigrænse for fast ejendom og til- og ombygnings- eller moderniseringsarbejder på fast ejendom. Det er således af betydning at kunne afgøre, om en arbejdsydelse skal betragtes som ombygning/modernisering eller som reparation/vedligeholdelse, hvor der er en nedre værdigrænse. Afgørelsen træffes på baggrund af en konkret vurdering af de faktiske omstændigheder, hvor der bl.a. lægges vægt på, om ejendommens oprindelige standard eller anvendelighed ændres. Som eksempler på ombygning/modernisering kan nævnes indlæggelse af centralvarme og udskiftning af almindelige vinduer med termoruder.

Værdigrænsen for reparation og vedligeholdelse af fast ejendom anvendes for hver enkelt fast ejendom for sig.

J.4.1.3 Reguleringssituationer § 43, stk. 3

I § 43, stk. 3, er angivet de tilfælde, hvor der skal ske regulering.

J.4.1.3.1 Ændret anvendelse § 43, stk. 3, nr. 1

Ifølge bestemmelsen skal der reguleres, når anvendelsen af investeringsgodet efterfølgende giver ret til et mindre fradrag end det, der er opnået ved anskaffelsen. Dette er tilfældet, hvis der f.eks. ved anskaffelsen er opnået fuld fradragsret for købsmomsen, og godet senere også benyttes til privat brug eller til ikke momspligtige aktiviteter. Det samme gælder, hvis der er opnået delvis fradragsret, og den senere brug berettiger til et lavere eller eventuelt slet intet fradrag.

Et eksempel på en reguleringssituation kan være, hvis virksomhedens indehaver inddrager virksomhedens lokaler eller dele af disse til beboelse enten til sig selv eller til sit personale. Som et andet eksempel kan nævnes, at virksomheden udlejer en driftsbygning til et selskab, som virksomheden har oprettet i forbindelse med en organisationsændring i virksomheden. Virksomheden kan dog undgå regulering, hvis den opnår tilladelse til frivillig momsregistrering af udlejningsvirksomhed.

Regulering kan også blive aktuel, når fradragsretten for købsmoms ændres som følge af, at virksomhedens aktiviteter fritages for moms i forbindelse med lovændringer. Se TfS 1993, 580, der omhandler momsregulering vedrørende investeringsgoder i forbindelse med momsfritagelse for formidlingsydelser.

Derimod anses en virksomheds bygninger efter nedrivning ikke at være overgået til anden anvendelse med reguleringspligt til følge. Det samme gælder, selv om nedrivningen er sket for at sælge det grundstykke, som ejendommen lå på. Hvis virksomhedens bygninger sælges til en køber, der eventuelt vil rive disse ned, anses bygningerne ved salget for at være overgået til en anvendelse, hvor købsmomsen ikke er fradragsberettiget, jf. § 43, stk. 3, nr. 4, og J.4.1.3.4.

Hvis et anpartsselskab omdannes til et aktieselskab eller omvendt, kan man undlade at opgøre en eventuel reguleringsforpligtelse. Det er dog en betingelse, at selskabet, efter at det er omdannet, fortsætter som den samme juridiske person med samme privatretlige interesser og forpligtelser som før omdannelsen, jf. anpartsselskabslovens § 109, og aktieselskabslovens § 179. Dette gælder, selv om det nye selskab skal registreres, og det gamle selskab skal afmeldes hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Begrundelsen herfor er, at virksomheden såvel i henhold til sine aktiviteter som i henhold til hæftelse mv. reelt fortsætter uændret, hvorved investeringsgodet har samme anvendelse som hidtil og følgelig ikke anses for overdraget i henhold til § 43, stk. 3, nr. 5, se J.4.1.3.5.

Ved fusion, spaltning og virksomhedsomdannelse kan man ud fra en konkret vurdering ligeledes undlade at opgøre reguleringsforpligtelsen, når følgende betingelser er opfyldt

den nye virksomhed har samme fradragsret som den eller de gamle virksomheder

den nye virksomhed erklærer, at den overtager reguleringsforpligtelsen

at regnskabsmaterialet altid vil være tilgængeligt for det nye selskab, således at reguleringsforpligtelsen altid senere vil kunne opgøres.

J.4.1.3.2 Ændret anvendelse § 43, stk. 3, nr. 2

Denne bestemmelse omhandler den modsatte situation af den, som § 43, stk. 3, nr. 1 beskriver. Efter bestemmelsen kan den faktiske anvendelse af investeringsgodet berettige til et større momsfradrag end det, der oprindelig blev opnået ved anskaffelsen. Regulering sker såvel, når der ved anskaffelsen ikke er opnået momsfradrag, som når der er opnået delvis fradrag.

Bestemmelsen medfører f.eks., at en virksomhed efterfølgende kan få fradrag for købsmomsen af et investeringsgode, der oprindelig er indkøbt til brug for ikke momspligtige aktiviteter, hvis godet senere overgår til brug i forbindelse med momspligtige aktiviteter. Der vil også kunne reguleres for købsmomsen, hvis et investeringsgode, som først er anskaffet til erhvervsmæssig brug, senere overgår til privat anvendelse, og senere igen anvendes erhvervsmæssigt. Derimod kan virksomheden ikke få fradrag for investeringsgoder, der er indkøbt privat, og som først senere overgår til virksomheden. Det er således et krav, at godet er indkøbt af virksomheden.

Som det ses, kan der inden for reguleringsperioden ske regulering, når et investeringsgode ændrer anvendelse.

Hvis en fast ejendom (anskaffet den 1. juli 1994 eller senere), der først er udlejet uden moms på huslejen, senere overgår til frivillig momsregistrering, kan udgifterne i forbindelse med køb/opførelse mv. kun fratrækkes efter § 43, stk. 3, nr. 2. Fradraget reguleres således i forhold til reguleringsperiodens start (ejendommens anskaffelse/ibrugtagning) og beregnes i forhold til de udgifter ved køb/opførelse, der kan anses for at vedrøre de erhvervslejemål, der nu er momsregistreret.

Reglerne om regulering for investeringsgoder, der ved anskaffelsen ikke har givet virksomheden ret til fradrag for købsmomsen, gælder kun for investeringsgoder, der er anskaffet den 1. juli 1994 eller senere, jf. § 84, stk. 8.

J.4.1.3.3 Salg af investeringsgoder - bortset fra salg af fast ejendom § 43, stk. 3, nr. 3

Efter § 43, stk. 3, nr. 3, skal der reguleres for fradragsretten vedrørende købsmomsen af et investeringsgode, når det sælges, hvis der ikke ved købet var fuld fradragsret for momsen. Bestemmelsen omfatter ikke salg af fast ejendom, hvis reguleringsregler findes i § 43, stk. 3, nr. 4.

Salg på tvangsauktion og eksportsalg sidestilles med frivilligt salg. Salget behandles reguleringsmæssigt, som om investeringsgodet overgår til fuldt fradragsberettiget anvendelse.

Virksomhedens salg af aktiver anses for levering, jf. § 8, stk. 1, hvis der er fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling mv. af aktiverne. Momspligten er således uafhængig af, om virksomheden rent faktisk har foretaget fradrag ved indkøb, fremstilling mv. Til eksempel kan nævnes en situation, hvor en virksomhed har købt en PC af en privatperson. Den indkøbte PC anvendes af virksomheden til momspligtige aktiviteter. Virksomheden vil ikke kunne fratrække moms i forbindelse med købet, men skal opkræve moms ved et eventuelt senere salg.

Ved salget anses godet for i den resterende del af reguleringsperioden at blive anvendt til fuldt fradragsberettigede formål. Der skal derfor reguleres i de tilfælde, hvor virksomheden, da den anskaffede godet, kun havde delvis fradragsret for købsmomsen.

Der er loft over reguleringsbeløbet, som højst kan udgøre 25 pct. af salgsprisen uden moms.

J.4.1.3.4 Salg af fast ejendom § 43, stk. 3, nr. 4

Efter denne bestemmelse skal der ske regulering af fradraget for købsmomsen, når fast ejendom sælges. Salget sidestilles med den faste ejendoms overgang til ikke fradragsberettiget anvendelse. Hvis der har været fradragsret for momsen i forbindelse med den faste ejendoms anskaffelse eller opførelse, skal der reguleres for den del af momsfradraget, som vedrører den resterende del af reguleringsperioden. Man kan dog undlade regulering i det omfang, køberen overtager reguleringsforpligtelsen. Køberen kan indtræde eller succedere i sælgerens reguleringsforpligtelse.

Salg af fast ejendom på tvangsauktion sidestilles med hensyn til regulering af momsfradraget med salg i frivillig handel.

Overdragelse af en reguleringsforpligtelse forudsætter, at der sker et egentligt salg af den faste ejendom. Ved ophør af lejemål, vil reguleringsforpligtelsen derfor ikke kunne overdrages til udlejer eller ny lejer.

Se TfS 2000, 614 hvor et interessentskab, der drev en cafe, havde overtaget et reguleringsbeløb vedrørende ombygning af lejede lokaler, jf. momslovens § 43, stk. 3, nr. 4, og ved videreoverdragelsen af cafeen ikke kunne anses frigjort for krav efter reguleringsforpligtelsen, da investeringsgodet ikke var medoverdraget sammen med virksomheden.

J.4.1.3.5 Overdragelse af driftsmidler - virksomhedsoverdragelse § 43, stk. 3, nr. 5

§ 43, stk. 3, nr. 5, foreskriver, at der skal reguleres for momsfradraget i den situation, hvor et driftsmiddel overdrages som led i hel eller delvis overdragelse af virksomheden. En sådan overdragelse skal efter § 8, stk. 1, 3. pkt., ske uden moms, og overdragelsen sidestilles derfor med driftsmidlets overgang til ikke fradragsberettiget formål. Ligesom ved salg af fast ejendom, jf. ovenfor under J.4.1.3.4, kan regulering dog undlades, hvis køberen overtager reguleringsforpligtelsen.

J.4.1.4 Gennemførelse af reguleringen § 43, stk. 4

Efter § 43, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler for gennemførelse af reguleringen efter stk. 3. Denne bemyndigelse har ministeren brugt i momsbekendtgørelsens kapitel 5.

J.4.1.4.1 Overdragelse af reguleringsforpligtelser

Bekendtgørelsens kapitel 5, § 19, åbner mulighed for, at reguleringsforpligtelsen i visse tilfælde kan overdrages i forbindelse med salg af investeringsgoder. Det bevirker, at der ikke skal ske momsberegning i forbindelse med overdragelsen.

Bestemmelsen kan kun anvendes, hvis investeringsgodet sælges inden for reguleringsperioden, jf. § 44.

Bestemmelsens anvendelsesområde er

ved salg af fast ejendom, jf. § 43, stk. 3, nr. 4

ved overdragelse af driftsmidler i forbindelse med hel eller delvis overdragelse af virksomheden, jf. § 43, stk. 3, nr. 5

To betingelser

Bekendtgørelsens § 19 kræver, at to betingelser skal være opfyldt, for at man kan overdrage en reguleringsforpligtelse

salget skal ske til en køber, der har krav på mindst samme momsfradragsret for det pågældende investeringsgode, som sælgeren havde, da han anskaffede det. Hvis køberen på overdragelsestidspunktet har en mindre fradragsret end sælgeren havde, da han anskaffede godet, kan køberen dog overtage reguleringsforpligtelsen for et beløb, der svarer til køberens fradragsret på overdragelsestidspunktet. Den resterende del af reguleringsforpligtelsen skal sælger afregne efter de almindelige regler

køberen skal afgive en erklæring om, at han vil overtage reguleringsforpligtelsen for den resterende del af reguleringsperioden for det beløb, der ellers skal efterreguleres.

J.4.1.4.2 Sikkerhedsstillelse

Hvis køber af en fast ejendom ikke ønsker at overtage reguleringsforpligtelsen, kan Told Skat ifølge momsbekendtgørelsens § 20 tillade, at der stilles sikkerhed for reguleringsforpligtelsen vedrørende den faste ejendom.

Muligheden for at stille sikkerhed er begrænset til reguleringsforpligtelser vedrørende fast ejendom. Sikkerhedsstillelsen skal i princippet opretholdes uændret i reguleringsperioden, hvilket vil sige uden årlige nedskrivninger i den resterende del af perioden. Told- og skatteregionerne kan dog efter en konkret vurdering i de enkelte tilfælde give tilladelse til en årlig nedskrivning af sikkerhedsstillelsen, f.eks. hvis det er åbenbart, at indfrielse af sikkerhedsstillelsen ikke vil komme på tale. Som eksempel herpå kan nævnes salg af en fabriksbygning, der er specielt indrettet som sådan og ligger i et industrikvarter, se TfS 1990, 302.

Hvis ejendommen overdrages på ny eller overgår til en anvendelse, hvor køberen ikke har fradragsret, forfalder reguleringsbeløbet for den resterende del af perioden straks til betaling.

J.4.2 Selve reguleringen § 44

§ 44 indeholder regler om reguleringsperiodens længde og reguleringens størrelse i det enkelte år.

J.4.2.1 Reguleringsperioden § 44, stk. 1

§ 44, stk. 1, fastsætter reguleringsperiodens længde.

For driftsmidler er reguleringsperioden fastsat til 5 år. For fast ejendom, bortset fra reparation og vedligeholdelse heraf, er reguleringsperioden fastsat til 10 regnskabsår. For reparation og vedligeholdelse af fast ejendom er reguleringsperioden fastsat til 5 regnskabsår.

Reguleringsperioden regnes fra aktivets anskaffelsesår og inkluderer det regnskabsår, hvori anskaffelsen har fundet sted.

Reguleringsperioden for fast ejendom begynder dog først at løbe fra ibrugtagningstidspunktet, når ejendommen er opført til udlejning. En virksomhed, der er frivillig momsregistreret for opførelse af fast ejendom med henblik på udlejning, anses først at have taget ejendommen i brug på det tidspunkt, ejendommen eller en del af den lejes ud for første gang.

Når reguleringsperioden er udløbet, kan investeringsgodet tages ud til momsfrit formål, f.eks. til privat brug, uden at det får momsmæssige konsekvenser.

J.4.2.2 Regulering i det enkelte år § 44, stk. 2

Efter § 44, stk. 2, foretages reguleringen i det enkelte regnskabsår for driftsmidler og for reparation og vedligeholdelse af fast ejendom med en femtedel og for fast ejendom med en tiendedel af det afgiftsbebøb, som er betalt i forbindelse med anskaffelsen eller ibrugtagningen af det pågældende investeringsgode.

Det beløb, der reguleres, er det momsbeløb, som virksomheden har haft fradragsret for i forbindelse med anskaffelsen/ibrugtagningen. Det gælder, uanset om der oprindelig er opnået fuld eller delvis fradragsret.

Reguleringen sker på grundlag af de ændringer i fradragsretten, som finder sted i det enkelte regnskabsår i forhold til fradragsretten i anskaffelses-/ibrugtagningsåret. Der skal dog ske en samlet regulering for den resterende del af reguleringsperioden, når et investeringsgode sælges eller overdrages, samt ved regulering i forbindelse med afmeldelse fra registrering.

I forbindelse med, at reguleringsperioden for reparation og vedligeholdelse af fast ejendom med virkning fra den 1. januar 1996 er ændret fra 10 år til 5 år, opstår spørgsmålet, om der skal momsreguleres, hvis der f.eks. den 1. januar 1996 eller senere er gået 5 år fra reparations-/vedligeholdelsesarbejdet er foretaget, og ejendommen overgår fra momsmæssig til ikke momsmæssig anvendelse. Styrelsen finder, at lovændringen har virkning for de reguleringer, der foretages efter 1. januar 1996. Fra 1. januar 1996 gælder således en ubetinget 5 års reguleringsperiode for reparationsydelser.

J.4.2.3 Eksempler på beregning af reguleringsbeløb

Følgende eksempler er medtaget til nærmere belysning af reglerne om opgørelse af reguleringsbeløb i forbindelse med indtrædelse af en reguleringsforpligtelse. Det er i eksemplerne forudsat, at virksomhederne anvender kalenderåret som regnskabsår.

Eksempel 1

En virksomhed købte i maj måned 1997 en maskine. I forbindelse med dette køb medregnede virksomheden 150.000 kr. til købsmomsen. Ved virksomhedens afmeldelse fra registrering i juli måned 2000 overgår maskinen til en ikke fradragsberettiget anvendelse.

Der skal i dette tilfælde reguleres 60.000 kr., som fremkommer således

Fradrag ved anskaffelsen......

150.000 kr.

Reduktion med 1/5 af fradraget for hvert regnskabsår, der er gået (afsluttet) siden anskaffelsen

1997

30.000 kr.

1998

30.000 kr.

1999

30.000 kr.

90.000 kr.

Reguleringsbeløb............

60.000 kr.

Eksempel 2

Virksomhed A - der normalt har både momspligtige og momsfri aktiviteter - købte i 1996 et edb-anlæg. Momsen af anskaffelsessummen udgjorde 500.000 kr., svarende til en årlig andel på 100.000 kr.(1/5). Virksomheden var i 1996 berettiget til 80 pct. fradrag og medregnede således 400.000 kr. til købsmomsen vedrørende edb-anlægget.

I løbet af 1997 indskrænker virksomheden sine momsfri aktiviteter og kan ved udgangen af 1997 konstatere, at årets fradragsprocent for bl.a. edb-anlægget har været 89. Denne ændring i fradragsprocenten medfører imidlertid ingen regulering, idet udsvinget har været mindre end 10 i forhold til fradragsprocenten på anskaffelsestidspunktet. Virksomheden kunne dog vælge at foretage regulering, jf. J.4.2.4.

I 1998 har virksomheden udelukkende momspligtige aktiviteter - altså fuld fradragsret. Herved bliver virksomheden berettiget til at kompensere for den forøgede fradragsret i forhold til anskaffelsestidspunktet. Reguleringsbeløbet beregnes på grundlag af årets andel af den betalte moms (100.000 kr.) og udsvinget i fradragsretten (20 pct.), dvs. 20 pct. af 100.000 kr. = 20.000 kr.

I 1999 genoptager virksomheden de momsfri aktiviteter, således at årets fradragsprocent bliver 65. Den ved anskaffelsen godtgjorte andel på 80.000 kr. har således været for stor, og virksomheden skal reducere købsmomsen med 15 pct. af 100.000 kr. = 15.000 kr.

I 2000 bliver fradragsprocenten 75. Denne ændring medfører ingen regulering, da udsvinget er mindre end 10 i forhold til fradragsprocenten på anskaffelsestidspunktet.

Herefter er reguleringsperioden udløbet, og udsving i fradragsprocenten i 2001 og senere vil ikke medføre reguleringer - heller ikke selv om fradragsprocenten i et eller flere af disse regnskabsår bliver nul. Hvis anlægget sælges, skal der betales moms af salgsprisen efter lovens almindelige regler.

Skematisk kan reguleringsforløbet opstilles således

Anskaffelsesår: 1996

Købsmoms: 500.000 kr.

Fradrag ved anskaffelsen: 80 pct. (400.000 kr.)

Regnskabsår

Fradragsprocent

Reguleringsbeløb

1996

80

-

1997

89

-

1998

100

+ 20.000 kr.

1999

65

- 15.000 kr.

2000

75

-

Eksempel 3

I 1991 har virksomheden opført et byggeri. Momsen af opførelsesomkostningerne har udgjort 1.000.000 kr., som fuldt ud er medregnet til købsmomsen.

I 1995 inddrages 1/4 af bygningen til formål, for hvilket virksomheden ikke har fradragsret (f.eks. bolig)

Uanset at en del af bygningen endeligt inddrages til boligformål, skal momsen reguleres løbende over den resterende del af reguleringsperioden. I 1995 vil fradragsprocenten således kun være 75 pct., og der skal derfor indbetales 25.000 kr.

Anskaffelsesår: 1991

Købsmoms: 1.000.000 kr.

Fradrag ved anskaffelsen: 100 pct.

Regnskabsår

Fradragsprocent

Reguleringsbeløb

1991

100

-

1992

100

-

1993

100

-

1994

100

-

1995

75

25.000 kr.

1996

75

25.000 kr.

1997

75

25.000 kr.

1998

75

25.000 kr.

1999

75

25.000 kr.

2000

75

25.000 kr.

Eksempel 4

En virksomhed, der har kalenderåret som regnskabsår, køber i 1996 en maskine, som skal anvendes til både momspligtige og momsfrie aktiviteter. Momsen af anskaffelsesprisen udgør 200.000 kr. Hvis fradragsprocenten for det pågældende år udgør 70, vil virksomheden kunne medregne 140.000 kr. til købsmomsen ved anskaffelsen. I 1997 og 1998 er fradragsprocenten henholdsvis 65 og 55.

I 1999 sælges maskinen for 500.000 kr. inkl. moms.

Der skal i 1999 ske regulering for den resterende del af reguleringsperioden, dvs. for årene 1999 og 2000.

Reguleringsforløbet ser herefter således ud

År

Anvendelse

(a)Årets andel (1/5 af 200.000)

(b)Forskud (70% - 1/5 af 200.000)

(c) Årets fradrags procent

(d) Årets faktiske fradragsret(c x a)

Årets regulering (d-b)

1996

blandet

40.000

28.000

70

28.000

0

1997

blandet

40.000

28.000

65

26.000

0 *)

1998

blandet

40.000

28.000

55

22.000

-6.000

1999

salg

40.000

28.000

(100)

(40.000)

12.000 **)

2000

40.000

28.000

(100)

(40.000)

12.000**)

*)Da forskellen mellem det aktuelle års fradrag (65 pct.) og fradragsprocenten på anskaffelsestidspunktet (70 pct.) er under 10 pct., foretages ikke regulering i 1997.

**)Virksomheden vil således kunne medregne et momsbeløb på 24.000 kr. for den resterende periode til den indgående moms i den momsperiode, hvor investeringsgodet sælges. Beløbet udgør 12.000 kr. for 1999 og 12.000 kr. for 2000.

Reguleringsbeløbet kan dog højst udgøre 25 pct. af salgsprisen ekskl. moms (salgsprisen ekskl. moms udgør 80 pct. af 500.000 kr. = 400.000 kr.), dvs. 25 pct. af 400.000 kr. = 100.000 kr. I dette eksempel er reguleringsbeløbet mindre end 100.000 kr., og der kan derfor ske regulering af hele beløbet (24.000 kr.)

J.4.2.4 Bagatelgrænse § 44, stk. 3

Efter § 44, stk. 3, er der ikke pligt til at regulere for fradragsretten for købsmoms af investeringsgoder, hvis udsvinget i fradragsprocenten er mindre end 10 i forhold til fradragsprocenten på anskaffelses-/ibrugtagningstidspunktet. Virksomheden har imidlertid ret til at foretage regulering, hvis den selv ønsker det.

Denne bagatelgrænse gælder, hvad enten udsvinget er positivt eller negativt i forhold til fradragsprocenten på anskaffelses-/ibrugtagningstidspunktet.

J.5 Skader og erstatninger

Fradragsretten for momsen af omkostninger til udbedring af skader er ikke lovfæstet, men reguleret dels af domstolpraksis, dels af administrativ praksis.

Som noget karakteristisk for skader og erstatninger er der tale om, at skadevolder (forsikringsselskab) til skadelidte leverer en ny vare/ydelse til kompensation for den tidligere tabte/mangelfulde. Sælger har således lagt salgsmoms på den oprindelige vare/ydelse, og spørgsmålet opstår derfor, hvorledes der skal forholdes med momsen af den kompenserende vare/ydelse, idet momslovens system er, at værditilvæksten kun skal momsbelægges én gang.

J.5.1 Generelt

Udgangspunktet er, at den skadelidte virksomhed har fradrag for momsen af udbedringsomkostningerne, forudsat at den er momsregistreret og har fuld fradragsret for købsmomsen, se J.5.1.2.1.

Hvis den skadelidte virksomhed ikke er momsregistreret eller i øvrigt ikke har fuld fradragsret for købsmomsen, kan den skadevoldende virksomhed få fradragsretten på betingelse af, at skadevolder er en momsregistreret virksomhed, se J.5.1.2.3.

Som skadelidt i forbindelse med beskadigelse af varer og fast ejendom anses normalt den, der er ejer af de beskadigede ting.

Som skadelidt i forbindelse med beskadigelse/tyveri af udlejet eller leaset løsøre anses normalt den, som lejer ud. Det gælder, selv om lejeren ifølge lejekontrakten påtager sig erstatningsansvar for skader på eller tyveri af det lejede udstyr. I vurderingen lægges der vægt på, at det er lejeren, der i henhold til lejekontrakten skal have leveret en ydelse i form af leje af en genstand (f.eks. tv-apparat) i modsætning til, hvis genstanden sælges (leverance). Det, der skal erstattes, er således et driftsmiddel uden moms og ikke en vare med moms, se Mn.798.

J.5.1.1 Transportskader

Forsendelse på sælgers risiko

Hvis solgte genstande er gået tabt under forsendelsen fra en momsregistreret virksomhed, og forsendelsen er sket på sælgers risiko, skal sælger ikke betale salgsmoms af varen. Er varerne beskadiget, skal sælger kun betale moms af den pris, som køberen betaler. Sælger anses som skadelidt.

Det tab, som eventuelt skal erstattes af fragtføreren (eller forsikringsselskabet), er derfor varens pris uden moms.

Herved stilles både sælger og køber i momsmæssig henseende, som om aftalen ikke var indgået.

Forsendelse på købers risiko

Hvis varerne er gået tabt eller beskadiget, mens de blev sendt mellem to registrerede virksomheder, og forsendelsen er sket på købers risiko, kan køberen fradrage varens købsmoms. Køberen betragtes som skadelidt.

Det tab, der eventuelt skal erstattes, er derfor varens pris uden moms. Det gælder, uanset om betalingen helt eller delvist modtages fra et forsikringsselskab, hvor køberen har tegnet transportforsikring.

Herved stilles både sælger og køber momsmæssigt, som om salget har fundet sted. Sælger skal betale salgsmoms af de solgte, men beskadigede varer, og køber kan fradrage købsmomsen heraf.

Forsendelse på transportvirksomhedens risiko

Moms af omkostninger til udbedring af skader på forsendelser, hvor transportvirksomheden bærer risikoen for varerne, behandles fradragsmæssigt efter de regler, der er beskrevet nedenfor under J.5.1.2.

J.5.1.2 Andre skader

I det følgende beskrives, hvorledes reglerne er for momsfradrag i en række situationer, dels for skadelidte, dels for skadevolder.

J.5.1.2.1 Skadelidte virksomheders indkøb, reparationer mv.

En skadelidt virksomhed kan fradrage momsen vedrørende indkøb, reparationer mv., der bruges til at genoprette skader, som virksomheden er blevet påført, efter de almindelige regler om momsfradrag, jf. specielt §§ 37 og 38.

Det gælder, uanset om den skadelidte virksomhed selv må bære tabet ved skaden, eller den kan få tabet dækket ved erstatning fra en skadevolder eller et forsikringsselskab. Det tab, der i sidstnævnte tilfælde skal erstattes, bliver således genanskaffelses-/reparationsprisen uden moms.

Hvis skadelidte kun har delvis fradragsret for købsmomsen, bliver det tab, der skal erstattes, værdien plus den del af momsen, som skadelidte ikke kan fradrage som købsmoms.

J.5.1.2.2 Skader udbedret af den skadelidte virksomhed selv

Den skadelidte virksomhed skal ikke beregne salgsmoms af erstatningskrav mv. i de tilfælde, hvor den selv udbedrer skader på egne varer eller driftsmidler, for hvilke den har fradragsret for købsmomsen. Af hensyn til reguleringsforpligtelsen skal der dog beregnes salgsmoms, hvis aktivet, der udbedres, er et investeringsgode. Momsen er fradragsberettiget efter de almindelige regler. Ikke fuldførte (afleverede) entreprisearbejder ved opførelse af fast ejendom anses momsmæssigt for egne varer, hvis risikoen for skader på entreprisearbejdet påhviler leverandøren i henhold til entreprisekontrakten. Det forhold, at bygherren, f.eks. for at få byggelån, har forsikret byggeriet under opførelsen, ændrer ikke i vurderingen, se f.eks. Mn. 318.

Hvis den skadelidte virksomhed kun har delvis fradragsret for sin købsmoms, jf. § 38, skal den derimod beregne salgsmoms i det omfang, den ikke har fradragsret. Der skal dog kun betales moms, hvis virksomheden er momsregistreret for fremstilling og salg af tilsvarende ydelser til 3. mand.

J.5.1.2.3 Skader forvoldt af registrerede virksomheder

En registreret skadevolder, der må yde betaling for skade inklusive moms, kan som nævnt under J.5.1 fradrage momsen af omkostningerne til udbedring af skaden i tilfælde, hvor skadelidte ikke er momsregistreret eller ikke har fuld fradragsret for momsen. Skadelidte har i så fald ingen fradragsret for momsen.

Skadevolders fradragsret for moms er betinget af

at erstatningskravet er opstået som led i skadevolderens momspligtige aktiviteter

at erstatningen indeholder moms

at skadevolderen kan dokumentere, at erstatningsbeløbet indeholder moms

Hvis en momsregistreret skadevolder selv udbedrer den forvoldte skade, skal der ikke betales moms af udbedringsarbejdet, se J.5.1.2.2.

J.5.1.3 Erstatninger

Den, der modtager erstatningsbeløb, skal ikke betale moms af beløbet, medmindre dette må anses for hel eller delvis betaling for momspligtige leverancer.

Ved afgørelse af, om et almindeligt erstatningskrav skal opgøres med eller uden moms, må det, der er anført ovenfor under J.5.1.2, lægges til grund.

J.6 Tvangsmæssig tilbagetagelse af driftsmidler

Ved opgørelse af momstilsvaret i forbindelse med tilbagetagelse af driftsmidler mv., der er handlet på afbetalingsvilkår med sædvanligt ejendomsforbehold, må der sondres mellem, om driftsmidlet mv. overtages i henhold til det gældende ejendomsforbehold af den oprindelige sælger eller af en anden virksomhed, f.eks. et finansieringsselskab, jf. Dep. 300.

J.6.1 Sælgers tilbagetagelse

Sælgeren af driftsmidlet mv. kan foretage regulering af momsgrundlaget med et beløb (uden moms), der godtgøres eller godskrives køberen i forbindelse med tilbagetagelsen af det solgte på betingelse af, at der udstedes kreditnota.

Hos køberen af det tilbagetagne aktiv reduceres den fradragsberettigede købsmoms på grundlag af den kreditnota, sælgeren har udstedt.

Ovennævnte fremgangsmåde finder også anvendelse, hvor køberen er erklæret konkurs.

J.6.2 Finansieringsselskabets tilbagetagelse

Et finansieringsselskab - eller en anden virksomhed end den oprindelige sælger - der har overtaget en kontrakt med ejendomsforbehold, må ikke i forbindelse med tilbagetagelse af de pågældende aktiver udstede kreditnota med deklareret moms.

Det samme gælder, selv om selskabet måtte være registreret for salget af de pågældende varer. Der er ikke i relation til finansieringsselskabet tale om returvarer.

Selskabet må heller ikke udstede afregningsbilag med deklareret moms, fordi der ikke er indgået en almindelig handel.

Hvis køberen er gået konkurs, skal der ikke i forbindelse med finansieringsselskabets tilbagetagelse af det solgte aktiv ske nogen momsmæssig regulering.

Momsvejledningen 2000

Afsnit J Fradrag

Virksomheder har som hovedregel ret til at trække momsen (købsmoms) fra på de varer og momspligtige ydelser, der anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

3 typer fradragsret

Der sondres mellem tre forskellige former for fradragsret, nemlig

fuld fradragsret, f.eks. varer indkøbt til videresalg, maskiner til brug for virksomhedens produktion og ydelser til brug for virksomhedens momsmæssige aktiviteter, jf. § 37

delvis fradragsret, f.eks. edb-udstyr, kontorinventar og telefon, der bruges både erhvervsmæssigt og privat/til virksomheden uvedkommende formål, eller som bruges af en virksomhed, der sælger såvel momspligtige varer og ydelser som momsfri ydelser, jf. §§ 38 - 41

ingen fradragsret, dvs. indkøb, der slet ikke vedrører virksomhedens salg af varer og momspligtige ydelser, eller vedrører formål, der er nævnt i § 42.

J.1 Fuld fradragsret § 37

Bestemmelsen i § 37 fastsætter reglerne om fradragsret for moms på indkøb mv. der udelukkende anvendes til brug for momspligtig virksomhed, dvs. fuld fradragsret for købsmomsen.

Bestemmelsen svarer til artikel 17, stk. 2, i 6. momsdirektiv.

J.1.1 Fuld fradragsret § 37, stk. 1

Ifølge § 37, stk. 1, kan registrerede virksomheder ved opgørelsen af købsmoms fradrage momsen af virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for moms efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet.

Den fradragsberettigede moms er momsen af virksomhedens indkøb eller den moms, som virksomheden i øvrigt skal betale for varer og ydelser, der anvendes i forbindelse med virksomhedens momspligtige leverancer, dvs. i forbindelse med driften af den momspligtige virksomhed. Det gælder også leverancer udført i udlandet.

Det er ikke afgørende for fradragsretten, om virksomheden rent faktisk skal betale moms af sine momspligtige leverancer. Indkøb til brug for eksport eller andre leverancer mv. til 0-sats, jf. §§ 14-21 og 34, er derfor fuldt fradragsberettigede.

Der er derimod ikke fradragsret for indkøb mv. til brug for leverancer af varer og ydelser, der er fritaget for moms efter § 13. Det betyder bl.a., at den finansielle sektor i vidt omfang ikke kan fratrække momsen på sine indkøb.

Momslovens § 37, stk. 1, skal ses i lyset af 6. momsdirektivs artikel 17 og EF-domstolens fortolkning af bestemmelsen. Af EF-domstolens kendelse i sag C-4/94 (BLP-Group plc), der vedrørte fradrag for købsmoms af varer og ydelser i tilknytning til momsfritagne leverancer, fremgår, at artikel 17 i 6. momsdirektiv medfører, at når en momspligtig person leverer tjenesteydelser til en anden momspligtig person, der benytter disse til en momsfritaget transaktion, har sidstnævnte ikke fradrag for købsmomsen. Dette gælder, selv om den fritagne ydelse skal bruges til en momspligtig leverance. Se tillige TfS 1996, 320.

Momsnævnet har i TfS 1996, 563 nægtet fradrag for momsen af en advokatregning i forbindelse med en fuldt momspligtig virksomheds salg af aktier. Det pågældende selskabs momspligtige aktiviteter bestod af udlejning/leasing af driftsmidler. Nævnet fandt, at det følger af dommen i EF-Domstolens afgørelse af 6. april 1995 i sagen BLP-Group plc, C-4/94, at der ikke kan indrømmes fradragsret for momsen af advokatregningen. Momsfritagne transaktioner, f.eks. finansielle transaktioner, kan ikke give anledning til fradrag. Hvis en indkøbt ydelse skal bruges til en fritaget aktivitet, er der ingen fradragsret, uanset om virksomheden i øvrigt er fuldt momspligtig, og provenuet fra aktiesalget skal anvendes i den momspligtige virksomhed.

Styrelsen har i TfS 1999, 854 orienteret om, at en told- og skatteregion i to sager har nægtet fradrag for moms af udgifter, der knytter sig til leverancer, som er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9 og nr. 11, jf. momslovens § 37. Regionen henviste til TfS 1996, 563 og EF-domstolens afgørelse af 6. april 1995 i sagen med BLP Group plc (SU 1995, 235).

I den ene sag havde en virksomhed, der var frivillig registreret for dels udlejning af fast ejendom, dels køb mv. af fast ejendom med henblik på efterfølgende salg til en registreret virksomhed, fratrukket momsen af omkostningerne ved salg af virksomhedens ejendomme. Regionen anerkendte ikke fradragene med henvisning til, at salg af fast ejendom er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, og at lovens § 37 alene giver fradrag for moms af udgifter, der knytter sig til leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter momslovens § 13.

Landsskatteretten har i TfS 2000, 692 stadfæstet told- og skatteregionens afgørelse, hvorefter der ikke kan godkendes fradrag for moms af salgsudgifter ved afståelse af fast ejendom, uanset at udlejningen af ejendommen havde været frivilligt momsregistreret. Landsskatteretten fandt videre, at selvom der tidligere havde været en fast og indarbejdet praksis støttet på momsnævnsafgørelser for, at der godkendes fradrag for moms af salgsudgifter ved salg af fast ejendom, der var anvendt i en momsregistreret virksomhed, fandtes denne praksis allerede ved henvisningen til EF-dommen, BLP Groupe, i Momsvejledningen fra 1996, afsnit J.1.1 samt i Momsnævnets afgørelser i TfS 1996, 320 og TfS 1996, 563 at være ændret. Afgørelsen er indbragt for domstolene .

I den anden sag havde en virksomhed i forbindelse med en børsintroduktion fratrukket momsen af udgifter til rådgivere samt udfærdigelse af prospekt. Regionen nægtede fradrag for momsen, idet salg af aktier i forbindelse med en børsintroduktion er en momsfritaget finansiel transaktion, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, og idet § 37 alene giver fradrag for moms af udgifter, der knytter sig til leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter momslovens § 13.

Der er kun fuld fradragsret, hvis indkøbene mv. udelukkende anvendes til brug for den registreringspligtige virksomhed. Hvis indkøb også anvendes til andre formål, f.eks. til brug for ikke registreringspligtig virksomhed, er der kun delvis fradragsret efter reglerne i §§ 38-41.

Landsskatteretten har i TfS 1999, 903 truffet afgørelse om, at et symfoniorkester, der havde både momspligtige og momsfrie aktiviteter, fik godkendt fuldt fradrag for moms af udgift til leje af øvelokale, idet udgifterne til leje af lokalet blev anset for udelukkende anvendt til brug for virksomhedens momspligtige leverancer .

Styrelsen har i TfS 1998, 605 udtalt, at broafgifter, som betales ved kørsel på Storebæltsbroen, er omfattet af driftsomkostningsbegrebet for motorkøretøjer i momslovens forstand. Fradragsretten afhænger dermed af, hvilket køretøj der er tale om, og hvad køretøjet anvendes til. Se J.3.1.7 og J.2.4.

Styrelsen har i TfS 1998, 772, truffet afgørelse om, at rederier, som modtager fakturaer med moms, som efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 eller 9 retteligt burde være eksklusive moms, ikke kan fradrage momsen. Afgørelsen har virkning fra 1. januar 1999.

Styrelsen har i TfS, 1998, 798, truffet afgørelse om, at en virksomhed, som modtog en faktura inklusive dansk moms, ikke var berettiget til at fratrække momsbeløbet på momsangivelsen. Det omhandlede momsbeløb var anført i strid med momslovens § 16 (ydelser vedrørende fast ejendom). Der er således ikke fradragsret for momsbeløb, som er påført en faktura i strid med momslovens regler herom. Afgørelsen har virkning fra 1. januar 1999.

Der er fortsat mulighed for, at parterne indbyrdes kan berigtige fejlen, hvis der er opkrævet moms af leverancer, som retteligt burde være eksklusive moms.

Styrelsen har i TfS 2000, 739 udtalt, at konkursboer efter tømte overskudsselskaber ikke kan anses for at være omfattet af momslovens § 3. Boerne kan herefter ikke opnå fradragsret for eller refusion af moms af udgifter, som disponeres af boerne.

Øresundsbroen

Den faste forbindelse over Øresund åbnede 1. juli år 2000. Forbindelsen pålægges en passageafgift, der opkræves på den svenske side af sundet.

Eftersom forbindelsen er beliggende på både dansk og svensk territorium, pålægges passageafgiften moms delvis i Danmark og delvis i Sverige. Virksomheder registreret i Danmark har fradragsret for både det danske og det svenske momsbeløb i Danmark.

Fradragsretten gælder også for virksomhedens personbiler, uanset der efter de gældende regler ikke er fradrag for moms vedrørende drift af personbiler, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 7. Se J.3.6.

J.1.1.1 Praksis

Der er i en række afgørelser taget stilling til, hvornår en virksomheds indkøb af varer og ydelser kan anses for udelukkende at blive anvendt til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Afgørelserne vedrører i det væsentlige købsmomsen vedrørende anlægsaktiver, driftsmidler, inventar samt løbende driftsudgifter, herunder udgifter til personale og reklame.

Anlægsaktiver

Hvis købsmomsen vedrører anskaffelse af anlægsaktiver, kan momsen fradrages, hvis aktivet udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Det afgørende er, om anlægsaktivet efter en konkret vurdering kan anses for at have en nødvendig eller i hvert fald almindelig og naturlig tilknytning til den momsregistrerede virksomhed samt indgår som en integreret del af virksomheden med den følge, at det anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer. Formål, som er virksomheden uvedkommende eller som efter en konkret vurdering ikke udgør et naturligt led i den momsregistrerede virksomheds drift og omsætning, bevirker, at der ikke er fradragsret efter § 37. De spørgsmål, som har været behandlet, har typisk vedrørt anlægsaktiver, som efter deres art også kan bruges privat eller er omfattet af bestemmelserne i §§ 38-42. Endelig kan momsen af aktiver, der anses for at vedrøre virksomhedens leverancer, som er fritaget for moms efter § 13, ikke fradrages.

Som eksempel kan nævnes Dep. 508, hvor fradragsret blev anerkendt for momsen af byggeomkostningerne ved opførelsen af et enfamiliehus, der udelukkende blev anvendt til kontor og udstilling. Momsen vedrørende den faste ejendoms sauna og svømmebassin kunne dog i den konkrete sag ikke fratrækkes, selv om disse faciliteter ikke blev anvendt privat, men kun af kunder og personale. Svømmebassinet og saunaen fandtes ikke at vedrøre virksomhedens omsætning af varer og momspligtige leverancer.

Købsmoms vedrørende svømmebassiner er dog blevet accepteret som fradragsberettiget i tilfælde, hvor den momsregistrerede virksomhed har bestået f.eks. i drift af et hotel, et feriecenter eller en campingplads, og hvor bassinet har været en underholdningsforanstaltning for de besøgende. I disse tilfælde er aktivet blevet anset for udelukkende at vedrøre virksomhedens leverancer. Hvis virksomheden udlejer svømmebassinet til skoler eller foreninger til sportsaktiviteter, opfyldes kravet om den udelukkende anvendelse til virksomhedens momspligtige leverancer ikke, og momsen vedrørende disse aktiviteter kan følgelig ikke fratrækkes. Se afsnit D.

Når f.eks. et svømmebassin, sauna, solarium, motionsredskaber mv. er anskaffet til personalets brug i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler, er der fradragsret for købsmomsen. Aktiverne indgår som en integreret del af virksomhedens normale omklædnings- og badefaciliteter, hvor købsmomsen også er fradragsberettiget. Se Mn. 1312.

Som yderligere eksempler på anlægsaktiver, hvor købsmomsen er anset for fradragsberettiget, kan nævnes en skurby/containerby, som medarbejdere i en entreprenørvirksomhed bruger til at overnatte i. I vurderingen af, om aktivet (skurbyen) kun bruges til virksomhedsrelevante formål, skal henses til, om disponeringen af rummene er usikker, om containerne kan flyttes, om medarbejderen kun bruger skurbyen, når han skal på arbejde, og om det er nødvendigt på grund af arbejdets art at bruge et sådant overnatningssted. Nævnet anførte, at skurbyen ikke skal betragtes som bolig i momslovens forstand. Se Mn.1351.

Endvidere har Momsnævnet i TfS 1996, 217 indrømmet fradrag for købsmomsen af udgifter til byggeri. Ifølge lokalplanen for området måtte ejendommen kun anvendes til opførelse og drift af feriecenterbebyggelse, ligesom byggeriet skulle opfylde reglerne i lov om hotelvirksomhed samt lov om sommerhuse og camping. Momsnævnet fandt efter en konkret vurdering, at byggeriet havde karakter af hotel og følgelig skulle bruges til at drive momspligtig hotelvirksomhed. Nævnet anførte, at der efter dets opfattelse må lægges vægt på andre myndigheders karakteristik i relation til plan- og byggelovgivning samt hotellovgivning.

Der er også anerkendt fradragsret for moms af byggemodning af arealer, der skulle bruges til opførelse af bygninger mv. til virksomhedens eget brug. Dette gjaldt dog ikke moms af byggemodning af arealer, der var bestemt til salg.

På den anden side kan moms af udgiften til nedrivning af bygninger fradrages som købsmoms i tilfælde, hvor der ville have været fradragsret for omkostningerne til drift og vedligeholdelse. Dette gælder, selv om det frigjorte areal skal sælges, anvendes til boligbyggeri eller andet formål, hvor der ikke er fradragsret.

Der er derimod ikke fradragsret for eventuel efterfølgende byggemodning i de nævnte tilfælde.

Hvis aktiverne overgår til anden anvendelse, f.eks. til private formål, skal reglerne om udtagning anvendes, jf. momslovens § 8, stk. 2, og § 28, stk. 4. Se tillige J.4 om regulering af købsmoms for driftsmidler mv., der er omfattet af momslovens §§ 43-44 (investeringsgoder).

Byggeri for egen regning

Se afsnit Q.1.4.5. om fradrag i virksomheder, der opfører byggeri for egen regning.

Driftsmidler

Købsmoms af driftsmidler, som en registreret virksomhed har anskaffet til brug i virksomheden, kan fradrages. Betingelsen for fuldt fradrag er også i dette tilfælde, at driftsmidlerne kun bruges i virksomheden, og at de udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er momsfritaget efter momslovens § 13.

Ligesom ved spørgsmålet om fradragsret for moms af anlægsaktiver skal der i hvert enkelt tilfælde ske en konkret vurdering af, om anskaffelsen er nødvendig, sædvanlig eller naturlig for virksomhedens momspligtige virke. Uvedkommende formål kan ikke accepteres, hvis der skal opnås fuld fradragsret for købsmomsen efter § 37.

Som eksempel på driftsmidler, hvoraf moms kan fradrages, kan nævnes biltelefoner, også selv om de er installeret i en personvogn. Det kræves, at det er godtgjort, at der kun er tale om erhvervsmæssig brug i en momspligtig virksomhed.

Også moms ved køb af køretøjer, f.eks. vare- og lastvogne, knallerter og cykler, kan fratrækkes fuldt ud, forudsat at køretøjerne udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Moms ved køb af personvogne, der er indrettet til at transportere højst 9 personer, kan ikke fradrages, uanset om køretøjet bruges helt eller delvist i virksomheden. Se § 42, stk. 1, nr. 7 og J.3.1.7.

Som eksempler på udgifter til aktiver, der på trods af deres private præg er anset for at vedrøre den momspligtige virksomheds leverancer, kan nævnes udgifter til TV- og videoapparater, som bruges på danske fiskefartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri. Det samme gælder musikinstrumenter, som tilhører virksomheden, og som er købt til brug for et orkester, hvis medlemmer alle er medarbejdere i virksomheden. Denne praksis skal ses i lyset af, at medarbejdernes trivsel påvirker virksomheden og dens omsætning, og at aktiverne bruges på arbejdspladsen og tillige i virksomhedens interesse.

For driftsmidler, som overgår til anden anvendelse, gælder tilsvarende regler som for anlægsaktivers overgang til anden anvendelse, jf. ovenfor.

Løbende driftsudgifter

Løbende driftsudgifter, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, berettiger til fradrag. I det omfang, udgifterne bruges privat, kan der ikke opnås fradrag. Derfor skal det i første omgang vurderes, om udgiften er anvendt til en vare/ydelse, der kan bruges privat. Hvis det er tilfældet, skal det dernæst afgøres, om udgiften i det konkrete tilfælde må anses at være afholdt udelukkende til brug for den momspligtige virksomhed.

Der kan således ikke indrømmes momsfradrag for driftsudgifter afholdt før en momsregistrering. Momsnævnet har i TfS 1997, 449 truffet afgørelse om, at der for løbende leverancer som telefon, telefax og elektricitet, hvor faktureringen vedrørte tiden både før og efter registreringen, alene er et forholdsmæssigt fradrag.

Som eksempler på driftsudgifter, hvis købsmoms er anerkendt fratrukket, kan nævnes udgifter til drift af de anlægsaktiver og driftsmidler, der er omtalt ovenfor, udgifter til drift af el- og gasværkers demonstrationslokaler for husholdningsapparater og sammes indkøb af levnedsmidler til brug ved demonstrationerne. Se også TfS 1994, 756, hvor momsen af udgifterne til reparations- og vedligeholdelsesarbejder på en klosterkirke, der tilhørte et gods, blev anerkendt som fradragsberettiget købsmoms, fordi klosterets drift blev anset for en integreret del af den momspligtige virksomhed vedrørende godset.

Momsnævnet har ligeledes i TfS 1996, 184 truffet afgørelse om, at en selvstændig juridisk enhed ikke kunne fratrække moms vedrørende reklameudgifter afholdt for en anden juridisk enhed, som ikke drev momsregistreret virksomhed. Der var tale om et selskab, der afholdt annonceomkostninger for et andet selskabs annoncer i førstnævnte selskabs reklameavis.

Momsnævnet har videre i TfS 1998, 246 truffet afgørelse om, at der ikke kan gives momsfradragsret for arbejde udført af en advokat og en revisor i forbindelse med et selskabs køb af egne anparter. Momsnævnet begrundede afgørelsen med, at den ydede rådgivning - rådgivning i tilslutning til køb af egne anparter - vedrører en momsfritaget finansiel transaktion. Samtidig med, at selskabet købte sine egne anparter hos hovedanpartshaveren, leverede det en momsfritaget finansiel transaktion over for de tilbageværende anpartshavere i form af ejerskabet over selskabet. Nævnet anså en del af advokatens arbejde for udført i forbindelse med selskabets øvrige virksomhed og indrømmede selskabet fradragsret for denne del af fakturaen.

Som yderligere eksempler på tilfælde, hvor der er fradragsret for købsmomsen, kan nævnes udgifter til udsmykning i en momsregistreret virksomhed. Se TfS 1995, 687, hvor Momsnævnet godkendte fradragsret for købsmomsen af nogle malerier, der skulle hænge på væggen i virksomhedens lokaler. Der er også fradragsret for købsmomsen på udgifter til blade, fagblade, faglitteratur, personale- og kundeblade inden for den registrerede virksomheds område samt ugeblade og tidsskrifter, der lægges frem til kunderne, f.eks. i frisørsaloner.

Momsnævnet har indrømmet en kommunes kloakforsyning fradrag for momsen af de afholdte omkostninger, som vedrørte restaureringen af en sø, idet Momsnævnet fandt, at omkostningerne vedrørte kloakforsyningens momspligtige opgaver, jf. TfS 1995, 474.

Styrelsen har i TfS 1996, 926 truffet afgørelse om, at moms vedrørende anskaffelse og drift af mobiltelefoner, som anvendes af en virksomheds indehaver eller stilles til rådighed for medarbejdere, kan fradrages efter momslovens almindelige regler. Mobiltelefoner er således ikke omfattet af den særlige regel i momslovens § 40, stk. 2.

Momsnævnet har i TfS 1998, 363 truffet afgørelse om, at et markedsanalysefirma har fradragsret for moms af indkøb af respondentgaver. Gaverne var et nødvendigt led i opnåelsen af svar fra testpersoner. Gaverne blev først udleveret, når der var svaret.

Nævnet fandt ikke, at disse gaver var omfattet af momslovens § 42, stk 1, nr. 5, der bl.a. undtager gaver fra fradragsretten. Nævnet lagde herved til grund, at de pågældende respondentgaver ikke er gaver i momslovens forstand, men må anses som betaling for et stykke arbejde udført for virksomheden.

Personaleudgifter

Ud fra synspunktet om, at personalerelaterede udgifter normalt er fradragsberettigede driftsudgifter, fordi personalet er nødvendigt for virksomhedens leverancer, kan købsmomsen heraf fradrages i momstilsvaret.

Derfor kan købsmoms af arbejdstøj og uniformer, der tilhører virksomheden, og som anvendes af personalet, når det arbejder for virksomheden, fradrages. Det samme gælder moms af arbejdstøj til ejerens eget brug, forudsat at virksomheden stiller tilsvarende arbejdstøj til personalets rådighed uden at kræve betaling for det. Hvis virksomheden ikke har ansatte, kan momsen trækkes fra, hvis det er sædvanligt inden for den pågældende branche, at der stilles arbejdstøj til personalets rådighed.

Det samme gælder civilbeklædning såsom benklæder, skjorter, slips og pullovers, der tilhører virksomheden, og som medarbejderne altid skal have på, når de repræsenterer virksomheden, idet det betragtes som en slags uniform. Det er dog en betingelse for fradrag, at tøjet, evt. kun den del af tøjet, der er synligt, er forsynet med firmaets navn eller logo, og at det er forbudt de ansatte at bruge tøjet uden for arbejdstid. Medarbejderen skal være pålagt at levere tøjet tilbage til virksomheden, når ansættelsen ophører. De nævnte betingelser søger at sikre, at tøjet udelukkende anvendes til brug for virksomheden og ikke privat.

Også købsmoms af sportsbeklædning, som virksomheden udleverer til sit eget personale til låns, medens det er ansat i virksomheden, kan normalt fradrages.

Moms af andre typer personaleudgifter, som f.eks. omkostninger til lærebøger og til undervisningsaktiviteter, f.eks. uddannelse af personale, udgifter til kørekort til mekanikerlærlinge, bogudgifter til lærlinge m.fl., kan fradrages. Det er normalt en betingelse, at uddannelsen kan kræves af arbejdsgiveren. Dette gælder dog ikke revisionsvirksomheders udgifter til ansattes lærebøger, hvor købsmomsen kan fratrækkes, selv om arbejdsgiveren ikke kan kræve uddannelsen.

Som yderligere eksempler på personalerelaterede udgifter kan nævnes udgifter til inventar, køkkenudstyr, service, rengøringsmaterialer mv. til brug i virksomhedens frokoststue. Dette hænger sammen med, at arbejdsgiveren har pligt til at stille rum og visse faciliteter til rådighed for personalets frokost.

Reklameudgifter

Løbende udgifter i form af driftsudgifter til reklame er skattemæssigt fradragsberettigede i virksomhedens indkomst, og den dertil svarende moms kan fradrages som købsmoms.

Det er karakteristisk for reklameudgifter, at de normalt afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifter tager endvidere sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket.

Momsnævnet har i en række afgørelser udtalt, at den momsmæssige vurdering er den samme som den skattemæssige og derfor skal følge denne, hvor en sådan allerede foreligger.

Som eksempler på udgifter, der er anset for reklameudgifter med fradragsret for købsmomsen til følge, kan nævnes modetøj, som en virksomhed gratis stiller til rådighed for et ugeblad som gevinster i ugebladets konkurrencer, se Mn.1360. Virksomheden var i den konkrete sag agent for og eneforhandler af modetøjet i Danmark, og ugebladet omtalte modetøjet i forbindelse med konkurrencen. I pakken med gevinsten var udover et lykønskningskort fra ugebladet lagt et varekatalog.

Se også Mn. 1044, hvor momsen af en virksomheds lejeudgift til en bus, som blev anvendt til at transportere potentielle kunder fra virksomhedens detailudsalg til fabrikken, og som var påmalet firmaets navn mv., blev anset for at vedrøre en fradragsberettiget reklameudgift.

På samme måde og ud fra samme synspunkt behandles moms af sportsbeklædning, som i reklameøjemed er forsynet med virksomhedens navn eller mærke, og som udleveres gratis til sportsforeninger eller andre sportsudøvere. Det samme gælder sportstøj, der udleveres af en importør/forhandler, men beklædningen behøver i dette tilfælde ikke at være forsynet med anden reklame end et almindeligt varemærke for det pågældende fabrikat. Til gengæld skal sportsforeningen forpligte sig til i en vis periode at undlade at bruge tilsvarende beklædning af andre fabrikater, ellers ville reklameværdien have begrænset eller ingen værdi.

Ligeledes ud fra et reklamesynspunkt er der fradragsret for købsmomsen af håndbøger, der indeholder teknisk/faglige redegørelser samt omtale af virksomhedens produkter, og som udleveres gratis til virksomhedens kunder samt til andre inden for den pågældende branche. Samme praksis gælder for reklametryksager mv. til brug i forbindelse med sælger- eller forbrugerkonkurrencer.

Momsnævnet har indrømmet en virksomhed fradragsret for købsmomsen af udgifter til køb af nogle reklame- og markedsføringsartikler, som blev brugt til demonstration, men som efter endt brug forblev hos kunderne. Til støtte for afgørelsen anførtes, at der var tale om en meget lav restværdi, og at der således ikke forelå noget donatorisk element, se TfS 1996, 56.

Udgifter til reklameartikler, hvis indkøbspris eller fremstillingspris ikke er højere end 100 kr. ekskl. moms, og som i reklameøjemed er fremstillet i et større antal eksemplarer med henblik på uddeling blandt kunder og potentielle kunder, betragtes i almindelighed som fradragsberettigede, såvel skattemæssigt som momsmæssigt. Det er en betingelse for fradrag, at varerne på iøjnefaldende måde er forsynet med virksomhedens navn eller logo, således at de af den grund må antages at have mistet betydningen som handelsobjekter. Som eksempler kan nævnes plastiklegetøj vedlagt en vare, opskriftskort i en plastboks, lightere, lommeknive, visitkort, vin, jf. TfS 1994, 401.

J.1.2 Købsmoms § 37, stk. 2

Bestemmelsen indeholder en nærmere afgrænsning af den fradragsberettigede moms.

J.1.2.1 § 37, stk. 2, nr. 1

Momsen af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, kan medregnes til den fradragsberettigede moms.

Fakturadatoen kan normalt anses for leveringstidspunkt og er således afgørende for, i hvilken periode købsmomsen kan trækkes fra. Om opgørelse af afgiftstilsvaret henvises til momslovens § 56. Se afsnit O.

Derimod er det det faktiske leveringstidspunkt, der er afgørende for fradragsretten i de tilfælde, hvor en virksomhed på grund af en lovændring ændrer status fra at være momsfri til at være momspligtig eller omvendt, se TfS 1997, 449, der er omtalt under J.1.1.1.

Det er ikke en betingelse, at fakturabeløbet og dermed den tillagte moms er betalt. Moms vedrørende f.eks. en maskine, der er købt på afbetaling med ejendomsforbehold, kan således medregnes til købsmomsen allerede på faktureringstidspunktet.

Der er dermed et sammenfald mellem det tidspunkt, hvor leverandøren skal medregne fakturerede varer og ydelser til de momspligtige leverancer, og det tidspunkt, hvor køber kan medregne momsen heraf til købsmomsen. Om det momsretlige leveringsbegreb henvises til § 23. Se F.1.

Momsen af virksomhedens indkøb, som er leveret til og betalt af virksomheden, kan normalt medregnes til købsmomsen, selv om virksomheden efterfølgende måtte få indkøbsprisen helt eller delvist refunderet fra trediemand, og der er andre - evt. ikke registrerede - medindehavere. Refusion fra trediemand kan forekomme, f.eks. i tilfælde, hvor der udføres arbejde på en fast ejendom, som virksomheden bruger.

Indkøb, der vedrører et registreret interessentskabs momspligtige aktiviteter, kan medregnes til købsmomsen, selv om udgiften er afholdt af en af interessenterne personligt.

Moms af fakturerede forudbetalinger kan også medregnes til købsmomsen, jf. § 23, stk. 3, hvorefter betalingstidspunktet anses for leveringstidspunkt, når betaling finder sted, inden levering eller fakturering er sket.

Hvis en registreret virksomhed, der ved indkøb til brug for virksomheden har ydet forudbetaling til en leverandør af varer og momspligtige ydelser, lider tab på forudbetalingen som følge af leverandørens konkurs el.lign, kan købervirksomheden medregne momsbeløbet af forudbetalingen til købsmomsen. Der skal ikke efterfølgende ske regulering af købsmomsen som følge af tabet. Det krav, som køberen anmelder i sælgers konkursbo, skal være ekskl. moms, jf. Dep. 506.

Se TfS 1996, 561, hvor Momsnævnet nægtede fradrag for købsmomsen af fakturaer, der ikke omhandlede faktiske leverancer. Der var ikke i sagen foretaget levering, ligesom det heller ikke var hensigten, at der skulle ske levering. Virksomheden vidste, at der var tale om fiktive fakturaer, der ikke skulle betales. Til virksomhedens anbringende om, at den idømte erstatning kunne sidestilles med forudbetaling, bemærkede Momsnævnet, at fradrag for købsmoms efter forudbetaling forudsætter, at der rent faktisk sker betaling inden faktureringen.

Landsskatteretten har i TfS 2000, 20 truffet afgørelse om, at der ikke kunne godkendes momsrefusion på opkøb af guld til videresalg, da det ikke kunne anses for dokumenteret, at det omhandlede guld var leveret. Der var i sagen ikke fremlagt dokumentation for guldets tilstedeværelse, opbevaring eller efterfølgende videresalg, ligesom der heller ikke forelå dokumentation for betaling af fakturabeløbene.

J.1.2.2 Køb fra andre EU-lande § 37, stk. 2, nr. 2

Efter § 37, stk. 2, nr. 2, er der fradragsret for moms af virksomhedens erhvervelser fra andre EU-lande. Virksomheden skal efter § 11 betale moms af disse erhvervelser og har fradragsret for momsen, hvis varen er erhvervet til brug for virksomhedens momspligtige leverancer. Moms af EU-erhvervelser behandles derfor på samme måde som den moms, indenlandske leverandører har faktureret til virksomheden. Se D.9 og G.6.

Moms af EU-erhvervelser kan medregnes til købsmomsen i den periode, hvor de momsretligt anses for erhvervet, jf. § 25. Se F.2.

J.1.2.3 Køb fra lande uden for EU § 37, stk. 2, nr. 3

Efter § 37, stk. 2, nr. 3, er der fradragsret for momsen på virksomhedens køb fra lande uden for EU. Virksomheden skal efter § 12 betale moms af de indførte varer, som skal momsberigtiges ved indførslen. Den moms, der er betalt i forbindelse med varens indførsel, kan fratrækkes efter samme regler, som hvis varerne var købt i Danmark.

Moms af varerne (importmoms) kan fradrages på det tidspunkt, hvor varerne er blevet fortoldet, jf. § 26.

Moms, som i henhold til EU's forsendelsesordning er afkrævet en hovedforpligtet for en T-forsendelse, kan ikke medregnes til købsmomsen, hverken hos den hovedforpligtede eller hos afsenderen, hvis retureksemplaret af forsendelsesangivelsen ikke modtages hos Told Skat. En hovedforpligtet er en fysisk eller juridisk person, som er godkendt som kautionist efter EU's regler, og som har kautioneret for moms og eventuel told vedrørende varer, der forsendes, jf. EU's forsendelsesordning.

J.1.2.4 § 37, stk. 2, nr. 4

Efter § 37, stk. 2, nr. 4, er der fradragsret for momsen af ydelser, som virksomheden indkøber i andre lande, og som det efter § 46, stk. 1, nr. 3, påhviler virksomheden at betale moms af. Det drejer sig om ydelser, der er nævnt i §§ 17 - 21, f.eks. rådgivningsydelser mv., transportydelser og ydelser knyttet til transport, herunder når de leveres af formidlere. Se E.3.5-E.3.8 og L.1.2.3.

J.1.2.5 § 37, stk. 2, nr. 5

Efter § 37, stk. 2, nr. 5, er der fradragsret for den moms, der skal betales efter §§ 6 og 7. Efter disse bestemmelser skal momspligtige personer betale moms, hvis de for egen regning opfører bygninger til salg eller udlejning eller til brug for virksomheden eller dennes indehaver under de omstændigheder, der er nævnt i §§ 6 og 7, se D.5.

J.1.2.6 Dokumentation

Det er en generel betingelse for at kunne opnå fradrag for købsmoms, at der som dokumetation kan fremlægges forskriftsmæssige fakturaer. Der henvises til kapitel 11 i momsbekendtgørelsen. Se N.5.2.1.2.

Købekontrakter og slutsedler, f.eks. vedrørende motorkøretøjer, kan efter praksis ikke anerkendes som forskriftsmæssig dokumentation.

For importerede varer anvendes de månedlige importspecifikationer fra Told Skat som dokumentation.

Vedrørende opgørelse af momstilsvaret, se O og momslovens § 56.

J.1.3 Udtagning § 37, stk. 3

J.1 Fuld fradragsret § 37

J.2 Delvis fradragsret §§ 38 - 41

J.3 Ingen eller begrænset fradragsret § 42

J.4 Investeringsgoder §§ 43 og 44

J.5 Skader og erstatninger

J.6 Tvangsmæssig tilbagetagelse af driftsmidler