LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT J STRAFFEBESTEMMELSER

§ 1, stk. 3, 3. pkt. Undlader at give meddelelse om, at virksomheden ønsker at benytte sig af muligheden for opdeling af aktiviteter.

§ 2, stk. 1 Registreringspligt af afgiftspligtige virksomheder hvis afgiftsgrundlag overstiger 80.000 kr.

§ 2, stk. 3 Undlader at anmelde over for regionen, at der er sket ændringer, som indebærer, at virksomhedens afregningsform ændres.

§ 3, stk. 2 Anmeldelsespligt senest 8 dage før virksomheden påbegyndes, samt pligt til at anmelde ændringer i registreringsforholdende senest 8 dage efter, at ændringen er sket.

§ 3, stk. 3 Pligt til at lade udenlandske virksomheder registrere ved en bosiddende person eller virksomhed her i landet.

§ 3, stk. 1, 2. pkt. Undlader at medregne løn til ansatte, som er beskæftiget i filialer m.v. i udlandet, for hvilke virksomheden betaler ATP-bidrag.

§ 6, stk. 2 Pligt til senest 15 dage efter opgørelsesperiodens udløb, at angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse til told- og skatteregionerne, samt pligt til at underskrive angivelsen af den ansvarlige leder. (Pr. 1. januar 2001 skal der henvises til opkrævningsloven, lov nr. 169 af 15. marts 2000, § 2, stk. 2 og stk. 4).

§ 6 a, stk. 2 Pligt til for virksomheder, der opgør afgiftsgrundlaget efter § 4, stk. 1, at angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse til told- og skatteregionerne senest 15 dage efter opgørelsesperiodens udløb. Angivelsen skal være underskrevet af den ansvarlige ledelse. (Pr. 1. januar 2001 skal der henvises til opkrævningsloven, lov nr. 169 af 15. marts 2000, § 2, stk. 2 og stk. 4).

§ 6 b, stk. 2 Pligt til for personligt ejede virksomheder at angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse til told- og skatteregionen senest den 15. august, der følger mindst 5 måneder efter indkomstårets udløb. Angivelsen skal være underskrevet af den ansvarlige ledelse.

§ 6 b, stk. 3 Pligt til for andre virksomheder end personligt ejede at angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse til told- og skatteregionen senest den 15. i den ottende måned efter udløbet af den måned, hvori indkomståret udløber. Angivelsen skal være underskrevet af den ansvarlige ledelse.

§ 7 Undlader at føre regnskabet som angivet i § 8.

§ 8, stk. 1 Undlader at føre regnskabet, inden angivelsen indsendes.

§ 9, stk. 1 Undlader at opbevare regnskabsmaterialet i 5 år efter udløbet af et regnskabsår.

Desuden straffes med bøde den, der undlader at efterkomme et påkrav om at føre sektorregnskab efter § 4, stk. 4, 2. pkt. eller et pålæg om, at ajourføre virksomhedens bogføring for opgørelsesperioder, for hvilke fristen for indsendelse af angivelsen er overskredet, jf. § 8, stk. 2.

Hvis højere straf end bøde er forskyldt efter lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 3, bortfalder bødestraffen og erstattes med hæfte eller fængsel indtil 2 år. Bestemmelserne i afgiftslovens § 18, stk. 4, (bødeansvar til juridiske personer) og § 19 (frafald af retslig forfølgelse og ransagning) finder tilsvarende anvendelse.

Forsætlig overtrædelse - § 18, stk. 3

Den, der overtræder ovennævnte bestemmelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Bødeansvar for juridiske personer - §18, stk. 4

Bestemmelsen om bødeansvar for juridiske personer (selskaber mv.) blev ændret på grund af en ændring i straffeloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 8. december 1997 med senere ændringer, som medførte, at der blev indsat almindelige regler for juridiske personers strafansvar.

Begrundelsen for juridiske personers bødeansvar er dels behovet for at kunne ramme skjult skyld hos virksomhedens medarbejdere, dels behovet for at lægge bøden dér, hvor den ulovlige fortjeneste er opstået.

Straf af juridiske personer er imidlertid en fravigelse af dansk strafferets almindelige principper om subjektiv tilregnelse (forsæt, grov uagtsomhed) hos den enkelte person, og bestemmelsen hjemler således et objektivt bødeansvar.

For at kunne pålægge bødeansvar er det dog en betingelse, at det kan bevises, at de urigtige angivelser mv. skyldes fejl, som kan karakteriseres som forsætlige eller groft uagtsomme.

Forvandlingsstraf kan ikke anvendes.

Bestemmelsen i § 18, stk. 4, udelukker ikke, at der i stedet eller samtidig kan gøres et personligt ansvar gældende mod den ansvarlige person i virksomheden.

J.3 Sanktioner

J.3.1 Generelt

Den administrative bødekompetence - dvs. kompetencen til at afslutte en straffesag uden at politi og domstole involveres - omfatter

alle sager, hvor overtrædelsen skyldes grov uagtsomhed

sager, hvor der foreligger forsæt til skatte-, afgifts- og toldunddragelse, hvis det samlede forsætligt unddragne beløb ikke overstiger 100.000 kr.

I sager om forsætlig afgifts- og/eller skatteunddragelse gøres der ikke bødeansvar gældende, når det samlede unddragne beløb er under 5.000 kr., og der er tale om en førstegangsovertrædelse.

I sager om grov uagtsom afgifts- og/eller skatteunddragelse gøres der ikke bødeansvar gældende, når det samlede unddragne beløb er under 10.000 kr., og der er tale om en førstegangsovertrædelse.

Hvis forholdene taler for, at der ikke foreligger et åbenbart forsætligt forhold, og hvor det samlede unddragne skatte- og afgiftsbeløb ikke overstiger 10.000 kr., kan det formodes, at der kun er tale om uagtsomhed, dvs. at forholdene enten er sket af simpel uagtsomhed og dermed straffrit, eller af grov uagtsomhed.

Sager med forsætlige unddragelser af beløb over 100.000 kr. ligger uden for den administrative kompetence. Disse sager skal sendes til anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for domstolene. Der nedlægges påstand om frihedsstraf og en tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2, i lønsumsafgifts- og/eller skattesager svarende til én gang den samlede forsætlige unddragelse.

Hvis unddragelsen er begået i et selskab mv., og selskabets ledelse (f.eks. direktøren) har gjort sig skyldig i forsætlig afgiftsunddragelse, og afgiftsbeløbet ikke er betalt, inden der er truffet afgørelse i straffesagen, kan ledelsen (direktøren) gøres personligt erstatningsansvarlig for unddragelsen efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

J.3.2 Normalbøder

Forsæt til afgiftsunddragelse

Hvis der ved overtrædelsen foreligger forsæt til afgiftsunddragelse, beregnes bøden således

Til og med 30.000 kr.

1 gang det unddragne afgiftsbeløb

Over 30.000 kr. og til og med 100.000 kr.

30.000 kr. + 2 gange den del af det unddragne afgiftsbeløb som overstiger 30.000 kr.

Grov uagtsomhed

Hvis afgiftsunddragelsen anses for sket ved grov uagtsomhed, fastsættes bøden til halvdelen af de ovenfor under forsæt nævnte satser.

Overtrædelse af ordensforskrifter

For visse overtrædelser af mere ordensmæssig karakter, dvs., at de ikke vedrører et unddraget afgiftsbeløb, er der fastsat særlige lave bødesatser af størrelser mellem 500 kr. og 5.000 kr.

Flere indehavere

Såfremt der er flere indehavere af en virksomhed, deles normalbøden i almindelighed ligeligt mellem dem, uanset hvilken overtrædelsestype der foreligger. Det samme gælder tilfælde, hvor en ægtefælle eller samlever medvirker ved overtrædelsen.

Forsøg

Ved forsøg, som forudsætter et forsætligt forhold, fastsættes normalbøden til halvdelen af bøden for fuldbyrdet overtrædelse.

Forsøg forekommer sjældent ved overtrædelse af lønsumsafgiftsloven, idet der normalt foreligger fuldbyrdet overtrædelse, men eksempelvis foreligger der forsøg på urigtig angivelse i tilfælde, hvor der konstateres forsætlige fejl i et lønsumsafgiftsregnskab, hvor fristen for angivelsen af afgiften ikke er overskredet, og hvor angivelsen endnu ikke er indsendt til de statslige told- og skattemyndigheder.

Gentagelse

Ved gentagelse i unddragelsessager forhøjes normalbøden med 25 pct.

Medvirken

For medvirken, der kan forekomme både ved forsætligt og groft uagtsomt forhold, fastsættes bøden til halvdelen af normalbøden ved en forsætlig eller grov uagtsom afgiftsunddragelse.

For medvirken vedrørende rådgivere (revisorer, advokater og lign.) fastsættes bøderne ikke som multiplarbøder (bøder beregnet med udgangspunkt i afgiftsunddragelsen), men der tages et vist hensyn til unddragelsens størrelse. Bøden fastsættes dog normalt ikke til under 5.000 kr.

J.3.3 Strafnedsættelsesgrunde

Generelt

Ved fastsættelsen af de administrative bøder skal dette ske under iagttagelse af reglerne om straffens fastsættelse i straffelovens § 80 og § 84. Specielt fremhæves straffelovens § 84, stk. 1 nr. 9, om selvanmeldelse. Der er endvidere visse andre formildende omstændigheder, der kan påvirke fastsættelsen af normalbøden ved momsunddragelser.

Selvanmeldelse

Det er en forudsætning for at opnå status som selvanmelder, at den pågældende frivilligt har anmeldt sig selv.

Selvanmelderstatus er således udelukket i tilfælde af lovgivning, der har som konsekvens, at afgiftsunddragelsen opdages.

Viden eller sikker formodning om opdagelse udelukker ligeledes selvanmelderstatus. Dette vil for eks. være tilfældet, hvor en virksomhed henvender sig til Told Skat forårsaget af kendskab til, at myndighederne vil indlede kontrol af den pågældende branche. Fejlagtig tro hos den pågældende udelukker dog ikke selvanmelderstatus.

Den omstændighed, at den pågældende burde have en sikker formodning - men altså ikke havde det - afskærer ikke fra at blive anset som selvanmelder.Told Skat har bevisbyrden for, at henvendelsen ikke er sket frivillig.Selvanmeldelse omfatter tilfælde, hvor virksomheden selv eller dens revisor, advokat mv. på virksomhedens vegne henvender sig til Told Skat med anmodning om at efterberigtige fejl, eller hvor virksomheden selv har berigtiget fejlen og medtaget beløbet i en senere afgiftsangivelse.

Foreligger der selvanmeldelse, forholdes som følger

Ved selvanmeldelse af groft uagtsomme forhold kan sagen - uden hensyn til unddragelsens størrelse - afsluttes, uden at der gøres strafansvar gældende.

Ved selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller skatteunddragelsen ikke overstiger 100.000 kr., kan sagen ligeledes afsluttes, uden at der gøres strafansvar gældende.

Ved selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller skatteunddragelsen overstiger 100.000 kr., skal der gøres strafansvar gældende, og sagen sendes til anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for domstolene.

Rådgiverfejl/revisorfejl

I alle sager om overtrædelse af afgiftslovgivningen, hvor der foreligger rådgiverfejl, skal der foretages en konkret vurdering af, om det er virksomheden eller dens rådgiver, eventuelt både virksomheden og rådgiveren, der har svigtet.

Hvis ansvaret for den urigtige angivelse kan placeres både hos rådgiveren og virksomheden, fastsættes bøden til 1/2, 1/3 eller 1/4 af normalbøden i takt med ansvarets placering hos rådgiveren, når der samtidig er handlet uagtsomt fra virksomhedens side.

Sidestillet med rådgiverfejl/revisorfejl er rådgiver/revisorsvigt, dvs. andre tilfælde hvor rådgiver/revisor overfor virksomheden klart har tilsidesat sine pligter som rådgiver/revisor.

Virksomhedens ophør mv.

Hvis den registrerede virksomhed er ophørt f.eks. i forbindelse med konkurs eller lign. og indehaveren nu er folkepensionist eller lønmodtager, kan bøden i tilfælde af grov uagtsomhed eventuelt nedsættes til halvdelen af normalbøden efter en vurdering af den pågældendes økonomiske situation efter virksomhedens ophør og hans udsigter for fremtiden.

Personlige forhold

Personlige forhold bortset fra de overfor under afsnittet virksomhedens ophør nævnte tilfælde, hvor der er tale om, at virksomheden er ophørt, vil overtræderens økonomiske forhold ikke spille nogen særlig rolle ved bødefastsættelsen, da denne sker efter normalbødesystemet.

Andre personlige forhold, såsom høj alder, hvor der er en sammenhæng mellem den høje alder og unddragelsen, eller sygdom, hvor overtræderen på grund af alvorlig sygdom med sengeleje, hospitalsindlæggelse mv. har været forhindret i at føre tilsyn med virksomhedens regnskaber, vil kunne medføre, at bøden i groft uagtsomme sager nedsættes til halvdelen af normalbøden. Der tages i den forbindelse bl. a. hensyn til, om pågældende har søgt at få andre til at varetage regnskabet. I særlige tilfælde vil også alvorlig sygdom i den nærmeste familie kunne medføre nedsættelse af bøden.

J.4 Processuelle regler - § 19

Fra den 1. januar 2001 følger nedenstående ikke længere direkte af lønsumsafgiftsloven, idet der ved lov nr. 165 af 15. marts 2000 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove er indsat et nyt stk. til lønsumsafgiftslovens § 18.

Det følger herefter af § 18, stk. 5, at §§ 18 og 19 i lov nr. 169 af 15. marts 2000 om opkrævning af skatter og afgifter mv. (opkrævningsloven) finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af denne lov. Herefter overflødiggøres § 19, hvorfor den ophæves.

Teksten i opkrævningslovens §§ 18 og 19 er dog enslydende med lønsumsafgiftslovens § 19.

Administrative bødeforelæg - § 19, stk. 1

Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren (eller den, han bemyndiger dertil) tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen. Den pågældende skal erklærer sig rede til inden for nærmere angivet frist at betale den bøde, der fremgår af bødeforelægget. Fristen kan efter anmodning forlænges.

Bestemmelsen, der ligner retsplejelovens bestemmelse i § 931, giver således mulighed for, at visse overtrædelser af lønsumsafgiftsloven kan afgøres administrativt med et bødeforelæg.

Told- og Skattestyrelsen er af skatteministeren bemyndiget til at afgøre spørgsmål om overtrædelse af lønsumsafgiftsloven og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven. Denne bemyndigelse er dog for de fleste sagers vedkommende blevet videredelegeret til regionerne.

Der er efter vedtagelsen af et bødeforelæg en mulighed for fortrydelse. Såfremt den pågældende senest 6 måneder efter at have vedtaget bødeforlægget meddeler, at han fortryder, annulleres bødeforelægget, og sagen tillades indbragt for domstolene.

Fra den 1. januar 2001 følger reglerne om administrative bødeforelæg af opkrævningslovens § 18, stk. 1.

Tiltalerejsning - § 19, stk. 2

I § 19, stk. 2, er det bestemt, at retsplejelovens § 930, jf. § 926 om tiltalerejsning finder tilsvarende anvendelse med hensyn til bødeforlæggene.

Derfor skal bødeforlægget indeholde de angivelser, som retsplejeloven kræver ved udfærdigelse af anklageskrifter.

Fra den 1. januar 2001 følger reglerne om tiltalerejsning af opkrævningslovens § 18, stk. 2.

Afgørelsen er endelig - § 19, stk. 3

En afgørelse efter § 19, stk. 1, er endelig, såfremt bøden betales i rette tid, eller den efter vedtagelsen bliver inddrevet eller afsonet. Herefter har den administrative afgørelse samme virkning som en afgørelse truffet af domstolene.

Fra den 1. januar 2001 følger dette af opkrævningslovens § 18, stk. 3.

Ransagning - § 19, stk. 4

Retsplejelovens regler, §§ 793 - 800, om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf, gælder tilsvarende for ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i lønsumsafgiftsloven.

Der kræves således som udgangspunkt dommerkendelse.

Der henvises i øvrigt til bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 73 om ransagning samt afsnit H.2.4.

Fra den 1. januar 2001 følger dette af opkrævningslovens § 19.

J.4.1 Forsvarerbistand

Reglerne om forsvarerbistand i administrative bødesager findes i lov om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag, jf. lovbekendtgørelse nr. 489 af 19. september 1984.

I sager om overtrædelse af skatte- eller afgiftslovgivningen kan der således beskikkes en forsvarer, når det efter sagens beskaffenhed, den pågældende person eller omstændighederne i øvrigt må anses for ønskeligt, og den pågældende endvidere ikke selv har anskaffet sig hjælp fra en forsvarer.

Det afhænger således af et konkret skøn, om der i den enkelte sag skal ydes bistand.

Forsvareren beskikkes af retten. Begæring om beskikkelse af en forsvarer i en skatte- eller afgiftsstraffesag kan fremsættes både af den tiltalte og af Told Skat.

Forsvareren har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, Told Skat har fremskaffet til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar. Forsvareren må imidlertid ikke uden Told Skats samtykke udlevere materialet til den tiltalte eller andre. Hvis hensynet til sagens opklaring eller tredjemand undtagelsesvis påkræver det, kan disse regler om aktindsigt fraviges.

Retsplejelovens regler om vederlag til offentlige og valgte forsvarer finder tilsvarende anvendelse, dvs. at vederlaget fastsættes efter straffesagens afslutning af den ret, der har foretaget beskikkelsen, og betales forlods af statskassen (Told Skat).

Den pågældende skal erstatte det offentliges udgifter til sagens behandling i samme omfang, som en sigtet skal erstatte sådanne udgifter efter retsplejelovens regler, dvs. at hvis den pågældende findes skyldig, skal han betale omkostningerne.

Ved bekendtgørelse nr. 976 af 2. december 1994 har skatteministeren fastsat regler om vejledning om forsvarerbeskikkelse under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag. Det fremgår heraf, at vejledning om adgangen til at begære en forsvarer beskikket skal gives i forbindelse med, at myndigheden begynder forhandlingen med den pågældende om spørgsmålet om strafansvar. Vejledningen skal gives skriftligt og skal indeholde en orientering om den beskikkede forsvarers beføjelser.

J.5 Forældelse af strafansvar

Reglerne om forældelse af strafansvar findes i straffelovens kapitel 11.Efter reglerne i straffelovens § 92 straffes en lovovertrædelse ikke, når der er indtrådt forældelse efter straffelovens §§ 93 og 94.

Forældelsesfristen efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, er 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen, eller når straffen for overtrædelsen ikke vil overstige bøde.

Dette betyder vedrørende overtrædelse af lønsumsafgiftslovens ordensbestemmelser, at forældelsesfristen for disse er 2 år.

Vedrørende sager om unddragelse af lønsumsafgift er forældelsesfristen i intet tilfælde mindre end 5 år, jf. straffelovens § 93, stk. 2, 2. pkt., der omhandler strafansvar for overtrædelser, hvorved nogen unddrager sig betaling af told og afgifter til det offentlige, eller som er egnede til at medføre, at nogen uberettiget fritages for betaling af sådanne beløb.

Straffelovens § 93, stk. 4, fastslår, at hvis nogen ved samme handling har begået flere lovovertrædelser, for hvilke der efter stk. 1-3 gælder forskellige forældelsesfrister, skal den længste af disse frister anvendes med hensyn til samtlige overtrædelser.

Efter straffelovens § 94, stk. 1, regnes forældelsesfristen fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.

Dette betyder, at for handlingsforbrydelser begynder forældelsesfristen den dag, da den strafbare handling foretages.

For undladelsesforbrydelser begynder forældelsesfristen den dag, da den strafbare undladelse ophører. Hvis den strafbare undladelse aldrig ophører, er en undladelsesforbrydelse i princippet uforældelig.

Efter straffelovens § 94, stk. 5, afbrydes forældelsesfristen ved ethvert rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen.

I de tilfælde, hvor told- og skattemyndighederne har kompetencen til at afslutte en sag, afbryder told- og skattemyndighedernes sigtelse af den pågældende forældelsesfristen, jf. straffelovens § 94, stk. 4, 3 pkt.

§ 10, stk. 2 Pligt til for arvingerne eller bobestyreren i et dødsbo at foretage angivelse efter § 6, stk. 2, eller § 6 a, stk. 2 for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen. Denne angivelse skal foretages senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer.

§ 14, stk. 2 Pligt til for virksomheden at være told- og skatteregionen behjælpelige ved eftersyn af virksomhedens lokaler.

§ 14, stk. 3 Pligt til efter anmodning fra told- og skatteregionen at indsende eller udlevere materiale til regionen.

§ 15, stk. 3, 2. pkt. Pligt til efter anmodning at give skattemyndighederne oplysninger, der er af betydning for kontrollen med opkrævede afgiftsbeløb, og som er indhentet i forbindelse med den skattemæssige kontrol.

§ 21, stk. 2 Pligt til i forbindelse med lønsumsafgiftslovens ikrafttræden den 1. juli 1990 at anmelde virksomheden til registrering senest den 1. juni 1990.

Endvidere er der bødestraf for den, der forsætligt eller groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed, uanset at virksomheden er nægtet registrering efter § 10a, stk. 1. Dette følger af § 18, stk. 1, nr. 3, som blev indsat ved lov nr. 461 af 31. maj 2000. Af lov nr. 461 § 6 følger det endvidere, at fra den 1. januar 2001 erstattes §10a i lønsumsafgiftsloven af § 11a i lov nr. 169 af 15. marts 2000 om opkrævning af skatter og afgifter mv.

Overtrædelse af fastsatte forskrifter - § 18, stk. 2

I forskrifter, der er udstedt i medfør af lønsumsafgiftsloven, kan der fastsættes bødestraf for den, der med forsæt eller ved grov uagtsomhed overtræder bestemmelserne i forskrifterne.

I § 10 i bekendtgørelsen har ministeren fastsat reglerne om bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder en række af bestemmelserne i bekendtgørelsen. Det drejer sig om følgende forhold

Lønsumsafgiftsvejledningen

Afsnit J Straffebestemmelser

J.1 Generelle bemærkninger

Forudsætningen for straf efter lønsumsafgiftsloven er, at straffelovens almindelige betingelser er opfyldt. Det gælder særligt strafbarhedsbetingelserne.

Straffebestemmelserne i lønsumsafgiftsloven er tæt forbundet med de øvrige straffebestemmelser i både skattelovgivningen, momsloven og andre afgiftslove, og hovedområdet er således, dels den forsætlige eller groft uagtsomme afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, og dels den forsætlige eller groft uagtsomme fortielse af oplysninger for afgiftskontrollen.

Den simpelt uagtsomme overtrædelse af loven er straffri.

J.2 Straffeområdet - § 18

Lønsumsafgiftslovens § 18 er formuleret som en generel straffebestemmelse og anvendes i tilfælde, hvor der inden for lovens område forsætligt eller groft uagtsomt er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller er fortiet oplysninger. Under bestemmelsen falder blandt andet unddragelse af lønsumsafgift som følge af urigtige angivelser, jf. § 18, stk. 1, nr. 1.

Der er bødestraf for at overtræde følgende forpligtigelser, der er omfattet af § 18, stk. 1, nr. 2

J.1 Generelle bemærkninger

J.2 Straffeområdet - § 18

J.3 Sanktioner

J.4 Processuelle regler - § 19

J.5 Forældelse af strafansvar