LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT C AFGIFTSGRUNDLAGET

Lønsumsafgiftsvejledningen

Afsnit C Afgiftsgrundlaget

Lønsumsafgiftslovens § 4 fastsætter afgiftsgrundlaget, det vil sige hvilket beløb, der skal lægges til grund ved beregningen af lønsumsafgift. Afgiftsgrundlaget afhænger af virksomhedens art og aktiviteter.

Der findes 4 metoder til beregning af lønsumsafgiften. Metoderne bliver omtalt nedenfor. For en nærmere beskrivelse henvises der til afsnit D og E.

Metoderne er

3,08 pct. af (lønsummen + 2,5 pct af 90. pct af lønsummen).

5,08 pct. af (lønsummen + 4,5 pct af 90. pct af lønsummen).

2,5 pct. af værdien af virksomhedens avissalg.

3,08 pct. af lønsummen +/- virksomhedens over-/underskud.

C.1 Lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2

I henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, skal følgende virksomheder

Virksomheder inden for den finansielle sektor, jf. § 4, stk. 2, nr. 1.

Lotterier, Tipstjenesten og lign., jf. § 4, stk. 2, nr. 2.

Turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed, jf. § 4, stk. 2, nr. 3.

Organisationer, fonde, foreninger m.fl., jf. § 4, stk. 2, nr. 4.

opgøre afgiftsgrundlaget som virksomhedens lønsum med tillæg af 90 pct. Selve afgiftssatsen varierer dog afhængig af opgørelsesmetoden.

Begrebet lønsum er beskrevet nærmere i afsnit D.1.

C.1.1 Den finansielle sektor - § 4, stk. 2, nr. 1 (metode 2)

Den finansielle sektor omfatter virksomheder med aktiviteter som nævnt i. momslovens § 13, stk. 1, nr. 10 og nr. 11.

Provision

Den formidlings-/stiftelsesprovision, som en bilforhandler, radio/TV-forhandler, møbelforretning m.fl. modtager fra et finansieringsselskab, er momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. Virksomheder med disse aktiviteter er dermed omfattet af lønsumsafgiftspligten. Lønsumsafgift i forbindelse med sådan formidlingsvirksomhed beregnes i henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, (lønsummen +/- over-/underskud, metode 4), når der ikke er tale om virksomhed inden for den finansielle sektor, se afsnit C.3.

C.1.1.1 Afgrænsning af virksomheder inden for den finansielle sektor

Den finansielle sektor omfatter som udgangspunkt alle virksomheder, der leverer finansielle ydelser mod vederlag. Finansielle ydelser er aktiviteter vedrørende

forsikring,

ind- og udlån,

kreditformidling,

pensionsopsparing,

investeringsforvaltning,

betalingsformidling samt

handel med værdipapirer og valuta, herunder handel med finansielle kontrakter, f.eks. futures (terminskontrakter) og optioner (købs- og salgsretter).

Den finansielle sektor omfatter virksomheder som

forsikringsvirksomhed, herunder forsikringsmæglere

banker,

sparekasser,

andelskasser,

realkreditinstitutter,

pensionskasser,

børsmæglerselskaber,

pantebrevshandlere,

vekselerere,

finansieringsfonde,

investeringsforeninger og -selskaber samt

andre virksomheder med finansielle aktiviteter.

Virksomheder inden for den finansielle sektor omfatter imidlertid kun virksomheder, hvor salget af finansielle ydelser udgør en væsentlig del af virksomhedens samlede omsætning. Virksomheder med finansielle biaktiviteter anses ikke som virksomheder inden for den finansielle sektor i lønsumsafgiftslovens henseende.

I cirkulære nr. 186 af 29. oktober 1992 om afgift af lønsum m.v. har skatteministeren fastsat retningslinier for afgrænsningen af virksomheder inden for den finansielle sektor.

Af dette cirkulære fremgår, at der i tvivlstilfælde lægges afgørende vægt på virksomhedens hovedaktivitet, men det har også betydning, hvor stor en andel af den samlede omsætning, der stammer fra finansiel virksomhed, ligesom der lægges vægt på, om virksomheden over for offentligheden karakteriserer sig som en finansiel virksomhed.

Er indtægterne fra finansiel virksomhed over 50 pct. af den samlede omsætning, anses virksomheden normalt for finansiel.

Ved opgørelse af den finansielle omsætning og den samlede omsætning medregnes ikke indtægter fra passiv kapitalanbringelse. Som eksempler på sådanne indtægter, kan nævnes renteindtægter fra indestående i pengeinstitutter, udbytter, kursavancer, obligationer, aktier og pantebreve, samt renteindtægter fra købe- og afbetalingskontrakter, som er indgået som følge af virksomhedens salg af varer og momspligtige ydelser (egenproduktion). Endvidere anses enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber, eller mellem søsterselskaber normalt ikke for at være salg af finansiel tjenesteydelse.

C.1.1.2 Virksomheder med både momspligtige og momsfrie aktiviteter

Virksomheder, som både har momspligtige aktiviteter og momsfrit salg af finansielle ydelser, skal foretage en konkret vurdering af, om virksomheden skal betragtes som en finansiel virksomhed i relation til lønsumsafgiftsloven.

Ved vurderingen af, om salget af de finansielle ydelser har en sådan karakter og et sådant omfang, at virksomheden skal betragtes som en finansiel virksomhed, lægges der afgørende vægt på, om den finansielle aktivitet kan anses som virksomhedens hovedaktivitet.

I overvejelserne indgår størrelsen af virksomhedens fradragsret for indgående moms af fællesomkostninger. Virksomheder, der ud over det momsfri salg har momspligtige aktiviteter, vil have delvis fradragsret for indgående moms af fællesomkostninger. Den delvise fradragsret beregnes på grundlag af det momspligtige salgs andel af virksomhedens samlede omsætning.

Derudover kan det indgå i vurderingen, om virksomheden over for offentligheden fremtræder som finansiel virksomhed.

Udgør virksomhedens momspligtige salg mindre end halvdelen af den samlede omsætning, og fradragsretten som følge af virksomhedens momsfrie finansielle aktiviteter derfor er under 50 pct., vil virksomheden almindeligvis være omfattet af lovens § 4, stk. 2, nr. 1, som en finansiel virksomhed (metode 2).

Anses virksomheden derimod for at være en ikke-finansiel virksomhed, idet fradragsretten overstiger 50 pct., vil virksomheden være omfattet af lovens § 4, stk. 1. Afgiftsgrundlaget er således virksomhedens lønsum +/- over-/underskud (metode 4).

Finansielle indtægter hidrørende fra forskellige former for passiv kapitalanbringelse betragtes ikke som vederlag for salg af finansielle tjenesteydelser og begrænser således ikke fradragsretten. Som eksempler på sådanne indtægter kan nævnes visse renteindtægter - f.eks. fra indestående i pengeinstitutter -, udbytter, kursavancer, obligationer, aktier og pantebreve samt renteindtægter fra købe- og afbetalingskontrakter, som er indgået som følge af virksomhedens salg af varer og momspligtige ydelser (egenproduktion). Endvidere anses enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber eller mellem søsterselskaber normalt ikke for at være salg af en finansiel tjenesteydelse.

Eksempel

Et leasingselskab har foruden leasingindtægter, renteindtægter som følge af udlånsvirksomhed på grundlag af kontrakter, der er oprettet af og tiltransporteret fra en autoforhandler. Endvidere har selskabet renteindtægter og kursavancer fra overskudslikviditet (passiv kapitalanbringelse).

De finansielle indtægter fra fremmede fordringer vil medføre en begrænsning af momsfradragsretten. Bliver fradragsretten som følge af finansieringsvirksomheden på under 50 pct., betragtes virksomheden som en finansiel virksomhed. Beregningsgrundlaget er den del af lønsummen, der kan henføres til den finansielle virksomhed. Er fradragsretten derimod over 50 pct., betragtes virksomheden ikke som finansiel virksomhed. Beregningsgrundlaget er den del af lønsummen med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af virksomheden, der kan henføres til denne aktivitet.

Beregning af fradragsprocenten

Leasingselskabet har en samlet årlig omsætning på 8,3 mio. kr. bestående af

leasingindtægter (momspligtige ydelser) 5,0 mio. kr.

renteindtægter fra salg af finansielle ydelser 3,0 mio. kr.

renteindtægter og kursavancer fra overskudslikviditet 0,3 mio. kr.

Selskabet skal ikke medregne renteindtægter og kursavancer fra overskudslikviditeten ved opgørelsen af den omsætning, der anvendes ved beregningen af den delvise fradragsret.

Fradragsprocenten bliver

5.000.000 (a) x 100

------------------------------- = 62,5 pct. ~ 63 pct.

8.000.000 (a + b)

Selskabet i eksemplet vil altså ikke blive betragtet som en finansiel virksomhed, og skal derfor betale lønsumsafgift af den del af lønsummen med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan henføres til denne aktivitet, jf. lovens § 4, stk. 1, samt § 5, stk. 1 (metode 4). Se endvidere afsnittene C.3 og E.1.4.

Fremkommer der ved beregning af fradragsprocenten decimaler, oprundes fradragsprocenten til nærmeste hele tal.

C.1.1.3 Virksomheder med momsfrie aktiviteter udover salg af finansielle ydelser

For virksomheder, som ud over salg af finansielle ydelser har andre ikke-momspligtige aktiviteter, foretages en konkret vurdering af, om virksomheden skal betragtes som finansiel virksomhed i relation til lønsumsafgiftsloven.

I disse tilfælde skal salget af finansielle ydelser ligeledes udgøre en væsentlig del af virksomhedens samlede omsætning, før virksomheden kan betragtes som en finansiel virksomhed.

Ved vurderingen lægges der vægt på, hvor stor en andel af den samlede omsætning, der hidrører fra finansiel virksomhed. Er denne over 50 pct. af den samlede omsætning, betragtes virksomheden almindeligvis som en finansiel virksomhed, jf. ovenstående afsnit.

Betragtes virksomheden som en finansiel virksomhed, skal virksomheden ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget foretage en sektoropdeling i henhold til lovens § 4, stk. 4, 2. pkt. Virksomheden skal svare afgift af den finansielle del af virksomheden efter lovens § 4, stk. 2, nr. 1 (metode 2) og af den øvrige del af virksomheden efter lovens § 4, stk. 1, (metode 4).

C.1.2 Lotterier, Tipstjenesten og lign. - § 4, stk. 2, nr. 2 (metode 1)

Lotterivirksomheder, Tipstjenesten og lign. virksomheder skal opgøre afgiftsgrundlaget på grundlag af lønsummen med tillæg af 90 pct.

Tipsforhandlere, detailhandlere m.fl., hvis virksomhed er momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 12, og som sælger lotterisedler og lign. skal ikke selvstændigt betale lønsumsafgift.

C.1.3 Turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed - § 4, stk. 2, nr. 3 (metode 1)

Afgiftsgrundlaget for turistkontores oplysnings- og informationsvirksomhed er lønsummen med tillæg af 90 pct.

Rejsebureauer, der ellers er omfattet af den samme fritagelsesbestemmelse i momsloven som turistkontorer, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, skal ikke anvende dette afgiftsgrundlag til opgørelse af lønsumsafgiften. Disse virksomheder er i stedet omfattet af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1 (metode 4), se afsnit C.3.

C.1.4 Organisationer, fonde, foreninger m.fl. - § 4, stk. 2, nr. 4 (metode 1)

Virksomheder, som er organiseret i de nedenfor nævnte virksomhedsformer, skal, jf. § 4, stk. 2, nr. 4 og § 5, stk. 3 som udgangspunkt opgøre afgiftsgrundlaget som lønsummen med tillæg af 90 pct (metode 1)., uanset hvilke aktiviteter de udfører, medmindre hovedaktiviteten er finansiel. Det gælder bl.a.

organisationer

fonde

foreninger

almennyttige boligselskaber

loger

selvejende institutioner mv.

Virksomhed kan være f.eks. museer, undervisningsvirksomhed, og alle former for foreninger, herunder fagforeninger.

Det er uden betydning, om virksomheden drives kommercielt. Momsnævnet har således fastslået, at en fond, der driver et museum, skal opgøre afgiftsgrundlaget som lønsummen med tillæg af 90 pct., jf. TfS 1997, 373.

En forening, der driver rejsebureauvirksomhed, skal således opgøre afgiftsgrundlaget i henhold til § 4, stk. 2, nr. 4 (metode 1) og ikke efter § 4, stk. 1 (metode 4), som omfatter rejsebureauvirksomhed.

Virksomheder inden for den finansielle sektor, f.eks. et forsikringsselskab eller en bank, der drives i foreningsform, er ikke omfattet af denne bestemmelse, men skal opgøres afgiftsgrundlaget efter lovens § 4, stk. 2, nr. 1, som finansiel virksomhed.

Låneforening

En låneforening, der havde til formål gennem afdelinger, finansieret af forskellige institutioner, at yde lån til dens medlemme, blev anset som lønsumsafgiftspligtig. Medlemmerne betalte et månedligt kontingent som bidrag til foreningens administration. Momsnævnet traf afgørelse om at låneforeningen var lønsumsafgiftspligtig, idet alle virksomheder uanset organisationsform inden for den finansielle sektor er omfattet af pligten til at betale lønsumsafgift, jf. TfS 1991, 200.

C.2 Avissalg - § 4, stk. 5 (metode 3)

Afgiftsgrundlaget for virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, er værdien af virksomhedens salg af aviser.

Til værdien skal medregnes såvel den indenlandske som den udenlandske omsætning, jf. TfS 1998, 660.

Ved afgørelse af om en publikation kan anses for en avis i momslovens forstand, henvises der til reglerne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 14.

C.3 Lønsum +/- over-/underskud - § 4, stk. 1 (metode 4)

Efter denne bestemmelse er afgiftsgrundlaget virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed (med visse reguleringer).

Årets samlede afgiftstilsvar kan ikke blive negativt, selv om virksomhedens underskud er større end lønsummen.

De virksomheder, der skal anvende dette grundlag, er virksomheder, der ikke er nævnt i lovens § 4, stk. 2 (se afsnit C.1) og stk. 5 (se afsnit C.2). Det kan f.eks. være følgende virksomheder, når de ikke drives i de organisationsformer, der er nævnt i § 4, stk. 2, nr. 4 (se afsnit C.1.4)

læger

tandlæger, tandteknikere og dentallaboratorier

fysioterapeuter, kiropraktorer, akupunktører, ergoterapeuter, psykologer, psykoanalytikere, samt andre, der udfører sundhedspleje, herunder private klinikker og sanatorier

kulturelle virksomheder

virksomheder, der udfører administration af fast ejendom, f.eks. advokater

private skoler og kurser

rejsebureauer

virksomheder, der udfører persontransport her i landet, såsom taxavognmænd og vognmænd med rutekørsel

Provision

Den formidlings-/stiftelsesprovision, som en bilforhandler, radio- og TV-forhandler, møbelforretning m.fl. modtager fra et finansieringsselskab, er momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. Virksomheder med disse aktiviteter er dermed lønsumsafgiftspligtige.

Lønsumsafgift i forbindelse med sådan finansieringsvirksomhed beregnes i henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, (metode 4) for så vidt der ikke er tale om virksomhed inden for den finansielle sektor. Lønsumsafgiften opgøres således på grundlag af lønsummen med tillæg eller fradrag af virksomhedens over-/underskud, for den del, der relaterer sig til provisionen.

C.3.1 Opgørelse af over-/underskud

Virksomhedens overskud eller underskud skal opgøres efter reglerne for opgørelse af skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til konjukturudligning efter virksomhedsskattelovens § 22b, jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, 2. pkt.

Reguleringer

Til dette overskud eller underskud tillægges renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld. Herefter fratrækkes de rente- og udbytteindtægter samt kursgevinster på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af virksomhedens over- eller underskud, jf. § 4, stk. 1, 3. pkt.

Goodwill

Spørgsmålet om hvorvidt goodwill skal medregnes i afgiftsgrundlaget efter lovens § 4, kan eksempelvis opstå når en virksomhed afhændes og der er fortjeneste eller tab ved salg af goodwill.

Goodwill har i tidens løb været både skattepligtigt og skattefrit. I forbindelse med den nye afskrivningslov, lov nr. 433 af 26. juni 1998, blev bestemmelserne om goodwill i ligningsloven ophævet. Alle bestemmelser om goodwill findes herefter i afskrivningslovens § 40, stk. 1 og stk. 6.

Goodwill skal medregnes i afgiftsgrundlaget ved beregningen af lønsumsafgiften i det omfang, goodwillen skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Medarbejdende ægtefælle

Grundlaget for henlæggelse til konjunkturudligning opgøres før overførsel af en del af overskuddet til beskatning hos en medarbejdende ægtefælle. I henlæggelsesåret fragår henlæggelser til konjunkturudligning således ved opgørelsen af det overskud, der ligger til grund for beregning af den del af overskuddet, der kan overføres til en medarbejdende ægtefælle. I det indkomstår, hvor henlæggelserne indtægtsføres, medregnes de i beregningsgrundlaget for overførsel til medarbejdende ægtefælle, jf. TfS 1994, 541.

Dette betyder, at overskuddet til medarbejdende ægtefælle skal indgå i beregningsgrundlaget for lønsumsafgiften.

Udenlandsk omsætning

Til virksomhedens overskud eller underskud opgjort som anført medregnes ikke overskud eller underskud, som hidrører fra virksomhed i udlandet, jf. § 4, stk. 1, sidste pkt.

Lønsumsafgift og administrations- godtgørelse

Acontobetalingerne og den endelige årsregulering af lønsumsafgiften skal ikke anses som en driftsudgift ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst til brug for beregningen af lønsumsafgiften, idet det er en forudsætning for beregningen af afgiften, at afgiften holdes uden for selve beregningsgrundlaget, jf. TfS 1995, 443.

Administrationsgodtgørelse (lov nr. 893 af 21. december 1991, som er ophævet med virkning fra og med indkomståret 2001) skal heller ikke indgå i beregningen, idet godtgørelsen først beregnes efter opgørelse af lønsumsafgiften, og derved i sagens natur ikke er endelig kendt ved beregningen, jf. TfS 1995, 443.

Indgår lønsumsafgiften og administrationsgodtgørelsen i det opgjorte overskud/underskud, skal der således reguleres herfor, forinden lønsumsafgiften beregnes.

C.4 Sektoropdeling - § 4, stk. 4

Virksomheder, der både udøver lønsumsafgiftspligtige aktiviteter - bortset fra avissalg - og andre aktiviteter, skal foretage en fordeling af virksomhedens lønsum samt over- eller underskud, der vedrører henholdsvis den lønsumsafgiftspligtige del af virksomheden og den øvrige del af virksomheden. Virksomheden opdeles derved i sektorer. Bestemmelsen sikrer, at virksomheden kun betaler lønsumsafgift af den lønsumsafgiftspligtige del af aktiviteterne.

For virksomheder, som både skal opgøre afgiftsgrundlaget på grundlag af lønsummen med tillæg af 90 pct. og på grundlag af lønsummen +/- over-/underskud, skal der foretages en tilsvarende fordeling.

Skatteministeren har i medfør af en bemyndigelse i loven, jf. § 4, stk. 4, fastsat nærmere regler for sektoropdelingen i bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 4.

C.4.1 Momspligtige og lønsumsafgiftspligtige aktiviteter - bek. § 4

C.4.1.1 Afgiftsgrundlaget er lønsummen med tillæg af 90 pct - bek. §4, stk. 2

Afgiftsgrundlaget for de virksomheder, der skal opgøre afgiftsgrundlaget som lønsummen med tillæg af 90 pct., beregnes af den del af virksomhedens lønsum, der vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden.

Har virksomheden ansatte, der både udøver aktiviteter i den lønsumsafgiftspligtige del af virksomheden og andre aktiviteter, skal der ske en fordeling af den ansattes lønsum på grundlag af det faktisk anvendte tidsforbrug i henholdsvis den afgiftspligtige del af virksomheden og den øvrige del af virksomheden.

Kan virksomheden ikke foretage en faktisk opgørelse af tidsforbruget, skal virksomheden til afgiftsgrundlaget medregne den del af lønsummen, der skønsmæssigt vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden. Om den skønsmæssige vurdering se afsnit C.4.1.3.

C.4.1.2 Afgiftsgrundlaget er lønsummen +/- over-/underskud - bek. § 4, stk. 3

Afgiftsgrundlaget for virksomheder, der skal opgøre afgiftsgrundlaget på grundlag af lønsummen +/- over-/underskud, er den del af virksomhedens lønsum med tillæg af virksomhedens overskud eller med fradrag af virksomhedens underskud, der vedrører den lønsumsafgiftspligtige del af virksomheden.

Virksomhedens lønsum opgøres på den i afsnit C.4.1.1 nævnte måde.

Den del af virksomhedens overskud eller underskud, der skal medregnes til afgiftsgrundlaget, opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Fører virksomheden ikke et særskilt sektorregnskab for den afgiftspligtige del af virksomheden, eller kan virksomhedens regnskaber i øvrigt ikke tilrettelægges på en sådan måde, at fordelingen af virksomhedens overskud eller underskud fremgår af regnskabet, skal virksomheden til afgiftsgrundlaget medregne den del af overskuddet eller underskuddet, der skønsmæssigt vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden. Om den skønsmæssige vurdering se afsnit C.4.1.3.

Rejsebureauagenter

Persontransport direkte til og fra udlandet er som nævnt under afsnit B.1.4.3 fritaget for lønsumsafgiftspligten efter lovens § 1, stk. 2, nr. 3.

Det betyder bl.a., at rejsebureauagenter, der sælger rejser på provisionsbasis, ikke skal medregne den del af provisionsindtægten, der vedrører afgiftsfri persontransport, til afgiftsgrundlaget, jf. TfS 1990, 519.

For sådanne indtægter kan rejsebureauagenter ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget bruge en af rejsearrangøren (turoperatøren) oplyst procentfordeling for henholdsvis afgiftspligtige og afgiftsfrie transportydelser. Det gælder dog kun, når rejsearrangørens fortjeneste indgår i den billetpris, der afregnes med agenten, og den billetpris, der reelt afregnes til flyselskaber eller anden transportør - dvs. det salg, der er fritaget for afgift - ikke kan udledes af fakturaen, og det ikke er muligt at udarbejde specifikationer, som gør det muligt at kontrollere fordelingen mellem afgiftspligtige og afgiftsfrie provisioner vedrørende persontransport.

Told- og Skattestyrelsen har tilladt (TfS 1990, 519), at rejsebureauagenter, der handler på provisionsbasis, principielt skal opgøre salget som værdien af de modtagne provisioner. Afgiftsfri provisioner vedrørende persontransport direkte til og fra udlandet skal ikke medregnes ved opgørelsen af salget, hvis de specificeres i regnskabet. En procentvis opdeling af provisionerne anses ikke for at være en tilstrækkelig specifikation, idet det ikke er muligt at kontrollere de enkelte provisionsafregninger. Styrelsen har dog tilladt, at agenterne fordeler afgiftspligtige og afgiftsfrie provisioner på grundlag af rejsearrangørernes oplysninger.

Tilladelsen er givet under forudsætning af, at

rejsearrangørerne for hver agent fører regnskab med udstedte fakturaer samt de til et rejsearrangement indkøbte produkter. De indkøbte produkter opdeles i afgiftspligtige og afgiftsfrie produkter,

rejsearrangørerne periodisk, (dog som minimum ved udløbet af et kvartal) for hver agent laver en opgørelse over fordelingen af afgiftspligtige og afgiftsfrie provisioner, og

rejsearrangørerne periodisk (dog som minimum ved udløbet af et kvartal) sender en opgørelse til agenten. Opgørelsen skal indeholde oplysninger om opgørelsesperioden, reference til fakturanumre, som er medtaget i opgørelsen, samt størrelsen af afgiftspligtige og afgiftsfrie provisioner.

C.4.1.3 Skønsmæssig fordeling - bek. § 4, stk. 4

Ved vurderingen af, om den skønsmæssige fordeling af virksomhedens lønsum og overskud eller underskud er foretaget på rimelig måde, vil en fordeling, der svarer til forholdet mellem omsætningen i den afgiftspligtige del af virksomheden og virksomhedens samlede omsætning i det pågældende indkomstår, som udgangspunkt blive lagt til grund.

Afviger virksomhedens skøn fra denne fordeling efter omsætning og kan virksomheden ikke på anden måde sandsynliggøre den foretagne fordeling, kan told- og skatteregionen pålægge virksomheden at føre et særskilt sektorregnskab for den lønsumsafgiftspligtige del af virksomheden.

C.4.2 Forskellige lønsumsafgiftspligtige aktiviteter - bek. § 4, stk. 5

Virksomheder, der både skal opgøre afgiftsgrundlaget som lønsummen med tillæg af 90 pct. (§ 4, stk. 2) og lønsummen +/- over-/underskud (§ 4, stk. 1) skal opgøre afgiftsgrundlaget på grundlag af en tilsvarende fordeling som ovenfor efter afsnit C.4.1.

Denne situation kan eksempelvis forekomme, når en virksomhed både udøver finansielle aktiviteter, hvor de finansielle ydelser er af et sådant omfang, at virksomheden for denne del skal benytte afgiftsgrundlaget i lovens § 4, stk. 2, nr. 1 (metode 2), og momsfri kursusvirksomhed, hvor aktiviteterne er omfattet af lovens § 4, stk. 1 (metode 4).

C.1 Lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2

C.2 Avissalg - § 4, stk. 5 (metode 3)

C.3 Lønsum +/- over-/underskud - § 4, stk. 1 (metode 4)

C.4 Sektoropdeling - § 4, stk. 4