BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 2000 G. SKATTEBEREGNING
Statutory Text (2 Articles)
Beskatning af pensionsafkast for år 2000
G. Skatteberegning
Generelt
Skatteberegningen er efterfølgende i forhold til de i afsnit A-F behandlede emner, og er derfor indholdsmæssigt også placeret således. (Se dog om de særlige regler i PAL § 9, stk. 4 om nedslag for datterselskabers selskabsskat oven for i afsnit C.4)
Før selve skatteberegningen kan foretages, skal beskatningsgrundlagene, som defineret i lovens kapitel 2 og 3 gøres op efter de periodiseringsprincipper og nedsættelsesregler, der fremgår af lovens kapitel 5.
Årets skat opgøres, som 26 pct., henholdsvis 5 pct. af de herefter opgjorte beregningsgrundlag.
Såfremt den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 eller kapitel 3 bliver negativt, beregnes en negativ skat med 26 pct. henholdsvis 5 pct., jf. PAL § 18, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt.
Den negative 26 pct.-skat overføres til fradrag i indkomstårets positive 5 pct.-skat. Tilsvarende fradrages negativ 5 pct.-skat i indkomstårets positive 26 pct.-skat. Resterende negativ 26 pct.-skat henholdsvis 5 pct.-skat fremføres til efterfølgende år til fradrag i årets PAL-skatter.
Henstår der ved udgangen af indkomståret 1999 uudnyttet negativ realrenteafgift eller negativ 5 pct.-afgift efter RAL, kan disse ligeledes fremføres til modregning i årets PAL-skatter.
Se herom neden for afsnit G.1 vedrørende 26 pct.-skat og nedenfor afsnit G.2 vedrørende 5 pct.-skat.
Skattepligtige institutioner
For de efter PAL § 1, stk. 1, skattepligtige institutioner foretages opgørelsen af beskatningsgrundlagene og beregning af skatten institution for institution.
Skattepligtige pensions-
kontohavere
For de efter § 1, stk. 2, skattepligtige indehavere af
kapitalpensionskonti, jf. PBL §§ 12 og 13,
ratepensionskonti, jf. PBL § 11 A,
selvpensioneringskonti, jf. PBL § 51,
indekskonti, jf. PBL § 15, og
konti efter PBL § 42.
foretages opgørelsen af beskatningsgrundlagene og beregningen af skatten særskilt for hver af de ovennævnte opsparingsformer og således, at opgørelsen og beregningen foretages samlet for kontohaverens samtlige konti af den pågældende type i det enkelte pengeinstitut. Det er dermed uden betydning, om pensionsordningen er opdelt på flere aftaler, konti eller individuelle depoter.
Dette har i relation til opgørelsen af beskatningsgrundlagene og beregningen af skatten betydning for
overgangsfradrag efter PAL § 7, stk. 7,
modregning efter PAL § 18,
nedsættelse efter PAL § 19.
Det påhviler pengeinstituttet, hvori opsparingen foretages, at opgøre og indbetale skatten, jf. PAL §§ 21 og 23. Se herom nedenfor afsnit I.
G.1 Opgørelse af årets 26 pct.-skat
Årets skat efter kapitel 2 opgøres som 26 pct. af det efter reglerne i kapitel 5 opgjorte beskatningsgrundlag.
G.1.1 Modregning af årets skat
Modregning af årets negative 5 pct.-skat
Er der for indkomståret beregnet en negativ 5 pct.-skat, overføres denne til modregning i indkomstårets 26 pct.-skat, jf. PAL § 18, stk. 2.
G.1.2 Modregning af tidligere års skatter og afgifter
Modregning af negativ PAL-skat fra tidligere år
Resterer der negativ 5 pct.-skat eller 26 pct.-skat fra tidligere år, modregnes denne i årets 26 pct.-skat - reduceret med eventuel negativ 5 pct.-skat for indkomståret.
Modregning skal ske i det tidligst mulige indkomstår. Negativ 26 pct.-skat modregnes før negativ 5 pct.-skat, jf. PAL § 18, stk. 1 og 2.
Uudnyttet negativ skat kan fremføres uden tidsbegrænsning.
Modregning af negativ realrenteafgift
Negativ realrenteafgift, der henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 1999 kan fremføres til modregning i pensionsafkastskat for indkomståret 2000 og senere år. Modregning sker efter samme regler som efter PAL § 18 og således, at negativ realrenteafgift behandles som negativ 26 pct.-skat.
Uudnyttet negativ afgift efter RAL fradrages før fradrag for negativ skat efter PAL. Inden for det enkelte år skal der dog ske modregning af negativ og positiv skat efter PAL, før fradrag for uudnyttet negativ afgift efter RAL, jf. PAL § 39.
Uudnyttet negativ realrenteafgift kan fremføres uden tidsbegrænsning. 5 års-grænsen for fremførsel af negativ afgift efter RAL § 9, vil dermed ikke være en hindring for ubegrænset fremførsel af negativ realrenteafgift for afgiftsårene 1995-1999. Negativ afgift for afgiftsåret 1994 skulle derimod senest være modregnet i afgiftsåret 1999.
Modregning af negativ afgift af aktier m.v.
Negativ 5 pct.-afgift efter RAL, der henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 1999 kan fremføres til modregning i pensionsafkastskat for indkomståret 2000 og senere år.
Modregning sker efter samme regler som efter PAL § 18 og således, at negativ 5 pct.-afgift efter RAL behandles som negativ 5 pct. skat.
Uudnyttet negativ afgift efter RAL fradrages før fradrag for negativ skat efter PAL. Inden for det enkelte år skal der dog ske modregning af negativ og positiv skat efter PAL, før fradrag for uudnyttet afgift efter RAL, jf. PAL § 39.
Uudnyttet negativ afgift af aktier m.v. kan fremføres uden tidsbegrænsning. 5 års-grænsen for fremførsel af negativ afgift efter RAL § 11 a vil dermed ikke være til hinder for ubegrænset fremførsel af negativ afgift af aktieafkast m.v. for afgiftsårene 1998 og 1999.
G.1.3 Modregningsrækkefølge
Er der underskud fra flere år, skal disse udlignes i følgende rækkefølge og således, at et ældre underskud går forud for et nyere
Årets negative 5 pct.-skat
Negativ realrenteafgift fra tidligere år
Negativ afgift af aktier m.v. efter RAL
Negativ 26 pct.-skat fra tidligere år
Negativ 5 pct.-skat fra tidligere år
G.2 Opgørelse af årets 5 pct.-skat
Årets skat efter kapitel 3 opgøres, som 5 pct. af det efter reglerne i kapitel 5, opgjorte beskatningsgrundlag.
G.2.1 Modregning af årets skat
Modregning af årets negative 26 pct.-skat
Er der for indkomståret beregnet en negativ 26 pct.-skat, overføres denne til modregning i indkomstårets 5 pct.-skat, jf. PAL § 18, stk. 1.
G.2.2 Modregning af tidligere års skatter og afgifter
Modregning af negativ PAL-skat fra tidligere år
Resterer der negativ 5 pct.-skat eller 26 pct.-skat fra tidligere år, kan denne modregnes i årets 5 pct.-skat reduceret med eventuel negativ 26 pct.-skat for indkomståret. Modregning skal ske i det tidligst mulige indkomstår. Negativ 5 pct.-skat modregnes før negativ 26 pct.-skat, jf. PAL § 18, stk. 1 og 2.
Uudnyttet negativ skat kan fremføres uden tidsbegrænsning.
Modregning af negativ realrenteafgift
Negativ realrenteafgift, der henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 1999 kan fremføres til modregning i pensionsafkastskat for indkomståret 2000 og senere år.
Modregning sker efter samme regler som efter PAL § 18 og således, at negativ realrenteafgift behandles som negativ 26 pct.-skat.
Uudnyttet negativ afgift efter RAL fradrages før fradrag for negativ skat efter PAL. Inden for det enkelte år skal der dog ske modregning af negativ og positiv skat efter PAL, før fradrag for uudnyttet negativ afgift efter RAL, jf. PAL § 39.
Uudnyttet negativ realrenteafgift kan fremføres uden tidsbegrænsning. 5 års-grænsen for fremførsel af negativ afgift efter RAL § 9 vil dermed ikke være en hindring for ubegrænset fremførsel af negativ realrenteafgift for afgiftsårene 1995-1999. Negativ afgift for afgiftsåret 1994 skulle derimod senest være modregnet i afgiftsåret 1999.
Modregning af negativ afgift af aktier m.v.
Negativ 5 pct.-afgift efter RAL, der henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 1999 kan fremføres til modregning i pensionsafkastskat for indkomståret 2000 og senere år. Modregning sker efter samme regler som efter PAL § 18 og således, at negativ 5 pct.-afgift efter RAL behandles som negativ 5 pct. skat.
Uudnyttet negativ afgift efter RAL fradrages før fradrag for negativ skat efter PAL. Inden for det enkelte år skal der dog ske modregning af negativ og positiv skat efter PAL, før fradrag for uudnyttet afgift efter RAL, jf. PAL § 39.
Uudnyttet negativ afgift af aktier m.v. kan fremføres uden tidsbegrænsning. 5 års-grænsen for fremførsel af negativ afgift efter RAL § 11 a vil dermed ikke være til hinder for ubegrænset fremførsel af negativ afgift af aktieafkast m.v. for afgiftsårene 1998 og 1999, jf. PAL § 39.
G.2.3 Modregningsrækkefølge
Er der underskud fra flere år, skal disse udlignes i følgende rækkefølge og således, at et ældre underskud går forud for et nyere
Årets negative 26 pct.-skat
Negativ afgift af aktier m.v. efter RAL
Negativ realrenteafgift fra tidligere år
Negativ 5 pct.-skat fra tidligere år
Negativ 26 pct.-skat fra tidligere år
G.3 Udbetaling af negativ skat
Henstår der ved udgangen af det indkomstår, hvori skattepligten for en af de i PAL § 1, stk. 1, nævnte forsikringsselskaber, pensionskasser m.v. ophører, eller hvori en af de i PAL § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger ophører, en negativ skat der ikke kan udnyttes til modregning efter reglerne i PAL § 18, udbetales et til den negative skat svarende beløb til pensionsordningen eller til forsikringsselskabet, pensionskassen m.v.
Det udbetalte beløb kan dog ikke overstige den PAL-skat og den afgift efter RAL, der er betalt for de 5 indkomstår umiddelbart forud for det første af de år, for hvilke der foreligger uudnyttet negativ skat, jf. PAL § 25.
Eksempel
Realrenteafgift
Aktieafgift
26 pct.-skat
5 pct.-skat
Saldo
1994
5
0
(der er betalt 5 i afgift)
1995
-51
-51
1996
45
-6
1997
21
0
(der er betalt 15 i afgift)
1998
10
18
0
(der er betalt 28 i afgift)
1999
-2
3
0
(der er betalt 1 i afgift)
2000
-20
10
-10
Der sker ophør i 2000.
Ved udgangen af året henstår der -10 i uudnyttet negativ PAL-skat, der ikke kan anvendes til modregning efter reglerne i PAL § 18.
Det første af de år, for hvilke der foreligger uudnyttet negativ skat er 2000. I de 5 indkomstår/afgiftsår, der ligger umiddelbart forud for 2000, er der betalt i alt 1 + 28 + 15 = 44 i afgifter efter RAL og skatter efter PAL. Dette udgør den maksimale udbetaling efter PAL § 25.
I eksemplet kan der derfor fås udbetalt hele den uudnyttede PAL-skat på 10.
G.4 Nedsættelse for skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland
I det omfang pensionsmidlerne investeres i udenlandske aktiver, vil der forekomme dobbeltbeskatning af aktivernes afkast, dersom dette også undergives beskatning i udlandet.
PAL indeholder i § 19, en bestemmelse om lempelse i den danske PAL-skat for skat betalt til udlandet. Lempelse kan endvidere ske under påberåbelse af de af Danmark indgåede DBO'ere.
Der henvises til det nedenfor under afsnit H.1 anførte.
G.1 Opgørelse af årets 26 pct.-skat
G.2 Opgørelse af årets 5 pct.-skat
G.3 Udbetaling af negativ skat
G.4 Nedsættelse for skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland