BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 2000 D. OPGØRELSESPRINCIPPER

Beskatning af pensionsafkast for år 2000

D. Opgørelsesprincipper

I det følgende beskrives de opgørelsesprincipper, som de skattepligtige efter PAL § 1, stk. 1 og 2, skal lægge til grund ved opgørelsen af det PAL-skattepligtige afkast.

D.1 Indkomstår

Ifølge PAL § 10, består de skattepligtige beskatningsgrundlag efter respektiv kapitel 2 og 3, af det formueafkast, som den skattepligtige har erhvervet ret til i indkomståret.

Normalt vil et indkomstår i skatteretlig forstand være lig med det tilsvarende kalenderår.

I PAL § 10, arbejdes imidlertid med to forskellige indkomstårsbegreber

Et indkomstår, som følger kalenderåret, og

et indkomstår, som er forskudt i forhold til kalenderåret.

Som udgangspunkt omfatter indkomståret efter PAL en periode på 12 måneder eller 365 dage (i skudår 366 dage). Dette gælder dog ikke i det indkomstår, hvor skattepligten indtræder og det indkomstår, hvor skattepligten ophører.

I disse tilfælde opgøres indkomståret i forhold til den periode inden for det pågældende kalenderår, hvori skattepligten har bestået i.

Indkomstårets begyndelse skal i relation til skattepligtens indtræden, derfor anses for den dato, hvor den skattepligtiges pligt til at svare skat efter PAL indtræder og for aktivers vedkommende den dato. hvor det pågældende aktivs skattepligt efter PAL indtræder.

Tilsvarende skal indkomstårets udgang i relation til skattepligtens ophør anses for den dato, hvor enten den skattepligtiges pligt til at svare skat efter PAL ophører, og for aktivers vedkommende den dato, hvor det pågældende aktivs skattepligt efter PAL ophører.

D.1.1 Institutioners indkomstår

De skattepligtige efter PAL § 1, stk. 1, også kaldet de skattepligtige institutioner, har et indkomstår, der følger kalenderåret, jf. PAL § 10.

Beskatningsgrundlagene efter kapitel 2 og 3 omfatter derfor det formueafkast, der er erhvervet ret til i perioden 1. januar - 31. december i indkomståret. Det vil for indkomståret 2000 sige det afkast, der er erhvervet ret til i perioden 1. januar - 31. december 2000.

Skattepligtens indtræden

Ved indtræden af skattepligten efter PAL § 1, stk. 1, omfatter beskatningsgrundlagene i det første indkomstår, det formueafkast, der er erhvervet ret til i perioden fra tidspunktet for skattepligtens indtræden til og med den 31. december i indkomståret.

Eksempel

Indtræder skattepligten for et livsforsikringsselskab den 1. april 2000, opgøres beskatningsgrundlagene efter kapitel 2 og 3 i indkomståret 2000 på grundlag af det skattepligtige formueafkast, der er erhvervet ret til i perioden 1. april - 31. december 2000.

Skattepligtens ophør

Tilsvarende ved ophør af skattepligten efter PAL § 1, stk. 1, omfatter beskatningsgrundlagene i det sidste indkomstår det formueafkast, der er erhvervet ret til i perioden fra 1. januar til tidspunktet for skattepligtens ophør.

Eksempel

Ophører en pensionskasses skattepligt efter PAL § 1, stk. 1, den 1. september 2000, opgøres beskatningsgrundlagene efter kapitel 2 og 3 i indkomståret 2000 på grundlag af det skattepligtige formueafkast, der er erhvervet ret til i perioden 1. januar - 1. september 2000.

Om betingelserne for skattepligtens indtræden og ophør, se nærmere i afsnit A.4.

D.1.2 Pengeinstitutordningers indkomstår

Skattepligtige efter PAL § 1, stk. 2, dvs. pensionsopsparingskonti i pengeinstitutter, har et forskudt indkomstår, som starter allerede den 1. december i året forud for det tilsvarende kalenderår og slutter den 30. november i kalenderåret, jf. PAL § 10.

For disse skattepligtige omfatter indkomstårets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 og 3 det formueafkast, som der er erhvervet ret til i perioden fra 1. december det foregående kalenderår til 30. november i indkomståret.

For indkomståret 2000 vil beskatningsgrundlagene efter kapitel 2 og 3, således omfatte formueafkastet i perioden 1. december 1999 - 30. november 2000.

Skattepligtens indtræden

Ved indtræden af skattepligt efter PAL § 1, stk. 2, omfatter beskatningsgrundlagene i det første indkomstår det formueafkast, der er erhvervet ret til i perioden fra tidspunktet for kontoens oprettelse til og med 30. november i indkomståret.

Eksempel

Opretter en person en skattepligtig pensionsopsparingskonto den 1. august 2000, opgøres det skattepligtige afkast for indkomståret 2000, som det afkast der vedrører perioden 1. august - 30. november 2000.

Skattepligtens ophør

Ved ophør af skattepligten efter PAL § 1, stk. 2, omfatter beskatningsgrundlagene i det sidste indkomstår det formueafkast, der er erhvervet ret til i perioden fra 1. december i året før det pågældende kalenderår til tidspunktet for skattepligtens ophør i indkomståret.

Eksempel

Ophæves en skattepligtig pensionsopsparingskonto den 1. juli 2000, opgøres det skattepligtige afkast for indkomståret 2000 (ophørsåret), som det afkast der vedrører perioden fra 1. december 1999 til 1. juli 2000.

Om betingelserne for skattepligtens indtræden og ophør, se nærmere afsnit A.4.

D.1.3 Puljeordningers regnskabsår

Puljer i pengeinstitutter kan enten have et regnskabsår, der følger kalenderåret eller et regnskabsår, som løber fra 1. december til og med 30. november, jf. § 7, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 221 af 30. marts 2000 om visse regler i PAL.

For nyoprettede puljer omfatter regnskabsperioden tiden fra oprettelsen til og med førstkommende 30. november eller 31. december.

Ligningsrådet kan i særlige tilfælde tillade, at reglerne om regnskabsperiode fraviges.

D.2 Periodisering

Som nævnt i afsnit D.1.2 omfatter beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 og 3, for såvel de skattepligtige institutioner, som for de skattepligtige pensionsopsparingskonti det afkast der er erhvervet ret til i de respektive indkomstår, jf. afsnit D.1

D.2.1 Institutioner

Skattepligtige efter PAL § 1, stk. 1, skal som hovedprincip opgøre det skattepligtige formueafkast efter skattelovgivningens almindelige principper for retserhvervelse.

Dog skal de skattepligtige renteindtægter opgøres som de renter, der er påløbet i indkomståret, jf. PAL § 13, stk. 1, 1. pkt.

De skattepligtige institutioner skal således foretage fuld renteperiodisering i forhold til det respektive indkomstår. Dette gælder både, når indkomståret er lig med kalenderåret, dvs. omfatter perioden 1. januar - 31. december, og når indkomståret i tilfælde af indtræden og ophør af skattepligten efter PAL § 1, stk. 1, omfatter en periode, der er mindre en 365 dage.

D.2.2 Pensionsopsparingskonti

Skattepligtige efter PAL § 1, stk. 2, skal som udgangspunkt opgøre det skattepligtige formueafkast efter skattelovgivningens almindelige principper for retserhvervelse.

Renteindtægter

Disse skattepligtige skal dog opgøre indkomstårets renteindtægter som de renter, der forfalder til betaling i indkomståret, jf. PAL § 13, stk. 1, 2. pkt. Dette gælder for såvel renter af kontantkonti, herunder renter fra puljeordninger, som renter af obligationer, pantebreve og andre fordringer. Se nærmere herom i afsnit B.

Dette indebærer, at de skattepligtige renter efter PAL § 13, stk. 1, 2. pkt., for et givent indkomstår, omfatter de renter, der er forfaldet i indkomståret, dvs. i perioden fra 1. december året før det tilsvarende kalenderår til 30. november i kalenderåret.

Således vil de skattepligtige renter efter PAL § 13, stk. 1, 2. pkt., for indkomståret 2000 omfatte

renter af obligationer, som er forfaldet fra 1. december til 31. december 1999,

renter fra puljeordninger, der er forfaldet fra 1. december til 31. december 1999,

rentetilskrivningen på kontoen den 31. december 1999,

renter af obligationer, som er forfaldet fra 1. januar til 30. november 2000, og

renter fra puljeordninger, der er forfaldet fra 1. januar til 30. november 2000.

Undtagelse ved køb og salg

Forfaldsprincippet gælder ikke, når en skattepligtig efter PAL § 1, stk. 2, sælger eller køber obligationer. Efter § 8 i bekendtgørelse nr. 221 af 30. marts 2000 skal de skattepligtig efter PAL § 1, stk. 2, opgøre renter af obligationer i tilfælde af køb eller salg således

Salg, vedhængende kuponrenter

Sælges obligationerne med vedhængende kuponrenter, medregnes de påløbne renter fra sidste rentetermin indtil afviklingsdagen ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget i afviklingsåret.

Køb, vedhængende kuponrenter

Købes obligationerne med vedhængende kuponrenter - køber betaler sælger for at få den fulde rentekupon - fratrækkes de påløbne renter fra sidste rentetermin indtil afviklingsdagen ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget i afviklingsåret.

Da de købte obligationer befinder sig i den skattepligtiges beholdning ved den efterfølgende rentetermin, medregnes hele terminsrenten i dennes beskatningsgrundlag i det indkomstår, hvor renteterminen forfalder.

Salg, ikke-vedhængende kuponrenter

Omfatter salget ikke kuponrenter - sælger refunderer køber for at få den fulde rentekupon - fratrækkes de refunderede renter fra afviklingsdagen indtil den efterfølgende rentetermin i beskatningsgrundlaget i afviklingsåret. Den efterfølgende rentetermin skal herefter medregnes fuldt ud i beskatningsgrundlag i det indkomstår, hvor renteterminen forfalder.

Køb, ikke-vedhængende kuponrenter

Den godtgjorte rente, som er modtaget ved købet medregnes fra afviklingsdagen indtil den efterfølgende rentetermin i køberens beskatningsgrundlag i afviklingsåret.

Undtagelse ved ophævelse

Forfaldsprincippet gælder ligeledes ikke, hvis en skattepligtig pensionsopsparingskonto ophæves. I disse tilfælde skal der ske periodisering af de skattepligtige renter efter PAL § 13, stk. 1, 2. pkt., frem til ophævelsestidspunktet.

Eksempel

Ophæves en pensionsopsparingskonto den 1. juli 2000, vil de skattepligtige renter i ophævelsesåret omfatte følgende renter

tilskrivningen af puljeafkastet i december 1999,

renter af obligationer m.v. i perioden fra 1. - 31. december 1999,

rentetilskrivningen på kontoen pr. 31. december i 1999,

renter af obligationer m.v. i perioden fra 1. januar til ophævelsestidspunktet i 2000,

de påløbne renter på kontoen i perioden fra 1. januar til ophævelsestidspunktet i 2000,

det påløbne puljeafkast i perioden fra 1. januar til ophævelsestidspunktet i 2000,

de påløbne renter af obligationer m.v. i perioden fra sidste rentetermin til ophævelsestidspunktet, subsidiært salgstidspunktet.

D.2.3 Puljeordninger

I følge § 7, i bekendtgørelse nr. 221 af 30. marts 2000, skal afkast fra puljeordninger, som tilskrives kontantkonti tilhørende skattepligtige efter PAL § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, opgøres i forhold til puljens regnskabsår og opdeles i

en skattepligtig rente efter kapitel 2

en skattepligtige rente efter kapitel 3, og

en skattefri rente

Som omtalt i afsnit D.1.3 kan puljeordninger enten have et regnskabsår, der følger kalenderåret eller et regnskabsår, som følger de skattepligtige efter PAL § 1, stk. 2's indkomstår, jf. PAL § 10.

Afkast fra puljer med en regnskabsperiode, der følger kalenderåret, bliver normalt tilskrevet de skattepligtiges kontantkonti i året efter regnskabsårets afslutning. Således vil puljens afkast for regnskabsåret 2000 blive tilskrevet kontantkontiene i starten af 2001.

Afkast fra puljer med regnskabsperioden 1. december til 30. november det følgende år, bliver normalt tilskrevet de skattepligtiges kontantkonti i december måned samme år, hvor regnskabsperioden slutter. Puljeafkast vedrørende regnskabsåret 2000 bliver således tilskrevet kontiene i december 2000.

Da afkastet i begge tilfælde tilskrives de skattepligtige pensionsordningers kontantkonti i indkomståret 2001, dvs. perioden 1. december 2000 - 30. november 2001, skal det medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlagene efter kapitel 2 og 3 for dette indkomstår.

Afkastet i puljen skal opgøres efter principperne i PAL § 13, således

Rente af værdipapirer skal opgøres efter PAL § 13, stk. 1, 1. pkt., som de renter, der er påløbet i året. Således skal puljeordninger foretage fuld renteperiodisering.

Gevinster og tab opgøres efter lagerprincippet, jf. PAL § 13, stk. 3.

D.2.4 Afkast, som følger andre principper

En række typer af afkast skal imidlertid ikke periodiseres. I det følgende beskrives, hvorledes dette afkast skal behandles efter PAL.

D.2.4.1 Rente af skattebeløb

Renter af skattebeløb efter PAL skal først medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 i betalingsåret. Dette gælder både renter af skattebeløb, som er skattepligtige efter PAL § 2, stk. 1, nr. 1, og renter af skattebeløb, som er fradragsberettigede i medfør af PAL § 5.

Som renter af skattebeløb der behandles efter PAL § 5, 2. pkt. og § 13, stk. 1, 2. punktum anses også renter af afgiftsbeløb efter RAL, jf. PAL § 39 a.

Institutioner

Skattepligtige institutioner efter PAL § 1, stk. 1, kan betale renter af skattebeløb efter følgende bestemmelser

Renter efter PAL § 20 herunder renter efter RAL § 12

Renter efter PAL § 22 herunder renter efter RAL § 14

Renter efter PAL § 24 herunder renter efter RAL § 16

Renter efter PAL § 27 herunder renter efter RAL § 18.

Pensionsop-

sparingskonti

Skattepligtige pensionsopsparingskonti efter PAL § 1, stk. 2, kan betale renter af skattebeløb efter følgende bestemmelser

Renter efter PAL § 23 herunder renter efter RAL § 16

Renter efter PAL § 27 herunder renter efter RAL § 18.

I det følgende beskrives, på hvilket tidspunkter de ovennævnte renter af skattebeløb skal indtægts-/udgiftsføres.

Renter efter PAL § 20

Rentegodtgørelse efter PAL § 20, gives de skattepligtige efter PAL § 1, stk. 1, når de indbetaler aconto-skatten den 15. december i indkomståret.

I praksis sker udbetalingen ved, at de skattepligtige selv modregner rentegodtgørelsen i aconto-skattebeløb og derfor kun indbetaler et nettobeløb.

Da renter efter PAL § 20, udbetales inden udløbet af indkomståret, skal de medregnes ved opgørelsen af det skattepligtige afkast for det pågældende indkomstår.

Renter efter PAL § 22

Renter efter PAL § 22 kan enten være en renteindtægt omfattet af PAL § 1, stk. 1, eller en renteudgift omfattet af. PAL § 5. Renterne beregnes, når den skattepligtige indsender den endelige opgørelse og foretager den endelige afregning af skatten for et givent indkomstår, den 15. juli året efter indkomståret.

Renterne beregnes af forskellen mellem det endelige skattetilsvar og den beregnede aconto-skat og dækker forrentningen heraf i perioden fra 1. januar i året efter indkomståret til betaling sker.

Da renter af for meget eller for lidt betalt skat normalt ind-/udbetales i tilknytning til afregningen den 15. juli året efter indkomståret, skal disse først medregnes i beskatningsgrundlaget i det indkomstår, som svarer til betalingsåret.

I praksis betyder dette, at renter efter PAL § 22, der beregnes af skatten for indkomståret 2000, først skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 2001.

Renter efter PAL § 23

Normalt ind-/udbetales renter efter PAL § 23, først efter, at kontohaverens skattepligt er ophørt. Renterne er derfor hverken skattepligtige eller fradragsberettigede for kontohaveren efter PAL i betalingsåret. Om betingelserne for ophør af skattepligt se nærmere i afsnit A.4.

Kun i tilfælde hvor en skattepligtig kontohaver efter PAL § 1, stk. 2, delvist ophæver eller overfører eller på anden måde disponerer over sin pensionsopsparingskonto, kan renter efter PAL § 23, fratrækkes/medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget i betalingsåret.

Renter efter PAL § 23, beregnes, når et pengeinstitut efterfølgende finder, at der er sket fejl i forbindelse med en ophævelse, overførsel m.v. af en skattepligtig pensionsopsparingskonto efter PAL § 1, stk. 2.

I disse situationer skal pengeinstituttet beregne renter af ændringen i skatten fra det tidspunkt, hvor banken første gang afregnede skat overfor Told Skat vedrørende den pågældende ophævelse til senest den 15. december i året efter indkomståret. Dvs. på det tidspunkt, hvor skatten vedrørende den ophævede ordning forfalder endeligt til betaling.

Eksempel

En bankkunde meddeler den 15. juli 2000, at vedkommende vil have en del af sin kapitalpensionskonto overført til et forsikringsselskab. Efter PAL § 23 skal banken opgøre beskatningsgrundlag og skatten vedrørende den del af kontoen, som overføres senest en måned efter kendskabet.

Banken indbetaler skatten til Told Skat den 1. august 2000, men den 15. august konstaterer pengeinstituttet, at der er fejl i kontoens beskatningsgrundlag.

Fejlen indebærer, at der er afregnet for lidt i skat den 1. august 2000. Banken indbetaler den yderligere skat med tillæg af renter efter PAL § 23, den 17. august 2000.

I det konkrete tilfælde, hvor bankkunden kun har overført en del af sin pensionsopsparingskonto, kan de renter efter PAL § 23, der er betalt den 17. august 2000, fratrækkes ved opgørelsen af kundens beskatningsgrundlag for indkomståret 2000, som omfatter beskatningen af afkastet på den resterende del af kontoen.

Havde bankkunden valgt at overføre hele ordningen til forsikringsselskabet, var skattepligten efter PAL § 1, stk. 2, ophørt på overførselstidspunktet, og de betalte renter efter PAL § 23 ville ikke være fradragsberettigede for kunden.

Renter efter PAL § 24

Renter efter PAL § 24, er ligesom renter efter PAL § 23, hverken skattepligtige eller fradragsberettigede efter PAL i betalingsåret, idet ind-/udbetalingen af renter efter PAL § 24, først sker efter, at skattepligten efter PAL § 1, stk. 1, er ophørt. Om betingelserne for ophør af skattepligt se nærmere i afsnit A.4.

Renter efter PAL § 27

Renter efter PAL § 27 beregnes, når Told Skat, Ligningsrådet, Landsskatteretten eller domstolene ændrer skattetilsvaret for et givent indkomstår.

I disse situationer beregnes renter efter PAL § 27, af ændringen i skattetilsvaret fra 1. januar året efter det pågældende indkomstår, til betaling sker. Renter, der beregnes efter PAL § 27, kan være både en renteindtægt og en renteudgift for den skattepligtige.

Normalt omfatter renter efter PAL § 27, forrentningen af den for meget eller for lidt betalte skat over en årrække, hvorfor disse først kan medregnes ved opgørelsen af det skattepligtige grundlag i betalingsåret.

Eksempel

Nedsættes en institutions endelige skattetilsvar for indkomståret 2000 ved kendelse den 30. november i 2003, forrentes den for meget indbetalte skat fra 1. januar 2001 til udbetaling sker.

Sker udbetalingen i løbet af december måned 2003 skal den skattepligtige medregne § 27-renterne, som en renteindtægt efter PAL § 13, stk. 1, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget i indkomståret 2003.

Sker udbetalingen først i år 2004, medregnes de udbetalte renter efter PAL § 27, først medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget i indkomståret 2004.

Eksempel

Forhøjes en institutions endelige skat for indkomståret 2000 ved kendelse den 30. november 2003, forrentes den skyldige skat fra 1. januar 2001 til fristen for sidste rettidige indbetaling, som i dette tilfælde vil være den 11. januar 2004.

Indbetaler den skattepligtige den skyldige skat og renterne allerede i 2003, dvs. før betalingsfristens udløb, kan de betalte renter efter PAL § 27, fratrækkes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget i 2003.

Indbetaler den skattepligtig først skatten og renterne i 2004, kan de betalte renter efter PAL § 27, først fratrækkes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for dette indkomstår.

Er skattepligten efter PAL § 1, stk. 1, eller PAL § 1, stk. 2, ophørt, er renter efter PAL § 27, hverken skattepligtige eller fradragsberettigede efter PAL i betalingsåret. Om betingelserne for ophør af skattepligt, se nærmere i afsnit A.4.

I tilfælde, hvor skattepligten efter PAL § 1, stk. 1, er ophørt ved skattefri succession efter PAL § 17, skal den fortsættende institution dog medregne/fratrække renterne efter PAL § 27, ved opgørelsen af sit beskatningsgrundlag i ud-/indbetalingsåret. Dette skyldes, at den fortsættende institution, når bestemmelserne i PAL § 17, anvendes, succederer i den ophørende institutions skattepligt af de pågældende renter efter PAL § 27.

D.3 Lagerprincip

Skattepligtige efter PAL § 1, stk. 1 og 2, skal som hovedregel opgøre skattepligtige gevinster og tab efter lagerprincippet, jf. PAL § 13, stk. 3.

Anvendelsen af lagerprincippet indebærer, at de skattepligtige gevinster og tab opgøres således

For aktiver, der har været skattepligtige i hele indkomståret, opgøres gevinster og tab som forskellen mellem de pågældende aktivers værdi ved indkomstårets udløb og aktivernes værdi ved indkomstårets begyndelse.

For aktiver, der er anskaffet i indkomståret, opgøres gevinster og tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi.

For aktiver, der er realiseret i indkomståret, opgøres gevinster og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og værdien ved indkomstårets begyndelse.

For aktiver, der både er anskaffet og afstået i samme indkomstår, opgøres gevinster og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi.

D.3.1 Omregning til kontantværdi

Ifølge PAL § 13, stk. 3, skal såvel anskaffelsessum som afståelsessum omregnes til kontantværdi.

Bestemmelserne om hvorledes omregningen til kontantværdi sker, findes i bekendtgørelse nr. 221 af 30. marts 2000, §§ 9-16.

Efter bekendtgørelsen skal omregning af anskaffelses- og afståelsessummer til kontantværdi ske ved at lægge den kontante del af overdragelsessummen sammen med kursværdien af den resterende del af overdragelsessummen.

Omregningen af anskaffelses- og/eller afståelsessum til kontantværdi sker med udgangspunkt i det pågældende aktivs markedsværdi i normal handel og vandel. Hvilket for obligationer, aktier og andre børsnoterede værdipapirer vil sige den officielle børskurs på overdragelsestidspunktet.

Omfatter en overdragelse både fast ejendom, driftsmidler eller goodwill m.v., skal den kontantomregnede overdragelsessum fordeles mellem de nævnte aktiver. Fordeling af overdragelsessummen sker, som hovedregel, med udgangspunkt i den fordeling, som køber og sælger har aftalt i købsaftalen, skødet eller på anden skriftlig måde, jf. PAL § 10.

Kan det dokumenteres eller sandsynliggøres, at et aktiv er overdraget til markedspris, og forrentning og vilkår i øvrigt ikke afviger fra markedsvilkårene for finansiering af den pågældende type af aktiver, kan den aftalte pris umiddelbart lægges til grund som kontantværdi.

Omregning til kontantværdi foretages efter kursværdien på overdragelsestidspunktet (anskaffelses- og afståelsestidspunktet). Den ikke-kontante del af anskaffelses- og afståelsessummer omregnes til kursværdi efter følgende principper

Lån, der er ydet i form af børsnoterede obligationer, ansættes til børskurs.

Kontantlån, der er optaget i forbindelse med overdragelse af fast ejendom og som modsvares af børsnoterede obligationer, ansættes til lånets pålydende. Er kontantlånet ikke optaget i forbindelse med overdragelsen, ansættes kursværdien til børskursen for de underliggende obligationer.

Indekslån ansættes til børskursen for de underliggende obligationer ganget med den på overdragelsestidspunktet gældende indeksfaktor.

Anslåede realkreditlån, der senere udbetales kontant, ansættes til den børskurs, der er gældende den dag, de underliggende obligationer sælges. Anslåede realkreditlån, der senere overføres til låntagerens konto i Værdipapircentralen, ansættes til den kurs, der er gældende den dag, obligationerne overføres.

Obligationer, som er noteret på en fondsbørs i et andet land inden for EU/EØS eller på en børs, der er medlem eller associeret medlem af Federation Internationale des Bourses de Valeurs (FIBV), værdiansættes til den kurs, hvortil obligationerne er noteret.

Tilsvarende gælder for obligationer, der er optaget til offentlig notering på et andet marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden.

Pantsikrede lån, som forrentes med en fast procentdel af den til enhver tid gældende restgæld, og hvor restgælden nedbringes over en på forhånd fastsat årrække med lige store eller stigende afdrag, kursansættes til handelsværdien. Som vejledning kan anvendes det tabelmateriale, som Told Skat offentliggør i TfS, idet der dog skal tages hensyn til eventuelle særlige forhold.

Udlandslån med statslig kurssikring (K-lån) med en fastsat lav rente i en periode, hvorefter restgælden refinansieres ved optagelsen af et obligationslån, kursansættes i den første periode til handelsværdien Ved afståelse af ejendommen efter den fastsatte periode anvendes de under punkt 1-6 anførte kursværdier.

Andre lån, der skal omregnes til kursværdi, kursansættes efter samme principper som pantsikret lån, jf. pkt. 7. Som vejledning kan anvendes tabelmateriale, som Told Skat offentliggør i TfS, idet der dog skal tages hensyn til eventuelle særlige forhold.

For lån, der kan indfries til pari, kan der normalt kun anvendes en kurs over 100, når dette tilsiges af lånets forrentning sammenholdt med opsigelsesvarslets længde.

Forpligtelser til at udrede brugs-, rente- og indtægtsnydelser medtages til den kapitaliserede værdi, opgjort efter bekendtgørelse nr. 1068 af 18. december 1997 om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift. Ved overdragelse af et formuegode, hvorpå der hviler en forpligtelse, som nævnt ovenfor, opgøres kapitalværdien efter ydelsens årlige værdi og kapitaliseringsfaktorerne på overdragelsestidspunktet.

Børskursen, der anvendes ved værdiansættelse af punkt 1-4, er alle handlerkursen kl. 17. Alle handler-kurser beregnes af Københavns Fondsbørs som et vejet gennemsnit af alle de handler, der indgår i alle handler-omsætninger på det nævnte tidspunkt.

D.3.2 Indtræden af skattepligt

Bliver et aktiv, der tidligere var skattefrit, skattepligtigt, anses aktivet for anskaffet til handelsværdien ved begyndelsen af det indkomstår, hvori skattepligten indtræder, jf. PAL § 13. Der henvises i øvrigt til afsnit D.1

D.3.3 Udtræden af skattepligt

Bliver et aktiv, der tidligere var skattepligtigt, skattefrit, opgøres gevinst og tab ved udgangen af det sidste indkomstår, hvori skattepligten består, som om aktivet blev solgt til handelsværdien på dette tidspunkt, jf. PAL § 13.

Eksempelvis vil en pensionsfond, som ophører med at være skattepligtig efter PAL den 31. marts 2000 og overgår til at være skattepligtig efter FBL eller SEL med virkning fra 1. april 2000, skulle opgøre gevinster og tab vedrørende de PAL-skattepligtige aktiver på grundlag af handelsværdien på tidspunktet for skattepligtens ophør, dvs. den 31. marts 2000.

Dette følger af, at det sidste indkomtår, hvor pensionskassen er skattepligtig efter PAL, løber fra den 1. januar til den 31. marts 2000. Der henvises i øvrigt til afsnit D.1

Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på aktier m.v., som overgår fra at være omfattet af 5 pct.-beskatningen efter kapitel 3 til at blive omfattet af 26 pct.-beskatningen efter kapitel 2, og omvendt fra 26 pct.-beskatning til 5 pct. beskatning.

D.3.4 Ind- og udtræden af beskatning efter PAL § 9

Aktier m.v. i selskaber, der inddrages under datterselskabsbeskatningen efter PAL § 9, anses ved beskatning efter PAL §§ 3 eller 8, for afstået til handelsværdien på tidspunktet for inddragelsen.

Aktier m.v. i selskaber, der udgår af beskatningen efter PAL § 9, anses ved beskatningen efter PAL §§ 3 eller 8, for anskaffet til handelsværdien på det tidspunkt, hvor selskabet udgår af beskatningen efter PAL § 9, jf. PAL § 13.

Med hensyn til opgørelsen af afkastet i datterselskaber henvises til afsnit C.

D.3.5 Lagerprincippets ikrafttrædelse

Ifølge overgangsbestemmelsen i PAL § 35, stk. 4, nr. 1, skal de skattepligtige for indkomstårene 2000 og 2001 - uanset bestemmelsen i PAL § 13, stk. 3 (lagerprincippet) - opgøre gevinster og tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer samt gevinster og tab på fast ejendom efter bestemmelserne i RAL 4, stk. 3 og 4, samt RAL §§ 4 b - 4 d.

Dog kan livsforsikringsselskaber, forsikringsselskaber og kreditinstitutter, der er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, vælge at anvende lagerprincippet allerede fra indkomståret 2000.

Dette gælder dog kun, såfremt de pågældende institutioner ikke drev realrenteafgiftspligtig virksomhed her i landet før den 1. januar 1999, jf. PAL § 35, stk. 3.

Videre kan de skattepligtige vælge at anvende lagerprincippet i PAL § 13, stk. 3, fra og med indkomståret 2000 ved beskatning af datterselskaber, der i medfør af PAL § 9, stk. 1, bliver inddraget under beskatningen efter PAL, jf. overgangsbestemmelsen i PAL § 35, stk. 4, nr. 4. Se nærmere herom i afsnit C.2.2.1.

D.4 Overgangsbestemmelser

Som nævnt i afsnit D.3.5 skal gevinster og tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer samt på gevinster og tab på fast ejendom for indkomstårene 2000 og 2001 opgøres efter de hidtidige bestemmelser i RAL § 4, stk. 3 og 4, og RAL §§ 4b - 4d, jf. PAL § 35, stk. 4, nr. 1.

Opgørelsen af de skattepligtige gevinster og tab skal derfor ske med udgangspunkt i anskaffelses- og afståelsessummer opgjort efter RAL's bestemmelser. I praksis vil dette sige med udgangspunkt i den faktiske anskaffelsessum reguleret, som beskrevet efter RAL's bestemmelser.

Dette gælder for såvel gevinster og tab på aktiver, som de skattepligtige har i deres beholdning ved PAL's ikrafttrædelse, som for gevinster og tab på aktiver som de skattepligtige anskaffer i indkomstårene 2000 og 2001.

Dog kan handelsomkostninger vedr. aktiver, der anskaffes eller sælges i indkomstårene 2000 og 2001, fratrækkes eller tillægges ved opgørelsen af den efter RAL opgjorte anskaffelsessum eller afståelsessum. Dette gælder dog ikke for aktiver, som er anskaffet før PAL's ikrafttræden.

Men modsat PAL's brede begreb "gevinster og tab" skelnes i RAL mellem

gevinster og tab, der ikke er realiseret, og

gevinster og tab, der er realiseret ved indfrielse eller salg

Efter RAL § 3, stk. 1, nr. 2, skal både urealiserede og realiserede kursgevinster og -tab medregnes ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. For så vidt angår realiserede salgsavancer og -tab medregnes dog kun 20 pct. af de særlige saldi efter RAL § 4, stk. 4, og RAL § 4 c, som føres vedr. realiserede avancer og -tab ved salg af værdipapirer og fast ejendom.

D.4.1 RAL's hovedprincipper

De følgende afsnit beskriver, hvorledes urealiserede og realiserede gevinster og tab skal opgøres efter realrenteafgiftslovens bestemmelser.

D.4.1.1 Urealiserede gevinster og tab

Urealiserede gevinster og tab er i RAL's forstand udtryk for ændringerne i værdien på de aktiver, som er i den skattepligtiges beholdning ved både indkomstårets begyndelse og ved dets afslutning.

De pågældende gevinster og tab anses efter RAL for urealiserede, idet de ikke er direkte realiseret ved indfrielse eller salg i løbet af det pågældende indkomstår.

Efter RAL afhænger opgørelsesprincippet for urealiserede gevinster og tab af, hvilket formueaktiv der er tale om. Således opgøres urealiserede gevinster og tab på

Obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kr., som den kursværdiændring, der ved konstant effektiv rente hvert år fremkommer ved, at værdipapirets restløbetid forkortes.

Fast ejendom som ændringen i ejendommens værdi opgjort som forskellen mellem ejendomsværdien ved den seneste ejendomsvurdering og ejendomsværdien ved den seneste ejendomsvurdering i det foregående indkomstår.

Investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, som forskellen mellem kursværdien ved udgangen af det foregående indkomstår og kursværdien ved udgangen af indkomståret.

Værdipapirer i fremmed valuta, som forskellen mellem kursværdien omregnet til danske kroner ved udgangen af det foregående indkomstår og kursværdien omregnet til danske kroner ved udgangen af indkomståret.

Valutakursgevinster og -tab på skattepligtigt afkast opgøres som forskellen mellem kursværdien ved udgangen af det foregående indkomstår og kursværdien ved udgangen af indkomståret.

Finansielle kontrakter, som forskellen mellem kontraktens værdi ved indkomtårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse, jf. KGL §§ 29 og 30.

Aktier m.v., som forskellen mellem kursværdien ved udgangen af det foregående indkomstår og kursværdien ved udgangen af indkomståret.

Aktier m.v. i lavskattelande, som forskellen mellem kursværdien omregnet til danske kroner ved udgangen af det foregående indkomstår og kursværdien omregnet til danske kroner ved udgangen af indkomståret.

Urealiserede valutakursgevinster og -tab på gæld i fremmed valuta, som forskellen mellem valutakursværdien ved udgangen af det foregående indkomstår og valutakursværdien ved udgangen af indkomståret.

Kursgevinster på gæld, hvor gælden er optaget på så usædvanlige vilkår, at der er en forvridning af forholdet mellem rente og kursgevinst på gæld, som forskellen mellem fordringens værdi på stiftelses- henholdsvis overtagelsestidspunktet, og det beløb, som skyldneren skal indfri.

D.4.1.2 Realiserede gevinster og tab

Som nævnt ovenfor under afsnit D.4.1 er realiserede gevinster og tab efter RAL's forstand udtryk for de gevinster og tab, som den skattepligtige realiserer ved

at det pågældende formueaktiv sælges,

at det pågældende formueaktiv, såfremt dette er en obligation, et pantebrev eller en anden fordring, indfries, eller

at værdien af aktivet nedbringes ved, at den skattepligtige modtager et afdrag. Dette gælder dog kun for pantebreve eller andre fordringer.

Som det er gældende for de urealiserede kursgevinster og tab, afhænger RAL's opgørelsesprincipper for realiserede gevinster og tab af, hvilket formueaktiv der er tale om. Således opgøres realiserede gevinster og tab på

obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kr. som forskellen mellem den regulerede anskaffelsessum og

ved salg; afståelsessummen

ved indfrielse; indfrielsessummen

ved afdrag på pantebreve og andre fordringer; den del af ydelsen, som kan henføres til debitors afdrag på pantebrevet eller fordringen.

Fast ejendom, som forskellen mellem salgssummen omregnet til kontantværdi og den regulerede kontant omregnede anskaffelsessum ved udgangen af det foregående indkomstår.

Investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, som forskellen mellem salgssummen og kursværdien ved udgangen af det foregående indkomstår.

Værdipapirer i fremmed valuta, som forskellen mellem salgssummen omregnet til danske kroner og kursværdien omregnet til danske kroner ved udgangen af det foregående indkomstår.

Valutakursgevinster og -tab vedrørende skattepligtigt formueafkast, som kursværdien på salgstidspunktet og kursværdien ved udgangen af det foregående indkomstår.

Finansielle kontrakter, jf. KGL §§ 29 og 30.

Aktier m.v., som forskellen mellem salgssummen og kursværdien den 31. december året før indkomståret.

Aktier m.v. i lavskattelande, som forskellen mellem salgssummen omregnet til danske kroner og kursværdien omregnet til danske kroner ved udgangen af det foregående indkomstår.

Valutakursgevinster og -tab på gæld i fremmed valuta, som forskellen mellem valutakursværdien ved udgangen af det foregående indkomstår og valutakursværdien på indfrielsestidspunktet.

Kursgevinster på gæld, hvor gælden er optaget på så usædvanlige vilkår, at der er en forvridning af forholdet mellem rente og kursgevinst på gæld, som forskellen mellem fordringens værdi på stiftelses- henholdsvis overtagelsestidspunktet, og det beløb, som skyldneren skal indfri.

D.4.2 Obligationer

Bestemmelserne om opgørelse af gevinster og tab på obligationer findes i RAL § 4, stk. 3 og 4, samt i kapitel 5 og 6 i bekendtgørelse nr. 477 af 3. oktober 1983 om administration af RAL.

Efter de nævnte bestemmelser skal de skattepligtige opgøre urealiserede kursværdiændringer efter RAL § 4, stk. 3, og realiserede kursgevinster og -tab på obligationer efter RAL § 4, stk. 4, på grundlag af anskaffelsessummen.

Efter RAL § 4, stk. 3, skal anskaffelsessummen reguleres ved udgangen af hvert indkomstår med den kursværdiændring, der ved konstant effektiv rente fremkommer som følge af forkortelsen i restløbetiden. Anskaffelsessummen for de enkelte obligationer i en serie beregnes efter forholdet mellem den samlede anskaffelsessum og den samlede nominelle værdi af obligationerne.

For obligationer, som de skattepligtige havde i beholdningen ved udgangen af 1983, sker beregningen på grundlag af en reguleret anskaffelsessum opgjort ved udgangen af 1983. De nærmere regler for beregningen af denne regulerede anskaffelsessum findes i § 26 i bekendtgørelse nr. 477 af 3. oktober 1983 og i RAL §§ 24 og 25.

Opgørelsesprincip

RAL har to forskellige metoder til at opgøre den regulerede anskaffelsessum for obligationer på

Den sande matematiske metode

Den forenklede metode

Den sande matematiske metode skal anvendes af de skattepligtige livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, den sociale pensionsfond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og pengeinstitutternes puljeordninger.

Det er valgfrit for de øvrige skattepligtige, om de vil anvende den sande matematiske metode eller den forenklede metode. Således kan firmapensionskasser, pensionsfonde, hjælpe- og understøttelsesfonde, kapitalpensionsfonde anvende den forenklede metode. Tilsvarende kan pengeinstitutter vælge at anvende den forenklede metode på obligationer i individuelle værdipapirdepoter tilknyttet de skattepligtige pensionsopsparingskonti.

Valget af hvilken metode - den sande matematiske eller den forenklede - der anvendes ved opgørelsen af de urealiserede kursværdiændringer gælder for samtlige obligationer i den skattepligtiges beholdning.

Told Skat kan dog tillade, at de skattepligtige efter PAL § 1, stk. 1, eller pengeinstitutter anvender en anden beregningsmetode end den sande matematiske, hvis den skattepligtige over for styrelsen kan dokumentere, at metoden fører til samme resultat.

For begge metoder gælder, at de tager udgangspunkt i obligationens faktiske anskaffelsessum, dvs. den historiske værdi, hvortil den skattepligtige har anskaffet den pågældende obligation.

Principskifte

Ønsker et pengeinstitut eller en pensionskasse m.v. at skifte opgørelsesprincip fra den sande matematiske metode til den forenklede beregning, kan dette kun ske med Ligningsrådets tilladelse. Det samme gælder, hvis et pengeinstitut eller en pensionskasse m.v., der anvender den forenklede metode, senere ønsker at anvende den sande matematiske metode. I begge tilfælde kan Ligningsrådet fastsætte vilkårene for en sådan tilladelse.

Pengeinstitutter specielt

For pengeinstitutter træder den 1. december i året før indkomståret og den 30. november i indkomståret i stedet for henholdsvis begyndelsen og udgangen af indkomståret ved beregningen af kursværdiændringer på obligationer, pantebreve og andre fordringer.

Derfor foretages beregningen på grundlag af anskaffelser og indfrielser samt afhændelser af værdipapirer, der sker i perioden fra den 1. december i året før indkomståret til og med den 30. november i indkomståret.

Puljeordninger specielt

For værdipapirer i pengeinstitutternes puljeordninger, træder begyndelsen og udgangen af regnskabsåret i stedet for henholdsvis begyndelsen og udgangen af indkomståret.

Fælles bestemmelser

Har et pengeinstitut eller en pensionskasse m.v. valgt at opgøre kursværdiændringer efter den forenklede metode, skal valget omfatte samtlige værdipapirer i den skattepligtiges beholdning.

For pengeinstitutter gælder endvidere, at det valgte princip skal anvendes på samtlige pensionsordninger, der er omfattet af PAL § 1, stk. 2, nr. 1, som pengeinstituttet administrerer.

D.4.2.1 Almindelige obligationer - sand matematisk metode

Opgørelsen af de urealiserede kursværdiændringer efter den sande matematiske metode skal ske særskilt for obligationerne i hver fondskode.

Til brug for beregningen heraf udgiver Told Skat hvert år en hovedtabel og mellem 5 og 6 supplementer til denne, som angiver opskrivningsfaktorerne for hver enkelt fondskode ved forskellige anskaffelseskurser.

Tabellerne er opbygget således, at der for hver enkelt fondskode er angivet de årlige opskrivningsfaktorer for forskellige anskaffelseskurser. Kurserne er angivet i hele kurspoint i det relevante interval.

En obligations nøjagtige kursreguleringsfaktor beregnes ved lineær interpolation mellem opskrivningsfaktorerne for de to hele kurspoint, der ligger nærmest anskaffelseskursen. Er anskaffelseskursen f.eks. 94,75 findes opskrivningsfaktoren ved hjælp af tabellens opskrivningsfaktor for kurs 94 og 95.

Efter den sande matematiske metode foretages kursregulering for hver dag obligationerne er i beholdningen. Købes, sælges eller indfries en del af obligationerne i en fondskode, beregnes matematisk kursregulering for den del af indkomståret, som den skattepligtige har ejet beholdningen.

Den daglige opskrivningsfaktor findes som 1/360 af den årlige faktor, idet kursregulering beregnes for det antal rentedage (30 pr. måned), som obligationen er i beholdningen. Ved ethvert køb eller salg beregnes kursreguleringen i forhold til afviklingsdagen og ved indfrielse beregnes kursreguleringen i forhold til indfrielsesdagen.

I praksis foretages matematisk kursregulering på en obligationsbeholdnings anskaffelsessum hver gang, der sker en bevægelse i beholdningen. Der skal således ske matematisk kursregulering hver gang, der sker køb, salg og indfrielse samt ved udgangen af indkomståret.

Kursregulering ved køb

For hvert køb i løbet af indkomståret foretages matematisk kursregulering, således at den købte beholdnings anskaffelseskurs reguleres tilbage, som var obligationerne anskaffet af den skattepligtige ved indkomstårets begyndelse.

Eksempel 1

Køb den 15. april 2000 af nom. 1.500.000 6 pct. Realkredit Danmark 23D s. 2029 (fondskode 0925799) til kurs 82, med afvikling den 17. april 2000.

Den helårlige opskrivningsfaktor for kurs 82 udgør ifølge Told Skats tabel 40 for de store institutioner i 2000: 0,35. Den regulerede anskaffelsessum udgør herefter følgende

Anskaffelsessum pr. 15/4 2000

1.230.000,00 kr.

Matematisk kursregulering fra 17/4 til 1/1 2000 (tilbageregulering) svarende til 106 rentedage

Helårsfaktor: 0,35

Delårsfaktor: 0,35 * 106/360 = 0,103

Matematisk kursregulering: 1.500.000 * 0,103 pct.

- 1.545,00 kr.

Reguleret anskaffelsessum pr. 1/1 2000

1.228.455,00 kr.

Reguleret anskaffelseskurs pr. 1/1 2000

1.228.455,00 * 100 / 1.500.000

81,890

Ved hver anskaffelse af obligationer i samme fondskode forhøjes den samlede regulerede anskaffelsessum for de obligationer, der var i beholdningen i fondskoden ved indkomstårets begyndelse, med den regulerede anskaffelsessum for de købte obligationer.

Har den skattepligtige en beholdning af obligationer inden for den pågældende fondskode i forvejen, beregnes en ny gennemsnitlig anskaffelseskurs for hele beholdningen.

Eksempel 2

Den skattepligtige har nom. 10.000.000 i fondskode 0925799 - 6 pct. Realkredit Danmark 23D s. 2029, med en reguleret anskaffelseskurs pr. 1/1 2000 på eksempelvis 82,973. Købes den samme beholdning som opgjort i eksempel 1 korrigeres beholdningens regulerede anskaffelsessum således

Nominel beholdning pr. 1/1-2000

10.000.000 kr.

Køb den 17/4-2000

1.500.000 kr.

Ny nominel beholdning

11.500.000 kr.

Reguleret anskaffelsessum pr. 1/1 2000

10.000.000 * 82,973 pct.

8.297.300,00 kr

Købt beholdnings reguleret anskaffelsessum, jf. eksempel 1

1.228.455,00 kr.

Reguleret anskaffelsessum pr. 1/1 2000

9.525.755,00 kr.

Reguleret anskaffelseskurs pr. 1/1 2000

9.575.755,00 * 100 / 11.500.00

82,833

Kursregulering ved indfrielse

Ved hver indfrielse beregnes matematisk kursregulering for den indfriede beholdning med udgangspunkt i den gennemsnitlige anskaffelseskurs ved indkomstårets begyndelse frem til indfrielsestidspunktet.

Den regulerede anskaffelsessum for de indfriede obligationer beregnes som den del af den samlede regulerede anskaffelsessum ved indkomstårets begyndelse, der forholdsmæssigt kan henføres til de indfriede obligationer forhøjet med den matematisk beregnede kursregulering i perioden fra indkomstårets begyndelse frem til indfrielsesdagen således

Eksempel (fortsat)

Af den nominelle beholdning af 6 pct. Realkredit Danmark 23D s. 2029 bliver nominelt indfriet 2.000.000 den 1. juli 2000. Matematisk kursregulering vedrørende den indfriede beholdning kan herefter opgøres således

Nominel beholdning pr. 30/6-2000

11.500.000 kr.

Indfriet pr. 1/7-2000

2.000.000 kr.

Ny nominel beholdning

9.500.000 kr.

Ifølge Told Skats tabel 40 for de store institutioner i 2000 udgør den helårlige opskrivningsfaktor for kurs 82: 0,35 og for kurs 83: 0,34. Den indfriede beholdnings regulerede anskaffelsessum pr. 1. juli 2000 opgøres således

Regulerede anskaffelsessum pr. 1/1 2000

9.525.755,00 * 2.000.000 / 9.500.000

1.656.653,04 kr.

Matematisk kursregulering fra 1/1 til 1/7 2000 svarende til 180 rentedage

Helårsfaktor beregnet ved lineær interpolation

0,35 - ((0,35-0,34) * (82,833-82,00)) = 0,342

Delårsfaktor

0,342 * 180/360 = 0,171

Matematisk kursregulering: 2.000.000 * 0,171 pct.

3.420,00 kr.

Den indfriede beholdnings regulerede anskaffelsessum pr. 1/7 2000

1.660.073,04 kr.

Den resterende beholdnings regulerede anskaffelsessum opgøres således

Reguleret anskaffelsessum pr. 1/1 2000, som opgjort under køb

9.525.755,00 kr.

IIndfriet beholdnings regulerede anskaffelsessum pr. 1/1 2000, som opgjort ovenfor

- 1.656.653,04 kr.

Ny reguleret anskaffelsessum pr. 1/1 2000

7.869.101,96 kr.

Ny reguleret anskaffelseskurs pr. 1/1 2000

82,833

Kursregulering ved salg

Ved hvert salg beregnes matematisk kursregulering for den solgte beholdning med

udgangspunkt i den gennemsnitlige anskaffelseskurs ved indkomstårets begyndelsen frem til salgstidspunktet.

Den regulerede anskaffelsessum for de solgte obligationer beregnes som den del af den samlede regulerede anskaffelsessum ved indkomstårets begyndelse, der forholdsmæssigt kan henføres til de solgte obligationer. Anskaffelsessummen forhøjes med den matematisk beregnede kursregulering i perioden fra indkomstårets begyndelse frem til afviklingsdagen, således

Eksempel (fortsat)

Den skattepligtige sælger den 28. juli 2000 nom. 5.000.000 af beholdningen 6 pct. Realkredit Danmark 23D s. 2029 til kurs 91,90 med afvikling den 1. august 2000. Matematisk kursregulering af den solgte beholdnings anskaffelsessum opgøres således

Nominel beholdning pr. 1/7-2000

9.500.000 kr.

Nominelt solgt den 1/8-2000

5.000.000 kr.

Ny nominel beholdning

4.500.000 kr.

Ifølge Told Skats tabel 40 for de store institutioner i 2000 udgør den helårlige opskrivningsfaktor for kurs 82: 0,35 og for kurs 83: 0,34. Den solgte beholdnings regulerede anskaffelsessum pr. 1. juli 2000 opgøres således

Solgt beholdnings regulerede anskaffelsessum pr. 1/1 2000: 7.869.101,96 * 5.000.000 / 9.500.000

4.141.632,61 kr.

Matematisk kursregulering fra 1/1 til 1/8 2000 svarende til 210 rentedage

Helårsfaktor beregnet ved lineær interpolation

0,35 - ((0,35-0,34) * (82,833-82,00)) = 0,342

Delårsfaktor

0,342 * 210/360 = 0,200

Matematisk kursregulering: 5.000.000 * 0,200 pct.

10.000,00 kr.

Solgt beholdnings regulerede anskaffelsessum pr. 1/8 2000

4.151.632,61 kr.

Ændring i den regulerede anskaffelsessum pr. 1/1 2000

Reguleret anskaffelsessum pr. 1/1 2000 som opgjort under indfrielse

7.869.101,96 kr.

Solgt beholdnings regulerede anskaffelsessum pr. 1/1 2000, som opgjort ovenfor

- 4.141.632,61 kr.

Ny reguleret anskaffelsessum pr. 1/1 2000

3.727.469,35 kr.

Ny reguleret anskaffelsekurs pr. 1/1 2000

82,833

Kursregulering, ultimo

For de obligationer der er i beholdningen ved udgangen af indkomståret, forhøjes den regulerede anskaffelsessum for obligationer ved udgangen af indkomståret med et beløb svarende til den matematiske kursregulering for et helt indkomstår.

Obligationsbeholdningens samlede regulerede anskaffelsessum efter reguleringen ved udgangen af indkomståret udgør tillige den samlede regulerede anskaffelsessum for obligationer ved begyndelsen af året efter indkomståret. Ifølge Told Skats tabel 40 for de store institutioner i 2000 udgør den helårlige opskrivningsfaktor for kurs 82: 0,35 og for kurs 83: 0,34. Den matematiske opskrivning ultimo indkomståret opgøres således

Eksempel (fortsat)

Nominel beholdning pr. 31/12 2000

4.500.000,00 kr.

Reguleret anskaffelsessum pr. 1/1 2000, som opgjort ovenfor

3.727.469,35 kr.

Matematisk kursregulering ultimo

Helårsfaktor beregnet ved lineær interpolation

0,35 - ((0,35-0,34) * (82,833-82,00)) = 0,342

Matematisk kursregulering, ultimo

4.500.000 * 0,342 pct.

15.390,00 kr.

Ny reguleret anskaffelsessum pr. 31/12 2000

3.742.859,35 kr.

Ny reguleret anskaffelsessum pr. 31/12 2000

83,175

D.4.2.1.1 Urealiserede kursgevinster og -tab

På grundlag af eksempel 2 i afsnit D.4.2.1 kan indkomtårets urealiserede kursgevinster og -tab som følge af den matematiske kursregulering opgøres således

Kursregulering ved køb

- 1.545,00 kr.

Kursregulering ved indfrielse

3.420,00 kr.

Kursregulering ved salg

10.000,00 kr.

Kursregulering ultimo indkomståret

15.390,00 kr.

Årets urealiserede kursgevinster og -tab

27.265,00 kr.

Et indkomstårs urealiserede kursgevinster og -tab som følge af forkortelsen i restløbetiden skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2, jf. RAL § 4, stk. 3.

D.4.2.1.2 Realiserede kursgevinster og -tab ved indfrielse

Indkomstårets realiserede kursgevinster og -tab ved indfrielse opgøres som forskellen mellem obligationernes indfrielsessum og deres anskaffelsessum reguleret til indfrielsesdagen. På grundlag af eksempel 2 i afsnit D.4.2.1 udgør indkomstårets realiserede kursgevinster og -tab ved indfrielse

.

Indfrielsessum pr. 1/7-2000

2.000.000,00 kr.

Reguleret anskaffelsessum pr. 1/7-2000

1.660.073,04 kr.

Realiseret ved indfrielse i indkomståret

339.926,96 kr.

I medfør af RAL § 4, stk. 4, skal kursgevinster og -tab, der realiseres i indkomståret, medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2.

D.4.2.1.3 Realiserede kursgevinster og tab ved salg

Gevinster og tab, som realiseres ved salg i indkomståret, opgøres som forskellen mellem obligationernes salgssum og deres anskaffelsessum reguleret til afviklingsdagen. Med udgangspunkt i eksempel 2 i afsnit D.4.2.1. kan indkomstårets realiserede kursgevinster ved salg opgøres således

Salgssum pr. 1/8-2000

4.595.000,00 kr.

Reguleret anskaffelsessum pr. 1/8-2000

4.151.632,61 kr.

Realiseret ved salg i indkomståret

443.367,39 kr.

Efter bestemmelsen i RAL § 4, stk. 4, skal kursgevinster og -tab ved salg af værdipapirer overføres til en særlig saldo (realisationssaldo). Dette gælder dog ikke for kursgevinster ved salg af udtrukne obligationer, idet disse kursgevinster skal medregnes fuldt ud ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 i salgsåret.

Ved udgangen af hvert indkomstår skal 20 pct. af saldoen tillægges/fratrækkes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 for det pågældende indkomstår, hvorefter den særlige saldo reduceres og den resterende saldo overføres til næste indkomstår.

Årets skattepligtige afkast

På grundlag af eksempel 2 i afsnit D.4.2.1. årets samlede gevinster og tab på obligationer for indkomståret 2000 opgøres til følgende

Urealiserede kursgevinster og -tab, som følge af forkortelsen i restløbetiden, jf. RAL § 4, stk. 3

27.265,00 kr.

Realiserede kursgevinster ved indfrielse i 2000, jf. RAL § 4, stk. 4

339.926,96 kr.

20 pct. af realiserede kursgevinster ved salg i 2000, jf. RAL § 4, stk. 4

20 pct. af 443.367,39 kr.

88.673,48 kr.

Til beskatning i indkomståret 2000

455.865,44 kr.

Realisationssaldo ultimo 2000

443.367,39 - 88.673,48

354.693,91 kr.

D.4.2.2 Almindelige obligationer - forenklet metode

Som ved den sande matematiske metode skal opgørelsen af urealiserede kursværdiændringer på værdipapirer, som følge af forkortelsen af restløbetiden, samt af realiserede kursgevinster og -tab efter den forenklede metode, ske særskilt for hver fondskode.

Men i modsætning til den sande metodes daglige kursregulering skal der efter den forenklede metode kun foretages matematisk kursregulering ved udgangen af indkomståret. Bestemmelserne om matematisk kursregulering efter den forenklede metode fremgår af §§ 17 og 18 i bekendtgørelse nr. 477 af 3. oktober 1983, hvorefter ændringer i den regulerede anskaffelsessum skal opgøres efter følgende principper

Kursregulering ved køb

Ved hver anskaffelse af obligationer i samme fondskode forhøjes den samlede regulerede anskaffelsessum for de obligationer, der var i beholdningen i fondskoden før anskaffelsen, med anskaffelsessummen.

Kursregulering ved indfrielse eller salg

Ved hver indfrielse eller afhændelse fradrages den del af den samlede regulerede anskaffelsessum, der efter forholdet mellem den nominelle værdi af de indfriede eller afhændede obligationer og den samlede nominelle værdi af obligationer i fondskoden inden indfrielsen eller afhændelsen, kan henføres til de indfriede eller afhændede obligationer.

Anskaffelsessummen for indfriede eller afhændede obligationer beregnes som den del af den samlede regulerede anskaffelsessum, der forholdsmæssigt kan henføres til de indfriede eller afhændede obligationer.

Kursregulering, ultimo

Efter den forenklede metode opgøres de urealiserede kursværdiændringer ved udgangen af indkomståret, som det beløb, der fremkommer ved at gange den nominelle værdi af beholdningen ved indkomstårets begyndelse eller ved udgangen af indkomståret, hvis denne værdi er mindre, med en reguleringsfaktor som fremgår af Told Skat's tabelværk for de små institutioners opskrivningsfaktorer.

Efter den forenklede metode kan der ikke foretages kursregulering ud over det beløb, hvortil obligationerne skal indfries ved udløb. Dette gælder dog kun, såfremt den regulerede anskaffelseskurs ikke overstiger indfrielseskursen. Overstiger den regulerede anskaffelseskurs indfrielseskursen, beregnes kun matematisk kursregulering, hvis opskrivningsfaktoren er negativ. Er opskrivningsfaktoren derimod positiv foretages der ikke matematisk kursregulering. Ved negativ opskrivningsfaktor beregnes matematiske kursregulering, uanset at anskaffelseskursen som følge af den negative kursregulering kommer under indfrielseskursen.

Denne samlede regulerede anskaffelsessum for obligationer i fondskoden ved udgangen af indkomståret udgør tillige den samlede regulerede anskaffelsessum for obligationer i fondskoden ved begyndelsen af året efter indkomståret.

Realiserede gevinster og tab

De realiserede kursgevinster og -tab i indkomståret opgøres som forskellen mellem indfrielses- eller afhændelsessummen for obligationer, der er indfriet eller afhændet i indkomståret, og den beregnede anskaffelsessum for disse obligationer.

Kursgevinster og -tab, der realiseres ved salg af udtrukne obligationer, opgøres særskilt for hver fondskode.

Det følgende eksempel viser, hvorledes matematisk kursregulering foretages efter den forenklede metode

Eksempel

En skattepligtige køber den 17. april 2000 nom. 1.500.000 i fondskode 0925799 - 6 pct. Realkredit Danmark 23D. s.2029. Den skattepligtige har i forevejen nom. 10.000.000 i den pågældende fondskode. Fondskodens opskrivningsfaktor pr. 31. december ifølge Told Skat's tabel 41 til de små institutioner udgør 0,10. Beholdningens regulerede anskaffelsessum, herunder matematiske kursregulering opgøres således

Nominel værdi

Kurs

Reg. anskaffelsessum

Beholdning pr. 1/1-2000

10.000.000 kr.

82,973

8.297.300,00 kr.

Køb den 17/4-2000

1.500.000 kr.

82,000

1.230.000,00 kr.

Beholdning pr. 17/4-2000

11.500.000 kr.

82,846

9.527.300,00 kr.

Indfriet pr. 1/7-2000

- 2.000.000 kr.

82,846

- 1.656.921,74 kr.

Beholdning pr. 1/7-2000

9.500.000 kr.

82,846

7.870.378,26 kr.

Salg den 1/8-2000 til kurs 91,90

- 5.000.000 kr.

82,846

- 4.142.304,35 kr.

Beholdning pr. 1/8-2000

4.500.000 kr.

82,846

3.728.073,91 kr.

Matematisk kursregule- ring ultimo

4.500.000 * 0,10 pct.

4.500,00 kr.

Beholdning pr. 31/12-2000

4.500.000 kr.

82,946

3.732.573,91 kr.

D.4.2.2.1 Urealiserede kursgevinster og -tab

På grundlag af eksemplet i afsnit D.4.2.2 kan indkomstårets urealiserede kursgevinster og -tab som følge af den matematiske kursregulering opgøres således

Kursregulering ultimo indkomståret

4.500.000 * 0,10 pct.

4.500,00 kr.

Årets urealiserede kursgevinster og -tab

4.500,00 kr.

Et indkomstårs urealiserede kursgevinster og -tab, som følge af forkortelsen i restløbetiden, skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2, jf. RAL § 4, stk. 3.

D.4.2.2.2 Realiserede kursgevinster og -tab ved indfrielse

Indkomstårets realiserede gevinster og -tab ved indfrielse opgøres som forskellen mellem obligationernes indfrielsessum og deres anskaffelsessum reguleret til indfrielsesdagen og udgør for eksemplet i afsnit D.4.2.2 følgende

Indfrielsessum pr. 1/7-2000

2.000.000,00 kr.

Reguleret anskaffelsessum pr. 1/7-2000

- 1.656.921,74 kr.

Realiseret ved indfrielse i indkomståret

343.078,26 kr.

I medfør af RAL § 4, stk. 4, skal kursgevinster og -tab, der realiseres ved indfrielse i indkomståret, medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2.

D.4.2.2.3 Realiserede kursgevinster og tab ved salg

Gevinster og tab, som realiseres ved salg i indkomståret, opgøres som forskellen mellem obligationernes salgssum og deres anskaffelsessummen reguleret til afhændelsesdagen, som i praksis er lig med afviklingsdagen. Med udgangspunkt i eksemplet i afnit D.4.2.2 kan indkomstårets realiserede kursgevinster ved salg opgøres således

.

Salgssum pr. 1/8-2000 (kurs 91,90)

4.595.000,00 kr.

Reguleret anskaffelsessum pr. 1/8-2000

- 4.142.304,35 kr.

Realiseret ved salg i indkomståret

452.695,65 kr.

Efter bestemmelsen i RAL § 4, stk. 4, skal kursgevinster og -tab ved salg af værdipapir overføres til en særlig saldo (realisationssaldo). Dette gælder dog ikke for kursgevinster ved salg af udtrukne obligationer, idet disse kursgevinster skal medregnes fuldt ud ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 i salgsåret.

Ved udgangen af hvert indkomstår skal 20 pct. af saldoen tillægges/fratrækkes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 for det pågældende indkomstår, hvorefter den særlige saldo reduceres, og den resterende saldo overføres til næste indkomstår.

Årets samlede afkast

På grundlag af de ovenstående eksempler kan de samlede gevinster og tab på obligationer for indkomståret 2000 opgøres til følgende

.

Urealiserede kurgevinster og -tab, som følge af forkortelsen i restløbetiden, jf. RAL § 4, stk. 3

4.500,00 kr.

Realiserede kursgevinster ved indfrielse i 2000, jf. RAL § 4, stk. 4

343.078,26 kr.

20 pct. af realiserede kursgevinster ved salg i 2000, jf. RAL § 4, stk. 4

20 pct. af 452.695,65 kr.

90.539,13 kr.

Til beskatning i indkomståret 2000

438.177,39 kr.

Realisationssaldo ultimo 2000

452.695,65 - 90.539,13

362.156,52 kr.

D.4.2.3 Indeksobligationer - sand matematisk metode

Skattepligten efter PAL § 2, stk. 1, omfatter afkast af indeksobligationer, som ikke er skattefritaget i medfør af PAL § 2, stk. 3. Vedrørende afgrænsning se nærmere i afsnit B.1.1 Obligationer.

Gevinster og tab på PAL-skattepligtige indeksobligationerne er således omfattet af overgangsbestemmelsen i PAL § 35, stk. 4, nr. 1, og skal for indkomståret 2000 og 2001 opgøres efter bestemmelserne i RAL § 4, stk. 3 og 4.

Afkast af indeksobligationer opgøres efter samme principper, som er beskrevet i afsnit D.4.2.1 for de almindelige obligationer. Således skal enhver kursregulering efter den sande matematiske metode foretages på grundlag af indeksobligationens kursværdi før indeksering. Indeksobligationerners værdi beregnes herefter som kursværdien ganget med indeksfaktoren på det aktuelle tidspunkt.

Foruden det almindelige afkast i form af renter, urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster og -tab ved indfrielse og salg omfatter det PAL-skattepligtige afkast af indeksobligationer også indekstillæggene, hvorfor der skal tages hensyn til den indeksering, der skal ske af den regulerede anskaffelsessum opgjort efter RAL § 4, stk. 3 og 4, ved opgørelsen af det PAL-skattepligtige afkast af indeksobligationer.

I det følgende beskrives, hvorledes det PAL-skattepligtige afkast af disse indeksobligationer opgøres efter den sande matematiske metode.

I eksemplerne er anvendt indeksfaktoren for restgæld fra Københavns Fondsbørs månedsoversigt på følgende datoer

Indeksfaktor pr. 1. januar 2000

194,518 svarende til 1,94518

Indeksfaktor pr. 28. januar 2000

194,891 svarende til 1,94891

Indeksfaktor pr. 30. juni 2000

196,919 svarende til 1,96919

Indeksfaktor pr. 20. oktober 2000

198,725 svarende til 1,98725

Indeksfaktor pr. 31. december 2000

199,875 svarende til 1,99875

Kursregulering ved køb

Ifølge bestemmelserne i RAL § 4, stk. 3 og 4, skal både indeksobligationers realiserede afkast som urealiserede afkast opgøres med udgangspunkt i den regulerede anskaffelsessum ved indkomstårets begyndelse. Således skal der ved ethvert køb af indeksobligationer foretages tilbageregulerering af såvel den købte beholdnings anskaffelsessum som af indekstillægget til værdien ved indkomstårets begyndelse.

Eksempel 1

En skattepligtig køber den 28/1 2000 af nom. 14.000.000 af 2,5 pct. BRF Kredit a/s 223 s.W.IS2054 (fondskode 0935050) til kurs 75,0. Den helårlige opskrivningsfaktor for kurs 75 udgør i følge Told Skat's tabel 40 for de store institutioner i 2000: 0,48. Den regulerede anskaffelsessum efter RAL § 4, stk. 3, i forbindelse med købet kan

herefter opgøres således

Anskaffelsessum pr. 28/1 2000

14.000.000 * 75 pct.

10.500.000,00 kr.

Matematisk kursregulering fra 28/1 - 1/1 2000 (tilbageregulering) svarende til 27 rentedage

Helårlig opskrivningsfaktor: 0,48

Delårlig opskrivningsfaktor

0,48 * 27 / 360 = 0,036

Matematisk kursregulering

14.000.000 * 0,036 pct.

- 5.040,00 kr.

Reguleret anskaffelsessum pr. 1/1 2000

10.494.960,00 kr.

Reguleret anskaffelseskurs pr. 1/1 2000

10.494.960 * 100 / 14.000.000

74,964

Opgørelse af urealiseret afkast inkl. indekstillæg

Indeksværdi pr. 28/1 2000

10.500.000 * 1,94891

- 20.463.555,00 kr.

Indeksværdi pr. 1/1 2000

10.949.960 * 1,94518

20.414.586,29 kr.

Urealiseret afkast ved køb den 28/1 2000 (tab)

- 48.968,71 kr.

Ved enhver efterfølgende anskaffelse af indeksobligationer i samme fondskode forhøjes den samlede regulerede anskaffelsessum med de tilkøbte indeksobligationers regulerede anskaffelsessum. Tilsvarende forhøjes den regulerede anskaffelsessum for de obligationer, der var i beholdningen i fondskoden ved indkomstårets begyndelse, med de købte indeksobligationers regulerede anskaffelsessum og der beregnes en ny gennemsnitlig anskaffelseskurs for hele beholdningen.

Eksempel 2

En skattepligtige har eksempelvis nom. 10.000.000 i fondskode 0935050 - 2,5 pct. BRF Kredit a/s 223 s.W.IS 2054. Den regulerede anskaffelseskurs pr. 1/1 2000 udgør f.eks. 74,899. Køber den skattepligtige den ovenstående beholdning af indeksobligationer, skal beholdningens regulerede anskaffelsessum opgøres således

Nominel beholdning pr. 1/1 2000

10.000.000 kr.

Køb pr. 28/1 2000

14.000.000 kr.

Ny nominel beholdning

24.000.000 kr.

Reguleret anskaffelsessum pr. 1/1 2000

10.000.000 * 74,899 pct.

7.489.900,00 kr.

Købt beholdnings reguleret anskaffelsessum, som opgjort ovenfor

10.494.960,00 kr.

Reguleret anskaffelsessum pr. 1/1 2000

17.984.860,00 kr.

Ny gennemsnitlig anskaffelseskurs pr. 1/1 2000

17.984.760 * 100 / 24.000.000

74,937

Reguleret indeksværdi pr. 1/1 2000

17.984.860 * 1,94518

34.983.790,00 kr.

Kursregulering ved indfrielse

Ved den sande matematiske metode foretages matematisk kursregulering på de indfriede indeksobligationers regulerede anskaffelsessum i perioden fra 1. januar i indkomståret frem til indfrielsestidspunktet, samt regulerering af den indfriede beholdnings indekserede værdi fra værdien ved indkomstårets begyndelse til værdien på indfrielsestidspunktet.

Eksempel (fortsat)

Den 1/7 2000 indfries nom. 5.000.000 af den skattepligtiges beholdning af 2,5 pct. BRF Kredit a/s 223 s.W.IS 2054.

Ifølge Told Skat's tabel 40 for de store institutioner i 2000 udgør den helårlige opskrivningsfaktor for kurs 74: 0,49 og for kurs 75: 0,48. Den matematiske kursregulering vedr. den indfriede beholdning kan herefter opgøres således

.

Nominel beholdning pr. 30/6 2000

24.000.000 kr.

Indfriet pr. 1/7 2000

- 5.000.000 kr.

Ny nominel beholdning

19.000.000 kr.

Reguleret anskaffelsessum pr. 1/1 2000

17.984.860 * 5.000.000 / 24.000.000

3.746.845,83 kr.

Matematisk kursregulering fra 1/1 til 1/7 2000 svarende til 180 rentedage

Helårsfaktor beregnet ved lineær interpolation

0,49 - ((0,49-0,48) * (74,937-74,000)) = 0,481

Delsårsfaktor

0,481 * 180 / 360 = 0,240

Matematisk kursregulering

5.000.000 * 0,240 pct.

12.000,00 kr.

Den indfriede beholdnings regulerede anskaffelsessum pr. 1/7 2000

3.758.845,83 kr.

Indfriet beholdnings regulerede anskaffelseskurs pr. 1/7 2000

3.758.845,83 * 100 / 5.000.000

75,177

Urealiseret kursregulering og regulering af indekstillæg pr. 1/7 2000

Indeksværdi pr. 1/7 2000

3.758.845,83 * 1,96919

7.401.881,62 kr.

Indeksværdi pr. 1/1 2000

3.746.845,83 * 1.94518

- 7.288.289,57 kr.

Urealiseret kursregulering og indekstillæg

113.592,05 kr.

Opgørelse af realiseret kursgevinst og indekstillæg ved indfrielse

Indfrielsesbeløbs indeksværdi pr. 1/7 2000

5.000.000 * 1,96919

9.845.950,00 kr.

Reguleret anskaffelsessums indeksværdi af pr. 1/7 2000, jf. ovenstående

- 7.401.881,62 kr.

Realiseret kursgevinst og indekstillæg ved indfrielse

2.444.068,38 kr.

Ændring i den resterende beholdnings regulerede anskaffelsessum og -kurs pr. 1/1 2000

Reguleret anskaffelsessum pr. 1/1 2000

17.984.860,00 kr.

Indfriet beholdnings regulerede anskaffelsessum pr. 1/1 2000

- 3.746.845,83 kr.

Ny reguleret anskaffelsessum pr. 1/1 2000

14.238.014,17 kr.

Ny reguleret anskaffelseskurs pr. 1/1 2000

14.238.014,17 * 100 / 19.000.000

74,937

Kursregulering ved salg

Som ved indfrielser foretages ligeledes matematisk kursregulering ved ethvert salg. Sælges en beholdning af indeksobligationer foretages matematisk kursregulering af den solgte beholdnings anskaffelseskurs i perioden fra indkomstårets begyndelsen til salgstidspunktet, ligesom den solgte beholdnings indeksværdi ved indkomstårets begyndelsen reguleres frem til indeksværdien på salgstidspunktet.

Eksempel (fortsat)

Den skattepligtige sælger den 20. oktober nom. 10.000.000 af sin beholdning af 2,5 pct. BRF Kredit a/s

223 s.W.IS 2054 til kurs 76,80. Ifølge Told Skat's tabel 40 for de store institutioner i 2000 udgør den helårlige opskrivningsfaktor for kurs 74: 0,49 og for kurs 75: 0,48. Den matematiske kursregulering vedr. den solgte beholdning kan herefter opgøres således

.

Nominel beholdning pr. 1/7 2000

19.000.000 kr.

Nominelt solgt den 20/10 2000

- 10.000.000 kr.

Ny nominel beholdning

9.000.000 kr.

Reguleret anskaffelsessum pr. 1/1 2000

14.238.014,17 * 10.000.000 / 19.000.000

7.493.691,67 kr.

Matematisk kursregulering fra 1/1 - 20/10 2000 svarende til 289 rentedage

Helårsfaktor beregnet ved lineær interpolation

0,49 - ((0,49-0,48) * (74,937-74,000)) = 0,481

Delsårsfaktor

0,481 * 289 / 360 = 0,386

Matematisk kursregulering

10.000.000 * 0,386 pct.

38.600,00 kr.

Solgt beholdnings regulerede anskaffelsessum pr. 20/10 2000

7.532.291,67 kr.

Solgt beholdnings regulerede anskaffelseskurs pr. 20/10 2000

7.532.291,67 * 100 / 10.000.000

75,323

Urealiseret kursregulering og regulering af indekstillæg pr. 20/10 2000

Indeksværdi pr. 20/10 2000

7.532.291,67 * 1,98725

14.968.546,62 kr.

Indeksværdi pr. 1/1 2000

7.493.691,17 * 1,94518

- 14.576.579,16 kr.

Urealiseret kursregulering og indekstillæg

391.967,46 kr.

Opgørelse af realiseret kursgevinst og indekstillæg ved salg

ISalgssums indeksværdi

10.000.000 * 76,8 * 1,98725

15.262.080,00 kr.

Solgt beholdnings indeksværdi pr. 20/10 2000, jf. ovenstående

- 14.968.546,62 kr.

Realiseret kursgevinst og indekstillæg ved salg

293.533,38 kr.

Ændring i den resterede beholdnings regulerede anskaffelsessum og -kurs pr. 1/1 2000

Reguleret anskaffelsessum pr. 1/1 2000

14.238.014,17 kr.

Solgt beholdningsregulerede anskaffelsessum pr. 1/1 2000

- 7.493.691,67 kr.

Ny reguleret anskaffelsessum pr. 1/1 2000

6.744.322,50 kr.

Ny reguleret anskaffelseskurs pr. 1/1 2000

6.744.322,50 * 100 / 9.000.000

74,937

Kursregulering, ultimo

For de indeksobligationer, der er i beholdningen ved udgangen af indkomståret, forhøjes den regulerede anskaffelsessum ved udgangen af indkomståret med et beløb svarende til den matematiske kursregulering for et helt indkomstår. Samtidige forhøjes beholdningens indeksværdi fra værdien ved indkomstårets begyndelse til indeksværdien ved indkomstårets slutning.

Beholdningens nye regulerede anskaffelsessum og nye indeksværdi danner herefter grundlaget for opgørelsen af det PAL-skattepligtige afkast af indeksobligationer det følgende indkomstår. Ifølge Told Skat's tabel 40 for de store institutioner i 2000 udgør den helårlige opskrivningsfaktor for kurs 74: 0,49 og for kurs 75: 0,48. Den matematiske kursregulering pr. 31. december 2000 kan herefter opgøres således

Eksempel (fortsat)

.

Nominel beholdning pr. 31/12 2000

9.000.000 kr.

Reguleret anskaffelsessum pr. 1/1 2000 som opgjort under salg

6.744.322,50 kr.

Matematisk kursregulering fra 1/1 til 31/12 2000 svarende til 360 rentedage

Helårsfaktor beregnet ved lineær interpolation

0,49 - ((0,49-0,48) * (74,937 - 74,000)) = 0,481

Matematisk kursregulering

9.000.000 * 0,481 pct.

43.290,00 kr.

Reguleret anskaffelsessum pr. 31/12 2000

6.787.612,50 kr.

Reguleret anskaffelseskurs pr. 31/12 2000

6.787.612,50 * 100 / 9.000.000

75,418

Regulering af indeksværdi, ultimo

Indeksværdi pr. 31/12 2000

6.787.612,50 * 1,99875

13.566.740,48

Indeksværdi pr. 1/1 2000

6.744.322,50 * 1,94518

- 13.118.921,24

Matematisk kursregulering og indekstillæg pr. 31/12 2000

447.819.24

D.4.2.3.1 Urealiserede indekstillæg, kursgevinster og -tab

For indeksobligationer gælder, at såvel de urealiserede kursgevinster og -tab som følge af forkortelsen i restløbetiden som de urealiserede ændringer i indeksværdien skal medregnes i årets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 i medfør af RAL § 4, stk. 3.

På grundlag af eksempel 2 i afsnit D.4.2.3 kan indkomstårets urealiserede kursgevinster og -tab som følge af den matematiske kursregulering og regulering af indekstillæg opgøres til følgende

Regulering ved køb

- 48.968,71 kr.

Regulering ved indfrielse

113.592,05 kr.

Regulering ved salg

391.967,46 kr.

Regulering ultimo

447.819,24 kr.

Urealiserede indekstillæg, kursgevinster og -tab

904.410,04 kr.

D.4.2.3.2 Realiserede indekstillæg, kursgevinster og -tab ved indfrielse

Efter RAL § 4, stk. 4, medregnes realiserede kursgevinster og -tab ved indfrielse af indeksobligationer fuldt ud i beskatningsgrundlaget efter PAL kapitel 2. Indeksobligationers kursgevinster og -tab ved indfrielse opgøres som forskellen mellem indeksværdien af indfrielsessummen og indeksværdien af anskaffelsessummen reguleret til indfrielsesdagen.

På baggrund af eksempel 2 i afsnit D.4.2.3 kan det realiserede afkast for indkomståret opgørelse til følgende

Indeksværdi af indfriet beholdning pr. 1/7 2000

5.000.000 * 100 * 1,96919

9.845.950,00 kr.

Indeksværdi af det indfriedes regulerede anskaffelsessum pr. 1/7 2000

5.000.000 * 75,177 * faktor 1,96919

- 7.401.881,62 kr.

Realiseret ved indfrielse

2.444.068,38 kr.

D.4.2.3.3 Realiserede indekstillæg, kursgevinster og -tab ved salg

I følge RAL § 4, stk. 4, skal kursgevinster og -tab ved salg af værdipapirer overføres til en særlig saldo (realisationssaldo). Dette gælder dog ikke for kursgevinster ved salg af udtrukne obligationer, som skal medregnes fuldt ud i salgsåret ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2. Ved udgangen af hvert indkomstår skal 20 pct. af saldoen tillægges/fratrækkes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 for det pågældende indkomstår, hvorefter den særlige saldo reduceres og den resterende saldo overføres til næste indkomstår.

Efter bestemmelsen opgøres kursgevinster og -tab, der realiseres ved salg af indeksobligationer i indkomståret, som forskellen mellem salgssummens indeksværdi og anskaffelsessummens indeksværdi reguleret til afviklingsdagen. På grundlag af eksempel 2 i afsnit D.4.2.3 kan indkomstårets realiserede kursgevinster ved salg opgøres således

Salgssum pr. 20/10 2000

10.000.000 * kurs 76,80 * 1,98725

15.262.080,00 kr.

Indeksværdi af den solgte beholdning pr. 20/10 2000

10.000.000 * kurs 75,323 * 1,98725

- 14.968.546,62 kr.

Realiseret ved salg

293.533,38 kr.

Årets samlede afkast

På grundlag af eksempel 2 i afsnit D.4.2.3 kan de samlede gevinster og tab på obligationer for indkomståret 2000 opgøres til følgende

.

Urealiserede indekstillæg samt kursgevinster og -tab som følge af forkortelsen i restløbetiden, jf. RAL § 4, stk. 3

904.410,04 kr.

Indekstillæg samt kursgevinster og -tab, der er realiseret ved indfrielse, jf. RAL § 4, stk. 4

2.444.068,38 kr.

20 pct. af de indekstillæg samt kursgevinster og -tab, der er realiseret ved salg, jf. RAL § 4, stk. 4

20 pct. af 293.533,38

58,706.68 kr.

Til beskatning i indkomståret 2000

3.407.185,10 kr.

Realisationssaldo efter RAL § 4, stk. 4, ultimo 2000

293.533,38 - 58.706,68

234.826,70 kr.

D.4.2.4 Indeksobligationer - forenklet metode

Tilsvarende almindelige obligationer opgøres indeksobligationers urealiserede og realiserede afkast efter den forenklede metode for hver fondskode for sig. Men i modsætning til den sande metodes daglige kursregulering, sker matematisk kursregulering efter den forenklede metode kun ved udgangen af indkomståret. Den forenklede metodes principper er nærmere beskrevet i afsnit D.4.2.2.

Som nævnt i D.4.2.3 omfatter indeksobligationers afkast foruden det almindelige afkast i form af renter, urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster og -tab ved indfrielse og salg, også indekstillæg. Det PAL-skattepligtige afkast af indeksobligationer opgøres derfor under hensyntagen til, at såvel den regulerede anskaffelsessum efter RAL § 4, stk. 3 og 4, som indeksværdien af denne skal reguleres.

Det følgende eksempel viser, hvorledes matematisk kursregulering herunder regulering af indeksværdien sker efter den forenklede metode. I eksemplerne er anvendt indeksfaktorerne for restgæld fra København Fondsbørs månedsoversigt på følgende datoer

Indeksfaktor pr. 1. januar 2000

194,518 svarende til 1.94518

Indeksfaktor pr. 28. januar 2000

194,891 svarende til 1,94891

Indeksfaktor pr. 30. juni 2000

196,919 svarende til 1,96919

Indeksfaktor pr. 20. oktober 2000

198,725 svarende til 1,98725

Indeksfaktor pr. 31. december 2000

199,875 svarende til 1,99875

Eksempel

En skattepligtig har en nom. 10.000.000 beholdning i fondskode 0935050 - 2,5 pct. BRF 223s.W.IS. 2054. Pr. 1/1 2000 er den regulerede anskaffelseskurs opgjort til 74,899. I løbet af 2000 er sket følgende bevægelser

Den 28/1 2000 køb af nom. 14.000.000 til kurs 75

Den 1/7 2000 indfrielse af nom. 5.000.000

Den 20/10 2000 salg af nom. 10.000.000 til kurs 76,80.

Fondskodens opskrivningsfaktor udgør pr. 31/12 december 2000, jf. Told Skat's tabel 41 til de små instiutioner; 0,460 pct. Den regulerede anskaffelsessum opgøres således

Nominiel

Kurs *)

Reguleret anskaffelsessum

Beholdning pr. 1/1 2000

10.000.000

74,899

7.489.900,00 kr.

Køb pr. 28/1 2000

14.000.000

75,000

10.500.000,00 kr.

Beholdning pr. 28/1 2000

24.000.000

74,958

17.989.900,00 kr.

Indfriet pr. 1/7 2000

- 5.000.000

74,958

- 3.747.900,00 kr.

Beholdning pr. 1/7 2000

19.000.000

74,958

14.242.000,00 kr.

Salg pr. 20/10 2000

- 10.000.000

74,958

- 7.495.800,00 kr.

Beholdning pr. 20/10 2000

9.000.000

74,958

6.746.200,00 kr.

Matematisk kursregulering pr. 31/12 2000

9.000.000 * 0,46 pct.

0,460

41.400,00 kr.

Beholdning pr. 31/12 2000

9.000.000

75,418

6.787.600,00 kr.

*) Den regulerede anskaffelseskurs pr. 28/1 opgøres som: Reguleret anskaffelsessum * 100 / nominel beholdning

Den regulerede indeksværdi kan herefter opgøres således

Indeksværdi

Beholdning 1/1 2000

7.489.900 * 1,94518

14.569.203,68 kr.

Regulering fra 1/1-28/1

(7.489.900 * 1,94891)

- værdi 1/1

27.397,33 kr.

Køb den 28/1

10.500.000 * 1,94891

20.463.555,00 kr.

Beholdning pr. 28/1

17.989.900 * 1,94891

35.060.696,01 kr.

Regulering fra 28/1-1/7

(17.989.900 * 1,96919) -

værdi 28/1

364.835,17 kr.

Indfrielse den 1/7

3.747.900 * 1,96919

- 7.380.327,20 kr.

Beholdning 1/7

14.242.000 * 1,96919

28.045.203,98 kr.

Regulering fra 1/7-20/10

(14.242.000 * 1,98725)

- værdi 1/7

257.210,52 kr.

Salg den 20/10

- 14.896.028,55 kr.

Beholdning pr. 20/10

6.746.200 * 1,98725

13.406.385,95 kr.

Regulering fra 20/10-31/12

(6.746.200 * 1,99875)

- værdi 20/10

77.581,30 kr.

Matematisk kursregulering 31/12

41.400 * 1,99875

82.748,25 kr.

Beholdning pr. 31/12

6.787.600 * 1,99875

13.566.715,50 kr.

D.4.2.4.1 Urealiserede indekstillæg, kursgevinster og -tab

Såvel urealiserede kursgevinster og -tab som følge af forkortelsen i restløbetiden som urealisere indekstillæg medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2, jf. RAL § 4, stk. 3.

På grundlag af eksemplet i afsnit D.4.2.4 kan de urealiserede indekstillæg og de urealiserede kursgevinster og tab som følge af den matematiske kursregulering opgøres til følgende for indkomståret 2000

Indekstillæg

Indeksregulering fra 1/1 - 28/1

27.937,33 kr.

Indeksregulering fra 28/1 - 1/7

364.835,17 kr.

Indeksregulering fra 1/7 - 20/10

257.210,52 kr.

Indeksregulering fra 20/10 - 31/12

77.581,30 kr.

Indekseret kursregulering pr. 31/12

82.748,25 kr.

Urealiseret afkast i alt

810.312,57 kr.

D.4.2.4.2 Realiserede indekstillæg, kursgevinster og -tab ved indfrielse

I følge RAL § 4, stk. 4, skal realiserede kursgevinster og -tab ved indfrielse medregnes fuldt udi beskatningsgrundlaget efter PAL kapitel 2. Indeksobligationers kursgevinster og -tab ved indfrielse opgøres som forskellen mellem indeksværdien af indfrielsessummen og indeksværdien af anskaffelsessummen reguleret til indfrielsesdagen.

På baggrund af eksemplet i afsnit D.4.2.4 udgør det realiserede afkast ved indfrielse i indkomståret 2000 følgende

Indeksværdi af indfriet beholdning

5.000.000 * 100 * 1,96919

9.845.950,00 kr.

Indeksværdi af det indfriedes regulerede anskaffelsessum pr. 1/7 2000

5.000.000 * 74,958 * 1,96919

- 7.380.327,20 kr.

Realiseret ved indfrielse

2.465.622,80 kr.

D.4.2.4.3 Realiserede indekstillæg, kursgevinster og -tab ved salg

Efter bestemmelsen i RAL § 4, stk. 4, skal kursgevinster og -tab ved salg af værdipapirer overføres tilen særlig saldo (realisationssaldo). Dette gælder dog ikke for kursgevinster ved salg af udtrukne obligationer, idet disse kursgevinster skal medregnes fuldt ud i salgsårets beskatningsgrundlag efter kapitel 2.

Ved udgangen af hvert indkomstår skal 20 pct. af saldoen tillægges/fratrækkes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 for det pågældende indkomstår, hvorefter den særlige saldo reduceres og den resterende saldo overføres til næste indkomstår.

Realiserede indekstillæg, kursgevinster og tab ved salg af indeksobligationer i indkomståret skal opgøres som forskellen mellem salgssummens indeksværdi og anskaffelsessummens indeksværdi reguleret til afviklingsdagen.

Med udgangspunkt i eksemplet i afsnit D.4.2.4. kan indkomstårets realiserede indekstillæg og kursgevinster ved salg opgøres således

Salgssum pr. 20/10

10.000.000 * 76,8 * 1,98725

15.262.080,00 kr.

Indeksværdi af den solgte beholdnings regulerede anskaffelsessum

10.000.000 * 74,958 * 1,98725

- 14.896.028,55 kr.

Realiseret ved salg

366.051,45 kr.

Årets samlede afkast

På grundlag af eksemplet i afsnit D.4.2.4 kan indkomstårets samlede afkast vedrørende indeksobligationer opgøres til følgende

Urealiserede indekstillæg og samt kursgevinster og -tab som følge af forkortelsen i restløbetiden, jf. RAL § 4, stk. 3

810.312,57 kr.

Indekstillæg samt kursgevinster og -tab, der er realiseret ved indfrielse, jf. RAL § 4, stk. 4

2.465.622,80 kr.

20 pct. af de indekstillæg samt kursgevinster og -tab, der er realiseret ved salg, jf. RAL § 4, stk. 4

20 pct. af 366.051,45

73.210,29 kr.

Til beskatning i indkomståret 2000

3.349.145,66 kr.

Realisationssaldo efter RAL § 4, stk. 4, ultimo 2000

366.051,45 - 73.210,29

292.841,16 kr.

D.4.3 Pantebreve og andre fordringer

Opgørelsen af gevinster og tab på pantebreve og andre fordringer sker ligeledes efter RAL § 4, stk. 3 og 4, og efter kapitel 5 og 6 i bekendtgørelse nr. 477 af 3. oktober 1983 om administration af RAL.

Pensionsopsparings-konti og puljeordninger i pengeinstitutter

Det er ikke tilladt for skattepligtige pengeinstitutordninger efter PAL § 1, stk. 2, samt puljeordninger at investere i pantebreve, jf. bekendtgørelse nr. 667 af 4. september 1998 om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v.

Institutioner

I store træk er principperne for opgørelse af gevinster og tab på pantebreve og andre fordringer de samme, som gælder for obligationerne. Således skal såvel de urealiserede, som de realiserede kursgevinster og -tab, opgøres særskilt for hvert pantebrev eller hver fordring, jf. §§ 14 og 20 i bekendtgørelse nr. 477 af 3. oktober 1983.

Reguleringen i RAL § 4, stk. 3, skal for pantebreve og andre fordringer ske på grundlag af pantebrevets eller fordringens anskaffelsessum. Det er derfor anskaffelsessummen for det enkelte pantebrev eller den enkelte fordring, der skal anvendes ved beregningen.

Opgørelsesprincip

Som det er tilfældet for obligationer har RAL to forskellige metoder til at opgøre den regulerede anskaffelsessum for pantebreve og andre fordringer på

Den sande matematiske metode

Den forenklede metode

Den sande matematiske metode skal anvendes af de skattepligtige livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, den sociale pensionsfond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Mens det er valgfrit for de øvrige skattepligtige, om de vil anvende den sande matematiske metode eller den forenklede metode. Således kan firmapensionskasser, pensionsfonde, hjælpe- og understøttelsesfonde, kapitalpensionsfonde vælge at anvende den forenklede metode.

Told Skat kan dog tillade, at de skattepligtige institutioner anvender en anden beregningsmetode end den sande matematiske, hvis den skattepligtige over for styrelsen kan dokumenteres, at metoden fører til samme resultat.

Valget af hvilken metode - den sande matematiske eller den forenklede - der anvendes ved opgørelsen af de urealiserede kursværdiændringer gælder for samtlige pantebreve og andre fordringer i den skattepligtiges beholdning.

For begge metoder gælder, at de tager udgangspunkt i den faktiske anskaffelsessum, dvs. den historiske værdi, hvortil den skattepligtige har anskaffet det pågældende pantebrev eller den pågældende fordring.

Principskifte

Ønsker en skattepligtig institution at skifte opgørelsesprincip fra den sande matematiske metode til den forenklede metode, kan dette kun ske med Ligningsrådets tilladelse.

Det samme gælder, hvis en institution, der anvender den forenklede metode, senere ønsker at anvende den sande matematiske metode. I begge tilfælde kan Ligningsrådet fastsætte vilkårene for en sådan tilladelse.

D.4.3.1 Den sande matematiske metode

Opgørelsen af de urealiserede kursværdiændringer efter den sande matematiske metode skal ske særskilt for hver enkelt pantebrev og fordring.

Modsat kursregulering af obligationer efter den sande matematiske metode udgiver Told Skat ikke et tabelværk over opskrivningsfaktorerne til brug for kursreguleringen af pantebreve og andre fordringer efter den sande matematiske metode.

Det skyldes at lånevilkårene for pantebreve er så forskelligartede, at det ikke er muligt at foretage en samlet central beregning af de matematiske kursreguleringsfaktorer. De skattepligtige institutioner skal derfor selv beregne den sande matematiske kursregulering på pantebreve og andre fordringer.

Principperne for opgørelsen af matematisk kursregulering af pantebreve og andre fordringer er beskrevet i § 14 i bekendtgørelse nr. 477 af 3. oktober 1983 om administration af RAL.

Efter bestemmelsen skal beregningen af den sande matematiske kursregulering på pantebreve og andre fordringer ske efter følgende hovedretningslinier

Ved anskaffelsen af pantebrevet eller fordringen beregnes en effektiv rente på basis af anskaffelsessummen og den erhvervede ydelsesrække. Er pantebrevet eller fordringen anskaffet før 1983 anvendes ikke anskaffelsessum, men en værdi opgjort i henhold til § 27, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 477 af 3. oktober 1983.

Ved udgangen af et indkomstår beregnes pantebrevets matematiske regulerede restværdi ved at tilbagediskontere pantebrevets resterende ydelsesrække med den beregnede effektive rente og fratrække de påløbne, men ikke forfaldne, renter ultimo indkomståret.

Den matematiske kursgevinst, der skal indgå i beskatningsgrundlaget efter kapitel 2, beregnes som forskellen mellem den regulerede kursværdi ved indkomstårets udgang og den nominelle restgæld ganget med primokursen. Er pantebrevet eller fordringen anskaffet i indkomståret anvendes anskaffelseskursen i stedet for primokursen. Sælges panterbrevet eller fordringen i løbet af året foretages matematisk kursregulering af pantebrevet for det forløbne antal dage frem til afhændelsesdagen. Principperne i opgørelsesmetoden er den samme som ved beregningen af den matematiske kursregulering ved udgangen af året. Blot skal afhændelsestidspunktet anvendes i stedet.

De realiserede kursgevinster beregnes som afdragene på pantebrevet eller fordringen ganget med forskellen mellem indfrielseskursen og primokursen.

Om den skattemæssige behandling af de urealiserede og realiserede kursgevinster og -tab henvises til afsnit D.4.2.1.

D.4.3.2 Den forenklede matematiske metode

De mindre institutioner dvs. firmapensionskasser, pensionsfonde, hjælpe- og understøttelsesfonde og kapitalpensionsfonde kan vælge at opgøre gevinster og tab vedrørende pantebreve og andre fordringer efter den forenklede metode.

Som ved den sande matematiske metode skal opgørelsen efter den forenklede metode af de urealiserede kursværdiændringer ske særskilt for hver enkelt pantebrev og fordring.

Til brug herfor har det tidligere Statsskattedirektorat, nu Told- og Skattestyrelsen, i april 1984 udgivet et samlet tabelværk med opskrivningsfaktorer for de små institutioners pantebreve. Tabellen bliver ikke genoptrykt.

Principperne for opgørelsen af matematisk kursregulering af pantebreve og andre fordringer efter den forenklede metode er beskrevet i § 20, i bekendtgørelse nr. 477 af 3. oktober 1983 om administration af RAL.

Opgørelsesprincip

Matematiske kursregulering af pantebreve og andre fordringer efter den forenklede metode følger de samme principper, som er gældende for obligationer, og kan beskrives således

Indkomstårets urealiserede kursværdiændringer opgøres ved at gange den nominelle restgæld ved udgangen af indkomståret med en reguleringsfaktor, der bestemmes ud fra Told Skat's tabelmateriale.

Der beregnes ikke matematisk kursregulering i det indkomstår, hvor pantebrevet eller fordringen anskaffes eller afstås.

Indkomstårets realiserede kursgevinster og -tab ved indfrielse og afdrag opgøres som forskellen mellem afdraget eller indfrielsessummen og den nominelle værdi af disse beløb ganget med den regulerede anskaffelseskurs ved indkomstårets begyndelse respektivt anskaffelseskursen, hvis pantebrevet eller fordringen er anskaffet i løbet af indkomståret.

Indkomstårets realiserede kursgevinster og -tab ved salg opgøres som forskellen mellem salgssummen og den nominelle restgæld på salgstidspunktet med den regulerede anskaffelseskurs ved indkomstårets begyndelse respektivt anskaffelseskursen, hvis pantebrevet eller fordringen er anskaffet i løbet af indkomståret.

Den regulerede anskaffelseskurs for et pantebrev eller en fordring ved begyndelsen af et indkomstår fremkommer ved at forhøje anskaffelseskursen med reguleringsfaktoren i pkt. 1, for hvert indkomstår efter anskaffelsesåret.

Der henvises i øvrigt til afsnit D.4.2.2.

D.4.4 Fast ejendom

Det følgende afsnit vil alene beskrive opgørelsesprincipperne for gevinst og tab på fast ejendom. Om afgrænsningen af hvilke ejendomme, som er omfattet af skattepligten efter PAL, henvises derfor til afsnit B.5

Gevinst og tab på fast ejendom skal i indkomstårene 2000 og 2001 opgøres efter RAL's bestemmelse. Således skal gevinster og tab som følge af ændringer i ejendommens værdi opgøres efter bestemmelserne i RAL § 4 b, mens gevinster og tab ved afhændelse af fast ejendom skal opgøres efter bestemmelserne i RAL § 4 c, jf. dog RAL § 4 d.

Det er den historiske anskaffelsessum omregnet til kontantværdi, som danner grundlag for opgørelsen af gevinster og tab på fast ejendom efter bestemmelserne i RAL.

Ved opgørelsen af gevinster og tab ved salg m.v. af fast ejendom skal salgssummen ligeledes omregnes til kontantværdi.

Bestemmelserne om omregningen af anskaffelses- og afståelsessummer fremgår af kapitel 2, §§ 17-22, i bekendtgørelse nr. 663 af 29. september 1986 om fritagelse for realrenteafgift af afkast af visse former for fast ejendom og om kontantomregning af anskaffelses- og afståelsessummer efter RAL.

Omregning til kontantværdi

Efter bekendtgørelsen omregnes anskaffelses- respektivt afståelsessummen, til kontantværdi ved at lægge den kontante del af overdragelsessummen sammen med kursværdien af gældsposterne vedrørende ejendommen.

Anskaffelsessummen skal således omregnes til kontantværdi på grundlag af kursværdierne på anskaffelsestidspunktet, medens afståelsesummen skal omregnes til kontantværdi på grundlag af kursværdierne på afståelsestidspunktet.

I forbindelse med overdragelsen skal den ikke-kontante del af anskaffelses- respektivt afståelsessummen, omregnes til kursværdi efter følgende principper

Lån, der er ydet i form af børsnoterede obligationer, ansættes til børskurs.

Kontantlån ansættes til børskursen for de underliggende obligationer.

Indekslån ansættes til børskursen for de underliggende obligationer gange den på overdragelsestidspunktet gældende indeksfaktor.

Anslåede realkreditlån, der senere udbetales kontant, ansættes til den børskurs, der er gældende den dag, de underliggende obligationer sælges.

Anslåede realkreditlån, der senere overføres til låntagerens konto i Værdipapircentralen, ansættes til den kurs, der er gældende den dag, obligationerne overføres. Den børskurs, der skal anvendes ved omregningen til kursværdi i punkt 1-5, er den seneste køberkurs, der er noteret på Københavns Fondsbørs på anskaffelses- respektivt afståelsestidspunktet.

Pantsikrede lån, som ikke er omfattet af pkt. 1-5, og som forrentes med en fast procentdel af den til enhver tid gældende restgæld, og hvor restgælden nedbringes over en på forhånd fastsat årrække med lige store eller stigende afdrag, skal kursansættes efter Told Skats offentliggjorte tabelmateriale.

Udlandslån med statslig kurssikring (K-lån) med en fastsat lav rente i en periode, hvorefter restgælden refinansieres ved optagelsen af et obligationslån, kursansættes i den første periode efter det i pkt. 6 nævnte tabelmateriale.

Andre lån, der skal omregnes til kursværdien, ansættes ligeledes efter det i pkt. 6, nævnte tabelmateriale, idet der dog skal tages hensyn til eventuelle særlige vilkår.

Lån, der kan indfries til pari, må ikke ansættes til en højere kurs end kurs 100.

Forpligtelser til at udrede brugs-, rente- og indtægtsnydelser medtages til den kapitaliserede værdi, opgjort efter bekendtgørelse nr. 1068 af 18. december 1997 om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift.

Videreoverdrages en ejendom, hvorpå der hviler en forpligtelse som nævnt i pkt. 10, opgøres kapitalværdien efter ydelsens årlige værdi og kapitaliseringsfaktorerne på overdragelsestidspunktet.

Den regulerede anskaffelsessum

Efter RAL § 4 b, stk. 1, reguleres den kontantomregnede anskaffelsessum herefter hvert år fra og med det andet indkomstår efter anskaffelsesåret med ændringen i ejendommens offentlige vurdering. Er der afholdt ombygnings- eller forbedringsudgifter på den faste ejendom i anskaffelsesåret, skal disse tillægges den kontantomregnede anskaffelsessum.

Eksempel

En ejendom er anskaffet i 1997. Den kontantomregnede anskaffelsessum udgør 5 mio. kr. I 1997 afholdes ombygnings- og forbedringsudgifter for 2,5 mio. kr. Den offentlige ejendomsvurdering udgør følgende

.

År 1: Ejendomsværdi pr. 1/1 1997

4,0 mill. kr.

År 2: Ejendomsværdi pr. 1/1 1998

6,5 mill. kr.

År 3: Ejendomsværdi pr. 1/1 1999

6,5 mill. kr.

År 4: Ejendomsværdi pr. 1/1 2000

7,0 mill. kr.

År 4: Ejendomsværdi pr. 1/1 2001

7,5 mill. kr.

Ejendommens regulerede anskaffelsessum kan herefter opgøres således

.

Kontant anskaffelsessum

5,0 mill. kr.

Ombygnings- og forbedringsudgifter i 1997

2,5 mill. kr.

Reguleret anskaffelsessum pr. 31/12 1997

7,5 mill. kr.

Regulering i 1998, 1. indkomstår efter anskaffelsesåret

0,0 mill. kr.

Reguleret anskaffelsessum pr. 31/12 1998

7,5 mill. kr.

Regulering i 1999, 2. indkomstår efter anskaffelsesåret

0,0 mill. kr.

Reguleret anskaffelsessum pr. 31/12 1999

7,5 mill. kr.

Regulering i 2000, 3. indkomstår efter anskaffelsesåret

Ejendomsværdi pr. 1/1 2000

7,0 mill. kr.

.

Ejendomsværdi pr. 1/1 1999

6,5 mill. kr.

0,5 mill. kr.

Reguleret anskaffelsessum pr. 31/12 2000

8,0 mill. kr.

Nybyggeri

Udgifter til opførelse af nye bygninger tillægges den regulerede kontantomregnede anskaffelsessum for ejendommen i det indkomstår, hvori udgifterne afholdes. Dog kan prioriteringsudgifter, herunder kurstab, ikke tillægges anskaffelsessummen.

Ændringer i værdien af den nyopførte bygning medregnes først fra og med det andet indkomstår efter det år, hvori byggeriet er afsluttet.

Eksempel

En grund er købt i 1998. Den kontantomregnede anskaffelsessum udgør 2,5 mio. kr. På grunden opføres i løbet af 1998 en bygning for i alt 6,0 mio. kr. Byggeriet afsluttes i 1998. Den offentlige ejendomsvurdering udgør følgende

År 1: Ejendomsværdi pr. 1/1 1998

1,0 mill. kr.

År 2: Ejendomsværdi pr. 1/1 1999

5,0 mill. kr.

År 3: Ejendomsværdi pr. 1/1 2000

6,5 mill. kr.

År 4: Ejendomsværdi pr. 1/1 2001

7,0 mill. kr.

Ejendommens regulerede anskaffelsessum kan herefter opgøres således

.

Kontant anskaffelsessum

2,5 mill. kr.

Udgift til nybygning i 1998

6,0 mill. kr.

Reguleret anskaffelsessum pr. 31/12 1998

8,5 mill. kr.

Regulering i 1999, 1. indkomstår efter færdiggørelsesåret

0,0 mill. kr.

Reguleret anskaffelsessum pr. 31/12 1999

8,5 mill. kr.

Regulering i 2000, 2. indkomstår efter færdiggørelsesåret

0,0 mill. kr.

Reguleret anskaffelsessum pr. 31/12 2000

8,5 mill. kr.

Regulering i 2001, 3. indkomstår efter færdigørelsesåret

Ejendomsværdi pr. 1/1 2001

7,0 mill. kr.

Ejendomsværdi pr. 1/1 2000

6,5 mill. kr.

0,5 mill. kr.

Reguleret anskaffelsessum pr. 31/12 2001

9,0 mill. kr.

D.4.4.1 Urealiserede gevinster og tab

For indkomstårene 2000 og 2001 skal urealiserede gevinster og tab som følge af stigninger og fald i ejendommens værdi opgøres særskilt for hver enkelt fast ejendom efter bestemmelserne i RAL § 4 b, stk. 1.

Således skal ændring i en fast ejendoms værdi medregnes i beskatningsgrundlaget fra og med 2. indkomstår efter anskaffelsesåret. Ændringen opgøres som forskellen i ejendomsværdien ved den seneste ejendomsvurdering i indkomståret, og ejendomsværdien ved den seneste vurdering i det foregående indkomstår.

Dog skal stigning og fald i ejendomsværdien for nyopførte bygninger først medregnes i beskatningsgrundlaget fra og med det andet indkomstår efter det år, hvori byggeriet er afsluttet, jf. RAL § 4 b, stk. 2.

D.4.4.2 Realiserede gevinster og tab

Gevinster og tab ved afhændelse af fast ejendom opgøres i 2000 og 2001 efter RAL § 4 c. Gevinster og tab opgøres særskilt for hver enkelt fast ejendom.

Efter bestemmelsen skal de realiserede ejendomsavancer og -tab opgøres som forskellen mellem salgssummen omregnet til kontantværdi og den regulerede anskaffelsessum ved udgangen af det foregående indkomstår. De realiserede gevinster og tab ved salget overføres til en særlig saldo (realisationssaldo).

Ved udgangen af hvert indkomstår skal 20 pct. af saldoen tillægges/fratrækkes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 for det pågældende indkomstår, hvorefter den særlige saldo reduceres og den resterende saldo overføres til næste indkomstår.

D.4.5 Øvrige aktiver m.v.

For andre skattepligtige aktiver m.v. skal gevinster og tab i indkomstårene 2000 og 2001 opgøres efter RAL's bestemmelser således

Aktiver, der har været skattepligtige i hele indkomståret: Som forskellen mellem kursværdien ved udgangen af indkomståret og kursværdien ved udgangen af det foregående indkomstår.

Aktiver, der er anskaffet i indkomståret: Som forskellen mellem kursværdien ved udgangen af indkomståret og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi.

Aktiver, der er realiseret i indkomståret: Som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og kursværdien ved udgangen af det foregående indkomstår.

Aktiver, der både er anskaffet og afstået i samme indkomstår: Som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi.

Aktiver, som overgår fra beskatning efter kapitel 2 til beskatning efter kapitel 3: Som forskellen mellem kursværdien på tidspunktet for skattepligtens ophør efter kapitel 2 og kursværdien ved udgangen af det foregående indkomstår.

Aktiver, som overgår fra beskatning efter kapitel 3 til beskatning efter kapitel 2: Som forskellen mellem kursværdien på tidspunktet for skattepligtens ophør efter kapitel 3 og kursværdien ved udgangen af det foregående indkomstår.

Aktiver, hvis skattepligt efter kapitel 2 eller kapitel 3 indtræder: Som forskellen mellem kursværdien på tidspunktet for skattepligtens indtræden og kursværdien ved udgangen af det foregående indkomstår.

Aktiver, hvis skattepligt efter kapitel 2 eller kapitel 3 ophører: Som forskellen mellem kursværdien på tidspunktet for skattepligtens ophør og kursværdien ved udgangen af det foregående indkomstår.

D.4.5.1 Urealiserede gevinster og tab

Urealiserede gevinster og tab som følge af ændring i kursværdien skal medregnes til beskatningsgrundlagene efter kapitel 2 og 3 ved udgangen af det indkomstår, hvor de konstateres.

D.4.5.2 Realiserede gevinster og tab

Gevinster og tab, som realiseres ved overdragelse, medregnes til beskatningsgrundlagene efter kapitel 2 og 3, på det tidspunkt, hvor de realiseres.

Begrebet "gevinster og tab ved overdragelse" omfatter også gevinster og tab på aktiver, der overgår fra beskatning efter PAL kapitel 2, henholdsvis kapitel 3, til beskatning efter PAL kapitel 3 respektivt kapitel 2. Samt gevinster og tab, der realiseres i medfør af PAL §§ 23 og 24, når skattepligten efter PAL § 1, ophører, uden at den skattepligtige i den forbindelse afhænder de pågældende aktiver.

D.4.6 Aktiver i datterselskaber

Aktiver i datterselskaber, der i 1999 har været omfattet af beskatningen i RAL § 3 f, og hvis afkast fra og med indkomståret 2000 er omfattet af beskatningen i PAL § 9, anses for anskaffet til den realrenteafgiftsmæssige opgjorte værdi ved udgangen af afgiftsåret 1999.

Vedrørende opgørelse af det skattepligtige afkast efter kapitel 2 og 3, henvises til afsnit B.

D.5 Overgang til lagerprincip

For de skattepligtige betyder overgangen til lagerprincippet, at de skattepligtige formueaktiver m.v. skal opskrives til den skattemæssige værdi opgjort efter PAL's bestemmelser ved udgangen af indkomståret 2001.

De gevinster og tab, som realiseres ved opskrivningen den 31. december respektivt den 30. november 2001, skal medregnes med 20 pct. ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 i hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005.

Overgangen til lagerprincippet i PAL § 13, stk. 3, betyder endvidere for de skattepligtige efter § 1, stk. 1 og 2, at de ikke længere skal overføre gevinster og tab som realiseres ved salg m.v. til de særlige saldi efter RAL § 4, stk. 4 og RAL § 4 c.

I stedet skal de skattepligtige fra og med indkomståret 2002 medregne de gevinster og tab, som konstateres ved, at et skattepligtigt formueaktiv sælges eller på anden måde afhændes, fuldt ud i beskatningsgrundlaget i afståelsesåret.

Uanset bestemmelsen i RAL § 4, stk. 4, kan de skattepligtige dog allerede fra og med indkomståret 2000 vælge at medregne kursgevinster, der realiseres ved salg af værdipapirer fuldt ud ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2, jf. PAL § 35, stk. 4, nr. 2.

Ligeledes kan de skattepligtige - uanset bestemmelsen i RAL § 4 c, 2. pkt. - allerede fra og med indkomståret 2000 vælge at medregne fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom fuldt ud ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2, jf. PAL § 35, stk. 4, nr. 3.

D.5.1 Obligationer, pantebreve og andre fordringer

Dette afsnit beskriver, hvorledes afkast af obligationer, pantebreve og andre fordringer skal opgøres efter overgangsbestemmelserne i PAL § 36, stk. 1, 2, 3 og 4.

D.5.1.1 Opskrivning til markedsværdi

Efter PAL § 36, stk. 1, skal obligationers, pantebreves og andre fordringers skattemæssige værdi opgjort efter RAL § 4, stk. 3, ved udgangen af indkomståret 2001 op-/nedskrives til den skattemæssige værdi opgjort efter PAL § 13, stk. 3.

De gevinster og tab, som konstateres ved obligationers, pantebreves og andre fordringers overgang til lagerprincippet, skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 i hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005, med et beløb, som svarer til 20 pct. af forskellen mellem den regulerede anskaffelsessum opgjort efter RAL § 4, stk. 3, til den kontante handelsværdi opgjort efter PAL § 13, stk. 3, således

Opgørelse af op-/nedskrivningen pr. 31. december 2001

.

Kontant handelsværdi efter PAL § 13, stk. 3

25.000.000 kr.

Reguleret anskaffelsessum efter RAL § 4,

stk. 4

15.000.000 kr.

Opskrivning til lagerprincip pr. 31/12-2000,

jf. PAL § 36, stk. 1

10.000.000 kr.

Saldoen pr. 31. december 2001 skal herefter medregnes med et beløb svarende til 20 pct. af 10.000.000 kr. eller 2.000.0000 kr. årligt ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 i hvert af indkomstårene 2001-2005.

I tilfælde af, at skattepligten efter PAL ophører i et af de nævnte indkomstår, skal det resterende beløb medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget i ophørsåret.

Om opgørelsen af de skattemæssige værdier efter PAL § 13, stk. 3, og RAL § 4, stk. 3, henvises til afsnit D.3 og afsnit D.4.2 og D.4.3.

D.5.1.2 Afvikling af realisationssaldi efter RAL § 4, stk. 4, vedr. værdipapirer

Efter PAL § 36, stk. 2, overgangsbestemmelserne, skal de skattepligtige for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005, medregne et beløb, som svarer til 20 pct. af realisationssaldoen efter RAL § 4, stk. 4, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2, således

.

Saldo pr. 31/12-2000 på realisationssaldo efter RAL § 4, stk. 4

1.500.000 kr.

Overført til beskatning i indkomståret 2000

- 300.000 kr.

Saldo pr. 1/1-2001

1.200.000 kr.

Realiseret ved salg i 2001

3.800.000 kr.

Saldo pr. 31/12-2001, jf. PAL § 36, stk. 2

5.000.000 kr.

Saldoen pr. 31. december 2001 skal herefter medregnes med et beløb svarende til 20 pct. af 5.000.000 kr. eller 1.000.000 kr. årligt ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 i hvert af indkomstårene 2001-2005.

I det omfang, at skattepligten efter PAL ophører i et af de nævnte indkomstår, medregnes det resterende beløb vedr. realisationssaldoen efter RAL § 4, stk. 4, fuldt ud i beskatningsgrundlaget i ophørsåret.

D.5.1.3 Afvikling af realisationssaldi efter RAL § 4, stk. 4, i datterselskaber m.v. omfattet af RAL § 3 f

Skattepligtige efter PAL § 1, stk. 1, som har været realrenteafgiftspligtige af afkast i datterselskaber i medfør af bestemmelserne i RAL § 3 f, har i det omfang, afkastet fra de enkelte datterselskaber har været opgjort efter RAL's bestemmelser, en realisationssaldo efter RAL § 4, stk. 4.

Disse skattepligtige skal for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005, medregne et beløb, som svarer til 20 pct. af hvert enkelt datterselskabs realisationssaldo efter RAL § 4, stk. 4, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2, jf. PAL § 36, stk. 3.

I det omfang skattepligten efter PAL ophører i et af de nævnte indkomstår, medregnes det resterende beløb vedr. realisationssaldoen efter RAL § 4, stk. 4, fuldt ud i beskatningsgrundlaget i ophørsåret.

D.5.1.4 Tab på værdipapirer

Har den skattepligtige i et af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 eller 2005 tab på sine værdipapirer, jf. PAL § 13, stk. 3, og overstiger tabet de beløb, som den skattepligtige skal medregne efter overgangsbestemmelserne i PAL § 36, stk. 1, 2 og 3, skal den resterende del af tabet på værdipapirerne i det pågældende indkomstår modregnes i de resterende beløb efter PAL § 36, stk. 1, 2 og 3, således at tabet udlignes.

Eksempel

Ved udgangen af indkomståret 2002 opgør en skattepligtig i medfør af PAL § 13, stk. 3, et samlet tab på sine obligationer, pantebreve og andre fordringer på 10.000.000 kr. Den skattepligtige skal opgøre årets gevinster og tab i medfør af PAL § 2, stk. 1, nr. 2 således

.

20 pct. af op-/nedskrivningen pr. 31/12-2001 til markedsværdi

2.000.000 kr.

20 pct. af realisationssaldo efter RAL § 4, stk. 4,

pr. 31/12-2001

1.000.000 kr.

20 pct. af 3 f-datterselskabssaldiene efter RAL § 4, stk. 4, pr. 31/12-2001

3.000.000 kr.

Medregnet i følge overgangsbestemmelserne i PAL § 36, stk. 1, 2 og 3

6.000.000 kr.

Årets tab efter PAL § 13, stk. 3

- 10.000.000 kr.

Resterende tab omfattet af PAL § 36, stk. 4

4.000.000 kr.

Efter PAL § 36, stk. 4, skal resttabet modregnes i overgangssaldiene efter PAL § 36, stk. 1, 2 og 3.

Kun i det omfang at årets tab overstiger de resterende beløb efter § 36, stk. 1, 2 og 3, kan den skattepligtig fratrække den resterende del af tabet ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget i det indkomstår, hvor det opstår.

Modregningen af resttabet efter bestemmelse i PAL § 36, stk. 4, skal foretages således

.

Opskrivning efter

PAL § 36, stk. 1

Realisationssaldo efter PAL § 36, stk. 2

Realisationssaldi efter PAL § 36, stk. 3

Saldo pr. 31/12-2001

10.000.000 kr.

5.000.000 kr.

13.000.000 kr.

Medregnet i 2001

2.000.000 kr.

1.000.000 kr.

3.000.000 kr.

Rest beløb

8.000.000 kr.

4.000.000 kr.

10.000.000 kr.

Medregnet i 2002

2.000.000 kr.

1.000.000 kr.

3.000.000 kr.

Rest beløb

6.000.000 kr.

3.000.000 kr.

7.000.000 kr.

Modregning af resttab,

jf. PAL § 36, stk. 4

1.500.000 kr.

750.000 kr.

1.750.000 kr.

Saldo pr. 31/12-2002

4.500.000 kr.

2.250.000 kr.

5.250.000 kr.

At medregne i 2003, 2004 og 2005,

jf. PAL § 36, stk. 4

1.500.000 kr.

750.000 kr.

1.750.000 kr.

D.5.2 Fast ejendom

Dette afsnit beskriver, hvorledes afkast af fast ejendom skal opgøres efter overgangsbestemmelserne i PAL § 36, stk. 5, 6 og 7.

D.5.2.1 Opskrivning til markedsværdi

Den skattemæssige værdi af fast ejendom opgjort efter RAL § 4 b, skal ved udgangen af indkomståret 2001 opskrives til den skattemæssige værdi opgjort efter PAL § 13, stk. 3, jf. PAL § 36, stk. 5.

De gevinster og tab, som konstateres ved den faste ejendoms overgang til lagerprincippet, skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 i hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005, med et beløb, som svarer til 20 pct. af forskellen mellem den regulerede anskaffelsessum opgjort efter RAL § 4 b, til den kontante handelsværdi opgjort efter PAL § 13, stk. 3.

Såfremt skattepligten efter PAL ophører i et af de nævnte indkomstår, skal det resterende beløb vedrørende fast ejendom medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget i ophørsåret.

Principperne for afviklingen af opskrivningen efter RAL § 4 c, er de samme, som gælder for værdipapirer. Der henvises derfor til det viste eksempel i afsnit D.5.1.1.

Om opgørelsen af de skattemæssige værdier efter PAL § 13, stk. 3, og RAL § 4 b, henvises til afsnit D.3 og afsnit D.4.4.

D.5.2.2 Afvikling af realisationssaldi efter RAL § 4 c, vedr. fast ejendom

Efter overgangsbestemmelserne i PAL § 36, stk. 6, skal de skattepligtige for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005, medregne et beløb, som svarer til 20 pct. af realisationssaldoen efter RAL § 4 c, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2.

Principperne for afviklingen af realisationssaldoen efter RAL § 4 c, er de samme som gælder for værdipapirer. Der henvises derfor til det viste eksempel i afsnit D.5.1.2.

I det omfang, at skattepligten efter PAL ophører i et af de nævnte indkomstår, medregnes det resterende beløb vedr. realisationssaldoen efter RAL § 4 c, fuldt ud i beskatningsgrundlaget i ophørsåret.

D.5.2.3 Tab på fast ejendom

Har den skattepligtige i et af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 eller 2005 tab på fast ejendom, jf. PAL § 13, stk. 3, og overstiger tabet de beløb, som den skattepligtige skal medregne efter overgangsbestemmelserne i PAL § 36, stk. 5 og 6, skal den resterende del tabet på den faste ejendom i det pågældende indkomstår modregnes i de resterende beløb efter PAL § 36, stk. 5 og 6, således at tabet udlignes.

Om principperne for udligning af tabet efter PAL § 36, stk. 7, se det viste eksempel i afsnit D.5.1.4.

Overstiger tabet de resterende beløb efter PAL § 36, stk. 5 og 6, kan den resterende del af tabet fratrækkes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget i det indkomstår, hvor det opstår.

D.1 Indkomstår

D.2 Periodisering

D.3 Lagerprincip

D.4 Overgangsbestemmelser

D.5 Overgang til lagerprincip