BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 2000 C. SKAT AF AFKAST I DATTERSELSKABER

Kapitel 4 i PAL, der udelukkende består af § 9, indeholder reglerne om skat af afkast i datterselskaber.

Formålet med PAL kapitel 4 - skat af afkast i datterselskaber - er at sikre, at de skattepligtige institutioners beskatningsgrundlag er ens, uanset om institutionernes skattepligtige investeringsaktiver placeres i den skattepligtige institution selv, eller om de placeres i datterselskaber. Det er således hensigten, at beskatningsgrundlaget opgøres på samme måde, som hvis al aktivitet var udøvet i den skattepligtige institution. Derved sikres det, at beskatningen efter PAL ikke undgås ved at udskille aktiviteterne til datterselskaber, og samtidig sikrer det de skattepligtige institutioner fleksibilitet ved valg af koncernstruktur.

PAL kapitel 4 erstatter den tidligere § 3 f i RAL om beskatning af afkastet i koncernforbundne selskaber.

Hovedbestemmelsen i PAL § 9, er at skattepligtige institutioner efter PAL § 1, stk. 1 (moderselskabet), der direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab, hvis virksomhed i væsentlig grad består af investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter (datterselskabet), ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2, henholdsvis kapitel 3, skal medregne den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der svarer til den gennemsnitlige andel af datterselskabets aktie- eller andelskapital, som moderselskabet har ejet i indkomståret. Der sker således en tvungen sambeskatning af datterselskaberne i PAL-skattemæssig henseende.

Hele kredsen af skattepligtige i PAL § 1, stk.1; livsforsikringsselskaber, pensionskasser- og fonde, ATP, LD, den sociale pensionsfond, hjælpe- og understøttelsesfonde, kapitalpensionsfonde og tontineordninger kan således anses for at været et moderselskab, jf. PAL § 9, stk. 1.

C.1 Datterselskaber omfattet af PAL § 9

Den tvungne sambeskatning i PAL omfatter ikke datterselskaber, der selv er skattepligtige efter PAL, jf. PAL § 9, stk. 1, 5. pkt.

Dette betyder, at der ikke skal ske sambeskatning, såfremt en skattepligtig efter PAL § 1, stk. 1, ejer et livsforsikringsselskab. De to skattepligtige skal derimod foretage hver deres opgørelse af beskatningsgrundlaget.

PAL § 9, indeholder to betingelser for, om et datterselskab (der ikke selv er skattepligtigt efter loven) eventuelt bliver inddraget under sambeskatning efter PAL. Disse to betingelser er

moderselskabets ejerandel

datterselskabets aktivitet skal i væsentlig grad være af finansiel karakter eller bestå af investering i fast ejendom

Begge betingelser skal være opfyldt for, at et datterselskab bliver inddraget under sambeskatning efter PAL § 9.

Betingelserne er nærmere beskrevet nedenfor.

C.1.1 Ejerandele

Det er en betingelse for, at PAL § 9, finder anvendelse, at moderselskabet direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i datterselskabet.

Ved indirekte ejerskab forstås, at moderselskabet igennem andre datterselskaber har ejerandele i underliggende datterselskaber. Datterdatterselskaber m.v. er således også i relation til PAL § 9, at betragte som et datterselskab, i forhold til moderselskabet, jf. PAL § 9, stk. 1.

Betingelsen om, at virksomhedens aktivitet skal være af finansiel karakter skal også være opfyldt for, at underliggende datterselskaber (datterdatterselskaber) bliver inddraget under sambeskatning, jf. PAL § 9, stk. 1.

Eksempel 1

Livsforsikringsmoderselskab 1 (M1) ejer 80 pct. af aktiekapitalen i Datterselskab 1 (D1), som igen ejer 50 pct. af aktiekapitalen i Datterselskab 2 (D2) .

M1 ejer således indirekte 40 pct. af aktiekapitalen i D2 (80 pct. af 50 pct.). Både D1 og D2 er således som udgangspunkt omfattet af PAL § 9, idet den første betingelse for at blive inddraget under sambeskatning (ejerandel) er opfyldt. Både D1 og D2 bliver opfattet som et datterselskab i relation til M1.

Eksempel 2

Livsforsikringsmoderselskab 1 (M1) ejer 40 pct. af aktiekapitalen i Datterselskab 1 (D1), som igen ejer 60 pct. af aktiekapitalen i Datterselskab 2 (D2).

M1 ejer således indirekte 24 pct. af aktiekapitalen i D2 (40 pct. af 60 pct.).

I dette tilfælde er D2 ikke omfattet af PAL § 9, idet ejerandelen er mindre end 25 pct. Det er således udelukkende D1, der som udgangspunkt er omfattet af PAL § 9.

Både direkte og indirekte ejerskab

Såfremt moderselskabet både direkte og indirekte ejer aktier i et datterselskab, skal begge aktieposter medregnes.

Eksempel 3

Livsforsikringsmoderselskab 1 (M1) ejer 40 pct. af aktiekapitalen i Datterselskab 1 (D1), som igen ejer 60 pct. af aktiekapitalen i Datterselskab 2 (D2).

M1 ejer endvidere direkte 5 pct. af aktiekapitalen i D2.

M1 ejer således 29 pct. af aktiekapitalen i D2.

Indirekte ejer M1 24 pct. af D2 (40 pct. af 60 pct.), og direkte 5 pct., dvs. i alt 29 pct.

Både D1 og D2 er således som udgangspunkt omfattet af sambeskatning efter PAL § 9.

Egne aktier

Der skal alene tages hensyn til den del af datterselskabets aktier, som datterselskabet ikke selv besidder. Det betyder, at der skal ses bort fra datterselskabets egne aktier.

Eksempel 4

Livsforsikringsmoderskab 1 (M1) ejer 23 pct. af aktiekapitalen i Datterselskab 1 (D1), som ejer 10 pct. af sine egne aktier.

Der ses bort fra D1's egne aktier på 10 pct. af den samlede aktiekapital. Af den resterende aktiekapital på 90 pct. ejer M1 23 pct.

M1 ejer altså reelt 25,6 pct. af aktiekapitalen i D1.

D1 er således som udgangspunkt omfattet af PAL § 9, selvom at M1 kun formelt ejer 23 pct. af aktiekapitalen i D2.

Eksempel 5

Livsforsikringsmoderskab 1 (M1) ejer 40 pct. af aktiekapitalen i Datterselskab 1 (D1), som ejer 10 pct. af sine egne aktier. D1 ejer endvidere 60 pct. af aktiekapitalen i Datterselskab 2 (D2).

Der ses bort fra D1's egne aktier på 10 pct. af den samlede aktiekapital. Af den resterende aktiekapital på 90 pct. ejer M1 de 40 pct.

M1 ejer altså reelt (40 pct. af 100/90) 44,44 pct. af aktiekapitalen i D1.

M1 ejer således indirekte 26,67 pct. af aktiekapitalen i D2 (44,44 pct. af 60 pct.). D2 er således som udgangspunkt omfattet af PAL § 9, idet betingelsen vedrørende ejerandel er opfyldt.

C.1.1.1 Flerhed af skattepligtige, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale

Ved opgørelsen af ejerandele anses en flerhed af skattepligtige efter PAL § 1, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af en fælles aftale, for at udgøre ét selskab (moderselskab), jf. PAL § 9, stk. 1, 2. pkt.

Dette indebærer, at såfremt de skattepligtige efter PAL § 1, stk.1, der udøver virksomhed på grundlag af en fælles aftale, tilsammen har 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab (datterselskab), behandles alle de skattepligtige efter PAL § 1, stk.1, som et moderselskab i relation til PAL § 9. Dette er uanset, at den enkelte skattepligtige efter PAL § 1, stk.1, der udøver virksomhed på grundlag af en fælles aftale, faktisk har mindre end 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i datterselskabet. Der ses således væk fra den tidligere nævnte grænse for ejerandele på 25 pct.

Fælles aftale

Den fælles aftale skal gælde det selskab, der i relation til PAL § 9, anses som datterselskab.

Den fælles aftale mellem de skattepligtige efter PAL § 1, stk. 1 kan være mundtlig eller skriftlig. Det er uden betydning, om aftalen betegnes aktionæroverenskomst eller ej.

En fælles aftale kan bestå i, at en flerhed af skattepligtige har indgået aftale om at foretage fælles investeringer, eksempelvis i ejendomme.

Aftalen behøver ikke at være specifik omkring hensigten om, hvordan selskabet i fællesskab skal drives. Aftalen skal dog på en eller anden måde være relevant for driften af selskabet. Fælles aftaler mellem flere pensionskasser om f.eks. foretagelsen af helbredsvurderinger for personer, der optages i kasserne er ikke nok.

Visse aktionæroverenskomster indeholder bestemmelser om forkøbsret ved salg og bestemmelser om begrænsningen i pantsætningsadgangen. Sådanne bestemmelser medfører ikke i sig selv, at der udøves virksomhed på grundlag af en fælles aftale.

Hvis flere skattepligtige under ét udpeger bestyrelsesmedlemmer, er det en faktor, der peger i retning af, at der drives virksomhed efter fælles aftale. Det taler også for fælles aftale, hvis en aktionæroverenskomst generelt bestemmer, at flere skattepligtige stemmer under ét på generalforsamlingen efter fælles forudgående aftale.

Eksempel 1

En kreds på 10 livsforsikringsselskaber opretter et administrationsaktieselskab, der skal administere gruppelivsaftaler og udføre investeringsvirksomhed på vegne af ejerselskaberne. Det forudsættes at administrationsaktieselskabet udøver virksomhed af finansiel karakter, jf. nedenfor afsnit C.1.2.

Livsforsikringsselskaberne ejer hver 10 pct. af aktiekapitalen i administrationsaktieselskabet.

Selvom hvert livsforsikringsselskabs ejerandel er mindre end 25 pct. inddrages administrationsaktieselskabet under sambeskatning efter PAL § 9, i hvert af de 10 livsforsikringsselskaber.

Hvert livsforsikringsselskab anses for et moderselskab, og administrationsaktieselskabet inddrages under sambeskatningen ud fra ejerandelen på 10 pct.

C.1.2 Virksomhed af finansiel karakter

Den anden betingelse for at inddrage et datterselskab under sambeskatning, jf. PAL § 9, er at datterselskabets virksomhed i væsentlig grad anses for at bestå i investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter, jf. § 9, stk. 2, 1. pkt.

Et datterselskabs virksomhed anses for at bestå i investering i fast ejendom eller at være af finansiel karakter, såfremt

mindst 33 1/3 pct. af dets indtægter stammer fra investering i fast ejendom eller fra finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed, eller

handelsværdien af dets faste ejendomme eller finansielle aktiver udgør mindst 33 1/3 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Opgørelses-

princip

Ved opgørelsen af indtægterne, jf. punkt 1, tages der udgangspunkt i PAL's opgørelsesprincipper, og ikke i et eventuelt andet opgørelsesprincip anvendt i datterselskabets årsregnskab eller opgørelse af selskabsskattepligtig indkomst, f.eks. realisationsprincippet. Ved opgørelsen af indtægterne kan der ikke foretages fradrag af nogen art. Der ses således på bruttoindkomsten. Præmieindtægter ved forsikringsvirksomhed, der ikke er skattepligtigt efter PAL, opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler.

Finansiel virksomhed

Indtægter ved finansiel virksomhed kan bestå af mange former for kapitalafkast f.eks. renteindtægter, kursgevinster på værdipapirer, kursgevinster på finansielle kontrakter, udbytter, aktieavancer, royalties, præmieindtægter fra forsikringsvirksomhed og indtægter fra finansiel leasing.

Typeeksempler på selskaber der driver virksomhed af finansiel karakter, er pengeinstitutter, forsikringsselskaber, investeringsforeninger, finansierings- og investeringsselskaber, samt realkreditinstitutter. Det er uden betydning, om de finansielle aktiviteter er af aktiv eller passiv karakter.

Selskaber, hvis aktivitet består i at eje aktier i andre selskaber (holdingselskaber), kan ligeledes være omfattet af definitionen på virksomhed af finansiel karakter.

Det er uden betydning for bedømmelsen af, om et datterdatterselskab er af finansiel karakter, om et mellemliggende datterselskab er af finansiel karakter eller ej. Det vil dog kun sjældent forekomme, at et mellemliggende datterselskab ikke selv er af finansiel karakter.

C.1.2.1 Undtagelser

Ved ovenstående bedømmelse af om et datterselskabs virksomhed i væsentlig grad består af investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter ses der bort fra indtægter, henholdvis værdi af aktiver, i fem situationer. Disse fem undtagelser er beskrevet nedenfor i afsnit C.1.2.1.1 - C.1.2.1.5.

C.1.2.1.1 Præmieindtægt ved forsikringsvirksomhed

Ved bedømmelsen af om et datterselskabs virksomhed i væsentlig grad består af investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter, ses der bort fra præmieindtægt ved forsikringsvirksomhed, jf. PAL § 9, stk. 2, 2. pkt. Bestemmelsen bevirker, at et forsikringsselskab ikke inddrages under sambeskatningen alene på grund af selskabets præmieindtægter.

1. undtagelse

Ovennævnte mulighed for at bortse fra præmieindtægt ved forsikringsvirksomhed finder dog ikke anvendelse, såfremt datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet, jf. SEL §§ 31 og 32, jf. PAL § 9, stk. 2, 3. pkt.

Bestemmelsen medfører, at såfremt et datterselskab, hvis virksomhed anses for i væsentlig grad at bestå af investering i fast ejendom eller at være af finansiel karakter før bortseelsen fra præmieindtægt ved forsikringsvirksomhed, er sambeskattet med moderselskabet efter SEL § 31, skal datterselskabet også være sambeskattet med moderselskabet efter PAL § 9.

2. undtagelse

Ovennævnte mulighed for at bortse fra præmieindtægt ved forsikringsvirksomhed finder heller ikke anvendelse, såfremt moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. SEL § 31, der ikke omfatter datterselskabet, jf. PAL § 9, stk. 2, 4. pkt.

C.1.2.1.2 Faste ejendomme

Ved bedømmelsen af om et datterselskabs virksomhed i væsentlig grad består af investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter, ses der endvidere bort fra indkomst fra og værdi af fast ejendom, der udelukkende anvendes til administrations-, produktions- eller salgsformål for et datterselskab, der udelukkende driver produktions- eller salgsvirksomhed, jf. PAL § 9, stk. 2, 2. pkt.

Ved bedømmelsen af, om ejendommen udelukkende anvendes til administrations-, produktions- eller salgsformål, kan der ses bort fra, at en ubetydelig del af lokalerne anvendes til f.eks. forsknings- eller transportformål for produktions- eller salgsvirksomheden.

Ved bedømmelsen af, om et datterselskab udelukkende driver produktions- eller salgsvirksomhed kan der ses bort fra ubetydelig bivirksomhed, der ikke består i investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter. Det vil sige, at der kan ses bort fra en ubetydelig bivirksomhed med eksempelvis udlejning af driftsmidler til et koncernselskab. Derimod kan der ikke ses bort fra en bivirksomhed med udlejning af en del af ejendommen, uanset hvor ubetydelig den er.

1. undtagelse

Ovennævnte mulighed for at bortse fra indtægt fra og værdi af visse faste ejendomme finder dog ikke anvendelse, såfremt datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet, jf. SEL §§ 31 og 32, jf. PAL § 9, stk. 2, 3. pkt.

Bestemmelsen medfører, at såfremt et datterselskab, hvis virksomhed anses for i væsentlig grad at bestå af investering i fast ejendom eller at være af finansiel karakter før bortseelsen fra ovennævnte ejendomme, er sambeskattet med moderselskabet efter SEL § 31, skal datterselskabet også være sambeskattet med moderselskabet efter PAL § 9.

2. undtagelse

Ovennævnte mulighed for at bortse fra værdi af, og indtægt fra, visse faste ejendomme finder heller ikke anvendelse, såfremt moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. SEL § 31, der ikke omfatter datterselskabet, jf. PAL § 9, stk. 2, 4. pkt.

C.1.2.1.3 Generel lagerbeskatning

Ved bedømmelsen af om et datterselskabs virksomhed i væsentlig grad består af investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter, ses der bort fra indkomst fra og værdi af aktier og obligationer m.v., af hvilke gevinst og tab løbende medregnes ved opgørelsen af datterselskabets selskabsskattepligtige indkomst (lagerprincippet), jf. PAL § 9, stk. 2, 2. pkt.

Eksempel 1

Et livsforsikringselskab (M1) ejer 100 pct. af aktiekapitalen i et investeringsselskab (D1). D1 ligger ikke i et lavskatteland, jf. SEL § 32, og er heller ikke sambeskattet med moderselskabet, jf. SEL § 31. D1 ejer udelukkende danske obligationer.

Såfremt D1 anvender KGL § 25, stk. 2 (lagerprincippet), ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ses der bort fra indkomst fra og værdi af obligationerne ved bedømmelsen af, om D1 er omfattet af sambeskatning, jf. PAL § 9. D1 er således ikke omfattet af PAL § 9.

1. undtagelse

Muligheden for at bortse fra indkomst og værdi af aktiver, der selskabsbeskattes efter lagerprincippet gælder dog ikke, såfremt datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet, jf. SEL §§ 31 og 32, jf. PAL § 9, stk. 2, 3 . pkt.

Bestemmelsen medfører, at såfremt et datterselskab, hvis virksomhed anses for i væsentlig grad at bestå af investering i fast ejendom eller at være af finansiel karakter før bortseelsen fra aktiver og passiver, der lagerbeskattes, er sambeskattet med moderselskabet efter SEL § 31, skal datterselskabet også være sambeskattet med moderselskabet efter PAL § 9.

2. undtagelse

Muligheden for at bortse fra indkomst fra og værdi af aktiver, der selskabsbeskattes efter lagerprincippet gælder heller ikke, såfremt moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. SEL § 31, der ikke omfatter datterselskabet , jf. PAL § 9, stk. 2, 4 . pkt.

Moder-

selskabets sambeskatning

Dette er f.eks. tilfældet, hvor et livsforsikringsselskab og dets datterselskaber er en del af en større koncern, og hvor livsforsikringsselskabet er sambeskattet med koncernmoderselskabet (f.eks. et skadesforsikringsselskab eller holdingselskab), men hvor livsforsikringsselskabets datterselskaber ikke er omfattet af denne sambeskatning.

Det er i den forbindelse uden betydning, om ejerbetingelserne i SEL § 31, for sambeskatning med datterselskaberne er opfyldt eller ikke.

Eksempel 2

Et livsforsikringselskab (M1) ejer 100 pct. af aktiekapitalen i et investeringsselskab (D1). D1 ligger ikke i et lavskatteland, jf. SEL § 32, og er heller ikke sambeskattet med moderselskabet, jf. SEL § 31. D1 ejer udelukkende danske obligationer.

Såfremt D1 anvender KGL § 25, stk. 2 (lagerprincippet), ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst, kunne der i ovenstående eksempel 1 ses bort fra obligationernes indkomst og værdi ved bedømmelsen af, om datterselskabet var af finansiel karakter.

I modsætning til eksempel 1 ejes M1 nu 100 pct. af et holdingselskab (H), og indgår i en sambeskatning, jf. SEL § 31, med dette selskab. D1 indgår ikke i denne sambeskatning.

Ved bedømmelsen af, om D1 er af finansiel karakter, kan der ikke i denne situation ses bort fra indkomsten og værdien af selskabets obligationer, selvom disse beskattes efter lagerprincippet, jf. KGL § 25, stk. 2.

D1 er således omfattet af sambeskatning efter PAL § 9.

C.1.2.1.4 Skattefrie avancer medgået i SEL § 13, stk. 8 - 13

Ved bedømmelsen af om et datterselskabs virksomhed i væsentlig grad består af investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter, ses der endvidere bort fra indkomst fra og værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer i medfør af SEL § 13, stk. 8-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter PAL, jf. PAL § 9, stk. 2, 2. pkt.

Det er samtlige indtægter fra disse aktier og ejendomme, og ikke kun den skattefrie avance, der kan bortses fra ved bedømmelsen af, om datterselskabet driver virksomhed af finansiel karakter.

Vedrørende opgørelsen af de skattefrie avancer, jf. SEL § 13, stk. 8-13, henvises der til LV 2000 Selskaber og aktionærer afsnit S.C.1.3.2.3 .

Hvis det kun er en del af de skattefrie avancer, der anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser eller til skat efter PAL, ses der alene bort fra en tilsvarende del af indkomst fra henholdsvis værdi af aktier og ejendom.

1. undtagelse

Ovennævnte mulighed for at bortse fra indkomst og værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer er medgået til fradragsbegrænsning, jf. SEL § 13, stk. 8-13 finder dog ikke anvendelse, såfremt datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet, jf. SEL §§ 31 og 32, jf. PAL § 9, stk. 2, 3. pkt.

2. undtagelse

Ovenstående mulighed for at bortse fra indkomst og værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer er medgået til fradragsbegrænsning, jf. SEL § 13, stk. 8-13, gælder ikke, såfremt moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. SEL § 31, der ikke omfatter datterselskabet, jf. PAL § 9, stk. 2, 4 . pkt.

Det er i den forbindelse uden betydning, om ejerbetingelserne i SEL § 31, for sambeskatning med datterselskaberne er opfyldte eller ej.

C.1.2.1.5 Aktier i datterselskabets egne datterselskaber

Ved bedømmelsen af om et datterselskabs virksomhed i væsentlig grad består af investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter, ses der endvidere bort fra indkomst fra og værdi af aktier i selskaber, hvori datterselskabet direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen, jf. PAL § 9, stk. 2, 5 . pkt.

I disse tilfælde inddrages indkomst og formue i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandele. Der anvendes således et transparensprincip.

C.2 Opgørelse af beskatningsgrundlag for datterselskab

Skattepligtige efter PAL § 1, stk. 1 (moderselskabet), skal ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2, henholdsvis kapitel 3, medregne en del af beskatningsgrundlaget for de datterselskaber, der er omfattet af sambeskatning, jf. PAL § 9.

Moderselskabet indfordrer oplysninger om beskatningsgrundlaget i datterselskabet ved henvendelse til datterselskabet. Ligeledes indfordrer moderselskabet oplysninger om, hvorvidt datterselskabet i væsentlig grad er af finansiel karakter, ved henvendelse til datterselskabet.

Såfremt et moderselskab ikke er i besiddelse af de fornødne oplysninger, kan vurderingen af om datterselskabet er omfattet af PAL § 9, og en eventuel opgørelse af beskatningsgrundlaget i datterselskabet, foretages skønsmæssigt. Det forudsættes dog, for at kunne foretage vurderingen skønsmæssigt, at moderselskabet ikke har bestemmende indflydelse på datterselskabet, og at moderselskabet aktivt har forsøgt at få datterselskabet til at udlevere de fornødne oplysninger.

En eventuel skønsmæssig vurdering foretages eksempelvis ud fra datterselskabets offentliggjorte regnskabsoplysninger.

C.2.1 Medregning af forholdsmæssig andel af beskatningsgrundlag i datterselskab

Skattepligtige efter PAL § 1, stk. 1 (moderselskabet,) skal ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2, henholdvis kapitel 3, medregne den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, som svarer til den gennemsnitlige andel af datterselskabets aktie- eller andelskapital, som moderselskabet har ejet i indkomståret, jf. PAL § 9, stk. 1, 1. pkt.

Vedrørende beregningen af indirekte ejerandele henvises der til afsnit C.1.1.

Der medregnes dog kun beskatningsgrundlag for den periode ejerbetingelsen er opfyldt, jf. PAL § 9, stk.1, 5. pkt. Der skal således foretages en løbende opgørelse af, om datterselskabet er omfattet af PAL § 9.

Periode-

regnskab

Hvis datterselskabet kun er omfattet af sambeskatning efter PAL § 9, en del af indkomståret, skal der aflægges perioderegnskab for denne periode.

Eksempel 1

Livsforsikringsmoderselskab 1 (M1) ejer 80 pct. af aktiekapitalen i Datterselskab 1 (D1), som igen ejer 50 pct. af aktiekapitalen i Datterselskab 2 (D2). Ejerskabet varer hele året.

M1 ejer således indirekte 40 pct. af aktiekapitalen i D2 (80 pct. af 50 pct.). Både D1 og D2 er således omfattet af PAL § 9.

M1 medregner således 80 pct. af beskatningsgrundlaget i D1 i sit eget beskatningsgrundlag.

M1 medregner ligeledes 40 pct. af beskatningsgrundlaget i D2 i sit eget beskatningsgrundlag.

Eksempel 2

Livsforsikringsmoderselskab 1 (M1) ejer 80 pct. af aktiekapitalen i Datterselskab 1 (D1), som igen ejer 50 pct. af aktiekapitalen i Datterselskab 2 (D2) . M1's 80 pct. ejerskab af D1 varer i 4 måneder, i de resterende 8 måneder har M1 15 pct. af aktiekapitalen i D1.

M1 ejer således indirekte 40 pct. af aktiekapitalen i D2 (80 pct. af 50 pct.) i 4 måneder. Både D1 og D2 er således omfattet af PAL § 9.

M1 medregner således 80 pct. af det beskatningsgrundlag i D1, der kan henføres til 4 måneders perioden, i sit eget beskatningsgrundlag.

M1 medregner ligeledes 40 pct. af det beskatningsgrundlag i D2, der kan henføres til 4 måneders perioden i sit eget beskatningsgrundlag.

Der sker kun medregning af beskatningsgrundlaget i den periode, hvor ejerbetingelsen på 25 pct. er opfyldt. M1's ejerskab af 15 pct. af aktiekapitalen i D1 i 8 måneder af indkomståret, indgår således ikke i beregningen af det beskatningsgrundlag i D1 og D2, der skal medregnes i M1.

Den gennem-

snitlige ejerandel

Moderselskabet skal medregne den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, som svarer til den gennemsnitlige ejerandel, som moderselskabet har ejet i indkomståret, jf. PAL § 9, stk.1.

Denne gennemsnitlige ejerandel skal således beregnes i de tilfælde, hvor moderselskabet ikke har haft den samme ejerandel hele indkomståret.

Eksempel 3

Livsforsikringsmoderselskab 1 (M1) ejer 80 pct. af aktiekapitalen i Datterselskab 1 (D1), som igen ejer 50 pct. af aktiekapitalen i Datterselskab 2 (D2) . M1's 80 pct. ejerskab af D1 varer i 4 måneder, i de resterende 8 måneder har M1 60 pct. af aktiekapitalen i D1.

M1 ejer således indirekte 40 pct. af aktiekapitalen i D2 (80 pct. af 50 pct.) i 4 måneder. Både D1 og D2 er således omfattet af PAL § 9, i denne periode.

M1 ejer ligeledes indirekte 30 pct. af aktiekapitalen i D2 (60 pct. af 50 pct.) i 8 måneder af indkomståret.

M1's gennemsnitlige ejerandel i D1 er 66 2/3 pct. M1 medregner således 26,67 pct. (4/12 af 80 pct. ) plus 40 pct. (8/12 af 60 pct.), eller i alt 66 2/3 pct. af det samlede årlige beskatningsgrundlag i D1 i sit eget beskatningsgrundlag.

M1´s gennemsnitlige ejerandel i D2 er 33 1/3 pct. M1 medregner således 13,33 pct. (4/12 af 40 pct.) plus 20 pct. (8/12 af 30 pct.), eller i alt 33 1/3 pct. af det samlede årlige beskatningsgrundlag i D2 i sit eget beskatningsgrundlag.

Datter-

selskaber, der selv er omfattet af PAL

Som tidligere nævnt medregnes der ikke beskatningsgrundlag fra datterselskaber, der selv

er skattepligtige efter PAL, jf. PAL § 9, stk.1, 5. pkt.

I det tilfælde hvor et datterselskab, der selv er skattepligtigt efter PAL, direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab (datter-datterselskab), medregnes dette selskabs beskatningsgrundlag i videst muligt omfang hos datterselskabet. En eventuel resterende del af selskabets beskatningsgrundlag medregnes hos moderselskabet.

I de tilfælde hvor en skattepligtig efter PAL § 1, stk. 1, ejer en anden skattepligtig efter PAL § 1, stk. 1, som igen har et datterselskab omfattet af PAL § 9, vil beskatningsgrundlaget således blive medregnet i det nederst mulige moderselskab.

Ejer moderselskabet uden om datterselskabet aktier eller andele i datterdatterselskabet, skal den resterende del medregnes i moderselskabets beskatningsgrundlag.

Eksempel 4

Livsforsikringsmoderselskab 1 (M1) ejer 100 pct. af aktiekapitalen i Datterselskab 1 (D1), som igen ejer 100 pct. af aktiekapitalen i Datterselskab 2 (D2). Ejerskabet varer hele året.

D1 er selv et livsforsikringselskab omfattet af PAL § 1, stk.1.

M1 medregner intet beskatningsgrundlag fra D1 i sit eget beskatningsgrundlag.

M1 medregner ligeledes intet beskatningsgrundlag fra D2 i sit eget beskatningsgrundlag.

D1 medregner 100 pct. af beskatningsgrundlaget fra D2 i sit eget beskatningsgrundlag.

Eksempel 5

Livsforsikringsmoderselskab 1 (M1) ejer 60 pct. af aktiekapitalen i Datterselskab 1 (D1), som igen ejer 70 pct. af aktiekapitalen i Datterselskab 2 (D2). M1 ejer endvidere direkte 10 pct. af aktiekapitalen i D2. Ejerskabet varer hele året.

D1 er selv et livsforsikringselskab omfattet af PAL § 1, stk.1.

M1 medregner intet beskatningsgrundlag fra D1 i sit eget beskatningsgrundlag.

M1 medregner 10 pct. af beskatningsgrundlaget fra D2 i sit eget beskatningsgrundlag.

D1 medregner 70 pct. af beskatningsgrundlaget fra D2 i sit eget beskatningsgrundlag.

C.2.2 Opgørelse af beskatningsgrundlag efter kapitel 2

Formålet med PAL § 9, er at sikre, at de skattepligtige institutioners beskatningsgrundlag er ens, uanset om institutionernes skattepligtige investeringsaktiver placeres i den skattepligtige institution selv, eller om de placeres i datterselskaber. Det er således hensigten, at beskatningsgrundlaget opgøres på samme måde, som hvis al aktivitet var udøvet i den skattepligtige institution.

Formueafkast af aktiver og passiver i finansierings- eller investeringsvirksomhed medregnes efter de, for det enkelte aktiv eller passiv, i denne lov fastsatte regler, jf. PAL § 9, stk. 1, 4. pkt.

Derudover skal overskud eller underskud ved drift af fast ejendom, som nævnt i PAL § 2, stk. 1, nr. 7, og overskud eller underskud ved drift af anden erhvervsvirksomhed, som nævnt i PAL § 2, stk. 1, nr. 8, bortset fra overskud eller underskud af finansierings- eller investeringsvirksomhed, opgøres efter reglerne i PAL § 13, stk. 2, jf. PAL § 9, stk.1, 3. pkt.

C.2.2.1 Formueafkast

Vedrørende opgørelsen af formueafkast efter kapitel 2 henvises der generelt til afsnit B og D. Opgørelsen af formueafkast efter kapitel 2 foretages således på samme måde for datterselskaber, jf. PAL § 9, som for andre skattepligtige efter PAL § 1, stk.1.

Overgangsbestemmelsen i PAL § 35, stk. 4, nr. 1, om at de hidtil gældende bestemmelser i § 4, stk. 3- 4 , og § 4 b-4 d , i RAL fortsat finder anvendelse, jf. dog PAL § 36, stk. 2 og 6, er ligeledes gældende for opgørelsen af beskatningsgrundlag i datterselskaber.

I PAL § 35, stk. 4, nr. 4 , bestemmes det dog, at uanset nr. 1, kan den skattepligtige vælge at bestemmelserne i PAL § 13, stk. 3 (lagerprincippet), skal have virkning fra og med indkomståret 2000 ved beskatningen af datterselskaber, der er omfattet af sambeskatning, jf. PAL § 9, stk.1. Det er således valgfrit for de skattepligtige institutioner om de i år 2000 vil bruge PAL's regler i § 13, stk. 3 (lagerprincippet), eller om de vil anvende RAL's regler i § 4, stk. 3- 4 , og § 4 b-4 d , når de opgør beskatningsgrundlaget for datterselskaberne.

Valget foretages samlet for et datterselskab. De kan således ikke vælge lagerprincippet for nogle aktiver, mens RAL's principper vælges for andre aktiver.

Denne mulighed for at vælge lagerprincippet fra og med indkomståret 2000 gælder dog kun for datterselskaber, der ikke var omfattet af RAL's regler i 1999. Datterselskaber, der var omfattet af RAL § 3 f i 1999 skal således anvende RAL's regler i indkomståret 2000.

C.2.2.1.1 Anskaffelses- og afståelsesværdier

Ved opgørelsen af formueafkastet efter kapitel 2 anses aktiver og passiver i et datterselskab, der inddrages under sambeskatning for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for inddragelsen, jf. PAL § 9, stk. 9, 1. pkt. Aktiver og passsiver i et datterselskab, der udgår af sambeskatningen, anses ved beskatningen efter PAL § 9, for afstået til handelsværdien på det tidspunkt, hvor datterselskabet udgår af sambeskatningen, jf. PAL § 9, stk. 9, 2. pkt.

Ovenstående hovedregel for så vidt angår anskaffelsesværdier gælder dog ikke aktiver i datterselskaber, hvis afkast i afgiftsåret 1999 var omfattet af afgiftsberegningen i RAL § 3 f , og hvis afkast i indkomståret 2000 er omfattet af beskatningen efter PAL § 9, stk. 1. Disse aktiver anses ved beskatningen efter denne lov for at være anskaffet til den afgiftsmæssigt opgjorte værdi ultimo afgiftsåret 1999, jf. PAL § 37. Dette medfører bl.a., at ejendomme i disse datterselskaber anses for at være anskaffet til den afgiftsmæssigt opgjorte værdi efter RAL § 4 b, ved udgangen af afgiftsåret 1999.

Dette kan enten være den matematisk opskrevne værdi for så vidt angår obligationer, såfremt der er anvendt realrenteafgiftsmæssige opgørelsesprincipper, eller det kan være den selskabsskattemæssige værdi, såfremt de indkomstskattemæssige principper i datterselskabet er blevet anvendt i afgiftsåret 1999.

Afståelse ved udgangen af 2000

Fra og med indkomståret 2001 ophæves PAL § 9, og dermed reglerne om sambeskatning af datterselskaber, der er af finansiel karakter eller hvis virksomhed består af investering i fast ejendom, jf. § 1, nr. 7, i lov nr. 1294 af 20. december 2000.

Denne ophævelse af PAL § 9, fra indkomståret 2001 har også betydning for opgørelsen af beskatningsgrundlaget i datterselskaberne for indkomståret 2000.

Aktiver og passiver i et datterselskab, der som følge af ophævelsen af PAL § 9, udgår af beskatningen efter PAL § 9, anses ved beskatningen efter PAL § 9, stk. 1, for indkomståret 2000 for afstået til handelsværdien ved udgangen af indkomståret 2000, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1294 af 20. december 2000.

Samtlige aktiver og passiver anses således som afstået til handelsværdien ved udgangen af indkomståret 2000. Der kan således ikke ved udgangen af indkomståret forekomme nogle urealiserede gevinster eller tab på aktiver og passiver i datterselskabet, som ikke er medregnet i PAL-beskatningsgrundlaget i indkomståret 2000.

Delvis anskaffelse/

afståelse

Såfremt et moderselskab forøger sin ejerandel i et datterselskab, anses dette for en delvis anskaffelse af den del af aktiverne, som ejerandelen er blevet forøget med. Ligeledes betragtes en nedbringelse af ejerandelen, som en delvis afståelse af den del af aktiverne, som ejerandelen er blevet nedbragt med.

Eksempel 1

Moderselskabet har medio indkomståret en ejerandel på 50 pct. af datterselskabet. På dette tidspunkt køber moderselskabet yderligere 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, og har således 75 pct. af kapitalen.

25 pct. af datterselskabets aktiver og passiver anses derfor, som erhvervet på dette tidspunkt til handelsværdien på tidspunktet for erhvervelsen af den yderligere ejerandel.

Senere på indkomståret frasælger moderselskabet 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. 10 pct. af datterselskabets aktiver og passiver anses derfor, som afstået på dette tidspunkt til handelsværdien på tidspunktet for nedbringelsen af ejerandelen.

C.2.2.1.2 Realisationssaldoen for tidligere 3 f-selskaber

En eventuel realisationssaldo efter RAL § 3 f, stk. 11, jf. RAL § 4, stk. 4, i datterselskaber, hvis afkast i afgiftsåret 1999 var omfattet af RAL § 3 f, og hvis afkast i indkomståret 2000 er omfattet af beskatningen efter PAL § 9, stk. 1, afvikles efter samme regler som nævnt under direkte ejede aktiver, jf. afsnit D.5.1.2.

Disse datterselskabers beskatningsgrundlag opgøres efter RAL's principper i indkomståret 2000, og derfor videreføres datterselskabets realisationssaldo ultimo afgiftsåret 1999.

Dette betyder, at realisationssaldoen medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 med et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001, jf. PAL § 36, stk. 3.

Det er udelukkende datterselskaber, der ikke var omfattet af RAL's regler i 1999, der har mulighed for at anvende lagerprincippet i indkomståret 2000, jf. valgmuligheden i PAL § 35, stk. 4, nr. 4 .

Realisationssaldoen efter RAL § 3 f, jf. RAL § 4, stk. 4, er ikke en saldo hos datterselskabet, men en saldo hos moderselskabet. Saldoen ændrer ikke karakter ved, at datterselskabet udgår af beskatningen efter RAL § 3 f.

Såfremt et datterselskab er udtrådt af RAL § 3 f ultimo afgiftsåret 1998, skal moderselskabet afvikle datterselskabets realisationssaldo i 1999 og 2000 efter reglerne i RAL § 4, stk. 4. Det, der er tilbage, afvikles over årene 2001-2005 efter PAL § 36, stk. 3, jf. eksempel 1.

Såfremt datterselskabet indtræder i PAL § 9, i indkomståret 2000 og vælger at anvende RAL's principper i 2000, videreføres datterselskabets realisationssaldo.

Eksempel 1

Et datterselskab udtræder af RAL § 3 f ultimo 1998.

Realisationssaldoen, efter fradrag til afgiftsgrundlaget, er ultimo 1998 = 100.

Datterselskabet anvender i indkomståret 2000-2001 lagerprincippet, jf. PAL § 35, stk. 4, nr. 4 .

År

I RAL/PAL-grundlag

Saldo ultimo efter fradrag til RAL/PAL-grundlag

1999

20

80

2000

16

64

2001

12,8

51,2

2002

12,8

38,4

2003

12,8

25,6

2004

12,8

12,8

2005

12,8

0

C.2.2.1.3 Undtagelse vedr. koncerninterne fordringer

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 ses der bort fra fordringer og gæld mellem moderselskabet og datterselskabet, jf. PAL § 9, stk. 8, 2. pkt. Dette gælder for den periode, hvor datterselskabet har været inddraget under sambeskatning, jf. PAL § 9.

Der ses bort fra fordringer og gæld både ved opgørelsen af datterselskabets beskatningsgrundlag, jf. PAL § 9, og ved opgørelsen af moderselskabets beskatningsgrundlag. Derved sikres det, at beskatningsgrundlaget bliver det samme, som hvis al aktivitet var udøvet i moderselskabet.

De to beløb, der bortses fra, skal være lige store, idet renteindtægterne i det ene selskab skal svare til renteudgifterne i det andet selskab og idet kursreguleringen på gælden skal svare til kursreguleringen på fordringen.

Eksempel 1

Moderselskab 1 (M1) ejer datterselskab 1 (D1) med 100 pct. i hele indkomståret.

M1 har i hele indkomståret haft et tilgodehavende hos D1 på 1.000.000.

M1 har således en fordring, jf. PAL § 2, stk.1, nr. 2, og en renteindtægt, jf. PAL § 2, stk. 1, nr. 1. Ved opgørelsen af M1's eget beskatningsgrundlag ses der bort fra kursreguleringen på fordringen, eksempelvis -10.000 og renteindtægten, eksempelvis 100.000.

D1 har gæld, jf. PAL § 2, stk.1, nr. 6, og en renteudgift, jf. PAL § 5. Ved opgørelsen af D1's beskatningsgrundlag ses der bort fra kursreguleringen på gælden, eksempelvis 10.000 og renteudgiften på gælden, eksempelvis - 100.000.

Eksempel 2

Moderselskab1 (M1) ejer datterselskab 1 (D1) med 100 pct. i en periode på 10 måneder af indkomståret. M1 har i hele indkomståret haft et tilgodehavende hos D1.

M1 har således en fordring, jf. PAL § 2, stk. 1, nr. 2, og en renteindtægt, jf. PAL § 2, stk. 1, nr. 1. Ved opgørelsen af M1's eget beskatningsgrundlag ses der bort fra den del af kursreguleringen på fordringen og renteindtægten, der kan henføres til 10 måneders perioden, som D1 har været inddraget under sambeskatning, jf. PAL § 9, stk. 1.

Den del af kursreguleringen på fordringen og renteindtægten, der kan henføres til 2 måneders perioden, hvor D1 ikke har været inddraget under sambeskatning, jf. PAL § 9, stk. 1, indgår på normal vis i M1's beskatningsgrundlag efter kapitel 2.

Ved opgørelsen af D1's beskatningsgrundlag ses der helt bort fra kursreguleringen på gælden og renteudgiften på gælden. Der ses bort fra 10 måneders perioden inden for sambeskatning i henhold til PAL § 9, stk. 8, 2. pkt. Der ses bort fra 2 måneders perioden uden for sambeskatning i henhold til PAL § 9, stk. 1, 5. pkt.

C.2.2.2 Anden erhvervsvirksomhed

Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom, som nævnt i PAL § 2, stk. 1, nr. 7, og overskud eller underskud ved drift af anden erhvervsvirksomhed, som nævnt i PAL § 2, stk. 1, nr. 8, bortset fra overskud eller underskud af finansierings- eller investeringsvirksomhed, opgøres efter reglerne i PAL § 13, stk. 2, jf. PAL § 9, stk. 1, 3. pkt.

Dette betyder, at såfremt et datterselskab udover at drive investerings- eller finansieringsvirksomhed, også driver anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed, jf. PAL § 2, stk. 1, nr. 8, skal der foretages en opgørelse af overskud eller underskud af denne anden erhvervsvirksomhed.

Dette overskud eller underskud skal opgøres efter reglerne i PAL § 13, stk. 2, og medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2. Opgørelsen skal foretages efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst, dog finder reglerne om skattemæssige afskrivninger ikke anvendelse, bortset fra reglerne om afskrivning på driftsmidler , jf. PAL § 13, stk. 2.

Der skal således foretages særskilt opgørelse af overskud eller underskud af anden erhvervsvirksomhed i datterselskabet, såfremt eksempelvis en handelsvirksomhed, produktionsvirksomhed, leasingselskab, realkreditinstitut eller et pengeinstitut inddrages under sambeskatning, jf. PAL § 9.

Derimod skal der ikke foretages en opgørelse af overskud eller underskud af anden virksomhed, såfremt eksempelvis et skadesforsikringselskab eller et udenlandsk livsforsikringsselskab inddrages under sambeskatning, jf. PAL § 9. Dette skyldes, at bestemmelsen refererer til PAL § 2, stk. 1, nr. 8, der omfatter anden erhvervsvirksomhed end forsikringsvirksomhed.

Overskuddet eller underskuddet af denne anden erhvervsvirksomhed findes ved at tage udgangspunkt i datterselskabets opgørelse af den selskabsskattepligtige indkomst. Herefter foretages der tilbageførsel af eventuelle skattemæssige afskrivninger, idet der skal bortses herfra, jf. PAL § 13, stk. 2. Herefter foretages der fradrag for alle de indkomstkomponenter, der indgår i opgørelsen af den almindelige skattepligtige indkomst, og som hidrører fra aktiver eller passiver, der er skattepligtige eller skattefrie efter PAL.

Der foretages endvidere fradrag af den del af datterselskabets administrationsomkostninger, der kan henføres til investeringsvirksomheden, idet der ikke gives fradrag herfor efter PAL.

Herefter fremkommer det overskud eller underskud af anden erhvervsvirksomhed i datterselskabet, der skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2, jf. PAL § 9, stk. 1, 3. pkt.

Eksempel 1

En handelsvirksomhed er inddraget under sambeskatning, jf. PAL § 9, idet mere end 33 1/3 pct. af handelsværdien af dets samlede aktiver er finansielle aktiver.

Opgørelsen af selskabets selskabsskattepligtige indkomst ser forenklet således ud

.

Handelsindtægter (salg)

1.000.000

Handelsudgifter (indkøb)

-500.000

Formueafkast opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler

200.000

Skattemæssige afskrivninger

-50.000

Fradragsberettigede administrationsomkostninger

-225.000

Skattepligtig indkomst

425.000

Fra den skattepligtige indkomst foretages der tilbageførsel af skattemæssige afskrivninger (50.000), idet det forudsættes at disse ikke er afskrivninger på driftsmidler , og kapitalafkast af aktiver og passiver omfattet af PAL (200.000).

Resultatet af anden erhvervsvirksomhed er således 275.000, som overføres til beskatningsgrundlaget efter kapitel 2.

Formueafkastet beskattes endvidere efter PAL efter de gældende regler i PAL for det enkelte aktiv, jf. PAL § 9, stk.1, 4. pkt. Det skattepligtige formueafkast opgjort efter PAL vil typisk afvige fra det skattepligtige formueafkastet opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler.

C.2.3 Opgørelse af beskatningsgrundlag efter kapitel 3

Kapitalafkast opgøres i datterselskaber omfattet af PAL § 9, efter PAL's opgørelsesprincipper for det enkelte aktiv eller passiv.

Vedrørende opgørelsen af formueafkast efter kapitel 3 henvises der generelt til afsnit B.3 og D. Opgørelsen af formueafkastet efter kapitel 3 sker således på samme måde for datterselskaber, jf. PAL § 9, som for andre skattepligtige efter PAL § 1, stk. 1.

Ved ind- og udtræden af sambeskatning finder PAL § 9, stk. 9, ligeledes anvendelse ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 3. Aktiver i et datterselskab, der inddrages under sambeskatning, anses ved beskatningen efter PAL § 9, for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for inddragelsen. Aktiver i et datterselskab, der udgår af sambeskatningen, anses ved beskatningen efter PAL § 9, for afstået til handelsværdien på det tidspunkt, hvor datterselskabet udgår af sambeskatningen, jf. PAL § 9.

Aktiver og passiver i et datterselskab, der som følge af ophævelsen af PAL § 9, udgår af beskatningen efter PAL § 9, anses ved beskatningen efter PAL § 9, stk. 1, for indkomståret 2000 for afstået til handelsværdien ved udgangen af indkomståret 2000, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1294 af 20. december 2000.

Såfremt et datterselskab selv har datterselskaber (datterdatterselskaber) inddraget under sambeskatning efter PAL § 9, skal der ikke medregnes afkast af aktier på disse datterdatterselskaber ved opgørelsen af datterselskabets beskatningsgrundlag.

Datterdatterselskabet betragtes selv som et datterselskab i forhold til moderselskabet, jf. PAL § 9, stk. 1, hvorfor der ikke skal medregnes afkast af selskabets aktier, jf. PAL §§ 9, stk. 8 og 8, stk. 2. I henhold til PAL § 8, stk. 2, skal der ikke medregnes afkast af aktier og andele i selskaber, der er omfattet af PAL § 9.

C.2.4 Skattefrit afkast

Afkast af aktiver og passiver, der er skattefrit for skattepligtige efter PAL § 1, stk. 1, er ligeledes skattefrit ved opgørelsen af datterselskabernes beskatningsgrundlag.

C.3 Fradrag i beskatningsgrundlag

Der er mulighed for, såfremt nogle forudsætninger er opfyldt, at foretage fradrag i beskatningsgrundlaget.

Der kan foretages fradrag for

ikke-PAL-skattepligtigt underskud

Dette fradrag er beskrevet nedenfor i afsnit C.3.1.

C.3.1 Fradrag for ikke-PAL-skattepligtigt underskud

Det er hensigten med beskatningen af datterselskaberne, at der kun foretages en beskatning af det overskud, der medfører en værdistigning for moderselskabet. Der skal således ikke ske en beskatning af den del af kapitalafkastet, der anvendes til dækning af driftsudgifter og hensættelser m.v., som ikke er fradragsberettigede efter PAL.

Ved opgørelsen af datterselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2, henholdsvis kapitel 3, kan der således foretages fradrag for et beløb svarende til summen af driftsudgifter, hensættelser m.v., som er fradragsberettigede efter skattelovgivningens almindelige regler, uden at være fradragsberettigede efter reglerne i PAL, i det omfang beløbet overstiger de samlede indtægter, som er skattepligtige efter skattelovgivningens almindelige regler uden at være skattepligtige efter PAL.

Såfremt et dansk skadesforsikringsselskab eller et udenlandsk forsikringsselskab inddrages under sambeskatning, skal fradraget således sikre, at der ikke foretages beskatning af afkast, der anvendes til dækning af forsikringsselskabets forpligtelser over for de forsikrede.

Udenlandske forsikrings-

selskaber

For så vidt angår beregningen af fradraget i udenlandske forsikringsselskaber, der inddrages under sambeskatninger, skal hensættelser til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede opgøres efter de danske regler, der gælder for danske forsikringsselskaber, jf. PAL § 9, stk. 3, 2. pkt.

Der skal således foretages en fiktiv opgørelse af hensættelserne, således som de ville have set ud, såfremt det udenlandske forsikringsselskab var dansk. Hensættelserne skal opgøres efter de gældende regler for danske forsikringsselskaber på opgørelsestidspunktet.

Dette medfører også, at det udenlandske forsikringsselskabs hensættelser skal opgøres som om, at selskabets aktiver var værdiansat efter de på opgørelsestidspunktet gældende danske regler.

Datter-

selskaber, der kan benytte fradraget

I praksis vil fradraget ikke finde anvendelse for andre datterselskaber omfattet af PAL § 9, stk. 1, end udenlandske forsikringsselskaber og danske skadesforsikringsselskaber.

Fradraget kan ikke anvendes af andre selskaber, idet de skal opgøre resultatet af anden erhvervsvirksomhed og medregne dette i beskatningsgrundlaget, jf. PAL § 9, stk. 1, 3. pkt. Resultatet af denne anden erhvervsvirksomhed i datterselskaberne skal medregnes i beskatningsgrundlaget, jf. PAL § 2, stk. 1, nr. 8.

Disse datterselskaber har således pr. definition ingen driftsudgifter, hensættelser m.v., som er fradragsberettigede efter skattelovgivningens almindelige regler, uden at være fradragsberettigede efter PAL.

Eksempelvis vil en driftsudgift i et handelsselskab også være fradragsberettiget efter PAL, idet denne udgift indgår i resultatet af anden erhvervsvirksomhed, som indgår i beskatningsgrundlaget efter PAL § 2, stk. 1, nr. 8.

C.3.1.1 Opgørelse af fradrag

Ved opgørelsen af fradraget skal der foretages en sammenligning af datterselskabets opgørelse af den selskabsskattepligtige indkomst og af opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter PAL.

Såfremt datterselskabet har været omfattet af PAL § 9, i hele indkomståret, skal der tages udgangspunkt i datterselskabets opgørelse af den selskabsskattepligtige indkomst i sin helhed. Denne skal sættes i forhold til ejerandelen.

Såfremt datterselskabet ikke har været inddraget under sambeskatning efter PAL § 9, hele indkomståret, skal der udarbejdes en periodeopgørelse af den selskabsskattepligtige indkomst.

For så vidt angår kursreguleringer i beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 og 3, der er opgjort ud fra anskaffelses- og afståelsessummerne efter PAL § 9, stk. 9, skal der laves en specifik beregning af den selskabsskat på kursreguleringerne, som en anskaffelse, henholdsvis en afståelse, på tidspunket for ind- eller udtræden af PAL § 9, ville have udløst. Der skal således foretages en fiktiv opgørelse af selskabsskatten på kursreguleringerne, såfremt aktivet er anskaffet før indtræden i sambeskatning efter PAL § 9, og aktivet beskattes efter realisationsprincippet selskabsskattemæssigt.

Eksempel 1

Opgørelse af fradrag for ikke-PAL-skattepligtigt underskud.

I eksemplet ejer Livsforsikringsmoderselskabet 1 (M1) 30 pct. af aktiekapitalen i Skadesforsikringsselskabet 1 (D1) i en periode på 5 måneder i indkomståret.

Derfor skal der medregnes 30 pct. af det beskatningsgrundlag, der relaterer sig til perioden på 5 måneder.

Skadesforsikrings- selskab 1

Opgørelse af selskabsskatteplig-

tig indkomst *

Opgørelse af PAL-grundlag, jf kap. 2

Opgørelse af fradrag for ikke-PAL skattepligtigt underskud

Præmieindtægter

250

250

Renteindtægter

200

200

Kursgevinster

300

200

100

Udbetalte bruttoerstatninger

-150

-150

Ændring i bruttoerstatnings-hensættelser

-250

-250

Fradragsberettigede driftsomkostninger

-50

-50

Renteudgifter

-125

-125

Selskabsskatte-pligtig indkomst

175

PAL-grundlag før fradrag

275

Fradrag for ikke-

PAL-skattepligtigt underskud

100

PAL-grundlag efter fradrag

175

Medregnes til moderselskabets beskatn.grundlag = 30 pct.

52,5

* reguleret for ejertidsperiode på 5 måneder

I eksemplet ses det, at udbetalte bruttoerstatninger, ændring i bruttoerstatningshensættelser og fradragsberettigede driftsomkostninger indgår i den selskabsskattepligtige indkomst, men ikke i opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2. Disse poster udgør (150 + 250 + 50) = 450.

Det ses endvidere, at præmieindtægter og delvist kursgevinster indgår i opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst, men ikke i opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2. Disse poster udgør (250 + 100) = 350.

Omkostningerne på 450 overstiger således indtægterne på 350 med 100, hvorfor der er fradrag for 100, jf. PAL § 9, stk. 3.

I eksemplet medregnes der således 52,5 til moderselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2, idet ejerandelen er 30 pct.

Der kan dog efterfølgende i visse situationer foretages fradrag i moderselskabets PAL-skat for betalt skat i datterselskabet, se nedenfor afsnit C.4.

C.3.1.1.1 Fordeling af fradrag på beskatningsgrundlag efter kapitel 2 og 3

Er fradragsbeløbet mindre end datterselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 og kapitel 3, før fradrag, fordeles fradragsbeløbet forholdsmæssigt, jf. PAL § 9, stk. 3, 3. pkt.

Fradragsbeløbet fordeles forholdsmæssigt ud fra beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 og kapitel 3, før fradrag. Der skal endvidere foretages en fordeling af fradraget efter kapitel 2 og kapitel 3 på de enkelte aktiv- og afkastkategorier, der indgår i beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 og kapitel 3.

Af afkastkategorier kan nævnes: urealiserede gevinster/tab, realiserede gevinster/tab, udbytter og renteindtægter.

Af aktivkategorier kan f.eks. nævnes: aktier, obligationer, indeksobligationer, finansielle kontakter og ejendomme.

Denne fordeling af fradraget ud på beskatningsgrundlaget på de enkelte aktiv- og afkastkategorier foretages for at kunne opgøre fradraget for indkomstskat betalt af datterselskabet, jf. PAL § 9, stk. 4. Dette fradrag opgøres netop ud fra de enkelte aktiv- og afkastkategorier, men er maksimeret til den faktisk betalte PAL-skat, hvorfor fordelingen må foretages.

Fradraget, jf. PAL § 9, stk. 3, fordeles forholdsmæssigt på alle aktiv- og afkastkategorier i beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 og 3, i indkomståret, efter den beløbsmæssige størrelse på disse.

Overstiger fradragsbeløbet datterselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 og 3, før fradrag, kan den overskydende del af beløbet fradrages ved opgørelsen af datterselskabets beskatningsgrundlag i efterfølgende perioder, jf. PAL § 9, stk. 3, 4. pkt. Disse efterfølgende fradrag skal dog ske i den tidligst mulige periode.

Eksempel 1

.

Beskatningsgrundlag efter kapitel 2 før fradrag

20.000.000

Beskatningsgrundlag efter kapitel 3 før fradrag

10.000.000

Fradragsbeløb, jf. PAL § 9, stk. 3

6.000.000

Fradragsbeløbet, der kan henføres til kapitel 2 = (20 mio./20. mio. + 10 mio.) * 6 mio. = 4 mio.

Fradragsbeløbet, der kan henføres til kapitel 3 = (10 mio./20. mio. + 10 mio.) * 6 mio. = 2 mio.

Fradraget skal endvidere fordeles forholdsmæssigt på alle aktiv- og afkastkategorier i beskatningsgrundlaget efter henholdsvis kapitel 2 og 3.

Eksempel 2

.

Beskatningsgrundlag efter kapitel 2 før fradrag

20.000.000

Beskatningsgrundlag efter kapitel 3 før fradrag

10.000.000

Fradragsbeløb, jf. PAL § 9, stk. 3

33.000.000

Fradragsbeløbet, der kan henføres til kapitel 2 = (20 mio./20. mio. + 10 mio.) * 33 mio. = 22 mio.

Fradragsbeløbet, der kan henføres til kapitel 3 = (10 mio./20. mio. + 10 mio.) * 33 mio. = 11 mio.

Beskatningsgrundlaget efter kapitel 2, efter fradrag, udgør således 0. Derudover kan der i princippet fradrages 2 mio. i datterselskabets beskatningsgrundlaget efter kapitel 2, i efterfølgende perioder.

Beskatningsgrundlaget efter kapitel 3, efter fradrag, udgør således 0. Derudover kan der i princippet fradrages 1 mio. i beskatningsgrundlaget efter kapitel 3, i efterfølgende perioder.

Idet PAL § 9 ophæves fra og med indkomståret 2001, jf. § 1, nr. 7, i lov nr. 1294 af 20. december 2000 vil der i praksis ikke kunne ske fremførsel til senere indkomstår af fradrag efter PAL § 9, stk. 3.

C.3.1.1.2 Fradrag ved udtræden af sambeskatning

Såfremt et datterselskab udtræder af sambeskatning efter PAL § 9, for på et senere tidspunkt igen at indtræde i denne sambeskatning anses ovenstående fremførselsberettigede fradrag for tabt.

C.4 Fradrag i moderselskabs PAL-skat for indkomstskatter betalt af datterselskab

Datterselskaberne vil udover PAL-beskatning være underlagt selskabsskat enten i Danmark eller i udlandet. For at sikre, at der ikke betales selskabsskat og PAL-skat af det samme afkast, gives der fradrag i skatterne efter PAL for indkomstskatter betalt af datterselskabet.

C.4.1 Fradrag for betalte indkomstskatter

Indkomstskatter betalt af datterselskabet, der forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse efter PAL, kan fradrages i skatterne efter kapitel 2, henholdsvis kapitel 3, dog højst med et beløb svarende til skatten af beskatningsgrundlaget i datterselskabet, jf. PAL § 9, stk. 4, 1. pkt.

Fradraget er således både maksimeret til

den betalte indkomstskat, og

et beløb svarende til skatten af beskatningsgrundlaget i datterselskabet

Hvis datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet efter reglerne i SEL § 31, kan der ikke foretages fradrag for indkomstskatter betalt af datterselskabet i medfør af PAL § 9, stk. 4.

I stedet for finder PAL § 14, stk. 2, anvendelse.

Betalte indkomst-

skatter

Ved beregningen af fradraget, jf. PAL § 9, stk. 4, tages der udgangspunkt i den af datterselskabet faktisk betalte selskabsskat. Der er således foretaget fradrag for skattemæssige underskud, jf. LL § 15. Se mere herom afsnit F.4.

I de tilfælde, hvor datterselskabet omfattet af PAL § 9, er sambeskattet, jf. SEL § 31 med andre datterselskaber, anses datterselskabet omfattet af PAL § 9, for at have betalt en forholdsmæssig del af den af sambeskatningsindkomsten betalte skat, jf. PAL § 9, stk. 4, 2. pkt. Det er underordnet, hvilket sambeskatningsvilkår, der anvendes selskabsskattemæssigt. Det er således også underordnet, om datterselskabet, jf. PAL § 9, er koncernmoderselskab i en underliggende sambeskatning og betaler selskabsskatten, jf. sambeskatningsvilkår 2.5.3. for andre datterselskaber, der ikke er omfattet af PAL § 9. Se mere herom afsnit C.4.1.1.1.

C.4.1.1 Opgørelse af fradrag for indkomstskatter betalt af datterselskab

Ved opgørelsen af den forholdsmæssige del af indkomstskatten tages der hensyn til tre faktorer

Ejerandelen, som moderselskabet har haft i datterselskabet. Datterselskabets samlede indkomstskat skal sættes i forhold til den ejerandel, som moderselskabet har i datterselskabet. Ejer moderselskabet 50 pct. af datterselskabet, er det 50 pct. af den samlede indkomstskat, der kan indgå i beregningen af fradraget.

Den periode, hvori datterselskabet har været inddraget under sambeskatning. Datterselskabets samlede indkomstskat skal sættes i forhold til den periode som datterselskabet har været inddraget under sambeskatning. Er datterselskabet ikke inddraget under sambeskatning i hele indkomståret, skal der udarbejdes et perioderegnskab for opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst.

Indkomstskatten skal kunne henføres til den del af beskatningsgrundlaget, der medregnes hos moderselskabet. Dette har betydning i det tilfælde, hvor der i selskabsskattegrundlaget indgår indkomst, der ikke indgår i beskatningsgrundlaget efter PAL eller hvor der i beskatningsgrundlaget efter PAL indgår indkomst, der ikke indgår i selskabsskattegrundlaget.

Indkomstskat på kurs-

reguleringer

For så vidt angår kursreguleringer i beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 og 3, der er opgjort ud fra anskaffelses- eller afståelsessummerne efter PAL § 9, stk. 9, jf. dog PAL § 37, skal der laves en specifik beregning af den selskabsskat på kursreguleringerne, som en anskaffelse, henholdsvis en afståelse, på tidspunktet for ind- og udtræden af PAL § 9 ville have udløst. Dette fremgår af PAL § 9, stk. 4, 1. pkt., hvor det anføres at den betalte indkomstskat forholdsmæssigt skal kunne henføres til PAL-beskatningsgrundlaget.

Der medregnes udelukkende PAL-skat på kursreguleringer med udgangspunkt i anskaffelses- eller afståelsessummerne efter PAL § 9, stk. 9, jf. dog PAL § 37. Selskabsskat, der kan henføres til en anskaffelses- eller afståelsessum fra før, henholdsvis efter, ind- og udtræden af sambeskatning efter PAL § 9, kan derfor ikke henføres forholdsmæssigt til det beskatningsgrundlag, der medregnes PAL-skattemæssigt.

Dette fremgår også af PAL § 9, stk. 5, 4. pkt., hvor det anføres at fradrag efter PAL § 9, stk. 4, 1. pkt. og stk. 5, 3. pkt., for det enkelte aktiv eller passiv højst kan udgøre et beløb, der svarer til den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 eller kapitel 3, som kan henføres til gevinst på det pågældende aktiv eller passiv.

Beregnings-

metode

Beregningen af fradraget tager udgangspunkt i hver aktiv- og afkastkategori, der er skattepligtig efter PAL. Der kan dog ikke samlet for alle aktiv- og afkastkategorier gives et større fradrag end PAL-skatten af beskatningsgrundlaget i datterselskabet, jf. eksempel 2.

Skattefrie udbytter, aktie- og ejendomsavancer i datterselskaber jf. PAL § 9, der i medfør af SEL § 13, stk. 8-13, har begrænset fradragsretten for udbetalinger og hensættelser til de forsikrede samt PAL-skat i moderselskabet, anses i forbindelse med opgørelsen af fradraget, jf. PAL § 9, stk. 4, for ikke at være skattepligtige.

Der kan således ikke henføres selskabsskat til disse aktiv- og afkastkategorier, idet datterselskabet ikke betaler selskabsskat af disse, som anført i PAL § 9, stk. 4, 1. pkt.

Fradragsbegræningen i moderselskabet af datterselskabets skattefrie udbytter, aktie- og ejendomsavancer vil forøge moderselskabets selskabsskattepligtige indkomst. Der gives fradrag herfor, jf. PAL § 14, stk. 1.

Eksempel 1

Moderselskabet har ejet datterselskabet 100 pct. i hele indkomståret.

Opgørelse af selskabsskat, 32 pct.

Opgørelse af PAL-skat, jf. kap. 2 (26 pct.)

Opgørelse af PAL-skat, jf. kap. 3 (5 pct.)

Skattefrit afkast

Renteindtægter

240

240

Renteindtægter, indeksobligationer udstedt før 1999

140

140

Urealiseret kursgevinst, obligationer

60

Udbytte, aktier

165

250

Realiseret gevinst, aktier u. 3 år

30

20

Urealiseret gevinst, aktier

235

Omkostninger

-150

Beskatningsgrundlag

425

300

505

140

Skat

136

78

25,25

0

Fradrag for indkomstskat i datterselskab

62,4

13,5

PAL-skat efter fradrag

15,6

11,75

Fradrags-

beregning

Renteindtægter

Den del af selskabsskatten i datterselskabet, der kan henføres til renteindtægten på 240 er

240/425 * 136 = 76,8.

26 pct.-skatten af 240 udgør 62,4, hvilket er det maksimale fradrag.

Derfor er fradraget for denne afkast- og aktivkategori og indkomsttype 62,4.

Renteindtægter af indeksobligationer

Idet renteindtægterne af disse indeksobligationer ikke indgår i beskatningsgrundlaget efter PAL, kan der ikke gives fradrag for den del af selskabsskatten, der kan henføres til disse indtægter. Fradraget for denne aktiv- og afkastkategori udgør således 0.

Urealiserede kursgevinster på obligationer

Urealiserede kursgevinster på obligationer indgår ikke i opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst, og der kan derfor ikke henføres selskabsskat til denne afkast- og aktivkategori. Fradraget udgør 0.

Udbytte af aktier

I eksemplet medregnes udelukkende 66 pct. af udbyttebeløbet på 250 ved opgørelsen af selskabsskattegrundlaget, jf. SEL § 13, stk. 3.

Den del af selskabsskatten i datterselskabet, der kan henføres til denne indkomst på 165 er

165/425 * 136 = 52,8.

5 pct.-skatten af 250 udgør 12,5, hvorfor fradraget er maksimeret til dette beløb. Derfor er fradraget for denne aktiv- og afkastkategori 12,5.

Realiseret gevinst på aktier

Opgjort efter realisationsprincippet udgør gevinsten 30, som indkomstbeskattes. Opgjort efter lagerprincippet udgør gevinsten 20, som indgår i beskatningsgrundlaget efter kapitel 3.

Den del af selskabsskatten i datterselskabet, der kan henføres til denne indtægt på 30 er

30/425 * 136 = 9,6.

5 pct.-skatten af 20 udgør 1, hvorfor fradraget er maksimeret til dette beløb. Derfor er fradraget for denne aktiv- og afkastkategori 1.

Urealiserede gevinster på aktier

Den urealiserede kursgevinst på aktier indgår ikke i opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst. Derfor kan der ikke henføres selskabsskat til denne afkast- og aktivkategori. Fradraget udgør 0.

Fradraget fordelt på aktiv- og afkastkategorier ser herefter således ud

Fradrag for betalt skat i dattersels. - kap. 2

Fradrag for betalt skat i dattesels. - kap. 3

Renteindtægter

62,4

Udbytte, aktier

12,5

Realiseret gevinst, aktier

1

I alt

62,4

13,5

Eksempel 2

Moderselskabet har ejet datterselskabet 100 pct. i hele indkomståret. Datterselskabet har udelukkende en obligationsbeholdning.

Opgørelse af selskabsskat (32 pct.)

Opgørelse af PAL-skat, jf. kap. 2 (26 pct.)

Renteindtægter

100

100

Urealiseret kursgevinster, obligationer

-60

Omk. ved investeringsvirk.

-10

Beskatningsgrundlag

90

40

Skat

28,8

10,4

Fradrag for indkomstskat i dattersels., jf. PAL § 9, stk. 4

10,4

PAL-skat efter fradrag

0

Den del af selskabsskatten, der kan henføres til renteindtægten er: 100/90 * 28,8 = 32

PAL-skatten af renteindtægten er: 26 pct. af 100 = 26, hvilket er maksimum for denne aktiv- og afkastkategori.

Fradraget er dog samlet maksimeret til PAL-skatten af beskatningsgrundlaget i datterselskabet, jf. PAL § 9, stk. 4, 1. pkt., som er på 10,4. Der gives derfor fradrag for 10,4.

Udenlandske datter-

selskaber

Ved beregningen af fradraget finder LL § 33, stk. 2, tilsvarende anvendelse, jf. PAL § 9, stk. 4, 11 . pkt. Dette har betydning, såfremt datterselskabet er hjemmehørende i udlandet og er omfattet af en DBO.

Der kan herefter ikke opnås et større fradrag end den selskabsskat i datterselskabet, som udlandet efter en DBO med andre lande har et ubetinget krav på at oppebære. Dansk PAL-beskatning kan således ikke nedsættes, såfremt det udenlandske datterselskab undlader at påberåbe sig en nedsættelse af sin udenlandske selskabsskat i henhold til bestemmelserne i DBO'er med andre lande.

Eksempel 3

En dansk livsforsikringssesskab har et udenlandsk datterselskab, der har investeringsaktiver placeret i tre andre lande. Der indeholdes kildeskat i disse 3 lande.

Datterselskabets selskabsskat kan ikke nedsættes med kildeskat, som disse tre lande efter en DBO med landet, hvor datterselskabet, jf. PAL § 9, stk. 1, er hjemmehørende i, ikke har krav på at oppebære.

C.4.1.1.1 Maksimering af fradrag

Såfremt et moderselskab indgår i en sambeskatning efter SEL § 31, der ikke omfatter datterselskabet, og moderselskabets skattepligtige indkomst er negativ, kan som indkomstskatter betalt af datterselskabet, jf. PAL § 9, stk. 4, 1. pkt., højst medregnes et beløb svarende til den beregnede indkomstskat af summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og den del af datterselskabets skattepligtige indkomst, der svarer til den gennemsnitlige ejerandel i indkomståret, jf. PAL § 9, stk. 4, 3 . pkt.

Det er i den forbindelse uden betydning, om ejerbetingelserne i SEL § 31, for sambeskatning med datterselskaberne, er opfyldt eller ej.

Formålet med denne regel er at modvirke, at selskabsskatten flyttes fra et livsforsikringsselskabs eget moderselskab til livsforsikringsselskabets datterselskab for derved at opnå en reduktion af livsforsikringsselskabets PAL-skat.

Følgende koncernstruktur kan f.eks. være omfattet af bestemmelsen

Eksempel 1

Et pengeinstitut A ejer 100 pct. af aktiekapitalen af et livsforsikringsselskab B (moderselskabet i PAL), som igen ejer 100 pct. af aktiekapitalen i et investeringsselskab C (datterselskabet i PAL) hele indkomståret.

Pengeinstituttet og livsforsikringsselskabet indgår i en sambeskatning, jf. SEL § 31, men investeringsselskabet indgår ikke i denne sambeskatning.

Det antages, at investeringselskabet er det samme som anvendt i ovenstående eksempel 1, se afsnit C.4.1.1. Investeringsselskabet har derfor en selskabsskattepligtig indkomst på 425, og betaler selskabsskat heraf med 32 pct. = 136.

Selskabet har endvidere renteindtægter på 240, der både indgår i den selskabsskattepligtige indkomst og i beskatningsgrundlaget efter PAL.

Eksempel 1

Selskab

Skattepligtig indkomst

Pengeinstitut A

200

Liv B

-125

Invest C

425

Summen af livsforsikringsselskabets og investeringsselskabets skattepligtige indkomst er

(-125 + 425) = 300. Selskabsskatten af dette er: 32 pct. * 300 = 96.

Selskabsskatten i ovennævnte eksempel 1 var: 32 pct. * 425 = 136

Jf. ovenstående er selskabsskatten nu maksimeret til 96. Dette har betydning for beregningen af fradraget for betalt selskabsskat i datterselskabet

Før maksimeringen udgjorde den del af selskabsskatten i datterselskabet, der kunne henføres til renteindtægten på 240: 240/425 * 136 = 76,8.

26 pct.-skatten af 240 udgjorde 62,4, hvilket var det maksimale fradrag.

Derfor var fradraget for denne aktiv- og afkastkategori: 62,4.

Efter maksimeringen udgør den del af selskabsskatten i datterselskabet, der kan henføres til renteindtægten på 240: 240/425 * 96 = 54,2

26 pct.-skatten af 240 udgjorde 62,4, hvilket var det maksimale fradrag. Derfor er fradraget for denne aktiv- og afkastkategori nu: 54,2

Moder-

selskabet sambeskattet jf. SEL § 31 med andre datter-

selskaber

Hvis livsforsikringsmoderselskabet er sambeskattet efter SEL § 31 med et datterselsskab, der ikke er omfattet af PAL § 9, opgøres livsforsikringsmoderselskabets skattepligtige indkomst i relation til maksimeringsreglen i PAL § 9, stk. 4, 3. pkt., som summen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst og det selskabssambeskattede datterselskabs skattepligtige indkomst, jf. PAL § 9, stk. 4, 4. pkt.

Dette er gældende, hvad enten det selskabssambeskattede datterselskabs skattepligtige indkomst er

positiv eller negativ.

Eksempel 2

Der betragtes de samme selskaber som i ovenstående eksempel 1. Eksemplet er udbygget med et datterselskab D, som er sambeskattet, jf. SEL § 31, med koncernemoderselskabet A og Livsforsikringsmoderselskab B.

Selskab

Skattepligtig indkomst

Pengeinstitut A

200

Liv B

-125

Invest C

(ikke sambeskattet, jf. SEL § 31, med A og B)

425

Datterselskab D

(sambeskattet, jf. SEL § 31, med A og B)

25

Summen af livsforsikringsselskabets og datterselskab D's skattepligtige indkomst er (- 125 + 25) = - 100.

Denne skattepligtige indkomst på - 100 er herefter at betragte som livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst i maksimeringsreglen i PAL § 9, stk. 4, 3. pkt.

Summen af livsforsikringsselskabets og investeringsselskabets skattepligtige indkomst er derfor (- 100 + 425) = 325. Selskabsskatten af dette er 32 pct. * 325 = 104.

Selskabsskatten i ovennævnte eksempel 1 i afsnit C.4.1.1. var 32 pct. * 425 = 136

Selskabsskatten i ovennævnte eksempel 1 i nærværende afsnit (anvendelse af maksimeringsreglen i PAL § 9, stk. 4, 3. pkt., uden anvendelse af PAL § 9, stk. 4, 4. pkt.) var 32 pct. * 300 = 96

Jf. ovenstående er selskabsskatten nu maksimeret til 104. Dette har betydning for beregningen af fradraget for betalt selskabsskat i datterselskabet

Før maksimeringen udgjorde den del af selskabsskatten i datterselskabet, der kunne henføres til renteindtægten på 240: 240/425 * 136 = 76,8.

26 pct.-skatten af 240 udgjorde 62,4, hvilket var det maksimale fradrag.

Derfor var fradraget for denne aktiv- og afkastkategori 62,4.

Efter maksimeringen med anvendelse af PAL § 9, stk. 4, 4. pkt., udgør den del af selskabsskatten i

datterselskabet, der kan henføres til renteindtægten på 240: 240/425 * 104 = 58,7

26 pct.-skatten af 240 udgjorde 62,4, hvilket var det maksimale fradrag.

Derfor er fradraget for denne aktiv- og afkastkategori nu 58,7

Moder-

selskabet sambeskattet, jf. SEL § 31 med andre datter-

selskaber, der

også er omfattet af sam-

beskatningen, jf. PAL § 9

Hvis livsforsikringsmoderselskabet er sambeskattet efter SEL § 31 med et datterselsskab, der også er omfattet af PAL § 9, finder PAL § 14, stk. 2, 2. pkt., tilsvarende anvendelse ved beregningen efter PAL § 9, stk. 4, 3. pkt., jf. PAL § 9, stk. 4, 5. pkt.

Dette betyder, at livsforsikringsmoderselskabets skattepligtige indkomst i relation til maksimeringsreglen i PAL § 9, stk. 4, 3. pkt., opgøres som summen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst og en til den andel, der skal medregnes ved beskatningen efter PAL § 9, svarende forholdsmæssig andel af det selskabssambeskattede datterselskabs skattepligtige indkomst.

Eksempel 3

Der betragtes de samme selskaber som i ovenstående eksempel 2. Datterselskab D er nu omfattet af PAL § 9, men får beregnet sit fradrag for selskabsskat i PAL § 14, stk. 2, idet det er sambeskattet, jf. SEL § 31, med livsforsikringsmoderselskabet B, hvorfor PAL § 9, stk. 4, ikke finder anvendelse for datterselskab D, jf. PAL § 9, stk. 7.

Såfremt livsforsikringsmoderselskab B har ejet 100 % af datterselskab D hele indkomståret, er det hele datterselskab D's skattepligtige indkomst der indgår i beregningen efter PAL § 14, stk. 2.

Beregningen af livsforsikringsmoderselskabets skattepligtige indkomst, der kan indgå i beregningen efter PAL § 9, stk. 4, 3. pkt., er derfor den samme som i eksempel 2.

Såfremt det er en mindre andel af det sambeskattede datterselskabs skattepligtige indkomst (datterselskab D i eksempel 2), der er indgået i beregningen efter PAL § 14, stk. 2, er det denne andel af den skattepligtige indkomst, der indgår i beregningen af livsforsikringsmoderselskabets skattepligtige indkomst, jf. PAL § 9, stk. 4, 3. pkt.

Flere datter-

selskaber

Såfremt flere datterselskaber er omfattet af PAL § 9, stk. 4, 3. pkt., kan som indkomstskatter betalt af disse datterselskaber højst medregnes et beløb svarende til den beregnede indkomstskat af summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og den del af hvert af disse datterselskabers skattepligtige indkomster, der svarer til den gennemsnitlige ejerandel i indkomståret, jf. PAL § 9, stk. 4, 6. pkt . Den beregnede indkomstskat skal fordeles mellem datterselskaberne efter forholdet mellem den medregnede del af datterselskabets skattepligtige indkomst og summen af de medregnede dele af datterselskabernes skattepligtige indkomster, jf. PAL § 9, stk. 4, 7 . pkt.

Det er udelukkende datterselskaber, der ikke er sambeskattet, jf. SEL § 31, med moderselskabet, der kan være omfattet af PAL § 9, stk. 4.

Eksempel 4

Skadesforsikringsselskabet A ejer 100 pct. af aktiekapitalen i Livsforsikringsselskabet B, som igen ejer 100 pct. af aktiekapitalen i Investeringsselskabene C, D og E.

I eksemplet er det antaget, at Investeringsselskaberne C, D og E udelukkende har indtægter i form af renteindtægter.

Forskellen mellem beskatningsgrundlaget efter PAL og den skattepligtige indkomst udgøres af driftsomkostninger. Skadesforsikringsselskabet A og Livsforsikringsselskab B indgår i en sambeskatning, jf. SEL § 31, men investeringsselskaberne indgår ikke i denne.

Skattepligtig indkomst

PAL-grundlag

Skade A

200

Liv B

-120

50

Invest C

150

180

Invest D

125

160

Invest E

95

110

Summen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst og investeringsselskabernes skattepligtige indkomst er (-120 + 150 + 125 + 95) = 250.

Selskabsskatten af dette udgør 32 pct. * 250 = 80.

Den samlede selskabsskat, der kan indgå ved beregningen af fradraget for betalt selskabsskat i Investeringsselskaberne C, D og E udgør samlet 80.

Disse skal fordeles mellem C, D og E efter forholdet mellem de medregnede dele af C, D og E's skattepligtige indkomster og summen af disse

Summen af datterselskabernes medregnede skattepligtige indkomster er: 150 + 125 + 95 = 370.

Den del af selskabsskatten, der kan henføres til C er: 80 * 150/370 = 32,5.

Den del af selskabsskatten, der kan henføres til D er: 80 * 125/370 = 27,0.

Den del af selskabsskatten, der kan henføres til E er: 80 * 95/370 = 20,5.

Fradraget for indkomstskat, jf. PAL § 9, stk. 4, bliver herefter

Invest C: 32,5. Maksimeres ikke, idet 26 pct. af 180 = 46,80

Invest D: 27,0. Maksimeres ikke, idet 26 pct. af 160 = 41,60

Invest E: 20,5. Maksimeres ikke, idet 26 pct. af 110 = 28,60

Under-

liggende sam-

beskattede koncerner

Såfremt datterselskabet, i henhold til PAL § 9, stk. 1, er sambeskattet med andre datterselskaber, jf. SEL § 31, anses datterselskabet omfattet af PAL § 9 for at have betalt en forholdsmæssig del af den af sambeskatningsindkomsten betalte skat, jf. PAL § 9, stk. 4, 2. pkt. Det er underordnet, hvilket sambeskatningsvilkår, der anvendes selskabsskattemæssigt .

Eksempel 5

Skadesforsikringsselskab A ejer 100 pct. af aktiekapitalen i Livsforsikringsselskab B (moderselskabet i PAL § 9), som igen ejer 100 pct. af aktiekapitalen i Investeringselskabet C (datterselskabet i PAL § 9), som igen ejer 100 pct. af aktiekapitalen i Investeringsselskaberne D og E.

Skadesforsikringsselskab A og Livsforsikringsselskab B indgår i en sambeskatning, jf. SEL § 31, samtidig med at Investeringsselskabet C indgår i en anden sambeskatning, jf. SEL § 31, med D og E. C er således koncernmoderselskab i den nederste sambeskatning.

Selskab

Skattepligtig indkomst

Livsforsikr.selskab B

-80

Invest C

100

Invest D

50

Invest E

-30

Sambeskatn.indkomst (C +D + E)

120

Selskabsskat (32 pct.)

38,4

Skatten af sambeskatningsindkomsten på 38,4 skal herefter fordeles mellem selskaberne C, D og E, jf. PAL § 9, stk. 4, 2. pkt.

Skatten skal fordeles forholdsmæssigt på de selskaber, der har positiv indkomst. Derfor fordeles skatten forholdsmæssigt mellem C og D.

100/150 * 38,4 = 25,6 hengår til C.

50/150 * 38,4 = 12,8 hengår til D.

Maksimerings-

regel

Idet Livsforsikringsselskab B har et skattepligtigt underskud på 80, og indgår i en anden sambeskatning jf. SEL § 31 eksempelvis med et koncernmoderselskab, anvendes maksimeringsreglen i PAL § 9, stk. 4, 3 . pkt.

Summen af moderselskabets og datterselskabernes selskabsskattepligtige indkomst (-80 + 100 + 50 - 30) = 40.

32 pct. i skat heraf er = 12,8.

12,8 er derfor den maksimale indkomstskat, der kan indgå i de tre datterselskabers fradrag for indkomstskat, jf. PAL 9, stk. 4, 2. pkt.

Skatten fordeles mellem de 3 datterselskaber efter ovennævnte principper, hvor skatten fordeles forholdsmæssigt på de selskaber, der har positiv indkomst.

100/150 * 12,8 = 8,5 hengår til C.

50/150 * 12,8 = 4,3 hengår til D.

Beregningen af fradraget på de enkelte aktiv- og afkastkategorier i datterselskab C og D foretages herefter ud fra en betalt indkomstskat på henholdsvis 8,5 og 4,3. Se mere herom ovenfor afsnit C.4.1.1.

C.4.1.2 Opgørelse af indkomstskat på afhændede aktiver (fiktiv credit)

Opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter PAL § 9, foretages efter lagerprincippet, jf. dog § 35, stk. 4, nr. 1 . Der er dog for visse datterselskaber mulighed for at anvende lagerprincippet fuldt ud i indkomståret 2000, jf. PAL § 35, stk. 4, nr. 4, se afsnit C.2.2.1.

Ved opgørelsen af datterselskabernes selskabsskattepligtige indkomst vil tab og gevinst på aktiver og passiver i mange tilfælde foretages efter realisationsprincippet. Hvis et datterselskab går ud af beskatningen efter PAL § 9, vil der ikke kunne foretages fradrag, jf. PAL § 9, stk. 4, 1. pkt., for den udskudte selskabsskat, der hviler på aktiverne og passiverne. Der er derfor indført et fradrag for den selskabsskat, der kunne være udløst såfremt aktiverne og passiverne blev solgt på det tidspunkt, hvor datterselskabet træder ud af sambeskatningen, jf. PAL § 9.

Hvis et moderselskab i medfør af PAL § 9, stk. 9, skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver, nedsættes moderselskabets skat efter kapitel 2, henholdsvis kapitel 3, derfor med halvdelen af den forholdsmæssige del af den indkomstskat, som kunne være pålignet datterselskabet af gevinst på aktiver og passiver, såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne og passiverne på samme tidspunkt, jf. PAL § 9, stk. 4, 8 . pkt.

Fradraget finder også anvendelse såfremt moderselskabet nedbringer sin ejerandel i datterselskabet, men fortsat beholder en ejerandel på minimum 25 pct. Fradraget finder således også anvendelse i det tilfælde, hvor moderselskabet eksempelvis nedbringer sin ejerandel fra 100 pct. til 30 pct. I dette tilfælde vil 70 pct. af datterselskabets aktiver træde ud af sambeskatningen og der kan således beregnes fradrag (fiktiv credit) efter nedennævnte regler for disse 70 pct. af aktiverne.

Ved opgørelsen af den indkomstskat, der kunne være pålignet datterselskabet, anses de nævnte aktiver og passiver for anskaffet og afstået til handelsværdien ved henholdsvis ind- og udtræden af sambeskatningen efter PAL § 9, jf. PAL § 9, stk. 4, 9. pkt.

Hvis et aktiv indkomstbeskattes efter realisationsprincippet, kan der således ikke tages udgangspunkt i anskaffelsessummen, såfremt aktivet er anskaffet før datterselskabet er indtrådt i sambeskatningen, jf. PAL § 9, stk. 1. Der skal i denne situation tages udgangspunkt i handelsværdien på aktivet på det tidspunkt, hvor datterselskabet er indtrådt i sambeskatningen efter PAL § 9.

Ovenstående fradrag kan dog ikke overstige halvdelen af den del af moderselskabets skat efter henholdsvis kapitel 2 og 3, som forholdsmæssigt falder på gevinst på aktiver og passiver i datterselskabet, der er medregnet ved opgørelsen af moderselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 og 3.

Eksempel 1

Et datterselskab udtræder af sambeskatning, jf. PAL § 9, i løbet af indkomståret. Datterselskabet har udelukkende en obligationsbeholdning, der er anskaffet til 1.000.000. På tidspunktet for datterselskabets udtræden er handelsværdien 2.000.000. Ved indkomstårets begyndelse, hvor datterselskabet er indtrådt i sambeskatningen efter PAL § 9, er handelsværdien 1.800.000, hvorfor der foretages lagerbeskatning med (2.000.000 - 1.800.000) * 26 pct. = 52.000, idet datterselskabet har valgt denne mulighed, jf. PAL § 35, stk. 4, nr. 4.

Obligationsbeholdningen beskattes selskabsskattemæssigt efter realisationsprincippet. Der beregnes ikke selskabsskat af gevinsten på obligationsbeholdningen, idet datterselskabet ikke realiserer den på tidspunktet for datterselskabets udtræden af sambeskatning.

Der beregnes derfor en fiktiv selskabsskat ud fra handelsværdien ved datterselskabets ind- og udtræden af sambeskatning, (2.000.000 - 1.800.000) * 32 pct. = 64.000.

Halvdelen af denne fiktive skat er: 32.000 som kan fradrages i PAL-skatten efter kapitel 2. Fradraget er dog maksimeret til halvdelen af den skat efter PAL, som kan henføres til værdistigningen på aktivet, jf. PAL § 9, stk. 4, 10. pkt . Der kan derfor kun foretages fradrag med (52.000/2) = 26.000.

Eksempel 2

Et datterselskab udtræder af sambeskatning, jf. PAL § 9, ved udgangen af indkomståret, idet PAL § 9, ophæves. Datterselskabet har udelukkende en obligationsbeholdning, der er anskaffet til 1.000.000. På tidspunktet for datterselskabets udtræden er handelsværdien 2.000.000. Ved indkomstårets begyndelse, hvor datterselskabet er indtrådt i sambeskatningen efter PAL § 9, er handelsværdien 1.800.000. Datterselskabet anvender RAL § 4, stk. 4, herunder den forenklede matematiske metode, men har ikke været omfattet af RAL § 3 f, i afgiftsåret 1999, hvorfor PAL § 37, om anskaffelsesværdier ikke finder anvendelse.

Der konstateres derfor en gevinst på (2.000.000 - 1.800.000) = 200.000.

Denne gevinst indgår på realisationssaldoen, jf. RAL § 4, stk. 4, og medregnes derfor kun med 20 pct. i indkomstået 2000. Der kommer derfor 20 pct. af 200.000 = 40.000 til beskatning i indkomståret 2000.

Der betales PAL-skat heraf med 26 pct. af 40.000 = 10.400

Obligationsbeholdningen beskattes selskabsskattemæssigt efter realisationsprincippet. Der beregnes ikke selskabsskat af gevinsten på obligationsbeholdningen, idet datterselskabet ikke realiserer den på tidspunktet for datterselskabets udtræden af sambeskatning.

Der beregnes derfor en fiktiv selskabsskat ud fra handelsværdien ved datterselskabets ind- og udtræden af sambeskatning, (2.000.000 - 1.800.000) * 32 pct. = 64.000

Halvdelen af denne fiktive skat er 32.000, som kan fradrages i PAL-skatten efter kapitel 2, jf. PAL § 9, stk. 4, 8. pkt. Fradraget er dog maksimeret til halvdelen af den skat efter PAL, som kan henføres til værdistigningen på aktivet, jf. PAL § 9, stk. 4, 10. pkt. Der kan derfor kun foretages fradrag med (10.400/2) = 5.200.

Fradraget, jf. PAL § 9, stk. 4, 10. pkt., er således maksimeret til halvdelen af den PAL-skat, som er medregnet i moderselskabets PAL-beskatningsgrundlag i indkomståret. Der gives således ikke fiktiv credit på den del af gevinsterne, der via realisationssaldiene i RAL §§ 4, stk. 4 og 4 c, medregnes i moderselskabets beskatningsgrundlag i senere indkomstår.

Der kan dog gives fuld fiktiv credit på gevinst på aktiver, der medregnes efter RAL §§ 4, stk. 4 og 4 c, såfremt disse gevinster indregnes fuldt ud i moderselskabets beskatningsgrundlag uden anvendelse af realisationssaldi i indkomståret 2000, jf. PAL § 35, stk. 4, nr. 2 og 3.

Såfremt datterselskabet i dette eksempel medregner gevinsten på obligationer på 200.000 fuldt ud i moderselskabets beskatningsgrundlag i indkomståret 2000, jf. PAL § 35, stk. 4, nr. 2, gives der fiktiv credit for 26.000 som i eksempel 1.

C.4.1.2.1 Ophævelse af PAL § 9

Fra og med indkomståret 2001 ophæves PAL § 9, og dermed reglerne om sambeskatning af datterselskaber, hvis virksomhed er af finansiel karakter eller består af investering i fast ejendom, jf. § 1, nr. 7, i lov nr. 1294 af 20. december 2000.

Aktiver og passiver i et datterselskab, der som følge af ophævelsen af PAL § 9, udgår af beskatningen efter PAL § 9, anses ved beskatningen efter PAL § 9, stk. 1, for indkomståret 2000 for afstået til handelsværdien ved udgangen af indkomståret 2000, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1294 af 20. december 2000.

Reglerne om fiktiv credit i PAL § 9, stk. 4, i indkomståret 2000 finder også anvendelse i det tilfælde, hvor datterselskabet går ud af sambeskatningen efter PAL § 9, som følge af, at PAL § 9, ophæves fra indkomståret 2001.

C.4.1.3 Mulighed for at bortse fra negativt beskatningsgrundlag

Såfremt det samlede beskatningsgrundlag er mindre end et datterselskabs beskatningsgrundlag vil der typisk ikke være tilstrækkelig PAL-skat at give fradrag i, ved lempelsen for datterselskabets selskabsskat efter PAL § 9, stk. 4.

Denne situation kan opstå, som følge af et negativt beskatningsgrundlag hos moderselskabet eller hos et andet datterselskab.

Moderselskabet kan ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter henholdsvis kapitel 2 og kapitel 3, vælge at se bort fra negativt beskatningsgrundlag fra sig selv eller fra datterselskaber hidrørende her fra landet eller udlandet samt et til negativt skat fremført fra tidligere år, jf. PAL § 18, svarende negativt beskatningsgrundlag, jf. PAL § 9, stk. 6.

Der ses bort fra så stor en del af det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget efter kapitel 2, henholdsvis kapitel 3, svarer til det samlede positive formueafkast der er omfattet af lempelsen for betalt indkomstskat, jf. PAL § 9, stk. 4. Såfremt der i beskatningsgrundlaget er indgået tab eller gevinst på aktiver, som der ikke kan henføres selskabsskat til (f.eks. urealiserede gevinster), ses der bort fra dette beskatningsgrundlag.

Det beløb, der ses bort fra, omregnes til negativ skat og fradrages efter reglerne i PAL § 18.

Reglerne om at bortse fra negativt beskatningsgrundlag kan også finde anvendelse, når et datterselskab går ud af sambeskatningen efter PAL § 9.

Muligheden for at bortse fra negativt beskatningsgrundlag finder ikke anvendelse for datterselskaber, jf. PAL § 9, der også er sambeskattet med moderselskabet, jf. SEL § 31.

Eksempel 1

Moderselskabet har et negativt beskatningsgrundlag efter kapitel 2 på - 5.000. Heraf udgør moderselskabets beskatningsgrundlag -17.000 og datterselskabets beskatningsgrundlag 12.000. Datterselskabets beskatningsgrundlag er omfattet af lempelse efter PAL § 9, stk. 4.

Moderselskabets kan i denne sitaution vælge at bortse fra sit eget negative beskatningsgrundlag på 17.000. Herefter udgør beskatningsgrundlaget 12.000, som netop er det beskatninggrundlag, der er omfattet af lempelse efter PAL § 9, stk. 4.

26 pct.-skatten af 12.000 bliver 3.120. Heri modregnes den del af datterselskabets selskabsskat, der kan henføres til datterselskabets beskatningsgrundlag, dog maksimalt PAL-skatten af beskatningsgrundlaget, eksempelvis 2.700. PAL-skatten efter lempelse for betalt indkomstskat, jf. PAL § 9, stk. 4, udgør 3.120-2.700 eller 420.

Det negative beskatningsgrundlag på 17.000, som der er bortset fra omregnes til negativ skat efter kapitel 2 = 17.000 * 26 pct. = 4.420.

Den negative skat på 4.420 kan fradrages i årets skat efter kapitel 2 på 420 og i årets skat efter kapitel 3, såfremt der var en sådan.

Til rest er der en negativ skat på 4.000, som kan fremføres efter reglerne i PAL § 18, til fradrag først i skat efter kapitel 2 og derefter i skat efter kapitel 3, for efterfølgende indkomstår.

C.4.2 Konto for skatter

Opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter PAL § 9, foretages efter lagerprincippet, jf. dog PAL § 35, stk. 4, nr. 1 Der er dog for visse datterselskaber mulighed for at anvende lagerprincippet fuldt ud i indkomståret 2000, jf. PAL § 35, stk. 4, nr. 4, se afsnit C.2.2.1.

Ved opgørelsen af datterselskabernes selskabsskattepligtige indkomst vil tab og gevinst på aktiver og passiver i mange tilfælde foretages efter realisationsprincippet.

Dette kan betyde, at der er en tidsmæssig forskydning mellem beskatningen efter PAL og SEL, hvor beskatningen efter PAL og SEL sker i forskellige indkomstår, og hvor beskatningen efter PAL typisk forekommer før beskatningen efter SEL af den samme værdistigning.

Dette kan betyde, at der i årene fra og med anskaffelsesåret ikke betales selskabsskat af den urealiserede gevinst på aktivet, der kan modregnes i PAL-skatten af værdistigningen på aktivet. Til gengæld er der i afståelsesåret måske ikke nogen PAL-skat af værdistigningen på aktivet, hvori selskabsskatten af den nu realiserede gevinst på aktivet kan fradrages.

For at afhjælpe dette periodiseringsproblem blev PAL § 9, stk. 5 (konto for skat) indført. Idet PAL § 9 og dermed reglerne om sambeskatning af datterselskaber ophæves fra og med indkomståret 2001, jf. § 1, nr. 7, i lov nr. 1294 af 20. december 2000 vil reglerne i PAL § 9, kun have virkning for indkomståret 2000.

Det ovennævnte periodiseringsproblem mellem PAL-beskatningen og selskabsbeskatningen vedrørende beskatning i forskellige indkomstår vil derfor ikke nå at blive en realitet, hvorfor fradrag efter PAL § 9, stk. 5, i praksis ikke vil få selvstændig betydning.

C.4.2.1 Opgørelse af konto for skatter

Moderselskabet fører for hvert datterselskab, der er inddraget under sambeskatning, en konto for skatter efter henholdsvis kapitel 2 og kapitel 3 af gevinst eller tab på aktiver og passiver, der ved beskatningen efter PAL opgøres efter lagerprincippet, jf. PAL § 13, stk. 3, og som der ikke er givet fradrag for, jf. PAL § 9, stk. 4, 1. pkt.

Kontoen føres dog ikke for datterselskaber, jf. PAL § 9, som også er sambeskattet med moderselskabet efter SEL § 31.

Overstiger den forholdsmæssige andel af datterselskabets indkomstskat opgjort efter PAL § 9, stk. 4, 1. pkt., der svarer til skatten af gevinst på aktiver og passiver, den forholdsmæssige andel af moderselskabets skat efter kapitel 2, henholdsvis kapitel 3, af gevinst på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der kan rummes indenfor saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2, henholdsvis kapitel 3, jf. PAL § 9, stk. 5, 3. pkt. Saldoen nedsættes med det fradragne beløb. Hvis der er tab på aktiver, beregnes en negativ skat, der fragår i saldoen.

Kan et fradragsberettiget beløb (beløb der kan rummes inde for saldoen) ikke rummes i moderselskabets øvrige skat efter henholdsvis kapitel 2 og kapitel 3, udbetales beløbet kontant, jf. PAL § 9, stk. 5, 6 . pkt.

Anvendelse i indkomståret 2000

Fradrag for datterselskabets indkomstskat opgjort efter PAL § 9, stk. 4, 1. pkt., er maksimeret til PAL-skatten af beskatningsgrundlaget i datterselskabet. Den del af datterselskabets indkomstskat opgjort efter PAL § 9, stk. 4, 1. pkt., som der ikke er givet fradrag for kan overføres til konto for skat, jf. PAL § 9, stk. 5.

Imidlertid er det samlede fradrag efter PAL § 9, stk. 4, 1. pkt. og stk. 5, 3. pkt., på det enkelte aktiv eller passiv maksimeret til et beløb, der svarer til den del af moderselskabets PAL-skat, som kan henføres til gevinst på det enkelte aktiv eller passiv, jf. PAL § 9, stk. 5, 4. pkt.

Idet PAL § 9, kun finder anvendelse i indkomståret 2000 er der allerede givet fradrag for dette fulde beløb i PAL § 9, stk. 4, 1. pkt. Derfor får PAL § 9, stk. 5, ikke selvstændig betydning i indkomståret 2000.

Eksempel 1

Et datterselskab omfattet af PAL § 9, har en obligationsbeholdning, som sit eneste aktiv. Der er en værdistigning på 200 på obligationerne, som PAL-beskattes med 52, idet lagerprincippet anvendes, jf. PAL § 35, stk. 4, nr. 4.

Selskabsskatten (32 pct.) af værdistigningen overstiger PAL-skatten (26 pct.), idet obligationerne realiseres ved udgangen af indkomståret, men fradraget, jf. PAL § 9, stk. 4, 1. pkt., er maksimeret til PAL-skatten på 52.

PAL-skatten på 52 er også netop det maksimale beløb, der kan gives fradrag for efter PAL § 9, stk. 4, 1. pkt. og stk. 5, 3. pkt., jf. PAL § 9, stk. 5, 4. pkt., hvilket i praksis bevirker, at der ikke kan gives fradrag efter PAL § 9, stk. 5, 3. pkt.

C.4.2.2 Opgørelse af konto for skatter ved udtræden af sambeskatning (fiktiv credit)

Reglerne om konto for skatter finder i princippet ligeledes anvendelse, når et datterselskab udtræder af sambeskatning efter PAL § 9, og skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver i medfør af PAL § 9, stk. 9.

Det tidligere nævnte periodiseringsproblem mellem beskatningen efter PAL og SEL vedrørende beskatning i forskellige indkomstår vil dog ikke nå at blive en realitet, hvorfor reglerne i PAL § 9, stk. 5, i praksis ikke vil få selvstændig betydning.

Opgørelses-

metode

Såfremt halvdelen af den forholdsmæssige andel af datterselskabets indkomstskat opgjort efter PAL § 9, stk. 4, 8 . pkt, af gevinst på aktiver og passiver overstiger halvdelen af den forholdsmæssige andel af moderselskabets skat efter kapitel 2, henholdsvis kapitel 3, af gevinst på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der kan rummes indenfor saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 og 3, jf. PAL § 9, stk. 5, 8 . pkt.

Der gives således fiktiv credit ved datterselskabets udtræden af sambeskatningen for halvdelen af den indkomstskat, der kunne være pålignet datterselskabet af gevinst på aktiver og passiver, såfremt datterselskabet rent faktisk havde afstået aktiverne og passiverne på tidspunktet for udtræden af sambeskatning. Saldoen nedsættes med det fradragne beløb. Hvis der er tab på aktiver, beregnes en negativ skat, der fragår i saldoen.

Kan et fradragsberettiget beløb (beløb der kan rummes inde for kontoen) ikke rummes i moderselskabets øvrige skat efter henholdsvis kapitel 2, og kapitel 3, udbetales beløbet kontant.

Den fiktive indkomstskat opgøres efter PAL § 9, stk. 4, 8 . pkt., jf. beskrivelsen i afsnit C.4.1.2.

Ved opgørelsen af den indkomstskat, der kunne være pålignet datterselskabet, anses de nævnte aktiver og passiver for anskaffet og afstået til handelsværdien ved henholdsvis ind- og udtræden af sambeskatning, jf. PAL § 9, stk. 9.

Hvis et aktiv indkomstbeskattes efter realisationsprincippet, kan der således ikke tages udgangspunkt i anskaffelsessummen, såfremt aktivet er anskaffet før datterselskabet er indtrådt i sambeskatningen, jf. PAL § 9, stk. 1. Der skal i denne situation tages udgangspunkt i handelsværdien på aktivet på det tidspunkt, hvor datterselskabet indtræder i sambeskatningen efter PAL § 9.

Anvendelse i indkomståret 2000

Datterselskabets fiktive credit opgjort efter PAL § 9, stk. 4, 8. pkt., er maksimeret til halvdelen af den PAL-skat af beskatningsgrundlaget i datterselskabet, der forholdsmæssigt falder på gevinst på aktiver og passiver. Den del af datterselskabets indkomstskat opgjort efter PAL § 9, stk. 4, 8. pkt., der ikke er givet fradrag for, kan overføres til konto for skatter og bruges i fradraget, jf. PAL § 9, stk. 5, 8. pkt., såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Imidlertid er det samlede fradrag efter PAL § 9, stk. 4, 8. pkt. og stk. 5, 8. pkt., på det enkelte aktiv eller passiv maksimeret til et beløb, der svarer til halvdelen af moderselskabets PAL-skat, som kan henføres til gevinst på det enkelte aktiv eller passiv, jf. PAL § 9, stk. 5, 9. pkt.

Idet PAL § 9, kun finder anvendelse i indkomståret 2000 er der allerede givet fradrag for dette fulde beløb i PAL § 9, stk. 4, 8. pkt. Derfor får PAL § 9, stk. 5, 8. pkt., ikke selvstændig betydning i indkomståret 2000.

Eksempel 1

Et datterselskab omfattet af PAL § 9, har en ejendom som sit eneste aktiv. Værdistigningen på ejendommen er på 200, som PAL-beskattes med 52, idet lagerprincippet anvendes, jf. PAL § 35, stk. 4, nr. 4.

Den fiktive selskabsskat, såfremt ejendommen var blevet afstået ved udgangen af indkomståret 2000 overstiger PAL-skatten, alene fordi selskabsskattesatsen (32 pct.) er højere end PAL-skattesatsen (26 pct.), hvorfor fradraget, jf. PAL § 9, stk. 4, 8. pkt., er maksimeret til halvdelen af PAL-skatten på 52 = 26, jf. PAL § 9, stk. 4, 10. pkt.

PAL-skatten på 26 er også netop det maksimale beløb, der kan gives fradrag for efter PAL § 9, stk. 4, 8. pkt. og stk. 5, 8. pkt, jf. maksimeringsreglen i PAL § 9, stk. 5, 10. pkt., hvilket i praksis bevirker, at der ikke kan gives fradrag efter PAL § 9, stk. 5, 8. pkt.

C.5 Opgørelse af moderselskabs beskatningsgrundlag

Opgørelsen af moderselskabets eget beskatningsgrundlag ændres lidt i forhold til det normale, når der finder sambeskatning sted med datterselskaber, jf. PAL § 9.

Ved opgørelsen af moderselskabets eget beskatningsgrundlag efter kapitel 3, medregnes afkast af aktier eller andele i datterselskaber, inddraget under sambeskatning, ikke for den periode, hvor PAL § 9, stk. 1, finder anvendelse, jf. PAL §§ 8, stk. 2 og 9, stk. 8, 1. pkt.

I den forbindelse anses aktier og andele i datterselskaberne for afstået til handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning, jf. PAL § 9, stk. 1, når beskatningsgrundlaget efter PAL §§ 3 eller 8, opgøres, jf. PAL § 13, stk. 3, 8. pkt.

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter PAL §§ 3 eller 8, anses aktier og andele i datterselskaber for anskaffet til handelsværdien på det tidspunkt, hvor datterselskabet udgår af sambeskatningen efter PAL § 9, jf. PAL § 13, stk. 3, 9. pkt.

For så vidt angår aktier og andele i fremmed valuta opgøres værdien i danske kroner.

Skattepligtige efter PAL § 1, stk. 1 (moderselskabet), skal endvidere ikke medregne afkast af aktier og andele i selskaber, som selv er skattepligtige efter PAL (datterselskabet), for den periode hvor moderselskabet har en ejerandel på minimum 25 pct. i datterselskabet, jf. PAL § 8, stk. 2.

I opgørelsen af moderselskabets eget beskatningsgrundlag, jf. kapitel 2, medregnes heller ikke afkast af fordringer mellem moderselskabet og datterselskabet for den periode, hvor datterselskabet har været inddraget under sambeskatning efter PAL § 9, se ovenfor afsnit C.2.2.1.3.

Beskatning af pensionsafkast for år 2000

C. Skat af afkast i datterselskaber

C.1 Datterselskaber omfattet af PAL § 9

C.2 Opgørelse af beskatningsgrundlag for datterselskab

C.3 Fradrag i beskatningsgrundlag

C.4 Fradrag i moderselskabs PAL-skat for indkomstskatter betalt af datterselskab

C.5 Opgørelse af moderselskabs beskatningsgrundlag