BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 2000 B. SKATTEPLIGTIGT AFKAST (E20006BP0002) | DK

Stor vejledning 2000

§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. dog § 2, stk. 3, nr. 1 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 2000 B. SKATTEPLIGTIGT AFKAST Open official source

§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. dog § 2, stk. 3, nr. 1

X

B.1.1

* Konvertibel obligationer

Stor vejledning 2000

§ 2, stk. 1, nr. 5, jf. dog § 2, stk. 3, nr. 9 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 2000 B. SKATTEPLIGTIGT AFKAST Open official source

§ 2, stk. 1, nr. 5, jf. dog § 2, stk. 3, nr. 9

X

B.4

* Valutakurs-

gevinst eller -tab vedr. afkast skatte-

pligtigt efter kap. 3

Stor vejledning 2000

§ 2, stk. 1, nr. 4, jf. dog § 4, jf. § 2, stk. 3, nr. 7 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 2000 B. SKATTEPLIGTIGT AFKAST Open official source

§ 2, stk. 1, nr. 4, jf. dog § 4, jf. § 2, stk. 3, nr. 7

X

B.7.2 og B.3

* Gevinst eller tab skattefrit efter kap. 2

Stor vejledning 2000

§ 2, stk. 2 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 2000 B. SKATTEPLIGTIGT AFKAST Open official source

§ 2, stk. 2

X

B.3 og B.9

* øvrige værdi-

papirer, der ikke er skatte-

pligtige efter reglerne i kap. 2

Stor vejledning 2000

§ 2, stk. 2 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 2000 B. SKATTEPLIGTIGT AFKAST Open official source

§ 2, stk. 2

X

B.9

* Som tilskrives på grundlag af kap. 3

Stor vejledning 2000

§ 2, stk. 3, nr. 8 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 2000 B. SKATTEPLIGTIGT AFKAST Open official source

§ 2, stk. 3, nr. 8

-

B.9

Gæld

Paragraf i PAL

26 pct.-skat

5 pct.-skat

Afsnit i vejl.

Afkast som

* Gevinst eller tab på gæld

Stor vejledning 2000

§ 2, stk. 1, nr. 6, jf. dog KGL § 7, stk. 1, 1. pkt., og § 7, stk. 2 og § 8 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 2000 B. SKATTEPLIGTIGT AFKAST Open official source

§ 2, stk. 1, nr. 6, jf. dog KGL § 7, stk. 1, 1. pkt., og § 7, stk. 2 og § 8

X

B.10

Lavskatte-

lande

Paragraf i PAL

26 pct.-skat

5 pct.-skat

Afsnit i vejl.

Afkast af

* Aktier m.v. fra finansielle selskaber i lavskatte-

lande

Stor vejledning 2000

§ 2, stk. 1, nr. 7, jf. dog § 2, stk. 3, nr. 12-15 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 2000 B. SKATTEPLIGTIGT AFKAST Open official source

§ 2, stk. 1, nr. 7, jf. dog § 2, stk. 3, nr. 12-15

X

B.5

* Gevinst eller tab på fast ejendom

Stor vejledning 2000

§ 2, stk. 1, nr. 7, jf. dog § 2, stk. 3, nr. 12-15 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 2000 B. SKATTEPLIGTIGT AFKAST Open official source

§ 2, stk. 1, nr. 7, jf. dog § 2, stk. 3, nr. 12-15

X

B.5

Anden erhvervs-

virksomhed

Paragraf i PAL

26 pct.-skat

5 pct.-skat

Afsnit i vejl.

Afkast som

* Over- eller underskud af anden erhvervs-

virksomhed end forsikrings- eller pensionskasse-

virksomhed

Stor vejledning 2000

§ 2, stk. 1, nr. 8 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 2000 B. SKATTEPLIGTIGT AFKAST Open official source

§ 2, stk. 1, nr. 8

X

B.6

* Gevinst eller tab ved afhændelse

Stor vejledning 2000

§ 2, stk. 1, nr. 8 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 2000 B. SKATTEPLIGTIGT AFKAST Open official source

§ 2, stk. 1, nr. 8

X

B.6

B.1 Værdipapirer

I dette afsnit gennemgås afkast af værdipapirer.

B.1.1 Obligationer

Af PAL § 2, stk. 1, fremgår, at afkast af obligationer skal medtages til beskatningsgrundlaget efter kapitel 2.

Følgende typer af obligationer er omfattet

obligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond, staten og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark

andre obligationer f.eks.

obligationer udstedt af pengeinstitutter

statens præmieobligationer

indeksobligationer

Det er en betingelse, at obligationerne enten er optaget til notering på en fondsbørs eller handles på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden. Såfremt fondsbørsen eller markedet befinder sig i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, skal fondsbørsen eller markedet være godkendt af Finanstilsynet eller fastsat i investeringsforeningens vedtægter, jf. LIS § 59.

Såfremt en obligation ikke opfylder disse betingelser, kan der i stedet være tale om "andre fordringer", som beskrevet i afsnit B.1.4

Indeksobligationer adskiller sig fra andre obligationer ved, at indeksobligationens værdi tager hensyn til inflationen. Dette sker ved, at indeksobligationen løbende indekseres, dvs. hovedstolen og restgæld på obligationen opskrives med inflationen og herefter beregnes forrentningen af de opskrevne værdier.

Opskrivning med inflationen foretages ved hjælp af indeksfaktorer, som dagligt oplyses på Københavns Fondsbørs.

Følgende forenklede eksempel viser indeksering af en indeksobligation

Der erhverves pr. 30. juni 2001 for DKK 1.000 indeksobligationer.

Kursen er 98.

Indeksfaktoren er pr. 30. juni 2001 203.877.

Indeksobligationens indekserede værdi vil herefter være

DKK 1.000 á kurs 98

= DKK 980

DKK 980 á indeksfaktor 203.877

= DKK 1.997,99

B.1.1.1 Beskatningsgrundlag for obligationer

Renteindtægt

Af PAL § 2, stk. 1, nr. 1, fremgår, at der som udgangspunkt skal betales en skat på 26 pct. af renteindtægter af obligationer.

Indeks-

obligationer

For så vidt angår indeksobligationer er der dog en undtagelse til denne hovedregel, idet det af PAL § 2, stk. 3, nr. 1, fremgår, at renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor udstedelse er afsluttet senest den 31. december 1998, ikke skal medtages til beskatningsgrundlaget.

Dansk Landbrugs Realkreditfond er pr. 1. juli 2000 omfattet af "danske realkreditinstitutter".

Det bør dog bemærkes at det kun er indeksobligationer, der opfylder ovennævnte, der ikke skal medtages til beskatningsgrundlaget. Det betyder at indeksobligationer udstedt fra og med 1. januar 1999 og indeksobligationer udstedt senest 31. december 1998, men af andre end ovennævnte institutioner skal medregnes til beskatningsgrundlaget

Handelsrenter, der betales i forbindelse med køb og salg af obligationer, er omfattet af rentebegrebet i PAL § 2, stk. 1, nr. 1. Hvis der betales renter skal de medtages, hvis renterne erhverves skal de fratrækkes. Renterne skal opgøres efter bestemmelserne i PAL § 13, stk. 1. Der henvises i øvrigt til afsnit D.2.2.

For så vidt angår opgørelse af renteindtægter generelt, skal disse ligeledes opgøres efter bestemmelserne i PAL § 13, stk. 1. Der henvises i øvrigt til afsnit D.2.2.

Gevinst eller tab

Af PAL § 2, stk. 1, nr. 2, fremgår at gevinst eller tab på obligationer skal medtages til beskatningsgrundlaget efter kapitel 2, dvs., beskattes med 26 pct. Der er tale om såvel realiseret som urealiseret gevinst eller tab på de nævnte værdipapirer, herunder gevinst eller tab ved både indfrielse og salg.

For så vidt angår indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark og som hidrører fra obligationsfondskoder, hvor udstedelse er afsluttet senest den 31. december 1998, medregnes gevinst eller tab ikke til beskatningsgrundlaget, jf. PAL § 2, stk. 3, nr. 3.

Dansk Landbrugs Realkreditfond er pr. 1. juli 2000 omfattet af "danske realkreditinstitutter".

For så vidt angår Statens præmieobligationer bærer disse ingen rente, men deltager i årlige præmietrækninger. Præmiebeløb skal medregnes i det skattepligtige grundlag, jf. TfS 1985, 426, som gevinst på obligationer, jf. PAL § 2, stk. 1, nr. 2.

Opgørelse

Fra år 2002 medregnes gevinst eller tab på obligationer efter lagerprincippet, jf. PAL §§ 13, stk. 3 og 35, stk. 4. Se nærmere om lagerprincippet i afsnit D.3.

I år 2000 og 2001 opgøres urealiserede gevinster eller tab på obligationer efter reglerne i RAL § 4, stk. 3, jf. PAL § 35, stk. 4, og realiserede gevinster eller tab på obligationer efter RAL § 4, stk. 4, jf. PAL § 35, stk. 4.

Det skal bemærkes, at handelsomkostninger er fradragsberettigede fra PAL's ikraftræden. Se nærmere afsnit D.4.

Udgifter til formueadministration kan derimod ikke fratrækkes. Se nærmere afsnit B.12.2.

I perioden fra PAL's ikrafttræden til og med år 2005 gælder overgangsbestemmelserne i PAL § 36, stk. 1, nr. 2 og 4, hvoraf fremgår hvorledes realisationssaldoen efter RAL § 4, stk. 4, og saldoen vedrørende regulering til markedsværdi, jf. PAL § 36, stk. 1, afvikles. Se i øvrigt afsnit B.1.5 og afsnit D.3-D.5.

B.1.2 Konvertible obligationer

Af PAL § 2, stk. 1, fremgår, at renteindtægter af konvertible obligationer skal medtages til beskatningsgrundlaget efter kapitel 2.

Konvertible obligationer er obligationer, der er udstedt i medfør af ASL § 41, eller APSL § 25, hvorefter aktieselskaber og anpartsselskaber kan optage lån mod obligationer eller andre gældsbreve, der giver långiveren ret, men ikke pligt til at konvertere fordringen til aktier (anparter) i selskabet, når konverteringstidspunktet indtræder.

Bestemmelsen omfatter også udenlandske konvertible obligationer, der er udstedt på tilsvarende vilkår.

B.1.2.1 Beskatningsgrundlag for konvertible obligationer

For så vidt angår konvertible obligationer er det, i modsætning til andre obligationer, kun renterne af de konvertible obligationer, der skal medregnes til beskatningsgrundlaget og beskattes med 26 pct. Det vil sige, at hverken gevinst eller tab på konvertible obligationer skal medregnes til beskatningsgrundlaget efter kapitel 2, jf. PAL § 2, stk. 1, nr. 2 og PAL § 2, stk. 3, nr. 3.

Der er dog en undtagelse til dette i PAL § 3. Såfremt de konvertible obligationer er omfattet af § 3 i PAL (konvertible obligationer i finansielle selskaber, hjemmehørende i lavskattelande), skal gevinst eller tab dog medtages til beskatningsgrundlaget efter reglerne i kapitel 2, dvs. til en beskatning på 26 pct. Dette følger af ordlyden i PAL § 3. Der er tale om såvel realiseret, som urealiseret gevinst eller tab på de konvertible obligationer. Se nærmere afsnit B.8.

I de tilfælde, hvor gevinst og tab på konvertible obligationer ikke er omfattet af kapitel 2, det vil sige de konvertible obligationer ikke er omfattet af PAL § 3, skal disse medtages til beskatning efter kapitel 3 og beskattes med 5 pct., jf. PAL § 8, stk. 1, nr. 1.

Opgørelse

Fra år 2000 medregnes gevinst eller tab på konvertible obligationer efter lagerprincippet, jf. PAL § 13, stk. 3, og PAL § 35, stk. 2.

B.1.3 Pantebreve

Afkast af pantebreve skal ligeledes medregnes til beskatningsgrundlaget efter kapitel 2, jf. PAL § 2, stk. 1, nr. 1.

Bestemmelsen omfatter enhver form for pantebreve, herunder de såkaldte knækpantebreve og pantebreve, hvor restgælden indeksreguleres.

Et pantebrev er et dokument, hvori der er nedfældet en aftale om en panteret. Panteretten giver sin indehaver hjemmel til at kræve en ydelse erlagt med fortrinsret forud for andre kreditorer til at søge fyldestgørelse i den pantsatte formueværdi, hvorfor pantsætter er begrænset i sin råden over det pantsatte.

Et pantebrev, hvor restgælden indeksreguleres, er et pantebrev, hvis hovedstol og restgæld og dermed også renten reguleres i takt med et bestemt indeks.

Et knækpantebrev er karakteriseret ved, at den pålydende rente ændres i spring på et eller flere forud fastlagte tidspunkter under løbetiden. Normalt vil det være sådan, at renten er højest i begyndelsen og lavere i slutningen af løbetiden.

B.1.3.1 Beskatningsgrundlag for pantebreve

Af PAL § 2, stk. 1, nr. 1, fremgår, at renteindtægter på pantebreve skal medregnes til beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 og beskattes med 26 pct.

For så vidt angår gevinst eller tab på pantebreve, fremgår det af PAL § 2, stk. 1, nr. 2, at gevinst eller tab ligeledes skal medtages til beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 og dermed beskattes med 26 pct.

Opgørelse

Fra år 2002 medregnes gevinst eller tab på pantebreve efter lagerprincippet, jf. PAL §§ 13, stk. 3 og 35, stk. 4. Se nærmere om lagerprincippet i afsnit D.3.

I år 2000 og 2001 opgøres urealiserede gevinster eller tab på pantebreve efter reglerne i RAL § 4, stk. 3, jf. PAL § 35, stk. 4, og realiserede gevinster eller tab på pantebreve efter RAL § 4, stk. 4, jf. PAL § 35, stk. 4.

I perioden fra PAL's ikrafttræden til og med år 2005 gælder overgangsbestemmelserne i PAL § 36, stk. 1, nr. 2 og 4, hvoraf fremgår, hvorledes realisationssaldoen efter RAL § 4, stk. 4, og saldoen vedrørende regulering til markedsværdi, jf. PAL § 36, stk. 1, afvikles. Se iøvrigt afsnit B.1.5 og afsnit D.3, D.4 og D.5.

B.1.4 Andre fordringer

Andre fordringer omfatter tilgodehavender, som ikke er direkte omtalt i PAL § 2, stk. 1, og som ikke er undtaget i medfør af PAL § 2, stk. 3.

En fordring kan defineres, som kreditors ret til af debitor at kræve en ydelse erlagt, i denne sammenhæng typisk en ydelse i penge.

Det kan f.eks. være udbyttegivende gældsbreve og andre lån, hvor renten f.eks. står i forhold til omsætningen eller overskuddets størrelse samt kontantindeståender i pengeinstitutter.

B.1.4.1 Beskatningsgrundlag for andre fordringer

Af PAL § 2, stk. 1, nr. 1, fremgår, at renteindtægter af andre fordringer skal medregnes til beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 og beskattes med 26 pct.

For så vidt angår gevinst eller tab på andre fordringer, fremgår det af PAL § 2, stk. 1, nr. 2, at dette ligeledes skal medtages til beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 og beskattes med 26 pct.

Koncern-

forbundne selskaber

Der er dog undtagelser til reglen om, at gevinst eller tab på andre fordringer skal beskattes med 26 pct., jf. PAL § 2, stk. 3, nr. 10, hvoraf fremgår, at tab på fordringer i koncernforbundne selskaber ikke skal medregnes til beskatningsgrundlaget efter kapitel 2. Det ikke fradragsberettigede tab skal opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurser.

Ovennævnte gælder, uanset om der er tale om tab på fordringer i udenlandske eller danske koncernselskaber, og uanset om kreditorselskabet er hjemmehørende i Danmark, eller der er tale om et udenlandsk selskab, der er inddraget under dansk sambeskatning.

Bestemmelsen gælder for fordringer i danske kroner og i fremmed valuta, men den gælder ikke for valutakurstab, idet valutakurstab skal medtages til beskatningsgrundlaget, jf. PAL § 2, stk. 1, nr. 5. Se nærmere om fordringer i fremmed valuta samt valutakurstab i afsnit B.4.

Bestemmelsen svarer til KGL § 4, stk. 1.

Med hensyn til definitionen af koncernforbundne selskaber henvises til KGL § 4, stk. 2. Se nærmere LV 2000 Selskaber og aktionærer afsnit S.C.1.2.2.3.1.

Første del af bestemmelsen i PAL § 2, stk. 3, nr. 10, "tab på fordringer i koncernforbundne selskaber skal ikke medregnes til beskatningsgrundlaget efter kapitel 2" skal forstås således, at f.eks. et moderselskab, der til et datterselskab udlåner DKK 100.000 og til forfaldstid eftergiver datterselskabet DKK 25.000, således at datterselskabet tilbagebetaler DKK 75.000, ikke kan fratrække tabet på de DKK 25.000 ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2.

Anden del af bestemmelsen "Det ikke fradragsberettigede tab skal i stedet opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurser" er ensbetydende med, at der skal foretages en adskillelse mellem valutakursgevinst/tab og tab, der opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurser. Dette er en følge af at tab, der opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurser, ikke kan fradrages ved opgørelse af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2, hvorimod valutakurstab/gevinst skal medtages, jf. PAL § 2, stk. 1, nr. 5.

Følgende eksempler viser sammenhængen

Eksempel 1

Et moderselskab udlåner til et datterselskab USD 100.000 til kurs 700 og til forfaldstid eftergiver moderselskabet datterselskabet USD 50.000, således at datterselskabet tilbagebetaler USD 50.000. Kursen er nu faldet til kurs 650.

Moderselskabets samlede tab

(USD 100.000 * kurs 700) - (USD 50.000 * kurs 650) = DKK 375.000

Det samlede tab er sammensat af en ikke-fradragsberettiget gældseftergivelse, jf. PAL § 2, stk. 3, nr. 10, og et fradragsberettiget valutakurstab, jf. PAL § 2, stk. 1, nr. 5.

Den ikke-fradragsberettigede del af moderselskabets samlede tab opgøres uden hensyn til valutakursændringer på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse. Det ikke-fradragsberettigede tab kan dermed opgøres til

(USD 100.000 - USD 50.000) * kurs 700 = DKK 350.000

Fradrag for valutakurstab gives for den resterende del (DKK 375.000 - DKK 350.000) DKK 25.000 kr. af moderselskabets samlede tab.

I de tilfælde, hvor tab ikke kan fratrækkes efter bestemmelsen i PAL § 2, stk. 3, nr. 10, gælder PAL § 2, stk. 1, nr. 6, hvorefter gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber ikke skal medtages, såfremt kreditor ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Se afsnit B.10 om gæld.

Foruden den ovennævnte undtagelse til reglen i PAL § 2, stk. 1, nr. 2, er der yderligere en undtagelse. Af PAL § 2, stk. 3, nr. 11, fremgår, at der ikke er fradrag for tab på en fordring, hvis den modsvarende renteindtægt eller kursgevinst på fordringen omfattet af PAL, ikke skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, som følge af en DBO. Der er således tale om, at bestemmelsen kan finde anvendelse ved aftaler med exemption. Bestemmelsen kan således medføre, at der ikke gives fradrag for tab ved indfrielse af en fordring, som er erhvervet til en kurs over pari, hvis en DBO medfører, at renter eller kursgevinster på fordringen ikke skal medregnes til beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Bestemmelsen svarer til KGL § 5. Se nærmere LV 2000 Selskaber og aktionærer afsnit S.C.1.2.2.3.2.

Opgørelse

Fra år 2002 medregnes gevinst eller tab på andre fordringer efter lagerprincippet, jf. PAL §§ 13, stk. 3 og 35, stk. 4. Se nærmere om lagerprincippet i afsnit D.3.

I år 2000 og 2001 opgøres urealiserede gevinster eller tab på andre fordringer efter reglerne i RAL § 4, stk. 3, jf. PAL § 35, stk. 4, og realiserede gevinster eller tab på andre fordringer efter RAL § 4, stk. 4, jf. PAL § 35, stk. 4.

I perioden fra PAL's ikrafttræden til og med år 2005 gælder overgangsbestemmelserne i PAL § 36, stk. 1, nr. 2 og 4, hvoraf fremgår, hvorledes realisationssaldoen efter RAL § 4, stk. 4, og saldoen vedrørende regulering til markedsværdi, jf. PAL § 36, stk. 1, afvikles. Se i øvrigt afsnit B.1.5 og afsnit D.3, D.4 og D.5.

B.1.5 Overgangsbestemmelser for afkast af værdipapirer

Overgangsbestemmelserne for så vidt angår gevinst eller tab på værdipapirer, som nævnt i PAL § 2, stk. 1, nr. 2, er reguleret i PAL § 36.

PAL § 36, indeholder regler om indtægtsførelse af engangsfortjeneste og om særlige saldi i forbindelse med overgangen fra RAL's regler til PAL's regler.

Som udgangspunkt skal RAL's regler om værdiansættelse af obligationer, pantebreve og andre fordringer videreføres til udgangen af indkomståret 2001.

Overgangen fra RAL's regler til PAL's regler antages, at ville indebære en engangsfortjeneste.

Af PAL § 36, stk. 1, fremgår, at et beløb svarende til 20 pct. af denne engangsfortjeneste opgjort som forskellen mellem den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001, opgjort efter RAL's regler, jf. RAL § 4, stk. 3, og den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001, opgjort efter PAL § 13, stk. 3, skal medregnes ved opgørelsen af gevinst eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer i hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005. Undtagelsen til ovenstående findes i PAL § 36, stk. 4.

Herudover skal den særlige 20 pct.s-saldo videreføres til og med indkomståret 2001. Dette fremgår af PAL § 36, stk. 2.

Det bør dog bemærkes, at den PAL-skattepligtige kan vælge at medregne gevinst, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved opgørelsen efter PAL § 2, stk. 1, nr. 2, jf. PAL § 35, stk. 4, nr. 3. Om lagerprincippet og overgangsbestemmelser se afsnit D.4 og D.5.

Det fremgår endvidere af PAL § 36, stk. 2, at et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 skal medregnes ved opgørelsen af gevinst eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, jf. PAL § 2, stk. 1, nr. 2, for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005.

Endvidere skal den særlige saldo i koncernforhold videreføres til og med indkomståret 2001.

Det skal bemærkes, at den PAL-skattepligtige kan vælge at anvende bestemmelserne i § 13, stk. 2-5, fra og med år 2000 ved beskatning af datterselskaber, der i medfør af PAL § 9, stk. 1, bliver inddraget under PAL-beskatning, jf. PAL § 35, stk. 4, nr. 5. Se nærmere afsnit D.4.6 og C.2.

Af PAL § 36, stk. 3, fremgår, at et beløb svarende til 20 pct. af § 3 f, stk. 11, jf. RAL § 4, stk. 4-saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 medregnes ved opgørelsen af gevinst eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005.

Hvis opgørelsen af gevinst eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer udviser tab efter, at der er overført 20 pct. af engangsfortjenesten og 20 pct. af de to særlige saldi, skal der yderligere overføres så meget, at tabet om muligt udlignes, jf. PAL § 36, stk. 4. Der kan således ikke være et skattemæssigt tab på obligationer m.v. samtidig med, at der resterer ubeskattede dele af engangsfortjenesten eller de særlige saldi.

Hvis skattepligten ophører inden udgangen af perioden, medregnes resterende ubeskattede dele af engangsfortjenesten og de særlige saldi i ophørsåret, jf. PAL § 36, stk. 1-3.

Overgangs-

regler vedrørende obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og andre fordringer

Obligationer, pantebreve og

andre fordringer

Indkomstår 2000

Indkomstår 2001

Indkomstår 2002-2005

Indkomstår 2006

Renteindtægt af obligationer, pantebreve og andre fordringer, jf. RAL § 3, stk. 1, nr. 1, og PAL § 2, stk. 1, nr. 2

Opgøres efter PAL § 13, stk. 1

Urealiserede gevinster eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, jf. RAL § 3, stk. 1, nr. 2, og PAL § 2, stk. 1, nr. 2

Opgøres efter reglerne i RAL § 4, stk. 3, jf. PAL § 35, stk. 4, nr. 2

Opgøres efter lagerprincippet, jf. PAL § 13, stk. 3

Afviklings-

saldo vedr. regulering til markedsværdi, jf. PAL § 36, stk. 1 og 4.

20 pct. af engangsfor-

tjeneste/- tab ved op/-nedskriv-

ning til markedsværdi ved udgangen af indkomståret 2001, medtages til beskatnings-

grundlaget efter PAL § 2, stk. 1, nr. 2

20 pct. af engangsfor-

tjeneste/- tab ved op/-nedskriv-

ning til markedsværdi ved udgangen af indkomståret 2001, medtages til beskatnings-

grundlaget efter PAL § 2, stk. 1, nr. 2

Realiserede gevinster eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, jf. RAL § 3, stk. 1, nr. 2 og PAL § 2, stk. 1, nr. 2

Opgøres efter reglerne i RAL § 4, stk. 4, jf. PAL § 35, stk. 4 og medregnes på RAL § 4, stk. 4-saldo, jf. dog PAL § 35, stk. 4, nr. 3

Opgøres efter lagerprincippet, jf. PAL § 13, stk. 3, og medregnes direkte ved opgørelsen af beskatnings-

grundlaget, jf. § 3, stk. 1, nr. 2

Opgøres efter lagerprincippet, jf. PAL § 13, stk. 3, og medregnes direkte ved opgørelsen af beskatnings-

grundlaget, jf. § 3, stk. 1, nr. 2

Realisations-

saldoen, jf. RAL § 4, stk. 4, og PAL § 36, stk. 2

og 4

20 pct. af realisations-

saldoen efter RAL § 4, stk. 4, ved udgangen af 2001, medregnes ved opgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 2

20 pct. af realisations-

saldoen efter RAL § 4, stk. 4, ved udgangen af 2001, medregnes ved opgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 2

B.2 Finansielle kontrakter

Af PAL § 2, stk. 1, nr. 3, fremgår, at gevinst eller tab på finansielle kontrakter omfattet af KGL skal medtages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Finansielle kontrakter omfattet af KGL er, som udgangspunkt, gevinst eller tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter, jf. KGL § 29.

Termins-

kontrakt

Ved en terminskontrakt forstås en aftale om pligt til overdragelse af et aktiv eller en gældsforpligtelse til en på forhånd fastsat pris, hvor afviklingen finder sted efter aftaletidspunktet.

En terminskontrakt eller aftale kan enten basere sig på et håndgribeligt aktiv (f.eks. valuta, fordring, aktie eller vare) eller på et indeks, en rente, en gældsforpligtelse eller lignende.

Ved købeterminskontrakter har udstederen/erhververen pligt til at sælge/købe en fastsat mængde af et bestemt aktiv eller passiv på en bestemt fremtidig dato til en pris, der er aftalt i kontrakten.

Ved salgsterminskontrakter har udstederen/erhververen pligt til at købe/sælge en fastsat mængde af et bestemt aktiv eller passiv på en bestemt fremtidig dato til en pris, der er aftalt i kontrakten.

Futures er standardiserede terminskontrakter med hensyn til f.eks. løbetid, kontraktsstørrelse og underliggende aktiver.

Som terminskontrakter betragtes ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afviklingen finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig. Et eksempel på dette er en spotkontrakt, hvor afvikling finder sted indenfor den afviklingsfrist, der indenfor området anses for at være sædvanlig. Se i øvrigt LV 2000 Almindelig del afsnit A.D.2.18.

Optioner

Ved en aftale om en option, dvs. en købe-/salgsret, forstås retten, men ikke pligten til at købe, henholdsvis sælge, et aktiv eller passiv til en på forhånd aftalt pris inden for en bestemt frist.

Ved en calloption - køberet gives erhververen af køberetten en ret, men ikke pligt til at erhverve et aktiv eller et passiv til en på forhånd aftalt pris eller inden et bestemt tidspunkt. Udstederen er forpligtet til at sælge, hvis køberetten udnyttes.

Ved en putoption - salgsret gives erhververen af putoptionen en ret, men ikke en pligt til at afstå et aktiv eller passiv til en på forhånd aftalt pris eller inden et bestemt tidspunkt. Udstederen er forpligtet til at købe, hvis salgsretten udnyttes.

Som terminskontrakt eller aftale om en købe-/salgsret betragtes også aftaler, der kan opfyldes ved afregning af en difference mellem den på forhånd aftalte pris og en pris beregnet efter kontraktens indhold.

Det bemærkes, at terminskontrakter og aftaler om købs-/salgsretter, der er sammensat af ovennævnte kontrakt- og aftaletyper, f.eks. en aftale om en køberet til en terminskontrakt, er omfattet af KGL's regler. Se i øvrigt LV 2000 Almindelig del afsnit A.D.2.18.

Undtagelserne til KGL § 29 findes i KGL § 30. Heraf fremgår, at følgende kontrakts- og aftaletyper ikke er omfattet af KGL og dermed ikke omfattet af PAL § 2, stk. 1, nr. 3. Opregningen er udtømmende.

Fast ejendom

Aftaler vedrørende fast ejendom. Sædvanlige købsaftaler om overdragelse af fast ejendom betragtes ikke som en finansiel kontrakt eller aftale efter KGL kapitel 6 og 7, selv om slutsedler kan betragtes som terminskontraker.

Aktietegningsretter

Tegningsretter til aktier m.v., der omfattes af ABL. Tegningsretterne til aktier m.v er dog omfattet af PAL § 8. Se nærmere om tegningsretter i afsnit B.3.

Kurssikring

Det drejer sig om lånetagers salg eller køb af obligationer på termin (eller futureskontrakt) i forbindelse med kurssikring ved optagelse, refinansering, rentetilpasning eller indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån.

Undtagelsen er dog betinget af,

at låntager ikke er et realkreditinstitut eller andet kreditinstitut m.v., hvor kontrakten er et led i det pågældende instituts næringsvirksomhed ved finansiering

at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering

at kontrakten eller aftalen ikke afstås

Konverteringsretter

Konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer.

Aftaler om køb og salg af aktier

Undtagelsen er dog betinget af,

at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering

at kontrakten eller aftalen ikke afstås

at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger

Valutakontrakter (integrerede forretninger)

Valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer i fremmed valuta, når valutakontraktens løbetid svarer til sædvanlig afviklingstid for handel med de værdipapirer, som valutakontrakten vedrører.

Undtagelsen er dog betinget af,

at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering

at kontrakten eller aftalen ikke afstås

at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger

Sædvanlige aftaler

Sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på en børs.

Det er dog en betingelse for undtagelsen,

at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger

at den skattepligtige ikke udøver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering

Virksomhedsafståelse

Aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af en virksomhed.

Undtagelsen er dog betinget af,

at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering

at kontrakten eller aftalen ikke afstås

Såvel børsnoterede, som ikke-børsnoterede kontrakter er omfattet af KGL, ligesom det er uden betydning, om der foreligger en skriftlig eller mundtlig aftale.

B.2.1 Beskatningsgrundlag for finansielle kontrakter

Af PAL § 2, stk. 1, nr. 3, fremgår, at gevinst eller tab på finansielle kontrakter omfattet af KGL skal beskattes med 26 pct.

Undtagelsen til ovennævnte bestemmelse findes i PAL § 2, stk. 3, nr. 5, hvoraf fremgår, at tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå, dvs. finansielle kontrakter, i visse tilfælde ikke kan medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2, i en 26 pct. beskatning.

Dette gælder, hvis kontrakterne

er baseret på et aktieindeks eller

er baseret på aktier, anparter, andelsbeviser og investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger eller

er baseret på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger efter LL § 16 C, stk. 1, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud eller er baseret på konvertible obligationer og

ikke kan fradrages efter PAL § 13, stk. 4.

Heraf følger, at tab på kontrakter, der kan betegnes som finansielle kontrakter, men som er omfattet af ovenstående betingelser, ikke kan fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2.

Tab på finansielle kontrakter, som nævnt i PAL § 2, stk. 3, nr. 5, kan dog fradrages efter kapitel 2, i medfør af PAL § 13, stk. 4.

Tab kan fradrages i beskatningsgrundlaget i det omfang tabet ikke overstiger de 5 seneste forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori der ikke er fradraget fremført tab fra kontrakterne. Uudnyttet tab fra kontrakten kan fradrages i indkomstårets og efterfølgende indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter der

er baseret på et aktieindeks eller

er baseret på aktier, anparter, andelsbeviser og investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger eller

er baseret på investeringbeviser i udloddende investeringsforeninger efter LL § 16 C, stk. 1, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud eller

er baseret på konvertible obligationer

og som indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve samme aktiv, som den tabsgivende kontrakt.

Fradrag for tab kan dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår.

Tab på disse kontrakter vil således være fradragsberettigede i beskatningsgrundlaget efter kapitel 2, i medfør af PAL § 13, stk. 4.

Det fremgår af PAL § 8, stk. 3 fremgår at hvis tab på aktiebaserede finansielle kontrakter som nævnt i PAL § 2, stk. 3, nr. 5, fradrages ved opgørelsen efter PAL § 2, stk. 1, jf. PAL § 13, stk. 4, dvs. i 26 pct. beskatningsgrundlaget og dette tab tidligere har været fradraget i 5 pct.-beskatningsgrundlaget efter PAL § 8, stk. 1, nr. 1, jf. PAL § 2, stk. 3, nr. 5, da skal der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter PAL § 8, stk. 1, nr. 1, dvs. 5 pct - beskatningsgrundlaget, medregnes et positivt beløb, der modsvarer det tab der fradrages efter PAL § 13, stk. 4, dvs. i 26 pct.-grundlaget.

Se i øvrigt afsnit B.3

Fra og med år 2000 medregnes gevinst eller tab på finansielle kontrakter efter lagerprincippet, jf. PAL § 13, stk. 4, jf. PAL § 35, stk. 2. Se nærmere om lagerprincippet i afsnit D.3.

B.2.2 Overgangsbestemmelser for finansielle kontrakter

For så vidt angår overgangsbestemmelser for finansielle kontrakter, fremgår det af PAL § 38, at såfremt der ved udgangen af indkomståret 1999 henstår uudnyttet tab på en af de i PAL § 2, stk. 3, nr. 5, nævnte kontrakter, jf. de hidtil gældende regler i RAL § 4 e, da kan tabet fremføres til fradrag efter regler i PAL § 13, stk. 4.

B.3 Aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, konvertible obligationer, tegningsretter og likvidationsprovenu

PAL § 8, definerer hvilke former for formueafkast, der skal beskattes med 5 pct.

For de former for formueafkast, der beskattes med 5 pct. efter PAL § 8, gælder, at der kun er skattepligt i det omfang, der ikke er skattepligt efter kapitel 2.

Til eksempel kan nævnes den situation, hvor der er investeret i aktier, i et finansielt selskab hjemmehørende i et lavskatteland. Som udgangspunkt skal afkast af aktier beskattes med 5 pct., jf. PAL § 8, men i dette tilfælde skal der betales 26 pct. PAL-skat af afkastet, jf. PAL § 3, i det det finansielle selskab er hjemmehørende i et lavskatteland og dermed omfattet af PAL §3. Der skal således kun betales PAL-skat efter kapitel 3, jf. PAL § 8, i det omfang der ikke er PAL-skattepligt efter kapitel 2, i dette tilfælde, jf. PAL § 3.

Af bestemmelsen i PAL § 8, fremgår at følgende skal medregnes til beskatningsgrundlaget efter PAL § 8

formueafkast af aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer, i det omfang der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2, dvs. 26 pct. beskatning, jf. § 8, stk. 1, nr. 1.

Aktier

En aktie kan defineres som et ejerandelsbevis i et aktieselskab, der har visse tilknyttede rettigheder. Se nærmere LV 2000 Selskaber og aktionærer afsnit S.G.

Anparter

En anpart kan defineres som en "ejerandel" i et anpartsselskab. Anparter kan som udgangspunkt frit overdrages og pantsættes, men kan ikke omsættes på Børsen. Se nærmere LV 2000 Selskaber og aktionærer afsnit S.G.

Andelsbeviser

Et andelsbevis kan defineres som et ejerandelsbevis i et andelsselskab. Selskabet har ofte et kooperativt tilsnit. Se nærmere LV 2000 Selskaber og aktionærer afsnit S.G.

Konvertible obligationer

For definition af en konvertibel obligation, se afsnit B.1.2.

afkast af investeringsbeviser i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter LL § 16 C, stk. 1 (akkumulerende investeringsforeninger) i det omfang, der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2, (26 pct. beskatning), dvs. efter PAL § 3 (finansielle selskaber i lavskattelande), jf. PAL § 8, stk. 1, nr. 1. Se afsnit B.7.1 om akkumulerende investeringsforeninger.

afkast af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger i det omfang, der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2, (26 pct. beskatning), dvs. efter bestemmelsen i PAL § 2, stk. 1, nr. 4, bortset fra afkast, der modsvarer afkast af skattefri indeksobligationer i foreninger, der ikke oppebærer formueafkast som nævnt i PAL § 8, stk. 1, nr. 1, jf. PAL § 8, stk. 1, nr. 2. Se afsnit B.7.2 om udloddende investeringsforeninger.

gevinst eller tab på tegningsretter og andre rettigheder omfattet af ABL til aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger og konvertible obligationer i det omfang, der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2, jf. § 8, stk. 3 (26 pct. beskatning), jf. PAL § 8, stk. 1, nr. 1.

Tegnings-

retter

En tegningsret kan defineres, som en ret til tegning af aktier på et givet tidspunkt eller

i en given periode til en på forhånd fastlagt kurs. Se i øvrigt LV 2000 Selskaber og aktionærer afsnit S.G.

gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber i det omfang, der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2, jf. § 8, stk. 3 (26 pct. beskatning) jf. PAL § 8, stk. 1, nr. 1.

Likvidations-

provenu

Likvidationsprovenu udloddet fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, investeringsforeninger m.v. i selskabets opløsningsår anses som salgssum (afståelsessum).

renter af rateopsparingskonti og pensionsopsparingskonti, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, bortset fra afkast, der modsvarer afkast af skattefrie indeksobligationer, i det omfang disse renter modsvarer afkast af aktier m.v., for hvilket der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2, (26 pct. beskatning), jf. PAL § 8, stk. 1, nr. 3.

valutakursgevinst og -tab vedrørende afkast, der er skattepligtigt efter reglerne i PAL § 8, jf. PAL § 8, stk. 1, nr. 4.

Datterselskabs-

aktier

Der er dog en undtagelse til bestemmelsen i PAL § 8, stk. 1, idet det af PAL § 8, stk. 2, fremgår, at PAL-skattepligtige selskaber ikke skal medregne afkast af aktier og andele i datterselskaber, dvs. selskaber hvor et PAL-skattepligtig selskab ejer 25 pct. eller mere af aktie eller anpartskapitalen, når datterselskabet selv er PAL-skattepligtig. Se i øvrigt afsnit C.

PAL § 8, stk. 3

Af PAL § 8, stk. 3 fremgår, at såfremt tab som omhandlet i § 2, stk. 3, nr. 5, dvs. tab på aktiebaserede finansielle kontrakter, fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter § 2, stk. 1, jf. § 13, stk. 4, dvs. i 26 pct.-beskatningsgrundlaget, og dette tab tidligere har været fradraget i 5 pct. grundlaget efter PAL § 8, stk. 1, nr. 1, da medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter § 8, stk. 1, nr. 1, dvs. i 5 pct. beskatningsgrundlaget, et positivt beløb, der modsvarer det tab, som fradrages efter § 13, stk. 4, i det omfang tabet tidligere er bragt til fradrag i beskatningsgrundlaget efter stk. 1, nr. 1.

Beløbet skal tillægges i 5 pct.- beskatningsgrundlaget, i det år hvor tabet fradrages i 26 pct.-beskatningsgrundlaget.

I praksis kan bestemmelsen først få virkning fra indkomståret 2001, idet tabet første gang kan fradrages i 2000. Bestemmelsen er imidlertid ophævet fra og med år 2001.

Eksempel 1

Eksemplet belyser indholdet af PAL § 8, stk. 3.

Der er i år 0 fradraget tab på aktiebaserede finansielle kontrakter, som omhandlet i PAL § 2, stk. 3, nr. 5, i 5 pct.-beskatningsgrundlaget jf, PAL § 8, stk. 1, nr. 1 på i alt DKK 100.

I år 1 opstår der mulighed for, i stedet at fradrage ovennævnte tab i 26 pct. grundlaget, jf. PAL § 13, stk. 4. Såfremt tabet stort DKK 100 nu fratrækkes i 26 pct. beskatningsgrundlaget i år 1, skal der ligeledes i år 1 medregnes DKK 100 i 5 pct. beskatningsgrundlaget, jf. § 8, stk. 1, nr. 1.

B.3.1 Beskatningsgrundlag for aktier m.v.

Afkast af aktier, anparter, andelsbeviser, konvertible obligationer og investeringsbeviser er udbytte, gevinst eller tab på aktien, anparten eller andelen, den konvertible obligation og investeringsbeviset, såvel realiseret, som urealiseret.

Udbytte, gevinst eller tab på aktier, anparter, andelsbeviser, konvertible obligationer og investeringsbeviser er formueafkast efter PAL § 8, stk. 1, og beskattes med 5 pct., i det omfang, der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2.

Udbytte på aktier, anparter m.v.

Til udbytte på aktier, anparter, andelsbeviser og investeringsbeviser medregnes som udgangspunkt alt, hvad der udloddes til aktionærerne. Der erhverves ret til udbytte, når dette er deklareret på generalforsamlingen.

Udbytte beskattes i det år, der erhverves ret til det.

For så vidt angår indeksobligationer,fremgår det af PAL § 8, stk. 1, nr. 2, jf. PAL § 2, stk. 3, nr. 1 og 3, at renteindtægt, indekstillæg og gevinst og tab vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og Kredit foreningen af Kommuner i Danmark hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor udstedelse er afsluttet senest den 31. december 1998, ikke skal medtages til beskatningsgrundlaget.

Dansk Landbrugs Realkreditfond er pr. 1. juli 2000 omfattet af "danske realkreditinstitutter".

Kurtage

Ved beregningen af beskatningsgrundlaget kan der tages højde for kurtage, således at købsprisen kan tillægges kurtage, og kurtagen kan fratrækkes salgssummen.

Aktieudlån

For så vidt angår aktieudlån, opstår spørgsmålet, hvorvidt der er tale om udlån eller afståelse. Baisse-spekulation foregår ofte ved, at en person låner en post aktier i banken eller lignende, afstår disse aktier, og på et senere tidspunkt tilbagekøber tilsvarende aktier (dækker ind) til en lavere kurs til tilbagelevering til banken.

I TfS 1999, 408 LR, fandt Ligningsrådet i en bindende forhåndsbesked vedrørende aktieudlån på standardvilkår, at aktieudlån skattemæssigt skal anses for udlån og ikke realisation for udlåneren. Se nærmere LV 2000 Selskaber og aktionærer afsnit S.G.2.3.3.

Tegnings-

retter

Gevinst eller tab på tegningsretter og andre rettigheder omfattet af ABL, beskattes efter PAL § 8, stk. 1, nr. 1, med 5 pct.

Likvidations-

provenu

Gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu beskattes med 5 pct. efter PAL § 8, stk. 1, nr. 1.

Valutakurs-

gevinst og -tab

Valutakursgevinst og -tab vedrørende afkast, der er skattepligtigt efter reglerne i PAL § 8, beskattes ligeledes med 5 pct., jf. PAL § 8, stk. 1, nr. 4.

Opgørelser

For så vidt angår renter af kontantkonti, jf. PAL § 8, stk. 1, nr. 3, skal disse opgøres efter bestemmelsen i PAL § 13, stk. 1.

Gevinst eller tab på aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser, konvertible obligationer samt valutakursgevinster og -tab skal opgøres efter lagerprincippet i PAL § 13, stk. 3. Der henvises til afsnit D.3 for en nærmere beskrivelse af dette.

Gevinst eller tab på tegningsretter eller andre retter omfattet af ABL, skal opgøres efter PAL § 13, stk. 3, jf. PAL § 13, stk. 4.

Likvidationsprovenu, der udloddes forud for det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, behandles som udbytte.

Likvidationsprovenu, der udloddes i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses anses som salgssum, jf. PAL § 13, stk. 3, 5. pkt.

B.4 Værdipapirer i fremmed valuta samt øvrige valutakursgevinster og -tab

Af PAL § 2, stk. 1, nr. 5, fremgår, at gevinst eller tab på værdipapirer i fremmedvaluta samt valutakursgevinster og -tab vedrørende afkast, der er skattepligtigt efter reglerne i kapitel 2, skal medtages til beskatningsgrundlaget efter kapitel 2.

B.4.1 Beskatningsgrundlag for værdipapirer i fremmed valuta m.v.

I medfør af bestemmelsen i PAL § 2, stk. 1, nr. 5, skal der svares 26 pct. skat af gevinst eller tab på værdipapirer i fremmed valuta samt valutakursgevinster og -tab vedrørende afkast, der er skattepligtigt efter reglerne i kapitel 2.

Undtagelsen til denne bestemmelse findes i PAL § 2, stk. 3, nr. 9, hvoraf fremgår, at valutakursgevinst og -tab, der vedrører afkast, der er skattefrit i medfør af reglerne i kapitel 2, ikke skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2, 26 pct. beskatning.

Derimod skal valutakursgevinster og -tab, der knytter sig til afkast, der er skattepligtigt efter kapitel 3, jf. § 8, medregnes ved beskatningsgrundlaget efter kapitel 3, jf. PAL § 8, stk. 1, nr. 4, dvs. en 5 pct. beskatning.

Valutakursgevinster og -tab der hverken knytter sig til afkast, der er skattepligtigt efter kapitel 2 eller kapitel 3, skal ikke medregnes.

For udenlandske værdipapirer skal kursværdien, jf. PAL § 13, stk. 3, opgøres i danske kroner. Dette betyder, at valutakursgevinster og -tab på de nævnte værdipapirer også indgår i beskatningsgrundlaget ved indkomstårets udløb.

Ved omregningen til danske kroner anvendes den af Danmarks Nationalbank noterede valutakurs, henholdsvis den valutakurs, hvortil afregningen er sket.

Gevinst eller tab medregnes til beskatningsgrundlaget efter lagerprincippet, jf. PAL § 13, stk. 3. Se nærmere afsnit D.3 om lagerprincippet.

B.5 Fast ejendom

For formueafkast af fast ejendom gælder som hovedregel, at afkastet er omfattet af skattepligten efter PAL § 2, stk. 1, nr. 7, medmindre der er tale om ejendomme, der er undtaget efter stk. 3, nr. 12-15. Der henvises til afsnit B.5.1 nedenfor for en uddybning af den udtømmende opregning af undtagelser fra skattepligten.

Det skattepligtige afkast af fast ejendom omfatter løbende overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst eller tab på fast ejendom, jf. PAL § 2, stk. 1, nr. 7.

Fast ejendom defineres i overensstemmelse med definitionen af begrebet i skattelovgivningen i almindelighed, jf. LV 2000 Erhvervsdrivende afsnit E.A.3.1.1.

B.5.1 Undtagelser fra hovedreglen om beskatning af afkast af fast ejendom

Hovedreglen er, som nævnt ovenfor, at formueafkast af fast ejendom falder ind under skattepligten efter PAL § 2, stk. 1, nr. 7, dog med følgende udtømmende opregning af undtagelser.

B.5.1.1 Fast ejendom erhvervet eller opført af den skattepligtige før den 12. marts 1986

Formueafkast af fast ejendom er ikke skattepligtigt

hvis den skattepligtige før den 12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen af ejendommen,

hvis den skattepligtige afholder ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende de ovennævnte ejendomme, eller

hvis den skattepligtige, før den nævnte dato, har indgået skriftlig aftale om en bygning, som skal opføres af den skattepligtige, jf. PAL § 2, stk. 3, nr. 12.

Byggeri, der på daværende tidspunkt befandt sig i planlægningsfasen, er ikke omfattet af skattefritagelsen.

Bestemmelsen er en videreførelse af RAL § 3, stk. 3, nr. 9, og er et led i overgangsbestemmelserne i forbindelse med inddragelse af fast ejendom under afgiftspligten i 1986.

Overgangsbestemmelsen blev indført for at fritage investeringer i fast ejendom foretaget før fremsættelsesdagen for lovforslaget (oprindeligt den 6. december 1985).

Til-/nybygning

Formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter er ikke skattepligtigt, hvis det vedrører ejendomme, som den skattepligtige har erhvervet før den 12. marts 1986.

I den forbindelse kan der opstå spørgsmål, om der ved tilbygning til en eksisterende bygning er tale om en ombygning eller forbedring, eller om tilbygningen må karakteriseres som en skattepligtig nybygning.

Sondringen mellem om reglerne for ombygning/forbedring eller reglerne for nybygning finder anvendelse, beror på en konkret vurdering.

Tilbygninger behandles, som udgangspunkt, som ombygnings- og forbedringsudgifter medmindre tilbygningen er så væsentlig, at den må sidestilles med opførelse af en ny bygning.

Vedrørende afgrænsningen af tilbygninger over for nybygninger har der dannet sig en administrativ praksis. Ved den konkrete vurdering af, om en bygningsudvidelse kan anses for at være en tilbygning, indgår blandt andet følgende forhold

størrelsen af udvidelsen, set i forhold til den eksisterende bygnings areal,

om der forefindes en direkte fysisk sammenhæng mellem den nye og den oprindelige bygning,

om der forefindes en indre naturlig forbindelse eller gennemgang mellem den oprindelige bygning og den senere opførte bygning,

om den nye bygningsdel benyttes til samme formål, som den gamle bygningsdel samt formålet med udvidelsen.

Hvis en tilbygning til en oprindelig "skattefri bygning", findes så væsentlig at den skal karakteriseres som en nybygning, forbliver afkastet af den oprindelige bygning dog fortsat skattefrit. Dermed er det kun afkastet af den nye bygningsdel, der bliver inddraget under skattepligten efter PAL.

B.5.1.2 Fast ejendom erhvervet i forbindelse med opløsning eller udtræden af sameje stiftet før den 12. marts 1986

Formueafkast af fast ejendom skal ikke medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, hvis den skattepligtige erhverver en fast ejendom fra en anden skattepligtig

i forbindelse med opløsning af et sameje, som er indgået ved skriftlig aftale før den 12. marts 1986 eller

i forbindelse med udtræden fra et sådant sameje, jf. PAL § 2, stk. 3, nr. 13.

B.5.1.3 Nyopført fast ejendom m.v. i 1993 og 1994

Formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af ejendom efter de hidtil gældende regler i RAL § 3 b, stk. 1, nr. 2, er skattefrit

hvis den skattepligtige har påbegyndt byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31. december 1994 og færdiggjort det senest den 31. december 1997.

Bestemmelsen er en videreførelse af afgiftsfritagelsen efter RAL § 3, stk. 3, nr. 11, hvor de hidtil gældende kvotebegrænsninger for visse typer af byggerier ophæves for byggeri, der igangsættes i 1993 og 1994, jf. RAL § 3 b, stk. 7.

Den særlige kvoteordning angav inden for hvilke rammer de realrenteafgiftspligtige institutioner kunne investere afgiftsfrit samt hvilke former for fast ejendom, der var omfattet af ordningen, jf. RAL §§ 3 b og 3 c.

Omfattet af afgiftsfritagelsen er således først og fremmest afkast af bygninger, der er nyopført i 1993 og 1994.

Herudover er afkast af ombygning af ejendomme afgiftsfrit, hvis ombygningen er sket efter en beslutning i medfør af byfornyelseslovens § 9. Denne ombygning skal være foretaget i den nævnte periode.

Endvidere er formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme, såvel de nyopførte som byfornyelsesombygningerne, ligeledes skattefritaget, jf. PAL § 2, stk. 3, nr. 14. Der henvises til afsnit B.5.1.1 for en nærmere kvalifikation af til-/nybygning.

B.5.1.4 Fast ejendom erhvervet eller opført før den 2. juni 1998 m.v.

Formueafkast af fast ejendom er omfattet af skattefritagelsen

hvis den skattepligtige, før den 2. juni 1998, skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen,

hvis den skattepligtige afholder ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende de ovenfor nævnte ejendomme,

hvis den skattepligtige, før den nævnte dato, har indgået skriftlig aftale om byggeriet af en bygning, som skal opføres af den skattepligtige,

hvis den skattepligtige afholder ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende de ovenfor nævnte nybyggede bygninger.

For at der kan ske en skattefritagelse, skal betingelserne for realrenteafgiftsfritagelse have været opfyldt ved udgangen af afgiftsåret 1998, i overensstemmelse med de hidtil gældende regler i RAL § 3 b, jf. PAL § 2, stk. 3, nr. 15. Sidstnævnte bestemmelse svarer til den hidtil gældende i RAL § 3, stk. 3, nr. 11 a.

Dermed gælder der, ud over betingelserne om skriftlig aftale om erhvervelse, henholdsvis opførelse, inden 2. juni 1998, den yderligere betingelse for realrenteafgiftsfritagelsen, at betingelserne i RAL § 3 b, for realrenteafgiftsfrihed skal være opfyldt ved udgangen af afgiftsåret 1998.

Det vil sige, at byggeri i 1998 skal holdes inden for den tildelte kvote fra 1998 plus eventuelle opkøbte kvoter fra andre realrenteafgiftspligtige eller egne overførte kvoter fra 1997.

Denne sidste betingelse skal ses på baggrund af, at kvoteordningen er afskaffet med virkning fra afgiftsåret 1999, hvorved afgiftsfritagelsen for realrenteafgiftspligtige institutioners investeringer i visse former for fast ejendom inden for bestemte kvotestørrelser, er afskaffet.

De hidtidige kvoter, som blev beregnet i overensstemmelse med reglerne i RAL § 3 c, og fordelt i forhold til den realrenteafgiftspligtiges selvangivne aktiver tre år tidligere, bliver således ikke længere beregnet og udmeldt til de afgiftspligtige.

Kvoteordningen satte særlige begrænsninger for, hvilke faste ejendomme samt med hvilket beløb de realrenteafgiftspligtige institutioner måtte investere, jf. RAL § 3 b.

Investering kunne, inden for en kvote, foretages realrenteafgiftsfrit i

nybyggeri af erhvervsejendomme, der opførtes af den skattepligtige,

ombygning af ejendomme, omfattet af en beslutning om ombygning efter § 9, i lov om byfornyelse, når den realrenteafgiftspligtige institution afholdte ombygningsudgifter, der medførte en værdiforøgelse på ejendommene på mindst 100 pct.,

nybyggeri af ejendomme, der opførtes af den afgiftspligtige, når byggeriet omfattedes af en beslutning om nybyggeri efter § 9, i lov om byfornyelse,

aftalt boligforbedring efter kapitel 5 i lov om byfornyelse, der blev foretaget af den afgiftspligtige.

B.5.2 Beskatningsgrundlag for fast ejendom

Over- eller underskud

Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom, som nævnt i PAL § 2, stk. 1, nr. 7, opgøres som udgangspunkt efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst, jf. PAL § 13, stk. 2.

Som en undtagelse fra opgørelse efter de almindelige skatteregler gælder det, at reglerne om skattemæssige afskrivninger , bortset fra reglerne om afskrivning på driftsmidler, ikke finder anvendelse. Endvidere kan prioritetsrenter, herunder kurstab, ikke fratrækkes ved opgørelsen af overskud eller underskud ved ejendommens drift.

Renteudgifter, herunder prioritetsrenter, kan dog allerede efter andre regler fradrages i beskatningsgrundlaget i medfør af PAL § 5, stk. 1. Der henvises til afsnit B.12.1 for en nærmere beskrivelse.

Gevinst eller tab

Gevinst eller tab på fast ejendom opgøres efter lagerprincippet, som forskellen mellem handelsværdien ved indkomstårets udløb og handelsværdien ved indkomstårets begyndelse, jf. PAL § 13, stk. 3, 1. pkt.

Lagerprincippet har virkning fra og med indkomståret 2002.

Der henvises til afsnit D.4.4 for en nærmere beskrivelse af opgørelsesprincipperne i tilfælde af, at ejendommen er anskaffet og/eller afstået i indkomståret, samt omregningen af anskaffelses- og afståelsessummer til kontantværdi.

Der henvises til oversigtstabellen, for den pensionsafkastskattemæssige behandling af afkast af fast ejendom fra og med indkomståret 2000, efter afsnittet.

B.5.3 Overgangsbestemmelser for afkast af fast ejendom

Lovens regler finder, som hovedregel, anvendelse fra og med indkomståret 2000, jf. PAL § 35, stk. 2. Dog er der for indkomstårene 2000 og 2001 en undtagelse for værdiansættelse af fast ejendom, hvor RAL's regler fortsat finder anvendelse, jf. PAL § 35, stk. 4, nr. 1.

Efter RAL blev afkast af fast ejendom, jf. RAL § 3, stk. 1, nr. 5, opdelt i

overskud eller underskud ved drift af fast ejendom, som blev opgjort efter RAL § 4 a,

stigning eller fald i værdien af fast ejendom, som fortsat skal opgøres efter RAL § 4 b, og

fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom, som fortsat skal opgøres efter RAL § 4 c.

Således finder opgørelsesprincipperne efter RAL §§ 4 b og 4 c, fortsat anvendelse for indkomstårene 2000 og 2001, jf. PAL § 35, stk. 4, nr. 1 .

Der henvises til oversigtstabellen, for den pensionsafkastskattemæssige behandling af afkast af fast ejendom fra og med indkomståret 2000, efter afsnittet.

Over- eller underskud

Opgørelsen af overskud eller underskud ved drift af fast ejendom skal ske efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst for indkomstårene 2000 og 2001 , jf. PAL § 13, stk. 2 .

Stigning eller fald i værdien

Stigning eller fald i værdien af fast ejendom medregnes efter RAL § 4 b, stk. 1, i indkomstårene 2000 og 2001.

De nævnte stigninger eller fald i værdien af fast ejendom opgøres på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi og særskilt for hver enkelt faste ejendom.

Denne anskaffelsessum reguleres hvert år fra og med det andet år efter anskaffelsesåret med et tillæg eller fradrag, der beregnes som forskellen mellem ejendomsværdien ved den seneste ejendomsvurdering i året og ejendomsværdien ved den seneste vurdering i det foregående år. Der henvises til afsnit D.4.4 for en nærmere beskrivelse af beregningen samt et beregningseksempel.

For at undgå, at ovennævnte regulering foretages på grundlag af ejendomsvurderinger, som er foretaget før den skattepligtiges erhvervelse af ejendommen, medregnes værdiændringerne først i beskatningsgrundlaget fra og med det andet år efter anskaffelsesåret.

Ombygnings- og forbedrings-

udgifter

For ombygnings- og forbedringsudgifter er der adgang til fuldt ud at fratrække de i året afholdte forbedringsudgifter i beskatningsgrundlaget. Udgifterne fradrages dog først i beskatningsgrundlaget i året efter det år, hvori udgiften er afholdt.

Når fradraget først gives i det efterfølgende år skyldes det, at værdiændringer, som følge af ombygnings- og forbedringsudgifter, først indgår i ejendomsværdien og dermed i tillægget eller fradraget, for det efterfølgende år.

Undtaget fra denne anden-års-regel er ombygnings- og forbedringsudgifter afholdt i anskaffelsesåret, som samme år tillægges anskaffelsessummen. Dette er en konsekvens af, at der for anskaffelsesåret først medregnes værdiændringer i beskatningsgrundlaget fra og med det andet år efter anskaffelsesåret.

Ligeledes er byggeudgifter ved nybyggeri undtaget fra anden-års-reglen. Ved opførelse af nye bygninger tillægges byggeudgifterne anskaffelsessummen i betalingsåret.

Værdistigning eller -fald vedrørende nybyggeriet medregnes i det andet afgiftsår efter byggeriets afslutning. Derved opnås at værdistigninger efter afslutning af byggeriet også opgøres med udgangspunkt i den faktiske anskaffelsessum, ligesom for nyerhvervede ejendomme.

Afviklings-

saldo vedr. regulering til markeds-

værdi

Ved udgangen af indkomståret 2001 skal der ske overgang fra værdiansættelse efter reglerne i RAL § 4 b, til værdiansættelse efter PAL § 13, stk. 3. Lagerprincipper omtales nærmere i afsnit D om opgørelsesprincipper.

Opskrivningsfortjenesten/nedskrivningstabet ved denne overgang opgøres, som forskellen mellem værdien af den faste ejendom ved udgangen af indkomståret 2001, opgjort efter RAL's regler, og værdien ved udgangen af indkomståret 2001, opgjort efter PAL's regler.

Denne engangsfortjeneste/-tab medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter PAL § 2, stk. 1, nr. 7, med 20 pct. i hvert af indkomstårene 2001-2005, i form af en afviklingssaldo vedrørende markedsværdiregulering, jf. PAL § 36, stk. 5 og 7.

Der henvises til oversigtstabellen, for den pensionsafkastskattemæssige behandling af afkast af fast ejendom fra og med indkomståret 2000, efter afsnittet.

Hvis opgørelsen af gevinst og tab på fast ejendom udviser tab efter at der er overført 20 pct. af engangsfortjenesten og 20 pct. af den særlige saldo (se nedenfor omkring realisationssaldoen), skal der yderligere overføres så meget, at tabet om muligt udlignes. Denne særlige tabsreguleringsregel findes i PAL § 36, stk. 7.

Der kan således ikke være et skattemæssigt tab på fast ejendom, samtidig med at der resterer ubeskattede dele af engangsfortjenesten eller den særlige saldo.

Hvis skattepligten ophører inden udgangen af perioden, medregnes resterende ubeskattede dele af engangsfortjenesten og den særlige saldo i ophørsåret.

Fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom

Efter de gældende regler i RAL § 4 c, medregnes fortjeneste og tab ved afståelse af fast ejendom ikke direkte ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Fortjeneste og tab, opgjort som forskellen mellem salgssummen omregnet til kontantværdi og den regulerede kontantomregnede anskaffelsessum, medregnes på en særlig realisationssaldo.

Ved inddragelse af fast ejendom under afgiftspligten i 1986, ønskede man at modvirke at afgiftsmæssige overvejelser skulle hindre rimelige omlægninger af ejendomsinvesteringerne. Derfor blev fortjeneste og tab inddraget i afgiftsgrundlaget over en årrække efter en saldometode. Beløbene overføres til en særskilt saldo, som administreres uafhængigt af den særlige saldo for overførsel af realiserede kursgevinster og tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner, som omtalt i afsnit B.1.

Realisations-

saldo efter RAL § 4 c

Den særlige realisationssaldo videreføres til og med indkomståret 2001, jf. PAL § 35, stk. 4, nr. 1 Derefter skal gevinst og tab på fast ejendom opgøres efter reglerne i PAL § 13, stk. 3, og medregnes direkte ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Saldoen opgøres pr. år, hvor primosaldoen for det aktuelle år er lig ultimosaldoen for det foregående år. Primosaldoen tillægges årets fortjenester og tab, hvorved saldoen ved årets udgang fremkommer.

Der henvises til oversigtstabellen, for den pensionsafkastskattemæssige behandling af afkast af fast ejendom fra og med indkomståret 2000, efter afsnittet.

Afviklings-

saldo vedr. realisations-

saldoen efter RAL § 4 c

Afviklingen af den særlige saldo for fortjeneste og tab ved afståelse af fast ejendom foretages gradvis ved, at den særlige saldo, ved udgangen af indkomståret 2001, fordeles og medregnes med 20 pct. i hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005, jf. PAL § 36, stk. 6.

For indkomståret 2001 foretages kun én beregning af 20 pct.-saldoen, jf. PAL §§ 35, stk. 4, nr. 1 og 36, stk. 6. Derved skal beregningen af 20 pct. af den særlige saldo efter RAL § 4 c, ikke foretages for indkomståret 2001.

Den særlige tabsreguleringsregel i PAL § 36, stk. 7, finder ligeledes anvendelse ved overgangen fra RAL § 4 c, den særlige saldo for fortjeneste og tab ved afståelse af fast ejendom, til reglerne i PAL § 13, stk. 3, jf. § 36, stk. 6 og 7. Se ovenstående om saldoen for regulering til markedsværdi.

Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes det resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret, jf. PAL § 36, stk. 6.

Uanset bestemmelsen i RAL § 4 c, 2. pkt., om den særlige saldo, kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom direkte ved opgørelsen af de i PAL § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom for indkomstårene 2000 og 2001, jf. PAL § 35, stk. 4, nr. 3 .

Fortjenester, der vælges medregnet fuldt ud ved opgørelsen af de i PAL § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom, opgøres dermed efter RAL's regler, på afhændelsestidspunktet og overføres til den særlige saldo med 0, jf. PAL § 35, stk. 4, nr. 3 .

Endvidere skal det bemærkes, at reglerne for afviklingen af den særlige saldo finder anvendelse sideløbende hermed.

Hensigten med indsættelse af valgfrihed i PAL § 35, stk. 4, nr. 3 , var at sikre tilstrækkelig PAL-skat til, at der kunne ske modregning af selskabsskat. Bestemmelsen skulle sikre, at der kunne ske fremrykning af PAL-skatten, jf. lovbemærkningerne til ændringsloven L93 99/00.

Overgangs-

regler vedrørende afkast af fast ejendom

Fast ejendom

Indkomstår 2000

Indkomstår 2001

Indkomstår 2002-2005

Indkomstår 2006

Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom, jf. RAL § 3, stk. 1, nr. 5, og PAL § 2, stk. 1, nr. 7

Skattelovgiv-

ningens almindelige regler om skattepligtig indkomst , jf. PAL § 13, stk. 2 .

Fuld indtægts-/

udgiftsførelse

Skattelovgiv-

ningens almindelige regler om skattepligtig indkomst , jf. PAL § 13, stk. 2 .